Årsskriftet 2012 (pdf)

sankt annæ 

gymnasium 

SangSkolen • 2011-12

indhold 

ØJEBLIKKET OG FREMTIDEN 

Strategiske planer og dispositioner 4 

Regnskab og bygninger 10 

SANGAFDELINGEN 

Kompetencecenter for sang og musik 12 

Københavns Drengekor 16 

Brummerne - gulddrengene 2.del 22 

Sankt Annæ Pigekor 24 

Gymnasiekoret - på turné i Kina 30 

Kammerkoret på Færøerne 30 

SAG Bigband - hel sæson i salsaens tegn 32 

Sankt Annæ Symfoniorkester 34 

MGK og musikskolen 36 

FOLKESKOLEN 

En inkluderende skole 40 

Elever tog ny viden med hjem fra talentcamp 44 

Skolernes Motionsløb – en 30-årig succeshistorie 46 

Legepatruljen rykker ud 48 

Kan 3. klasse lave teater? 50 

Brummersløjd – et nyt fag? 51 

Forsidefoto: Drengekoret. Kulturnat i Københavns Domkirke. Foto: Jørn Christensen 

GYMNASIET 

Den udvidede lærerrolle 52 

SAG-Show fandt ”Gnisten” 56 

Pædagogiske dage på Sørup Herregaard 57 

Det internationale arbejde 58 

På udveksling i Singapore 59 

World Schools Debating Championships 60 

I Frans’ fantastiske fodspor 61 

2.f udforskede kontrasterne i Delhi 62 

Lærere forbereder studierejse til Freiburg 63 

Igen et flot år for SAG’s talenter 64 

Kærlighed i luften på Carlsberg 67 

SAG’s projektklasse på KampagneCamp 68 

Inspiration til innovation i Skotland 69 

FÆLLES AKTIVITETER 

Europaskole 70 

Til sciencekonference i Indien 74 

PERSONALIA 76 

TILLYKKE 82 

ADRESSER OG TELEFONNUMRE 88

sankt annæ gymnasium • sangskolen 

2011-2012 

institution under københavns kommune 

sjælør boulevard 135 • 2500 valby 

tlf. 36 46 62 22 • www.sag.dk

4 

Af rektor Povl nyGAArd mArkuSSen 

Øjeblikket er ultimo maj. Havde 

jeg skrevet denne artikel for en 

måned siden, ville indholdet så 

være anderledes vinklet? 

Ja, absolut! 

ville hele årsskriftet have været 

anderledes? Nej, næppe. 

Foran mig ligger en avis. Den er 

nyhedspræget og lokal. valbyBladet. 

Udgivet 16. maj 2012. En lille 

forsidenotits med underrubrikken 

Skål og tillykke handler om, at 

avisen har fået fat i nyheden om, 

at Borgerrepræsentationen har 

besluttet, at Københavns Kommunes 

nye Europaskole skal ligge 

på Carlsberggrunden. Altså ikke på 

Sjælør Boulevard, sådan som det 

længe så ud. Men beslutningen 

er ikke endeligt konfirmeret her i 

maj. Avisen lever af nyheder, og 

har valgt at trykke artiklen for at 

komme først. 

Når I sidder med dette årsskrift 

en dag i august 2012 eller senere, 

vil I vide, at budskabet i artiklen 

var rigtigt nok, og I vil vide meget 

mere, om tiden der fulgte. vi 

SAnkt Annæ GymnASIum • SAnGSkolen 

Øjeblikket 

og fremtiden 

Strategiske planer og dispositioner 

Povl Nygaard Markussen til idrætsdag. Foto: Lars Andersen 

har hvert år lavet et årsskrift, der 

opsummerer udvalgte begivenheder 

fra det forgangne skoleår, 

begivenheder der står fast. De har 

fundet sted. Men de er udvalgt af 

en redaktionsgruppe og fortolket af 

skribenterne. vi håber selvfølgelig 

på, at de kan genkendes af dem, 

der har været med i skolens liv, og 

samtidig være oplysende for andre 

læsere, der vil vide noget om, 

hvem vi er, og hvad vi står for. Men 

beslutningen om at bygge en Europaskole 

på Carlsberggrunden, en

skole, der skal være tilknyttet 

SAG, er meget betydningsfuld 

for skolens fremtid. Derfor ville 

denne artikel have set helt 

anderledes ud, hvis den var 

skrevet for en måned siden. 

Fremtiden 

I den politiske aftale, der her 

i sommer er underskrevet af 

alle forligspartierne i Borgerrepræsentationen, 

dvs. alle 

partier undtagen Enhedslisten, 

står der bl.a.: 

”Parterne er enige om, at der skal 

arbejdes for på sigt at samlokalisere 

det nuværende Sankt Annæ 

Gymnasium og Europaskolen på 

Carlsberg-området, men at denne 

løsning på nuværende tidspunkt 

ikke er økonomisk realiserbar. På 

den baggrund skal det i forbindelse 

med etableringen af Europaskolen 

fortsat afsøges, hvordan der kan 

tilvejebringes finansiering til en flytning 

af Sankt Annæ Gymnasium.” 

Det er første gang i mine mere end 

20 år som rektor, at der så markant 

står en enig Borgerrepræsentation 

bag ved Sankt Annæ Gymnasium. 

Så sent som i efteråret 2010 måtte 

vi ud i en kamp for at forhindre 

forslag om at indføre brugerbetaling 

på SAG. 

Et halvt år op ad bakke 

Men processen det sidste halve 

årstid har ikke været let. Det hele 

syntes meget op ad bakke, da det 

Café Bønnen. Foto: Povl Nygaard Markussen 

i det sene efterår 2011 i Børne- og 

Ungdomsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen 

blev besluttet 

at undersøge, hvorvidt man kunne 

anlægge en Europaskole på SAG’s 

nuværende grund - idet der samtidig 

pr. 1. januar 2012 ville ske 

en ændring af plangrundlaget for 

bebyggelsesprocenten, der blev 

øget fra 60 til 110. Med den højere 

bebyggelsesprocent blev der mulighed 

for at bygge yderligere op 

til 15.000 nye etagekvadratmeter 

på vores nuværende grund. Begrundelsen 

var, at det forventeligt 

ville være billigere end at bygge på 

Carlsberg. 

SAG’s forudsætninger for at gå 

positivt ind i arbejdet blev i bestyrelsens 

afsluttende udtalelse 

til forvaltningen sammenfattet i 

en udtalelse, som kan læses på 

side 9. 

Arbejdet før den 

politiske beslutning 

Inden vi nåede frem til 

den udtalelse brugte vi 

mange timer og møder 

i de arbejdsgrupper, 

som forvaltningen havde 

nedsat i forbindelse med 

hele udredningsarbejdet 

om etablering af en Europaskole 

i tilknytning til 

Sankt Annæ Gymnasium. 

Udgangspunktet har selvfølgelig 

været mange års 

arbejde med at identificere, 

fastholde og udvikle skolens 

særlige profil. fra mine første år 

som rektor har det undret mig, at 

vi ikke kunne optage børn fra 0. 

klasse. Dels ville det medføre, at 

børnene ikke skulle skifte skole 

efter 2. klasse, dels ville det styrke 

vores position i forhold til Københavns 

Kommune, fordi vi så ikke 

skulle tage børn ud af allerede 

dannede klasser. Ulempen var, at 

vi ikke lige så sikkert kunne vurdere 

børnenes stemmer allerede før 

børnehaveklassen. Derfor blev det 

stillet i bero. Med Rigshospitalets 

pubertetsundersøgelse i 2009 (se 

mogens Halkens artikel side 12) fik 

vi nye argumenter for at genoptage 

overvejelserne om tidligere 

skolestart. Det blev indarbejdet i 

fremtidsvisionen SAG 2015 med 

indskolingsspor, visionen om kompetencecenter, 

MGK/korklasse og 

internationalisering. 

2011 -2012 5

strategi & bygninger 

6 

Det indgik i en arbejdsgruppe, 

vi selv nedsatte, og derudover 

i undergrupper med ledelse, 

medarbejderrepræsentanter og 

elevrepræsentanter, hvor vi udarbejdede 

vigtige notater. Med henholdsvis 

Mette Trangbæk, Merete 

Emcken og Mogens Halken som 

tovholdere for de tre undergrupper. 

om: 

• 

• 

• 

SAG’s samlede, pædagogiske 

profil og hele campustankegangen 

Indskoling fra børnehaveklasse 

eller senere 

Hvad vi mener med et 

kompetencecenter for 

musik, herunder korsangen, 

MGK som et 8. 

spor? 

Jeg vil ikke mindst i det perspektiv 

gerne takke alle på og omkring 

SAG, der har været med til at gå 

ind i arbejdet med at kvalificere 

SAG’s svar på den udfordring. 

Uden en meget ihærdig og kompetent 

indsats hele vejen rundt, 

var det næppe gået så godt. 

Tak til min ledelse, der smed 

næsten alt de havde i hænderne, 

for at gå ind i arbejdet med at få 

det hele styret, samlet og bragt 

på plads inden for den meget 

snævre tidsramme, vi havde til 

rådighed. 

Tak til bestyrelsen for udarbejdelse 

af meget vigtige dokumenter 

i form af sammenlignelige øko- 


nomiske modeller for placering 

af en Europaskole i tilknytning 

til SAG, her eller på Carlsberg, 

hvor forestillingen om, at det var 

billigere at bygge på Sjælør Boulevard, 

blev dementeret. Tak for 

indsatsen med at få givet politikerne 

indsigt i SAG’s værdier og 

synspunkter og de heraf afledte 

forudsætninger for konstruktivt 

at gå ind i arbejdet med at finde 

løsninger på, hvordan en tilknytning 

af europaskolen kunne finde 

sted. 

og sidst men ikke mindst en 

kæmpe tak til de medarbejdere 

og elever, der til trods for svære 

arbejdsmæssige betingelser gav 

tid, indsigt og dokumentation for 

vores værdigrundlag og udviklingsbehov. 

Arbejdet efter 

den politiske beslutning 

Selvfølgelig er der mange opgaver 

og udfordringer foran os. vi 

skal have tilknytningsforholdets 

organisatoriske side på plads. 

vi skal have styr på, hvordan vi 

får opbygget en Europaskole på 

den midlertidige beliggenhed på 

den nye skole i Sydhavnen, der 

forventes at modtage de første 

elever allerede i sensommeren 

2013. og vi skal arbejde intenst 

med at få fastholdt og gennemført 

beslutningen om, at hele 

SAG skal med til Carlsberg. Kort 

sagt: vi skal identificere særlige 

udfordringer, barrierer og løsnin- 

ger på en lang række områder. og 

handle derefter. Men det er ikke 

noget, vi står alene med. og så 

skal vi selvfølgelig fortsat arbejde 

med at få realiseret de mange 

fine mål, vi fik udarbejdet i de 

arbejdsgrupper, der blev nedsat 

under vinterens og forårets arbejde 

med vores værdigrundlag 

og udviklingsplaner. 

SAG’s indsatsområder i 2010-11 

Arbejdet med skolens værdigrundlag 

og udviklingsfokus gav 

anledning til mere dybe refleksioner 

over, hvad vi gerne vil opnå. 

Som det fremgår af artiklerne i 

årsskriftet, er vi godt på vej. 

Musikken og sangen 

”Jeg ser et hus som stråler i aftensolens 

røde og gyldne nuancer. 

Det er et stort hus i organiske 

former med et centralt tårn, 

omgivet af to mindre pavilloner, 

som læner sig op ad moderbygningen. 

Facaden er halvt gennemskinnelig 

med stort lysindfald 

i alle rum, og de sidste stråler fra 

solen reflekteres i det skinnende 

facademateriale. Fra pladsen 

foran huset kan man se, hvordan 

huset langsomt vågner til aftenens 

aktiviteter - felter i facaden 

lyser op, efterhånden som lysene 

i huset bliver tændt, og der er en 

stadig strøm af mennesker, som 

går til og fra huset, en del af dem 

med instrumentkasser på ryggen 

eller i hånden. Der lyder lavmælt 

samtale og skridt hele tiden.”

Naturvidenskabeligt grundkursus. Foto: Lars Andersen 

Så lyrisk og billedskabende beskriver 

Jens Erik Raasted visionen 

i en af de arbejdsgrupper, der 

blev nedsat i forbindelse med 

vores udtalelse til Børne- og 

Ungdomsforvaltningen om Europaskolens 

tilknytning til SAG. Her 

lagde vi vægt på, at det selvfølgelig 

var og er vigtigt, at der samtidig 

skulle og skal gives plads til at 

fastholde og udvikle SAG’s kerne- 

ydelser. visionen blev øjeblikkeligt 

omsat til en konkret bygning af 

arkitekten, der skulle prøve at 

indplacere SAG’s egne behov 

med Europaskolens eventuelle 

placering her på Sjælør Boulevard. 

visionen er ikke glemt, men vi må 

nok vente med at få den indfriet i 

den udgave. Indtil det lykkes, har 

vi indrettet os i lejede lokaler på 

Carlsberg, kaldet Lagerkælderen 

og Elevhuset med Café Bønnen. 

Se mere om det på side 10. 

Kor er skolens raison d’etre 

Men vi har stadig behov for 

plads, også her på Sjælør Boulevard. 

vores nye korsangsale bliver 

flittigt benyttet og er jo sammen 

med koncertsalen og balkonen 

hele fundamentet for den rivende 

udvikling, der er sket og fortsat 


strategi & bygninger 

8 

sker med alle skolens 

kor. Der er ingen tvivl 

om, at de fortsat er 

skolens kerneydelse og 

raison d’etre. Det har 

været den røde tråd i 

hele arbejdet med at 

få SAG tilbage på de 

københavnske politikeres 

prioriteringsliste 

og samtidig Undervisningsministerietsbegrundelse 

for at koble 

Europaskolen sammen 

med SAG. 

Forbedringer og udvikling 

er stadig nødvendige 

Inddragelsen af lokalerne på 

Carlsberg skulle gerne medvirke 

til at aflaste presset på lokaler i 

den gamle bygningsmasse. Men 

arbejdet med forbedringer også 

af bygningsmassen på Sjælør går 

ikke i stå. 

”visionerne kan opsummeres i 

et samlet ønske om at etablere 

dynamiske fleksible rammer om 

undervisningen, hvor variation og 

motivation er nøglebegreber. I 

ønsket om stærk variation ligger 

visioner om at innovation, æstetiske 

læreprocesser, integreret 

it-pædagogik og internationalisering 

bliver naturlige dele af 

undervisningen, ligesom undervisningen 

skal foregå i mange 

fora og på mange platforme, en 

elev – en lærer, små grupper -> 

små rum, ”almindelige” klas- 


3.u på vandværkstedet: foto: kjeld Hansen 

serum, større forelæsningsrum, i 

studiemiljøer, hvor elever arbejder 

selvstændigt, i eksperimenterende 

rum, hvor elever udvikler 

produkter og eksperimenterer 

med fag…. Pædagogisk og fagligt 

foreslås at dette samles i et videnscenter 

for forsøg, forskning, 

formidling og evaluering.” (Uddrag 

af Mette Trangbæks opsummering 

fra arbejdsgruppen med 

pædagogisk udviklingsprofil for 

hele skolen) 

Samarbejde mellem 

folkeskole og gymnasium 

Det har gennem alle årene været 

en del af skolens berettigelse, at 

gymnasiet bygger oven på hele 

sanguddannelsen i skolens kor. 

Men hvorfor ikke udvide den fælles 

talentmasse i andre faglige 

sammenhænge? I flere år har 

gymnasieelever i samarbejde 

med lærerne 

afprøvet deres viden ved 

at formidle den til de 

ældste folkeskoleelever 

inden for naturvidenskab. 

Det er nu udvidet 

til også at omfatte Talentudvikling: 

”Jeg vidste egentlig 

ikke rigtig, hvad det 

gik ud på, men da min 

fysiklærer anbefalede 

det til mig, tænkte 

jeg, at det ikke kunne 

være helt galt. Det var det heller 

ikke. Tværtimod - det var faktisk 

superfedt at få prøvet noget fysik 

på et niveau, der var meget højere 

end skolens.” 

Sådan skriver Kristian fra 8.v om 

en uges ophold på Mærsk Mckinney 

møller videncenter med 

temaet ’Fysikken bag musikken’ 

på side 44. vi har siden centerets 

første år været tilknyttet som 

partnerskole, hvor vi både sender 

folkeskoleelever og gymnasieelever 

på ophold på centeret. Det 

er en del af vores strategi for 

at give talentfulde elever ekstra 

udfordringer, og samtidig et element 

i at arbejde med ’motiverende 

undervisning’ i såvel folkeskole 

som gymnasium. Se mere 

om talentudviklingen på SAG på 

side 64 og om motiverende undervisning 

på side 52.

Internationalisering 

Internationalisering er fortsat 

under udvikling. også her er der 

samarbejde mellem folkeskole og 

gymnasium. vi har således sendt 

et hold lærere til en naturvidenskabelig 

ungdomskonference på 

Amity International School i New 

Delhi, og vi planlægger at sende 

en mindre gruppe sanglærere 

og elever til vores partnerskole i 

Beijing, ligesom vi har haft både 

folkeskoleelever, pigekor og gymnasieelever 

og lærere på SotA 

(School of the Arts) i Singapore. 

Det er samtidig udtryk for, at 

vores strategi også drejer sig om 

at udbrede den internationale 

vinkel til flere elever og lærere og 

samtidig forankre indsatsen ved 

at udsende lærerne. De kan være 

med til at forankre kontakten på 

partnerskolerne. 

Læs årsskriftet 

Der står heldigvis meget mere i 

årsskriftet. Som en status over, 

at nok har arbejdet med Europaskolen 

fyldt meget i dette skoleår, 

men det har ikke sat skolens 

samlede innovationskraft og 

daglige stræben efter at yde det 

ypperste ud af kraft. Tak til alle 

bidragydere, såvel til årsskriftet, 

som til den dagligdag, der gør 

SAG til en levende og livskraftig 

organisation. 

Udtalelse vedr. etablering af en Europaskole tilknyttet 


Sankt Annæ Gymnasium, 20.04.2012 

Sankt Annæ Gymnasium (SAG) er stolt af, at Ministeriet for Børn og Undervisning og 

Københavns Kommune anbefaler, at Europaskolen tilknyttes SAG på grundlag af vores 

særlige musiske og faglige profil og stærke brand. I forlængelse heraf peger SAG på en 

campusmodel, der tager højde for de to skolers særlige profil og identitet. Campusmodellen 

giver mulighed for fastholdelse af den indre sammenhængskraft i hver skoleform 

og ligeledes for udvikling af synergier de to skoler imellem. 

den røde tråd er således sammenhængen mellem profil, pædagogisk udgangspunkt og 

indhold, organisering, ledelse og ikke mindst bygninger, der tager højde for tryghed og 

nærhed for eleverne. 

Det er for SAG væsentligt, at følgende forhold bliver taget i betragtning i forbindelse 

med den politiske beslutningsproces om at etablere en Europaskole 

tilknyttet SAG: 

1. SAG’s identitet og visioner 

En forudsætning for, at en tilknytning af Europaskolen på SAG kan blive en succes er, at 

SAG’s visioner og identitet kan fastholdes. 

• Dette er samtidig begrundelsen for SAG’s indstilling af ledelsesstruktur til Dossier 

of Conformity (Bilag I). 

• For at kunne opfylde kravene til et moderne og konkurrencedygtigt gymnasium er 

etablering af et 8. gymnasiespor en nødvendighed. 

• I tråd med SAG’s udviklingsplan og for at kunne matche Europaskolens struktur 

indgår tillige etableringen af 0.-2. klasse. 

2. Bygninger 

• En forudsætning for, at der kan etableres en Europaskole i tilknytning til SAG, er, 

at de bygningsmæssige efterslæb og de konkrete udviklingsbehov, som ligger til 

grund for forvaltningens volumenstudier, imødekommes i videst mulig omfang. 

• Genhusningsaspektet er af vital betydning. I byggeperioden bør rekruttering af 

elever til folkeskole og gymnasium have særlig opmærksomhed, da vi ikke er en 

distriktsskole og derfor kan fravælges. 

3. Sammenlignelige økonomiske scenarier for byggeriet 

SAG har udarbejdet tre økonomiske scenarier, som vi finder relevante for at kvalificere 

den politiske beslutning om, hvor og hvordan det samlede byggeri placeres: 

1. En ny Europaskole tilbygget til eksisterende arealer/bygninger på SAG 

2. En ny sammenbygget skole med nye SAG og EUR arealer placeret i Carlsberg Byen 

3. En ny sammenbygget skole med SAG og EUR arealer placeret på Sjælør Boulevard 

vores beregninger viser, at der ingen betydelig forskel er på priserne i de tre scenarier 

(Bilag II). 


egnskab & bygninger 

10 

regnskab 

og bygninger 

SAG har fået bedre plads 

AF ADMINISTRATIV LEDER HANNE MØLGAARD OG LARS ANDERSEN, BYGNINGSKONSULENT 

Flere studieretninger med 

drama som studieretningsfag 

gav trængsel i koncertsalen og 

mindre gode arbejdsforhold for 

såvel korene som for drama, når 

kalenderen ikke kunne honorere 

det, man gerne ville have den til. 

Derfor besluttede vi i sommeren 

2011 at leje en del af bygningen 

”Lagerkælderen” på Carlsberggrunden. 

Bygningens tidligere 

formål var at lagre øl i fire etager 

over terræn, så reelt er der 

ikke meget kælder over huset. vi 

har lejet os ind i stueetagen og 

indrettet prøve- og teatersal til 

skolens økonomi 

Regnskab 2011 Indtægter Udgifter Resultat 

Folkeskole og Sangskole 54,2 54,1 0,0 

Gymnasium 46,4 45,8 0,6 

I alt 100,6 99,9 0,6 


dramaundervisningen dér. 

I de tilstødende rum er der mulighed 

for undervisning i billedkunst 

og musik. Bygningen ligger 

lige ved siden af ”Hammershus”, 

hvor vi allerede har indrettet os 

med øvelokaler og café. 

Tiderne skifter, og lektionerne 

blev færre og færre i gymnasiets 

centrale it-lokale, så det 

blev muligt at vække en gammel 

drøm om at integrere bibliotek 

og studiepladser til live. Nu er 

der mellem reolerne med håndbøger, 

opslagsværker, romaner 

og tidsskrifter, etableret områder 

med loungemøbler, gruppearbejdspladser 

og særlige studiepladser, 

hvor man kan sidde 

ugeneret og arbejde. 

Elever og lærere har i en årrække 

været generet af trækgener fra

vinduerne i syd- og vestfacaderne. 

Arbejdstilsynet vurderede 

ved et tilsynsbesøg i 2011, at 

vi generelt har godt styr på arbejdsmiljøet, 

men at trækgenerne 

måtte afhjælpes. Københavns 

Ejendomme (bygningens ejer) 

har efterfølgende udarbejdet en 

3.u i væksthuset. Foto: Lars Andersen 

plan for en langsigtet renovering 

af vinduerne med forventet start 

i sommeren 2012. 

Foruden løbende vedligeholdelsesarbejder 

med trapperenoveringer, 

maling og udskiftning 

af gulvbelægninger er der også 

Fotograf: lars andersen 

Nyt it-lokale i Lagerkælderen. Foto: Lars Andersen 

Koncert i Lagerkælderen. Foto: Peter Gatys Wahlberg 

blevet gennemført en ikke planlagt 

renovering af visse dele af 

kælderområderne. Det blev nødvendigt, 

efter den kraftige regn 

2. juli 2011 fik nogle bundstykker 

i de indvendige nedløbsrør fra 

B-bygningens tag til at bryde 

sammen. 


12 

AF MOGENS HALKEN, SANGINSPEKTØR 

Planerne om tilknytning og placering 

af en Europaskole har fyldt 

temmelig meget i det forgangne 

skoleår. I Sankt Annæ Gymnasiums 

overordnede målsætning er der 

lagt vægt på at drive korsang på internationalt 

niveau og understøtte 

udviklingen af unge, musikalske 

talenter. Derfor har vi arbejdet med 

tre væsentlige områder inden for 

sangen og musikken i den projektorganisation 

om Europaskolen, som 

rektor omtaler på side fire: 

1. 

2. 

3. 


sangafdelingen 

Kompetencecenter for sang og musik 

Tidligere skolestart på Sangskolen 

Kompetencecenter for sang og 

musik 

Musikgymnasiet og Musikalsk 

Grundkursus (MGK). 

Arbejdet med beskrivelsen af SAG 

som et kompetencecenter for sang 

og musik blev meget omfattende. 

Foruden at rumme indhold og fysiske 

rammer, inkluderede det tankerne 

om den tidligere skolestart 

og udviklingen af gymnasiemusikken 

og MGK. På trods af arbejdets 

enorme omfang og på trods af de 

Drengekoret. Koncert i Trinitatis Kirke, Fredericia. Foto: Jørn Christensen

Simon fra SAG Bigband spiller i Tivoli. 

Foto: Per Bækgaard 

mange divergerende meninger 

om processen og det overordnede 

mål med samlokalisering 

af to forskellige skolekulturer, 

har det været utrolig givende og 

bekræftende at beskæftige sig så 

intenst med vores egne værdier og 

udviklingsplaner. Her følger en kort 

oversigt over de mange spændende 

emner: 

Fysiske rammer 

Da forvaltningen ønskede en 

opstilling af Sankt Annæs bygningsmæssige 

behov for opfyldelse af 

skolens målsætning og udviklingsønsker, 

udarbejdede sangafdelingen 

et større kompendium med 

beskrivelse af de lokaler og faciliteter, 

vi mente ville være optimale for 

vores beskæftigelse med sang og 

musik. overordnet handler det om 

indretning af speciallokaler med 

fokus på akustik. Arbejdet mundede 

ud i en formulering af ønsket 

om opførelse af et musikhus som 

en del af det samlede bygningskompleks. 

Guldægget 

Siden Sankt Annæ Gymnasium 

oprettedes i 1929 som skole for 

drengene i Københavns Drengekor 

har skolen udviklet sig både som 

grundskole og som gymnasium. 

Men hver eneste knopskydning er 

sket inden for rammerne af det 

samlede og samlende værdigrundlag. 

I det daglige tænker vi måske 

ikke så meget over den særlige ånd 

og det enestående miljø, der er på 

vores skole. Men i den givne situation 

har vi i detaljer måttet beskrive 

”guldægget”. Foruden strukturelle 

forhold handler det i høj grad om 

forståelse for det professionelle, 

musikalske arbejde, om principper 

og kriterier for medvirken i det musikalske 

arbejde, om legitimiteten i 

det at fordybe sig i sang og musik 

samt ikke mindst i de kunstneriske 

mål. 

Dette ser vi eksempler på løbende, 

men i særlig grad ved de store 

koncerter, i CD-produktioner, under 

turneerne og for de unge musikalske 

talenter i gymnasiet, når de 

deltager i konkurrencer mm. 

Skoleåret 2011-12 har budt på 

mange af sådanne højdepunkter. 

Gymnasiekoret har gennemført en 

stor turné i Kina, og både drengekoret 

og pigekoret har turneret i 

USA. Blandt de mange minderige 

koncerter står Bachs Johannes 

Passion med drengekoret, Faures 

Requiem med gymnasiekoret samt 

pigernes koncerter med nye kompositioner 

og arrangementer. 

Gymnasiemusikken 

En væsentlig del af gymnasiets 

musikliv udgøres af vores symfoniorkester 

og bigband. Særligt har 

symfoniorkesteret markeret sig i år 

med deltagelse i orkesterfestivalen 

i DR-byen og hele to koncerter i 

koncertsalen i Tivoli. Bigbandets 

årlige koncert med MGK-holdene 

fandt i år sted i kulturhuset på Is- 


sangskolen 

14 

Korstævne. Foto: Kjeld Hansen 

lands Brygge, som viste sig at være 

meget velegnet til formålet. 

Foruden koncertproduktioner har 

vi i gymnasiet arbejdet meget 

med udvikling af den pædagogiske 

anvendelse af IT i musikundervisningen, 

implementering af 

det nye lydstudie, og udvikling af 

undervisnings- og øvefaciliteterne. 

Herunder anvendelsen af de lejede 

lokaler på Carlsberg. vi har igen optaget 

en ny musikklasse på grund 

af udvidelsen af gymnasiet til syv 

spor. Det har i den overordnede 

debat om og beskrivelse af SAG’s 

fremtid bidraget til at fastholde 

og udvikle SAG’s status som et af 

landets førende musikgymnasier. 

MGK 

Som et væsentligt element i beskrivelsen 

af SAG som kompetencecenter 

for sang og musik indgår 


Musikalsk Grundkursus, MGK, der 

jo netop er uddannelsen for de 

ekstraordinære musikalske begavelser. 

At skabe rum og forståelse for 

fastholdelse og udvikling af dette, 

i landssammenhæng enestående 

tilbud, indgår ikke blot i skolens 

egen planlægning. Kunstrådets 

strategi på området er også klar. 

Den 27. september 2011 besluttede 

Kunstrådets Musikudvalg følgende: 

- at arbejde for at gøre MGK ved 

Skt. Annæ Gymnasium til en selvstændig 

enhed med selvstændigt 

budget, regnskab og tilskud. 

Denne selvstændiggørelse forventes 

at blive implementeret i løbet 

af det kommende skoleår. Men 

foruden de strukturelle forhold 

ligger det skolen meget på sinde 

at udvikle vores MGK i retning af et 

mere individuelt forløb, der tager 

hensyn til det enkelte talents styrker 

og svagheder og ikke mindst til 

de krav og forventninger, eleverne 

mødes med fra de videregående 

musikuddannelser. 

Forskning 

Igennem flere år har Sankt Annæ 

Gymnasium deltaget i et forskningsprojekt 

under Rigshospitalet 

med det sigte at kortlægge 

pubertetens tidligere og tidligere 

indtræden. At drenge går tidligere 

i overgang i dag end for bare få 

årtier siden gør, at vi har seriøse 

overvejelser om en tidligere skolestart 

på SAG. 

