INfOCO - LiveBook

livebook.dk

INfOCO - LiveBook

IværkSætter Danmark

udklækker iværksættere

af høj kvalitet, men alt for

få tør starte op selv.

SIde 6

patenter Peter Simonsen fra

vækstvirksomheden Realfiction

får uvurderlig hjælp i patentsager

af erfarnen mentor fra Grundfos.

SIde 9

Innovation & iværksætter

nytteløs kamp

mod patentbrydere

Patenter er mest af alt til for, at de store

virksomheder kan tryne de små, mener

direktør i Cormall Jens Hansen, der tager

patenter, men har opgivet at forsvare dem.

SIde 12

Universiteterne er de store

virksomheders kreative legeplads,

mens mange små og

mellemstore virksomheder

holder sig væk. Det viser en

ny undersøgelse, Ingeniøren

har foretaget. Men også mindre

virksomheder har gavn

af et akademisk samarbejde,

lyder det fra eksperter.

InnovatIon

Af Kasper Brøndgaard Andersen

redaktion@ing.dk

Det er blevet gentaget til hudløshed,

at Danmark i fremtiden skal leve af

evnen til at innovere. I kampen mod

billigere produktionsomkostninger

i udlandet skal værdien af danske

produkter hæves ved hjælp af kloge

løsninger og optimale materialer.

Derfor har Ingeniøren for første

gang nogensinde målt de danske

virksomheder på en række parametre,

blandt andet antallet af forskningsprojekter

på universiteterne,

erhvervs-ph.d.-studerende, EUDPprojekter

og patentansøgninger, i et

forsøg på at måle deres innovationsaktiviteter.

Undersøgelsen viser tydeligt, at det

især er de helt store virksomheder

som Novo Nordisk, Dong Energy,

Vestas og Arla Foods, der har fat i

universiteterne, mens små og mellemstore

virksomheder i højere grad

er fraværende.

»Det er overraskende, at de store

virksomheder bonner så kraftigt

ud,« siger vicedirektør for forskning

og innovation på KU Anna Haldrup

om undersøgelsens resultater.

Hun mener, at forklaringen er, at

det typisk er virksomheder med

egen forskningsafdeling eller akademikere

ansat, der benytter universi-

IværkSætterMeSSe Få

direkte adgang til investorer

og kapitalbagmænd. Sådan

lyder et nyt tilbud på årets

Iværk&Vækst-messe. SIde 7

Mindre virksomheder fravælger

samarbejde med universiteterne

teternes kompetencer. De bruger

dem til at ‘tænke ud af boksen’.

»Virksomhederne kan gode lide

grundforskningen. Den frie tankegang

og idegenerering er Novo Nordisk

for eksempel ikke så gode til. De

arbejder med deres kerneområder og

sætter det hele ind i faste rammer, og

så er det ikke de store opfindelser, der

kommer,« siger Anna Haldrup.

GTS-institutter et godt alternativ

Hos DI mener man ligeledes, at det

er iøjnefaldende, hvor aktive de store

virksomheder er sammenlignet med

de mindre i forhold til blandt andet

forskningsprojekter på universiteterne

og erhvervs-ph.d.-studerende.

Det behøver dog ikke være et problem.

»Det er vigtigt, at universiteterne

får større erhvervskontakt, og flere

virksomheder får løftet innovationshøjden,

men for mange virksomheder

er det ikke et universitetssamar-

bejde, der giver bedst mening. Universiteteterne

skal jo ikke ud til håndværksbageren,«

siger forskningspolitisk

chef Charlotte Rønhof.

Hun peger på, at de små og mellemstore

virksomheder har andre

muligheder for at få ekstern sparring

og nye ideer.

»Der er ingen grund til, at vi opfinder

den dybe tallerken to gange. Og

selvom vi skal have viden ud til alle,

glemmer mange, at vi har GTS-institutterne,«

siger Charlotte Rønhof.

Anna Haldrup er enig.

»Vi vil gerne gøre noget mere for at

bruge GTS-institutterne til at skabe

forbindelse til de små og mellemstore

virksomheder,« siger hun.

Akademikere øger produktiviteten

Hun forklarer, at forskning viser, at

virksomheder uden akademikere

ansat ofte har meget at vinde ved at

indgå i et samarbejde med et universitet.

35

2. september 2011

ing.dk

»Det har vist sig at give en stor produktionsforøgelse,

hvis de ansætter

akademikere,« siger hun.

For de virksomheder, der finder

det for omkostningstungt eller

uoverskueligt at starte forskningsprojekter,

kan en treårig erhvervsph.d.

-studerende være en oplagt mulighed.

Et nyt og billigt alternativ er videnpilotordningen,

der giver virksomheder

med mellem to og 100 ansatte tilskud

til at ansætte en højtuddannet

medarbejder.

Begge muligheder giver virksomhederne

adgang til universitetsressourcer

og et fagligt netværk,

som de normalt ikke har mulighed

for at tappe for viden.

»Det er tit, når folk med forskellig

baggrund mødes, at innovationen

og ideerne opstår,« pointerer Anna

Haldrup. j

læS SIde 2-5


2 Ingeniøren · Innovation og Iværksætter · 2. september 2011

InnovatIon

Universitetssamarbejde giver

resultater på bundlinjen

Ingeniøren har forsøgt at

måle danske virksomheders

innovationsevne på en række

parametre som forskningsprojekter

og offentlige

støttekroner til pilot- og udviklingsprojekter.

InnovatIonSaktIvIteteR

Af Kasper Brøndgaard Andersen

redaktion@ing.dk

Ingeniøren har lavet en undersøgelse,

der giver et overblik over, hvor

mange innovationsaktiviteter – som

registreres offentligt – virksomhederne

igangsatte i 2010.

Listen udpeger ingen vindere eller

tabere, og fordi Novo Nordisk har

gang i en hulens masse forskningsprojekter

og ansætter stribevis af erhvervs-ph.d.-studerende,

betyder det

ikke nødvendigvis, at virksomheden

er Danmarks mest innovative virksomhed.

Virksomheden var aldrig nået dertil,

hvor den er, hvis det ikke var for

de danske universiteter, og direktør

for Novo Nordisk Mads Krogsgaard

Thomsen indrømmer selv, at virksomheden

hurtigt ville løbe tør for

ideer, hvis ikke det var for selvsamme

universiteter.

Identificere styrker og svagheder

Måske er det lige præcis noget af det,

Novo Nordisk er god til: at identificere

egne styrker og svagheder og bruge

det aktivt, så de indhenter viden og

Virksomheder, som poster

masser af penge i forskning

og udvikling, er ikke nødvendigvis

de mest innovative,

mener ekspert.

foRSknIng

Af Kasper Brøndgaard Andersen

redaktion@ing.dk

Selvom forskning kan resultere i innovation,

er det ikke nogen garanti.

Derfor er det heller ikke nødvendigvis

de virksomheder, som poster flest

penge i forskning og udvikling, der

vil stå distancen i fremtiden. Sådan

lyder advarslen fra Henrik Herlau, leder

ved Center for Innovation og Entrepreneurship

på Copenhagen Business

School:

»Det er hamrende let at sige, at de

virksomheder, der bruger flest penge

på forskning, er de mest innovative.

Men vi har set tonsvis af virksomhe-

Innovation og iværksætter

kompetencer, hvor de selv er dårligt

kørende. Forhåbentlig kan undersøgelsen

og udvalgte virksomheders erfaringer,

som vi beskriver her i avisen,

komme andre virksomheder til

gode. Noget tyder nemlig på, at der

for mange virksomheder er noget at

komme efter ved et universitetssamarbejde.

En effektmåling fra Forsknings- og

Innovationsstyrelsen viser, at virksomheder,

der samarbejder med universiteterne,

oplever en markant højere

værditilvækst end tilsvarende

virksomheder, der ikke samarbejder.

95 procent af de adspurgte virksomheder

i en undersøgelse udarbejdet

af Oxford Research fortæller ligeledes,

at universitetsbrugerne oplever,

at samarbejdet i nogen eller høj

grad bidrager til overførsel af viden

og kompetencer.

Besværligt og omkostningstungt

For mange små og mellemstore virksomheder,

der aldrig har samarbejdet

med et universitet, kan det virke

både besværligt og omkostningstungt,

hvorfor man enten klarer udviklingsaktiviteterne

internt eller ved

hjælp af ekstern rådgivning. Det kan

også skyldes, at mange af de virksomheder,

der ikke samarbejder med

universiteterne, har få højtuddannede

ansat.

Som både Anna Haldrup fra KU og

Charlotte Rønhof fra DI påpeger, så

er der også en række muligheder for

de virksomheder, f.eks. GTS-institutter,

erhvervs-ph.d.-studerende eller

videnpilotordningen. j

der, der brugte tonsvis af penge, lige

indtil de lukkede fabrikken.«

»Olivetti kunne ikke se, at digitale

lommeregnere var fremtiden, så de

udviklede store mekaniske regnemaskiner

med håndtag, lige indtil de

måtte lukke. Og landbrugets investeringsbølge

er der nok mange af landmændene,

der gerne ville have været

foruden.«

Innovation aflæses på bundlinjen

Han suppleres af Carsten Snedker,

ekstern lektor ved CBS og direktør i

firmaet Innoption EMEA, der arbejder

med at analysere virksomheder

ved hjælp af vækstmodeller.

