advokatfirmaet børge nielsen - Paragraf
18.01.2013 • Views
Share Embed Flag

advokatfirmaet børge nielsen - Paragraf

advokatfirmaet børge nielsen - Paragraf

advokatfirmaet børge nielsen - Paragraf

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
paragrafblad.dk

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

Start now

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD<br />

2<br />

� GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD er et af landets<br />

største - både nationalt og internationalt arbejdende -<br />

advokatfirmaer og beskæftiger godt 250 personer, hvoraf<br />

ca. halvdelen er jurister.<br />

� Virksomheden drives – i dag og fremover – fra særdeles<br />

centralt placerede kontorer i København og Århus, og begge<br />

afdelinger er i stadig vækst.<br />

� Vi lægger afgørende vægt på et højt fagligt, etisk og menneskeligt<br />

niveau, og vi stræber efter at fastholde og udbygge<br />

et godt og altid positivt arbejdsklima for alle medarbejdere.<br />

� GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD’s REJSELE-<br />

GAT uddeles hvert år i form af en række legatportioner,<br />

hvis størrelse fastsættes i henhold til ansøgning og behov<br />

til brug for finansiering af ophold i udlandet med henblik<br />

på at henlægge en del af jurastudiet på et udenlandsk universitet.<br />

Læs mere om både rejselegatet, firmaet, vore arbejdsområder,<br />

fuldmægtiguddannelsen og diverse sociale<br />

samt sportslige aktiviteter på hjemmesiden.<br />

� Kontaktpersoner i Gorrissen Federspiel Kierkegaard:<br />

advokat Jan-Erik Svensson i København, advokat Michael<br />

Meyer i Århus og adm. chef Allan Tolbøll i København.<br />

H.C. Andersens Boulevard 12� 1553 København V<br />

Telefon 33 41 41 41� Fax 33 41 41 33<br />

Silkeborgvej 2� 8000 Århus C<br />

Telefon 86 20 75 00� Fax 86 20 75 99<br />

E-mail gfk@gfklaw.dk<br />

Hjemmeside www.gfklaw.dk

<strong>Paragraf</strong>:<br />

Århus Universitet<br />

Bartholins Allé, bygn.341<br />

lokale 391<br />

8000 Århus C.<br />

Tlf.: 89421455<br />

E-mail: deadline@paragrafblad.dk<br />

Web: www.paragrafblad.dk<br />

Redaktion:<br />

Helene Nordborg Kiær, red.<br />

Anders Kluw, IT-red.<br />

Tom Kaadtmann Buck, Kasserer<br />

Jhin Lee<br />

Jesper Kjeldsen<br />

Jeff Jørgensen<br />

Rikke Licht Bøtcher<br />

Sandie Mikkelsen<br />

Martin Strandby Nielsen<br />

Casper S. Nielsen<br />

Frederik Galmar<br />

Louise Hoeg<br />

Kristina Ravn<br />

Mogens Toft<br />

Troels Kjersgaard<br />

Søren Kopp<br />

Morten Stakroge<br />

Rikke Rosenskjold<br />

Mette Hougaard<br />

Ane Clausen<br />

Veronica Nielsen<br />

Morten Wosylus<br />

Dennis B. Lange<br />

Layout: Anders Kluw, Jhin Lee, Dennis B.<br />

Lange, Troels Kjersgaard<br />

Billedbehandling: Morten Stakroge<br />

Fotos: Morten Stakroge, Troels Kjersgaard<br />

Distribution: Sandie Mikkelsen, m.fl.<br />

Annonce: Tom K. Buck, Søren Kopp<br />

Internet: Dennis B. Lange<br />

Oplag: 2300 eksemplarer<br />

Tryk: Juridiske Instituts Trykkeri, CS Grafisk<br />

Udgiver: Jurrådet<br />

<strong>Paragraf</strong> udkommer 8 gange om året.<br />

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra<br />

studerende, lærere og TAP’ere.<br />

Materiale til <strong>Paragraf</strong> kan indleveres alle<br />

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i<br />

bygn. 340 eller sendes til redaktionens<br />

emailadresse.<br />

Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed<br />

eller begavelse, der måtte fremkomme<br />

i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis<br />

af redaktionen.<br />

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.<br />

<strong>Paragraf</strong> takker Studienævnet og<br />

Jurrådets Fond for støtte til den fortsatte<br />

drift af bladet.<br />

<strong>Paragraf</strong><br />

- livsstilsmagasin for jurister<br />

Her kan du læse om:<br />

KUK ..................................................................................... 5<br />

1. års-opskriften ................................................................. 6<br />

Brugt og billigt ................................................................... 8<br />

Vox Populis ........................................................................ 9<br />

Skred til dimissionen......................................................... 11<br />

Landsskatterettens Miniprocesspil ................................... 12<br />

(Internet)-genveje til et bedre studie ............................... 13<br />

Månedens portræt: Torsten Iversen ................................. 16<br />

I praktik som tysk advokat ................................................ 21<br />

<strong>Paragraf</strong> på ø-lejr .............................................................. 22<br />

Zahles “Omsorg for Retfærdighed” ................................. 24<br />

Roskilde 2004 ..................................................................... 26<br />

Filmanmeldelser ............................................................... 29<br />

Næste Næste deadline:<br />

deadline:<br />

14. 4. sep sep september<br />

sep sep ember<br />

Forside: En ny jura-studerende<br />

Foto: Morten Stakroge<br />

3

4<br />

�������������������<br />

���������������������������������������<br />

���������������<br />

������������������������������������������������������������<br />

��������������������������������������������������������������<br />

�������������������������������������������������������������������<br />

�����������������������������������������������������������<br />

������������������������������������������������������������������<br />

������������������������������������������������������<br />

��������<br />

�����������������������������������������������������������������������<br />

����������������������������������������������������������������������������<br />

������������<br />

��������������������������������������������������������������������������<br />

����������������������������������������������������������������������<br />

����������������������������������������������������������������������������<br />

�������������������������������������������������������������������������<br />

����������������������������������������������������������������<br />

�����������<br />

������������������������������������������������������������������������<br />

���������������������������������������������������������������������������<br />

���������������������������������������������������<br />

�������������������������������������������������������������������������<br />

��������������������������������������������������������������������<br />

�����������������������������������������������������������������������������<br />

������������������������������������<br />

���������������������<br />

�������������������������������������������������������������������<br />

����������������������������������������������������������������������<br />

������������������������������������������������������������������<br />

����������������������������������������������������������������<br />

�����������������������<br />

�������������<br />

�����������������������������������������������������������������������<br />

���������������<br />

�������������������<br />

���������������<br />

����������������<br />

���������������������������<br />

���������������������<br />

��������������������������������������������������<br />

�����������������������������������������

Kære nye studerende<br />

Så er tiden kommet, hvor der kommer friskt blod ind på juras gange.<br />

Det er nemlig nu, at der starter ca. 400 nye, friske studerende.<br />

For jer vil dette blive en tid med mange omvæltninger. I er sikkert<br />

blevet tudet ørene fulde, om hvor svært jura er, hvor hårdt det er og<br />

hvor mange millioner timer man skal læse om ugen. Og der er nok<br />

desværre ingen vej udenom end at erkende, at det at læse jura er<br />

hårdt arbejde. Men det er også sjov og ballade, fester, venner og<br />

forhåbentlig mange års liv som studerende.<br />

Når først rusugens alkoholtåger har lagt sig, og man begynder på<br />

selve læsningen, er der mange nye ting, man skal vænne sig til. Og<br />

én af dem, er, at der altså ikke er så meget kære mor på Universitetet.<br />

Der er desværre ikke nogen, der holder hånden over én og hiver<br />

én op om morgenen, og som guider én til, hvordan man strukturerer<br />

tid og læsning. Det er op til dig selv. Men dette er netop også<br />

charmen ved livet som Universitetsstuderende. For det giver unægtelig<br />

en frihed, som man senere vil komme til at savne i hverdagen.<br />

Det giver også en stor grad af selvstændighed, hvilket er den<br />

vigtigste lektion som studerende.<br />

Nemlig at det kun er dig selv, der skaber dit studie.<br />

Og denne sætning er også vigtig på andre områder. Mange begraver<br />

sig i bøger og frygt og tør næsten ikke holde en søndag aften<br />

fri af frygt for at dumpe til eksamen. Det er måske også en faglig<br />

god løsning, men det kan blive nogle lange 5 år, hvis man ikke<br />

involverer sig socialt i studiet. Mange oplever en fremmedliggørelse<br />

overfor studiet og Universitetet og også i forhold til sine holdkammerater,<br />

når man starter. Men i det lange løb er det bedst at involvere<br />

sig, og give det hele en chance. Tag med til Jus-festerne, lav<br />

aktiviteter med dit hold og tag også fri en gang imellem. Så vil man<br />

finde ud af, at det kan være både hyggeligt og nemt at være en<br />

velfungerende jurastuderende.<br />

Som redaktør for <strong>Paragraf</strong> er jeg også formand for en forening. Og<br />

jeg kan kun varmt anbefale, at man engagerer sig i en forening,<br />

som interesserer én. På denne måde får man kontakter ud over sit<br />

eget hold. Kontakter, som også spænder over forskellige årgange.<br />

Dette kan være en stor hjælp, idet der findes mange tips og råd fra<br />

de ældre studerende, og også fordi det kan være rart at få lidt<br />

perspektiv på sin 1. års tilværelse, der til tider kan virke lidt uoverskuelig.<br />

Jeg håber, at I vil nyde dette studiestartsnummer af <strong>Paragraf</strong>. Til de<br />

