Værd at vide - når du skal på dagpenge - ASE

ase.dk

Værd at vide - når du skal på dagpenge - ASE

Værd at vide

- når du skal dagpenge

Ret til Dagpenge

Kontakt til

Jobcentret og ASE

Arbejde

nedsat tid

Diverse forhold

Uddannelse

Rettigheder

og pligter

Hvilke tilbud

kan gives

Ikke ledig mere


InDHolDS-

FoRtEgnElSE

1. del

Ret til dagpenge 5

Kontakt til jobcentret og ASE 9

2. del

Arbejde nedsat tid 15

Diverse forhold (Fradrag, sygdom, pension og ferie) 19

Uddannelse 23

Rettigheder og pligter 27

Hvilke tilbud kan gives 29

3. del

Ikke ledig mere 31

Kontakt ASE

ASE

La Cours Vej 7

2000 Frederiksberg

ase.dk

Tlf.: 70 13 70 13

Fax: 70 13 70 12


Alt, hvad du skal vide, gøre

og forholde dig til som ledig

Det er aldrig sjovt at blive ledig, men du har heldigvis forberedt dig situationen

ved at blive medlem af ASE. Hos os får du ikke bare dagpenge, du får også

støtte og vejledning, så du hurtigst muligt kommer i arbejde igen. For det er jo

det, det handler om.

Der er mange ting, du skal vide. Der er nogle pligter, du skal overholde. Og der

er nogle rettigheder, du kan benytte dig af. Alt dette og meget mere står i denne

brochure. Den er delt op i tre dele. Første del handler om det, du skal vide, lige

når du er blevet ledig. Anden del handler om det, du skal vide, mens du er ledig.

Og tredje del handler om, hvad der sker, når du ikke længere er ledig.

Det er en rigtig god idé at læse brochuren igennem og gemme den. Den indeholder

nemlig en lang række oplysninger, der gør din ledighed nemmere at

komme igennem. Første gang du er til møde hos ASE, kan du stille uddybende

spørgsmål til brochuren og det at være ledig. God læselyst!

København, oktober 2012

DAGPENGEFILM

Se ASEs film om at komme

dagpenge for første gang

Filmen giver et overblik over

det forløb, man gennemgår

som ny ledig

ase.dk/presse/filmarkiv


| 4 |


REt tIl DAgpEngE

tilmelding til jobcentret

Du skal være tilmeldt jobcentret for atdagpenge. Din tilmelding skal være

som fuldt ledig.

Du kan tidligst få dagpenge fra den dag, hvor du er tilmeldt jobcentret.

Du skal tilmelde dig jobnet.dk. Når du har tilmeldt dig, skal du huske at

skrive kvitteringen for tilmeldingen ud, så du har dokumentation.

Du kan finde dit lokale jobcenter jobnet.dk.

Bemærk, at du både skal tilmelde dig og oprette/genaktivere og have godkendt

dit CV af ASE (se næste afsnit) for at have ret til dagpenge.

Jobnet

Alle, der tilmelder sig og ønsker dagpenge, skal oprette et CV jobnet.dk.

Ideen bag Jobnet er at sikre en nemmere kontakt mellem dig og de virksomheder,

der har brug for arbejdskraft. Det er derfor også vigtigt, at du jævnligt

kontrollerer, om arbejdsgivere har henvendt sig til dig baggrund af dit CV.

Dit CV skal have oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer

og øvrige forhold, der er af betydning for at få et nyt arbejde.

Du skal også skrive mindst 2 stillingsbetegnelser, du vil søge job inden for.

Det kan virke uoverskueligt at skulle skrive et CV, men med Jobnets guide tages

det trin for trin, og der er masser af hjælp at hente hjemmesiden.

CV’et skal du lægge jobnet.dk hurtigst muligt og senest 3 uger efter din

tilmelding hos jobcentret som arbejdssøgende. CV’et skal også godkendes af

ASE senest 3 uger efter din tilmelding. Du skal give jobcentret og ASE adgang

til dit CV, som skal holdes tilgængeligt for jobcentret, ASE, kommuner og arbejdsgivere.

Du skal løbende vedligeholde dit CV jobnet.dk. Hver gang du har haft

arbejde, deltaget i uddannelse og kurser eller været i aktiveringstilbud, skal du

opdatere dit CV, så dine oplysninger er så korrekte som muligt.

Hvis du ikke lægger dit CV ind jobnet.dk senest 3 uger efter, at du er tilmeldt

som arbejdssøgende, kan du ikke få dagpenge.

| 5 |

Ret til dagpenge


Når du opretter dit CV, får du din egen ”Min side” jobnet.dk. Fra ”Min side” skal

du mindst hver 7. dag tjekke dine jobforslag, så længe du ønsker dagpenge. Du

tjekker dine jobforlag ved at logge dig ”Min side” og klikke knappen ”Tjek

dine jobforslag” Det er vigtigt, at du husker at tjekke dine jobforslag. Hvis du ikke

husker at tjekke, mister du retten til dagpenge i en periode.

På ”Min side” får du en kvittering, når du har tjekket dine jobforslag. På kvitteringen

kan du se, hvornår du næste gang skal tjekke dine jobforslag. Vi anbefaler,

at du printer kvitteringen ud.

Du har mulighed for at tilmelde dig en huskeservice, således at du vil modtage

en SMS eller e-mail dagen før, du skal tjekke dine jobforslag. Arbejdsmarkedsstyrelsen

understreger, at det er din pligt at tjekke dine jobforslag, selvom

SMS´en eller e-mailen ikke når frem.

Første gang

Første gang du glemmer at ”Min side” og tjekke dine jobforslag, vil jobcentret

sende dig en mindelse. Du har herefter 7 dage til at besøge ”Min side” og tjekke

dine jobforslag. Gør du ikke det, vil du efter de 7 dage blive afmeldt som arbejdssøgende.

Herefter kan du ikke få dagpenge, før du igen tilmelder dig hos jobcentret.

Du vil fra jobcentret få et brev om afmeldelsen.