»Du kan have meget forskning og

udvikling uden at have innovation,

men når du taler om innovation, så er

den moderne definition, at det kan

ses på bundlinjen,« siger han.

Begge peger på, at det især er evnen

til at se nye markeder og muligheder,

der afgør, hvordan danske

virksomheder klarer sig i fremtiden.

Hvis virksomhederne fokuserer for

ensidigt på deres nuværende produkt

eller service, og hvordan denne kan

forbedres, risikerer de at blive overhalet

indenom. Samme risiko gør sig

gældende, hvis virksomhederne kun

kigger på, hvad forbrugerne efterspørger

i øjeblikket.

Evnen til at skabe fremtidens behov

er helt afgørende for succes.

»Scenen skifter, og der rykkes fra

en teknologi til en anden,« siger

Henrik Herlau.

Carsten Snedker pointerer, at værdifuld

innovation ikke nødvendigvis

behøver at være materialeforbedringer

eller effektiviseringer, der har noget

at gøre med produktets primære

funktion. Det behøver ikke udspringe

af dyre forskningsprojekter eller

være dyrt at implementere.

»Vestas blev ikke markedsledende i

gamle dage, fordi de havde bedre

glasfibervinger, men fordi de innoverede

på deres forretningsmodel. Fokker

var meget bedre end Vestas, men

RedaktøR: Henning Mølsted / annonceR: Kåre Eliasen, telefon +45 33 26 53 92 / tRyk: Dansk Avistryk /

Samlet oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) / UdgIveR: Mediehuset Ingeniøren A/S, Skelbækgade 4, 1717 København V. Telefon +45 33 26 53 00,

Fax +45 33 26 53 01 / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / dIRektIon: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør, og Christian Hjorth, kommerciel direktør

det er hamrende let at sige, at de virksomheder,

der bruger flest penge på forskning, er de mest innovative.

Henrik Herlau, Copenhagen Business School

TOP-25: DANSKE VIRKSOMHEDERS INNOVATIONSAKTIVITETER 2010

Ingeniøren har som det første

medie i landet udarbejdet en

oversigt over, hvilke

innovationsaktiviteter danske

virksomheder er involveret i,

f.eks. at patentere eller

ansætte erhvervs-ph.d.’er

Se den fulde oversigt på:

ing.dk/k#4d3p

Lundbeckfonden

Novo Nordisk Fonden

Carlsbergfondet

Nordea Fonden

Novo Nordisk A/S

Vestas Wind Systems A/S

General Electric Company

H. Lundbeck A/S

DONG Energy Power A/S

Realdania Fonden

Velux Fonden af 1981

Arla Foods AMBA

Teknologisk Institut

Novozymes A/S

LEO Pharma

TrygFonden

Oticon Fonden

Grundfos A/S

Danske Slagterier

Danisco A/S

Danfoss A/S

CHR. HANSEN A/S

Alfa Laval

Nordic Bioscience A/S

NeuroSearch A/S

eksperter advarer: Forskning er ikke lig innovation

11

3

4

2

3

1

2

3

2

1

5

3

2

Godkendt erhvervs-ph.d.

Patenter

1

22

32

1

7

Vækstfonden 2010

2

1

1

2

1

1

1

Højteknologifonden 2010

4

2

EUDP 1

Innovationskonsortier 2010

2

2

1

7

1

EUDP 2

Vestas puttede en installation i vindmøllerne,

der var i stand til at tilkalde

service hurtigere. De innoverede på

bedre service,« siger han.

Hent viden uden for virksomheden

Han understreger, at selvom forskning

ikke nødvendigvis resulterer i

innovation, så er virksomhedens evne

til at omsætte ny viden fra universiteterne

helt afgørende for at få

succes.

Han mener, at mange store danske

virksomheder er organiseret som i

industrisamfundet, hvilket gør det

vanskeligt at indhente og omsætte ny

viden. De burde kigge over Atlanten.

»I USA er der en meget tæt feedback

mellem universiteter og virksomheder,

fordi virksomhederne internt

organiserer sig, så de kan koble

sig op på forsknings- og videninstitutionerne.

Så kan teorien komme virksomhederne

til gode og empirien

forskningsuniversiteterne,« siger

Carsten Snedker.

2

GUDP

FP 7

1

1

1

3

1

1

Privat finansieret forskning RUC 2010

2

1

2

1

1

4

Privat finansieret forskning DTU 2010

1

1

8

1

1

1

1

3

1

Privat finansieret forskning AAU 2010

3

1

3

3

Privat finansieret forskning AU 2010

1

1

1

3

1

1

1

1

2

1

1

1

15

14

Privat finansieret forskning SDU 2010

Selvom videndeling kan være vanskelig

i store virksomheder, så har de

den klare fordel, at organisationen er

på plads. Både Henrik Herlau og Carsten

Snedker mener, at evnen til at

organisere sig er helt afgørende for at

få succes. Gode ideer fremhæves ofte

som opskriften på succes, men det er

ikke det mest afgørende.

»En stærk organisation er vigtigere

end gode ideer,« siger Henrik Herlau.

Han suppleres af Carsten Snedker:

»Infrastrukturen er kostbar at opbygge,

og derfor er mange opstartsvirksomheder

sårbare. Man fejler,

fordi man ikke har en stabil organisering.

Derfor udspringer de stærkeste

opstartsvirksomheder også af eksisterende

virksomheder. Powersense

(der producerer og leverer løsninger

til måling af strøm, red.) er eksempelvis

et spinoff fra Dong og en stærk

spiller på markedet. De lever i bedste

velgående, fordi de har klonet infrastrukturen

fra Dong.« j

1

1

1

1

250

158

168

47

28

Privat finansieret forskning KU 2010

21

8

22

19

11

6

11

9

13

11

9

7

2

4


Dong nurser grøn universitetsforskning

Dong Energy satser især på

universitetssamarbejde for

at præge professorer og

kandidater med ‘vedvarende

energi-tankegangen’.

UnIveRSItetSSamaRbejde

Af Kasper Brøndgaard Andersen

redaktion@ing.dk

Siden oliekrisen for godt 40 år siden

har Dong Energy forandret sig markant.

Ingeniør og udviklingschef

Charles Nielsen har været med siden

1990 og oplevet, hvordan en blanding

af færre og dyrere råstoffer og en

grønnere agenda har præget virksomhedens

transformation.

»Vi har ændret energi systemet fra

altovervejende at være baseret på olie

til at være baseret på kul, naturgas,

olie, vindmøller og biomasse. Parallelt

med det har man fået en mere decentral

produktion fra vindmøller og

kraft-varme-værker,« siger han.

Resultatet har været, at virksomheden

konstant har måttet udvikle

sig. Ikke fordi vindmøller slår kul på

økonomien, men fordi der politisk

har været et ønske om en grønnere

energiforsyning.

Hvor almindelige virksomheder

forsøger at aflæse brugernes behov

for at vurdere, hvordan de kan udvikle

deres produkter, har Dong Energy

en god idé om, hvad der vil blive efterspurgt

i fremtiden.

Et stort set samlet folketing snakker

om en fossilfri fremtid og uafhængighed

af totalitære oliestater.

Det betyder, at målet med virksomhedens

innovations- og udviklingsaktiviteter

står lysende klart.

»Vi ser, at energiforbruget stiger,

og energi bliver en knap ressource.

Derfor er vi nødt til at se på, hvordan

vi intelligent anvender energien,« siger

Charles Nielsen.

Smittende tankegang

Universitetssamarbejdet er centralt

for Dongs innovation og udvikling.

For at få gode ideer skal vedvarende

energi (VE)-tankegangen være en del

af de nyudklækkede universitetskandidaters

tankegods. Derfor deltog

virksomheden i finansieringen af 21

forskellige forskningsprojekter på

DTU, Aalborg Universitet og København

Universitet i 2010, ligesom den

har flere erhvervs-ph.d.-studerende

ansat, viser Ingeniørens nye oversigt

over innovation i dansk erhvervsliv.

»Der sker intet i et stort selskab

IP-BESKYTTELSE

MED OMTANKE

BUDDE SCHOU GROUP hviler på et trygt fundament af viden og erfaring samlet

og forfinet gennem mere end 100 år.

Siden 1901 har vi varetaget IP-rettigheder på vores klienters vegne – det være sig

patenter, varemærker eller designs. Vi baserer vores rådgivning på erfarne og kvalifi cerede

rådgivere og på systemer, som til stadighed udvikles til at imødekomme nutidens krav.

Også i konflikt sager er Budde Schou blandt de absolut førende i Danmark.

Hos BUDDE SCHOU GROUP værner vi om vores kernekompetencer. Etableringen

af den optimale beskyttelse er altafgørende for virksomheders kommercielle råderum.

Vi agerer sparringspartner og yder rådgivning i dialog. Både når det gælder beskyttelse

af den enkelte teknologi og ved tilrettelæggelsen af en samlet strategi.

