Gratis Aviser - Danske Dagblades Forening

Avisen i Undervisningen okt. 2005 

Læs om bladet side 3/ TEMA: Avisen på skemaet, fx Avisen må være nummer ét - Interview 

med undervisningsminister Bertel Haarder side 4-7/ Journalistikken som en pædagogisk 

udfordring side 8-10/ Stor bredde i avisernes undervisningstilbud side 28-31

SAMFUNDSFAG, HISTORIE OG DANSK: 

Tidens temaer – mens de stadig er aktuelle 

Hvor finder du det undervisningsmateriale, som du kan bruge til at arbejde med tidens aktuelle 

spørgsmål – mens de stadig er aktuelle? TemaNyt.dk er netop det redskab, du har brug for. 

Her kan klassen arbejde med verdens begivenheder, mens de finder sted. 

Berlingske Tidende leverer dagsaktuelle 

artikler, og redaktionen, 

der bl.a. består af lektor Sten Larsen 

og lærer Britta Vejen, udarbejder 

løbende undervisningsforslag, vejledninger 

og opgaver til udvalgte 

temaer. 

Introduktionstilbud 

De første 300 skoler, der melder 

sig, kan købe en årslicens til kun 

698 kr. ekskl. moms. Herefter er 

prisen 1998 kr. ekskl. moms. Læs 

mere om køb af TemaNyt.dk på 

portalen. 

Bestil online på 

www.temanyt.dk 

Besøg os på www.temanyt.dk 

Der findes gratis temaer på portalen, 

så du kan se, hvad materialet 

har at byde på, inden du bestiller 

din årslicens. 

TemaNyt.dk er blevet til i samarbejde mellem Alinea, 

Berlingske Tidende og IMS Learning. 

(10931) PR03-2005

FORSIDEN 

Undervisningsminister Bertel Haarder 

besøger Amager Fælled Skole i 

København. 

Foto: Lars Nybøll 

MENING /INDHOLD / 3 ■ 

Mange børn og unge behersker medierne. Eller rettere: de mestrer teknikken. Deres 

fingre tøver ikke, når de ufortrødent haster over tastaturet på mobilen eller computeren. 

Men er de kritiske mediebrugere? Er de i stand til at gennemskue det indhold, de 

udsættes for på nettet, i fjernsyn, i aviser? Kan de skelne og sortere i det stærkt stigende 

informationsboom? Kender de det enkelte medies muligheder og begrænsninger? 

Næppe. For det er noget, de skal lære. Det kræver indsigt at godtage og forkaste. 

Og det er en indsigt, som skolen skal give dem, for som undervisningsminister Bertel 

Haarder siger i interviewet her i bladet: 

- Medierne er helt centrale i vores demokrati. Og derfor skal børn og unge lære om 

dem. Fra barnsben. 

PRENT sætter med temaet ’Avisen på skemaet’ fokus på undervisning i, om og med 

medier. Til inspiration. Få også ideer og opgaver på www.aiu.dk 

Kirsten Holck Rantorp 

Redaktør 

TEMA 

’Avisen på skemaet’ 

Side 4 Avisen må være nummer ét 

Side 8 Journalistikken som en pædagogisk udfordring 

Side 11 Retorikken, avisen og tastatur-fingersveden 

Side 13 Vi har lært at tage mediebriller på 

Side 16 En dag på HTX med skjorte og slips 

Side 19 I mediernes værksted 

Side 20 Kompetencer i det interaktive medielandskab 

Side 24 Gratis aviser: En genial mulighed 

Side 26 De unge skal vove at tage ordet 

Side 28 Stor bredde i avisernes undervisningstilbud

■ 4/ AVISEN PÅ SKEMAET 

Avisen må 

være nummer ét 

Medier skal ikke være et selvstændigt fag på skoleskemaet, men bør have en 

central plads i undervisningen i både folkeskolen og gymnasiet. Det mener 

undervisningsminister, Bertel Haarder 

Af journalist 

Christina Ove Holm 

En stor skål Matadormix står på Bertel Haarders 

skrivebord i den gamle gule bygning på 

Frederiksholms Kanal i København. Ved siden af 

er fire forskellige frugter stablet flot op på et fad. 

Dem rør han ikke. Til gengæld kører armene som 

en maskine ned i slikskålen, og inden der er gået 

en halv time, er skålen tom. 

I hvor høj grad skal gymnasiet og folkeskolen lægge 

vægt på at undervise i medier? 

- Jeg lægger meget vægt på faglighed. Derfor 

vil jeg helst ikke have, at vi gør medier til et særligt 

fag. Men jeg vil meget gerne ruste eleverne i 

dansk-, historie- og samfundsfagsundervisningen, 

så de bliver i stand til også at håndtere medier. 

Og så er det jo en kendt sag, at i dansk skal eleverne 

stifte bekendtskab med mange forskellige 

udtryksformer, som der står i folkeskolelovens 

formålsparagraf. Deri ligger naturligvis, at man 

skal følge med tiden, og de trykte og de elektroniske 

medier er jo en meget vigtig del af hverdagen 

i informationssamfundet, og derfor må man 

forberede eleverne til at begå sig i den verden. 

På Sorømødet blev der talt meget om globalisering. 

Men medier blev ikke nævnt. Burde diskussionen om 

globalisering ikke inddrage medier? 

- Jo, i den forstand, at kommunikationen i ver- 

den bliver mere og mere global, og at informationsbombardementet 

intensiveres næsten dag for 

dag og derigennem også behovet for, at den 

opvoksende generation dels kan orientere sig og 

bruge internettet og andre medier og samtidig 

kan sortere og få begreb om, hvad man kan fæste 

lid til. Altså hvordan man skelner mellem oplysninger, 

som bygger på kendsgerninger og oplysninger, 

som er rent tankespind, siger Bertel 

Haarder. 

- Spiser du ikke slik? spørger han og leder selv 

i skålen efter vingummi, mens han fortsætter: 

- Jeg har lige siddet i møde med formanden for 

Danmarks Journalisthøjskole. Vi synes begge to, 

at niveauet i journalistikken ofte er for lavt. Og én 

af måderne at få hævet niveauet på er at få nogle 

mere kritiske brugere. Det er ligesom med kunsten. 

En af måderne, hvorpå man kan styrke billedkunsten, 

er, at forbrugerne af kunsten bliver 

mere kvalitetsbevidste og mere kritiske. Det 

begynder allerede i skolen, siger han. 

- Og dertil kommer jo, at medierne er helt centrale 

i vores demokrati, fordi det er i de skrevne 

og elektroniske medier, at den demokratiske 

debat og meningsdannelse foregår i en næsten 

uhyggelig grad, så det trækker ind i ethvert 

ministerkontor og til ministermøder og folketingsudvalg 

osv. Og hvis vi ikke skal blive slaver 

af dem, der er gode til at udnytte medier, så er vi 

nødt til at gøre borgerne kritiske i deres håndtering 

af medierne. Allerede fra barnsben.

FOTO: LARS NYBØLL 

Undersøgelsen Demokratiprojektet, udarbejdet af 

nogle lektorer fra CVU Fyn, viser, at det kun er en 

lille elite, der ønsker at blive aktive medspillere i 

demokratiet. 

Hvorfor skal demokratiet, hvori medier spiller en 

væsentlig rolle, ikke være et selvstændigt fag i skolen? 

AVISEN PÅ SKEMAET / 5 ■ 

» Jeg tror, at medier, både de elektroniske og de skrevne, kan være med til at gøre 

undervisningen interessant. Så jeg vil stærkt opfordre lærerne til at bruge medierne i undervisningen.« 

- Fordi vi har for mange fag i forvejen. Og det 

vigtigste er at gøre eleverne til gode og kritiske 

læsere. At sætte dem i stand til at hente informationer 

og vurdere og anvende dem. Så jeg vil hellere 

sige, at mediesituationen skal påvirke undervisningen 

i dansk og samfundsfag og i øvrigt 

også i andre fag. Medierne afspejler den virkelig-


hed, lærerne skal forberede eleverne 

til. Og når der i folkeskolens 

formålsparagraf står, at skolen 

skal forberede eleverne til et 

samfund med frihed og folkestyre, 

så ligger jo deri, at de skal 

kunne begå sig i det folkestyre, 

og at de skal kunne være med i 

meningsdannelsen, som foregår 

via medierne. 

En skolelærer foreslog i et læserbrev i Politiken for 

nylig, at man skal indføre demokrati som timeløst fag 

i skolen. Hvad synes du om den tanke? 

- Jeg er glad for, at den unge lærer siger timeløst 

fag. For dermed tilslutter han sig det synspunkt, 

at vi ikke skal have flere fag i skolen. Men 

at fagene skal trives i den virkelighed, som er 

uden for skolens vinduer. Børn præges i enestående 

grad af medier i dag. Og det er mit indtryk, at 

børn er temmelig opmærksomme på både manipulation 

og andet i medierne. Jeg tror slet ikke, de 

er så dumme. Fordi de er vokset op med, at man 

hører én påstand, og derefter hører man det stik 

modsatte. Så jeg er ikke uenig med læserbrevsskribenten. 

Bare han ikke vil have demokrati som 

selvstændigt fag. Enhver dansk- eller samfundslærer 

var da et skarn, hvis han ikke var opmærksom 

på mediesituationen. 

Du taler meget om det kulturnationale projekt, hvor 

eleverne skal have den nødvendige dannelse. Er 

medier ikke en del af det projekt? 

- Nej, det er noget andet. For medier handler 

om kommunikation og ikke om indhold. Og det, 

jeg slår et slag for, er altså det indholdsmæssige. 

Når vi taler om den kulturelle kanon, så tænker 

jeg på det indholdsmæssige fællesskab, som har 

at gøre med fælles kulturelle erfaringer. Medier er 

det element, som kulturen svømmer rundt i, siger 

Bertel Haarder. Slikskålen er nu tom., og undervisningsministeren 

stopper piben og er parat til 

det næste spørgsmål. 

Avisen i Undervisningen laver undervisningsmateri- 

»Enhver danskale 

om medier til gymnaellersamfundssierne. 

Og i efteråret lanlærer 

var da et 

cerer vi en kampagne, 

skarn, hvis han 

hvor gymnasier kan 

ikke var 

rekvirere aviser gratis i 

opmærksom på 

en uge til brug i undermediesituatiovisningen…nen.« 

Bertel Haarder 

afbryder: 

- Det er fremragende! 

Da jeg gik i skole fik vi ”Tidens Stemme” hver 

14. dag og gennemgik den slavisk. Jeg har altid 

ment, at man i stedet for tyggemad beregnet for 

undervisningssektoren skal have rigtige aviser. Så 

det er alle tiders, at eleverne med jeres initiativ 

ser, at der findes andre aviser end trafikaviserne, 

selvom de også er udmærkede. I øvrigt tror jeg, at 

de gratis aviser får folk til at læse mere avis. Da 

bogtrykkunsten blev opfundet, var man ved at 

falde i svime over al den umoral, det kunne føre 

til. Da tegneserierne kom, troede man jo, at nu 

gad ingen læse bøger mere, og da Danmarks 

Radio begyndte at sende underholdningsmusik i 

giro 413, var der lærte professorer der mente, at 

nu styrtede kulturen sammen, og vi blev underkastet 

kapitalismen, og jeg ved ikke hvad. Og de 

er alle sammen blevet totalt til grin! For det har 

vist sig, at tegneserier fører til mere læsning af 

bøger. At film ikke bliver et alternativ til at læse 

bøger. At popmusik ikke spærrer for kvalitetsmusik, 

snarere det modsatte. Og tilsvarende så har 

jeg den største sympati for både Metro og Urban, 

og jeg tør væde på, at de får folk til at læse flere 

aviser. Og hvis de ikke gør, så er det måske, fordi 

de andre aviser skulle oppe sig lidt. Jeg er selv så 

glad for Metro og Urban, hvor jeg får en kortfattet 

oversigt over, hvad der er skrevet i de andre aviser, 

men de virker også som appetitvækkere til at 

læse mere avis. 

