Læs hele Årsrapporten for EU-programmerne 2011 - Styrelsen for ...

iu.dk

Læs hele Årsrapporten for EU-programmerne 2011 - Styrelsen for ...

08

9 Styrelsen

EU-programmerne

for Livslang Læring

og Aktive Unge

for Universiteter

og Internationalisering.


Programmerne

Programmet for Livslang Læring, LLP

COMENIUS

Grundskole og

ungdomsuddannelse

LEONARDO ERASMUS

Erhvervsuddannelse

Videregående

uddannelse

Det tværgående program

Jean Monnet programmet

GRUNDTVIG

Udvikling af politik omkring LLP, sprog, IT, spredning og udnyttelse af projektresultater

Programmet Aktive Unge

Institutioner og netværk med fokus på europæisk integration

Aktive Unge

Almen voksenuddannelse

og folkeoplysning

EUs program for unge i alderen 13 - 30 år. Programmet fremmer ikke-formel læring, mobilitet og

interkulturel dialog mellem unge med forskellig social, kulturel og uddannelsesmæssig baggrund

7

13

19

25

31

39

Forord 4

Comenius-programmet

Comenius statistik 8

Om tallene 9

Nørrebro-skole: EU-programmerne er en gavebod 10

Leonardo da Vinci-programmet

Leonardo da Vinci statistik 14

Om tallene 15

Nyuddannede skal til udlandet 16

Erasmus-programmet

Erasmus statistik 20

Om tallene 21

Studerende går til eksamen på YouTube 22

Grundtvig-programmet

Grundtvig statistik 26

Om tallene 27

VUC Fyn leverer efteruddannelse til Europas udkanter 28

Det tværgående program

EU’s Sprogpris 2011 gik til Alfabet Tastaturet og Højskolen Plus 33

LLP-studiebesøg: forvent det uventede 35

Aktive Unge-programmet

Aktive Unge statistik 40

Om tallene 41

Den positive Robinson eller Fluernes Herre? 42

Indhold


Forord

”Kineserne kommer! Det er det eneste I har talt om hele

dagen, men den her konference burde handle om uddannelser

til fremtidens arbejdsmarked, det er jo det, der står

på skiltet!”

Udbruddet kom fra debattør, forfatter og musiker Peter

Bastian, der på en kontant og personlig måde fik manet til

eftertanke blandt de 160 uddannelsesfolk, der havde investeret

dagen i Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings

konference ”What did you learn in life today?”

den 25. oktober 2011.

Forud var gået en hektisk efterårsdag med indlæg fra

erhvervsledere, fremtidsforskere og en enkelt skoleelev,

der gav hver deres bud på, hvad der skal til, for at danske

uddannelser kan skabe elever og studerende med kompetencer

i verdensklasse.

Det handler om kreativitet og evne til at omstille sig,

mente næstformand i Danske Skoleelever Trisse Dyrløv

Høegh. Og det handler om faglige færdigheder og evne til

fordybe sig, svarede rektor for DTU Lars Pallesen.

Niels Rasmussen fra erhvervsskolen Tradium i Randers

kombinerede perspektiverne med sit oplæg om et nyt uddannelsesforløb

inden for alternativ energi, som erhvervsskoler

fra fem europæiske lande har etableret med tilskud

fra Programmet for Livslang Læring.

Ind i mellem udfordrede tilhørerne både oplægsholderne

og hinanden med reaktioner, spørgsmål og svar via tweets,

som blev bragt på store skærme langs væggen og hjemme

Styrelsens konferenceblog www.iu.dk/skills-blog.

Udfordringer er der nok af. Ikke bare fra Kina og andre

globale vækstøkonomier, men også i form af forskellige

syn på, hvordan det danske uddannelsessystem skal klæde

elever, studerende og lærlinge på til fremtiden.

Nye EU-programmer på vej

Men det er ikke udfordringer, som Danmark står alene

med. Mens disse linjer skrives, forhandler EU’s medlemslande

om, hvordan næste generation af uddannelsesprogrammer

skal udformes. Det sker i Bruxelles, hvor blandt

andre Børne- og Undervisningsministeren og Uddannelsesministeren

sidder for bordenden.

De nye programmer skal afløse Programmet for Livslang

Læring og Aktive Unge og løbe fra 2014 – 2020. Det er

endnu for tidligt at sige, hvilke ændringer landene vil enes

om, men de vil utvivlsomt tage udgangspunkt i det forslag,

som EU-Kommissionen fremsatte i slutningen af november

2011.

Hensigten med forslaget ”Erasmus for alle” er at sikre, at

programmerne i endnu højere grad end hidtil understøtter

landenes fælles målsætninger på uddannelsesområdet

og bidrager til den europæiske strategi for vækst frem

mod 2020.

Det drejer sig blandt andet om at reducere skolefrafaldet,

øge antallet af højtuddannede, skabe bedre sammenhæng

mellem uddannelser og arbejdsmarked og om at få langt

flere studerende, erhvervsskoleelever og lærere til at studere

i udlandet.

Kommissionens forslår også at integrere ungdomsområdet

i uddannelsesprogrammet. Om det vil ske er endnu

uvist, men at der er tale om et vigtigt felt, som mange ønsker

at styrke og udbygge, er der ikke tvivl om.

Forslaget bygger i høj grad på brugernes erfaringer. De

eksisterende Programmer for Livslang Læring og Aktive

Unge er blevet af evalueret af deltagere, af de nationale

agenturer og af mange andre interessenter, som har

bidraget med deres synspunkter og ønsker, og meget tyder

på, at den næste generation af programmer vil reflektere

dette.

Det har for eksempel været et udbredt ønske blandt danske

deltagere at nedbringe mængden af skemaer og formularer,

fjerne unødvendige barrierer for ansøgerne og at

forstærke mulighederne for samarbejde mellem virksomheder

og uddannelsesinstitutioner, og det ser ud til at ske.

100 millioner kroner, 300 projekter,

4000 stipendier og 8000 gæster

At Danmark har gavn af EU-programmerne, er der ingen

tvivl om. Hvert år uddeler Styrelsen for Universiteter og

Internationalisering mere end 100 millioner kroner på

vegne af EU. De går blandt andet til cirka 300 partnerskaber

mellem danske og udenlandske institutioner, organisationer

og virksomheder, der får mulighed for at samarbejde

om at skabe ny viden, der kan bære de europæiske

lande endnu et nøk fremad.

Men de fleste af pengene går til mobilitet. Mere end 4.000

danske elever, studerende, unge, lærere, ledere og vejledere

får hvert år et EU-stipendium til at rejse til udlandet

for at hente viden og erfaringer med hjem til deres studier,

skoler, organisationer og arbejdspladser.

Og så er der de mere end 8.000 europæiske Erasmus-studerende,

Comenius og Grundtvig-lærere, Leonardo-elever

og aktive unge, som årligt gæster Danmark i et semester

eller to. De bidrager med udenlandske perspektiver og

4 5

Forord

input, der hjælper med til at udvikle danske uddannelsesinstitutioner

og arbejdspladser og gøre dem mere innovative,

mere interessante, mere internationale.

Du kan læse mere om de mange uddannelsesprojekter på

www.iu.dk/projektkortet. Der findes beskrivelser af godt

1.500 internationale uddannelses- og ungdomsprojekter,

partnerskaber, udvekslinger og studiebesøg og deres

resultater i form af læreplaner, undervisningsmaterialer,

artikler, bøger og meget andet, som projekternes ophavsmænd

håber, kan komme andre til gode.

God fornøjelse!

Morten Overgaard

Kontorchef med ansvar for

Programmerne for Livslang Læring og Aktive Unge


COMENIUS www.iu.dk/comenius

6

Comenius programlande

Comenius-programmet

Comenius-programmet har til formål at skabe samarbejde

om grundskole og ungdomsuddannelse i Europa. På vegne

af EU-Kommissionen administrerer Styrelsen for Universiteter

og Internationalisering tilskud til internationale

partnerskaber, projekter og mobilitet for elever, lærere og

ledere.

Programmet henvender sig til følgende overordnede målgrupper:

• Skoler, ungdomsuddannelser og skoleansvarlige myndigheder

• Lærere, ledere og andre som arbejder inden for disse

sektorer

• Studerende og dimittender fra læreruddannelser og

universiteter

Skolepartnerskaber giver tilskud til 2-årige tematiske

samarbejder om et selvvalgt emne. På samme måde kan

kommuner og regioner søge tilskud til bilaterale samarbejder,

der omfatter forskellige aktører med relation til

grundskole eller ungdomsuddannelse.

Comenius efteruddannelse giver tilskud til efteruddannelsesophold

i udlandet for undervisere og andet pædagogisk

personale. Det kan fx dreje sig om job-shadowing på en

udenlandsk skole, pædagogiske eller fagdidaktiske kurser,

konferencedeltagelse og meget andet.

Studerende på videregående uddannelser og dimittender

kan søge om tilskud til at tilbringe et eller to semestre

som lærerassistent på en udenlandsk værtsskole. Det

sker gennem Comenius assistentordningen. Tilsvarende

kan danske skoler, gymnasier og erhvervsskoler søge om

værtsskab for udenlandske assistenter.

Endelig giver Comenius Individuel Elevudveksling elever

i alderen 14-18 år mulighed for at komme på et længevarende

udvekslingsophold på en partnerskole i udlandet.

Comenius-programmet omfatter også webportalen

www.eTwinning.dk, som gør det let for skoler og gymnasier

at finde samarbejdspartnere i udlandet.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering uddeler

hvert år omkring 2 millioner euro til danske ansøgere til

programmets forskellige aktioner.

Programmet er opkaldt efter tjekken Ján Amos Comenius

(1592-1670). Han var præst, forfatter og lærer, og satte

fred og mellemfolkelig forståelse i højsædet. Han mente,

at uddannelse var vejen til disse mål.

Læs mere om programmets mange muligheder på

www.iu.dk/comenius.

COMENIUS

7


8

Comenius statistik

Antal indkomne og godkendte ansøgninger 2007-2011

* Værtsskoler, som blev tildelt en Comenius assistent.