nye studerende skal der lyde et held og lykke med det første år. Giv<br />

los med læsningen og det sociale liv, og nyd friheden i at være<br />

studerende. For det kan skam være ganske godt.<br />

Redaktør:<br />

Helene Nordborg Kiær<br />

hnk@paragrafblad.dk<br />

k<br />

u<br />

k<br />

5

1. års opskriften<br />

Så er der serveret!<br />

Da det nu er blevet sæson for nye,<br />

friske og solmodne jurarusser, bringer<br />

<strong>Paragraf</strong> her en opskrift på,<br />

hvorledes disse bør tilberedes.<br />

Anvendes disse råvarer korrekt,<br />

skulle resultatet gerne blive en<br />

lækker anretning af kloge og velfungerende<br />

jurastuderende. Nedenstående<br />

opskrift bør derfor følges<br />

meget nøje, idet alt for markante<br />

afvigelser vil resultere<br />

i et mislykket slutprodukt.<br />

Ingredienser:<br />

1 stk. jurarus, nyt smart designertøj,<br />

1 stk. ny bærbar,<br />

blandede bøger for ca. 5000 kr., en<br />

god portion genert-hed, frisk eksamensnervøsitet<br />

samt en tilpas<br />

mængde øl og spiritus.<br />

Tilberedning (1 portion):<br />

1. Rusugen<br />

Som med alle andre retter er det<br />

vigtigt at komme godt fra start. Store<br />

fejltrin i begyndelsesfasen kan være<br />

meget svære at rette op på, og vil ofte<br />

resultere i en mislykket rustilberedning.<br />

Derfor er det vigtigt at koncentrere sig<br />

meget om selve opstarten; nemlig<br />

6<br />

Man kan med<br />

fordel LADE<br />

VÆRE med at<br />

spille 7-kabale<br />

hele tiden<br />

rusugen!<br />

Selv om rusugen udgør en forholdsvis<br />

lille del af den samlede tilberedning,<br />

må dens vigtighed på ingen<br />

måde undervurderes. Man bør koncentrere<br />

sig om at få jurarussen blandet<br />

godt og grundigt med andre russer,<br />

således at man opnår en tryg og<br />

veltilpas rus. Det må således under-<br />

streges, at manglende<br />

deltagelse i rusugen er<br />

en STOR fejltagelse, der<br />

kan medføre en vis bismag<br />

og sejhed i russen.<br />

Den anskaffede generthed<br />

vil ofte komme i brug<br />

i de første dage af rusugen,<br />

men denne skal anvendes<br />

MEGET lidt, da resultatet ellers kan<br />

blive en meget usikker rus. Det anbefales<br />

derfor, at man gør russen så<br />

afslappet som muligt, så den derved<br />

lettere bliver blandet med de andre<br />

russer.<br />

Desuden er det på dette tidspunkt<br />

man bør indkøbe de blandede bøger<br />

(der anvendes senere i opskriften),<br />

og rusugen er således en uundværlig<br />

del af enhver rusopskrift!<br />

Det anbefales ofte fra flere sider, at<br />

man på dette tidspunkt iblander en<br />

eller flere ældre tutorer. Dette er et<br />

velkendt fænomen i rustilberednin-<br />

I en rustilberedning er råvarerne meget vigtige<br />

gen, men bliver dog ikke af denne<br />

grund en korrekt fremgangsmåde.<br />

Det forholder sig nemlig således, at<br />

selv om tutorerne ser meget friske<br />

og velsmagende ud på overfladen,<br />

så er de som oftest gamle og overmodne<br />

indeni! Man bør derfor være<br />

meget påpasselig med denne ingrediens,<br />

idet et lidt for nært bekendtskab<br />

med en tutor ofte vil resultere i<br />

en ganske kikset smag!<br />

2. Undervisningen<br />

Når opskriftens 1. punkt er veloverstået<br />

og russen endnu engang er<br />

veludhvilet, bør man hurtigst muligt<br />

gå videre med opskriftens 2. punkt;<br />

nemlig undervisningen!<br />

Her er det igen vigtigt, at man ikke<br />

undervurderer vigtigheden af en god<br />

start. En rustilberedning er en omfattende<br />

proces, og det er derfor vigtigt<br />

at være godt med allerede fra begyndelsen.<br />

Russen bør derfor udsættes for så<br />

meget undervisning som overhovedet<br />

muligt, og derudover anbefaler<br />

<strong>Paragraf</strong> en del forarbejdning også<br />

uden for undervisningen. Dette vil helt<br />

klart give den bedste og mest velforberedte<br />

rus. Nu er det da også blevet<br />

tid til at tilsætte de tidligere indkøbte<br />

blandede bøger. Når man har med<br />

1.års jurabøger at<br />

gøre, skal man dog<br />

altid være meget påpasselig<br />

med anvendelsen<br />

af disse.<br />

Bøgerne skal anvendes<br />

jævnt over<br />

hele året, idet de ved<br />

for lidt brug risikerer<br />

at tørre ud og ved for<br />

kraftig brug ofte vil<br />

overophede. En jævn<br />

og fokuseret brug af<br />

bøgerne året igennem<br />

har derfor vist<br />

sig at give det bedste<br />

resultat!<br />

På dette tidspunkt er<br />

det også blevet tid til<br />

at introducere den<br />

nyindkøbte bærbare<br />

computer.<br />

Denne er ikke obli-

gatorisk i tilberedningen af en jurarus,<br />

men fungerer meget godt som<br />

tilbehør.<br />

Korrekt brug er dog en absolut nødvendighed<br />

og man kan med fordel<br />

LADE VÆRE med at spille 7-kabale<br />

hele tiden! Det er derimod rent faktisk<br />

nødvendigt at FØLGE MED i undervisningen!<br />

Det kan ofte anbefales<br />

direkte at FJERNE 7-kabale (og anden<br />

forstyrrende underholdning) inden<br />

den bærbare computer tilsættes.<br />

3. Jusfesterne<br />

Det er nu på tide at få rørt kraftigt<br />

rundt i den nye jurarus. Det er<br />

selvfølgelig vigtigt at få jurarussen ud<br />

blandt andre russer, men ikke mindst<br />

kontakt med de “rigtige” jurastuderende<br />

er vigtig.<br />

På jura forefindes derfor ofte<br />

et stort blandet kødmarked,<br />

også kaldet Jus-fester, der<br />

er ganske perfekt til denne<br />

del af tilberedningen! Her får<br />

jurarussen en til-trængt mulighed<br />

for at ånde frit, idet de<br />

tidligere tilsatte bøger ofte<br />

kan virke en smule overvældende<br />

og trykkende.<br />

Det er desuden her det specialindkøbte<br />

designertøj skal tilsættes, og<br />

dette vil forhåbentlig få jurarussen til<br />

at fremstå som en flot og harmonisk<br />

ret.<br />

Jusfesterne (og specielt fester generelt)<br />

bør dog anvendes med måde,<br />

idet overdreven brug meget ofte vil<br />

resultere i en for stor alkoholkoncentration<br />

i jurarussen. Denne vil<br />

hermed ofte blive hæmmet i sine udfoldelser<br />

på jurastudiet, og der<br />

opleves ofte problemer med opskriftens<br />

punkt 2 i disse tilfælde. Lige som<br />

punkt 2 anbefales således også her<br />

en jævn indsats i løbet af året!<br />

4. Foreningslivet<br />

For at tilsætte yderligere smag og<br />

friskhed kan det en gang imellem<br />

blive nødvendigt at fjerne jurarussen<br />

fra den tørre (og til tider kedelige) undervisning.<br />

Selv om punkt 3 netop har<br />

illustreret en ofte brugt teknik til dette,<br />

er der dog også andre måder at klare<br />

Det er meget let at undgå 7-kabale fælden<br />

4 ud af 5 jurastuderende<br />

anbefaler<br />

<strong>Paragraf</strong>s<br />

1.års opskrift *<br />

dette på!<br />

Det er her et velkendt trick at krydre<br />

den nye rus med forskelligt foreningsarbejde.<br />

Her får man rig mulighed<br />

for at tilberede en meget alsidig rus,<br />

idet mulighederne under dette punkt<br />

er mange.<br />

Alt efter smag kan man vælge at krydre<br />

sin rus med dansk politik fra<br />

f.eks. KJ, man kan vælge et mere internationalt<br />

islæt fra ELSA, tilsætte<br />

skrivekundskaber fra <strong>Paragraf</strong> – ja<br />

mulighederne er nærmest uendelige.<br />

Ligegyldigt hvad man dog<br />

vælger, er det næsten stensikkert, at<br />

resultatet bliver godt og at russen<br />

forbedres!<br />

5. Eksamen<br />

Hvis man er kommet helt til punkt 5<br />

uden at give op, er det<br />

vigtigt at få afsluttet opskriften<br />

korrekt.<br />

Antaget at punkt 1-4 er fulgt<br />

nogenlunde efter opskriften,<br />

er det på ingen måde<br />

umuligt at komme sikkert<br />

gennem den afsluttende<br />

fase. Her er det dog vigtigt<br />

at holde tungen lige i munden og ikke<br />

fortvivle. For at det endelige produkt<br />

skal blive tilfredsstillende, må der<br />

dog påregnes en stor og seriøs ar-<br />

bejdsindsats! Som med al madlavning<br />

kommer man ikke sovende til<br />

en lækker gourmetoplevelse, og jurarussen<br />

skal da også skrues op på<br />

højeste blus i den sidste tid.<br />

Det er dog yderst vigtigt at holde russen<br />

under kogepunktet, da overdreven<br />

eksamensstress kan trænge<br />

ud i kødet og ødelægge retten.<br />

Holdes russen under konstant omrøring,<br />

skulle disse sidste anstrengelser<br />

- sammen med den tidligere<br />

forberedelse gennem året - gerne<br />

gøre russen klar til servering en gang<br />

i starten af juni!<br />

Selvfølgelig må forskellige smagsoplevelser<br />

påregnes alt efter typen<br />

af rus, men alt i alt må et overvejende<br />

positivt resultat ventes, såfremt man<br />

har fulgt <strong>Paragraf</strong>s opskrift.<br />

<strong>Paragraf</strong> ønsker hermed de nye russer<br />

velkomne, og siger således: Velbekomme!<br />

*Ifølge et repræsentativt udsnit af<br />

<strong>Paragraf</strong>s redaktion.<br />

Skribent:<br />

Morten Stakroge<br />

ms@paragrafblad.dk<br />

ADVOKATFIRMAET<br />

BØRGE NIELSEN<br />

HASSERISVEJ 174 9000 AALBORG<br />

FAX 98 12 98 55 TELEFON 98 12 98 00<br />

Advokatfirmaet Børge Nielsen er et advokatfirma med 35 medarbejdere,<br />

heraf 14 jurister. Firmaet yder juridisk bistand til navnlig<br />

erhvervsvirksomheder, offentlige myndigheder samt realkredit- og<br />

pengeinstitutter.<br />

7

Brugt og billigt<br />

En guide til at gøre udgifterne til bøger mindre.<br />

Snart er ferien overstået, og hverdagen<br />

står på spring. Som om man ikke<br />

brugte penge nok i løbet af sommerferien,<br />

er semesterstart altid lig med<br />

en større udskrivning til bøger, kompendier,<br />

opgavesamlinger og andet<br />

godt.<br />

Selvom Torben og hans ansatte i<br />

bogformidlingen altid er søde og<br />

flinke, kan de desværre ikke hjælpe<br />

med at gøre overtrækket på den<br />

slunkne konto mindre.<br />

Den økonomisk bevidste student<br />

tænker måske allerede nu: “Det må<br />

da kunne gøres billigere”, og ganske<br />

rigtigt – det kan det!<br />

Spar penge – køb brugt<br />

Løsningen på drømmen om det billigere<br />

bogindkøb hedder: Brugte<br />

bøger. Når et semester starter, betyder<br />

det også, at et andet er slut, og<br />

når et semester er slut har en række<br />

studerende afsluttet sine fag, og står<br />

derfor med nogle bøger, de ikke<br />

længere skal bruge<br />

Men hvordan kommer man så i kontakt<br />

med disse studerende med reolerne<br />

fulde af bøger, de aldrig vil<br />

åbne igen? Jo – det kan faktisk gøres<br />

på indtil flere måder.<br />

Opslagstavlerne<br />

Vandrer du alligevel rundt på gangene<br />

på Juridisk Institut, kan du passende<br />

svinge forbi opslagstavlen ved<br />

hovedindgangen i bygn. 340. Her<br />

hænger diverse opslag, og også en<br />

del fra folk, der har bøger, de vil<br />

sælge.<br />

Et andet godt sted er opslagstavlen i<br />

kopirummet ved biblioteket (3. etage<br />

i bygn 340). Her hænger der som<br />

regel altid en del opslag med bøger<br />

til salg.<br />

www.pensum.dk<br />

Synes man at gamle opslagstavler i<br />

støvede lokaler er lige vel gammeldags<br />

og analoge, findes der mere<br />

nutidige og hightech alternativer.<br />

Går man på Internettet er der flere<br />

hjemmesider, der har specialiseret<br />

sig i salg og køb af brugte fagbøger<br />

brugerne imellem.<br />

En af de mest brugte hedder<br />

www.pensum.dk. Her kan man søge<br />

efter brugte bøger vha. titel, forfatter,<br />

fag eller ISBN-nummer. Som en ek-<br />

8<br />

Er man villig til at gøre en lille indsats, kan man nemt spare penge.<br />

stra feature kan man også se nyprisen<br />

på bogen hos diverse onlineboghandlere.<br />

Denne pris er dog<br />

næsten altid højere end bogformidlingens.<br />

Finder man ikke den bog man søger,<br />

kan man gratis oprette en profil, indtaste<br />

hvilke bøger man ønsker at<br />

købe, og dermed få besked når en<br />

anden bruger ønsker at sælge<br />

samme bog. Selve kommunikationen<br />

køber og sælger imellem<br />

foregår via e-mail, i hvert fald indledningsvist,<br />

da man jo altid kan udveksle<br />

telefonnumre.<br />

www.bogbiz.dk<br />

En anden hjemmeside, der kan anbefales<br />

er www.bogbiz.dk. Siden fungerer<br />

efter samme overordnede princip<br />

som www.pensum.dk, men er<br />

knap så avanceret i sin udformning<br />

og muligheder.<br />

En fordel ved www.bogbiz.dk frem for<br />

www.pensum.dk er, at man på denne<br />

kan handle med kompendier o.l., der<br />

ikke har et ISBN-nummer. På<br />

www.pensum.dk er det kun bøger<br />

med ISBN-nummer, der accepteres<br />

i systemet. Til gengæld er søgningen<br />

mere overskuelig på:<br />

www.pensum.dk<br />

Halv pris<br />

Generelt er brugte bøger et billigt alternativ<br />

til at købe bøgerne nye, og<br />

man sparer typisk 30-50%. På den<br />

ene side er der selvfølgelig lidt mere<br />

benarbejde i at skaffe sit undervis-<br />

ningsmateriale på denne måde,<br />

men til gengæld er den økonomiske<br />

gevinst til at få øje på.<br />

Ulemperne<br />

Selvfølgelig er der også ulemper forbundet<br />

med at købe brugt. Man skal<br />

være opmærksom på hvilken udgave<br />

af en given bog man anskaffer sig,<br />

men som regel kan en ældre udgave<br />

af samme bog sagtens anvendes til<br />

undervisningen, da der ofte ikke ændres<br />

meget. Vil man være på den<br />

sikre side, kan man forhøre sig hos<br />

sin underviser inden man køber.<br />

Brugte bøger vil som regel også indeholde<br />

diverse overstregninger og<br />

notater, men dette kan på sin vis være<br />

fint nok, da man som regel alligevel<br />

ville lave de samme markeringer selv,<br />

og i værste fald kan disse jo bare ignoreres.<br />

Sælg igen<br />

Så er man villig til at gøre en lille indsats,<br />

kan man således forholdsvist<br />

nemt gøre den økonomiske byrde til<br />

semesterstart mindre. Og når man<br />

selv er færdig med at anvende de<br />

købte bøger, kan man jo sælge disse<br />

videre til en anden sparelysten studerende,<br />

og derved gøre de samlede<br />

udgifter endnu mindre.<br />

Skribent:<br />

Dennis B. Lange<br />

dl@paragrafblad.dk

VOX X POPULI<br />

POPULI<br />

Når sommeren er på sit varmeste og de studerende gladeligt kaster sig i bølgerne og slikker sol på stranden, er der<br />

