i hjemmet energiforbrug - Alexandra Instituttet

alexandra.dk

i hjemmet energiforbrug - Alexandra Instituttet

energiforbrug

i hjemmet

MiniMuM Configuration HoMe autoMation

Et antropologisk brugerstudie af behov, motivationer

og barrierer omkring energiforbrug i hjemmet


MCHa ProJeKtet

et kvalitativt brugerstudie udført af

alexandra instituttet

Vi bygger bro med forskningsbAseret innoVAtion

mCHA projektet er støttet af erhvervs- og byggestyrelsen.

Projektets partnere er ingeniørhøjskolen i Århus (iHA), Alexandra instituttet, develco Products og seluxit.

© AlexAndrA instituttet 2009


intro

dette er resultaterne af et kvalitativt brugerstudie af tendenser

i behov, motivationer og barrierer hos brugere i forhold

til energiforbrug og ændring af forbrugsadfærd. målet er at

udvikle en energistyringsenhed til hjemmet hvor man kan få

indblik i og styre sit eget energiforbrug og på baggrund af det

ændre sine forbrugsvaner.

guiden indeholder en præsentation af mCHA-projektet, et

projekt støttet af erhvervs- og byggestyrelsen, og de anvendte

brugerinddragelsesmetoder. resultatet af brugerstudiet

er bl.a. fire ’brugerprofiler’ samt 11 relevante temaer,

som henviser til hinanden indbyrdes. i denne guide vælger

vi at kalde disse temaer ’brugerstemmer’ fordi de udgør de

forskelligartede motivationer, behov og barrierer som er i spil

og indgår i en mere eller mindre bevidst indre dialog hos brugeren

inden der ageres.

disse motivationer og barrierer udgør mulighedsrum for en

energistyringsenhed og på bagsiden af hvert brugerstemmekort

konkretiseres dette i anbefalinger til en energistyringsenhed.

brugerne

Vi Har inddraget 24 brugerfaMilier Med forsKellig

alder, uddannelsesniVeau, teKnisK forMåen, boforM

og faMiliestruKtur.

størstedelen af ProJeKtets brugere Har selV Meldt

sig efter et radioindslag På P4 eller søgninger På

nettet og brugerne bor alle i øst-Jylland.

brugerstudiet er forløbet oVer tre Måneder i

2008/2009.

Anbefalingerne er ikke udtømmende, og det er intentionen,

at forskellige læsere bidrager med yderligere identifikation af

mulighedsrum alt afhængig af sammenhængen, hvori kortene

bruges.

guiden kan læses i sammenhæng fra ende til anden. den kan

også bruges som et lettilgængeligt værktøj til indblik i relevante

tematikker i brugernes forbrugsadfærd. guiden skal

inspirere til at man forholder sig til flere brugerstemmer og

brugerprofiler samtidig og dermed reflekterer over, hvordan

disse forskelligartede og ofte modsatrettede brugerstemmer

samtidigt indgår på forskellig vis i brugernes daglige forbrugsadfærd

i hjemmet.

2

MCHa ProJeKtet intro


MCHa ProJeKtet indHold

Kort 2 .... intro – indHold

Kort 3 .... oVerordnede KonKlusioner – Præsentation af ProJeKtet

Kort 4 .... brugerdreVet innoVation – den iteratiVe bdi ProCes

Kort 5 .... brugerstudiet

Kort 6 .... energiforbrug soM sKJult forbrug

Kort 7 .... 11 brugersteMMer

Kort 8 .... brugersteMMe – oM beKVeMMeligHed

Kort 9 .... brugersteMMe – oM trygHed og siKKerHed,

Kort 10 .... brugersteMMe – oM øKonoMi

Kort 11 .... brugersteMMe – oM teKnologi

Kort 12 .... brugersteMMe – oM indeKliMa og lys

Kort 13 .... brugersteMMe – oM leg og fællessKab

Kort 14 .... brugersteMMe – oM tid

Kort 15 .... brugersteMMe – oM design og æstetiK

Kort 16 .... brugersteMMe – oM forbrug soM identitetsMarKør

Kort 17 .... brugersteMMe – oM at gøre det rigtige

Kort 18 .... brugersteMMe – oM MilJø

Kort 19 .... brugerProfil 1 – bent og birgit

Kort 20 .... brugerProfil 2 – Helle og erling

Kort 21 .... brugerProfil 3 – Karen

Kort 22 .... brugerProfil 4 – else og Carl


”Kort fortalt”

– brugerstudiets KonKlusioner

brugernes nuværende forbrugspraksis bestemmes af adskillige

sameksisterende brugerstemmer. brugerstemmerne

indvirker på brugernes adfærd på tre forskellige niveauer i

dagligdagen: et praktisk/personligt niveau, et socialt niveau

og et samfundsmæssigt niveau. 11 specifikke brugerstemmer

har været gennemgående i undersøgelsen:

På det Personlige niVeau

bekvemmelighed

tryghed og sikkerhed

økonomi

teknologi

indeklima og lys

De 11 brugerstemmer

På det soCiale niVeau

leg og fællesskab

tid

design og æstetik

forbrug som social identitet

brugerstemmerne skal tilgodeses, hvis en energistyringsenhed

skal være relevant og brugbar for brugerne. Hver brugerstemme

indeholder ofte både motivationer og barrierer for en

ændring af forbrugspraksis.

På det saMfundsMæssige niVeau

at gøre det rigtige

Miljø

3

MCHa ProJeKtet oVerordnede KonKlusioner


MCHa ProJeKtet Præsentation af ProJeKtet

Præsentation af ProJeKtet

Projektets partnere er ingeniørhøjskolen i Århus (iHA), Alexandra

instituttet, develco Products og seluxit. Projektet er

støttet af erhvervs- og byggestyrelsens program for brugerdreven

innovation.

formålet med minimum Configuration Home Automation

(mCHA)-projektet er gennem brugerdrevet innovation at

udvikle et samlende koncept for, hvordan forskellige it-løsninger

i hjemmet kan konfigureres (sættes op) så de bliver

anvendelige og relevante for brugerne. Projektet fokuserer på

it-løsninger til at effektivisere og reducere energiforbruget i

boligen og skal således også afdække brugernes behov for at

styre komfort og energiforbrug i boligen.

