Værd at vide - når du skal på dagpenge - ASE

Værd at vide
- når du skal på dagpenge
Ret til Dagpenge
Kontakt til
Jobcentret og ASE
Arbejde på
nedsat tid
Diverse forhold
Uddannelse
Rettigheder
og pligter
Hvilke tilbud
kan gives
Ikke ledig mere

InDHolDS-
FoRtEgnElSE
1. del
Ret til dagpenge 5
Kontakt til jobcentret og ASE 9
2. del
Arbejde på nedsat tid 15
Diverse forhold (Fradrag, sygdom, pension og ferie) 19
Uddannelse 23
Rettigheder og pligter 27
Hvilke tilbud kan gives 29
3. del
Ikke ledig mere 31
Kontakt ASE
ASE
La Cours Vej 7
2000 Frederiksberg
ase.dk
Tlf.: 70 13 70 13
Fax: 70 13 70 12

Alt, hvad du skal vide, gøre
og forholde dig til som ledig
Det er aldrig sjovt at blive ledig, men du har heldigvis forberedt dig på situationen
ved at blive medlem af ASE. Hos os får du ikke bare dagpenge, du får også
støtte og vejledning, så du hurtigst muligt kommer i arbejde igen. For det er jo
det, det handler om.
Der er mange ting, du skal vide. Der er nogle pligter, du skal overholde. Og der
er nogle rettigheder, du kan benytte dig af. Alt dette og meget mere står i denne
brochure. Den er delt op i tre dele. Første del handler om det, du skal vide, lige
når du er blevet ledig. Anden del handler om det, du skal vide, mens du er ledig.
Og tredje del handler om, hvad der sker, når du ikke længere er ledig.
Det er en rigtig god idé at læse brochuren igennem og gemme den. Den indeholder
nemlig en lang række oplysninger, der gør din ledighed nemmere at
komme igennem. Første gang du er til møde hos ASE, kan du stille uddybende
spørgsmål til brochuren og det at være ledig. God læselyst!
København, oktober 2012
DAGPENGEFILM
Se ASEs film om at komme på
dagpenge for første gang
Filmen giver et overblik over
det forløb, man gennemgår
som ny ledig
ase.dk/presse/filmarkiv

| 4 |

REt tIl DAgpEngE
tilmelding til jobcentret
Du skal være tilmeldt jobcentret for at få dagpenge. Din tilmelding skal være
som fuldt ledig.
Du kan tidligst få dagpenge fra den dag, hvor du er tilmeldt jobcentret.
Du skal tilmelde dig på jobnet.dk. Når du har tilmeldt dig, skal du huske at
skrive kvitteringen for tilmeldingen ud, så du har dokumentation.
Du kan finde dit lokale jobcenter på jobnet.dk.
Bemærk, at du både skal tilmelde dig og oprette/genaktivere og have godkendt
dit CV af ASE (se næste afsnit) for at have ret til dagpenge.
Jobnet
Alle, der tilmelder sig og ønsker dagpenge, skal oprette et CV på jobnet.dk.
Ideen bag Jobnet er at sikre en nemmere kontakt mellem dig og de virksomheder,
der har brug for arbejdskraft. Det er derfor også vigtigt, at du jævnligt
kontrollerer, om arbejdsgivere har henvendt sig til dig på baggrund af dit CV.
Dit CV skal have oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer
og øvrige forhold, der er af betydning for at få et nyt arbejde.
Du skal også skrive mindst 2 stillingsbetegnelser, du vil søge job inden for.
Det kan virke uoverskueligt at skulle skrive et CV, men med Jobnets guide tages
det trin for trin, og der er masser af hjælp at hente på hjemmesiden.
CV’et skal du lægge på jobnet.dk hurtigst muligt og senest 3 uger efter din
tilmelding hos jobcentret som arbejdssøgende. CV’et skal også godkendes af
ASE senest 3 uger efter din tilmelding. Du skal give jobcentret og ASE adgang
til dit CV, som skal holdes tilgængeligt for jobcentret, ASE, kommuner og arbejdsgivere.
Du skal løbende vedligeholde dit CV på jobnet.dk. Hver gang du har haft
arbejde, deltaget i uddannelse og kurser eller været i aktiveringstilbud, skal du
opdatere dit CV, så dine oplysninger er så korrekte som muligt.
Hvis du ikke lægger dit CV ind på jobnet.dk senest 3 uger efter, at du er tilmeldt
som arbejdssøgende, kan du ikke få dagpenge.
| 5 |
Ret til dagpenge

Når du opretter dit CV, får du din egen ”Min side” på jobnet.dk. Fra ”Min side” skal
du mindst hver 7. dag tjekke dine jobforslag, så længe du ønsker dagpenge. Du
tjekker dine jobforlag ved at logge dig på ”Min side” og klikke på knappen ”Tjek
dine jobforslag” Det er vigtigt, at du husker at tjekke dine jobforslag. Hvis du ikke
husker at tjekke, mister du retten til dagpenge i en periode.
På ”Min side” får du en kvittering, når du har tjekket dine jobforslag. På kvitteringen
kan du se, hvornår du næste gang skal tjekke dine jobforslag. Vi anbefaler,
at du printer kvitteringen ud.
Du har mulighed for at tilmelde dig en huskeservice, således at du vil modtage
en SMS eller e-mail dagen før, du skal tjekke dine jobforslag. Arbejdsmarkedsstyrelsen
understreger, at det er din pligt at tjekke dine jobforslag, selvom
SMS´en eller e-mailen ikke når frem.
Første gang
Første gang du glemmer at gå på ”Min side” og tjekke dine jobforslag, vil jobcentret
sende dig en påmindelse. Du har herefter 7 dage til at besøge ”Min side” og tjekke
dine jobforslag. Gør du ikke det, vil du efter de 7 dage blive afmeldt som arbejdssøgende.
Herefter kan du ikke få dagpenge, før du igen tilmelder dig hos jobcentret.
Du vil fra jobcentret få et brev om afmeldelsen.
Du vil på ”Min side” få et ”førstegangs-klip,” der har virkning i 12 måneder.
Anden gang
Anden gang du glemmer at gå på ”Min side” og tjekke dine jobforslag, vil der
ske det samme, som første gang du glemte at tjekke. Her vil du nu få et ”andengangs-klip.”
Tredje gang
Hvis du inden for 12 måneder fra anden forglemmelse igen glemmer at gå på ”Min
side” og tjekke dine jobforslag, vil du blive afmeldt jobcentret. Det vil ske uden
advarsel og med det samme.
Der sendes brev herom fra jobcentret. Du vil miste dagpengeretten fra afmeldelsen
og kan først få dagpenge, når du igen er tilmeldt jobcentret.
De efterfølgende gange
Skulle du igen glemme at tjekke dine jobforslag, vil du igen blive afmeldt med det
samme – uden advarsel. Dette vil ske indtil der nu er gået mere end 12 måneder
mellem 2 forglemmelser.
Husk, at alle tilmeldinger til jobcentret kan ske fra ”Min side” på jobnet.dk
| 6 |

