advokatfirmaet børge nielsen

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD

� GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD er et af landets

største - både nationalt og internationalt arbejdende -

advokatfirmaer og beskæftiger godt 250 personer, hvoraf

ca. halvdelen er jurister.

� Virksomheden drives – i dag og fremover – fra særdeles

centralt placerede kontorer i København og Århus, og begge

afdelinger er i stadig vækst.

� Vi lægger afgørende vægt på et højt fagligt, etisk og menneskeligt

niveau, og vi stræber efter at fastholde og udbygge

et godt og altid positivt arbejdsklima for alle medarbejdere.

� GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD’s REJSELE-

GAT uddeles hvert år i form af en række legatportioner,

hvis størrelse fastsættes i henhold til ansøgning og behov

til brug for finansiering af ophold i udlandet med henblik

på at henlægge en del af jurastudiet på et udenlandsk universitet.

Læs mere om både rejselegatet, firmaet, vore arbejdsområder,

fuldmægtiguddannelsen og diverse sociale

samt sportslige aktiviteter på hjemmesiden.

� Kontaktpersoner i Gorrissen Federspiel Kierkegaard:

advokat Jan-Erik Svensson i København, advokat Michael

Meyer i Århus og adm. chef Allan Tolbøll i København.

H.C. Andersens Boulevard 12� 1553 København V

Telefon 33 41 41 41� Fax 33 41 41 33

Silkeborgvej 2� 8000 Århus C

Telefon 86 20 75 00� Fax 86 20 75 99

E-mail gfk@gfklaw.dk

Hjemmeside www.gfklaw.dk

Paragraf:

Århus Universitet

Bartholins Allé, bygn.341

lokale 391

8000 Århus C.

Tlf.: 89421455

E-mail: deadline@paragrafblad.dk

Web: www.paragrafblad.dk

Redaktion:

Helene Nordborg Kiær, red.

Anders Kluw, IT-red.

Tom Kaadtmann Buck, Kasserer

Jhin Lee

Jesper Kjeldsen

Jeff Jørgensen

Rikke Licht Bøtcher

Sandie Mikkelsen

Martin Strandby Nielsen

Casper S. Nielsen

Frederik Galmar

Louise Hoeg

Kristina Ravn

Mogens Toft

Troels Kjersgaard

Søren Kopp

Morten Stakroge

Rikke Rosenskjold

Mette Hougaard

Ane Clausen

Veronica Nielsen

Morten Wosylus

Dennis B. Lange

Layout: Anders Kluw, Jhin Lee, Dennis B.

Lange, Troels Kjersgaard

Billedbehandling: Morten Stakroge

Fotos: Morten Stakroge, Troels Kjersgaard

Distribution: Sandie Mikkelsen, m.fl.

Annonce: Tom K. Buck, Søren Kopp

Internet: Dennis B. Lange

Oplag: 2300 eksemplarer

Tryk: Juridiske Instituts Trykkeri, CS Grafisk

Udgiver: Jurrådet

Paragraf udkommer 8 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra

studerende, lærere og TAP’ere.

Materiale til Paragraf kan indleveres alle

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i

bygn. 340 eller sendes til redaktionens

emailadresse.

Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed

eller begavelse, der måtte fremkomme

i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis

af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Paragraf takker Studienævnet og

Jurrådets Fond for støtte til den fortsatte

drift af bladet.

Paragraf

- livsstilsmagasin for jurister

Her kan du læse om:

KUK ..................................................................................... 5

1. års-opskriften ................................................................. 6

Brugt og billigt ................................................................... 8

Vox Populis ........................................................................ 9

Skred til dimissionen......................................................... 11

Landsskatterettens Miniprocesspil ................................... 12

(Internet)-genveje til et bedre studie ............................... 13

Månedens portræt: Torsten Iversen ................................. 16

I praktik som tysk advokat ................................................ 21

Paragraf på ø-lejr .............................................................. 22

Zahles “Omsorg for Retfærdighed” ................................. 24

Roskilde 2004 ..................................................................... 26

Filmanmeldelser ............................................................... 29

Næste Næste deadline:

deadline:

14. 4. sep sep september

sep sep ember

Forside: En ny jura-studerende

Foto: Morten Stakroge

��

Kære nye studerende

Så er tiden kommet, hvor der kommer friskt blod ind på juras gange.

Det er nemlig nu, at der starter ca. 400 nye, friske studerende.

For jer vil dette blive en tid med mange omvæltninger. I er sikkert

blevet tudet ørene fulde, om hvor svært jura er, hvor hårdt det er og

hvor mange millioner timer man skal læse om ugen. Og der er nok

desværre ingen vej udenom end at erkende, at det at læse jura er

hårdt arbejde. Men det er også sjov og ballade, fester, venner og

forhåbentlig mange års liv som studerende.

Når først rusugens alkoholtåger har lagt sig, og man begynder på

selve læsningen, er der mange nye ting, man skal vænne sig til. Og

én af dem, er, at der altså ikke er så meget kære mor på Universitetet.

Der er desværre ikke nogen, der holder hånden over én og hiver

én op om morgenen, og som guider én til, hvordan man strukturerer

tid og læsning. Det er op til dig selv. Men dette er netop også

charmen ved livet som Universitetsstuderende. For det giver unægtelig

en frihed, som man senere vil komme til at savne i hverdagen.

Det giver også en stor grad af selvstændighed, hvilket er den

vigtigste lektion som studerende.

Nemlig at det kun er dig selv, der skaber dit studie.

Og denne sætning er også vigtig på andre områder. Mange begraver

sig i bøger og frygt og tør næsten ikke holde en søndag aften

fri af frygt for at dumpe til eksamen. Det er måske også en faglig

god løsning, men det kan blive nogle lange 5 år, hvis man ikke

involverer sig socialt i studiet. Mange oplever en fremmedliggørelse

overfor studiet og Universitetet og også i forhold til sine holdkammerater,

når man starter. Men i det lange løb er det bedst at involvere

sig, og give det hele en chance. Tag med til Jus-festerne, lav

aktiviteter med dit hold og tag også fri en gang imellem. Så vil man

finde ud af, at det kan være både hyggeligt og nemt at være en

velfungerende jurastuderende.

Som redaktør for Paragraf er jeg også formand for en forening. Og

jeg kan kun varmt anbefale, at man engagerer sig i en forening,

som interesserer én. På denne måde får man kontakter ud over sit

eget hold. Kontakter, som også spænder over forskellige årgange.

Dette kan være en stor hjælp, idet der findes mange tips og råd fra

de ældre studerende, og også fordi det kan være rart at få lidt

perspektiv på sin 1. års tilværelse, der til tider kan virke lidt uoverskuelig.

Jeg håber, at I vil nyde dette studiestartsnummer af Paragraf. Til de

nye studerende skal der lyde et held og lykke med det første år. Giv

los med læsningen og det sociale liv, og nyd friheden i at være

studerende. For det kan skam være ganske godt.

Redaktør:

Helene Nordborg Kiær

hnk@paragrafblad.dk

1. års opskriften

Så er der serveret!

Da det nu er blevet sæson for nye,

friske og solmodne jurarusser, bringer

Paragraf her en opskrift på,

hvorledes disse bør tilberedes.

Anvendes disse råvarer korrekt,

skulle resultatet gerne blive en

lækker anretning af kloge og velfungerende

jurastuderende. Nedenstående

opskrift bør derfor følges

meget nøje, idet alt for markante

afvigelser vil resultere

i et mislykket slutprodukt.

Ingredienser:

1 stk. jurarus, nyt smart designertøj,

1 stk. ny bærbar,

blandede bøger for ca. 5000 kr., en

god portion genert-hed, frisk eksamensnervøsitet

samt en tilpas

mængde øl og spiritus.

Tilberedning (1 portion):

1. Rusugen

Som med alle andre retter er det

vigtigt at komme godt fra start. Store

fejltrin i begyndelsesfasen kan være

meget svære at rette op på, og vil ofte

resultere i en mislykket rustilberedning.

Derfor er det vigtigt at koncentrere sig

meget om selve opstarten; nemlig

Man kan med

fordel LADE

VÆRE med at

spille 7-kabale

hele tiden

rusugen!