Er medieundervisningen beskrevet tydeligt nok i folkeskolens 

formålsparagraf? 

- Det kan godt være, at en ny formålsparagraf 

skal omformuleres, sådan at den ikke blot siger, at 

skolen skal forberede eleverne til et samfund med


frihed og folkestyre, men også til et samfund med der spilder deres tid med at få lyd og billeder 

medier. Og det er da muligt, at ordet informa- hjem, mens dem, der skriver aviser, kan koncentionssamfundet 

skal ind i formålsparagraffen. Vi trere sig om indholdet. Og derfor synes jeg, at avi- 

skal bare passe på, at vi ikke gør formålsparagrafsen må være nummer ét. Den er det mest seriøse 

fen for tidsbestemt. Det er jo ikke sikkert, at man medie. Det er i aviserne, der ligger mest research 

om ti år taler om informationssamfundet. Og jeg bag historierne. Selv Danmarks Radios radio- og 

har det mål, at vi får en meget slidstærk formål- tv-avis er jo en avisoplæsning. De mest åbenbare 

sparagraf, som hæver sig op over tidens forskelli- fejl vandrer videre i radioavisen, fordi man tror 

ge modeord og tidens forskellige bekymringer. blindt på, hvad der står i avisen, og dermed afslører 

radio- og tv-journalisterne, at de ikke foretager 

Kan den så ikke blive for luftig og for svær at rette sig selvstændig research. I avisen er der bund i tinge- 

efter for lærerne? 

ne. Og der kan journalisten ikke løbe fra sit pro- 

- Jo. Men netop derfor kan det være, at den dukt. Radio- og tv-udsendelser er som sne, der 

ligesom i andre lande skal være mere enkel. faldt i går. Det glemmes og smelter. Hvorimod 

det, der står i aviserne, har en helt anden bestan- 

Kan du pege på områder, hvor du mener, medier kan dighed. Derfor ved de, der skriver aviserne også, 

puttes ind i undervisningen? 

at de i langt højere grad kan blive klynget op på 

- Det vil jeg overlade til lærerne. Men jeg kan det, de skriver. Så avisen er nummer ét som 

sige, at da jeg selv underviste, da var jeg storfor- undervisningsmateriale, og vi skal vænne børn og 

bruger af medier. Både de elektroniske og de 

skrevne. Og jeg tror, det kan være med til at gøre 

unge til at læse aviser. 

undervisningen interessant. Så jeg vil stærkt Mange medier udbyder undervisningsmateriale til 

opfordre lærerne til at bruge medierne i undervis- skoler. Frygter du for dannelsen af elevernes kritiske 

ningen. 

sans over for medierne, når de bliver bombarderet 

med den slags tilbud? 

Hvordan vil du sikre, at lærerne har den nødvendige 

kompetence til at undervise i medier? 

- Nej, det gør jeg faktisk ikke. 

- Jeg synes, det må ligge i, at fagene dansk, Hvorfor ikke? 

samfundsfag og historie forbereder eleverne til at - Fordi det et er min fornemmelse, at det er ret 

bruge medierne, forholde sig til dem og leve med seriøst, det aviserne kommer med. Når de tilbyder 

dem på godt og ondt. 

materiale, så er det jo ikke elevernes opmærksomhed, 

de prøver at fange, men det er lærernes. Men 

Men der skal ikke mere om medier ind i seminarieud- jeg bliver nødt til at sige, at avisartikler kan aldrig 

dannelsen? 

blive andet end et supplement til lærebøgerne. 

- Jo, det er muligt. Det kan overvejes. 

Lærebogen er nr. 1. Fordi aviser pr. definition er 

pluklæsning. 

Skal der lægges særlig vægt på 

Lærebogen er sy- 

nogle af medierne i undervis- »Hvis vi ikke skal blive 

stematisk. Den 

ningen? 

slaver af dem, der er 

bygger elevernes 

- Jeg holder jo mest af de gode til at udnytte 

viden op fra grun- 

skrevne medier. Og især af de medier, så er vi nødt til 

den. Den viden, de 

gode gamle aviser. De har en at gøre borgerne kriti- 

skal have for 

langt større seriøsitet, synes ske i deres håndtering 

blandt andet at 

jeg. Jeg har tit så ondt af af medierne. Allerede 

kunne forstå, hvad 

radio- og tv-journalisterne, fra barnsben.« 

der står i avisen. ■


Journalistikken som en 

Af journalist Mikkel Hvid 

»Hvorfor har ingen lært mig det før?«, udbrød en 

kursist på et af de skrivekurser som Danmarks 

Journalisthøjskole arrangerer for akademikere og 

andre uden for den journalistiske verden. 

Kursisten undrede sig over, at hun aldrig før 

havde forstået den afgørende forskel på akademikernes 

skrive- og arbejdsmåde og journalistens. 

Ni år i folkeskolen, tre på gymnasiet og en lille 

håndfuld år på universitetet – knapt 20 år på skolebænken 

– og alligevel havde hun misset det 

vigtigste. 

Jeg forstod hendes undren. Det var sært. Og 

dog. Journalistikken er måske en svær pædagogisk 

udfordring. 

Sat på spidsen 

Problemet er, at journalistikken på afgørende 

punkter er væsensforskellig fra pædagogikken. 

Bare et par eksempler: Den journalistiske tekst 

fortæller det vigtigste i første sætning. Her – allerforrest 

– ligger den unikke påstand, som resten af 

teksten underbygger og/eller perspektiverer. 

Journalisten sætter helt bogstaveligt sagen på 

spidsen, men det gør underviseren sjældent. 

Et normalt undervisningsforløb har en klassisk, 

logisk struktur, hvor læreren først præsenterer de 

studerende for en række forudsætninger, som han 

så hen ad vejen konkluderer på. Og når læreren 

fortæller kronologiske forløb, fortæller han normalt 

fremad i tiden. 

Det er alt sammen omvendt i journalistikken. 

Den journalistiske teksts logiske struktur har konklusion 

før argument, og – når teksten beskriver 

kronologiske forløb – præsenteres det sidste 

(nyheden) før forudsætningerne (baggrund eller 

forhistorie). 

Hele journalistikkens væsen strider 

mod almindelig pædagogisk praksis, 

men journalistikken kan med fordel 

udnyttes pædagogisk 

Tænk før du skriver 

Et andet eksempel: At skrive en journalistisk tekst 

kræver en helt anden arbejdsform end at skrive en 

traditionel opgave eller stil i skolen. 

Skoleopgaver og -tekster afspejler normalt skribentens 

erkendelses- og forskningsproces. 

Skribenten skriver sig frem til pointen. Naturligvis 

har han læst, tænkt og researchet, men teksten bliver 

til undervejs og bruges hen ad vejen til at indkredse 

pointen. 

Det er tænkeskrivning. Teksten bruges i skribentens 

erkendelsesproces og får derfor også den 

klassiske logiske opbygning. 

Anderledes med journalistiske tekster. De skrives 

fra spids. Pointen først. 

Man kan kun skrive journalistiske tekster, hvis 

man kender sit budskab, før man sætter sig til tasterne. 

En god journalist kan gå ud fra et møde, og 

inden han har lukket døren bag sig, kender han 

rubrikken og den første linje, og han kan skrive 

historien i ét hug. Fordi han har en effektiv fortællemodel. 

Fordi han har en række effektive skabeloner, 

som han kan proppe alle historier ind i. Men 

også fordi han har tænkt historien igennem. 

Journalistik udfordrer psyken 

Naturligvis kan folke- og gymnasieskolelærere 

fortælle deres elever det her. Men kan de lære dem 

at praktisere det? 

Nogle kan, men når det giver problemer for 

andre, skyldes det givetvis, at det at træne eleverne 

i at skrive og tænke journalistisk, kræver at

læreren selv kan gøre det, og det er svært, når man 

gennem hele sit eget skole- og studieforløb har 

mødt den klassiske komposition og tænkeskrivning, 

og når det man gør hver eneste dag, strider 

mod journalistikkens stil og væsen. 

Men det er 

ikke blot det. 

At tænke, 


pædagogisk udfordring 

ILLUSTRATION: GITTE SKOV 

formulere sig og arbejde journalistisk udfordrer 

også lærerens personlighed. Det kræver og udvikler 

en anden psykologi at træne andre i journalistik. 

Når man tænker, før man skriver, når man 

præsenterer konklusion før argument, virker man 

ofte postulerende, direkte og hurtig, og for nogle 

bliver det direkte grænseoverskridende at skulle 

presse budskaberne ned i journalistikkens model. 

Kom til sagen 

Jeg husker det fra mig selv. Da jeg som nyuddannet 

cand.mag. i dansk og historie blev ansat som allround 

journalist på Skagens Avis, gjorde det 

simpelt hen ondt i maven, når jeg skulle 

udtrykke mig så direkte, ubeskyttet 

og tilsyneladende kompromisløst, 

som man skal som journalist, 

og jeg gjorde det ene krumspring 

efter det andet for at liste 

en lille forudsætning, en lille 

relativering eller et lille forbehold 

ind foran tekstens centrale 

påstand. Og da den slags sætninger 

blev sendt retur fra redaktøren, 

forsøgte jeg at snige en ledsætning 

eller to foran hovedsætningen 

for at beskytte mig selv 

blot en lille smule. Men den gik 

ikke. Redaktøren opdagede det 

hver gang, og teksten kom tilbage 

med røde streger. Kom til sagen! 

skrev han. 

Jeg lærte det. I dag ved jeg altid, 

hvad jeg vil skrive, før jeg sætter 

mig til tasterne, og jeg tænker ikke 

med teksten. Jeg tænker, før jeg 

skriver, og jeg tænker bagefter, men 

aldrig imens.

■ 10 / AVISEN PÅ SKEMAET 

Hvorfor vidste jeg ikke det 

Men når jeg mindes mine mange år i uddannelsessystemet, 

tænker jeg også tit: Hvorfor var der ingen, 

der lærte mig det lidt før? 

Den aggressive og direkte journalistiske tænkning 

og arbejdsform accelererer nemlig læringen. 

Ved at tvinge eleverne til at skrive (eller fortælle) 

pointen fra starten tvinger man dem igennem de 

mentale og intellektuelle processer, der er nødvendige 

for, at de forstår det, de arbejder med. Den journalistiske 

pointe står så klart, så enkelt og nøgent i 

spidsen af teksten, og man bliver nødt til at tilegne 

sig stoffet for at kunne skrive den. 

I min egen undervisning beder jeg de studerende 

opsamle det, de har lært i timerne, i fem sætninger. 

Korte, klare sætninger i påstandsform. De hader 

opgaven, fordi den kræver, at de tænker og tager 

beslutninger. De brokker og ryster på hovedet. Men 

de lærer noget, og de husker det bagefter. 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Den traditionelle skoleopgave med en klassiskretorisk 

opbygning kan langt lettere skjule, at skribenten 

faktisk ikke har forstået stoffet helt; budskabet 

forsvinder i detaljer, forudsætninger og tilløb, og 

pludselig glemmer både skribent og læser, at teksten 

aldrig kom til en klar konklusion. 

