Magazine: 1.pdf

e.pages.dk

Magazine: 1.pdf

30 SIDER OM DIT VALG

NR. 11 9. SEPTEMBER 2011

PÅ DRUK FØR JEG

MØDTE PÅ JOB

ÅRETS ARBEJDSPLADS:

DE 4 FINALISTER

Valg

2011

KVIKSØLV-FORGIFTNING

HOLDT SKJULT

www.3f.dk/valg11

SÆT GANG

I DANMARK

175.000 job er forsvundet under krisen.

Danmark har brug for vækst og fremgang.

15. september er det dit valg.

CHOKLISTE:

SÅ MANGE ER FYRET

EFTERLØN

BLEV

VORES

REDNING

SØREN

HAR VENTET

ET ÅR

PÅ PRAKTIK

LEDIGE

MÅ GÅ

FRA

HUS OG

HJEM

Hvilket job er Løkke

og Helle bedst til?

l


BLIV HØRT!

HAR DU EN MENING,

VIL VI GERNE HØRE PÅ DIG.

BLIV MEDLEM AF FAGBLADET 3F’S WEBPANEL*

Tilmeld dig på www.3f.dk/webpanel

FAGBLADETS WEBPANEL

* Fagbladet 3F’s webpanel består af 3F’ere, der bliver spurgt om alt inden for arbejdslivet. Undersøgelserne gennemføres

af Analyse Danmark på e-mail. Hver gang du er med, deltager du i konkurrencen om gavekort på 300 kroner. Det er

naturligvis gratis - og du er sikret fuld anonymitet.


Vi skal til et afgørende folketingsvalg, hvor

3F’s medlemmer skal bruge deres stemmer - både på

valgdagen og som aktive under valgkampen,

siger Poul Erik Skov Christensen

AF ALLAN BOLDT allan.boldt@3f.dk Foto: Jens Bach

3F’S FORMAND:

BRUG DIN STEMME

3F’S FORMAND ER IKKE I TVIVL: Det kommende

folketingsvalg er et af de vigtigste i mange, mange

år.

- De seneste år har vores medlemmer lagt ryg til

alvorlige angreb fra Venstre, De Konservative og

Dansk Folkeparti, siger Poul Erik Skov Christensen.

- Den seneste aftale betyder i praksis en afskaffelse

af efterlønnen, idet de vil spare 10 milliarder

kroner ud af 13 milliarder kroner på efterløn.

- Samtidig står tusindvis af langtidsledige 3Fmedlemmer

over for at miste deres dagpenge næste

år og ryge ud i store sociale problemer.

- For når man mister dagpengene, vil rigtig

mange stå uden indtægt, fordi de heller ikke kan

få kontanthjælp på grund af en lille opsparing,

eksempelvis i bilen.

Alvorlige konsekvenser

3F’s formand understreger, at blå blok samtidig

fordobler kravet til genoptjening af dagpengeret.

- Det betyder, at mange, især i byggebranchen,

får svært ved at blive medlemmer af en a-kasse og

dermed også bliver nægtet adgang til efterløn.

- Konsekvenserne er meget alvorlige. Og ikke

mindst Dansk Folkeparti er løbet fra deres løfter

og har snydt og bedraget de almindelige lønmodtagere,

der har stemt på dem.

Poul Erik Skov Christensen opfordrer derfor

indtrængende 3F’s medlemmer til at bruge deres

stemme ved valget til Folketinget:

- Det er helt afgørende, at vi hjælper hinanden

FAGBLADET3F

- Vi skal have en ny regering. Ellers kommer

lønmodtagerne til at betale en utrolig høj pris de

kommende år, lyder det fra 3F’s forbundsformand

Poul Erik Skov Christensen.

med at komme hen og stemme, så vi kan få en ny

regering. Ellers kommer danske lønmodtagere til

at betale en utrolig høj pris i de kommende år.

- Jeg håber også, at rigtig mange 3F’ere vil være

aktive i den sidste fase af valgkampen. Der er brug

for alle hænder, hvis vi skal klare os i kampen

imod blå bloks misinformation af danskerne.

Valg

2011

www.3f.dk/valg11

Udgives af Fagligt Fælles Forbund, Kampmannsgade 4, 1790 København V. · Telefon 70 300 300 · Telefax 88 92 01 19 · E-mail: 3f@3f.dk · Hjemmeside: www.3f.dk

Chefredaktør: Palle Smed · Redaktør: Brian Pabst · Redaktion: Toril Steffensen, Jonas Højlund og Henrik Lilholt · Layout: Lars Julsgård Thomsen

Teknik: Fagbladet 3F · Tryk: Stibo Graphic · Miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Fagbladet 3F trykkes på miljøvenligt papir.

Kontrolleret oplag: 308.157 i perioden 1. juli 2009 - 31. december 2009, oplaget er fra 1. januar 357.000 eksemplarer · ISSN 1604-6781.

Annoncer: DG Media 7027 1155 · Telefax: 7027 1156 · www.dgmedia.dk

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, der indsendes uopfordret.

Er Fagbladet forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, kan du henvende dig her:

PostDanmark kundeservice: Telefon: 80207030 E-mail: skrivpost@post.dk · Bladkompagniet: Telefon 44517370 E-mail: abs@bladkompagniet.dk

l

INDHOLD

4 Efterløn

er i fare

3F’ere blandt dem,

der bruger efterløn

mest. For John og

Irene Petersen blev

efterløn en redning

efter nogle sidste år

på job i smerte.

8 Fyrede

kæmper

om job

Ledige risikerer at

ende på kontanthjælp

til sommer. Kamp om

job blandt de mange

fyrede.

12 Sådan får

vi vækst

Grundfos roser

vækstudspil fra rød

blok. Fagbevægelse

og arbejdsgivere har

plan for flere

arbejdspladser.

32 Stem på

en 3F’er

ltorsdag 15.

september

– DET ER DIT

VALG!

FAGBLADET NR. 11 2011 3


AF HELENE OLESEN helene.olesen@3f.dk Foto: Joachim Rode

EFTERLØN

BLEV

VORES HELLE

I LIVET

eg nød den dag, jeg trykkede på computerknappen for sidste

gang og tænkte: Godt jeg ikke skal være med i det her

mere. Forinden var gået syv år ind og ud af aktiverings- og dagpengesystemet

for 60-årige Irene Petersen. For mange års rengøringsarbejde

og siden manuelt pakkearbejde havde sat sig sine

spor i kroppen. Og de færdigheder, hun havde fået med computer

og regnskab, var der tilsyneladende ingen, der havde brug

for.

- Jeg havde passeret de 50 år, og så er det godt nok svært.

- Ja, glemt alt om det grå guld, istemmer hendes mand gennem

17 år, John Petersen på 63.

De sidste år i smerter

I en alder af 49 år fik han afslag på afslag som klejnsmed. Og der

er ikke mange job at søge i Odsherred, hvor parret bor i et sommerhusområde

med næstenkig til Lammefjorden.

I stedet afsluttede han sit arbejdsliv med 11 år på William

Cook, der laver medicinaludstyr.

- Jeg havde altid haft den beslutning, at jeg skulle have noget

ud af min efterløn. At de sidste par år gik med smerter og en

operation i nakken, havde jeg dog ikke forestillet mig. Men da

4 FAGBLADET NR. 11 2011

10 milliarder for efterløn

Regeringen, Dansk Folkeparti og

De Radikale har aftalt at spare 10

milliarder om året på efterlønnen, der

forkortes med to år. Det rammer især

medlemmer af 3F, FOA og De Kristelige.

Her går over 6 ud af 10 på

efterløn, når de kan. Hos ingeniører

�������������������������������������

John og Irene Petersen har

nydt et år på efterløn sammen

- trods skavanker fra mange

års arbejdsliv.

J

jeg i sin tid blev udlært, slæbte man jernstykker i hånden, og

sagde man nej, var man en dovenlars. Dét sætter sine spor, siger

John Petersen.

Går til idræt og spejder

Begge går til fysioterapeut hver uge.

John Petersen genoptræner efter operationen, og Irene Petersen

har slidgigt i begge knæ. Det spænder dog ikke ben for fritidssyslerne

i blandt andet Roskilde Firma Idræt og spejderforeningen

Skt. Georgs Gilderne.

- Nu mangler vi bare at vænne os til en meget lavere løn, men

vi må sælge den ene bil. Det er lidt for luksus, og bussen går lige

heroppe, griner John Petersen.


3F’ERE DØR TIDLIGERE

Akademikere lever fire år længere end 3F’ere. Det

viste en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd.

Medlemmer af 3F’s Akasse har en større risiko

for at dø tidligt, end medlemmer af andre

a-kasser.

Middellevetiden for en 30-årig mand i 3F er to

år kortere end blandt forsikrede i gennemsnit.

Sammenligner man med et medlem i akademikernes

a-kasse, er 3F’erens levetid 4,4 år kortere.

FRA FEM TIL TRE ÅR

PÅ EFTERLØN

I maj aftalte regeringen, Dansk Folkeparti og

De Radikale, at efterlønnen skal skæres ned

fra fem til tre år. Samtidig skal efterløns- og

pensionsalderen stige. Pensionsordninger

modregnes, og modregningen bliver større.

S, SF og Enhedslisten sagde nej til aftalen.

John og Irene Petersen gik

begge på efterløn efter

flere år med smerter.

Nu er glæden tilbage.

Valg

2011

www.3f.dk/valg11

l

6 DER SLIDER

DIG NED

Folk, der går tidligt på efterløn,

kommer i høj grad fra

nedslidende arbejde. Blandt

andet inden for:

• Rengøring

• Restauranter

• Slagterier

• Tankstationer

• Gartnerier

• Renovation

FAGBLADET NR. 11 2011 5


HJORT TILSTÅR: ALLE FÅR KLIP I EFTERLØN

Hvad koster det, når almindelige danskere bliver modregnet i regeringens beskårne efterløn? Det svarede finansminister inister Claus Hjort

Frederiksen (V) på i juni. Her er hans svar til danskere, der går på tre års efterløn i 2023 sammenlignet med tre års rs efterløn i dag.

Rengøringsfolk mister 12.000 om året

En sosu-hjælper, rengøringsassistent eller

taxichauffør får trukket 12.000 kroner fra

efterlønnen om året. Det sker, hvis de har

sparet 300.000 kroner op til pension via

deres job. Samlet regning: 36.000 kroner.

AF LENE PETERSEN lene.petersen@3f.dk Foto: Michael Bo Rasmussen

6 FAGBLADET NR. 11 2011

Chauffører mister 32.000 om året

En buschauffør, industrioperatør eller

gartner får trukket 32.000 kroner fra

efterlønnen om året. Det sker, hvis de har

sparet 800.000 kroner op til pension via

jobbet. Samlet regning: 96.000 kroner.

Tømrer mister 52.000 0 om året

En tømrer, redder eller pedel edel får trukket

52.000 fra efterlønnen om m året. Det sker,

hvis de har sparet 1,3 millioner lioner kroner kroner op til

pension via jobbet. Samlet et modregning:

156.000 kroner.

ALLE TABER PÅ

EFTERLØNSREFORM

Højere efterløns- og pensionsalder.

Efterløn i kortere tid.

Skærpet modregning af pension:

Alle taber på reformen af f efterlønnen.

SÅDAN BLIVER DU RAMT

Se, hvornår du kan få efterløn og folkepension, og hvor meget du vil blive

modregnet i efterløn.

Alle, der er født efter 1. januar 1954, rammes af reformen.

www.3f.dk/beregnefterloen

HVORFOR RAMMES 3F’ERNE HÅRDT?

- 3F’erne går tidligt på efterløn. 80 procent af dem, der går på efterløn som

60-61-årige, er faglærte og ufaglærte.

- To tredjedele af dem, der går på efterløn som 60-årige, er kvinder.

- Over en tredjedel af de 3F’ere, der går tidligt på efterløn, er ledige.

Den mulighed forsvinder med reformen.

SVÆRT AT FÅ SENIOR-FØRTIDSPENSION

SPENSION

Regeringens svar til dem, der ikke kan holde til at arbejde, til de er langt oppe i

60’erne, hedder senior-førtidspension.

Men tre ud af fire socialrådgivere i 3F mener, at det bliver lige så svært eller

sværere at få som den almindelige førtidspension, for kriterierne bliver de

samme.

R

egeringens plan om reform af efterefterlønnen vil ramme e helt elt almindelige

danskere hårdt.

Ikke alene skal du senere sen nere på efterløn og

folkepension med højst

t tre års efterløn.

Der venter også en kæm kæmpe mpe modregning i

efterlønnen.

Efterløn lokker mindre

Læs mere om 3F’erne og efterløn på

www.bevarefterloen.dk

Valg

2011

www.3f.dk/valg11

ww.3f.dk/valg11

I 2002 var 169.100 danskere

på efterløn. I dag er tallet

faldet til 127.000. Det står i

���������������������������������

for 2012.

l


PER: PEER:

SKAL SKKAL

INGER: INGE ER:

SLUT SLU L MED JETTE: JETTEE:

KUN

AR AAR

ARBEJDE RBEJDE TRE AT UND UNDGÅ NDDGÅÅ

EFTERLØN I TRE

ÅR

MERE

Per Holm

Pedersen, 54 år, har arbejdet på

Vattenfall Vattenfa Nordjyllandsværket i 32 år.

I dag kkan

han få efterløn som 60-årig og

folkepension folkepen som 65-årig.

Efter rreformen

må han vente med

efterløn, til han er 63, og pension, til han er

67, og han

kan kun få efterløn i fire år.

Pension vvil

altid blive modregnet - og

skærpet.

- Jeg tro tror ikke, mit helbred kan holde,

indtil jeg er

63 år, med fysisk hårdt arbejde.

Reformen Reformen er e et indgreb i min frihed, siger

Per Hol Holm PPedersen.

MODREGNING

Inger Brix, 63 år, har arbejdet med

rengøring, men er nu på efterløn. Hun gik

først på efterløn, efter hun var fyldt 62 år.

Hun får ikke udbetalt sin arbejdsmarkedspension,

og derfor bliver hun ikke modregnet

i efterlønnen for den.

Hun bliver heller ikke modregnet for

privat pensionsopsparing, for eksempel en

kapitalpension.

Den mulighed er væk i regeringens

reform.

Hvis Inger Brix var omfattet af de nye

regler i dag, ville hun blive modregnet med

44.000 kroner om året.

- Man bliver opfordret til at spare op, og

så risikerer man et klaps i den anden ende,

hvis man får brug for efterløn. Jeg synes,

det er at gå for langt, hvis man også skal

modregnes for det, man ikke får udbetalt,

siger hun.

ÅR

51-årige Jette Pedersen fra Aalborg er

murer. Hun bliver en af de første, der kun

kan få efterløn i tre år, hvis efterlønsreformen

bliver vedtaget.

- Mit arbejde er fysisk hårdt og vådt og

koldt i perioder. Så jeg holder fast i

efterlønnen. Også hvis jeg kun kan få

efterløn i tre år, siger Jette Pedersen.

Desuden skal hun arbejde to et halvt år

længere og får sin pension modregnet i

efterlønnen.

FAGBLADET NR. 11 2011 7


De fyrede 3F’ere fra Flextronics i Skive jagter de samme

få job. Efter tilsammen 43 år på fabrikken ser fremtiden

dyster ud for Doris Hviid og Tove Grinderslev.

AF PETER KEIDING peter.keiding@3f.dk Foto: Carsten Ingemann

TÆNK HVIS VI

IKKE KAN BRUGES

august fik Doris Hviid og Tove Grinderslev en yderst ube-

10.

hagelig telefonopringning. Deres produktionsleder fra

elektronikfabrikken Flextronics i Skive kunne fortælle, at de

amerikanske ejere havde besluttet at lukke fabrikken med udgangen

af 2011. De to kvinder blev derfor fyret sammen med fabrikkens

sidste 220 ansatte.

- Vi havde på fornemmelsen, at det kunne ske. Men lige pludselig

blev alt alligevel kaos for mig, siger Tove Grinderslev, 53 år.

- Vi har jo brændt for vores job og var virkelig gode til det, siger

47-årige Doris Hviid.

Tove har arbejdet 20 år og Doris 23 år på Flextronics.

Udsigten til at finde et nyt job er mildest talt ringe: Hvert sjette

medlem af Industrigruppen i 3F Skive-Egnen er arbejdsløs. Store

virksomheder i området som fiskefabrikken Royal Greenland,

møbelfabrikken Bodilsen og klimafabrikken Dantherm er enten

lukket eller har skåret voldsomt ned på bemandingen. Alene

de seneste tre år er hver fjerde industriarbejdsplads forsvundet i

området.

- Jeg vil gerne prøve noget andet. Det er jo også et enormt tab af

resurser, hvis ikke vi kan bruges. Men hvad skal man uddanne

sig til? spørger Doris Hviid.

Før krisen var der job at få i det offentlige, for eksempel som

social- og sundhedsassistent. Men her er der ikke længere man-

Ledigheden blandt alle danskere

Januar 2007 Maj 2011

Bruttoledighed, sæsonkorrigeret, fuldtidsledige. Kilde: Danmarks Statistik

8 FAGBLADET NR. 11 2011

Valg

2011

www.3f.dk/valg11

l

gel på arbejdskraft, efter at mange af de fyrede fra industrien de

senere år har søgt over i plejesektoren.

Hetz mod arbejdsløse

Opsigelsen udløber 1. marts 2012. Og har de ikke fundet andet

job, ryger de over i dagpengesystemet. Og det ser ingen af dem

frem til:

- Der bliver jo kørt en hetz mod de arbejdsløse. Man bliver

tvunget til at søge job, som ikke er der. Det er hul i hovedet. Jeg

kan godt forstå, hvis nogen går helt ned, siger Tove Grinderslev.

Hun har oplevet, hvad ledige bliver udsat for. Hendes mand

mistede sit job for halvandet år siden og blev kastet rundt i det

ene aktiveringsprojekt efter det andet. Han har først for nylig

fået fast arbejde.

Med blå bloks halvering af dagpengeperioden har de to 3F’ere

kun to år til at finde nyt job. Ellers ryger de på kontanthjælp. Ja

- Doris Hviid skal så først “spise mursten”, da hun og hendes

mand ejer et hus, som skal sælges, før de kan få kontanthjælp.

- Vi risikerer at skulle gå fra hus og hjem. Men vi kan nok ikke

engang sælge huset på grund af det dårlige boligmarked. Jeg synes

fandme, at jeg står og kigger ud over afgrunden, siger Doris

Hviid.

Ledigheden blandt 3F’s medlemmer

Januar 2007 Maj 2011

Bruttoledighed, sæsonkorrigeret, fuldtidsledige. Kilde: 3F


Tove Grinderslev

(tv) og Doris

Hviid har arbejdet

i 20 og 23 år

på Flextronics,

der lukker og

slukker til nytår.

175.000 job er væk

Krisen har foreløbig kostet

175.000 job, der er forsvundet i

den private sektor. Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd konkluderer,

at det gør situationen værre

end både oliekriserne i 70’erne

og jobkrisen i de såkaldte fattig-

��������

FYRINGER 2008-2011

- tilfældigt udvalgt

2008

Lindøværftet 50

Velfac 230

Valdemar Birn 57

Brdr. Hartmann 50

SCA Grenaa 30

GumLink 80

Hydrema 76

Skov- og Naturstyrelsen 56

Damixa 39

IBB Byg 70

Karl Dungs A/S 135

Rationel Vinduer 90

Coloplast 110

Lindøværftet 2000

Danfoss 350

Sauer-Danfoss 190

Hjem-Is 252

B&O 300

Ideal Combi 70

Schur Pack 90

Nycomed 190

Sanistål 225

2009

LM Glasfiber 420

Aalborg Portland 150

Bosal-Sekura 65

Carlsberg 150

F.L. Schmidth 200

Grundfos 208

Nissens Kølefabrik 190

Siemens Windpower 400

Hardi International 196

Royal Copenhagen 52

Scandlines 400

Micro Matic 91

Royal Univew 100

Dantruck 90

Danfoss 300

Unomedical 155

Kverneland 150

Grundfos 390

Vestas 1275

Totempo 200

Martin 200

Bodilsen 400

Man Diesel 550

Lundbeck 200

Dong 270

2010

Lindø 400

Danish Crown 600

Mærsk Olie & Gas 400

Johnson Controls 75

PL Beton A/S 116

B&O 70

Designa A/S 45

Biogen Idec 20

Ambu 79

SCA Packaging 20

Nissens kølefabrik 60

Spæncom 55

Hartmann 35

Jensen Denmark 100

Panther Plast 20

Lindø 285

2011

TDC 400

Rose Poultry 80

Mols-Linien 116

Nokia 950

Nordea 650

Amagerbanken 60

De Gule Sider 130

Gåsdal Bygningsindustri 26

Sparbank 30

Post Danmark 114

Skærbæk Bygningsindustri 21

Flextronics 400

Lundbeck 125

FAGBLADET NR. 11 2011 9


VI MÅ

GÅ FRA HUS

OG HJEM John

Per Hjorth

53 år. Bor i hus.

VVS-uddannet og har

arbejdet som pedel.

Arbejdsløs i to år.

Mister et år af sine

dagpenge og ryger

ud juli næste år.

10 FAGBLADET NR. 11 2011

MISTER

1 ÅRS

DAGPENGE

Hanne Pedersen

47 år. Bor i lejlighed. Arbejder i

plantecenter i sommerhalvåret.

Arbejdsløs hver vinter i fem år.

Står til at miste sine dagpenge,

fordi hun ikke har de 1.926

timer, der skal til for at

optjene nye dagpenge

KAN IKKE

OPTJENE RET

TIL NYE

DAGPENGE

Christiansen

44 år. Bor i hus med

kone og to børn.

Arbejdsmand,

ledig 2 1/2 år.

Står til at miste et år

af sine dagpenge og

ryge ud næste

sommer.

MISTER

1 ÅRS

DAGPENGE

MISTER

2 ÅRS

DAGPENGE

Anita Nielsen

41 år. Bor i hus med mand og to børn.

Har arbejdet i butik. Arbejdsløs i et halvt år. Frygter

at miste dagpengene til januar 2013, fordi hendes

dagpenge er blevet skåret med et år.


Vi søger alle slags job.

Men der er mindst

200 ansøgninger til

hvert job, lyder det fra

de fem 3F’ere.

Flere langtidsledige

Valg

2011

www.3f.dk/valg11

Peter Christensen

47 år. Bor i hus med

kæreste.

Jord- og betonarbejder.

Arbejdsløs i

tre år.

Vil miste dagpengene til

juli næste år og får svært

ved at optjene retten

igen.

l

KAN IKKE

OPTJENE RET

TIL NYE

DAGPENGE

Knap 58.000 personer er nu

langtidsledige. Det er en stigning på

42.000 personer på to et halvt år.

Det er unge under 30 og personer

mellem 55 og 60 år, der er hårdest

ramt. Det oplyser Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd.

I Frederikshavn vil mange 3F’ere miste

deres dagpenge næste år.

D

TUSINDER VIL MISTE DAGPENGE

Tusinder af ledige risikerer at miste dagpengene, når forkortelsen af dagpengeperioden

slår igennem. 3F vurderer, at godt 4.700 medlemmer vil blive ramt.

VK-regeringen, De Radikale, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance står bag

dagpengereformen.

KLAUS BUSTER JENSEN klaus.buster.jensen@3f.dk Foto: Lars Horn

er er stille på havnen i Frederikshavn.

- Nu om dage siger vi til vores børn:

“Se, en fiskekutter”. Sådan var det ikke

tidligere, smiler Per Hjorth.

Engang var der masser af kuttere på

vandet, og det gav job i fiskeindustrien.

Siden har også de store arbejdspladser i

byen, Man Diesel og lysfabrikken Martin,

fyret hundredvis af 3F’ere.

Alvoren har for længst meldt sig hos

de fem arbejdsløse. De bliver ramt hårdt

af dagpengereformen. Sker der ikke et

mirakel, så der kommer nye job til Nordjylland,

mister de deres dagpenge til næste

år.

SÅDAN BLIVER DU RAMT AF

DAGPENGEREFORMEN

• Du kan kun modtage dagpenge i to år i stedet for fire år. Det er trådt i kraft, så de to

år startede med at tælle fra juli sidste år.

• Det bliver dobbelt så svært at optjene retten til nye dagpenge. Du skal have 1.926

timer, et års fuldtidsarbejde, ful

for at få ret til dagpenge på ny.

• Perioden for at beregne satsen for dagpengene firdobles fra 3 måneder til 12

måneder.

• Spørg i din a-kasse a-kas om reformens konsekvenser for dig.

SVÆRT AT A FÅ KONTANTHJÆLP

Hver anden ledig 3F’er 3F kan formentlig ikke få kontanthjælp, når dagpengene løber ud.

Det viser en undersøgelse, unders som 3F’s Akasse har fået lavet.

Du Du kan ikke få kontanthjælp:

kont

• hvis du er gift, og din ægtefælle kan forsørge dig,

• hvis du eller din ægtefælle har formue. Der ses dog bort fra beløb på op til 10.000

kroner pr. person.

