advokatfirmaet børge nielsen - Paragraf

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD
2
� GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD er et af landets
største - både nationalt og internationalt arbejdende -
advokatfirmaer og beskæftiger godt 250 personer, hvoraf
ca. halvdelen er jurister.
� Virksomheden drives – i dag og fremover – fra særdeles
centralt placerede kontorer i København og Århus, og begge
afdelinger er i stadig vækst.
� Vi lægger afgørende vægt på et højt fagligt, etisk og menneskeligt
niveau, og vi stræber efter at fastholde og udbygge
et godt og altid positivt arbejdsklima for alle medarbejdere.
� GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD’s REJSELE-
GAT uddeles hvert år i form af en række legatportioner,
hvis størrelse fastsættes i henhold til ansøgning og behov
til brug for finansiering af ophold i udlandet med henblik
på at henlægge en del af jurastudiet på et udenlandsk universitet.
Læs mere om både rejselegatet, firmaet, vore arbejdsområder,
fuldmægtiguddannelsen og diverse sociale
samt sportslige aktiviteter på hjemmesiden.
� Kontaktpersoner i Gorrissen Federspiel Kierkegaard:
advokat Jan-Erik Svensson i København, advokat Michael
Meyer i Århus og adm. chef Allan Tolbøll i København.
H.C. Andersens Boulevard 12� 1553 København V
Telefon 33 41 41 41� Fax 33 41 41 33
Silkeborgvej 2� 8000 Århus C
Telefon 86 20 75 00� Fax 86 20 75 99
E-mail gfk@gfklaw.dk
Hjemmeside www.gfklaw.dk

Paragraf:
Århus Universitet
Bartholins Allé, bygn.341
lokale 391
8000 Århus C.
Tlf.: 89421455
E-mail: deadline@paragrafblad.dk
Web: www.paragrafblad.dk
Redaktion:
Helene Nordborg Kiær, red.
Anders Kluw, IT-red.
Tom Kaadtmann Buck, Kasserer
Jhin Lee
Jesper Kjeldsen
Jeff Jørgensen
Rikke Licht Bøtcher
Sandie Mikkelsen
Martin Strandby Nielsen
Casper S. Nielsen
Frederik Galmar
Louise Hoeg
Kristina Ravn
Mogens Toft
Troels Kjersgaard
Søren Kopp
Morten Stakroge
Rikke Rosenskjold
Mette Hougaard
Ane Clausen
Veronica Nielsen
Morten Wosylus
Dennis B. Lange
Layout: Anders Kluw, Jhin Lee, Dennis B.
Lange, Troels Kjersgaard
Billedbehandling: Morten Stakroge
Fotos: Morten Stakroge, Troels Kjersgaard
Distribution: Sandie Mikkelsen, m.fl.
Annonce: Tom K. Buck, Søren Kopp
Internet: Dennis B. Lange
Oplag: 2300 eksemplarer
Tryk: Juridiske Instituts Trykkeri, CS Grafisk
Udgiver: Jurrådet
Paragraf udkommer 8 gange om året.
Bladet er åbent for alle typer indlæg fra
studerende, lærere og TAP’ere.
Materiale til Paragraf kan indleveres alle
hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i
bygn. 340 eller sendes til redaktionens
emailadresse.
Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed
eller begavelse, der måtte fremkomme
i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis
af redaktionen.
Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.
Paragraf takker Studienævnet og
Jurrådets Fond for støtte til den fortsatte
drift af bladet.
Paragraf
- livsstilsmagasin for jurister
Her kan du læse om:
KUK ..................................................................................... 5
1. års-opskriften ................................................................. 6
Brugt og billigt ................................................................... 8
Vox Populis ........................................................................ 9
Skred til dimissionen......................................................... 11
Landsskatterettens Miniprocesspil ................................... 12
(Internet)-genveje til et bedre studie ............................... 13
Månedens portræt: Torsten Iversen ................................. 16
I praktik som tysk advokat ................................................ 21
Paragraf på ø-lejr .............................................................. 22
Zahles “Omsorg for Retfærdighed” ................................. 24
Roskilde 2004 ..................................................................... 26
Filmanmeldelser ............................................................... 29
Næste Næste deadline:
deadline:
14. 4. sep sep september
sep sep ember
Forside: En ny jura-studerende
Foto: Morten Stakroge
3

4
�������������������
���������������������������������������
���������������
������������������������������������������������������������
��������������������������������������������������������������
�������������������������������������������������������������������
�����������������������������������������������������������
������������������������������������������������������������������
������������������������������������������������������
��������
�����������������������������������������������������������������������
����������������������������������������������������������������������������
������������
��������������������������������������������������������������������������
����������������������������������������������������������������������
����������������������������������������������������������������������������
�������������������������������������������������������������������������
����������������������������������������������������������������
�����������
������������������������������������������������������������������������
���������������������������������������������������������������������������
���������������������������������������������������
�������������������������������������������������������������������������
��������������������������������������������������������������������
�����������������������������������������������������������������������������
������������������������������������
���������������������
�������������������������������������������������������������������
����������������������������������������������������������������������
������������������������������������������������������������������
����������������������������������������������������������������
�����������������������
�������������
�����������������������������������������������������������������������
���������������
�������������������
���������������
����������������
���������������������������
���������������������
��������������������������������������������������
�����������������������������������������

Kære nye studerende
Så er tiden kommet, hvor der kommer friskt blod ind på juras gange.
Det er nemlig nu, at der starter ca. 400 nye, friske studerende.
For jer vil dette blive en tid med mange omvæltninger. I er sikkert
blevet tudet ørene fulde, om hvor svært jura er, hvor hårdt det er og
hvor mange millioner timer man skal læse om ugen. Og der er nok
desværre ingen vej udenom end at erkende, at det at læse jura er
hårdt arbejde. Men det er også sjov og ballade, fester, venner og
forhåbentlig mange års liv som studerende.
Når først rusugens alkoholtåger har lagt sig, og man begynder på
selve læsningen, er der mange nye ting, man skal vænne sig til. Og
én af dem, er, at der altså ikke er så meget kære mor på Universitetet.
Der er desværre ikke nogen, der holder hånden over én og hiver
én op om morgenen, og som guider én til, hvordan man strukturerer
tid og læsning. Det er op til dig selv. Men dette er netop også
charmen ved livet som Universitetsstuderende. For det giver unægtelig
en frihed, som man senere vil komme til at savne i hverdagen.
Det giver også en stor grad af selvstændighed, hvilket er den
vigtigste lektion som studerende.
Nemlig at det kun er dig selv, der skaber dit studie.
Og denne sætning er også vigtig på andre områder. Mange begraver
sig i bøger og frygt og tør næsten ikke holde en søndag aften
fri af frygt for at dumpe til eksamen. Det er måske også en faglig
god løsning, men det kan blive nogle lange 5 år, hvis man ikke
involverer sig socialt i studiet. Mange oplever en fremmedliggørelse
overfor studiet og Universitetet og også i forhold til sine holdkammerater,
når man starter. Men i det lange løb er det bedst at involvere
sig, og give det hele en chance. Tag med til Jus-festerne, lav
aktiviteter med dit hold og tag også fri en gang imellem. Så vil man
finde ud af, at det kan være både hyggeligt og nemt at være en
velfungerende jurastuderende.
Som redaktør for Paragraf er jeg også formand for en forening. Og
jeg kan kun varmt anbefale, at man engagerer sig i en forening,
som interesserer én. På denne måde får man kontakter ud over sit
eget hold. Kontakter, som også spænder over forskellige årgange.
Dette kan være en stor hjælp, idet der findes mange tips og råd fra
de ældre studerende, og også fordi det kan være rart at få lidt
perspektiv på sin 1. års tilværelse, der til tider kan virke lidt uoverskuelig.
Jeg håber, at I vil nyde dette studiestartsnummer af Paragraf. Til de
nye studerende skal der lyde et held og lykke med det første år. Giv
los med læsningen og det sociale liv, og nyd friheden i at være
studerende. For det kan skam være ganske godt.
Redaktør:
Helene Nordborg Kiær
hnk@paragrafblad.dk
k
u
k
5

1. års opskriften
Så er der serveret!
Da det nu er blevet sæson for nye,
friske og solmodne jurarusser, bringer
Paragraf her en opskrift på,
hvorledes disse bør tilberedes.
Anvendes disse råvarer korrekt,
skulle resultatet gerne blive en
lækker anretning af kloge og velfungerende
jurastuderende. Nedenstående
opskrift bør derfor følges
meget nøje, idet alt for markante
afvigelser vil resultere
i et mislykket slutprodukt.
Ingredienser:
1 stk. jurarus, nyt smart designertøj,
1 stk. ny bærbar,
blandede bøger for ca. 5000 kr., en
god portion genert-hed, frisk eksamensnervøsitet
samt en tilpas
mængde øl og spiritus.
Tilberedning (1 portion):
1. Rusugen
Som med alle andre retter er det
vigtigt at komme godt fra start. Store
fejltrin i begyndelsesfasen kan være
meget svære at rette op på, og vil ofte
resultere i en mislykket rustilberedning.
Derfor er det vigtigt at koncentrere sig
meget om selve opstarten; nemlig
6
Man kan med
fordel LADE
VÆRE med at
spille 7-kabale
hele tiden
rusugen!
Selv om rusugen udgør en forholdsvis
lille del af den samlede tilberedning,
må dens vigtighed på ingen
måde undervurderes. Man bør koncentrere
sig om at få jurarussen blandet
godt og grundigt med andre russer,
således at man opnår en tryg og
veltilpas rus. Det må således under-
streges, at manglende
deltagelse i rusugen er
en STOR fejltagelse, der
kan medføre en vis bismag
og sejhed i russen.
Den anskaffede generthed
vil ofte komme i brug
i de første dage af rusugen,
men denne skal anvendes
MEGET lidt, da resultatet ellers kan
blive en meget usikker rus. Det anbefales
derfor, at man gør russen så
afslappet som muligt, så den derved
lettere bliver blandet med de andre
russer.
Desuden er det på dette tidspunkt
man bør indkøbe de blandede bøger
(der anvendes senere i opskriften),
og rusugen er således en uundværlig
del af enhver rusopskrift!
Det anbefales ofte fra flere sider, at
man på dette tidspunkt iblander en
eller flere ældre tutorer. Dette er et
velkendt fænomen i rustilberednin-
I en rustilberedning er råvarerne meget vigtige
gen, men bliver dog ikke af denne
grund en korrekt fremgangsmåde.
Det forholder sig nemlig således, at
selv om tutorerne ser meget friske
og velsmagende ud på overfladen,
så er de som oftest gamle og overmodne
indeni! Man bør derfor være
meget påpasselig med denne ingrediens,
idet et lidt for nært bekendtskab
med en tutor ofte vil resultere i
en ganske kikset smag!
2. Undervisningen
Når opskriftens 1. punkt er veloverstået
og russen endnu engang er
veludhvilet, bør man hurtigst muligt
gå videre med opskriftens 2. punkt;
nemlig undervisningen!
Her er det igen vigtigt, at man ikke
undervurderer vigtigheden af en god
start. En rustilberedning er en omfattende
proces, og det er derfor vigtigt
at være godt med allerede fra begyndelsen.
Russen bør derfor udsættes for så
meget undervisning som overhovedet
muligt, og derudover anbefaler
Paragraf en del forarbejdning også
uden for undervisningen. Dette vil helt
klart give den bedste og mest velforberedte
rus. Nu er det da også blevet
tid til at tilsætte de tidligere indkøbte
blandede bøger. Når man har med
1.års jurabøger at
gøre, skal man dog
altid være meget påpasselig
med anvendelsen
af disse.
Bøgerne skal anvendes
jævnt over
hele året, idet de ved
for lidt brug risikerer
at tørre ud og ved for
kraftig brug ofte vil
overophede. En jævn
og fokuseret brug af
bøgerne året igennem
har derfor vist
sig at give det bedste
resultat!
På dette tidspunkt er
det også blevet tid til
at introducere den
nyindkøbte bærbare
computer.
Denne er ikke obli-

