Museum Lolland-Falster - Åbne Samlinger

aabne.samlinger.dk

Museum Lolland-Falster - Åbne Samlinger

ÅRSSKRIFT 2011


UDGIVER:

Museum Lolland-Falster

Frisegade 40

4800 Nykøbing F

ISSN: 1904-6251

ISBN: 87-87179-74-1

TRYK:

MUSEUM LOLLAND-FALSTER

PRIS:

75,-

SPONSORER i 2011:

69 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011


INDHOLDSFORTEGNELSE

Museum Lolland-Falster - med vind i sejlene 2

Forord af Michael Fagerlund 4

Kommunedag 2011 5

Gravhøje 6

Flintøkser og andre “fængslende” fund 7

Museumssamarbejde rundt om Østersøen 8

Registrering 10

Nekrolog 11

Refshaleborg fra en ny vinkel 12

Pottemageriet på Lolland og Falster fra 1616 til 1959 14

Gennemgang af fredede bygninger på Lolland-Falster 18

Årsberetning 2011 for Falsters egnshistoriske arkiv 20

“En tidsrejse på Pederstrup” viser nye veje for pædagogik 22

Knuthenborg i det lollandske landskab 24

Detektorfund 26

Samarbejde - videndeling og uddannelse 27

Breaking News!!! - Hallo er der nogen? 28

Brød i Norden 29

Østersøkeramik - hvad er det ? 31

Pederstrup - Det kan blive en svane 34

Familien Gøyes opstigen til magtens centrum 36

Årets udgravninger på bopladsområdet ved Hoby 38

At indsamle historien 42

Besøgsstatistikker 43

Årsberetning for Museum Lolland-Falster 2011 44

Personale 74

Personalets kursus-, konference og publikationsvirksomhed 76

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01


ULLA SCHALTZ MUSEUM LOLLAND-FALSTER – MED VIND I SEJLENE

Tekst: Museumsdirektør Ulla Schaltz

Det tredje år i Museum Lolland-Falsters historie, 2011,

skulle vise sig at blive et lige så spændende år som

de to første. Som det vil fremgå af dette årsskrift,

så har vi travlt på museet, rigtig travlt. Museets medarbejdere

har igen i år gjort en kæmpe indsats for

Museum Lolland-Falster. Alle har arbejdet seriøst og

professionelt for at få museets mange opgaver og

projekter til at lykkes. Museet arbejder efter en fireårig

arbejdsplan, som dækker de 5 søjler i museumsarbejdet,

nemlig indsamling registrering, bevaring,

forskning og formidling.

Alle opgaver er lige vigtige, for at vi kan få museet

løftet og give brugerne en fin oplevelse og service i

vores arbejde for at formidle og bevare kulturhisto -

rien.

Et meget stort projekt blev færdigt i 2011, nem -

lig istandsættelsen af stubmøllen fra Fejø; møllen

er blevet flyttet og renoveret for midler fra A. P.

Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond

til almene Formaal. Den 11. september kunne vi så

endelig indvie møllen på den nye plads med et flot

arrangement og en overraskelse; i dagene op til fik

vi nemlig nyheden om, at træprøver udtaget fra de

ældste dele af møllen viser, at vi har Danmarks ældste

stubmølle. Møllen står nu på sin nye plads med

sejl på vingerne.

Igen i år har museet afholdt store events som

damptræf, fødevarefestivalen Moder Jord og julemarkedet

i Nykøbing. Det er et kæmpe arbejde,

som vores medarbejdere bruger meget tid på. Det

er synlige projekter, hvor vi får den positive respons

fra borgerne med det samme.

Takket været det store projekt ”Mulighedernes

Land” har Realdania, Bevica Fonden og Lolland

Kommune gjort det muligt at få skabt en ny og

spændende udstilling på Reventlow-Museet. Den

kan opleves fra sommeren 2012. I 2011 blev de indledende

øvelser gjort i form af ombygningen af den

såkaldte Stutteristald.

Men projekter, som er lige så tidskrævende som de

udadvendte projekter, er oprydning af administra -

tions- og museumssager og indhentning af flere års

registreringsefterslæb. Disse er ikke synlige for offentligheden,

men vitale for at Museum Lolland-Falster

kan leve op til sin statsanerkendelse. Museets me -

darbejdere har gjort en kæmpe indsats og er nået

et kæmpe skridt mod orden i samlingen og har samtidig

fået den gjort tilgængelig for offentligheden

via ”Museernes Samlinger”.

Museets arkæologer har nu i flere år været klar til

02

69 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

den store opgave, som kommer i forbindelse med

udgravninger til den faste forbindelse til Tyskland.

Vi har også været klar til omfartsvejen omkring

Nykøbing og færdiggørelsen af udgravningerne i

forbindelse med statsfængslet på Nordfalster. Alle

tre store projekter påbegyndes i 2012, men der har

været en del forberedelse af opgaverne i 2011. Vi

ser frem til endelig at komme i jorden.

Alt det kan læseren selv fordybe sig i i dette årsskrift,

som består af en lang række artikler om museets arbejdsmark

og en årsberetningsdel, som gennemgår

alle museets aktiviteter. Artiklerne er vanen tro skrevet

af museets medarbejdere og

samarbejdspartnere. Tak for indsatsen i 2011.

Debatten om fremtidens museumslandskab har

nu stået på i flere år. En stor udredning blev sat i

gang, og så blev der valgt. Siden har vi ventet i

spænding på, hvordan den nye kulturminister ser

udredningen. I forbindelse med udredningen har

den bygherrebetalte arkæologi været i centrum.

Museumsudredningen peger på, at museerne skal

have en lang række af kompetencer og et vist volumen

for at løse opgaven. Museum Lolland-Falster

er skabt med baggrund i ønsket om et stærkt og

kompetent museum på Lolland-Falster og har siden

starten 1. januar 2009 arbejdet målrettet på at løfte

det arkæologiske ansvar.

I foråret 2011 fik museet endnu en spændende

opgave. Vi ansøgte om at få turistinformationen i

Nykøbing Falster, og til vores store glæde fik vi den.

Det er en spændende og udfordrende opgave

at få turisterne til at føle sig hjemme på vores øer.

Med vores baggrund som kulturinstitution vil vi gerne

arbejde for, at turisterne også får øjnene op for

den fantastiske lokale kulturarv. Vi har indrettet en

midlertidig turistinformation i museets indgang Langgade

2. I 2012 arbejder vi på en ny og spændende

turistinformation.

Museum Lolland-Falsters medarbejderstab er nu på

ca. 60 medarbejdere. På trods af det er vi meget

afhængige af vores samarbejde med museets

mange frivillige. De yder en indsats på mange forskellige

områder af museets arbejdsmark: registrering,

formidling, bevaring osv. I er uundværlige for

museet – mange tak for samarbejdet.

Museet har et driftstilskud fra Guldborgsund og Lolland

Kommuner og et stort statstilskud. Til trods for det

er fundraising nødvendig. I løbet af året har vi henvendt

os til forskellige med ansøgninger om større


eller mindre beløb til forskellige arbejdsopgaver.

I 2011 har vi også fået en lang række af sponsorer. Tak

fordi I har set velvilligt på vores henvendelser og ment,

at Museum Lolland-Falster er værd at investere i.

Som altid har museet nydt godt af stor interesse fra

borgernes, faglige kollegaers og politikeres side.

Det giver sig udslag på mange måder, f.eks. ved

at museets personale bliver inddraget i projekter og

inviteret med i udvalg og bestyrelser samt som debattører

og foredragsholdere, og museets personale

glæder sig hver gang, vi kan bidrage med at

sætte kulturarven på dagsordenen.

Endnu engang tak for et godt år – vi kan se, at 2012

bliver lige så produktivt og fyldt med spændende

arbejdsopgaver for museets medarbejdere.

God fornøjelse med læsningen af

Museum Lolland-Falsters årsskrift.

Ulla Schaltz

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01 03


MICHAEL FAGERLUND FORORD

Tekst: Formand for bestyrelsen Michael Fagerlund

Museum Lolland-Falster er en institution med mange

og alsidige opgaver. Som statsanerkendt museum

varetager det, foruden indsamling og registrering

samt forskning, opgaver på det kulturhistoriske

område indenfor bl.a. bevaring og formidling. At i

særdeleshed bevaringsopgaven kan være om-fattende,

ja nogen gange ganske tung at løfte, kan

man let overbevise sig om ved at besøge museets

samling af bygninger på frilandsmuseet ved bred -

den af Maribo Søndersø. Lige så charmerende og

stemningsfyldt området tager sig ud på en varm

solskinsdag, lige så klart står det, at adskillige af bygningerne

trænger til en kærlig hånd. Bygningsrestaurering

er en bekostelig affære. Og af bitter nød

bliver vedligeholdelsesopgaver ofte skubbet foran

og udskudt til en ikke nærmere bestemt fremtid,

når budgetterne skal lægges. Frilandsmuseets mest

markante bygning, stubmøllen fra Fejø, var i kraft af

denne nødtvungne mekanisme for to år siden i så

forfalden stand, at det var nødvendigt at afmontere

vingerne, før de faldt af selv. Og udsigterne for møllens

fremtid så lidet gunstige ud.

Takket være en generøs donation fra »A.P. Møller og

Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene

Formaal« blev det imidlertid muligt at foretage en

gennemgribende renovering og i samme forbindelse

at flytte møllen udenfor museumslandsbyen

– svarende til den traditionelle placering af vin -

dmøllerne. Og søndag den 11. september blev

arbejdets færdiggørelse markeret ved en festlig

sammenkomst på Frilandsmuseet. En lykkelig udgang

– men det grundlæggende problem består

fortfarende: Museet ejer for mange bygninger til,

at de alle på sigt kan vedligeholdes forsvarligt. Og

den opmærksomhed, de kræver, kan indebære, at

andre måske mere relevante museumsopgaver får

mindre opmærksomhed, end de fortjener.

Med den endelige overtagelse af Reventlow-Mu -

seet fra Lolland Kommune blev antallet af byg -

nin-ger i museets varetægt i 2011 forøget med

yderligere tre. Efter aftalen følger der imidlertid driftsmidler

med, der efter en faglig vurdering skal kunne

holde bygningerne og Reventlowparken i for-svarlig

vedligeholdelsesstand; endvidere har støtteforeningen

påtaget sig en række opgaver, der bidrager

mærkbart til at aflaste museets personale. Og helt

overordnet må skabelsen af ét kulturhistorisk museum

Lolland-Falster og – i denne sammenhæng

– overtagelsen af ansvaret for herre-gårdsområdet

ses som en styrkelse af museet i faglig henseende.

Problematikken omkring bygningsmassen kan imi -

dlertid ikke i længden ignoreres, og bestyrelsen

69 04

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

imødeser, at en overordnet strategi på dette område

vil skulle udarbejdes. Tilsvarende er der i år vedtaget

en indsamlingspolitik til at sikre, at tilgangen til

samlingerne kan styres med fokus på museets profil.

Det kommende år vil byde på en række store op -

gaver på det arkæologiske område. Først og fremmest

gravninger i forbindelse med etableringen af

Femern Bælt-forbindelsen, som allerede er påbegyndt.

Der bliver i en periode tale om en væsentlig

udvidelse af museets aktivitetsniveau med an-sæt -

telse af et større antal arkæologer på projektbasis

samt en stærkt forøget omsætning. En vellykket

gennemførelse af disse opgaver vil indebære en

markant styrkelse fagligt såvel som organisatorisk,

der vil bidrage til, at Museum Lolland-Falster fortsat

kan hævde sig stærkt i den danske muse-umsver -

den som en institution, der til fulde lever op til sit

ansvar overfor såvel borgerne som museumsloven

og vores statsanerkendelse som det kulturhistoriske

museum på Lolland-Falster.

Michael Fagerlund

Formand for bestyrelsen


ANNA-ELISABETH JENSEN KOMMUNEDAG 2011

Tekst: Souschef, Arkæolog Anna-Elisabeth Jensen

Foto: Ann-Lise Hass

Informationsdag og workshop om sagsbehandling,

kortlægning og forvaltning af kulturmiljøer og fortidsminder

Lolland og Falster den 16. marts 2011.

Informationsdagen med workshop blev afholdt i

Amtsforvalterboligen på Museum Lolland-Falster.

Målgruppen var primært alle kommunens sagsbehandlere,

der arbejder med fysisk planlægning

og museets inspektører for arkæologi og nyere tid.

Formålet var gensidig information og netværksdannelse

med henblik på at gøre det gode samarbejde

endnu bedre og måske lidt lettere i dagligdagen.

Dagen startede med en præsentationsrunde af de

22 deltagere. Fra Teknik og Miljømyndighederne

i Guldborgsund og Lolland Kommuner deltog 15

sagsbehandlere, der i det daglige arbejder med

natur og miljø, plansager, byggesager, byfornyelse,

GIS, vejprojekter og meget mere. Fra Museum Lolland-Falster

deltog 7 museumsinspektører, der til

daglig arbejder med forvaltningen af museumslov -

en med en baggrund i arkæologi, etnologi, historie

og kulturgeografi. I hele dagen deltog desuden

arkitekt M.A.A. Helene Bang Nielsen fra Institut for

By og Landskab på arkitektskolen i Århus, der som

masterstuderende på nordisk master i kulturarv var

interesseret i at få kontakt til Lolland Kommunes

nedrivningsteam. Sidst på dagen deltog også Allan

Leth Frandsen fra Den Gamle By, dels for at fortælle

om købstadsmuseets moderne by “Nye tider 1927”

dels for at efterlyse egnede bygningsemner fra Lolland

og Falster.

Efter en kort præsentation af Museum Lolland-Fal -

sters organisation og de to kommunale teknik og

miljømyndigheders organisation blev der afholdt en

workshop om sagsgang og sagshåndtering mellem

museet og de kommunale sagsbehandlere med

diskussion i mindre grupper. I grupperne diskuteredes,

om der var noget, der kunne gøres lettere og

mere hensigtsmæssigt? Muligheden for at museet i

højere grad kunne graduere og validere høringss -

var og muligheden for at inddrage museet så tidligt

som muligt. I grupperne diskuteredes også, hvilke

tidsfrister og flaskehalse det er vigtigt at være opmærksomme

på hos hinanden? Både kommunerne

og museet er opmærksomme på, at en del af planlægningen

i de kommende år skal tage hensyn

til den kommende tunnel over Femern Bælt. Der

er også risiko for, at sagsbehandlingen af de ganske

mange nedrivningssager, der er initieret af de

bevilligede nedrivningspuljemidler til både Lolland og

Guldborgsund Kommuner, kan generere flaskehalse.

Opsamling – evaluering. Det gør vi igen.

Museet havde som forberedelse til opsamling på

dagen spurgt, om der var behov for denne slags

gensidige informationsmøder i øvrigt, og om det i så

fald skulle være hvert år, eller bare en eller to gange

i hver kommunal valgperiode?

Konklusionen på dagen var fra såvel Teknik og plan

myndighederne som fra museets sagsbehandlere,

at det havde været rart at mødes ansigt til ansigt,

og at det er noget, vi vil tilstræbe at gøre en gang

om året med et konkret og vedkommende indhold

eller tema og gerne med oplæg og input udefra,

f.eks. fra Kulturstyrelsen. Museum Lolland-Falster lo -

vede at foreslå en dato i marts 2012 inden udgangen

af 2011.

Det blev diskuteret, om det var relevant at etablere

et egentligt netværk på tværs af de to kommun -

ers forvaltninger og museet. Der var enighed om, at

det i praksis ville være hensigtsmæssigt at få eta -

bleret relevante kontaktlister med e-mail adresser

og kernearbejdsgrupper, så der efter behov til hver

en tid hurtigt kan etableres ad hoc arbejdsgrupper

om konkrete projekter som nedrivninger eller den

kommende faste forbindelse over Femern Bælt.

Uddrag af artikel i Danske Museer årgang 24 nr. 6

2011 s. 29-32. Anna-Elisabeth Jensen: Kommunedag

- vi gør det igen! Artiklen vil medio 2012 også være

tilgængelig i sin helhed på www.danskemuseer.

com

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01 05


LARS EWALD JENSEN GRAVHØJE

Tekst: Museumsinspektør - Forhistorisk arkæolog Lars Ewald Jensen

Illustration: Henrik Sørensen

Selvom den kommende faste forbindelse over Femern

Bælt nu engang kun skal bygges et sted, fra

Rødby Havn til Femern, synes den alligevel at være

alle steder. På møder, i avisen og radioen, men i

2011 nok allermest på Museum Lolland-Falster!

Museet har gennemført en omfattende analyse

af, hvilke kulturhistoriske værdier der bliver fjernet,

når forbindelsen bygges. Med et omfang på ca.

300 ha. er det et ganske stort område, og for det

arkæologiske team har arbejdet i forbindelse med

etableringen af forbindelsen stået på i hele 2011.

Arbejdet er intensiveret i anden halvdel af 2011, hvor

de konkrete planer blev offentliggjort, og hvor forskellige

indledende undersøgelser viste, at arkæologiske

undersøgelser forud for anlægsarbejdet ikke

bliver helt ”normale”.

Det er Femern A/S, der har anmodet museet om at

vurdere, om der er risiko for, at der er væsentlige

arkæologiske fund i området. Det spørgsmål er ret

let at svare på, for man kan næppe grave i et areal

på 300 ha uden at træffe på fortidsminder. Normalt

vil museet anbefale, at man udlægger søgegrøfter

i en prøvegravning, da de giver et ganske godt

billede af, hvad man kan finde på et areal.

Imidlertid blev det i oktober klart, at på ca. 187 ha

af området kan man ikke trække søgegrøfter. De

drukner i Østersøen på under 1 time! Kender man

arealet lyder det helt forkert, for Østersøen er jo

netop holdt ude af arealet af stormflodsdiget, men

tilsyneladende løber Østersøen simpelthen under diget

og giver en grundvandstand på blot ½ meter

under terræn!

Vi vidste godt, at området var vådt, fordi der er

tale om et areal, som før stormflodsdiget blev bygget,

var en form for lagune på bagsiden af de små

øer, hvor man opførte stormflodsdiget. Men at det

nærmest var flydende under overfladen, havde vi

ingen idé om.

Hele oktober og november gik med alvorlige

arkæologiske hovedbrud. De meget våde jordsedimenter

betyder på den ene side, at vi ikke kan

grave som normalt. Men på den anden side kan de

bopladser, som vi forventer ligger derude, indeholde

ekstremt velbevarede fund af f. eks. læder og

træ, fordi de er druknede, før de blev nedbrudte.

Det sidste kræver en forklaring: det havniveau, vi

06 69 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

kender i dag, har været nogenlunde stabilt siden

ca. 4.000 f. Kr., men før det tidspunkt lå havniveauet

op til ca. 100 m lavere. Havet har nået -4 m ca.

6000 f. Kr., hvilket er præcis den dybde, der er ned

til grundmorænen i den dybeste del af ”lagunen”.

Der er en mulighed for, at vi kan finde bopladser

fra 6000 f. Kr. til lidt efter ca. 3.500 f. Kr., hvorefter

lagunen har været helt oversvømmet.

Det kan blive meget spændende, bl.a. fordi landbruget

indføres til Danmark i den sidste del af den

nævnte periode. Landbruget kommer sydfra, og

Lolland-Falster kan godt have været et af de første

steder, man begyndte at dyrke jorden. Overgangen

fra at leve af jagt og fiskeri til at dyrke jorden er

meget spændende og vanskelig at forklare. Umiddelbart

synes landbrug måske mere sikkert end jagt,

men man skal huske, at landbruget ikke gav mange

fold igen og var meget mere arbejdskrævende end

jagt og fiskeri.

Det alvorlige hovedbrud er imidlertid, hvordan vi

skal undersøge, om der virkelig er bopladser ude i

arealet, og om de skal udgraves. Når de kan ligge i

ned til 4 meters dybde, og grundvandet står i ½ meter,

er det ikke helt lige til. Svaret fandt vi i Holland.

Mere end halvdelen af landet er inddæmmet, og

hollænderne har udviklet en metode med en kombination

af boreprøver og små testhuller, som kan

vise, om der er bopladser dybt under overfladen,

og om de har en værdi, der gør at de skal udgraves.

Året 2012 bliver et meget spændende år for

arkæologien på Museum Lolland-Falster. Vi kom -

mer efter alt at dømme til at anvende metoden

med boreprøver i en størrelse og på en måde, som

ikke før er set i Danmark. Er vi heldige, finder vi med

den nye metode nogle af Danmarks bedst bevar -

ede bopladser fra jægerstenalderen. Jo, 2012 bliver

et spændende år…


STINE JÆGER HOFF FLINTØKSER OG ANDRE “FÆNGSLENDE” FUND

Tekst: Museumsinspektør - Forhistorisk arkæolog Stine Jæger Hoff

Foto: MLF

2011 var året, hvor Museum Lolland-Falster tog hul

på de første udgravninger, hvor det kommende

statsfængsel på Nordfalster skal ligge. I 2009-2010

foretog museet den første undersøgelse inden for

det berørte område, så vi vidste allerede, at der lå

en del interessante fund og ventede på os. Land -

mændene i området havde desuden fortalt om de

mange flintøkser, som de i tidens løb har fundet under

pløjning.

Udgravningerne forventes først tilendebragt i sommeren

2012, men de for eløbige resultater viser,

at området har været et særdeles attraktivt sted

at bosætte sig. På stort set samtlige forhøjninger

er vi stødt på spor efter bosættelser (indtil videre i

alt 9) primært dateret til bondestenalderens tragtbægerkultur

(ca. 3900-2800 f.Kr.), dog er andre af

oldtidens perioder også repræsenteret.

Oversigtskort over de daterede bosættelser

(copyright Kort og Matrikelstyrelsen)

De mest interessante fund stammer fra de såkaldte

kulturlag og gruber. Kulturlag er jordlag af varierende

tykkelse og indeholder ofte en større mængde

fund i form af affald fra husholdningen, redskaber

mm. Lagene dannes af menneskelig aktivitet og ses

ofte i forbindelse med længerevarende bosættelse

på det samme sted. Gruber er huller ofte gravet for

at bruge leret, og som efterfølgende er blevet opfyldt

med f.eks. affald fra bosættelsen.

Fundene fra kulturlagene og gruberne består

hovedsageligt af flintafslag, som er restprodukter

efter redskabsfremstilling, men der er også blevet

fundet flere redskaber såsom skrabere, fragmenter

fra økser, segl samt en mejsel. Udover flintsagerne

er der også fundet andre spændende genstande,

bl.a. en ildbuk, en lerskive, et skår fra et sikar samt

keramik dekoreret med vulster (små udposninger)

langs randen, furer eller snoreaftryk. Der blev også

fundet et helt lerkar, men det var desværre så ødelagt,

at det ikke kunne hjemtages i hel tilstand.

Det hele lerkar under udgravning

Blandt den dekorerede keramik var der enkelte skår,

som var særligt spændende. Skårene er dekoreret i

den såkaldte Virum-stil, som er en stilart indenfor keramikken,

der kan dateres ret nøjagtigt til 3500-3300

f.Kr. Skårene er særdeles interessante, idet stilarten

ikke tidligere er registreret i vores område.

Relationen mellem bosættelserne og andre fund i

området

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige

noget om, hvordan relationen mellem de forskel -

lige bosættelser har været, idet museet endnu ikke

har tilendebragt undersøgelserne. De foreløbige resultater

antyder dog, at flere af bosættelserne fra

bondestenalderen enten har eksisteret samtidigt eller

har efterfulgt hinanden inden for kort tid.

Sammenholdes bosættelsesfundene med andre

fund gjort i området, tegner der sig et interessant

billede. Øst for museets udgravninger ligger et kulturarvsareal

med gravfund dateret til bondestenalderbronzealder

(ca. 3900-500 f.Kr.), mens der er registreret

flere offerfund i de nærliggende moser samt

en overpløjet gravhøj syd for udgravningerne med

lignende dateringer. Sammenholdes disse fund med

bosættelserne, synes de i fællesskab at udgøre et

kulturlandskab, som i perioder af bondestenalderbronzealder

har bestået af både bosættelsesområder,

gravpladser og offerfund.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01 07


BIRGIT WILSTER HANSEN MUSEUMSSAMARBEJDE RUNDT OM ØSTERSØEN

Tekst: Magasinforvalter, konservator og museolog Birgit Wilster Hansen

Foto: Gotlands Museum, Ulrika Mebus

I dagene 3.-5. oktober mødtes medarbejdere fra 6

museer på Fornsalen i Visby på Gotland for at påbegynde

samarbejdet NETWORK OF MUSEUMS IN THE

BALTIC. Kriteriet for at kunne deltage er, at man arbejder

med spørgsmål relateret til kulturen omkring

Østersøen. 14 museer fra Turku i nord til Lübeck mod

syd og fra St. Petersborg i øst til Lolland-Falster i vest

har ønsket at deltage i dette netværk. Heraf var der

som nævnt 6 museer, der havde sendt medarbe -

jdere til Visby. Fra Museum Lolland-Falster deltog

souschef Anna-Elisabeth Jensen og undertegnede.

På sigt er det meningen, at flere medarbejdere fra

MLF skal have mulighed for at deltage i samarbejdet.

Det er museet på Gotland som, med finansiel støtte

fra det svenske Riksantikvarieämbetet, har taget initi -

ativet til ”Samarbejdende museer rundt Østersøen”.

Netværket arbejder mod at skabe en platform for

udveksling af museumsrelaterede udfordringer, der

berører den naturlige og kulturelle arv i Østersøen

og landene omkring den. Dette omfatter samarbejde

om udstillinger, udvikling af kulturarvslokaliteter,

formidlings-programmer, analyser af genstande,

bevaringsrelaterede spørgsmål og meget andet.

Håbet er, at dette netværk kan danne grundlag

Netværkets formål er:

• At øge kontakt og samarbejde mellem

mu seerne i Østersøregionen og etablere

et langvarigt internationalt museumssamarbejde

vedrørende spørgsmål relateret til Østersølandenes

kultur, kunst, miljø og historie.

• At bibringe forståelse for at vi er del af en

større sammenhæng, hvor kulturudveksling i år -

hundreder har bevæget sig på kryds og tværs.

• At øge adgangen til kollegial eksper -

tise med indgående kendskab til og viden om

Østersøregionen.

• At udvide vores forståelse og vinkling af

de genstande, fænomener og problemstillinger

alle museer arbejder med hver dag.

• At dele viden om museale arbejdsprocesser.

08 69 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

for et langvarigt samarbejde, vidensudveksling og

kompetenceopbygning mellem museerne i og omkring

Østersøen.

Mødet på Gotland

Programmet for mødet på Gotland blev efter en

kort velkomst og introduktion til Gotlands Museum

indledt med 15 minutters præsentation af hvert af

de deltagende museer. Skønt knapt halvdelen af

de i netværket deltagende museer var repræsenteret

i Visby, viste præsentationerne bredden og

variationen i museerne.

Efter indledningen og svensk lunch i museets kantine

bød programmet på en kort spadseretur til et af

Visbys mange fredede huse.

Museet på Gotland samarbejder med Högskolan

på Gotland. Samarbejdet rummer bl.a. et delprojekt

i det nationale svenske forskningsprojekt ”Spara och

bevara”. I projektet forsøger man at finde energieffektive,

etiske og æstetiske acceptable løsninger

på bevaring af historiske bygninger og interiører.

Under et besøg i den velbevarede 1600tals træbygning,

Burmeister Hus i Visby og med udgangspunkt

i det aktuelle arbejde dér, fortalte Tor Broström, Institutionen

för kultur, energ i och miljö – Kulturvård,

om arbejdet og de foreløbige resultater. Set i lyset

af ønsket om at bevare vores bygningsarv, de sti -

gende energipriser og målet om en halvering af energiforbruget

inden 2020, var det et spændende og

yderst relevant indlæg.

Tilbage i museet inddeltes vi i grupper efter arbejdsområder

og gik i gang med at diskutere ønsker og

muligheder for opgaver og samarbejdsprojekter.

Snakken og diskussionerne var livlige og givende.

Efter ca. 1½ times diskussion præsenterede hver

gruppe forslag til emner og projekter, der kunne

samarbejdes om. Mødets første dag sluttede med

en guidet tur i Fornsalen, hovedmuseet i Gotlands

Museum, hvor vi blandt meget andet så museets

nyeste udstilling om ”Slaget om Visby” 1361 (hvor

Valdemar Atterdag indtog byen).

Efter omvisningen var Region Gotland vært ved en

middag, hvor maden blev indtaget omgivet at de

fantastiske gotlandske billedsten. I disse omgivelser

fortsatte de ivrige faglige diskussioner kun afbrudt af

et meget flot indslag med koret Allmänna Sången

Visby, som sang a cappella.

Mødets anden dag startede med en morgentur


langs en strækning af den smukke, knapt 3,5km

lange middelalderlige bymur. Ikke mindst historien

om hvordan byen i 1700tallet havde forsøgt at

sælge muren som byggemateriale, som ingen dog

ville købe, gjorde indtryk. Tilbage på museet skulle

der have været en præsentation af en svensk bevarings-webplatform.

Dette punkt blev aflyst pga.

sygdom.

I stedet tog vi fat på diskussionen om netværkets

fremtid. Alle var enige om, at dette netværk skulle

fortsætte, og at man havde meget at give og lære

af hinanden. Næste spørgsmål var, hvordan vi rent

praktisk skulle fortsætte arbejdet. Her var der igen

mange indlæg og mange gode ideer. Der blev truffet

beslutning om projektets ledelse, samarbejde i

faggrupper og tværfaglige projekter, kommunikation

mellem deltagerne osv.

Efter en udbytterig formiddag startede vi eftermiddagen

med en guidet tur i Visby, som er på UNESCOs

verdensarvsliste. Vi så blandt andet et par kirkeru -

iner, hvoraf den ene var ved at blive restaureret

med henblik på afholdelse af koncerter og andre

arrangementer. Turen sluttede i landshøvdingeresidensen,

hvor landshøvdingen for Gotland bød på

et glas vin og en snack, samtidig med at interiøret

i det smukke hus kunne beses. Embedet deltager

i bevaringsarbejdet for Gotlands natur og kulturminder

og er en nær samarbejdspartner for museet.

Mødets sidste dag bød på en tur til nogle af Gotlands

seværdigheder uden for bymuren. Behørigt

guidet af medarbejdere fra Gotlands Museum

beså vi kalkstensgalgerne på et højdedrag udenfor

Visby (i brug op i 1800tall et), den middelalderlige

Källunge kirke, gravfeltet Trullhalsar med grave fra

bronzealder og Merovingertid og Liste ängar, en af

ca. 300 gotlandske enge, hvor der slås hø på traditionel

vis. Turen sluttede i ruinerne af Cistercienserklostret

i Roma, hvor der nu hver sommer opføres

Shakespeare.

Fremtiden

Efter et par udbytterige dage ser vi frem til mange

frugtbare udvekslinger mellem de deltagende

museer. Netværket kan forhåbentlig udvikle van -

dreudstillinger, seminarer, udveksling osv. Ligesom

samarbejdet måske også vil øge antallet af museumsbesøgende

og deres muligheder for at rejse i

og mellem landene omkring Østersøen. Endelig vil

netværkets multikulturelle, flernationale projekter

have et godt udgangspunkt for ansøgninger til EU

fonde og kulturelle programmer.

I skrivende stund ser vi frem til et uformelt besøg af

kollegerne fra Gotland, hvor vi bl.a. skal have sa -

marbejdet omkring web-platformen for de deltagende

museer på plads. Denne platform har vi på

Museum Lolland-Falster i samarbejde med Gotlands

Museum lovet at stå for. Næste samling for alle museer

i samarbejdet er planlagt af det Arkæologisk-

Historiske Museum i Elblag i Polen til oktober 2012.

Morgentur langs bymuren Visby © Gotlands Museum

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01 09


LOUIS HUSBALLE REGISTRERING

Tekst: Registreringskoordinator, historiker Louis Husballe

Foto: Peter Wilcken Hacke

I 2010 blev der sat ekstra fokus på museets registreringsefterslæb,

og et registreringsteam blev installeret

på 1. sal i Frisegade 43 i Nykøbing, hvor der var

indrettet registreringsrum, fotoatelier og pakkerum.

Dette team har fungeret i hele 2011 og har gjort et

pænt indhug i registreringsefterslæbet. Planen var

oprindeligt, at al registrering skulle være tilendebragt

i løbet af 2011, men andre presserende opgaver

har gjort, at vi har udsat færdiggørelsen til midten af

2012. Ud over nogle opgaver, som slet ikke har med

genstandsregistrering at gøre, opstår der i øvrigt

mange afledte opgaver ved en gennemgang af

samlingerne. Vi registrerer ikke ukritisk enhver genstand,

som ikke tidligere har fået nummer, men ser

tillige på, om genstandene overhovedet bør indgå

i museets samlinger set ud fra den nuværende ind -

samlingspolitik. Dette afføder så en række overve -

jelser, hvis genstanden tænkes kasseret. Den proces

kan involvere både Kultur styrelsen, andre danske

museer og giveren eller dennes arvinger, så det er

ikke altid blot at tage en unummereret genstand

ned fra hylden, registrere den og sætte den tilbage

på hylden. Desuden vil man under en sådan oprydningsproces

uundgåeligt støde ind i alle mulige an -

dre objekter i form af arkivalier, billeder, rekvisitter

og lignende. Alt sammen noget, som kræver stillingtagen

og helst også handling. I den sidste ende er

alt efterslæb mangel på stillingtagen og handling,

og al oprydning tilstedeværelse af samme begre -

ber. Det sidste er vi kommet et godt stykke vej med

i 2011.

Endelig vil registreringen af museets samlinger aldrig

kunne erklæres et hundrede procent færdig. Der vil

altid være en beskrivelse, der kan gøres lidt bedre,

en relation som kan blotlægges, et foto der kan

være bedre og så videre. Registreringspraksis vil altid

være resultat af den til enhver tid værende praksis i

dansk museumsverden, på Museum Lolland-Falster

og blandt de medarbejdere, som udfører opgaven

på museet. Vi forsøger naturligvis at lægge os så

tæt op ad den generelle praksis som mulig, men

visse særegenheder slipper vi nok aldrig helt for. Om

ikke andet kan tidligere tiders praksis revideres og

justeres. Det kan ikke skjules, at indsamlingspolitikken

er noget mere restriktiv nu, end den var for 20 - 30 år

siden. En kritisk gennemgang af samlingerne med

kassation for øje vil uden tvivl reducere betydeligt

i museets samlinger, men det er en helt anden og

ganske omfattende opgave. Digitaliseringens vel -

signelser har i øvrigt ganske håndgribelige følger. Vi

sætter skuffe efter skuffe til side med titusindvis af

10 69 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

kartotekskort ordnet efter museumsnumre, - efter

topografi, - efter registrantgrupper, - efter involverede

personer og så videre. Det store arbejde,

man tidligere har lagt i at vedligeholde disse kartoteker,

er nu erstattet af digitale søgemuligheder

på kryds og tværs, kun udfordret af at strukturere

og begrænse informationerne. Ligesom vi stadig

omgiver os med opslagsværker, som tidligere var

uundværlige, velvidende at de oftest er digitalise -

rede med adgang fra internettet og kan suppleres

med masser af andre seriøse søgemuligheder.

En af årets finere registreringer. Broche med filigran.

Har tilhørt Pipaluk Freuchen (1918 - 1999), datter

af polarforskeren Peter Freuchen. Smykket stammer fra

Peter Freuchens oldemor Margrethe Elisabeth Canaris

(1794 - 1843).


En af de store udfordringer i oprydningsprocessen er

generel mangel på plads. Uagtet museets mange

bygninger er der ikke ret meget samlet plads til magasinering

af genstande. Vel kan der stadig stuves

genstande ind forskellige steder, men jo mere trang

magasineringen bliver, jo mere besværlig bliver al

fremtidig håndtering. Disse forhold sætter virkelig

indsamlings- og kassationspolitikken i perspektiv.

I løbet af 2011 har vi også afsluttet de rettelser i

registreringsdatabasen Regin, som blev direkte

afsløret under scanning og digitalisering af mu -

seets genstandskort. Firmaet Konkat, som udførte

opgaven, havde udarbejdet en 12 sider lang liste

over sags- og genstandsnumre, hvor der var usikkerheder,

overlapninger eller andre fejl. Disse er rettet,

men samtidig har gennemgangen også afsløret, at

der stadig er en del poster i Regin, som kræver opmærksomhed.

De fejl, vi støder ind i efterhånden,

retter vi naturligvis med det samme, og resten tager

vi lidt ad gangen.

.

ANNA-ELISABETH JENSEN NEKROLOG

Tekst: Souschef Anna-Elisabeth Jensen

Museum Lolland-Falsters tidligere bogholder Lars

Rasmussen er ikke mere.

Det var med sorg, vi på museet modtog meddelelse

om, at vor tidligere bogholder Lars Rasmussen døde

natten mellem søndag den 31. juli og mandag den

1. august 2011.

Lars Rasmussen blev pensioneret fra sin stilling på

Museum Lolland-Falster med udgangen af 2009

efter at have været tilknyttet museet i mere end 20

år. Først som Museet Falsters Minders revisor, siden

som bogholder for Museet Falsters Minder, hvor han

samvittighedsfuldt og kompetent udgjorde en af

nøglepersonerne i museets lille faste stab. Vi vil alle

mindes, hvordan Lars uforståeligt for os andre kunne

more sig over et kontoudtog eller tørre regnskabskolonner.

Lars arbejdede i alle årene med omhu og kompetence

samt med et dybt engagement i museets

Ved slutningen af 2011 er der i Regin registreret cirka

halvdelen af en protokol på 347 numre med kunst

og inventar fra Reventlow-Museet Pederstrup. Indføringen

sker lidt specielt, idet alle 347 numre bliver

registreret i Regin Kulturhistorie, mens 82 af numrene,

som er kunstværker, er nævnt med henvisning til

Regin Kunst, hvor de er grundigt registreret. Regin

Kulturhistorie er den del af Kulturstyrelsens database,

som vi normalt registrerer nyere tids genstande i, og

som offentligheden har adgang til igennem portal -

en “Museernes Samlinger” (MUSSAM). Regin Kunst

er en tilsvarende del til kunst, hvortil der er offentlig

adgang gennem portalen “Kunstindeks Danmark

& Weilbachs Kunstnerleksikon” (KID). Det betyder,

at offentligheden ganske kort inde i det nye år, vil

kunne læse om alle kunstværker og genstande på

Reventlow-Museet, og allerede nu findes fotos af

næsten alle kunstværkerne

virke og som en personlig støtte for en lang række

af museets forskellige medarbejdere.

Lars har også gennem museets vidtforgrenede

lokale og nationale netværk været rådgiver for et

utal af foreninger og personer i tilknytning til museet.

Kulturmindeforeningen, Sammenslutningen af Lokalhistoriske

foreninger i det tidligere Storstrøms Amt,

Landsforeningen By og Land for blot at nævne et

par enkelte. I mere end 15 år var Lars fast tovholder,

bagstopper, bagageslæber mv. på Kulturminde -

foreningens arrangementer.

Lars holdt altid sine private problemer for sig selv,

men støttede til enhver tid op om andre, når de

havde behov for det. Til sin store glæde nåede Lars

at blive morfar, og i sit otium indgik Lars Rasmussen i

museets korps af frivillige, så længe helbredet tillod

det. Vi vil savne ham.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01 11


THIT BIRK PETERSEN REFSHALEBORG FRA EN NY VINKEL

Tekst: Forhistorisk arkæolog Thit Birk Petersen

Illustration: www.arealinfo.dk, Nationalmuseets Antikvarisk-Topografisk Arkiv

Refshaleborg er en velkendt og elsket lokalitet på

Lolland-Falster. De fleste kender borgen, har hørt

om den eller været til bal på dansepladsen, da den

i sin tid funge rede. At borgen også var den største

borg i sin samtid, opført af kongemagten i 1150’erne

og senere, i 1256, udsat for angreb vidner om dens

betydning i fortiden. Leif Plith Lauritsen har i tidligere

artikler beskrevet de arkæologiske undersøgelser

på selve borgområdet og afvist teorien om, at angrebet

i 1256 blev foretaget af bønder.

Denne artikel behandler imidlertid Refshaleborg

på en anden og mindre militant måde. Jeg har

det seneste år beskæftiget mig med Refshaleborg

og dens umiddelbart omkringliggende landskab i

forbindelse med mit speciale, og det er disse resultater,

der her skal præsenteres.

Det omtalte landskab er hovedsageligt området

omkring den nuværende Refshale landsby og området

direkte ned til Maribo Søndersø

Oversigt over de forskellige udgravninger foretaget i

perioden 1969-2007. Kort fra www.arealinfo.dk

Liebgotts plantegning af kirkefundamentet fra 1969.

Nationalmuseets Antikvarisk-Topografisk Arkiv.

Under den nuværende Refshale landsby ligger

rester af den middelalderlige landsby, men der

ligger også rester af en middelalderlig kirkegård.

12 69 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

Denne blev første gang udgravet i 1969 af Niels-

Knud Liebgott fra Nationalmuseet. Udover nogle

grave fremkom et fundament på områdets højeste

punkt. Fundamentet bestod af små sten og lidt

større sten, men ingen syldsten

Liebgott tolkede dette som værende et fundament

til en kirke, idet det er placeret højt i landskabet, og

der er begravelser inde i bygningen.

i 1970-1972 foretog Keld Snedker udgravninger for

daværende Lolland-Falster Stiftsmuseum på området.

Han udgravede omkring 90 grave og lokaliserede

et korsformet fundament

Snedkers plantegning. Den røde ring markerer det

korsformede fundament. De stiplede linjer er

Liebgotts udgravning fra 1969.

Nationalmuseets Antikvarisk-Topografisk Arkiv

Snedker mente, der kunne være tale om enten en

klokkestabel eller en yngre stubmølle anlagt efter

kirkegårdens ophør. Han så dog et problem ved

den første tolkning, idet der ikke var lokaliseret no -

gen kirke. Han accepterede ikke Liebgotts funda -

ment som værende et kirkefundament, og mente

de mange sten var naturlige forekomster i undergrunden.

En mølle faldt ham mere naturligt. Snedker

havde desværre fat i den forkerte ende. Jeg har

konsulteret flere eksperter med forstand på både

klokkestabler og stubmøller, og de er alle enige

om, at der ikke kan være tale om en mølle. Fundamentet

er for småt, og desuden ville man aldrig

placere en mølle på indviet jord. Samtidig hersker

der ikke længere tvivl om, at Liebgott lokaliserede

kirken i 1969.

