Nyt om BBK

More documents

Recommendations

Info

Avlsformandens klumme Kent Falk formand for Avlsudvalget Avlerne talte deres tydelige sprog ved sidste års generalforsamling, hvor vi også havde en avlertime. Medlemmerne efterspørger køer, som er større og har lettere kælvninger. Enkelte ville også have pollede dyr samt tilbud om kønssorteret sæd. Rene blå, som er pollede, har vi ikke fundet nogen steder endnu. Der findes dog udenlandsk sæd af enkelte opkrydsede tyre, som kun er 87% ægte blåhvidt. Så her skal man overveje, om man vil forsøge sig på at tage det sidste træk for at få dem ægte. Kønssorteret sæd kan vi købe i England, hvor det er meget udbredt til både renavl og krydsning. Vi har pt. forespørgsler ude på enkelte tyre. Dog skal prisen afgøre, om vi bestiller noget hjem eller ej. Det er også muligt at få lavet kønssorteret sæd, når man har en tyr til almindelig sædtapning herhjemme. Men det er en forudsætning, at sæden er egnet til kønssortering, hvilket ikke er tilfældet for alle tyre. Størrelse og kælvning er noget, vi kan avle efter, da det er målbare faktorer. Vægtningen af de forskellige delindekser har hidtil ikke afspejlet det, vi ønsker for racen. Vi ønsker køer, som selv kan kælve, hvilket igen betyder, at de køer, som har de bedste kælvningsindekser, er de køer, som vi ønsker skal være toppen inden for racen. Naturligvis under forudsætning af, at koen også er i orden for andre vigtige egenskaber. Men kælvningsindekset skulle vægtes højere, end det tidligere har været tilfældet. De nye vægtninger trådte i kraft ved seneste kørsel af avlsværdital pr. 1. maj 2011. Derfor vil man, hvis man 8 går ind og søger sine dyr på listen, finde ud af, at der kan være sket en vis omrokering af dyrene og en vis ændring af S-indekset og andre indekser. Nogen vil sige, at nogle af deres dyr er rykket helt eller længere ned på listen, og så går man måske og brummer lidt over det. Andre vil se, deres dyr er kommet op i den bedre ende. Men igen… se på delindekserne. De forklarer delvist hvorfor. Se Mogens Stendals forklaring af ”niveauforskydning” på side 4 og 5 i dette nyhedsbrev. Jeg har selv en del hundyr, som er rykket ned på listen. Det giver bare noget at arbejde med i avlen. At lave de blå som ekstensiv race vil aldrig ske, da det er en af de mest intensive racer, der findes globalt. Jeg tror ikke , vi nogensinde får alle blå køer til at kælve selv uden hjælp – men mange af dem. Vi skal dog derud, hvor køerne har plads nok i bækkenet til at få kalven den rigtige vej ud. Og ikke ud ad siden!! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg helst vil være til stede, når jeg har køer og især kvier, som kælver. At jeg så ikke altid når det, er en anden sag. Men vi mister nu ikke kalve i stor stil. Sagen er nok, at jeg er pylret. Samtidig vil jeg godt vide, om der er plads i dyret, som kælver. Det nytter jo ikke noget, at jeg får en fin, levende kalv på 35 kg af en ko/kvie, som kun lige har plads til den størrelse kalv. Så får jeg måske problemer, hvis jeg får en noget større kalv næste gang. Får jeg derimod en kalv på 50 kg, som jeg føler, jeg lige bør hjælpe helt ud, men hvor det så viser sig, at der er plads nok, når kælvningen først er kommet i gang, så ved jeg, at jeg kan bruge en ”voksen” tyr næste gang. At jeg er en pyldrerøv beviser det næste. Før enhver kælvning begynder jeg de sidste uger at bruge ekstra tid på koen/kvien, som skal kælve. Den bliver kløet godt samt rørt på ben og yver. Her finder jeg, som en sidegevinst, ud af, hvor hun ligger med temperament. Er det ikke i orden, holder hun ikke så længe i vores besætning, da jeg er overbevist om, at temperament er arveligt. En rolig ko accepterer også, at man malker hende ud efter kælvning for at se, om alle patter er i orden – og
