09.01.2013 Views

landinspektøren - Ida

landinspektøren - Ida

landinspektøren - Ida

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>landinspektøren</strong><br />

TIDSSKRIFT FOR KORTLÆGNING OG AREALFORVALTNING<br />

NR. 1 | FEBRUAR 2006


NR. 1 | JANUAR 2006<br />

43. BIND | 115. ÅRGANG<br />

Udgivet af:<br />

Den danske Landinspektørforening<br />

Lindevangs Allé 4<br />

2000 Frederiksberg<br />

Telefon 38 86 10 70<br />

Telefax 38 86 02 52<br />

E-mail: ddl@ddl.org<br />

Ansvarshavende redaktør:<br />

Asger Sonne Kristensen (ask)<br />

E-mail: ask@geopartner.dk<br />

Redaktionssekretær:<br />

Karsten L. Willeberg (klw)<br />

E-mail: klw@cowi.dk<br />

Redaktionsudvalg:<br />

Søren Ellegaard, Niels Henrik Vad<br />

Jensen, Birthe Voer Nielsen, Jens Chr.<br />

Rasmussen, Trine Heinemann, Peter<br />

Cederholm, Anne Kjølhede Revald<br />

Grafisk sekretær:<br />

Vibeke Bo Clemens<br />

E-mail: clemens2@mail1.stofanet.dk<br />

Tegning af abonnement:<br />

Den danske Landinspektørforening<br />

Sekretær Bente Samsøe<br />

Annoncetegning:<br />

Morten Pugholm Rasmussen<br />

Telefon 61 55 37 47<br />

E-mail: mpr@geopartner.dk<br />

Priv. adr.: Højvang 16, 9600 Års<br />

Tryk:<br />

P.J. Schmidt, Vojens<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

ISSN 0105-4570<br />

<strong>landinspektøren</strong><br />

TIDSSKRIFT FOR KORTLÆGNING OG AREALFORVALTNING<br />

DANISH JOURNAL FOR MAPPING AND LAND-USE<br />

Indhold:<br />

Ddl.org 2<br />

Faglige artikler:<br />

Fotogrammetri – før, nu og i fremtiden. Af Svend Elgaard 3<br />

Ejendomsret til fællesjorder. Af Lars Ramhøj<br />

Bestemmelse af landskabskarakter og digital feltregistrering.<br />

9<br />

Af Ole Hjort Caspersen m.fl. 15<br />

Blandede boligtyper. Af Pernille Mikkelsen m.fl.<br />

Mobil kortlægning – integration af linielaserscanner på<br />

21<br />

DyRoS. Af Morten Pugholm Rasmussen m.fl. 27<br />

Øvrigt indhold:<br />

Nyt fra AAU 33<br />

Faglig kommentar 40<br />

Bogomtaler 43<br />

Personalia 46<br />

Forsidebillede: ”Fikspunkt” i Salcantay passet ca. 4700 m.o.h. Andesbjergene,<br />

Peru. Salcantay i baggrunden når op i 6271 m.o.h. Billedet er<br />

taget på en 5-dages vandretur til Machu Picchu, den glemte<br />

Inkaby der blev genopdaget i 1911 (foto: Lars Linholt Christensen).


2<br />

| DDL.ORG |<br />

DdL.org<br />

Fremtidssikring<br />

Bestyrelsen har igennem det sidste<br />

halvandet år gennemført et større<br />

ud redningsarbejde omkring vores<br />

fremtidige økonomi og mulighederne<br />

for fortsat at servicere vores medlemmer<br />

på et højt niveau. Vi har i denne<br />

sammenhæng også undersøgt mulige<br />

former for sekretariatsmæssigt samarbejde<br />

med andre professionsforeninger.<br />

Det er vigtigt at understrege, at vi<br />

alene ser på det administrative set-up<br />

– altså organisationen af sekretariatets<br />

opgaver. Vi vil naturligvis fastholde<br />

den politiske autonomi og det faglige<br />

perspektiv til fremme af de bedst mulige<br />

vilkår for landinspektørstanden i<br />

Danmark. Set fra medlemmernes stol,<br />

skal DdL og de tilsluttede foreninger<br />

fortsat fungere som medlemmernes<br />

forening med hensyn til servicering<br />

og betjening, eget telefonnummer,<br />

personlig betjening, eget tidsskrift og<br />

meddelelsesblad, efteruddannelse,<br />

Nyborg møde – og alt det vi kender.<br />

Men hvorfor er det så, at vi skal se på<br />

dette? Vi er jo ret bevidste om, at vi har<br />

et meget velfungerende sekretariat,<br />

som mange misunder os i både ind- og<br />

udland. Der er flere grunde til dette.<br />

For det første bør enhver forening<br />

med passende mellemrum foretage<br />

et sådant servicecheck for at se om det<br />

administrative set-up matcher fremtidens<br />

udfordringer. For det andet vil der<br />

blive problemer med at opretholde det<br />

økonomiske grundlag for vores akti-<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

viteter i det nuværende regi. Endelig<br />

for det tredje er der p.t. en almindelig<br />

tendens indenfor AC-organisationerne<br />

til at se på mulighederne for at varetage<br />

opgaverne i forskellige former for<br />

sekretariatsmæssigt samarbejde.<br />

Analyserne pegede ret hurtigt på, at<br />

der reelt kun er to mulige løsninger<br />

og reelt kun to mulige samarbejdspartne<br />

re. Enten kan vi indgå i et sekre tariats<br />

mæssigt samarbejde med Jordbrugsakademikerne<br />

og Dyrlægerne<br />

(JA/DDD), som netop har etableret et<br />

fælles sekretariat for de to organisationer<br />

i nyindrettede lokaler på Emdrupvej<br />

i København. Dette sekretariat ejes i<br />

fællesskab og hver organisation betaler<br />

forholdsmæssigt til sekretariatets drift<br />

på baggrund af det registrerede træk på<br />

sekretariatets ydelser. JA/DDD har tilsammen<br />

ca. 9.300 medlemmer, hvoraf<br />

5.800 er erhvervsaktive. Eller vi kan<br />

indgå en kontrakt om sekretariatsmæssig<br />

betjening fra Ingeniørforeningen<br />

Danmark (IDA). Vi vil her få varetaget<br />

vores servicebehov og løst opgaverne<br />

i et professionelt regi til en aftalt pris<br />

baseret på nærmere aftalte retningslinier<br />

for serviceringen. IDA har til<br />

huse i nybyggede lokaler på Kalvebod<br />

Brygge i København med en stab på<br />

ca. 150 ansatte. IDA er den største AC<br />

organisation med ca. 61.000 medlemmer,<br />

hvoraf de 40.000 erhvervsaktive.<br />

Begge mulige partnere er stærkt interesseret<br />

i at indgå et samarbejde med<br />

DdL omkring sekretariatsbetjeningen.<br />

Dette samarbejde kan naturligvis også<br />

udstrækkes til andre aktiviteter alt efter<br />

ønske og behov samt fagligt og politisk<br />

perspektiv. I begge modeller vil der<br />

være tale om betydelige besparelser i<br />

størrelsesordenen 2 mill. kr. om året.<br />

Ikke uventet har der været en del<br />

dis kussion i baglandet omkring disse<br />

ting. Men efter indgående overvejelser<br />

er der nu enighed om at pege på IDA<br />

som samarbejdspartner. Vi vil indlede<br />

forhandlinger med IDA om den endelige<br />

kontrakt her i februar måned. Vi<br />

forventer at have dette på plads inden<br />

generalforsamlingen i september, således<br />

at flytningen kan effektueres pr.<br />

1. januar 2007. Dvs. samtidig med at<br />

kommunalreformen træder i kraft.<br />

Det er bestyrelsens opfattelse, at disse<br />

overvejelser omkring sekretariatsbetjeningen<br />

har været både relevante<br />

og nødvendige for at sikre foreningens<br />

fremtid. Og det vil denne kontrakt med<br />

IDA leve op til fuldt ud. Vi vil kunne<br />

fremtidssikre foreningen både med<br />

hensyn til servicering og økonomi. Vi vil<br />

samtidig opnå en række fordele ved at<br />

indgå i et sekretariatsfællesskab med<br />

ganske betydelige udviklingsressourcer.<br />

Og vi vil naturligvis holde fast i vores<br />

politiske autonomi og standmæssige<br />

identitet – vores fælles historie om man<br />

vil. Her ligger foreningens helt basale<br />

funktion. Og det er den funktion, vi skal<br />

fremtidssikre.<br />

Stig Enemark<br />

Formand


| FOTOGRAMMETRI – FØR, NU OG I FREMTIDEN |<br />

Fotogrammetri – før, nu og i<br />

fremtiden<br />

Af landinspektør Svend Elgaard, fagkoordinator Kort & GIS, Anlægsområdet, Vejdirektoratet, e-mail: sve@vd.dk.<br />

Jeg deltog i september 2005 i fotogrammetrisk<br />

uge på universitetet i Stuttgart.<br />

Årets udgave af den fotogrammetriske<br />

uge var nummer 50 i rækken, og det<br />

benyttede man bl.a. til et tilbageblik på<br />

hele historien omkring arrangementet<br />

og udviklingen inden for fotogrammetrien<br />

i den periode, hvor arrangementet<br />

har været afholdt Samtidig blev den<br />

nyeste forskning og praktisk anvendelse<br />

af fotogrammetri præsenteret.<br />

Det inspirerede mig til at skrive denne<br />

artikel, hvor jeg kort vil omtale historikken<br />

omkring den fotogrammetriske uge<br />

og fotogrammetrien med en kobling til<br />

forholdene i Danmark. Jeg vil referere<br />

nogle af de mest interessante indtryk,<br />

jeg fik på konferencen, og give mit bud<br />

på nogle fremtidsperspektiver.<br />

Fotogrammetrisk uge 1909 – 2005<br />

Fotogrammetrisk uge blev afholdt for<br />

første gang i Jena den 4.-9. oktober<br />

1909 under navnet ”Feriekursus i stereofotogrammetri”,<br />

arrangeret af Dr.<br />

Carl Pulfrich. Formålet med kurset var<br />

angiveligt at udbrede kendskabet til<br />

brug af stereofotogrammetri og Carl<br />

Zeiss Jenas instrumenter til brug indenfor<br />

stereofotogrammetrien. Konceptet<br />

med ”Feriekurser” arrangeret af Carl<br />

Zeiss Jena blev forsat frem til 2. verdenskrigs<br />

udbrud i 1940, kun afbrudt<br />

af 1. verdenskrig.<br />

Efter 2. verdenskrig startede man<br />

for fra, ikke kun indenfor afholdelsen<br />

af fotogrammetrisk uge, men også<br />

indenfor produktion af fotogrammetrisk<br />

udstyr i Tyskland, da Carl Zeiss Jena blev<br />

delt i 2 firmaer, et på hver sin side af<br />

jerntæppet: Carl Zeiss Jena i Østtyskland<br />

og Zeiss Oberkochen i Vesttyskland.<br />

Firmaerne konkurrerede om at udvikle<br />

udstyr til fotogrammetrien, samtidig<br />

med at der var en hård konkurrence,<br />

især på fotogrammetriske udtegningsinstrumenter<br />

fra Wild i Schweiz.<br />

Fotogrammetrisk uge startede igen<br />

i 1951 som et samarbejde mellem<br />

det Tekniske Universitet i München<br />

og Zeiss Oberkochen. Dette koncept,<br />

hvor fotogrammetrisk uge arrangeres<br />

i et samarbejde mellem et universitet<br />

og firmaet Zeiss Oberkochen, med en<br />

kombination af præsentation og den<br />

nyeste forskning fra universiteter og<br />

gennemførte projekter, samt præsentation<br />

af Zeiss Oberkochens nyeste<br />

Figur 1. Stereokomparator fra Carl Zeiss Jena præsenteret i 1901 [1].<br />

produkter indenfor fotogrammetri,<br />

har været benyttet frem til 2001. I<br />

1999 indgik Zeiss dog et joint venture<br />

med Intergraph i firmaet Z/I-Imaging<br />

som herefter overtog Zeiss’ rolle som<br />

medarrangør. I perioden 1965 til 1971<br />

blev fotogrammetrisk uge afholdt i<br />

samarbejde med Universitet i Karlsruhe<br />

og siden 1973 i samarbejde med det<br />

Tekniske Universitet i Stuttgart. De<br />

seneste to gange i 2003 og 2005 har<br />

universitetet i Stuttgart indbudt andre<br />

systemleverandører til at deltage som<br />

medarrangører på lige fod med Z/Iimaging.<br />

Det har de øvrige betydende<br />

firmaer på markedet benyttet sig af,<br />

og det har medført, at produktpræsentationerne<br />

er blevet mere varierende,<br />

og det har været muligt at vurdere<br />

de forskellige produkter i forhold til<br />

hinanden.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

3


4<br />

| FOTOGRAMMETRI – FØR, NU OG I FREMTIDEN |<br />

Milepæle i den fotogrammetriske<br />

udvikling<br />

Den egentlige start på stereofotogrammetrien<br />

var omkring år 1900. Dr. Carl<br />

Pulfrich præsenterede i 1901 den første<br />

stereokomparator, som gjorde det muligt<br />

at måle x-parallakser i et billedsæt,<br />

- og dermed måle højdeforskelle.<br />

Brugen af stereofotogrammetri på jorden<br />

og i luften blev herefter løbende<br />

udviklet. Udviklingen i kortlægningen<br />

fra luften tog fart omkring 1. verdenskrig,<br />

hvor flyvemaskiner begyndte at<br />

blive benyttet til fotograferingen. Der<br />

var samtidig en løbende forbedring af<br />

den fotografiske kvalitet, ved udvikling<br />

af kameraer med lysstærke objektiver<br />

og korte lukketider samt udvikling af<br />

fotogrammetriske præcisionsinstrumenter.<br />

Denne udvikling betød, at<br />

flyfotogrammetrien allerede i trediverne<br />

blev benyttet til en stor del af<br />

de topografiske kortlægninger.<br />

I forbindelse med 2. verdenskrig blev<br />

der udviklet nye film og emulsionstyper,<br />

der gav en væsentligt forbedret<br />

fotografisk kvalitet og samtidig var<br />

udviklingen af instrumenterne nået<br />

et stade, der gjorde det muligt at foretage<br />

fotogrammetrisk kortlægning<br />

i store målforhold. Det næste store<br />

spring i udviklingen var, da computere<br />

blev tilgængelige, hvilket gjorde det<br />

muligt at gennemføre elektroniske<br />

punktregistreringer og blokudjævninger<br />

at aerotriangulationsmålinger, og<br />

dermed reducere antallet af markmålte<br />

paspunkter betragteligt uden tab af<br />

nøjagtighed.<br />

Omkring 1980 slog brugen af den<br />

fotogrammetriske digitale kortlægning<br />

for alvor igennem med brug af<br />

analytiske fotogrammetriinstrumenter<br />

og interaktive geografiske systemer<br />

(IGS-systemer) til editering og udplotning<br />

af kort. Samtidig hermed blev<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

Figur 2. Eksempel på et analytisk stereoinstrument – Planicomp C140 [produktblad Zeiss<br />

Oberkachen].<br />

analoge instrumenter udstyret med<br />

elektroniske registreringsenheder, så<br />

de kunne benyttes til digital kortlægning.<br />

Overgangen fra den analoge til<br />

den digitale kortlægning var et meget<br />

markant skift i produktionsmetoden og<br />

det skete som en glidende proces op<br />

igennem firserne.<br />

Omkring midten af halvfemserne begyndte<br />

den digitale fotogrammetri at<br />

slå igennem. Med digital fotogrammetri<br />

menes brugen af digitale billeder i<br />

stedet for almindelige negativer eller<br />

diapositiver. I den digitale fotogrammetri<br />

er det muligt at halv- eller helautoma<br />

tisere en række processer, så som<br />

måling af overgangspunkter til aerotriangulation,<br />

måling af terrænmodeller<br />

og produktion af ortofoto. Netop<br />

digitale ortofoto har indtil dato været<br />

den store gevinst ved den digitale<br />

fotogrammetri, idet produktionen i høj<br />

grad er automatiseret, og der samtidig<br />

har vist sig et stort marked for ortofoto<br />

til mange forskellige anvendelser. Indtil<br />

nu har den digitale flyfotogrammetri<br />

næsten fuldstændigt været baseret på<br />

almindelige flyfoto, der er scannet i<br />

specielle fotogrammetriske scannere,<br />

men her i 2005 er brugen af digitale<br />

kamera til flyvefotografering for alvor<br />

slået igennem, således at hele produktionsprocessen<br />

er digitaliseret. Der<br />

er endvidere sket en stor udvikling<br />

indenfor den direkte absolutte orientering<br />

af optagepositionen for kameraet,<br />

ved at integrere kameraet med GPS- og<br />

IMU udstyr 1 .<br />

Fotogrammetrisk udviklingen i<br />

Danmark<br />

Fotogrammetrisk kortlægning i Danmark<br />

har indtil ca. 1990 været fordelt<br />

således at kortlægning i små målforhold<br />

blev udført af Geodætisk Institut,<br />

og kortlægning i store målforhold som<br />

hovedregel blev udført af private firmaer.<br />

Dog har DSB og efterfølgende Banestyrelsen<br />

haft en egen fotogrammetrisk<br />

produktion helt frem til 2005, hvor<br />

den er blevet virksomhedsoverdraget til<br />

Blominfo. Efter sammenlægning af Geodætisk<br />

Institut og Matrikeldirektoratet<br />

i Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS), har<br />

KMS over en årrække afviklet den inter-<br />

1 GPS: Global Potitions System og IMU: Inertial Measurement Unit. Ved at integrere GPS og IMU med kameraet, kan man opnå en absolut<br />

orientering af kameraets optageposition og retning, der er så nøjagtig, at det til nogle formål ikke er nødvendigt at bruge paspunkter og<br />

aerotriangulation.


ne fotogrammetriproduktion og udbudt<br />

al deres fotogrammetriske kortlægning.<br />

Min viden begrænser sig i store træk<br />

til den fotogrammetriske kortlægning,<br />

som er udført i de private fotogrammetriske<br />

firmaer, så jeg vil i det efterfølgende<br />

koncentrere mig om dette.<br />

Kortlægning i store målforhold fra fotogrammetri<br />

startede i Danmark i midten<br />

af tresserne, hvor der var en stigende<br />

efterspørgsel efter teknisk kortlægning<br />

af større områder til større anlægsprojekter<br />

som f.eks motorvejsanlæg<br />

samt byggemodning. I slutningen af<br />

1950’erne startede firmaet Aerokort,<br />

og i årene derefter kom yderligere to<br />

firmaer til: LLO (Landinspektørernes<br />

Luftopmåling) og Geoplan (en del af<br />

ingeniørfirmaet Kampsax) og senere<br />

i 1970 Scankort. Alle firmaer stod for<br />

hele produktionsprocessen fra flyfotograferingen<br />

til leveringen af det endelige<br />

kort til kunden. Efter beslutningen<br />

om indførelsen af naturgas i Danmark,<br />

skete der en stor udvikling indenfor den<br />

fotogrammetriske kortproduktion i Danmark.<br />

De regionale naturgasselskaber<br />

besluttede fra starten at arbejde med<br />

digital kortlægning, og stillede derfor<br />

krav til de fotogrammetriske firmaer,<br />

om at de skulle levere digitale kort<br />

som geografisk grundlag for deres<br />

ledningsnet. Dette betød, at firmaerne<br />

i starten af firserne fik mulighed for /<br />

blev tvunget til at indføre den digitale<br />

kortlægning på et meget tidligt tidspunkt,<br />

og det betød, at man i Danmark<br />

i midten af firserne var på et meget højt<br />

teknologisk stade med hensyn til digital<br />

kortlægning. Denne udvikling blev<br />

hjulpet af, at man i branchen havde<br />

held af, at standardisere arbejdet i samarbejde<br />

med kunderne og fagtekniske<br />

organisationer. Nogle eksempler på<br />

denne standardisering er det neutrale<br />

udvekslingsformat DSFL-formatet og de<br />

tekniske kortstandarder T og TK-standarder<br />

fra 1988, 1993 og 1999.<br />

I midten af firserne tilbød firmaet Geomasters<br />

fotogrammetrisk kortlægning i<br />

konkurrence med de eksisterende, og<br />

det betød at der blev en fornyet konkurrence<br />

på markedet. Omkring 1990 opkøbte<br />

Geoplan konkurrenterne Aerokort<br />

og Geomasters. Firmaet kørte videre<br />

under navnet Kampsax Geoplan, og<br />

nogenlunde samtidig indgik Scankort<br />

og LLO et tæt samarbejde i en fælles<br />

firmastruktur som senere blev til en<br />

egentlig fusion. Disse 2 firmaer var op<br />

igennem halvfemserne de betydende<br />

fotogrammetriske firmaer i Danmark,<br />

indtil det norsk ejede firma Blominfo<br />

etablerede sig i Danmark i slutningen<br />

af halvfemserne. Kampsax og hermed<br />

Kampsax Geoplan er senere overtaget<br />

af Cowi, og der er således i dag 3<br />

fotogrammetriske aktører i Danmark;<br />

Blominfo, Cowi og Scankort, der alle<br />

tilbyder en bred vifte af fotogrammetriske<br />

ydelser.<br />

Indenfor de seneste 10 til 15 år er<br />

der sket en internationalisering af<br />

branchen, således at firmaerne i dag<br />

har en stor del af deres omsætning i<br />

udlandet, samtidig med at de alle tre<br />

har, eller er i gang med at etablere<br />

sig med produktionskapacitet i tredje<br />

verdens lande, på samme måde som<br />

tekstilindustrien tidligere har gjort.<br />

Denne udflytning af produktionen har<br />

sammen med den teknologiske ud-<br />

| FOTOGRAMMETRI – FØR, NU OG I FREMTIDEN |<br />

vikling og effektiviseringer betydet, at<br />

prisen på fotogrammetrisk kortlægning<br />

er tæt på at være halveret inden for de<br />

seneste 10 år.<br />

Produktsortimentet er udover de<br />

al mindelige fotogrammetriske kort,<br />

højdemodeller produceret enten ved<br />

fotogrammetri eller brug af luftbårne<br />

laserscannere, ortofoto i store og små<br />

målforhold fra nye og ældre billeder og<br />

senest 3D-modeller af byområder og<br />

flyvefotografering med brug af digitale<br />

kamera samt stedfæstede skråbilleder<br />

med høj opløsning.<br />

Phowo 2005<br />

Som tidligere nævnt kom inspirationen<br />

til artiklen efter deltagelsen i fotogrammetrisk<br />

uge i Stuttgart den 4. til 9. september<br />

2005, og jeg vil referere nogle<br />

af de indtryk, jeg fik på konferencen.<br />

Mit overordnede indtryk var, at brugen<br />

af digitalkameraer nu for alvor er slået<br />

igennem, og at produktionsmetoderne<br />

bliver mere og mere automatiserede,<br />

så produktionsomkostninger og -tid<br />

for den traditionelle fotogrammetri reduceres<br />

betragteligt. Desuden er tendensen,<br />

at fotogrammetriprodukter og<br />

-applikationer bliver udviklet, så de er<br />

rettet mod den almindelige forbruger,<br />

Figur 3. Eksempel på digitalt kamera installeret i et fly. Her er det Leicas ADS40 [2].<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

5


6<br />

| FOTOGRAMMETRI – FØR, NU OG I FREMTIDEN |<br />

hvor de tidligere fortrinsvis har været<br />

rettet mod specialister. Jeg vil i det følgende<br />

kort referere nogle udvalgte emner<br />

jeg fandt interessante:<br />

• Brug af digitale kamera til flyfotografering.<br />

• Direkte orientering af billeder.<br />

• Automatiseret modeldannelse.<br />

• 3D-bymodeller.<br />

• Forbedrede nøjagtigheder/opløsning<br />

ved laserscanning.<br />

• Fotogrammetri med små fjernbetjente<br />

enheder.<br />

Digitale kamera til flyfotografering<br />

Når der tales om digitale kameraer til<br />

flyfotografering tænkes her på storformat<br />

kamera, der kan erstatte de normale<br />

analoge flyfotokameraer med en<br />

negativ størrelse på 23cm x 23cm. Det<br />

vil sige, at der er tale om kamera på<br />

ca. 100 Mpixels.<br />

Der er 3 systemer på markedet i<br />

dag, hvor de 2 fra henh. Vexcel og<br />

Intergraph fungerer som et normalt<br />

kamera, der leverer et billede som en<br />

centralprojektion. Det 3. fra Leica der er<br />

en push-broom scanner, der scanner i<br />

linjer i flyveretningen. På figur 3 er vist<br />

et eksempel på Leicas kamera monteret<br />

i et fly. Jeg vil ikke gå nærmere ind i<br />

fordele og ulemper ved de to forskellige<br />

teknologier, men blot konstatere,<br />

at de begge fungerer godt i praksis.<br />

Der er i dag på verdensplan solgt ca.<br />

90 systemer, og september 2005 var<br />

forventningen, at der inden årsskifte<br />

2005/2006 er solgt ca. 100 systemer.<br />

I Danmark har Cowi to Vexcel-kamera<br />

og Blominfo har i koncernen 4 Vexcelkamera<br />

fordelt på deres forskellige<br />

datterselskaber i udlandet.<br />

Fordelen ved de digitale flyfotokamera<br />

er, at man sparer fremkaldelse og scanning<br />

af film, idet stort set al produktion<br />

i dag foregår ud fra digitale billeder.<br />

Man undgår herved også ridser og støv<br />

på filmen og opnår skarpere billeder.<br />

Desuden er der en større radiometrisk<br />

dynamik i de digitale sensorer end i de<br />

fotografiske film, og det betyder bl.a.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