Formue er for eks eksempel penge og værdier, som let kan omsættes til penge - herunder

under også biler oog

sommerhuse.

TJEK REGLERN

REGLERNE HOS DIN KOMMUNE.

- Jeg må sælge mit hus. Men der er

ikke nogen, der køber huse heroppe, siger

Anita Nielsen, der har to børn.

Hanne Pedersen bor i lejlighed.

- Jeg er nødt til at flytte, for jeg har

kun min egen indtægt, siger hun.

Arbejdsmanden John Christiansen er

vant til at klare sig selv og sin familie:

- Ryger jeg på bistand, går jeg da helt

ned.

Hans sidste udvej er at forlade familien

og få stilladsarbejde i Norge.

- Men det er nu, mine børn har brug

for mig, siger John Christiansen.

FAGBLADET NR. 11 2011 11


Arbejdsgivere og fagbevægelse er gået sammen om stor plan,

som skal sikre danske produktionsjob.

AF PETER KEIDING peter.keiding@3f.dk Foto: Henrik Bjerregrav

SÅDAN FÅR VI

FLERE I ARBEJDE

I

2000 arbejdede der 460.000 danskere i industrien. 11 år

senere er der kun omkring 340.000 tilbage.

- Øget viden om vedvarende energi giver nye virksomheder

og dermed flere grønne job til 3F’erne, siger han.

Cirka Cirka hvert fjerde job er altså nedlagt.

Der er dog også områder, som mangler i planen.

Finanskrisen tog ekstra hårdt på industrien. På bare to år - fra

- Vi skal have stoppet regeringens udsultning af

2008 til 2010 - kom der for eksempel 25 procent færre job i teks- voksen- og efteruddannelserne, siger Mads Andertilbranchen.tilbranchen.

23 procent færre i plast- glas- beton-industrien. Og

21 procent færre færre jobs i træ- og papirbranchen.

Så gode idéer til, hvordan man skaber nye job i produktionen,

hilses mere mere end velkommen. Og i august august gik arbejdsgivere og

fagbevægelse sammen om en stor plan for, hvordan Danmark

kommer i arbejdstøjet.

arbejdstøjet.

sen.

Også til til inspiration til de blå

Den får ros med på vejen vejen fra formanden for 3F’s industrigruppe

og næstformand i CO-industri, Mads Mads Andersen.

- Rød blok vil være bedst til at sikre vækst i industrien.

Men skulle uheldet uheldet være ude og blå blok vinde,

håber jeg, at at de vil lade sig inspirere af denne denne plan,

siger Mads Andersen.

Et af de punkter, som som ifølge Mads Andersen

kan skabe mere produktion, er forslaget om

mere mere forskning i teknologi. 10 DER GI’R JOB

12 FAGBLADET NR. 11 2011

CO-industri og DI’s 10-punkts-plan for flere

produktionsjob her i landet:

1. Folkeskoleelevernes kompetencer skal styrkes.

2. Styrkelse af erhvervsuddannelserne.

3. Flere med en videregående uddannelse.

4. Tiltrækning af udenlandske specialister.

5. Mere forskning i produktionsteknologi.

6. Øget videnspredning.

7. Konkurrencedygtig afgiftsstruktur.

8. Færre administrative byrder.

9. Infrastrukturen skal understøtte produktionen.

10. Eksporten skal styrkes.

Valg

2011

www.3f.dk/valg11

l

KILDE: “Sæt vækst i produktion” CO-industri og DI, august 2011. CO-industri er et

kartel bestående af 6 fagforbund - blandt andet Metal og 3F.


50.000

GRØNNE JOB

Investeringer i bio-ethanol,

fjernvarme og bølgeenergi. Det er

tre sektorer, hvor en ny regering

ifølge 3F kan skabe masser af nye

grønne job.

I det nye udspil ”Grønne veje til

vækst”, har 3F samlet inspiration

fra en række virksomheder,

tænketanke og organisationer til

at skabe beskæftigelse inden for

klima og energi.

Se mere på www.grønnejob.dk

Færre har et job

I januar 2002 var Anders Fogh

Rasmussen (V) netop blevet statsminister.

2.728.000 havde et job.

I dag er tallet faldet til

2.689.000. Det er 39.000 færre.

(Kilde: Danmarks Statistik).

Lande som Kina er ved at overhale os. Derfor må politikerne sikre, at Danmark fortsat er

foregangsland, siger Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør i Grundfos.

GRUNDFOS ROSER RØD

VÆKSTPLAN

I

SF’s vækstplan skal man blandt

andet målrette erhvervsstøtten til

grønne gr job. Ifølge partiet kan man dermed

m slå to fluer med ét smæk: Skabe

mere m beskæftigelse i Danmark inden for

områder, o hvor vi har tradition for at være

i front som for eksempel vindmøller. Og

hjælpe det skrantende klima.

Pumpefabrikken Grundfos i Bjerringbro

er positiv over for SF’s forslag.

- Når det kommer til miljø- og energiteknologi,

har vi spidskompetencer her i

landet og en stor eksport. Men lande som

Kina er ved at overhale os. Derfor giver

det god mening, at man fra politisk side

satser på at sikre Danmark som foregangsland,

siger Kim Nøhr Skibsted,

kommunikationsdirektør i Grundfos.

En øget satsning på grøn teknologi vil

nok ikke i sig selv give flere 3F-job i selve

Grundfos. Virksomheden vil nemlig

primært ekspandere i udlandet. Men

det kan sagtens give en vækst i produktionsjob

blandt de mange underleverandører,

der sælger materialer til den jyske

fabrik.

FAGBLADET NR. 11 2011 13


Sæt gang i

3F’ere i alle brancher har brug for et Danmark i vækst

Her får politikerne seks bud på, hvad en ny regering

NYE JOB I

GRØN INVESTERING

Mads Andersen,

formand 3F’s Industrigruppe

- Politikerne skal sætte

gang i offentlige investeringer.

Det handler blandt

andet om at investere i

grønne job eller klimarenovering.

Det skaber arbejdspladser

inden for vores område.

- Det handler også om at forbedre industriens

konkurrencevilkår. For eksempel

ser jeg gerne, at vi får harmoniseret afgifterne

i Europa. Energiomkostningerne

ved at drive virksomhed skal tættere på

hinanden i EU-landene. Så vil det bedre

kunne betale sig at have produktion her i

landet.

- S og SF’s forslag om, at virksomheder

kan udskyde deres skattebetaling, vil også

skabe vækst.

14 FAGBLADET NR. 11 2011

STOP

LØNDUMPING

Jan Villadsen,

formand 3F’s Transportgruppe

- Regeringen vil skære i efterløn

og velfærd. I stedet

kan der hentes milliarder,

hvis man stopper ulovligt

arbejde og løndumping. Vi

har ikke råd til at lade

være.

Jan Villadsen peger på, at staten mister

257.000 kroner, når en dansk ansat bliver

ledig, og en østarbejder bliver snydt ind i

stedet. Det skyldes udgifter til dagpenge

og mindre indtægt fra skat.

- På transportområdet er der blandt andet

forsvundet 7.500 job fra danske chauffører.

Det koster statskassen to milliarder.

De kan hentes hjem ved kontrol fra myndighederne.

Og med et nyt transportpoliti,

der skal slå ned på ulovlig brug af

chauffører fra Østeuropa.

ENERGIVENLIG

RENOVERING

Peter Hougård Nielsen,

formand Byggegruppen i 3F

- Energieffektive ejendomme

er den mest indlysende

investering med den

største gevinst for det danske

samfund.

- Bortset fra gråspurve

og olieselskaber er der er stort set kun vindere,

hvis samfundet investerer i energirenovering

af landets bygninger.

- Det giver øget beskæftigelse i en tid

med høj ledighed. Investeringen giver beboerne

et lavere energiforbrug og dermed

en varig økonomisk gevinst. Og oveni giver

det massive gevinster for miljøet.

Viden om energirenovering af den danske

bygningsmasse vil også åbne for eksport:

- Ekspertisen på dette felt vil ligesom

vindenergi blive efterspurgt uden for landets

grænser.


Danmark

2011

og fremgang.

skal gøre for at sikre job i fremtiden.

SLUT MED

UDBUDSTYRANNI

Ellen K. Lykkegård,

formand 3F’s Offentlige Gruppe

- For 3F’s offentligt ansatte

vil det betyde meget at få

gang i vedligeholdelsesarbejdet

af veje og offentlige

bygninger. På længere sigt

er det en be sparelse, for-

di vedligeholdte bygninger udsættes for

mindre hærværk.

- På samme vis: Har du en høj rengøringsstandard

på for eksempel skoler, passer

eleverne også bedre på deres omgivelser.

Også flere resurser til rengøring på

sygehusene vil øge hygiejnestandarden

og dermed give færre sygdomstilfælde.

- Og så håber vi generelt, at hele udbudstyranniet

bliver stoppet, så vi beholder

flere arbejdspladser i offentligt regi.

STYRK

KVALITETEN

Arne Grevsen,

formand Den Grønne Gruppe i 3F

Kvalitetsvarer. Forskning.

Og fødevaresikkerhed. Det

er de vigtigste vækstområder,

politikerne skal give

gode rammer for, så der

skabes job inden for de

grønne fag.

- I Danmark skal vi satse på kvalitet og

unikke produkter, som forbrugerne er villige

til at betale en højere pris for. Det er

svært at konkurrere på billige metervarer,

som alle kan producere.

- Når kineserne kan lave økologiske

hvidløg, skal vi i Danmark satse på hvidløg,

der er friskere og stærkere i smagen.

Generelt set er der i høj grad brug for udvikling

og forskning i bedre produkter.

Valg

www.3f.dk/valg11

BEKÆMP

SORT ARBEJDE

l

Tina Møller Madsen, formand

Privat Service, Hotel og Restauration.

- Det vigtigste er, at vi gør

noget for ungdommen, så

vi ikke taber en hel generation

på gulvet. Det gælder

både i forhold til ungdomsarbejdsløshed

og unge, der

slet ikke er kommet i gang med en uddannelse,

eller som ikke kan få en praktikplads.

- I forhold til at skabe flere job inden for

rengøringsbranchen, foreslår jeg, at hjemmeserviceordningen

bliver genindført.

- I forhold til hotel- og restaurationsbranchen

skal der sættes ind over for sort

arbejde, og bevillinger skal begrænses, så

der kan skabes mere fair konkurrence og

flere reelle job med ordentlige løn- og ansættelsesvilkår.

FAGBLADET NR. 11 2011 15


Jobcenteret siger nej

til uddannelse, og

Iwona Janczak må fortsat

drømme om stabilt

arbejde og løn, der

giver skattekroner til

statskassen.

2012:

NYE HUG TIL

UDDANNELSER

Valget satte regeringens

forslag til finanslov for

2012 på pause. Hvis den

bliver vedtaget efter

valget, er der nye hug til

de uddannelser, ufaglærte

og faglærte bruger mest.

Regeringen lægger op

til, at der skal spares en

milliard kroner på

efteruddannelse og

uddannelse til voksne i

2012. Fra 2010 til 2011 blev

området lænset for over

en halv milliard kroner.

Det rammer kurser til

ledige og folk i arbejde.

HAK TIL LEDIGES FREMTID

Ledige mistede fra nytår 800 muligheder, der kan gøre dem

dygtigere. Det skyldes et prisloft på de uddannelser, ledige kan

vælge i kampen for at få et nyt job.

Loftet blev indført af regeringen, og det sparede 389 millioner

kroner på finansloven. Men budgetterne til kurser for ledige blev

halveret.

Det betyder, at 800 kurser i AMU-systemet er lukket land for

ledige. Blandt andre: Stort kørekort, krankursus, betjening af

entreprenørmaskiner, EU-efteruddannelse for chauffører, en

række svejsekurser, kurser for asfaltarbejde og elektronik.

16 FAGBLADET NR. 11 2011

SPAREKNIV TRUER VÆKST

Danmark kommer til at mangle 45.000 faglærte i 2019. Det viser

en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Derfor kan det

få grumme konsekvenser, når der spares på uddannelser, der kan

gøre ledige og ufaglærte til faglærte.

Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler, gik på

banen med en advarsel, da nye besparelser kom frem i regeringens

forslag til finanslov:

- Opkvalificeringen i det her land er gået helt i stå. Får vi ikke

vendt den udvikling, er alternativet at gå markant ned i løn og

begynde at lave det arbejde, som kineserne ikke gider, sagde han

til avisen.dk


Jobcentrene bruger

masser af penge

på aktivering af ledige

som Iwona Janczak.

Men kassen er

smækket i, når

de ønsker kurser, der

kan give bedre

chance for job.

180.000 uden uddannelse

Der er over 180.000 ufaglærte og

unge uden anden uddannelse end

studentereksamen. De risikerer at

stå uden for arbejdsmarkedet om

10 år. Her venter eksperterne til

gengæld mangel på faglærte.

AF HANS CHRISTIAN GRAVERSEN

graversen@3f.dk

Foto: Harry Nielsen

Valg

2011

www.3f.dk/valg11

l

KLEMT

I KØ TIL

DANSK

JOB-

JUNGLE

32

-årige Iwona Janczak er frustreret. Hun har intet imod at

knokle. Men for tiden har hun kun garanti for 20 timers

arbejde om ugen.

Her gør hun busser og lokaler rene hos DITO-bus i Holbæk. Og

lønnen bliver suppleret med dagpenge, når der ikke er arbejde i

et aaf

de vikarfirmaer, hun også er knyttet til.

Det vil den unge mor til to gerne lave om på. Iwona har en

plan. pl Hendes mand er buschauffør. Og med et stort kørekort kan

hun h gå samme vej.

- I dag gør jeg busser rene. Men jeg må ikke køre dem rundt på

busanlægget. Med et kørekort bliver jeg mere fleksibel. Og de

kan bruge mig som afløser, når folk har ferie, når nogen er syge,

hvis en ekstra bus med pensionister skal på udflugt. Eller hvis et

job måske bliver ledigt, forklarer hun.

Loft spærrer for drøm

Men Jobcenteret i Holbæk siger nej til ønsket om seks ugers kursus,

der kan sikre Iwona Janczak et stort kørekort. Det skyldes, at

regeringen har sat loft over, hvad uddannelse til ledige må koste.

Loftet er 3.500 kroner pr. uge. Kursus plus stort kørekort er

knap dobbelt så dyrt.

- Man vil godt betale dagpenge. Og hvorfor skal jeg drikke

kaffe og flette snørebånd på et dyrt aktiveringskursus i stedet for

et kursus, der kan give mig et arbejde? Det er et mærkeligt system,

siger Iwona Janczak, der ikke har råd til at betale et stort

kørekort selv.

FAGBLADET NR. 11 2011 17


I et år har 20-årige Søren Lynge Sørensen søgt

over 200 lærepladser som chauffør

- men har kun fået to svar. Og det var nej!

AF ASGER HAVSTEIN ERIKSEN asger.eriksen@3F.dk Foto: Henrik Kastenskov

SØRENS

DRØMME SAT

I STÅ

E

t brændende ønske om

at blive lastbilchauffør.

Flotte karakterer på grundforløbet.

Over 200 ansøgninger

om læreplads over hele Danmark,

Island, Færøerne og

Nordtyskland.

Men det var ikke nok til at få

en læreplads for Søren Lynge

Sørensen fra Haderslev, der efter

afsluttet grundforløb i oktober

sidste år fik bremset sine

drømme.

- Jeg vil flytte hvor som helst

hen for en læreplads, men

kun to arbejdsgivere har svaret.

Så tænker man, er der noget

galt med mig? siger 20-årige

Søren Lynge Sørensen, der

18 FAGBLADET NR. 11 2011

bor i lejlighed med kæresten

Anja.

Han tog 9. klasse med og

havde ufaglærte job, før han

startede på grundforløbet på

transportuddannelsen.

- Begge mine forældre er

ufaglærte, og jeg kender de

hårde vilkår. Min mor er slidt

op af rengøringsarbejde. Derfor

vil jeg bare have en uddannelse,

siger han.

Dag og nat flyder sammen

De mange afslag tyngede ham

voldsomt - mest i starten. Han

kunne ikke finde et job og

kom på kontanthjælp og i aktivering.

MÆRKET FOR LIVET

Mange af de unge, der ikke får en uddannelse, er mærkede for

resten af livet, siger ekspert på området, forskningsleder Torben

Pilegaard Jensen, AKF, Anvendt KommunalForskning.

- Flere og flere af de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse,

ender på overførselsindkomster og har stor risiko for at blive sat

ud på et sidespor. De mister modet og troen på sig selv og deltager

markant mindre i voksenuddannelse senere i livet, siger han.

Trods gode konjunkturer er det ikke de seneste 10 år lykkedes at

reducere gruppen af unge uden uddannelse.

Valg

2011

www.3f.dk/valg11

l

- Det var frustrerende. Nogle

ryger hash eller drikker. Jeg

gør ingen af delene, men flygtede

fra virkeligheden ind i

computerspil med dåsesodavand

ved hånden. Dag og nat

flyder sammen.

Så fik han nok og startede

på VUC på SU i 10. klasse i

august.

- For ikke at knække nakken i

ventetiden og for at holde mig

i gang og blive klogere.

Søren Lynge Sørensen vil

ikke skifte uddannelse.

- Jeg vil være lastbilchauffør,

og jeg vil have den læreplads

og møde op hver dag med et

smil på læben.

9.661 MANGLER PRAKTIKPLADS

De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at der er 9.661

unge, der ikke kan få en praktikplads. Langt over en fordobling i

forhold til samme tidspunkt i 2008, hvor der var 4.302 unge.

Køen er vokset støt med 6.357 i 2009 og 8.999 i 2010. Samtidig

viser nye tal fra Danmarks Statistik, at hver tredje ung, der starter

på en erhvervsuddannelse, falder fra.


47.000 unge i fælden

47.000 unge er i dag endt på

kontanthjælp. 32.000 tæller ikke

med i statistikken over ledige. Det

skyldes, at de er placeret i gruppen

af ledige, der er så svage, at de

ikke umiddelbart kan passe et job.

- Jeg savner en dagligdag,

hvor jeg kan

møde op på job med

et smil på læben,

fortæller Søren Lynge

Sørensen, der i et år

forgæves har søgt

praktikplads som

chauffør.

UNGE UDDANNES TIL LEDIGHED

De unges kvaler er ikke slut med svendebrevet i hånden. Nyuddannede

3F’ere må vente længe på job.

Godt 30 procent af de unge 3F’ere, der har færdiggjort deres

uddannelse inden for det seneste år, er fortsat uden job. Det viser

tal fra 3F’s Akasse i juli.

Blandt de unge med en uddannelse, der er mellem 9 og 12 måneder

gammel, er mere end hver fjerde fortsat ledig.

FAGBLADET NR. 11 2011 19


DET MENER PARTIERNE OM DE BRAND

EFTERLØNNEN AKTIVERING AF LEDIGE

Socialdemokraterne vil kæmpe for at bevare efterlønnen.

Vi ønsker at beholde den efterløn, som det brede

forlig i Folketinget i 2006 sikrede. De seneste foreslåede

forringelser af efterlønnen fra blandt andet

regeringen og Dansk Folkeparti vil vi kæmpe imod.

Radikale Venstre har indgået en aftale med VKO, der

begrænser efterlønnen, men til gengæld sikrer en

højere ydelse for personer uden pensionsopsparing og

en særlig lempelig adgang til seniorførtidspension for

folk, som er nedslidte. Vi er imod en efterlønsordning,

som sender folk, vi har brug for, ud af arbejdsmarkedet.

Konservative mener, at det vigtigt, at vi nu får en

reform af efterlønnen. Man skal ikke betale raske og

rørige mennesker for at træde ud af arbejdsmarkedet.

Er man nedslidt, skal man kunne trække sig tilbage,

uanset om man har indbetalt til en a-kasse eller ej.

Derfor har det også været en prioritet, at der blev

etableret en seniorførtidspensionsordning i forbindelse

med tilbagetrækningsaftalen.

SF vil fastholde efterlønnen, uden forringelser. Fire ud

af fem efterlønnere er ufaglærte og faglærte arbejdere.

Det er altså mennesker, der har været rigtig mange år

på arbejdsmarkedet og har haft et fysisk hårdt arbejde,

der benytter sig af efterlønnen. Det er kun rimeligt, at

de også får en værdig alderdom uden dårligt helbred.

Samtidig vil vi gøre ordningen mere fleksibel.

Dansk Folkeparti sikrede gennem tilbagetrækningsreformen,

at efterlønnen ikke blev afskaffet. Samtidig fik

vi etableret en seniorførtidspension, som man får

adgang til, hvis man er nedslidt, uanset om man har

indbetalt til efterlønnen eller ej.

Venstre vil gennemføre tilbagetrækningsreformen, så

folkepensionsalderen gradvist hæves til 67 år. Efterlønsperioden

forkortes gradvist til tre år, og vi gør den

mere socialt retfærdig. Danskere med små pensionsopsparinger

får mest i efterløn. Hvis nogen ønsker at

træde ud af efterlønsordningen, kan de få deres

indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Og for

dem, der allerede er på efterløn, vil der selvfølgelig ikke

ske ændringer. Endelig indføres seniorførtidspension

som et solidarisk tilbud til nedslidte.

Enhedslisten vil bevare efterlønnen. Partiet vil aldrig

lægge stemmer til forringelser af efterløn og folkepension.

Efterlønnen sikrer, at mennesker, der ikke har

store private pensionsopsparinger, kan have et liv efter

arbejdslivet.

20 FAGBLADET NR. 11 2011

Den nuværende aktiveringsindsats er præget af

kontrol, mistillid og manglende kvalitet, og der er for

dårlige muligheder for at blive opkvalificeret. Socialdemokraterne

vil forbedre mulighederne for relevant

aktivering til ledige. Der skal særligt fokuseres på, at

de ledige, der har uddannelsesefterslæb, får opkvalificerende

tilbud. Vi vil fjerne det unødige bureaukrati i

beskæftigelsesindsatsen. Endelig vil a-kasserne få en

større rolle i kontakten med de ledige.

Radikale Venstre ønsker en reform af indsatsen over

for ledige, så aktivering og andre tilbud i højere grad

målrettes den enkelte ledige. Aktivering skal ske

tidligere i ledighedsforløbet, men til gengæld skal det

være slut med den meningsløse aktivering.

Er man ramt af ledighed, skal der være et grundlæggende

sikkerhedsnet. Men det må aldrig være en

sovepude. Det er hverken til gavn for den ledige eller

for samfundet. Derfor skal ydelser som dagpenge,

kontanthjælp med mere modsvares af et krav om at

stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan blandt

andet være aktivering, så man sikrer sig, at den ledige

ikke kommer for langt væk fra arbejdsmarkedet og på

passiv forsørgelse.

Aktiveringen skal have et langt bedre indhold, og

hjælpen skal være mere individuel. Vi vil styrke

efteruddannelse og uddannelse, mens man er på

dagpenge, samt sikre udslusning til job eller aktivering,

for dem, der har brug for det.

Ledige skal aktiveres med fokus på at skaffe ledige i

job. De mange meningsløse kurser, som ledige er blevet

tilbudt, er nu standset. Aktivering skal i størst muligt

omfang finde sted på egentlige virksomheder.

Aktiveringsindsatsen skal tage udgangspunkt i det,

som vil bringe den ledige tættere på beskæftigelse.

Ikke al aktivering har været lige god, og derfor er vi i

gang med at målrette og prioritere tilbuddene.

Aktivering skal sikre, at de ledige får fodfæste på det

rigtige arbejdsmarked.

Enhedslisten vil have ændret hele aktiveringssystemet.

De tåbelige og ydmygende aktiveringskurser skal

erstattes af individuel hjælp til jobsøgning og relevant

efteruddannelse. De arbejdsløse skal mødes med

respekt i stedet for kontrol og mistillid.


VARME POLITISKE EMNER

PRAKTIKPLADSER DAGPENGEPERIODEN

Det er et kæmpe problem, at der mangler 8.500 praktikpladser.

Socialdemokraterne vil indføre en praktikpladsgaranti. Den vil

sikre, at ingen ryger ud af en ungdomsuddannelse på grund af

manglende gennemført praktik. Som en del af løsningen vil vi

sikre, at skolepraktik kan træde i stedet for praktik i en virksomhed.

Radikale Venstre vil sikre flere praktikpladser ved at sikre tilskud

til praktik og ved at kræve, at det offentlige går forrest i

oprettelsen af praktikpladser.

Praktikpladssituationen har Konservative haft stor fokus på

siden 2001. Det altovervejende fokus har været at begrænse

tilgangen til skolepraktik og skabe flere ordinære praktikpladser

i virksomhederne. Det er lykkedes ret godt - blandt andet

gennem “Aftale om udvidelse af skolepraktikken” og ”Aftalen om

flere praktikpladser i kommuner og regioner”. Ordinære

praktikpladser må altid være at fortrække frem for skolepraktik.

SF vil skabe flere praktikpladser. De skal skabes ved at bruge

sociale klausuler, der forpligter virksomheder, som handler med

det offentlige, i at tage deres del af ansvaret for at uddanne

fremtidens faglærte arbejdskraft. Når virksomheder tjener

penge på det offentlige, skal de også være med til at sikre

praktikpladser til de unge. Manglen på praktikpladser er en

samfundsmæssig udfordring, alle skal være med til at løse.