Tilskudsbeløb i euro for årene 2007-2011

COMENIUS

2007 2008 2009 2010 2011

Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt

Multilaterale partnerskaber 188 127 123 80 105 65 128 71 130 80

Bilaterale partnerskaber 12 2 20 7 12 6 24 12 21 9

Regio partnerskaber Først gældende fra 2009 8 6 3 2 6 1

Individuel elevudveksling Først gældende fra 2010 9 9 6 3

Efteruddannelse 220 173 216 177 276 177 238 157 327 202

Assistenter 30 22 18 9 14 11 22 10 29 23

Værtskoler* 55 31* 34 28* 44 30* 58 51* 51 41*

I alt 505 355 411 301 459 295 482 312 570 318

2007 2008 2009 2010 2011

Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget

Multilaterale partnerskaber 1.624.250 975.000 1.288.500 1.015.500 1.855.500 1.228.000 2.603.000 1.407.000 2.500.500 1.614.500

Bilaterale partnerskaber 190.000 26.000 272.000 112.000 223.000 122.500 471.000 226.000 408.500 188.500

Regio partnerskaber Først gældende fra 2009 304.724 214.916 194.332 72.669 353.483 38.133

Individuel elevudveksling Først gældende fra 2010 41.119 41.119 15.699 13.814

Efteruddannelse 326.815 272.418 442.102 400.008 524.011 369.012 473.532 316.199 656.003 414.363

Assistenter - 105.535 - 40.198 - 59.522 - 76.358 - 154.796

Værtskoler Ansøgninger ikke forbundet med tilskud

I alt 2.141.065 1.378.953 2.002.602 1.567.706 2.907.235 1.993.950 3.782.983 2.139.345 3.934.185 2.424.106

Om tallene

Comenius

Comenius programmet indeholder en række forskellige

aktioner, hvoraf flere har eksisteret i hele programmets

levetid. Regio partnerskaber og Individuel Elevudveksling

kom til i henholdsvis 2009 og 2010.

Som det fremgår af tabellen har antallet af ansøgere i de

forgangne fire år været stabilt. Inden for de enkelte aktioner

viser der sig dog udsving, som bliver uddybet nærmere

nedenfor.

Skolepartnerskaber

Det markante fald i antallet af indkomne ansøgninger i

2008-2009 kan primært forklares ved den strukturelle

ændring af aktionen, der blev indført i 2008. Den indebar,

at der ikke som hidtil kunne søges om forlængelser

af eksisterende partnerskaber. Isoleres antallet af ”nye”

ansøgninger, viser efterspørgslen sig at være stabil over

årene. Kendskabet til aktionen bliver samtidig mere udbredt,

idet op mod halvdelen af alle ansøgninger kommer

fra skoler, som aldrig har ansøgt før eller været aktive i de

seneste fem år.

Efteruddannelse

Tilsvarende synes kendskabet til mulighederne i Comenius

Efteruddannelse at være blevet større. Selvom der kan konstateres

et mindre fald i 2010, er antallet af ansøgninger

vokset i perioden. Tilsagnsprocenten er ikke øget tilsvarende,

da de midler, der er til rådighed, er forblevet de samme.

I 2008 blev der ydet tilskud til 85 % af ansøgningerne, mens

kun 65 % af ansøgningerne kunne imødekommes i 2010. I

2011 oplevedes en markant stigning i antallet af ansøgninger,

som blev fulgt op med overflytning af ressourcer, så tilsvarende

flere efteruddannelsesansøgninger blev godkendt.

Den samme stigning ses i langt de fleste europæiske lande,

hvilket formentlig skyldes den økonomiske situation, hvor

skolernes egenfinansiering i denne type aktiviteter er relativt

lille i forhold til udbyttet for skolen.

Comenius Assistentordningen

Statistikken viser, at antallet af værtsskoler ligger nogenlunde

stabilt, mens der er sket et markant fald i antallet af

ansøgninger fra studerende. Årsagen kan være en mangel

på incitamenter for de studerende, da assistentophold

desværre sjældent anerkendes som meritgivende af uddannelsesinstitutionerne.

Styrelsen har i 2009 og 2010

gennemført en målrettet informationsindsats over for

læreruddannelser og universiteter for at gøre opmærksom

på merværdien af denne type uddannelsesophold. Denne

indsats blev afspejlet i et større antal ansøgninger fra

unge, som ønskede at deltage i Assistentordningen i 2011.

Comenius Regio

COMENIUS

Forud for lanceringen af denne nye aktion i 2009 gennemførte

Styrelsen en målrettet informationsindsats over

for landets kommuner. Antallet af indkomne ansøgninger

i 2009 var på den baggrund tilfredsstillende, men niveauet

er desværre ikke fastholdt i 2010. Det faldende ansøgerantal

til aktionen kan dog konstateres mange andre steder

i Europa, hvorfor flere tiltag er blevet iværksat i 2011 for

at optimere udnyttelsesgraden af denne nye mulighed for

kommuner og regioner. Resultatet af disse tiltag forventes

afspejlet ved et større antal ansøgninger i 2012.

9


COMENIUS Nørrebro-skole:

EU-programmerne

er en gavebod

Nørrebro Park Skole har netop afsluttet deres

første europæiske skolepartnerskab, men det bliver

ikke det sidste. For eleverne vokser af det, og det

gør deres lærere også.

Af Lars Kolind Jensen

KLOKKEN ER 22 i den aftenstille ankomsthal i Valencia.

For flere af eleverne fra Nørrebro Park Skoles 8. klasse er

det første gang i deres liv, at de har sat gummiskoene på

udenlandsk jord, og de måler genert de spanske værtsfamilier

med øjnene. Og omvendt.

Så det er mest lærerne, der står for de muntre udbrud,

mens de udveksler knus og kindkys. De har set frem til

denne aften siden foråret, hvor ansøgningen til Comeniusprogrammet

blev sendt. Nu er det alvor, nu er projektet i

gang.

Det er tid at råbe op. Der bliver sagt et dansk navn og

så navnet på en spansk familie, og hver gang trækker en

elev sin rullekuffert med over til sine værter og videre

ud i aftenmørket. Hjem til tapas og spørgsmål og svar på

famlende engelsk, og først henad kl. 2 vil det være tid til at

sove i lillebrors udlånte seng.

For sådan er døgnrytmen i en spansk familie, og som

dansk skoleelev bliver man sulten og træt på helt forkerte

tidspunkter.

Det handler om forskelle og fordomme

Når lærerne Anette Hansen og Helle Rodenberg fortæller

om deres første internationale skoleprojekt, vender

de begge tilbage til den aften med deres nervøse elever i

lufthavnen.

Projektet har drejet sig om kultur og samfund i Europa,

men det er de personlige møder, der står tilbage som de

største succeser, mener de. De har nemlig fået deres elever

til at modnes.

10

Og det var også meningen.

Idéen opstod nærmest af sig selv, da lærerne fra de fire

lande skulle finde på et emne, de kunne samarbejde om.

Europæiske lærere tænker både meget ens og meget forskelligt,

og det måtte kunne bruges til noget i undervisningen:

- Vi talte om at lave et forløb om miljø. De spanske lærere

var forfærdede over at høre, at vi bare hælder vand ud i

håndvasken. Dernede genbruger de det vist til havevanding

og den slags, siger Helle Rodenberg.

Og forskelle og fordomme er der mange af. Hjemme på

Nørrebro spurgte en pige, hvorfor de dog skulle til Spanien

i november måned, om ikke alting er lukket på det

tidspunkt?

Fri abort, Christian IV og ytringsfrihed

Undervejs i projektet har elever fra Nørrebro Park Skole

også været på udveksling til Sicilien og til den tyske landsby

Cochem ved Moselfloden. Inden hvert møde forberedte

de diskussionsoplæg om dem selv, deres kultur og til sidst

naturen. Blandt andet i form af en avis.

I Nørrebro Post kan man læse deres artikler om fri abort,

Christian IV, ytringsfrihed og en masse andre ting. Og på

udvekslingerne blev emnerne så diskuteret:

- Vi tvang eleverne til arbejde sammen i grupper, hvor de

skulle bearbejde information i fællesskab og lave fælles

præsentationer, forklarer Annette Hansen. På den måde

kom ligheder og forskelle helt tæt på. På engelsk.

Fik håret blæst af på Nørrebro

Ved juletid blev det de danske elevers tur til at få besøg og

revanche for al nervøsiteten fra lufthavnen i Valencia. På

Nørrebro Park Skole ved man, hvor man kommer fra og er

stolt af det:

- Det er sejt at være hovedstadsbarn. Al den trafik og store

bygninger og larm - og så en kirkegård klemt ned midt i

det hele. Udenlandske gæster får jo nærmest håret blæst

af, siger Helle Rodenberg.

Eleverne viste selv deres udenlandske gæster rundt i byen.

Og de fagligt svage elever påtog sig også rollen som værter

- selvom engelskkundskaberne ikke rakte hele vejen.

- Jeg husker en gruppe af vores drenge, der stod i Rundetårn

og viftede med de sedler, de havde forberedt. De hoppede

og dansede og pegede rundt, men de var enormt seje

og overbevisende – det synes jeg var fedt, erklærer Helle

Rodenberg.

Det er ikke en situation, man kan genskabe foran tavlen i

et klasseværelse.

Elever optræder sammen til farvel-festen på Nørrebro Park

Skole. I morgen rejser de fleste af dem hjem.

Det er en

udfordring for eleverne

at overvinde deres

kulturforskelle, men

det er også et kulturchok

for os lærere at

samarbejde.

Alle lærer noget!

EU-programmerne er en gavebod

Da det blev tid til at sige farvel for sidste gang, kom både

forældre og elever hen og takkede Helle Rodenberg og

Annette Hansen for oplevelserne og deres store arbejde

med projektet. Det luner. Og for Nørrebro Park Skole er

det en begyndelse og ikke en slutning.

- EU-programmerne er jo nærmest en gavebod, og man

bør stikke sin snabel i den, smiler Helle Rodenberg.

Det næste projekt bliver klasseudvekslinger med Tyskland

og et penneven-projekt med Spanien. Der kommer også

besøg fra nogle Comenius assistenter fra Letland og et par

Erasmus-studerende, som skal i praktik som led i deres

læreruddannelse.

