Brugerdreven innovation af teknologi til energistyring - Alexandra ...

alexandra.dk

Brugerdreven innovation af teknologi til energistyring - Alexandra ...

En samling af casEs og mEtodEr fra projEktEt

minimum configuration HomE automation

Brugerdreven

innovation af teknologi

til energistyring


MCHA-PROJEKTET

Metoder udviklet af

alexandra instituttet – vi bygger bro Med forskningsbaseret innovation

© AlexAndrA instituttet 2010

MCHA-projektet er støttet af erhvervs- og Byggestyrelsen.

Program for Brugerdreven innovation.

Projektperiode: september 2008 - december 2010

Projektets partnere er ingeniørhøjskolen i Århus (iHA), Alexandra instituttet, develco Products og seluxit.


intro

Case- og metodesamlingen er et resultat af arbejdet med

brugerdreven innovation i projektet Minimum Configuration

Home Automation (MCHA), et projekt støttet af erhvervs- og

Byggestyrelsens Program for Brugerdreven innovation.

Målet med projektet er at udvikle en energistyringsenhed til

hjemmet (home automation), som kan effektivisere og reducere

energiforbruget i boligen. enheden skal samtidig give

indblik i energiforbruget og mulighed for at ændre forbrugsvaner.

Case- og metodesamlingen indeholder en præsentation af

udvalgte projekt-cases, samt de metoder til brugerinddragelse,

som har været anvendt i projektet. For hver case er

det specifikke metodeforløb beskrevet, og resultaterne fra

casen er listet som en række erfaringer og anbefalinger. Alle

metoder er forsøgt beskrevet på et generelt plan, så de er

anvendelige i andre projekter. For hver metode er der listet

specifikke metodiske erfaringer og anbefalinger. Herudover

er der indledningsvist på kort 3 og 4 samlet op på de vigtigste

erfaringer og anbefalinger fra projektet.

Case- og metodebeskrivelser og anbefalinger er på ingen

måde udtømmende og skal ikke opfattes som en færdigudviklet

’kogebog’ til, hvordan man laver brugerdreven innovation.

et sådant projekt ville i vores øjne være urealistisk og

useriøst, da en vigtig erfaring fra MCHA-projektet er, at metoder

ikke kan læres ved at læse om dem, men derimod ved

at tilpasse og bruge dem i konkrete projekter. Med andre ord:

Man er nødt til at gøre sig sine egne erfaringer med metoder

til brugerdreven innovation.

Vi håber, at case- og metodesamlingen er relevant og anvendelig

for virksomheder, der søger inspiration til, hvordan

brugerne kan inddrages i udviklingen af home automation og

mere generelt udviklingen af it-løsninger og brugergrænseflader.

Herudover henvender samlingen sig til erfarne brugerinddragelseseksperter,

som søger inspiration til nytænkning

af kendte metoder og brugerinddragelsesforløb.

samlingen kan læses i sammenhæng fra ende til anden. den

kan også bruges som et lettilgængeligt værktøj til inspiration

og indblik i relevante metoder og caseforløb til brugerdreven

innovation. den er lavet i kortformat, således at læseren selv

kan designe en brugerinddragelsesproces ved at udvælge

kort og sætte dem sammen på andre måder end de præsenterede

caseforløb.

i projektet er der hidtil udgivet brugerguiden ’energiforbrug i

Hjemmet’, som udgør resultatet af den indledende brugerundersøgelse

i projektet.

denne case- og metodesamling fokuserer på resultaterne

fra den metodiske del af projektet. På dette kort har vi listet

vores vigtigste erfaringer med brugerdreven innovation

fra projektet. På bagsiden af kortet har vi udledt de vigtigste

anbefalinger om brugerdreven innovation af teknologi. På det

efterfølgende kort (kort 4) kan du læse de anbefalinger til

brugerdreven innovation, der specifikt handler om ’Brugere

og etik’ samt ’roller og Arbejdsgang’.

MCHA-PROJEKTET inTRO


MCHA-PROJEKTET indHOld

kort 3. ....erfaringer + generelle anBefalinger

4. ....roller og arBejdsgange + Brugere og etik

5. ....Præsentation af Projektet + Projektets deltagere

6. ....Brugerdreven innovation + den iterative Bdi Proces

7. ....case – fleksibelt elforbrug

8. ....case – visualisering af elforbrug i danMark

9. ....case – MiniMuM konfiguration

10. ....case – visualisering af elforbrug i Portugal

11. ....case – bolig for livet

12. ....afdækkende Metode – seMistruktureret interview

13. ....afdækkende Metode – deltagerobservation

14. ....afdækkende Metode – scenarieobservation

15. ....afdækkende Metode - cultural Probe

16. ....afdækkende Metode – langdistance video Probe

17. ....analyserende Metode - tværfaglig evaluering

18. ....analyserende Metode – antroPologisk analyse

19. ....analyserende Metode – Montage-workshoP

20. ....idé- og koncePtudviklingsMetode – Mock-uP workshoP

21. ....idé- og koncePtudviklingsMetode – Mock-uP test

22. ....idé- og koncePtudviklingsMetode – Mock-uP oPsaMling

23. ....idé- og koncePtudviklingsMetode – langdistance Mock-uP forløb

24. ....afPrøvningsMetode – flash-workshoP

25. ....afPrøvningsMetode – langdistance flash-workshoP


erfaringer

de vigtigste erfaringer fra arBejdet Med Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation (Bdi) kan føre til forståelse, formidling,

forankring og forandring ved at gå igennem de

forskellige faser: afdækning, analyse, idé- og konceptudvikling

og afprøvning.

• Bdi skaber resultater på flere forskellige planer:

– Konkrete produkter

– Kaster lys over hvem brugerne er og hvad deres

behov er. Viden som kan bruges i senere produktud-

viklinger.

– stiller grundlæggende spørgsmålstegn ved, hvordan

virksomheden eller branchen ser sig selv, hvad er

produktet, osv. dette kan resultere i, at der åbnes

for nye potentielle markeder.

• Bdi hjælper projektets partnere med at ’tænke ud af

boksen’

• Brugeridéer er udtryk for behov og skal ikke nødvendigvis

oversættes i et 1:1 forhold.

• Brugerne er eksperter i deres eget liv – de er ikke nødvendigvis

de bedste til at ’tænke ud af boksen’

• Bdi-processen sikrer ejerskab over både processer og resultater

– hos både brugere og udviklere

3

MCHA-PROJEKTET ERfARingER


MCHA-PROJEKTET gEnEREllE AnbEfAlingER

3

generelle anBefalinger

de vigtigste anBefalinger til Brugerdreven innovation af teknologi til energistyring

• Bdi kræver tid! det anbefales, at der afsættes tid til brugerne,

tid til intern afdækning, tid til forståelse på tværs af

fagligheder osv. osv.

• Virksomhederne skal turde ’åbne op’ og udstille deres udviklingsproces,

fx ved at præsentere ufærdige mock-ups

og prototyper for brugerne.

• i forlængelse af dette skal det gøres helt klart, at mockups

og prototyper er ufærdige og endda provokerende

med vilje. ellers kan virksomheder komme til at fremstå

som useriøse.

• Bdi er ikke relevant til alt! udviklere og Bdi-eksperter skal

sammen afdække, hvilke spørgsmål og udfordringer man

vil kaste lys over via brugerinddragelse, og hvilke spørgsmål

og udfordringer der er af ren teknisk karakter og ikke

kræver brugerinddragelse.

• udviklere og Bdi-eksperter skal sammen udvikle passende

metoder til at afdække de udvalgte spørgsmål og

udfordringer.

• Projektet skal indledes med en grundig afdækning af det

teknologiske felt, og der skal stilles spørgsmål som: Hvad

kan vi med fordel udvikle videre på? Hvad skal udvikles

helt fra bunden, osv. de resulterende forløb kan med fordel

foregå samtidig og løbe parallelt i projektet.

• udviklere skal deltage igennem hele projektet for at sikre

videreførelse af viden og resultater.

• Bdi-eksperter skal lære om teknologien for at kunne se og

uddrage relevante resultater i brugerstudierne.

• Projektets forskellige fagligheder skal løbende tages op

til kritisk overvejelse, og der budgetteres således, at nye

fagligheder kan inddrages, hvis behovet opstår.

• Projektledelsen skal både have interesse og indblik i den

tekniske udviklingsproces og i brugerinddragelsesprocesser.


oller og arBejdsgange

anBefalinger til arBejdet Med Brugerdreven innovation Med fokus På roller og arBejdsgange

• Brugerne driver ikke innovationen! det anbefales, at Bdieksperter

og udviklerne påtager sig dette ansvar og baserer

innovationen på bl.a. viden om brugerne og deres

behov.

• når brugere og udviklere mødes, skal udviklerne generelt

først lytte og forsøge at forstå og derefter indgå i ligeværdig

dialog med brugeren.

• Bdi-ekspertens rolle i projektet er at kaste lys over projektpartnernes

’blinde vinkler’ i forhold til brugerne.

• udviklerne skal selv skabe viden om brugerne. denne viden

kan ikke nødvendigvis opnås ved at læse en rapport

fra antropologen, men må aktivt skabes i en proces, hvor

både udviklere og brugere inddrages på forskellig vis.

• Processens forskellige inddragelsesforløb skal hurtigt følges

op af et opsamlende og autoritativt dokument med

fælles resultater og konklusioner fra forløbet. dette er

en fælles platform for det videre arbejde, som svarer på

spørgsmål som: hvor er vi nu, hvad ved vi, og hvilken retning

skal vi bevæge os i?

• det anbefales, at der er et tæt samarbejde mellem Bdieksperter

og udviklere for at kunne designe en relevant

brugerinddragelsesproces, som sikrer forståelse, formidling,

forankring og forandring. Processen skal give mening

for udviklerne på samme måde som deres produkter i sidste

ende skal give mening for brugerne.

• det anbefales derfor, at der afsættes tid til en intern behovsafdækning

mellem de forskellige deltagere i projektet.

• det er ofte hensigtsmæssigt at lade Bdi-eskperten fungere

som kontaktperson for brugerne og som mediator

mellem udviklere og brugere. denne rolle kræver tid og

engagement.

4

MCHA-PROJEKTET ROllER Og ARbEJdsgAngE


MCHA-PROJEKTET bRugERE Og ETiK

4

Brugere og etik

anBefalinger til arBejdet Med Brugerdreven innovation Med fokus På Brugere og etik

• en bruger - er en energiforbruger, er en boligejer eller lejer,

er en mor eller far - er et menneske! et menneske som

bruger sin tid og energi på at deltage i vores projekt og

åbner sit hjem for os. Anerkend dette og vis respekt.

• Giv altid brugeren muligheden for at sige fra, hvis en aktivitet

overskrider deres grænser.

• sig tak for hjælpen og sørg for en lille gave eller en aftalt

kompensation for deres deltagelse.

• Prioriter altid brugernes oplevelse højest! det vigtigste er,

at brugeren går fra et interview eller en workshop med en

god oplevelse. dette kan selvfølgelig også sikre, at de har

lyst til at deltage igen, men det vigtigste er, at hver enkelt

føler sig hørt, set og forstået ud fra sin egen logik. Hvis de

oplever dét, har det højst sandsynligt også været tilfældet.

• stil (rimelige) krav til brugerne. Brugerne er ofte glade og

beæret over at blive inddraget og hørt. de deltager frivilligt

og vil gerne tages seriøst.

• det er vigtigt at lave en forventningsafstemning med brugerne,

så de ved, at deres inputs bliver hørt, men at projektet

ikke nødvendigvis kan/vil bruge alle inputs.

• Få tilladelse til at bruge data (video, billeder, udsagn osv.)

i de forskellige sammenhænge, hvor det kan være relevant.

• Kommuniker klart og løbende, så brugerne ved, hvad de

siger ja til.

• Hold brugerne opdateret om, hvad der sker (og ikke sker)

i projektet.

• Følg op på brugernes deltagelse og del små og store resultater

med dem, så de ved, hvad deres deltagelse er

blevet brugt til.

• sørg for at brugeren har én fast kontaktperson i projektet.

• Afsæt god tid til aktiviteter, hvor brugere deltager. Hvis du

vil vide noget om menneskers liv, kræver det, at du giver

dig tid til at lære dem at kende og skaber en tryg og tillidsfuld

relation.


okt

2008

jan

2009

jan

2009

dec

2010

Præsentation af Projektet

Formålet med MCHA-projektet er gennem brugerdreven innovation

at udvikle et samlende koncept for, hvordan forskellige

it-løsninger i hjemmet kan konfigureres (programmeres),

så de bliver anvendelige og relevante for brugerne.

Projektet fokuserer på it-løsninger til at effektivisere og reducere

energiforbruget i boligen og skal således også afdække

brugernes behov for at styre komfort og energiforbrug i

boligen.

Centralt for projektet er at udvikle en prototype for en energistyringsenhed,

som kan ’bygge bro’ mellem de forskellige

elektroniske produkter i huset og give brugerne en samlet og

nem adgang til de relevante styringsmuligheder, forbrugsdata

etc.

mcha projektforløb

Bolig

for livet

indledende Projektfase

visualisering

af elforBrug

fleksiBelt

elforBrug

MiniMuM

konfiguration

Brugeren skal igennem energistyringsenheden have mulighed

for at styre sit lys-, varme- og strømforbrug. samtidig skal

energistyringsenheden indgå gnidningsfrit i brugerens hverdag,

tilbyde de funktioner som brugeren ønsker, være let at

bruge og skabe merværdi og komfort for den enkelte.