I 1989 dannedes en gruppe af arkæologer og historikere

med interesse i kulturlandskaber og især i

landskabet omkring Refshaleborg. Gruppen havde

afsæt på Lolland-Falster Stiftsmuseum med Karen

Løkkegård Poulsen som tovholder. Det nystartede


projekt fik titlen Projekt Refshale og havde til formål

at undersøge Refshaleborg og dens tilhørsforhold

til det omkringliggende landskab. Da selve borgen

var, og stadig er, et fredet fortidsminde, begyndte

man med at undersøge de omkringliggende elementer.

Kirkegården kom igen i fokus og ligeledes et

område ned mod vandet, hvor der gennem tiden

var observeret røde teglsten i marken, samt søbredden

hvor der stadig i tørre sommermåneder kan ses

træpæle i vandet. Ved kirkegården fandt man flere

grave, så der alt i alt er fundet omkring 200 grave.

Man fandt også afgrænsningen af kirkegården.

Denne var markeret af en grøft, der blev fyldt op

i 1300-årene, da kirkegården ikke længere benyttedes.

Den røde plet på marken har været omtalt

som ladegården til borgen. Denne teori blev dog

hurtigt afkræftet, da man fandt en teglovn på stedet.

Teglstenene fundet på borgen og de fundet i

ovnen har nogenlunde samme mål, og derfor har

teglovnen formentlig brændt sten til borgens ringmur.

Pælene i søen kunne lokaliseres både på øen og

på fastlandet. Man tolkede dette som, at de måtte

være dele af samme anlæg, formentlig to bådebroer.

De nyeste undersøgelser foretaget i 2004 har

dog bevist, at der er tale om en bro med vippeanordning

på midten, der kunne hejses i tilfælde af angreb.

Projekt Refshale foretog således mange undersøgelser

over en længere periode (1989-1994).

Desværre blev udgravningerne aldrig rigtig samlet,

publiceret eller rapporteret fyldestgørende, idet

projektet gik i stå i 1994.

I 2004 blev projektet genoptaget af Leif Plith Lauritsen,

og disse udgravninger har været omtalt i

tidligere årgange af årsskriftet. Ved udgravningerne

konstateredes det, at borgen havde flere faser, og

at ringmuren var den sidste fase, samt at denne var

under opbygning, da angrebet i 1256 fandt sted.

Borgen har altså ikke været færdigbygget eller ordentlig

beskyttet, da den blev angrebet. Hvem der

kunne finde på at angribe en borg under opbygning

er et interessant spørgsmål og for at finde svaret,

må man se på de faktiske historiske begivenheder i

lokalområdet, men også nationalt og muligvis internationalt.

Ser man på de foretagne undersøgelser og deres

resultater opstår et landskab omkring Refshaleborg,

der er fyldt med liv. Der har været en landsby, en

kirkegård, kirke og borgen. Nyere undersøgelser fra

England peger på, at landskabet omkring en borg

i lige så høj grad markerer status som selve borgen.

Landskabet er med til at fremhæve borgherrens

status, og besøgende vil via bestemte statusmarkører

og adgangsruter ikke være i tvivl om, at han/hun

er på vej ind i et elitelandskab.

Statusmarkørerne er fortrinsvis kirker eller andet gejstligt

byggeri, landsbyer/byer, parker/haver og

vand som element i landskabet. I de engelske eksempler

er der ofte tale om større byer med handel

samt stort anlagte dyrehaver og parker, som man

generelt først ser nogle hundrede år senere herhjemme

i forbindelse med herregårdens opståen. I

England er vand også anvendt meget bevidst, og

det ses, at der ved borge fra 1100-tallet er anlagt

enorme søer og dambrug netop for at markere

status. I det danske materiale forekommer disse

elementer, men de fremstår en smule mere nedtonet.

Ved Refshaleborg er der for eksempel ingen

anlagte dyrehaver, men der er store områder med

skov. Det vides, at kongerne i middelalderen brugte

øer og store skovområder til netop dyrehold og jagt.

Ved Refshaleborg er der ikke anlagt søer eller dambrug,

men selve borgen er placeret i Lollands største

sø, og det må da siges at være bevidst anvendelse

af vand som statusmarkør. Samtidig adskiller det

borgen fra den verdslige verden. Landsby og kirke

fandtes også i Refshaleområdet, og derved indeholder

det alle de markører, der er nødvendige for,

at man kan tale om et designet landskab bevidst

anvendt af borgherren.

Teorien er fortrinsvis afprøvet på engelske borge fra

lige efter den Normanniske invasion i 1066 og frem.

Dette er første gang, metoden testes på materiale

fra Danmark.

De nævnte markører er lokaliseret i Refshaleområdet,

og der er derfor ingen tvivl om, at teorien også

er gældende for det danske borgmateriale om end

i en lidt anden og mindre markant form end de engelske

eksempler. I Danmark har man fortrinsvis anvendt

det foreliggende landskab og ud fra det skabt

de statusmarkører, der var behov for. Designede

landskaber var en del af den middelalderlige elites

redskaber til iscenesættelse og har været bevidst

anvendt.

Litteratur:

Hansson, M. 2011: ”Medeltida Borgar.

Maktens hus i Norden”. Historiska media

Johnson, M. 2002: ”Behind the Castle Gate. From

Medieval to Renaissance”. Routledge

Lauritsen, L. P. 2006: ”Refshaleprojektet”.

I: Lolland-Falsters Historiske Samfund 2006”.

Side 86-99

Liddiard, R. 2000: “Landscapes of Lordship. Norman

Castles and the countryside in Medieval

Norfolk, 1066-1200”.

I: BAR British Series 309, 2000

Olsen, R. A. 2011: ”Danmarks middelalderborge”.

Århus Universitet

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01 13


LEIF PLITH LAURITSEN POTTEMAGERIET PÅ LOLLAND & FALSTER

Tekst: Leder af formidlingsafdelingen, arkæolog Leif Plith Lauritsen

Foto: Leif Plith Laurtisen

Lolland-Falster har altid været en kulturel smeltedigel.

Befolkningen og øerne har vist sig rummelige og

har med stor kraft kunnet opsluge eller integrere de

mange nye traditioner og påvirkninger, som øernes

tilflyttere har medbragt gennem tiden. Og netop

den store mængde af tilflyttere er måske grunden

til, at keramikken her på øerne relativt sent får sine

lokale karaktertræk.

Ehlers samling i Haderslev afspejler denne tilpasning.

Et øjeblik står man og ser på f.eks. keramik fra Fyn

eller Bornholm for i næste øjeblik at se stort set den

samme type keramik stammende fra Lolland eller

Falster. Det er keramik, hvor ligheden er så stor, at

man næsten fornemmer, at en svend er flyttet til Lolland-Falster

fra en af de ovennævnte øer. Ofte når

håndværkersvendene flyttede værksted, lærte de

sig relativt hurtigt at arbejde efter gældende normer

om udformning, begitning, glasur m.m., men samtidig

medbragte de traditioner, som de var oplært i,

og på Lolland-Falster har man åbenbart modtaget

disse nye input med åbne arme.

Dermed står man, når man skal beskrive keramikken

fra Lolland-Falster, med en lang række af keramiktyper,

der ikke er så forskellige fra andre steder

i Danmark. Men Der er dog også keramik, som er

tydeligt egnsbestemt.

Pottemagere 1616 – ca. 1850

Stubbekøbing

Den første pottemager, det er lykkedes at lokalisere

til Stubbekøbing, er Hans Jensen. Han er nævnt

i Lensregnskabet fra Vordingborg i årene 1616-

1619 1 . I den periode har han fra sit værksted i Stubbekøbing

leveret ovnpotter til opsætning på Vordingborg

Slot. Efter svenskekrigen i 1660 nævnes Niels

Pottemager på mandtalslisten over Stubbekøbings

skatteborgere. Næste mand med tilnavnet Pottemager

nævnes først i 1762. Her omtales Niels

Schytte Pottemager som svigersøn til byfogeden.

På trods af tilnavnene er det intet i regnskaberne,

der beviser, at hverken Niels Pottemager eller Niels

Schytte Pottemager er knyttet til erhvervet.

Nykøbing

Den tidligste skriftlige kilde, vi har om en lokal pottemager

i Nykøbing, er fra året 1688. Her bliver

der leveret 14 natpotter til slottet fra Hans Hansens

værksted 2 . Muligvis kender vi navnet på en endnu

tidligere pottemager, nemlig Ole Mortensen Koch,

der får borgerskab i 1681, og hvis søn får borgerskab

i 1714 som pottemager. Men idet Ole Mortensen

14

69 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

FRA 1616 TIL 1959

Kochs erhverv ikke opgives, så kan vi ikke være sikre

på, at han var pottemager, selvom normen dengang

var, at erhvervet så at sige gik i arv til sønnen.

Enkedronningesædet på slottet i Nykøbing var sikkert

udslaggivende med hensyn til den faktor, at

det største antal pottemagere på øerne var bosat

i Nykøbing. Fra 1700-1781 var der 7 pottemagere,

der fik borgerskab. Dette antal var ikke stabilt. I perioden

1790-1853 var der kun en enkelt pottemager,

der fik borgerskab, men i årene fra 1882-86 fik pludselig

6 pottemagere igen borgerskab. Denne pludselige

stigning hænger muligvis samme med ”loven

om den fri næring”, der blev vedtaget i 1852 men

først slog rigtig igennem omkring 1861.

Grunden til denne tilbagegang i første omgang

og dernæst fremgang er uvis. Men de nævnte og

her følgende faktorer, her i blandt slottets indvirkning

samt nævnte lovgivning, presser sig dog voldsomt

på som forklaring på de lokale pottemageres

tilbagegang og siden hen eksplosionslignende

vækst.

I perioden fra 1817-51 er markedslisterne bevaret. I

disse ses tydeligt endnu en faktor i pottemagernes

historie, nemlig den store import af keramik, der sikkert

har presset lokale pottemagere ud af markedet.

I perioden 1817-1820 er der udstedt pas til skippere

fra Rønne, og i årene 1821-50 udstedes der næsten

hvert år pas til både skippere og pottemagere fra

Rønne. Flere af navnene på listerne er de samme år

efter år, og ofte forekommer der flere pottemagere

fra samme by. Således fandtes der den 16. juli 1835

ikke mindre end 5 pottemagere fra Rønne på markedet

i Nykøbing. I løbet af 1830’erne begyndte de

såkaldte ”Potteskippere” fra Heiligenhafen at indfinde

sig på markederne, ikke kun i Nykøbing men

også i mange af de andre kystnære købstæder på

Lolland-Falster.

Naturligvis var der også danske pottemagere på

markederne, heriblandt Kähler fra Næstved 3 .

En anden faktor kunne være den nedgang byen

oplever i forbindelse med slottets nedrivning i årene

efter 1767, hvor det blev bortauktioneret til nedrivning.

Det kongelige slot med enkedronningesædet

var landets tredjestørste, og dets blotte tilstedeværelse

har sikkert kunnet brødføde flere lokale

håndværkere og handlende, heriblandt naturligvis

pottemagere.

Men ikke kun i Nykøbing blev der solgt ”importeret”

keramik. Markedslisterne fra Maribo anfører også


pottemagere fra bl.a. Rønne, og her dukker mange

af de samme navne op, som man finder på listerne

fra Nykøbing F.

Sakskøbing

Den by, der derimod markerer sig mest markant

med hensyn til en fortløbende tradition af pot -

temagere, er Sakskøbing. Den tidligste repræsentant

for pottemagermestrene, som det er lykkedes

at finde i byens historie, er Jens Mortensen, der i 1695

opnår borgerskab.

Om end det er meget sparsomt, hvad der findes af

skriftlige kilder om Sakskøbings pottemagere, kan

vi dog gennem registre over de forskellige mestre

og svende se, at Søndergade 18, 24 og 69a alle har

rummet pottemagere. Dermed synes det troligt, at

netop Søndergade i Sakskøbing er stedet, hvor pottemagerne

boede i byen.

Maribo

For Maribos vedkommende bliver der i 1689 nævnt

to unavngivende pottemager. Det første borgerskab,

der gives til en pottemager kendes dog først fra

1753, hvor det gives til Hans Pedersen. Fra dette år

og frem til 1933, hvor Carl Petersen lukker sit værksted,

er der i Maribo registreret 9 mestre, der har haft

borgerskab. Deres virksomhed i byen var dog ikke

kontinuerlig. I perioden fra 1777, hvor Peter Widersen

får borgerskab som pottemager, og frem til den

næste i rækken, Jens Rasmussen, der får borgersk -

ab i 1849, er der ikke registreret andre pottemagere.

Så selv om Peter Widersen måske kunne arbejde

mange år frem efter 1777, har han vel næppe kunnet

producere frem til 1849, hvor næste mester som

nævnt får borgerskab.

Der må altså i en årrække frem til 1849 være en periode

uden en egentlig pottemager i Maribo, og

dermed er rækken af pottemagere brudt.

Nakskov

Nakskov har som eneste købstad på Lolland-Falster

ingen pottemagere overhovedet i perioden 1728 til

1878. Frem til sin død i 1918 havde pottemager Frederik

Ferdinand Jørgensen værksted og butik i gaden

Nordenkirke 5. Bortset fra denne enkelte pottemager

kan pottemagerhåndværket på Lolland-Falster i

perioden 1800-1933 lokaliseres til købstæderne Stubbekøbing,

Nykøbing, Sakskøbing og Maribo samt et

par enkelte værksteder på landet.

Opsving og endeligt, 1850 -1959

Midt i 1800-tallet sker der et opsving i lertøjsproduk -

tionen på Lolland-Falster. Århundredet starter dog

som det forrige sluttede. Keramikken mangler stadig

tydeligt egnspræg, men fra midten af århundredet

begyndte pottemagerne at skabe specielle lokale

traditioner. En af de mest markante er den polykrome

marmorering, der især ses på potterne med

to ører, men også andre keramiker som sparegrisen

m.fl.

Endvidere ses det ofte, at den traditionelle barsels -

potte bliver skabt uden hank og låg, hvad der ellers

er normen i det meste af landet. Barselsmaden kom

i krukker med to ører. I disse var der bundet et bånd,

som fungerede som hank.

Barselskrukker kendes fra hele landet. Den typiske er en

krukke med en stor buet hank hen over åbningen(den

på billedet). Den lollandske var ofte en krukke med to

ører i stedet for hank. I disse var bundet et bånd, som

fungerede som hank. Foto: Roberto Fortuna

Traditionen tro var denne krukke første gang

fyldt med sødsuppe og nogle dage senere med

hønsekødssuppe med kogt høne.

Barselspotterne er kraftigt formede med to brede

hanke uden profilering. Den øverste del af potten

er dekoreret med glasur, ofte i meget smukke farver.

Denne farverige dekorering er hyppigt en marmoreret

bort i hvidgult og grønt på en dyb rødbrun

bund. En anden variant er en rødbrun og grøn marmorering

eller plantelignende dekoration på en lys

bund. Endelig forekommer også smukke, graciøse

stregornamenter eller en bladbort med en fin linjevirkning.

Også fra Lolland-Falster kender vi de populære

sparegrise.

De populære

sparegrise blev

fremstillet i stor stil.

De var nemme

at producere og

en billig og gerne

givet gave

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 15

01


Sparegrisene fra Lolland-Falster har mange lighedspunkter

med de sjællandske, og enkelte med de

fynske. De har enten 4 små ben eller en større rund

fod. Ofte er øjnene blot en indridset cirkel. Farven er

normalt en lys grøn eller gul lagt på lys bund. Den

almindeligste bundfarve er en hvidgul begitning.

Oven på denne er der ofte små streger eller pletter,

der kan være f.eks. grønne, gulbrune og næsten

sortbrune, men enkelte har en fin blå farve. Nu og

da ses grisene også marmoreret med mangan eller

gulbrunt eller begge blandet.

Der knytter sig en sjov historie til netop fremstillingen

af sparegrisene, og skikken kendes sikkert også fra

andre egne.

Værkstedsbesøg hos pottemageren var tidligere

meget yndet. Ikke mindst for at se dette fasciner -

ende håndværk, hvor der af en uformelig klump

kan drejes de mest fantastiske ting. Fra Lolland vides

det, at det var en tradition, at når der kom besøg,

drejede en af svendene straks en lille flad skål.

Denne blev foldet på midten således, at kanterne

dannede ryggen af grisen. Derefter sattes der ører

og ben på grisen. Når denne var færdig, blev der

lavet en revne i ryggen på den. Så placeredes den

foran den besøgende, idet der tydeligt blev sagt:

”Den er til penge”.

Opfattede den besøgende ikke denne opfordring,

eller blev den overhørt, tog svenden fat på en øl -

dunk. Når denne var færdig blev også denne placeret

foran den besøgende med ordene: ”Denne er

til øl”. Blev denne hentydning heller ikke forstået og

honoreret med en omgang øl til værkstedet, blev

drejeskiverne ikke rørt, før gæsten var gået 4 .

Der findes også fantasifuldt udformede høns, som

enten er sparebøsser eller pip i røven fugle.

Der findes også fantasifuldt udformede

høns, som enten er sparebøsser

eller pip i røven fugle.

16

69 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

En af de håndværkere, som fra midten af 1800-tallet

mestrede leret bedst, er muligvis Andreas Kristian

Petersen. Han var født i Flensborg i 1817 og var med

i krigen 1848-50 på dansk side. Han blev uddannet i

Holsten, hvorfra han kom til Lolland. Her havde han

sit værksted på Skovalléen under Søllestedgård.

Fra Søllestedgård har vi en beskrivelse af ”den gamle

pottemager Petersen”. H.L.H. Jørgensen beskriver

hans værksted som følger: ”… Pottemager Petersen

havde mange herlige ting som nattergale, krukker,

alle mulige nyttegenstande som lysestager, potter,

fade, dunke og urtepotter, og hvad det nu var alt

sammen. Han lavede også mange dekorative ting

f.eks. blomstervaser i meget smukke former”

Lågkrukke stammende fra

Petersens værksted ca. 1890

Lidt senere i beretningen fortæller han om pottemageren

som menneske og beskriver ham som

en vigtig del af husstanden: ”Om eftermiddagen

juleaften kom Pottemager Petersen altid op på

gården for at ønske ”glædelig jul”, han var i sit

stiveste puds, sort diplomatfrakke af smukt blankt

klæde. Så sad han hos os børn i spisestuen og fortalte

historier og klippede af papir dyr og dukker og

mange fantastiske figurer; han forkortede dagen og

forlængede juleglæden for os 5 .”


Men det var ikke kun potter og papirfigurer som

pottemager Petersen lavede. En naturlig del af

hans virke var de store kakkelovne af ler, der pynt -

ede både på Søllestedgård og på Søholt samt hos

mange af omegnens beboere. I haven ved Søllestedgård

stod i mange år to store svampe eller paddehatte

af ler, der fungerede som stole, hvor man

kunne hvile sig. Også disse var pottemager Petersen

mester for.

Til de dekorative ting, som han fremstillede, hører

også store smukke vaser med frit formede blomster,

blade og slyng. Disse kunne både være glaserede

og uglaserede med eller uden kold bemaling. Der

kendes også vaser som ovennævnte, hvor selve

vasen er udformet som en flettet kurv.

Pottemager Petersen trak sig til bage i 1893 6 og

døde i 1895.

En svend ved navn Peder Nielsen har troligt fortsat

værkstedet nogle år, men der kendes vist kun ét signeret

arbejde af ham, en meget naivistisk løve.

Dekorativ stor vase med frit formede blomster,

blade og slyng ca. 1875

Som nævnt var perioden fra 1850 og frem til ca. år

1900 en opgangstid keramisk set. Der opstod rundt

om på Lolland-Falster en mindre række af pot -

temagere eller teglværker, hvor der også blev lavet

keramik. De overlevede dog ikke alle lige lang tid.

Således oprettes i 1840’erne Holmegårds Pottemageri

i Branderslev ved Nakskov, men det eksisterede

kun frem til omkring 1854, hvor der ikke forekommer

flere optegnelser om den.

Modsat denne er der også eksempler på værksteder,

der overlever flere generations- eller ejerskifter.

Et godt eksempel på dette er ”Guldborg-Lolland

fajanceovne og lervarefabrik”, der bliver startet af

lensbaron O.D. Rosenørn-Lehn til baroniet Guldborg

i april 1869.

Gennem de næste godt 40 år fortsatte værkstedet

produktion på trods af flere mester- og ejerskifter.

Fabrikken havde sin storhedstid under ledelse af

Carl August Ludvig Richter, der fra 1871 og 20 år

frem ledede den. Fabrikken blev overtaget af Hans

Larsen, der drev den videre under navnet ”Guld -

borg Lervarefabrik” frem til 1905, hvor sønnen Chr.

Larsen overtog og førte fabrikken videre endnu no -

gle år.

Et sidste suk

De sidste håndpottemagerier på Lolland-Falster lukker

omkring 1930. Nærmere betegnet lukker Carl H.

Th. Petersen i Maribo den 92 år gamle virksomhed i

juli 1933 7 . De mekaniserede pottemagerværksteder

lukker nogle få årtier senere omkring midten af nittenhundredetallet.

Det sidste værksted på Lolland-

Falster er ”Anker Keramik” i Nykøbing, der frem til

1959 producerer egne varer, som bl.a. solgte godt

til USA. Ud over dette foretog man brændinger for

kunstnere, som kunne få brændt deres keramik der.

Da Anker Keramik i 1959 flytter til Sjælland sælges

ejendommen til andet formål, og produktionen af

lervarer uddør på Lolland-Falster.

Litteratur:

1 .Nørregaard, Anker

Lertøj og pottemagere på Lolland-Falster, side 25 i

Lolland-Falsters Stiftsmuseums Årsskrift 1964

2 .Hjelholt, Holger

Falsters historie II, side 22

3 .Ehlers, Louis

Dansk lertøj side 221

4 .Nørregaard, Anker

Lertøj og pottemagere på Lolland-Falster, side 17 i

Lolland-Falsters Stiftsmuseums Årsskrift 1964.

5 .Jørgensen, H.L.H.

Gamle Pottemager Petersen i Skovalléen paa Søllestedgaard

side 440-443 i Lolland-Falsters Historiske

samfund 1945

6 .Nørregaard, Anker

Lertøj og pottemagere på Lolland-Falster, side 29 i

Lolland-Falsters Stiftsmuseums Årsskrift 1964.

7 .Petersen, Carl

Lollands sidste Haandpottemageri, side 130 i

Lolland-Falsters Historiske samfund 1943

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 17

01


KATHA QVIST GENNEMGANG AF FREDEDE BYGNINGER PÅ LOLLAND-FALSTER

Tekst: Museumsinspektør – Nyere tid, etnolog Katha Qvist

Fotos: Ann-Lise Hass, Winnifred Eriksen & Peter Wilcken Hacke.

Bygningskultur 2015 er Kulturstyrelsens og Realdani -

as koordinerede indsats for bygningskulturen, rettet

mod de fredede og bevaringsværdige bygninger.

Hjemmeside for det overordnede projekt: www.

bygningskultur2015.dk.

Et af initiativerne i Bygningskultur 2015 er en gennemgang

af alle de fredede bygninger i Danmark med

henblik på en vurdering af frednings- og bevaringsværdierne.

En sådan gennemgang har ikke

fundet sted siden fredningsloven blev vedtaget i

1918. Det omfattende arbejde påbegyndtes i 2010

og fortsætter frem til 2015 . Under gennemgangen

bliver fredningsværdierne i de bygninger, der er

blevet fredet i perioden 1918-1990, beskrevet med

bygningsbeskrivelse, bygningshistorie, miljømæssig

værdi, kulturhistorisk værdi, arkitektonisk værdi og

de bærende fredningsværdier. Disse beskrivelser

blev fra 1990 foretaget, når en bygning blev fredet.

I arbejdet med at beskrive de fredede bygninger er

museerne indbudt til at deltage. Museum Lolland-

Falster har med glæde sagt ja til dette samarbejde,

og en række af museets inspektører og formidlere

bidrager med de bygningshistoriske beskrivelser for

samtlige fredede bygninger på Lolland-Falster. Mu -

seet står for den samlede beskrivelse af de fem fredede

bygninger, som ejes af Museum Lolland-Falster.

Udover de konkrete beskrivelser af bygningerne

bidrager museet med også at sætte fokus på det

omgivende kulturmiljø samt lægge vægt på de kulturhistoriske

fredningsargumenter.

Der er 111 fredede bygninger på Lolland-Falster. 60

af de fredede bygninger har adresse i Guldborg -

sund Kommune og 51 i Lolland Kommune. Som det

ses på modstående side gælder bygningsfredning

mange forskellige slags bygningsmasser, lige fra byhuse

og landejendomme over præstegårde, møller

og jernbanestationer til pumpestationer og herregårde.

Arbejdet med beskrivelserne af de mange

bygninger påbegyndtes i 2011 og afsluttes i 2012.

De fredede bygninger i de to kommuner fotograferes

i samarbejde med museets frivillige fotografer,

Ann-Lise Hass og Winnifred Eriksen. Når

beskrivelserne løbende bliver færdige og leveres til

Kulturstyrelsen, lægges historierne om bygningerne

sammen med såvel arkivfotos som nye fotos på

hjemmesiden www.historiskatlas.dk.

Her er der et bredt udvalg af forskelligartet historisk

viden, som formidles af arkiver, biblioteker og muse-

69 18

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

er, og i løbet af 2012 vil samtlige fredede bygninger

Lolland-Falster altså også være at finde her.

På den modstående side ses et lille udvalg af de i

alt 111 fredede bygninger på Lolland og Falster


Stationsvej 10, Bandholm, Stationsbygningen. Østergade 65, Rødby, Magasnbygningen.

Nystedvej 73, Toreby, Fuglsang, bl.a. pavillonen. Gammel Torv, Nysted. En række fredede huse.

Axeltorv 1, Nakskov. Theisens Gård. Magletving Møllevej 23, Torrig. Husmandssted.

Møllesøvej 2, Væggerløse. Pumpestationen. Østofte Møllevej 262, Østofte. Stubmøllen.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 19

01


THOMAS BOGTOFT MØLLER ÅRSBERETNING 2011

Tekst: Bibliotekar, arkivar Thomas Bogtoft Møller

Fotos: Thomas Bogtoft

Arkivet har i løbet af året haft en jævn strøm af henvendelser

og forespørgsle r. Det har ikke været et

travlt år, men ej heller et stille år.

Besøgstallet lå i 2011 på 68 personer, hvoraf de 15

var på Arkivernes Dag. Arkivet holdt i år åbent på

Arkivernes Dag, som altid er den anden lørdag i november,

med fremvisning af internetsiden Historisk

Atlas. En projektor var sat op i det nye fotoatelier

for at vise, hvad Historisk Atlas kan. Det var også en

lejlighed for publikum til at se, hvordan arkivet fungerer.

Der var desværre mange, der mødte op med konkrete

opgaver, som det ikke var muligt at behandle

på denne dag med åbent hus. Det ville kræve en

større arbejdsindsats, end der var tid til under disse

forhold. Det har så givet overvejelser om, at arkivet

skulle holde åbent nogle lørdage i løbet af året.

Nogle af gæsterne gav udtryk for, at de ikke kunne

komme i de normale åbningstider, som ligger i deres

arbejdstid.

Flere måtte således gå uden at få de oplysninger og

se de materialer, de søgte. De kommer forhåbentlig

tilbage på et senere tidspunkt. Der var kun undertegnede

på arkivet den dag, da en anden medarbejder

måtte melde fra. Jeg troede, at jeg nok lige

kunne klare det alene, men der manglede ekstra

hænder. I fremtiden skal der være mindst to tilstede

på en sådan dag.

De besøgende har igen i 2011 primært spurgt

69 20 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

FOR FALSTERS EGNSHISTORISKE ARKIV

efter oplysninger på personer fra deres slægtsforskning

og efter topografiske billeder. Arkivet modtog i

forbindelse med levering af billeder til Anders Madsens

bog med erindringer fra jernbanens folk rundt

omkring på Lolland-Falster et eksemplar af denne

som gave til museets bibliotek.

Museet havde besøg af et hold etnologistuderende

fra Københavns Universitet, og tre af holdene var

forbi arkivet for at samle materiale til den opgave,

de skulle skrive. Arkivet havde heldigvis noget materiale

til alle emnerne.

Der er blevet svaret på 51 forespørgsler pr. mail. Jeg

modsætter mig som rege l at svare på telefoniske

henvendelser, da der tit forekommer misforståelser

og manglende information ved denne kommunikationsform.

Så dem der ringer bliver bedt om at

sende en mail i stedet, men et par forespørgsler er

blevet modtaget over telefonen. Arkivet er også

blevet opsøgt af Forlaget Banebøger, som udgiver

”Jernbanehistorisk årbog”. I 2012 er det 50 år siden,

den nye stationsbygning i Nykøbing F. blev bygget

og området blev ændret. Det vil de gerne markere

med en artikel i deres årbog for 2012. Så jeg havde

besøg af en af artiklens forfattere, som vil se, om han

kunne supplere det materiale, han allerede havde

indsamlet. Jeg fik et udkast af artiklen og ser meget

frem til, at den udkommer. Jernbanen er stadig et

populært emne for den lokale historieskrivning.


Arkivet mistede en af sine frivillige medarbejdere i

året. Den tidligere bogholder på museet Lars Rasmussen

døde, og vi kommer til at savne hans selsk -

ab og arbejde. Resten af den frivillige stab er stadig

på arkivet. Det er Frank Nielsen, Ole Carlslund, Ingolf

Møller Pedersen og Leif Clausen. De frivillige damer,

der laver ting til butikkerne, sidder nu ved det store

bord i arkivets publikumsrum. De har flyttet deres

dag fra tirsdag til onsdag, så den ikke falder sammen

med arkivets åbningstid.

Arkivets daglige leder er undertegnede, men flere af

museets medarbejdere er tilknyttet. Historiker Lene

Tønder Buur og arkivar Marianne Hansen. Fra registratorgruppen

er Lykke Herlov og Christina Hansen

ved at tage forskellige arkivkurser, og historiker Louis

Husballe vikarierer gerne på arkivet, når det er nødvendigt.

Så museet arbejder på, at arkivet kan blive

betjent af flere forskellige medarbejdere.

Det er så lykkedes at komme i gang med Arkibas

registreringer på arkivet. Marianne Hansen og jeg

har været på flere kurser i årets løb, og Lykke Herlov

har arbejdet med systemet på sin tidligere arbejdsplads.

Så vi føler os godt rustet til den kommende

registreringsfremtid.

Arkivet har igen i år været igennem fysiske forandringer,

der har ændret indretningen kraftigt. Det

gamle mødelokale, som skulle være magasin for

arkivet, er blevet istandsat og indrettet som museets

fotoatelier.

Det har bevirket, at publikumsrummet skulle optimeres

med reolplads og arkivskabe. Der var to re -

oler og fire arkivskabe med avisudklip i det tidligere

mødelokale, som nu måtte flyttes. Det bevirkede, at

den ekstra arbejdsplads i hjørnet af publikumsrummet

måtte skippes, og reolen mellem vinduerne

ligeså for at gøre plads til de fire arkivskabe. Der

blev så også plads til arkivkartoteket med arkivets

kortregistreringer til stor glæde for arkivaren, da det i

2010 var blevet flyttet ud på gangen. Og denne kan

være noget kold i vinterhalvåret.

Et gammelt arkivskab i træ måtte kasseres, da det

ikke opfyldte arkivets mål med at skabe bedre

opbevaringsmuligheder. Der blev i stedet opsat

en arkivreol, som senere blev til 1½ reol, da nogle

hylder blev skåret igennem, så der var til to halve

reoler. Den anden halvdel blev brugt til at udfylde

et lille stykke væg ved de eksisterende reoler. Skrivebordet

er blevet vendt, så det står under vinduet.

Det gav plads til, at der stadig kunne være et rulleskuffedarium

under det.

Så pladsen bruges nu optimalt under de nuværende

forhold. Der er stadig to arbejdspladser og det store

arkivbord til rådighed sammenlagt i publikumsrummet

og det tilstødende avisrum. Så arkivet kan sta -

dig fuldt ud udfylde de rammer, der er fastlagt for

dets arbejde.

Det er meningen, at 2. salen i arkivet ad åre skal

sættes i stand for at give yderligere magasinplads.

Det lille rum bag toilettet, hvor der egentlig skulle

sættes hylder op, bliver nu brugt til opbevaring af

arkivets eget og Guldborgsund arkivernes fælles

udstillingsudstyr.

Tre aflåste stålskabe uden nøgler er blevet lukket op

og har afsløret flere arkivalier, der ikke er registreret.

Så der er nok at tage fat på de næste mange år.

1. Det gamle mødelokale, nu fotoatelier

2. To halve reoler udnytter pladsen optimalt

3. Arkivskabe i publikumsrummet

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 21

01


ANNE ELMER ”EN TIDSREJSE PÅ PEDERSTRUP” VISER NYE VEJE FOR PÆDAGOGIK

Tekst: Kultur- og naturformidler Anne Elmer

Fotos: MLF

10 dagtilbud fra Lolland deltog i 2011 i et stort kulturhistorisk

projekt omkring Pederstrup og Reventlow

Museet. Projektets titel var ”En tidsrejse på Pederstrup”

og skulle både give børnene en lærerig

oplevelse og gøre pædagogerne dygtigere til at

inddrage kulturhistorie og kulturelle udtryksformer

fremover. Projektet var kommet i stand gennem et

samarbejde mellem Museum Lolland-Falster, Sektor

for Dagtilbud i Lolland Kommune, Børnehaven

Myretuen i Holeby, Kultur og Fritid Lolland kommune

og Lollands Billedskole.

Begrundelsen for museet for at indgå i det store

projekt var, at arbejdet med at skabe kulturhistorisk

sans hos børn i børnehavealderen er et af omdrejningspunkterne

for museets formidling. Kulturhistorisk

sans forstår vi som interesse for, viden om, forståelse

for, motivation for, tæft for, smag for kulturhistorien.

Når vi opstiller et mål som ”kulturhistorisk sans” for

vores formidling, vil vi også gerne kunne måle, om

vores indsats lykkes. Derfor har vi formuleret følgende

succeskriterier for arbejdet med kulturhistorisk

sans:

• At barnet er grebet at kulturhistorien, at kulturhistorien

er en del af barnets interessesfære

og leg.

• At barnet selv er opsøgende i forhold til

kulturhistorien gennem spørgsmål, billedbøger,

film etc.

• At barnet aktivt motiverer familie og institution/skole

til sammen med barnet at beskæftige

sig med kulturhistorien gennem højtlæsning,

aktiviteter, film, ture til historiske steder og

museer.

Derudover var museets deltagelse i det kulturelt

tværfaglige projekt også begrundet i, at vi har

meget positive erfaringer med netop tværkulturelle

samarbejder. Sådanne samarbejder tvinger os til at

se på kulturhistorien med andre briller og giver sparring

og inspiration til nye måder at arbejde på i det

daglige.

Ida Byrge Sørensen fra Sektor for Dagtilbud i Lolland

Kommune formulerede kommunens målsætninger

for samarbejdet således: ”Når det kommer til at af-

69 22

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

prøve og udvikle nye læringsformer for børn, så er

vi langt fremme i Lolland Kommune. Børn lærer og

oplever i helheder, og derfor skal vi også tænke i

helheder, når vi skal virkeliggøre målene i de pædagogiske

læreplaner.

Det er vigtigt, at børn kender deres rødder og bliver

stolte af, hvor de kommer fra. På Pederstrup kan

børnene opleve Lollands udvikling gennem 400 år

– både kulturelt og lokalhistorisk. Samtidig arbejder

vi med nye formidlingsformer, så kulturarven bliver

levende og giver mening, også for mindre børn. ”

Der var fire temaer, børnene skulle arbejde med i

fire forskellige workshops:

• En kulturhistorisk præsentation af C.D.F. Reventlow,

hans familie, bygningerne og parken.

Præsentationen tog afsæt i parken, et par af

udstillingens malerier, hovedbygningens rum

og køkkenet, som i den anledning var befolket

med to køkkenpiger, der sammen med

mig fortalte om livet på Pederstrup i 1700- og

1800-tallet. Og parkens lille pavillon var beboet

af ”tedamerne”, statister, der som fine herskabsfruer

nød deres te og fik besøg af børnene i

løbet af dagen, når de trængte til en pause.

• Rokokoen som stilperiode i form af et animationsværksted,

hvor børnene lavede små film

med rokokofigurer, der dansede til musik fra

tiden. Værkstedet blev ledet af Rikke Hallund.

• Guldaldermalerier, hvor billedkunstneren Mimi

Blume førte børnene ind i periodens arbejde

med himmel og landskab og instruerede dem

i selv af lave deres egne ”guldaldermalerier”.

• Den fjerde workshop beskæftigede sig med

traktorens indførsel i Danmark. Der var opstil -

let en ægte Ferguson på pladsen foran Ridehuset,

og ved siden af denne byggede

børnene på en fælles skulptur – en stor trak -

tor af træ. Derudover byggede børnene

hver deres egen traktor. Workshoppens ”mekaniker”

var billedkunstneren Jesper Gram.

Som forberedelse modtog daginstitutionerne en introduktionskurv,

som de kunne bruge til forber delse

med børnene inden besøget på Pederstrup.


Kurven indeholdt:

• bøger om C.D.F. Reventlow med billeder og

fortællinger om herskab og tjenestefolk på de

lollandske godser

• billedhæfter med billeder til de enkelte

workshops

• to papdukker (landarbejderdrengen Orla og

herskabspigen Christine)

• farveark af Orla og Christine på Pederstrup

• en rokokoparyk

• en legetøjstraktor

• malerpensler og palet

• en tekop med underkop

• en grydeske

• et vejledningshæfte til pædagogerne

Daginstitutionerne brugte kurven grundigt. For eksempel

afholdt børnene i en af institutionerne et lille

herskabs-selskab og især de to papdukker, Orla og

Christine, fungerede rigtigt godt som bindeled mellem

forberedelsen hjemme og besøget på Pederstrup,

idet de begge deltog i alle fire workshops.

Ja, de fungerede så godt, at en af drengene simpelthen

tog navneforandring og insisterede på, at

nu hed han Orla!

Projektdagene på Pederstrup løb over to uger fra

den 12. september til den 23. september, og det

hele sluttede med en fernisering i Ridehuset lørdag

den 24. september. Ferniseringen var en fantastisk

afslutning, idet ca. 500 forældre, børn, bedsteforældre,

pædagoger, daginstitutionsledere og embedsmænd

fra sektoren mødte op og fyldte Ride -

huset i de tre timer, ferniseringen løb over.

Projektet handlede også om at gøre pædagogerne

i stand til selv at lave tilsvarende forløb i fremtiden.

Derfor deltog de i en introduktionsdag før projektdagen

og i et efterfølgend e seminar om formidling

af kulturhistorie til børn.

Til seminaret havde museet udarbejdet en guide til

kulturhistorien. Guiden tager afsæt i de seks læreplanstemaer,

som daginstitutionerne skal arbejde

ud fra og præsenterer de overordnede begreber

som kilder, kildekritik og historiesyn. Guiden giver

også anvisninger på temaer, som institutionen kan

tage op i forbindelse med den kulturhistorie, der ligger

lige uden for institutionernes dør.

Børnekulturprojektet er støttet økonomisk af Fødevareministeriet

og EU, LAG-Lolland, Lolland Kom -

munes Kultur og Fritidssektor, Sektor for dagtilbud

til børn, huskunstnerordningen i Kulturstyrelsen og

børnekulturpuljen i Lolland kommune.

De 10 deltagende dagtilbud er Mælkebøtten og

Falken i Nakskov, Stjernehuset i Horslunde, Trylle -

fløjten i Søllested, Vandloppen i Rødby, Møllebakken

i Østofte, Myretuen i Holeby, og Børnehusene

Øster Park, Skovtrolden og Præstebakken i Maribo.

”En tidsrejse på Pederstrup” blev af alle involverede

parter – daginstitutionerne og deres børn, pæda -

goger og forældre, kunstnerne, embedsmændene

og museet oplevet som en stor succes. Børnene var

meget engagerede og tog hul på både kulturhis -

torien og billedkunsten med liv og lyst. Og pædag -

ogerne gav udtryk for, at kulturhistorie nu ikke længere

var et område, som føltes fremmed og ukendt

at arbejde med, hvilket vi allerede nu kan se i form

af de bookinger, som vi har fået på aktiviteter efter

forløbet.

Og fra museet side kan vi sige, at vores mål – at

styrke den kulturhistoriske sans – i høj grad blev opfyldt.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 23

01


JESPER MUNK ANDERSEN KNUTHENBORG I DET LOLLANDSKE LANDSKAB

Tekst: Museumsinspektør – Herregårde, historiker Jesper Munk Andersen

Fotos: Finn Brasen Illustration: Ole Jørgen Rawert

I sensommeren 1820 opholdt den danske landskabsmaler

Ole Jørgen Rawert (1788-1851) sig på Lol -

land og tegn ede en augustdag Bandholmgård,

som denne tog sig ud to år efter, at Frederik greve

Knuth var gået bort (1760-1818). Som Bandholmgård

præsenterer sig på tegningen, liggende lavt

i landskabet med stråtag og træer tæt på sig, kan

det være svært at forestille sig, at denne gård ikke

blot var en forpagtergård under grevskabet Knuthenborg,

men at den i en længere periode havde

fungeret som forvalterbolig og senest som grevens

faste residens, mens hovedbygningen på Knuthen -

borg blev ombygget.

Forestillingen om, at herregårdslandskabet på Lol -

land igennem historien har været præget af stolte

bygninger, heraldiske markeringer og en tydelig

forbindelse mellem gods og ejerskab må vige, når

tegninger som Bandholmgård betragtes. Frem til

1800-tallets økonomiske vækst på de store gårde

med øget byggeaktivitet og herskabelig livsud -

foldelse til følge, var herregårdslandskabet hovedsageligt

funderet i et administrativt og driftmæssigt

tilhørsforhold, der kun i det små manifesterede sig

visuelt i landskabet.

Da Bandholmgård i 1820 blev sat på papir, var

grevskabet således endnu ikke aflæseligt i landskabet

gennem en særlig byggeskik eller farveholdn -

ing. Som det langt op i 180 0-tallet kan læses i kon -

trakterne fra grevskabets talrige forpagtergårde,

69 24

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

så fremstod de endnu i høj grad som store bøndergårde

i bindingsværk i stil med Bandholmgård.

