Museum Lolland-Falster

ÅRSSKRIFT 2011

UDGIVER: 

Museum Lolland-Falster 

Frisegade 40 

4800 Nykøbing F 

ISSN: 1904-6251 

ISBN: 87-87179-74-1 

TRYK: 

MUSEUM LOLLAND-FALSTER 

PRIS: 

75,- 

SPONSORER i 2011: 

69 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Museum Lolland-Falster - med vind i sejlene 2 

Forord af Michael Fagerlund 4 

Kommunedag 2011 5 

Gravhøje 6 

Flintøkser og andre “fængslende” fund 7 

Museumssamarbejde rundt om Østersøen 8 

Registrering 10 

Nekrolog 11 

Refshaleborg fra en ny vinkel 12 

Pottemageriet på Lolland og Falster fra 1616 til 1959 14 

Gennemgang af fredede bygninger på Lolland-Falster 18 

Årsberetning 2011 for Falsters egnshistoriske arkiv 20 

“En tidsrejse på Pederstrup” viser nye veje for pædagogik 22 

Knuthenborg i det lollandske landskab 24 

Detektorfund 26 

Samarbejde - videndeling og uddannelse 27 

Breaking News!!! - Hallo er der nogen? 28 

Brød i Norden 29 

Østersøkeramik - hvad er det ? 31 

Pederstrup - Det kan blive en svane 34 

Familien Gøyes opstigen til magtens centrum 36 

Årets udgravninger på bopladsområdet ved Hoby 38 

At indsamle historien 42 

Besøgsstatistikker 43 

Årsberetning for Museum Lolland-Falster 2011 44 

Personale 74 

Personalets kursus-, konference og publikationsvirksomhed 76 

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01

ULLA SCHALTZ MUSEUM LOLLAND-FALSTER – MED VIND I SEJLENE 

Tekst: Museumsdirektør Ulla Schaltz 

Det tredje år i Museum Lolland-Falsters historie, 2011, 

skulle vise sig at blive et lige så spændende år som 

de to første. Som det vil fremgå af dette årsskrift, 

så har vi travlt på museet, rigtig travlt. Museets medarbejdere 

har igen i år gjort en kæmpe indsats for 

Museum Lolland-Falster. Alle har arbejdet seriøst og 

professionelt for at få museets mange opgaver og 

projekter til at lykkes. Museet arbejder efter en fireårig 

arbejdsplan, som dækker de 5 søjler i museumsarbejdet, 

nemlig indsamling registrering, bevaring, 

forskning og formidling. 

Alle opgaver er lige vigtige, for at vi kan få museet 

løftet og give brugerne en fin oplevelse og service i 

vores arbejde for at formidle og bevare kulturhisto - 

rien. 

Et meget stort projekt blev færdigt i 2011, nem - 

lig istandsættelsen af stubmøllen fra Fejø; møllen 

er blevet flyttet og renoveret for midler fra A. P. 

Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond 

til almene Formaal. Den 11. september kunne vi så 

endelig indvie møllen på den nye plads med et flot 

arrangement og en overraskelse; i dagene op til fik 

vi nemlig nyheden om, at træprøver udtaget fra de 

ældste dele af møllen viser, at vi har Danmarks ældste 

stubmølle. Møllen står nu på sin nye plads med 

sejl på vingerne. 

Igen i år har museet afholdt store events som 

damptræf, fødevarefestivalen Moder Jord og julemarkedet 

i Nykøbing. Det er et kæmpe arbejde, 

som vores medarbejdere bruger meget tid på. Det 

er synlige projekter, hvor vi får den positive respons 

fra borgerne med det samme. 

Takket været det store projekt ”Mulighedernes 

Land” har Realdania, Bevica Fonden og Lolland 

Kommune gjort det muligt at få skabt en ny og 

spændende udstilling på Reventlow-Museet. Den 

kan opleves fra sommeren 2012. I 2011 blev de indledende 

øvelser gjort i form af ombygningen af den 

såkaldte Stutteristald. 

Men projekter, som er lige så tidskrævende som de 

udadvendte projekter, er oprydning af administra - 

tions- og museumssager og indhentning af flere års 

registreringsefterslæb. Disse er ikke synlige for offentligheden, 

men vitale for at Museum Lolland-Falster 

kan leve op til sin statsanerkendelse. Museets me - 

darbejdere har gjort en kæmpe indsats og er nået 

et kæmpe skridt mod orden i samlingen og har samtidig 

fået den gjort tilgængelig for offentligheden 

via ”Museernes Samlinger”. 

Museets arkæologer har nu i flere år været klar til 

02 

69 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 

den store opgave, som kommer i forbindelse med 

udgravninger til den faste forbindelse til Tyskland. 

Vi har også været klar til omfartsvejen omkring 

Nykøbing og færdiggørelsen af udgravningerne i 

forbindelse med statsfængslet på Nordfalster. Alle 

tre store projekter påbegyndes i 2012, men der har 

været en del forberedelse af opgaverne i 2011. Vi 

ser frem til endelig at komme i jorden. 

Alt det kan læseren selv fordybe sig i i dette årsskrift, 

som består af en lang række artikler om museets arbejdsmark 

og en årsberetningsdel, som gennemgår 

alle museets aktiviteter. Artiklerne er vanen tro skrevet 

af museets medarbejdere og 

samarbejdspartnere. Tak for indsatsen i 2011. 

Debatten om fremtidens museumslandskab har 

nu stået på i flere år. En stor udredning blev sat i 

gang, og så blev der valgt. Siden har vi ventet i 

spænding på, hvordan den nye kulturminister ser 

udredningen. I forbindelse med udredningen har 

den bygherrebetalte arkæologi været i centrum. 

Museumsudredningen peger på, at museerne skal 

have en lang række af kompetencer og et vist volumen 

for at løse opgaven. Museum Lolland-Falster 

er skabt med baggrund i ønsket om et stærkt og 

kompetent museum på Lolland-Falster og har siden 

starten 1. januar 2009 arbejdet målrettet på at løfte 

det arkæologiske ansvar. 

I foråret 2011 fik museet endnu en spændende 

opgave. Vi ansøgte om at få turistinformationen i 

Nykøbing Falster, og til vores store glæde fik vi den. 

Det er en spændende og udfordrende opgave 

at få turisterne til at føle sig hjemme på vores øer. 

Med vores baggrund som kulturinstitution vil vi gerne 

arbejde for, at turisterne også får øjnene op for 

den fantastiske lokale kulturarv. Vi har indrettet en 

midlertidig turistinformation i museets indgang Langgade 

2. I 2012 arbejder vi på en ny og spændende 

turistinformation. 

Museum Lolland-Falsters medarbejderstab er nu på 

ca. 60 medarbejdere. På trods af det er vi meget 

afhængige af vores samarbejde med museets 

mange frivillige. De yder en indsats på mange forskellige 

områder af museets arbejdsmark: registrering, 

formidling, bevaring osv. I er uundværlige for 

museet – mange tak for samarbejdet. 

Museet har et driftstilskud fra Guldborgsund og Lolland 

Kommuner og et stort statstilskud. Til trods for det 

er fundraising nødvendig. I løbet af året har vi henvendt 

os til forskellige med ansøgninger om større

eller mindre beløb til forskellige arbejdsopgaver. 

I 2011 har vi også fået en lang række af sponsorer. Tak 

fordi I har set velvilligt på vores henvendelser og ment, 

at Museum Lolland-Falster er værd at investere i. 

Som altid har museet nydt godt af stor interesse fra 

borgernes, faglige kollegaers og politikeres side. 

Det giver sig udslag på mange måder, f.eks. ved 

at museets personale bliver inddraget i projekter og 

inviteret med i udvalg og bestyrelser samt som debattører 

og foredragsholdere, og museets personale 

glæder sig hver gang, vi kan bidrage med at 

sætte kulturarven på dagsordenen. 

Endnu engang tak for et godt år – vi kan se, at 2012 

bliver lige så produktivt og fyldt med spændende 

arbejdsopgaver for museets medarbejdere. 

God fornøjelse med læsningen af 

Museum Lolland-Falsters årsskrift. 

Ulla Schaltz 

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01 03

MICHAEL FAGERLUND FORORD 

Tekst: Formand for bestyrelsen Michael Fagerlund 

Museum Lolland-Falster er en institution med mange 

og alsidige opgaver. Som statsanerkendt museum 

varetager det, foruden indsamling og registrering 

samt forskning, opgaver på det kulturhistoriske 

område indenfor bl.a. bevaring og formidling. At i 

særdeleshed bevaringsopgaven kan være om-fattende, 

ja nogen gange ganske tung at løfte, kan 

man let overbevise sig om ved at besøge museets 

samling af bygninger på frilandsmuseet ved bred - 

den af Maribo Søndersø. Lige så charmerende og 

stemningsfyldt området tager sig ud på en varm 

solskinsdag, lige så klart står det, at adskillige af bygningerne 

trænger til en kærlig hånd. Bygningsrestaurering 

er en bekostelig affære. Og af bitter nød 

bliver vedligeholdelsesopgaver ofte skubbet foran 

og udskudt til en ikke nærmere bestemt fremtid, 

når budgetterne skal lægges. Frilandsmuseets mest 

markante bygning, stubmøllen fra Fejø, var i kraft af 

denne nødtvungne mekanisme for to år siden i så 

forfalden stand, at det var nødvendigt at afmontere 

vingerne, før de faldt af selv. Og udsigterne for møllens 

fremtid så lidet gunstige ud. 

Takket være en generøs donation fra »A.P. Møller og 

Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene 

Formaal« blev det imidlertid muligt at foretage en 

gennemgribende renovering og i samme forbindelse 

at flytte møllen udenfor museumslandsbyen 

– svarende til den traditionelle placering af vin - 

dmøllerne. Og søndag den 11. september blev 

arbejdets færdiggørelse markeret ved en festlig 

sammenkomst på Frilandsmuseet. En lykkelig udgang 

– men det grundlæggende problem består 

fortfarende: Museet ejer for mange bygninger til, 

at de alle på sigt kan vedligeholdes forsvarligt. Og 

den opmærksomhed, de kræver, kan indebære, at 

andre måske mere relevante museumsopgaver får 

mindre opmærksomhed, end de fortjener. 

Med den endelige overtagelse af Reventlow-Mu - 

seet fra Lolland Kommune blev antallet af byg - 

nin-ger i museets varetægt i 2011 forøget med 

yderligere tre. Efter aftalen følger der imidlertid driftsmidler 

med, der efter en faglig vurdering skal kunne 

holde bygningerne og Reventlowparken i for-svarlig 

vedligeholdelsesstand; endvidere har støtteforeningen 

påtaget sig en række opgaver, der bidrager 

mærkbart til at aflaste museets personale. Og helt 

overordnet må skabelsen af ét kulturhistorisk museum 

på Lolland-Falster og – i denne sammenhæng 

– overtagelsen af ansvaret for herre-gårdsområdet 

ses som en styrkelse af museet i faglig henseende. 

Problematikken omkring bygningsmassen kan imi - 

dlertid ikke i længden ignoreres, og bestyrelsen 

69 04 

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 

imødeser, at en overordnet strategi på dette område 

vil skulle udarbejdes. Tilsvarende er der i år vedtaget 

en indsamlingspolitik til at sikre, at tilgangen til 

samlingerne kan styres med fokus på museets profil. 

Det kommende år vil byde på en række store op - 

gaver på det arkæologiske område. Først og fremmest 

gravninger i forbindelse med etableringen af 

Femern Bælt-forbindelsen, som allerede er påbegyndt. 

Der bliver i en periode tale om en væsentlig 

udvidelse af museets aktivitetsniveau med an-sæt - 

telse af et større antal arkæologer på projektbasis 

samt en stærkt forøget omsætning. En vellykket 

gennemførelse af disse opgaver vil indebære en 

markant styrkelse fagligt såvel som organisatorisk, 

der vil bidrage til, at Museum Lolland-Falster fortsat 

kan hævde sig stærkt i den danske muse-umsver - 

den som en institution, der til fulde lever op til sit 

ansvar overfor såvel borgerne som museumsloven 

og vores statsanerkendelse som det kulturhistoriske 

museum på Lolland-Falster. 

Michael Fagerlund 

Formand for bestyrelsen

ANNA-ELISABETH JENSEN KOMMUNEDAG 2011 

Tekst: Souschef, Arkæolog Anna-Elisabeth Jensen 

Foto: Ann-Lise Hass 

Informationsdag og workshop om sagsbehandling, 

kortlægning og forvaltning af kulturmiljøer og fortidsminder 

på Lolland og Falster den 16. marts 2011. 

Informationsdagen med workshop blev afholdt i 

Amtsforvalterboligen på Museum Lolland-Falster. 

Målgruppen var primært alle kommunens sagsbehandlere, 

der arbejder med fysisk planlægning 

og museets inspektører for arkæologi og nyere tid. 

Formålet var gensidig information og netværksdannelse 

med henblik på at gøre det gode samarbejde 

endnu bedre og måske lidt lettere i dagligdagen. 

Dagen startede med en præsentationsrunde af de 

22 deltagere. Fra Teknik og Miljømyndighederne 

i Guldborgsund og Lolland Kommuner deltog 15 

sagsbehandlere, der i det daglige arbejder med 

natur og miljø, plansager, byggesager, byfornyelse, 

GIS, vejprojekter og meget mere. Fra Museum Lolland-Falster 

deltog 7 museumsinspektører, der til 

daglig arbejder med forvaltningen af museumslov - 

en med en baggrund i arkæologi, etnologi, historie 

og kulturgeografi. I hele dagen deltog desuden 

arkitekt M.A.A. Helene Bang Nielsen fra Institut for 

By og Landskab på arkitektskolen i Århus, der som 

masterstuderende på nordisk master i kulturarv var 

interesseret i at få kontakt til Lolland Kommunes 

nedrivningsteam. Sidst på dagen deltog også Allan 

Leth Frandsen fra Den Gamle By, dels for at fortælle 

om købstadsmuseets moderne by “Nye tider 1927” 

dels for at efterlyse egnede bygningsemner fra Lolland 

og Falster. 

Efter en kort præsentation af Museum Lolland-Fal - 

sters organisation og de to kommunale teknik og 

miljømyndigheders organisation blev der afholdt en 

workshop om sagsgang og sagshåndtering mellem 

museet og de kommunale sagsbehandlere med 

diskussion i mindre grupper. I grupperne diskuteredes, 

om der var noget, der kunne gøres lettere og 

mere hensigtsmæssigt? Muligheden for at museet i 

højere grad kunne graduere og validere høringss - 

var og muligheden for at inddrage museet så tidligt 

som muligt. I grupperne diskuteredes også, hvilke 

tidsfrister og flaskehalse det er vigtigt at være opmærksomme 

på hos hinanden? Både kommunerne 

og museet er opmærksomme på, at en del af planlægningen 

i de kommende år skal tage hensyn 

til den kommende tunnel over Femern Bælt. Der 

er også risiko for, at sagsbehandlingen af de ganske 

mange nedrivningssager, der er initieret af de 

bevilligede nedrivningspuljemidler til både Lolland og 

Guldborgsund Kommuner, kan generere flaskehalse. 

Opsamling – evaluering. Det gør vi igen. 

Museet havde som forberedelse til opsamling på 

dagen spurgt, om der var behov for denne slags 

gensidige informationsmøder i øvrigt, og om det i så 

fald skulle være hvert år, eller bare en eller to gange 

i hver kommunal valgperiode? 

Konklusionen på dagen var fra såvel Teknik og plan 

myndighederne som fra museets sagsbehandlere, 

at det havde været rart at mødes ansigt til ansigt, 

og at det er noget, vi vil tilstræbe at gøre en gang 

om året med et konkret og vedkommende indhold 

eller tema og gerne med oplæg og input udefra, 

f.eks. fra Kulturstyrelsen. Museum Lolland-Falster lo - 

vede at foreslå en dato i marts 2012 inden udgangen 

af 2011. 

Det blev diskuteret, om det var relevant at etablere 

et egentligt netværk på tværs af de to kommun - 

ers forvaltninger og museet. Der var enighed om, at 

det i praksis ville være hensigtsmæssigt at få eta - 

bleret relevante kontaktlister med e-mail adresser 

og kernearbejdsgrupper, så der efter behov til hver 

en tid hurtigt kan etableres ad hoc arbejdsgrupper 

om konkrete projekter som nedrivninger eller den 

kommende faste forbindelse over Femern Bælt. 

Uddrag af artikel i Danske Museer årgang 24 nr. 6 

2011 s. 29-32. Anna-Elisabeth Jensen: Kommunedag 

- vi gør det igen! Artiklen vil medio 2012 også være 

tilgængelig i sin helhed på www.danskemuseer. 

com 


LARS EWALD JENSEN GRAVHØJE 

Tekst: Museumsinspektør - Forhistorisk arkæolog Lars Ewald Jensen 

Illustration: Henrik Sørensen 

Selvom den kommende faste forbindelse over Femern 

Bælt nu engang kun skal bygges et sted, fra 

Rødby Havn til Femern, synes den alligevel at være 

alle steder. På møder, i avisen og radioen, men i 

2011 nok allermest på Museum Lolland-Falster! 

Museet har gennemført en omfattende analyse 

af, hvilke kulturhistoriske værdier der bliver fjernet, 

når forbindelsen bygges. Med et omfang på ca. 

300 ha. er det et ganske stort område, og for det 

arkæologiske team har arbejdet i forbindelse med 

etableringen af forbindelsen stået på i hele 2011. 

Arbejdet er intensiveret i anden halvdel af 2011, hvor 

de konkrete planer blev offentliggjort, og hvor forskellige 

indledende undersøgelser viste, at arkæologiske 

undersøgelser forud for anlægsarbejdet ikke 

bliver helt ”normale”. 

Det er Femern A/S, der har anmodet museet om at 

vurdere, om der er risiko for, at der er væsentlige 

arkæologiske fund i området. Det spørgsmål er ret 

let at svare på, for man kan næppe grave i et areal 

på 300 ha uden at træffe på fortidsminder. Normalt 

vil museet anbefale, at man udlægger søgegrøfter 

i en prøvegravning, da de giver et ganske godt 

billede af, hvad man kan finde på et areal. 

Imidlertid blev det i oktober klart, at på ca. 187 ha 

af området kan man ikke trække søgegrøfter. De 

drukner i Østersøen på under 1 time! Kender man 

arealet lyder det helt forkert, for Østersøen er jo 

netop holdt ude af arealet af stormflodsdiget, men 

tilsyneladende løber Østersøen simpelthen under diget 

og giver en grundvandstand på blot ½ meter 

under terræn! 

Vi vidste godt, at området var vådt, fordi der er 

tale om et areal, som før stormflodsdiget blev bygget, 

var en form for lagune på bagsiden af de små 

øer, hvor man opførte stormflodsdiget. Men at det 

nærmest var flydende under overfladen, havde vi 

ingen idé om. 

Hele oktober og november gik med alvorlige 

arkæologiske hovedbrud. De meget våde jordsedimenter 

betyder på den ene side, at vi ikke kan 

grave som normalt. Men på den anden side kan de 

bopladser, som vi forventer ligger derude, indeholde 

ekstremt velbevarede fund af f. eks. læder og 

træ, fordi de er druknede, før de blev nedbrudte. 

Det sidste kræver en forklaring: det havniveau, vi 

06 69 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 

kender i dag, har været nogenlunde stabilt siden 

ca. 4.000 f. Kr., men før det tidspunkt lå havniveauet 

op til ca. 100 m lavere. Havet har nået -4 m ca. 

6000 f. Kr., hvilket er præcis den dybde, der er ned 

til grundmorænen i den dybeste del af ”lagunen”. 

Der er en mulighed for, at vi kan finde bopladser 

fra 6000 f. Kr. til lidt efter ca. 3.500 f. Kr., hvorefter 

lagunen har været helt oversvømmet. 

Det kan blive meget spændende, bl.a. fordi landbruget 

indføres til Danmark i den sidste del af den 

nævnte periode. Landbruget kommer sydfra, og 

Lolland-Falster kan godt have været et af de første 

steder, man begyndte at dyrke jorden. Overgangen 

fra at leve af jagt og fiskeri til at dyrke jorden er 

meget spændende og vanskelig at forklare. Umiddelbart 

synes landbrug måske mere sikkert end jagt, 

men man skal huske, at landbruget ikke gav mange 

fold igen og var meget mere arbejdskrævende end 

jagt og fiskeri. 

Det alvorlige hovedbrud er imidlertid, hvordan vi 

skal undersøge, om der virkelig er bopladser ude i 

arealet, og om de skal udgraves. Når de kan ligge i 

ned til 4 meters dybde, og grundvandet står i ½ meter, 

er det ikke helt lige til. Svaret fandt vi i Holland. 

Mere end halvdelen af landet er inddæmmet, og 

hollænderne har udviklet en metode med en kombination 

af boreprøver og små testhuller, som kan 

vise, om der er bopladser dybt under overfladen, 

og om de har en værdi, der gør at de skal udgraves. 

Året 2012 bliver et meget spændende år for 

arkæologien på Museum Lolland-Falster. Vi kom - 

mer efter alt at dømme til at anvende metoden 

med boreprøver i en størrelse og på en måde, som 

ikke før er set i Danmark. Er vi heldige, finder vi med 

den nye metode nogle af Danmarks bedst bevar - 

ede bopladser fra jægerstenalderen. Jo, 2012 bliver 

et spændende år…

STINE JÆGER HOFF FLINTØKSER OG ANDRE “FÆNGSLENDE” FUND 

Tekst: Museumsinspektør - Forhistorisk arkæolog Stine Jæger Hoff 

Foto: MLF 

2011 var året, hvor Museum Lolland-Falster tog hul 

på de første udgravninger, hvor det kommende 

statsfængsel på Nordfalster skal ligge. I 2009-2010 

foretog museet den første undersøgelse inden for 

det berørte område, så vi vidste allerede, at der lå 

en del interessante fund og ventede på os. Land - 

mændene i området havde desuden fortalt om de 

mange flintøkser, som de i tidens løb har fundet under 

pløjning. 

Udgravningerne forventes først tilendebragt i sommeren 

2012, men de for eløbige resultater viser, 

at området har været et særdeles attraktivt sted 

at bosætte sig. På stort set samtlige forhøjninger 

er vi stødt på spor efter bosættelser (indtil videre i 

alt 9) primært dateret til bondestenalderens tragtbægerkultur 

(ca. 3900-2800 f.Kr.), dog er andre af 

oldtidens perioder også repræsenteret. 

Oversigtskort over de daterede bosættelser 

(copyright Kort og Matrikelstyrelsen) 

De mest interessante fund stammer fra de såkaldte 

kulturlag og gruber. Kulturlag er jordlag af varierende 

tykkelse og indeholder ofte en større mængde 

fund i form af affald fra husholdningen, redskaber 

mm. Lagene dannes af menneskelig aktivitet og ses 

ofte i forbindelse med længerevarende bosættelse 

på det samme sted. Gruber er huller ofte gravet for 

at bruge leret, og som efterfølgende er blevet opfyldt 

med f.eks. affald fra bosættelsen. 

Fundene fra kulturlagene og gruberne består 

hovedsageligt af flintafslag, som er restprodukter 

efter redskabsfremstilling, men der er også blevet 

fundet flere redskaber såsom skrabere, fragmenter 

fra økser, segl samt en mejsel. Udover flintsagerne 

er der også fundet andre spændende genstande, 

bl.a. en ildbuk, en lerskive, et skår fra et sikar samt 

keramik dekoreret med vulster (små udposninger) 

langs randen, furer eller snoreaftryk. Der blev også 

fundet et helt lerkar, men det var desværre så ødelagt, 

at det ikke kunne hjemtages i hel tilstand. 

Det hele lerkar under udgravning 

Blandt den dekorerede keramik var der enkelte skår, 

som var særligt spændende. Skårene er dekoreret i 

den såkaldte Virum-stil, som er en stilart indenfor keramikken, 

der kan dateres ret nøjagtigt til 3500-3300 

f.Kr. Skårene er særdeles interessante, idet stilarten 

ikke tidligere er registreret i vores område. 

Relationen mellem bosættelserne og andre fund i 

området 

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige 

noget om, hvordan relationen mellem de forskel - 

lige bosættelser har været, idet museet endnu ikke 

har tilendebragt undersøgelserne. De foreløbige resultater 

antyder dog, at flere af bosættelserne fra 

bondestenalderen enten har eksisteret samtidigt eller 

har efterfulgt hinanden inden for kort tid. 

Sammenholdes bosættelsesfundene med andre 

fund gjort i området, tegner der sig et interessant 

billede. Øst for museets udgravninger ligger et kulturarvsareal 

med gravfund dateret til bondestenalderbronzealder 

(ca. 3900-500 f.Kr.), mens der er registreret 

flere offerfund i de nærliggende moser samt 

en overpløjet gravhøj syd for udgravningerne med 

lignende dateringer. Sammenholdes disse fund med 

bosættelserne, synes de i fællesskab at udgøre et 

kulturlandskab, som i perioder af bondestenalderbronzealder 

har bestået af både bosættelsesområder, 

gravpladser og offerfund. 


BIRGIT WILSTER HANSEN MUSEUMSSAMARBEJDE RUNDT OM ØSTERSØEN 

Tekst: Magasinforvalter, konservator og museolog Birgit Wilster Hansen 

Foto: Gotlands Museum, Ulrika Mebus 

I dagene 3.-5. oktober mødtes medarbejdere fra 6 

museer på Fornsalen i Visby på Gotland for at påbegynde 

samarbejdet NETWORK OF MUSEUMS IN THE 

BALTIC. Kriteriet for at kunne deltage er, at man arbejder 

med spørgsmål relateret til kulturen omkring 

Østersøen. 14 museer fra Turku i nord til Lübeck mod 

syd og fra St. Petersborg i øst til Lolland-Falster i vest 

har ønsket at deltage i dette netværk. Heraf var der 

som nævnt 6 museer, der havde sendt medarbe - 

jdere til Visby. Fra Museum Lolland-Falster deltog 

souschef Anna-Elisabeth Jensen og undertegnede. 

På sigt er det meningen, at flere medarbejdere fra 

MLF skal have mulighed for at deltage i samarbejdet. 

Det er museet på Gotland som, med finansiel støtte 

fra det svenske Riksantikvarieämbetet, har taget initi - 

ativet til ”Samarbejdende museer rundt Østersøen”. 

Netværket arbejder mod at skabe en platform for 

udveksling af museumsrelaterede udfordringer, der 

berører den naturlige og kulturelle arv i Østersøen 

og landene omkring den. Dette omfatter samarbejde 

om udstillinger, udvikling af kulturarvslokaliteter, 

formidlings-programmer, analyser af genstande, 

bevaringsrelaterede spørgsmål og meget andet. 

Håbet er, at dette netværk kan danne grundlag 

Netværkets formål er: 

• At øge kontakt og samarbejde mellem 

mu seerne i Østersøregionen og etablere 

et langvarigt internationalt museumssamarbejde 

vedrørende spørgsmål relateret til Østersølandenes 

kultur, kunst, miljø og historie. 

• At bibringe forståelse for at vi er del af en 

større sammenhæng, hvor kulturudveksling i år - 

hundreder har bevæget sig på kryds og tværs. 

• At øge adgangen til kollegial eksper - 

tise med indgående kendskab til og viden om 

Østersøregionen. 

• At udvide vores forståelse og vinkling af 

de genstande, fænomener og problemstillinger 

alle museer arbejder med hver dag. 

• At dele viden om museale arbejdsprocesser. 


for et langvarigt samarbejde, vidensudveksling og 

kompetenceopbygning mellem museerne i og omkring 

Østersøen. 

Mødet på Gotland 

Programmet for mødet på Gotland blev efter en 

kort velkomst og introduktion til Gotlands Museum 

indledt med 15 minutters præsentation af hvert af 

de deltagende museer. Skønt knapt halvdelen af 

de i netværket deltagende museer var repræsenteret 

i Visby, viste præsentationerne bredden og 

variationen i museerne. 

Efter indledningen og svensk lunch i museets kantine 

bød programmet på en kort spadseretur til et af 

Visbys mange fredede huse. 

Museet på Gotland samarbejder med Högskolan 

på Gotland. Samarbejdet rummer bl.a. et delprojekt 

i det nationale svenske forskningsprojekt ”Spara och 

bevara”. I projektet forsøger man at finde energieffektive, 

etiske og æstetiske acceptable løsninger 

på bevaring af historiske bygninger og interiører. 

Under et besøg i den velbevarede 1600tals træbygning, 

Burmeister Hus i Visby og med udgangspunkt 

i det aktuelle arbejde dér, fortalte Tor Broström, Institutionen 

för kultur, energ i och miljö – Kulturvård, 

om arbejdet og de foreløbige resultater. Set i lyset 

af ønsket om at bevare vores bygningsarv, de sti - 

gende energipriser og målet om en halvering af energiforbruget 

inden 2020, var det et spændende og 

yderst relevant indlæg. 

Tilbage i museet inddeltes vi i grupper efter arbejdsområder 

og gik i gang med at diskutere ønsker og 

muligheder for opgaver og samarbejdsprojekter. 

Snakken og diskussionerne var livlige og givende. 

Efter ca. 1½ times diskussion præsenterede hver 

gruppe forslag til emner og projekter, der kunne 

samarbejdes om. Mødets første dag sluttede med 

en guidet tur i Fornsalen, hovedmuseet i Gotlands 

Museum, hvor vi blandt meget andet så museets 

nyeste udstilling om ”Slaget om Visby” 1361 (hvor 

Valdemar Atterdag indtog byen). 

Efter omvisningen var Region Gotland vært ved en 

middag, hvor maden blev indtaget omgivet at de 

fantastiske gotlandske billedsten. I disse omgivelser 

fortsatte de ivrige faglige diskussioner kun afbrudt af 

et meget flot indslag med koret Allmänna Sången 

Visby, som sang a cappella. 

Mødets anden dag startede med en morgentur

langs en strækning af den smukke, knapt 3,5km 

lange middelalderlige bymur. Ikke mindst historien 

om hvordan byen i 1700tallet havde forsøgt at 

sælge muren som byggemateriale, som ingen dog 

ville købe, gjorde indtryk. Tilbage på museet skulle 

der have været en præsentation af en svensk bevarings-webplatform. 

Dette punkt blev aflyst pga. 

sygdom. 

I stedet tog vi fat på diskussionen om netværkets 

fremtid. Alle var enige om, at dette netværk skulle 

fortsætte, og at man havde meget at give og lære 

af hinanden. Næste spørgsmål var, hvordan vi rent 

praktisk skulle fortsætte arbejdet. Her var der igen 

mange indlæg og mange gode ideer. Der blev truffet 

beslutning om projektets ledelse, samarbejde i 

faggrupper og tværfaglige projekter, kommunikation 

mellem deltagerne osv. 

Efter en udbytterig formiddag startede vi eftermiddagen 

med en guidet tur i Visby, som er på UNESCOs 

verdensarvsliste. Vi så blandt andet et par kirkeru - 

iner, hvoraf den ene var ved at blive restaureret 

med henblik på afholdelse af koncerter og andre 

arrangementer. Turen sluttede i landshøvdingeresidensen, 

hvor landshøvdingen for Gotland bød på 

et glas vin og en snack, samtidig med at interiøret 

i det smukke hus kunne beses. Embedet deltager 

i bevaringsarbejdet for Gotlands natur og kulturminder 

og er en nær samarbejdspartner for museet. 

Mødets sidste dag bød på en tur til nogle af Gotlands 

seværdigheder uden for bymuren. Behørigt 

guidet af medarbejdere fra Gotlands Museum 

beså vi kalkstensgalgerne på et højdedrag udenfor 

Visby (i brug op i 1800tall et), den middelalderlige 

Källunge kirke, gravfeltet Trullhalsar med grave fra 

bronzealder og Merovingertid og Liste ängar, en af 

ca. 300 gotlandske enge, hvor der slås hø på traditionel 

vis. Turen sluttede i ruinerne af Cistercienserklostret 

i Roma, hvor der nu hver sommer opføres 

Shakespeare. 

Fremtiden 

Efter et par udbytterige dage ser vi frem til mange 

frugtbare udvekslinger mellem de deltagende 

museer. Netværket kan forhåbentlig udvikle van - 

dreudstillinger, seminarer, udveksling osv. Ligesom 

samarbejdet måske også vil øge antallet af museumsbesøgende 

og deres muligheder for at rejse i 

og mellem landene omkring Østersøen. Endelig vil 

netværkets multikulturelle, flernationale projekter 

have et godt udgangspunkt for ansøgninger til EU 

fonde og kulturelle programmer. 

I skrivende stund ser vi frem til et uformelt besøg af 

kollegerne fra Gotland, hvor vi bl.a. skal have sa - 

marbejdet omkring web-platformen for de deltagende 

museer på plads. Denne platform har vi på 

Museum Lolland-Falster i samarbejde med Gotlands 

Museum lovet at stå for. Næste samling for alle museer 

i samarbejdet er planlagt af det Arkæologisk- 

Historiske Museum i Elblag i Polen til oktober 2012. 

Morgentur langs bymuren Visby © Gotlands Museum 


LOUIS HUSBALLE REGISTRERING 

Tekst: Registreringskoordinator, historiker Louis Husballe 

Foto: Peter Wilcken Hacke 

I 2010 blev der sat ekstra fokus på museets registreringsefterslæb, 

og et registreringsteam blev installeret 

på 1. sal i Frisegade 43 i Nykøbing, hvor der var 

indrettet registreringsrum, fotoatelier og pakkerum. 

Dette team har fungeret i hele 2011 og har gjort et 

pænt indhug i registreringsefterslæbet. Planen var 

oprindeligt, at al registrering skulle være tilendebragt 

i løbet af 2011, men andre presserende opgaver 

har gjort, at vi har udsat færdiggørelsen til midten af 

2012. Ud over nogle opgaver, som slet ikke har med 

genstandsregistrering at gøre, opstår der i øvrigt 

mange afledte opgaver ved en gennemgang af 

samlingerne. Vi registrerer ikke ukritisk enhver genstand, 

som ikke tidligere har fået nummer, men ser 

tillige på, om genstandene overhovedet bør indgå 

i museets samlinger set ud fra den nuværende ind - 

samlingspolitik. Dette afføder så en række overve - 

jelser, hvis genstanden tænkes kasseret. Den proces 

kan involvere både Kultur styrelsen, andre danske 

museer og giveren eller dennes arvinger, så det er 

ikke altid blot at tage en unummereret genstand 

ned fra hylden, registrere den og sætte den tilbage 

på hylden. Desuden vil man under en sådan oprydningsproces 

uundgåeligt støde ind i alle mulige an - 

dre objekter i form af arkivalier, billeder, rekvisitter 

og lignende. Alt sammen noget, som kræver stillingtagen 

og helst også handling. I den sidste ende er 

alt efterslæb mangel på stillingtagen og handling, 

og al oprydning tilstedeværelse af samme begre - 

ber. Det sidste er vi kommet et godt stykke vej med 

i 2011. 

Endelig vil registreringen af museets samlinger aldrig 

kunne erklæres et hundrede procent færdig. Der vil 

altid være en beskrivelse, der kan gøres lidt bedre, 

en relation som kan blotlægges, et foto der kan 

være bedre og så videre. Registreringspraksis vil altid 

være resultat af den til enhver tid værende praksis i 

dansk museumsverden, på Museum Lolland-Falster 

og blandt de medarbejdere, som udfører opgaven 

på museet. Vi forsøger naturligvis at lægge os så 

tæt op ad den generelle praksis som mulig, men 

visse særegenheder slipper vi nok aldrig helt for. Om 

ikke andet kan tidligere tiders praksis revideres og 

justeres. Det kan ikke skjules, at indsamlingspolitikken 

er noget mere restriktiv nu, end den var for 20 - 30 år 

siden. En kritisk gennemgang af samlingerne med 

kassation for øje vil uden tvivl reducere betydeligt 

i museets samlinger, men det er en helt anden og 

ganske omfattende opgave. Digitaliseringens vel - 

signelser har i øvrigt ganske håndgribelige følger. Vi 

sætter skuffe efter skuffe til side med titusindvis af 


kartotekskort ordnet efter museumsnumre, - efter 

topografi, - efter registrantgrupper, - efter involverede 

personer og så videre. Det store arbejde, 

man tidligere har lagt i at vedligeholde disse kartoteker, 

er nu erstattet af digitale søgemuligheder 

på kryds og tværs, kun udfordret af at strukturere 

og begrænse informationerne. Ligesom vi stadig 

omgiver os med opslagsværker, som tidligere var 

uundværlige, velvidende at de oftest er digitalise - 

rede med adgang fra internettet og kan suppleres 

med masser af andre seriøse søgemuligheder. 

En af årets finere registreringer. Broche med filigran. 

Har tilhørt Pipaluk Freuchen (1918 - 1999), datter 

af polarforskeren Peter Freuchen. Smykket stammer fra 

Peter Freuchens oldemor Margrethe Elisabeth Canaris 

(1794 - 1843).

En af de store udfordringer i oprydningsprocessen er 

generel mangel på plads. Uagtet museets mange 

bygninger er der ikke ret meget samlet plads til magasinering 

af genstande. Vel kan der stadig stuves 

genstande ind forskellige steder, men jo mere trang 

magasineringen bliver, jo mere besværlig bliver al 

fremtidig håndtering. Disse forhold sætter virkelig 

indsamlings- og kassationspolitikken i perspektiv. 

I løbet af 2011 har vi også afsluttet de rettelser i 

registreringsdatabasen Regin, som blev direkte 

afsløret under scanning og digitalisering af mu - 

seets genstandskort. Firmaet Konkat, som udførte 

opgaven, havde udarbejdet en 12 sider lang liste 

over sags- og genstandsnumre, hvor der var usikkerheder, 

overlapninger eller andre fejl. Disse er rettet, 

men samtidig har gennemgangen også afsløret, at 

der stadig er en del poster i Regin, som kræver opmærksomhed. 

De fejl, vi støder ind i efterhånden, 

retter vi naturligvis med det samme, og resten tager 

vi lidt ad gangen. 

. 

ANNA-ELISABETH JENSEN NEKROLOG 

Tekst: Souschef Anna-Elisabeth Jensen 

Museum Lolland-Falsters tidligere bogholder Lars 

Rasmussen er ikke mere. 

Det var med sorg, vi på museet modtog meddelelse 

om, at vor tidligere bogholder Lars Rasmussen døde 

natten mellem søndag den 31. juli og mandag den 

1. august 2011. 

Lars Rasmussen blev pensioneret fra sin stilling på 

Museum Lolland-Falster med udgangen af 2009 

efter at have været tilknyttet museet i mere end 20 

år. Først som Museet Falsters Minders revisor, siden 

som bogholder for Museet Falsters Minder, hvor han 

samvittighedsfuldt og kompetent udgjorde en af 

nøglepersonerne i museets lille faste stab. Vi vil alle 

mindes, hvordan Lars uforståeligt for os andre kunne 

more sig over et kontoudtog eller tørre regnskabskolonner. 

Lars arbejdede i alle årene med omhu og kompetence 

samt med et dybt engagement i museets 

Ved slutningen af 2011 er der i Regin registreret cirka 

halvdelen af en protokol på 347 numre med kunst 

og inventar fra Reventlow-Museet Pederstrup. Indføringen 

sker lidt specielt, idet alle 347 numre bliver 

registreret i Regin Kulturhistorie, mens 82 af numrene, 

som er kunstværker, er nævnt med henvisning til 

Regin Kunst, hvor de er grundigt registreret. Regin 

Kulturhistorie er den del af Kulturstyrelsens database, 

som vi normalt registrerer nyere tids genstande i, og 

som offentligheden har adgang til igennem portal - 

en “Museernes Samlinger” (MUSSAM). Regin Kunst 

er en tilsvarende del til kunst, hvortil der er offentlig 

adgang gennem portalen “Kunstindeks Danmark 

& Weilbachs Kunstnerleksikon” (KID). Det betyder, 

at offentligheden ganske kort inde i det nye år, vil 

kunne læse om alle kunstværker og genstande på 

Reventlow-Museet, og allerede nu findes fotos af 

næsten alle kunstværkerne 

virke og som en personlig støtte for en lang række 

af museets forskellige medarbejdere. 

Lars har også gennem museets vidtforgrenede 

lokale og nationale netværk været rådgiver for et 

utal af foreninger og personer i tilknytning til museet. 

Kulturmindeforeningen, Sammenslutningen af Lokalhistoriske 

foreninger i det tidligere Storstrøms Amt, 

Landsforeningen By og Land for blot at nævne et 

par enkelte. I mere end 15 år var Lars fast tovholder, 

bagstopper, bagageslæber mv. på Kulturminde - 

foreningens arrangementer. 

Lars holdt altid sine private problemer for sig selv, 

men støttede til enhver tid op om andre, når de 

havde behov for det. Til sin store glæde nåede Lars 

at blive morfar, og i sit otium indgik Lars Rasmussen i 

museets korps af frivillige, så længe helbredet tillod 

det. Vi vil savne ham. 


THIT BIRK PETERSEN REFSHALEBORG FRA EN NY VINKEL 

Tekst: Forhistorisk arkæolog Thit Birk Petersen 

Illustration: www.arealinfo.dk, Nationalmuseets Antikvarisk-Topografisk Arkiv 

Refshaleborg er en velkendt og elsket lokalitet på 

Lolland-Falster. De fleste kender borgen, har hørt 

om den eller været til bal på dansepladsen, da den 

i sin tid funge rede. At borgen også var den største 

borg i sin samtid, opført af kongemagten i 1150’erne 

og senere, i 1256, udsat for angreb vidner om dens 

betydning i fortiden. Leif Plith Lauritsen har i tidligere 

artikler beskrevet de arkæologiske undersøgelser 

på selve borgområdet og afvist teorien om, at angrebet 

i 1256 blev foretaget af bønder. 

Denne artikel behandler imidlertid Refshaleborg 

på en anden og mindre militant måde. Jeg har 

det seneste år beskæftiget mig med Refshaleborg 

og dens umiddelbart omkringliggende landskab i 

forbindelse med mit speciale, og det er disse resultater, 

der her skal præsenteres. 

Det omtalte landskab er hovedsageligt området 

omkring den nuværende Refshale landsby og området 

direkte ned til Maribo Søndersø 

Oversigt over de forskellige udgravninger foretaget i 

perioden 1969-2007. Kort fra www.arealinfo.dk 

Liebgotts plantegning af kirkefundamentet fra 1969. 

Nationalmuseets Antikvarisk-Topografisk Arkiv. 

Under den nuværende Refshale landsby ligger 

rester af den middelalderlige landsby, men der 

ligger også rester af en middelalderlig kirkegård. 


Denne blev første gang udgravet i 1969 af Niels- 

Knud Liebgott fra Nationalmuseet. Udover nogle 

grave fremkom et fundament på områdets højeste 

punkt. Fundamentet bestod af små sten og lidt 

større sten, men ingen syldsten 

Liebgott tolkede dette som værende et fundament 

til en kirke, idet det er placeret højt i landskabet, og 

der er begravelser inde i bygningen. 

i 1970-1972 foretog Keld Snedker udgravninger for 

daværende Lolland-Falster Stiftsmuseum på området. 

Han udgravede omkring 90 grave og lokaliserede 

et korsformet fundament 

Snedkers plantegning. Den røde ring markerer det 

korsformede fundament. De stiplede linjer er 

Liebgotts udgravning fra 1969. 

Nationalmuseets Antikvarisk-Topografisk Arkiv 

Snedker mente, der kunne være tale om enten en 

klokkestabel eller en yngre stubmølle anlagt efter 

kirkegårdens ophør. Han så dog et problem ved 

den første tolkning, idet der ikke var lokaliseret no - 

gen kirke. Han accepterede ikke Liebgotts funda - 

ment som værende et kirkefundament, og mente 

de mange sten var naturlige forekomster i undergrunden. 

En mølle faldt ham mere naturligt. Snedker 

havde desværre fat i den forkerte ende. Jeg har 

konsulteret flere eksperter med forstand på både 

klokkestabler og stubmøller, og de er alle enige 

om, at der ikke kan være tale om en mølle. Fundamentet 

er for småt, og desuden ville man aldrig 

placere en mølle på indviet jord. Samtidig hersker 

der ikke længere tvivl om, at Liebgott lokaliserede 

kirken i 1969. 

