INfOCO - LiveBook

livebook.dk

INfOCO - LiveBook

2 Ingeniøren · Innovation og Iværksætter · 2. september 2011

InnovatIon

Universitetssamarbejde giver

resultater på bundlinjen

Ingeniøren har forsøgt at

måle danske virksomheders

innovationsevne på en række

parametre som forskningsprojekter

og offentlige

støttekroner til pilot- og udviklingsprojekter.

InnovatIonSaktIvIteteR

Af Kasper Brøndgaard Andersen

redaktion@ing.dk

Ingeniøren har lavet en undersøgelse,

der giver et overblik over, hvor

mange innovationsaktiviteter – som

registreres offentligt – virksomhederne

igangsatte i 2010.

Listen udpeger ingen vindere eller

tabere, og fordi Novo Nordisk har

gang i en hulens masse forskningsprojekter

og ansætter stribevis af erhvervs-ph.d.-studerende,

betyder det

ikke nødvendigvis, at virksomheden

er Danmarks mest innovative virksomhed.

Virksomheden var aldrig nået dertil,

hvor den er, hvis det ikke var for

de danske universiteter, og direktør

for Novo Nordisk Mads Krogsgaard

Thomsen indrømmer selv, at virksomheden

hurtigt ville løbe tør for

ideer, hvis ikke det var for selvsamme

universiteter.

Identificere styrker og svagheder

Måske er det lige præcis noget af det,

Novo Nordisk er god til: at identificere

egne styrker og svagheder og bruge

det aktivt, så de indhenter viden og

Virksomheder, som poster

masser af penge i forskning

og udvikling, er ikke nødvendigvis

de mest innovative,

mener ekspert.

foRSknIng

Af Kasper Brøndgaard Andersen

redaktion@ing.dk

Selvom forskning kan resultere i innovation,

er det ikke nogen garanti.

Derfor er det heller ikke nødvendigvis

de virksomheder, som poster flest

penge i forskning og udvikling, der

vil stå distancen i fremtiden. Sådan

lyder advarslen fra Henrik Herlau, leder

ved Center for Innovation og Entrepreneurship

på Copenhagen Business

School:

»Det er hamrende let at sige, at de

virksomheder, der bruger flest penge

på forskning, er de mest innovative.

Men vi har set tonsvis af virksomhe-

Innovation og iværksætter

kompetencer, hvor de selv er dårligt

kørende. Forhåbentlig kan undersøgelsen

og udvalgte virksomheders erfaringer,

som vi beskriver her i avisen,

komme andre virksomheder til

gode. Noget tyder nemlig på, at der

for mange virksomheder er noget at

komme efter ved et universitetssamarbejde.

En effektmåling fra Forsknings- og

Innovationsstyrelsen viser, at virksomheder,

der samarbejder med universiteterne,

oplever en markant højere

værditilvækst end tilsvarende

virksomheder, der ikke samarbejder.

95 procent af de adspurgte virksomheder

i en undersøgelse udarbejdet

af Oxford Research fortæller ligeledes,

at universitetsbrugerne oplever,

at samarbejdet i nogen eller høj

grad bidrager til overførsel af viden

og kompetencer.

Besværligt og omkostningstungt

For mange små og mellemstore virksomheder,

der aldrig har samarbejdet

med et universitet, kan det virke

både besværligt og omkostningstungt,

hvorfor man enten klarer udviklingsaktiviteterne

internt eller ved

hjælp af ekstern rådgivning. Det kan

også skyldes, at mange af de virksomheder,

der ikke samarbejder med

universiteterne, har få højtuddannede

ansat.

Som både Anna Haldrup fra KU og

Charlotte Rønhof fra DI påpeger, så

er der også en række muligheder for

de virksomheder, f.eks. GTS-institutter,

erhvervs-ph.d.-studerende eller

videnpilotordningen. j

der, der brugte tonsvis af penge, lige

indtil de lukkede fabrikken.«

»Olivetti kunne ikke se, at digitale

lommeregnere var fremtiden, så de

udviklede store mekaniske regnemaskiner

med håndtag, lige indtil de

måtte lukke. Og landbrugets investeringsbølge

er der nok mange af landmændene,

der gerne ville have været

foruden.«

Innovation aflæses på bundlinjen

Han suppleres af Carsten Snedker,

ekstern lektor ved CBS og direktør i

firmaet Innoption EMEA, der arbejder

med at analysere virksomheder

ved hjælp af vækstmodeller.

»Du kan have meget forskning og

udvikling uden at have innovation,

men når du taler om innovation, så er

den moderne definition, at det kan

ses på bundlinjen,« siger han.

Begge peger på, at det især er evnen

til at se nye markeder og muligheder,

der afgør, hvordan danske

virksomheder klarer sig i fremtiden.

Hvis virksomhederne fokuserer for

ensidigt på deres nuværende produkt

eller service, og hvordan denne kan

forbedres, risikerer de at blive overhalet

indenom. Samme risiko gør sig

gældende, hvis virksomhederne kun

kigger på, hvad forbrugerne efterspørger

i øjeblikket.

Evnen til at skabe fremtidens behov

er helt afgørende for succes.