Kontakt os for yderligere information eller besøg www.buddeschou.dk.

BUDDE SCHOU Group består af Budde Schou International A/S i København og Budde Schou A/S

i København samt Budde Schou AB og Nordic Patent Analyzer AB i Alnarp Sverige.

BUDDE SCHOU A/S er et af Skandinaviens ældste og mest respekterede full-service patentbureauer.

Vi har omfattende ekspertise inden for alle aspekter af IP og yder patentteknisk rådgivning og bistand

til en lang række danske og udenlandske klienter.

der sker intet i et stort selskab som vores, hvis kandidaterne,

der kommer ud fra universiteterne, ikke er i

tråd med udviklingen. Charles Nielsen, Dong Energy

som vores, hvis kandidaterne, der

kommer ud fra universiteterne, ikke

er i tråd med udviklingen. I vores

dagligdag er vi i den grad presset på

at tjene penge, så når der skal tænkes

nyt, er det ikke nok, at vores egne folk

gør det – vi skal også have folk på universiteterne

til at gøre det,« siger

Charles Nielsen og supplerer:

»Jo mere VE-tænkning, der kommer

ind i uddannelserne hos lektorer

og professorer, jo mere kommer den

også ud i andre dele af samfundet.«

Kampen mod fossiløkonomien

Han peger på, at selskabets overordnede

udfordring er at få vedvarende

energi til at give mening rent økonomisk

i en verden, hvor de fossile

brændstoffer er billigst, og prisen på

forurening er lav. Derfor skal der

tænkes langsigtet, lyder det.

»Det kan sammenlignes med en

medicinalvirksomhed, der poster

store penge i forskning, som først giver

afkast om mange år. Jeg tror, at vi

kan få en komparativ fordel ved at udvikle,

og jeg mener, at vi har et ansvar

for at udvikle teknologierne og ikke

bare lade andre gøre det,« siger han

og peger på Inbicon-anlægget i Kalundborg,

der laver halm om til bioethanol,

som et eksempel på virk-

Ingeniøren · Innovation og iværksætter · 2. september 2011

somhedens innovationssatsninger.

Selv hvis størstedelen af samfundets

energi i fremtiden leveres af vedvarende

energikilder, vil visse transportformer

som fly og tung godstransport

have brug for fossil brændstof

i mange år. Og selvom Inbiconanlægget

ikke er nogen god forretning

i dag og stadig ikke kan konkurrere

med de traditionelle brændsler,

er udviklingschefen overbevist om,

at satsningen engang vil give afkast.

»Når vi starter nye ting op, har vi

en rigtig god mavefornemmelse. Vi

kan ikke sige, at der er forretning i

det fra dag ét, men til gengæld er der

en klar sandsynlighed for, at der vil

blive det om nogle år. Alternativt løber

andre med udviklingen, og vi vil

jo gerne udvikle og lave forretning inden

for områder, som markedet vil

efterspørge i fremtiden.«

Pilotprojekter er afgørende

Han peger på, at pilotprojekter er afgørende

for Dong Energys innova-

tionsaktiviteter, fordi de danner

grundlag for fremtidens anlæg i industristørrelse.

Det handler helt banalt

om for eksempel at få logistikken

op at stå til at presse halmballer.

Derfor har virksomhedsfilosofien

også været den samme, hvad enten

NORDIC PATENT ANALYZER AB varetager specialiseret patentinformationssøgning indenfor

alle tekniske områder. Vi har eksperterfaring med at indsamle og behandle informationer fra en

lang række professionelle databaser og anvender i analysearbejdet vores egenudviklede software

tool PatentTracer. Selskabet har domicil i Alnarp ved Lund i Sverige.

3

udviklingsafdelingen har givet sig i

kast med vindmøller eller bioanlæg.

Først etableres en prototype, for eksempel

en ny vindmølle, hvor erfaring

– og viden – høstes i tæt samarbejde

med leverandøren. Dernæst

bliver erfaringerne videreført til næste

generation, hvor designet skaleres

op og effektiviseres.

»Vi har eksempelvis bygget mindre,

decentrale bioanlæg, der alene

håndterer halm. Eller vi har fyret med

kul tilsat flis. Alt sammen i et forsøg

på at minimere omkostningerne, når

vi tager et nyt brændsel ind. Det

handler især om at sætte pilotprojekter

i gang, for pludselig har de størrelsen

til, at de kan blive drivkraften i vores

forretning,« siger han.

Pilot- og demonstrationsprojekter

har desuden den bonusgevinst, at de

bestemmer, hvor folk kigger hen for

at se den seneste udvikling.

»Det har en enorm værdi, at vi

er helt i front med 2. generation bioethanol

og det samme med vind,

hvor vi med udbygning på større

vanddybder gør os til fokus for hele

verden. På den måde kan vi tiltrække

akademisk kapital, men også sikre

os, at når folk snakker om de ting, så

nævner de Danmark,« siger Charles

Nielsen. j

Budde Schou A/S

Vester Søgade 10

1601 København V

Tel: 7025 0900

Fax: 7025 0901

info@buddeschou.dk

www.buddeschou.dk


4 Ingeniøren · Innovation og iværksætter · 2. september 2011

InnovatIon

novo nordisk:

Uden universiteterne

ville vi hurtigt løbe

tør for ideer

Novo Nordisk ville langtfra

være den succesvirksomhed,

den er, hvis ikke det var for

et tæt samarbejde med de

danske universiteter, der sikrer

virksomheden arbejdskraft

og ideer.

unIversItetssatsnIng

Af Kasper Brøndgaard Andersen

redaktion@ing.dk

Når diabetes-2-midlet Victoza i øjeblikket

skovler penge ind, og Novo

Nordisk kunne præstere et halvårligt

overskud på 10,6 milliarder kroner i

første del af 2011, så skyldes det i høj

grad samspillet mellem virksomheden

og universiteterne.

Det er nemlig ofte universiteterne,

der skaber de gennembrud, som medicinalproducenten

senere kan udvikle

og kommercialisere.

»Hvis vi ikke havde universitetsverdenen,

så ville vi hurtigt løbe tør

for nye ideer. De fleste nye opdagelser,

der beskrives, kommer fra universiteterne,«

siger koncerndirektør

med særligt ansvar for forskning og

udvikling hos Novo Nordisk Mads

Krogsgaard Thomsen.

Han peger på, at det især er universiteternes

grundforskning, der er

kostbar for virksomheden.

»Grundforskning er grunden til, at

der overhovedet kommer et firma

som Novo Nordisk. Vi har ikke opfundet

insulin. Vi har bare omsat viden

til et lægemiddelprodukt, som vi

forbedrer løbende.«

Universitetssatsning afgørende

Det tætte samarbejde med de danske

universiteter, især KU, kan da også

nemt aflæses i Ingeniørens undersøgelse

af danske virksomheders innovationsaktiviteter

(se side 2).

Novo Nordisk er den danske virksomhed,

der i 2010 ansatte flest erhvervs-ph.d.’er

og startede flest nye

forskningsprojekter. Med 11 nyansatte

erhvervs-ph.d.-studerende i 2010 og

et mål om altid at have 70 stipendiater

i gang får virksomheden også en stor

del af sin kommende arbejdskraft ad

den vej.

Mads Krogsgaard Thomsen er da

heller ikke bleg for at indrømme, at

Novo Nordisk nyder godt af universiteternes

evne til at ‘tænke ud af boksen’.

Han påpeger, at selvom forskningsbudgettet

hos Novo Nordisk er

på størrelse med ikke mindre end

halvdelen af det samlede offentlige

forskningsbudget i Danmark, så er

det nu engang universiteterne, der

har professorerne og tiden til at drive

grundforskning. Og det er

typisk her, de store nye gennembrud

sker.

Til gengæld har Novo

Nordisk nogle kompetencer,

som man ikke har på

universiteterne – det kan

for eksempel være teknologier

til at få proteinmolekyler

til at overleve

i kroppen. De forskellige

kompetencer

og muligheder betyder,

at samarbejdet byder på

fordele for begge parter:

Novo Nordisk får adgang

til nye opdagelser og ideer,

og Københavns Universitet,

som størstedelen af

samarbejdet foregår

med, får adgang til højteknologisk

udstyr, som

universitetet ikke selv råder

over.

»Lad os sige, at du laver grundforskning,

men hver gang du forsøger

at undersøge, hvad et protein gør i

kroppen, så nedbrydes det efter to sekunder.

Der har vi teknologien og evnerne

til at skabe stabile varianter af

alle proteiner i kroppen, og vi kan

simpelthen nogle ting på molekylefronten,

som universiteterne ikke

kan,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

De rigtige faglige kompetencer

Til gengæld udgør universiteterne og

især de erhvervs-ph.d.-studerende et

godt rekrutteringsgrundlag for virksomheden.

Novo Nordisk kan ved

hjælp af erhvervs-ph.d.-ordningen

sikre sig, at de rigtige faglige

kompetencer er tilgængelige for

virksomheden.