Alle partier i Folketinget med undtagelse af SF, Enhedslisten og

Liberal Alliance indgik i 2009 en aftale om en praktikpladspakke.

Pakken indebar blandt andet en præmie til virksomheder, der

indgår praktikaftaler, ligesom kommuner og regioner forpligtes

til at oprette praktikpladser. I 2011 indgik de samme partier en ny

aftale om praktikpladser, der blandt andet forbedrede præmieringsordningen

og øgede antallet af skolepraktikpladser.

Venstre arbejder for, at alle skal have mulighed for at få en

praktikplads. Derfor har vi afsat 2,4 milliarder kroner til 8.900

ekstra praktikpladser i 2011 i samarbejde med Socialdemokraterne.

Der oprettes desuden 1.500 ekstra skolepraktikpladser på

uddannelser med adgangsbegrænsning til skolepraktik. Og der

vil fortsat være fri adgang til skolepraktik på de 32 uddannelser

med skolepraktik. I regeringens vækstplan ”Holdbar vækst”

oprettes der 1.000 flere skolepraktikpladser i 2011. Desuden gives

der mulighed for uddannelsesklausuler i forbindelse med større

offentlige anlægsprojekter som for eksempel Femern Bælt.

Der skal indføres en praktikpladsgaranti, så alle har ret til en

praktikplads. Det skal blandt andet sikres ved, at der stilles krav

om, at arbejdsgivere, der udfører opgaver for det offentlige, skal

oprette praktikpladser.

Socialdemokraterne er klart imod regeringens

nedskæringer på dagpengesystemet,

som skulle lukke hullet i statskassen efter

ufinansierede skattelettelser. Efter et

regeringsskifte vil en modernisering af

dagpengesystemet blive et af flere temaer i

trepartsforhandlingerne om langsigtet

økonomisk holdbarhed. Udgangspunktet for

forhandlingerne vil være en fireårig

dagpengeperiode.

Skal være på de nuværende to år. Ingen må

gå ledige i længere tid. Derfor skal

jobindsatsen samtidig styrkes.

For Konservative var det en stor sejr, at

dagpengeperioden blev halveret. Vi er ikke

fortalere for en længerevarende passiv

offentlig forsørgelse. Jo længere tid, man

er ledig, jo sværere er det at komme ind på

arbejdsmarkedet igen. Vi mener, at der er

brug for alle hænder og hoveder, og derfor

skal den ledige hurtigst muligt tilbage på

arbejdsmarkedet.

SF vil give de mange, der desværre har

mistet deres job, en bedre hjælp, end de får i

dag. De arbejdsløse skal ikke straffes ved at

fratages dagpenge. De skal tværtimod

hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. Den

konkrete udformning af dagpengeperioden

skal aftales i forhandlinger med arbejdsmarkedets

parter, hvis centrale rolle i den

danske arbejdsmarkedsmodel, SF respekterer.

Dagpengeperioden skal fastholdes

på to år.

Valg

2011

www.3f.dk/valg11

Venstre mener, at den nuværende dagpengeperiode

på to år er passende.

l

Enhedslisten vil have annulleret forringelserne

af dagpengeperioden. Arbejdsløse

skal have ret til dagpenge, så længe de er

aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet - det

vil sige tager imod job- eller uddannelsestilbud.

FAGBLADET NR. 11 2011 21


LEDER

VI

SKAL

VIDERE

I en tid hvor vi mere

end nogensinde har

brug for at løfte i

flok og finde de nye

løsninger i fællesskab,

har Lars Løkke og

Pia Kjærsgaard valgt

at sende regningen

til de få.

22 FAGBLADET NR. 11 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussen

leder et land i økonomisk

krise. Han mener selv, at

han gør det rigtig godt.

Ganske vist har regeringen

siden 2006 formøblet et overskud i den

danske statskasse på 82 milliarder til et

forventet underskud næste år på 85 milliarder.

Ganske vist har vi mistet 175.000 arbejdspladser

under den økonomiske krise.

Virksomheder drejer nøglen om, og

arbejdspladser forsvinder til udlandet.

Ganske vist er ungdomsarbejdsløsheden

fordoblet på få år og 10.000 unge står

uden praktikplads. En generation af

unge risikerer at miste fodfæstet i tilværelsen.

Men i statsministerens egen verden

går det rigtig, rigtig godt. For stilsikkert

sekunderet af Pia Kjærsgaard og Dansk

Folkeparti har regeringen sikret, at der

også er nogen til at betale regningen for

regeringens krisepolitik. Det er ganske

vist!

Regningen

I en tid hvor arbejdsløsheden eksploderer,

har Lars Løkke og Pia Kjærsgaard halveret

dagpengeperioden. Allerede næste

år risikerer 20.000 familier at miste de-

res forsørgelsesgrundlag og må gå fra

hus og hjem.

I en tid hvor det er sværere end nogensinde

for ældre ledige at finde tilbage på

arbejdsmarkedet, vil Lars Løkke og Pia

Kjærsgaard afskaffe efterlønnen og hæve

pensionsalderen.

I en tid hvor vi mere end nogensinde

har brug for at løfte i flok og finde de nye

løsninger i fællesskab, har Lars Løkke og

Pia Kjærsgaard valgt at sende regningen

til de få.

Valget

Derfor skal vi træffe et valg. Vil vi spare

os fattigere? Skære i efterløn og folkepension?

Så Lars og Pia kan få råd til nye

skattelettelser til dem, der tjener mest.

Eller vil vi investere i vækst og nye job?

Vil vi investere i fremtiden, i uddannelse,

i sundhed, i velfærd? Vil vi arbejde

mere, så vi får råd til bedre skoler, ældreplejer

og sygehuse?

Eller skal vi fortsat lade skolerne forfalde,

de ældre sidde i dagevis uden personlig

pleje, og fyre sygeplejersker og

skolelærere der, hvor der er allermest

brug for dem?

Når alle valgløfter er skrællet væk, og

røgen efter den sidste partilederrunde

har lagt sig, står vi med to helt klare valgmuligheder.

Vi skal arbejde mere

I 3F er vi ikke i tvivl. Vi vil fremad og

skabe ny vækst og nye job. Vi skal først og

fremmest have styr på økonomien. Så

skal vi have gang i væksten og skabt

nye job. Og ja, når de små årgange

for alvor skal til at forsørge

de store, og vi igen mangler

arbejdskraft, så skal vi alle arbejde

mere.

Vi skal gøre det, vi er bedst til.

Vi skal løfte i flok. Vi skal finde

løsningerne i fællesskab. Vi skal

søge de samme brede og holdbare

løsninger i Folketinget, som vi i årtier

har fundet på arbejdsmarkedet. Vi skal

finde hinanden, og vi skal bygge broer

der, hvor de i de seneste 10 år er revet ned.

Vi skal gøre op med vores egen vanetænkning

og fordomme. Vi skal turde

udfordre os selv og gå nye veje. Vi skal

sikre friheden til den enkelte og til fællesskabet.

Vi skal skabe en ny retning og

en ny bevægelse, hvor vi alle er med. Vi

skal gøre en forskel.

Vi skal videre.


Blå og rød blok slås på ny bane.

Løkkes Venstre har gjort op med Foghs

trygge løfter om velfærd.

AF HANS CHRISTIAN GRAVERSEN graversen@3f.dk

FOGHS LØFTER ER

SENDT PÅ EFTERLØN

E

t blåt jordskred blandt vælgerne

blæste Poul Nyrup Rasmussen af

pinden i 2001. Siden har Anders Fogh,

Lars Løkke og Venstre siddet urørlige på

magten.

Nyrup gjorde danskerne rasende, da

han, trods sine løfter, “pillede” ved efterlønnen.

Og da valget kom, kunne Venstre

love “tid til forandring” med skattestop

og stramninger over for udlændinge.

Samtidig var Venstre stærk på velfærd. Og

det gentog sig i 2005 og 2007.

I 2011 er situationen ny. Fogh har fået

seniorjob i NATO. Og Løkke har angrebet

velfærdsgoder som efterløn og dagpenge.

Rasmus Jønsson, der er politisk kommentator,

tør ikke spå, om Løkke kan

vinde med sin nye strategi efter 10 år med

borgerligt styre. Men Venstre er rykket

mod højre, og Løkke har problemer med

sit slogan: “Varig Velfærd”.

- Løkke prøver at fremstå som en mand,

der har en sikker hånd på rattet, når det

gælder økonomien. Men han fortæller

ikke, hvad det er for en varig velfærd, han

vil sikre. Fogh gav klare billeder. Om at

afskaffe lange køer ved hospitalerne og

sikre, at ældre kom i bad, siger Rasmus

Jønsson.

Han peger på, at det var med til at give

Valg

2011

www.3f.dk/valg11

l

Fogh godt tag i nye vælgere fra to store

grupper: LO-arbejdere og kvindelige midtervælgere,

der har tæt kontakt med den

offentlige sektor. De er strømmet til rød

blok i tusindtal de seneste to år. Det begyndte,

da krisen udløste fyringer, imens

Løkke skar i dagpengene. Og her er rød

bloks store mulighed:

- Løkke har forsømt de vælgere på midten,

som Fogh holdt i et jerngreb. Nok har

vi økonomisk krise. Men vælgerne vil stadig

vide, hvordan de kan få ordentlig velfærd.

Og de vil have tryghed om deres job

og deres egen økonomi, siger Rasmus

Jønsson.

FAGBLADET NR. 11 2011 23


1. tv.

Søren Madsen, 42 år,

tømrer og Rikke Madsen,

38 år, førtidspensionist.

Alexander, 4 år, Emil, 10 år

og Benedicte, 13 år,

bor her hver anden

weekend.

24 FAGBLADET NR. 11 2011

2. tv.

Efkar Acar, 35 år,

serviceassistent, og

Sevil Acar, 30 år,

kontanthjælpsmodtager.

Günes, 2 år og

Gørkem, 8 år.

St. tv.

Fritz Therkildsen, 66 år,

pensioneret maskinarbejder

og Birtha Therkildsen,

66 år, pensioneret

pædagogmedhjælper.

NORDBYEN I RANDERS

2. th.

Ulrik Sørensen, 28 år,

salgschef, Maria

Christensen, 27 år,

social og sundhedshjælperstuderende

og Emilie, 3 år.

1. th.

Var ikke

hjemme, da

Fagbladet 3F

kom fordi

Husstande med samlet indtægt på under 200.000 kroner om året: 31 %

Stemmedeltagelse ved valget i 2007: 78,5 %

Arbejdsløshed i Randers: 7 %

Indbyggerne i Randers er blandt dem, der går mest til lægen: ni gange om året.

St. th.

Alis Kristensen, 72 år,

pensioneret

vaskeriarbejder og

Svend Kurt Madsen, 70 år,

pensioneret

møbelpolstrer.


Nørrebrogade 100

Fagbladet 3F har besøgt de mennesker, der bor i opgangen

Nørrebrogade 100 i det nordlige Randers.

Den lave etageejendom ligger i et kvarter, hvor det kan an

mærkes, når job forsvinder.

AF PETER RASMUSSEN Foto: Søren Zeuth

3F’ERE RISIKERER AT VÆLGE SOFAEN

Krisen og de tusindvis af tabte job

kan føre til, at færre 3F’ere stemmer

ved det kommende folketingsvalg.

Det fastslår Kasper Møller Hansen,

valgforsker ved Københavns Universitet.

- Tømrere, rengøringsassistenter og

andre lavtuddannede vælger langt

oftere sofaen. De føler sig sat uden for

indflydelse og oplever måske heller

ikke, at politikerne taler til dem.

Han fremhæver desuden, at krisen

kan skærpe opdelingen af det danske

vælgerlandkort.

- De ledige mangler samtalen over

kantinebordet eller i rygepausen, der

kan gøre dem mere interesseret i valget.

Så den højere ledighed hos 3F’erne

kan give sig direkte udslag ved, at t

de bliver på sofaen. Tendensen er især ær

stærk hos yngre mænd uden uddanannelse. 250.000 fattige

Valg

2011 201

www.3f.dk/valg11

250.000 danskere er fattige, hvis

man skal tro Politiken. Danmark

��������������������������������se,

og avisen brugte tal fra OECD,

���������������������������������

om dagen efter skat.

ST. TV. VI ER IKKE EN BYRDE

- Jeg forstår ikke den snak om ældrebyrde. Vi ligger ikke nogen til byrde og har aldrig fået hjælp af det offentlige, siger Fritz Therkildsen.

Han var maskinarbejder i hele sit arbejdsliv, senest på Randers Tandhjulsfabrik i 17 år. Og der har ikke været mange sygedage. For et år

siden gik han og konen Birtha på pension.

- Min far sagde altid: Betal din sygekasse og din fagforening, og overhold dine aftaler med banken, så kommer du ikke galt af sted.

FAGBLADET NR. 11 2011 25


ST. TH. 40 ÅR PÅ VASKERI

Da Alis Kristensen som lille pige var den yngste i en søskendeflok på ni, arbejdede hun på en gård og gik i skole hver anden dag. Som

20-årig fik hun arbejde på et vaskeri. Et job hun først forlod 40 år senere, da hun gik på efterløn. Undervejs sled hun 13 direktører op.

- Efter den første dag tænkte jeg, her bliver du da ikke. Men jeg kom alligevel til at holde af det, siger 72-årige Alis.

Alis mistede sin mand for 13 år siden, men er i dag flyttet sammen med Svend, der er pensioneret møbelpolstrer.

- Jo, det er såmænd godt nok. Det var jo nødvendigt at være to for at få lejligheden her, forklarer hun med et sigende smil.

1. TV. FRYGTER FOR FREMTIDEN

Rikke Madsen, 38 år, er førtidspensionist. Hun måtte

opgive sit job som social- og sundhedshjælper på grund af

en kronisk tarmsygdom, der var tæt på at slå hende ihjel.

- Hver gang politikere snakker om at skærpe reglerne

for førtidspension, får jeg ondt i maven. Det er jo vores

eksistensgrundlag, der kommer i fare, forklarer hun.

Indtil videre går det. Rikke Madsen sender sin mand

Søren af sted med 20 halve og et par kander kaffe hver

dag. Han er tømrer og er sluppet helskindet igennem

byggeriets krise.

- Men jeg sendte sgu også 243 ansøgninger for at få det

job, siger Søren Madsen med et grin.

Der er en del arbejdsløse tømrere i byen, og Søren

Madsen har mødt polakker, der fik ned til 25 kroner i

timen.

- Jeg har brugt meget energi på at ligge om natten og

spekulere på vores økonomi. Vi er jo afhængige af, at

Søren beholder sit job, siger Rikke Madsen.

Hun har forsøgt at komme i arbejde igen flere gange,

men hver gang har kroppen sagt fra.

26 FAGBLADET NR. 11 2011


2. TH. URIMELIGT

FOR DE GAMLE

- På en travl dag kommer

mange ældre på plejehjemmet

først op af

sengen klokken 10.00 eller

10.30, fordi vi er så få

ansatte. Det er ikke

rimeligt.

27-årige Maria

Christensen er i gang med

at uddanne sig til

social- og sundhedshjælper,

men har allerede

mærket konsekvenserne

af besparelser på

området.

- Jeg er færdig til

oktober og håber at kunne

få arbejde. Men lige nu er

der ansættelsesstop.

Måske forsøger jeg mig

som dagplejer i stedet.

Danmark foran på fattigdom

Ifølge EU’s statistik (Eurostat) var

Danmark det EU-land, der havde

�������������������������������

���������������������������������

blandt andet overhalet af Østrig,

Frankrig, Norge, Holland og

Finland.

Valg

2011

www.3f.dk/valg11

2. TV. VI LØBER SOM HESTE

Efkars Acars far var en af de første tyrkiske

gæstearbejdere, der kom til Randers. Han

blev straks sat i arbejde på byens jernstøberi

sammen med andre indvandrere fra

familiens hjemby i Tyrkiet.

Men for Efkar Acar blev vejen til et fast

job lang og kringlet.

- Efter 10. klasse kom jeg på teknisk skole,

men var ikke særlig god til engelsk, dansk

og matematik. I mange år arbejdede jeg på

pizzeriaer ved siden af skole og praktik på

Terma og andre virksomheder.

Flere gange røg Efkar Acar ud i arbejdsløshed,

men i dag arbejder han som

serviceassistent på Regionshospitalet i

Randers.

- Desværre mærker vi nedskæringerne på

sygehuset meget tydeligt. Vi løber som

heste, og benene føles som elastik, når

dagen er forbi, siger den 35-årige, danske

statsborger.

Sygeplejersker og portører er blevet

fyret, og afdelinger er nedlagt som følge af

besparelser.

- Jeg frygter, at det ender som i Tyrkiet,

hvor patienternes familie er nødt til at

komme med mad og vaske de syge.

FAGBLADET NR. 11 2011 27


Politikerne siger, at de elsker at trække i

arbejdstøjet. Her er 3F’ernes bud på, hvem

der passer bedst i deres job.

AF HANS CHRISTIAN GRAVERSEN graversen@3f.dk Tegninger: Bob Katzenelson

28 FAGBLADET NR. 11 2011

Valg

2011

www.3f.dk/valg11

VILLY ELLER LARS

SOM KOLLEGA?

Margrethe skal

så frø

Røde roser eller blå kornblomster.

Det valg er

svært for De Radikale, når

det gælder det politiske

spinatbed. Men 3F’erne

giver den radikale leder,

Margrethe Vestager, flest

point i jobbet som gartner.

Johanne og Pia skal

passe på mor

Røde eller blå sengetæpper på stuerne. Det

går næppe stille af, hvis Dansk Folkepartis

leder Pia Kjærsgaard får job på samme

plejehjem som Enhedslistens Johanne

Schmidt Nielsen. 3F’erne peger på de to

som dem, der helst skal gøre rent eller

passe deres gamle mor.

l


Villy og Lars må slå sømmene i

Hvem skal holde sømmet? Hvem skal slå med hammeren?

Det kan Lars Barfoed (K) og SF’s Villy Søvndal skændes om,

hvis de følger 3F’ernes jobråd efter valget. De to partiledere

scorer bedst, hvis 3F’erne skal vælge en tømrer.

Rødt flertal på jobbet

Politikerne slås om plads i lygtepæle,

ministerbiler og tv’s sendetid. Men hvem

vil du helst have, hvis en af partilederne

søger stilling som chef på dit job? Og

hvem skal tale din sag som tillidsrepræsentant?

Det har Analyse Danmark spurgt 1.001

3F’ere om. De er repræsentativt udvalgt,

Helle skal styre rattet

Skal vi spare eller investere os ud af ud af

krisen? En chauffør bør kende vejen. 3F’erne

peger på, at Helle Thorning Schmidt (S)

vil være god bag rattet som taxichauffør,

der finder vej i storbyen.

og 24 procent peger på Helle Thorning-

Schmidt (S).

Bag hende ligger SF’s leder Villy

Søvndal, der får 18 procent. I blå blok

scorer Lars Løkke Rasmussen (V) højst.

Syv procent peger på, at han skal være

chef.

Til gengæld er det Enhedslistens

Løkke skal servere

Rødvin eller fadøl til maden?

3F’erne mener, at et job som tjener

passer bedst til statsminister

Lars Løkke Rasmussen (V), hvis

han mister sin post på valgnatten.

Johanne Schmidt Nielsen, der skal tale

deres sag. Hun får opbakning fra næsten

hver fjerde 3F’er.

25 procent er i tvivl om, hvem de

foretrækker. Og i blå blok er det Pia

Kjærsgaard, de fleste vil have til at forhandle

for sig. Hende er der 7,7 procent,

der peger på.

FAGBLADET NR. 11 2011 29


3F’ERNE SÆTTER

XVED TRYGHED

Job, sygehuse og efterløn. Det er de vigtigste emner,

når 3F’erne skal sætte deres kryds.

AF HANS CHRISTIAN GRAVERSEN graversen@3f.dk Tegning: Bob Katzenelson

N

æste torsdag er det slut med valgflæsk,

løfter og store planer. 360.000

3F’ere kan sætte et kryds. Og der er især

tre ting, der afgør deres stemme: arbejdsløshed,

efterløn og sygehuse.

Det viser en måling, Analyse Danmark

har lavet for Fagbladet 3F. 1.001 3F-vælgere

har deltaget, og 59,8 procent peger på,

at arbejdsløsheden er et af de tre vigtigste

emner i valgkampen.

36 procent peger på sundhed og syge-

VIGTIGSTE - TOP 10

Arbejdsløshed: 59,8 %

Sundhedsvæsenet: 36,0 %

Efterlønnen: 33,3 %

Ulighed i samfundet: 25 %

Job flytter ud/løndumping: 18%

Dansk konkurrenceevne: 16,1 %

Ældrepleje: 14,1 %

Børnefamiliers vilkår: 14 %

Folkeskolen: 12,9 %

Indvandrere: 12,2 %

VIGTIGSTE - BUND 5

Skat: 9,8 %

Miljø og klima: 9,7 %

Kriminalitet: 7,4 %

Arbejdsmiljø: 4,6 %

Terror: 2,8 %

30 FAGBLADET NR. 11 2011

huse. Og præcis en ud af tre siger, at de vil

have efterlønnen med på listen over de

vigtigste emner.

Også ulighed, østarbejdere og udflytning

af job er højt på listen.

Glem terror og miljø

Det betyder, at kandidater, der er på stemmejagt

hos 3F’erne, gør klogt i at slå på

tryghed. Men ikke hvis det sker med løfter

om et grønnere Danmark, der er fri

for terror. Under 3 ud af 100 mener, at bekæmpelse

af terror hører til som toppunkt

i den danske valgkamp. Emnet har

taget en stor rutsjetur ned af listen i forhold

til valget i 2001, der kom kort efter

terrorangrebet på New York. Dengang optog

emnet hver fjerde.

Det samme gælder klima og miljø. Det

lå højt på listen i 2007. Nu er emnet kun

vigtigst for 9,7 procent af 3F’erne.

FORSKEL PÅ FOLK

3F’erne og resten er danskerne er enige. Arbejdsløshed er i top

blandt vigtige emner i valgkampen. Det samme gælder sundhed

og sygehuse.

Den største forskel på 3F’erne og resten af vælgerne er

østarbejdere og udflytning af job. Det mener knap 11 procent af

danskerne er blandt de vigtigste emner. For 3F’erne er emnet

vigtigt for næsten dobbelt så mange. Heller ikke blandt resten af

danskerne er der mange stemmer, hvis man taler om terror.

SMÆK TIL PIA K

Venstre og Dansk Folkeparti er vant til at høste mange stemmer

blandt 3F’erne. Sådan er det ikke mere. Det viser en måling af,

hvem 3F’erne vil stemme på.

Den er lavet af Analyse Danmark, og 15,7 procent oplyser, at de

stemte på Dansk Folkeparti i 2007. I dag siger 11,5 procent, at de vil

stemme på Pia Kjærsgaards parti.

Venstre får et tilsvarende hak i tuden. I dag vil 6,6 procent af

3F’erne stemme på Venstre mod 11,3 procent i 2007.

Ifølge Rasmus Jønsson, der er politisk kommentator, skyldes

det indgreb i efterløn og genopretningspakken, der skar i

dagpengeperioden.

Tre ud af fire 3F’ere siger i dag, at de vil stemme på SF,

Socialdemokraterne eller Enhedslisten.


JES FYRET FOR FØRSTE GANG I 35 ÅR

Måtte redde huset med banklån på 100.000 kroner

For halvandet år siden fik Jes Andreasen første gang i sine 35 år som

tømrer en fyreseddel. Finanskrisen havde tvunget hans mester til at fyre

mere end halvdelen af svendene i firmaet.

Arbejdsløsheden ramte ham hårdt. Han blev ramt af en depression og

var sygemeldt.

- Jeg kunne ikke klare at blive kastet rundt til åndssvage kurser, skulle

arbejde gratis på et plejehjem og være til grin, siger 54-årige Jes Andrea- NIELSEN

sen.

Nu er han i job igen. Men ledigheden kostede familien et banklån på

HARRY

100.000 kroner til at betale udgifterne til et lille rækkehus. FOTO:

FOTO: LENE ESTHAVE

Valg

2011

www.3f.dk/valg11

l

LEIF ER BANGE FOR

AT BLIVE FOR DYR

Har aldrig oplevet værre krise

I november 2010 fyrer Sønderborg

Kommune Leif Sørensens hustru Helle, der

er i fleksjob. Han selv, der arbejder i Vej og

Park på syvende år, går fri.

- Vi vendte og drejede det meget

bagefter. Men lykkeligvis fandt hun et nyt

job kort tid efter, fortæller Leif Sørensen.

Som udlært bygningssnedker er han

vant til skiftende arbejdspladser. Han har

altid kunnet finde et job. Men sådan er det

ikke i dag.

- Jeg har aldrig oplevet større krise,

siger Leif, der nu er begyndt at uddanne sig

til groundsman.

- Det handler om at gøre sig så dygtig

som mulig og at have noget med i bagagen.