Figur 4. Skannet film (skannet (- pixelstørrelse 15 μm) og Vexcel UltraCam digitalt billede<br />

med pixelstørrelse på terræn på 12,5 cm. Film målforhold 1:8000 optaget med RMK TOP<br />

kamera. UltraCam flyvehøjde 1400 m. Billederne dækker 55 m gange 60 m [3].<br />

at man kan udtrække flere detaljer i<br />

skyggeområder eller alternativt fotografere<br />

under dårlige vejrbetingelser.<br />

Figur 4 viser et eksempel, hvor samme<br />

område optaget med henh. et analogt<br />

kamera med efterfølgende scanning og<br />

et digitalt kamera (Vexcel UltraCam).<br />

Som det fremgår af figuren er det<br />

digitale billede (til højre) væsentligt<br />

skarpere end det tilsvarende analoge<br />

scannede billede.<br />

Direkte orientering af flyfoto<br />

Der er ikke kun indenfor kameraverdenen,<br />

der er sket et skred i udviklingen,<br />

men også indenfor metoderne til orientering<br />

af flybillederne. Tidligere har<br />

det været nødvendigt at benytte et fast<br />

defineret antal paspunkter på jorden<br />

for at opnå en god nøjagtighed i registrerede<br />

data. Ved at anvende ”direkte<br />

georeferering” af billederne i kombination<br />

med aerotriangulation, kan antallet<br />

af paspunkter på jorden begrænses<br />

til nogle få stykker, uden tab af nøjagtighed.<br />

Direkte georeferering betyder,<br />

at man kan bestemme kameraets optage-position<br />

direkte ved måling i optageøjeblikket<br />

(dog efterfulgt af efterprocessering<br />

efter flyvning). Position<br />

bestemmes ved en kombination af<br />

GPS- og IMU-systemer, der er integreret<br />

med kameraet. Som jeg forstod metoden,<br />

er der lavet forsøg, hvor man ef-<br />

ter følgende gennemfører en automatiseret<br />

aerotriangulation, hvor man<br />

benytter de målte kamerapositioner<br />

som opretningsgrundlag og måler et<br />

begrænset antal paspunkter på jorden.<br />

Herefter kan man opnå en nøjagtighed<br />

i registreringen, der er lige så god som<br />

med den traditionelle metode, hvor der<br />

måles et stort antal paspunkter på jorden<br />

med efterfølgende aerotriangulation.<br />

I princippet skulle det kunne lade<br />

sig gøre at registrere helt uden brug af<br />

paspunkter og aerotriangulation, men<br />

erfaringen viser, at det er hensigtsmæssigt<br />

med en aerotriangulation og<br />

enkelte paspunkter.<br />

Automatiseret modeldannelse<br />

I et spændende foredrag af prof. Förstner<br />

fra universitetet i Bonn blev der<br />

præsenteret status på real time fotogrammetri.<br />

Det som gjorde indtryk på<br />

mig var, at han dagen før havde optaget<br />

nogle foto af banegården i Stuttgart, og<br />

efterfølgende havde lavet en automatiseret<br />

behandling af billederne, hvorved<br />

han havde fået løst den relative<br />

orientering af billederne og genereret<br />

en simpel 3D-model af bygningen.<br />

Automatiseringen er dog begrænset til<br />

at kunne genkende det samme objekt<br />

eller mønster i de overlappende billeder,<br />

og derved lave en relativ orientering<br />

af billederne via en stråleudjæv-


Figur 5. Eksempel på en 3D-bymodel. Forskellen på billedet til højre og billedet til venstre,<br />

er at billedet til højre er suppleret med tekstur [5].<br />

ning. Efterfølgende måles parallakser<br />

og dermed højdeforskelle i billederne<br />

og der genereres en sky af punkter.<br />

Det er ikke muligt at lave automatisk<br />

objektgenkendelse og konstruktion ud<br />

fra billederne, og der er intet der tyder<br />

på, at det bliver muligt indenfor en<br />

overskuelig fremtid. Det vil stadig i en<br />

lang periode fremover kræve menneskelig<br />

fortolkning at producere teknisk<br />

kort ud fra foto.<br />

3D-bymodeller<br />

Produktion af 3D-bymodeller med 2D<br />

tekstur på bygningerne er ved at blive<br />

en standardløsning, der kan rekvireres<br />

til forholdsvis lave omkostninger. Dette<br />

skyldes, at arbejdsprocesserne og softwaren<br />

er modnet og at de forholdsvis<br />

omfattende manuelle arbejder henlægges<br />

til tredjeverdens lande. På figur 5<br />

er vist et eksempel på en 3D-bymodel,<br />

hvor den er vist med og uden tekstur.<br />

Forbedrede nøjagtigheder/opløsning<br />

ved laserscanning<br />

Laserscanning er i en rivende udvikling,<br />

der går imod scannere med større<br />

og større nøjagtighed. På konferencen<br />

præsenterede firmaet IGI en lasercanner,<br />

der have en opløsning på 0,5 cm,<br />

og de havde forsøgt at opmåle en motorvej<br />

i Tyskland, hvor det var muligt at<br />

se sporkøringen. Sammen med denne<br />

højdemodel, blev der optaget flyfoto<br />

med et 22 Mpixel kamera, der viste et<br />

meget detaljeret billede af vejen. På<br />

figurerne 6 og 7 nedenfor ses eksempler<br />

på data fra systemet.<br />

Fotogrammetri med små fjernbetjente<br />

enheder<br />

I den mere kuriøse del, præsenterede<br />

IGI også en lille flyvende enhed Digi FLY,<br />

som kunne bruges til fotogrammetri<br />

med et småbilledkamera. DigiFLY er<br />

vist på figur 8.<br />

DigiFLY kan udstyres med et småbilledkamera<br />

og programmeres til at flyve i<br />

Figur 6. Stor detaljeringsgrad i billeder [4].<br />

| FOTOGRAMMETRI – FØR, NU OG I FREMTIDEN |<br />

fastlagte ruter, og lave en fotomission<br />

i miniformat evt. over en arkæologisk<br />

udgravning eller lignende. DigiFLY<br />

blev præsenteret under foredraget på<br />

Phowo, hvor den fløj rundt i salen til<br />

stor underholdning for os alle. DigiFLY<br />

i den præsenterede udgave vejede 1<br />

kg, og kunne løfte en vægt på 0,3 kg<br />

svarende til et 7,2 Mpixel kamera. Den<br />

havde en operationstid på en ½ time<br />

og operationsafstand på 0,5 km. Den<br />

positioneres med GPS eller styres med<br />

en fjernbetjening og den stabiliseres<br />

med en IMU.<br />

Fremtidsperspektiver<br />

Der er for mig ingen tvivl om, at der i<br />

fremtiden stadig vil ske en kraftig udvikling<br />

indenfor området fotogrammetri,<br />

og at dataudbuddet bliver mere og<br />

mere omfattende og detaljeret samtidig<br />

med, at produktionstiden for de<br />

Figur 7. Tværsnit med en målenøjagtighed så man kan se sporkøring i vejbanen [4].<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

7


8<br />

| FOTOGRAMMETRI – FØR, NU OG I FREMTIDEN |<br />

Figur 8. DigiFLY. Til venstre er DigiFLY foldet sammen til transport, og til højre er den klar til<br />

operation og monteret med et 7,2 Mpixel kamera [4].<br />

enkelte produkter bliver kortere og<br />

kortere. Principielt kan ortofotoproduktionen<br />

teknisk set fuldt automatiseres,<br />

hvis man udstyrer et fly eller en<br />

helikopter med et digitalt kamera og<br />

en laserscanner samt et GPS- og IMUsystem.<br />

Det digitale kamera optager<br />

billeder og laserscanneren måler en<br />

terrænmodel og der sker en direkte<br />

georeferering af begge enheder vha.<br />

GPS/IMU-systemer. Når data er registreret,<br />

sker der en række automatiske<br />

beregningsprocesser, og ud i den anden<br />

ende kommer ortofotoet ”on the fly”.<br />

Jeg vurderer, at dette vil kunne være<br />

virkelighed i løbet af nogle år.<br />

Produktion af almindelige stregkort<br />

forventer jeg ikke bliver væsentligt<br />

automatiseret i den nærmeste fremtid,<br />

men jeg forventer, at 3D modeller vil<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

blive mere udbredt end i dag og at<br />

stort set alle projekter i fremtiden bliver<br />

visualiseret og vurderet i 3D-modeller,<br />

som en integreret del beslutningsprocessen.<br />

Hele automatiseringen af processerne<br />

vil fortsætte, og det vil også betyde,<br />

at der vil blive mange nye anvendelser<br />

af fotogrammetrien helt ude hos<br />

den enkelte forbruger. Man kan f.eks.<br />

forestille sig en familie, der ønsker at<br />

få møbleret sin stue, starter med at<br />

fotografere stuen med deres almindelige<br />

digitale kamera og behandler<br />

billederne automatisk i deres fotogrammetriske<br />

program på computeren, der<br />

danner en 3D-model af stuen. Familien<br />

kan så bestykke modellen med møbler,<br />

lamper mm. ved brug af forskellige<br />

services, som møbelleverandører ud-<br />

byder på internettet. Familien laver<br />

således en virtuel indretning af stuen,<br />

som de kan vurdere samlet inden de<br />

afgiver bestilling på nye møbler. Dette<br />

perspektiv er nok ikke lige om hjørnet,<br />

men jeg anser det for realistisk indenfor<br />

en overskuelig fremtid.<br />

Referencer<br />

1. Dieter Frisch (Phowo 2005): The Photogrammetric<br />

Week Series – A Centennial<br />

Success Story.<br />

2. Michael Cramer (Phowo 2005): 10 Years<br />

ifp Test site Wainingen/Enz: An Iindependent<br />

Performance Study.<br />

3. Franz Leberl, Michael Gruber (Phowo<br />

2005): ULTRACAM-D: Understanding some<br />

Noteworthy Capabilities.<br />

4. Christian Grimm, Jens Kremer (Phowo<br />

2005): DigiCam and Litemapper – Versatile<br />

Tools for Industrial projects.<br />

5. Jan Böhm (Phowo 2005): Terrestrial Laser<br />

Scanning – A Supplementary Approach for<br />

3D Documentation and Animation.<br />

6. Wolfgang Förstner (Phowo 2005): Real-<br />

Time Photogrammetry.<br />

7. Ole Brande Lauridsen: Fotogrammetri. 7.<br />

udgave. Aalborg Universitetscenter 1988.


Ejendomsret til fællesjorder<br />

Af lektor, landinspektør lic.geom. Lars Ramhøj, Aalborg Universitet, e-mail: lr@land.aau.dk.<br />

| EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER |<br />

Rundt om i landet ligger der rester af det gamle dyrkningsfællesskab. Det er arealer, som formelt<br />

er herreløse. Så længe der ikke er en tinglyst adkomsthaver, er der kun begrænsede muligheder<br />

for at foretage retlige dispositioner og matrikulære ændringer, der involverer sådanne<br />

arealer. I artiklen redegøres der for adkomstforholdene til disse fællesjorder og for de retlige<br />

problemstillinger, man skal være opmærksom på, når adkomsten ønskes fastslået.<br />

Fællesjorders opståen<br />

De store landboreformer i 1700-tallet<br />

indebar en fuldstændig ændring<br />

af landbruget. Udskiftningen brød det<br />

tidligere dyrkningsfællesskab og skabte<br />

nye selvstændige driftsenheder, som i<br />

vid udstrækning overgik til selveje eller<br />

arvefæste.<br />

Udskiftningen omfattede dog primært<br />

dyrkningsjorden. Og selv om udskiftningsforordningen<br />

foreskrev dyrkningsfællesskabets<br />

fuldstændige opløsning 1 ,<br />

forblev visse arealer uudskiftede. Det<br />

omfatter arealer med fællesfunktioner,<br />

f.eks. vandinger, sand- og lergrave og<br />

færdselsarealer, gadekær og grønninger<br />

i landsbyerne. Disse arealer<br />

blev i matriklen og på matrikelkortet<br />

betegnet ved angivelse af ordet ”fælles”<br />

(”vanding”, ”ler-” eller ”sandgrav”)<br />

samt ”gade”. Sådanne jorder benævnes<br />

i det følgende ”fællesjorder”.<br />

Baggrunden for den manglende udskiftning<br />

af disse arealer var, at deres<br />

be nyttelse og udnyttelse tilkom fællesskabet.<br />

De skulle altså anvendes efter<br />

udskiftningen, som de blev inden. Disse<br />

arealer repræsenterer derfor rudimen-<br />

ter af det tidligere dyrkningsfællesskab,<br />

hvorfor ejendomsretten til arealerne<br />

som udgangspunkt må søges i besiddelses<br />

forholdene før udskiftningen.<br />

Under dyrkningsfællesskabet var det<br />

almindeligvis sådan, at størstedelen<br />

af gårdene var fæstegårde, der tilhørte<br />

herremanden (ejeren af hovedgården/godset),<br />

kronen eller kirken. Selv<br />

de bøndergårde, der var overgået til<br />

selveje, indgik som helt overvejende<br />

hovedregel i dette fællesskab. Fællesskabet<br />

bestod også af husmænd og<br />

håndværkere m.m., der normalt ikke<br />

ejede jord, men som kunne have rettigheder<br />

til dyrkningsjorden – typisk i form<br />

af græsningsrettigheder. Ejendomsretten<br />

til fællesjord tilkom som udgangspunkt<br />

dem, der ejede dyrkningsjorden<br />

– hvilket var de ejendomme, der var<br />

sat i hartkorn. Det er baggrunden for,<br />

at fællesjorden antages at tilkomme<br />

hartkornsejerne 2 . Som hovedregel var<br />

godset den største – i nogle tilfælde<br />

den eneste – ejer.<br />

Udskiftningen indebar ikke nogen<br />

æn dring af ejendomsforholdene. Det<br />

betyder, at ejerkredsen til fællesjorder<br />

også efter udskiftningen tilkom hartkornsejerne.<br />

Når en ejendom overgik<br />

til selveje, fik den også andel i fællesjorden.<br />

De jordløse husmænd fik ved udskiftningen<br />

tildelt et stykke af landsbyens<br />

dyrkningsjord som kompensation for<br />

deres brugsrettigheder til dyrkningsjorden.<br />

Der blev ikke foretaget refordeling<br />

af hartkornet, men husmændene<br />

betalte i stedet en afgift til hartkornsejeren<br />

3 . Det afspejler antagelig, at<br />

hus mændene ikke fik ejendomsretten<br />

til deres jordlod 4 . Først ved den<br />

efter følgende matrikulering blev også<br />

husmænd sat i hartkorn.<br />

Hertil kommer, at der i forbindelse<br />

med matrikulære forandringer efter<br />

ud skiftningen blev foretaget fordeling<br />

af hartkornet mellem de involverede<br />

ejendomme, hvilket i forbindelse med<br />

udstykning medførte, at der fremkom<br />

nye hartkornsejere. Her er det så spørgsmålet,<br />

om sådanne ejendomme – som<br />

”hartkornsejere” – også blev medejere<br />

af fællesjord?<br />

Disse forhold slører billedet af hvem,<br />

der tilhører ejerkredsen til fællesjorden.<br />

1 Forordning af 23. april 1781, § 6, hvorefter udskiftningsplanen skulle omfatte hele ”Byen” = landsbyen (ejerlavet).<br />

2 F.eks. Fl. Tolstrup, Landboret, 3. udg., Juristforbundets Forlag, 1968, s. 351.<br />

3 Johs. Steffensen, Matrikelvæsen, 1. del, DSR Forlag 1966, s. 44.<br />

4 Spørgsmålet om husmændenes besiddelsesforhold til jorden er tilsyneladende ikke undersøgt.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

9


10<br />

| EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER |<br />

Ejerkredsen kan derfor kun afgrænses<br />

på grundlag af historiske undersøgelser<br />

med henblik på at afgøre, om en<br />

ejendom tilhører kredsen af oprindelige<br />

hartkornsejere, er fremkommet ved<br />

fraskillelse fra en sådan hartkornsejendom,<br />

eller udgør en ejendom, som ikke<br />

fik tildelt hartkorn ved udskiftningen.<br />

Af praktiske grunde lægges det almindeligvis<br />

til grund, at ejerkredsen<br />

omfatter alle lodsejerne i ejerlavet 5 6 .<br />

Da ejerlavet imidlertid tabte sin funktion<br />

ved jordfællesskabets opløsning,<br />

findes der kun undtagelsesvis et bylav,<br />

der administrerer fællesjorden. Er der<br />

ikke et sådant bylav, er det lidet operationelt<br />

at disponere faktisk, retligt<br />

eller økonomisk over fællesjord, thi det<br />

forudsætter accept fra alle lodsejere i<br />

ejerlavet.<br />

I en række ejerlav i Nordsjælland<br />

mener Skov- og Naturstyrelsen, at ejendomsretten<br />

til fællesjorden tilkommer<br />

staten 7 . Ejerskabet begrundes med den<br />

”herlighedsret” der tilkom statskassen<br />

på det tidligere krongods (domæneejendomme),<br />

og at bønder ne ikke overtog<br />

herlighedsretten, da de (allerede) inden<br />

udskiftningen fik skøde på deres gårde,<br />

hvorfor de derfor snarere blev arvefæstere<br />

8 (jf. tilsvarende, at Valdemar Slot<br />

forbeholdt sig alle rettighederne til fællesjorderne<br />

i forbindelse med frasalg af<br />

bøndergodset). Om herlighedsretten<br />

kan begrunde ejendomsret for staten<br />

til fællesjorderne i disse områder er<br />

dog tvivlsomt.<br />

For det første er ordet herlighedsret<br />

ikke ensbetydende med ejendomsret,<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

Figur 1: Matr.nr. 50 Grønholt By, Grønholt udgør ifølge matriklen ”Byens Gade”. Gadejorden<br />

er beliggende i et af de ejerlav, hvor Skov- og Naturstyrelsen hævder at have ejendomsret-<br />

ten til fællesjorden.<br />

idet herlighedsretten kan omfatte forskellige<br />

begrænsede rettigheder; jagtretten,<br />

ret til ejerskifteafgift, krav på en<br />

arbejdsydelse, ret til gæsteri m.m. På<br />

krongodset omfatter herlighedsretten<br />

sandsynligvis alene jagtretten 9 . Altså<br />

en begrænset ret.<br />

For det andet må det konstateres, at<br />

landbrugsejendommene udgør private<br />

ejendomme som i andre dele af landet,<br />

hvor ejeren tilkommer den hele og<br />

fulde ejendomsret. Uanset at kongen<br />

måtte have forbeholdt sig herlighedsretten<br />

ved jordernes overgang til<br />

selveje, er denne rettighed over landbrugsjorden<br />

efterfølgende stiltiende<br />

eller udtrykkeligt blevet opgivet. Det<br />

kan være sket i h.t. forordning af 25.<br />

marts 1851 om ”Jagten og om Afløsning<br />

af Jagtretten”, der gav mu lighed<br />

for jagtrettens afløsning, fordi jagtretten<br />

på dyrkningsjorden naturligvis var<br />

til betydelig ulempe for driften. Har<br />

ejerne den fulde ejendomsret, er det<br />

vel også naturligt at forudsætte, at<br />

den inkluderer en medejendomsret til<br />

ejerlavets fællesjorder.<br />

Hvis det antages, at staten havde rettigheder<br />

over fællesjorden 10 bemærkes<br />

for det tredje, at det af ovennævnte<br />

lovs § 2 udtrykkeligt fremgår, at ”den<br />

Kongen forbeholdte Jagtret paa Fællig”<br />

bortfalder uden godtgørelse. Da<br />

ud skiftningen var gennemført på dette<br />

tidspunkt, må ordet ”fællig” rimeligvis<br />

henvise til de jorder, der fortsat var i<br />

5 U 1929.782/1 VLK: ”Begrebet ”Bymændene” maa i hvert Fald omfatte alle Ejere af Hartkorn ansatte Ejendomme, beliggende i vedkommende<br />

Landsbyes hele Ejerlav, uden hensyn til om de er Gaardmænd, Boelsmænd eller Husmænd.”<br />

6 Fr. Vinding Kruuse, Tinglysningsloven, Schultz Forlag, 1952, s. 145<br />

7 Omfattede knap 100 sogne i Nordsjælland og 4 på Lolland med i alt ca. 500 ejerlav, jf. by- og boligministerens besvarelse af et spørgsmål<br />

forelagt Boligudvalget: http://www.folketinget.dk/Samling/19981/udvbilag/BOU/L92_bilag11.htm.<br />

8 I hvert fald tilfældet i Københavns Amt, jf. Fridlev Skrubbeltrang, Det danske Landbosamfund 1500-1800, Den danske historiske Forening,<br />

1978, s. 293.<br />

9 Jf. Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Kulturhistorisk undersøgelse, Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, Gilleleje Museum, 2005:<br />

http://www2.skovognatur.dk/frederiksborg/nationalpark/Om_pilotprojektet/Nationalpark.pdf, s. 9 og 13.<br />

10 Det forekommer ikke sandsynligt, at staten (kongen) overhovedet skulle have interesse i jagtretten til fællesjorder.


fælleseje, altså fællesjorder. På den<br />

baggrund synes der end ikke at være<br />

grundlag for, at der tilkommer staten<br />

jagtrettigheder på fællesjorder under<br />

det tidligere krongods 11 .<br />

Hvis ejendomsretten til fællesjorden<br />

skulle tilkomme staten, må det derfor<br />

forudsætte et særligt retsgrundlag,<br />

der dokumenterer, at ejendomsretten<br />

til fællesjorden er forbeholdt ved<br />

overgangen til ”rigtigt” selveje 12 . At der<br />

er sket afhændelse af landbrugsjorden<br />

uden et sådant forbehold tyder for<br />

det fjerde lov af 27. januar 1852, om<br />

Domaine eiendommes Afhændelse,<br />

hvor der efter § 5 mod en kontant<br />

købesum eller en afgift kunne ske<br />

afhændelse af ”undværlige dele” af<br />

gadejorden, over hvilke Statskassen<br />

som godsejer havde en herlighedsret.<br />

Afhændelse forudsatte imidlertid bylavets<br />

accept, hvilket må skyldes, at der<br />

i 1852 var sket afhændelse til selveje<br />

uden forbehold om herlighedsretten til<br />

fællesjorden, idet bylavets samtykke<br />

ellers ikke havde været nødvendigt 13 .<br />

På denne baggrund synes herlighedsretten<br />

derfor ikke i sig selv at give et<br />

tilstrækkeligt grundlag for at kunne<br />

begrunde, at staten generelt har ejendomsret<br />

til fællesjorder i disse ”100<br />

sogne”.<br />

Har staten ikke ejendomsret, afviger<br />

forholdene i disse sogne ikke fra for-<br />

holdene i det øvrige land, og nedenstående<br />

regler gælder derfor også for<br />

disse områder.<br />

Fællesejet til fællesjord umuliggør i<br />

praksis retlige dispositioner over fællesjorden<br />

f.eks. i form af afhændelse,<br />

medmindre der eksisterer et bylav,<br />

der administrerer fællesjorden 14 – og<br />

bortset fra nedennævnte mulighed for<br />

at foretage ejendomsberigtigelse.<br />

Det er en nærliggende tanke, at fællesskabets<br />

kompetencer i dag varetages af<br />

kommunerne. Men det har domstolene<br />

imidlertid afvist 15 . Det er baggrunden<br />

for bestemmelsen i udstykningslovens<br />

§ 46, som indeholder en formodning<br />

for en kommunal ejendomsret til fællesjorden<br />

16 .<br />

Adkomst til fællesjord<br />

Udstykningslovens § 46 udgør et tilstrækkeligt<br />

grundlag for, at kommunen<br />

kan begære adkomsten til fællesjorder<br />

fastslået og til, at dommeren – uden at<br />

der fremlægges yderligere dokumentation<br />

– kan foretage indkaldelse med<br />

henblik på anerkendelse af kommunens<br />

ejendomsret. Denne mulighed<br />

har kun kommunerne, og den gælder<br />

alene fællesjorder.<br />

Anerkendelse af ejendomsretten<br />

sker på grundlag af den procedure,<br />

der fremgår af tinglysningslovens §<br />

| EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER |<br />

52a. Fremsættes der over for dommeren<br />

indsigelse mod den begærede<br />

ejendomsret, skal der søges forlig.<br />

Kendelse kan kun afsiges, hvis der ikke<br />

fremkommer indsigelse, eller hvis der<br />

opnås forlig.<br />

Kendelsen tager principielt kun stilling<br />

til kommunens adkomst, ikke til<br />

arealets grænser.<br />

I praksis er der imidlertid en række<br />

forhold, der kan komplicere bestræbelserne<br />

på at få afklaret ejendomsretten.<br />

For det første vil der normalt være<br />

uoverensstemmelser mellem fællesjordens<br />

registrerede og faktiske grænser.<br />

For det andet vil der kunne være<br />

individuelle rettigheder over dele af<br />

fællesjorden.<br />

Er der ikke fastslået nogen adkomsthaver<br />

til fællesjorden, giver den<br />

manglende adkomst for det tredje<br />

endvidere vanskeligheder, hvis der<br />

opstår uenighed om grænsen mod et<br />

sådant areal.<br />

Endelig bør selve adkomstproceduren<br />

overvejes nøje.<br />

Grænsehævd<br />

Mange fællesjorder har med tiden tabt<br />

deres funktion og betydning. Det gælder<br />

særlig vandinger samt ler- og sandgrave,<br />

som har ligget spredt i ejerlavet.<br />

Efter at de har henligget ubenyttet, er<br />

11 Kongens jagtret omfattede herefter alene Jægerborg Dyrehave.<br />

12 Hvilket muligvis først er sket i h.t lov nr. 373 af 30. juni 1919 om fæstegodsets overgang til selveje og om brug af huse på landet.<br />

13 Samstemmende Fl. Tolstrup, ibid. s. 351.<br />

14 Det er således formentlig ikke tilstrækkeligt, at et bylav alene varetager sociale formål, f.eks. arrangerer fester. Fremgår det derimod af<br />

bylavets vedtægter, at bylavet vedligeholder fællesjorden, må det være tilstrækkelig dokumentation for dispositionsberettigelsen, hvortil<br />

bemærkes, at tinglysningsmæssige dispositioner nødvendiggør, at bylavets ejendomsret er tinglyst, hvilket formentlig forudsætter ejendomsdom.<br />

15 U 1980.1077 ØLD og 1982.956 ØLD.<br />

16 Bestemmelsen har følgende ordlyd:<br />

Et areal, der før forordningen af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse var til fælles brug for samtlige bymænd eller hartkornsejere,<br />

og som til stadighed har været registreret i matriklen som et areal til denne brug, anses for at tilhøre vedkommende kommune,<br />

medmindre andre godtgør at have ejendomsret til arealet.<br />

Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen begærer adkomst til arealet tinglyst, gælder reglerne i tinglysningslovens § 52 a, stk. 2-4. Begæringen<br />

om tinglysning skal være vedhæftet et af en beskikket landinspektør udarbejdet rids med angivelse af arealets grænser og de<br />

tilstødende ejendommes matrikelbetegnelser.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

11


12<br />

| EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER |<br />

det ikke ualmindeligt, at de helt eller<br />

delvis er blevet dyrket under tilgrænsende<br />

ejendomme 17 . Derimod udgør<br />

en betydelig del af gadejordsarealet<br />

fortsat færdselsareal, typisk offentlige<br />

veje, som tilhører vejbestyrelsen<br />

(kommuneveje) 18 . Det medfører, at<br />

gadejorden i så fald reelt kun udgør<br />

de resterende arealer, f.eks. gadekær,<br />

grønninger og vejforløb, som ikke udgør<br />

offentlig vej.<br />

Har grænsen i marken bestået i hævdstid,<br />

kan denne grænse registreres ved<br />

ejendomsberigtigelse på grundlag af<br />

de særlige regler i bkg. nr. 650 af 7.<br />

juli 2003 om matrikulære arbejder<br />

(BMA), §§ 17 og 18, stk. 2. Disse regler<br />

udnytter den formodning for kommunal<br />

ejendomsret, der er udtrykt i udstykningslovens<br />

§ 46, idet kommunen<br />

– uanset, at adkomsten til fællesjorden<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

ikke er blevet fastslået – sammen med<br />

ejeren af den tilgrænsen de ejendom<br />

kan anerkende grænsen som ejendomsgrænse.<br />

Forholdet kan også<br />

berigtiges uden kommunens accept,<br />

hvis den ikke inden 8 uger har anmodet<br />

om at få fastslået sin adkomst til<br />

fællesjorden.<br />

Der er ikke i bestemmelsen krav om<br />

offentliggørelse eller om høring af interesseforeninger<br />

mv. Kommunen kan<br />

således formelt afgive erklæring uanset<br />

protester fra en borgergruppe 19 . I de<br />

tilfælde, hvor hele fællesjordsarealet er<br />

inddraget under en tilgrænsende ejendom,<br />

kan den matrikulære registrering<br />

også ske ved ejendomsberigtigelse<br />

efter ovenstående regler, hvis hævdsbetingelserne<br />

er opfyldt.<br />

Muligheden for at foretage ejendoms-<br />

berigtigelse af fællesjordsgrænser<br />

gælder generelt, og langt de fleste af<br />

disse sager rekvireres af ejeren af en<br />

ejendom, der grænser til et fællesjordsareal.<br />

Når en kommune forelægges<br />

sådanne sager, skal den som formodet<br />

ejer af fællesjorden acceptere den<br />

fastlagte grænse, men almindeligvis er<br />

kommunens interesse i disse spørgsmål<br />

behersket. Er kommunen ikke enig i, at<br />

der registreres en ændret grænse, er<br />

den henvist til at indlede adkomstproceduren<br />

efter udstykningslovens § 46.<br />

Bortset fra, at det i sig selv kan være<br />

økonomisk belastende for kommunen,<br />

løser det imidlertid ikke selve skelstriden.<br />

Hertil bemærkes, at en strid om<br />

skellet for det første kunne komplicere<br />

adkomstproceduren (se nedenfor). For<br />

det andet får kommunen i bedste fald<br />

kun herved anerkendt sin adkomst.<br />

Skelstriden består og må herefter løses<br />

Figur 2: Kommunernes interesse i fællesjorden er ofte knyttet til arealernes rekreative værdi, f.eks. gadekæret (foto: Beboerforeningen i<br />

