14.01.2013 Views

Effekter af feriehjælp til udsatte børnefamilier - Egmont Fonden

Effekter af feriehjælp til udsatte børnefamilier - Egmont Fonden

Effekter af feriehjælp til udsatte børnefamilier - Egmont Fonden

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Effekter</strong> <strong>af</strong> feriehjælp <strong>til</strong> <strong>udsatte</strong><br />

børnefamilier<br />

Analyse <strong>af</strong> kort- og langsigtede effekter <strong>af</strong> feriehjælp<br />

Udarbejdet <strong>af</strong> Rådgivende Sociologer ApS for <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong> og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter<br />

2012


1<br />

kapitel 1 Resumé<br />

<strong>Effekter</strong> <strong>af</strong> feriehjælp <strong>til</strong> <strong>udsatte</strong> børnefamilier<br />

Rapporten er udarbejdet i 2011/2012.<br />

Rapporten er udarbejdet <strong>af</strong> Rådgivende Sociologer ApS med<br />

støtte fra <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong> og Ministeriet for By, Bolig og<br />

Landdistrikter.<br />

© Rådgivende Sociologer ApS. Henvisning <strong>til</strong> rapporten må kun<br />

ske med tydelig henvisning <strong>til</strong> Rådgivende Sociologer ApS.<br />

Ved yderligere oplysninger kontakt venligst:<br />

Sara Lea Rosenmeier<br />

Tlf.: 33 15 36 26<br />

Mail: slr@rso.dk


Indhold<br />

kapitel 1 4<br />

Resumé 4<br />

Organisering <strong>af</strong> feriehjælpen i Danmark 4<br />

Den individuelle og den organiserede ferieform 4<br />

<strong>Effekter</strong> <strong>af</strong> feriehjælpen 5<br />

Kortsigtede effekter 5<br />

Langsigtede effekter 5<br />

Forskellige behov og effekter 6<br />

Førtidspensionister 7<br />

Sygemeldte 7<br />

kapitel 2 8<br />

Indledning 8<br />

Om rapporten 8<br />

kapitel 3 9<br />

Baggrund 9<br />

Kort om feriestøtten i Danmark 9<br />

Hvorfor er ferien en kritisk periode? 10<br />

Feriehjælp i andre lande 10<br />

kapitel 4 12<br />

Afdækning <strong>af</strong> feltet 12<br />

De største donorer og formidlere <strong>af</strong> feriehjælp i Danmark 12<br />

Forskellig udmøntning <strong>af</strong> feriehjælpen 14<br />

Forskelle i hvem støtten gives <strong>til</strong> 14<br />

Organisering <strong>af</strong> ferien 14<br />

Aktuelle målgrupper for feriehjælpen 15<br />

Potentielle målgrupper for feriehjælpen 16<br />

Børn og unge 17<br />

Enlige forsørgere 17<br />

Familier med anden etnisk baggrund end dansk 17<br />

Længerevarende fattige 18<br />

En <strong>af</strong>grænsning og et groft skøn <strong>af</strong> målgruppen 18<br />

Forholdet mellem den potentielle og den faktiske målgruppe 19<br />

Hvordan <strong>til</strong>godeses målgrupperne? 19<br />

Anbefalinger <strong>til</strong> hvordan man sikrer, at feriehjælpen når ud <strong>til</strong> ’de rette’ 20<br />

kapitel 5 21<br />

De professionelles rolle 21<br />

De professionelles rolle 21<br />

De professionelles karakteristik <strong>af</strong> målgruppen 21<br />

kapitel 1 Resumé 2


3<br />

kapitel 1 Resumé<br />

Processen omkring inds<strong>til</strong>ling og screening <strong>af</strong> potentielle modtagere 22<br />

Kategorier <strong>af</strong> ferieformer 23<br />

Organiseret ferie 23<br />

Individuel ferie 23<br />

Vejledning og rådgivning omkring ferien 24<br />

Valg <strong>af</strong> ferieform og destination 25<br />

Medbestemmelse og frit ferievalg 25<br />

De professionelles forventninger <strong>til</strong> effekt 26<br />

Opfølgende aktiviteter 26<br />

Anbefalinger på baggrund <strong>af</strong> de professionelles fortællinger 28<br />

kapitel 6 29<br />

Effekten <strong>af</strong> feriehjælp 29<br />

Undersøgelsens fremgangsmåde 29<br />

Hvad kendetegner undersøgelsens feriehjælpsmodtagere? 29<br />

Baggrund for at søge om feriehjælp 30<br />

Feriehjælpsmodtagernes ønsker og forventninger <strong>til</strong> ferien 30<br />

Hvilke forhold er bestemmende for ønsker, forventninger og behov? 31<br />

<strong>Effekter</strong> 32<br />

Generel <strong>til</strong>fredshed og ferieoplevelsens match på forventninger <strong>til</strong> ferien 32<br />

Familiernes rapporterede udbytte umiddelbart efter hjemkomst 32<br />

Feriens kortsigtede effekter 33<br />

Feriens langsigtede effekter 34<br />

Arketyper blandt feriehjælpsmodtagerne 36<br />

Gruppe Gruppe 1: 1: Førtidspensionister<br />

Førtidspensionister Førtidspensionister<br />

38<br />

Gruppe Gruppe 2 2 – I I arbejde arbejde eller eller studerende<br />

studerende studerende<br />

38<br />

Gruppe Gruppe 3 3 - Sygemeldte<br />

Sygemeldte Sygemeldte<br />

39<br />

På tværs <strong>af</strong> arketyperne 40<br />

Ferietyper set i relation arketyper – særlige forhold som bør <strong>til</strong>godeses? 41<br />

Anbefalinger på baggrund <strong>af</strong> viden om effekter 43<br />

Diskussion: Hvad er effekt og er effekt et mål i sig selv? 44<br />

kapitel 7 46<br />

Konklusion og anbefalinger 46<br />

kapitel 8 47<br />

Arketyper - cases 47<br />

Førtidspension – Laila og hendes datter 48<br />

Sygemeldt – Simone og hendes to sønner 49<br />

Studerende – Ann og hendes fire døtre 50<br />

Referencer 51


kapitel 1<br />

Resumé<br />

I denne rapport præsenteres resultaterne <strong>af</strong>:<br />

• En generel <strong>af</strong>dækning <strong>af</strong> feriehjælpens organisering i Danmark<br />

• En interviewundersøgelse blandt professionelle inds<strong>til</strong>lere <strong>til</strong> feriehjælp<br />

• En undersøgelse <strong>af</strong> effekten <strong>af</strong> feriehjælp hos de familier, der har været på ferie med<br />

støtte fra <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong> i sommeren 2011, gennemført via interviews og<br />

spørgeskemaer umiddelbart inden, lige efter og et halvt år efter ferien<br />

Rapporten er udarbejdet på opdrag <strong>af</strong> <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong> og Ministeriet for By, Bolig og<br />

Landdistrikter, og har <strong>til</strong> formål at <strong>af</strong>dække kort- og langsigtede effekter <strong>af</strong> feriehjælp.<br />

Organisering <strong>af</strong> feriehjælpen i Danmark<br />

Der findes hverken et overordnet program for indsatsen omkring feriehjælp i Danmark<br />

eller et samlet overblik over aktørerne indenfor feltet. Således er der heller ingen<br />

koordinerende instans, ligesom der kun i meget lille omfang eksisterer etablerede<br />

samarbejder eller formelle fora <strong>til</strong> erfarings- og videndeling vedrørende feriehjælpen.<br />

• Det anbefales derfor, at der iværksættes fora <strong>til</strong> deling <strong>af</strong> viden og erfaringer på<br />

området, idet det forudses, at netværksdannelse mellem feltets aktører både vil kunne<br />

bidrage <strong>til</strong> opbygning <strong>af</strong> viden på området, medvirke <strong>til</strong> nedbringelse <strong>af</strong><br />

administrationsomkostninger i forbindelse med feriehjælp, og endvidere kunne være<br />

med <strong>til</strong> at sikre, at den potentielle målgruppe for feriehjælp favnes så bredt som muligt.<br />

Det primære kriterium for <strong>til</strong>deling <strong>af</strong> feriehjælp er, hvad både fonde og udbydere<br />

betegner som personer, der lever i økonomisk fattigdom. Den potentielle målgruppe <strong>af</strong><br />

feriehjælpsmodtagere fordeler sig på: enlige forsørgere med børn, familier med børn samt<br />

børn og unge for sig. Som feriehjælpen udmøntes i dag, er det primært gruppen <strong>af</strong> enlige<br />

forsørgere, der <strong>til</strong>godeses med feriehjælpen, mens der kun i mindre grad er fokus på de<br />

øvrige tre målgrupper.<br />

• Det anbefales derfor, at der også sættes på fokus på andre målgrupper end enlige<br />

forsørgere. Det gælder eksempelvis familier med anden etnisk baggrund end dansk, der<br />

er overrepræsenteret i gruppen <strong>af</strong> længerevarende fattige, men også børn og unge hvis<br />

forældre ikke har mentalt overskud <strong>til</strong> at tage på ferie.<br />

Den individuelle og den organiserede ferieform<br />

Overordnet set kan der indenfor feriehjælpen skelnes mellem to ferieformer: den<br />

individuelle og den organiserede ferie. De fleste donorer og formidlere <strong>af</strong> feriehjælp giver<br />

feriehjælpen som støtte <strong>til</strong> den organiserede ferieform, men som noget unikt <strong>til</strong>byder<br />

<strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong> støtte <strong>til</strong> ferier <strong>af</strong> mere individuel karakter. De professionelle fremhæver<br />

kapitel 1 Resumé 4


5<br />

kapitel 1 Resumé<br />

den individuelle ferieform som en unik mulighed for mange <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagerne, idet<br />

det frie ferievalg lægger op <strong>til</strong> en demokratisk proces i familierne, hvor både børns og<br />

voksnes meninger tæller, og muligheden for medbestemmelse giver familierne en følelse <strong>af</strong><br />

værdighed.<br />

• Det anbefale anbefales anbefale derfor at fastholde og prioritere den individuelle ferieform, som skaber<br />

mulighed for medbestemmelse og frit ferievalg blandt feriehjælpsmodtagerne.<br />

De professionelle, der inds<strong>til</strong>ler <strong>til</strong> feriehjælp hos <strong>Egmont</strong>, ser opgaven som et privilegium,<br />

men inds<strong>til</strong>lingsprocessen opleves dog ofte som meget ressourcekrævende.<br />

• Det anbefales anbefales derfor, at der <strong>til</strong>vejebringes redskaber <strong>til</strong> inds<strong>til</strong>lerne, som kan lette<br />

ansøgnings- og bevillingsprocessen. Her tænkes på værktøjer, som kan hjælpe<br />

inds<strong>til</strong>lerne uden at indskrænke deres råderum, fx tjeklister, modeller for samtaleforløb,<br />

oversigter over feriesteder osv.<br />

Også <strong>af</strong>dækningen <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagernes økonomiske situation opleves som meget<br />

ressourcekrævende <strong>af</strong> inds<strong>til</strong>lerne. <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>s nuværende økonomiske kriterium for<br />

<strong>til</strong>deling <strong>af</strong> feriehjælp opleves som ufleksibelt, da det fx ikke tager højde for antallet <strong>af</strong> børn<br />

i familierne eller om familierne har særligt høje udgifter forbundet med medicin.<br />

• Det anbefales anbefales således også, at det nuværende kriterium lempes eller gentænkes, så det<br />

bliver mere fleksibelt. Både for at lette inds<strong>til</strong>lingsprocessen, men også med henblik på<br />

at kunne inkludere kandidater <strong>til</strong> feriehjælp, som befinder sig i en meget vanskelig<br />

økonomisk situation, men hvis indtægter overstiger det fastsatte loft.<br />

<strong>Effekter</strong> <strong>af</strong> feriehjælpen<br />

Kortsigtede effekter<br />

Overordnet set viser analysen et højt match mellem forventninger og ferie for både børn<br />

og voksne. Umiddelbart efter hjemkomsten fra ferien oplever de fleste et umiddelbart<br />

udbytte <strong>af</strong> ferien, der handler om at familien har fået <strong>til</strong>bragt tid sammen, at børnene har<br />

h<strong>af</strong>t en god oplevelse samt at familien har fået et pusterum. Kigger man på de kortsigtede<br />

virkninger eller effekter <strong>af</strong> ferien, oplever størstedelen <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagerne<br />

endvidere, at de har fået mod på at tage på ferie sammen med deres børn igen en anden<br />

gang, at børnene virker gladere end før ferien samt at ferien har givet dem tro på, at de kan<br />

klare flere ting. Endvidere rapporterer godt halvdelen <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagerne<br />

umiddelbart efter hjemkomsten, at ferien har givet dem lyst <strong>til</strong> at ændre ting i deres liv.<br />

Langsigtede effekter<br />

Kigger man på feriens langsigtede effekter ses det, at en meget stor del <strong>af</strong> undersøgelsens<br />

børn og voksne stadig taler om ferieoplevelserne et halvt år efter ferien. Umiddelbart går<br />

de kortsigtede effekter igen i det langsigtede perspektiv, men bemærkelsesværdigt er det,<br />

at der er tre områder, hvor effekterne <strong>af</strong> ferien ser ud <strong>til</strong> at øges i det længere perspektiv.<br />

Således er der et halvt år efter hjemkomsten sket en øgning <strong>af</strong> andelen, der svarer, at ferien


har knyttet familien tættere sammen, givet dem mod på at lære nye mennesker at kende<br />

samt givet dem troen på, at de er i stand <strong>til</strong> at klare flere ting. Blandt de langsigtede<br />

effekter er det endvidere iøjnefaldende, at godt halvdelen <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagerne et<br />

halvt år efter ferien svarer, at ferien har været direkte årsag <strong>til</strong> nogle ændringer i deres<br />

hverdag. Ændringerne rapporteres fx som, at familiemedlemmerne er blevet bedre <strong>til</strong> at<br />

tale sammen, at familiens voksne har fået bedre blik for børnenes behov, at familiens<br />

voksne finder energi <strong>til</strong> at genoptage uddannelse eller arbejde, osv. Resultaterne er<br />

overraskende positive, og en overordnet konklusion omkring feriehjælpen er, at den ikke<br />

bare skaber stor glæde, men også har dokumenterede både kortsigtede og langsigtede<br />

effekter for feriehjælpsmodtagerne.<br />

Forskellige behov og effekter<br />

Ved hjælp <strong>af</strong> analysen udkrystalliseres tre arketyper blandt feriehjælpsmodtagerne, der<br />

adskiller sig i deres ønsker, forventninger og behov og ikke mindst i forhold <strong>til</strong> deres<br />

udbytte <strong>af</strong> ferien. Arketyperne skal forstås som konstruktioner, der primært tjener<br />

formålet at øge kendskabet <strong>til</strong> og forståelsen for målgruppen. Arketyperne er:<br />

• Førtidspensionister<br />

• Arbejdende/studerende<br />

• Sygemeldte<br />

Arketyperne viser, hvordan feriehjælpsmodtagerne på baggrund <strong>af</strong> forskellige<br />

karakteristika adskiller sig i deres ønsker, forventninger, behov samt oplevede effekt <strong>af</strong><br />

ferien og endvidere, hvordan det er muligt at tale om forskellige niveauer <strong>af</strong> effekter i<br />

relation <strong>til</strong> de tre arketyper. Således viser analysen:<br />

• At effekten <strong>af</strong> ferien primært er kortsigtet for arketyperne ’førtidspension’ og<br />

’arbejdende/studerende’<br />

• At det er i gruppen <strong>af</strong> ’sygemeldte’, at flest rapporterer om langsigtede effekter <strong>af</strong><br />

feriehjælpen, som fx at ferien har medført konkrete ændringer i familiens hverdag.<br />

• At den største virkning <strong>af</strong> ferien ses hos gruppen <strong>af</strong> sygemeldte, og meget tyder derfor<br />

på, at det også er i denne gruppe, at man finder det største forandringspotentiale. Med<br />

den fornødne støtte i processen kan ferien for denne gruppe således blive springbrættet<br />

<strong>til</strong> en reel kursændring.<br />

Som det ser ud i dag benytter hovedparten <strong>af</strong> <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>s feriehjælpsmodtagere den<br />

individuelle ferieform, hvor familien tager <strong>af</strong> sted sammen alene på ferie. Meget tyder på,<br />

at netop denne ferieform imødekommer et dokumenteret behov for at skelne mellem<br />

forskellige profiler <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagerne, og graden <strong>af</strong> medbestemmelse forbundet<br />

med den individuelle ferieform skaber grobund for et højt forventningsmatch mellem<br />

forventninger <strong>til</strong> ferien og den reelle ferieoplevelse. Man kan imidlertid ikke på baggrund<br />

<strong>af</strong> analysen give anvisninger <strong>til</strong>, at bestemte arketyper skal benytte bestemte ferieformer.<br />

Alligevel er der nogle forhold omkring de tre arketyper, som er værd at medtænke i<br />

overvejelserne omkring match mellem arketyper og ferieformer.<br />

kapitel 1 Resumé 6


7<br />

kapitel 1 Resumé<br />

Førtidspensionister<br />

’Førtidspensionister’ skiller sig ud ved et massivt støttebehov og ved nemt at lade sig<br />

stresse <strong>af</strong> ferien.<br />

• Det kan derfor overvejes, om netop denne gruppe ville have større glæde <strong>af</strong> at blive<br />

guidet i retning <strong>af</strong> mere organiserede ferier, hvor der i vid udstrækning er taget hånd om<br />

det praktiske og indholdsmæssige omkring ferien, og hvor støttende personale ofte<br />

følger med.<br />

• Desuden kan det overvejes om støtten <strong>til</strong> denne gruppe fremfor at følge familierne, bør<br />

gives <strong>til</strong> projekter, organisationer eller institutioner, der i forvejen arbejder med<br />

målgruppen. Såfremt støtten gives på denne måde, anbefale anbefales anbefale<br />

det, at<br />

samarbejdspartnere udvælges strategisk, samt at der s<strong>til</strong>les høje krav <strong>til</strong> samarbejdet,<br />

sådan at partnerne eksempelvis forpligter sig <strong>til</strong> at s<strong>til</strong>le højt kvalificeret personale <strong>til</strong><br />

rådighed i forbindelse med ferierne og at udarbejde egne strategier for, hvordan<br />

feriestøtten kan indgå i en helhedsorienteret plan for målgruppen.<br />

Sygemeldte<br />

’Sygemeldte’ har ligeledes et støttebehov, som bør <strong>til</strong>godeses. Langt hen ad vejen kan dette<br />

ske gennem grundig rådgivning og vejledning i feriens indledende fase. Analysen peger<br />

dog også i retning <strong>af</strong>, at en hel uges ferie kan være en stor mundfuld for denne gruppe, da<br />

det er her man finder flest, der <strong>af</strong>bryder ferien før tid. Rapporten anbefaler derfor, at det<br />

med fordel kan overvejes at <strong>til</strong>vejebringe andre feriemuligheder for denne gruppe. Det<br />

kunne fx være <strong>til</strong>bud om dagsudflugter, weekendture eller noget helt tredje.<br />

Et sidste forhold som bør overvejes i forbindelse med arketyper og valg <strong>af</strong> ferieform er, at<br />

særligt gruppen <strong>af</strong> ’førtidspensionister’ og ’sygemeldte’ efterlyser flere aktiviteter for børn<br />

og unge på ferierne, hvilket blandt andet kan tolkes som et manglende overskud blandt de<br />

voksne i forhold <strong>til</strong> at imødekomme deres børns ønsker <strong>til</strong> aktivitetsniveauet på ferien.<br />

Som en konsekvens her<strong>af</strong> anbefaler rapporten, at der kigges nærmere på, om børn og<br />

unge i større omfang end i dag bør tænkes som en selvstændig målgruppe at rette<br />

ferie<strong>til</strong>bud mod, således at deres ferieoplevelser ikke på samme måde som i dag <strong>af</strong>hænger<br />

<strong>af</strong> de ressourcer, som er <strong>til</strong> stede blandt forældrene.<br />

Rapporten har vist, at der med fordel kan skelnes mellem forskellige grupper med<br />

forskellige behov og effekter <strong>af</strong> at komme på ferie.<br />

• Det anbefales anbefales således, at aktørerne på feriehjælpsområdet tør udmelde og diskutere<br />

ambitioner for feriehjælpen, prioriteringer mellem målgrupper og forventninger<br />

generelt, da dette vil forbedre mulighederne for at undersøge effekter og skabe evidens<br />

for arbejdet på feriehjælpsområdet i et fremadrettet perspektiv.


kapitel 2<br />

Indledning<br />

Rapporten omhandler feriehjælp i Danmark generelt, og de kort- og langsigtede<br />

effekter <strong>af</strong> feriehjælp for feriehjælpsmodtagere støttet <strong>af</strong> <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>.<br />

Rapporten er udarbejdet på baggrund <strong>af</strong> henholdsvis en mere overordnet<br />

<strong>af</strong>dækning <strong>af</strong> feriehjælpsområdet i Danmark, interviews med professionelle<br />

inds<strong>til</strong>lere <strong>til</strong> feriehjælp og interviews samt spørgeskemaundersøgelser blandt<br />

<strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>s feriehjælpsmodtagere sommeren 2011.<br />

Om rapporten<br />

Rapporten beskriver indledningsvis baggrunden for undersøgelsen samt behovet for at<br />

oparbejde viden på feriehjælpsområdet.<br />

Herudover er rapporten delt i to. Den første del <strong>af</strong>dækker feriehjælpsområdet i Danmark<br />

og forholder sig <strong>til</strong> potentielle målgrupper for feriehjælpen, samt i hvilket omfang disse<br />