Journalistik som pædagogik 

At tvinge sine elever til at afgøre, hvad der er vigtigst, 

hvad det betyder, og hvordan man udtrykker 

det enklest og klarest i tekstens første afsnit – at 

bruge den journalistiske skrive- og arbejdsproces i 

undervisningen – vil tydeliggøre den faglige læring, 

bevidstgøre de studerende om det, de ikke forstår og 

give dem et mere personligt og aktivt forhold til 

deres viden, fordi de bliver nødt til at vinkle, til at 

beslutte og prioritere. 

Og det virker. ■ 

� 

� 

� � 

�� 

� 

�� 

�� 

� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

Af retoriker Helle Hvass 

Retorik er et nyt valg- og studieretningsfag i gymnasiet, 

og der er ingen tvivl om, at rigtig mange 

elever vil vælge faget på de gymnasier, som udbyder 

det. Eleverne har nemlig en umiddelbar forestilling 

om, at retorikken kan gøre dem til den nye 

Anders Lund Madsen eller Audrey Castañeda, 

som skriver bag på Urban. Eleverne læser ikke så 

meget avis, men de når som regel bagsiden af 

Urban, og de vil så gerne skrive sprogligt kreative 

artikler om tastatur-fingersved, duftreservater e.l. 

Når det så bliver alvor, og retorikundervisningen 

begynder, så opdager eleverne, at retorik er andet 

og mere end pudsige emner og stilfigurer. Nu skal 

de til at læse hele avisen, og Urban er ikke godt 

nok. 

Avisen er uundværlig 

Elevernes skuffelse forsvinder heldigvis hurtigt. 

Det siger min erfaring mig efter seks års forsøgsarbejde 

med retorik som valgfag på C-niveau. 

Eleverne bliver glade for retorikken, selvom den 

ikke kan levere smutvejen til berømmelse. 

Eleverne siger: ”I retorik lærer vi om det sprog, vi 

taler og skriver til hverdag.” I retorikundervisning 

er der fokus på, hvordan mennesker kommunikerer 

i det praktiske liv. Grundtanken i faget er, at 

alle borgere skal udstyres med kundskaber i 

mundtlig og skriftlig kommunikation, så de kan 

deltage i den offentlige debat med argumenter 

eller viden. Og i den forbindelse er avisen uundværlig. 

For avisen giver os overblik over, hvad 

offentligheden debatterer, og avisen leverer tekst- 


Retorikken, avisen og 

tastatur-fingersveden 

eksempler fra det praktiske liv, som eleverne kan 

bruge i den skriftlige del af retorikundervisningen. 

Analyse og vurdering 

Det følgende er et eksempel på, hvordan avisen 

bliver brugt i retorikundervisning. De omtalte tre 

avisartikler kan findes på adressen www.aiu.dk/ 

avisnet (under opgaver). 

I retorikundervisning læser eleverne først og 

fremmest tekster fra aviser for at vurdere, om de 

kan bruge dem som forbillede for deres egen tekstproduktion. 

Der er ikke fokus på at forstå budskabet 

eller tage stilling til den holdning, som teksterne 

udtrykker. Der er fokus på, hvordan afsendere 

af kommunikation har held med at fange og fastholde 

deres modtageres opmærksomhed. At lære 

at skrive er som at lære et håndværk, og når man 

skal lære et håndværk, så er man nødt til at studere, 

hvordan de dygtige håndværksmestre gør. 

Men før eleverne bruger en tekst som forbillede, 

skal de udsætte den for retorisk analyse og vurdering. 

I en retorisk analyse spørger man helt overordnet: 

Hvilken hensigt har afsender med sin 

tekst, og hvilke retoriske strategier benytter han 

for at nå denne hensigt? I vurderingen svarer man 

på, om valget af retoriske strategier er vellykket i 

forhold til hensigten. Til sidst tager man stilling til, 

om teksten kan bruges som forbillede, og hvordan. 

Da hensigten styrer alle de valg, en afsender træffer, 

er det vigtigt at kende til forskellige hensigter. 

Til det formål kan man bruge en meget grov, men 

nyttig inddeling af hensigter, som stammer fra 

Ciceros retoriske teori. Den siger, at tekster helt 

overordnet kan have én af tre hensigter: at bevæge,


at belære eller at fornøje. Dette svarer nogenlunde 

til avisens opinionsgenrer, informationsgenrer 

og underholdningsgenrer. 

At bevæge læseren 

Skal eleverne lære at bevæge, så skal de analysere 

og vurdere debatindlæg, kronikker og 

ledere. De kunne f.eks. studere kronikken, 

Skolen er serious business. Kronikøren er Naja 

Skadhauge Sano, som lige er gået ud af 9. klasse, 

og som føler sig forpligtet til at videregive sin 

viden om, hvordan det har været at gå i skole. 

Naja har en hensigt: hun vil bevæge lærere til at 

tale med deres elever om, hvordan det er at gå i 

skole. Hun forsøger at nå sin hensigt ved selv at 

give et eksempel på, hvad der kan komme ud af 

at spørge en elev. Najas artikel fanger modtagernes 

opmærksomhed. Den har en fængende 

rubrik - for lærere er skolen serious business, og 

den har en underrubrik og en begyndelse, der 

giver overblik over artiklen. 

Da Naja har mere ris end ros til skolen, er hun 

i konstant risiko for ikke at kunne fastholde sine 

modtageres opmærksomhed. Hun må forebygge, 

at modtagerne lægger artiklen fra sig og 

stempler hende som et brokkehoved. Derfor 

begynder hun med noget af det gode ved skolen, 

og hun sørger i det følgende hele tiden for, 

at hendes kritik følges op med konstruktive forslag. 

Denne strategi er forbilledlig for den afsender, 

som vil blande sig i den offentlige debat 

med et mål om at bevæge nogle modtagere, som 

ikke på forhånd er enige. Man må formode, at 

mange lærere har læst denne kronik til ende og 

er blevet påvirket af den, fordi den argumenterer 

konstruktivt. 

At belære læseren 

Skal eleverne belære, altså formidle en indsigt 

de har i et emne, så skal de analysere og vurdere 

nyhedsartikler, baggrundsartikler og features. 

Eleverne skal lære af journalisters måde at informere 

på: konklusion før baggrund. Mange elever 

hænger fast i den kronologiske fortælleform og 

gør derfor en dyd ud af at gemme konklusionen 

til sidst, selv i informerende tekster. Ved at arbej- 

de med f.eks. nyhedsartikler, lærer de, at der er 

andre muligheder. Afsender af en nyhedsartikel 

fanger modtagernes opmærksomhed ved at fortælle 

dem, hvilken konklusion hele teksten belyser, 

og fastholder deres opmærksomhed ved at 

gøre det overskueligt, hvordan tekstens forskellige 

dele forholder sig til konklusionen. 

Som forbillede kan man bruge en artikel som 

Sportsdrik uden virkning for motionister. Denne 

artikel informerer helt overordnet om resultatet 

af et forskningsprojekt på Rigshospitalet, og 

resultatet fremgår af underrubrikkens første 

linie. Selve artiklen går i dybden med undersøgelsen 

og forskellige eksperter citeres. Ved at 

bruge denne artikel som forbillede, kan man vise 

eleverne, at når man formidler en indsigt i et 

emne, så skaber man sammenhæng i noget, som 

andre har sagt eller skrevet. Modtager forventer 

og stoler på, at afsender har et vidensoverskud 

om sit emne og derfor er i stand til at sortere og 

fokusere. 

At fornøje læseren 

Skal eleverne fornøje, så skal de analysere og 

vurdere causerier og petitstof. Nu er det sjældent 

sådan, at eleverne i retorik kommer til at skrive 

rent underholdende tekster, men derfor kan de 

godt studere en tekst som Angst til fingerspidserne 

af Audrey Castañeda fra bagsiden af 

Urban. Dog er det vigtigt, at eleverne bliver 

opmærksomme på, at skriftlig stand-up-komik 

først og fremmest udtrykker subjektive følelser 

og holdninger. Modtager fastholdes i kraft af 

humor og sproglig kreativitet – ikke i kraft af 

gode argumenter eller relevante informationer. 

Afsender er selveksponerende og i bund og 

grund ligeglad med modtagers forhold til tastatur-fingersved. 

Audrey Castañedas skriver, at 

hendes hensigt med artiklen er at berolige rengøringsfanatikere. 

Det er en meget ydmyg hensigt 

– ikke ambitiøs nok til et elevprodukt i retorikundervisning. 

Alligevel kan man godt bruge 

teksten som forbillede. For sprogligt er den jo 

kreativ, og det kreative har det med at fange 

vores opmærksomhed. ■

FOTO: HENNING SIGVARDSEN /BORNHOLMS TIDENDE 

Vi har lært at tage 

mediebriller på 

Af journalist Christina Ove Holm 

I den gamle Hintzes Gaard blev der for mange 

herrens år siden solgt gryn og skinker, læderfedt 

og øl, sæbe og fløde, gulerødder og sukkerkugler. 

Dengang var Hintzes Gaard i Rønne på Bornholm 

nemlig byens største købmandsgård, hvor rig som 

fattig mødtes for at proviantere. 

Hintzes Gaard ligger der stadig, og det gamle 

skilt ”Colonial & Skibshandel” pryder stadig facaden. 

Stokroserne smyger sig op af den solvarme 

mur, som er malet bordeaux-rød. 

Indenfor er stukken bevaret i det, der engang 

var de fine stuer ovenpå købmandsforretningen. I 

dag er stuerne lavet om til medielokaler, hvor hele 

medieklassen fra Bornholms Gymnasium hver 

dag skriver, laver radio, web eller tv. 

Marie Svensson og Daniel Mühlendorph er 


Marie Svensson og Daniel Mühlendorph går i 3.g på Bornholms Gymnasium. Siden 1.g 

har de været en del af medieklassen. Det har været ”vildt hårdt og skide sjovt” 

begge 19 år. De har været med fra 1.g, hvor deres 

klasse som den første på skolen skulle afprøve det 

nye 3-årige medieforløb. 

- Det har været vildt hårdt og skide sjovt, og jeg 

har fået en langt større indsigt i, hvordan medierne 

agerer og hvorfor, end jeg havde før. Når jeg 

ser nyheder derhjemme, tager jeg en slags mediebriller 

på. Jeg ser på, hvordan historierne er skruet 

sammen, og jeg er kritisk over for de kilder, journalisterne 

bruger, siger Daniel Mühlendorph. 

Han har koncentreret sig meget om at lave tv 

og film i medieforløbet, og nu er han afklaret om, 

at han gerne vil på filmskolen senere i sin uddannelse. 

Marie Svensson derimod vil ikke arbejde med 

hverken film eller journalistik. 

- Det har været sjovt at prøve, og jeg har lært 

meget. Men jeg er også blevet klar over, at jeg ikke


skal være journalist. Det troede jeg ellers i lang 

tid ville være noget for mig. Men jeg har fundet 

ud af, at det er for flygtigt, og det er svært at fordybe 

sig, fordi det altid skal gå så stærkt på 

medierne, siger hun. 

Diskussionsklubben 

De andre klasser på skolen kalder medieklassen 

for diskussionsklubben. Og det er tankevækkende, 

synes Marie og Daniel. 

- Vi tager altid ordet i forsamlinger, fordi vi 

simpelthen ikke kan lade være. Vi er blevet 

opdraget til at have en mening om tingene, og vi 

ved, hvordan man argumenterer. Det havde jeg 

nok ikke lært, hvis jeg havde gået på en mere 

traditionel linje på gymnasiet, siger Marie. 