Udbygningen af SAG med skolestart 

fra 0. klasse må tage afsæt i 

et forskningsbaseret udviklingsarbejde, 

der skal omfatte såvel musikalske 

parametre som strukturelle 

problemstillinger.

Dette meget spændende udviklingsarbejde 

indgår som et led 

i den større satsning, vi kalder 

sangpædagogisk forum. Det er den 

paraply, hvorunder vi tilrettelægger 

egen efteruddannelse og udbyder 

kurser og arrangementer for andre. 

Netværksarbejde 

Som led i dette har Sankt Annæ 

Gymnasium etableret samarbejde 

med musikkonservatorierne og 

københavns musiklærerforening. vi 

har igen i år haft konservatoriestuderende 

i en slags pædagogikum 

på MGK, ligesom vi har arrangeret 

korlederkursus og korstævne for 

de københavnske musiklærere og 

deres skolekor. 

vores internationale netværk 

bliver til stadighed udbygget med 

partnerskoler. Ud over de allerede 

etablerede samarbejder – bl.a. 

med School of The Arts i Singapore 

- arbejder vi på at få etableret 

tilsvarende samarbejdsaftaler med 

skoler i Berlin og Stockholm. Hertil 

kommer at vi indgår i flere og flere 

nationale og internationale samarbejder 

i forbindelse med korenes 

og ensemblernes koncert- og 

turnévirksomhed. Alt dette indgår 

i den samlede beskrivelse af SAG 

som musikalsk kraftcentrum. 

Kompetencecenteret 

Sankt Annæ Gymnasiums kunstneriske 

virke og betydning som 

musikuddannelsesinstitution er på 

mange måder værdifuld. Beskri- 

velsen af vores samlede virke 

har blandt andet resulteret i 

en præcisering af et mangeårigt 

ønske om at oprette et 

egentligt kompetencecenter 

for sang og musik. Som 

omtalt i SAG’s ”vision 2015” 

fra 2008 er det intentionen 

at få etableret en fysisk 

enhed, som kan arbejde 

med initiering, synliggørelse 

og formidling af de 

mange aktiviteter. 

De kompetente børn og unge 

At vi i vidt omfang allerede lykkes 

med at bære det musikalske arbejde 

videre til kommende generationer 

ses blandt andet på antallet 

af studenter, der fortsætter på 

videregående musikuddannelser. 

Egil Kolind blev student fra SAG 

i 2008 og har siden udviklet sit 

musikalske potentiale ved studier 

i korledelse på Musikhögskolan i 

Malmø og Robert Schumann Hochschule 

i Düsseldorf. Egil har gået 

på SAG siden 3. klasse, han har 

sunget i Københavns Drengekor, og 

allerede mens han gik her i gymnasiet, 

viste han sit talent gennem 

små direktionsopgaver i gymnasiets 

kammerkor. Egil modtog ved dimissionen 

i 2012 Københavns Drengekors 

Private Hjælpefonds legat på 

4.000 kr. 

En mindst lige så stor musikalsk 

begavelse er esben overgaard 

Højlund, som i år ved dimissionen 

Fed Fender. Foto: Povl Nygaard Markussen 

modtog 

det store Sankt Annæ Legat 

på 10.000 kr. Legatet er skænket 

af tidligere sangskoleelev Lars 

Esholdt, student fra SAG i 1982. Esben 

får legatet som en anerkendelse 

af sit store musikalske talent og 

ikke mindst for sin indsats i forhold 

til det samlede musikliv på SAG. 

Han har medvirket utallige gange 

ved arrangementer både i gymnasiet 

og i folkeskoleregi. Han er 

venlig, imødekommende, hjælpsom 

og særdeles seriøs i sit arbejde 

både med musikken og med alle de 

praktiske forhold i forbindelse med 

de musikalske arrangementer. Hans 

musikalske udvikling gennem årene 

på MGK har nu ført til en plads på 

Rytmisk Musikkonservatorium. 

Egil og Esben er begge glimrende 

repræsentanter for den musikalske 

kompetenceudvikling, vi ser som 

en af vores vigtigste missioner på 



sangskolen 

16 

kØbenHaVns 

drengekor 

1212 til 2012 – en fantastisk historie 

Kunstnerisk og administrativ leder: Domkantor Ebbe Munk 

Producent: Simon Carlander 

Sekretær: Inge Ringsholm 

Regnskabsfører: Sanne vesterager 

Tilsyn: overlærer nina Pind og overlærer Jørn Christensen 

Tilsyn i Københavns Domkirke: Morten Steen-Mikkelsen 

Repetitør: Mette Juliane Christensen 

Arkivar: Jakob Lundqvist 

Korindstudering: Karen-Maria Baun, Tine Jarl, Kim Glies Nandfred, Torsten 

Nielsen, Karin Schiødt, Ulrik Soelberg i samarbejde med Ebbe Munk 

Kuratelet for Københavns Drengekor: 

domprovst Anders Gadegaard (formand), hofmarskal ove ullerup, kulturborgmester 

Pia Allerslev, borgerrepræsentant Susanne Møller, direktør 

Søren Bojer nielsen, områdechef kate obeid, rektor Povl nygaard markussen, 

sanginspektør Mogens Halken, kapelmester Ebbe Munk 

Københavns Drengekor støttes af: 


AF EBBE MUNK, KAPELMESTER 

Et kor i lettere stiliseret matrostøj 

fylder scenen sammen med et 

stort symfoniorkester i én af verdens 

berømteste koncertsale, Teatro 

Colon i Buenos Aires. Koncerten 

er slut og bifaldet brager ned 

over sangere, musikere og dirigent. 

Kameravinklen er fra kordrengenes 

udsyn mod publikum – et flot syn 

når fem forgyldte etager viser et

stående åbenlyst rørt og begejstret 

publikum. 

Én af kordrengene – medlem af 

det berømte Thomaner Chor fra 

Leipzig – siger til en journalist 

umiddelbart bagefter: ”… at det 

dog er en helt ufattelig fornemmelse 

at stå og se, at man kan 

bringe så stor glæde til så mange 

mennesker!” 

Koncert i Grace Cathedral, San Francisco. Foto: Jørn Christensen 

For 10 år siden stod vores egne 

kordrenge på den samme scene og 

kunne opleve den samme glæde – 

og stolthed. Den store oplevelse, 

det jo er for alle kunstnere at ramme 

rigtigt ind hos publikum, har 

kordrenge nu haft i 800 år. Derved 

bliver drengekorstraditionen ikke 

alene et uddannelsesmæssigt 

anliggende for den enkelte, men 

også et spørgsmål om at nå et så 

højt artistisk niveau, at et kor kan 

levere kunst sådan, at selv den 

mest kræsne koncertgænger føler 

sig beriget. Det er ikke mange, 

der ved, at de mange korskoler, 

der over hele Europa skød op i 

1200-tallet og videre frem, bar 

hele udviklingen af den vesteuropæiske 

klassiske musik. 

Først i 300 år koncentreret om 

kormusik for drenge- og mandskor. 

Derefter som afsæt for forgreninger 

inden for instrumentalmusikken i 

alle mulige retninger. En tradition, 

der må anses for at være noget af 

det mest solide og indiskutable i 

den europæiske kulturarv. 

Thomaner Skolen 

Thomaner Skolen i Leipzig har nu 

eksisteret i 800 år og blev skabt 

som base for Thomaner Chor, der 

som sin mest berømte musikalske 

chef og kantor havde Johan Sebastian 

Bach. 

vigtigt at nævne, fordi det netop 

altid har været særligt for korskolerne, 

at de havde landets bedste 

komponister som ”medspiller”. 

Komponisterne kunne byde disse 

kor hvad som helst, fordi sangernes 

daglige og grundige uddannelse 

kunne bringe sangerne til at 

forløse selv den sværeste musik. 

Wiener Sängerknaben kunne læne 

sig op ad komponister som Mozart 

og Haydn, Dresdner Kreuzchor 

havde Heinrich Schütz, Westminster 

Abbeys kor en Händel, 

kordrengene i Det Sixtinske Kapel 


sangskolen 

18 

Koncert i Cathedral of St. Matthew The Apostle, Washington. 

Foto: Jørn Christensen 

en Palestrina, i St. Petersborg en 

Tjajkovskij og senere en Rachmaninov. 

De stadigt eksisterende korskoler 

har jo også i nyere tid kunnet 

levere på det høje niveau, der er 

noget i kraft af en uddannelse, 

men også mere end en uddannelse: 

drengenes særlige klangverden 

var et must for komponister 

som Benjamin Britten, Leonard 

Bernstein, maurice duruflé, Gustav 

Mahler… 

Københavns Drengekor 

vores eget københavns drengekor 

har ganske vist kunnet læne 

sig op ad den historiske tradition 

med en Diderik Buxtehude, men 

har i allerhøjeste grad også fristet 

samtidens bedste komponister: fra 


Carl Nielsen til Per Nørgaard, Povl 

Ruders, Palle Mikkelborg, Bernhard 

Lewkovitch, Bent Sørensen, Ib 

Nørholm, Knut Nystedt… 

Sammenhængen mellem Københavns 

Drengekor og Thomanerkoret 

er ikke til at tage fejl 

af: efter 1. verdenskrig besøgte 

Thomanerkoret København og 

vakte både opsigt og beundring. 

Ikke mindst hos tre kernepersoner 

i det daværende danske musikliv: 

Wilhelm Hansen, Mogens Wöldike 

og Carl Nielsen. Så i 1924 startedes 

Københavns Drengekor og i 

1929 Sangskolen. 

På en måde burde man sige 

”genstartedes”. For vi ved, at 

Metropolitanskolen, der fejrede 

sit 800 års jubilæum for et par år 

siden, lod sine latinskoledrenge 

udflugt til Cnn, Atlanta. foto: Jørn Christensen 

og unge mænd gøre tjeneste i 

vor frue kirke – og derved også 

som Kongeligt Kantori. Men en lov 

lukkede alle danske latinskoler i 

1805 i kølvandet på den franske 

revolution. 

Overlevede alle kriser 

Thomanerkoret har nok også haft 

sine kriser, men de har til gengæld 

overlevet dem alle: den svære omstilling 

i stil og ånd i forbindelse 

med Reformationen i 1500-tallet, 

en virkelig krise under 2. verdenskrig 

og en ikke mindre vanskelig 

tid bag jerntæppet frem til slutningen 

af 1900-tallet. Det lykkedes 

ikke at holde Hitler Jugend ude fra 

de lukkede ”Musikhuse” i Thomanerskolen, 

men det lykkedes at 

holde dem ude fra reel indblan-

Korprøve, Atlanta. Foto: Jørn Christensen 

ding i det musikalske arbejde. 

Det lykkedes at holde hele skolen 

fokuseret om sit spirituelle og 

musikalske særpræg i tiden, hvor 

Europa blev delt i to. Efter skolens 

egen mening lykkedes det, fordi 

kulturarven er så indiskutabel, at 

integriteten i husets drift er så 

klar og de kunstneriske resultater 

så tilfredsstillende. 

Man er netop nu ved at skabe en 

campus model, et ”Forum Thomanum” 

med op til 750 elever, 

fra børnehaveklasse, grundskole, 

kostafdeling og ”Alumnat”, 

instrumentalskole til gymnasium 

– endda med en nedlagt protestantisk 

kirke som arbejdsstudie. 

Projektet har hele vejen igennem 

musikken som omdrejningsakse, 

men har alligevel fået en del til at 

løfte øjenbryn. 

Korets nuværende kantor Georg 

Christoph Biller har været i 

spidsen for koret siden 1992. Han 

formulerer det egentligt så smukt, 

når han i festskriftet ”800 Jahre 

Thomana” omtaler, hvorfor nytænkning 

er nødvendig, men også 

hvorfor det er vigtigt at lade sig 

binde af en arv, der er så stærk og 

speciel: 

”...Jeg håber, at Thomanerne fortsat 

med sin distinkte og særlige 

stil vil bidrage stort til verdens musikliv... 

Det betyder: ikke at handle 

efter hvad der er ”mainstream”, 

men derimod at forfølge det, som 

er blevet os overgivet.” 

Mandskoret ryger – lakridspiber. Foto: Jørn Christensen 

Københavns 

Drengekor har i 

sæsonen 2011-12 

modtaget støtte fra: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Augustinus Fonden 

Foreningen Københavns 

drengekors venner 

Gangstedfonden 

I.F. Lemvigh Müllers 

Fond 

Knud Højgårds Fond 

oticon fonden 

Scandinavian Tobacco 

Group A/S’s Gavefond 

Statens Kunstråd 

Toyota Fonden 


sangskolen 

20 

KØBENHAVNS DRENGEKOR SÆSONEN 2011-2012 

August 

ved sæsonstarten sang koret en 

mindre koncert i Alexander Salen 

på Christiansborg Slot. 

Efter årets foresyngninger startede 

mandskoret prøver på den nye 

sæsons programmer. 

Jazzmusikeren Jakob Bro præsenterede 

sin nye CD, hvor en del af 

Drengekoret medvirker i et par af 

numrene. 

September 

De nye kordrenge afholdt en korlejr 

i Baggersminde, og der var for 

andre premiere på Puccinis toSCA 

på operaen med efterfølgende 18 

forestillinger. Et lille hold genoptog 

CD optagelser på Bernhard Lewkovitchs’ 

Alle mine kilder. 

Oktober 

Med temaet Guds Boliger blev 

Kulturnatten i Domkirken fejret med 

to koncerter med musik af Anton 

Bruckner og Heinrich Schütz. 

November 

Måneden indledtes med vesper til 

Alle Helgen og senere markeredes 

Franz Liszts 200 årsdag ved en 

festkoncert i Domkirken transmitteret 

af DR. Som solister medvirkede 

bl.a. domorganist Flemming Dreisig, 

barytonen Jørn Pedersen og harpenisten 

Helen Davies Mikkelborg. 

Adventstiden indledtes med vesper 

og festgudstjeneste i Domkirken. 


December 

Med temaet Schütz og Italien blev 

julen sunget ind i samarbejde med 

Domkirkens Barokensemble. Musik 

af Palestrina, Monteverdi, Corelli og 

Schütz trak fuldt hus i Domkirken, 

og dele af programmet fulgte med 

ved lige så fulde huse i Jesus Kirken 

og i Sct. Matthæus Kirken i København. 

Et mindre korhold indspillede til 

tv2’s Heltegalla et indslag med 

Burhan G – tidligere korsanger i 

Drengekoret. 

Sammen med Sjællands Symfoniorkester 

og den engelske dirigent 

Stephen Layton opførtes Bachs 

Juleoratorium i Roskilde Domkirke 

og i København. Layton medbragte 

sin egen fine solistkvartet: elin 

Manahan Thomas, Clint van der 

Linde, Nicholas Mulroy og Christopher 

Purves. 

Som altid var vesperen juleaften i 

Domkirken et stort tilløbsstykke, og 

det samme var tilfældet ved messen 

julemorgen den 25. december. 

Januar 

Starten på året var usædvanlig 

travl. HM Dronningen blev fejret 

i anledning af hendes 40 år som 

regent, og Københavns Drengekor 

sang ved både regeringens 

festgudstjeneste i Christiansborg 

Slotskirke og ved Dronningens 

jubilæumstaffel i Riddersalen på 

Christiansborg om aftenen. Der var 

direkte tv transmission fra begge 

lejligheder. I Slotskirken blev et 

værk af Bent Sørensen over salmeteksten 

Alle mine kilder uropført for 

to antifonale kor og sopransolist. 

Foruden Drengekoret medvirkede 

Inger Dam Jensen som solist. 

værket var bestilt af københavns 

Drengekor i anledning af jubilæet. 

Sammen med Sankt Annæ Pigekor 

og Sankt Annæ Gymnasiekor var 

der Nytårskoncert i Domkirken, 

og ved månedens slutning sang 

Drengekoret et mindre program i 

Glassalen i Tivoli i anledning af Den 

internationale Auschwitzdag. 

Februar 

operaen genopsatte richard 

Strauss’ opera Die Frau ohne Schatten 

med et blandet kor af drenge 

og piger. Forestillingen var én af 

de mest roste operaopsætninger i 

mange år. 

Marts 

Drengekoret åbnede Holmboe 

festivalen i Horsens og fortsatte på 

turné videre rundt i Jylland til viborg 

Domkirke, Århus og Fredericia. 

”… Palestrina var mesteren over 

dem alle. Koret sang to af hans 

smukke mote ter, af hvilke ”Sicut 

cervus” er udødelig. Dirigenten 

Ebbe Munk har stilen i blodet, og 

imponerende er det, at han formår 

at få så mange drenge til at leven-

degøre denne 450 år gamle 

musik, så den fremstår så 

frisk og magisk som var Palestrinas 

blæk endnu vådt… 

En perle i kirkemusikrepertoiret, 

som intonationsmæssigt 

er ganske udfordrende. 

Igen en perfekt aflevering, 

sunget med flot foredrag 

og dynamisk variation… en 

bevægende oplevelse… Kom 

snart igen.” 

Jens Chr. Hansen i 

viborg folkeblad 

Et virkeligt højdepunkt i sæsonen 

blev opførelsen af Bachs Johannes 

Passionen op til påske i samarbejde 

med Domkirkens Barokensemble. I 

spidsen for solistgruppen var den 

engelske tenor Andrew Staples, der 

sang en fantastisk evangelist. Men 

alle solister var fine: dénise Beck, 

Andrea Pellegrini, John Lundgren og 

Torsten Nielsen. Ebbe Munk dirigerede. 

Der var udsolgt til koncerten, 

noget der var stærkt opmuntrende, 

da det ellers gennem årene har været 

usikkert, hvor stort et publikum 

man har kunnet regne med til de 

mange passionskoncerter. 

April 

I påskeugen sang koret både 

Langfredagsmesse, Påskevesper og 

Påskemesse. 

Umiddelbart efter påske færdiggjordes 

omsider det store Lewkovitch 

CD projekt med hele 48 motetter – 

næsten som et helt åndeligt testa- 

På Fifth Avenue, New York City. Foto: Jørn Christensen 

mente op til komponistens 85 års 

fødselsdag. 

Koret gav en kort optræden i Dronningesalen 

i Diamanten i anledning 

af en større Kulturkonference 

afholdt af Kulturministeriet. 

Maj 

Fra 2.–20. maj gennemførtes årets 

store internationale koncertprojekt 

i USA. Der var koncerter først 

og fremmest i de byer i USA, 

hvor drengekorstraditionen står 

stærkest: i San Francisco (Grace 

Cathedral), Atlanta, Philadelphia 

og i Saint Thomas Fifth Avenue i 

New York. Men der var også en 

koncert i Solvang i forbindelse med 

byens 100 års jubilæum og i Matthæus 

Katedralen i Washington. I 

Washington kædede Den Danske 

Ambassade desuden EU-dagen 

sammen med Drengekorets besøg 

i residensen med en række mindre 

koncerter. 

Alle større koncerter på turnéen 

havde titlen From the Courts 

of Europe med kormusik for 

drenge- og mandskor fra 

hofferne i Rom, Dresden, St. 

Petersborg og København. 

Som solister medvirkede 

Helen Davies Mikkelborg 

på harpe og domorganist 

Hanne Kuhlmann på orgel. 

I samme måned medvirkede 

et par af de alleryngste i 

Benjamin Brittens Albert 

Herring på operaen 

Juni 

En international konference i Riddersalen 

på Kronborg indledtes 

med et renæssanceprogram og en 

afdeling danske sange med Københavns 

Drengekor. 

Der var fornemt besøg hos HM 

Dronningen i Riddersalen på 

Christiansborg med optræden ved 

gallamiddagen for Kinas præsident 

Hu Jintao. 

Sommeren og Sankt Hans blev 

fejret med en stor koncert i Tivolis 

Koncertsal for alle korets sangere 

under titlen Hele Min Sollyse 

verden/en sommeraften udsat for 

digtning, korsang, pibe og tromme 

og harpeklang - i samarbejde med 

Susse Wold, Poul Høxbroe og Helen 

Davies Mikkelborg. 

Sæsonens sidste koncert var i 

Sankt Annæ Salen ved den traditionsrige 

dimissionsfest. 


sangskolen 

22 

brummerne 

Gulddrengene 2. del 

AF TORLEIK MORTENSEN, MUSIKLÆRER 

I årsskrift 2010-2011 skrev min 

kollega Karen-Maria Baun artiklen 

”Når stemmen går i overgang – 

gulddrengene” om sit arbejde 

med Brummerne i 6.-7. klasse. 

Til dem af jer, der ikke ved det: 

Brummerne er de drenge, hvis 

stemme er gået i overgang, hvorefter 

de bliver klappet ud af drengekoret 

og kommer ind til mine 

kollegaer og mig. vi har forsøgt 

at finde et andet navn end det 

lidt kostskoleagtige Brummerne. 

Når de synger i kor, hedder de 

derfor Baryton-sangerne, men 

det har ligesom ikke den samme 

”hook-kvalitet” i forhold til de 

andre ting, vi laver med dem… Så 

de kaldes stadig Brummerne. 

Karen-Maria Baun og Jakob 

Lundqvist underviser Brummerne 

i korsang og stemmetræning. Pia 

Andersen underviser dem i sløjd. 

Thorkild Ruby underviser dem i 

film og foto. mads demant og 

jeg underviser dem i bandsammenspil 

og rytmik, og vi har også 

eksperimenteret med indspilning 

og programmering på computere. 


musikaliteten er i top: victor lysholdt Bergstedt, ludvig Hjorth og milan Petersen. foto: Hans Christian thing Japsen 

Det er det arbejde, jeg gerne vil 

fortælle om. 

Musikalitet i top 

Ligesom Karen-Maria ser jeg 

også de her drenge som gulddrenge. 

De har beskæftiget sig 

med musik, siden de var helt 

små, og deres musikalitet er i 

top. Jeg opfatter vores arbejde 

som en lille del af den fødekæde, 

der bringer de her drenge ind på 

MGK og konservatoriet, ind på 

de store scener og med på de

Carl viggo Bentzon, victor lysholdt Bergstedt, ludvig Hjorth og milan 

Petersen. Foto: Hans Christian Thing Japsen 

legendariske plader. 

For mig at se er den del af fødekæden, 

som vi arbejder med, den 

allervigtigste: Perioden op til man 

selv bliver bidt af at spille musik, 

og derfra selv har det drive, der 

skal til. Jeg kan huske det fra mit 

eget liv. Min far meldte mig til 

violin, da jeg var fem år, og jeg 

var næsten altid syg om mandagen, 

den dag jeg skulle til violin. 

Jeg sang også i drengekor i Herning 

og spillede heavy guitar. Det 

var også fint, men det var først, 

da jeg selv blev bidt af at spille 

musik, at det virkelig tog fart. Så 

det primære mål for mig i min undervisning 

af Brummerne handler 

om at pirre deres interesse for at 

spille musik, for hvis de ikke vil 

selv, så sker det ikke. 

Inspiration fra London 

Det er meget forskelligt hvordan 

drengene har det, når de bliver 

klappet ud af drengekoret. Nogle 

af dem er kede af det, andre glæder 

sig til deres nye tilværelse, og 

andre igen har fuldstændig mistet 

interessen for musik. Så det 

varierer meget, hvor drengene er 

i forhold til det at spille og synge, 

når de kommer ind til os. For 

eksempel havde jeg en elev for 

to år siden, der aldrig havde rørt 

en elbas før. Til gengæld var det 

overhovedet ikke svært at fange 

hans interesse for instrumentet. 

I år søgte han ind på MGK. Andre 

skal man arbejde mere med at 

inspirere. 

Noget af det, der inspirerede i 

år, var vores tur til London. Det 

skulle egentlig have været Rom, 

men Cimber Sterling krakkede. 

vi var blandt andet inde at se 

en Queen musical, og nogle af 

os besøgte den legendariske 

musikgade Denmark Street, hvor 

Tobias Smith Christensen. Foto: Hans Christian Thing Japsen 

vi tjekkede gamle og uerstattelige 

vintage guitarer ud. 

vi har også holdt en koncert sammen 

med Pigekoret, hvor vi sang 

og spillede numre af Stevie Wonder. 

og så har vi selvfølgelig også 

spillet en masse musik sammen. 

Alt dette kan forhåbentligt lede 

frem til et vigtigt mål med brummerundervisningen 

i 6.-7. klasse, 

nemlig at eleverne vælger bandsammenspil 

som valgfag i 8.-9. 

klasse. I modsætning til brummersammenspil 

styrer eleverne 

i musik som valgfag i høj grad 

forløbet selv, for eksempel står 

de selv for at blive klar til de fire 

koncerter, de spiller for hinanden 

om året. 

I år har vi haft seks musikhold i 

8.-9. klasse, så det har været et 

godt år for gulddrengene! 


sangskolen 

24 

sankt annæ 

Pigekor 

Fra Singapore til Sønderjylland 

Sankt Annæ Pigekor 

UNDER PROTEKTION AF HKH PRINSESSE BENEDIKTE 

Bestyrelse: Korets sanglærere og rektor med sanginspektør 

Mogens Halken som formand 

Chefdirigent: Claus vestergaard Jensen 

Korproducent: Philip Schmidt-Madsen 

Koordinator: vibeke thordal Christensen 

Regnskabsfører: Jean Frederiksen 

AF CLAUS VESTERGAARD JENSEN, DIRIGENT 

I skoleåret 2011-2012 har Sankt 

Annæ Pigekor optrådt vidt og 

bredt i såvel Danmark som i udlandet. 

Koret har færdiggjort den 

CD med ny dansk kormusik, som 

blev påbegyndt sidste skoleår. 

Koret har fået komponeret ny 

musik og har opført anden musik 

for første gang i Danmark. CD’en 

er nu i handlen og kan købes hos 

boghandlere, i musikforretninger 

og på Sankt Annæ Gymnasiums 

kontor. 

I dette skoleår har Flemming 

Windekilde og Søren Birch skrevet 

til koret, musik, som blev 


opført ved en koncert i ”Pressen”, 

i Politikens Hus den 21. juni. 

koret har givet ola Gjeilos 

Christmas dansk uropførelse ved 

koncerter i Københavnsområdet 

og i Helligaandskirken, hvor værket 

blev opført i orkesterudgaven. 

ved samme lejlighed blev John 

Rutters sangcyklus Dancing Day 

for kor og harpe opført. 

koret har rejst flittigt. udover den 

i sidste årsskrift annoncerede og 

senere gennemførte tur til Singapore, 

har koret rejst nationalt, 

i Sønderjylland, og internationalt 

på UK-Tour, med koncerter i Skot- 

Brystgalla for kræftens Bekæmpelse. foto: Claus v. Jensen 

land og England. Koret har været 

i Tyskland med en afstikker til 

Frankrig og i skolernes sommerferie 

rejste pigekorets Kammerkor 

til USA, hvor koret deltog i World 

Choir Games, der i år havde basis 

i Cincinnati, ohio. 

UK-touren 

UK-touren gik til Edinburgh, 

Pickering, York, Cambridge og 

London med optræden i bl.a. 

St. Giles Cathedral, Durham 

Cathedral, York Minster og den 

danske kirke i London. Koret 

optrådte med et bredt repertoire 

med hovedvægten på musik fra

1900-tallet, såvel kirkeligt som 

verdsligt. Philip Schmidt-Madsen 

deltog som turarrangør, pianist 

og organist. Tine Jarl var med 

som sangpædagog. Per Dyrlev 

deltog som specialist i engelske 

forhold og vibeke thordal 

Christensen og Wita Lindberg 

sørgede for pigernes ve og vel. 

Claus vestergaard Jensen dirigerede 

koret undervejs og sanginspektør 

Mogens Halken tog del i 

den sidste del af turen. 

Tysklandsturen 

Tysklandsturen indeholdt optræden 

på Europaskolen i Karls- 

ruhe, i katedralen i Strasbourg, 

i Fest- und Konzerthalle i Wörth 

am Rhein, og Burrweiler Kirche. 

De deltagende lærere/musikere 

var Philip Schmidt-Madsen, Wita 

Lindberg og Karna Skriver. Sanginspektør 

Mogens Halken tog del 

i den sidste del af turen. 

vi takker igen vor tyske kor-kollega 

Klaus Braun for at gøre en 

sådan tur mulig. Nogle koncerter 

foregik i samarbejde med Pamina 

Girls Choir og Kreisjugendsinfonieorchester. 

Pigekoret takker for støtte 

til årets virksomhed: 

Pigekoret støttes af oticon fonden og 

oAk foundation. 

Desuden har vi modtaget støtte fra: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

A.P. Møller og Hustru Chastine 

Mc-Kinney Møllers Fond til almene 

Formaal 


Den Danske Ambassade i London 

FLS Industries A/S' Gavefond 

Nordea Danmark Fonden - Gavefonden 

Nykredit Fonden 

Skandinavisk Tobakskompagnis 

Gavefond 


sangskolen 

26 

Forårskoncert. Foto: Erling Pedersen 

Samarbejde med andre kor 

Koret fortsætter samarbejdet 

med andre kor og har afholdt 

koncerter med Sønderjysk Pigekor 

fra Sønderborg, Sankt Annæ 

Gymnasiekors Kammerkor, DR 

Juniorkoret og Det Kongelige 

danske Musikkonservatoriums 

Børnekor. Desuden har koret ved 

velgørende arrangementer i dette 

skoleår optrådt med Burhan G., 

Ankerstjerne, Naja Koppel og 

Aske Jacoby. 


Helligaandskirken 

Koret har en fast 

samarbejdsaftale 

med Helligaandskirken 

og medvirker 

årligt ved 

otte gudstjenester 

samt ved konfirmation. 

Koncert i St. Albans Church. Foto: Per Dyrlev

SANKT ANNÆ PIGEKOR SÆSONEN 2011-2012 

August 

14. august indledte pigerne fra 

8. klasse skoleårets musikalske 

aktiviteter med at holde koncert 

i Ølstykke Kirke. Erling Pedersen 

ledte opførelsen af udvalgte sange 

fra korets nye CD, Den allersidste 

Dans. 