<strong>til</strong>godeses i dag. Den anden del omhandler resultaterne <strong>af</strong> en undersøgelse gennemført<br />

blandt <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>s professionelle inds<strong>til</strong>lere og feriehjælpsmodtagere. Her <strong>af</strong>dækkes<br />

processer omkring inds<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> feriehjælp samt feriehjælpsmodtagernes ønsker,<br />

forventninger og behov i forbindelse med ferien og ikke mindst de oplevede effekter <strong>af</strong><br />

ferien i både et kort- og langsigtet perspektiv.<br />

Afslutningsvis diskuterer rapporten undersøgelsens fund og samler op på de anbefalinger,<br />

som rapporten giver undervejs. Her er der ikke alene tale om anbefalinger <strong>til</strong> <strong>Egmont</strong><br />

<strong>Fonden</strong>s fremadrettede arbejde i forbindelse med feriehjælpen, men anbefalinger, der også<br />

kan have relevans for de øvrige aktører på feriehjælpsområdet i Danmark.<br />

kapitel 2 Indledning 8


9<br />

kapitel 3 Baggrund<br />

kapitel 3<br />

Baggrund<br />

Kort om feriestøtten i Danmark<br />

Feriehjælpen i Danmark kan betegnes som en bred vifte <strong>af</strong> initiativer rettet mod <strong>udsatte</strong><br />

familier, børn og unge, der under initiativerne <strong>til</strong>bydes ferie, som er helt eller delvist<br />

finansieret <strong>af</strong> landets feriehjælpsudbydere. I Danmark ydes feriehjælpen <strong>til</strong> <strong>udsatte</strong><br />

familier både i regi <strong>af</strong> det offentlige og gennem private organisationer og fonde. For nogle<br />

organisationer og fonde gælder det, at de både kan fejre 100 års jubilæum og at<br />

feriehjælpen har været et indsatsområde gennem hele deres virke, mens feriehjælpen for<br />

andre er blevet et indsatsområde som en reaktion på en stigende efterspørgsel:<br />

”Vi er ret nye på det her område. Vi læste i avisen i 2006, at nu var der så mange, der ikke havde råd <strong>til</strong><br />

at komme på ferie, at det kneb for organisationerne at følge med. Så besluttede vi, at det ville vi kaste<br />

os ud i. Vi startede småt med 24 familier i 2007, og de sidste to år har vi så tidoblet vores projekt,<br />

sådan at det har været 240 familier, der har været <strong>af</strong> sted” (Samvirkende Menighedsplejer)<br />

Gennem det sidste tiår er der både sket en stigning i antallet <strong>af</strong> feriehjælpsudbydere og i<br />

omfanget <strong>af</strong> den støtte, der på landsplan gives <strong>til</strong> feriehjælpsformål. De mange aktører på<br />

feriehjælpsområdet opererer forskelligt, og der er således relativt store variationer<br />

organisationer og fonde imellem, både hvad angår kriterier for <strong>til</strong>deling <strong>af</strong> feriehjælp,<br />

feriernes indhold, feriernes aktivitetsniveau, bemanding, effekter, osv. Der er imidlertid<br />

bred enighed blandt aktørerne om, at målgruppen for feriehjælp er mennesker, der lever<br />

ikke bare i økonomisk men også social og kulturel fattigdom.<br />

Den stigende efterspørgsel på feriehjælp mærkes <strong>af</strong> størstedelen <strong>af</strong> feriehjælpsudbyderne i<br />

Danmark, og omfanget <strong>af</strong> feriehjælp begrænses derfor ikke kun <strong>af</strong> midler men også <strong>af</strong><br />

kapaciteten i de organisationer, der administrerer feriehjælpen og <strong>til</strong>rettelægger ferierne.<br />

Stigningen i efterspørgslen på feriehjælp kan dog ikke alene tolkes som at målgruppen er<br />

vokset, idet meget tyder på, at også en række andre faktorer som fx ændrede<br />

forbrugsmønstre og et øget kendskab <strong>til</strong> feriehjælp er med <strong>til</strong> at påvirke efterspørgslen.<br />

Til trods for at hovedparten <strong>af</strong> feriehjælpsudbyderne hvert år øger kapaciteten og sender<br />

flere familier <strong>af</strong> sted, er der i Danmark forsvindende lidt viden om, hvad<br />

feriehjælpsmodtagerne får ud <strong>af</strong> at komme på ferie og ligeledes, om forskellige kategorier<br />

<strong>af</strong> feriehjælpsmodtagere har specifikke behov, der bør tages hensyn <strong>til</strong>. Der foreligger dog<br />

en række mindre, lokalt forankrede studier <strong>af</strong> feriehjælp i Danmark 1 , der primært tager<br />

form <strong>af</strong> evalueringer <strong>af</strong> konkrete ferier eller sommerferieaktiviteter, og som derfor kun i<br />

1 Se fx Sommerferiepuljen – erfaringsopsamling (SUS 2008) og Erfaringer fra aktiviteter <strong>til</strong> fremme <strong>af</strong> gode relationer og<br />

positivt samvær og fælles oplevelser for socialt <strong>udsatte</strong> og deres børn (Forsknings<strong>af</strong>delingen Blå Kors 2009)


inge grad beskæftiger sig med de mulige kortsigtede og/eller langsigtede effekter <strong>af</strong> at<br />

modtage feriehjælp.<br />

Med denne rapport, udarbejdet på opdrag <strong>af</strong> <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong> og Ministeriet for By, Bolig og<br />

Landdistrikter, ønsker parterne at bidrage <strong>til</strong> vidensopbygning på feriehjælpsområdet <strong>til</strong><br />

gavn for alle feltets aktører. Rapporten tager primært <strong>af</strong>sæt i et systematisk studie<br />

gennemført blandt feriehjælpsmodtagere, som var på ferie med støtte fra <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong><br />

sommeren 2011. Den viden som ønskes oparbejdet er ikke bare, om feriehjælpen virker,<br />

men også hvordan den virker, og ligeledes at undersøge om der kan identificeres bestemte<br />

behov blandt forskellige grupper <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagere. Dette med henblik på i<br />

fremtiden at blive bedre <strong>til</strong> at sikre, at feriehjælpen når ud <strong>til</strong> ’de rette’ samt <strong>til</strong> at<br />

<strong>til</strong>rettelægge feriehjælpen, så der sikres størst muligt udbytte for modtagerne.<br />

Hvorfor er ferien en kritisk periode?<br />

Særligt sommerferien er en kritisk periode for familierne i målgruppen for feriehjælp, da<br />

deres vanskelige økonomiske situation bevirker, at de år efter år må give <strong>af</strong>kald på ferie<br />

udenfor hjemmet. Samtidig tvinger ferielukning hos skoler, daginstitutioner og<br />

fritidsaktiviteter familiernes børn ud <strong>af</strong> deres vante miljø, hvorfor sommerferien kan<br />

opleves som en meget lang periode, hvor børnene mangler attraktive alternativer <strong>til</strong> det,<br />

de plejer at lave. Da familierne ofte kæmper med en række problemer i <strong>til</strong>læg <strong>til</strong> deres<br />

vanskelige økonomiske situation, har de sjældent ressourcer <strong>til</strong> at <strong>til</strong>vejebringe sådanne<br />

alternativer. Ferien bliver derfor en kritisk periode, idet den er med <strong>til</strong> at tydeliggøre<br />

familiernes – og særligt børnenes – <strong>udsatte</strong> position. For eksempel har børnene ikke på<br />

samme måde som deres jævnaldrende noget at fortælle om, når skolen starter op efter<br />

ferien:<br />

”Blandt dem vi sender <strong>af</strong> sted, der hører jeg, at det er for børnenes skyld, sådan at de også har noget at<br />

fortælle, når de kommer <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> skolen. Det er ikke altid et mor-behov, men fordi børnene går i en<br />

skole, hvor alle de andre er på ferie – eller det føler børnene i hvert fald” (Mødrehjælpen).<br />

Feriehjælp kan således antages at have flere vigtige funktioner. For det første kan ferien<br />

give familierne et <strong>af</strong>bræk fra en ellers problemfyldt hverdag, ligesom det at få en god<br />

ferieoplevelse kan have en normaliserende effekt på de familier, som er <strong>af</strong> sted;<br />

Forældrene får mulighed for at give deres børn en særlig oplevelse at tænke <strong>til</strong>bage på, og<br />

børnene kan møde op efter ferien og fortælle om en ferieoplevelse ligesom deres<br />

kammerater.<br />

Feriehjælp i andre lande<br />

Der er store kulturelle forskelle i opfattelsen <strong>af</strong> ’ferie’. I nogle lande har man slet ikke det<br />

privilegium at kunne <strong>af</strong>grænse bestemte perioder <strong>af</strong> året som ferie. I andre lande opfattes<br />

ferie som en luksus, og i andre lande igen ses ferie som en menneskelig ret og som et<br />

modsvar på et specifikt menneskeligt behov. I de lande, der læner sig op <strong>af</strong> sidstnævnte<br />

forståelse, ses ofte, at lavindkomstgrupper modtager hjælp <strong>til</strong> at komme på ferie. Denne<br />

form for ferie betegnes i internationale termer ’social tourism’ og rummer ofte en moralsk<br />

kapitel 3 Baggrund 10


11<br />

kapitel 3 Baggrund<br />

dimension, der ligger i, at hjælpen forventes at bringe noget positivt med sig, eller med<br />

andre ord at ferien har nogle effekter, der rækker ud over ferien.<br />

’Social tourism’ dækker over en række forskellige initiativer, som enten er finansieret<br />

gennem det offentlige eller gennem private fonde. Initiativerne dækker blandt andet over<br />

dagsudflugter, weekendophold og ferier <strong>af</strong> flere dages varighed. I en række europæiske<br />

lande som fx Frankrig, Spanien og Belgien er en stor del <strong>af</strong> initiativerne vedrørende støtte<br />

<strong>til</strong> ferie offentligt finansierede og rettet mod lavindkomstgrupper i samfundet. Støtten <strong>til</strong><br />

ferie bygger her på tanken om ferie som en menneskeret. I andre lande, som fx England og<br />

USA, er ’social tourism’ mindre udbredt, kun sjældent offentligt finansieret og ikke koblet<br />

op på tanken om rettigheder 2 .<br />

Danmark placerer sig et sted i midten. Her definerer vi ikke ferie som en menneskeret, og<br />

vi har ikke store offentlige programmer for feriehjælp på samme måde som fx i Frankrig og<br />

Spanien 3 . Omvendt er feriehjælpen heller ikke alene koblet op på velgørenhed, som det fx i<br />

vid udstrækning er <strong>til</strong>fældet i England. I Danmark, hvor ’social tourism’ går under<br />

betegnelsen feriehjælp, er feriehjælpen både <strong>af</strong> offentlig og privat karakter, og der er med<br />

tiden kommet øget fokus på betydningen <strong>af</strong> ferie og på de potentielle effekter <strong>af</strong> at yde<br />

feriehjælp <strong>til</strong> særligt <strong>udsatte</strong> grupper i samfundet.<br />

Der findes ikke noget overordnet program for indsatsen omkring feriehjælp i Danmark,<br />

ligesom der ikke findes noget samlet overblik over alle aktører indenfor feltet. Således er<br />

der heller ingen koordinerende instans i forhold <strong>til</strong> de mange aktører, ligesom der kun i<br />

lille omfang eksisterer etablerede samarbejder vedrørende feriehjælpen mellem donorer<br />

<strong>af</strong> feriehjælp og/eller feriehjælpsudbydere.<br />

2 Tourism as a form of social intervention: The Holiday Participation Centre in Flanders (Minnaert & Schapmans 2009)<br />

3 IMSERSO (Spanien) og The French Agence Nationale pour les Chèques-Vacances (Frankrig)


kapitel 4<br />

Afdækning <strong>af</strong> feltet<br />

De største donorer og formidlere <strong>af</strong> feriehjælp i Danmark<br />

Overordnet kan man dele de store aktører på feriehjælpsområdet op i to typer: Dem der<br />

deler penge ud, og dem der formidler og organiserer ferien. De største donorer <strong>af</strong><br />

feriehjælp i Danmark er en kombination <strong>af</strong> offentlige midler og fondsmidler, mens de store<br />

formidlere <strong>af</strong> feriehjælp primært er private humanitære organisationer.<br />

En <strong>af</strong>dækning <strong>af</strong> området viser, at den suverænt største aktør blandt donorer <strong>af</strong> feriehjælp<br />

i Danmark er Arbejdsmarkedets Feriefond – en selvejende, offentlig fond, der forvalter<br />

lønmodtageres uhævede feriepenge. Fondes midler er øremærket <strong>til</strong> ferieformål og<br />

distribueres hovedsageligt som støtte <strong>til</strong> institutioner eller organisationer, der<br />

<strong>til</strong>vejebringer feriemuligheder for fattige familier og deres børn 4 . I 2010 donerede fonden<br />

godt 35 mio. kroner <strong>til</strong> ferieformål. En anden relativt stor aktør indenfor feltet er Social- og<br />

Integrationsministeriet, der med sin sommerferiepulje årligt støtter ferieformål med<br />

omkring 2,5 mio. kroner 5 .<br />

Ved siden <strong>af</strong> de offentlige initiativer findes en række private fonde, der ligeledes donerer<br />

støtte <strong>til</strong> ferieformål. De fonde, som donerer flest midler, er <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>, der via sit<br />

enkeltstøtteprogram uddeler godt 2 mio. kroner årligt, og Bikubenfonden der uddeler en<br />

mindre del <strong>af</strong> deres midler <strong>til</strong> ferieformål svarende <strong>til</strong> omkring 1 mio. kroner årligt.<br />

Herudover findes en række mindre privatejede fonde, der også donerer penge <strong>til</strong><br />

ferieformål, men det er sjældent oplyst, hvor meget de deler ud. Når de fire aktører<br />

ovenfor er nævnt, er det således dels fordi, der findes <strong>til</strong>gængelig viden om, hvor meget de<br />

uddeler, men endnu vigtigere fordi <strong>af</strong>dækningen viser, at hovedparten <strong>af</strong> formidlerne <strong>af</strong><br />

feriehjælp i Danmark modtager støtte fra en eller flere <strong>af</strong> disse aktører.<br />

Uddelingen <strong>af</strong> midler fra donorerne sker oftest via organisationer, der formidler eller<br />

organiserer ferien for en særlig målgruppe. Der er rigtig mange formidlere <strong>af</strong> feriehjælp i<br />

Danmark, både i stor og lille målestok. Afgrænses feltet <strong>til</strong> dem, der modtager flest penge<br />

og formidler flest ferier, tegner følgende billede sig:<br />

4 Årsrapport 2010 (Arbejdsmarkedets Feriefond)<br />

5 I perioden 2009-2012 støttes 16 projekter med i alt 10 mio. kroner.<br />

kapitel 4 Afdækning <strong>af</strong> feltet 12


13<br />

kapitel 4 Afdækning <strong>af</strong> feltet<br />

Figur 1: Oversigt over formidlere <strong>af</strong> feriehjælp<br />

Feriehjælpsformidler<br />

Feriehjælpsformidlere Feriehjælpsformidler Målgruppe Målgruppe<br />

Størrelse<br />

Størrelse<br />

Mødrehjælpen Mødrehjælpen<br />

• Enlige mødre I 2011 var omkring 167 familier <strong>af</strong> sted på<br />

Foreningen Foreningen Familieferie • Socialt <strong>udsatte</strong><br />

børnefamilier i de<br />

boligområder, som indgår i<br />

Folkekirkens Folkekirkens Feriehjælp<br />

Feriehjælp<br />

(Samvirkende<br />

(Samvirkende<br />

Menighedsplejer)<br />

Menighedsplejer)<br />

•<br />

foreningen<br />

Socialt <strong>udsatte</strong><br />

børnefamilier<br />

Dansk Dansk Røde Røde Kors Kors<br />

• Socialt <strong>udsatte</strong><br />

Kirkens Kirkens Korshær Korshær<br />

•<br />

børnefamilier<br />

Socialt <strong>udsatte</strong><br />

børnefamilier<br />

• Enlige forsørgere med børn<br />

Ungdommens Ungdommens Røde Røde Røde Kors Kors • Udsatte børn i alderen 7-<br />

13 år<br />

• Udsatte unge i alderen 14-<br />

Dansk Dansk Folkehjælp<br />

Folkehjælp Folkehjælp •<br />

17 år<br />

Enlige forsørgere med børn<br />

ferie<br />

I 2011 var omkring 400 familier med i alt<br />

1500 børn og voksne <strong>af</strong> sted på ferie<br />

I 2011 var omkring 240 familier <strong>af</strong> sted på<br />

ferie<br />

I 2011 <strong>af</strong>holdtes 15 ferielejre, ca. 400 familier<br />

var <strong>af</strong> sted på ferie<br />

Organisationen udbyder ferie via sine mange<br />

lokal<strong>af</strong>delinger, men har ikke selv et samlet<br />

overblik over hvor mange de sender <strong>af</strong> sted<br />

på ferie årligt<br />

I 2011 <strong>af</strong>holdtes der 19 ferielejre for i alt 1200<br />

børn og unge, som var <strong>af</strong> sted på ferie<br />

I 2011 var omkring 2700 personer <strong>af</strong> sted på<br />

• Socialt <strong>udsatte</strong> familier ferie<br />

Børneferieselskabet Børneferieselskabet • Socialt <strong>udsatte</strong> familier I 2011 <strong>af</strong>holdtes 23 sommerlejre med i alt<br />

Red Red Red Barnet Barnet Barnet<br />

• Sårbare børnefamilier<br />

• Enlige forsørgere med børn<br />

800 deltagere<br />

I 2011 <strong>af</strong>holdtes 16 ferielejre – over 300 børn<br />

og forældre deltog i ferieaktiviteter<br />

• Børn og unge<br />

Kofoeds Kofoeds skole skole skole<br />

• Enlige forsørgere med børn I 2011 var omkring 70 familier <strong>af</strong> sted på<br />

Husmoderferie Husmoderferie<br />

• Enlige forsørgere med børn<br />

feriekoloni<br />

I 2011 var omkring 84 familier fordelt på 226<br />

Frelsens Frelsens hær hær<br />

• Enlige forsørgere med børn<br />

• Socialt <strong>udsatte</strong><br />

børnefamilier<br />

personer <strong>af</strong> sted<br />

I 2011 var omkring 700 børn og voksne <strong>af</strong><br />

sted på ferielejr<br />

Udover ovenstående findes desuden en lang række <strong>af</strong> organisationer, der formidler ferie <strong>til</strong><br />

mere specifikke målgrupper. Som eksempler herpå kan nævnes Blå Kors og IOGT<br />

Danmark, der retter sig specifikt mod alkohol<strong>af</strong>hængige, Pindstrup Centret der arrangerer<br />

ferier rettet mod familier med handicappede børn og Care4You, der i 2011 har opstartet<br />

feriecamps for isolerede enlige somaliske mødre. Endvidere er der en del boligselskaber i<br />

den almene sektor, der fundraiser midler <strong>til</strong> sommerferielejre og sommerferieaktiviteter<br />

for deres beboere, fx KAB-bolig og Lejerbo, ligesom det ses, at ferie<strong>til</strong>bud indgår i<br />

boligsociale helhedsplaner for specifikke kvarterer, fx Sundholmskvarteret.