Behandlet, som det bl.a. fremgår af forpagtningskontrakten

for Knuthenlund fra midten af århun -

dredet, på traditionel lollandsk vis kalket over stok

og sten og med en tydelig præcisering af vedlige -

holdelsen. Med samme behandling af fæstegodset

og husmandsstederne under grevskabet medførte

det, at det ved første øjekast var næsten umuligt

at aflæse, hvorvidt man en augustdag i 1820 opholdt

sig på Knuthenborgs jorde eller i eksempelvis

Halsted, hvor de nu orangerøde huse ligeledes var

hvidkalkede som på resten af øen.

Markerede godslandskabet sig ikke i bygnings -

massen omkring 1820, så kunne tidens vejføring

og jordinddeling dog give et praj om ejerskabet

til jorden. Som Johannes Philip Hage (1796-1863) i

1844 beskrev, så var udskiftningen på Knuthenborg

tilvejebragt og særdeles forbilledligt udført. Udskiftningen

var sket sent og til forskel fra Reventlowslægtens

grevskab Christianssæde, så bar det knuthenborgske

landskab ikke præg af de snørklede

vejforløb, som udskiftningen på nabogrevskabet

havde medført. Det krævede dog et trænet øje at

gennemskue dette, og selv i kirkerne, hvoraf Knuhen

borg havde patronatsretten til hele syv, markeredes

ejerskabet kun tydeligt i Hunseby kirke, hvor slægten

siden 1600-tallet havde ladet sig begrave.

26 år efter at Rawert en augustdag tegnede Band-

En augustdag i 1820 tegnede Ole Jørgen Rawert (1788-1851) Bandholmgård. Med sine lave længer og store stråtag

var der ikke meget herregårdsstemning over den gamle hovedgård, som i 1685 af Christian V var blevet foræret til

Eggert Christoffer Knuth (1643-97). Det Kongelige Bibliotek


Bandholmgård som den kom til at tage sig ud efter Eggert Christoffer greve Knuth (1838-74) i 1864-66 rejste en ny

bygning til sin moder på stedet, tegnet af arkitekt Henrik Steffens Sibbern (1826-1901). Med tårn, stejle gavle og

slægts-emblemer var ingen i tvivl om slægten Knuths ejerskab til gården. Foto Finn Brasen

holmgård, påbegyndtes en ændring af grevska -

bets bygningsmasse, da den gamle forpagtergård

på tegningen i 1846 måtte falde til fordel for en

skovriderbolig. Efter den unge Frederik Marcus

greve Knuth (1813-56) i 1837 kunne overtage styringen

af grevskabet, indledtes en gennemgående

strukturel forandring af Knuthenborg. Samtidig med

at grevskabet mistede grebet om fæstegodset

ved overgangen til arvefæste, iværksattes en ud -

bygning af forpagtergårdene og en ensretning af

bygningsmassen, der skulle manifestere grevska -

bets tilstedeværelse i landskabet gennem en særlig

byggeskik og via heraldiske markeringer på bygningerne.

Knuthenborg indledte en ny type manifestering,

der med Eggert Christoffer greve Knuths (1838-74)

tiltrædelse i 1856 skulle nå hidtil usete højder. Han

iværksatte ikke blot anlæggelsen af den imponerende

park. Han opførte også en helt ny bygningsmasse

på godset – bl.a. med ensartede nybygninger

på avlsgårdene Knuthenlund, Maribo

Ladegård og Havlykkegård. I krydsfeltet mellem en

praktisk administration af forpagtergårdene og et

behov for at sætte ejerskabet i scene efterlodes ingen

i tvivl om, hvor meget og hvor langt grevskabet

Knuthenborg bredte sig.

1800-tallets iscenesættelse af det knuthenborgske

herregårdslandskab er på mange måder ganske

enestående i sin konsekvente og omfangsrige udførelse.

Alligevel er historien om Knuthenborgs udvikling

ganske sigende for godslandskabet generelt

Lolland. Det var ikke kun Knuthenborg, der i løbet

af 1800-tallet iværksatte en betoning af ejerskabet

og tilstedeværelse i landskabet. Udviklingen spores

generelt på hele øen i denne periode. Modsat hvad

der kunne forventes, så satsede herregårdene nu

stort på at vise deres ejerskab i landskabet i en tid,

hvor fordums administrative og juridiske beføjelser

over godslandskabet ellers smuldrede væk mellem

fingrene på herregårdsejerne. Med Grundlovens indførelse

i 1849 mistede godserne definitivt de sidste

særrettigheder, og kun majoraterne – grevskaber,

baronier og stamhuse – kunne endnu i 60 år gøre

krav på en særstatus i forhold til arvegangen. Alligevel

indledte herregårdene en markering af ejerskabet

i landskabet genne m farveholdninger, byggeskikke

og krav til beplantning. På Knuthenborg

medførte markeringen en fornyelse af bygnings -

massen, der ensrettedes i stil og farver, mens det på

andre godser som f.eks. Halsted Kloster løstes på en

enklere måde gennem en konsekvent farveholdning,

som i 1940’erne blev gennemført på samtlige

huse og gårde.

Stiller man sig en sensommerdag op på det sted,

hvorfra Rawert i 1820 tegnede sit billede af Bandholmgård,

så er det muligt ved selvsyn at konstatere,

hvordan herregårdslandskabet i 1800-tallet undergik

en forandring, der efterlod herregårdenes dominans

synlig for selv det utrænede øje.

Hvor skovridergården havde taget over i 1846,

rejstes kun 18 år senere endnu en ny bygning, nemlig

grevskabets enkesæde, der siden blev udbyg -

get til Knuth enborgs nuværende hovedbygning.

Majestætisk knejsende på kanten af åen, der løber

igennem parken, er der langt fra den nuværende

bygning med tårn og stejle gavle til den lave tætte

bindingsværksgård, hvori Frederik greve Knuth residerede

i begyndelsen af 1800-tallet. 1700-tallets

administrative og driftmæssige herregårdslandskab

blev her på Knuthenborg transformeret til en slægts-

og statusgivende ejerskabsdemonstration i overensstemmelse

med den generelle udvikling.

I forbindelse med projektet Herregård & Landskab

Lolland, et demonstrationsprojekt under Realdanias

satsning Mulighedernes Land, har museet indledt en

undersøgelse af udvalgte lollandske herregårde –

derunder Knuthenborg – med henblik på en åbning

af to faste udstillinger om herregårdslandskabet på

Lolland i juni 2012 på Reventlow-Museet Pederstrup

og Knuthenlund.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 25

01


KASPER HØHLING SØSTED DETEKTORFUND

Tekst: Museumsinspektør - Arkæologi, forhistorisk arkæolog Kasper Høhling Søsted

Fotos: Tom E. Pedersen

Museum Lolland-Falster har et tæt samarbejde

med flere meget dygtige detektorførere, der hvert

eneste år indleverer oldsager, som de i deres fritid

har ”bippet” op af den lolland-falsterske muld med

deres metaldetektor.

Når museet har registreret detektorfundene, sendes

de fleste videre til Nationalmuseet, som vurderer,

om der er tale om danefæ.

Siden midten af 1990’erne har de frivillige detektorføreres

indsats på Lolland og Falster i gennemsnit

resulteret i registreringen af 10 nye lokaliteter hvert

eneste år.

I 2011 er det navnlig én detektorførers indsats på en

lokalitet, som har tiltrukket sig arkæologernes opmærksomhed.

Detektorføreren hedder Tom E. Pedersen. Tom, som

bor på Lolland, har gået med metaldetektor i mere

end 30 år, og i løbet af den periode har han gjort

flere spændende metalfund.

Toms fund har ikke kun bidraget med nye punkter

til det arkæologiske landkort, men også til vores forståelse

af bl.a. handel, produktion, møntcirkulation,

magtrelationer og krig i forhistorisk og historisk tid.

På kortet ses områder, hvor detektorfund

indikerer bebyggelse fra forskellige forhistoriske

og historiske tidsperioder.

Lokaliteten ligger ved Søllested på Lolland, hvor Tom

igennem en årrække har foretaget detekteringer af

markerne omkring landsbyen.

Plotter man Toms fund af metalgenstande på et

kort, kan man se, at de med stor sandsynlighed

repræsenterer forskellige bebyggelsesmæssige forløbere

til det nuværende Søllested.

Talrige fund af bl.a. mønter viser, at resterne af middelalderens

Søllested formodentlig ligger skjult un -

69 26

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

der muldlaget på markerne umiddelbart nord og

syd for kirken, mens romerske sølvmønter fundet

nordøst for Søllestedgård indikerer, at landskabet

omkring landsbyen også var beboet i ældre

romersk jernalder.

Sidstnævnte tolkning støttes af Søllesteds navneen -

delse. Navneendelsen dateres normalt til jernalderen,

og den angiver, at den overordnede ejerlavsstruktur

omkring den nuværende landsby

formodentlig blev etableret allerede i århundred -

erne efter Kristi fødsel.

I efteråret 2011 kunne Tom bidrage med endnu en

brik til historien om Søllesteds udvikling, da han på

en mark mellem landsbyen og Troelseby fandt 10

arabiske sølvmønter (såkaldte Dirhem’er) fra

vikingetiden.

Mønterne blev fundet indenfor et lille område,

hvilket tyder på, at der er tale om et oppløjet skattefund.

Hvorfor man har gravet mønterne ned, ved vi ikke,

men det er ikke usandsynligt, at mønterne for mere

end 1000 år siden er blevet gemt under gulvet i et

hus.

Selvom huset for længst er forsvundet fra jordens

overflade, kan der stadigvæk være bevarede rester

af det skjult under muldlaget.

For at finde ud af om der er en sammenhæng

mellem skattefundet og en samtidig vikingetidsbe -

byggelse, vil museet i efteråret 2012 foretage en

mindre undersøgelse på det sted, hvor mønterne

blev fundet.

Tom og hans metaldetektor vil - naturligvis - deltage

i undersøgelsen. Det kan jo være, at der dukker flere

mønter eller andre spændende metalgenstande

op.

De 10 arabiske sølvmønter.


ULLA SCHALTZ SAMARBEJDE - VIDENSDELING OG UDDANNELSE

Tekst: Museumsdirektør Ulla Schaltz

Foto: MLF

Museum Lolland-Falster er altid parat til et samarbejde

med de mange forskellige aktører, som

omgiver os. Men det er ekstra spændende, når vi

får en henvendelse fra København Universitet, Saxo

Instituttet. På denne afdeling af universitetet uddannes

bl.a. fremtidens historikere, arkæologer og

etnologer. Det vil med andre ord sige: de medar -

bejdere, vi gerne skal have på museerne fremover.

På uddannelsens første år skal de studerende

igennem et feltarbejdsforløb for at lære at indsamle

viden i felten blandt andet gennem interviews og

arkivbesøg. Ud over at blive undervist i de mere

praktiske færdigheder i forbindelse med interviews

og arkivstudier, så har feltarbejdet også et overordnet

tema. Det blev så i studieåret 2010/2011 ”Udviklingen

Lolland-Falster”.

Museets medarbejdere var behjælpelige med at

fremskaffe og udvælge litteratur til undervisningen,

og undertegnede var på universitetet for at hol -

de en forelæsning om emnet. Det blev et meget

spændende møde med mere end 60 studerende

på etnologistudiet. De studerende havde mange

spørgsmål og mange holdninger til, hvordan livet og

udviklingen former sig for Lolland-Falster. Det blev til

mange timers god diskussion.

De studerende blev efterfølgende bedt om at

melde sig på forskellige problemstillinger, der skulle

danne grundlag for de rapporter, som skulle blive

resultatet af feltarbejdet på Lolland-Falster. Der blev

valgt forskellige temaer, en gruppe beskæftigede

sig med den polske indvandring, en anden med

uddannelse på Lolland-Falster. Der var stor interesse

for at undersøge, hvordan der arbejdes med branding

Lolland-Falster. Her specielt i forbindelse med

herregårde, alternativ energi og fødevareproduktionen.

I perioden 23.-26. marts 2011 indlogerede de ca.

60 etnologistuderende og 3 lærere sig på van -

drehjemmene i Maribo og Nykøbing. De to van -

drehjem var basen for feltarbejdet, som foregik flere

steder på Lolland-Falster og involverede en meget

lang række af lokale borgere, som stillede sig selv

og deres tid til rådighed for de studerende. Hver

morgen drog de studerende ud i området og indsamlede

viden til deres opgaver, som skulle danne

grundlag for en eksamen.

De studerende havde nogle gode dage på Lolland-

Falster og fik afleveret nogle gode opgaver. Her er

nogle citater fra dem:

De tog bedre imod os end forventet; der var rigtig

meget hjælp fra informanterne – de tilbød f.eks. at

køre os til den næste informant og hjalp med praktiske

ting. De gjorde en masse ekstra, som de ikke

havde behøvet.

Vi følte os utrolig velkomne og respekterede. De

spurgte ind til vores projekter og virkede interesserede.

Der var ikke den der dårlige attitude; så kommer

I københavnere bare her.

Overrasket over hvor samarbejdsvillige og opmærksomme

informanterne var. Meget interesserede i at

hjælpe.

De studerende blev taget godt imod, og havde et

indtryk af at Lolland var et sted, hvor man var meget

hjælpsomme. Man føler sig velkommen og respekteret.

Udover den megen hjælp de fik fra deres informanter,

fik de også megen hjælp med praktiske

problemer af folk, de mødte på gaden.

De studerende vendte også hjem med en følelse

af, at man gør noget aktivt for at komme af med

den dårlige omtale. De synes, at det virker som om,

mange kæmper for deres lokalområde.

Den ene aften var museet vært for lidt mad og

en omvisning i museets udstilling om Femø-lejren.

I forbindelse med omvisningen var der en god og

spændende diskussion om at lave feltarbejde og

indsamle viden. For Museum Lolland-Falster er det

vigtigt at gå ind i et sådant samarbejde. Vi vil gerne

være med til at præge de kommende museumsfolk

og i øvrigt vise museumsverdenen frem som en god

og spændende arbejdsplads.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 27

01


ANNE-LOTTE SJØRUP MATHIESEN BREAKING NEWS!!!

Tekst: Museumsinspektør, Formidling Anne-Lotte Sjørup Mathiesen

Fotos: MLF, Tom E. Pedersen

Hvad gør en god historie? Hvad er det, der gør,

at en konkre t historie klarer sig igennem nåleøjet

blandt de mange hundrede nyheder, der dumper

ind hos nyhedsmedierne hver dag? Og når

de frem, eller bliver de sorteret fra, allerede inden

de når til den rette medarbejder, der kan se et

perspektiv i historien? Når Museum Lolland-Falster

sender en pressemeddelelse, bruger vi den som

en appetitvækker for et givet emne eller for at

udmelde et konkret budskab. Emnerne spænder

bredt og er ikke lige nemme at sælge. Derfor er det

utrolig vigtigt at finde den helt rigtige overskrift, der

kan få modtageren til at stoppe op og ikke bare

trykke på delete. Men det er ikke givet, at en fæn -

gende overskrift er nok, men den har muligvis fået

meddelelsen et skridt nærmere end mange når.

Det glade smil tilhører Geoff Hudespith med sin dampgrammofon.

Om det er hans umiddelbare begejstring

på billedet eller hans sjove dampmaskine er ikke til at

vide, men billedet nåede Politikens læsere.

Billedet er taget ved damptræffet 2010.

Når pressemeddelelsen frem til ønskede modtager,

er der flere elementer afsenderen kan bruge som

virkemidler for at få sit budskab rigtigt igennem. For

det første er det vigtigt, at historien er aktuel og

væsentlig for det medie, som den er sendt til. Så ikke

noget med at fortælle om udstillinger, der er åbnet,

arrangementer, der er afholdt eller emner, der ikke

henvender sig til mediets læsere. Gør man det, forringes

ens muligheder for at brænde igennem kraftigt,

hvis ikke helt. En anden og vigtig overvejelse

er, om modtageren kan sætte sig ind i afsenderens

tankegang og identificere sig med emnet. Kan journalisten

fornemme, hvordan dampen breder sig på

69 28 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

- HALLO ER DER NOGEN?

Frilandsmuseet ved årets damptræf, fordi han selv

har en dampmaskine eller mærke mulden under

neglene som i en arkæologisk udgravning, fordi

vedkommende selv har fundet en smuk stenøkse

som barn på en mark, har vi med en konkret historie

ramt rigtigt, men det kan imidlertid ikke ske hver

gang. Men kan man med historien få modtageren

til at fornemme fortællerens begejstring eller måske

tænke ”godt det ikke var mig”, ”wau, det kender

jeg godt” eller ”det kan jeg godt se for mig”, kan

man have fået dem på krogen. En overraskende

eller sensationel vinkel på en nyhedshistorie kan

virke forfriskende og måske være det, der trigger

modtageren, da det kan have givet vedkom -

mende et nyt syn på historiens emne. Indgår disse

elementer både i overskriften og brænder igennem

i hele historien, skal modtageren have en dårlig

dag for ikke at blive bare det mindste interesseret.

Skulle historien fange journalistens interesse, er der

nu tre muligheder: den kan blive kasseret, bragt som

den er, eller journalisten kan skrive en ny historie med

udgangspunkt i meddelelsen. Når vi sender til lokale

medier, er det ofte mulighed 2, som journalisterne

vælger. I sådan et tilfælde er det selvfølgelig vigtigt,

at budskabet kommer klart igennem, og at med -

delelsen indeholder alle relevante informationer.

Men der er også flere tilfælde, hvor en af Museum

Lolland-Falsters pressemeddelelser bliver brugt som

inspiration til at lave en uddybende historie. I størstedelen

af disse tilfælde bliver der aftalt et møde med

den interesserede journalist, som møder op med fotograf

på det relevante sted for historien. Ved disse

tilfælde kommer der mere personlighed i historien,

da læserne efterfølgende vil kunne fornemme, at

der har været en dialog mellem museets medarbejder

og journalisten. Ved et direkte møde med en

journalist er det også nemmere at få flere af historiens

detaljer med. Journalisten stiller spørgsmål

til emnet, som vi ikke nødvendigvis selv havde

gjort og skaber på den måde en ny vinkel på det.

Museum Lolland-Falster har et godt samarbejde

med øernes lokale medier, der er meget interesserede

i størstedelen af de historier, vi sender

ud. Der er altid behjælpelige journalister og fotografer,

der ønsker at dele ud af alle de forskellige

ting, der sker indenfor museets mange mure. Det er

derimod lidt sværere at nå de landsdækkende medier.

Om det er, fordi de ikke interesserer sig for Museum

Lolland-Falsters arbejde, eller om det er vores

geografiske placering, er desværre ikke til at sige.


Det lykkes dog at nå dem en sjælden gang, men

kunne de være med til at sætte fokus på Lolland-

Falster som et sted fyldt med spændende kulturhistorie,

ville det være et skridt i den rigtige retning.

Museum Lolland-Falster sender i gennemsnit en

pressemeddelelse ud om ugen til lokale og landsdækkende

medier. Vi sender dem digitalt, og de når

således både ud til skriftlige og digitale medier. Er det

relevant, sender vi et godt billede med, men det er

vigtigt, det hænger sammen med historien, da det

ellers kan forvirre modtageren. Ved udsendelse af

pressemeddelelser sendes samtidig nyhedsbrev ud

til museets over 700 modtagere (januar 2012), som

får det direkte ind i deres mailbox. Nyhederne bliver

også vægtet på museets hjemmeside, hvor pressen

har adgang til pressemeddelelserne, og almindelige

besøgende kan læse dem som nyhedsopslag.

KATHA QVIST BRØD I NORDEN

Tekst: Museumsinspektør – Nyere tid, etnolog Katha Qvist

Fotos: Anne-Mette Andersen, MLF

Norsam, der er et netværk for samtidsdokumenta -

tion og forskning i Norden, inviterede i foråret 2009

til deltagelse i det fælles projekt ”Brød i Norden”.

Målet var, at små og store museer skulle indsamle

og formidle viden om madkultur i dag. Undervejs i

forløbet var der i 2010 to workshops om digital dokumentation

og formidling, og i foråret 2011 præsenterede

de deltagende resultaterne ved et afslut -

tende seminar i Stockholm.

Museum Lolland-Falster bidrog med en under -

søgelse af den lokale Palmekage, som der allerede

i 1997 blev lavet en arkivundersøgelse af hos Museet

Falsters Minder. Den nyere undersøgelse omfatter

en dokumentation af palmekagebagningen hos de

Lolland-Falsterske bagere i dag og en indsamling af

vidnesbyrd om palmekagens betydning og tradi -

tioner forbundet med den, ligesom spørgsmålet om

palmekagens opståen er forsøgt forfulgt.

Guld, sølv og glimmer er altid noget, der kan sælge

historier. Fundet af ti vikingetidsmønter af typen

’dirhem” nåede frem til Jyllands Postens læsere

i slutningen af 2011.

Oplæg om Palmekagen ved det afsluttende seminar

på Nordiska Museet i Stockholm, april 2011.

Der var deltagelse i projekt ”Brød i Norden” fra Danmark,

Grønland, Finland, Estland, Island, Norge og Sverige.

Foto: Anne-Mette Andersen

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 29

01


Palmekagens hemmeligheder og herligheder

Påskens Palmekager er Falsters helt egen slags wienerbrød.

Palmekagen bliver efterspurgt, før sæsonen

går i gang og er en traditionsrig kage. En sæsonkage,

som nogen ”bare skal have”, når påsken

nærmer sig. Den har overlevet som en fast tradition

i over 100 år, men efterspørges i dag stort set kun af

den ældre generation.

Bagermester Bjerregaard, der var den første, vi kender,

der bagte Palmekager, havde sit bageri i Langgade 9,

hvor Den Gamle Købmandshandel i dag ligger.

Foto: Museum Lolland-Falster

Traditionen med Palmekagerne opstod formentlig,

da bagermester Bjerregaard i Nykøbing på Falster

i begyndelsen af 1900-tallet begyndte at bage

en særlig slags kager, som han kun solgte Palmesøndag.

Kagerne, som han kaldte Palmekager,

blev en stor succes, og de blev derfor hurtigt kopieret

og bagt af byens øvrige bagere. Bjerregaard

værnede om sin opskrift, og end ikke hans svende

fik indsigt i den særlige sammensætning. Han tog

også opskriften med sig i graven, og derfor kender

vi i dag ikke den oprindelige opskrift. Men vi ved, at

Palmekagerne, så snart de også blev bagt af byens

øvrige bagere, blev bagt enten på en bolle- eller

wienerbrødsdej, at de blev banket flade undervejs i

hæveprocessen, og at der kom en sukkerdrysblanding

ovenpå. Palmekagens udtryk og udseende har

dermed ikke ændret sig stort de seneste godt 100 år.

Vi ved til gengæld ikke, hvorfor Bagermester Bjerregaard

begyndte at bage Palmekager. Men da det

siges i beretninger fra 1950’erne, at kagerne især var

efterspurgt af de polske indvandrere, kan det meget

vel tænkes, at Bjerregaard blot producerede en

vare, som blev efterspurgt, og at efterligningen af

en traditionel polsk kage tilfældigvis blev populær i

bredere kredse end de polske. Bjerregaard overtog

i 1897 sit bageri efter Bagermester Quintin, som han

stod i lære hos. Det er derfor også en mulighed, at

69 30

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

Quintin, der kom fra Tyskland, havde opskriften med

til Danmark og videregav den til sin lærling.

Indsamling og formidling

I arbejdet med indsamling af fortællinger og nye

oplysninger om Palmekagen, er disse efterlyst på

museets hjemmeside og gennem flyers i butikkerne

hos de bagere på Lolland og Falster, der sælger

palmekager. Der har ikke været så mange tilbagemeldinger

som håbet, og de oplysninger, der er

fremkommet, bekræfter stort set, hvad vi i forvejen

mente at vide.

Palmekagen bages stadig i tiden op til påske hos

bagere på Lolland og Falster. Mest udbredt er den dog

i Nykøbing. Her er det wienerbrødsbageren hos Steens

Bager, der kommer den specielle sukkerblanding på

kagerne. Foto: Museum Lolland-Falster

Dokumentationen af palmekagebagningen i dag

er foregået ved, at en bagermester har deltaget

i et længere kvalitativt interview, og bagningen

af palmekager i hans bageri er observeret, filmet

og fotograferet. Enkelte andre bagerier er blevet

besøgt, og derudover er der lavet en kvantitativ

undersøgelse, hvor alle øvrige bagerier på Lolland

og Falster har besvaret en række spørgsmål af mere

statistisk karakter. Dette har givet et overblik over

Palmekagens udbredelse i dag og et overblik over

de forskellige variationer af Palmekagen.

Det digitale produkt af undersøgelsen, en film om

Palmekagen, kan ses på museets hjemmeside under

fanebladet historie/undersøgelser/Palmekagen.


ANNA-ELISABETH JENSEN ØSTERSØKERAMIK - HVAD ER DET ?

Tekst: Souschef, Arkæolog Anna-Elisabeth Jensen

Tegning: Leif Plith Lauritsen Foto: Jens Olsen, Næstved Museum 2000

I de skriftlige kilder fra den tidlige middelalder er

der dokumentation for dynastiske forbindelser mellem

slaver og daner 1 . Stednavnematerialet bærer

desuden vidnesbyrd om slaviske bosættelser på

øerne i det sydøstlige Danmark på Lolland, Falster

og Møn 2 i vikingetiden eller den tidlige middelalder.

Den slavisk inspirerede Østersøkeramik dominerer

de arkæologiske inventarer i 10.-12. århundrede i

det danske Østersøområde 3 .

Det er uomtvisteligt, at der generelt har været tætte

kontakter på tværs af Østersøen, men hvilken form

har kontakterne haft? Og hvorfor har den slaviske

bosættelse på Lolland, Falster og Møn tilsynelad -

ende ikke efterladt erkendte arkæologiske spor? I

Europa i dag fokuseres på identitet med nedton -

ing af de nationalistiske tendenser. Forskellige etniske

grupper og multietniske samfund er på dagsordenen.

De arkæologiske institutioner i det daværende

Storstrøms Amt iværksatte i 1999 et fælles amtsligt

arkæologisk forsknings- og formidlingsprojekt, der

kunne belyse identitet og integration i en kulturhistorisk

kontekst med denne artikels forfatter som

tovholder 4 .

I årene derefter udbyggedes projektet finansieret

af Nationalmuseets daværende Marinarkæologiske

Forskningscenter i Roskilde. Projektet foregik

ikke mindst i et frugtbart samarbejde med Dr.

Fred Ruchhöft fra GWZO 5 Geisteswissenschaftliges

Zentrum Ostmitteleuropas i Leipzig, der arbejdede

med tilsvarende problemstillinger på Rügen. Arbejdet

med den dengang planlagte publikation blev

i oktober-november 2011 genoptaget af Museum

Lolland-Falster med henblik på færdiggørelse i 2012.

Ikke mindst Østersøkeramikken spiller en vigtig rolle i

den planlagte monografi om “Grænselinjer i et kystlandskab

i vikingetid og tidlig middelalder”.

Den første offentlige fremlæggelse af Østersøkeramik

fra Lolland-Falster er en selvstændig artikel om

vendisk 6 keramik i Stiftsmuseets årsberetning for 1946

skrevet af S. Laursen 7 , der som medlem af museets

bestyrelse af Nationalmuseet var blevet henvist til et

indlæg om slavisk keramik på et nordisk arkæologmøde

mere end 20 år tidligere 8 .

Østersøkeramikken kan på grund af form, ornamentik

og bundmærker givetvis udskilles i værkstedskredse,

men der er aldrig foretaget en

tilbundsgående analyse af materialet siden Wilhelm

Karret fra Virket på Falster blev fremlagt i “Lolland-

Falsters Stiftsmuseums Aarsberetning for 1946” som

eksempel på vendisk keramik på Lolland-Falster.

Gebers påbegyndte en inventering i slutningen af

1970’erne for Universitetet i Kiel 9 . Allerede Gebers

påpegede muligheden for at udskille kombinationer

af bundmærker, karformer og ornamentikelementer,

som karakteristiske for mindre geografiske

områder. Parallelt med de undersøgelser som Mats

Roslund har foretaget på den skånske og svenske

Østersøkeramik 10 .

De samme typer lukkede kar og krukker findes i

materialet fra kystpladsen Næs på Sydsjælland

med overfladefund fra sen germanertid og vikingetid,

fra 1100- og 1200- tallets lag på kongeborgen

i Vordingborg og fra gruber sammen med 1300-tals

mønter i Ravnse landsbyen på Falster. Karformerne

begrænses i det store og hele til lukkede 9-12 cm

høje serveringsskåle, der kan rumme ½-1½ l og 12-

20 cm høje dobbeltkoniske opbevaringskrukker,

der rummer 1-2½ liter. Desuden findes et indslag af

større forrådskar, der har kunnet rumme i gennemsnit

6-7 l, og endelig er der enkelte omkring 12- 15

cm høje lamper, heraf også eksempler med hul fod,

så lampen har kunnet monteres på en stang.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 31

01


Karret fra Vejleby ved Rødbyfjord er et eksempel på

en af de 9-12 cm høje lukkede serveringsskåle, der

kan rumme ½-1 liter.

Karret fra Hampegård ved Gundslev på Falster er

et eksempel på en af de dobbeltkoniske

opbevaringskrukker, der kan rumme 1-2½ liter.

Karret fra Musse på Lolland er et eksempel på

de 12-15 cm høje lamper med hul fod.

Østersøkeramikken er fremstillet af lokalt kalkfattigt

ler, homogent magret med sand eller silt. Den ny -

brændte keramik fremtræder som oftest mørk grå -

brun som resultat af en reduceret brænding på omkring

500-600° grader. Den jordfundne keramiks ofte

flammede farver skyldes sekundær opvarmning

enten ved daglig brug eller i forbindelse med karrets

destruktion. Karrene er strimmelopbyggede og efterbearbejdet

på en kavalet. Efterbearbejdningen

kan som oftest ses direkte på det afdrejede randparti

eller indirekte gennem den under omdrejning

indridsede ornamentik.

Enkelte af bundmærkerne kan blot afskrives som

aftryk af drejeakslen fra den kavalet, karrene er ef-

69 32

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

terbearbejdet på 11 , mens andre kun kan tolkes som

en form for bomærker eller mestermærker. Bunden

af Østersøkeramikken fremtræder ofte ru, idet karrene

har stået til tørre på sand, men også på andre

ganske forskellige underlag. På Lolland er der

eksempler på, at keramikken i bunden har aftryk

af strå eller blade og eksempler på, at der i bun -

den ikke er sandkorn, men knust granit. På Sydsjælland

er der eksempler på aftryk af tekstil i bunden.

Torbjörn Brorsson fra keramiklaboratoriet i Lund har

undersøgt Østersøkeramik med samme bomærke

fra et par pladser i hver sit sogn ved Rødbyfjord på

Lolland. Keramikken er så identisk, at ikke alene må

den stamme fra samme værksted, men den er nok

også fremstillet samtidig 12 .

Lerkarbunde, dels med

aftryk af drejeaksel fra

kavalet, dels med

“Mercedes” tegn som

bundmærke.

Geografisk set dominerer Østersøkeramikken fuldstændigt

keramikinventarerne på Lolland og Falster

i perioden, mens der på Sydsjælland er et større indslag

af anden uornamenteret dårligt brændt keramik.

Idet Østersøkeramikken først og fremmest benyttes

som kogekar, er der ikke den store form- eller ornamentvariation

gennem tid, og den er derfor vans -

kelig at datere nærmere. I løbet af vikingetiden er

der dog en tendens til, at keramikken bliver bedre

brændt, finere magret, idet sand erstatter granit, og

keramikken bliver generelt mere tyndvægget. Kronologisk

set dominerer fureornamentik og bølgelinier

det yngre materiale, mens det ældre materiale

også opviser forskellige former for stempelornamenter

samt omløbende horisontale kamornamentere -

de bånd med og uden pålagte lister.


Østersøkeramikken kan, som den slaviske keramik,

underinddeles i to hovedgrupper:

Tidlig Østersøkeramik: spor af afdrejning af øverste

del af karret på skive med fast ikke roterende akse.

Hvis der er bundmærker, er det som oftest aftryk af

aksen. Bunden er plan, og karrene er uornamenterede

eller kamornamenterede, datering ældre

end 1000.

Sen Østersøkeramik: den tidligste drejeskivekeramik,

efterdrejet på kavalet, med konkav bund og bundmærker,

typisk fureornamenteret, grov dateringsramme

1000-1300.

Litteratur:

1 Christian Lübke: Die Beziehungen zwischen Elb-

und Ostseeslawen und Dänen vom 9. bis zum 12.

Jahrhundert: Eine andere Option elbslawischer

Geschichte. s. 23-36 i (hrsg:) Ole Harck und Christan

Lübke: Zwischen Reric und Bornhöved. Die Beziehungen

zwischen den Dänen und ihren slawischen

Nachbarn vom 9. bis ins 13. Jahrhundert. - Sdr. Vissing

runestenen formodes at omtale Tove som abodritfyrsten

Mistivois datter og danerkongen Harald

Blåtands hustru. Adam af Bremen 3. bog kap 19 og

51 omtaler abodritfyrsten Gottskalks ægteskab med

Svend Estridsens datter. Adam af Bremens krønike

(Historia Hammaburgensis Ecclesia) oversat og kommenteret

af Allan A. Lund Wormianum 2000.

2 Friederike Housted: Stednavne af slavisk oprindelse

Lolland, Falster og Møn. Navnestudier nr. 34

København 1994

3 Hans Jørgen Madsen: Vikingetidens keramik som

historisk kilde. Fra Stamme til Stat 2. (Red: Mortensen,

P. & B. Rasmussen) Aarhus 1991 s. 217-231, Hartwig

Lüdtke & Kurt Schietzel (hrsg) Handbuch zur mittelalterlichen

Keramik in Nordeuropa Neumünster 2001

s. 34

4 Se http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/

index.htm samt Baltic Ware and Slavic Settlements

Bridge the Fehmarn Belt During the Viking Age and

the Early Middle Ages s. 283 – 292 i Across the Western

Baltic. Sydsjællands Museum 2006. Venner og

Fjender - dagligliv ved Østersøen/Freunde und Feinde

- Alltagsleben an der Ostsee 700-1200. Ausstellungen

zur Archäologie in Lübeck 7. Palle Birk Hansen

& Anna-Elisabeth Jensen samt Manfred Gläser &

Ingrid Sudhoff Lübeck 2004. Danmark fra vikingetid

til valdemarstid (9.-11. århundrede) i Ausstellungen

zur Archäologie in Lübeck 6, Lübeck 2003 Venner

og fjender. dansk-vendiske forbindelser i vikingetid

og tidlig middelalder. Resultater fra et forsknings- og

formidlingsprojekt inden for Storstrøms Amt & Indlæg

fra et tværvidenskabeligt seminar i Stubbekøbing d.

25-26. september 2000. Udgivet af Museumsfagrådet

i Storstrøms Amt og Nationalmuseets Marinarkæologiske

Forskningscenter Næstved 2002 Venderne var

her. Amtscentret for undervisning. Næstved 2002 – et

undervisningsmateriale til gymnasieskolen udarbejdet

i samarbejde mellem arkæologer, Amtscentret for

undervisning og lokale gymnasielærer med ansøger

som tovholder.

På sporet af venderne. Folder til kulturlandskabet

i Storstrøms Amt i vikingetid og tidlig middelalder

(800-1250). Næstved 2001. Venner og fjender omkring

Østersøen - de dansk-vendiske forbindelser i

vikingetid og tidlig middelalder. Præsentation af et

arkæologisk forsknings- og formidlingsprojekt inden

for Storstrøms Amt. s. 100-104 Venderne og Danmark

(red: Carsten Selch Jensen, Kurt Villads Jensen

& John Lind) Mindre skrifter udgivet af Center for

Middelalderstudier, Syddansk Universitet, Odense

Universitet nr. 20, 2000. Venner og fjender omkring

Østersøen - de dansk-vendiske forbindelser i vikingetid

og tidlig middelalder. Et arkæologisk forsknings-

og formidlingsprojekt inden for Storstrøms Amt. s.

49-58 Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog 2000.

Maribo 2000

5Geisteswissenschaftliges Zentrum Ostmitteleuropas i

Leipzig

6 Vendere er en samlebetegnelse for slaver bosiddende

ved Østersøens kyster, dvs. indbefattende de

stammeforbund, der i de skriftlige kilder optræder

som abodritter, wilzer, pommeraner og sorber. De

vendiske befolkninger syd for Østersøen blev i 1000

og 1100 årene kristnet og indlemmet i henholdsvis

den tyske og den polske stat. Venderne blev i tidens

løb assimileret af de andre befolkningsgrupper, så

der i dag kun findes et pommersk mindretal, kaschuberne,

i det i det nordlige Polen ved Danzig og et

vendisk mindretal sorberne i Brandenborg i nærheden

af Berlin. se John Lind 2002 s. 17 i Venner og

Fjender (Red: A-E Jensen et al., Næstved 2002)

nordlige Polen ved Danzig og et vendisk mindretal

sorberne i Brandenborg i nærheden af Berlin. Se

John Lind 2002 s. 17 i Venner og Fjender (Red: A-E

Jensen et al., Næstved 2002)

7 S. Laursen 1947: Vendiske skår i stiftsmuseet Lolland-

Falsters Stiftsmuseums Aarsberetning 1946 Maribo

1947

8 G. Karlin, G. 1923: Medeltida keramik i Norden. Nordiska

Arkeologmötet i Stockholm 1922

9 Wilhelm Gebers: Ostseekeramik auf den dänischen

Inseln s. 139-180 i Kiel Papers ´80 (red) H. Hinz: Siedlungsforschungen

auf den dänischen Inseln und im

westlichen Ostseeraum, Fuglsang/Lolland

10 Mats Roslund. Lund 2001. Gäster i huset. Kulturel

överföring mellan slaver och skandinaver 900 till 1300

11 Roesdahl, E. 1975 Århus Bundmærker på middelalderligt

lertøj i Danmark Kuml 1973-74

12 www.keramiskastudier.se rapport 56 fra 2010 Torbjörn

Brorsson: Bottenmärke på Östersjökeramik från

Aagebygard, Pallerup och Vejleby, Lolland, Danmark

– ett bidrag til tolkningen af keramiken och dess

sociala miljö

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 33 01


LEIF “SALLE” NIELSEN PEDERSTRUP - DET KAN BLIVE EN SVANE

Tekst: Forvalter, Leif “Salle” Nielsen

Fotos: MLF

Museum LollandFalster gennemførte i juni måned

2010 en sammenlægning med Reventlow-Museet

Pederstrup. Forinden havde der været mange bud

på museets fremtid, ikke mindst om museets sammenlægning

med andre museer, deriblandt Muse -

um LollandFalster.

Jeg er gennem tiden kommet en del i parken og

har samtidig set meget på bygningerne, men min

interesse for bygningerne blev skærpet meget, da

sammenlægningen kom på tale, så det blev til nogle

ture derud for at se lidt nøjere på bygningerne.

Jeg havde godt bemærket, at bygningerne udvendigt

var meget mangelfuldt vedligeholdt. Hoved -

bygningen havde vinduer og døre så godt som

uden maling, en facade der var begroet med alger,

afskallet puds og maling samt tagsten og rygning,

hvor teglen smuldrede i stykker. Endvidere var

vand trængt ind i facade og udstillingslokaler fra

tagrender og nedløb. I dele af kælderen var en vis

vedligeholdelse påbegyndt men meget mangelfuldt

udført. I udstillingsrummene forefandtes par -

ketgulve, der var meget medtagne af fugt og slid.

På tagetagen fandtes tagvinduer, der ikke var ind -

dækket, så varmen trak ud under taget med varmetab

og kondens til følge. I jorden fandtes en olietank

med olie, der heldigvis ikke var blevet utæt.

Ridehuset udviste også tydelige tegn på man -

glende vedligeholdelse: Skifertaget var i meget dårlig

stand ligesom skotrenderne var meget hullede,

så den indtrængende regn ødelægger lofter og

gulve, hvilket først og fremmest var et stort problem

i det store rum, hvor der er parketgulv. Vinduer og

døre manglede maling, murværk manglede fuger,

ligesom en del mursten var ødelagte. Kvisten ved

Stutteristalden var ved at falde ind i huset på grund

af spær, der var knækket som følge af fugt. Tagrender

var blevet nedtaget, så vand kunne løbe ned

af og trænge ind i murværket med fugtproblemer

til følge. På lofterne forefandtes en større mængde

kassable effekter, deriblandt en hel del træ med

borebiller i. Flere ledninger, der var tilsluttet elnettet

hang og lå løst.

Caféen var blevet sat i stand for år tilbage. Trods

det var der alligevel råd i vinduer, spær og dækbrædder

i begge gavle, ligesom en del tagsten ikke

lå rigtigt.

Museets personale fra Maribo tog sammen med

håndværkere ude fra opgaven op med at på-

69 34

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

begynde udbedring af akutte skader samt indledning

af generel vedligeholdelse. Vi startede med

at sikre, at kvisten på Stutteristalden ikke væltede

ind i huset, og begyndte så på maling af døre og

vinduer i Ridehuset. Mange af vinduerne og dørene

tog vi med til Frilandsmuseet, hvor vi kunne stå inde

på værkstedet og ordne dem. Det var et stort arbejde,

da der var meget reparation af råddent træ og

slibearbejde. 2 til 3 mand var i gang i en længere

periode med at kitte og male dem. Men samtidig

var det også en fornøjelse, at der kom mange og

sagde, at det var glædeligt, at der skete noget

med bygningerne på Pederstrup.

Et af de størr e problemer var, at det regnede ind

i bygningerne, så vi forsøgte selv med at lappe

huller i skotrender og tage, men måtte konstatere,

at det kunne vi ikke selv klare, så vi måtte have en

blikkenslager til at gøre det for os. Det forbedrede

forholdene væsentligt, men der er stadig mulighed

for, at det regner eller sner ind forskellige steder, alt

efter vindretningen. Taget på Ridehuset er i meget

dårlig stand, så her er et nyt tag løsningen. En spæd

begyndelse på dette var, at en fond gerne ville

være med til at sætte Stutteristalden i stand til ud -

stillingsbrug, hvorfor det blev muligt at rette kvisten

op samt at lægge ny skifer på mod øst.