jo også en masse mennesker, der skal slæbe sig selv på arbejde hver dag. Vi spurgte dem, om de synes det er<br />

uretfærdigt, at de studerende har så lang sommerferie med SU.<br />

Jane, Tandlæge hos<br />

Tandlægerne – Klostergade<br />

“ Nej, jeg synes ikke, det er unfair.<br />

Jeg har jo også selv været studerende,<br />

og jeg kan godt huske, at man<br />

virkelig trængte til ferien. Semesteret<br />

er jo ret koncentreret, så man har<br />

brug for en lang ferie. Og så har man<br />

jo heller ikke juleferie, som så<br />

mange andre har, fordi man læser til<br />

eksamen.”<br />

Malene, indehaver af Karl´s burger<br />

“Jeg synes egentlig ikke, at det er<br />

unfair. Det kan måske godt virke<br />

sådan, når det er varmt og man selv<br />

skal på arbejde, men hvis man tænker<br />

over det, så kunne jeg jo også bare<br />

have valgt at være studerende. Så det<br />

er jo mit eget valg ikke at have en<br />

lang sommerferie og dem, der synes<br />

det er snyd, kan jo bare begynde at<br />

studere.”<br />

Lena, kioskmedarbejder i Føtex<br />

“Jeg har egentlig aldrig tænkt over, at<br />

det skulle være uretfærdigt. Jeg har<br />

også selv tænkt på at læse videre på<br />

et tidspunkt, og så vil jeg selv komme<br />

til at nyde godt af en lang sommerferie.<br />

Så jeg vil sige nej, det er<br />

ikke uretfærdigt.”<br />

Tekst og foto: Helene Nordborg Kiær<br />

Til alle studerende på Juridisk Institut<br />

I efterårssemestret 2004 lancerer vi en elektronisk<br />

opslagstavle, dels til opslag, dels til formidling af<br />

overheads og andet undervisningsmateriale.<br />

Opslagstavlerne ved studienævnsgangen er dog stadig<br />

bindende meddelelsesmiddel, og du kan derfor ikke være<br />

sikker på, at alle opslag formidles elektronisk.<br />

Opslagstavlen findes på:<br />

http://www.jura.au.dk/opslagstavle/<br />

5. august 2004<br />

Pia Da<strong>nielsen</strong><br />

Webmaster<br />

Juridisk Institut<br />

9

10<br />

�������������������������������<br />

�������������������������������������<br />

�������<br />

�����������������������������<br />

�����������������������������������������������������<br />

���������������������<br />

������������<br />

��������������������������<br />

�������������������������������������������������������������<br />

������������������������������������<br />

����������������������������������������������������<br />

�����������������������������������������<br />

�����������������������������������������������<br />

���������������������������������<br />

���������������������<br />

����������������������<br />

�������������������<br />

������������<br />

����������������<br />

���������������<br />

�����������������������������<br />

��������������������<br />

���������������������������<br />

������������������������������<br />

������������������<br />

��������������

Skred til<br />

dimissionen<br />

Det var lige ved at ende galt for flere af dimittenderne på høje hæle til<br />

sommerens dimission. De skred i flæng på Aulaens glatte paketgulv.<br />

Dimittenderne, de stolte forældre,<br />

søskende, bedsteforældre – ja, selv<br />

<strong>Paragraf</strong>s udsendte - trak i kor vejret<br />

dybt ind med et gisp og et “uhh” ved<br />

sommerens dimission. Det var på<br />

det tidspunkt, da en af de kvindelige<br />

dimittender gik raskt fra stolerækken<br />

i Aulaen og op mod bordet, hvor studieleder<br />

Jørgen Albæk ventede for at<br />

påse, at hun og de andre cirka 100<br />

dimittender underskrev Juristløftet.<br />

Den forudsigelige række af feminine<br />

skridt med lyden af en hæl, der rammer<br />

paketgulvet bestemt, blev afbrudt<br />

af lyden af en mindre nervepirrende<br />

stepdans af tre hurtige trin og synet<br />

af to arme, der fægtede for at genvinde<br />

balancen. Hun var skredet på<br />

gulvet, men sikrede sig lige akkurat<br />

mod blå mærker.<br />

Åndede lettet op<br />

De cirka 400 fremmødte åndede lettet<br />

op, da hun med forsigtige hælskridt<br />

listede sig helt frem til studieleder<br />

Albæk. Til trods for det første<br />

uheld til skræk og advarsel for de<br />

andre skred endnu flere på det glatte<br />

gulv og gav publikum flere af de små<br />

kombineret step- og akrobatnumre.<br />

Fra salen blev “uhh” til “neeej, ikke<br />

igen” og “det går snart galt, det der.”<br />

Det gik nu ikke aldrig helt galt. En<br />

enkelt måtte dog helt ned og støtte<br />

med hånden på klaverbænken undervejs<br />

for at undgå den helt pinlige<br />

og radbrækkende situation, helt på<br />

langs af paketgulvet og en mor og<br />

far, der blitzer løs – for lidt sjovt så det<br />

da ud.<br />

Det samme om igen<br />

En dimission er en forudsigelig størrelse,<br />

hvis man ser bort fra årets stepdanse:<br />

Jurrådets formand byder<br />

velkommen. Jurakoret synger et klassisk<br />

nummer og en spændende rytmisk<br />

nyfortolkning af et popnummer.<br />

Rektor fortæller, hvor vigtig jurauddannelsen<br />

er for samfundet, og hvor<br />

Rania Kassis og Stine Jensen modtog efter fem år på juras læsesale<br />

deres cand.jur.-titler.<br />

høj en kvalitet, vi har på Aarhus Universitet.<br />

Taleren fra instituttet - i år<br />

repræsenteret ved Bent Iversen -<br />

fortæller om dengang, vedkommende<br />

selv stod overfor mødet med<br />

sin første opgave som cand.jur., typisk<br />

krydret med en række underholdende<br />

anekdoter. Den eksterne taler<br />

– i år repræsenteret ved Statsadvokat<br />

Peter Brøndt Jørgensen – fortæller<br />

om de nyuddannede jurister, der holder<br />

“de gamle” til ilden med deres<br />

nyeste viden, og hvordan skæbnen<br />

vil spille mange et puds, og at man<br />

skal være fleksibel og åben over for<br />

mere end en vej og ét job. Forudsigeligheden<br />

var særlig slående, da dimittend,<br />

bogfomidlingseksepdient,<br />

tutor, MJ’er og mere til: Naja, startede<br />

sin tale med at sige (frit citeret):<br />

“Som tidligere formand for Jurrådet,<br />

har jeg hørt flere dimittendtalere og<br />

tænkt, hvor slående ens de har været.<br />

Og det er der en grund til, har jeg fundet<br />

ud af.” Og herefter kunne også<br />

hun nå frem til stort set det samme<br />

som sidste års dimittend-taler, men<br />

på sin egen lune og ligetil måde. Det<br />

var en tale om vemod og forventninger,<br />

om dårlig samvittighed og ambitioner,<br />

om læsesal og JUS-fester og<br />

mere til. Dagen afsluttedes i Stakladen<br />

til et bands glade rytmer og et Jurråd<br />

i serveringsuniformer, der bød på<br />

kransekage og champagne i et par<br />

timer. At der holdes dimission på<br />

denne vis, er de valgte i Jurrådets<br />

fortjeneste. Mere usikkert er det dog,<br />

om det også var dem, der havde poleret<br />

gulveret særlig meget denne<br />

dag, for at give de usikre til bens et<br />

varsel på et arbejdsmarked, der ikke<br />

er så skridsikkert, som det har været<br />

i mange år...<br />

Skribent:<br />

Jeff Jørgensen<br />

jj@paragrafblad.dk<br />

11

Landsskatterettens Miniprocesspil<br />

Kampen om fradrag og restskatter<br />

I foråret 2004 afholdt Landsskatteretten<br />

for første gang en procedurekonkurrence.<br />

Formålet med konkurrencen var at<br />

give de studerende mulighed for at<br />

prøve kræfter med Skatteretten i en<br />

fiktiv, men dog meget realistisk sag.<br />

Konkurrencen blev kun afholdt for de<br />

københavnske jura-studerende,<br />

men alligevel var der mere end 45<br />

tilmeldte fordelt på 10 hold.<br />

I efteråret er det så de århusianske<br />

studerendes tur til at vise, hvad de<br />

kan præstere indenfor Skatteretten.<br />

Processpillet er delt op i 3 dele, 2<br />

skriftlige og en mundtlig. Hvert hold<br />

vil først få udleveret en fiktiv sag, hvor<br />

der skal udarbejdes en begrundet<br />

klage til Landsskatteretten som skatteyderens<br />

repræsentanter. Dernæst<br />

bytter man over, modtager et af de<br />

andre holds klageskrivelse, og skal<br />

derefter udarbejde Told- og Skattestyrelsens<br />

svar i sagen.<br />

Man får således en ideel mulighed<br />

for at se sagen fra begge sider, samt<br />

Så er det endnu engang tid til semesterstart,<br />

hvilket også betyder sol og<br />

sommer. Det er ikke blot semesterstart,<br />

det er også starten for en masse<br />

nye studerende. Der skal på Jurrådets<br />

vegne lyde et varmt velkommen<br />

tilbage fra en forhåbentlig god ferie,<br />

til de ældre studerende. Til alle de<br />

nye skal der lyde et varmt velkommen<br />

til Jurastudiet, med et ønske om<br />

mange gode år indenfor de gule<br />

mure. Da der denne gang vil være<br />

mange helt nye, skal spaltepladsen<br />

fortrinsvis gå til en introduktion af Jurrådet.<br />

Hvad er Jurrådet?<br />

Jurrådet er den officielle repræsentation<br />

for de studerende ved Juridisk<br />

Institut på Århus universitet. Formålet<br />

med Jurrådet er, at varetage de jurastuderendes<br />

fælles faglige, økono-<br />

12<br />

at “lure” lidt på, hvad de andre hold<br />

har gjort rigtigt eller forkert.<br />

Den sidste del er den mundtlige, hvor<br />

de 2 hold med de bedste klageskrivelser<br />

og høringssvar skal dyste mod<br />

hinanden.<br />

Sol, sommer og semesterstart<br />

Til Jurrådsmøde<br />

En af sidste års deltagere igang<br />

med sin procedure<br />

miske og sociale interesser. Dette<br />

betyder, at Jurrådet laver forskellige<br />

arrangementer til glæde for de studerende.<br />

Jurrådet er bl.a. vært ved<br />

dimissionen, som er for de færdige<br />

kandidater og finder sted ved hvert<br />

semesters afslutning. Derudover arrangerer<br />

Jurrådet bl.a. kåringen af<br />

Årets Underviser, og i sammenarbejde<br />

med foreningerne på jura, arrangeres<br />

der hvert år Faglig Dag.<br />

Jurrådet består af 11 valgte personer<br />

og en sekretær. Det er de studerende,<br />

der vælger, hvem man ønsker, skal<br />

varetage ens interesser i Jurrådet, og<br />

der arrangeres valg en gang om året.<br />

Deltagerne i Jurrådet er fra en af de<br />

politiske foreninger på jura, og medlemmerne<br />

lægger alle mange<br />

kræfter i arbejdet for Jurrådet.<br />

Processpillet bliver afholdt i Landsskatterettens<br />

lokaler som et normalt<br />

retsmøde med Retspræsidenten<br />

som retsformand.<br />

Der er naturligvis en lille præmie til<br />

de bedste hold…<br />

Hvis du har lyst til at deltage i processpillet,<br />

så er der flere informationer<br />

at hente på<br />

www.landsskatteretten.dk. Der vil<br />

også blive afholdt informationsmøde<br />

d. 16. september 2004, kl. 15.00 på<br />

Aarhus Universitet. Det er en forudsætning<br />

for at deltage, at man enten<br />

er tilmeldt Skatteret 1 i efterårssemestret<br />

eller har bestået det.<br />

Skribent:<br />

Anders Kluw<br />

ak@paragrafblad.dk<br />

Jurrådet siden sidst<br />

Der skal dog lige være en lille opdatering<br />

på, hvad der er sket siden sidst.<br />

Jurrådet har afholdt sommerdimissionen.<br />

Det var et godt og vellykket<br />

arrangement, som der dog er en<br />

selvstændig artikel om andetsteds i<br />

bladet. Når Jurrådet vender tilbage<br />

fra ferien, vil arbejdsopgaverne bla.<br />

bestå i nye initiativer og forberedelserne<br />

til vinterdimissionen.<br />

Skribent:<br />

Sandie Mikkelsen<br />

