SVINEPRODUKTION GGER NATUR I SyDAMERIKA

dof.dk

SVINEPRODUKTION GGER NATUR I SyDAMERIKA

12 f u g l e o g n a t u r 0 3 · 1 0

AF ANJA HäRLE EBERHARDt

De 25 mio. svin, der hvert år produceres i Danmark1, er ikke kun hårde ved den danske natur. De store

mængder soja, der blandes i svinenes foder, dyrkes på den anden side af Atlanten, hvor et areal på

størrelse med Sjælland beslaglægges til danske svin i primært Argentina, brasilien og uSA2. Enorme

sojamarker anlagt i brasiliens træsavanne, cerradoen, truer denne meget mangfoldige naturtype.

D

yrkningen af soja til danske svin beslaglægger 670.0003

hektar jord på den anden side af Atlanten. Det svarer til

et areal på størrelse med Sjælland eller 20 procent af det samlede

danske landbrugsareal. Arealet er beregnet i et bachelorprojekt

fra geografisk institut på Københavns Universitet.

Projektet viser også, at dyrkning af byg og hvede, der udgør

hovedparten af svinenes foder, beslaglægger et areal på

920.000 hektar i Danmark. Men 1/3 af det landbrugsareal, der

føder de danske svin4, ligger altså på den anden side af

Atlanten. Det er mere, end man hidtil har regnet med, og det

har store negative konsekvenser for natur og miljø både i

Danmark og Sydamerika.

SOjA FORTRæNGER NATuR

Den stærkt øgede produktion af soja har store konsekvenser for

naturen i Sydamerika. Pedro Develey, der leder Save Brasils

Sojamark sprøjtes i Brasilien. Foto: Greenpeace.

afdeling for naturbeskyttelse, er bekymret for biodiversiteten i

Brasilien. De senere år har der været stort fokus på, at landbrug

bidrager til fældning af regnskoven i Amazonas. Men Pedro

Develey peger på en anden naturtype i Brasilien, som i endnu

højere grad mangler beskyttelse: ”Den brasilianske træsavanne,

som hedder cerrado og ligger i det centrale Brasilien, er den

mest truede habitattype i Brasilien. Opdyrkning er det største

problem for naturbevaring. indtil videre er 50 % af cerradoen

opdyrket, og som konsekvens af det er 48 af cerradoens fuglearter

truede. Ekspansionen af sojamarker er hovedansvarlig for

den alvorlige situation”, siger Pedro Develey.

SpæTTE GENFuNDET

Selvom halvdelen af cerradoen nu er opdyrket, findes der stadig

afsides områder, som kun er svagt udforskede og gemmer på

sjældne arter. En lang række arter er på det seneste blevet gen-

dansk svineprodu

ødeLægger natur i


f u g l e o g n a t u r 0 3 · 1 0 13

fundet. Caatingaspætten, Piaui Woodpecker, fandtes kun i et

eksemplar på American Museum of Natural History i New York,

fundet i Brasilien i 19265. i slutningen af 2006 blev spætten

genfundet i cerradoen 250 km fra dens oprindelige fundsted. Et

halvt år før fundet havde bl.a. Stuart Butchart og Nigel Collar

fra Birdlife international i en videnskabelig artikel6 forudsagt,

at en lille bestand af caatingaspætten burde kunne findes, hvis

man ledte i cerradoens græsland i det østlige Brasilien. For at

finde caatingaspætten skulle man også skele til habitatvalget

for dens nærmeste slægtning, rødtoppet spætte, Rofousheaded

Woodpecker. Rødtoppet spætte findes 3000 km vest for

Caatinga spættens oprindelige levested, men findes i tæt guadua

bambusskov.

Efter fundet i 2006 er caatingaspætten set mere end 20

gange, og den foretrækker netop cerradoens småskov domine-

ktion

sydamerika

tEKSt Og FOtO: VERNER FRANDSEN

Den genfundne caatingaspætte, som er afhængig af cerradoen.

Foto: Ciro Albano. I Save Brasil arbejdes med bevaring af cerradoen.

En vigtig del af strategien er udpegningen af Important Bird Areas

efter BirdLife internationals kriterier.

Cerrado er en savanne med spredt bevoksning

af buske og træer og floder med smalle

galleriskove. Cerrado er den type savanne i

verden, som har den største biodiversitet. To

millioner kvadratkilometer, svarende til en

fjerdedel af Brasiliens areal, er dækket af cerrado,

og den er hjemsted for 8379 fuglearter.

Det er omtrent det samme antal arter som i

hele Europa, der dækker et fem gange så

stort areal og indeholder mange naturtyper.