I 1989 dannedes en gruppe af arkæologer og historikere 

med interesse i kulturlandskaber og især i 

landskabet omkring Refshaleborg. Gruppen havde 

afsæt på Lolland-Falster Stiftsmuseum med Karen 

Løkkegård Poulsen som tovholder. Det nystartede

projekt fik titlen Projekt Refshale og havde til formål 

at undersøge Refshaleborg og dens tilhørsforhold 

til det omkringliggende landskab. Da selve borgen 

var, og stadig er, et fredet fortidsminde, begyndte 

man med at undersøge de omkringliggende elementer. 

Kirkegården kom igen i fokus og ligeledes et 

område ned mod vandet, hvor der gennem tiden 

var observeret røde teglsten i marken, samt søbredden 

hvor der stadig i tørre sommermåneder kan ses 

træpæle i vandet. Ved kirkegården fandt man flere 

grave, så der alt i alt er fundet omkring 200 grave. 

Man fandt også afgrænsningen af kirkegården. 

Denne var markeret af en grøft, der blev fyldt op 

i 1300-årene, da kirkegården ikke længere benyttedes. 

Den røde plet på marken har været omtalt 

som ladegården til borgen. Denne teori blev dog 

hurtigt afkræftet, da man fandt en teglovn på stedet. 

Teglstenene fundet på borgen og de fundet i 

ovnen har nogenlunde samme mål, og derfor har 

teglovnen formentlig brændt sten til borgens ringmur. 

Pælene i søen kunne lokaliseres både på øen og 

på fastlandet. Man tolkede dette som, at de måtte 

være dele af samme anlæg, formentlig to bådebroer. 

De nyeste undersøgelser foretaget i 2004 har 

dog bevist, at der er tale om en bro med vippeanordning 

på midten, der kunne hejses i tilfælde af angreb. 

Projekt Refshale foretog således mange undersøgelser 

over en længere periode (1989-1994). 

Desværre blev udgravningerne aldrig rigtig samlet, 

publiceret eller rapporteret fyldestgørende, idet 

projektet gik i stå i 1994. 

I 2004 blev projektet genoptaget af Leif Plith Lauritsen, 

og disse udgravninger har været omtalt i 

tidligere årgange af årsskriftet. Ved udgravningerne 

konstateredes det, at borgen havde flere faser, og 

at ringmuren var den sidste fase, samt at denne var 

under opbygning, da angrebet i 1256 fandt sted. 

Borgen har altså ikke været færdigbygget eller ordentlig 

beskyttet, da den blev angrebet. Hvem der 

kunne finde på at angribe en borg under opbygning 

er et interessant spørgsmål og for at finde svaret, 

må man se på de faktiske historiske begivenheder i 

lokalområdet, men også nationalt og muligvis internationalt. 

Ser man på de foretagne undersøgelser og deres 

resultater opstår et landskab omkring Refshaleborg, 

der er fyldt med liv. Der har været en landsby, en 

kirkegård, kirke og borgen. Nyere undersøgelser fra 

England peger på, at landskabet omkring en borg 

i lige så høj grad markerer status som selve borgen. 

Landskabet er med til at fremhæve borgherrens 

status, og besøgende vil via bestemte statusmarkører 

og adgangsruter ikke være i tvivl om, at han/hun 

er på vej ind i et elitelandskab. 

Statusmarkørerne er fortrinsvis kirker eller andet gejstligt 

byggeri, landsbyer/byer, parker/haver og 

vand som element i landskabet. I de engelske eksempler 

er der ofte tale om større byer med handel 

samt stort anlagte dyrehaver og parker, som man 

generelt først ser nogle hundrede år senere herhjemme 

i forbindelse med herregårdens opståen. I 

England er vand også anvendt meget bevidst, og 

det ses, at der ved borge fra 1100-tallet er anlagt 

enorme søer og dambrug netop for at markere 

status. I det danske materiale forekommer disse 

elementer, men de fremstår en smule mere nedtonet. 

Ved Refshaleborg er der for eksempel ingen 

anlagte dyrehaver, men der er store områder med 

skov. Det vides, at kongerne i middelalderen brugte 

øer og store skovområder til netop dyrehold og jagt. 

Ved Refshaleborg er der ikke anlagt søer eller dambrug, 

men selve borgen er placeret i Lollands største 

sø, og det må da siges at være bevidst anvendelse 

af vand som statusmarkør. Samtidig adskiller det 

borgen fra den verdslige verden. Landsby og kirke 

fandtes også i Refshaleområdet, og derved indeholder 

det alle de markører, der er nødvendige for, 

at man kan tale om et designet landskab bevidst 

anvendt af borgherren. 

Teorien er fortrinsvis afprøvet på engelske borge fra 

lige efter den Normanniske invasion i 1066 og frem. 

Dette er første gang, metoden testes på materiale 

fra Danmark. 

De nævnte markører er lokaliseret i Refshaleområdet, 

og der er derfor ingen tvivl om, at teorien også 

er gældende for det danske borgmateriale om end 

i en lidt anden og mindre markant form end de engelske 

eksempler. I Danmark har man fortrinsvis anvendt 

det foreliggende landskab og ud fra det skabt 

de statusmarkører, der var behov for. Designede 

landskaber var en del af den middelalderlige elites 

redskaber til iscenesættelse og har været bevidst 

anvendt. 

Litteratur: 

Hansson, M. 2011: ”Medeltida Borgar. 

Maktens hus i Norden”. Historiska media 

Johnson, M. 2002: ”Behind the Castle Gate. From 

Medieval to Renaissance”. Routledge 

Lauritsen, L. P. 2006: ”Refshaleprojektet”. 

I: Lolland-Falsters Historiske Samfund 2006”. 

Side 86-99 

Liddiard, R. 2000: “Landscapes of Lordship. Norman 

Castles and the countryside in Medieval 

Norfolk, 1066-1200”. 

I: BAR British Series 309, 2000 

Olsen, R. A. 2011: ”Danmarks middelalderborge”. 

Århus Universitet 


LEIF PLITH LAURITSEN POTTEMAGERIET PÅ LOLLAND & FALSTER 

Tekst: Leder af formidlingsafdelingen, arkæolog Leif Plith Lauritsen 

Foto: Leif Plith Laurtisen 

Lolland-Falster har altid været en kulturel smeltedigel. 

Befolkningen og øerne har vist sig rummelige og 

har med stor kraft kunnet opsluge eller integrere de 

mange nye traditioner og påvirkninger, som øernes 

tilflyttere har medbragt gennem tiden. Og netop 

den store mængde af tilflyttere er måske grunden 

til, at keramikken her på øerne relativt sent får sine 

lokale karaktertræk. 

Ehlers samling i Haderslev afspejler denne tilpasning. 

Et øjeblik står man og ser på f.eks. keramik fra Fyn 

eller Bornholm for i næste øjeblik at se stort set den 

samme type keramik stammende fra Lolland eller 

Falster. Det er keramik, hvor ligheden er så stor, at 

man næsten fornemmer, at en svend er flyttet til Lolland-Falster 

fra en af de ovennævnte øer. Ofte når 

håndværkersvendene flyttede værksted, lærte de 

sig relativt hurtigt at arbejde efter gældende normer 

om udformning, begitning, glasur m.m., men samtidig 

medbragte de traditioner, som de var oplært i, 

og på Lolland-Falster har man åbenbart modtaget 

disse nye input med åbne arme. 

Dermed står man, når man skal beskrive keramikken 

fra Lolland-Falster, med en lang række af keramiktyper, 

der ikke er så forskellige fra andre steder 

i Danmark. Men Der er dog også keramik, som er 

tydeligt egnsbestemt. 

Pottemagere 1616 – ca. 1850 

Stubbekøbing 

Den første pottemager, det er lykkedes at lokalisere 

til Stubbekøbing, er Hans Jensen. Han er nævnt 

i Lensregnskabet fra Vordingborg i årene 1616- 

1619 1 . I den periode har han fra sit værksted i Stubbekøbing 

leveret ovnpotter til opsætning på Vordingborg 

Slot. Efter svenskekrigen i 1660 nævnes Niels 

Pottemager på mandtalslisten over Stubbekøbings 

skatteborgere. Næste mand med tilnavnet Pottemager 

nævnes først i 1762. Her omtales Niels 

Schytte Pottemager som svigersøn til byfogeden. 

På trods af tilnavnene er det intet i regnskaberne, 

der beviser, at hverken Niels Pottemager eller Niels 

Schytte Pottemager er knyttet til erhvervet. 

Nykøbing 

Den tidligste skriftlige kilde, vi har om en lokal pottemager 

i Nykøbing, er fra året 1688. Her bliver 

der leveret 14 natpotter til slottet fra Hans Hansens 

værksted 2 . Muligvis kender vi navnet på en endnu 

tidligere pottemager, nemlig Ole Mortensen Koch, 

der får borgerskab i 1681, og hvis søn får borgerskab 

i 1714 som pottemager. Men idet Ole Mortensen 

14 


FRA 1616 TIL 1959 

Kochs erhverv ikke opgives, så kan vi ikke være sikre 

på, at han var pottemager, selvom normen dengang 

var, at erhvervet så at sige gik i arv til sønnen. 

Enkedronningesædet på slottet i Nykøbing var sikkert 

udslaggivende med hensyn til den faktor, at 

det største antal pottemagere på øerne var bosat 

i Nykøbing. Fra 1700-1781 var der 7 pottemagere, 

der fik borgerskab. Dette antal var ikke stabilt. I perioden 

1790-1853 var der kun en enkelt pottemager, 

der fik borgerskab, men i årene fra 1882-86 fik pludselig 

6 pottemagere igen borgerskab. Denne pludselige 

stigning hænger muligvis samme med ”loven 

om den fri næring”, der blev vedtaget i 1852 men 

først slog rigtig igennem omkring 1861. 

Grunden til denne tilbagegang i første omgang 

og dernæst fremgang er uvis. Men de nævnte og 

her følgende faktorer, her i blandt slottets indvirkning 

samt nævnte lovgivning, presser sig dog voldsomt 

på som forklaring på de lokale pottemageres 

tilbagegang og siden hen eksplosionslignende 

vækst. 

I perioden fra 1817-51 er markedslisterne bevaret. I 

disse ses tydeligt endnu en faktor i pottemagernes 

historie, nemlig den store import af keramik, der sikkert 

har presset lokale pottemagere ud af markedet. 

I perioden 1817-1820 er der udstedt pas til skippere 

fra Rønne, og i årene 1821-50 udstedes der næsten 

hvert år pas til både skippere og pottemagere fra 

Rønne. Flere af navnene på listerne er de samme år 

efter år, og ofte forekommer der flere pottemagere 

fra samme by. Således fandtes der den 16. juli 1835 

ikke mindre end 5 pottemagere fra Rønne på markedet 

i Nykøbing. I løbet af 1830’erne begyndte de 

såkaldte ”Potteskippere” fra Heiligenhafen at indfinde 

sig på markederne, ikke kun i Nykøbing men 

også i mange af de andre kystnære købstæder på 

Lolland-Falster. 

Naturligvis var der også danske pottemagere på 

markederne, heriblandt Kähler fra Næstved 3 . 

En anden faktor kunne være den nedgang byen 

oplever i forbindelse med slottets nedrivning i årene 

efter 1767, hvor det blev bortauktioneret til nedrivning. 

Det kongelige slot med enkedronningesædet 

var landets tredjestørste, og dets blotte tilstedeværelse 

har sikkert kunnet brødføde flere lokale 

håndværkere og handlende, heriblandt naturligvis 

pottemagere. 

Men ikke kun i Nykøbing blev der solgt ”importeret” 

keramik. Markedslisterne fra Maribo anfører også

pottemagere fra bl.a. Rønne, og her dukker mange 

af de samme navne op, som man finder på listerne 

fra Nykøbing F. 

Sakskøbing 

Den by, der derimod markerer sig mest markant 

med hensyn til en fortløbende tradition af pot - 

temagere, er Sakskøbing. Den tidligste repræsentant 

for pottemagermestrene, som det er lykkedes 

at finde i byens historie, er Jens Mortensen, der i 1695 

opnår borgerskab. 

Om end det er meget sparsomt, hvad der findes af 

skriftlige kilder om Sakskøbings pottemagere, kan 

vi dog gennem registre over de forskellige mestre 

og svende se, at Søndergade 18, 24 og 69a alle har 

rummet pottemagere. Dermed synes det troligt, at 

netop Søndergade i Sakskøbing er stedet, hvor pottemagerne 

boede i byen. 

Maribo 

For Maribos vedkommende bliver der i 1689 nævnt 

to unavngivende pottemager. Det første borgerskab, 

der gives til en pottemager kendes dog først fra 

1753, hvor det gives til Hans Pedersen. Fra dette år 

og frem til 1933, hvor Carl Petersen lukker sit værksted, 

er der i Maribo registreret 9 mestre, der har haft 

borgerskab. Deres virksomhed i byen var dog ikke 

kontinuerlig. I perioden fra 1777, hvor Peter Widersen 

får borgerskab som pottemager, og frem til den 

næste i rækken, Jens Rasmussen, der får borgersk - 

ab i 1849, er der ikke registreret andre pottemagere. 

Så selv om Peter Widersen måske kunne arbejde 

mange år frem efter 1777, har han vel næppe kunnet 

producere frem til 1849, hvor næste mester som 

nævnt får borgerskab. 

Der må altså i en årrække frem til 1849 være en periode 

uden en egentlig pottemager i Maribo, og 

dermed er rækken af pottemagere brudt. 

Nakskov 

Nakskov har som eneste købstad på Lolland-Falster 

ingen pottemagere overhovedet i perioden 1728 til 

1878. Frem til sin død i 1918 havde pottemager Frederik 

Ferdinand Jørgensen værksted og butik i gaden 

Nordenkirke 5. Bortset fra denne enkelte pottemager 

kan pottemagerhåndværket på Lolland-Falster i 

perioden 1800-1933 lokaliseres til købstæderne Stubbekøbing, 

Nykøbing, Sakskøbing og Maribo samt et 

par enkelte værksteder på landet. 

Opsving og endeligt, 1850 -1959 

Midt i 1800-tallet sker der et opsving i lertøjsproduk - 

tionen på Lolland-Falster. Århundredet starter dog 

som det forrige sluttede. Keramikken mangler stadig 

tydeligt egnspræg, men fra midten af århundredet 

begyndte pottemagerne at skabe specielle lokale 

traditioner. En af de mest markante er den polykrome 

marmorering, der især ses på potterne med 

to ører, men også andre keramiker som sparegrisen 

m.fl. 

Endvidere ses det ofte, at den traditionelle barsels - 

potte bliver skabt uden hank og låg, hvad der ellers 

er normen i det meste af landet. Barselsmaden kom 

i krukker med to ører. I disse var der bundet et bånd, 

som fungerede som hank. 

Barselskrukker kendes fra hele landet. Den typiske er en 

krukke med en stor buet hank hen over åbningen(den 

på billedet). Den lollandske var ofte en krukke med to 

ører i stedet for hank. I disse var bundet et bånd, som 

fungerede som hank. Foto: Roberto Fortuna 

Traditionen tro var denne krukke første gang 

fyldt med sødsuppe og nogle dage senere med 

hønsekødssuppe med kogt høne. 

Barselspotterne er kraftigt formede med to brede 

hanke uden profilering. Den øverste del af potten 

er dekoreret med glasur, ofte i meget smukke farver. 

Denne farverige dekorering er hyppigt en marmoreret 

bort i hvidgult og grønt på en dyb rødbrun 

bund. En anden variant er en rødbrun og grøn marmorering 

eller plantelignende dekoration på en lys 

bund. Endelig forekommer også smukke, graciøse 

stregornamenter eller en bladbort med en fin linjevirkning. 

Også fra Lolland-Falster kender vi de populære 

sparegrise. 

De populære 

sparegrise blev 

fremstillet i stor stil. 

De var nemme 

at producere og 

en billig og gerne 

givet gave 

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 15 

01

Sparegrisene fra Lolland-Falster har mange lighedspunkter 

med de sjællandske, og enkelte med de 

fynske. De har enten 4 små ben eller en større rund 

fod. Ofte er øjnene blot en indridset cirkel. Farven er 

normalt en lys grøn eller gul lagt på lys bund. Den 

almindeligste bundfarve er en hvidgul begitning. 

Oven på denne er der ofte små streger eller pletter, 

der kan være f.eks. grønne, gulbrune og næsten 

sortbrune, men enkelte har en fin blå farve. Nu og 

da ses grisene også marmoreret med mangan eller 

gulbrunt eller begge blandet. 

Der knytter sig en sjov historie til netop fremstillingen 

af sparegrisene, og skikken kendes sikkert også fra 

andre egne. 

Værkstedsbesøg hos pottemageren var tidligere 

meget yndet. Ikke mindst for at se dette fasciner - 

ende håndværk, hvor der af en uformelig klump 

kan drejes de mest fantastiske ting. Fra Lolland vides 

det, at det var en tradition, at når der kom besøg, 

drejede en af svendene straks en lille flad skål. 

Denne blev foldet på midten således, at kanterne 

dannede ryggen af grisen. Derefter sattes der ører 

og ben på grisen. Når denne var færdig, blev der 

lavet en revne i ryggen på den. Så placeredes den 

foran den besøgende, idet der tydeligt blev sagt: 

”Den er til penge”. 

Opfattede den besøgende ikke denne opfordring, 

eller blev den overhørt, tog svenden fat på en øl - 

dunk. Når denne var færdig blev også denne placeret 

foran den besøgende med ordene: ”Denne er 

til øl”. Blev denne hentydning heller ikke forstået og 

honoreret med en omgang øl til værkstedet, blev 

drejeskiverne ikke rørt, før gæsten var gået 4 . 

Der findes også fantasifuldt udformede høns, som 

enten er sparebøsser eller pip i røven fugle. 

Der findes også fantasifuldt udformede 

høns, som enten er sparebøsser 

eller pip i røven fugle. 

16 


En af de håndværkere, som fra midten af 1800-tallet 

mestrede leret bedst, er muligvis Andreas Kristian 

Petersen. Han var født i Flensborg i 1817 og var med 

i krigen 1848-50 på dansk side. Han blev uddannet i 

Holsten, hvorfra han kom til Lolland. Her havde han 

sit værksted på Skovalléen under Søllestedgård. 

Fra Søllestedgård har vi en beskrivelse af ”den gamle 

pottemager Petersen”. H.L.H. Jørgensen beskriver 

hans værksted som følger: ”… Pottemager Petersen 

havde mange herlige ting som nattergale, krukker, 

alle mulige nyttegenstande som lysestager, potter, 

fade, dunke og urtepotter, og hvad det nu var alt 

sammen. Han lavede også mange dekorative ting 

f.eks. blomstervaser i meget smukke former” 

Lågkrukke stammende fra 

Petersens værksted ca. 1890 

Lidt senere i beretningen fortæller han om pottemageren 

som menneske og beskriver ham som 

en vigtig del af husstanden: ”Om eftermiddagen 

juleaften kom Pottemager Petersen altid op på 

gården for at ønske ”glædelig jul”, han var i sit 

stiveste puds, sort diplomatfrakke af smukt blankt 

klæde. Så sad han hos os børn i spisestuen og fortalte 

historier og klippede af papir dyr og dukker og 

mange fantastiske figurer; han forkortede dagen og 

forlængede juleglæden for os 5 .”

Men det var ikke kun potter og papirfigurer som 

pottemager Petersen lavede. En naturlig del af 

hans virke var de store kakkelovne af ler, der pynt - 

ede både på Søllestedgård og på Søholt samt hos 

mange af omegnens beboere. I haven ved Søllestedgård 

stod i mange år to store svampe eller paddehatte 

af ler, der fungerede som stole, hvor man 

kunne hvile sig. Også disse var pottemager Petersen 

mester for. 

Til de dekorative ting, som han fremstillede, hører 

også store smukke vaser med frit formede blomster, 

blade og slyng. Disse kunne både være glaserede 

og uglaserede med eller uden kold bemaling. Der 

kendes også vaser som ovennævnte, hvor selve 

vasen er udformet som en flettet kurv. 

Pottemager Petersen trak sig til bage i 1893 6 og 

døde i 1895. 

En svend ved navn Peder Nielsen har troligt fortsat 

værkstedet nogle år, men der kendes vist kun ét signeret 

arbejde af ham, en meget naivistisk løve. 

Dekorativ stor vase med frit formede blomster, 

blade og slyng ca. 1875 

Som nævnt var perioden fra 1850 og frem til ca. år 

1900 en opgangstid keramisk set. Der opstod rundt 

om på Lolland-Falster en mindre række af pot - 

temagere eller teglværker, hvor der også blev lavet 

keramik. De overlevede dog ikke alle lige lang tid. 

Således oprettes i 1840’erne Holmegårds Pottemageri 

i Branderslev ved Nakskov, men det eksisterede 

kun frem til omkring 1854, hvor der ikke forekommer 

flere optegnelser om den. 

Modsat denne er der også eksempler på værksteder, 

der overlever flere generations- eller ejerskifter. 

Et godt eksempel på dette er ”Guldborg-Lolland 

fajanceovne og lervarefabrik”, der bliver startet af 

lensbaron O.D. Rosenørn-Lehn til baroniet Guldborg 

i april 1869. 

Gennem de næste godt 40 år fortsatte værkstedet 

produktion på trods af flere mester- og ejerskifter. 

Fabrikken havde sin storhedstid under ledelse af 

Carl August Ludvig Richter, der fra 1871 og 20 år 

frem ledede den. Fabrikken blev overtaget af Hans 

Larsen, der drev den videre under navnet ”Guld - 

borg Lervarefabrik” frem til 1905, hvor sønnen Chr. 

Larsen overtog og førte fabrikken videre endnu no - 

gle år. 

Et sidste suk 

De sidste håndpottemagerier på Lolland-Falster lukker 

omkring 1930. Nærmere betegnet lukker Carl H. 

Th. Petersen i Maribo den 92 år gamle virksomhed i 

juli 1933 7 . De mekaniserede pottemagerværksteder 

lukker nogle få årtier senere omkring midten af nittenhundredetallet. 

Det sidste værksted på Lolland- 

Falster er ”Anker Keramik” i Nykøbing, der frem til 

1959 producerer egne varer, som bl.a. solgte godt 

til USA. Ud over dette foretog man brændinger for 

kunstnere, som kunne få brændt deres keramik der. 

Da Anker Keramik i 1959 flytter til Sjælland sælges 

ejendommen til andet formål, og produktionen af 

lervarer uddør på Lolland-Falster. 

Litteratur: 

1 .Nørregaard, Anker 

Lertøj og pottemagere på Lolland-Falster, side 25 i 

Lolland-Falsters Stiftsmuseums Årsskrift 1964 

2 .Hjelholt, Holger 

Falsters historie II, side 22 

3 .Ehlers, Louis 

Dansk lertøj side 221 



Lolland-Falsters Stiftsmuseums Årsskrift 1964. 

5 .Jørgensen, H.L.H. 

Gamle Pottemager Petersen i Skovalléen paa Søllestedgaard 

side 440-443 i Lolland-Falsters Historiske 

samfund 1945 



Lolland-Falsters Stiftsmuseums Årsskrift 1964. 

7 .Petersen, Carl 

Lollands sidste Haandpottemageri, side 130 i 

Lolland-Falsters Historiske samfund 1943 


01

KATHA QVIST GENNEMGANG AF FREDEDE BYGNINGER PÅ LOLLAND-FALSTER 

Tekst: Museumsinspektør – Nyere tid, etnolog Katha Qvist 

Fotos: Ann-Lise Hass, Winnifred Eriksen & Peter Wilcken Hacke. 

Bygningskultur 2015 er Kulturstyrelsens og Realdani - 

as koordinerede indsats for bygningskulturen, rettet 

mod de fredede og bevaringsværdige bygninger. 

Hjemmeside for det overordnede projekt: www. 

bygningskultur2015.dk. 

Et af initiativerne i Bygningskultur 2015 er en gennemgang 

af alle de fredede bygninger i Danmark med 

henblik på en vurdering af frednings- og bevaringsværdierne. 

En sådan gennemgang har ikke 

fundet sted siden fredningsloven blev vedtaget i 

1918. Det omfattende arbejde påbegyndtes i 2010 

og fortsætter frem til 2015 . Under gennemgangen 

bliver fredningsværdierne i de bygninger, der er 

blevet fredet i perioden 1918-1990, beskrevet med 

bygningsbeskrivelse, bygningshistorie, miljømæssig 

værdi, kulturhistorisk værdi, arkitektonisk værdi og 

de bærende fredningsværdier. Disse beskrivelser 

blev fra 1990 foretaget, når en bygning blev fredet. 

I arbejdet med at beskrive de fredede bygninger er 

museerne indbudt til at deltage. Museum Lolland- 

Falster har med glæde sagt ja til dette samarbejde, 

og en række af museets inspektører og formidlere 

bidrager med de bygningshistoriske beskrivelser for 

samtlige fredede bygninger på Lolland-Falster. Mu - 

seet står for den samlede beskrivelse af de fem fredede 

bygninger, som ejes af Museum Lolland-Falster. 

Udover de konkrete beskrivelser af bygningerne 

bidrager museet med også at sætte fokus på det 

omgivende kulturmiljø samt lægge vægt på de kulturhistoriske 

fredningsargumenter. 

Der er 111 fredede bygninger på Lolland-Falster. 60 

af de fredede bygninger har adresse i Guldborg - 

sund Kommune og 51 i Lolland Kommune. Som det 

ses på modstående side gælder bygningsfredning 

mange forskellige slags bygningsmasser, lige fra byhuse 

og landejendomme over præstegårde, møller 

og jernbanestationer til pumpestationer og herregårde. 

Arbejdet med beskrivelserne af de mange 

bygninger påbegyndtes i 2011 og afsluttes i 2012. 

De fredede bygninger i de to kommuner fotograferes 

i samarbejde med museets frivillige fotografer, 

Ann-Lise Hass og Winnifred Eriksen. Når 

beskrivelserne løbende bliver færdige og leveres til 

Kulturstyrelsen, lægges historierne om bygningerne 

sammen med såvel arkivfotos som nye fotos på 

hjemmesiden www.historiskatlas.dk. 

Her er der et bredt udvalg af forskelligartet historisk 

viden, som formidles af arkiver, biblioteker og muse- 

69 18 


er, og i løbet af 2012 vil samtlige fredede bygninger 

på Lolland-Falster altså også være at finde her. 

På den modstående side ses et lille udvalg af de i 

alt 111 fredede bygninger på Lolland og Falster

Stationsvej 10, Bandholm, Stationsbygningen. Østergade 65, Rødby, Magasnbygningen. 

Nystedvej 73, Toreby, Fuglsang, bl.a. pavillonen. Gammel Torv, Nysted. En række fredede huse. 

Axeltorv 1, Nakskov. Theisens Gård. Magletving Møllevej 23, Torrig. Husmandssted. 

Møllesøvej 2, Væggerløse. Pumpestationen. Østofte Møllevej 262, Østofte. Stubmøllen. 


01

THOMAS BOGTOFT MØLLER ÅRSBERETNING 2011 

Tekst: Bibliotekar, arkivar Thomas Bogtoft Møller 

Fotos: Thomas Bogtoft 

Arkivet har i løbet af året haft en jævn strøm af henvendelser 

og forespørgsle r. Det har ikke været et 

travlt år, men ej heller et stille år. 

Besøgstallet lå i 2011 på 68 personer, hvoraf de 15 

var på Arkivernes Dag. Arkivet holdt i år åbent på 

Arkivernes Dag, som altid er den anden lørdag i november, 

med fremvisning af internetsiden Historisk 

Atlas. En projektor var sat op i det nye fotoatelier 

for at vise, hvad Historisk Atlas kan. Det var også en 

lejlighed for publikum til at se, hvordan arkivet fungerer. 

Der var desværre mange, der mødte op med konkrete 

opgaver, som det ikke var muligt at behandle 

på denne dag med åbent hus. Det ville kræve en 

større arbejdsindsats, end der var tid til under disse 

forhold. Det har så givet overvejelser om, at arkivet 

skulle holde åbent nogle lørdage i løbet af året. 

Nogle af gæsterne gav udtryk for, at de ikke kunne 

komme i de normale åbningstider, som ligger i deres 

arbejdstid. 

Flere måtte således gå uden at få de oplysninger og 

se de materialer, de søgte. De kommer forhåbentlig 

tilbage på et senere tidspunkt. Der var kun undertegnede 

på arkivet den dag, da en anden medarbejder 

måtte melde fra. Jeg troede, at jeg nok lige 

kunne klare det alene, men der manglede ekstra 

hænder. I fremtiden skal der være mindst to tilstede 

på en sådan dag. 

De besøgende har igen i 2011 primært spurgt 


FOR FALSTERS EGNSHISTORISKE ARKIV 

efter oplysninger på personer fra deres slægtsforskning 

og efter topografiske billeder. Arkivet modtog i 

forbindelse med levering af billeder til Anders Madsens 

bog med erindringer fra jernbanens folk rundt 

omkring på Lolland-Falster et eksemplar af denne 

som gave til museets bibliotek. 

Museet havde besøg af et hold etnologistuderende 

fra Københavns Universitet, og tre af holdene var 

forbi arkivet for at samle materiale til den opgave, 

de skulle skrive. Arkivet havde heldigvis noget materiale 

til alle emnerne. 

Der er blevet svaret på 51 forespørgsler pr. mail. Jeg 

modsætter mig som rege l at svare på telefoniske 

henvendelser, da der tit forekommer misforståelser 

og manglende information ved denne kommunikationsform. 

Så dem der ringer bliver bedt om at 

sende en mail i stedet, men et par forespørgsler er 

blevet modtaget over telefonen. Arkivet er også 

blevet opsøgt af Forlaget Banebøger, som udgiver 

”Jernbanehistorisk årbog”. I 2012 er det 50 år siden, 

den nye stationsbygning i Nykøbing F. blev bygget 

og området blev ændret. Det vil de gerne markere 

med en artikel i deres årbog for 2012. Så jeg havde 

besøg af en af artiklens forfattere, som vil se, om han 

kunne supplere det materiale, han allerede havde 

indsamlet. Jeg fik et udkast af artiklen og ser meget 

frem til, at den udkommer. Jernbanen er stadig et 

populært emne for den lokale historieskrivning.

Arkivet mistede en af sine frivillige medarbejdere i 

året. Den tidligere bogholder på museet Lars Rasmussen 

døde, og vi kommer til at savne hans selsk - 

ab og arbejde. Resten af den frivillige stab er stadig 

på arkivet. Det er Frank Nielsen, Ole Carlslund, Ingolf 

Møller Pedersen og Leif Clausen. De frivillige damer, 

der laver ting til butikkerne, sidder nu ved det store 

bord i arkivets publikumsrum. De har flyttet deres 

dag fra tirsdag til onsdag, så den ikke falder sammen 

med arkivets åbningstid. 

Arkivets daglige leder er undertegnede, men flere af 

museets medarbejdere er tilknyttet. Historiker Lene 

Tønder Buur og arkivar Marianne Hansen. Fra registratorgruppen 

er Lykke Herlov og Christina Hansen 

ved at tage forskellige arkivkurser, og historiker Louis 

Husballe vikarierer gerne på arkivet, når det er nødvendigt. 

Så museet arbejder på, at arkivet kan blive 

betjent af flere forskellige medarbejdere. 

Det er så lykkedes at komme i gang med Arkibas 

registreringer på arkivet. Marianne Hansen og jeg 

har været på flere kurser i årets løb, og Lykke Herlov 

har arbejdet med systemet på sin tidligere arbejdsplads. 

Så vi føler os godt rustet til den kommende 

registreringsfremtid. 

Arkivet har igen i år været igennem fysiske forandringer, 

der har ændret indretningen kraftigt. Det 

gamle mødelokale, som skulle være magasin for 

arkivet, er blevet istandsat og indrettet som museets 

fotoatelier. 

Det har bevirket, at publikumsrummet skulle optimeres 

med reolplads og arkivskabe. Der var to re - 

oler og fire arkivskabe med avisudklip i det tidligere 

mødelokale, som nu måtte flyttes. Det bevirkede, at 

den ekstra arbejdsplads i hjørnet af publikumsrummet 

måtte skippes, og reolen mellem vinduerne 

ligeså for at gøre plads til de fire arkivskabe. Der 

blev så også plads til arkivkartoteket med arkivets 

kortregistreringer til stor glæde for arkivaren, da det i 

2010 var blevet flyttet ud på gangen. Og denne kan 

være noget kold i vinterhalvåret. 

Et gammelt arkivskab i træ måtte kasseres, da det 

ikke opfyldte arkivets mål med at skabe bedre 

opbevaringsmuligheder. Der blev i stedet opsat 

en arkivreol, som senere blev til 1½ reol, da nogle 

hylder blev skåret igennem, så der var til to halve 

reoler. Den anden halvdel blev brugt til at udfylde 

et lille stykke væg ved de eksisterende reoler. Skrivebordet 

er blevet vendt, så det står under vinduet. 

Det gav plads til, at der stadig kunne være et rulleskuffedarium 

under det. 

Så pladsen bruges nu optimalt under de nuværende 

forhold. Der er stadig to arbejdspladser og det store 

arkivbord til rådighed sammenlagt i publikumsrummet 

og det tilstødende avisrum. Så arkivet kan sta - 

dig fuldt ud udfylde de rammer, der er fastlagt for 

dets arbejde. 

Det er meningen, at 2. salen i arkivet ad åre skal 

sættes i stand for at give yderligere magasinplads. 

Det lille rum bag toilettet, hvor der egentlig skulle 

sættes hylder op, bliver nu brugt til opbevaring af 

arkivets eget og Guldborgsund arkivernes fælles 

udstillingsudstyr. 

Tre aflåste stålskabe uden nøgler er blevet lukket op 

og har afsløret flere arkivalier, der ikke er registreret. 

Så der er nok at tage fat på de næste mange år. 

1. Det gamle mødelokale, nu fotoatelier 

2. To halve reoler udnytter pladsen optimalt 

3. Arkivskabe i publikumsrummet 


01

ANNE ELMER ”EN TIDSREJSE PÅ PEDERSTRUP” VISER NYE VEJE FOR PÆDAGOGIK 

Tekst: Kultur- og naturformidler Anne Elmer 

Fotos: MLF 

10 dagtilbud fra Lolland deltog i 2011 i et stort kulturhistorisk 

projekt omkring Pederstrup og Reventlow 

Museet. Projektets titel var ”En tidsrejse på Pederstrup” 

og skulle både give børnene en lærerig 

oplevelse og gøre pædagogerne dygtigere til at 

inddrage kulturhistorie og kulturelle udtryksformer 

fremover. Projektet var kommet i stand gennem et 

samarbejde mellem Museum Lolland-Falster, Sektor 

for Dagtilbud i Lolland Kommune, Børnehaven 

Myretuen i Holeby, Kultur og Fritid Lolland kommune 

og Lollands Billedskole. 

Begrundelsen for museet for at indgå i det store 

projekt var, at arbejdet med at skabe kulturhistorisk 

sans hos børn i børnehavealderen er et af omdrejningspunkterne 

for museets formidling. Kulturhistorisk 

sans forstår vi som interesse for, viden om, forståelse 

for, motivation for, tæft for, smag for kulturhistorien. 

Når vi opstiller et mål som ”kulturhistorisk sans” for 

vores formidling, vil vi også gerne kunne måle, om 

vores indsats lykkes. Derfor har vi formuleret følgende 

succeskriterier for arbejdet med kulturhistorisk 

sans: 

• At barnet er grebet at kulturhistorien, at kulturhistorien 

er en del af barnets interessesfære 

og leg. 

• At barnet selv er opsøgende i forhold til 

kulturhistorien gennem spørgsmål, billedbøger, 

film etc. 

• At barnet aktivt motiverer familie og institution/skole 

til sammen med barnet at beskæftige 

sig med kulturhistorien gennem højtlæsning, 

aktiviteter, film, ture til historiske steder og 

museer. 

Derudover var museets deltagelse i det kulturelt 

tværfaglige projekt også begrundet i, at vi har 

meget positive erfaringer med netop tværkulturelle 

samarbejder. Sådanne samarbejder tvinger os til at 

se på kulturhistorien med andre briller og giver sparring 

og inspiration til nye måder at arbejde på i det 

daglige. 

Ida Byrge Sørensen fra Sektor for Dagtilbud i Lolland 

Kommune formulerede kommunens målsætninger 

for samarbejdet således: ”Når det kommer til at af- 

69 22 


prøve og udvikle nye læringsformer for børn, så er 

vi langt fremme i Lolland Kommune. Børn lærer og 

oplever i helheder, og derfor skal vi også tænke i 

helheder, når vi skal virkeliggøre målene i de pædagogiske 

læreplaner. 

Det er vigtigt, at børn kender deres rødder og bliver 

stolte af, hvor de kommer fra. På Pederstrup kan 

børnene opleve Lollands udvikling gennem 400 år 

– både kulturelt og lokalhistorisk. Samtidig arbejder 

vi med nye formidlingsformer, så kulturarven bliver 

levende og giver mening, også for mindre børn. ” 

Der var fire temaer, børnene skulle arbejde med i 

fire forskellige workshops: 

• En kulturhistorisk præsentation af C.D.F. Reventlow, 

hans familie, bygningerne og parken. 

Præsentationen tog afsæt i parken, et par af 

udstillingens malerier, hovedbygningens rum 

og køkkenet, som i den anledning var befolket 

med to køkkenpiger, der sammen med 

mig fortalte om livet på Pederstrup i 1700- og 

1800-tallet. Og parkens lille pavillon var beboet 

af ”tedamerne”, statister, der som fine herskabsfruer 

nød deres te og fik besøg af børnene i 

løbet af dagen, når de trængte til en pause. 

• Rokokoen som stilperiode i form af et animationsværksted, 

hvor børnene lavede små film 

med rokokofigurer, der dansede til musik fra 

tiden. Værkstedet blev ledet af Rikke Hallund. 

• Guldaldermalerier, hvor billedkunstneren Mimi 

Blume førte børnene ind i periodens arbejde 

med himmel og landskab og instruerede dem 

i selv af lave deres egne ”guldaldermalerier”. 

• Den fjerde workshop beskæftigede sig med 

traktorens indførsel i Danmark. Der var opstil - 

let en ægte Ferguson på pladsen foran Ridehuset, 

og ved siden af denne byggede 

børnene på en fælles skulptur – en stor trak - 

tor af træ. Derudover byggede børnene 

hver deres egen traktor. Workshoppens ”mekaniker” 

var billedkunstneren Jesper Gram. 

Som forberedelse modtog daginstitutionerne en introduktionskurv, 

som de kunne bruge til forber delse 

med børnene inden besøget på Pederstrup.

Kurven indeholdt: 

• bøger om C.D.F. Reventlow med billeder og 

fortællinger om herskab og tjenestefolk på de 

lollandske godser 

• billedhæfter med billeder til de enkelte 

workshops 

• to papdukker (landarbejderdrengen Orla og 

herskabspigen Christine) 

• farveark af Orla og Christine på Pederstrup 

• en rokokoparyk 

• en legetøjstraktor 

• malerpensler og palet 

• en tekop med underkop 

• en grydeske 

• et vejledningshæfte til pædagogerne 

Daginstitutionerne brugte kurven grundigt. For eksempel 

afholdt børnene i en af institutionerne et lille 

herskabs-selskab og især de to papdukker, Orla og 

Christine, fungerede rigtigt godt som bindeled mellem 

forberedelsen hjemme og besøget på Pederstrup, 

idet de begge deltog i alle fire workshops. 

Ja, de fungerede så godt, at en af drengene simpelthen 

tog navneforandring og insisterede på, at 

nu hed han Orla! 

Projektdagene på Pederstrup løb over to uger fra 

den 12. september til den 23. september, og det 

hele sluttede med en fernisering i Ridehuset lørdag 

den 24. september. Ferniseringen var en fantastisk 

afslutning, idet ca. 500 forældre, børn, bedsteforældre, 

pædagoger, daginstitutionsledere og embedsmænd 

fra sektoren mødte op og fyldte Ride - 

huset i de tre timer, ferniseringen løb over. 

Projektet handlede også om at gøre pædagogerne 

i stand til selv at lave tilsvarende forløb i fremtiden. 

Derfor deltog de i en introduktionsdag før projektdagen 

og i et efterfølgend e seminar om formidling 

af kulturhistorie til børn. 

Til seminaret havde museet udarbejdet en guide til 

kulturhistorien. Guiden tager afsæt i de seks læreplanstemaer, 

som daginstitutionerne skal arbejde 

ud fra og præsenterer de overordnede begreber 

som kilder, kildekritik og historiesyn. Guiden giver 

også anvisninger på temaer, som institutionen kan 

tage op i forbindelse med den kulturhistorie, der ligger 

lige uden for institutionernes dør. 

Børnekulturprojektet er støttet økonomisk af Fødevareministeriet 

og EU, LAG-Lolland, Lolland Kom - 

munes Kultur og Fritidssektor, Sektor for dagtilbud 

til børn, huskunstnerordningen i Kulturstyrelsen og 

børnekulturpuljen i Lolland kommune. 

De 10 deltagende dagtilbud er Mælkebøtten og 

Falken i Nakskov, Stjernehuset i Horslunde, Trylle - 

fløjten i Søllested, Vandloppen i Rødby, Møllebakken 

i Østofte, Myretuen i Holeby, og Børnehusene 

Øster Park, Skovtrolden og Præstebakken i Maribo. 

”En tidsrejse på Pederstrup” blev af alle involverede 

parter – daginstitutionerne og deres børn, pæda - 

goger og forældre, kunstnerne, embedsmændene 

og museet oplevet som en stor succes. Børnene var 

meget engagerede og tog hul på både kulturhis - 

torien og billedkunsten med liv og lyst. Og pædag - 

ogerne gav udtryk for, at kulturhistorie nu ikke længere 

var et område, som føltes fremmed og ukendt 

at arbejde med, hvilket vi allerede nu kan se i form 

af de bookinger, som vi har fået på aktiviteter efter 

forløbet. 

Og fra museet side kan vi sige, at vores mål – at 

styrke den kulturhistoriske sans – i høj grad blev opfyldt. 


01

JESPER MUNK ANDERSEN KNUTHENBORG I DET LOLLANDSKE LANDSKAB 

Tekst: Museumsinspektør – Herregårde, historiker Jesper Munk Andersen 

Fotos: Finn Brasen Illustration: Ole Jørgen Rawert 

I sensommeren 1820 opholdt den danske landskabsmaler 

Ole Jørgen Rawert (1788-1851) sig på Lol - 

land og tegn ede en augustdag Bandholmgård, 

som denne tog sig ud to år efter, at Frederik greve 

Knuth var gået bort (1760-1818). Som Bandholmgård 

præsenterer sig på tegningen, liggende lavt 

i landskabet med stråtag og træer tæt på sig, kan 

det være svært at forestille sig, at denne gård ikke 

blot var en forpagtergård under grevskabet Knuthenborg, 

men at den i en længere periode havde 

fungeret som forvalterbolig og senest som grevens 

faste residens, mens hovedbygningen på Knuthen - 

borg blev ombygget. 

Forestillingen om, at herregårdslandskabet på Lol - 

land igennem historien har været præget af stolte 

bygninger, heraldiske markeringer og en tydelig 

forbindelse mellem gods og ejerskab må vige, når 

tegninger som Bandholmgård betragtes. Frem til 

1800-tallets økonomiske vækst på de store gårde 

med øget byggeaktivitet og herskabelig livsud - 

foldelse til følge, var herregårdslandskabet hovedsageligt 

funderet i et administrativt og driftmæssigt 

tilhørsforhold, der kun i det små manifesterede sig 

visuelt i landskabet. 

Da Bandholmgård i 1820 blev sat på papir, var 

grevskabet således endnu ikke aflæseligt i landskabet 

gennem en særlig byggeskik eller farveholdn - 

ing. Som det langt op i 180 0-tallet kan læses i kon - 

trakterne fra grevskabets talrige forpagtergårde, 

69 24 


så fremstod de endnu i høj grad som store bøndergårde 

i bindingsværk i stil med Bandholmgård. 