Selv om rusugen udgør en forholdsvis

lille del af den samlede tilberedning,

må dens vigtighed på ingen

måde undervurderes. Man bør koncentrere

sig om at få jurarussen blandet

godt og grundigt med andre russer,

således at man opnår en tryg og

veltilpas rus. Det må således under-

streges, at manglende

deltagelse i rusugen er

en STOR fejltagelse, der

kan medføre en vis bismag

og sejhed i russen.

Den anskaffede generthed

vil ofte komme i brug

i de første dage af rusugen,

men denne skal anvendes

MEGET lidt, da resultatet ellers kan

blive en meget usikker rus. Det anbefales

derfor, at man gør russen så

afslappet som muligt, så den derved

lettere bliver blandet med de andre

russer.

Desuden er det på dette tidspunkt

man bør indkøbe de blandede bøger

(der anvendes senere i opskriften),

og rusugen er således en uundværlig

del af enhver rusopskrift!

Det anbefales ofte fra flere sider, at

man på dette tidspunkt iblander en

eller flere ældre tutorer. Dette er et

velkendt fænomen i rustilberednin-

I en rustilberedning er råvarerne meget vigtige

gen, men bliver dog ikke af denne

grund en korrekt fremgangsmåde.

Det forholder sig nemlig således, at

selv om tutorerne ser meget friske

og velsmagende ud på overfladen,

så er de som oftest gamle og overmodne

indeni! Man bør derfor være

meget påpasselig med denne ingrediens,

idet et lidt for nært bekendtskab

med en tutor ofte vil resultere i

en ganske kikset smag!

2. Undervisningen

Når opskriftens 1. punkt er veloverstået

og russen endnu engang er

veludhvilet, bør man hurtigst muligt

gå videre med opskriftens 2. punkt;

nemlig undervisningen!

Her er det igen vigtigt, at man ikke

undervurderer vigtigheden af en god

start. En rustilberedning er en omfattende

proces, og det er derfor vigtigt

at være godt med allerede fra begyndelsen.

Russen bør derfor udsættes for så

meget undervisning som overhovedet

muligt, og derudover anbefaler

Paragraf en del forarbejdning også

uden for undervisningen. Dette vil helt

klart give den bedste og mest velforberedte

rus. Nu er det da også blevet

tid til at tilsætte de tidligere indkøbte

blandede bøger. Når man har med

1.års jurabøger at

gøre, skal man dog

altid være meget påpasselig

med anvendelsen

af disse.

Bøgerne skal anvendes

jævnt over

hele året, idet de ved

for lidt brug risikerer

at tørre ud og ved for

kraftig brug ofte vil

overophede. En jævn

og fokuseret brug af

bøgerne året igennem

har derfor vist

sig at give det bedste

resultat!

På dette tidspunkt er

det også blevet tid til

at introducere den

nyindkøbte bærbare

computer.

Denne er ikke obli-

gatorisk i tilberedningen af en jurarus,

men fungerer meget godt som

tilbehør.

Korrekt brug er dog en absolut nødvendighed

og man kan med fordel

LADE VÆRE med at spille 7-kabale

hele tiden! Det er derimod rent faktisk

nødvendigt at FØLGE MED i undervisningen!

Det kan ofte anbefales

direkte at FJERNE 7-kabale (og anden

forstyrrende underholdning) inden

den bærbare computer tilsættes.

3. Jusfesterne

Det er nu på tide at få rørt kraftigt

rundt i den nye jurarus. Det er

selvfølgelig vigtigt at få jurarussen ud

blandt andre russer, men ikke mindst

kontakt med de “rigtige” jurastuderende

er vigtig.

På jura forefindes derfor ofte

et stort blandet kødmarked,

også kaldet Jus-fester, der

er ganske perfekt til denne

del af tilberedningen! Her får

jurarussen en til-trængt mulighed

for at ånde frit, idet de

tidligere tilsatte bøger ofte

kan virke en smule overvældende

og trykkende.

Det er desuden her det specialindkøbte

designertøj skal tilsættes, og

dette vil forhåbentlig få jurarussen til

at fremstå som en flot og harmonisk

ret.

Jusfesterne (og specielt fester generelt)

bør dog anvendes med måde,

idet overdreven brug meget ofte vil

resultere i en for stor alkoholkoncentration

i jurarussen. Denne vil

hermed ofte blive hæmmet i sine udfoldelser

på jurastudiet, og der

opleves ofte problemer med opskriftens

punkt 2 i disse tilfælde. Lige som

punkt 2 anbefales således også her

en jævn indsats i løbet af året!

4. Foreningslivet

For at tilsætte yderligere smag og

friskhed kan det en gang imellem

blive nødvendigt at fjerne jurarussen

fra den tørre (og til tider kedelige) undervisning.

Selv om punkt 3 netop har

illustreret en ofte brugt teknik til dette,

er der dog også andre måder at klare

Det er meget let at undgå 7-kabale fælden

4 ud af 5 jurastuderende

anbefaler

Paragrafs

1.års opskrift *

dette på!

Det er her et velkendt trick at krydre

den nye rus med forskelligt foreningsarbejde.

Her får man rig mulighed

for at tilberede en meget alsidig rus,

idet mulighederne under dette punkt

er mange.

Alt efter smag kan man vælge at krydre

sin rus med dansk politik fra

f.eks. KJ, man kan vælge et mere internationalt

islæt fra ELSA, tilsætte

skrivekundskaber fra Paragraf – ja

mulighederne er nærmest uendelige.

Ligegyldigt hvad man dog

vælger, er det næsten stensikkert, at

resultatet bliver godt og at russen

forbedres!

5. Eksamen

Hvis man er kommet helt til punkt 5

uden at give op, er det

vigtigt at få afsluttet opskriften

korrekt.

Antaget at punkt 1-4 er fulgt

nogenlunde efter opskriften,

er det på ingen måde

umuligt at komme sikkert

gennem den afsluttende

fase. Her er det dog vigtigt

at holde tungen lige i munden og ikke

fortvivle. For at det endelige produkt

skal blive tilfredsstillende, må der

dog påregnes en stor og seriøs ar-

bejdsindsats! Som med al madlavning

kommer man ikke sovende til

en lækker gourmetoplevelse, og jurarussen

skal da også skrues op på

højeste blus i den sidste tid.

Det er dog yderst vigtigt at holde russen

under kogepunktet, da overdreven

eksamensstress kan trænge

ud i kødet og ødelægge retten.

Holdes russen under konstant omrøring,

skulle disse sidste anstrengelser

- sammen med den tidligere

forberedelse gennem året - gerne

gøre russen klar til servering en gang

i starten af juni!

Selvfølgelig må forskellige smagsoplevelser

påregnes alt efter typen

af rus, men alt i alt må et overvejende

positivt resultat ventes, såfremt man

har fulgt Paragrafs opskrift.

Paragraf ønsker hermed de nye russer

velkomne, og siger således: Velbekomme!

*Ifølge et repræsentativt udsnit af

Paragrafs redaktion.

Skribent:

Morten Stakroge

ms@paragrafblad.dk

ADVOKATFIRMAET

BØRGE NIELSEN

HASSERISVEJ 174 9000 AALBORG

FAX 98 12 98 55 TELEFON 98 12 98 00

Advokatfirmaet Børge Nielsen er et advokatfirma med 35 medarbejdere,

heraf 14 jurister. Firmaet yder juridisk bistand til navnlig

erhvervsvirksomheder, offentlige myndigheder samt realkredit- og

pengeinstitutter.

Brugt og billigt

En guide til at gøre udgifterne til bøger mindre.

Snart er ferien overstået, og hverdagen

står på spring. Som om man ikke

brugte penge nok i løbet af sommerferien,

er semesterstart altid lig med

en større udskrivning til bøger, kompendier,

opgavesamlinger og andet

godt.

Selvom Torben og hans ansatte i

bogformidlingen altid er søde og

flinke, kan de desværre ikke hjælpe

med at gøre overtrækket på den

slunkne konto mindre.

Den økonomisk bevidste student

tænker måske allerede nu: “Det må

da kunne gøres billigere”, og ganske

rigtigt – det kan det!

Spar penge – køb brugt

Løsningen på drømmen om det billigere

bogindkøb hedder: Brugte

bøger. Når et semester starter, betyder

det også, at et andet er slut, og

når et semester er slut har en række

studerende afsluttet sine fag, og står

derfor med nogle bøger, de ikke

længere skal bruge

Men hvordan kommer man så i kontakt

med disse studerende med reolerne

fulde af bøger, de aldrig vil

åbne igen? Jo – det kan faktisk gøres

på indtil flere måder.