28. og 29. august var pigerne i 

6. klasse på hyttetur i Nordsjælland 

som introduktion til tiden i Sankt 

Annæ Pigekor. Der blev sunget 

meget, men der blev også tid til 

hyggeligt samvær. 

September 

1. september optrådte Sankt Annæ 

Pigekors Kammerkor ved et privat 

arrangement på Sølyst i Klampenborg. 

Claus v. Jensen dirigerede. 

2. september sang pigerne fra 8. 

klasse under ledelse af Erling Pedersen 

ved et privat arrangement 

for Nykredit. 

4. september sang piger fra 6. 

og 7. klasse ved skoleårets første 

gudstjeneste i Helligaandskirken, 

under ledelse af Erling Pedersen. 

Oktober 

På kulturnatten, fredag den 14. 

oktober, sang Sankt Annæ Pigekor 

i Arnold Buscks Boghandel under 

ledelse af Erling Pedersen og med 

Karsten Kristensen ved klaveret. 

Korets nye CD blev promoveret. 

Samme aften sang Sankt Annæ 

Pigekors Kammerkor ved Kultur- 

natsarrangement i Helligaandskirken 

kl. 20 og 21. Musikken var bl.a. 

af Benjamin Britten, Francis Poulenc 

og m. duruflé. Philip Schmidt-madsen 

spillede orgel. Claus v. Jensen 

dirigerede. 

29. oktober sang Sankt Annæ 

Pigekors Kammerkor ved Brystgalla 

2011, et stort anlagt indsamlingsshow 

til støtte for Kræftens Bekæmpelses 

indsats mod brystkræft. 

Pigerne sang sammen med Burhan 

G og Ankerstjerne. 

November 

6. november var der CD-promotion 

på Store Torv i Lyngby Storcenter. 

Erling Pedersen dirigerede koret. 

7. november underholdt Sankt 

Annæ Pigekors Kammerkor ved en 

konference afholdt af Udenrigsministeriet 

i Eigtveds Pakhus. Claus 

vestergaard Jensen dirigerede. 

8. november optrådte Sankt Annæ 

Pigekor ved en konference i Bella 

Centret under Erling Pedersens 

ledelse. Karsten Kristensen spillede 

klaver. 

Fredag den 11.11.2011 er en nem 

dag at huske. Så hele 163 par 

havde valgt denne dato til deres 

bryllupsdag. Sankt Annæ Pigekor, 

under ledelse af Erling Pedersen, 

sang i Rådhushallen dagen igennem 

som en musikalsk hilsen til 

alle brudeparrene. 

16. november sang ældste årgang 

piger i Jakobskirken, Roskilde. 

Hovedværkerne var af Benjamin 

Britten, Missa Brevis, og ola Gjeilo, 

Christmas, dette værk fik ved 

koncerten sin danske uropførelse. 

Aeji Choi spillede orgel og klaver 

ved koncerten, som blev dirigeret 

af chefdirigent Claus vestergaard 

Jensen. 

27. november sang Sankt Annæ 

Pigekor i Præstebro Kirke, Herlev. 

På programmet stod musik af Jakob 

lorentzen, Benjamin Britten, ola 

Gjeilo og Claus vestergaard Jensen, 

som også dirigerede koncerten. 

Arne Berg akkompagnerede koret 

på orgel og klaver og spillede desuden 

tre orgelkoraler af J.S. Bach. 

December 

Lucia-sæsonen blev 2. december 

indledt med sang for Topdanmark 

og for Roche. Karna Skriver var i 

byen med det ene hold Lucia-piger 

og Claus v. Jensen med det andet. 

4. december optrådte pigekoret 

ved et Luciaarrangement for 

Scandinavia Tobacco Group, og 

samme dag holdt Sankt Annæ 

Pigekor julekoncert i St. Magleby 

Kirke. Pigerne indledte koncerten 

med Luciaoptog og opførte derefter 

musik af bl.a. Knud Jeppesen, Niels 

W. Gade, John Rutter og Claus 

v. Jensen. maria Steinaa spillede 

fløjte, mette Christensen piano, og 

Torkil Steinaa spillede orgel. Claus 

v. Jensen dirigerede. 


sangskolen 

28 

Koncert i Christianskirken i Sønderborg. Foto: Lars Nielsen 

7., 8. og 9. december gik pigerne 

Lucia ved folkeskolens julefest for 

de yngste elever med forældre, på 

Plejecentret Sølund og ved morgensamling 

for alle folkeskoleelever 

og lærere. 

12. december underholdt Luciapigerne 

på Københavns Rådhus og 

selve Lucia-dagen, 13. december, 

var travlt besat. Koret optrådte hos 

oticon, hos dong energy, i fields 

og i Aftenshowet på DR1. 

14. december holdt Sankt Annæ 

Pigekor julekoncerter i Helligaandskirken. 

Stor publikumstilstrømning 

har nødvendiggjort, at koret gentager 

den store koncert i Helligaandskirken. 

I 2011 blev programmet 

fremført kl. 16.30 og 19.30. Årets 

hovedværker var Dancing Day af 

John Rutter og Christmas af ola 

Gjeilo. Desuden hørtes danske julesange, 

og koncerterne blev indledt 

med Lucia procession. På Dancing 


Day blev den meget vigtige harpestemme 

udført af Maria Sørensen. 

Philip Schmidt-Madsen spillede orgel, 

og et til lejligheden sammensat 

orkester spillede til Gjeilos værker. 

Koncerterne blev dirigeret af Claus 

vestergaard Jensen. 

16. december gik pigerne Lucia på 

Dagcentret af 1962 under ledelse af 

Erling Pedersen. 

18. december fandt årets sidste 

Luciaoptog og julekoncert sted i 

Høsterkøb Kirke. De dygtige piger 

fra 7. klasse sang John Rutters 

Dancing Day, fem danske julesange 

samt motetter til juletiden. Arne 

Berg spillede orgel ved koncerten, 

der blev dirigeret af Claus vestergaard 

Jensen. 

2012 

Januar 

21. januar sang Sankt Annæ Gym- 

Hyttetur. foto: Claus v. Jensen 

nasiums tre kor fælles koncert i 

Domkirken i København. Pigekoret 

sang musik af Benjamin Britten og 

Claus vestergaard Jensen, som dirigerede 

pigernes del af koncerten. 

Philip Schmidt-Madsen spillede til 

Britten-værket, Missa Brevis. 

28. januar medvirkede pigerne fra 

6. og 7. klasse i Carl orffs Carmina 

Burana i DR Koncerthuset. Koncerten 

var arrangeret af Korsammenslutningen 

kor72 og blev dirigeret 

af Michael Bojesen. 

Februar 

4. februar holdt Sønderjysk Pigekor 

under ledelse af Mette Rasmussen 

koncert i Esajas Kirke. 

5. februar sang Sønderjysk Pigekor 

og Sankt Annæ Pigekor i Jesuskirken 

i valby. korene havde hver deres 

afdeling, men sang fire værker 

sammen. Philip Schmidt-Madsen 

spillede orgel ved koncerten.

28. februar blev udvekslingen med 

Sønderjysk Pigekor afsluttet med 

fælleskoncert i Christianskirken i 

Sønderborg. Sankt Annæ Pigekor 

blev dirigeret af Claus vestergaard 

Jensen, og Philip Schmidt-Madsen 

spillede klaver og orgel. ved koncerten 

hørtes et bredt udbud af 

dansk og international kormusik. 

Dagen før holdt Sankt Annæ Pigekor 

egen koncert i Nordborg Kirke. 

Marts 

6. marts holdt Sankt Annæ Pigekor 

fælleskoncert med Sankt Annæ 

Gymnasiekors Kammerkor. Pigekoret 

sang musik af Flemming Windekilde, 

Knud Jeppesen, Cesar Franck, 

michael Bojesen og Claus vestergaard 

Jensen, som også havde 

komponeret koncertens fællesværk. 

Gymnasiekorets Kammerkor sang 

musik af Eric Whitacre, Giuseppe 

verdi og J.S. Bach. Philip Schmidt- 

Madsen spillede orgel ved koncerten, 

som blev dirigeret af Flemming 

Windekilde og Claus vestergaard 

Jensen. 

20. marts til 1. april var ældste årgang 

pigekor på korrejse i Skotland 

og England. Koret optrådte med et 

bredt repertoire med hovedvægten 

på musik fra 1900-tallet, såvel 

kirkeligt som verdsligt. 

April 

14. april, hjemvendt fra UK-touren, 

holdt Pigekoret koncert i St. Albans 

Church i København, hvor dele af 

turnéens repertoire blev opført. 

Philip Schmidt-Madsen spillede kla- 

ver og orgel, Claus vestergaard 

Jensen dirigerede. 

26. april holdt koret Forårskoncert 

i Aveny-T på 

frederiksberg. ved koncerten 

blev der opført musik 

af bl.a. Michael Bojesen, 

Jakob Lorentzen, Uffe 

Englund og Maj-Britt Kramer. 

Følgende musikere 

spillede ved koncerten: 

Maj-Britt Kramer, piano, 

Benita Haastrup, trommer, 

Jens Skou olsen, 

bas, og Philip Schmidtmadsen, 

piano. Claus vestergaard 

Jensen dirigerede. 

Maj 

2. maj medvirkede pigekoret ved 

en fælles koncert i Holmens Kirke i 

anledning af befrielsen. Koncertens 

fællesværk var Michael Bojesens 

Pater Noster. Sankt Annæ Pigekor 

sang på egen hånd musik af Jakob 

Lorentzen, Franz Biebl og Claus 

vestergaard Jensen, som også 

dirigerede Sankt Annæ Pigekors 

afdeling. De andre kor var Det 

Kongelige Musikkonservatoriums 

Børnekor og DR Juniorkoret. 

Store Bededag, fredag den 4. maj 

2012, blev 27 af korets sangere 

konfirmeret i Helligaandskirken 

i København. De piger i 6. og 7. 

klasse, som ikke skulle konfirmeres, 

sang for deres kammerater 

sammen med Sankt Annæ Pigekors 

Præfekthold af piger fra 8. og 9. 

klasse. 

8. maj sang pigerne fra 7. klasse 

Koncert i St. Albans Church. Foto: Per Dyrlev 

ved åbningen 

af Kræftens Bekæmpelses "Skru 

ned for solen"-kampagne. Pigerne 

sang med Naja Koppel og et band 

med bl.a. Aske Jacoby, Nikolaj Hess 

og Mikkel Hess. 

14. til 19. maj var koret på turné i 

Tyskland/Frankrig bl.a. med optræden 

i katedralen i Strasbourg. 

Juni 

3. juni var der koncert i Johs. 

Døbers Kirke med programmet fra 

Tysklandsturen. 

7. juni sang Pigekoret koncert i 

Nordre Kapel med overvejende 

verdsligt program. 

21. juni var der sommerkoncert 

i ”Pressen” i Politikens Hus med 

mange uropførelser. 

26. juni gav koret Solhvervskoncert 

i Esajas Kirke, hvor repertoiret til 

USA-turen i juni og juli blev præsenteret. 


sangskolen 

30 

gymnasiekoret 

På turné i Kina 

AF FLEMMING WINDEKILDE, DIRIGENT 

Så blev det turnéår igen! og denne 

gang var målet for rejsen intet 

mindre end Kina. I november måned 

drog 140 elever og 10 lærere 

således af sted på 11 dages turné 

til denne spektakulære destination. 

Turens første mål var Shaoxing – en 

”mindre” kinesisk by på godt fire 

mio. indbyggere. 

Her fik eleverne mulighed for at 

stifte bekendtskab med den traditionelle 

kinesiske kultur med besøg 

på henholdsvis kunstskolen og 

kaligrafiskolen. de blev mødt med 

Gymnasiekoret takker 

for støtte til årets 

virksomhed fra: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 


Knud Højgaards Fond 

Konsul Georg Jorck og 

Hustru Emma Jorcks 

Fond 

Toyota Fonden 

Scandinavian Tobacco 

Group's Donation 

Foundation 

Nordea Fonden 


eksempler på traditionel kinesisk 

opera og ballet. Det 

var som at træde ind i et 

andet århundrede at se de kinesiske 

kunstnere optræde. 

Gymnasiekoret kvitterede for den 

fine oplevelse med en mindre koncert. 

Kulturforskellene var slående, 

men bestemt også gensidigt inspirerende. 

Det blev også til skolekoncerter 

sammen med lokale pigekor. 

Her var det tydeligt, at den vestlige 

sangs tradition havde sat sit præg. 

vores elever blev mødt af en meget 

mere kommunikerende og uformel 

optræden fra de kinesiske piger. 

Højdepunktet var uden tvivl Gymnasiekorets 

optræden i Shaoxingoperaen. 

vores glimrende tourguide 

og kontaktperson Uffe Most 

havde fået Shaoxings borgmester 

til at slå dørene op til operaen. At 

få lov til at synge dér for et stort 

lydhørt publikum var en fantastisk 

oplevelse for korsangerne, og koret 

leverede en meget flot og imponerende 

optræden. 

Efter seks dage i Shaoxing - hvor 

der også blev tid til sightseeing 

og mindre udflugter - gik turen til 

Gymnasiekoret blev budt varmt velkommen i Kina. 

Foto: Povl Nygaard Markussen. 

Shanghai. Det var en kontrast, der 

var til at mærke: Shanghai viste 

sig at være en brølende, meget 

vestligt orienteret metropol med 18 

mio. indbyggere. Her blev der givet 

glimrende koncerter på både skoler 

og universitetet Tongji. Der var 

arrangeret en heldagsudflugt til Xi 

Tang, en smuk og fredfuld historisk 

by med kanaler, broer og meget 

pittoreske bolig- og handelskvarterer. 

Byen er også kendt for sin 

karakteristiske arkitektur fra Ming 

og Qing dynastiets tid (hhv. 1300- 

1644 og 1644-1912). Xi tang sætter 

sig uforglemmeligt på nethinden. 

Alt i alt var kinaturnéen en stor 

succes. Flot performance af korsangerne 

og en oplevelse for livet! 

KAMMERKORET 

På FÆRØERNE 

Kammerkoret har haft en meget 

travl sæson. Rigtig mange større 

og mindre engagementer og 

koncerter er det blevet til i år. Kul

minationen på sæsonen blev en 

seks dages tur til Færøerne i maj 

måned. Koret leverede fremragende 

koncerter i Fuglefjord, Klaksvik 

og Torshavn og blev mødt af et 

utroligt engageret og hjertevarmt 

publikum. Alle var privat indkvarteret 

i hele perioden og følte sig 

rigtig godt taget imod. Mange 

venskabelige bånd blev knyttet til 

de gæstfri værtsfamilier. Flere af 

vores elever følte det pudsigt at 

være et så fremmedartet sted og 

så samtidig kunne kommunikere 

problemfrit på dansk. 

Udover det tætpakkede koncertprogram 

blev der selvfølgelig også 

plads til flere udflugter i den bar- 

GymnASIe- oG kAmmerkor SæSonen 2011-2012 

September 

21. september: 1.g-kor og aspirantkor: 

Flashmob på Københavns 

Hovedbanegård i samarbejde med 

Alzheimerforeningen. 

Oktober 

26. oktober: Syng Sammen Aften, 

Kammerkoret. 

31. oktober: 1.g’ere og Gymnasiekorets 

præsentationskoncert. 

November 

2.-13. november: Gymnasiekorets 

Koncertturné til Shanghai og 

Shaoxing. Repertoire: Whitacre: 

Cloudburst. Englund: Nature, Silva 

Bernstein: West Side Story. Danske 

sange mv. 

24. november: optræden ved 

Ørestadens Julearrangement, Kammerkoret. 

Repertoire: Engelske og 

danske julesange. 

December 

1. december: Julekoncert. EU og Ministeriet 

for Børn og Undervisning, 

Kammerkoret. Repertoire: Engelske 

julesange 

09. december: Julekoncert med 

Gymnasiekoret, Kammerkor og MGK 

i St. Johannes kirke. Repertoire: 

verdi: Pater Noster. Whitacre: Lux 

Aurumque. Engelske og danske 

julesange. 


Januar 

19. januar: orienteringsaften, Gymnasiekoret 

og Kammerkoret. 

21. januar: 3–korskoncert i Domkirken. 

Repertoire: Spirituals og 

julesange, Gymnasiekoret. 

Marts 

6. marts: 2-korskoncert Helligaandskirken. 

Repertoire: Bach: 

ske, men ufatteligt smukke natur 

på Færøerne. Alt i alt en dejlig 

oplevelse. 

Udover kardinalværker som Bachs 

Jesu meine freude og verdis Pater 

Noster optrådte koret med et nordisk 

orienteret koncertprogram. 

Jesu meine Freude. Whitacre: Lux 

Aurumque. verdi: Pater Noster. Fælles 

værk: Claus vestergaard Jensen: 

out of the depths. Kammerkoret. 

Maj 

1. maj: Koncert i Ålholm Kirke, 

Kammerkoret. Repertoire: Bach: 

Jesu meine Freude. Whitacre: Lux 

Aurumque, verdi: Pater Noster. Peterson-Berger: 

otte sange. Grieg: to 

salmer og våren. Holmboe: Sange 

mod vårdybet. Danske sange. 

3. maj: Koncert i Eslöv Kirke, Sverige, 

Kammerkoret. Repertoire: Som 

i Ålholm Kirke d. 1. maj. 

13. maj: Gymnasiekorets forårskoncert 

i Jesuskirken. Repertoire: 

Purcell: Dido og Aeneas. Fauré: 

Requiem m e d o rke ste r o g s o l i ste r. 

4.-9. maj: Kammerkorsturné til 

Færøerne: Fuglefjord, Klaksvik og 

Torshavn. Repertoire: Som i Ålholm 

Kirke d. 1. maj. 


sangskolen 

32 

sag bigband 

Hel sæson i salsaens tegn 

AF JENS ERIK RAASTED, LEDER AF SAG BIG BAND 

Efter sommerferien var det tid at 

begynde en ny sæson med nyt 

repertoire, dog med en enkelt 

Bond-koncert på valby kulturdage. 

valby-dagene faldt sammen med 

brygger Jacobsens 200 års fødselsdag, 

så vi slog to fluer med et 

smæk og spillede to koncerter på 

samme dag. Den ene på scenen 

ved Annexstræde, den anden på 

Carlsberg. Begge med stor succes. 

vi havde spillet et par salsanumre 

i forrige sæson, Cabeza de Carne 

og It Don’t Mean A Thing, og 

bestyrelsen besluttede at tage 

en hel sæson med udelukkende 

salsa-arrangementer. Det medførte 

en større rokade i orkesterets 

besætning, percussiongruppen 

skulle udvides med tre mand, og 

trommernes rolle skulle omtænkes 

radikalt. 

Hjælp fra salsas Grand Old Man 

vi fik hjælp til at starte sæsonen 

op af Birger ”Krølle” Sulsbrück, 

som er dansk salsas Grand old 

Man med en fortid i bl.a. Salsa 

Na Ma og hovedkraften bag 

Radiojazzgruppens plade ”Cuban 


Flavor”. Han kom ud på skolen i 

lektionen inden bigbandprøven og 

arbejdede med rytmegruppen, og 

derefter med hele bandet. Efter at 

have været igennem Krølles yderst 

kyndige og levende instruktion 

lød bandet som om det kom fra 

Havana. 

Repertoiret var dels bigbandarrangementer 

fra Krølles samarbejde 

med et britisk bigband, 

dels repertoire fra Salsa Na Mas 

katalog arrangeret for bigband af 

Jeppe Struve Larsen og Jens Erik 

Raasted. 

Den første salsakoncert foregik på 

Bønnen på Carlsberg, og eftersom 

lokalet er godkendt til 50 personer, 

var det et meget eksklusivt 

publikum på 32 personer som 

dansede og klappede til latinorytmerne. 

Svedigt, ikke mindst 

fordi temperaturen i Bønnen steg 

til uanede højder pga. de mange 

mennesker. 

Kulturhus og Svendborg 

Den årlige orienteringsaften i januar 

indledtes traditionen tro med 

en halv times opvarmning ved 

Amanda i Tivoli. Foto: Per Bækgaard 

bigbandet. De var i topform og 

spillede et yderst professionelt 

salsa-sæt, som mange bagefter 

roste til skyerne. 

Den årlige Jazzhouse-koncert 

måtte flyttes til Islands Brygges 

Kulturhus pga. vandskade i 

Jazzhouse som endnu ikke var helt 

udbedret. Derefter gik turen til 

ollerup efterskole og Svendborg 

Gymnasium. der var flere i bandet 

som havde gået på ollerup efterskole, 

så der var rørende gensyn 

og krammere fra lærerne. 

På Svendborg Gymnasium spillede 

vi som optakt til gymnasiets Gallafest, 

og det gik rigtig godt. Svendborg 

Gymnasium er et af landets 

største gymnasier med næsten 

2.000 elever fordelt på flere ungdomsuddannelser, 

så deres Gallafestudvalg 

sparer ikke på krudtet. 

Scenen var enorm, og lydanlægget

Mathias i Tivoli. Foto: Per Bækgaard 

endnu større. Dansegulvet 

var fuldt gennem hele koncerten, 

og alle var glade og tilfredse. 

Salsafest på SAG 

Hjemme i København spillede 

bandet til salsafest på Sankt 

Annæ Gymnasium. En stor del af 

eleverne havde øvet salsatrin i 

idrætstimerne, så der blev danset 

til den store guldmedalje. 

Bigbandet blev ved den lejlighed 

dirigeret af Uffe Englund, som har 

en fortid som bigbandarrangør og 

medlem af MI22 bigband. Det gik 

godt, og bandet vil gerne rette en 

stor tak til Uffe for hjælpen. 

Den sidste koncert i skrivende 

stund var Tivoli-koncerten under 

ledelse af Jeppe Struve Larsen. 

Bigbandet var på scenen sammen 

med Guldborgsund Bigband, 

og som afslutning på koncerten 

spillede de to bands Almost like 

being in love som fællesnummer. 

Det lykkedes at få de to bands 

smeltet sammen til ét, og der var 

stor applaus til begge bigbands på 

scenen. 

Den 10. maj holdt Sankt Annæ 

Bigband generalforsamling, og 

valgte en ny bestyrelse. Simon 

Bækgård, Amalie Palme og Malthe 

Rostrup blev valgt ind som elev- 

valby kulturdage. 

repræsentanter. Mogens Halken, 

Jeppe Struve Larsen og Jens Erik 

Raasted er fødte medlemmer af 

bestyrelsen. Den nye bestyrelses 

første opgave bliver at lægge repertoire 

for den næste sæson, få 

købt nye nodestativer og begynde 

at rydde op i nodearkiverne. 

Til sommer kommer en særlig 

gæst forbi, nemlig Bill Aka Kora, 

som bigbandet gav koncerter med 

i Burkina Faso sidste skoleår. Bill 

vil give et enkelt nummer sammen 

med bigbandet til translokationen 

og dermed møde de unge 

afrikafarere igen en sidste gang 

inden de forlader Sankt Annæ 

Gymnasium 


sangskolen 

34 

sankt annæ 

symfoniorkester 

Begivenhedsrigt år i SASO 

AF FREDERIK STØVRING OLSEN, LEDER AF SASO 

Sæsonen 2011/2012 har været 

et begivenhedsrigt år for SASo. 

Der har igen været stor søgning 

til orkestret, og som noget nyt i 

denne sæson indførte vi, at alle 

nye medlemmer skal igennem en 

audition for at starte i orkestret. 

Ydermere skal træ- og messingblæserne 

til audition hver sæson. 

På den måde håber vi at opnå, at 

en større del af skolens elever kan 

få glæde af at spille i et af landets 

absolut bedste ungdomssymfoniorkestre. 

I stil med de forrige år har denne 

sæson budt på et efterårs- samt 

et forårsforløb. I efteråret var hovedværket 

Borodins 2. symfoni. En 

symfoni, der trods sin overskuelige 

længde på 25 minutter stillede 

store krav til musikerne med sine 

orientalsk-inspirerede passager i 

Des- og Ges-dur. 

SASo havde bl.a. også glæden af 

at spille Schumanns Koncertstykke 

for fire horn og orkester sammen 

med fire dygtige hornister henholdsvis 

fra Sjællands Symfoniorkester, 

Den Kongelige Livgardes 

Musikkorps og Det Kongelige 


Kapel. Programmet blev spillet til 

koncert i Sankt Annæ Salen, Sankt 

Johannes Kirke og Messiaskirken i 

Charlottenlund. 

Foråret blev skudt i gang med deltagelse 

i musik & ungdoms orkesterfestival 

i DR Koncerthuset. Der 

var inviteret fem ungdomssymfoniorkestre 

og udover Borodins 

2. symfoni spillede SASo også 

Elsas Procession til Katedralen fra 

Wagners opera Lohengrin. Det 

var en stor oplevelse at spille i en 

så smuk sal med en akustik, der 

forløste det store arbejde, musikerne 

har lagt i de mange tutti- og 

gruppeprøver op til koncerten. 

Foråret står traditionen tro i 

koncertturnéens tegn, og SASo 

tog på en kort Sjællandsturné med 

koncerter i vordingborg, Slagelse 

og København. Hovedværket var 

Dvoráks 8. Symfoni, og derudover 

spillede orkestret Beethovens dramatiske 

Coriolan-overture samt 

Bruckners debut-komposition for 

symfoniorkester, Tre Stykker for 

orkester. 

Sæsonen blev sluttet af med 

SASo’s egen koncert i tivolis kon- 

certsal i koncertserien 

”Con Amore”. Koncerten blev i år 

dirigeret af en gæstedirigent. Det 

var lykkedes at få Frans Rasmussen 

til at dirigere koncerten. Det 

var en sjov oplevelse for orkestret 

at arbejde med Frans frem mod 

og under koncerten. 

det var anden gang, at SASo 

deltog i Tivolis koncertserie "Con 

Amore", der har til formål at 

præsentere de bedste amatørensembler 

i Danmark, og der er 

glædeligt allerede truffet aftale 

om deltagelse i 2013. 

Øverst og til højre: 

Symfoniorkestret i DR’s Koncerthus. 

Fotos: Nikolaj Lund og Thomas Kloster


sangskolen 

36 

mgk og 

musikskolen 

Between inside and outside 

AF MAJ-BRITT KRAMER, AFDELINGSLEDER 

vi står i en baggård i Christinenstrasse, 

4. MGK, Jeppe Struve 

Larsen og jeg. Det er forår i Berlin, 

og takket være en af elevernes 

personlige kontakter kommer 

studieturen også til at indeholde 

andet end musik. 

vi har fundet frem til Studio olafur 

Eliasson. Bag dette stilfærdige 

navn gemmer der sig en stor fire 

etagers bygning, et forhenværende 

bryggeri. I løbet af de næste to 

timer får vi et indtryk af, hvordan 

kunstnerisk arbejde også kan 

foregå. vi bliver budt indenfor til 

en rundvisning i, hvad der skal vise 

sig at være en enorm, kreativ boble 

befolket af håndværkere, arkitekter, 

billedkunstnere, kunsthistorikere, 

kunststuderende, en matematiker, 

kokke og én leder – olafur. 

Et mylder af undersøgende, igangværende 

og afsluttede processer, 

der samtidig også bliver evalueret 

og registreret. Det går op for en, 

at Eliassons tværfaglighed prøver 

at skabe en tæt forbundethed 

med beskueren og det omliggende 

samfund. Dybt inspirerende og 

tankevækkende. 


I forbindelse med en fælles frokost 

får eleverne heldigvis mulighed 

for at gøre lidt til gengæld: Esben 

Højlund og Mikala Bosetti som en 

tæt sammenspillet jazzduo - og 

Eva og Maria Steinaa med sprællevende 

klassisk obo og fløjtespil. 

Godt samarbejde i 

hovedstaden 

Koncerter og kammermusik er en 

væsentlig del af undervisningen 

på Musikalsk Grundkursus, MGK. 

Da Juniorschubertiaden i Roskilde 

finder sted i august, kommer langt 

de fleste ensembler fra Sankt Annæs 

MGK. Ud over en klaverkvartet 

bestående af tre fra SAG og en 

elev fra MGK København, spiller 

SAG blæserkvintetten. 

Sankt Annæ MGK har i år haft 

meget glæde af samarbejdet med 

hovedstadens fire andre mGk afdelinger, 

København, Ishøj, Frederiksberg 

og Helsingør: 

Efteråret rummede en fælles 

improvisationsworkshop for både 

klassiske og rytmiske elever fra hovedstadsområdet. 

Underviserne var 

den unge fremadstormende pianist 

“Between inside and 

outside” er titlen på ét af 

olafur eliassons værker. 

En installation, hvor far- 

ver projiceres på en hvid 

væg. værket illustrerer, at 

forholdet mellem billede 

og øje ikke er en envejs- 

a fære, for vi ser ikke kun 

det billede, der bliver 

præsenteret, men skaber 

samtidig selv billeder. 

August Rosenbaum og saxofonisten 

Torben Snekkestad. 

I marts afholdtes workshop, hvor 

hovedstadens rytmiske MGK elever 

blev undervist af Jakob Anderskov, 

Dalia Faitelsson og Nikolaj Nørlund. 

En intens øveperiode blev efterfulgt 

af en turné med vellykkede 

koncerter på Ishøj og Helsingør 

Gymnasium, Falkonergården, Sejergaardens 

Musikefterskole og Huset 

i Magstræde. I samme periode 

samledes de klassiske elever til et 

cross-over projekt under ledelse 

af sangeren og komponisten Helle 

Hansen. 

Koncertaktiviteter med gymnasiekoret 

og bigbandet er efterhånden 

en fast tradition – en MGK 

strygekvartet spillede til Gymnasiekorets 

julekoncert, og da koret 

skulle opføre Faure’s Requiem i 

maj måned, bestod størstedelen af 

orkestret af MGK elever. Big bandet 

og rytmisk MGKs martskoncert 

fandt dette skoleår sted i Islands 

Brygge Kulturhus.