gatorisk i tilberedningen af en jurarus,
men fungerer meget godt som
tilbehør.
Korrekt brug er dog en absolut nødvendighed
og man kan med fordel
LADE VÆRE med at spille 7-kabale
hele tiden! Det er derimod rent faktisk
nødvendigt at FØLGE MED i undervisningen!
Det kan ofte anbefales
direkte at FJERNE 7-kabale (og anden
forstyrrende underholdning) inden
den bærbare computer tilsættes.
3. Jusfesterne
Det er nu på tide at få rørt kraftigt
rundt i den nye jurarus. Det er
selvfølgelig vigtigt at få jurarussen ud
blandt andre russer, men ikke mindst
kontakt med de “rigtige” jurastuderende
er vigtig.
På jura forefindes derfor ofte
et stort blandet kødmarked,
også kaldet Jus-fester, der
er ganske perfekt til denne
del af tilberedningen! Her får
jurarussen en til-trængt mulighed
for at ånde frit, idet de
tidligere tilsatte bøger ofte
kan virke en smule overvældende
og trykkende.
Det er desuden her det specialindkøbte
designertøj skal tilsættes, og
dette vil forhåbentlig få jurarussen til
at fremstå som en flot og harmonisk
ret.
Jusfesterne (og specielt fester generelt)
bør dog anvendes med måde,
idet overdreven brug meget ofte vil
resultere i en for stor alkoholkoncentration
i jurarussen. Denne vil
hermed ofte blive hæmmet i sine udfoldelser
på jurastudiet, og der
opleves ofte problemer med opskriftens
punkt 2 i disse tilfælde. Lige som
punkt 2 anbefales således også her
en jævn indsats i løbet af året!
4. Foreningslivet
For at tilsætte yderligere smag og
friskhed kan det en gang imellem
blive nødvendigt at fjerne jurarussen
fra den tørre (og til tider kedelige) undervisning.
Selv om punkt 3 netop har
illustreret en ofte brugt teknik til dette,
er der dog også andre måder at klare
Det er meget let at undgå 7-kabale fælden
4 ud af 5 jurastuderende
anbefaler
Paragrafs
1.års opskrift *
dette på!
Det er her et velkendt trick at krydre
den nye rus med forskelligt foreningsarbejde.
Her får man rig mulighed
for at tilberede en meget alsidig rus,
idet mulighederne under dette punkt
er mange.
Alt efter smag kan man vælge at krydre
sin rus med dansk politik fra
f.eks. KJ, man kan vælge et mere internationalt
islæt fra ELSA, tilsætte
skrivekundskaber fra Paragraf – ja
mulighederne er nærmest uendelige.
Ligegyldigt hvad man dog
vælger, er det næsten stensikkert, at
resultatet bliver godt og at russen
forbedres!
5. Eksamen
Hvis man er kommet helt til punkt 5
uden at give op, er det
vigtigt at få afsluttet opskriften
korrekt.
Antaget at punkt 1-4 er fulgt
nogenlunde efter opskriften,
er det på ingen måde
umuligt at komme sikkert
gennem den afsluttende
fase. Her er det dog vigtigt
at holde tungen lige i munden og ikke
fortvivle. For at det endelige produkt
skal blive tilfredsstillende, må der
dog påregnes en stor og seriøs ar-
bejdsindsats! Som med al madlavning
kommer man ikke sovende til
en lækker gourmetoplevelse, og jurarussen
skal da også skrues op på
højeste blus i den sidste tid.
Det er dog yderst vigtigt at holde russen
under kogepunktet, da overdreven
eksamensstress kan trænge
ud i kødet og ødelægge retten.
Holdes russen under konstant omrøring,
skulle disse sidste anstrengelser
- sammen med den tidligere
forberedelse gennem året - gerne
gøre russen klar til servering en gang
i starten af juni!
Selvfølgelig må forskellige smagsoplevelser
påregnes alt efter typen
af rus, men alt i alt må et overvejende
positivt resultat ventes, såfremt man
har fulgt Paragrafs opskrift.
Paragraf ønsker hermed de nye russer
velkomne, og siger således: Velbekomme!
*Ifølge et repræsentativt udsnit af
Paragrafs redaktion.
Skribent:
Morten Stakroge
ms@paragrafblad.dk
ADVOKATFIRMAET
BØRGE NIELSEN
HASSERISVEJ 174 9000 AALBORG
FAX 98 12 98 55 TELEFON 98 12 98 00
Advokatfirmaet Børge Nielsen er et advokatfirma med 35 medarbejdere,
heraf 14 jurister. Firmaet yder juridisk bistand til navnlig
erhvervsvirksomheder, offentlige myndigheder samt realkredit- og
pengeinstitutter.
7

Brugt og billigt
En guide til at gøre udgifterne til bøger mindre.
Snart er ferien overstået, og hverdagen
står på spring. Som om man ikke
brugte penge nok i løbet af sommerferien,
er semesterstart altid lig med
en større udskrivning til bøger, kompendier,
opgavesamlinger og andet
godt.
Selvom Torben og hans ansatte i
bogformidlingen altid er søde og
flinke, kan de desværre ikke hjælpe
med at gøre overtrækket på den
slunkne konto mindre.
Den økonomisk bevidste student
tænker måske allerede nu: “Det må
da kunne gøres billigere”, og ganske
rigtigt – det kan det!
Spar penge – køb brugt
Løsningen på drømmen om det billigere
bogindkøb hedder: Brugte
bøger. Når et semester starter, betyder
det også, at et andet er slut, og
når et semester er slut har en række
studerende afsluttet sine fag, og står
derfor med nogle bøger, de ikke
længere skal bruge
Men hvordan kommer man så i kontakt
med disse studerende med reolerne
fulde af bøger, de aldrig vil
åbne igen? Jo – det kan faktisk gøres
på indtil flere måder.
Opslagstavlerne
Vandrer du alligevel rundt på gangene
på Juridisk Institut, kan du passende
svinge forbi opslagstavlen ved
hovedindgangen i bygn. 340. Her
hænger diverse opslag, og også en
del fra folk, der har bøger, de vil
sælge.
Et andet godt sted er opslagstavlen i
kopirummet ved biblioteket (3. etage
i bygn 340). Her hænger der som
regel altid en del opslag med bøger
til salg.
www.pensum.dk
Synes man at gamle opslagstavler i
støvede lokaler er lige vel gammeldags
og analoge, findes der mere
nutidige og hightech alternativer.
Går man på Internettet er der flere
hjemmesider, der har specialiseret
sig i salg og køb af brugte fagbøger
brugerne imellem.
En af de mest brugte hedder
www.pensum.dk. Her kan man søge
efter brugte bøger vha. titel, forfatter,
fag eller ISBN-nummer. Som en ek-
8
Er man villig til at gøre en lille indsats, kan man nemt spare penge.
stra feature kan man også se nyprisen
på bogen hos diverse onlineboghandlere.
Denne pris er dog
næsten altid højere end bogformidlingens.
Finder man ikke den bog man søger,
kan man gratis oprette en profil, indtaste
hvilke bøger man ønsker at
købe, og dermed få besked når en
anden bruger ønsker at sælge
samme bog. Selve kommunikationen
køber og sælger imellem
foregår via e-mail, i hvert fald indledningsvist,
da man jo altid kan udveksle
telefonnumre.
www.bogbiz.dk
En anden hjemmeside, der kan anbefales
er www.bogbiz.dk. Siden fungerer
efter samme overordnede princip
som www.pensum.dk, men er
knap så avanceret i sin udformning
og muligheder.
En fordel ved www.bogbiz.dk frem for
www.pensum.dk er, at man på denne
kan handle med kompendier o.l., der
ikke har et ISBN-nummer. På
www.pensum.dk er det kun bøger
med ISBN-nummer, der accepteres
i systemet. Til gengæld er søgningen
mere overskuelig på:
www.pensum.dk
Halv pris
Generelt er brugte bøger et billigt alternativ
til at købe bøgerne nye, og
man sparer typisk 30-50%. På den
ene side er der selvfølgelig lidt mere
benarbejde i at skaffe sit undervis-
ningsmateriale på denne måde,
men til gengæld er den økonomiske
gevinst til at få øje på.
Ulemperne
Selvfølgelig er der også ulemper forbundet
med at købe brugt. Man skal
være opmærksom på hvilken udgave
af en given bog man anskaffer sig,
men som regel kan en ældre udgave
af samme bog sagtens anvendes til
undervisningen, da der ofte ikke ændres
meget. Vil man være på den
sikre side, kan man forhøre sig hos
sin underviser inden man køber.
Brugte bøger vil som regel også indeholde
diverse overstregninger og
notater, men dette kan på sin vis være
fint nok, da man som regel alligevel
ville lave de samme markeringer selv,
og i værste fald kan disse jo bare ignoreres.
Sælg igen
Så er man villig til at gøre en lille indsats,
kan man således forholdsvist
nemt gøre den økonomiske byrde til
semesterstart mindre. Og når man
selv er færdig med at anvende de
købte bøger, kan man jo sælge disse
videre til en anden sparelysten studerende,
og derved gøre de samlede
udgifter endnu mindre.
Skribent:
Dennis B. Lange
dl@paragrafblad.dk

