BBK Jubilæumsbog

bbkdk.dk

BBK Jubilæumsbog

cerol som kryoprotektivum og anvendt ikkeoperative

overførsler, gav lignende resultater

(Lehn-Jensen, 1986). Dermed var vejen banet

for en meget bedre udnyttelse af ET-teknologien.

Figur 2 viser én af de første frysemaskiner,

og figur 3 viser den første danske kalv,

født efter dybfrysning af et embryo. På årsbasis

overføres der cirka 2.000 frosne/optøede

embryoner i Danmark, svarende til mere end

halvdelen af det samlede antal overførsler.

En afløser for den traditionelle, langsomme

frysemetode er den såkaldte vitrifikation, som

er en ultrahurtig frysemetode. Seniorforsker

ved DJF, dr.med.vet. Gabor Vajta, udviklede

denne metode, så den kunne bruges på en

række af vore husdyr. Vajtas såkaldte ‘Open

Pulled Straw’ (OPS) metode anvendes rutinemæssigt

til dybfrysning af kvægembryoner

og er særligt egnet til at fryse de mere sarte

reagensglasbefrugtede æg. Gabor Vajta har

samlet sine resultater i sin disputats fra 1997.

Reagensglasbefrugtning

eller in vitro embryo produktion

I kvægets og andre husdyrs æggestokke findes

tusindvis af kønsceller (oocyter), som i forløbet

af dyrenes korte liv aldrig bliver til afkom. Ved

at benytte en teknologi, hvor man kan udtage

en del af disse – enten fra det levende dyr ved

en såkaldt ‘Ovum Pick Up’ (OPU) teknik eller

efter, at dyret er slagtet – kan man efter

modning (IVM), befrugtning (IVF) og dyrkning

(IVC) i laboratoriet fremstille embryoner, som

derefter kan overføres til recipienter og blive

til levende afkom. Denne såkaldte reagensglasbefrugtningsteknik

(IVP) blev introduceret

i USA i begyndelsen af 1980’erne.

I 1987 blev den første reagensglaskalv efter

denne teknik født på KVL, baseret på Kang Pu

Xu´s omfattende forskning (Xu, 1987). Anvendelsen

af denne teknik har bredt sig og benyttes

som avlsredskab i nogle lande, men kun i

meget begrænset omfang i Danmark.

Jævnfør lovgivningen må metoden ikke benyttes

i husdyrproduktionen, men alene i forsøgs-

36

Figur 2. Kontrolleret dybfrysning af embryoner udføres på

en Planer fryser i 1978.

Figur 3. »Den frosne Lehns-Greve« født 16. februar 1978

– den første danske kalv, født efter dybfrysning af et embryo.

Det er Torben Greve til højre.

øjemed. Årsagen er en række bivirkninger som

flere aborter, unormale fosterhinder, svage

fødsler og større kalve samt hyppigere misdannelser.

Dertil kommer, at in vitro producerede

embryoner dårligt tåler dybfrysning, hvilket i

sig selv er en begrænsende faktor. Indtil videre

er der født et begrænset antal kalve i Danmark

efter denne teknologi, mens der på europæisk

plan i år 2000 blev overført in vitro producerede

embryoner til cirka 13.000 recipienter.

Mikromanipulation af embryoner

Deling eller bisektion af embryoner

Dyrlæge Steen M. Willadsens banebrydende

forskning inden for mikromanipulation – eller

mikrokirugi – på embryoner, er sammenfattet i

hans disputats fra 1982. Metoden blev introdu-

More magazines by this user
Similar magazines