Samlede afhandlinger - Scholars Portal

booksnow2.scholarsportal.info

Samlede afhandlinger - Scholars Portal

18S DE DANSKES TOGE TIL VENDEN

84-85

bern, om de ikke skulde gribe til årerne, men han forbød

det, at det ikke skulde lade, som om de flyede. Derimod

spurgte han, om de havde flintestene ombord, og da de

svarede ja, befalede han én af dem at stige op i masten

og dér slå ild. Fjenderne troede, at det var et tegn for

en flåde, der kom efter, standsede med angrebet, for at

se efter den formodede farligere Qende, og trak sig derved

efterhånden tilbage. Dette ojeblik benyttede Esbern, og da

han troede sig ude af sigte, lod han sejlet falde og roede

til Hærvig. Ved sin klogt og sine folks uforfærdethed

undgik han således med ett skib anfaldet af fyrretyve ')•

12. Næste forår (1171), medens hertug Henrik var i

Bajern, skete toget mod Brammes eller Brandhua, byen

Oldenborg i Wagrien. Kongen son Kristoffer var bleven

jarl i Slesvig og havde allerede alene herfra gjort et tog

mod Venderne, da kongen påbod et storre. Absalon og

Kristoffer samledes med flåden ved Masnet, og da kongen

udeblev, besluttede de at gå imod Bramnes. Ærkebiskop

Eskild, der var kommen tilbage fra en Jorsalfærd, sejlede

med den skånske flåde igennem Gronsund og stadte til

dem. For ikke at fornærme sin gamle primas, underret-

tede Absalon ham om deres forehavende, hvilket Eskild

priste; og han bad, at han, skOnt gråhærdet olding, måtte

deltage i denne deres ungdomsleg. De sejlede da sammen

til Låland, hvor syv rygiske snækker forenede sig med dem.

Eskild bad Absalon om en god styrmand, ved hvis hjælp

han nåede den bestemte havn; men Absalon selv sejlede

med Sjællænderne vild i det tykke morke, og Rygerne gik

'j Saxo, s. 328-329. 332-337. Knjtl. kap. 123. 124. Helmold.

lib. 2, cap 13. Suhm, 7 d. s. 30S. 336-352.

More magazines by this user
Similar magazines