Sekretær, Jurrådet

(Internet)-genveje til<br />

et nemmere studie<br />

Online tips og tricks<br />

Som jurastuderende er man altid på<br />

udkig efter en chance for at gøre<br />

hverdagen lettere, læsebyrden mindre,<br />

og i det hele taget benytte sig af<br />

de små fifs og tricks, der findes. I<br />

denne elektroniske tidsalder kan<br />

man finde mange nyttige ting, der<br />

relaterer til jurastudiet, på Internettet.<br />

www.jura.au.dk<br />

Det mest oplagte sted at begynde sin<br />

søgen er på instituttets egen hjemmeside.<br />

Her kan man finde mange<br />

praktiske oplysninger, såsom adresser<br />

og telefonnumre. Men der findes<br />

også et væld af anden information.<br />

Ændringer i undervisningen, aflysning<br />

af timer og lokaleændringer vil<br />

være at finde på den elektroniske<br />

udgave af instituttets opslagstavle.<br />

Du kan også finde oplysninger om<br />

eksamenstidspunkter og retningslinier<br />

ved eksamen. Ligeledes findes<br />

en stor del af de gamle eksamensopgaver<br />

og tilhørende rettevejledninger<br />

på siden.<br />

Endelig har en stor del af underviserne<br />

deres egen hjemmeside hvor<br />

du fx kan finde undervisningsnoter.<br />

Disse sider kan du nå gennem de<br />

forskellige afdelingers hjemmesider,<br />

eller gennem medarbejderfortegnelsen.<br />

www.studjur.dk<br />

På studjur.dk, der er en uafhængig<br />

hjemmeside for jurastuderende,<br />

findes der også meget relevant information.<br />

Foruden de mere muntre indslag, er<br />

der en afdeling for grunduddannelsen<br />

og en for overbygningen.<br />

På siderne om grunduddannelsen<br />

kan du finde vejledninger om fx<br />

læsegrupper og hvad man gør hvis<br />

man dumper 1. årsprøve. Endelig<br />

kan du finde et væld af dispositioner<br />

og notater til næsten alle fag på grunduddannelsen,<br />

som andre studerende<br />

har været så venlige at lægge<br />

op på siden.<br />

På siderne om overbygningen kan<br />

man finde andre studerendes anmeldelser<br />

af kursusfag, hvilket kan<br />

være en stor hjælp når man skal<br />

vælge disse. Ligeledes er der en vejledning<br />

til, hvordan man får puslespillet<br />

til at gå op, når man skal<br />

vælge sine kursusfag. Ligesom ved<br />

grunduddannelsen kan der også<br />

findes dispositioner til overbygningens<br />

fag. Endelig kan du finde specialer,<br />

der er lagt på nettet.<br />

Går du og spekulerer på, hvad du nu<br />

i grunden skal bruge dit studie til, kan<br />

du på siden også finde interviews<br />

med en række færdiguddannede<br />

om, hvad de laver ude i den virkelige<br />

verden. Endelig er der også et forum,<br />

hvor sidens brugere kan diskutere<br />

næsten alt, og sidst men ikke<br />

mindst, kan du også se opslag med<br />

studiejobs.<br />

Alt i alt en rigtig spændende side, der<br />

bestemt har potentiale til at blive endnu<br />

bedre, jo flere studerende, der<br />

benytter sig af den.<br />

www.paragrafblad.dk<br />

Endelig skal selvfølgelig nævnes<br />

nærværende blads hjemmeside. Her<br />

kan du finde sjove videoer og billeder<br />

fra begivenheder på jura. Du kan<br />

også finde links til de andre studenterforeninger<br />

på jura, og nogle<br />

studierelevante links. Endelig kan du<br />

læse langt de flest artikler fra tidligere<br />

udgaver af <strong>Paragraf</strong>, og du har mulighed<br />

for at kontakte os, hvis du<br />

skulle have noget på hjertet. Med<br />

tiden vil vi udbygge siden med mere<br />

spændende materiale, så kig endelig<br />

forbi.<br />

Du kan finde en stor<br />

del af de gamle<br />

eksamensopgaver<br />

og tilhørende<br />

rettevejledninger<br />

på siden.<br />

Skribent:<br />

Dennis B. Lange<br />

dl@paragrafblad.dk<br />

13

14<br />

Stud.jur (H)<br />

Der går laaaaaaaaang tid……..<br />

før du får lov til at procedere for<br />

højesteretsdommere.<br />

Vær med i<br />

Den Nordiske Procedurekonkurrence<br />

– og spring ventetiden over.<br />

Den Nordiske Procedurekonkurrence er en konkurrence<br />

mellem hold fra de forskellige nordiske universiteter.<br />

Emnet er den Europæiske Menneskerettighedskonvention.<br />

Du behøver intet forudgående kendskab til menneskerettigheder,<br />

men du skal dog have bestået første år.<br />

I år foregår selve konkurrencen i København.<br />

Kunne du tænke dig at høre mere om den spændende<br />

og lærerige Nordiske Procedurekonkurrence, så kom til<br />

vort informationsmøde<br />

Torsdag d. 16. september kl. 15.00<br />

Bygning 340, auditorium 455

Informationsmøde om processpillet<br />

Willem C. Vis International Commercial<br />

Arbitration Moot<br />

Det er nu du har chancen for at melde dig til processpillet Vis<br />

Moot 2004/2005. Derfor afholdes informationsmøde for alle<br />

interesserede:<br />

Onsdag den 16. september kl. 15:00 i<br />

auditorium 455, bygning 340<br />

Mød op og hør blandt andet om:<br />

- Hvad processpillet går ud på.<br />

- Ansøgnings og optagelsesprocedure.<br />

Se også www.jura.au.dk/processpil<br />

15

Den lokale høvding<br />

Torsten Iversen er institutleder for Juridisk Institut. Månedens portræt i<br />

dette nummer giver et indblik i, hvem det er, vi har siddende som leder.<br />

Torsten Iversen er selv uddannet jurist<br />

ved Århus Universitet. Han blev<br />

kandidat i 1988 og drog først ud for at<br />

forsøge en karriere som advokatfuldmægtig<br />

og advokat. Senere læste<br />

han et år i Tyskland og fik herigennem<br />

lysten tilbage til at fordybe sig i<br />

juraen som teoretisk fag. Dette resulterede<br />

i at han i 1992 vendte<br />

tilbage til Århus Universitet som adjunkt.<br />

I 1998 blev han professor, og<br />

endelig i 2002 institutleder. Som institutleder<br />

er han øverste leder og står<br />

bl.a. for ledelse af det videnskabelige<br />

personale. Det er også ham, der<br />

ansætter nye undervisere, kontrollerer<br />

forskningen og er sidste ankermand<br />

på den store ombygning på<br />

jura, der netop har fundet sted. Han<br />

har omkring 80 ansatte under sig,<br />

heraf ca. 40 videnskabeligt ansatte,<br />

20 ph.d.–studerende, og 20 TAP’ere.<br />

En del af hans arbejde består også i<br />

at styre økonomien og afholde møder<br />

med dekanen og de andre institutledere.<br />

Frihed på universitetet<br />

På spørgsmålet om, hvorfor man<br />

vælger en karriere indenfor Universitetet,<br />

svarer Torsten Iversen:<br />

“På Universitetet har man nogle<br />

frihedsgrader, som er større end<br />

fx i det private erhvervsliv. Man<br />

kan selv tilrettelægge sin tid og<br />

man har så også tiden til at<br />

fordybe sig. Som dommer slutter<br />

sagen, når dommen er afsagt,<br />

og det samme gælder for advokater.<br />

Der er ikke samme mulighed<br />

for at fordybe sig og selv<br />

bestemme, hvor dybt man vil gå<br />

i sine undersøgelser. “<br />

“Det er juraen som fag, der<br />

grundlæggende interesserer<br />

mig mest, men som Institutleder<br />

er det den overordnede ledelse,<br />

der er interessant, fx i forbindelse<br />

med at ansætte de<br />

rigtige undervisere og forskere.<br />

Som institutleder har man en<br />

travl hverdag, og det indebærer<br />

desværre, at man ikke har samme<br />

tid til at forske og undervise<br />

selv. Den store ulempe ved at<br />

16<br />

være Institutleder er, at man ikke har<br />

så meget kontakt til de studerende.<br />

Jeg har undervist meget, men det har<br />

man ikke tid til samtidig med funktionen<br />

som Institutleder. De studerende<br />

bliver med rette lidt irriterede over,<br />

hvis der kommer for mange aflysninger<br />

pga. møder og andre ting. Jeg<br />

savner meget at undervise og håber<br />

da også at kunne få tid til det igen på<br />

et senere tidspunkt. Navnlig på det<br />

faglige plan kan man savne kontakten<br />

til de studerende. Både som underviser<br />

for 1. års-studerende, hvor<br />

umiddelbarheden er stor og på overbygningen,<br />

hvor de studerende begynder<br />

at stille interessante – ja,<br />

endda rigtig svære – spørgsmål.”<br />

Der bliver dog stadig tid til noget<br />

forskning, bl.a. er Torsten Iversen<br />

medforfatter på bøger som Formueretlige<br />

emner, Lærebog i køberet og<br />

Finansjura.<br />

Den gode underviser<br />

På jura i Århus lægger man meget<br />

vægt på, at de forskere, der bliver<br />

ansat, også kommer ud og under-<br />

viser. Man ønsker ikke at have forskere,<br />

som isolerer sig på et lille kontor,<br />

men folk som har kontakt til verden<br />

og de studerende.<br />

“Man kan altid diskutere, om en god<br />

underviser er det samme som en god<br />

forsker.<br />

Ved de samfundsrelaterede fag<br />

hænger det normalt sammen: Når<br />

man er god til sit fag, er man også<br />

god til at formidle det. Man kan ikke<br />

være god til et samfundsrelateret fag<br />

uden at have en kontakt til virkeligheden,<br />

og undervisningen vil så også<br />

afspejle det. Det er klart, at der kan<br />

opstå en forståelseskløft mellem<br />

underviseren og de studerende, idet<br />

underviseren kan være fra en tid, hvor<br />

verden så lidt anderledes ud. Men det<br />

løser man også. Det er ikke nødvendigvis<br />

et udtryk for en mangel i<br />

undervisningen, men bare at man tilhører<br />

en anden generation og derfor<br />

har en anden referenceramme.<br />

Om forholdet mellem juraen og det<br />

virkelige liv udtaler Torsten Iversen:<br />

Jeg mener ikke, at man i juraen skal<br />

stille et stort ideal op om, at det er<br />

meget anderledes at være<br />

forsker end at arbejde i det<br />

praktiske liv. Jeg mener, at en<br />

god universitets-jurist samtidig<br />

vil have en god og levende<br />

interesse for juraen, som gør,<br />

at han eller hun også ville<br />

kunne bestride poster i det<br />

praktiske liv, som fx dommer<br />

eller advokat.. Det er vigtigt at<br />

have gode kontakter i det praktiske<br />

liv. Det er ofte derfra, man<br />

får de impulser, der giver en<br />

god undervisning.<br />

Netop det at ansætte gode<br />

undervisere, er noget, der betyder<br />

meget for Torstens Iversens<br />

virke som institutleder.<br />

Vi lægger meget vægt på, om<br />

man har lyst og evne til at undervise.<br />

Dette skal være der<br />

ud over faglig kompetence, og<br />

vi lægger meget vægt på at<br />

ansætte de rigtige folk.<br />

“Man skal løbende rekruttere<br />

nye folk for at undgå, at me-<br />

Torsten Iversen har været institutleder siden 2002<br />

darbejderne alle har samme

Studiemiljøet har høj prioritet hos Torsten Iversen<br />

alder og skal skiftes ud på samme<br />

tid.. Det er vigtigt for mig at bevare<br />

vores gode ry og rygte på Aarhus Universitet,<br />

således at der også i fremtiden<br />

står meget respekt omkring<br />

vores uddannelse og forskning. Jeg<br />

har aldrig hørt nogen, der har noget<br />

dårligt at sige om Århus-jurister, og<br />

sådan skulle det jo gerne blive ved at<br />

være.”<br />

Reform af jura<br />

Det har i de sidste par år været diskuteret<br />

meget, om jurastudiet skal reformeres,<br />

og om uddannelsen er<br />

tidssvarende nok. Torsten Iversen udtaler:<br />

“Jura er en ældgammel uddannelse,<br />

og vi uddanner generalister.<br />

Dem er der altid brug for, så jeg<br />

synes egentlig vores uddannelse er<br />