Du vil ”Min side” få et ”førstegangs-klip,” der har virkning i 12 måneder.

Anden gang

Anden gang du glemmer at ”Min side” og tjekke dine jobforslag, vil der

ske det samme, som første gang du glemte at tjekke. Her vil du nu få et ”andengangs-klip.”

Tredje gang

Hvis du inden for 12 måneder fra anden forglemmelse igen glemmer at ”Min

side” og tjekke dine jobforslag, vil du blive afmeldt jobcentret. Det vil ske uden

advarsel og med det samme.

Der sendes brev herom fra jobcentret. Du vil miste dagpengeretten fra afmeldelsen

og kan først få dagpenge, når du igen er tilmeldt jobcentret.

De efterfølgende gange

Skulle du igen glemme at tjekke dine jobforslag, vil du igen blive afmeldt med det

samme – uden advarsel. Dette vil ske indtil der nu er gået mere end 12 måneder

mellem 2 forglemmelser.

Husk, at alle tilmeldinger til jobcentret kan ske fra ”Min side” jobnet.dk

| 6 |


Mit ASE og dagpengekort (tast-selv service)

Når du har meldt dig ledig vil du modtage en pinkode med posten. Du kan også

logge Mit ASE med NemID.

Hvad kan du Mit ASE?

På Mit ASE kan du hurtigt og nemt få klaret de fleste af de ting, som du skal

klare som medlem.

Du kan:

• Søge om dagpenge

• Udfylde elektroniske blanketter

• Søge om feriedagpenge

• Taste dine ydelseskort

• Booke møder med ASEs kundekonsulenter

• Oplyse om din jobsøgning

• Sende og modtage elektronisk post

• Se ”Mine oplysninger”

og meget mere.

Der kommer hele tiden flere tilbud og muligheder Mit ASE. Gå ind

mitase.dk, tilmeld dig og se flere muligheder.

| 7 |

Ret til Dagpenge dagpenge

Kontakt til

Jobcentret og ASE

Arbejde

nedsat tid

Diverse forhold

Uddannelse

Rettigheder

og pligter

Hvilke tilbud

kan gives

Ikke ledig mere


Når du får ydelser fra ASE, skal du en gang om måneden taste et ydelseskort, der

dækker en periode 4 eller 5 uger. Du kan taste kortet mitase.dk eller gratis

over telefonen 80 34 56 78.

På kortet skal du oplyse, om du er ledig, eller om du har arbejde, er syg, holder

ferie og så videre. Du skal give os alle oplysninger, der har betydning for din ret

til dagpenge. Du skal læse vejledningen til dagpengekortet, inden du taster.

Du må ikke taste over telefonen, hvis du har haft arbejde eller andet, som du

skal oplyse om.

Du skal taste dit ydelseskort senest 3 måneder efter en udbetalingsperiodes

udløb, ellers udbetaler vi som udgangspunkt ikke dagpenge til dig for den

gældende periode. Vær opmærksom , at der for indtastning via telefon, kun

er åbent fra søndag til torsdag, umiddelbart efter periodens udløb.

| 8 |


KontAKt tIl Job-

cEntREt og ASE

Jobcentret

Når du er ledig, er du omfattet af et kontaktforløb, hvor jobcentret kan iværksætte

forskellige tilbud for at forbedre dine jobmuligheder. Jobcentret tilrettelægger

kontaktforløbet, der i den første del af ledighedsperioden foregår ved

personlig kontakt. Når du er begyndt i et tilbud, kan kontakten foregå ved personlige

møder hos jobcentret, telefonisk eller via internettet. I forbindelse med

kontaktforløbet skal du som hovedregel have en samtale hver 3. måned.

Jobcentret kan også vælge at overlade en del af kontakten til ASE eller andre,

som har en særlig indsigt i arbejdsmarkedet. Det kan være konsulentfirmaer,

uddannelsesinstitutioner, virksomheder eller andre.

I kontaktforløbet indgår fx:

• Samtale til afklaring af dine kvalifikationer.

• Hjælp til udformning af ansøgninger.

• Formidling af job.

• Kurser i jobsøgning.

• Besøg arbejdspladser for at afklare jobønsker.

Samtaler om jobplan.


ASE

Hos ASE vil du også blive indkaldt til samtaler.

Inden for 3 uger, fra du melder dig ledig, vil du blive indkaldt til en vejledningssamtale.

Her vil du blive orienteret om dine rettigheder og pligter som ledig.

På mødet skal du også indgå en aftale med ASE om Plan for jobsøgning. På

Mit ASE kan du inden mødet udfylde en del af Plan for jobsøgning.

Planen skal fastlægge:



Dine kompetencer, kvalifikationer og ønsker til job.

De fagområder, herunder stillingsbetegnelser, som du primært skal søge

indenfor.

Inden for hvilket geografisk område, du skal søge.

Hvor du kan finde de job, du skal søge.

| 9 |

Kontakt til

Jobcentret og ASE



ASEs forventning til din fremtidige jobsøgningsaktivitet.

Antal eksempler jobansøgninger, som du skal medbringe til næste

samtale i ASE.

Plan for jobsøgning skal bl.a. indeholde de forpligtelser, som du skal leve op

til for at kunne anses for aktivt arbejdssøgende. Når du kommer til den næste

rådighedssamtale i ASE, vil vurderingen af, om du kan anses for at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet tage udgangspunkt i din Plan for jobsøgning.

Hvis vi finder, at du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, fx grund af for

ringe jobsøgning, må vi ikke udbetale dagpenge til dig.

Inden for de første 3 uger, efter at du er blevet ledig, bliver du kontaktet af ASE,

så dit CV kan blive godkendt eller opdateret. Se under gult faneblad “Ret til

dagpenge.”

Du bliver også senest hver 3. måned indkaldt til en rådighedssamtale hos ASE.

Ved disse samtaler vil ASE ud over at tale med dig om dine job- og tilbudsmuligheder

vurdere, om du fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder om

du har overholdt din Plan for Jobsøgning og om karakteren af din jobsøgning.

Der er mødepligt til de samtaler, som jobcentret, ASE eller andre indkalder til.

