Download publikationen

e.pages.dk

Download publikationen

FØR DU GÅR

I GANG

Her er fire gode rådgivningsmuligheder, når du vil

finde ud af, om dit hus kan energirenoveres, og

hvor det kan ske.

Bolius: Gratis mailrådgivning i ekspertbrevkassen

- bolius.dk/raadgivning/spoerg-eksperten/ - samt

komplet energirådgivning mod betaling.

Energitjenesten: Gratis telefonrådgivning på

70 333 777 – samt et energitjek af dit hus mod

betaling. Følger ikke byggeprojekter.

Elselskaberne: Forskellige former for energirådgivning

mod betaling; for eksempel termografering.

Energikonsulenter: Kan forsyne huset med et

Energimærke, der blandt andet giver forslag til energiforbedringer

i huset, og som du og en rådgiver

kan bruge som udgangspunkt.

ENERGI-

EKSPERTENS

BEDSTE RÅD

ENERGIRENOVERING

Som kvalitetstesten (på side 33-37) af de tilfældigt udvalgte,

gratis energivejledere demonstrerer, er der stor forskel på den

energirådgivning, du kan modtage som almindelig boligejer. Energirådgivningsekspert

Anders Bruhn fra EBAS Energi- og Bygningsrådgivning

understreger, at det er vigtigt, at du som boligejer på

forhånd gør dig klart, hvad du vil have ud af et besøg fra en rådgiver.

”Hvis man vil have et tilbud fra en håndværker, kan man jo bare

henvende sig til sin lokale murer eller tømrer, og bede vedkommende

om at kigge forbi. Men hvis man vil have regulær energirådgivning,

der anlægger et helhedssyn på boligen, bør man stille nogle krav til

konsulenten”, siger Anders Bruhn og giver disse tips til boligejere,

der søger kompetent rådgivning:

• Gør op med dig selv, om du vil have besøg af en specialist eller en

generalist. Specialisten er som oftest din lokale håndværker, der

ofte vil ende med at give dig et tilbud på en opgave, der ligger

inden for hans eget fagområde. Generalisten, f.eks. energikonsulenter,

er derimod uddannet til at anlægge et helhedssyn på din

bolig og levere uvildig rådgivning.

• Er rådgivningen gratis, er den sjældent uvildig. Gratis rådgivning

udføres af fagfolk, som satser på, at det kaster opgaver af sig

bagefter. Rådgiveren er i praksis sælger.

• Betalte rådgivere kan have samarbejdsaftaler med bestemte

håndværkere eller virksomheder. Spørg på forhånd, om det er

tilfældet.

• Få rådgiveren til på forhånd at sende et eksempel på en tidligere

udført rapport. På den måde kan du f.eks. sammenligne tre

forskellige parters bud på, hvordan de løser opgaven.

• Gå efter energikonsulenter, som laver energimærker, eller energivejledere,

som er uddannet med modul 1 (klimaskærm) og 2

(installationer) fra Teknologisk Institut.

• Stil krav til energikonsulenterne. Spørg, hvad de kan gøre for

dig, og hvordan de kan hjælpe dig med at spare penge og skåne

miljøet.

• Husk, at du får det, du betaler for. Reel boligrådgivning koster.

Et håndværkertilbud kan du få fra de fleste.

BEDREHJEM :: NOVEMBER 2012 :: 39

More magazines by this user
Similar magazines