Forskellig udmøntning <strong>af</strong> feriehjælpen<br />

Uddeling <strong>af</strong> midlerne <strong>til</strong> feriehjælp sker primært via formidlerne <strong>af</strong> ferie. For de største<br />

formidlere gælder det, at de modtager midler fra flere forskellige donorer, og målretter<br />

deres hjælp <strong>til</strong> grupper, som de enten selv definerer eller <strong>til</strong> specifikke målgrupper, hvis de<br />

har modtaget midler fra en fond, hvis midler er øremærket en bestemt målgruppe. <strong>Egmont</strong><br />

<strong>Fonden</strong> giver som noget særligt støtten direkte <strong>til</strong> den enkelte feriehjælpsmodtager, som<br />

inds<strong>til</strong>les <strong>til</strong> feriehjælpen gennem <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>s samarbejdspartnere.<br />

Forskelle i hvem støtten gives <strong>til</strong><br />

For såvel donorer og formidlere <strong>af</strong> feriehjælp gælder det, at det overordnede kriterium for<br />

<strong>til</strong>delingen <strong>af</strong> støtte er, at modtageren befinder sig i en økonomisk vanskelig situation.<br />

Nogle donorer har derudover også andre specifikke kriterier for <strong>til</strong>deling <strong>af</strong> støtte. Fx<br />

uddeler <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong> kun støtte <strong>til</strong> enlige forsørgere, og endvidere har fonden fastsat et<br />

loft over den månedlige disponible indkomst på 3900 kroner for at en ansøger kan komme<br />

i betragtning <strong>til</strong> feriehjælp. De enkelte formidlere <strong>af</strong> feriehjælpen har altså ofte også<br />

kriterier ud over de økonomiske, som fx etnicitet eller civilstatus, og som man kan se <strong>af</strong><br />

figuren ovenfor, er det primært enlige forsørgere, der modtager feriehjælp, om end der<br />

også i mindre omfang gives støtte <strong>til</strong> ’intakte’ familier med børn eller <strong>til</strong> børn og unges<br />

ferieophold alene.<br />

Organisering <strong>af</strong> ferien<br />

De fleste formidlere <strong>af</strong> feriehjælp formidler ikke bare hjælpen, men står også for at<br />

organisere ferierne og/eller for at indgå fordelagtige <strong>af</strong>taler med feriestederne vedrørende<br />

eksempelvis leje <strong>af</strong> ferielejligheder eller forplejning på stedet. Som regel benytter<br />

formidlerne sig <strong>af</strong> bestemte typer <strong>af</strong> ferier og feriesteder, og <strong>af</strong>dækningen <strong>af</strong> området viser,<br />

at det i dag primært er organiseret feriehjælp, der <strong>til</strong>bydes <strong>til</strong> målgruppen. Med<br />

organiseret feriehjælp menes der, at en gruppe personer i målgruppen <strong>til</strong>bydes at komme<br />

på ferie sammen - ofte ifølge med personale, der både kan være frivilligt eller lønnet.<br />

De største aktørers viden om hinanden<br />

De største donorer <strong>af</strong> feriehjælp i Danmark er bekendte med hinandens eksistens og virke,<br />

men samarbejder ikke omkring feriehjælpen. Det skyldes dels, at der er tale om en<br />

kombination <strong>af</strong> offentlige og private midler, og endvidere at de hver især forholder sig <strong>til</strong><br />

specifikke fundatser, vedtægter og formålsbestemmelser, som er bestemmende for<br />

eksempelvis udmøntningen <strong>af</strong> midler og definitionen <strong>af</strong> målgruppen.<br />

De største formidlere <strong>af</strong> feriehjælpen i Danmark modtager som nævnt ofte deres midler fra<br />

flere forskellige donorer, hvorfor de må formodes at have et godt kendskab <strong>til</strong> donorerne<br />

på feltet. Formidlerne <strong>af</strong> feriehjælpen er naturligvis også vidende om hinandens eksistens,<br />

men synes ikke at have den store viden om hinandens konkrete arbejde (fx kriterier for<br />

<strong>til</strong>deling <strong>af</strong> støtte, brug <strong>af</strong> feriesteder, metoder <strong>til</strong> at holde administrative omkostninger<br />

nede, osv.). Kun ganske få <strong>af</strong> de formidlende organisationer samarbejder direkte, og der<br />

eksisterer ikke noget formelt forum for vidensdeling mellem de forskellige aktører.<br />

kapitel 4 Afdækning <strong>af</strong> feltet 14


15<br />

kapitel 4 Afdækning <strong>af</strong> feltet<br />

Eftersom de forskellige aktører på feriehjælpsområdet samstemmigt kan berette om en<br />

stigende efterspørgsel på feriehjælp, kan fraværet <strong>af</strong> samarbejde og videndeling mellem<br />

aktørerne på området udgøre en barriere for målsætningen om at <strong>til</strong>byde ferie <strong>til</strong> så mange<br />

som muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten <strong>af</strong> ferierne. Videndeling og/eller<br />

samarbejde mellem aktørerne kunne eksempelvis være relevant i forbindelse med<br />

indhentning <strong>af</strong> <strong>til</strong>bud fra feriesteder, indgåelse <strong>af</strong> <strong>af</strong>taler om benyttelse <strong>af</strong> feriesteder,<br />

deling <strong>af</strong> erfaringer vedrørende feriestederne, osv. Rapporten anbefaler på baggrund <strong>af</strong><br />

disse betragtninger, at man på feriehjælpsområdet med fordel kan:<br />

• Iværksætte Iværksætte fora fora <strong>til</strong> <strong>til</strong> deling deling <strong>af</strong> <strong>af</strong> erfaringer erfaringer og og viden viden på på feriehjælpsområdet<br />

feriehjælpsområdet<br />

Udover at kunne medvirke <strong>til</strong> at opbygge generel viden på området, forudses det,<br />

at netværksdannelse mellem aktører på feriehjælpsområdet vil kunne bidrage <strong>til</strong><br />

eksempelvis at nedbringe administrationsomkostninger (fx i forbindelse med<br />

indhentning <strong>af</strong> <strong>til</strong>bud på og indgåelse <strong>af</strong> <strong>af</strong>taler med feriesteder, fælles indkøb,<br />

revision osv.) og <strong>til</strong> at sikre, at feltet <strong>af</strong> donorer og formidlere <strong>af</strong> feriehjælp favner<br />

den potentielle målgruppe så bredt som muligt.<br />

Aktuelle målgrupper for feriehjælpen<br />

Der eksisterer ikke nogle fælles objektive kriterier blandt donorer og formidlere <strong>af</strong><br />

feriehjælp for, hvordan målgruppen for feriehjælp <strong>af</strong>grænses eller defineres. Alle er<br />

imidlertid enige om, at målgruppen kan karakteriseres som fattig, og hermed refereres<br />

primært <strong>til</strong> manglen på økonomiske ressourcer.<br />

Når de forskellige aktører skal sætte ord på, hvad der definerer deres respektive<br />

målgrupper, er det dog tydeligt, at fattigdomsbegrebet typisk tænkes bredt således at både<br />

social og kulturel fattigdom medtænkes i begrebet. Det varierer imidlertid hvilke<br />

specifikke kriterier, der sættes op for at sikre, at de der <strong>til</strong>deles støtte kan karakteriseres<br />

som fattige. Hos nogle er kriteriet eksempelvis, at modtageren er på kontanthjælp, hos<br />

andre er det nedsat kontanthjælp eller starthjælp, mens der hos andre igen er sat et loft<br />

over husstandens månedlige disponible indkomst.<br />

Udover det økonomiske kriterium har de forskellige organisationer desuden ofte<br />

foruddefineret en særlig gruppe at rette deres initiativer imod (se figur 1). De målgrupper,<br />

som flest initiativer retter sig mod, er sammenfattet i figur 2:


Figur 2. Målgrupper for feriehjælp<br />

Familier<br />

med børn<br />

Unge fra<br />

<strong>udsatte</strong><br />

familier<br />

Enlige<br />

forsørgere<br />

med børn<br />

Børn fra<br />

<strong>udsatte</strong><br />

familier<br />

Langt størstedelen <strong>af</strong> initiativerne omkring feriehjælp retter sig dog i dag mod enlige<br />

forsørgere med børn, mens færre initiativer retter sig mod ’intakte’ <strong>udsatte</strong> familier med<br />

børn, og kun ganske få retter sig direkte mod børn og unge fra <strong>udsatte</strong> familier.<br />

Sidstnævnte hænger sandsynligvis sammen med, at ferie<strong>til</strong>bud rettet mod <strong>udsatte</strong> børn og<br />

unge s<strong>til</strong>ler væsentligt anderledes krav <strong>til</strong> personale og frivillige på ferierne, hvilket mange<br />

organisationer i dag ikke er gearet <strong>til</strong>, og ligeledes at andre aktører – særligt landets<br />

kommuner – <strong>til</strong>byder feriemuligheder for børn mod meget lav brugerbetaling eller<br />

mulighed for friplads for børn fra økonomisk trængte familier.<br />

Potentielle målgrupper for feriehjælpen<br />

Som nævnt overstiger efterspørgslen på feriehjælp i dag organisationernes kapacitet.<br />

Organisationerne er således tvunget <strong>til</strong> at sortere i det vi her kalder ’den potentielle<br />

målgruppe for feriehjælp’, som udgøres <strong>af</strong> forskellige grupper, der i princippet lever op <strong>til</strong><br />

det fattigdomskriterium, som mange <strong>af</strong> organisationerne s<strong>til</strong>ler <strong>til</strong> grund for <strong>til</strong>delingen <strong>af</strong><br />

feriehjælp. Som vist er en stor del <strong>af</strong> feriehjælpen i dag rettet mod enlige forsørgere (se<br />

figur 1), men i de følgende <strong>af</strong>snit vil vi forsøge at kaste lys over den samlede potentielle<br />

målgruppe for feriehjælpen i Danmark og komme med grove skøn på, hvor store de<br />

forskellige grupperinger indenfor den potentielle mål gruppe er, samt vurdere i hvilket<br />

omfang de <strong>til</strong>godeses i dag.<br />

I Danmark har vi ikke nogen officiel anerkendt – relativ eller absolut - fattigdomsgrænse,<br />

men tager man udgangspunkt i Finansministeriets nyeste tal vedrørende fattigdom i<br />

Danmark, der baserer sig på OECDs fattigdomsdefinition 67 , understøttes de tendenser som<br />

6 Her er fattigdom personer, der har en indkomst under 50 pct. <strong>af</strong> medianindkomsten.<br />

7 I Danmark ligger fattigdomsgrænsen på 50 pct. <strong>af</strong> medianindkomsten ret tæt på kontanthjælpssatsen for en enlig<br />

kontanthjælpsmodtager over 25 år og også forholdsvis tæt på det rådighedsbeløb, som myndighederne anser for en rimelig<br />

minimumsstandard, når de inddriver gæld <strong>til</strong> det offentlige (Det Økonomiske Råd, 2007).<br />

kapitel 4 Afdækning <strong>af</strong> feltet 16


17<br />

kapitel 4 Afdækning <strong>af</strong> feltet<br />

blev præsenteret i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds omdiskuterede rapport Fordeling<br />

og levevilkår 2010, der viste, at godt 300.000 danskere lever i fattigdom. Fraregnes<br />

studerende på SU, ender tallet på godt 200.000.<br />

Børn og unge<br />

Da ovenstående tal også indbefatter personer uden børn, vil det give et mere retvisende<br />

billede <strong>af</strong> den potentielle målgruppe at kigge på, hvor mange børn og unge der i dag<br />

karakteriseres som fattige. Rapporterne Fordeling og levevilkår 2010 8 og Børnefattigdom i<br />

Danmark 2002-2006 9 , der estimerer andelen <strong>af</strong> fattige børn og unge på baggrund <strong>af</strong> tal fra<br />

Danmarks Statistik, kommer begge frem <strong>til</strong>, at der er omkring 60.000 fattige børn og unge i<br />

Danmark i alderen 0-18 år 10 . Det svarer <strong>til</strong> knap 5 pct. <strong>af</strong> de danske børn. Stærkest<br />

repræsenteret i denne gruppe er yngre børn, børn <strong>af</strong> enlige forsørgere, børn <strong>af</strong> forældre<br />

uden uddannelse, børn <strong>af</strong> forældre uden for arbejdsmarkedet samt børn <strong>af</strong> indvandrere og<br />

efterkommere. Endvidere viser opgørelser, at børnefattigdommen stiger kr<strong>af</strong>tigere i<br />

såkaldte ghettoområder end andre steder.<br />

Enlige forsørgere<br />

Særligt enlige forsørgere er udsat for fattigdom, og et væsentligt kendetegn ved gruppen<br />

er, at langt størstedelen er kvinder. Der findes i Danmark omkring 120.000 enlige mødre,<br />

men det er selvfølgelig langt fra alle enlige mødre, der oplever økonomisk fattigdom. Ikke<br />

desto mindre er der en klar sammenhæng mellem at blive enlig mor i en ung alder og<br />

risikoen for ikke at opnå beskæftigelse og i stedet leve <strong>af</strong> kontanthjælp eller<br />

førtidspension 11 . Dette forhold kan være med <strong>til</strong> at forklare den relative store forekomst <strong>af</strong><br />

fattigdom i denne gruppe. Omkring en tredjedel <strong>af</strong> alle fattige børn bor hos en enlig<br />

forsørger, mens det gælder for omkring en sjettedel <strong>af</strong> ikke-fattige børn 12 .<br />

Familier med anden etnisk baggrund end dansk<br />

Billedet for børn med anden etnisk baggrund end dansk ser noget anderledes ud, hvad<br />

angår familietype. Hvor størstedelen <strong>af</strong> de fattige børn med etnisk dansk baggrund vokser<br />

op hos en enlig forælder, vokser størstedelen <strong>af</strong> fattige børn med anden etnisk baggrund<br />

end dansk op i ’intakte’ familier, dvs. familier hvor far og mor stadig er et par (ca. 60 pct.).<br />

Det skyldes blandt andet, at man i nogle kulturer fordømmer skilsmisse 13 . At en<br />

forholdsmæssig større andel <strong>af</strong> familier med anden etnisk baggrund end dansk end<br />

familier med etnisk dansk baggrund befinder sig i en vanskelig økonomisk situation<br />

skyldes blandt andet, at mange familier med anden etnisk baggrund har en<br />

uddannelsessvag baggrund, står uden for arbejdsmarkedet og modtager forskellige former<br />

for overførselsindkomster. Fx lever størstedelen <strong>af</strong> de børn med anden etnisk baggrund<br />

end dansk, der karakteriseres som fattige, i familier der modtager starthjælp 14 .<br />

8 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2010<br />

9 SFI, 2009<br />

10 I rapporterne defineres aldersgruppen 0-18 år som børn, mens vi her har valgt at karakterisere dem som børn og unge,<br />

mens personer over 18 år karakteriseres som voksne.<br />

11 De sårbare og <strong>udsatte</strong> enlige mødre (Mødrehjælpen 2008)<br />

12 SFI, 2009.<br />

13 Minoritets-skilsmisser (Farwha Nielsen, 2009)<br />

14 SFI, 2009.


Længerevarende fattige<br />

Afgrænses diskussionen om den potentielle målgruppe for feriehjælp <strong>til</strong> alene at omhandle<br />

personer, der gennem længere tid har hængt fast i en økonomisk vanskelig situation,<br />

drejer dette sig, ifølge Finansministeriet, om godt 40.000 personer i alderen 30-64 år 15 .<br />

Særligt <strong>udsatte</strong> for længerevarende fattigdom er blandt andet førtidspensionister,<br />

langtidsarbejdsløse, personer med psykiatriske diagnoser samt indvandrere og<br />

efterkommere. At sidstnævnte er stærkt overrepræsenteret i denne gruppe skyldes blandt<br />

andet, at arbejdsmarkedsdeltagelsen er lavere og endvidere at manglende<br />

sprogkundskaber og kvalifikationer i forhold <strong>til</strong> det danske arbejdsmarked gør det svært at<br />

finde beskæftigelse og dermed forbedre den økonomiske situation. De seneste tal på<br />

området viser, at hvor 0,6 pct. <strong>af</strong> alle danskere er længerevarende fattige, gælder dette for<br />

5,4 pct. <strong>af</strong> alle indvandrere i Danmark, der kommer fra mindre udviklede lande 16 .<br />

En <strong>af</strong>grænsning og et groft skøn <strong>af</strong> målgruppen<br />

Der findes forskellige metoder <strong>til</strong> opgørelse <strong>af</strong> målgruppen <strong>af</strong> fattige, som alle tager højde<br />

for forskellige forhold, og som derfor frembringer forskellige estimater på målgruppens<br />

størrelse. Et rimeligt udgangspunkt for at give et estimat på den potentielle målgruppe for<br />

feriehjælp vil være at fokusere på de personer, som har de ringeste muligheder for at<br />

ændre på deres egen situation, herunder børn og unge og gruppen <strong>af</strong> længerevarende<br />

fattige. Fokuseres der således alene på de børn og unge, der vokser op i familier, hvor<br />

indkomsten er under 50 pct. <strong>af</strong> medianindkomsten, samt på personer der teknisk set<br />

betegnes som længerevarende fattige, vil et groft skøn på den potentielle målgruppe for<br />

feriehjælp være på omkring 100.000 personer. Dette er naturligvis kun et groft skøn, og<br />

der kan uden tvivl lægges andre snit ned over befolkningen, som ville frembringe andre<br />

skøn på målgruppens størrelse.<br />

Det skal imidlertid også bemærkes, at økonomisk fattigdom ikke nødvendigvis kan<br />

sides<strong>til</strong>les med økonomisk armod, og endvidere at de tekniske opgørelser <strong>af</strong> fattigdom,<br />

baseret på indkomst i forhold <strong>til</strong> medianindkomst, hverken tager højde for folks eventuelle<br />

formue eller pengestrømme mellem fx familiemedlemmer. Et estimat på målgruppen siger<br />

derfor ikke med sikkerhed noget om behovet for en økonomisk håndsrækning. Her<strong>til</strong><br />

kommer, at børns <strong>af</strong>savn ikke altid handler om økonomi men også om personligt og<br />

mentalt overskud hos forældrene. Derfor finder vi både børn, der ikke føler <strong>af</strong>savn i<br />

økonomisk vanskeligt s<strong>til</strong>lede familier, ligesom vi finder børn i vels<strong>til</strong>lede familier, der<br />

føler store <strong>af</strong>savn. Når dette er sagt, viser undersøgelser en bemærkelsesværdig stigning i<br />

andelen <strong>af</strong> længerevarende fattige gennem de seneste år, hvilket <strong>til</strong>sammen med en<br />

enstemmig beretning om stigende efterspørgsel på feriehjælp 17 fra feltets aktører, giver et<br />

tydeligt fingerpeg om, at der kan identificeres et behov for feriehjælp, som nok også er<br />

væsentligt større end organisationerne i dag har kapacitet <strong>til</strong> at imødekomme 18 .<br />

15 Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom (Schytz Juul 2011)<br />

16 Fordeling og levevilkår 2010 (AE 2010)<br />

17 Og også andre former for hjælp, fx julehjælp.<br />

18 Fx kunne Frelsens Hær berette om en venteliste på knap 3000 personer <strong>til</strong> feriehjælp alene i år.<br />

kapitel 4 Afdækning <strong>af</strong> feltet 18


19<br />

kapitel 4 Afdækning <strong>af</strong> feltet<br />

Forholdet mellem den potentielle og den faktiske målgruppe<br />

I ovenstående gennemgang <strong>af</strong>, hvad der objektivt set karakteriserer målgruppen <strong>af</strong> fattige,<br />

hvilket også er den betegnelse donorer og formidlende organisationer bruger <strong>til</strong> at<br />

definere målgruppen, står det klart, at nogle grupper befinder sig i en særlig risiko for at<br />

havne i en økonomisk position, der kan lede <strong>til</strong> et behov for feriehjælp. Eksempelvis<br />

fremhæves børn og unge <strong>af</strong> enlige forsørgere, familier med anden etnisk baggrund end<br />

dansk, og personer i længerevarende fattigdom, der karakteriseres ved en<br />

overrepræsentation <strong>af</strong> førtidspensionister, langtidsarbejdsløse, personer med psykiatriske<br />

diagnoser samt indvandrere og efterkommere. Den gode nyhed er, at det overordnet set<br />

også er disse grupper, der er i fokus for feriehjælpen, som billedet tegner sig i dag.<br />

Hvordan <strong>til</strong>godeses målgrupperne?<br />

Man kan dog med rette s<strong>til</strong>le spørgsmålene, om nogle målgrupper for feriehjælp <strong>til</strong>godeses<br />

uforholdsmæssigt meget eller lidt, eller om der kan identificeres specifikke målgrupper,<br />

der overses i den måde feriehjælpen distribueres på i dag. Det vil nok være en <strong>til</strong>snigelse at<br />

påstå, at nogle grupper <strong>til</strong>godeses for meget, mens der omvendt kan argumenteres for, at<br />

mange organisationers store fokus på enlige forsørgere kan være med <strong>til</strong> at fjerne<br />

opmærksomheden fra nogle <strong>af</strong> de øvrige potentielle målgrupper for feriehjælp. Grupper<br />

som <strong>af</strong>dækningen viser, kunne være relevante at rette blikket mod er især:<br />

• Familier amilier med med anden anden etnisk baggrund end dansk<br />

Blandt nogle fonde og formidlende organisationer er der i dag et enlig forsørger<br />

krav, som kan bevirke at intakte familier med anden etnisk baggrund end dansk<br />

overses eller ligefrem ekskluderes som en vigtig del <strong>af</strong> målgruppen for feriehjælp.<br />

Nærværende undersøgelse viser endvidere, at personer i målgruppen med etnisk<br />

minoritetsbaggrund har ringe viden om mulighederne for feriehjælp samt<br />

manglende kendskab <strong>til</strong> ferieformer og feriemål i Danmark, hvorfor en særlig<br />

indsats rettet mod denne gruppe kunne være værd at overveje.<br />

• Øget Øget fokus fokus fokus på på børn<br />

børn<br />

Kun ganske få <strong>af</strong> de eksisterende <strong>til</strong>bud om feriehjælp retter sig mod børn alene,<br />

hvilket betyder, at børnenes muligheder for ferieoplevelser i høj grad er bundet<br />

op på forældrenes overskud <strong>til</strong> at tage på ferie – et overskud som ikke altid er <strong>til</strong><br />

stede. I dag er det primært landets kommuner, der arrangerer ferier kun for børn,<br />

fx i form <strong>af</strong> sommerkolonier, men disse <strong>til</strong>bud er ikke målrettet børn fra <strong>udsatte</strong><br />

familier som eksempelvis kan have specifikke behov eller diagnoser. Hvis fondene<br />

og de formidlende organisationer skal yde mere støtte direkte <strong>til</strong> <strong>udsatte</strong> børn, er<br />

det således vigtigt at have for øje, at denne type ferier s<strong>til</strong>ler anderledes krav <strong>til</strong><br />

ferierne, eksempelvis hvad angår bemanding på ferien.<br />

• Øget Øget fokus fokus fokus på på de de de ældste ældste unge<br />

unge<br />

Ligesom for børn eksisterer der i dag en række <strong>til</strong>bud om sommerferieaktiviteter<br />

<strong>til</strong> unge i kommunalt regi, mens det kun er få <strong>af</strong> <strong>til</strong>buddene om feriehjælp<br />

(primært arrangeret <strong>af</strong> Ungdommens Røde Kors og Red Barnet), der retter sig<br />

direkte mod unge. Unge indgår naturligvis i de <strong>til</strong>bud, der retter sig mod familier


og enlige forsørgere, men grundet blandt andet den store aldersspredning blandt<br />

familiernes børn og arten <strong>af</strong> de ferie<strong>til</strong>bud, der eksisterer i dag, ender de unge ofte<br />

ud med at blive en overset gruppe. I tråd hermed svarer en del <strong>af</strong> familierne med<br />

store børn i undersøgelsen, at der manglede aktiviteter for unge på ferien, hvilket<br />

kan pege i retning <strong>af</strong>, at der med fordel kunne rettes flere initiativer mod unge.<br />