Du kan læse om konsekvenserne af ikke at komme til disse samtaler i afsnittet

”Udeblivelser fra samtaler eller aktiviteter.”

Du har mulighed for selv at booke dine møder. Det kan du gøre

mitase.dk.

Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Du skal være opmærksom , hvad rådighedsforpligtelsen betyder. Som

fuldtidsforsikret skal du være til rådighed for fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager

(normalt 37 timer om ugen).

ophold og bopæl

Du skal opholde dig her i landet, for du har ikke ret til dagpenge, mens du opholder

dig i udlandet.

Du skal oplyse din rigtige bopælsadresse både til jobcentret og ASE, så hurtig

kontakt altid kan etableres.

| 10 |


Du skal være klar

Der må ikke være forhold, som forhindrer, at du kan tage dig arbejde. Fx skal

du have mulighed for at få passet dine børn, hvis du får arbejde, og du skal også

have transportmuligheder.

Har du begrænsninger i din rådighed, fx af fysisk karakter, skal du oplyse om

det, når du tilmelder dig jobcentret eller ved det første møde hos ASE.

Du skal kunne møde til samtaler hos ASE, jobcentret eller hos en arbejdsgiver

med dags varsel. Det betyder i praksis, at du skal åbne din post hver dag og/

eller checke din e-post mitase.dk

ASE og jobcentret skal til hver en tid kende din adresse. Det er ikke nok, at du

giver besked om din adresse til folkeregistret og postvæsnet.

Aktivt arbejdssøgende

Du skal selv søge arbejde, både når du modtager dagpenge, og når du deltager

i de tilbud, du får fra jobcentret. Du har pligt til at søge alt rimeligt arbejde. Du

skal søge den måde, som er normal inden for det område, hvor du søger

arbejde. Du skal altså selv aktivt søge arbejde som lønmodtager og kunne

sandsynliggøre dette.

| 11 |

Kontakt til

Jobcentret og ASE


Du skal derfor notere de job, som du har søgt. Det kan du gøre det elektroniske

jobsøgningsskema Mit ASE. (Klik Dagpenge og vælg Jobsøgningsskema).

Du skal være realistisk og seriøs i din jobsøgning, og du skal søge flere jobs

om ugen. Det betyder, at du skal søge arbejde, som du er i stand til at varetage.

Hvis der ikke er nok ledige stillinger inden for dit hidtidige faglige område, skal

du også søge andet rimeligt arbejde fra din første ledige dag. Hvis du efter en

kortere ledighedsperiode fortsat ikke har fundet arbejde, skal du under alle omstændigheder

udvide jobsøgningen til alt arbejde, som du kan varetage.

Du skal også søge bredt geografisk. Du må acceptere en daglig transport op

til 3 timer, i visse tilfælde mere. Mellem- og højtuddannede skal stå til rådighed i

et større geografisk område.

Dit niveau for jobsøgning skal være højt, ligesom du skal søge i hver uge, hvor

du er ledig og ønsker ydelser fra ASE.

Hvis du ikke opfylder kravene til jobsøgning, kan du ikke få dagpenge.

gode hjemmesider

jobindex.dk med personlighedstest

jobfisk.dk links til jobdatabaser m.m.

jobzonen.dk jobdatabase

stepstone.dk jobdatabase

arbot.dk jobdatabase

jobase.dk jobdatabase

jobnet.dk jobcentret

borger.dk genvejen til det offentlige

seniorerhverv.dk vælg “andre netværk”

efteruddannelse.dk erhversrettede voksen- og efteruddannelser

kurserforledige.com 6 ugers selvvalgt kursus

svu.dk voksenuddannelse

ug.dk uddannelser, jobtyper og test

ase.dk din a-kasse

| 12 |


Jobcentret henviser til arbejde

Jobcentret kan henvise til rimeligt arbejde. Det er alt arbejde, som du er i stand

til at tage dig, herunder arbejde uden for dit faglige område. Jobcentret skal

dog tage hensyn til, at der sker en rimelig udnyttelse af din uddannelse og kvalifikationer,

men de kan lægge dig at søge konkrete job.

Vær opmærksom , at hvis du afslår et arbejde, som du er henvist til, eller handler

en måde, der kan sidestilles med et afslag (fx ved at udtrykke manglende

interesse), kan du miste retten til dagpenge. Du kan også miste dagpengene i en

periode, hvis du ikke kommer til et møde, som jobcentret indkalder dig til.

Sanktioner ved selvforskyldt ledighed

Hvis du afslår et arbejde, som jobcentret har formidlet, eller hvis du vælger at

ophøre i et støttet eller ordinært arbejde, behandles ophøret efter de almindelige

sanktionsregler. Det betyder, at du får 3 ugers karantæne for selvforskyldt

ledighed, med mindre du har en gyldig grund til at ophøre med eller afslå ar-

bejdet.

Du får også 3 ugers karantæne, hvis du ikke vil medvirke til at udarbejde en jobplan,

eller hvis du udebliver fra, afslår eller ophører i et tilbud efter en jobplan.

Hvis du 2 gange inden for 12 måneder afslår eller ophører i et tilbud eller arbejde

som allerede beskrevet ovenfor, mister du helt retten til dagpenge.

I denne situation kan du først igen få dagpenge, når du har haft ustøttet arbejde

i mindst 300 timer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3

måneder ved månedsindberetninger eller 276 timer inden for en sammenhængende

periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, eller

når du har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 26 uger.

Overvejer du at afslå eller ophøre i et tilbud eller arbejde, bør du derfor altid først

kontakte ASE og jobcentret for rådgivning.

Du skal være opmærksom , at karantæne kun kan afvikles i perioder, hvor du

er tilmeldt jobcentret.

| 13 |

Kontakt til

Jobcentret og ASE


Udeblivelser fra samtaler eller aktiviteter

Hvis du udebliver fra en samtale eller en aktivitet hos enten ASE, jobcentret eller

anden aktør, mister du dagpenge.

Det gælder alle typer samtaler, som ASE, jobcentret eller anden aktør indkalder

dig til.