- For eleverne vokser voldsomt af det. Det er en udfordring

for dem at mødes og bo hos hinanden og overvinde

deres kulturforskelle, men det er også et kulturchok for os

lærere at samarbejde. Alle lærer noget!

Projekttitel: Ung i europa - Fra forskelle til ligheder

Projekttype: Comenius - Multilateralt skolepartnerskab

Ansøger: Nørrebro Park Skole

COMENIUS

Link: Dette multilaterale partnerskab er kommet i

stand efter et lærerkursus skolen deltog i i Dublin i

sommeren 2008. Vi afholdt efterfølgende et møde i...

i

11


LEONARDO

12

Leonardo programlande

Leonardo da Vinci-programmet

Leonardo-programmets overordnede formål er at styrke

kvalitet og nyskabelse i de erhvervsrettede uddannelser

og give dem en europæisk dimension. På vegne af EU-

Kommissionen administrerer Styrelsen for Universiteter

og Internationalisering tilskud til internationale vidensudviklingsprojekter,

partnerskaber og mobilitet.

Programmet henvender sig til følgende målgrupper:

• Erhvervsskoler, sosu-skoler, landbrugsskoler og

produktionsskoler

• Elever, lærere, vejledere og ansatte på disse skoler

• Virksomheder, organisationer og andre interessenter

inden for erhvervsrettet uddannelse.

Inden for rammerne af Leonardo vidensudviklingsprojekter

er det muligt at bygge videre på resultater, som

er udviklet i tidligere samarbejder. Målet er at overføre

viden, metoder og materialer fra et område eller sektor

til en anden.

Partnerskabsprojekterne giver mulighed for samarbejder

med fokus på udveksling af erfaringer og metoder, så

der kan afdækkes nye idéer eller udvikles nye materialer,

som kan løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne.

Leonardo mobilitetsprojekter fokuserer på at give elever

og arbejdstagere samt lærere, vejledere og uddannelsesansvarlige

i virksomheder mulighed for at besøge et

andet land og blive inspireret, optage ny viden og skabe

internationale kontakter i Europa.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

uddeler hvert år omkring 3,6 millioner euro til danske

ansøgere til Leonardo da Vincis forskellige aktioner.

Programmet er opkaldt efter den store italienske opfinder,

videnskabsmand og kunstner Leonardo da Vinci

(1452-1519), som også er kendt for sine praktiske opfindelser.

Læs mere om programmets mange muligheder på

www.iu.dk/leonardo

LEONARDO

13


Leonardo da Vinci statistik

14

Antal indkomne og godkendte ansøgninger 2007-2011

Mobilitet, unge under

erhvervsuddannelse

Tilskudsbeløb i euro for årene 2007-2011

Tilskud til forberedende besøg er ikke medtaget i tabellen.

LEONARDO

2007 2008 2009 2010 2011

Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt

41 32 30 29 36 32 46 39 49 39

Arbejdstagere 2 2 0 0 2 2 2 2 3 1

Lærere og vejledere 14 11 14 11 14 8 18 14 19 16

Partnerskaber Først gældende fra 2008 24 14 37 17 52 19 57 23

Vidensudvikling 14 10 11 8 16 6 10 5 10 5

Antal 71 55 79 62 105 65 128 79 138 84

Mobilitet, unge under

erhvervsuddannelse

2007 2008 2009 2010 2011

Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget

3.293.797 1.294.267 2.041.319 1.552.737 3.015.037 1.603.409 3.290.062 1.683.330 4.739.383 1.803.600

Arbejdstagere 13.700 15.300 0 0 13.400 13.000 93.400 69.000 40.000 3.300

Lærere og vejledere 149.670 106.900 256.200 235.100 339.050 140.857 322.820 196.320 478.340 210.550

Partnerskaber Først gældende fra 2008 380.000 226.000 426.000 229.000 737.500 311.000 819.000 376.500

Vidensudvikling 2.945.887 1.764.505 2.222.462 1.601.820 3.931.229 1.475.269 3.362.049 1.248.762 2.308.290 1.197.595

Beløb 6.403.054 3.180.972 4.899.981 3.615.657 7.724.716 3.461.535 7.805.831 3.508.412 7.566.013 3.591.545

Om tallene

Leonardo-programmet giver tilskud til tværnationale

aktiviteter i form af mobilitetsprojekter, hvori der gennemføres

praktik- og uddannelsesophold, til partnerskabsprojekter,

der fokuserer på udveksling af erfaringer

og metoder, og til vidensudviklingsprojekter, der bygger

videre på tidligere projektresultater og tilpasser metoder

og materialer til nye målgrupper eller nye sektorer.

Udviklingen i ansøgningsmængden og antallet af godkendte

ansøgninger i de første år af Programmet for Livslang

Lærings løbetid kan ses af tabellen.

Praktik- og uddannelsesophold

Antallet af ansøgninger til praktik- og uddannelsesophold

er stigende. I 2008 trådte en ny erhvervsuddannelseslov i

kraft, som indebærer en styrkelse af den internationale dimension

i uddannelserne. Det har skabt behov for opkvalificering

af lærerne, hvilket kan ses af stigningen i antallet

af ansøgninger om mobilitet for lærere, vejledere og uddannelsesansvarlige.

Selvom der er tildelt flere midler til

ordningen, er det desværre ikke tilstrækkeligt til at dække

den stigende efterspørgsel.

Partnerskabsprojekter

Indførelsen af partnerskabsprojekterne har medført en

ny mulighed for at samarbejde om erhvervsuddannelse

på tværs af organisationstyper. Den store stigning i antallet

af ansøgninger fra 2008 til 2010 må forklares med, at

kendskabet til den nye tilskudsmulighed har spredt sig. I

denne type projekter ses flere kommuner, faglige organisationer

og NGO’er som partnere end i de øvrige dele af

programmet.

Vidensudviklingsprojekter

LEONARDO

Antallet af ansøgninger til vidensudviklingsprojekter har

ligget nogenlunde stabilt gennem de seneste år. EU har

gennem hele perioden prioriteret gennemsigtighed i

uddannelserne og ECVET (europæiske meritoverførsel

for erhvervsuddannelserne). For at opmuntre til flere

projektansøgninger inden for dette felt har Danmark haft

området som national prioritet i 2010. Indtil videre har to

danske vidensudviklingsprojekter beskæftiget sig direkte

med ECVET og endnu flere med at øge gennemsigtigheden

i uddannelserne.

15


LEONARDO Nyuddannede

skal til udlandet

Akademikernes Arbejdsløshedskasse vil forbedre

nyuddannede akademikeres muligheder for at søge

job og få praktisk arbejdserfaring i udlandet. Det

sker med hjælp fra Leonardo-programmet.

Af Lars Møller Bentsen

MANGE nyuddannede kandidater har erfaring fra et

internationalt studiemiljø og fra studieophold i udlandet,

men det er kun få, som søger job i udlandet. Det skyldes

blandt andet, at de mangler netværk og viden om reglerne.

Men det forsøger Akademikernes Arbejdsløshedskasse nu

at råde bod på. Det sker gennem Job Abroad, som er et

Leonardo Transfer of Innovation projekt, der både trækker

på britiske erfaringer med rekruttering og karrierevejledning,

samt på hvordan arbejdsformidlingen i Tyskland

formidler jobs i udlandet.

I samarbejde med karrierecenteret på Aalborg Universitet

og de europæiske partnere vil arbejdsløshedskassen få

især nye kandidater til at søge job og skaffe sig arbejdserfaring

i udlandet. Samtidig skal projektet ruste karrierevejledere

i deres rådgivning af studerende og ledige.

Ny hjemmeside til jobsøgning i udlandet

Som led i projektet har AAK udviklet et nyt website www.

careerabroad.info med viden og vejledning om jobsøgning

i udlandet. Sitet skal gøre det nemt at udveksle erfaringer

mellem jobsøgere og karrierevejledere, blandt andet gennem

blogs og diskussionsfora.

- Det nye website kan forhåbentlig få vores ledige medlemmer

til at orientere sig mere internationalt i forhold til

job og karriere. For tiden efterspørger flere og flere vejledning

om jobsøgning i udlandet, og sitet er et godt redskab

til dén opgave, siger Karen Henningsen, som er projektleder

hos Akademikernes Arbejdsløshedskasse.

16

Praktikophold som genvej til beskæftigelse

Sideløbende med Job Abroad har arbejdsløshedskassen

iværksat et Leonardo mobilitetsprojekt Go Abroad, hvor

arbejdsløse akademikere får tilskud til praktikophold i

udlandet.

Mange nyuddannede savner arbejdserfaring, og erfaring

fra en udenlandsk virksomhed styrker CVet, forklarer Karen

Henningsen og tilføjer, at praktikopholdene også er en

god mulighed for at få kontakter og netværk, der kan åbne

døre for et job både i Danmark og i udlandet.

Knapt 20 arbejdsløse akademikere har siden efteråret

2010 haft mulighed for at tilbringe mellem 3 og 12 uger

i virksomheder i Italien, Spanien, Frankrig, Sverige,

Tyskland, England, Polen og Belgien. De arbejdsløse er

nyuddannede kandidater i eksempelvis arkitektur, design,

ingeniørvidenskab, antropologi og statskundskab.

Praktikophold giver jobs

- Der er allerede flere, der har fået fast arbejde i udlandet,

fortæller Karen Henningsen og nævner en ingeniør, som

via et praktikophold i Tyskland har fået en masse branchekontakt

inden for vindenergisektoren og nu arbejder

Arbejdserfaring

fra

en udenlandsk

virksomhed

styrker CVet.

Partnerne i Job Abroad projektet planlægger ny hjemmeside om jobsøgning

i udlandet under et projektmøde på Island.

på universitetet i Rostock. En anden har brugt sit praktikophold

i London til at få foden inden for i modebranchen,

og hun arbejder nu som brand manager derovre.

For andre har vejen til job ikke været så direkte, men opholdene

har givet brugbare kompetencer og netværk.