Anbefalinger <strong>til</strong> hvordan man sikrer, at feriehjælpen når ud <strong>til</strong> ’de rette’<br />

På baggrund <strong>af</strong> ovenstående kapitel gives der hermed følgende anbefalinger, som donorer<br />

og formidlere <strong>af</strong> feriehjælp kan overveje i forbindelse med det fremadrettede arbejde<br />

omkring feriehjælpen i Danmark. Anbefalingerne, der primært omhandler strukturelle<br />

forhold omkring feriehjælp, vurderes blandt andet at kunne være med <strong>til</strong> at sikre en<br />

eventuel målsætning om, at feriehjælpen skal nå så bredt ud <strong>til</strong> grupperne <strong>af</strong> potentielle<br />

feriehjælpsmodtagere som muligt.<br />

• Øge Øge blikket blikket mod mod andre andre potentielle potentielle målgrupper målgrupper end end enlige enlige forsørgere<br />

forsørgere<br />

Det store fokus på enlige forsørgere virker ekskluderende i forhold <strong>til</strong> nogle <strong>af</strong> de<br />

grupperinger, der identificeres som en væsentlig del <strong>af</strong> den potentielle målgruppe<br />

- fx familier med anden etnisk baggrund end dansk. At øge opmærksomheden på<br />

andre grupper end enlige vil samtidig kunne være med <strong>til</strong> at åbne op for<br />

muligheden for at give støtte eksempelvis direkte <strong>til</strong> børn og unge fra familier,<br />

hvor forældrene grundet sygdom eller andre forhold ikke har overskud <strong>til</strong> at tage<br />

på ferie, eller <strong>til</strong> børn og unge i familier hvor det vurderes, at der er en<br />

uhensigtsmæssig relation mellem børn og forældre, som gør, at<br />

familiemedlemmerne vil have godt <strong>af</strong> nogle oplevelser hver for sig.<br />

• Støtte Støtte kan kan gives gives som som projektstøtte projektstøtte eller eller <strong>til</strong> <strong>til</strong> institutioner/<br />

institutioner/organisationer<br />

institutioner/ organisationer<br />

Ønsker man at skabe feriemuligheder for eksempelvis børn og unge u<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong><br />

deres forældre, vil en anbefaling være at øremærke dele <strong>af</strong> støtten eksempelvis <strong>til</strong><br />

projekter eller institutioner/organisationer, der arbejder direkte med<br />

målgruppen. Ved at give dele <strong>af</strong> feriehjælpen gennem projekter eller <strong>til</strong><br />

institutioner/organisationer med stor viden om målgruppen, vil man samtidig<br />

kunne lægge op <strong>til</strong>, at feriehjælpen ydes som et supplement <strong>til</strong> eksisterende<br />

initiativer og således ikke står alene, men derimod indgår i en mere langsigtet og<br />

bæredygtig plan med formålet at støtte op omkring målgruppen.<br />

kapitel 4 Afdækning <strong>af</strong> feltet 20


21<br />

kapitel 5 De professionelles rolle<br />

kapitel 5<br />

De professionelles rolle<br />

Med udgangspunkt i interviews foretaget blandt de socialrådgivere, som hvert år<br />

inds<strong>til</strong>ler kandidater <strong>til</strong> feriehjælp gennem <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>, gennemgås i det<br />

følgende de professionelles rolle og deres centrale pointer omkring målgruppen<br />

samt inds<strong>til</strong>lingsprocessen <strong>til</strong> feriehjælp.<br />

De professionelles rolle<br />

Vurderinger <strong>af</strong> ansøgninger og beslutninger vedrørende <strong>til</strong>deling <strong>af</strong> feriehjælp er som<br />

oftest <strong>til</strong>rettelagt sådan, at de formidlende organisationer har professionelle <strong>til</strong>knyttet <strong>til</strong> at<br />

varetage denne del <strong>af</strong> processen. De professionelle, som typisk har en socialrådgiver<br />

baggrund, spiller således en central rolle, idet de ofte udgør bindeleddet mellem<br />

feriehjælpen og modtagere <strong>af</strong> feriehjælpen.<br />

<strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong> adskiller sig fra de øvrige donorer <strong>af</strong> feriehjælp ved at give støtten direkte<br />

<strong>til</strong> modtagerne. Modtagerne ansøger imidlertid ikke direkte <strong>til</strong> fonden, men inds<strong>til</strong>les<br />

gennem en række samarbejdspartnere placeret henholdsvis i kommuner, boligområder,<br />

krisecentre og i nogle <strong>til</strong>fælde også i formidlende organisationer som fx Mødrehjælpen<br />

eller Foreningen <strong>til</strong> støtte <strong>af</strong> mødre og børn. Følgende <strong>af</strong>snit baserer sig på interviews med<br />

<strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>s professionelle samarbejdspartnere.<br />

De professionelles karakteristik <strong>af</strong> målgruppen<br />

Når de professionelle skal inds<strong>til</strong>le en person <strong>til</strong> feriehjælp, tager de først og fremmest<br />

udgangspunkt i den potentielle modtagers økonomi, hvor <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>s grænse for at<br />

komme i betragtning er fastlagt ved en månedlig disponibel indkomst på 3900 kroner. De<br />

professionelle fremhæver endvidere, at kandidaterne <strong>til</strong> feriehjælp, udover at være<br />

vanskeligt s<strong>til</strong>let økonomisk, ofte er kendetegnede ved en række sociale konsekvenser <strong>af</strong><br />

den vanskelige økonomiske situation, som eksempelvis eksklusion og marginalisering:<br />

”Altså økonomisk fattigdom det gør jo, at man kan komme <strong>til</strong> at leve ret lukket og isoleret og blive<br />

ensom. Det gælder også børnene, hvis de ikke har det tøj, som de andre i klassen går med, eller den<br />

computer, som der er masser <strong>af</strong> dem, der heller ikke har, eller nogle oplevelser, jamen så kommer<br />

man jo ud i udkanten (…) Det er ikke spor sjovt for børn at opleve og føle, at de er anderledes end de<br />

andre. Det er faktisk temmelig traumatisk og præger dem resten <strong>af</strong> livet. Så altså fattigdom på alle<br />

leder og kanter.” (Foreningen <strong>til</strong> støtte for mødre og børn)<br />

Udover den dårlige økonomi og de sociale følger her<strong>af</strong>, fremhæver de professionelle også<br />

følgende som eksempler på kendetegn ved målgruppen:<br />

• Livskrise som følge <strong>af</strong> fx sygdom eller en skilsmisse<br />

• Vold i familien


• Dødsfald i familien<br />

• Manglende netværk, isolation<br />

• Fysisk eller psykisk sygdom<br />

• Familier der er udsat for traumer<br />

• Lang tid siden sidste ferie eller ingen andre muligheder for ferie<br />

• Familier som har brug for et pusterum midt i en kaotisk hverdag<br />

• Osv.<br />

De professionelle, som sidder på hvert deres område, har ikke noget samlet overblik over<br />

størrelsen <strong>af</strong> den potentielle målgruppe for feriehjælp eller hvorvidt målgruppen har<br />

ændret sig gennem årene. De nævner imidlertid, at målgruppen efter deres opfattelse er<br />

blevet ’tungere’, og at flere synes at hænge fast i problemer <strong>af</strong> længerevarende karakter. De<br />

nævner også, at målgruppen generelt set oplever flere barrierer i forbindelse med at opnå<br />

hjælp, hvilket kan hænge sammen med et øget fokus på besparelser i kommunalt regi.<br />

Processen omkring inds<strong>til</strong>ling og screening <strong>af</strong> potentielle modtagere<br />

Processen i forbindelse med inds<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> feriehjælp foregår overordnet set på to måder.<br />

Enten bringer en potentiel feriehjælpsmodtager selv ønsket om ferie op, eller også bliver<br />

det foreslået overfor den potentielle modtager, at vedkommende søger om ferie.<br />

”Det kan være familier, hvor jeg har h<strong>af</strong>t dem <strong>til</strong> rådgivning, hvor det er mig, der gør opmærksom på,<br />

at der findes en mulighed. Det kan også være familier, der selv henvender sig, fordi de har hørt om<br />

<strong>til</strong>buddet og måske kender nogle andre, der har været <strong>af</strong> sted” (Beboerhuset i Horsens)<br />

Når de professionelle vurderer, om de skal inds<strong>til</strong>le en familie <strong>til</strong> ferie, vægtes det meget<br />

højt, at ferien skal være en succesfuld oplevelse for den enkelte familie. Af samme grund<br />

nævner de professionelle en række forhold, som de medtænker i vurderingen <strong>af</strong>, om en<br />

familie skal inds<strong>til</strong>les <strong>til</strong> feriehjælp:<br />

• Har familien nogensinde været på ferie før?<br />

• Hvilke typer <strong>af</strong> problemer kendetegner familien udover presset økonomi?<br />

• Hvordan er familiens danskkundskaber?<br />

• Er familien vant <strong>til</strong> at være sammen, eller er børnene anbragt uden for hjemmet?<br />

• Er familien selv i stand <strong>til</strong> at arrangere og planlægge ferien?<br />

• Kan familien magte at holde ferie alene uden en støtteperson?<br />

• Er forælderen et uhensigtsmæssigt sted i et eventuelt behandlingsforløb?<br />

• Osv.<br />

Det betyder overordnet set, at der lægges stor vægt på, at familierne har mentalt overskud<br />

<strong>til</strong> at holde en uges ferie, og at der forud for inds<strong>til</strong>lingen finder en screeningsproces sted,<br />

hvor de professionelle både gennem deres forhåndskendskab <strong>til</strong> de potentielle modtagere<br />

samt samtaler med disse, foretager en vurdering <strong>af</strong>, hvem der kan have glæde <strong>af</strong> en ferie<br />

samt hvilken salgs ferie den enkelte familie kan have glæde <strong>af</strong>.<br />

kapitel 5 De professionelles rolle 22


23<br />

kapitel 5 De professionelles rolle<br />

Nogle professionelle nævner, at de modtager flere ansøgninger end de kan nå at håndtere,<br />

og at de dermed ikke altid har de fornødne tidsmæssige ressourcer <strong>til</strong> at gennemgå de<br />

indkomne ansøgninger i god nok tid <strong>til</strong> at inds<strong>til</strong>le <strong>til</strong> feriehjælp. Således er det ikke altid<br />

muligt at skabe et fuldt overblik over alle ansøgerne forud for inds<strong>til</strong>lingen <strong>til</strong> feriehjælpen,<br />

hvilket bevirker, at processen omkring inds<strong>til</strong>ling i nogle <strong>til</strong>fælde kommer <strong>til</strong> at bero på<br />

nogle umiddelbare skøn fremfor at hver ansøgers situation vurderes op imod hinanden.<br />

Kategorier <strong>af</strong> ferieformer<br />

Helt overordnet set skelnes der indenfor feriehjælpen mellem to ferieformer: den<br />

individuelle og den organiserede ferie. De fleste donorer og formidlere <strong>af</strong> feriehjælp i<br />

Danmark giver feriehjælpen som støtte <strong>til</strong> den organiserede ferieform, men som noget<br />

unikt <strong>til</strong>byder <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong> også støtte <strong>til</strong> ferier <strong>af</strong> mere individuel karakter. Ifølge de<br />

professionelle kan de to ferieformer noget forskelligt, og for hver enkelt familie vurderes<br />

det, hvilken ferieform der egner sig bedst <strong>til</strong> familien.<br />

”De er jo forskellige alle sammen, så hvad der er godt for den ene familie er ikke godt for den anden.<br />

Det vigtigste er, at vi følger det, den enkelte magter” (Mødrehjælpen)<br />

Organiseret ferie<br />

Den organiserede ferie er typisk kendetegnet ved, at feriehjælpsmodtagerne kommer på<br />

ferie sammen med andre modtagere <strong>af</strong> feriehjælp <strong>til</strong> et nærmere bestemt sted. I<br />

forbindelse med denne ferieform tager feriehjælpsmodtagerne ikke selv del i<br />

planlægningen <strong>af</strong> det praktiske i forbindelse med ferien (fx transport og booking) og heller<br />

ikke det indholdsmæssige, da størstedelen <strong>af</strong> feriens aktiviteter er programsat på forhånd.<br />

Der er ofte <strong>til</strong>bud om et højt aktivitetsniveau, og feriehjælpsmodtagerne kan så vælge<br />

aktiviteter <strong>til</strong> og fra efter behov. Forplejning indgår typisk i den samlede pris for ferien,<br />

hvorfor familierne primært skal tænke på udgifter <strong>til</strong> lommepenge, og der følger som regel<br />

støttende personale med på ferien i form <strong>af</strong> professionelle eller frivillige.<br />

Netop det støttende personale fremhæves som en stor fordel ved denne ferieform, ligesom<br />

det fremhæves, at det at komme <strong>af</strong> sted mange familier sammen skaber gode muligheder<br />

for etablering <strong>af</strong> netværk blandt feriens deltagere. Omvendt pointeres det, at der kan ligge<br />

en fare i, at deltagerne på denne type ferie ligner hinanden for meget, idet der nemt kan<br />

opstå konflikter mellem deltagerne, der ofte er kendetegnet ved et lille overskud og et<br />

stort behov for støtte.<br />

Individuel ferie<br />

Den individuelle ferieform er kendetegnet ved, at feriehjælpsmodtagerne tager på ferie<br />

alene som familie, og at de indenfor rammerne <strong>af</strong> feriehjælpen selv er med <strong>til</strong> at vælge<br />

feriested og planlægge både det praktiske og det indholdsmæssige omkring ferien. Denne<br />

ferieform s<strong>til</strong>ler således større krav <strong>til</strong> overskuddet hos familien, som selv er med <strong>til</strong> at<br />

bestemme og planlægge forhold omkring ferien, som fx hvor ferien skal gå hen, hvad det<br />

koster og hvordan aktivitetsniveauet på ferien skal være. På den individuelle ferie indgår<br />

forplejning typisk ikke i prisen, ligesom der ikke følger støttende personale med. Støtten <strong>til</strong><br />

feriehjælpsmodtagere, der vælger en individuel ferieform, gives således primært inden


ferien i form <strong>af</strong> vejledning og rådgivning fra inds<strong>til</strong>lerne, der hjælper familierne <strong>til</strong> at<br />

overveje alle aspekter omkring ferien.<br />

Inds<strong>til</strong>lerne fremhæver, at fordelen ved den individuelle ferieform er, at den rummer en<br />

meget høj grad <strong>af</strong> fleksibilitet. Eksempelvis kan feriehjælpsmodtagerne placere ferien når<br />

de vil, ligesom de kan bestemme om ferien skal gå <strong>til</strong> et nyt og ukendt feriested eller finde<br />

sted i trygge omgivelser. Omvendt kræver denne ferieform grundig rådgivning og<br />

vejledning fra inds<strong>til</strong>lerne, både i forbindelse med det praktiske men også i forbindelse<br />

med at <strong>af</strong>stemme familiernes forventninger <strong>til</strong> ferien, da nogle familier har urealistiske<br />

fores<strong>til</strong>linger herom, eller har glemt at overveje, at en uge i sommerhus kan være en intens<br />

oplevelse for en familie, der måske ikke bor sammen <strong>til</strong> hverdag.<br />

Vejledning og rådgivning omkring ferien<br />

De professionelle ser det som deres fremmeste opgave at rådgive og vejlede, så<br />

feriehjælpsmodtagere og ferie matches bedst muligt. Et eksempel på en vurdering<br />

foretaget en <strong>af</strong> professionel er eksempelvis, at de familier som har det ’allerdårligst’, kan<br />

have svært ved selv at stå for planlægningen <strong>af</strong> det praktiske og indholdsmæssige i<br />

forbindelse med <strong>af</strong>holdelse <strong>af</strong> en ferie og derfor bør rådes <strong>til</strong> at benytte sig <strong>af</strong> en<br />

organiseret ferieform:<br />

”De bliver nok nødt <strong>til</strong> at komme på ferie, hvor det hele er mere organiseret, for det er en stor<br />

mundfuld bare at finde ud <strong>af</strong>, hvordan man kommer derhen” (Foreningen <strong>til</strong> støtte <strong>af</strong> mødre og børn)<br />

Den vejledning og rådgivning, de professionelle yder, kan have mange former, og tager<br />

udgangspunkt i den enkelte families ressourcer og viden om at holde ferie, idet både<br />

overskuddet <strong>til</strong> at planlægge en ferie samt kendskabet <strong>til</strong>, hvilke feriemuligheder der<br />

eksisterer, varierer fra familie <strong>til</strong> familie. Vejledningen kan fx dække områder som:<br />

• Hjælp <strong>til</strong> udformning <strong>af</strong> ansøgning om feriehjælp<br />

• Informationssøgning<br />

• Valg <strong>af</strong> destination<br />

• Valg <strong>af</strong> ferieform<br />

• Transport <strong>til</strong> og fra samt på feriestedet<br />

• Indkøbsmuligheder på feriestedet<br />

• Hvad der skal pakkes <strong>til</strong> ferien<br />

• Økonomi på ferien<br />

• Osv.<br />

Det skal selvfølgelig bemærkes, at den organiserede og den individuelle ferie udgør<br />

polerne indenfor det spektrum <strong>af</strong> ferie<strong>til</strong>bud feriehjælpsmodtagerne står overfor, og derfor<br />

må karakteriseres som arketyper indenfor ferieformer. Vælger feriehjælpsmodtagerne en<br />

individuel ferieform, er det således muligt både at vælge ferier med en lav eller høj grad <strong>af</strong><br />

organisering og med få eller mange <strong>til</strong>bud om aktiviteter. Inds<strong>til</strong>lerne pointerer, at der er<br />

store variationer i både hvad feriehjælpsmodtagerne kan overkomme, og hvad de ønsker<br />

sig <strong>af</strong> en ferie. Derfor er der behov for <strong>til</strong>bud om begge ferieformer, idet nogle familier<br />

kapitel 5 De professionelles rolle 24


25<br />

kapitel 5 De professionelles rolle<br />

aldrig ville komme <strong>af</strong> sted på ferie, hvis ikke de kunne vælge en organiseret ferieform, hvor<br />

alt er <strong>til</strong>rettelagt og støttende personale følger med, mens andre ville takke nej <strong>til</strong> ferie,<br />

hvis de ikke kunne komme <strong>af</strong> sted på ferie alene.<br />

”Der er grupper der adskiller sig ved, at de ikke kan overskue en masse mennesker på én gang – de<br />

passer godt <strong>til</strong> <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>. Derfor er det netop en positiv faktor ved <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>, at man kan<br />

vælge ferien selv. Der er masser, der ikke kan overskue fællesferier med masser <strong>af</strong> socialt samvær”<br />

(Foreningen <strong>til</strong> støtte <strong>af</strong> mødre og børn)<br />

Valg <strong>af</strong> ferieform og destination<br />

<strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>s støtte lægger op <strong>til</strong> at feriehjælpsmodtagerne selv kan vælge ferieform og<br />

feriested. Grundet de forskellige omstændigheder ved de to ferieformer, og endvidere at<br />

omfanget <strong>af</strong> rådgivning og vejledning varierer meget <strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> ferieform, er det<br />

imidlertid forskelligt, i hvilken grad de professionelle lægger op <strong>til</strong> frit valg. Således synes<br />

forskellige praksisser at gøre sig gældende indenfor de forskellige institutioner eller<br />

organisationer, inds<strong>til</strong>lerne repræsenterer. Nogle lægger således op <strong>til</strong> bestemte<br />

ferieformer eller feriesteder, mens andre lægger op <strong>til</strong> absolut frit valg.<br />

Blandt de institutioner/organisationer, der vægter det frie valg, foregår det typisk sådan,<br />

at inds<strong>til</strong>lerne går i dialog med ansøgerne i forhold <strong>til</strong>, hvad der er realistisk i forhold <strong>til</strong> en<br />

ferie for netop deres familie. Her er det som regel modtageren selv, der foreslår<br />

destinationen, hvilket inds<strong>til</strong>leren derefter er med <strong>til</strong> at bygge videre på. Blandt andre<br />

institutioner/organisationer ser man, at inds<strong>til</strong>lerne ønsker at præge valget <strong>af</strong> destination<br />

ud fra en forståelse <strong>af</strong> fx hvad der erfaringsmæssigt giver den bedste oplevelse, eller hvad<br />

der er bedst for børnene. Eksempelvis vægter nogle, at inds<strong>til</strong>lingen <strong>til</strong> feriehjælp sker <strong>til</strong><br />

steder som Lalandia og Jesperhus ud fra en fores<strong>til</strong>ling om, at denne type ferie gør særlig<br />

stort indtryk på børn, og dermed giver børnene noget at fortælle om efter ferien:<br />

”Mange <strong>af</strong> de andre børn er måske vant <strong>til</strong> at komme i sommerhus, så det er jo ikke ”noget”. Så er det<br />

altså lidt bedre, at de kan fortælle om den der oplevelse i Jesperhus, så det vægter vi” (Foreningen <strong>til</strong><br />

støtte <strong>af</strong> mødre og børn)<br />

En helt tredje måde at præsentere ferien på, er som det begrænsede valg. Eksempelvis<br />

inds<strong>til</strong>ler <strong>Egmont</strong>gården alene <strong>til</strong> Husmoderferie, som arrangerer ferieophold i Lalandia og<br />