»De erhvervs-ph.d.-studerende

skal ikke lave lægemidler. Vi gør det

for at få en god skare af naturvidenskabeligt

uddannede mennesker i

Danmark. Hvis min værdikæde skal

hænge sammen, så har jeg brug for

forskere, der kan få geniale ideer, jeg

har brug for proteinkemikere, og jeg

har brug for folk, der kan udføre de

relevante dyreforsøg. Hvis vi bare

mangler én kategori, så stopper festen,«

siger Mads Krogsgaard Thomsen

og fortsætter:

»Jeg kan kun retfærdiggøre at have

vores forskningsmæssige hovedkvarter

i Danmark, så længe de unge

stjerner er så veluddannede forskningsmæssigt,

at de kan bide skeer

med amerikanere og kinesere.«

Derfor ender virksomheden også

med at ansætte omkring halvdelen

af de erhvervs-ph.d.-studerende efterfølgende.

De er unge, i fuldt vigør

og yderst aktive i forskningssammenhæng

– og derfor udgør de også

en værdifuld gruppe, som forsknings-

og udviklingschefen formulerer

det.

Ideer er grænseløse

Mens det er afgørende for Novo Nordisk

at have beslægtede forskningsaktiviteter

samlet et sted, så er det anderledes

irrelevant, hvor ideerne

stammer fra. Om de kommer fra

USA eller Asien, gør ingen forskel, og

det flugter fint med firmaets egen historie,

der blev grundlagt på opdagel-

sen af insulinet – en opdagelse gjort i

Canada.

»Hvor ideerne til nye produkter

kommer fra, er vi ligeglade med,

men når det er mennesker, der skal

ansættes, skal det helst være i nærmiljøet,«

siger Mads Krogsgaard

Thomsen.

Derfor er virksomheden blandt andet

også ved at opslå en række stipendiater

i USA, som unge amerikanske

forskere kan søge for at realisere deres

forskerdrømme. Planen er at

støtte konkrete forskningsprojekter;

unge med en genial idé, som Mads

Krogsgaard Thomsen udtrykker det.

»Hvis ideen kan blive til et produkt,

så vil de måske tænke, at ‘Novo

var søde ved mig og støttede mig, så

jeg giver dem rettighederne til kommercialisering’,«

siger han.

Selv har han et bud på, hvad firmaets

fremtidige forskningsgennembrud

kan være:

»Oral-insulin er en ting, jeg synes,

er hot lige nu.«

Oral-insulin er insulin på pilleform.

Når det i dag ikke er muligt for

diabetes-patienter at få insulin via

piller, skyldes det, at store molekyler

nedbrydes af mavens syrer og enzymer.

Derfor skal de sprøjtes ind.

»Tænk, hvis man kunne lave insulin

eller Victoza, der snød kroppen,«

siger Mads Krogsgaard Thomsen:

»Det er en drøm for mange diabetespatienter

ikke at skulle stikke sig

selv.« j


Coloplast har ikke ansat

en eneste erhvervs -ph.d.-

studerende, men kalder sig

alligevel førende på innovationsområdet.

Innovationen

kommer fra antropologstudier

og fra et tæt samarbejde

med underleverandører.

samarbejdsrelatIoner

Af Kasper Brøndgaard Andersen

redaktion@ing.dk

Coloplast er en af de få større danske

virksomheder, der ikke ansatte en

eneste erhvervs-ph.d.-studerende i

2010. Det viser Ingeniørens undersøgelse

af danske virksomheders innovationsaktiviteter.

Alligevel er R&Ddirektør

(Research and Development)

John Raabo Nielsen ikke bleg

for at kalde virksomheden førende på

innovationsområdet.

»Isoleret set kan du sige, at vi i

Danmark i 2010 ikke startede ret meget

op, men det har ikke ret meget

med aktivitetsniveauet at gøre,« forklarer

udviklingschefen.

du får bare mere inspiration, når du samarbejder,

og når du får mere inspiration, så får du

bedre løsninger. John Raabo Nielsen, Coloplast

Coloplasts fravalg af erhvervs-ph.d.-

studerende skal ikke ses som et overordnet

fravalg af eksterne samarbejdspartnere,

forklarer R&D-direktøren.

Faktisk langt fra. Han kan ikke

komme i tanker om et eneste nyt produkt,

der ikke er blevet til i samarbejde

med virksomheder, underleverandører

eller enkeltpersoner uden for

huset.

»Der er rigtig mange muligheder

og metoder til at inddrage ekstern viden,

og det benytter vi os af, men det

afhænger af de konkrete projekter,«

siger John Raabo Nielsen.

Men hvorfor har I så ingen erhvervsph.d.-studerende?

»Vi ser teknologiudvikling og

forskning som noget, man kan opnå

på mange måder. Det er en global

verden, og erhvervs-ph.d.-studerende

er et værktøj. Vi har haft erhvervsph.d.-studerende

før, og vi vil sikkert

også have det fremadrettet, når konkrete

aktiviteter siger, at det er det

rigtige at gøre,« siger han.

Fokus på brugerens behov

John Raabo Nielsen forklarer, hvordan

virksomheden forsøger at innovere:

»Det starter næsten altid med, at vi

fokuserer på brugernes behov, og så

søger vi efter løsninger på behovene.«

Hvordan får I radikalt nye ideer, når

I fokuserer på brugernes nuværende behov?

»Vi kigger på brugernes behov,

men vi udfordrer samtidig os selv.

Hvis du kun lytter til kunder, så kan

du komme til at lytte ukritisk. Vi bruger

en antropologisk tilgang, hvor vi

både observerer og lytter ved at kigge

på brugernes hverdag.

Du kender nok eksemplet med Ford.

Hvis Ford havde spurgt kunderne, hvad

de ville have, så havde svaret været ‘bedre

heste’. Hvad siger du til det?

»Selv Ford havde sikkert en rigtig

indgående fornemmelse for transport

og brugerens behov, der gik ud

på at transportere sig selv. Havde han

ikke haft den dybe indlevelse i behovet,

havde han ikke kunnet komme

op med sin idé,« siger John Raabo

Nielsen.

Han forklarer, at det for Coloplast

handler om at kigge på, hvad brugerne

gør i hverdagen – men lige så meget

på, hvad de ikke gør. Mange mennesker

accepterer en række begrænsninger

på grund af en personlig lidel-

Ingeniøren · Innovation og iværksætter · 2. september 2011

Antropologi driver Coloplasts innovation

„ Ingen jubler hvis markedsandelen

skrumper“

Patenter er en investering, der sikrer dig eneretten til din opfindelse og værner

om din markedsposition.

Beskyt din viden og optimer din konkurrenceevne. Den rette patentstrategi

forvandler dine gode idéer til forretningsmæssige aktiver.

Chas. Hude A/S er blandt Danmarks førende virksomheder inden for rådgivning om Intellectual

Property Rights (IPR). Vi beskytter, overvåger, håndhæver og forsvarer immaterielle rettigheder for

danske og udenlandske kunder. Chas. Hude blev grundlagt i 1896 og har i dag 60 medarbejdere.

Mød os på www.chashude.dk

Adam Bassiouni

Patentadministrator

se. De begrænsninger – eller kompromiser

– skal antropologstudierne

fange, så virksomheden kan udvikle

produkter, der gør hverdagen lettere

for brugerne.

»Mennesket er fantastisk til at tilpasse

sig. Hvis du spørger brugerne,

hvordan et produkt fungerer, så siger

de, at det er okay. Men observerer du

dagligdagen, kan du se, at personen

holder sig derhjemme eller lader være

med at gøre andre ting. Der kan du ikke

tage udgangspunkt i de eksisterende

produkter, for det er lige så vigtigt

at kigge på de ting, der ikke bliver

gjort. Det handler om forståelse, så

man kan se ind bag det umiddelbare.«

Samarbejde giver inspiration

Det har blandt andet ført til et kateter

til mænd, SpeediCath Compact, som

John Raabo kalder radikalt anderledes

i forhold til eksisterende løsninger.

Indpakningen er gjort halvt så

lang som ved et traditionelt kateder

ved hjælp af en teleskopløsning, og

kateteret ligger klar til brug i en steril

saltvandsindpakning. Det gør det

nemt og diskret at bruge.

John Raabo Nielsen fortæller, at en

række eksterne samarbejdspartnere

5

har været involveret i udviklingen af

kateteret. Han er ikke i tvivl om, at

eksterne samarbejdspartnere er fuldstændig

essentielle for, at virksomheden

også er konkurrencedygtig i

fremtiden – hvad enten det bliver via

erhvervs-ph.d.-studerende eller samarbejde

med underleverandører.

»Du får bare mere inspiration, når

du samarbejder, og når du får mere

inspiration, så får du bedre løsninger,«

siger R&D-direktøren. j

Fem InnovatIonsråd

lad være med at tro, at I kan udvikle

alt på egen hånd. Lær af andre markeder

og spillere.

sæt barren højt og bak op om en kreativ

kultur.

Kom så tæt på dine brugere som muligt

og involver dem i udviklingen.

arbejd på tværs af marketing, udvikling,

produktion og salg.

sæt stramme deadlines for udviklingstiden

– det inspirerer mere end det begrænser.