Noget af det, Daniel og Marie synes de har 

lært mest af, er interviewteknik. At skulle henvende 

sig til fremmede mennesker og bede dem 

fortælle deres historie har for de fleste elever i 

klassen været grænseoverskridende. 

- Jeg har været med til at lave en reportage på 

tv om bankospil. Det krævede lang tids overtalelse 

at få de ældre damer fra bankoklubben til 

at stille op. Og det krævede en del psykologi at 

få dem til at fortælle, siger Marie. 

Daniel har blandt andet lavet udsendelser om 

et mini-Christiania i Allinge og om alkoholikeren 

Anton. 

- Man lærer for alvor at omgås alle slags mennesker, 

når man laver journalistik. Jeg har lært 

meget om, hvordan jeg taler pænt til folk og indstiller 

mig på deres situation, siger Daniel. 

Når Marie og Daniel tænker tilbage på gymnasieårene 

slår det dem, at medieklassen har 

været meget privilegeret. 

- Vi har fået lov til at prøve mange sjove ting. 

Vi har været på studietur i Irland, hvor vi besøgte 

forskellige medier, vi har været med i 

Medietimen (et journalistisk skoleprojekt.red.), 

og vi har produceret til TV2 Bornholm. Det har 

været vild luksus. Men det har også været hårdt, 

fordi vi har været forsøgskaniner. Men hvis bare 

lærerne på sådan et projekt er lige så engagerede, 

som vores har været, så bliver det en succes, 

siger de to 3.g’ere. 

Spidskompetencer 

i medier 

Lektorerne Peter Fritzen, Leif Hansen og Morten 

Serritzlev søsatte medielinjen på Bornholms 

Gymnasium i 2003. De siger blandt andet: 

- Det er en gammel drøm, der er gået i opfyldelse for 

os. Det at lege med medier og videregive det til en flok 

entusiastiske elever har været fantastisk. Både elever og 

lærere har vidst, at vi har været privilegerede, og det 

har skabt en helt særlig energi, som har drevet medieforløbet 

frem og givet de unge store udfordringer inden 

for medieverdenen. 

- Vi har haft stor frihed til at afprøve mange ting. 

Samtidig er vi få lærere, der arbejder meget tværfagligt 

med klassen, og det har betydet, at der ikke er langt fra 

vi sadler til vi ridder. 

- Vi deltog i Medietimens projekt ”En plet på jorden”, 

hvor vi producerede en avis. Det gav eleverne en 

rigtig god fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde 

som ”rigtig” journalist. 

- Mange af eleverne skriver blændende godt. De er 

super kreative, kritiske over for kilderne og dygtige til 

at argumentere. Og selv om nogle af dem har haft 

talenter i den retning i forvejen, så har de også fået 

meget med herfra. 

- Vi har lånt udstyr af TV2, og vigtigst af alt har de 

bragt de indslag, eleverne har produceret. Det er afgørende, 

at man har et samarbejde med et lokalt medie. 

Det motiverer de unge, når de ser deres produkt publiceret. 

Medieklassen har gennemgået mediernes udvikling fra 

middelalder til internet. De har behandlet den teknologiske 

udvikling, de politiske forhold, der har styret pressen 

gennem tiderne, public service og radio og tv’s udvikling. 

Medieklassen har blandt andet arbejdet med følgende 

journalistiske begreber: 

De journalistiske kriterier, kildetyper, de klassiske 

avisgenrer, de klassiske tv-genrer, videnssprog og erfaringssprog, 

”Don’t tell it – show it”-modellen, nyhedstrekanten, 

vinkling, ”Hey you see so”-modellen, den 

journalistiske artikels opbygning, reportage og feature, 

interviewteknik. ■

Scoop 1-8 er udgivet. 

Scoop 9, Mennesker og maskiner 

– Kugler til kanonen 

udkommer primo november 2005 

– med bl.a. tekster af Johannes V. Jensen, 

Martin Andersen Nexø og Tom Kristensen. 

Scoop 4, Som at være der selv – film og fiktion: 116 kr. 

Scoop 4, Lærervejledning og kommentarer: 102 kr. 

Læs mere og bestil til gennemsyn eller køb på: 

www.forlagmallingbeck.dk. 

Alle priser er uden moms. 

Forbehold for fejl og ændringer. 

Scoop 4, Som at være der selv – film og fiktion benytter nogle 

af de nyeste danske og udenlandske kortfilm til indføring i film 

verdenens virkemidler og til forståelse af den fortælleteknik, der 

også findes i andre medier. Udgangspunktet er de stadig flere 

– især danske – kortfilm, der er blevet tilgængelige for undervisning. 

I Scoop 4 findes oplæg til arbejdet med kortfilm, kortprosa, noveller, 

installationer og malerier – og til den centrale diskussion af sammenhængen 

mellem form og indhold. Desuden nyttige modeller og 

stikord, der kan bruges til elevernes mediearbejde, i Scoops elektroniske 

Værktøjskasse: www.scoop.mb.dk. 

Scoop-serien er målrettet til dansk i folkeskolens ældste klasser, 

ungdomsuddannelserne og voksenundervisningen. 

• Scoop giver en inspirerende tilgang til 

litteratur- og tekstforståelse 

• Scoop er rigt illustreret med fotos og 

tegninger 

• Sammenbindende tekster indeholder 

fælles basisviden for elever og lærer 

• Oplæg og opgaver står før og efter de 

enkelte tekster 

• Ét tema i hver bog giver fleksibilitet 

både i undervisningen og ved indkøb 

Læhegnet 71 · 2620 Albertslund 

Telefon 43 66 77 77 · Fax 43 66 77 00 

forlag@mb.dk · www.forlagmallingbeck.dk


En dag på HTX 

med skjorte og slips 

UDDANNELSE: Indsigt i avisproduktion giver god ballast til eksamen 

Af redaktionssekretær Per Schultz-Knudsen 

Randers Amtsavis 

Det lignede en rigtig festdag. Da lærer Mads 

Pedersen ved timens begyndelse kaldte sin HTXklasse 

på Randers Tekniske Skole til orden, fik 

nogle af eleverne travlt med at skifte tøj. Væk 

med t-shirts og spraglede skjorter, og frem med 

fine skjorter og slips - og med den sikkerhed, 

hvormed slipseknuden blev bunden, var det 

tydeligt, at det ikke var første gang, det blev forsøgt. 

En enkel måtte dog have en kammerat til at 

låne sig sin hals, så kammeraten kunne binde 

knuden for ham. 

Umiddelbart skulle man ellers have troet, at 

det var mere på sin plads at smøge ærmerne op. 

Lærer Mads Pedersen havde nemlig arrangeret 

en blokdag for sin 2.g-klasse. Opgaven lød på i 

løbet af 51/2 time at producere en avis om ondskab. 

Eller rettere to, da de godt 20 elever var inddelt 

i to redaktioner. 

Med slips og krum hals 

Startskuddet lød kl. 9.40, og kl. 15.15 skulle de 

to aviser ligge klar i elektronisk form. I løbet af de 

51/2 timer skulle redaktionerne finde frem til forskellige 

kilder, skrive artikler, fotografere, redigere/læse 

korrektur og lave layout. Eleverne var på 

forhånd blevet ”ansat” af Mads Pedersen til at 

være enten chefredaktør, redaktionssekretærer, 

journalister eller layoutere. Alle kendte således på 

forhånd deres plads i ”hierarkiet”, og hvilken 

opgave de forventedes at løse. 

Mads Pedersen havde ligeledes for henholdsvis 

journalister, chefredaktør/redaktionssekretæ- 

rer og layoutere lavet en tidsplan, som de kunne 

støtte sig til. Ud fra tidsplanen kunne de bl.a. se, 

hvornår de skulle være færdige med at overveje, 

hvad de ville skrive om, hvornår der skulle holdes 

redaktionsmøder for at orientere hinanden 

om planerne, og ikke mindst deadline for aflevering 

af artikler, for afslutning af redaktionssekretærernes 

redigering/korrekturlæsning og for 

layouterens produktion af sider. 

Så snart skjorterne var i bukserne og slipset 

bundet, gik eleverne på opgaven med krum hals. 

De var også velforberedte, da de allerede i 1.g 

lavede den første avis, som forberedelse hertil 

gennemgik de bl.a. de forskellige journalistiske 

genrer, hvordan en artikel bør opbygges, hvilke 

krav der stilles til en journalistisk artikel. I alt 

brugte de i dengang omkring 11/2 måned på at 

arbejde med journalistisk formidling. I år har de 

kun forberedt sig lidt i løbet af de seneste 14 

dage. Alle vidste således på forhånd, hvilke 

emner de kunne tænke sig at skrive om. 

Tiden løber hurtigere 

- At arbejde med avisproduktion er en god 

måde at forberede eleverne på til afgangsprøven i 

dansk, konstaterer lærer Gitte Lautrup, der ligesom 

Mads Pedersen i så høj grad som muligt inddrager 

avisen i undervisningen. 

- I forbindelse med den skriftlige afgangsprøve 

er det ikke længere skønlitterære noveller, som 

eleverne skal analysere. I stedet lægges der bl.a. 

vægt på elevens evne til sprogligt at bearbejde 

komplekse sammenhænge klart og forståeligt, og 

til at disponere, analysere, argumentere og formidle 

viden og erfaring. Præcis det, som man

FOTO: RICHARD SYLVESTERSEN /RANDERS AMTSAVIS 

skal arbejde med, når man skal lave en avis, fortsætter 

Gitte Lautrup, og Mads Pedersen supplerer: 

- Og i forbindelse med den mundtlige prøve 

lægges der bl.a. vægt på elevens evne til at fremdrage 

væsentlige sider af en tekst, til at sætte teksten 

ind i en sammenhæng, der rækker ud over 


Eleverne skal kunne skrive forskellige teksttyper og styre en skriveproces. Evner, som 

man får styrket ved at arbejde med avisproduktion, siger lærer Mads Pedersen 

teksten selv, og på hvor engageret og klart eleven 

formidler sit budskab. Desuden lægges der vægt 

på elevens evne til at skrive forskellige teksttyper 

og til at styre en skriveproces. Evner, som man får 

styrket ved at arbejde med avisproduktion. 

- Samtidig er det en god måde at træne gruppe-


arbejde på. Eleverne får tildelt en rolle, som både 

eleven selv og de andre skal respektere. Alle skal 

udfylde den rolle, som de er blevet tildelt, og de 

andre er helt afhængige af, at den enkelte lever op 

til sin rolle. Ved almindeligt gruppearbejde er det 

ofte sådan, at der er nogen i gruppen, som laver 

noget, og andre, som ikke laver noget. Her er alle 

tvunget til at lave noget. De laver hver især et 

separat produkt, som det fælles produkt er 

afhængig af, konstaterer Mads Pedersen. 

I det synspunkt bakkes han op af Stephanie, 

der som eneste pige på den ene af redaktionerne 

fungerede som chefredaktør for en halv snes 

drenge: 

- På HTX laver vi meget gruppearbejde. Det er 

en god måde at forberede os på til erhvervslivet. 

Der skal vi jo også kunne samarbejde med andre. 

