pladS tIl KReatIvItet - Region Midtjylland

rm.dk

pladS tIl KReatIvItet - Region Midtjylland

08

Børnehuset i Herning

Fokus på børnenes

stærke sider

Børnehuset har i gulvhøjde sin helt egen flyveplads.

Foto: Birgitte Rødkær

Der er drøn på dagligdagen i Børnehuset på Gl. Landevej

i Herning, som i det ydre ligner alle andre børnehaver med

høj intensitet, høj energi og tilsvarende lydniveau!

Børnehuset er bare ikke som alle andre børnehaver,

for børnene, der dagligt bringes og hentes med taxa, har

specielle behov for støtte. For de max. fem børn, som

Børnehuset har plads til, gælder, at de alle har psykiatriske

diagnoser. Lige nu er der børn med eksempelvis gennemgribende

forstyrrelser samt diagnosen ADHD.

Børnene er i Børnehuset om formiddagen og vender

derefter tilbage til enten daginstitution, dagpleje eller skole

Børnehuset i Herning har plads til fem børn fra 0-7 år

med psykiatriske diagnoser

om eftermiddagen. Drenge er i overtal blandt børnene i

huset, og det forklares med, at psykiatriske diagnoser hos

piger ofte stilles, når pigerne bliver lidt ældre. Afdelingssygeplejerske

Lene Kjær er leder af det lille team på Børne-

og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Herning, der udgør

Børnehuset. Hun er eneste sygeplejerske på et hold bestående

af en overlæge, seks pædagoger, tre psykologer, en

distriktspædagog samt en afsnitssekretær, der dækker

både Børnehuset og det ambulante arbejde.

Et stort optageområde

Børnene, der henvises til Børnehuset, kommer populært

sagt fra Thyborøn i nord til Skjern i syd. Optageområdet er

det gamle Ringkøbing Amt, og typisk er børnene henvist

fra Psykologisk Pædagogisk Rådgivning i hjemkommunen.

Børnehuset er for børn i alderen 0-7 år, men de helt små

børn kommer sjældent i Børnehuset i Herning.

- Hvis vi får henvisninger på børn i 0-års alderen, så

kontakter vi Spædbarnsafsnit A i Risskov, fortæller Lene

Kjær.

Med de nye vilkår med udrednings- og behandlingsgaranti

er vores arbejde blevet anderledes, fortæller Lene

Kjær. Vi skal nu være meget mere skarpe på at vurdere,

hvilke børn der har behov for at komme i Børnehuset, og vi

arbejder for tiden på at lave et godt og målrettet distriktsarbejde.

Det gør vi bl.a. ved at undersøge, hvem der præcist

står på venteliste til at komme i børnehuset, og om det er

børn, vi kan gøre noget ambulant for.

Forløb på tre til ni uger

Børnene er typisk i Børnehuset i perioder på tre til ni uger.

Under dette forløb observeres barnet af teamets medlemmer,

der tæt følger og støtter barnet. Teamet leder efter

More magazines by this user
Similar magazines