Behandlet, som det bl.a. fremgår af forpagtningskontrakten 

for Knuthenlund fra midten af århun - 

dredet, på traditionel lollandsk vis kalket over stok 

og sten og med en tydelig præcisering af vedlige - 

holdelsen. Med samme behandling af fæstegodset 

og husmandsstederne under grevskabet medførte 

det, at det ved første øjekast var næsten umuligt 

at aflæse, hvorvidt man en augustdag i 1820 opholdt 

sig på Knuthenborgs jorde eller i eksempelvis 

Halsted, hvor de nu orangerøde huse ligeledes var 

hvidkalkede som på resten af øen. 

Markerede godslandskabet sig ikke i bygnings - 

massen omkring 1820, så kunne tidens vejføring 

og jordinddeling dog give et praj om ejerskabet 

til jorden. Som Johannes Philip Hage (1796-1863) i 

1844 beskrev, så var udskiftningen på Knuthenborg 

tilvejebragt og særdeles forbilledligt udført. Udskiftningen 

var sket sent og til forskel fra Reventlowslægtens 

grevskab Christianssæde, så bar det knuthenborgske 

landskab ikke præg af de snørklede 

vejforløb, som udskiftningen på nabogrevskabet 

havde medført. Det krævede dog et trænet øje at 

gennemskue dette, og selv i kirkerne, hvoraf Knuhen 

borg havde patronatsretten til hele syv, markeredes 

ejerskabet kun tydeligt i Hunseby kirke, hvor slægten 

siden 1600-tallet havde ladet sig begrave. 

26 år efter at Rawert en augustdag tegnede Band- 

En augustdag i 1820 tegnede Ole Jørgen Rawert (1788-1851) Bandholmgård. Med sine lave længer og store stråtag 

var der ikke meget herregårdsstemning over den gamle hovedgård, som i 1685 af Christian V var blevet foræret til 

Eggert Christoffer Knuth (1643-97). Det Kongelige Bibliotek

Bandholmgård som den kom til at tage sig ud efter Eggert Christoffer greve Knuth (1838-74) i 1864-66 rejste en ny 

bygning til sin moder på stedet, tegnet af arkitekt Henrik Steffens Sibbern (1826-1901). Med tårn, stejle gavle og 

slægts-emblemer var ingen i tvivl om slægten Knuths ejerskab til gården. Foto Finn Brasen 

holmgård, påbegyndtes en ændring af grevska - 

bets bygningsmasse, da den gamle forpagtergård 

på tegningen i 1846 måtte falde til fordel for en 

skovriderbolig. Efter den unge Frederik Marcus 

greve Knuth (1813-56) i 1837 kunne overtage styringen 

af grevskabet, indledtes en gennemgående 

strukturel forandring af Knuthenborg. Samtidig med 

at grevskabet mistede grebet om fæstegodset 

ved overgangen til arvefæste, iværksattes en ud - 

bygning af forpagtergårdene og en ensretning af 

bygningsmassen, der skulle manifestere grevska - 

bets tilstedeværelse i landskabet gennem en særlig 

byggeskik og via heraldiske markeringer på bygningerne. 

Knuthenborg indledte en ny type manifestering, 

der med Eggert Christoffer greve Knuths (1838-74) 

tiltrædelse i 1856 skulle nå hidtil usete højder. Han 

iværksatte ikke blot anlæggelsen af den imponerende 

park. Han opførte også en helt ny bygningsmasse 

på godset – bl.a. med ensartede nybygninger 

på avlsgårdene Knuthenlund, Maribo 

Ladegård og Havlykkegård. I krydsfeltet mellem en 

praktisk administration af forpagtergårdene og et 

behov for at sætte ejerskabet i scene efterlodes ingen 

i tvivl om, hvor meget og hvor langt grevskabet 

Knuthenborg bredte sig. 

1800-tallets iscenesættelse af det knuthenborgske 

herregårdslandskab er på mange måder ganske 

enestående i sin konsekvente og omfangsrige udførelse. 

Alligevel er historien om Knuthenborgs udvikling 

ganske sigende for godslandskabet generelt 

på Lolland. Det var ikke kun Knuthenborg, der i løbet 

af 1800-tallet iværksatte en betoning af ejerskabet 

og tilstedeværelse i landskabet. Udviklingen spores 

generelt på hele øen i denne periode. Modsat hvad 

der kunne forventes, så satsede herregårdene nu 

stort på at vise deres ejerskab i landskabet i en tid, 

hvor fordums administrative og juridiske beføjelser 

over godslandskabet ellers smuldrede væk mellem 

fingrene på herregårdsejerne. Med Grundlovens indførelse 

i 1849 mistede godserne definitivt de sidste 

særrettigheder, og kun majoraterne – grevskaber, 

baronier og stamhuse – kunne endnu i 60 år gøre 

krav på en særstatus i forhold til arvegangen. Alligevel 

indledte herregårdene en markering af ejerskabet 

i landskabet genne m farveholdninger, byggeskikke 

og krav til beplantning. På Knuthenborg 

medførte markeringen en fornyelse af bygnings - 

massen, der ensrettedes i stil og farver, mens det på 

andre godser som f.eks. Halsted Kloster løstes på en 

enklere måde gennem en konsekvent farveholdning, 

som i 1940’erne blev gennemført på samtlige 

huse og gårde. 

Stiller man sig en sensommerdag op på det sted, 

hvorfra Rawert i 1820 tegnede sit billede af Bandholmgård, 

så er det muligt ved selvsyn at konstatere, 

hvordan herregårdslandskabet i 1800-tallet undergik 

en forandring, der efterlod herregårdenes dominans 

synlig for selv det utrænede øje. 

Hvor skovridergården havde taget over i 1846, 

rejstes kun 18 år senere endnu en ny bygning, nemlig 

grevskabets enkesæde, der siden blev udbyg - 

get til Knuth enborgs nuværende hovedbygning. 

Majestætisk knejsende på kanten af åen, der løber 

igennem parken, er der langt fra den nuværende 

bygning med tårn og stejle gavle til den lave tætte 

bindingsværksgård, hvori Frederik greve Knuth residerede 

i begyndelsen af 1800-tallet. 1700-tallets 

administrative og driftmæssige herregårdslandskab 

blev her på Knuthenborg transformeret til en slægts- 

og statusgivende ejerskabsdemonstration i overensstemmelse 

med den generelle udvikling. 

I forbindelse med projektet Herregård & Landskab 

Lolland, et demonstrationsprojekt under Realdanias 

satsning Mulighedernes Land, har museet indledt en 

undersøgelse af udvalgte lollandske herregårde – 

derunder Knuthenborg – med henblik på en åbning 

af to faste udstillinger om herregårdslandskabet på 

Lolland i juni 2012 på Reventlow-Museet Pederstrup 

og Knuthenlund. 


01

KASPER HØHLING SØSTED DETEKTORFUND 

Tekst: Museumsinspektør - Arkæologi, forhistorisk arkæolog Kasper Høhling Søsted 

Fotos: Tom E. Pedersen 

Museum Lolland-Falster har et tæt samarbejde 

med flere meget dygtige detektorførere, der hvert 

eneste år indleverer oldsager, som de i deres fritid 

har ”bippet” op af den lolland-falsterske muld med 

deres metaldetektor. 

Når museet har registreret detektorfundene, sendes 

de fleste videre til Nationalmuseet, som vurderer, 

om der er tale om danefæ. 

Siden midten af 1990’erne har de frivillige detektorføreres 

indsats på Lolland og Falster i gennemsnit 

resulteret i registreringen af 10 nye lokaliteter hvert 

eneste år. 

I 2011 er det navnlig én detektorførers indsats på en 

lokalitet, som har tiltrukket sig arkæologernes opmærksomhed. 

Detektorføreren hedder Tom E. Pedersen. Tom, som 

bor på Lolland, har gået med metaldetektor i mere 

end 30 år, og i løbet af den periode har han gjort 

flere spændende metalfund. 

Toms fund har ikke kun bidraget med nye punkter 

til det arkæologiske landkort, men også til vores forståelse 

af bl.a. handel, produktion, møntcirkulation, 

magtrelationer og krig i forhistorisk og historisk tid. 

På kortet ses områder, hvor detektorfund 

indikerer bebyggelse fra forskellige forhistoriske 

og historiske tidsperioder. 

Lokaliteten ligger ved Søllested på Lolland, hvor Tom 

igennem en årrække har foretaget detekteringer af 

markerne omkring landsbyen. 

Plotter man Toms fund af metalgenstande på et 

kort, kan man se, at de med stor sandsynlighed 

repræsenterer forskellige bebyggelsesmæssige forløbere 

til det nuværende Søllested. 

Talrige fund af bl.a. mønter viser, at resterne af middelalderens 

Søllested formodentlig ligger skjult un - 

69 26 


der muldlaget på markerne umiddelbart nord og 

syd for kirken, mens romerske sølvmønter fundet 

nordøst for Søllestedgård indikerer, at landskabet 

omkring landsbyen også var beboet i ældre 

romersk jernalder. 

Sidstnævnte tolkning støttes af Søllesteds navneen - 

delse. Navneendelsen dateres normalt til jernalderen, 

og den angiver, at den overordnede ejerlavsstruktur 

omkring den nuværende landsby 

formodentlig blev etableret allerede i århundred - 

erne efter Kristi fødsel. 

I efteråret 2011 kunne Tom bidrage med endnu en 

brik til historien om Søllesteds udvikling, da han på 

en mark mellem landsbyen og Troelseby fandt 10 

arabiske sølvmønter (såkaldte Dirhem’er) fra 

vikingetiden. 

Mønterne blev fundet indenfor et lille område, 

hvilket tyder på, at der er tale om et oppløjet skattefund. 

Hvorfor man har gravet mønterne ned, ved vi ikke, 

men det er ikke usandsynligt, at mønterne for mere 

end 1000 år siden er blevet gemt under gulvet i et 

hus. 

Selvom huset for længst er forsvundet fra jordens 

overflade, kan der stadigvæk være bevarede rester 

af det skjult under muldlaget. 

For at finde ud af om der er en sammenhæng 

mellem skattefundet og en samtidig vikingetidsbe - 

byggelse, vil museet i efteråret 2012 foretage en 

mindre undersøgelse på det sted, hvor mønterne 

blev fundet. 

Tom og hans metaldetektor vil - naturligvis - deltage 

i undersøgelsen. Det kan jo være, at der dukker flere 

mønter eller andre spændende metalgenstande 

op. 

De 10 arabiske sølvmønter.

ULLA SCHALTZ SAMARBEJDE - VIDENSDELING OG UDDANNELSE 


Foto: MLF 

Museum Lolland-Falster er altid parat til et samarbejde 

med de mange forskellige aktører, som 

omgiver os. Men det er ekstra spændende, når vi 

får en henvendelse fra København Universitet, Saxo 

Instituttet. På denne afdeling af universitetet uddannes 

bl.a. fremtidens historikere, arkæologer og 

etnologer. Det vil med andre ord sige: de medar - 

bejdere, vi gerne skal have på museerne fremover. 

På uddannelsens første år skal de studerende 

igennem et feltarbejdsforløb for at lære at indsamle 

viden i felten blandt andet gennem interviews og 

arkivbesøg. Ud over at blive undervist i de mere 

praktiske færdigheder i forbindelse med interviews 

og arkivstudier, så har feltarbejdet også et overordnet 

tema. Det blev så i studieåret 2010/2011 ”Udviklingen 

på Lolland-Falster”. 

Museets medarbejdere var behjælpelige med at 

fremskaffe og udvælge litteratur til undervisningen, 

og undertegnede var på universitetet for at hol - 

de en forelæsning om emnet. Det blev et meget 

spændende møde med mere end 60 studerende 

på etnologistudiet. De studerende havde mange 

spørgsmål og mange holdninger til, hvordan livet og 

udviklingen former sig for Lolland-Falster. Det blev til 

mange timers god diskussion. 

De studerende blev efterfølgende bedt om at 

melde sig på forskellige problemstillinger, der skulle 

danne grundlag for de rapporter, som skulle blive 

resultatet af feltarbejdet på Lolland-Falster. Der blev 

valgt forskellige temaer, en gruppe beskæftigede 

sig med den polske indvandring, en anden med 

uddannelse på Lolland-Falster. Der var stor interesse 

for at undersøge, hvordan der arbejdes med branding 

på Lolland-Falster. Her specielt i forbindelse med 

herregårde, alternativ energi og fødevareproduktionen. 

I perioden 23.-26. marts 2011 indlogerede de ca. 

60 etnologistuderende og 3 lærere sig på van - 

drehjemmene i Maribo og Nykøbing. De to van - 

drehjem var basen for feltarbejdet, som foregik flere 

steder på Lolland-Falster og involverede en meget 

lang række af lokale borgere, som stillede sig selv 

og deres tid til rådighed for de studerende. Hver 

morgen drog de studerende ud i området og indsamlede 

viden til deres opgaver, som skulle danne 

grundlag for en eksamen. 

De studerende havde nogle gode dage på Lolland- 

Falster og fik afleveret nogle gode opgaver. Her er 

nogle citater fra dem: 

De tog bedre imod os end forventet; der var rigtig 

meget hjælp fra informanterne – de tilbød f.eks. at 

køre os til den næste informant og hjalp med praktiske 

ting. De gjorde en masse ekstra, som de ikke 

havde behøvet. 

Vi følte os utrolig velkomne og respekterede. De 

spurgte ind til vores projekter og virkede interesserede. 

Der var ikke den der dårlige attitude; så kommer 

I københavnere bare her. 

Overrasket over hvor samarbejdsvillige og opmærksomme 

informanterne var. Meget interesserede i at 

hjælpe. 

De studerende blev taget godt imod, og havde et 

indtryk af at Lolland var et sted, hvor man var meget 

hjælpsomme. Man føler sig velkommen og respekteret. 

Udover den megen hjælp de fik fra deres informanter, 

fik de også megen hjælp med praktiske 

problemer af folk, de mødte på gaden. 

De studerende vendte også hjem med en følelse 

af, at man gør noget aktivt for at komme af med 

den dårlige omtale. De synes, at det virker som om, 

mange kæmper for deres lokalområde. 

Den ene aften var museet vært for lidt mad og 

en omvisning i museets udstilling om Femø-lejren. 

I forbindelse med omvisningen var der en god og 

spændende diskussion om at lave feltarbejde og 

indsamle viden. For Museum Lolland-Falster er det 

vigtigt at gå ind i et sådant samarbejde. Vi vil gerne 

være med til at præge de kommende museumsfolk 

og i øvrigt vise museumsverdenen frem som en god 

og spændende arbejdsplads. 


01

ANNE-LOTTE SJØRUP MATHIESEN BREAKING NEWS!!! 

Tekst: Museumsinspektør, Formidling Anne-Lotte Sjørup Mathiesen 

Fotos: MLF, Tom E. Pedersen 

Hvad gør en god historie? Hvad er det, der gør, 

at en konkre t historie klarer sig igennem nåleøjet 

blandt de mange hundrede nyheder, der dumper 

ind hos nyhedsmedierne hver dag? Og når 

de frem, eller bliver de sorteret fra, allerede inden 

de når til den rette medarbejder, der kan se et 

perspektiv i historien? Når Museum Lolland-Falster 

sender en pressemeddelelse, bruger vi den som 

en appetitvækker for et givet emne eller for at 

udmelde et konkret budskab. Emnerne spænder 

bredt og er ikke lige nemme at sælge. Derfor er det 

utrolig vigtigt at finde den helt rigtige overskrift, der 

kan få modtageren til at stoppe op og ikke bare 

trykke på delete. Men det er ikke givet, at en fæn - 

gende overskrift er nok, men den har muligvis fået 

meddelelsen et skridt nærmere end mange når. 

Det glade smil tilhører Geoff Hudespith med sin dampgrammofon. 

Om det er hans umiddelbare begejstring 

på billedet eller hans sjove dampmaskine er ikke til at 

vide, men billedet nåede Politikens læsere. 

Billedet er taget ved damptræffet 2010. 

Når pressemeddelelsen frem til ønskede modtager, 

er der flere elementer afsenderen kan bruge som 

virkemidler for at få sit budskab rigtigt igennem. For 

det første er det vigtigt, at historien er aktuel og 

væsentlig for det medie, som den er sendt til. Så ikke 

noget med at fortælle om udstillinger, der er åbnet, 

arrangementer, der er afholdt eller emner, der ikke 

henvender sig til mediets læsere. Gør man det, forringes 

ens muligheder for at brænde igennem kraftigt, 

hvis ikke helt. En anden og vigtig overvejelse 

er, om modtageren kan sætte sig ind i afsenderens 

tankegang og identificere sig med emnet. Kan journalisten 

fornemme, hvordan dampen breder sig på 


- HALLO ER DER NOGEN? 

Frilandsmuseet ved årets damptræf, fordi han selv 

har en dampmaskine eller mærke mulden under 

neglene som i en arkæologisk udgravning, fordi 

vedkommende selv har fundet en smuk stenøkse 

som barn på en mark, har vi med en konkret historie 

ramt rigtigt, men det kan imidlertid ikke ske hver 

gang. Men kan man med historien få modtageren 

til at fornemme fortællerens begejstring eller måske 

tænke ”godt det ikke var mig”, ”wau, det kender 

jeg godt” eller ”det kan jeg godt se for mig”, kan 

man have fået dem på krogen. En overraskende 

eller sensationel vinkel på en nyhedshistorie kan 

virke forfriskende og måske være det, der trigger 

modtageren, da det kan have givet vedkom - 

mende et nyt syn på historiens emne. Indgår disse 

elementer både i overskriften og brænder igennem 

i hele historien, skal modtageren have en dårlig 

dag for ikke at blive bare det mindste interesseret. 

Skulle historien fange journalistens interesse, er der 

nu tre muligheder: den kan blive kasseret, bragt som 

den er, eller journalisten kan skrive en ny historie med 

udgangspunkt i meddelelsen. Når vi sender til lokale 

medier, er det ofte mulighed 2, som journalisterne 

vælger. I sådan et tilfælde er det selvfølgelig vigtigt, 

at budskabet kommer klart igennem, og at med - 

delelsen indeholder alle relevante informationer. 

Men der er også flere tilfælde, hvor en af Museum 

Lolland-Falsters pressemeddelelser bliver brugt som 

inspiration til at lave en uddybende historie. I størstedelen 

af disse tilfælde bliver der aftalt et møde med 

den interesserede journalist, som møder op med fotograf 

på det relevante sted for historien. Ved disse 

tilfælde kommer der mere personlighed i historien, 

da læserne efterfølgende vil kunne fornemme, at 

der har været en dialog mellem museets medarbejder 

og journalisten. Ved et direkte møde med en 

journalist er det også nemmere at få flere af historiens 

detaljer med. Journalisten stiller spørgsmål 

til emnet, som vi ikke nødvendigvis selv havde 

gjort og skaber på den måde en ny vinkel på det. 

Museum Lolland-Falster har et godt samarbejde 

med øernes lokale medier, der er meget interesserede 

i størstedelen af de historier, vi sender 

ud. Der er altid behjælpelige journalister og fotografer, 

der ønsker at dele ud af alle de forskellige 

ting, der sker indenfor museets mange mure. Det er 

derimod lidt sværere at nå de landsdækkende medier. 

Om det er, fordi de ikke interesserer sig for Museum 

Lolland-Falsters arbejde, eller om det er vores 

geografiske placering, er desværre ikke til at sige.

Det lykkes dog at nå dem en sjælden gang, men 

kunne de være med til at sætte fokus på Lolland- 

Falster som et sted fyldt med spændende kulturhistorie, 

ville det være et skridt i den rigtige retning. 

Museum Lolland-Falster sender i gennemsnit en 

pressemeddelelse ud om ugen til lokale og landsdækkende 

medier. Vi sender dem digitalt, og de når 

således både ud til skriftlige og digitale medier. Er det 

relevant, sender vi et godt billede med, men det er 

vigtigt, det hænger sammen med historien, da det 

ellers kan forvirre modtageren. Ved udsendelse af 

pressemeddelelser sendes samtidig nyhedsbrev ud 

til museets over 700 modtagere (januar 2012), som 

får det direkte ind i deres mailbox. Nyhederne bliver 

også vægtet på museets hjemmeside, hvor pressen 

har adgang til pressemeddelelserne, og almindelige 

besøgende kan læse dem som nyhedsopslag. 

KATHA QVIST BRØD I NORDEN 

Tekst: Museumsinspektør – Nyere tid, etnolog Katha Qvist 

Fotos: Anne-Mette Andersen, MLF 

Norsam, der er et netværk for samtidsdokumenta - 

tion og forskning i Norden, inviterede i foråret 2009 

til deltagelse i det fælles projekt ”Brød i Norden”. 

Målet var, at små og store museer skulle indsamle 

og formidle viden om madkultur i dag. Undervejs i 

forløbet var der i 2010 to workshops om digital dokumentation 

og formidling, og i foråret 2011 præsenterede 

de deltagende resultaterne ved et afslut - 

tende seminar i Stockholm. 

Museum Lolland-Falster bidrog med en under - 

søgelse af den lokale Palmekage, som der allerede 

i 1997 blev lavet en arkivundersøgelse af hos Museet 

Falsters Minder. Den nyere undersøgelse omfatter 

en dokumentation af palmekagebagningen hos de 

Lolland-Falsterske bagere i dag og en indsamling af 

vidnesbyrd om palmekagens betydning og tradi - 

tioner forbundet med den, ligesom spørgsmålet om 

palmekagens opståen er forsøgt forfulgt. 

Guld, sølv og glimmer er altid noget, der kan sælge 

historier. Fundet af ti vikingetidsmønter af typen 

’dirhem” nåede frem til Jyllands Postens læsere 

i slutningen af 2011. 

Oplæg om Palmekagen ved det afsluttende seminar 

på Nordiska Museet i Stockholm, april 2011. 

Der var deltagelse i projekt ”Brød i Norden” fra Danmark, 

Grønland, Finland, Estland, Island, Norge og Sverige. 

Foto: Anne-Mette Andersen 


01

Palmekagens hemmeligheder og herligheder 

Påskens Palmekager er Falsters helt egen slags wienerbrød. 

Palmekagen bliver efterspurgt, før sæsonen 

går i gang og er en traditionsrig kage. En sæsonkage, 

som nogen ”bare skal have”, når påsken 

nærmer sig. Den har overlevet som en fast tradition 

i over 100 år, men efterspørges i dag stort set kun af 

den ældre generation. 

Bagermester Bjerregaard, der var den første, vi kender, 

der bagte Palmekager, havde sit bageri i Langgade 9, 

hvor Den Gamle Købmandshandel i dag ligger. 

Foto: Museum Lolland-Falster 

Traditionen med Palmekagerne opstod formentlig, 

da bagermester Bjerregaard i Nykøbing på Falster 

i begyndelsen af 1900-tallet begyndte at bage 

en særlig slags kager, som han kun solgte Palmesøndag. 

Kagerne, som han kaldte Palmekager, 

blev en stor succes, og de blev derfor hurtigt kopieret 

og bagt af byens øvrige bagere. Bjerregaard 

værnede om sin opskrift, og end ikke hans svende 

fik indsigt i den særlige sammensætning. Han tog 

også opskriften med sig i graven, og derfor kender 

vi i dag ikke den oprindelige opskrift. Men vi ved, at 

Palmekagerne, så snart de også blev bagt af byens 

øvrige bagere, blev bagt enten på en bolle- eller 

wienerbrødsdej, at de blev banket flade undervejs i 

hæveprocessen, og at der kom en sukkerdrysblanding 

ovenpå. Palmekagens udtryk og udseende har 

dermed ikke ændret sig stort de seneste godt 100 år. 

Vi ved til gengæld ikke, hvorfor Bagermester Bjerregaard 

begyndte at bage Palmekager. Men da det 

siges i beretninger fra 1950’erne, at kagerne især var 

efterspurgt af de polske indvandrere, kan det meget 

vel tænkes, at Bjerregaard blot producerede en 

vare, som blev efterspurgt, og at efterligningen af 

en traditionel polsk kage tilfældigvis blev populær i 

bredere kredse end de polske. Bjerregaard overtog 

i 1897 sit bageri efter Bagermester Quintin, som han 

stod i lære hos. Det er derfor også en mulighed, at 

69 30 


Quintin, der kom fra Tyskland, havde opskriften med 

til Danmark og videregav den til sin lærling. 

Indsamling og formidling 

I arbejdet med indsamling af fortællinger og nye 

oplysninger om Palmekagen, er disse efterlyst på 

museets hjemmeside og gennem flyers i butikkerne 

hos de bagere på Lolland og Falster, der sælger 

palmekager. Der har ikke været så mange tilbagemeldinger 

som håbet, og de oplysninger, der er 

fremkommet, bekræfter stort set, hvad vi i forvejen 

mente at vide. 

Palmekagen bages stadig i tiden op til påske hos 

bagere på Lolland og Falster. Mest udbredt er den dog 

i Nykøbing. Her er det wienerbrødsbageren hos Steens 

Bager, der kommer den specielle sukkerblanding på 

kagerne. Foto: Museum Lolland-Falster 

Dokumentationen af palmekagebagningen i dag 

er foregået ved, at en bagermester har deltaget 

i et længere kvalitativt interview, og bagningen 

af palmekager i hans bageri er observeret, filmet 

og fotograferet. Enkelte andre bagerier er blevet 

besøgt, og derudover er der lavet en kvantitativ 

undersøgelse, hvor alle øvrige bagerier på Lolland 

og Falster har besvaret en række spørgsmål af mere 

statistisk karakter. Dette har givet et overblik over 

Palmekagens udbredelse i dag og et overblik over 

de forskellige variationer af Palmekagen. 

Det digitale produkt af undersøgelsen, en film om 

Palmekagen, kan ses på museets hjemmeside under 

fanebladet historie/undersøgelser/Palmekagen.

ANNA-ELISABETH JENSEN ØSTERSØKERAMIK - HVAD ER DET ? 

Tekst: Souschef, Arkæolog Anna-Elisabeth Jensen 

Tegning: Leif Plith Lauritsen Foto: Jens Olsen, Næstved Museum 2000 

I de skriftlige kilder fra den tidlige middelalder er 

der dokumentation for dynastiske forbindelser mellem 

slaver og daner 1 . Stednavnematerialet bærer 

desuden vidnesbyrd om slaviske bosættelser på 

øerne i det sydøstlige Danmark på Lolland, Falster 

og Møn 2 i vikingetiden eller den tidlige middelalder. 

Den slavisk inspirerede Østersøkeramik dominerer 

de arkæologiske inventarer i 10.-12. århundrede i 

det danske Østersøområde 3 . 

Det er uomtvisteligt, at der generelt har været tætte 

kontakter på tværs af Østersøen, men hvilken form 

har kontakterne haft? Og hvorfor har den slaviske 

bosættelse på Lolland, Falster og Møn tilsynelad - 

ende ikke efterladt erkendte arkæologiske spor? I 

Europa i dag fokuseres på identitet med nedton - 

ing af de nationalistiske tendenser. Forskellige etniske 

grupper og multietniske samfund er på dagsordenen. 

De arkæologiske institutioner i det daværende 

Storstrøms Amt iværksatte i 1999 et fælles amtsligt 

arkæologisk forsknings- og formidlingsprojekt, der 

kunne belyse identitet og integration i en kulturhistorisk 

kontekst med denne artikels forfatter som 

tovholder 4 . 

I årene derefter udbyggedes projektet finansieret 

af Nationalmuseets daværende Marinarkæologiske 

Forskningscenter i Roskilde. Projektet foregik 

ikke mindst i et frugtbart samarbejde med Dr. 

Fred Ruchhöft fra GWZO 5 Geisteswissenschaftliges 

Zentrum Ostmitteleuropas i Leipzig, der arbejdede 

med tilsvarende problemstillinger på Rügen. Arbejdet 

med den dengang planlagte publikation blev 

i oktober-november 2011 genoptaget af Museum 

Lolland-Falster med henblik på færdiggørelse i 2012. 

Ikke mindst Østersøkeramikken spiller en vigtig rolle i 

den planlagte monografi om “Grænselinjer i et kystlandskab 

i vikingetid og tidlig middelalder”. 

Den første offentlige fremlæggelse af Østersøkeramik 

fra Lolland-Falster er en selvstændig artikel om 

vendisk 6 keramik i Stiftsmuseets årsberetning for 1946 

skrevet af S. Laursen 7 , der som medlem af museets 

bestyrelse af Nationalmuseet var blevet henvist til et 

indlæg om slavisk keramik på et nordisk arkæologmøde 

mere end 20 år tidligere 8 . 

Østersøkeramikken kan på grund af form, ornamentik 

og bundmærker givetvis udskilles i værkstedskredse, 

men der er aldrig foretaget en 

tilbundsgående analyse af materialet siden Wilhelm 

Karret fra Virket på Falster blev fremlagt i “Lolland- 

Falsters Stiftsmuseums Aarsberetning for 1946” som 

eksempel på vendisk keramik på Lolland-Falster. 

Gebers påbegyndte en inventering i slutningen af 

1970’erne for Universitetet i Kiel 9 . Allerede Gebers 

påpegede muligheden for at udskille kombinationer 

af bundmærker, karformer og ornamentikelementer, 

som karakteristiske for mindre geografiske 

områder. Parallelt med de undersøgelser som Mats 

Roslund har foretaget på den skånske og svenske 

Østersøkeramik 10 . 

De samme typer lukkede kar og krukker findes i 

materialet fra kystpladsen Næs på Sydsjælland 

med overfladefund fra sen germanertid og vikingetid, 

fra 1100- og 1200- tallets lag på kongeborgen 

i Vordingborg og fra gruber sammen med 1300-tals 

mønter i Ravnse landsbyen på Falster. Karformerne 

begrænses i det store og hele til lukkede 9-12 cm 

høje serveringsskåle, der kan rumme ½-1½ l og 12- 

20 cm høje dobbeltkoniske opbevaringskrukker, 

der rummer 1-2½ liter. Desuden findes et indslag af 

større forrådskar, der har kunnet rumme i gennemsnit 

6-7 l, og endelig er der enkelte omkring 12- 15 

cm høje lamper, heraf også eksempler med hul fod, 

så lampen har kunnet monteres på en stang. 


01

Karret fra Vejleby ved Rødbyfjord er et eksempel på 

en af de 9-12 cm høje lukkede serveringsskåle, der 

kan rumme ½-1 liter. 

Karret fra Hampegård ved Gundslev på Falster er 

et eksempel på en af de dobbeltkoniske 

opbevaringskrukker, der kan rumme 1-2½ liter. 

Karret fra Musse på Lolland er et eksempel på 

de 12-15 cm høje lamper med hul fod. 

Østersøkeramikken er fremstillet af lokalt kalkfattigt 

ler, homogent magret med sand eller silt. Den ny - 

brændte keramik fremtræder som oftest mørk grå - 

brun som resultat af en reduceret brænding på omkring 

500-600° grader. Den jordfundne keramiks ofte 

flammede farver skyldes sekundær opvarmning 

enten ved daglig brug eller i forbindelse med karrets 

destruktion. Karrene er strimmelopbyggede og efterbearbejdet 

på en kavalet. Efterbearbejdningen 

kan som oftest ses direkte på det afdrejede randparti 

eller indirekte gennem den under omdrejning 

indridsede ornamentik. 

Enkelte af bundmærkerne kan blot afskrives som 

aftryk af drejeakslen fra den kavalet, karrene er ef- 

69 32 


terbearbejdet på 11 , mens andre kun kan tolkes som 

en form for bomærker eller mestermærker. Bunden 

af Østersøkeramikken fremtræder ofte ru, idet karrene 

har stået til tørre på sand, men også på andre 

ganske forskellige underlag. På Lolland er der 

eksempler på, at keramikken i bunden har aftryk 

af strå eller blade og eksempler på, at der i bun - 

den ikke er sandkorn, men knust granit. På Sydsjælland 

er der eksempler på aftryk af tekstil i bunden. 

Torbjörn Brorsson fra keramiklaboratoriet i Lund har 

undersøgt Østersøkeramik med samme bomærke 

fra et par pladser i hver sit sogn ved Rødbyfjord på 

Lolland. Keramikken er så identisk, at ikke alene må 

den stamme fra samme værksted, men den er nok 

også fremstillet samtidig 12 . 

Lerkarbunde, dels med 

aftryk af drejeaksel fra 

kavalet, dels med 

“Mercedes” tegn som 

bundmærke. 

Geografisk set dominerer Østersøkeramikken fuldstændigt 

keramikinventarerne på Lolland og Falster 

i perioden, mens der på Sydsjælland er et større indslag 

af anden uornamenteret dårligt brændt keramik. 

Idet Østersøkeramikken først og fremmest benyttes 

som kogekar, er der ikke den store form- eller ornamentvariation 

gennem tid, og den er derfor vans - 

kelig at datere nærmere. I løbet af vikingetiden er 

der dog en tendens til, at keramikken bliver bedre 

brændt, finere magret, idet sand erstatter granit, og 

keramikken bliver generelt mere tyndvægget. Kronologisk 

set dominerer fureornamentik og bølgelinier 

det yngre materiale, mens det ældre materiale 

også opviser forskellige former for stempelornamenter 

samt omløbende horisontale kamornamentere - 

de bånd med og uden pålagte lister.

Østersøkeramikken kan, som den slaviske keramik, 

underinddeles i to hovedgrupper: 

Tidlig Østersøkeramik: spor af afdrejning af øverste 

del af karret på skive med fast ikke roterende akse. 

Hvis der er bundmærker, er det som oftest aftryk af 

aksen. Bunden er plan, og karrene er uornamenterede 

eller kamornamenterede, datering ældre 

end 1000. 

Sen Østersøkeramik: den tidligste drejeskivekeramik, 

efterdrejet på kavalet, med konkav bund og bundmærker, 

typisk fureornamenteret, grov dateringsramme 

1000-1300. 

Litteratur: 

1 Christian Lübke: Die Beziehungen zwischen Elb- 

und Ostseeslawen und Dänen vom 9. bis zum 12. 

Jahrhundert: Eine andere Option elbslawischer 

Geschichte. s. 23-36 i (hrsg:) Ole Harck und Christan 

Lübke: Zwischen Reric und Bornhöved. Die Beziehungen 

zwischen den Dänen und ihren slawischen 

Nachbarn vom 9. bis ins 13. Jahrhundert. - Sdr. Vissing 

runestenen formodes at omtale Tove som abodritfyrsten 

Mistivois datter og danerkongen Harald 

Blåtands hustru. Adam af Bremen 3. bog kap 19 og 

51 omtaler abodritfyrsten Gottskalks ægteskab med 

Svend Estridsens datter. Adam af Bremens krønike 

(Historia Hammaburgensis Ecclesia) oversat og kommenteret 

af Allan A. Lund Wormianum 2000. 

2 Friederike Housted: Stednavne af slavisk oprindelse 

på Lolland, Falster og Møn. Navnestudier nr. 34 

København 1994 

3 Hans Jørgen Madsen: Vikingetidens keramik som 

historisk kilde. Fra Stamme til Stat 2. (Red: Mortensen, 

P. & B. Rasmussen) Aarhus 1991 s. 217-231, Hartwig 

Lüdtke & Kurt Schietzel (hrsg) Handbuch zur mittelalterlichen 

Keramik in Nordeuropa Neumünster 2001 

s. 34 

4 Se http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/ 

index.htm samt Baltic Ware and Slavic Settlements 

Bridge the Fehmarn Belt During the Viking Age and 

the Early Middle Ages s. 283 – 292 i Across the Western 

Baltic. Sydsjællands Museum 2006. Venner og 

Fjender - dagligliv ved Østersøen/Freunde und Feinde 

- Alltagsleben an der Ostsee 700-1200. Ausstellungen 

zur Archäologie in Lübeck 7. Palle Birk Hansen 

& Anna-Elisabeth Jensen samt Manfred Gläser & 

Ingrid Sudhoff Lübeck 2004. Danmark fra vikingetid 

til valdemarstid (9.-11. århundrede) i Ausstellungen 

zur Archäologie in Lübeck 6, Lübeck 2003 Venner 

og fjender. dansk-vendiske forbindelser i vikingetid 

og tidlig middelalder. Resultater fra et forsknings- og 

formidlingsprojekt inden for Storstrøms Amt & Indlæg 

fra et tværvidenskabeligt seminar i Stubbekøbing d. 

25-26. september 2000. Udgivet af Museumsfagrådet 

i Storstrøms Amt og Nationalmuseets Marinarkæologiske 

Forskningscenter Næstved 2002 Venderne var 

her. Amtscentret for undervisning. Næstved 2002 – et 

undervisningsmateriale til gymnasieskolen udarbejdet 

i samarbejde mellem arkæologer, Amtscentret for 

undervisning og lokale gymnasielærer med ansøger 

som tovholder. 

På sporet af venderne. Folder til kulturlandskabet 

i Storstrøms Amt i vikingetid og tidlig middelalder 

(800-1250). Næstved 2001. Venner og fjender omkring 

Østersøen - de dansk-vendiske forbindelser i 

vikingetid og tidlig middelalder. Præsentation af et 

arkæologisk forsknings- og formidlingsprojekt inden 

for Storstrøms Amt. s. 100-104 Venderne og Danmark 

(red: Carsten Selch Jensen, Kurt Villads Jensen 

& John Lind) Mindre skrifter udgivet af Center for 

Middelalderstudier, Syddansk Universitet, Odense 

Universitet nr. 20, 2000. Venner og fjender omkring 

Østersøen - de dansk-vendiske forbindelser i vikingetid 

og tidlig middelalder. Et arkæologisk forsknings- 

og formidlingsprojekt inden for Storstrøms Amt. s. 

49-58 Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog 2000. 

Maribo 2000 

5Geisteswissenschaftliges Zentrum Ostmitteleuropas i 

Leipzig 

6 Vendere er en samlebetegnelse for slaver bosiddende 

ved Østersøens kyster, dvs. indbefattende de 

stammeforbund, der i de skriftlige kilder optræder 

som abodritter, wilzer, pommeraner og sorber. De 

vendiske befolkninger syd for Østersøen blev i 1000 

og 1100 årene kristnet og indlemmet i henholdsvis 

den tyske og den polske stat. Venderne blev i tidens 

løb assimileret af de andre befolkningsgrupper, så 

der i dag kun findes et pommersk mindretal, kaschuberne, 

i det i det nordlige Polen ved Danzig og et 

vendisk mindretal sorberne i Brandenborg i nærheden 

af Berlin. se John Lind 2002 s. 17 i Venner og 

Fjender (Red: A-E Jensen et al., Næstved 2002) 

nordlige Polen ved Danzig og et vendisk mindretal 

sorberne i Brandenborg i nærheden af Berlin. Se 

John Lind 2002 s. 17 i Venner og Fjender (Red: A-E 

Jensen et al., Næstved 2002) 

7 S. Laursen 1947: Vendiske skår i stiftsmuseet Lolland- 

Falsters Stiftsmuseums Aarsberetning 1946 Maribo 

1947 

8 G. Karlin, G. 1923: Medeltida keramik i Norden. Nordiska 

Arkeologmötet i Stockholm 1922 

9 Wilhelm Gebers: Ostseekeramik auf den dänischen 

Inseln s. 139-180 i Kiel Papers ´80 (red) H. Hinz: Siedlungsforschungen 

auf den dänischen Inseln und im 

westlichen Ostseeraum, Fuglsang/Lolland 

10 Mats Roslund. Lund 2001. Gäster i huset. Kulturel 

överföring mellan slaver och skandinaver 900 till 1300 

11 Roesdahl, E. 1975 Århus Bundmærker på middelalderligt 

lertøj i Danmark Kuml 1973-74 

12 www.keramiskastudier.se rapport 56 fra 2010 Torbjörn 

Brorsson: Bottenmärke på Östersjökeramik från 

Aagebygard, Pallerup och Vejleby, Lolland, Danmark 

– ett bidrag til tolkningen af keramiken och dess 

sociala miljö 


LEIF “SALLE” NIELSEN PEDERSTRUP - DET KAN BLIVE EN SVANE 

Tekst: Forvalter, Leif “Salle” Nielsen 

Fotos: MLF 

Museum Lolland–Falster gennemførte i juni måned 

2010 en sammenlægning med Reventlow-Museet 

Pederstrup. Forinden havde der været mange bud 

på museets fremtid, ikke mindst om museets sammenlægning 

med andre museer, deriblandt Muse - 

um Lolland–Falster. 

Jeg er gennem tiden kommet en del i parken og 

har samtidig set meget på bygningerne, men min 

interesse for bygningerne blev skærpet meget, da 

sammenlægningen kom på tale, så det blev til nogle 

ture derud for at se lidt nøjere på bygningerne. 

Jeg havde godt bemærket, at bygningerne udvendigt 

var meget mangelfuldt vedligeholdt. Hoved - 

bygningen havde vinduer og døre så godt som 

uden maling, en facade der var begroet med alger, 

afskallet puds og maling samt tagsten og rygning, 

hvor teglen smuldrede i stykker. Endvidere var 

vand trængt ind i facade og udstillingslokaler fra 

tagrender og nedløb. I dele af kælderen var en vis 

vedligeholdelse påbegyndt men meget mangelfuldt 

udført. I udstillingsrummene forefandtes par - 

ketgulve, der var meget medtagne af fugt og slid. 

På tagetagen fandtes tagvinduer, der ikke var ind - 

dækket, så varmen trak ud under taget med varmetab 

og kondens til følge. I jorden fandtes en olietank 

med olie, der heldigvis ikke var blevet utæt. 

Ridehuset udviste også tydelige tegn på man - 

glende vedligeholdelse: Skifertaget var i meget dårlig 

stand ligesom skotrenderne var meget hullede, 

så den indtrængende regn ødelægger lofter og 

gulve, hvilket først og fremmest var et stort problem 

i det store rum, hvor der er parketgulv. Vinduer og 

døre manglede maling, murværk manglede fuger, 

ligesom en del mursten var ødelagte. Kvisten ved 

Stutteristalden var ved at falde ind i huset på grund 

af spær, der var knækket som følge af fugt. Tagrender 

var blevet nedtaget, så vand kunne løbe ned 

af og trænge ind i murværket med fugtproblemer 

til følge. På lofterne forefandtes en større mængde 

kassable effekter, deriblandt en hel del træ med 

borebiller i. Flere ledninger, der var tilsluttet elnettet 

hang og lå løst. 

Caféen var blevet sat i stand for år tilbage. Trods 

det var der alligevel råd i vinduer, spær og dækbrædder 

i begge gavle, ligesom en del tagsten ikke 

lå rigtigt. 

Museets personale fra Maribo tog sammen med 

håndværkere ude fra opgaven op med at på- 

69 34 


begynde udbedring af akutte skader samt indledning 

af generel vedligeholdelse. Vi startede med 

at sikre, at kvisten på Stutteristalden ikke væltede 

ind i huset, og begyndte så på maling af døre og 

vinduer i Ridehuset. Mange af vinduerne og dørene 

tog vi med til Frilandsmuseet, hvor vi kunne stå inde 

på værkstedet og ordne dem. Det var et stort arbejde, 

da der var meget reparation af råddent træ og 

slibearbejde. 2 til 3 mand var i gang i en længere 

periode med at kitte og male dem. Men samtidig 

var det også en fornøjelse, at der kom mange og 

sagde, at det var glædeligt, at der skete noget 

med bygningerne på Pederstrup. 

Et af de størr e problemer var, at det regnede ind 

i bygningerne, så vi forsøgte selv med at lappe 

huller i skotrender og tage, men måtte konstatere, 

at det kunne vi ikke selv klare, så vi måtte have en 

blikkenslager til at gøre det for os. Det forbedrede 

forholdene væsentligt, men der er stadig mulighed 

for, at det regner eller sner ind forskellige steder, alt 

efter vindretningen. Taget på Ridehuset er i meget 

dårlig stand, så her er et nyt tag løsningen. En spæd 

begyndelse på dette var, at en fond gerne ville 

være med til at sætte Stutteristalden i stand til ud - 

stillingsbrug, hvorfor det blev muligt at rette kvisten 

op samt at lægge ny skifer på mod øst. 

På selve hovedbygningen gik vi gang med inddækningerne 

omkring tagvinduer på loftet, så varmen 

ikke forsvandt ud i det fri. Endvidere påbegyndtes 

reparation og maling af vinduer og døre udvendig, 

hvilket er en meget krævende opgave, da de er 

utroligt dårligt vedligeholdt ligesom vinduer er malet 

fast og beslag er rustet fast. Mange af rammerne 

blev taget med til Frilandsmuseets værksted for at 

blive repareret. Endvidere fik vi repareret parketgulvene, 

hvor de var mest medtaget. Der blev også 

lagt varmekabler i nedløb for at forhindre frosne 

nedløb og tagrender. Olietanken blev suget ren og 

renset. Enkelte tagsten, der var hul igennem, blev 

udskiftet. Til gengæld må rygningen samt de resterende 

afskallede tagsten vente lidt, til der er økonomi 

til at udskifte dem. 