Krarup, Fyn).<br />

17 Det må dog bemærkes, landsbyerne ved matrikuleringen typisk blev indmålt lemfældigt, hvorfor afvigelser mellem gadejordens grænser<br />

på matrikelkortet og forholdene i marken ikke nødvendigvis er udtryk for, at grænsen i marken er forandret. I praksis kan det være<br />

vanskeligt at afgøre, om en uoverensstemmelse skyldes et unøjagtigt kort eller at grænsen er ændret. Matrikulært har det imidlertid<br />

betydning at kunne foretage denne sondring. Uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og en uforandret grænse kan nemlig håndteres<br />

som en teknisk ændring uden partsmedvirken, fordi ejendomsforholdene er uforandrede (registreringen indebærer alene en opdatering<br />

af registerdata), hvorimod uoverensstemmelser, der skyldes en forandret grænse i marken, skal håndteres som en egentlig matrikulær<br />

forandring (ejendomsberigtigelse eller arealoverførsel, sidstnævnte er kun mulig i de tilfælde, hvor ejendomsretten til fællesjorden er<br />

fastslået og lyst). Er der enighed om ejendomsgrænsernes beliggenhed i marken, er der naturligvis ikke noget til hinder for, at registreringen<br />

foretages i form af en matrikulær forandring også i tilfælde, hvor ejendomsgrænsen er uforandret, specielt fordi forskellen mellem<br />

teknisk ændring og ejendomsberigtigelse reelt kun er en erklæring fra parterne.<br />

18 Disse offentlige vejarealer kan også udskilles i matriklen på grundlag af ejendomsberigtigelse.<br />

19 De fleste landinspektører og kommuner vil dog nok overveje situationen, hvis der foreligger en situation, hvor der er uenighed mellem<br />

en tilgrænsende ejer og borgergruppen.


gennem en – ikke mindre bekostelig<br />

– skelforretning.<br />

Det er altså en alvorlig sag at sige<br />

nej til en ejendomsberigtigelse mod<br />

fællesjord 20 . I disse sager påhviler det<br />

derfor <strong>landinspektøren</strong> en særlig forpligtelse<br />

til at sikre sig, at grundlaget<br />

for ejendomsberigtigelsen ikke kan<br />

anfægtes.<br />

Men kommunen kan også selv have et<br />

ønske om at få anerkendt ejendomsretten<br />

til fællesjord.<br />

Adkomstproceduren<br />

Formålet med adkomstproceduren i<br />

udstykningslovens § 46 er at fastslå<br />

kommunens ejendomsret til fællesjord.<br />

Da fællesjorder er matrikulært identificerede,<br />

kan anmodningen henvise til<br />

matr.nr., ligesom arealets grænser er registreret<br />

(jf. således, at adkomstbegæringen<br />

skal henvise til et medfølgende<br />

kort over arealet og tilstødende ejendomme)<br />

21 .<br />

I de tilfælde, hvor fællesjordens grænse<br />

mod tilgrænsende ejendomme er<br />

forandret og har bestået i hævdstid,<br />

er indsigelse fra ejeren af den tilgrænsende<br />

ejendom tænkelig. En sådan<br />

indsigelse vil kunne have betydning<br />

for fællesjordens afgrænsning, men<br />

den anfægter jo reelt også kommunens<br />

ejendomsret til det pågældende<br />

grænseareal. Indsigelsen vil derfor let<br />

kunne betyde, at adkomstbegæringen<br />

afvises. Hvis kommunen kan anerkende<br />

denne grænse, er det muligt, at indsigelsen<br />

kan frafaldes på grundlag af<br />

en overenskomst mellem lodsejeren<br />

og kommunen om, at den ændrede<br />

grænse efterfølgende registreres som<br />

ejendomsgrænse. Herefter kan kendelse<br />

afsiges.<br />

En anden mulighed er, at man benytter<br />

den mulighed for forlig, bestemmelsen<br />

indeholder. Forliget kunne da indebære<br />

en anerkendelse af lodsejerens ejendomsret<br />

til den ændrede grænse. Hvis<br />

kendelsen både tager stilling til adkomsten<br />

og til grænserne, kan kendelsen<br />

dog ikke afsiges, før der kan refereres<br />

til det delareal af fællesjorden, kommu<br />

nens adkomst omfatter. Der må<br />

her efter enten ske ejendomsberigtigelse<br />

af de arealer, der er inddraget<br />

under tilgrænsende ejendom eller<br />

fore tages inddeling af fællesjorden<br />

omfattende den del, som kommunen<br />

ønsker adkomst på og de dele, der er<br />

inddraget under tilgrænsende ejendom.<br />

Adkomstproceduren må derfor<br />

sættes i bero med henblik på at få<br />

identificeret grænserne matrikulært.<br />

Når det er sket, kan kendelsen referere<br />

til de matrikulært identificerede arealer.<br />

Der er dog ikke noget til hinder for, at<br />

kendelsen alene tager stilling til kommunens<br />

adkomst og udtrykkeligt tager<br />

forbehold for den præcise afgrænsning,<br />

som så må afklares efterfølgende, evt.<br />

ved skelforretning.<br />

Disse vanskeligheder undgås, hvis<br />

| EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER |<br />

grænserne for de fællesjorder, adkomstbegæringen<br />

omfatter, forlods<br />

bliver gennemgået med henblik på at<br />

identificere og registrere forandringer<br />

i grænserne, således at adkomstbegæringen<br />

kan udformes, så den alene<br />

vedrører arealer, der ikke omtvistes.<br />

Det forudsætter, at uoverensstemmelsen<br />

er observeret. Problemet er dog, at<br />

en sådan undersøgelse, der typisk vil<br />

omfatte mange ejendomme, let bliver<br />

ganske bekostelig.<br />

Ejendomsdom<br />

Den, der mener at eje et areal uden<br />

at have fået adkomst på arealet, kan<br />

søge ejendomsdom med henblik på<br />

at få ejendomsretten fastslået. Det<br />

sker i h.t. retsplejelovens § 476. Dommen<br />

tager stilling til adkomsten til et<br />

be stemt areal – derfor også til arealets<br />

grænser.<br />

Denne fremgangsmåde må anvendes<br />

i tilfælde, hvor adkomstproceduren i<br />

udstykningslovens § 46 ikke kan bruges<br />

som følge af indsigelse (se ovenfor) 22 ,<br />

eller hvor der søges særskilt adkomst<br />

på en del af et fællesjordsareal, eller<br />

hvor andre end kommunen begærer<br />

adkomst på hele fællesjordsarealet.<br />

Forudsætningen for, at der kan ske<br />

indkaldelse efter denne bestemmelse<br />

er dels, at ansøgeren kan godtgøre/<br />

sandsynliggøre at have ejendomsret<br />

23 , dels at det pågældende areal<br />

er identificeret. Der sker altså en prø-<br />

20 Byrden lægges altså på kommunen, selv om interessen er lodsejerens. Det forekommer umiddelbart mere rimeligt, at det er den pågældende<br />

ejer, der må tage skridt til at godtgøre sin ejendomsret. Det skulle i givet fald ske ved at indlede en skelforretning. Men det er ikke<br />

muligt, hvis adkomsten til fællesjorden ikke er fastslået. Det er formentlig baggrunden for, at reglerne er skruet sammen, som de er. En<br />

anden løsning i disse særlige sager kunne være, at der – uanset udstykningsloves § 38 – var mulighed for at gå direkte til domstolene,<br />

såfremt det sker på grundlag af kortmateriale, hvor de omtvistede skelforhold er vist.<br />

21 Det kunne være nærliggende på én gang at søge adkomsten fastslået for et større antal fællesjorder (evt. alle) i kommunen. En sådan<br />

fremgangmåde kan dog være problematisk. Thi fremkommer der blot én indsigelse, som ikke kan afværges eller forliges (jf. det følgende)<br />

vil en sådan fællesanmodning kunne lide skibbrud, hvis dommeren finder indsigelsen begrundet. Da der ofte er uoverensstemmelse<br />

mellem de registrerede og de faktiske grænser, øges sandsynligheden for indsigelser jo flere arealer, anmodningen omfatter.<br />

22 Hvis der er uenighed mellem en tilgrænsende lodsejer og kommunen og fællesjordens grænse mod en tilgrænsende ejendom, kan der<br />

ikke fastlægges nogen grænse. Sagen truer da med at gå død, fordi en sådan uenighed må afklares gennem en skelforretning. Men<br />

den kan ikke afholdes, før kommunen har fået anerkendt sin ejendomsret til fællesjorden. Hvilket forudsætter at adkomsten er fastslået<br />

ved kendelse/dom. Der forudsætter, at grænsen ikke er omtvistet. Hvad den jo er. Løsningen er da formentlig, at dommeren foruden<br />

adkomstspørgsmålet også tager stilling til grænsens beliggenhed.<br />

23 U 1960.450 VLK: Adkomst ikke sandsynliggjort, hvorfor det var berettiget, at dommeren afviste at foretage offentlig indkaldelse.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

13


14<br />

| EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER |<br />

velse af adkomstbegæringen inden,<br />

den foreskrevne procedure indledes.<br />

Normalt begrundes adkomsten med<br />

hævd, som derfor må underbygges 24 . Er<br />

ejendomsretten til arealet tilstrækkelig<br />

godtgjort, indebærer det på den anden<br />

side, at der skal afsiges kendelse, der<br />

anerkender adkomsten, såfremt der<br />

ikke fremkommer indsigelse.<br />

Indsigelse indebærer dog ikke nødvendigvis,<br />

at adkomstbegæringen<br />

afvises. Det sker kun, såfremt indsigelsen<br />

er velbegrundet og anfægter<br />

adkomstgrundlaget. Indsigelse om<br />

andre forhold, f.eks. om færdsels- eller<br />

ledningsrettigheder og ubegrundede<br />

indsigelser, kan afvises. Afviste<br />

begæringer og indsigelser, som ikke<br />

imødekommes, må herefter afklares<br />

gennem civile søgsmål.<br />

Identifikationen af arealet forudsætter,<br />

at arealets grænser er fastlagt.<br />

Det nødvendiggør, at arealets beliggenhed<br />

er angivet entydigt på et kort.<br />

Arealets grænser kan afmærkes med<br />

træpæle (men ikke med skelmærker)<br />

og vises på kortet med delnummer<br />

(f.eks. delnr. 2 af matr.nr. 72). Hvis<br />

det findes ønskeligt, er der dog ikke<br />

noget til hinder for, at arealet, inden<br />

sagen rejses for domstolene, tildeles<br />

et matrikelnummer gennem inddeling,<br />

som blot indebærer, at det pågældende<br />

fællesjordsareal bliver identificeret<br />

ved to matr.nre (eks. var fællesjorden<br />

betegnet ved matr.nr. 72, medfører<br />

ind delingen, at det fremover bliver<br />

identificeret ved matr.nre 72 a og 72<br />

b). I så fald afmærkes grænserne som<br />

skel. Denne fremgangsmåde kræver<br />

ikke skelerklæring og kan i øvrigt<br />

og så anvendes, hvis flere påberåber<br />

sig ejendomsret til forskellige dele af<br />

fællesjorden.<br />

Uanset om det pågældende areal er<br />

registreret ved matr.nr. eller ikke, må<br />

24 U 1997,1401 VLK: Begæring om adkomst på en sandgrav til fordel for en gruppe lodsejere afvist.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

Klitbakkerne, Husby<br />

Kommunen ønskede at få anerkendt adkomst på et stort uudskiftet klitområde i Vestjylland.<br />

Under sagen fremkom der indsigelse fra ”hartkornsudvalget” bestående af 4<br />

lodsejere. Det medførte, at sagen blev henvist til civilt søgsmål. I den anledning tog<br />

hartkornsudvalget initiativ til at stifte et egentlig ejerlav for lodsejerne. Da det var<br />

sket, begærede ejerlavet ejendomsdom. Der blev givet tilladelse til indkaldelse, men<br />

allerede inden retsmødet begærede kommunen gennem et civilt søgsmål sagen afvist,<br />

eller at ejerlavet ikke fik anerkendt adkomsten, men at adkomsten i stedet blev<br />

tilkendt kommunen.<br />

Byretten lagde til grund, at arealet havde status som fællesjord og derfor tilhørte hartkornsejerne,<br />

og at udstykningsloven ikke havde ændret på udgangspunktet om, at<br />

fællesjord tilhører hartkornsejerne. Lodsejerne havde på forskellig måde gennem tiden<br />

udøvet råden over arealet, ligesom det tidligere sogneråd havde anset hartkornsejerne<br />

for at være ejere. Retten mente, at det ikke var afgørende, at hartkornsejerne<br />

ikke tidligere havde haft noget beslutningsorgan. På den baggrund blev kommunens<br />

påstande afvist (Retten i Ringkøbing, sag BS 1-453/1999).<br />

Vægtige indsigelser mod en adkomstbegæring fører meget let til, at der ikke kan<br />

afsiges kendelse. Er der flere der påberåber sig adkomst, kan der heller ikke indkaldes<br />

til ejendomsdom. Sagen må derfor håndteres gennem et civilt søgsmål. I det aktuelle<br />

tilfælde havde lodsejerne udøvet en vis råden. Så er det ikke afgørende, at ejerlav<br />

først stiftes med vedtægter i sagens anledning.<br />

der efter en dom, som anerkender<br />

adkomsten, ske udstykning af det pågældende<br />

areal. Herefter kan dommen<br />

lyses som adkomst.<br />

Skelforretninger mod fællesjord<br />

De uklare adkomstforhold til fællejorder<br />

er formentlig årsagen til, at det<br />

er undtagelsen, at der opstår tvist<br />

om grænsen mod fællesjorder. Selv<br />

om fællesjorder udgør samlede faste<br />

ejendomme, og grænserne mod tilgrænsende<br />

ejendomme er ejendomsgrænser,<br />

kan tvisten imidlertid kun<br />

søges afklaret ved skelforretning, hvis<br />

adkomsten til fællesjorden er afklaret<br />

(tinglyst). Bortset fra tilfælde, hvor der<br />

søges ejendomsdom, vil der af samme<br />

grund heller ikke kunne rejses sag ved<br />

domstolene, der involverer fællesjord.<br />

Hvis en kommune mener, at en tilgrænsende<br />

ejer råder uberettiget over fællesjord,<br />

f.eks. en del af gadejorden, kan<br />

den naturligvis gøre indsigelse over for<br />

den pågældende. Fører det ikke til det<br />

ønskede resultat, og er fællesjorden<br />

herreløs, er kommunen nødsaget til at<br />

gennemføre adkomstproceduren efter<br />

udstykningslovens § 46 med henblik på<br />

at få anerkendt sin adkomst, før skelspørgsmålet<br />

kan forfølges.<br />

Afrunding<br />

De ejendomsretlige forhold vedrørende<br />

fællesjorder fremtræder – som følge<br />

af disse jorders historiske baggrund<br />

– som en anomali i forhold til i forhold<br />

til andre fast ejendomme. Det skyldes<br />

disse arealers uregistrerede, kollektive<br />

ejerskab. De ejendomsretlige problemstillinger<br />

gælder dels, når det skal afklares<br />

hvem, der har ejerskabet i dag,<br />

dels når der konstateres forandringer<br />

af fællesjorders grænser mod tilgrænsende<br />

ejendomme.<br />

Som det fremgår af det foranstående,<br />

er der i lovgivningen anvist veje med<br />

henblik på at opnå afklarede ejendomsforhold.<br />

Men når disse veje betrædes,<br />

kan færden kompliceres af en række<br />

forhold. Det er det, der kan gøre arbejdet<br />

med fællesjorder til en – krævende<br />

– udfordring.


| BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKTER OG DIGITAL FELTREGISTRERING |<br />

Bestemmelse af landskabskarakter<br />

og digital feltregistrering<br />

Af geograf Ole Hjorth Caspersen, lektor ved Inst. for Geografi og Internationale udviklingsstudier, RUC, e-mail: ohc@ruc.dk,<br />

og agronom Martin Kyhn, forskningsassistent ved Afd. for Skov og Landskab, KVL, e-mail: kyhn@kvl.dk.<br />

Igennem de sidste 3 år har en gruppe forskere arbejdet med udviklingen af en metode til analyse<br />

og bestemmelse af landskabets karakter. Metoden skaber et forbedret beslutningsgrundlag<br />

i forbindelse ved fremtidige vurderinger af landskabet og dets sårbarhed, og er rettet imod de<br />

nye reformkommuner. Samtidig er der udviklet en metode til digital feltregistrering, som medvirker<br />

til at skabe et mere homogent og ensartet grundlag for beslutninger i det åbne land.<br />

Indledning<br />

Behovet for et forbedret planlægningsgrundlag<br />

i det åbne land er i stigende<br />

grad blevet synliggjort igennem de senere<br />

års udvikling, der dels har været<br />

præget af en voldsom strukturudvikling<br />

i landbruget, dels af nye store arealudlæg<br />

til infrastruktur og nye boligområder.<br />

Som et resultat af dette arealpres<br />

opstod der i slutningen af 1990´erne en<br />

stigende erkendelse af det uhensigtsmæssige<br />

i, at landskabsforvaltningen<br />

bliver foretaget efter meget forskellige<br />

principper. Forskellene er især kommet<br />

til udtryk igennem amternes landskabsforvaltning,<br />

som er karakteriseret ved<br />

anvendelsen af forskellige metoder,<br />

hvilket har resulteret i et varieret og<br />

uensartet beslutningsgrundlag. De anvendte<br />

metoder har samtidig det fælles<br />

træk, at man både på regionalt og<br />

nationalt niveau især har fokuseret på<br />

udpegningen af områder med specielle<br />

kvaliteter og værdier. Fremgangsmåden<br />

er udmærket til at sikre specielt værdifulde<br />

landskaber, men en konsekvens<br />

af denne fokusering er, at man kun har<br />

meget få informationer om de mindre<br />

iøjefaldende landskaber, som udgør<br />

langt det største areal. Som følge af<br />

fokuseringen på de specielle landskaber<br />

og de tilknyttede kvaliteter er der<br />

opstået en mangel på viden om landskabet<br />

i almindelighed, f.eks. omkring<br />

udvikling, trusler og sårbarhed. Behovet<br />

for mere indgående viden om det<br />

”almindelige landskab” bliver åbenbar<br />

i samme øjeblik der fremkommer et<br />

ønske om placering af f.eks. nye større<br />

tekniske anlæg som højspændingsmaster,<br />

vindmøller, mobilmaster eller nye<br />

udlæg til boliger. Problemet aktualiseres<br />

i forbindelse med en stor del af<br />

landskabsforvaltningen flytter fra amterne<br />

til de nye reformkommuner. Fra<br />

1. januar 2007 får de nye regionplaner<br />

status som landsplandirektiv, og regionplanerne<br />

vil have denne status indtil<br />

kommunerne har indarbejdet dem i de<br />

kommende kommuneplaner.<br />

Behovet for en fornyelse af de anvendte<br />

metoder på landskabsområdet kom<br />

til at udgøre en del af Wilhjelmudvalgets<br />

kommissorium. Som en konsekvens<br />

af dette blev Forskningscenter for<br />

Skov & Landskab bedt om at fore tage<br />

en analyse af anvendte me toder til<br />

landskabsvurdering i Tyskland, Holland<br />

og Storbritannien samt i Danmark. Arbejdet<br />

resulterede i 2001 i en rapport<br />

(Caspersen et al. 2001) der bevirkede,<br />

at interessen for udviklingen af ny<br />

metode isæt blev rettet mod metoden<br />

Landscape Character Assessment. Denne<br />

metode blev udviklet i England og<br />

Skotland i begyndelse af 1990’erne på<br />

baggrund af problemstillinger meget<br />

lig dem der er skitseret her gældende<br />

for Danmark, og har efterfølgende<br />

været anvendt med succes. Det mest<br />

karakteristiske ved metoden er, at den<br />

ikke fokuserer på specielle landskaber,<br />

men derimod fortager en analyse og<br />

beskrivelse af alle landskaber. Dvs. at<br />

der foretages en beskrivelse af de specielle<br />

forhold ved det aktuelle landskab<br />

der bevirker, at det adskiller sig fra de<br />

omkringliggende landskaber, med andre<br />

ord beskriver metoden landskabets<br />

karakter. Landskabsanalysen afsluttes<br />

med en beskrivelse og vurdering af<br />

sårbarhed, trusler og udviklingsmuligheder,<br />

som kan identificeres for det<br />

pågældende landskabskarakterområde.<br />

Metoden er efterfølgende blevet overført<br />

til danske forhold og betegnes her<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

15


16<br />

| BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKTER OG DIGITAL FELTREGISTRERING |<br />

Landskabskarakter-metoden (LKM), og<br />

udviklingen er nu inde i sin afsluttende<br />

fase, som resulterer i at Skov- og Naturstyrelsen<br />

udarbejder en vejledning<br />

til de nye reformkommuner vedr. den<br />

påtænkte anvendelse. Denne vejledning<br />

offentliggøres i 2006.<br />

Nyskabelser<br />

Et vigtigt mål for udviklingen af en<br />

dansk metode til bestemmelse af landskabskarakter<br />

har været, at den skulle<br />

udnytte det bedste fra de forskellige<br />

metoder, som anvendes ved landskabsanalyse<br />

i Danmark. Metoden er derfor<br />

blevet udviklet i overensstemmelse<br />

med dette mål, hvilket bl.a. indebar et<br />

samarbejde med planlæggere og forvaltere<br />

i stat og amter. Projektarbejdet<br />

har været bygget op omkring fælles<br />

arbejdssessioner og fælles verifikationer<br />

af resultater i felten. Processen har<br />

været meget frugtbar og har bevirket,<br />

at metoden har kunnet tilpasses både<br />

til de eksisterende og til de kommende<br />

forvaltningsmæssige behov på området.<br />

Det har i denne forbindelse været<br />

et frugtbart samarbejde med især med<br />

Skov- og Naturstyrelsen og Århus, Fyns<br />

og Sønderjyllands amter om udviklingen<br />

af LKM.<br />

Et andet mål var at den udviklede metode<br />

skulle være operationel og rationel<br />

at anvende. Den skulle med andre ord<br />

kunne gennemføres forholdsvist hurtigt<br />

for et givent område. Dette ønske er<br />

blevet imødekommet ved at anvende<br />

GIS. LKM er, i modsætning til sin engelske<br />

forløber, baseret på en indgående<br />

anvendelse af GIS. Herved udnyttes<br />

det forhold, at der i dag findes en lang<br />

række landsdækkende digitale datasæt,<br />

som har en detaljeringsgrad og en<br />

kvalitet der imødekommer behovet for<br />

at arbejde med henholdsvis regionale<br />

og lokale analyser. Operationelt er den<br />

opdelt i en skrivebordsfase, en feltanalyse<br />

og til sidst en skrivebordsanalyse.<br />

For at kunne knytte feltarbejdet sammen<br />

med skrivebordsanalysen blev<br />

der udviklet en speciel GIS applikation<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

der bevirker, at man kan ”tage skrivebordet<br />

med i felten”. Applikationen<br />

muliggør, at man kan bruge digitale<br />

kort i felten og at der kan foretages<br />

en direkte inddatering i en database.<br />

Data kan lagres på den PC/PDA man<br />

har med i felten, eller hentes via en<br />

mobiltelefon og et web-interface. Korttemaerne<br />

omfatter foruden plan- og<br />

regiontemaer også de historiske kort,<br />

f.eks. Videnskabernes Selskabs kort fra<br />

slutningen af 1700-tallet samt de høje<br />

og lave målebordsblade som dækker<br />

1800- og 1900-tallet.<br />

Inddatering i felten sker igennem applikationen,<br />

som også registrerer de<br />

geografiske koordinater på de enkelte<br />

beskrivelsespunkter enten via en GPS<br />

eller ved klik på kortet. På samme<br />

måde tilknyttes evt. (digitale) fotos<br />

geografiske koordinater og en retningsangivelse.<br />

Tilsammen bevirker disse nyskabelser,<br />

at LKM på væsentlige områder adskiller<br />

sig fra den britiske metode, som<br />

den oprindelig udsprang fra. Samtidig<br />

er der i forhold til de danske traditioner<br />

tale om en af de første metoder, der<br />

Figur 1. Der blev opbygget en Windows Pocket PC baseret applikation som består af forskellige<br />

tematiske funktioner. Figuren illustrerer hvordan brugeren foretager registreringer i felten<br />

via pc og en tilkoblet GPS.


knytter de eksisterende traditioner<br />

indenfor planlæggere, geografer og<br />

landskabsarkitekter sammen i en ny<br />

fælles metode på landskabsområdet.<br />

Introduktion til metoden<br />

Analyse og beskrivelse og vurdering af<br />

landskabet er central for LKM. Metoden<br />

består af 8 faser (se fig. 2). Rent metodisk<br />

indledes den med, at der foretages<br />

en kort rekognoscering i det område<br />

som er i fokus. Dette gøres for at sikre<br />

de personer som foretager analysen<br />

et førstehånds-kendskab til området.<br />

Derefter udføres skrivebordsanalysen,<br />

som udgør fase 1 -6. Fase 1 Den naturgeografiske<br />

analyse og fase 2 Den kulturgeografiske<br />

analyse tilvejebringer<br />

de nødvendige informationer omkring<br />

naturgrundlaget og arealanvendelsen.<br />

Fase 3 Inddragelse af eksisterende<br />

planlægning: Under dette punkt inddrages<br />

andre sektorinteresser og eksisterende<br />

planlægning. Fase 4 Definition af<br />

landskabstype foretages der vurdering<br />

som resulterer i en definition af hvilken<br />

landskabstype det pågældende område<br />

tilhører. Fase 5-6 Udpegning og beskrivelse<br />

karakterområder omfatter definition,<br />

grænsedragning, beskrivelse af de<br />

udpegede karakterområder. Den fase<br />

kan også opfattes som regionalisering.<br />

Efter skrivebords-analysen foretages i<br />

fase 7 en verifikation og justering af<br />

skrivebordsanalysen i felten og samtidigt<br />

analyseres de rumligt-visuelle<br />

forhold. I fase 8 fortages den endelige<br />

vurdering og tilpasning af den afsluttende<br />

beskrivelse. I de forskellige faser<br />

af forløbet produceres tre digitale<br />

temaer, dels et der viser de naturgeografiske<br />

regioner, et andet der viser<br />

landskabskarakterområderne, og også<br />

tildeler dem en landskabstype. Endelig<br />

produceres et kort der illustrerer de visuelle<br />

og rumlige forhold. Foruden de<br />

tre kort produceres en beskrivelse af de<br />

naturgeografiske regioner og af landskabskarakterområderne,<br />

og metoden<br />

afsluttes med en vurdering af sårbarhed<br />

og udviklingsmuligheder for det<br />

pågældende område.<br />

| BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKTER OG DIGITAL FELTREGISTRERING |<br />

Figur 2. De 8 arbejdsfaser i landskabskaraktermetoden. Som det fremgår af figuren indledes<br />

analysen med at der tages stilling til den skala der skal arbejdes på idet valget har betydning<br />

for hvilke data og kort, som skal anvendes i forbindelse landskabsanalysen. I teksten refereres<br />

der til hver enkelt af de nummererede faser som fremgår af figuren.<br />

Praktisk anvendelse<br />

Det er vigtigt at beskrivelserne er opbygget<br />

over en fast struktur, som letter<br />

gennemførelse og anvendelse. Formålet<br />

er at give en præcis beskrivelse af<br />

landskabet med reference til højdepunkter,<br />

vandløb, skove/bevoksninger,<br />

herregårde, stednavne m.m. Angivelsen<br />

af disse referencer har vist sig<br />

at være værdifulde i beskrivelsen. Dels<br />

giver de læseren mulighed for at orientere<br />

sig på et kort sideløbende med<br />

gennemlæsningen, dels forstærker de<br />

præcisionen af selve beskrivelsen.<br />

Feltregistrering<br />

Feltarbejdet udgør en meget væsentlig<br />

del af LKM - specielt når det drejer<br />

sig om landskabsanalyse på regionalt<br />

og lokalt niveau. Ved hjælp af digitale<br />

data, GIS og beskrivelser, kan man<br />

foretage en omfattende beskrivelse af<br />

landskabskarakteren inden man tager<br />

i felten, men i definitionen af et landskabskarakterområde<br />

indgår der også<br />

en række forhold, som alene kan anskueliggøres<br />

i felten. I forbindelse med<br />

skrivebordsanalysen er det f.eks. ikke<br />

muligt at afgøre hvorvidt et hegn er<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

17


18<br />

| BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKTER OG DIGITAL FELTREGISTRERING |<br />

bredt eller smalt, om det består af løv<br />

eller nål og om det sammenhængende<br />

eller hullet og vindblæst. Ikke desto<br />

mindre er der tale om vigtige informationer<br />

og forhold, som kan have en afgørende<br />

betydning for, hvordan vi oplever<br />

landskabet. På samme måde er feltarbejdet<br />

en nødvendighed, når man skal<br />

analysere de rumlige og visuelle forhold,<br />

hvilke landskabselementer fremtræder<br />

markant, er der tale om åbent,<br />

transparent eller lukket landskab. Hvad<br />

er landskabet sårbart overfor og hvad<br />

er udviklingstendenserne.<br />

I forbindelse med udviklingen af<br />

LKM var der i projektgruppen enighed<br />

om, at der skulle etableres en speciel<br />

procedure og registreringsmetode<br />

omkring feltarbejdet. Formålet var at<br />

fjerne evt. efterfølgende usikkerheder<br />

omkring indsamlingen af data samt at<br />

sikre, at der blev anvendt ensartede<br />

definitioner mm. Registreringsmetoden<br />

er baseret på en udnyttelse af moderne<br />

IT-teknologi hvilket indebærer, at man<br />

så at sige tager skrivebordet med i<br />

felten. Figur 3 viser de enkelte komponenter<br />

der anvendes i forbindelse<br />

med analysen.<br />

Feltarbejdet indledes med, at man<br />

gennemkører det område som skal<br />

beskrives. Via den indledende skrivebordsanalyse<br />

er der udarbejdet et<br />

digitalt kort over foreløbige landskabskarakterområder,<br />

og i forbindelse med<br />

gennemkørslen udvælges typisk to<br />

til tre egnede beskrivelses-punkter i<br />

hvert karakterområde. Til det mobile<br />

GIS anvendes GIS software designet<br />

til Pocket PC, i dette tilfælde ArcPad®<br />

fra ESRI. ArcPad er et GIS-program<br />

med et begrænset antal funktioner til<br />

symbolisering og visning af kort. Der er<br />

mulighed for at hente informationer fra<br />

eksisterende vektordata, samt at lave<br />

simple editeringer i vektordata, men<br />

ArcPad understøtter ikke topologi.<br />

Med ArcPad Application Builder er<br />

der til ArcPad udviklet et digitalt<br />

inddateringsskema, som anvendes i<br />

forbindelse med inddateringen af de<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

Figur 3. Skrivebordet med i felten. PC, GPS, minidigizer og digitale kamera er uundværlige i<br />

felten. De er indbyrdes forbundne og sikrer dokumentation og ensartethed af feltarbejdet.<br />

De indsamlede data og den efterfølgende beskrivelse gemmes direkte i en database. Med<br />

en mobiltelefon kan data overføres til en central database.<br />

Figur 4. Inddatering af data fra beskrivelsespunktet i GIS databasen. Den geografiske placering<br />

i landskabet registreres ved klik på kortet eller automatisk fra GPS’en, der er tilkoblet<br />

PC’en.