Opslagstavlerne

Vandrer du alligevel rundt på gangene

på Juridisk Institut, kan du passende

svinge forbi opslagstavlen ved

hovedindgangen i bygn. 340. Her

hænger diverse opslag, og også en

del fra folk, der har bøger, de vil

sælge.

Et andet godt sted er opslagstavlen i

kopirummet ved biblioteket (3. etage

i bygn 340). Her hænger der som

regel altid en del opslag med bøger

til salg.

www.pensum.dk

Synes man at gamle opslagstavler i

støvede lokaler er lige vel gammeldags

og analoge, findes der mere

nutidige og hightech alternativer.

Går man på Internettet er der flere

hjemmesider, der har specialiseret

sig i salg og køb af brugte fagbøger

brugerne imellem.

En af de mest brugte hedder

www.pensum.dk. Her kan man søge

efter brugte bøger vha. titel, forfatter,

fag eller ISBN-nummer. Som en ek-

Er man villig til at gøre en lille indsats, kan man nemt spare penge.

stra feature kan man også se nyprisen

på bogen hos diverse onlineboghandlere.

Denne pris er dog

næsten altid højere end bogformidlingens.

Finder man ikke den bog man søger,

kan man gratis oprette en profil, indtaste

hvilke bøger man ønsker at

købe, og dermed få besked når en

anden bruger ønsker at sælge

samme bog. Selve kommunikationen

køber og sælger imellem

foregår via e-mail, i hvert fald indledningsvist,

da man jo altid kan udveksle

telefonnumre.

www.bogbiz.dk

En anden hjemmeside, der kan anbefales

er www.bogbiz.dk. Siden fungerer

efter samme overordnede princip

som www.pensum.dk, men er

knap så avanceret i sin udformning

og muligheder.

En fordel ved www.bogbiz.dk frem for

www.pensum.dk er, at man på denne

kan handle med kompendier o.l., der

ikke har et ISBN-nummer. På

www.pensum.dk er det kun bøger

med ISBN-nummer, der accepteres

i systemet. Til gengæld er søgningen

mere overskuelig på:

www.pensum.dk

Halv pris

Generelt er brugte bøger et billigt alternativ

til at købe bøgerne nye, og

man sparer typisk 30-50%. På den

ene side er der selvfølgelig lidt mere

benarbejde i at skaffe sit undervis-

ningsmateriale på denne måde,

men til gengæld er den økonomiske

gevinst til at få øje på.

Ulemperne

Selvfølgelig er der også ulemper forbundet

med at købe brugt. Man skal

være opmærksom på hvilken udgave

af en given bog man anskaffer sig,

men som regel kan en ældre udgave

af samme bog sagtens anvendes til

undervisningen, da der ofte ikke ændres

meget. Vil man være på den

sikre side, kan man forhøre sig hos

sin underviser inden man køber.

Brugte bøger vil som regel også indeholde

diverse overstregninger og

notater, men dette kan på sin vis være

fint nok, da man som regel alligevel

ville lave de samme markeringer selv,

og i værste fald kan disse jo bare ignoreres.

Sælg igen

Så er man villig til at gøre en lille indsats,

kan man således forholdsvist

nemt gøre den økonomiske byrde til

semesterstart mindre. Og når man

selv er færdig med at anvende de

købte bøger, kan man jo sælge disse

videre til en anden sparelysten studerende,

og derved gøre de samlede

udgifter endnu mindre.

Skribent:

Dennis B. Lange

dl@paragrafblad.dk

VOX X POPULI

POPULI

Når sommeren er på sit varmeste og de studerende gladeligt kaster sig i bølgerne og slikker sol på stranden, er der

jo også en masse mennesker, der skal slæbe sig selv på arbejde hver dag. Vi spurgte dem, om de synes det er

uretfærdigt, at de studerende har så lang sommerferie med SU.

Jane, Tandlæge hos

Tandlægerne – Klostergade

“ Nej, jeg synes ikke, det er unfair.

Jeg har jo også selv været studerende,

og jeg kan godt huske, at man

virkelig trængte til ferien. Semesteret

er jo ret koncentreret, så man har

brug for en lang ferie. Og så har man

jo heller ikke juleferie, som så

mange andre har, fordi man læser til

eksamen.”

Malene, indehaver af Karl´s burger

“Jeg synes egentlig ikke, at det er

unfair. Det kan måske godt virke

sådan, når det er varmt og man selv

skal på arbejde, men hvis man tænker

over det, så kunne jeg jo også bare

have valgt at være studerende. Så det

er jo mit eget valg ikke at have en

lang sommerferie og dem, der synes

det er snyd, kan jo bare begynde at

studere.”

Lena, kioskmedarbejder i Føtex

“Jeg har egentlig aldrig tænkt over, at

det skulle være uretfærdigt. Jeg har

også selv tænkt på at læse videre på

et tidspunkt, og så vil jeg selv komme

til at nyde godt af en lang sommerferie.

Så jeg vil sige nej, det er

ikke uretfærdigt.”

Tekst og foto: Helene Nordborg Kiær

Til alle studerende på Juridisk Institut

I efterårssemestret 2004 lancerer vi en elektronisk

opslagstavle, dels til opslag, dels til formidling af

overheads og andet undervisningsmateriale.

Opslagstavlerne ved studienævnsgangen er dog stadig

bindende meddelelsesmiddel, og du kan derfor ikke være

sikker på, at alle opslag formidles elektronisk.

Opslagstavlen findes på:

http://www.jura.au.dk/opslagstavle/

5. august 2004

Pia Danielsen

Webmaster

Juridisk Institut

��

Skred til

dimissionen

Det var lige ved at ende galt for flere af dimittenderne på høje hæle til

sommerens dimission. De skred i flæng på Aulaens glatte paketgulv.

Dimittenderne, de stolte forældre,

søskende, bedsteforældre – ja, selv

Paragrafs udsendte - trak i kor vejret

dybt ind med et gisp og et “uhh” ved

sommerens dimission. Det var på

det tidspunkt, da en af de kvindelige

dimittender gik raskt fra stolerækken

i Aulaen og op mod bordet, hvor studieleder

Jørgen Albæk ventede for at

påse, at hun og de andre cirka 100

dimittender underskrev Juristløftet.

Den forudsigelige række af feminine

skridt med lyden af en hæl, der rammer

paketgulvet bestemt, blev afbrudt

af lyden af en mindre nervepirrende

stepdans af tre hurtige trin og synet

af to arme, der fægtede for at genvinde

balancen. Hun var skredet på

gulvet, men sikrede sig lige akkurat

mod blå mærker.

Åndede lettet op

De cirka 400 fremmødte åndede lettet

op, da hun med forsigtige hælskridt

listede sig helt frem til studieleder

Albæk. Til trods for det første

uheld til skræk og advarsel for de

andre skred endnu flere på det glatte

gulv og gav publikum flere af de små

kombineret step- og akrobatnumre.

Fra salen blev “uhh” til “neeej, ikke

igen” og “det går snart galt, det der.”

Det gik nu ikke aldrig helt galt. En

enkelt måtte dog helt ned og støtte

med hånden på klaverbænken undervejs

for at undgå den helt pinlige

og radbrækkende situation, helt på

langs af paketgulvet og en mor og

far, der blitzer løs – for lidt sjovt så det

da ud.

Det samme om igen

En dimission er en forudsigelig størrelse,

hvis man ser bort fra årets stepdanse:

Jurrådets formand byder

velkommen. Jurakoret synger et klassisk

nummer og en spændende rytmisk

nyfortolkning af et popnummer.

Rektor fortæller, hvor vigtig jurauddannelsen

er for samfundet, og hvor

Rania Kassis og Stine Jensen modtog efter fem år på juras læsesale

deres cand.jur.-titler.

høj en kvalitet, vi har på Aarhus Universitet.