Endvidere blev der også sat manglende termostat - 

ventiler på radiatorerne, skiftet varmerør, som var 

rusttærede samt opsat ny ekspansionsbeholder i 

kælderen, idet den gamle lå på loftet og ikke virkede. 

Endelig foretoges oprydning i kælderen samt 

maling af den gamle lejlighed. 

Caféen fik nye spær i gavlene, ligesom vinduer og

tagsten blev repareret. 

Vi må sige, at det har været en stor mundfuld at gå 

i gang med, men spændende og udfordrende. Der 

ligger dog stadig meget arbejde i fremtiden for at 

få Pederstrup til at forvandle sig fra en grim ælling 

til en svane. 


01

CHRISTINA FRANCK FAMILIEN GØYES OPSTIGEN TIL MAGTENS CENTRUM 

Tekst: Videnskabelig medarbejder – Herregårde, historiker Christina Franck 

Fotos: Finn Brasen 

Krenkerup indtager en unik position i dansk godshistorie 

pga. Eline Gøyes Jordebog. Jordebogen vidner 

i detaljer om, hvilke overvejelser for jordopkøb 

Eline Gøyes far Mogens Gøye og farfar Eskild Gøye 

gjorde sig og hvilke (ufine) metoder, som blev benyttet 

for at opnå målet – at blive Danmarks rigeste 

og mest magtfulde jordbesiddere i perioden før og 

efter reformationen i 1536 .1 

På bare to generationer formåede Gøyeslægten at 

rejse sig fra en lavadelig middelposition til den ab - 

solutte magtelite. Rejsen begyndte, da hr. Eskild omkring 

1420 overtog Krenkerup efter sin far. På dette 

tidspunkt bestod herregården af 58 bøndergårde. 

Da Mogens Gøye arvede herligheden godt 56 år 

efter, var antallet firedoblet til 176. 

Lolland var i perioden præget af mindre, lavadelige 

jordbesiddere, og Eskild Gøyes jordeopkøb bestod 

derfor primært af handler af enkelte gårde; 

sælgerne var ganske ofte forarmede enker. Et køb, 

som fik stor betydning, skete i 1490, da det lykkedes 

for hr. Eskild at købe ikke mindre end 24 gårde i Krenkerups 

nabolag. Grunden til et stort godsimperium 

var lagt. Eskild Gøyes ambitioner stoppede ikke 

med denne handel, men fortsatte med raketfart de 

næste år, hvor han blev godt hjulpet af sin stigende 

indflydelse i det offentlige system og af de politiske 

forhold. 

I 1495 blev hr. Eskild udnævnt til lensmand på Ål - 

holm Slot. Det gav ham den fordel, at han som inddriver 

af kongelige skatter og afgifter vidste, hvem 

der havde problemer med at betale. Eskild Gøye 

lånte herefter penge til den kriseramte, hvorved 

han sikrede sig pant i ejendommen. Det skete ofte, 

at ejeren ikke kunne betale lensmanden tilbage, 

hvorefter hr. Eskild overtog ejendommen. 

I slutningen af 1400-tallet begyndte Kalmarunionen 

at vakle. Svenske godsejere kunne derfor se en ide 

i at afhænde deres danske besiddelser. Dette er 

muligvis årsagen til Eskild Gøyes køb af Glentofte, 

da sælgeren var enke efter den skånske stormand 

Eggert Krummedige. Disse opkøb blev foretaget på 

fuldt lovlig vis, men hr. Eskild gik ikke af vejen for at 

bruge mindre rene metoder. 

I 1485 forsøgte Eskild Gøye at overtage nogle gårde 

fra adelsmanden Peder Bille på Sjælland ved at 

påstå, at han gennem arv var kommet i besiddelse 

af dem. Hr. Peder anlagde sag, men Eskild Gøye 

69 36 


sendte sin foged til retsmødet, dog uden skøder på 

gårdene, og fik på denne måde sagen trukket ud. 

Hr. Peder løb med den endelige sejr, men jordebogen 

viser alle Eskild Gøyes krumspring for at komme 

i besiddelse af gårdene, som belejligt nok lå i nær - 

heden af hans mødrene arv, herregården Gisselfeld 

To elementer i Eskild Gøyes personlige forhold har 

hjulpet ham frem. Hr. Eskild havde uden tvivl et godt 

udgangspunkt, da han var eneste overlevende i 

søskendeflokken og derfor enearving. En anden 

vigtig årsag til hr. Eskilds fremgang skal findes i hans 

ægteskab med Mette Eriksdatter Rosenkrantz – datter 

af rigets stærkeste mand, Erik Ottesen Rosenkrantz. 

Ægteskabet gjorde det muligt for brudgom - 

men at få foden ind på ”det jyske marked”, hvor 

svigerfaderen var lensmand og havde store besiddelser. 

Det var således væsentlige rigdomme og position, 

Eskild Gøye efterlod sine tre børn Mogens, Henrik og 

datteren Ide efter sin død i 1506. 

Arven efter deres far var af en sådan størrelse, at 

det først var to år efter hr. Eskilds død, at hans børn 

kunne tage deres arv i besiddelse. Mogens Gøye fik 

Krenkerup, hvorimod hans søskende fik mere spredte 

besiddelser. Broderen fik Gisselfeld og strøggods 

på Lolland og Falster, og søsteren fik familiens besiddelser 

i Skåne. 

Den nye herre indtog Krenkerup i 1508. I modsætning 

til sin fader tog hr. Mogens ikke fast bolig på 

Krenkerup, men opholdt sig til gengæld i Jylland, 

hvor hans jordopkøb og lensmandsudnævnelser 

gav ham tilnavnet ”Kongen af Nørrejylland”. Opkøbene 

holdt dog ikke op på Lolland. I Mogens 

Gøyes periode blev antallet af gårde under Krenkerup, 

ifølge jordebogen, forøget fra 176 til 211. Et 

noget beskedent antal i forhold til faderen, men 

Krenkerup har alligevel haft en stor betydning. 

Den stabilitet, som Krenke rup har givet i kapital til 

hr. Mogens, har betydet, at han kunne udvide sine 

besiddelser særligt i Jylland. Som sin fader gjorde 

Mogens Gøye et meget godt parti. Han giftede sig 

med enearvingen til seks herregårde, Mette Albrechtsen 

Bydelsbak. Gårdene var fordelt i henholdsvis 

Jylland og på Fyn, og det gav derfor god mening, 

at hr. Mogens’ jordeopkøb primært fandt sted her, 

men en enkelt gang var en erhvervelse på Lolland 

ganske bemærkelsesværdig.

Mogens Gøye var gennem sin fædrene arv og sit 

ægteskab i en sådan position, at han som den eneste 

mand, foruden kongen, kunne drage godsmæssig 

fordel af reformationen . Reformationen betød, 

at kirkens gods kom til at høre under kongen. Det 

gjorde kongen til den største jordbesidder i riget og 

dermed den mest magtfulde. Adelens omfattende 

godshandler blev færre, og det betød, at der op - 

stod ro på markedet. Det kunne en storgodsejer som 

Mogens Gøye kun drage fordel af. Reformationen 

tillader også eftertiden et indgående billede af hr. 

Mogens’ politiske talent. Jordebogen og bevarede 

breve vidner om, hvordan Mogens Gøye først støttede 

den ene side og konge, snart den anden, og 

han kom ud af perioden på vinderens parti. At han 

har været succesfuld, vidner erhvervelsen af Radsted 

Kirke om. Kirken var efter reformationen kongens, 

men han valgte i 1538 at overgive den til hr. 

Mogens. Jordebogen vidner ikke om et køb, så kirken 

må have været en gave. Det må siges at være 

enestående og vidner om Mogens Gøyes helt særlige 

position som stående over adelsstanden i en 

klasse helt for sig selv. Denne klasse understøttes af 

hans andet ægteskab med Margrethe Sture. 

Mange adelsmænd havde som mål at udvide 

slægtens jordbesiddelser og dermed højne familiens 

indflydelse, men ægteskabet mellem fru Margrethe 

og hr. Mogens passer ikke ind i denne tradition, da 

fru Margrethe tilhørte Danmarks fattige lavadel. 

I det flade lollandske landskab omkring Radsted ligger 

den Krenkerups gule hovedbygning. Billedet ligner 

et idealbillede af den danske herregård, som tårnene 

strækker sig mod den blå himmel og græsset står grønt. 

Til gengæld skulle hun have været meget smuk. Det 

er derfor muligt, at Mogens Gøye har ladet noget 

andet råde end blot det adelige ægteskabskodeks, 

fordi han havde både økonomisk og magtmæssigt 

råd til det? 

Mogens Gøye døde i 1544 og efterlod sig ti børn. 

Det betød at den store arv blev spredt for alle vinde. 

Datteren Eline fremstillede jordebogen, så man 

kunne holde styr på alt, men alligevel gik det galt. I 

1568 gled Krenkerup ud af Gøyernes besiddelse, og 

i 1698 uddøde slægten. 

Gøyefamiliens historie vidner om, hvor vigtig det 

var at gifte sig godt og producere få arvinger, hvis 

slægtens formue og position skulle bevares i mere 

end en generation, og minder eftertiden om, hvor 

flygtig rigdom og magt kan være. 

Litteratur: 

1 .Femstillingen er et resumé af forfatterens artikel 

”Mogens Gøye – Strategi i ægteskab blev grundlagt 

af Danmarks største jordbesidder” udgivet i 

Dansk Personalhistorisk Tidsskrift 2011:2 s. 1-19. For 

fodnoter og fuld bibliografi henvises hertil. 


01

SUSANNE KLINGENBERG ÅRETS UDGRAVNINGER PÅ 

BOPLADSOMRÅDET VED HOBY 

Tekst: Museumsinspektør Nationalmuseet Susanne Klingenberg 

Fotos: Lennart Larsen, Arnold Mikkelsen, Katrine Kølle Hansen, Jannick Hansen, Thor Holmboe 

Hoby på Lolland er en af de klassiske arkæologiske 

lokaliteter i Danmark. På dette sted er fundet Nordeuropas 

rigeste grav fra det 1. årh. e. Kr. I graven 

fandtes blandt andet to af verdens fineste romerske 

sølvbægre udsmykket med scener fra Homers 

Iliaden. Fra samme ejendom stammer et andet 

fornemt gravfund, som er fra tiden lige før Kr. fødsel. 

Den afdødes brændte ben er lagt i et romersk 

bronzekar. Dette fund vidner om, at der allerede i 

tiden lige inden Kr. fødsel levede en mand af en vis 

rang og betydning i Hoby. 

Hoby bægre: Sølvbægrene fra Hoby. 

Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet 

Brandgrav fra Hoby: Det romerske bronzekar, 

der var anvendt som urne. Foto: Arnold Mikkelsen 

Siden midten af 1990erne har amatørarkæologen 

Boje Hansen foretaget søgninger med metaldetektor 

på markerne i Hobyområdet. I 1999 iagttog han 

keramik og mørk jord på markerne ved Skibelund. 

De efterfølgende undersøgelser på stedet viste, at 

han havde fundet en bebyggelse fra ældre jernal- 


der, der var samtidig med de to rige gravfund. Der 

er undersøgt mange bebyggelser fra tiden omkring 

Kr. fødsel, men de har sandsynligvis i de fleste tilfælde 

tilhørt den mere almindelige landbefolkning. 

Datidens elite kender vi primært fra gravfundene. 

Kombinationen af gravfund tilhørende datidens 

absolutte magtelite og dens bebyggelse giver enestående 

muligheder for at belyse sociale og økonomiske 

forhold. Undersøgelserne ved Hoby vil kunne 

give os et indblik i de fysiske og rumlige rammer for 

et stormandsmiljø i tiden omkring Kr. fødsel. 

Der er foreta get mindre undersøgelser på stedet i 

2000, 2001, 2005 og 2010. Alle undersøgelserne er 

foretaget i et samarbejde mellem Museum Lolland- 

Falster og Nationalmuseet. I 2010 blev der indledt 

et samarbejde med Zentrum für Baltische und Skandinavische 

Archäologie, Schloss Gottorf, der blandt 

andet har foretaget en geomagnetisk kortlægning 

af området. Se artikel i Museum Lolland-Falsters årskkrift 

2010. 

. 

Oversigtkort med udgravningskampagner ved Hoby 

2000-2011 samt fundstedet for den rige romertidsgrav. 

Bebyggelse og grav er beliggende på en mindre 

forhøjning i terrænet, der på kortet er markeret 

ved højdekurven – den stiplede linje. 

Udarbejdet af Katrine Kølle Hansen, Museum Lolland- 

Falster.Baggrundskort: Copyright KMS. 

Årets undersøgelse foregik i perioden 10. juni – 8. juli. 

I undersøgelsen deltog 6 studerende og deres instruktør 

fra SAXO-instituttet, Københavns Universitet. I 

arkæologistudiet indgår seminar-udgravninger, og i 

2011 var en af disse udgravninger undersøgelsen ved 

Hoby. Udgravningen blev finansieret af Museum Lolland-Falster, 

Nationalmuseet og Kulturarvsstyrelsen. 

Bopladsområdet er beliggende på en øst-vest ori - 

enteret mindre forhøjning i det ellers meget flade

terræn i området. Den rige grav fra ældre romersk 

jernalder er fundet mod sydøst, medens boplad - 

sområdet fra ældre jernalder findes mod nordvest. 

Landskabet i området ændredes meget, da der i 

1800-tallet blev anlagt et dige ud mod Østersøen. 

Arealerne bag dette blev efterfølgende drænet og 

er i dag landbrugsområder. Før diget blev anlagt, 

gik en mindre fjordarm ind mod Hoby-området. 

Det er derfor meget sandsynligt, at der også i æl - 

dre jernalder kan have været en fjordarm, der er 

gået næsten ind til Hoby, så man herfra kunne sejle 

ud i Østersøen. Bebyggelsen ved Hoby har haft 

en strategisk god placering – lidt tilbagetrukket fra 

kysten, men alligevel tæt ved denne. Herfra har der 

ikke været langt ad kystvejen til Elb-området. Efter 

romernes nederlag i det såkaldte Varus-slag i Teu - 

toburger skoven i år 9 e. Kr., foretog de frem til år 

16 e. Kr. en række straffeekspeditioner i dette om - 

råde, inden de trak sig tilbage til Rhingrænsen. Der 

har således på dette tidspunkt ikke været langt fra 

Hoby til de områder syd for Østersøen, hvor romerne 

befandt sig. 

Resultatet af årets undersøgelse. 

I 2011 blev der undersøgt 4 hustomter og et møddingslag/kulturlag. 

En af hustomterne er pt. ikke dateret, 

medens de øvrige hustomter kan dateres til 

sen førromersk og ældre romersk jernalder, dvs. de 

er samtidige med de to rige gravfund fra området. 

De tre af hustomterne kunne kun erkendes som aftegninger 

i undergrunden, heraf var de to treskibede 

langhuse, medens de udaterede hustomter kunne 

erkendes ved to sæt tagbærende stolper. Konstruktionen 

kan dog fortsætte uden for dette års undersøgelsesområde. 

Den bedst bevarede hustomt lå 

i et indtil 60 cm tykt kulturlag/muldlag, og kunne i 

dette erkendes dels ved større bevarede partier af 

lergulvet, dels ved fyldskifter med partier af ler. I de 

øverste 10-15 cm fandtes rester af lergulvet samt 

mange fund. Under dette lag fandtes et ca. 30-40 

cm tykt muldlag uden fund eller erkendbare konstruktioner. 

Hustomten (hus 1) er et treskibet langhus 

orienteret vest/nordvest – øst/sydøst i to forskudte 

faser med henholdsvis 5 og 4 sæt tagbærende 

stolper. Hustomten havde i begge faser haft lergulv 

i hele husets udstrækning. I husets midtersektion 

fremkom to større gruber med spor efter kraftig ild - 

spåvirkning. I den østlige del fandtes et ovnanlæg. 

Uden for den nordøstlige del af hustomten blev der 

undersøgt et møddingslag med et meget stort ind - 

hold af keramik og dyreknogler. Laget er samtidigt 

med den undersøgte hustomt. 

I forbindelse med årets undersøgelse er der registreret 

7455 genstande samt 137 poser med omkring 

3000 stykker knogle. Fundene fra årets undersøgelse 

består primært af keramik og knoglemateriale fra 

Kulturlag med hus 1, 

der ses som et område med gult ler. 

Foto: Katrine Kølle Hansen. MLF. 

Kulturlag med knogler og keramik 

fremkommet umiddelbart uden for hus 1. 

Foto: Jannick Hansen. Københavns Universitet. 

ældre jernalder. Der er dog også enkelte fund fra 

ældre stenalder, middelalder og nyere tid. Det omfattende 

zoologiske materiale fra undersøgelsen er 

bragt til Zentrum für Baltische und Skandinavische 

Archäologie, Schloss Gottorf. En foreløbig gennemgang 

af materialet er foretaget af Ulrich Scmölcke. 

Den viser, at ca. 2500 stykker knogle vil kunne analyseres, 

og at der vil kunne udtages materiale til 

DNA analyser. Det keramiske materiale fra undersøgelsen 

bearbejdes pt. af Anders Nielsen, Københavns 

Universitet, i forbindelse med udarbejdelse af 

speciale i forhistorisk arkæologi. Jordprøverne fra 

de tagbærende stolper er floteret, men der mangler 

gennemgang af materialet med henblik på 

bestemmelser af makrofossiler samt AMS-datering af 

materialet fra den udaterede hustomt. Analyser af 

knoglematerialet vil kunne bidrage med væsentlige 

oplysninger om, hvilke husdyr man holder, hvornår 

blev de slagtet, og om man gik på jagt. DNA analyser 

vil kunne bidrage med oplysninger om tegn på 

forædling af dyreracer, indslag af ”fremmede dyr”, 

således som man har tolket fundet af en hund fra 

en af de rige grave fra Himlingøje. Makrofossilerne 

vil kunne fortælle om, hvilke planter man dyrkede, 

hvilke planter, der fandtes i området etc. De gode 


01

evaringsforhold for dyreknogler og makrofossiler 

i Hoby giver os mulighed for at belyse mange as - 

pekter af de økonomiske forhold på lokaliteten og 

sammenligne dem med forholdene på andre bopladser 

fra samme periode såvel i nærområdet som 

mere regionalt. 

Hustomt, der kun kunne erkendes i undergrunden. De 

tagbærende stolper er markeret med landmålerstokke. 

Hustomten har været overlejret af et muldlag 

samt dele af kulturlaget med hus 1. 

Foto: Katrine Kølle Hansen. MLF. 

På en samtidig boplads, der er beliggende ca. 6,5 

km nordøst for Hoby, er udgravet et stort knoglemateriale, 

som vil kunne inddrages i dette arbejde. 

Er det så stormandens bolig vi har undersøgt i 2011? 

Store dele af bopladsområdet er stadig ikke undersøgt, 

og der mangler da også stadig en del ana - 

lyser af det allerede fremkomne materiale. Så vi kan 

endnu ikke være helt sikre, men hus 1 adskiller sig 

dog på mange punkter fra andre samtidige hus - 

tomter. Konstruktionen er meget kraftig med store 

og dybe stolper, der har båret tagkonstruktionen 

samt en kraftig vægkonstruktion i den østlige del 

af hustomten. Hustomten synes at være opført på 

en form for terrasse og har derfor ligget markant på 

den lille forhøjning i forhold til de øvrige bygninger 

på stedet. Der kunne ikke påvises stald i hustomten. 

Et traditionelt langhus bestod i ældre jernalder af en 

beboelsesdel og en stald. Det har ikke været tilfældet 

i det undersøgte langhus, der har haft lergulv 

i hele husets udstrækning. Desuden var der store 

gruber ca. midt i hustomten med spor efter kraftig 

ild samt ovnanlæg i den østlige del af hustomten – 

træk vi ikke finder i de traditionelle langhuse. Så alt 

i alt er det i hvert fald en meget speciel hustomt, vi 

har undersøgt i 2011, og den kan meget vel have 

indgået i stormandens gårdskompleks. 

Det blev indledningsvis nævnt, at årets undersøgelse 

foregik som seminar-udgravning for studer- 

69 40 


ende fra Københavns Universitet. 

Alle tre institu-tioner var meget glade for dette arrangement, 

og det er derfor aftalt, at de næste års 

undersøgelser også gennemføres som seminarudgravninger. 

Den planlagte undersøgelse i 2012 vil tage udgangspunkt 

i de tilstødende arealer op mod feltet med 

hus 1. Feltet fra 2011 vil blive udvidet mod nord, 

således at udsmidslag og kulturlag kan afgrænses. 

Desuden vil der blive foretaget en udvidelse mod 

øst, således at kulturlaget også afgrænses i denne 

retning. Ved magnetometer undersøgelserne i 2010 

blev der i dette område påvist en struktur, der er 

tolket som dele af en udjævnet høj. Hus 1 er tilsyneladende 

opført på dele af denne udjævnede høj 

– der er skabt en kunstig jordterrasse, hvorpå hustomten 

er opført. Dette fænomen kendes fra andre 

halbygninger i det danske område, men er hidtil 

kun påvist på storgårde fra tiden efter 500 e. Kr. Ved 

undersøgelsen i 2012 skal vi se, om vi kan få verificeret 

denne teori i forbindelse med udgravningen 

af arealet øst for hus 1. Endelig skal området vest 

for hus 1 undersøges, således at kulturlaget også 

bliver afgrænset i denne retning, og arealet mel - 

lem hus 1 og de vestlige felter bliver dokumenteret. 

Ved en undersøgelse af de her nævnte arealer vil 

vi få undersøgt og afgrænset kulturlaget mod nord, 

nordøst og nordvest. Desuden vil den nordlige og 

vestlige del af bopladsområde være totalt under - 

søgte, og vi vil på denne baggrund kunne udlede 

mere om bebyggelsesstrukturen på lokaliteten. 

Resultaterne af udgravningerne ved Hoby indgår 

i forskningsprojektet ”Førkristne Kultpladser”. Dette 

projekt ledes af Lars Jørgensen, Nationalmuseet, og 

det er muliggjort takket være en bevilling fra A.P. 

Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til 

almene Formaal. Dette projekts hovedformål er at 

udforske og undersøge den førkristne religions baggrund, 

kendetegn og ritualer. Dette belyses ud fra 

fire forhistoriske pladser med stormandsgårde med 

potentiale for forskning af den førkristne religion: 

Tissø og Toftegård på Sjælland, Gudme på Fyn og 

Hoby på Lolland. Deltagelsen i dette projekt betyder, 

at der er midler til bearbejdning og publicering 

af resultaterne fra undersøgelserne. Bebyggelsen 

ved Hoby repræsenterer den ældste af projektets 

stormandsresidenser, og den er central for forståelsen 

af religionens og stormandsgårdens strukturelle 

udvikling. Rummer bebyggelsen ved Hoby mulige 

kultbygninger, som det ses på de yngre storgårde 

ved Gudme og Tissø, eller er de fraværende i 

Hoby? Repræsenterer kultbygninger et fænomen, 

der ikke ses i det skandinaviske område i tiden lige 

efter Kr. fødsel? Kun fortsatte udgravninger på Hoby 

kan afklare dette. Museum Lolland-Falster og Na -

tionalmuseet håber på at kunne fortsætte udgravningerne 

de næste år, men det kræver, at der kan 

opnås økonomisk støtte til undersøgelserne. 

I forbindelse med årets udgravning blev der afholdt et 

velbesøgt åbent hus arrangement på udgravningen. 

Der er stor interesse for undersøgelserne, og det er 

dejligt, at så mange kommer til åbent hus arrangementerne 

på udgravningen. Desuden møder vi en meget 

stor imødekommenhed og hjælpsomhed fra lodsejer og 

naboer - tak for det. 

Foto: Thor Holmboe. MLF. 

Litteratur: 

Blankenfeldt, Ruth and Klingenberg, Susanne: The 

Hoby Project. I Arkæologi I Slesvig/Archäeologie in 

Schleswig. The 61st International Sachsenssymposium 

2010 pp. 9-17. Haderslev. 

Katrine Kølle Hansen: En stormandsgård ved Hoby. 

Årsskrift Museum Lolland-Falster 2010 pp. 10-11. 

Jørgensen, Lars & Sofie Drotner: Førkristne Kultpladser 

– et forskningsprojekt omkring jernalderens 

og vikingetidens hedenske religion. I: H.C. Gulløv, 

C. Paulsen & B. Rønne (red): Nordlige Verdner – 

ændringer og udfordringer. Rapport fra workshop 

1 på Nationalmuseet 29. september 2010. 

Susanne Klingenberg: Hoby – en stormandsresidens 

fra tiden omkring Kristi fødsel. I. Nationalmuseets 

Arbejdsmark 2006. P. 101-115. 

Klingenberg, Susanne: Hoby – a chieftain´s 

residence from the centuries around the birth of 

Christ. In (Editor) Boye, Linda: The Iron Age on 

Zealand Status and Perspectives. Nordiske Fortidsminder, 

Series C, volume 8. Copenhagen 2011, 

pp. 31-41. 


LENE TØNDER BUUR AT INDSAMLE HISTORIEN 

Tekst: Museumsinspektør - Nyere tid, historiker Lene Tønder Buur 

Fotos: MLF 

At indsamle historien betyder, at museumsinspektørerne 

på Museum Lolland-Falster bliver nødt til 

at reflektere over, i hvilket omfang genstande, fotos, 

arkivalier, interviews samt dokumentation heraf 

skal prioriteres. Det kan fx være, at der er temaer 

eller geografiske områder, mod hvilke indsatsen 

skal målrettes. Museumsgenstandene er museernes 

rygrad, og det er museernes fineste opgave at koble 

studier i menneskets materielle kultur med den 

mere gængse historieskrivning både på forsknings- 

og formidlingsniveau. 

I 2011 udarbejdede museet en ny og formuleret 

indsamlingspolitik for indsamlingen af de såkaldte 

nyere tids genstande. Det har været et nødvendigt 

arbejde, ikke mindst fordi Kulturstyrelsen kræver, at 

statsanerkendte museer har retningslinjer på genstandsområdet, 

men retningslinjerne er samtidig en 

rettesnor og hjælp til de faglige inspektører, der har 

indsamling af genstande som arbejdsområde. 

På helt overo rdnet plan betyder det, at Museum 

Lolland-Falsters indsamling foretages i henhold til 

ICOMs etiske regler samt i henhold til Kulturstyrelsens 

retningslinjer. Desuden offentliggøres indsamlingspolitikken 

i museets arbejdsplan og på museets 

hjemmeside (http://www.aabne-samlinger.dk/ 

lollandfalster/samlinger/indlevering.asp) . Indsamlingen 

koncentreres inden for museets geografiske 

ansvarsområde, dvs. Lolland og Guldborgsund 

Kommuner og dækker tiden fra reformationen i 

1536 til i dag. Endelig skal indsamling underbygge 

og supplere museets forsknings-, undersøgelses- og 

dokumentationsområder. Det vil sige, at indsamlingspolitikken 

fastlægges for en 4-årig periode med 

årlig revision. På det konkrete niveau er museet 

interesseret i at vide så meget som muligt om en 

genstand. Vi vil kende genstandens oprindelse og 

„livshistorie“. Det betyder, at museet er interesseret 

i at vide, fx hvem der fremstillede den samt hvor og 

hvornår. Men også hvordan den har været brugt. 

Endelig er museet interesseret i at høre om, hvilken 

betydning genstanden har haft for fx giver eller bruger. 

Ud fra de nye retningslinjer har Museum Lolland- 

Højtaleranlæg fra systuen 

Brdr. Engelbredt i Nysted. 

Indtaget sammen med en del 

andre genstande i forbindelse 

med fabrikkens lukning i 2011. 

69 42 


Falster i 2011 således koncentreret indsamlingen om 

temaerne: Herregårde, polske efterkommere samt 

industri- og velfærdssamfundets kulturarv. 

Samtidig har det været vigtigt at få fokuseret mere 

på kontakten mellem borgere og museet, således 

at det bliver tydeliggjort, hvorledes museet prioriterer 

indsamlingen af historien. Derfor er der blevet 

lagt en vejledning til publikum på museets hjemmeside, 

hvor man har bedre mulighed for at orientere 

sig om museets procedurer, når man ønsker at 

tilbyde museet nye genstande. I foråret 2012 følger 

museet arbejdet op med udgivelsen af en folder 

om museets indsamlingspraktik. 

Pastel af grevinde Reventlow, tegnet af Jens Juel. 

Indtaget i 2011. 

Museet modtager rigtig mange henvendelser om 

indlevering af genstande fra borgere, og vi må som 

museum erkende, at vi ikke kan indtage alle genstande, 

der har relation til Lolland-Falster. Vi bliver 

nødt til at prioritere, og derfor siger vi ja tak til nogle 

genstande og nej tak til andre. Med indsamlingspolitikken 

har vi en håndbog, der hjælper inspektørerne 

med at reflektere og prioritere, indenfor hvilke 

områder vi takker ja og nej. At indsamle historien er 

et spændende arbejde, hvor man som museumsinspektør 

nødsages til at foretage en række valg om, 

hvilke historier der prioriteres frem for andre. Dette er 

valg som tidligere inspektører har stået overfor, og det 

vil være et valg som også fremtidens inspektører vil 

blive stillet overfor. Sådan er det at indsamle historien.

BESØGSSTATISTIKKER 

16000 

14000 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

16000 

14000 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

2010 

2010 

2011 

2010 

2011 


01

ULLA SCHALTZ ÅRSBERETNING FOR MUSEUM LOLLAND-FALSTER 2011 


1.0 Museets arbejdsgrundlag og formål 

1.1 Navn 

Museet hedder fra 1. januar 2009 Museum Lolland- 

Falster. Det er en fusion mellem det tidligere Lolland-Falsters 

Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum, 

tidligere Museet Falsters Minder. Pr. 1. juni 2010 

gennemgik museet endnu en fusion, denne gang 

med herregårdsmuseet Reventlow-Museet Pederstrup, 

fortsat under navnet Museum Lolland-Falster. 

1.2 Adresse og telefon 

Administration: Frisegade 40, 4800 Nykøbing F., tlf. 

5484 4400 el. post@museumlollandfalster.dk 

Udstillinger: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 

4930 Maribo, 

Falsters Minder, Langgade 2, 4800 Nykøbing F. 

Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 

4913 Horslunde 

Den gamle Købmandshandel, Langgade 9, 4800 

Nykøbing F. 

Frilandsmuseet: Meinckesvej 5, 4930 Maribo 

Egnshistorisk Arkiv: Frisegade 45, 4800 Nykøbing F. 

Telefonnumre og åbningstider kan ses på museets 

hjemmeside www.museumlollandfalster.dk 

Yderligere bygninger: 

Dertil kommer en lang række adresser, hvor museet 

har magasiner, opbevaring og øvrige 

kontorer. Derfor ser den samlede bygningsmasse 

inkl. lejede bygninger sådan ud: 

• Czarens Hus på hjørnet af Færgestræde og 

a Langgade, Nykøbing F. 

• Kragsnaps Hus, Langgade 2, Nykøbing F. 

• Færgestræde uden nummer, Nykøbing F. 

• Lejet bygning: Den Gamle Købmandshan- 

- del i Langgade 9, Nykøbing F. 

• Fiskerhuset på hjørnet af Slotsgade og 3 

b Rosenvænget, Nykøbing F. 

• Bunkeren mellem Kuskestalden og 

a Staldgårdsporten, Nykøbing F. 

• Staldgårdsporten, Slotsgade 30, Nykøbing F. 

• Kuskestalden i Rosenvænget, Nykøbing F. 

• Amtsforvalterboligen, Frisegade 40, 

d Nykøbing F. 

• Froms magasin, bagbygning til Frisegade 

.... 43-45 i Nykøbing F. 

• Stranges magasin, Frisegade 43, Nykøbing F. 

• Falsters Egnshistoriske Arkiv, Frisegade 45, 

..... Nykøbing F. 

• Museumsbygningen på Banegårdpladsen 

.... 11, Maribo 

• Frilandsmuseet ved Maribo Søndersø 

69 44 


• Laden ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 

..... 5, Maribo 

• Skovpavillonen ved Frilandsmuseet på 

........ Meinckesvej 5, Maribo 

• Klosterruinen ved Maribo Domkirke 

• Lejet bygning: magasinet på Victor Kolbyes 

n Vej 15, Maribo 

• Reventlow Museet Pederstrup, Peder- 

-----------strupvej 124, 4913 Horslunde 

• Ridehuset, Pederstrupvej 124, 4913 Horslunde 

• Cafe C.D.F i Vaskehuset, Pederstrupvej 124, 

v 4913 Horslunde 

1.3 Kategori og ejerforhold 

Museum Lolland-Falster er et statsanerkendt kulturhistorisk 

museum med antikvarisk ansvar 

for arkæologi og nyere tid for Guldborgsund og 

Lolland Kommuner. Museet er en selvejende institution, 

der drives af bestyrelsen bag Museum Lolland- 

Falster. 

1.4 Museets formål, herunder ansvars- eller 

virkeområde 

Museum Lolland-Falster dækker det kulturhistoriske 

område med forvaltningsansvar inden 

for arkæologi og nyere tid for både Guldborgsund 

og Lolland Kommuner. 

Det beskrives således i museets vedtægter § 2: 

2. Formål og ansvarsområde 

2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, 

bevaring, forskning og formidling indenfor sit 

ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks 

kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet 

i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til 

nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for 

offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen 

samt udbrede kendskabet til resultatet af 

såvel Museets egen forskning, som anden forskning 

baseret på Museets samlinger. 

2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde 

er Guldborgsund og Lolland kommuner. 

Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter 

forhistorie, middelalder, renæssance og nyere 

tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er 

kulturhistorien på Lolland og Falster. Museet koordinerer 

varetagelsen af sit ansvar med de øvrige 

statsanerkendte museer i Guldborgsund og Lolland 

kommuner. 

Pr. 1. juni 2010 fik museet et særligt fokusområde 

i herregårde og herregårdskultur. Vedtægternes 

§2.2 er derefter ændret til følgende: 

2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvar-

sområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. 

Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter 

forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. 

Museets emnemæssige ansvarsområde er 

kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab 

på Lolland og Falster. 

1.5 Oprettelse 

Museum Lolland-Falster blev stiftet den 28. november 

2008. Museet er en fusion af Guldborgsund 

Museum og Lolland-Falsters Stiftsmuseum og dannet 

med baggrund i at skabe et stærkt og bæredygtigt 

kulturhistorisk museum på Lolland-Falster. 

Museet har administration i Frisegade 40, den 

genrejste Amtsforvalterbolig i Nykøbing. 

1.6 Medlemskab af foreninger og organisationer 

Museum Lolland-Falster er på landsplan medlem 

af: Organisationen Danske Museer, Dansk ICOM, 

Museumsformidlere i Danmark, Museumstjenesten, 

Danmarks Folkeminder, Samfundet for dansk genealogi 

og Personalhistorie, Tenen, mv. 

Museets direktør Ulla Schaltz er formand for KUAS 

Nyere Tids råd, næstformand for Foreningen Historisk 

Atlas bestyrelse. Museum Lolland-Falster er 

medlem af en række nationale samarbejdspuljer 

og deltager på forskellig vis i arbejdet. Det middelalderarkæologiske 

samarbejdsprojekt Borg og 

magt, Industripuljen, Landbrugspuljen, Dragtpuljen, 

Fiskeripuljen, Herregårdspuljen, bevaringsnetværket 

samt det administrative netværk. 

På regionalt plan deltager museets personale i: 

SAML (netværk for museumsledere i kulturaftale 

Storstrøm); fagudvalg for arkæologi for Sjælland og 

Museum Lolland Falster er tovholder for Åbne Samlingers 

styregruppe. Museets direktør Ulla Schaltz 

er næstformand for Bevaringscenter Næstveds 

bestyrelse. 

Museet er desuden repræsenteret i diverse lokale 

kulturarvsbestyrelser og tovholder for de to museumsnetværk 

for mindre museer i Guldborgsund og 

Lolland Kommune. 

Museets souschef har til og med 2011 været formand 

for det nyetablerede arkivråd for Guldborgsund 

Kommune. Museum Lolland-Falsters Egnshistoriske 

Arkiv i Nykøbing er medlem af den regionale 

arkivsammenslutning LASA og af den nationale 

arkivsammenslutning SLA. 

På internationalt plan indgår museet i Kulturlink 

samarbejdet på tværs af Femern Bælt og museet 

deltager fra og med 2011 i et nystiftet Baltisk Museums 

Netværk www.baltmus.net 

1.7 Samdriftsaftaler 

Museum Lolland-Falster modtog i 2010 driftstilskud 

fra staten, det tidligere Storstrøms Amt 

i en overgangsordning samt Lolland og Guldborgsund 

kommuner. De to kommuner har indgået en 

samdriftsaftale for perioden 1. juni 2010 - 31. maj 

2014. Aftalen kan genforhandles fra 1. januar 2014. 

Den udløser 48,81 kr. i driftstilskud pr. indbygger til 

Museum Lolland-Falster pr. år plus fremskrivning. 

Dertil kommer et tilskud på 9,41 kr. pr. indbygger 

fra Lolland Kommune til dækning af Reventlow- 

Museet. 

1.8 Samarbejde med, arbejde og konsulentbistand 

for myndigheder, andre museer, institutioner og 

andre 

Museum Lolland-Falster samarbejder med og yder 

bistand til en lang række offentlige 

myndigheder, institutioner, foreninger, netværk og 

private borgere. I museets arbejde med at bevare 

og formidle kulturarven følger naturligt et samarbejde 

med og engagement i mange sammenhænge, 

hvilket museet prioriterer højt i det daglige 

arbejde. Museet samarbejder lokalt, regionalt, 

nationalt og internationalt. 

Kapitel 8 arbejde: 

I henhold til museumsloven skal museet høres i 

bygge- og nedrivningssager samt i forbindelse 

med lokal- og kommuneplaner. Der har i 2011 

været en del afledt arbejde i forbindelse med de 

to kommuners fysiske planlægning. Sidst på året 

blev museet også inddraget i arbejdet med den 

kommende kommuneplanstrategi for Lolland Kommune. 

I 2011 er forarbejdet til de arkæologiske undersøgelser 

i forbindelse med tunnelen til Tyskland 

startet for alvor. 

Lokalt samarbejde 

Museets medarbejdere lægger en stor mængde 

arbejde i at samarbejde med lokale kulturarvsinstitutioner. 

Det være sig i facaderåd, bestyrelser 

bag forskellige kulturinstitutioner, lokale foreninger 

og kulturelt samråd i Guldborgsund Kommune og 

Museumssamrådet i Lolland Kommune. Traktormuseet 

i Eskilstrup, Nykøbing F. vandtårn, Bøtø Nor Gl. 

Pumpestation, Skovbrugsmagasinet på Corselitze, 

Nysted Facaderåd, Nykøbing facaderåd, 

Nykøbing F. Bevaringsfond. Kulturmindeforeningen 

Nykøbing Falster, hvor MLFs ledelse har et fast 

medlem i bestyrelsen, fungerer som museets støtteforening. 

I udgangspunktet er Kulturmindeforeningen 

en bygningsbevaringsforening under den 

landsdækkende paraplyorganisation By og Land, 

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. 

I disse år samarbejder museet med menighedsrådene 

i provstierne på Falster og Østlolland om 

gravminderegistrering. Lolland Kommune blev 

færdiggjort i Stiftsmuseets tid. 

Der samarbejdes også med lokale undervisningsinstitutioner 

og daginstitutioner. Skoler og 


01

daginstitutioner indbydes ved flere lejligheder til 

museet, hvor museets medarbejdere har formidlingstilbud 

klar. Der har i 2011 været brugt en del 

energi på et tættere og mere formaliseret samarbejde 

med skolerne og gymnasierne. Det har 

udmøntet sig i Kulturtjenesten og en bevillig fra 

Kulturarvsstyrelsen til gymnasiesamarbejdet på 

Lolland-Falster. 

Museum Lolland-Falster har tæt kontakt til kommunernes 

kulturafdelinger og deltager gerne i 

kommunernes kulturprojekter. Det har i 2011 særligt 

drejet sig om det store børne- kunst- og kulturprojekt 

på Reventlow-Museet sammen med en lang 

række af kulturaktører. 

Regionalt samarbejde 

Museum Lolland-Falster er indskrevet i den lokale 

kulturaftale Storstrøm. Den dækker kulturområdet 

for de 6 kommuner, der tidligere udgjorde Storstrøms 

Amt. Nogle samarbejdsprojekter er indskrevet 

i kulturaftalen, som ABM samarbejde omkring 

Historisk Atlas og Åbne Samlinger. Andre 

samarbejdsrelationer, der i virkeligheden har rod 

i tidligere kulturaftaler, er videreført som diverse 

faglige netværk. 

Arkiv Bibliotek Museum 

I henhold til Kulturaftalen skal der etableres et 

ABM samarbejde i et forum af aftalekommunernes 

lokalarkivkonsulenter, museumsledere og biblioteksledere. 

Dette forum blev etableret i 2008, hvor en 

styregruppe blev nedsat. 

Det er vedtaget, at ABM-samarbejdet skal udmøntes 

i form af et Historisk Atlas. 

Projektet er indskrevet i kulturaftalen, og det lykkedes 

endelig i 2010 at få midlerne bevilliget, så 

arbejdet kunne gå i gang. Projektet er først for 

alvor kommet i gang i 2011, hvor kulturaftalens 

bidrag er kommet på. se www.historiskatlas.dk 

ULS er museumsrepræsentant i arbejdsgruppen for 

Lolland Kommune, AEJ for Guldborgsund Kommune, 

og ULS sidder i den koordinerende styregruppe. 

Dertil kommer at ULS er valgt ind i Foreningen 

Historisk Atlas’ bestyrelse som næstformand. 

Projekt Åbne Samlinger 

Museum Lolland-Falster huser det fællesmuseale 

IT-projekt Åbne Samlinger. Det tidligere amtstilskud 

til at drive Åbne Samlinger for indgår som en del af 

museets tidligere amtstilskud. Bag Åbne samlinger 

står en styregruppe, som består af repræsentanter 

for de deltagende institutioner. Museum Lolland- 

Falster er tovholder for dette udvalg. 

Diverse regionale faglige netværk mv. 

Der er flere faglige netværk tilbage fra amtets 

tid. Der er det såkaldte SAML, som er et netværk 

for museumslederne. Det har i 2011 fungeret som 

69 46 


fagligt bagland for de to repræsentanter, der er 

udpeget fra museerne til kulturaftalens faglige råd. 

Det oprindelige arkæologiske fagudvalg er udvidet 

til at være et netværk, der dækker hele Region 

Sjælland. 

ULS er næstformand i Bevaringscenter Næstveds 

bestyrelse. 

Nationale samarbejdspartnere 

Det er Museum Lolland-Falsters ambition at være 

med til at præge udviklingen i den danske museumsverden, 

hvorfor det er naturligt at søge indflydelse, 

når det er muligt. 

Museets direktør Ulla Schaltz blev af Kulturavsstyrelsen 

tildelt en plads i den udpegede 

referencegruppe under Kulturministeriets 

museumsudredningsarbejde. Et meget stort udredningsarbejde, 

som har taget meget tid i løbet af 

2010 og 2011, hvor det endelig blev afsluttet. 

ULS er blevet valgt som formand for Kulturarvsstyrelsens 

Nyere Tids Råd. ULS har deltaget i forskellige 

møder i Kulturarvsstyrelsen f.eks. i forbindelse med 

udvikling af museernes fælles registreringsprogram 

Regin. Dertil kommer, at ULS har haft en plads i den 

af KUAS nedsatte arbejdsgruppe, der skulle lave en 

udredning om, hvordan museerne arbejder med 

kapitel 8 opgaven på Nyere tid. 

ULS er med i planlægningsgruppen bag de årlige 

faglige møder på Fuglsøcentret arrangeret af 

ODM, og hun er også tovholder for ledelsesnetværket 

under ODM og har arrangeret seminar for 50 

museumsledere i den forbindelse, ligesom museets 

medarbejdere deltager i forskellige faglige 

netværk og puljer under ODM. 