Centralt for projektet er at udvikle en prototype for en energistyringsenhed

som kan ’bygge bro’ mellem de forskellige

elektroniske produkter i huset og give brugerne en samlet og

nem adgang til de relevante styringsmuligheder, forbrugsdata

etc.

brugeren skal igennem energistyringsenheden have mulighed

for at styre sit lys-, varme- og strømforbrug. samtidig skal

energistyringsenheden indgå gnidningsfrit i brugerens hverdag,

tilbyde de funktioner som brugeren ønsker, være let at

bruge og skabe merværdi og komfort for den enkelte.

men hvad betyder ’merværdi’ og ’komfort’ for de enkelte

brugere? og hvad er det for en hverdag, som energistyreenheden

skal indgå i?

for at svare på dette må man afdække den praktiske og

sociokulturelle sammenhæng som energistyreenheden skal

indgå i. med andre ord; vi må undersøge, hvad der motiverer

folk til at leve og forbruge som de gør i dag, samt hvilke motivationer

og barrierer der kan være for at understøtte eller

ændre denne forbrugsadfærd igennem en energistyreenhed

i hjemmet.


evaluering

afprøvning

brugerdreVet innoVation

iDégenerering

brugerdrevet innovation (bdi) er en proces med aktiv og tæt

involvering af brugerne i alle stadier af produktudviklingen.

brugeren kan f.eks. inddrages i:

• Afdækning af brugerkontekst

• idégenerering på baggrund af brugerbehov, motivationer

og barrierer

• konkretisering af ideer igennem mock-up forløb

• Prototyping

• Afprøvning af prototyper

• evaluering og videreudvikling af prototyper

bdi er således ikke kun idegenerering eller brugertests, men

handler om så vidt muligt at inddrage brugeren og de deltagende

faglige partnere i udviklingsprocessen fra start til slut.

det er dog vigtigt at huske, at viden om brugerne skal indgå i

dialog på lige fod med andre former for viden i projektet som

de deltagende partneres fagligheder. innovationen kommer

prototyping

afDækning

ikke fra brugerne alene og brugerens ord ikke er lov, men inputs

fra brugerne og deres daglige liv kan give udviklere et

vigtigt indblik i den komplekse sociale virkelighed, som konceptet

skal indgå i.

brugerne udtrykker dog ofte deres behov inden for de rammer,

de kender. bdi kan således kun ske, når de faglige partnere

sætter deres egen faglighed i spil og overfører brugerens

behov til eksisterende eller nye mulighedsrum. Herved

kan nye koncepter opstå, som brugeren måske aldrig selv

ville kunne have formuleret i sit udgangspunkt. en prototype

udarbejdet på en sådan måde kan herefter vende tilbage til

brugerne og der afføde helt nye behov, som igen kan inkorporeres

i konceptet. På den måde bliver bdi-processen iterativ,

dvs. procesfaser gentages og dermed ikke udspiller sig

i et lineært forløb.

mock-up

4

brugerdreVet innoVation

MCHa ProJeKtet


MCHa ProJeKtet den iteratiVe bdi ProCes

den iteratiVe bdi ProCes

mCHA-projektets partnere har indgået i en iterativ bdi-proces

som illustreret. de første to faser er udført af projektets antropolog.

Her er data om brugerne indsamlet igennem interviews,

observationer og cultural probes (metodebeskrivelse: kort 5).

den indledende analyse består af identifikation og udfoldelse af

temaer på tre forskellige niveauer: praktisk/personligt, socialt og

samfundsmæssigt.

fase tre til ni involverer både antropolog, brugere og tekniske

partnere. Her har projektets partnere tilegnet sig viden om brugerne

igennem forskellige workshops, som består af analyser af

brugerbehov, motivationer og barrierer, identifikation og udnyttelse

af mulighedsrum og udarbejdelse af mock-ups. Herefter

er mock-ups blevet testet af brugerfamilier og de første faser

(dataindsamling, analyser osv.) er blevet gentaget i en iterativ

proces.

efterfølgende vil viden fra det ovenstående forløb blive implementeret

i udarbejdelsen af en energistyringsenhed, hvorefter

den iterative proces gentages.

guiden er hovedsageligt baseret på data indsamlet i første fase,

men suppleres yderligere med data fra projektets tests af f.eks.

energivisualiserings mock-ups i seks familier.

test af

energistyringsenHed

iMPleMentering i

energistyringsenHed

dataindsaMling og

indledende analyse

test af MoCK-uPs

analyse

worKsHoPs

MoCK-uP

worKsHoPs


ugerstudiet

formålet med brugerstudiet er at afdække den sociale og

kulturelle betydning, som mennesker tillægger deres energiforbrug

samt afdække den komplekse sociokulturelle kontekst,

hvori forbruget foregår, og hvori projektets energistyringsenhed

skal indgå.

brugerne

Vi har inddraget 24 brugerfamilier med forskellig alder, uddannelsesniveau,

teknisk formåen, boform og familiestruktur.

størstedelen af projektets brugere har selv meldt sig efter et

radioindslag på P4 eller søgninger på nettet og brugerne bor

alle i Østjylland. brugerstudiet har forløbet over tre måneder

i 2008/2009.

5

MCHa ProJeKtet brugerstudiet


ugerstudiet

MCHa ProJeKtet

brugerstudiet

interViews

indledningsvis har projektets antropolog foretaget semistrukturerede

interviews med 20 familier som er potentielle

slutbrugere af en trådløs energistyreenhed. Alle interviews er

foregået i brugernes hjem. de har haft en varighed af 1-2

timer og fokus har været på brugernes dagligdag, herunder

deres behov og motivationer i forhold til deres nuværende

forbrugspraksis samt eksisterende barrierer for at ændre forbrugspraksis.

Cultural Probes

samtidig med dette forløb har 4 brugerfamilier været involveret

i et cultural probe-forløb, hvor familierne har fået udleveret

en opgavepakke i forhold til at dokumentere deres dagligdag

og brug af deres hjem. resultatet af dette har været

fotos, dagbøger og grundplanstegninger fra familierne.

obserVationer

På baggrund af de indledende undersøgelser er der gennemført

observationssessioner hos 6 familier omkring udvalgte

relevante forbrugstemaer som f.eks. tøjvask, madlavning,

indeklima osv.


energiforbrug soM sKJult forbrug

elforbrug er en uhåndgribelig størrelse for brugerne. Vores elforbrug

er aldrig direkte, men sker altid igennem en genstand

og er en konsekvens af andre praktiske og sociale handlinger:

Vi tænder vores lampe, som bruger strøm; vi bager i vores

ovn, der bruger strøm; vi kommunikerer på vores computer,

der bruger strøm osv. osv.