VOX X POPULI
POPULI
Når sommeren er på sit varmeste og de studerende gladeligt kaster sig i bølgerne og slikker sol på stranden, er der
jo også en masse mennesker, der skal slæbe sig selv på arbejde hver dag. Vi spurgte dem, om de synes det er
uretfærdigt, at de studerende har så lang sommerferie med SU.
Jane, Tandlæge hos
Tandlægerne – Klostergade
“ Nej, jeg synes ikke, det er unfair.
Jeg har jo også selv været studerende,
og jeg kan godt huske, at man
virkelig trængte til ferien. Semesteret
er jo ret koncentreret, så man har
brug for en lang ferie. Og så har man
jo heller ikke juleferie, som så
mange andre har, fordi man læser til
eksamen.”
Malene, indehaver af Karl´s burger
“Jeg synes egentlig ikke, at det er
unfair. Det kan måske godt virke
sådan, når det er varmt og man selv
skal på arbejde, men hvis man tænker
over det, så kunne jeg jo også bare
have valgt at være studerende. Så det
er jo mit eget valg ikke at have en
lang sommerferie og dem, der synes
det er snyd, kan jo bare begynde at
studere.”
Lena, kioskmedarbejder i Føtex
“Jeg har egentlig aldrig tænkt over, at
det skulle være uretfærdigt. Jeg har
også selv tænkt på at læse videre på
et tidspunkt, og så vil jeg selv komme
til at nyde godt af en lang sommerferie.
Så jeg vil sige nej, det er
ikke uretfærdigt.”
Tekst og foto: Helene Nordborg Kiær
Til alle studerende på Juridisk Institut
I efterårssemestret 2004 lancerer vi en elektronisk
opslagstavle, dels til opslag, dels til formidling af
overheads og andet undervisningsmateriale.
Opslagstavlerne ved studienævnsgangen er dog stadig
bindende meddelelsesmiddel, og du kan derfor ikke være
sikker på, at alle opslag formidles elektronisk.
Opslagstavlen findes på:
http://www.jura.au.dk/opslagstavle/
5. august 2004
Pia Danielsen
Webmaster
Juridisk Institut
9

10
�������������������������������
�������������������������������������
�������
�����������������������������
�����������������������������������������������������
���������������������
������������
��������������������������
�������������������������������������������������������������
������������������������������������
����������������������������������������������������
�����������������������������������������
�����������������������������������������������
���������������������������������
���������������������
����������������������
�������������������
������������
����������������
���������������
�����������������������������
��������������������
���������������������������
������������������������������
������������������
��������������

Skred til
dimissionen
Det var lige ved at ende galt for flere af dimittenderne på høje hæle til
sommerens dimission. De skred i flæng på Aulaens glatte paketgulv.
Dimittenderne, de stolte forældre,
søskende, bedsteforældre – ja, selv
Paragrafs udsendte - trak i kor vejret
dybt ind med et gisp og et “uhh” ved
sommerens dimission. Det var på
det tidspunkt, da en af de kvindelige
dimittender gik raskt fra stolerækken
i Aulaen og op mod bordet, hvor studieleder
Jørgen Albæk ventede for at
påse, at hun og de andre cirka 100
dimittender underskrev Juristløftet.
Den forudsigelige række af feminine
skridt med lyden af en hæl, der rammer
paketgulvet bestemt, blev afbrudt
af lyden af en mindre nervepirrende
stepdans af tre hurtige trin og synet
af to arme, der fægtede for at genvinde
balancen. Hun var skredet på
gulvet, men sikrede sig lige akkurat
mod blå mærker.
Åndede lettet op
De cirka 400 fremmødte åndede lettet
op, da hun med forsigtige hælskridt
listede sig helt frem til studieleder
Albæk. Til trods for det første
uheld til skræk og advarsel for de
andre skred endnu flere på det glatte
gulv og gav publikum flere af de små
kombineret step- og akrobatnumre.
Fra salen blev “uhh” til “neeej, ikke
igen” og “det går snart galt, det der.”
Det gik nu ikke aldrig helt galt. En
enkelt måtte dog helt ned og støtte
med hånden på klaverbænken undervejs
for at undgå den helt pinlige
og radbrækkende situation, helt på
langs af paketgulvet og en mor og
far, der blitzer løs – for lidt sjovt så det
da ud.
Det samme om igen
En dimission er en forudsigelig størrelse,
hvis man ser bort fra årets stepdanse:
Jurrådets formand byder
velkommen. Jurakoret synger et klassisk
nummer og en spændende rytmisk
nyfortolkning af et popnummer.
Rektor fortæller, hvor vigtig jurauddannelsen
er for samfundet, og hvor
Rania Kassis og Stine Jensen modtog efter fem år på juras læsesale
deres cand.jur.-titler.
høj en kvalitet, vi har på Aarhus Universitet.
Taleren fra instituttet - i år
repræsenteret ved Bent Iversen -
fortæller om dengang, vedkommende
selv stod overfor mødet med
sin første opgave som cand.jur., typisk
krydret med en række underholdende
anekdoter. Den eksterne taler
– i år repræsenteret ved Statsadvokat
Peter Brøndt Jørgensen – fortæller
om de nyuddannede jurister, der holder
“de gamle” til ilden med deres
nyeste viden, og hvordan skæbnen
vil spille mange et puds, og at man
skal være fleksibel og åben over for
mere end en vej og ét job. Forudsigeligheden
var særlig slående, da dimittend,
bogfomidlingseksepdient,
tutor, MJ’er og mere til: Naja, startede
sin tale med at sige (frit citeret):
“Som tidligere formand for Jurrådet,
har jeg hørt flere dimittendtalere og
tænkt, hvor slående ens de har været.
Og det er der en grund til, har jeg fundet
ud af.” Og herefter kunne også
hun nå frem til stort set det samme
som sidste års dimittend-taler, men
på sin egen lune og ligetil måde. Det
var en tale om vemod og forventninger,
om dårlig samvittighed og ambitioner,
om læsesal og JUS-fester og
mere til. Dagen afsluttedes i Stakladen
til et bands glade rytmer og et Jurråd
i serveringsuniformer, der bød på
kransekage og champagne i et par
timer. At der holdes dimission på
denne vis, er de valgte i Jurrådets
fortjeneste. Mere usikkert er det dog,
om det også var dem, der havde poleret
gulveret særlig meget denne
dag, for at give de usikre til bens et
varsel på et arbejdsmarked, der ikke
er så skridsikkert, som det har været
i mange år...
Skribent:
Jeff Jørgensen
jj@paragrafblad.dk
11

Landsskatterettens Miniprocesspil
Kampen om fradrag og restskatter
I foråret 2004 afholdt Landsskatteretten
for første gang en procedurekonkurrence.
Formålet med konkurrencen var at
give de studerende mulighed for at
prøve kræfter med Skatteretten i en
fiktiv, men dog meget realistisk sag.
Konkurrencen blev kun afholdt for de
københavnske jura-studerende,
men alligevel var der mere end 45
tilmeldte fordelt på 10 hold.
I efteråret er det så de århusianske
studerendes tur til at vise, hvad de
kan præstere indenfor Skatteretten.
Processpillet er delt op i 3 dele, 2
skriftlige og en mundtlig. Hvert hold
vil først få udleveret en fiktiv sag, hvor
der skal udarbejdes en begrundet
klage til Landsskatteretten som skatteyderens
repræsentanter. Dernæst
bytter man over, modtager et af de
andre holds klageskrivelse, og skal
derefter udarbejde Told- og Skattestyrelsens
svar i sagen.
Man får således en ideel mulighed
for at se sagen fra begge sider, samt
Så er det endnu engang tid til semesterstart,
hvilket også betyder sol og
sommer. Det er ikke blot semesterstart,
det er også starten for en masse
nye studerende. Der skal på Jurrådets
vegne lyde et varmt velkommen
tilbage fra en forhåbentlig god ferie,
til de ældre studerende. Til alle de
nye skal der lyde et varmt velkommen
til Jurastudiet, med et ønske om
mange gode år indenfor de gule
mure. Da der denne gang vil være
mange helt nye, skal spaltepladsen
fortrinsvis gå til en introduktion af Jurrådet.
Hvad er Jurrådet?
Jurrådet er den officielle repræsentation
for de studerende ved Juridisk
Institut på Århus universitet. Formålet
med Jurrådet er, at varetage de jurastuderendes
fælles faglige, økono-
12
at “lure” lidt på, hvad de andre hold
har gjort rigtigt eller forkert.
Den sidste del er den mundtlige, hvor
de 2 hold med de bedste klageskrivelser
og høringssvar skal dyste mod
hinanden.
Sol, sommer og semesterstart
Til Jurrådsmøde
En af sidste års deltagere igang
med sin procedure
miske og sociale interesser. Dette
betyder, at Jurrådet laver forskellige
arrangementer til glæde for de studerende.
Jurrådet er bl.a. vært ved
dimissionen, som er for de færdige
kandidater og finder sted ved hvert
semesters afslutning. Derudover arrangerer
Jurrådet bl.a. kåringen af
Årets Underviser, og i sammenarbejde
med foreningerne på jura, arrangeres
der hvert år Faglig Dag.
Jurrådet består af 11 valgte personer
og en sekretær. Det er de studerende,
der vælger, hvem man ønsker, skal
varetage ens interesser i Jurrådet, og
der arrangeres valg en gang om året.
Deltagerne i Jurrådet er fra en af de
politiske foreninger på jura, og medlemmerne
lægger alle mange
kræfter i arbejdet for Jurrådet.
Processpillet bliver afholdt i Landsskatterettens
lokaler som et normalt
retsmøde med Retspræsidenten
som retsformand.
Der er naturligvis en lille præmie til
de bedste hold…
Hvis du har lyst til at deltage i processpillet,
så er der flere informationer
at hente på
www.landsskatteretten.dk. Der vil
også blive afholdt informationsmøde
d. 16. september 2004, kl. 15.00 på
Aarhus Universitet. Det er en forudsætning
for at deltage, at man enten
er tilmeldt Skatteret 1 i efterårssemestret
eller har bestået det.
Skribent:
Anders Kluw
ak@paragrafblad.dk
Jurrådet siden sidst
Der skal dog lige være en lille opdatering
på, hvad der er sket siden sidst.
Jurrådet har afholdt sommerdimissionen.
Det var et godt og vellykket
arrangement, som der dog er en
selvstændig artikel om andetsteds i
bladet. Når Jurrådet vender tilbage
fra ferien, vil arbejdsopgaverne bla.
bestå i nye initiativer og forberedelserne
til vinterdimissionen.
Skribent:
Sandie Mikkelsen
Sekretær, Jurrådet