Men hvad betyder ’merværdi’ og ’komfort’ for de enkelte brugere?

Og hvad er det for en hverdag, som energistyringsenheden

skal indgå i?

For at svare på dette må vi inddrage de brugere, der skal anvende

en sådan energistyringsenhed i sidste ende. en indledende

brugerundersøgelse udføres af projektets antropolog,

og resultatet af dette forløb peger på nogle grupperinger af

problemstillinger.

Med udgangspunkt i projektpartnernes interesser og brugerundersøgelsens

afdækning og analyse af brugernes motivationer,

behov og barrierer, deles projektet op i fire projektspor:

Fleksibelt elforbrug, Visualisering af elforbrug, Minimum

konfiguration og Bolig for livet. der designes en brugerdreven

innovationsproces til hvert projektspor, og denne proces ændres

og tilpasses afhængigt af de resultater og udfordringer

der kommer frem i sporets videre arbejde.

5

MCHA-PROJEKTET PRæsEnTATiOn Af PROJEKTET


PROJEKTETs dElTAgERE

MCHA-PROJEKTET

5

Projektets deltagere

Projektets partnere er ingeniørhøjskolen i Århus (iHA), Alexandra

instituttet, develco Products og seluxit. i de kommende

case- og metodebeskrivelser skelnes der mellem ’udviklere’,

’designer’ og ’antropolog’.

Betegnelsen ’udviklere’ dækker over ingeniører og it-udviklere

fra iHA, develco Products og seluxit. i nogle workshops

deltager der desuden projektpartnere med andre fagligheder.

disse personer er også medtaget i betegnelsen ’udviklere’.

udviklerne er projektets teknisk faglige eksperter.

Alexandra instituttet er ansvarlig for udviklingen og udførelsen

af metoder til brugerdreven innovation. til dette formål er

der tilknyttet en gruppe Bdi-eksperter. en af disse eksperter

er projektets antropolog, som arbejder fuld tid på projektet

og derfor er den udførende i næsten alle brugerinddragelsesaktiviteter.

nogle af disse aktiviteter kræver en antropolog

for at give det fulde udbytte, andre aktiviteter kan udføres og

faciliteres af Bdi-eksperter generelt. ud over antropologen

er en designer løst tilknyttet projektet og er benævnt som

sådan i beskrivelserne, når det er relevant, at en designer er

udførende og faciliterende.

Brugerne er projektets vigtigste deltagere. Vi har i alt inddraget

39 voksne slutbrugere med forskellig alder, uddannelsesniveau,

teknisk formåen, boform og familiestruktur. når

der har været tale om børnefamilier, er børnene så vidt muligt

også inddraget for at få et mere nuanceret billede af familiernes

dagligdag og behov. størstedelen af projektets brugere

har meldt sig til projektet efter et radioindslag om projektet

på P4 eller søgninger på nettet. Andre brugere er rekrutteret

igennem private netværk. størstedelen af brugerne bor i

Østjylland, herudover har projektet tilknyttet en brugerfamilie

i Portugal.

Brugernes engagement i projektet har været meget forskelligt;

nogle brugere har deltaget i et enkelt interview, andre

har været inddraget i flere aktiviteter, mens tre familier har

indgået løbende i projektet som testfamilier.

de forskellige roller som brugere, udviklere og Bdi-eksperter

indtager i løbet af projektet vil blive uddybet i introduktionen

til brugerdreven innovation (kort 6), ligesom alle metodebeskrivelser

har en detaljeret beskrivelse af, hvem der gør hvad

i forløbet (kort 12-25).


Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation (Bdi) er en proces med aktiv og tæt

involvering af brugerne i alle stadier af produktudviklingen.

Bdi er således ikke kun idégenerering eller brugertests, men

handler om så vidt muligt at inddrage brugeren og projektets

udviklere i udviklingsprocessen fra start til slut.

det er dog vigtigt, at viden om brugerne indgår i processen

på lige fod med andre former for viden i projektet som fx

udviklernes tekniske ekspertise. Brugerne er eksperter i deres

eget liv, men udviklerne er eksperter i teknologi. innovationen

kommer derfor ikke fra brugerne alene, og deres ord ikke er

lov: idéer fra brugerne er udtryk for behov. idéer skal således

ikke nødvendigvis omsættes i et 1:1 forhold.

Men inputs fra brugerne og deres daglige liv kan give udviklerne

et vigtigt indblik i den komplekse sociale og praktiske

virkelighed, som produktet skal indgå i. Brugerne udtrykker

dog ofte deres behov inden for de rammer, de kender. Bdi

kan således kun ske, når udviklerne sætter deres egen faglighed

i spil og igennem brugerens liv og behov ser eksisterende

eller nye mulighedsrum.Herved kan nye koncepter opstå,

som brugeren måske aldrig selv kunne have formuleret i sit

udgangspunkt.

en prototype udarbejdet på en sådan måde kan herefter

vende tilbage til brugerne og dér afføde helt nye behov, som

igen kan inkorporeres i konceptet. På den måde bliver Bdiprocessen

iterativ, dvs. procesfaser gentages og udspiller sig

dermed ikke i et lineært forløb.

en vigtig læring i MCHA-projektet er desuden, at Bdi i høj

grad også handler om en intern afdækning af projektets behov.

For at designe en brugerinddragelsesproces, hvor viden

om brugerne skabes og aktiveres af udviklerne, kræves en

afdækning og imødekommelse af udviklernes behov.

i MCHA-projektet er det Bdi-eksperternes ansvar at designe

og facilitere Bdi-processen. derfor har projektets antropolog

fx deltaget i interne udviklingsmøder på iHA og udført interviews

med alle projektets partnere i et forsøg på at afdække

udviklernes arbejdsgange og behov for viden om brugerne.

6

MCHA-PROJEKTET bRugERdREvEn innOvATiOn


MCHA-PROJEKTET OM bdi-PROCEssEn

6

a fdækning analyse idé og koncePtudviklin g afPr ø v n i n g a f d æ k ning ana

den iterative Bdi-Proces

MCHA-projektets partnere har indgået i en iterativ Bdi-proces

som illustreret her på kortet. den iterative udviklingsproces

består overordnet set af fire faser, som gentages efter

behov: Afdækningsfase, Analysefase, idé- og konceptudviklingsfase

samt Afprøvningsfase. i hver fase anvendes en

række metoder, som hver især beskrives i detaljer på samlingens

metodekort.

samlingens casekort vil herudover illustrere, hvordan de enkelte

projektspor har bevæget sig igennem forskellige udviklingsfaser

og har anvendt de forskellige metoder. det vil herved

blive tydeligt, at én metode ikke nødvendigvis begrænser

sig til én fase i processen, men anvendes i flere forskellige

faser i kombination med nye metoder.

Ved at anvende forskellige metoder i løbet af hele projektet

og de samme metoder i forskellige faser, sker der en triangulering

af viden. det vil sige, at den viden vi frembringer i

projektet sættes i spil og afprøves fra forskellige positioner,

hvorved slutresultaterne valideres.

vik l i n g a

lyse idé og koncePtudvikling afPrøvning afdækning analyse idé og koncePtud

f P røvning afdæ kni

analyse

idé og

ng

koncePtudvikling

afPrøvning

afdækning analyse idé og koncePtudvikling

afPrøvning

afdæk

g k oncePtudvikling afP

nin g analyse idé o

afdækning

analyse idé og

røvning

ko ncePtudvikling

afPrøvning

afdækning analyse

og idé koncePtud

viklin g a f P r ø v ning afdækn

ing analyse idé og koncePtudviklin g afPrøvning afPrøvning afdækn

ø v ning afPrøvning afdækning analyse

ing analyse id é o g k o ncePtudvikling afPr øvning afPr øvnin g afdækning analys


case

fleksiBelt elforBrug

På baggrund af Mcha-projektets brugerinddragelsesforløb

har develco Products udviklet en applikation til vaskemaskiner,

som modtager information om elpriser og

energimix fra elmåleren og gør det muligt for vaskemaskinen

automatisk at vaske, når strømmen er billigst og/

eller ’grønnest’ (her antages det, at fleksible elpriser er

en realitet). applikationen har været udstillet blandt andet

på bright green expo under coP15 i københavn 2009

og efterfølgende i Ministeriet for videnskab, teknologi og

udvikling på opfordring af ministeren.

afdækkende fase analysefase

cultural ProBe

seMistruktureret

interview

scenarieoBservation

Montage-workshoP

antroPologisk analyse

anvendte Metoder

resultater og anBefalinger fra casen

• Applikationen skal vise både økonomiske og miljømæssige

omkostninger eller besparelser.

• Applikationen skal automatisk vælge den ’grønneste’ tid,

men med mulighed for let at ændre.

• Mulighed for hurtigt overblik over grønnest/billigst i det

kommende døgn. Giver mulighed for bedre at kunne planlægge

flere vaske, samt nemt at vælge næst-mest grøn,

hvis grønnest ikke kan passe.

• Oversigt over hvor stor en procentdel af strømmen brugt

i år er grøn. Giver ønsket mulighed for at konkurrere med

sig selv.

Se bagsiden for en detaljeret beskrivelse af caseforløb.

ide- og

koncePtudviklingsfase

Mock-uP workshoP

Mock-uP test i hjeMMet

Mock-uP oPsaMling

afPrøvningsfase

flash-workshoP

flEKsibElT ElfORbRug

7

CAsE

MCHA-PROJEKTET


CAsE

MCHA-PROJEKTET

flEKsibElT ElfORbRug

7

case

fleksiBelt elforBrug

afdækkende og analyserende fase

den indledende afdækning og analyse giver indsigt i den nuværende

forbrugspraksis, samt hvilke motivationer, behov

og barrierer, der findes hos brugerne for at ændre forbrugsadfærd.

den viser, at der er miljømæssig og økonomisk motivation

for at flytte energiforbruget. Men det skal samtidig

gøres simpelt og gennemskueligt at ’gøre det rigtige’. Barrierer

for at flytte energiforbruget er tid og bekvemmelighed. På

baggrund af den indledende afdækning og analyse oprettes

projektsporet ’Fleksibelt elforbrug’, som arbejder fokuseret

videre med udvikling af løsninger til dette problemfelt.

idé- og koncePtudviklingsfase

i mock-up forløbet udvikles og testes tre forskellige mockups

af applikationer til de enheder i hjemmet, hvis forbrug

med fordel kan tidsforskydes. Forløbet resulterer i en samling

af brugerkrav til funktioner, interaktionsmuligheder og visualisering

for sådanne applikationer.

Baseret på resultaterne fra mock-up forløbet udvikler develco

Procucts en fungerende prototype. Projektets designer

udvikler desuden forskellige flashprototyper til videreudvikling

af den fungerende prototype.

afPrøvningsfase

Prototypen har været præsenteret på forskellige konferencer

rundt omkring i verden, hvor den er blevet afprøvet af mange

forskellige slags brugere. develco Products har efterfølgende

opsamlet feedback på disse afprøvninger.

For at udvikle den fungerende prototype yderligere afholdes

der en flash-workshop, som resulterer i brugerinputs i forhold

til prototypens grafik/æstetik, funktioner/indhold, interaktionsdesign/logik.

Se anbefalinger og resultater for casen på kortets forside.

se også

Metodekort:

semistruktureret interview, cultural probe, scenarieobservation,

montage-workshop, antropolgisk analyse, mock-up

workshop, mock-up test i hjemmet, mock-up opsamling og

flash-workshop

MCha-projektets indledende brugerundersøgelse:

’Energiforbrug i Hjemmet’ på www.iha.dk/homeautomation


case

visualisering af elforBrug i danMark

i projektets udgangspunkt antages det, at en form for

visualisering af elforbrug vil understøtte en ændring af

forbrugeradfærd mod et mere bæredygtigt elforbrug.

den indledende brugerundersøgelse understøtter denne

antagelse, og det viser sig endvidere, at visualisering af

elforbrug kan imødekomme mange af de behov, motivationer

og barrierer, som brugerne oplever i forhold til

deres elforbrug i hjemmet. for at sikre, at der udvikles

en visualisering, som giver mening for brugerne og ændrer

forbrugsadfærd, bliver forskellige brugere inddraget

i forløbet illustreret herunder:

resultater og anBefalinger fra casen:

• For at opnå vedvarende ændringer i forbrugsadfærd, anbefales

det at undersøge effekterne ved at visualisere

forbrug i selve brugskonteksten, fremfor en centralt placeret

skærm, som folk ikke kigger på, mens de forbruger.

afdækkende fase analysefase

cultural ProBe

seMistruktureret

interview

scenarieoBservation

Montage-workshoP

antroPologisk analyse

anvendte Metoder

• Visualisering skal give brugerne viden, handlekraft og

handlingsanvisninger for at undgå uhensigtsmæssigt eller

unødvendigt forbrug

• Visualisering skal indeholde mulighed for ’customizing’, så

brugerne selv kan bestemme visualiseringens form, indhold,

frekvens osv.