På den måde er elforbruget ’skjult’ for os eller i bedste fald er

det uigennemskueligt, hvor højt forbruget rent faktisk er og

hvad det konkret består i. mange brugere vil gerne opnå den

økonomiske gevinst, gode samvittighed, tryghed og handlekraft

som viden om deres energiforbrug kan give dem.

mCHA-projektet fokuserer i sit udgangspunkt på konfiguration

(opsætning af systemet) som barriere og visualisering

af energiforbrug som motivator for ændret forbrugsadfærd

igennem en energistyreenhed i hjemmet.

brugerstudiet viser dog, at der findes mange andre og yderst

relevante motivationer og barrierer, som også skal tages i

betragtning, hvis en energistyreenhed skal være relevant og

brugbar for brugerne. disse motivationer og barrierer er her

samlet i 11 forskellige ’brugerstemmer’ og eksemplificeret

i fire ’brugerprofiler’, der på forskellig vis blander udvalgte

brugerstemmer i deres dagligdag.

6

MCHa ProJeKtet energiforbrug soM sKJult forbrug


11 bruger-steMMer

Hvorfor brugerne gør som de gør, og hvor villige og motiverede

de er for at ændre deres nuværende forbrugspraksis er

meget forskelligt.

brugerstudiet har vist, at det sjældent er én enkelt motivation

eller ét behov der står alene i brugeren. forskellige og ofte

modsatrettede motivationer, behov og barrierer er i spil og

indgår i en mere eller mindre bevidst indre dialog hos brugeren

inden der ageres. det følgende er således ikke beskrivelser

af arketype-brugere, der er styret af en enkelt motivation,

men er derimod et indblik i den kakofoni af stemmer, som

findes i os alle i større eller mindre grad.

det er dog ikke ensbetydende med, at visse motivationer

ikke fylder mere end andre hos den enkelte bruger. Pointen

er blot, at de fleste brugere er mere nuancerede og kontekstafhængige

end som så.

det er derfor vigtigt at have for øje, hvilke personlige, sociale

og samfundsmæssige betydninger som brugerne tillægger

deres forbrug.

7

MCHa ProJeKtet brugersteMMer


MCHa ProJeKtet brugersteMMer

11 bruger-steMMer

På det Personlige niVeau

bekvemmelighed

tryghed og sikkerhed

økonomi

teknologi

indeklima og lys

På det soCiale niVeau

leg og fællesskab

tid

design og æstetik

forbrug som social identitet

På det saMfundsMæssige niVeau

at gøre det rigtige

Miljø


det er iKKe bare energiforbrug, det er…

beKVeMMeligHed

KonteKst

bekvemmelighed er en tvetydig størrelse. Hvad der er bekvemt

for nogle, er ikke nødvendigvis bekvemt for andre.

et fællestræk er, at bekvemmelighed ofte synes at blive

prioriteret højt i spørgsmål om energiforbrug i hjemmet.

bekvemmelighed er således en ’merværdi’ i dagligdagen

som mange gerne vil ofre både energi og penge på at opnå.

PraKsis

bekvemmelighed handler om at have det rart, som ida forklarer:

”Vi har forstand på at have det varmt. At have det

rart.” men det handler også om at slippe for at gøre bestemte

ting i dagligdagen. knud forklarer f.eks., hvorfor han lader

sit fjernsyn stå på standby: ”det er lidt dovenskab og lidt

fornemmelse af, at det gør ikke stor forskel på fjernbetjening

eller på kontakten. og den tredje ting, tror jeg, er nok at

kontakten er inde bag en bogreol [griner]. så den er svært

tilgængelig. Jeg ved ikke lige præcis hvor den er henne…”

bekvemmelighed kan således være en barriere for ændringer

i forbrugsadfærd. i tråd med dette forklarer Jesper og Alice:

”Vi er ikke rige mennesker, men vi går ikke fra hus og hjem

om vi skal bruge 1000 kroner mere om måneden eller 2000

kr. det er slet ikke det. men vi vil gerne spare der, hvor det

ikke gør ondt”, dvs. der hvor det ikke går ud over bekvemmeligheden.

brugerne er altså villige til at bruge penge på at

opnå bekvemmelighed.

Personligt niVeau

8

MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM beKVeMMeligHed


mCHA ProJektet brugerstemmer – om bekVemmeligHed

Personligt niVeau

det er iKKe bare energiforbrug, det er…

beKVeMMeligHed

MuligHedsruM for energistyringsenHed

der er en tendens til at brugerne udtrykker, at ’grøn adfærd’

er mere ubekvem. samtidig viser det sig, at folk umiddelbart

er villige til at betale penge for øget komfort og bekvemmelighed.

anbefalinger til energistyringsenHed

gør det nemt og bekvemt at være grøn forbruger. Øg bekvemmelighed

i hjemmet igennem styring af energiforbrug

og indeklima, der passer til den enkeltes behov. tydeliggør

bekvemmelighedsfordele i energistyringsenheden: f.eks. at

systemet slukker automatisk for apparater på stand-by.

derved bruger man ikke unødig strøm, men brugeren slipper

for at handle aktivt.

SE ogSå:

BrugErStEmmEn ’tid’.

BrugErprofil nr. 2: HEllE og Erling.


det er iKKe bare energiforbrug, det er…

trygHed og siKKerHed

KonteKst

tryghed og sikkerhed er et alment menneskeligt behov og

undersøgelsens brugere ser generelt muligheder i styringssystemet

som tryghedsgiver i hjemmet. dog har tryghed og

sikkerhed i denne kontekst flertydige betydninger hos forskellige

brugere.

PraKsis

tryghed og sikkerhed motiverer til et vist forbrug i hjemmet.

mange føler et behov for tyverisikring i hjemmet, og derfor

lader man lys være tændt for at simulere et beboet hus.

brugerne vil gerne have den tryghed de kan få i dagligdagen

igennem forbrugsalarmer og automatiske tænd/sluk-funktioner,

så man er sikker på ikke at ødelægge hjemmet med

f.eks. vandskader eller forbruge unødvendigt.

karen forklarer f.eks.: ”Jeg er blevet mere optaget af at måle

og notere og registrere hvad vi har brugt, inspireret af en i

vores område, som havde en rørskade og ikke opdagede det.

det kostede ham 40.000 kr.” således er behovet for tryghed

og sikkerhed en motivation for at monitorere og styre sit

energiforbrug.

samtidig kan behovet for tryghed være en barriere, da et

it-system i hjemmet for mange folk kan udgøre en ’u-tryghedsfaktor’.

det kan være svært at sætte op, man bliver afhængig

af systemet, og mange kan ikke gennemskue eller

overskue konsekvenserne af, hvis systemet bryder sammen

eller strømmen går.

Personligt niVeau

9

MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM trygHed og siKKerHed


MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM trygHed og siKKerHed

Personligt niVeau

det er iKKe bare energiforbrug, det er…

trygHed og siKKerHed

MuligHedsruM for energistyringsenHed

brugerne har et behov for tryghed og sikkerhed. Herudover

har brugerne et behov for gennemskuelighed i forhold til systemet

og behov for selv at kunne styre systemet.

anbefalinger til energistyringsenHed

systemet skal opsamle og registrere forbrug. tilbyde visualisering

af forbrug, forbrugsalarmer, automatisk tænd/slukfunktioner

og tyverisikring. samtidig skal systemet være

gennemskueligt og tilgængeligt for brugerne, så de føler, at

de kan styre systemet.