Figur 5. Fotodokumentation. Ved hjælp af menubjælken kan man indsætte den geografiske<br />

position for de fotos som tages i forbindelse med feltarbejdet.<br />

Figur 6. Applikationens hovedmenu indeholder en oversigt over de forskellige muligheder,<br />

som kan anvendes til registrering af forskellige forhold i landskabet. Applikationen kombine-<br />

rer inddatering i skemaer med stedfæstelse på digitale kort. Menubjælken medvirker til en<br />

ensartet og veldefineret feltregistrering som samtidig er forholdsvis hurtig at udføre.<br />

ovennævnte oplysninger. Skemaet<br />

er opbygget med en kombination af<br />

inddaterings-felter, menuer med antal<br />

valgmuligheder via pop up menuer og<br />

radioknapper. Denne fremgangsmåde<br />

medvirker til, at beskrivelserne bliver<br />

formmæssigt ensartede og sikre at<br />

der anvendes den samme terminologi.<br />

Det bliver derfor mere enkelt at sammenholde<br />

beskrivelserne på trods af de<br />

udføres af forskellige personer.<br />

De rumlige og visuelle forhold, landskabets<br />

tilstand og udviklingstendenser<br />

samt landskabets sårbarhed behandles<br />

hver især på et specielt opslag i registreringsskemaet.<br />

Fotodokumentation<br />

Det er ofte en væsentlig fordel at kunne<br />

dokumentere et givent beskrivelse<br />

punkt med fotos i forbindelse med den<br />

efterfølgende bearbejdelse og dokumentation.<br />

Den udviklede applikation<br />

giver derfor mulighed for at registrere<br />

billedet og dets nummer, men derudover<br />

kan man anvende det indbyggede<br />

kompas i den tilkoblede GPS således, at<br />

hvis man foretager en fotoregistrering<br />

vil applikationen aflæse retningen på<br />

GPS’en og indtegne en indikation på<br />

grundkortet af den retning fotoet er ta-<br />

| BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKTER OG DIGITAL FELTREGISTRERING |<br />

get. Hermed opnås en enkel og præcis<br />

registrering af de fotos som tages i forbindelse<br />

med feltarbejdet.<br />

Markering af specielle forhold<br />

Der er til de endelige kort udviklet en<br />

speciel symbolik der anvendes til at repræsentere<br />

de forskellige forhold, form<br />

af linier, punkter eller arealer, som har<br />

betydning for oplevelsen af landskabskarakteren.<br />

Disse forhold registreres i<br />

felten via digitizeren. Det kan f eks.<br />

være skrænter som har betydning for<br />

landskabets karakter. Til hvert af disse<br />

specielt definerede forhold er der knyttet<br />

et GIS tema, og i de tilknyttede attributdata<br />

gemmes dato, registrant og<br />

evt. en tekst-forklaring og en retningsangivelse.<br />

Applikationen sørger for at<br />

det rigtige GIS tema bliver editerbart<br />

og gemmer automatisk registreringen<br />

hvilket ellers normalt kræver mange<br />

’klik’ i standard-udgaven af ArcPad.<br />

Ved anvendelse af denne procedure<br />

og den hertil udviklede applikation opnås<br />

en entydig og god dokumentation<br />

af feltarbejdet, hvilket bevirker at den<br />

efterfølgende beskrivelse bliver mere<br />

enkel at foretage.<br />

Efter feltarbejdet kan de registrerede<br />

elementer overføres til et GIS på kon-<br />

toret og umiddelbart udtegnes på<br />

forskelligt kortmateriale. Feltdata kan<br />

også overføres til en central database<br />

og genbruges i andre sammenhæng.<br />

Anvendelsesområder og fremtidige<br />

muligheder<br />

Projektarbejdet er blevet afsluttet i<br />

foråret 2005 og metoden er i sin fulde<br />

form blevet afprøvet på det regionale<br />

niveau i Fyns og Århus amter og i forbindelse<br />

med tre af pilotområderne<br />

til de evt. kommende nationalparker.<br />

Metoden var som udgangspunkt rettet<br />

mod en anvendelse på det regionale<br />

niveau, hvor den ville kunne indgå som<br />

et led i en sektorplan på landskabsområdet.<br />

Vilkårene for en implementering<br />

på amts-niveau er imidlertid ændret<br />

som følge af kommunalreformen,<br />

der indebærer at amterne nedlægges<br />

i 2007. Nedlæggelsen af amterne har<br />

aktualiseret anvendelsen af metoden<br />

på kommunalt niveau. Der er i de fleste<br />

kommuner endnu ingen speciel<br />

kompetence omkring landskabsforvaltningen<br />

i det åbne land, men LKM kan<br />

medvirke til at skabe det nødvendige<br />

forvaltningsgrundlag for kommunernes<br />

kommende landskabsforvaltning. Metoden<br />

har vist sig meget velegnet til at<br />

konsekvensvurdere effekten af forskellige<br />

forandringer af arealanvendelsen<br />

i det åbne land. Erfaringerne med applikationen<br />

til digital feltregistrering<br />

viser, at feltregistreringer fremover<br />

vil kunne foretages mere rationelt og<br />

ensartet på trods at den foretages af<br />

forskellige personer. Derved bliver det<br />

muligt at fastholde feltarbejdet som et<br />

centralt element i landskabsanalysen.<br />

Derudover sikrer metoden en god dokumentation,<br />

som kan anvendes til en<br />

række forskellige formål efterfølgende.<br />

Metoden vil også kunne medvirke til at<br />

GIS bliver introduceret til kommunerne<br />

som et vigtigt element i landskabsforvaltningen.<br />

Referencer<br />

Caspersen O.H., Nelleman V. 2004. Landskabsanalyse<br />

Pilotprojekt Mols Bjerge<br />

nationalpark. (http://www.skovognatur.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

19


20<br />

| BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKTER OG DIGITAL FELTREGISTRERING |<br />

dk/Emne/Nationalparker/).<br />

Caspersen O.H. 2002. Anvendelse af historiske<br />

kort i landskabsanalysen. Park og Landskabs<br />

Videnblade. 3.1-37. Forskningscentret<br />

for Skov & Landskab.<br />

Caspersen O.H., Nellemann V. 2005. Landskabskaraktermetoden<br />

- et kompendium.<br />

Skov & Landskab, Arbejdsrapport nr. 20.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

Caspersen et al. 2001. Landskabsvurdering.<br />

En undersøgelse af internationale og danske<br />

metoder. Skov og Naturstyrelsen (rapport til<br />

Wilhjemudvalget).<br />

Kristensen, L.S., Madsen, L.M. 2005. Landskabskarakterkortlægning<br />

- erfaringer fra<br />

anvendelse i planlægning og forvaltning i<br />

England. Skov & Landskab, By- og Landsplans<br />

Videnblade. 9.4-7.<br />

SKELMÆRKER<br />

MV-MÆRKER<br />

SORTLAKEREDE SKELPÆLE<br />

GALVANISEREDE SKELPÆLE<br />

RØD/HVIDE, KORTE SKELPÆLE<br />

SKELSØM<br />

MV-MÆRKESØM<br />

AFSÆTNINGSPÆLE I TRÆ<br />

DSM<br />

Da n s k sk e l m æ r k e fa b r i k<br />

Caspersen O.H, 2002. Landskabsvurdering i<br />

Holland. Skov & Landskab, By og landsplans<br />

Videnblade 9.4-3.<br />

Caspersen O.H., Nellemann V. 2003. En<br />

metode til bestemmelse af landskabskarakter<br />

i Danmark. Skov & Landskab, By – og<br />

Landsplans Videnblade 9.4-5.<br />

Nellemann V. m.fl. 2004. Landbrugsbygninger,<br />

landskab og lokal områdeplanlægning<br />

– metoder til landskabskaraktervurdering<br />

og økonomivurdering. Skov & Landskab,<br />

Rapport nr. 23.<br />

LEVERANDØR AF DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS SKELMÆRKER<br />

Stærkærvej 78, Stærkær 8850 Bjerringbro Tlf. 70 20 63 63 Fax 70 20 63 64<br />

e-mail: dsm99@mail.tele.dk eller via DdL’s hjemmeside: www.ddl.org


Blandede boligtyper<br />

– tagboliger og omdannelse af erhverv til bolig.<br />

| BLANDEDE BOLIGTYPER |<br />

Af landinspektør Pernille Mikkelsen, J.P. Nissen, Roskilde, e-mail: j.p.nissen@plf.dk og landinspektør Malene Foldager<br />

Andersen, LE34, Ballerup, e-mail: mfa@le34.dk.<br />

Denne artikel bygger på et afgangsprojekt fra sommeren 2005 ved landinspektørstudiet. Projektets<br />

overordnede emne var blandede boligtyper, og projektet omhandlede bl.a. de ændringer<br />

omkring tagboliger og omdannelse af erhverv til boliger, som blev indført i ejerlejlighedsloven<br />

i juni 2004. I projektet blev der taget udgangspunkt i forhold af organisatorisk, økonomisk<br />

og retlig karakter, og målet var henholdsvis at identificere barrierer som kan hindre etablering<br />

af blandede boligtyper og at påpege forhold, der kan have betydning for den rådgivning<br />

som <strong>landinspektøren</strong> skal yde i forbindelse med opdelingen i ejerlejligheder. Formålet med<br />

denne artikel er at gøre opmærksom på de nævnte muligheder for ejerlejlighedsopdeling, men<br />

samtidig også at synliggøre nogle af de forhold der skal tages højde for ved opdelingen.<br />

Boligmanglen i de større byer og et<br />

ønske om at skabe fornyelse på bo lig -<br />

markedet dannede baggrund for de<br />

ændringer, som blev indført i ejerlejlighedsloven<br />

i 2004. Overordnet vedrører<br />

ændringerne etablering af tagboliger i<br />

uudnyttede tagetager og omdannelse<br />

af ledige erhvervslokaler til beboelse.<br />

Ændringerne giver mulighed for, at<br />

for skellige boligtyper kan blandes i<br />

sam me ejendom, f.eks. ved at der indrettes<br />

ejerlejligheder i tagetagen på en<br />

udlejningsejendom eller ved at ledige<br />

erhvervslokaler omdannes til ejerlejligheder<br />

i udlejningsejendomme med<br />

blandet bolig og erhverv. I det følgende<br />

gennemgås en del af projektets resultater<br />

vedrørende ejerlejlighedsopdeling<br />

af henholdsvis tagboliger og blandede<br />

bolig- og erhvervsejendomme.<br />

Tagboliger<br />

Tidligere var det udelukkende muligt<br />

at indrette ejerlejligheder i tagetagen<br />

på bygninger, der var opført efter den<br />

1. juli 1966 eller i bygninger, som i forvejen<br />

var opdelt i ejerlejligheder. Med<br />

de ændringer, som blev indført i ejerlejlighedsloven<br />

i 2004, er det blevet<br />

muligt, at bygninger der er opført den<br />

1. juli 1966 eller tidligere kan opdeles<br />

i ejerlejligheder, hvis der efter den 1.<br />

juli 2004 er blevet tilført én eller flere<br />

nye beboelseslejligheder enten i bygningens<br />

uudnyttede tagetage eller i en<br />

påbygget etage. De eksisterende boliger<br />

samt lokaler der anvendes til andet<br />

end beboelse skal efter opdelingen<br />

udgøre én ejerlejlighed, som ikke kan<br />

videreopdeles. Taglejlighederne kan<br />

etableres ved at udlægge tag etagen<br />

som én ejerlejlighed med flere boligenheder<br />

eller ved at etablere flere<br />

selvstændige ejerlejligheder. Hvis flere<br />

boliger udlægges som én ejerlejlig hed<br />

opnås, at denne lejlighed kan erhverves<br />

af en ejer med henblik på udlejning eller<br />

stiftelse af en andelsboligforening.<br />

De øvrige lejligheder i ejendommen<br />

ændrer ikke status ved, at tagetagen<br />

opdeles i ejerlejligheder, og dermed er<br />

det muligt at have boliger af forskellig<br />

Eksisterende<br />

Ny Udlejning Ejerlejlighed Andelsbolig Almene boliger<br />

Udlejning + + + -<br />

Ejerlejlighed + + + -<br />

Andelsbolig + + + -<br />

Almene boliger + - - +<br />

Figur 1: Kombinationsmuligheder ved etablering af nye tagboliger i eksisterende ejen-<br />

domme.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

21


22<br />

| BLANDEDE BOLIGTYPER |<br />

type i samme bygning, f.eks. ejerlejligheder<br />

i tagetagen på en ejendom ejet<br />

af en privat andelsboligforening. Ejendomme<br />

tilhørende private andelsboligforeninger<br />

kan efter en lovændring<br />

den 1. juni 2005 på tilsvarende måde<br />

opdeles i ejerlejligheder – uanset opførelsestidspunkt,<br />

såfremt der etableres<br />

boliger i tagetagen eller i en påbygget<br />

etage.<br />

Råderet over tagetagen<br />

Tagboliger kan, jf. ejerlejlighedsloven,<br />

kun indrettes i uudnyttede tagetager,<br />

og det er dermed en forudsætning, at<br />

tagetagen ikke anvendes til erhverv<br />

eller beboelse. Da bolig- og erhvervsarealer<br />

registreres i BBR, kan der tages<br />

udgangspunkt i dette register. Selvom<br />

tagetagen ikke er udnyttet til erhverv<br />

eller beboelse, kan den godt være udnyttet<br />

på anden måde, der kan f.eks.<br />

være tørreloft, tidligere pigeværelser,<br />

pulterrum o.lign. Loftrummet kan således<br />

være udnyttet af ejendommens<br />

beboere i fællesskab, eller de enkelte<br />

beboere kan have en særskilt ret til at<br />

benytte dele af loftet, f.eks. et bestemt<br />

pulterrum. I sådanne tilfælde kan man<br />

ikke kalde tagetagen for uudnyttet,<br />

men den er heller ikke udnyttet i en<br />

sådan grad, at det er registreret i BBR,<br />

og der kan derfor godt indrettes boliger<br />

i tagetagen, såfremt ejendommens<br />

ejer eller ejerforeningen kan disponere<br />

over tagetagen.<br />

Brugsretten til tagetagen er dog ofte<br />

i en vis grad tillagt ejendommens<br />

beboere. I udlejningsejendomme, hvor<br />

der hører et pulterrum i tagetagen til<br />

de enkelte lejemål, kan ejeren, jf. lejeloven,<br />

opnå brugsret over tagetagen,<br />

hvis beboerne anvises et pulterrum<br />

andetsteds i bygningen. I ejerlejlighedsejendomme,<br />

hvor et evt. pulterrum<br />

i tagetagen er opdelt sammen<br />

med lejligheden og derfor ikke ligger<br />

i fællesejendom, men er særejendom,<br />

kan ejeren ikke tvinges til at opgive<br />

pulterrummet. Dette gælder også i de<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

tilfælde, hvor ejeren har en eksklusiv<br />

brugsret over pulterrummet, fordi det<br />

i den oprindelige vedtægt er angivet,<br />

at der til de enkelte lejligheder hører<br />

et nærmere bestemt pulterrum, og<br />

det gælder ligeledes i andelsboligforeninger,<br />

hvis det på andelsbeviset<br />

er angivet, at den eksklusive brugsret<br />

omfatter både en bestemt bolig og et<br />

bestemt pulterrum. I disse tilfælde kan<br />

det ikke efter en flertals beslutning<br />

bestemmes, at brugsretten til de pågældende<br />

pulterrum overdrages til de<br />

respektive foreninger. Ejerforeningen<br />

eller andelsboligforeningen må derfor<br />

gennem forhandlinger med ejeren/andelshaveren<br />

forsøge at opnå brugsretten<br />

til rummet, f.eks. ved at købe rummet<br />

eller ved at tilbyde et andet rum<br />

som kompensation for pulterrummet<br />

i tagetagen. I de tilfælde hvor der er<br />

opnået en eksklusiv brugsret, fordi det<br />

på en generalforsamling er besluttet<br />

at indføje i foreningens vedtægter, at<br />

der til hver lejlighed hører et nærmere<br />

bestemt pulterrum, kan denne brugsret<br />

også ophæves ved flertalsbeslutning.<br />

Hvis ejendommens ejer eller ejerforeningen<br />

ikke kan opnå brugsretten til<br />

tagetagen – enten fordi der ikke kan<br />

skaffes erstatningsrum til lejeren eller<br />

fordi en af ejerne ikke vil opgive rummet<br />

– kan tagetagen ikke udnyttes til<br />

ejerlejligheder.<br />

Økonomiske betragtninger<br />

Hvis det er besluttet, at der skal etableres<br />

tagboliger, kan dette ske ved at<br />

sælge byggeretten til en projektudvikler<br />

eller ved at ejerforeningen/ejeren<br />

selv vælger at stå som bygherre. Hvis<br />

byggeretten sælges til en projektudvikler,<br />

slipper ejeren/foreningen selv<br />

for at stå med de risici der er ved byggeriet.<br />

Hvis byggeriet bliver dyrere end<br />

antaget, eller lejlighederne ikke kan<br />

sælges til den forventede pris, er det<br />

således ikke ejeren eller foreningen,<br />

der kommer til at betale disse udgifter,<br />

og det er derfor en mere sikker løsning<br />

at sælge byggeretten til en projektud-<br />

vikler. Ejeren/foreningen skal således<br />

heller ikke selv stå for finansieringen<br />

af byggeriet.<br />

Ved salg af byggeretten til en projektudvikler<br />

er det almindeligt, at ejerne<br />

ikke modtager vederlag for salg af<br />

retten til at bygge i tagetagen, fordi<br />

pengene i stedet for anvendes til vedligeholdelsesarbejder<br />

mv. Ofte sker<br />

det ved, at prisen for tagetagen bliver<br />

betalt i form af renoveringsarbejder<br />

på ejendommen, som f.eks. et nyt<br />

tag, nye vinduer eller lignende. Ud<br />

over de ovennævnte faktorer betyder<br />

skatte mæssige forhold en del for valg<br />

af løsning i det enkelte tilfælde.<br />

Skattemæssige forhold<br />

De skattemæssige forhold ved etablering<br />

af tagboliger afhænger af flere forhold.<br />

For det første er beskatningsreglerne<br />

ikke ens for de forskellige boligtyper,<br />

og dertil kommer at beskatningen<br />

afhænger af, hvem der opfører og<br />

sælger boligerne.<br />

I udlejningsejendomme skal fortjenesten<br />

ved afståelse af et loftrum til en<br />

projektudvikler, beskattes efter ejendomsavancebeskatningslovensbestemmel<br />

ser. Hvis der gennem ejertiden er<br />

foretaget afskrivninger på ejendommen,<br />

skal der endvidere tages hensyn<br />

til afskrivningslovens bestemmelser.<br />

Det betyder overordnet, at hvis der er<br />

af skrevet for meget på ejendommen,<br />

således at ejendommens afskrevne<br />

værdi er lavere end salgsprisen, skal<br />

denne fortjeneste beskattes. Hvis ejeren<br />

selv vil stå for byggeriet og salget af<br />

tagboligerne, skal ejeren også beskattes<br />

efter ejendomsavancebeskatningslovens<br />

regler.<br />

I ejerlejlighedsejendomme er de ejere,<br />

der selv bebor deres ejerlejlighed, fritaget<br />

for beskatning af fortjenesten ved<br />

et salg af byggeretten i tagetagen til en<br />

projektudvikler, jf. ejendomsavancebeskatningslovens<br />

§ 8 (parcelhusreglen).


Beskattes et<br />

salg af loftrummet<br />

til projektudvikler?<br />

Beskattes ejer/<br />

forening, hvis<br />

de selv står for<br />

byggeriet og<br />

salget?<br />

Det er en forudsætning, at loftrummet<br />

ejes af de enkelte ejere i forening,<br />

samt at salget sker på betingelse af, at<br />

der senere gennemføres en opdeling<br />

i ejerlejligheder og at ejendommens<br />

ejer eller ejerforeningen kan disponere<br />

over tagetagen. Såfremt ejerforeningen<br />

beslutter at fordele fortjenesten på<br />

anden måde end efter fordelingstal,<br />

vil differencen på en evt. højere fortjeneste<br />

derimod skulle beskattes. Hvis<br />

ejerlejligheden derimod ikke bebos af<br />

ejeren, men i stedet udlejes, skal ejeren<br />

beskattes af fortjenesten. Det samme<br />

er gældende, hvis ejerlejligheden anvendes<br />

til erhverv.<br />

Ved salg af byggeretten til en projektudvikler<br />

sker salget på betingelse af<br />

en efterfølgende opdeling, men hvis<br />

ejerforeningen selv vælger at stå for<br />

opførelse og salg af taglejlighederne,<br />

er det også ejerforeningen der skal stå<br />

for opdelingen. Ejerforeningen kommer<br />

dermed til at stå som sælgere, og da<br />

loftrummet er opdelt finder parcelhusreglen<br />

ikke anvendelse. Ejerforeningen<br />

får derimod status af selvstændigt<br />

skat tesubjekt og det indebærer, at der<br />

skal betales ejendomsavanceskat. Det<br />

samme er gældende, hvis loftrummet<br />

Udlejning Ejerlejlighed<br />

Nej, hvis loftrummet<br />

ikke er<br />

oopdelt og ejer<br />

bor i lejligheden<br />

Andelsbolig<br />

Ja<br />

Ja, hvis loftrummet<br />

ikke er opdelt<br />

og ejer ikke<br />

bor i lejligheden<br />

Ja, hvis loftrummet<br />

er opdelt<br />

Nej<br />

Ja Ja Ja<br />

Figur 2: Beskatningsforhold ved etablering af tagboliger.<br />

allerede er opdelt i en selvstændig ejerlejlighed,<br />

der ejes af ejerforeningen.<br />

Hvis en andelsboligforening sælger<br />

byggeretten til en projektudvikler, og<br />

loftrummet har været anvendt til erhverv<br />

(udlejet til ikke andelshavere),<br />

skal der betales skat af fortjenesten,<br />

hvorimod der ikke skal betales skat<br />

af fortjenesten, hvis arealet har været<br />

anvendt af andelshaverne. Hvis andelsboligforeningen<br />

selv står for byggeriet<br />

og det efterfølgende salg, kommer<br />

foreningen til at drive erhvervsmæssigdrift<br />

i forbindelse med byggeriet<br />

og salget, og derfor skal foreningen<br />

beskattes efter ejendomsavancebeskatningslovens<br />

regler.<br />

Drift af to foreninger<br />

Når der skal etableres to forskellige<br />

boligtyper i samme ejendom, er det<br />

i visse tilfælde nødvendigt at have to<br />

foreninger. Det giver ekstra administrationsomkostninger,<br />

og det afhænger af<br />

foreningernes størrelse, hvor store omkostningerne<br />

bliver. Honoraret til advokat/revisor<br />

vil typisk ligge på omkring<br />

1.000-1.400 kr. pr. lejlighed pr. år. Sammenholdes<br />

de ekstra omkostningerne<br />

med, at der bliver flere boliger og der-<br />

| BLANDEDE BOLIGTYPER |<br />

med også flere til at betale øvrige fællesomkostninger,<br />

vil det i sidste ende<br />

formentlig være en økonomisk fordel<br />

for de nuværende beboere, at der bliver<br />

etableret flere boliger.<br />

Pant og belåning<br />

Hvis en tagetage skal sælges, mister<br />

de panthavere, der har pant i ejendommen,<br />

en del af det areal, der er stillet<br />

til sikkerhed for pantet. Det er derfor<br />

nødvendigt at relaksere pantet i ejendom<br />

men. I udlejningsejendomme og<br />

i andelsboligejendomme, hvor der<br />

oftest er få pantebreve, er der ingen<br />

særlige problemer ved relaksation af<br />

pantet, mens relaksationen i ejerlejlighedsejendomme,<br />

hvor der typisk er<br />

mange panthavere, kan give anledning<br />

til problemer.<br />

Pant i en ejerlejlighedsejendom<br />

Hvis ejendommen er opdelt i ejerlejligheder,<br />

kan der være mange ejere og<br />

dermed også mange panthavere. Det<br />

kan derfor blive meget administrativt<br />

krævende og også temmelig bekosteligt<br />

at få relakseret pantet. Der er sket<br />

en regelforenkling ved ændring af lov<br />

om afgift af tinglysning mv. således,<br />

at der kun skal betales tinglysningsafgift<br />

på 1.400 kr. én gang, jf. § 7, stk. 2,<br />

men der skal fortsat betales et gebyr til<br />

banker eller kreditforeninger.<br />

I visse situationer kan relaksation undgås<br />

ved, at der udarbejdes en uska delighedsattest.<br />

Ifølge bestemmel serne i<br />

tinglysningsloven kan en uskadelighedsattest<br />

anvendes til relaksation af pantet,<br />

hvis det udskilte areal i forhold til<br />

ejendommens størrelse og værdi, kan<br />

udskilles uden fare for pantesikkerheden.<br />

Bestemmelsen tolkes imidlertid<br />

meget restriktivt af domstolene, og det<br />

må formodes, at et loftrum i langt de<br />

fleste tilfælde ikke kan udskilles uden<br />

samtykke fra panthavere.<br />

Nedskrivning eller indfrielse af lån?<br />

Beslutning om at etablere tagboliger i<br />

en ejerlejlighedsejendom kan vedta-<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