På selve hovedbygningen gik vi gang med inddækningerne

omkring tagvinduer på loftet, så varmen

ikke forsvandt ud i det fri. Endvidere påbegyndtes

reparation og maling af vinduer og døre udvendig,

hvilket er en meget krævende opgave, da de er

utroligt dårligt vedligeholdt ligesom vinduer er malet

fast og beslag er rustet fast. Mange af rammerne

blev taget med til Frilandsmuseets værksted for at

blive repareret. Endvidere fik vi repareret parketgulvene,

hvor de var mest medtaget. Der blev også

lagt varmekabler i nedløb for at forhindre frosne

nedløb og tagrender. Olietanken blev suget ren og

renset. Enkelte tagsten, der var hul igennem, blev

udskiftet. Til gengæld må rygningen samt de resterende

afskallede tagsten vente lidt, til der er økonomi

til at udskifte dem.

Endvidere blev der også sat manglende termostat -

ventiler på radiatorerne, skiftet varmerør, som var

rusttærede samt opsat ny ekspansionsbeholder i

kælderen, idet den gamle lå på loftet og ikke virkede.

Endelig foretoges oprydning i kælderen samt

maling af den gamle lejlighed.

Caféen fik nye spær i gavlene, ligesom vinduer og


tagsten blev repareret.

Vi må sige, at det har været en stor mundfuld at gå

i gang med, men spændende og udfordrende. Der

ligger dog stadig meget arbejde i fremtiden for at

få Pederstrup til at forvandle sig fra en grim ælling

til en svane.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 35

01


CHRISTINA FRANCK FAMILIEN GØYES OPSTIGEN TIL MAGTENS CENTRUM

Tekst: Videnskabelig medarbejder – Herregårde, historiker Christina Franck

Fotos: Finn Brasen

Krenkerup indtager en unik position i dansk godshistorie

pga. Eline Gøyes Jordebog. Jordebogen vidner

i detaljer om, hvilke overvejelser for jordopkøb

Eline Gøyes far Mogens Gøye og farfar Eskild Gøye

gjorde sig og hvilke (ufine) metoder, som blev benyttet

for at opnå målet – at blive Danmarks rigeste

og mest magtfulde jordbesiddere i perioden før og

efter reformationen i 1536 .1

På bare to generationer formåede Gøyeslægten at

rejse sig fra en lavadelig middelposition til den ab -

solutte magtelite. Rejsen begyndte, da hr. Eskild omkring

1420 overtog Krenkerup efter sin far. På dette

tidspunkt bestod herregården af 58 bøndergårde.

Da Mogens Gøye arvede herligheden godt 56 år

efter, var antallet firedoblet til 176.

Lolland var i perioden præget af mindre, lavadelige

jordbesiddere, og Eskild Gøyes jordeopkøb bestod

derfor primært af handler af enkelte gårde;

sælgerne var ganske ofte forarmede enker. Et køb,

som fik stor betydning, skete i 1490, da det lykkedes

for hr. Eskild at købe ikke mindre end 24 gårde i Krenkerups

nabolag. Grunden til et stort godsimperium

var lagt. Eskild Gøyes ambitioner stoppede ikke

med denne handel, men fortsatte med raketfart de

næste år, hvor han blev godt hjulpet af sin stigende

indflydelse i det offentlige system og af de politiske

forhold.

I 1495 blev hr. Eskild udnævnt til lensmand på Ål -

holm Slot. Det gav ham den fordel, at han som inddriver

af kongelige skatter og afgifter vidste, hvem

der havde problemer med at betale. Eskild Gøye

lånte herefter penge til den kriseramte, hvorved

han sikrede sig pant i ejendommen. Det skete ofte,

at ejeren ikke kunne betale lensmanden tilbage,

hvorefter hr. Eskild overtog ejendommen.

I slutningen af 1400-tallet begyndte Kalmarunionen

at vakle. Svenske godsejere kunne derfor se en ide

i at afhænde deres danske besiddelser. Dette er

muligvis årsagen til Eskild Gøyes køb af Glentofte,

da sælgeren var enke efter den skånske stormand

Eggert Krummedige. Disse opkøb blev foretaget på

fuldt lovlig vis, men hr. Eskild gik ikke af vejen for at

bruge mindre rene metoder.

I 1485 forsøgte Eskild Gøye at overtage nogle gårde

fra adelsmanden Peder Bille på Sjælland ved at

påstå, at han gennem arv var kommet i besiddelse

af dem. Hr. Peder anlagde sag, men Eskild Gøye

69 36

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

sendte sin foged til retsmødet, dog uden skøder på

gårdene, og fik på denne måde sagen trukket ud.

Hr. Peder løb med den endelige sejr, men jordebogen

viser alle Eskild Gøyes krumspring for at komme

i besiddelse af gårdene, som belejligt nok lå i nær -

heden af hans mødrene arv, herregården Gisselfeld

To elementer i Eskild Gøyes personlige forhold har

hjulpet ham frem. Hr. Eskild havde uden tvivl et godt

udgangspunkt, da han var eneste overlevende i

søskendeflokken og derfor enearving. En anden

vigtig årsag til hr. Eskilds fremgang skal findes i hans

ægteskab med Mette Eriksdatter Rosenkrantz – datter

af rigets stærkeste mand, Erik Ottesen Rosenkrantz.

Ægteskabet gjorde det muligt for brudgom -

men at få foden ind på ”det jyske marked”, hvor

svigerfaderen var lensmand og havde store besiddelser.

Det var således væsentlige rigdomme og position,

Eskild Gøye efterlod sine tre børn Mogens, Henrik og

datteren Ide efter sin død i 1506.

Arven efter deres far var af en sådan størrelse, at

det først var to år efter hr. Eskilds død, at hans børn

kunne tage deres arv i besiddelse. Mogens Gøye fik

Krenkerup, hvorimod hans søskende fik mere spredte

besiddelser. Broderen fik Gisselfeld og strøggods

Lolland og Falster, og søsteren fik familiens besiddelser

i Skåne.

Den nye herre indtog Krenkerup i 1508. I modsætning

til sin fader tog hr. Mogens ikke fast bolig på

Krenkerup, men opholdt sig til gengæld i Jylland,

hvor hans jordopkøb og lensmandsudnævnelser

gav ham tilnavnet ”Kongen af Nørrejylland”. Opkøbene

holdt dog ikke op på Lolland. I Mogens

Gøyes periode blev antallet af gårde under Krenkerup,

ifølge jordebogen, forøget fra 176 til 211. Et

noget beskedent antal i forhold til faderen, men

Krenkerup har alligevel haft en stor betydning.

Den stabilitet, som Krenke rup har givet i kapital til

hr. Mogens, har betydet, at han kunne udvide sine

besiddelser særligt i Jylland. Som sin fader gjorde

Mogens Gøye et meget godt parti. Han giftede sig

med enearvingen til seks herregårde, Mette Albrechtsen

Bydelsbak. Gårdene var fordelt i henholdsvis

Jylland og på Fyn, og det gav derfor god mening,

at hr. Mogens’ jordeopkøb primært fandt sted her,

men en enkelt gang var en erhvervelse på Lolland

ganske bemærkelsesværdig.


Mogens Gøye var gennem sin fædrene arv og sit

ægteskab i en sådan position, at han som den eneste

mand, foruden kongen, kunne drage godsmæssig

fordel af reformationen . Reformationen betød,

at kirkens gods kom til at høre under kongen. Det

gjorde kongen til den største jordbesidder i riget og

dermed den mest magtfulde. Adelens omfattende

godshandler blev færre, og det betød, at der op -

stod ro på markedet. Det kunne en storgodsejer som

Mogens Gøye kun drage fordel af. Reformationen

tillader også eftertiden et indgående billede af hr.

Mogens’ politiske talent. Jordebogen og bevarede

breve vidner om, hvordan Mogens Gøye først støttede

den ene side og konge, snart den anden, og

han kom ud af perioden på vinderens parti. At han

har været succesfuld, vidner erhvervelsen af Radsted

Kirke om. Kirken var efter reformationen kongens,

men han valgte i 1538 at overgive den til hr.

Mogens. Jordebogen vidner ikke om et køb, så kirken

må have været en gave. Det må siges at være

enestående og vidner om Mogens Gøyes helt særlige

position som stående over adelsstanden i en

klasse helt for sig selv. Denne klasse understøttes af

hans andet ægteskab med Margrethe Sture.

Mange adelsmænd havde som mål at udvide

slægtens jordbesiddelser og dermed højne familiens

indflydelse, men ægteskabet mellem fru Margrethe

og hr. Mogens passer ikke ind i denne tradition, da

fru Margrethe tilhørte Danmarks fattige lavadel.

I det flade lollandske landskab omkring Radsted ligger

den Krenkerups gule hovedbygning. Billedet ligner

et idealbillede af den danske herregård, som tårnene

strækker sig mod den blå himmel og græsset står grønt.

Til gengæld skulle hun have været meget smuk. Det

er derfor muligt, at Mogens Gøye har ladet noget

andet råde end blot det adelige ægteskabskodeks,

fordi han havde både økonomisk og magtmæssigt

råd til det?

Mogens Gøye døde i 1544 og efterlod sig ti børn.

Det betød at den store arv blev spredt for alle vinde.

Datteren Eline fremstillede jordebogen, så man

kunne holde styr på alt, men alligevel gik det galt. I

1568 gled Krenkerup ud af Gøyernes besiddelse, og

i 1698 uddøde slægten.

Gøyefamiliens historie vidner om, hvor vigtig det

var at gifte sig godt og producere få arvinger, hvis

slægtens formue og position skulle bevares i mere

end en generation, og minder eftertiden om, hvor

flygtig rigdom og magt kan være.

Litteratur:

1 .Femstillingen er et resumé af forfatterens artikel

”Mogens Gøye – Strategi i ægteskab blev grundlagt

af Danmarks største jordbesidder” udgivet i

Dansk Personalhistorisk Tidsskrift 2011:2 s. 1-19. For

fodnoter og fuld bibliografi henvises hertil.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 37

01


SUSANNE KLINGENBERG ÅRETS UDGRAVNINGER PÅ

BOPLADSOMRÅDET VED HOBY

Tekst: Museumsinspektør Nationalmuseet Susanne Klingenberg

Fotos: Lennart Larsen, Arnold Mikkelsen, Katrine Kølle Hansen, Jannick Hansen, Thor Holmboe

Hoby på Lolland er en af de klassiske arkæologiske

lokaliteter i Danmark. På dette sted er fundet Nordeuropas

rigeste grav fra det 1. årh. e. Kr. I graven

fandtes blandt andet to af verdens fineste romerske

sølvbægre udsmykket med scener fra Homers

Iliaden. Fra samme ejendom stammer et andet

fornemt gravfund, som er fra tiden lige før Kr. fødsel.

Den afdødes brændte ben er lagt i et romersk

bronzekar. Dette fund vidner om, at der allerede i

tiden lige inden Kr. fødsel levede en mand af en vis

rang og betydning i Hoby.

Hoby bægre: Sølvbægrene fra Hoby.

Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet

Brandgrav fra Hoby: Det romerske bronzekar,

der var anvendt som urne. Foto: Arnold Mikkelsen

Siden midten af 1990erne har amatørarkæologen

Boje Hansen foretaget søgninger med metaldetektor

på markerne i Hobyområdet. I 1999 iagttog han

keramik og mørk jord på markerne ved Skibelund.

De efterfølgende undersøgelser på stedet viste, at

han havde fundet en bebyggelse fra ældre jernal-

69 38 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

der, der var samtidig med de to rige gravfund. Der

er undersøgt mange bebyggelser fra tiden omkring

Kr. fødsel, men de har sandsynligvis i de fleste tilfælde

tilhørt den mere almindelige landbefolkning.

Datidens elite kender vi primært fra gravfundene.

Kombinationen af gravfund tilhørende datidens

absolutte magtelite og dens bebyggelse giver enestående

muligheder for at belyse sociale og økonomiske

forhold. Undersøgelserne ved Hoby vil kunne

give os et indblik i de fysiske og rumlige rammer for

et stormandsmiljø i tiden omkring Kr. fødsel.

Der er foreta get mindre undersøgelser på stedet i

2000, 2001, 2005 og 2010. Alle undersøgelserne er

foretaget i et samarbejde mellem Museum Lolland-

Falster og Nationalmuseet. I 2010 blev der indledt

et samarbejde med Zentrum für Baltische und Skandinavische

Archäologie, Schloss Gottorf, der blandt

andet har foretaget en geomagnetisk kortlægning

af området. Se artikel i Museum Lolland-Falsters årskkrift

2010.

.

Oversigtkort med udgravningskampagner ved Hoby

2000-2011 samt fundstedet for den rige romertidsgrav.

Bebyggelse og grav er beliggende på en mindre

forhøjning i terrænet, der på kortet er markeret

ved højdekurven – den stiplede linje.

Udarbejdet af Katrine Kølle Hansen, Museum Lolland-

Falster.Baggrundskort: Copyright KMS.

Årets undersøgelse foregik i perioden 10. juni – 8. juli.

I undersøgelsen deltog 6 studerende og deres instruktør

fra SAXO-instituttet, Københavns Universitet. I

arkæologistudiet indgår seminar-udgravninger, og i

2011 var en af disse udgravninger undersøgelsen ved

Hoby. Udgravningen blev finansieret af Museum Lolland-Falster,

Nationalmuseet og Kulturarvsstyrelsen.

Bopladsområdet er beliggende på en øst-vest ori -

enteret mindre forhøjning i det ellers meget flade


terræn i området. Den rige grav fra ældre romersk

jernalder er fundet mod sydøst, medens boplad -

sområdet fra ældre jernalder findes mod nordvest.

Landskabet i området ændredes meget, da der i

1800-tallet blev anlagt et dige ud mod Østersøen.

Arealerne bag dette blev efterfølgende drænet og

er i dag landbrugsområder. Før diget blev anlagt,

gik en mindre fjordarm ind mod Hoby-området.

Det er derfor meget sandsynligt, at der også i æl -

dre jernalder kan have været en fjordarm, der er

gået næsten ind til Hoby, så man herfra kunne sejle

ud i Østersøen. Bebyggelsen ved Hoby har haft

en strategisk god placering – lidt tilbagetrukket fra

kysten, men alligevel tæt ved denne. Herfra har der

ikke været langt ad kystvejen til Elb-området. Efter

romernes nederlag i det såkaldte Varus-slag i Teu -

toburger skoven i år 9 e. Kr., foretog de frem til år

16 e. Kr. en række straffeekspeditioner i dette om -

råde, inden de trak sig tilbage til Rhingrænsen. Der

har således på dette tidspunkt ikke været langt fra

Hoby til de områder syd for Østersøen, hvor romerne

befandt sig.

Resultatet af årets undersøgelse.

I 2011 blev der undersøgt 4 hustomter og et møddingslag/kulturlag.

En af hustomterne er pt. ikke dateret,

medens de øvrige hustomter kan dateres til

sen førromersk og ældre romersk jernalder, dvs. de

er samtidige med de to rige gravfund fra området.

De tre af hustomterne kunne kun erkendes som aftegninger

i undergrunden, heraf var de to treskibede

langhuse, medens de udaterede hustomter kunne

erkendes ved to sæt tagbærende stolper. Konstruktionen

kan dog fortsætte uden for dette års undersøgelsesområde.

Den bedst bevarede hustomt lå

i et indtil 60 cm tykt kulturlag/muldlag, og kunne i

dette erkendes dels ved større bevarede partier af

lergulvet, dels ved fyldskifter med partier af ler. I de

øverste 10-15 cm fandtes rester af lergulvet samt

mange fund. Under dette lag fandtes et ca. 30-40

cm tykt muldlag uden fund eller erkendbare konstruktioner.

Hustomten (hus 1) er et treskibet langhus

orienteret vest/nordvest – øst/sydøst i to forskudte

faser med henholdsvis 5 og 4 sæt tagbærende

stolper. Hustomten havde i begge faser haft lergulv

i hele husets udstrækning. I husets midtersektion

fremkom to større gruber med spor efter kraftig ild -

spåvirkning. I den østlige del fandtes et ovnanlæg.

Uden for den nordøstlige del af hustomten blev der

undersøgt et møddingslag med et meget stort ind -

hold af keramik og dyreknogler. Laget er samtidigt

med den undersøgte hustomt.

I forbindelse med årets undersøgelse er der registreret

7455 genstande samt 137 poser med omkring

3000 stykker knogle. Fundene fra årets undersøgelse

består primært af keramik og knoglemateriale fra

Kulturlag med hus 1,

der ses som et område med gult ler.

Foto: Katrine Kølle Hansen. MLF.

Kulturlag med knogler og keramik

fremkommet umiddelbart uden for hus 1.

Foto: Jannick Hansen. Københavns Universitet.

ældre jernalder. Der er dog også enkelte fund fra

ældre stenalder, middelalder og nyere tid. Det omfattende

zoologiske materiale fra undersøgelsen er

bragt til Zentrum für Baltische und Skandinavische

Archäologie, Schloss Gottorf. En foreløbig gennemgang

af materialet er foretaget af Ulrich Scmölcke.

Den viser, at ca. 2500 stykker knogle vil kunne analyseres,

og at der vil kunne udtages materiale til

DNA analyser. Det keramiske materiale fra undersøgelsen

bearbejdes pt. af Anders Nielsen, Københavns

Universitet, i forbindelse med udarbejdelse af

speciale i forhistorisk arkæologi. Jordprøverne fra

de tagbærende stolper er floteret, men der mangler

gennemgang af materialet med henblik på

bestemmelser af makrofossiler samt AMS-datering af

materialet fra den udaterede hustomt. Analyser af

knoglematerialet vil kunne bidrage med væsentlige

oplysninger om, hvilke husdyr man holder, hvornår

blev de slagtet, og om man gik på jagt. DNA analyser

vil kunne bidrage med oplysninger om tegn på

forædling af dyreracer, indslag af ”fremmede dyr”,

således som man har tolket fundet af en hund fra

en af de rige grave fra Himlingøje. Makrofossilerne

vil kunne fortælle om, hvilke planter man dyrkede,

hvilke planter, der fandtes i området etc. De gode

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 39

01


evaringsforhold for dyreknogler og makrofossiler

i Hoby giver os mulighed for at belyse mange as -

pekter af de økonomiske forhold på lokaliteten og

sammenligne dem med forholdene på andre bopladser

fra samme periode såvel i nærområdet som

mere regionalt.

Hustomt, der kun kunne erkendes i undergrunden. De

tagbærende stolper er markeret med landmålerstokke.

Hustomten har været overlejret af et muldlag

samt dele af kulturlaget med hus 1.

Foto: Katrine Kølle Hansen. MLF.

På en samtidig boplads, der er beliggende ca. 6,5

km nordøst for Hoby, er udgravet et stort knoglemateriale,

som vil kunne inddrages i dette arbejde.

Er det så stormandens bolig vi har undersøgt i 2011?

Store dele af bopladsområdet er stadig ikke undersøgt,

og der mangler da også stadig en del ana -

lyser af det allerede fremkomne materiale. Så vi kan

endnu ikke være helt sikre, men hus 1 adskiller sig

dog på mange punkter fra andre samtidige hus -

tomter. Konstruktionen er meget kraftig med store

og dybe stolper, der har båret tagkonstruktionen

samt en kraftig vægkonstruktion i den østlige del

af hustomten. Hustomten synes at være opført på

en form for terrasse og har derfor ligget markant på

den lille forhøjning i forhold til de øvrige bygninger

på stedet. Der kunne ikke påvises stald i hustomten.

Et traditionelt langhus bestod i ældre jernalder af en

beboelsesdel og en stald. Det har ikke været tilfældet

i det undersøgte langhus, der har haft lergulv

i hele husets udstrækning. Desuden var der store

gruber ca. midt i hustomten med spor efter kraftig

ild samt ovnanlæg i den østlige del af hustomten –

træk vi ikke finder i de traditionelle langhuse. Så alt

i alt er det i hvert fald en meget speciel hustomt, vi

har undersøgt i 2011, og den kan meget vel have

indgået i stormandens gårdskompleks.

Det blev indledningsvis nævnt, at årets undersøgelse

foregik som seminar-udgravning for studer-

69 40

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

ende fra Københavns Universitet.

Alle tre institu-tioner var meget glade for dette arrangement,

og det er derfor aftalt, at de næste års

undersøgelser også gennemføres som seminarudgravninger.

Den planlagte undersøgelse i 2012 vil tage udgangspunkt

i de tilstødende arealer op mod feltet med

hus 1. Feltet fra 2011 vil blive udvidet mod nord,

således at udsmidslag og kulturlag kan afgrænses.

Desuden vil der blive foretaget en udvidelse mod

øst, således at kulturlaget også afgrænses i denne

retning. Ved magnetometer undersøgelserne i 2010

blev der i dette område påvist en struktur, der er

tolket som dele af en udjævnet høj. Hus 1 er tilsyneladende

opført på dele af denne udjævnede høj

– der er skabt en kunstig jordterrasse, hvorpå hustomten

er opført. Dette fænomen kendes fra andre

halbygninger i det danske område, men er hidtil

kun påvist på storgårde fra tiden efter 500 e. Kr. Ved

undersøgelsen i 2012 skal vi se, om vi kan få verificeret

denne teori i forbindelse med udgravningen

af arealet øst for hus 1. Endelig skal området vest

for hus 1 undersøges, således at kulturlaget også

bliver afgrænset i denne retning, og arealet mel -

lem hus 1 og de vestlige felter bliver dokumenteret.

Ved en undersøgelse af de her nævnte arealer vil

vi få undersøgt og afgrænset kulturlaget mod nord,

nordøst og nordvest. Desuden vil den nordlige og

vestlige del af bopladsområde være totalt under -

søgte, og vi vil på denne baggrund kunne udlede

mere om bebyggelsesstrukturen på lokaliteten.

Resultaterne af udgravningerne ved Hoby indgår

i forskningsprojektet ”Førkristne Kultpladser”. Dette

projekt ledes af Lars Jørgensen, Nationalmuseet, og

det er muliggjort takket være en bevilling fra A.P.

Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til

almene Formaal. Dette projekts hovedformål er at

udforske og undersøge den førkristne religions baggrund,

kendetegn og ritualer. Dette belyses ud fra

fire forhistoriske pladser med stormandsgårde med

potentiale for forskning af den førkristne religion:

Tissø og Toftegård på Sjælland, Gudme på Fyn og

Hoby på Lolland. Deltagelsen i dette projekt betyder,

at der er midler til bearbejdning og publicering

af resultaterne fra undersøgelserne. Bebyggelsen

ved Hoby repræsenterer den ældste af projektets

stormandsresidenser, og den er central for forståelsen

af religionens og stormandsgårdens strukturelle

udvikling. Rummer bebyggelsen ved Hoby mulige

kultbygninger, som det ses på de yngre storgårde

ved Gudme og Tissø, eller er de fraværende i

Hoby? Repræsenterer kultbygninger et fænomen,

der ikke ses i det skandinaviske område i tiden lige

efter Kr. fødsel? Kun fortsatte udgravninger på Hoby

kan afklare dette. Museum Lolland-Falster og Na -


tionalmuseet håber på at kunne fortsætte udgravningerne

de næste år, men det kræver, at der kan

opnås økonomisk støtte til undersøgelserne.

I forbindelse med årets udgravning blev der afholdt et

velbesøgt åbent hus arrangement på udgravningen.

Der er stor interesse for undersøgelserne, og det er

dejligt, at så mange kommer til åbent hus arrangementerne

på udgravningen. Desuden møder vi en meget

stor imødekommenhed og hjælpsomhed fra lodsejer og

naboer - tak for det.

Foto: Thor Holmboe. MLF.

Litteratur:

Blankenfeldt, Ruth and Klingenberg, Susanne: The

Hoby Project. I Arkæologi I Slesvig/Archäeologie in

Schleswig. The 61st International Sachsenssymposium

2010 pp. 9-17. Haderslev.

Katrine Kølle Hansen: En stormandsgård ved Hoby.

Årsskrift Museum Lolland-Falster 2010 pp. 10-11.

Jørgensen, Lars & Sofie Drotner: Førkristne Kultpladser

– et forskningsprojekt omkring jernalderens

og vikingetidens hedenske religion. I: H.C. Gulløv,

C. Paulsen & B. Rønne (red): Nordlige Verdner –

ændringer og udfordringer. Rapport fra workshop

1 på Nationalmuseet 29. september 2010.

Susanne Klingenberg: Hoby – en stormandsresidens

fra tiden omkring Kristi fødsel. I. Nationalmuseets

Arbejdsmark 2006. P. 101-115.

Klingenberg, Susanne: Hoby – a chieftain´s

residence from the centuries around the birth of

Christ. In (Editor) Boye, Linda: The Iron Age on

Zealand Status and Perspectives. Nordiske Fortidsminder,

Series C, volume 8. Copenhagen 2011,

pp. 31-41.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01 41


LENE TØNDER BUUR AT INDSAMLE HISTORIEN

Tekst: Museumsinspektør - Nyere tid, historiker Lene Tønder Buur

Fotos: MLF

At indsamle historien betyder, at museumsinspektørerne

Museum Lolland-Falster bliver nødt til

at reflektere over, i hvilket omfang genstande, fotos,

arkivalier, interviews samt dokumentation heraf

skal prioriteres. Det kan fx være, at der er temaer

eller geografiske områder, mod hvilke indsatsen

skal målrettes. Museumsgenstandene er museernes

rygrad, og det er museernes fineste opgave at koble

studier i menneskets materielle kultur med den

mere gængse historieskrivning både på forsknings-

og formidlingsniveau.

I 2011 udarbejdede museet en ny og formuleret

indsamlingspolitik for indsamlingen af de såkaldte

nyere tids genstande. Det har været et nødvendigt

arbejde, ikke mindst fordi Kulturstyrelsen kræver, at

statsanerkendte museer har retningslinjer på genstandsområdet,

men retningslinjerne er samtidig en

rettesnor og hjælp til de faglige inspektører, der har

indsamling af genstande som arbejdsområde.

På helt overo rdnet plan betyder det, at Museum

Lolland-Falsters indsamling foretages i henhold til

ICOMs etiske regler samt i henhold til Kulturstyrelsens

retningslinjer. Desuden offentliggøres indsamlingspolitikken

i museets arbejdsplan og på museets

hjemmeside (http://www.aabne-samlinger.dk/

lollandfalster/samlinger/indlevering.asp) . Indsamlingen

koncentreres inden for museets geografiske

ansvarsområde, dvs. Lolland og Guldborgsund

Kommuner og dækker tiden fra reformationen i

1536 til i dag. Endelig skal indsamling underbygge

og supplere museets forsknings-, undersøgelses- og

dokumentationsområder. Det vil sige, at indsamlingspolitikken

fastlægges for en 4-årig periode med

årlig revision. På det konkrete niveau er museet

interesseret i at vide så meget som muligt om en

genstand. Vi vil kende genstandens oprindelse og

„livshistorie“. Det betyder, at museet er interesseret

i at vide, fx hvem der fremstillede den samt hvor og

hvornår. Men også hvordan den har været brugt.

Endelig er museet interesseret i at høre om, hvilken

betydning genstanden har haft for fx giver eller bruger.

Ud fra de nye retningslinjer har Museum Lolland-

Højtaleranlæg fra systuen

Brdr. Engelbredt i Nysted.

Indtaget sammen med en del

andre genstande i forbindelse

med fabrikkens lukning i 2011.

69 42

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

Falster i 2011 således koncentreret indsamlingen om

temaerne: Herregårde, polske efterkommere samt

industri- og velfærdssamfundets kulturarv.

Samtidig har det været vigtigt at få fokuseret mere

på kontakten mellem borgere og museet, således

at det bliver tydeliggjort, hvorledes museet prioriterer

indsamlingen af historien. Derfor er der blevet

lagt en vejledning til publikum på museets hjemmeside,

hvor man har bedre mulighed for at orientere

sig om museets procedurer, når man ønsker at

tilbyde museet nye genstande. I foråret 2012 følger

museet arbejdet op med udgivelsen af en folder

om museets indsamlingspraktik.

Pastel af grevinde Reventlow, tegnet af Jens Juel.

Indtaget i 2011.

Museet modtager rigtig mange henvendelser om

indlevering af genstande fra borgere, og vi må som

museum erkende, at vi ikke kan indtage alle genstande,

der har relation til Lolland-Falster. Vi bliver

nødt til at prioritere, og derfor siger vi ja tak til nogle

genstande og nej tak til andre. Med indsamlingspolitikken

har vi en håndbog, der hjælper inspektørerne

med at reflektere og prioritere, indenfor hvilke

områder vi takker ja og nej. At indsamle historien er

et spændende arbejde, hvor man som museumsinspektør

nødsages til at foretage en række valg om,

hvilke historier der prioriteres frem for andre. Dette er

valg som tidligere inspektører har stået overfor, og det

vil være et valg som også fremtidens inspektører vil

blive stillet overfor. Sådan er det at indsamle historien.


BESØGSSTATISTIKKER

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0

2010

2010

2011

2010

2011

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 43

01


ULLA SCHALTZ ÅRSBERETNING FOR MUSEUM LOLLAND-FALSTER 2011

Tekst: Museumsdirektør Ulla Schaltz

1.0 Museets arbejdsgrundlag og formål

1.1 Navn

Museet hedder fra 1. januar 2009 Museum Lolland-

Falster. Det er en fusion mellem det tidligere Lolland-Falsters

Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum,

tidligere Museet Falsters Minder. Pr. 1. juni 2010

gennemgik museet endnu en fusion, denne gang

med herregårdsmuseet Reventlow-Museet Pederstrup,

fortsat under navnet Museum Lolland-Falster.

1.2 Adresse og telefon

Administration: Frisegade 40, 4800 Nykøbing F., tlf.

5484 4400 el. post@museumlollandfalster.dk

Udstillinger: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11,

4930 Maribo,

Falsters Minder, Langgade 2, 4800 Nykøbing F.

Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124,

4913 Horslunde

Den gamle Købmandshandel, Langgade 9, 4800

Nykøbing F.

Frilandsmuseet: Meinckesvej 5, 4930 Maribo

Egnshistorisk Arkiv: Frisegade 45, 4800 Nykøbing F.

Telefonnumre og åbningstider kan ses på museets

hjemmeside www.museumlollandfalster.dk

Yderligere bygninger:

Dertil kommer en lang række adresser, hvor museet

har magasiner, opbevaring og øvrige

kontorer. Derfor ser den samlede bygningsmasse

inkl. lejede bygninger sådan ud:

• Czarens Hus på hjørnet af Færgestræde og

a Langgade, Nykøbing F.

• Kragsnaps Hus, Langgade 2, Nykøbing F.

• Færgestræde uden nummer, Nykøbing F.

• Lejet bygning: Den Gamle Købmandshan-

- del i Langgade 9, Nykøbing F.

• Fiskerhuset på hjørnet af Slotsgade og 3

b Rosenvænget, Nykøbing F.

• Bunkeren mellem Kuskestalden og

a Staldgårdsporten, Nykøbing F.

• Staldgårdsporten, Slotsgade 30, Nykøbing F.

• Kuskestalden i Rosenvænget, Nykøbing F.

• Amtsforvalterboligen, Frisegade 40,

d Nykøbing F.

• Froms magasin, bagbygning til Frisegade

.... 43-45 i Nykøbing F.

• Stranges magasin, Frisegade 43, Nykøbing F.

Falsters Egnshistoriske Arkiv, Frisegade 45,

..... Nykøbing F.

Museumsbygningen på Banegårdpladsen

.... 11, Maribo

• Frilandsmuseet ved Maribo Søndersø

69 44

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

• Laden ved Frilandsmuseet på Meinckesvej

..... 5, Maribo

• Skovpavillonen ved Frilandsmuseet på

........ Meinckesvej 5, Maribo

• Klosterruinen ved Maribo Domkirke

• Lejet bygning: magasinet på Victor Kolbyes

n Vej 15, Maribo

• Reventlow Museet Pederstrup, Peder-

-----------strupvej 124, 4913 Horslunde

• Ridehuset, Pederstrupvej 124, 4913 Horslunde

• Cafe C.D.F i Vaskehuset, Pederstrupvej 124,

v 4913 Horslunde

1.3 Kategori og ejerforhold

Museum Lolland-Falster er et statsanerkendt kulturhistorisk

museum med antikvarisk ansvar

for arkæologi og nyere tid for Guldborgsund og

Lolland Kommuner. Museet er en selvejende institution,

der drives af bestyrelsen bag Museum Lolland-

Falster.

1.4 Museets formål, herunder ansvars- eller

virkeområde

Museum Lolland-Falster dækker det kulturhistoriske

område med forvaltningsansvar inden

for arkæologi og nyere tid for både Guldborgsund

og Lolland Kommuner.

Det beskrives således i museets vedtægter § 2:

2. Formål og ansvarsområde

2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering,

bevaring, forskning og formidling indenfor sit

ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks

kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet

i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til

nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for

offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen

samt udbrede kendskabet til resultatet af

såvel Museets egen forskning, som anden forskning

baseret på Museets samlinger.

2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde

er Guldborgsund og Lolland kommuner.

Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter

forhistorie, middelalder, renæssance og nyere

tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er

kulturhistorien på Lolland og Falster. Museet koordinerer

varetagelsen af sit ansvar med de øvrige

statsanerkendte museer i Guldborgsund og Lolland

kommuner.

Pr. 1. juni 2010 fik museet et særligt fokusområde

i herregårde og herregårdskultur. Vedtægternes

§2.2 er derefter ændret til følgende:

2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvar-


sområde er Guldborgsund og Lolland kommuner.

Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter

forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid.

Museets emnemæssige ansvarsområde er

kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab

Lolland og Falster.

1.5 Oprettelse

Museum Lolland-Falster blev stiftet den 28. november

2008. Museet er en fusion af Guldborgsund

Museum og Lolland-Falsters Stiftsmuseum og dannet

med baggrund i at skabe et stærkt og bæredygtigt

kulturhistorisk museum på Lolland-Falster.

Museet har administration i Frisegade 40, den

genrejste Amtsforvalterbolig i Nykøbing.

1.6 Medlemskab af foreninger og organisationer

Museum Lolland-Falster er på landsplan medlem

af: Organisationen Danske Museer, Dansk ICOM,

Museumsformidlere i Danmark, Museumstjenesten,

Danmarks Folkeminder, Samfundet for dansk genealogi

og Personalhistorie, Tenen, mv.

Museets direktør Ulla Schaltz er formand for KUAS

Nyere Tids råd, næstformand for Foreningen Historisk

Atlas bestyrelse. Museum Lolland-Falster er

medlem af en række nationale samarbejdspuljer

og deltager på forskellig vis i arbejdet. Det middelalderarkæologiske

samarbejdsprojekt Borg og

magt, Industripuljen, Landbrugspuljen, Dragtpuljen,

Fiskeripuljen, Herregårdspuljen, bevaringsnetværket

samt det administrative netværk.

På regionalt plan deltager museets personale i:

SAML (netværk for museumsledere i kulturaftale

Storstrøm); fagudvalg for arkæologi for Sjælland og

Museum Lolland Falster er tovholder for Åbne Samlingers

styregruppe. Museets direktør Ulla Schaltz

er næstformand for Bevaringscenter Næstveds

bestyrelse.

Museet er desuden repræsenteret i diverse lokale

kulturarvsbestyrelser og tovholder for de to museumsnetværk

for mindre museer i Guldborgsund og

Lolland Kommune.

Museets souschef har til og med 2011 været formand

for det nyetablerede arkivråd for Guldborgsund

Kommune. Museum Lolland-Falsters Egnshistoriske

Arkiv i Nykøbing er medlem af den regionale

arkivsammenslutning LASA og af den nationale

arkivsammenslutning SLA.

På internationalt plan indgår museet i Kulturlink

samarbejdet på tværs af Femern Bælt og museet

deltager fra og med 2011 i et nystiftet Baltisk Museums

Netværk www.baltmus.net

1.7 Samdriftsaftaler

Museum Lolland-Falster modtog i 2010 driftstilskud

fra staten, det tidligere Storstrøms Amt

i en overgangsordning samt Lolland og Guldborgsund

kommuner. De to kommuner har indgået en

samdriftsaftale for perioden 1. juni 2010 - 31. maj

2014. Aftalen kan genforhandles fra 1. januar 2014.

Den udløser 48,81 kr. i driftstilskud pr. indbygger til

Museum Lolland-Falster pr. år plus fremskrivning.

Dertil kommer et tilskud på 9,41 kr. pr. indbygger

fra Lolland Kommune til dækning af Reventlow-

Museet.

1.8 Samarbejde med, arbejde og konsulentbistand

for myndigheder, andre museer, institutioner og

andre

Museum Lolland-Falster samarbejder med og yder

bistand til en lang række offentlige

myndigheder, institutioner, foreninger, netværk og

private borgere. I museets arbejde med at bevare

og formidle kulturarven følger naturligt et samarbejde

med og engagement i mange sammenhænge,

hvilket museet prioriterer højt i det daglige

arbejde. Museet samarbejder lokalt, regionalt,

nationalt og internationalt.

Kapitel 8 arbejde:

I henhold til museumsloven skal museet høres i

bygge- og nedrivningssager samt i forbindelse

med lokal- og kommuneplaner. Der har i 2011

været en del afledt arbejde i forbindelse med de

to kommuners fysiske planlægning. Sidst på året

blev museet også inddraget i arbejdet med den

kommende kommuneplanstrategi for Lolland Kommune.

I 2011 er forarbejdet til de arkæologiske undersøgelser

i forbindelse med tunnelen til Tyskland

startet for alvor.

Lokalt samarbejde

Museets medarbejdere lægger en stor mængde

arbejde i at samarbejde med lokale kulturarvsinstitutioner.

Det være sig i facaderåd, bestyrelser

bag forskellige kulturinstitutioner, lokale foreninger

og kulturelt samråd i Guldborgsund Kommune og

Museumssamrådet i Lolland Kommune. Traktormuseet

i Eskilstrup, Nykøbing F. vandtårn, Bøtø Nor Gl.

Pumpestation, Skovbrugsmagasinet på Corselitze,

Nysted Facaderåd, Nykøbing facaderåd,

Nykøbing F. Bevaringsfond. Kulturmindeforeningen

Nykøbing Falster, hvor MLFs ledelse har et fast

medlem i bestyrelsen, fungerer som museets støtteforening.

I udgangspunktet er Kulturmindeforeningen

en bygningsbevaringsforening under den

landsdækkende paraplyorganisation By og Land,

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

I disse år samarbejder museet med menighedsrådene

i provstierne på Falster og Østlolland om

gravminderegistrering. Lolland Kommune blev

færdiggjort i Stiftsmuseets tid.

Der samarbejdes også med lokale undervisningsinstitutioner

og daginstitutioner. Skoler og

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 45

01


daginstitutioner indbydes ved flere lejligheder til

museet, hvor museets medarbejdere har formidlingstilbud

klar. Der har i 2011 været brugt en del

energi på et tættere og mere formaliseret samarbejde

med skolerne og gymnasierne. Det har

udmøntet sig i Kulturtjenesten og en bevillig fra

Kulturarvsstyrelsen til gymnasiesamarbejdet på

Lolland-Falster.

Museum Lolland-Falster har tæt kontakt til kommunernes

kulturafdelinger og deltager gerne i

kommunernes kulturprojekter. Det har i 2011 særligt

drejet sig om det store børne- kunst- og kulturprojekt

på Reventlow-Museet sammen med en lang

række af kulturaktører.

Regionalt samarbejde

Museum Lolland-Falster er indskrevet i den lokale

kulturaftale Storstrøm. Den dækker kulturområdet

for de 6 kommuner, der tidligere udgjorde Storstrøms

Amt. Nogle samarbejdsprojekter er indskrevet

i kulturaftalen, som ABM samarbejde omkring

Historisk Atlas og Åbne Samlinger. Andre

samarbejdsrelationer, der i virkeligheden har rod

i tidligere kulturaftaler, er videreført som diverse

faglige netværk.

Arkiv Bibliotek Museum

I henhold til Kulturaftalen skal der etableres et

ABM samarbejde i et forum af aftalekommunernes

lokalarkivkonsulenter, museumsledere og biblioteksledere.

Dette forum blev etableret i 2008, hvor en

styregruppe blev nedsat.

Det er vedtaget, at ABM-samarbejdet skal udmøntes

i form af et Historisk Atlas.

Projektet er indskrevet i kulturaftalen, og det lykkedes

endelig i 2010 at få midlerne bevilliget, så

arbejdet kunne gå i gang. Projektet er først for

alvor kommet i gang i 2011, hvor kulturaftalens

bidrag er kommet på. se www.historiskatlas.dk

ULS er museumsrepræsentant i arbejdsgruppen for

Lolland Kommune, AEJ for Guldborgsund Kommune,

og ULS sidder i den koordinerende styregruppe.

Dertil kommer at ULS er valgt ind i Foreningen

Historisk Atlas’ bestyrelse som næstformand.

Projekt Åbne Samlinger

Museum Lolland-Falster huser det fællesmuseale

IT-projekt Åbne Samlinger. Det tidligere amtstilskud

til at drive Åbne Samlinger for indgår som en del af

museets tidligere amtstilskud. Bag Åbne samlinger

står en styregruppe, som består af repræsentanter

for de deltagende institutioner. Museum Lolland-

Falster er tovholder for dette udvalg.

Diverse regionale faglige netværk mv.

Der er flere faglige netværk tilbage fra amtets

tid. Der er det såkaldte SAML, som er et netværk

for museumslederne. Det har i 2011 fungeret som

69 46

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

fagligt bagland for de to repræsentanter, der er

udpeget fra museerne til kulturaftalens faglige råd.

Det oprindelige arkæologiske fagudvalg er udvidet

til at være et netværk, der dækker hele Region

Sjælland.

ULS er næstformand i Bevaringscenter Næstveds

bestyrelse.

Nationale samarbejdspartnere

Det er Museum Lolland-Falsters ambition at være

med til at præge udviklingen i den danske museumsverden,

hvorfor det er naturligt at søge indflydelse,

når det er muligt.

Museets direktør Ulla Schaltz blev af Kulturavsstyrelsen

tildelt en plads i den udpegede

referencegruppe under Kulturministeriets

museumsudredningsarbejde. Et meget stort udredningsarbejde,

som har taget meget tid i løbet af

2010 og 2011, hvor det endelig blev afsluttet.