Kilde: John Raabo Nielsen

Patenter | Varemærker | Design

København | H. C. Andersens Boulevard 33 | 1780 København V | Telefon 33 19 34 00

Aarhus | Marselisborg Havnevej 36 | 8000 Aarhus C | Telefon 33 19 35 60 | www.chashude.dk


6

Ingeniøren · Innovation og iværksætter · 2. september 2011

Iværksætter

Danmark rummer få iværksættere

i forhold til potentialet

Danmark scorer lavt på

kvantitet, men højt på kvalitet,

når det gælder om at udklække

iværksættere. Rammerne

er gode nok, men finansieringsmulighederne

er

for snævre, mener iværksætterekspert.

InnovatIon

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Det­danske­iværksættermiljø­har­étaltoverskyggende­problem.­Vi­udklækker­alt­for­få­iværksættere.­Ifølge­en­international­undersøgelse­fra­2008­lå­Danmarks­andel­af­iværksættere­i­befolkningen­på­5­procent.­I­New­Zealand­var­andelen­15­procent.­Og­mens­61­procent­af­amerikanerne­i­2007­ønskede­at­være­iværksættere,­lå­tallet­på­37­procent­i­danskernestilfælde.Til­gengæld­scorer­Danmark­topkarakter,­når­vi­snakker­kvaliteten­af

Iværksætterlivet er som en tur i rutsjebanen

Som ung iværksætter kommer

man ud for mange op-

og nedture. Det handler om

at bevare den indre motivation

og lære af sine fejltagelser,

siger Andreas Garnæs.

vedholdenhed

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

selve­produktet,­selve­innovationen.­Det­pointerer­Torben­Bager,­der­erprofessor­ved­Syddansk­Universitetog­leder­af­Idea­Entrepreneurship­

Centre.

»Vi­er­gode­til­kvalitet,­men­ikke­sågode­til­kvantitet.­Når­det­gældermængden­af­danskere,­der­er­i­gangmed­at­blive­iværksættere,­er­vi­ikkespecielt­gode.­Men­der­er­ganske­meget­kvalitet­i­det,­vi­sidder­og­rodermed,«­vurderer­han­med­henvisningtil­både­nationale­undersøgelser­som­Erhvervs-­og­Byggestyrelsens­indeksog­tal­fra­den­internationale­iværksættermonitor,­GEM.»Der­skal­være­en­vis­form­forkvantitet.­Men­Danmark­er­nummerét­på­Global­Entrepreneurship­and­Development­Index­(GEDI),­hvorman­kigger­på­parametre­som­vækstiværksættere,­kvalitet,­antallet­af­patenter­og­innovationsindikatorer.­Såselv­om­vi­er­svage­på­uafhængig­opstart,­så­er­vi­gode­til­innovation,­ogdet­er­åbenbart­nok­til,­at­vi­kan­liggenummer­ét­i­verden,«­siger­professoren­og­understreger,­at­det­er­vigtigtikke­at­skille­iværksætteri­og­innova-

Noget­af­en­rutsjebanetur.­Sådan­beskriver­Andreas­Garnæs­det­senestehalvandet­år­af­sit­liv,­hvor­han­er­gåetfra­at­få­sit­eksamensbevis­fra­DTU­ihånden­og­til­at­blive­selvstændigiværksætter­med­eget­firmanavn­og­

CVR-nummer.

»Det­er­meget­som­en­rutsjebane,og­det­gælder­om­at­klynge­sig­til­desmå­positive­ting,­for­eksempel­nårman­får­et­møde­med­en­potentielstor­kunde.­For­det­er­kun­én­ud­af­ti

PATENTOVERVÅGNING

så er det INFOCO

INFOCO leverer en meget vigtig del af en komplet viden om hvert firmas marked, konkurrenter

og konkurrenceforhold – et delelement i firmaets ”Competitive Intelligence”. Det betyder:

TEKNISK OVERBLIK – SYSTEMATIK der sparer tid og i sidste ende penge.

INFORMATION – IKKE KAOS – Komplet og alligevel begrænset i omfang og med gode muligheder

for at gå i dybden med det væsentligste.

MÅNEDSVIS OPDATERING – og adgang for alle der har brug for oplysningerne.

Og alt dette til en pris der meget fornuftig og med en meget brugt supplerende service,

hvor svarene kommer øjeblikkeligt og u/b.

Hos INFOCO ved vi at vore kunder har travlt og har behov for svar her og nu.

Vi har mere end 22 års erfaring med at løse disse opgaver. Brug vores erfaring i jeres hverdag.

Ring 65 90 50 55 eller www.infoco.dk

vi er gode til kvalitet, men ikke så gode til kvantitet. når det gælder

mængden af danskere, der er i gang med at blive iværksættere, er vi

ikke specielt gode. Torben Bager, Idea Entrepreneurship Centre

tion­ad.­De­to­begreber­hører­uløseligt­sammen.

Pølsemænd og højteknologi

Ifølge­Torben­Bager­kan­man­ikke­bebrejde­de­overordnede­rammer­fordet­lave­antal­iværksættere:»Rammevilkårene­er­gode.­Bådeinternationale­undersøgelser­og­nationale­undersøgelser­viser,­at­Danmark­ligger­fint­med,­og­vi­har­helepaletten­af­tiltag,«­siger­iværksættereksperten­og­uddyber,­at­der­efterhånden­er­kommet­en­god­struktur­irådgivningen,­hvor­kommunerneyder­basal­rådgivning­til­–­groft­sagt­­–­pølsemænd­og­butiksejere,­mensde­fem­regionale­væksthuse­står­forden­mere­specialiserede­og­højteknologiske­rådgivning.Han­peger­på,­at­en­hæmmendefaktor­snarere­kan­være­de­snævre­finansieringsmuligheder.­De­danskebanker­lukker­i­stigende­grad­kassen,så­Torben­Bager­efterlyser­i­stedet­enten­skattelettelser­eller­alternative­finansieringskilder­uden­om­bankerne,­hvis­Danmark­skal­udklække­flere­iværksættere­i­fremtiden.­j

positive­nyheder,­der­bliver­til­noget.­Så­man­skal­virkelig­være­indre­optimist.­Og­man­skal­synes,­det­er­sjovtundervejs,«­fortæller­den­26-årige­itiværksætter­fra­sit­kontor­på­Frederiksberg­i­København.­

Ingen økonomisk guldgrube

Beliggenheden­er­pæn,­ejendommenligeså.­Men­Subsis,­virksomhedensnavn,­er­kun­et­af­flere­firmanavne­påadressen,­og­det­minimalistiske

fOCO INfOCO SYSTEMET A/S · Så · Så er du er opdateret du opdateret

Kongensgade 60.2, 5000 Odense C · Tlf. 65 90 50 55 · Fax 65 91 60 77 · info@infoco.dk · www.infoco.dk

Kongensgade 60.1, 5000 Odense C · Tlf. 65 90 50 55 · info@infoco.dk · www.infoco.dk

IværksætterlIvet

er både

sjovt og lærerigt,

og Andreas Garnæs

har stadig en

– måske naiv – tro

på, at det nok skal

lykkes.

DANMARKS IVÆRKSÆTTERSKALA

ifølge Torben Bager,

iværksætterekspert, SDU.

• Kvaliteten af

innovation og

produkter

• Iværksætterrådgivningen

• Antallet af

nystartede virksomheder,

der reelt formår at vokse

• Antallet af iværksættere

• Iværksætternes finansieringsmuligheder

hjørne­kontor­på­anden­sal­vidnerom,­at­al­start­er­svær.Andreas­Garnæs­og­hans­medstifter­af­Subsis,­en­studiekammerat­fra­DTU,­har­da­også­måttet­indse,­at­derkommer­til­at­gå­en­rum­tid,­før­pengene­for­alvor­begynder­at­rulle­indpå­kontoen.»Den­oprindelige­tidshorisont­iforhold­til­at­kunne­leve­af­det­var­toår,­men­nu­hedder­det­fem-syv­år.­Hvis­det­ikke­er­lykkedes­inden­da,kan­det­godt­være,­jeg­laver­noget­andet,«­lyder­det­med­et­skævt­smil­fra­Andreas­Garnæs,­som­har­en­opsparing­at­trække­på­og­derfor­ikke­er­afhængig­af­bankrådgiverens­velvilje.