Go Abroad projektet har vakt så stor interesse hos medlemmerne,

at Karen Henningsen ikke tøver ikke med at

udnævne det til en succes. Og nu skal der søges tilskud til

et nyt mobilitetsprojekt, der kan bringe flere ledige akademikere

i arbejde.

Smidigere regler efterlyses

Men det er en omfattende opgave at vejlede deltagerne

omkring udlandsophold, for der skal tages højde for

mange regler om dagpenge og aktivering, og der er også

individuelle forhold. Håndholdt vejledning, kalder Karen

Henningsen det.

Det er for eksempel ikke muligt at tage sine dagpenge med

til udlandet for at deltage i et seminar eller en konference

for at komme i dialog med arbejdsgiverne. Heller ikke i

forbindelse med Leonardo-praktikkerne. Man skal først

kunne dokumentere en decideret jobsamtale i udlandet,

fortæller hun.

- Reglerne kunne gøres mere fleksible, så det blev muligt

at tage dagpenge med til EØS-lande over flere perioder, i

flere lande. Det arbejder AAK på at få til at ske, siger Karen

Henningsen.

Projekttitel: GoAbroad og Job Abroad

LEONARDO

Projekttype: Leonardo da Vinci – mobilitet for arbejdstagere

og Leonardo da Vinci - Vidensudviklingsprojekt

Ansøger: AAK Akademikernes Arbejdsløshedskasse

Link 1: The unemployment rate among newly graduated

students is far too high. Although many masters

courses are in English at the universities, and there

are...

Link 2: The unemployment rate among newly graduated

students is far too high. Nearly 30 percent of

the summer candidates 2008 in Denmark were still

unemployed...

i

17


ERASMUS www.iu.dk/erasmus

18

Erasmus programlande

Erasmus-programmet

Erasmus har til formål at styrke samarbejdet mellem videregående

uddannelsesinstitutioner i Europa og mellem

uddannelsesinstitutioner og virksomheder. På vegne af

EU-Kommissionen administrerer Styrelsen for Universiteter

og Internationalisering tilskud til samarbejde og

udveksling.

Erasmus er det ældste af EU’s uddannelsesprogrammer.

I 2012 fejrer programmet 25-års jubilæum, og flere end 2

millioner europæiske studerende har indtil nu benyttet sig

af ordningen.

Programmet henvender sig til følgende målgrupper

• Studerende, undervisere og andre ansatte på videregående

uddannelsesinstitutioner

• Videregående uddannelsesinstitutioner

• Virksomheder og andre aktører.

Med Erasmus-programmet har studerende mulighed

for at studere ved udenlandske universiteter og komme i

praktik i udenlandske virksomheder. Programmet giver

også tilskud til udveksling af undervisere og ansatte mellem

uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering uddeler

hvert år ca. 5,5 millioner euro til danske ansøgere i forbindelse

med Erasmus-programmets forskellige aktioner.

Erasmus-programmet er opkaldt efter Erasmus af Rotterdam

(1467-1536). Han var teolog, filolog og filosof og

studerede i England, Frankrig, Nederlandene og Italien.

Erasmus er kendt som 1500-tallets mest betydningsfulde

humanist.

Læs mere om programmets mange muligheder på

www.iu.dk/erasmus

ERASMUS

19


Erasmus

statistik

20

Antal indkomne og godkendte projektansøgninger 2007-2011

2007 2008 2009 2010 2011

Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt

Intensive

programmer (IP)

Intensive sprog- og

4 4 6 6 7 6 14 10 15 12

kulturkurser (EILC) 4 4 6 6 5 5 5 5 5 5

Tilskudsbeløb til projekter i euro for årene 2007-2011

2007 2008 2009 2010 2011

Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget

Intensive

programmer (IP)

Intensive sprog- og

209.960 209.960 331.389 331.389 394.197 394.197 777.849 498.592 782.482 587.074

kulturkurser* (EILC) - 87.221 - 85.000 - 87.000 - 103.000 - 105.000

* Der afsattes et fast beløb fra Kommissionen til disse kurser.

Mobilitet studieårene 2006/07 - 2010/11 – deltagere og stipendiebeløb i euro

Antal Beløb

2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11

Studerende på

studieophold

1.587 1.674 1.648 1.794 1.913 1.466.935 1.702.730 2.355.846 2.446.561 2.118.991

Studerende på

praktikophold

* 322 478 622 855 * 437.750 ** 700.960 1.122.915

I alt 1.587 1.996 2.126 2.416 2.768 1.466.935 2.140.480 2.355.846 3.147.521 3.241.906

Undervisere på

undervisningsophold

357 363 296 319 360 222.826 212.435 232.924 211.257 246.678

Ansatte på efteruddannelsesophold

* 49 64 61 125 * 27.960 *** 42.789 83.887

I alt 357 412 360 380 485 222.826 240.395 232.924 254.046 330.565

Totalt 1.944 2.408 2.486 2.796 3.253 1.689.761 2.380.875 2.588.770 3.767.272 3.854.410

**** ****

* ikke en aktivitet i 2006/07

** tallet er inkluderet i tallet for studerende på studieophold

*** tallet er inkluderet i tallet for studerende på studieophold

**** tallet er inklusiv udgift til organisering af mobilitet

ERASMUS Om tallene

Erasmus-programmet yder tilskud til tre typer aktiviteter:

1: Mobilitet, 2: Intensive programmer og 3: Intensive sprogkurser.

Langt størstedelen af budgettet på ca. 5.5 millioner

euro gives til mobilitet. Erasmus Intensive programmer

og Erasmus Intensive Sprogkurser udgør kun 11 % af det

samlede budget.

80 % af midlerne til mobilitet går til studerendes studie-

og praktikophold. Resten afsættes til undervisningsophold

og efteruddannelsesophold for undervisere og andre ansatte,

og en lille del går til institutionernes organisering af

mobilitet.

Projekter for det videregående uddannelsesområde

I 2009 blev de intensive programmer overført til deltagerlandenes

nationale kontorer, og det har øget den danske

interesse for aktiviteten. I 2010 skete en fordobling i

antallet af ansøgninger til 14, hvoraf det var muligt at

finansiere 10 projekter. I 2011 fortsatte tendensen, og der

indkom 15 ansøgninger, hvoraf 12 blev godkendt.

Mobilitet for studerende og ansatte

Fra studieåret 2007/08 bød Erasmus-programmet på to

nyskabelser. De studerende fik mulighed for at få stipendium

til praktikophold i udlandet, og samtidig fik videregående

uddannelsesinstitutioner mulighed for at sende

deres ansatte på efteruddannelsesophold.

Dette medførte både en stigning i antallet af ophold og i

udbetalte stipendiemidler. 26 % flere studerende tog af

sted, og der blev udbetalt 46 % flere midler til studentermobilitet.

For undervisere og andre ansatte var fremgangen

mere moderat. Der var omkring 15 % flere, der tog af

sted, men der blev kun forbrugt 8 % flere midler.

Antallet af undervisere, der tager på undervisningsophold

med Erasmus, har ligget stabilt i det meste af perioden.

For så vidt angår efteruddannelsesophold er der dog sket

en markant stigning fra 61 i begyndelsen af perioden til

125 i slutningen.

ERASMUS

Fra 2008/09 og frem til 2010/11 er det samlede antal udgående

Erasmus-studerende steget med ca. 300 om året.

Derefter er antallet af studerende på praktikophold steget

eksplosivt med 50 % fra 2008 /09 til 2009 /10 og 33 % fra

2009 /10 til 20010 /11.

21


ERASMUS

Studerende går til

eksamen på YouTube

De biologistuderende på Københavns Universitet

skulle egentlig have afsluttet deres Erasmus-IP

studieforløb med en almindelig skriftlig opgave.

Men sådan kom det heldigvis ikke til at gå.

Af Lise Andersen

- Erasmus IP er en optimal ramme for at afprøve nye ting,

og jeg fik altså den idé, at vores studerende skulle lave

YouTube-videoer til eksamen, fortæller Bjarne W. Strobel.

- Det blev et kæmpe hit!

Han er lektor på Det Biovidenskabelige Fakultet og koordinator

for et europæisk studieforløb om genopretning af

ferskvandsmiljøer, som gennemføres i samarbejde med

universiteter i Tyskland, Sverige, Østrig, Tjekkiet og Polen.

- Jeg har altid syntes, at det er vigtigt, at vores studerende

kan formidle deres viden til andre end bare fagfæller. Det

gør dem nemlig i stand til at reflektere over, hvordan man

præsenterer sit stof, siger Bjarne W. Strobel.

Hans idé om at bruge video som eksamensform blev heldigvis

godt modtaget hos de udenlandske kolleger, som

dog rynkede panderne lidt ved tanken om de tekniske udfordringer.

Men der var ingen grund til bekymring.

22

Vores

Erasmus-projekt har

vist, at video sagtens

kan måle sig med en

mundtlig eller skriftlig

eksamen

Forskelle bliver tydelige på film

Der er mange forskellige måder at genoprette et økosystem

på i Europa. Selvom de biologiske processer adlyder

de samme naturlove uanset hvor man er, så har hvert land

sine særheder, fortæller Bjarne W. Strobel.

- Når en ådal skal genoprettes i Danmark, har vi for vane

at fælde træer og åbne landskabet. I andre lande plantes

der træer, eller også smides træstammer ud i åen for at

danne naturlige gemmesteder til fiskene.

De studerende var ude at se på de forskellige måder at

gribe det an på, og når de kom hjem, så de film som studiekammeraterne

havde lavet om de andre landes genopretningsprojekter.

Det gav stof til eftertanke:

- Det er guld værd, når de studerende får øjnene op for

forskellige tilgange og begynder at stille spørgsmål: hvorfor

gør vi, som vi gør, og hvorfor gør de andre, som de gør,

siger Bjarne W. Strobel.

- Billedet fanger og tydeliggør de forskelle, der kan være.

Og på en meget mere levende og nærværende facon for de

studerende.