Besøg fra Kina 

I oktober fik Sankt Annæ 

besøg af seks elever og deres 

lærere fra Music School Affiliated 

to CCom, Beijing. 

Skolen minder på mange 

måder om et MGK forløb 

og har to linjer: Traditionel 

kinesisk musik og vestlig 

klassisk musik. 

Det var derfor nærliggende 

at arrangere en workshop 

og koncerter for vores 

klassiske elever og de 

kinesiske gæster. Ikke overraskende 

var elevernes tekniske 

niveau højt. Samtidig 

var det iørefaldende, at en 

forståelse af et vestligt klangideal 

endnu ikke er helt ligetil 

for en musiker med kinesisk 

baggrund. Eleverne fra den 

traditionelle kinesiske linje 

spillede med stor klanglig og 

dynamisk formåen, noget der 

endnu ikke var udviklet hos de 

elever, der forsøgte sig med 

vestlig klassisk musik. 

MGK på Carlsberg 

I år er samarbejdet med Carlsberg 

og brugen af Sankt Annæs 

satellitlokaler trådt mere i karakter. 

Carlsbergs store kraftcentral, der 

normalt ikke er tilgængelig for publikum, 

blev åbnet til kulturnatten 

den 14. oktober. Centralens store 

maskinrum var blevet omformet 

til en stor lysinstallation af kunstneren 

Hanne Linde, og midt i alt 

dette spillede klassiske MGK elever. 

Koncert i Lagerkælderen. Foto: Peter Wahlberg 

Eva Steinaa. Foto: Hans Mathiasen 

Det var meget 

stemningsfuldt. Bønnen og cafeen 

holdt åben ved samme lejlighed, 

og lokalet var fyldt til bristepunktet, 

mens de rytmiske MGK bands 

spillede. 

2.a og musikere fra skolens MGKlinje 

arbejdede hele marts måned 

i drama og musik hen imod tre 

visninger af forestillingen ”Seasons 

of love”. musikken var sammensat 

af ballader og hits fra forskellige 

populære musicals. 

Ud over at projektet var 

usædvanlig vellykket, viste 

det sig, at Sankt Annæs 

nyeste satellit Lagerkælderen 

ud over at kunne huse 

drama og billedkunstundervisning 

også er velegnet 

som kammermusiksal. Det 

er netop en sal, vi mangler 

på Sankt Annæ Gymnasium. 

I løbet af maj blev Lagerkælderen 

udrustet med et flygel 

og dannede rammen om 4.g‘s 

klassiske præsentationskoncert. 

Klassiske konkurrencer 

Mange klassiske elever 

deltager i konkurrencer. Ønsker 

man at blive klassisk 

musiker, er man nødt til at 

prøve kræfter med pressede 

audition-situationer. 

Mange klassiske 4.g elever 

deltog i Øresundssolist 

2012. Dette resulterede 

i, at tre ud af fire danske 

finalister i den ældste 

aldersgruppe kom fra 4.g på SAG. 

Eva Steinaa, som både går i 4.g og 

er førsteårs studerende på Det Kgl. 

danske musikkonservatorium, fik 

2. prisen. SAG er også flot repræsenteret 

ved den nordiske Steinway 

konkurrence, hvor førstepriserne 

i den yngste og den ældste 

aldersgruppe gik til henholdsvis 

Dina Elena Draugsvoll og Ionannis 

Marinos. 


sangskolen 

38 

Matilde spiller i Lagerkælderen. Foto: Peter Wahlberg 

Rytmiske priser 

der findes ikke mange konkurrencer 

for unge, rytmiske musikere. Til 

gengæld findes der priser. mundharpespilleren 

Mathias Heise 3. 

MGK modtog Rødovre Kommunes 

Musikpris 2012 på 40.000 kr. 

13 MGK elever afslutter deres MGK 

gymnasieuddannelse i år. Fire er 

blevet optaget på Det Kgl Danske 

Musikkonservatorium i København, 

tre studerer der allerede, en er 

blevet optaget på Musikhögskolan 

i Malmö, to skal starte på Rytmisk 

Konservatorium, tre andre elever 

har valgt et højskoleophold/sabbatår. 

52 ansøgere gik til MGK optagelsesprøve 

i februar måned. Deraf 

fik 31 karakteren “egnet” eller 

“særdeles egnet”. Sankt Annæs 

MGK økonomi rakte til at optage 13 

elever. 

MGK’s samarbejde med Det Kgl. 

Danske Musikonservatorium om 

en pædagogikumordning for 

konservatorieelever er fortsat i 


2011-2012. I dette skoleår underviste 

en hørelærestuderende vores 

klassiske 2.g elever. ordningen er 

en stor succes og forsætter næste 

skoleår. 

KULT’s PIGELINJE, der blev beskrevet 

i tidligere årsskifter, har sat 

sine spor. I januar udkom Kulturministeriets 

musikhandlingsplan for 

2012-2015. Heri tages musikernes 

kønsmæssige skævvridning for 

første gang alvorligt på et politisk 

plan. 

MUSIKSKOLEN OG 

PRIVAT INSTRUMENTAL- 

UNDERVISNING 

Dette skoleår har 420 elever gået 

til spil, heraf 89 elever på den private 

ordning. Eleverne har kunnet 

vælge traditionel soloundervisning, 

karruselhold for 3. klasse, blæserundervisningens 

kombinerede 

solo/sammenspilsundervisning 

eller rytmisk sammenspil. Mange 

Mathias Heise 3.MGK modtog Rødovre Kommunes Musikpris. 

Foto: Brian Larsen 

ældre elever spillede med i Sankt 

Annæ Symfoniorkester eller i 

Københavns Musikskoles harmoniorkester 

kkSo. 

Koncertaktiviteterne spænder 

over små intime jule- og sommerkoncerter 

arrangeret af den 

enkelte lærer, blæserteamets fire 

fyraftenskoncerter, klaverfestival 

og til større fælleskoncerter som 

forårskoncerten. vi holder fast i 4. 

klassernes krybbespil i juletiden, 

hvor instrumentalundervisningen 

traditionen tro stillede med en træblæserkvintet. 

vi må i år sige farvel til frederik 

Møller, der har valgt at gå på 

pension. Frederik, der er en meget 

afholdt lærer, har i næsten 30 år 

varetaget violin og bratsch undervisningen 

på Sankt Annæ, og sidst 

men ikke mindst har han været 

med til at bygge karruselundervisningen 

op. En stor tak til Frederik, 

som vi vil savne. Samtidig ønsker 

vi ham held og lykke i sin nye 

tilværelse.

muSIkAlSk GrundkurSuS - mGk SæSonen 2011–2012 

August 

28. august: Junior Schubertiade. 

Koncert på Prinsen i Roskilde, 

deltagelse af en MGK klaverkvartet 

og en MGK blæserkvintet fra Sankt 

Annæ. 

September 

9.-10. september: MGK Workshop 

med Eva Østergaard. 

Oktober 

Samarbejdsprojekt med Music 

School Affiliated to CCom, Beijing. 

4.-6. oktober: Workshop og koncerter 

med kinesiske studerende og 

MGK elever. 

11. oktober: Fælles MGK workshop 

med hovedstadens MGK afdelinger. 

Kursus i improvisation - for rytmiske 

og klassiske studerende med 

August Rosenbaum, klaver og 

Torben Snekkestad, saxofon. 

14. oktober: Kulturnat på Carlsberg. 

November 

16. november: Musikskolens koncertsal, 

Staldgade: Klassisk koncert 

sammen med Københavns MGK. 

December: 

6. december: Krybbespil: Instrumentalundervisningenstræblæserkvintet 

akkompagnerer elever fra 4. 

klasse. 

9. december: Gymnasiekorets julekoncert. 

MGK’s strygekvartet spiller. 

Januar 

7. januar: Øresundssolist indledende 

runde. tre ud af fire vindere 

i den ældste aldersgruppe er SAG 

MGK elever fra 4.g. 

23. januar: SAG MGK orienteringsaften. 

Rytmiske og klassiske MGK 

elever fra 1.g spiller. 

Februar 

8. februar: Musikskolekoncert. 

27 februar til 5. marts: Kammermusikprojekt. 

Cross-over projekt med musik 

komponeret af Helle Hansen. 

Hovedstadens MGK afdelinger København, 

Helsingør, Ishøj, Frederiksberg 

og Sankt Annæ MGK. 

29. februar til 7. marts: Rytmisk 

stævne sammen med Hovedstadens 

MGK afdelinger. 

17. februar til 2. marts: MGK optagelsesprøve. 

Marts 

5. marts: Afslutningskoncert på 

Kammermusikprojektet i Københavns 

Musikskoles kammermusiksal. 

5.-7. marts: ”Rytmisk stævne på 

turné”. 

Rytmiske MGK elever på koncertturné 

med elever fra hovedstadens 

MGK afdelinger. 

9.-11. marts: Studietur til Berlin 4.g 

MGK. 

18. marts: Øresundssolist – dansk/ 

svensk finale. eva Steinaa vinder 

2. prisen. maria Steinaa og Josefine 

Weber modtager en finalistpris. 

19. marts: Islands Brygge Kulturhus, 

Sankt Annæ Big Band og de rytmiske 

MGK sammenspilshold spiller. 

21. marts: Klaverfestival. 

28. marts: Introaften for kommende 

3. klasse. Karruselundervisningens 

elever spiller. 

April 

28.-29. april: Musikskolernes dag. 

Maj 

2. maj: Musikskolekoncert. 

9. maj: MGK koncert Staldgade 

13. maj: Gymnasiekorets forårskoncert 

synger Faure’s Requiem. 

Klassiske MGK elever spiller til. 

15. maj: Nordisk Steinway festival. 

22. maj: MGK koncert Staldgade. 

25. maj: Musikskolens Streetparade. 

29. maj: Klassiske 4.g MGK elever 

præsenterer deres eksamensprogram 

i Lagerkælderen på Carlsberg. 

29. maj: Afsluttende hovedfagseksamen 

MGK, rytmisk linje. 

30. maj: MGK koncert Staldgade. 

Juni 

4. juni og 11. juni: Afsluttende 

hovedfagseksamen MGK , klassisk 

linje. 

30. juni: Dimission. 


40 

Københavns Kommunes store politiske 

indsatsområde i skoleåret 

2011-12 på børne- og ungeområdet 

har været Specialreformen, 

hvor der gennem investering, 

omlægning og omstrukturering 

af de hidtidige tilbud til børn og 

unge med særlige behov fremover 

fokuseres på ”Tidlig indsats” 

og ”Inklusion”: 

”Inklusion er en vedvarende 

proces, der handler om at skabe 

åbne og udviklingsorienterede 

miljøer, hvor alle børn og unge 

oplever sig som aktive deltagere 

i fællesskabet. Målet er, at alle 

børn og unge skal ses, anerkendes 

og værdsættes som de unikke 

personer, de er, og dermed sikres 

faglig, personlig og social udvikling.” 

På Sankt Annæ Gymnasium er der 

i lyset heraf taget en hel del initiativer 

i løbet af skoleåret: 

Efteruddannelse af lærere: Sang- 

og folkeskolelærere påbegyndte i 

efteråret 2011 en efteruddannelse 

i inklusion, hvor LP-modellen blev 


folkeskolen 

En inkluderende skole 

Af merete emCken, leder Af folkeSkoleAfdelInGen 

introduceret. LP står for ”Læringsmiljø 

og pædagogisk analyse” 

og er et værktøj til udvikling 

og kulturændring i organisationer. 

En del lærere har desuden de 

sidste par år fået efteruddannelse 

i klasseledelse og det pædagogisk 

værktøj Cooperativ Learning. 

Nyt ressourcecenter: En projekt- 

Natur og teknik i 4.x. Foto: Kjeld Hansen 

gruppe har arbejdet med etablering 

af et Ressourcecenter, som 

ikke er et fysisk center, men et 

mødeforum for skolens ressourcepersoner 

dvs. vejledere, funktionslærere 

i specialcenteret og 

dansk som andetsprog, skolepsykolog, 

sundhedsplejerske og socialrådgiver. 

Sidstnævnte ressourceperson 

har vi desværre stadig

Læsedag i 4.x. Foto: Kjeld Hansen 

ikke fået tildelt på Sankt Annæ 

Gymnasium til forskel fra andre af 

kommunens skoler. Måske fordi 

vi ikke er en distriktsskole med 

et lokalt socialcenter som den 

naturlige samarbejdspartner, men 

ikke desto mindre har vi også 

behov for en ressourceperson til 

at løfte opgaver af social karakter. 

For intentionen med centret 

er at koordinere og kvalificere 

samarbejdet og dermed yde en 

forebyggende, foregribende eller 

indgribende indsats over for vores 

elever, lærere og forældre. 

Ny indretning og pædagog: Skolen 

har fået tildelt møbler til en 

inklusionsparat indretning, og til 

august skal vi, som andre skoler, 

have ansat en inklusionspædagog, 

der kommer til at arbejde 

tæt sammen med vores AKT– 

vejledere (Adfærd, Kontakt og 

Trivsel). 

Inklusion i grupper: For Sankt 

Annæ Gymnasium er det vigtigt 

ikke kun at støtte det enkelte 

barn, der skal inkluderes, men 

også at arbejde med den sociale 

gruppe: klasse, kor, elever og forældre, 

der skal evne at inkludere. 

Forældrenes medspillende rolle 

hertil gør en stor forskel, fordi initiativer 

uden for skoletid er med til 

at fremme klassens trivsel generelt. 

Mange af vores yngste klasser 

har spise- og legegrupper, og ideer 

til andre aktiviteter er voksende. 


folkeskolen 

42 

Tilla fra 3.u på Vandværkstedet. Foto: Kjeld HansenPer Dyrlevs reception. Foto: Kjeld Hansen 

Naturfagssatsningen 

Det mere jordnære er også voksende. 

I 2011-12 kom der for alvor 

gang i væksthuset, og i sommerhalvåret 

kunne der for første 

gang høstes jordbær, kartofler, 

agurker, jordskokker osv. Økologisk 

selvforsyning til hjemkundskab. 

Uhmmm….. 

ved hjælp af ressourcer udefra 

blev det, som noget nyt, muligt 

at tilbyde et valgfag i naturfag på 

SAG for særligt motiverede elever 

på valbys- , vesterbros- og kgs. 

Enghaves skoler. Projektet er i 

skrivende stund ved at blive evalueret, 

så der er endnu ikke truffet 

beslutning om en gentagelse 

i 2012-13. 

Læsning og nationale tests 

På baggrund af PISA-undersøgelserne 

satsede Københavns Kommune 

for nogle år tilbage stærkt 

på læseindlæring, og resultaterne 


heraf er nu meget tydelige. Ikke 

alene kan vi se det på de elever, 

vi modtager i 3. klasse, vi kan 

også måle det i de nationale 

tests, og skolebiblioteket meddeler, 

at de har bøger, der ikke 

længere lånes ud, da de er for 

lette at læse. 

De værste tekniske børnesygdomme 

ved de nationale test er 

overstået, og lærerne udtrykker 

generelt stor tilfredshed med, 

at de kan se eleverne flytter sig, 

og at læringsindsatsen har givet 

resultater. Tilbagemeldingerne i 

Københavnerbarometeret (elevernes 

vurdering af undervisning og 

trivsel) viser også pæne svar for 

SAG. På flere områder ligger vi i 

top tyve. 

Ny ledelse i 

folkeskoleafdelingen 

D. 31. januar valgte Per Dyrlev at 

lade sig pensionere som vicein- 

spektør efter 31 år, men Per fortsætter 

heldigvis som engelsklærer 

i udskolingen lidt endnu. Jeg har 

haft fornøjelsen af at være Pers 

kollega de sidste 16 år i et tæt, 

hyggeligt og givende samarbejde. 

Jesper Cløigaard Christensen blev 

ansat som pædagogisk afdelingsleder 

for udskolingen d. 1. februar, 

og oven i alt det nye i den 

daglige drift blev han øjeblikkeligt 

også kastet ud i opgaven vedr. 

Europaskolen. Som I kan læse 

andetsteds i årsskriftet, var det 

en stor og tidskrævende opgave 

for bestyrelse, ledelse og alle ansatte. 

Men da Jesper er tidligere 

skoleleder, fik vi hurtigt samarbejdet 

og opgavefordelingen til at 

fungere. Jeg ser derfor frem til et 

tæt, hyggeligt og givende samarbejde 

i årene fremover. 

8.x på lejrskole i Skagen. 

Foto: Kjeld Hansen


folkeskolen 

44 

eleVer tog ny Viden med 

Hjem fra talentcamP 

Af krIStIAn emIl HAvnSGAArd PAludAn, 8.v 

I september 2011 var vi tre elever 

fra 8. klasse, der blev sendt på 

talentcamp om fysik og musik på 

mærsk mc-kinney møller videncenter. 

videncenteret har siden 

2009 stillet faciliteter til rådighed 

for talentplejen og Sorø Akademis 

Skole. Da vi kom hjem, endte det 

med, at vi kom til at dele vores 

viden med over 100 skoleelever. 

vi tog af sted for at lære om fysikken 

bag musik. Dette emne er 

meget relevant for alle elever her 

mærsk mc-kinney møller videncenter. foto: kjeld Hansen 


på SAG. Men da jeg interesserer 

mig meget for fysik og desuden 

spiller meget på valdhorn, var det 

en ekstra ideel camp for mig. 

Jeg vidste egentlig ikke rigtig, 

hvad det gik ud på, men da min 

fysiklærer anbefalede det til mig, 

tænkte jeg, at det ikke kunne 

være helt galt. Det var det heller 

ikke. Tværtimod - det var faktisk 

superfedt at få prøvet noget fysik 

på et niveau, der var meget højere 

end skolens. Det var en fordel, 

at alle de elever, der var med på 

campen, interesserede sig meget 

for emnet, og vi havde det super 

hyggeligt på en sjov ”nørdagtig” 

måde. 

vi fik også lært rigtig meget om 

lyd, hvilket normalt ville synes 

at lyde ret kedeligt i en hel uge. 

men i videncenterets fantastiske 

lokaler var hver eneste time en 

overraskelse. 

Underviste klassekammerater 

Da vi kom hjem fra campen, 

skulle vi netop have om lyd i fysik. 

4. klasse i gang med lydforsøg. Foto: Annette Rømer

Kristian og Amalie fra 8.v underviser i lyd. Foto: Annette Rømer 

Derfor underviste vi tre elever - så 

godt vi kunne - alle vores øvrige 

klassekammerater i emnet. 

vore klassekammerater blev så 

kloge på lyd, at da min klasse 

skulle vælge emne til naturfagsfestivalen, 

valgte vi naturligvis at 

lave et lille lydeksperimentarium 

for 4. klasserne. 

Jeg tror ikke, at alle børnene 

forstod alt det, som vi forklarede 

dem, men de forstod i hvert fald 

det grundlæggende omkring lyd 

og lydbølger. 

Jeg håber, at når de er blevet 

ældre og skal arbejde med lyd 

selv, kan de huske tilbage på det, 

som vi har lært dem. Det var en 

ret mærkelig fornemmelse sådan 

pludseligt at være lærer. Men det 

forekom mig underligt naturligt at 

undervise - nok især fordi, at jeg 

altid har været den lidt belærende 

type. 

I erhvervspraktik som lærer 

Et halvt år efter skulle vi i erhvervspraktik 

en uge, og jeg havde 

besluttet mig for at prøve at være 

lærer. Det blev på Sankt Annæ 

Skole (katolsk privatskole på 

Amager). Her fandt jeg, at det var 

en god idé at gentage succesen 

med lydundervisningen. Derfor 

endte deres 4. klasser også med 

at få et lille lydforløb. og dermed 

blev over 100 skoleelever meget 

klogere på lyd, fordi tre elever 

oprindeligt tog på en talentcamp. 

Hele dette lyd-campprojekt har 

været helt utroligt spændende og 

lærerigt. Jeg har personligt selv 

lært rigtig meget af at undervise 

andre. Jeg håber, at dem, som jeg 

har undervist, også har fået noget 

ud af det. 


folkeskolen 

46 

skolernes 

motionslØb 

– en 30-årig succeshistorie 

Af nIelS-JØrGen tHomSen, folkeSkolelærer oG lØBSArrAnGØr 

Skolernes Motionsløb kan i år 

fejre sin 30 års fødselsdag. vi 

har deltaget i løbet i mange år 

- formodentlig så længe det har 

eksisteret. Jeg ved ikke præcis, 

hvornår jeg første gang stod for 

at arrangere SAG’s deltagelse. 

Men jeg har da stadig elevdiplomer 

liggende fra midt i 80’erne, 

så i omkring 30 år har jeg stået 

for løbsarrangementet assisteret 

af gode kolleger. 

Det landsdækkende arrangement 

Skolernes Motionsløb skiftede 

i 1993 navn til Skolernes Motionsdag, 

idet mange skoler var 

begyndt at arrangere andet end 

løb på dagen. vi har også et par 

år sideløbende arrangeret for eksempel 

mini-triatlon for eleverne 

fra 8. og 9. klasse, men det altoverskyggende 

hos os er løbet, 

som afvikles på en 3,1 km lang 

rute rundt om vestre kirkegård. 

vi kalder det derfor stadig Skolernes 

Motionsløb. Deltagerne har i 

de sidste mange år udelukkende 

været de godt 400 elever fra 3. 

til 7. klasse. 


Motivation til motion 

Motionsløbet afvikles altid om 

fredagen i ugen før efterårsferien, 

og da denne uge i de sidste 

par år har været fordybelsesuge 

på SAG, har løbet været en fin 

kulmination på ugen. 

ofte har klasser i fordybelsesugen 

haft kroppen eller 

motion og kondition som 

ugens emne. 

Tanken med en landsdækkende 

motionsdag er bl.a. at 

motivere eleverne til at dyrke 

regelmæssig motion - at give 

eleverne inspiration og lyst til 

at deltage aktivt i idrætslivet. 

Der er gået sport i løbet 

Kigger man tilbage og ser på 

løbets udvikling på SAG, er der 

nærmest tale om en succeshistorie. 

Det synes, som om det 

fra at have været et løb eleverne 

deltog i, fordi det skulle man jo, 

er blevet til et løb, hvor det giver 

prestige og ære at yde så meget 

som muligt. 

Sofie og dina, 5.u, er klar til start. foto: niels-Jørgen thomsen 

Der er faktisk ”gået sport” i at 

blive den klasse, der opnår det 

højeste gennemsnit i løbedistance, 

og den foreløbige rekord blev 

sat 2011, hvor 5.u løb imponerende 

11,5 km i gennemsnit.

Gennemsnittet for alle løbere 

under ét har som klasserekorden 

været gradvist stigende 

gennem årene, og kom i 2011 

op på hele 9,2 km. Den største 

enkeltpræstation blev dog ydet i 

2005, hvor det lykkedes Frederik 

Henriksen fra den daværende 

6.v at løbe syv runder eller en 

distance på 21,7 km. Det svarer 

til, at Frederik løb en halvmaraton 

på ca. en time og 45 minutter, 

imponerende! Denne rekord 

er siden hverken blevet overgået 

eller tangeret. 

Skolernes Motionsløb 2011. Foto: Niels-Jørgen Thomsen 

Goddag og farvel til chip 

Resultaterne fra 2010 var faktisk 

endnu mere imponerende end 

dem fra 2011, men vi har besluttet 

at se bort fra dem, da der i 2010 

som forsøg var elektronisk tidtagning 

med chip i skoene på løberne, 

og teknikken svigtede desværre 

for det firma, der stod for målingerne. 

vi endte altså uden styr på 

distancerne, som eleverne så selv 

angav på tro og love. I 2011 vendte 

vi tilbage til den gamle, afprøvede 

metode med løbskort og kontrolklip 

på ruten og i målområdet. 

Motion og frugt i store mængder. Foto: Niels-Jørgen Thomsen 

Venter spændt på ny rekord 

vejret på denne fredag i oktober 

har næsten altid været med os. 

Kun en enkelt gang har vi måttet 

opgive at tyde løbskortene, 

da bunken af kort efter løbet 

nærmest antog form af et papmachelandskab 

til en modeljernbane. 

Her blev det så elevernes 

egne meldinger, der lå til grund 

for udskrivningen af diplomerne. 

Elevernes glæde ved at yde en 

indsats ved motionsløbet blev 

styrket sidste år ved indførelsen 

af udskåret frugt i store mængder 

til indtagelse efter endt løb. 

Jeg håber den store løbeglæde vil 

vare ved og venter med spænding 

på, at rekorden for alle 

løbere under ét skal passere 10 

km i gennemsnit. 


folkeskolen 

48 

legePatruljen 

rykker ud 

AF HELLE SLEIMANN RASMUSSEN, LEDER AF LEGEPATRULJEN 

Det ringer ud til spisefrikvarteret. 

To-tre elever fra 6. klasse gør sig 

klar til at være dagens legepatrulje. 

De har forberedt nogle lege og 

søger hen mod pladsen foran uret 

i skolegården med deres fine gule 

flag med eget logo på. de har 

også en taske med legeredskaber, 

som kan blive brugt af skolens 

børn. Flere børn fra skolegården 

ankommer, og legene går i gang. 

Nogle sjipper, nogle kaster med 

frisbee, og nogle leger ”bankebøf” 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, 

at børn og unge er fysisk aktive 

mindst en time sammenlagt hver 

dag, men det er ikke alle børn, der 

når op på det anbefalede niveau, 

og antallet af overvægtige børn og 

unge er desværre stigende. Børn 

trives godt, når de leger, og ved at 

fremme legen i frikvartererne kan 

man øge børns fysiske aktivitetsniveau. 

Desuden kan børnene 

gennem leg og bevægelse udvikle 

sociale og motoriske kompetencer. 

Med den viden i baghovedet 

udtænkte Dansk Skoleidræts for- 


mand Lene Mygenfordt ideen 

om at uddanne legepatruljer på 

skolerne tilbage i 2004. 

SAG profilskole for 

Legepatruljen 

I 2009 fik SAG mulighed for at 

deltage i projektet ”Move At 

School” samt være profilskole for 

Legepatruljen. Legepatruljen er 

et konkret initiativ, der prøver at 

fremme børns sundhed. Der er 

fokus på mere bevægelse i frikvartererne, 

og de sociale lege er i 

højsædet. 

Flere undersøgelser viser, at der 

er en sammenhæng mellem børns 

trivsel og graden af fysisk aktivitet. 

Aktive børn er bedre til at 

indgå i sociale sammenhænge 

med andre børn. De er glade for 

deres skole, har færre sygedage 

og har mere gå-på-mod end inaktive 

børn. 

Mange fordele ved 

fysisk aktivitet 

Fysisk aktive børn føler sig mindre 

ensomme, har mere selvtillid 

Børn får andre børn med på leg og motion i Legepatruljen. 

Foto: Kjeld Hansen 

og lettere ved at få venner end 

inaktive børn. Erfaringer viser 

også, at børns forudsætning for at 

lære noget i timerne er væsentligt 

forbedret, hvis de i det daglige er 

fysisk aktive. 

Desuden er det i høj grad i barndommen 

og i de tidlige ungdomsår, 

at de sunde vaner fastlægges. 

Hvis børn og unge i en tidlig alder 

får indarbejdet gode og fornuftige 

sundhedsvaner, er der derfor al 

mulig grund til at tro, at disse vil 

vare ved i voksenlivet. 

Inspiration til nye lege 

Der er derfor mange gode grunde 

til at bevæge sig, og vi håber, at 

Legepatruljen kan være med til 

at bidrage til et sundt skolemiljø i 

frikvartererne. vi ønsker at skabe 

et sted, hvor der er plads til alle. 

Desuden vil vi meget gerne være 

inspirationskilde til nye lege.

om onsdagen har vi boldfri dag 

i frikvartererne, og Legepatruljen 

kommer med forslag til lege, der 

ikke kræver brug af bold. vi kan 

f.eks. lege ”hvem er den?”, som er 

en leg, hvor eleverne sidder i en 

rundkreds. En elev – ”gætteren” - 

går uden for synsvidde, og en elev 

i kredsen peges ud til at ”være 

den”. 

Eleven, der gik ud kaldes ind igen 

og stiller sig i midten. I mellemtiden 

er det ”den, der er den” 

startet på en bevægelse – f.eks. 

slå på lår. Alle slår nu på deres 

lår, indtil ”den, der er den” starter 

på en ny bevægelse, dog uden at 

gætteren ser det. 

Gætteren har nu tre forsøg til at 

gætte, hvem der står for at skifte 

kredsens fagter. Gættes ”den, der 

er den”, går vedkommende ud og 

må være den nye gætter. 

Uddannes til leg 

I dette år har vi besøgt 3. klasserne, 

da de startede i august. 

Det var rart at møde alle de nye 

elever, og vi havde nogle 

gode legestunder med dem. 

Legepatruljen uddannes 

hvert år i august måned, og 

med nogle år på bagen nu 

har vi erfaret, at elever fra 

6. klasse er rigtigt gode til 

denne opgave. I år er det 

Carla, Freja, Sidsel, Signe 

og Marie fra 6.u, Bjarki 

og Stacia fra 6.v samt 

Legepatruljen er klar hver dag 

AF SIDSEL WULFF, 6.u, MEDLEM AF LEGEPATRULJEN 

legepatruljen består af en lille flok elever fra 6. 

klasse, der skiftes til at lege med dem, der ikke 

ved, hvad de skal lege i frikvarteret. 

vi har altid en taske med legetøj, et flag med vores 

logo på, en håndfuld lege med ned i gården samt 

jakker på, hvor der står Legepatruljen på, så vi er 

synlige for de andre. 