Vigsø Feriecenter. Et særligt argument for at inds<strong>til</strong>le <strong>til</strong> netop denne type ferie er, at den<br />

ikke s<strong>til</strong>ler for store krav <strong>til</strong> det mentale overskud i familierne, samt at alle udgifter er<br />

betalt, således at familierne kun skal bekymre sig om lommepenge.<br />

Medbestemmelse og frit ferievalg<br />

Grundholdningen blandt inds<strong>til</strong>lerne er, at det er <strong>af</strong>gørende for ferieoplevelsen, at<br />

familierne får mulighed for at komme det sted hen, som de ønsker og som passer <strong>til</strong> deres<br />

behov. Inds<strong>til</strong>lerne understreger, at det frie ferievalg og muligheden for medbestemmelse<br />

er <strong>af</strong> stor betydning for feriehjælpsmodtagerne, idet de i højere grad oplever, at de selv er<br />

med <strong>til</strong> at give børnene en god ferieoplevelse, hvis de kan være med <strong>til</strong> at bestemme


feriestedet og planlægge det indholdsmæssige omkring ferien. Til spørgsmålet omkring<br />

vigtigheden <strong>af</strong> medbestemmelse og det frie valg svarer en inds<strong>til</strong>ler endvidere:<br />

”Det er vigtigt, at den enkelte selv beslutter, hvor familien skal hen. Det giver en vigtig følelse <strong>af</strong><br />

selvstændighed og medindflydelse. Mange <strong>af</strong> de enlige forsørgere har nemlig en meget lille selv<strong>til</strong>lid<br />

og mener ikke selv, at de er værd at sende på ferie...” (Mødrehjælpen)<br />

Dog eksisterer der blandt inds<strong>til</strong>lerne samtidig en forbeholdenhed overfor det frie valg, da<br />

ikke alle feriehjælpsmodtagere er realistiske i deres valg <strong>af</strong> destination, fordi de ikke har<br />

erfaringer med ferie og dermed ikke er i stand <strong>til</strong> at overveje alle aspekter omkring ferien.<br />

Det er særligt i disse situationer, at inds<strong>til</strong>lerne bidrager med deres viden og forsøger, i<br />

samspil med modtageren, at træffe et realistisk valg. Slutteligt nævnes det, at det frie valg<br />

for nogle familier kan virke overvældende og uoverskueligt, hvorfor det betragtes som<br />

værende mere egnet <strong>til</strong> nogle familier end andre.<br />

De professionelles forventninger <strong>til</strong> effekt<br />

Blandt inds<strong>til</strong>lerne <strong>til</strong> feriehjælp ses det, at det de primært forventer sig, når de inds<strong>til</strong>ler<br />

familier <strong>til</strong> ferie, er, at de kan være med <strong>til</strong> at give familierne – særligt børnene – en god<br />

oplevelse. Imidlertid viser interviewene også, at de professionelle ofte har forventninger <strong>til</strong><br />

effekten <strong>af</strong> ferie udover den gode oplevelse, som blandt andet dækker over:<br />

• Normalisering – familien får en ferieoplevelse på fod med alle andre<br />

• Bedre selvværd – familien får en oplevelse <strong>af</strong>, at der er noget de selv kan klare<br />

• Gode minder – familien får en god oplevelse at snakke om og tænke <strong>til</strong>bage på<br />

• Pusterum – familien får et <strong>af</strong>bræk fra hverdagens problemer<br />

• Udvidet netværk – familien lærer andre familier at kende<br />

• Styrkede relationer – familiens børn og voksne ser hinanden på en ny måde<br />

• Ny energi – ferien gør familien i stand <strong>til</strong> at se lysere på tingene<br />

På baggrund <strong>af</strong> <strong>til</strong>bagemeldinger fra feriehjælpsmodtagerne er der bred enighed blandt<br />

inds<strong>til</strong>lerne om, at disse forventninger også i vidt omfang er realistiske.<br />

Opfølgende aktiviteter<br />

Da <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>s støtte <strong>til</strong> ferie <strong>til</strong>deles på baggrund <strong>af</strong> inds<strong>til</strong>linger fra<br />

samarbejdspartnere spredt rundt i landet, er der stærkt begrænsede muligheder for at<br />

gennemføre opfølgende aktiviteter med feriehjælpsmodtagerne. Hvorvidt<br />

feriehjælpsmodtagerne gives <strong>til</strong>bud om opfølgende aktiviteter <strong>af</strong>hænger således <strong>af</strong>, om<br />

ferien er blevet formidlet gennem en organisation, der vægter opfølgning. Eksempler på<br />

opfølgende aktiviteter kan fx være billed<strong>af</strong>tener, fællesspisning eller netværksweekender,<br />

hvor feriehjælpsmodtagerne får lejlighed <strong>til</strong> at gense hinanden og mindes ferien. For<br />

feriehjælpsmodtagere støttet <strong>af</strong> <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>, er det hovedsageligt dem, der har været<br />

på ferie gennem Husmoderferie, som <strong>til</strong>bydes opfølgende aktiviteter.<br />

”Vi fokuserer meget på at skabe netværk på på på opholdet, og på at få etableret en eller anden form for<br />

netværk efter efter opholdet, så vi samler vores deltagere på en forlænget weekend, hvor vi samler op på,<br />

kapitel 5 De professionelles rolle 26


27<br />

kapitel 5 De professionelles rolle<br />

hvordan det så er gået med det her netværk. Netværk for denne her gruppe handler fx om at have<br />

nogle at sms’e med, eller nogle at tale med i telefonen, eller måske om at få lov <strong>til</strong> at mødes, hvis man<br />

bor i hovedstaden, hvor S-togene kører gratis om søndagen” (Husmoderferie)<br />

De inds<strong>til</strong>lere, som kommer fra boligområder, forklarer at man også i boligområderne<br />

vægter opfølgende aktiviteter, da de erfaringsmæssigt bidrager <strong>til</strong> at vedligeholde og<br />

styrke de netværk, som er blevet etableret på ferien. Boligområdernes opfølgende<br />

aktiviteter knytter dog ikke an <strong>til</strong> beboere, som har modtaget støtte fra <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>,<br />

men derimod <strong>til</strong> beboere, som har deltaget i fællesferier med støtte fra anden side.<br />

”Efter ferien mødes vi alle sammen og ser billeder og spiser mad sammen. Det er også meget typisk,<br />

at dem som er med på ferien, begynder at deltage i beboerrådgivningens andre aktiviteter. De har<br />

lært hinanden at kende” (Beboerrådgiver i Avedøre Stationsby)<br />

Inds<strong>til</strong>lingen <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagere er ressourcekrævende<br />

De professionelle giver hovedsageligt ros <strong>til</strong> feriehjælpen, og flere fremhæver, at det<br />

opleves som et privilegium at være med <strong>til</strong> at inds<strong>til</strong>le <strong>til</strong> feriehjælp. De fremhæver dog<br />

også, at inds<strong>til</strong>lingen <strong>til</strong> feriehjælp ofte er meget ressourcekrævende især i forbindelse<br />

med:<br />

• Afdækning <strong>af</strong> potentielle kandidaters økonomiske situation<br />

• Individuel rådgivning og vejledning <strong>til</strong> de enkelte feriehjælpsmodtagere<br />

Afdækningen <strong>af</strong> den økonomiske situation blandt kandidaterne <strong>til</strong> feriehjælp anses for<br />

meget ressourcekrævende. Endvidere opfattes det nuværende økonomiske kriterium hos<br />

<strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong> som meget stringent, da det ikke tager højde for eksempelvis antallet <strong>af</strong><br />

børn i familien eller om familierne har særlige udgifter forbundet med medicin,<br />

allergivenlig kost eller andet. Af samme grund nævner flere inds<strong>til</strong>lere, at det ville kunne<br />

lette processen omkring feriehjælp, hvis det økonomiske kriterium var mere fleksibelt.<br />

”For at gøre det nemmere for os kunne man sige, at det ikke skulle være så konkret på 3900 kroner,<br />

men at det var vigtigt, at det var en familie som havde mistet fodfæstet, og som havde rigtig meget<br />

brug for at komme <strong>af</strong> sted” (Mødrehjælpen)<br />

Det frie ferievalg og muligheden for individuel ferie fremhæves på den ene side som en<br />

unik mulighed, der bidrager <strong>til</strong> følelsen <strong>af</strong> værdighed blandt feriehjælpsmodtagerne. På<br />

den anden side er det en meget ressourcekrævende proces, idet inds<strong>til</strong>lerne bruger meget<br />

tid på at vejlede og rådgive feriehjælpsmodtagerne og forberede dem på, hvad der venter<br />

dem på ferien. Inds<strong>til</strong>lerne føler, at de med deres faglighed og forhåndskendskab <strong>til</strong><br />

kandidaterne er godt klædt på <strong>til</strong> opgaven, men indikerer, at det ville lette<br />

inds<strong>til</strong>lingsprocessen, hvis der forelå nogle retningslinjer, de kunne læne sig op ad, eller<br />

nogle redskaber, som de kunne benytte i inds<strong>til</strong>lingsprocessen.


Anbefalinger på baggrund <strong>af</strong> de professionelles fortællinger<br />

På baggrund <strong>af</strong> interviewene med professionelle gives en række anbefalinger, som kan<br />

overvejes i forbindelse med det fremadrettede arbejde omkring feriehjælpen.<br />

• Gen Gentænkning<br />

Gen tænkning <strong>af</strong> <strong>af</strong> eksisterende eksisterende økonomisk økonomisk kriterium kriterium for for <strong>til</strong>deling <strong>til</strong>deling <strong>af</strong> <strong>af</strong> feriehjælp<br />

feriehjælp<br />

Det eksisterende loft for inds<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> feriehjælp vurderes som værende stramt og<br />

ufleksibelt, idet det ikke tager højde for eksempelvis antal børn eller særlige<br />

omstændigheder i familierne, som fx høje udgifter <strong>til</strong> medicin. Dermed risikeres<br />

det, at feriehjælpsmodtagere udelukkes fra feriehjælpen <strong>til</strong> trods for at de<br />

befinder sig i en vanskelig økonomisk situation. Endvidere betyder det<br />

eksisterende loft, at processen med at indhente oplysninger om de potentielle<br />

feriehjælpsmodtageres økonomi bliver meget ressourcekrævende. Det kan derfor<br />

med fordel overvejes, om det eksisterende kriterium bør gentænkes, således at<br />

det i højere grad <strong>til</strong>godeser forskellige forhold hos de enkelte familier og<br />

endvidere så inds<strong>til</strong>lingsprocessen lettes.<br />

• Bevar Bevare Bevar muligheden muligheden for for medbestemmelse medbestemmelse og og og frit frit frit ferievalg ferievalg<br />

ferievalg<br />

Inds<strong>til</strong>lerne fremhæver det frie ferievalg og muligheden for medbestemmelse<br />

omkring ferien som værende <strong>af</strong>gørende for feriehjælpsmodtagernes følelse <strong>af</strong><br />

værdighed og oplevelse <strong>af</strong> selve ferien. Da det frie ferievalg lægger op <strong>til</strong> en<br />

demokratisk proces i familierne, hvor også børnenes meninger og ønsker tæller,<br />

anbefales det, at det frie ferievalg og muligheden for medbestemmelse omkring<br />

ferien fortsat vægtes højt.<br />

• Tilvejebringelse Tilvejebringelse <strong>af</strong> <strong>af</strong> redskaber redskaber redskaber der der kan kan lette lette inds<strong>til</strong>lingsprocessen<br />

inds<strong>til</strong>lingsprocessen<br />

Inds<strong>til</strong>lernes faglige kompetencer og forhåndskendskab <strong>til</strong> kandidaterne <strong>til</strong><br />

feriehjælp spiller en <strong>af</strong>gørende rolle i forbindelse med inds<strong>til</strong>lingsprocessen. Da<br />

vejledning og rådgivning omkring ferie tager udgangspunkt i familiernes<br />

individuelle behov, er det vigtigt at bevare fleksibiliteten i processen, men da<br />

denne samtidig opleves som meget tidskrævende, anbefales det at udvikle<br />

retningslinjer og værktøjer, som kan lette processen. Her tænkes på værktøjer<br />

som kan være en hjælp <strong>til</strong> inds<strong>til</strong>lerne uden at indskrænke deres råderum som fx<br />

tjeklister, modeller for samtaleforløb, oversigter over feriesteder osv.<br />

kapitel 5 De professionelles rolle 28


29<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp<br />

kapitel 6<br />

Effekten <strong>af</strong> feriehjælp<br />

Analysen <strong>af</strong> effekten <strong>af</strong> feriehjælp tager udgangspunkt i den kvalitative og<br />

kvantitative undersøgelse gennemført blandt samtlige <strong>af</strong> <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>s godt<br />

200 feriehjælpsmodtagere sommeren 2011.<br />

Undersøgelsens fremgangsmåde<br />

Undersøgelsen <strong>af</strong> feriehjælpens kort- og langsigtede effekter har benyttet to forskellige<br />

metoder: interviews og spørgeskema.<br />

Både interviews og spørgeskemaundersøgelse er gennemført i tre runder: umiddelbart før<br />

ferien, umiddelbart efter ferien og et halvt år efter ferien. Formålet hermed har været at<br />

kunne følge de enkelte feriehjælpsmodtagere over tid og dermed blive i stand <strong>til</strong> at<br />

vurdere om bestemte forhold viste sig <strong>af</strong>gørende for feriehjælpsmodtagernes oplevelse <strong>af</strong>,<br />

hvad de havde fået ud <strong>af</strong> ferien. Hvor indhold i interview og spørgeskema i første runde<br />

dataindsamling hovedsageligt gik på feriehjælpsmodtagernes ønsker og forventninger <strong>til</strong><br />

ferien, omhandlede dataindsamlingen i runde to selve ferieoplevelsen og det umiddelbare<br />

udbytte <strong>af</strong> ferien, mens tredje runde primært fokuserede på oplevelsen <strong>af</strong> ferien et halvt år<br />

efter hjemkomst og dermed de langsigtede effekter <strong>af</strong> feriehjælpen.<br />

Spørgeskemaundersøgelsen inkluderede samtlige 216 feriehjælpsmodtagere og opnåede<br />

en gennemsnitlig svarprocent på 63. Der blev gennemført i alt 49 interviews fordelt på 27<br />

respondenter.<br />

Hvad kendetegner undersøgelsens feriehjælpsmodtagere?<br />

Udover dårlig økonomi og eneforsørgerstatus er hovedparten <strong>af</strong> <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>s<br />

feriehjælpsmodtagere kendetegnet ved at være kvinder. Aldersmæssigt fordeler<br />

feriehjælpsmodtagerne sig bredt i alderen 19-58 år, og langt de fleste har 1-3 børn med på<br />

ferien. Alderen på børnene der er med på ferie spænder ligeledes bredt fra 0-22 år, mens<br />

gennemsnitsalderen på feriehjælpsmodtagernes børn er 8 år. En femtedel <strong>af</strong><br />

feriehjælpsmodtagerne har anden etnisk baggrund end dansk, mens hovedparten har<br />

etnisk dansk baggrund.<br />

Gruppen <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagere består både <strong>af</strong> personer, der tidligere har prøvet at være<br />

på ferie og personer, som aldrig har prøvet at være på ferie med deres børn. Sidstnævnte<br />

gælder for godt en tredjedel <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagerne, og for de der tidligere har været på<br />

ferie, gælder det for stort set alle, at de også i forbindelse med den tidligere ferie modtog<br />

økonomisk støtte <strong>til</strong> ferien gennem <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong> eller andre feriehjælpsudbydere.


Baggrund for at søge om feriehjælp<br />

Størstedelen <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagerne modtager offentlig forsørgelse i form <strong>af</strong><br />

kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension eller lignende, mens blot 8 pct. er i arbejde. De<br />

hyppigst forekommende problemer, der kendetegner målgruppen udover dårlig økonomi<br />

er:<br />

• Fysisk sygdom hos børn og/eller voksne i familien<br />

• Psykisk sygdom og/eller sårbarhed hos børn og/eller voksne i familien<br />

• Fysisk/psykisk vold i familien<br />

• Isolation, manglende netværk, ensomhed<br />

• Anbringelse <strong>af</strong> børn<br />

• Stof- eller alkoholmisbrug blandt børn og/eller forældre<br />

• Kriminalitet og fængsling<br />

• Dødsfald, livstruende sygdom og sorg<br />

• Vanskelige familieforhold og skilsmisse<br />

En egentlig kategorisering <strong>af</strong> de enkelte familier i forhold <strong>til</strong> ovenstående problemer<br />

vanskeliggøres <strong>af</strong>, at størstedelen <strong>af</strong> familierne har multiple problemer, hvilket vil sige, at<br />

der i familierne ofte er et overlap mellem flere <strong>af</strong> ovenstående problemkategorier. Det er<br />

således ikke usædvanligt, at en enkelt familie både er kendetegnet ved fx ’manglende bolig,<br />

vold og mor fysisk sygdom’ eller ’far misbrug, fængsel, forælders psykiske sygdom og<br />

børns psykiske sårbarhed’, og at det dermed ofte er mange forskellige faktorer, der spiller<br />

sammen, når en familie mister fodfæstet.<br />

Feriehjælpsmodtagernes ønsker og forventninger <strong>til</strong> ferien<br />

Kigger man mere overordnet på, hvilke ønsker feriehjælpsmodtagerne har <strong>til</strong> ferien, eller<br />

hvad de ønsker at få ud <strong>af</strong> ferien, så er de tre mest fremtrædende årsager <strong>til</strong> ønsket om<br />

ferie: Muligheden for at kunne give sine børn en god oplevelse, muligheden for at familien<br />

kan lægge sine problemer bag sig i et par dage og muligheden for at <strong>til</strong>bringe tid sammen<br />

som familie.<br />

Figur 3: Oversigt over årsager <strong>til</strong> ønsket om at komme på ferie (alle har udpeget 3 årsager med størst<br />

betydning for ønsket om at komme på ferie).<br />

Give børn god oplevelse<br />

Glemme problemer<br />

Tilbringe tid sammen<br />

Nye oplevelser<br />

Bryde rutine<br />

Slappe <strong>af</strong><br />

Lang tid siden sidste ferie<br />

Få et pusterum<br />

Møde nye mennesker<br />

11%<br />

22%<br />

22%<br />

26%<br />

25%<br />

34%<br />

49%<br />

60%<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp 30<br />

87%<br />

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%


31<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp<br />

At netop disse årsager fremhæves som de væsentligste i forbindelse med ønsket om ferie<br />

falder godt i tråd med den måde familierne i øvrigt kan karakteriseres på. Familiernes<br />

dårlige økonomi og øvrige problemer skaber et stort behov for at kunne distancere sig <strong>til</strong><br />

hverdagens problemer og ikke mindst for at kunne <strong>til</strong>byde børnene en god oplevelse, da<br />

børnene ofte lider <strong>af</strong>savn sammenlignet med deres kammerater. Her<strong>til</strong> kommer, at<br />

familierne ofte er splittede (fx skilsmisse og i nogle <strong>til</strong>fælde anbragte børn), hvilket baner<br />

vejen for ønsket om at genoprette fokus på familien og <strong>til</strong>bringe tid sammen som familie.<br />

”Der er masser <strong>af</strong> ting man kan lave fælles med andre, men det er slet ikke det, der er vores interesse.<br />

Vores interesse er bare, at vi tre er sammen og har nogle fede stunder…” (kvinde, 41 år)<br />

Langt hen ad vejen kan man altså sige, at feriehjælpsmodtagerne ligner hinanden, hvad<br />

angår deres ønsker <strong>til</strong> ferien. Vendes blikket mod familiernes forventninger <strong>til</strong> ferien, kan<br />

der imidlertid identificeres en række punkter, hvor familiernes forventninger adskiller sig.<br />

Det drejer sig især om:<br />

• Forventninger <strong>til</strong> aktivitetsniveauet på ferien<br />

• Forventninger <strong>til</strong> <strong>til</strong>bud om aktiviteter på ferien<br />

• Forventninger <strong>til</strong> ferietype og graden <strong>af</strong> organisering på ferien<br />

• Forventninger <strong>til</strong> hvad familien skal have ud <strong>af</strong> at komme på ferie<br />

Endvidere adskiller feriehjælpsmodtagerne sig i forhold <strong>til</strong> deres behov for støtte både i<br />

planlægningsfasen op <strong>til</strong> ferien og ligeledes i forhold <strong>til</strong>, hvorvidt de ønsker støtte på selve<br />

ferien.<br />

Hvilke forhold er bestemmende for ønsker, forventninger og behov?<br />

Analysen viser, at klassiske baggrundsvariable som eksempelvis køn, etnicitet, alder m.v.<br />

kun er <strong>af</strong> mindre betydning for feriehjælpsmodtagernes ønsker, forventninger og behov i<br />

forbindelse med ferien. Derimod kan der identificeres nogle få – men <strong>af</strong>gørende – faktorer,<br />

som adskiller familierne, og samtidig er bestemmende for familiernes forventninger <strong>til</strong><br />

ferien. Det drejer sig om:<br />

• Helbred blandt børn og voksne<br />

Det har <strong>af</strong>gørende betydning for feriehjælpsmodtagernes ønsker og forventninger, om<br />

familiemedlemmerne er ramt <strong>af</strong> helbredsproblemer, samt hvorvidt eventuelle<br />

helbredsproblemer knytter an <strong>til</strong> familiens voksne eller børn. Endvidere har det<br />

betydning om helbredsproblemerne omhandler fysisk eller psykisk sygdom.<br />

• Problemkompleks og varighed<br />

En anden væsentlig faktor med betydning for familiernes ønsker og forventninger <strong>til</strong><br />

ferien er karakteren <strong>af</strong> de problemer familien har, hvorvidt der er tale om isolerede<br />

problemer eller et større sammenfald mellem mange problemer, og endvidere om<br />

problemerne er <strong>af</strong> midlertidig eller <strong>af</strong> mere permanent karakter.