Det gælder også selvom du har meldt afbud til samtalen i forvejen. Det er fordi

reglerne siger, at du i denne situation ikke kan anses for at stå til rådighed

den dag, hvor samtalen skulle afholdes.

Når du udebliver fra en samtale eller en aktivitet, kan du først få dagpenge igen,

når du har henvendt dig om udeblivelsen til afsenderen af indkaldelsen.

| 14 |


ARbEJDE

nEDSAt tID

tilmeldt jobcentret

Selvom du får arbejde nedsat tid, skal du stadig være tilmeldt jobcentret som

ledig dagpengemodtager, og du skal fortsætte med at søge fuldtidsarbejde.

Ellers kan du ikke få supplerende dagpenge.

Fradrag for arbejde

Arbejde medfører fradrag i dagpengene, uanset om der er tale om lønnet eller

ulønnet arbejde, og uanset hvornår arbejdet udføres. Normalt fratrækkes antallet

af arbejdstimer i dagpengene. Ved fuld ledighed udbetales der dagpenge for 37

timer pr. uge. Hvis du arbejder 10 timer i en uge, udbetales der derfor kun for 27

timer.

Hvis din arbejdstid ikke kan kontrolleres, skal fradraget ske ved at din indtægt

omregnes til timer med en fast omregningssats. Disse timer fradrages. Alt arbejde

og alle indtægter i ledighedsperioden skal derfor tastes dagpengekortet –

se vejledningen til udfyldelse af kortet.

Hvornår er arbejdstiden kontrollabel?

Som udgangspunkt er arbejdstiden kontrollabel, hvis din arbejdsgiver har indberettet

løntimer til e-Indkomsregistret.

Hvis din arbejdsgiver ikke indberetter løntimer, hvis du modtager et fast beløb for

en opgaves udførelse eller hvis din løn er ren provision, betragtes arbejdstiden

derimod som ukontrollabel.

Kontakt ASE, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din arbejdstid er kontrollabel.

Frigørelsesattest

Hvis du har arbejde nedsat tid, og din arbejdsgiver har krav et opsigelsesvarsel,

kan du kun få supplerende dagpenge, hvis din arbejdsgiver underskriver

en frigørelsesattest.

Du har et opsigelsesvarsel over for din arbejdsgiver, hvis du har aftalt det med

arbejdsgiveren, fx i en ansættelseskontrakt. Men du kan også have et opsigelsesvarsel,

fordi din arbejdsgiver følger en bestemt overenskomst, hvor der er

| 15 |

Arbejde

nedsat tid


aftalt opsigelsesvarsler. I nogle love er der også fastsat opsigelsesvarsler for

særlige fagområder, fx i funktionærloven. Hvis du er i tvivl, om der er et opsigelsesvarsel

for det gældende arbejde, kan du spørge din arbejdsgiver, en

tillidsmand arbejdspladsen, JOBtryghed eller den fagforening, der evt. organiserer

de gældende medarbejdere.

Hvis du skal have en frigørelsesattest, skal den være modtaget af ASE senest

5 uger efter, at du har begyndt arbejdet. Hvis vi får attesten senere, kan vi først

udbetale supplerende dagpenge fra den dag, hvor vi modtager attesten.

På frigørelsesattesten skal din arbejdsgiver enten krydse af ved:

at du kan opsige dit arbejde uden varsel, hvis du får arbejde med en

længere arbejdstid, end den du har i dit nuværende arbejdsforhold, eller

at arbejdstiden frit kan placeres, så det ikke er til hinder for overtagelse af

andet arbejde.

I stedet for en frigørelsesattest kan du sende kopi af din ansættelsesaftale, hvis

den indeholder de samme oplysninger som attesten.

Det skal fremgå af ansættelsesaftalen, at du kan opsige dit arbejde uden varsel,

hvis du får arbejde med længere arbejdstid, end den du har i dit nuværende

arbejdsforhold, eller at du frit kan placere din arbejdstid.

Det er muligt at få supplerende dagpenge i 30 uger inden for en periode 104

uger. Det gælder uanset, om du er omfattet af et opsigelsesvarsel eller ej.

Du kan få ret til en ny periode med supplerende dagpenge i 30 uger inden for

104 uger.

Det kræver arbejde i et vist omfang inden for 12 sammenhængende måneder:

• mere end 130 løntimer i hver af 6 måneder,

• mere end 30 løntimer i hver af 26 uger,

• mere end 60 løntimer i hver af 13 lønperioder 14 dage

(14-dagesløn) eller

• selvstændig virksomhed i væsentlig omfang i 26 uger.

Arbejdsgivergodtgørelse

Hvis du bliver opsagt af din arbejdsgiver, skal arbejdsgiveren som hovedregel

betale dagpenge til dig for de første 3 ledige dage. Det gælder også, hvis du er

”dag til dag” ansat fx som vikar. Her vil du typisk have et arbejdsophør hver dag,

når du går hjem.

| 16 |


Arbejdsgiveren skal derfor betale arbejdsgivergodtgørelse, hvis du ikke har fuld

beskæftigelse de følgende 3 dage. Det kræver dog, at du har haft en vis tilknytning

til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal nemlig kun betale godtgørelse, hvis

du har været beskæftiget hos ham i mindst 74 arbejdstimer inden for de seneste

4 uger. Arbejdsgiveren skal højst betale godtgørelse til dig 16 gange et kalenderår.

Hvis en arbejdsgiver ikke vil udbetale den godtgørelse, du som medlem af ASE

har krav , kan vi hjælpe dig med at få arbejdsgiveren til at betale.

overskydende timer

Hvis du skal have dagpenge efter en periode med arbejde, skal der foretages

opgørelse af overskydende timer, inden du kan få udbetalt dagpenge. Det

betyder, at hvis du i en periode har arbejdet mere end 37 timer om ugen, skal

overarbejdstimerne afspadseres, inden du kan få udbetalt dagpenge.