(Internet)-genveje til
et nemmere studie
Online tips og tricks
Som jurastuderende er man altid på
udkig efter en chance for at gøre
hverdagen lettere, læsebyrden mindre,
og i det hele taget benytte sig af
de små fifs og tricks, der findes. I
denne elektroniske tidsalder kan
man finde mange nyttige ting, der
relaterer til jurastudiet, på Internettet.
www.jura.au.dk
Det mest oplagte sted at begynde sin
søgen er på instituttets egen hjemmeside.
Her kan man finde mange
praktiske oplysninger, såsom adresser
og telefonnumre. Men der findes
også et væld af anden information.
Ændringer i undervisningen, aflysning
af timer og lokaleændringer vil
være at finde på den elektroniske
udgave af instituttets opslagstavle.
Du kan også finde oplysninger om
eksamenstidspunkter og retningslinier
ved eksamen. Ligeledes findes
en stor del af de gamle eksamensopgaver
og tilhørende rettevejledninger
på siden.
Endelig har en stor del af underviserne
deres egen hjemmeside hvor
du fx kan finde undervisningsnoter.
Disse sider kan du nå gennem de
forskellige afdelingers hjemmesider,
eller gennem medarbejderfortegnelsen.
www.studjur.dk
På studjur.dk, der er en uafhængig
hjemmeside for jurastuderende,
findes der også meget relevant information.
Foruden de mere muntre indslag, er
der en afdeling for grunduddannelsen
og en for overbygningen.
På siderne om grunduddannelsen
kan du finde vejledninger om fx
læsegrupper og hvad man gør hvis
man dumper 1. årsprøve. Endelig
kan du finde et væld af dispositioner
og notater til næsten alle fag på grunduddannelsen,
som andre studerende
har været så venlige at lægge
op på siden.
På siderne om overbygningen kan
man finde andre studerendes anmeldelser
af kursusfag, hvilket kan
være en stor hjælp når man skal
vælge disse. Ligeledes er der en vejledning
til, hvordan man får puslespillet
til at gå op, når man skal
vælge sine kursusfag. Ligesom ved
grunduddannelsen kan der også
findes dispositioner til overbygningens
fag. Endelig kan du finde specialer,
der er lagt på nettet.
Går du og spekulerer på, hvad du nu
i grunden skal bruge dit studie til, kan
du på siden også finde interviews
med en række færdiguddannede
om, hvad de laver ude i den virkelige
verden. Endelig er der også et forum,
hvor sidens brugere kan diskutere
næsten alt, og sidst men ikke
mindst, kan du også se opslag med
studiejobs.
Alt i alt en rigtig spændende side, der
bestemt har potentiale til at blive endnu
bedre, jo flere studerende, der
benytter sig af den.
www.paragrafblad.dk
Endelig skal selvfølgelig nævnes
nærværende blads hjemmeside. Her
kan du finde sjove videoer og billeder
fra begivenheder på jura. Du kan
også finde links til de andre studenterforeninger
på jura, og nogle
studierelevante links. Endelig kan du
læse langt de flest artikler fra tidligere
udgaver af Paragraf, og du har mulighed
for at kontakte os, hvis du
skulle have noget på hjertet. Med
tiden vil vi udbygge siden med mere
spændende materiale, så kig endelig
forbi.
Du kan finde en stor
del af de gamle
eksamensopgaver
og tilhørende
rettevejledninger
på siden.
Skribent:
Dennis B. Lange
dl@paragrafblad.dk
13

14
Stud.jur (H)
Der går laaaaaaaaang tid……..
før du får lov til at procedere for
højesteretsdommere.
Vær med i
Den Nordiske Procedurekonkurrence
– og spring ventetiden over.
Den Nordiske Procedurekonkurrence er en konkurrence
mellem hold fra de forskellige nordiske universiteter.
Emnet er den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Du behøver intet forudgående kendskab til menneskerettigheder,
men du skal dog have bestået første år.
I år foregår selve konkurrencen i København.
Kunne du tænke dig at høre mere om den spændende
og lærerige Nordiske Procedurekonkurrence, så kom til
vort informationsmøde
Torsdag d. 16. september kl. 15.00
Bygning 340, auditorium 455

Informationsmøde om processpillet
Willem C. Vis International Commercial
Arbitration Moot
Det er nu du har chancen for at melde dig til processpillet Vis
Moot 2004/2005. Derfor afholdes informationsmøde for alle
interesserede:
Onsdag den 16. september kl. 15:00 i
auditorium 455, bygning 340
Mød op og hør blandt andet om:
- Hvad processpillet går ud på.
- Ansøgnings og optagelsesprocedure.
Se også www.jura.au.dk/processpil
15

Den lokale høvding
Torsten Iversen er institutleder for Juridisk Institut. Månedens portræt i
dette nummer giver et indblik i, hvem det er, vi har siddende som leder.
Torsten Iversen er selv uddannet jurist
ved Århus Universitet. Han blev
kandidat i 1988 og drog først ud for at
forsøge en karriere som advokatfuldmægtig
og advokat. Senere læste
han et år i Tyskland og fik herigennem
lysten tilbage til at fordybe sig i
juraen som teoretisk fag. Dette resulterede
i at han i 1992 vendte
tilbage til Århus Universitet som adjunkt.
I 1998 blev han professor, og
endelig i 2002 institutleder. Som institutleder
er han øverste leder og står
bl.a. for ledelse af det videnskabelige
personale. Det er også ham, der
ansætter nye undervisere, kontrollerer
forskningen og er sidste ankermand
på den store ombygning på
jura, der netop har fundet sted. Han
har omkring 80 ansatte under sig,
heraf ca. 40 videnskabeligt ansatte,
20 ph.d.–studerende, og 20 TAP’ere.
En del af hans arbejde består også i
at styre økonomien og afholde møder
med dekanen og de andre institutledere.
Frihed på universitetet
På spørgsmålet om, hvorfor man
vælger en karriere indenfor Universitetet,
svarer Torsten Iversen:
“På Universitetet har man nogle
frihedsgrader, som er større end
fx i det private erhvervsliv. Man
kan selv tilrettelægge sin tid og
man har så også tiden til at
fordybe sig. Som dommer slutter
sagen, når dommen er afsagt,
og det samme gælder for advokater.
Der er ikke samme mulighed
for at fordybe sig og selv
bestemme, hvor dybt man vil gå
i sine undersøgelser. “
“Det er juraen som fag, der
grundlæggende interesserer
mig mest, men som Institutleder
er det den overordnede ledelse,
der er interessant, fx i forbindelse
med at ansætte de
rigtige undervisere og forskere.
Som institutleder har man en
travl hverdag, og det indebærer
desværre, at man ikke har samme
tid til at forske og undervise
selv. Den store ulempe ved at
16
være Institutleder er, at man ikke har
så meget kontakt til de studerende.
Jeg har undervist meget, men det har
man ikke tid til samtidig med funktionen
som Institutleder. De studerende
bliver med rette lidt irriterede over,
hvis der kommer for mange aflysninger
pga. møder og andre ting. Jeg
savner meget at undervise og håber
da også at kunne få tid til det igen på
et senere tidspunkt. Navnlig på det
faglige plan kan man savne kontakten
til de studerende. Både som underviser
for 1. års-studerende, hvor
umiddelbarheden er stor og på overbygningen,
hvor de studerende begynder
at stille interessante – ja,
endda rigtig svære – spørgsmål.”
Der bliver dog stadig tid til noget
forskning, bl.a. er Torsten Iversen
medforfatter på bøger som Formueretlige
emner, Lærebog i køberet og
Finansjura.
Den gode underviser
På jura i Århus lægger man meget
vægt på, at de forskere, der bliver
ansat, også kommer ud og under-
viser. Man ønsker ikke at have forskere,
som isolerer sig på et lille kontor,
men folk som har kontakt til verden
og de studerende.
“Man kan altid diskutere, om en god
underviser er det samme som en god
forsker.
Ved de samfundsrelaterede fag
hænger det normalt sammen: Når
man er god til sit fag, er man også
god til at formidle det. Man kan ikke
være god til et samfundsrelateret fag
uden at have en kontakt til virkeligheden,
og undervisningen vil så også
afspejle det. Det er klart, at der kan
opstå en forståelseskløft mellem
underviseren og de studerende, idet
underviseren kan være fra en tid, hvor
verden så lidt anderledes ud. Men det
løser man også. Det er ikke nødvendigvis
et udtryk for en mangel i
undervisningen, men bare at man tilhører
en anden generation og derfor
har en anden referenceramme.
Om forholdet mellem juraen og det
virkelige liv udtaler Torsten Iversen:
Jeg mener ikke, at man i juraen skal
stille et stort ideal op om, at det er
meget anderledes at være
forsker end at arbejde i det
praktiske liv. Jeg mener, at en
god universitets-jurist samtidig
vil have en god og levende
interesse for juraen, som gør,
at han eller hun også ville
kunne bestride poster i det
praktiske liv, som fx dommer
eller advokat.. Det er vigtigt at
have gode kontakter i det praktiske
liv. Det er ofte derfra, man
får de impulser, der giver en
god undervisning.
Netop det at ansætte gode
undervisere, er noget, der betyder
meget for Torstens Iversens
virke som institutleder.
Vi lægger meget vægt på, om
man har lyst og evne til at undervise.
Dette skal være der
ud over faglig kompetence, og
vi lægger meget vægt på at
ansætte de rigtige folk.
“Man skal løbende rekruttere
nye folk for at undgå, at me-
Torsten Iversen har været institutleder siden 2002
darbejderne alle har samme