Brugen af video breder sig

Efter IP-projektet har brugen af video både bredt sig på

det Biovidenskabelige Fakultet og hos nogle af de andre

projektpartnere. Mange undervisere er nemlig ved at opdage,

at det både kan være med til at udvikle fjernundervisningen

og være et godt supplement til tekstbøgerne i

den daglige undervisning, forklarer Bjarne W. Strobel:

- For eksempel hos dyrlægerne. Her kan man bruge video

til at vise, hvordan man lokaliserer en bestemt muskel på

en hest, så de studerende ikke blot skal læse om det. På

den måde behøver man ikke at skaffe et dyr hver gang, eller

rejse ud i felten med de studerende.

Han indrømmer, at det kræver en indsats fra underviserne,

når der skal laves video. For eksempel skal der både

laves tekniske manualer til de studerende, og der skal sættes

rammer om det faglige indhold. Men det er umagen

værd:

- Jeg synes, vores Erasmus-projekt har vist, at video sagtens

kan måle sig med en mundtlig eller skriftlig eksamen,

og at det kan være et motiverende og udfordrende element

i undervisningen, siger Bjarne W. Strobel.

Projekttitel: Restoration of European Ecosystems and

Freshwaters (Reef)

Projekttype: ERASMUS IP

Ansøger: KU – LIFE

Link 1: www.life.ku.dk

Link 2: http://www.euroleague-study.org/en/

programs/intensive/Restoration_of_European_

Ecosystems_and_Freshwaters.php

ERASMUS

i

23


GRUNDTVIG

24

Grundtvig programlande

Grundtvig-programmet

Grundtvig-programmets formål er at styrke den almene

voksenuddannelse og folkeoplysning i Europa. Det sker

ved at skabe muligheder for at voksne mennesker kan

forbedre deres viden og kompetencer gennem europæiske

projektsamarbejder og aktiviteter inden for voksenlæring.

På vegne af EU-Kommissionen administrerer Styrelsen

for Universiteter og Internationalisering Grundtvigtilskud

til europæisk mobilitet og samarbejde inden for

almen voksenuddannelse og folkeoplysning.

Grundtvig-programmet henvender sig til tre overordnede

målgrupper:

• Institutioner, organisationer og andre udbydere af

læringsaktiviteter for voksne, fx VUC, sprogcentre og

folkeoplysere

• Undervisere, ledere og andre som arbejder med voksnes

læring i institutioner og foreninger

• Voksne kursister der ønsker at deltage i workshops o.l.

i udlandet.

Undervisere, ledere og andre som arbejder med voksnes

læring, kan søge om tilskud til at deltage i efteruddannelseskurser

i udlandet eller selv tilrettelægge besøg og

udvekslingsophold.

Voksne kursister kan tilmelde sig workshops i udlandet

eller deltage i projekter gennem deres kursussted eller forening

(fx volontørophold).

Der er forskellige tilskudsmuligheder for institutioner og

foreninger, som ønsker at udvikle deres læringstilbud for

voksne gennem sparring med udbydere af voksenlæring i

andre europæiske lande. Tema vælges af ansøgerne. Tilskuddene

kan benyttes til koordinerende møder, udvekslinger,

materialer mv.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering uddeler

hvert år omkring 500.000 euro til danske ansøgere i forbindelse

med Grundtvig-programmets aktioner.

Programmet er opkaldt efter Nikolai Frederik Severin

Grundtvig (1783-1872) og inspireret af hans tænkning om

”skolen for livet”. Den bygger på vekselvirkningen i samtalen

mellem lærer og elev snarere end bøger og lærerautoritet.

Grundtvigs idé blev dengang realiseret med oprettelsen

af de grundtvigske højskoler og friskoler i Danmark og

nu med Grundtvig-programmets forskellige aktioner.

Læs mere om programmets mange muligheder på

www.iu.dk/grundtvig

GRUNDTVIGVI

25


Grundtvig statistik

26

Antal indkomne og godkendte ansøgninger 2007-2011

Tilskudsbeløb i euro for årene 2007-2011

GRUNDTVIG

2007 2008 2009 2010 2011

Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt

Læringspartnerskaber 66 35 41 24 30 18 46 27 56 26

Efteruddannelse 52 20 39 25 40 26 42 22 51 25

Besøg & Udvekslingsophold

23 23 3 3 40 32

Assistentophold

Workshops

Først gældende fra 2009

1

7

0

4

0

13

0

5

2

8

1

1

Senior volontørprojekter 2 2 2 2 6 2

I ALT 118 55 80 49 103 73 106 59 163 86

2007 2008 2009 2010 2011

Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget

Læringspartnerskaber 819.500 418.500 607.000 341.000 409.900 238.062 741.000 408.500 816.000 366.500

Efteruddannelse 67.791 27.650 60.482 34.920 63.698 40.304 95.932 35.911 101.787 44.440

Besøg & Udvekslingsophold 0 0 0 0 26.090 24.151 3.250 2.750 48.870 33.929

Assistentophold 0 0 0 0 3.083 0 0 0 12.240 8.450

Workshops 0 0 0 0 203.400 101.400 359.600 117.910 234.520 27.200

Senior volontørprojekter 0 0 0 0 28.600 28.317 43.350 43.350 127.550 43.800

Beløb i alt 887.291 446.150 667.482 375.920 734.771 432.234 1.243.132 608.421 1.340.967 524.319

Om tallene

Som det fremgår af tabellerne blev Grundtvig programmet

med virkning fra 2009 tilført en række nye aktioner: Besøg

& Udvekslingsophold, Assistentophold, Workshops og

Seniorvolontørprojekter.

Workshops, Seniorvolontørprojekter

og Assistentophold

Med otte ansøgninger om tilskud til organisering af Workshops

nåede Styrelsen kun knapt sit mål vedrørende antal

forventede ansøgninger. Til gengæld havde vi meget begrænset

mulighed for at støtte workshops i 2011. Derfor

gav antallet af ansøgninger i forhold til midler til rådighed

en passende balance. Seks ansøgninger om seniorvolontørprojekter

var imidlertid flere end de fire forventede. Vi

modtag to ansøgninger vedrørende assistentophold. Vi

havde kun forventet 1. Vi kunne støtte ét assistentophold

af et års varighed.

Styrelsen ønsker generelt et bredt ansøgerfelt inden for

Grundtvig-programmet. Udfordringen er derfor at præsentere

internationalisering og programmets muligheder

som et nyttigt redskab til at løfte kvaliteten af institutionernes

eksisterende udbud af voksenlæring, idet institutionernes

pressede arbejdsforhold medfører en nedprioritering

af internationalisering.

Læringspartnerskaber

Kurven i antallet af ansøgninger til Læringspartnerskaber

viste igen i 2011 en klar opadgående tendens og med 56

indkomne ansøgninger nåede styrelsen sit mål. Blandt ansøgerne,

herunder de 26 godkendte projekter, var mange

nye aktører og en øget repræsentation af ikke-formelle og

uformelle voksenlæringsmiljøer.

Efteruddannelse og

Besøg & Udvekslingsophold

GRUNDTVIG

Statistikken viser en fortsat stigning i Efteruddannelse og

en væsentlig stigning i Besøg & Udvekslingsophold. En

øget informationsindsats vedrørende disse tilskudsmuligheder

er givetvis en del af forklaringen på det øgede antal

ansøgninger sammen med fortællingen i voksenlæringsnetværkene

om nytten af et kortere udlandsophold for

vokenuddannelsesinstitutionernes personale. Efteruddannelsestilskuddene

gives til deltagelse i kortere kurser i udlandet,

mens tilskuddene fra Besøg & Udvekslingspuljen

gives til konference-/seminardeltagelse og selvtilrettelagte

efteruddannelsesophold på institutioner eller i organisationer

i udlandet, typisk ’job shadowing’.

Styrelsen nåede med andre ord langt over sit mål vedrørende

både Efteruddannelse og Besøg & Udvekslingsophold.

27


GRUNDTVIG

VUC Fyn leverer efteruddannelse

til Europas udkanter

Det er ikke sjovt at blive arbejdsløs, og særligt ikke

hvis man er kortuddannet og bor langt ude på

landet, hvor mulighederne for efteruddannelse og

omskoling stort set ikke eksisterer.

Men det har VUC Fyn fundet en løsning på, som andre

lande nu også får glæde af.

Af Lars Kolind Jensen

UDKANTSDANMARK. For et par år siden nåede finanskrisen

til den fynske landsby Ebberup, og 24-årige Christian

blev bedt om at køre sin gaffeltruck i garage og aflevere

nøglerne hos chefen. Han regnede ikke med, at det skulle

blive så svært at finde et nyt job, men der er ikke mange

arbejdsgivere, der råber på lagerarbejdere, derude hvor

Fyn bliver til Jylland.

Og hvad gør man så, når man bor en halv dagsrejse fra

næsten hvad som helst?

Christian er én af 300 fynboer, der må vende tilbage til skolebænken,

og nu tager en del af sin HF som parallelundervisning

hos VUC Fyn. Det hedder sådan, fordi læreren fysisk

28

Næsten alle

europæiske lande har

samme udfordringer omkring

voksne mennesker,

der mister deres arbejde

og har svært ved at

komme tilbage på

arbejdsmarkedet

underviser den ene halvdel af holdet i den ene by, mens den

anden halvdel følger med på en stor elektronisk skærm i den

anden. På den måde kan skolen samle kursister fra store

dele af Vestfyn. Nok til at kunne udbyde undervisningen.

Meget bedre end ingenting

- Det er ikke optimalt. Jeg må indrømme, at jeg meget hellere

vil have læreren i lokalet, siger Christian og forklarer,

at man både skal være mere koncentreret og meget stille,

når læreren ikke er fysisk tilstede. Og det er også svært at

blive set, hvis man rækker hånden op.

Men alternativet er at køre den 45 minutter lange tur til

Middelfart for at følge undervisningen i matematik dér.

Og det havde han nok ikke gjort. Så jo, parallelundervisning

er en hel del bedre end ingenting.

- Måske er det ikke optimalt, men det er én af de løsninger,

som vi må udtænke, hvis folk i Udkantsdanmark skal

tilbage på skolebænken, forklarer afdelingsforstander på

VUC Fyn, Peter Vestergaard.