Taleren fra instituttet - i år

repræsenteret ved Bent Iversen -

fortæller om dengang, vedkommende

selv stod overfor mødet med

sin første opgave som cand.jur., typisk

krydret med en række underholdende

anekdoter. Den eksterne taler

– i år repræsenteret ved Statsadvokat

Peter Brøndt Jørgensen – fortæller

om de nyuddannede jurister, der holder

“de gamle” til ilden med deres

nyeste viden, og hvordan skæbnen

vil spille mange et puds, og at man

skal være fleksibel og åben over for

mere end en vej og ét job. Forudsigeligheden

var særlig slående, da dimittend,

bogfomidlingseksepdient,

tutor, MJ’er og mere til: Naja, startede

sin tale med at sige (frit citeret):

“Som tidligere formand for Jurrådet,

har jeg hørt flere dimittendtalere og

tænkt, hvor slående ens de har været.

Og det er der en grund til, har jeg fundet

ud af.” Og herefter kunne også

hun nå frem til stort set det samme

som sidste års dimittend-taler, men

på sin egen lune og ligetil måde. Det

var en tale om vemod og forventninger,

om dårlig samvittighed og ambitioner,

om læsesal og JUS-fester og

mere til. Dagen afsluttedes i Stakladen

til et bands glade rytmer og et Jurråd

i serveringsuniformer, der bød på

kransekage og champagne i et par

timer. At der holdes dimission på

denne vis, er de valgte i Jurrådets

fortjeneste. Mere usikkert er det dog,

om det også var dem, der havde poleret

gulveret særlig meget denne

dag, for at give de usikre til bens et

varsel på et arbejdsmarked, der ikke

er så skridsikkert, som det har været

i mange år...

Skribent:

Jeff Jørgensen

jj@paragrafblad.dk

Landsskatterettens Miniprocesspil

Kampen om fradrag og restskatter

I foråret 2004 afholdt Landsskatteretten

for første gang en procedurekonkurrence.

Formålet med konkurrencen var at

give de studerende mulighed for at

prøve kræfter med Skatteretten i en

fiktiv, men dog meget realistisk sag.

Konkurrencen blev kun afholdt for de

københavnske jura-studerende,

men alligevel var der mere end 45

tilmeldte fordelt på 10 hold.

I efteråret er det så de århusianske

studerendes tur til at vise, hvad de

kan præstere indenfor Skatteretten.

Processpillet er delt op i 3 dele, 2

skriftlige og en mundtlig. Hvert hold

vil først få udleveret en fiktiv sag, hvor

der skal udarbejdes en begrundet

klage til Landsskatteretten som skatteyderens

repræsentanter. Dernæst

bytter man over, modtager et af de

andre holds klageskrivelse, og skal

derefter udarbejde Told- og Skattestyrelsens

svar i sagen.

Man får således en ideel mulighed

for at se sagen fra begge sider, samt

Så er det endnu engang tid til semesterstart,

hvilket også betyder sol og

sommer. Det er ikke blot semesterstart,

det er også starten for en masse

nye studerende. Der skal på Jurrådets

vegne lyde et varmt velkommen

tilbage fra en forhåbentlig god ferie,

til de ældre studerende. Til alle de

nye skal der lyde et varmt velkommen

til Jurastudiet, med et ønske om

mange gode år indenfor de gule

mure. Da der denne gang vil være

mange helt nye, skal spaltepladsen

fortrinsvis gå til en introduktion af Jurrådet.

Hvad er Jurrådet?

Jurrådet er den officielle repræsentation

for de studerende ved Juridisk

Institut på Århus universitet. Formålet

med Jurrådet er, at varetage de jurastuderendes

fælles faglige, økono-

at “lure” lidt på, hvad de andre hold

har gjort rigtigt eller forkert.

Den sidste del er den mundtlige, hvor

de 2 hold med de bedste klageskrivelser

og høringssvar skal dyste mod

hinanden.

Sol, sommer og semesterstart

Til Jurrådsmøde

En af sidste års deltagere igang

med sin procedure

miske og sociale interesser. Dette

betyder, at Jurrådet laver forskellige

arrangementer til glæde for de studerende.

Jurrådet er bl.a. vært ved

dimissionen, som er for de færdige

kandidater og finder sted ved hvert

semesters afslutning. Derudover arrangerer

Jurrådet bl.a. kåringen af

Årets Underviser, og i sammenarbejde

med foreningerne på jura, arrangeres

der hvert år Faglig Dag.

Jurrådet består af 11 valgte personer

og en sekretær. Det er de studerende,

der vælger, hvem man ønsker, skal

varetage ens interesser i Jurrådet, og

der arrangeres valg en gang om året.

Deltagerne i Jurrådet er fra en af de

politiske foreninger på jura, og medlemmerne

lægger alle mange

kræfter i arbejdet for Jurrådet.

Processpillet bliver afholdt i Landsskatterettens

lokaler som et normalt

retsmøde med Retspræsidenten

som retsformand.

Der er naturligvis en lille præmie til

de bedste hold…

Hvis du har lyst til at deltage i processpillet,

så er der flere informationer

at hente på

www.landsskatteretten.dk. Der vil

også blive afholdt informationsmøde

d. 16. september 2004, kl. 15.00 på

Aarhus Universitet. Det er en forudsætning

for at deltage, at man enten

er tilmeldt Skatteret 1 i efterårssemestret

eller har bestået det.

Skribent:

Anders Kluw

ak@paragrafblad.dk

Jurrådet siden sidst

Der skal dog lige være en lille opdatering

på, hvad der er sket siden sidst.

Jurrådet har afholdt sommerdimissionen.

Det var et godt og vellykket

arrangement, som der dog er en

selvstændig artikel om andetsteds i

bladet. Når Jurrådet vender tilbage

fra ferien, vil arbejdsopgaverne bla.

bestå i nye initiativer og forberedelserne

til vinterdimissionen.

Skribent:

Sandie Mikkelsen

Sekretær, Jurrådet

(Internet)-genveje til

et nemmere studie

Online tips og tricks

Som jurastuderende er man altid på

udkig efter en chance for at gøre

hverdagen lettere, læsebyrden mindre,

og i det hele taget benytte sig af

de små fifs og tricks, der findes. I

denne elektroniske tidsalder kan

man finde mange nyttige ting, der

relaterer til jurastudiet, på Internettet.

www.jura.au.dk

Det mest oplagte sted at begynde sin

søgen er på instituttets egen hjemmeside.

Her kan man finde mange

praktiske oplysninger, såsom adresser

og telefonnumre. Men der findes

også et væld af anden information.

Ændringer i undervisningen, aflysning

af timer og lokaleændringer vil

være at finde på den elektroniske

udgave af instituttets opslagstavle.

Du kan også finde oplysninger om

eksamenstidspunkter og retningslinier

ved eksamen. Ligeledes findes

en stor del af de gamle eksamensopgaver

og tilhørende rettevejledninger

på siden.

Endelig har en stor del af underviserne

deres egen hjemmeside hvor

du fx kan finde undervisningsnoter.

Disse sider kan du nå gennem de

forskellige afdelingers hjemmesider,

eller gennem medarbejderfortegnelsen.

www.studjur.dk

På studjur.dk, der er en uafhængig

hjemmeside for jurastuderende,

findes der også meget relevant information.

Foruden de mere muntre indslag, er

der en afdeling for grunduddannelsen

og en for overbygningen.

På siderne om grunduddannelsen

kan du finde vejledninger om fx

læsegrupper og hvad man gør hvis

man dumper 1. årsprøve. Endelig

kan du finde et væld af dispositioner

og notater til næsten alle fag på grunduddannelsen,

som andre studerende

har været så venlige at lægge

op på siden.

På siderne om overbygningen kan

man finde andre studerendes anmeldelser

af kursusfag, hvilket kan

være en stor hjælp når man skal

vælge disse. Ligeledes er der en vejledning

til, hvordan man får puslespillet

til at gå op, når man skal

vælge sine kursusfag. Ligesom ved

grunduddannelsen kan der også

findes dispositioner til overbygningens

fag. Endelig kan du finde specialer,

der er lagt på nettet.

Går du og spekulerer på, hvad du nu

i grunden skal bruge dit studie til, kan

du på siden også finde interviews

med en række færdiguddannede

om, hvad de laver ude i den virkelige

verden. Endelig er der også et forum,

hvor sidens brugere kan diskutere

næsten alt, og sidst men ikke

mindst, kan du også se opslag med

studiejobs.