SE ogSå:

BrugErStEmmErnE: tEknologi, miljøBElaStning,

økonomi, indEklima, at gørE ’dEt rigtigE’.

BrugErprofil nr. 4: ElSE og Carl.


det er iKKe bare energiforbrug, det er…

øKonoMi

KonteKst

Økonomi er en håndgribelig størrelse og er en letforståelig

og accepteret motivation og barriere ift. forbrugsvalg. det er

brugernes erfaring, at mere bæredygtige og/eller energibesparende

løsninger (som A-mærkede hårde hvidevarer og

el-sparepærer) er dyrere at anskaffe end ’almindelige’ produkter.

denne erfaring kan også overføres til anskaffelsen af

en energistyringsenhed. reelt set er økonomi og udgifter dog

samtidig en relativ størrelse, der sjældent indgår som eneste

faktor i forbrugsvalg.

PraKsis

når familierne taler om at nedsætte deres energiforbrug, opfattes

økonomi som både motivator og barriere for et bæredygtigt

forbrug.

energibesparende løsninger bliver set som en (dyr) investering

og dette kan være en barriere. laila og ben vil f.eks.

gerne udskifte deres oliefyr med fjernvarme: ”Vi ved godt, at

for det første er det jo hul i hovedet at brænde olie af i et væk

og at det vil være bedre med fjernvarme. det er lidt den der

med: Jo i længden vil det tjene sig ind, men det er meget at

skulle af med 60.000 for at få det etableret. så det er typisk

økonomi!”

i forlængelse af dette kan økonomien dog ligeledes være en

motivator for et bæredygtigt energiforbrug. Viden om hvad

forbrug koster og derigennem hvad besparelser kan indbringe

rent økonomisk efterspørges af mange som f.eks. ketty:

”det er i hvert fald motiverende at vide, hvad en kilowatt koster

for en time og hvor meget man kan spare på en uge.”

Jesper uddyber dette og forklarer: ”Jeg skal have guleroden.

At jeg kan se pengene blive større i min pung!”

Personligt niVeau

10

MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM øKonoMi


MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM øKonoMi

Personligt niVeau

det er iKKe bare energiforbrug, det er…

øKonoMi

MuligHedsruM for energistyringsenHed

brugerne tilkendegiver en stor interesse for besparelser og

viden om forbrug.

anbefalinger til energistyringsenHed

Anskueliggør på en simpel og overbevisende måde, hvordan

energistyringsenheden kan ”tjene sig selv ind.” samtidig skal

systemet tilbyde en let gennemskuelig visualisering af energiforbrug

og -besparelser i kroner og øre. både på f.eks. apparatniveau,

zoner i huset og samlet forbrug. for mange muliggør

energiforbruget omsat til kr. og øre desuden en forståelse af

deres forbrug, som ikke er muligt at opnå ved brug af kWh, som

for mange er en abstrakt og uigennemskuelig måleenhed.

SE ogSå:

BrugErStEmmE: at gørE ’dEt rigtigE’ .

BrugErprofil nr. 1: Birgit og BEnt.

BrugErprofil nr. 3: karEn.


det er iKKe bare energiforbrug, det er…

teKnologi

KonteKst

Alle brugere har teknologi inde på livet i deres dagligdag.

selvom teknologien indgår som hjælpemidler i dagligdagen

i form af computere, mobiltelefoner osv. har mange brugere

dårlige erfaringer, hvor teknologien ikke har virket som den

skulle eller hvor teknologien har besværliggjort noget frem

for at være en hjælp. det er disse både gode og dårlige erfaringer

de bringer med sig ift. et energistyringssystem i hjemmet,

og det viser sig, at teknologi både er en motivator og

barriere for en ændring af familiernes forbrugspraksis.

PraKsis

for nogle familier kan teknologien i sig selv være en motivation

for at få et energistyringssystem. bent forklarer eksempelvis,

hvorfor de fik installeret et iHC-system i deres nybyggede

hus: ”de fleste mennesker de ville jo måske spare de

penge væk, men jeg syntes jo, at det var noget sjovt legetøj

- måske lidt dyrt legetøj…” for bent er teknologien i hjemmet

et legetøj og et hjælpemiddel i dagligdagen.

for andre har teknologien den modsatte virkning og afholder

dem fra at handle, som de ønsker.

maren fortæller f.eks.: ”Jeg har en del apparater, som jeg ikke

kan finde ud af at slukke for. bl.a. det gamle fjernsyn derhenne,

for når jeg slukker for det og det har været slukket en

dag, så er alle programmer jo væk. så skal man til at kode ind

hver gang. så kan du godt se, så slukker man ikke.”

i sin yderste konsekvens kan en sådan uigennemskuelighed

betyde, at man vil være utryg, hvis mange hjemlige funktioner

er afhængig af teknologi, som man af erfaring ved kan

være ustabil eller svær at bruge.

Personligt niVeau

11

MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM teKnologi


MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM teKnologi

Personligt niVeau

det er iKKe bare energiforbrug, det er…

teKnologi

MuligHedsruM for energistyringsenHed

teknologi kan både være et legetøj og en hjælp, men også

en barriere for at handle som man ønsker. utrygheden ved

teknologi skal mindskes ved at gøre teknologien og styringen

af den gennemskuelig og tilgængelig for alle.

anbefalinger til energistyringsenHed

mulighed for forskellige niveauer af brugertilgang til systemet

som f.eks. ’erfaren’, ’mindre erfaren’, ’ikke erfaren’ osv.

Hermed kan entusiasterne få størst mulighed for at udforske

deres ’legetøj’, samtidig med at de mindre erfarne teknologibrugere

får oplevelsen af, at de kan kontrollere (dele af)

teknologien i stedet for at teknologien kontrollerer dem.

SE ogSå:

BrugErStEmmErnE: lEg og fællESSkaB, trygHEd

og SikkErHEd, økonomi, at gørE ’dEt rigtigE’.

BrugErprofil nr. 1: Birgit og BEnt.


det er iKKe bare energiforbrug, det er…

indeKliMa og lys

KonteKst

godt indeklima, herunder lys, er en gennemgående og daglig

overvejelse for de fleste af undersøgelsens familier. godt indeklima

er dog ikke et entydigt begreb og hvad der føles som

et komfortabelt indeklima varierer fra familie til familie.

f.eks. forklarer Palle, at: ”mange steder siger de ’hov her er

fodkoldt – vi må skrue op for varmen’ eller ’jeg fryser lidt, vi

skal have skruet lidt op.’ Hvorfor ikke tage en trøje på? det er

også en holdningsforskel. det kan jo være lige så stor komfort

at have sutsko på.”