meget tidssvarende. Jura er ikke ligesom<br />

meget specialiserede fag, hvor<br />

behovet pludselig kan falde væk. Vi<br />

er selvfølgelig bekymrede over arbejdsløsheden,<br />

som er stigende, og<br />

derfor forekommer det også at være<br />

et mærkeligt tidspunkt at lancere en<br />

ny jura-universitets-uddannelse på<br />

således som det er sket i Odense.<br />

Der er naturligvis behov for justeringer<br />

af jurauddannelsen på nogle punkter.<br />

De jurastuderende virker allergiske<br />

over for at tage fag på engelsk.<br />

Der kunne man overveje at gøre det<br />

obligatorisk enten med et ophold i<br />

udlandet eller et fag på et fremmedsprog,<br />

for det er vigtigt at kunne. Man<br />

kan også overveje, om nogle obligatoriske<br />

fag skal have fokus på udlandet<br />

og skal foregå på engelsk. Men<br />

jura er dog stadig først og fremmest<br />

et dansk fag. Man skal kunne sit modersmål<br />

og kende sin danske baggrund,<br />

for det er især det, der er brug<br />

for.”<br />

Man har diskuteret meget, om økonomiske<br />

fag hører til på jura, og om<br />

det er noget, de studerende skal<br />

kunne. Det har været forsøgt som obligatorisk<br />

fag, men det fungerede<br />

ikke. Man kan ikke forvente,<br />

at man skal uddanne<br />

jurister til at<br />

fungere som økonomer,<br />

det vigtigste er, at<br />

man kan sin jura. Så<br />

kan man jo tage økonomien<br />

som en efteruddannelse<br />

eller<br />

lignende. Det er et<br />

langt større problem,<br />

hvis man kommer ud,<br />

og ikke kan sin jura.<br />

Så er der ingen der<br />

respekterer én. Men<br />

det er helt klart et område,<br />

vi kigger på, og<br />

vi diskuterer, om det skal være et fag<br />

på jura. Jeg vil dog gerne gøre opmærksom<br />

på muligheden for at tage<br />

fag på økonomi, hvis man ønsker<br />

det.”<br />

Jura er en bred uddannelse<br />

Torsten Iversen valgte ikke at læse<br />

jura med et bestemt formål. Heller<br />

ikke gennem uddannelsen<br />

havde han et Jeg har aldrig følt<br />

bestemt mål med ud- eksamen som et<br />

dannelsen, det var specielt pres og har<br />

noget der udviklede<br />

derfor aldrig været<br />

sig hen ad vejen. Så<br />

han giver følgende særligt nervøs. Min<br />

råd til de studerende: holdning er, at livet er<br />

“Når man har beslut- fyldt med prøvelser, så<br />

tet sig for at læse jura,<br />

man kan ligeså godt<br />

så skal man først og<br />

fremmest gøre sin vænne sig til det nu.<br />

uddannelse færdig.<br />

Man kan også under uddannelsen<br />

begynde at tænke over, om man har<br />

særlige evner inden for bestemte<br />

områder. Har man fx en særlig evne<br />

for matematik, bør man måske tage<br />

nogle konkurrenceretlige fag eller andre<br />

økonomisk relaterede fag. På<br />

den måde kan man styre sin uddannelse,<br />

og jura kan bruges til hvad<br />

som helst. Det er en stor charme ved<br />

faget. Da jeg selv startede, havde jeg<br />

ingen fast plan om at jeg absolut<br />

skulle være advokat – for slet ikke at<br />

tale om universitetsansat. Jeg valgte<br />

selv netop faget pga. bredden. Har<br />

man nogle særlige evner, bør man<br />

afgjort begynde at dyrke dem, mens<br />

man er under uddannelse. Jeg var<br />

ikke sådan én, der var totalt målrettet,<br />

men jeg arbejdede med tingene<br />

hver dag. Jeg er typen, der mener, at<br />

man ikke kan slappe af hele året og<br />

så begynde på læsningen lige før eksamen.<br />

Jeg tror aldrig, at jeg har læst<br />

over 8 timer på en dag – heller ikke i<br />

læseferien. Jeg har heller aldrig følt<br />

eksamen som et specielt pres og har<br />

derfor heller aldrig været specielt<br />

nervøs. Min holdning er, at livet er fyldt<br />

med prøvelser, så man kan ligeså<br />

godt vænne sig til det nu. Jeg synes,<br />

at der ind imellem oppiskes en temmelig<br />

panikagtig stemning op til eksamen.<br />

Har man fulgt med året igennem<br />

og læst jævnligt på tingene, er<br />

der absolut ingen grund til panik.”<br />

Ph.d. er en enestående mulighed<br />

Torsten Iversen er en stor fortaler for,<br />

at man benytter sig af muligheden<br />

for at blive ph.d. Især den nye ordning<br />

med at tage en erhvervs-ph.d.,<br />

hvor man blander et arbejde i erhvervslivet<br />

eller det offentlige med det<br />

at læse en ph.d., synes han flere studerende<br />

burde benytte sig af. “Ph.d.uddannelsen<br />

er særdeles vigtig, og<br />

den satser vi meget på. Jura er på<br />

godt og ondt blevet en masseuddannelse,<br />

for der bliver uddannet mange<br />

jurister. Og jura er meget bredt. Derfor<br />

er det godt, at man kan tage en<br />

overbygning til uddannelsen i form<br />

af en ph.d. Om nogle år kan man godt<br />

forestille sig, at det<br />

kan være svært at<br />

komme hurtigt frem<br />

de rigtige steder uden<br />

en ph.d.-grad Jeg kan<br />

kun opfordre folk til at<br />

søge at søge et ph.d.stipendium.<br />

Det er en<br />

enestående ordning,<br />

for man kan få et 3årigt<br />

stipendium og<br />

få lov til at fordybe sig<br />

i det, man har lyst til.”<br />

Et godt studiemiljø<br />

Én af de ting, der er blevet gennemført<br />

i Torsten Iversens tid som institutleder<br />

er den store ombygning af<br />

biblioteket udflytningen af Afdelingen<br />

for Offentlig Ret samt udlægning af<br />

bygn. 343 til studenterformål. Grunden<br />

til dette var, at juras faciliteter var<br />

nedslidte, og at der var udpræget<br />

pladsmangel. Og trods de mindre<br />

startproblemer og de mange gener,<br />

ombygningerne har forårsaget, er<br />

Torsten Iversen godt tilfreds med<br />

ombygningen som sådan. Studiemiljøet<br />

har høj prioritet hos Torsten<br />

Iversen. Og han lover, at han også<br />

gerne i fremtiden vil gøre sit til at sørge<br />

for, at vi har et godt miljø, og især at vi<br />

hele tiden har en stab af engagerede<br />

medarbejdere.<br />

Skribent:<br />

Helene Nordborg Kiær<br />

hnk@paragrafblad.dk<br />

17

18<br />

Faglig Dag program:<br />

Vi står bag Faglig Dag:<br />

Faglig Fredag<br />

Formand: Asjbørn Jakobsen, MJ, overbygning<br />

Helle Muff, Jus, 2 år<br />

Caroline, AJ, 2 år<br />

Linda, KJ, 3 år<br />

Louise Mühlbach, Jus, 3 år<br />

Crestina Gregersen, AJ, 3 år<br />

Maria Hyun Thomsen, KJ, 3. år<br />

Jesper Fanø - SJ, 3 år<br />

Morten Schmidt, MJ, overbygning<br />

Sanne Camilla, Elsa, overbygning<br />

Mathias Staugaard, Retskritisk Forum, overbygning.<br />

Jeff Jørgensen, Retskritisk Forum/<strong>Paragraf</strong>, overbyg.<br />

fagligdag@hotmail.com<br />

EU-forfatningen<br />

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til årets Faglige Dag fredag den 22. oktober 8.00-13.00. Vi inviterer<br />

alle jurastuderende til morgenborg, korsang og en formiddag i Sø-auditoriet med oplæg og<br />

debat om EU-forfatningen. Bagefter er der fredagsbar og fest.<br />

1) Lektor Jens Hartig Da<strong>nielsen</strong> om EU's traktater gennem tiderne frem til<br />

forfatningen i dag. Hvor er grænserne for, hvad EU kan lovgive om i dag?<br />

2) Lone Dybkær og Ole Krarup: Er forfatningen til det gode eller dårlige,<br />

herunder hvad vi kan lægge i nærhedsprincippet og opsigelsesparagraffen.<br />

3) Isi Foighel og Trine Mach: Hvad betyder det for en dansker, at charteret<br />

om borgerrettigheder kommer med i forfatningen? Hvor mange sæt<br />

borgerrettigheder skal vi egentlig indrette os efter? Giver to gange ytrinsfrihed<br />

os ret til at råbe dobbelt så højt?<br />

4) Mogens Camre og Christian Rovsing: Danmarks rolle i EU og EU's<br />

rolle i Danmark i fremtiden og udfordringerne for Europa<br />

Et panel med en underviser, en studerende og en journalist vil efter hver<br />

runde udfordre oplægsholderne med spørgsmål og sætte gang i debatten.<br />

Deltagere i Falig Dag<br />

Lektor i EU-ret Jens Hartig<br />

Da<strong>nielsen</strong><br />

Trine Mach, Junibevægelsen,<br />

cand.scient.pol.<br />

Isi Foighel, professor, dr.jur., tidl.<br />

dommer ved den europæiske menneskerettighedsdomstol<br />

i Strasbourg,<br />

tidl. skatteminister<br />

Lone Dybkjær (R), tidligere medlem<br />

af Europa-Parlamentet og repræsentant<br />

i Forfatningsudvalget<br />

Ole Krarup, dr.jur og medlem af<br />

Europa-parlamentet for Folkebevægelsen<br />

mod EU<br />

Mogens Camre (DF), medlem af<br />

Europa-Parlamentet<br />

Christian Rovsing (K), Tidligere<br />

medlem af Europa-parlamentet

Nye stud.jur. foretrækker KU<br />

Når det gælder valg af universitet foretrækker de studerende KU - de får flest ansøgere, de<br />

optager flest og gennemsnittet er højest.<br />

Årets tal for optagelse af studerende på det juridiske studium på landets universiteter viser, at<br />

KU er det mest populære universitet blandt de studerende. 1465 studerende havde søgt KU<br />

og heraf havde ca. 1000 studerende KU som første prioritet. Kun halvt så mange havde AU<br />

som første prioritet og i alt 824 studerende har søgt ind på AU.<br />

SDU en succes<br />

Selvom SDU havde færre ansøgere end både KU og AU, må i alt 513 ansøgere være<br />

tilfredsstillende for SDU det første år, hvor jura udbydes. 111 studerende er optaget, hvilket er<br />

11 mere end SDU først havde planlagt. Heraf havde 245 ansøgere SDU som første prioritet.<br />

16 studerende har fået en stand by plads.<br />

De er klogere på KU<br />

Gennemsnittet for kvote 1 er højere på KU end på både AU og SDU. Nederst på eksamensbeviset<br />

skulle der på KU stå mindst 8,7. På AU og SDU kunne ansøgerne klare sig med 8,5 i<br />

gennemsnit.<br />

19

PRISOPGAVE ÅR 2004<br />

Med henblik på at styrke de<br />

studerendes interesse for forskning<br />

på det juridiske område<br />

har Justitsministeriets<br />

Forskningspolitiske Udvalg<br />

indstiftet en pris for bedste<br />

studenterafhandling inden for<br />

et givet emne. Prisen er på<br />

25.000 kr.<br />

Prisen for år 2004 vil gå til den<br />

bedste besvarelse af en opgave<br />

om “Ægtefællebidrag”.<br />

Besvarelsen bør vedrøre regler<br />

og praksis for tilkendelse<br />

af ægtefællebidrag. Følgende<br />

temaer kan berøres i<br />

opgaven:<br />

·Hvad er baggrunden for de<br />

nuværende regler for tilkendelse<br />

af bidrag?<br />

20<br />

·Er retspraksis i overensstemmelse<br />

med forarbejdernes<br />

intentioner?<br />

·Er der behov for reformer inden<br />

for området?<br />

Lærere, der vejleder studerende,<br />

anmodes om at gøre<br />

de studerende bekendt med<br />

prisen og om at sende forslag<br />

til prismodtagere til:<br />

Formanden for JustitsministerietsForskningspolitiske<br />

Udvalg, professor<br />

Flemming Balvig<br />

Det Juridiske Fakultet<br />

Forskningsafdeling III<br />

Skt. Peders Stræde 19<br />

1453 København K.<br />

Forslag skal være vedlagt<br />

kopi af opgaven samt oplysning<br />

om den karakter, opgaven<br />

er resulteret i. Studerende indbydes<br />

også til selv at indlevere<br />

opgaver, som skal<br />

vedlægges oplysning om karakter<br />

og vejleder samt<br />

tilladelse til at kontakte vejleder<br />

med henblik på at få en<br />

evaluering.<br />

Forslag skal være Flemming<br />

Balvig i hænde senest d. 1.<br />

august 2005. Specialer, der<br />

indleveres til bedømmelse<br />

senest d. 29. april 2005, kan<br />

komme i betragtning til prisen.