Museets medarbejdere deltager i konferencer og 

seminarer i det omfang, det skønnes relevant, og 

museet har mulighed for at finansiere deltagelsen. 

I det omfang, det er relevant, bidrages også med 

indlæg på seminarer og konferencer. Se lister over 

medarbejdernes deltagelse i seminarer og kurser. 

Endelig skal nævnes museets samarbejde med Rigspolitiets 

Kriminaltekniske Centers afdeling i drabssager. 

Det er museets middelalderarkæolog LPL, 

der yder konsulentbistand i et par sager om året. 

Internationale samarbejder 

I de kommende år vil Museum Lolland-Falster få 

en del arkæologisk arbejde i forbindelse med 

den faste forbindelse til Tyskland. Museets medarbejdere 

afsøger i øjeblikket muligheder for 

samarbejdspartnere på den tyske side. Museum 

Lolland-Falster deltager som den danske kulturarvsrepræsentant 

i den dansk-tyske kulturbestyrelse 

for Kulturlink Femern Bælt - hvor det ved årsskiftet 

2011/12 undersøges, hvorvidt det vil være muligt at 

etablere et virtuelt Museum Femern Bælt - en form 

for parallel til Musund samarbejdet over Øresund.

Der er også i 2011 taget de første spæde skridt 

til et baltisk samarbejde med museer hele vejen 

rundt om Østersøen med henblik på et kommende 

internationalt samarbejdsforum, der vil kunne hente 

midler i internationale puljer, eksempelvis inden for 

en ny South Baltic EU-region. 

1.9 Museets leder, navn og stilling 

Museum Lolland-Falsters direktør er cand.mag. 

i etnologi og historie Ulla Schaltz. Den daglige 

ledelse af museet foregår i tæt samarbejde med 

museets bestyrelse og museets souschef mag.art. 

& cand.mag. i forhistorisk arkæologi og geografi/ 

geologi Anna-Elisabeth Jensen samt museets formidlings- 

og personalechef cand.mag. i middelalderarkæologi 

Leif Plith Lauritsen. 

2.0 Samlinger, arkiver, bibliotek 

Samlingen – statusdel 

Samlingen – statusdel 

Museum Lolland-Falsters samlinger rummer ved 

årsskiftet 2011/12 langt over 100.000 genstande fra 

istiden til i dag. Genstandene er indsamlet fra hele 

Lolland og Falster med omliggende øer igennem 

de sidste 125 år. Samlingerne afspejler områdets 

overordentligt rige kulturarv, der blandt andet 

skyldes Lolland-Falsters frugtbare landbrugsjord, 

beliggenheden som brohoved i Østersøen og fordums 

tiders status som enkedronningesæde i flere 

hundrede år. 

Arkæologiske samlinger - oldtid og middelalder 

Forskningshistorisk har Sydhavsøerne spillet en 

central rolle i arkæologiens barndom i 1800-tallet, 

men har stort set ikke været genstand for 

arkæologiske undersøgelser fra 1920 til 1970. Det 

betyder, at f.eks. bopladser, der typisk er registreret 

i 1900-tallet, generelt er stærkt underrepræsenteret 

i forhold til resten af landet for stort set alle oldtidsperioders 

vedkommende. Det er de sidste årtiers 

undersøgelser dog ved at råde bod på, således 

at et repræsentativt bopladsmateriale er under 

indsamling for hele Lolland-Falsters vedkommende, 

først og fremmest for stenalderens, jernalderens og 

middelalderens vedkommende. Men samlingerne 

omfatter også et stort og varieret antal bronzegenstande 

som sværd fra ældre bronzealder og 

rageknive, pincetter, syle og andet personligt 

udstyr fra yngre bronzealder. Af national betydning 

i samlingen er forskellige flintinventarer fra stenalderen 

og keramikinventarer fra vikingetid og tidlig 

middelalder. 

Nyere tids samlinger - de sidste 400 år 

De ældre samlinger rummer først og fremmest 

genstande fra landbokulturen og købstæderne. 

Desuden rummer samlingerne genstande og 

malerier med tilknytning til Reventlowfamilien, genstande 

fra lokale produktionsvirksomheder og forsvundne 

håndværk, store samlinger af husgeråd, 

lokalt fremstillet sølvtøj, redskaber, inventar, ovne, 

møbler og karakteristiske interiører fra de sidste 200 

år samt værksteder fra de sidste 100 år. Museet 

rummer en væsentlig tekstilsamling fra de sidste 

300 år, der f.eks. både rummer den lokale polarforsker 

Peter Freuchens isbjørneskindbukser og hans 

mors brudekjole, foruden 1900-tallets dræningsgraveres 

arbejdstøj. Tekstilsamlingen rummer 

fornemme samlinger af dåbskjoler og egnsdragter 

fra Lolland-Falster. I de senere år er der bevidst 

indsamlet genstande i forbindelse med aktuelle 

undersøgelser, som f.eks. undersøgelsen af den 

seneste kommunesammenlægning, undersøgelsen 

af landbrugsrelateret industri som sukkerfabrikkerne 

eller undersøgelsen af kvindelejren på Femø. Samlingerne 

skildrer set under et Lolland-Falsters betydning 

som porten til Europa. 

Unikke samlinger 

Især kan fremhæves museets enestående samling 

af middelalderlige krucifikser og den "polske 

samling", der beskriver den polske indvandring i 

forbindelse med sukkerroeeventyret på Lolland 

og Falster. I Maribo findes også en stor ursamling 

samt museets samling af almuemøbler dekoreret 

af Toreby-maleren Anders Jørgensen. Blandt andre 

temasamlinger kan nævnes regionens musikhistorie 

centreret om det ældste danskbyggede cembalo. 

Eller et pløjemobil, der knytter direkte an til historien 

om sukkerets indførelse i Danmark. Handel og 

købmandskab er dokumenteret i tilknytning til det 

arbejdende værksted ”Den gamle Købmandshandel” 

med 2-3.000 genstande. Indbo, arkivalier m.v. 

fra folkemindesamleren Helene Stranges mindestuer 

i Nørre Alslev blev overført til museet i 1956, 

herfra haves over 100 genstande med arkivalier. 

For Nykøbings vedkommende har der siden 1913 

været indsamlet genstande med hovedvægt på 

bondesamfundets og borgerskabets materielle 

kultur i 1800- og 1900-tallet, f.eks. en komplet guldsmedeforretning 

med tilhørende værksted med ca. 

1000 genstande. Pederstrup huser en betydningsfuld 

samling af genstande og malerier med relation 

til Reventlowfamilien og til arbejdet forud og 

under de store landboreformer. Især det tidligere 

Reventlow-Museums portrætsamling med værker 

af 1700-tallets toneangivende kunstnere som C.G. 

Pilo, Jens Juel, Andreas Brünniche og Balthasar 

Denner udmærker sig i den forbindelse. 

Arkiv og bibliotek 

Efter etableringen af en række mindre arkiver på 

Falster har Falsters Egnshistoriske Arkiv, der er en integreret 

del af museet, primært indsamlet arkivalier 

fra lokalområdet omkring Nykøbing Falster. Biblio- 


01

teket i Maribo er til stadighed udbygget gennem 

indkøb, gaver og bytteforbindelser med andre 

museer i ind- og udland. Bogsamlingen i Maribo 

er gjort tilgængelig i intern database. Fra Centralbiblioteket 

i Nykøbing er overtaget en del af den 

såkaldte "lokalsamling", der dækker hele Lolland- 

Falster. Biblioteket i Nykøbing rummer ca. 3.500 

generelle oversigtsværker og opslagsværker inden 

for det tidligere Guldborgsund Museums arbejdsområde 

og en stor samling af litteratur med relation 

til Falster og til dels Lolland. Endvidere findes 

der specielt en afdeling for litteratur om tekstiler og 

beklædning. Desuden indgår en del skibshistorisk 

og madhistorisk faglitteratur i biblioteket. Museet 

fik i 2006 overdraget den gamle bogsamling på 

ca. 2000 bind fra Maribo Stiftsbibliotek, som er 

Danmarks første folkebibliotek. Der samarbejdes 

i indeværende planperiode med Lolland Kommune 

om at få gjort Stiftsbibliotekets bogsamling 

tilgængelig for publikum. 

Bygningssamlingen 

I Maribo har museet et frilandsmuseum beliggende 

ved Maribo Søerne. Det består af 16 bygninger af 

forskellige størrelser lige fra en firelænget gård til 

husmandshuse, skole og smedje. Bygningerne er 

hjemtaget fra Lolland og Falster. Frilandsmuseumsafdelingen 

åbnede i 1927, og de fleste bygninger 

blev hjemtaget i 1920erne og 1930erne, dog har 

museet i perioden 2004-2006 genopført et landarbejderhus. 

Museet ejer ligeledes klosterruinerne 

fra Maribo Kloster beliggende ved domkirken. I 

Nykøbing har museet til huse i fredede og bevaringsværdige 

huse fra 16-, 17-, 18- og 1900-tallet. 

Museet ejer Kuskestalden fra 1600-tallet, der er 

den eneste bygning fra Nykøbing Slot, der undgik 

nedrivning i 1700-tallet. Med indlemmelsen af 

Reventlow-Museet i 2010 overtog museet også 

herregårdsparken på Pederstrup med tilhørende 

bygninger, ikke mindst stutteristalden og den fredede 

hovedbygning, der er søgt tilbageført til C.D.F. 

Reventlows 1800-tals empirehus. 

3.0 Indsamling, erhvervelser, registrering, undersøgelser 

og forskning 

Indsamling - 2011: 

Også i 2011 har Museum Lolland-Falster opretholdt 

stoppet for passiv indsamling, der blev indført ved 

fusionen 1. januar 2009. Hovedparten af Museum 

Lolland-Falsters nyerhvervede genstande er derfor 

i 2011 indgået i museets samling via undersøgelser 

og udgravninger, altså gennem en aktiv indsamling. 

Museets indsamlingspolitik er tilgængelig på 

museets hjemmeside: 

http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/ 

samlinger/indlevering.asp 

Museum Lolland-Falster indsamler aktivt genstande 

fra istid til nutid fra hele Lolland-Falster i forbindelse 

69 48 


med undersøgelser og projekter. Museum Lolland- 

Falster samler og bevarer genstande, fotografier 

og arkivalier, som kan belyse Lolland-Falsters fortid 

og nutid for fremtiden. Af plads- og resursehensyn 

modtager museet ikke alle de gaver, museet får 

tilbudt. De tilbudte gaver bliver konkret vurderet 

af museets arkæologer, historikere og etnologer. 

Vurderingen foretages i forhold til museets overordnede 

strategi og handlingsplaner og i forhold til, 

hvad der allerede findes i museets samling. Museet 

vil altid forsøge at svare på henvendelser om gaver, 

inden der er gået en måned. Skal genstande 

have interesse for Museum Lolland-Falster, skal de 

have lokal tilknytning, dvs. enten være fremstillet 

eller anvendt på Lolland-Falster. 

Museet fokuserer især på jernalderlandskabet, herregårds- 

og landbrugskultur, købstads- og industrikultur 

samt magtens landskab i fortid og nutid. 

Fokusområderne skal ikke mindst i indeværende 

planperiode ses i tilknytning til etableringen af den 

faste forbindelse over Femern Bælt. 

Koordinering af indsamling 

Museet har siden fusionen 1. januar 2009 foretaget 

koordinering af den aktive indsamling i forbindelse 

med museets nyere tids undersøgelser med relevante 

danske museer, der som oftest også er 

samarbejdspartnere i undersøgelserne. Det gælder 

koordinering med Horsens Museum i forbindelse 

med den etnologiske undersøgelse af etableringen 

af et nyt fængsel på Nordfalster eller koordinering 

med kvindemuseet i Århus i forbindelse med undersøgelsen 

af kvindelejren på Femø og koordinering 

med Herregårdsmuseet på Gl. Estrup om hjemtag 

til museets herregårdssamling. F.eks. i forbindelse 

med erhvervelsen af Jens Juels pastel af grevinde 

Reventlow i 2011. 

Omorganisering og oprydning 

Museum Lolland-Falster har også i 2011 fortsat 

arbejdet med planen om et nyt fællesmagasin på 

Lolland-Falster og Sydsjælland. Indtil dette magasin 

er realiseret, omorganiseres samlingen i museets 

mange mindre og større magasinrum med henblik 

på at få ryddet op og skilt ud af samlingen via kassation, 

således at samlingerne bliver gennemgået 

til bunds, før der samles nyt ind. De igangværende 

og prioriterede undersøgelser og forskningsprojekter 

er naturligvis undtaget fra indsamlingsstoppet. 

Koordinering af museets indsamling med andre 

museer 

Efter overtagelsen af Reventlow Museet 1. juni 2010 

er arbejdsplanerne for 2011-2014 koordineret med 

Herregårdsmuseet på Gammel Estrup. Der er i 2010 

søgt og bevilliget midler fra Kulturarvsstyrelsen til 3 

måneders frikøb af Lene Tønder Buur i 2011 til en 

kassationsgennemgang og samordning af de tre

oprindelige museers samlinger. 

Indsamlingspolitik 

Den i 2010 udarbejdede indsamlingsstrategi for 

2011-14 er i 2011 blevet fulgt op af en egentlig samlingshåndbog 

for Nyere Tid på Museum Lolland- 

Falster. I planperioden 2011-14 er der kun afsat 

begrænsede resurser til ny accession, fordi Museum 

Lolland-Falster fokuserer på digitalisering og 

omorganisering af museets eksisterende samlinger. 

Indsamlingen foretages af museumsinspektørerne 

for Nyere Tid. Andre ansatte som fx frontpersonale 

i butikker, arkivmedarbejdere eller registratorer må 

ikke indtage genstande. I forbindelse med henvendelser 

til museets øvrige personale, skal disse altid 

henvise til de ansvarlige inspektører. 

Museumsinspektørerne vurderer genstandenes 

proveniens, tilstand og betydning for Lolland-Falster 

set i sammenhæng med museets allerede kendte 

samling og de øvrige danske museers samlinger. 

Med udgangspunkt i den nationale og internationale 

kulturarv vurderes forholdet til egnens 

såvel særlige som repræsentative kulturhistoriske 

strømninger. Inspektørerne foretager en vægtet og 

repræsentativ indsamling af genstande inden for 

de forskellige forskningsområder Afvejningen ligger 

i både at vægte og inkludere det karakteristiske, 

usædvanlige, typiske og sjældne, således at der 

ikke udelukkende indsamles typiske eller udelukkende 

sjældne genstande. Køb af genstande vil 

kun blive vægtet i ganske særlige tilfælde, i det 

omfang en genstand er central for et emnefelt. 

Endelig foretages indsamlingen i forhold til museets 

overordnede strategi- og arbejdsplaner. Indsamlingen 

skal underbygge og supplere museets forsknings-, 

undersøgelses- og dokumentationsområder 

og fastlægges for en 4-årig periode med fast årlig 

opfølgning og revision i forbindelse med arbejdsplanerne. 

For perioden 2009-2014 fokuserer Museum Lolland- 

Falster på digitalisering og omorganisering af museets 

eksisterende samlinger, hvorfor museets ressourcer 

til håndtering af ny accession begrænses. 

Museets aktive indsamling begrænses til allerede 

planlagte projekter samt til indsamling i forbindelse 

med Nyere Tids feltundersøgelser foranlediget af 

periodens bygge- og anlægsarbejder. Passiv indsamling 

minimeres og indtages kun i fald relevante 

genstande supplerer museets temasamlinger. Det 

gælder på områderne: 

• De polske indvandrere og deres efterkommere: 

Museet indsamler genstande, der relaterer til 

de polske roearbejdere, der rejste til Danmark og i 

særdeleshed til Lolland-Falster. Indsamlingens fokus 

ligger på perioden fra slutningen af 1800tallet til i 

dag. 

• Sukkerroeindustrien: Området rummer både 

landbruget, arbejdsstyrken og industrien. Tidsmæssigt 

fokuseres på tiden fra 1870erne til i dag. 

• Dåbskjolesamlingen: Passiv indsamling omfatter 

kristentøj fra tiden før år 1900. 

• Egnshistoriske dragter før år 1900: Museets 

dragtsamling, herunder nattrøjer, udbygges som en 

del af den eksisterende samling. Lollandske dragter 

er specielt efterspurgte. 

• Fotos, billeder og tegninger, der dokumenterer 

by- og landskabsstrukturer samt udvikling i 

perioden 1536 til i dag. 

• Ursamling: Der indsamles genstande, der 

relaterer til Maribos tre tidligere urmagere: 

1) Musenberg fra begyndelsen af 1700-tallet samt 

2) Hans Wilhelm Kållund og 

3) Hans Smith, der begge virkede i 1800tallet. 

• Herregårdslivet: Til belysning af herregårdslivets 

udvikling og virke på Lolland-Falster igennem 

historien hjemtages genstande, erindringer og 

billedmateriale, idet omfang hjemtagningen 

supplerer eller nuancerer museets eksisterende 

samling. Museet hjemtager i den forbindelse genstande, 

der dokumenterer herregårdens sociokulturelle 

betydning og indflydelse på livet, landskabet 

og driften på Lolland-Falster frem til nutiden. 

• Museumshistorien: Specielt genstande, der 

relaterer til museets bygninger og viden herom. 

Tilbydes museet passivt relevante genstande eller 

samlinger, prioriteres tid til en grundig dokumentation 

i form af billeder, interviews, skriftlige kilder 

m.m. så dokumentationen i givet fald kan erstatte 

selve genstandene som fortællingen om disse. 

Andre genstande og deres bagvedliggende historie 

vil være så vigtige, at museet vælger at opprioritere 

dokumentationen og følgende opnormere 

genstandsfeltet til et egentligt forsknings- og/eller 

formidlingsprojekt. 

Et eksempel på, hvorledes en passiv indsamling 

er opnormeret til et mindre forsknings- og/eller 

formidlingsprojekt, er indsamlingen i forbindelse 

med Guldborgsund Kommunes skolelukninger, 

hvor museet modtog en række henvendelser fra 

forskellig side om hjemtagning af genstande og 

dokumentation. Da Museum Lolland-Falster dels 

har skolestuen på Frilandsmuseet, dels tidligere har 

gennemført skoleundersøgelser, besluttede museet 

at gå aktivt ind i projektet uden for den udstukne 

langtidsplans rammer. Museet valgte at foretage 

en begrænset indsamling fra tre af de skoler, der 

skulle lukke permanent før sommerferien 2011. Hver 

af de tre skoler udvalgte og afleverede en gen- 


01

stand, der er sigende for skolens sidste tid inden for 

tre kategorier: Frikvarter, undervisning og arbejdsplads. 

Herudover blev der foretaget to interviews på 

hver skole, henholdsvis med en lærer og med en 

forælder. 

Kassationspolitik 

Retningslinjer for kassation på Museum Lolland- 

Falster er udarbejdet i forbindelse med museets 

samlingsrevision 2009-2011, der er foretaget med 

det formål at få indregistreret og ”på-plads-sat” 

genstande, der er indtaget af tidligere museumsinspektører, 

men hvor indregistreringen har haltet. 

Samlingsrevisionen er foretaget ud fra en række 

faglige vurderinger og retningslinjer (jf. Retningslinjer 

for samlingsrevision), hvorudfra det er blevet 

endeligt besluttet, hvilke genstande der får endelig 

plads i museumssamlingen, og hvilke der indstilles til 

kassation. 

Først og fremmest skal der foretages en bevaringsfaglig 

undersøgelse af pågældende genstandssamling 

– det kan fx være enkelt- eller delsamlinger. 

Hvis undersøgelsen konkluderer, at det er nødvendigt 

at kassere museumsgenstande (med eller 

uden museumsnummer), tages der kontakt til Kulturarvsstyrelsen 

for på den måde at få koordineret 

kassationsforløbet. Museet arbejder efter Kulturarvsstyrelsens 

retningslinjer for udskillelse og kassation. 

Museets retningslinjer for kassation er nedskrevet 

i den i 2011 udarbejdede samlingshåndbog for 

nyere tid på Museum Lolland-Falster. 

Koordinering af indsamling, registrering og samlingsrevision 

mellem registrerings- og bevaringsmedarbejdere 

Museum Lolland-Falsters interne samlingsrevision 

med henblik på samordning og kassation har 

været i gang siden fusionen i 2009. Sideløbende 

arbejdes der i henhold til aftalen om den digitale 

handlingsplan med Kulturstyrelsen med en indhentning 

af registreringsefterslæbet, i 2009 planlagt til 

udgangen af 2011. Efter indlemmelsen af Reventlow-Museet 

i 2010 forventes registreringsefterslæbet 

indhentet medio 2012. Hovedformålet med 

afvikling af registreringsefterslæbet er at skabe 

overblik over samlingen, så genstandene kan formidles 

overfor offentligheden og stilles til rådighed 

for forskning. 

Samlingsrevisionen er en gennemgang af samlingen, 

der har til formål at trimme samlingen 

gennem nødvendig kassation og forberedelse af 

overflytning til nyt fællesmagasin. Konkret indregistreres 

oplysninger om genstandenes proveniens, 

stand, eventuelt påskrevet museums nummer eller 

andre numre i et excelark. Desuden undersøges 

indkomstsedler og proveniensoplysninger, og stand 

vurderes i forhold til den øvrige samling på Mu- 

69 50 


seum Lolland-Falster og på andre danske museer 

gennem MUSSAM www.kulturarv.dk/mussam 

I forbindelse med samlingsrevisionen blev der i 2011 

identificeret 87 uregistrerede genstande til registrering 

og udtaget 1056 genstande til kommende kassationsvurdering/indlemmelse 

i den pædagogiske 

samling. 

I 2011 er der påbegyndt udskillelse af genstande 

til kassation i forbindelse med den storstilede 

gennemgang og omorganisering af samlingen, 

der prioriteres i indeværende planperiode. Museum 

Lolland-Falster arbejder med planer om et 

nyt fællesmagasin på Lolland-Falster og Sydsjælland. 

Indtil dette magasin bliver realiseret er der 

store pladsproblemer i museets mange mindre og 

større magasinrum. Alle magasinrum er fyldt op, 

og arbejdet går således nu på at få ryddet op og 

skilt ud af samlingen via kassation. Fokus er derfor 

på at få gennemgået samlingerne til bunds, inden 

der samles nyt ind. Dog selvfølgelig undtaget de igangværende 

undersøgelser og forskningsprojekter. 

Nedsættelse af arbejdsgruppe til udarbejdelse af 

vejledning og retningslinjer for prøvehåndtering og 

andet arkæologisk materiale fra udgravninger 

Den planlagte nedsættelse af arbejdsgruppe til 

udarbejdelse af vejledning og retningslinjer for 

prøvehåndtering mv. fra arkæologiske udgravninger 

blev i 2011 næsten overhalet indenom i 

forbindelse med metodeovervejelser og metodeudvikling 

af forundersøgelser forud for etableringen 

af den faste forbindelse over Femern Bælt, idet 

det viste sig umuligt at gennemføre traditionelle 

forundersøgelser på en del af det reserverede 

produktionsareal ved Rødbyhavn. Ved årsskiftet 

2011/12 ser det ud til at håndtering af boreprøver 

vil indgå som et endog ganske betydende element 

i forundersøgelserne. Udarbejdelse af vejledninger 

og retningslinjer for prøvehåndtering vil 

derfor efter al sandsynlighed komme til at indgå 

i museets håndtering af Femern Bælt projektet 

allerede i foråret 2012. I løbet af 2011 er der foretaget 

en foreløbig gennemgang med sortering og 

kassation (ødelagte prøver etc.) af museets beholdning 

af arkæologisk prøvemateriale, således 

at der fremover kun hjemtages og opbevares 

prøvemateriale med et konkret forskningspotentiale. 

Studiebesøg og specialeprojekter med udgangspunkt 

i Museum Lolland-Falsters samling 

Som led i den genoptagne arkæologiske undersøgelse 

af jernalderbebyggelsen ved Hoby er fundmaterialet 

fra Nationalmuseets kampagne i 2005 

hjemtaget og registreret på Museum Lolland-Falster. 

Stud. mag. Anders Nielsen har i 2011 benyttet 

netop dette materiale som udgangspunkt for sit 

afsluttende speciale på Saxoinstituttet på Københavns 

Universitet, mens stud.mag. Thit Birk Petersen

ligeledes fra Saxoinstituttet har benyttet Museum 

Lolland-Falsters materiale fra Refshaleprojektet som 

udgangspunkt for sit specialeprojekt. Den lokale 

strikkeekspert Vivian Høxbro har gennemgået og 

registreret museets samling af striktrøjer, udtegnet 

mønstre og genstrikket samtlige trøjer med henblik 

på publikation og afholdelse af et internationalt 

strikkesymposium. Typisk har trøjerne på Falster 

været grønne, fordi farveriet i Stubbekøbing ikke 

rigtigt kunne indfarve trøjerne i rød, hvorimod 

trøjerne på Lolland typisk er røde, ikke fordi farveriet 

i Maribo havde mere held med den røde farve, 

men de sendte trøjerne til København, hvorfor den 

røde farve på trøjerne også kaldes københavnerrød. 

Registrering 

Registrering - statusdel: 

Museum Lolland-Falster har siden fusionen 1. januar 

2009 arbejdet målrettet hen mod en harmonisering 

af museets registreringspraksis gennem en samlet 

plan for en fysisk omfordeling af arkiver, data, 

fotos og tegninger mv. Samtidig pågår en større 

oprydning, sortering og ompakning af genstande. 

De oprindelige museers samlinger rummer et større 

efterslæb af uregistrerede sager og genstande. 

Der arbejdes på at udrede tidligere parallelle nummersystemer, 

eksempelvis de såkaldte ”Frederiksennumre” 

i Maribosamlingerne, således at genstandene 

kan indføres i Regin under et entydigt og 

oprindeligt protokolnummer. Magasinforholdene er 

fortsat utilfredsstillende med mange mindre og ikke 

egnede magasiner med dårlige adgangsforhold. 

Registrering af accession 

Siden fusionen 1. januar 2009 har Museum Lolland- 

Falster indberettet regelmæssigt til de centrale 

digitale databaser. Ved årsskiftet 2011/2012 er 

nyere tids protokoller og blå kort fra Lolland-Falsters 

Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum/Museet 

Falsters Minder digitaliseret i Regin, mens der fortsat 

mangler en overførsel af de sidste analoge protokolposter 

fra det tidligere Reventlow Museum. 

Siden 1992 har den arkæologiske sognebeskrivelse 

for Lolland-Falster været digitaliseret og nye 

arkæologiske lokaliteter og udgravninger indberettes 

til Fund og Fortidsminder og registreres i MUD 

med mulighed for overførsel til Regin. 

Museum Lolland-Falster journaliserer såvel arkæologiske 

som Nyere Tids sager i Regin, og al accession 

i forbindelse hermed registreres i Regin. Selv 

for Falsters Egnshistoriske arkivs vedkommende 

registreres billeder og storformat i Regin. For de 

arkæologiske sagers vedkommende henvises til 

genstandslister i de respektive sager. Det overvejes 

ved årsskiftet 2011/2012, hvorledes der linkes til de 

digitale beretninger på museets hjemmeside. Når 

sagerne registreres i Regin offentliggøres de samti- 

dig i Museernes Samlinger. 

Analoge retrospektive arkiver og registreringer 

De aktive analoge arkæologiske sager opbevares 

i hængemappearkiv i journalnummerorden. 

Mens de slutarkiverede analoge sager opbevares 

i hængemappearkiv i stednummer/SB-nummerorden 

sogn for sogn. Under det enkelte sogn findes 

desuden henvisninger til antikvariske oplysninger 

om den enkelte sognekirke og om diverse antikvariske 

oplysninger fra området, der ikke kan 

stedfæstes eksakt. I sagerne findes lister over de 

genstande, tegninger, fotos mv., der opbevares 

andetsteds. Særskilt i hovednummerorden opbevares 

tegninger afhængigt af format i tegningsskab 

eller i A3- klapmapper. Dias opbevares i hovednummerorden 

i "journal 24". I de enkelte sager er 

der siden 2003 i henhold til forvaltningsloven ført 

postliste over ind- og udgået post; disse skrives 

digitalt i skemaform i tekstbehandling, men udskrives 

indtil videre og opbevares på papir i sagen. 

En del arealregistrering/opmåling forefindes siden 

2003 i GIS (MapInfo). Museet ligger for det tidligere 

Guldborgsund Museums vedkommende inde med 

digitale beretninger tilbage fra og med 1992. I 

Maribo findes på det arkæologiske område både 

sognearkiver og arkæologiske sager af ældre 

dato. 

Fremover er Museum Lolland-Falsters Nyere Tids 

sagsarkiv opstillet efter sagsnummer, og sagerne 

registreres i Regin fra sagens begyndelse. Nyere 

Tids arkiv i Nykøbing har tidligere, i det omfang 

det overhovedet har været journaliseret, til en vis 

grad været opdelt personalhistorisk, sagligt og 

topografisk på Falsters Egnshistoriske arkiv og er kun 

i mindre omfang registreret i Regin. I Maribo har 

museet et stort arkiv, der indeholder materiale, der 

beskriver museets tilblivelse og historie. Dette arkiv 

er løbende tilført nye arkivalier i form af en opdateret 

brevjournal. Dertil kommer 125-150 kasser med 

arkivalier relateret til nyere tids sager og undersøgelser. 

Disse arkivalier er endnu ikke registreret 

i Regin; det gælder også de undersøgelser, som 

Stiftsmuseet blev landskendt for at have foretaget 

i 1960erne, 70erne og 80erne under daværende 

museumsleder Else-Marie Boyhus. Arkivet for fysisk 

planlægning har i Nykøbing været placeret i Frisegade 

43. Gennemgåede lokal- og kommuneplaner 

for de tidligere fire Falsterkommuner er registreret 

kommune for kommune med korrespondancekopier 

af høringssvar. Tilsvarende er fysisk planlægning i 

amtsligt og statsligt regi registreret. 

Tegningerne fra Holeby Diesel og Holeby Sukkerfabrik 

er ved at blive indtastet i Regin i Maribo. I 

Nykøbing findes tegningsarkiv fra lokal arkitekt og 

fra elforsyningen i Nykøbing. I Nykøbing findes en 

samling af mere end 350 topografiske kort, der er 

registreret på Regin. I Maribo opbevares en meget 


stor billedsamling. Den består af billeder af museets 

genstande, historiske billeder og et par meget store 

samlinger af glasnegativer, som er uregistrerede. 

I Nykøbing findes samlinger af historiske billeder, 

glasplader, postkort, negativer og dias. Heraf er ca. 

2.500 dias registreret i Regin. 

Bogsamlingen i Maribo er gjort tilgængelig i intern 

database, al litteratur i Nykøbing er registreret på 

kort med det aktuelle decimalklassesystem-nummer 

anført. Nyopstilling af biblioteket efter folkebibliotekernes 

decimalklassesystem afventer fortsat 

afklaring af placering af bibliotek. Der er ikke ved 

årsskiftet 2011/2012 ledig lokalekapacitet, således 

er en del af biblioteket midlertidigt nedpakket. 

Udarbejdelse af plan for fysisk omfordeling af 

arkiver, data, fotos og tegninger mv. 

Der har i årets løb flere gange været forsøgt udarbejdet 

planer for den fysiske omfordeling af arkiver, 

data, fotos og tegninger, men projektet er hver 

gang stoppet igen, fordi det har været nødvendigt 

at prioritere genstandsregistreringsopgaver 

og andre af museets forpligtelser i forbindelse med 

nødvendige lokalerokader. Museet råder ikke over 

ledige lokaler til opsamling og oprydning, så hver 

gang der disponeres en ændret lokaleanvendelse 

medfører det en større rokade mellem allerede 

fyldte rum. Oprydning og omorganisering har dog 

siden Museum Lolland-Falsters etablering i 2009 

afhjulpet de allerværste problemer. 

Planen om oprydning på og omorganisering af det 

Egnshistoriske arkiv i Frisegade i Nykøbing fra 2010 

er sat i værk i 2011. 

I 2011 er en egentlig fysisk sammenlægning og integrering 

af de arkæologiske arkiver fra Maribo og 

Nykøbing påbegyndt. 

Den planlagte udarbejdelse af en overordnet 

digitaliseringsstrategi og udarbejdelse af et mappehierarki 

til digital arkivering af sagsakter på museets 

server afventer ved årsskiftet 2011/2012 fortsat 

en oprydning i mapperne på museets server og 

prioritering af tid til opgaven. En ikke uvæsentlig 

årsag hertil har været at museets gravminderegistreringsprogram 

ikke kan håndtere flytning af 

de tilhørende billeder fra en mappe til en anden, 

endsige fra et drev til et andet. Med flytningen af 

de færdige gravminderegistreringer i 2011 til ny 

database uafhængigt af det gamle programmel 

er dette problem ved at være løst. Gravminderegistreringen 

i det gamle program afsluttes endeligt 

primo 2012. 

Formulering af fælles registreringspraksis for Museum 

Lolland-Falster for såvel arkæologiske og 

Nyere Tids sager som for administrationssager og 

arkivsager (herunder storformat og fotos) har også i 

2011 været forsøgt prioriteret sammen med udarbejdelsen 

af en strategi for offentliggørelse af Mu- 

69 52 


seum Lolland-Falsters samlinger, for hhv. arkæologi 

og nyere tid med hensyn til både projektafrapportering, 

ad hoc formidling og nyhedsbreve. 

Men arbejdet med udformning og nedskrivning af 

retningslinjer har måttet nedprioriteres i forhold til 

forarbejderne med Femern Bælt projekterne og 

det ikke planlagte engagement i Bygningskultur 

2015 mv. 

Elektronisk registrering i tal på Museum Lolland- 

Falster i 2011. 

Museum Lolland-Falster har med blandt andet 

støtte fra Kulturstyrelsens digitaliseringspulje i 2011 

foretaget en intensiv målrettet samordnet retrospektiv 

digitalisering af Museum Lolland-Falsters 

Nyere Tids samling fra FMN Falsters Minder (Guldborgsund 

Museum), LFS Lolland-Falsters Stiftsmuseum 

og RMP Reventlow-Museet Pederstrup. 

Museet har hermed ved årsskiftet 2011/2012 registreret 

ca. 80 % af museets sammenbragte samling 

digitalt. Dermed er omkring 90 % af museets Nyere 

Tids genstande tilgængelige via Museernes Samlinger. 

Museum Lolland-Falster havde ved årsskiftet 

2010/2011 i alt 66.927 genstandsposter registreret i 

Regin, og heraf var 66.020 publiceret på Museernes 

Samlinger. Ved årsskiftet 2011/2012 er der nu inddateret 

3.991 museumssager og 69.835 genstandsposter 

i Regin, heraf er foreløbig 3.161 museumssager 

og 69.580 genstandsposter publiceret på 

Museernes Samlinger. Endelig er der i 2011 optaget 

ca. 3000 nye digitale genstandsfoto, der efterfølgende 

er ”uploaded” til Regin og publiceret på 

Museernes Samlinger. Lolland-Falsters Stiftsmuseums 

såkaldte ”gavebreve”(indleveringssedler) er 

digitaliseret til intern søgbar database til hjælp for 

indhentning af genstandsregistreringsefterslæb. 

Herudover har museet internt scannet og metadataregistreret 

7.300 fotooptagelser fra LFS gamle 

topografiske arkiv. Ca. 900 arkivfotos fra det egnshistoriske 

arkiv i Nykøbing er scannet og registreret 

i FMN Regin og er nu tilgængelige via Museernes 

Samlinger. Ca. 700 digitale fotooptagelser af kirker 

og fredede og bevaringsværdige bygninger er 

internt metadataregistreret, og enkelte er allerede 

offentligt tilgængelige via www.historiskatlas.dk. 

En diassamling på 500 optagelser fra Reventlow- 

Museet Pederstrup er digitaliseret men mangler 

metadataregistrering med copyrightangivelser mv. 

I 2011 har museet for egen regning haft ansat 

historiker Louis Husballe som registreringskoordinator 

på fuld tid. Lykke Herlov er i årets løb overført fra 

Lollandsarkiverne til Museum Lolland-Falster og indgår 

ved årsskiftet 2011/12 som permanent medlem 

af registratorstaben. 

Evaluering af Museum Lolland-Falsters retrospektive 

digitalisering af samlingen. 

Museets tidsplan i forhold til indberetningen af

genstandsregistreringer til Museernes Samlinger 

følger i princippet den i maj 2009 indsendte digitaliseringsplan 

med den afvigelse, at indhentningen 

af efterslæbet efter aftale med Kulturstyrelsen 

er udskudt til sommer 2012 efter integreringen af 

den uregistrerede samling fra Reventlow-Museet 

i 2010. For at opfylde aftalen om indhentning af 

genstandsregistreringsefterslæb mv. har Museum 

Lolland-Falster valgt at nedprioritere registrering og 

digitalisering af arkivalier, sagsnotater og billeder 

i en længere periode. Det har undervejs i processen 

vist sig at være en ret ufornuftig disponering, 

fordi det nu giver en del dobbeltarbejde at skulle 

til at koble de analoge sagsnotater, arkivalier og 

billeder til de digitale registreringer. Desuden har 

der undervejs i digitaliseringen og indhentning af 

registreringsefterslæbet vist sig forskellige registreringsuregelmæssigheder. 

Uregelmæssighederne vedrører dels forskellige specialsamlinger 

som Falsters Minders store tekstilsamling, 

hvor studiesamlingen, registrerede genstande 

og nyaccession har været blandet sammen. 

Samlingen er på den ene side velordnet og til at 

finde rundt i. Blandt andet er det jo også gennem 

en tidligere bevilling fra digitaliseringspuljen blevet 

muligt at supplere registreringerne med nye 

digitale fotos, og den netop foretagne kursoriske 

gennemgang af samlingen har gjort det muligt at 

starte et ambitiøst dokumentations- og formidlingsprojekt 

om nattrøjer i samarbejde med strikkekunstneren 

Vivian Høxbro (omtalt omstående). 

Men på den anden side står vi tilbage med et 

ganske stort internt efterarbejde med at sortere og 

registrere. Af andre samlinger, der i princippet nu er 

tilgængelige, men hvor der er uregelmæssigheder, 

der vil være umulige at gennemskue for den almindelige 

bruger eller for en senere generation af 

museumsfolk, kan nævnes museets vigtige polaksamling 

og en stor portrætsamling, hvor der også 

forventes at være et stort efterarbejde i 2012. 

Endelig har der vist sig en række uregelmæssigheder 

mellem de scannede protokoller, indtastninger 

og scanninger af genstandskort med i alt 

ca.1000 sagsfejlplaceringer, der vil blive afhjulpet, 

efterhånden som de optræder i de forskellige søgninger 

internt i huset. Under alle omstændigheder 

har vi med den koncentrerede digitaliseringsindsats 

i 2011 for første gang opnået et overblik over 

hele den sammenbragte samling ved årsskiftet 

2011/2012. 

Registrering af topografiske og saglige historiske 

billeder mv. sammen med Egnshistorisk arkivs frivillige 

medarbejdere 

Falsters Egnshistoriske Arkiv har i 2011 mistet en af 

sine faste frivillige medarbejdere, idet museets 

tidligere mangeårige bogholder Lars Rasmussen 

afgik ved døden. Leif Clausen, Frank V. Nielsen, 

Ingolf Møller Pedersen og Ole Carlslund fortsætter 

arbejdet sammen med arkivets faste tovholder, 

museets bibliotekar Thomas Bogtoft Møller. I årets 

løb er Marianne Hansen og Lykke Herlov desuden 

inddraget i arkivets daglige arbejde. 

Registreringen af maskinfabrikken Guldborg og 

Holeby Diesel samt Holeby sukkerfabrik 

To frivillige medarbejdere hhv. Leif Clausen i 

Nykøbing og Niels Carøe i Maribo har også i 2011 

fortsat deres registreringer af materiale fra Guldborg 

og Holeby Diesel samt Holeby sukkerfabrik. 

Udarbejdelse af plan for registrering af de museumshistoriske 

sager i Nykøbing og Maribo 

Erik Mandrup-Poulsen og Anna-Elisabeth Jensen 

har også i 2011 arbejdet med at frasortere sager 

af museumshistorisk interesse. I løbet af året er det 

endelig lykkedes at afslutte den første nødvendige 

gennemgang af museumshistorisk materiale fra 

Maribo, internt kaldet "oprydning i Snedkers hule" 

Fotoudvalg - metadataregistrering 

Museets fotoudvalg kom i november 2011 med 

et foreløbigt forslag til fremtidig vejledning i behandling 

af museets digitale billedsamling med 

retningslinjer for arkivering, navngivning og metadataregistrering. 

Samtidig har udvalget gjort 

opmærksom på det store retrospektive problem, 

vi har med det sidste årtis sammenbragte digitale 

billedsamling, der dels kræver resurser til oprydning, 

dels kræver udpegning af tovholder for processen. 

Forskning 

Forskning - forskningsstrategi - status 

Siden etableringen af Museum Lolland-Falster 1. 

januar 2009 har det været museets vision at indsamle, 

registrere, bevare, forske og formidle Lolland-Falsters 

særlige historie og kulturhistorie som et 

brohoved i Østersøen. 

Museum Lolland-Falsters undersøgelser og forskning 

har gennem tiden afspejlet samtidens interesse for 

fortiden. De tre oprindelige museers forskningsstrategier 

har været præget af regionale, nationale 

og internationale forskningssamarbejder om kulturmøder 

og integration (vendere, polakker, kulturbro 

samt arbejdet med herregårdsdrift og herregårdsliv) 

og om kulturmiljø og kulturlandskabsudvikling 

(landbrugsrelateret industri, kortlægningen af 

herregårdslandskabet omkring Pederstrup, infrastruktur, 

bygningskultur, istidsjægere, neolitisering, 

bebyggelse i jernalder, vikingetid og middelalder, 

middelalderlige borge og befæstninger). 

Museet har spidskompetencer inden for bygningskultur, 

herregårdskultur og Kulturlandskabsudvikling. 

Museet fokuserer på den lokale unikke kulturarv 

og identitet i et regionalt og internationalt per- 


01

spektiv. Museet fokuserer tværfagligt på landskabsudnyttelsen 

og infrastrukturen gennem tiden og 

prioriterer netværkssamarbejder i et internationalt 

perspektiv. Med baggrund i den nyligt foretagne 

fusion vil museet i sin første langtidsplansperiode 

nødvendigvis skulle fokusere på en harmonisering 

af såvel samlingerne som af det udadvendte 

forvaltningsarbejde. 

Museets virkeområde Lolland og Falster ligger i 

Østersøen med forbindelser til de andre danske 

øer, til Tyskland, Sverige, Polen og de baltiske områder. 

Museet vil derfor, ikke mindst aktualiseret af 

etableringen af den faste forbindelse over Femern 

Bælt, arbejde målrettet med projekter, der relaterer 

til beliggenheden som et brohoved i Østersøen. 

Med spidskompetencer inden for landskabs- og 

bygningskultur vil museet derfor for Nyere Tids vedkommende 

prioritere velfærdssamfundets bygingskultur 

og kulturlandskab i tilknytning til landsdelens 

store infrastrukturarbejder og for arkæologiens 

vedkommende prioritere regionale undersøgelser 

af kulturlandskabet. 

Med museets store engagement i etableringen 

af den kommende faste forbindelse over Femern 

Bælt er det desuden oplagt at fokusere på netop 

landsdelens placering som Brohoved i Østersøen 

og den kommende faste forbindelse, der vil afløse 

velfærdssamfundets gamle Fugleflugtslinje. En af 

Museum Lolland-Falsters største opgaver i de kommende 

år er det forskningsbaserede lovpligtige 

arbejde i forbindelse med den faste forbindelse 

til Tyskland. Denne opgave kommer til at præge 

museets arbejde i den kommende arbejdsplansperiode. 

Det overordnede tema for arbejdsplanerne 

er derfor Brohovedet i Østersøen. 

Museum Lolland-Falster har egen udgivervirksomhed 

med en bred vifte af publikationer fra årbøger 

over foldere, monografier mv. Desuden publicerer 

museets medarbejdere artikler i lokale, nationale 

og internationale tidsskrifter. Museum Lolland-Falster 

vægter offentliggørelsen af museets forsknings- 

og undersøgelsesresultater mellem fagtidsskrifter, 

bidrag til samlingsværker, årbøger og egne udgivel 

-ser, herunder også mere bredt formidlende, populærhistoriske 

fremstillinger og webpublikationer. I 

princippet offentliggøres alle undersøgelser. Med 

museets beliggenhed i en grænseregion er museet 

desuden indirekte forpligtet til at publicere på et 

eller flere fremmedsprog. 