Mit ASE og dagpengekort (tast-selv service)
Når du har meldt dig ledig vil du modtage en pinkode med posten. Du kan også
logge på Mit ASE med NemID.
Hvad kan du på Mit ASE?
På Mit ASE kan du hurtigt og nemt få klaret de fleste af de ting, som du skal
klare som medlem.
Du kan:
• Søge om dagpenge
• Udfylde elektroniske blanketter
• Søge om feriedagpenge
• Taste dine ydelseskort
• Booke møder med ASEs kundekonsulenter
• Oplyse om din jobsøgning
• Sende og modtage elektronisk post
• Se ”Mine oplysninger”
og meget mere.
Der kommer hele tiden flere tilbud og muligheder på Mit ASE. Gå ind på
mitase.dk, tilmeld dig og se flere muligheder.
| 7 |
Ret til Dagpenge dagpenge
Kontakt til
Jobcentret og ASE
Arbejde på
nedsat tid
Diverse forhold
Uddannelse
Rettigheder
og pligter
Hvilke tilbud
kan gives
Ikke ledig mere

Når du får ydelser fra ASE, skal du en gang om måneden taste et ydelseskort, der
dækker en periode på 4 eller 5 uger. Du kan taste kortet på mitase.dk eller gratis
over telefonen på 80 34 56 78.
På kortet skal du oplyse, om du er ledig, eller om du har arbejde, er syg, holder
ferie og så videre. Du skal give os alle oplysninger, der har betydning for din ret
til dagpenge. Du skal læse vejledningen til dagpengekortet, inden du taster.
Du må ikke taste over telefonen, hvis du har haft arbejde eller andet, som du
skal oplyse om.
Du skal taste dit ydelseskort senest 3 måneder efter en udbetalingsperiodes
udløb, ellers udbetaler vi som udgangspunkt ikke dagpenge til dig for den
pågældende periode. Vær opmærksom på, at der for indtastning via telefon, kun
er åbent fra søndag til torsdag, umiddelbart efter periodens udløb.
| 8 |

KontAKt tIl Job-
cEntREt og ASE
Jobcentret
Når du er ledig, er du omfattet af et kontaktforløb, hvor jobcentret kan iværksætte
forskellige tilbud for at forbedre dine jobmuligheder. Jobcentret tilrettelægger
kontaktforløbet, der i den første del af ledighedsperioden foregår ved
personlig kontakt. Når du er begyndt i et tilbud, kan kontakten foregå ved personlige
møder hos jobcentret, telefonisk eller via internettet. I forbindelse med
kontaktforløbet skal du som hovedregel have en samtale hver 3. måned.
Jobcentret kan også vælge at overlade en del af kontakten til ASE eller andre,
som har en særlig indsigt i arbejdsmarkedet. Det kan være konsulentfirmaer,
uddannelsesinstitutioner, virksomheder eller andre.
I kontaktforløbet indgår fx:
• Samtale til afklaring af dine kvalifikationer.
• Hjælp til udformning af ansøgninger.
• Formidling af job.
• Kurser i jobsøgning.
• Besøg på arbejdspladser for at afklare jobønsker.
Samtaler om jobplan.
•
ASE
Hos ASE vil du også blive indkaldt til samtaler.
Inden for 3 uger, fra du melder dig ledig, vil du blive indkaldt til en vejledningssamtale.
Her vil du blive orienteret om dine rettigheder og pligter som ledig.
På mødet skal du også indgå en aftale med ASE om Plan for jobsøgning. På
Mit ASE kan du inden mødet udfylde en del af Plan for jobsøgning.
Planen skal fastlægge:
•
•
Dine kompetencer, kvalifikationer og ønsker til job.
De fagområder, herunder stillingsbetegnelser, som du primært skal søge
indenfor.
Inden for hvilket geografisk område, du skal søge.
Hvor du kan finde de job, du skal søge.
| 9 |
Kontakt til
Jobcentret og ASE

•
ASEs forventning til din fremtidige jobsøgningsaktivitet.
Antal eksempler på jobansøgninger, som du skal medbringe til næste
samtale i ASE.
Plan for jobsøgning skal bl.a. indeholde de forpligtelser, som du skal leve op
til for at kunne anses for aktivt arbejdssøgende. Når du kommer til den næste
rådighedssamtale i ASE, vil vurderingen af, om du kan anses for at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet tage udgangspunkt i din Plan for jobsøgning.
Hvis vi finder, at du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af for
ringe jobsøgning, må vi ikke udbetale dagpenge til dig.
Inden for de første 3 uger, efter at du er blevet ledig, bliver du kontaktet af ASE,
så dit CV kan blive godkendt eller opdateret. Se under gult faneblad “Ret til
dagpenge.”
Du bliver også senest hver 3. måned indkaldt til en rådighedssamtale hos ASE.
Ved disse samtaler vil ASE ud over at tale med dig om dine job- og tilbudsmuligheder
vurdere, om du fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder om
du har overholdt din Plan for Jobsøgning og om karakteren af din jobsøgning.
Der er mødepligt til de samtaler, som jobcentret, ASE eller andre indkalder til.
Du kan læse om konsekvenserne af ikke at komme til disse samtaler i afsnittet
”Udeblivelser fra samtaler eller aktiviteter.”
Du har mulighed for selv at booke dine møder. Det kan du gøre på
mitase.dk.
Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet
Du skal være opmærksom på, hvad rådighedsforpligtelsen betyder. Som
fuldtidsforsikret skal du være til rådighed for fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager
(normalt 37 timer om ugen).
ophold og bopæl
Du skal opholde dig her i landet, for du har ikke ret til dagpenge, mens du opholder
dig i udlandet.
Du skal oplyse din rigtige bopælsadresse både til jobcentret og ASE, så hurtig
kontakt altid kan etableres.
| 10 |