• Ved visualisering på skærm anbefales visning med tal,

grafer og diagrammer.

• der er klar interesse for alternative visualiseringsformer

som fx kunstgenstand, el-barometer osv.

• Visualisering af husets energiforbrug skal samles ét sted .

• Visualisering skal kombineres med mulighed for styring.

• Visualisering skal først give et overblik over husstandens

samlede forbrug og vise, hvis der er afvigelser. derefter

gives mulighed for at gå i detaljer i forhold til fx enheder

og rum.

Se bagsiden for detaljeret beskrivelse af forløb og anbefalinger

til visualiseringer

ide- og

koncePtudviklingsfase

Mock-uP workshoP

Mock-uP test i hjeMMet

Mock-uP oPsaMling

afPrøvningsfase

flash-workshoP

visuAlisERing Af ElfORbRug i dAnMARK

8

MCHA-PROJEKTET CAsE


CAsE

MCHA-PROJEKTET

visuAlisERing Af ElfORbRug i dAnMARK

8

case

visualisering af elforBrug i danMark

afdækkende og analyserende fase

den indledende afdækning og analyse har til formål at undersøge

nuværende forbrugspraksis, samt hvilke motivationer,

behov og barrierer der findes hos brugerne for at ændre forbrugsadfærd.

det viser sig, at brugerne direkte efterspørger

visualisering af elforbrug som et værktøj til aktiv ændring

af adfærd. Projektet afdækker desuden 11 brugerstemmer,

hvori der ligger flere behov og barrierer for adfærdsændringer,

som kan imødekommes af visualisering af elforbrug. Visualisering

af elforbrug giver dog mest mening for brugerne,

hvis det kombineres med mulighed for styring.

som resultat af den indledende afdækning og analyse oprettes

projektsporet: ’Visualisering af elforbrug’, som arbejder

fokuseret videre med udvikling af løsninger til dette problemfelt.

idé- og koncePtudviklingsfase

i mock-up forløbet udvikles og testes forskellige mock-ups

til visualisering af energiforbrug. Overordnet kan mock-ups

opdeles i skærmvisualiseringer og alternative visualiseringer

(i form af genstande som fx globusser og energibarometre).

Begge typer visualisering er interessante for brugerne, og

forløbet resulterer i en samling krav til, hvad der skal visualiseres,

samt hvordan, hvor og hvornår, det skal visualiseres.

Baseret på resultaterne fra mock-up forløbet udvikler designfirmaet

Kollision en interaktiv prototype, som forsøger

at kombinere skærmvisualisering med principperne fra de alternative

visualiseringer.

afPrøvningsfase

Kollisions prototype afprøves på en touchskærm hjemme

hos fem forskellige brugerfamilier og resulterer i en række

brugerkrav til grafik/æstetik, funktioner/indhold og interaktionsdesign/logik,

når det drejer sig om visualisering af elforbrug

på en skærm.

Se resultater og anbefalinger fra casen på kortets forside.

se også

Metodekort:

semistruktureret interview, cultural probe, scenarieobservation,

montage-workshop, antropolgisk analyse, mock-up

workshop, mock-up test i hjemmet, mock-up opsamling og

flash-workshop

Casekort:

Visualisering af elforbrug i Portugal

MCha-projektets indledende brugerundersøgelse:

’Energiforbrug i hjemmet’ på www.iha.dk/homeautomation

rapporten:

’Visualisering af elforbrug. Anbefalinger fra projektet

Minimum Configuration Home Automation’ på www.iha.dk/

homeautomation


case

MiniMuM konfiguration

i projektets udgangspunkt og ikke mindst titel (Minimum

configuration home automation) antages det, at krævende

systemkonfiguration er en essentiel barriere for at

anskaffe og anvende energistyringsteknologi og dermed

også en barriere for ændring af forbrugsadfærd igennem

energistyring og home automation. den indledende

brugerundersøgelse understøtter denne antagelse, men

nuancerer billedet ved at afdække andre relevante motivationer,

behov og barrierer, som må tages i betragtning,

hvis man ønsker at ændre forbrugsadfærd igennem

home automation. ikke desto mindre udgør udfordringen

om teknologi og konfiguration kernen i projektsporet

’Minimum konfiguration’, hvor det undersøges, hvilke

muligheder brugerne skal have i forhold til at konfigurere

deres energistyringssystem, så et sådant system er relevant

og brugbart for brugerne.

Forskellige brugere bliver derfor inddraget i forløbet illustreret

herunder.

afdækkende fase analysefase

cultural ProBe

seMistruktureret

interview

scenarieoBservation

Montage-workshoP

antroPologisk analyse

anvendte Metoder

resultater og anBefalinger fra casen

• den eksisterende teknologi på markedet udfordrer muligheden

for minimum konfiguration, da fx tilslutningen af

nye enheder i et system kræver forskellige procedurer afhængigt

af produktmærke.

• der stilles spørgsmålstegn ved, om brugere uden for en

workshop-sammenhæng vil bruge den nødvendige tid på

at konfigurere systemet. selvom det er prækonfigureret,

kræver det tid at tilslutte hver enkelt lille enhed i ens hjem.

• Brugerne ønsker minimum konfiguration: Hurtig opstart

(plug’n’play) med mulighed for at gå mere i dybden, når

og hvis man ønsker det.

teknologi og energistyring skal give brugerne en følelse af

mere kontrol i deres dagligdag. Konfigurationen skal derfor

være let gennemskuelig, og det skal stå klart, hvilke

konsekvenser brugernes valg har. Fx en opsamling som

fortæller brugeren ’dit lys vil nu slukke, hvis x eller y’.

• Forskellige niveauer af tilgang for erfarne eller novicer.

• det anbefales, at man laver en fungerende prækonfiguration

af systemet, med muligheder for brugerændringer

og ’customizing’.

• det anbefales, at systemet selv kan identificere typer af

nye enheder og har prækonfigureret styring til disse. dvs.

én bestemt defineret styring til lys, en anden til hårde hvidevarer,

underholdning osv.

Se bagsiden for detaljeret beskrivelse af caseforløbet.

ide- og

koncePtudviklingsfase

Mock-uP workshoP

Mock-uP test i hjeMMet

Mock-uP oPsaMling

afPrøvningsfase

flash-workshoP

MiniMuM KOnfiguRATiOn

9

CAsE

MCHA-PROJEKTET


CAsE

MCHA-PROJEKTET

MiniMuM KOnfiguRATiOn

9

case

MiniMuM konfiguration

afdækkende og analyserende fase

den indledende afdækning og analyse viser, at konfigurationen/opsætningen

af teknologi i hjemmet kan være en barriere

for nogen og en motivation for andre i forhold til at interagere

med teknologien og bruge den hensigtsmæssigt. For

nogen er det sjovt at nørkle med en opsætning af et system

og indstille det præcis, som man vil have det. dette kræver

dog en teknisk indsigt eller interesse, som mange mennesker

ikke har, hvorfor et længerevarende konfigurationsforløb kan

afskrække dem. samtidig medfører manglende indsigt i og

forståelse af teknologien manglende kontrol over helt almindelige

dagligdags funktioner som at tænde/slukke lys, åbne/

lukke vinduer osv. dette resulterer i, at folk føler en mangel

på kontrol, som er ekstra betydningsfuld i den intime sfære

af folks hjem. På baggrund af den indledende afdækning og

analyse oprettes projektsporet ’Minimum konfiguration’, som

arbejder fokuseret videre med udvikling af løsninger til dette

problemfelt.

idé- og koncePtudviklingsfase

i mock-up forløbet udvikles og afprøves flamengo-modeller

af enheder til home automation (sensorer og aktuatorer),

som brugerne sætter op i deres hjem, hvor de gerne vil have

automatisk styring. Forløbet resulterer i en samling af funktioner

og styringsmuligheder, som et sådant system skal indeholde,

samt krav til hvordan systemet skal udføre det.

afPrøvningsfase

Flash-workshops giver flere inputs på dette, men fokuserer

især på, hvordan disse funktioner og styringsmuligheder skal

konfigureres/sættes op, for at det giver mening for brugerne

og de kan fastholde en følelse af kontrol over deres hjem.

Se resultater og anbefalinger fra casen på kortets forside.

se også

Metodekort:

semistruktureret interview, cultural probe, scenarieobservation,

montage-workshop, antropolgisk analyse, mock-up

workshop, mock-up test i hjemmet, mock-up opsamling og

flash-workshop

MCha-projektets indledende brugerundersøgelse:

’Energiforbrug i hjemmet’ på www.iha.dk/homeautomation


case

visualisering af elforBrug i Portugal

Projektets deltagere finder det interessant at undersøge

om forskellige kulturelle kontekster har betydning for

brugernes motivationer og behov i forhold til visualisering

af elforbrug. derfor inddrager vi en familie fra Portugal

i et forløb omkring visualisering af elforbrug. vores

brugerfamilie består af Marina, ricardo og deres to piger

ines og rita. familien bor i en 4-værelses lejlighed i

guimarães nord for Porto.

resultater og anBefalinger fra casen:

• Generelt går mange motivationer og behov igen på tværs

af brugerne i Portugal og danmark.

• Visualisering skal give brugerne viden, handlekraft og

handlingsanvisninger for at undgå uhensigtsmæssigt eller

unødvendigt forbrug.

afdækkende fase analysefase

langdistance video

ProBe

seMistruktureret

interview

deltageroBservation

anvendte Metoder

• Visualisering giver forståelse af forbrug. Herefter er det

godt med mulighed for at ’dykke’ mere ned i systemet og

fx opsætte styringsregler for forbrug. Visualisering skal

således kombineres med mulighed for styring.

• Visualisering skal først give et overblik over husstandens

samlede forbrug og vise, hvis der er afvigelser. derefter

gives mulighed for at gå i detaljer i forhold til fx enheder

og rum.

• Visualisering af alt energiforbrug samles ét sted.

• Ved visualisering på skærm anbefales visning med tal,

grafer og diagrammer.

• det er vigtigt at vise elforbrug i både kWh og pris, for at

brugerne forstår deres forbrug.

Se bagsiden for detaljeret beskrivelse af forløb og anbefalinger

til visualiseringer.

ide- og

koncePtudviklingsfase

langdistance

Mock-uP forløB

afPrøvningsfase

langdistance

flash-workshoP

visuAlisERing Af ElfORbRug i PORTugAl

10

CAsE

MCHA-PROJEKTET


CAsE

MCHA-PROJEKTET

visuAlisERing Af ElfORbRug i PORTugAl

10

case

visualisering af elforBrug i Portugal

afdækkende og analyserende fase

Familien lever en travl hverdag med jobs, skole, fritidsaktiviteter

og familie. de giver flere gange udtryk for, at de føler,

at de har en presset hverdag. derfor prioriterer forældrene

forbrug, som sparer tid, giver komfort og værdi i dagligdagen

men samtidig ligger inden for deres forholdsvis rummelige

budget. Fx forklarer ricardo: ”Vi bruger ikke penge på

en overfladisk måde. Vi har ikke dén vane.[…] Jeg føler at

vi har fortjent det, du ved? Vi fortjener den ekstra komfort.”

Marina og ricardo mener således ikke, at de ’klatter’ deres

forbrug væk. de prioriterer også at bruge tid på at opdrage

deres børn til at være miljøbevidste, ligesom de gerne selv vil

gøre ’det rigtige’.

Visualisering af elforbrug kan blandt andet bruges i denne

opdragelse og hjælpe til med at give børnene viden om deres

forbrug. samtidig kan forbrugsvisninger understøtte familiens

bæredygtige vaner, ligesom de kan tydeliggøre, hvilke

konsekvenser adfærdsændringer kan have (økonomisk og

miljømæssigt) og således understøtte det ’rigtige valg’.

idé- og koncePtualiseringsfase

Familien præsenteres for mock-ups af skærmvisualiseringer,

som er udviklet på baggrund af det danske mock-up forløb,

samt resultaterne fra den indledende afdækning og analyse

af den portugisiske familie. igennem et langdistance mock-

up forløb giver familien feedback på, hvordan elforbrug skal

visualiseres. de forholder sig til, hvilken viden er vigtig, og

hvordan den klarest fremkommer. resultatet fra den første

workshop bearbejdes af en designer, som udvikler en interaktiv

prototype.

afPrøvningsfase

Familien afprøver den interaktive prototype i en langdistance

flash-workshop, hvor de giver feedback på grafik/æstetik,

funktioner/indhold, interaktionsdesign/logik. resultatet bliver

en tilpasset prototype til visualisering af elforbrug.

se også

Metodekort:

Video probe, deltagerobservation, scenarieobservationer, semistruktureret

interview, langdistance mock-up forløb, langdistance

flash-workshop

Casekort:

Visualisering af elforbrug i Danmark

rapporten:

’Visualisering af elforbrug. Anbefalinger fra projektet

Minimum Configuration Home Automation’ på www.iha.dk/

homeautomation

Link til Bolig For Livet: www.velfac.dk/boligforlivet


case

Bolig for livet

bolig for livet (bfl) er det første af vkr’s 8 demonstrationshuse,

der er udviklet, opført og testet efter active

house visionen. active house er en vision om at skabe

et hus, som giver beboerne en oplevelse af et sundt og

komfortabelt indeklima og understøtter menneskers mulighed

for at udfolde deres liv, samtidig med at huset på

lang sigt producerer mere energi end det forbruger. gennem

udvikling, opførelse og dokumentation skal bolig for

livet demonstrere, hvordan dagslys og varme kan skabe

balance mellem energi, æstetik og komfort – med mennesket

i centrum. en testfamilie har derfor boet i bolig

for livet i et år. familien består af sverre og sophie og

deres tre børn axel, anna og Marie. Mcha-projektet har

undersøgt og dokumenteret familiens erfaringer med og

oplevelse af at bo i huset, med specifikt fokus på deres

erfaringer med husets home automation.

afdækkende fase analysefase

cultural ProBe

seMistruktureret

interview

antroPologisk

analyse

anvendte Metoder

anBefalinger fra Projektet

• Brugerne skal altid have mulighed for at overstyre automatikken,

hvis behovet skulle opstå.