Studiemiljøet har høj prioritet hos Torsten Iversen
alder og skal skiftes ud på samme
tid.. Det er vigtigt for mig at bevare
vores gode ry og rygte på Aarhus Universitet,
således at der også i fremtiden
står meget respekt omkring
vores uddannelse og forskning. Jeg
har aldrig hørt nogen, der har noget
dårligt at sige om Århus-jurister, og
sådan skulle det jo gerne blive ved at
være.”
Reform af jura
Det har i de sidste par år været diskuteret
meget, om jurastudiet skal reformeres,
og om uddannelsen er
tidssvarende nok. Torsten Iversen udtaler:
“Jura er en ældgammel uddannelse,
og vi uddanner generalister.
Dem er der altid brug for, så jeg
synes egentlig vores uddannelse er
meget tidssvarende. Jura er ikke ligesom
meget specialiserede fag, hvor
behovet pludselig kan falde væk. Vi
er selvfølgelig bekymrede over arbejdsløsheden,
som er stigende, og
derfor forekommer det også at være
et mærkeligt tidspunkt at lancere en
ny jura-universitets-uddannelse på
således som det er sket i Odense.
Der er naturligvis behov for justeringer
af jurauddannelsen på nogle punkter.
De jurastuderende virker allergiske
over for at tage fag på engelsk.
Der kunne man overveje at gøre det
obligatorisk enten med et ophold i
udlandet eller et fag på et fremmedsprog,
for det er vigtigt at kunne. Man
kan også overveje, om nogle obligatoriske
fag skal have fokus på udlandet
og skal foregå på engelsk. Men
jura er dog stadig først og fremmest
et dansk fag. Man skal kunne sit modersmål
og kende sin danske baggrund,
for det er især det, der er brug
for.”
Man har diskuteret meget, om økonomiske
fag hører til på jura, og om
det er noget, de studerende skal
kunne. Det har været forsøgt som obligatorisk
fag, men det fungerede
ikke. Man kan ikke forvente,
at man skal uddanne
jurister til at
fungere som økonomer,
det vigtigste er, at
man kan sin jura. Så
kan man jo tage økonomien
som en efteruddannelse
eller
lignende. Det er et
langt større problem,
hvis man kommer ud,
og ikke kan sin jura.
Så er der ingen der
respekterer én. Men
det er helt klart et område,
vi kigger på, og
vi diskuterer, om det skal være et fag
på jura. Jeg vil dog gerne gøre opmærksom
på muligheden for at tage
fag på økonomi, hvis man ønsker
det.”
Jura er en bred uddannelse
Torsten Iversen valgte ikke at læse
jura med et bestemt formål. Heller
ikke gennem uddannelsen
havde han et Jeg har aldrig følt
bestemt mål med ud- eksamen som et
dannelsen, det var specielt pres og har
noget der udviklede
derfor aldrig været
sig hen ad vejen. Så
han giver følgende særligt nervøs. Min
råd til de studerende: holdning er, at livet er
“Når man har beslut- fyldt med prøvelser, så
tet sig for at læse jura,
man kan ligeså godt
så skal man først og
fremmest gøre sin vænne sig til det nu.
uddannelse færdig.
Man kan også under uddannelsen
begynde at tænke over, om man har
særlige evner inden for bestemte
områder. Har man fx en særlig evne
for matematik, bør man måske tage
nogle konkurrenceretlige fag eller andre
økonomisk relaterede fag. På
den måde kan man styre sin uddannelse,
og jura kan bruges til hvad
som helst. Det er en stor charme ved
faget. Da jeg selv startede, havde jeg
ingen fast plan om at jeg absolut
skulle være advokat – for slet ikke at
tale om universitetsansat. Jeg valgte
selv netop faget pga. bredden. Har
man nogle særlige evner, bør man
afgjort begynde at dyrke dem, mens
man er under uddannelse. Jeg var
ikke sådan én, der var totalt målrettet,
men jeg arbejdede med tingene
hver dag. Jeg er typen, der mener, at
man ikke kan slappe af hele året og
så begynde på læsningen lige før eksamen.
Jeg tror aldrig, at jeg har læst
over 8 timer på en dag – heller ikke i
læseferien. Jeg har heller aldrig følt
eksamen som et specielt pres og har
derfor heller aldrig været specielt
nervøs. Min holdning er, at livet er fyldt
med prøvelser, så man kan ligeså
godt vænne sig til det nu. Jeg synes,
at der ind imellem oppiskes en temmelig
panikagtig stemning op til eksamen.
Har man fulgt med året igennem
og læst jævnligt på tingene, er
der absolut ingen grund til panik.”
Ph.d. er en enestående mulighed
Torsten Iversen er en stor fortaler for,
at man benytter sig af muligheden
for at blive ph.d. Især den nye ordning
med at tage en erhvervs-ph.d.,
hvor man blander et arbejde i erhvervslivet
eller det offentlige med det
at læse en ph.d., synes han flere studerende
burde benytte sig af. “Ph.d.uddannelsen
er særdeles vigtig, og
den satser vi meget på. Jura er på
godt og ondt blevet en masseuddannelse,
for der bliver uddannet mange
jurister. Og jura er meget bredt. Derfor
er det godt, at man kan tage en
overbygning til uddannelsen i form
af en ph.d. Om nogle år kan man godt
forestille sig, at det
kan være svært at
komme hurtigt frem
de rigtige steder uden
en ph.d.-grad Jeg kan
kun opfordre folk til at
søge at søge et ph.d.stipendium.
Det er en
enestående ordning,
for man kan få et 3årigt
stipendium og
få lov til at fordybe sig
i det, man har lyst til.”
Et godt studiemiljø
Én af de ting, der er blevet gennemført
i Torsten Iversens tid som institutleder
er den store ombygning af
biblioteket udflytningen af Afdelingen
for Offentlig Ret samt udlægning af
bygn. 343 til studenterformål. Grunden
til dette var, at juras faciliteter var
nedslidte, og at der var udpræget
pladsmangel. Og trods de mindre
startproblemer og de mange gener,
ombygningerne har forårsaget, er
Torsten Iversen godt tilfreds med
ombygningen som sådan. Studiemiljøet
har høj prioritet hos Torsten
Iversen. Og han lover, at han også
gerne i fremtiden vil gøre sit til at sørge
for, at vi har et godt miljø, og især at vi
hele tiden har en stab af engagerede
medarbejdere.
Skribent:
Helene Nordborg Kiær
hnk@paragrafblad.dk
17

18
Faglig Dag program:
Vi står bag Faglig Dag:
Faglig Fredag
Formand: Asjbørn Jakobsen, MJ, overbygning
Helle Muff, Jus, 2 år
Caroline, AJ, 2 år
Linda, KJ, 3 år
Louise Mühlbach, Jus, 3 år
Crestina Gregersen, AJ, 3 år
Maria Hyun Thomsen, KJ, 3. år
Jesper Fanø - SJ, 3 år
Morten Schmidt, MJ, overbygning
Sanne Camilla, Elsa, overbygning
Mathias Staugaard, Retskritisk Forum, overbygning.
Jeff Jørgensen, Retskritisk Forum/Paragraf, overbyg.
fagligdag@hotmail.com
EU-forfatningen
Sæt allerede nu kryds i kalenderen til årets Faglige Dag fredag den 22. oktober 8.00-13.00. Vi inviterer
alle jurastuderende til morgenborg, korsang og en formiddag i Sø-auditoriet med oplæg og
debat om EU-forfatningen. Bagefter er der fredagsbar og fest.
1) Lektor Jens Hartig Danielsen om EU's traktater gennem tiderne frem til
forfatningen i dag. Hvor er grænserne for, hvad EU kan lovgive om i dag?
2) Lone Dybkær og Ole Krarup: Er forfatningen til det gode eller dårlige,
herunder hvad vi kan lægge i nærhedsprincippet og opsigelsesparagraffen.
3) Isi Foighel og Trine Mach: Hvad betyder det for en dansker, at charteret
om borgerrettigheder kommer med i forfatningen? Hvor mange sæt
borgerrettigheder skal vi egentlig indrette os efter? Giver to gange ytrinsfrihed
os ret til at råbe dobbelt så højt?
4) Mogens Camre og Christian Rovsing: Danmarks rolle i EU og EU's
rolle i Danmark i fremtiden og udfordringerne for Europa
Et panel med en underviser, en studerende og en journalist vil efter hver
runde udfordre oplægsholderne med spørgsmål og sætte gang i debatten.
Deltagere i Falig Dag
Lektor i EU-ret Jens Hartig
Danielsen
Trine Mach, Junibevægelsen,
cand.scient.pol.
Isi Foighel, professor, dr.jur., tidl.
dommer ved den europæiske menneskerettighedsdomstol
i Strasbourg,
tidl. skatteminister
Lone Dybkjær (R), tidligere medlem
af Europa-Parlamentet og repræsentant
i Forfatningsudvalget
Ole Krarup, dr.jur og medlem af
Europa-parlamentet for Folkebevægelsen
mod EU
Mogens Camre (DF), medlem af
Europa-Parlamentet
Christian Rovsing (K), Tidligere
medlem af Europa-parlamentet

Nye stud.jur. foretrækker KU
Når det gælder valg af universitet foretrækker de studerende KU - de får flest ansøgere, de
optager flest og gennemsnittet er højest.
Årets tal for optagelse af studerende på det juridiske studium på landets universiteter viser, at
KU er det mest populære universitet blandt de studerende. 1465 studerende havde søgt KU
og heraf havde ca. 1000 studerende KU som første prioritet. Kun halvt så mange havde AU
som første prioritet og i alt 824 studerende har søgt ind på AU.
SDU en succes
Selvom SDU havde færre ansøgere end både KU og AU, må i alt 513 ansøgere være
tilfredsstillende for SDU det første år, hvor jura udbydes. 111 studerende er optaget, hvilket er
11 mere end SDU først havde planlagt. Heraf havde 245 ansøgere SDU som første prioritet.
16 studerende har fået en stand by plads.
De er klogere på KU
Gennemsnittet for kvote 1 er højere på KU end på både AU og SDU. Nederst på eksamensbeviset
skulle der på KU stå mindst 8,7. På AU og SDU kunne ansøgerne klare sig med 8,5 i
gennemsnit.
19

PRISOPGAVE ÅR 2004
Med henblik på at styrke de
studerendes interesse for forskning
på det juridiske område
har Justitsministeriets
Forskningspolitiske Udvalg
indstiftet en pris for bedste
studenterafhandling inden for
et givet emne. Prisen er på
25.000 kr.
Prisen for år 2004 vil gå til den
bedste besvarelse af en opgave
om “Ægtefællebidrag”.
Besvarelsen bør vedrøre regler
og praksis for tilkendelse
af ægtefællebidrag. Følgende
temaer kan berøres i
opgaven:
·Hvad er baggrunden for de
nuværende regler for tilkendelse
af bidrag?
20
·Er retspraksis i overensstemmelse
med forarbejdernes
intentioner?
·Er der behov for reformer inden
for området?
Lærere, der vejleder studerende,
anmodes om at gøre
de studerende bekendt med
prisen og om at sende forslag
til prismodtagere til:
Formanden for JustitsministerietsForskningspolitiske
Udvalg, professor
Flemming Balvig
Det Juridiske Fakultet
Forskningsafdeling III
Skt. Peders Stræde 19
1453 København K.
Forslag skal være vedlagt
kopi af opgaven samt oplysning
om den karakter, opgaven
er resulteret i. Studerende indbydes
også til selv at indlevere
opgaver, som skal
vedlægges oplysning om karakter
og vejleder samt
tilladelse til at kontakte vejleder
med henblik på at få en
evaluering.
Forslag skal være Flemming
Balvig i hænde senest d. 1.
august 2005. Specialer, der
indleveres til bedømmelse
senest d. 29. april 2005, kan
komme i betragtning til prisen.