I praktik som tysk advokat<br />

Et moderne eventyr<br />

Der var en gang…<br />

…en pige, der drog til Berlin. Hun ville<br />

ud i verden og lære noget om sig selv<br />

og om faget jura. Der var så meget<br />

snak blandt de kloge mænd og koner,<br />

om at man skal sørge for at have<br />

andre kvalifikationer med i bagagen<br />

end blot fornuftige karakterer fra<br />

jurastudiet, hvis man skal have en<br />

chance for at klare sig i den hårde<br />

konkurrence om at få et job efter endt<br />

studie. Pigen vidste, at der findes en<br />

del etablerede programmer, hvormed<br />

man kan komme i praktik hos fx<br />

Danmarks faste repræsentation i<br />

EU, en dansk ambassade et sted i<br />

verden eller lignende. Der er endda<br />

mulighed få overført opholdet som et<br />

fag på overbygningen, såfremt det<br />

opfylder nogle bestemte betingelser<br />

mht. til længde, indhold osv. Imidlertid<br />

havde pigen lyst til at prøve noget<br />

andet som også kunne kombineres<br />

med de andre planer, hun allerede<br />

havde lagt for sin dannelsesrejse i<br />

det store udland.<br />

Pigen havde for længe siden fået lysten<br />

og ideen til at tage til storbyen<br />

Berlin. Gennem en af De Ældste - en<br />

mand ved navn Erasmus – var hun<br />

heldigvis så heldig at blive tildelt en<br />

plads ved Humboldt Universität zu<br />

Berlin. Pigen blev gennem andre nysgerrige<br />

venner gjort opmærksom på<br />

Advokatfirmaet Nebelong & Partnere,<br />

der har hovedsæde i København og<br />

et kontor i Berlin, hvor der fast er udstationeret<br />

en advokat og en sekretær.<br />

Derudover tager man gerne<br />

imod ulønnede praktikanter.<br />

Praktik og prøvelser<br />

Det blev aftalt gennem rådslagning<br />

med pigen og hendes nye arbejdsgiver,<br />

at hun skulle komme forbi kontoret<br />

fast 1-2 dage om ugen. Til gengæld<br />

for pigens arbejdsindsats ville<br />

der blive stillet en arbejdsplads til<br />

rådighed, således at pigen til enhver<br />

tid havde mulighed for at benytte sig<br />

af kontorets faciliteter som internet,<br />

printer og lærebogssamlinger.<br />

Pigen blev i forbindelse med sin stilling<br />

som praktikant udsat for mange<br />

prøvelser indenfor forskellige områder<br />

af juraen som f.eks. opholdstilladelse<br />

i Danmark, familieret, erstatningsret,<br />

international privatret og<br />

dele af tysk ret, specielt formueret.<br />

Der var oftest tale om sager, hvor<br />

nogle af sagsakterne var på tysk og<br />

nogle på dansk, hvilket gav pigen<br />

masser af muligheder for at øve<br />

hendes juridiske tyske, så hun kunne<br />

blive bedre til at begå sig. Som en<br />

del af pigens ophold i det fremmede<br />

land måtte hun igennem mange prøvelser<br />

med udlændingemyndigheder,<br />

valg af fag på universitetet, registrering<br />

af bopæl, myndighedernes<br />

ineffektivitet osv. Pigen måtte gå så<br />

grueligt meget galt igennem, men til<br />

sidst kunne hun falde til ro og deltage<br />

i livet i Berlin. Thi nu var verden<br />

og den før så fremmede storby blevet<br />

hendes hjem.<br />

Med apostlenes heste…<br />

…var det muligt for pigen og hendes<br />

medrejsende at tilbagelægge vejen<br />

til Den fællesnordiske Ambassade<br />

på meget kort tid. Her var det muligt<br />

for en sulten vandringsmand at få<br />

noget at spise i kantinen og deltage i<br />

de arrangementer ambassaden afholdte.<br />

Her så pigen EM-kampen,<br />

hvor Danmark spillede mod Sverige.<br />

Der var ca. 300 danske og svenske<br />

vandringsmænd tilstede og pigen<br />

oplevede en aften, der var indbegrebet<br />

af en fantastisk stemning.<br />

Gennem kontakterne på kontoret var<br />

pigen heldig at have mulighed for at<br />

få nogle helt specielle oplevelser, idet<br />

kontoret i Berlin er sekretariat for Den<br />

danske Klub, der består af omkring<br />

70 danske og tyske medlemmer<br />

bosat i Berlin og omegn. Her oplevede<br />

pigen bl.a. et foredrag med Tom<br />

Høyem, tidligere Grønlandsminister<br />

og den mægtige Poul Schlüters tro<br />

væbner. Og det mærkelige ved hele<br />

denne historie er, at det faktisk<br />

virkede som om de ansatte på kontoret<br />

i Berlin var utrolig glade for at<br />

have selskab og hjælp af pigen,<br />

mens hun bare var taknemmelig over,<br />

at de overhovedet gad bruge tid og<br />

energi på at lære hende nogle ting<br />

og på at lade hende forsøge sig lidt<br />

frem med sagerne.<br />

Moralen...<br />

...er, at man ikke behøver at fortvivle,<br />

fordi man ikke nødvendigvis har mulighed<br />

for at tage et halvt år ud af ka-<br />

den tyske Reichstag i hjertet af Berlin<br />

lenderen for at tage et praktikophold<br />

i udlandet. Der findes masser af andre<br />

muligheder for at få noget praktisk<br />

juridisk erfaring; det er bare et<br />

spørgsmål om fantasi. Det er meget<br />

muligt at det ikke kan lade sig gøre at<br />

få en aftale om et lønnet praktikophold<br />

i stand, men det betyder jo ikke<br />

at et advokatkontor i en eventyrlysten<br />

ungersvends eller -svendindes barndomsby<br />

vil sige nej til at have selskab<br />

et par uger i sommerferien. Og<br />

det er alle tiders måde at lære noget<br />

og få en masse gode oplevelser på.<br />

Se, det var et rigtigt eventyr!<br />

Hvis du vil vide mere om dine muligheder<br />

i udlandet, så kontakt evt.<br />

den internationale vejleder:<br />

www.jura.au.dk/int_vejl/<br />

Skribent:<br />

Kristina Ravn<br />

kr@paragrafblad.dk<br />

21

<strong>Paragraf</strong> på ø-lejr<br />

Sejlads, ponyridning, badning, tennisspil, hygge og vandpiber var nogle<br />

af elementerne på <strong>Paragraf</strong>’s sommerferie på Avernakø...<br />

<strong>Paragraf</strong> har været på sommerferie<br />

på Avernakø - en rigtig ø-lejr med<br />

sejlbåde, heste, surfboard og masser<br />

af fest og hyggeligt samvær. En<br />

tur, der allerede efter én sæson er<br />

blevet en årlig tradition.<br />

På siderne kan du se, hvad der sker,<br />

når hele §-redaktionen rykker ud i det<br />

danske sommerland.<br />

Vi er nu klar til at kaste os over det<br />

nye semester med fornyet energi og<br />

en lige lovlig frisk tilgang til tingene.<br />

<strong>Paragraf</strong> søger altid nye medlemmer,<br />

og du skal være velkommen til at<br />

kigge forbi vores kontor - hos os<br />

foregår der altid noget, bare se billederne!<br />

22

Tekst og foto: Troels Kjersgaard<br />

23

Zahles omsorg for retfærdighed<br />

Anmeldelse af Henrik Zahle, Omsorg for retfærdighed, Essays om retlig<br />

praksis, Gyldendal.<br />

„Det er ikke altid retfærdigheden sejrer,“<br />

skriver Henrik Zahle i sin bog:<br />

Omsorg for Retfærdighed. Det er<br />

ærlig tale og uden dissens – det er<br />

som essays skal være. Essays’ene<br />

er om Henrik Zahles personlige tanker<br />

om retlig praksis i Højesteret. Det<br />

er essays, der giver indsigt i de tanker,<br />

han gjorde sig som dommer i<br />

Højesteret 1999-2002. Det er sjældent,<br />

dommere fra Højesteret gør sig<br />

den umage at dele deres tanker og<br />

indsigt med offentligheden. Heldigvis<br />

gør Henrik Zahle det på god vis, når<br />

han fortæller, hvordan han som dommer<br />

har udøvet omsorg for retfærdigheden.<br />

For mange gentagelser<br />

Essayene bærer titler som: Barmhjertighed,<br />

Fejl og Kynisme. Og<br />

Præstationsangst, Magt og ikke<br />

mindst Retfærdighed. Der er i alt 39<br />

essays om abstrakte begreber, som<br />

han for det meste – men ikke altid –<br />

formår at puste liv i ved at drage os<br />

læsere ind i den virkelighed, han<br />

oplevede som dommer. Det er ikke<br />

en fortløbende fortælling, hvor det ene<br />

essay afløser det andet i naturlig kronologisk<br />

følge. De er ordnet i alfabetiske<br />

rækkefølge, og har som den<br />

eneste fællesnævner, at de udtrykker<br />

forskellige aspekter af dommeres<br />

omsorg for retfærdigheden. Men det<br />

er forfriskende, utraditionelle anskuelser<br />

vel at mærke. Så gør det<br />

ikke så meget, at han springer frem<br />

og tilbage i tid, sted og juridiske eksempler<br />

og gentager sig selv nogle<br />

gange. For eksempel bliver pointen<br />

om, at dommere skal: - bevæge sig<br />

hele tiden – se sagen fra nye sider -<br />

turde vende tingene på hovedet - lade<br />

fantasien få plads, gentaget igen og<br />

igen, hvor der er anledning til det.<br />

Også til ikke-jurister<br />

Henrik Zahle er professor ved Københavns<br />

Universitet, men der er langt<br />

fra essayene til den traditionelle juridiske<br />

litteratur, han tidligere har<br />

begået. For eksempel Dansk Forfatningsret<br />

bind 1-3 (2001-03), EU og<br />

den danske grundlov (1998) samt<br />

Bevisret (1994). Essayene er skrevet<br />

til flere end jurister. Fordelen ved<br />

det er et mere ligefremt sprog. Når<br />

24<br />

han fortæller i jeg-form, griber han<br />

for alvor ikke bare min forståelse,<br />

men også min indlevelse, og så bliver<br />

læsningen ikke blot interessant,<br />

men også gribende.<br />

Kulturen i Højesteret<br />

Lidt for mange steder bruger han<br />

meget energi på at forklare begreber<br />

og forhold, som jurister vil finde banale<br />

og formentlig gå let henover –<br />

og som virker ligegyldigt at få med.<br />

For eksempel når han i essayet Sag<br />

forklarer meget regulært, hvad en sag<br />

er og om dens forløb. Langt de fleste<br />

essays byder heldigvis på hans personlige<br />

refleksion og inddragelse af<br />

sin egen person som eksempel. Et<br />

af de mere spændende essays er<br />

Tilpasning, hvor han gør sig tanker<br />

om dét at indgå i en kultur og arbejdsgang<br />

i Højesteret. Essayet slutter han<br />

tankeværkkende af på følgende vis:<br />

„De sider af faget eller arbejdet, som<br />

man har tilegnet sig, men som oprindelig<br />

vakte ubehag eller måske<br />

endda fremkaldte modsigelse,<br />

svinder ved hverdagens osmose ud<br />

af sjælen, og de tavse modforestillinger,<br />

der i begyndelsen måske<br />

sløres af en tilegnet kynisme, forsvinder<br />

med tiden helt.“<br />

Selvretfærdige dommere<br />

I essayet Mod kommer vi omkring en<br />

kontrovers mellem Henrik Zahle og<br />

en statsadvokat. Det ligger tilbage til<br />

Henrik Zahles tid som byretsdommer.<br />

Der er rigeligt at tænke over i de<br />

mange essays, men vi skal lede<br />

længe efter de essays, der for alvor<br />

bider sig fast, som for eksempel<br />

Selvretfærdighed. Her blev jeg grebet<br />

fra start til slut. Han slutter det<br />

således af:<br />

„Alle gode gange tre, jeg afbryder<br />

hende og prøver endnu en gang. Men<br />

de er trætte, de vil have sagen sluttet<br />

nu, Bruun har vist et møde i sit nævn<br />

i eftermiddag, de hører ikke efter, de<br />

har ikke fattet sagen, men de har for<br />

længst besluttet sig. Det er ikke altid<br />

retfærdigheden, der sejrer.“<br />

Tanker om dissens<br />

I anmeldelsens første linje kunne du<br />

læse konstateringen, at essays i sin<br />

natur ikke levner plads til dissens.<br />

Ikke desto mindre byder Henrik Zahle<br />

selv på dissens – i form af et essay.<br />

Et af de bedre, hvor han giver et indblik<br />

i dommernes diskussion forud for<br />

dommen. Han refererer fra sin tid i<br />

Landsretten, hvor han på et tidspunkt<br />

blev mødt med en kollegas bemærkning,<br />

men sagt til en anden kollega:<br />

„Har du det ikke som mig – der er<br />

dissenser, du forstår, og dissenser du<br />

ikke forstår?“<br />

Henrik Zahle skriver i sit forord, at han<br />

med bogen vil forsøge at gøre op<br />

med den udbredte opfattelse blandt<br />

ikke-jurister om, at juraen er bastant,<br />

negativ og med urimelige barrierer,<br />

der blokerer for den ideelle løsning.<br />

Det gør han, men han giver også<br />

udtryk for, at dommere måske ikke<br />

altid drager den omsorg for retfærdighed,<br />

som han kunne ønske. I 1936<br />

blev dissenser gjort tilgængelige i<br />

dansk ret. Man ville, som Zahle citerer<br />

Steincke for at have udtrykt det i<br />

Folketingstidende i 1931, lukke op for<br />

Højesterets mørkekammer. Henrik<br />

Zahle har med Omsorg for retfærdighed<br />

forsigtigt åbnet endnu en lem<br />

til mørkekammeret. Det kan kun anbefales<br />

at kigge ind.<br />

Retskritisk Forum har inviteret Henrik<br />

Zahle til foredrag onsdag den 29.<br />

september.<br />

Skribent:<br />

Jeff Jørgensen<br />

jj@paragrafblad.dk

Retskritisk Forum<br />

Zahle krydser sit spor i Højesteret<br />

Onsdag den 29. september kl. 16.15<br />

(Se opslag for sted)<br />

Professor dr.jur. ved Københavns Universitet Henrik Zahle fik sidste år udgivet<br />

sin bog “Omsorg for retfærdighed”, hvori han fortæller om sine fire år i<br />

Højesteret. Til arrangementet tager han udgangspunkt i bogen, og vil komme ind<br />

på de forskellige dommertyper han oplevede, og de måder dommeren drager<br />

omsorg for retfærdigheden på. Han skriver dog i bogen, at retfærdigheden ikke<br />

altid sejrer. Henrik Zahle krydser denne eftermiddag sit spor som dommer i<br />

Højesteret. Kom og hør hvorfor sporet endte efter blot fire år på banen i Højesteret.<br />