Men der går mange tanker igennem mit

hoved. Jeg kan måske også risikere at blive

for dyr, siger Leif Sørensen.

hko

FAGBLADET NR. 11 2011 31


HER ER DIN 3F-

AF SIGNE HØJGAARD signe.hoejgaard@3f.dk

28 3F’ere stiller op til Folketinget.

Hvem vil du stemme på?

I alt 28 medlemmer af Fagligt Fælles Forbund har valgt at stille op til Folketinget.

Én kandidat kommer fra Dansk Folkeparti, otte er fra SF, syv er Socialdemokrater og 12 er fra

Enhedslisten. I 8 ud af 10 storkredse kan du komme til at stemme på en 3F’er.

Liste A -

SOCIALDEMOKRATERNE

Lennart Damsbo-

Andersen

Opstillet i Guldborgsundkredsen

i

Sjællands Storkreds.

54 år, tømrer og medlem af

Folketinget siden 2007.

Underviser i 3F. Byggegruppeformand

for TIB Lolland-Falster

1997-2001. Medlem af

byrådet i Nysted Kommune fra

1993, borgmester fra 2001-

2006.

Susan Hedlund

Opstillet i Vesterbrokredsen

i

Københavns

Storkreds.

49 år, kvarterhusleder. Medlem

af Borgerrepræsentationen i

Københavns Kommune.

Medlem af Beskæftigelses- og

Integrationsudvalget samt

sundheds- og omsorgsordfører

og formand for Borgerrådgiverudvalget.

Tillidsrepræsentant

igennem 10 år. Aktiv i FIU

ligestillingspartnerskabet.

Jan Johansen

Opstillet i Nyborgkredsen

i Fyns

Storkreds.

55 år, næstformand for 3F

Østfyn. Medlem af Kommunalbestyrelsen

i Kerteminde

32 FAGBLADET NR. 11 2011

Kommune. Tidligere servicemedarbejder

i 28 år og tillids-

repræsentant og bestyrel-

sesmedlem på Lindøværf-

tet.

Leif Lahn Jensen

Opstillet i Djurskredsen

i Østjyllands

Storkreds.

43 år, medlem af Folketinget

siden 2007. Tidligere havnearbejder

og tillidsrepræsentant

for de ansatte på Mærsk

Terminalen i Århus. Folkeskole-

og efterlønsordfører. Tidligere

medlem af Grenaa Byråd og

tidligere medlem af Norddjurs

Kommunalbestyrelse.

Jens Joel

Opstillet i Aarhus

Østkredsen i

Østjyllands

Storkreds.

33 år, underviser. Tidligere

politisk rådgiver og sekretariatsleder

for Socialdemokraterne

i EU. Formand for

Energi- og Miljøudvalg og

tidligere formand for Frit

Forum i Aarhus.

Henrik Dam

Kristensen

Opstillet i Horsenskredsen

i Østjyllands

Storkreds.

54 år, medlem af Folketinget

fra 1990 til 2004 og igen fra

2007. Medlem af Europaparlamentet

fra 2004-2006.

Landbrugs- og fiskeriminister

1994-1996, fødevareminister

1996-2000, socialminister

2000-2001.

Pernille Rosenkrantz-Theil

Opstillet i Odense

Østkredsen i Fyns

Storkreds.

34 år, konsulent i formandssekretariatet

i 3F. Uddannet i

statskundskab. Forfatter til

flere bøger, blandt andet “Op

og ned med stress” sammen

med Thomas Milsted. Tidligere

medlem af Folketinget for

Enhedslisten 2001-2007.

Liste F -

SF

Paw Amdisen

Opstillet i

Horsenskredsen i

Østjyllands

Storkreds.

34 år, underviser. Arbejdsmiljørepræsentant

ved Odder

Højskole, og tidligere sikkerhedsrepræsentant

ved Post

Danmark. Lokalformand for SF

Horsens 2009-2010. Byrådsmedlem

i Horsens Kommune.

Valg

2011

www.3f.dk/valg11

l

Karl H. Bornhøft

Opstillet i Aalborg

Nordkredsen i

Nordjyllands

Storkreds.

61 år, folketingsmedlem og

postbud. Oprindelig uddannet

kok. Teaterordfører og

sundhedsordfører for SF.

Tidligere medlem af Nordjyllands

Amtsråd. Fra 1998-2006

formand for sundhedsudvalget

i amtet.

Mikkel Dragmose-

Hansen

Opstillet i Assenskredsen

i Fyns

Storkreds.

24 år, Studerer politik og

administration ved Aalborg

Universitet. Byrådsmedlem i

Middelfart - fungerende

formand for skoleudvalget

indtil juni i år. Gæstelærer for

LO på Vestfyn. Underviser i

fritidsjob og fagbevægelsen.

Aktiv i SKÆVT-kampagnen.

Michael Graakjær

Opstillet i Faksekredsen

i Sjællands

Storkreds.

50 år, operatør og fællestillidsrepræsentant

på virksomheden

Xellia på Amager. Medlem af

A/S-bestyrelsen. Bestyrelsesmedlem

i 3F Industri og

Service. Formand for SF

Stævns Partiforening.


ANDIDAT

Karsten Hønge

Opstillet for SF i

Odense Syd-Kredsen

i Fyns Storkreds.

52 år, medlem af Folketinget.

Udlært tømrer. Tidligere

medlem af Odense Byråd og

Fyns Amtsråd. Tidligere

formand for TIB Fyn.

Anders Myrhøj

Jensen

Opstillet i Vejle

Nordkredsen i

Sydjyllands Storkreds.

34 år, bachelor i historie.

Arbejdsløs og pædagogmedhjælper

med løntilskud.

Medlem af SFU siden 1999.

Torben Hansen

Opstillet i Lollandskredsen

i Sjællands

Storkreds.

47 år, viceborgmester i Lolland

Kommune. Ledig arbejdsmand.

Medlem af Økonomiudvalget og

Skoleudvalget. Tidligere

udvalgsformand i Nakskov og

Lolland kommune. Medlem af

bestyrelsen 3F Vestlolland.

Ole Sohn

Opstillet i Slagelsekredsen

i Sjællands

Storkreds.

56 år, medlem af Folketinget

siden 1998. Gruppeformand for

SF og finansordfører, forfatter

og foredragsholder. Tidligere

jord- og betonarbejder.

Liste Ø -

ENHEDSLISTEN

Jørgen Arbo-Bæhr

Opstillet i Hillerødkredsen

i Nordsjællands

Storkreds.

55 år, arbejdsløs. Tidligere

medlem af Folketinget fra

2005-2007. Medlem af Enheds-

listens hovedbestyrelse siden

2005. Tidligere faglig sekretær

i 3F Frederiksborg i 2008 og

organizer i 3F Hotel og

Restauration 2008-2009.

Henning Hyllested

Opstillet i Esbjerg

Bykredsen i

Sydjyllands

Storkreds.

57 år, opsynsmand i havnearbejdernes

mønstringshus.

Formand for Havnearbejdernes

Losseklub i Esbjerg, medlem af

bestyrelsen i 3F Esbjerg

Transport og medlem af

Transportgruppens forhandlingsudvalg.

Christian Juhl

Opstillet i Roskildekredsen

i Sjællands

Storkreds.

58 år, formand for 3F Silkeborg

siden 2004. Tidligere formand

for SiD Silkeborg siden 1998,

tidligere faglig medarbejder i

SiD Silkeborg og tidligere

organizer og miljøkonsulent i

SiD Viborg Amt.

John Littau

Opstillet i Vejenkredsen

i Sydjyllands

Storkreds.

57 år, tidligere lagerarbejder,

nu tillidsrepræsentant i Arovit

Pet Food, sidder i bestyrelsen i

3F Esbjerg og i lokalbestyrelsen

i Enhedslisten. Formand for

en lokal tv-station og aktiv i

Folkebevægelsen mod EU.

Johanne Schmidt-

Nielsen

Opstillet i Københavns

Storkreds.

27 år, valgt til Folketinget i

2007 og politisk ordfører fra

2009 og desuden ordfører for

blandt andet ligestilling og

uddannelse. Har arbejdet som

pædagogmedhjælper og er

bachelor i socialvidenskab.

Rasmus Vestergaard

Madsen

Opstillet i Aarhus

Sydkredsen i

Østjyllands Storkreds.

20 år, økologisk landbrugselev.

Medlem af repræsentantskabet

i 3F Rymarken siden 2009.

Aktivist i jobpatruljen.

Bestyrelsesmedlem i Erhvervsskolernes

Elevorganisation.

Ivan Mott

Opstillet for

Enhedslisten i

Køgekredsen i

Sjællands Storkreds.

52 år, teknisk serviceleder.

Uddannet blikkenslager.

Medlem af 3F Lager, Post og

Service.

Theis Nielsen

Opstillet i Assenskredsen

i Fyns

Storkreds.

32 år, vikar i produktion og

lager ved Sydfyns Vikarer.

Medlem af bestyrelsen i 3F

Sydfyn. Tidligere kontorassistent,

produktions- og

lagerarbejder.

Søren Egge

Rasmussen

Opstillet i Aarhus

Nord i Østjylland

Storkreds

47 år, tømrer og landarbejder

med grønt bevis. Repræsenterede

Enhedslisten fra 1994-

2002 i Aarhus Byråd. Bor i

boligforening i Andelssamfundet

i Hjortshøj og arbejder med

økologisk landbrug og byggeri.

KILDE: partiernes hjemmesider

Maria Sloth

Opstillet i Randers

Sydkredsen i

Østjyllands

Storkreds.

22 år, rengøringsassistent og

praktisk hjælper. Har tidligere

haft ufaglært arbejde som

hjemmehjælper, bartender og

smørrebrødsjomfru. Bestyrelsesmedlem

i Enhedslisten

Aalborg.

Heidi Steenberg

Opstillet i Ringkøbingkredsen

i

Vestjyllands

Storkreds.

39 år, tidligere kandidat til

byrådet. Stiller op til Folketinget

for første gang. Har læst til

lærer, men blev sygemeldt med

epilepsi og fik tilkendt

førtidspension.

Finn Sørensen

Opstillet i Utterslevkredsen

i

Københavns

Storkreds.

64 år, næstformand i 3F

Industri og Service, København,

siden 2005. Ufaglært. Formand

for Bryggeriarbejdernes Fagforening

København 1986-2005.

Medlem af LO Storkøbenhavns

Forretningsudvalg.

Liste O –

Dansk Folkeparti

Paw Karslund

Opstillet for Dansk

Folkeparti i

Sundbyvesterkredsen

i Københavns Storkreds.

38 år, flyportør i SAS. Uddannet

skibsbygger fra B&W. Medlem af

Kommunalbestyrelsen i Tårnby.

Arbejdsmiljørepræsentant og

klubbestyrelsesmedlem i

Ekspeditionsarbejderne i SAS.

FAGBLADET NR. 11 2011 33


ANNE WIVEL

Anne Regitze Wivel (født 1945) er

filminstruktør og var gift med Svend Auken

indtil hans død i 2009.

Anne Wivel er uddannet fra Den Danske Filmskole i

1980 og har siden arbejdet som instruktør og producer

af især dokumentarfilm. Om blandt andre

Søren Kierkegaard og Johannes Møllehave.

Anne Wivel har vundet flere filmpriser.

Anne Wivels film Svend om hendes mand, politikeren

Svend Auken, har premiere i en lang

række biografer over hele landet

midt i september. Svend bliver

senere vist i tv. Svend Auken,

der tidligere var både formand

for Socialdemokraterne og

miljøminister, døde

4. august 2009

af prostatakræft.

34 FAGBLADET NR. 11 2011

MAN

SKAL

IKKE

SPILDE

SIT

LIV

AF KIRSTEN WEISS

Foto: Kennet Havgaard


Og man skal

aldrig affinde

sig med døden.

Sådan

udtrykker

Svend Auken

sit livssyn i

filmen Svend.

I den følger

hans hustru

Anne Wivel

ham med sit

kamera, indtil

fire uger før

han døde af

prostatakræft.

RR

VIND BILLETTER

TIL SVEND

SE KONKURRENCEN

SIDE 67

FAGBLADET NR. 11 2011 35


RR

Der pibler hele tiden liv ud

af sprækkerne. Også selv-

om hovedpersonen er

dødsmærket og godt ved,

at døden fremover er

hans faste rejsekammerat.

I det hele taget kan

man ikke lade være med at føle sig sært og

voldsomt i live, når man her, to år efter

Svends Aukens død, får serveret al den

smittende glæde ved livet og troen på, at

ting kan lykkes. Hvis vi altså står sammen

og kæmper for det, vi har kært.

Svend - i filmen af samme navn, som

netop har haft premiere - stråler. Også

selvom han i løbet af de to et halvt år, hvor

hans hustru, filminstruktøren Anne Wivel,

følger ham med sit kamera, får at

vide, at han er dødssyg af kræft.

- Svend mente ikke, man skulle forsone

sig med døden. Han insisterede på, at der

var liv i tingene, og selv da han var mest

syg og vidste, han skulle dø, blev han ved

med at tage initiativer. “Det kan da være,

der er et helt efterår endnu”, sagde han,

sommeren før han døde i august. Han

havde planer, ting han ville nå. Alt var

gennemtænkt, intet var ligegyldigt. Der

var ikke noget med at sætte sig ned og

give op. Han vidste stadig, hvad dagen

skulle bruges til, siger Anne Wivel.

Troede han var usårlig

I de sidste ni år af Svend Aukens liv var

hun hans kæreste og senere hustru. Og

hendes film om ham er portrættet af et

menneske, der vil noget med verden. Selvoptagethed

er der ikke meget af i hverken

politikeren eller privatpersonen Svend

Auken. Men derimod, og helt frem til døden,

en voldsom veltalenhed og et dybt

engagement i det, han kæmper for: miljøet,

medmenneskelighed og - affødt af

omstændighederne - opfordringer til sine

kønsfæller om at vide, hvornår det er på

tide at gå til lægen.

- Svend havde, som så mange andre,

troen på, at han var fuldstændig usårlig

og stærk. Jeg mener, han sled sig selv op,

men han var også udpræget typen, der

ikke passede på sig selv. Han har ikke gået

meget til læge i sit liv og havde ikke udviklet

en ordentlig sanselighed over for sin

egen sundhed. Med prostatakræften kom

36 FAGBLADET NR. 11 2011

der en ny dimension i hans liv. Det var vigtigt

for ham at opfordre andre mænd til

at holde øje med, om de pludselig begynder

at stå op om natten, fordi de skal tisse

hele tiden. Og ikke bare forklarer det

med, at de har drukket for mange bajere,

siger Anne Wivel.

Søg dog læge!

Selvom Svend Auken ikke bruger mange

ord, faktisk slet ingen, på at ynke sig selv,

er det karakteristisk for ham og hans engagement,

at han kaster sig ud i kampen

for mere oplysning om prostatakræft.

“Søg dog læge!” lyder hans opfordring til

andre mænd i filmen, hvor han tilskynder

mænd til at passe bedre på sig selv. For

ikke at ende som ham med “mit livs

chok”.

- Det er karakteristisk for Svend, at han,

der aldrig havde været engageret i sundhedspolitik,

nu satte sig ind i alt omkring

prostatakræft. Jeg var med ham til alle

undersøgelserne, og han sugede til sig af

viden: hos sygeplejersken, hos portøren

og overlægen, fortæller Anne Wivel.

Svend Auken valgte at tale åbent om sin

sygdom. Både for at give plads til det, han

kalder den ægte følelse, og for at råbe andre

op. Der er altid, siger han i filmen, et

bjerg, der skal bestiges. Og samtidig erklærer

han ligeud, at han agter at være på

plads, ”lige så længe jeg kan røre en finger”.

Hvor var Svends plads?

- I bevægelsen. I den socialdemokratiske

bevægelse, som han havde et passioneret

forhold til. Og ude i verden, i det internationale.

Han talte med en viden og et engagement,

og han var beundret for det

ude i verden. Han ville engagere os andre

i kampen for miljøet. Og troen på, at det

nytter noget. Det var meget smittende at

mærke hans livsglæde. Det værste, der

kunne ske for Svend, var at miste troen

på, at det nytter noget at løfte i flok. Der

var altid fut i fejemøget omkring ham, siger

Anne Wivel.

Oprindeligt var tanken at skrue en film

sammen om Svend Aukens kamp for at

redde kloden og FN’s klimatopmøde i København

i 2009. I stedet kom filmen også

til at handle om manden Svend, der kæmper

for at overleve. Samtidig med at det

politiske engagement er så stærkt som

nogensinde.

Mennesket Svend

- Når man ser filmen, kan man ikke lade være

med at tænke på opgøret med Poul Nyrup Rasmussen,

som vippede ham af formandsposten.

Havde Svend ikke behov for at gøre et regnskab

op der?

- Svend havde det sådan, at der er grænser

for, hvor længe man kan blive ved med

at gå og hakke rundt i noget. Man skal

ikke blive en nedgroet negl, var hans

holdning. Svend var forsonlig. Og da døden

så også kom indover, fik meget andre

proportioner, siger Anne Wivel.

Hvad vil du gerne fortælle med din film om

Svend?

- Jeg vil gerne fortælle om et menneske,

der hedder Svend. Et menneske med et bestemt

temperament, et menneske med et

bestemt følelsesliv, som sættes under det

yderste pres, fordi han skal dø. Og alligevel

ser det som sin livsopgave at slå et slag

for klimapolitikken.

- Og så vil jeg gerne fortælle om en ekstremt

produktiv og flittig politiker, der

først og fremmest er et menneske og ikke

en skakspiller. Det blev en anden film,

end jeg oprindelig havde tænkt. Men hvis

man kan spore muligheden for at blive

inspireret til at tro på, at det nytter noget

at kæmpe, så er det helt i Svends ånd. Hvis

man kommer til at savne Svend, når man

ser filmen, er det også o.k.. Jeg synes,

Svend døde for tidligt. P


3 TIL ANNE WIVEL

Hvordan fik du Svend overtalt til en film, der går tæt på ikke

bare politikeren, men også personen?

- Svend var en privat person. Men han var også en meget åben og spontan

person. Alt var på en måde uden på skjorten med ham. Og han var meget let at

aflæse. Da jeg først var gået i gang med at filme, handlede det faktisk ikke om

overtalelse, men om tillid. Han stolede på mig, og det fungerede fint. Vi havde

det sjovt med det. Først efter en tid, hvor det bare var “for sjov”, kom idéen om at

lave en hel film sammen.

Du har 150 timers optagelser.

Hvordan kan man skære en film ned til 110 minutter?

- Når jeg filmer, registrerer jeg løbende det materiale, jeg har optaget. Men da

Svend døde, pakkede jeg det hele ned. Det var en hård tid, og først efter et år

kunne jeg sætte mig ned og se de sidste 30 timer igennem. Jeg gik ind i det

klipperum, jeg frygtede så meget, og blev faktisk ret stimuleret af det, jeg så.

Jeg så det med nye øjne og allierede mig derefter med to dygtige klippere, og

sammen fandt vi det tonefald i filmen, vi gerne ville have frem. Jeg synes, det er

blevet filmen om hvis ikke det perfekte menneske, så om det menneskelige og

modne menneske. Og om alt det Svend deponerede til os andre.

Hvordan kan man lave en film om sin elskede, der er død?

- Det troede jeg heller ikke, jeg kunne. Eller havde lyst til. Men det var som om,

Svend havde lagt det her på mine skuldre. Jeg kunne høre ham sige “se nu at få

gjort det der færdigt!” Jeg har prøvet at snakke lidt med ham om det undervejs;

altså forsøgt at mane ham frem. Og jeg tror på en måde, at han ville synes, at

resultatet var helt ok. Jeg har ikke overskredet hans grænser. Men fortalt om et

livfuldt væsen, der ville så meget med verden.

FOTO: PREBEN KIRKHOLT

SÆRFORESTILLING

3F’s lokalafdelinger har

mulighed for at vise

filmen om Svend Auken

ved en særforestilling.

Kontakt jeres lokale

biograf eller send en

e-mail til

doxbio@doxbio.dk med

ønsker til tidspunkt,

antal deltagere med

mere. Eller ring til

DOXBIO på 72 56 91 20.

FAGBLADET NR. 11 2011 37


KVIKSØLVSKANDALEN

- Det skete jævnligt, at termometrene

eksploderede, og jeg blev helt grå i

ansigtet af kviksølv, siger Charling

Bøgelund, der var ansat på den nu

lukkede termometerfabrik Kamstrup.

32 FAGBLADET NR.5 2011

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og

finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)

kendte til målinger af kviksølv-overdosis på

flere danske virksomheder - herunder den

nu lukkede termometerfabrik Kamstrup.

Alligevel gjorde ministrene intet.

KV

OVE

S


CHARLING ER BANGE:

IKSØLV

RDOSIS

HOLDT

KJULT

AF MORTEN HALSKOV OG ASGER HAVSTEIN ERIKSEN

morten.halskov@3f.dk asger.havstein@3f.dk

Foto: Søren Skarby

Skjulte tal viser, at Charling

Bøgelund havde overdosis af

kviksølv i 9 ud af 11 målinger på

termometerfabrikken

Kamstrup.

54

-årige Charling Bøgelund er urolig. For nu viser det sig,

at han i 9 ud af 11 målinger havde for høje kviksølvtal,

mens han arbejdede på den nu lukkede termometerfabrik Kamstrup

i Åbyhøj i slutningen af 70’erne.

- Det er uhyggeligt at tænke på, hvad arbejdet kan have påført

os af skader. Jeg synes ikke, jeg har mærket noget, men ved ikke,

hvordan kroppen reagerer i fremtiden, siger Charling Bøgelund.

3F’erens kviksølvmålinger var i gennemsnit over dobbelt så

høje, som tilladt efter datidens grænseværdi. Højeste måling var

mere end fire gange over det tilladte.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har været vidende

om for høje kviksølvmålinger på Kamstrup. Men ministeren

kontaktede ikke tidligere ansatte.

Således blev Charling Bøgelund og en del andre holdt i uvidenhed,

indtil Fagbladet 3F i juni kunne afsløre de høje kviksølvmålinger

via aktindsigt.

Svejsede i kviksølv

I 1978 kom Charling Bøgelund til Kamstrup. Efter endt læretid

var han fast i kviksølvafdelingen.

- Vi svejsede direkte ned i kviksølvet. Det skete jævnligt, at

termometrene eksploderede, og jeg blev helt grå i ansigtet af

kviksølv. Vi fik ikke at vide, hvor farligt arbejdet var, siger han.

I 1980 sagde Charling Bøgelund jobbet op.

- Jeg blev nervøs for mit helbred, da vi unge skulle have foretaget

en psykologtest for at se, om vi havde taget skade af kviksølv,

siger han.

3F’eren fortæller, at han i dag har let til tårer og nemt ved at

blive skræmt. Begge dele kan være symptomer på kviksølvforgiftning.

RR

EKSPERT:

MULIG FORGIFTNING

Forelagt Charling Bøgelunds kviksølvtal siger forsker i kviksølvforgiftning

dr. med. Jesper Bælum fra Syddansk Universitet:

- De er høje. Der er en sundhedsrisiko med mulighed for kviksølvforgiftning.

FAGBLADET NR. 11 2011 39


MINISTRE

PÅ KANT MED LOVEN

INTET ER HOLDT HEMMELIGT, og myndighederne har ikke

svigtet. Det sagde beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) flere

gange på et samråd i juli i Folketinget om kviksølvskandalen på

Kamstrup.

Men en af landets førende arbejdsmarkedsforskere, professor

Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, er lodret uenig.

Eksperten vurderer, at ministeren og hendes forgænger i embedet,

Claus Hjort Frederiksen (V), kan have brudt ministeransvarsloven,

da de ikke har informeret kviksølvarbejdere om

deres for høje målinger.

- Det er der grund til at få undersøgt. Der er jo klar dokumentation

for, at ministeren har kendt til de for høje målinger uden

at foretage sig noget. Det er en alvorlig sag, siger Henning Jørgensen.

En redegørelse til ministeren fra oktober 2008 dokumenterer

alarmerende kviksølvtal på en række virksomheder. I nogle tilfælde

var der “konstateret risiko for sundhedsskadelig kviksølveksponering”.

Blandt andet på Kamstrup.

Minister: Ikke skabe frygt

I juni 2011 oplyste Inger Støjberg til Fagbladet 3F, at hun ikke

reagerede på de høje kviksølvmålinger på Kamstrup, fordi hun

ikke ville skabe “unødig frygt” blandt tidligere ansatte.

Henning Jørgensen kalder det for en åben tilståelsessag:

- Ministerens argument er fuldstændig bagvendt. Folk kan

have pådraget sig sygdomme, de kender ikke selv deres situation,

og så bliver de holdt i uvidenhed af ministeren. I forhold til

ministerens informationspligt er der et enormt misforhold, siger

professoren. P

40 FAGBLADET NR. 11 2011

EKSPERTER: ARBEJDSTILSYNET

HAR SVIGTET

AKTINDSIGT AFSLØRER, at myndighederne har 46 rapporteringer

om problemer med arbejdsmiljøet på Kamstrup på grund af

kviksølv. Problemerne strækker sig inden for perioden 1954 til

1983.

