pladS tIl KReatIvItet - Region Midtjylland

rm.dk

pladS tIl KReatIvItet - Region Midtjylland

Han har boet på Blåkærgård i et år nu. Og der er verdener

til forskel fra, hvordan han havde det, da han flyttede ind på

Blåkærgård sammenlignet med, hvordan han har det i dag.

Dengang var både beboere og personale bange for ham,

fordi den personlighedsforstyrrede beboer truede med kniv

og med at have Hells Angels kontakter, som kun var et

telefonopkald væk.

- I begyndelsen var det et værre natteroderi, hvor beboeren

blandt andet truede med at skyde os. Men vi vidste

godt, at det, der egentlig foregik, var, at han var angst. Han

truede os for at fastholde kontakten med os, fordi han var

bange,” husker én af beboerens støttekontaktpersoner,

Lene Andersen, tilbage.

Det vanskeliggjorde også yderligere situationen, at

beboeren var svær at komme i kontakt med, fordi han

havde et massivt misbrug af vodka og hash. Han drak og

røg i fire dage, hvorefter han lå syg i fire dage.

- Vi blev ved med at fortælle ham, at ’vi rigtig gerne

vil have, at du bor her hos os, men din opførsel er ikke i

orden’. Det gjorde ligeså stille indtryk på ham, for det var

hver dag, vi gik ind til ham flere gange, og sagde det samme.

Til sidst stolede han på, hvad vi sagde. At vi gerne ville

ham, og at vi havde lyst til, at han skulle bo hos os, siger

Lene Andersen.

november 2009

FRA KAOS

til tålelig hverdag

Først var der en mandlig beboers trusler mod personalet med kniv,

optrin med politiet og konsumeringen af flere flasker vodka om dagen.

Nu har medarbejderne på Blåkærgård vendt billedet for den skæve

eksistens, som er på vej tilbage til livet

Omsorg og medicin

For medarbejderne var det tre voldsomme måneder med

beboeren. Men de vidste godt, hvad der skulle til. Og det

virkede. Billedet vendte.

- Vi fik vendt situationen fra at være meget kaotisk til,

at beboeren nu har en tålelig hverdag. Vi hjalp ham med

at skifte læge, sådan at han nu får den rigtige medicin, der

hjælper ham. Derudover har vi hjulpet ham med at minimere

både alkohol- og stofmisbruget betydeligt. Men det

er ikke noget, som er sket fra en dag til en anden, forklarer

Lene Andersen.

Tillidsforhold

Beboeren havde i mange år modarbejdet systemet med

læger og psykiatere. Men på Blåkærgård har han, ved personalets

hjælp og tålmodighed, ikke bare fået tillid til medarbejderne,

men også til systemet og de andre beboere på

Blåkærgård. Det har bevirket, at beboeren nu har indvilget i

at lade sig teste af en psykolog, så han kan blive ordentligt

udredt.

- Vi har flyttet ham ligeså stille i løbet af det år, han har

boet her. Men det sker altid på en sådan måde, at det er

hans beslutninger, når han prøver noget nyt eller f.eks. vælger

at tage sin medicin, fortæller social- og sundhedsassistent,

Lene Andersen.

ls

17

More magazines by this user
Similar magazines