Foto: Pedro Develey


14 f u g l e o g n a t u r 0 3 · 1 0

En stadig større del af naturen i Sydamerika dyrkes op og forvandles

til sojamarker, blandt andet for at dække efterspørgslen på soja fra

danske landmænd. Her er en flok nanduer kommet ud i en sojamark i

Brasilien. Foto: Daniel Beltrá, Greenpeace.

ret af bambus. ”Vi har grund til optimisme med at nå at finde

flere sjældne fuglearter i Brasilien, især hvis opdyrkningen af

cerradoen standses,” siger Pedro Develey.

DyRKER SOjA AF NøD

i Sydamerika, som i Danmark, går udviklingen mod større landbrug

og højere jordpriser7. Landmandsfamilier, der førhen var

selvforsynende med en mindre salgsafgrøde af bomuld, nødder

eller tobak, har ikke mange muligheder i dag, og går ind i sojadyrkningen

af nød. Dyrkningen foregår som regel med gensplejset

Roundup Ready soja, sundhedsskadelige pesticider og

kunstgødning. Det kræver store investeringer, som ofte bringer

landmandsfamilien i for stor gæld, så et (internationalt) landbrugsfirma

overtager jorden. Landarbejderfamilierne er derefter

jordløse eller må ud og dyrke ny jomfruelig jord op. Der er

en tradition i Brasilien for at småbønder har ret til at dyrke

offentlig ejet jord op8.

Sojaen forurener Danmark

Den massive import af soja til Danmark giver også en del af

forklaringen på, at den danske natur er overgødet og udvikler

sig til brændenælde-natur. Alt dette foder skal gennem dyrene

og kommer ud i den anden ende. Der importeres altså enorme

mængder højeffektive næringsstoffer fra Sydamerika, som

udledes i sårbare naturområder i Danmark. Produktet, svinene,

eksporteres herefter til andre lande i Europa, Japan og Rusland.

Danmark er hermed blevet en international losseplads for

gylle.

Anja Härle Eberhardt er biolog og naturfaglig medarbejder i DOF

med særlig fokus på landbruget.

det mener dOF Om landbrug10

• Lovgivning skal sørge for at landbruget i Danmark sikrer

vedvarende græsarealer, dyr på græs og god dyrevelfærd

• Landbruget skal fungere i lukkede næringsstofkredsløb

• Landbruget skal benytte dyrkningsformer, der også

fremmer agerlandets fugleliv

• Husdyrbrug må ikke forhindre en ’god naturtilstand’ i

det omgivende miljø – dette vil føre til færre svin

• Økologiske landbrug skal fremmes, hvis de udarbejder

naturplaner, der sikrer en biologisk variation i det

enkelte brug. Alle offentligt ejede landbrugsarealer

skal drives således

• 10 % af hver bedrifts støttede landbrugsareal skal være

udyrket eller specielt fuglevenligt dyrket

Faglige kilder:

(Endnotes)

1 Dansk landbrug i tal 2009. Landøkonomisk oversigt. tabel 3.7.

2 www.statistikbanken.dk. Vælg: Detaljeret udenrigshandel;

KN8M import og export KM; Varer: 23040000 Oliekager og

andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie.

3 Mette Marie Nørgaard. Bachelorprojekt. Metoder til at vurdere

arealbeslaget af det danske svinefoderforbrug. geografisk

institut, KU.

4 Samme kilde som ovenfor. Beregnet på baggrund af svinefoderets

sammensætning på s. 28.

5 ”Lost” woodpecker reappears. Birdlife internationals hjemmeside.

Nyhed den 6/12 2006.

6 Neotropical Birding 2006. Lost and Found. Joseph A. tobias,

Stuart Butchart and Nigel J. Collar. August 2006.

7 http://www.ambbrasilia.um.dk/en/menu/

CommercialServices/Markedsmuligheder/sidstenyt/

KraftigtStigendePriserPaaBrasilianskLandbrugsjord.htm

8 Kim Weidenberg. Die Sojabauern müssen sich grün waschen.

in: Amazonien. Stadt Land Fluss. Forschungs- und

Dokumentationszentrum Chile-Lateinamerika – FDCL. www.

fdcl.org. 2009.

9 Pedro Develey. Society and Conservation in Brazil. Bird

Conservation in Brazil: Considerations for Amazonia, the

Cerrado and Pantanal Biomes. Kapitel 1.

10 Den fulde udgave, som er vedtaget af Repræsentantskabet i

april 2010: http://www.dof.dk/sider/images/stories/naturpolitik/naturpolitik/dokumenter/Landbrugspolitik.pdf

More magazines by this user
Similar magazines