Du skal være klar
Der må ikke være forhold, som forhindrer, at du kan påtage dig arbejde. Fx skal
du have mulighed for at få passet dine børn, hvis du får arbejde, og du skal også
have transportmuligheder.
Har du begrænsninger i din rådighed, fx af fysisk karakter, skal du oplyse om
det, når du tilmelder dig jobcentret eller ved det første møde hos ASE.
Du skal kunne møde til samtaler hos ASE, jobcentret eller hos en arbejdsgiver
med dags varsel. Det betyder i praksis, at du skal åbne din post hver dag og/
eller checke din e-post på mitase.dk
ASE og jobcentret skal til hver en tid kende din adresse. Det er ikke nok, at du
giver besked om din adresse til folkeregistret og postvæsnet.
Aktivt arbejdssøgende
Du skal selv søge arbejde, både når du modtager dagpenge, og når du deltager
i de tilbud, du får fra jobcentret. Du har pligt til at søge alt rimeligt arbejde. Du
skal søge på den måde, som er normal inden for det område, hvor du søger
arbejde. Du skal altså selv aktivt søge arbejde som lønmodtager og kunne
sandsynliggøre dette.
| 11 |
Kontakt til
Jobcentret og ASE

Du skal derfor notere de job, som du har søgt. Det kan du gøre på det elektroniske
jobsøgningsskema på Mit ASE. (Klik på Dagpenge og vælg Jobsøgningsskema).
Du skal være realistisk og seriøs i din jobsøgning, og du skal søge flere jobs
om ugen. Det betyder, at du skal søge arbejde, som du er i stand til at varetage.
Hvis der ikke er nok ledige stillinger inden for dit hidtidige faglige område, skal
du også søge andet rimeligt arbejde fra din første ledige dag. Hvis du efter en
kortere ledighedsperiode fortsat ikke har fundet arbejde, skal du under alle omstændigheder
udvide jobsøgningen til alt arbejde, som du kan varetage.
Du skal også søge bredt geografisk. Du må acceptere en daglig transport på op
til 3 timer, i visse tilfælde mere. Mellem- og højtuddannede skal stå til rådighed i
et større geografisk område.
Dit niveau for jobsøgning skal være højt, ligesom du skal søge i hver uge, hvor
du er ledig og ønsker ydelser fra ASE.
Hvis du ikke opfylder kravene til jobsøgning, kan du ikke få dagpenge.
gode hjemmesider
jobindex.dk med personlighedstest
jobfisk.dk links til jobdatabaser m.m.
jobzonen.dk jobdatabase
stepstone.dk jobdatabase
arbot.dk jobdatabase
jobase.dk jobdatabase
jobnet.dk jobcentret
borger.dk genvejen til det offentlige
seniorerhverv.dk vælg “andre netværk”
efteruddannelse.dk erhversrettede voksen- og efteruddannelser
kurserforledige.com 6 ugers selvvalgt kursus
svu.dk voksenuddannelse
ug.dk uddannelser, jobtyper og test
ase.dk din a-kasse
| 12 |

Jobcentret henviser til arbejde
Jobcentret kan henvise til rimeligt arbejde. Det er alt arbejde, som du er i stand
til at påtage dig, herunder arbejde uden for dit faglige område. Jobcentret skal
dog tage hensyn til, at der sker en rimelig udnyttelse af din uddannelse og kvalifikationer,
men de kan pålægge dig at søge konkrete job.
Vær opmærksom på, at hvis du afslår et arbejde, som du er henvist til, eller handler
på en måde, der kan sidestilles med et afslag (fx ved at udtrykke manglende
interesse), kan du miste retten til dagpenge. Du kan også miste dagpengene i en
periode, hvis du ikke kommer til et møde, som jobcentret indkalder dig til.
Sanktioner ved selvforskyldt ledighed
Hvis du afslår et arbejde, som jobcentret har formidlet, eller hvis du vælger at
ophøre i et støttet eller ordinært arbejde, behandles ophøret efter de almindelige
sanktionsregler. Det betyder, at du får 3 ugers karantæne for selvforskyldt
ledighed, med mindre du har en gyldig grund til at ophøre med eller afslå ar-
bejdet.
Du får også 3 ugers karantæne, hvis du ikke vil medvirke til at udarbejde en jobplan,
eller hvis du udebliver fra, afslår eller ophører i et tilbud efter en jobplan.
Hvis du 2 gange inden for 12 måneder afslår eller ophører i et tilbud eller arbejde
som allerede beskrevet ovenfor, mister du helt retten til dagpenge.
I denne situation kan du først igen få dagpenge, når du har haft ustøttet arbejde
i mindst 300 timer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3
måneder ved månedsindberetninger eller 276 timer inden for en sammenhængende
periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, eller
når du har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 26 uger.
Overvejer du at afslå eller ophøre i et tilbud eller arbejde, bør du derfor altid først
kontakte ASE og jobcentret for rådgivning.
Du skal være opmærksom på, at karantæne kun kan afvikles i perioder, hvor du
er tilmeldt jobcentret.
| 13 |
Kontakt til
Jobcentret og ASE