ULS er blevet valgt som formand for Kulturarvsstyrelsens

Nyere Tids Råd. ULS har deltaget i forskellige

møder i Kulturarvsstyrelsen f.eks. i forbindelse med

udvikling af museernes fælles registreringsprogram

Regin. Dertil kommer, at ULS har haft en plads i den

af KUAS nedsatte arbejdsgruppe, der skulle lave en

udredning om, hvordan museerne arbejder med

kapitel 8 opgaven på Nyere tid.

ULS er med i planlægningsgruppen bag de årlige

faglige møder på Fuglsøcentret arrangeret af

ODM, og hun er også tovholder for ledelsesnetværket

under ODM og har arrangeret seminar for 50

museumsledere i den forbindelse, ligesom museets

medarbejdere deltager i forskellige faglige

netværk og puljer under ODM.

Museets medarbejdere deltager i konferencer og

seminarer i det omfang, det skønnes relevant, og

museet har mulighed for at finansiere deltagelsen.

I det omfang, det er relevant, bidrages også med

indlæg på seminarer og konferencer. Se lister over

medarbejdernes deltagelse i seminarer og kurser.

Endelig skal nævnes museets samarbejde med Rigspolitiets

Kriminaltekniske Centers afdeling i drabssager.

Det er museets middelalderarkæolog LPL,

der yder konsulentbistand i et par sager om året.

Internationale samarbejder

I de kommende år vil Museum Lolland-Falster

en del arkæologisk arbejde i forbindelse med

den faste forbindelse til Tyskland. Museets medarbejdere

afsøger i øjeblikket muligheder for

samarbejdspartnere på den tyske side. Museum

Lolland-Falster deltager som den danske kulturarvsrepræsentant

i den dansk-tyske kulturbestyrelse

for Kulturlink Femern Bælt - hvor det ved årsskiftet

2011/12 undersøges, hvorvidt det vil være muligt at

etablere et virtuelt Museum Femern Bælt - en form

for parallel til Musund samarbejdet over Øresund.


Der er også i 2011 taget de første spæde skridt

til et baltisk samarbejde med museer hele vejen

rundt om Østersøen med henblik på et kommende

internationalt samarbejdsforum, der vil kunne hente

midler i internationale puljer, eksempelvis inden for

en ny South Baltic EU-region.

1.9 Museets leder, navn og stilling

Museum Lolland-Falsters direktør er cand.mag.

i etnologi og historie Ulla Schaltz. Den daglige

ledelse af museet foregår i tæt samarbejde med

museets bestyrelse og museets souschef mag.art.

& cand.mag. i forhistorisk arkæologi og geografi/

geologi Anna-Elisabeth Jensen samt museets formidlings-

og personalechef cand.mag. i middelalderarkæologi

Leif Plith Lauritsen.

2.0 Samlinger, arkiver, bibliotek

Samlingen – statusdel

Samlingen – statusdel

Museum Lolland-Falsters samlinger rummer ved

årsskiftet 2011/12 langt over 100.000 genstande fra

istiden til i dag. Genstandene er indsamlet fra hele

Lolland og Falster med omliggende øer igennem

de sidste 125 år. Samlingerne afspejler områdets

overordentligt rige kulturarv, der blandt andet

skyldes Lolland-Falsters frugtbare landbrugsjord,

beliggenheden som brohoved i Østersøen og fordums

tiders status som enkedronningesæde i flere

hundrede år.

Arkæologiske samlinger - oldtid og middelalder

Forskningshistorisk har Sydhavsøerne spillet en

central rolle i arkæologiens barndom i 1800-tallet,

men har stort set ikke været genstand for

arkæologiske undersøgelser fra 1920 til 1970. Det

betyder, at f.eks. bopladser, der typisk er registreret

i 1900-tallet, generelt er stærkt underrepræsenteret

i forhold til resten af landet for stort set alle oldtidsperioders

vedkommende. Det er de sidste årtiers

undersøgelser dog ved at råde bod på, således

at et repræsentativt bopladsmateriale er under

indsamling for hele Lolland-Falsters vedkommende,

først og fremmest for stenalderens, jernalderens og

middelalderens vedkommende. Men samlingerne

omfatter også et stort og varieret antal bronzegenstande

som sværd fra ældre bronzealder og

rageknive, pincetter, syle og andet personligt

udstyr fra yngre bronzealder. Af national betydning

i samlingen er forskellige flintinventarer fra stenalderen

og keramikinventarer fra vikingetid og tidlig

middelalder.

Nyere tids samlinger - de sidste 400 år

De ældre samlinger rummer først og fremmest

genstande fra landbokulturen og købstæderne.

Desuden rummer samlingerne genstande og

malerier med tilknytning til Reventlowfamilien, genstande

fra lokale produktionsvirksomheder og forsvundne

håndværk, store samlinger af husgeråd,

lokalt fremstillet sølvtøj, redskaber, inventar, ovne,

møbler og karakteristiske interiører fra de sidste 200

år samt værksteder fra de sidste 100 år. Museet

rummer en væsentlig tekstilsamling fra de sidste

300 år, der f.eks. både rummer den lokale polarforsker

Peter Freuchens isbjørneskindbukser og hans

mors brudekjole, foruden 1900-tallets dræningsgraveres

arbejdstøj. Tekstilsamlingen rummer

fornemme samlinger af dåbskjoler og egnsdragter

fra Lolland-Falster. I de senere år er der bevidst

indsamlet genstande i forbindelse med aktuelle

undersøgelser, som f.eks. undersøgelsen af den

seneste kommunesammenlægning, undersøgelsen

af landbrugsrelateret industri som sukkerfabrikkerne

eller undersøgelsen af kvindelejren på Femø. Samlingerne

skildrer set under et Lolland-Falsters betydning

som porten til Europa.

Unikke samlinger

Især kan fremhæves museets enestående samling

af middelalderlige krucifikser og den "polske

samling", der beskriver den polske indvandring i

forbindelse med sukkerroeeventyret på Lolland

og Falster. I Maribo findes også en stor ursamling

samt museets samling af almuemøbler dekoreret

af Toreby-maleren Anders Jørgensen. Blandt andre

temasamlinger kan nævnes regionens musikhistorie

centreret om det ældste danskbyggede cembalo.

Eller et pløjemobil, der knytter direkte an til historien

om sukkerets indførelse i Danmark. Handel og

købmandskab er dokumenteret i tilknytning til det

arbejdende værksted ”Den gamle Købmandshandel”

med 2-3.000 genstande. Indbo, arkivalier m.v.

fra folkemindesamleren Helene Stranges mindestuer

i Nørre Alslev blev overført til museet i 1956,

herfra haves over 100 genstande med arkivalier.

For Nykøbings vedkommende har der siden 1913

været indsamlet genstande med hovedvægt på

bondesamfundets og borgerskabets materielle

kultur i 1800- og 1900-tallet, f.eks. en komplet guldsmedeforretning

med tilhørende værksted med ca.

1000 genstande. Pederstrup huser en betydningsfuld

samling af genstande og malerier med relation

til Reventlowfamilien og til arbejdet forud og

under de store landboreformer. Især det tidligere

Reventlow-Museums portrætsamling med værker

af 1700-tallets toneangivende kunstnere som C.G.

Pilo, Jens Juel, Andreas Brünniche og Balthasar

Denner udmærker sig i den forbindelse.

Arkiv og bibliotek

Efter etableringen af en række mindre arkiver på

Falster har Falsters Egnshistoriske Arkiv, der er en integreret

del af museet, primært indsamlet arkivalier

fra lokalområdet omkring Nykøbing Falster. Biblio-

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 47

01


teket i Maribo er til stadighed udbygget gennem

indkøb, gaver og bytteforbindelser med andre

museer i ind- og udland. Bogsamlingen i Maribo

er gjort tilgængelig i intern database. Fra Centralbiblioteket

i Nykøbing er overtaget en del af den

såkaldte "lokalsamling", der dækker hele Lolland-

Falster. Biblioteket i Nykøbing rummer ca. 3.500

generelle oversigtsværker og opslagsværker inden

for det tidligere Guldborgsund Museums arbejdsområde

og en stor samling af litteratur med relation

til Falster og til dels Lolland. Endvidere findes

der specielt en afdeling for litteratur om tekstiler og

beklædning. Desuden indgår en del skibshistorisk

og madhistorisk faglitteratur i biblioteket. Museet

fik i 2006 overdraget den gamle bogsamling på

ca. 2000 bind fra Maribo Stiftsbibliotek, som er

Danmarks første folkebibliotek. Der samarbejdes

i indeværende planperiode med Lolland Kommune

om at få gjort Stiftsbibliotekets bogsamling

tilgængelig for publikum.

Bygningssamlingen

I Maribo har museet et frilandsmuseum beliggende

ved Maribo Søerne. Det består af 16 bygninger af

forskellige størrelser lige fra en firelænget gård til

husmandshuse, skole og smedje. Bygningerne er

hjemtaget fra Lolland og Falster. Frilandsmuseumsafdelingen

åbnede i 1927, og de fleste bygninger

blev hjemtaget i 1920erne og 1930erne, dog har

museet i perioden 2004-2006 genopført et landarbejderhus.

Museet ejer ligeledes klosterruinerne

fra Maribo Kloster beliggende ved domkirken. I

Nykøbing har museet til huse i fredede og bevaringsværdige

huse fra 16-, 17-, 18- og 1900-tallet.

Museet ejer Kuskestalden fra 1600-tallet, der er

den eneste bygning fra Nykøbing Slot, der undgik

nedrivning i 1700-tallet. Med indlemmelsen af

Reventlow-Museet i 2010 overtog museet også

herregårdsparken på Pederstrup med tilhørende

bygninger, ikke mindst stutteristalden og den fredede

hovedbygning, der er søgt tilbageført til C.D.F.

Reventlows 1800-tals empirehus.

3.0 Indsamling, erhvervelser, registrering, undersøgelser

og forskning

Indsamling - 2011:

Også i 2011 har Museum Lolland-Falster opretholdt

stoppet for passiv indsamling, der blev indført ved

fusionen 1. januar 2009. Hovedparten af Museum

Lolland-Falsters nyerhvervede genstande er derfor

i 2011 indgået i museets samling via undersøgelser

og udgravninger, altså gennem en aktiv indsamling.

Museets indsamlingspolitik er tilgængelig på

museets hjemmeside:

http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/

samlinger/indlevering.asp

Museum Lolland-Falster indsamler aktivt genstande

fra istid til nutid fra hele Lolland-Falster i forbindelse

69 48

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

med undersøgelser og projekter. Museum Lolland-

Falster samler og bevarer genstande, fotografier

og arkivalier, som kan belyse Lolland-Falsters fortid

og nutid for fremtiden. Af plads- og resursehensyn

modtager museet ikke alle de gaver, museet får

tilbudt. De tilbudte gaver bliver konkret vurderet

af museets arkæologer, historikere og etnologer.

Vurderingen foretages i forhold til museets overordnede

strategi og handlingsplaner og i forhold til,

hvad der allerede findes i museets samling. Museet

vil altid forsøge at svare på henvendelser om gaver,

inden der er gået en måned. Skal genstande

have interesse for Museum Lolland-Falster, skal de

have lokal tilknytning, dvs. enten være fremstillet

eller anvendt på Lolland-Falster.

Museet fokuserer især på jernalderlandskabet, herregårds-

og landbrugskultur, købstads- og industrikultur

samt magtens landskab i fortid og nutid.

Fokusområderne skal ikke mindst i indeværende

planperiode ses i tilknytning til etableringen af den

faste forbindelse over Femern Bælt.

Koordinering af indsamling

Museet har siden fusionen 1. januar 2009 foretaget

koordinering af den aktive indsamling i forbindelse

med museets nyere tids undersøgelser med relevante

danske museer, der som oftest også er

samarbejdspartnere i undersøgelserne. Det gælder

koordinering med Horsens Museum i forbindelse

med den etnologiske undersøgelse af etableringen

af et nyt fængsel på Nordfalster eller koordinering

med kvindemuseet i Århus i forbindelse med undersøgelsen

af kvindelejren på Femø og koordinering

med Herregårdsmuseet på Gl. Estrup om hjemtag

til museets herregårdssamling. F.eks. i forbindelse

med erhvervelsen af Jens Juels pastel af grevinde

Reventlow i 2011.

Omorganisering og oprydning

Museum Lolland-Falster har også i 2011 fortsat

arbejdet med planen om et nyt fællesmagasin på

Lolland-Falster og Sydsjælland. Indtil dette magasin

er realiseret, omorganiseres samlingen i museets

mange mindre og større magasinrum med henblik

på at få ryddet op og skilt ud af samlingen via kassation,

således at samlingerne bliver gennemgået

til bunds, før der samles nyt ind. De igangværende

og prioriterede undersøgelser og forskningsprojekter

er naturligvis undtaget fra indsamlingsstoppet.

Koordinering af museets indsamling med andre

museer

Efter overtagelsen af Reventlow Museet 1. juni 2010

er arbejdsplanerne for 2011-2014 koordineret med

Herregårdsmuseet på Gammel Estrup. Der er i 2010

søgt og bevilliget midler fra Kulturarvsstyrelsen til 3

måneders frikøb af Lene Tønder Buur i 2011 til en

kassationsgennemgang og samordning af de tre


oprindelige museers samlinger.

Indsamlingspolitik

Den i 2010 udarbejdede indsamlingsstrategi for

2011-14 er i 2011 blevet fulgt op af en egentlig samlingshåndbog

for Nyere Tid på Museum Lolland-

Falster. I planperioden 2011-14 er der kun afsat

begrænsede resurser til ny accession, fordi Museum

Lolland-Falster fokuserer på digitalisering og

omorganisering af museets eksisterende samlinger.

Indsamlingen foretages af museumsinspektørerne

for Nyere Tid. Andre ansatte som fx frontpersonale

i butikker, arkivmedarbejdere eller registratorer må

ikke indtage genstande. I forbindelse med henvendelser

til museets øvrige personale, skal disse altid

henvise til de ansvarlige inspektører.

Museumsinspektørerne vurderer genstandenes

proveniens, tilstand og betydning for Lolland-Falster

set i sammenhæng med museets allerede kendte

samling og de øvrige danske museers samlinger.

Med udgangspunkt i den nationale og internationale

kulturarv vurderes forholdet til egnens

såvel særlige som repræsentative kulturhistoriske

strømninger. Inspektørerne foretager en vægtet og

repræsentativ indsamling af genstande inden for

de forskellige forskningsområder Afvejningen ligger

i både at vægte og inkludere det karakteristiske,

usædvanlige, typiske og sjældne, således at der

ikke udelukkende indsamles typiske eller udelukkende

sjældne genstande. Køb af genstande vil

kun blive vægtet i ganske særlige tilfælde, i det

omfang en genstand er central for et emnefelt.

Endelig foretages indsamlingen i forhold til museets

overordnede strategi- og arbejdsplaner. Indsamlingen

skal underbygge og supplere museets forsknings-,

undersøgelses- og dokumentationsområder

og fastlægges for en 4-årig periode med fast årlig

opfølgning og revision i forbindelse med arbejdsplanerne.

For perioden 2009-2014 fokuserer Museum Lolland-

Falster på digitalisering og omorganisering af museets

eksisterende samlinger, hvorfor museets ressourcer

til håndtering af ny accession begrænses.

Museets aktive indsamling begrænses til allerede

planlagte projekter samt til indsamling i forbindelse

med Nyere Tids feltundersøgelser foranlediget af

periodens bygge- og anlægsarbejder. Passiv indsamling

minimeres og indtages kun i fald relevante

genstande supplerer museets temasamlinger. Det

gælder på områderne:

• De polske indvandrere og deres efterkommere:

Museet indsamler genstande, der relaterer til

de polske roearbejdere, der rejste til Danmark og i

særdeleshed til Lolland-Falster. Indsamlingens fokus

ligger på perioden fra slutningen af 1800tallet til i

dag.

• Sukkerroeindustrien: Området rummer både

landbruget, arbejdsstyrken og industrien. Tidsmæssigt

fokuseres på tiden fra 1870erne til i dag.

• Dåbskjolesamlingen: Passiv indsamling omfatter

kristentøj fra tiden før år 1900.

• Egnshistoriske dragter før år 1900: Museets

dragtsamling, herunder nattrøjer, udbygges som en

del af den eksisterende samling. Lollandske dragter

er specielt efterspurgte.

• Fotos, billeder og tegninger, der dokumenterer

by- og landskabsstrukturer samt udvikling i

perioden 1536 til i dag.

• Ursamling: Der indsamles genstande, der

relaterer til Maribos tre tidligere urmagere:

1) Musenberg fra begyndelsen af 1700-tallet samt

2) Hans Wilhelm Kållund og

3) Hans Smith, der begge virkede i 1800tallet.

• Herregårdslivet: Til belysning af herregårdslivets

udvikling og virke på Lolland-Falster igennem

historien hjemtages genstande, erindringer og

billedmateriale, idet omfang hjemtagningen

supplerer eller nuancerer museets eksisterende

samling. Museet hjemtager i den forbindelse genstande,

der dokumenterer herregårdens sociokulturelle

betydning og indflydelse på livet, landskabet

og driften på Lolland-Falster frem til nutiden.

Museumshistorien: Specielt genstande, der

relaterer til museets bygninger og viden herom.

Tilbydes museet passivt relevante genstande eller

samlinger, prioriteres tid til en grundig dokumentation

i form af billeder, interviews, skriftlige kilder

m.m. så dokumentationen i givet fald kan erstatte

selve genstandene som fortællingen om disse.

Andre genstande og deres bagvedliggende historie

vil være så vigtige, at museet vælger at opprioritere

dokumentationen og følgende opnormere

genstandsfeltet til et egentligt forsknings- og/eller

formidlingsprojekt.

Et eksempel på, hvorledes en passiv indsamling

er opnormeret til et mindre forsknings- og/eller

formidlingsprojekt, er indsamlingen i forbindelse

med Guldborgsund Kommunes skolelukninger,

hvor museet modtog en række henvendelser fra

forskellig side om hjemtagning af genstande og

dokumentation. Da Museum Lolland-Falster dels

har skolestuen på Frilandsmuseet, dels tidligere har

gennemført skoleundersøgelser, besluttede museet

at gå aktivt ind i projektet uden for den udstukne

langtidsplans rammer. Museet valgte at foretage

en begrænset indsamling fra tre af de skoler, der

skulle lukke permanent før sommerferien 2011. Hver

af de tre skoler udvalgte og afleverede en gen-

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 49

01


stand, der er sigende for skolens sidste tid inden for

tre kategorier: Frikvarter, undervisning og arbejdsplads.

Herudover blev der foretaget to interviews på

hver skole, henholdsvis med en lærer og med en

forælder.

Kassationspolitik

Retningslinjer for kassation på Museum Lolland-

Falster er udarbejdet i forbindelse med museets

samlingsrevision 2009-2011, der er foretaget med

det formål at få indregistreret og ”på-plads-sat”

genstande, der er indtaget af tidligere museumsinspektører,

men hvor indregistreringen har haltet.

Samlingsrevisionen er foretaget ud fra en række

faglige vurderinger og retningslinjer (jf. Retningslinjer

for samlingsrevision), hvorudfra det er blevet

endeligt besluttet, hvilke genstande der får endelig

plads i museumssamlingen, og hvilke der indstilles til

kassation.

Først og fremmest skal der foretages en bevaringsfaglig

undersøgelse af pågældende genstandssamling

– det kan fx være enkelt- eller delsamlinger.

Hvis undersøgelsen konkluderer, at det er nødvendigt

at kassere museumsgenstande (med eller

uden museumsnummer), tages der kontakt til Kulturarvsstyrelsen

for på den måde at få koordineret

kassationsforløbet. Museet arbejder efter Kulturarvsstyrelsens

retningslinjer for udskillelse og kassation.

Museets retningslinjer for kassation er nedskrevet

i den i 2011 udarbejdede samlingshåndbog for

nyere tid på Museum Lolland-Falster.

Koordinering af indsamling, registrering og samlingsrevision

mellem registrerings- og bevaringsmedarbejdere

Museum Lolland-Falsters interne samlingsrevision

med henblik på samordning og kassation har

været i gang siden fusionen i 2009. Sideløbende

arbejdes der i henhold til aftalen om den digitale

handlingsplan med Kulturstyrelsen med en indhentning

af registreringsefterslæbet, i 2009 planlagt til

udgangen af 2011. Efter indlemmelsen af Reventlow-Museet

i 2010 forventes registreringsefterslæbet

indhentet medio 2012. Hovedformålet med

afvikling af registreringsefterslæbet er at skabe

overblik over samlingen, så genstandene kan formidles

overfor offentligheden og stilles til rådighed

for forskning.

Samlingsrevisionen er en gennemgang af samlingen,

der har til formål at trimme samlingen

gennem nødvendig kassation og forberedelse af

overflytning til nyt fællesmagasin. Konkret indregistreres

oplysninger om genstandenes proveniens,

stand, eventuelt påskrevet museums nummer eller

andre numre i et excelark. Desuden undersøges

indkomstsedler og proveniensoplysninger, og stand

vurderes i forhold til den øvrige samling på Mu-

69 50

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

seum Lolland-Falster og på andre danske museer

gennem MUSSAM www.kulturarv.dk/mussam

I forbindelse med samlingsrevisionen blev der i 2011

identificeret 87 uregistrerede genstande til registrering

og udtaget 1056 genstande til kommende kassationsvurdering/indlemmelse

i den pædagogiske

samling.

I 2011 er der påbegyndt udskillelse af genstande

til kassation i forbindelse med den storstilede

gennemgang og omorganisering af samlingen,

der prioriteres i indeværende planperiode. Museum

Lolland-Falster arbejder med planer om et

nyt fællesmagasin på Lolland-Falster og Sydsjælland.

Indtil dette magasin bliver realiseret er der

store pladsproblemer i museets mange mindre og

større magasinrum. Alle magasinrum er fyldt op,

og arbejdet går således nu på at få ryddet op og

skilt ud af samlingen via kassation. Fokus er derfor

på at få gennemgået samlingerne til bunds, inden

der samles nyt ind. Dog selvfølgelig undtaget de igangværende

undersøgelser og forskningsprojekter.

Nedsættelse af arbejdsgruppe til udarbejdelse af

vejledning og retningslinjer for prøvehåndtering og

andet arkæologisk materiale fra udgravninger

Den planlagte nedsættelse af arbejdsgruppe til

udarbejdelse af vejledning og retningslinjer for

prøvehåndtering mv. fra arkæologiske udgravninger

blev i 2011 næsten overhalet indenom i

forbindelse med metodeovervejelser og metodeudvikling

af forundersøgelser forud for etableringen

af den faste forbindelse over Femern Bælt, idet

det viste sig umuligt at gennemføre traditionelle

forundersøgelser på en del af det reserverede

produktionsareal ved Rødbyhavn. Ved årsskiftet

2011/12 ser det ud til at håndtering af boreprøver

vil indgå som et endog ganske betydende element

i forundersøgelserne. Udarbejdelse af vejledninger

og retningslinjer for prøvehåndtering vil

derfor efter al sandsynlighed komme til at indgå

i museets håndtering af Femern Bælt projektet

allerede i foråret 2012. I løbet af 2011 er der foretaget

en foreløbig gennemgang med sortering og

kassation (ødelagte prøver etc.) af museets beholdning

af arkæologisk prøvemateriale, således

at der fremover kun hjemtages og opbevares

prøvemateriale med et konkret forskningspotentiale.

Studiebesøg og specialeprojekter med udgangspunkt

i Museum Lolland-Falsters samling

Som led i den genoptagne arkæologiske undersøgelse

af jernalderbebyggelsen ved Hoby er fundmaterialet

fra Nationalmuseets kampagne i 2005

hjemtaget og registreret på Museum Lolland-Falster.

Stud. mag. Anders Nielsen har i 2011 benyttet

netop dette materiale som udgangspunkt for sit

afsluttende speciale på Saxoinstituttet på Københavns

Universitet, mens stud.mag. Thit Birk Petersen


ligeledes fra Saxoinstituttet har benyttet Museum

Lolland-Falsters materiale fra Refshaleprojektet som

udgangspunkt for sit specialeprojekt. Den lokale

strikkeekspert Vivian Høxbro har gennemgået og

registreret museets samling af striktrøjer, udtegnet

mønstre og genstrikket samtlige trøjer med henblik

på publikation og afholdelse af et internationalt

strikkesymposium. Typisk har trøjerne på Falster

været grønne, fordi farveriet i Stubbekøbing ikke

rigtigt kunne indfarve trøjerne i rød, hvorimod

trøjerne på Lolland typisk er røde, ikke fordi farveriet

i Maribo havde mere held med den røde farve,

men de sendte trøjerne til København, hvorfor den

røde farve på trøjerne også kaldes københavnerrød.

Registrering

Registrering - statusdel:

Museum Lolland-Falster har siden fusionen 1. januar

2009 arbejdet målrettet hen mod en harmonisering

af museets registreringspraksis gennem en samlet

plan for en fysisk omfordeling af arkiver, data,

fotos og tegninger mv. Samtidig pågår en større

oprydning, sortering og ompakning af genstande.

De oprindelige museers samlinger rummer et større

efterslæb af uregistrerede sager og genstande.

Der arbejdes på at udrede tidligere parallelle nummersystemer,

eksempelvis de såkaldte ”Frederiksennumre”

i Maribosamlingerne, således at genstandene

kan indføres i Regin under et entydigt og

oprindeligt protokolnummer. Magasinforholdene er

fortsat utilfredsstillende med mange mindre og ikke

egnede magasiner med dårlige adgangsforhold.

Registrering af accession

Siden fusionen 1. januar 2009 har Museum Lolland-

Falster indberettet regelmæssigt til de centrale

digitale databaser. Ved årsskiftet 2011/2012 er

nyere tids protokoller og blå kort fra Lolland-Falsters

Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum/Museet

Falsters Minder digitaliseret i Regin, mens der fortsat

mangler en overførsel af de sidste analoge protokolposter

fra det tidligere Reventlow Museum.

Siden 1992 har den arkæologiske sognebeskrivelse

for Lolland-Falster været digitaliseret og nye

arkæologiske lokaliteter og udgravninger indberettes

til Fund og Fortidsminder og registreres i MUD

med mulighed for overførsel til Regin.

Museum Lolland-Falster journaliserer såvel arkæologiske

som Nyere Tids sager i Regin, og al accession

i forbindelse hermed registreres i Regin. Selv

for Falsters Egnshistoriske arkivs vedkommende

registreres billeder og storformat i Regin. For de

arkæologiske sagers vedkommende henvises til

genstandslister i de respektive sager. Det overvejes

ved årsskiftet 2011/2012, hvorledes der linkes til de

digitale beretninger på museets hjemmeside. Når

sagerne registreres i Regin offentliggøres de samti-

dig i Museernes Samlinger.

Analoge retrospektive arkiver og registreringer

De aktive analoge arkæologiske sager opbevares

i hængemappearkiv i journalnummerorden.

Mens de slutarkiverede analoge sager opbevares

i hængemappearkiv i stednummer/SB-nummerorden

sogn for sogn. Under det enkelte sogn findes

desuden henvisninger til antikvariske oplysninger

om den enkelte sognekirke og om diverse antikvariske

oplysninger fra området, der ikke kan

stedfæstes eksakt. I sagerne findes lister over de

genstande, tegninger, fotos mv., der opbevares

andetsteds. Særskilt i hovednummerorden opbevares

tegninger afhængigt af format i tegningsskab

eller i A3- klapmapper. Dias opbevares i hovednummerorden

i "journal 24". I de enkelte sager er

der siden 2003 i henhold til forvaltningsloven ført

postliste over ind- og udgået post; disse skrives

digitalt i skemaform i tekstbehandling, men udskrives

indtil videre og opbevares på papir i sagen.

En del arealregistrering/opmåling forefindes siden

2003 i GIS (MapInfo). Museet ligger for det tidligere

Guldborgsund Museums vedkommende inde med

digitale beretninger tilbage fra og med 1992. I

Maribo findes på det arkæologiske område både

sognearkiver og arkæologiske sager af ældre

dato.

Fremover er Museum Lolland-Falsters Nyere Tids

sagsarkiv opstillet efter sagsnummer, og sagerne

registreres i Regin fra sagens begyndelse. Nyere

Tids arkiv i Nykøbing har tidligere, i det omfang

det overhovedet har været journaliseret, til en vis

grad været opdelt personalhistorisk, sagligt og

topografisk på Falsters Egnshistoriske arkiv og er kun

i mindre omfang registreret i Regin. I Maribo har

museet et stort arkiv, der indeholder materiale, der

beskriver museets tilblivelse og historie. Dette arkiv

er løbende tilført nye arkivalier i form af en opdateret

brevjournal. Dertil kommer 125-150 kasser med

arkivalier relateret til nyere tids sager og undersøgelser.

Disse arkivalier er endnu ikke registreret

i Regin; det gælder også de undersøgelser, som

Stiftsmuseet blev landskendt for at have foretaget

i 1960erne, 70erne og 80erne under daværende

museumsleder Else-Marie Boyhus. Arkivet for fysisk

planlægning har i Nykøbing været placeret i Frisegade

43. Gennemgåede lokal- og kommuneplaner

for de tidligere fire Falsterkommuner er registreret

kommune for kommune med korrespondancekopier

af høringssvar. Tilsvarende er fysisk planlægning i

amtsligt og statsligt regi registreret.

Tegningerne fra Holeby Diesel og Holeby Sukkerfabrik

er ved at blive indtastet i Regin i Maribo. I

Nykøbing findes tegningsarkiv fra lokal arkitekt og

fra elforsyningen i Nykøbing. I Nykøbing findes en

samling af mere end 350 topografiske kort, der er

registreret på Regin. I Maribo opbevares en meget

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01 51


stor billedsamling. Den består af billeder af museets

genstande, historiske billeder og et par meget store

samlinger af glasnegativer, som er uregistrerede.

I Nykøbing findes samlinger af historiske billeder,

glasplader, postkort, negativer og dias. Heraf er ca.

2.500 dias registreret i Regin.

Bogsamlingen i Maribo er gjort tilgængelig i intern

database, al litteratur i Nykøbing er registreret på

kort med det aktuelle decimalklassesystem-nummer

anført. Nyopstilling af biblioteket efter folkebibliotekernes

decimalklassesystem afventer fortsat

afklaring af placering af bibliotek. Der er ikke ved

årsskiftet 2011/2012 ledig lokalekapacitet, således

er en del af biblioteket midlertidigt nedpakket.

Udarbejdelse af plan for fysisk omfordeling af

arkiver, data, fotos og tegninger mv.

Der har i årets løb flere gange været forsøgt udarbejdet

planer for den fysiske omfordeling af arkiver,

data, fotos og tegninger, men projektet er hver

gang stoppet igen, fordi det har været nødvendigt

at prioritere genstandsregistreringsopgaver

og andre af museets forpligtelser i forbindelse med

nødvendige lokalerokader. Museet råder ikke over

ledige lokaler til opsamling og oprydning, så hver

gang der disponeres en ændret lokaleanvendelse

medfører det en større rokade mellem allerede

fyldte rum. Oprydning og omorganisering har dog

siden Museum Lolland-Falsters etablering i 2009

afhjulpet de allerværste problemer.

Planen om oprydning på og omorganisering af det

Egnshistoriske arkiv i Frisegade i Nykøbing fra 2010

er sat i værk i 2011.

I 2011 er en egentlig fysisk sammenlægning og integrering

af de arkæologiske arkiver fra Maribo og

Nykøbing påbegyndt.

Den planlagte udarbejdelse af en overordnet

digitaliseringsstrategi og udarbejdelse af et mappehierarki

til digital arkivering af sagsakter på museets

server afventer ved årsskiftet 2011/2012 fortsat

en oprydning i mapperne på museets server og

prioritering af tid til opgaven. En ikke uvæsentlig

årsag hertil har været at museets gravminderegistreringsprogram

ikke kan håndtere flytning af

de tilhørende billeder fra en mappe til en anden,

endsige fra et drev til et andet. Med flytningen af

de færdige gravminderegistreringer i 2011 til ny

database uafhængigt af det gamle programmel

er dette problem ved at være løst. Gravminderegistreringen

i det gamle program afsluttes endeligt

primo 2012.

Formulering af fælles registreringspraksis for Museum

Lolland-Falster for såvel arkæologiske og

Nyere Tids sager som for administrationssager og

arkivsager (herunder storformat og fotos) har også i

2011 været forsøgt prioriteret sammen med udarbejdelsen

af en strategi for offentliggørelse af Mu-

69 52

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

seum Lolland-Falsters samlinger, for hhv. arkæologi

og nyere tid med hensyn til både projektafrapportering,

ad hoc formidling og nyhedsbreve.

Men arbejdet med udformning og nedskrivning af

retningslinjer har måttet nedprioriteres i forhold til

forarbejderne med Femern Bælt projekterne og

det ikke planlagte engagement i Bygningskultur

2015 mv.

Elektronisk registrering i tal på Museum Lolland-

Falster i 2011.

Museum Lolland-Falster har med blandt andet

støtte fra Kulturstyrelsens digitaliseringspulje i 2011

foretaget en intensiv målrettet samordnet retrospektiv

digitalisering af Museum Lolland-Falsters

Nyere Tids samling fra FMN Falsters Minder (Guldborgsund

Museum), LFS Lolland-Falsters Stiftsmuseum

og RMP Reventlow-Museet Pederstrup.

Museet har hermed ved årsskiftet 2011/2012 registreret

ca. 80 % af museets sammenbragte samling

digitalt. Dermed er omkring 90 % af museets Nyere

Tids genstande tilgængelige via Museernes Samlinger.

Museum Lolland-Falster havde ved årsskiftet

2010/2011 i alt 66.927 genstandsposter registreret i

Regin, og heraf var 66.020 publiceret på Museernes

Samlinger. Ved årsskiftet 2011/2012 er der nu inddateret

3.991 museumssager og 69.835 genstandsposter

i Regin, heraf er foreløbig 3.161 museumssager

og 69.580 genstandsposter publiceret på

Museernes Samlinger. Endelig er der i 2011 optaget

ca. 3000 nye digitale genstandsfoto, der efterfølgende

er ”uploaded” til Regin og publiceret på

Museernes Samlinger. Lolland-Falsters Stiftsmuseums

såkaldte ”gavebreve”(indleveringssedler) er

digitaliseret til intern søgbar database til hjælp for

indhentning af genstandsregistreringsefterslæb.

Herudover har museet internt scannet og metadataregistreret

7.300 fotooptagelser fra LFS gamle

topografiske arkiv. Ca. 900 arkivfotos fra det egnshistoriske

arkiv i Nykøbing er scannet og registreret

i FMN Regin og er nu tilgængelige via Museernes

Samlinger. Ca. 700 digitale fotooptagelser af kirker

og fredede og bevaringsværdige bygninger er

internt metadataregistreret, og enkelte er allerede

offentligt tilgængelige via www.historiskatlas.dk.

En diassamling på 500 optagelser fra Reventlow-

Museet Pederstrup er digitaliseret men mangler

metadataregistrering med copyrightangivelser mv.

I 2011 har museet for egen regning haft ansat

historiker Louis Husballe som registreringskoordinator

på fuld tid. Lykke Herlov er i årets løb overført fra

Lollandsarkiverne til Museum Lolland-Falster og indgår

ved årsskiftet 2011/12 som permanent medlem

af registratorstaben.

Evaluering af Museum Lolland-Falsters retrospektive

digitalisering af samlingen.

Museets tidsplan i forhold til indberetningen af


genstandsregistreringer til Museernes Samlinger

følger i princippet den i maj 2009 indsendte digitaliseringsplan

med den afvigelse, at indhentningen

af efterslæbet efter aftale med Kulturstyrelsen

er udskudt til sommer 2012 efter integreringen af

den uregistrerede samling fra Reventlow-Museet

i 2010. For at opfylde aftalen om indhentning af

genstandsregistreringsefterslæb mv. har Museum

Lolland-Falster valgt at nedprioritere registrering og

digitalisering af arkivalier, sagsnotater og billeder

i en længere periode. Det har undervejs i processen

vist sig at være en ret ufornuftig disponering,

fordi det nu giver en del dobbeltarbejde at skulle

til at koble de analoge sagsnotater, arkivalier og

billeder til de digitale registreringer. Desuden har

der undervejs i digitaliseringen og indhentning af

registreringsefterslæbet vist sig forskellige registreringsuregelmæssigheder.

Uregelmæssighederne vedrører dels forskellige specialsamlinger

som Falsters Minders store tekstilsamling,

hvor studiesamlingen, registrerede genstande

og nyaccession har været blandet sammen.

Samlingen er på den ene side velordnet og til at

finde rundt i. Blandt andet er det jo også gennem

en tidligere bevilling fra digitaliseringspuljen blevet

muligt at supplere registreringerne med nye

digitale fotos, og den netop foretagne kursoriske

gennemgang af samlingen har gjort det muligt at

starte et ambitiøst dokumentations- og formidlingsprojekt

om nattrøjer i samarbejde med strikkekunstneren

Vivian Høxbro (omtalt omstående).

Men på den anden side står vi tilbage med et

ganske stort internt efterarbejde med at sortere og

registrere. Af andre samlinger, der i princippet nu er

tilgængelige, men hvor der er uregelmæssigheder,

der vil være umulige at gennemskue for den almindelige

bruger eller for en senere generation af

museumsfolk, kan nævnes museets vigtige polaksamling

og en stor portrætsamling, hvor der også

forventes at være et stort efterarbejde i 2012.

Endelig har der vist sig en række uregelmæssigheder

mellem de scannede protokoller, indtastninger

og scanninger af genstandskort med i alt

ca.1000 sagsfejlplaceringer, der vil blive afhjulpet,

efterhånden som de optræder i de forskellige søgninger

internt i huset. Under alle omstændigheder

har vi med den koncentrerede digitaliseringsindsats

i 2011 for første gang opnået et overblik over

hele den sammenbragte samling ved årsskiftet

2011/2012.

Registrering af topografiske og saglige historiske

billeder mv. sammen med Egnshistorisk arkivs frivillige

medarbejdere

Falsters Egnshistoriske Arkiv har i 2011 mistet en af

sine faste frivillige medarbejdere, idet museets

tidligere mangeårige bogholder Lars Rasmussen

afgik ved døden. Leif Clausen, Frank V. Nielsen,

Ingolf Møller Pedersen og Ole Carlslund fortsætter

arbejdet sammen med arkivets faste tovholder,

museets bibliotekar Thomas Bogtoft Møller. I årets

løb er Marianne Hansen og Lykke Herlov desuden

inddraget i arkivets daglige arbejde.

Registreringen af maskinfabrikken Guldborg og

Holeby Diesel samt Holeby sukkerfabrik

To frivillige medarbejdere hhv. Leif Clausen i

Nykøbing og Niels Carøe i Maribo har også i 2011

fortsat deres registreringer af materiale fra Guldborg

og Holeby Diesel samt Holeby sukkerfabrik.

Udarbejdelse af plan for registrering af de museumshistoriske

sager i Nykøbing og Maribo

Erik Mandrup-Poulsen og Anna-Elisabeth Jensen

har også i 2011 arbejdet med at frasortere sager

af museumshistorisk interesse. I løbet af året er det

endelig lykkedes at afslutte den første nødvendige

gennemgang af museumshistorisk materiale fra

Maribo, internt kaldet "oprydning i Snedkers hule"

Fotoudvalg - metadataregistrering

Museets fotoudvalg kom i november 2011 med

et foreløbigt forslag til fremtidig vejledning i behandling

af museets digitale billedsamling med

retningslinjer for arkivering, navngivning og metadataregistrering.

Samtidig har udvalget gjort

opmærksom på det store retrospektive problem,

vi har med det sidste årtis sammenbragte digitale

billedsamling, der dels kræver resurser til oprydning,

dels kræver udpegning af tovholder for processen.

Forskning

Forskning - forskningsstrategi - status

Siden etableringen af Museum Lolland-Falster 1.

januar 2009 har det været museets vision at indsamle,

registrere, bevare, forske og formidle Lolland-Falsters

særlige historie og kulturhistorie som et

brohoved i Østersøen.

Museum Lolland-Falsters undersøgelser og forskning

har gennem tiden afspejlet samtidens interesse for

fortiden. De tre oprindelige museers forskningsstrategier

har været præget af regionale, nationale

og internationale forskningssamarbejder om kulturmøder

og integration (vendere, polakker, kulturbro

samt arbejdet med herregårdsdrift og herregårdsliv)

og om kulturmiljø og kulturlandskabsudvikling

(landbrugsrelateret industri, kortlægningen af

herregårdslandskabet omkring Pederstrup, infrastruktur,

bygningskultur, istidsjægere, neolitisering,

bebyggelse i jernalder, vikingetid og middelalder,

middelalderlige borge og befæstninger).

Museet har spidskompetencer inden for bygningskultur,

herregårdskultur og Kulturlandskabsudvikling.

Museet fokuserer på den lokale unikke kulturarv

og identitet i et regionalt og internationalt per-

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 53

01


spektiv. Museet fokuserer tværfagligt på landskabsudnyttelsen

og infrastrukturen gennem tiden og

prioriterer netværkssamarbejder i et internationalt

perspektiv. Med baggrund i den nyligt foretagne

fusion vil museet i sin første langtidsplansperiode

nødvendigvis skulle fokusere på en harmonisering

af såvel samlingerne som af det udadvendte

forvaltningsarbejde.

Museets virkeområde Lolland og Falster ligger i

Østersøen med forbindelser til de andre danske

øer, til Tyskland, Sverige, Polen og de baltiske områder.

Museet vil derfor, ikke mindst aktualiseret af

etableringen af den faste forbindelse over Femern

Bælt, arbejde målrettet med projekter, der relaterer

til beliggenheden som et brohoved i Østersøen.

Med spidskompetencer inden for landskabs- og

bygningskultur vil museet derfor for Nyere Tids vedkommende

prioritere velfærdssamfundets bygingskultur

og kulturlandskab i tilknytning til landsdelens

store infrastrukturarbejder og for arkæologiens

vedkommende prioritere regionale undersøgelser

af kulturlandskabet.

Med museets store engagement i etableringen

af den kommende faste forbindelse over Femern

Bælt er det desuden oplagt at fokusere på netop

landsdelens placering som Brohoved i Østersøen

og den kommende faste forbindelse, der vil afløse

velfærdssamfundets gamle Fugleflugtslinje. En af

Museum Lolland-Falsters største opgaver i de kommende

år er det forskningsbaserede lovpligtige

arbejde i forbindelse med den faste forbindelse

til Tyskland. Denne opgave kommer til at præge

museets arbejde i den kommende arbejdsplansperiode.