Hver dag i det store frikvarter står to-tre medlem- 

Ingrid, Kevin og Nikolaj fra 6.x, der 

tager sig af denne opgave. Næste 

år har de nye 6. klasser mulighed 

for at melde sig, hvis de har lyst 

til at gøre en forskel på SAG. Legepatruljens 

flid belønnes med en 

tur i biografen til foråret. 

mer af legepatruljen under det store ur i gården, 

og om onsdagen i de lige uger møder alle fra legepatruljen 

op og står midt på boldbanen. 

Når vi har vagt, har vi tit på forhånd overvejet én 

eller to lege, vi gerne vil lege, men vi prøver også 

at være åbne over for andre forslag til lege. Så hvis 

Ronja fra 3. klasse eller Tage fra 4. klasse bare vil 

kaste med en frisbee, er det da bare det, vi gør. 

Foto: Kjeld Hansen 


folkeskolen 

50 

kan 3. klasse 

laVe teater? 

Af nInA PInd, klASSelærer for 3.u 

Efter et forløb med eventyr i 3. 

klasserne opførte klasserne nogle 

små forestillinger for hinanden. 

Der var stangdukketeater og 

skyggeteater i de andre to 3. klasser, 

mens vi i 3.u lavede et lille 

spille-synge-teaterstykke, der hed 

”Kong Uffe og Dragen”. 

Det var mange lopper at holde 

styr på under indstuderingen, men 

alle gik op i det med liv og sjæl. 

Fine kostumer blev medbragt, dragehoved 

blev lavet i billedkunst, 

og replikker blev lært. 

Musikken blev øvet - også sammen 

med diverse instrumentlærere, 

så mange kolleger var 

involveret. 

Det er ikke helt enkelt at få det 

praktiske til at gå op, når man 

laver noget andet end lige ”traditionel” 

undervisning. Skolens 

belægningsprocent er så høj, at 

der sjældent er et lokale eller to 

til rådighed, hvor man kan have 

mindre grupper til at øve noget. 

og at have drager gående rundt 

på gangen i det daglige, det er 

heller ikke praktisk. 

Men med god vilje og mange 


skemabytninger lykkedes 

det for 3.u at få 

øvet lidt med læreren 

i hørelære, Hanna 

Jørgensen, og få to 

fine forestillinger op at 

stå. Den ene var for de 

to andre tredjeklasser 

og den anden for alle 

forældrene i 3.u. Begge 

gange for et lydhørt og 

taknemmeligt publikum. Tak for 

det! 

JA, 3. KLASSE KAN 

SAGTENS LAVE TEATER 

Af mette kIBSGAArd, mor tIl elev I 3.u 

Mens vi alle venter i spænding 

på, at forestillingen "Kong Uffe og 

Dragen" skal begynde, iagttager 

vi den enkle og minimalistiske 

scenografi af borgmuren og porten. 

Stemningen er høj og tæt af 

forventningens glæde. 

vi er over 100 mennesker, der 

skal se på vores søn, vores datter, 

vores søster eller bror, og alle 

Alle skuespillere strålede på scenen. Foto: Kjeld Hansen 

glæder sig. Der har hersket en 

vis hemmeligholdelse omkring 

projektet, og NU skal vi endelig se 

resultatet. 

I skægge og fantasifulde kostumer 

viser børnene fra 3.u os det herlige 

eventyr om Kong Uffe og Dragen. 

Børnene smiler og mange er 

rødkindede af bar spænding. De 

fremfører sikre og tydeligt deres 

tekster og synger, både solo og i 

kor. Nogle spiller på instrumenter, 

det bedste de endnu har lært. 

det er virkelig en rørende og fin 

oplevelse at se børnene folde sig 

ud foran det store publikum. De er 

meget modige. 

Stor respekt til alle for det flotte 

arbejde.

BRUMMERSLØJD 

– ET NYT FAG? 

Af PIA C. AnderSen, folkeSkolelærer 

I årtier er de drenge, hvis stemmer 

er gået i overgang, blevet kaldt 

”brummere”. De brummer aldeles 

ikke, men synger faktisk ganske 

glimrende, som alle, der har hørt 

”Brummerkoret”, vist kun kan give 

mig ret i. Når de optræder som kor, 

kalder vi i dag 6.-7. klasse drenge 

for ”Barytonsangerne” og 8.-9. 

klasse drenge for ”Juniormandskoret”. 

Tidligere har drengene kunnet spille 

i diverse bands i nogle af de timer, 

hvor de ellers skulle have sunget 

i Københavns Drengekor. Som 

noget nyt har ”Brummerne” i dette 

skoleår også kunnet vælge at have 

sløjd - og siden januar i år også 

”film”. 

Hver onsdag har 6. og 7. klasse 

drengene savet, hamret, hugget, 

sømmet og skruet, så det er en ren 

fornøjelse. 

Deres første bundne opgave har 

været at save to stykker træ á 30 

cm ud og samle dem på midten 

til en såkaldt X-hylde, så de igen 

kunne blive fortrolige med værktøj 

og lokale efter den pause, de har 

haft siden 5. klasse. 

Nogle har helt naturligt grebet 

vinkel, blyant og sav. De har målt 

ud og savet, som havde de aldrig 

bestilt andet. Andre har pludselig 

opdaget, at de måtte bruge lidt 

matematisk kunnen og en god 

portion akkuratesse, inden de fik 

hylden samlet. 

Næste bundne opgave har været: 

”Lav noget at sidde på!” Her har 

drengene sat sig selv på små, 

store og meget store opgaver. En 

lille fodskammel kan man vel også 

sidde på, en lidt større taburet er 

et fint projekt, og en topersoners 

havebænk i håndhøvlet lærketræ 

må vist siges at være et temmelig 

stort projekt at kaste sig ud i, når 

man aldrig har prøvet det før. 

drengene starter med at finde de 

mål, der passer dem bedst, og 

de dimensioner, de selv synes er 

pæne. En arbejdstegning med omhyggelige 

mål bliver fremstillet, træ 

bliver fundet frem, og så kan selve 

arbejdet begynde: træ opmåles, 

saves og høvles for til sidst at blive 

samlet med skruer, søm eller dyvler. 

Undertiden har det været en meget 

langvarig proces, som nok kunne 

sætte tålmodigheden på prøve, 

men når resultatet så endelig stod 

der, var der næsten julelys i øjnene 

af stolthed og tilfredshed. 

Drengen med lærketræsbænken 

spurgte lidt usikkert, om bænken 

mon kunne holde til, at man sad 

på den? En prøvesidning med både 

lærer og elev overbeviste ham om, 

at han havde lavet et både ordentligt 

og solidt arbejde. 

Selvfølgelig har der også været 

individuelle arbejder undervejs. Der 

er blevet produceret plantekasser 

til ”væksthuset” af lærketræ doneret 

af forældre, som havde bygget 

ny terrasse hjemme og derfor 

valdemar, 7.v, og hans bænk. foto: kjeld Hansen 

havde nogle fine 

rester til overs. Tak for det! En 

dreng har lavet sit eget skateboard 

med genbrugshjul. Der er blevet 

fremstillet stylter til Legepatruljen i 

skolegården, udhuggede skåle, en 

fin æske med skydelåg og andre 

større eller mindre ting. 

Gennemgående har det været dejligt 

at opleve drengenes glæde og 

undertiden forundring over de fine 

resultater af deres arbejde. 

I en tid, hvor næsten alt skal gå 

så hurtigt, er det rart og nok også 

sundt at stoppe lidt op og konstatere, 

at ”ting ta’r tid”, når man skal 

gennemføre noget helt fra designprocessen 

til det færdige produkt, 

og at her skal både hoved og 

hænder kunne arbejde sammen for 

at kunne skabe en helhed. 

P.S. Hvis nogen skulle have rester 

af træ og andet materiale til overs 

fra byggeprojekter hjemme, er man 

meget velkommen til at donere det 

til sløjd, da det altid er spændende 

og inspirerende at have forskellige 

materialer at vælge imellem. 


52 

[slut folkeskole] gymnasiet 

Den udvidede lærerrolle 

Af mette trAnGBæk HAmmer, vICerektor 

Kaster man et enkelt og sporadisk 

blik på Sankt Annæ Gymnasiums 

hjemmeside, vil man få øje på et 

utal af faglige og pædagogiske 

aktiviteter i og uden for undervisningen. 

og så er det oven i 

købet kun et mindre udvalg, der 

fremstilles på hjemmesiden. 

lad mig i flæng nævne blot 

nogle af disse års indsatser på 

SAG: talentudvikling, innovation, 

internationalisering, studiekredse, 

forelæsninger, 2-lærerordninger, 

målrettede forløb for elever med 

faglige vanskeligheder, ny skriftlighed, 

klasserumskultur, studieophold 

med elever, studieophold 

for lærere, projekt Freiburg og 

projekt ”Nye demokratier”. Dertil 

kommer det helt afgørende: Den 

daglige undervisning. 

Listen ovenfor og de nye krav 

til undervisningen betyder, at 

det at være gymnasielærer er et 

udfordrende og afvekslende job 

med mange krav og muligheder. 

Tiltagene fører en masse god og 

motiverende undervisning med 

sig, hvor forskellige elever får mulighed 

for at udvikle sig i mange 


retninger. 

Der er generelt meget godt at 

sige om gymnasiet - også Sankt 

Annæ Gymnasium anno 2012. I 

pressen handler de dominerende 

historier desværre ofte om de 

svage gymnasieelever, der kommer 

for lidt i skole og ikke lærer 

nok, og om gymnasielæreren, der 

underviser for lidt. 

Nogle af de politikere, der udtaler 

sig herom, har i parentes bemærket 

selv været med til at vedtage 

en gymnasiereform i 2005, hvor 

en masse almindelig undervisning 

blev konverteret til vejledning af 

elever. Disse vejledningstimer tælles 

ikke med, når man i pressen 

opgør lærernes undervisningstid, 

og man hører heller ikke meget 

om de nye kompetencer, eleverne 

opnår gennem arbejdet med 

tværfaglighed, ny skriftlighed og 

internationaliseringsprojekter for 

bare at nævne et fåtal. 

Der er langt mellem de gode 

historier om gymnasiet, og graden 

af tillid til gymnasielæreren - og 

for dens sags skyld også eleven 

- kan ligge på et lille sted. Det er 

Studenterhuen er klar. Foto: Lars Andersen 

ikke bare en skam, det bygger 

også på manglende viden om og 

forståelse for dagligdagen i gymnasiet. 

Der er rigtig mange gode 

historier at fortælle, og måske 

skulle vi begynde at skrive lidt om 

dem i pressen. 

I begyndelsen var faget… 

..så kom læreren, dernæst eleven 

og nu også kompetencerne. Det

er en selvfølgelighed, at gymnasielæreren 

skal være fagligt 

godt rustet. Især på Sankt Annæ 

Gymnasium er det en ekstra nærværende 

præmis på grund af de 

mange dygtige elever. Derudover 

skal man utvungent kunne veksle 

mellem en lang række lærerroller 

ofte inden for en og samme 

time. 

Læreren skal kunne holde klare 

og tydelige oplæg for eleverne, 

styre en faglig dialog på mange 

niveauer, vejlede elever i opgaver 

i emner, der kan tendere 

nichestudier og facilitere gruppearbejde. 

Alt dette er ikke nyheder. 

Men dertil kommer en i de 

senere år særlig opmærksomhed 

på klasserumskultur, der betyder, 

at læreren også skal være klasserumsleder, 

idet elevernes sociale 

1.g på introtur til Røsnæs. Foto: Lars Andersen 

relationer, trivsel, læringsmiljø 

m.m. skal understøttes bedst 

muligt. 

Talentudvikling, internationalisering 

og innovation i undervisningen 

er også tendenser inden for 

undervisningssektoren, gymnasielæreren 

skal forholde sig til. 

Der er stærk politisk vilje til at 

styrke disse områder, idet eleverne 

skal erhverve mange forskellige 

kompetencer. De skal kunne 

kombinere viden fra traditionelt 

vidt forskellige vidensfelter, de 

skal kunne anvende akademisk 

tænkning i nye sammenhænge 

og være både kreative og innovative, 

så de kan finde nye, 

holdbare løsninger på samfundets 

forskelligartede problemer 

– alt dette også i en international 

kontekst. 

På SAG har vi forsøg inden for 

alle de nye områder, og vi ar- 


gymnasiet 

54 

tegnefilm på skemaet. foto: lars Andersen 

bejder målrettet med hele tiden 

at justere praksis, så elevernes 

udbytte, kompetencer og motivation 

kan stå mål med de nye 

krav, samfundet stiller. Det har vi 

gjort gennem større forsøg med 

innovative undervisningsformer, 

mere anvendelsesorientering f. 

eks. gennem besøg på virksomheder, 

talentudvikling inden for 

alle fagområder og internationalisering. 

SAG’s projektånd 

I ledelsen har vi forsøgt at 

stimulere en projektånd, så der 

bliver skabt mulighed for, at lærerne 

kan udfylde den udvidede 

lærerrolle. Det har vi bl.a. gjort 

ved at udvide projektpuljernes 

timeramme i arbejdstidsaftalen 

og ad den vej gøre det attraktivt 

til stadighed at finde nye farbare 

veje for læring. I praksis betyder 


det, at stort set alle gode ideer 

kan realiseres til gavn for vores 

elever. 

Samtidig har vi udvidet mulighederne 

for efteruddannelse, 

herunder også efteruddannelse 

i international sammenhæng. Sideløbende 

med den satsning har 

vi været heldige og dygtige nok 

til at modtage eksterne midler til 

udviklingsprojekter. 

I år har vi på denne måde fået 

tilført 200.000 kr. fra kommunale 

bevillinger til kompetenceudvikling 

i relation til internationale 

samarbejder og studieophold. 

Det betyder, at dansk- og historiefaggruppen 

får mulighed for at 

udvikle deres samarbejde på en 

studietur til Island, hvor de bl.a. 

skal studere sagatiden og dens 

spor i nyere kultur- og litteraturhistorie. 

Ligeledes er der givet støtte 

Menneskets evolution: Laura og Tenna fra 2.c sammenligner tandsæt. 

Foto: Ulrik Brasch 

til arbejdet om at etablere en 

partnerskole i Berlin. Endelig har 

vi haft mulighed for allerede nu 

at sende en gruppe naturvidenskabelige 

lærere på et målrettet 

studieophold til Indien. 

Strategien er et led i en mere 

langsigtet strategi for internationalisering 

på SAG, herunder 

implementering af internationale 

samarbejder og internationale 

spørgsmål i den daglige undervisning. 

Det kræver dels en lang 

række af samarbejdspartnere, 

dels nogle gennemtænkte faglige 

forløb, der knytter sig hertil. 

Fra Ministeriet for Børn og Undervisning 

har vi også modtaget 

støtte til tre meget forskellige 

projekter. vi har i samarbejde 

med Det Fri Gymnasium fået 

150.000 kr. til projekt Freiburg, 

som er et tværfagligt projekt om 

økologi og bæredygtighed, hvor

vandkvalitet: Camilla, Isabella, oliver og Jacob fra 1.h undersøger ledreborg Å. foto: ulrik Brasch 

eleverne i den forbindelse skal 

besøge Freiburg, der er særlig 

interessant i den forbindelse. 

Projekt ”Demokratibevægelser 

i fagligt samspil” har vi fået 

75.000 kr. til, idet fransk- og 

samfundsfaglærere i første omgang 

afsøger det faglige område 

om nye demokratier i relation til 

det arabiske forår. Næste skridt 

er ønsket om en udvekslingsaftale 

med et gymnasium i Tunesien, 

som vores elever skal samarbejde 

virtuelt med, dernæst besøge på 

et studieophold. 

Endelig har vi fået 45.000 kr. til 

projektet ”Fra faglig rapport til 

akademisk opgave”. Eleverne skal 

blive bevidste om, hvad der sker, 

når man går fra journal til rapport 

og fra rapport til videnskabelig 

artikel. 

Man kan sige, at både elever, lærere 

og ledelse møder mange ud- 

fordringer og muligheder i disse 

år, idet vi oplever en øget grad af 

kompleksitet i gymnasieuddannelsen. 

vi bør hele tiden være 

på forkant, så vi kan fortolke og 

dermed implementere disse på 

en meningsfuld måde, der passer 

til kulturen på SAG. 


gymnasiet 

56 

SAG-Show 2012 fandt ”Gnisten” 

Af louISe vAGtBorG mAtHIASen, GymnASIelærer 

Hvert år imponerer det mig, at så 

mange elever kan blive enige om 

at gøre det samme på samme tid! 

SAG-Showet er en kæmpemaskine 

at drive. Showet er elevernes eget 

projekt, og det involverer mange 

elever på tværs af årgange. At maskinen 

drives af lyst, er der ingen 

tvivl om, og det gamle ordsprog: 

Det er lysten, der driver værket 

ses tydeligt blandt eleverne. De 

elsker det. Lysten og entusiasmen 

brænder igennem alle medvirkende 

helt fra musikere, lys- og 

lydfolk til skuespillere og dansere. 

Samt alle dem bag scenen. 

I år handlede SAG-Showet om den 

17-årige tobias, som ikke kan finde 

gnisten, og det leder ham ud i en 


søgen efter den sande kærlighed. 

På sin vej inddrages han i forskellige 

universer, hvor han mødes af 

væsner, der folder sig ud i sang og 

dans til velklingende og veludført 

musik. 

Historien fortælles med humor, 

både hvad angår dialog og musikalske 

indslag, og tak for det. 

Et rosende ord skal især lyde 

for Rytteriet-referencer, for 100 

mennesker i pailletter, for orkestrets 

fortællende funktion og for 

smooth Mooth-dansere, der beviste, 

at også drenge kan bevæge 

sig sensuelt. 

Efter at have set en række SAG- 

Shows undrer det mig dog, at 

showet år efter år er skåret 

SAG-Show: Foto: Jens Adam Hedegaard Hansen 

over den samme faste skabelon, 

der stiller faste genrekrav til de 

musikalske indslag. Kunne man 

forestille sig et SAG-Show, der 

satsede mere på én stil og måske 

lod den bærende fortælling danne 

udgangspunkt for musikken frem 

for skabelonen? 

Når jeg nu er ved fortællingen, vil 

jeg sluttelig kreditere manusgruppen 

for den opkvikkende drejning, 

historien tog til sidst. Den efterfulgtes 

smukt af et fængende 

finalehit, der fik taget til at løfte 

sig og scenen til at hoppe under 

vægten af 3-400 begejstrede, 

dansende og entusiastiske elever.

Pædagogiske dage På 

sØruP Herregaard 

AF RASMUS MØLLER, GYMNASIELÆRER 

Når eleverne opfører det årlige 

SAG-Show, får de en hel dag til 

at få det sidste på plads. Den dag 

udnytter lærerne som regel til at 

afholde en pædagogisk dag, hvor 

et eller flere emner af fælles interesse 

drøftes. 

I år havde skolen besluttet sig for 

et noget større arrangement: halvanden 

dag på Sørup Herregaard 

syd for Ringsted med overnatning 

og god forplejning. vi nød at blive 

forkælede, komme ud i den skønne 

natur omkring gården og blive 

taget godt hånd om. 

Det gennemgående tema for 

dagene var ”Innovation” og ”Den 

gode skole”. Det blev udmøntet 

i tre forskellige seancer. Efter 

ankomsten tirsdag eftermiddag 

lærte vi, hvad innovation er, og 

hvordan innovation kan gribes an 

i skolesammenhæng. Medlemmer 

af Udviklingsgruppen dansede og 

opførte en lille introduktion, som 

skabte en god stemning, hvorefter 

det blev mere seriøst. Det var 

en appetitvækker til metoder, der 

fremmer en innovativ tankegang, 

som kort tid efter blev afprøvet i 

stor målestok i vejledningen af 3.g 

årgangen om årets eksamensemne 

i Almen Studieforberedelse. 

Senere på dagen afprøvede vi 

metoderne i lille målestok i tre forskellige 

workshops, om Innovation 

i Undervisningen, Internationalisering 

i Undervisningen og Talentudvikling 

i Undervisningen. 

Dagen efter havde vi besøg af 

den altid veloplagte og spændende 

Helle Hein, som er cand. 

merc. og ph.d. ved Copenhagen 

Business School. Hun fortalte om 

sin undersøgelse for Gymnasieskolernes 

Lærerforening af, hvad der 

skal til for at gøre gymnasieskolen 

til en god arbejdsplads. Hendes 

skarpe analyse af vidensarbejdets 

natur og hendes 10 bud på attraktive 

arbejdspladser vakte genklang 

i lærerkollegiet. 

vi sluttede dagene med at evaluere 

med fødderne: der var ti vinduer i 

lokalet. vi nummererede dem 1–10, 

og man stillede sig derefter ved 

det vindue, der svarede bedst til 

de point, man ville tildele udbyttet 

af kurset. Der blev trængsel ved 

vinduerne med højest nummer. 

På vej til pædagogisk dag. Foto: Ulrik Brasch 

Den kreative skole på programmet. Foto: Ulrik Brasch 


gymnasiet 

58 

det internationale 

arbejde 

Af nInA nØrGAArd, InternAtIonAl koordInAtor 

På Sankt Annæ Gymnasium arbejder 

vi målrettet på at gøre vores 

elever til ”global citizens”. Det er en 

proces, som har været i gang i adskillige 

år, og som i 2011/12 virkelig 

har taget fart. Der er kommet fart 

på, fordi internationalisering har 

været et af skolens særlige indsatsområder, 

og fordi en række grupper 

på skolen og hele skolen har været 

inddraget i drøftelserne om en 

kommende Europaskole på SAG. 

Uanset, hvordan det går med 

den proces politisk, er der skabt 

grobund for frugtbare diskussioner 

om, hvorledes det internationale 

arbejde kan integreres endnu bedre 

på SAG. Der arbejdes med det i 

de enkelte fag og studieretninger, 

ikke mindst på f-retningen, som er 

vores internationale studieretning. 

Der arbejdes også med det uden 

for undervisningen med deltagelse 

i internationale konferencer og 

projekter, med studie-og udvekslingsrejser, 

korrejser, og med etablering 

af kontakter til udenlandske 

skoler og institutioner i Europa og i 

fjernere egne. 

I årets løb har vi eksempelvis ud- 


videt samarbejdet med Amity 

International School, Delhi, hvor 

2.f har været på besøg, og hvor 

tre lærere har deltaget i yronS 

-konferencen (Young Researchers 

of Natural Sciences) 

og med School of the Arts, 

Singapore. 

vi har fået etableret en vigtig 

kontakt til School Without Walls i 

Washington DC, som er tilknyttet 

George Washington Universitet. 

Det er en amerikansk topskole, 

hvor alle elever går videre på college, 

og som har en multikulturel 

elevsammensætning med bl.a. 47 

procent ”blacks”. vi arbejder på et 

besøg derfra i foråret 2013 med 

udgangspunkt i en blog/facebookaktivitet 

for elever derfra og fra den 

kommende 1.f på SAG. 

Lærere og ledelse har været på studierejse 

til Glasgow om innovation 

og projektarbejde, og lærere har 

fået midler til at etablere projekter 

i Tyskland (økologi og bæredygtighed) 

og i Frankrig (det arabiske 

forår). Der har været afholdt 

Model European Parliament (MEP) 

i Gdansk og København, Model 

Georgios fra 2.f og drenge fra Amity International 

School, Delhi. Foto: Maya Brogaard 

United Nations (MUN) i Delhi og 

Birkerød, og en gruppe elever har 

deltaget i det meget prestigefyldte 

World Schools Debating Championships 

(WSDC) i Sydafrika. Denne 

tur og deltagelse i talekonkurrencen 

The English Speaking Union 

(ESU) har fået en gruppe elever til 

at lave et debatforum, hvor man 

kan forberede sig til deltagelse i 

bl.a. de udenlandske konferencer. 

Desuden har SAG været repræsenteret 

i vilnius ved european union 

Science olympiad (euSo), hvor vi 

fik en bronzemedalje. 

Det er eksempler på highlights fra 

skoleåret, som indgår i en ambitiøs 

plan for det fortsatte internationale 

arbejde på gymnasiet, og som vi 

håber kan videreudvikles i et samarbejde 

med folkeskolens ældste 

klasser.

På udVeksling i singaPore 

- lille land med store oplevelser 

Af mArIA BAk, GymnASIeelev 

Da 11 unge forventningsfulde 

elever og deres to lærere fra 

Sankt Annæ Gymnasium trådte 

ud af Singapores lufthavn, og 

den massive varme slog dem i 

møde, stod det klart, at kolde 

Danmark var meget, meget langt 

væk fra denne nye verden. Samarbejdsprojektet 

med School of the 

Arts (SotA) i Singapore begyndte 

i efteråret, da elever fra SotA 

rejste til Danmark. I april tog MGK 

eleverne og billedkunsteleverne 

i 1.g til det pulserende miniland 

Singapore, en by og et land i ét. 

Ugen var præget af aftener med 

værtsfamilierne, museer, strandtur, 

spændende mad, dybe samtaler, 

sightseeing, teater og ikke mindst 

undervisning på skolen SotA. musikeleverne 

fik undervisning af singaporeanske 

lærere både enkeltvis 

og i grupper. Billedkunsteleverne 

udforskede den singaporeanske 

måde at undervise i billedkunst 

på gennem ler, tegning og fælles 

kreativitet. 

vi blev alle overraskede over den 

ukonstruktive undervisningsform, 

som vi oplevede i de faglige 

A swim with a view. Foto: Maria/Helena, 1.c 

undervisningstimer, da vi havde 

forventet en meget disciplineret 

undervisning. vores undren og 

andre spørgsmål til dette unikke 

land blev belyst i en meget omfattende 

og spændende diskussion 

med billedkunstlæreren fra skolen. 

Her blev kulturelle og politiske 

forskelle belyst på godt og ondt. 

På opdagelse i byen om aftenen 

blev venskabsbånd flettet mellem 

de danske og singaporeanske 

studerende. Mindet står klart om 

en aften, hvor singaporeanerne 

meget begejstrede købte masser 

af små asiatiske retter til fælles 

deling. Hvem bryder sig ikke om 

farverig slush ice ”spiced” med 

farin, majs og bønner? 

velkommen til School of the Arts. 

Foto: Maria/Helena, 1.c 

Det var en fantastisk og 

storslået oplevelse at få denne 

asiatiske storby helt ind under 

huden og se den gennem lokale 

øjne. Helt specielt var den fugtige 

varme blandt massevis af skyskrabere 

og målrettede singaporeanere, 

hvis kultur knap kan følge med 

landets ambitiøse tempo. Ét var 

dette kulturchok, noget helt andet 

var erkendelsen af, at uanset hvor 

du er på jorden, og uanset hvilken 

kultur du stammer fra, er vi alle 

mennesker med håb, drømme, 

hverdag og kærlighed. Derfor 

kunne venskab spire frem blandt 

så forskellige unge mennesker, et 

venskab der kom til udtryk i den 

bevægede afsked i lufthavnen. 


gymnasiet 

60 

World scHools debating 

cHamPionsHiPs 

Af kIrStIne donS CHrIStenSen, GymnASIeelev 

Takket være et initiativ fra en af 

skolens engelsklærere, Charlotte 

Ib, kunne fem elever fra Sankt 

Annæ Gymnasium i januar tage 

af sted til Sydafrika til “World 

Schools Debating Championships”, 

en konkurrence i at debattere for 

gymnasieelever. 

Eleverne Georgios Marinos og Mathilde 

Meile fra 2.f, Sarah Silberbrandt 

fra 2.h, Anne Tetens 1.f og 

undertegnede kvalificerede os til 

at deltage, og inden afrejsen gennemgik 

vi et intensivt træningsforløb 

på to måneder under ledelse 

af en britisk coach. 

Det er første gang, Danmark 

deltager i verdensmesterskaberne. 

Formen på 

konkurrencen adskiller sig 

fra det, vi i Danmark ofte 

forbinder med ordet ”debat”. 

I denne sammenhæng 

gælder det nemlig ikke 

om at danne en mening 

og forsvare den. I stedet 

får man udleveret en art 

lovforslag en time før 

debattens begyndelse, og 

hvert hold på tre mand 


skal på talerstolen for at forsvare 

dette lovforslag i en tale på otte 

minutter ad gangen. 

Et eksempel kunne være dette 

lovforslag, som vi i løbet af de tolv 

dage debatterede med Tyskland: 

”Et barn af en enlig forælder, der 

er i fængsel, skal have lov til at 

vokse op sammen med forælderen.” 

Her skulle vi debattere for 

forslaget og måtte lægge alt, hvad 

der hedder egne holdninger fra os 

og i stedet fokusere på at argumentere 

bedst muligt og modbevise 

det andet holds synspunkter. 

Det, vi fandt ud af i løbet af de 

Hele holdet i ”debattøj”. Foto: Charlotte Ib 

tolv dage, var, at det netop er dét, 

der gør debatten sjov. Målet er at 

argumentere og sagligt overbevise 

dommerne, og det gør, at debatten 

bliver en disciplin. 

vi håber, at danmark også fremover 

kan deltage blandt de 48 

andre lande, hvoraf vi blev nummer 

41. vi slog Sverige, Bermuda, 

Japan, Nigeria, Mongoliet og 

Moldova og Kuwait og vendte tilbage 

til Danmark med ambitionen 

om at udbrede ideen om debat 

som en sport. 

Det danske hold i debat: Sarah Silberbrandt og 

Georgios Marinos fra 2.f samt Mathilde Meile, 2.f 

Foto: Kirstine Dons Christensen

i frans’ fantastiske 

fodsPor 

Af mArtIn HAmAnn oG CHrIStIAn lund, GymnASIelærere 

I foråret 2012 tog 2.b og deres 

dansk- og religionslærer på studietur 

til Firenze og Assisi under 

overskriften ”På sporet af den religiøse 

erfaring”. Destinationen var 

valgt med omhu: Den danske digter 

Johannes Jørgensen tog med vennen 

og billedkunstneren Mogens 

Balling til Assisi i 1894 og konverterede 

efterfølgende til katolicismen. 