Udeblivelser fra samtaler eller aktiviteter
Hvis du udebliver fra en samtale eller en aktivitet hos enten ASE, jobcentret eller
anden aktør, mister du dagpenge.
Det gælder alle typer samtaler, som ASE, jobcentret eller anden aktør indkalder
dig til.
Det gælder også selvom du har meldt afbud til samtalen i forvejen. Det er fordi
reglerne siger, at du i denne situation ikke kan anses for at stå til rådighed på
den dag, hvor samtalen skulle afholdes.
Når du udebliver fra en samtale eller en aktivitet, kan du først få dagpenge igen,
når du har henvendt dig om udeblivelsen til afsenderen af indkaldelsen.
| 14 |

ARbEJDE på
nEDSAt tID
tilmeldt jobcentret
Selvom du får arbejde på nedsat tid, skal du stadig være tilmeldt jobcentret som
ledig dagpengemodtager, og du skal fortsætte med at søge fuldtidsarbejde.
Ellers kan du ikke få supplerende dagpenge.
Fradrag for arbejde
Arbejde medfører fradrag i dagpengene, uanset om der er tale om lønnet eller
ulønnet arbejde, og uanset hvornår arbejdet udføres. Normalt fratrækkes antallet
af arbejdstimer i dagpengene. Ved fuld ledighed udbetales der dagpenge for 37
timer pr. uge. Hvis du arbejder 10 timer i en uge, udbetales der derfor kun for 27
timer.
Hvis din arbejdstid ikke kan kontrolleres, skal fradraget ske ved at din indtægt
omregnes til timer med en fast omregningssats. Disse timer fradrages. Alt arbejde
og alle indtægter i ledighedsperioden skal derfor tastes på dagpengekortet –
se vejledningen til udfyldelse af kortet.
Hvornår er arbejdstiden kontrollabel?
Som udgangspunkt er arbejdstiden kontrollabel, hvis din arbejdsgiver har indberettet
løntimer til e-Indkomsregistret.
Hvis din arbejdsgiver ikke indberetter løntimer, hvis du modtager et fast beløb for
en opgaves udførelse eller hvis din løn er ren provision, betragtes arbejdstiden
derimod som ukontrollabel.
Kontakt ASE, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din arbejdstid er kontrollabel.
Frigørelsesattest
Hvis du har arbejde på nedsat tid, og din arbejdsgiver har krav på et opsigelsesvarsel,
kan du kun få supplerende dagpenge, hvis din arbejdsgiver underskriver
en frigørelsesattest.
Du har et opsigelsesvarsel over for din arbejdsgiver, hvis du har aftalt det med
arbejdsgiveren, fx i en ansættelseskontrakt. Men du kan også have et opsigelsesvarsel,
fordi din arbejdsgiver følger en bestemt overenskomst, hvor der er
| 15 |
Arbejde på
nedsat tid

aftalt opsigelsesvarsler. I nogle love er der også fastsat opsigelsesvarsler for
særlige fagområder, fx i funktionærloven. Hvis du er i tvivl, om der er et opsigelsesvarsel
for det pågældende arbejde, kan du spørge din arbejdsgiver, en
tillidsmand på arbejdspladsen, JOBtryghed eller den fagforening, der evt. organiserer
de pågældende medarbejdere.
Hvis du skal have en frigørelsesattest, skal den være modtaget af ASE senest
5 uger efter, at du har begyndt arbejdet. Hvis vi får attesten senere, kan vi først
udbetale supplerende dagpenge fra den dag, hvor vi modtager attesten.
På frigørelsesattesten skal din arbejdsgiver enten krydse af ved:
• at du kan opsige dit arbejde uden varsel, hvis du får arbejde med en
længere arbejdstid, end den du har i dit nuværende arbejdsforhold, eller
• at arbejdstiden frit kan placeres, så det ikke er til hinder for overtagelse af
andet arbejde.
I stedet for en frigørelsesattest kan du sende kopi af din ansættelsesaftale, hvis
den indeholder de samme oplysninger som attesten.
Det skal fremgå af ansættelsesaftalen, at du kan opsige dit arbejde uden varsel,
hvis du får arbejde med længere arbejdstid, end den du har i dit nuværende
arbejdsforhold, eller at du frit kan placere din arbejdstid.
Det er muligt at få supplerende dagpenge i 30 uger inden for en periode på 104
uger. Det gælder uanset, om du er omfattet af et opsigelsesvarsel eller ej.
Du kan få ret til en ny periode med supplerende dagpenge i 30 uger inden for
104 uger.
Det kræver arbejde i et vist omfang inden for 12 sammenhængende måneder:
• mere end 130 løntimer i hver af 6 måneder,
• mere end 30 løntimer i hver af 26 uger,
• mere end 60 løntimer i hver af 13 lønperioder på 14 dage
(14-dagesløn) eller
• selvstændig virksomhed i væsentlig omfang i 26 uger.
Arbejdsgivergodtgørelse
Hvis du bliver opsagt af din arbejdsgiver, skal arbejdsgiveren som hovedregel
betale dagpenge til dig for de første 3 ledige dage. Det gælder også, hvis du er
”dag til dag” ansat fx som vikar. Her vil du typisk have et arbejdsophør hver dag,
når du går hjem.
| 16 |