• Home automation systemer skal være præ-konfigureret

men give brugere mulighed for let at overstyre og ændre

de parametre, som de normalt kontrollerer manuelt i et

’almindeligt’ hus: temperatur, afskærmning og strømstyring.

• systemet skal lære af brugernes overstyringer og tilpasser

sig brugernes behov, samtidig med at det giver information

om, hvad de energimæssige konsekvenser er.

systemet skal altså give brugerne mulighed for at træffe

et informeret valg.

• der skal udformes en simpel (grafisk udformet) brugermanuel

til huset og home automation systemet.

Læs mere om Bolig For Livet på bagsiden af kortet.

ide- og

koncePtudviklingsfase

afPrøvningsfase

tværfaglig

evaluering

seMistruktureret

interview

deltageroBservation

bOlig fOR livET

11

MCHA-PROJEKTET CAsE


MCHA-PROJEKTET CAsE

bOlig fOR livET

11

case

Bolig for livet

i løbet af teståret har en antropolog hvert kvartal foretaget

todages deltagerobservationer og opfølgende interviews.

i den forbindelse har undersøgelsen gjort brug af

metoden tværfaglig evaluering, hvor kvalitative data fra

antropologens undersøgelser kombineres med måledata

af fx indeklima, energiforbrug, brugerinteraktion med

home automation og meget andet. alle metoder nævnt

herover er beskrevet som metodekort. igennem disse

metoder har projektet løbende afdækket familiens brug

af bfl og deres erfaringer med og oplevelse af at bo i bfl,

herunder behov og barrierer i forhold til temaerne home

automation, lys, indeklima, ude-/indeforhold, sundhed

og velvære, tryghed samt bæredygtig adfærd.

resultater

Familien er generelt glad for at bo i huset og er især begejstret

for mængden af dagslys og udsyn i BFl. Familien har

efterfølgende ’lysrenoveret’ deres eget parcelhus, så der nu

er markant mere dagslys. samtidig stiller de store vinduespartier

i BFl krav til automatisk styring af indeklima. denne

styring kompliceres dog af det faktum, at forskellige brugere

har forskellige behov og præferencer, samtidig med at

der generelt opstår en konflikt mellem udsyn og lys/varme.

sophie forklarer: der er rigtig varmt. Han [sverre] har lige

snakket om, at der er varmt, og der er for varmt. Men hvad

gør han? Op med gardinerne! [griner] det gør man bare ikke!

[…] Men jeg kan godt forstå det. der er så smukt [udenfor]!”

Undersøgelsens analytiske og metodiske greb.

energiforBrug

en interessant indsigt fra undersøgelsen er samtidig, at familiens

oplevelse af kvaliteten af indeklima både afhænger af

lyde fra system (enten naturlig ventilation eller nilan-anlæg),

grafiske visninger af temperatur, CO2-indhold og luftfugtighed

på skærm og faktisk temperatur i huset. som sophie

forklarer: ”[F]ordi jeg ved, at det er ventilationslyd, så tænker

jeg, jamen så behøver jeg ikke at åbne de vinduer der.

[…] Hvis ventilationen virker, jamen, så behøver jeg ikke at

lufte ud.” sophie kan altså høre ventilationsanlægget køre

og har derfor en forventning om, at kvaliteten af luften er

god. samtidig med denne tillid til, at huset og dets system

’hjælper’ dem, oplever familien også, at teknologien i huset er

kompleks, hvilket kan resultere i manglende tillid til systemet

og (energi)uhensigtsmæssige overstyringer. Huset og dets

home automation system kræver nemlig, at brugerne har

megen viden for at kunne bruge det (energi)hensigtsmæssigt.

For at imødekomme nogle af disse udfordringer, har projektet

udledt anbefalingerne, som kan læses på forsiden af dette

kort.

se også

Metodekort:

cultural probe, semistruktureret interview, deltagerobservation

og tværfaglig evaluering, antropologisk analyse

MCha-projektets indledende brugerundersøgelse:

’Energiforbrug i Hjemmet’ på www.iha.dk/homeautomation

bRugERnEs OPlEvElsE sysTEMET/AuTOMATiK bRugERnEs AdfæRd

TEMA


seMistruktureret interview

kort intro til Metode i Projektet

for at kunne udvikle en relevant og brugbar energistyringsenhed,

er det vigtigt at kende den sociale og fysiske

kontekst, som den skal indgå i. det kræver en dybdegående

viden om brugernes oplevelse af energiforbrug og

den mening de tillægger dette forbrug.

igennem semistrukturerede interview af en gruppe brugere,

kan antropologen afdække brugernes oplevelser og

behov. i projektet er semistrukturerede interviews både

anvendt i den indledende afdækkende fase og i den senere

afprøvende fase.

anBefalinger til Metode

• For at få afdækket den sociale og kulturelle kontekst for

energiforbrug og energistyringsenhed er det vigtigt, at interviewet

foregår i brugernes hjem. Altså der hvor forbruget

foregår og hvor en energistyringsenhed skal bruges.

Hermed fremkommer temaer, som ikke nødvendigvis ville

komme frem i en fremmed interviewsituation fx i et mødelokale.

• der skal afsættes god tid mellem interview til transskribering

og analyse for at tilpasse interviewguiden efter nye

relevante fremkomne temaer.

• Projektets partnere kunne med fordel deltage i nogle interviews.

• Metoden er yderst brugbar sammen med metoderne cultural

probes og scenarieobservationer som del af et større

afdækkende feltstudie.

sEMisTRuKTuRERET inTERviEw

12

AfdæKKEndE METOdE

MCHA-PROJEKTET


AfdæKKEndE METOdE

MCHA-PROJEKTET

sEMisTRuKTuRERET inTERviEw

12

seMistruktureret interview

hvad

et semistruktureret interview er en åben interviewform, hvor

intervieweren sætter en ramme for interviewet (i dette tilfælde

brugernes dagligdag i hjemmet, energiforbrug og teknologi),

men derudover lader den interviewede fylde denne

ramme ud med emner, som er vigtige for vedkommende.

Hermed åbner denne interviewform op for vigtige temaer

som ikke var overvejet i projektets udgangspunkt.

hvorfor

Giver viden om brugernes oplevelser, og om hvad brugerne

siger de gør i forhold til energiforbrug, teknologi og hjemmet.

sammen med andre metoder giver interviewet indblik i

brugernes dagligdag, herunder deres behov og motivationer

i forhold til deres nuværende forbrugspraksis samt eksisterende

barrierer for ændringer af denne praksis.

hveM

interviewene er udført af projektets antropolog og har involveret

brugerne enkeltvis eller som familier afhængigt af

konteksten.

hvordan

interviewene finder sted i brugernes hjem og er typisk af én

til to timers varighed. interviewene baseres på en interviewguide

med fokus på brugernes dagligdag i hjemmet, energiforbrug

og teknologi. Alle interviews optages enten på video

eller mp3. under flere interviews foretages også en ’home

tour’, hvor brugeren viser rundt i sit hjem og fortæller inden

for rammerne af interviewguiden. Home touren optages på

video.

resultat

efter interviewene står det klart, at energiforbrug er et medieret

forbrug, som tillægges mange forskellige praktiske, sociale

og kulturelle betydninger. disse betydninger er relevante

at forholde sig til, hvis man vil understøtte brugernes hensigtsmæssige

adfærd eller ændre uhensigtsmæssig adfærd

ved hjælp af home automation.

se også

Casekort:

Visualisering af elforbrug i Danmark, Visualisering af elforbrug

i Portugal, Minimum konfiguration, Fleksibelt elforbrug,

Bolig For Livet

Metodekort:

Cultural probes, scenarieobservation, deltagerobservation

MCha-projektets indledende brugerundersøgelse:

’Energiforbrug i Hjemmet’ på www.iha.dk/homeautomation


deltageroBservation

for at få et dybdegående indblik i forbrugsadfærd laver

antropologen deltagerobservation i forbindelse med undersøgelser

af de to testfamilier i henholdsvis Portugal og

bolig for livet. Projektets antropolog har fx boet sammen

med familien i Portugal under sit besøg, mens hun

løbende i et år har fulgt familien i bolig for livet i deres

dagligdag fra morgen til aften.

anBefalinger til Metoder

• deltagerobservation og fysisk tilstedeværelse i hjemmet

over tid giver et uvurderlig indblik i, hvordan hjemmet og

styring fungerer og opleves af dem som bor der.

• deltagerobservation åbner op for spørgsmål, som projektet

ikke ved er interessante i udgangspunktet. Metoden

kan således også gøre interviews fokuserende.

• deltagerobservation i hjemmet er udfordrende, fordi det

er svært for antropologen at bevæge sig ud af sin tildelte

’gæsterolle’ og se livet i hjemmet fra forskellige positioner,

ligesom en ’gæsts’ tilstedeværelse har det med at ændre

på de daglige rutiner, som ellers er interessante for antropologen.

• Antropologen er et uforholdsmæssigt stort forstyrrende

element for livet i hjemmet, fordi der nogle gange kun er

et andet mennesker til stede. Brug ’forstyrrelsen’ aktivt til

at lave situerede interviews. Man taler godt sammen, når

man hjælpes ad med praktiske gøremål som madlavning,

vasketøj osv.

• det er godt at observere om morgenen, hvor familierne

har en stram tidsplan og helt faste rutiner, som ikke så

let lader sig forstyrre/forandre af en observerende antropolog.

dElTAgERObsERvATiOn

13

AfdæKKEndE METOdE

MCHA-PROJEKTET


AfdæKKEndE METOdE

MCHA-PROJEKTET

dElTAgERObsERvATiOn

13

deltageroBservation

hvad

deltagerobservation er en antropologisk metode, hvor antropologen

bruger sig selv som forskningsinstrument og søger

at forstå de mennesker hun studerer indefra, altså ud fra deres

egne regler og logik.

hvorfor

Målet er at ’komme ind i verden’ for at forstå den. Og ved at

lære vejen ind, lærer antropologen også på en eksplicit måde

de sociale spilleregler og erfarer herved de ellers usynlige og

selvfølgelige sociale relationer og fænomener. usynlig kropsliggjort

viden og selvfølgeligheder i det sociale fællesskab

kan således igennem antropologens arbejde ekspliciteres og

dokumenteres med feltnoter og video.

hveM

Brugerne er i deres vante kontekst og udfører deres daglige

gøremål og vaner. samtidig indgår og ’forstyrrer’ antropologen

også i denne dagligdag med sin tilstedeværelse og åbner

op for refleksion hos brugerne.

hvordan

Antropologen bevæger sig i spændingsfeltet mellem rene

observationer og fuld deltagelse ved at gøre brug af forskellige

del-praksisser som observationer, small talk, imitationer,

simuleringer, uformelle situerede interviews, skygninger og

deltagelse i diskussioner og daglig praksis som kompetent

medlem af gruppen. Alt dette dokumenteres i form af feltnoter

under og efter deltagerobservationen. i projektet har

vi desuden gjort brug af ’grundplansobservationer’, hvor familiens

bevægelser i huset tegnes og beskrives på printede

grundplanstegninger i A5-størrelse. dette er en god metode

til at fastholde familiens fysiske brug af huset og husets

automatiske styring uden at skulle inddrage forstyrrende elementer

som fotografiapparat eller videokamera.

i deltagerobservation skal man være åben og lade sig forundre,

stille åbne spørgsmål og forsøge at forstå de andres

logik frem for ens egen. Metoden er tidskrævende, men er til

gengæld meget dybdegående og givende, især i kombination

med andre metoder som semistruktureret interview og cultural

probe.

resultat

På grund af metodens åbne tilgang fremkommer ofte essentiel

viden, som man ikke vidste, at man skulle kigge efter eller

spørge ind til i udgangspunktet.