Assisi kom for alvor på verdenskortet, 

da den hellige Frans af Assisi 

2.b i Assisi. Foto: Martin Hamann 

(ca. 1181-1226) fik sine religiøse 

visioner og grundlagde munkeordenen 

opkaldt herefter. Frans’ fantastiske 

liv er skildret i 28 enorme 

malerier fra årene omkring 1297 i 

Basilica di San Francesco af en af 

verdenshistoriens fineste malere 

og arkitekter, Giotto. Mest kendt er 

vel nok billederne, hvor Frans bliver 

stigmatiseret, og billedet hvor Frans 

ifølge legenden prædiker for de lyttende 

svaler ved vejen. 

Mødet med Assisi resulterede for 

digteren Johannes Jørgensen ud 

over den nye status af konvertit 

også i samlingen Bekendelse, 1894. 

Den handler netop om den religiøse 

erfaring i mødet med Assisi, hvor 

de sidste af samlingens tekster er 

dateret. Hjemmefra havde eleverne 

læst Jørgensens Bekendelse 

samt stiftet bekendtskab med den 

italienske filosof luigi Pareyson og 

hans begreb om transcendenserfaring 

i relation til analyse af religiøs 

erfaring. 

På studieturens midterste dag tog 

vi på heldagsudflugt og gik helt 

bogstaveligt i Johannes Jørgensens 

fodspor: Jørgensen flyttede til Assisi, 

hvor han blev æresborger, og 

vi forsøgte at indsuge den særlige 

energi, der er i Assisi. At dømme 

efter elevernes reaktioner og efterfølgende 

kommentarer er der noget 

særligt over stedet, som stadig er 

værd at rejse langt for. 

og som kuriosum skal nævnes, 

at eleverne fortæller, at en tjener 

i Firenze udbrød ”Ah, Giovanni 

Jorgensen!”, da de fortalte, hvor de 

kom fra! 


gymnasiet 

62 

2.f udforskede 

kontrasterne i delHi 

Af BrIAn duPont lArSen, GymnASIelærer 

I 10 dage var 2.f på en fantastisk 

studietur til Indien. Klassen går på 

den internationale studieretning, 

så besøget i det kontrastfulde land 

var også en del af SAG’s bestræbelser 

på at udbygge samarbejdet 

med SAG’s partnerskole, den internationale 

skole Amity i New Delhi. 

vi besøgte Amity’s internationale 

gymnasium i New Delhi, tog en 

afstikker sydpå til Taj Mahal for 


2.f og Taj Mahal. Foto: Maya Tekel Brogaard 

til sidst at opleve både old og 

New Delhi på egen hånd. Det var 

programmet for 2.f's tur rundt i 

Indiens umiddelbare afsindige kaos 

af et land. 

Amity's universitetscampus på kanten 

af New Delhi blev vores hjem 

i de tre første dage. Her boede vi 

på kollegium side om side med de 

studerende indere og fik en unik 

indsigt i ægte indisk 

studieliv. Troede 2.f, at 

det kun var danske studieturselever, 

der kunne være natteravne, så 

måtte 2.f's drenge tro om, da de 

både så og hørte de indiske studerende 

spille cricket på drengenes 

kollegiegange om natten. 

Forskellene mellem den indiske og 

danske kultur aftvang flere gange 

pudsige, sjove og overraskende 

elementer i de dage, vi var en del 

af Amity-skolesystemet. Eksempelvis 

oplevede vi den traditionelle 

indiske velkomst, da vi ankom til 

Amity International School (gymnasium 

og folkeskole), der til vores 

store overraskelse havde stuvet 

300 elever sammen i en sal for at 

tage imod 2.f med indiske elevtaler, 

danse og ceremonier. Chokket 

blev ikke mindre, da lærerne blev 

kaldt op til mikrofonen for at sige 

et par bevingede ord. Heldigvis 

kunne 2.f's sangtalenter hurtigt 

kaldes op på scenen og give en 

flot udgave af "I danmark er jeg 

født". 

Dagene på skolen gav heldigvis 

også lejlighed til, at 2.f fik lov til at

Gademøde. 

Foto: Maya Tekel Brogaard 

Elev på skolen for de kasteløse. 

Foto: Maya Tekel Brogaard 

tale med de indiske elever i mindre 

grupper - og spille både fodbold 

og cricket med dem. 

Efter en afstikker til mausoleet 

Taj Mahal i Agra og turistbesøg 

til andre ”stormogulske” kejseres 

bygningsværker, var de sidste dage 

af turen pakket med besøg på den 

danske ambassade og besøg på en 

skole for kasteløse, Deepalya. Her 

betaler SAG for en af elevernes 

skolegang. Der blev også tid til at 

besøge forskellige nGo'er, og hos 

danske CoWI og deres afdeling i 

new delhi fik vi indblik i motiverne 

bag outsourcing. 

For nogle af eleverne var højdepunktet 

dog at gå rundt i old 

Delhis vanvittige, fattige, snørklede 

og overbefolkede centrum. Ud fra 

de hvinende hyl fra især pigerne 

var også oplevelsen af Delhi fra de 

små ”tuck tuck-”taxier med plads 

til tre en mindeværdig del af turen. 

Fire gymnasielærere 

fra 

Sankt Annæ og Det Fri Gymnasium 

rejste i maj måned til Freiburg. Lærerne 

ville udforske mulighederne 

for siden at tage elever med på 

studierejser til området. Ønsket var 

at undersøge, om tysk og naturvidenskabelige 

fag som naturgeografi, 

biologi og fysik kan styrke og 

berige hinanden. 

Freiburg er med sin placering i 

hjørnet mellem Frankrig og Schweiz 

den mest solrige by i Tyskland. De 

mange solskinstimer udnyttes med 

stor fordel til at skabe solenergi. I 

bydelen vauban er bæredygtighed 

i højsædet, og mange af husene 

har solfangere på taget. Bydelen 

er delvis bilfri, og den offentlige 

trafik er udvidet for at begrænse 

borgernes behov for bil. Alt i alt 

er Freiburg et rigtig godt eksempel 

på moderne, bæredygtig byplanlægning, 

og det var denne nytænkning, 

der fangede vores interesse. 

Arkitekt Hartwig viste os rundt i 

det farverige vauban og fortalte os 

bl.a. om udnyttelsen af vedvarende 

energi i området. 

Senere samme dag besøgte vi 

vinbonden Jörg Scheel, som dyrker 

sin jord økologisk. vi blev vist rundt 

på hans marker og lærte om de forskellige 

druesorter og dyrkningen 

i de meget varierede områder på 

kanten af Schwarzwald. 

Billede: 

den bæredygtige bydel vauban. foto: ulrik Brasch 

Lærere forbereder 

studierejse til Freiburg 

AF GITTE TILLING, GYMNASIELÆRER 

Den økologiske dyrkning ses i 

udpræget grad på Herrmannsdorfer 

Landwerkstätte, en stor drift i 

Bayern, som vi besøgte på vores 

videre færd. Den meget omfattende 

virksomhed er startet af 

Karl-Ludwig Schweisfurht, der i 

sin tid var direktør for Tysklands 

største pølsefabrik Hertha. For en 

del år siden vendte Schweifurht på 

en tallerken og forlod den automatiserede 

dyreproduktion til fordel 

for økologien. I dag står tyskerne 

i kø for at aftage hans produkter. 

vi fik en spændende rundvisning 

på gården med mudrede grise i 

vandhuller - og mødte selveste 

Hr. Schweisfurht. Det var en stor 

oplevelse. 

Mange af vores elever har allerede 

arbejdet med økologi og 

bæredygtighed i både tysk- og 

biologiundervisningen. Det er vores 

mål, at eleverne oplever, at de kan 

kombinere deres kompetencer fra 

de forskellige fag og udforske dele 

af vores nære verden og opdage 

muligheder for fremtidige studieområder. 

Freiburg er i hvert fald 

ideelt som mål for en studierejse 

med udgangspunkt i emner som 

vedvarende energi, bæredygtighed 

og økologi. og så er det heldigvis 

også et vidunderligt sted at være! 

Projektet er udviklet i samarbejde 

med Det Fri Gymnasium og støttes 

af Undervisningsministeriet. 


gymnasiet 

64 

igen et flot år for 

sag’s talenter 

Af HAnS mArker, nAtIonAl euSo-koordInAtor 

Det er velkendt, at de elever, der 

går på Sankt Annæ Gymnasium, er 

særdeles dygtige og talentfulde. 

Mest kendt er naturligvis den musikalske 

side, men også inden for 

naturvidenskab og sprog er elever 

fra Sankt Annæ Gymnasium blandt 

landets allerbedste. Der er rigtig 

god grund til at vælge SAG, hvis 

man vil opnå gode færdigheder 

inden for naturvidenskab og sprog. 

At understøtte og stimulere de 

bedste elever er en målsætning 

for Sankt Annæ Gymnasium, og 

mulighederne er mange. I 2012 

var SAG-elever ikke alene i Top 4 

(som de plejer), men SAG vandt 

faktisk DM i Science for 1.g elever. 

For eleverne i 2.g og 3.g er der 

adskillige muligheder for at pleje 

talenterne, og alle kan ikke nævnes 

her, men kan findes på Sankt 

Annæ Gymnasiums hjemmeside 

under Talentpleje og –udvikling. 

Nogle præstationer i årets løb skal 

imidlertid fremhæves. 

Vandt DM i Science 

I DM i Science, der er en landsdækkende 

holdkonkurrence i 


fagene biologi, fysik og 

kemi gik Sankt Annæs 

hold, bestående af Kasper 

Haldrup Björnsson, 1.c, Ida 

Meitil, 1.d, og Erik Lange, 

1.e, direkte efter guldet. 

Finalen for de otte bedste 

hold i landet, fundet gennem 

indledende kvalifikationsrunder, 

blev afholdt 

på Mærsk McKinney Møller 

videncenter i Sorø, og efter 

to opslidende, udfordrende 

og spændende dage i laboratoriet 

stod Kasper, Ida og Erik som 

suveræne vindere. Efterfølgende 

repræsenterede de Danmark ved 

den internationale finale (euSo, 

european union Science olympiad) 

i vilnius, litauen, hvor de 

hentede velfortjente bronzemedaljer. 

Da Kasper var forhindret her, 

trådte Jeppe Lundgaard, 1.c, til 

med viden og succes. 

Drughunter og 

geografiolympiade 

I Lundbecks ’Drughunter-dyst’ – 

en konkurrence i biologi, kemi og 

bioteknologi om fremstilling af 

SAG vandt DM i Science: Kasper, Ida og Erik. 

Foto: Hans Marker 

neuromediciner - deltog SAG atter, 

denne gang med to hold, et fra 

3.g biotek og et fra 3.g Bi. Mod 

sædvanen blev der ikke noget 

sølvtøj i år, kun hæderfuld omtale. 

I fagolympiaderne har Ulrik Hvid 

fra 3.c deltaget i fysikolympiaden 

og klarede sig så fint ved landsfinalen, 

at han kom blandt de 12, 

som var udtaget til at få ekstra 

træning inden finalen. I geografiolympiaden 

har David Rischel, 

2.h kvalificeret sig til finalen, som 

afholdes i Køln, Tyskland til august 

2012. I år var SAG ikke på vinderlisten 

til matematik-konkurrencen 

George mohr, selv om flere fik fine 

placeringer.

Forskerspirer og 

talentfulde unge 

Forskerspirerprojektet havde i år 

deltagelse af Benedicte Monica 

Bennike Lütken, 3.c, og Nikolai 

Raun Missmahl, 3.d, som lavede 

nogle spændende projekter under 

vejledning af eksterne mentorer 

fra universitetet. 

Akademiet for Talentfulde Unge 

(ATU) havde i år et rekordoptag 

på otte SAG-elever fra 1.g, således 

at SAG har 12 elever gående på 

Atu: syv fra 1.c, en fra 1.d og fire 

fra 2.g. 

fra 1.c: Andreas Skriver olsen, 

Halfdan Fisker Angen, Helena 

Lykke Bøgh, Ida Dreisig Karlsmose, 

Ingrid Lykke Borre, Line Rønn Ingvardsen, 

Sofie nordahl erner. 

Fra 1.d: Rasmus Henrik Reeh. 

Fra 2.g deltager: Frida Kuhn 

Nicolaisen, 2a, Asbjørn Moltke, 

2d, Jakob Lautrup Nysom, 2d, og 

Sarah Emilie Silberbrandt, 2h. 

Maiken Desirée Rasmussen, 3f, 

og Lærke Lissau Lund-Sørensen, 

3c, afsluttede deres tid på ATU i 

januar 2012. 

ScienceTalent-programmet 

Sankt Annæ Gymnasium er med i 

danske Science-gymnasienetværk 

og deltager også i ScienceTalentprogrammet, 

som styres af talentchef 

Hanne Hautop fra Mærsk 

mckinney møller videncenter i 

Sorø. 

I uge 41 deltog Nikolaj Ingemann 

von Holck, 2c, Frederik Filip Stæger, 

2c, Asbjørn Moltke, 2d, og 

Lucas Malta Westergaard, 

2c, i en international 

sciencecamp 

på Sorøcenteret. 

Fem 2.g’ere deltager i 

en masterclass i fysik 

(3-årigt forløb). Det 

drejer sig om Anders 

Bregendahl, 2.d, 

Asbjørn Moltke, 2.d, 

Isak Dyrløv Klindt, 

2.d, Jakob Øystein Simonsen, 

2.d og Rune 

Højlund, 2.c. 

talentpakken 

I foråret deltog ti 

talentfulde elever fra 

1.g og 2.g i ”Talentpakken”, 

som var 

en Sciencetalentkonkurrence 

om lys. 

opgaven krævede, 

at eleverne hjemmefra 

havde forberedt 

et eksperiment, at de kom med 

et teoretisk oplæg i tilknytning 

hertil, og at de udarbejdede en 

poster. resultatet blev en flot 2. 

plads til de deltagende elever. De 

deltagende elever var: fra 1.c: Diba 

Ardeshir-Larijani og Elena Bjerregaard 

Ryan. Fra 1.d: Jens Joensen, 

Katinka Wandall-Christensen, 

Marie Cornelius Hansen og Philip 

Alexander-Severin Tobiassen. Fra 

2.c: Jonathan Aspegren Bormann. 

Fra 2.d: Elvira Caroline Jarmbæk 

Jacobsen, Jakob Lautrup Nysom og 

Ulrik Meelby. 

Poster, der var med til at hjembringe 2. plads i ”Talentpakken”. 

SAG finder ”boblerne” 

Derudover vandt Anders Bregendahl 

fra 2.d i efteråret en konkurrence 

omhandlende 3D-teknologi. 

Konkurrencen blev udstedt 

af ScienceTalenter og Stiftelsen 

Sorø Akademi. Præmien er en tre 

ugers tur til universiteter I USA 

og 5000 kr. til lommepenge. 

Afslutningsvis skal det nævnes, 

at vi på SAG arbejder med de 

naturvidenskabelige talenter fra 

folkeskole til gymnasium, næsten 

som Ulrik Wilbeks berømte ”boblere”. 

I år har 8. og 9. klasseele- 


gymnasiet 

66 

ver haft mulighed for at vælge 

et valgfag om naturvidenskab – 

”Naturfag med hoved og hjerte”, 

hvor eleverne er blevet undervist 

af gymnasiets naturvidenskabslærere. 

valgfaget blev udbudt på 

alle valbyskolerne, og flere skoler 

valgte at sende elever til SAG. 

Igennem Science-gymnasienetværk 

har otte folkeskoleelever 

i to omgange været på 

sciencecamp på Sorø-centret om 

fysik og musik. 

Arbejdet med talentpleje og 

-udvikling giver eleverne på Sankt 

Annæ Gymnasium mulighed for 

at fordybe sig fagligt ud over 

den daglige undervisning, for at 

The English 

Speaking Union 

den interne finale i Public 

Speaking Contest blev 

vundet af Kirstine Dons 

Christensen, 3.e, og Annarita 

Ghosh Andersen, 3a. 

ved semifinalen på 

Øregård Gymnasium gik 

Kirstine Dons Christensen 

videre til finalen på 

Copenhagen International 

School. Hun vandt dog 

ikke, men fik megen ros 

for sin tale. 

Me te Brynaa Hansen 


udvide deres faglige netværk 

og studieforberedthed og for 

i sidste ende at styrke dem i 

deres videregående, naturvidenskabelige 

studier. 

vi fortsætter de gode takter. 

DANIEL OG 

GEORGIOS TIL 

SPROGOLYMPIADE 

Af IBen SCHomACker, GymnASIelærer 

I 2012 blev Sprogolympiaden 

for første gang afholdt i Danmark 

inspireret af Sverige, hvor 

konkurrencen har været afholdt i 

fire år. formålet med Sprogolympiaden 

er at stimulere interessen 

for sprog og fremmede kulturer 

gennem en konkurrence om 

kendskab til sprog, kultur og 

samfundsforhold i de lande, hvis 

sprog eleverne undervises i. Der 

konkurreres i tre sprog: tysk, 

fransk og spansk. 

SAG deltog i tysk og fransk, og 

efter den indledende runde, som 

var en test på internettet på 40 

min., lå SAG blandt de fire bedste 

gymnasier i fransk og gik derfor 

videre til semifinalen og finalen, 

som blev afholdt på Hellerup 

Gymnasium d. 30 marts 2012. 

Semifinalisterne var daniel raaschou-Pedersen 

fra 2.d og Georgios 

Marinos fra 2.f. De øvrige 

gymnasier var ordrup, roskilde, 

Herning og Gammel Hellerup. 

I semifinalen var SAG og roskilde 

SAG er kendt for musikalske talenter, men skolen har 

også mange talenter inden for naturvidenskab og sprog. 

Foto: Lars Andersen 

klart de bedste, og i finalerunden 

lå de længe lige på point. Daniel 

og Georgios var virkelig skarpe i 

både kulturelle og grammatiske 

spørgsmål, og første runde endte 

uafgjort. De måtte ud i en ekstra 

runde, hvor Roskilde Gymnasium 

desværre vandt på et grammatisk 

spørgsmål. Daniel og Georgios 

ved nu alt om conditionnel 

passé. 

Sprogolympiaden er et fælles 

initativ mellem Europa-Kommissionens 

Generaldirektorat for oversættelse, 

Spaniens ambassade, 

Goethe-Instituttet og Institut 

Français og Gammel Hellerup 

Gymnasium. Sprogolympiaden 

sponsoreres af EF Education First 

og støttes af Dansk Industri og 

Dansk Sprognævn.

2.a fik en musical op at stå. 

kærligHed i luften 

På carlsberg 

Af lærke oG JulIe, GymnASIeelever, 2.a 

I marts måned var der magi i luften 

i Lagerkælderen på Carlsberg. 

Hver tirsdag og torsdag mødte 

2.a til to moduler i kreativitetens 

navn. 

vi lavede et musicalprojekt – 

”Seasons of love”. vores lærere 

Uffe og Louise havde skrevet manuskript 

og arrangeret musikken 

til en forestilling, der handlede 

om kærlighed i dens forskellige 

former. I forestillingen mødte man 

blandt andet ”Sex and the City”pigerne, 

de to elskende fra ”West 

Side Story” (Tony og Maria), to 

fattige, fortryllende og forældreløse 

børn, Liesl og Rolf fra ”The 

Sound og Music”, det unge par fra 

”Annie Get Your Gun” og mange 

flere. 

vi blev undervist i sang, hvor uffe 

og svenske Jakob trådte til og 

arbejdede med vores karakterer 

og vores kropslige udtryk – guidet 

trygt igennem af Louise. Forløbet 

endte i tre forestillinger, to på 

Carlsberg og en på SAG lige før 

påske. 

Projektet har givet os en god 

forståelse for hinanden og vores 

grænser, men også større indtryk 

af, hvad der skal til for at sætte 

en forestilling op. Alt i alt har det 

været en uforglemmelig oplevelse, 

der har samlet klassen socialt. 


gymnasiet 

68 

sag’s Projektklasse På 

stor fælles kamPagnecamP 

i skælskØr 

Af mArIAnne ZInkernAGel, GymnASIelærer oG teAmkoordInAtor 

I dagene 14.-16. maj deltog 2.b 

projektklassen fra Sankt Annæ 

Gymnasium sammen med 

projektklasser fra henholdsvis 

Slagelse Gymnasium og Aarhus 

Statsgymnasium i en stor fælles 

”KampagneCamp” – meget 

passende i ”Lystskoven” i 

Skælskør. 

Campen var den foreløbige 

kulmination på et tre-årigt 

samarbejde mellem de tre 

gymnasier, og da det var 

første gang, eleverne skulle 

møde hinanden og arbejde sammen 

om et fælles projekt, var det 

noget, alle havde set meget frem 

til. 

Innovative sundhedskampagner 

for og af unge 

Kodeordet for Campen var innovation, 

og projektet gik ud på, 

at eleverne sammen skulle udvikle 

nye idéer til sundhedskampagner 

af og for unge inden for områderne: 

motion, misbrug og stress. 

Eleverne blev organiseret i en ræk- 


Sund innovation på KampagneCamp. 

Foto: Brian Dupont Larsen 

ke ”kampagnekontorer” på tværs 

af de tre projektklasser, og her 

skulle de indtage forskellige roller 

som for eksempel kampagneledere, 

visuelle designere, lydfolk, 

tekstforfattere og researchere. 

Hvert ”kampagnekontor” skulle 

udvikle et klart budskab og en 

samlet kampagnestrategi for ét 

af de tre områder og altså give et 

seriøst bud på en sundhedskampagne, 

der kan ”ramme” de unge 

og få dem til at ændre adfærd. I 

strategien skulle de også med- 

tænke de mange forskellige 

medieplatforme, unge færdes 

på i dag: tv-spots, reklamer, 

annoncer, plakater, Facebook, 

apps, happenings, Go-cards etc. 

Professionelle vilkår 

Campen blev styret af professionelle 

kampagnefolk med stor 

erfaring: reklameekspert og 

konceptudvikler Peter Andreas, 

som blandt andet har stået for 

Sundhedsstyrelsens ”Kun med 

Kondom”-kampagne, - og Kaare 

Grundtvig, selvstændig illustrator, 

konceptudvikler mv. 

Dagene sluttede med en præsentation 

af kampagnerne foran et 

dommerpanel, som ud over Peter 

Andreas og Kaare Grundtvig også 

bestod af to repræsentanter fra 

Sundhedsstyrelsen. Sidstnævnte 

var taget den lange vej til Skælskør 

for at få et indtryk af, hvad 

der rører sig blandt de 16-19 årige 

– og måske også for at få en rigtig 

god og gratis idé til fremtidige 

sundhedskampagner for unge.

Efter en votering i dommerpanelet 

blev der kåret vindere inden for en 

række kategorier: Bedste samlede 

kampagne, bedste enkeltidé, elevprisen 

og bedste kreative proces. 

Stort udbytte 

Det var en helt utrolig opløftende 

og inspirerende oplevelse at følge 

elevernes proces frem mod den 

færdigudviklede kampagne. I 

samtlige kampagnekontorer blev 

der arbejdet målrettet og med en 

fantastisk iver og ihærdighed, og 

det var tydeligt, at der var tale om 

et projekt, som virkelig motiverede 

eleverne til at yde deres absolut 

fagligt bedste. 

Det store engagement fra elevernes 

side og den fremragende 

processtyring under hele Campen 

førte derfor også til fantastisk 

flotte og gennemtænkte kampagner 

og fremlæggelser fra samtlige 

grupper. 

Sjældent har jeg set så mange elever 

arbejde så engageret og lære 

så meget på så kort tid. 

Jeg tror, det er noget af det bedste, 

jeg har oplevet i min tid som 

gymnasielærer. 

Stor tak til vicerektor Mette Trangbæk 

(SAG), Lars Nordam (AASG) 

og Kim Thomsen (SG), som har 

gjort det hele muligt og har lagt et 

kæmpe arbejde i planlægningen af 

Campen. 

Inspiration til innovation i Skotland 

Af JulIe rØrdAm tHom, GymnASIelærer 

11 gymnasielærere fra projektklasserne 

1.b og 2.b tog til Glasgow 

for at få inspiration til innovation i 

undervisningen. 

Nick Morgan fra Education 

Scotland, der svarer til vores 

Ministerium for Børn og Undervisning, 

havde sørget for kontakter 

og sammensat et spændende 

program til os. Han var som alle, 

vi mødte under vores besøg i 

Glasgow, imødekommende og 

lun og samtidig professionel og 

velforberedt. 

vi besøgte en ingeniørvirksomhed, 

der samarbejder med lokale 

secondary schools (12-18 år) om 

innovative praktikophold, hvor 

eleverne er med i konkurrencer, 

hvor de skal udvikle nye produkter 

fra idé til færdigt produkt. 

Turen til Glasgow bød også 

på et besøg på Jordanhill 

School, en folkeskole 

og gymnasium i et mere 

privilegeret område af byen. 

Besøget åbnede mulighed for 

udveksling i forbindelse med 

studieture med elever. 

Skotland står over for sociale 

udfordringer, vi kun ser i meget 

begrænset omfang i Danmark. 

Således er man i en proces, hvor 

det er nødvendigt at nytænke 

uddannelsessystemet for at få 

flere unge igennem og samtidig få 

løftet de svageste unge. 

vi besøgte university of Glasgow, 

hvor nogle forskere på inspirerende 

vis fortalte om muligheder og 

udfordringer i det skotske uddannelsessystem. 

De kunne præcist 

definere det innovative som 

pædagogisk tiltag i dagligdagen 

og som overordnet ledetråd i den 

reform, som det skotske uddannelsessystem 

gennemgår i øjeblikket. 

Det er særligt i denne klare 

bevidsthed om det innovative på 

organisatorisk plan, Sankt Annæ 

Gymnasiums lærere kan hente 

inspiration. 

På Jordanhill High School sammen med skolens rektor. 

Foto: Brian Dupont Larsen 


fælles aktiviteter 

70 


euroPaskole- 

Projektet 

Carlsberg, Here We Come! 

Af Povl nyGAArd mArkuSSen, rektor 

En svær men frugtbar proces 

om tilknytningsforholdet mellem 

Sankt Annæ Gymnasium og 

europaskolen fik i juni måned en 

lykkelig udgang. vi skal nu være 

med til at løse en vigtig opgave 

for Københavns Kommune og 

ser frem til et frugtbart samarbejde 

med vores kommende 

naboer. 

Den sidste halvdel af skoleåret 

2011/2012 har i høj grad været 

præget af arbejdet med at 

afklare, hvorvidt og i givet fald 

i hvilket omfang Sankt Annæ 

Gymnasium skulle have tilknyttet 

en Europaskole. Juni 2012 

modtog vi den længe ventede 

afgørelse på tilknytningsforholdet, 

da en enig Borgerrepræsentation 

(med undtagelse af 

Enhedslisten) underskrev en 

aftale om, at Europaskolen skal 

opføres på Carlsberg-grunden i 

administrativ tilknytning til SAG. 

Samtidig ligger der i aftalen en 

hensigtserklæring om, at SAG, 

såfremt der kan etableres et 

økonomisk fundament, følger 

trop i anden etape af byggeprocessen. 

Med denne aftale 

er vi nået et væsentligt skridt 

tættere på vores målsætning om 

at flytte SAG til nye og tidssvarende 

lokaler på Carlsberg 

og dermed indgå i visionen om 

udvikling af en kreativ, international 

og kulturelt funderet uddannelsesbydel. 

Samtidig er vi 

med til at løfte en meget vigtig 

opgave for Københavns Kommune: 

At etablere en offentlig, 

akkrediteret international skole, 

som tiltrækker højt kvalificerede 

internationale medarbejdere 

Processen begyndte i 2006 

Beslutningen er en foreløbig 

kulmination på en proces, som 

begyndte tilbage i sensommeren 

2006: Carlsberg Ejendomme 

havde inviteret alle naboer til at 

komme med forslag til brug af 

den gamle industrigrund. Den 

nye bydel ville gerne markere sig 

med kunst og kultur. Så ideen 

om at flytte hele SAG over på 

den anden side af jernbanen 

var nærliggende og blev med 

det samme købt af direktør Lars 

Holten, Carlsberg Ejendomme, 

og senere af Københavns daværende 

overborgmester, Ritt 

Bjerregaard. vores ønske var 

drevet af et voksende behov 

for udbygning af SAG’s undervisningsarealer, 

etablering af et 

videncenter for sang og musik 

og etablering af et indskolingsspor 

fra 0.-3. klasse. Et ønske, 

der med Borgerrepræsentationens 

beslutning i 2012 er blevet 

mere realistisk. 

Medvirkende hertil har været, at 

der i forsommeren 2008 viste 

sig et behov for at etablere 

internationale skolepladser i 

København, et behov der kunne 

kombineres med SAG’s internationale 

profil og placeringen på 

Carlsberg-grunden. Den internationale 

dimension blev derfor en 

del af visionsplanen SAG 2015. 

Herfra gik vores forvaltning 

mere aktivt ind i processen. Den 

internationale dimension blev 

konkret omsat til en offentligt

Sådan kunne en ny koncertsal se ud på Carlsberg. Illustration: CoBe 



72 

SAG’s og Europaskolens mulige placering på Carlsberg. 

finansieret skole i form af en 

Europaskole. I denne sammenhæng 

betød især SAG’s unikke 

status som offentlig grundskole 

og gymnasium, i en og samme 

institution, sammenholdt med 

SAG’s høje faglige niveau, at vi 

for forvaltning og senere mini- 


steriet fremstod som særligt velegnet 

i relation til tilknytning af 

Europaskolen. Fra begyndelsen 

af 2011 har processen taget fart 

og har altså nu udmøntet sig i 

en administrativ tilknytning og 

på sigt et bygningsfællesskab. 