Fra gavekort til it-løsninger

Andreas­Garnæs­og­hans­jævnaldrende­kompagnon­har­udviklet­etkoncept,­hvor­de­hjælper­andre­nystartede­eller­mindre­virksomhedermed­at­udvikle­it-løsninger.Ganske­utraditionelt­falder­betalingen­ikke­i­form­af­skyhøje­konsulent-honorarer,­men­i­form­af­et­medejerskab­af­den­pågældende­virksomhed.­Hvis­den­opnår­vækst­og­bliver­ensucces,­veksles­det­således­til­et­ma

Grafik: LGJ

geligt­afkast­for­Andreas­Garnæs­oghans­partner.­Derfor­den­lange­økonomiske­tidshorisont.Men­det­er­et­koncept,­der­har­undergået­væsentlige­ændringer­sidenden­spæde­start­i­foråret­2010.­Oprindeligt­var­de­to­studiekammeratersforretningsgrundlag­således­nogetså­radikalt­anderledes­som­at­sættebanklån­på­auktion.»Til­at­starte­med­ville­vi­gøre­alting­selv.­Det­skulle­gå­hurtigt,­og­detskulle­blive­en­succes.­Så­vi­lavedetermino.dk,­hvor­man­kan­lægge­sitlån­i­udbud,­og­vi­fik­solgt­det­til­endel­banker.­Men­så­besluttede­vi­osfor,­at­det­her­med­salg­og­marketing,det­var­vi­nok­ikke­de­bedste­til.«Strategien­blev­lagt­om,­og­de­valgte­at­fokusere­på­deres­kernekompetence,­it-udviklingen.­En­væsentligerfaring­rigere,­indrømmer­Andreas­

Garnæs.

»I­de­ting,­vi­engagerer­os­i­nu,­erder­andre­folk­til­at­tage­sig­af­det­forretningsmæssige,­og­så­kan­vi­koncentrere­os­om­det­tekniske.«

Hjælp fra advokat

Alt­det­juridiske­har­makkerparreten­advokat,­der­tager­sig­af.­Så­trodsdiverse­startvanskeligheder­–­uden­atde­skal­gøres­større,­end­de­er­–­nyder­Andreas­Garnæs­livet­som­iværksætter­og­har­på­ingen­måde­fortrudt­detstore­spring.»Jeg­synes,­det­har­været­rigtig,­rigtig­sjovt­og­lærerigt,­og­jeg­har­stadigen­–­måske­naiv­–­tro­på,­at­det­nokskal­lykkes.­Og­så­længe­det­er­sjovtog­udfordrende,­kan­jeg­godt­fortsætte,­selvom­det­økonomiske­ikke­erfantastisk,«­siger­han.­j


nyt tIlBud på danMarks største IværksætterMesse I ForuM:

På Iværk&Vækst2011 kan

du få enestående adgang

til investorer og kapitalbagmænd.

Så det gælder om at

få smurt stemmebåndene og

gjort salgstalen klar.

startkapItal

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

På­Iværk&Vækst2011,­Danmarksstørste­iværksættermesse,­kan­du­i­årkomme­på­eksklusiv­tomandshåndmed­en­række­investorer,­der­normalt­foretrækker­at­være­incognito.Business­Angels­Øresund,­et­privatnetværk­af­flere­end­30­investorer,­derskyder­penge­i­nye­virksomhedermed­vækstpotentiale,­er­således­tilstede­på­messen­i­år­med­egen­stand.’Investorenglene’­har­også­besøgtmessen­tidligere­år,­men­altid­i­detskjulte,­så­det­er­første­gang,­messenkan­guide­deltagerne­direkte­hen­tilpengene,­fortæller­en­glad­projektleder­på­Iværk&Vækst,­Maja­Bondensgaard.»Vores­mål­er­at­samle­alt,­der­vedrører­opstart­og­videreudvikling­af­

forretningen,­under­ét­tag.­Vi­har­tidligere­været­rigtig­stærke­på­inspirations-­og­rådgivningssiden.­I­år­kanvi­så­tilmed­tilbyde­de­besøgende­enunik­chance­for­at­stå­ansigt­til­ansigtmed­nogle­af­dem,­der­kan­hjælpemed­at­få­finansieringen­af­deres­egetprojekt­på­plads.­Det­har­vi­ikke­kunnet­tilbyde­tidligere.«­

Skaf penge på nettet

Drømmer­du­om­at­springe­ud­somiværksætter,­men­mangler­lige­det,der­hedder­startkapital,­kan­det­i­dethele­taget­være­en­rigtig­god­idé­atkigge­forbi­årets­messe,­der­findersted­i­Forum­9.­og­10.­september.Du­kan­nemlig­også­få­inspirationtil,­hvordan­du­kan­finde­finansiering­på­nettet.­’Crowd­funding’­hedder­fænomenet,­der­går­ud­på­at­få­sinidé­finansieret­af­en­række­forskellige­investorer­via­nettet,­altså­en­formfor­mikrolån.­Booomerang,­et­danskwebsite­for­crowd­funding,­vil­væretil­stede­på­Iværk&Vækst­2011­og­fortælle­mere­om­det.

Når banken siger nej

Endelig­kan­du­også­få­gode­råd­til,hvordan­du­kan­få­fat­i­startkapital,­

selvom­banken­siger­nej.­Hans­Jørgen­Dalum­fra­Ejerlederne,­en­organisation­for­virksomhedsejere,­vil­give­tips­og­tricks­til,­hvordan­du­kan­fåfinansieret­dit­projekt­uden­om­bankerne.­Det­foregår­lørdag­klokken­

11.30.

Ud­over­finansiering­vil­åretsiværksættermesse­fokusere­på­sociale­medier­og­internationale­tenden

Ingeniøren · Innovation og iværksætter · 2. september 2011

Bliv guidet direkte til pengetankene

ser­inden­for­oplevelsesøkonomi.­Danfoss­vil­blandt­andet­fortælle,hvordan­de­bruger­spilindustrien­tilat­styrke­koncernens­interne­kommunikation,­ligesom­rådgivningsvirksomheden­Sentio­Lab­vil­vise,hvordan­man­kan­skabe­sammenhæng­mellem­fysiske­oplevelser­ogvirtuelle­oplevelser­via­de­sociale­medier­og­de­mobile­platforme.­j

Lær patentsystemet at kende

- tilfør værdifuld viden til din virksomhed

sIdste år valgte 4.365 besøgende

at tilbringe tid på Iværk&Vækst-messen

i Forum. I år får gæsterne som noget

nyt mulighed for at komme på tomandshånd

med en række investorer.

Foto: Iværk&Vækst

Iværk&vækst2011

7

Iværk&vækst2011 finder sted i Forum

fredag den 9. og lørdag den 10. september.

Fredag kl. 10-19, lørdag kl. 10-17.

Billetter koster 100 kroner i forsalg og

150 kroner i døren.

Foredragsholderne tæller eksempelvis

serieiværksætteren Martin Thorborg

og ejer af Jysk-koncernen Lars

Larsen. Ritt Bjerregaard åbner messen

og fortæller om mulighederne på det

kinesiske marked.

antallet af besøgende nåede sidste år

op på 4.365.

Messen arrangeres af Multidata.

sponsorer er Erhvervs- og Byggestyrelsen,

Mamut, Amino, Codan og Børsen.

læs mere på www.ivaerk.dk, hvor du

også kan købe billet og studere programmet.

De bedste resultater på bundlinien skabes af de virksomheder, der aktivt tager stilling til, hvor

vigtigt det er at beskytte og udvikle deres viden og værdier.

På dette kursus fortæller vi, hvordan du identificerer opfindelser, så du hurtigere kan vurdere,

hvornår det er relevant at ansøge patent. Du vil også få indblik i, hvad du kan gøre, når der er

nogen, der efterligner dine produkter, og hvad du skal være særlig opmærksom på under udvikling

af nye produkter til din portefølje.

Kurset giver dig et godt overblik over de forskellige muligheder og tilbud, der findes, når du

skal søge patent.

Kurset holdes i Patent- og Varemærkestyrelsens kursuslokaler

torsdag den 6. oktober 2011 fra kl. 9.00 til 16.00.

Se mere på: www.dkpto.dk

eller ring til Anette Høgh på 4350 8031


8 Ingeniøren · Innovation og iværksætter · 2. september 2011

Iværksætter

undgå de typiske

begynderfejl

Få eksperternes gode råd til,

hvordan du undgår at begå

de samme fejl, som iværksættere

før dig har begået.

forretnIngsudvIklIng

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Gå ikke på kompromis med kvaliteten:

Dit produkt skal have en vis

objektiv kvalitet, uanset om det er et

medikoprodukt eller en tommestok.

Så brug de ressourcer, den tid og ikke

mindst den sum penge, der er

nødvendig, på at udvikle et ordentligt

produkt.

Husk dialoGen med kunderne:

Det er let at stirre sig blind på sit

eget produkts fortræffeligheder. Så

kom ud af kontoret og få snakket

med kunderne på markedet, for det

er kun dem, der kan fortælle dig,

om der vil være efterspørgsel på dit

produkt. Test dit produkt løbende og

sørg altid for at lytte til dine kunder.

I N S P I R AT I O N

pas på dine blinde vinkler: Er du

kreativ og lidt af en fagnørd, har du

måske en tendens til at glemme alt

det administrative – og så begynder

rudekuverterne lige pludselig at

dumpe ind ad døren. Er du omvendt

den fødte administrator, kan du hurtigt

komme til at hænge fast i produktudviklingen.

Husk at udvikle din forretninG:

Er du dygtig og heldig, vil din forretning

måske vokse sig større. Og så er

det vigtigt hele tiden at udvikle og optimere

produktet. Måske skal der ansættes

folk, og så skal du pludselig til

at være leder i stedet for iværksætter.