»Scenen skifter, og der rykkes fra

en teknologi til en anden,« siger

Henrik Herlau.

Carsten Snedker pointerer, at værdifuld

innovation ikke nødvendigvis

behøver at være materialeforbedringer

eller effektiviseringer, der har noget

at gøre med produktets primære

funktion. Det behøver ikke udspringe

af dyre forskningsprojekter eller

være dyrt at implementere.

»Vestas blev ikke markedsledende i

gamle dage, fordi de havde bedre

glasfibervinger, men fordi de innoverede

på deres forretningsmodel. Fokker

var meget bedre end Vestas, men

RedaktøR: Henning Mølsted / annonceR: Kåre Eliasen, telefon +45 33 26 53 92 / tRyk: Dansk Avistryk /

Samlet oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) / UdgIveR: Mediehuset Ingeniøren A/S, Skelbækgade 4, 1717 København V. Telefon +45 33 26 53 00,

Fax +45 33 26 53 01 / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / dIRektIon: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør, og Christian Hjorth, kommerciel direktør

det er hamrende let at sige, at de virksomheder,

der bruger flest penge på forskning, er de mest innovative.

Henrik Herlau, Copenhagen Business School

TOP-25: DANSKE VIRKSOMHEDERS INNOVATIONSAKTIVITETER 2010

Ingeniøren har som det første

medie i landet udarbejdet en

oversigt over, hvilke

innovationsaktiviteter danske

virksomheder er involveret i,

f.eks. at patentere eller

ansætte erhvervs-ph.d.’er

Se den fulde oversigt på:

ing.dk/k#4d3p

Lundbeckfonden

Novo Nordisk Fonden

Carlsbergfondet

Nordea Fonden

Novo Nordisk A/S

Vestas Wind Systems A/S

General Electric Company

H. Lundbeck A/S

DONG Energy Power A/S

Realdania Fonden

Velux Fonden af 1981

Arla Foods AMBA

Teknologisk Institut

Novozymes A/S

LEO Pharma

TrygFonden

Oticon Fonden

Grundfos A/S

Danske Slagterier

Danisco A/S

Danfoss A/S

CHR. HANSEN A/S

Alfa Laval

Nordic Bioscience A/S

NeuroSearch A/S

eksperter advarer: Forskning er ikke lig innovation

11

3

4

2

3

1

2

3

2

1

5

3

2

Godkendt erhvervs-ph.d.

Patenter

1

22

32

1

7

Vækstfonden 2010

2

1

1

2

1

1

1

Højteknologifonden 2010

4

2

EUDP 1

Innovationskonsortier 2010

2

2

1

7

1

EUDP 2

Vestas puttede en installation i vindmøllerne,

der var i stand til at tilkalde

service hurtigere. De innoverede på

bedre service,« siger han.

Hent viden uden for virksomheden

Han understreger, at selvom forskning

ikke nødvendigvis resulterer i

innovation, så er virksomhedens evne

til at omsætte ny viden fra universiteterne

helt afgørende for at få

succes.

Han mener, at mange store danske

virksomheder er organiseret som i

industrisamfundet, hvilket gør det

vanskeligt at indhente og omsætte ny

viden. De burde kigge over Atlanten.

»I USA er der en meget tæt feedback

mellem universiteter og virksomheder,

fordi virksomhederne internt

organiserer sig, så de kan koble

sig op på forsknings- og videninstitutionerne.

Så kan teorien komme virksomhederne

til gode og empirien

forskningsuniversiteterne,« siger

Carsten Snedker.

2

GUDP

FP 7

1

1

1

3

1

1

Privat finansieret forskning RUC 2010

2

1

2

1

1

4

Privat finansieret forskning DTU 2010

1

1

8

1

1

1

1

3

1

Privat finansieret forskning AAU 2010

3

1

3

3

Privat finansieret forskning AU 2010

1

1

1

3

1

1

1

1

2

1

1

1

15

14

Privat finansieret forskning SDU 2010

Selvom videndeling kan være vanskelig

i store virksomheder, så har de

den klare fordel, at organisationen er

på plads. Både Henrik Herlau og Carsten

Snedker mener, at evnen til at

organisere sig er helt afgørende for at

få succes. Gode ideer fremhæves ofte

som opskriften på succes, men det er

ikke det mest afgørende.

»En stærk organisation er vigtigere

end gode ideer,« siger Henrik Herlau.

Han suppleres af Carsten Snedker:

»Infrastrukturen er kostbar at opbygge,

og derfor er mange opstartsvirksomheder

sårbare. Man fejler,

fordi man ikke har en stabil organisering.

Derfor udspringer de stærkeste

opstartsvirksomheder også af eksisterende

virksomheder. Powersense

(der producerer og leverer løsninger

til måling af strøm, red.) er eksempelvis

et spinoff fra Dong og en stærk

spiller på markedet. De lever i bedste

velgående, fordi de har klonet infrastrukturen

fra Dong.« j

1

1

1

1

250

158

168

47

28

Privat finansieret forskning KU 2010

21

8

22

19

11

6

11

9

13

11

9

7

2

4

More magazines by this user
Similar magazines