Alt i alt en rigtig spændende side, der

bestemt har potentiale til at blive endnu

bedre, jo flere studerende, der

benytter sig af den.

www.paragrafblad.dk

Endelig skal selvfølgelig nævnes

nærværende blads hjemmeside. Her

kan du finde sjove videoer og billeder

fra begivenheder på jura. Du kan

også finde links til de andre studenterforeninger

på jura, og nogle

studierelevante links. Endelig kan du

læse langt de flest artikler fra tidligere

udgaver af Paragraf, og du har mulighed

for at kontakte os, hvis du

skulle have noget på hjertet. Med

tiden vil vi udbygge siden med mere

spændende materiale, så kig endelig

forbi.

Du kan finde en stor

del af de gamle

eksamensopgaver

og tilhørende

rettevejledninger

på siden.

Skribent:

Dennis B. Lange

dl@paragrafblad.dk

Stud.jur (H)

Der går laaaaaaaaang tid……..

før du får lov til at procedere for

højesteretsdommere.

Vær med i

Den Nordiske Procedurekonkurrence

– og spring ventetiden over.

Den Nordiske Procedurekonkurrence er en konkurrence

mellem hold fra de forskellige nordiske universiteter.

Emnet er den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Du behøver intet forudgående kendskab til menneskerettigheder,

men du skal dog have bestået første år.

I år foregår selve konkurrencen i København.

Kunne du tænke dig at høre mere om den spændende

og lærerige Nordiske Procedurekonkurrence, så kom til

vort informationsmøde

Torsdag d. 16. september kl. 15.00

Bygning 340, auditorium 455

Informationsmøde om processpillet

Willem C. Vis International Commercial

Arbitration Moot

Det er nu du har chancen for at melde dig til processpillet Vis

Moot 2004/2005. Derfor afholdes informationsmøde for alle

interesserede:

Onsdag den 16. september kl. 15:00 i

auditorium 455, bygning 340

Mød op og hør blandt andet om:

- Hvad processpillet går ud på.

- Ansøgnings og optagelsesprocedure.

Se også www.jura.au.dk/processpil

Den lokale høvding

Torsten Iversen er institutleder for Juridisk Institut. Månedens portræt i

dette nummer giver et indblik i, hvem det er, vi har siddende som leder.

Torsten Iversen er selv uddannet jurist

ved Århus Universitet. Han blev

kandidat i 1988 og drog først ud for at

forsøge en karriere som advokatfuldmægtig

og advokat. Senere læste

han et år i Tyskland og fik herigennem

lysten tilbage til at fordybe sig i

juraen som teoretisk fag. Dette resulterede

i at han i 1992 vendte

tilbage til Århus Universitet som adjunkt.

I 1998 blev han professor, og

endelig i 2002 institutleder. Som institutleder

er han øverste leder og står

bl.a. for ledelse af det videnskabelige

personale. Det er også ham, der

ansætter nye undervisere, kontrollerer

forskningen og er sidste ankermand

på den store ombygning på

jura, der netop har fundet sted. Han

har omkring 80 ansatte under sig,

heraf ca. 40 videnskabeligt ansatte,

20 ph.d.–studerende, og 20 TAP’ere.

En del af hans arbejde består også i

at styre økonomien og afholde møder

med dekanen og de andre institutledere.

Frihed på universitetet

På spørgsmålet om, hvorfor man

vælger en karriere indenfor Universitetet,

svarer Torsten Iversen:

“På Universitetet har man nogle

frihedsgrader, som er større end

fx i det private erhvervsliv. Man

kan selv tilrettelægge sin tid og

man har så også tiden til at

fordybe sig. Som dommer slutter

sagen, når dommen er afsagt,

og det samme gælder for advokater.

Der er ikke samme mulighed

for at fordybe sig og selv

bestemme, hvor dybt man vil gå

i sine undersøgelser. “

“Det er juraen som fag, der

grundlæggende interesserer

mig mest, men som Institutleder

er det den overordnede ledelse,

der er interessant, fx i forbindelse

med at ansætte de

rigtige undervisere og forskere.

Som institutleder har man en

travl hverdag, og det indebærer

desværre, at man ikke har samme

tid til at forske og undervise

selv. Den store ulempe ved at

være Institutleder er, at man ikke har

så meget kontakt til de studerende.

Jeg har undervist meget, men det har

man ikke tid til samtidig med funktionen

som Institutleder. De studerende

bliver med rette lidt irriterede over,

hvis der kommer for mange aflysninger

pga. møder og andre ting. Jeg

savner meget at undervise og håber

da også at kunne få tid til det igen på

et senere tidspunkt. Navnlig på det

faglige plan kan man savne kontakten

til de studerende. Både som underviser

for 1. års-studerende, hvor

umiddelbarheden er stor og på overbygningen,

hvor de studerende begynder

at stille interessante – ja,

endda rigtig svære – spørgsmål.”

Der bliver dog stadig tid til noget

forskning, bl.a. er Torsten Iversen

medforfatter på bøger som Formueretlige

emner, Lærebog i køberet og

Finansjura.

Den gode underviser

På jura i Århus lægger man meget

vægt på, at de forskere, der bliver

ansat, også kommer ud og under-

viser. Man ønsker ikke at have forskere,

som isolerer sig på et lille kontor,

men folk som har kontakt til verden

og de studerende.

“Man kan altid diskutere, om en god

underviser er det samme som en god

forsker.

Ved de samfundsrelaterede fag

hænger det normalt sammen: Når

man er god til sit fag, er man også

god til at formidle det. Man kan ikke

være god til et samfundsrelateret fag

uden at have en kontakt til virkeligheden,

og undervisningen vil så også

afspejle det. Det er klart, at der kan

opstå en forståelseskløft mellem

underviseren og de studerende, idet

underviseren kan være fra en tid, hvor

verden så lidt anderledes ud. Men det

løser man også. Det er ikke nødvendigvis

et udtryk for en mangel i

undervisningen, men bare at man tilhører

en anden generation og derfor

har en anden referenceramme.

Om forholdet mellem juraen og det

virkelige liv udtaler Torsten Iversen:

Jeg mener ikke, at man i juraen skal

stille et stort ideal op om, at det er

meget anderledes at være

forsker end at arbejde i det

praktiske liv. Jeg mener, at en

god universitets-jurist samtidig

vil have en god og levende

interesse for juraen, som gør,

at han eller hun også ville

kunne bestride poster i det

praktiske liv, som fx dommer

eller advokat.. Det er vigtigt at

have gode kontakter i det praktiske

liv. Det er ofte derfra, man

får de impulser, der giver en

god undervisning.

Netop det at ansætte gode

undervisere, er noget, der betyder

meget for Torstens Iversens

virke som institutleder.

Vi lægger meget vægt på, om

man har lyst og evne til at undervise.

Dette skal være der

ud over faglig kompetence, og

vi lægger meget vægt på at

ansætte de rigtige folk.

“Man skal løbende rekruttere

nye folk for at undgå, at me-

Torsten Iversen har været institutleder siden 2002

darbejderne alle har samme

Studiemiljøet har høj prioritet hos Torsten Iversen

alder og skal skiftes ud på samme

tid.. Det er vigtigt for mig at bevare

vores gode ry og rygte på Aarhus Universitet,

således at der også i fremtiden

står meget respekt omkring

vores uddannelse og forskning. Jeg

har aldrig hørt nogen, der har noget

dårligt at sige om Århus-jurister, og

sådan skulle det jo gerne blive ved at

være.”

Reform af jura

Det har i de sidste par år været diskuteret

meget, om jurastudiet skal reformeres,

og om uddannelsen er

tidssvarende nok. Torsten Iversen udtaler:

“Jura er en ældgammel uddannelse,

og vi uddanner generalister.

Dem er der altid brug for, så jeg

synes egentlig vores uddannelse er

meget tidssvarende. Jura er ikke ligesom

meget specialiserede fag, hvor

behovet pludselig kan falde væk. Vi

er selvfølgelig bekymrede over arbejdsløsheden,

som er stigende, og

derfor forekommer det også at være

et mærkeligt tidspunkt at lancere en

ny jura-universitets-uddannelse på

således som det er sket i Odense.

Der er naturligvis behov for justeringer

af jurauddannelsen på nogle punkter.

De jurastuderende virker allergiske

over for at tage fag på engelsk.