Eksempel:

Et medlem, der ellers har været ledig og modtaget dagpenge, opnår en uges lønmodtagerarbejde,

hvor medlemmet arbejder 45 timer. Der er 8 overskydende timer

(45 timer - 37 timer), som først skal ”afspadseres,” inden der kan udbetales dagpenge.

I den følgende uge kan der derfor kun udbetales dagpenge for 29 timer.

Mindsteudbetaling

Hvis du har arbejdstimer og/eller andre forhold i en uge, der gør, at der skal ske

fradrag for mere end 29,6 timer i dine dagpenge, har du ikke ret til dagpenge i

den gældende uge.

Arbejde som selvstændig

Det er som udgangspunkt ikke tilladt at drive selvstændig virksomhed, når du

modtager dagpenge. På visse betingelser kan du dog drive selvstændig virksomhed

som bibeskæftigelse. Du skal over for ASE sandsynliggøre, at dit ar-

bejde i virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. Hvis

du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du højst få dagpenge

i 78 uger.

Du skal derfor oplyse os om arten og omfanget af virksomheden, om der er

ansat arbejdskraft, om din og evt. ægtefælles/medejers arbejdsindsats og om

virksomhedens omsætning og indtjening. Det kan være nødvendigt med yderligere

oplysninger.

| 17 |

Arbejde

nedsat tid


På baggrund af disse oplysninger vurderer ASE, om virksomheden kan anses

for bibeskæftigelse, der kan drives uden for normal arbejdstid.

Hvis du har ret til atdagpenge samtidig med, at du driver selvstændig virksomhed

som bibeskæftigelse, vil dine arbejdstimer blive fradraget i dagpengene.

For at kunne få dagpenge samtidig med, at du driver selvstændig bibeskæftigelse,

er det en betingelse, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet som

fuldtidsforsikret. Det betyder blandt andet, at du skal være i stand til og villig til at

tage dig lønmodtagerarbejde fuld tid. Du skal være tilmeldt jobcentret som

ledig dagpengemodtager og selv søge fuldtidsarbejde som lønmodtager.

Enkeltstående opgave som selvstændig

Du har mulighed for at tage dig ét enkeltstående arbejdsforhold, der har

karakter af selvstændig virksomhed, uden at blive omfattet af begrænsningen

78 ugers dagpenge. Der skal være tale om et korterevarende arbejdsforhold, og

der må ikke være tale om indledning til varig beskæftigelse.

Tal altid med ASE inden du tager dig en opgave som selvstændig, så vi har

mulighed for at rådgive dig om konsekvenserne for dine dagpenge.

| 18 |


DIVERSE FoRHolD

private og offentlige hverv

Private og offentlige hverv sidestilles som udgangspunkt med arbejde. Hovedreglen

er derfor, at skattepligtige beløb, som du får for at udføre private eller

offentlige hverv (uanset hvad man kalder beløbet), medfører fradrag i dagpenge.

Se under blåt faneblad “Arbejde nedsat tid.”

Sygdom

Hvis du bliver syg, er du ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og du kan derfor

ikke få dagpenge fra ASE. I stedet skal du have sygedagpenge fra kommunen.

Du skal sygemelde dig til dit lokale jobcenter via telefon eller jobnet.dk. Du

skal sygemelde dig første sygedag, hvis du ønsker sygedagpenge fra første

sygedag. Sygemelder du dig senere, kan du ikke få sygedagpenge for de dage

med sygdom, der ligger før sygemeldingen til jobcenteret.

ASE får besked fra jobcentret, når du har meddelt sygdom. Herefter sender ASE

elektronisk de nødvendige oplysninger videre til din bopælskommune, så du kan

få sygedagpenge fra kommunen.

I løbet af nogle dage får du et underretningsbrev og en ansøgningsblanket fra

kommunen. Disse to dokumenter skal du underskrive og sende retur til kommunen

inden 8 dage. Fristen vil stå i brevet fra kommunen. Har du ikke fået brev

fra kommunen inden 1 uge fra første sygedag, skal du kontakte kommunen.

Du skal kontakte kommunen inden 3 uger fra første sygedag – ellers kan du

afslag din ansøgning om sygedagpenge.

Når du vil melde dig rask, skal du igen kontakte dit lokale jobcenter via telefon

eller jobnet.dk. Har du været syg i mere end 21 dage, skal du også kontakte

ASE og melde dig rask.

ASE får automatisk besked fra jobcentret om din raskmelding. Herefter vil ASE

kontakte dig, så vi sammen kan finde ud af, hvornår du igen kan få dagpenge

fra ASE.

Sygdom søgnehelligdage

Du kan ikke få sygedagpenge, hvis du er syg en søgnehelligdag.

Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder en søndag. Det er skærtorsdag,

langfredag, 2. skedag, store bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag.

Endvidere er 1. og 2. juledag samt nytårsdag søgnehelligdage, hvis de i det

enkelte år ikke falder en søndag.

| 19 |

Diverse forhold


Der er en lille mulighed for supplerende kontanthjælp fra kommunen, hvis du

opfylder betingelserne. Du bedes kontakte kommunen herom, hvis det bliver

aktuelt.

I øvrigt skal du melde dig syg og rask efter de retningslinier, der er nævnt i

afsnittet ”Sygdom”.

Eksempel:

Du bliver syg tirsdag før ske og er rask igen torsdag efter ske.

Du skal sørge for at meddele sygdommen og raskmeldingen til jobnet.dk og

returnere de papirer, du får fra kommunen.

Men du får ingen sygedagpenge for de 3 sygedage: skærtorsdag, langfredag og

2. skedag.

Vedligeholdelse og ombygning af egen bolig

Hvis du selv foretager vedligeholdelse, ombygning eller tilbygning til egen bolig,

kan det få indflydelse udbetalingen af dagpenge. Almindelig vedligeholdelse

af boligen som fx tapetsering og maling, medfører ikke fradrag i dagpengene.

Hvis du skal i gang med større projekter i din bolig, er det en god idé at kontakte

ASE, inden du går i gang.

Fritidsaktiviteter

Det er tilladt at deltage i frivillige, ulønnede aktiviteter, uden fradrag i dagpengene.