Vigtigt at fastholde SAG’s 

musikalske identitet 

I tæt samarbejdet med Københavns 

Kommune er der blevet 

arbejdet indgående med at 

finde frem til en tilfredsstillende 

løsning på, hvorvidt SAG 

og Europaskolen skulle dele

adresse på Sjælør Boulevard, 

være placeret på to separate 

matrikler, eller om begge skoler 

skulle bo dør om dør på en helt 

ny adresse. I den proces har det 

været af stor betydning for SAG 

at få afklaret, hvordan den organisatoriske 

og administrative 

tilknytning mellem SAG og den 

nye Europaskole skulle udfolde 

sig. På trods af, at tilknytningen 

af en Europaskole hele tiden har 

fremstået som en spændende 

udfordring, som ville kunne tilføre 

SAG’s profil en interessant 

international dimension, har det 

også været utrolig vigtigt, at en 

eventuel tilknytning ikke ville 

underminere vores egen unikke 

musikalske identitet eller de 

rammer, som vi arbejder indenfor, 

men tværtimod kunne være 

med til at stabilisere skolens 

forankring i Københavns Kommune 

og sikre indfrielse af vores 

fremtidsvision. 

I denne sammenhæng har vi på 

SAG haft en spændende debat 

om, hvordan vi ønsker, at vores 

skole skal udvikle sig i de kommende 

år. Alt i alt har vi igennem 

denne proces fået dannet 

et solidt fundament for et fremtidigt 

samarbejde med Europaskolen 

(læs mere på side fire). 

Midlertidig Europaskole 

i Sydhavnen 

Efter planen vil de første 

Europaskole-elever starte deres 

skolegang i midlertidige lokaler 

på en nyopført Skolen i Sydhavnen 

i august 2013, mens de nye 

lokaler på Carlsberg forventes 

at stå klar til indflytning i 2017. 

Med andre ord vil der stadig gå 

en årrække, før elever på SAG 

kan sige Bonjour, Hello eller 

Guten Tag til deres nye kammerater 

i skolegården. 

Foran os ligger nu endnu en 

spændende proces, hvor der i 

samarbejde med Københavns 

Kommune bl.a. skal ansættes 

personale til den nye Europaskole, 

hvor der skal udskrives 

arkitektkonkurrence med henblik 

på at opføre de nye bygninger 

på Carlsberg, og hvor vi mere 

indgående skal have defineret 

samarbejdets struktur. vi skal 

identificere særlige udfordringer, 

barrierer og løsninger på de enkelte 

områder - og handle derefter. 

Den helt store udfordring 

bliver at finde de nødvendige 

fondsmidler til både Europaskolen 

og SAG. 

Lykkes det, kan vi se frem mod 

nogle år, som forhåbentligt vil 

byde på et godt og konstruktivt 

samarbejde, og som på sigt vil 

have en positiv indvirkning på 

alle elever og medarbejdere på 

SAG. 

Fakta om 

Europaskolen 

• 

• 

• 

• 

Københavns Kommune etablerer 

en offentlig Europaskole 

i administrativ tilknytning til 

Sankt Annæ Gymnasium. Skolen 

planlægges at få op til ca. 900 

pladser i fuld drift fra indskoling 

til gymnasie-niveau. August 2013 

planlægges der med optag på 

64 elever i børnehaveklasser og 

med to sprogsektioner, en dansk 

og en engelsk. 

Europaskolen vil sikre internationalt 

akkrediterede offentlige 

skolepladser og en skolegang, 

som er meritgivende til andre 

Europaskoler, til de nationale og 

europæiske skolesystemer og i 

praksis til International Baccalaureate-skoler 

globalt set. 

optagelsesprincipper målrettes 

EU-ansattes børn og børn af 

internationale arbejdstagere. Der 

kan optages andre elever end 

EU-ansattes børn, f.eks. børn 

af internationale medarbejdere 

samt – hvis der er plads – 

lokale, københavnske børn. 

Det er Ministeriet for Børn og 

Undervisning, der fremsender 

den endelige ansøgning om 

oprettelse af en Europaskole til 

Board of Directors, Europaskolernes 

øverste råd. 



74 

til sciencekonference 

i indien 

- kontrasternes land 

AF ULRIK BRASCH, GYMNASIELÆRER 

I april måned tog tre lærere fra 

Sankt Annæ Gymnasium, Flemming 

Nielsen, Søren Blanke og undertegnede 

til konference i Indien for 

at undersøge mulighederne for 

et sciencesamarbejde med Amity 

International School i Delhi. Lad mig 

slå fast med det samme: kontrasterne 

er slående. 

vi boede trygt og godt bag Amity 

Universitetets skærmende hegn, 

hvor indiske unge færdedes 

ubekymret på vej til og fra deres 

studier. Uden for det bevogtede 

område mødte vi det spraglede Delhis 

farvepalet med rige og fattige, 

store industrier, små håndværkere, 

frisører langs vejene, lastvognes lad 

fyldt med kvinder i smukke kjoler på 

vej hjem fra markarbejde og i det 

hele taget mennesker og trafik til 

overflod. 

Små fattige, tiggende børn med 

store øjne løb rundt mellem bilerne 

for at skaffe et par rupees 

til dagens overlevelse for familien, 

der bor i rabatten under et skærmende 

stykke pap fra en reklame 

for parfume. Tankevækkende at se. 

og det giver stof til eftertanke for 


vores syn på dette store land i 

kolossal vækst. 

Men hvilket grundlag er der for 

at lave sciencesamarbejde med 

Amity School i Delhi? 

Spændende og innovative oplæg 

vi var inviteret til at deltage i en 

ungdomskonference yronS , young 

Researchers of Natural Sciences, 

hvor unge fra flere lande fremlagde 

projekter om bæredygtig udvikling 

for hinanden. 

vi blev flot modtaget på den indiske 

skole med dans, musik, sang og 

røde pletter med ris i panden. 

Elevernes oplæg var spændende 

og innovative. og da vi var blevet 

udnævnt til dommere i deres 

projektfremlæggelse ved ankomsten 

til skolen, fik vi rig lejlighed til at 

få frisket vores engelskkundskaber 

op. vi fik desværre ikke mulighed 

for at overvære undervisning på 

skolen, men vi fik talt med en del 

af lærerne og lederne på skolen. 

vi var blevet bedt om at forberede 

oplæg om vores syn på og metoder 

i scienceundervisningen på SAG 

i både folkeskole og gymnasium. 

Gruppearbejde. Foto: Ulrik Brasch 

Men der var desværre ikke afsat tid 

til, at vi kunne holde vores oplæg. 

Så diskussionen om pædagogik, 

mulige undervisningsforløb og konkrete 

undervisningsmaterialer måtte 

foregå i de indlagte tepauser. 

Et fremtidigt samarbejde 

men hvad fik vi så med hjem i forhold 

til et fremtidigt samarbejde? 

• 

• 

• 

• 

Begge skoler er meget interesserede 

i et samarbejde 

For at et samarbejde kan blive 

befordrende for begge parter, 

skal indholdet defineres meget 

klart og præcist, og planerne 

for besøgene skal fastlægges 

meget detaljeret 

I Indien er der mulighed for 

udvekslingsbesøg af både 

grupper og klasser 

Der er mulighed for såvel privat 

indkvartering som indkvartering

• 

• 

• 

på Amity University eller på 

hoteller i Delhi 

Der er mulighed for lærerudveksling 

Der er mulighed for udveksling 

af undervisningsmaterialer og 

metoder 

Eleverne i Indien er et-to år 

• 

yngre på samme klassetrin, 

hvilket der skal tages hensyn til 

i planlægningen 

vi diskuterede også samarbejds- 

og udvekslingsmuligheder 

med delegationer fra gymnasier 

i Frankrig og Slovenien. 

Global vinkel på matematik og naturfag 

Af flemmInG nIelSen, folkeSkolelærer 

Globalisering - er det et område 

matematik- og naturfagslærere i 

folkeskolen også bør tage sig af? 

Med det spørgsmål i bagagen drog 

undertegnede sammen med to kolleger 

til et internationalt symposium 

på SAG’s samarbejdsskole i 

Indien, AMITY International School. 

Morgendagens voksne – vores 

elever i dag - får brug for at have 

global opmærksomhed og viden 

om, hvad andre mennesker forskellige 

steder i verden tænker og føler. 

Men kan vi integrere den internationale 

vinkel i vores praksis med 

eleverne i matematik og naturfag i 

de ældste klasser i folkeskolen? 

AMITY International School rummer 

elever fra indskolingen til gymnasieniveau, 

og skolen har science som 

profil. under vores ophold deltog vi 

i YRoNS, et internationalt projekt, 

som afholder årlige symposier. 

Elever fra forskellige lande viser her, 

hvordan de arbejder med scienceprojekter 

og finder løsninger på 

problemer af almen global interesse. 

Formålet med symposierne 

er at knytte internationale bånd 

mellem unge og dele naturvidenskabelig 

viden. 

AMITY Group driver skoler, gymnasier 

og universiteter for 95.000 

elever og studerende. Indtil i år 

har SAG’s samarbejde med AMITY 

koncentreret sig om elever fra 

gymnasiet. Men eleverne i Indien 

er et til to år yngre end de danske 

elever på tilsvarende klassetrin, så 

vi ville undersøge, om samarbejdet 

i fremtiden kan inddrage de ældste 

folkeskoleelever. 

Ja, det kan det godt, blev konklusionen. 

Men når vi planlægger 

samarbejdet, skal vi tage højde for, 

at kulturen i Indien er en anden. vi 

skal – som Ulrik Brasch uddyber på 

disse sider - sørge for, at samarbejdet 

får dybde – ikke kun overflade. 

Som udenlandske lærere havde vi 

f.eks. den oplevelse, at vi for AMITY 

havde en værdi, fordi vi var udlæn- 

Inderne er meget imødekommende. 

Men må det understreges, at for at 

et fremtidigt samarbejde skal bære 

frugt, er det uhyre vigtigt at øge 

fokus på indhold frem for form, hvis 

eleverne skal have et væsentligt 

fagligt udbytte med hjem. 

dinge, som kunne give skolen profil 

udadtil. vi blev i mindre grad tillagt 

værdi på grund af den didaktiske viden, 

vi faktisk har, og som vi gerne 

ville dele med vores internationale 

kolleger. Når vores elever rejser ud, 

må vi sikre, at de oplever at dele 

såvel kulturel som faglig viden. 

Men konklusionen blev, at vi tror 

på, at internationalt samarbejde 

med f.eks. AMITY har stor værdi 

også for de ældste elever i folkeskolen. 

Samarbejde bidrager til, at 

vores elever udvikler den globale 

forståelse og viden, som er så vigtig 

for deres fremtid. Det er i øvrigt 

vores indtryk, at eleverne på SAG 

er godt med fagligt. Det viste sig 

på symposiet, at der kun var mindre 

forskelle i de faglige niveauer 

på tværs af landene. 

På www.sag.dk ligger indtil videre 

en uddybende version af Flemming 

Nielsens artikel. 


76 

Hans-Carl Jensen 

- in memoriam 


Personalia 

Hans-Carl døde juleaften 2011. 

Det er vemodigt at tænke på, 

at han døde en aften, hvor hele 

Danmark er i fest, det ord, der 

først melder sig, når talen falder 

på Hans-Carl. For han var festlig, 

ikke mindst i dagligdagen og 

altid ved festlige lejligheder. Han 

kunne bryde ud i sang ved det 

mindste stikord – fra en revyvise, 

fra en fransk eller tysk sang – og 

kaste livsglæde og munterhed 

ind i et almindeligt gråt frikvarter. 

Han indførte et lille lejlighedsdigt 

til alle vore introaftenmiddage og 

også ved andre festlige lejligheder 

nåede han at få kreeret et 

lille digt, der kunne glæde den, 

der skulle fejres. 

Legendarisk var hans dronning 

margrethefigur og som pølsemand 

ved trivselsfesterne gjorde 

han dette erhverv til en kunstart. 

Hans glæde ved at synge 

og agere gjorde ham til et fast 

medlem af revystaben ved triv- 

selsfesterne og hans sangglæde 

fik ekstra næring ved at synge i 

gymnasiekoret, hvor han deltog 

i koncerter og turnéer. Hans-Carl 

elskede at rejse og hans gamle 

moder nåede takket være ham at 

besøge Kina. Men Hans-Carl var 

ikke bare til store begivenheder 

og shows. Når han var vært ved 

tysk- og franskgruppens møder, 

blev der altid kræset for gæsterne 

og humøret var altid højt og 

ustresset, fordi han havde planlagt 

alt for at gæsterne skulle 

have det godt. 

Der blev stille på Sankt Annæ 

Gymnasium, da Hans-Carl gik 

på efterløn og tog sin smittende 

fandenivoldskhed med 

sig. Han havde planlagt en 

rejse – nærmest verden rundt, 

men en hjerneblødning satte et 

brat punktum for planerne. Han 

mistede sin førlighed og også 

talens brug. Han kom på plejehjem, 

men hans livsglæde var 

intakt. Han var elsket af personalet 

og han var nok den beboer 

på plejehjemmet, der havde flest 

gæster. Det var livsbekræftende 

at besøge ham, selv om kommunikationen 

var lidt vanskelig. 

Hans glæde over besøg var 

åbenlys og han satte stadig en 

ære i at sørge så godt for sine 

gæster som det var muligt. 

vi vil aldrig glemme vor kære 

humørspreder. 

Per Dyrlev 

Eva Toft 

Per Dyrlev stoppede som viceinspektør 

1.februar 2012, men han 

fortsætter som lærer indtil sommeren 

2013. 

Mit første møde med Per var helt 

tilbage i 1989, da jeg selv tiltrådte 

som rektor. Per var viceinspektør 

og var næsten lige kommet 

tilbage til SAG efter et års orlov, 

hvor han var projektleder for noget, 

der hed MEDIEBUSSEN, der 

var tilknyttet Arbejdssekretariatet 

i københavns kommune. ved si-

den af Per stod en lille lidt trind 

og bestemt dame, der hed Lilian 

olsen, der også var viceinspektør. 

Det var jer to, der på hver 

jeres meget forskellige måde, 

sammen med Lasse Andersson 

og Hans Carl Jensen og senere 

vita ditzel som formænd for 

Pædagogisk råd og Alice Marcussen 

som tillidsrepræsentant, der 

med Lisbeth Herskind fra KLF i 

baggrunden fik mig indskolet til 

skolevæsnet i KK i almindelighed, 

og til folkeskolen på SAG i særdeleshed. 

Det var bestemt ikke 

altid lige let. F.eks. skulle vi igennem 

en meget langstrakt periode 

med nedtrapning af folkeskolen 

fra fire til tre spor på grund af 

kommunale besparelser og deraf 

følgende fyringer, år efter år. I 

sådanne situationer betyder den 

gensidige tillid og respekt i ledelsen 

utrolig meget. Den har altid 

været til stede mellem os. 

Jeg har lige siden kendt Per som 

en meget dejlig, dygtig, omhyggelig, 

omsorgsfuld, respekteret 

og vittig kollega, hvis selskab jeg 

altid har nydt og nydt godt af, 

og lært af. Bl.a. det der med, at 

meget kan løses, hvis man er 

åben, lydhør og tager tingene 

med et godt humør. Selv om det 

af og til kan være svært. 

Men selv i et nok så alvorligt 

møde, det være sig med forældre, 

kolleger eller i ledelsen, har 

Per altid været formidleren, den 

der finder kompromisser, den der 

lytter og gyder olie på de oprørte 

vande. Jeg ved, at du blandt kollegerne 

er meget værdsat som 

mægler i vanskelige samtaler. 

Samtidig er Per utrolig hyggelig 

og dejlig at være sammen 

med, når rammerne er lidt mere 

uformelle. Per går ikke af vejen 

for en rigtig god middag med 

dejlig rødvin. Selvfølgelig gerne 

på en restaurant, men sandelig 

også når han selv er kok. Jeg 

husker udviklingsgruppens møde 

hjemme hos Per som en både 

hyggelig, udbytterig og kulinarisk 

oplevelse. og jeg har hørt, at det 

også har været festligt, sjovt og 

inspirerende for både Per, pigekorsstaben 

og pigerne, at Per i 

de senere år som vicer har haft 

ansvaret for vores ældste klasser, 

og dermed medansvar for afviklingen 

af en række af Pigekorets 

turnéer i ind- og udland. 

Pers talenter med at organisere 

og få tingene til at glide, har 

vi også nydt godt af de mange 

gange, han har påtaget sig at 

være primus motor, ofte sammen 

med Hans Marker, hvor de 

har stået for tilrettelæggelsen af 

Trivselsfesterne. 

Hele etableringen af de forskellige 

grupper, koordinationsgruppe, 

økonomigruppe, fordelingen 

af aktiviteter på de forskellige 

områder har været i sikre hæn- 

der. Per bliver svær at undvære, 

også til den funktion. Heldigvis 

kan vi nok trække på Per igen til 

Trivselsfesten i efteråret 2012! 

Jeg ved, at der er mange, der 

kommer til at savne Per i rollen 

som vicer. Heriblandt folkeskolens 

ældste elever. Per har sat 

rigtig meget nærvær, lydhørhed 

og særlige arrangementer på 

dagsordenen efter etableringen 

af den afdelingsopdelte skole, 

åbnet sit kontor for det store 

elevråd, når de eller andre elever 

havde noget på hjerte. Nogle 

af de meget smukke resultater 

heraf har været de årlige indsamlinger 

til mennesker i nød. 

Hvor Per sammen med eleverne 

har arrangeret optræden og samvær 

med indsamlinger, der har 

givet håb til jordskælvsramte på 

Haiti eller børn i Etiopien, hvor 

der flere gange er blevet indsamlet 

10.000 kr. til Røde Kors. Per 

har holdt fast i kontakten med 

gamle elever, også efter eleverne 

har forladt folkeskolen, dels 

videre i gymnasiet, hvor vi har 

nydt godt af Pers team af gamle 

folkeskoleelever til en række arrangementer 

for personalet, men 

også efter skolen er et overstået 

kapitel for eleverne. 

Nu er tiden så kommet til at gå 

nye veje. Efter så mange år på 

den post Per har bedrevet siden 

december 1980, er det naturligvis 

rigtig meget at sige farvel til. 


personalia 

78 

Jeg ved, at det ikke har været let. 

Jacob Paludan skriver i essayet 

”Hvad livet lærer fra sig” bl.a.: 

”vigtigt er det at blive klar 

over, at man mindst muligt bør 

opsætte noget. Det der ikke 

synes at haste, det haster... Nok 

tager den kommende tid sig ud 

som en lang, bar og disponibel 

strandbred, men når skibet lægger 

til mole, myldrer det med 

uforudsete krav, på dato, og man 

falder aller først over det, man 

har opsat. 

”Egentlig burde man -” er en farlig 

tankefigur, den burde gjalde 

som en advarselsklokke. Gå til 

lægen med symptomerne straks. 

Bræk de spidse pile til børnenes 

flitsbue i stykker i dag, ikke 

i morgen. Redningsvesten bør 

være i hus før optimistjollen.” 

Det er min klare opfattelse, at 

Per med afskeden fra jobbet 

som vicer, som han begyndte i 

1980, har levet op til det råd. Per 

forlod jobbet på broen 1.februar 

2012, men fortsætter nede i 

maskinrummet. 

Godt gået. En smukkere exit har 

jeg svært ved at forestille mig. 

Povl Nygaard Markussen 


Andreas Hansen 

Andreas Hansen begyndte på 

Sankt Annæ Gymnasium februar 

2008 og hoppede ind i to 3. 

klasser som matematiklærer. 

Han underviste i matematik, sløjd 

og idræt og varetog også undervisningen 

for barytondrengene, 

dvs. de drenge, som er gået i 

overgang. I den forbindelse var 

han adskillige gange på tur til 

Prag med drengene, hvor han 

imponerede med at tale sproget, 

da Andreas rødder er tjekkiske. 

Andreas er inkarneret sportsmand 

og var initiativtager til, at 

skolen fik indkøbt en teamtrack 

til idræt, som har været - og er 

- til stor glæde og gavn for både 

folkeskole- og gymnasieelever. 

Da Andreas i juni 2011 afsluttede 

forløbet med sine to 3. klasser, 

ønskede han at tage orlov for at 

afprøve noget mere håndværksmæssigt 

end lærergerningen. 

Samtidig mødte han ”Pigen fra 

Århus”, og så vidste vi nok, hvor 

det bar hen! 

I september 2011 tog Andreas sin 

afsked fra Københavns Kommune 

og Sankt Annæ Gymnasium. 

vi vil savne Andreas, men ønsker 

ham held og lykke med det nye 

liv i Århus. 

Helle Glaser 

Vibeke Kaspersen 

vibeke har som mangeårig tillidsrepræsentant 

for rengøringspersonalet 

været en meget synlig 

ambassadør for SAG og brobygger 

mellem ikke kun rengøringspersonalet 

og ledelsen, men mellem 

alle personalegrupper på skolen. 

vibeke har samtidig haft et meget 

tæt netværk til sit faglige bagland, 

alt sammen noget, der er kommet 

os på SAG til gode. 

Når vi holder åbent hus, orienteringsmøder 

for elever og deres 

forældre, så lægger vi altid vægt 

på, at de skal prøve at fornemme 

stemningen, miljøet, ånden, de 

andre elever. Den stemning har 

vibeke været bannerfører for at 

bevare og udvikle. 

Et af de møder, der blev afholdt 

i mine første dage eller måneder 

som ny rektor, står særlig klart i min 

hukommelse. Et møde med rengøringspersonalet. 

Mødet blev afholdt 

i det, der dengang var elevrådslokalet 

og nu er blevet til en del af 

kantinekøkkenet. Den stemning der 

prægede mødet gav mig en følelse 

af, at det her kommer til at fungere 

godt. Den fornemmelse har vist sig 

at holde stik. 

det har vibeke haft en meget 

væsentlig andel i. Det skyldes ikke 

kun, at vi har kunnet tale frit fra 

leveren om de arbejdspladsmæssige 

forhold, til trods for tilbage-

vendende rationaliseringer. Det 

skyldes ikke kun, at vi begge nærer 

en stor kærlighed til vores fælles 

arbejdsplads. Det bunder også 

i, at vibeke har en sjælden gave, 

evne, lyst og vilje til, at gøre noget 

for dem, der betyder noget for 

hende. 

Jeg tror, vi alle har set de smukke 

tavler vibeke dekorerer med flag, 

blomster, hjerter og søde og 

imødekommende rim og hyldest til 

fødselarer, når de bliver fejret med 

et dejligt morgenbord i retrorummet. 

Der står f.eks.: 

”At være venlig åbner mange døre” 

Eller: 

”Kære søde fødselar, altid er du 

sød og rar. Altid glad og veltilfreds, 

tænk at Hanne bliver 60. Det man 

kan skam ikke se, du Sankt Annæs 

gode fé.” 

når det er påske, er vibeke altid 

sød og lægger gækkebreve på mit 

skrivebord. Med et stort påskeæg 

eller anden form for søde sager. 

Da det er ret enestående, har 

jeg så heller ikke så svært ved at 

knække koden på gækkebrevet. 

Meget betænksomt. 

vibeke har også været en af hovedårsagerne 

til, at vi har fået en 

pris for et godt arbejdsmiljø blandt 

rengøringspersonalet. Samtidig er 

vibeke god til at tale sine kollegers 

sag. Det sker bl.a. i SU, men også 

”bare” gennem det personlige 

møde. 

og så er vibeke noget af en 

slagfærdig skælm, der har ordet i 

sin magt. Det har givet hende et 

særligt godt forhold til flere af de 

mandlige chefer, vibeke har haft 

gennem årene. Senest hørte vi 

om Per dyrlev, der ifølge vibekes 

udsagn i sine velmagtsdage som 

cyklende vicer i slimfit cykeltrikot 

skulle have inviteret hende op på 

sit kontor for at besigtige hans 

flotte racercykel! og man kunne 

jo måske af og til få det indtryk, 

at vibeke og Poul-erik (forhenværende 

vagtmester) nærmest var 

kærester. Jeg fandt aldrig rigtig 

ud af, hvorfor han ret konsekvent 

kaldte vibeke ” fru kaspersen”. 

Måske for at understrege, at du 

ikke var ”Fru Andersen”, bare for 

at vi ikke skulle komme i tvivl. 

Men nu har du valgt at slutte. Efter 

29 år på Sankt Annæ. 

Tak for det, du har gjort for at 

gøre SAG til en god arbejdsplads, 

ikke alene for dem, du har været 

tillidsrepræsentant for i så mange 

år, den mest kosmopolitiske 

gruppe vi har på SAG, ikke kun for 

det øvrige personale, men også 

for dem der er flest af på en skole: 

Eleverne. 

Nyd nu din familie og livet efter 

SAG. Det har du fortjent! 

Povl Nygaard Markussen 

Ulrik Soelberg 

En af de meget markante skikkelser 

forlader nu SAG. Ulrik 

Soelberg har valgt at gå på pension 

med udgangen af skoleåret 

efter en 38 år lang karriere som 

sang- og musiklærer. Ulrik har 

gennem de mange år markeret 

sig både som traditionsbærer og 

fornyer. Hans repertoirekendskab 

og viden om musik er som et 

omvandrende leksikon, og hans 

formidlingsevner har mange 

af os nydt godt af – både som 

tidligere elever og nuværende 

kolleger. 

Hvad han ikke lige ved i forvejen, 

kan man være sikker på, at han 

har sat sig grundigt ind i hen 

over en weekend eller i løbet af 

sommerferien. Det gælder alt fra 

nyt repertoire i drengekoret til 

implementering af IT i musikundervisningen. 

Kollegerne i arbejdet med Københavns 

Drengekor har trukket 

på hans kendskab til både musikken 

og de mange fremmede 

sprog, korværkerne er skrevet til. 

Kollegerne i gymnasiemusikken 

kan takke Ulrik for udviklingen af 

den skriftlige disciplin, som med 

baggrund i Ulriks arbejde blev 

kendt som Sankt Annæ modellen, 

og som nu er ophøjet til 

landsdækkende opgavekoncept 

ved den skriftlige studentereksamen 

i musik – populært kaldet 


personalia 

80 

”delopgaverne”. 

Ulriks baggrund som konservatorieuddannet 

sanger og universitetsuddannet 

musiklærer har 

skabt glæde i både koncertsale 

og klasseværelser. Hans velklingende 

baryton har vi tidligere 

hørt ved koncerter med drengekoret 

og gennem alle årene ved 

hans præcise indstudering af 

repertoiret i både drengekoret og 

gymnasiekoret. 

Ulrik var i en årrække dirigent for 

Sankt Annæ Gymnasiekor, som 

han blandt andet stod i spidsen 

for ved en stor koncertturné i 

Israel i 1980. I en endnu længere 

periode har Ulrik været tilknyttet 

Københavns Domkirke som 

dirigent for drengekoret ved de 

ugentlige højmesser – på skift 

med Ebbe Munk. 

Som kollega er Ulrik højt respekteret 

for sin faglige viden og pædagogiske 

kunnen. Han er altid 

forberedt til fingerspidserne, han 

hjælper gerne kollegerne både 

med forbedring af nodematerialet 

og indspilning af den musik, 

der skal indstuderes. og så møder 

han hellere fem minutter før 

en undervisningstime end fem 

minutter for sent. Faktisk irriterer 

det ham lidt, hvis kollegerne ikke 

følger hans eksempel! 

Det seneste projekt, Ulrik har 

kastet sin glans over, er skolens 

familiekor. Med sin baggrund 


som dirigent for både drengekoret 

og gymnasiekoret og med 

erfaring fra undervisning af 

drenge i overgang besidder Ulrik 

lige præcis de evner, der skal 

til for at fange de mange glade 

forældre og pårørende med vidt 

forskellig musikalsk baggrund. 

Heldigvis fortsætter Ulrik en 

tid endnu med familiekoret, og 

heldigvis fortsætter Ulrik med et 

lille bijob som programredaktør 

og nodeansvarlig for Københavns 

Drengekor. Funktioner, som igennem 

flere år har været i sikre 

hænder hos Ulrik, og som han 

indtil videre ikke tør overlade til 

andre. Hvilket vi er nogen, der er 

meget taknemmelige for. 

Så selv om pensionisttilværelsen 

lurer lige om hjørnet, bliver 

det ikke et totalt farvel til lektor 

Soelberg – men en stor tak for 

en glorværdig karriere og et på 

glædeligt gensyn. 

Mogens Halken 

Mogens Thorborg 

Mogens går på pension. Jamen, 

han er da ikke så gammel… 

Men Mogens har valgt at gå, 

mens han er på toppen efter 22 

år på Sankt Annæ Gymnasium. 

Matematiklæreren Mogens 

har virkelig høje ambitioner på 

sine elevers vegne, og eleverne 

er bare glade for det. Når nye 

arbejdsformer kommer ind som 

f.eks. den meget udvidede 

brug af matematikprogrammer 

i undervisningen, tager 

han udfordringen op og tilrettelægger 

en undervisning, der 

bruger programmellet optimalt. 

Da fagkonsulenten i 2008 rettede 

en henvendelse til skolen 

om en klasses meget høje snit 

i skriftlig matematik og spurgte 

om årsagen til det, kunne der 

svares meget simpelt: Klassen 

har da haft mogens! og når vi i 

matematikgruppen havde noget 

at fejre, lagde Mogens som den 

naturligste ting i verden gerne 

hus til og sørgede for god mad 

og stemning i gruppen. 

Idrætslæreren Mogens er nok 

mest kendt som koordinator af 

idrætsdagen, enten som manden 

med overblik over den fælles 

opvarmning eller som den 

strenge, men retfærdige dommer 

i fodbold.

Musikeren Mogens. Det kan 

for nogen måske være svært 

at komme ind som almindelig 

lærer og så også have musikalsk 

talent, men det blæser Mogens 

på. Han har i mange år spillet 

trækbasun i Big Bandet, og hans 

helt store interesse for jazzen 

har i de senere år ført Mogens til 

USA; senest i april i år ledsaget 

af lektor emeritus Jørgen Andersson. 