Ofte får vi ikke selv lov til at vælge, hvem vi vil 

være i gruppe med, eller vi får, som i dag, tildelt 

en fast rolle. Men det er jo også det, som vi vil 

møde, når vi er færdiguddannet. Ved avis-arbejdet 

får vi samtidig øvet at kunne planlægge og at 

kunne handle i en stresset situation, når deadline 

Alle er helt afhængige af, at den enkelte elev lever op til sin rolle i 

redaktionen. Det er en god måde at træne gruppearbejde på 

pludselig nærmer sig. Det er spændende, og tiden 

løber meget hurtigere sådan en dag, end når vi 

har almindelig undervisning, fastslår Stephanie, 

da hun ved 15.30-tiden kan slappe af i vished om, 

at bladet ”UNG og OND – Bladet for unge med 

problemer!” kom ”på gaden” uden større forsinkelse. 

Det lykkedes også for den anden redaktion at 

få web-avisen ”Diffamo” i cyberspace - også selv 

om en af journalisterne med kort varsel måtte 

springe til som layouter, da den elev, der var 

udpeget som layouter, valgte at forlade uddannelsen 

dagen før projektet. Men den udfordring 

blev også klaret, og alle kunne tage hjem efter en 

spændende skoledag. 

De fine skjorter og slips? 

Nej, det er ikke normal skoleuniform på 

Teknisk Gymnasium Randers. 

- Vi er bare nogle, som indimellem kan få nogle 

skøre ideer. I dagens anledning syntes vi, at skjorte 

og slips var passende, forklarer slipsedrengene. 

■ 

FOTO: RICHARD SYLVESTERSEN /RANDERS AMTSAVIS

I mediernes værksted 

Af lektor Bo Tao Michaëlis 

Birkerød Gymnasium 

’Hvem er egentlig minister for pressen i Danmark?’ 

Spørgsmålet stilles i min gymnasieklasse, når jeg 

tager fat på at undervise i medier i faget dansk. 

Svarene falder logiske, men aldrig rigtige. 

Kulturministeren, indenrigsministeren, ja sågar justitsministeren 

har jeg fået som forslag. Og når jeg så 

endelig kommer med svaret, at det er statsministeren, 

afløses uvidenhed med undren. Hvorfor i alverden og 

hvad har Fogh med Ekstra Bladet at gøre. 

Den var ikke gået i 70erne, hvor ethvert skolebarn 

vidste, at den fjerde retslige instans i staten ud over 

Montesquieus tre, var en fri presse og frie medier, og 

at disse simpelthen var tegnet på, at vi levede i en 

seriøs retsstat og et moderne demokrati. 

Men der er langt tilbage til 70erne, og denne 

klumme skal bestemt ikke handle om, at vejret var 

bedre den gang i fortiden. Sagen er imidlertid, at 

der i en række år – små tyve – fra midten af 80erne 

og op til lige for nylig simpelthen ikke blev undervist 

noget videre i medier i dansk i gymnasiet. 

Undervisningsminister Bertel Haarders den gang nye 

bekendtgørelse for danskfaget nedprioriterede medieundervisning. 

Lidt polemisk kan du have en anelse 

om, at de fæle medier skulle ud af timerne om sprog 

og litteratur, fordi de lugtede lidt for venstreorienteret. 

Undervisning om medier var jo gerne noget med den 

der borgerlige offentlighed, som i almindelighed kommer 

fra den røde Frankfurterskole nede i Tyskland, i 

særdeleshed fra den lige så røde filosof, Jürgen 

Habermas. Interessant fordom, når den historiske 

kendsgerning er, at det frem for alt er det kapitalistiske 

USA, som stadigvæk har den gule førertrøje med 

hensyn til forskning og undervisning om medier, altså 

landet som gav os new journalism, episk og etisk 

journalistik. 

Men Haarder var i hvert fald ikke alene med hen- 


Klummen udefra 

syn til at slippe af med for 

megen medieundervisning. 

Tværtimod var der utroligt mange gammeldags 

dansklærere, som sukkede lettet og elitært. Nu kunne 

de endelig udelukkende hellige sig Herman Bang og 

co., glemme alt om aviser, reklamer og fjernsyn. Med 

et konservativt og lavendelduftende kors for brystet 

kvittede de al undervisning om massekommunikation, 

den noget grove definition på medier som henvender 

sig til andre end gymnasielærere. 

Det er med vilje, at jeg nævner Herman Bang. 

Ved Vejens og Stuks forfatter og journalist af uddannelse 

og for så vidt den første moderne forfatter, som 

professionelt var trænet til at bruge sproget retorisk i 

en sags tjeneste, debattere og skildre sine nærværende 

omgivelser og problemer. Og det gjorde han. Og 

graver du lidt i hans skønlitterære værker, finder du 

snart journalisten. 

Dette skal ikke handle om Herman Bang og andre 

forfattere, som er journalister – i dag er jobbet jo 

nærmest normen som baggrund for at være skribent, 

tænk blot på Leif Davidsen, Hanne-Vibeke Holst og 

Morten Sabro – men om den sproglige dimension 

som ligger her og helt normalt glider over i moderne 

litteratur. Denne udvikling er jo langt fra ekstraordinær 

for Danmark. Mange moderne forfattere har virket 

som reportere og journalister, endog været ansat 

inden for fjernsyn og i reklamebranchen. En hver 

læser og litterat er velkommen til at kritisere denne 

udvikling, og den kan som kunstnerisk dannelse diskuteres 

som vejen ad hvilken til lødig litteratur. Men 

det er en anden sang, og den skal ikke synges her. 

Medierne er det værksted, hvor litteraturens redskaber 

om ikke bliver skabt så i hvert fald slebet, forarbejdet 

og gjort tidssvarende. Og jeg mener moralsk 

og næsvist, at enhver dansklærer har pligt til at 

opholde sig en rum tid i dette værksted, tage redskaberne 

ud af teksten. undervise i deres anvendelse og 

vise deres (mis)brug i medierne her og netop nu. 

Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto


Kompetencer i det 

interaktive 

medielandskab 

Emilie er næsten 11 år. Hun bor sammen 

med sin familie, der består af far og mor, 

storebror Christoffer på 13 år og lillesøster 

Olivia på næsten 7. 

Hver morgen bliver Emilie vækket af sin 

lille lyserøde mobiltelefon. Den ligger oven 

på stakken af Witch-blade, som Emilie 

elsker at kigge i, og som hendes far læser 

for hende og lillesøster, inden de skal sove. 

Emilie er meget glad for at tegne og lege 

med perler, meget gerne i selskab med 

Cartoon Network. Hun organiserer rummet 

foran fjernsynet, så hun hele tiden kan nå 

de materialer, hun skal bruge, når hun 

laver "kunstværker". Emilie ser ikke nyheder 

sammen med sin far og mor. Hun 

nyder i stedet at se børne-tv på Danmarks 

Radio, eller The Simpsons sammen med sin 

storebror. Emilie spiller meget sjældent 

gameboy eller playstation, og det er kun 

meget få spil, hun gider spille på internettet 

eller på fars og mors Macintosh computer. 

Emilie kan godt lide at danse, og hun 

har set, hvordan hendes storebror kan 

lave cd’er med musik. Emilie har sammen 

med sine søskende en enorm filmsamling. 

Langt de fleste er videobånd, men antallet 

af dvd’er vokser støt og roligt. Det er 

meget få film, Emilie ikke får lov at se. 

Hun kan bedst lide komedier eller serier, 

som Pokèmon, Digimon eller Sabrina den 

lille heks. 

Af medieforsker Tem Frank Andersen 

Aalborg Universitet 

Set i et globalt perspektiv er danske børn klart med 

i eliten, når det kommer til at have eller at få adgang 

til medier og medieprodukter. Ud fra skandinaviske 

undersøgelser (Drotner 2001) ser det også 

ud til, at børn og unge formår at håndtere og til en 

vis grad mestre det brede register af medieformer 

og medieformater. Med fjernbetjeningen demonstrerer 

børn ned til fem år, at de har forstået, hvornår én 

tegnefilm er slut, og at de kan zappe et andet sted 

hen. 

Op igennem 1970erne var et af de helt store mediepædagogiske 

temaer de visuelle mediers betydning. 

Over hele Danmark blev der etableret medieværksteder, 

hvor børn og unge kunne lære om de 

levende billeders sprog ved selv at skabe eller producere 

levende billeder. Den politiske målsætning 

var klar: Børn og unge skulle lære at kunne forstå 

og skabe levende billeder, for derigennem at kunne 

gennemskue, hvordan magthaverne brugte visuelle 

virkemidler til at formidle en borgerlig ideologi. Efter 

denne kritiske periode fulgte i midten af 80erne 

receptionsstudierne, der søgte ind i det enkelte 

menneskes personlige investering i romaner og tvsoaps. 

I disse medieprodukter kunne ’modtagerne’, 

som det hed, finde et identifikationsmateriale og på 

egen hånd udforske de store melodramatiske 

spørgsmål: Kærlighed, sorg, utilstrækkelighed og 

tristesse. 

I 90erne har et af de store mediepædagogiske 

temaer været de interaktive mediers betydning. Nu

FOTO: LISELOTTE SABROE /SCANPIX 

etableres der ikke længere medieværksteder, men 

computerlaboratorier, hvor børn og unge kan eksperimentere 

med ikke blot et simuleret materiale, 

men også skabe en simuleret virkelighed. Og netop 

i forhold til at lære om samfundet er der den klare 

pædagogiske fordel ved interaktive medier, at børn 

og unge er nødt til at formulere de regler, som skal 

styre spillet eller den præsentation, de ønsker at 

lave. 

Hvad er mediekompetence 

Selvom der er forskel på disse perioders mediepædagogiske 

indsatser og retninger, så er spørgsmålet 

om mediekompetence fortsat centralt. I princippet 

er det mindre vigtigt, at det der tidligere hed 

mediesocialisering eller mediekvalifikationer, i dag 

går under betegnelsen mediekompentence. Og dog 

er der en forskel. I dag handler børn og unges brug 

af medier ikke så meget om, hvad de bør lære om 

medier, og hvad de bør kunne med medier, men i 

højere grad om, hvad børn og unge er i stand til at 

kunne med medier, især i forhold til at få hverdagen 

til at hænge sammen i både stort og småt. 

Der findes forskellige måder at definere medie- 


Mange børn omgiver sig med medier på deres værelse, og de 

agerer mediekompetente på et vist niveau i hverdagen 

kompetence på: et teknisk-generelt, et teknisk-specifikt 

og endelig et diskursivt aspekt. En anden måde 

at definere mediekompetence på er ved at skelne 

mellem niveauer, fx. et betjenings-, et bemestringsog 

et beherskelsesniveau. Endelig kan man fokusere 

på, at der kræves mediespecifikke kompetencer som 

fx. at kunne afkode de forskellige tegnsystemer, 

som anvendes i medieformerne tekst, billede og lyd. 

Pointen med historien om Emilie er at give et 

eksempel på, hvordan børn i hverdagen på et vist 

niveau agerer mediekompetent. Emilie kan på et 

vist niveau hhv. betjene og bemestre forskellige 

medier og medieformater. Og en anden pointe er, at 

børn og unge med deres mediebrug faktisk gør 

deres hverdag med medier uden at have blik for, at 

det faktisk kræver kompetence at kunne bruge 

medier. Medierne er blevet selvfølgelige. 

Medieudvikling og individualisering 

En vigtig præmis for at diskutere mediekompetence 

er, at medielandskabet på én gang bliver bredere 

samtidig med, at medierne smelter samme. I 

medievidenskaben taler man om divergens og konvergens 

som den proces, hvor eksisterende medier


udspalter sig til flere medier, og hvor forskellige 

medieformater - gennem digitalisering - smelter 

sammen til ét medie (internettet og mobiltelefoner 

som to eksempler). Nyhedsformidling sker ikke 

længere kun på tryk og i skrift eller alene som tvnyheder. 

