Download publikationen

e.pages.dk

Download publikationen

SÅDAN FINDER

DU DEN RIGTIGE

RÅDGIVER

Større energirenoveringsopgaver kræver rådgivning, men hvordan finder

du den rigtige rådgiver, og hvordan sikrer du, at rådgivningen er korrekt

og udføres efter aftale?

Af: Aksel Brinck og Lars Bo Axelholm

Tusindvis af rådgivere står parat til at energioptimere din

bolig. Det indtryk får man, hvis man går på nettet og søger

på ord som energirådgivning og byggerådgivning. Men hvem

skal du vælge, og hvordan skiller du skidt fra kanel?

Det er enkelt at foretage den første grovsortering blandt

alle de rådgivere, markedet tilbyder. Er rådgivningen gratis,

er den uhyre sjældent uvildig. Gratis rådgivning udføres af

fagfolk, som satser på, at det kaster opgaver af sig bagefter.

Den gratis rådgiver er enten ansat i et bestemt håndværksfirma

eller har aftale med sådanne firmaer. Rådgiveren er i

praksis sælger.

Det betyder ikke nødvendigvis, at rådgiveren er udygtig

eller ikke kan komme med relevante analyser og forslag.

Men du kan ikke vide med sikkerhed, om rådgivningen kun

bygger på fakta, eller om der ligger et ønske om at udføre en

bestemt opgave bag.

Kend faresignalerne

Også betalte rådgivere kan være knyttet til andre virksomheder,

så hvis rådgiveren ikke selv oplyser om partnere, skal

du spørge om det, før du engagerer ham.

”Et faresignal er, hvis rådgiveren med det samme foreslår

samarbejde med en bestemt murer, vvs-mand eller arkitekt”,

advarer energikonsulent i Bolius, Morten Mathiasen, der

forklarer, at den seriøse rådgiver anbefaler, at der indhentes

tilbud fra flere forskellige håndværkere.

Mange håndværksvirksomheder tilbyder også en såkaldt

energivejleder. Det er murere, vvs-folk, tømrere og andre

inden for byggefaget, der har gennemgået et tredages kursus

på Teknologisk Institut.

”Det er en klar forbedring af disse fagfolks evne til at

rådgive om energiforbedringer, men man kan frygte, at en

murer vil foreslå forbedringer af taget, og en vvs-mand vil

tage fat på varmeanlægget uden hensyn til, hvad der er det

38 :: BEDREHJEM :: NOVEMBER 2012

energimæssigt bedste at gøre. Så selv om det ikke altid er

gratis at benytte en energivejleder, skal man bruge sin sunde

fornuft, før man følger anbefalingerne”, siger Morten Mathiasen.

Få rådgivningen på skrift

Det er vigtigt, at du som husejer afstemmer dine forventninger

med den rådgiver, du vælger. Nogle rådgivere har

færdige rådgivningspakker, som punkt for punkt beskriver,

hvad du får. Men ellers skal du bruge dit første møde på at

aftale, hvad rådgiveren skal hjælpe dig med, hvad det koster,

og hvad eventuelle senere, ekstra ydelser består i og koster.

Det kan jo være, at du i første omgang vil have en vurdering

af, hvor i huset energirenoveringen batter mest, men senere

vil kunne tilvælge en mere nøje gennemgang af huset,

styring af tilbudsprocessen og styring af byggeprocessen. Få

en rapport fra rådgiveren over muligheder og priser i dit hus.

Inden arbejdet går i gang, skal du have en underskrevet,

detaljeret aftale med rådgiveren. På den måde er du sikker

på, at rådgiveren har udført det arbejde, du ønsker, og du

kan bagefter, hvis der skulle blive en klagesag, dokumentere

rådgiverens opgaver. Klagesager går som regel galt, fordi en

kunde ikke har dokumentation for, hvad opgaven bestod i.

Hvis der ifølge rådgiveren er risikomomenter i noget af

det arbejde, som skal udføres, skal det også fremgå af den

skriftlige aftale. Det kan være, rådgiveren fra starten gør

opmærksom på, at der på længere sigt er en svag risiko for

fugtskader som følge af en foreslået, effektiv isolering. På den

måde vil du allerede fra starten blive tvunget til at tage stilling

til, om isoleringsopgaven skal udføres eller ej. Kommer

diverse risici ikke ned på skrift, risikerer du at overhøre eller

glemme sådan en oplysning, og du er efterfølgende svagt

stillet i forbindelse med en klage.

More magazines by this user
Similar magazines