23


24<br />

| BLANDEDE BOLIGTYPER |<br />

ges, når der er 2/3 flertal – både efter<br />

antal lejligheder og efter fordelingstal.<br />

Hvis et forslag om etablering af tagboliger<br />

vedtages, skal ejerforeningen<br />

indhente samtykke fra panthaverne.<br />

Hvis ejerforeningen i forbindelse med<br />

gennemførsel af relaksationen møder<br />

et krav fra en panthaver om ekstraordinære<br />

afdrag, må foreningen vælge<br />

at betale afdraget eller droppe tagboligprojektet.<br />

En ejer kan ikke tvinges til at<br />

betale et afdrag, men omvendt lider<br />

ejeren ingen økonomisk skade, hvis<br />

foreningen betaler afdraget, og ejerne<br />

kan derfor ikke modsætte sig denne<br />

beslutning.<br />

Udformning af vedtægter<br />

Ved opdeling i ejerlejligheder skal der<br />

stiftes en ejerforening, og når ejerforeningen<br />

kommer til at indeholde forskellige<br />

boligtyper, er der forhold som<br />

kræver særlig opmærksomhed i forbindelse<br />

med udarbejdelsen af vedtægter<br />

for foreningen. I vedtægten kunne<br />

det være fornuftigt indledningsvist at<br />

præsentere de forskellige boligtyper i<br />

ejerforeningen. Der kunne redegøres<br />

for hvilke boligtyper, og hvor mange<br />

boligenheder, hver ejerlejlighed indeholder.<br />

Det bør også præciseres, hvem<br />

der er medlem af foreningen – om det<br />

er en person eller en forening. Det skal<br />

ligeledes afklares, hvem der kan blive<br />

medlem af bestyrelsen, og hvor mange<br />

medlemmer der skal repræsentere<br />

hver boligtype. Det er vigtigt at undgå,<br />

at en beboergruppe kommer til at stå<br />

i en situation, hvor de ikke kan få indflydelse<br />

på de beslutninger, der træffes<br />

i ejerforeningen. Det skal derfor afklares<br />

efter hvilke regler afstemninger i<br />

foreningen skal afvikles. En mulighed<br />

kunne være, at der ved afstemninger<br />

skal være 2/3 flertal i alle beboergrupper,<br />

hvis et forslag skal vedtages. Det<br />

skal desuden afklares, om der er afgørelser,<br />

der kræver 100 pct. tilslutning,<br />

f.eks. optagelse af lån. Endelig skal der<br />

tages stilling til, hvem der har ret til at<br />

møde på generalforsamlingen, og det<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

kunne ud over medlemmerne f.eks.<br />

være medlemmer i en andelsboligforening,<br />

administratorer osv.<br />

I en ejerforening er det almindeligt, at<br />

vedtægten tinglyses pantstiftende for<br />

op til 41.000 kr. på de enkelte ejerlejligheder<br />

– som sikkerhed for ethvert<br />

tilgodehavende, ejerforeningen måtte<br />

få hos det pågældende medlem. Ved<br />

en ejerlejlighed bestående af fle re<br />

bo liger, der ejes af en udlejer, en<br />

an dels boligforening eller en almen<br />

bo lig organisation, kan vedtægten<br />

ikke tinglyses pantstiftende på den<br />

enkelte beboelseslejlighed. Det betyder,<br />

at selvom ejerlejligheden f.eks.<br />

indeholder 22 boliger kan vedtægten<br />

stadig kun tinglyses pantstiftende for<br />

maksimum 41.000 kr. Ejerforeningen<br />

har dermed ikke samme mulighed<br />

for at sikre et tilgodehavende, som<br />

hvis ejendommen bestod af 22 ejerlejligheder.<br />

Det skal afklares, om foreningen ønsker<br />

at anvende fordelingstal – og hvis det<br />

besluttes, kan der tilføjes en bestemmelse<br />

herom i vedtægterne. I ejerforeninger<br />

med blandede boligtyper vil<br />

man typisk anvende fordelingstal, fordi<br />

ejerlejlighederne ellers vil være ligestillede,<br />

og det vil i de fleste tilfælde være<br />

uhensigtsmæssigt.<br />

Blandede bolig- og erhvervsejendomme<br />

Den anden væsentlige ændring, som<br />

blev indført i ejerlejlighedsloven i<br />

2004, vedrører omdannelse af ledige<br />

erhvervslokaler til ejerlejligheder til<br />

beboelse. De nye bestemmelser øger<br />

muligheden for at omdanne erhvervslokaler<br />

til ejerboliger, idet det nu er<br />

blevet muligt at foretage ejerlejlighedsopdeling<br />

i blandede bolig- og erhvervsejendomme,<br />

som er opført 1.<br />

juli 1966 eller tidligere, førhen har det<br />

kun været muligt at opdele blandede<br />

ejendomme i ejerlejligheder, såfremt<br />

samtlige bygninger på ejendommen<br />

var opført efter 1. juli 1966.<br />

Betingelser for opdeling<br />

En ejendom bestående af blandet bolig<br />

og erhverv kan opdeles efter bestemmelserne<br />

i EJLL § 10a, hvis en række<br />

betingelser er opfyldt. Det samlede erhvervsareal<br />

af de på ejendommen beliggende<br />

bygninger skal udgøre mindst<br />

80 pct. af bygningernes samlede boligog<br />

erhvervsareal, og det er vel at mærke<br />

det areal, som var registeret i BBR<br />

den 31. december 2003. Herudover<br />

skal der på opdelingstidspunktet være<br />

ledige erhvervslokaler, som ikke må<br />

være blevet ledige, fordi lejemålet er<br />

opsagt af udlejeren, medmindre der er<br />

tale om misligholdelse fra lejerens side.<br />

I de ledige erhvervslokaler skal der<br />

kunne indrettes mindst lige så mange<br />

nye beboelseslejligheder, som der var<br />

registreret i BBR på hele ejendommen<br />

den 31. december 2003. Derudover er<br />

det et krav, at de nye be-boelseslejligheder<br />

skal have et bruttoetageareal<br />

på mindst 85 m2 og et tinglystareal på<br />

mindst 75 m2 .<br />

For at kunne udnytte mulighederne<br />

for opdeling i ejerlejligheder skal<br />

ejendommens ejer således råde over<br />

ledige erhvervslokaler som er tilstrækkelig<br />

store til, at der kan indrettes nye<br />

lejligheder, der opfylder arealkravene.<br />

Udlejeren kan ikke indgå tidsbegrænsede<br />

lejekontrakter med fremtidige<br />

lejere med henblik på at sikre ledige<br />

erhvervsarealer ved en senere omdannelse<br />

af erhvervslokaler til beboelse, da<br />

ønsket om en fremtidig omdannelse af<br />

erhvervslokalerne ifølge erhvervslejeloven<br />

ikke berettiger udlejeren til at anvende<br />

tidsbegrænsede lejekontrakter.<br />

Det er imidlertid uklart, hvem der rent<br />

faktisk fører kontrol med, at erhvervslokalerne<br />

ikke er blevet ledige som følge<br />

af opsigelse fra udlejerens side.<br />

De beboelseslejligheder, som i forvejen<br />

var i ejendommen, skal ikke<br />

opfylde størrelseskravene i EJLL § 10a,<br />

stk. 1, nr. 3, og kan udlægges som én<br />

ejerlejlighed bestående af flere bebo-


elseslejligheder eller de kan opdeles<br />

som selvstændige ejerlejligheder og<br />

derefter sælges, uanset størrelse. De<br />

eksisterende beboelseslejligheder kan<br />

dog ikke sælges som selvstændige<br />

ejerlejligheder, før der er etableret nye<br />

beboelseslejligheder. Endvidere står<br />

der i EJLL § 10a, stk. 4, at de nye beboelseslejligheder<br />

ikke kan overdrages, før<br />

en landinspektør med beskikkelse har<br />

attesteret, at hver enkelt lejlighed opfylder<br />

kvalitetskravene i EJLL § 10, stk.<br />

2, litra a-f og i. For beboelseslejligheder<br />

i ældre ejendomme er det normalt et<br />

krav for opdelingens gennemførelse,<br />

at en landinspektør har attesteret, at<br />

lejlighederne opfylder kvalitetskravene,<br />

dvs. at en opdeling normalt ikke kan<br />

gennemføres, hvis ikke kvalitetskravene<br />

kan opfyldes. Efter den direkte<br />

ordlyd i EJLL § 10a, stk. 4, ligger kravet<br />

om attestationen af kvalitetskravene<br />

ved overdragelsen af lejlighederne. Det<br />

betyder, at lejlighederne kan opdeles<br />

i ejerlejligheder uden, at kvalitetskravene<br />

er opfyldt, da de efter bestemmelsens<br />

ordlyd først skal være opfyldt,<br />

når lejlighederne sælges. Normalt er<br />

der imidlertid ingen der kontrollerer<br />

dette ved overdragelsen. Der er således<br />

tale om en uheldig formulering i EJLL<br />

§ 10a, stk. 4, og bestemmelsen skal<br />

sandsynligvis tolkes således, at kvalitetskravene<br />

skal være opfyldt allerede<br />

ved opdelingen i ejerlejligheder.<br />

Arealkravet<br />

Bestemmelsen om at erhvervsarealet i<br />

en blandet bolig og erhvervsejendom<br />

skal udgøre mindst 80 pct. af det samlede<br />

bolig og erhvervsareal, som det<br />

var registreret i BBR den 31. december<br />

2003, har vist sig at være ikke helt<br />

uproblematisk. Da registreringerne i<br />

BBR hovedsaligt er baseret på ejernes<br />

egne indberetninger, forekommer<br />

der en del fejl i registret bl.a. i arealregistreringerne.<br />

Begrundelsen for at<br />

skæringsdatoen er sat til 31. december<br />

2003 er, at denne dato ligger forud for<br />

fremsættelsen af lovforslaget, og derved<br />

kan en mulig omgåelse af regler-<br />

ne undgås. Der er set flere eksempler<br />

på, at opdeling i ejerlejligheder efter<br />

EJLL § 10a måtte opgives på grund af<br />

fejl i arealregistreringen i BBR. Da det<br />

er bygningernes areal, som det var registreret<br />

den 31. december 2003, der<br />

er afgørende for om opdelingen kan<br />

gennemføres, hjælper det ikke at rette<br />

fejlen, fordi dette ikke kan gøres med<br />

tilbagevirkende kraft.<br />

Videreopdeling<br />

Erhvervslokalerne i en blandet bolig- og<br />

erhvervsejendom kan videreopdeles i<br />

ejerlejligheder til beboelse, hvis der<br />

på et senere tidspunkt bliver ledige erhvervslokaler<br />

i ejendommen. Som det<br />

var tilfældet for den første opdeling,<br />

er det også en betingelse for videreopdelingen,<br />

at erhvervslokalerne ikke er<br />

blevet ledige som følge af opsigelse fra<br />

udlejeren, og endvidere skal de nye beboelseslejligheder<br />

opfylde kravene om<br />

et bruttoetageareal på mindst 85 m2 og<br />

et tinglyst areal på mindst 75 m2 .<br />

Der er dog mulighed for at indrette nye<br />

beboelseslejligheder, som er mindre<br />

end de 75 m 2 , men det forudsætter,<br />

at der er erhvervslejligheder, der ved<br />

den første opdeling er udlagt som ejerlejligheder<br />

med et mindre areal end<br />

| BLANDEDE BOLIGTYPER |<br />

75 m 2 . Hvis disse erhvervslejligheder<br />

bliver ledige, kan de omdannes til beboelseslejligheder,<br />

som dermed bliver<br />

mindre end 75 m 2 .<br />

Økonomiske betragtninger<br />

Momsreglerne kan være en økonomisk<br />

barriere ved omdannelsen af erhverv<br />

til boligformål. Såfremt en erhvervsejendom<br />

eller et erhvervslejemål har<br />

været omfattet af en frivillig momsregistrering<br />

eller har været anvendt<br />

til momspligtige formål, har ejeren af<br />

ejendommen haft ret til at fratrække<br />

momsen af udgifter til reparation og<br />

vedligeholdelse, til- og ombygninger<br />

samt opførelse af fast ejendom.<br />

Hvis den momspligtige brug af ejendommen<br />

eller lejemålet ændres ved<br />

eksempelvis konvertering af erhverv<br />

til boliger, skal reguleringsbeløbet for<br />

resten af reguleringsperioden tilbagebetales<br />

til Told & Skat. Reguleringsperioden<br />

er ti år for opførelse samt til- og<br />

ombygninger og fem år for reparation<br />

og vedligeholdelse. Hvis ejeren har<br />

foretaget omfattende forbedringer af<br />

ejendommen indenfor de senere år,<br />

er det vigtigt at være opmærksom på<br />

denne regel.<br />

Figur 3: Blandede boligtyper efter de nye bestemmelser i ejerlejlighedsloven vil formentlig<br />

overvejende blive i form af almindelige ejerlejligheder i udlejnings- og andelsboligejen-<br />

domme.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

25


26<br />

| BLANDEDE BOLIGTYPER |<br />

Fremtidsudsigterne for blandede<br />

boligtyper<br />

Muligheden for at blande forskellige<br />

boligtyper er forholdsvis ny, og der er<br />

endnu ikke uarbejdet statistiske data<br />

for, i hvor stort et omfang muligheden<br />

udnyttes. Gennemførte interviews i<br />

projektet efterlader dog klart det indtryk,<br />

at det indtil nu er et meget begrænset<br />

antal boliger, der er opført efter<br />

de nye bestemmelser.<br />

Selvom der er flere forskellige muligheder<br />

for at blande boligtyperne, vil<br />

flere af disse næppe blive realiseret<br />

i fremtiden. I tagetager synes det<br />

u sand synligt, at der vil blive etableret<br />

almene boliger i udlejningsejendomme<br />

og at der vil blive etableret andelsboligforeninger<br />

i udlejnings- eller<br />

ejerlejlighedsejendomme. Alene den<br />

ret begrænsede plads i de fleste tagetager<br />

gør, at det bliver vanskeligt at få<br />

etableret et tilstrækkeligt antal boliger<br />

til at foreningen kan drives på fornuftig<br />

vis. Grundet det lave afkast på inve-<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

steringer i udlejningsboliger synes det<br />

heller ikke sandsynligt, at der vil blive<br />

etableret udlejningsboliger i tagetager<br />

på andelsbolig-, udlejnings, ejerlejlighedsejendomme.<br />

Blandede boligtyper<br />

i tagetager vil formentlig hovedsagligt<br />

blive i form af separate ejerlejligheder<br />

i tagetagen på enten udlejningsejendomme<br />

eller andelsbolig ejendomme.<br />

Ejerlejlighedslovens bestemmelser omkring<br />

omdannelse af erhverv til boliger<br />

er meget restriktive, hvilket sætter<br />

nogle begrænsninger for anvendelsen<br />

af lovens muligheder. Særligt kravet om<br />

at mindst 80 % af bygningernes areal<br />

er registreret som erhverv i BBR den<br />

31. december 2003 har vist sig at give<br />

problemer. I de tilfælde hvor mulighederne<br />

anvendes, vil en omdannelse<br />

formentlig udelukkende ske ved, at<br />

erhverv bliver omdannet til individuelle<br />

ejerlejligheder.<br />

Referencer:<br />

Peter Blok, Ejerlejligheder, 3. udgave, Juristog<br />

Økonomforbundets Forlag, 1995<br />

Bekendtgørelse af lov om ejerlejligheder<br />

(EJLL). LBK nr. 647 af 25.07.1995.<br />

Lovforslag L 190, Forslag til lov om ændring<br />

af lov om ejerlejligheder, lov om almene<br />

boliger samt støttede private andelsboliger<br />

m.v. og forskellige andre love, fremsat 24.<br />

marts 2004.<br />

Lov om ændring af lov om ejerlejligheder,<br />

lov om almene boliger samt støttede private<br />

andelsboliger m.v. og forskellige andre love.<br />

LOV nr. 488 af 09.06.2004.<br />

Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger<br />

og andre boligfællesskaber, lov<br />

om omsætning af fast ejendom og lov om<br />

ejerlejligheder (Oplysningspligt m.v. ved<br />

salg af andele i andelsboligforeninger under<br />

stiftelse og straf for salg af andelsboliger til<br />

overpris m.v.). LOV nr. 412 af 01.06.2005.<br />

Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse<br />

af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven).<br />

LBK nr. 975 af 21.09.2004.<br />

Bekendtgørelse af lov om leje. LBK nr. 920<br />

af 10.09.2004.


| MOBIL KORTLÆGNING – INTEGRATION AF LINIELASERSKANNER PÅ DYROS |<br />

Mobil kortlægning – integration<br />

af linielaserskanner på DyRoS<br />

Af landinspektør Morten Pugholm Rasmussen, Geopartner Landinspektørgården, Silkeborg, e-mail mpr@geopartner.dk og<br />

landinspektør Lau Valentin Pedersen, Landinspektør Nord, Brønderslev, e-mail lvp@landnord.dk.<br />

Denne artikel præsenterer udvikling og test af en prototype på et mobilt kortlægningssystem,<br />

der gør brug af en laserskanner. Prototypen er en integration af en laserskanner fra SICK og<br />

DyRoS bilen fra Vejdirektoratet. Prototypen og tilhørende dokumentation påviser, at man billigt,<br />

hurtigt og uden gene for trafikken kan indsamle data til at generere en flademodel for en vej<br />

som grundlag for f.eks. en vejudvidelse eller -omlægning. Artiklen bygger på et afgangsprojekt<br />

på landinspektøruddannelsens 10. semester i foråret 2005 med samme titel som denne artikel,<br />

samt efterfølgende samarbejde med Vejdirektoratet.<br />

Bip ... Bip … Bip … Alle kender lyden<br />

fra kassen i supermarkedet, når man er<br />

ude at handle ind. Lyden er et signal til<br />

kassemedarbejderen om, at kasseapparatet<br />

har genkendt stregkoden og<br />

dermed prisen på varen. Men hvordan<br />

kan systemet egentlig genkende varen<br />

vha. stregkoden? Jo, bag glaspladen<br />

sidder en stregkodeskanner, som er<br />

en laserskanner, der måler på emnet,<br />

der holdes foran – i dette tilfælde en<br />

stregkode [Illustreret Videnskab, 2000].<br />

At forklare hvordan en laserskanner<br />

virker og dermed kan genkende en<br />

stregkode bliver hurtigt teknisk kompliceret<br />

og kan måske for nogle virke<br />

ret irrelevant i forhold til det at være<br />

landinspektør.<br />

Teknisk kompliceret ja –<br />

irrelevant nej, hvorfor forklares<br />

i det følgende.<br />

Laserskannere har som i ovennævnte<br />

eksempel været brugt i mange år<br />

(startede i 1974 i USA), men inden for<br />

landinspektør professionen er anvendelsen<br />

af laserskannere forholdsvis<br />

ny og dermed ikke udforsket til bunds<br />

eller udnyttet fuldt ud – endnu. Laserskannere<br />

af forskellige typer bliver<br />

anvendt til forskellige formål i mange<br />

land målingsinstrumenter. F.eks. til<br />

af standsmåling i totalstationer, og<br />

inden for de seneste 10 år er terrestriske<br />

laserskannere som selvstændige<br />

landmålingsinstrumenter også dukket<br />

op. De benyttes ofte i statiske målinger,<br />

men som følge af udviklingen<br />

indenfor direkte georeferering 1 bliver<br />

laserskannere også benyttet til målinger<br />

foretaget i bevægelse, f.eks. fra<br />

et fly eller en bil. Denne teknik er dog<br />

stadig på det tidlige stadie, men vi er<br />

overbeviste om, at laserskanning brugt<br />

som opmålingsteknik står foran en lys<br />

fremtid. Derfor er det vigtigt at have en<br />

1 Direkte georeferering indebærer, at opmålinger georefereres direkte vha. observationer fra den mobile platform, der foretager opmålin-<br />

gen.<br />

forståelse for og basal viden om, hvordan<br />

en laserskanner virker og dermed<br />

kan benyttes til landmåling.<br />

Som følge af ovennævnte fascination<br />

af laserskanning og relevansen i forhold<br />

til landinspektør professionen,<br />

var scenen for afgangsprojektet sat.<br />

Idéen til projektet opstod dog ikke i et<br />

supermarked ved kassen, men derimod<br />

gennem nogle idéer fra Vejdirektoratet,<br />

præsenteret af lic.geom. Jens Juhl fra<br />

AAU. I samarbejde med Vejdirektoratet<br />

blev disse tanker konkretiseret<br />

og præciseret, således at de dannede<br />

udgangspunkt for afgangsprojektet.<br />

Formål og forudsætninger<br />

Udgangspunktet var at arbejde hen<br />

mod en funktionsdygtig prototype på et<br />

bilbaseret Mobilt KortlægningsSystem<br />

(MKS), der anvendte en linielaserskanner<br />

til opmålingen. Formålet for projektet<br />

var derfor at undersøge, om der<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

27


28<br />

| MOBIL KORTLÆGNING – INTEGRATION AF LINIELASERSKANNER PÅ DYROS |<br />

kunne opnås tilstrækkeligt gode nøjagtigheder<br />

ved målinger med laserskanneren,<br />

samtidig med at opmålingen<br />

foregik fra en bil i bevægelse.<br />

SICK havde i forbindelse med projektet<br />

været venlige at stille en linielaserskanner<br />

(2D skanner) til rådighed.<br />

Det var modellen LMS 211 Outdoor.<br />

Vejdirektoratet havde også stillet deres<br />

DyRoS bil til rådighed,og det var således<br />

denne bil, der udgjorde platformen<br />

for det MKS, vi integrerede SICK laserskanneren<br />

med. Laserskanneren<br />

og DyRoS bilen præsenteres nærmere<br />

efterfølgende.<br />

Overordnet fokuseres der i projektet<br />

på at udvikle nen prototype på et MKS<br />

til opmåling af kørebanen, set som ét<br />

objekt. Dette udformes som en sensor<br />

integration 2 af laserskanneren og den<br />

mobile platform som DyRoS udgør.<br />

Fokus i projektet var derfor:<br />

• Systemkonstruktion,<br />

• Systemkalibrering, og<br />

• Koordinatberegning.<br />

Vi afgrænsede os derimod fra:<br />

• Tidssynkronisering,<br />

• Softwareudvikling,<br />

• Efterfølgende databehandling, og<br />

• Automatiseret dataprocessering.<br />

Opmålingen repræsenteres ved en<br />

punkt sky fra laserskanneren, og ud<br />

fra punktskyen kan de ønskede informationer<br />

efterfølgende uddrages. Det<br />

kan f.eks. være hældnings-, længde- og<br />

tværprofiler eller vejstriber. Det vil sige,<br />

at der med prototypen tilvejebringes en<br />

punktsky, der gør det muligt efterfølgende<br />

at danne en nøjagtig flademodel<br />

af kørebanen, da den typiske anvendelse<br />

af modellen vil være i forbindelse<br />

med udvidelse eller omlægning<br />

af kørebanen. Kravet til den relative<br />

nøjagtighed af denne model er 0,5–1<br />

cm i højden og lidt over i planen. Den<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

Figur 1: Længdeopløsning og tværopløsning.<br />

Figur 2: SICK LMS 211 Outdoor.<br />

absolutte nøjagtighed skal være 1–3 cm<br />

for højde og plane koordinater.<br />

Vi har vurderet, at punkterne i punktskyen<br />

skal have en indbyrdes afstand<br />

på maksimalt 5-10 cm på tværs af kørebanen,<br />

og langs med kørselsretningen<br />

skal afstanden være ca. 1 meter, for at<br />

give et godt datagrundlag for modellering<br />

af kørebanen.<br />

Præsentation af laserskanneren<br />

LMS 211 Outdoor er en linielaserskanner3<br />

, produceret af det tyske firma SICK,<br />

og benyttes almindeligvis til f.eks. områdesikring<br />

og objekt måling/detektering<br />

[SICK, 2005]. Skanneren anvender<br />

et roterende spejl til at sende de enkelte<br />

laserstråler i forskellige retninger,<br />

princippet er skitseret i figur 3. Et skan<br />

(en rotation af spejlet) giver derved<br />

2 Integration af de anvendte instrumenter til ét samlet system i både hard- og softwaremæssig forstand.<br />

3 En linielaserskanner er defineret som en laserskanner, hvor lysstrålen udsendes således der dannes et 2D plan (laserpunkterne angives i<br />

2D koordinater).


en række punkter, der ligger på en linie.<br />

Bredden af et skan afgrænses af<br />

åbningsvinklen på 100°, som konkret<br />

er angivet ved en fysisk begrænsning<br />

i konstruktionen af laserskanneren.<br />

Punkttætheden i et skan afhænger af<br />

vinkelopløsningen, det vil sige vinklen<br />

mellem to laserstråler i et skan. Skanneren<br />

kan arbejde med en vinkelopløsning<br />

på enten 0,25°, 0,5° eller 1°.<br />

I projektet sættes vinkelopløsningen<br />

til 0,5° af hensyn til punkttætheden,<br />

som beskrevet ovenfor maksimalt skal<br />

være 5-10 cm på tværs af kørebanen.<br />

Med en åbningsvinkel på 100° giver et<br />

skan dermed 200 punkter. Laserskanneren<br />

måler tilfældige punkter, der måles<br />

altså ikke direkte til det objekt, der ønskes<br />

målt f.eks. bund af kørebanespor.<br />

Denne metode kaldes for ikke-selektive<br />

målinger i modsætning til selektive<br />

målinger, som kan foretages med<br />

f.eks. fotogrammetri eller måling med<br />

totalstation [Kaspar, 2004] Det er derfor<br />

| MOBIL KORTLÆGNING – INTEGRATION AF LINIELASERSKANNER PÅ DYROS |<br />

nødvendig med relativt mange punkter<br />

for at kunne få et fornuftigt datagrundlag<br />

for modelleringen.<br />

Skanneren måler ligeledes efter puls<br />

metoden, eller på engelsk ”time of<br />

flight” princippet. Derfor er der ikke er<br />

tale om en konstant laserstråle, men<br />

en række meget korte laserpulser<br />

(”beams”) [SICK, 2005]. Det vil sige<br />

at afstanden beregnes ud fra tidsforskellen,<br />

fra en laserpuls afsendes, til<br />

det reflekterede signal returneres og<br />

modtages.<br />

Laserskanneren kan ifølge SICK måle<br />

intensiteten på retursignalet, hvormed<br />

det er muligt at korrigere målingerne<br />

og dermed opnå en højere nøjagtighed.<br />

Det skyldes, at forskellige materialer<br />

(afhængig af f.eks. farve og struktur)<br />

reflekterer lasersignalet forskelligt, og<br />

dermed går der kortere eller længere<br />

tid, inden laserskanneren har mod-<br />

Figur 3: Princippet for laserstrålens retninger ved anvendelse af roterende spejl [Kaspar,<br />