Men kun hvis der er tale om aktiviteter, der ikke kan udbydes som al-

mindeligt lønarbejde.

Aktiviteterne kan foregå både i privat og offentligt regi. Det kan være sociale

aktiviteter i medborgerhuse og væresteder, arbejde i humanitære organisationer,

arbejde som besøgsven, ekspedition i genbrugsbutikker osv.

Hvis der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde, der kan udbydes som almindeligt

lønarbejde, kan du udføre op til 4 timers arbejde om ugen, uden at det medfører

fradrag i ydelsen. Arbejde herudover medfører fradrag.

Der kan fx være tale om reporterarbejde lokale radio- og tv-stationer, socialrådgiver

i krisecentre, egentlig pleje af ældre samt mindre, administrative

opgaver. Der må ikke være knyttet nogen form for aflønning til aktiviteten, og du

har pligt til at oplyse ASE om deltagelse i aktiviteterne.

| 20 |


Endelig kan du som ledig deltage i fritidsaktiviteter såsom sportsaktiviteter, hobbyforeninger

osv., uden at det har betydning for dagpengene.

pensioner

Når du søger om eller modtager social pension, er der særlige begrænsninger for,

hvor længe du kan modtage dagpenge. I nogle situationer ophører dagpengene

helt. Hvis du får ydelser fra en pensionsordning, som en arbejdsgiver har bidraget

til, skal indtægten fradrages i dagpengene. Hvis du derimod får ydelser fra en

pensionsordning, som kun du har bidraget til, medfører indtægten ikke fradrag i

dagpengene. Husk, at oplyse om alle pensionsindtægter under ledighed.

Ferie under ledighed

Hvis du holder ferie mens du er ledig, kan du ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der kan derfor ikke udbetales almindelige dagpenge i ferieperioden.

Hvis du har været lønmodtager, skal du bruge din feriegodtgørelse til at holde

ferie for.

Feriedagpenge

Feriedagpenge er en ydelse, du kan optjene og afvikle i forbindelse med ferie,

hvis du er lønmodtager eller ledig dagpenge. Feriedagpenge er ikke et beløb,

du kan få udbetalt, men en mulighed for at holde ferie med feriedagpenge.

optjening af feriedagpenge

Du optjener ret til feriedagpenge af dagpenge, dagpenge under aktivering

og feriedagpenge.

Desuden optjener du ret til feriedagpenge af sygedagpenge og barselsdagpenge

fra kommunen (forudsat at arbejdsgiveren ikke har udbetalt løn for perioden) og

af dagpenge til arbejdssøgning i et EØS-land. Kun udbetalinger, der vedrører

perioder, hvor du har været medlem af en a-kasse, kan medregnes.

Du optjener ikke ret til feriedagpenge, mens du driver selvstændig virksomhed.

| 21 |

Diverse forhold


Udbetaling af feriedagpenge

Ferieåret går fra 1. maj til og med 30. april året efter. I løbet af ferieåret kan du

få feriedagpenge i op til 5 uger, svarende til 25 dage. Antallet af dage med ret

til feriedagpenge er afhængigt af det beløb, du har fået fra en a-kasse eller fra

kommunen i optjeningsåret.

Hvis du har optjent feriegodtgørelse fra et tidligere arbejdsforhold som lønmodtager,

skal du bruge din optjente feriegodtgørelse først. Du kan ikke få

dagpenge, feriedagpenge eller andre ydelser for perioder, hvor du bruger din

optjente feriegodtgørelse.

Feriedagpenge kan kun udbetales, hvis du enten er ledig eller er lønmodtager.

Du skal i øvrigt have ret til dagpenge i ferieperioden. Det betyder blandt andet,

at du skal være medlem af en a-kasse under hele ferien, og at retten til dagpenge

og andre ydelser ikke må være udløbet.

Ledige medlemmer skal give både jobcentret og ASE besked om ferien, inden

ferien holdes. Hvis du ikke har givet jobcentret besked om ferien senest 14 dage

før afholdelsen, skal jobcentret ikke respektere ferien og kan indkalde til sam-

taler eller henvise til arbejde. Kommer du ikke til møderne hos jobcentret eller

hos en arbejdsgiver, kan du få karantæne eller helt miste retten til dagpenge.

ASE skal have besked om ferien senest første feriedag, fx pr. telefon. Giver

du ikke besked til ASE, mister du retten til feriedagpenge. Ønsker du feriedagpenge

udbetalt inden ferien, skal ASE have din ansøgning om feriedagpenge

mindst en måned før ferien. Du kan taste din ansøgning mitase.dk. Feriedagpenge

må tidligst udbetales en uge før ferien.

Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed, kan ikke få feriedagpenge.

| 22 |


UDDAnnElSE

Undervisning med dagpenge

Der er mange muligheder for at deltage i undervisning samtidig med, at du

bevarer dine dagpenge. Du kan fx tage enkeltfag gymnasialt niveau, hvis du

deltager i undervisning under 20 timer om ugen. Du kan tage folkeskolens 8. til

10. klasse uanset timetal. Desuden kan du deltage i anden undervisning under

20 timer om ugen, hvis uddannelsen som heltidsundervisning ikke giver ret til

SU (Statens Uddannelsesstøtte).

Deltagelse i aftenskoleundervisning er uden betydning for dagpengeretten.

Perioder med uddannelse ud over det, som du har ret til med dagpenge, skal

du have aftalt med jobcentret i en jobplan. Hvis du ønsker at deltage i undervisning,

skal du spørge ASE. I de fleste tilfælde vil vi bede om en erklæring om, at

du stadig står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal erklære, at du er aktivt

jobsøgende, og at du er villig til at afbryde undervisningen, hvis du får arbejde.

Voksen- og efteruddannelse

Til voksen- og efteruddannelse kan der udbetales dagpenge, svarende til din

egen dagpengesats.

Selvvalgt uddannelse

I de første 9 måneder af din dagpengeperiode har du visse muligheder for at

tage voksen- og efteruddannelse efter eget valg. Hele kurset skal ligge inden for

de første 9 måneder af din dagpengeperiode. Hvis du er under 25 år, skal kurset

ligge inden for de første 6 måneder af din dagpengeperiode.