Arbejdsgiveren skal derfor betale arbejdsgivergodtgørelse, hvis du ikke har fuld
beskæftigelse de følgende 3 dage. Det kræver dog, at du har haft en vis tilknytning
til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal nemlig kun betale godtgørelse, hvis
du har været beskæftiget hos ham i mindst 74 arbejdstimer inden for de seneste
4 uger. Arbejdsgiveren skal højst betale godtgørelse til dig 16 gange på et kalenderår.
Hvis en arbejdsgiver ikke vil udbetale den godtgørelse, du som medlem af ASE
har krav på, kan vi hjælpe dig med at få arbejdsgiveren til at betale.
overskydende timer
Hvis du skal have dagpenge efter en periode med arbejde, skal der foretages
opgørelse af overskydende timer, inden du kan få udbetalt dagpenge. Det
betyder, at hvis du i en periode har arbejdet mere end 37 timer om ugen, skal
overarbejdstimerne afspadseres, inden du kan få udbetalt dagpenge.
Eksempel:
Et medlem, der ellers har været ledig og modtaget dagpenge, opnår en uges lønmodtagerarbejde,
hvor medlemmet arbejder 45 timer. Der er 8 overskydende timer
(45 timer - 37 timer), som først skal ”afspadseres,” inden der kan udbetales dagpenge.
I den følgende uge kan der derfor kun udbetales dagpenge for 29 timer.
Mindsteudbetaling
Hvis du har arbejdstimer og/eller andre forhold i en uge, der gør, at der skal ske
fradrag for mere end 29,6 timer i dine dagpenge, har du ikke ret til dagpenge i
den pågældende uge.
Arbejde som selvstændig
Det er som udgangspunkt ikke tilladt at drive selvstændig virksomhed, når du
modtager dagpenge. På visse betingelser kan du dog drive selvstændig virksomhed
som bibeskæftigelse. Du skal over for ASE sandsynliggøre, at dit ar-
bejde i virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. Hvis
du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du højst få dagpenge
i 78 uger.
Du skal derfor oplyse os om arten og omfanget af virksomheden, om der er
ansat arbejdskraft, om din og evt. ægtefælles/medejers arbejdsindsats og om
virksomhedens omsætning og indtjening. Det kan være nødvendigt med yderligere
oplysninger.
| 17 |
Arbejde på
nedsat tid

På baggrund af disse oplysninger vurderer ASE, om virksomheden kan anses
for bibeskæftigelse, der kan drives uden for normal arbejdstid.
Hvis du har ret til at få dagpenge samtidig med, at du driver selvstændig virksomhed
som bibeskæftigelse, vil dine arbejdstimer blive fradraget i dagpengene.
For at kunne få dagpenge samtidig med, at du driver selvstændig bibeskæftigelse,
er det en betingelse, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet som
fuldtidsforsikret. Det betyder blandt andet, at du skal være i stand til og villig til at
påtage dig lønmodtagerarbejde på fuld tid. Du skal være tilmeldt jobcentret som
ledig dagpengemodtager og selv søge fuldtidsarbejde som lønmodtager.
Enkeltstående opgave som selvstændig
Du har mulighed for at påtage dig ét enkeltstående arbejdsforhold, der har
karakter af selvstændig virksomhed, uden at blive omfattet af begrænsningen på
78 ugers dagpenge. Der skal være tale om et korterevarende arbejdsforhold, og
der må ikke være tale om indledning til varig beskæftigelse.
Tal altid med ASE inden du påtager dig en opgave som selvstændig, så vi har
mulighed for at rådgive dig om konsekvenserne for dine dagpenge.
| 18 |

DIVERSE FoRHolD
private og offentlige hverv
Private og offentlige hverv sidestilles som udgangspunkt med arbejde. Hovedreglen
er derfor, at skattepligtige beløb, som du får for at udføre private eller
offentlige hverv (uanset hvad man kalder beløbet), medfører fradrag i dagpenge.
Se under blåt faneblad “Arbejde på nedsat tid.”
Sygdom
Hvis du bliver syg, er du ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og du kan derfor
ikke få dagpenge fra ASE. I stedet skal du have sygedagpenge fra kommunen.
Du skal sygemelde dig til dit lokale jobcenter via telefon eller jobnet.dk. Du
skal sygemelde dig på første sygedag, hvis du ønsker sygedagpenge fra første
sygedag. Sygemelder du dig senere, kan du ikke få sygedagpenge for de dage
med sygdom, der ligger før sygemeldingen til jobcenteret.
ASE får besked fra jobcentret, når du har meddelt sygdom. Herefter sender ASE
elektronisk de nødvendige oplysninger videre til din bopælskommune, så du kan
få sygedagpenge fra kommunen.
I løbet af nogle dage får du et underretningsbrev og en ansøgningsblanket fra
kommunen. Disse to dokumenter skal du underskrive og sende retur til kommunen
inden 8 dage. Fristen vil stå i brevet fra kommunen. Har du ikke fået brev
fra kommunen inden 1 uge fra første sygedag, skal du kontakte kommunen.
Du skal kontakte kommunen inden 3 uger fra første sygedag – ellers kan du få
afslag på din ansøgning om sygedagpenge.
Når du vil melde dig rask, skal du igen kontakte dit lokale jobcenter via telefon
eller jobnet.dk. Har du været syg i mere end 21 dage, skal du også kontakte
ASE og melde dig rask.
ASE får automatisk besked fra jobcentret om din raskmelding. Herefter vil ASE
kontakte dig, så vi sammen kan finde ud af, hvornår du igen kan få dagpenge
fra ASE.
Sygdom på søgnehelligdage
Du kan ikke få sygedagpenge, hvis du er syg på en søgnehelligdag.
Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag. Det er skærtorsdag,
langfredag, 2. påskedag, store bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag.
Endvidere er 1. og 2. juledag samt nytårsdag søgnehelligdage, hvis de i det
enkelte år ikke falder på en søndag.
| 19 |
Diverse forhold

Der er en lille mulighed for supplerende kontanthjælp fra kommunen, hvis du
opfylder betingelserne. Du bedes kontakte kommunen herom, hvis det bliver
aktuelt.
I øvrigt skal du melde dig syg og rask efter de retningslinier, der er nævnt i
afsnittet ”Sygdom”.
Eksempel:
Du bliver syg tirsdag før påske og er rask igen torsdag efter påske.
Du skal sørge for at meddele sygdommen og raskmeldingen til jobnet.dk og
returnere de papirer, du får fra kommunen.
Men du får ingen sygedagpenge for de 3 sygedage: skærtorsdag, langfredag og
2. påskedag.
Vedligeholdelse og ombygning af egen bolig
Hvis du selv foretager vedligeholdelse, ombygning eller tilbygning til egen bolig,
kan det få indflydelse på udbetalingen af dagpenge. Almindelig vedligeholdelse
af boligen som fx tapetsering og maling, medfører ikke fradrag i dagpengene.
Hvis du skal i gang med større projekter i din bolig, er det en god idé at kontakte
ASE, inden du går i gang.
Fritidsaktiviteter
Det er tilladt at deltage i frivillige, ulønnede aktiviteter, uden fradrag i dagpengene.
Men kun hvis der er tale om aktiviteter, der ikke kan udbydes som al-
mindeligt lønarbejde.
Aktiviteterne kan foregå både i privat og offentligt regi. Det kan være sociale
aktiviteter i medborgerhuse og væresteder, arbejde i humanitære organisationer,
arbejde som besøgsven, ekspedition i genbrugsbutikker osv.
Hvis der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde, der kan udbydes som almindeligt
lønarbejde, kan du udføre op til 4 timers arbejde om ugen, uden at det medfører
fradrag i ydelsen. Arbejde herudover medfører fradrag.
Der kan fx være tale om reporterarbejde på lokale radio- og tv-stationer, socialrådgiver
i krisecentre, egentlig pleje af ældre samt mindre, administrative
opgaver. Der må ikke være knyttet nogen form for aflønning til aktiviteten, og du
har pligt til at oplyse ASE om deltagelse i aktiviteterne.
| 20 |