Festnørden mogens. om det er 

en trivselsfest, hvor værtshusholder 

Mogens styrer ”Jazz House” 

med sikker og kyndig hånd, eller 

om det blot er en af de utallige 

lærerfester, hvor Mogens har 

lavet en sang, har optrådt med 

et eller andet spændende projekt 

eller blot har festet igennem, 

så kan man ikke have deltaget i 

et sådant arrangement uden at 

nyde Mogens på slap line. 

Inspektoren Mogens styrede 

det lille ”kaoskontor” sammen 

med Jørgen Andersson i mange 

år med en sikkerhed, charme og 

fasthed, når det var nødvendigt. 

Ingen kunne være i tvivl om, at 

der var styr på tingene, og alle 

henvendelser blev besvaret med 

en omhu og professionalisme, 

som Mogens og Jørgen Andersson 

udviklede i fællesskab. 

Skemalæggeren Mogens gjorde 

en dyd ud af at tage hensyn til 

lærerønsker og samtidig sørge 

for, at elevernes skemaer hang 

godt sammen. 

Mennesket Mogens er ham, 

som vi kommer til at savne mest 

af alt. Hans humor og hans 

måde at fungere på som bordformand 

i ”retrorummet” har 

været unik på alle måder. vi har 

ikke faste pladser, men vi spørger 

ærbødigt, om Mogens er her 

i dag, inden vi ”tør” sætte os på 

hans plads. 

Kære Mogens! Du bliver svær 

at undvære, men det er dog 

pragtfuldt, at du mener, at livet 

trods alt er andet end undervisning 

m.m. i gymnasiet og derfor 

vil nyde dine mange interesser i 

fuldt flor uden at blive generet 

af andengradsligninger eller 

integraler. 

vi ønsker dig alle et herligt otium 

med tak for dejligt kollegaskab i 

mange år. 

Steen Stavngaard 

Anja Tulinius 

“Aiiijj, HØR nu her!” 

Anja Tulinius har været ansat på 

Sankt Annæ Gymnasium i seks 

år, men stoppede med udgangen 

af skoleåret 2011/12. Arbejdsopgaverne 

har været mangfoldige, 

men det har været samarbejdet 

med eleverne om dansk, samfundsfag 

og historie, der har 

fyldt mest. 

Anja er et arbejdsjern, en kreativ 

kraft, en kærlig kollega, en 

kritisk og konstruktiv mod- og 

mest medspiller. En kollega, hvis 

betydning det er svært at komme 

uden om. 

Det seneste halvandet år medførte 

arbejdet på SAG en pendling 

på tre timer hver dag, og 

derfor besluttede Anja sig for 

at tage hjem til Fyn for alvor og 

fortsætte med at gøre den store 

forskel for elever og kolleger dér. 

Det bliver rigtig godt for Anja og 

er allerede et stort tab for vores 

skole, for elever, for overbygningen 

og især for teamet. 

Hanne Midtgaard 


82 SAnkt Annæ GymnASIum • SAnGSkolen 

tillykke 

9.u 

Forreste række: Anna miilmann orlowicz, 

Helena Sichlau Lysgaard, Behruz Jahangiri, 

Willas vesterskov Åstrup, Andreas 

Gutiu Høgsberg, Dagmar Elisabeth 

Aller Jonasdottir, Aske Julius Rask Bang, 

Astrid Elise Thomsen. Anden række: 

Nathalie Julia Nyegaard, Miriam Nøstvik, 

Caroline Wagner Pedersen, Liv larsen- 

Lechuga, Jacob Ackey Wolf, Anna Katinka 

Rohard Hansen, Elisabeth Rosenberg. 

Tredje række: Magnus Lund, Sebastian 

Brodthagen Slivsgaard, Frederik Kromann 

Hansen, Rasmus Nelson Penthien, Clara 

Jarl Emborg, Joshua Alexander Ravn 

Christiansen. Fjerde række: Flemming 

nielsen (lærer), oliver marco fogh, Jakob 

Hartvig Stiesmark, Jeppe Balslev, Halfdan 

Kjærgaard Præstbro, Hanne Midtgaard 

Larsen (lærer).

9.v 

Første række: Ida lærke Holm, Mads Keller 

Schmidt-larsen, Sofie rømer Henriksen, lise 

Emilie Lindeburg, Ea Johannesen, Clara Anna 

Birnbacher, Jeppe Ethelberg-Findsen, David 

Munk Zino. Anden række: Anja Tulinius 

(lærer), Amalie Leonora Mosbak Ditzel, Frida 

Agnete Westi, Asia Morena Castillo Magpantay, 

rebecca nørgaard Jensen, nina ribert olsen, 

Carla Naur Nørremølle, Kiwi Maria Mauri 

Martin. Tredje række: Flemming Nielsen 

(lærer), August Alexander Hancock, Martin 

Alexander Faber Hanskov, Albert Stærbo, Emil 

Børner Randløv, Carl Johan Gøbel Nielsen, 

Daniel Hilden Honoré. Fjerde række: Mathis 

kærn Berggreen, Hjalte vinholdt, victor mai 

osbæck Päevatalu, tobias Gros Husted, 

Jonathan Algot Svendsen, Dorte Møller (lærer), 

Jørn Christensen (lærer). 

9.x 

Første række: Iben Landt Lerche, Magnus 

Bruun Richardt, Toke Wagner-Mortensen, 

Mathilde Clara Nyegaard, Sara Rossen 

Sulaiman, daniel Helmuth meile, Annesofie 

Alm. Anden række: Ulrik Stenshøj (lærer), 

Amanda trine Appel olsen, Amanda emanuella 

vincentz Borg, Sofie Sadolin, rebecca emcken 

Wiechmann, Hanna Louise Thornøe, Marie 

Kathrine Rosenberg. Tredje række: Magnus 

lünekilde olsen, mikkel from Jensen, daniel 

Andre Draugsvoll, Jonathan Bjørn Keiding, 

Petter Madsen Kirkegaard, Lisa Gleisner 

(lærer). Fjerde række: Johanne Havshøj, 

Caroline Walentin Meyer, Carl Echwald 

Rasmussen, Johannes Andreas Piihl Linneballe, 

Alexander Ellegaard Landberg, Robert Borg, 

Felix Rossil Rasmussen. 


tillykke 


3.a 

Første række: Katrine Tomager Frank, 

Maria Due Marstal, Emilie Christine 

Jønsson, Asta Flensborg, Ella Simone 

Koppel, Christina Nordkrog Estrup, Louise 

Thuesen, Frederikke Søe Dyhrberg 

Jensen. Anden række: Stine Langballe, 

Christine Kabling Engelsen, Annarita Ghosh 

Andersen, Anna Bønning Larsen, Mikkel 

Toldam, Magnus Grotum Johansen, Sandra 

Demant Moral Jimenez, Liane Niclasen. 

Tredje række: Kristoffer Sidenius, Maria 

Ringgaard Møller, Lukas Toya, Joakim Jarl 

Sejergaard, Kirstine Emilie Moses-Jacobsen, 

Kathrine Thorp Sørensen, Christina Kirkeby 

vedersø, rasmus dyrberg, therese Harris 

Buus Nielsen 

3.b 

Første række: Jonathan Bjørn Bjerre 

Aagesen, Maja Yung Mee Lundgaard- 

Jensen, Frederikke Egelund Fatum 

Gustavsen, Anna Kaltoft, Christina Thorskov 

Jacobsen, Barbara Raasthøj Hansen, 

Emma Petrine Søgaard Jensen, Naim 

Fadel Georgis Abedval. Anden række: 

Sandra Sohn, Cathrine engelberth olsen, 

Bianca Cecilie Lindegaard, Nina Skovgaard 

Schneidermann, Laura Richter Larsen, 

louise oxen Høgh Hyllested, Sophie 

Rømming, Amanda Thor Andersen. Tredje 

række: Jannick Lybecker Jensen, Svend 

Andersen Hjelholt, Tobias krogh Henriksen, 

lauritz tim daa funder, Casper vraagaard, 

Danny Ruusunen, Philip Steen Dyssegaard. 

Fjerde række: Tobias Flensberg Thomsen, 

Christian Wendelboe jensen, Malte Jakab 

larsen, oskar Broch marthedal, tobias 

opsahl, malthe Jul Garnak, mads Bach 

Frederiksen.

3.c 

Første række: Sarah Maria Kongsbak, 

katja volkmann, Julia Cathrine dyrnum, 

Lærke Lissau Lund-Sørensen, Ann 

Christine Waarkjær olsen, mette emsholm 

Kjær, Gebbie Ann Rodriguez Nielsen. 

Anden række: Maja Bødtcher-Hansen 

(lærer), Nanna Louise Sørensen, Malene 

Pontoppidan, Selina Howalt owe, lan 

mai vu, nanna treu, Julie Herdorf krøyer, 

Eva Lykke Toft, Lise Gade (lærer). Tredje 

række: Astrid Malte Ivens de Carvalho, 

Amalie Stougaard, Ulrik Hvid, Christoffer 

Fønss Krolmark, Philip Alexander Thorsted, 

David Dan Shao, Sara Woldu, Brian larsen 

(lærer). Fjerde række: viktor Hangaard 

emtoft, Jonas vesterholm, rebecca 

Primdahl Holst Nissen, Mads Gudmand 

Hansen, Benedicte Bennike Lütken, Peter 

Elmelund Hass, Andreas Grønnemose 

Werenfeldt. 

3.d 

Første række: David Christoffer Bisp 

Nielsen (på jorden) Eva Schultz, Melanie 

Ritter, Christina Basse Riel, Jacob 

Christoffersen, Lasse Michelsen, Stefan 

Weinschenck, Lars Kristian Lyngberg- 

Larsen. Anden række: Anna Bolette 

Lund Nielsen, Amanda Freisleben Lund, 

Ane Brøndum Lange, Tine Bækgaard 

Hansen, Ida Amalie Hansen, Karoline Ry 

Helkiær, Sebastian Baunsgaard, Steffen 

Samsøe (lærer). Tredje række: Jonathan 

Jakshøj, Aske Grønborg-Koch, Nikolai 

Raun Missmahl, Sara Sajo, Anne Marie 

Hjort Christiansen, Tina Kruse Scharling, 

Jakob Schmidt Andreasen, Thomas Friis 

Rasmussen, Fjerde række: victor Holberg 

Haugan, Samuel Frimand-Meyer, Zeyad 

Majed Yasin, Søren Damsbo-Svendsen, 

filip vang, morten Bo veifert. 


tillykke 


3.e 

Første række: vibe Bisgaard Isaksen, 

Jacob Christensen, Mathias Fall 

Christensen, Laura Skjoldborg, Mads 

Dirksen, Rasmus Dübech Christensen. 

Anden række: Mette Brynaa Hansen 

(lærer), elisabeth vestergaard lundin, 

Trine Lund Pedersen, Elisabeth Sivholm, 

Katrine Steen Andersen, Leonard Rosford 

kjærulff, Stine maria larsen, oliver møller 

Neehammer. Tredje række: Kian Maxim 

Ingemann Stra, Kirstine Elisabeth Dons 

Christensen, Laurits Qwist Bilén, Mathias 

Heise, Niels Jul Bruun, Freja Simone Bach 

Andersen, Gustav Dahlslund Leth. Fjerde 

række: Martin Qvistgaard Højer, Rasmus 

Jul Kongsgaard, Frederik Scharff, Mathias 

Axel Møller. 

3.f 

Første række: Henriette Meldgaard 

Jensen, Nikita Schjoldan Michelsen, 

emilie elisabeth fogh, ottilie landmark 

Rasmussen, Siri Anna Flensburg, Kicki 

Kræmer Jacobsen, Anne Dehlie Glædesdal. 

Anden række: Johann Ellendersen 

Brogaard, Ditte Höeg Lauridsen, Iben 

Marie Schnedler, Maiken Desirée 

Rasmussen, Marie Ryskov Albret, Line 

Holm Pedersen, Sofie Jürs. Tredje række: 

Zacharias Frederiksen Legarth, Martin 

Essemann, Simone Holmgreen Pedersen, 

Charles Andrew Hviid Nielsen, Sif Freja 

Steensgaard Hotz, karina vensild, Camilla 

Ranfelt, Joachim Aagaard Friis.

4. MGK 

Første række: Mathilde Zeeberg, Signe 

Emmeluth, MirjamTeresa Petersson, Maria 

lundbak, Josefine Weber Hansen, eva 

Kruse Steinaa. Anden række: Maj-Britt 

Kramer (lærer), Maria Kruse Steinaa, 

Emil Palme, Adam Benedict Woer, Mikala 

Bosetti, Peter Andreas Nielsen. Tredje 

række: Jeppe Struve Larsen (lærer), 

Sofus Laguna Kristensen, Lucas Eiby 

Seidenfaden, esben overgaard Højlund, 

Mogens Halken (lærer). 


88 

Sankt Annæ Gymnasium 

Sjælør Boulevard 135 

2500 valby 

www.sag.dk 

Tlf. 36 46 62 22 

E-mail: mail@sag.dk 

LEDELSEN 

Rektor Povl Nygaard Markussen 

Tlf. 36 14 01 56 

vicerektor 

Mette Trangbæk Hammer 

Tlf. 36 14 01 71 

Sanginspektør Mogens Halken 

Tlf. 36 14 01 54 

Leder af folkeskoleafdelingen 

Merete Emcken 

Tlf. 36 14 01 64 

Pædagogisk afdelingsleder 

Jesper Cløigaard Christensen 

Tlf. 36 14 01 65 

Pædagogiske ledere: 

Lektor Erik Mortensen 

Tlf. 36 14 01 69 

Lektor Sara Mac Dalland 

Tlf. 36 14 01 70 

Lektor Jeppe Struve Larsen 

Tlf. 36 14 01 67 

Lektor Tomas Westh Nørrekjær 

Tlf. 36 14 01 68 

Bygningskonsulent: 

Lektor Lars Andersen 

Tlf. 36 14 01 50 

MGK og Musikskole: 

Maj-Britt Kramer 

Skolevagtmester 

Bjarne Rosenvard 

Tlf. 36 14 01 74 / 26 16 35 40 


adresser 

og telefonnumre 

LÆRERNE 2011/2012 

Alsted, Signe, adjunkt 

Andersen, Ebbe, lektor 

Andersen, Kirsten Juul, overlærer 

Andersen, Lars, lektor, 

bygningskonsulent 

Andersen, Pia Cederval, overlærer 

Andersson, Lasse, overlærer, afdelingsleder 

Pædagogisk Center 

Bagge, Ditte, lektor 

Balslev, Hans Henrik, lektor 

Bhatia, Hemant, adjunkt 

Bjørnskov, Birthe, lektor, studievejleder 

Blanke, Søren Ernst, lektor 

Broni, Maria Ejskjær, overenskomstansat 

lærer 1/10-2010 

Bugge, Jeanette Juncker, overenskomstansat 

lærer 

Brasch, Ulrik, lektor 

Braunstein, Henning, overlærer 

Bødtcher-Hansen, Maja, lektor 

Carlander, Simon, korproducent for 

Drengekoret 

Christensen, Jesper Cløigaard, pædagogisk 

afdelingsleder pr. 1/2-2012 

Christensen, Jørn, overlærer, tilsynsførende 

for Drengekoret 

Christiansen, Louise Haugaard, adjunkt 

Christiansen, Mette Bohn, lektor 

ditzel, vita, overlærer, undervisningsvejleder 

Dybtved, Rasmus, barselsvikar fra 15/4-12 

Dyrlev, Per, viceskoleinspektør til 31/1-12 

Ekman, Christina, lærer 

Emcken, Merete, leder af folkeskoleafdelingen 

Englund, Uffe, lektor 

Eriksen, Elisabeth, overlærer 

Frydenlund, Katrine, barselsorlov fra 

2/2-2012 

Gade, Lise, lektor 

Glaser, Helle, overlærer 

Gleisner, Lisa, overlærer 

Granau, Martin, lektor 

Grandjean, Mikael, overlærer 

Halberg, Maja, barselsvikar 

Halken, Mogens, sanginspektør 

Hamann, Martin, adjunkt 

Hammer, Mette Trangbæk, lektor, vicerektor 

Hansen, Kjeld, overlærer 

Henriksen, Helle, overlærer 

Heskia, Rikke, lærer, barselsorlov fra 


Hesselgren, Charlotte Clarke, lærer, 

barselsorlov fra1/4-2012 

Hoffmann, Johan, overenskomstansat 

lærer 

Hohenstein, Adrian, overlærer 

Hørlyck, Jutta, overlærer, skolebibliotekar 

Ib, Charlotte, lektor 

Jensen, Claus vestergaard, lektor, leder 

af Pigekoret 

Jensen, Line Maria, lærer, matematikvejleder, 

barselsorlov til 1/6-2012 

Jensen, Peter v. Gram, lektor 

Johannessen, Dorte Dam, lærer, læsevejleder 

Johnsen, Lise, lektor 

Johnsen, Rune, adjunkt, studievejleder 

Jørgensen, Hanna Rose, adjunkt 

Jørgensen, Martine, overenskomstansat 

lærer 

Keiding, Anders, adjunkt 

Kramer, Maj-Britt, afdelingsleder instrumentalundervisningen 

og MGK 

Larsen, Anne-Lise Ebbeskov, lektor 

Larsen, Brian Dupont, lektor 

Larsen, Jeppe Struve, lektor, pædagogisk 

leder

Larsen, Leslie, overlærer 

Lassen, Anders, overlærer 

Lorenzen, Esben Wendt, adjunkt, studievejleder 

Lund, Christian, lektor 

Mac Dalland, Sara, lektor, pædagogisk 

leder 

Madsen, Philip Schmidt, korproducent 

for Pigekoret 

Mamaghani, Sarah, lærer, it-vejleder 

Marker, Hans, lektor 

Markussen, Povl Nygaard, rektor 

Mathiasen, Louise Støchkel, adjunkt 

Midtgaard, Hanne, overlærer 

Monrad, Jørgen, lektor 

Mortensen, Erik, lektor, pædagogisk leder 

Munk, Ebbe, lektor, leder af Drengekoret 

Møller, Dorte, overlærer 

Møller, Rasmus, lektor 

Nandfred, Kim Glies, adjunkt 

Neister, Stine, lærer, barselsorlov fra 

1/12-2011 

Nielsen, Flemming, overlærer, naturfagsvejleder 

Nielsen, Hannibal, lektor 

nielsen, otto leander, lektor, koordinator 

for Gymnasiekoret 

Nørgaard, Nina, lektor 

Nørrekjær, Tomas Westh, lektor, pædagogisk 

leder 

olsen, dorrit nødlund, overlærer, Aktvejleder 

Paulsen, Ann-Jean, lærer, tilsynsførende 

i Pigekoret, barselsorlov 1/12-2011–1/3- 


Pedersen, Carsten Ladegaard, lektor 

Pedersen, Edward, adjunkt 

Pedersen, Erling, lektor 

Pedersen, Pia Flintholm, overenskomstansat 

lærer, læsevejleder 

Pind, Nina, overlærer, tilsynsførende for 

Drengekoret 

Raasted, Jens Erik, lektor, leder af Big 

Band’et 

Rasmussen, Helle Sleimann, lærer 

Rasmussen, Lisbeth, overlærer, funktionslærer 

specialcentret, AKT-vejleder 

Rosenkjær, Peter, lektor 

Ruby, Thorkild, overlærer, it-vejleder 

Rømer, Annette, overlærer 

Samsøe, Steffen, lektor 

Schiødt, Karin Lisbeth, lektor 

Schomacker, Anne Iben, lektor 

Severin, Allan, barselsvikar fra 1/4-12 

Skriver, Karna, lektor 

Skyum-Nielsen, Katrine, adjunkt, barselsorlov 

fra 24/4-2012 

Smedegaard, Clara, adjunkt 

Soelberg, Ulrik, lektor 

Stavngaard, Steen, lektor, studievejleder 

Steen-Mikkelsen, Morten, årsvikar 

Stenshøj, Ulrik, barselsvikar 

Svendsen, Hans Christian Hilding, fast 

vikar 

Svendsen, Thomas Øe, adjunkt 

Sønderup, Joan, overlærer 

Thom, Julie Rørdam, adjunkt 

Thomsen, Niels-Jørgen, overlærer 

Thomsen, Peter Lundberg, lektor 

Thomsen, Sine Wrang, lektor 

Thorborg, Mogens, lektor 

Tilling, Gitte, lektor 

Tulinius, Anja, lærer 

Toft, Eva, lektor 

Westergaard-Nielsen, Signe, adjunkt 

Windekilde, Flemming, lektor, leder af 

Gymnasiekoret 

Winther, Tabita, adjunkt 

Zinckernagel, Marianne, lektor 

I ØVRIGT VIL VI GERNE 

TAKKE FØLGENDE: 

Vikarer i folkeskolen og 

sangafdelingen: Pernille Bøge, otte 

ottesen, Hellgi rafn Hallsen, Connie 

Hartvigsen og Andreas Cold 

årsvikarer i gymnasiet: Mette Brynaa 

Hansen, Anders Troelsen, Maria Høgh 

Møller, Katrine Nørholm, Maria Grube og 

Laila Juel Jørgensen 

Timelærere i sangafdelingen: 

Karen-Maria Baun, adjunkt 

Tine Jarl, adjunkt 

Mads Hein Jespersen, timelærer musik 

Torleik Mortensen, timelærer musik 

Torsten Nielsen, timelærer sang 

Mette Juliane Christensen, repetitør 

Jakob Lundqvist, timelærer sang 

vibeke thordal-Christensen, lærer, koordinator 

for Pigekoret 

ADMINISTRATIONEN 

Hanne Mølgaard, administrativ leder, tlf. 

36 14 01 51 

mette Corfitz, personalesekretær, tlf. 36 

14 01 79 

Jean Frederiksen, kontorassistent, Pigekorets 

og Gymnasiekorets regnskab, tlf. 

36 14 01 55 

Lotte Roné Johansen, regnskabssekretær, 

skolens regnskab, tlf. 36 14 01 57 

Connie Kramer Mikkelsen, rektors sekretær, 

tlf. 36 14 01 56 

Sanne vesterager Pedersen, sekretær 

for folkeskolen og Drengekoret, tlf. 36 

14 01 53 

Aase Petersen, sekretær for gymnasiet, 

tlf. 36 14 01 52 

Lene Rasmussen, sekretær, information 

og 3.klasse optagelse, tlf. 36 14 01 50 

Inge Ringsholm, sekretær for sangafdelingen, 

36 14 01 54 

Andreas Berger, projektmedarbejder, til 


Sankt Annæ Gymnasium er en institution 

under Børne- og Ungdomsforvaltningen i 

Københavns Kommune. 

BESTYRELSEN 

Valgt for Borgerrepræsentationen 

Formand: 

Jens Kramer Mikkelsen 

Næstformand: 

Jonas Christoffersen 

Medlemmer: 

Peter Langdal 

Lone Schou 

Valgt for folkeskolen: 

Elsebeth Aller 

Nynne Sole Dalå 

Lone Wiggers 

Mette Loiborg 

Medarbejder gymnasiet: 

Peter Rosenkjær 

Medarbejder folkeskolen: 

vita ditzel 

Valgt for teknisk-administrativt 

personale: 

Aase Petersen 

Elevrepræsentant folkeskolen: 

Ida Lærke Holm, 9v 

Elevrepræsentant gymnasiet: 

Sofus Goldschmidt Pedersen, 2e 

Uden stemmeret: 



Leder af folkeskoleafdelingen Merete 

Emcken (referent) 


adresser og telefonnumre 

90 

PÆDAGOGISK RåD 

Formand for pædagogisk råd i folkeskolen: 

Christina Ekman 

Formand for pædagogisk råd i 

gymnasiet: Esben Lorentzen 

FOLKESKOLENS 

LILLE ELEVRåD 

3.u: Tilla Noel Mathiesen og Hugo 

Holbech Nygaard Knudsen 

3.v: Rebekka Auken og Anton Lier 

Theilgaard 

3.x: Zenia Aminatta dia og oscar la 

Cour Bødtcher-Jensen 

4.u: Felix Arthur Clementsen Scheutz 

og Lucas Rigillo 

4.v: Camilla fie varberg og mathias 

Dreyer Lex 

4.x: Laura Eskesen og Sofus Waade 

Zwinge 

5.u: Sigrid Roth og Mathias Benjamin 

Markvardsen 

5.v: Selma Bergendal von Platen-Hallermund 

og Sebbastian Iraj L. Nozari- 

Roudsari 

5.x: Anna vladimirovna yurnova og 

Johan olav lehtonen 

6.u: Faustina Theresa Møhring Kleivan 

og Gustav Aske Sønksen 

6.x: Isak Steensen Tind 

FOLKESKOLENS 

STORE ELEVRåD 

7.u: Signe Madelene Kjær og Jens Christian 

Helmer Mørck 

7.v: Iben Skaarup og Emilie Eskesen 

7.x: Laura Almstrup og Andreas Emil 

Holm 

8.u: Sidsel Borg og Albert Hangaard 

Emtoft 

8.v: Katrine Kirkholm Tosti Nielsen og 

Kristian Emil Havnsgaard Paludan 

8.x: Sofie Herdorf krøyer og leo mortensen 

9.u: Dagmar Aller Jonasdottir og Nathalie 

Nyegaard 

9.v: Carla Naur Nørremølle og Ida 

Lærke Holm 

9.x: Robert Borg og Daniel Helmuth 

Meile 


GYMNASIETS ELEVRåD 

1.a: Sisse-Katrine Lyngs Nikolajsen og 

Jonathan Clemens S. Justesen 

1.b: Ida Hugge owe og William Alnor 

Mann 

1.c: Elena Bjerregaard Ryan 

1.d: Anna Christine Bauer, Daniel Wegge 

Hjalsted og Rasmus Henrik Reeh 

1.e: Philippa Nimet Tokmak og Andreas 

Sidenius 

1.f: Anna Sofie W. tetens og ruth rebekka 

Hansen 

1.h: Isabella Sajin-Henningsen, Amanda 

Fog-Møller og Ioannis Marinos 

2.a: Julie Johanna Hansen og Amalie 

Sloth de Fine Licht 

2.b: Josefine Alstrup-mathiesen og 

August Kristian Gjede 

2.c: lucas malta Westergaard og victor 

Stormer 

2.d: Agnes Tving Stauning og Andrea 

Frisenette Jørgensen 

2.e: karoline ove dahl og Sofus 

Goldschmidt Pedersen (formand) 

2.f: Maja Langdal Königsson og Georgios 

Marinos 

2.h: Kristina Claudia Henriksen og Frederik 

Ledegaard Petersen 

3.a: Liane Niclasen og Sandra D. Moral 

Jimenez 

3.c: Ann Christine Waarkjær og viktor 

Hangaard Emtoft 

3.d: Tine Kruse Scharling og Samuel 

Frimand-Meier 

3.e: Gustav Dahlslund Leth 

3.f: Maiken Desirée Rasmussen 

3.s: Frederik Scharff 

Nick Songgran Bunthan 

KORSAMRåDET 

Formål 

Korsamrådet har til formål at styrke og 

i videst muligt omfang koordinere det 

økonomiske grundlag for korenes virke 

samt at fastholde og udbygge den 

politiske forståelse for Sangskolen og 

korsangen her. 

Medlemmer 

Domprovst Anders Gadegaard, fru 

lykke obel, adm. direktør niels Boserup, 

områdechef for Børne- og Unge 

forvaltningen kate obeid, kontorchef 

fra Kultur- og Fritidsforvaltningen Sara 

Linell, direktør Søren Bojer Nielsen, fru 

Jane Hvidt, chefdirigent for Sankt Annæ 

Pigekor Claus vestergaard Jensen, kapelmester 

for Københavns Drengekor Ebbe 

Munk, dirigent for Sankt Annæ Gymnasiekor 

Flemming Windekilde, sanginspektør 

Mogens Halken (formand) og 

rektor Povl Nygaard Markussen. 

FORENINGEN KØBENHAVNS 

DRENGEKORS VENNER 

Formål: At støtte Københavns Drengekors 

koncert- og turnévirksomhed 

Kontingent: 200 kr. årligt 

Formand: Birger Rosberg tlf. 36 17 68 70 

SANKT ANNÆ 

IDRÆTSFORENING 

www.saif.dk 

Kontaktpersoner 

Formand: 

verner Hansen tlf. 36 78 87 90 

Badminton: 

Jens Petersen tlf. 29 26 74 91 

Håndbold: 


Gymnastik: 


Svømning: 

Marlene Åkerlund tlf. 26 23 65 26 

Zumba: 

Camilla Raun Methling tlf. 42 15 22 47 

TRIVSELSFONDENS 

BESTYRELSE 

Forældre: 

Christina Selden (formand) 

Helle Christiansen 

Lisbeth Dorph 

Jens Ryskov Madsen 

Lærere: 

Lise Johnsen 

Martine Jørgensen 

Elever: 

Claus Berthelsen (gammel elev) 

Ioannis Marinos 1.h 

Carla Naur Nørremølle 9.v 

Ledelse: 



Kasserer: 

Kjeld Hansen

Udgiver: Sankt Annæ Gymnasium, www.sag.dk, telefon: 36 46 62 22 | Ansvarshavende redaktør: Rektor Povl Nygaard Markussen 

Redaktør: Freelancejournalist Marianne Bom, www.citypressekontor.dk | Design og produktion: outsource dk, www.outsource-dk.com 

Redaktion: Povl Nygaard Markussen, Anne-Lise Ebbeskov Larsen, Kjeld Hansen, Mogens Halken, Erik Mortensen, Rikke Jørgensen, Connie Mikkelsen 

Oplag: 2.000 | ISBN: 978-87-995479-0-6 

Fotos bagsiden: Kjeld Hansen, Per Bækgaard, Lars Andersen, Nikolaj Lund

Outsource dk • www.outsource-dk.com

Årsskriftet 2012 (pdf) - Sankt Annæ Gymnasium

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Årsskriftet 2012 (pdf) - Sankt Annæ Gymnasium

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?