En virksomhed vil have nogle forskellige

livsfaser, og det er i nogle tilfælde

svært at klare overgangene.

tro ikke, du kan det Hele selv:

Kend dine egne begrænsninger, og

dan dig et præcist overblik over, hvad

du selv kan – og hvor du måske skal

søge hjælp udefra.

We are inspired by technology

and law. We are inspired by

clients and associates.

We strive to inspire you.

tinG taGer tid: Tro ikke, at du får råd

til Porschen og penthouse-lejligheden

efter seks måneder. Rigtig mange

iværksættere undervurderer, hvor

meget tid der egentlig skal bruges på

at nurse og pleje en virksomhed. Når

du både skal udvikle, producere, administrere

og sælge, bliver arbejdsbyrden

hurtigt stor.

C O M M I T M E N T

We are committed to

defending our clients’ interests.

We are committed

to successful prosecution.

taG imod rådGivninG: Brug din familie,

din kæreste og dine venner, og

brug den offentlige rådgivning, der

er til rådighed. De nære venner kan

give dig modspil på dine personlige

egenskaber, mens vækstrådgiveren

kan hjælpe dig med at få forretningsgrundlaget

på plads.

For fjerde år i træk har det ansete britiske tidsskrift Managing Intellectual Property

kåret Inspicos som et af Danmarks absolut mest anbefalelsesværdige patentrådgiverfirmaer.

Inspicos beskæftiger i dag 30 medarbejdere i København og Århus og rådgiver en række

af landets førende teknologivirksomheder i patentsager.

København og Århus · www.inspicos.com · T 7070 2422

S I M P L I C I TY

Our approach is thorough,

yet prompt. We aim to keep

things simple.

fryGt ikke juridiske problemer:

De fleste nystartede iværksættere

svarer, at papirarbejdet ikke fylder

meget i dagligdagen, når man først er

kommet i gang. Så lad ikke frygten

for juridiske problemer og bureaukrati

stå i vejen for dine iværksætterdrømme.

Det kan du lære at håndtere

på en time. Læs mere på www.startvaekst.dk.

j

Kilder: Per Høj Jørgensen, vækstkonsulent i Væksthus

Midtjylland, samt Stig Sørensen og René Larsen,

erhvervsrådgivere i Københavns Erhvervs center.

www.faenodesign.dk 4670 - 0811


patenter

Ny mentorordning hjælper

små virksomheder i arbejdet

med immaterielle rettigheder.

En uvurderlig hjælp, lyder

det fra udvikler af holografiske

3D­displays.

mentorordnIng

Af Kasper Brøndgaard Andersen

redaktion@ing.dk

Hvordan beskytter man bedst muligt

sin opfindelse? Er det ved hjælp af patenter,

design- og varemærkebeskyttelse

eller ved at holde den hemmelig?

Der er ikke noget facit, og især i

mindre virksomheder kan det medføre

en del panderynker at finde ud

af, hvordan man bedst muligt sikrer

forretningsgrundlaget.

Vækstvirksomheden Realfiction,

der fremstiller holografiske 3D-displays,

har fået hjælp gennem en ny

mentorordning.

»Mødet med vores mentor var en

uvurderlig hjælp. Vi fandt ud af, at

der var nogle ting, som vi skulle være

opmærksomme på, og som vi blev

nødt til at arbejde med, lige så snart

mødet var slut,« siger Peter Simonsen,

udviklingschef og partner i

Realfiction.

otte virksomheder har en mentor

Patent- og Varemærkestyrelsen startede

mentorordningen i foråret

2011 i samarbejde med de regionale

væksthuse, og siden er det lykkedes

at finde relevante mentorer til otte

mindre virksomheder, der manglede

hjælp til arbejdet med immaterielle

rettigheder. Ordningen er frivillig,

og mentorerne får ingen betaling.

Den otte mand store virksomhed

Realfiction blev parret med en erfaren

medarbejder fra Grundfos.

3D-virksomheden havde blandt andet

brug for hjælp med konkrete patentsager.

»Det er meget en vurderingssag,

om nogen krænker os, og det er

enormt vigtigt, at man føler sig sikker,

før man går ind i en sag. Hvis

man vælger at gå efter en kopist i

Tyskland, så koster det en masse penge,«

siger Peter Simonsen, der har en

fortid i film- og tv-branchen.

I praksis foregår ordningen ved, at

mentor og mentee holder et eller fle-

Hvis vi kan få noget af den viden, som grundfos har

oparbejdet, og vi kan undgå for mange fejltrin, så vil

det være fantastisk. Peter Simonsen, Realfiction

Ingeniøren · Innovation og iværksætter · 2. september 2011

Mentorer hjælper mindre virksomheder med patentsager

re møder, hvor de diskuterer alt fra

virksomhedens overordnede strategi

med immaterielle rettigheder til

konkrete sager om mulige patentkrænkelser.

»Alternativet er at konsultere vores

patentbureau, der rådgiver os dagligt,

men sådan et patentbureau skal

skrive om hestesko om morgenen,

Eva Carlsson er European Patent Attorney og ekspert inden for

generel mekanik, bygnings­ og produktionsteknologi.

kabelbakker om middagen og senere

en elektrisk pære. Så er det svært at

have samme fokus, og så er hænderne

heller ikke så meget nede i bolledejen,«

siger Peter Simonsen.

Han tror, at mange – især mindre

– virksomheder vil have gavn af en

uafhængig mentor i arbejdet med

immaterielle rettigheder som sup-

FREMGANG?

DENNE VEJ.

Vi giver ikke op, før vi har fundet den

bedste vej fremad for hver eneste kunde.

Vi er strategiske rådgivere for nogle af

verdens mest fremgangsrige virksomheder.

Vi giver klare og tydelige råd, og vi står

inde for dem. Vi er 300 medarbejdere,

heraf 160 konsulenter inden for immaterialret,

fordelt på 13 kontorer i Danmark,

S verige og Tyskland. Kontakt os, hvis vi skal

hjælpe dig. www.awapatent.com

9

plement til patentbureauerne, der løser

konkrete opgaver.

»Hvis vi kan få noget af den viden,

som Grundfos har oparbejdet, og vi

kan undgå for mange fejltrin, så vil

det være helt fantastisk.«

Realfiction omsatte for 2 millioner

kroner i 2009 og forventer i år en omsætning

på 30 millioner kroner. j

Lingpat

v/Ole Jagtboe, Patentagent, B.Sc.

Brugbare oplysninger om

patenter? Patentansøgning?

Kr. 20.000?

Brugsmodelansøgning?

Kr. 12.500

www.lingpat.dk

Mail.: patentling@gmail.com

Tlf.: 40 41 06 93


10 Ingeniøren · Innovation og iværksætter · 2. september 2011

patenter

Ingeniørens årlige oversigt: Danske patentrådgivere

Ingeniørens årlige liste

over rådgivere inden

for IPR koncentrerer sig

primært om selskaber

med fokus på de tekniske

og ingeniørfaglige

industrier. Listen er ikke

udtømmende.

patentrådgIvnIng

Af Tommy Brandi Krog og

Simon Thordal


nogle gange er det bedre at skjule de opfindelser,

vi laver. det er ikke altid godt at vise konkurrenterne

alting. Erik Blem Nielsen, Sauer-Danfoss

med relevans for ingeniører

GSM-teknologi og mikroelektronik.

www.martinus-nielsen.com

MM patents aps

Bag MM patents ApS står Hanne

Møller, der har en ph.d. i kemi og

fire års erfaring som patentadvokat.

Firmaet specialiserer sig

blandt andet inden for kemi, procesteknik

og bioteknologi.

www.mmpatents.com

nordIC patent servICe

Nordic Patent Service er et mindre

patentbureau med kontor i

København og seks medarbejdere.

Bureauet har kompetencer inden

for blandt andet software,

elektronik, medicinsk udstyr, fødevarer

samt ingredienser.

www.nordic-patent.dk

orsnes patent aps

Orsnes Patent ApS er et Odensebaseret

enmandsbureau ledet af

patentkonsulent Henrik Orsnes

og med speciale i kemi, biokemi

og farma-industri.

www.orsnespatent.dk

oteLLo

Otello er et tre år gammelt advokatfirma,

der specialiserer sig inden

for IPR-rådgivning.

www.otello.dk

patentgrUppen a/s

Patentgruppen A/S er et nyere

dansk bureau grundlagt i 1998

med cirka 25 ansatte, heraf 12

patentkonsulenter, og kontorer i

København, Aarhus og Herning.

www.patentgruppen.dk

patrade a/s

Patrade A/S er stiftet i 1995 af ingeniør

Leif Nielsen, men er gennem

en række fusioner siden

vokset fra at være et lokalt Aarhus-bureau

til i dag at omfatte afdelinger

i København, Kolding og

der skal bare være

én gang, hvor

vi ikke tog patent

og mistede millioner

på det, for at

det er en rigtig

god investering.