Se anbefalinger til metoden på kortets forside

se også

Casekort:

Bolig For Livet, Visualisering af elforbrug i Portugal

MCha-projektets indledende brugerundersøgelse:

’Energiforbrug i Hjemmet’ på www.iha.dk/homeautomation


scenarieoBservation

hvis man ikke har ressourcer til at udføre traditionel deltagerobservation

(se kort 13), kan man opnå en vis indsigt

i menneskers konkrete og faktiske praksis igennem

scenarieobservationer, hvor brugerne udfører forudbestemte

scenarier, som antropologen optager på video.

scenarieobservationer kan også fungere som en fokusering

af og ’næste skridt’ for traditionel deltagerobservation.

det er en fordel at kombinere scenarieobservationer med

semistrukturerede interviews. dette sikrer, at man både

får et indblik i, hvad folk siger de gør og hvad de rent

faktisk gør. ikke overraskende er der ofte et utilsigtet og

ubevidst gab mellem de to.

anBefalinger til Metode

• det er vigtigt, at brugerne rent faktisk udfører scenarierne

og ikke blot fortæller om dem. Hermed fremkommer vigtige

data om uoverensstemmelser mellem hvad folk siger

de gør, og hvad de rent faktisk gør. denne viden kan være

svær at få frem i et almindeligt interview.

• i observationen af praksis fremkommer spørgsmål, som

man ikke på forhånd ved er relevante.

• Metoden er yderst brugbar sammen med metoderne semistruktureret

interview og cultural probes som del af et

større afdækkende feltstudie

Læs mere om metodeforløbet på bagsiden af kortet

sCEnARiEObsERvATiOn

14

AfdæKKEndE METOdE

MCHA-PROJEKTET


AfdæKKEndE METOdE

MCHA-PROJEKTET

sCEnARiEObsERvATiOn

14

scenarieoBservation

hvad

scenarieobservationer er en metode, hvor antropologen følger

og videooptager brugeren i udføreslen af konkrete scenarier

i hjemmet. i MCHA-projektet drejer det sig om scenarierne

madlavning; indeklimastyring; forlader hjemmet/kommer

hjem; standbyforbrug; tøjvask og elregning.

hvorfor

Observationen giver mulighed for at gå i dybden med en konkret

forbrugskontekst. når dette optages på video, åbner

man samtidig for, at relevant kropslig praksis kan videreformidles

i detaljer til projektets partnere, som ikke er til stede

i øjeblikket. Forløbet bliver også et ’in situ interview’, altså

et interview i situationen, hvor der åbnes for relevante nye

spørgsmål, som ikke ville opstå i et almindeligt interview omkring

spisebordet.

hveM

Brugeren udfører scenarie og fortæller. Antropologen optager

på video og stiller spørgsmål.

hvordan

Alle scenarieobservationer finder sted i brugernes hjem og

foregår så realistisk som muligt. dvs. at antropologen optager

brugeren, mens denne fx vasker tøj eller laver mad.

Antropologen foretager ’in situ interview’ imens. det vil sige

interviews, der opstår i situationen.

scenarieobservationerne har forskellig varighed, og alle brugere

udfører flere forskellige scenarier i løbet af et besøg.

scenarieobservationer kan også indgå som en del af en almindelig

deltagerobservation men adskiller sig alligevel, fordi

forløbet er iscenesat, hvorimod deltagerobservationen ofte

mere følger begivenhedernes gang, som de udspiller sig.

resultat

scenarieobservationerne giver et indblik i brugernes faktiske

praksis i forhold til energiforbrug, samtidig med at de også

viser den konkrete og sociale kontekst, hvori forbruget foregår.

se også

Metodekort:

semistruktureret interview, deltagerobservation og cultural

probes

Casekort:

Visualisering af elforbrug i Danmark, Visualisering af elforbrug

i Portugal, Minimum konfiguration, Fleksibelt elforbrug.

MCha-projektets indledende brugerundersøgelse:

’Energiforbrug i Hjemmet’ på www.iha.dk/homeautomation


cultural ProBe

i projektets afdækkende fase vil vi gerne have et indblik

i, hvordan brugernes dagligdag tager sig ud, når antropologen

ikke er til stede. igennem et cultural probe forløb

giver vi derfor brugerne mulighed for selv at dokumentere

deres brug af hjemmet over en periode. således får

vi data om brugerne, som ikke ville kunne være skabt ved

brug af traditionelle antropologiske metoder som deltagerobservationer

og interviews.

anBefalinger til Metode

• Cultural probes fungerer godt sammen med andre metoder

som semistruktureret interview og scenarieobservationer

for at give et nuanceret indblik i brugernes dagligdag.

• Cultural probes skal forklares grundigt for brugerne, for at

man får det ønskede resultat.

• Mængden af opgaver skal overvejes. For mange opgaver

medfører halvt udførte probes.

• der skal ske en forventningsafstemning i forhold til, hvor

lang tid brugerne kan forvente at skulle bruge på at løse

opgaver.

• det er vigtigt, at cultural probes følges op af et uddybende

interview for at medtage brugernes begrundelser og refleksioner

i forhold til deres tegninger, opgavebesvarelser

og fotos.

• det er godt at have en ’stram’ tidsplan, så brugerne ikke

får lang tid til at besvare opgaverne og dermed kan komme

til at ’glemme’ dem.

Se bagsiden af kortet for en beskrivelse af metodeforløbet.

CulTuRAl PRObE

15

AfdæKKEndE METOdE

MCHA-PROJEKTET


AfdæKKEndE METOdE

MCHA-PROJEKTET

CulTuRAl PRObE

15

cultural ProBe

hvad

Cultural probe er i dette projekt blevet brugt som et værktøj

til selvdokumentation. Brugerne har fået en udleveret en

pakke med dagbog, papir, tegnegrej og forskellige opgaver.

Ved hjælp af fotos, dagbog og tegninger dokumenterer brugerne

deres hverdag og reflekterer over den.

hvorfor

Cultural probe giver os mulighed for at få indblik i, hvad brugerne

gør, når vi ikke er til stede. samtidig kan den frembringe

data og refleksioner over mere subtile og implicitte

følelser og værdier, som ikke altid kan formuleres eller italesættes

i et interview.

hveM

Brugerne løser opgaverne i deres hjem. Antropologen udarbejder,

afleverer og afhenter cultural probe. Antropologen

laver uddybende interview baseret på cultural probe besvarelser.

hvordan

Projektets antropolog afleverer cultural probe til brugerne og

gennemgår opgaverne. Herefter får brugerne ca. to uger til

at besvare deres cultural probe. Opgaverne består bl.a. i at

tegne sin gang i hjemmet en hverdag/weekend morgen/aften.

Herudover besvares opgaver, fx omkring hvad der laves

i hjemmet i løbet af en dag. dette skrives i den medfølgende

notesbog eller på en computer.

Fotoopgaver består fx af oversigtsfotos af rum og fotos af

energiforbrugende enheder som er i brug. Fotos tages enten

med mobiltelefon eller med digitalkamera og overføres

til antropologens computer. Afslutningsvist afhentes cultural

probe af antropologen og danner udgangspunkt for et uddybende

interview.

resultat

Cultural probes giver et konkret indblik i, hvordan brugerne

bruger deres hjem, og hvilke rutiner der præger deres dagligdag.

efter cultural probes står det klart, at energiforbrug er

meget mere end blot et lavpraktisk forbrug af strøm.

se også

Casekort:

Bolig For Livet, Visualisering af elforbrug i Danmark, Fleksibelt

elforbrug, Minimum konfiguration

MCha-projektets indledende brugerundersøgelse:

’Energiforbrug i Hjemmet’ på www.iha.dk/homeautomation


langdistance video ProBe

når vi som mennesker oplever og handler i verden omkring

os, er vi påvirket af den kulturelle kontekst, vi lever

i. derfor må det antages, at forskellige kulturelle kontekster

nogle gange vil resultere i forskellige behov og barrierer

i forhold til ændringer af forbrugsadfærd gennem

home automation. i udviklingen af home automation løsninger,

der har potentiale ud over danmarks grænser, er

det derfor yderst relevant at inddrage brugere fra andre

lande og kulturelle kontekster. for at imødekomme dette,

har vi udviklet en række metoder til ’langdistance’-inddragelse

af projektets brugere i Portugal. Metoderne inddrager

brugerne via internettet ved hjælp af teknologier

som video, skype og e-mail. en af disse metoder er video

probe. Metoden er i høj grad inspireret af cultural probe

metoden, men anvender udelukkende digital video som

dokumentation, hvorfor opgaverne også er anderledes

end i cultural probe.

anBefalinger til Metode

• Video probe kan ikke stå alene som metode, men skal

suppleres med andre metoder som fx semistruktureret

interview og observationer for at få et nuanceret indblik i

brugernes dagligdag.

• det anbefales at sende video til brugerne også, således

at brugerne også får et bedre indtryk af, hvem de sender

deres personlige ’hjemmevideoer’ til.

• Video probes skal forklares grundigt for brugerne for at

man får det ønskede resultat. dette gøres bedst over

skype eller på en video

• Mængden af opgaver skal overvejes. For mange opgaver

medfører halvt udførte probes.

• der skal ske en forventningsafstemning i forhold til, hvor

lang tid brugerne kan forvente at skulle bruge på at løse

opgaver.

• det anbefales at have en ’stram’ tidsplan, så brugerne

ikke får lang tid til at besvare opgaverne og dermed kan

komme til at ’glemme’ dem.

lAngdisTAnCE vidEO PRObE

16

AfdæKKEndE METOdE

MCHA-PROJEKTET


AfdæKKEndE METOdE

MCHA-PROJEKTET

lAngdisTAnCE vidEO PRObE

16

langdistance video ProBe

hvad

i Video proben fortæller brugerne om deres hjem og dagligdag

ved at optage sig selv og hinanden på video.

hvorfor

i dette tilfælde havde projektet brug for viden om familien

og deres dagligdag for at kunne planlægge det opfølgende

besøg og undersøgelsen i Portugal bedst muligt og dermed

begrænse omkostningerne ved en sådan undersøgelse.

hveM

Brugerne løser opgaverne i deres hjem. Antropologen udarbejder,

sender og modtager video probe. Antropologen laver

uddybende observationer og interviews baseret på video

probe.

hvordan

Projektets antropolog sender videokamera og opgaver til

brugerne. Herudover modtager brugerne en video med introduktion

til projektet, antropologen og forløbet. Familien har

hele sommeren til at besvare opgaverne. Opgaverne fokuserer

på hjemmet og deres dagligdag. Brugerne optager sig selv

og hinanden i mindre videosekvenser, som de uploader på

projektets ftp-server, så antropologen har adgang til dem.

resultat

Video proben er i dette projekt brugt som en form for indledende

samtale, hvor resultatet blev anvendt som baggrundsviden

og forberedelse af opfølgende observationer og interview,

som antropologen foretager med familien i Portugal.

igennem videooptagelser får man en fornemmelser af hjemmet

og menneskene, som man ikke helt kan få igennem billeder

og tekst, og metoden har helt klart potentiale til at blive

brugt til mere end blot forberedelse af ’den rigtige undersøgelse’.

se også

Casekort:

Visualisering af elforbrug i Portugal

Metodekort:

Semistruktureret interview, deltagerobservationer, Langdistande

mock-up, Langdistance flash-workshop


TvæRfAglig

AnAlysE

TEKnisK

AnAlysE

tværfaglig evaluering

Projektets levende laboratorium, bolig for livet (kort 11),

åbner for nye og spændende muligheder for at undersøge

menneskers adfærd i forbindelse med home automation

teknologi og energiforbrug: testfamilien bor i bolig for

livet i et helt år, hvor antropologen har adgang til at lave

feltstudier. samtidig måles der i detaljer på familiens

energiforbrug, indeklima, interaktion med teknologien og

meget andet. et konstruktivt samspil mellem disse forskellige

typer data (kvalitative antropologiske data og

tekniske måledata) kan resultere i en undersøgelse med

sjælden omfang og dybde.

TEKnisK

AnAlysE

sEMisTRuKTuRERET

inTERviEw

dElTAgER

ObsERvATiOn

TEKnisK

AnAlysE

for at lade de to typer data udfordre og udfolde hinanden

er tværfaglig evaluering blevet udviklet som et samarbejde

mellem alexandra instituttet, iha, window-Master og velfac.

anBefalinger til Metode

• Metoden sikrer både undersøgelsens bredde og dybde

qua samspillet mellem kvalitative og kvantitative data.

• Metoden kræver både høj grad af selvstændighed og

samarbejde mellem de forskellige fagligheder.

• det anbefales, at der udarbejdes en udspecificeret arbejdsgang

for forløbet, så alle ved, hvad der forventes af

dem.

• det anbefales, at der i fællesskab udarbejdes et analyseværktøj,

så udviklerne guides i, hvad de overordnet

skal kigge efter og vurdere i deres data (fx overstyringer,

sammenhænge og mønstre, udsving, manglende udsving

osv.).

• det anbefales at begrænse mængden af måledata som

bruges til at undersøge familiens brug af huset og deres

erfaringer med det. Færre data som er analyseret i dybden

er bedre end store mængder data der kun analyseres

overfladisk.

• det anbefales, at der afsættes god tid til både individuelle

og fælles analyser og vurderinger af data.