PraKsis

nogle af undersøgelsens familier har varmevekslingsanlæg

og begrunder dette valg med godt indeklima: ”Jamen det er

primært pga. indeklimaet. som man bygger i dag, så er det

jo nærmest en plasticpose, man bor i, fordi husene skal være

så tætte. så er man nødt til at få luftet meget ud og det er

de færreste, der får luftet nok ud. så for at få et godt indeklima…”

lys prioriteres højt i hjemmet både pga. af dets praktiske

funktion, men samtidig fordi det fungerer som samlingspunkt

og f.eks. skaber tryghed og hygge i hjemmet som bent

forklarer: ”der er nogen steder hvor jeg ikke vil [have energisparepære],

den der [peger på spisebordslampe med ca.

10 halogener] er f.eks. lidt af en energisluger. men den skal

også fungere på en anden måde, det er ikke bare for lysets

skyld. lys er ikke bare lys. det skal også være behageligt lys,

varmt lys nogle steder.”

disse forskellige lysfunktioner og hvad der synes at være

overforbrug kan udgøre en barriere for nedsættelsen af energiforbruget.

Personligt niVeau

12

MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM indeKliMa og lys


MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM indeKliMa og lys

Personligt niVeau

det er iKKe bare energiforbrug, det er…

indeKliMa og lys

MuligHedsruM for energistyringsenHed

familierne prioriterer at have et godt indeklima og lys i hjemmet,

også selvom det kræver et højere energiforbrug.

anbefalinger til energistyringsenHed

muliggør indeklimastyring og lysstyring med energistyringssystem.

gør det tydeligt, hvilke kriterier og normalværdier der

er for et ’godt’ indeklima og visualiser indeklima-værdier som

temperatur og luftfugtighed samt handlemuligheder.

SE ogSå:

BrugErStEmmErnE: trygHEd og SikkErHEd,

BEkvEmmEligHEd, at gørE ’dEt rigtigE’.

BrugErprofil nr. 2: HEllE og Erling.


det er iKKe bare energiforbrug, det er…

leg og fællessKab

KonteKst

mennesket er i sit udgangspunkt et socialt og legende væsen,

som søger fællesskaber og underholdning både i det

virkelige og virtuelle rum. undersøgelsen viser, at fællesskab

er en stærk drivkraft for mange, ligesom leg og konkurrence

kan være med til at fastholde interesse og vedholdenhed i

adfærdsændringer.

PraKsis

mange familier nævner påmindelser om forbrug og forglemmelser

som en metode til at opnå adfærdsændringer. men

samtidig skal der ifølge bent: ”være noget motivation i det,

så det ikke bare føles som en sur forpligtelse: nu skal jeg

også huske at tjekke, at jeg gør sådan og sådan. det må

gerne være sjovt!”

og netop muligheden for konkurrence med sig selv eller andre

anses af mange som en bærende motivationsfaktor for at

ændre adfærd. Palle og ida forklarer: ”Vi konkurrerer med os

selv. sådan en sommeruge eller vinteruge [siger vi] ’ej vi skal

sgu prøve og se om vi kan komme ned under sidste uge!”

Herudover nævnes det fællesskab man kan bygge op omkring

sådanne konkurrencer eller projekter som mCHA som motivation.

Her tilbyder nettet mange muligheder, hvoraf nogle,

som facebook, allerede er en integreret del af flere brugeres

liv. i familier med børn nævnes leg og fællesskab samtidig

som motivatorer, der appellerer til både børn og voksne. .

Personligt niVeau

13

MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM leg og fællessKab


MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM leg og fællessKab

Personligt niVeau

det er iKKe bare energiforbrug, det er…

leg og fællessKab

MuligHedsruM for energistyringsenHed

det skal være et sjovt og fælles projekt at ændre forbrugsadfærd.

energistyringsenheden åbner nye muligheder for socialt

samvær, både internt i familien, men også i lokalsamfundet

og virtuelt på nettet over f.eks. facebook-grupper.

anbefalinger til energistyringsenHed

mulighed for benchmarking af forbrug ift. en selv og andre.

opbygning af bruger-community omkring energistyringsenheden.

muliggør at brugen af energistyringsenheden i hjemmet

bliver et fælles familieprojekt.

SE ogSå:

BrugErStEmmErnE: tid, tEknologi.

BrugErprofil nr. 1: Birgit og BEnt.


det er iKKe bare energiforbrug, det er…

tid

KonteKst

’mere tid’ er noget de fleste brugere higer efter i deres dagligdag.

men mere tid til hvad? ’tid’ er ikke bare ’tid’. for én

betyder det tid til at være sammen om bestemte gøremål og

for en anden betyder det f.eks. tid til at være sig selv. fælles

for alle er, at ’tid’ både er en barriere og motivator for en

ændring af familiernes forbrugspraksis.

PraKsis

flere familier udtrykker ønsker om at være politisk korrekte.

dette kan dog ikke altid lade sig gøre i praksis som Helle forklarer:

”Jeg gad da godt leve politisk korrekt, men det gør jeg

godt nok ikke! men helt ærligt! det kan man ikke, eller det kan

vi ikke. så skulle man gå på halv tid og have tid til alt muligt!”

i familiens dagligdag betyder denne mangel på tid f.eks., at

Helle ikke tager bussen på arbejde og at alt vasketøj kommer

i tørretumbleren. i disse tilfælde vil man gerne undgå at bruge

tid. tid bliver således en barriere for bæredygtig adfærd.

nogle daglige praktiske gøremål som madlavning vil man

derimod gerne bruge mere tid på og bent forklarer hvorfor:

”det er lidt hyggeligt. det er sjovt at lave mad sammen og

det gør vi nok lidt for lidt, synes jeg. […]det er kvalitetstid.

[…]det er ikke bare noget der skal overstås.” Hvis tid gøres

til kvalitetstid kan det motivere til bæredygtig adfærd.

Personligt niVeau

14

MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM tid


MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM tid

soCialt niVeau

det er iKKe bare energiforbrug, det er…

tid

MuligHedsruM for energistyringsenHed

der er en opfattelse af, at det er mere tidskrævende at være

’grøn’ og ’politisk korrekt’. samtidig viser der sig dog et mulighedsrum

ift. at familierne gerne vil bruge meget tid på nogle

aktiviteter, hvis det opfattes som ’kvalitetstid’ i familien.

anbefalinger til energistyringsenHed

gør det tidsbesparende at være ’grøn’. gør ’grøn praksis’ til

kvalitetstid for familierne.

