Hestesport og magt - Historisk Tidsskrift

More documents

Recommendations

Info

24 Balder Mørk Andersen og Morten Bendix Andersen brede athenske befolkning, som Peisistratos mobiliserede i forbindelse med sit vellykkede tyrankup i Athen i 561/1. Herodot fortæller, at Peisistratos – i selskab med en kvinde udklædt som Athene – skulle være kørt ind i Athen i en stridsvogn: »idet de sendte herolder forud som forløbere, der, da de ankom til byen, højlydt bekendtgjorde (…): »Atheniensere! Tag vel imod Peisistratos, hvem Athene selv har æret mere end noget menneske, og som hun nu fører hjem igen til sin egen borg.« (Hdt. 1.60) Til Herodots forbløffelse accepterede athenerne tilsyneladende Peisistratos’ krav på magten – og det med god grund. De Panathenæiske lege og Athene helligdommene var offentlige. Fokus var rettet mod Athen, hvilket skabte stolthed og samhørighed blandt borgerne. Æren, som deltagere fra andre bystater viste legene og gudinden Athene, tilfaldt alle athenere. Dermed blev Peisistratos’ personlige interesser trængt i baggrunden, og et nyt offentligt æresmarked opstod. Desuden var folket (demos) blevet en vigtig kilde til politisk magt. Ganske forståeligt konstaterer Aristoteles (AP. 14.3), at Peisistratos udøvede sin politiske magt på en mere populær end tyrannisk facon. 97 Indtil midten af det 6. årh. var det af religiøse årsager ikke tilladt vindere ved periodos at opstille statuer af sig selv ved konkurrencestedet, fordi man frygtede, at en vinder ville udvikle overmod (hybris). 98 Og man skal helt hen til starten af 5. årh., før de første statuer og sejrsmonumenter over vinderne blev sat op i deres respektive bystater, men i løbet af et halvt århundrede erstattede statuen og monumentet stort set oderne som det mest attraktive investeringsobjekt for en vinder ved periodos. Det er der flere grunde til. For det første havde sejrherren en stor interesse i at optimere sin investering og bevare den kydos og ære, der knyttede sig til en sejr. På det offentlige ‘æresmarked’ var det muligt at formidle sit budskab om sejr til et langt større publikum, idet statuen eller monumentet blev placeret centralt og synlig for alle borgerne, også i den fremtidige bystat. Det formåede den private ode ikke i det samme omfang. For det andet var bystaterne meget interesserede i, at sejrherrerne 97 Peisistratiderne monopoliserede ifølge R. Osborne aldrig fuldstændig den politiske magt i Athen. Bl.a. fik de andre aristokratiske slægter stadig lov til at beklæde embeder, men det var embeder med faste rammer og beføjelser. Denne praksis understreger Peisistratidernes raffinerede udøvelse af magten. R. Osborne: Greece in the Making, 1200 – 479 B.C., London 1996, s. 285. 98 Raschke 1988, s. 39. Man frygtede, at en vinder kunne udvikle sig til en hubristes (overmodig person), hvis statuen overskred størrelsen af et levende menneske. Derfor var kun tredobbelte vindere i Olympia undtaget fra forbudet ifølge Raschke.
Hestesport og magt begyndte at investere i statuer og monumenter frem for oder, eftersom bystaten kontrollerede det offentlige rum og gav sejrherren lov til at opsætte en statue. På den måde fik bystaten kontrol med de investeringer og magtressourcer, som en vinder i kraft af sin egen formue kunne opnå via en periodos-sejr. Tilmed var statuer og monumenter ifølge W. J. Raschke fokus for politisk stolthed og et velegnet redskab for bystaten til at propagandere politiske budskaber med. 99 Det blev udgangspunktet for etableringen af institutionaliserede kydos-økonomier i de græske bystater. I Athen er de første statuer på Akropolis for sejre ved periodos dateret til ca. 480, 100 hvilket falder sammen med begyndelsen på det athenske imperiums storhedstid efter Perserkrigene. Tidspunktet er næppe tilfældigt. Athen havde i denne periode ekstra stor interesse i hestesportssejre, der kunne bruges til at propagandere og legitimere Athens magt. Det var samtidig i denne periode, at demokratiet med Ephialtes reformer i 461/0 for alvor slog rod og blev en livsform for athenerne. Den vigtigste kilde til institutionaliseringen af sporten i Athen er det såkaldte Prytaneion-dekret (IG I 2 77), som er dateret til 430’erne. 101 Heri fremgår det, at en periodos-vinder havde ret til sitesis (livslang bespisning i Prytaneion, rådhuset) og sandsynligvis også prohedria (ærespladser ved teaterforestillinger og andre offentlige arrangementer). 102 Disse hædersbevisninger var de mest ærefulde i Athen. 103 Først fra 430erne giver det altså mening at tale om en egentlig kydos-økonomi i Athen, hvor bystaten fik del i kransens kydos. Den symbolske delagtiggørelse foregik sandsynligvis ved en ceremoni, hvor sejrherren ved hjemkomsten ofrede kransen til en guddom ved en af bystatens helligdomme. Til gengæld anerkendte bystaten den enkelte vinders ret til ære i form af hædersbevisninger og retten til at opstille et monument eller en statue i bystaten. 104 I modsætning til andre bystater er der imidlertid intet, der tyder på, at Athen betalte for statuer og monumenter eller udbetalte penge- 99 Raschke 1988, s. 39-40. Athenske håndværkeres udsmykning i 470’erne af Zeus-templet i Olympia indeholdt f.eks. tydeligvis athensk demokrati-propaganda. 100 Kallias II (Ol. 500) dedikation på Akropolis er fra ca. 480; Kallias Didymion (Ol. 480, atlet) dedikation på Akropolis 480-450. Se Kyle 1987, App. B, A31 og A29. 101 For en kort indføring i diskussionen om Prytaneion-dekretet se Kyle 1987:145-147. 102 Sitesis synes ikke at være givet uden prohedria indtil et stykke inde i hellenistisk tid. H. Buhmann: Der Sieg in Olympia und in anderen panhellenischen Spielen, München 1972, s. 112-113. 103 S. G. Miller: The Prytaneion. Its Function and Architectural Form, Berkeley 1978, s. 4-9. 104 Golden 1998, s. 76. 25
Page 1 and 2: Hestesport og magt EN ANALYSE AF AT
Page 3 and 4: Hestesport og magt Antikkens hestes
Page 5 and 6: Hestesport og magt artikel bl.a. fo
Page 7 and 8: Hestesport og magt vertable back in
Page 9 and 10: Hestesport og magt En sådan opgør
Page 11 and 12: Hestesport og magt ved Maraton i 49
Page 13 and 14: Hestesport og magt ger i kavaleriet
Page 15 and 16: Hestesport og magt digvis må have
Page 17 and 18: Hestesport og magt yderligere, at f
Page 19 and 20: Hestesport og magt blandt athenske
Page 21 and 22: Hestesport og magt tige. De rige er
Page 23: Hestesport og magt synes heller ikk
Page 27 and 28: Hestesport og magt ret af rigdom og
Page 29 and 30: Hestesport og magt - det er naturen
Page 31 and 32: Hestesport og magt Det var ikke blo
Page 33 and 34: Tabel 2. Opgørelse over athenske h
Page 35 and 36: Hestesport og magt en stor nedgang
Page 37 and 38: Hestesport og magt For det første
Page 39: Hestesport og magt Bourdieu’s con

Hestesport og magt - Historisk Tidsskrift

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?