Det overordnede tema for arbejdsplanerne

er derfor Brohovedet i Østersøen.

Museum Lolland-Falster har egen udgivervirksomhed

med en bred vifte af publikationer fra årbøger

over foldere, monografier mv. Desuden publicerer

museets medarbejdere artikler i lokale, nationale

og internationale tidsskrifter. Museum Lolland-Falster

vægter offentliggørelsen af museets forsknings-

og undersøgelsesresultater mellem fagtidsskrifter,

bidrag til samlingsværker, årbøger og egne udgivel

-ser, herunder også mere bredt formidlende, populærhistoriske

fremstillinger og webpublikationer. I

princippet offentliggøres alle undersøgelser. Med

museets beliggenhed i en grænseregion er museet

desuden indirekte forpligtet til at publicere på et

eller flere fremmedsprog.

Der har ikke i 2011 været anledning til at ændre

den i 2010 udarbejdede forskningsstrategi for 2011-

14. Men ved årsskiftet 2011/2012 er der behov for

at strategien omsættes til konkrete handleplaner

allerede i indeværende planperiode. Forskningsstrategien

er udformet med henblik på en generel

professionalisering af arbejdet med kulturhistorien

Lolland-Falster fra istid til nutid. Ikke mindst med

69 54

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

henblik på en forskningsbaseret formidling til en

bred vifte af brugere. Derfor arbejdes med Brohovedet

i Østersøen som det fælles faglige tema på

tværs af arkæologi og Nyere Tid inden for Lolland-

Falster i tilknytning til velfærdssamfund, Femern

Bælt og bygnings- og landskabskultur. For at

udnytte en synergi med prioriteringen af digitalisering

af samlingen og en samordning af samlingerne

fra de tre oprindelige museer fokuserer Museum

Lolland-Falster på en række forskningsprojekter

med udgangspunkt i samlingen såvel på Frilandsmuseet

som på Reventlow-Museet og i museets

ENB krucifikssamling.

Museet ønsker i indeværende 4-års planperiode

at indgå aftale med mindst én tysk samarbejdspartner

om året og mindst ét partnerskab med

andre forsknings- og undervisningsinstitutioner om

året. I 2011 er Museum Lolland-Falster (som en af

to danske partnere) indgået i et Baltisk Museums

Netværk initieret af Gotlands Museum sammen

med Burgkloster fra Lübeck (som den eneste tyske

partner), ligesom museet har indgået et samarbejde

med Saxo instituttet på Københavns Universitet

om uddannelsesudgravninger for arkæologistuderende

i forbindelse med de årligt tilbagevendende

undersøgelser af jernalderbebyggelsen ved Hoby

Lolland.

Forskningsprojekter i tilknytning til Museets samlinger

Pederstrup og herregårdsforskningen.

I 2011 er Museum Lolland-Falster indtrådt i de to

centrale forsknings- og fagnetværk for herregårdskulturen.

I den danske herregårdspulje har museet

markeret sig gennem tilstedeværelse ved henholdsvis

forårsmødet på Krengerup gods i marts og

via konferencen om herregårdenes økonomiske

grundlag igennem tiderne på Hindsgavl i oktober.

Ved sidstnævnte deltog to repræsentanter fra museet.

Desuden markerede museet sig i det nordiske

netværk – Nordisk Slots- og Herregårdssymposium

– i Finland, som allerede har udmøntet sig i museets

bidrag til den nordiske udgivelse Västerhavets Kulturarv

– bl.a. i samarbejde med Göteborg, Oslo og

Århus Universiteter.

Påbegyndelsen af forskningsprojektet Livsudfoldelse

og hverdagskultur i hovedbygningens stuer og

sale cirka 1760-1830 har i 2011 primært fokuseret på

at skabe et overblik over det forskningsmateriale,

der forelå ved overtagelsen af Reventlow-Museet.

Desuden pågår der for tiden en mindre undersøgelse

af tapetrester i en af museet stuer –

i samarbejde med bevaringscenteret i Næstved

– der forhåbentlig kan give et indblik i de visuelle

rammer for undersøgelsens hovedfokus – interaktionen

i hovedbygningens stuer.


Hovedfokus i årets forskning har været på det

fysiske herregårdslandskab på Lolland, idet museet

via et samarbejde med udvalgte godsejere,

kommunen og satsningen Mulighedernes Land

har fået mulighed for at kortlægge og undersøge

de lollandske herregårdes kulturlandskab. Undersøgelsen

foregriber delvist den næstkommende

forskningsprojekt Det mentale herregårdslandskab

1750-1920, idet undersøgelsen ikke blot kortlægger

det fysisk bevarede herregårdslandskab, men også

fokuserer på den sociale struktur og bevægelsesmønstre

i landskabet.

Krucifikssamling – en bog og en udstilling

Museum Lolland-Falsters unikke krucifikssamling er

blevet konserveret for ENB midler. Samlingen er

under publikation og skal nyopsættes i museets

permanente udstilling. Der har kun i mindre omfang

været arbejdet med udstillingsforberedelse og

fundraising 2011.

Møller på Lolland-Falster - Brød i Norden

I forbindelse med istandsættelse af stubmøllen på

museets frilandsafdeling fokuseredes på møller

Lolland-Falster i perioden 2010-2011. I den

forbindelse deltog Katha Qvist i en workshop i det

nordiske museumssamarbejde om Brød i Norden,

se den lille præsentation af de lokale palmekager

på www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/forskning/nyeretid/projekter/palmekagen.asp

Borge på Lolland og Falster

Museum Lolland-Falster har i en årrække arbejdet

langsigtet med ”Borge på Lolland og Falster”. Hensigten

med projektet er at skabe en klarhed over

karakteren af de lolland-falsterske befæstninger fra

jernalder og til og med middelalder. En statusrapport

for Refshaleprojektet og undersøgelserne på

Borgø er endnu engang udsat i forbindelse med,

at museet i 2011, som nævnt ovenfor under studiebesøg

i samlingen, har haft tilknyttet en specialestuderende

fra Saxoinstituttet på Københavns

Universitet. Rapporten skal danne udgangspunkt

for en egentlig publikation omhandlende både

Refshale by, kirke, teglovn og de dele af borgen,

der er blevet undersøgt.

Forskningsprojekter i tilknytning til Brohovedet i

Østersøen

Bygnings- og landskabskultur - Femern Bælt -

Velfærdssamfund

Industrikultur

Museum Lolland-Falster har heller ikke i 2011 haft

resurser til at fortsætte undersøgelserne af landbrugsrelateret

industri som eksempelvis sukkerfabrikkerne.

Men museet kunne i foråret hjemtage

effekter fra Brdr. Engelbredts systue i Nysted et fint,

og lidt vemodigt, stykke industrihistorie, som er vel-

dokumenteret med interview og kommenterede

fotos.

Fra Rom til Hoby - magtens landskab - Sjællands

jernalder

Museum Lolland-Falster fortsatte i samarbejde med

Nationalmuseet i 2011 undersøgelserne af Hobyjernalderlandsbyen,

der antageligt har rummet boligen

for den jernalderhøvding, der er gravlagt med

et af Nordeuropas allerrigeste gravudstyr. Kampagnen

i 2011 foregik som en uddannelsesudgravning

for arkæologistuderende ved Saxoinstituttet

på Københavns Universitet - Med udgangspunkt i

Hoby arbejder museet hen mod en storskala landskabsundersøgelse

i tilknytning til de kommende

store anlægsarbejder i forbindelse med den faste

forbindelse over Femern Bælt.

Integrationsprojekt

Museets engagement i samarbejdsprojektet med

Museum Amager og Furesø Museer om et fælles

integrationsprojekt, som beskriver forskellige grupper

af indvandrere i Danmark gennem tiden, blev

endeligt henlagt i 2011. Men ved årsskiftet 2011/12

afventer åbningen af Furesø Museers udstilling og

opdatering/aktivering af hjemmesiden i tilknytning

hertil. Museum Lolland-Falster har leveret og

bearbejdet materiale fra Museum Lolland-Falsters

tidligere undersøgelser af den polske indvandring i

forbindelse med sukkerroens indførelse i Danmark.

Projektet afsluttes i 2011.

Grænselinjer i et kystlandskab

Den længe planlagte monografi om den slaviske

bebyggelse på Lolland-Falster i vikingetid og tidlig

middelalder er endelig langt om længe igen blevet

taget op i 2011, idet Anna-Elisabeth Jensen i oktober

november kunne bruge sammenlagt 4 ugers skriveorlov

til en sammenskrivning af det omfattende

manuskript. Ved årsskiftet 2011/12 mangler nu en

opdatering af manuskriptet med de nyeste forskn -

ingsresultater og gennemillustrering af manuskriptet.

Østersøkeramik

Eksempler på Museum Lolland-Falsters østersøkeramik

er fortsat tilgængelige på det internationale

digitale teknologiske keramikbibliotek Ceramics

Technologies Digital Library http://www.ctdlib.org/

indexdk.html. Det er dog på grund af manglende

finansiering ved årsskiftet 2011/12 tvivlsomt om

samarbejdsprojektet med bl.a. Roskilde Universitet

fortsætter på dette område.

Fængslet - en Aktør Netværks Teoretisk undersøgelse

Museum Lolland-Falster har siden 2006 foretaget

en videnskabsteoretisk undersøgelse af den konfliktfyldte

proces i forbindelse med opførelsen af

et statsfængsel i Gundslev. Projektet blev forsøgt

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 55

01


genoptaget i 2011 i samarbejde med Horsens

Museum. Det har ikke ved årsskiftet 2011/12 været

muligt at tiltrække ekstern finansiering til projektet.

Skal projektet ikke opgives helt, vil det fremover

skulle omtænkes og indtænkes i museets almindelige

virksomhed.

Velfærdssamfundet

I tilknytning til etableringen af en fast forbindelse

over Femern Bælt til afløsning af den gamle "fugleflugtslinje"

har Museum Lolland-Falster et ønske om

at fokusere på velfærdssamfundets infrastruktur på

Lolland-Falster. Ved årsskiftet 2011/12 er finansiering

af projekter, der ligger uden for museets daglige

drift, fortsat uafklaret. Første prioritet har ved

årsskiftet en undersøgelse og dokumentation af

den kulturarv, der allerede nu er under forandring.

Langsigtet er det også et ønske at undersøge og

dokumentere selve fugleflugtslinjen og spritruterne

fra Gedser og Rødby.

Forvaltningsopgaver på forskningsmæssig baggrund

- status:

Museum Lolland-Falster forvalter kulturarven fra

istiden til nutiden på Lolland-Falster i henhold til

museumslovens kapitel 8. Det vil sige, at Museum

Lolland-Falster forvalter såvel nyere tids kulturmiljøer

som fortidige jordfaste fortidsminder. Museet

gennemfører arkivalsk kontrol af den fysiske planlægning

inden for Lolland og Guldborgsund kommuner.

Museet arbejder målrettet med at forvalte

museumsloven på en forskningsmæssig baggrund.

Såvel Lolland som Guldborgsund kommuner har

i 2011 påbegyndt arbejdet med den kommende

kommuneplanstrategi med inddragelse af museet

på forskellig vis.

Arkæologiske undersøgelser i medfør af museumsloven.

Den arkivalske kontrol består af arkivgennemgang,

databasesøgning og kortbladsanalyser. Efterfølgende

foretages arkæologiske forundersøgelser

i form af detektorafsøgninger, fosfatkarteringer,

almindelige rekognosceringer, besigtigelser og

prøvegravninger, for at kunne vurdere om og i

hvilket omfang det er nødvendigt at foretage

egentlige arkæologiske undersøgelser. Uden

forundersøgelser er det ikke muligt at vurdere

omfanget af eller angive en tidsplan for de eventuelle

egentlige undersøgelser. Museet anbefaler,

at forundersøgelserne udføres så tidligt, det overhovedet

lader sig gøre, således at de eventuelle

egentlige undersøgelser vil kunne finde sted uden

at forsinke selve byggeriet. Ved større forundersøgelser

(over ½ ha) påhviler finansieringen

af forundersøgelsen anlægsmyndighed/bygherre i

henhold til museumsloven. Undersøgelserne afrapporteres

gennem indberetninger til Kulturstyrelsen

69 56

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

i form af fundanmeldelser, bygherrerapporter og

udgravningsberetninger. Så vidt muligt præsenteres

resultaterne umiddelbart for offentligheden

gennem dagspressen, lokalhistoriske tidsskrifter,

udstillinger og digitale medier.

Nyere Tids undersøgelser i medfør af museumsloven.

Den arkivalske kontrol består af arkivgennemgang

og databasesøgning. Museet skal foretage

arkivalsk kontrol i høringsfasen vedrørende offentliggjort

planmateriale inden for Lolland og Guldborgsund

kommuner med henblik på at sikre, at

der i planmaterialet tages hensyn til forekomsten

af væsentlige bevaringsværdier. Efterfølgende

kan museet foretage besigtigelser, opmålinger og

kulturmiljøanalyser, når museet fra kommunen har

modtaget anmeldelse af nedrivninger eller andre

byggearbejder, der vil medføre afgørende ændring

i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser

eller andre kulturlevn.

Gravminderegistrering.

Museum Lolland-Falster udfører registreringen af

bevaringsværdige gravminder på kirkegårdene

Lolland-Falster i henhold til lov nr. 268 af 22. maj

1986 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Der er indgået en aftale med Lolland og Guldborgsund

kommuners provstier, der indebærer, at

menighedsrådene betaler for arbejdet. Gravminderegistreringen

er ved årsskiftet 2011/12 stort set

afsluttet i felten. I alt 100 kirkegårde i de fire provstier

Lolland-Falster er færdigregistreret og fulgt

op af provstesyn. Se http://www.aabne-samlinger.

dk/lollandfalster/historie/registranter/gravminder/

index.asp

Kulturhistoriske landskabsanalyser.

I forlængelse af museumsloven udfører Museum

Lolland-Falster mod betaling kulturhistoriske analyser

i forbindelse med scoping og screening og

egentlige VVM (vurdering af virkninger på miljøet)

redegørelser som f.eks. forud for etablering af den

faste forbindelse over Femern Bælt.

Museet arbejder målrettet hen mod at udnytte sin

spidskompetence indenfor bygnings- og landskabskultur

til oprettelse af et egentligt bygningskulturelt

videnscenter om ikke i den førstkommende

planperiode, så i perioden 2015-2018.

Konkrete museumslovs forvaltningsopgaver på

forskningsmæssig baggrund - 2011

Bygningskultur 2015

Kulturarvsstyrelsen har indbudt de lokale nyere

tids museer til at deltage i udarbejdelsen af den

landsdækkende gennemgang af samtlige fredede

bygninger med henblik på en vurdering af frednings-

og bevaringsværdier. Lolland og Guldborgsund

kommuner blev gennemgået i 2011 som


den 3. og 4. kommune på landsplan. Museum

Lolland-Falster har i 2011 indgået en aftale med

Kulturstyrelsen om for egen regning at beskrive hver

enkelt fredet bygnings kulturhistorie. Det gælder

også den kulturhistorie, der er tilknyttet bygningen,

men som ikke er fysisk til stede i bygningen. Det

kan eksempelvis være, hvis en kendt person er født

eller har boet i bygningen, eller hvis bygningen har

været ramme om særlige, historiske hændelser eller

har særlig kulturhistorisk betydning. Idet projektet

ikke var kendt ved sammenskrivningen af den

nuværende langtidsplan har det betydet interne

omprioriteringer af arbejdsopgaverne i 2011. Ved

årsskiftet har museet leveret 34 bygningshistoriske

beskrivelser af fredede bygninger og forsætter

med de sidste fredede bygninger i 2012. Som en

opfølgning på det uforudsete arbejde med de

fredede bygninger og bygningskultur har museet

valgt at satse på et tema om bygningshistorier i

2012.

Museum Lolland-Falster har som i de foregående år

afgivet høringssvar i henhold til museumsloven på

bygge- og nedrivningssager, lokalplaner, landzonetilladelser

og dispensationer. Museet modtager

byggesagslister ca. 3-5 gange om ugen fra

kommunerne samt enkeltsager herudover.

Lokalplaner, landzonetilladelser og dispensationer

modtages løbende. I nogle tilfælde inddrages

museet i miljøscreeningsfasen forud for lokalplaner,

og i enkelte tilfælde allerede i idéfasen. I de sager,

hvor der både er arkæologiske og nyere tids

interesser, afgives høringssvarene samlet til kommunerne.

Der er i 2011 indkommet rundt regnet 1500 bygge-

og nedrivningssager (2010: 1000), 22 lokalplaner

(21 i 2010) 171 landzonetilladelser (2010:110) og 35

dispensationer (intet tal for 2010).

Nyere tid

Sagerne gennemgås typisk først i diverse databaser

(f.eks. hjemmesiden for fredede og bevaringsværdige

bygninger i Danmark, www.kulturarv.

dk/fbb) og kulturmiljøregistreringer, og herefter i

litteraturen. I nogle tilfælde, typisk forud for nedrivninger,

foretages besigtigelser og dokumentation.

For nyere tids vedkommende har de behandlede

sager ført til 32 høringssvar på byggesager (25 i

Guldborgsund Kommune og 7 i Lolland Kommune),

38 høringssvar på nedrivninger (18 i Guldborgsund

Kommune og 20 i Lolland Kommune) og 17

høringssvar på lokalplaner (5 i Guldborgsund Kommune

og 12 i Lolland Kommune).

Arkæologi

Ved sager, som omfatter jordarbejder, foretages

der som oftest en vurdering af risikoen for, at

jordfaste fortidsminder vil kunne blive truet. Vurder-

ingen baserer sig på de foreliggende sagsakter,

oplysninger fra databasen ”Fund og Fortidsminder”

om eventuelle kendte arkæologiske lokaliteter i eller

nær det areal, hvor jordarbejdet skal foretages,

samt digitalt topografisk og historisk kortmateriale.

Ved større jordarbejder eller ved jordarbejder i

områder, hvor risikoen for at påtræffe jordfaste

fortidsminder er særlig stor, foretages der også en

besigtigelse.

For det arkæologiske teams vedkommende har de

behandlede sager i 46 tilfælde resulteret i en anbefaling

om arkæologiske forundersøgelser forud

for eller en overvågning i forbindelse med gennemførelsen

af et jordarbejde. Endvidere har teamet

afgivet 17 høringssvar på lokalplaner (5 i Guldborgsund

Kommune og 12 i Lolland Kommune).

Endelig har teamet behandlet 16 danefæsager,

som har resulteret i indsendelse af genstande til

danefævurdering på Nationalmuseet.

Også i 2011 har langt den største arkæologiske aktivitet

været de bygherrebetalte arkæologiske undersøgelser.

Alt i alt har forvaltningsarbejdet inden

for museumsloven i 2011 resulteret i 20 arkæologiske

undersøgelser, herunder både forundersøgelser

og egentlige udgravninger. I to tilfælde har

museet været ude at overvåge afgravning af

muldjord i forbindelse med etablering af søer,

dels MLF186 Særslev på Falster og dels MLF00349

Høvænge Skov på Lolland. I et enkelt tilfælde har

museet desuden foretaget rekognoscering forud

for skovrejsning. MLF173 Søholtvej 16, Maribo.

MLF00036 Hoby 2011

Ved undersøgelsen i 2011 blev der åbnet to felter.

Et vestligt felt, der lå mellem de to udgravningsfelter

fra 2010, og et østligt felt på det sted, hvor hus 1 var

blevet påvist ved den udvidede forundersøgelse i

2005. Der blev undersøgt tre – muligvis fire hustomter.

Hus 1 og hus 4, der blev delvist undersøgt i henholdsvis

2005 og 2010 samt hus 9 og hus 10. Alle de

påviste hustomter er treskibede. Hus 1 fase A og B,

hus 4 og hus 9 er fra sen førromersk og romersk jernalder.

Der blev ikke fundet daterende materiale

i forbindelse med hus 10. Hus 1 kunne erkendes i

kulturlaget dels ved større bevarede partier af lergulv,

dels ved lerfyldfyldte fyldskifter. Hus 1 kunne

erkendes i to faser, der var anlagt lidt forskudt for

hinanden. Hus 1 har i begge faser haft lergulv/par -

tier af ler i hele husets udstrækning. I hus 1 fremkom

der i midtersektionen to større gruber med spor

efter kraftig ildspåvirkning. I den østlige del af hus

1 fandtes et ovnanlæg. Udenfor den nordøstlige

del af hus 1 blev der undersøgt et udsmidslag/

møddingslag med et meget stort indhold af kera -

mik og dyreknogler. Laget er samtidigt med hus 1.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 57

01


MLF00057 mfl. Statsfængslet på Nordfalster

Undersøgelserne på det kommende fængselsareal

har afsløret tilstedeværelsen af mindst 7 lokaliteter

med bopladsspor. Bopladssporene er primært dateret

til bondestenalderens tragtbægerkultur, men

der er også fund fra andre perioder. De mest interessante

fund udgøres af keramik formodentlig dekoreret

i den såkaldte Virumstil, som kan dateres ret

præcist. Der er også registeret flere spændende

redskaber såsom en segl, økser, knive, en mejsel o.l.

Der er muligvis tale om værkstedsområder, der er

fordelt over det 26 hektar store areal, hvor man har

udnyttet forskellige håndværk. Et stort antal skrabere

i den nordligste del antyder, at man her har

skrabet skind, mens flinten fundet i den sydligste del

antyder, at der har fundet en redskabsproduktion

sted her. Undersøgelserne er endnu ikke tilendebragt,

men forventes afsluttet til sommer.

MLF00157 Sakskøbing voldgrav

Ved den arkæologiske forundersøgelse i forbindelse

med kloakrenovering i Emil Aarestrups Gade og

Nørrevang i Sakskøbing blev der registreret en del

af den middelalderlige voldgrav, der har omgivet

Sakskøbing samt del af en 1700-tals vejkiste beliggende

ved Nørrevangs udmunding i Vestergade.

MLF00292 Ringsti Nord

Igangværende forundersøgelse forud for anlæggelsen

af en cykelsti rundt om Nakskov By.

Undersøgelsen startede i 2010 og forventes afsluttet

i 2012. Indtil videre er der fremkommet enkelte fund

dateret til oldtiden.

MLF331 Fjernvarmen

Den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracéet

forløbende fra Nordbyen over Ønslev til

Eskilstrup afslørede arkæologiske levn to steder

på strækningen. Syd for Kraghave blev der fundet

bebyggelsesspor, som tilhører flere tidsperioder fra

stenalder-middelalder, bl.a. et treskibet langhus

samt et formodet hegnsforløb. Vest for Ønslev Kirke

blev der desuden fundet flintafslag, hvilket vidner

om, at der også her har været aktivitet i oldtiden.

MLF00335 Sibirien 6

I forbindelse med anlæggelsen af et nyt staldkompleks

mellem Virket og Falkerslev har Museum

Lolland-Falster i perioden 2. marts – 13. april foretaget

en arkæologisk undersøgelse i fire administrativt

adskilte etaper. Det arkæologiske arbejde blev

indledt med en standsningssag og undersøgelse af

de østligste 360 meter af det vejtrace, der forbinder

det nye staldanlæg med Nykøbingvej mod øst.

Derefter blev der foretaget en forundersøgelse af

anlægsarealet for det ca. 13.000 m2 store staldanlæg

og tilhørende gylletanke og foderanlæg.

69 58

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

Da der i den nordlige del af dette areal bl.a. blev

fundet en gravplads med minimum 10 jordfæstegrave,

besluttede bygherre at friholde dette område

og anlægge stalden længere mod syd. Der

blev derfor foretaget en supplerende prøvegravning

af det nye anlægsareal. Til slut foretog museet

på en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen en udgravning

af tre af de 10 jordfæstegrave, da skeletmateriale

var blevet blotlagt i disse i forbindelse med

muldafrømningen. Det skete ud fra en vurdering af,

at disse tre grave var alvorligt nedbrydningstruede,

da skeletterne lå lige under muldlaget.

MLF490 Slotsgade

Ved den arkæologiske overvågning af et ca. 170

m langt tracé til forsyningsledninger i Slotsgade,

Nykøbing Falster, blev der observeret nedrivningslag

fra det gamle Nykøbing Slot samt de formodede

rester af et brofundament af sten fra 1800-tallet.

MLF198 Solcelleanlæg ved Væggerløse

Den arkæologiske forundersøgelse af et tracé til

anlæggelsen af et solvarmeanlæg nord for Væggerløse

afslørede ingen jordfaste fortidsminder.

Dog afslørede en rekognoscering af tracéet forud

for undersøgelsen flere flintsager såsom afslag,

flækker og en blok, hvilket vidner om, at der på

stedet har foregået aktiviteter i forhistorisk tid. Flintsagerne

kan ikke dateres nærmere, men tilhører

formodentlig stenalderen.

Udover de bygherrebetalte undersøgelser har museet

i årets løb desuden foretaget flere selvfinansierede

undersøgelser. Disse omfatter:

MLF398 Ringsebølle kornsiloer

I forbindelse med etableringen af to kornsiloer på

Ringsebøllevej, Rødby foretog museet en forundersøgelse

af det omtrent 400 m2 store areal.

Der blev registreret tre gruber, som på baggrund af

keramik formodentlig skal dateres til jernalder (500

f.Kr.-793 e.Kr.). De tre gruber stammer formentlig fra

en bebyggelse, som må strække sig over et større

areal end det undersøgte.

MLF343 Møllestræde

I forbindelse med sløjfningen af en kampestensbrønd

foretog museet en besigtigelse af tømningen

af brønden. Der blev ikke registreret nogen

arkæologiske fund, men brønden viste sig at være

fyldt med moderne skrammel såsom en flaske

Gammel Dansk, en fryser mm.

MLF484 Batteriskiftestation Nykøbingvej

Forundersøgelse af et ca. 620 m2 areal forud for

anlæggelsen af en batteriskiftestation til elbiler. Der

blev ikke registreret fortidsminder på arealet.

Arkæologiske undersøgelser i forbindelse med eta-


lering af den faste forbindelse over Femern Bælt

Forberedelserne til de kommende arkæologiske

forundersøgelser og egentlige undersøgelser har i

2011 fortrinsvist bestået i metodeudvikling, beskrivelser

og beregninger af forskellige scenarier og sparring

med samarbejdspartnere i Danmark, Tyskland

og Holland.

Nyere tids undersøgelser i forbindelse med etablering

af den faste forbindelse over Femern Bælt

Museet har i 2011 udarbejdet forslag til en samtidshistorisk

undersøgelse, der kobler både de

fysiske og ikke-fysiske kulturhistoriske værdier, der

berøres af etableringen af den kommende faste

forbindelse over Femern Bælt, dels en dokumentation

af de kulturmiljøelementer der fysisk berøres

af anlægsarbejdet, dels en interviewundersøgelse

med berørte lodsejere. Det vil også være relevant

at undersøge, hvordan de berørte aktører ser deres

egen og andre aktørers rolle i beslutningsprocessen

samt deres livssituation og forventninger til fremtiden.

Formålet vil i givet fald være at undersøge,

hvordan den enkelte ser sig selv i forhold til andre

aktører, samtidig med at der fokuseres på stedets

kulturhistoriske værdi som identitetsskaber for den

enkelte lodsejer.

Ved årsskiftet 2011/12 forhandler Museum Lolland-

Falster med Femern Bælt A/S om en evt. dokumentation

af bygninger der nedrives i forbindelse med

etableringen af den faste forbindelse.

Nedskrivning af retningslinjer for sagshåndtering,

udarbejdelse af hvidbøger mv.

På grund af prioritering af andre opgaver er udarbejdelse

af forskellige planlagte hvidbøger og

vejledninger for museets arbejde med indsamling,

registrering og museumslovsforvaltning til dels udskudt

til 2012. Men det lykkedes i 2011 Lene Tønder

Buur at færdiggøre sin første version af museets indsamlingspolitik,

procedure for samlingsrevision og

retningslinjer for kassation.

By- og områdefornyelse

Museum Lolland-Falster indgår som kulturhistorisk

sparringspartner i de helhedsorienterede by- og

områdefornyelsesprojekter i Slotsgade i Nykøbing

og i Gedser. I forbindelse med områdefornyelsen

i Gedser og Guldborgsund Kommunes deltagelse

i Interregprojektet Interface har museet i 2011 indgået

en aftale med kommunen om udarbejdelse

af en udstilling om "Gedser som porten til Europa",

der skal vises i Gedser i første omgang i 2012-2016. I

Maribo har museet i 2011 taget initiativ til en fremtidssikring

af klosterruinen.

Informationsdag og workshop om sagsbehandling,

kortlægning og forvaltning af kulturmiljøer og for-

tidsminder på Lolland og Falster.

16. marts 2011 havde Museum Lolland-Falster

besøg af 15 sagsbehandlere fra Lolland og Guldborgsund

kommuner til en workshop og informationsdag.

Det er vi blevet enige om at gentage en

gang om året fremover. Se artikel om workshoppen

i Danske Museer online www.danskemuseer.

com.

Målgruppen var primært alle kommunens sagsbehandlere,

der arbejder med fysisk planlægning, og

museets inspektører for arkæologi og nyere tid.

Formålet var gensidig information og netværksdannelse

med henblik på at gøre det gode samarbejde

endnu bedre og måske lidt lettere i dagligdagen.

Dagen startede med en præsentationsrunde af

de 22 deltagere, 15 sagsbehandlere fra Teknik

og Miljømyndighederne i Guldborgsund og Lolland

kommuner (natur, miljø, plan, byggesager,

byfornyelse, GIS, Vej & projekt) og 7 museumsinspektører

fra Museum Lolland-Falster (arkæologi,

etnologi, historie, kulturgeografi). I dagen deltog

sammen med museets inspektører desuden arkitekt

M.A.A. Helene Bang Nielsen fra Institut for By og

Landskab på arkitektskolen i Århus, der som masterstuderende

på nordisk master i kulturarv var

interesseret i at få kontakt til Lolland Kommunes

nedrivningsteam. Sidst på dagen deltog også

Allan Leth Frandsen fra Den Gamle By, dels for at

fortælle om købstadsmuseets moderne by "Nye

tider 1927" dels for at efterlyse egnede bygningsemner

fra Lolland og Falster.

Efter en kort præsentation af Museum Lolland-Falsters

organisation og de to kommunale teknik og

miljømyndigheders organisation blev der afholdt

en workshop om sagsgang og sagshåndtering

mellem museet og de kommunale sagsbehandlere

med diskussion i mindre grupper. I grupperne diskuteredes,

om der var noget, der kunne gøres lettere

og mere hensigtsmæssigt? Muligheden for at

museet i højere grad kunne graduere og validere

høringssvar og muligheden for at inddrage museet

så tidligt som muligt blev behandlet. I grupperne

diskuteredes også, hvilke tidsfrister og flaskehalse

det er vigtigt gensidigt at være opmærksomme

på hos hinanden? Både kommunerne og museet

er opmærksomme på, at en del af planlægningen

i de kommende år skal tage hensyn til den

kommende tunnel under Femern Bælt. Endelig

blev risikoen for, at sagsbehandlingen af de ganske

mange nedrivningssager, der er initieret af de

bevilligede nedrivningspuljemidler til både Lolland

og Guldborgsund kommuner, kunne skabe flaskehalse,

diskuteret.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 59

01


Arkæologiens forankring på Museum Lolland-

Falster

I forbindelse med den igangværende museumsudredning

blev det i 2011 på landsplan anbefalet,

at der blev sat faste standarder for bibeholdelse af

arkæologisk ansvarsområde. Ligeledes på landsplan

blev der som resultat af den internationale

evaluering af museumsloven/Kulturarvsstyrelsen på

det arkæologiske område gennem rundspørge til

de arkæologiske museer forsøgt at råde båd på

de seneste års manglende overblik over udforskningen

af de forskellige perioder rundt omkring i

landet. Museets arkæologer har derfor i årets løb

gennemgået status for det arkæologiske arbejde

med fortidsmindelandskabet på Lolland-Falster

indenfor middelalderlandbebyggelse, ældre

stenalder, ældre jernalder og middelalderlige

købstæder. Inden for alle de udvalgte perioder har

fund og fortidsminder fra Lolland-Falster i de senere

år været med til at skrive Danmarkshistorie, og der

er ingen tvivl om, at fusionen i 2009 har været med

til at professionalisere det arkæologiske arbejde på

Lolland-Falster. Museet kan således ved årsskiftet

2011/12 varetage de arkæologiske undersøgelser

i forbindelse med det næste årtis store anlægsarbejder

som professionel arkæologisk forvaltnings-

og forskningsinstitution. Dermed har museet også

et godt udgangspunkt for at kunne komme til at

opfylde Kulturstyrelsens kommende standardkrav til

varetagelsen af den arkæologiske virksomhed.

4.0 Konservering og bevaringsarbejde

4.1 Konservering

Der er generelt store variationer i samlingernes

bevaringstilstand. En stor del af samlingen lider

under (tidligere) dårlige magasinforhold. Museet

råder over vældigt begrænsede muligheder

for at udføre aktive konserveringsindgreb. Dette

begrænser sig til enkelte limninger samt generel

rengøring/vedligehold. Organiske genstande

frysedesinficeres rutinemæssigt inden placering/

replacering på magasin. Mindre genstande i egen

kummefryser (-40C), større ved årlig indlejning af

frysecontainer. Rekvirering/prioritering af arbejde

ved Bevaringscenter Næstved og udvælgelse af

genstande til konservering sker i samarbejde mellem

konservator og faginspektører. På magasinområdet

har der i forbindelse med sammenlægningen

været en gennemgang af vore magasindatabaser

for at sikre, at alle numre er forsynet med akronym,

idet magasinering i fremtiden vil ske uafhængigt

af, om genstandene stammer fra FMN-, LFS- eller

MLF samlingerne.

Den foreløbige registrering af Reventlow-Museets

samlingers tilstand og opbevaring er fortsat. Museets

medarbejdere har fortsat gennemgangen af

flere af vore mindre gode magasiner med henblik

på kassation i samt ommagasinering af sam-

69 60

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

lingerne. Der har været brugt mange kræfter på at

optimere brugen af de magasinområder, museet

har. Det har medført en del flytning af genstande.

Alle ommagasinerede og nymagasinerede genstande

er rengjort, fotograferet og ny placering

registreret. De mindre genstande er pakket i kasser

inden placeringen i magasinet. Alle genstande af

organisk materiale har gennemgået frysedesinfektion

ved -40C, dels i vores egen kummefryser dels i

indlejet frysecontainer.

I forbindelse med fotografering og pakning af genstande

foregår løbende identifikation af genstande

med manglende eller svært læselige museumsnumre.

Ligeledes arbejdes der på at eliminere

”parallelnumre” f.eks. såkaldte Frederiksennumre

(LFS-samlinger), således at alle genstande er registreret

under protokolnummer og kun dette.

Museet har igen i 2011 sat fokus på registrering

af efterslæb, og i den forbindelse har magasinet

bistået ved fotodokumentation og pakning af genstandene.

Samtidig har magasinområdet deltaget

i arbejdet med museets særudstillinger bl.a. med

indlånsformalia samt klargøring og montering af

genstande.

Magasinområdet har behandlet flere eksterne henvendelser

fra såvel ind- som udland, hvor der har

været ønske om at bese og undersøge enkeltgenstande

eller større dele af samlingerne.

Magasinområdet har ligeledes ansvar for tidsbegrænsede

udlån til andre statsanerkendte museer:

aftaler, tilstandsrapporter, pakning, transport osv.

Selv om vi arbejder på at optimere brugen af de

eksisterende magasinarealer, står det klart, at museet

har brug for et nyt og tidssvarende magasin.

Mange af vore nuværende magasiner har utilfredsstillende

opbevaringsforhold, svær tilgængelighed,

og ikke mindst er de alle overfyldte.

Museum Lolland-Falster har store og rige samlinger,

som fortjener bedre forhold. Derfor

har en vigtig arbejdsopgave for magasinforvalter

og bevaringsafdelingen i 2011 været videreudvikling

af planerne om nye magasiner. Samarbejde

med NIRASkonsulenterne om

forprojekt for nyt magasin har været fortsat i 2011.

Forprojektet har til formål at beskrive behov, krav

og muligheder for etablering af et nyt tidssvarende

magasin for Museum Lolland-Falster evt. i fællesskab

med andre. Forprojektet forventes afsluttet

primo 2012.

Bevaringsarbejdet

Igen i 2011 har der fra museets konservatorudannede

magasinforvalter været fokus på den

præventive konservering. Den våde sommer gav

forhøjet relativ fugtighed (RH) på magasiner og

i udstillinger, hvilket nødvendiggjorde lokal affugtning

og hyppigere runderinger for at kunne

forebygge angreb af mug og skimmelsvamp på


genstandene. Kælderen på det ene magasin blev

oversvømmet af kloakvand i forbindelse med et

skybrud. Heldigvis kom ingen museumsgenstande

i berøring med vandet. Hændelsen førte dog til

kassation af en større mængde pakkematerialer

og medførte et stort oprydnings- og rengøringsarbejde.

Rutiner i forbindelse med håndtering, pakning, flytning

og frysedesinfektion er løbende revideret og

optimeret. Rutiner omkring registrering af klimadata

samt skadedyr (feromonfælder) i magasiner og

udstillinger er udbygget. Det samme gælder rutiner

for konservators tilsyn og runderinger i magasiner

og udstillinger.

Museet har ikke værkstedsfaciliteter til egentligt

konserveringsarbejde, men rengøring og mindre

restaureringer; enkle limninger og lignende udføres

på museet.

Museum Lolland-Falster råder nu samlet over 12 andele,

knapt 400 timer, i Bevaringscenter Næstved.

Andelene i BCN anvendes især til opgaver, som

kræver specialudstyr, samt opgaver indenfor malingslag

eller arkivmaterialer. MLF har desuden en

andel på 50t årligt på Fælleskonserveringen afd.

Øst, Kronborg.

Som nævnt under magasinarbejdet er der lagt et

stort arbejde i planlægning af et nyt magasin, som

i sig selv vil være et kæmpe løft til vores præventive

konserveringsarbejde.

4.2 Tilsyn

Der tilstræbes løbende tilsyn med egne samlinger

i magasin og udstillinger udført af museets magasinforvalter/konservator

i samarbejde med andet

personale. Der registreres/logges klimadata og er

udsat fælder for skadedyr i nogle udvalgte magasiner

og udstillinger.

Deponier:

Museet deponerer kun genstande hos andre

statsanerkendte museer. Dog sker uddeponering til

associerede museer i lokalområdet. Eksempler på

deponerede samlinger: Emil Aarestrups Mindestuer

samt Bøtø Nor Gl. Pumpestation. Disse deponier

tilses ca.1 gang årligt. Den våde sommer 2011 har

krævet øget tilsyn hos enkelte af de associerede

museer.

Ud over disse deponier er der gennem tiderne sket

uddeponeringer til institutioner i lokalområdet. Der

arbejdes stadig på at få endelig oversigt over (og

hjembragt) disse deponier.

Med indlemmelsen af Reventlow-Museet i Museum

Lolland-Falster kom et stort deponi ”hjem”. Til

gengæld rummer udstillingen på Pederstrup stadig

mange inddeponerede genstande. Arbejdet med

at udrede og formalisere disse deponier kræver

stadig en del arbejdstimer.

5.0 Formidling

5.1 Formål

Museum Lolland-Falsters overordnede formål på

formidlingsområdet er at formidle Lollands og

Falsters kulturhistorie. Med udgangspunkt i museet

store samling af genstande fra Lolland og Falster er

det muligt at formidle øernes historie fra de første

rensdyrjægere, der kom til landet for hen ved

14.000 år siden, og frem til i dag. Den store samling

gør også, at den lokale historie kan sættes ind i et

større nationalt og internationalt perspektiv.

2011 startede med drømmen om at etableret den

permanente udstilling på Falsters Minder i løbet af

2011. Men - med beslutningen om at gøre det ordentligt,

og et par møder, hvor temaer for museet

formidlingsønsker på udstillingsområdet blev taget

op, gik det op for os, at det faktisk ikke længere

var nok ”bare” at lave nye udstillinger i de gamle

lokaler, men at der skulle mere til.

I løbet af sommeren, hvor vi pludselig stod med en

turistinformation i Nykøbing, og med erkendelsen

af, at vi i løbet af ganske kort tid vil komme til at

mangle frontpersonale, dukkede der andre tanker

op.

Disse tanker opstod med ideen om at lægge ”Den

Gamle Købmandshandel”, turistinformationen

og museets butik sammen for dér at skabe en ny

turistoplevelse, hvor man kunne shoppe kulturoplevelser,

spørge om turist-ting og endelig besøge

museet.

Planerne om sammenlægningen af butikkerne og

turismen gav os fokus på, at det ville være tåbeligt

ikke at tænke hele Czarens hus komplekset ind i en

ombygning.

For at hjælpe med at løfte denne spændende opgave

valgte vi at få en smule hjælp fra ENT-Arkitekterne,

der kender huset/museet rigtig godt.

Projektet er nu under udvikling og bliver et utroligt

spændende projekt, et projekt der vil ændre besøgsoplevelsen

på museet, og som vi alle venter meget af.

Også på Reventlow-Museet arbejdes der med nye

udstillinger. I Ridehusets Stutteristald opstår der en

ny permanent udstilling om herregårdslandskabet

Lolland-Falster. Udstillingen er støttet af projekt

”Mulighedernes Land”, som er et partnerskabsprojekt

mellem Lolland Kommune og Real Dania.

Udstillingen åbner i juni 2012.

5.2. Udstillinger

”DDR – Hverdagsliv 1949-1989”

Fredag d. 1. april åbnede udstillingen ”DDR – Hverdagsliv

1949-1989” på Falsters Minder.

Udstillingen viste en mangfoldighed af hverdagsgenstande

fra Østtyskland, indsamlet af to privatpersoner,

Anders og Rosa Engelbrecht, Fredericia.

De mange genstande gav en oplevelse af den

almindelige østtyskers hverdag fra livet i børnehave

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01 61


til arbejdsliv. Udstillingens fortælling nåede rundt

om en lang række temaer fra sport, transport, militær,

dagligvarer og produktion til hjemmemarked

og eksport, litteratur og andre kulturelle tilbud i østlandet

– og ikke mindst det østtyske regimes styring

og magt i forhold til den enkelte borger. Udstillingen

kunne ses frem til d. 22. oktober 2011.