Endelig kan du som ledig deltage i fritidsaktiviteter såsom sportsaktiviteter, hobbyforeninger
osv., uden at det har betydning for dagpengene.
pensioner
Når du søger om eller modtager social pension, er der særlige begrænsninger for,
hvor længe du kan modtage dagpenge. I nogle situationer ophører dagpengene
helt. Hvis du får ydelser fra en pensionsordning, som en arbejdsgiver har bidraget
til, skal indtægten fradrages i dagpengene. Hvis du derimod får ydelser fra en
pensionsordning, som kun du har bidraget til, medfører indtægten ikke fradrag i
dagpengene. Husk, at oplyse om alle pensionsindtægter under ledighed.
Ferie under ledighed
Hvis du holder ferie mens du er ledig, kan du ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Der kan derfor ikke udbetales almindelige dagpenge i ferieperioden.
Hvis du har været lønmodtager, skal du bruge din feriegodtgørelse til at holde
ferie for.
Feriedagpenge
Feriedagpenge er en ydelse, du kan optjene og afvikle i forbindelse med ferie,
hvis du er lønmodtager eller ledig på dagpenge. Feriedagpenge er ikke et beløb,
du kan få udbetalt, men en mulighed for at holde ferie med feriedagpenge.
optjening af feriedagpenge
Du optjener ret til feriedagpenge af dagpenge, dagpenge under aktivering
og feriedagpenge.
Desuden optjener du ret til feriedagpenge af sygedagpenge og barselsdagpenge
fra kommunen (forudsat at arbejdsgiveren ikke har udbetalt løn for perioden) og
af dagpenge til arbejdssøgning i et EØS-land. Kun udbetalinger, der vedrører
perioder, hvor du har været medlem af en a-kasse, kan medregnes.
Du optjener ikke ret til feriedagpenge, mens du driver selvstændig virksomhed.
| 21 |
Diverse forhold

Udbetaling af feriedagpenge
Ferieåret går fra 1. maj til og med 30. april året efter. I løbet af ferieåret kan du
få feriedagpenge i op til 5 uger, svarende til 25 dage. Antallet af dage med ret
til feriedagpenge er afhængigt af det beløb, du har fået fra en a-kasse eller fra
kommunen i optjeningsåret.
Hvis du har optjent feriegodtgørelse fra et tidligere arbejdsforhold som lønmodtager,
skal du bruge din optjente feriegodtgørelse først. Du kan ikke få
dagpenge, feriedagpenge eller andre ydelser for perioder, hvor du bruger din
optjente feriegodtgørelse.
Feriedagpenge kan kun udbetales, hvis du enten er ledig eller er lønmodtager.
Du skal i øvrigt have ret til dagpenge i ferieperioden. Det betyder blandt andet,
at du skal være medlem af en a-kasse under hele ferien, og at retten til dagpenge
og andre ydelser ikke må være udløbet.
Ledige medlemmer skal give både jobcentret og ASE besked om ferien, inden
ferien holdes. Hvis du ikke har givet jobcentret besked om ferien senest 14 dage
før afholdelsen, skal jobcentret ikke respektere ferien og kan indkalde til sam-
taler eller henvise til arbejde. Kommer du ikke til møderne hos jobcentret eller
hos en arbejdsgiver, kan du få karantæne eller helt miste retten til dagpenge.
ASE skal have besked om ferien senest på første feriedag, fx pr. telefon. Giver
du ikke besked til ASE, mister du retten til feriedagpenge. Ønsker du feriedagpenge
udbetalt inden ferien, skal ASE have din ansøgning om feriedagpenge
mindst en måned før ferien. Du kan taste din ansøgning på mitase.dk. Feriedagpenge
må tidligst udbetales en uge før ferien.
Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed, kan ikke få feriedagpenge.
| 22 |

UDDAnnElSE
Undervisning med dagpenge
Der er mange muligheder for at deltage i undervisning samtidig med, at du
bevarer dine dagpenge. Du kan fx tage enkeltfag på gymnasialt niveau, hvis du
deltager i undervisning under 20 timer om ugen. Du kan tage folkeskolens 8. til
10. klasse uanset timetal. Desuden kan du deltage i anden undervisning under
20 timer om ugen, hvis uddannelsen som heltidsundervisning ikke giver ret til
SU (Statens Uddannelsesstøtte).
Deltagelse i aftenskoleundervisning er uden betydning for dagpengeretten.
Perioder med uddannelse ud over det, som du har ret til med dagpenge, skal
du have aftalt med jobcentret i en jobplan. Hvis du ønsker at deltage i undervisning,
skal du spørge ASE. I de fleste tilfælde vil vi bede om en erklæring om, at
du stadig står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal erklære, at du er aktivt
jobsøgende, og at du er villig til at afbryde undervisningen, hvis du får arbejde.
Voksen- og efteruddannelse
Til voksen- og efteruddannelse kan der udbetales dagpenge, svarende til din
egen dagpengesats.
Selvvalgt uddannelse
I de første 9 måneder af din dagpengeperiode har du visse muligheder for at
tage voksen- og efteruddannelse efter eget valg. Hele kurset skal ligge inden for
de første 9 måneder af din dagpengeperiode. Hvis du er under 25 år, skal kurset
ligge inden for de første 6 måneder af din dagpengeperiode.
Du kan få dagpenge til arbejdsmarkedsuddannelserne. Du kan også få
dagpenge til enkeltfag på erhvervsuddannelserne og til visse andre uddannelser
efter lov om åben uddannelse. Kurserne holdes oftest på AMU-centre,
handelsskoler, tekniske skoler og erhvervsskoler. Uddannelserne er fortrinsvis
for ufaglærte og personer med en erhvervsuddannelse (faglærte).
Derudover er det muligt at få dagpenge til voksenuddannelser på folkeskole- og
gymnasialt niveau eller til videregående uddannelse, fx diplom- eller masteruddannelser.
Du kan ikke få dagpenge til uddannelse i den 3 ugers karensperiode, du får i
forbindelse med ophør med selvstændig virksomhed.
| 23 |
Uddannelse