- Vores kursister bor og arbejder ikke nødvendigvis i nærheden

af vores kursuscentre. Mange af dem er heller ikke

glade for at flytte sig langt om aftenen. Men ved at tilbyde

parallelundervisning kan vi samle et hold på 8 i Middelfart

og 8 mere i Glamsbjerg, og så har vi nok til, at vi kan

udbyde undervisningen i faget, siger han.

Internationalt samarbejde om efteruddannelse

Og parallelundervisningen har vakt stor interesse langt ud

over de fynske grænser. VUC Fyn har deltaget i et Grundtvig-projekt

med partnere i fem andre europæiske lande,

der har fokuseret på, hvordan man får voksne arbejdsløse

i udkantsområder ind i uddannelsessystemet og videre ud

i job.

- Næsten alle europæiske lande har samme udfordringer

omkring voksne mennesker, der mister deres arbejde og

System-eksport via Grundtvig-programmet: Læreren underviser halvdelen af holdet i

Middelfart, mens den anden halvdel følger med på en skærm i Glamsbjerg.

På den måde kan VUC Fyn tilbyde undervisning i tyndt befolkede områder.

har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, fortæller

Peter Vestergaard. Måske har de aldrig fået taget en

uddannelse eller også har de forældede uddannelser. Og

det indebærer en masse udfordringer for uddannelsessystemerne.

Også pædagogiske.

Efter at have fået teknik og undervisning demonstreret i

praksis, har flere af de udenlandske partnere været så imponerede,

at de har bedt om lov til at studere den fynske

parallelundervisning nærmere. Og et irsk universitet vil

gerne forske i emnet.

Andre lande, flere løsninger

Undervejs i projektet har lærere og forskere fra de forskellige

lande besøgt hinanden og diskuteret, hvordan de underviser

derhjemme og hvilke materialer, de bruger. Derefter

har de så prøvet de udenlandske metoder af:

- Vores mål er at finde ud af, hvad der virker på ældre kursister,

og jeg synes helt sikkert, vi har fået nye pædagogiske

fif med os hjem, siger lærer Connie Wøbbe. Hun nævner

blandt andet de belgiske kollegers brug af rollespil, der kan

være med til at gøre undervisningen mere vedkommende:

- Hvis en ældre kursist for eksempel har arbejdet på et

lager, kan man regne med kolli og dusin i matematikundervisningen.

Eller hvis hun har stået i butik, så kan man

lave rollespil omkring dét. På den måde kommer man væk

fra klasserums-samtaler og får mobiliseret det sprog, kursisterne

kan. Det er noget andet end ”Nu skal vi prøve at

tale i datid”-undervisning, understreger Connie Wøbbe.

Og det er netop den slags gensidig inspiration, som europæiske

Grundtvig-projekter er rigtig gode til, mener Peter

Vestergaard:

- Jeg håber, vores kursister kan mærke på deres lærere, at

de har fået indsigt i andre måder at undervise på. At der

er sket noget. At de ind i mellem tænker: Hov! Det her er

anderledes, det har vi ikke prøvet før.

Han fortæller, at VUC Fyn og de øvrige projektpartnere

nu vil løfte ambitionsniveauet endnu en tand. Det sker

med en stor EU-ansøgning, der skal bringe den belgiske

pædagogik, irske forskning og fynske teknologi ud til flere

europæiske udkanter, så mennesker som Christian kan få

en ny start.

Projekttitel: Ageing Challenges Education

Projekttype: Grundtvig - Læringspartnerskab

Ansøger: VUC Fyn & Fyns HF Ringen Nyborg

GRUNDTVIG

Link: As a result of demographic changes - the aging

of our society - the demand for and the nature of lifelong

learning also changes. People will need to a...

i

29


Det tværgående program

30

Tværgående LLP deltagerlande

Det tværgående program

Programmet for Livslang Læring indeholder en række

tværgående aktioner, som retter sig mod flere uddannelsessektorer

på én gang. De fokuserer på politikudvikling,

sprog, IKT og spredning af resultater og god praksis.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering varetager

følgende aktioner:

• Eurydice

• Euroguidance

• Europass

• NARIC

EU’s Sprogpris

• Studiebesøg for uddannelseseksperter

Eurydice

Eurydice er et uddannelsesnetværk, der udarbejder information

og analyser af de europæiske uddannelsessystemer

og -politikker. Netværket består af 37 nationale enheder

baseret i de 33 lande, der deltager i Programmet for Livslang

Læring. Eurydice udgiver komparative publikationer

og vedligeholder en detaljeret database over de nationale

uddannelsessystemer. Information om netværket samt

links til Eurydices studier og databaser kan findes på

www.eurydice.org.

Derudover har Det Europæiske Center for Udvikling af

Erhvervsuddannelse, Cedefop, etableret et netværk af

konsortier i EU-landene, som samler og publicerer informationer

om erhvervsrettet uddannelse. Netværket kaldes

Refernet, se www.refernet.dk.

Euroguidance

Euroguidance-centrene formidler information til vejledere

om uddannelses- og arbejdsmuligheder i europæiske

lande og om internationale forhold med relevans for vejledere.

Det sker blandt andet gennem fælles projekter, pub-

likationer, seminarer og studiebesøg. Målet er at fremme

mobilitet i Europa, netværk og samarbejde blandt vejledere

og kendskab til andre landes vejledningssystemer.

Se www.iu.dk/euroguidance.

Euroguidance vedligeholder også webportalen Ploteus,

som indeholder informationer til studerende, jobsøgende,

vejledere og andre om europæiske uddannelsesmuligheder:

www.ec.europa.eu/ploteus.

Europass

For at gøre det lettere for borgere at uddanne sig og arbejde

i Europa, har EU-Kommissionen udviklet Europass,

som er en ramme for dokumentation af kvalifikationer og

kompetencer.

Europass består af fem dokumenter, som beskriver indehaverens

uddannelse, arbejdserfaring og praktik-/studieophold

i udlandet. Europass indeholder også beskrivelser

af sproglige, kulturelle, sociale, personlige og ikke-formelle

kompetencer.

Dokumenterne kan bruges enkeltvist eller samlet og udfyldes

på www.europass.dk.

NARIC

Det tværgående program

Forkortelsen står for National Academic Recognition Information

Centres. Centrene har til formål at fremme den

gensidige anerkendelse af videregående uddannelser og

findes i alle EU-medlemsstater, EØS-lande og associerede

lande i Øst- og Centraleuropa. Via NARIC-centrene kan

man få oplysninger om anerkendelse af udenlandske eksaminer

og studieperioder og om landenes uddannelsessystemer.

Læs mere om NARIC-netværket på

www.enic-naric.net og om det danske center på:

www.iu.dk/anerkendelse.

31


Det tværgående program

EU’s Sprogpris

Den europæiske sprogpris, også kendt som The European

Language Label, uddeles hvert år til projekter, som viser

nye måder at lære sprog på, og som bidrager til at åbne

nye muligheder for kommunikation, kulturforståelse, uddannelse

og arbejde. Prisen kan søges af skoler, institutioner,

organisationer og enkeltpersoner, som arbejder med

fremmedsprogsindlæring. Styrelsen for Universiteter og

Internationalisering er ansvarlig for tildeling af prisen i

Danmark. Læs mere på www.iu.dk/sprogpris.

Studiebesøg for uddannelseseksperter

LLP-studiebesøg kan søges af skoleledere og andre beslutningstagere

fra alle uddannelsessektorer, der ønsker

indsigt i værdier, systemer og praksis i andre europæiske

lande. Besøgene organiseres med fokus på et bestemt

tema og varer typisk 3-5 dage. Hver besøgsgruppe sammensættes

af deltagere fra 10-15 forskellige lande. Deltagerne

skal sammen skrive en rapport med observationer,

refleksioner og de eksempler på god praksis, der er fundet

undervejs. Læs mere på www.iu.dk/studiebesoeg.

32

EU’s Sprogpris 2011

gik til Alfabet Tastaturet

og Højskole Plus

Den Europæiske Sprogpris gik i år både til en ordblind

opfinder og til en højskole, der kombinerer

sprogundervisning med jobmuligheder.

Af Ingrid Hornshøj Johansen

VINDERNE af Den Europæiske Sprogpris 2011 har vist,

at innovation og nytænkning kan få sprogindlæring til at

accelerere, mente et begejstret dommerpanel, der valgte

at dele prisen mellem projekterne ”Alfabet Tastaturet” og

”Højskole Plus”.

Opfinder og entreprenør John Christensens ”Alfabet Tastatur”

kan hjælpe elever, der har problemer med at sætte

store og små bogstaver sammen – for i det latinske alfabet

har de store og små bogstaver jo ikke samme form.

Løsningen består i et tastatur, hvor tasterne er farvelagt,

så det er let at overskue og skelne fra de øvrige taster.

Røde vokaler og blå konsonanter. Og bogstaverne findes

både i stor og lille version på samme tast.

John Christensen med Alfabet Tastaturet.

Ganske enkelt – men Alfabettastaturet har vist sig nyttigt

i mange forskellige sammenhænge. For eksempel i forbindelse

med integration af tosprogede og til tidlig sprogindlæring.

Stemplet som ordblind

Det tværgående program

John Christensen fik idéen til tastaturet, da hans datter

skulle starte i 2. klasse og havde svært ved at kende forskel

på bogstaverne på tastaturet:

- Mere end 95 % af bogstaverne i en bog er jo små bogstaver,

og på et almindeligt PC-tastatur er alle bogstaver

store. Det kan være lidt svært at gennemskue, forklarer

John Christensen, som selv blev stemplet som ordblind i

1. klasse.

Men så gik han i gang med at klistre de røde og blå mærkater

på tastaturet, og det gjorde en overraskende stor forskel

for Camilla og siden også for mange andre elever.

33


Det tværgående program LLP-studiebesøg:

forvent det uventede

Højskole - plus job i Tyskland

Årets andet prisvindende sprogprojekt blev Højskolen

Østersøens nyudviklede koncept ’Højskole Plus’, som er

et tilbud om at kombinere højskoleophold med et efterfølgende

job i Tyskland, Østrig eller et andet tysksproget

land.