Der har ikke i 2011 været anledning til at ændre 

den i 2010 udarbejdede forskningsstrategi for 2011- 

14. Men ved årsskiftet 2011/2012 er der behov for 

at strategien omsættes til konkrete handleplaner 

allerede i indeværende planperiode. Forskningsstrategien 

er udformet med henblik på en generel 

professionalisering af arbejdet med kulturhistorien 

på Lolland-Falster fra istid til nutid. Ikke mindst med 

69 54 


henblik på en forskningsbaseret formidling til en 

bred vifte af brugere. Derfor arbejdes med Brohovedet 

i Østersøen som det fælles faglige tema på 

tværs af arkæologi og Nyere Tid inden for Lolland- 

Falster i tilknytning til velfærdssamfund, Femern 

Bælt og bygnings- og landskabskultur. For at 

udnytte en synergi med prioriteringen af digitalisering 

af samlingen og en samordning af samlingerne 

fra de tre oprindelige museer fokuserer Museum 

Lolland-Falster på en række forskningsprojekter 

med udgangspunkt i samlingen såvel på Frilandsmuseet 

som på Reventlow-Museet og i museets 

ENB krucifikssamling. 

Museet ønsker i indeværende 4-års planperiode 

at indgå aftale med mindst én tysk samarbejdspartner 

om året og mindst ét partnerskab med 

andre forsknings- og undervisningsinstitutioner om 

året. I 2011 er Museum Lolland-Falster (som en af 

to danske partnere) indgået i et Baltisk Museums 

Netværk initieret af Gotlands Museum sammen 

med Burgkloster fra Lübeck (som den eneste tyske 

partner), ligesom museet har indgået et samarbejde 

med Saxo instituttet på Københavns Universitet 

om uddannelsesudgravninger for arkæologistuderende 

i forbindelse med de årligt tilbagevendende 

undersøgelser af jernalderbebyggelsen ved Hoby 

på Lolland. 

Forskningsprojekter i tilknytning til Museets samlinger 

Pederstrup og herregårdsforskningen. 

I 2011 er Museum Lolland-Falster indtrådt i de to 

centrale forsknings- og fagnetværk for herregårdskulturen. 

I den danske herregårdspulje har museet 

markeret sig gennem tilstedeværelse ved henholdsvis 

forårsmødet på Krengerup gods i marts og 

via konferencen om herregårdenes økonomiske 

grundlag igennem tiderne på Hindsgavl i oktober. 

Ved sidstnævnte deltog to repræsentanter fra museet. 

Desuden markerede museet sig i det nordiske 

netværk – Nordisk Slots- og Herregårdssymposium 

– i Finland, som allerede har udmøntet sig i museets 

bidrag til den nordiske udgivelse Västerhavets Kulturarv 

– bl.a. i samarbejde med Göteborg, Oslo og 

Århus Universiteter. 

Påbegyndelsen af forskningsprojektet Livsudfoldelse 

og hverdagskultur i hovedbygningens stuer og 

sale cirka 1760-1830 har i 2011 primært fokuseret på 

at skabe et overblik over det forskningsmateriale, 

der forelå ved overtagelsen af Reventlow-Museet. 

Desuden pågår der for tiden en mindre undersøgelse 

af tapetrester i en af museet stuer – 

i samarbejde med bevaringscenteret i Næstved 

– der forhåbentlig kan give et indblik i de visuelle 

rammer for undersøgelsens hovedfokus – interaktionen 

i hovedbygningens stuer.

Hovedfokus i årets forskning har været på det 

fysiske herregårdslandskab på Lolland, idet museet 

via et samarbejde med udvalgte godsejere, 

kommunen og satsningen Mulighedernes Land 

har fået mulighed for at kortlægge og undersøge 

de lollandske herregårdes kulturlandskab. Undersøgelsen 

foregriber delvist den næstkommende 

forskningsprojekt Det mentale herregårdslandskab 

1750-1920, idet undersøgelsen ikke blot kortlægger 

det fysisk bevarede herregårdslandskab, men også 

fokuserer på den sociale struktur og bevægelsesmønstre 

i landskabet. 

Krucifikssamling – en bog og en udstilling 

Museum Lolland-Falsters unikke krucifikssamling er 

blevet konserveret for ENB midler. Samlingen er 

under publikation og skal nyopsættes i museets 

permanente udstilling. Der har kun i mindre omfang 

været arbejdet med udstillingsforberedelse og 

fundraising 2011. 

Møller på Lolland-Falster - Brød i Norden 

I forbindelse med istandsættelse af stubmøllen på 

museets frilandsafdeling fokuseredes på møller 

på Lolland-Falster i perioden 2010-2011. I den 

forbindelse deltog Katha Qvist i en workshop i det 

nordiske museumssamarbejde om Brød i Norden, 

se den lille præsentation af de lokale palmekager 

på www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/forskning/nyeretid/projekter/palmekagen.asp 

Borge på Lolland og Falster 

Museum Lolland-Falster har i en årrække arbejdet 

langsigtet med ”Borge på Lolland og Falster”. Hensigten 

med projektet er at skabe en klarhed over 

karakteren af de lolland-falsterske befæstninger fra 

jernalder og til og med middelalder. En statusrapport 

for Refshaleprojektet og undersøgelserne på 

Borgø er endnu engang udsat i forbindelse med, 

at museet i 2011, som nævnt ovenfor under studiebesøg 

i samlingen, har haft tilknyttet en specialestuderende 

fra Saxoinstituttet på Københavns 

Universitet. Rapporten skal danne udgangspunkt 

for en egentlig publikation omhandlende både 

Refshale by, kirke, teglovn og de dele af borgen, 

der er blevet undersøgt. 

Forskningsprojekter i tilknytning til Brohovedet i 

Østersøen 

Bygnings- og landskabskultur - Femern Bælt - 

Velfærdssamfund 

Industrikultur 

Museum Lolland-Falster har heller ikke i 2011 haft 

resurser til at fortsætte undersøgelserne af landbrugsrelateret 

industri som eksempelvis sukkerfabrikkerne. 

Men museet kunne i foråret hjemtage 

effekter fra Brdr. Engelbredts systue i Nysted et fint, 

og lidt vemodigt, stykke industrihistorie, som er vel- 

dokumenteret med interview og kommenterede 

fotos. 

Fra Rom til Hoby - magtens landskab - Sjællands 

jernalder 

Museum Lolland-Falster fortsatte i samarbejde med 

Nationalmuseet i 2011 undersøgelserne af Hobyjernalderlandsbyen, 

der antageligt har rummet boligen 

for den jernalderhøvding, der er gravlagt med 

et af Nordeuropas allerrigeste gravudstyr. Kampagnen 

i 2011 foregik som en uddannelsesudgravning 

for arkæologistuderende ved Saxoinstituttet 

på Københavns Universitet - Med udgangspunkt i 

Hoby arbejder museet hen mod en storskala landskabsundersøgelse 

i tilknytning til de kommende 

store anlægsarbejder i forbindelse med den faste 

forbindelse over Femern Bælt. 

Integrationsprojekt 

Museets engagement i samarbejdsprojektet med 

Museum Amager og Furesø Museer om et fælles 

integrationsprojekt, som beskriver forskellige grupper 

af indvandrere i Danmark gennem tiden, blev 

endeligt henlagt i 2011. Men ved årsskiftet 2011/12 

afventer åbningen af Furesø Museers udstilling og 

opdatering/aktivering af hjemmesiden i tilknytning 

hertil. Museum Lolland-Falster har leveret og 

bearbejdet materiale fra Museum Lolland-Falsters 

tidligere undersøgelser af den polske indvandring i 

forbindelse med sukkerroens indførelse i Danmark. 

Projektet afsluttes i 2011. 

Grænselinjer i et kystlandskab 

Den længe planlagte monografi om den slaviske 

bebyggelse på Lolland-Falster i vikingetid og tidlig 

middelalder er endelig langt om længe igen blevet 

taget op i 2011, idet Anna-Elisabeth Jensen i oktober 

november kunne bruge sammenlagt 4 ugers skriveorlov 

til en sammenskrivning af det omfattende 

manuskript. Ved årsskiftet 2011/12 mangler nu en 

opdatering af manuskriptet med de nyeste forskn - 

ingsresultater og gennemillustrering af manuskriptet. 

Østersøkeramik 

Eksempler på Museum Lolland-Falsters østersøkeramik 

er fortsat tilgængelige på det internationale 

digitale teknologiske keramikbibliotek Ceramics 

Technologies Digital Library http://www.ctdlib.org/ 

indexdk.html. Det er dog på grund af manglende 

finansiering ved årsskiftet 2011/12 tvivlsomt om 

samarbejdsprojektet med bl.a. Roskilde Universitet 

fortsætter på dette område. 

Fængslet - en Aktør Netværks Teoretisk undersøgelse 

Museum Lolland-Falster har siden 2006 foretaget 

en videnskabsteoretisk undersøgelse af den konfliktfyldte 

proces i forbindelse med opførelsen af 

et statsfængsel i Gundslev. Projektet blev forsøgt 


01

genoptaget i 2011 i samarbejde med Horsens 

Museum. Det har ikke ved årsskiftet 2011/12 været 

muligt at tiltrække ekstern finansiering til projektet. 

Skal projektet ikke opgives helt, vil det fremover 

skulle omtænkes og indtænkes i museets almindelige 

virksomhed. 

Velfærdssamfundet 

I tilknytning til etableringen af en fast forbindelse 

over Femern Bælt til afløsning af den gamle "fugleflugtslinje" 

har Museum Lolland-Falster et ønske om 

at fokusere på velfærdssamfundets infrastruktur på 

Lolland-Falster. Ved årsskiftet 2011/12 er finansiering 

af projekter, der ligger uden for museets daglige 

drift, fortsat uafklaret. Første prioritet har ved 

årsskiftet en undersøgelse og dokumentation af 

den kulturarv, der allerede nu er under forandring. 

Langsigtet er det også et ønske at undersøge og 

dokumentere selve fugleflugtslinjen og spritruterne 

fra Gedser og Rødby. 

Forvaltningsopgaver på forskningsmæssig baggrund 

- status: 

Museum Lolland-Falster forvalter kulturarven fra 

istiden til nutiden på Lolland-Falster i henhold til 

museumslovens kapitel 8. Det vil sige, at Museum 

Lolland-Falster forvalter såvel nyere tids kulturmiljøer 

som fortidige jordfaste fortidsminder. Museet 

gennemfører arkivalsk kontrol af den fysiske planlægning 

inden for Lolland og Guldborgsund kommuner. 

Museet arbejder målrettet med at forvalte 

museumsloven på en forskningsmæssig baggrund. 

Såvel Lolland som Guldborgsund kommuner har 

i 2011 påbegyndt arbejdet med den kommende 

kommuneplanstrategi med inddragelse af museet 

på forskellig vis. 

Arkæologiske undersøgelser i medfør af museumsloven. 

Den arkivalske kontrol består af arkivgennemgang, 

databasesøgning og kortbladsanalyser. Efterfølgende 

foretages arkæologiske forundersøgelser 

i form af detektorafsøgninger, fosfatkarteringer, 

almindelige rekognosceringer, besigtigelser og 

prøvegravninger, for at kunne vurdere om og i 

hvilket omfang det er nødvendigt at foretage 

egentlige arkæologiske undersøgelser. Uden 

forundersøgelser er det ikke muligt at vurdere 

omfanget af eller angive en tidsplan for de eventuelle 

egentlige undersøgelser. Museet anbefaler, 

at forundersøgelserne udføres så tidligt, det overhovedet 

lader sig gøre, således at de eventuelle 

egentlige undersøgelser vil kunne finde sted uden 

at forsinke selve byggeriet. Ved større forundersøgelser 

(over ½ ha) påhviler finansieringen 

af forundersøgelsen anlægsmyndighed/bygherre i 

henhold til museumsloven. Undersøgelserne afrapporteres 

gennem indberetninger til Kulturstyrelsen 

69 56 


i form af fundanmeldelser, bygherrerapporter og 

udgravningsberetninger. Så vidt muligt præsenteres 

resultaterne umiddelbart for offentligheden 

gennem dagspressen, lokalhistoriske tidsskrifter, 

udstillinger og digitale medier. 

Nyere Tids undersøgelser i medfør af museumsloven. 

Den arkivalske kontrol består af arkivgennemgang 

og databasesøgning. Museet skal foretage 

arkivalsk kontrol i høringsfasen vedrørende offentliggjort 

planmateriale inden for Lolland og Guldborgsund 

kommuner med henblik på at sikre, at 

der i planmaterialet tages hensyn til forekomsten 

af væsentlige bevaringsværdier. Efterfølgende 

kan museet foretage besigtigelser, opmålinger og 

kulturmiljøanalyser, når museet fra kommunen har 

modtaget anmeldelse af nedrivninger eller andre 

byggearbejder, der vil medføre afgørende ændring 

i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser 

eller andre kulturlevn. 

Gravminderegistrering. 

Museum Lolland-Falster udfører registreringen af 

bevaringsværdige gravminder på kirkegårdene 

på Lolland-Falster i henhold til lov nr. 268 af 22. maj 

1986 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. 

Der er indgået en aftale med Lolland og Guldborgsund 

kommuners provstier, der indebærer, at 

menighedsrådene betaler for arbejdet. Gravminderegistreringen 

er ved årsskiftet 2011/12 stort set 

afsluttet i felten. I alt 100 kirkegårde i de fire provstier 

på Lolland-Falster er færdigregistreret og fulgt 

op af provstesyn. Se http://www.aabne-samlinger. 

dk/lollandfalster/historie/registranter/gravminder/ 

index.asp 

Kulturhistoriske landskabsanalyser. 

I forlængelse af museumsloven udfører Museum 

Lolland-Falster mod betaling kulturhistoriske analyser 

i forbindelse med scoping og screening og 

egentlige VVM (vurdering af virkninger på miljøet) 

redegørelser som f.eks. forud for etablering af den 

faste forbindelse over Femern Bælt. 

Museet arbejder målrettet hen mod at udnytte sin 

spidskompetence indenfor bygnings- og landskabskultur 

til oprettelse af et egentligt bygningskulturelt 

videnscenter om ikke i den førstkommende 

planperiode, så i perioden 2015-2018. 

Konkrete museumslovs forvaltningsopgaver på 

forskningsmæssig baggrund - 2011 

Bygningskultur 2015 

Kulturarvsstyrelsen har indbudt de lokale nyere 

tids museer til at deltage i udarbejdelsen af den 

landsdækkende gennemgang af samtlige fredede 

bygninger med henblik på en vurdering af frednings- 

og bevaringsværdier. Lolland og Guldborgsund 

kommuner blev gennemgået i 2011 som

den 3. og 4. kommune på landsplan. Museum 

Lolland-Falster har i 2011 indgået en aftale med 

Kulturstyrelsen om for egen regning at beskrive hver 

enkelt fredet bygnings kulturhistorie. Det gælder 

også den kulturhistorie, der er tilknyttet bygningen, 

men som ikke er fysisk til stede i bygningen. Det 

kan eksempelvis være, hvis en kendt person er født 

eller har boet i bygningen, eller hvis bygningen har 

været ramme om særlige, historiske hændelser eller 

har særlig kulturhistorisk betydning. Idet projektet 

ikke var kendt ved sammenskrivningen af den 

nuværende langtidsplan har det betydet interne 

omprioriteringer af arbejdsopgaverne i 2011. Ved 

årsskiftet har museet leveret 34 bygningshistoriske 

beskrivelser af fredede bygninger og forsætter 

med de sidste fredede bygninger i 2012. Som en 

opfølgning på det uforudsete arbejde med de 

fredede bygninger og bygningskultur har museet 

valgt at satse på et tema om bygningshistorier i 

2012. 

Museum Lolland-Falster har som i de foregående år 

afgivet høringssvar i henhold til museumsloven på 

bygge- og nedrivningssager, lokalplaner, landzonetilladelser 

og dispensationer. Museet modtager 

byggesagslister ca. 3-5 gange om ugen fra 

kommunerne samt enkeltsager herudover. 

Lokalplaner, landzonetilladelser og dispensationer 

modtages løbende. I nogle tilfælde inddrages 

museet i miljøscreeningsfasen forud for lokalplaner, 

og i enkelte tilfælde allerede i idéfasen. I de sager, 

hvor der både er arkæologiske og nyere tids 

interesser, afgives høringssvarene samlet til kommunerne. 

Der er i 2011 indkommet rundt regnet 1500 bygge- 

og nedrivningssager (2010: 1000), 22 lokalplaner 

(21 i 2010) 171 landzonetilladelser (2010:110) og 35 

dispensationer (intet tal for 2010). 

Nyere tid 

Sagerne gennemgås typisk først i diverse databaser 

(f.eks. hjemmesiden for fredede og bevaringsværdige 

bygninger i Danmark, www.kulturarv. 

dk/fbb) og kulturmiljøregistreringer, og herefter i 

litteraturen. I nogle tilfælde, typisk forud for nedrivninger, 

foretages besigtigelser og dokumentation. 

For nyere tids vedkommende har de behandlede 

sager ført til 32 høringssvar på byggesager (25 i 

Guldborgsund Kommune og 7 i Lolland Kommune), 

38 høringssvar på nedrivninger (18 i Guldborgsund 

Kommune og 20 i Lolland Kommune) og 17 

høringssvar på lokalplaner (5 i Guldborgsund Kommune 

og 12 i Lolland Kommune). 

Arkæologi 

Ved sager, som omfatter jordarbejder, foretages 

der som oftest en vurdering af risikoen for, at 

jordfaste fortidsminder vil kunne blive truet. Vurder- 

ingen baserer sig på de foreliggende sagsakter, 

oplysninger fra databasen ”Fund og Fortidsminder” 

om eventuelle kendte arkæologiske lokaliteter i eller 

nær det areal, hvor jordarbejdet skal foretages, 

samt digitalt topografisk og historisk kortmateriale. 

Ved større jordarbejder eller ved jordarbejder i 

områder, hvor risikoen for at påtræffe jordfaste 

fortidsminder er særlig stor, foretages der også en 

besigtigelse. 

For det arkæologiske teams vedkommende har de 

behandlede sager i 46 tilfælde resulteret i en anbefaling 

om arkæologiske forundersøgelser forud 

for eller en overvågning i forbindelse med gennemførelsen 

af et jordarbejde. Endvidere har teamet 

afgivet 17 høringssvar på lokalplaner (5 i Guldborgsund 

Kommune og 12 i Lolland Kommune). 

Endelig har teamet behandlet 16 danefæsager, 

som har resulteret i indsendelse af genstande til 

danefævurdering på Nationalmuseet. 

Også i 2011 har langt den største arkæologiske aktivitet 

været de bygherrebetalte arkæologiske undersøgelser. 

Alt i alt har forvaltningsarbejdet inden 

for museumsloven i 2011 resulteret i 20 arkæologiske 

undersøgelser, herunder både forundersøgelser 

og egentlige udgravninger. I to tilfælde har 

museet været ude at overvåge afgravning af 

muldjord i forbindelse med etablering af søer, 

dels MLF186 Særslev på Falster og dels MLF00349 

Høvænge Skov på Lolland. I et enkelt tilfælde har 

museet desuden foretaget rekognoscering forud 

for skovrejsning. MLF173 Søholtvej 16, Maribo. 

MLF00036 Hoby 2011 

Ved undersøgelsen i 2011 blev der åbnet to felter. 

Et vestligt felt, der lå mellem de to udgravningsfelter 

fra 2010, og et østligt felt på det sted, hvor hus 1 var 

blevet påvist ved den udvidede forundersøgelse i 

2005. Der blev undersøgt tre – muligvis fire hustomter. 

Hus 1 og hus 4, der blev delvist undersøgt i henholdsvis 

2005 og 2010 samt hus 9 og hus 10. Alle de 

påviste hustomter er treskibede. Hus 1 fase A og B, 

hus 4 og hus 9 er fra sen førromersk og romersk jernalder. 

Der blev ikke fundet daterende materiale 

i forbindelse med hus 10. Hus 1 kunne erkendes i 

kulturlaget dels ved større bevarede partier af lergulv, 

dels ved lerfyldfyldte fyldskifter. Hus 1 kunne 

erkendes i to faser, der var anlagt lidt forskudt for 

hinanden. Hus 1 har i begge faser haft lergulv/par - 

tier af ler i hele husets udstrækning. I hus 1 fremkom 

der i midtersektionen to større gruber med spor 

efter kraftig ildspåvirkning. I den østlige del af hus 

1 fandtes et ovnanlæg. Udenfor den nordøstlige 

del af hus 1 blev der undersøgt et udsmidslag/ 

møddingslag med et meget stort indhold af kera - 

mik og dyreknogler. Laget er samtidigt med hus 1. 


01

MLF00057 mfl. Statsfængslet på Nordfalster 

Undersøgelserne på det kommende fængselsareal 

har afsløret tilstedeværelsen af mindst 7 lokaliteter 

med bopladsspor. Bopladssporene er primært dateret 

til bondestenalderens tragtbægerkultur, men 

der er også fund fra andre perioder. De mest interessante 

fund udgøres af keramik formodentlig dekoreret 

i den såkaldte Virumstil, som kan dateres ret 

præcist. Der er også registeret flere spændende 

redskaber såsom en segl, økser, knive, en mejsel o.l. 

Der er muligvis tale om værkstedsområder, der er 

fordelt over det 26 hektar store areal, hvor man har 

udnyttet forskellige håndværk. Et stort antal skrabere 

i den nordligste del antyder, at man her har 

skrabet skind, mens flinten fundet i den sydligste del 

antyder, at der har fundet en redskabsproduktion 

sted her. Undersøgelserne er endnu ikke tilendebragt, 

men forventes afsluttet til sommer. 

MLF00157 Sakskøbing voldgrav 

Ved den arkæologiske forundersøgelse i forbindelse 

med kloakrenovering i Emil Aarestrups Gade og 

Nørrevang i Sakskøbing blev der registreret en del 

af den middelalderlige voldgrav, der har omgivet 

Sakskøbing samt del af en 1700-tals vejkiste beliggende 

ved Nørrevangs udmunding i Vestergade. 

MLF00292 Ringsti Nord 

Igangværende forundersøgelse forud for anlæggelsen 

af en cykelsti rundt om Nakskov By. 

Undersøgelsen startede i 2010 og forventes afsluttet 

i 2012. Indtil videre er der fremkommet enkelte fund 

dateret til oldtiden. 

MLF331 Fjernvarmen 

Den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracéet 

forløbende fra Nordbyen over Ønslev til 

Eskilstrup afslørede arkæologiske levn to steder 

på strækningen. Syd for Kraghave blev der fundet 

bebyggelsesspor, som tilhører flere tidsperioder fra 

stenalder-middelalder, bl.a. et treskibet langhus 

samt et formodet hegnsforløb. Vest for Ønslev Kirke 

blev der desuden fundet flintafslag, hvilket vidner 

om, at der også her har været aktivitet i oldtiden. 

MLF00335 Sibirien 6 

I forbindelse med anlæggelsen af et nyt staldkompleks 

mellem Virket og Falkerslev har Museum 

Lolland-Falster i perioden 2. marts – 13. april foretaget 

en arkæologisk undersøgelse i fire administrativt 

adskilte etaper. Det arkæologiske arbejde blev 

indledt med en standsningssag og undersøgelse af 

de østligste 360 meter af det vejtrace, der forbinder 

det nye staldanlæg med Nykøbingvej mod øst. 

Derefter blev der foretaget en forundersøgelse af 

anlægsarealet for det ca. 13.000 m2 store staldanlæg 

og tilhørende gylletanke og foderanlæg. 

69 58 


Da der i den nordlige del af dette areal bl.a. blev 

fundet en gravplads med minimum 10 jordfæstegrave, 

besluttede bygherre at friholde dette område 

og anlægge stalden længere mod syd. Der 

blev derfor foretaget en supplerende prøvegravning 

af det nye anlægsareal. Til slut foretog museet 

på en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen en udgravning 

af tre af de 10 jordfæstegrave, da skeletmateriale 

var blevet blotlagt i disse i forbindelse med 

muldafrømningen. Det skete ud fra en vurdering af, 

at disse tre grave var alvorligt nedbrydningstruede, 

da skeletterne lå lige under muldlaget. 

MLF490 Slotsgade 

Ved den arkæologiske overvågning af et ca. 170 

m langt tracé til forsyningsledninger i Slotsgade, 

Nykøbing Falster, blev der observeret nedrivningslag 

fra det gamle Nykøbing Slot samt de formodede 

rester af et brofundament af sten fra 1800-tallet. 

MLF198 Solcelleanlæg ved Væggerløse 

Den arkæologiske forundersøgelse af et tracé til 

anlæggelsen af et solvarmeanlæg nord for Væggerløse 

afslørede ingen jordfaste fortidsminder. 

Dog afslørede en rekognoscering af tracéet forud 

for undersøgelsen flere flintsager såsom afslag, 

flækker og en blok, hvilket vidner om, at der på 

stedet har foregået aktiviteter i forhistorisk tid. Flintsagerne 

kan ikke dateres nærmere, men tilhører 

formodentlig stenalderen. 

Udover de bygherrebetalte undersøgelser har museet 

i årets løb desuden foretaget flere selvfinansierede 

undersøgelser. Disse omfatter: 

MLF398 Ringsebølle kornsiloer 

I forbindelse med etableringen af to kornsiloer på 

Ringsebøllevej, Rødby foretog museet en forundersøgelse 

af det omtrent 400 m2 store areal. 

Der blev registreret tre gruber, som på baggrund af 

keramik formodentlig skal dateres til jernalder (500 

f.Kr.-793 e.Kr.). De tre gruber stammer formentlig fra 

en bebyggelse, som må strække sig over et større 

areal end det undersøgte. 

MLF343 Møllestræde 

I forbindelse med sløjfningen af en kampestensbrønd 

foretog museet en besigtigelse af tømningen 

af brønden. Der blev ikke registreret nogen 

arkæologiske fund, men brønden viste sig at være 

fyldt med moderne skrammel såsom en flaske 

Gammel Dansk, en fryser mm. 

MLF484 Batteriskiftestation Nykøbingvej 

Forundersøgelse af et ca. 620 m2 areal forud for 

anlæggelsen af en batteriskiftestation til elbiler. Der 

blev ikke registreret fortidsminder på arealet. 

Arkæologiske undersøgelser i forbindelse med eta-

lering af den faste forbindelse over Femern Bælt 

Forberedelserne til de kommende arkæologiske 

forundersøgelser og egentlige undersøgelser har i 

2011 fortrinsvist bestået i metodeudvikling, beskrivelser 

og beregninger af forskellige scenarier og sparring 

med samarbejdspartnere i Danmark, Tyskland 

og Holland. 

Nyere tids undersøgelser i forbindelse med etablering 

af den faste forbindelse over Femern Bælt 

Museet har i 2011 udarbejdet forslag til en samtidshistorisk 

undersøgelse, der kobler både de 

fysiske og ikke-fysiske kulturhistoriske værdier, der 

berøres af etableringen af den kommende faste 

forbindelse over Femern Bælt, dels en dokumentation 

af de kulturmiljøelementer der fysisk berøres 

af anlægsarbejdet, dels en interviewundersøgelse 

med berørte lodsejere. Det vil også være relevant 

at undersøge, hvordan de berørte aktører ser deres 

egen og andre aktørers rolle i beslutningsprocessen 

samt deres livssituation og forventninger til fremtiden. 

Formålet vil i givet fald være at undersøge, 

hvordan den enkelte ser sig selv i forhold til andre 

aktører, samtidig med at der fokuseres på stedets 

kulturhistoriske værdi som identitetsskaber for den 

enkelte lodsejer. 

Ved årsskiftet 2011/12 forhandler Museum Lolland- 

Falster med Femern Bælt A/S om en evt. dokumentation 

af bygninger der nedrives i forbindelse med 

etableringen af den faste forbindelse. 

Nedskrivning af retningslinjer for sagshåndtering, 

udarbejdelse af hvidbøger mv. 

På grund af prioritering af andre opgaver er udarbejdelse 

af forskellige planlagte hvidbøger og 

vejledninger for museets arbejde med indsamling, 

registrering og museumslovsforvaltning til dels udskudt 

til 2012. Men det lykkedes i 2011 Lene Tønder 

Buur at færdiggøre sin første version af museets indsamlingspolitik, 

procedure for samlingsrevision og 

retningslinjer for kassation. 

By- og områdefornyelse 

Museum Lolland-Falster indgår som kulturhistorisk 

sparringspartner i de helhedsorienterede by- og 

områdefornyelsesprojekter i Slotsgade i Nykøbing 

og i Gedser. I forbindelse med områdefornyelsen 

i Gedser og Guldborgsund Kommunes deltagelse 

i Interregprojektet Interface har museet i 2011 indgået 

en aftale med kommunen om udarbejdelse 

af en udstilling om "Gedser som porten til Europa", 

der skal vises i Gedser i første omgang i 2012-2016. I 

Maribo har museet i 2011 taget initiativ til en fremtidssikring 

af klosterruinen. 

Informationsdag og workshop om sagsbehandling, 

kortlægning og forvaltning af kulturmiljøer og for- 

tidsminder på Lolland og Falster. 

16. marts 2011 havde Museum Lolland-Falster 

besøg af 15 sagsbehandlere fra Lolland og Guldborgsund 

kommuner til en workshop og informationsdag. 

Det er vi blevet enige om at gentage en 

gang om året fremover. Se artikel om workshoppen 

i Danske Museer online www.danskemuseer. 

com. 

Målgruppen var primært alle kommunens sagsbehandlere, 

der arbejder med fysisk planlægning, og 

museets inspektører for arkæologi og nyere tid. 

Formålet var gensidig information og netværksdannelse 

med henblik på at gøre det gode samarbejde 

endnu bedre og måske lidt lettere i dagligdagen. 

Dagen startede med en præsentationsrunde af 

de 22 deltagere, 15 sagsbehandlere fra Teknik 

og Miljømyndighederne i Guldborgsund og Lolland 

kommuner (natur, miljø, plan, byggesager, 

byfornyelse, GIS, Vej & projekt) og 7 museumsinspektører 

fra Museum Lolland-Falster (arkæologi, 

etnologi, historie, kulturgeografi). I dagen deltog 

sammen med museets inspektører desuden arkitekt 

M.A.A. Helene Bang Nielsen fra Institut for By og 

Landskab på arkitektskolen i Århus, der som masterstuderende 

på nordisk master i kulturarv var 

interesseret i at få kontakt til Lolland Kommunes 

nedrivningsteam. Sidst på dagen deltog også 

Allan Leth Frandsen fra Den Gamle By, dels for at 

fortælle om købstadsmuseets moderne by "Nye 

tider 1927" dels for at efterlyse egnede bygningsemner 

fra Lolland og Falster. 

Efter en kort præsentation af Museum Lolland-Falsters 

organisation og de to kommunale teknik og 

miljømyndigheders organisation blev der afholdt 

en workshop om sagsgang og sagshåndtering 

mellem museet og de kommunale sagsbehandlere 

med diskussion i mindre grupper. I grupperne diskuteredes, 

om der var noget, der kunne gøres lettere 

og mere hensigtsmæssigt? Muligheden for at 

museet i højere grad kunne graduere og validere 

høringssvar og muligheden for at inddrage museet 

så tidligt som muligt blev behandlet. I grupperne 

diskuteredes også, hvilke tidsfrister og flaskehalse 

det er vigtigt gensidigt at være opmærksomme 

på hos hinanden? Både kommunerne og museet 

er opmærksomme på, at en del af planlægningen 

i de kommende år skal tage hensyn til den 

kommende tunnel under Femern Bælt. Endelig 

blev risikoen for, at sagsbehandlingen af de ganske 

mange nedrivningssager, der er initieret af de 

bevilligede nedrivningspuljemidler til både Lolland 

og Guldborgsund kommuner, kunne skabe flaskehalse, 

diskuteret. 


01

Arkæologiens forankring på Museum Lolland- 

Falster 

I forbindelse med den igangværende museumsudredning 

blev det i 2011 på landsplan anbefalet, 

at der blev sat faste standarder for bibeholdelse af 

arkæologisk ansvarsområde. Ligeledes på landsplan 

blev der som resultat af den internationale 

evaluering af museumsloven/Kulturarvsstyrelsen på 

det arkæologiske område gennem rundspørge til 

de arkæologiske museer forsøgt at råde båd på 

de seneste års manglende overblik over udforskningen 

af de forskellige perioder rundt omkring i 

landet. Museets arkæologer har derfor i årets løb 

gennemgået status for det arkæologiske arbejde 

med fortidsmindelandskabet på Lolland-Falster 

indenfor middelalderlandbebyggelse, ældre 

stenalder, ældre jernalder og middelalderlige 

købstæder. Inden for alle de udvalgte perioder har 

fund og fortidsminder fra Lolland-Falster i de senere 

år været med til at skrive Danmarkshistorie, og der 

er ingen tvivl om, at fusionen i 2009 har været med 

til at professionalisere det arkæologiske arbejde på 

Lolland-Falster. Museet kan således ved årsskiftet 

2011/12 varetage de arkæologiske undersøgelser 

i forbindelse med det næste årtis store anlægsarbejder 

som professionel arkæologisk forvaltnings- 

og forskningsinstitution. Dermed har museet også 

et godt udgangspunkt for at kunne komme til at 

opfylde Kulturstyrelsens kommende standardkrav til 

varetagelsen af den arkæologiske virksomhed. 

4.0 Konservering og bevaringsarbejde 

4.1 Konservering 

Der er generelt store variationer i samlingernes 

bevaringstilstand. En stor del af samlingen lider 

under (tidligere) dårlige magasinforhold. Museet 

råder over vældigt begrænsede muligheder 

for at udføre aktive konserveringsindgreb. Dette 

begrænser sig til enkelte limninger samt generel 

rengøring/vedligehold. Organiske genstande 

frysedesinficeres rutinemæssigt inden placering/ 

replacering på magasin. Mindre genstande i egen 

kummefryser (-40C), større ved årlig indlejning af 

frysecontainer. Rekvirering/prioritering af arbejde 

ved Bevaringscenter Næstved og udvælgelse af 

genstande til konservering sker i samarbejde mellem 

konservator og faginspektører. På magasinområdet 

har der i forbindelse med sammenlægningen 

været en gennemgang af vore magasindatabaser 

for at sikre, at alle numre er forsynet med akronym, 

idet magasinering i fremtiden vil ske uafhængigt 

af, om genstandene stammer fra FMN-, LFS- eller 

MLF samlingerne. 

Den foreløbige registrering af Reventlow-Museets 

samlingers tilstand og opbevaring er fortsat. Museets 

medarbejdere har fortsat gennemgangen af 

flere af vore mindre gode magasiner med henblik 

på kassation i samt ommagasinering af sam- 

69 60 


lingerne. Der har været brugt mange kræfter på at 

optimere brugen af de magasinområder, museet 

har. Det har medført en del flytning af genstande. 

Alle ommagasinerede og nymagasinerede genstande 

er rengjort, fotograferet og ny placering 

registreret. De mindre genstande er pakket i kasser 

inden placeringen i magasinet. Alle genstande af 

organisk materiale har gennemgået frysedesinfektion 

ved -40C, dels i vores egen kummefryser dels i 

indlejet frysecontainer. 

I forbindelse med fotografering og pakning af genstande 

foregår løbende identifikation af genstande 

med manglende eller svært læselige museumsnumre. 

Ligeledes arbejdes der på at eliminere 

”parallelnumre” f.eks. såkaldte Frederiksennumre 

(LFS-samlinger), således at alle genstande er registreret 

under protokolnummer og kun dette. 

Museet har igen i 2011 sat fokus på registrering 

af efterslæb, og i den forbindelse har magasinet 

bistået ved fotodokumentation og pakning af genstandene. 

Samtidig har magasinområdet deltaget 

i arbejdet med museets særudstillinger bl.a. med 

indlånsformalia samt klargøring og montering af 

genstande. 

Magasinområdet har behandlet flere eksterne henvendelser 

fra såvel ind- som udland, hvor der har 

været ønske om at bese og undersøge enkeltgenstande 

eller større dele af samlingerne. 

Magasinområdet har ligeledes ansvar for tidsbegrænsede 

udlån til andre statsanerkendte museer: 

aftaler, tilstandsrapporter, pakning, transport osv. 

Selv om vi arbejder på at optimere brugen af de 

eksisterende magasinarealer, står det klart, at museet 

har brug for et nyt og tidssvarende magasin. 

Mange af vore nuværende magasiner har utilfredsstillende 

opbevaringsforhold, svær tilgængelighed, 

og ikke mindst er de alle overfyldte. 

Museum Lolland-Falster har store og rige samlinger, 

som fortjener bedre forhold. Derfor 

har en vigtig arbejdsopgave for magasinforvalter 

og bevaringsafdelingen i 2011 været videreudvikling 

af planerne om nye magasiner. Samarbejde 

med NIRASkonsulenterne om 

forprojekt for nyt magasin har været fortsat i 2011. 

Forprojektet har til formål at beskrive behov, krav 

og muligheder for etablering af et nyt tidssvarende 

magasin for Museum Lolland-Falster evt. i fællesskab 

med andre. Forprojektet forventes afsluttet 

primo 2012. 

Bevaringsarbejdet 

Igen i 2011 har der fra museets konservatorudannede 

magasinforvalter været fokus på den 

præventive konservering. Den våde sommer gav 

forhøjet relativ fugtighed (RH) på magasiner og 

i udstillinger, hvilket nødvendiggjorde lokal affugtning 

og hyppigere runderinger for at kunne 

forebygge angreb af mug og skimmelsvamp på

genstandene. Kælderen på det ene magasin blev 

oversvømmet af kloakvand i forbindelse med et 

skybrud. Heldigvis kom ingen museumsgenstande 

i berøring med vandet. Hændelsen førte dog til 

kassation af en større mængde pakkematerialer 

og medførte et stort oprydnings- og rengøringsarbejde. 

Rutiner i forbindelse med håndtering, pakning, flytning 

og frysedesinfektion er løbende revideret og 

optimeret. Rutiner omkring registrering af klimadata 

samt skadedyr (feromonfælder) i magasiner og 

udstillinger er udbygget. Det samme gælder rutiner 

for konservators tilsyn og runderinger i magasiner 

og udstillinger. 

Museet har ikke værkstedsfaciliteter til egentligt 

konserveringsarbejde, men rengøring og mindre 

restaureringer; enkle limninger og lignende udføres 

på museet. 

Museum Lolland-Falster råder nu samlet over 12 andele, 

knapt 400 timer, i Bevaringscenter Næstved. 

Andelene i BCN anvendes især til opgaver, som 

kræver specialudstyr, samt opgaver indenfor malingslag 

eller arkivmaterialer. MLF har desuden en 

andel på 50t årligt på Fælleskonserveringen afd. 

Øst, Kronborg. 

Som nævnt under magasinarbejdet er der lagt et 

stort arbejde i planlægning af et nyt magasin, som 

i sig selv vil være et kæmpe løft til vores præventive 

konserveringsarbejde. 

4.2 Tilsyn 

Der tilstræbes løbende tilsyn med egne samlinger 

i magasin og udstillinger udført af museets magasinforvalter/konservator 

i samarbejde med andet 

personale. Der registreres/logges klimadata og er 

udsat fælder for skadedyr i nogle udvalgte magasiner 

og udstillinger. 

Deponier: 

Museet deponerer kun genstande hos andre 

statsanerkendte museer. Dog sker uddeponering til 

associerede museer i lokalområdet. Eksempler på 

deponerede samlinger: Emil Aarestrups Mindestuer 

samt Bøtø Nor Gl. Pumpestation. Disse deponier 

tilses ca.1 gang årligt. Den våde sommer 2011 har 

krævet øget tilsyn hos enkelte af de associerede 

museer. 

Ud over disse deponier er der gennem tiderne sket 

uddeponeringer til institutioner i lokalområdet. Der 

arbejdes stadig på at få endelig oversigt over (og 

hjembragt) disse deponier. 

Med indlemmelsen af Reventlow-Museet i Museum 

Lolland-Falster kom et stort deponi ”hjem”. Til 

gengæld rummer udstillingen på Pederstrup stadig 

mange inddeponerede genstande. Arbejdet med 

at udrede og formalisere disse deponier kræver 

stadig en del arbejdstimer. 

5.0 Formidling 

5.1 Formål 

Museum Lolland-Falsters overordnede formål på 

formidlingsområdet er at formidle Lollands og 

Falsters kulturhistorie. Med udgangspunkt i museet 

store samling af genstande fra Lolland og Falster er 

det muligt at formidle øernes historie fra de første 

rensdyrjægere, der kom til landet for hen ved 

14.000 år siden, og frem til i dag. Den store samling 

gør også, at den lokale historie kan sættes ind i et 

større nationalt og internationalt perspektiv. 

2011 startede med drømmen om at etableret den 

permanente udstilling på Falsters Minder i løbet af 

2011. Men - med beslutningen om at gøre det ordentligt, 

og et par møder, hvor temaer for museet 

formidlingsønsker på udstillingsområdet blev taget 

op, gik det op for os, at det faktisk ikke længere 

var nok ”bare” at lave nye udstillinger i de gamle 

lokaler, men at der skulle mere til. 

I løbet af sommeren, hvor vi pludselig stod med en 

turistinformation i Nykøbing, og med erkendelsen 

af, at vi i løbet af ganske kort tid vil komme til at 

mangle frontpersonale, dukkede der andre tanker 

op. 

Disse tanker opstod med ideen om at lægge ”Den 

Gamle Købmandshandel”, turistinformationen 

og museets butik sammen for dér at skabe en ny 

turistoplevelse, hvor man kunne shoppe kulturoplevelser, 

spørge om turist-ting og endelig besøge 

museet. 

Planerne om sammenlægningen af butikkerne og 

turismen gav os fokus på, at det ville være tåbeligt 

ikke at tænke hele Czarens hus komplekset ind i en 

ombygning. 

For at hjælpe med at løfte denne spændende opgave 

valgte vi at få en smule hjælp fra ENT-Arkitekterne, 

der kender huset/museet rigtig godt. 

Projektet er nu under udvikling og bliver et utroligt 

spændende projekt, et projekt der vil ændre besøgsoplevelsen 

på museet, og som vi alle venter meget af. 

Også på Reventlow-Museet arbejdes der med nye 

udstillinger. I Ridehusets Stutteristald opstår der en 

ny permanent udstilling om herregårdslandskabet 

på Lolland-Falster. Udstillingen er støttet af projekt 

”Mulighedernes Land”, som er et partnerskabsprojekt 

mellem Lolland Kommune og Real Dania. 

Udstillingen åbner i juni 2012. 

5.2. Udstillinger 

”DDR – Hverdagsliv 1949-1989” 

Fredag d. 1. april åbnede udstillingen ”DDR – Hverdagsliv 

1949-1989” på Falsters Minder. 

Udstillingen viste en mangfoldighed af hverdagsgenstande 

fra Østtyskland, indsamlet af to privatpersoner, 

Anders og Rosa Engelbrecht, Fredericia. 

De mange genstande gav en oplevelse af den 

almindelige østtyskers hverdag fra livet i børnehave 


til arbejdsliv. Udstillingens fortælling nåede rundt 

om en lang række temaer fra sport, transport, militær, 

dagligvarer og produktion til hjemmemarked 

og eksport, litteratur og andre kulturelle tilbud i østlandet 

– og ikke mindst det østtyske regimes styring 

og magt i forhold til den enkelte borger. Udstillingen 

kunne ses frem til d. 22. oktober 2011. 

”Drømmekjoler & Kjoledrømme” 

Søndag d. 1. maj åbnede udstillingen ”Drømmekjoler 

& Kjoledrømme” på Reventlow-Museet. Udstillingen 

viste 23 drømmekjoler båret af tre markante 

repræsentanter for godsejerfruerne i det 20. 

århundrede, Monica Wichfeld (1894-1945) fra 

Engestofte ved Maribo, Astrid grevinde Ahlefeldt- 

Laurvig (1902-79) fra Eriksholm ved Holbæk og 

Charlotte lensgrevinde Knuth (1950-) fra Knuthenborg. 