SE ogSå:

BrugErStEmmErnE: lEg og fællESSkaB,

BEkvEmmEligHEd, økonomi.

BrugErprofil nr. 2: HEllE og Erling.


det er iKKe bare energiforbrug, det er…

æstetiK og design

KonteKst

design og æstetik prioriteres højt af familierne. og udformning

og design af produkter er ofte en bærende motivationsfaktor

for valget af et produkt frem for et andet.

PraKsis

bent forklarer hvorfor bl.a. design er blevet prioriteret i valget

af opvaskemaskine: ”der er sat en Ht-plade på, så den

passer med resten af køkkenet. det er ikke alle opvaskemaskiner

der kan det heller. den indgår som en del af tapetet

derhenne. og det synes jeg er vigtigt. Ja det må da godt se

nogenlunde fornuftigt ud også. det synes jeg da - det skal

tingene!” således kan design og æstetik blive en barriere for

bæredygtigt forbrug, når det prioriteres på trods af energibe-

sparelser. dette er f.eks. tilfældet i valget af lamper hjemme

hos bent og birgit: ”Vi har faktisk rimeligt meget halogen […]

det er nok lamperne der ligesom har bestemt, hvad det er for

nogle pærer der er kommet i.”

På den anden side kan design blive en motivation for bæredygtigt

forbrug, når visualiseringen af forbrug, f.eks. i form

af et æstetisk energibarometer, bliver et livsstilsprodukt som

man gerne vil have hængende fremme, så man bl.a. kan ”flashe”

sin gode smag og æstetiske sans. i dette tilfælde spiller

design en afgørende rolle ift. om familien vælger at have

visualiseringen hængende synligt fremme, hvor den kan gøre

en forskel ved at minde om energiforbrug i dagligdagen.

soCialt niVeau

15

MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM æstetiK og design


MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM æstetiK og design

soCialt niVeau

det er iKKe bare energiforbrug, det er…

æstetiK og design

MuligHedsruM for energistyringsenHed

systemets fysiske udformning skal udnytte behovet for design

og æstetik samt brugernes latente behov for et livsstilsprodukt,

der kan ’flashe’ brugerens miljømæssige ansvarlighed.

anbefalinger til energistyringsenHed

Alternative visualiseringsformer som f.eks. et æstetisk energibarometer

og alternative kunstneriske energivisualiseringer.

SE ogSå:

BrugErStEmmErnE: SoCial idEntitEt, økonomi.

BrugErprofil nr. 1: Birgit og BEnt.


det er iKKe bare energiforbrug, det er…

soCial identitet

KonteKst

social identitet handler om, hvordan brugerne ser sig selv,

men i høj grad også om deres fremstilling af sig selv overfor

omverdenen. der er en tendens til at energiforbrug og ’grønt

forbrug’ efterhånden bliver en del af en mainstream social

identitet på linje med fx økologi og fairtrade. en identitet som

ikke længere signalerer langhåret hippie, men derimod iscenesætter

brugeren som ansvarlig samfundsborger over for

omverdenen.

PraKsis

bent og birgit har afprøvet mCHA-projektets tre æstetiske

energibarometre, som skal give et umiddelbart billede af

familiens el, vand og varmeforbrug. familien har hængt barometrene

op i køkkenalrummet, fordi de mener at de skal

hænge et sted, hvor man hele tiden ser dem. i kontrast til

el-måleren som sidder udenfor og aldrig bliver set og derfor

glemt. bent har dog nogle indvendinger mod de tre barometre:

”Problemet er også, at hvis du nu vil sende nogle signaler

til dine kære gæster, så dur det jo ikke at de står sådan her

[skruer dem over på rød] vel?”

det er altså vigtigt at barometrene står ’rigtigt’ – på den

grønne side – når man har besøgende, så man kan ’flashe’

sin miljømæssige ansvarsbevidsthed og bent uddyber: ”Jamen

jeg synes jo de er fede, […] og det har en god signalværdi,

synes jeg.” Visualisering af energiforbruget bliver

således vigtig i iscenesættelsen af den sociale identitet som

ansvarsbevidst samfundsborger.

soCialt niVeau

16

MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM soCial identitet


MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM soCial identitet

soCialt niVeau

det er iKKe bare energiforbrug, det er…

identitets MarKør

MuligHedsruM for energistyringssysteM

brugerne vil gerne iscenesætte sig selv som ’grønne’ forbrugere.

anbefalinger til energistyringssysteM

energistyringsenheden skal indgå som en del af brugernes

iscenesættelse af sig selv som ’grønne’ og ansvarlige samfundsborgere.

SE ogSå:

BrugErStEmmEr: at gørE ’dEt rigtigE’,

miljøBElaStning.

BrugErprofil nr. 1: Birgit og BEnt.


det er iKKe bare energiforbrug, det er…

at gøre det rigtige

KonteKst

mange brugere i vores undersøgelse sidder inde med en stor

’tror-viden’ om f.eks. miljørigtig praksis og indeklima, altså

viden som ikke nødvendigvis holder stik i virkeligheden. dette

skyldes at brugerne i deres dagligdag er i berøring med mange

komplekse og uigennemskuelige systemer. samtidig bliver de

bombarderet med information og misinformation, og i vores

foranderlige verden er også fakta hurtigt omskiftelige. Hvad

der var rigtigt i går, er ikke nødvendigvis rigtigt i dag.

PraKsis

bent og birgit ved heller ikke altid, hvad der er ’det rigtige’ at

gøre, og derfor forklarer bent: ”Jeg ville gerne bruge den [visualisering

af energiforbrug] i forhold til handlingsændringer

til mig selv. Jeg vil gerne bruge den til at blive klogere på at

bruge energi og andre ting rigtigt.”

laila og ben vil også gerne gøre ’det rigtige’. derfor plejede de

at vaske store ting som gryder og skåle op i hånden i stedet

for at putte dem i opvaskemaskinen. nu bruger de opvaskemaskinen

til alt, fordi de fik at vide, at opvask i hånden giver

et: ”helt vildt vandforbrug! […] så den [opvaskemaskinen]

kører mere end den har gjort, men formodentlig - vi tror på

at det sparer. […] Altså det giver jo selvfølgelig et strømforbrug,

men til gengæld giver det mindre olieforbrug og mindre

vandforbrug. Jeg ved ikke lige, hvordan det går op, men…”

denne ’tror-viden’ kan således være en barriere for en korrekt

adfærdsændring som brugerne ellers ønsker.

saMfundsMæssigt niVeau

17

MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM at gøre det rigtige


MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM at gøre det rigtige

saMfundsMæssigt niVeau

det er iKKe bare energiforbrug, det er…

at gøre det rigtige

MuligHedsruM for energistyringsenHed

brugerne higer efter den gode samvittighed, som ligger i at

gøre ’det rigtige’. men de har svært ved at gennemskue hvornår

og hvordan de gør ’det rigtige’. og det gælder både ift.

indeklima, miljøet, pengepungen osv. dette skaber et mulighedsrum

for et energistyringssystem som kan guide brugerne

til ’rigtig adfærd’ og dermed give dem god samvittighed.

anbefaling til energistyringsenHed

let anskueliggørelse af indeklimaværdier og forbrug. Handlingsanvisninger

til optimeret energiforbrug og indeklima.