Der kunne man overveje at gøre det

obligatorisk enten med et ophold i

udlandet eller et fag på et fremmedsprog,

for det er vigtigt at kunne. Man

kan også overveje, om nogle obligatoriske

fag skal have fokus på udlandet

og skal foregå på engelsk. Men

jura er dog stadig først og fremmest

et dansk fag. Man skal kunne sit modersmål

og kende sin danske baggrund,

for det er især det, der er brug

for.”

Man har diskuteret meget, om økonomiske

fag hører til på jura, og om

det er noget, de studerende skal

kunne. Det har været forsøgt som obligatorisk

fag, men det fungerede

ikke. Man kan ikke forvente,

at man skal uddanne

jurister til at

fungere som økonomer,

det vigtigste er, at

man kan sin jura. Så

kan man jo tage økonomien

som en efteruddannelse

eller

lignende. Det er et

langt større problem,

hvis man kommer ud,

og ikke kan sin jura.

Så er der ingen der

respekterer én. Men

det er helt klart et område,

vi kigger på, og

vi diskuterer, om det skal være et fag

på jura. Jeg vil dog gerne gøre opmærksom

på muligheden for at tage

fag på økonomi, hvis man ønsker

det.”

Jura er en bred uddannelse

Torsten Iversen valgte ikke at læse

jura med et bestemt formål. Heller

ikke gennem uddannelsen

havde han et Jeg har aldrig følt

bestemt mål med ud- eksamen som et

dannelsen, det var specielt pres og har

noget der udviklede

derfor aldrig været

sig hen ad vejen. Så

han giver følgende særligt nervøs. Min

råd til de studerende: holdning er, at livet er

“Når man har beslut- fyldt med prøvelser, så

tet sig for at læse jura,

man kan ligeså godt

så skal man først og

fremmest gøre sin vænne sig til det nu.

uddannelse færdig.

Man kan også under uddannelsen

begynde at tænke over, om man har

særlige evner inden for bestemte

områder. Har man fx en særlig evne

for matematik, bør man måske tage

nogle konkurrenceretlige fag eller andre

økonomisk relaterede fag. På

den måde kan man styre sin uddannelse,

og jura kan bruges til hvad

som helst. Det er en stor charme ved

faget. Da jeg selv startede, havde jeg

ingen fast plan om at jeg absolut

skulle være advokat – for slet ikke at

tale om universitetsansat. Jeg valgte

selv netop faget pga. bredden. Har

man nogle særlige evner, bør man

afgjort begynde at dyrke dem, mens

man er under uddannelse. Jeg var

ikke sådan én, der var totalt målrettet,

men jeg arbejdede med tingene

hver dag. Jeg er typen, der mener, at

man ikke kan slappe af hele året og

så begynde på læsningen lige før eksamen.

Jeg tror aldrig, at jeg har læst

over 8 timer på en dag – heller ikke i

læseferien. Jeg har heller aldrig følt

eksamen som et specielt pres og har

derfor heller aldrig været specielt

nervøs. Min holdning er, at livet er fyldt

med prøvelser, så man kan ligeså

godt vænne sig til det nu. Jeg synes,

at der ind imellem oppiskes en temmelig

panikagtig stemning op til eksamen.

Har man fulgt med året igennem

og læst jævnligt på tingene, er

der absolut ingen grund til panik.”

Ph.d. er en enestående mulighed

Torsten Iversen er en stor fortaler for,

at man benytter sig af muligheden

for at blive ph.d. Især den nye ordning

med at tage en erhvervs-ph.d.,

hvor man blander et arbejde i erhvervslivet

eller det offentlige med det

at læse en ph.d., synes han flere studerende

burde benytte sig af. “Ph.d.uddannelsen

er særdeles vigtig, og

den satser vi meget på. Jura er på

godt og ondt blevet en masseuddannelse,

for der bliver uddannet mange

jurister. Og jura er meget bredt. Derfor

er det godt, at man kan tage en

overbygning til uddannelsen i form

af en ph.d. Om nogle år kan man godt

forestille sig, at det

kan være svært at

komme hurtigt frem

de rigtige steder uden

en ph.d.-grad Jeg kan

kun opfordre folk til at

søge at søge et ph.d.stipendium.

Det er en

enestående ordning,

for man kan få et 3årigt

stipendium og

få lov til at fordybe sig

i det, man har lyst til.”

Et godt studiemiljø

Én af de ting, der er blevet gennemført

i Torsten Iversens tid som institutleder

er den store ombygning af

biblioteket udflytningen af Afdelingen

for Offentlig Ret samt udlægning af

bygn. 343 til studenterformål. Grunden

til dette var, at juras faciliteter var

nedslidte, og at der var udpræget

pladsmangel. Og trods de mindre

startproblemer og de mange gener,

ombygningerne har forårsaget, er

Torsten Iversen godt tilfreds med

ombygningen som sådan. Studiemiljøet

har høj prioritet hos Torsten

Iversen. Og han lover, at han også

gerne i fremtiden vil gøre sit til at sørge

for, at vi har et godt miljø, og især at vi

hele tiden har en stab af engagerede

medarbejdere.

Skribent:

Helene Nordborg Kiær

hnk@paragrafblad.dk

Faglig Dag program:

Vi står bag Faglig Dag:

Faglig Fredag

Formand: Asjbørn Jakobsen, MJ, overbygning

Helle Muff, Jus, 2 år

Caroline, AJ, 2 år

Linda, KJ, 3 år

Louise Mühlbach, Jus, 3 år

Crestina Gregersen, AJ, 3 år

Maria Hyun Thomsen, KJ, 3. år

Jesper Fanø - SJ, 3 år

Morten Schmidt, MJ, overbygning

Sanne Camilla, Elsa, overbygning

Mathias Staugaard, Retskritisk Forum, overbygning.

Jeff Jørgensen, Retskritisk Forum/Paragraf, overbyg.

fagligdag@hotmail.com

EU-forfatningen

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til årets Faglige Dag fredag den 22. oktober 8.00-13.00. Vi inviterer

alle jurastuderende til morgenborg, korsang og en formiddag i Sø-auditoriet med oplæg og

debat om EU-forfatningen. Bagefter er der fredagsbar og fest.

1) Lektor Jens Hartig Danielsen om EU's traktater gennem tiderne frem til

forfatningen i dag. Hvor er grænserne for, hvad EU kan lovgive om i dag?

2) Lone Dybkær og Ole Krarup: Er forfatningen til det gode eller dårlige,

herunder hvad vi kan lægge i nærhedsprincippet og opsigelsesparagraffen.

3) Isi Foighel og Trine Mach: Hvad betyder det for en dansker, at charteret

om borgerrettigheder kommer med i forfatningen? Hvor mange sæt

borgerrettigheder skal vi egentlig indrette os efter? Giver to gange ytrinsfrihed

os ret til at råbe dobbelt så højt?

4) Mogens Camre og Christian Rovsing: Danmarks rolle i EU og EU's

rolle i Danmark i fremtiden og udfordringerne for Europa

Et panel med en underviser, en studerende og en journalist vil efter hver

runde udfordre oplægsholderne med spørgsmål og sætte gang i debatten.

Deltagere i Falig Dag

Lektor i EU-ret Jens Hartig

Danielsen

Trine Mach, Junibevægelsen,

cand.scient.pol.

Isi Foighel, professor, dr.jur., tidl.

dommer ved den europæiske menneskerettighedsdomstol

i Strasbourg,

tidl. skatteminister

Lone Dybkjær (R), tidligere medlem

af Europa-Parlamentet og repræsentant

i Forfatningsudvalget

Ole Krarup, dr.jur og medlem af

Europa-parlamentet for Folkebevægelsen

mod EU

Mogens Camre (DF), medlem af

Europa-Parlamentet

Christian Rovsing (K), Tidligere

medlem af Europa-parlamentet

Nye stud.jur. foretrækker KU

Når det gælder valg af universitet foretrækker de studerende KU - de får flest ansøgere, de

optager flest og gennemsnittet er højest.

Årets tal for optagelse af studerende på det juridiske studium på landets universiteter viser, at

KU er det mest populære universitet blandt de studerende. 1465 studerende havde søgt KU

og heraf havde ca. 1000 studerende KU som første prioritet. Kun halvt så mange havde AU

som første prioritet og i alt 824 studerende har søgt ind på AU.