2004].<br />

taget den mængde retursignal, der<br />

er nødvendig for at kunne udregne<br />

tidsforskellen. Det er dog ikke lykkedes<br />

gennem projektet at uddrage disse<br />

informationer for retursignalet, hvilket<br />

har en negativ konsekvens for den<br />

samlede nøjagtighed, der kan opnås<br />

med målinger med MKSet.<br />

Præsentation af DyRoS<br />

DyRoS bilen benyttes i dag til rationel<br />

og præcis indmåling af langsgående<br />

vejlinier, som f.eks. midterstriber,<br />

kantlinier osv. [Jensen, 1999]. Bilen er<br />

positioneret og orienteret ved hjælp<br />

af henholdsvis en GPS og en orienteringsenhed<br />

kaldet smallPOS. Det er en<br />

inertial måleenhed, der bl.a. anvender<br />

to inclinometre (elektro-magnetisk<br />

hældningsmåler) og et odometer (digital<br />

triptæller) til orientering og positionering<br />

af bilen. Inclinometrene angiver<br />

bilens hældninger (pitch og roll), det vil<br />

sige hvordan bilen vipper om hhv. sin<br />

tværakse og sin længdeakse. Inclinometrene<br />

måler hældningerne i forhold<br />

til lodlinien, og det vil sige at pitch og<br />

roll angiver bilens hældninger absolut.<br />

GPSen angiver bilens position absolut i<br />

et givet koordinatsystem.<br />

Systemopbygningen<br />

Opbygningen af det samlede MKS er et<br />

grundlæggende led i udviklingen af et<br />

Figur 4: DyRoS bilen.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

29


30<br />

| MOBIL KORTLÆGNING – INTEGRATION AF LINIELASERSKANNER PÅ DYROS |<br />

Figur 5: DyRoS bilen med den samlede konstruktion af platformen til positionerings- og<br />

orienteringsinstrumenterne og med laserskanneren implementeret.<br />

stabilt og pålideligt system. Billedet i<br />

figur 5 viser den samlede prototype på<br />

MKSet, med laserskanneren integreret<br />

på DyRoS. Der er flere forskellige aspekter<br />

i systemopbygningen og integrationen<br />

af laserskanneren på DyRoS. Et<br />

vigtigt aspekt er, at den konstruktion,<br />

der anvendes til monteringen af laserskanneren<br />

på bilen, er fuldstændig stiv<br />

og stabil over tid, hvilket sikres gennem<br />

systemkonstruktionen. Et andet aspekt<br />

er fastlæggelsen af de koordinatsystemer,<br />

der er nødvendige for at håndtere<br />

målingerne med det samlede MKS. De<br />

primære koordinatsystemer, der anvendes<br />

til håndteringen af dette MKS, er:<br />

body koordinatsystemet, laserskannerens<br />

koordinatsystem samt et ydre navigations<br />

koordinatsystem.<br />

Body koordinatsystemet defineres på<br />

selve bilen og er det koordinatsystem,<br />

der refereres til navigations koordinatsystemet.<br />

Laserskannerens koordinatsystem<br />

er det interne koordinatsystem,<br />

laserskanneren giver målingerne i.<br />

Disse to koordinatsystemer indgår som<br />

en fast del af MKSet, og de vil ligge fast<br />

i forhold til hinanden, på grund af den<br />

solide konstruktion. Dermed kan de parametre,<br />

der beskriver transformationen<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

Navigations koordinatsystem<br />

Den valgte afbildning af jorden<br />

i et retvinklet koordinatsystem,<br />

der anvendes som referencesystem.<br />

Body koordinatsystem<br />

MKSets grundlæggende koordinatsystem,<br />

hvortil alle målinger<br />

relateres. Dette koordinatsystem<br />

relateres til navigationskoordinatsystemet.<br />

Laserskannerens koordinatsystem<br />

Laserskannerens interne koordinatsystem.<br />

Dette koordinatsystem<br />

relateres til body koordinatsystemet.<br />

fra laserskannerens koordinatsystem til<br />

body koordinatsystemet, fastlægges<br />

gennem en systemkalibrering. Det vil<br />

sige en fastlæggelse af de parametre,<br />

der skal anvendes til transformation af<br />

målinger fra laserskannerens koordinatsystem<br />

til body koordinatsystemet.<br />

Disse parametre udgør 3 flytninger og<br />

3 drejninger mellem de to koordinatsystemer.<br />

Laserskanneren er placeret bagerst på<br />

bilen, hængende ud over bagklappen.<br />

Den rettes ned mod kørebanen, og da<br />

den hænger ca. 2 m over kørebanen,<br />

giver det en skanbredde på ca. 4,6 m<br />

(ca. en kørebane), som skitseret på<br />

figur 6. Højden på ca. 2 m over kørebanen<br />

bevirker også, at tværopløsningen<br />

af punkterne i et skan vil variere<br />

mellem ca. 2 og 4 cm, hvilket opfylder<br />

kravet til tværopløsningen.<br />

Systemkalibrering<br />

Systemkalibreringen fastlægger som<br />

nævnt de interne dimensioner i MKSet<br />

og dermed de transformationsparametre,<br />

der kræves for at relatere målingerne<br />

fra laserskannerens koordinatsystem<br />

til body-koordinatsystemet.<br />

I et MKS er der mange fejlkilder, der<br />

vil have indflydelse på den endelige<br />

nøjagtighed. Det er både fejlkilder<br />

i georefereringen af MKSet, det vil<br />

sige observationerne fra GPSen og<br />

orienteringssensorerne og målingerne<br />

fra laserskanneren, men det er også<br />

usikkerhederne på parametrene fra<br />

systemkalibreringen. Usikkerhederne<br />

på disse parametre vil slå igennem<br />

som systematiske fejl, og derfor er det<br />

vigtigt at de minimeres. En nøjagtig<br />

systemkalibrering er derfor essentiel<br />

for at opnå en god nøjagtighed i<br />

opmålingerne med MKSet, og det er<br />

vigtigt, at de metoder, der anvendes<br />

til systemkalibreringen, er pålidelige<br />

og nøjagtige.<br />

Vi udviklede og testede to forskellige<br />

metoder til systemkalibrering. Forskellen<br />

på de to metoder er, at man ved<br />

den ene metode direkte måler parametrene<br />

til systemkalibreringen (Ud fra<br />

målingerne af de to koordinatsystemer<br />

i det samme lokale koordinatsystem,<br />

kan transformationsparametrene uddrages).<br />

Ved den anden metode


Figur 6: Skitse af eksempel på skanbredde og afstand mellem punkterne, ved en skan-<br />

ningshøjde på 2 m.<br />

Figur 7: Det lokale koordinatsystem anvendt ved kalibreringen, samt DyRoS bilens og skanliniens<br />

placering under kalibreringen.<br />

Direkte måling<br />

• Indmålingen af sensorkassen<br />

• Definition og indmåling af<br />

skancenter<br />

• Definition af og indmåling af<br />

skanlinien<br />

| MOBIL KORTLÆGNING – INTEGRATION AF LINIELASERSKANNER PÅ DYROS |<br />

Beregning<br />

• Definition og indmåling af<br />

skancenter<br />

• Definition og indmåling af<br />

skanlinien<br />

• Måling med MKSet<br />

beregnes parametrene ud fra målinger<br />

med prototypen.<br />

Resultater<br />

Prototypen blev testet af tre omgange<br />

med henblik på at finde nøjagtigheden<br />

i højden og på tværs af vejen. Årsagen<br />

til dette er, at vi afgrænsede os fra at<br />

synkronisere tiden for laserskanneren<br />

og orienterings- og positioneringssensorerne.<br />

Dette er dog et problem, som<br />

teknisk set kan løses og det vil være<br />

nødvendigt for at opnå fuldt udbytte<br />

af systemet. På denne begrænsning<br />

blev de tre test udført som ”stop and<br />

go” test med en afstand mellem hvert<br />

skan, langs kørebanen, på 1 m. Synkroniseringen<br />

af tiden mellem enhederne<br />

i MKSet og den plane nøjagtighed fra<br />

GPSen, er de væsentligste faktorer der<br />

gør sig gældende for den samlede plane<br />

nøjagtighed i kørselsretningen. Da<br />

synkroniseringen af tiden ikke er foretaget,<br />

har det ikke været muligt at give<br />

en vurdering af den plane nøjagtighed i<br />

kørselsretningen. Alle test blev foretaget<br />

på samme måde i det samme testfelt,<br />

som var en vejstrækning på en ny<br />

vej lidt udenfor Skanderborg.<br />

Efter nogle succesfulde test blev både<br />

data fra en uafhængig opmåling af testfeltet<br />

og data fra opmålingen i de tre<br />

test modelleret i ArcView efter samme<br />

metode, hvilket er beskrevet nærmere<br />

i afgangsprojektet. Modellen for testfeltet<br />

blev herefter sammenholdt med<br />

modellen, for hver af de tre test og<br />

resultatet er præsenteret i tabel 1.<br />

Som det fremgår af tabel 1 er der en<br />

svag tendens til at resultaterne fra<br />

metoden ”Direkte måling” giver bedre<br />

nøjagtigheder i planen, hvorimod der<br />

i den plane afvigelse på tværs af kørebanen<br />

er en tendens til at metoden<br />

”Beregning” giver de bedste resultater.<br />

Billedet i figur 8 viser et eksempel på<br />

en sammenligning af modellen for<br />

testfeltet (den røde overflade) og modellen<br />

for test 2 ”Direkte måling” (den<br />

grønne overflade).<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

31


32<br />

| MOBIL KORTLÆGNING – INTEGRATION AF LINIELASERSKANNER PÅ DYROS |<br />

Tabel med værdier middelværdier for højdeafvigelser, spredninger og nøjagtighed<br />

Konklusion<br />

Det har fra starten af projektet været<br />

et ønske at anvende en laserskanner<br />

som opmålingsinstrument i et MKS. Afgangsprojektet<br />

har vist at det kan lade<br />

sig gøre at udvikle en prototype, der<br />

gennem de kontrollerede test har vist<br />

at den kan levere målinger af en acceptabel<br />

præcision og nøjagtighed. Resultaterne<br />

vil uden tvivl kunne forbedres,<br />

hvis laserskanneren kan registrere<br />

intensiteten på retursignalet, hvorved<br />

målingerne kan korrigeres for de fejl<br />

som opstår som følge af forskellige materialers<br />

refleksionsevne. Derfor er det<br />

en klar anbefaling at man til opmåling<br />

anvender en laserskanner, der kan implementere<br />

denne korrektion.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

Metoden ”Direkte måling” Metoden ”Beregning”<br />

Parameter Test 1 Test 2 Test 3 Test 1 Test 2 Test 3<br />

Spredning 12,3mm 17,5mm 14,3mm 9,3mm 15,2mm 9,9mm<br />

Middelværdi -1,5mm -5,7mm -19,2mm -10,2mm 14,4mm 28,2mm<br />

Nøjagtighed 12,4mm 18,4mm 24,0mm 13,8mm 20,9mm 29,8mm<br />

Tabel med type vejlinie og plan afvigelse mellem fysisk mål og målt i model.<br />

(på tværs af kørselsretningen)<br />

Type og antal 3 midt 2 midte 4 midte 4 midte 2 kant 2 kant<br />

2 kant<br />

2 midte 2 midte<br />

Plan afvigelse 44,6 mm 85,6 mm 32,3mm 22mm 28mm 25mm<br />

Tabel 1: Resultater fra de tre test, beregnet med parametrene for hver af de to metoder til<br />

systemkalibreringen, samt en sammenligning af målinger til vejlinierne.<br />

Figur 8: Sammenligning af to overflader – en<br />

overflade opmålt med MKSet (den grønne)<br />

og en overflade målt uafhængigt med<br />

totalstation (den røde).<br />

Grundlæggende fandt vi desuden følgende<br />

klare fordele ved at benytte et<br />

bilbaseret MKS til opmålingen:<br />

• Opmålingerne kan foretages med<br />

minimal gene for trafikken. Samtidig<br />

undgår man potentielle farlige<br />

situationer med statiske opmålinger<br />

i vejkanterne.<br />

• Det er en ”cost-effektive” løsning<br />

af større opgaver af samme beskaffenhed.<br />

• Der mulighed for at opnå automatiseret<br />

dataindsamling, hvilket<br />

mindsker tidsforbrug og dermed<br />

øger produktiviteten.<br />

• Mulighed for opmåling under broer<br />

og i tunneller (ved anvendelse af<br />

dead-reckoning).<br />

Med udgangspunkt i prototypen udviklet<br />

i afgangsprojektet er der nogle klare<br />

anbefalinger til forbedringer eller videreudvikling<br />

som er værd at nævne:<br />

• Korrektion for refleksion – typer af<br />

asfalt, vejstriber osv. (en eller flere<br />

typer).<br />

• Kalman filtrering er en nødvendighed<br />

for kørende målinger og det kan<br />

give bedre relative nøjagtigheder i<br />

forhold til den nuværende prototype.<br />

• Tidssynkroniseringen skal være bedre<br />

end 3 ms (ved 30km/t, hvilket<br />

giver 2,5cm i kørselsretningen).<br />

• Metode til systemkalibrering anbe-<br />

faler vi direkte måling.<br />

• Metode til test – samme type<br />

testfelt dog med bedre objekter til<br />

fastlæggelse af plane forskydelser.<br />

En af de ting, der er med til at gøre<br />

laserskanneren fra SICK (samt andre<br />

sammenlignelige skannere) attraktive<br />

i forbindelse med udviklingen af et<br />

MKS, er at de fås til relativt lave priser<br />

på under 50.000 kr. Det gør at de<br />

økonomiske aspekter i anskaffelsen<br />

af en laserskanner er overskuelige.<br />

Prototypen er ligeledes et bevis på at<br />

selv en billig laserskanner kan indgå i<br />

en prototype til landmålingsopgaver og<br />

den største udfordring i at udvikle et<br />

godt MKS ligger i sensorintegrationen,<br />

systemkonstruktionen og systemkalibreringen.<br />

Det er derimod også de<br />

mere økonomisk tunge opgaver, da<br />

det kræver en del tid at opnå viden<br />

og erfaring med udviklingen af et MKS<br />

samt teste prototyper inden et egentlig<br />

produktions dygtigt MKS er klar.<br />

Referencer<br />

Afgangsprojektets hjemmeside: http://<br />

www.plan.aau.dk/~05tm100 2/<br />

[Illustreret Videnskab, 2000]<br />

Illustreret Videnskab, 2000, nr. 11.<br />

http://www.illustrertvitenskap.com/Crosslink.jsp?d=103&a=147&id=6081_1<br />

[Jensen, 1999]<br />

Jensen, Henrik Vad; 1999; DyRoS 3 – en<br />

rationel opmåling af vejgeometri;<br />

Dansk Vejtidsskrift 6-7/99;<br />

http:// www.vejtid.dk<br />

[Kaspar, 2004]<br />

Kaspar, M et. al., Laser Scanning in civil<br />

engineering and land surveying, 2004, VEGA<br />

s.r.o. Hradec Králové.<br />

[SICK, 2005]<br />

SICK, 2005, LMS 200 / LMS 211 / LMS 220<br />

/ LMS 221 / LMS 291 – Laser Measurement<br />

Systems – Technical description;<br />

http://team.caltech.edu/members/SICK/<br />

LMS%20Technical%20Description.pdf


Nyt fra AAU<br />

Projektpraktik på landinspektøruddannelsen – en nyskabelse<br />

| NYT FRA AAU |<br />

Af landinspektør Esben Munk Sørensen, e-mail: ems@land.aau.dk og Stig Enemark, e-mail: enemark@land.aau.dk, begge<br />

Aalborg Universitet.<br />

I efteråret 2005 har det første hold landinspektørstuderende fra Aalborg Universitet været i projektpraktik<br />

på uddannelsens 9. semester. Erfaringerne er gode, og der er forventninger om, at<br />

denne nye studiemulighed vil udbygge samarbejdet mellem ”landinspektørarbejdspladser” og<br />

universitetet i Aalborg.<br />

Den nye studieordning<br />

Studieordningen for landinspektøruddannelsen<br />

er nu ”officielt” delt op i<br />

et bachelorforløb (første til tredje studieår)<br />

og et ”master-forløb” (fjerde og<br />

femte studieår). Dette vil gælde fuldt<br />

ud for de studerende som startede på<br />

3. semester september 2005. Men indholdet<br />

i masterforløbet blev sat i kraft<br />

for 7. semester allerede pr. september<br />

2004.<br />

Det hold landinspektørstuderende, som<br />

bliver kandidater i 2006, er dermed<br />

det første hold der har fulgt det nye<br />

specialiseringsforløb.<br />

På dette specialiseringsforløb kan de<br />

studerende kan følge ”3 linier” i deres<br />

specialisering. Der er et betydeligt<br />

kursusfællesskab på tværs af disse tre<br />

linier, hvilket muliggør, at disse kan<br />

gennemføres med relativt små hold.<br />

Specialiseringen i GIS kan også følges af<br />

geografi-studerende (cand. scient.).<br />

Herudover – og det er emnet for<br />

den ne artikel – er der mulighed for<br />

at de studerende på 9. semester kan<br />

vælge et forløb uden for AAU med et<br />

3 måneders projektpraktikforløb eller<br />

op til et helt semester ved et andet<br />

uni versitet i enten indland eller udland<br />

og få merit herfor.<br />

Endelig er der mulighed for et 9.<br />

se mester forløb på AAU. Her kan de<br />

studerende enten følge et 7. semester<br />

et andet sted på AAU – eksempelvis en<br />

af de tre andre retninger på landinspektøruddannelsen.<br />

De kan også vælge<br />

et rent projektsemester i forlængelse<br />

af forløbet på 7. og 8. semester, eller<br />

de kan vælge ”lang afgang”, som<br />

giver mulighed for at lave et 1-årigt<br />

afgangsprojekt, som forudsætter en<br />

betydelig indsamling af data eller større<br />

empirisk-teoretiske studier.<br />

Projektpraktik som studieelement<br />

På AAU´s civilingeniøruddannelser har<br />

det gennem en årrække netop på 9.<br />

semester været muligt at gennemføre<br />

projektpraktikforløb. Dette har medvirket<br />

til at udbrede kendskabet til AAU´s<br />

civilingeniører. Det har også givet de<br />

studerende et godt indblik i virksomhedernes<br />

arbejdsopgaver og udviklingsbehov.<br />

Dette har ført til at problemformulerin-<br />

gen i det efterfølgende speciale for de<br />

berørte studerende ofte er blevet påvirket<br />

af virksomhedernes udviklingsbehov<br />

og innovationsønsker. Hermed<br />

har projektpraktikforløbene medvirket<br />

til at styrke samarbejdet mellem universitets<br />

teoretiske forskningsmiljø og<br />

virksomhedernes behov for innovation<br />

og fornyelse.<br />

Asbjørn Hoff Ringgård Lauridsen var i pro-<br />

jektpraktik hos Sekretariatet for Jordbrugs-<br />

kommissionen for Nordjyllands Amt. Hans<br />

emne var Sekretariatets rådgivning og det<br />

fører til en ”model af rådgivningens indhold<br />

og proces”.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

33


34<br />

| NYT FRA AAU |<br />

Projektpraktik på landinspektøruddannelsen<br />

bygger på erfaringer fra<br />

civilingeniørområdet. Formålet er at<br />

gennemføre projektet på baggrund<br />

af den praksis der findes på praktikstedet.<br />

Samtidig får den studerende<br />

arbejdsmæssig erfaring med løsning<br />

af landinspektørfaglige opgaver. Praktikopholdet<br />

skal have naturligvis have<br />

relevans for landinspektørfagene og<br />

kan gennemføres i landinspektørpraksis<br />

eller anden relevant offentlig eller<br />

privat virksomhed i Danmark eller i<br />

udlandet. Praktikforløbet vil normalt<br />

være centreret om et fagligt emne<br />

eller problemstilling, som vurderes og<br />

analyseres på baggrund af praktikstedets<br />

praksis på området. Opgaverne,<br />

der bestrides, skal være på landinspektørfagligt<br />

niveau og indeholde<br />

selvstændige arbejdsprocesser og<br />

problemløsning under vejledning. Der<br />

er tale om et læringsforløb og ikke et<br />

ansættelsesforhold.<br />

Innovation<br />

Projektpraktikforløbet som studieelement<br />

er med andre ord ikke etableret<br />

for at genskabe den ”elevtid” som tidligere<br />

eksisterede på landinspektøruddannelsen<br />

mens denne foregik på<br />

Landbohøjskolen. Den gang var det en<br />

elevtid med et eksplicit formål om at<br />

skulle lære, hvordan arbejdet blev tilrettelagt<br />

og udført i en landinspektørforretning.<br />

Det er derimod et eksplicit formål med<br />

projektpraktikken at skabe mulighed<br />

for et praksisbaseret læringsforløb<br />

og samtidig etablere stadigt tættere<br />

samspil mellem praksis, forskning og<br />

uddannelse.<br />

Når de studerende har afsluttet forløbet<br />

på 7. og 8. semester vil de gennem kursus-<br />

og projektarbejdet have erhvervet<br />

en solid teoretisk viden indenfor de<br />

enkelte forskningsbaserede undervisningsområder.<br />

Herefter vil de have et<br />

godt udgangspunkt for - i et projektpraktikforløb<br />

– at udvikle deres evne til<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

at forstå og bearbejde problemstillinger<br />

i virkelighedens arbejdsliv.<br />

Med dette som fundament antages<br />

afgangsprojekternes indhold at blive<br />

præget af den indsigt, som de studerende<br />

har fået i virksomhedernes udviklingsønsker.<br />

Ved at forene dette med<br />

deres egne teoretiske færdigheder, kan<br />

de skabe ikke bare teoretiske løsninger<br />

i deres projekter men også løsninger,<br />

der er mere anvendelsesorienterede. Et<br />

moderne ord for dette er innovation.<br />

Projektpraktikkens faktiske indhold<br />

Indholdet i projektpraktikforløbet tilrette<br />

lægges af den studerende og beskrives<br />

som læringsmål. Det omfatter en<br />

række mål for, hvad den studerende<br />

skal opnå viden om, hvad der skal analyseres,<br />

hvilke metoder der anvendes,<br />

samt hvordan denne viden kan anvendes<br />

og vurderes.<br />

I forhold til det valgte praktiksted,<br />

for ventes den studerende desuden<br />

at kunne reflektere over egen læring,<br />

re degøre for erfaringer med praktiske<br />

arbejdsgange og metoder på praktikstedet<br />

samt at have forståelse for<br />

den pågældende organisation og dens<br />

rammevilkår.<br />

Praktikaftalen<br />

Forud for praktikopholdet indgås en aftale<br />

med den virksomhed, institution<br />

eller forvaltning, hvor projektpraktikken<br />

skal foregå.<br />

Omfanget skal normalt svare til ca. 3<br />

måneders fuldtidsarbejde. Derudover<br />

skal den studerende have tid til at<br />

ud arbejde en projektrapport samt<br />

en procesanalyse som grundlag for<br />

ek samen på 9. semester. Normalt forventes<br />

det, at praktikanten returnerer<br />

til universitetet ultimo november for at<br />

forberede dette.<br />

Praktikaftalen fastlægger også hvem<br />

der skal være vejleder fra AAU, og<br />

hvem der på praktikstedet skal være<br />

kontaktperson med relevant landinspektørfaglig<br />

baggrund. Denne skal<br />

fungere som ”daglig vejleder” eller<br />

”sparringspartner”. Inden for den aftalte<br />

faglige ramme for praktikprojektet<br />

aftaler praktikstedet og praktikanten<br />

selv de nærmere vilkår for landinspektørpraktikopholdet.<br />

Forberedelse af aftalerne<br />

Aftalerne om et projektpraktikforløb<br />

indgås i løbet af det forårssemester,<br />

som går forud for projektpraktiksemestret.<br />

Samtidig med at følge 8. semester<br />

opsøger den studerende et arbejdssted,<br />

der kan være vært for projektpraktikstedet.<br />

Dette skal forberedes<br />

i god tid, og det anbefales, at aftaler<br />

er på plads inden sommerferien påbegyndes.<br />

De første erfaringer i 2005<br />

I efterårssemestret 2005 var 12 landinspektørstuderende<br />

i projektpraktik.<br />

Erfaringerne har været gode. De studerende<br />

havde forholdsvis let ved at<br />

finde et projektpraktiksted og mødte<br />

positive reaktioner i forbindelse med<br />

de mange praktiske og aftalemæssige<br />

forhold.<br />

De 12 studerende var til eksamen<br />

med deres projektrapporter som evalueringsgrundlag<br />

i slutningen af januar<br />

2006. Generelt har der været tale om<br />

meget spændende læringsforløb for<br />

samtlige studerende med en god<br />

balance imellem teori, analyse og<br />

praksis. De enkelte forløb har naturligt<br />

nok været ganske forskellige. Nogle har<br />

fokuset på den faglige problemstilling<br />

og de analytiske tilgange med baggrund<br />

i praktikstedets praksis. Andre<br />

har taget udgangspunkt i praktikstedets<br />

praksis som grundlag for at udvikle ny<br />

viden og løsninger på identificerede<br />

områder. Men for alle forløb gælder,<br />

at semesterets tema med titlen ”Faglig<br />

og professionel udvikling” i høj grad er<br />

blevet opfyldt. Både de studerende og<br />

lærergruppen har været meget tilfredse<br />

med denne nye form for læring.


Kirsten Elvang Svendsen var i projektpraktik<br />

hos Sven Allan Jensens Byplantegnestue.<br />

Emnet var miljøvurdering af lokal- og<br />

kom muneplanlægning. Hun afsluttede projekt<br />

praktikken med at afholde et kursus<br />

for tegnestuens medarbejdere. Hun har<br />

desuden lavet en checkliste og vejledning<br />

i miljøvurdering.<br />

L-studienævnet er meget optaget af, at<br />

gøre praktikordningen endnu bedre.<br />

Der vil derfor blive lavet en mere systematisk<br />

erfaringsopsamling til L-studienævnet<br />

til brug for evt. justering og<br />

mulig forbedring af dette nye koncept<br />

for projektpraktik.<br />

Tag godt i mod det næste hold<br />

I løbet af foråret 2006 vil det næste<br />

hold af landinspektørstuderende indle-<br />

| NYT FRA AAU |<br />

De første hold projektpraktikstudenter fra Landinspektøruddannelsens 9. semester.<br />

Navn. Praktiksted<br />

Projektemne.<br />

Asbjørn Hoff Ringgård Lauridsen. Sekretariat for Jordbrugskommission Nordjyllands<br />

Amt.<br />

En undersøgelse af sekretariatets rådgivning til ansøgere og vejledning til Jordbrugskommissionen.<br />

Henriette Liisberg-Larsen. Aalborg Kommunes Tekniske Forvaltning.<br />

Bevarende lokalplanlægning i Hasseris.<br />

Kim Oberg Jessen. Sekretariat for Jordbrugskommission Sønderjyllands Amt.<br />

Landbrugslovens enkeltsagsbehandling.<br />

Kirsten Elvang Svendsen. Sven Allan Jensens Byplantegnestue.<br />

Miljøvurdering af lokal- og kommuneplaner.<br />

Maria Linnea Hellman Pedersen. Landinspektørerne Christensen – Kærn – Sidenius, P.<br />

Toft Jensens Eftf.<br />

Landinspektørfaglig rådgivning og landbrugsloven.<br />

Mikkel Kappel Jensen. COWI A/S, Aalborg Afd.<br />

Udvikling og implementering af Internet-GIS kortserver til brug i COWI.<br />

Niels Nørgaard Nielsen. Landinspektørfirmaet Søren Lange, Aalborg.<br />

Miljøvurdering af lokalplaner.<br />

Peter Erbs. Leica Geosystems A/S.<br />

Test af SpiderNet på GPS-referencen.<br />

Roar Juul Borgen. Landinspektørfirmaet Nellemann og Bjørnkær.<br />

Markkontrol af laserscanningsdata.<br />

Thomas Brogård. Landinspektørerne Hvenegaard A/S.<br />

System 2000 i den matrikulære sagsudarbejdelse.<br />

Tine Ahrndt Andersen. Egtved Kommune. Strategisk Kommuneplanlægning.<br />

Tue Pelle Christiansen. Direktoratet for FødevareErhverv, Jordfordelingskontoret i<br />

Tønder.<br />

Evaluering af ejendomsmæssige forundersøgelser.<br />

de forhandlinger med arbejdssteder om<br />

at komme i projektpraktik. Der skal herfra<br />

lyde en opfordring om at modtage<br />

kommende projektpraktikstuderende<br />

på samme fornemme måde som har<br />

været tilfældet for det første hold.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

35


36<br />

| NYT FRA AAU |<br />

Nordisk samarbejde i praksis: Kandidat som landinspektør (DK) og lantmäteri ingeniør (S)<br />

– samtidigt<br />

Af Stig Enemark, e-mail: enemark@land.aau.dk, Esben Munk Sørensen, e-mail: ems@land.aau.dk, begge Aalborg Universitet<br />

og Boo G. Lilje, Lunds Tekniske Högskole, e-mail: boo.lilje@lantm.lth.se.<br />

Flere års samarbejde mellem Lunds Tekniske Högskola og Aalborg Universitet har nu resulteret<br />

i en aftale om det der internationalt kaldes ”Double Degree” på landinspektørområdet. Aftalen<br />

indebærer, at danske og svenske landinspektør/lantmäteri studerende, som følger en bestemt<br />

kombination af elementer på de to uddannelser, nu kan få kandidatgrad fra begge læreanstalter<br />