TvæRfAglig EvAluERing

17

MCHA-PROJEKTET AnAlysEREndE METOdE


AnAlysEREndE METOdE

MCHA-PROJEKTET

TvæRfAglig EvAluERing

17

tværfaglig evaluering

hvad

tværfaglig evaluering involverer afprøvning, afdækning og

analyse, hvor store mængder kvalitative antropologiske data

og tekniske måledata bearbejdes i et samarbejde mellem antropolog

og udviklere. evalueringen gennemføres hvert kvartal.

hvorfor

Ved at kombinere de to typer data får vi ikke kun indblik i,

hvad familien gør og hvilken konsekvens det har for energiforbruget,

men også hvorfor de gør det. når udviklernes vurdering

af data i Bolig For livet sammenholdes med den kvalitative

undersøgelse, resulterer det i en viden, som kvalificeret

kan understøtte eller udfordre projektets antagelser om fx

energiforbrug, lys, indeklima, intelligent styring og komfortværdier.

hveM

Antropologen indsamler og analyserer de kvalitative data.

udviklere indsamler og analyserer på tekniske måledata. der

analyseres og konkluderes i fællesskab på begge typer data.

hvordan

Midt i kvartalet laver udviklerne en analyse og vurdering af

periodens hidtidige måledata. de identificerer udsving og

interessante forløb eller hændelser (fx mange overstyringer

eller høje indeklimaværdier) og vurderer, om brugernes praksis

i huset er energhensigtsmæssig. resultaterne visualiseres

til antropologen i form af grundplansvisninger og grafer,

der fokuserer de efterfølgende deltagerobservationer, som

antropologen udfører over to dage. Analyser og vurderinger

af specifikke måledata fra dagene med deltagerobservation

præsenteres ligeledes for antropologen, som bruger de to

typer data (måledata og kvalitative data fra observationer)

til at fokusere de efterfølgende interviews. Antropologen

skriver herefter sin rapport med midlertidige resultater om

familiens oplevelser og erfaringer. rapporten stiller samtidig

spørgsmål til besvarelse af de tekniske måledata.

efter evalueringsperiodens afslutning analyserer og vurderer

udviklerne hele periodens måledata, bl.a. guidet af rapportens

spørgsmål. Herefter udfører udviklere og antropologen

en fælles analyse af kvalitative konklusioner og resultater fra

analyser og vurderinger af måledata. en endelig rapport udfærdiges.

resultat

Metoden er tidskrævende men nødvendig for at opnå den

synergi og dermed resultater omkring brugernes praksis, behov

og barrierer som kun fremkommer, når de to datatyper

sættes i spil med hinanden. der opstår nye og ellers skjulte

problemstillinger og metoden sikrer, at disse problemstillinger

bliver belyst og forklaret på en måde, som ikke ville have

været muligt med kun én type data.

Se også metodeanbefalinger på kortets forside.

se også

Casekort:

Bolig For Livet

Tværfaglig Evaluering af teknologi og bæredygtigt byggeri på

www.iha.dk/homeautomation


antroPologisk analyse

under afdækningen af brugernes motivationer, behov

og barrierer i forhold til energiforbrug, genereres store

mængder etnografiske data i form af interviewtransskriptioner,

feltnoter, videomateriale, fotos og cultural

probemateriale. for at få brugbar viden ud af disse data

kræves det, at der udføres en større antropologisk analyse

af projektets antropolog.

anBefalinger til Metode

• der skal udføres foreløbige analyser i løbet af dataindsamlingen.

dette er med til at skærpe den efterfølgende

dataindsamling.

• der skal afsættes god tid til databehandling og analyse,

således at der også er tid til desk research og teorilæsning.

• det anbefales at bruge et kodeprogram som nvivo, da

det hjælper med at systematisere og skabe overblik over

store mængder data.

Se mere om metodeforløbet på bagsiden af kortet.

AnTROPOlOgisK AnAlysE

18

AnAlysEREndE METOdE

MCHA-PROJEKTET


MCHA-PROJEKTET AnAlysEREndE METOdE

AnTROPOlOgisK AnAlysE

18

antroPologisk analyse

hvad

en antropologisk analyse er en systematisk behandling af

data, hvorved mønstre og temaer fremkommer i brugernes

praksis og udsagn. når disse mønstre belyses med analytiske

begreber og antropologiske/sociologiske teorier, genereres

der viden om den sociale og kulturelle betydning, som disse

praksisser tillægges af brugerne. denne viden er yderst relevant,

hvis man ønsker at ændre folks adfærd.

hvorfor

en antropologisk analyse er nødvendig, hvis man vil opnå en

dybere forståelse af forbrugsadfærd ved også at afdække

de sociale og kulturelle aspekter i brugernes energiforbrug og

ikke kun kigge på de praktiske aspekter omkring dette.

hveM

Antropologen udfører analysen.

hvordan

Første skridt i analysen er databehandling: transskription af

interviews og videooptagelser fra fx scenarieobservationer,

udfoldelse af feltnoter samt digitalisering af cultural probemateriale.

Alt dette gøres så vidt muligt, så alt materiale

foreligger digitalt. til transskribering bruges transskriberingsprogrammet

soundscriber. Herefter kodes data. Programmet

nvivo er delvist brugt til dette. Kodningen af data foregår

ligeledes ved at redigere video- og audioklip i temaer eller

koder, som opstår i løbet af kodningen. når alt materialet er

kodet, gennemgås koderne, som bl.a. hierarkiseres og forbindes

til hinanden. Første del af kodningen kan kaldes en

empirisk analyse, som viser mønstre i folks praksis. Herefter,

eller samtidig med, udføres den teoretiske analyse, hvor antropologiske

(og andre) teorier kaster lys over den sociale og

kulturelle betydning af folks praksis.

resultat

resultatet af den indledende afdækning og analysefase er

den praktiske, sociale og kulturelle kontekst, som skal tages i

betragtning, hvis man ønsker at ændre folks forbrugsadfærd

gennem home automation. i MCHA-projektet drejer det sig

specifikt om elleve stemmer, der handler om: bekvemmelighed,

tryghed og sikkerhed, økonomi, teknologi, indeklima og

lys, leg og fællesskab, tid, design og æstetik, forbrug som

identitetsmarkør, at gøre det rigtige og miljø.

se også

Casekort:

Minimum konfiguration, Fleksibelt elforbrug, Visualisering af

elforbrug i Danmark, Visualisering af elforbrug i Portugal

MCha-projektets indledende brugerundersøgelse:

’Energiforbrug i Hjemmet’ på www.iha.dk/homeautomation


Montage-workshoP

en stor udfordring for alle brugerinddragelsesprocesser

består i at sikre, at udviklerne skaber den nødvendige viden

om brugerne, og at denne viden forankres og anvendes

i den videre udvikling af løsninger. en del af løsningen

på denne udfordring kan være at inddrage udviklerne i

feltstudiet, men det var ikke muligt i Mcha-projektet.

derfor har vi udviklet montage-workshoppen, som inddrager

udviklerne i en erkendelsesproces, hvor de selv

skaber viden om brugerne, lidt ligesom antropologen gør

det i løbet af feltstudiet.

anBefalinger til Metode

• Metoden kræver, at man allerede i feltstudiet er bevidst

om at få indsamlet forskellige typer data (video, lyd, cultural

probe).

• Metoden kræver en forberedende antropologisk analyse

til udvælgelse af datamateriale.

• Metoden kræver meget forberedelsestid, da den involverer

både videoklip, lydklip og fysisk materiale.

• Workshoppen tilbyder nye roller for udviklerne som aktive

medskabere af viden om brugerne i stedet for passive

modtagere af fx en lang rapport, som ofte ikke bliver læst.

og anvendt

• disse nye roller kan sikre ejerskab og anvendelse af viden

om brugerne videre i projektet.

• det anbefales, at workshoppen følges op af et konkret

dokument, som samler op på hele forløbets videngenerering

og konklusioner. dette kan sikre en fælles platform,

for projektets videre arbejde og giver autoritet til den viden,

som udviklerne hver især sidder inde med efter at

have deltaget i workshoppen.

MOnTAgE-wORKsHOP

19

MCHA-PROJEKTET AnAlysEREndE METOdE


MCHA-PROJEKTET AnAlysEREndE METOdE

MOnTAgE-wORKsHOP

19

Montage-workshoP

hvad

Montage-workshop er en analyse- og videndelingsworkshop,

hvor projektets udviklere inddrages i analysen af data

fra den indledende afdækning.

hvorfor

Metoden sikrer, at alle projektets partnere får viden om brugerne

og deres behov ind under huden og dermed bedre kan

udvikle løsninger, der imødekommer disse.

hveM

Projektets partnere deltager i workshoppen. Projektets antropolog

faciliterer.

hvordan

Montage-workshoppen inddrager partnere i analysen af etnografiske

data om brugernes værdier, motivationer og behov

fra brugerundersøgelsen. de etnografiske data består af

materiale i forskellige former som audio-, video- og cultural

probe materiale (grundplanstegninger, dagbøger og billeder).

inden workshoppen udvælges signifikante og kontrasterende

dele af det etnografiske datamateriale af antropologen, og

hver gruppe i workshoppen præsenteres for forskellige dele.

disse dele kaldes montageceller, og cellerne stammer fra

forskellige familier, men skal sættes sammen til at udgøre

en montagefamilie, hvis værdier, motivationer og behov skal

imødekommes af en teknisk løsning.

Se, tegn, lyt til montage-celler.

Udled værdier, motivationer og

behov. Skriv på kort. Diskuter montage-celler i grupper.

Nedskriv hovedpointer om værdier,

motivationer og behov.

Pointen er at sikre, at projektets partnere får blik for de mange

og ofte modstridende praksisser og behov, som præger

menneskers hverdag. Gruppernes resultater præsenteres i

plenum og optages på video. Forløbet gentages to gange i

løbet af workshoppen.

resultat

Projektets partnere får blik for de mange og ofte modstridende

praksisser og behov, som præger menneskers hverdag.

Workshoppens resultat bidrager desuden til udviklingen af de

’11 brugerstemmer’, som er resultatet af hele den indledende

afdækning og analyse. Bl.a. på baggrund af workshoppen

udvælges fire projektspor som der arbejdes videre med parallelt:

Fleksibelt elforbrug, Visualisering af elforbrug, Bolig For

livet samt Minimum konfiguration.

se også

Case kort

Visualisering af elforbrug i Danmark, Minimum konfiguration,

Fleksibelt elforbrug

artiklen:

’Montage Workshop. The Recreation of Realization’ på www.

iha.dk/homeautomation

MCha-projektets indledende brugerundersøgelse:

’Energiforbrug i Hjemmet’ på www.iha.dk/homeautomation

for mere om de ’11 brugerstemmer’

Skab montagefamilie, brainstorm

og disukter på løsning som møder

hovedpointer om værdier, motivation

og behov.

Skriv og tegn løsning som

storyboard.


Mock-uP workshoP

formålet med brugerinddragelsen i projektet er at sikre,

at brugere finder de færdige produkter relevante og brugbare.

derfor inddrages brugerne i en mock-up workshop,

hvor brugere og udviklere idégenererer og konceptualiserer

løsningsmodeller, der imødekommer brugernes behov

og udfordringer inden for de tre projektspor: visualisering

af elforbrug; Minimum konfiguration og fleksibelt elforbrug.

en mock-up er en model, som udformes i pap,

modellervoks, papir osv. formålet er at lave en billig og

ufærdig model, som dog stadig kan afprøves af brugere

i deres konkrete brugskontekst på en meningsfuld måde

og dermed give værdifuld feedback på form og funktioner,

uden at der er brugt værdifulde ressourcer på at udvikle

færdige prototyper.

anBefalinger til Mock-uP workshoPPen

• egner sig til afdækning og udvælgelse af relevante brugerbehov

og mulighedsrum.

• egner sig til konkretisering af abstrakte brugerbehov og

mulighedsrum.

• sikrer en fælles forståelse på tværs af udviklingsgruppe

og sikrer, at vi snakker om det samme.

• sikrer ejerskab over proces og resultater hos deltagerne,

fordi de alle deltager aktivt og er medskabere.

• er anderledes og sjov for både brugere og udviklere at deltage

i og kan dermed motivere til yderligere engagement

i processen.

• Fungerer godt som et faciliteret møde mellem brugere og

udviklere.

• Kræver en stram tidsplan for at sikre dynamik og fremdrift

i workshoppen.

• Kræver megen forberedelsestid til udarbejdelse af faciliterende

workshopmateriale og indkøb af byggematerialer

til mock-ups.

Mock-uP workshoP

20

ide- og koncePtudviklingsMetode

MCHA-PROJEKTET


MCHA-PROJEKTET idE- Og KOnCEPTudviKlingsMETOdE

MOCK-uP wORKsHOP

20

Mock-uP workshoP

hvad

Kreativ workshop hvor projektets partnere og brugere i fællesskab

udvikler modeller til senere afprøvning.

hvorfor

Mock-up workshoppen gør det muligt for alle at konkretisere

brugernes behov i modeller, som efterfølgende kan afprøves.

den ufærdige mock-up opfordrer til ændringer, og det

ufærdige look gør det lettere at tænke alternativer. en mockup

kan let og omkostningsfrit ændres eller helt forkastes om

nødvendigt.

hvem

tre brugere deltager i hver workshop. På skift arbejder de

sammen med projektets udviklere i forskellige grupper. Antropologen

faciliterer workshoppen.

hvordan

Hver workshop varer 3,5 timer og er delt op i tre faser: Historiefortælling;

Fremtidsscenarie og Mock-up kreation. til hver

fase er der udarbejdet materiale som fx billed-, spørgsmåls-

og tegnekort, der sikrer, at deltagerne faciliteres i bevægelsen

fra afdækning af brugerkontekst, over behovsanalyse og

idégenerering, til konkretisering og imødekommelse af behov

i en mock-up.

udviklerne deles op i tre grupper baseret på fagligheder og

personlige kompetencer. Alle tre grupper er placeret i hver

sit hjørne af ét stort mødelokale, så alle kan se hinanden,

men ikke er forstyrret. Brugerne skifter mellem de tre grupper

og udfolder og udfordrer hinandens udsagn og behov,

således at udviklerne tvinges til at forholde sig til komplekse

brugere med modstridende praksisser og behov. Hver gruppe

gennemgår således alle tre faser med deltagelse af forskellige

brugere i forskellige faser. Afslutningsvis præsenteres de

udviklede mock-ups i plenum, hvor formål og funktioner forklares.