eventuelt hjælper kalven på plads ved patten. Lige netop yveret kræver ekstra bevågenhed hos de blå køer. BBK-køer er jo, som vi alle ved, gode malkere. Dette gør dem samtidig sårbare, da de måske giver mælk i overkanten i starten. Vi hører flere tilfælde, hvor kalven er frisk og patter, men pludselig bliver meget syg og dør. Det viser sig så senere, at koen havde yverbetændelse i flere eller endda alle kirtlerne. Under assistancen ved en kælvning skal varmt vand, sæbe, fødselsgel, fødselshjælper og en spand koldt vand være inden for rækkevidde – også selv om det ikke altid bliver brugt. Og det er ikke fordi, jeg har en forkærlighed for blod, fostervand og slim. Men er man med til selve fødslen, kan man mærke, hvor meget plads der er mellem kalv og bækken. Ingen siger, at alle skal pyldre lige meget om de kælvende køer. Men som seriøs avler bør man i hvert fald have styr på, hvilke køer, der kan føde store kalve. Og endnu vigtigere hvilke, der ikke kan. En ko, der føder en kalv på 50 kg, hvor der stadig er plads rundt om kalven, er i min verden en god ko. Sådan en ko skal helst efterlade sig en del kvier til senere avl. Salg af ”avlsdyr” på den nye hjemmeside Der er et pænt stort marked for salg af BBK-dyr, både han- og hundyr. Flere folk spørger da også efter en salgsliste på BBK-dyr. Så kære avler, hvis du har et dyr eller flere, du ønsker solgt, så gør brug af foreningens nye hjemmeside, hvor vi har en GRATIS salgsliste. Salgslisten er endda så god, at man både kan få billede og stambogsbladet med. Det med stambogsbladet er jeg meget glad for. Det viser, at det er professionelt. Køber kan straks se, om det er noget, der passer ind i sin besætning. Han er forhåbentlig også mindre skeptisk, når han køber dyr fra en avler, som er en del af en avlsforening frem for en tilfældig person, som har et tilfældigt dyr til salg på en tilfældig hjemmeside eller i en tilfældig annonce. Jeg ser en del annoncer på div. hjemmesider med salg (den blå avis samt Gul og gratis), hvor folk har godt gang i salget af BBK-dyr. Det er for så vidt fint nok. Men er man avler, bør man nok have en annonce på foreningens hjemmeside også – i hvert fald til de ægte dyr! 9 I annoncerne oplever jeg også, at dyrene ikke altid er så ægte, som man i starten lige tror. Eksempel: Som køber af for eksempel 10 BBKkrydsningskøer og 2-3 ægte BBK-køer ville jeg synes, det var brandærgerligt at betale en god (læs høj) pris for en tyr, som sælger siger en 100 % BBK, hvis det viser sig, at den kun er 94, 87 eller endda kun 75 % BBK. For så er det jo en krydsning. Det bevirker, at afkommet af de ægte køer bliver under 100 % BBK, og at der er endnu længere vej for at få krydset de resterende køer op til blive ægte BBK. Jeg har et godt, men kedeligt eksempel: En kødkvægsavler, som tidligere havde Angus, har ved opkrydsning fået lavet nogle rigtig gode pollede dyr af den ønskede race. De har den rigtige farve, de har det rigtige temperament, de har den rette kødsætning, og de burde nu også nærme sig ægte. Men pga. en indkøbt tyr år tilbage, som ikke var helt ægte, mangler dyrene nu stadig et ekstra led. Surt for en mand, der har brugt en del år på projektet. Han er i dag pensionist. Men han håber, at han når målet, inden han helt stopper med dyr. Det er BBK`s styrke, at krydsningerne er så gode. Ja, selv 2. gangs krydsningskøer giver fantastiske tyrekalve med en blå far. Men selv om en 3.gangs krydsning ser fin og muskuløs ud, er det altså IKKE en BBK-tyr, men en krydsningstyr!! Jeg vil da også råde købere til at tjekke deres indkøbte dyr. Man ringer blot til sin RYK-afdeling. De tilsender så et stambogsblad på dyret pr. post. Tror det koster omkring 20,- pr. stk. Ellers må jeg sige, at jeg er glad for, at vi stadig kan holde et fornuftigt medlemstal. Selv om der har været en smule frafald, kommer der alligevel nye til, der har interesse for BBK. Husk, gamle som nye medlemmer: Har du spørgsmål eller forslag til ændringer, er bestyrelsen aldrig længere væk end telefonen eller computeren. Ålestrup Den seneste tyr fra Ålestrup, Høgelund Franchi, er nu færdigafprøvet med en daglig tilvækst på 1.829 gram samt en fodereffektivitet på 3,97 FE pr. kg tilvækst. Det er en meget flot præstation og bringer tyren helt til tops på disse to punkter! Til trods for en meget god kåring af tyren på Ålestrup især for ekstrem god muskelfylde (89), er dens ultralyd kun målt til 77,1 cm 2 , hvilket kunne være bedre. Mon målingen af ultralyd er sikkert nok?
Page 1 and 2: Landsforeningen for Belgisk Blåhvi
Page 3 and 4: Kødkvæg i Danmark Vi har kigget l
Page 5 and 6: Af en eller anden grund har de ansv
Page 7: Nr.-nu Nr.-før Navn Født S- indek
Page 11 and 12: Landsforeningens bestyrelse har her
Page 14 and 15: Tyr Høgelund Franchi Færdig på i
Page 16 and 17: Medlemmer af Landsforeningen pr. 10

Nyt om BBK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?