Arrangementet holdes i samarbejde med Dansk Retspolitisk Forening<br />

~<br />

Eva Smith & Gorm Toftegaard:<br />

Lægdommere - til hvad nytte?<br />

Onsdag den 6. oktober kl. 16.15-18.00<br />

(Se opslag for sted)<br />

Hvad skal vi med nævninge og domsmænd? Hvorfor bliver nogle af dem trynet af<br />

dommerne? Og hvorfor skal nævninge, hvis det står til Retsplejerådet, votere<br />

sammen med de juridiske dommere? Professor ved KU Eva Smith er uenig med<br />

Gorm Toftegaard Nielsen og diskuterer det denne eftermiddag. Domsmand Helle<br />

Bliddal fortæller om, hvordan hun blev trynet af dommere, og en politiker<br />

fortæller, hvordan man finder domsmænd, og hvad de gør for at de er<br />

repræsentative for folket. Journalist fra P1’s dokumentargruppe Ilan Scheftelowitz<br />

er ordstyrer.<br />

DJØF STUD.SAMF støtter Retskritisk Forums arrangementer.<br />

25

Roskilde 2004<br />

Inden festivalen sagde meteorologerne at der var 75 % chance for regn<br />

– de må have ment, at det ville regne 75 % af tiden!<br />

Roskilde 2004 blev før start haglet<br />

ned af kritikerne for ikke at have<br />

formået at skaffe nok store kunstnernavne<br />

– programmet var tilsyneladende<br />

for kedeligt. Det er da også<br />

sandt, at når man kiggede ned over<br />

listen af kunstnere til dette års<br />

Roskilde Festival, var der overraskende<br />

få navne, man havde et<br />

særligt godt kendskab til, og da festivalens<br />

absolutte topnavn, David<br />

Bowie, meldte afbud var der virkelig<br />

krise. Desuden kom vejret, som altid,<br />

også i fokus, eftersom Roskilde 2004<br />

nu er blevet dømt den 3. vådeste festival<br />

i Roskildes historie, hvilket især<br />

kom til udtryk gennem mudderet på<br />

campingarealerne.<br />

Regn og mudder<br />

I sidste ende er det et spørgsmål om<br />

at have den rette påklædning og på<br />

trods af, at Roskilde Festivalens ten-<br />

26<br />

Det humanitære fokus – “make peace not walls!”<br />

dens til dårligt vejr er almindeligt<br />

kendt, var der alligevel 80.000 festival<br />

gæster der manglede gummistøvler<br />

tirsdag morgen. Det betød<br />

udsolgt overalt og der var krise i vores<br />

lejr, da ingen havde gummistøvler.<br />

Det endte med at en blev sendt ind til<br />

byen, og vi måtte hver give 200 kroner<br />

for gummistøvler, der ikke helt<br />

passede og som egentligt ikke var<br />

helt høje nok til at holde vandet ude.<br />

Men når man ser på, hvor meget det<br />

forbedrede ens oplevelse af festivalen<br />

at kunne gå bare lidt mere rundt,<br />

var det pengene værd. Det skal<br />

tilføjes om vejret at på trods af, at pladsen<br />

bevægede sig fra at være våd til<br />

at være dybt mudret for til sidst at<br />

minde mere om et sumpområde i<br />

Florida, kunne man stadig få ganske<br />

meget ud af festivalen – når musikken<br />

spiller og de første øl er hældt indenbords,<br />

betyder det jo ikke så meget<br />

hvor klam, beskidt<br />

og våd, man bliver.<br />

Det gik heller ikke<br />

hverken værre eller<br />

bedre, end at der gik<br />

sport i at svine hinanden<br />

til på vej ind til<br />

de forskellige koncerter,<br />

hvilket især<br />

gik ud over undertegnede<br />

som fik en<br />

glidetur i mudderet.<br />

(Næste morgen var<br />

det ikke fedt at<br />

tænke på at glideturen<br />

foregik<br />

betænkeligt tæt på<br />

hegnet hvor ca.<br />

1000 mennesker<br />

forinden havde skilt<br />

sig af med sine “affaldsstoffer”)<br />

Det<br />

værste ved vejret var,<br />

at man ikke kunne<br />

sidde foran scenerne<br />

og nyde<br />

musikken på afstand,<br />

men ellers<br />

kom vejret altså<br />

ikke til at mindske den gode festivaloplevelse<br />

betydeligt.<br />

Metal skal der til<br />

Som sagt havde der før festivalen<br />

været en stor kritik af musikprogrammet,<br />

men på trods af det gik man stadig<br />

fra festivalen med gode koncertoplevelser.<br />

David Bowies afbud betød,<br />

at festivalen hasteindkaldte amerikanske<br />

Slipknot, hvilket nok kun var<br />

salt i såret for Bowie fans, men de<br />

formåede dog stadig at levere en<br />

suveræn koncert på trods af, at de<br />

kun 2 timer efter at have været på<br />

Orange Scene skulle spille endnu en<br />

koncert i München. En af de ting kritikerne<br />

især havde bemærket ved<br />

musikprogrammet var den, ifølge<br />

dem, overdrevne mængde af alternativ<br />

rock i forhold til mere mainstream<br />

musik. Blandt de alternative<br />

bands så man for eksempel Korn,<br />

der gæstede Orange Scene torsdag,<br />

hvor de spillede for rundt regnet<br />

60.000 mennesker og formåede at<br />

tænde små julelys i samtliges øjne<br />

med deres hårdkogte melodiske<br />

heavy metal og især da de spillede<br />

en cover version af Pink Floyds – The<br />

Wall, var publikum ved at gå amok<br />

(på den gode måde).<br />

Skaterpigen<br />

Avril Lavigne spillede også på Roskilde<br />

– hun var et bud på det mere<br />

poppede mainstream rock, men skaterpigen<br />

var mildest talt elendig. Man<br />

skulle tro, at en person, der sælger<br />

albums i så store mængder, kunne<br />

synge, men her tog man fejl. Derudover<br />

var der ingen opfindsomhed eller<br />

energi at finde i hendes koncert,<br />

som stod i klar kontrast til hvad<br />

N.E.R.D leverede tidligere på dagen.<br />

Pharell Williams leverede en<br />

ubeskrivelig koncert på Arena, og<br />

efter min mening var det nok den<br />

største oplevelse på Roskilde, da<br />

N.E.R.D forsangeren hev en ung fyr<br />

fra publikum op på scenen (vedkommende<br />

var blevet bustet for crowd

surfing, hvilket man ikke må på<br />

Roskilde festival) og den unge fyr fik<br />

lov til at gå amok med bandet den<br />

resterende time af koncerten – hvem<br />

ville ikke, på det tidspunkt, gerne<br />

være i hans mudrede støvler. De andre<br />

store navne til Roskilde 2004 var<br />

blandt andet Wu Tang Clan, Muse og<br />

Santana. Om musikken må man<br />

konstatere, at på trods af at nogle<br />

mente, at der manglede absolutte<br />

topnavne, så var programmet efter<br />

min mening yderst veltilrettelagt, og<br />

det skal desuden tilføjes, at i USA<br />

skal man lede længe for at finde<br />

større navne end Korn og N.E.R.D.<br />

Sikkerhed<br />

Roskilde festivalen er desværre igen<br />

i år blevet udsat for voldtægter, men<br />

ud over dette er festivalen forløbet<br />

uden de store problemer. Man må<br />

håbe, at festival ledelsen i fremtiden<br />

kan finde en måde, hvorpå man kan<br />

forhindre den slags hændelser, for<br />

det er klart, at den slags nyheder er<br />

noget af en stemningsdræber blandt<br />

festivalgæsterne. Ikke desto mindre<br />

må man også have respekt for<br />

sikkerhedsfolkene, idet der ikke sker<br />

“andet”, når 100.000 berusede mennesker<br />

er samlet på et sted.<br />

Humanitært Fokus<br />

Roskilde 2004 havde temaet, “make<br />

peace not walls”. Derfor havde man<br />

inde på festivalpladsen opstillet en<br />

kopi af muren i Palæstina som en<br />

protest mod konflikten i Israel, og<br />

hermed fandtes der på festivalen utallige<br />

indsamlinger til diverse<br />

hjælpeorganisationer, hvilket manifesterer<br />

den gode ånd og stemning<br />

som Roskilde festivalen er bygget op<br />

om. Dette var for eksempel også<br />

grunden til, at Korn spillede Pink<br />

Floyds – The Wall. De udtrykte<br />

hermed deres støtte til det meget<br />

omdiskuterede fokus, festivalen<br />

havde.<br />

Roskilde 2004 havde et alternativt<br />

program, hvis navne helt sikkert ikke<br />

kunne måle sige med dem, man så<br />

i 2003, men på trods af det og på<br />

trods af vejret, var det en fed oplevelse,<br />

som jeg personligt har udelukkende<br />

gode minder fra, og til de,<br />

der aldrig før har besøgt Roskilde<br />

festivalen, kan jeg klart anbefale den,<br />

men husk lige regntøjet!<br />

Skribent:<br />

Mogens Toft<br />

mt@paragrafblad.dk<br />

Solen skinnede over Roskilde – eller…<br />

Amerikanske “Slipknot” var klar til at trykke den af med kort varsel<br />

Facts om festivalen<br />

Festivalområde - 1.562.482 m2<br />

Deltagere – ca. 75.000 betalende<br />

Frivillige – ca. 25.000<br />

Roskilde 1 - 1971 med 10.000 deltagere<br />

Overskuddet går til humanitære hjælpeorganisationer<br />

Antal scener – 7<br />

Største scene – Orange, som består af et tidligere Rolling<br />

Stones Tour telt.<br />

Antal Bands – ca. 160<br />

27

28<br />

KONSERVATIVE JURISTER<br />

Nyt fra og om KJ<br />

Indledningsvis vil vi meget gerne sige velkommen tilbage til studiet efter en forhåbentlig<br />

rigtig god sommer og eksamensperiode – en sommer som også – om guderne vil – vil<br />

vare et stykke tid endnu. Og selvfølgelig også et hjerteligt velkommen til alle de ny<br />

jurastuderende.<br />

Fra vor forenings side, kan vi berette om et veloverstået fredsvalg til Det Juridiske Studienævn (nævnet<br />

hvor studieordningen fastsættes og dispensationer gives eller afslås – “med venlig hilsen Studienævnet”),<br />

hvorefter KJ i endnu en periode repræsenterer de studerende med to mandater: Louise Quorning og<br />

Kenneth Bøjler Andersen.<br />

I Studienævnet kan forventes rigtigt meget af KJ i den næste periode. Vi har brugt (noget af) sommerferien<br />

på at udarbejde en række nye forslag til forbedringer, som forhåbentligt vil blive vedtaget af et enigt<br />

Studienævn. Forslag, som især vil fokusere på problematikken vedrørende de relativt få kursusfag i<br />

forhold til København, men også forslag, som fokuserer på forbedringer af bacheloruddannelsen.<br />

For begge uddannelsers vedkommende skal det dog også uddybes, at efter udstedelsen af en ny<br />

uddannelsesbekendtgørelse, skal både bachelor- og kandidatdelen have en ny studieordning. For<br />

bachelordelens vedkommende vil der blive introduceret valgfag på bekostning af det nuværende udbud<br />

af obligatoriske fag. KJ er glade for denne udvikling. For kandidatdelens vedkommende, vil antallet af<br />

valgfag derimod blive beskåret; en udvikling KJ ikke stiller sig tilfreds med, idet dette begrænser den<br />

enkeltes mulighed for selvstændig tilrettelæggelse af sit studium. Hvorom alt er, ser KJ frem til en god og<br />

konstruktiv debat om fremtidens jura-studium.<br />

På det arrangementsmæssige plan skal det nævnes, at vi primo september har æren af at præsentere en<br />

politisk debat med Justitsminister Lene Espersen og at vores “åbent kontor” arrangement løber af<br />

stablen som sædvanligt, hver fredag kl. 14:30. Desuden arbejder vores arrangementsudvalg på højtryk<br />

for til stadighed, at finde på nye arrangementer og fester – både for medlemmer og ikke-medlemmer.<br />