• Tilknytning <strong>til</strong> arbejdsmarked<br />

Slutteligt adskiller feriehjælpsmodtagernes ønsker og forventninger <strong>til</strong> ferien sig<br />

<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> deres <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet og/eller mangel på samme.<br />

Opsamlende kan man sige, at feriehjælpsmodtagerne overordnet set har de samme ønsker<br />

<strong>til</strong> at komme på ferie, og at de kun i ringe grad adskiller sig på klassiske baggrundsvariable,<br />

når det gælder ønskerne <strong>til</strong> ferien. Imidlertid kan der identificeres forskelle i familiernes<br />

forventninger <strong>til</strong> fx aktivitetsniveauet på ferien samt ferietypen og graden <strong>af</strong> organisering<br />

på ferien, ligesom der kan identificeres forskelle i familiernes behov for støtte både i<br />

planlægningsfasen og på selve ferien. De faktorer som adskiller familierne og virker<br />

bestemmende for deres ønsker, forventninger og behov er i særlig grad helbreds<strong>til</strong>standen<br />

blandt familiens børn og voksne, familiernes problemkompleks og varighed, samt<br />

familiernes <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />

<strong>Effekter</strong><br />

I det følgende bliver der set nærmere på udbytte og effekt <strong>af</strong> feriehjælpen. Indledningsvis<br />

beskrives henholdsvis kortsigtede og langsigtede effekter <strong>af</strong> at komme på ferie på et mere<br />

overordnet niveau. Hernæst udkrystalliseres tre arketyper på baggrund <strong>af</strong> analysen, som<br />

adskiller sig fra hinanden i deres ønsker, forventninger og behov, og endvidere med<br />

henblik på eventuelle effekter <strong>af</strong> ferien.<br />

Generel Generel <strong>til</strong>fredshed <strong>til</strong>fredshed og og ferieoplevelsens ferieoplevelsens match match på på forventninger forventninger <strong>til</strong> <strong>til</strong> ferien<br />

ferien<br />

Som figur 4 viser, er der overordnet set tale om et meget højt match mellem forventninger<br />

og ferie både for børn og voksne. Særligt er det værd at bemærke, at der stort set ikke er<br />

nogen feriehjælpsmodtagere, der oplever, at ferien kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ har<br />

levet op <strong>til</strong> deres forventninger.<br />

Figur 4. Feriens match på forventninger blandt børn og voksne.<br />

Levede op <strong>til</strong> egne forventninger?<br />

Levede op <strong>til</strong> børns forventninger?<br />

I og med at der er så stort match mellem forventninger og ferie, er det ikke muligt at<br />

identificere specifikke forhold blandt feriehjælpsmodtagerne med særlig betydning for<br />

forventningsmatchet.<br />

Familiernes Familiernes rapporterede udbytte umiddelbart efter efter hjemkomst<br />

hjemkomst<br />

Som vist tidligere (figur 3) var de tre primære årsager, feriehjælpsmodtagerne angav som<br />

baggrund for deres ønske om ferie at kunne give børnene en god oplevelse, at familien fik<br />

mulighed for at lægge sine problemer bag sig i et par dage, og at familien fik lov <strong>til</strong> at<br />

70<br />

75<br />

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp 32<br />

28<br />

23<br />

21<br />

2<br />

Høj grad<br />

Nogen grad<br />

Mindre grad<br />

Slet ikke


33<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp<br />

<strong>til</strong>bringe tid sammen. Når familierne umiddelbart efter ferien rapporterer deres udbytte<br />

på netop disse parametre, tegner følgende billede sig:<br />

Figur 5: Familiernes udbytte <strong>af</strong> ferien umiddelbart efter hjemkomst<br />

Vi fik <strong>til</strong>bragt tid sammen<br />

Mit barn fik en god oplevelse<br />

Vi fik et pusterum<br />

Vi fik slappet <strong>af</strong><br />

Vi fik nye oplevelser<br />

Vi fik lagt problemer bag os et par dage<br />

Vi fik brudt med vores daglige rutiner<br />

Iøjnefaldende er det, at stort set alle feriehjælpsmodtagere erklærer sig ’meget enige’ eller<br />

’enige’ på stort set samtlige <strong>af</strong> de listede forhold. De punkter som flest erklærer sig ’meget<br />

enige’ i vedrørende udbytte er:<br />

• At ferien gav familien mulighed for at <strong>til</strong>bringe tid sammen<br />

• At ferien gav familiens børn en god oplevelse<br />

• At ferien gav familien et pusterum<br />

Samlet set underbygger dette mere detaljerede billede <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagernes<br />

oplevede udbytte <strong>af</strong> ferien det høje forventningsmatch, som vistes i figur 4. Når man<br />

sammenligner de to figurer, er det også værd at lægge mærke <strong>til</strong>, at <strong>til</strong> trods for at relativt<br />

få før ferien markerede eksempelvis at slappe <strong>af</strong>, at få nye oplevelser eller at bryde daglige<br />

rutiner som værende blandt de vigtigste ønsker <strong>til</strong> ferien, så er der alligevel en stor andel,<br />

der oplever, at dette har været et udbytte <strong>af</strong> ferien efter hjemkomsten.<br />

Feriens Feriens kortsigtede kortsigtede effekter<br />

effekter<br />

Effekt adskiller sig fra udbytte ved at referere <strong>til</strong> en konkret virkning <strong>af</strong> ferien. Dette <strong>af</strong>snit<br />

omhandler således feriehjælpsmodtagernes oplevelse <strong>af</strong> den virkning eller forandring<br />

ferien har medført for familien umiddelbart efter hjemkomsten.<br />

Figur 6. Feriens kortsigtede effekt<br />

Mod på ferie en anden gang<br />

Børn gladere efter ferien<br />

Tro på at jeg kan klare flere ting<br />

Familien er knyttet tættere sammen<br />

Lyst <strong>til</strong> at ændre ting i mit liv<br />

Mod på at lære nye mennesker at kende<br />

Lærte nye sider <strong>af</strong> mit barn at kende<br />

Lærte nye sider <strong>af</strong> mig selv at kende<br />

57<br />

57<br />

56<br />

55<br />

74<br />

70<br />

85<br />

36<br />

37<br />

41<br />

43<br />

25<br />

24<br />

15<br />

1<br />

4<br />

6 1<br />

2<br />

5 2<br />

0% 20% 40% 60% 80% 100%<br />

43<br />

40<br />

44<br />

52<br />

61<br />

68<br />

84<br />

94<br />

23<br />

23<br />

45<br />

46<br />

17<br />

16<br />

2<br />

33<br />

5<br />

22<br />

25<br />

16<br />

16<br />

Meget enig<br />

Enig<br />

Uenig<br />

Meget uenig<br />

3 3<br />

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />

12<br />

12<br />

Ja<br />

Nej<br />

Ved ikke


Som figuren viser, er der gennemgående stor <strong>til</strong>slutning <strong>til</strong> de listede kortsigtede effekter<br />

<strong>af</strong> ferien. De tre mest fremtrædende effekter er:<br />

• At ferien har givet stort set alle feriehjælpsmodtagere mod på at tage på ferie med<br />

deres børn igen en anden gang (96 pct.)<br />

• At en meget stor andel mener, at deres børn har virket gladere efter ferien end før<br />

ferien (84 pct.)<br />

• At godt to tredjedele oplever, at det at være <strong>af</strong> sted på ferie har givet dem en tro på, at<br />

de kan klare flere ting (68 pct.)<br />

Et andet bemærkelsesværdigt resultat er, at godt halvdelen <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagerne<br />

rapporterer umiddelbart efter hjemkomsten, at ferien har givet dem lyst <strong>til</strong> at ændre ting i<br />

deres liv.<br />

Idet både donorer, formidlere og inds<strong>til</strong>lere på feriehjælpsområdet fremhæver etablering<br />

<strong>af</strong> netværk som en mulig effekt <strong>af</strong> feriehjælpen, er feriehjælpsmodtagerne også blevet<br />

spurgt <strong>til</strong>, hvorvidt de eller deres børn har etableret kontakter med andre voksne eller<br />

børn på ferien.<br />

Figur 7. Feriens kortsigtede effekt vedrørende netværksskabelse.<br />

Voksne lærte andre voksne at kende 11 22<br />

66<br />

Ja, en enkelt<br />

Børn lærte andre børn at kende på ferien<br />

Meget tyder på, at det at etablere relationer <strong>til</strong> personer uden for familien ikke er en lige så<br />

fremtrædende effekt som det at opbygge familiens interne relationer – i hvert fald ikke når<br />

det gælder undersøgelsens voksne. Et anderledes billede tegner sig for undersøgelsens<br />

børn, idet i alt 60 pct. <strong>af</strong> børnene lærer et eller flere andre børn at kende på ferien. Det er<br />

imidlertid <strong>af</strong>gørende at bemærke i denne sammenhæng, at blot 11 pct. <strong>af</strong> undersøgelsens<br />

voksne i den indledende spørgeskemaundersøgelse svarede, at et direkte formål med<br />

ferien var at møde nye mennesker.<br />

Feriens Feriens langsigtede langsigtede effekter<br />

effekter<br />

”Vi snakker stadigvæk meget om ferien. Vi har billeder, som vi kigger på en gang imellem, og min<br />

datter snakker stadigvæk om ’hvad vi skal <strong>til</strong> næste år’, så det har betydet meget for hende. Hun har<br />

også sin Legolands-medalje hængende ved sin seng…”<br />

21<br />

39<br />

0% 20% 40% 60% 80% 100%<br />

40<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp 34<br />

Ja, flere<br />

Nej


35<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp<br />

Figur 8. Forældre og børn, der fortsat taler om ferieoplevelsen<br />

Taler du og dit barn stadig om de oplevelser<br />

ferien gav jer?<br />

Vender man blikket mod feriens effekt et halvt år efter hjemkomst, kan man se, at en<br />

meget stor andel <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagerne stadig i ’høj’ eller ’nogen’ grad taler med deres<br />

børn om ferien og de oplevelser, ferien bragte med sig.<br />

Kigger man på, hvordan det er gået med de kontakter, som er blevet etableret på ferien, er<br />

det omkring en fjerdedel <strong>af</strong> både familiernes voksne (24 pct.) og børn (26 pct.), som har<br />

bevaret kontakten med dem, de lærte at kende på ferien. Det synes måske ikke<br />

umiddelbart <strong>af</strong> mange, men taget i betragtning, at kun få havde forventninger om at<br />

etablere kontakter på ferien, og endvidere at feriehjælpsmodtagerne i udgangspunktet er<br />

kendetegnet ved et meget lille netværk, så er effekten hvad angår netværksopbygning<br />

måske i virkeligheden større end forventet.<br />

Familierne er også blevet spurgt <strong>til</strong>, hvorvidt de effekter <strong>af</strong> ferien, som blev rapporteret<br />

umiddelbart efterferiens hjemkomst, endnu gør sig gældende et halvt år efter<br />

hjemkomsten. Som figuren nedenfor viser, er det de samme effekter <strong>af</strong> ferien, der opnår<br />

størst <strong>til</strong>slutning efter et halvt år, som umiddelbart efter hjemkomsten.<br />

• Familierne har stadig mod på at tage på ferie sammen igen en anden gang (98 pct.)<br />

• Børnene virker stadigvæk gladere som følge <strong>af</strong> ferien (82 pct.)<br />

• Feriehjælpsmodtagerne har bevaret den tro ferien gav dem på, at de er i stand <strong>til</strong> at<br />

klare flere ting (77 pct.)<br />

Figur 9. Feriens langsigtede effekt<br />

Mod på ferie en anden gang<br />

Børn gladere efter ferien<br />

Tro på at jeg kan klare flere ting<br />

Familien er knyttet tættere sammen<br />

Mod på at lære nye mennesker at kende<br />

Lyst <strong>til</strong> at ændre ting i mit liv<br />

Direkte årsag <strong>til</strong> ændringer i familiens hverdag<br />

57 29 14 1<br />

0% 20% 40% 60% 80% 100%<br />

57<br />

54<br />

53<br />

67<br />

77<br />

82<br />

98<br />

17<br />

21<br />

26<br />

14<br />

9<br />

4<br />

26<br />

25<br />

19<br />

22<br />

14<br />

14<br />

12<br />

0% 20% 40% 60% 80% 100%<br />

Ja<br />

Nej<br />

Ved ikke<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Slet ikke


Sammenligner man med figur 6, der viste feriens kortsigtede effekter, er det<br />

bemærkelsesværdigt, at der er tre områder, hvor det faktisk ser ud <strong>til</strong>, at effekterne <strong>af</strong><br />

ferien øges i det længere perspektiv, hvor feriehjælpsmodtagerne har h<strong>af</strong>t tid <strong>til</strong> at<br />

reflektere over – samt mærke virkningerne <strong>af</strong> – ferien, fx:<br />

• 61 pct. svarede umiddelbar efter ferien, at ferien havde knyttet familien tættere<br />

sammen, mens 67 pct. svarer dette et halvt år efter ferien.<br />

• 44 pct. svarede umiddelbart efter ferien, at ferien havde givet dem mod på at lære<br />

andre mennesker at kende, mens 57 pct. svarer dette et halvt år efter ferien.<br />

• 68 pct. svarede umiddelbart efter ferien, at ferien havde givet dem troen på, at de var i<br />

stand <strong>til</strong> at klare flere ting, mens 77 pct. svarer dette et halvt år efter ferien.<br />

I figuren ovenfor (figur 9) er desuden medtaget spørgsmålet, om feriehjælpsmodtagerne et<br />

halvt år efter hjemkomsten fra ferien er <strong>af</strong> den opfattelse, at feriehjælpen har været årsag<br />

<strong>til</strong> nogle direkte ændringer i familiernes hverdag. Godt halvdelen mener, at det er <strong>til</strong>fældet<br />

(53 pct.). Skeler vi <strong>til</strong> de kvalitative data, kan vi se, at sådanne ændringer i hverdagen også<br />

dækker over effekter, som ikke indfanges <strong>af</strong> spørgeskemaundersøgelsen. Det drejer sig fx<br />

om:<br />

• At familiens medlemmer er blevet bedre <strong>til</strong> at tale sammen og har færre konflikter<br />

• At familiens medlemmer efter ferien prioriterer at bruge mere tid sammen i hverdagen<br />

• At familiens voksne via ferien har fået et bedre blik for børnenes behov<br />

• At familiens voksne finder energi <strong>til</strong> at genoptage uddannelse eller arbejde<br />

• At familierne opdager nye aktiviteter at være sammen om<br />

• At hverdagen i højere grad struktureres omkring faste spisetider og sengetider<br />

• Osv.<br />

Resultaterne er overraskende positive, og en overordnet konklusion omkring feriehjælpen<br />

må være, at den ikke bare skaber stor glæde men også har dokumenterede både<br />

kortsigtede og langsigtede effekter for feriehjælpsmodtagerne. Feriehjælpen er altså ikke<br />

blot <strong>til</strong> glæde, men for mange også <strong>til</strong> gavn.<br />

Kombinationen <strong>af</strong> at gruppen <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagere er relativt homogen og at så stor en<br />

andel rapporterer positivt på de effektmål, der her er s<strong>til</strong>let op for feriehjælpen, gør det<br />

svært at differentiere mellem feriehjælpsmodtagerne, hvad angår effekt. Ikke desto mindre<br />

giver data nogle kr<strong>af</strong>tige indikatorer <strong>af</strong>, hvordan vi kan se effekterne <strong>af</strong> feriehjælpen i<br />

forhold <strong>til</strong> forskellige profiler <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagere. Vi er således nu i stand <strong>til</strong> at<br />

konstruere arketyper blandt feriehjælpsmodtagerne, der kan give os et overblik over,<br />

hvordan feriehjælpsmodtagerne adskiller sig ikke bare i forbindelse med ønsker, behov og<br />

forventninger <strong>til</strong> ferien, men også i forhold <strong>til</strong> effekt <strong>af</strong> ferien.<br />

Arketyper blandt feriehjælpsmodtagerne<br />

Med udgangspunkt i analysen udkrystalliseres tre profiler blandt feriehjælpsmodtagerne,<br />

der her benævnes arketyper. Det er vigtigt at holde sig for øje, at arketyperne<br />

repræsenterer idealtypiske profiler, og at virkelighedens feriehjælpsmodtagere derfor ikke<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp 36


37<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp<br />

Gruppe 1 - førtidspensionister<br />

Effekt: kortsigtet<br />

- Pusterum<br />

- Problemer bag sig<br />

- Bryde rutiner<br />

- Børn god oplevelse<br />

- Oplever at kunne klare mere<br />

altid matcher én arketype 100%. Arketyperne skal med andre ord forstås som<br />

konstruktioner, der dels tjener formålet at øge forståelsen for målgruppen, dels kan<br />

anvendes <strong>af</strong> inds<strong>til</strong>lere som en hjælp <strong>til</strong> at vurdere ønsker, forventninger og behov blandt<br />

de familier, der inds<strong>til</strong>les <strong>til</strong> feriehjælp.<br />

Figur 10: Arketyper blandt feriehjælpsmodtagerne<br />

Gr. 1<br />

Førtidspension<br />

Om familien:<br />

-permanent problem<br />

- massivt problemkompleks<br />

- massivt støttebehov<br />

- fysisk/psykisk sygdom<br />

voksne<br />

Gruppe 3 - sygemeldte<br />

Effekt: kortsigtet<br />

- Bryde rutiner<br />

- Ser nye sider <strong>af</strong> barn<br />

- Får lyst <strong>til</strong> at ændre ting i hverdagen<br />

Gr. 3<br />

Sygemeldt<br />

Om familien:<br />

- midlertidigt/akut problem<br />

-moderat problemkompleks<br />

- moderat støttebehov<br />

- primært psykisk sygdom voksne<br />

Gr. 2<br />

Arbejde/studie<br />

Om familien:<br />

- midlertidigt/akut problem<br />

- mindre problemkompleks<br />

- mindre støttebehov<br />

- fysisk/psykisk sygdom børn<br />

Gruppe 2 – Arbejde/studie<br />

Effekt: kortsigtet<br />

- Nye oplevelser<br />

- Pusterum<br />

- Tilbringe tid sammen<br />

- Børn god oplevelse<br />

- Ser nye sider <strong>af</strong> barn<br />

- Oplever at kunne klare mere<br />

Effekt: langsigtet<br />

- Mod på at lære nye mennesker at kende<br />

- Tro på at kunne klare flere ting<br />

- Forældre og børn holder kontakt med nye<br />

bekendtskaber<br />

- Ferien forårsaget konkrete ændringer i hverdag


Gruppe Gruppe 1: 1: Førtidspensionister<br />

Førtidspensionister<br />

Denne gruppe udgør en femtedel (20 pct.) <strong>af</strong> de personer, som har deltaget i<br />

undersøgelsen. I gruppen er der en høj forekomst <strong>af</strong> både fysisk og psykisk sygdom <strong>af</strong><br />

mere permanent karakter blandt familierne voksne, hvilket også forklarer, at de aldrig har<br />

fundet fodfæste på arbejdsmarkedet eller er blevet <strong>til</strong>kendt en varig ydelse.<br />

Helbredsproblemerne blandt voksne er det mest dominerende problem i gruppen, men<br />

analysen viser, at gruppen herudover kæmper med andre problemer som fx psykisk<br />

sårbarhed blandt børn, gæld, isolation, osv. For en stor del <strong>af</strong> gruppen er der tale om et<br />

større sammenfald mellem mange forskellige problemer, hvorfor den beskrives som<br />

havende et stort problemkompleks.<br />

Gruppen er endvidere kendetegnet ved et lille mentalt overskud og vælger typisk en<br />

individuel ferieform, hvor de ikke behøver at forholde sig <strong>til</strong> andre end familien, samt det<br />

at kunne give børnene en god oplevelse udover det sædvanlige. En problemfyldt hverdag<br />

uden udsigt <strong>til</strong> forandring gør, at familierne ønsker sig et pusterum, at bryde med familiens<br />

daglige rutiner og at lægge familiens problemer bag sig i et par dage. Familiernes<br />

manglende overskud og initiativ gør samtidig, at de ønsker sig et lavt aktivitetsniveau på<br />

ferien, samt at de aktiviteter familien deltager i har en karakter, hvor de kan være sig selv<br />

og ikke behøver at involvere sig med nye og ukendte mennesker.<br />

Det er i denne gruppe, at man finder den største andel, der finder ferien stressende,<br />

ligesom gruppen samlet set udrykker ønske om mere hjælp og vejledning i feriens<br />

indledende fase, der omhandler alt lige fra hjælp <strong>til</strong> at booke feriested <strong>til</strong> at lægge budget<br />

for ferien. Det er samtidig i denne gruppe, at flest ville have ønsket, at en støtteperson<br />

deltog på ferien. Alt i alt er gruppen således kendetegnet ved et massivt støttebehov både<br />

op <strong>til</strong> og under ferien.<br />

Kigger man på effekten <strong>af</strong> ferien for gruppen <strong>af</strong> førtidspensionister, er denne primært<br />

kortsigtet. Familierne kommer hjem med en oplevelse <strong>af</strong> at have h<strong>af</strong>t en kærkommen<br />

timeout fra en triviel og problemfyldt hverdag. Herudover mener mange, at ferien har<br />

knyttet familiemedlemmerne tættere sammen, og på den korte bane oplever familiens<br />

voksne også, at ferien har rustet dem <strong>til</strong> at kunne klare mere. Selvom der er i gruppen er et<br />

godt match mellem forventninger og udbytte <strong>af</strong> ferien, er det i denne gruppe flest angiver,<br />

at børnene manglede legekammerater på ferien, eller at de savnede aktiviteter for<br />

familiens børn og unge. Af samme grund svarer mange, at de ville vælge et andet feriested<br />

en anden gang, selvom de har masser <strong>af</strong> mod på at komme på ferie igen.<br />