Erik Blem Nielsen,

Sauer-Danfoss

Aalborg og beskæftige cirka 45

mennesker. Firmaet tilbyder rådgivning

inden for alle faser af IPR.

www.patrade.dk

pHarMa patent searCH

Pharma Patent Search er et nyt

dansk selskab etableret i 2009

med fokus på patent- og litteratursøgning

inden for den farmaceutiske

industri, herunder organisk

og medicinal kemi samt bioteknologi.

www.patent-information.dk

pLesner

Plesner er med sine 380 ansatte

blandt Danmarks største advokatfirmaer

og dækker hele spektret

af patentret. Firmaet fremhæver

selv, at det har et internationalt

netværk og er i stand til at

operere på tværs af landegrænser,

samt at det er udnævnt som

førende inden for immaterialret

af både Legal 500 og PLC.

www.plesner.com

pLoUgMann & vIngtoft

Med 100 ansatte fordelt på kontorer

i København, Aarhus, Oslo

og München er Plougmann &

Ving-toft blandt de største i branchen.

Firmaet blev stiftet i 1967

og beskriver indgående på sin

hjemmeside den palet af industrier,

som de tilbyder rådgivning inden

for – fra cleantech og fødevareteknologi

til software og telekommunikation.

www.pv.dk

sandeL, LØJe & WaLLBerg

Sandel, Løje & Wallberg er et advokatfirma

etableret i år 2000

med speciale i immaterialret, herunder

rådgivning i tilfælde af

krænkelser af varemærker og ophavsrettigheder

i såvel ind- som

udland samt internetjura. Firmaet

beskæftiger i dag 25 mennesker

og har inden for det seneste år

re, er det vanskeligt og omkostningstungt

for konkurrenter at opdage nye

opfindelser, som ikke patenteres.

Billig beskyttelse

Tricket med at offentliggøre en idé eller

opfindelse anonymt på internettet

giver desuden en billig beskyttelse.

Det kan være en velegnet strategi,

hvis Sauer-Danfoss vurderer, at det er

usandsynligt, at virksomheden vil

gøre brug af opfindelsen eller implementere

den i stort omfang. På den

måde forhindres konkurrenter i at

patentere ideen. I mange tilfælde er

der dog ingen vej uden om patenterne.

»Nogle patenter er man slet ikke i

tvivl om, fordi de har et kæmpe potentiale.

Men det kan også være en

opfindelse, der dækker bredt, og hvor

det er svært for konkurrenter at fremstille

et funktionelt alternativ,« siger

Erik Blem Nielsen. j

gennemført et generationsskifte

med optagelse af en ny partner.

www.slw.dk

tHe Ipr CoMpanY

The IPR Company er et lille vestjysk

bureau stiftet for fem år siden

af Henrik G. Jacobsen, der tidligere

har arbejdet hos Lego og B&O.

Bureauet er specialist i internationale

IPR-strategier og håndhævelse

af rettigheder særligt i Asien.

www.theiprcompany.com

Ingeniøren · Innovation og iværksætter · 2. september 2011

FYR OP UNDER DIN

FORRETNING

Inspiration og

gode råd fra kendte

iværksættere

Lars Larsen

Martin Thorborg

Alexander Kjerulf

vaLUa aps

Valua ApS er en lille dansk rådgiver

med to partnere og kontor i

København. Firmaet tilbyder rådgivning

inden for såvel patentering

som innovation og forretningsudvikling

med hovedvægt

på life science.

www.valuapatent.dk

ZaCCo a/s

Efter en række fusioner er Zacco

A/S i dag en af Europas største

Se program og køb

billet på www.ivaerk.dk

WORKSHOPS

rådgivere inden for IPR. Koncernen

beskæftiger cirka 600 ansatte,

heraf godt 200 rådgivere, fordelt

på virksomheder i Danmark,

Norge, Sverige, Tyskland og Holland.

Koncernen dækker bredt på

såvel fagområder som discipliner

inden for IPR og omsatte i 2009

for godt 600 millioner kroner,

men måtte blandt andet på grund

af finanskrisen skille sig af med

cirka 70 ansatte i løbet af året.

www.zacco.com

FOREDRAG

1-1 RÅDGIVNING

NYESTE TRENDS

NETVÆRK

11

ZBM patents

Den spansk-danske patentvirksomhed

ZBM er en fusion af

blandt andre det tidligere P. Markvardsen

Patents. Gruppen beskæftiger

godt 40 ansatte og profilerer

sig blandt andet på rådgivning

inden for ingeniør- og it-relaterede

opfindelser, kemi, farma

og bioteknologi. Hovedkontor i

Barcelona med afdelinger i

Madrid og Hillerød.

www.zbm-patents.com

CVR-nr. 48117716 / Brandhouse / MKT182


patenter

Det er for dyrt at jagte patentbrydere

Mellemstor dansk virksomhed

vil ikke jagte patentbrydere,

fordi processen er for

besværlig og dyr. Det er

bedre at bruge kræfterne på

udvikling, lyder det.

plagiater

Af Kasper Brøndgaard Andersen

redaktion@ing.dk

Sønderborg-virksomheden Cormall

har siden 70’erne lavet bearbejningsmaskiner

og håndteringsmaskiner

til halm. De leverer maskiner til stort

set alt, der producerer noget, hvor ordet

bio kan sættes foran: maskiner til

biopiller, biostrøelse, biobriketter og

bioforgasning.

Den 25 mand store virksomhed er

en udviklingsvirksomhed, og derfor

er patenter også en del af forretningen.

I 2010 offentliggjorde virksomheden

to nye patenter, men det er ikke

med en forventning om, at konkurrenter

forhindres i at plagiere deres

opfindelser. Virksomheden har nemlig

ingen planer om at håndhæve sine

patenter.

»Det er så krævende at forfølge en

konkurrent, der bryder vores patenter,

at jeg ikke har mandskab eller

ressourcer til at gøre det,« siger maskiningeniør

og direktør i virksomheden

siden 1992 Jens Hansen.

»Fordi det hele foregår via civile

domstole, skal vi selv samle beviser.

Det er problematisk for en lille virksomhed

som vores, og så må vi hellere

passe butikken.«

Butikken har blandt andet udviklet

løsninger til Dongs Inbicon-anlæg i

Kalundborg og Danmarks største

biogasanlæg i Faulum, og virksomheden

leverer også anlæg til udenlandske

kunder.

Men patenter er territoriale, og det

betyder, at virksomheder som oftest

skal køre retssager i hvert eneste

land, patentet brydes i.

»Jeg skal måske til England og få

en dommerkendelse, fordi jeg har

hørt om nogle, der bryder mit patent.

Kan jeg overhovedet få adgang til

kunden? Ét er at have ret, noget andet

er at få ret,« siger Jens Hansen.

Undgår at andre tager patent

Trods den opgivende indstilling over

for kopister fortæller direktøren, at

den mellemstore virksomhed har taget

patenter på nye maskiner og teknikker

gennem de seneste ti år.

Men hvorfor overhovedet tage patenter,

hvis I ikke forsvarer dem?

»Jeg gør det, fordi jeg simpelthen

ikke vil risikere, at en anden tager patent

på noget, som vi har udviklet, og

så stikker det i næsen på mig for at

stoppe os.«

Det er sket en gang tidligere, forklarer

direktøren. En virksomhed anklagede

Cormall for at bryde et patent,

og før sagen blev afklaret, og

virksomheden

Cormall tager

patenter for at

sikre sig, at andre

ikke tager patent

på noget, som de

har udviklet, men

de jagter ikke

patentbrydere,

forklarer maskiningeniør

og direktør

Jens Hansen.

Foto: Das Büro

Sønderborg-virksomheden blev frifundet,

måtte Jens Hansen hjemkalde

en maskine fra en kunde. Den

indslåede dato viste, at Cormall havde

udviklet maskinen, før konkurrenten

havde ansøgt om patentet. Besværet

kunne være undgået, hvis

virksomheden havde sikret sig rettighederne.

»Det er set i lyset af den erfaring, at

vi tager patent,« siger Jens Hansen.

35

2. september 2011

ing.dk

»Sandheden er den, at jeg ikke gør

brug af nogen af patenterne i dag. Udviklingen

står ikke stille. Vi tror ofte,

at vi har fundet columbusægget, men

så udvikler vi noget andet. Hvis man

bruger for meget tid på at ansøge om

patenter, skrive ansøgninger og jagte

konkurrenter, så mister man inerti.«

I bund og grund mener maskiningeniøren,

at patenter mest af alt er

til for, at de store virksomheder kan

tryne de små. Omkostningerne og

ressourcerne ved at forfølge en konkurrent

– selv på det hjemlige marked

– er for høje til, at mange små-

og mellemstore virksomheder vil tage

kampen op.

Alligevel holder han fast i, at der ikke

er nogen vej udenom.

»Der er ikke noget alternativ til patenter,

men små virksomheder som

vores har brug for, at hvis der er tale

om en åbenlyst patentbrud, så skal vi

ikke bruge endeløse ressourcer på at

forfølge det. Der burde være en offentlig

instans, der kunne køre sagerne.«

»Med arbejdsindsatsen kontra

hvad jeg kan få i erstatningskrav, vurderer

jeg, at det i dag ikke kan betale

sig at køre sagerne – selvom det er et

klokkeklart plagiat. Måske er det en

fejlvurdering.« j

More magazines by this user
Similar magazines