- Vi lærer danskere tysk og tyskere dansk, og vi sammensætter

altid vores lange kurser med begge nationaliteter,

så de lærer sprog af hinanden, forklarer højskolens forstander,

Peter Buhrmann.

- På den måde driver vi både traditionel højskole og møder

samtidig danske og tyske virksomheders behov for

sprogkyndige medarbejdere.

Projektet fik Sprogprisen 2011 for både at være innovativt

og effektivt. Og kurserne leder faktisk meget ofte frem til,

at deltageren søger arbejde i det andet land.

Foreløbig har Højskolen Østersøen formidlet næsten 80

tyske læger til det danske sundhedsvæsen, og omkring

200 unge danskere har fået arbejde i Østrig.

34

Projekttitel: Alfabet Tastaturet og Højskole Plus

Projekttype: Den Europæiske Sprogpris

i

Vindere: John Christensen og Højskolen Østersøen

Savner du inspiration til dit fag, så kan et LLPstudiebesøg

levere varen. Men måske får du noget

andet med hjem, end du rejser ud for at finde, fortæller

to fageksperter, der netop har taget turen.

Af Lars Kolind Jensen

DA FAGKONSULENT i matematik Marit Schou fik øje på

et LLP-Studiebesøg til Bulgarien, kunne hun næsten ikke

få armene ned. Det kan hun stadig ikke, selvom det snart

er et år siden, hun kom hjem fra en uge med fuldt fokus på

matematik og talentpleje i Sofia:

- I Danmark kan vi stadig have lidt berøringsangst i forhold

til at gøre noget godt for de gode elever. Det giver

rigtig meget at komme til udlandet og blive inspireret af,

hvordan de ser på tingene, siger Marit Schou.

Ministeriet for kontrol var en fest

Det tværgående program

Et LLP-Studiebesøg er et tilbud til uddannelseseksperter

om at hente viden og best practice med hjem fra resten

af Europa. Besøget varer typisk en uge, hvor deltagerne

besøger lokale institutioner, hører oplæg og skriver på en

fælles rapport om deres erfaringer.

For Marit Schou blev det både til besøg på skoler, gymnasier

og i Ministeriet for Kontrol og Måling af Undervisningskvaliteten.

Dét navn kan nok klinge lidt uhyggeligt

i mange lærer-ører, indrømmer hun, men for gruppen af

europæiske matematiknørder blev besøget næsten en fest:

- Det er tankevækkende at se, hvordan bulgarerne motiverer

deres elever ved hjælp af konkurrencer og ved at

fokusere på de særligt dygtige. Det synes jeg, vi kan lære

af, siger Marit Schou. som efter hjemkomsten er gået i

gang med et talentudviklingsprojekt på Odense Tekniske

Gymnasium.

I Bulgarien satser de på talenterne.

Marit Schou stiller et par spørgsmål

efter en kemiforelæsning på et lokalt

gymnasium.

35


Det tværgående program

Samarbejdet med de udenlandske kolleger i studiebesøgs-

gruppen kan vise sig ligeså udbytterigt som selve studiebesøget.

Her ses seminarielærer Irene Larsen i et afslappet øjeblik.

36

Uventede gevinster

Men det man bringer med hjem fra et studiebesøg kan

være noget andet, end det man rejser ud for finde. Det

oplevede Irene Larsen, som underviser i kristendomskundskab

på Professionshøjskolen Metropol. Hun faldt i

foråret for fristelsen til at hente inspiration til sin undervisning

på et LLP-studiebesøg til den lille sydfranske by

Seyssel ved Rhone-floden.

Programmet handlede om interkulturel dialog og medborgerskab

og var arrangeret af en lille NGO. Ugen vekslede

mellem oplæg, debatter med de øvrige 10 deltagere og

udflugter til blandt andet FN i Geneve. Det var udbytterigt

på en anden måde, end Irene Larsen havde forventet:

- Efter den første dag var jeg lidt skuffet, fordi jeg havde

forventet et højere teoretisk niveau på oplæg og diskussioner.

Men lidt efter lidt skiftede mit fokus, og jeg fandt

ud af, at det måske var noget andet, jeg skulle have ud af

besøget, fortæller hun.

Det var især en ældre litauisk kollega, som har levet hovedparten

af sit liv under det kommunistiske diktatur,

der gjorde indtryk. Kollegaen havde et praktisk og mere

kontant syn på medborgerskab end de andre, og det var

med til at sætte diskussionerne om religion og frihedsrettigheder

i perspektiv.

Anbefaler andre at tage afsted

Både Irene Larsen og Marit Schou har fået nyt netværk og

indhold med hjem til at udvikle deres fag, og de tøver ikke

med at anbefale andre at tage af sted.

- Nogle gange føler vi, at vi er verdens navle, men der er

altså mange andre måder at se verden på end vores egen,

siger Irene Larsen. - Når man møder mennesker ansigttil-ansigt

får man en større ydmyghed over for andres

måder at tænke på.

Efter hjemkomsten har hun arrangeret en tema-uge om

verdensborgerskab, hvor de lærerstuderende har lært om,

Nogle gange

føler vi, at vi er

Verdens Navle,

men der er altså

mange andre

måder at se

verden på

end vores egen

hvordan de kan give deres skoleklasser mulighed for at

opleve kulturmøder.

Også Marit Schou kan anbefale en studietur til det europæiske

ukendte. Hendes nye kontakter har ad kringlede

veje bevirket, at hun er blevet inviteret til Sydkorea, hvor

man gerne vil høre mere om, hvordan danskerne eksaminerer

i matematik.

Det tværgående program

- Man læser så tit i aviserne, at danske lærere er for dårlige,

og at vores undervisning er for ringe og så videre, men

vi laver faktisk en masse ting, som udlandet interesserer

sig for. Det kan man også lære af et LLP-studiebesøg.

Projekttype: Studiebesøg for Uddannelseseksperter

Ansøger: Marit Schou, matematiklærer og HTX-fagkonsulent

og Irene Larsen, seminarielærer

Link: Læs mere om Irene Larsens oplevelser i Frankrig

på: http://www.emu.dk/sem/fag/kre/forening/mk_

2011_2/larsen.html

i

Marit Schou er imponeret over den

bulgarske tilgang til talentudvikling.

37


Aktive Unge

38

Aktive Unge programlande og partnerlande

Aktive Unge

EU har over 75 millioner unge mellem 15 og 25 år, og de er

en væsentlig faktor i opbygningen af fremtidens Europa.

Derfor er EU-kommissionen opsat på at få dem i tale - og

få dem til at tale sammen. Helst i så mange forskellige

sammenhænge som muligt.

EU’s ungdomsprogram Aktive Unge løber fra 2007 til

2013 og byder på et væld af muligheder for unge og for

dem, der arbejder med unge. Alle aktiviteter skal foregå

uden for det formelle uddannelsessystem.

På vegne af EU-Kommissionen uddeler Styrelsen for

Universiteter og Internationalisering hvert år omkring 1.7

millioner euro til danske ansøgere til programmets forskellige

aktiviteter.

Der er opstillet en række særlige indsatsområder, som

projekterne skal medtænke. Overordnet er det tanken, at

unges idéer og bidrag skal være med til at forme EU og

Europas fremtid.

De fire overordnede målsætninger, som projekter i Aktive

Unge skal bidrage til at opfylde, er:

1. Europæisk medborgerskab

Europæisk medborgerskab er et vigtigt tema i programmet.

Meningen er, at unge skal engagere sig i diskussionen

om europæiske emner og EU’s fremtidige opbygning,

og dermed skabe sig en identitet som borgere i Europa.

2. Unges deltagelse i samfundet

Et andet af formålene med programmet er at øge interessen

blandt unge for at engagere sig i den demokratiske

samfundsudvikling. Det er derfor vigtigt at give de unge

forudsætninger for at deltage i demokratiske processer på

både nationalt og på europæisk plan.

3. Kulturel mangfoldighed

I en globaliseret verden er det vigtigt, at unge får lejlighed

til at lære andre lande, kulturer og religioner at kende. Det

får de blandt andet ved at samarbejde med hinanden om

fælles projekter.

4. Plads til alle

Der skal gøres en ekstra indsats for, at alle unge, uanset

baggrund og evner, har lige mulighed for at deltage i programmets

aktiviteter.

Aktiviteter i programmet

Der er en bred vifte af aktivitetsmuligheder inden for

programmets rammer. Der er mulighed for ungdomsudvekslinger,

volontørophold, egne projekter på nationalt

eller europæisk niveau, demokratiprojekter og deltagelse

i enkeltstående arrangementer som fx ungdomskonferencer

og andre former for ungdomsarrangementer. For dem,

der arbejder med de unge, er der kurser og efteruddannelse,

jobshadowing, kontaktseminarer og andre former

for netværksaktiviteter.

Læs mere om programmets mange muligheder på

www.iu.dk/ungdom

Aktive Unge

39


Aktive Unge

40

Aktive Unge statistik

Antal indkomne og godkendte projektansøgninger 2007-2011

2007 2008 2009 2010 2011

Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt

Udvekslinger 50 25 32 18 41 25 21 14 19 16

Ungdomsinitiativer 20 9 41 15 27 12 30 16 48 23

Demokratiprojekter 1 1 2 1 4 2 2 2 1 0

Europæisk

Volontørtjeneste

35 25 32 28 26 25 33 26 32 26

Projekter med nabopartnerregioner

11 3 10 5 11 8 18 10 11 7

Lærings- og

netværksaktiviteter

14 8 8 5 15 10 12 10 10 7

Ungdomsseminarer 3 1 4 1 4 1 1 0 7 4

Antal i alt 134 72 129 73 128 83 117 78 128 83

Tilskudsbeløb til projekter i euro for årene 2007-2011

2007 2008 2009 2010 2011

Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget

Udvekslinger 950.761 493.963 560.445 305.354 867.693 589.692 545.746 405.195 497.845 407.040

Ungdomsinitiativer 286.623 87.099 814.919 123.638 296.578 89.845 340.314 158.482 556.063 199.694

Demokratiprojekter 25.000 25.000 145.720 50.000 137.968 79.008 99.964 94.330 49.984 0

Europæisk

Volontørtjeneste

1.111.821 652.729 695.698 625.174 589.790 564.355 764.071 666.372 791.386 713.314

Projekter med nabopartnerregioner

316.030 92.288 226.622 103.764 212.458 152.846 362.287 151.751 573.078 178.453

Lærings- og

netværksaktiviteter

192.270 111.892 113.769 70.930 199.058 127.833 183.959 134.234 99.878 72.074

Ungdomsseminarer 79.424 29.425 227.532 50.000 128.707 48.322 49.418 0 204.438 132.385

Beløb 2.961.932 1.492.396 2.784.705 1.328.860 2.432.252 1.651.901 2.345.759 1.610.364 2.772.672 1.702.960

Om tallene

Programmet Aktive Unge indeholder mange forskellige

aktivitetstyper rettet mod tre hovedgrupper: Individuelle

unge, ungdomsgrupper og -foreninger samt dem, der

arbejder med unge.