Præsentationen optages på video.

resultat

Hver workshop resulterer i mindst tre mock-ups (én fra hver

gruppe) specifikt rettet med at løse de af brugere og udviklere

identificerede problemstillinger for det gældende spor.

Mock-ups spænder fra modeller af genstande til modeller af

skærmbilleder.

Se anbefalinger til metoden på kortets forside

se også

Case kort

Minimum konfiguration, Visualisering af elforbrug i Danmark,

Fleksibelt elforbrug

Metodekort:

Mock-up test i hjemmet, mock-up opsamling.

artikel:

’Montage Workshop. The Recreation of Realization’ på www.

iha.dk/homeautomation


Mock-uP test

formålet med brugerinddragelsen i projektet er at sikre,

at brugere finder de færdige produkter relevante og

brugbare. derfor inddrages brugerne i et mock-up forløb.

en mock-up er en model, som udformes i pap, modellervoks,

papir osv. formålet er at lave en billig og ufærdig

model, som dog stadig kan afprøves af brugere i den aktuelle

brugskontekst på en meningsfuld måde og dermed

give værdifuld feedback på form og funktioner, uden at

der er brugt værdifulde ressourcer på at udvikle færdige

prototyper. Projektet laver derfor en mock-up test, hvor

mock-ups afleveres til familier, som afprøver dem i én til

tre uger.

anBefalinger til Metode

• Brugerne oplever styrker og svagheder ved de afprøvede

koncepter igennem brug af mock-ups i hjemmet.

• Brugerne skal sætte mock-ups op og anvende dem i dagligdagen

for at kunne give fyldig og kritisk feedback. det

er ikke nok blot at diskutere dem i familien, da det ikke

giver de samme erfaringer.

• det anbefales, at bruger og antropolog sammen opsætter

den første mock-up for at illustrere formålet med testen.

• det er en fordel at, mock-ups bliver afprøvet over længere

tid og sandsynligvis ”udsat” for flere forskellige situationer.

• det fungerer godt, hvis man har flere alternative løsningsforslag

til samme problemstilling, da det åbner for

alternativ tænkning og kan inspirere til nye synteser og

løsninger.

• det anbefales, at en eller to udviklere deltager i hjemmeworkshops

sammen med antropologen.

• det anbefales at afklare forløb, roller og spilleregler for

workshoppen, hvis udviklere deltagere.

MOCK-uP TEsT

21

MCHA-PROJEKTET idE- Og KOnCEPTudviKlingsMETOdE


MCHA-PROJEKTET idE- Og KOnCEPTudviKlingsMETOdE

MOCK-uP TEsT

21

Mock-uP test

hvad

Afprøvning af mock-ups i aktuel brugskontekst over tid.

hvorfor

Afprøvning af mock-ups hjemme hos brugerne giver indblik

i styrker og svagheder ved løsningsforslagene, ligesom nye

behov, der kan opstå ved brug af løsningen, bliver tydelige.

hveM

Antropolog afleverer og introducerer mock-ups til brugerne.

Brugerne placerer mock-ups relevante steder i deres hjem og

’bruger’ dem i dagligdagen.

hvordan

Hver mock-up løsning fra mock-up workshoppen duplikeres

og afleveres hos to brugere. det vil sige, at hvert spor har to

brugere til at afprøve alle sporets forskellige mock-ups, og

hver bruger forholder sig således til flere forskellige mockups

samtidig. Brugerne får som udgangspunkt en uge til at

afprøve mock-ups. Brugerne bliver introduceret til intentioner

og funktioner i de enkelte mock-ups igennem den afsluttende

præsentationsvideo fra mock-up workshoppen samt

uddybende forklaringer fra antropologen. Herefter placerer

brugerne mock-ups relevante steder i hjemmet og foregiver,

at de anvender dem, hvor det giver mening i deres daglige

gøremål.

som afslutning på testen afholdes en workshop i hjemmet,

hvor både antropolog, designer og udviklere deltager. Her viser

brugerne, hvor de har placeret deres mock-ups, hvorefter

de viser, hvordan de konkret har brugt dem. Antropolog,

designer og projektpartner spørger ind til erfaringer og behov.

de familier som kun har diskuteret mock-ups, men ikke

brugt dem i dagligdagen, placerer mock-ups i hjemmet, mens

projektpartnerne er til stede, og der spørges ind til behov og

præferencer. undervejs og afslutningsvist idéudvikles der på

tilpasninger og ændringer, ligesom der i nogle tilfælde udarbejdes

nye mock-ups.

resultat

Mock-up testen resulterer i tilpassede og nye mock-ups,

samt en samling af brugerkrav til funktioner, interaktionsmuligheder

og visualisering.

Se anbefalinger til mock-up testen på kortets forside.

se også

Casekort

Minimum konfiguration, Visualisering af elforbrug i Danmark,

Fleksibelt elforbrug

Metodekort:

Mock-up workshop, mock-up opsamling


Mock-uP oPsaMling

formålet med brugerinddragelsen i projektet er at sikre,

at brugere finder de færdige produkter relevante og

brugbare. derfor inddrages brugerne i et mock-up forløb.

en mock-up er en model, som udformes i pap, modellervoks,

papir osv. formålet er at lave en billig og ufærdig

model, som dog stadig kan afprøves af brugere i den aktuelle

brugskontekst på en meningsfuld måde, og dermed

give værdifuld feedback på form og funktioner, uden

at der er brugt værdifulde ressourcer på at udvikle færdige

prototyper. for at sikre, at alle projektets udviklere

får del i brugernes erfaringer med mock-ups, afholdes en

fælles opsamlings- og videndelingsworkshop, hvor både

udviklere og brugere deltager.

anBefalinger til Metode

• det anbefales, at der afholdes både individuelle workshops

i hjemmet som afslutning på mock-up testen og

en fælles opsamlingsworkshop. Vigtige erfaringer som er

fremkommet i workshoppen, der afholdes i brugskonteksten,

kommer ikke nødvendigvis frem i en workshop, der

afholdes i et neutralt mødelokale. til gengæld giver opsamlingsworkshoppen

mulighed for, at alle udviklere kan

deltage og stille de spørgsmål, som er relevante for dem.

dette er ikke muligt i en workshop i hjemmet, hvor højst

en eller to udviklere kan deltage.

• Fælles opsamling sikrer videndeling og ejerskab over resultater

hos udviklere.

• det samlede mock-up forløb skal afsluttes med et konkret

dokument, der samler op på hele forløbets videngenerering

og konklusioner. dette kan sikre en fælles platform

for projektets videre arbejde og giver autoritet til den

viden, som udviklerne hver især sidder inde med efter at

have deltaget i forløbet.

• et mock-up forløb anbefales til at undersøge brugerbehov

og krav i forhold til Visualisering af elforbrug og Fleksibelt

elforbrug, samt hvilke funktioner en styringsenhed skal

indeholde.

• et mock-up forløb anbefales også til at udvikle brugergrænseflader

til Minimum konfiguration, hvis der holdes

skarpt fokus på, at det handler om, hvordan de afdækkede

funktioner skal konfigureres og ikke hvilke funktioner

systemet skal indeholde.

Se mere om metodens forløb på bagsiden af kortet

MOCK-uP OPsAMling

22

MCHA-PROJEKTET idE- Og KOnCEPTudviKlingsMETOdE


MCHA-PROJEKTET idE- Og KOnCEPTudviKlingsMETOdE

MOCK-uP OPsAMling

22

Mock-uP oPsaMling

hvad

Mock-up opsamlingsworkshop som sikrer opsamling på og

videndeling om hele mock-up forløbet på tværs af projektgruppen.

hvorfor

sikrer at brugernes erfaringer, ændringsforslag og nye behov

tages med videre i udviklingsprocessen ved at lade udviklerne

møde alle brugerne ansigt til ansigt i en faciliteret proces,

som sikrer, at viden om brugerne skabes og forankres.

hveM

Brugere fortæller om erfaringer med mock-ups og viser så

vidt muligt, hvordan de har brugt dem ved hjælp af mock-ups

og billeder. udviklere stiller uddybende spørgsmål til brugerne.

Antropolog og designer faciliterer og optager forløbene

på video.

hvordan

Workshoppen tager ca. 3,5 timer og afholdes i et stort mødelokale.

Alle projektets udviklere deles op i to grupper og

placeres i hver sin ende af lokalet omkring borde. i alt seks

brugere har været med i testen af mock-ups fra de tre projektspor:

Visualisering af elforbrug, Fleksibelt elforbrug og

Minimum konfiguration.

Hvert spor har således tilknyttet to brugere, som bruger en

halv time i hver af de to grupper på at fortælle om deres erfaringer

med deres mock-ups. Brugerne har inden workshoppen

sendt fotos, som viser de forskellige mock-ups rundt om

i deres hjem. disse er alle printet og ligger på bordene, så

brugere kan støtte sig til dem i deres feedback og give udviklerne

et bedre billede af deres erfaringer med mock-ups.

Antropolog, designer og udviklere spørger ind til erfaringer og

behov i forhold til mock-ups.

resultat

Ved forløbets afslutning står det klart, at vores mock-up forløb

har været meget velegnet til at besvare nogle spørgsmål

og problemstillinger, mens andre kræver nye metoder.

se anbefalinger til metoden på kortets forside.

se også

Casekort

Minimum konfiguration, Visualisering af elforbrug i Danmark,

Fleksibelt elforbrug

Metodekort:

Mock-up workshop, Mock-up test


langdistance Mock-uP forløB

når vi som mennesker oplever og handler i verden omkring

os, er vi påvirket af den kulturelle kontekst vi lever

i. derfor må det antages, at forskellige kulturelle kontekster

nogle gange vil resultere i forskellige behov og

barrierer i forhold til ændringer af forbrugsadfærd gennem

home automation. i udviklingen af home automation

løsninger, der har potentiale ud over danmarks grænser,

er det derfor yderst relevant at inddrage brugere fra andre

lande og kulturelle kontekster. for at imødekomme

dette, har vi udviklet en række metoder til ’langdistance’inddragelse

af projektets brugere i Portugal. Metoderne

inddrager brugerne via internettet ved hjælp af teknologier

som video, skype og e-mail. en af disse metoder er

et langdistance mock-up forløb, hvor brugerne inddrages

i afprøvning af mock-ups til visualisering af elforbrug på

en skærm.

anBefalinger til Metode

• det anbefales, at man nøjes med én opgave pr. workshop

og afholder flere på hinanden følgende workshops.

• Forløb og opgaver skal løbende forklares grundigt for brugerne

for at man får det ønskede resultat.

• der skal ske en forventningsafstemning i forhold til, hvor

lang tid brugerne kan forvente at skulle bruge på at løse

opgaver og deltage i workshops.

• Workshoppen kræver at brugerne ’kender’ og har tillid til

facilitator for at få kritisk feedback. indledende skypemøder

og mails er derfor nødvendige.

• Man skal være opmærksom på, at der en sprogbarriere,

når workshops foregår på engelsk, og generelt skal man

afsætte god tid til forklaringer og ’løs’ snak.

• langdistance mock-up forløb skal kombineres med andre

metoder, som inddrager projektpartnere i videngenerering.

• tekniske krav:

> Bruger skal have en computer, internet, e-mail, web

cam og skype.

> designer skal derudover have: en stor ekstern skærm

og videokamera.

> det anbefales at bruge web cam med god opløsning.

> det anbefales at bruge en stabil og hurtig internetforbindelse.

lAngdisTAnCE MOCK-uP fORløb

23

MCHA-PROJEKTET idE- Og KOnCEPTudviKlingsMETOdE


MCHA-PROJEKTET idE- Og KOnCEPTudviKlingsMETOdE

lAngdisTAnCE MOCK-uP fORløb

23

langdistance Mock-uP forløB

hvad

lang distance mock-up er en metode, hvor brugere inddrages

i udvikling og afprøvning af en mock-up, uden at bruger

og designer fysisk mødes.

hvorfor

Ved brug af langdistance mock-up kan man opnå større geografiske

og kulturelle spænd i sin brugerinddragelse uden

at øge rejseomkostninger og tidsforbrug i den forbindelse.