Førende kviksølvekspert, professor i miljømedicin Philippe

Grandjean, forstår ikke, at Kamstrup fik lov til at udsætte ansatte

for helbredsfare i over 25 år.

- Det er helt urimeligt. Med så høje kviksølvværdier i så mange

år er der utvivlsomt sket skader på ansatte, siger han.

Myndighederne har svigtet de ansatte på Kamstrup, mener

også professor Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker på

Aalborg Universitet.

- Arbejdstilsynet kunne have grebet meget hårdere og hurtigere

ind. Tilsynet har vidst, hvor farligt det er at arbejde med

kviksølv. Med den viden har tilsynet bevidst ladet virksomheden

blive ved med at udsætte de ansatte for alvorlig sundhedsfare,

siger han.

Arbejdstilsynet afviser

Henning Jørgensen understreger, at Arbejdstilsynet har pligt til

at informere, forebygge og regulere.

- Det er den informationspligt, der synes tilsidesat noget så gevaldigt,

siger professoren.

Vicedirektør i Arbejdstilsynet Thomas Pedersen afviser svigt

og understreger, at det var virksomhedens ansvar, at arbejdet

foregik sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

- Arbejdstilsynet har udført tilsyn og kontrol på Kamstrup.

Arbejdstilsynet har reageret med krav og påbud, siger vicedirektøren.

P


Redegørelse underdriver

kviksølvskandale på danske

virksomheder.

MINISTERS

KVIKSØLV-

REDEGØRELSE

ER MAKVÆRK

E

n redegørelse om problemerne med kviksølv på danske

virksomheder er et skønmaleri.

Efter Fagbladet 3F i 2008 afslørede en kviksølvskandale

på Grindstedværket, bestilte daværende beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen (V) en redegørelse hos

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Redegørelsen

giver Folketinget og offentligheden indtryk af at afdække

sundhedsfaren for ansatte på danske virksomheder med

kviksølv i perioden 1949-83.

Men færre end halvdelen af omkring 1.500 målinger af

kviksølv i urinen hos ansatte på Grindstedværket er oplistet

i redegørelsen.

Kviksølv-problem i 30 år

Redegørelsen giver også indtryk af, at der på den nu lukkede

termometerfabrik Kamstrup alene var problemer

med kviksølvarbejdet i perioden juli 1967 til oktober

1973. Det er misvisende. Allerede i marts 1954 konstaterede

Arbejdstilsynet “betydeligt kviksølvspild” og “mangelfuld

rengøring”, der skulle rettes op på.

Og så sent som i 1983 fik en ansat målt for meget kviksølv

i kroppen, viser aktindsigt. Kviksølvekspert, dr. med. i

miljømedicin Jesper Bælum, har forsket i forgiftningen af

ansatte på Grindstedværket. Han siger:

- Kamstrup-sagen ligner Grindsted-sagen. Det gælder

både de ansattes kviksølvtal og tidsrummet.

Arbejdstilsynet har tilsyneladende ikke kigget i statens

arkiver forud for beskrivelsen af omfanget af problemerne

med kviksølvarbejde på danske virksomheder.

Efter alt at dømme har tilsynet blot kopieret en liste

med kviksølvmålinger fra indledende research i forbindelse

med overvejelser om et forskningsprojekt i 1991 om

ældre mænd, som tidligere havde været udsat for kviksølvdampe.

Et projekt, som aldrig blev gennemført. P

HER ER KVIKSØLV-MÅLINGER,

DU IKKE MÅTTE SE

OVERDOSIS AF KVIKSØLV

Her er 66 hemmeligholdte målinger af kviksølv i urinen hos

ansatte på termometerfabrikken Kamstrup. Målingerne er

foretaget i 1979. Målingerne er skjult i den redegørelse fra

oktober 2008, som Claus Hjort Frederiksen (V) udsendte til

Folketinget og offentligheden. Målingerne stammer fra

aktindsigt hos Arbejdstilsynet. Tilsynet har både navne og

personnumre knyttet til samtlige tal – men oplysningerne er

streget over i 3F’s aktindsigt.

27 af målingerne er over datidens grænseværdi. Den

gennemsnitlige værdi af disse høje målinger er 244 – næsten

2,5 gange så højt som det tilladte. 85 procent af de 66

målinger er over det tilladte i nutiden.

Grænseværdi fra 1972:

100 mikrogram kviksølv pr. liter urin

Grænseværdi fra 1988:

80 mikrogram kviksølv pr. liter urin

Grænseværdi i dag (USA):

40 mikrogram kviksølv pr. liter urin

9. januar 79

58

370

178

36

60

294

54

94

98

58

94

70

90

26. januar 79

274

440

172

26

42

440

110

120

118

42

94

104

66

26

6. marts 79

203

274

250

30

453

93

98

96

48

95

95

99

2. april 79

222

258

288

362

2. maj 79

138

156

360

338

21. juni 79

50

44

56

60

72

76

84

236

17. september 79

109

189

21

133

26

38

16

15

32

75

53

FAGBLADET NR. xx 2007 00


Kandidater til

Årets Arbejdsplads

AF LENE PETERSEN lene.petersen@3f.dk Foto: Niels Åge Skovbo

I oktober kåres Årets Arbejdsplads 2011.

Feltet er skarpere end nogensinde.

PÅ UDKIG EFTER

DANMARKS BEDSTE

ARBEJDSPLADS

I OKTOBER KÅRER 3F for 20. gang Årets Arbejdsplads.

Priser til danske virksomheder

findes der mange af. Men kun én, hvor virksomhederne

er indstillet af deres egne medarbejdere:

Årets Arbejdsplads.

- Vi forsøger at se på virksomhederne med

medarbejdernes øjne. Det nytter ikke med

flotte tal, hvis medarbejderne behandles

dårligt. Men min erfaring er, at gode økonomiske

resultater som regel går hånd i hånd

med indflydelse og dialog med medarbejderne,

siger 3F’s forbundsformand Poul

Erik Skov Christensen.

42 FAGBLADET NR. 11 2011

Dommerkomiteen har netop besøgt de

fire virksomheder i finalen: Køkkenfabrikken

TMK i Tvis ved Holstebro, pumpefabrikken

Grundfos, gartneriet PKM og stålgrossisten

Lemvigh-Müller i Randers.

- Det er utrolig interessant at lytte til,

hvad virksomhederne gør for at komme ud

af krisen, og hvordan de klarer sig godt i

netop deres branche. Opgaven med at udpege

en vinder er særdeles svær i år, siger

Poul Erik Skov Christensen.

Vinderen afsløres 26. oktober.

NY DOMMER I KONKURRENCEN

Lars Rohde, direktør i ATP, træder ind i dommerkomiteen i år.

Dommerkomiteen i konkurrencen Årets Arbejdsplads har fået et nyt medlem i år.

Det er Lars Rohde, direktør i ATP. ATP er en lovpligtig pensionsordning for næsten

alle danskere.

- Jeg synes, det er vigtigt at have fokus på kvaliteten af arbejdspladserne i danske

virksomheder. Det betyder noget, ikke bare for den enkelte - men også for, om vi

har konkurrencedygtige virksomheder, der skaber beskæftigelse og undgår nedslidning,

siger Lars Rohde.

- Jeg går meget op i, hvordan ledelse og medarbejdere i praksis fungerer sammen,

og i kompetenceudvikling, altså hvilke muligheder den enkelte har i jobbet, tilføjer

han.

KØKKENFABRIKKEN

TKM

PUMPEFABRIKKEN

GRUNDFOS

GARTNERIET

PKM

STÅLGROSSISTEN

LEMVIGH-

MÜLLER


KOM GRATIS MED TIL KÅRINGEN

Du kan komme med til kåringen af Årets arbejdsplads 2011 på Arbejdermuseet i

København onsdag 26. oktober. Her kan du blandt andre opleve Johan Olsen fra

bandet Magtens Korridorer give sit syn på, hvad der skal til for at få en god

arbejdsplads og naturligvis selve kåringen. Arrangementet starter kl. 16 og

afsluttes med lidt godt at spise. Det er gratis at deltage.Tilmelding efter først til

mølle-principet hos lotte.madsen@3f.dk

2011

Se de flotte foto-reportager fra virksomhederne og læs mere om Årets arbejdsplads på www.3f.dk/arbejdsplads11

GODE KOLLEGER ER

DET VIGTIGSTE

Glæder du dig til at møde dine

kolleger hver dag? Det er du ikke

ene om.

Gode kolleger betyder mere for 3F’s

medlemmer end en høj løn, en god chef - for

slet ikke at tale om gratis frokost og den

slags.

Det viser en undersøgelse blandt godt

1.000 medlemmer af 3F, som Analyse

Danmark A/S har lavet for Fagbladet 3F.

Gode kolleger er topscorer, når 3F’erne

svarer på, hvad der betyder mest for deres

arbejdsglæde.

Analysen tyder også på, at tryghed i

ansættelsen betyder mest, når man bliver

lidt ældre - over 60. Til gengæld betyder

lønnen mere for de lidt yngre.

DERFOR VIL VI HA’

GODE KOLLEGER

Ekspert i arbejdsglæde: Kolleger

er forhold til andre mennesker.

- Det betyder mere at få ros og anerkendelse

fra en kollega end fra chefen.

Det fortæller partner i konsulenthuset

Navigent Heidi Børsholt, der har beskæftiget

sig med arbejdsglæde i offentlige

virksomheder.

- Det er grundlæggende for de fleste at

have gode relationer til andre mennesker.

Gode kolleger støtter dig og bakker op i et

fagligt fællesskab, siger hun.

Heidi Børsholt mener, man har et ansvar

for sin egen arbejdsglæde.

- Gør det for andre, som du selv bliver

glad for, at nogen gør for dig. Tag for

eksempel kaffe med til kollegaen, når du

henter til dig selv. Sig ordentligt goddag

og farvel. Se ud over din egen næse, siger

hun.

Hvad er vigtigst for din arbejdsglæde?

��� 5

1 GODE KOLLEGER:

ALLE

52%

MÆND

50% KVINDER

2 RESPEKT OG GOD BEHANDLING:

ALLE

49%

3 GOD LØN:

ALLE

45%

MÆND

45%

MÆND

47%

4 TRYGHED I ANSÆTTELSEN:

ALLE

28%

MÆND

29%

5 GOD TID TIL AT LAVE ARBEJDET:

ALLE

23%

n b

n

n

n

n

MÆND

24%

b

b

b

b

56%

KVINDER

56%

KVINDER

41%

KVINDER

25%

KVINDER

22%

(Kilde: Analyse Danmark A/S for Fagbladet 3F)

FAGBLADET NR. 11 2011 43


AF LENE PETERSEN lene.petersen@3f.dk Foto: Niels Åge Skovbo

Søhus i udkanten af Odense ligger Danmarks

største gartneri, PKM, som ikke

bare kan tjene penge, men også støt udvider,

så der i dag er 190.000 kvadratmeter

drivhuse og næsten 200 ansatte i Odense.

En af dem er Miroslaw Jasinki, 33 år,

som stammer fra Polen.

- Da jeg var færdiguddannet inden for

edb i Polen, søgte jeg arbejde i halvandet

år uden held. Så min plan var at tage til

Danmark og tjene nogle penge og eventuelt

starte et edb-firma hjemme i Polen,

fortæller Miroslaw Jasinski.

- Men lønnen på PKM var god. Og nu har

jeg været fastansat i over fem år, tilføjer

han.

Et halvt år senere fulgte hans kæreste -

nu hustru - efter. Også hun har fået fast

arbejde på PKM, og parret bor i en lejlighed

i Odense.

HVAD ER ET

GODT

ARBEJDSLIV

FOR DIG?

44 FAGBLADET NR. 11 2011

KANDIDAT TIL ÅRETS ARBEJDSPLADS: GARTNERIET PKM

• Danmarks største gartneri med cirka 190.000 kvadratmeter drivhuse

• Producerer især klokkeblomster, påske- og julekaktus, lavendler og juleroser:

22 millioner planter i alt hvert år. 90 procent eksporteres til udlandet

• Næsten 200 ansatte fra i alt 11 nationer.

Gartneriet PKM på Fyn bryder alle forestillinger om en branche i krise:

Her er vækst - også i arbejdspladser

I

Pia Seidelin, 51

år, passer

maskiner i

potteriet, ansat i

10 år:

- Vi har et godt

klima og et godt

sammenhold. Det

gælder alle, også

ledelsen. Vi taler

godt sammen. Jeg

har altid været glad

for at være her.

- Jeg tror ikke, vi flytter tilbage. Det arbejde,

vi har her, er noget særligt. Andre

bliver næsten misundelige, når de hører

om det, smiler Miroslaw, der arbejder i

pakkeriet.

- Min drøm? Det er at blive her, fastslår

han.

Flere danske ansatte

På de tusinder af kvadratmeter planteborde

står færdige planter i lilla, blåt, hvidt

og lyserødt klar til at blive pakket og kørt

ud til grossister. Andre steder skal planterne

vokse mere, før de er klar til salg. I et

særligt drivhus plantes små grønne stiklinger

i minipotter. Nogle af stiklingerne

kommer fra Polen, andre fra Kenya, hvor

moderplanterne vokser godt, mens der er

vinter i Danmark.

- Selv om arbejdsprocesserne løbende bli-

Laila Andersen,

56 år, arbejder

med stiklinger,

ansat i 9 år:

- Det er en meget

flot og miljøbevidst

arbejdsplads. Det

betyder noget for

mig. Desuden får

man et skulderklap

- også når man

møder chefen i

supermarkedet. Og

så er der et

svømmehus, som vi

må bruge.

Aysen Sahin, 43

år, potter

stiklinger, ansat i

13 år:

- Jeg er meget glad

for vores arbejdstider,

kolleger og

også arbejdsgiver.

Han motiverer os.

For eksempel med

weekendture til

udlandet - med

påhæng. Vi føler os

som én stor familie.

ver rationaliseret, og selvom vi har afdelinger

i både Polen og Kenya, er vi ikke blevet

færre ansatte i Danmark. Tværtimod, siger

tillidsrepræsentant Bente Madsen.

- Det giver en stor tryghed, at vi har det

så godt her, siger hun.

På PKM får alle løn efter overenskomsten,

uanset nationalitet. Brugen af vikarer

er minimal.

Produktions- og økonomidirektør Erik

Moes siger:

- Vi har ekspanderet meget. Vi er blevet

40 procent flere medarbejdere, har investeret

200 millioner og har bygget 45 procent

til i Danmark på fem år - men vi stopper

ikke de kommende år. Vi skal fortsat

vokse, siger han.

- Vores medarbejdere er stolte over at

arbejde på PKM. Og den stolthed og loyalitet

går begge veje, tilføjer han. P

GODE RÅD OM UDVIKLING

3• Der skal stadig

investeres og

udvikles

• Ledelse og

medarbejdere skal

være loyale

• En fast stab af

medarbejdere giver

erfaring.


MIROSLAW

FANDT LYKKEN:

FAST ARBEJDE

FAGBLADET NR. 11 2011 45


AF LENE PETERSEN lene.petersen@3f.dk Foto: Niels Åge Skovbo

et er bedre at arbejde sig træt end gå

sig træt!

Conny Herholdt, 57 år, er rap i replikken.

Og efter 29 år på Grundfos kender

hun stedet ud og ind. Derfor er hun en af

dem, der flittigt bruger en database, hvor

medarbejderne kan komme med forslag

til forbedringer.

Conny hiver en mappe frem og viser:

- Her har jeg foreslået en simpel anordning

til vores mikrobakker, så de ikke

kan sættes forkert inde i maskinen, forklarer

Conny, der arbejder på elektronikfabrikken.

- Og her har vi foreslået at hæve de borde,

som vores komponenter ligger i, så vi

kan nå dem uden at gå ned i knæ. Det er

det, jeg mener med, at det er bedre at arbejde

sig træt end gå sig træt, smiler Conny

Herholdt.

- Der er rigtig mange små ting, man

kan bidrage med, mener hun.

HVAD ER ET

GODT

ARBEJDSLIV

FOR DIG?

46 FAGBLADET NR. 11 2011

Gurli Lund, 59 år,

operatør, ansat i

39 år:

- Mine gode

kolleger, som man

kommer ned og

snakker med hver

dag. Vi har det så

godt, som vi selv

vil. De dårlige dage

har været få.

KANDIDAT TIL ÅRETS ARBEJDSPLADS: GRUNDFOS

• Verdens største producent af cirkulationspumper: laver 16 millioner enheder om året

• Cirka 4.000 medarbejdere i Danmark - heraf omkring 1.600 3F’ere

• Efter et rekord-stort resultat i 2010 fik alle ansatte en ekstra ugeløn.

En af Grundfos’ værdier lyder: “Mennesker i fokus: Alle har mulighed

for indflydelse”. Derfor bliver der lyttet til Connys forslag.

D

Kun to af Connys forslag er i tidens løb

blevet afvist. De fleste er gennemført, eller

på vej til det.

- For mig er det naturligt, at man involverer

sig. Jeg kan godt li’, at vi godt må

tænke selv, siger hun.

Alle forslag belønnes med 30 kroner til

gruppen. Pengene bruges til sociale aktiviteter.

Så Conny og hendes kolleger har

lige været ude og spise sammen.

- Det var voldsomt hyggeligt. Engang

imellem kan man godt gå og brokke sig

lidt i dagligdagen. Men sandheden er,

at jeg elsker min arbejdsplads, smiler

hun.

Mennesker i fokus

Indflydelse til medarbejderne står skrevet

i teksten til en af Grundfos overordnede

værdier: “Mennesker i fokus”.

- Alt, hvad vi gør, er med grundlag i vores

værdier, og som tillidsfolk bruger vi

Poul Jespersen,

56 år, operatør,

ansat i 24 år:

- Vi har nogle gode

kolleger - vi har det

godt indbyrdes og

kan snakke om

tingene.

Lise Elmose, 39

år, operatør,

ansat i syv år:

- Gode kolleger, et

godt arbejdsmiljø

og en god omgangstone.

Hvert

fjerde år har vi

Grundfos OL, hvor

medarbejdere

mødes fra hele

verden. Det er en

stor oplevelse.

dem rigtig meget, siger fællestillidsrepræsentant

Kitty Thaarup Herholdt. Og

ja - efternavnet er det samme som Connys,

som er en søster: På Grundfos er

mange i familie med hinanden på kryds

og tværs.

Administrerende direktør Niels Møller

Jensen:

- Vores værdier betyder, at vi altid har et

kort at navigere efter. I virkeligheden

handler det om, at vi skal opføre os ordentligt,

og at vi kan holde os selv ud.

Grundfos er på mange måder en stor og

førende virksomhed. Der tages samfundsansvar

lokalt og globalt. For eksempel

samles der ind blandt medarbejdere, så

fattige landsbyer i Kenya kan få vand fra

en Grundfos-pumpe.

- Det er også én af vores værdier, at vi

skal være bæredygtige. Jo, vi er nok lidt

unikke på mange måder, fastslår Kitty

Thaarup Herholdt. P

GODE RÅD OM VÆRDIER

3• Formuler jeres

værdier i virksomheden

• Værdierne skal

passe naturligt til

virksomheden

• Værdierne skal

løbende udfordres,

ellers bliver de

bare ord på papir.


CONNY:

FEDT AT BLIVE

LYTTET TIL

FAGBLADET NR. 11 2011 47


AF LENE PETERSEN lene.petersen@3f.dk Foto: Niels Åge Skovbo

efteråret 2008 bugnede byggeriet. 500

ansatte på køkkenfabrikken TMK, Tvis

ved Holstebro, havde travlt som aldrig før

med at lave de to varemærker Svane og

Tvis køkkenet.

Men så kom finanskrisen. Siden januar

2009 er markedet for køkkener halveret.

TMK måtte igennem flere fyringsrunder

og skilte sig af med halvdelen af de ansatte.

En af dem, der mistede jobbet, var Kurt

Charles Nielsen, 57 år.

- Jeg havde været her i fire år. Først tre et

halvt år på nathold. Så kom jeg på daghold,

da natholdet blev nedlagt. Og seks

måneder efter - i april 2009 - fik jeg fyresedlen.

Men jeg blev ikke sur. Alle kunne

se, hvilken vej det gik, fortæller Kurt

Charles Nielsen.

Kurt gik hjem og søgte job. Men uden

held. Så glad var Kurt, da værkføreren fra

TMK ringede igen i oktober sidste år: Hans

gamle arbejde med at montere højskabe

ventede på ham.

HVAD ER ET

GODT

ARBEJDSLIV

FOR DIG?

48 FAGBLADET NR. 11 2011

KANDIDAT TIL ÅRETS ARBEJDSPLADS: TMK

- Producerer køkkener under mærkerne Svane Køkkenet og Tvis Køkkene

- Laver cirka 180.000 elementer og 50 kilometer bordplader om året

- Har cirka 225 ansatte, heraf cirka 155 timelønnede.

Finanskrisen tvang køkkenfirmaet TMK i knæ. Men en innovativ

strategi har vendt udviklingen.

I

Anni Kristensen,

44 år, arbejder

som lakerer,

ansat i seks år:

- Frihed under

ansvar. Vi kan stort

set selv tilrettelægge

vores

hverdag. Mit job er

meget udfordrende.

- Jeg har været her siden. Det var ligesom

at vinde i Lotto. Du er glad hver eneste

dag, du står op, smiler Kurt Charles

Nielsen.

Rebede alle sejl

For der er sket noget på TMK.

- Vi rebede alle sejl. Før krisen havde

vi fået vores omkostninger og kvalitet

på plads, så driften var i orden. Så kom

krisen. Det var en hård proces, men vi

lagde hver dag vores salgstal åbent

frem, så alle vidste, hvor vi stod, fortæller

administrerende direktør Ole Lund

Andersen.

I stedet for at se passivt til, mens ordrerne

forsvandt, besluttede virksomheden

blandt andet at ind-source produkter,

som før blev købt i Kina og Italien.

- Vi kunne producere dem bedre og billigere

selv. Vi kunne samtidig levere noget,

som var anderledes. Samtidig gik vi

ind på vores konkurrenters markeder i

Ole Jespersen, 30

år, maskinsnedker,

ansat i ni år:

- Dagene er ikke

ens, og det er godt

at lave et ordentligt

produkt. For mig er

det Danmarks

bedste arbejdsplads.

Stemningen

er fantastisk god og

smittende.

Tonny Markussen,

55 år, laver

bordplader, ansat

i 17 år:

- Først og fremmest

er det kollegerne

og en god værkfører.

Vi har en rigtig

god tone. Og så er

det også et meget

selvstændigt

arbejde.

blandt andet Norge, fortæller Ole Lund

Andersen.

Satsningerne ser ud til at lykkes. I 2010

kom der igen sorte tal på bundlinjen.

Lys fremtid

Så snart en ordre er tastet ind i en butik,

kan medarbejderne på fabrikken se den.

Produktionsområdet er rent og ryddeligt,

og sikkerheden er i top. Samtidig satser

virksomheden på genbrug af fraskær, ligesom

bordplader med mere er af bæredygtigt

og FSC-godkendt træ.

Tillidsrepræsentant Verner Jensen siger:

- Det har været hårdt, men vi har været

med i hele processen, og det hele er foregået

sobert og åbent. Nu er udviklingen

vendt, og fremtiden ser lys ud. Heldigvis

kan vi byde nye kolleger velkomne. Og det

er altid meget sjovere end at sige farvel,

siger Verner Jensen.

P

GODE RÅD OM AT OVERLVE KRISEN

3• Sæt fokus på

kvalitet, design og

udvikling

• Produktionen skal

være effektiv

• Vær innovativ i

stedet for passiv.


KURT FIK SIT JOB IGEN:

SOM AT

VINDE I LOTTO

FAGBLADET NR. 11 2011 49


AF LENE PETERSEN lene.petersen@3f.dk Foto: Niels Åge Skovbo

anmarks største stållager Lemvigh-

Müller i Randers er arbejdsplads for

140 lagerarbejdere og chauffører. De fleste

er mænd - og af en særlig støbning.

Men hjerterne er af guld. Derfor bliver der

samlet ind, når en kollega er i nød. Og der

er også plads til dem, der ikke kan yde

helt det samme som kollegerne.

En af dem er 53-årige Per Sørensen. I

2004 kørte han galt med en truck.

- Bremserne blokerede, så trucken tippede

forover, fortæller Per Sørensen, der

kortvarigt blev slået bevidstløs.

Så tog han hjem og regnede med, at det

var dét. Men det var kun begyndelsen. For

Per Sørensen havde fået et piskesmæld og

har døjet med kraftig hovedpine lige siden.

I to år var han sygemeldt, men var i

kontakt med virksomheden undervejs.

- Det værste var næsten at være bange

HVAD ER ET

GODT

ARBEJDSLIV

FOR DIG?

50 FAGBLADET NR. 11 2011

Jens Bang, 46 år,

chauffør, ansat i

fem år:

- Vi har et utrolig

godt sammenhold

og forståelse for

hinandens arbejde.

Som chauffører har

vi også en stor

frihed.

KANDIDAT TIL ÅRETS ARBEJDSPLADS: LEMVIGH-MÜLLER

• Cirka 1.300 ansatte i Danmark. Heraf cirka 220 i Randers - 140 af dem er timelønnede.