Sidste semester havde vi bl.a. æren af at kunne præsentere: Et foredrag om Israels sikkerhedspolitiske<br />

situation med den israelske ambassadør i Danmark; Den klassiske rundvisning på det Arne Jacobsentegnede<br />

rådhus, politisk spørgetime med byplanrådmand Poul B. Skou med den obligate Rådshustærte;<br />

samt den overordentligt velbesøgte “Party of the Decades” med musik fra de sidste mange årtier.<br />

Derudover skal det selvfølgelig nævnes, at vores “moderforening”, Konservative Studenter i Århus,<br />

fylder 70 år i år – hvilket gør foreningen til den ældste af sin art på hele Universitetet. Dette fejrer vi med<br />

en stor fest i frimurerlogens lokaler i midtbyen og vores medlemmer – nuværende som gamle, inkl. bl.a.<br />

et par ministre eller tre - er selvfølgelig inviteret.<br />

Alt i alt tegner der sig et spændende og aktivt semester for KJ og de studerende. Vi vil selvfølgeligt<br />

vende tilbage med nyt fra vores og studiets verden.<br />

Med håb om en fortsat god sommer/varmt efterår!<br />

Af Søren Bloch, Formand & Nikolaj Hawaleschka Stenberg, Næstformand

Before<br />

Sunset<br />

Instr.: Richard Linklater<br />

Medv.: Ethan Hawke, Julie<br />

Delpy<br />

Lad det være sagt med det samme..<br />

Jeg er en af dem der ikke har set<br />

første del af dette kærligheds drama,<br />

men det gør mig ikke til et ringere<br />

menneske.. Det GØR det altså ikke!!<br />

Men det betød ingenting, da filmens<br />

tema og indhold er lige så simpelt<br />

som bagsiden på en mælkekarton. I<br />

den første film, Before Sunrise,<br />

mødes en mand og en kvinde på toget<br />

til Wien og tilbringer 14 timer<br />

sammen totalt crazy in love. Before<br />

Sunset handler så om hvad der sker,<br />

da de mødes 9 år senere. Det lyder<br />

alt sammen simpelt og banalt, men<br />

det er også filmens styrke, den bliver<br />

ene og alene båret af kemien mellem<br />

Ethan og Julie. Og de gør det<br />

godt, rigtig godt endda. Dialogen<br />

mellem dem er fængslende og medrivende,<br />

og man får revet godt og<br />

grundigt op i alle følelserne. Stedet<br />

er Paris, det er sommer og fuglene<br />

synger, så alt er lagt op til at give<br />

amorinerne frit spil, men hvad er der<br />

sket i de sidste 9 år? Og kan de samle<br />

op, hvor de slap sidst? Mere skal<br />

der ikke røbes, og mere kan der ikke<br />

røbes.<br />

Filmen går kun i Palads og er et must<br />

for alle nyforelskede og for alle par,<br />

der mangler lidt sukker på forholdet.<br />

Den behøver dog ikke nødvendigvis<br />

ses i biografen. Er man godt kørende<br />

her til sommer, kan man godt vente<br />

til den kommer på video, men den<br />

bør helt klart ses, også selvom man<br />

er single - det kan være man får håbet<br />

tilbage, eller farer ud i verden på<br />

one-way interrail…<br />

af Tom K. Buck<br />

The Punisher<br />

Instr.: Jonathan Hensleigh<br />

Medv.: Thomas Jane, John<br />

Travolta, Rebecca Romijn-<br />

Stamos<br />

Endnu en gang skal vi plages med<br />

en superhelte-film. The Punisher er<br />

en gammel figur fra samme forlag,<br />

som bragte os Spiderman, Hulk og<br />

X-men – alle superhelte, som i de<br />

sidste år er gået fra tegneseriernes<br />

blanke sider til Hollywood. Nogle af<br />

filmene er mere vellykkede end andre,<br />

naturligvis, sådan er det jo. Og<br />

denne film hører nok til under kategorien<br />

“mindre vellykkede”.<br />

The Punisher handler om elitesoldaten<br />

og FBI-agenten Frank Castle,<br />

som er på sin sidste opgave, inden<br />

han lader sig pensionere. Noget går<br />

galt – ikke Franks skyld, selvfølgelig<br />

– og en ung agent mister livet. Desværre<br />

er han søn af en magtfuld<br />

narko-handler – det er unge FBIagenter<br />

jo tit! Gangster-bossen beslutter<br />

sig til, at den bedste måde han<br />

kan bearbejde sorgen på, er, at myrde<br />

hele Franks familie, ned til den sidste<br />

fætter. Frank overlever jo, nu besat<br />

af en uudtømmelig hævntørst.<br />

Han indlogerer sig i en snusket lejlighed<br />

i en faldefærdig bygning, og<br />

får en masse mennesker fra samfundets<br />

bund som naboer. Frank alias<br />

The Punisher er nu en one-manarmy<br />

med flitsbue og automatgeværer<br />

– Stallone og Schwarzenegger gå<br />

hjem og læg jer – og det er nu, det er<br />

“payback-time” Så starter filmen!<br />

Om Frank får sin hævn, må I selv<br />

gætte jer til, men jeg kan da afsløre,<br />

at Punisher også formår at falde for<br />

sin servitrice-nabo (Rebecca Romijn-Stamos),<br />

samt at beskytte sine<br />

naboer mod diverse skurke og banditter.<br />

Desværre holder historien ikke<br />

helt, den er mildest talt noget forudsigelig.<br />

Efter 10 min. ved man allerede,<br />

hvordan filmen ender. The Punisher<br />

er ikke decideret dårlig, man<br />

kan sagtens holde til at se den. Den<br />

kommer dog slet ikke op på siden af<br />

de andre superhelte-film.<br />

af Anders Kluw<br />

King Arthur<br />

Instr.: Antoine Fuqua<br />

Medv.: Clive Owen, Keira<br />

Knightley, Stellan Skarsgård,<br />

Mads Mikkelsen<br />

King Arthur var udset til at være sommerens<br />

helt store blockbuster, filmen<br />

der skulle lokke publikum ind i<br />

salens svalende mørke og få folk til<br />

at lade strand være strand. Det<br />

lykkedes nok ikke helt, dels fordi<br />

sommeren endelig ramte Danmark,<br />

og dels fordi filmen var herre dårlig.<br />

Ret skal være ret, jeg har set dårligere<br />

film, men forventningerne var skruet<br />

pænt op til dette, efter sigende,<br />

storslåede sværddrama. Handlingen<br />

kort fortalt:<br />

Det romerske imperium er i ruiner,<br />

og ødelæggende magtkampe hærger<br />

England. I et forsøg på at komme<br />

det voksende anarki til livs, danner<br />

Kong Arthur “Ridderne af det Runde<br />

Bord”, et broderskab af retskafne feudale<br />

riddere. Nu skal slagsværdet<br />

findes frem, og lov og orden skal<br />

bringes til landet.<br />

Til forskel fra tidligere forsøg på at<br />

filmatisere legenden om Kong Arthur,<br />

forsøger man her at binde en handling<br />

op på det, man anser som den<br />

rigtige historie. Nemlig at Ridderne<br />

af det Runde Bord ikke var en samling<br />

engelske duksegrever, men en<br />

flok hardcore kaukasiske hestehyrder,<br />

der var tvunget til krigstjeneste i<br />

det romerske imperium. Det hele<br />

selvfølgelig krydret med en masse<br />

pompøse krigsscener og et kulissebudget<br />

der kunne ruinere ethvert mindre<br />

land. Filmen kan ses, uden man<br />

føler, at man har spildt en aften, men<br />

man kan ikke undgå følelsen af, at<br />

det hele kunne have været bedre. De<br />

største kritikpunkter i filmen er nok<br />

skuespillerne; det virker lidt som om<br />

man har prøvet at begrænse omkostningerne<br />

på dette felt. Det danske<br />

islæt Mads Mikkelsen gør det ganske<br />

godt som asiatisk falkebærer,<br />

men han siger heller ikke så meget i<br />

filmen. Se filmen hvis du ikke har<br />

andet at lave…<br />

af Tom K. Buck<br />

29

September<br />

September<br />

onsdag d. 01.09.04<br />

- Velkomst for de nye studerende ved bl.a.<br />

borgmester Louise Gade, Aulaen kl. 10<br />

- Rusbar i samfundsfagenes kantine<br />

bygn. 321, kl. 16-18<br />

torsdag d. 02.09.04<br />

- Rusrevy i samfundsfagenes kantine,<br />

kl. 20<br />

fredag d. 03.09.04<br />

- JUS, rusfest med spisning i<br />

samfundsfagenes kantine, kl. 18<br />

fra mandag d. 06.09.04<br />

- ELSA, kontortid hver dag fra 12.15-13<br />

mandag d. 06.09.04<br />

- <strong>Paragraf</strong>, red. møde i det lille<br />

gavlværelse kl. 16.15<br />

fredag d. 10.09.04<br />

- JUS, fredagsbar i samfundsfagenes<br />

kantine, kl. 15-18<br />

- KJ, åbent kontor fra 14.30<br />

lørdag d, 11.09.04<br />

- JUS, semesterstartsfest<br />

tirsdag d. 14.09.04<br />

- <strong>Paragraf</strong>, deadline kl. 14. Indlæg<br />

modtages gerne på<br />

deadline@paragrafblad.dk<br />

30<br />

Kalender<br />

fredag d. 17.09.04<br />

- JUS, fredagsbar i samfundsfagenes<br />

kantine, kl. 15-18<br />

- KJ, åbent kontor fra 14.30<br />

tirsdag d. 21.09.04<br />

-ELSA, kontortid hverdag fra 12.15-13<br />

- KJ, foredrag med justitsminister Lene<br />

Espersen, kl. 12.30-14. Lokale oplyses<br />

senere<br />

fredag d. 24.09.04<br />

- JUS, fredagsbar i samfundsfagenes<br />

kantine, kl. 15-18<br />

- KJ, åbent kontor fra 14.30<br />

mandag d. 27.09.04<br />

- ELSA, kontortid hver dag fra 12.15-13<br />

- Studienævnsmøde, kl. 13.15 i det lille<br />

gavlværelse<br />

Oktober<br />

Oktober<br />

fredag d.01.10.04<br />

- JUS, fredagsbar i samfundsfagenes<br />

kantine, kl. 15-18<br />

- KJ, åbent kontor fra 14.30<br />

af Louise Hoeg,<br />

kalenderpige<br />

kalenderpigen@paragrafblad.dk

����������������������� ������������ ������<br />

������� �� ���� ���� ���� ������������������ ����<br />

������������� �� ���� ���� ������ ���������� �����<br />

������ ������ ������������������������ ������������������������ ����������<br />

����������<br />

��������<br />

���������������� ����� ����<br />

�����������������������������������������������������<br />

����������������������������������������������������<br />

�����������������������������������������������������<br />

���������������������������������������<br />

������������������������������������������������������<br />

�����������������������������������������������������<br />

����������������������������������������������������������<br />

��������������������������������������������������������<br />

��������������������������������������������������<br />

��������������������������������������������������������������������������������������������<br />

���������������������������������������������������������������������������������������������������<br />

���������������������������������������������������������������������������������������������<br />

�������������������������������������������������������������������������������������������������<br />

����������������������������������������������������<br />

���������������������������������������������������<br />

������������������������������������������������������<br />

�������������������������������<br />

�����������������<br />

������������������������<br />

���������������<br />

����������������<br />

����������������<br />

����������������������������������������������<br />

������������������������������<br />

���������������������� ������������ ����<br />

������ ��� �� �� ���� ���� �����������������<br />

������������ ������ ���������� ��������� �<br />

������ ������ ������������������������ ������������������������ ��������<br />

��������<br />

��������<br />

������� ����������<br />

�����������������������������������������������������������<br />

��������������������������������������������������������<br />

�����������������������������������������������������<br />

������������������������<br />

�������������������������������������������������������<br />

�����������������������������������������������������<br />

����������������������������������������������������������<br />

����������������������������������������������������������<br />

����������������������������������������������������������<br />

������������������������������������������������������������<br />

����������������������������������������������������������<br />

����������������<br />

��������������������������������������������������������������������������������������������<br />

���������������������������������������������������������������������������������������������������<br />

���������������������������������������������������������������������������������������������<br />

�������������������������������������������������������������������������������������������������<br />

��������������������������������������������������<br />

����������������<br />

������������������������������������������������������<br />

������������������������������������������������������<br />

���������������������������������������������������<br />

�����������������������<br />

���������������<br />

���������������������������<br />

����������������<br />

����������������<br />

����������������<br />

31

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Accessibility Statement
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2025 Yumpu.com, all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!