Gruppe Gruppe 2 2 – I I arbejde arbejde eller eller studerende<br />

studerende<br />

studerende<br />

Gruppen udgør godt en fjerdedel (27 pct.) <strong>af</strong> de personer, der har deltaget i undersøgelsen.<br />

I denne gruppe er helbredsproblemerne typisk knyttet an <strong>til</strong> familiernes børn og dækker<br />

både over psykisk og fysisk sygdom, mens de problemer der karakteriserer gruppens<br />

voksne ofte er <strong>af</strong> mere midlertidig eller akut karakter. Det kan fx være at nogle grundet<br />

studier er plaget <strong>af</strong> dårlig økonomi for en periode, eller at nogle for en tid er slået ud <strong>af</strong><br />

kurs på grund <strong>af</strong> pludseligt dødsfald blandt deres nære. Overordnet set kan man sige om<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp 38


39<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp<br />

gruppen, at den er kendetegnet ved et mindre problemkompleks, idet der for størstedelen<br />

ikke er tale om et sammenfald <strong>af</strong> mange problemer.<br />

Da helbredsproblemerne i gruppen typisk knytter an <strong>til</strong> børnene, handler ferien for<br />

familierne i denne gruppe i særlig høj grad om at give børnene en god oplevelse, at<br />

<strong>til</strong>bringe tid sammen som familie og at få et pusterum fra hverdagen. Når dette er sagt, ses<br />

der blandt familiernes voksne samtidig et stort overskud <strong>til</strong> både at initiere og planlægge<br />

det praktiske og indholdsmæssige omkring ferien, ligesom der ses forventninger om både<br />

et højt aktivitetsniveau og om at lære nye mennesker at kende. Således går en stor del <strong>af</strong><br />

familierne i denne gruppe efter oplevelsesferier med en bred vifte <strong>af</strong> <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> både<br />

familiens børn og voksne.<br />

Grundet det store mentale overskud i denne gruppe, har gruppen også kun i mindre<br />

omfang behov for støtte, og kun en mindre andel udtrykker behov for hjælp <strong>til</strong> andet end at<br />

vælge feriested. Ingen <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagerne i denne gruppe udtrykker, at de ville have<br />

ønsket, at der var en støtteperson med på ferien.<br />

Kigger man på effekten <strong>af</strong> ferien blandt gruppen <strong>af</strong> arbejdende eller studerende<br />

feriehjælpsmodtagere er effekten også her primært kortsigtet. Familierne oplever, at<br />

ferien giver dem et <strong>til</strong>trængt pusterum, har givet dem mulighed for at <strong>til</strong>bringe tid sammen<br />

som familie og har knyttet familiens medlemmer tættere sammen. De oplever også, at<br />

ferien gør godt for børnene og mange oplever, at ferien har gjort det muligt for dem at lære<br />

nye sider <strong>af</strong> deres barn at kende. Herudover føler mange umiddelbart efter hjemkomsten,<br />

at de kan klare flere ting end de plejer. Samlet set kan man for denne gruppe tale om et<br />

godt match mellem forventningerne <strong>til</strong> ferien og selve ferieoplevelsen. Imidlertid svarer en<br />

del <strong>af</strong> gruppens voksne, at de savnede andre voksne at snakke med på ferien, hvilket<br />

muligvis kan forklares ved forekomsten <strong>af</strong> helbredsproblemer blandt gruppens børn, der<br />

gør det svært for de voksne at skabe rum for egne behov.<br />

Gruppe Gruppe 3 3 - Sygemeldte<br />

Sygemeldte<br />

Gruppen <strong>af</strong> sygemeldte er med sine 54 pct. klart den største gruppe blandt dem, der har<br />

deltaget i undersøgelsen. I denne gruppe knytter helbredsproblemerne typisk an <strong>til</strong><br />

familiens voksne og er primært <strong>af</strong> psykisk – men i noget omfang også <strong>af</strong> fysisk - karakter.<br />

Gruppens problemer er oftest <strong>af</strong> midlertidig karakter, og en del <strong>af</strong> gruppens voksne er<br />

under udredning enten med henblik på diagnosticering eller under <strong>af</strong>klaring med henblik<br />

på fremtidige muligheder for at genoptage beskæftigelse. I denne gruppe finder man<br />

udover psykisk sårbare voksne også typisk misbrugere og familier midlertidigt bosat på<br />

krisecenter.<br />

Gruppen ligner de to andre ved at familiernes forventninger <strong>til</strong> ferien hovedsageligt er at<br />

glemme familiens problemer for en stund, at give børnene en god oplevelse og få nye<br />

oplevelser sammen som familie. Derudover er gruppen <strong>af</strong> sygemeldte delt i to. På den ene<br />

side er familier, som ønsker at være sig selv på ferien, og på den anden side er familier,<br />

som er mere udadvendte i deres sigte med ferien, idet de både udtrykker ønske om at være<br />

sig selv men også om at have muligheden for at møde andre mennesker. Samlet set


efterlyser gruppen et moderat aktivitetsniveau, men med mulighed for at kunne støde <strong>til</strong><br />

og fra aktiviteter i det omfang familien har lyst og behov.<br />

Gruppen kendetegnes ved et moderat behov for støtte, som særligt kommer <strong>til</strong> udtryk i<br />

feriens indledende fase, og dermed primært handler om vejledning og hjælp i forbindelse<br />

med planlægning <strong>af</strong> ferien. Derimod udtrykker gruppen ikke nævneværdigt ønske om<br />

deltagelse <strong>af</strong> en støtteperson på ferien.<br />

Gruppen <strong>af</strong> sygemeldte skiller sig ud fra de to andre grupper, idet forekomsten <strong>af</strong><br />

langsigtede effekter er mest markant her. I det korte perspektiv oplever gruppen, at ferien<br />

giver dem mulighed for at bryde med familiens rutiner, at de på ferien lærer nye sider <strong>af</strong><br />

deres barn at kende, og at de som følge <strong>af</strong> ferien får lyst <strong>til</strong> at ændre nogle ting i hverdagen.<br />

Et halvt år efter ferien er det i denne gruppe, at flest har fået mod på at lære nye<br />

mennesker at kende, ligesom det er her, at flest børn og voksne har bevaret kontakterne,<br />

der blev etableret på ferien. Sidst men ikke mindst, er det også i gruppen <strong>af</strong> sygemeldte, at<br />

man et halvt år efter ferien finder den største andel, der oplever, at ferien har givet dem<br />

troen på, at de kan klare flere ting og som mener, at ferien har forårsaget konkrete<br />

ændringer i familiens hverdag.<br />

Ligesom for de andre grupper kan man her tale om et godt match mellem forventninger og<br />

den reelle ferieoplevelse, men samtidig ser vi, at denne gruppe er mest <strong>til</strong>bøjelig <strong>til</strong> at<br />

<strong>af</strong>bryde ferien før tid, hvilket kan pege i retning <strong>af</strong>, at en hel uges ferie for denne gruppe er<br />

svært overkommelig. Ligesom gruppen <strong>af</strong> førtidspensionister er gruppen <strong>af</strong> sygemeldte<br />

også <strong>til</strong>bøjelige <strong>til</strong> at efterlyse flere aktiviteter for børn og unge på ferien, hvilket kan<br />

hænge sammen med, at forældrenes overskud kan være påvirket <strong>af</strong> helbredsproblemer.<br />

På tværs <strong>af</strong> arketyperne<br />

Ovenstående præsentation <strong>af</strong> de tre arketyper blandt feriehjælpsmodtagerne samler<br />

analysens fund, som udkrystalliseres i tre profiler. Overordnet set er gruppen <strong>af</strong><br />

feriehjælpsmodtagere relativt homogen idet hovedparten er kvinder, enlige forsørgere og<br />

alle er kendetegnet ved at befinde sig i en vanskelig økonomisk situation, som typisk er<br />

ledsaget <strong>af</strong> andre problemer som isolation, manglende netværk, osv.<br />

Analysen viser, at de tre primære forhold som adskiller de tre arketyper fra hinanden og<br />

virker bestemmende for gruppernes ønsker, behov og forventninger <strong>til</strong> ferien er helbredet<br />

blandt familiens børn og voksne, familiernes problemkompleks og varighed samt deres<br />

<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet. Blandt gruppen <strong>af</strong> førtidspensionister ses således ofte en<br />

høj forekomst <strong>af</strong> helbredsproblemer og et større sammenfald <strong>af</strong> problemer, som gør, at der<br />

er tale om en mere permanent <strong>til</strong>stand, som kan være svær at rokke ved. Dette kommer<br />

blandt andet <strong>til</strong> udtryk ved et mindre overskud, ønsker om et lavt aktivitetsniveau og om<br />

at være sig selv på ferien, samt et markant behov for støtte både op <strong>til</strong> og under ferien.<br />

For gruppen <strong>af</strong> arbejdende og studerende feriehjælpsmodtagere knytter familiernes<br />

helbredsproblemer ofte an <strong>til</strong> børnene, og deres øvrige problemer typisk er <strong>af</strong> mere akut<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp 40


41<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp<br />

eller midlertidig karakter, ligesom der kun i mindre omfang er sammenfald mellem mange<br />

problemer. Forældrene i denne gruppe har således et stort overskud sammenlignet med<br />

gruppen <strong>af</strong> førtidspensionister, hvilket kommer <strong>til</strong> udtryk ved et lille behov for støtte,<br />

ønsker om et højt aktivitetsniveau samt om at lære nye mennesker at kende på ferien. For<br />

den sidste arketype, de sygemeldte, knytter helbredsproblemerne primært an <strong>til</strong><br />

familiernes voksne og er hovedsageligt <strong>af</strong> psykisk karakter. Også for denne gruppe er der<br />

ofte tale om midlertidige eller akutte problemer, og mange er under udredning eller i gang<br />

med <strong>af</strong>klaringsforløb. I denne gruppe finder vi både feriehjælpsmodtagere med lille og<br />

stort overskud, mens støttebehovet er moderat og særligt kommer <strong>til</strong> udtryk i feriens<br />

indledende fase. Man kan med rette tale om, at de sygemeldte befinder sig ’på vippen’<br />

mellem de to øvrige arketyper, forstået sådan, at mens nogle vil formå at rykke videre <strong>til</strong><br />

gruppen <strong>af</strong> studerende og arbejdende, vil andres problemer vil vise sig at være <strong>af</strong> mere<br />

vedvarende karakter. Det er sandsynligvis dette forhold, der skinner igennem, når man<br />

retter blikket mod effekten <strong>af</strong> ferien for de tre arketyper.<br />

Det er <strong>af</strong>gørende at huske på, at ferien har effekt for alle tre arketyper, fx oplever<br />

hovedparten <strong>af</strong> de voksne, at ferien har givet dem mod på at holde ferie sammen med<br />

deres børn igen en anden gang, og at familiens børn virker gladere efter ferien. <strong>Effekter</strong><br />

som både viser sig i det kort- og langsigtede perspektiv. Arketyperne adskiller imidlertid<br />

når man kigger på de øvrige effekter, samt på hvordan feriehjælpsmodtagerne beskriver<br />

disse effekter og agerer på de impulser, ferien giver. Som analysen viser, er effekten <strong>af</strong><br />

ferien primært kortsigtet for arketyperne ’førtidspension’ og ’arbejdende/studerende’.<br />

Blandt disse grupper er effekten hovedsageligt, at forældre og børn får et <strong>af</strong>bræk fra en<br />

problemfyldt hverdag og at ferien skaber stor glæde blandt familiens medlemmer.<br />

Gruppen <strong>af</strong> ’sygemeldte’ ligner nogenlunde de to øvrige grupper hvad angår kortsigtede<br />

effekter, men adskiller sig samtidig herfra ved at være den gruppe, hvor flest rapporterer<br />

om langsigtede effekter, som fx at ferien har medført konkrete ændringer i familiens<br />

hverdag. For denne gruppe ikke alene glæder ferien – den gavner også. En mulig forklaring<br />

på, hvorfor netop denne gruppe skiller sig ud på effekt, er at det er her man finder det<br />

største forandringspotentiale. Både forstået som et ønske om forandring hos gruppen selv,<br />

men også set udefra. Med den fornødne støtte i processen kan ferien således blive<br />

springbrættet <strong>til</strong> en reel kursændring for denne gruppe.<br />

Opsamlende kan det konkluderes, at det er muligt at identificere karakteristika blandt de<br />

tre arketyper, som har betydning for effekten <strong>af</strong> ferien, og endvidere der kan tales om<br />

forskellige niveauer <strong>af</strong> effekt i relation <strong>til</strong> de tre arketyper.<br />

Ferietyper set i relation arketyper – særlige forhold som bør <strong>til</strong>godeses?<br />

Som det ser ud i dag benytter hovedparten <strong>af</strong> <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>s feriehjælpsmodtagere den<br />

individuelle ferieform, hvor familien tager <strong>af</strong> sted alene på ferie. Imidlertid er der stor<br />

forskel på, hvor de individuelle ferier går hen, og om familierne reelt holder ferie alene (fx<br />

sommerhusferie) eller omgiver sig med mange andre mennesker (fx Legoland). Her<strong>til</strong><br />

kommer, at nogle <strong>af</strong> de familier, som vælger individuel ferie, allierer sig med eksempelvis<br />

et familiemedlem eller en ven, således at der er en støttende person med på ferien <strong>til</strong> trods<br />

for at deltagelsen <strong>af</strong> støttepersoner på ferien primært kendetegner den organiserede


ferieform. Det er derfor ikke muligt at trække grænsen helt skarpt mellem de to<br />

ferieformer. Meget tyder imidlertid på, at den individuelle ferieform imødekommer et<br />

dokumenteret behov for at kunne skelne mellem forskellige profiler <strong>af</strong><br />

feriehjælpsmodtagerne, der som vist adskiller sig i deres ønsker og behov <strong>til</strong> ferien.<br />

Der kan ikke på baggrund <strong>af</strong> analysen gives anvisninger <strong>til</strong>, at bestemte arketyper skal<br />

benytte bestemte ferieformer. Alligevel kan der nævnes nogle forhold omkring de tre<br />

arketyper, som er værd at medtænke i overvejelserne omkring match mellem arketyper og<br />

ferieformer, og som kort skal berøres her.<br />

Det ene er, at arketypen ’førtidspensionister’ skiller sig ud ved nemt at lade sig stresse <strong>af</strong><br />

for mange ubekendte, samt ved at have et stort støttebehov. Det kan derfor overvejes om<br />

feriehjælpsmodtagerne i denne gruppe ville have glæde <strong>af</strong> at blive guidet i retning <strong>af</strong> mere<br />

organiserede ferier, der som bekendt er karakteriseret ved, at der er taget hånd om det<br />

praktiske og indholdsmæssige omkring ferien samt ved at støttende personale ofte følger<br />

med. Da rapporten også peger på, at der kan være nogle faldgruber forbundet med den<br />

organiserede ferieform, kan det samtidig overvejes om støtten <strong>til</strong> denne type ferier bør<br />

gives direkte <strong>til</strong> projekter, organisationer eller institutioner, der i forvejen arbejder med<br />

målgruppen. Ved at give støtten på denne måde kan det dels sikres, at feriens aktiviteter er<br />

<strong>til</strong>rettelagt ud fra et stort forhåndskendskab <strong>til</strong> målgruppen, og endvidere at der følger<br />

kvalificeret personale med på ferierne. Der bør således s<strong>til</strong>les store krav <strong>til</strong> de<br />

samarbejdspartnere, der udvælges <strong>til</strong> at formidle støtten, således at de eksempelvis<br />

forpligter sig <strong>til</strong> at udarbejde egne strategier for, hvordan feriestøtten kan indgå i en<br />

helhedsorienteret plan for målgruppen eller <strong>til</strong> at opkvalificere og uddanne de personer,<br />

der følger feriehjælpsmodtagerne på ferierne.<br />

Det andet forhold er, at analysen viser, at arketypen ’sygemeldte’ også har et støttebehov,<br />

som bør <strong>til</strong>godeses. For manges vedkommende vil behovet kunne <strong>til</strong>godeses gennem<br />

grundig rådgivning og vejledning omkring ferien samt ved at hjælpe familierne <strong>til</strong> at<br />

forventnings<strong>af</strong>stemme, således at forventningerne <strong>til</strong> ferien er realistiske og familierne<br />

hjælpes <strong>til</strong> at overveje forhold om ferien, som de måske ikke selv har h<strong>af</strong>t overblikket <strong>til</strong> at<br />

medtænke. Samtidig viser analysen, at det er i denne gruppe at flest <strong>af</strong>bryder ferien før tid,<br />

hvilket kan tyde på at en uges ferie, hvor man er sammen med sine børn i alle døgnets<br />

timer, kan være en stor mundfuld for denne gruppe, der midlertidigt er rystet ud <strong>af</strong> kurs.<br />

Det bør derfor overvejes, om der eventuelt kan åbnes mulighed for andre ferie<strong>til</strong>bud end<br />

en hel uges ferie for denne gruppe. Det kunne fx være <strong>til</strong>bud om dagsudflugter,<br />

weekendture eller noget helt tredje. Sådanne <strong>til</strong>bud ville endvidere kunne bevirke, at nogle<br />

<strong>af</strong> de familier, der i dag screenes fra i inds<strong>til</strong>lingsprocessen, ville kunne medtænkes i<br />

feriehjælpen fremadrettet.<br />

Både gruppen <strong>af</strong> ’førtidspensionister’ og ’sygemeldte’ har i noget omfang savnet aktiviteter<br />

for børn og unge på ferierne, hvilket kan pege i retning <strong>af</strong>, at forekomsten <strong>af</strong><br />

helbredsproblemer blandt voksne i de to arketyper blandt andet kommer <strong>til</strong> udtryk som et<br />

manglende overskud <strong>til</strong> at imødekomme børnenes ønsker <strong>til</strong> hvad og hvor meget, der skal<br />

ske på ferien. Det kan derfor overvejes, om børn og unge i større omfang end i dag bør<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp 42


43<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp<br />

tænkes som en selvstændig målgruppe, som man kunne rette ferie<strong>til</strong>bud imod, således at<br />

børns og unges ferieoplevelser ikke i samme grad <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> de ressourcer, som er <strong>til</strong><br />

stede blandt familiernes voksne. Vi ved imidlertid meget lidt om, hvordan børn og unge<br />

selv italesætter deres behov i forbindelse med ferie, da dette perspektiv ikke er indgået i<br />

undersøgelsen.<br />

Anbefalinger på baggrund <strong>af</strong> viden om effekter<br />

På baggrund <strong>af</strong> analysen <strong>af</strong> feriehjælpens effekter, udkrystalliseringen <strong>af</strong> arketyper samt<br />

overvejelserne omkring ferietyper i relation <strong>til</strong> arketyperne, anbefales det:<br />

• At At den den individuelle individuelle ferieform fortsat prioriteres<br />

Feriehjælp givet som støtte <strong>til</strong> individuelle ferier er et unikt initiativ, der i dag ikke<br />

<strong>til</strong>bydes <strong>af</strong> andre end <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>. Den individuelle ferieform egner sig kun i<br />

mindre grad <strong>til</strong> feriehjælpsmodtagere kendetegnet ved et meget stort støttebehov,<br />

men <strong>til</strong>godeser at bestemte grupper <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagere har forskellige behov,<br />

der skal imødekommes på forskellig vis. Samtidig ses det bedste match blandt<br />

forventninger og ferie hos de familier, der selv har været med <strong>til</strong> at planlægge ferien,<br />

ligesom effekterne <strong>af</strong> ferien synes at være størst blandt de familier, som har valgt en<br />

individuel ferieform. Det anbefales således, at muligheden for individuel ferie fortsat<br />

prioriteres og vægtes som et <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> de familier, der kun har et mindre eller moderat<br />

behov for støtte.<br />

• S<strong>til</strong> S<strong>til</strong> S<strong>til</strong> høje høje krav krav krav <strong>til</strong> <strong>til</strong> <strong>til</strong> samarbejdspartnere<br />

samarbejdspartnere<br />

Som vist er det ikke alle feriehjælpsmodtagere, der har ressourcerne <strong>til</strong> at benytte den<br />

individuelle ferieform. Dele <strong>af</strong> feriehjælpen bør derfor øremærkes <strong>til</strong> at støtte de<br />

feriehjælpsmodtagere, som har det største støttebehov, gennem mere organiserede<br />

ferier. Dette kan eksempelvis ske gennem strategisk udvælgelse <strong>af</strong><br />

samarbejdspartnere i form <strong>af</strong> organisationer eller institutioner, som arbejder med de<br />

specifikke målgrupper, man gerne vil støtte. I denne sammenhæng kan man eventuelt<br />

vælge at lade støttekronerne gå <strong>til</strong> samarbejdsparterne fremfor familierne selv, hvilket<br />

dels kan være med <strong>til</strong> at sikre at kvalificeret personale følger feriehjælpsmodtagerne<br />

på ferien, og samtidig vil gøre det muligt at s<strong>til</strong>le krav <strong>til</strong> samarbejdsparterne i<br />

forbindelse med støtten, som fx at samarbejdsparterne har udarbejdet egne strategier<br />

for, hvorledes feriestøtten kan indgå i en mere helhedsorienteret og bæredygtig plan<br />

for målgruppen.<br />

• Overveje Overveje at at uudvide<br />

u dvide paletten paletten <strong>af</strong> <strong>af</strong> feriemuligheder<br />

feriemuligheder<br />

I og med at ikke alle kan overskue en hel uges ferie, vil man ved at udvide paletten <strong>af</strong><br />

feriemuligheder <strong>til</strong> også at omfatte eksempelvis dagsudflugter eller weekendture<br />

kunne tage højde for de forskellige feriehjælpsmodtageres individuelle behov og<br />

ressourcer. Ved at give <strong>til</strong>bud om ferie <strong>af</strong> mindre end en uges varighed ville man<br />

eksempelvis muliggøre ferie for nogle <strong>af</strong> de familier, der i dag screenes fra, fordi de<br />

ikke vurderes at magte en hel uges ferie. Sådanne ferie<strong>til</strong>bud ville også kunne


målrettes børn og unge, som ikke er vant <strong>til</strong> at være adskilt fra familien i længere tid<br />

ad gangen, men som ville have godt <strong>af</strong> nogle oplevelser uden for hjemmets fire vægge.<br />