• Danmarks største stålgrossist, der importerer og sælger især stål af alle slags til byggeri og industri.

• Den gennemsnitlige anciennitet på Lemvigh-Müller er knap 15 år.

Hos Lemvigh-Müller i Randers har jernmændene hjerter af guld:

Her passer man godt på hinanden.

D

for at miste sit arbejde, husker Per Sørensen.

Men efter to år blev han ringet op: Der

var et skræddersyet fleksjob til ham, tre

timer om dagen. Nu trives Per - så godt

man nu kan med en konstant hovedpine.

- At komme ned hver dag, snakke med

kollegerne og se, hvordan det går - det kan

du ikke undvære, siger Per, der nu arbejder

for Lemvigh-Müller på 26. år.

Omsorg

Lagrene ved havnen i Randers er enorme

- 150.000 kvadratmeter areal i alt, med

stålrør, profiler og plader. 700 ton stål går

ud af huset hver dag. Forinden bliver

hvert kilo stål håndteret fire gange i snit.

Men den hårde arbejdsplads er også

blød. Der er for eksempel en social tillidsrepræsentant,

som tager sig af sygesamta-

Bertel Nørgaard,

53 år, lagerarbejder,

ansat i 26 år:

- Et godt sammenhold.

Og vi er mere

eller mindre

selvstyrende. Vi er

også en meget

social arbejdsplads,

som tager hånd om

dem, der har brug

for det. Det er jeg

stolt over.

Per Jensen, 48 år,

lagerarbejder,

ansat i 10 år:

- Det er gode

kolleger - både her

på lageret, men

også chaufførerne.

Jeg er tutor

(vejleder, red.) for

nyansatte og

oplærer dem i 14

dage. Det er

spændende.

ler, fleksjobbere, og hvis der ellers er nogen,

som har det svært.

- Vi kalder det omsorgs-samtaler, fortæller

Kim Stæhr, tillidsmand for lagerarbejderne.

- Nu har vi for eksempel en kollega, der

er alvorligt syg. Så derfor er der nogen, der

tager hjem til ham og ordner hans have.

Sådan er det bare, fortæller Kim Stæhr.

Virksomheden er også med i projekt

“Trivsel gennem dialog” og har uddannet

en gruppe trivselsmedarbejdere, der skal

holde øje med, om deres kolleger har det

godt.

Michael Crone, underdirektør:

- Den enkelte skal have det godt med at

gå på arbejde - ellers får vi mistrivsel, fravær

og så videre. Vi vil gerne passe på vores

medarbejdere. Nøgleordet er gensidig

respekt, siger han. P

GODE RÅD OM SOCIALT ANSVAR

3• Ledelse og medarbejdere

skal være

enige om værdien af

social ansvarlighed

• Hjælp din kollega

- måske får du

selv brug for hjælp

næste gang

• Der skal være plads

til forskellighed.

Hvis der er plads til

dig, skal der også

være plads til andre.


JERNMÆND

PASSER PÅ PER

FAGBLADET NR.11 2011 51


ET GODT TILBUD:

3F og arbejdsgivere

står bag banebrydende

uddannelsesprojekt:

1.500 asfaltarbejdere

skal blive bedre til

dansk og matematik.

52 FAGBLADET NR. 11 2011

Kim Andersen,

Sakskøbing, sprøjtemand,

tillidsrepræsentant, 45 år.

Folkeskolens 8. klasse, efterskole

og AMU-kurser. Overvejer

pædagog-uddannelse, hvis han en dag

forlader branchen. Har været

asfaltarbejder i fem år.

- Jeg er ordblind. Der er mange

ord- og talblinde asfaltarbejdere,

der vil få glæde af kurserne

- også mig.

SJAKKET PAKKER

AF ASGER HAVSTEIN ERIKSEN asger.havstein@3f.dk Foto: Hanne Loop

1.500

asfaltarbejdere har nu

fået tilbudt at blive kompetenceafklarede

og komme på efteruddannelse

i dansk og matematik. Også

femmands-sjakket fra NCC Roads der er

godt i gang med asfaltarbejdet.

- Et fantastisk tilbud. Det bedste, branchen

er kommet med, siger sjakkets sprøjtemand

Kim Andersen. Han er ordblind og

har tidligere været på 14 dages læsekursus.

Carsten Sørensen,

Mogenstrup, sjakbajs. 41 år.

Folkeskolens 10. klasse plus

alle AMU-asfaltkurser. 11 år som

asfaltarbejder. Har ikke planer om

at tage en uddannelse og vil blive

i branchen. - Jeg har ikke læse-

eller regneproblemer, men

Asfaltskolen er et rigtig fint tilbud

til dem, der har brug

for det.

Henning Jensen,

Sværdborg,

skovlemand, 42 år.

Folkeskolens 10. klasse.

12 år som asfaltarbejder.

Har ikke overvejet en uddannelse.

- Det er et godt tilbud, som

jeg har efterlyst. Jeg skal have

forbedret min læsning

og stavning.

- Jeg læser bedre og bedre og bruger

pc med læseprogrammer. Det har ændret

mit liv. Alt er nemmere. Kurser,

privatliv, job. Jeg har også fået mod på

en rigtig uddannelse, siger Kim Andersen.

Bedre livskvalitet

Projekt “Asfaltskolen” er banebrydende.

Det er første gang en arbejdsgiver- og en


Lars Johansen,

Sakskøbing,

maskinfører, 35 år.

Folkeskolens 10. klasse.

Faglært landmand og AMU-kurser.

Har ikke planer om ny uddannelse.

Har blot haft fire dage i branchen.

- Jeg har lidt problemer med læsning og

vil gerne på kurset. Det er godt,

at Asfaltskolen tilbydes til alle,

så kommer alle frem i lyset.

arbejdstagerorganisation i samme industri

- 3F og Asfaltindustrien - går sammen

om et uddannelsesprojekt.

- Kravene til det boglige stiger, og asfaltarbejderne

vil få meget glæde af efteruddannelse.

Det udvider mulighederne og

højner livskvaliteten. Der er fuld opbakning

fra alle arbejdsgivere, siger forhandlingssekretær

i 3F’s Byggegruppe Kim

Lind Larsen, der selv har døjet med bog-

staverne, før han som voksen fik gjort noget

ved det.

Alle skal læse og regne

Kim Lind Larsen pointerer, at andelen af

medlemmer af 3F med læse- og staveproblemer

er større end i resten af befolkningen.

- Til de få asfaltarbejdere, som er stærkt

ordblinde, er der særlige hjælpemidler,

som letter indlæringen. Om to år er det

Kennet Maymann,

Vordingborg,

tromlefører, 24 år.

Folkeskolens 10. klasse. Udlært med

den toårige vejasfaltøruddannelse.

Asfaltarbejder i seks år.

Vil videreuddannes i branchen.

- Jeg har matematikproblemer og vil

gerne på uddannelse.

Man kan altid lære

noget mere.

SKOLETASKEN

målet, at alle kan læse, skrive og regne. Og

dem, som ønsker det, kan opnå 9. eller 10.

klassesniveau, siger han.

Skoleforløbene er integrerede i jobbet,

og asfaltarbejderne får en særlig uddannelsesløn.

Forløbene gennemføres af lokale

uddannelsescentre. Inden de kommer på

efteruddannelsen, afdækker en test deres

behov i dansk og matematik, så Asfaltskolen

er målrettet mod den enkelte. P

FAGBLADET NR. 11 2011 53


Man skal ku’ gi’ igen, hvis

nogen kommer for tæt på.

Men til gengæld har jeg

også siddet som en anden

Tine Bryld og lyttet.

54 FAGBLADET NR. 11 2011


36-årige Helle Rasmussen

elsker at være murer.

Men er allerede nu i tvivl

om, kroppen holder livet ud.

Da jeg startede i lære, sagde en

af svendene til mig: “Vi har

besluttet, at vi ikke bøvser og

prutter i skurvognen, mens du er

her”. Det løfte holdt de vel i to dage.

Og det var faktisk okay og afslappende,

at de blev ved med at være sig selv.

36-årige Helle Rasmussen fra Vejle

vidste udmærket, det var en mandeverden,

hun trådte ind i, da hun - lidt

tilfældigt - begyndte på mureruddannelsen

i 2000.

- Jeg har altid godt kunnet li’ at

kigge på bygninger og arkitektur. Jeg

befandt mig godt ved tanken om at

blive murer, da min mor en dag foreslog

det.

I dag arbejder hun som flisemurer

hos Uldum Huse. Her har hun en

kvindelig mester og 30 mandlige kolleger.

Så man skal kunne ta’ jargonen.

- Jeg er bevidst om, at man ikke kan

have fløjlsører, når man arbejder

blandt mænd, og det har jeg heller

ikke. Man skal kunne gi’ igen, hvis

der er nogen, der kommer for tæt på.

- Til gengæld kan jeg så bidrage

med nogle andre synspunkter til det,

mændene diskuterer, for eksempel

hvis de snakker om Champions League,

siger Helle Rasmussen.

Skal præstere lidt mere

Ingen har nogen sinde set skævt til,

at hun har valgt murerfaget.

- Folk synes altid, det er fedt og modigt,

at jeg er blevet murer. Og kunderne

sætter for eksempel også pris

på, at jeg kan finde ud af at rydde op

efter mig. Jeg efterlader aldrig et

hus, som jeg har møget igennem. Jeg

står og sletter spor med kosten,

mens min kollega fylder vognen

med værktøj. Sådan noget tænker

mange mænd ikke på, siger Helle

Rasmussen.

Til gengæld rører de to centimeter

støv i skurvognen hende ikke.

- Derhjemme støvsuger jeg jo

nærmest dagligt. Men det er som

om, jeg har to sider af mig selv. Det

er faktisk rart. Når du render rundt

i beskidte overalls til hverdag, har

du også meget mere lyst til at gøre

noget ud dig selv, når du har fri. Jeg

har oplevet, at kollegerne knap kan

kende mig til julefrokosten med

make-up og opsat hår.

Alligevel har Helle Rasmussen

også fornemmelsen af, at hun bør

præstere lidt mere som kvinde.

Gøre tingene lige en tand bedre end

kollegerne og måske ikke altid bede

om den hjælp, hun behøver.

- Der er aldrig nogen, der har sagt

noget om det. Jeg tror mere, det er

forventninger, jeg har til mig selv.

Det skal i hvert fald ikke være det

faglige, de smider mig ud på. Jeg laver

altid mit arbejde til punkt og

prikke.

Du vil vel bære dit barn?

Lige nu kan hun ikke et øjeblik forestille

sig andet end at være murer.

Selvom kæresten, der er pædagog,

dagligt spørger, hvad hun vil være,

når hun ikke kan det længere:

- “For du vil vel gerne kunne bære

dit eget barn, hvis du en dag skal

være mor”, som han siger. Og ja, jeg

ved godt, at jeg ikke holder som murer

hele mit arbejdsliv. Jeg har problemer

med ryggen, jeg har begyndende

gigt i hænderne. Og i

sommerferien kunne jeg også mærke,

at jeg ikke havde den smerte i

kroppen, som når jeg arbejder. Dér

kan mændene nok holde nogle år

længere - desværre. For jeg elsker

det her fag. Men jeg tror, jeg til den

tid må vælge noget helt andet og

sige, godt, så er dét kapitel slut. P

AF HELENE OLESEN helene.olesen@3f.dk

Foto: Niels Aage Skovbo

KVINDER I BYGGEFAG

EN SJÆLDEN RACE

Kvinder i byggefag er en sjældenhed. Der

uddannes langt færre kvinder end mænd. Og de

dropper også oftere ud af uddannelsen end

mændene. Når de er uddannet, vælger de også

faget fra eller lader sig omskole i langt højere

grad end deres mandlige kolleger.

FAKTA

Murerelever i 2009:

Tømrerelever i 2009:

Snedkerelever i 2009:

Frafald i procent 2009:

2.052 10

5.986 40

378 42

Murerelever 30 % 6 %

Tømrerelever 15 % 6 %

Snedkerelever 17 % 9 %

Kilde: Kvinder i byggefag,

SFI’s interviewundersøgelse 2011

RR

FAGBLADET NR. 11 2011 55


RR

Tømrerfaget og børn følges ikke altid ad.

Det har Pia Hagedorn erfaret.

HVISKEDE TIL MESTER:

FYR MIG

D

a jeg blev gravid første gang, hviskede

jeg til mester: “Jeg synes, du skal fyre

mig, for jeg venter mig.” Som lille mester

kunne han simpelthen ikke holde til, at

jeg gik på barsel. Det var alt for dyrt. Og

jeg gjorde det også for at beholde et godt

ry i branchen, fortæller Pia Hagedorn, 42

år.

Hun er tømreruddannet i 1990 og har

tre børn på 14, 10 og 2 år. Siden hun nedkom

med de første to, er der kommet en

barselsfond, der gør det mindre bekosteligt

for små mestre at have en gravid medarbejder.

56 FAGBLADET NR. 11 2011

- Men jeg er også blevet spurgt, om jeg

havde tænkt mig at få barn nummer to.

De måtte ikke spørge, men jeg kan godt

forstå dem.

- Modsat har jeg også oplevet, at kollegerne

har taget meget hensyn til, at jeg

var mor. Det har været guld værd. Ét sted

kom jeg helt særskilt på flekstid. Så kunne

jeg nå både at aflevere og hente børnene,

fortæller Pia Hagedorn.

Fastansat lærer

Men ellers er rollen som mor temmelig

uforenelig med at stå parat hos kunden

Som mor til tre har Pia Hagedorn sikret karrieren som

lærer på teknisk skole.

klokken 7. Så i dag er Pia Hagedorn lærer

på Odense Tekniske Skole 32 timer om

ugen.

- Som tømrer arbejder du 37 timer plus

pauser. Jeg synes ikke, jeg kunne byde

mine børn så lange dage i institution. Hér

på skolen er der også mandehørm. Til gengæld

fastansatte de mig, da jeg skulle på

barsel med den yngste. For som de sagde:

Vi kan ikke vide, hvornår vi igen får muligheden

for at ansætte en kvinde. Kvinder

i håndværksfag har også mange muligheder,

siger Pia Hagedorn.

P


BETON TIL

49 KRONER

I BILKA

Anmelderne er enige.

3F’eren Jakob Mathiassens

bog “Beton” om livet på

byggepladserne har fået fem

stjerner i Politiken, Ekstra

Bladet og Jyllands-Posten.

Det er noget af et særsyn,

at en ufaglært arbejder

udgiver en bog. Og endnu

mere overraskende, at den

får roser blandt kulturjournalisterne

på aviserne.

Salget går forrygende, og

det fjerde oplag blev købt af

arbejdsgiverorganisationen

Dansk Byggeri, der sender

5.000 eksemplarer til sine

medlemmer.

Og nu kan bogen også fås i

Bilka. Den store lavprisvarehus-kæde

har købt et helt

oplag af bogen, der sælges

til kun 49 kroner pr. eksem-

plar.

BOG: SKÆV

REFORM AF

EFTERLØN

Reformen af efterlønnen,

som regeringen og De

Radikale aftalte i maj, vil slå

fejl. Den vil ikke få danskerne

til at holde væsentligt

længere ud på arbejdsmarkedet,

og de økonomiske

regnestykker bag er ikke

troværdige.

Til gengæld har reformen

mere alvorlige følger, end

tilhængerne tidligere har

indrømmet, og vil være et

tilbageskridt for ligestillingen

og den sociale tryghed.

Det konkluderer en ny bog

“Forkerte reformer giver ikke

rigtig velfærd”, skrevet af

journalisten og forfatteren

Jacob Andersen og lektor på

Professionshøjskolen

Metropol Nils Enrum.

Den udkom 23. august og

er udgivet af Dansk

Kommunikation Aps.

LP

MILLIARDER TIL MEDLEMMER AF

INDUSTRIENS PENSION

1. december i år går Industriens Pension over til markedsrente. Derfor har selskabet ikke længere

brug for en fælles opsparing for at sikre en stabil rente.

Det betyder, at medlemmerne næste år får overført en masse penge til deres opsparing. Et

beløb, der lige nu er på omkring 13 milliarder kroner.

Hvert år får mange industriarbejdere nyt arbejde uden for industrien. De skal derfor med i en

anden pensionsordning. Som det er nu, kan de ikke få deres del af den fælles opsparing med. Og de

kommer ofte over i et selskab, hvor der ikke er en fælles opsparing, de kan få del i. Når Industriens

Pension skifter til markedsrente, forsvinder denne utilsigtede uretfærdighed.

Industriens Pension administrerer pensionsordninger for omkring 400.000 personer.

Læs mere på industrienspension.dk

DIN PENSION OVERLEVER KRISEN

På trods af uro på det globale aktiemarked samt finanskrise kan 3F’s medlemmer sove

trygt om natten. De blodrøde tal på bundlinjen har nemlig ikke ramt arbejdsmarkedspensionen.

- PensionDanmarks alderspuljer er alle kommet godt igennem den seneste tids uro på

markederne, siger Claus Stampe, investeringsdirektør hos PensionDanmark.

Ifølge Claus Stampe har PensionDanmark tabt penge på aktieinvesteringer i år.

Til gengæld har man fået betydelige gevinster på investeringer i især danske obligationer.

Og det opvejer tabene på aktierne.

Det samme gælder for Industriens Pension. Her har selskabet mange danske stats- og

realkreditobligationer, hvilket bidrager positivt til afkastet.

En analyse fra OECD viser, at Danmark er et af de lande med størst afkast på pensionsordninger

blandt vestlige demokratiske lande.

DE SIDSTE ØL FRA AARHUS

En ny bog skildrer lukningen af Aarhus-bryggeriet Ceres. Det er

fotograf Kirsten Folke Harrits, der har fulgt afviklingen af den

traditionsrige virksomhed tilbage i 2008. Ceres blev grundlagt i 1856.

Bogen “Adskillelser” indeholder 162 billeder, der er taget i de sidste

tre måneder af bryggeriets levetid. Den rummer også flere beretninger

fra tidligere medarbejdere.

“Adskillelser” er den anden i en trilogi om aarhusianske arbejdspladser,

der forsvinder. Den første bog i serien, “Dokken”, handler om

Aarhus flydedok. Den sidste berører Aarhus Godbanegård.

“Adskillelser” koster 299 kroner. Bogen er udgivet med støtte fra

3F’s Medie- og Kulturfond. Søren

FAGBLADET NR. 11 2011 57


58 FAGBLADET NR. 11 2011

- Til sidst begyndte jeg at drikke på

værtshus, inden jeg tog på job. Det var

nødvendigt, for at jeg kunne føle mig

ovenpå, siger Per Nielsen.


AF LOUISE STRÆDE THOMSEN Foto: Henrik Bjerregrav

59-ÅRIGE PER NIELSEN

ER TIDLIGERE TILLIDS-

MAND OG SIKKERHEDS-

REPRÆSENTANT,

SELV OM HAN VAR DYBT

ALKOHOLISK. NU HAR HAN

VÆRET TØRLAGT I 13 ÅR.

TOG PÅ DRUK

INDEN

JEG MØDTE PÅ

JOBBET

I

en kælder i Horsens står stadig en kasse øl. Men

det er hverken Gyldne Damer eller Elefanter.

Det er Erdinger Weissbier Alkoholfrei, og de tilhører

59-årige Per Nielsen.

Han er tidligere tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant,

og så er han tidligere alkoholiker.

Men for 13 år siden var han så langt ude i

tovene, at fremtiden enten bød på afvænning eller

døden. Per Nielsen lever endnu.

Trangen til alkohol begynder allerede i slutningen

af teenagealderen. Allerede dengang signalerer

Per Nielsens krop, at den let kan blive afhæn-

RR

FAGBLADET NR. 11 2011 59


RR

gig af de våde varer. Men som 18-årige

tager man ikke faresignalerne alvorligt.

- Jeg kunne jo drikke meget mere end

mine kammerater mange dage i træk,

men dengang var jeg jo bare en helvedes

karl, forklarer Per Nielsen.

Dengang er midt i 70’erne, og fynboen

har fået job i Tivoli i København - et

job som startede 1. maj og sluttede midt

i september. For Per er det en 4,5 måned

lang fest, hvor de unge kollegaer dagligt

drikker sig i hegnet efter fyraften.

- Til sidst begyndte jeg at drikke på

værtshus, inden jeg tog på job. Det var

nødvendigt, for at jeg kunne føle mig

ovenpå, siger Per Nielsen.

Holdt facaden

Dagene med druk er altoverskyggende,

og midt i det hele ryger et ægteskab og

kontakten til sønnen. Midt i 80’erne

flytter Per Nielsen til Jylland og møder

sin Lis. De to flytter sammen, og alt er

lutter idyl i hjemmet. Her er Per nemlig

så snu, at han aldrig drikker.

Han har heller aldrig rørt alkohol på

jobbet. I stedet drikker han bajere, inden

han møder og tilbringer resten af

dagen og natten på værtshus, hvor han

drikker, indtil han bliver smidt ud.

- Jeg har heller ikke rørt en bil, mens

jeg var fuld, forklarer Per Nielsen, der

via sine faglige møder om aftenen kunne

drikke løs, uden kæresten Lis opdager

noget. Lis, der er socialrådgiver, er

også tit til aftenmøder, så der er masser

af tid til at få promiller i blodet.

- Selvfølgelig er der kollegaer, som har

vidst, at jeg har drukket, fordi de har

kunnet lugte det. Nogle har da også

sagt, at jeg stank af værtshus, men ingen

har ikke taget en alvorssnak med

mig, siger Per Nielsen og får en alvorlig

rille i panden.

- Hvis nogen havde konfronteret mig

dengang, var jeg blevet stiktosset, fordi

jeg var så dybt alkoholisk, at jeg kun

kunne se, at det var alle de andre, som

havde et problem, forklarer han.

- Tuborg var virkelig mit stof lige indtil

en dag, hvor jeg kunne stå og drikke

60 FAGBLADET NR. 11 2011

Per Nielsen og hustruen Lis har fundet tilliden til hinanden igen.

løs af øl uden at mærke noget som helst.

Til sidst måtte jeg drikke Gammel

Dansk for at opnå en virkning.

Kastede op af frustration

Per Nielsen kan skjule sit misbrug for

Lis i flere år. Men hemmeligheder har

det med at komme frem. Per er væk i

flere dage, uden at Lis kan få fat i ham.

Derfor begynder hun at lugte lunten.

Først tror hun, at han har slået en anden

ihjel, men da hun aner, at Per har et alkoholmisbrug,

kan hun pludselig se en

masse tegn, som bekræfter hende.

Når de er ude sammen og skal have

en enkelt, bestiller Per ofte to øl til sig

selv. Spiser de med venner, oplever hun,

at Per nærmest sluger de våde varer -

kun med fokus på at få mere i glasset.

Hun kan ikke få ham i tale og frygter

for hans liv. Frustrationen over sin

mand viser sig blandt andet ved, at hun

har kvalme og mavepine. Til sidst lyder

morgenritualet på, at hun sætter uret

en time tidligere, så hun kan kaste op,

inden hun tager på job.

- Det rørte mig virkelig meget at se

hende blive så ked af det, men selv om

jeg lovede hende, at det skulle blive bedre,

kunne jeg ikke stoppe med at drikke,

fortæller Per Nielsen.

Et liv i ædruelighed

Sidst i Per Nielsens alkoholmisbrug får

han smerter i nyrerne, og her siger kæresten

Lis stop. Hun vil ikke leve med

hans løgne og misbrug mere, så hun be-

der Per om at flytte ud i deres fælles

sommerhus.

- Det var et helvede, for jeg var bundulykkelig

og vidste jo godt hvad kilden

til det hele var. Alligevel drak jeg videre.

Spiste intet, men drak til jeg segnede.

Selvom Lis er såret, har hun ikke opgivet

håbet om, at hende og Per kunne

være sammen uden alkohol, så hun kører

en dag ud til sommerhuset og beder

Per om at hoppe ind i bilen og blive kørt

til Behandlingscenter Tjele ved Viborg,

fordi de har en plads klar til ham.

- Jeg prøvede at undskylde med, at jeg

ville gøre det ugen efter også videre.

Men noget i mig vidste, at hvis jeg vendte

mig om, så ville jeg dø. Det var Lis,

som reddede mit liv, siger Per Nielsen.

Sygdom er sjov i starten

Efter seks uger på Minnesota-kuren er

Per Nielsen ædru. Lis har fået en mand

med rank ryg, som lægger mærke til,

om det regner eller solen skinner. At

genfinde hinanden har været svært, for

der er tillid, som skal opbygges igen, og

det tager tid.

I dag, 13 år efter opholdet, rører Per

aldrig alkohol. Ikke engang en klat whiskysauce

kan det blive til. Ude i bilen ligger

der altid en lille pose med alkoholfri

vin og øl, men de har ligget der i lang

tid. Livet som syg alkoholiker er slut.

- Som Ole Michelsen, der er tidligere

alkoholiker, har sagt, så er alkoholisme

den eneste sygdom, som starter festligt.