Nyhedsformidlingen finder nye formater 

blandt andet på internettet og i nye reklamefinansierede 

gratisaviser og magasiner. 

På engelsk defineres mediekompetence med 

begrebet ’literacy’. Det dækker meget bogstaveligt 

over det at kunne læse og at kunne tyde den skriftsproglige 

kode. Dertil handler ’literacy’ også om, at 

den enkelte er i stand til at kunne genkende eller 

kende til en række værker og referencer, som teksten 

bygger på eller refererer til. 

Mediepædagogikken i 70erne overtog meget firkantet 

denne ide om at kunne ’læse’ billeder. Dog 

ikke så firkantet, at de grundlæggende forskelle 

mellem billeder og skrift som medieformer blev 

glemt. Den britiske fjernsynsforsker John Fiske har 

med sine studier i populærkultur (’Reading 

Television’ 1978) vist, hvordan vi kan komme ret 

langt med en sådan læse-tilgang til levende og 

æterbårne billeder. Det er nødvendigt at kunne 

identificere enkeltenheder (tegn), at kunne sætte 

dem sammen (grammatik, syntaks) og endelig tilskrive 

dem mening (semantik). Man kan - som det 

også flittigt bliver gjort - diskutere om overgangen 

til interaktive og individualiserede medier kræver, 

at den skriftskulturelle kompetenceforståelse skal 

revurderes. 

Mediebrug uden faste normer 

Vi er i hvert fald nødt til på et generelt niveau at 

forstå mediekompetence i forhold til vores kulturelle 

og samfundsmæssige tilstand. 

Individualisering betyder, at færre og færre forhold 

kan tages for givet. Den enkelte er nødt til at sortere 

og organisere omverdenen eller informationer 

fra omverdenen, så den giver mening, uden at 

have et krystalklart program at støtte sig til. Man 

kan derfor tale om to relativt nye aspekter ved en 

opdateret forståelse af mediekompetence: det biografiske 

og orkestrering. 

Netop fordi interaktive medier kræver, at bruge- 

re kan sætte sig selv og sine mediekompetencer i 

spil (også i overført betydning), er det vigtigt at 

kunne få det konkrete medie til at hænge sammen 

med fortællingen om sit Selv. ’Jeg er en pige, der 

læser Witch-blade, vågner til lyden af min mobiltelefon 

og elsker at sidde lidt for mig selv og lave 

tegninger eller perlemønstre’. På et vist niveau er 

det bestemt ikke noget nyt. Engang krævede det at 

være dannet, at man læste bestemte typer af aviser 

og kunne konversere om bestemte samfundsmæssige 

emner. Det krævede dog samtidig, at man som 

person oplevede at have adgang til den offentlighed, 

hvor avislæsning var en norm. Men nu findes 

der så at sige ikke nogle solide skabeloner for, 

hvordan brug af medier har betydning for hvem 

man er, hvem man har været, og hvem man ønsker 

at blive. I den forstand er det biografiske aspekt 

ved interaktiv mediekompetence en fortsat udfordring, 

og ikke noget den enkelte kan lære én gang 

for alle. 

Det andet aspekt - orkestrering - har direkte at 

gøre med den måde, som børn og unge rent bogstaveligt 

organiserer deres mediebrug på. Det 

handler mest af alt om, at der findes forskellige 

måder at kombinere medier og brugen af dem på. 

Som fx når børn læser lektier, mens de har fjernsynet 

eller computeren til at køre i baggrunden. Når 

den danske medieforsker Gitte Stald påpeger, at 

børn og unges mediebrug også kan ses som en 

måde at sætte grænser eller skabe et forældre-frit 

område på, så er dette også udtryk for orkestrering. 

I forhold til dette er orkestrering en vigtig 

kompetencekomponent, i særdeleshed når det 

handler om at inddrage ’nye’ medier. Når både 

dansk og international medieforskning viser, at 

børn og unge er hurtige til at indoptage nye medier 

og medieformater, er der samtidig grund til at se 

på, hvad der sker med de ’gamle’ medier. Hvad 

sker der fx med nyhedsformidling og med den 

trykte presses kulturelle betydning for de yngre 

målgrupper? Herom ved vi for lidt. Kirsten 

Drotners medielandskabs-undersøgelse fra 2001 

viser, at teenagere i gennemsnit læser avis i 10 

minutter om dagen, og at denne avislæsning gælder 

op til 90 % af denne gruppe. Men der er store

forskelle både alders-, køns- og klassemæssigt. 

Dertil er det i Drotners undersøgelse uklart, i hvilket 

omfang det er de etablerede dagblade, som 

denne gruppe læser. 

Perspektiv i mediebrugen 

Børn og unge bruger medier, fordi de giver 

mening. Hvis de ikke bruger dem, er det fordi de 

ikke oplever, at de kan gøre en forskel på deres 

måde at leve på. Selvom der er en frigørelsesværdi 

i denne tilstand af individualisering, står spørgsmålet 

om mediekompetences normative dimension 

tilbage. Er nogle medier og mediefærdigheder 

nødvendige, selvom de ret beset ikke er eller 

opleves at være nødvendige eller relevante for den 

enkelte mediebruger? 

Det kan godt være, at computerspil, mobiltelefoni 

og gratismagasiner opleves som mere interessant 

og relevant for 90er-generationen. Men hvordan 

med medier og demokrati, hvordan med 

medier og sociale relationer? Vi kan, som den danske 

forsker i computerkultur Carsten Jessen 

(Jessen 2001), fastholde, at børn og unge i deres 

mediebrug er sociale, og at de lærer og tilegner 

sociale koder, der på sigt vil komme dem til gode 

som voksne samfundsborgere. Men i forhold til at 

deltage i og bidrage til den kommunikation, som 

styrer vores demokratiske processer, er det mindre 

sikkert, at computerspil og mobiltelefoni gør det 

alene. 

Derfor er der en stor mediepædagogisk udfordring 

i at tydeliggøre, hvordan det mangfoldige 

medielandskab har betydning for vores evne til at 

deltage i processer, som ikke kun involverer vores 

egen person direkte. Børn og unge skal lære, at 

forskellige medier står for noget forskelligt, selvom 

de hænger sammen. Og derfor skal de også 

lære, at selvom den trykte dagspresse hverken 

biografisk eller orkestreringsmæssigt lige passer 

ind i selvforståelsen, så spiller avisen en betydelig 

rolle. Man skal lære at læse en avis på samme 

måde, som man lærer at blive god til et computerspil. 

Det kræver tid, arbejde og opmærksomhed. 

På den måde skal der perspektiv i børn og unges 

mediekompetencer. ■ 


Avisen i 

Undervisningen 

virker 

- Vil du have 62 procent af den næste generation 

til at læse din avis? Eller vil du nøjes med 38 procent? 

Spørgsmålet kommer fra James Abbott, 

Vicepræsident, Newspaper Association of 

America Foundation (NAA), USA, på dette års 

Young Reader Conference i Buenos Aires, arrangeret 

af den globale avisorganisation, World 

Association of Newspapers. 300 folk fra avis- og 

undervisningsverdenen deltog fra 66 lande. 

Avisen i Undervisningen fra Danmark var også til 

stede. 

- Jeg tror ikke, du kan klare dig med 38 procent, 

siger James Abbott. 

- Hvis du vil have de 62 procent, skal du støtte 

Newspaper in Education (Avisen i Undervisningen, 

som er i de fleste vestlige lande). Du har 

også brug for nye tiltag, der kan tiltrække de 

unge læsere ind i din avis, lyder det fra James 

Abbott på talerstolen. 

James Abbott har netop gennemført en undersøgelse, 

der understreger, at tiltag fra Newspaper 

in Education virker. 

- Unge, der bruger aviser i skolen, har meget 

større chancer for at blive livslange læsere af aviser. 

Det har vi længe troet på. Nu har vi beviset, 

siger Abbott og holder sin rapport med den nye 

undersøgelse op. 

Et uafhængigt researchfirma har spurgt 18-34årige: 

- Kan du huske, at I brugte aviser i undervisningen, 

da du gik i skole. 

Blandt dem, der husker et stort forbrug af aviser 

i deres undervisning, er 62 procent nu daglige 

avislæsere. Og blandt de adspurgte, der ikke 

husker, at aviser var en del af deres undervisning, 

er kun 38 procent daglige avislæsere. 

Den fulde rapport kan hentes på: 

http://www.naafoundation.org/pdf/Growing_fn. 

pdf ■


Gratis Aviser: 

EN GENIAL 

MULIGHED 


”Det er umådeligt vigtigt, at de unge får øjnene 

op for avisernes eksistens, siger Birgit Heinskou, 

der er lektor på Frederiksborg Gymnasium og HF, 

når hun begrunder, hvorfor hun har bestilt aviser 

til sine elever i fire klasser i projektet Gratis 

Aviser i uge 45. 

- Vi har holdt afstemninger i klasserne om, 

hvilke aviser vi skulle vælge. Allerede i den proces 

er de unge blevet præsenteret for aviserne, og 

de har været enormt optaget af, hvad der står i 

dem, og hvordan de er forskellige. De glæder sig 

meget til at få aviserne i en hel uge, og de er henrykte 

over at ”det er deres helt egne aviser”, som 

de siger, lyder det fra Birgit Heinskou. 

Hvad kan avisen bidrage med 

De fleste bladhuse har også gjort sig tanker 

om, hvad de unge kan bruge avisen til. 

- Vi vil gerne snakke med de unge om deres 

syn på, hvordan avisen kan bidrage med noget i 

vores samfund. Hvad vil de læse, og hvordan vil 

de bruge den som voksne borgere i Danmark. 

Sådan siger chefredaktør på Frederiksborg 

Amts Avis, Palle Høj og fortsætter: 

- De unge er vores kommende læsere. Derfor er 

det sindssygt vigtigt, at vi gør dem interesseret i 

vores avis. Både for vores egen og for deres skyld. 

- Jeg forventer ikke, at gymnasieeleverne 

begynder at abonnere på vores avis, blot efter at 

de har læst den i uge 45. Men jeg håber, at det 

betyder, at det ikke er så fjernt for dem at læse 

Frederiksborg Amts Avis, siger Palle Høj. 

Det er første gang i år, at Avisen i Undervisningen 

(AiU) i samarbejde med alle landets dagblade 

gennemfører Projekt Gratis Aviser for de gymnasiale 

uddannelser. Afdelingschef i AiU, Kirsten 

Holck Rantorp, ser ugen med gratis aviser som et 

tiltrængt initiativ. 

- De unge læser jo selv MetroXpress og Urban, 

og det er glimrende, for på sigt giver trafikaviserne 

uden tvivl de unge smag for dagblade med et 

mere bredspektret indhold. Men de øvrige dagblade 

skal også være tilgængelige i skolen og det 

på steder, hvor de unge opholder sig. Dels kan de 

unge læse dem i frikvartererne, og dels kan lærerne 

bruge dem i deres undervisning, hvor eleverne 

skal lære at forholde sig kritisk til dem, siger 

Kirsten Holck Rantorp og fortsætter: 

- Skolen skal også handle om virkeligheden og 

dermed om den rolle, som aviserne spiller i samfundet. 

Jo mere de unge engagerer sig i det omgivende 

samfund, jo større er sandsynligheden for, 

at de som voksne bliver aktive og demokratiske 

mennesker, siger Kirsten Holck Rantorp. 