Med et tidsspand på hen ved 100 år var det 

muligt at følge både modens udvikling fra 1920’ernes 

korte charlestonkjoler over 1940’ernes krigsuniformer 

til nutidens farvestrålende rober. Gennem 

de elegante kjoler kunne man følge de danske 

herregårdsfruers historie i et 

århundrede, hvor de gik fra rollen som ophøjede 

herskaber til engagerede og aktive fruer. 

Udstillingen kunne ses frem til 30. september 2011. 

Fis i en Hornlygte 

Onsdag d. 4. maj åbnede udstillingen ”Fis i en 

Hornlygte” på Stiftsmuseet i Maribo. Udstillingen 

var bygget op omkring ordsprog og talemåder 

og bestod næsten udelukkende af genstande. 

Ud fra genstandene var det op til den besøgende 

at gætte, hvilket ordsprog eller talemåde, genstanden 

illustrerede. Dertil var en kort kulturhistorisk 

beskrivelse. Udstillingen var meget populær hos 

de lokale folkeskoler, da emnet var en del af deres 

pensum. Udstillingen var lånt og udarbejdet af Holstebro 

Museum. Udstillingen kunne ses frem til d. 24. 

september 2011 

Udtryk for indtryk – oliemalerier af Helge Strufe 

Fredag d. 14. oktober åbnede udstillingen Udtryk 

for indtryk – oliemalerier af Helge Strufe 

på Stiftsmuseet. Her viste den vestlollandske maler 

Helge Strufe en række malerier, der var inspireret 

af indtryk fra det lokale landskab. Med sit enkle 

og stærke formsprog gav Helge Strufe udtryk for, 

hvad øjet har mødt ofte i naturen, men også gerne 

i byens rum. 

Udstillingen blev vist i et samarbejde mellem Maribo 

Kunstforening af 1947 og Museum 

Lolland-Falster. Udstillingen kunne ses frem til d. 12. 

november 2011. 

”Juletræet med sin pynt…” 

Tirsdag d. 15. november åbnede udstillingen ”Juletræet 

med sin pynt…” på Falsters Minder. Ud- 

69 62 


stillingen var et kulturhistorisk indblik i historien bag 

de ting, vi hænger på juletræet, - hvad de symboliserer, 

og hvor de kommer fra. Udstillingen var 

temaopdelt og fortalte bl.a. om lyset, stjernerne, 

flagene, dyrene, juletræsfødderne, glaspynten og 

meget andet. Udstillingen kunne besøges frem til 

den 7. januar 2012. 

I forbindelse med årets juleudstilling blev fortalt 

julehistorier den 30. november, 7. 

december og 14. december. 

Det var kattens.. 

Torsdag d. 24. november 2011 åbnede udstillingen 

”Det var kattens…” i Samlernes Rum på Stiftsmuseet. 

Udstillingen indeholdt omkring 900 katte og 

er den hidtil største samling, der endnu har været 

udstillet i Samlernes Rum. Der var alt lige fra katte 

i porcelæn, i metal, på broderier, i plys, i keramik, 

på platter, på kasketter, på billeder, på dåser, på 

postkort, på service og på pilleæsker til nøgleringe, 

punge, skohorn, kattelysestager og meget andet. 

Udstillingen kan ses frem til den 3. marts 2012. 

Femø Kvindelejr 

Fredag d. 17. september 2010 åbnede udstillingen 

Femø Kvindelejr på Stiftsmuseet. Udstillingen er 

baseret på et forskningsprojekt, som museet har 

været i gang med siden 2008. Udstillingen fortæller 

om den 40årige kvindelejr vha. originale effekter 

fra kvindelejren, fremstillede kopier af genstande 

fra lejren, musik, lyd, billeder og plancher. 

Udstillingen er opbygget omkring forskellige 

temaer, som er kendetegnende for lejren, for at 

give den besøgende en idé om, hvordan det er 

at være på Femø Kvindelejr. I udstillingen fortælles 

samtidig om det kulturelle opbrud i 1968, og den 

viser, hvordan livet var i denne periode. Udstillingen 

kan ses frem til 31. december 2012. 

”Tunda – en eventyrlig historie fra Congo” fortalt af 

Stine Bitsch-Larsen 

Blev opsat på Stiftsmuseet i 2010 og kunne ses frem 

til d. 2. april 2011. 

5.3 Anden formidling 

Rollespilsvåben som fællesnævner 

Børneliv på Femø kvindelejr og krigerliv i middelalderen 

var temaerne for vinterferiens arrangementer 

til børn. Her kunne børnene – og deres 

voksne – høre om, hvordan en ferie former sig for 

børn i Femølejren og prøve to af de aktiviteter, 

lejren tilbyder for børn, nemlig at lave forskellige 

former for perlepladeudsmykninger og at fremstille 

rollespilsvåben. 

Fyraftensdamp på Stiftsmuseet i Maribo 

Torsdag d. 14. april fremviste Frilandsmuseets medarbejdere 

de to håndværksmæssigt fantastiske

maskiner, som museet modtog i 2011. Maskinerne 

stammer fra bådebygger fra Bandholm Arne Hansen 

og er to modeldampmaskiner, som museets 

personale og frivillige nænsomt har istandsat. 

Nobels butik 

I løbet af året har der ved flere lejligheder været 

lagersalg fra Nobels butik. Således har der været 

gang i salget af dukkehuse, dukkehusmøbler, 

julepynt og meget mere, som ikke længere kunne 

sælges fra museets normale butikker. 

Valborgsaften 

Lørdag d. 30. april blev der afholdt Valborgsaften 

på Frilandsmuseet. På denne aften var mange 

af de gamle traditioner omkring Valborgsaftenen 

fundet frem, så aftenen bød på sjove fællesskabsaktiviteter, 

mystik og gamle traditioner. 

Kalke-, bindingsværk- og tækkedag 

Søndag den 15. maj blev Kalke- bindingsværk- og 

tækkedag afholdt på Frilandsmuseet. Arrangementet 

løb af stablen første gang i 2009, og der var 

mange, der med stor interesse deltog i det tilbagevendende 

arrangement. Dagen satte særlig fokus 

på kalkning, bindingsværk og tækning, og de 

besøgende fik således en idé om, hvordan Frilandsmuseet 

vedligeholdes, og hvor meget arbejde, 

der er ved de gamle huse. Der var professionelle 

tækkemænd, murere og tømrere tilstede, der 

gav gode råd og demonstrerede de gamle kalke- 

bindingsværk- og tækketeknikker – teknikker, der 

stadig bruges den dag i dag. Der var fokus på restaureringen 

af Frilandsmuseets mølle, og træværket 

til den blev tjæret på dagen. Derudover var 

arkitekt Jesper Herbert-Nielsen til stede og svarede 

på restaureringsspørgsmål om huse af ældre dato. 

Fra Damp til Diesel - Part IV 

I weekenden d. 18. og 19. juni stod Frilandsmuseet 

atter indhyllet i røg, damp og fløjten ved 

årets damptræf. Rundt omkring på Frilandsmuseet 

kunne opleves små og store maskiner, der til 

publikums begejstring blev startet, og som man 

kunne komme helt tæt på. Rundt omkring blev der 

snakket og fortalt livligt om de specielle maskiner, 

og der var stor interesse fra de besøgende for at 

få så meget at vide som muligt. Årets træf tiltrak 

en stor mængde af udstillere, og der var noget for 

enhver smag. Der var alt fra små hjemmebyggede 

minidampmaskiner, modeldampbåde, togbane, 

veteranbiler og -traktorer til stationære motorer og 

tonstunge damptraktorer. Derudover fik museet 

også besøg af 6 dampmaskiner fra England. I 2011 

kom følgende: Showmans engine - N0 1, 1 stk. fuldskala 

genopbygning af museets pløjemobil, 1 stk. 

Stanley dampbil, 1 stk. Tasker damptraktor og ikke 

mindst 2 stk. plowing engines med 4 furet vende- 

plov og kultivator. 

Med de sidste maskiner fik de besøgende mulighed 

for at se damppløjning med pløjemobiler, 

som den der står udstillet på Frilandsmuseet. Desværre 

blev weekenden som så mange andre ramt 

af rigtig dårligt vejr, og kun 1431 besøgte træffet. 

Historiske café-dage 

Hen over sommeren holdt Museumsforeningen 

Lolland-Falster fire café-dage i Skovpavillonen på 

Frilandsmuseet. Publikum kunne her nyde det lækre 

bagværk, som foreningens medlemmer havde 

frembragt i samarbejde med eksperten i historisk 

kogekunst, Bi Skaarup. Med fire år på bagen har 

café-dagene allerede stamkunder, der i god tid 

bestiller bord til dagene for ikke at gå glip af lækkerierne. 

I år var flere af foreningens arrangementer 

lagt på dage, hvor der allerede var arrangementer 

på Frilandsmuseet, så vi kunne nyde godt 

af hinandens besøgende. 

Sankt Hans aften 

Torsdag d. 23. juni blev der holdt Sankt Hans aften 

på Reventlow-Museet Pederstrup. Her var der mulighed 

for at spise medbragt mad i Ridehuset eller 

i parken. I løbet af aftenen var der offentlig omvisning 

i Drømmekjoler & Kjoledrømme udstillingen 

i hovedbygningen. Det hele blev sluttet af med 

båltale ved museets direktør Ulla Schaltz. Aftenen 

er en fast tradition og arrangeret af Reventlow 

Parkens Støttekreds. 

Moder Jord Fødevarefestival 

I weekenden d. 25. og 26. juni blev der afholdt 

fødevarefestival på Frilandsmuseet. Her havde 

lokale fødevareproducenter indtaget museets 

huse eller boder opstillet på området og fyldt dem 

med alt fra frugt og grønt til kød og pølser. De 

besøgende gik nysgerrige og interesserede rundt 

mellem udstillerne. Der blev smagt, men der blev 

også stillet mange spørgsmål til udstillerne, der med 

stor glæde formidlede deres viden om produkterne. 

For de mindste var det muligt at lave sin 

egen smoothie af forskellige frugter eller være med 

til at lave suppe i den store gryde. Der blev snittet, 

blendet og kogt til den store guldmedalje, og der 

var stor begejstring hos de små for at være med. 

Festivalen blev åbnet af ”Dronning Margrethe II” 

alias Kenneth Prehn, der ankom til festivalen i en 

gammel åben bil. Der var 1315 besøgende i løbet 

af festivalweekenden. 

Sommersjov på Frilandsmuseet 

Hver tirsdag i juli var der sommersjov på Frilandsmuseet. 

Årets program bød på et par gengangere 

som smørkærning og gamle lege, men der var 

også nyheder, hvor man kunne lave legetøj som 

f.eks. filtbolde, høre om, hvordan det var at være 


01

arn i ”gamle dage” og møde den skrappe skolefrøken 

i Skolen. Der var mange større og mindre 

børn, der benyttede museets tilbud. Mange, kunne 

vi høre, så tilbuddet som en tradition, som de var 

glade for, og som var et dejligt alternativ til mange 

af de andre tilbud, der er til børn og unge i deres 

ferier. 

Nystedmaskinen startes 

Dampmaskinen fra Nysted blev startet hver tirsdag 

i juli i forbindelse med sommersjov. På denne måde 

fik flere noget ud af det. Mange af deltagerne fra 

sommersjov benyttede muligheden for at se maskinen 

køre og høre fortællingen om arbejdet med at 

få den stillet op på Frilandsmuseet. Efter overvejelser 

er det besluttet, at vi i 2012 udvider tidsrummet 

til en time frem for den halve vi har kørt med de 

senere år. Begrundelsen er, at der er mange, der 

gerne vil have oplevelsen og det kan ikke nås på 

en halv time. 

Hønseavlerforeningen og dyr i stalden 

Søndag d. 3. juli 2011 var Frilandsmuseet i Maribo 

fyldt med forskellige dyr. Udover museets egne 

høns og gæs udstillede Lolland-Falsters Hønseavlerforening 

deres mange forskellige hønseracer. 

Hønsene var udstillet i bure, så der var rig mulighed 

for at studere dem og få en snak med foreningens 

medlemmer. 

Reventlow-Museet holder fødselsdag 

D. 21. juli var det 71 år siden, at Reventlow-Museet 

Pederstrup officielt åbnede som museum. Derfor 

blev der budt indenfor til fødselsdagen med en 

offentlig omvisning i museets særudstilling ’Drømmekjoler 

& Kjoledrømme’. Derudover var der gratis 

entré til museet samt lagkage og nybagte boller 

fra Café CDF. 

Håndværker- og Cafédag - indvielse af den nyrestaurerede 

Fejø Mølle 

Søndag d. 11. september var Frilandsmuseet i 

Maribo fyldt med en hamren og en banken, da 

museet holdt årets håndværkerdag. Håndværkerdagen 

sprængte i år alle rammer, da ikke mindre 

end 27 forskellige fag var repræsenteret, med stor 

spredning på forskelligheden. Der var således mulighed 

for bl.a. at møde: halmbinderen, smeden, 

trædrejeren, væversken, maleren, mureren, tømreren, 

kobbersmeden, stenhuggeren, sortkrudtskytten, 

tækkemanden, beslagsmeden, pilefletteren, 

folkedanserne, glarmesteren, biavleren, guldsmeden, 

møbelpolstreren, hørværkstedet, gartneren, 

urmageren, tinstøberen, børstenbinderen, porcelænsmaleren 

og ikke mindst møllebyggeren. 

Museets gamle stubmølle, der har været under 

restaurering siden 2009 blev indviet denne dag 

og der var tændt op i museets lokomobil, der trak 

69 64 


tærskeværket fra Vindeby mølle. Folkedanserne 

optrådte på engen ved møllen, og i Skovpavillonen 

var der historisk café ved Venneforeningen. 

En tidsrejse på Pederstrup 

10 dagtilbud fra Lolland deltog fra d 12. til d. 23. 

september i et kulturhistorisk projekt omkring Pederstrup 

og Reventlow Museet. Projektets titel var 

”En tidsrejse på Pederstrup” og var med til at give 

børnene en lærerig oplevelse og gøre pædagogerne 

dygtigere til at inddrage kulturhistorie og 

kulturelle udtryksformer fremover. Projektet var et 

samarbejde mellem Museum Lolland-Falster, Sektor 

for Dagtilbud i Lolland Kommune, Børnehaven 

Myretuen i Holeby, Kultur og Fritid Lolland kommune 

samt Lollands Billedskole. Der blev holdt fernisering 

på projektet og det, børnene havde lavet, 

lørdag d. 24. september. 

Med æbler som tema 

På Frilandsmuseet og Falsters Minder stod efterårsferien 

i æblernes tegn. Her blev lavet æbledukker, 

bagt pandekager og lavet æblemost. Der deltog 

mange børn i alle aldre. 

Museernes Dag 

Lørdag d. 22. oktober deltog Frilandsmuseet og 

Stiftsmuseet i Museernes Dag i Lolland Kommune. 

Arrangementet var arrangeret i samarbejde med 

Museumssamrådet, en sammenslutning af store og 

små museer og samlinger i Lolland Kommune. Der 

blev sat fokus på den rigdom af kulturhistorie, der 

findes i kommunen. 

Spøgelsesaften på Falsters minder 

På Kulturnatten i Nykøbing F. fredag d. 28. oktober 

bød Museum Lolland-Falster indenfor til 

spøgelsesaften på Falsters Minder. Her blev fortalt 

grufulde historier om spøgelser og gengangere på 

Lolland-Falster. Der var klippe-klister aktiviteter og 

et spøgelse, der skræmte alt og alle. Museet var 

mørklagt, og det eneste lys var lommelygter. Det 

var således muligt at opdage museet på en helt ny 

måde. 

Det spøger på Stiftsmuseet 

2. november var der guidede ture på Stiftsmuseet, 

hvor man kunne gå på jagt efter mysteriet om, 

hvorfor det spøger i den gamle bygning. Historien 

bag spøgelsesaftenen var, at der, siden byggeriet 

blev påbegyndt for omkring 120 år siden, 

er sket mystiske og uforklarlige begivenheder. Det 

fortælles, at besøgende og personale på Stiftsmuseet 

har oplevet om mystiske situationer gennem 

alle disse år, men at der i dag ikke er mange, der 

kender til de mystiske hændelser, der skete ved 

museets opførsel. Vi inviterede derfor indenfor til en 

aften, hvor historierne blev genopfrisket, og hvor

alle kunne komme ind på museet og på egen krop 

mærke efter, om der var hold i historierne. 

Arkivernes dag – med fokus på Historisk Atlas 

2. lørdag i november blev der på Falsters Egnshistoriske 

Arkiv afholdt Arkivernes Dag. Her blev der 

sat fokus på hjemmesiden www.historiskatlas.dk, 

der i fremtiden vil blive en guldgrube af fantastiske 

historiske informationer. 

Julemarked i den gamle købmandshandel og 

julens kager og deres historie i Czarens Hus 

Søndag den 20. november afholdt museet for 

anden gang julemarked i den hyggelige gård bag 

Frisegade 43 og 45. Her - bag den smukke røde 

bindingsværksbygning – fortsatte vi traditionen i en 

af Nykøbings Falsters hidtil ukendte perler. Rundt 

om i gården stod en række små tømrede boder 

beklædt med forskellige stoffer, som de havde 

set ud på torvet i Nykøbing omkring år 1900. Der 

var liv i mere end 20 boder, hvorfra man kunne 

købe alt, hvad hjertet og pungen kunne ønske og 

overkomme af gavemuligheder og pynt til den 

kommende højtid. Kvaliteten at varerne var over 

alt høj. Duften af gløgg og æbleskiver blev blandet 

med duftene fra bl.a. slagterboden, trævarerne 

og de mange andre sager, man kunne købe, og 

skabte en utrolig dejlig julestemning. Derudover 

havde museet indrettet "Julemandens Værksted", 

og i "Nobels butik" kunne man købe gammeldags 

julepynt og se, hvordan man fletter julebukke. Som 

en ekstra service havde museet arrangeret en 

hestevogn, der med to imponerende friserheste 

foran kørte alle, der måtte have lyst til en lille, godt 

20 minutter lang, tur rundt i byen. Halvvejs på turen 

var der et stop, hvor man kunne hoppe af og 

besøge Czarens Hus. Her var der var fokus på julens 

kager og deres historie i et samarbejde mellem restauranten 

og madhistoriker Bi Skaarup. Alt i alt gav 

dette julemarked en meget stor og positiv oplevelse 

til de mere end 700 besøgende. Traditionen tro 

afholdt museet kage/snapsekonkurrence, som i år 

blev afholdt på Czarens Hus. 

Flettekurser med Knud Vægter 

22. november og 7. december bød museet sammen 

med Knud Vægter, til flettekursus, hvor man 

kunne lære at flette nogle af Knuds julehjerter og 

kræmmerhuse. Tv2-Øst deltog i det ene arrangement, 

og det blev nævnt på Godmorgen p3. 

Familieklubben Lindormen 

Familieklubben Lindormen er et tilbud til historieinteresserede 

børn og deres voksne om at deltage i 

spændende og sjove oplevelser og arrangementer 

sammen med museets formidlere og forskellige 

dygtige specialister inden for kulturhistoriens mange 

krinkelkroge. 

Klubbens aktiviteter omfattede: 

30. april: Valborgsaften. Om eftermiddagen gjorde 

vi Frilandsmuseet klar til Valborgsaften, hvor vi pyntede 

bytræet, gjorde husene sæsonklar og sikrede 

mod det onde. 

19. juni: Damptræf, hvor man blandt andet skulle 

bygge sjove træskibe og se mærkelige dampmaskiner. 

10. juli: Skovtur i Reventlowparken med masser af 

gamle lege og et par spøgelseshistorier. 

25. september: Rollespil, hvor man prøvede, hvad 

det ville sige at skulle flygte fra Østtyskland. 

16. oktober: I marken med amatørarkæologen, 

hvor man skulle prøve at gå med metaldetektor. 

20. november 2011: Julemarked med masser af 

gode julehistorier og andet knas og quiz. 

Offentlige omvisninger 

Omvisning i Femø kvindelejr udstillingen 

Onsdag d. 23. februar var der offentlig omvisning 

i særudstillingen Femø kvindelejr på Stiftsmuseet. 

Omvisningen gav et indblik i museets store forskningsprojekt 

og et indblik i lejrens udvikling og historie 

med fokus på dens kvinder før og nu. De besøgende 

var med rundt i udstillingen og da der både 

var folk fra Femø og nogle, der havde deltaget i 

lejren, fik vi gang i en god debat. 

Omvisning i DDR – Hverdag 1949 – 1989 

Onsdag d. 25. maj var der offentlig omvisning i 

særudstillingen DDR – Hverdag 1949 – 1989 på 

Falsters Minder. I omvisningen blev udstillingens 

mange temaer præsenteret og der blev fortalt 

generelt om østtyskernes liv i det totalitære kommunistiske 

system. Derudover fik de besøgende 

eksempler på nogle af de beretninger, som museet 

har indsamlet om flygtninge, der søgte friheden i 

Vesten gennem en flugt over Østersøen. 

Slotsomvisning og kage i Czarens Hus 

Hver onsdag i juli var der tilbud om offentlige omvisninger 

i Nykøbing by med særlig fokus på spor 

efter Nykøbing slot. Der var mange, der benyttede 

sig af tilbuddet. I år havde vi et samarbejde med 

Czarens Hus, der i forbindelse med omvisningerne 

lavede Slotskager, som blev serveret i restauranten 

efter turen rundt i byen. 

Omvisning i Drømmekjoler & Kjoledrømme udstillingen 

Hver søndag i juli var der offentlig omvisning i Drømmekjoler 

& Kjoledrømme udstillingen på Reventlow- 

Museet. Her var der mulighed for at drømme sig 

væk i de 23 fantastiske kjoler og høre historien om 

modens udvikling gennem de seneste 100 år og 

om de tre kvinder, der har ejet og båret kjolerne. 

Æblets kulturhistorie 


01

Onsdag d. 28. september var der på Frilandsmuseet 

omvisning med æblets kulturhistorie som omdrejningspunkt. 

Æblet blev sat ind i en større sammenhæng 

med fokus på bl.a. lokale æblesorter, 

myter og historier om æbler og ikke mindst deres 

betydning i landhusholdningen. 

Foredrag 

Danske korstog i Østersøen 

Tirsdag d. 8. februar holdt Ane Bysted foredrag om 

de danske korstog i Østersøen. Her blev gjort rede 

for hvad middelalderens korstog egentlig gik ud 

på, om danskerne førte korstog – og hvad det hele 

havde med Lolland og Falster at gøre. 

Derudover blev der fortalt om den fælleseropæiske 

ideologi bag korstogene og om de korstog, 

der gik mod hedenske folkeslag i Østersøområdet 

i 11- og 1200-tallet. Foredraget var arrangeret 

i samarbejde med Kulturmindeforeningen. 

Med Svend Dreist og Ole Carlslund på tur i det 

gamle Nykøbing gennem Langgade og 

Frisegade med tilhørende sidegader 

Onsdag d. 30 marts holdt Kulturmindeforeningen 

generalforsamling. Efterfølgende kunne de fremmødte 

komme med en tur tilbage til det gamle 

Nykøbing, hvor der var fokus på Færgestræde, 

Langgade, St. Kirkestræde, Ll. Kirkestræde, Bastebrogade, 

Brogade og Frisegade. Foredraget var 

ledsaget af masser af gamle og nutidige billeder 

fra området samt kommentarer og anekdoter om 

de tidligere og nuværende ejere. 

De kongelige Juveler 

Tirsdag d 7. juni var der foredrag ved Anna von 

Lowzow på Reventlow-Museet om de kongelige 

kronjuveler. Foredraget var i forlængelse af årets 

særudstilling Drømmekjoler & Kjoledrømme og 

Anna von Lowzow, journalist og tilrettelægger på 

Nordisk Film, fortalte om arbejdet med tilblivelsen af 

sin nyeste produktion De Kongelige Juveler. Det var 

en spændende fortælling rundet af både festlige 

stunder, skelsættende historiske begivenheder og 

fascinerende slægtshistorier fra de europæiske 

kongehuse. 

Dragt og magt i vikingetid og tidlig middelalder 

Torsdag d. 11. august holdt tekstilforsker Anne 

Hedeager Krag foredrag på Reventlow-Museet om 

magt og dragt i vikingetid og tidlig middelalder. 

Foredragsholderen trak en direkte linje fra det 20. århundredes 

smukke rober i satin, silke og tyl til fortidens 

statusbærende dragter, der havde stor betydning. 

Der blev trukket spor til arkæologiske fund af silke og vist 

billeder af historiske dragter fundet i Byzans og Syrien. 

Hvad sker der bag museets mure? 

Onsdag d. 21. september var der foredrag på 

69 66 


Stiftsmuseet om nogle af de projekter museets personale 

går og arbejder med i hverdagene. Emnerne 

var indenfor museumslovens fem søjler, der 

indebærer: indsamling, registrering, 

bevaring, forskning og formidling. Vi havde samlet 

flere forskellige medarbejdere, så der var så forskellige 

temaer som arkæologi, herregårdslandskab, 

borg/kloster, Historisk Atlas og børnekulturprojektet 

på Reventlow-Museet. 

Fast forbindelse over Femern Bælt - er der lys for 

enden af tunnelen? 

Mandag d. 3. oktober var der foredrag om den 

faste forbindelse over Femern Bælt. Foredraget tog 

udgangspunkt i museets medarbejder Katha Qvists 

speciale om netop dette emne. Foredraget havde 

en etnologisk vinkel på problemstillingen. Det tog 

udgangspunkt i specialets feltarbejde, med bl.a. 

en række interviews med forskellige lollandske aktører, 

der allerede på daværende tidspunkt havde 

forholdt sig aktivt til den faste forbindelse. Foredraget 

var arrangeret i samarbejde med Kulturmindeforeningen 

og Folkeuniversitetet. 

Statelige hovedbygninger, stynede pile og 

storslåede vidder - Herregårdslandskabet på 

Lolland-Falster 

Tirsdag den 8. november var der foredrag med 

museets medarbejder Jesper Munk Andersen 

om Herregårdslandskabet på Lolland-Falster. Her 

blev vendt forskellige temaer, men der blev taget 

udgangspunkt i herregårdens rolle gennem 

århundreder på godt og ondt i lokalområdet og 

hvordan godsejerne til tider fungerede som mindre 

konger med næsten uindskrænkede magtbeføjelser. 

Foredraget var arrangeret i samarbejde med 

Kulturmindeforeningen og Folkeuniversitetet. 

Som vi plejer van… 

Tirsdag d. 6. december holdt museets medarbejder 

Anne Elmer foredrag om den gamle traditionelle 

bondejul før og efter indførelsen af juletræet. Der 

blev lagt vægt på de lokale traditioner på Lolland- 

Falster, som for eksempel at kaste ex, den første 

gudstjeneste juleaften og den uhyggelige figur 

Goen. Foredraget blev indledt med en julekoncert 

med Sangforeningen Brage. Foredraget var arrangeret 

i samarbejde med Kulturmindeforeningen. 

Foredraget om vækkelser på Lolland blev aflyst 

pga. for få tilmeldinger. Foredraget var arrangeret 

af Lolland-Falsters Historiske Samfund. 

Formidling ud af huset 

Ruinens muligheder – en eftermiddag ved klosterruinen 

i Maribo 

Fredag den 13. maj fortalte Ulla Schaltz og Leif

Plith Lauritsen om Maribos klosters fortid og nutid 

på lokaliteten. Der blev lavet omvisninger i det nu 

delvist forsvundne kloster og fortalt om planerne 

for en mulig restaurering af ruinområdet, som skal 

forestås i samarbejde med Kulturstyrelsen. Derudover 

arbejdede museets håndværkere sammen 

med lokale håndværkere på den nødvendige og 

nødtørftige restaurering af ruinen efter aftale med 

Kulturstyrelsen. Endelig var der mulighed for at 

møde folk i dragter fra klosterets første år lige efter 

år 1400 og fra perioden godt 300 år senere, hvor 

klosterets levetid lakkede mod sin ende. Museum 

Lolland-Falsters ønske med denne event var at 

markere, at der arbejdes mod en istandsættelse af 

klosterruinen frem mod Maribos byjubilæum i 2016. 

Tur til Skejten 

Mandag d. 27. juni var Museum Lolland-Falster en 

del af den årlige offentlige omvisning på Skejten 

ved Fuglsang. Turen var et samarbejde mellem Det 

sorte Museum, Fuglsang Kunstmuseum, Østsjællands 

Museum, naturvejlederen fra Guldborgsund 

Kommune og Museum Lolland-Falster. De mange 

forskellige institutioner præsenterede hver især 

landskabet set ud fra hver deres faglige vinkel. 

Turen var et populært tilløbsstykke. 

Åben udgravning i Hoby 

Onsdag den 29. juni holdt museet åben udgravning 

i Hoby. På baggrund af tidligere udgravninger 

og undersøgelser på stedet samt årets udgravning 

kunne de besøgende bliver klogere på lokaliteten, 

der indeholdt en af Nordeuropas rigeste grave fra 

jernalderen. Arrangementet og udgravningen var i 

samarbejde med Nationalmuseet. 

Hit med historien 

Museum Lolland-Falster ønskede hjælp i Nykøbing 

festuge til at dokumentere de unges festugeoplevelser 

I anledning af den kommende festuge 

i Nykøbing inviterede Museum Lolland-Falster alle 

til at være med til at dokumentere denne bid af 

byens lokalhistorie. Vi ønskede, at man med sit 

kamera, sin telefon eller sit videokamera indfangede 

det, man mente repræsenterede 

festugen, ugens sjoveste oplevelse eller simpelthen 

festugens højdepunkt. 

Motorcykelturen 

Årets kulturhistoriske tur for motorcyklister havde 

temaet ”Den store landforvandling”. Turen gik til 

udvalgte spændende steder på Lolland, hvor man 

kunne følge den betydning, som de store landboreformer 

omkring år 1800 havde haft for det 

danske landskab. Turen blev afsluttet på Frilandsmuseet, 

hvor motorcyklisterne så den nyopsatte 

stubmølle. 

Døllefjelle-Musse naturpark et udviklingsprojekt 

I løbet af 2011 har museet været del i udviklingen 

af tankerne omkring Døllefjelle-Musse naturpark. 

Naturparkens tema er landskabsudvikling fra sidste 

istid til i dag. Projektet, der har kørt et par år, har 

allerede erhvervet sig og tilplantet det meste af 

den store tidligere grusgrav i Musse med tidstypiske 

træer og græsarter. Således kan man i dag, i store 

træk, gå gennem landskabs- og faunaudviklingen 

fra sidste istid og frem til jernalder. Museets opgave 

har været at komme med faglige input. Både 

omkring menneskets og landets udvikling igennem 

tiden men også med forslag omkring Naturparkens 

udvikling af kommende formidlingstilbud. 

Til dette arbejde har Ulla Schaltz og primært Leif 

Plith Lauritsen været tilknyttet projektet som samarbejdspartnere. 

Henvendelser, foredrag, lærerkurser og ekskursioner 

Gennem det forløbne år er museet blevet kontaktet 

af mange forskellige, der hver især ønskede et 

eller andet fra museet. Det kunne være svar på et 

spørgsmål, aflevering af en genstand, bestilling af 

en omvisning eller bare at få at vide, hvornår museet 

holder åbent. Henvendelserne er kommet fra 

en bred skare af personer. Det vil sige, vi har været 

i kontakt med bl.a. privatpersoner, institutioner, 

offentlige og private museer og offentlige instanser. 

Museum Lolland-Falster har i 2011 været en del 

af Kulturtjenesten, der er et fælles tilbud til institutioner, 

der udbyder kulturelle tilbud fra flere af 

øernes kulturinstitutioner. Museet udarbejdede i 

foråret 2011 30 kulturhistoriske tilbud til alle typer af 

institutioner – fra børnehaver til gymnasier. Tilbuddene 

var i første omgang tilgængelige fra Kulturtjenestens 

hjemmeside. Tilbuddene var af forskellig 

karakter og med forskellige temaer, som var bredt 

dækkende indenfor museets historiske område og 

periode. I efteråret valgte museet at lave tilbuddene 

om til et printet katalog, som blev uddelt til 

institutioner i kommunerne og til uddeling i museets 

butikker. Kataloget giver en kort introduktion 

til de enkelte tilbud og indeholder samtidig pris, 

lokalitet og hvilket alderstrin, det henvender sig til. 

Alle tilbud er derudover tilgængelige fra museets 

hjemmeside. Tilbuddene skal imidlertid ikke opfattes 

som endelige, men som en guideline til hvad 

museet kan tilbyde, dvs. vi altid kan lave tilbud 

efter, hvad en given institution ønsker. 

Nogle af de institutioner, der er med i Kulturtjenesten, 

var på museumsbesøg i forbindelse med en 

rundtur til forskellige af kommunernes kulturinstitutioner. 

Her fik de morgenmad på Stiftsmuseet med 

efterfølgende introduktion til Museum Lolland- 

Falster. Det forventes, der holdes lignende dage i 

2012. 


01

I forbindelse med børnekulturprojektet ”En tidsrejse 

på Pederstrup” afholdt Museum Lolland-Falster en 

pædagogdag for pædagogerne på de institutioner, 

der havde deltaget. Arrangementet foregik 

over hele dagen, hvor deltagerne blev introduceret 

til, hvad vi kan på museet og fik vist, at det ikke 

er ”farligt” at formidle kulturhistorie til børn. Pædagogerne 

blev udfordret til at formidle til hinanden 

ud fra udvalgte genstande på museet. Enkelte så 

det som en stor udfordring, men var efterfølgende 

stolte over, at de faktisk gjorde det. 

Museet har derudover lavet særarrangementer 

i forbindelse med ferier, udstillinger og arrangementer. 

Disse tilbud er blevet offentliggjort i forskellige 

nyhedsmedier, og alle har således haft mulighed 

for at deltage. Der har også været mulighed 

for at booke museets traditionelle tilbud som f.eks. 

omvisning på afdelingerne eller gamle lege på 

Frilandsmuseet. 

Museet tog for alvor fat på gymnasiesamarbejdet 

i 2011, hvor flere af de udarbejdede tilbud blev 

afprøvet. Dog var der enkelte tilbud, der ikke var 

færdige til brug eller ikke passede ind i undervisningsplanerne 

på gymnasierne. De sidste tilbud er 

under udarbejdelse, så gymnasierne kan benytte 

sig af dem. Det er ikke blevet fastlagt, hvornår de 

enkelte klasser skal bruge museets tilbud og medarbejdere, 

men gymnasielærerne og et par udvalgte 

elever (der deltog i evalueringen) ville gerne 

fortsætte med det tværfaglige samarbejde. 

Udflugt for museets ansatte 

Omkring tyve af museets ansatte og museets 

bestyrelse drog anden weekend i oktober til Wien. 

Det var dejligt at se, at så mange af museets 

personale støttede op om turen, da det var for 

egen regning. Størstedelen af deltagerne fulgtes 

til København i bus fra Lolland og Falster – resten 

mødtes vi med i lufthavnen. Vi ankom til Wien tidligt 

om formiddagen, da vi var kørt fra Lolland-Falster 

kl. 3.00 om natten. Det var derfor god tid allerede 

den første dag, hvor der var planlagt en byvandring 

med dansktalende guide. I løbet af dagene 

fik vi set meget og snakket på tværs af afdelinger 

og indtaget en del af områdets lokale panerede 

mad, lækre kage og lokale drikkevarer. 

Museumsforeningen Lolland-Falster 

Museumsforeningen Lolland-Falster har sit primære 

virke på Frilandsmuseet. Her har den i løbet af 

året lavet reenactment i Kapellanhuset. Derudover 

har den arrangeret og stået for forskellige 

caféarrangementer, hvor den har solgt historiske 

kager. Der har været stor tilslutning til disse caféarrangementer. 

Medlemmer fra Museumsforeningen 

Lolland-Falster har hjulpet til ved forskellige større 

arrangementer på Frilandsmuseet i sæson 2011 og 

69 68 


i forbindelse med årets julemarked i Nykøbing. En 

gruppe er startet med at afholde tekstildage på 

Stiftsmuseet, hvor de syer forskellige dragter og materiale 

til deres virke på Frilandsmuseet. De vil gerne 

udarbejde noget mere formidlende tekstilmateriale 

og er i gang med at udarbejde en kiste med 

forskellige historiske reproduktioner i. Det er meningen, 

at kisten skal være på Frilandsmuseet, så 

besøgende kan prøve tekstilerne eller studere dem 

nærmere. I den forbindelse arbejder de på at lave 

en syskole for børn, hvor man kan være med til at 

prøve forskellige ting. Projektet har været diskuteret 

i formidlingsafdelingen, som bakker op om deres 

arrangement. Det er stadig i udviklingsfasen. 

5.5 Publikationer 

Museet har i 2011 udgivet to kalendere, en for 

vinter- og en for sommerhalvåret. 

Museet har udgivet Kulturmindeforeningens og 

museets årbog ”Lov og uorden” om rettergang 

gennem tiden på Lolland-Falster af Arne Skafte. 

Opsætningen skete i samarbejde med LF-bogtryk. 

Til særudstillingen Drømmekjoler & Kjoledrømme 

blev lavet et udstillingskatalog, som blev trykt i 

huset. 

Se publikationsliste i øvrigt for museets medarbejdere 

5.5a Besøgsstatistik 

Hvad man taber på gyngerne vinder man på.. øh? 

2011 var på mange måder et usædvanligt år. Sommervejret 

faldt i foråret i løbet af en uge, og sommeren 

regnede væk, hvilket, ifølge Visit Lolland- 

Falster, betød en generel lavere overnatningsprocent 

i vores område. Også når man ser på antallet 

af besøgende på museets forskellige afdelinger, 

kan der findes enkelte overraskelser. 

Gyngerne 

Blandt de største overraskelser er besøgstallene 

for de to events fødevarefestivalen ”Moder jord” 

og ”Damptræf”. Her var det forventet, at vi kunne 

ramme tallene fra sidste år. Men således gik det 

langt fra. Moder Jord blev ramt af omfattende 

regnvejr, hvilket naturligvis holdt en del besøgende 

væk. Ligeledes for Damptræffet 2011, der også 

nærmest regnede væk, og besøgstallet af denne 

grund faldt. Dette endda på trods af, at vi i 2010 

heller ikke havde særligt godt vejr til damptræffet. 

Især om søndagen 2010 væltede regnen ned, 

ganske som hele weekenden i 2011. 

Denne regn har formentlig betydet et tab i antal af 

besøgende. Den umiddelbare forskel mellem 2010 

(ca.2000 besøgende) og 2011 (1315 besøgende) 

er for ”Moder Jord” omkring 700 besøgende, men

endnu værre ser det ud for Damptræffet, der 

gik fra omkring 2700 til 1315 besøgende. Dermed 

betød regnen i damp-weekenden formentlig, 

at der kom 1400 færre besøgende end året før. 

Samlet ligger Frilandsmuseet altså godt 2800 besøgende 

lavere end 2010. Dog skal det huskes, at vi i 

2010 havde Tattoo, hvilket kun afvikles hvert andet 

år og normalt trækker omkring 5-600 besøgende 

ind. Det samlede besøgstal for Frilandsmuseet var i 

2011 på 12.900 mod 15.878 i 2010. 

Lidt taltrylleri 

Havde vi kunnet holde tallene for ”Moder Jord” 

og ”Damptræf”, og lægger vi et fiktivt Tattoo til, 

så kommer vi op på samme besøgstal som i 2010, 

men det ændrer ikke på, at vi i 2011 havde knap 

3000 færre besøgende på Frilandsmuseet end året 

før. 

Karrusellerne og alt det andet! 

Men hvad der tabes på gyngerne skal så tjenes på 

karrusellerne. Således har vi i 2011 været 

heldige eller dygtige, idet vi alle andre steder end 

på Frilandsmuseet har haft en fremgang med 

hensyn til besøgende. Således har der været en 

fremgang på Stiftsmuseet og på Falsters Minder 

tæt ved 9 %, i Købmandshandlen tæt ved 33 %, 

men højdespringeren er Reventlow-Museet, der 

havde en fremgang på ca. 290%! 

For turistinformationens vedkommende har vi jo 

ikke haft noget fortilfælde. Men i de første tre 

måneder alene var der 6329 besøgende i turistinformationen!! 

Samlet set var der på museet i 2011 36.829 mod 

32.903 i 2010. Dertil kan man lægge de 6329 besøgende 

i turistinformationen, hvorved museets samlede 

besøgstal kommer op over 40.000 besøgende 

– ikke så ringe endda. 

5.6 Video og AV-produktion 

I løbet af året har museets frivillige Ole Carlslund 

deltaget i størstedelen af museets arrangementer, 

hvor han har filmet. Efterfølgende er filmene lavet 

til dvd, så museet kan gemme optagelserne. Enkelte 

af arrangementerne er lagt på YouTube. 

I forbindelse med museets samarbejde med gymnasierne 

har to af museets medarbejdere udarbejdet 

to film til undervisningsbrug. Det var meningen, 

der skulle have været produceret flere film i 2011. 

Der var efterspørgsel på dem fra gymnasielærerne. 

De forventes produceret i 2012. 

5.7 PR-virksomhed 

Promoveringen af museet og dets arrangementer 

har i de fleste tilfælde været udgjort af pressemed- 

delelser udsendt til lokale og nationale nyhedsmedier. 

Pressemeddelelserne er sendt bredt ud for at 

nå et så bredt publikum som muligt. De er både 

blevet bragt i papir- og webbaserede udgaver. I 

mange tilfælde har de lokale medier fundet stor 

interesse i meddelelserne fra museet og har valgt 

at lave en decideret artikel ud af historien. I enkelte 

tilfælde har museet været i landsdækkende 

medier med f.eks. udstillingerne i Samlernes Rum, 

Drømmekjoler & Kjoledrømme udstillingen og detektorfundet 

af 10 vikingetidsmønter. Alt museets 

pressemateriale er desuden blevet vist på museets 

hjemmeside samt sendt ud til museets til dato over 

700 tilmeldte til nyhedsbrevet. Der er i gennemsnit 

sendt pressemateriale ud en gang om ugen samt 

ved ekstraordinære nyheder. 

Der er i forbindelse med større arrangementer 

tegnet annoncer i de lokale medier samt lavet 

radiospots. Brugerundersøgelser ved disse større arrangementer 

har vist, at der er mange, der har hørt 

eller set disse specielle pr-tiltag. 

Museet har også været i TV2-øst med gravminderegistreringen, 

Samlernes Rum og flettekurserne 

med Knud Vægter. 

Museets direktør Ulla Schaltz og formidlingschef Leif 

Plith Lauritsen har medvirket i en landsdækkende 

serie ved navn ”Guld fra Gemmerne”. 

5.8 Anden formidlingsvirksomhed 

I 2008 blev der etableret et ABM samarbejde 

bestående af lokalarkivkonsulenter, museumsledere 

og biblioteksledere. Samarbejdet blev 

indgået i henhold til Kulturaftalen, og ud fra ovenstående 

institutioner blev der nedsat en styregruppe. 

Det blev her vedtaget, at ABM-samarbejdet 

skulle udmøntes i form af et Historisk Atlas 

www.historiskatlas.dk. 

I begyndelsen af 2011 tog museet for alvor hul på 

ABM-samarbejdet omkring projektet Historisk Atlas – 

www.historiskatlas.dk. Her var flere af museets medarbejdere 

på kursus i anvendelsen af hjemmesiden 

sammen med flere folk fra de lokale arkiver. Siden 

har flere af museets medarbejdere anvendt Historisk 

Atlas til at uploade forskellige historiske informationer 

udarbejdet til forskellige projekter. Siden 

er bl.a. brugt til at linke til gravminderegistreringen, 

der er lagt så størstedelen af øernes kirker. Der 

mangler dog enkelte endnu, da de ikke er færdigregistrerede. 

De forventes færdigregistreret og 

publiceret på Historisk Atlas i løbet af 2012. 

Derudover har flere af museets medarbejdere arbejdet 

på Kulturstyrelsens store projekt Bygningskultur 

2015. I løbet af 2011 er listen med fredede bygninger 

på Lolland-Falster og museets egne fredede 

bygninger blevet gennemgået, og Kulturstyrelsens 

skemaer udfyldt. Ikke alle skemaer for de fredede 

bygninger på Lolland-Falster er udfyldt, men det 


01

forventes, at dette gøres i løbet af 2012. 