Det har han så evigt ret i. P


3F: FÅ EN GOD

ALKOHOLPOLITIK

PÅ JOBBET

Det er vigtigt, at arbejdspladsen signalerer, at man er parat til at

hjælpe, hvis en medarbejder er ude i et alkoholmisbrug. Sådan

siger arbejdsmiljøkonsulent hos 3F, Palle Larsen.

- Vi anbefaler en ordentlig alkoholpolitik på jobbet forstået på

den måde, at der er konsekvenser for en alkoholafhængig

medarbejder. Til gengæld skal virksomheden støtte medarbejdere,

hvis man tager imod hjælpen, siger Palle Larsen.

- Det er jo de færreste, som bare begynder at drikke uhæmmet.

Ofte ligger der noget bag, og det er her, at virksomhederne må vise

rummeligheden til at hjælpe.

ANSATTE I

BEHANDLING

De fleste virksomheder har en sundhedsforsikring, som også kan

bruges i forbindelse med et behandlingsforløb. Ellers er det, ifølge

chefkonsulent Heine Thomas Vangekjær hos Alconsult, der er

rådgiver virksomheder om misbrug, fradragsberettiget at sende

en medarbejder i behandling.

Du kan ringe til Alconsult og få gratis rådgivning, hvis du er

pårørende, arbejdsgiver eller selv har et alkoholproblem.

Læs mere på www.alconsult.dk

ALKOHOL

KAN GIVE KRÆFT

I uge 40 og 41 holder

Sundhedsstyrelsen igen

alkolholkampagne. I år er der

fokus på de sundhedsmæssige

konsekvenser der er ved for

højt alkoholindtag

VINFORBRUGET

STIGER

Oveni den store ølkultur i

Danmark er vinen blevet en

hverdagsbegivenhed.

- Det er blevet almindeligt

at drikke et glas vin til

aftensmaden, og det bliver

yderligere almindeliggjort

af vin- og ølklubber på

arbejdspladsen og i

fritiden, forklarer Kit

Broholm, der er specialkonsulent

i Sundhedsstyrelsen.

- Det signalerer stil, at

man kan smage forskel på

forskellige vine, men det at

have en vinboks stående,

som man kan tappe af, kan

let gøre, at man kommer

til at drikke for meget.

DANSKERNE

PÅ TOPPEN

Der er sket et fald i alkoholforbruget

blandt unge og voksne

danskere. Alligevel ligger

begge grupper i toppen af dem,

som drikker mest sammenlignet

med andre europæiske

lande.

Hver dansker over 14 år

drikker i gennemsnit 11,1 liter

ren alkohol om året. Omkring

585.000 danskere har et

alkoholforbrug, som er psykisk

eller fysisk skadeligt.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

LIDT,

MEN GODT

Sundhedsstyrelsen

anbefaler, at kvinder

maksimalt drikker syv

genstande om

ugen.

FAGBLADET NR. 11 2011 61


Løsning nr. 9:

Vindueskigger

Vindere nr. 9:

Lis Christoffersen,

Espergærde

Niels Erik Ø. Larsen,

Karup

Chris Borg, Grindsted

Ingegjerd Eynden,

Hvidovre

Bitten Nyborg,

Horsens

Monika Odefey,

København S.

Denne uges

løsning:

Kuponen sendes til

Fagbladet 3F,

Kampmannsgade 4,

1790 København V.

Mærk kuverten

nr. 11.

Løsning på e-mail:

fagbladet@3f.dk

Mærk: Krydsord

Løsningen skal

være Fagbladet

i hænde senest

fredag 14. oktober

2011.

NU MED SEKS VINDERE

Blandt de indsendte

løsninger trækkes lod

om et værktøjssæt

og fem japanske

kokkeknive.

62 FAGBLADET NR. 11 2011

X-ORD

SPA-

NIEN

SPORTS-

MAND

AN-

HÆN-

GER

DUGGE

TOV-

VÆRK

MI

IND-

HENTET

BYGGE-

MATE-

RIALE

TÆNDT

RA-

DIUS

UNG

ADELS-

MAND

REN-

SEDE

EN-

GELSK

ØL

HEROIN

OG

KOKAIN

NAVN:

ADRESSE:

11

SKAK-

UDSPIL KAMU-

FLAGER SNAK-

KE

� P1Å S T Å E N D E F O D

MAN KAN

GODT

KOMME ...

GRØN-

SAG

HÅND-

BOLD-

DOM

B

N

L

Ø

A D 2

ITAL.

FLOD L STJÆLE

S

P 3

E L L

FORBUD

O WWW- V SITE

E

E

R

T

I

O

EU-

BOR-

GER I R E

BAGE-

MIDDEL R N JAGTHUND A T R O N

SKOLE-

ALDER N

BÅD-

LÆNSERE I ÆREDE Ø S E R E

EFTER-

SKRIFT

SAD P S

TVÆRT G N A V E N T

MIKKEL

HOSE R Æ V


GOD

MATE-

RIALE E G N E T

RØG

LYSGI-

VERNE O S E D E

E JAKKE-

SPILLET

DEL

HØJT

SPIL

HOLDE

MUND

TRYK

STRØM P R E

DRIK

S PRO-

DUKTER T E

NORD.

GUD

REMME O D I 4 N

F Æ G T E

OPRØRSK

R TAKKE-

5 LAGE R E B E L S K

TIN

FLOD S I PARIS N

T R A I L E

LÆSE OG

LÆSE R LEVE T E R P E

GANG

TV-

KANAL S T I

E M M E

SNAD-

DEN

TRÆ P I B E

ALDERDOM

N ��� Æ KURSUS L D E KNIK-

SER N

R E B

ALTSÅ

KORAL-

ØER E R G

AFVÆRGEN

O KUN P KIGGE A R E R I N 6 G

SENGE-

TØJ E BÆKKEN L A G E N

BUGTER

YNGST O R M E R

KURV

SKRÅ N E J

N Å E T

DRINK

TÆT G I N S O U 7 R

TOUGHE

BI- S DRAGER E J E

B E T O

MÅNE-

FASEN N GAV HALS N Y E T

LILLE

SANG

TRAVE N Y N N E N

O

AN-

BRINGE N BAGUDE L Æ G G

GRØNL.

PRÆST E NUSSEDE E G E D E

ALFAB.

RÆKKE

METAL R S

DEL

AF DK R FESTSAL A L R Ø

VAND-

LØB

LET S U S 9 Å

DATA-

FAG

KURS E D B LÆR-

LING E

P A G E10 FOR-

STUE

JEG E N T R E

BIMS

MYRE-

BO Ø R

GL.

GODS

UDRÅB L E N

L U T R E D E

MALM

IKKE E R T S

TYNDT

STOF

REGN T Y L

A L OND- E SINDET G E M E N

LUS

OG

LOPPER U T Ø J VARM E D

N A R K O OPNÅ T J E N E FIRMA S A H V A

POSTNR.: BY:

KODEORD:

SPISTE

LØV-

TRÆ

11 12

Vinderen af krydsord 11/2011 vil blive offentliggjort i nr. 13/2011

GAS-

ARTEN DECI-

LITER

Løsningen på 9

DATO ALFER

JOB

NAVN

DEN-

GANG

simmer.dk

........VIAFTALTE

.........STUEBIRK

.........SEN.ENES

.........ÆLDE.ESP

.........LIERER.R

D.......EGER.GELE

UDSTATIONEREDE.AS

BOURGOGNER.DANSK.

ASKET.LER.RET.YEN

RI.BETOG.DE.ALDRE

ESSENS.ALIBI.USET

M.IN.AK.AN.DREJ.T

ÅRE.KRYDSGREB.ÆDE

TANGA.SEEDER.SLÅ.

TI.ØST.KRIMINEL.C

EDB.SOFA.NAGASAKI

S.ENERÅDIG.EN.NAT

UDGAV.RENDE.NEDRE

TØ.SODE.GIFTIG.IR

TRO.GUTTEN.ON.ØSE

EGMONT.UNG.VAFLER

8


Den lille svenske ø,

Hven, i Øresund byder

på skøn natur og den

berømte danske astronom

Tycho Brahes

stjerneobservatorium.

Du kan sejle dertil fra

Nyhavn i København

eller Landskrona og leje

cykler på øen. Vi har

drillet lidt og fjernet

fem elementer på det

nederste billede. Kan du

finde dem?

På www.fagbladet3f.dk/

konkurrencer kan du se

den rigtige løsning.

FIND 5 FEJL - OG VIND EN iPOD

+ Se

de fem fejl på www.fagbladet.dk/konkurrencer

FOTO: HARRY NIELSEN

Tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev fra Fagbladet3f.dk og vind en iPod Nano. Konkurrencen løber til

den 12. oktober 2011. Vinderen offentliggøres på Fagbladet3f.dk samt i Fagbladet 3F.

FAGBLADET NR. 11 2011 63


Fagligt talt

64 FAGBLADET NR. 11 2011

HVAD MENER DU

AF NIELS ERIK DANIELSEN, KONSULENT, REGION SJÆLLAND

ALLE VIRKSOMHEDER VIL FÅ NOGET UD AF AT FORHOLDE SIG

TIL ARBEJDSMILJØ OG DEN SAMLEDE STRATEGI.

HER ER NOGLE FORSLAG TIL, HVORDAN DET GØRES.

ARBEJDSMILJØET SKAL MED I STRATEGIEN

Med den seneste ændring af

arbejdsmiljølovgivningen kom

strategi og arbejdsmiljø noget

mere i fokus. Strategi kan være

svært at forholde sig til, men hvis

begrebet bliver delt lidt op, bliver

det måske nemmere:

- De konkrete strategiske opgaver

for arbejdsmiljøorganisationen

(AMO).

- Opgaven med at integrere

arbejdsmiljø i virksomhedens

strategi og dermed daglige drift.

De konkrete opgaver er det,

som arbejdsmiljørepræsentanter

og arbejdsledere gør, når de laver

arbejdsmiljøarbejde.

Ifølge bekendtgørelsen handler

det blandt andet om at planlægge,

lede og koordinere virksomhedens

samarbejde om sikkerhed

og sundhed, gennemføre

den årlige arbejdsmiljødrøftelse

og kontrollere sikkerheds- og

sundhedsarbejdet og at sørge for,

at arbejdsmiljøgrupperne orienteres

og vejledes herom og en del

mere.

Ministeren har ikke forholdt sig

til den svære del: at få arbejdsmiljøet

ind i virksomhedens strategi.

Det er den afgørende del af

strategiproblematikken, som, • God og omfattende informa-

hvis det lykkes, giver både innotion til alle medarbejdere.

vation og synergieffekter.

• God instruktion til nyan-

Det er hårdt arbejde, men det satte.

er alle pengene værd. Det er en • Selvstændighed og ansvar i

mangesidet, langvarig og trinvis arbejdet.

opgave.

• En professionel uenigheds-

Her er nogle forslag:

kultur.

• Seriøst lederskab, der har viden • Og en vigtig detalje: AMO

om arbejdsmiljø.

skal deltage i virksomhedens

• En fleksibel og god AMO-struk- planlægning.

tur, der hurtigt kan opfange Tiltagene i forhold til den

dårligt arbejdsmiljø og løse årlige arbejdsmiljødrøftelse

opgaverne ved kilden.

har også konkret, strategisk

karakter. Her skal man planlægge

arbejdsmiljøindsatsen,

og hvordan samarbejdet skal

foregå samt sætte mål for

næste års arbejdsmiljøarbejde.

Mange - især små og mellemstore

virksomheder - vil sætte

spørgsmålstegn ved strategidiskussionen.

Men alle virksomheder

vil få noget ud af at forholde

sig til arbejdsmiljø og den

samlede strategi. Så ud over at

loven siger, de skal gøre det, så

er der megen fornuft i det også.

DERFOR ER DE

GULE BILLIGERE

Hvorfor er Det Faglige Hus og

Kristelig Fagbevægelse billigere

end LO-fagforeningerne?

Hvorfor er der stor forskel på

kontingenterne, hvis produktet er

det samme? Det er netop her, at

der mangler oplysninger i Det

Faglige Hus og Kristelig Fagbevægelses

reklamer. De glemmer

at oplyse, at de ikke har opgaven

med at vedligeholde overenskomster,

efteruddannelser, faglige

uddannelser, miljøarbejde

med mere. Næh, det forties. Hvis

de skulle udføre samme arbejdsopgaver

som LO-fagforeningerne,

så kunne det lave kontingent ikke

holde.

Prøv at sammenligne:

1. At handle ind i Irma, fylde

kurven med varer og ved kassen

sige, at jeg kun vil betale for

kurven og ikke for varerne, som

er i kurven.

2. Eller når der på arbejdspladsen

er kolleger, der enten ikke er

organiseret eller er overflyttet til

Det Faglige Hus og Kristelig

Fagbevægelse. De samme personer

har ingen skrupler ved at

modtage alle overenskomstens

tillæg som: pensioner, feriefridage,

SH-penge med mere, vel og

mærke uden at betale en bøjet

femøre til de fagforeninger, der

udfører opgaven.

3. Eller forestil dig, at de

samme kolleger hver dag tog af

din madkasse, drak din kaffe/te

og vand uden at give noget til

gengæld.

Tænk, hvis du på din arbejdsplads

ikke havde en overenskomst?

Det ville indebære, at du

ikke skulle have pension, feriefridage,

SH-betaling, kørepengeordning,

regler for mæglingsmøder

med mere. En tanke, som ingen

ansatte på arbejdsmarkedet kan

være tjent med.


Debat

Derfor er vores kontingent

naturligvis højere end hos de foreninger,

som ikke udfører opgaven.

(forkortet af red.)

Med venlig hilsen

Bent Rasmussen.

Medlem i 3F Frederiksborg

FORDUMMENDE

NEDSKÆRINGER

Ufaglærte nægtes uddannelse, og

faglærte efteruddannes ikke. Det

øger risikoen for langvarig ledighed.

Baggrunden er, at der er gennemtvunget

en maksimumsats på

alle AMU-kurser. Prisen på kurset

har den arbejdsløse ikke selv råd til

at betale, og når den overstiger de

magiske 3.500 kroner, må kommunen

ikke betale.

Beslutningen er taget af politikerne

på Christiansborg: Politikere,

der tydeligvis ikke har forståelse

for, hvad der har betydning for det

tavse flertal af danskere. Det sker

alt for ofte ved, at folkevalgte

politikere stemmer for nedskæringer,

der har meget lidt betydning

for deres egen hverdag. Alt imens

hægtes det tavse flertal af udddannelsessystemet.Velfærdssamfundets

fordummes nedefra og op.

Morten Søndergaard,

bestyrelsesmedlem i 3F

Lager, Post og Service,

Michael Skov, tillidsrepræsentant

Københavns Postcenter

og Rune Albertsen,

Dansk Metal.

GAMMEL MAD

TIL LAVTLØNNEDE

Nu skal borgere med lave indkomster

til at spise gammel mad. Det

bliver nemlig en direkte konsekvens

af fødevarestyrelsens nye

forslag om at lade butikker sælge

mad, som har overskredet sidste

salgsdato.

SKRIV TIL OS. Adressen er Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Mærk kuverten "Ordet frit". E-mail: fagbladet@3f.dk

Skriv kort. Indlæg over 1.500 anslag (med mellemrum) forkortes af redaktionen.

Sidste frist for indlæg til næste nummer er onsdag 28. september 2011. Du kan også deltage i debatten på www.3f.dk

Lige nu vil disse “lavkvalitetsvarer”

være et udmærket økonomisk

alternativ for familier med

lave indkomster, familier som

heller ikke har råd til at prioritere

økologi eller daglige besøg hos

den lokale slagter. Men det er jo

ikke svært at regne ud, hvad den

fremtidige udvikling vil byde os

forbrugere: fødevarepriserne

stiger og som hovedregel ikke i

overensstemmelse med lønningerne,

og snart vil det ikke være

gamle fødevarer, som er billige,

det vil være fødevarer, som ikke

er gamle, som bliver dyrere med

den helt nye titel: højkvalitetsvarer!

Fødevarestyrelsen vil forsøge

at begrænse danskernes madspild,

fornuftigt initiativ, men har

I også sikret jer, at den fremtidige

udvikling på forbruger- og fødevareområdet

ikke vil ramme de

lavtlønnede?

Venlig hilsen

Maria Kjærulff,

Grupperepræsentant,

Den Offentlige Gruppe

i 3F Ungdom

USERIØS MARKEDS-

FØRING

Reklame har til formål at sælge

varen uden hensyn til kvalitet. Det

lever den siddende regering op til i

sin meget dyre reklame på avisernes

dyreste sider. Hvem betaler

dette? Indholdet er uden betydning

for en fremtidig politik, og

billedet er hentet fra modpartens

markedsføring, en handling, der

normalt udløser en straf.

Lad os håbe, at vælgerne straffer

både partierne i den siddende

regering og deres halevedhæng

Dansk Folkeparti, som ved deres

konstante støtte til en borgerlig

regering har bevist, at de aldrig

har talt sandt.

Regeringen og Dansk Folkeparti

har igennem 10 år sikret lavere

indkomster og dårligere arbejdsforhold

for både indfødte danskere

og vore dygtige indvandrere, samtidig

med at de har sikret mindre

skatter og højere indkomst for de

rigeste borgere i Danmark.

Dansk Folkeparti har sikret

denne destruktive regering en alt

for lang regeringstid til skade for

både pensionister, arbejdsløse,

lav- og middel-indkomsterne. Det

er på tide at prøve noget nyt, den

største del af befolkningen har

brug for rød blok.

Peer Pedersen

3300 Frederiksværk

VI SKAL RÅBE OP

Det er 3F, der sikrer overenskomsterne.

Det er vores fagforening,

der sikrer os medlemmer. Det er

os, som er 3F - vores fagforening.

Jeg vil tillade mig at påstå, at det

er os, som er eksperter på vores

arbejde. Ikke en økonom, ikke en

skolelærer, heller ikke formanden.

Den eneste måde, de bliver

oplyst om vores hverdag og de

udfordringer - gode som dårlige

- er ved at råbe op. At vi råber op

om vores arbejdsplads: Om det er

i lokalavisen, Ekstra Bladet eller

på det lokale torv er underordnet.

Vi må bare ikke tie stille.

Igennem vores forening kan vi

almindelige arbejdere vise, hvorfor

vi skal sikre efterlønnen,

folkepension og styrke uddannelserne.

Men stopper det der? Jeg

ser det også som vores pligt at

sikre, at politikerne ved, når samfundet

gør det svært at passe

vores arbejde. Ja, hvis der overhovedet

er arbejde til alle.

Skal man gøre det igennem et

parti? Det mener jeg ikke, det er

os, som er eksperter i vores arbejde

og vores hverdag; ligesom

patientforeninger er for patien-

RR

ter. Der er netop det, som gør os

til mere end et forsikringsselskab.

Det er det, som er kroner-

og øre-forskellen på os og de

gule: Vi sikrer overenskomsterne,

og vi almindelige arbejdere

sikrer, at politikerne forstår

vores problemer.

Med venlig hilsen

Peter Bøgh

Formand 3F Ungdom

HVOR ER LOGIKKEN?

Jeg er 56 år. Har arbejdet siden

jeg var 16. De sidste 32 år som

buschauffør, og jeg begynder nu

at mærke bevægeapparatet, efter

jeg har siddet fire timer bag

rattet. Jeg havde overvejet at gå

på efterløn som 60-årig, for jeg

ønsker ikke at gå direkte fra

arbejdet til kirkegården. Men nu

med den nye aftale skal jeg arbejde

to år mere.

Der står tusindvis af arbejdsløse

i køen, der gerne vil have mit

gode job. En hel generation af un-

ge kan blive tabt på gulvet, hvis

de ikke kan komme ind på ar-

bejdsmarkedet. Køen af arbejdsløse

unge stiger eksplosivt.

Hvor er besparelsen?

Hvis jeg kan gå på efterløn som

60-årig, får jeg kun 91 procent af

dagpenge, jeg bliver trukket i

diverse pensioner, og jeg har be-

talt bidrag og a-kasse i over 34 år.

Som pensionist ønsker jeg at

lave mere frivilligt arbejde i

blandt andet idrætsklubber.

Men med regeringens nye plan

skal jeg arbejde to år mere, venligst

fortæl mig, hvad logikken og

besparelsen er med de dystre

økonomiske udsigter, der ligger

forude? For der er ingen positiv

vækst i beskæftigelsen i nærmeste

fremtid.

Med venlig hilsen

Jean-Robert Fiori

FAGBLADET NR. 11 2011 65


www.fagbladet.dk + Dagens ret AF NIKOLAJ KIRK

PLUK DIN MAD FRA

NATUREN

Som det ser ud lige nu, bliver det

ikke mere moderne og smart inden

for nordisk gastronomi end at spise

ukrudt. Så hvis du vil være med på

bølgen, så hop ud i haven, eller tag

en tur i skoven og pluk løs! En af den

letteste slags at kende er jo brændenælden!

Du har sikkert mindst et

barndomsminde, hvor nælden har

ramt huden og efterladt dig skrigende

med små vabler.

Naturligvis er det også derfra navnet

kommer - for den brænder jo

som ind i helvede! Den letteste måde

at undgå at blive brændt er ganske

simpelt at tage handsker på. Men er

du kommet af sted uden handsker,

så kan du altså godt plukke brændenælder

uden at komme galt sted. Enten

ved at plukke den helt nede ved

jorden eller ved at tage forsigtigt fat

med fingerspidserne hvor du har

lidt hårdere ud - så stikker de små

brændenældehår ikke!

Alle de store kokke på de fine steder

- og enhver spejder med respekt

for sig selv - kan prale med deres

egen version af brændenældesuppen.

Nu kan du også være med.

BRÆNDENÆLDESUPPE

5 personer

1 stilk løvstikke

100 g brændenælder

1 løg

1 liter vand

120 g bacon

200 g kartofler

1 stk. persillerod

1 spsk. olivenolie

lidt fintrevet muskatnød

2 dl piskefløde

Salt og peber

66 FAGBLADET NR. 11 2011

SÅDAN GØR DU

Skær bacon i små tern, varm olivenolie i en stor gryde, kom bacon i, og lad det simre stille og

roligt.

Imens skrælles og vaskes løg, kartofler og persillerod. Derpå skæres de i passende, små

stykker. Kom det hele ned til den ristede bacon og sauter i nogle minutter, så det hele bliver

lettere blødt. Vask løvstikke og dine plukkede brændenælder godt. Dryp af og hak i små

stykker. Nu hældes vandet ved bacon og grønsager, og dette bringers i kog. Lad det simre

sådan i godt 10 minutter. Kom dine hakkede urter i sammen med revet muskat, piskefløde, salt

og peber. Lad det hele simre stille og roligt, så urterne bliver møre og lækre.

Server suppen i varme skåle med godt, groft landbrød ved siden af.


Danmark rundt

Tegning: Bob Katzenelson

Krisen presser

Velux til fyringer

SKÆRBÆK: Ledelsen af

Skærbæk Bygningsindustri

har netop uddelt 20 fyresedler

blandt de 226 ansatte.

Afskedigelserne kommer som

følge af afmatningen i byggebranchen

og finanskrisen.

Virksomheden er en del af

Velux-koncernen og producerer

træet til de kendte ovenlysvinduer

fra Velux.

- Vi havde forventet en stigende

efterspørgsel i 2011.

Men det er ikke sket.

Tværtimod er det blevet

værre de seneste uger. Derfor

er vi nødt til at afskedige medarbejdere,

siger direktør Per

Laursen fra Skærbæk

Byggeindustri.

Fyringerne rammer det sydlige

Jylland hårdt.

- Krisen trykker, og virksomhederne

i området er meget

tilbageholdende med at

ansætte nye folk. Derfor er

det en katastrofe. Vi får svært

ved at hjælpe medlemmerne

til et nyt job, siger Lars

Petersen, formand for 3F

Vestsønderjylland.

VIND BILLETTER TIL SVEND

I samarbejde med

firmaet DOXBIO

udlodder Fagbladet

3F 10 x 2 billetter til

filmen om Svend

Auken. Du kan deltage

i konkurrencen

ved at svare på

følgende spørgsmål:

I hvor mange år var filmens instruktør

Anne Wivel kæreste og senere kone til

Svend Auken?

S

Godnatøl

udløste fyring

KØBENHAVN: To øl før sengetid. Det

kostede jobbet, da en buschauffør

blev sendt til kontrol, da han

mødte på job næste morgen.

To pust gav minimale

udslag, da han blæste i et

alkometer. Men busselskabet

Nobina har en politik om,

at der ikke må være spor af

alkohol i blodet. Derfor blev

chaufføren bortvist.

Promillen lå på 0,12 og

0,08, da han pustede i alkometeret

med 10 minutters mellemrum.

Det er langt under

grænsen for spritkørsel på 0,5

promille.

Sagen fik 3F Københavns Chauffører

på banen, og fyringen endte i Afskedigelsesnævnet.

Det har afgjort, at bortvisningen

var usaglig og uberettiget. Det giver

chaufføren en godtgørelse på 30.000

kroner og løn i sin opsigelsesperiode.

Det sker, fordi der er stor usikkerhed,

når der bruges alkometer, og resultatet

er tæt på nul. Retskemisk Institut

har en bagatelgrænse på 0,1

promille. Producenten af alkometeret

anbefaler en bagatelgrænse

på 0,2 promille.