Kort om projekt Gratis Aviser 

Alle lokale, regionale og landsdækkende dagblade 

er med i kampagnen. Alle klasser på stx, hf, 

hhx og htx kan få aviserne gratis i uge 45. 

Man bestiller max 3 klassesæt à 30 stk. pr. klasse. 

Bestillingsfristen er udløbet for i år. 

Avisen i Undervisningen har udarbejdet et idékatalog 

med undervisningsforslag, som kan 

downloades på www.aiu.dk 

Projekt Gratis Aviser er et årligt tilbagevendende 

projekt.

Til alle fag 

Gratis aviser 

i uge 45 

I anledning af gymnasiereformen inviterer de 

danske dagblade alle hf- og gymnasieelever 

til at fordybe sig i virkeligheden uden for 

skolen 

Hvem er med? 

Lokale, regionale og landsdækkende 

dagblade 

Hvem kan få gratis aviser? 

Alle klasser på stx, hf, hhx og htx 

Hvor mange aviser? 

Max 3 klassesæt à 30 stk. pr. klasse 

Ekstra Bladet og Frederiksborg Amts Avis har 

planlagt aktiviteter i forbindelse med projekt Gratis 

Aviser. 


Uge 45 står i avisernes tegn på de gymnasiale 

uddannelser. Her kan elever og lærere fordybe 

sig i virkeligheden uden for skolens mure. - En 

genial mulighed, som enhver lærer bør tage til 

sig, lyder det fra én af de gymnasielærere, der 

har bestilt aviser til de unge 

Frederiksborg Amts Avis: 

- Tager ud på en skole, der modtager Frederiksborg 

Amts Avis i avisugen, og snakker med de unge om, 

hvad de mener, avisens rolle i samfundet er, hvad avisen 

skal tilbyde for at lokke de unge til at holde avis, hvorfor/hvorfor 

ikke de læser avis i dag. 

- Europabevægelsen har i forbindelse med EUs udvidelse 

udskrevet en essaykonkurrence blandt gymnasieelever. 

Samtidig har de inviteret unge fra Tyrkiet til 

blandt andet gymnasier i Nordsjælland, hvor de diskuterer 

EUs fremtid. Besøget foregår i uge 45, hvor gymnasierne 

kan modtage gratis aviser. Frederiksborg Amts Avis 

dækker mødet mellem unge fra Danmark og Tyrkiet. 

- Skriver artikelserie om, hvilke overvejelser førstegangsvælgere 

gør sig, inden de går til stemmeurnen ved 

kommunalvalget. 

- Skriver om de unge politiske kandidater. 

- Afholder prøvevalg på gymnasier før og efter avisugen 

for at se, om en uges avislæsning har betydning 

for de unges politiske ståsted og syn på samfundet. 

Ekstra Bladet: 

- Bringer en artikelserie i hele uge 45 om unge 

og sex med interviews med unge, eksperter, forældre 

og andre, der snakker om unges problemer, 

glæder og spørgsmål i forbindelse med sex. 

- Vi forsøger hele tiden at lave en avis, som de 

unge gider læse. Men i uge 45 gør vi noget ekstra. 

Rigtig mange unge på gymnasieuddannelserne 

læser Ekstra Bladet i netop den uge, så 

derfor skal der selvfølgelig være noget læsestof, 

som optager dem. Vi ved, at rigtig mange unge 

læser Ekstra Bladet jævnligt. Næste skridt bliver 

at få dem til at betale for den, lyder det fra chefredaktør 

Poul Madsen på Ekstra Bladet. ■


De unge skal vove at tage ordet 


- Medierne tæppebomber os med væsentlige og 

uvæsentlige nyheder. Det er vigtigt at kunne sondre 

imellem dem og at kunne forstå mekanikken i 

journalistik. Det gør heller ikke noget, hvis man 

forstår så meget, at man selv vover at tage ordet 

en gang i mellem. Derfor er det vigtigt, at unge 

lærer noget om medier og journalistik, siger 

Henrik Poulsen, der er sekretariatschef for det 

journalistiske projekt, Medietimen. 

Det har unge mulighed for på Medietimen, som 

er et journalistisk skoleprojekt for de ældste elever 

i grundskolen og for ungdomsuddannelserne. 

Formålet er at øge de unges engagement i den 

aktuelle samfunds- og kulturdebat og at give dem 

en forståelse for mediernes rolle i denne debat. 

Det sker ved, at 6-8 skoleklasser i samarbejde 

med Medietimens redaktion producerer en avis. 

Avisen hedder Xtrakt og handler hver gang om et 

bestemt tema. Avisen er i tabloidformat og har 16 

sider. Den udkommer 3-5 gange om året i et oplag 

på 5.000 eksemplarer, der sendes i klassesæt til en 

lang række skoler. 

Henrik Poulsen coacher sammen med den øvrige 

redaktion på Medietimen de klasser, der melder 

sig til avisprojektet. 

- Unge mennesker engagerer sig, når de bliver 

taget alvorligt. De kan skrive, og de kan mene 

noget, og det er stærkt at opleve, at de kan det, 

siger Henrik Poulsen. 

Medietimen kombinerer skolens faglige undervisning 

med den journalistiske verden. Eleverne 

stifter bekendtskab med journalistiske metoder og 

lærer at skrive i journalistiske genrer, men der lægges 

vægt på, at deres kilder og vinkler er anderledes. 

- At lave "rigtig" journalistik til et "rigtigt" 

medie motiverer eleverne langt mere end den traditionelle 

stil, som alligevel kun bliver læst af 

læreren og far og mor, siger Henrik Poulsen. 

Medietimen har eksisteret siden 1999 og var 

oprindeligt barn af det nu hedengangne dagblad 

Aktuelt. Medietimens aktiviteter finansieres af 

bl.a. A-Pressen, Undervisningsministeriet, Tipsmidlerne 

og Nordisk Kulturfond. Det er gratis for 

skolerne at være tilmeldt et projekt i Medietimen. 

Se mere på www.medietimen.dk 

Globalisering 

For Undervisningsministeriet gennemfører 

Medietimen et projekt om globalisering, innvovation 

og iværksætterlyst. 8 skoleklasser fra 9.klasse 

til 2.g skriver artikler om temaet til et særnummer 

af Xtrakt, Medietimens avis. Når Undervisningsministeriet 

vælger Medietimen, skyldes det, at det 

journalistiske skoleprojekt selv er et godt eksempel 

på iværksætterånd og iværksætterpædagogik. 

Projektet forbinder skolen med den praktiske journalistiske 

verden. Eleverne uddannes i roller som 

redaktionssekretærer, fotografer og journalister. De 

skriftlige evner styrkes, da der lægges vægt på formidling. 

Selvstændighedsfonden har støttet projektet. 

Projektet er led i en større kampagne som 

Undervisningsministeriet gennemfører i efteråret 

05 i samarbejde med Erhvervsstyrelsen. 

Spil og spilkulturer 

Center for Ludomani har henvendt sig til 

Medietimen for at få realiseret et journalistisk projekt 

om unge og spil. Ideen er den samme om at 

lade unge kommunikere med andre unge inden 

for nogle velkendte journalistiske rammer eller 

"spilleregler". Det er centrets vurdering, at deres 

kampagne bliver meget mere troværdig og ærlig, 

når det er de unge selv, der skal fortælle historierne 

om spillenes fascination og farlighed, end hvis 

centret selv skulle informere om dette gennem foldere. 

Projektet igangsættes den 1. januar 2006 og 

afsluttes i april med et særnummer af Xtrakt, der 

udsendes til samtlige folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Andre projekter i skoleåret 

Seks skoleklasser prøver kræfter med kommunevalg 

og -reform. Umiddelbart inden kommunevalget 

udkommer Xtrakt med et temanummer om 

en politisk begivenhed, der normalt ligger skoleelever 

fjernt. Allerede nu kan de lærere, hvis klasser 

deltager, registrere en mærkbar større interesse 

for valget end normalt. 

I januar prøver Medietimen unge menneskers 

retsfølelse af. Det sker i projektet Kriminalitet og 

retsfølelse, hvor Xtrakt i april gennem elevernes 

vinkel vil tegne retsfølelsen i den grå zone hos 

unge mennesker - sort arbejde? Vennetjenester? 

Piratkopiering? Færdselssynder? En gymnasieklasse 

fra Aasiaat i Grønland vil deltage. I øvrigt 

er der "udsolgt" på nær en enkel ledig plads i 

ludomani-projektet. ■ 

Nye kurser for 

lærerstuderende 

Hjørring, Frederiksberg, Århus, Silkeborg og 

København - det er byerne AiU har besøgt i 2005. 

Nærmere bestemt lærerseminarierne i de pågældende 

byer. Her har de studerende fået én-dags-kurser i 

journalistik og pædagogik med henblik på, at de 

som kommende lærere har mod, lyst og kunnen til 

at lave journalistiske forløb med eleverne i grundskolen. 

Med en blanding af teori og praksis introduceres 

de studerende til journalistikkens grundlæggende 

regler, ligesom de får gode råd om, hvordan man 

som lærer sætter eleverne i gang som ”journalister”. 

AiU strikker kurserne sammen efter de studerendes 

niveau og behov. Kurset er gratis. Seminarierne 

betaler blot transport og evt. overnatning. 

Seminarier, der ønsker et kursus, kan henvende 

sig til Avisen i Undervisningen på tlf. 33 97 40 00 

eller sende email til aiu@danskedagblade.dk. 

Læs mere på www.aiu.dk under kurser. ■ 


Arko Datta, India, Reuters 

TILBUD TIL ELEVERNE PÅ 

3.–8. KLASSETRIN 

En af de måder, hvorpå vi lærer om verdens begivenheder, 

er gennem de fotografier vi ser i avisen. 

World Press Photo er verdens bedste pressefotos. 

Billederne tager os med gennem forfærdelige, 

smukke og fascinerende begivenheder. 

SE & LÆR 

Fotojournalistik spiller en vigtig rolle i udviklingen af 

vores opfattelse af verden. Til World Press Photo 

udstillingen er der udarbejdet skolemateriale for de 

8-12 årige som hjælper eleverne på vej med at tage 

stilling og forholde sig til billederne. 

SÆRPRIS: 10 kr. pr. elev 

gælder for hele klasser 

frem til 4. december. 

Koordineret tilmelding 

tlt.: 33 86 04 00 

WPP samt særudstillingen Politikens Øjenvidner 

4. november - 4. december. 

Mandag - søndag 11-18, onsdag 9-21. 

Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V. 

www.oeksnehallen.dk 

World Press Photo is sponsored 

worldwide by:


Stor bredde 

i avisernes 

undervisningstilbud 

Af undervisningskonsulent Aslak Gottlieb 

Der produceres et væld af undervisningsmaterialer 

uden for den etablerede forlagsbranche. 

Med hver sin sag henvender branche- og interesseorganisationer, 

offentlige myndigheder og private 

virksomheder sig til skolerne med netop 

deres undervisningstilbud. Aviserne er godt 

med i kapløbet om at vinde plads i lærernes årsplaner. 

Efter at området har været nedprioriteret 

på redaktionerne en årrække, er tendensen tilsyneladende 

vendt. 

Det er oplevelsen der tæller 

Et besøg på en avisredaktion risikerer for 

nogle elever at blive en uinspirerende oplevelse. 

Trykkerierne er outsourcede, og de arbejdende 

journalister og layoutere sidder ved computerskærme, 

der til forveksling ligner dem, som eleverne 

kender fra skolens eget computerrum. 