SDU en succes

Selvom SDU havde færre ansøgere end både KU og AU, må i alt 513 ansøgere være

tilfredsstillende for SDU det første år, hvor jura udbydes. 111 studerende er optaget, hvilket er

11 mere end SDU først havde planlagt. Heraf havde 245 ansøgere SDU som første prioritet.

16 studerende har fået en stand by plads.

De er klogere på KU

Gennemsnittet for kvote 1 er højere på KU end på både AU og SDU. Nederst på eksamensbeviset

skulle der på KU stå mindst 8,7. På AU og SDU kunne ansøgerne klare sig med 8,5 i

gennemsnit.

PRISOPGAVE ÅR 2004

Med henblik på at styrke de

studerendes interesse for forskning

på det juridiske område

har Justitsministeriets

Forskningspolitiske Udvalg

indstiftet en pris for bedste

studenterafhandling inden for

et givet emne. Prisen er på

25.000 kr.

Prisen for år 2004 vil gå til den

bedste besvarelse af en opgave

om “Ægtefællebidrag”.

Besvarelsen bør vedrøre regler

og praksis for tilkendelse

af ægtefællebidrag. Følgende

temaer kan berøres i

opgaven:

·Hvad er baggrunden for de

nuværende regler for tilkendelse

af bidrag?

·Er retspraksis i overensstemmelse

med forarbejdernes

intentioner?

·Er der behov for reformer inden

for området?

Lærere, der vejleder studerende,

anmodes om at gøre

de studerende bekendt med

prisen og om at sende forslag

til prismodtagere til:

Formanden for JustitsministerietsForskningspolitiske

Udvalg, professor

Flemming Balvig

Det Juridiske Fakultet

Forskningsafdeling III

Skt. Peders Stræde 19

1453 København K.

Forslag skal være vedlagt

kopi af opgaven samt oplysning

om den karakter, opgaven

er resulteret i. Studerende indbydes

også til selv at indlevere

opgaver, som skal

vedlægges oplysning om karakter

og vejleder samt

tilladelse til at kontakte vejleder

med henblik på at få en

evaluering.

Forslag skal være Flemming

Balvig i hænde senest d. 1.

august 2005. Specialer, der

indleveres til bedømmelse

senest d. 29. april 2005, kan

komme i betragtning til prisen.

I praktik som tysk advokat

Et moderne eventyr

Der var en gang…

…en pige, der drog til Berlin. Hun ville

ud i verden og lære noget om sig selv

og om faget jura. Der var så meget

snak blandt de kloge mænd og koner,

om at man skal sørge for at have

andre kvalifikationer med i bagagen

end blot fornuftige karakterer fra

jurastudiet, hvis man skal have en

chance for at klare sig i den hårde

konkurrence om at få et job efter endt

studie. Pigen vidste, at der findes en

del etablerede programmer, hvormed

man kan komme i praktik hos fx

Danmarks faste repræsentation i

EU, en dansk ambassade et sted i

verden eller lignende. Der er endda

mulighed få overført opholdet som et

fag på overbygningen, såfremt det

opfylder nogle bestemte betingelser

mht. til længde, indhold osv. Imidlertid

havde pigen lyst til at prøve noget

andet som også kunne kombineres

med de andre planer, hun allerede

havde lagt for sin dannelsesrejse i

det store udland.

Pigen havde for længe siden fået lysten

og ideen til at tage til storbyen

Berlin. Gennem en af De Ældste - en

mand ved navn Erasmus – var hun

heldigvis så heldig at blive tildelt en

plads ved Humboldt Universität zu

Berlin. Pigen blev gennem andre nysgerrige

venner gjort opmærksom på

Advokatfirmaet Nebelong & Partnere,

der har hovedsæde i København og

et kontor i Berlin, hvor der fast er udstationeret

en advokat og en sekretær.

Derudover tager man gerne

imod ulønnede praktikanter.

Praktik og prøvelser

Det blev aftalt gennem rådslagning

med pigen og hendes nye arbejdsgiver,

at hun skulle komme forbi kontoret

fast 1-2 dage om ugen. Til gengæld

for pigens arbejdsindsats ville

der blive stillet en arbejdsplads til

rådighed, således at pigen til enhver

tid havde mulighed for at benytte sig

af kontorets faciliteter som internet,

printer og lærebogssamlinger.

Pigen blev i forbindelse med sin stilling

som praktikant udsat for mange

prøvelser indenfor forskellige områder

af juraen som f.eks. opholdstilladelse

i Danmark, familieret, erstatningsret,

international privatret og

dele af tysk ret, specielt formueret.

Der var oftest tale om sager, hvor

nogle af sagsakterne var på tysk og

nogle på dansk, hvilket gav pigen

masser af muligheder for at øve

hendes juridiske tyske, så hun kunne

blive bedre til at begå sig. Som en

del af pigens ophold i det fremmede

land måtte hun igennem mange prøvelser

med udlændingemyndigheder,

valg af fag på universitetet, registrering

af bopæl, myndighedernes

ineffektivitet osv. Pigen måtte gå så

grueligt meget galt igennem, men til

sidst kunne hun falde til ro og deltage

i livet i Berlin. Thi nu var verden

og den før så fremmede storby blevet

hendes hjem.

Med apostlenes heste…

…var det muligt for pigen og hendes

medrejsende at tilbagelægge vejen

til Den fællesnordiske Ambassade

på meget kort tid. Her var det muligt

for en sulten vandringsmand at få

noget at spise i kantinen og deltage i

de arrangementer ambassaden afholdte.

Her så pigen EM-kampen,

hvor Danmark spillede mod Sverige.

Der var ca. 300 danske og svenske

vandringsmænd tilstede og pigen

oplevede en aften, der var indbegrebet

af en fantastisk stemning.

Gennem kontakterne på kontoret var

pigen heldig at have mulighed for at

få nogle helt specielle oplevelser, idet

kontoret i Berlin er sekretariat for Den

danske Klub, der består af omkring

70 danske og tyske medlemmer

bosat i Berlin og omegn. Her oplevede

pigen bl.a. et foredrag med Tom

Høyem, tidligere Grønlandsminister

og den mægtige Poul Schlüters tro

væbner. Og det mærkelige ved hele

denne historie er, at det faktisk

virkede som om de ansatte på kontoret

i Berlin var utrolig glade for at

have selskab og hjælp af pigen,

mens hun bare var taknemmelig over,

at de overhovedet gad bruge tid og

energi på at lære hende nogle ting

og på at lade hende forsøge sig lidt

frem med sagerne.

Moralen...

...er, at man ikke behøver at fortvivle,

fordi man ikke nødvendigvis har mulighed

for at tage et halvt år ud af ka-

den tyske Reichstag i hjertet af Berlin

lenderen for at tage et praktikophold

i udlandet. Der findes masser af andre

muligheder for at få noget praktisk

juridisk erfaring; det er bare et

spørgsmål om fantasi. Det er meget

muligt at det ikke kan lade sig gøre at

få en aftale om et lønnet praktikophold

i stand, men det betyder jo ikke

at et advokatkontor i en eventyrlysten

ungersvends eller -svendindes barndomsby

vil sige nej til at have selskab

et par uger i sommerferien. Og

det er alle tiders måde at lære noget

og få en masse gode oplevelser på.

Se, det var et rigtigt eventyr!

Hvis du vil vide mere om dine muligheder

i udlandet, så kontakt evt.

den internationale vejleder:

www.jura.au.dk/int_vejl/

Skribent:

Kristina Ravn

kr@paragrafblad.dk

Paragraf på ø-lejr

Sejlads, ponyridning, badning, tennisspil, hygge og vandpiber var nogle

af elementerne på Paragraf’s sommerferie på Avernakø...

Paragraf har været på sommerferie

på Avernakø - en rigtig ø-lejr med

sejlbåde, heste, surfboard og masser

af fest og hyggeligt samvær. En

tur, der allerede efter én sæson er

blevet en årlig tradition.

På siderne kan du se, hvad der sker,

når hele §-redaktionen rykker ud i det

danske sommerland.

Vi er nu klar til at kaste os over det

nye semester med fornyet energi og

en lige lovlig frisk tilgang til tingene.