Hvis du vil følge voksen- og efteruddannelse i mere end 6 uger, skal det aftales
med jobcentret i en jobplan. Du vil så under kurset få dagpenge under aktivering,
som svarer til din egen dagpengesats.
Du kan kun få dagpenge under aktivering i indtil 6 uger i de første 9 måneder af
din dagpengeperiode.
Er du under 30 år eller fyldt 60 år, er det kun i de første 6 måneder af din dagpengeperiode,
at du kan få dagpenge under aktivering i indtil 6 uger.
Hvis du vil tilmeldes en voksen- og efteruddannelse, skal du være i god tid. Du
bør derfor tale med ASE om betingelser, tidsfrister og blanketgange, hvis du har
fundet et kursus, som du ønsker at deltage i som selvvalgt uddannelse. Du kan
også læse vores brochure “Selvvalgt uddannelse”, som du kan finde på ase.dk
Aktiv beskæftigelsesindsats
Alle ledige, der modtager ydelser, skal så vidt muligt i arbejde igen. Jobcentret
skal hjælpe dig ved at henvise dig til konkrete job, eller ved at give dig tilbud,
om fx uddannelse, der kan hjælpe dig til at komme i arbejde igen. Du kan læse
mere om de tilbud, som jobcentret kan give dig under lilla faneblad “Hvilke tilbud
kan gives.”
Jobsøgning – systematisk henvisning
Hvis jobcentret henviser dig til et job, som du ikke får, og er jobbet af mere end
5 dages varighed, skal jobcentret hurtigst muligt henvise dig til endnu et job. Jobcentret
skal på den måde fortsætte med at henvise dig til job i indtil 3 måneder,
hvis du ikke kommer i arbejde. Er du ikke kommet i arbejde efter de 3 måneder,
skal du have et tilbud. Se under lilla faneblad “Hvilke tilbud kan gives.”
Første tilbud
Alle ledige, der modtager ydelser, får ret og pligt til tilbud fra jobcentret.
Ret og pligt til første tilbud får du:
• Efter 3 måneders ledighed, når du er under 30 år.
• Efter 9 måneders ledighed, når du er mellem 30 og 60 år.
Efter 6 måneders ledighed, når du er over 60 år.
•
| 24 |

nyt tilbud
Pligten til at deltage i tilbud bevares gennem hele ledighedsperioden. Når du
har afsluttet et tilbud, skal du have et nyt, når du igen har modtaget ydelser i
6 måneder. Alle tilbud skal have en varighed på mindst 2 uger.
Uddannelsespålæg til unge under 25 år
Alle ledige under 25 år skal så vidt muligt have en uddannelse, så de på længere
sigt kan få fast arbejde. Derfor skal alle ledige under 25 år, der ikke allerede
har en uddannelse, men som er egnede til at tage en uddannelse, have et
uddannelsespålæg. Du skal foreslå en eller flere uddannelser, som du gerne vil
starte på. Er jobcentret enig i valget af uddannelse, skal du søge om optagelse
og begynde uddannelsen, hvis du bliver optaget.
Får du et uddannelsespålæg, skal du gennemføre uddannelsen på almindelige
økonomiske vilkår. Det vil sige på SU, elevløn eller lignende. Du vil dog få
dagpenge fra uddannelsen begynder, og indtil du ville have været ledig i sammenlagt
26 uger.
| 25 |
Uddannelse

| 26 |

REttIgHEDER og
plIgtER
pligter i forbindelse med tilbud
Foruden de rettigheder du har, er der også nogle pligter, du skal opfylde for at
bevare dine rettigheder. I reglerne tales der om tilbud og aftaler mellem medlemmet
og jobcentret. Du skal i denne forbindelse være opmærksom på, at der som
udgangspunkt er tale om tilbud og aftaler, du har pligt til at deltage i og ikke kan
takke nej til.
Du skal være tilmeldt jobcentret i hele den periode, du kan modtage dagpenge.
Du har pligt til at medvirke aktivt til udarbejdelsen af din jobplan og til eventuel
revision af planen. Som hovedregel får du først udarbejdet en jobplan lige inden,
du skal have et tilbud.
Når du har en jobplan, har du pligt til at deltage i de aktiviteter, der er aftalt i
jobplanen.
Du skal også møde til de aktiviteter, som jobcentret (eller andre, som jobcentret
udpeger) og ASE indkalder til.
Selvom du deltager i et tilbud, skal du tage imod arbejde, som jobcentret henviser
dig til.
Du skal også selv aktivt søge arbejde i de perioder, hvor du deltager i et tilbud.
Jobplan
De tilbud, du aftaler med jobcentret, står i jobplanen. Det er som hovedregel
jobcentret, der tager initiativet til udarbejdelse af din jobplan. Jobcentret kan
udpege andre til at lave aftalen med dig. Men du er selvfølgelig altid velkommen
til selv at komme med forslag til din jobplan.
Jobplanen skal bygge på dine ønsker og forudsætninger samt på arbejdsmarkedets
behov og konkrete muligheder for at skaffe tilbud. Når du har fået en jobplan,
er den udgangspunktet for, hvad du skal stå til rådighed for som ledig
– samtidig med, at du skal opfylde de almindelige rådighedskrav.
Hvis du afbryder en jobplan uden at det er aftalt med jobcentret eller anden
aktør, risikerer du at få 3 ugers karantæne.
Du kan læse mere om tilbudene under lilla faneblad “Hvilke tilbud kan gives.”
| 27 |
Rettigheder
og pligter