I praktik som tysk advokat
Et moderne eventyr
Der var en gang…
…en pige, der drog til Berlin. Hun ville
ud i verden og lære noget om sig selv
og om faget jura. Der var så meget
snak blandt de kloge mænd og koner,
om at man skal sørge for at have
andre kvalifikationer med i bagagen
end blot fornuftige karakterer fra
jurastudiet, hvis man skal have en
chance for at klare sig i den hårde
konkurrence om at få et job efter endt
studie. Pigen vidste, at der findes en
del etablerede programmer, hvormed
man kan komme i praktik hos fx
Danmarks faste repræsentation i
EU, en dansk ambassade et sted i
verden eller lignende. Der er endda
mulighed få overført opholdet som et
fag på overbygningen, såfremt det
opfylder nogle bestemte betingelser
mht. til længde, indhold osv. Imidlertid
havde pigen lyst til at prøve noget
andet som også kunne kombineres
med de andre planer, hun allerede
havde lagt for sin dannelsesrejse i
det store udland.
Pigen havde for længe siden fået lysten
og ideen til at tage til storbyen
Berlin. Gennem en af De Ældste - en
mand ved navn Erasmus – var hun
heldigvis så heldig at blive tildelt en
plads ved Humboldt Universität zu
Berlin. Pigen blev gennem andre nysgerrige
venner gjort opmærksom på
Advokatfirmaet Nebelong & Partnere,
der har hovedsæde i København og
et kontor i Berlin, hvor der fast er udstationeret
en advokat og en sekretær.
Derudover tager man gerne
imod ulønnede praktikanter.
Praktik og prøvelser
Det blev aftalt gennem rådslagning
med pigen og hendes nye arbejdsgiver,
at hun skulle komme forbi kontoret
fast 1-2 dage om ugen. Til gengæld
for pigens arbejdsindsats ville
der blive stillet en arbejdsplads til
rådighed, således at pigen til enhver
tid havde mulighed for at benytte sig
af kontorets faciliteter som internet,
printer og lærebogssamlinger.
Pigen blev i forbindelse med sin stilling
som praktikant udsat for mange
prøvelser indenfor forskellige områder
af juraen som f.eks. opholdstilladelse
i Danmark, familieret, erstatningsret,
international privatret og
dele af tysk ret, specielt formueret.
Der var oftest tale om sager, hvor
nogle af sagsakterne var på tysk og
nogle på dansk, hvilket gav pigen
masser af muligheder for at øve
hendes juridiske tyske, så hun kunne
blive bedre til at begå sig. Som en
del af pigens ophold i det fremmede
land måtte hun igennem mange prøvelser
med udlændingemyndigheder,
valg af fag på universitetet, registrering
af bopæl, myndighedernes
ineffektivitet osv. Pigen måtte gå så
grueligt meget galt igennem, men til
sidst kunne hun falde til ro og deltage
i livet i Berlin. Thi nu var verden
og den før så fremmede storby blevet
hendes hjem.
Med apostlenes heste…
…var det muligt for pigen og hendes
medrejsende at tilbagelægge vejen
til Den fællesnordiske Ambassade
på meget kort tid. Her var det muligt
for en sulten vandringsmand at få
noget at spise i kantinen og deltage i
de arrangementer ambassaden afholdte.
Her så pigen EM-kampen,
hvor Danmark spillede mod Sverige.
Der var ca. 300 danske og svenske
vandringsmænd tilstede og pigen
oplevede en aften, der var indbegrebet
af en fantastisk stemning.
Gennem kontakterne på kontoret var
pigen heldig at have mulighed for at
få nogle helt specielle oplevelser, idet
kontoret i Berlin er sekretariat for Den
danske Klub, der består af omkring
70 danske og tyske medlemmer
bosat i Berlin og omegn. Her oplevede
pigen bl.a. et foredrag med Tom
Høyem, tidligere Grønlandsminister
og den mægtige Poul Schlüters tro
væbner. Og det mærkelige ved hele
denne historie er, at det faktisk
virkede som om de ansatte på kontoret
i Berlin var utrolig glade for at
have selskab og hjælp af pigen,
mens hun bare var taknemmelig over,
at de overhovedet gad bruge tid og
energi på at lære hende nogle ting
og på at lade hende forsøge sig lidt
frem med sagerne.
Moralen...
...er, at man ikke behøver at fortvivle,
fordi man ikke nødvendigvis har mulighed
for at tage et halvt år ud af ka-
den tyske Reichstag i hjertet af Berlin
lenderen for at tage et praktikophold
i udlandet. Der findes masser af andre
muligheder for at få noget praktisk
juridisk erfaring; det er bare et
spørgsmål om fantasi. Det er meget
muligt at det ikke kan lade sig gøre at
få en aftale om et lønnet praktikophold
i stand, men det betyder jo ikke
at et advokatkontor i en eventyrlysten
ungersvends eller -svendindes barndomsby
vil sige nej til at have selskab
et par uger i sommerferien. Og
det er alle tiders måde at lære noget
og få en masse gode oplevelser på.
Se, det var et rigtigt eventyr!
Hvis du vil vide mere om dine muligheder
i udlandet, så kontakt evt.
den internationale vejleder:
www.jura.au.dk/int_vejl/
Skribent:
Kristina Ravn
kr@paragrafblad.dk
21

Paragraf på ø-lejr
Sejlads, ponyridning, badning, tennisspil, hygge og vandpiber var nogle
af elementerne på Paragraf’s sommerferie på Avernakø...
Paragraf har været på sommerferie
på Avernakø - en rigtig ø-lejr med
sejlbåde, heste, surfboard og masser
af fest og hyggeligt samvær. En
tur, der allerede efter én sæson er
blevet en årlig tradition.
På siderne kan du se, hvad der sker,
når hele §-redaktionen rykker ud i det
danske sommerland.
Vi er nu klar til at kaste os over det
nye semester med fornyet energi og
en lige lovlig frisk tilgang til tingene.
Paragraf søger altid nye medlemmer,
og du skal være velkommen til at
kigge forbi vores kontor - hos os
foregår der altid noget, bare se billederne!
22

Tekst og foto: Troels Kjersgaard
23

Zahles omsorg for retfærdighed
Anmeldelse af Henrik Zahle, Omsorg for retfærdighed, Essays om retlig
praksis, Gyldendal.
„Det er ikke altid retfærdigheden sejrer,“
skriver Henrik Zahle i sin bog:
Omsorg for Retfærdighed. Det er
ærlig tale og uden dissens – det er
som essays skal være. Essays’ene
er om Henrik Zahles personlige tanker
om retlig praksis i Højesteret. Det
er essays, der giver indsigt i de tanker,
han gjorde sig som dommer i
Højesteret 1999-2002. Det er sjældent,
dommere fra Højesteret gør sig
den umage at dele deres tanker og
indsigt med offentligheden. Heldigvis
gør Henrik Zahle det på god vis, når
han fortæller, hvordan han som dommer
har udøvet omsorg for retfærdigheden.
For mange gentagelser
Essayene bærer titler som: Barmhjertighed,
Fejl og Kynisme. Og
Præstationsangst, Magt og ikke
mindst Retfærdighed. Der er i alt 39
essays om abstrakte begreber, som
han for det meste – men ikke altid –
formår at puste liv i ved at drage os
læsere ind i den virkelighed, han
oplevede som dommer. Det er ikke
en fortløbende fortælling, hvor det ene
essay afløser det andet i naturlig kronologisk
følge. De er ordnet i alfabetiske
rækkefølge, og har som den
eneste fællesnævner, at de udtrykker
forskellige aspekter af dommeres
omsorg for retfærdigheden. Men det
er forfriskende, utraditionelle anskuelser
vel at mærke. Så gør det
ikke så meget, at han springer frem
og tilbage i tid, sted og juridiske eksempler
og gentager sig selv nogle
gange. For eksempel bliver pointen
om, at dommere skal: - bevæge sig
hele tiden – se sagen fra nye sider -
turde vende tingene på hovedet - lade
fantasien få plads, gentaget igen og
igen, hvor der er anledning til det.
Også til ikke-jurister
Henrik Zahle er professor ved Københavns
Universitet, men der er langt
fra essayene til den traditionelle juridiske
litteratur, han tidligere har
begået. For eksempel Dansk Forfatningsret
bind 1-3 (2001-03), EU og
den danske grundlov (1998) samt
Bevisret (1994). Essayene er skrevet
til flere end jurister. Fordelen ved
det er et mere ligefremt sprog. Når
24
han fortæller i jeg-form, griber han
for alvor ikke bare min forståelse,
men også min indlevelse, og så bliver
læsningen ikke blot interessant,
men også gribende.
Kulturen i Højesteret
Lidt for mange steder bruger han
meget energi på at forklare begreber
og forhold, som jurister vil finde banale
og formentlig gå let henover –
og som virker ligegyldigt at få med.
For eksempel når han i essayet Sag
forklarer meget regulært, hvad en sag
er og om dens forløb. Langt de fleste
essays byder heldigvis på hans personlige
refleksion og inddragelse af
sin egen person som eksempel. Et
af de mere spændende essays er
Tilpasning, hvor han gør sig tanker
om dét at indgå i en kultur og arbejdsgang
i Højesteret. Essayet slutter han
tankeværkkende af på følgende vis:
„De sider af faget eller arbejdet, som
man har tilegnet sig, men som oprindelig
vakte ubehag eller måske
endda fremkaldte modsigelse,
svinder ved hverdagens osmose ud
af sjælen, og de tavse modforestillinger,
der i begyndelsen måske
sløres af en tilegnet kynisme, forsvinder
med tiden helt.“
Selvretfærdige dommere
I essayet Mod kommer vi omkring en
kontrovers mellem Henrik Zahle og
en statsadvokat. Det ligger tilbage til
Henrik Zahles tid som byretsdommer.
Der er rigeligt at tænke over i de
mange essays, men vi skal lede
længe efter de essays, der for alvor
bider sig fast, som for eksempel
Selvretfærdighed. Her blev jeg grebet
fra start til slut. Han slutter det
således af:
„Alle gode gange tre, jeg afbryder
hende og prøver endnu en gang. Men
de er trætte, de vil have sagen sluttet
nu, Bruun har vist et møde i sit nævn
i eftermiddag, de hører ikke efter, de
har ikke fattet sagen, men de har for
længst besluttet sig. Det er ikke altid
retfærdigheden, der sejrer.“
Tanker om dissens
I anmeldelsens første linje kunne du
læse konstateringen, at essays i sin
natur ikke levner plads til dissens.
Ikke desto mindre byder Henrik Zahle
selv på dissens – i form af et essay.
Et af de bedre, hvor han giver et indblik
i dommernes diskussion forud for
dommen. Han refererer fra sin tid i
Landsretten, hvor han på et tidspunkt
blev mødt med en kollegas bemærkning,
men sagt til en anden kollega:
„Har du det ikke som mig – der er
dissenser, du forstår, og dissenser du
ikke forstår?“
Henrik Zahle skriver i sit forord, at han
med bogen vil forsøge at gøre op
med den udbredte opfattelse blandt
ikke-jurister om, at juraen er bastant,
negativ og med urimelige barrierer,
der blokerer for den ideelle løsning.
Det gør han, men han giver også
udtryk for, at dommere måske ikke
altid drager den omsorg for retfærdighed,
som han kunne ønske. I 1936
blev dissenser gjort tilgængelige i
dansk ret. Man ville, som Zahle citerer
Steincke for at have udtrykt det i
Folketingstidende i 1931, lukke op for
Højesterets mørkekammer. Henrik
Zahle har med Omsorg for retfærdighed
forsigtigt åbnet endnu en lem
til mørkekammeret. Det kan kun anbefales
at kigge ind.
Retskritisk Forum har inviteret Henrik
Zahle til foredrag onsdag den 29.
september.
Skribent:
Jeff Jørgensen
jj@paragrafblad.dk