Diskussion: Hvad er effekt og er effekt et mål i sig selv?<br />

Afslutningsvis vil vi lægge op <strong>til</strong> en fremadrettet diskussion om, hvad effekt er, og hvorvidt<br />

effekt er et mål i sig selv? Gennem rapporten er der et par gange lagt op <strong>til</strong> en skelnen<br />

mellem, hvorvidt ferien glæder og/eller gavner. I denne skelnen er ’glæde’ koblet op på<br />

tanken om en ferieoplevelse, der har været god og h<strong>af</strong>t en umiddelbar virkning fx i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong><br />

at familien har fået et pusterum og har følt sig normaliseret for en stund – her tænkes med<br />

andre ord først og fremmest på det umiddelbare udbytte og de kortsigtede effekter <strong>af</strong><br />

ferien. Omvendt er ’gavne’ forbundet med tanken om ferien som forandringsbærer forstået<br />

sådan, at den udover at være en god oplevelse bringer nogle ting med sig for familien i et<br />

fremadrettet perspektiv. Det kan fx være at ferien har været med <strong>til</strong> at styrke relationen<br />

mellem børn og forælder ikke bare på selve ferien men også i tiden efter, eller at en<br />

feriehjælpsmodtager som følge <strong>af</strong> ferien genfinder kræfter <strong>til</strong> at påbegynde en uddannelse<br />

eller søge et job. Her tænkes således især på de langsigtede effekter <strong>af</strong> ferien.<br />

I nærværende undersøgelse har vi set <strong>af</strong> feriehjælpen både glæder og gavner på forskellig<br />

vis, men spørgsmålet er, om nogle effekter bør <strong>til</strong>stræbes mere end andre. Eller sagt på en<br />

anden måde: Skal ferien både glæde og gavne, eller er det nok at den glæder? I dag er både<br />

formål og ønsker <strong>til</strong> effekt kun meget løst – hvis overhovedet – beskrevet blandt aktørerne<br />

på området. Man finder således ingen officielle formålsbeskrivelser omkring feriestøtte,<br />

der også rummer klare forventninger <strong>til</strong> effekten <strong>af</strong> den støtte, der gives. På eksempelvis<br />

hjemmesiderne, der <strong>til</strong>hører formidlerne <strong>af</strong> feriehjælp, kan i noget omfang læses om, hvad<br />

man må formode er forventninger <strong>til</strong> feriens effekter – fx at glemme problemer, få nye<br />

kræfter eller få en god oplevelse – men aldrig defineret direkte som effekt. Af samme<br />

grund mudres også billedet <strong>af</strong>, hvad intentionerne med feriehjælpen er: Er det fx at yde<br />

støtte <strong>til</strong> dem, som trænger, eller er det at indgyde handlekr<strong>af</strong>t hos dem, der modtager<br />

hjælpen?<br />

Slutteligt kan man s<strong>til</strong>le spørgsmålet, hvis perspektiv man skal diskutere effekt ud fra: Er<br />

det donorernes perspektiv, inds<strong>til</strong>lernes perspektiv eller feriehjælpsmodtagernes<br />

perspektiv? Spørgsmålet om hvis perspektiv man taler effekt ud fra aktualiseres<br />

eksempelvis, når man kigger på feriehjælpens potentiale for at skabe netværk for<br />

feriehjælpsmodtagerne. Feriehjælpsmodtagerne i nærværende undersøgelse beretter<br />

hovedsageligt om, at ferien har en virkning på de interne relationer i familien, mens den<br />

ikke i ligeså høj grad skaber brobyggende relationer. Ud fra donorers og inds<strong>til</strong>leres<br />

perspektiv kunne man således fristes <strong>til</strong> at mene, at effekten <strong>af</strong> ferien hvad angår<br />

netværksskabelse ikke er så stor. Men hvis feriehjælpsmodtagerne ikke selv tager på ferie<br />

med håbet om at skabe relationer <strong>til</strong> nye mennesker, giver det så mening at tale om<br />

manglende effekt på dette område?<br />

Så længe aktørerne på området kun beskriver formål og forventninger <strong>til</strong> effekter <strong>af</strong><br />

feriehjælpen løst, er det hverken muligt at give svar på, om effekterne <strong>af</strong> ferien står mål<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp 44


45<br />

kapitel 6 Effekten <strong>af</strong> feriehjælp<br />

med hensigten med støtten, og ej heller om der kan iværksættes <strong>til</strong>tag, som kan maksimere<br />

ønsker om effekt <strong>af</strong> feriehjælpen i Danmark. Undersøgelsen viser os imidlertid, at<br />

feriehjælpen både glæder og gavner set ud fra feriehjælpsmodtagernes perspektiv, og<br />

endvidere at aktørerne på området med fordel kan skelne og differentiere mellem<br />

forskellige typer <strong>af</strong> feriehjælpsmodtagere, der efter alt at dømme både adskiller sig fra<br />

hinanden i deres ønsker, forventninger, behov og ikke mindst deres udbytte <strong>af</strong> ferien.<br />

En <strong>af</strong>sluttende anbefaling <strong>til</strong> det fremadrettede arbejde med feriehjælpen er således, at:<br />

• Aktører Aktører på på fferiehjælps<br />

f feriehjælps<br />

eriehjælpsområdet<br />

eriehjælps området skal turde fokusere og klargøre hensigter hensigter<br />

Analysen viser, at feriehjælpsmodtagere ikke bør betragtes som en samlet gruppe, og<br />

at der derfor med fordel kan differentieres mellem forskellige målgrupper med<br />

forskellige behov. Samtidig peger rapporten på, at der i dag ikke foreligger beskrevne<br />

hensigter med feriehjælpen, der også rummer forventninger <strong>til</strong> effekt. De manglende<br />

udmeldinger omkring ambitioner for feriehjælpen, prioriteringer mellem målgrupper<br />

og forventninger <strong>til</strong> effekt kan have forskellige ulemper. Eksempelvis besværliggøres<br />

inds<strong>til</strong>lingsprocessen, og det bliver sværere at undersøge effekter og skabe evidens for<br />

arbejdet på feriehjælpsområdet. Det anbefales således, at de forskellige aktører på<br />

feriehjælpsområdet fremover bliver bedre <strong>til</strong> at klargøre formål og forventninger i<br />

forbindelse med feriehjælpen.


kapitel 7<br />

Konklusion og anbefalinger<br />

Rapporten <strong>af</strong>dækker feriehjælpsområdet i Danmark generelt og sammenfatter resultater<br />

<strong>af</strong> en undersøgelse <strong>af</strong> kortsigtede og langsigtede effekter blandt <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>s<br />

feriehjælpsmodtagere sommeren 2011.<br />

Sammenfattende konkluderer undersøgelsen, at der er dokumenterede både kortsigtede<br />

og langsigtede effekter <strong>af</strong> feriehjælpen, samt at der blandt feriehjælpsmodtagerne kan<br />

udkrystalliseres arketyper, der adskiller sig fra hinanden i deres ønsker, forventninger og<br />

behov og også hvad angår deres oplevede effekt <strong>af</strong> ferien. Rapporten viser også, at de<br />

forhold, som virker bestemmende for hvordan feriehjælpsmodtagerne adskiller sig fra<br />

hinanden, er helbredet blandt familiernes børn og voksne, familiernes problemkompleks<br />

og varighed samt <strong>til</strong>knytningen <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />

Undervejs i rapporten gives anbefalinger <strong>til</strong> det fremadrettede arbejde med feriehjælpen,<br />

der tager højde for behovet for at kunne differentiere mellem forskellige grupperinger<br />

indenfor målgruppen <strong>af</strong> feriehjælp. Anbefalingerne kan sammenfattes i følgende punkter:<br />

1. Iværksættelse <strong>af</strong> fora <strong>til</strong> deling <strong>af</strong> viden og erfaringer blandt aktører på<br />

feriehjælpsområdet<br />

2. Sætte fokus også på andre målgrupper for feriehjælp end enlige forsørgere<br />

3. Gentænkning <strong>af</strong> det økonomiske kriterium for <strong>til</strong>deling <strong>af</strong> feriehjælp, så der i højere grad<br />

tages højde for individuelle forhold hos familierne<br />

4. Tilvejebringelse <strong>af</strong> redskaber, der kan lette ansøgnings- og bevillingsprocessen uden at<br />

indskrænke inds<strong>til</strong>lernes råderum<br />

5. Prioritere den individuelle ferieform, der skaber mulighed for medbestemmelse og frit<br />

ferievalg<br />

6. Overveje om viften <strong>af</strong> ferie<strong>til</strong>bud kan udvides, så det bliver nemmere at imødekomme<br />

individuelle behov eller inkludere nye målgrupper<br />

7. Overveje at øremærke dele <strong>af</strong> støtten som projekt- eller organisationsstøtte <strong>til</strong><br />

strategisk udvalgte samarbejdspartnere<br />

8. Definere krav <strong>til</strong> de eventuelle strategisk udvalgte samarbejdspartnere – høje krav<br />

9. Blive bedre <strong>til</strong> at udmelde ambitioner for feriehjælpen og prioriteringer mellem<br />

målgrupper, så mulighederne for at undersøge effekter og skabe evidens på<br />

feriehjælpsområdet forbedres i et fremadrettet perspektiv.<br />

kapitel 7 Konklusion og anbefalinger 46


47<br />

kapitel 8 Arketyper - cases<br />

kapitel 8<br />

Arketyper - cases


Førtidspension – Laila og hendes datter<br />

Laila er 50 år. Hun har 3 voksne børn, som er flyttet hjemmefra, og en datter på 8 år,<br />

som hun bor alene med. Da Laila forlod sin første mand, ledte det <strong>til</strong> længere tids<br />

chikane. Hun fik brændt sit hus ned og blev truet på livet, hvilket har ført <strong>til</strong> en<br />

posttraumatisk belastningsreaktion. Laila er efter mange år udenfor arbejdsmarkedet<br />

blevet <strong>til</strong>kendt førtidspension. Hun har brug for meget faste rammer at navigere i og får<br />

stress ved at skulle forholde sig <strong>til</strong> nye mennesker, der ikke kender hendes historie.<br />

Det betyder enormt meget for Laila at kunne give sin datter en god oplevelse ude <strong>af</strong><br />

vante omgivelser, da hverdagen er triviel og fokuseret omkring hjemmet. Det er meget<br />

vigtigt for hende at kunne gøre noget for datteren, da det normalt er faderen, der laver<br />

aktiviteter og tager hende med ud at rejse. Laila er for stresset <strong>til</strong> <strong>af</strong>slapningsferie, og i<br />

samråd med datteren er det besluttet, at de skal <strong>til</strong> Legoland og bo i hytte på<br />

campingpladsen nær ved. I Legoland sker der noget for datteren, og det er det, der er<br />

vigtigst. Laila har været i Legoland med sine store børn før hun blev syg, så stedet er<br />

velkendt og trygt. Lailas kusine og datter skal med på ferien, hvilket giver en stor støtte<br />

og tryghed for Laila, der ikke ville være taget <strong>af</strong> sted alene. Kusinen har bil og de skal køre<br />

sammen. Datteren glæder sig vildt, og fortæller alle om den kommende ferie.<br />

Laila og datteren har en pragtfuld ferie sammen, og kommer hjem med mange gode<br />

minder. De brugte meget tid i Legoland, og om <strong>af</strong>tenen hyggede de sig i hytten. Det<br />

betød meget for Laila, at der var en anden voksen at snakke med om <strong>af</strong>tenen. Til Lailas<br />

overraskelse kunne man ikke lave mad i hytterne, og ferien blev derfor dyrere end<br />

forventet. Da vejret <strong>til</strong>med blev dårligt, tog de hjem 1½ dag før tid. Dette oplevedes ikke<br />

som et nederlag, da de havde nogle skønne dage mens de var der, og datteren havde<br />

allerede været på ferie med sin far, som hun har et godt forhold <strong>til</strong>.<br />

Laila oplever, at ferien har styrket relationen mellem hende og hendes datter, og et halvt<br />

år efter ferien taler de stadig om de gode oplevelser, ferien gav dem. Ferien har givet<br />

Laila et spark <strong>til</strong> at ville noget mere med sin datter, og om kort tid flytter de fra hus <strong>til</strong><br />

lejlighed for at få frigjort både tid og penge <strong>til</strong> at gøre ting sammen - en beslutning hun<br />

<strong>til</strong>skriver ferien: "Jeg havde aldrig nogensinde fundet ud <strong>af</strong> det herhjemme. Det var ferien,<br />

der satte skub i mine tanker. Den har været årsag <strong>til</strong> en ændring i vores liv. Simpelthen."<br />

kapitel 8 Arketyper - cases 48


49<br />

kapitel 8 Arketyper - cases<br />

Sygemeldt – Simone og hendes to sønner<br />

SImone er 41 år, mor <strong>til</strong> to drenge, og lykkelig gift ind<strong>til</strong> for nogle år siden, hvor hendes<br />

mand blev invalideret og efterfølgende gik bort. Efterfølgende fik Simone en depression,<br />

mistede jobbet, og hendes ældste søn blev involveret i bandekriminalitet. Sønnen kom<br />

efterfølgende i unåde hos sin bande, hvorfor hele familien i dag lever under trusler og<br />

frygter for livet. Da manden var familiens primære forsørger, er Simone idag stærkt<br />

forgældet, og det er kontaktpersonen på gældsrådgivningen, der har gjort opmærksom på<br />

muligheden for feriehjælp.<br />

Simone har selv ordnet det praktiske omkring ferien, men har fået hjælp <strong>til</strong> at finde et<br />

feriehus inden for budgettet. Hun har ikke lagt specifikke planer for, hvad der skal ske på<br />

ferien, men har nogle idéer <strong>til</strong>, hvad de skal lave, og hvad de skal se. Ferien skal gå <strong>til</strong> et<br />

feriehus på Bornholm, og handler primært om at være sammen som familie. Simone og<br />

sønnerne glæder sig meget og forventer, at ferien vil give familien noget at tænke <strong>til</strong>bage<br />

på - og måske endda lidt ekstra energi. Derudover har Simone ingen forventninger, da de<br />

aldrig har været på ferie tidligere.<br />

Simone og drengene nød meget at holde ferie sammen. Ferien passede godt <strong>til</strong> familiens<br />

behov, da de fik lov <strong>til</strong> at være sig selv uden at skulle kigge sig over skulderen. Ved<br />

feriehuset var der pool både ude og inde, de fik set en masse og var <strong>til</strong> jazzfestival og<br />

ølfest. Simones søn siger, at ferien er det bedste, der er sket. Budgettet skred, selvom<br />

Simone gjorde alt for at spare og købe fornuftigt ind. Det overraskede hende, hvor dyrt<br />

det er at holde ferie.<br />

Ferien har også betydet meget efter hjemkomsten. Simone har fået mere energi og<br />

overskud <strong>til</strong> at kæmpe for tingene. Hun siger også: "Jeg føler, at mig og mine sønner er<br />

kommet tættere på hinanden igen. Det er super fantasitisk". Efter hjemkomsten har hun<br />

fået rykket for – og bevilliget – tandlægehjælp, og hendes søn er startet <strong>til</strong> fodbold,<br />

hvilket han har ønsket sig længe. Sønnen er gladere og Simone er også startet i et projekt<br />

med henblik på at komme <strong>til</strong>bage på arbejdsmarkedet. Et halvt år efter ferien fortæller<br />

Simone: "Ferien betyder alt, alt. Før havde jeg faktisk givet op og gad ikke leve mere, men<br />

den er ihvertfald helt væk den der. Jeg lever og ånder hver dag og synes bare, at livet er<br />

pragtfuldt, og hvor er jeg glad for at være kommet <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> livet".


Studerende – Ann og hendes fire døtre<br />

Ann er 33 år og læser <strong>til</strong> pædagog. Hun bor på landet med 4 døtre i alderen 0 <strong>til</strong> 16 år,<br />

og er i øjeblikket på barsel med den yngste. Ann har et meget lille netværk og er meget<br />

alene i hverdagen, da hendes familie bor langt væk. Da Anns døtre alle har forskellige<br />

fædre, som har varierende samvær med børnene, er det et stort puslespil at få alt <strong>til</strong> at<br />

gå op i en højere enhed, og da ældste datter har været på efterskole i to år, er det lang<br />

tid siden, der har været rigtig samling på familien.<br />

For Ann handler ferien især om at kunne være sammen med alle sine børn på én gang,<br />

og at komme væk fra hverdagens praktiske gøremål. Hendes ønsker <strong>til</strong> ferien er, at<br />

familien bliver bragt tættere på hinanden og får lidt mere sammenhold. Ferien handler<br />

også om at kunne give børnene en god oplevelse, da Ann synes, at det ville være synd<br />

for pigerne, at de kom i skole efter ferien og var de eneste, der ikke havde oplevet noget.<br />

Ann blev gjort opmærksom på feriehjælpen via en <strong>af</strong> pigernes far. Hun fik hjælp <strong>til</strong> at<br />

ansøge om støtte, men søgte selv informationer om feriesteder på internettet, og<br />

familien besluttede i fællesskab, at ferien skulle gå <strong>til</strong> en ferielejlighed i Lemvig<br />

Feriecenter. Egentlig ville de have været <strong>til</strong> Jesperhus, men da de skulle have baby med,<br />

var det vigtigt, at stedet var lidt komfortabelt. Ved valget <strong>af</strong> feriested blev der lagt stor<br />

vægt på, at var mange ting at deltage i, og at der var en masse at lave for børnene.<br />

Familien glæder sig meget <strong>til</strong> ferien. Ann har egen bil og sørger selv for transport <strong>til</strong><br />

feriestedet. Familien har en dejlig ferie. De var i badeland, hoppede på trampoliner og<br />

gik på legeplads, og <strong>til</strong>med lå det tæt ved Vesterhavet, hvor familien gik ture hver dag.<br />

Ann fortæller: ”Vi lavede noget hver dag. Vi sad aldrig s<strong>til</strong>le”. Ferien passede rigtig godt<br />

<strong>til</strong> familiens behov lige nu. Alt lå indenfor gå <strong>af</strong>stand. Den ældste datter hang ud med<br />

jævnaldrende, de mellemste piger gik selv i badeland og Ann kunne trække sig <strong>til</strong>bage<br />

med baby efter behov. I år var ferien valgt ud fra hensyn <strong>til</strong> baby, men skal familien <strong>af</strong><br />

sted en anden gang, skal det være sammen med mange andre familier, da Ann savnede<br />

det sociale aspekt meget på dette års ferie.<br />

I modsætning <strong>til</strong> hverdagen, hvor familien går meget op og ned <strong>af</strong> hinanden, gav ferien<br />

luft <strong>til</strong> alle i familien og gav dem noget at snakke om. Ann kan imidlertid ikke pege på<br />

andre ting, som ferien har medført for familien. Et halvt år efter ferien siger hun: ”Jeg<br />

kunne helt sikkert overskue mere i starten, men det er ikke så tydeligt mere”.<br />

kapitel 8 Arketyper - cases 50


51<br />

Referencer<br />

Referencer<br />

Arbejdernes Erhvervsråd (2010): Fordeling og levevilkår 2010 – Det opdelte Danmark.<br />

Arbejdernes Erhvervsråd (2011): ”Tal fra finansministeriet viser stigende fattigdom”.<br />

Arbejdsmarkedets Feriefond: Årsrapport 2010.<br />

Blå Kors (2009): Erfaringer fra aktiviteter <strong>til</strong> fremme <strong>af</strong> gode relationer og positivt samvær<br />

og fælles oplevelser for socialt <strong>udsatte</strong> og deres børn. Forsknings<strong>af</strong>delingen Blå Kors.<br />

Det Økonomiske Råd (2007): ”Er der virkelig fattige i Danmark?”. Jyllandsposten.<br />

10.01.2007.<br />

Minnaert, L. & M. Schapmans (2009): “Tourism as a Form of Social Intervention: The<br />

Holiday Participation Centre in Flanders”. Journal of Social Intervention: Theory and<br />

Practice. Vol. 18, Issue 3.<br />

Minnaert, L., L. Maitland & G. Miller (2009): “Social Tourism as a Potential Measure to<br />

Reduce Social Exclusion”. Annals of Tourism Research. Vol. 36, no. 2. Pp. 316-334.<br />

Mødrehjælpen (2008): ”De sårbare og <strong>udsatte</strong> enlige mødre”.<br />

Nielsen, Farwha (2009): Minoritetsskilsmisser.<br />

SFI (2009): Børnefattigdom i Danmark 2002 – 2006. SFI 9:10.<br />

SUS (2008): Sommerferiepuljen – erfaringsopsamling. SUS.


2012<br />

Referencer 52

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!