HC

NAVNE JUBILÆER GENERALFORSAMLINGER

VIND

JNVIND

Du finder svaret i interviewet på side 34-37:

1) 12 år 2) 8 år 3) 9 år

Svar på sms:

Svar 1: 3F Svend1 til 1919

Svar 2: 3F Svend2 til 1919

Svar 3: 3F Svend3 til 1919

Sms-pris er almindelig takst.

RR

FAGBLADET 3F’S PROVINSREDAKTION

MAIL: ASGER.HAVSTEIN@3F.DK TELEFON: 88 92 00 96 FAX: 75 72 29 59

En chauffør blev fyret om

morgenen, fordi to godnatøl

lige akkurat kunne spores af

et alkometer.

BILLETTER

TIL FILMEN OM

SVEND AUKEN

Du kan også sende svaret i

en e-mail til fagbladet@3f.dk f.dk

eller på et postkort med navn og adresse

til: Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4,

1790 København V.

Mærk kort eller e-mail: Svend.

Ansatte og valgte i 3F kan ikke deltage.

Se mere på doxbio.dk

Vi skal modtage dit svar senest ONSDAG 14. september. Filmen

har premiere 11. september i 68 biografer. Se hvor på www.doxbio.dk

Hold øje med, hvor længe filmen går i din biograf.

FAGBLADET NR. 11 2011 67


Danmark rundt

Foto: Harry Nielsen

Renset i sag om

ligrøveri

GLOSTRUP: Åbning af kister og tyveri

fra døde. Den slags anklager kunne

en kapelbetjent læse om sig selv, da

han fik sin lokale avis.

Det skete i april sidste år, men nu

har Byretten i Glostrup renset ham

for de grove påstande, der stod i

Folkebladet Glostrup, Brøndby og

Vallensbæk.

Det var en tidligere kollega, der

stod bag. Og der var ikke nogen form

for dokumentation. Derfor skal kapelbetjenten

nu have 10.000 kroner i

erstatning af sin kollega.

Kapelbetjenten ønsker ikke at få sit

navn yderligere frem. Men hans og

3F’s advokat, Jesper Schäfer Munk, er

glad for, at dommen har renset ham:

- Den må betragtes som fuld

oprejsning, efter at han uretmæssigt

blev beskyldt for de meget grove

anklager, siger han. HC

GENERALFORSAMLINGER

3F KØGE BUGT

Lykkebækvej 4 · 4600 Køge

Telefon 70 300 880

Afdeling: 3F Køge Bugt

Der indkaldes herved til ordinære Gruppegeneralforsamlinger

Transportgruppen

Torsdag d. 27. oktober 2011 kl. 19.00

Industrigruppen

Tirsdag d. 15. november 2011 kl. 19.00

Den Offentlige og Private Servicegruppe

Torsdag d. 17. november 2011 kl. 19.00

Bygge-, Anlæg og Grøn Gruppe

Onsdag d. 23. november 2011 kl. 19.00

Alle møder afholdes på Lykkebækvej 4 i Køge

Dagsorden:

1. Åbning og konstituering

2. Beretning

3. Indkomne forslag

4. Valg ifølge vedtægterne

5. Protokol og afslutning

Forslag, der ønskes behandlet, skal være gruppeformanden

i hænde senest 15 dage før generalforsamlingens

afholdelse ved kontorets normale

lukketid.

Husk gyldigt medlemsbevis skal forevises.

Gruppebestyrelserne

68 FAGBLADET NR. 11 2011

207.000 kroner i løn for strejke

KØBENHAVN: 38 skraldemænd får sig en ekstra

ugeløn. De i alt 207.000 kroner kommer fra

renovationsfirmaet HCS, der har tabt en sag i

Arbejdsretten.

I 2009 sendte firmaet skraldefolkene hjem

fra arbejde, da der udbrød strejke på Vestforbrændingen.

Det betød, at der intet arbejde

var til skraldemændene i en uge. HCS næg-

3F-bussen kører på Amager

KASTRUP: “Brug din ret til selvvalgt uddannelse”. Det er temaet, når 3F Kastrups uddannelsesudvalg

tager rundt på 18 virksomheder med forbundets tour bus 28. og 29. september.

Det er første gang afdelingen forsøger sig med at køre ud til medlemmerne på den

måde.

Uddannelseskonsulent i 3F Kastrup Lene Rosfort håber, at turen kan inspirere mange

til at finde ud af, hvilke uddannelsesmuligheder de har.

- Vi har materialer og bærbare computere med, så vi kan vise folk, hvad de har ret til,

og hvordan de skal søge, forklarer Lene Rosfort. FT

Nyt liv i kraftværk

AABENRAA: DONG Energy

lukker det kulfyrede kraftværk

på Enstedværket i

Aabenraa i 2012. 3F Aabenraa

og formand Kim Brandt foreslår,

at værket laves om til

bioethanolanlæg, der producerer

biobrændsel og halmpiller.

- Alle råvarerne til et bioethanolanlæg

er der, og der

er mange nye job i projektet,

siger Kim Brandt.

Projektet kom et stort

skridt nærmere virkeligheden

på et møde forleden indkaldt

af 3F.

Videnskabsminister

Charlotte Sahl-Madsen (K)

bakkede 100 procent op, ligesom

EU- og forbrugerordfører

Benny Engelbrecht (S) og

skatteordfører Jesper

Petersen (SF) var begejstrede.

Skatteminister Peter

Christensen (V) var skeptisk

tede at betale de ansatte løn, imens de var

sendt hjem. Men det var ikke i orden. Det står

klart efter retssagen, der var rejst af 3F.

- Vi henviste til en lignende sag i 1986. Skraldemændenes

overenskomst giver ikke mulighed

for, at ansatte kan sendes hjem, når andre

strejker, siger Kim Rene Busch, der er forhandlingssekretær

i 3F’s Transportgruppe. HC

og mente, projektet var for

dyrt. Det blev skudt ned af

Charlotte Sahl-Madsen, der

pointerede, at der blandt

andet kan hentes mange

EU-penge.

- Hvis vi får DONG med på

idéen, tror jeg, der er rigtig

store chancer for, at anlægget

bliver en realitet, siger

Kim Brandt, der nu nedsætter

en arbejdsgruppe, der skal

tage de næste skridt. AHE


JUBILÆUM

Peter Andersen, forhandlingssekretær i 3F’s

Industrigruppe, kan fejre 25-års-jubilæum 29. september.

Peter Andersen startede karrieren på emballagefabrikken

Colon i 1972. Fem år senere, i en alder af

blot 22 år, blev han valgt til tillidsrepræsentant. I 1980 blev han

valgt til hovedbestyrelsen i Dansk Bogbinder- og Kartonnagearbejderforbund,

og seks år senere i 1986 blev han brancheformand.

Siden har han været faggruppeformand for Grafisk

Forbund, og i 2000 blev han forretningsordfører for daværende

SiD’s industrigruppe.

I sin fritid holder Peter Andersen meget af at lave mad, og det

er da også ham, der oftest står for menuen i hjemmet i Greve.

Ellers ræser han og familien rundt i Europa i campingvognen.

Der er reception torsdag 22. september i 3F’s forbundshus,

Kampmannsgade 4, København V, baglokale 1-2 fra klokken

10-13.

Læserrejse – Fagbladet 3F gør det muligt!

Køtilbud – miniferie

Spar op til 40% på hotelferie

S

NAVNE JUBILÆER

FAGBLADET 3F’S PROVINSREDAKTION

MAIL: ASGER.HAVSTEIN@3F.DK TELEFON: 88 92 00 96 FAX: 75 72 29 59

Randers – 3 dage inkl. 1 middag Superbillig ���� weekend i København

Randers Regnskov

Inkl. 1 to-retters middag

Scandic Kongens Ege i Randers

Scandic Kongens Ege ligger 5 min. fra

Randers bymidte med toppede brosten,

gamle huse, torve og masser af shoppingmuligheder.

Oplev også Randers

Regnskov og Danmarks Saltcenter.

Vær på den sikre side!

Afbestil helt uden grund med

DTF travels fortrydelsesforsikring.

Bestil den sammen med ferien.

Kun 69,- pr. voksen.

LÆSERPRIS

1.061,pr.

pers. i dobbeltvær.

SPAR OP TIL 229,-*

�� 2 overnatninger

�� 2 morgenbuffeter

�� 1 to-retters middag/

buffet med kaffe

�� Gratis lån af cykler

�� Gratis trådløst internet

Valgfri ankomst 13.10. - 22.10.2011, 15.12.2011

- 07.01.2012 & 29.03. - 08.04.2012.

Ankomst torsdag og fredag frem til 07.10., 27.10. -

09.12.2011, 12.01. - 23.03. & 12.04. - 27.04.2012.

60 ÅR

Jørgen Overgaard, der er medlem af hovedbestyrelsen,

fylder 60 år 13. oktober.

Han begyndte sin karriere som Falckredder i

Lemvig i 1975. Her blev han senere valgt som tillidsrepræsentant

og var det gennem 11 år.

I 1994 blev han valgt som formand i Chaufførernes Fagforening

i Holstebro.

Siden fusionen i 2005 har Jørgen Overgaard været faglig sekretær

og formand for Transportgruppen i Holstebro, ligesom han

også har siddet i hovedbestyrelsen og Transportgruppens gruppebestyrelse

siden 2005.

I sin fritid nyder han at gå en tur langs vandet ved Limfjorden

sammen med sin hustru. Deres hjem i Lemvig bliver også ofte

besøgt af de syv børnebørn.

Når Jørgen Overgaard tager på ferie, er det ofte camping, hvor

det særligt er de gamle tyske byer, der lokker.

Rundetårn

Inkl. morgenbuffet

�����Glostrup Park Hotel

Glostrup Park Hotel 15 km fra København

er perfekt for udflugt til hovedstaden

og Nordsjælland. Gode golfbaner

og én af Danmarks bedste restauranter

– her er det godt at være!

Bestil NU på www.dtf-travel.dk eller 70231410

Annoncekoden Fagbladet

Transport indgår ikke i prisen. * i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. Opholdet kan bestilles frem til

02.12.2011. Inkl. slutrengøring. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061.

LÆSERPRIS

595,pr.

pers. i dobbeltvær.

SPAR OP TIL 400,-*

�� 2 overnatninger

�� 2 morgenbuffeter

�� Restaurant La Cocotte

�� Spændende vinkælder

�� Fri adgang til wellnesscenter

med bl.a. sauna

Ankomst: Fredage og lørdage frem til 16.12.2011

samt valgfri ankomst 14.10 - 23.10 2011.

Ekstra døgn med morgenbuffet kr. 349,-.

FAGBLADET NR. 11 2011 69


Spørg bare

• Hvor længe kan jeg få

dagpenge, hvis jeg bliver

fyret?

• Min chef taler grimt om

mig til de andre medarbejdere.

Hvad kan jeg gøre?

• Skal jeg skrive testamente,

hvis jeg skal sikre

mine børn med min første

kone?

• Jeg er begyndt at få

smerter i knæene. Kan jeg

få undersøgt, om det er en

arbejdsskade?

• Kan jeg nogensinde få lov

at arbejde igen, hvis jeg får

det bedre, efter jeg har fået

tildelt førtidspension?

• Er det rigtigt, at jeg selv

kan vælge mellem ekstra

ferie og mere i pension?

Går du med et spørgsmål,

så skriv til eksperterne på

Spørg Bare, og få svar. Så

får andre også glæde af

det. Du må gerne være

anonym i bladet, bare

brevkassens redaktør

kender dit navn.

Mail til fagbladet@3f.dk

eller skriv til:

Fagbladet 3F

Kampmannsgade 4

1790 København V

Mrk: Spørg Fagbladet

Brevkassen tager sig ikke

af spørgsmål om generelle

løn- og arbejdsvilkår. Her

skal du i stedet henvende

dig i din lokale 3F-afdeling,

der kan hjælpe dig.

70 FAGBLADET NR. 11 2011

Erstatter sygehuset min

kones briller?

? Desværre var min hustru indlagt på Psykiatrisk

Sygehus, Aalborg Øst i maj. Under indlæggelsen

bliver jeg ringet op fra psykiatrisk

afdeling, hvor der bliver sagt, at hun har fået et

ildebefindende på badeværelset, hun er faldet

om og har slået sig en hel del, og hendes briller

er ødelagte.

Hun indlægges på skadestuen på Aalborg

Sygehus, scannes senere for kraniebrud og

blodprop. Der var heldigvis ingen skade i hovedet.

Jeg henter hende fredag 20. maj sidst på

formiddagen, kører til psykiatrisk, og over

middag får hun lov til at komme hjem i weekenden,

dejligt.

23. maj klokken 11 er vi til møde med lægen,

sygeplejersken og kontaktpersonen samt et “føl”.

Sidst i samtalen spørger jeg sygeplejersken om

betalingen for skaden på brillen, det vil hun

undersøge.

Spørgsmålet er så, er sygehuset ansvarlig?

Skal vi selv betale?

H. O. Østergaard

Aalborg

! Ved behandling hos læge, herunder på hospital,

gælder der et særligt regelsæt ved siden af

almindelige erstatningsregler. Dette dækker

patientskader opstået ved behandling eller

undladelse.

Hvis din hustru har fået et ildebefindende på

et badeværelse, er der dog ikke tale om en skade

opstået ved den lægelige behandling af hende.

En sådan skade er omfattet af hospitalets almindelige

erstatningsansvar, og de bliver derfor

ansvarlige, hvis de kan bebrejdes, at din hustru

faldt: for eksempel på et glat gulv, eller hvis

hun burde have været forhindret i selv at gå på

badeværelset på grund af sin tilstand.

Hvis det ikke kan bebrejdes hospitalet, at hun

er faldet, har hospitalet ikke erstatningsansvar.

En sådan skade på din hustrus briller kan

imidlertid være dækket af de forsikringer, I selv

har tegnet, da skaden er opstået i forbindelse

med et fald.

Henrik Juel Halberg

Advokat


Jeg har betalt til efterlønnen

- men venter på et fleksjob?

? Jeg har et spørgsmål vedrørende efterløn.

Jeg er 58 år og er blevet tilkendt fleksjob. Sandsynligheden for,

at jeg kommer i fleksjob, er minimal, så jeg vil blive tvunget til at

gå på efterløn, når jeg bliver 60 ½ år, og jeg har altid betalt til

efterlønnen.

Min pensionsopsparing dags dato er cirka 2,2 millioner kroner.

Hvor meget vil man modregne i efterlønnen?

Kan det svare sig fortsat at betale til efterlønnen? Er der forskel

på arbejdsgiverpension og privat pension?

Hvis jeg var i arbejde, ville jeg være blevet på arbejdsmarkedet

til minimum 62 år.

Med venlig hilsen C. C. Andersen

! Du har et spørgsmål vedrørende fleksydelse og ikke efterløn.

Når jeg understreger det, er det fordi, mange medlemmer, der

er i fleksjob, og som færdes på det almindelige arbejdsmarked

som fleksjobbere, tror, at når de bliver 62 år, så skal de gå på efterløn.

Det kan I ikke.

Det er således, at når du har betalt til efterløn og senere kommer

i fleksjob og fortsætter i dit fleksjob med at betale til fleksydelse

(der skal træde i stedet for efterløn), så vil du have mulighed

for at gå på fleksydelse. Fleksydelse erstatter det at gå på efterløn.

Hvis du er ledig, når du bliver 60 år og er på ledighedsydelse,

fordi du ikke kan få et fleksjob, kan du efter lovgivningen kun få

ledighedsydelse i et halvt år.

Det betyder, at når du er 60 ½ år, bliver du nødt til at overgå på

fleksydelse. Det kan du, hvis du opfylder de regler, der er i fleksydelsesloven.

Fleksydelsen udbetales til dig fra den kommune, hvor du bor,

den har intet med a-kassens efterlønsudbetaling at gøre. Det er

også kommunen, der beregner, hvor meget der skal modregnes i

din fleksydelse. Derfor skal du skrive til din kommune og stille

samme spørgsmål; De skal så fortælle dig, hvor meget du kan få

i fleksydelse, når du bliver 60 ½ år.

Juridiske spørgsmål

Henrik Juel Halberg

Advokat og partner

i advokatfirmaet Bjørst.

Sociale forhold og det

rummelige

arbejdsmarked

Ida Bang Andersen

Socialrådgiver i Juridisk Sekretariat.

Arbejdsmarkedspension

Jens-Christian Stougaard

Direktør i PensionDanmark.

MAIL: FAGBLADET@3F.DK ELLER SKRIV

Arbejdsmiljø

Palle Larsen

Konsulent, Fagpolitisk center

for arbejdsliv.

ILLUSTRATION: METTE EHLERS

Jeg kan godt forstå, at det ikke er rart for dig allerede at skulle

gå på fleksydelse, når du er 60 ½ år, fordi du gerne vil blive på

arbejdsmarkedet, minimum til du er 62 år.

Men som juraen er i dag, kan man ikke gå på ledighedsydelse

mere end et halvt år efter, man er fyldt 60.

Derfor skal du allerede nu kontakte din kommune og få svar

på alle de spørgsmål, du har som fleksjobber på ledighedsydelse,

og senere når du skal på fleksydelse.

Held og lykke i fremtiden

Med venlig hilsen Ida Bang Andersen

A-kassespørgsmål

Claus Jørgensen

Juridisk konsulent i 3F’s A-kasse.

FAGBLADET NR. 11 2011 71


MEDLEMSKORTET MED MASSER AF GODE TILBUD, RABATTER OG FORDELE

NYHED FRA LO PLUS: HOTELPLUS

LO Plus lancerer nu HotelPlus, hvor alle medlemmer af LO Plus og deres familie tilbydes

miniferie på attraktive hoteller eller kroer over hele landet til fantastiske priser.

Bo f.eks. 2 nætter, 2 personer i dobbeltværelse for i alt kun 1.295 kr. inkl. morgenmad i

flere end 100 forskellige hoteller i Danmark.

Prisen gælder hele året og er ikke sæsonafhængig.

Se mere og book online på hotelplus.dk

DANMARKS MEST SOLGTE OG BILLIGSTE BIL

Som LO Plus medlem tilbyder vi dig et helt unikt

tilbud – nemlig den populære Spark 1.2 LT for kun

109.995 kr. Du sparer 28.000 kr.

Spark 1.2 LT - masser af udstyr som standard

5 døre

6 airbags

ESP

Klimaanlæg

Ratbetjent radio/CD m. USB

Baksensor

Sædevarme

Og meget mere…

Find din nærmeste Chevrolet forhandler på

chevrolet.dk

Tjek også på loplus.dk/chevrolet

Tilbuddet gælder kun biler købt i sept. og okt. 2011 og

mod fremvisning af LO Plus medlemskort. Prisen er

ekskl. lev. kr. 3.680 og metallak. CO -udslip 118 g/km.

2

Forbrug ved blandet kørsel 20 km/l. Energimærke

A

72 FAGBLADET NR. 11 2011

Hotel


Tjek og spar på: www.fagbladet.dk/tilbud

SPAR

DANSK BILGLAS:

10%

UDSKIFTNING OG

REPARATION AF BILRUDER

Reparation af stenslag på et af de 35 autoglasværksteder hos Dansk Bilglas koster kun

315 kr. Skal Dansk Bilglas komme hjem til din adresse er prisen kun 540 kr. Dansk Bilglas

kommer overalt i Danmark (på brofaste øer). LO Plus rabatten på 10 % er fratrukket de

nævnte priser.

Høj sikkerhed for korrekt montering og garanti for tæthed.

Ring til glasservice på 70 11 55 55 eller læs mere på www.bilglas.dk

FALCK:

25 % RABAT PÅ FALCK

AUTOHJÆLP

Falck Autohjælp har over 400 rullende

værksteder på vejene. Har du brug for

hjælp, kommer Falck med det samme. Så

er dig og din familie hurtigt og sikkert

videre.

Tilbuddet gælder kun nye kunder hos

Falck og kun det første år.

Ring til Falck på 70 13 14 18 eller læs mere

på loplus.dk/falck

SPAR

25%

gælder kun

nye kunder hos

Falck

SPAR

MINDST

10%

TIMARCO:

10 % PÅ LINGERI OG

UNDERTØJ M.M.

LO Plus medlemmer får mindst 10 % rabat

på alle varer hos timarco.dk

Timarco har et stort udvalg og forhandler

lingeri og undertøj m.m. fra Sloggi,

Triumph, Björn Borg, Calvin Klein,

Chantelle, Hanes, Calida, Abecita,

Shockabsorber, Wonderbra og mange

flere.

Du kan læse mere på loplus.dk/timarco

Bestil direkte på timarco.dk. Skriv ”LODK”

i kampagnekode-feltet oppe til venstre på

bestillingssiden, så du automatisk får

rabatten.

e

r

t

PRAKTISKE

OPLYSNINGER

Har du mistet dit medlemskort til

3F – og dermed også dit LO Plus

rabatkort - kan du genbestille et

kort på 70 10 20 60 eller på www.

loplus.dk/genbestilkort.

På www.loplus.dk kan du få

overblik over alle de steder, hvor du

kan få rabat. Der er mere end 1.500

steder i Danmark.

Læs mere om LO Plus Guldkort på

www.loplus-guldkort.dk. Medlems-,

rabat- og betalingskort i ét.

SPAR

MINDST

9%

NANNA XL:

BLIV KLAR

TIL EFTERÅRET

Nanna XL sælger tøj i str. 42-56. LO Plus

medlemmer får 9 % rabat på hele

varesortimentet.

Køber du dit overtøj hos Nanna XL får du

lige nu et ”pashmina” tørklæde med i

købet. Værdi 130 kr.

Tilbuddet gælder til og med uge 37.

FAGBLADET NR. 11 2011 73


3F-håndværkeren

AF FREJA THORBECH freja.thorbech@3f.dk Foto: Sven Berggreen

Ortopædisten

66-årige Dion Svenning Jensen har arbejdet med proteser i 50 år.

Førhen brugte man galvaniseret

stål til benstativer. Folk,

der har været vant til de tunge

ben, kan have svært ved at

holde balancen med de nye

ben, der er lavet af det lette

materiale prepreg og vejer

halvt så meget.

Det er en form i gips, der er

udgangspunktet for langt de

fleste proteser. Bliver den ikke

lavet helt præcist, er man nødt

til at starte forfra.

74 FAGBLADET NR. 11 2011

Med en diode, der er knyttet til

en muskel i armen, kan man få

sin kunstige hånd til at bevæge

sig.

Man kan farve og male på silikone,

så en manglende finger

kan få præcis samme farve

og pigmenter som resten af

hånden.

Børn får ofte proteser med

et helt personligt præg. Man

indfarver et særligt materiale

i en 180 grader varm ovn og

lægger det efterfølgende på en

gipsform.

Der findes 60 ortopædister på landsplan. Dion Svenning Jensen

er en af dem, og han har været i branchen i 50 år.

Han var med til at starte uddannelsen op, og han har selv undervist

kommende ortopædister.

- Jeg synes, det er et spændende håndværk, og jeg har været

fascineret af det lige fra første gang, jeg så det, siger han. Han

startede selv som 16-årig som det, man dengang kaldte ortopædimekaniker.

Dion Svenning Jensen er ansat i firmaet Sahva og arbejder for

tiden mest med benproteser. Men han har gennem årene været

med til at lave stort set alle former for proteser.

Selvom man normalt er specialiseret inden for et enkelt område

i produktionen, er Dion Svenning Jensen ofte med hele vejen

igennem.

Det er en proces, der starter med en form støbt i gips, der bruges

som udgangspunkt for ortopædistens andre materialer som

silikone, flydende polyster og prepreg, der er en form for kulfiber,

som er stærkere end jern.

- Og jeg vil helst være med i arbejdet fra A til Z, siger Dion Svenning

Jensen.

Historien

En ortopædist fremstiller

blandt andet proteser og andre

hjælpemidler til handicappede.

Faget er en sammensmeltning

af fagene finmekanik og

sadelmageri.

Selve ortopædistuddannelsen

er ikke særlig gammel.

Dion Svenning Jensen var med

til at starte den op i slutningen

af 1980’erne. Hos virksomheden

Sahva havde man de første

lærlinge i 1991.

Uddannelsen

Uddannelsen til ortopædist

tager 4 år og veksler mellem

praktik- og skoleforløb. Hele

uddannelsen kan kun tages på

Teknisk Erhvervsskole Center

på Frederiksberg, men man

kan begynde uddannelsen på

alle skoler, der tilbyder

grundforløb inden for

håndværk og teknik.

Et godt håndelag og sans for

detaljer er gode egenskaber at

have for en ortopædist.


�����������������������������

����������������������������

����������������������������������

����������������������������������������

���������������������������������������

�����������������������������

������������������������������

�����������������������������

����������������������

������������������������������������

���������������������������������������

������������������������������

�����������������������������

���������������������������������

�������������������������������

�����������������������������������������������

�����������������������������������������������

�������������

������������������������������

�����������������

������������������

PP DANMARK

Sorteret Magasinpost

ID 41003

Kampmannsgade 4

1790 København V

More magazines by this user
Similar magazines