– samtidigt.<br />

Forhistorien<br />

I august 2004 var der på Aalborg Universitet<br />

(AAU) indledende forhandlinger<br />

mellem repræsentanter for L-studienævnet<br />

ved AAU og Lantmäteri-uddannelsen<br />

ved Lunds Tekniske Högskola<br />

(LTH). Mødet var et led i det samarbejde,<br />

som har eksisteret imellem de<br />

to institutioner siden begyndelsen af<br />

1990’erne. Formålet med mødet var<br />

at udvikle dette samarbejde til også<br />

at omfatte muligheden for, at landinspektør/lantmäteri<br />

studerende ved de<br />

to institutioner på visse vilkår kunne<br />

få en dobbelt kandidatgrad som både<br />

landinspektør fra AAU og Lantmäteri<br />

ingeniør fra LTH.<br />

Lantmäteri uddannelsen på Lunds Tekniske<br />

Högskola startede i begyndelsen<br />

af 1990’erne og blev opbygget med<br />

delvis inspiration fra landinspektøruddannelsen<br />

i Aalborg. De svenske<br />

”tema-terminer” svarer til en vis grad<br />

til AAU´s studiemodel med temaer for<br />

de enkelte semestre/projektenheder. I<br />

takt med opbygningen af den svenske<br />

uddannelse er samarbejdet mellem<br />

LTH og AAU blevet stadig mere intens.<br />

Dette har ført til et ønske om at styrke<br />

den såkaldte ”Lund/Aalborg-akse”. I<br />

et regionalpolitisk perspektiv er dette<br />

samarbejde særdeles interessant, da<br />

denne akse krydser hele Ørestads-regionen<br />

og omfatter dermed det danske<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

hovedstadsområde og Malmø-Lund<br />

området på svensk side.<br />

Målet med dette fælles samarbejde er<br />

at styrke begge uddannelsesmiljøer,<br />

således at hele Ørestadsregionen kan<br />

forsynes maksimalt med lantmäteri<br />

ingeniører og landinspektørkandidater<br />

med spidskompetencer indenfor geografisk<br />

information samt registrering,<br />

styring og forvaltning af fast ejendom<br />

Den særlige interesse fra dansk side<br />

i samarbejde er at tilbyde svenske<br />

lant mäteri studerende mulighed for at<br />

opnå kompetence indenfor de fag, der<br />

er nødvendige for at få beskikkelse,<br />

som landinspektør i Danmark. Omvendt<br />

får de danske studerende mulighed for<br />

at specialisere sig i ejendomsudvikling<br />

og -økonomi via uddannelsesforløb<br />

på LTH.<br />

Den særlige interesse fra svensk side<br />

er, at kunne uddanne kandidater, der<br />

er målrettet mod at kunne arbejde<br />

Den svenske civilingeniøruddannelse i lantmäteri ved LTU er i dag på 9 terminer – eller 4 ½<br />

studieår. Modellen er bygget op med tematerminer efter inspiration i den danske landin-<br />

spektøruddannelse. Muligvis forlænges den svenske civilingeniøruddannelse til 5 år for at<br />

blive tilpasset den europæiske ”Bologna-aftale”.


med landinspektørrelevante emner i<br />

Danmark, samt at uddanne kandidater,<br />

der kan opnå beskikkelse her efter<br />

gældende regler herfor. Hermed kan<br />

man også bidrage til at løse problemet<br />

med at forsyne det danske hovedstadsområde<br />

med det fornødne antal<br />

landinspektørkandidater.<br />

På denne baggrund af gode erfaringer<br />

med samarbejde og fælles målsætninger<br />

blev der indgået en aftale mellem<br />

AAU og LTH. Rektorerne fra de to<br />

respektive universiteter underskrev i<br />

slutningen af december 2005 en aftale<br />

om, at der gennem udveksling og merit<br />

på nærmere angivne vilkår er muligt at<br />

erhverve en ”dobbelt kandidatgrad”<br />

– en såkaldt ”Double Degree”.<br />

Studiemodellerne<br />

Studierne i Aalborg og i Lund står begge<br />

overfor samme udfordring med at<br />

tilpasse sine videregående uddannelser<br />

til den såkaldte Bologna-aftale,<br />

der fastlægger kravet om at de højere<br />

uddannelser opbygges med et 3årigt<br />

bachelor-forløb efterfulgt af et 2-<br />

årigt master-forløb frem til ”Master of<br />

Science” svarende til det danske kandidatniveau.<br />

Den danske landinspektøruddannelse<br />

har fuldt ud implementeret dette princip.<br />

Det har været forholdsvis enkelt, da<br />

uddannelsen allerede havde et ”fællesforløb<br />

på 3 studieår”, der nu er en<br />

bacheloruddannelse. Denne efterfølges<br />

at et 2-årigt forløb med mulighed for<br />

specialiseringer indenfor hhv. opmåling<br />

og kortlægning, geografiske informationssystemer<br />

eller arealforvaltning<br />

og planlægning. Disse 2-årige forløb<br />

er organiseret med 2 projektsemestre<br />

og et 9. semester forløb med valg<br />

mellem projektpraktik, udlandsophold<br />

eller et mere forskningspræget 1-årigt<br />

specialeforløb. Sidste og 10. semester<br />

er et afsluttende halvt år med et afgangsprojekt.<br />

I Sverige varer en civilingeniøruddannelse<br />

i lantmäteri 4 ½ år og består<br />

af 9 halvårlige tematerminer. Der er<br />

grundkurser der omfatter de første 6<br />

terminer og herefter er der avance-<br />

Den danske landinspektøruddannelse er i dag på 10 semestre med mulighed for et 9. semester<br />

udenfor universitetet, jfr. omtalen af projektpraktik i dette tidsskrift.<br />

| NYT FRA AAU |<br />

rede kurser i valgfrie forløb. I hvilket<br />

omfang Sverige indfører en 5-årig<br />

civilingeniøruddannelse er pt. ikke<br />

endeligt afklaret, men det er givet, at<br />

fordelingen mellem grundkurser (1. til<br />

6. termin) og avancerede kurser (7. og<br />

8. termin) fastholdes.<br />

Studenterne på Lantmäteri linien ved<br />

LTH læser 6 obligatoriske tematerminer.<br />

Disse udgør ”fællesstoffet” i<br />

den svenske lantmäteri uddannelse.<br />

På fjerde studieår – to terminer – kan<br />

de studerende specialisere sig i fastighetsbildning,<br />

fastighetsvärdering, og<br />

fastighetsforvaltning. Herudover har de<br />

svenske studerende mulighed for at<br />

alternativt at fortsætte efter 6. eksamenstermin<br />

med en teknisk geomatik<br />

specialisering på andre studieretninger<br />

ved LTH udenfor lantmäteri-uddannelsen.<br />

Den sidste og 9. tematermin er et<br />

eksamensarbejde, der skrives som en<br />

afhandling.<br />

Kravene til afgangsprojektet er i store<br />

træk de samme ved de to institutioner.<br />

Dog er eksamen på LTH under medvirken<br />

af en vejleder og eksaminator og<br />

der gives bedømmelsen godkendt/ikke<br />

godkendt. På AAU gives der karakter<br />

efter ”13-skalaen” og der medvirker<br />

en vejleder/eksaminator samt en eller<br />

flere eksterne censorer. Ved afslutning<br />

af et uddannelsesforløb, der fører til<br />

tildeling af dobbelt degree, skal der<br />

medvirke repræsentanter fra både<br />

AAU og LTH.<br />

Krav til studieforløb med ”double<br />

degree”<br />

Indholdet i aftalen mellem de to universiteter<br />

fører til, at en kandidat får en<br />

kandidatgrad fra begge læreranstalter,<br />

hvis et anbefalet studieforløb følges og<br />

afsluttes. Et generelt krav er, at mindst<br />

3 ”semestre/terminer” ud af den samlede<br />

uddannelse skal følges ved ”det<br />

andet” universitet.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

37


38<br />

| NYT FRA AAU |<br />

Aftalen blev i Aalborg underskrevet af Boo G. Lilje (formand for L-uddannelsesnævnet ved<br />

LTH), rektor ved AAU, Finn Kjærsdam, samt Stig Enemark, professor ved AAU og tidligere<br />

studieleder ved landinspektøruddannelsen (foto: Klas Borges).<br />

Danske landinspektørstuderende får nu mulighed for at opholde sig en del af uddannelsestiden<br />

i Nordens ældste universitetsby Lund. Mindst 3 semestre/terminers (halve studieår) ved LTH<br />

belønnes med en samtidig tildeling af både svensk civilingeniørgrad og dansk landinspektøreksamen.<br />

Tilsvarende for svenske lantmäteristuderende der læser i 3 semestre ved Aalborg<br />

Universitet. Campus på Lunds Tekniske universitet, hvor danske landinspektørstuderende nu<br />

får mulighed for at opholde sig en del af uddannelsestiden. Lund er nordens ældste universitetsby<br />

med masser af studenterkulturelle aktiviteter.<br />

I det følgende henvises til illustrationerne<br />

med de principielle modeller af<br />

de to uddannelser. Disse illustrationer<br />

viser hovedstrukturen for henholdsvis<br />

den svenske lantmäteriuddannelse og<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

den danske landinspektøruddannelse.<br />

Et akademisk år i Danmark består af<br />

2 semestre og i Sverige af 2 terminer<br />

(semester betyder som bekendt ferie<br />

på svenska).<br />

For at få en ”double degree” skal en<br />

svensk studerende følge de første 3<br />

stu dieår med de seks obligatoriske<br />

tematerminer i Sverige. Derefter skal<br />

den svenske student skifte til AAU<br />

og følge 5. og 6. semester. På 5. semes<br />

ter vil den svenske studerende<br />

indhente det forspring som den danske<br />

landinspektørstuderende har på<br />

opmålings- og kortlægningsområdet,<br />

mens 6. semester skal følges for at<br />

den svenske studerende kan erhverve<br />

sig den fornødne indsigt i det danske<br />

matrikulære system og dets processer.<br />

Herudover skal den svenske student<br />

følge enten 7. eller 9. semesters forløb<br />

og dermed opnå en fordybelse indenfor<br />

det valgte tema. Herefter skal den<br />

svenske studerende udføre et halvt års<br />

eksamensprojekt enten ved AAU eller<br />

LTH. Den svenske studerende kommer<br />

herved til at forlænge sine studier med<br />

et halvt år.<br />

For at få ”double degree” skal en dansk<br />

studerende følge de første 3 studieår<br />

med 6 semestre ved AAU. Herefter skiftes<br />

til LTH hvor den studerende følger<br />

terminerne 5, 6 og 7, det vil sige de<br />

obligatoriske terminer indenfor Fastighetsökonomi<br />

og Fastighetsbildning,<br />

samt det første af de valgfrie terminer<br />

på 7. tematermin. Herefter udarbejder<br />

den danske student sit afgangsprojekt<br />

ved landinspektøruddannelsen på<br />

AAU.<br />

I den kommende tid vil ordningen med<br />

”double degree” blive markedsført ved<br />

begge institutioner. Der er ansøgningsfrist<br />

hvert år pr. 15. april med start pr. 1.<br />

september. Der vil blive udarbejdet en<br />

særlig studievejledning som også vil indeholde<br />

forskellig praktisk information<br />

omkring boligsøgning mv.<br />

Aftalens videre perspektiv<br />

Umiddelbart lægger aftalen op til at<br />

skulle bruges af danske studerende ved<br />

AAU, der tager til LTH for at læse der og<br />

omvendt til Aalborg for svenske studerende<br />

bosiddende i Lund. Men der er<br />

principielt intet i vejen for, at potentiel-


le danske landinspektørstuderende kan<br />

søge optagelse på den svenske lantmäteri<br />

uddannelse i Lund, hvilket gør<br />

det muligt fortsat at bo i Københavnsområdet.<br />

Efter at have gennemført de<br />

første 3 studieår ved LTH kan den studerende<br />

så flytte til Aalborg for at læse<br />

i halvandet år og så færdiggøre sin uddannelse<br />

med et afgangsprojekt enten<br />

ved AAU eller LTH. På sigt kan man måske<br />

endda forestille sig, at AAU´s andel<br />

af det svenske lantmäteri uddannelse<br />

udbydes på Aalborg Universitets nyåbnede<br />

Campus i København.<br />

Læs om Aalborg Universitets nyetablerede<br />

Campus i København på adressen:<br />

http://www.aauk.dk/ - Den nye Campus<br />

ligger i tilknytning til Ingeniørhøjskolen<br />

i Ballerup og der udbydes her<br />

en række IKT-civilingeniøruddannelser<br />

efter AAU´s pædagogiske model.<br />

| NYT FRA AAU |<br />

Referencer:<br />

Enemark, S., Borges, K.E., Lilje, B.: Dubbla<br />

Examina. Svensk Lantmäteri Tidsskrift,<br />

februar 2006.<br />

Enemark, S.: Fremtiden kompetencer. Nordisk<br />

Landinspektørkongres, Träskända, Finland,<br />

8-10 July 2004. In: Maankäyttö 2a/2004,<br />

pp 52-55.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

39


40<br />

| FAGLIG KOMMENTAR |<br />

Faglig kommentar<br />

Danmarks højeste punkt igen igen …<br />

Af landinspektør Mike Boesen, e-mail: vasard.boesen@mail.dk<br />

I november 2005-udgaven af landinspek<br />

tøren bringes to indlæg af henholdsvis<br />

Viggo Rasmussen og undertegnede<br />

med kommentarer til artiklen<br />

”Danmarks højeste jordpunkter”, <strong>landinspektøren</strong>,<br />

september 2005.<br />

I november 2005-udgaven er tillige<br />

et svarindlæg til Viggo Rasmussens<br />

og mit indlæg fra forfatterne til den<br />

oprindelige artikel.<br />

I svarindlægget slår man fast, at<br />

”vore undersøgelser i dette område<br />

[ved gravhøjen på Ejer Bavnehøj] viser,<br />

at den naturlige overflade der ikke er<br />

højere end udenfor gravhøjen. Vi kan<br />

derfor afvise Mike Boesens idé om, at<br />

den naturlige overflade under gravhøjen<br />

er markant højere end udenfor”.<br />

Blev højen bortgravet?<br />

Spørgsmålet om hvorvidt gravhøjen på<br />

Ejer Bavnehøj blev fuldstændig bortgravet,<br />

da tårnet blev opført, mener<br />

jeg imidlertid stadig er åbent. Jeg er<br />

således blevet gjort bekendt med, at<br />

man i Horsens Folkeblad af 13. august<br />

1944 i et interview med gårdejer M.<br />

Mølgaard fra Ejer Bavnehøjselskabet<br />

kan læse: ”Jeg blev indvalgt i Aktieselskabets<br />

bestyrelse kort før Taarnet<br />

skulde bygges… og jeg kan huske, at<br />

Højen kun blev jævnet på Overfladen<br />

og Taarnets Fundament blev gravet<br />

ned i den”.<br />

Endvidere viser et foto fra tårnets<br />

opførelse, at postamentet står på sin<br />

plads mit i mellem tårnets ben. Dette<br />

indikerer, at højen ikke blev fuldstændigt<br />

bortgravet, da tårnet blev opført,<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

for havde man gjort dette, ville man<br />

efter al sandsynlighed have ventet med<br />

at genetablere postamentet til tårnet<br />

var helt færdigt for at det ikke skulle<br />

stå i vejen for byggeriet og eventuelt<br />

risikere at blive beskadiget. Når man<br />

i øvrigt på fotoet ser på overgangen<br />

mellem bearbejdet jord og uberørt<br />

grønsvær, virker gårdejer M. Mølgaards<br />

udsagn om at højen kun blev jævnet<br />

på overfladen sandsynlig.<br />

Nørlund upålidelig?<br />

I argumentationen i svarindlægget er<br />

der flere henvisninger til professor N.<br />

E. Nørlund. I nogle tilfælde lægges der<br />

stor vægt på Nørlunds undersøgelser,<br />

mens man i andre tilfælde ikke finder<br />

Nørlund helt så pålidelig eller direkte<br />

siger, at ”Nørlund begår en alvorlig<br />

fejl...”. Samtidig er det i den oprindelige<br />

artikel er anført, at det desværre<br />

ikke har været muligt at finde Nørlunds<br />

oprindelige notater fra opmålingen.<br />

Nørlund var som bekendt leder af<br />

Geodætisk Institut, og det tog ham 12<br />

år fra højdestridens start i 1941 at nå<br />

frem til en konklusion. Man må således<br />

formode, at Nørlund vidste, hvad han<br />

gjorde, og at han drog en kompetent<br />

konklusion. Skal Nørlunds konklusion<br />

imødegås, skal det ske gennem beviser.<br />

Der bør i denne forbindelse gøres<br />

et nyt forsøg på at finde Nørlunds notater,<br />

f.eks. i Rigsarkivet.<br />

Som det fremgår af mit tidligere indlæg,<br />

medgiver jeg gerne, at mine<br />

ind vendinger i høj grad er spekulation.<br />

Jeg finder imidlertid ingen grund til<br />

at ændre på den opfattelse, at mine<br />

indvendinger ikke er mere spekulative<br />

end det, der fremgår af den oprindelige<br />

artikel.<br />

Tag toppen af toppen<br />

For at få mere fast grund under fødderne<br />

må jeg derfor for det første endnu<br />

en gang efterlyse nogle for en landmåler<br />

klare betragtninger over middelfejlen<br />

på de gennemførte målinger<br />

med redegørelse for alle bidrag,<br />

både for målingerne selv, men navnlig<br />

vedrørende punktdefinitionerne – altså<br />

hvor ”skarpt” punkterne fremstår<br />

i marken.<br />

Jeg mener dernæst, at der er problemer<br />

med de definitioner af begrebet<br />

”højeste naturlige punkt”, som implicit<br />

fremgår af den oprindelige artikel og<br />

svarindlægget. Dette vil jeg gerne give<br />

et par eksempler på.<br />

Det anføres i svarindlægget, at ”det er<br />

korrekt, at Ejer Baunehøjs Venner kan<br />

bygge en høj, der er højere end Rodebuske.<br />

Gør de det, er Ejer Bavne høj<br />

Danmarks højeste jordpunkt”, underforstået,<br />

at det ikke gør Ejer Bavnehøj<br />

til Danmarks højeste naturlige terrænpunkt.<br />

Nej, dette er naturligvis rigtigt<br />

ud fra den anlagte betragtningsmåde:<br />

Er der først gravet af et naturligt terrænpunkt,<br />

kan dette punkt ikke genoprettes<br />

som naturligt terrænpunkt, men<br />

højst som jordpunkt. Føler nogen derfor<br />

trang til at ændre lidt på rangfølgen i


Figur 1: Byggeriet af tårnet på Ejer Bavnehøj 1924. Læg mærke til at postamentet ses mellem<br />

tårnets ben.<br />

Danmarks højeste naturlige terrænpunkter,<br />

skal må følgelig bruge en<br />

anden opskrift: Gå op på Møllehøj med<br />

en spade, tag et par græstørv væk og<br />

grav et par spadestik ned (eller bare så<br />

langt, at du er mere end 9 cm nede =<br />

forskellen til Rodebuske i Yding Skov).<br />

Læg så det hele på plads og vips, Møllehøj<br />

er nu ikke længere det højeste<br />

naturlige terrænpunkt og kan aldrig i<br />

evighed blive det igen. Det vil sige,<br />

jo, hvis der gror nogle træer op og de<br />

falder i en storm og jorden fra roden<br />

efterlader en forhøjning i terrænet, for<br />

så er det jo naturligt. Men hvad nu hvis<br />

de træer, der er faldet om, er plantet<br />

af mennesker – så er det vel ikke så<br />

naturligt, vel?<br />

Forvirring haves – klarhed ønskes<br />

En anden betragtning angående ”naturlighed”<br />

er inspireret af Stampe Villadsens<br />

reflektioner i anmeldelsen af<br />

bogen ”Guide til Danmarks Bjerge”<br />

| FAGLIG KOMMENTAR |<br />

– <strong>landinspektøren</strong>, november 2005.<br />

Stampe synes personligt, at en flere<br />

tusind år gammel gravhøj må have<br />

vundet ”hævd” på at være naturlig.<br />

Dette synspunkt må være en overvejelse<br />

værd, da man vel godt kan argumentere<br />

for, at sten-, bronze- og jernaldermennesker<br />

er ”natur”-mennesker<br />

på lige fod med (andre) dyr og planter<br />

og følgelig at det, disse mennesker har<br />

udrettet, må betragtes som ”naturligt”.<br />

Men hvis tårnet på Ejer Bavnehøj står i<br />

et par tusind år, har det da vundet hævd<br />

på samme måde som gravhøjen på Rodebuske?<br />

For begge dele er lige menneskeskabt.<br />

Og sådan kan man blive<br />

ved med at spekulere … Men det er<br />

blot spekulationer, der følger logisk af<br />

de synsmåder, der er anlagt i den oprindelige<br />

artikel.<br />

På baggrund af ovenstående mener<br />

jeg derfor, at man med lidt god vilje kan<br />

betragte den foretagne undersøgelse<br />

som en slags forundersøgelse, som nok<br />

giver fornyet input til tidligere tiders<br />

diskussioner, men ikke i sig selv giver<br />

en tilstrækkelig underbygget afklaring<br />

af forholdene.<br />

Man kan naturligvis med god ret<br />

diskutere, hvor stor en indsats denne<br />

sag kan bære – det er jo ikke ligefrem<br />

landets ve og vel, der står på spil. Men<br />

sagen har en bred interesse, som det<br />

f.eks. ses af, at Jyllands-Posten den 18.<br />

december 2005 brugte det meste af en<br />

side på en artikel om sagen.<br />

Og når man har sagt A, må man vel<br />

også sige B og sørge for, at sagen behandles<br />

gennem en solid undersøgelse,<br />

som ender med en rapport, hvor der<br />

efter god videnskabelig praksis er dokumentation<br />

for de foretagne opmålinger<br />

og undersøgelser. Det må fremgå,<br />

hvilke generelt anvendte (eventuelt<br />

internationale) definitioner og vedtagelser,<br />

der er anvendt på spørgsmålene<br />

om, hvornår et punkt er et naturligt<br />

terrænpunkt og hvornår der er tale om<br />

et menneskeskabt, kunstigt punkt. Man<br />

må herunder forholde sig til det internationale<br />

princip om primærfaktor og<br />

sekundærfaktor, som Viggo Rasmussen<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

41


42<br />

| FAGLIG KOMMENTAR |<br />

nævner i sit indlæg, for at have en fast<br />

definition af, hvornår man overhovedet<br />

kan tale om en selvstændig top.<br />

Kort sagt, jeg må efterlyse tre ting:<br />

1) Klar, holdbar, operationel og anerkendt<br />

definition af, hvad der kan<br />

betragtes som et ”naturligt” højdepunkt.<br />

2) Klare betragtninger over middelfejlene<br />

på koterne på højdepunkterne<br />

med alle bidrag til middelfejlen,<br />

herunder særligt hvor klart højdepunkterne<br />

overhovedet har kunnet<br />

defineres i marken.<br />

3) En videnskabelig velunderbygget<br />

rapport, der ved benyttelse af alt<br />

tilgængeligt materiale, redegør for<br />

ovenstående punkter og som til<br />

brug for skolebøger, leksika og folks<br />

almindelige interesse kan give et<br />

tilfredsstillende svar på, hvad der<br />

er Danmarks højeste punkt.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

Figur 2: Farligt arbejde på Møllehøj! Nedgravning af ben til en bænk på Møllehøj kan koste<br />

Møllehøj værdigheden som højeste naturlige punkt i Danmark.<br />

AFSÆTNINGSPINDE & PÆLE<br />

AFSÆTNINGSPINDE & PÆLE<br />

Alle gængse dimensioner på lager.<br />

25 x 25mm<br />

32 x 32mm<br />

50 x 50mm<br />

Farver: Rød, blå, orange & grøn.<br />

SKELRØR 3/4“ m/ skelmærke i messing<br />

Galvaniseret 3/4“ skelrør, lg. 80 cm kr. 23,50<br />

Sortmalet 3/4“ skelrør, lg. 80 cm kr. 21,50<br />

(Meget attraktive kvantumsrabatter, RING)<br />

PRIMA KVALITET, LEVERING FRA DAG TIL DAG<br />

OVER HELE LANDET<br />

Alle priser er AB Kamp‘s Træhandel ApS samt<br />

excl. moms.<br />

www.kamps.dk<br />

KAMP’S TRÆHANDEL ApS<br />

Kagerup Stationsvej 57, 3200 Helsinge<br />

Tlf. 39-563884 – Fax 39-560361<br />

Introduktion<br />

FLUO TP<br />

Markeringsspray - Neonfarver<br />

Funktionsdygtig helt ned<br />

til -10 grader<br />

• Intet spild, tømmes fuldstændigt<br />

• Hurtigttørrende, også på fugtigt<br />

underlag<br />

• Slitagefast samt dækkende<br />

• Sikring mod uønsket ventilaktivering<br />

• 8 års funktionsgaranti<br />

REFLECT LIGHT<br />

Introduktion – Verdens Nyhed!<br />

Refleks på spray<br />

RING FOR MERE INFO.<br />

SAMT PRIS PÅ 39-563884


Bogomtaler<br />

Søn om far - Carsten Niebuhrs liv.<br />

Carsten Niebuhrs (i det følgende CN)<br />

søn, Barthold Georg Niebuhr (1776-<br />

1831) har skrevet en lille biografi om<br />

sin far.<br />

For den, der har læst CNs bøger: “Rejsebeskrivelse<br />

fra Arabien og andre<br />

omkringliggende lande” i to bind, vil<br />

CNs liv og virke fra 7. januar 1761 til<br />

20. november 1767 være kendt. De to<br />

bind er af mig omtalt i dette tidsskrifts<br />

nr. 3-04 (august 2004) på siderne 182-<br />

187 og i nr. 3-05 (september 2005) på<br />

siderne 422-432.<br />

Det er således den del af biografien,<br />

der omhandler perioderne 17. marts<br />

1733 (fødsel) til 6. januar 1761 og 21.<br />

november 1767 til 26. april 1815 (død),<br />

der interesserer mest.<br />

I biografien, der er skrevet i 1816,<br />

er også fyldige kommentarer til den<br />

syvårige rejseperiode.<br />

Barndom og uddannelse<br />

CN blev født på sin fars gård i Westerende<br />

Lüdingworth, der ligger ved Elbmundingen<br />

få kilometer syd for Cuxhaven,<br />

blandt velstående bønder på deres<br />

marskgårde.<br />

Han blev opdraget som bonde, men<br />

kom dog i latinskole uden at afslutte<br />

denne.<br />

Som meget her i tilværelsen forløber<br />

den styret af tilfædigheder, således<br />

også for CN.<br />

“En tvist om en landejendoms jordbesiddelser”<br />

og nødvendigheden af at<br />

skulle hente en landmåler fra en anden<br />

egn, bevirkede, at CN ved at uddanne<br />

sig som landmåler “ville få en profession<br />

og et mål i livet”.<br />

CN søgte til Bremen for at “få undervisning<br />

i praktisk geometri”. Dette<br />

og “undervisning hos en mere jævn<br />

praktiker” mislykkedes.<br />

CN rejste til Hamburg for at få den nødvendige<br />

matematiske undervisning.<br />

Også det mislykkedes, idet professoren<br />

tog til Jena, og CN måtte ty til privatundervisning.<br />

I Göttingen lykkedes det, men det<br />

kneb med økonomien, hvorfor CN<br />

lod sig hverve til det hannoveranske<br />

ingeniørkorps.<br />

Siden støttede et familiemedlem<br />

ham.<br />

Det var en professor ved universitetet i<br />

Göttingen, der tog initiativet til ekspeditionen<br />

til Arabien, men det var grev<br />

J. H. E. Bernstorff (1712-1772), der forhandlede<br />

med kong Frederik V (1723-<br />

1746-1766) og skaffede midlerne.<br />

CN fik stillet spørgsmålet: “Skulle<br />

De mon have lyst til at rejse til Arabien?”.<br />

CN var straks fast besluttet på at<br />

rej se, på betingelse af, at han fik halvandet<br />

års betalt forberedelsestid.<br />

CN ville øge sine kundskaber i matematik,<br />

tegning, praktisk mekanik, arabisk<br />

sprog og astronomi.<br />

Læreren i astronomi indviede CN i<br />

| BOGOMTALER |<br />

“hans metode til længdebestemmelse<br />

og hans månetabeller” og inddelte<br />

egenhændigt den kvadrant, CN skulle<br />

have med.<br />

CN fandt ikke sig selv værdig til at kalde<br />

sig professor. En titel som ingeniørløjtnant<br />

var tilstrækkelig.<br />

Det er ikke rosende ord, sønnen bruger<br />

om de rejsefæller, som faderen skulle<br />

have med.<br />

Filologen F. C. von Haven var uduelig<br />

og doven.<br />

Botanikeren P. Forsskål var fuldt<br />

rustet til opgaven, men paståelig,<br />

egensindig og hidsig.<br />

Læge C. C. Kramer var helt uduelig<br />

som læge.<br />

Maleren G. von Baurenfeind var ikke<br />

dårlig til at tegne, men han var udannet<br />

og drikfældig.<br />

Alt i alt ikke noget rart rejseselskab.<br />

Rejsen<br />

Første del af rejsen var på havet fra<br />

København til Konstatinopel (Istanbul}<br />

med ophold i Marseille og på Malta.<br />

Begge steder var CN genstand for stor<br />

opmærksomhed. CN mindedes siden<br />

sørejsen med stor fornøjelse.<br />

CN brugte sin viden til positionsbestemmelser.<br />

Fra Konstatinopel fortsatte rejsen til<br />

Alexandria, hvor man opholdt sig et<br />

helt år. CN udførte “kort over Nilens to<br />

arme samt et grundrids over Cairo”.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