SE ogSå:

BrugErStEmmEr: miljøBElaStning, indEklima,

økonomi, SoCial idEntitEt.

BrugErprofil nr. 3: karEn.


det er iKKe bare energiforbrug, det er…

MilJøbelastning

KonteKst

idealer og normer danner konteksten for de fleste af vores

daglige handlinger. dette er ikke ensbetydende med at folk

handler regelret efter dem. men det er de gældende sociale

regler i samfundet, som mange af os stræber imod at efterleve

og samtidig forstår andres handlinger ud fra.

i de seneste år er idealet om ’grøn’ og ’bæredygtig’ levevis

blevet mere mainstream, og for mange er det blevet en selvfølgelig

del af at være en ansvarsfuld samfundsborger.

PraKsis

flere familier forsøger at forbruge ’grønt’ og her spiller deres

egne og samfundets miljøidealer en stor rolle som motivator.

birgit forklarer: ”når jeg tænker på at spare, så er det ikke

kun på pengesiden, men også mere miljøet.” miljøet var også

kettys motivation for at skifte elselskab: ”Jeg troede det ville

være mere økologisk [griner]. det er en høj motivationsfaktor.

Jeg vil virkelig gerne spare lidt på alle vores griserier.

også i kolonihaven der vil jeg gerne have solenergi så meget

som muligt, og jeg tænkte på jordvarme, men det er grunden

simpelthen for lille til, men jeg forsøger sådan nogle ting. og

det er lidt svært herinde i byen, eksempelvis skal mit vand jo

løbe ekstremt lang tid, for at det overhovedet bliver varmt.

sådan nogle ting de er begyndt at genere mig. det har det da

gjort en 20 år, men jeg er begyndt mere at se, hvad kan jeg

gøre for det. og derfor så aflæser jeg faktisk også el temmelig

ofte. i kolonihaven er det hver dag.”

denne følelse af ansvarlighed ift. miljøspørgsmålet går igen

hos mange brugere. f.eks. forklarer Alice: ”Jeg vil gerne vide:

er jeg en ansvarsfuld borger der ligger lavt i forbrug?”

saMfundsMæssigt niVeau

18

MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM MilJøbelastning


MCHa ProJeKtet brugersteMMer – oM MilJøbelastning

saMfundsMæssigt niVeau

det er iKKe bare energiforbrug, det er…

MilJøbelastning

MuligHedsruM for energistyringsenHed

miljøhensyn som ideal er en gennemgående motivator for

folks forbrugspraksis. der ligger et mulighedsrum i, at folk

gerne vil vide, hvorvidt og hvordan de lever op til miljøidealer.

anbefalinger til energistyringsenHed

lettilgængelig visualisering af forbrug samt miljøbesparelser/

miljøpåvirkninger forårsaget af forbrug. mulighed for benchmarking

af eget forbrug. systemet skal give god samvittighed

eller handlingsanvisninger til at kunne gøre ’det rigtige’.

SE ogSå:

BrugErStEmmEr: at gørE ’dEt rigtigE’, id-markør.

BrugErprofil nr. 3: karEn.


ugerProfil 1

BEnt og Birgit Bor i Et parCElHuS i dEt nordligE år-

HuS SammEn mEd dErES 2 HjEmmEBoEndE pigEr på 10

og 18 år. Birgit arBEjdEr i HjEmmEt Som dagplEjEr og

BEnt Er SyStEmudviklEr i En Bank. BEnt og Birgit Har

SElv ByggEt dErES HjEm for noglE år SidEn og valgtE i

dEn forBindElSE af få inStallErEt Et iHC-SyStEm i

HjEmmEt.

øKonoMi

”man vælger hårde hvidevarer der er A+. det er helt banalt,

så sparer man nogle penge. det er da ikke kun for miljøets

skyld.” ”Vi har forskellige holdninger til energiforbrug. min

kone og jeg, som er de betalende, har en holdning og teenagebørn,

som er de forbrugende, har en anden holdning. Hvis

vi kan lære noget af det her forløb og spare nogle penge så er

det da også et incitament - ingen tvivl om det!”

design og æstetiK

bent og birgit har valgt gulvvarme fordi: ”det er svært at indrette

med radiatorer. det at man ikke har radiatorer til at stå

i et lokale og stå og stritte eller skal stille møbler efter dem

– det synes jeg er noget nemmere. Jeg synes heller ikke de er

så kønne sådan nogle radiatorer.”

teKnologi

bent: Jeg synes iHC er lavet på en mærkelig måde, for de

folk, der interesserer sig for at programmere, kan ikke få lov

til det, fordi det er installatører der skal programmere det.

[da bent ville selv programmere sin iHC:] de kiggede på mig

som om jeg var sindssyg, men jeg fik softwaren og de ting

der skulle til.

birgit: der er vi nok også 2 forskellige steder, for der kan jeg

jo ikke rigtig følge med.

bent: der er jeg nok lidt mere nørdet…

MilJøbelastning

[om el-sparepærer:] ”Her er vi tættere på at sige, at her

gør man [vi] det mere for miljøets skyld, for hvis det er en

god sparepære så har den traditionelt kostet noget mere og

er mange år om at spare sig selv hjem. så det er mere for

miljøets skyld.”