”Drømmekjoler & Kjoledrømme”

Søndag d. 1. maj åbnede udstillingen ”Drømmekjoler

& Kjoledrømme” på Reventlow-Museet. Udstillingen

viste 23 drømmekjoler båret af tre markante

repræsentanter for godsejerfruerne i det 20.

århundrede, Monica Wichfeld (1894-1945) fra

Engestofte ved Maribo, Astrid grevinde Ahlefeldt-

Laurvig (1902-79) fra Eriksholm ved Holbæk og

Charlotte lensgrevinde Knuth (1950-) fra Knuthenborg.

Med et tidsspand på hen ved 100 år var det

muligt at følge både modens udvikling fra 1920’ernes

korte charlestonkjoler over 1940’ernes krigsuniformer

til nutidens farvestrålende rober. Gennem

de elegante kjoler kunne man følge de danske

herregårdsfruers historie i et

århundrede, hvor de gik fra rollen som ophøjede

herskaber til engagerede og aktive fruer.

Udstillingen kunne ses frem til 30. september 2011.

Fis i en Hornlygte

Onsdag d. 4. maj åbnede udstillingen ”Fis i en

Hornlygte” på Stiftsmuseet i Maribo. Udstillingen

var bygget op omkring ordsprog og talemåder

og bestod næsten udelukkende af genstande.

Ud fra genstandene var det op til den besøgende

at gætte, hvilket ordsprog eller talemåde, genstanden

illustrerede. Dertil var en kort kulturhistorisk

beskrivelse. Udstillingen var meget populær hos

de lokale folkeskoler, da emnet var en del af deres

pensum. Udstillingen var lånt og udarbejdet af Holstebro

Museum. Udstillingen kunne ses frem til d. 24.

september 2011

Udtryk for indtryk – oliemalerier af Helge Strufe

Fredag d. 14. oktober åbnede udstillingen Udtryk

for indtryk – oliemalerier af Helge Strufe

på Stiftsmuseet. Her viste den vestlollandske maler

Helge Strufe en række malerier, der var inspireret

af indtryk fra det lokale landskab. Med sit enkle

og stærke formsprog gav Helge Strufe udtryk for,

hvad øjet har mødt ofte i naturen, men også gerne

i byens rum.

Udstillingen blev vist i et samarbejde mellem Maribo

Kunstforening af 1947 og Museum

Lolland-Falster. Udstillingen kunne ses frem til d. 12.

november 2011.

”Juletræet med sin pynt…”

Tirsdag d. 15. november åbnede udstillingen ”Juletræet

med sin pynt…” på Falsters Minder. Ud-

69 62

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

stillingen var et kulturhistorisk indblik i historien bag

de ting, vi hænger på juletræet, - hvad de symboliserer,

og hvor de kommer fra. Udstillingen var

temaopdelt og fortalte bl.a. om lyset, stjernerne,

flagene, dyrene, juletræsfødderne, glaspynten og

meget andet. Udstillingen kunne besøges frem til

den 7. januar 2012.

I forbindelse med årets juleudstilling blev fortalt

julehistorier den 30. november, 7.

december og 14. december.

Det var kattens..

Torsdag d. 24. november 2011 åbnede udstillingen

”Det var kattens…” i Samlernes Rum på Stiftsmuseet.

Udstillingen indeholdt omkring 900 katte og

er den hidtil største samling, der endnu har været

udstillet i Samlernes Rum. Der var alt lige fra katte

i porcelæn, i metal, på broderier, i plys, i keramik,

på platter, på kasketter, på billeder, på dåser, på

postkort, på service og på pilleæsker til nøgleringe,

punge, skohorn, kattelysestager og meget andet.

Udstillingen kan ses frem til den 3. marts 2012.

Femø Kvindelejr

Fredag d. 17. september 2010 åbnede udstillingen

Femø Kvindelejr på Stiftsmuseet. Udstillingen er

baseret på et forskningsprojekt, som museet har

været i gang med siden 2008. Udstillingen fortæller

om den 40årige kvindelejr vha. originale effekter

fra kvindelejren, fremstillede kopier af genstande

fra lejren, musik, lyd, billeder og plancher.

Udstillingen er opbygget omkring forskellige

temaer, som er kendetegnende for lejren, for at

give den besøgende en idé om, hvordan det er

at være på Femø Kvindelejr. I udstillingen fortælles

samtidig om det kulturelle opbrud i 1968, og den

viser, hvordan livet var i denne periode. Udstillingen

kan ses frem til 31. december 2012.

”Tunda – en eventyrlig historie fra Congo” fortalt af

Stine Bitsch-Larsen

Blev opsat på Stiftsmuseet i 2010 og kunne ses frem

til d. 2. april 2011.

5.3 Anden formidling

Rollespilsvåben som fællesnævner

Børneliv på Femø kvindelejr og krigerliv i middelalderen

var temaerne for vinterferiens arrangementer

til børn. Her kunne børnene – og deres

voksne – høre om, hvordan en ferie former sig for

børn i Femølejren og prøve to af de aktiviteter,

lejren tilbyder for børn, nemlig at lave forskellige

former for perlepladeudsmykninger og at fremstille

rollespilsvåben.

Fyraftensdamp på Stiftsmuseet i Maribo

Torsdag d. 14. april fremviste Frilandsmuseets medarbejdere

de to håndværksmæssigt fantastiske


maskiner, som museet modtog i 2011. Maskinerne

stammer fra bådebygger fra Bandholm Arne Hansen

og er to modeldampmaskiner, som museets

personale og frivillige nænsomt har istandsat.

Nobels butik

I løbet af året har der ved flere lejligheder været

lagersalg fra Nobels butik. Således har der været

gang i salget af dukkehuse, dukkehusmøbler,

julepynt og meget mere, som ikke længere kunne

sælges fra museets normale butikker.

Valborgsaften

Lørdag d. 30. april blev der afholdt Valborgsaften

på Frilandsmuseet. På denne aften var mange

af de gamle traditioner omkring Valborgsaftenen

fundet frem, så aftenen bød på sjove fællesskabsaktiviteter,

mystik og gamle traditioner.

Kalke-, bindingsværk- og tækkedag

Søndag den 15. maj blev Kalke- bindingsværk- og

tækkedag afholdt på Frilandsmuseet. Arrangementet

løb af stablen første gang i 2009, og der var

mange, der med stor interesse deltog i det tilbagevendende

arrangement. Dagen satte særlig fokus

på kalkning, bindingsværk og tækning, og de

besøgende fik således en idé om, hvordan Frilandsmuseet

vedligeholdes, og hvor meget arbejde,

der er ved de gamle huse. Der var professionelle

tækkemænd, murere og tømrere tilstede, der

gav gode råd og demonstrerede de gamle kalke-

bindingsværk- og tækketeknikker – teknikker, der

stadig bruges den dag i dag. Der var fokus på restaureringen

af Frilandsmuseets mølle, og træværket

til den blev tjæret på dagen. Derudover var

arkitekt Jesper Herbert-Nielsen til stede og svarede

på restaureringsspørgsmål om huse af ældre dato.

Fra Damp til Diesel - Part IV

I weekenden d. 18. og 19. juni stod Frilandsmuseet

atter indhyllet i røg, damp og fløjten ved

årets damptræf. Rundt omkring på Frilandsmuseet

kunne opleves små og store maskiner, der til

publikums begejstring blev startet, og som man

kunne komme helt tæt på. Rundt omkring blev der

snakket og fortalt livligt om de specielle maskiner,

og der var stor interesse fra de besøgende for at

få så meget at vide som muligt. Årets træf tiltrak

en stor mængde af udstillere, og der var noget for

enhver smag. Der var alt fra små hjemmebyggede

minidampmaskiner, modeldampbåde, togbane,

veteranbiler og -traktorer til stationære motorer og

tonstunge damptraktorer. Derudover fik museet

også besøg af 6 dampmaskiner fra England. I 2011

kom følgende: Showmans engine - N0 1, 1 stk. fuldskala

genopbygning af museets pløjemobil, 1 stk.

Stanley dampbil, 1 stk. Tasker damptraktor og ikke

mindst 2 stk. plowing engines med 4 furet vende-

plov og kultivator.

Med de sidste maskiner fik de besøgende mulighed

for at se damppløjning med pløjemobiler,

som den der står udstillet på Frilandsmuseet. Desværre

blev weekenden som så mange andre ramt

af rigtig dårligt vejr, og kun 1431 besøgte træffet.

Historiske café-dage

Hen over sommeren holdt Museumsforeningen

Lolland-Falster fire café-dage i Skovpavillonen på

Frilandsmuseet. Publikum kunne her nyde det lækre

bagværk, som foreningens medlemmer havde

frembragt i samarbejde med eksperten i historisk

kogekunst, Bi Skaarup. Med fire år på bagen har

café-dagene allerede stamkunder, der i god tid

bestiller bord til dagene for ikke at gå glip af lækkerierne.

I år var flere af foreningens arrangementer

lagt på dage, hvor der allerede var arrangementer

på Frilandsmuseet, så vi kunne nyde godt

af hinandens besøgende.

Sankt Hans aften

Torsdag d. 23. juni blev der holdt Sankt Hans aften

på Reventlow-Museet Pederstrup. Her var der mulighed

for at spise medbragt mad i Ridehuset eller

i parken. I løbet af aftenen var der offentlig omvisning

i Drømmekjoler & Kjoledrømme udstillingen

i hovedbygningen. Det hele blev sluttet af med

båltale ved museets direktør Ulla Schaltz. Aftenen

er en fast tradition og arrangeret af Reventlow

Parkens Støttekreds.

Moder Jord Fødevarefestival

I weekenden d. 25. og 26. juni blev der afholdt

fødevarefestival på Frilandsmuseet. Her havde

lokale fødevareproducenter indtaget museets

huse eller boder opstillet på området og fyldt dem

med alt fra frugt og grønt til kød og pølser. De

besøgende gik nysgerrige og interesserede rundt

mellem udstillerne. Der blev smagt, men der blev

også stillet mange spørgsmål til udstillerne, der med

stor glæde formidlede deres viden om produkterne.

For de mindste var det muligt at lave sin

egen smoothie af forskellige frugter eller være med

til at lave suppe i den store gryde. Der blev snittet,

blendet og kogt til den store guldmedalje, og der

var stor begejstring hos de små for at være med.

Festivalen blev åbnet af ”Dronning Margrethe II”

alias Kenneth Prehn, der ankom til festivalen i en

gammel åben bil. Der var 1315 besøgende i løbet

af festivalweekenden.

Sommersjov på Frilandsmuseet

Hver tirsdag i juli var der sommersjov på Frilandsmuseet.

Årets program bød på et par gengangere

som smørkærning og gamle lege, men der var

også nyheder, hvor man kunne lave legetøj som

f.eks. filtbolde, høre om, hvordan det var at være

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 63

01


arn i ”gamle dage” og møde den skrappe skolefrøken

i Skolen. Der var mange større og mindre

børn, der benyttede museets tilbud. Mange, kunne

vi høre, så tilbuddet som en tradition, som de var

glade for, og som var et dejligt alternativ til mange

af de andre tilbud, der er til børn og unge i deres

ferier.

Nystedmaskinen startes

Dampmaskinen fra Nysted blev startet hver tirsdag

i juli i forbindelse med sommersjov. På denne måde

fik flere noget ud af det. Mange af deltagerne fra

sommersjov benyttede muligheden for at se maskinen

køre og høre fortællingen om arbejdet med at

få den stillet op på Frilandsmuseet. Efter overvejelser

er det besluttet, at vi i 2012 udvider tidsrummet

til en time frem for den halve vi har kørt med de

senere år. Begrundelsen er, at der er mange, der

gerne vil have oplevelsen og det kan ikke nås på

en halv time.

Hønseavlerforeningen og dyr i stalden

Søndag d. 3. juli 2011 var Frilandsmuseet i Maribo

fyldt med forskellige dyr. Udover museets egne

høns og gæs udstillede Lolland-Falsters Hønseavlerforening

deres mange forskellige hønseracer.

Hønsene var udstillet i bure, så der var rig mulighed

for at studere dem og få en snak med foreningens

medlemmer.

Reventlow-Museet holder fødselsdag

D. 21. juli var det 71 år siden, at Reventlow-Museet

Pederstrup officielt åbnede som museum. Derfor

blev der budt indenfor til fødselsdagen med en

offentlig omvisning i museets særudstilling ’Drømmekjoler

& Kjoledrømme’. Derudover var der gratis

entré til museet samt lagkage og nybagte boller

fra Café CDF.

Håndværker- og Cafédag - indvielse af den nyrestaurerede

Fejø Mølle

Søndag d. 11. september var Frilandsmuseet i

Maribo fyldt med en hamren og en banken, da

museet holdt årets håndværkerdag. Håndværkerdagen

sprængte i år alle rammer, da ikke mindre

end 27 forskellige fag var repræsenteret, med stor

spredning på forskelligheden. Der var således mulighed

for bl.a. at møde: halmbinderen, smeden,

trædrejeren, væversken, maleren, mureren, tømreren,

kobbersmeden, stenhuggeren, sortkrudtskytten,

tækkemanden, beslagsmeden, pilefletteren,

folkedanserne, glarmesteren, biavleren, guldsmeden,

møbelpolstreren, hørværkstedet, gartneren,

urmageren, tinstøberen, børstenbinderen, porcelænsmaleren

og ikke mindst møllebyggeren.

Museets gamle stubmølle, der har været under

restaurering siden 2009 blev indviet denne dag

og der var tændt op i museets lokomobil, der trak

69 64

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

tærskeværket fra Vindeby mølle. Folkedanserne

optrådte på engen ved møllen, og i Skovpavillonen

var der historisk café ved Venneforeningen.

En tidsrejse på Pederstrup

10 dagtilbud fra Lolland deltog fra d 12. til d. 23.

september i et kulturhistorisk projekt omkring Pederstrup

og Reventlow Museet. Projektets titel var

”En tidsrejse på Pederstrup” og var med til at give

børnene en lærerig oplevelse og gøre pædagogerne

dygtigere til at inddrage kulturhistorie og

kulturelle udtryksformer fremover. Projektet var et

samarbejde mellem Museum Lolland-Falster, Sektor

for Dagtilbud i Lolland Kommune, Børnehaven

Myretuen i Holeby, Kultur og Fritid Lolland kommune

samt Lollands Billedskole. Der blev holdt fernisering

på projektet og det, børnene havde lavet,

lørdag d. 24. september.

Med æbler som tema

På Frilandsmuseet og Falsters Minder stod efterårsferien

i æblernes tegn. Her blev lavet æbledukker,

bagt pandekager og lavet æblemost. Der deltog

mange børn i alle aldre.

Museernes Dag

Lørdag d. 22. oktober deltog Frilandsmuseet og

Stiftsmuseet i Museernes Dag i Lolland Kommune.

Arrangementet var arrangeret i samarbejde med

Museumssamrådet, en sammenslutning af store og

små museer og samlinger i Lolland Kommune. Der

blev sat fokus på den rigdom af kulturhistorie, der

findes i kommunen.

Spøgelsesaften på Falsters minder

På Kulturnatten i Nykøbing F. fredag d. 28. oktober

bød Museum Lolland-Falster indenfor til

spøgelsesaften på Falsters Minder. Her blev fortalt

grufulde historier om spøgelser og gengangere på

Lolland-Falster. Der var klippe-klister aktiviteter og

et spøgelse, der skræmte alt og alle. Museet var

mørklagt, og det eneste lys var lommelygter. Det

var således muligt at opdage museet på en helt ny

måde.

Det spøger på Stiftsmuseet

2. november var der guidede ture på Stiftsmuseet,

hvor man kunne gå på jagt efter mysteriet om,

hvorfor det spøger i den gamle bygning. Historien

bag spøgelsesaftenen var, at der, siden byggeriet

blev påbegyndt for omkring 120 år siden,

er sket mystiske og uforklarlige begivenheder. Det

fortælles, at besøgende og personale på Stiftsmuseet

har oplevet om mystiske situationer gennem

alle disse år, men at der i dag ikke er mange, der

kender til de mystiske hændelser, der skete ved

museets opførsel. Vi inviterede derfor indenfor til en

aften, hvor historierne blev genopfrisket, og hvor


alle kunne komme ind på museet og på egen krop

mærke efter, om der var hold i historierne.

Arkivernes dag – med fokus på Historisk Atlas

2. lørdag i november blev der på Falsters Egnshistoriske

Arkiv afholdt Arkivernes Dag. Her blev der

sat fokus på hjemmesiden www.historiskatlas.dk,

der i fremtiden vil blive en guldgrube af fantastiske

historiske informationer.

Julemarked i den gamle købmandshandel og

julens kager og deres historie i Czarens Hus

Søndag den 20. november afholdt museet for

anden gang julemarked i den hyggelige gård bag

Frisegade 43 og 45. Her - bag den smukke røde

bindingsværksbygning – fortsatte vi traditionen i en

af Nykøbings Falsters hidtil ukendte perler. Rundt

om i gården stod en række små tømrede boder

beklædt med forskellige stoffer, som de havde

set ud på torvet i Nykøbing omkring år 1900. Der

var liv i mere end 20 boder, hvorfra man kunne

købe alt, hvad hjertet og pungen kunne ønske og

overkomme af gavemuligheder og pynt til den

kommende højtid. Kvaliteten at varerne var over

alt høj. Duften af gløgg og æbleskiver blev blandet

med duftene fra bl.a. slagterboden, trævarerne

og de mange andre sager, man kunne købe, og

skabte en utrolig dejlig julestemning. Derudover

havde museet indrettet "Julemandens Værksted",

og i "Nobels butik" kunne man købe gammeldags

julepynt og se, hvordan man fletter julebukke. Som

en ekstra service havde museet arrangeret en

hestevogn, der med to imponerende friserheste

foran kørte alle, der måtte have lyst til en lille, godt

20 minutter lang, tur rundt i byen. Halvvejs på turen

var der et stop, hvor man kunne hoppe af og

besøge Czarens Hus. Her var der var fokus på julens

kager og deres historie i et samarbejde mellem restauranten

og madhistoriker Bi Skaarup. Alt i alt gav

dette julemarked en meget stor og positiv oplevelse

til de mere end 700 besøgende. Traditionen tro

afholdt museet kage/snapsekonkurrence, som i år

blev afholdt på Czarens Hus.

Flettekurser med Knud Vægter

22. november og 7. december bød museet sammen

med Knud Vægter, til flettekursus, hvor man

kunne lære at flette nogle af Knuds julehjerter og

kræmmerhuse. Tv2-Øst deltog i det ene arrangement,

og det blev nævnt på Godmorgen p3.

Familieklubben Lindormen

Familieklubben Lindormen er et tilbud til historieinteresserede

børn og deres voksne om at deltage i

spændende og sjove oplevelser og arrangementer

sammen med museets formidlere og forskellige

dygtige specialister inden for kulturhistoriens mange

krinkelkroge.

Klubbens aktiviteter omfattede:

30. april: Valborgsaften. Om eftermiddagen gjorde

vi Frilandsmuseet klar til Valborgsaften, hvor vi pyntede

bytræet, gjorde husene sæsonklar og sikrede

mod det onde.

19. juni: Damptræf, hvor man blandt andet skulle

bygge sjove træskibe og se mærkelige dampmaskiner.

10. juli: Skovtur i Reventlowparken med masser af

gamle lege og et par spøgelseshistorier.

25. september: Rollespil, hvor man prøvede, hvad

det ville sige at skulle flygte fra Østtyskland.

16. oktober: I marken med amatørarkæologen,

hvor man skulle prøve at gå med metaldetektor.

20. november 2011: Julemarked med masser af

gode julehistorier og andet knas og quiz.

Offentlige omvisninger

Omvisning i Femø kvindelejr udstillingen

Onsdag d. 23. februar var der offentlig omvisning

i særudstillingen Femø kvindelejr på Stiftsmuseet.

Omvisningen gav et indblik i museets store forskningsprojekt

og et indblik i lejrens udvikling og historie

med fokus på dens kvinder før og nu. De besøgende

var med rundt i udstillingen og da der både

var folk fra Femø og nogle, der havde deltaget i

lejren, fik vi gang i en god debat.

Omvisning i DDR – Hverdag 1949 – 1989

Onsdag d. 25. maj var der offentlig omvisning i

særudstillingen DDR – Hverdag 1949 – 1989 på

Falsters Minder. I omvisningen blev udstillingens

mange temaer præsenteret og der blev fortalt

generelt om østtyskernes liv i det totalitære kommunistiske

system. Derudover fik de besøgende

eksempler på nogle af de beretninger, som museet

har indsamlet om flygtninge, der søgte friheden i

Vesten gennem en flugt over Østersøen.

Slotsomvisning og kage i Czarens Hus

Hver onsdag i juli var der tilbud om offentlige omvisninger

i Nykøbing by med særlig fokus på spor

efter Nykøbing slot. Der var mange, der benyttede

sig af tilbuddet. I år havde vi et samarbejde med

Czarens Hus, der i forbindelse med omvisningerne

lavede Slotskager, som blev serveret i restauranten

efter turen rundt i byen.

Omvisning i Drømmekjoler & Kjoledrømme udstillingen

Hver søndag i juli var der offentlig omvisning i Drømmekjoler

& Kjoledrømme udstillingen på Reventlow-

Museet. Her var der mulighed for at drømme sig

væk i de 23 fantastiske kjoler og høre historien om

modens udvikling gennem de seneste 100 år og

om de tre kvinder, der har ejet og båret kjolerne.

Æblets kulturhistorie

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 65

01


Onsdag d. 28. september var der på Frilandsmuseet

omvisning med æblets kulturhistorie som omdrejningspunkt.

Æblet blev sat ind i en større sammenhæng

med fokus på bl.a. lokale æblesorter,

myter og historier om æbler og ikke mindst deres

betydning i landhusholdningen.

Foredrag

Danske korstog i Østersøen

Tirsdag d. 8. februar holdt Ane Bysted foredrag om

de danske korstog i Østersøen. Her blev gjort rede

for hvad middelalderens korstog egentlig gik ud

på, om danskerne førte korstog – og hvad det hele

havde med Lolland og Falster at gøre.

Derudover blev der fortalt om den fælleseropæiske

ideologi bag korstogene og om de korstog,

der gik mod hedenske folkeslag i Østersøområdet

i 11- og 1200-tallet. Foredraget var arrangeret

i samarbejde med Kulturmindeforeningen.

Med Svend Dreist og Ole Carlslund på tur i det

gamle Nykøbing gennem Langgade og

Frisegade med tilhørende sidegader

Onsdag d. 30 marts holdt Kulturmindeforeningen

generalforsamling. Efterfølgende kunne de fremmødte

komme med en tur tilbage til det gamle

Nykøbing, hvor der var fokus på Færgestræde,

Langgade, St. Kirkestræde, Ll. Kirkestræde, Bastebrogade,

Brogade og Frisegade. Foredraget var

ledsaget af masser af gamle og nutidige billeder

fra området samt kommentarer og anekdoter om

de tidligere og nuværende ejere.

De kongelige Juveler

Tirsdag d 7. juni var der foredrag ved Anna von

Lowzow på Reventlow-Museet om de kongelige

kronjuveler. Foredraget var i forlængelse af årets

særudstilling Drømmekjoler & Kjoledrømme og

Anna von Lowzow, journalist og tilrettelægger på

Nordisk Film, fortalte om arbejdet med tilblivelsen af

sin nyeste produktion De Kongelige Juveler. Det var

en spændende fortælling rundet af både festlige

stunder, skelsættende historiske begivenheder og

fascinerende slægtshistorier fra de europæiske

kongehuse.

Dragt og magt i vikingetid og tidlig middelalder

Torsdag d. 11. august holdt tekstilforsker Anne

Hedeager Krag foredrag på Reventlow-Museet om

magt og dragt i vikingetid og tidlig middelalder.

Foredragsholderen trak en direkte linje fra det 20. århundredes

smukke rober i satin, silke og tyl til fortidens

statusbærende dragter, der havde stor betydning.

Der blev trukket spor til arkæologiske fund af silke og vist

billeder af historiske dragter fundet i Byzans og Syrien.

Hvad sker der bag museets mure?

Onsdag d. 21. september var der foredrag på

69 66

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

Stiftsmuseet om nogle af de projekter museets personale

går og arbejder med i hverdagene. Emnerne

var indenfor museumslovens fem søjler, der

indebærer: indsamling, registrering,

bevaring, forskning og formidling. Vi havde samlet

flere forskellige medarbejdere, så der var så forskellige

temaer som arkæologi, herregårdslandskab,

borg/kloster, Historisk Atlas og børnekulturprojektet

på Reventlow-Museet.

Fast forbindelse over Femern Bælt - er der lys for

enden af tunnelen?

Mandag d. 3. oktober var der foredrag om den

faste forbindelse over Femern Bælt. Foredraget tog

udgangspunkt i museets medarbejder Katha Qvists

speciale om netop dette emne. Foredraget havde

en etnologisk vinkel på problemstillingen. Det tog

udgangspunkt i specialets feltarbejde, med bl.a.

en række interviews med forskellige lollandske aktører,

der allerede på daværende tidspunkt havde

forholdt sig aktivt til den faste forbindelse. Foredraget

var arrangeret i samarbejde med Kulturmindeforeningen

og Folkeuniversitetet.

Statelige hovedbygninger, stynede pile og

storslåede vidder - Herregårdslandskabet på

Lolland-Falster

Tirsdag den 8. november var der foredrag med

museets medarbejder Jesper Munk Andersen

om Herregårdslandskabet på Lolland-Falster. Her

blev vendt forskellige temaer, men der blev taget

udgangspunkt i herregårdens rolle gennem

århundreder på godt og ondt i lokalområdet og

hvordan godsejerne til tider fungerede som mindre

konger med næsten uindskrænkede magtbeføjelser.

Foredraget var arrangeret i samarbejde med

Kulturmindeforeningen og Folkeuniversitetet.

Som vi plejer van…

Tirsdag d. 6. december holdt museets medarbejder

Anne Elmer foredrag om den gamle traditionelle

bondejul før og efter indførelsen af juletræet. Der

blev lagt vægt på de lokale traditioner på Lolland-

Falster, som for eksempel at kaste ex, den første

gudstjeneste juleaften og den uhyggelige figur

Goen. Foredraget blev indledt med en julekoncert

med Sangforeningen Brage. Foredraget var arrangeret

i samarbejde med Kulturmindeforeningen.

Foredraget om vækkelser på Lolland blev aflyst

pga. for få tilmeldinger. Foredraget var arrangeret

af Lolland-Falsters Historiske Samfund.

Formidling ud af huset

Ruinens muligheder – en eftermiddag ved klosterruinen

i Maribo

Fredag den 13. maj fortalte Ulla Schaltz og Leif


Plith Lauritsen om Maribos klosters fortid og nutid

på lokaliteten. Der blev lavet omvisninger i det nu

delvist forsvundne kloster og fortalt om planerne

for en mulig restaurering af ruinområdet, som skal

forestås i samarbejde med Kulturstyrelsen. Derudover

arbejdede museets håndværkere sammen

med lokale håndværkere på den nødvendige og

nødtørftige restaurering af ruinen efter aftale med

Kulturstyrelsen. Endelig var der mulighed for at

møde folk i dragter fra klosterets første år lige efter

år 1400 og fra perioden godt 300 år senere, hvor

klosterets levetid lakkede mod sin ende. Museum

Lolland-Falsters ønske med denne event var at

markere, at der arbejdes mod en istandsættelse af

klosterruinen frem mod Maribos byjubilæum i 2016.

Tur til Skejten

Mandag d. 27. juni var Museum Lolland-Falster en

del af den årlige offentlige omvisning på Skejten

ved Fuglsang. Turen var et samarbejde mellem Det

sorte Museum, Fuglsang Kunstmuseum, Østsjællands

Museum, naturvejlederen fra Guldborgsund

Kommune og Museum Lolland-Falster. De mange

forskellige institutioner præsenterede hver især

landskabet set ud fra hver deres faglige vinkel.

Turen var et populært tilløbsstykke.

Åben udgravning i Hoby

Onsdag den 29. juni holdt museet åben udgravning

i Hoby. På baggrund af tidligere udgravninger

og undersøgelser på stedet samt årets udgravning

kunne de besøgende bliver klogere på lokaliteten,

der indeholdt en af Nordeuropas rigeste grave fra

jernalderen. Arrangementet og udgravningen var i

samarbejde med Nationalmuseet.

Hit med historien

Museum Lolland-Falster ønskede hjælp i Nykøbing

festuge til at dokumentere de unges festugeoplevelser

I anledning af den kommende festuge

i Nykøbing inviterede Museum Lolland-Falster alle

til at være med til at dokumentere denne bid af

byens lokalhistorie. Vi ønskede, at man med sit

kamera, sin telefon eller sit videokamera indfangede

det, man mente repræsenterede

festugen, ugens sjoveste oplevelse eller simpelthen

festugens højdepunkt.

Motorcykelturen

Årets kulturhistoriske tur for motorcyklister havde

temaet ”Den store landforvandling”. Turen gik til

udvalgte spændende steder på Lolland, hvor man

kunne følge den betydning, som de store landboreformer

omkring år 1800 havde haft for det

danske landskab. Turen blev afsluttet på Frilandsmuseet,

hvor motorcyklisterne så den nyopsatte

stubmølle.

Døllefjelle-Musse naturpark et udviklingsprojekt

I løbet af 2011 har museet været del i udviklingen

af tankerne omkring Døllefjelle-Musse naturpark.

Naturparkens tema er landskabsudvikling fra sidste

istid til i dag. Projektet, der har kørt et par år, har

allerede erhvervet sig og tilplantet det meste af

den store tidligere grusgrav i Musse med tidstypiske

træer og græsarter. Således kan man i dag, i store

træk, gå gennem landskabs- og faunaudviklingen

fra sidste istid og frem til jernalder. Museets opgave

har været at komme med faglige input. Både

omkring menneskets og landets udvikling igennem

tiden men også med forslag omkring Naturparkens

udvikling af kommende formidlingstilbud.

Til dette arbejde har Ulla Schaltz og primært Leif

Plith Lauritsen været tilknyttet projektet som samarbejdspartnere.

Henvendelser, foredrag, lærerkurser og ekskursioner

Gennem det forløbne år er museet blevet kontaktet

af mange forskellige, der hver især ønskede et

eller andet fra museet. Det kunne være svar på et

spørgsmål, aflevering af en genstand, bestilling af

en omvisning eller bare at få at vide, hvornår museet

holder åbent. Henvendelserne er kommet fra

en bred skare af personer. Det vil sige, vi har været

i kontakt med bl.a. privatpersoner, institutioner,

offentlige og private museer og offentlige instanser.

Museum Lolland-Falster har i 2011 været en del

af Kulturtjenesten, der er et fælles tilbud til institutioner,

der udbyder kulturelle tilbud fra flere af

øernes kulturinstitutioner. Museet udarbejdede i

foråret 2011 30 kulturhistoriske tilbud til alle typer af

institutioner – fra børnehaver til gymnasier. Tilbuddene

var i første omgang tilgængelige fra Kulturtjenestens

hjemmeside. Tilbuddene var af forskellig

karakter og med forskellige temaer, som var bredt

dækkende indenfor museets historiske område og

periode. I efteråret valgte museet at lave tilbuddene

om til et printet katalog, som blev uddelt til

institutioner i kommunerne og til uddeling i museets

butikker. Kataloget giver en kort introduktion

til de enkelte tilbud og indeholder samtidig pris,

lokalitet og hvilket alderstrin, det henvender sig til.

Alle tilbud er derudover tilgængelige fra museets

hjemmeside. Tilbuddene skal imidlertid ikke opfattes

som endelige, men som en guideline til hvad

museet kan tilbyde, dvs. vi altid kan lave tilbud

efter, hvad en given institution ønsker.

Nogle af de institutioner, der er med i Kulturtjenesten,

var på museumsbesøg i forbindelse med en

rundtur til forskellige af kommunernes kulturinstitutioner.

Her fik de morgenmad på Stiftsmuseet med

efterfølgende introduktion til Museum Lolland-

Falster. Det forventes, der holdes lignende dage i

2012.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 67

01


I forbindelse med børnekulturprojektet ”En tidsrejse

på Pederstrup” afholdt Museum Lolland-Falster en

pædagogdag for pædagogerne på de institutioner,

der havde deltaget. Arrangementet foregik

over hele dagen, hvor deltagerne blev introduceret

til, hvad vi kan på museet og fik vist, at det ikke

er ”farligt” at formidle kulturhistorie til børn. Pædagogerne

blev udfordret til at formidle til hinanden

ud fra udvalgte genstande på museet. Enkelte så

det som en stor udfordring, men var efterfølgende

stolte over, at de faktisk gjorde det.

Museet har derudover lavet særarrangementer

i forbindelse med ferier, udstillinger og arrangementer.

Disse tilbud er blevet offentliggjort i forskellige

nyhedsmedier, og alle har således haft mulighed

for at deltage. Der har også været mulighed

for at booke museets traditionelle tilbud som f.eks.

omvisning på afdelingerne eller gamle lege på

Frilandsmuseet.

Museet tog for alvor fat på gymnasiesamarbejdet

i 2011, hvor flere af de udarbejdede tilbud blev

afprøvet. Dog var der enkelte tilbud, der ikke var

færdige til brug eller ikke passede ind i undervisningsplanerne

på gymnasierne. De sidste tilbud er

under udarbejdelse, så gymnasierne kan benytte

sig af dem. Det er ikke blevet fastlagt, hvornår de

enkelte klasser skal bruge museets tilbud og medarbejdere,

men gymnasielærerne og et par udvalgte

elever (der deltog i evalueringen) ville gerne

fortsætte med det tværfaglige samarbejde.

Udflugt for museets ansatte

Omkring tyve af museets ansatte og museets

bestyrelse drog anden weekend i oktober til Wien.

Det var dejligt at se, at så mange af museets

personale støttede op om turen, da det var for

egen regning. Størstedelen af deltagerne fulgtes

til København i bus fra Lolland og Falster – resten

mødtes vi med i lufthavnen. Vi ankom til Wien tidligt

om formiddagen, da vi var kørt fra Lolland-Falster

kl. 3.00 om natten. Det var derfor god tid allerede

den første dag, hvor der var planlagt en byvandring

med dansktalende guide. I løbet af dagene

fik vi set meget og snakket på tværs af afdelinger

og indtaget en del af områdets lokale panerede

mad, lækre kage og lokale drikkevarer.

Museumsforeningen Lolland-Falster

Museumsforeningen Lolland-Falster har sit primære

virke på Frilandsmuseet. Her har den i løbet af

året lavet reenactment i Kapellanhuset. Derudover

har den arrangeret og stået for forskellige

caféarrangementer, hvor den har solgt historiske

kager. Der har været stor tilslutning til disse caféarrangementer.

Medlemmer fra Museumsforeningen

Lolland-Falster har hjulpet til ved forskellige større

arrangementer på Frilandsmuseet i sæson 2011 og

69 68

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

i forbindelse med årets julemarked i Nykøbing. En

gruppe er startet med at afholde tekstildage på

Stiftsmuseet, hvor de syer forskellige dragter og materiale

til deres virke på Frilandsmuseet. De vil gerne

udarbejde noget mere formidlende tekstilmateriale

og er i gang med at udarbejde en kiste med

forskellige historiske reproduktioner i. Det er meningen,

at kisten skal være på Frilandsmuseet, så

besøgende kan prøve tekstilerne eller studere dem

nærmere. I den forbindelse arbejder de på at lave

en syskole for børn, hvor man kan være med til at

prøve forskellige ting. Projektet har været diskuteret

i formidlingsafdelingen, som bakker op om deres

arrangement. Det er stadig i udviklingsfasen.

5.5 Publikationer

Museet har i 2011 udgivet to kalendere, en for

vinter- og en for sommerhalvåret.

Museet har udgivet Kulturmindeforeningens og

museets årbog ”Lov og uorden” om rettergang

gennem tiden på Lolland-Falster af Arne Skafte.

Opsætningen skete i samarbejde med LF-bogtryk.

Til særudstillingen Drømmekjoler & Kjoledrømme

blev lavet et udstillingskatalog, som blev trykt i

huset.

Se publikationsliste i øvrigt for museets medarbejdere

5.5a Besøgsstatistik

Hvad man taber på gyngerne vinder man på.. øh?

2011 var på mange måder et usædvanligt år. Sommervejret

faldt i foråret i løbet af en uge, og sommeren

regnede væk, hvilket, ifølge Visit Lolland-

Falster, betød en generel lavere overnatningsprocent

i vores område. Også når man ser på antallet

af besøgende på museets forskellige afdelinger,

kan der findes enkelte overraskelser.

Gyngerne

Blandt de største overraskelser er besøgstallene

for de to events fødevarefestivalen ”Moder jord”

og ”Damptræf”. Her var det forventet, at vi kunne

ramme tallene fra sidste år. Men således gik det

langt fra. Moder Jord blev ramt af omfattende

regnvejr, hvilket naturligvis holdt en del besøgende

væk. Ligeledes for Damptræffet 2011, der også

nærmest regnede væk, og besøgstallet af denne

grund faldt. Dette endda på trods af, at vi i 2010

heller ikke havde særligt godt vejr til damptræffet.

Især om søndagen 2010 væltede regnen ned,

ganske som hele weekenden i 2011.

Denne regn har formentlig betydet et tab i antal af

besøgende. Den umiddelbare forskel mellem 2010

(ca.2000 besøgende) og 2011 (1315 besøgende)

er for ”Moder Jord” omkring 700 besøgende, men


endnu værre ser det ud for Damptræffet, der

gik fra omkring 2700 til 1315 besøgende. Dermed

betød regnen i damp-weekenden formentlig,

at der kom 1400 færre besøgende end året før.

Samlet ligger Frilandsmuseet altså godt 2800 besøgende

lavere end 2010. Dog skal det huskes, at vi i

2010 havde Tattoo, hvilket kun afvikles hvert andet

år og normalt trækker omkring 5-600 besøgende

ind. Det samlede besøgstal for Frilandsmuseet var i

2011 på 12.900 mod 15.878 i 2010.

Lidt taltrylleri

Havde vi kunnet holde tallene for ”Moder Jord”

og ”Damptræf”, og lægger vi et fiktivt Tattoo til,

så kommer vi op på samme besøgstal som i 2010,

men det ændrer ikke på, at vi i 2011 havde knap

3000 færre besøgende på Frilandsmuseet end året

før.

Karrusellerne og alt det andet!

Men hvad der tabes på gyngerne skal så tjenes på

karrusellerne. Således har vi i 2011 været

heldige eller dygtige, idet vi alle andre steder end

på Frilandsmuseet har haft en fremgang med

hensyn til besøgende. Således har der været en

fremgang på Stiftsmuseet og på Falsters Minder

tæt ved 9 %, i Købmandshandlen tæt ved 33 %,

men højdespringeren er Reventlow-Museet, der

havde en fremgang på ca. 290%!

For turistinformationens vedkommende har vi jo

ikke haft noget fortilfælde. Men i de første tre

måneder alene var der 6329 besøgende i turistinformationen!!

Samlet set var der på museet i 2011 36.829 mod

32.903 i 2010. Dertil kan man lægge de 6329 besøgende

i turistinformationen, hvorved museets samlede

besøgstal kommer op over 40.000 besøgende

– ikke så ringe endda.

5.6 Video og AV-produktion

I løbet af året har museets frivillige Ole Carlslund

deltaget i størstedelen af museets arrangementer,

hvor han har filmet. Efterfølgende er filmene lavet

til dvd, så museet kan gemme optagelserne. Enkelte

af arrangementerne er lagt på YouTube.

I forbindelse med museets samarbejde med gymnasierne

har to af museets medarbejdere udarbejdet

to film til undervisningsbrug. Det var meningen,

der skulle have været produceret flere film i 2011.

Der var efterspørgsel på dem fra gymnasielærerne.

De forventes produceret i 2012.

5.7 PR-virksomhed

Promoveringen af museet og dets arrangementer

har i de fleste tilfælde været udgjort af pressemed-

delelser udsendt til lokale og nationale nyhedsmedier.

Pressemeddelelserne er sendt bredt ud for at

nå et så bredt publikum som muligt. De er både

blevet bragt i papir- og webbaserede udgaver. I

mange tilfælde har de lokale medier fundet stor

interesse i meddelelserne fra museet og har valgt

at lave en decideret artikel ud af historien. I enkelte

tilfælde har museet været i landsdækkende

medier med f.eks. udstillingerne i Samlernes Rum,

Drømmekjoler & Kjoledrømme udstillingen og detektorfundet

af 10 vikingetidsmønter. Alt museets

pressemateriale er desuden blevet vist på museets

hjemmeside samt sendt ud til museets til dato over

700 tilmeldte til nyhedsbrevet. Der er i gennemsnit

sendt pressemateriale ud en gang om ugen samt

ved ekstraordinære nyheder.

Der er i forbindelse med større arrangementer

tegnet annoncer i de lokale medier samt lavet

radiospots. Brugerundersøgelser ved disse større arrangementer

har vist, at der er mange, der har hørt

eller set disse specielle pr-tiltag.

Museet har også været i TV2-øst med gravminderegistreringen,

Samlernes Rum og flettekurserne

med Knud Vægter.

Museets direktør Ulla Schaltz og formidlingschef Leif

Plith Lauritsen har medvirket i en landsdækkende

serie ved navn ”Guld fra Gemmerne”.

5.8 Anden formidlingsvirksomhed

I 2008 blev der etableret et ABM samarbejde

bestående af lokalarkivkonsulenter, museumsledere

og biblioteksledere. Samarbejdet blev

indgået i henhold til Kulturaftalen, og ud fra ovenstående

institutioner blev der nedsat en styregruppe.

Det blev her vedtaget, at ABM-samarbejdet

skulle udmøntes i form af et Historisk Atlas

www.historiskatlas.dk.

I begyndelsen af 2011 tog museet for alvor hul på

ABM-samarbejdet omkring projektet Historisk Atlas –

www.historiskatlas.dk. Her var flere af museets medarbejdere

på kursus i anvendelsen af hjemmesiden

sammen med flere folk fra de lokale arkiver. Siden

har flere af museets medarbejdere anvendt Historisk

Atlas til at uploade forskellige historiske informationer

udarbejdet til forskellige projekter. Siden

er bl.a. brugt til at linke til gravminderegistreringen,

der er lagt så størstedelen af øernes kirker. Der

mangler dog enkelte endnu, da de ikke er færdigregistrerede.

De forventes færdigregistreret og

publiceret på Historisk Atlas i løbet af 2012.