Fyens Stifttidende har medtænkt dette forhold 

i opførelsen af deres ny mediehus på 

Banegårdspladsen i Odense. Ved dette skoleårs 

begyndelse introducerede avisen næste generation 

af det elektronisk baserede multimedie-rollespil, 

MedieLab. Med 9. og 10. klasser som den 

primære målgruppe tilbyder Odense-avisen to 

timers oplevelsesbaseret undervisning i journalistiske 

arbejdsmetoder og redaktionel prioritering. 

Multimedie-rollespillet er en videreudvik- 

De landsdækkende aviser er langt fremme 

i udviklingen af avisrelaterede undervisningstilbud, 

særligt til folkeskolens 

ældste klasser. Som noget nyt har Fyens 

Stiftstidende meldt sig på banen med 

næste generation af et elektronisk baseret 

journalistisk rollespil 

ling af konceptet bag Jyllands-Postens to efterhånden 

klassiske mediarier. Det nye set-up tager 

højde for, at medierne samler sig i koncerner, 

der både beskæftiger sig med aviser, web, tv og 

radio. 

Jyllands-Postens mediarier i Viby og

FOTOS: ROBERT WENGLER /FYENS STIFTSTIDENDE 

København leverer stadig varen. Begge mediarier 

er fortsat meget besøgt. Her prøver elever i 

grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelsernes 

1. årgang sig selv af som ”Journalist 

for en dag”. Under tidspres skal de som avisreportere 

researche en sag fra forskellige vinkler. 


Fyens Stiftstidendes MedieLab er et 

multimediespil, hvor en håndholdt 

computer guider eleverne igennem 

det journalistiske arbejde 

De besøgende elever bombarderes af et lyd og 

lysshow med 435 stærke pressefotos og Safri Duo 

trommer. Efter fem minutter er de nulstilllede - og 

til at arbejde med for piloterne i MedieLab 

Inddelt i grupper repræsenterer eleverne 

forskellige redaktioner. Udstyret 

med pressekort, blokke og interne telefoner, 

farter de rundt blandt ’kilder’ 

med forskellige grader af troværdighed. 

Inden besøget får klassen tilsendt 

et klassesæt af ”Mediarieavisen”, og i 

ugen op til besøget modtager klassen 

dagligt seks eksemplarer Jyllands- 

Posten. 

Mindst lige så meget fart over feltet 

er der, når Ekstra Bladets landsdækkende 

skolefodboldsturnering løber af stabelen. 

Begivenheden er organiseret fra 

skoleårets begyndelse som en cup-turnering 

for grundskolens ældste piger 

og drenge. Man kan følge med i slagets 

gang via en fuldstændig kamp- og turneringsstatistik, 

sms-nyhedstjeneste, fotogalleri m.m., der 

løbende opdateres på Ekstra Bladets hjemmeside. 

Holdfotos og kampreferater bringes endvidere i 

den trykte avis. Turneringen ledes af Ekstra 

Bladets skolekonsulent, Henrik Schou, og rundes


TILBUD AVIS MÅLGRUPPE 

MedieLab Fyens Stiftstidende 9.-10. klasse 

”Journalist for Jyllands-Posten 9.-10. klasse og 1. 

en dag” - Mediarier årgang på 

i Viby og København ungdomsudd. 

Skolefodbold Ekstra Bladet 8.-10. klasse 

Skoletiken Politiken (i samarb. 

med Ballerup 

Kommune m.fl.) 

Folkeskolen 

TemaNyt.dk Berlingske Tidende 8.-10. klasse og 

(i samarb. med 1. årgang på 

Alinea og IMS- 

Learning) 

ungdomsudd. 

JP Undervisning Jyllands-Posten Folkeskolens 

ældste klasser og 

ungdomsudd.- 

religion.dk Kristeligt Dagblad Alle interesserede 

– mest relevant for 

gymnasier 

Undervisningsavisen Politiken (i samarb. Fra mellemtrinnet i 

med Gyldendal) folkeskolen til 

ungdomsudd. 

Særtillæg Ekstra Bladet Alle interesserede 

Undervisningspakke Der Nord- Tyskundervisningen 

schleswiger i folkeskolen 

PRIS/PRODUKT 

Gratis besøgstjeneste og web-baseret 

uv- materiale. Klassesæt af 

Fyens Stifttidende i dagene op til 

besøget. 

Gratis besøgstjeneste, JP i fem 

dage, ”Mediarieavisen” i klassesæt 

og web-baseret uv-materiale. 

Symbolsk deltager gebyr. Landsdækkende 

turnering, web-baseret 

turneringsstatistik dommere til 

kampe, præmier og finaleshow. 

Gratis hosting og værktøj til produktion 

af web-aviser. 

Journalistisk værktøj. 

Årsabonnement på skolelicens kr. 

1998,- ex. moms. giver adgang til 

tekst, fakta, billeder og opgaver om 

min. otte topaktuelle temaer om 

året. Adgang til tre temaer er gratis. 

Gratis adgang til tekst, billeder, 

online quiz og opgaver. 

Gratis 

Kr. 450,- ex. moms for klassesæt á 

28 aviser. Tilhørende web-baserede 

ressourcer 

3 stk. gratis aviser – herefter ekspeditionsgebyr 

efter antal. 

Kr. 625,- for 15 undervisningsaviser 

om året (forskellige priser for elektronisk 

udgave og kombinationsabonnement 

med avisen). 

INFO 

www. 

medielab.fyens.dk 

www. 

jp.dk/mediarium 

Tlf. 87 38 33 55 

www. 

skolefodbold.dk 

www.skoletiken.dk 

E-mail: webmaster@ 

skoletiken.dk 

www.temanyt.dk 

Tlf. 33 69 42 57 

www. 

jp.dk/undervisning 

www.religion.dk 

Tlf. 33 48 05 00 

www.undervisningsavisen.dk 

Tlf. 33 75 55 60 / 

33 11 85 11 

http://ekstrabladet. 

dk/VisArtikel.iasp? 

TemplateID=673# 

Tlf. 74 62 38 80 

E-mail: 

redaktion@nordschleswiger.dk

af med et stort finaleshow i Parken, hvor alle deltagere 

indbydes til at deltage. 

Online tilbud 

Mængden af online undervisningstilbud fra aviserne 

er stor og karakteren vidtrækkende. Politiken 

er på trapperne med tjenesten Skoletiken, der sætter 

elevernes egen avisproduktion i centrum. Fra 

www.skoletiken.dk får folkeskole- og gymnasieklasser 

adgang til at udgive deres egne internetaviser 

i tekst og billeder, med tilhørende services som 

klassens skema og kalender. Med version 1, som 

forventes færdigudviklet i løbet af efteråret 2005, 

vil Politiken tilkoble journalistiske arbejdsmetoder, 

så elever, klasser og lærere gratis kan udgive deres 

egne web-aviser i et mere professionelt og detaljeret 

layout end det gængse tilbud fra Skoleintra. 

Med fokus på faglighed og viden spiller 

Berlingske Tidende ud med TemaNyt.dk til de 

ældste elever i folkeskolen og de yngste i ungdomsuddannelserne. 

Materialet tilbyder topaktuelle 

temaer fra avisens daglige dækning, kombineret 

med undervisningsforslag til samfundsfag, historie 

og dansk. 

Jyllands-Postens internetbaserede undervisningstilbud, 

JP Undervisning, benytter sig af mediets 

interaktive muligheder med et indhold, der 

hovedsageligt relaterer sig til globale emner, der 

ikke nødvendigvis er topaktuelle. 

Et andet globalt stofområde dækkes af Kristeligt 

Dagblads internetportal, religion.dk. Den rummer 

landets største mængde kvalificerede links, debatfora 

og ekspertpaneler om tro, eksistens, etik og 

filosofi. Sitet rummer en decideret undervisningsdel, 

særligt målrettet religionsundervisningen i 

gymnasiet. Det er her muligt for elever og lærere at 

foretage ’kritiske’ web-søgninger, læse religiøse 

skrifter, fakta og oplysende artikler, stille spørgs- 


mål, quizze og linke sig kvalificeret videre på nettet. 

Tryksværte på fingrene 

Inden for papiravisen som undervisningsmateriale 

spiller Undervisningsavisen fra Politiken en 

dominerende rolle. Den har karakter af et aktualitetsmagasin, 

understøttet af forskellige ressourcer 

som supplerende tekster, links, aktivitetsforslag 

m.m. på internettet. Hver udgivelse har et aktuelt 

tema og retter sig mod veldefinerede målgrupper, 

fra mellemtrinnet i folkeskolen til ungdomsuddannelserne. 

Ekstra Bladet udgiver løbende særtillæg med 

forskellige temaer, som er velegnede til undervisningsbrug, 

mens Jyllands-Posten mod betaling af 

porto også udsender Mediarieavisen, selvom man 

ikke har bestilt besøg på Mediariet. Endelig producerer 

dagbladet Der Nordschleswiger 15 gange om 

året en undervisningsavis specielt til tyskundervisningen, 

baseret på artikler fra avisen. ■ 

Journalistiske håndbøger på nettet 

Til nogle af avisernes undervisningstilbud hører der webbaserede 

opslagsværker, håndbøger, værktøjskasser el. 

lign. om aviser og journalistik 

Skoletiken 

http://skoletiken.dk/VisArtikel.asp?PageID=17 

”Journalist for en dag” 

http://www. jp.dk/mediarium_journalisten:aid=1957636/ 

TemaNyt.dk 

http://www. temanyt.dk/sw164.asp 

MedieLab 

http://www. medielab.fyens.dk/expoweb/sites/ 

fyensmedielab/default.asp?s=69&id=156 

Avisen i Undervisningen er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisningssektoren. Som en 

del af dette tilbud udsendes bladet ‘prent‘ gratis til lærerne i grundskoler, ungdomsuddannelser og på 

seminarier tre gange årligt. Se også Avisen i Undervisningens hjemmeside: www.aiu.dk 

Avisen i Undervisningen. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf. 3397 4000, Fax. 3314 2350. 

Alle hverdage 8.30 - 16.15. Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb, Christina Ove Holm, Karin Breinholt, 

Johannes Fibiger og Peter Hartmann. Layout: Lotte Kirkeby. Tryk: Svendborgtryk. Oplag:10.500. Issn: 0909-5136.

Prent 

Undervisningsavisen om demokrati 

(Til dansk, samfundsfag og historie i 7.-9. kl.) 

sætter fokus på folkestyret. 

Avisen tager udgangspunkt i de mennesker, 

der er en del af demokratiet og kommer 

rundt om emner som elevdemokrati, kommunalpolitik, 

demokratiets historie, 

medierne og demokratiet, EU 

og demokrati i andre lande. 

- veje til viden 

Nyhed! 

Ny, aktuel undervisningsavis 

Undervisningsavisen er en lang række aktuelle 

og interessante aviser, som medvirker til at kvalificere 

undervisningen og gør emnet mere livsnært. 

Øvrige Undervisningsaviser: 

• Terror 

• Krop 

• USA 

• Kærlighed 

• Vand 

• Drikkevand 

• Verdens handel 

• Fantasy 

• Danskhed 

• Fotografi 

• Kristendom 

• Folkedrab 

• Gamle dage 

• Kulturarv 

Bestil Undervisningsavisen på www.gyldendal.dk/uddannelse eller på tlf. 33 75 55 60. 

Et klassesæt er på 30 eksemplarer og koster kr. 450,- + moms og forsendelse.

Gratis Aviser - Danske Dagblades Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?