19

MCHa ProJeKtet brugerProfil 1 – bent og birgit


MCHa ProJeKtet brugerProfi 1 – birgit og bent

brugerProfil 1

dESign og æStEtik

miljøBElaStning

økonomi

tEknologi


ugerProfil 2

HEllE og Erling Har to Børn på 6 og 8 år. dE Bor i En

mindrE By udEnfor årHuS i Et parCElHuS dE SElv Har

ByggEt i 2005. HEllE Er kommunikationSmEdarBEjdEr

og pEndlEr HvEr dag på arBEjdE, HviS Hun ikkE arBEjdEr

HjEmmEfra, mEnS Erling Er tømrEr og arBEjdEr

flErE forSkElligE StEdEr.

beKVeMMeligHed

Helle og erling vil gerne betale for bekvemmelighed. i deres

familie betyder det konkret, at alt deres vasketøj kommer i

tørretumbleren fordi: ”det er nemt […] det er simpelthen

bekvemmelighed, at det ryger i tørretumbleren. og det er alt

det der kan.”

indeKliMa

så har vi valgt ikke at have brændeovn […] brændeovne og

indeklima er jo bare en rigtig dårlig cocktail, fordi der er nogle

meget små mikropartikler, der går i luftvejssystemet og især

ved børn kan fremprovokere en latent astma.

tid

”så vil man jo også gerne gøre noget ift. Co2, men det skal

først hænge sammen økonomisk og tidsmæssigt. […] så

det er noget med at have tid til det [f.eks. at hænge tøj op],

for i hverdagen ville jeg aldrig få det gjort! den kører sådan:

dut! dut! dut!”

leg og fællessKab

”nu har vi fået ny bil og der ligger sådan en lille dims [kørecomputer]

og der kan man se, hvor meget benzin man bruger

alt efter hvor meget man trykker på speederen. så en meget

direkte afmåling af – ’hov! nu huskede du at slukke lyset, så

sparer du så og så mange penge’ - en direkte afregning. det

kunne godt få en konkurrencesjæl op i en. eller det kunne det

i hvert fald godt ved mig.”

20

brugerProfil 2 – Helle og erling

MCHa ProJeKtet


MCHa ProJeKtet brugerProfi 2 – Helle og erling

brugerProfil 2

lEg of fællESSkaB

tid

BEkvEmmEligHEd

indEklima


ugerProfil 3

karEn Bor SammEn mEd Sin Søn på 10 år. dE Bor

til lEjE i Et rækkEHuS Som dE Er mEgEt gladE for.

karEn arBEjdEr dEltidS Som pSykolog og tagEr

BuSSEn på arBEjdE HvEr dag.

leg og fællessKab

”Jamen der går straks konkurrence i mig og min dreng med

sådan noget med at man kan sammenligne med [andres

energiforbrug]. Jeg tror virkelig, det kunne gøre en positiv

forskel for at fastholde en interesse, den der konkurrence,

det er sjovt. […] det ville få et helt andet skær i stedet for

bare sådan nogle tørre tal og pligt, og jeg tror også det fordrer

noget kreativitet i hverdagen. At man får en masse gode

ideer til, hvordan man sparer.”

at gøre det rigtige

”man går nogle gange og føler, at man har sparet lidt her, og

det er egentlig ret surt og i virkeligheden sparer jeg ikke ret

meget ved at gøre den ting, der tager ret meget fra min livskvalitet.

og en anden ting som egentlig er fuldstændig ligegyldig

der koster og koster og jeg kunne bare liiige! Jeg synes

generelt, at ens fornemmelse af det der forbrug det er… det

er begyndt at hjælpe lidt, men jo mere jeg kommer ind i det,

jo mere kan jeg fornemme, hvor lidt fornemmelse jeg egentlig

har med det, og det er bundærgerligt!”

MilJøbelastning og øKonoMi

Hensyn til miljøet […] det har jeg altid siddende i mig. det

der med at jeg altid genbruger elastikker og det generer mig

alt sådan noget plastik, så jeg prøver at få det til genbrug, så

det ikke forurener. men selvfølgelig også det med energien –

meget! og så også det økonomiske.

21

MCHa ProJeKtet brugerProfil 3 – Karen


MCHa ProJeKtet brugerProfi 3 – Karen

brugerProfil 3

økonomi

at gørE dEt rigtigE

lEg og fællESSkaB

miljøBElaStning


ugerProfil 4

ElSE Er 70 år gammEl og Er gift mEd Carl på 71. dE Er

BEggE pEnSioniStEr og Bor i En villa i årHuS. Carl Har

Haft Sit EgEt ingEniørfirma i 37 år og ElSE Er forrEtningSuddannEt

og Har ligElEdES arBEjdEt i familiEnS

virkSomHEd. dE Har to vokSnE Børn og flErE BørnE-

Børn, og ElSE og Carl nydEr dErES otium vEd Bl.a. at

rEjSE flErE gangE om årEt.

beKVeMMeligHed

”Vi har en ferielejlighed ved Vesterhavet, og der var det jo

meget rart, hvis vi kunne ringe op og sige: ’nu må i gerne

skrue op for varmen radiatorer’ - det mangler vi nemlig nu.

og: ’nu må i godt lukke for vandet.’

teKnologi

else tager sig af alt det tekniske i hjemmet og hun kan godt

lide at sætte sig ind de tekniske løsninger, som indstilling

af den automatiske markise, tænd/sluk-ure, mobiltelefoner

(og dertil hørende funktioner), computer og trådløst internet

osv.: ”Jeg er jo selvlært, eller autodidakt fordi jeg nogle

gange har brug for nogle hjælpemidler for at gøre tilværelsen

nemmere for mig.”

trygHed og siKKerHed

”der er tremmer for vinduerne dernede [i kælderen] og det

tror jeg afskrækker tyvene, for de kan se: ’jamen de er forberedt

på et eller andet’. […] Jeg kunne godt tænke mig, når vi

er på ferie, at i stedet for at have faste tænde/slukke-ure på,

som tænder og slukker samme sekund hver aften, så ville det

være smadderskønt, hvis jeg kunne sidde med min mobiltelefon

eller en fremmed computer: ’nu vil jeg godt lige ændre

det et kvarter eller noget’. Hvis nu der sidder nogen [tyve] og

holder øje med huset, som vi ved, de har gjort derovre [hos

naboen].”

22

mcha projektet brugerprofil 4 – else og carl


MCHa ProJeKtet brugerProfi 4 – else og KaJ

brugerProfil 4

tEknologi

BEkvEmmEligHEd

trygHEd og SikkErHEd


esultater af brugerstudiet i MiniMuM Configuration HoMe autoMation

(MCHa)

formålet med mCHA-projektet er igennem brugerdrevet innovation at udvikle et

samlende koncept for, hvordan forskellige it-løsninger i hjemmet kan konfigureres,

så de bliver anvendelige og relevante for brugerne. Projektet fokuserer på it-løsninger til

at effektivisere og reducere energiforbruget i boligen og skal således også afdække

brugernes behov for at styre komfort og energiforbrug i boligen.

Yderligere oplYsninger

For yderligere oplysninger om projektet, se www.iha.dk/HomeAutomation

Eller kontakt projektleder Peter Gorm Larsen, pgl@iha.dk

For yderligere oplysninger om brugerdreven innovation, kontakt

Johanne Mose Entwistle, johanne.mose@alexandra.dk eller

Astrid Pinholt Søndergaard, astrid.sondergaard@alexandra.dk

More magazines by this user
Similar magazines