Derudover har flere af museets medarbejdere arbejdet

på Kulturstyrelsens store projekt Bygningskultur

2015. I løbet af 2011 er listen med fredede bygninger

Lolland-Falster og museets egne fredede

bygninger blevet gennemgået, og Kulturstyrelsens

skemaer udfyldt. Ikke alle skemaer for de fredede

bygninger på Lolland-Falster er udfyldt, men det

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 69

01


forventes, at dette gøres i løbet af 2012.

Det er meningen, at oplysningerne om de fredede

bygninger skal indtastes i Historisk Atlas, hvilket

allerede er sket for flere af bygningerne. Resten

forventes indtastet på Historisk Atlas i løbet af 2012.

Hjemmeside

Gennem 2011 er der sket mange store forandringer

på museets hjemmeside. Siden er blevet

struktureret og har fået flere undersider med nyt

eller revideret fagligt indhold, nye illustrative fotografier

og opdaterede sider med praktiske informationer.

Arbejdet har givet en mere fyldestgørende

hjemmeside, der henvender sig til en større del

af befolkningen og giver museet mulighed for at

komme ud med flere typer af budskaber. Siderne

indeholder således materiale til den almindelige

besøgende, der vil tjekke vores åbningstider over

til den nysgerrige, der gerne vil læse lidt mere om

et arrangement/ en udstilling eller et lokalhistorisk

tema. Vi har arbejdet på at ensarte siderne og

opbygge dem, så de indbyder til at se videre på

andre af hjemmesidens undersider. Arbejdet er

endnu ikke færdiggjort, men indgår som et vigtigt

element i promoveringen af museet udadtil indenfor

de fem søjler museet arbejder efter. Vi er

derudover gået i gang med at se på et nyt CMS

system til hjemmesiden, som vi skal overgå til i løbet

af 2012. Det nye system vil give et nyt udseende

til hjemmesiden, men det store struktureringsarbejde

vi har lavet i 2011 vil ikke være spildt, da vi kan

flytte allerede gennemgået og gennemarbejdet

materiale videre.

Vi ønsker, at hjemmesiden skal give de besøgende

en optimal oplevelse, og at de får det ønskede

resultat ud af besøget. Derfor er det vigtigt, at

alle museets faggrupper bidrager med input til

hjemmesiden, så vi udadtil kan vise, hvor bredt

museets arbejde favner.

Turistinformation i Nykøbing Falster

Den 28. maj åbnede den nye turistinformation i

museets bygning i Langgade 2. Museum Lolland-

Falster bød på opgaven om at huse turistinformationen

i Nykøbing. Vi fik den og har med stor

glæde kastet os over opgaven. Den er indrettet

midlertidigt i museets butik og billetsalg. Museet

har mange ideer med at kaste sig over opgaven,

som vi håber skaber en stor synergi i huset til glæde

for gæsterne. Vi vil meget gerne have fokus på at

sælge de mange kulturarvsoplevelser, der findes

Lolland-Falster.

5.9 Kiosk- og cafévirksomhed

Museum Lolland-Falster havde i 2011 fem butikker,

to i Nykøbing, to i Maribo og en i Pederstrup.

Museets butikker byder på et bredt udvalg af

varer, og i forbindelse med de skiftende nye udstill-

69 70

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

inger der kommer på museet, bestræber vi os på

at indkøbe varer, der relaterer til de forskellige udstillinger,

så der altid er noget nyt at komme efter.

Der er gode muligheder for at finde noget både

for børn og voksne til at tage med hjem.

Der sælges samtidig kaffe, muffins og is på Frilandsmuseet,

og det er muligt at købe kaffe/te

og sodavand på Stiftsmuseet. Reventlow-Museet

har sin Café, der drives eksternt, hvor der også er

mulighed for at bestille mad m.m. Derudover er der

kommet en ny forpagter i Czarens Hus restauranten

i Nykøbing, der både tilbyder lukkede arrangementer

og café/aftensmad til strøgkunder.

Det skal også lige nævnes, at museet har en del

frivillige, der flittigt producerer ting til salg i butikkerne.

Her kan nævnes Knud Vægters julehjerter

og gækkebreve. Derudover er der medarbejdere,

der også har produceret bl.a. fastelavnsris og

sprællemænd til salg i butikkerne.

I september præsenterede museet den nye webshop,

der er adgang til via museets hjemmeside.

Webshoppen har været længe undervejs, men er

i dag fuldt funktionsdygtig. Der er siden præsentationen

kommet nye varer på, men den skal hele

tiden opdateres med nyt for at få flere og tilbagevendende

kunder. Der har fra september og frem til

årsskiftet 2011 været 31 ekspeditioner.

Museets butikker har også kunnet mærke finanskrisen

sidste år, omsætningen har været knap så

god som ønsket, men heldigvis har vi en unik butik

i Købmandshandlen, der med sit varesortiment

og stil passer ind i 50er årtiet, en super butik, der

nærmest reddede hele julen for os alle, med dens

rigtig gode omsætning i julemåneden. Samtidig er

det også en spændende butik varemæssigt at gå

på opdagelse i og ikke mindst at finde nye varer til.

Museet har to cafeer/restauranter som er forpagtet

ud. Det drejer sig om Caféen på Reventlow-Museet,

som er forpagtet til Susanne Bruun. Det har

den været i flere år. Den anden Café/restaurant er

Restaurant Czarens Hus i Nykøbing Falster. Der kom

ny forpagter i 2011, Birgitte Blands Søndergaard. I

forbindelse med den nye forpagter fik restauranten

en grundig istandsættelse, hvilket betød at et solidt

gulv kom frem i krostuen og spændende vægmalerier

i den tidligere røde stue. Med det nye liv i

den fredede bygning endte Czarens Hus også på

Kulturstyrelsens top 10 liste over fredede bygninger.

6.0 Bygninger og udendørsarealer

Museum Lolland-Falster er i besiddelse af en stor

mængde bygninger, hvoraf flere er fredede eller

befinder sig på Frilandsmuseet. Som følge deraf er

der også meget vedligeholdelse. I budgettet er der

hvert år afsat et beskedent beløb til vedligeholdelse,

men langt den største del skaffes via fonde og


eksterne midler. Det er således ofte en ulige kamp

mod tidens tand. Museets samlede bygningsmasse

er på mere end 30 bygninger.

For alle museets bygninger arbejdes der løbende

på at få energioptimeret bygningerne.

Der er ført generelt tilsyn med bygningsmassen

og udenomsarealerne. Ligesom løbende vedligeholdelsesarbejder

gennemføres i det omfang, der

er tid og penge til det. Til museet hører også udenomsarealer

og parker, hvortil der afsættes en stor

mængde arbejdstid.

Flere store bygge- og ombygningsprojekter har

været i gang i 2011.

Det drejer sig om færdiggørelsen af istandsættelsen

af møllen fra Fejø. Dette arbejde udførtes for

eksterne midler, nemlig penge fra A.P. Møller og

Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene

Formaal. Møllen blev endeligt indviet den 11. september

under stor festivitas.

Museum Lolland-Falster overtog pr. 1. juni 2010

ansvaret for bygninger på Reventlow-Museet. Det

drejer sig om hovedhuset, ridehuset og det såkaldte

vaskehus. Der er mange kvadratmeter under

tag. Der har ikke været vedligeholdt bygninger i

fornødent omfang på RMP, og derfor har MLF fået

en meget stor opgave med bygningsvedligehold.

Der er dog allerede sat en del reparations- og

vedligeholdelsesarbejde i gang på stedet. I 2011

har vi arbejdet med den helt store istandsættelse

af ridehusets stutteristald, som der skal åbne udstilling

i.

I 2011 kom der ny forpagtning på museets restaurant

i Nykøbing. Lokalerne i Czarens Hus fik i den

anledning en større renovering. Der blev malet,

lavet gulve mv. Lokalerne fremstår nu lyse og venlige.

Antallet af medarbejdere på museet er støt stigende,

og det kræver flere, mange flere, kontorpladser.

For at få plads til 6 ekstra arbejdspladser

i Frisegade 43 har der været flyttet rundt på flere

funktioner og blandt andet også blevet indrettet

nyt fotoatelier.

Indretningen af turistinformationen i Langgade 2

har også været et større arbejde, som krævede

håndværkere og en del fantasi.

7.0 Inventar og Materiel

7.1 Museumsteknisk udstyr

Der er indkøbt diverse værktøj mv.

7.2 Undervisningshjælpemidler

Der er ikke foretaget indkøb.

7.3 Andet teknisk udstyr

Museets IT-udstyr bliver løbende udskiftet.

7.4 Udstillingsinventar og lign.

I forbindelse med museets særudstillinger er der

blevet indkøbt forskellige former for teknisk udstyr.

7.5 Magasinindretning og -udstyr

Der bliver løbende indkøbt udstyr til magasinet på

Victor Kolbyes vej.

7.6 Transportmidler

Museet kassebil er blevet udskiftet til en af mærket

Citroen Jumper.

8.0 Museets organisation og administration

I forbindelse med sammenlægningen har museet

udarbejdet en ny organisationsplan.

Plan over organisationen

Organisationsformen omfatter et mix af en linje- og

en matrixorganisation, idet museet arbejder meget

projektorienteret.

En museumssag, hvadenten det er en indsamlings-,

udgravnings eller udstillingssag, bør belyses

gennem så mange af museumslovens 5 søjler som

muligt. Dette vil der være mulighed for via organisationsmodellen.

Museum Lolland-Falster består af mange forskellige

arbejdssteder. Via en matrix-model kommer

arbejdsstederne altid til at arbejde sammen på

kryds og tværs, hvilket vil binde institutionen sammen,

samtidig med at der er en konkret afgrænsning

af ansvarsområder og dermed forankring

igennem hele organisationen.

Ledelsen har i 2011 arbejdet med ændringer i

organisationsplanen. De bliver præsenteret og sat i

værk i 2012.

8.1 Vedtægter

Museum Lolland-Falsters vedtægter er sidst revideret

i 2010, da Reventlow-Museet Pederstrup kom

ind i museet. Det betød en omskrivning af ansvarsområdet,

således at museet også har herregårdskultur

Lolland-Falster og et ekstra bestyrelsesmedlem

fra Reventlow Parkens Støttekreds. Museets

vedtægter kan findes på museets hjemmeside

www.museumlollandfalster.dk

8.2 Administrative regler og bestemmelser

Museet følger diverse oversigter fra Kulturarvsstyrelsen

i forbindelse med sagsbehandling og journalisering.

Den anvendte regnskabspraksis er Kulturarvsstyrelsens

anviste regnskabspraksis.

8.3 Museum Lolland-Falsters bestyrelse i 2011.

- Michael Fagerlund, formand, udpeget af

Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift

- Birgit Hansen, næstformand, udpeget af Associerede

museer

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01 71


- Jens Erik Boesen erstattede Rene Christensen, som

repræsentant fra Guldborgsund Kommunes byråd

- Steffen Rasmussen fra Lolland Kommunes byråd

- Flemming Hansen udpeget af Kulturmindeforeningen

- Merete Klitgaard-Andersen udpeget af Stiftsmuseets

venner

- John Sørensen udpeget af Advokatforeningen i

Nykøbing Falsters retskreds

- Ole Lauridsen udpeget af Dansk Landbrug

Sydhavsøerne

- Karsten Pedersen udpeget af Nordea Bank

- Kim Normand erstattede Carsten Toft Nielsen,

udpeget af CELF

- Ole Munksgaard udpeget af Lolland-Falsters historiske

Samfund

- Marianne Nielsen, medarbejderrepræsentant

- Ib Bruun Clausen, Reventlow Parkens Støttekreds

indtrådte i bestyrelsen med vedtægtsændring d. 9.

nov. 2010.

Bestyrelsen konstituerer sig selv efter hvert kommunevalg

med formand og næstformand

samt et forretningsudvalg bestående af formanden,

næstformanden og to bestyrelses

medlemmer (efter vedtaget forretningsorden).

I 2011 udsendte Kulturministeriet en vejledning for

god ledelse i kulturinstitutioner. Den har museets

bestyrelse arbejdet med i løbet af året og blandt

andet på den baggrund ændret bestyrelsens forretningsorden.

Der arbejdes også med udvikling af

et årshjul for bestyrelsens arbejde.

8.4 Foreninger

Museum Lolland-Falster har nu 3 venneforeninger

tilknyttet. Kulturmindeforeningen (relateret til

det tidligere Guldborgsund Museum) har ca.700

medlemmer. Stiftsmuseets venner, nu Museumsforeningen

Lolland-Falster, har ca. 80 medlemmer.

Og endelig Reventlow Parkens Støttekreds med

ca. 650 medlemmer. Alle 3 foreninger har plads i

museets bestyrelse.

8.5 Forsikringer

Museum Lolland-Falster er forsikret gennem museumsforsikringen

i TopDanmark. Forsikringen er fuldt

dækkende på alle områder og i øvrigt revideret

og ajourført ved sammenlægningen og igen ved

indlemmelsen af Reventlow-Museet Pederstrup.

8.6 Kontorområdet og sagsstyring

Administrationen har arbejdet på et nyt fælles

sagsstyringssystem og nyt postsystem, ligesom der

er en lang række af forhold og arbejdsprocesser,

der er blevet ensrettet og samkørt.

9.0 Personale

9.1 Generelle forhold vedr. museets personale

69 72

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

Alle ansættelseskontrakter og jobbeskrivelser er nu

gennemarbejdet. Jobbeskrivelserne gennemgås

hvert år ved den årlige MUSamtale, så eventuelle

ændringer kan blive påført.

Museum Lolland-Falster har i 2011 sat fokus på

det psykiske arbejdsmiljø og har gennemgået

og kortlagt dette. Den første kortlægning blev

udarbejdet i slutningen af 2010, og det blev

besluttet at tage en ny skemaundersøgelse i

2011. Spørgeskemaer blev udleveret i september.

Skemaerne blev gennemarbejdet og det første

dialogmøde blev holdt inden jul. Dialogmøderne

fortsætter ind i 1. kvartal i 2012 og køres af Ulla

Schaltz som mødeleder og med Marianne N. som

arbejdsmiljørepræsentant og referent. Kortlægningen

og resultaterne af dialogmøderne samles

og bearbejdes i en nedsat arbejdsgruppe. Ud fra

besvarelserne og dialogmøderne udvælges nogle

fokuspunkter, som vi arbejder videre med.

Der er blevet etableret en arbejdsmiljøorganisation.

Dette har været nødvendigt, da vi efterhånden

er så store og med så mange afdelinger, at der

skulle flere med ind i arbejdsmiljøarbejdet. I den

forbindelse har to medarbejdere været på det

lovpligtige arbejdsmiljøkursus, og et par mere skal

af sted i næste omgang. Arbejdsmiljøet indenfor

det arkæologiske område har vi sat særligt fokus

på, da det er vigtigt at vi er forberedt når de store

udgravninger starter primo 2012. Der bliver stillet

særlige krav til arbejdsmiljøet fra Femern Bælts side,

og museet har valgt at vi fremover opfylder disse

krav ved alle undersøgelser og udgravninger.

I foråret holdt medarbejderne en dag i Charlotte

Krøyers spisestue. Her evaluerede vi sammenlægningen,

næsten præcis 3 år efter vi havde holdt

et møde samme sted om de værdier, vi ville have

med ind i det nye museum.

Reventlow-Museets medarbejdere er nu en integreret

del af Museum Lolland-Falsters personale,

og Jesper Munk Andersen blev pr. 1. januar 2011

ansat som inspektør med Reventlow som primære

arbejdsområde. Christina Franck blev ansat 1.

september til projektet ”Herregårdsarven – Lolland

som herregårdsdestination”. Dette projekt afsluttes

i 2012.

Winnie Ekström, ansat til at varetage det daglige tilsyn

med Reventlow-Museet i sæsonen, har valgt at

gå på efterløn. Stillingen blev slået op i december

med en forventning om, at en ny person ansættes

omkring 1. februar 2012. Stillingen vil fremover være

fuldtid året rundt.

Museum Lolland-Falster overtog pr. 1. juni turistinformationen

i Nykøbing Falster. Beslutningen kom

meget hurtigt og museet ansatte turistmedarbejder

Jane Caspersen til at varetage funktionen frem til

udgangen af september. Herefter blev stillingen

slået op, og Dorthe Fibæk Magnusson blev ansat

30 timer ugentligt til at stå for turistinformationen.


Lone Jensen, tilknyttet Den Gamle Købmandshandel,

er gået på pension pr. 26. december.

Lone blev 65 år denne dag, og dermed udløb

fleksjobaftalen. Lone har været ansat i fleksjob hos

Falsters Minder siden 1. maj 2000 og før den tid i

forskellige jobtilbud i flere perioder. Lone var med

til at starte Den Gamle Købmandshandel, og har

altid været en engageret og skattet medarbejder

og kollega.

Arkæologien opruster til Femern, omfartsvej, fængsel

m.v. og har i den forbindelse ansat Lars Ewald

Jensen og Stine Jæger Hoff. Katrine Kølle Hansen

er pr. 14. oktober gået på barsel.

Nyere Tids området er også blevet styrket ved, at

museet har ansat etnolog Katha Qvist.

9.2 Fast personale

Se tilgange og afgange i nærværende skema.

9.3 Andet personale

Museet har fortsat en mentorordning med Lolland

Kommune. Inge Marie Hansen er ansat som mentor

til at varetage organiseringen hos os samt til

at have kontakten til kommunens jobcenter og

jobklub. Der har været en meget stor udskiftning i

denne gruppe i løbet af året, da vi hovedsagligt

har folk inde i korte afklaringsforløb, typisk 13 uger.

Denne ordning er både museet og kommunen

meget glade for. I 2011 var de 8 pladser i spil hele

tiden, og på årsplan var gennemsnitlig 7 personer

i ordningen hele tiden fordelt på 21 personer. Af

disse var enkelte personer her i flere 13 ugers perioder,

hvilket medfører en højere dækningsprocent

end det her nævnte.

Museets frivillige er en kæmpe uundværlig hjælp

for museet. Der bliver bl.a. taget en tørn ved diverse

arrangementer på Frilandsmuseet, pasning af

butikker i forbindelse med udvidede åbningstider,

vagt på Reventlow-Museet, pasning af diverse

boder ved julemarkedet, produktion af varer til

butikkerne, registrering af arkivalier og fotos, dokumentation

af museets arbejde, guidede ture osv.

osv., det er næsten ikke muligt at beskrive alle de

opgaver, der varetages af denne gruppe. Museet

er dem dybt taknemmelig.

9.4 Uddannelse

Museets arkæolog, Kasper Høhling Søsted, er i 2011

påbegyndt ODMs diplomlederuddannelse i Leisure

Management.

Katrine Kølle Hansen og Birgit Wilster Hansen har

været på det lovpligtige arbejdsmiljøkursus.

En del af museets registreringspersonale Thomas

Bogtoft Møller, Lykke Herlov, Marianne Hansen

og Christina Hansen har været på arkivkurser,

herunder kursus i Arkibas.

Derudover har museets personale deltaget i di-

verse årsmøder, seminarer og konferencer afholdt

af bl.a. Organisationen Danske Museer (ODM) og

Kulturarvsstyrelsen (KUAS).

10.0 Museets økonomi

Museum Lolland-Falsters økonomi bestod af en

3-deling i 2010. Nemlig kommunalt

driftstilskud, tidligere amtsdriftsmidler og statstilskud,

hvoraf en del er forhøjet pga. tidligere samdriftsaftaler.

I 2009 blev det afgjort, at det tidligere amtstilskud

og samdriftstilskud fuldt ud tilfaldt museet

via Kulturministeriet. Museets driftstilskud bestod

af et kommunalt tilskud på 48,81 kr. pr. indbygger

i Guldborgsund og Lolland Kommuner i 2009 og

2010. I forbindelse med overtagelsen af Reventlow-

Museet Pederstrup er Lolland Kommunes andel

steget med 9,41 kr. Dertil kommer et særlig tilskud til

Reventlow-Museets bygninger på kr. 300.000 kr. pr.

år. Med overtagelsen af turistbureauet i Nykøbing

Falster følger kr. 300.000 fra Guldborgsund Kommune.

Der henvises i øvrigt til Museum Lolland-Falsters

regnskab for 2010.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 73

01


PERSONALE 2011

Fastansat personale

Andreas Abildtrup Hansen, Rengøring ansat 1/10

Elisabeth Abildtrup, Sekretær, Åbne Samlinger

Rebekka Abildtrup Hansen,Rengøring, turistinformation1/1 - 31/10

Børge Andersen, Museumsassistent

Hans-Jørgen Andersen, Webmaster, Åbne Samlinger

Thomas Bogtoft Møller, Museumsassistent

Jane Caspersen, Turistmedarbejder 23/5 - 30/9

Conny Christensen, Museumsassistent

Poul Christensen, Museumsassistent

Kim Czuba, Museumsassistent

Winnie Ekström, Museumsassistent Reventlow 1/3-30/9

Anne Elmer, Kultur og Naturformidler

Steen Forsberg, Museumsassistent

Rasmus Fürst, Museumsassistent

Christina Hansen, Museumsassistent

Inge Marie Hansen, Mentor

Marianne Hansen, Museumsassistent/Arkivar

Lykke Herlov, Museumsassistent ansat 1/8

Thor Holmboe, Museumsassistent

Elisabeth Holmen, Museumsassistent

Louis Husballe, Museumsassistent

Kasper Høhling Søsted, Museumsinspektør/Arkæolog

Bente Høppner, Museumsassistent

Anna-Elisabeth Jensen, Souschef/Arkæolog

Lone Jensen, Museumsassistent ophørt 26/12 (pension)

Lars Ewald Jensen, Museumsinspektør/Arkæolog ansat 1/9

Birthe Johansson, Sekretær/Assistent

Stine Jæger Hoff, Museumsinspektør/Arkæolog ansat 14/3

Yvonne Kanstad, Museumsassistent

Lise Klinke, Bogholder

Katrine Kølle Hansen, Museumsinspektør/Arkæolog barsel 14/10

Anne Larsen, Museumsassistent

Freddi Larsen, Museumsassistent

Anni Lund, Museumsassistent

Simon Madsen, Museumsassistent

Dorthe Fibæk Magnusson, Turistmedarbejder ansat 25/10

Erik Mandrup-Poulsen, Museumsassistent

Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, Formidlingsinspektør/Historiker

Jan Mortensen, Forvalter

Jesper Munk Andersen, Museumsinspektør/Nyere Tid ansat 1/1

Leif ”Salle” Nielsen, Forvalter

Lone Nielsen, Museumsassistent

Marianne Nielsen, Sekretær

Henning Ivan Pedersen, Museumsassistent ophørt 27/10 (efterløn)

Leif Plith Lauritsen, Formidlings- og HR-chef/Arkæolog

Katha Qvist, Museumsinspektør/Nyere Tid ansat 1/3

Ulla Schaltz, Direktør

Niels Stryger, Museumsassistent

Pia Terp, Museumsassistent

Lene Tønder Buur, Museumsinspektør/Nyere Tid

Peter Wilcken Hacke, Museumsassistent

Birgit Wilster Hansen, Magasinforvalter

69 74

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011


Projektansatte

Hanne Christensen, Historiker honoraransat

Helle Merete Larsen Historiker 11/4-29/4

Katha Qvist, Etnolog 1/1-28/2

Nadja M. K. Mortensen, Arkæolog 11/4-8/7 og 1/8 - 20/12

Brian Westen, Arkæolog 26/4-6/5 og 29/8 - 20/12

Christina Franck, Historiker ansat 1/9

Anders Rasmussen, Arkæolog 10/10-20/12

Mentorordning

Leif Stævngaard 1/1-31/12

Kenneth Hansen 5/3 2010 - 13/2 2011

Henning Lund Larsen 6/4 2010 - 1/4 2011

Søren Lohse 29/9 2010 – 30/9 2011

Christa Rasmussen 19/10 2010 – 10/1 2011

Henning Aggerholm 1/12 2010 – 1/3 2011

Lars Henrik Snekye 13/1 – 13/4

Niels Christian Larsen 10/3 – 8/6

Brian Daniel Jonassen 16/3 – 19/12

Carsten Midtgaard Møller 16/3 – 19/6

Karin Nicole Heisel 28/3 – 29/6

Jesper Lomholt Tvede 18/4 – 17/07

Morten Sigersted Frederiksen 26/4 – 15/8

Dorthe Belinda Glader 5/7 – 30/9

Louise Hladka 27/7 – mødte ikke

Helene Schiøler 9/8 - 21/12

Karin Plander 17/8 – 30/2 2012

Jeannette Bolvig Ebling 6/9 – 11/12

Søren Houmann Nielsen 9/9 2011 -19/3 2012

Hanne Bondebjerg 29/9 2011 – 31/1 2012

Cecilie Yun Jakobsen 4/10 2011 – 31/3 2012

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 75

01


PERSONALES KURSUS-, KONFERENCE- OG PUBLIKATIONSVIRKSOMHED

Initialer: Dato: Kursus/seminar/publikation/foredrag osv:

LSN

LSN

ALSM

ALSM

ALSM

ALSM

ALSM

ALSM

ALSM

IOH

CH

CH

KQ

KQ

KQ

KQ

KQ

KQ

KQ

KQ

KQ

KQ

ELA

TBM

TBM

TBM

TBM

TBM

TBM

TBM

TBM

BWH

BWH

BWH

BWH

BWH

BWH

BWH

BWH

BWH

BWH

BWH

HC

HC

HC

LK

AEJ

AEJ/ULS

AEJ m.fl

AEJ

12-okt

17-nov

04-jan

05-feb

22-24 marts

05-apr

23-apr

26-sep

01-dec

25-okt

21-nov

28-nov

02-feb

09-feb

14-15 april

25-aug

16-sep

22-sep

16-18 november

06-dec

03-okt

11-nov

02-feb

23-03-2011

18-04-2012

25-10-2011

31-10-2011

14-nov

21-11-2011

28-11-2011

22-mar

4-6 maj

10-maj

23-25 maj

28-jun

22-23 august

31-aug

21-sep

2-5 oktober

16-18 november

20-08-2011

15-okt

06-apr

publ

publ

18-jan

20-jan

76

69 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

Foredrag

Foredrag

Udstillingskursus for museumssamråd

Kursus i Historisk Atlas

Formidlingsseminar

Gymnasieforedrag

Oplæg på formidlingsseminar

Pædagogiskdag for institutioner, der har deltaget i museets

formidlingsprojekt på Reventlow.museet

Børnekulturens netværksmøde

Arkiv Seminar

Modul 4 - Arkiv kursus

Modul 4 - Arkiv kursus

Workshop/kursus

Seminar

Konference/seminar

Kursus

Seminar

Konference

Seminar

Workshop

Publikation

Foredrag

Seminar: Sharing is caring

Kursus

Generalforsamling

Kursus

Kursus

Kursus

Kursus

Kursus

Kursus

MLF00551 - undervisn/Gymnasiesamarbejdet

Sikkerhedskursus

MLF00551 - undervisn/Gymnasiesamarbejdet

PARIS 4 seminar

1dags kursus på seminargravning

NatArk seminar

Revolutionsseminar

Foredrag

Network of Museums in the Baltic møde

ODM års-og orienteringsmøde 2011

Artikel

Konference Velfærdssamfundets kulturarv

Foredrag

Foredrag

Kursus

Anna-Elisabeth Jensen: Kommunedag - vi gør det igen! s. 29-32 i

Danske Museer årgang 24 nr. 6 2011 www.danskemuseer.com

Anna-Elisabeth Jensen og Ulla Schaltz: Parat til at løfte en kæmpe

opgave. s. 15-19 i Arkæologisk Forum nr. 25 2011

Bygningskultur 2015

Dialogmøde


Emne: Sted:

Møllen

Friland m.v.

Hvordan udvælges en god genstand

Opretning af emner på siden

Renæssancekunst

Mænd og deres maskiner, damptræf og motorcykeltur

Formidling af kulturhistorie for børn. Det er ikke farligt

Formidling af kulturhistorie til børn.

Formidling

Formidling

Historisk Atlas

Årsmøde i nyere tids netværk

Brød i Norden

Kursus i SAVE-metoden

Etnologisk Forum

Femern Bælt

Kultur- og naturhistorisk orienteringsmøde

Femern Bælt idéworkshop

Artikel om Marielyst

Fast forbindelse over Femern Bælt –

er der lys for enden af tunnelen?

Digitized cultural heritage for all

Historisk atlas

LASA

Arkibas

Digitalisering af arkivalier

Arkibas

Arkibas

Arkivleder/SLA

Arkivleder/SLA

Industrialisering

Lovpligtigt sikkerhedskursus

Industrialisering

In situ bevaring

Feltkonservering

Metoder og Nye Resultater

Kulturarv i krig/katastofe

Museumsarbejde/magasin

Museumssamarbejde

Revolutionsseminar i Sverige

Højbygaard Sukkerfabrik

Højbygaard Sukkerfabrik

Moms- og afgiftskursus

Introduktionsworkshop med repr. fra KUAS

Præsentation af Femern Bælt tunnelløsningen

Efterlønsklubben Maribo

Østofte Pensionistforening

det gamletrykkeri i Nakskov

Kulturarkaden i Vordingborg

Nyborg Strand

maribo gymnasie

Nyborg Strand

Stiftsmuseet i Maribo

København, KUAS

Frederiksberg

Ringsted

Ringsted

Kulturarkaden, Vordingborg

Roskilde Museum

Nordiska Museet, Stockholm

Roskilde Rådhus

Københavns Museum

Hotel Falster, Nykøbing F.

Nyborg

Rødby-Puttgarden

LFHS 100 års jubilæumsudg.

Kulturmindeforeningen og museet

DR-byen, København

Vordingborg

Stubbekøbing

Vordingborg

Frederiksberg

Vordingborg

Vordingborg

Ringsted

Ringsted

Frilandsmuseet Maribo

ODM, København

Frilandsmuseet Maribo

NatMus København

Hoby

København

Stockholm

MLF Stiftsmuseet, Maribo

Visby, Gotland

Nyborg

Danske Museer 5/2011

Roskilde

ODM, København

Amtsforvalterboligen

Lalandia

Antal deltagere:

(ved foredrag)

20

16

ca. 15

ca. 25

ca.30

ca. 40

18

18

10

20

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 77

01


Initialer: Dato: Kursus/seminar/publikation/foredrag osv:

AEJ

AEJ m.fl

AEJ m.fl

AEJ m.fl.

AEJ

AEJ m.fl.

AEJ

AEJ m.fl.

AEJ

AEJ m.fl.

AEJ

AEJ

AEJ

AEJ/LPL

AEJ/KKH

AEJ mfl

AEJ

AEJ

AEJ/BWH

AEJ

AEJ

AEJ

AEJ/ALSM

JMA

JMA

JMA

JMA

JMA

JMA

JMA

JMA

JMA

JMA

LTB

LTB

LTB

LTB

LTB

LTB

LTB

AE/ASM

SJH

SJH

SJH

SJH

MN/LPL

KHS

KHS

27-jan

01-feb

01-feb

08-feb

11-feb

16-mar

23-mar

31-mar

04-apr

27-28 april

18-maj

26-maj

21-jun

28-jun

05-sep

21-sep

26-sep

29-sep

3-5 oktober

06-okt

11-nov

16-17 november

18-nov

24-mar

26-okt

08-nov

25-aug

09-feb

21-sep

18-20 september

01-feb

25-aug

16-sep

26-sep

16-18 november

22-23 august

31-aug

16-18 november

05-dec

02-mar

24-01-2011

08-02-2011

78

69 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

Temamøde

Workshop/kursus

Workshop/kursus

Årsmøde

Workshop

Workshop

Foredrag

Stormøde/indlæg

Dialogforum

Årsmøde

Konference

Oplæg-fremvisning

Studietur

Ekskursion

Foredrag

Foredrag

Oplæg-fremvisning

Foredrag

Konference/oplæg

Konference

Stiftende møde

Arbejdsmøde

Foredrag

Forårsmøde i Herregårdspuljen

Konference

Foredrag Folkeuniversitet/Kulturmindeforeningen

Save-registreringskursus

Årsmøde Nyere Tids Råd

Foredrag

Artikel

Artikel

Nordisk Slots- og Herregårdssymposium

Kursus Historisk Atlas

Kursus

Seminar

Konference

Seminar

Publikation

Publikation

Tidsskrift - artikel

Artikel i bladet MiD Magasin 24

Konference

Kursus

Konference

Seminar

Kursus

Kursus

DAR-seminar


Emne: Sted:

Lolland Kommunes temamøder om museer, arkiver

og kulturarv

Skribentworkshop Historisk Atlas

Skribentworkshop Historisk Atlas

Det Arkæologiske Råd

Den globaliserede region (Interreg)

Kortlægning, sagsbehandling

Gedser og Sydfalster som brohoved i 1000år

Stormøde for Østdanske arkæologer - indlæg

sammen m. ULS om museumsfusion

Masterplan - Lolland Kommune

Kulturarvsstyrelsens Årsmøde

Temakonference om vikingetid og tidlig middelalder

som regional turismesatsning

Historien om Czarens Hus oplæg for Kultur- og

fritidsforvaltningen i Guldborgsund Kommune

Fællesmagasin i Ugerløse og åbning af Bro-

og vejmuseum

Fortidsmindelandskabet på Lolland

Vikingetid - 1. g gymnasiesamarbejde

Bag museets mure

Amtsforvalterboligen

Virket (i Virkethus)

Museum Lolland-Falster

Kulturlink - dansk tysk stormøde

Kulturlinkbestyrelsen

ODMs faglige arbejdsmøde

Vikingetid - 1. g gymnasiesamarbejde

Et enkelt og ukunstlet liv – herregårdsliv 1760-1840

Hvad levede godserne af

Herregårdslandskabet på Lolland-Falster

Hvad sker der bag museets mure?

Benedicte Margrethe Brockdorff og den

danske enevælde

Fra enevældens centrum til rigets periferi -

Lensgrevinde Benedicte Margrethe Brockdorffs

position i det enevældige dansk-norske rige

Herrgårdens barn och ungdom

Kursus i SAVE-metoden

Etnologisk Forum

Industriminder i forvaltningen

Kultur- og naturhistorisk orienteringsmøde

Artikel om Fugleflugtslinjen

Artikel om frysehuse

Fortællinger - udkanten har også en kulturhistorie

Brug passionen - passion om tema, middel og mål

Naturvidenskab i arkæologi

FF for nye brugere

ODM

Metodenetværksmøde

HR Jura

Feltkonservering

Forskning

Stiftsmuseet

Lolland Bibliotekerne

Kulturarkaden, Vordingborg

Slagelse

Regionshuset, Sorø

Amtsforvalterboligen

Gedser foredragsforening

Boderne, Næstved

Rådhuset i Maribo

Nyborg

Sagnlandet Lejre

Czarens Hus

Ugerløse og Holbæk

Hoby studenter

Maribo Gymnasium

Stiftsmuseet

Lolland-Falsters og Langelands Købstæder

Brandsocietets Fondsbestyrelse

BorgernesListe Guldborgsund

Baltisk Museums Netværk - Gotland

Schloss Eutin

Amtsforvalterboligen

Nyborg

Nykøbing F. Katedralskole

Krengerup gods

Hindsgavl

Nykøbing F

Roskilde Rådhus

Roskilde

Maribo

I Britta Andersen og Marie

Aaberg Andersen (red.),

Herregårdshistorie 6, Gammel Estrup -

Herregårdsmuseet 2011

I Aina Aske og Marie Forneheim (red.),

Västerhavets kulturarv, Kulturmøter

i skandinavisk periferi, Larvik 2011

Åbo Akademi, Finland

Nakskov

Roskilde Rådhus

Københavns Museum

Kulturarvsstyrelsen

Nyborg

LFHS 100 års jubilæumsudg.

LFHS 100 års jubilæumsudg.

Byplan Nyt, nr. 2, 2011

Geologisk museum

KUAS

Nyborg

Horsens

MAQS Law Firm, København

Næstved Museum

Kulturhuset i Slagelse

Antal deltagere:

(ved foredrag)

23

30

40

12

8

1 klasse

25

14

25

30

15

3 klasser

30

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 79

01


Initialer: Dato: Kursus/seminar/publikation/foredrag osv:

KHS

KHS

KHS

KHS

KHS

KHS

KHS

AE

AE

AE

AE

AE

AE

AE

AE

AE

AE

AE

AE

LPL

LPL

LPL

LPL

LPL

LPL

LPL

LPL

LPL

LPL

LPL

LPL

LPL

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

ULS

10-03-2011

16-03-2011

31-03-2011

25-07-2011

aug-11

20-09-2011

12-10-2012

12-jan

27-jan

21-27 marts

26-mar

08-aug

21-sep

26-sep

28-sep

05-okt

17-nov

12-dec

11-feb

19.01.11

22-24.03.11

11.04,11

27-28.04

01.-28.06.11

17.06.11

19.06.11

01.04-01.10.11

07.09.11

21.09.11

24.09.11

16.-18-.11

5.12.11

21.02.11

23.02.11

01.03.11

22-24.03.11

07.-08.04

12.04.11

27-28.04

28.04.11

09.05.11

24.06.11

06.08.11

18.08.11

21.09.11

21.09.11

4.-5.10

6.10.11

26.10.11

02.11.11

03-04.11

16.-18-.11

25.11.11

27.11.11

28.-29.11

1.-2.12

5.12.11

69 80

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

Kursus

Seminar - med Guldborgsund og Lolland Kommune

Seminar - Stormøde

Foredrag

Påbegyndt diplomuddannelse i museumsledelse

Foredrag

Oplæg museumssamråd (oplægholder)

Seminar og studietur (Deltager)

ODM's Formidlingsseminar (Deltager)

ODM's Formidlingsseminar (oplægholder)

Oplæg (oplægholder)

Foredrag (Foredragsholder)

Kursus (oplægholder)

Foredrag (Foredragsholder)

Oplæg (Kulturtjenestens kulturambassadører)

Foredrag (Foredragsholder)

Seminar (Deltager)

Undervisningsmaterialer til Femø

Foredrag

Deltagelse i ODMs formidlingsmøde

Oplæg i Borgforsker forum

Kulturarvsstyrelsens årsmøde

4 guide ture på Ravnsborg

Guidet tur til Borgø

Guidet byvandring i Maribo,

4 byvandringer i Nykøbing F

TV2 øst på Ravnsborg

Foredrag

Foredrag

Museernes faglige årsmøde

Middelalder metodenetværk

Forelæsning på Saxo-institut, Københavns universitet

Forelæsning , Teologisk Højskole

Foredrag

Deltagelse i ODMs formidlingsmøde

Planlægning af Fuglsø

Foredrag, lukket arrangement

Kulturarvsstyrelsens årsmøde

Foredrag Nysted arkivs generalforsamling

Oplæg, Reventlow støttekreds generalforsamlingom Reventlow-museet

Frokostmøde med Kulturministeren

Kirkegårdsvandring

Foredrag - ODM museumslederuddannelse

Stormøde, Kulturministeriet

Foredrag

Deltagelse i Musund

Deltagelse i temadag

Foredrag, Stubbekøbing Arkiv

Deltagelse i Nationalmuseets temadag

Uddeling af rådighedssum

Museernes faglige årsmøde

Deltagelse i arbejdsgruppe under KUAS

Foredrag Sandby menighedsråd

Undervisning i Regin

Ledelsesnetværksseminar

Foredrag, Middelalder metodenetværk

AEJ/ULS publ Anna-Elisabeth Jensen og Ulla Schaltz: Parat til at løfte en kæmpe

opgave. s. 15-19 i Arkæologisk Forum nr. 25 2011


Emne: Sted:

FPS-opmåling

Sagsbehanling

Fremtidens museumslandskab

Gravhøje omkring Bandholm

Forundersøgelser, Femern-forbindelsen

Forundersøgelser, Femern-forbindelsen

Udstillingsarbejde

Købstadsturisme

PASSION - strategi, metode og praksis

MLF’s MC-tur og Damptræf

En tidsreje til Pederstrup

Hvad sker der på museet

Kulturhistorie i daginstitutioner

Æblets kulturhistorie

Hvad er MLF

Handskemagerbanden

Forskningens Døgn

Hverdagen i middelalderen -

Nykøbing borg og slot- en ny tolkning på middelalderborgen

Ravnsborg

Middelalderborgen

Fra Skimminge til Maribo

Sjællandsliden

Hvad sker der bag museets murer

Fra Skimminge til Maribo

samarbejde omkring kapitel 8 arbejde

Om Lolland-Falsters kulturarv

Årets fester

Dødens kulturhistorie

om museets arbejde

om rådets arbejde

om museets arbejde

Museumsudredning

gravminderegistrering

Ledelsesuddannelse

kultuværdier

Hvad sker der bag museets murer

arkæologien som værdiskaber

På strejfttog i dødens kulturhistorie

Kapitel 8

Julens traditioner

samarbejde omkring kapitel 8 arbejde

Frisegade 40, 4800 Nykøbing F.

Frisegade 40, 4800 Nykøbing F.

Helligåndshuset, Næstved

Hvedemagasinet, Bandholm

Rødbyhavn

Det gl. Trykkeri, Nakskov

Roskile og Næstved

Nyborg

Nyborg

RMP

LFS

LFS

FM

LFS

Sukkertopppen, Sakskøbing

Odense Rådhus

Stubbekøbing

Nyborg Strand

Bollerup - Skåne

Nyborg Strand

Ravnsborg

Maribo- Borgø

Maribo

Nykøbing F

Ravnsborg

Stiftsmuseet

Ældresagen, Maribo

Nyborg Strand

Horsens

Købehavns Universitet

Nakskov

Toreby Arkiv

Nyborg Strand

Odense

Nyborg Strand

Nysted Arkiv

Ridehuset

Kulturministeriet

Tårs kirkegård

Magleås

Arken

stiftsmuseet

Helsingør

Odense

Stubbekøbing bibliotek

Nationalmuseet

Kuas

Nyborg Strand

Kuas

Sandby præstegård

ODM

Fredericia

Horsens

Antal deltagere:

(ved foredrag)

50

200

ca. 25

ca. 40

ca. 30 pædagoger

ca. 40

ca 30 pædagoger

9

ca. 40 pædagoger

79

70

42

65

180

55

37

120

30

24

70

20

40

20

65

15

80

20

15

20

50

30

35

8

12

50

35

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01 81


Museum Lolland-Falster

Frisegade 40, 4800 Nykøbing F

54 84 44 00 - post@museumlollandfalster.dk

www.museumlollandfalster.dk

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011 01

More magazines by this user
Similar magazines