Du kan få dagpenge til arbejdsmarkedsuddannelserne. Du kan også få

dagpenge til enkeltfag erhvervsuddannelserne og til visse andre uddannelser

efter lov om åben uddannelse. Kurserne holdes oftest AMU-centre,

handelsskoler, tekniske skoler og erhvervsskoler. Uddannelserne er fortrinsvis

for ufaglærte og personer med en erhvervsuddannelse (faglærte).

Derudover er det muligt atdagpenge til voksenuddannelser folkeskole- og

gymnasialt niveau eller til videregående uddannelse, fx diplom- eller masteruddannelser.

Du kan ikke få dagpenge til uddannelse i den 3 ugers karensperiode, du får i

forbindelse med ophør med selvstændig virksomhed.

| 23 |

Uddannelse


Hvis du vil følge voksen- og efteruddannelse i mere end 6 uger, skal det aftales

med jobcentret i en jobplan. Du vil så under kurset få dagpenge under aktivering,

som svarer til din egen dagpengesats.

Du kan kun få dagpenge under aktivering i indtil 6 uger i de første 9 måneder af

din dagpengeperiode.

Er du under 30 år eller fyldt 60 år, er det kun i de første 6 måneder af din dagpengeperiode,

at du kan få dagpenge under aktivering i indtil 6 uger.

Hvis du vil tilmeldes en voksen- og efteruddannelse, skal du være i god tid. Du

bør derfor tale med ASE om betingelser, tidsfrister og blanketgange, hvis du har

fundet et kursus, som du ønsker at deltage i som selvvalgt uddannelse. Du kan

også læse vores brochure “Selvvalgt uddannelse”, som du kan finde ase.dk

Aktiv beskæftigelsesindsats

Alle ledige, der modtager ydelser, skal så vidt muligt i arbejde igen. Jobcentret

skal hjælpe dig ved at henvise dig til konkrete job, eller ved at give dig tilbud,

om fx uddannelse, der kan hjælpe dig til at komme i arbejde igen. Du kan læse

mere om de tilbud, som jobcentret kan give dig under lilla faneblad “Hvilke tilbud

kan gives.”

Jobsøgning – systematisk henvisning

Hvis jobcentret henviser dig til et job, som du ikke får, og er jobbet af mere end

5 dages varighed, skal jobcentret hurtigst muligt henvise dig til endnu et job. Jobcentret

skal den måde fortsætte med at henvise dig til job i indtil 3 måneder,

hvis du ikke kommer i arbejde. Er du ikke kommet i arbejde efter de 3 måneder,

skal du have et tilbud. Se under lilla faneblad “Hvilke tilbud kan gives.”

Første tilbud

Alle ledige, der modtager ydelser, får ret og pligt til tilbud fra jobcentret.

Ret og pligt til første tilbud får du:

• Efter 3 måneders ledighed, når du er under 30 år.

• Efter 9 måneders ledighed, når du er mellem 30 og 60 år.

Efter 6 måneders ledighed, når du er over 60 år.


| 24 |


nyt tilbud

Pligten til at deltage i tilbud bevares gennem hele ledighedsperioden. Når du

har afsluttet et tilbud, skal du have et nyt, når du igen har modtaget ydelser i

6 måneder. Alle tilbud skal have en varighed mindst 2 uger.

Uddannelseslæg til unge under 25 år

Alle ledige under 25 år skal så vidt muligt have en uddannelse, så de længere

sigt kan få fast arbejde. Derfor skal alle ledige under 25 år, der ikke allerede

har en uddannelse, men som er egnede til at tage en uddannelse, have et

uddannelseslæg. Du skal foreslå en eller flere uddannelser, som du gerne vil

starte . Er jobcentret enig i valget af uddannelse, skal du søge om optagelse

og begynde uddannelsen, hvis du bliver optaget.

Får du et uddannelseslæg, skal du gennemføre uddannelsen almindelige

økonomiske vilkår. Det vil sige SU, elevløn eller lignende. Du vil dog få

dagpenge fra uddannelsen begynder, og indtil du ville have været ledig i sammenlagt

26 uger.

| 25 |

Uddannelse


| 26 |


REttIgHEDER og

plIgtER

pligter i forbindelse med tilbud

Foruden de rettigheder du har, er der også nogle pligter, du skal opfylde for at

bevare dine rettigheder. I reglerne tales der om tilbud og aftaler mellem medlemmet

og jobcentret. Du skal i denne forbindelse være opmærksom , at der som

udgangspunkt er tale om tilbud og aftaler, du har pligt til at deltage i og ikke kan

takke nej til.

Du skal være tilmeldt jobcentret i hele den periode, du kan modtage dagpenge.

Du har pligt til at medvirke aktivt til udarbejdelsen af din jobplan og til eventuel

revision af planen. Som hovedregel får du først udarbejdet en jobplan lige inden,

du skal have et tilbud.

Når du har en jobplan, har du pligt til at deltage i de aktiviteter, der er aftalt i

jobplanen.

Du skal også møde til de aktiviteter, som jobcentret (eller andre, som jobcentret

udpeger) og ASE indkalder til.

Selvom du deltager i et tilbud, skal du tage imod arbejde, som jobcentret henviser

dig til.

Du skal også selv aktivt søge arbejde i de perioder, hvor du deltager i et tilbud.

Jobplan

De tilbud, du aftaler med jobcentret, står i jobplanen. Det er som hovedregel

jobcentret, der tager initiativet til udarbejdelse af din jobplan. Jobcentret kan

udpege andre til at lave aftalen med dig. Men du er selvfølgelig altid velkommen

til selv at komme med forslag til din jobplan.

Jobplanen skal bygge dine ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets

behov og konkrete muligheder for at skaffe tilbud. Når du har fået en jobplan,

er den udgangspunktet for, hvad du skal stå til rådighed for som ledig

– samtidig med, at du skal opfylde de almindelige rådighedskrav.