Retskritisk Forum
Zahle krydser sit spor i Højesteret
Onsdag den 29. september kl. 16.15
(Se opslag for sted)
Professor dr.jur. ved Københavns Universitet Henrik Zahle fik sidste år udgivet
sin bog “Omsorg for retfærdighed”, hvori han fortæller om sine fire år i
Højesteret. Til arrangementet tager han udgangspunkt i bogen, og vil komme ind
på de forskellige dommertyper han oplevede, og de måder dommeren drager
omsorg for retfærdigheden på. Han skriver dog i bogen, at retfærdigheden ikke
altid sejrer. Henrik Zahle krydser denne eftermiddag sit spor som dommer i
Højesteret. Kom og hør hvorfor sporet endte efter blot fire år på banen i Højesteret.
Arrangementet holdes i samarbejde med Dansk Retspolitisk Forening
~
Eva Smith & Gorm Toftegaard:
Lægdommere - til hvad nytte?
Onsdag den 6. oktober kl. 16.15-18.00
(Se opslag for sted)
Hvad skal vi med nævninge og domsmænd? Hvorfor bliver nogle af dem trynet af
dommerne? Og hvorfor skal nævninge, hvis det står til Retsplejerådet, votere
sammen med de juridiske dommere? Professor ved KU Eva Smith er uenig med
Gorm Toftegaard Nielsen og diskuterer det denne eftermiddag. Domsmand Helle
Bliddal fortæller om, hvordan hun blev trynet af dommere, og en politiker
fortæller, hvordan man finder domsmænd, og hvad de gør for at de er
repræsentative for folket. Journalist fra P1’s dokumentargruppe Ilan Scheftelowitz
er ordstyrer.
DJØF STUD.SAMF støtter Retskritisk Forums arrangementer.
25

Roskilde 2004
Inden festivalen sagde meteorologerne at der var 75 % chance for regn
– de må have ment, at det ville regne 75 % af tiden!
Roskilde 2004 blev før start haglet
ned af kritikerne for ikke at have
formået at skaffe nok store kunstnernavne
– programmet var tilsyneladende
for kedeligt. Det er da også
sandt, at når man kiggede ned over
listen af kunstnere til dette års
Roskilde Festival, var der overraskende
få navne, man havde et
særligt godt kendskab til, og da festivalens
absolutte topnavn, David
Bowie, meldte afbud var der virkelig
krise. Desuden kom vejret, som altid,
også i fokus, eftersom Roskilde 2004
nu er blevet dømt den 3. vådeste festival
i Roskildes historie, hvilket især
kom til udtryk gennem mudderet på
campingarealerne.
Regn og mudder
I sidste ende er det et spørgsmål om
at have den rette påklædning og på
trods af, at Roskilde Festivalens ten-
26
Det humanitære fokus – “make peace not walls!”
dens til dårligt vejr er almindeligt
kendt, var der alligevel 80.000 festival
gæster der manglede gummistøvler
tirsdag morgen. Det betød
udsolgt overalt og der var krise i vores
lejr, da ingen havde gummistøvler.
Det endte med at en blev sendt ind til
byen, og vi måtte hver give 200 kroner
for gummistøvler, der ikke helt
passede og som egentligt ikke var
helt høje nok til at holde vandet ude.
Men når man ser på, hvor meget det
forbedrede ens oplevelse af festivalen
at kunne gå bare lidt mere rundt,
var det pengene værd. Det skal
tilføjes om vejret at på trods af, at pladsen
bevægede sig fra at være våd til
at være dybt mudret for til sidst at
minde mere om et sumpområde i
Florida, kunne man stadig få ganske
meget ud af festivalen – når musikken
spiller og de første øl er hældt indenbords,
betyder det jo ikke så meget
hvor klam, beskidt
og våd, man bliver.
Det gik heller ikke
hverken værre eller
bedre, end at der gik
sport i at svine hinanden
til på vej ind til
de forskellige koncerter,
hvilket især
gik ud over undertegnede
som fik en
glidetur i mudderet.
(Næste morgen var
det ikke fedt at
tænke på at glideturen
foregik
betænkeligt tæt på
hegnet hvor ca.
1000 mennesker
forinden havde skilt
sig af med sine “affaldsstoffer”)
Det
værste ved vejret var,
at man ikke kunne
sidde foran scenerne
og nyde
musikken på afstand,
men ellers
kom vejret altså
ikke til at mindske den gode festivaloplevelse
betydeligt.
Metal skal der til
Som sagt havde der før festivalen
været en stor kritik af musikprogrammet,
men på trods af det gik man stadig
fra festivalen med gode koncertoplevelser.
David Bowies afbud betød,
at festivalen hasteindkaldte amerikanske
Slipknot, hvilket nok kun var
salt i såret for Bowie fans, men de
formåede dog stadig at levere en
suveræn koncert på trods af, at de
kun 2 timer efter at have været på
Orange Scene skulle spille endnu en
koncert i München. En af de ting kritikerne
især havde bemærket ved
musikprogrammet var den, ifølge
dem, overdrevne mængde af alternativ
rock i forhold til mere mainstream
musik. Blandt de alternative
bands så man for eksempel Korn,
der gæstede Orange Scene torsdag,
hvor de spillede for rundt regnet
60.000 mennesker og formåede at
tænde små julelys i samtliges øjne
med deres hårdkogte melodiske
heavy metal og især da de spillede
en cover version af Pink Floyds – The
Wall, var publikum ved at gå amok
(på den gode måde).
Skaterpigen
Avril Lavigne spillede også på Roskilde
– hun var et bud på det mere
poppede mainstream rock, men skaterpigen
var mildest talt elendig. Man
skulle tro, at en person, der sælger
albums i så store mængder, kunne
synge, men her tog man fejl. Derudover
var der ingen opfindsomhed eller
energi at finde i hendes koncert,
som stod i klar kontrast til hvad
N.E.R.D leverede tidligere på dagen.
Pharell Williams leverede en
ubeskrivelig koncert på Arena, og
efter min mening var det nok den
største oplevelse på Roskilde, da
N.E.R.D forsangeren hev en ung fyr
fra publikum op på scenen (vedkommende
var blevet bustet for crowd

surfing, hvilket man ikke må på
Roskilde festival) og den unge fyr fik
lov til at gå amok med bandet den
resterende time af koncerten – hvem
ville ikke, på det tidspunkt, gerne
være i hans mudrede støvler. De andre
store navne til Roskilde 2004 var
blandt andet Wu Tang Clan, Muse og
Santana. Om musikken må man
konstatere, at på trods af at nogle
mente, at der manglede absolutte
topnavne, så var programmet efter
min mening yderst veltilrettelagt, og
det skal desuden tilføjes, at i USA
skal man lede længe for at finde
større navne end Korn og N.E.R.D.
Sikkerhed
Roskilde festivalen er desværre igen
i år blevet udsat for voldtægter, men
ud over dette er festivalen forløbet
uden de store problemer. Man må
håbe, at festival ledelsen i fremtiden
kan finde en måde, hvorpå man kan
forhindre den slags hændelser, for
det er klart, at den slags nyheder er
noget af en stemningsdræber blandt
festivalgæsterne. Ikke desto mindre
må man også have respekt for
sikkerhedsfolkene, idet der ikke sker
“andet”, når 100.000 berusede mennesker
er samlet på et sted.
Humanitært Fokus
Roskilde 2004 havde temaet, “make
peace not walls”. Derfor havde man
inde på festivalpladsen opstillet en
kopi af muren i Palæstina som en
protest mod konflikten i Israel, og
hermed fandtes der på festivalen utallige
indsamlinger til diverse
hjælpeorganisationer, hvilket manifesterer
den gode ånd og stemning
som Roskilde festivalen er bygget op
om. Dette var for eksempel også
grunden til, at Korn spillede Pink
Floyds – The Wall. De udtrykte
hermed deres støtte til det meget
omdiskuterede fokus, festivalen
havde.
Roskilde 2004 havde et alternativt
program, hvis navne helt sikkert ikke
kunne måle sige med dem, man så
i 2003, men på trods af det og på
trods af vejret, var det en fed oplevelse,
som jeg personligt har udelukkende
gode minder fra, og til de,
der aldrig før har besøgt Roskilde
festivalen, kan jeg klart anbefale den,
men husk lige regntøjet!
Skribent:
Mogens Toft
mt@paragrafblad.dk
Solen skinnede over Roskilde – eller…
Amerikanske “Slipknot” var klar til at trykke den af med kort varsel
Facts om festivalen
Festivalområde - 1.562.482 m2
Deltagere – ca. 75.000 betalende
Frivillige – ca. 25.000
Roskilde 1 - 1971 med 10.000 deltagere
Overskuddet går til humanitære hjælpeorganisationer
Antal scener – 7
Største scene – Orange, som består af et tidligere Rolling
Stones Tour telt.
Antal Bands – ca. 160
27

28
KONSERVATIVE JURISTER
Nyt fra og om KJ
Indledningsvis vil vi meget gerne sige velkommen tilbage til studiet efter en forhåbentlig
rigtig god sommer og eksamensperiode – en sommer som også – om guderne vil – vil
vare et stykke tid endnu. Og selvfølgelig også et hjerteligt velkommen til alle de ny
jurastuderende.
Fra vor forenings side, kan vi berette om et veloverstået fredsvalg til Det Juridiske Studienævn (nævnet
hvor studieordningen fastsættes og dispensationer gives eller afslås – “med venlig hilsen Studienævnet”),
hvorefter KJ i endnu en periode repræsenterer de studerende med to mandater: Louise Quorning og
Kenneth Bøjler Andersen.
I Studienævnet kan forventes rigtigt meget af KJ i den næste periode. Vi har brugt (noget af) sommerferien
på at udarbejde en række nye forslag til forbedringer, som forhåbentligt vil blive vedtaget af et enigt
Studienævn. Forslag, som især vil fokusere på problematikken vedrørende de relativt få kursusfag i
forhold til København, men også forslag, som fokuserer på forbedringer af bacheloruddannelsen.
For begge uddannelsers vedkommende skal det dog også uddybes, at efter udstedelsen af en ny
uddannelsesbekendtgørelse, skal både bachelor- og kandidatdelen have en ny studieordning. For
bachelordelens vedkommende vil der blive introduceret valgfag på bekostning af det nuværende udbud
af obligatoriske fag. KJ er glade for denne udvikling. For kandidatdelens vedkommende, vil antallet af
valgfag derimod blive beskåret; en udvikling KJ ikke stiller sig tilfreds med, idet dette begrænser den
enkeltes mulighed for selvstændig tilrettelæggelse af sit studium. Hvorom alt er, ser KJ frem til en god og
konstruktiv debat om fremtidens jura-studium.
På det arrangementsmæssige plan skal det nævnes, at vi primo september har æren af at præsentere en
politisk debat med Justitsminister Lene Espersen og at vores “åbent kontor” arrangement løber af
stablen som sædvanligt, hver fredag kl. 14:30. Desuden arbejder vores arrangementsudvalg på højtryk
for til stadighed, at finde på nye arrangementer og fester – både for medlemmer og ikke-medlemmer.
Sidste semester havde vi bl.a. æren af at kunne præsentere: Et foredrag om Israels sikkerhedspolitiske
situation med den israelske ambassadør i Danmark; Den klassiske rundvisning på det Arne Jacobsentegnede
rådhus, politisk spørgetime med byplanrådmand Poul B. Skou med den obligate Rådshustærte;
samt den overordentligt velbesøgte “Party of the Decades” med musik fra de sidste mange årtier.
Derudover skal det selvfølgelig nævnes, at vores “moderforening”, Konservative Studenter i Århus,
fylder 70 år i år – hvilket gør foreningen til den ældste af sin art på hele Universitetet. Dette fejrer vi med
en stor fest i frimurerlogens lokaler i midtbyen og vores medlemmer – nuværende som gamle, inkl. bl.a.
et par ministre eller tre - er selvfølgelig inviteret.
Alt i alt tegner der sig et spændende og aktivt semester for KJ og de studerende. Vi vil selvfølgeligt
vende tilbage med nyt fra vores og studiets verden.
Med håb om en fortsat god sommer/varmt efterår!
Af Søren Bloch, Formand & Nikolaj Hawaleschka Stenberg, Næstformand