Bevillingen fra EU-Kommissionen er fordelt på de forskellige

aktioner, dog med mulighed for at overføre uforbrugte beløb

mellem aktionerne. Det er en mulighed, Styrelsen for Universiteter

og Internationalisering fortsat benytter.

De mest søgte aktioner

De to store aktioner er ungdomsudvekslinger og volontørtjenesten,

der hvert år udgør omkring 70 % af de samlede

projektbevillinger. Der er også meget stor interesse for

at samarbejde med EU’s naboregioner, især mod øst i de

tidligere Sovjetstater. Ungdomsinitiativerne, der hovedsageligt

søges af uformelle grupper af unge og har stor

konkurrence fra nationale midler til næsten samme type

aktiviteter, har oplevet en stor vækst, som skyldes en meget

målrettet indsats både med information, online-hjælp

til udfyldelse af ansøgningsskemaet og tilbud om kontrol

for formelle fejl inden ansøgningsfristen.

Succesrater

Succesraterne for ansøgning til programmet er meget forskellige.

Den højeste findes på Europæisk Volontørtjeneste,

hvor ansøgerne dels er relativt store organisationer og

dels meget erfarne, mindre organisationer. En ansøgning

kan rumme fra 1-30 volontører, og i Danmark er den største

årlige ansøgning netop omkring 30, men gennemsnittet

er 4-6 volontører.

Aktive Unge

Nedgang i antallet af ungdomsudvekslinger

Kommunale ungdomsskoler og -klubber benytter flittigt

mulighederne i Aktive Unge - især ungdomsudvekslingerne.

I forbindelse med midtvejsevalueringen af programmet

gav ansatte i kommunale tilbud udtryk for, at mange

aktiviteter ikke ville kunne gennemføres uden tilskud fra

Aktive Unge.

Men presset på de kommunale budgetter er stigende, og

det påvirker også kommunernes muligheder for at medfinansiere

ungdomsudvekslinger. Det fremgår af antallet

af ansøgninger, hvor en kortvarig fremgang i 2009 nu er

vendt til tilbagegang i både 2010 og 2011.

41


Aktive Unge

Den positive Robinson

eller Fluernes Herre?

Hvad sker der, hvis man placerer 28 unge fra syv

nationer på en ø uden mobil og Facebook og næsten

overlader dem ansvaret for alt. Det satte ungdomsskoleleder

Anders Lind og hans kolleger sig for at

undersøge i august 2011.

Af Lars Kolind Jensen

- Det er meget hemmeligt, jeg aner ikke, hvad der skal

foregå. Anders ringer bare og spørger, om jeg vil tage med

til Anholt med en masse unge fra andre lande. Og så skal

jeg pakke tøj til 10 dage, husker 15-årige Frida, som går i 9.

klasse og bruger en del fritid på Syddjurs Ungdomsskole.

42

Et par dage senere bliver hun hentet af ungdomsskoleleder

Anders Lind i en minibus, som allerede er halvt fyldt med

italienere. Og så kører de til Grenaa, hvor østrigere, tyskere,

svenskere, portugisere og tre andre danske unge støder

til. Derfra er der 24 sømil til Danmarks mest isolerede ø.

- Jeg tænker, at de andre ser anderledes ud. Deres hår og

deres hudfarver er anderledes. Jeg kan også huske, jeg

tænker, at sejlturen nok vil tage vildt lang tid. Men den

går rigtig hurtig, for det viser sig, at alle taler supergodt

sammen, fortæller Frida.

Læring uden indblanding

Idéen til ekspeditionen, som Frida skal ud på, er blevet

til året forinden, hvor ungdomsledere fra syv europæiske

lande sad omkring et bord i Østrig og førte teoretiske diskussioner

om forskellene på formel, ikke-formel og uformel

læring.

- Vi talte om, hvad der ville ske, hvis vi placerede en masse

unge med vidt forskellige sociale, nationale og kulturelle

baggrunde på en øde ø i et par uger, forklarer Anders

Lind. – Vi ville ikke lægge noget program for og i det hele

taget blande os mindst muligt. Ville det ende i en positiv

Robinson eller i Fluernes Herre?

Det skulle testes i praksis, men der er visse problemer forbundet

med øde øer, så valget faldt på Anholt. Og gennem

måneders planlægning blev der skabt en masse læringsmuligheder.

Praktik på en fiskekutter, i SuperBrugsen og hos

den lokale landmand. De unge skulle selv vælge til og fra.

De unge skulle selv hjælpe med

at sejle skonnerten til Anholt.

Toiletterne var en udfordring

Da sejlene var strøget og 28 unge kom i havn, blev der

udleveret kort med et kryds over lejrpladsen og cykler til

transporten. Men hvordan læser man et kort, og hvordan

cykler man i øvrigt, hvis man aldrig har prøvet dét før?

Der viste sig også hurtigt udfordringer for de ansvarlige

pædagoger, for idealet om ikke-indblanding er ikke let at

leve op til. Efter et par dage begyndte de hygiejniske forhold

at skabe debat i ledergruppen, fortæller Anders Lind:

- Der var nogen, der var helt oppe at ringe over de toiletter.

De ville beordre de unge til at gøre rent, men jeg talte

i mod. Jeg synes, det var vigtigt at holde fast i, at de selv

skulle erkende problemet og løse det i fællesskab. Og det

skete dagen efter.

Motivation for læring

En anden udfordring bestod i de unges forskelligheder.

Ikke de nationale, men til en vis grad de kønslige og især

de sociale. Ikke alle havde lige nemt ved at indgå i grupper,

lave mad, gøre rent eller aktivere sig selv.

- Der var en pige, der insisterede på at sidde foran sit telt

og ryge smøger hele dagen. Hun gjorde alt, hvad hun kunne,

for ikke at deltage i noget, men vi besluttede at lade

hende sidde, fortæller Anders Lind.

Og så, efter fem dage, rejste hun sig og var med. Og hun

var rigtig ked af, at hun ikke havde gjort det noget før,

husker han, og nævner et par andre succeshistorier, som

er trivielle, fordi det jo er en kendt sag, at den bedste kur

mod kriminalitet og misbrug er at komme væk fra kammersjukkerne

og starte på en frisk.

Ingen digitale flugtveje

Aktive Unge

Straks efter hjemkomsten blev Frida og de tre andre danske

deltagere inviteret til at deltage i DRs Aftenshowet. De

unge havde fået konfiskeret deres mobiltelefoner på turen,

og det var journalisterne meget optaget af:

- Jeg var overrasket over, at de var så interesserede i det

med mobiltelefonen, for den havde jeg ikke tænkt så meget

på. Men bagefter kan jeg godt se, at det betød noget, erkender

Frida, der måske havde været mindre åben over for de

andre, hvis hun havde kunnet smse eller gå på Facebook.

43


Aktive Unge

Men det var ikke alle, der tog det ligeså pænt at få konfiskeret

deres digitale flugtveje, tilføjer Anders Lind:

- Stort set alle var MEGA sure over at skulle aflevere mobilerne.

Jeg tror, det handler om frygten for at miste sin

identitet, men den skal vi turde udfordre. Vi skal tvinge de

unge til at forholde sig til hinanden, for de er jo glade for

det bagefter

Og hvad kan man så lære af det?

Det uformelle Robinson-eksperiment skulle egentlig være

koblet på noget østrigsk følgeforskning, men det gik i

vasken af praktiske årsager. Alligevel mener Anders Lind

godt, at man kan udlede nogle perspektiver fra projektet:

- Skolen bliver mere og mere præget af tests, og de kreative

fag bliver erstattet af kanoniserede forfattere. Det rammer

de sidste 5 % af de unge, som giver op, fordi man ikke

går i dialog med dem og finder det, der motiverer dem til

at lære, siger Anders Lind, og efterlyser mere samarbejde

44

Rebas fra Sverige i praktik i Brugsen på Anholt.

mellem det formelle uddannelsessystem og fritidspædagogikken.

Til sommer kommer der igen en masse udenlandske og

danske unge til Syddjurs og nogle af dem vil være af den

udsatte slags. De skal motiveres til at dyrke idræt, og den

pædagogiske metode vil være importeret fra Anholt, så det

bliver helt sikkert sjovt, uformelt og inddragende.

Projekttitel: Anholt 2011 - the informal island adventure

that makes young people grow

Projekttype: Aktive Unge - Ungdomsudveksling

Ansøger: Syddjurs Ungdomsskole

Link: Multilateral ungdomsudveksling med 28 deltagere

i alderen 15-17 år fra 7 forskellige europæiske

lande. Udvekslingen foregår på Anholt og varer i...

i

Aktive Unge

Frida fra Danmark på toppen

af hølæsset. 15 unge brugte

frivilligt en dag på at hjælpe

den lokale bondemand med at

få 1.500 høballer kørt i lade.

45


Årsrapport for EU-programmerne for

Livslang Læring og Aktive Unge 2011

Udgivet af

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

Bredgade 43

1260 København K

www.iu.dk

iu@iu.dk

Tlf. 3395 7000

Publikationen foreligger elektronisk.

Publikationen kan hentes på vores hjemmeside www.iu.dk

April 2012

ISBN: 978-87-90021-82-5

Grafisk produktion: Trio Design Aps

More magazines by this user
Similar magazines