Hvis du afbryder en jobplan uden at det er aftalt med jobcentret eller anden

aktør, risikerer du at få 3 ugers karantæne.

Du kan læse mere om tilbudene under lilla faneblad “Hvilke tilbud kan gives.”

| 27 |

Rettigheder

og pligter


Ud over de konkrete tilbud skal jobplanen indeholde oplysninger om:


Hvornår du starter et tilbud.

Hvem der er ansvarlig for tilmelding til et tilbud.

Hvornår og hvordan der skal følges op jobplanen med henblik

yderligere tilbud.

Ændringer af jobplan

En jobplan kan ændres løbende, fx hvis du ikke bliver optaget en uddannelse,

bliver syg, eller forudsætningerne for jobplanen i øvrigt ændrer sig.

Ændringen af jobplanen kan både ske jobcentrets og din foranledning.

Jobcentret eller anden aktør skal give dig kopi af den reviderede plan. Hvis du

ikke ønsker at deltage i udarbejdelse eller revision af din jobplan, risikerer du at

få en karantæne. Se afsnittet ”Sanktioner ved selvforskyldt ledighed” under rødt

faneblad “Kontakt til jobcentret og ASE.”

| 28 |


HVIlKE tIlbUD

KAn gIVES?

Vejledning og opkvalificering

Denne form for tilbud skal bruges til at afklare og udvikle dine færdigheder, så

du kan få et almindeligt arbejde. Jobcentret kan give dig disse tilbud:


Korte vejlednings- og afklaringsforløb.

Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb.

Ordinære uddannelsesforløb.

Når du deltager i vejledning og opkvalificering, får du dagpenge fra ASE.

Du kan kun få tilbud om vejledning og opkvalificering i maksimum 6 uger i

starten af dit ledighedsforløb. Det gælder dog ikke for sprogundervisning.

Er du under 30 år og uden en uddannelse, er der ingen begrænsning 6 uger.

I den første del af din dagpengeperiode har du også mulighed for 6 ugers selvvalgt

uddannelse, se under lyseblåt faneblad “Uddannelse.”

Virksomhedspraktik

Du kan få tilbud om virksomhedspraktik i en privat eller offentlig virksomhed.

Tilbuddet kan bruges for at få afklaret dine muligheder for at få beskæftigelse.

Virksomhedspraktikken varer op til 4 uger og svarer til fuld arbejdstid. Under

praktikopholdet får du dagpenge.

Ansættelse med løntilskud

Ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver gives til ledige, der har

mere end 6 måneders ledighed.

Ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver kan gives i hele

ledighedsperioden.

| 29 |

Hvilke tilbud

kan gives?


Løn- og ansættelsesvilkårene skal svare til de overenskomstmæssige vilkår for

ansættelsesområdet.

Ansættelsen kan vare op til 1 år.

Hvis det aftales, kan der indgå undervisning i den periode, hvor du er ansat med

løntilskud.

Jobrotation

Jobcentret kan også tilbyde job som led i jobrotation. Det vil sige ansættelse

som afløser for en person, der er orlov, uddannelse m.v. Ansættelsen kan

ske efter reglerne om ansættelse med løntilskud (se forrige side). Hos jobcentret

kan du få oplyst, hvilke jobrotationsprojekter der er mulighed for at deltage i, og

hvilke krav der stilles til de ledige i projektet. Jobrotation er for områder, hvor der

er mangel arbejdskraft.

tilbud tæller som ledighed

Når du deltager i tilbud eller får dagpenge eller andre ydelser fra ASE, forbruger

du af den periode, hvor du har ret til dagpenge. Forbruget tælles i uger. Får du

dagpenge eller deltager i tilbud i en del af en uge, tæller det altså som en hel

uge med ydelser.

Er du blevet ansat uden løntilskud som led i jobrotation, forbruger ugerne dog

ikke af den periode, hvor du har ret til dagpenge.

Arbejde i tilbud – fx ansættelse med løntilskud og jobrotation – tæller i øvrigt

ikke med til optjening af et nyt arbejdskrav, der giver ret til at starte forfra i

dagpengesystemet.

| 30 |


IKKE lEDIg MERE

Afmelding som ledig

Så længe du får dagpenge, skal du være tilmeldt jobcentret som arbejds-

søgende. Du skal også være tilmeldt jobcentret som arbejdssøgende, hvis

du er i aktivering, medmindre du har aftalt andet med jobcentret.

Hvis du får almindeligt fuldtidsarbejde eller bliver syg i mere end 14 dage, skal

du derimod afmeldes som arbejdssøgende hos jobcentret. Du skal også afmeldes,

hvis du går efterløn.

Du skal selv sørge for at afmelde dig. Det skal du gøre jobnet.dk ”Min

side.” Du kan også afmelde dig ved personlig henvendelse hos jobcentret. Du

skal dog også give ASE besked, fx dagpengekortet, eller pr. e-post.

Hvis du senere skal have dagpenge, skal du ny tilmelde dig jobcentret som

arbejdssøgende enten personligt eller jobnet.dk ”Min side.”

Efterløn

Er du fyldt 60 år, kan du få efterløn, hvis en række betingelser er opfyldt. Hvis

du opfylder betingelserne for efterløn, vil du kunne få et efterlønsbevis, når du

fylder 60 år. Med et efterlønsbevis i hånden kan du efterløn, selvom du er

syg. Der er også en række andre fordele knyttet til efterlønsbeviset.

Bemærk, at den maksimale efterlønssats kan være mindre end den maksimale

dagpengesats. Du skal også være opmærksom , at alle dine pensionsopsparinger

kan medføre fradrag i efterlønnen.

Hvis du vil vide mere om efterløn og efterlønsbeviset, kan du hos ASE få brochuren

Værd at vide - om efterløn.”

NB: Tilbagetrækningsreformen medfører ændringer i efterlønnen fra 2014. Læs

mere ase.dk.

| 31 |

Ikke ledig mere


1004/1210

ASE

la cours Vej 7

2000 Frederiksberg

ase.dk

7013 7013

oktober 2012

| 32 |

More magazines by this user
Similar magazines