Metoden forventes desuden med fordel at kunne anvendes

i forbindelse med inddragelse af ikke-mobile brugergrupper.

hveM

Bruger løser opgaver og kommer med feedback (i Portugal).

designer udarbejder mock-ups til afprøvning, stiller opgaver,

faciliterer online workshop og filmer sin skærm under workshoppen

(i danmark).

hvordan

Brugerne skal først dokumentere, hvilke hjemmesider de

benytter i deres dagligdag med links, billeder og beskrivelser.

disse sendes i e-mail til designeren, som på baggrund

af dette materiale udarbejder mock-ups. efterfølgende

får brugerne tilsendt en mock-up pakke som indeholder

skærm mock-up, tegnede screen dumps og opgaver. Herefter

afholder brugere og designer et skype-møde, hvor

mock-ups og opgaver præsenteres for brugerne på engelsk.

Først vælger brugerne et sted at placere skærmen og forklarer

valget på video. Videoen uploader de til en projektserver.

efterfølgende gennemgår brugerne forskellige eksempler på

visning af elforbrug. Ved gennemgangen skal de på post-its

notere deres tanker, overvejelser, mangler og lignende. Herudover

skal de tegne og notere ønskede ændringer på deres

screendumps.

Brugerne formidler resultater og kommentarer i en online

workshop sammen med designeren. Workshoppen foregår

via skype i brugerens hjem i Portugal og designerens hjem/

arbejde i danmark. Brugerne viser og forklarer deres tilpassede

screendumps til et web cam. Herefter idégenererer og

løsningsudvikler brugere og designer i fællesskab på de identificerede

mulighedsrum. i denne del af workshoppen tegner

designeren på screendumps efter brugernes anvisninger.

Workshoppen varer i ca. to timer.

resultat

de portugisiske brugere kommer med feedback og inputs til

visualisering af elforbrug i form af indhold, funktioner, interaktionsmuligheder

og andet.

se også

Metodekort:

Langdistance video probe, langdistance flash-workshop

Casekort:

Visualisering af elforbrug i Portugal


flash-workshoP

for at svare på de spørgsmål omkring minimum konfiguration,

som ikke blev besvaret i løbet af mock-up forløbet,

har vi videreudviklet en metode, som giver brugerne

mulighed for at afprøve en brugergrænseflade til et konfigurationsforløb

på en skærm. denne brugergrænseflade

kaldes her en prototype og er kodet i adobe-programmet

’flash’. deraf navnet ’flash-workshop’ og ’flash-prototype’.

brugerne kan interagere med prototypen, men konfigurationen

som brugerne udfører i forløbet er simuleret.

det vil sige, at brugergrænsefladen ikke er koblet op på

det rigtige system. flash-workshops er også blevet brugt

til at afprøve brugergrænseflader i sporene fleksibelt elforbrug

og visualisering af elforbrug.

anBefalinger til Metode

• Flash-workshoppen anbefales generelt til udvikling af

brugergrænseflader og er yderst velegnet til udvikling af

brugergrænsefladen, som skal give brugerne mulighed for

at konfigurere et energistyringssystem.

• Flash-workshoppen anbefales også som ’næste skridt’

efter et mock-up forløb i udviklingen af Visualisering af

elforbrug og brugergrænseflader til Fleksibelt elforbrug.

• det anbefales, at man i flash-workshoppen afprøver forskellige

alternativer til samme problematik. det åbner for

større kreativitet/mulighedstænkning hos brugerne, som

trods flash-prototypens ufærdige look ikke altid har let

ved at tænke alternativer til det præsenterede.

• Ved afprøvning af en ’ufærdig’ flash-prototype, skal brugerne

forberedes grundigt på, at de ikke bliver præsenteret

for en færdigdesignet og ’lækker’ prototype. ellers

fokuseres der kun på grafikken, mens indhold og form

negligeres.

• det skal være helt klart, at prototypen med vilje er ufærdig

for at inddrage brugere mest muligt i udviklingen. ellers

kan prototypen (og afsenderne) komme til at fremstå

som useriøse.

• Man skal være opmærksom på, at flash-prototyper der

ser flotte og ’færdige’ ud kan stoppe en grundlæggende

kritisk feedback og tænkning i alternativer hos brugerne.

• Flash-workshops skal afsluttes med et konkret dokument,

der samler op på workshoppens videngenerering

og konklusioner. dette kan sikre en fælles platform for

projektets videre arbejde og giver autoritet til den viden,

som udviklerne hver især sidder inde med efter at have

deltaget i workshoppen.

flAsH-wORKsHOP

24

MCHA-PROJEKTET AfPRøvningsMETOdE


AfPRøvningsMETOdE

MCHA-PROJEKTET

flAsH-wORKsHOP

24

flash-workshoP

hvad

Flash-workshoppen inviterer brugere til at afprøve tidlige og

ufærdige versioner af brugergrænseflader programmeret i

Flash. Flash-workshoppen er dog også blevet brugt til at afprøve

prototyper, der er mere færdige og lækre i designet (se

casekort: Visualisering af elforbrug).

hvorfor

Flash-workshoppen gør det muligt at få brugerfeedback på

realistiske flash-udgaver af styringsenheden, hvorved man

undgår den ressourcekrævende og omkostningsfulde kodning

og omkodning af det ’rigtige’ system. Hermed sikres

flere iterationer af brugerinddragelse på en brugergrænseflade,

ligesom man i højere grad har mulighed for at brugerteste

flere vidt forskellige principper sideløbende. udviklerne

er således bedre udrustet til at kvalificere udvælgelsen af ét

princip og koncept frem for et andet.

hveM

Bruger afprøver flash-prototype og idéudvikler. udviklere

lytter, spørger og idéudvikler. Antropolog og designer faciliterer

og optager forløbet på video.

hvordan

inden flash-workshoppen har projektets designer udarbejdet

nogle ufærdige udkast til brugergrænseflader i programmet

’Flash’. den brugergrænseflade, som møder brugeren i

workshoppen, simulerer således en forbindelse til en ’rigtig’

energistyringsenhed.

Flash-workshoppen varer i gennemsnit to timer og foregår

i et mødelokale. i workshoppen deltager op til tre brugere,

som sidder ved hver deres skærm og afprøver flash-udgaven

af energistyringsenheden. Brugerne klikker sig igennem

prototypen og tænker højt. Hvis de går i stå, forsøger facilitator

at hjælpe dem videre, uden dog at lede dem for meget.

undervejs i forløbet dokumenteres brugernes erfaringer og

kommentarer på tre forskellige niveauer: grafik/æstetik; indhold/funktioner

og interaktionsdesign/logik. Brugerne giver

feedback på, hvad der er svært, hvad der fungerer, og hvad

der mangler. Herefter følger en session med konceptualisering,

hvor brugere og udviklere i fællesskab tilføjer ændringer

til printede skærmbilleder af det forløb, de lige har afprøvet,

eller tegner/klipper/klistrer nye skærmbilleder. Afslutningsvis

præsenterer hver bruger sine resultater i plenum.

resultat

Flash-workshoppen giver mulighed for brugerfeedback på

forskellige planer: grafik/æstetik; indhold/funktioner; interaktionsdesign/logik

(modsat mock-up forløb, hvor feedback

er mere på indhold/funktioner)

Se anbefalinger til metoden på forsiden af kortet.

se også

Casekort:

Visualisering af elforbrug i Danmark, Minimum konfiguration,

Fleksibelt elforbrug


langdistance flash-workshoP

når vi som mennesker oplever og handler i verden omkring

os, er vi påvirket af den kulturelle kontekst, vi lever

i. derfor må det antages, at forskellige kulturelle kontekster

nogle gange vil resultere i forskellige behov og barrierer

i forhold til ændringer af forbrugsadfærd gennem

home automation.

i udviklingen af home automation løsninger, der har potentiale

ud over danmarks grænser, er det derfor yderst

relevant at inddrage brugere fra andre lande og kulturelle

kontekster. for at imødekomme dette, har vi udviklet en

række metoder til ’langdistance’-inddragelse af projektets

brugere i Portugal. Metoderne inddrager brugerne

via internettet ved hjælp af teknologier som video, skype

og e-mail.

en af disse metoder er en langdistance flash-workshop,

hvor brugerne afprøver og vurderer forskellige interaktive

prototyper til visualisering af elforbrug på en skærm.

Prototypen er kodet i adobe-programmet ’flash’. deraf

navnet ’flash-workshop’ og ’flash-prototype’. brugerne

kan interagere med prototypen, men visualiseringen som

brugerne ser på skærmen er simuleret.

anBefalinger til Metode

• der skal afsættes tid til download og åbning af opgavedokumenter

i løbet af workshoppen

• Forløb og opgaver skal løbende forklares grundigt for brugerne

for at man får det ønskede resultat.

• der skal ske en forventningsafstemning i forhold til, hvor

lang tid brugerne kan forvente at skulle bruge på at deltage

i workshops.

• Workshoppen kræver, at brugerne ’kender’ og har tillid til

facilitator for at få kritisk feedback. indledende skypemøder

og mails er derfor nødvendige.

• Man skal være opmærksom på, at der kan være en sprogbarriere,

når workshops foregår på engelsk, og generelt

skal man afsætte god tid til forklaringer og pauser og

give brugerne mulighed for at kommunikere på deres eget

sprog.

• langdistance flash-workshop forløb skal kombineres med

andre metoder, som inddrager projektpartnere i videngenerering.

• tekniske krav:

> Bruger skal have en computer, internet, e-mail, web

cam og skype.

> designer skal derudover have: en stor ekstern

skærm og videokamera.

> designer skal kunne arbejde og kode i Adobe-

programmet Flash.

> det anbefales at bruge web-cam med god opløsning.

> det anbefales at bruge en stabil og hurtig internet-

forbindelse.

lAngdisTAnCE flAsH-wORKsHOP

25

MCHA-PROJEKTET AfPRøvningsMETOdE


MCHA-PROJEKTET AfPRøvningsMETOdE

lAngdisTAnCE flAsH-wORKsHOP

25

langdistance flash-workshoP

hvad

langdistance flash-workshop hvor brugerne afprøver og

vurderer forskellige flashprototyper til visualisering af elforbrug

på en skærm. Workshoppen afholdes via internettet og

skype, uden at bruger og designer mødes fysisk.

hvorfor

Ved brug af langdistance flashworkshops kan man opnå

større geografiske og kulturelle spænd i sin brugerinddragelse

uden at øge rejseomkostninger og tidsforbrug i den forbindelse.

Metoden forventes desuden med fordel at kunne

anvendes i forbindelse med inddragelse af ikke-mobile brugergrupper.

hveM

Bruger løser opgaver og kommer med feedback (i Portugal).

designer udarbejder flash-prototyper til afprøvning, stiller

opgaver, faciliterer online workshop og filmer (i danmark).

hvordan

designer og brugere sidder foran hver deres computer i

henholdsvis danmark og Portugal. de kommunikerer på

engelsk via skype og bruger webcam-funktion, så de kan se

hinanden. Brugerne har fået tilsendt en html-fil med flashprototypen,

som de åbner i en webbrowser. Brugerne ’deler’

deres skærm med designeren ved hjælp af ’del din skærm’funktionen

i skype.

det vil sige, at designeren kan se, hvordan brugerne interagerer

med prototypen. Brugerne angiver med musen hvad

de ser på og snakker om, alt imens de tænker højt. Herefter

får brugerne en opgave på e-mail, hvor de skal notere,

hvad de synes er godt/skidt ved prototypen, samt hvad der

mangler. Mens brugerne løser opgaven er skype slukket.

dette giver brugerne en mulighed for at tale sammen alene

på eget sprog og en lille pause, hvor de ikke er ’på’.

Brugerne sender deres feedback på prototypen til designeren

på mail. Herefter går brugere og designer på skype igen for

at gennemgå og diskutere feedback fra brugere. i dette forløb

løsningsudvikles der desuden på de områder, som brugerne

finder mangelfulde eller svære.

Workshoppen varer i alt ca. halvanden time.

resultat

de portugisiske brugere kommer med feedback og inputs til

grafik/æstetik, indhold/funktioner og interaktionsdesign/logik

til visualisering af elforbrug

se også

Metodekort:

Langdistance video-probe, langdistance mock-up test

Casekort:

Visualisering af elforbrug i Portugal


case- og MetodesaMling fra MiniMuM configuration hoMe autoMation

(Mcha)

Formålet med MCHA-projektet er igennem brugerdreven innovation at udvikle et

samlende koncept for, hvordan forskellige it-løsninger i hjemmet kan konfigureres,

så de bliver anvendelige og relevante for brugerne. Projektet fokuserer på it-løsninger til

at effektivisere og reducere energiforbruget i boligen og skal således også afdække

brugernes behov for at styre komfort og energiforbrug i boligen.

YDERLigERE oPLYSNiNgER

For yderligere oplysninger om projektet, se www.iha.dk/HomeAutomation

Eller kontakt projektleder Peter gorm Larsen, pgl@iha.dk

For yderligere oplysninger om brugerdreven innovation, kontakt

Johanne Mose Entwistle, johanne.mose@alexandra.dk eller

Astrid Pinholt Søndergaard, astrid.sondergaard@alexandra.dk

Jacob Rolf Jensen, jacob.r.jensen@alexandra.dk

MCHA-projektet er støttet af erhvervs- og Byggestyrelsen.

Program for Brugerdreven innovation.

More magazines by this user
Similar magazines