Ud over de konkrete tilbud skal jobplanen indeholde oplysninger om:
•
Hvornår du starter på et tilbud.
Hvem der er ansvarlig for tilmelding til et tilbud.
Hvornår og hvordan der skal følges op på jobplanen med henblik på
yderligere tilbud.
Ændringer af jobplan
En jobplan kan ændres løbende, fx hvis du ikke bliver optaget på en uddannelse,
bliver syg, eller forudsætningerne for jobplanen i øvrigt ændrer sig.
Ændringen af jobplanen kan både ske på jobcentrets og på din foranledning.
Jobcentret eller anden aktør skal give dig kopi af den reviderede plan. Hvis du
ikke ønsker at deltage i udarbejdelse eller revision af din jobplan, risikerer du at
få en karantæne. Se afsnittet ”Sanktioner ved selvforskyldt ledighed” under rødt
faneblad “Kontakt til jobcentret og ASE.”
| 28 |

HVIlKE tIlbUD
KAn gIVES?
Vejledning og opkvalificering
Denne form for tilbud skal bruges til at afklare og udvikle dine færdigheder, så
du kan få et almindeligt arbejde. Jobcentret kan give dig disse tilbud:
•
Korte vejlednings- og afklaringsforløb.
Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb.
Ordinære uddannelsesforløb.
Når du deltager i vejledning og opkvalificering, får du dagpenge fra ASE.
Du kan kun få tilbud om vejledning og opkvalificering i maksimum 6 uger i
starten af dit ledighedsforløb. Det gælder dog ikke for sprogundervisning.
Er du under 30 år og uden en uddannelse, er der ingen begrænsning på 6 uger.
I den første del af din dagpengeperiode har du også mulighed for 6 ugers selvvalgt
uddannelse, se under lyseblåt faneblad “Uddannelse.”
Virksomhedspraktik
Du kan få tilbud om virksomhedspraktik i en privat eller offentlig virksomhed.
Tilbuddet kan bruges for at få afklaret dine muligheder for at få beskæftigelse.
Virksomhedspraktikken varer op til 4 uger og svarer til fuld arbejdstid. Under
praktikopholdet får du dagpenge.
Ansættelse med løntilskud
Ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver gives til ledige, der har
mere end 6 måneders ledighed.
Ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver kan gives i hele
ledighedsperioden.
| 29 |
Hvilke tilbud
kan gives?

Løn- og ansættelsesvilkårene skal svare til de overenskomstmæssige vilkår for
ansættelsesområdet.
Ansættelsen kan vare op til 1 år.
Hvis det aftales, kan der indgå undervisning i den periode, hvor du er ansat med
løntilskud.
Jobrotation
Jobcentret kan også tilbyde job som led i jobrotation. Det vil sige ansættelse
som afløser for en person, der er på orlov, uddannelse m.v. Ansættelsen kan
ske efter reglerne om ansættelse med løntilskud (se forrige side). Hos jobcentret
kan du få oplyst, hvilke jobrotationsprojekter der er mulighed for at deltage i, og
hvilke krav der stilles til de ledige i projektet. Jobrotation er for områder, hvor der
er mangel på arbejdskraft.
tilbud tæller som ledighed
Når du deltager i tilbud eller får dagpenge eller andre ydelser fra ASE, forbruger
du af den periode, hvor du har ret til dagpenge. Forbruget tælles i uger. Får du
dagpenge eller deltager i tilbud i en del af en uge, tæller det altså som en hel
uge med ydelser.
Er du blevet ansat uden løntilskud som led i jobrotation, forbruger ugerne dog
ikke af den periode, hvor du har ret til dagpenge.
Arbejde i tilbud – fx ansættelse med løntilskud og jobrotation – tæller i øvrigt
ikke med til optjening af et nyt arbejdskrav, der giver ret til at starte forfra i
dagpengesystemet.
| 30 |

IKKE lEDIg MERE
Afmelding som ledig
Så længe du får dagpenge, skal du være tilmeldt jobcentret som arbejds-
søgende. Du skal også være tilmeldt jobcentret som arbejdssøgende, hvis
du er i aktivering, medmindre du har aftalt andet med jobcentret.
Hvis du får almindeligt fuldtidsarbejde eller bliver syg i mere end 14 dage, skal
du derimod afmeldes som arbejdssøgende hos jobcentret. Du skal også afmeldes,
hvis du går på efterløn.
Du skal selv sørge for at afmelde dig. Det skal du gøre på jobnet.dk på ”Min
side.” Du kan også afmelde dig ved personlig henvendelse hos jobcentret. Du
skal dog også give ASE besked, fx på dagpengekortet, eller pr. e-post.
Hvis du senere skal have dagpenge, skal du på ny tilmelde dig jobcentret som
arbejdssøgende enten personligt eller på jobnet.dk på ”Min side.”
Efterløn
Er du fyldt 60 år, kan du få efterløn, hvis en række betingelser er opfyldt. Hvis
du opfylder betingelserne for efterløn, vil du kunne få et efterlønsbevis, når du
fylder 60 år. Med et efterlønsbevis i hånden kan du gå på efterløn, selvom du er
syg. Der er også en række andre fordele knyttet til efterlønsbeviset.
Bemærk, at den maksimale efterlønssats kan være mindre end den maksimale
dagpengesats. Du skal også være opmærksom på, at alle dine pensionsopsparinger
kan medføre fradrag i efterlønnen.
Hvis du vil vide mere om efterløn og efterlønsbeviset, kan du hos ASE få brochuren
“Værd at vide - om efterløn.”
NB: Tilbagetrækningsreformen medfører ændringer i efterlønnen fra 2014. Læs
mere på ase.dk.
| 31 |
Ikke ledig mere

1004/1210
ASE
la cours Vej 7
2000 Frederiksberg
ase.dk
7013 7013
oktober 2012
| 32 |