43


44<br />

| BOGOMTALER |<br />

På et tyrkisk skib sejlede man fra Suez<br />

til Jedda og landet Yemen. CN gjorde<br />

observationer, således at han kunne<br />

fremstille et kort over Rødehavet.<br />

I Mokka døde F. C. von Haven. To måneder<br />

senere døde P. Forsskål. CN blev<br />

ramt af dysenteri og for eneste gang<br />

på den lange rejse blev CN offer for<br />

tungsindighed. Forståeligt nok, når man<br />

tager i betragtning, at Forsskål var CNs<br />

nærmeste rejsefælle.<br />

I Mokka, der var et frygteligt opholdssted,<br />

måtte man vente på skibslejlighed<br />

til Bombay.<br />

På sørejsen dør G. von Bauernfeind og<br />

tjeneren Berggren.<br />

CN fik - nu ene - en yderst hjertelig<br />

modtagelse i Bombay, både af civile<br />

og engelsk flådepersonel, som CN forærede<br />

søkortet over Rødehavet.<br />

Den oprindelige plan var, at CN skulle<br />

tage søvejen hjem, men CN besluttede<br />

at gøre “hjemrejsen ad landjorden”.<br />

Efter 14 måneder i Bombay sejlede CN<br />

til Muscat / Oman, hvorfra CN hastede<br />

videre mod Persepolis “det rigeste<br />

mindesmærke i Orienten”. Det blev<br />

“juvelen af alt, hvad han havde set”.<br />

I august 1999 opdagede professor<br />

emeritus, dr. theol. Søren Giversen her<br />

“nogle meget smukke, men prunkløse<br />

1700-talsbogstaver”. Der stod: C. NIE-<br />

BUHR 1765.<br />

CN rejste over Den persiske Havbugt til<br />

Basra. Herfra videre til Bagdad, Mosul<br />

og Aleppo.<br />

CN var glad for i Aleppo at møde<br />

“adskillige europæiske konsuler og<br />

købmænd” og “være blandt kvinder i<br />

et europæisk familieliv”.<br />

I Aleppo var der besked til CN om at<br />

tage til Cypern og kopiere fønikiske indskrifter,<br />

som CN imidlertid ikke fandt.<br />

CN kunne ikke modstå at benytte en<br />

skibslejlighed til Jaffa (Tel Aviv) og<br />

besøge Palæstina og Jerusalem.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

Over Libanon rejste CN til Damaskus og<br />

herfra tilbage til Aleppo.<br />

CN påbegyndte nu en uafbrudt hjemrejse<br />

med en karavane til Bursa og<br />

over de vinterkolde bjerge i Taurus til<br />

Konstatinopel.<br />

Hurtigt gik det til Donau gennem Valakiet<br />

og Moldavien til Polen, igen på<br />

“en kristen stats jord”.<br />

CN traf Polens konge og brevvekslede<br />

siden flere år med kongen.<br />

Hjemme igen<br />

CN blev modtaget med stor hyldest. CN<br />

skulle nu aflægge rejseregnskab, men<br />

havde - ikke som den eneste i tidens<br />

løb - forsømt at skaffe bilag. Omkostningerne<br />

var under alle omstændigheder<br />

“et ret lille beløb”: 21.000 rigsdaler,<br />

idet CN havde betalt meget “af sin<br />

egen lomme”.<br />

Jeg har ved læsning af de to bind rejsebeskrivelser<br />

og denne biografi undret<br />

mig meget over, at der intet skrives om<br />

CNs rejsevaluta. Var det de kostbare,<br />

internationalt accepterede guldmønter,<br />

kaldet dukater ? Eller var det de siden<br />

1737 af Kurantbanken udstedte sedler<br />

? Disses værdi var enten fem eller ti<br />

rigsdaler, der svarede til to og fire ugers<br />

løn for en håndværker.<br />

Et andet regnskab var den beretning,<br />

CN skulle aflægge om rejsen. Til udgivelsen<br />

fik CN støtte fra den danske<br />

regering. Alle kobberpladerne blev<br />

udfærdiget på regeringens regning.<br />

Uheldigt for CN overtog J. F. Struensee<br />

(1737-1772) magten i Danmark, og CNs<br />

ven grev Bernstorff blev afskediget.<br />

Forfatteren skriver om “denne uhørte<br />

epokes forbryderiske magthavere”.<br />

Dengang som nu afholdtes bogmesser<br />

i Leipzig i påsken og i Frankfurt til Mikkelsdag<br />

(29. september).<br />

“Til mikkelmessen i 1772 udkom<br />

Beskrivelse af Arabien”.<br />

CN tog sig nær, at bogen blev nedvurderet<br />

og nedsablet, og CN blev dybt<br />

krænket herover.<br />

Et forsøg med en fransk oversættelse<br />

mislykkedes, idet en hollandsk forlægger<br />

udgav bogen i en bedre oversættelse<br />

end en “ulykkeligvis umådelig<br />

meget dårligere” ulæselig oversættelse<br />

fra København.<br />

CN tabte mange penge herved.<br />

CN fik tilbudt og havde stor lyst til en<br />

tillokkende rejse til Niger, men “pligten<br />

til først at afslutte Rejsebeskrivelsen<br />

holdt ham tilbage”.<br />

CN traf nu sit livs kærlighed og giftede<br />

sig i 1773. De fik en datter og en søn,<br />

forfatteren.<br />

1774 forelå ved bogmessen i Leipzig<br />

første bind af Rejsebeskrivelsen. Som<br />

mange andre forlæggere og forfattere<br />

tog CN selv til messen for at præsentere<br />

sit værk.<br />

De betydelige summer, CN havde sat<br />

over styr ved at være sin egen forlægger,<br />

bevirkede, at andet bind af Rejsebeskrivelsen<br />

først udkom i 1778.<br />

Holsten<br />

I 1778 begyndte CN “at længes væk<br />

fra den by, hvor han havde levet be-<br />

Carsten Niebuhr (1733 - 1815).


hageligt i ti år”.<br />

Regeringen var imødekommende og<br />

ansatte CN som landskriver i Meldorf,<br />

ca. 40 km nord for CNs fødested.<br />

I Meldorf var stille og forladt, men CN<br />

indrettede sig derefter og fandt det<br />

behageligt at leve i Ditmarsken.<br />

CN lod sig rive med i spekulation i<br />

aktier, men tabte “en betydelig sum<br />

på det”.<br />

CN savnede adgang til andre end<br />

sine egne bøger. Tomheden derved<br />

førte til “dumpt mismod”.<br />

Velgørende og glædeligt var det for CN,<br />

at der til Meldorf kom en ny landfoged,<br />

der var udgiver af tidsskriftet “Deutsches<br />

Museum”, og som “havde et<br />

meget smukt og righoldigt bibliotek”.<br />

CN begyndte at skrive artikler til dette<br />

tidsskrift.<br />

CN underviste sine børn og “fortalte<br />

historier om verdensaltet og Orienten<br />

i stedet for eventyr”.<br />

CN ønskede, at sønnen (forfatteren)<br />

skulle blive farens efterfølger som<br />

rejsende i Orienten, ja helst til Indien.<br />

Det blev dog ikke til noget.<br />

CN brevvekslede med mange og lånte<br />

villigt de, der ønskede det, aftegninger,<br />

grundrids, astronomiske stedsbestemmelser<br />

og rutebeskrivelser. “Den<br />

uovertræffelige nøjagtighed i Niebuhrs<br />

aftegninger” blev værdsat.<br />

Embedet<br />

CNs embedsforretninger bestod for<br />

størstedelens vedkommende i at inddrive<br />

skatter og føre regnskab. CN behandlede<br />

“de skattepligtige med en<br />

mildhed og en eftergivenhed”.<br />

CN blev af sine foresatte rost “for<br />

sin orden og samvittighedsfuldhed i<br />

embedsførelsen”, fik gagepålæg og<br />

bevilget en medhjælper i embedet.<br />

CN havde også “opsynet med landet<br />

foran digerne” og spekulerede på “om<br />

man kunne øge og fremskynde indvindingen<br />

af nyt land”.<br />

CN redegjorde overfor sønnen “om<br />

de grundlæggende regler i det gamle<br />

matrikelbogssystem”.<br />

Der indførtes en ejendoms- og brugsskat.<br />

Dette medførte, at “de gamle<br />

landbøger blev sat væk, og man måtte<br />

oprette et nyt matrikelbogssystem”.<br />

De sidste år<br />

CN var i 1792 døden nær på grund af en<br />

lungehindebetændelse. Denne og “en<br />

mærkelig vorteagtig udvækst under<br />

højre øje” svækkede CNs helbred.<br />

Købet af et moseområde bevirkede<br />

imidlertid “en yderst lykkelig forandring<br />

med hans helbred og humør”,<br />

og “ansporede ham til at vende tilbage<br />

til den profession, han havde haft i sin<br />

ungdom”. CN gav sig til at udforske<br />

“landbruget i gest og marsk” .Det gav<br />

ham adspredelse i “ sorgen over en<br />

ulykke”.<br />

Ulykken var branden i København 5.<br />

- 7. juni 1795. Samtlige kobberplader<br />

til CNs bøger var opbevaret og blev<br />

ødelagt hos en ven, hvis hus blev lagt<br />

i aske. Det var forståeligt, at CN tog sig<br />

ulykken nær.<br />

CN havde dog også den glæde at opleve<br />

anerkendelse fra videnskabelige<br />

selskaber i Göttingen, Sverige, Norge<br />

og Frankrig.<br />

| BOGOMTALER |<br />

Han var dansk statsråd, ridder af<br />

Dannebrog og blev af Ove Høegh Guldberg<br />

(1731-1808) tilbudt at blive adlet,<br />

men det ville han ikke. “Nej, svarede<br />

min far, den fornærmelse ville han ikke<br />

udsætte sin familie for”.<br />

Tiltagende blindhed, ophør med åreladninger,<br />

begyndende svimmelhed,<br />

slagtilfældelignende anfald og et lammet<br />

ben sled på CNs krop. Mæt af dage<br />

og uden dødskamp døde CN “i en alder<br />

af toogfirs år og seks uger”.<br />

Sønnens skudsmål om faren<br />

Han var “meget nøjsom, og da han<br />

var landmand drak han ikke andet end<br />

vand og mælk. Senere fulgte han skik<br />

og brug overalt”. Han var “livet igennem<br />

en ægte bonde”. “Der er absolut<br />

ingen tvivl om, at han var selvrådig”.<br />

“Han havde en yderst streng og ren<br />

moral. I alle forhold var han fordringsløs<br />

og opofrende”. “Han iagttog og opfattede”.<br />

CN bebrejdede sig selv de ting,<br />

han ikke havde nået at udføre. Det er<br />

tydeligt, at sønnen er stolt af sin far.<br />

Bogen er af ualmindelig høj kvalitet.<br />

Den er tilrettelagt af Mette og Eric<br />

Mourier, som fortjener stor ros.<br />

Indersiderne af papbindet og forsatspapiret<br />

er smukt dekoreret med<br />

tegninger af ansigter fra kobberstikkene<br />

i bind I af CNs rejsebeskrivelse.<br />

Desværre er typografien skæmmet<br />

af en mærkelig bue over “st” overalt,<br />

hvor denne bogstavsammensætning<br />

findes.<br />

Barthold Georg Niebuhr: Carsten Niebuhrs<br />

liv. 112 sider. Illustreret. Indbundet.<br />

198,00 kr. Forlaget Vandkunsten.<br />

Jørgen Staunskjær<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

45


46<br />

| PERSONALIA |<br />

Personalia<br />

Jørgen Hviid * 25. september 1935 † 9. januar 2005<br />

Fredag den 7. januar 2005 blev jeg<br />

ringet op af Jørgen, der spurgte mig om<br />

vi kunne løse en nivellementsopgave<br />

sammen tirsdag den 11.januar.<br />

Vi havde en hyggelig snak om, hvordan<br />

Jørgen lige havde været på kursus<br />

i MIA og at dette skulle følges op af<br />

praktiske øvelser som vi blev enige om,<br />

jeg kunne hjælpe med. Jeg foreslog,<br />

at vi da kunne tage fat på øvelserne<br />

samme dag – men da fredag eftermiddag<br />

var helliget turen til landstedet i<br />

Voldsted måtte dette udskydes til en<br />

bedre lejlighed.<br />

Alt dette fik en brat ende den 9.januar,<br />

dagen efter den voldsomme orkan,<br />

der især hærgede Nordjylland. Jørgen<br />

og hustru Marie var kommet hjem<br />

fra Voldsted og efter en besigtigelse<br />

af skaderne på bopælen følte Jørgen<br />

sig lidt utilpas og ville hvile sig lidt på<br />

sin seng.<br />

Han sov stille ind.<br />

Jørgens bortgang fik mig til at reflektere<br />

over vort gode samarbejde og støtte til<br />

hinanden gennem mange år..<br />

Mit første møde med Jørgen var hos<br />

Firmaet Nic. Nellemann, Ib Nellemann<br />

og Aksel Pedersen i Aalborg hvor jeg<br />

som praktikant flere gange assisterede<br />

Jørgen, der også dengang var et meget<br />

roligt gemyt var meget omhyggelig<br />

med sine målinger og der var altid<br />

stunder til en god pibe tobak.<br />

Jeg bemærkede tobakken Three<br />

Nunns og det var første gang jeg så en<br />

Zippo Lighter.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

Efter en kort periode som assistent hos<br />

Landinspektør Bjørnkjær etablerede<br />

Jørgen sig i 1970 som selvstændig<br />

landinspektør med praksis i Hasseris<br />

Bymidte. Flyttede nogle år senere<br />

prak sis til boligen på Nordvestvej 6 i<br />

Hasseris.<br />

Jeg etablerede egen praksis i 1975<br />

og fandt megen støtte hos Jørgen og<br />

trak på hans erfaring med etablering af<br />

virksomhed og med driften af denne.<br />

I årene omkring 1980 var der en rivende<br />

udvikling på måleudstyrs-siden. Det<br />

var dyre instrumenter der fandtes på<br />

markedet og jeg besluttede mig for at<br />

købe eget instrument (brugt distomat)<br />

til billig penge. Her stoppede Jørgen<br />

mig og foreslog, at vi sammen skulle<br />

købe en ny totalstation med elektronisk<br />

målebog, en såkaldt datastak. Det var<br />

dyrt, og der var nogen diskussion om<br />

brugen af sådan en datastak. I 1988<br />

købte vi så fælles EDB udstyr af Jens<br />

Toft-Nielsen. Herefter kunne vi se fornuften<br />

i vort køb af datastak.<br />

Alt dette knyttede os tæt sammen og vi<br />

udførte mange arbejder sammen.<br />

Når vi målte i marken ville Jørgen<br />

helst være ”Medhjælp” og slå pæle i<br />

samtidig med, at han nød at slappe af<br />

med sin pibe.<br />

Der var særligt spil kørende mellem<br />

os omkring begrebet målebog.<br />

Jørgen førte som altid målebog og<br />

holdt løbende styr på alle målebøger<br />

med nummerering og henvisning hertil<br />

i sagerne og i sit kartotek.<br />

Jeg var slem til, efter EDM tidens indtog,<br />

alene at tage notater på bagsiden<br />

af en kuvert eller andet ved hånden<br />

værende stykke papir. Det syntes jeg<br />

var tilstrækkeligt, da alle data jo var<br />

lagret i datastakken.<br />

Dette førte til at Jørgen forærede<br />

mig en af sine nye målebøger. De dyre<br />

der var købt hos I.Chr. Pedersen.<br />

I den første tid med det nye målegrej<br />

havde Jørgen ikke udstyr til at<br />

tappe datastakken og måtte derfor<br />

manuelt hente alle data og notere<br />

ned på papir. Jeg havde anskaffet Commodore<br />

128 udstyr og kunne overføre<br />

data direkte til computer. Jeg tilbød<br />

ham derfor, at tappe data efter en<br />

større opmåling – ja tak sagde Jørgen<br />

– men netop dette datasæt gik tabt, da<br />

der gik kuk i overførslen – ny opmåling<br />

skulle der til, så siden var Jørgen ikke<br />

modtagelig for mine tilbud om dataoverførsel<br />

og tappede selv på sikker<br />

gammeldags vis.<br />

Jørgen var meget opfindsom og udtænkte<br />

et system til bygningsafsæt-


ning. Det var senere og også i dag til<br />

stor hjælp ved fri opstilling/afsætning.<br />

Da vi i 1994 skulle digitalisere matrikelkortet<br />

overlod Jørgen sin tildelte kvote<br />

af arbejdet i Aalborg Kommune til mig<br />

dette gjorde, at ”Vores” lille andel i det<br />

samlede arbejde, kunne ”betale sig”.<br />

Min erfaring på dette digitale felt kunne<br />

Jørgen så senere trække på, da nye krav<br />

inden for MIA blev obligatorisk.<br />

Vi skiftedes til at opbevare måleinstrumentet<br />

og når vi byttede var det mest<br />

mig der kom til Hasseris og hentede/<br />

bragte. Når jeg jo alligevel var i byen!<br />

Det var altid med en kop kaffe og dagens<br />

snak om løst og fast, om de lange<br />

tinglysnings tider, om datastak som<br />

ikke ville lystre, om indlægningskort<br />

på digital form.<br />

På en af vore fælles opgaver havde<br />

Jørgen ombygget en golfvogn til brug<br />

ved transport af skelrør – da kunne jeg<br />

ikke lade være at trække på smilebåndet,<br />

især når jeg vidste, at Jørgen ikke<br />

ligefrem elskede golf.<br />

På måleøvelser i Dyrehaven, hvor<br />

han havde mødt nogle snobbede<br />

golf spillere fra Københavns Golfklub<br />

var opstået et kompleks over for golfspillere.<br />

Jørgens hustru, Marie spiller golf,<br />

men kunne ikke få Jørgen med på banen<br />

af den grund som før nævnt.<br />

For i maj 2004 ringede Jørgen til mig<br />

og fortalte, at han var faldet og derfor<br />

Johan Hassing * 14. december 1918 † 26. februar 2005<br />

Johan Hassing var frisk og aktiv indtil<br />

han døde d. 26. februar 2005 efter kort<br />

tids sygdom.<br />

Hassing opvoksede i Frederikshavn,<br />

hvor faderen og bedstefaderen var<br />

malermestre. Bedstefaderen var også<br />

i en periode byens borgmester.<br />

Efter præliminæreksamen i Frederikshavn<br />

blev han student fra Hjørring<br />

Gymnasium. I 1939 påbegyndte han<br />

landinspektørstudiet på Landbohøjskolen.<br />

Den praktiske uddannelse i<br />

1942 foregik hos Luther Jørgensen i<br />

Frederikshavn. Efter landinspektøreksamen<br />

i 1943 vendte Hassing tilbage<br />

til Frederikshavn og fik ansættelse som<br />

assistent hos Luther Jørgensen. Herefter<br />

var Hassing ansat eller medejer af<br />

firmaet i mere end 45 år til han gik på<br />

pension i 1988.<br />

I 1947 blev Hassing kompagnon med<br />

Luther Jørgensen. Han blev i 1948 gift<br />

med Norma Christensen som på det<br />

tidspunkt var ansat firmaet. Norma<br />

og Johan fik 4 børn, tre drenge og en<br />

pige, men kun pigen havde faderens<br />

landmålerinteresser. Grethe blev landinspektør<br />

i 1980.<br />

Kompagniskabet med Luther Jørgensen<br />

varede til 1969 da Luther Jørgensen gik<br />

på pension. I 1957 var Chr. Thirup indgået<br />

i kompagniskabet. Jeg kom med<br />

i 1975 og vi 3 drev firmaet Hassing,<br />

Løhde og Thirup indtil Hassing udtrådte<br />

af kompagniskabet i 1986 og gik på<br />

pension i 1988.<br />

I fritiden deltog Hassing i mange år<br />

ak tivt i hjemmeværnets luftmeldetjeneste.<br />

I 1959 blev han optaget i<br />

Odd Fellow Loge 64 Julius Meyer. På<br />

hjem mefronten blev det i årenes løb til<br />

mange ferieture med telt rundt i Europa<br />

med børn og senere børnebørn. I 1970<br />

købte Norma og Johan husmandsstedet<br />

Nr. Budde i Rydal, hvor også mange<br />

sommerferier og fridage blev tilbragt.<br />

I firmaet var Hassing meget vellidt. Han<br />

var meget godmodig, altid forsonende<br />

| PERSONALIA |<br />

havde brug for min hjælp til aktuelle<br />

opgaver.<br />

Dette fald skyldtes, at han var besvimet<br />

på trappen og faldet ned med<br />

resultat af hjernerystelse og læsioner i<br />

hovedet. Det tror jeg var et forvarsel om<br />

det, der skete den 9. januar 2005.<br />

Jørgen var fra KVL i et af de ”små” hold,<br />

der var på en lille håndfuld 11 i alt mod<br />

mit hold der var på over 30.<br />

Jeg mindes Jørgen som en god og støttende<br />

kollega der på saglig og sober vis<br />

deltog i den faglige debat.<br />

Jørgen var en gentleman.<br />

Vestbjerg i december 2005<br />

Poul G. Kristensen (årgang 1968)<br />

og fornærmede ingen. Fra hans unge<br />

assistentår var han oplært til, at når<br />

man var i marken skulle der bestilles<br />

noget og det er ikke få landmænd,<br />

der trods Hassings korte ben, måtte<br />

op give at holde trit med ham ud over<br />

markerne.<br />

Med to yngre kompagnoner kom Hassing<br />

ikke rigtig med på EDB-udviklingen,<br />

men ”håndsvingeren” blev drejet<br />

med en hastighed, som vi nogen gange<br />

knap troede muligt.<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

47


48<br />

| PERSONALIA |<br />

Den gode fysik som blev opbygget i de<br />

unge år, hvor cyklen ofte måtte tages<br />

i brug ud i oplandet belæsset med<br />

både instrument og skelpæle, beholdt<br />

Chr. A. Thirup * 5. marts 1925 † 14. marts 2005<br />

Chr. Thirup døde d. 14.marts 2005 efter<br />

længere tids sygdom.<br />

Thirup voksede op i Skallerup ved<br />

Hjørring, hvor forældrene havde et<br />

gartneri.<br />

Han blev student fra Hjørring Gymnasium<br />

i 1944, påbegyndte landinspektørstudiet<br />

på Landbohøjskolen i 1945<br />

og fik sin eksamen i 1950.<br />

Den praktiske uddannelse fra 1948-<br />

1949 foregik hos Birk og Boe i Hjørring.<br />

Thirups store lidenskab i sine unge<br />

dage var atletik. Han var en dygtig<br />

mellemdistanceløber.<br />

Den gode grundkondition fik han<br />

ved at løbe i skovene og klitterne omkring<br />

Skallerup. Det blev både til jyske<br />

og danske mesterskaber og deltagelse i<br />

militærolympiaden i Rom i 1951.<br />

Efter sin eksamen var Thirup først ansat<br />

i landmålingsafdelingen ved KVL og<br />

derefter assistent hos Percival Nielsen<br />

i Hillerød.<br />

I 1951 blev han gift med Birthe, og<br />

selvom Birthe var fra København,<br />

besluttede de sig til i 1953 at flytte til<br />

Vendsyssel. Thirup fik igen ansættelse<br />

i Hjørring hos Birk & Boe indtil 1957,<br />

hvor han blev tilbudt kompagniskab<br />

med Luther Jørgensen og Hassing i<br />

Frederikshavn.<br />

Beskikkelser<br />

Miljøministeren har den 4. januar 2006<br />

meddelt beskikkelse som landinspektør<br />

til Esben Hansen, Virum og Henrik<br />

<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />

Hassing hele livet. De sidste år holdt<br />

han den ved lige ved lange traveture<br />

rundt i byen, altid ifølge med sin store<br />

hvide pyrenærhund. Dette billede af<br />

Dette kompagniskab varede til Luther<br />

Jørgensen gik på pension i 1969.<br />

I 1975 kom jeg med i firmaet.<br />

Hassing gik på pension i 1986 og<br />

Thirup fortsatte som kompagnon til<br />

1992, men blev ved med at arbejde i<br />

firmaet indtil 1995.<br />

Birthe og Chr. Thirup fik 3 børn.<br />

Det var en stor sorg, da de i 1981<br />

mistede sønnen Erik ved en tragisk<br />

drukneulykke på Bali.<br />

Thirup var meget udadvendt, god til<br />

at skabe kontakter og tog ivrig del i<br />

byens liv.<br />

Thirup blev tidligt medlem af Lions<br />

Club og var ved sin død det ældste<br />

medlem i Frederikshavn.<br />

Fra 1968 – 1993 var Thirup også<br />

medlem af tilsynsråd/bestyrelse for<br />

Frederikshavn og Omegns Sparekasse-<br />

nu Spar Nord Bank.<br />

Thirup var fantastisk god til at formulere<br />

sig og god til at fortælle historier.<br />

Han havde altid en passende historie<br />

til en hver lejlighed og mange gange<br />

fortalt på vendelbomål.<br />

Sammen med hans retfærdighed<br />

og ærlighed, gjorde det ham til en god<br />

leder af firmaet.<br />

Evnen til at formulere sig havde Thirup<br />

arvet efter sin mor - Agathe Thirup<br />

– som i mange år skrev en ugentlig<br />

Kjær, Rødovre samt den 5. januar 2006<br />

meddelt beskikkelse til Thomas Hammer,<br />

Vanløse.<br />

den lille mand travende efter den<br />

store hvide hund vil stadig stå skarpt<br />

i erindringen, når vi tænker tilbage på<br />

Johan Hassing.<br />

Herluf Løhde<br />

artikel i Vendsyssel Tidende under<br />

mærket ”Bondekonen”.<br />

I skriftet ”Barn af Vendsyssel” nr.<br />

12 fra 1999 har Thirup på opfordring,<br />

skrevet en artikel om sit liv med titlen”<br />

Gartnerens Kesse”. Den er nok værd<br />

at læse!<br />

Thirups interesse for firmaets vé og<br />

vel var meget stor, mens han var en<br />

del af det, og han bevarede interessen<br />

lige til det sidste. Det var kun de<br />

sidste svære måneder, vi ikke fik hans<br />

ugentlige besøg til formiddagskaffen,<br />

hvor nyt fra byen og arbejdssituationen<br />

blevet vendt.<br />

Herluf Løhde


EIVA a/s<br />

Teglbaekvej 8-10<br />

DK-8361 Hasselager<br />

Denmark<br />

Phone +45 8628 2011<br />

Fax +45 8628 2111<br />

eiva@eiva.dk<br />

www.eiva.dk


Afsender:<br />

Den danske Landinspektørforening<br />

Lindevangs Allé 4<br />

2000 Frederiksberg

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!