Before
Sunset
Instr.: Richard Linklater
Medv.: Ethan Hawke, Julie
Delpy
Lad det være sagt med det samme..
Jeg er en af dem der ikke har set
første del af dette kærligheds drama,
men det gør mig ikke til et ringere
menneske.. Det GØR det altså ikke!!
Men det betød ingenting, da filmens
tema og indhold er lige så simpelt
som bagsiden på en mælkekarton. I
den første film, Before Sunrise,
mødes en mand og en kvinde på toget
til Wien og tilbringer 14 timer
sammen totalt crazy in love. Before
Sunset handler så om hvad der sker,
da de mødes 9 år senere. Det lyder
alt sammen simpelt og banalt, men
det er også filmens styrke, den bliver
ene og alene båret af kemien mellem
Ethan og Julie. Og de gør det
godt, rigtig godt endda. Dialogen
mellem dem er fængslende og medrivende,
og man får revet godt og
grundigt op i alle følelserne. Stedet
er Paris, det er sommer og fuglene
synger, så alt er lagt op til at give
amorinerne frit spil, men hvad er der
sket i de sidste 9 år? Og kan de samle
op, hvor de slap sidst? Mere skal
der ikke røbes, og mere kan der ikke
røbes.
Filmen går kun i Palads og er et must
for alle nyforelskede og for alle par,
der mangler lidt sukker på forholdet.
Den behøver dog ikke nødvendigvis
ses i biografen. Er man godt kørende
her til sommer, kan man godt vente
til den kommer på video, men den
bør helt klart ses, også selvom man
er single - det kan være man får håbet
tilbage, eller farer ud i verden på
one-way interrail…
af Tom K. Buck
The Punisher
Instr.: Jonathan Hensleigh
Medv.: Thomas Jane, John
Travolta, Rebecca Romijn-
Stamos
Endnu en gang skal vi plages med
en superhelte-film. The Punisher er
en gammel figur fra samme forlag,
som bragte os Spiderman, Hulk og
X-men – alle superhelte, som i de
sidste år er gået fra tegneseriernes
blanke sider til Hollywood. Nogle af
filmene er mere vellykkede end andre,
naturligvis, sådan er det jo. Og
denne film hører nok til under kategorien
“mindre vellykkede”.
The Punisher handler om elitesoldaten
og FBI-agenten Frank Castle,
som er på sin sidste opgave, inden
han lader sig pensionere. Noget går
galt – ikke Franks skyld, selvfølgelig
– og en ung agent mister livet. Desværre
er han søn af en magtfuld
narko-handler – det er unge FBIagenter
jo tit! Gangster-bossen beslutter
sig til, at den bedste måde han
kan bearbejde sorgen på, er, at myrde
hele Franks familie, ned til den sidste
fætter. Frank overlever jo, nu besat
af en uudtømmelig hævntørst.
Han indlogerer sig i en snusket lejlighed
i en faldefærdig bygning, og
får en masse mennesker fra samfundets
bund som naboer. Frank alias
The Punisher er nu en one-manarmy
med flitsbue og automatgeværer
– Stallone og Schwarzenegger gå
hjem og læg jer – og det er nu, det er
“payback-time” Så starter filmen!
Om Frank får sin hævn, må I selv
gætte jer til, men jeg kan da afsløre,
at Punisher også formår at falde for
sin servitrice-nabo (Rebecca Romijn-Stamos),
samt at beskytte sine
naboer mod diverse skurke og banditter.
Desværre holder historien ikke
helt, den er mildest talt noget forudsigelig.
Efter 10 min. ved man allerede,
hvordan filmen ender. The Punisher
er ikke decideret dårlig, man
kan sagtens holde til at se den. Den
kommer dog slet ikke op på siden af
de andre superhelte-film.
af Anders Kluw
King Arthur
Instr.: Antoine Fuqua
Medv.: Clive Owen, Keira
Knightley, Stellan Skarsgård,
Mads Mikkelsen
King Arthur var udset til at være sommerens
helt store blockbuster, filmen
der skulle lokke publikum ind i
salens svalende mørke og få folk til
at lade strand være strand. Det
lykkedes nok ikke helt, dels fordi
sommeren endelig ramte Danmark,
og dels fordi filmen var herre dårlig.
Ret skal være ret, jeg har set dårligere
film, men forventningerne var skruet
pænt op til dette, efter sigende,
storslåede sværddrama. Handlingen
kort fortalt:
Det romerske imperium er i ruiner,
og ødelæggende magtkampe hærger
England. I et forsøg på at komme
det voksende anarki til livs, danner
Kong Arthur “Ridderne af det Runde
Bord”, et broderskab af retskafne feudale
riddere. Nu skal slagsværdet
findes frem, og lov og orden skal
bringes til landet.
Til forskel fra tidligere forsøg på at
filmatisere legenden om Kong Arthur,
forsøger man her at binde en handling
op på det, man anser som den
rigtige historie. Nemlig at Ridderne
af det Runde Bord ikke var en samling
engelske duksegrever, men en
flok hardcore kaukasiske hestehyrder,
der var tvunget til krigstjeneste i
det romerske imperium. Det hele
selvfølgelig krydret med en masse
pompøse krigsscener og et kulissebudget
der kunne ruinere ethvert mindre
land. Filmen kan ses, uden man
føler, at man har spildt en aften, men
man kan ikke undgå følelsen af, at
det hele kunne have været bedre. De
største kritikpunkter i filmen er nok
skuespillerne; det virker lidt som om
man har prøvet at begrænse omkostningerne
på dette felt. Det danske
islæt Mads Mikkelsen gør det ganske
godt som asiatisk falkebærer,
men han siger heller ikke så meget i
filmen. Se filmen hvis du ikke har
andet at lave…
af Tom K. Buck
29

September
September
onsdag d. 01.09.04
- Velkomst for de nye studerende ved bl.a.
borgmester Louise Gade, Aulaen kl. 10
- Rusbar i samfundsfagenes kantine
bygn. 321, kl. 16-18
torsdag d. 02.09.04
- Rusrevy i samfundsfagenes kantine,
kl. 20
fredag d. 03.09.04
- JUS, rusfest med spisning i
samfundsfagenes kantine, kl. 18
fra mandag d. 06.09.04
- ELSA, kontortid hver dag fra 12.15-13
mandag d. 06.09.04
- Paragraf, red. møde i det lille
gavlværelse kl. 16.15
fredag d. 10.09.04
- JUS, fredagsbar i samfundsfagenes
kantine, kl. 15-18
- KJ, åbent kontor fra 14.30
lørdag d, 11.09.04
- JUS, semesterstartsfest
tirsdag d. 14.09.04
- Paragraf, deadline kl. 14. Indlæg
modtages gerne på
deadline@paragrafblad.dk
30
Kalender
fredag d. 17.09.04
- JUS, fredagsbar i samfundsfagenes
kantine, kl. 15-18
- KJ, åbent kontor fra 14.30
tirsdag d. 21.09.04
-ELSA, kontortid hverdag fra 12.15-13
- KJ, foredrag med justitsminister Lene
Espersen, kl. 12.30-14. Lokale oplyses
senere
fredag d. 24.09.04
- JUS, fredagsbar i samfundsfagenes
kantine, kl. 15-18
- KJ, åbent kontor fra 14.30
mandag d. 27.09.04
- ELSA, kontortid hver dag fra 12.15-13
- Studienævnsmøde, kl. 13.15 i det lille
gavlværelse
Oktober
Oktober
fredag d.01.10.04
- JUS, fredagsbar i samfundsfagenes
kantine, kl. 15-18
- KJ, åbent kontor fra 14.30
af Louise Hoeg,
kalenderpige
kalenderpigen@paragrafblad.dk

����������������������� ������������ ������
������� �� ���� ���� ���� ������������������ ����
������������� �� ���� ���� ������ ���������� �����
������ ������ ������������������������ ������������������������ ����������
����������
��������
���������������� ����� ����
�����������������������������������������������������
����������������������������������������������������
�����������������������������������������������������
���������������������������������������
������������������������������������������������������
�����������������������������������������������������
����������������������������������������������������������
��������������������������������������������������������
��������������������������������������������������
��������������������������������������������������������������������������������������������
���������������������������������������������������������������������������������������������������
���������������������������������������������������������������������������������������������
�������������������������������������������������������������������������������������������������
����������������������������������������������������
���������������������������������������������������
������������������������������������������������������
�������������������������������
�����������������
������������������������
���������������
����������������
����������������
����������������������������������������������
������������������������������
���������������������� ������������ ����
������ ��� �� �� ���� ���� �����������������
������������ ������ ���������� ��������� �
������ ������ ������������������������ ������������������������ ��������
��������
��������
������� ����������
�����������������������������������������������������������
��������������������������������������������������������
�����������������������������������������������������
������������������������
�������������������������������������������������������
�����������������������������������������������������
����������������������������������������������������������
����������������������������������������������������������
����������������������������������������������������������
������������������������������������������������������������
����������������������������������������������������������
����������������
��������������������������������������������������������������������������������������������
���������������������������������������������������������������������������������������������������
���������������������������������������������������������������������������������������������
�������������������������������������������������������������������������������������������������
��������������������������������������������������
����������������
������������������������������������������������������
������������������������������������������������������
���������������������������������������������������
�����������������������
���������������
���������������������������
����������������
����������������
����������������
31