Det er meningen, at oplysningerne om de fredede 

bygninger skal indtastes i Historisk Atlas, hvilket 

allerede er sket for flere af bygningerne. Resten 

forventes indtastet på Historisk Atlas i løbet af 2012. 

Hjemmeside 

Gennem 2011 er der sket mange store forandringer 

på museets hjemmeside. Siden er blevet 

struktureret og har fået flere undersider med nyt 

eller revideret fagligt indhold, nye illustrative fotografier 

og opdaterede sider med praktiske informationer. 

Arbejdet har givet en mere fyldestgørende 

hjemmeside, der henvender sig til en større del 

af befolkningen og giver museet mulighed for at 

komme ud med flere typer af budskaber. Siderne 

indeholder således materiale til den almindelige 

besøgende, der vil tjekke vores åbningstider over 

til den nysgerrige, der gerne vil læse lidt mere om 

et arrangement/ en udstilling eller et lokalhistorisk 

tema. Vi har arbejdet på at ensarte siderne og 

opbygge dem, så de indbyder til at se videre på 

andre af hjemmesidens undersider. Arbejdet er 

endnu ikke færdiggjort, men indgår som et vigtigt 

element i promoveringen af museet udadtil indenfor 

de fem søjler museet arbejder efter. Vi er 

derudover gået i gang med at se på et nyt CMS 

system til hjemmesiden, som vi skal overgå til i løbet 

af 2012. Det nye system vil give et nyt udseende 

til hjemmesiden, men det store struktureringsarbejde 

vi har lavet i 2011 vil ikke være spildt, da vi kan 

flytte allerede gennemgået og gennemarbejdet 

materiale videre. 

Vi ønsker, at hjemmesiden skal give de besøgende 

en optimal oplevelse, og at de får det ønskede 

resultat ud af besøget. Derfor er det vigtigt, at 

alle museets faggrupper bidrager med input til 

hjemmesiden, så vi udadtil kan vise, hvor bredt 

museets arbejde favner. 

Turistinformation i Nykøbing Falster 

Den 28. maj åbnede den nye turistinformation i 

museets bygning i Langgade 2. Museum Lolland- 

Falster bød på opgaven om at huse turistinformationen 

i Nykøbing. Vi fik den og har med stor 

glæde kastet os over opgaven. Den er indrettet 

midlertidigt i museets butik og billetsalg. Museet 

har mange ideer med at kaste sig over opgaven, 

som vi håber skaber en stor synergi i huset til glæde 

for gæsterne. Vi vil meget gerne have fokus på at 

sælge de mange kulturarvsoplevelser, der findes 

på Lolland-Falster. 

5.9 Kiosk- og cafévirksomhed 

Museum Lolland-Falster havde i 2011 fem butikker, 

to i Nykøbing, to i Maribo og en i Pederstrup. 

Museets butikker byder på et bredt udvalg af 

varer, og i forbindelse med de skiftende nye udstill- 

69 70 


inger der kommer på museet, bestræber vi os på 

at indkøbe varer, der relaterer til de forskellige udstillinger, 

så der altid er noget nyt at komme efter. 

Der er gode muligheder for at finde noget både 

for børn og voksne til at tage med hjem. 

Der sælges samtidig kaffe, muffins og is på Frilandsmuseet, 

og det er muligt at købe kaffe/te 

og sodavand på Stiftsmuseet. Reventlow-Museet 

har sin Café, der drives eksternt, hvor der også er 

mulighed for at bestille mad m.m. Derudover er der 

kommet en ny forpagter i Czarens Hus restauranten 

i Nykøbing, der både tilbyder lukkede arrangementer 

og café/aftensmad til strøgkunder. 

Det skal også lige nævnes, at museet har en del 

frivillige, der flittigt producerer ting til salg i butikkerne. 

Her kan nævnes Knud Vægters julehjerter 

og gækkebreve. Derudover er der medarbejdere, 

der også har produceret bl.a. fastelavnsris og 

sprællemænd til salg i butikkerne. 

I september præsenterede museet den nye webshop, 

der er adgang til via museets hjemmeside. 

Webshoppen har været længe undervejs, men er 

i dag fuldt funktionsdygtig. Der er siden præsentationen 

kommet nye varer på, men den skal hele 

tiden opdateres med nyt for at få flere og tilbagevendende 

kunder. Der har fra september og frem til 

årsskiftet 2011 været 31 ekspeditioner. 

Museets butikker har også kunnet mærke finanskrisen 

sidste år, omsætningen har været knap så 

god som ønsket, men heldigvis har vi en unik butik 

i Købmandshandlen, der med sit varesortiment 

og stil passer ind i 50er årtiet, en super butik, der 

nærmest reddede hele julen for os alle, med dens 

rigtig gode omsætning i julemåneden. Samtidig er 

det også en spændende butik varemæssigt at gå 

på opdagelse i og ikke mindst at finde nye varer til. 

Museet har to cafeer/restauranter som er forpagtet 

ud. Det drejer sig om Caféen på Reventlow-Museet, 

som er forpagtet til Susanne Bruun. Det har 

den været i flere år. Den anden Café/restaurant er 

Restaurant Czarens Hus i Nykøbing Falster. Der kom 

ny forpagter i 2011, Birgitte Blands Søndergaard. I 

forbindelse med den nye forpagter fik restauranten 

en grundig istandsættelse, hvilket betød at et solidt 

gulv kom frem i krostuen og spændende vægmalerier 

i den tidligere røde stue. Med det nye liv i 

den fredede bygning endte Czarens Hus også på 

Kulturstyrelsens top 10 liste over fredede bygninger. 

6.0 Bygninger og udendørsarealer 

Museum Lolland-Falster er i besiddelse af en stor 

mængde bygninger, hvoraf flere er fredede eller 

befinder sig på Frilandsmuseet. Som følge deraf er 

der også meget vedligeholdelse. I budgettet er der 

hvert år afsat et beskedent beløb til vedligeholdelse, 

men langt den største del skaffes via fonde og

eksterne midler. Det er således ofte en ulige kamp 

mod tidens tand. Museets samlede bygningsmasse 

er på mere end 30 bygninger. 

For alle museets bygninger arbejdes der løbende 

på at få energioptimeret bygningerne. 

Der er ført generelt tilsyn med bygningsmassen 

og udenomsarealerne. Ligesom løbende vedligeholdelsesarbejder 

gennemføres i det omfang, der 

er tid og penge til det. Til museet hører også udenomsarealer 

og parker, hvortil der afsættes en stor 

mængde arbejdstid. 

Flere store bygge- og ombygningsprojekter har 

været i gang i 2011. 

Det drejer sig om færdiggørelsen af istandsættelsen 

af møllen fra Fejø. Dette arbejde udførtes for 

eksterne midler, nemlig penge fra A.P. Møller og 

Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene 

Formaal. Møllen blev endeligt indviet den 11. september 

under stor festivitas. 

Museum Lolland-Falster overtog pr. 1. juni 2010 

ansvaret for bygninger på Reventlow-Museet. Det 

drejer sig om hovedhuset, ridehuset og det såkaldte 

vaskehus. Der er mange kvadratmeter under 

tag. Der har ikke været vedligeholdt bygninger i 

fornødent omfang på RMP, og derfor har MLF fået 

en meget stor opgave med bygningsvedligehold. 

Der er dog allerede sat en del reparations- og 

vedligeholdelsesarbejde i gang på stedet. I 2011 

har vi arbejdet med den helt store istandsættelse 

af ridehusets stutteristald, som der skal åbne udstilling 

i. 

I 2011 kom der ny forpagtning på museets restaurant 

i Nykøbing. Lokalerne i Czarens Hus fik i den 

anledning en større renovering. Der blev malet, 

lavet gulve mv. Lokalerne fremstår nu lyse og venlige. 

Antallet af medarbejdere på museet er støt stigende, 

og det kræver flere, mange flere, kontorpladser. 

For at få plads til 6 ekstra arbejdspladser 

i Frisegade 43 har der været flyttet rundt på flere 

funktioner og blandt andet også blevet indrettet 

nyt fotoatelier. 

Indretningen af turistinformationen i Langgade 2 

har også været et større arbejde, som krævede 

håndværkere og en del fantasi. 

7.0 Inventar og Materiel 

7.1 Museumsteknisk udstyr 

Der er indkøbt diverse værktøj mv. 

7.2 Undervisningshjælpemidler 

Der er ikke foretaget indkøb. 

7.3 Andet teknisk udstyr 

Museets IT-udstyr bliver løbende udskiftet. 

7.4 Udstillingsinventar og lign. 

I forbindelse med museets særudstillinger er der 

blevet indkøbt forskellige former for teknisk udstyr. 

7.5 Magasinindretning og -udstyr 

Der bliver løbende indkøbt udstyr til magasinet på 

Victor Kolbyes vej. 

7.6 Transportmidler 

Museet kassebil er blevet udskiftet til en af mærket 

Citroen Jumper. 

8.0 Museets organisation og administration 

I forbindelse med sammenlægningen har museet 

udarbejdet en ny organisationsplan. 

Plan over organisationen 

Organisationsformen omfatter et mix af en linje- og 

en matrixorganisation, idet museet arbejder meget 

projektorienteret. 

En museumssag, hvadenten det er en indsamlings-, 

udgravnings eller udstillingssag, bør belyses 

gennem så mange af museumslovens 5 søjler som 

muligt. Dette vil der være mulighed for via organisationsmodellen. 

Museum Lolland-Falster består af mange forskellige 

arbejdssteder. Via en matrix-model kommer 

arbejdsstederne altid til at arbejde sammen på 

kryds og tværs, hvilket vil binde institutionen sammen, 

samtidig med at der er en konkret afgrænsning 

af ansvarsområder og dermed forankring 

igennem hele organisationen. 

Ledelsen har i 2011 arbejdet med ændringer i 

organisationsplanen. De bliver præsenteret og sat i 

værk i 2012. 

8.1 Vedtægter 

Museum Lolland-Falsters vedtægter er sidst revideret 

i 2010, da Reventlow-Museet Pederstrup kom 

ind i museet. Det betød en omskrivning af ansvarsområdet, 

således at museet også har herregårdskultur 

på Lolland-Falster og et ekstra bestyrelsesmedlem 

fra Reventlow Parkens Støttekreds. Museets 

vedtægter kan findes på museets hjemmeside 

www.museumlollandfalster.dk 

8.2 Administrative regler og bestemmelser 

Museet følger diverse oversigter fra Kulturarvsstyrelsen 

i forbindelse med sagsbehandling og journalisering. 

Den anvendte regnskabspraksis er Kulturarvsstyrelsens 

anviste regnskabspraksis. 

8.3 Museum Lolland-Falsters bestyrelse i 2011. 

- Michael Fagerlund, formand, udpeget af 

Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift 

- Birgit Hansen, næstformand, udpeget af Associerede 

museer 


- Jens Erik Boesen erstattede Rene Christensen, som 

repræsentant fra Guldborgsund Kommunes byråd 

- Steffen Rasmussen fra Lolland Kommunes byråd 

- Flemming Hansen udpeget af Kulturmindeforeningen 

- Merete Klitgaard-Andersen udpeget af Stiftsmuseets 

venner 

- John Sørensen udpeget af Advokatforeningen i 

Nykøbing Falsters retskreds 

- Ole Lauridsen udpeget af Dansk Landbrug 

Sydhavsøerne 

- Karsten Pedersen udpeget af Nordea Bank 

- Kim Normand erstattede Carsten Toft Nielsen, 

udpeget af CELF 

- Ole Munksgaard udpeget af Lolland-Falsters historiske 

Samfund 

- Marianne Nielsen, medarbejderrepræsentant 

- Ib Bruun Clausen, Reventlow Parkens Støttekreds 

indtrådte i bestyrelsen med vedtægtsændring d. 9. 

nov. 2010. 

Bestyrelsen konstituerer sig selv efter hvert kommunevalg 

med formand og næstformand 

samt et forretningsudvalg bestående af formanden, 

næstformanden og to bestyrelses 

medlemmer (efter vedtaget forretningsorden). 

I 2011 udsendte Kulturministeriet en vejledning for 

god ledelse i kulturinstitutioner. Den har museets 

bestyrelse arbejdet med i løbet af året og blandt 

andet på den baggrund ændret bestyrelsens forretningsorden. 

Der arbejdes også med udvikling af 

et årshjul for bestyrelsens arbejde. 

8.4 Foreninger 

Museum Lolland-Falster har nu 3 venneforeninger 

tilknyttet. Kulturmindeforeningen (relateret til 

det tidligere Guldborgsund Museum) har ca.700 

medlemmer. Stiftsmuseets venner, nu Museumsforeningen 

Lolland-Falster, har ca. 80 medlemmer. 

Og endelig Reventlow Parkens Støttekreds med 

ca. 650 medlemmer. Alle 3 foreninger har plads i 

museets bestyrelse. 

8.5 Forsikringer 

Museum Lolland-Falster er forsikret gennem museumsforsikringen 

i TopDanmark. Forsikringen er fuldt 

dækkende på alle områder og i øvrigt revideret 

og ajourført ved sammenlægningen og igen ved 

indlemmelsen af Reventlow-Museet Pederstrup. 

8.6 Kontorområdet og sagsstyring 

Administrationen har arbejdet på et nyt fælles 

sagsstyringssystem og nyt postsystem, ligesom der 

er en lang række af forhold og arbejdsprocesser, 

der er blevet ensrettet og samkørt. 

9.0 Personale 

9.1 Generelle forhold vedr. museets personale 

69 72 


Alle ansættelseskontrakter og jobbeskrivelser er nu 

gennemarbejdet. Jobbeskrivelserne gennemgås 

hvert år ved den årlige MUSamtale, så eventuelle 

ændringer kan blive påført. 

Museum Lolland-Falster har i 2011 sat fokus på 

det psykiske arbejdsmiljø og har gennemgået 

og kortlagt dette. Den første kortlægning blev 

udarbejdet i slutningen af 2010, og det blev 

besluttet at tage en ny skemaundersøgelse i 

2011. Spørgeskemaer blev udleveret i september. 

Skemaerne blev gennemarbejdet og det første 

dialogmøde blev holdt inden jul. Dialogmøderne 

fortsætter ind i 1. kvartal i 2012 og køres af Ulla 

Schaltz som mødeleder og med Marianne N. som 

arbejdsmiljørepræsentant og referent. Kortlægningen 

og resultaterne af dialogmøderne samles 

og bearbejdes i en nedsat arbejdsgruppe. Ud fra 

besvarelserne og dialogmøderne udvælges nogle 

fokuspunkter, som vi arbejder videre med. 

Der er blevet etableret en arbejdsmiljøorganisation. 

Dette har været nødvendigt, da vi efterhånden 

er så store og med så mange afdelinger, at der 

skulle flere med ind i arbejdsmiljøarbejdet. I den 

forbindelse har to medarbejdere været på det 

lovpligtige arbejdsmiljøkursus, og et par mere skal 

af sted i næste omgang. Arbejdsmiljøet indenfor 

det arkæologiske område har vi sat særligt fokus 

på, da det er vigtigt at vi er forberedt når de store 

udgravninger starter primo 2012. Der bliver stillet 

særlige krav til arbejdsmiljøet fra Femern Bælts side, 

og museet har valgt at vi fremover opfylder disse 

krav ved alle undersøgelser og udgravninger. 

I foråret holdt medarbejderne en dag i Charlotte 

Krøyers spisestue. Her evaluerede vi sammenlægningen, 

næsten præcis 3 år efter vi havde holdt 

et møde samme sted om de værdier, vi ville have 

med ind i det nye museum. 

Reventlow-Museets medarbejdere er nu en integreret 

del af Museum Lolland-Falsters personale, 

og Jesper Munk Andersen blev pr. 1. januar 2011 

ansat som inspektør med Reventlow som primære 

arbejdsområde. Christina Franck blev ansat 1. 

september til projektet ”Herregårdsarven – Lolland 

som herregårdsdestination”. Dette projekt afsluttes 

i 2012. 

Winnie Ekström, ansat til at varetage det daglige tilsyn 

med Reventlow-Museet i sæsonen, har valgt at 

gå på efterløn. Stillingen blev slået op i december 

med en forventning om, at en ny person ansættes 

omkring 1. februar 2012. Stillingen vil fremover være 

fuldtid året rundt. 

Museum Lolland-Falster overtog pr. 1. juni turistinformationen 

i Nykøbing Falster. Beslutningen kom 

meget hurtigt og museet ansatte turistmedarbejder 

Jane Caspersen til at varetage funktionen frem til 

udgangen af september. Herefter blev stillingen 

slået op, og Dorthe Fibæk Magnusson blev ansat 

30 timer ugentligt til at stå for turistinformationen.

Lone Jensen, tilknyttet Den Gamle Købmandshandel, 

er gået på pension pr. 26. december. 

Lone blev 65 år denne dag, og dermed udløb 

fleksjobaftalen. Lone har været ansat i fleksjob hos 

Falsters Minder siden 1. maj 2000 og før den tid i 

forskellige jobtilbud i flere perioder. Lone var med 

til at starte Den Gamle Købmandshandel, og har 

altid været en engageret og skattet medarbejder 

og kollega. 

Arkæologien opruster til Femern, omfartsvej, fængsel 

m.v. og har i den forbindelse ansat Lars Ewald 

Jensen og Stine Jæger Hoff. Katrine Kølle Hansen 

er pr. 14. oktober gået på barsel. 

Nyere Tids området er også blevet styrket ved, at 

museet har ansat etnolog Katha Qvist. 

9.2 Fast personale 

Se tilgange og afgange i nærværende skema. 

9.3 Andet personale 

Museet har fortsat en mentorordning med Lolland 

Kommune. Inge Marie Hansen er ansat som mentor 

til at varetage organiseringen hos os samt til 

at have kontakten til kommunens jobcenter og 

jobklub. Der har været en meget stor udskiftning i 

denne gruppe i løbet af året, da vi hovedsagligt 

har folk inde i korte afklaringsforløb, typisk 13 uger. 

Denne ordning er både museet og kommunen 

meget glade for. I 2011 var de 8 pladser i spil hele 

tiden, og på årsplan var gennemsnitlig 7 personer 

i ordningen hele tiden fordelt på 21 personer. Af 

disse var enkelte personer her i flere 13 ugers perioder, 

hvilket medfører en højere dækningsprocent 

end det her nævnte. 

Museets frivillige er en kæmpe uundværlig hjælp 

for museet. Der bliver bl.a. taget en tørn ved diverse 

arrangementer på Frilandsmuseet, pasning af 

butikker i forbindelse med udvidede åbningstider, 

vagt på Reventlow-Museet, pasning af diverse 

boder ved julemarkedet, produktion af varer til 

butikkerne, registrering af arkivalier og fotos, dokumentation 

af museets arbejde, guidede ture osv. 

osv., det er næsten ikke muligt at beskrive alle de 

opgaver, der varetages af denne gruppe. Museet 

er dem dybt taknemmelig. 

9.4 Uddannelse 

Museets arkæolog, Kasper Høhling Søsted, er i 2011 

påbegyndt ODMs diplomlederuddannelse i Leisure 

Management. 

Katrine Kølle Hansen og Birgit Wilster Hansen har 

været på det lovpligtige arbejdsmiljøkursus. 

En del af museets registreringspersonale Thomas 

Bogtoft Møller, Lykke Herlov, Marianne Hansen 

og Christina Hansen har været på arkivkurser, 

herunder kursus i Arkibas. 

Derudover har museets personale deltaget i di- 

verse årsmøder, seminarer og konferencer afholdt 

af bl.a. Organisationen Danske Museer (ODM) og 

Kulturarvsstyrelsen (KUAS). 

10.0 Museets økonomi 

Museum Lolland-Falsters økonomi bestod af en 

3-deling i 2010. Nemlig kommunalt 

driftstilskud, tidligere amtsdriftsmidler og statstilskud, 

hvoraf en del er forhøjet pga. tidligere samdriftsaftaler. 

I 2009 blev det afgjort, at det tidligere amtstilskud 

og samdriftstilskud fuldt ud tilfaldt museet 

via Kulturministeriet. Museets driftstilskud bestod 

af et kommunalt tilskud på 48,81 kr. pr. indbygger 

i Guldborgsund og Lolland Kommuner i 2009 og 

2010. I forbindelse med overtagelsen af Reventlow- 

Museet Pederstrup er Lolland Kommunes andel 

steget med 9,41 kr. Dertil kommer et særlig tilskud til 

Reventlow-Museets bygninger på kr. 300.000 kr. pr. 

år. Med overtagelsen af turistbureauet i Nykøbing 

Falster følger kr. 300.000 fra Guldborgsund Kommune. 

Der henvises i øvrigt til Museum Lolland-Falsters 

regnskab for 2010. 


01

PERSONALE 2011 

Fastansat personale 

Andreas Abildtrup Hansen, Rengøring ansat 1/10 

Elisabeth Abildtrup, Sekretær, Åbne Samlinger 

Rebekka Abildtrup Hansen,Rengøring, turistinformation1/1 - 31/10 

Børge Andersen, Museumsassistent 

Hans-Jørgen Andersen, Webmaster, Åbne Samlinger 

Thomas Bogtoft Møller, Museumsassistent 

Jane Caspersen, Turistmedarbejder 23/5 - 30/9 

Conny Christensen, Museumsassistent 

Poul Christensen, Museumsassistent 

Kim Czuba, Museumsassistent 

Winnie Ekström, Museumsassistent Reventlow 1/3-30/9 

Anne Elmer, Kultur og Naturformidler 

Steen Forsberg, Museumsassistent 

Rasmus Fürst, Museumsassistent 

Christina Hansen, Museumsassistent 

Inge Marie Hansen, Mentor 

Marianne Hansen, Museumsassistent/Arkivar 

Lykke Herlov, Museumsassistent ansat 1/8 

Thor Holmboe, Museumsassistent 

Elisabeth Holmen, Museumsassistent 

Louis Husballe, Museumsassistent 

Kasper Høhling Søsted, Museumsinspektør/Arkæolog 

Bente Høppner, Museumsassistent 

Anna-Elisabeth Jensen, Souschef/Arkæolog 

Lone Jensen, Museumsassistent ophørt 26/12 (pension) 

Lars Ewald Jensen, Museumsinspektør/Arkæolog ansat 1/9 

Birthe Johansson, Sekretær/Assistent 

Stine Jæger Hoff, Museumsinspektør/Arkæolog ansat 14/3 

Yvonne Kanstad, Museumsassistent 

Lise Klinke, Bogholder 

Katrine Kølle Hansen, Museumsinspektør/Arkæolog barsel 14/10 

Anne Larsen, Museumsassistent 

Freddi Larsen, Museumsassistent 

Anni Lund, Museumsassistent 

Simon Madsen, Museumsassistent 

Dorthe Fibæk Magnusson, Turistmedarbejder ansat 25/10 

Erik Mandrup-Poulsen, Museumsassistent 

Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, Formidlingsinspektør/Historiker 

Jan Mortensen, Forvalter 

Jesper Munk Andersen, Museumsinspektør/Nyere Tid ansat 1/1 

Leif ”Salle” Nielsen, Forvalter 

Lone Nielsen, Museumsassistent 

Marianne Nielsen, Sekretær 

Henning Ivan Pedersen, Museumsassistent ophørt 27/10 (efterløn) 

Leif Plith Lauritsen, Formidlings- og HR-chef/Arkæolog 

Katha Qvist, Museumsinspektør/Nyere Tid ansat 1/3 

Ulla Schaltz, Direktør 

Niels Stryger, Museumsassistent 

Pia Terp, Museumsassistent 

Lene Tønder Buur, Museumsinspektør/Nyere Tid 

Peter Wilcken Hacke, Museumsassistent 

Birgit Wilster Hansen, Magasinforvalter 

69 74 

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

Projektansatte 

Hanne Christensen, Historiker honoraransat 

Helle Merete Larsen Historiker 11/4-29/4 

Katha Qvist, Etnolog 1/1-28/2 

Nadja M. K. Mortensen, Arkæolog 11/4-8/7 og 1/8 - 20/12 

Brian Westen, Arkæolog 26/4-6/5 og 29/8 - 20/12 

Christina Franck, Historiker ansat 1/9 

Anders Rasmussen, Arkæolog 10/10-20/12 

Mentorordning 

Leif Stævngaard 1/1-31/12 

Kenneth Hansen 5/3 2010 - 13/2 2011 

Henning Lund Larsen 6/4 2010 - 1/4 2011 

Søren Lohse 29/9 2010 – 30/9 2011 

Christa Rasmussen 19/10 2010 – 10/1 2011 

Henning Aggerholm 1/12 2010 – 1/3 2011 

Lars Henrik Snekye 13/1 – 13/4 

Niels Christian Larsen 10/3 – 8/6 

Brian Daniel Jonassen 16/3 – 19/12 

Carsten Midtgaard Møller 16/3 – 19/6 

Karin Nicole Heisel 28/3 – 29/6 

Jesper Lomholt Tvede 18/4 – 17/07 

Morten Sigersted Frederiksen 26/4 – 15/8 

Dorthe Belinda Glader 5/7 – 30/9 

Louise Hladka 27/7 – mødte ikke 

Helene Schiøler 9/8 - 21/12 

Karin Plander 17/8 – 30/2 2012 

Jeannette Bolvig Ebling 6/9 – 11/12 

Søren Houmann Nielsen 9/9 2011 -19/3 2012 

Hanne Bondebjerg 29/9 2011 – 31/1 2012 

Cecilie Yun Jakobsen 4/10 2011 – 31/3 2012 


01

PERSONALES KURSUS-, KONFERENCE- OG PUBLIKATIONSVIRKSOMHED 

Initialer: Dato: Kursus/seminar/publikation/foredrag osv: 

LSN 

LSN 

ALSM 

ALSM 

ALSM 

ALSM 

ALSM 

ALSM 

ALSM 

IOH 

CH 

CH 

KQ 

KQ 

KQ 

KQ 

KQ 

KQ 

KQ 

KQ 

KQ 

KQ 

ELA 

TBM 

TBM 

TBM 

TBM 

TBM 

TBM 

TBM 

TBM 

BWH 

BWH 

BWH 

BWH 

BWH 

BWH 

BWH 

BWH 

BWH 

BWH 

BWH 

HC 

HC 

HC 

LK 

AEJ 

AEJ/ULS 

AEJ m.fl 

AEJ 

12-okt 

17-nov 

04-jan 

05-feb 

22-24 marts 

05-apr 

23-apr 

26-sep 

01-dec 

25-okt 

21-nov 

28-nov 

02-feb 

09-feb 

14-15 april 

25-aug 

16-sep 

22-sep 

16-18 november 

06-dec 

03-okt 

11-nov 

02-feb 

23-03-2011 

18-04-2012 

25-10-2011 

31-10-2011 

14-nov 

21-11-2011 

28-11-2011 

22-mar 

4-6 maj 

10-maj 

23-25 maj 

28-jun 

22-23 august 

31-aug 

21-sep 

2-5 oktober 


20-08-2011 

15-okt 

06-apr 

publ 

publ 

18-jan 

20-jan 

76 


Foredrag 

Foredrag 

Udstillingskursus for museumssamråd 

Kursus i Historisk Atlas 

Formidlingsseminar 

Gymnasieforedrag 

Oplæg på formidlingsseminar 

Pædagogiskdag for institutioner, der har deltaget i museets 

formidlingsprojekt på Reventlow.museet 

Børnekulturens netværksmøde 

Arkiv Seminar 

Modul 4 - Arkiv kursus 

Modul 4 - Arkiv kursus 

Workshop/kursus 

Seminar 

Konference/seminar 

Kursus 

Seminar 

Konference 

Seminar 

Workshop 

Publikation 

Foredrag 

Seminar: Sharing is caring 

Kursus 

Generalforsamling 

Kursus 

Kursus 

Kursus 

Kursus 

Kursus 

Kursus 

MLF00551 - undervisn/Gymnasiesamarbejdet 

Sikkerhedskursus 

MLF00551 - undervisn/Gymnasiesamarbejdet 

PARIS 4 seminar 

1dags kursus på seminargravning 

NatArk seminar 

Revolutionsseminar 

Foredrag 

Network of Museums in the Baltic møde 

ODM års-og orienteringsmøde 2011 

Artikel 

Konference Velfærdssamfundets kulturarv 

Foredrag 

Foredrag 

Kursus 

Anna-Elisabeth Jensen: Kommunedag - vi gør det igen! s. 29-32 i 

Danske Museer årgang 24 nr. 6 2011 www.danskemuseer.com 

Anna-Elisabeth Jensen og Ulla Schaltz: Parat til at løfte en kæmpe 

opgave. s. 15-19 i Arkæologisk Forum nr. 25 2011 

Bygningskultur 2015 

Dialogmøde

Emne: Sted: 

Møllen 

Friland m.v. 

Hvordan udvælges en god genstand 

Opretning af emner på siden 

Renæssancekunst 

Mænd og deres maskiner, damptræf og motorcykeltur 

Formidling af kulturhistorie for børn. Det er ikke farligt 

Formidling af kulturhistorie til børn. 

Formidling 

Formidling 

Historisk Atlas 

Årsmøde i nyere tids netværk 

Brød i Norden 

Kursus i SAVE-metoden 

Etnologisk Forum 

Femern Bælt 

Kultur- og naturhistorisk orienteringsmøde 

Femern Bælt idéworkshop 

Artikel om Marielyst 

Fast forbindelse over Femern Bælt – 

er der lys for enden af tunnelen? 

Digitized cultural heritage for all 

Historisk atlas 

LASA 

Arkibas 

Digitalisering af arkivalier 

Arkibas 

Arkibas 

Arkivleder/SLA 

Arkivleder/SLA 

Industrialisering 

Lovpligtigt sikkerhedskursus 

Industrialisering 

In situ bevaring 

Feltkonservering 

Metoder og Nye Resultater 

Kulturarv i krig/katastofe 

Museumsarbejde/magasin 

Museumssamarbejde 

Revolutionsseminar i Sverige 

Højbygaard Sukkerfabrik 

Højbygaard Sukkerfabrik 

Moms- og afgiftskursus 

Introduktionsworkshop med repr. fra KUAS 

Præsentation af Femern Bælt tunnelløsningen 

Efterlønsklubben Maribo 

Østofte Pensionistforening 

det gamletrykkeri i Nakskov 

Kulturarkaden i Vordingborg 

Nyborg Strand 

maribo gymnasie 

Nyborg Strand 

Stiftsmuseet i Maribo 

København, KUAS 

Frederiksberg 

Ringsted 

Ringsted 

Kulturarkaden, Vordingborg 

Roskilde Museum 

Nordiska Museet, Stockholm 

Roskilde Rådhus 

Københavns Museum 

Hotel Falster, Nykøbing F. 

Nyborg 

Rødby-Puttgarden 

LFHS 100 års jubilæumsudg. 

Kulturmindeforeningen og museet 

DR-byen, København 

Vordingborg 

Stubbekøbing 

Vordingborg 

Frederiksberg 

Vordingborg 

Vordingborg 

Ringsted 

Ringsted 

Frilandsmuseet Maribo 

ODM, København 

Frilandsmuseet Maribo 

NatMus København 

Hoby 

København 

Stockholm 

MLF Stiftsmuseet, Maribo 

Visby, Gotland 

Nyborg 

Danske Museer 5/2011 

Roskilde 

ODM, København 

Amtsforvalterboligen 

Lalandia 

Antal deltagere: 

(ved foredrag) 

20 

16 

ca. 15 

ca. 25 

ca.30 

ca. 40 

18 

18 

10 

20 


01


AEJ 

AEJ m.fl 

AEJ m.fl 

AEJ m.fl. 

AEJ 

AEJ m.fl. 

AEJ 

AEJ m.fl. 

AEJ 

AEJ m.fl. 

AEJ 

AEJ 

AEJ 

AEJ/LPL 

AEJ/KKH 

AEJ mfl 

AEJ 

AEJ 

AEJ/BWH 

AEJ 

AEJ 

AEJ 

AEJ/ALSM 

JMA 

JMA 

JMA 

JMA 

JMA 

JMA 

JMA 

JMA 

JMA 

JMA 

LTB 

LTB 

LTB 

LTB 

LTB 

LTB 

LTB 

AE/ASM 

SJH 

SJH 

SJH 

SJH 

MN/LPL 

KHS 

KHS 

27-jan 

01-feb 

01-feb 

08-feb 

11-feb 

16-mar 

23-mar 

31-mar 

04-apr 

27-28 april 

18-maj 

26-maj 

21-jun 

28-jun 

05-sep 

21-sep 

26-sep 

29-sep 

3-5 oktober 

06-okt 

11-nov 


18-nov 

24-mar 

26-okt 

08-nov 

25-aug 

09-feb 

21-sep 

18-20 september 

01-feb 

25-aug 

16-sep 

26-sep 


22-23 august 

31-aug 


05-dec 

02-mar 

24-01-2011 

08-02-2011 

78 


Temamøde 



Årsmøde 

Workshop 

Workshop 

Foredrag 

Stormøde/indlæg 

Dialogforum 

Årsmøde 

Konference 

Oplæg-fremvisning 

Studietur 

Ekskursion 

Foredrag 

Foredrag 

Oplæg-fremvisning 

Foredrag 

Konference/oplæg 

Konference 

Stiftende møde 

Arbejdsmøde 

Foredrag 

Forårsmøde i Herregårdspuljen 

Konference 

Foredrag Folkeuniversitet/Kulturmindeforeningen 

Save-registreringskursus 

Årsmøde Nyere Tids Råd 

Foredrag 

Artikel 

Artikel 

Nordisk Slots- og Herregårdssymposium 

Kursus Historisk Atlas 

Kursus 

Seminar 

Konference 

Seminar 

Publikation 

Publikation 

Tidsskrift - artikel 

Artikel i bladet MiD Magasin 24 

Konference 

Kursus 

Konference 

Seminar 

Kursus 

Kursus 

DAR-seminar

Emne: Sted: 

Lolland Kommunes temamøder om museer, arkiver 

og kulturarv 

Skribentworkshop Historisk Atlas 

Skribentworkshop Historisk Atlas 

Det Arkæologiske Råd 

Den globaliserede region (Interreg) 

Kortlægning, sagsbehandling 

Gedser og Sydfalster som brohoved i 1000år 

Stormøde for Østdanske arkæologer - indlæg 

sammen m. ULS om museumsfusion 

Masterplan - Lolland Kommune 

Kulturarvsstyrelsens Årsmøde 

Temakonference om vikingetid og tidlig middelalder 

som regional turismesatsning 

Historien om Czarens Hus oplæg for Kultur- og 

fritidsforvaltningen i Guldborgsund Kommune 

Fællesmagasin i Ugerløse og åbning af Bro- 

og vejmuseum 

Fortidsmindelandskabet på Lolland 

Vikingetid - 1. g gymnasiesamarbejde 

Bag museets mure 


Virket (i Virkethus) 


Kulturlink - dansk tysk stormøde 

Kulturlinkbestyrelsen 

ODMs faglige arbejdsmøde 

Vikingetid - 1. g gymnasiesamarbejde 

Et enkelt og ukunstlet liv – herregårdsliv 1760-1840 

Hvad levede godserne af 

Herregårdslandskabet på Lolland-Falster 

Hvad sker der bag museets mure? 

Benedicte Margrethe Brockdorff og den 

danske enevælde 

Fra enevældens centrum til rigets periferi - 

Lensgrevinde Benedicte Margrethe Brockdorffs 

position i det enevældige dansk-norske rige 

Herrgårdens barn och ungdom 

Kursus i SAVE-metoden 

Etnologisk Forum 

Industriminder i forvaltningen 

Kultur- og naturhistorisk orienteringsmøde 

Artikel om Fugleflugtslinjen 

Artikel om frysehuse 

Fortællinger - udkanten har også en kulturhistorie 

Brug passionen - passion om tema, middel og mål 

Naturvidenskab i arkæologi 

FF for nye brugere 

ODM 

Metodenetværksmøde 

HR Jura 

Feltkonservering 

Forskning 

Stiftsmuseet 

Lolland Bibliotekerne 

Kulturarkaden, Vordingborg 

Slagelse 

Regionshuset, Sorø 


Gedser foredragsforening 

Boderne, Næstved 

Rådhuset i Maribo 

Nyborg 

Sagnlandet Lejre 

Czarens Hus 

Ugerløse og Holbæk 

Hoby studenter 

Maribo Gymnasium 

Stiftsmuseet 

Lolland-Falsters og Langelands Købstæder 

Brandsocietets Fondsbestyrelse 

BorgernesListe Guldborgsund 

Baltisk Museums Netværk - Gotland 

Schloss Eutin 


Nyborg 

Nykøbing F. Katedralskole 

Krengerup gods 

Hindsgavl 

Nykøbing F 


Roskilde 

Maribo 

I Britta Andersen og Marie 

Aaberg Andersen (red.), 

Herregårdshistorie 6, Gammel Estrup - 

Herregårdsmuseet 2011 

I Aina Aske og Marie Forneheim (red.), 

Västerhavets kulturarv, Kulturmøter 

i skandinavisk periferi, Larvik 2011 

Åbo Akademi, Finland 

Nakskov 


Københavns Museum 

Kulturarvsstyrelsen 

Nyborg 



Byplan Nyt, nr. 2, 2011 

Geologisk museum 

KUAS 

Nyborg 

Horsens 

MAQS Law Firm, København 

Næstved Museum 

Kulturhuset i Slagelse 



23 

30 

40 

12 

8 

1 klasse 

25 

14 

25 

30 

15 

3 klasser 

30 


01


KHS 

KHS 

KHS 

KHS 

KHS 

KHS 

KHS 

AE 

AE 

AE 

AE 

AE 

AE 

AE 

AE 

AE 

AE 

AE 

AE 

LPL 

LPL 

LPL 

LPL 

LPL 

LPL 

LPL 

LPL 

LPL 

LPL 

LPL 

LPL 

LPL 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

ULS 

10-03-2011 

16-03-2011 

31-03-2011 

25-07-2011 

aug-11 

20-09-2011 

12-10-2012 

12-jan 

27-jan 

21-27 marts 

26-mar 

08-aug 

21-sep 

26-sep 

28-sep 

05-okt 

17-nov 

12-dec 

11-feb 

19.01.11 

22-24.03.11 

11.04,11 

27-28.04 

01.-28.06.11 

17.06.11 

19.06.11 

01.04-01.10.11 

07.09.11 

21.09.11 

24.09.11 

16.-18-.11 

5.12.11 

21.02.11 

23.02.11 

01.03.11 

22-24.03.11 

07.-08.04 

12.04.11 

27-28.04 

28.04.11 

09.05.11 

24.06.11 

06.08.11 

18.08.11 

21.09.11 

21.09.11 

4.-5.10 

6.10.11 

26.10.11 

02.11.11 

03-04.11 

16.-18-.11 

25.11.11 

27.11.11 

28.-29.11 

1.-2.12 

5.12.11 

69 80 


Kursus 

Seminar - med Guldborgsund og Lolland Kommune 

Seminar - Stormøde 

Foredrag 

Påbegyndt diplomuddannelse i museumsledelse 

Foredrag 

Oplæg museumssamråd (oplægholder) 

Seminar og studietur (Deltager) 

ODM's Formidlingsseminar (Deltager) 

ODM's Formidlingsseminar (oplægholder) 

Oplæg (oplægholder) 

Foredrag (Foredragsholder) 

Kursus (oplægholder) 


Oplæg (Kulturtjenestens kulturambassadører) 


Seminar (Deltager) 

Undervisningsmaterialer til Femø 

Foredrag 

Deltagelse i ODMs formidlingsmøde 

Oplæg i Borgforsker forum 

Kulturarvsstyrelsens årsmøde 

4 guide ture på Ravnsborg 

Guidet tur til Borgø 

Guidet byvandring i Maribo, 

4 byvandringer i Nykøbing F 

TV2 øst på Ravnsborg 

Foredrag 

Foredrag 

Museernes faglige årsmøde 

Middelalder metodenetværk 

Forelæsning på Saxo-institut, Københavns universitet 

Forelæsning , Teologisk Højskole 

Foredrag 

Deltagelse i ODMs formidlingsmøde 

Planlægning af Fuglsø 

Foredrag, lukket arrangement 

Kulturarvsstyrelsens årsmøde 

Foredrag Nysted arkivs generalforsamling 

Oplæg, Reventlow støttekreds generalforsamlingom Reventlow-museet 

Frokostmøde med Kulturministeren 

Kirkegårdsvandring 

Foredrag - ODM museumslederuddannelse 

Stormøde, Kulturministeriet 

Foredrag 

Deltagelse i Musund 

Deltagelse i temadag 

Foredrag, Stubbekøbing Arkiv 

Deltagelse i Nationalmuseets temadag 

Uddeling af rådighedssum 

Museernes faglige årsmøde 

Deltagelse i arbejdsgruppe under KUAS 

Foredrag Sandby menighedsråd 

Undervisning i Regin 

Ledelsesnetværksseminar 

Foredrag, Middelalder metodenetværk 

AEJ/ULS publ Anna-Elisabeth Jensen og Ulla Schaltz: Parat til at løfte en kæmpe 

opgave. s. 15-19 i Arkæologisk Forum nr. 25 2011

Emne: Sted: 

FPS-opmåling 

Sagsbehanling 

Fremtidens museumslandskab 

Gravhøje omkring Bandholm 

Forundersøgelser, Femern-forbindelsen 

Forundersøgelser, Femern-forbindelsen 

Udstillingsarbejde 

Købstadsturisme 

PASSION - strategi, metode og praksis 

MLF’s MC-tur og Damptræf 

En tidsreje til Pederstrup 

Hvad sker der på museet 

Kulturhistorie i daginstitutioner 

Æblets kulturhistorie 

Hvad er MLF 

Handskemagerbanden 

Forskningens Døgn 

Hverdagen i middelalderen - 

Nykøbing borg og slot- en ny tolkning på middelalderborgen 

Ravnsborg 

Middelalderborgen 

Fra Skimminge til Maribo 

Sjællandsliden 

Hvad sker der bag museets murer 

Fra Skimminge til Maribo 

samarbejde omkring kapitel 8 arbejde 

Om Lolland-Falsters kulturarv 

Årets fester 

Dødens kulturhistorie 

om museets arbejde 

om rådets arbejde 

om museets arbejde 

Museumsudredning 

gravminderegistrering 

Ledelsesuddannelse 

kultuværdier 

Hvad sker der bag museets murer 

arkæologien som værdiskaber 

På strejfttog i dødens kulturhistorie 

Kapitel 8 

Julens traditioner 

samarbejde omkring kapitel 8 arbejde 

Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. 

Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. 

Helligåndshuset, Næstved 

Hvedemagasinet, Bandholm 

Rødbyhavn 

Det gl. Trykkeri, Nakskov 

Roskile og Næstved 

Nyborg 

Nyborg 

RMP 

LFS 

LFS 

FM 

LFS 

Sukkertopppen, Sakskøbing 

Odense Rådhus 

Stubbekøbing 

Nyborg Strand 

Bollerup - Skåne 

Nyborg Strand 

Ravnsborg 

Maribo- Borgø 

Maribo 

Nykøbing F 

Ravnsborg 

Stiftsmuseet 

Ældresagen, Maribo 

Nyborg Strand 

Horsens 

Købehavns Universitet 

Nakskov 

Toreby Arkiv 

Nyborg Strand 

Odense 

Nyborg Strand 

Nysted Arkiv 

Ridehuset 

Kulturministeriet 

Tårs kirkegård 

Magleås 

Arken 

stiftsmuseet 

Helsingør 

Odense 

Stubbekøbing bibliotek 

Nationalmuseet 

Kuas 

Nyborg Strand 

Kuas 

Sandby præstegård 

ODM 

Fredericia 

Horsens 



50 

200 

ca. 25 

ca. 40 

ca. 30 pædagoger 

ca. 40 

ca 30 pædagoger 

9 

ca. 40 pædagoger 

79 

70 

42 

65 

180 

55 

37 

120 

30 

24 

70 

20 

40 

20 

65 

15 

80 

20 

15 

20 

50 

30 

35 

8 

12 

50 

35 



Frisegade 40, 4800 Nykøbing F 

54 84 44 00 - post@museumlollandfalster.dk 

www.museumlollandfalster.dk 

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01

Museum Lolland-Falster - Åbne Samlinger

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Museum Lolland-Falster - Åbne Samlinger

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?