Paragraf søger altid nye medlemmer,

og du skal være velkommen til at

kigge forbi vores kontor - hos os

foregår der altid noget, bare se billederne!

Tekst og foto: Troels Kjersgaard

Zahles omsorg for retfærdighed

Anmeldelse af Henrik Zahle, Omsorg for retfærdighed, Essays om retlig

praksis, Gyldendal.

„Det er ikke altid retfærdigheden sejrer,“

skriver Henrik Zahle i sin bog:

Omsorg for Retfærdighed. Det er

ærlig tale og uden dissens – det er

som essays skal være. Essays’ene

er om Henrik Zahles personlige tanker

om retlig praksis i Højesteret. Det

er essays, der giver indsigt i de tanker,

han gjorde sig som dommer i

Højesteret 1999-2002. Det er sjældent,

dommere fra Højesteret gør sig

den umage at dele deres tanker og

indsigt med offentligheden. Heldigvis

gør Henrik Zahle det på god vis, når

han fortæller, hvordan han som dommer

har udøvet omsorg for retfærdigheden.

For mange gentagelser

Essayene bærer titler som: Barmhjertighed,

Fejl og Kynisme. Og

Præstationsangst, Magt og ikke

mindst Retfærdighed. Der er i alt 39

essays om abstrakte begreber, som

han for det meste – men ikke altid –

formår at puste liv i ved at drage os

læsere ind i den virkelighed, han

oplevede som dommer. Det er ikke

en fortløbende fortælling, hvor det ene

essay afløser det andet i naturlig kronologisk

følge. De er ordnet i alfabetiske

rækkefølge, og har som den

eneste fællesnævner, at de udtrykker

forskellige aspekter af dommeres

omsorg for retfærdigheden. Men det

er forfriskende, utraditionelle anskuelser

vel at mærke. Så gør det

ikke så meget, at han springer frem

og tilbage i tid, sted og juridiske eksempler

og gentager sig selv nogle

gange. For eksempel bliver pointen

om, at dommere skal: - bevæge sig

hele tiden – se sagen fra nye sider -

turde vende tingene på hovedet - lade

fantasien få plads, gentaget igen og

igen, hvor der er anledning til det.

Også til ikke-jurister

Henrik Zahle er professor ved Københavns

Universitet, men der er langt

fra essayene til den traditionelle juridiske

litteratur, han tidligere har

begået. For eksempel Dansk Forfatningsret

bind 1-3 (2001-03), EU og

den danske grundlov (1998) samt

Bevisret (1994). Essayene er skrevet

til flere end jurister. Fordelen ved

det er et mere ligefremt sprog. Når

han fortæller i jeg-form, griber han

for alvor ikke bare min forståelse,

men også min indlevelse, og så bliver

læsningen ikke blot interessant,

men også gribende.

Kulturen i Højesteret

Lidt for mange steder bruger han

meget energi på at forklare begreber

og forhold, som jurister vil finde banale

og formentlig gå let henover –

og som virker ligegyldigt at få med.

For eksempel når han i essayet Sag

forklarer meget regulært, hvad en sag

er og om dens forløb. Langt de fleste

essays byder heldigvis på hans personlige

refleksion og inddragelse af

sin egen person som eksempel. Et

af de mere spændende essays er

Tilpasning, hvor han gør sig tanker

om dét at indgå i en kultur og arbejdsgang

i Højesteret. Essayet slutter han

tankeværkkende af på følgende vis:

„De sider af faget eller arbejdet, som

man har tilegnet sig, men som oprindelig

vakte ubehag eller måske

endda fremkaldte modsigelse,

svinder ved hverdagens osmose ud

af sjælen, og de tavse modforestillinger,

der i begyndelsen måske

sløres af en tilegnet kynisme, forsvinder

med tiden helt.“

Selvretfærdige dommere

I essayet Mod kommer vi omkring en

kontrovers mellem Henrik Zahle og

en statsadvokat. Det ligger tilbage til

Henrik Zahles tid som byretsdommer.

Der er rigeligt at tænke over i de

mange essays, men vi skal lede

længe efter de essays, der for alvor

bider sig fast, som for eksempel

Selvretfærdighed. Her blev jeg grebet

fra start til slut. Han slutter det

således af:

„Alle gode gange tre, jeg afbryder

hende og prøver endnu en gang. Men

de er trætte, de vil have sagen sluttet

nu, Bruun har vist et møde i sit nævn

i eftermiddag, de hører ikke efter, de

har ikke fattet sagen, men de har for

længst besluttet sig. Det er ikke altid

retfærdigheden, der sejrer.“

Tanker om dissens

I anmeldelsens første linje kunne du

læse konstateringen, at essays i sin

natur ikke levner plads til dissens.

Ikke desto mindre byder Henrik Zahle

selv på dissens – i form af et essay.

Et af de bedre, hvor han giver et indblik

i dommernes diskussion forud for

dommen. Han refererer fra sin tid i

Landsretten, hvor han på et tidspunkt

blev mødt med en kollegas bemærkning,

men sagt til en anden kollega:

„Har du det ikke som mig – der er

dissenser, du forstår, og dissenser du

ikke forstår?“

Henrik Zahle skriver i sit forord, at han

med bogen vil forsøge at gøre op

med den udbredte opfattelse blandt

ikke-jurister om, at juraen er bastant,

negativ og med urimelige barrierer,

der blokerer for den ideelle løsning.

Det gør han, men han giver også

udtryk for, at dommere måske ikke

altid drager den omsorg for retfærdighed,

som han kunne ønske. I 1936

blev dissenser gjort tilgængelige i

dansk ret. Man ville, som Zahle citerer

Steincke for at have udtrykt det i

Folketingstidende i 1931, lukke op for

Højesterets mørkekammer. Henrik

Zahle har med Omsorg for retfærdighed

forsigtigt åbnet endnu en lem

til mørkekammeret. Det kan kun anbefales

at kigge ind.

Retskritisk Forum har inviteret Henrik

Zahle til foredrag onsdag den 29.

september.

Skribent:

Jeff Jørgensen

jj@paragrafblad.dk

Retskritisk Forum

Zahle krydser sit spor i Højesteret

Onsdag den 29. september kl. 16.15

(Se opslag for sted)

Professor dr.jur. ved Københavns Universitet Henrik Zahle fik sidste år udgivet

sin bog “Omsorg for retfærdighed”, hvori han fortæller om sine fire år i

Højesteret. Til arrangementet tager han udgangspunkt i bogen, og vil komme ind

på de forskellige dommertyper han oplevede, og de måder dommeren drager

omsorg for retfærdigheden på. Han skriver dog i bogen, at retfærdigheden ikke

altid sejrer. Henrik Zahle krydser denne eftermiddag sit spor som dommer i

Højesteret. Kom og hør hvorfor sporet endte efter blot fire år på banen i Højesteret.

Arrangementet holdes i samarbejde med Dansk Retspolitisk Forening

Eva Smith & Gorm Toftegaard:

Lægdommere - til hvad nytte?

Onsdag den 6. oktober kl. 16.15-18.00

(Se opslag for sted)

Hvad skal vi med nævninge og domsmænd? Hvorfor bliver nogle af dem trynet af

dommerne? Og hvorfor skal nævninge, hvis det står til Retsplejerådet, votere

sammen med de juridiske dommere? Professor ved KU Eva Smith er uenig med

Gorm Toftegaard Nielsen og diskuterer det denne eftermiddag. Domsmand Helle

Bliddal fortæller om, hvordan hun blev trynet af dommere, og en politiker

fortæller, hvordan man finder domsmænd, og hvad de gør for at de er

repræsentative for folket. Journalist fra P1’s dokumentargruppe Ilan Scheftelowitz

er ordstyrer.

DJØF STUD.SAMF støtter Retskritisk Forums arrangementer.

Roskilde 2004

Inden festivalen sagde meteorologerne at der var 75 % chance for regn

– de må have ment, at det ville regne 75 % af tiden!

Roskilde 2004 blev før start haglet

ned af kritikerne for ikke at have

formået at skaffe nok store kunstnernavne

– programmet var tilsyneladende

for kedeligt. Det er da også

sandt, at når man kiggede ned over

listen af kunstnere til dette års

Roskilde Festival, var der overraskende

få navne, man havde et

særligt godt kendskab til, og da festivalens

absolutte topnavn, David

Bowie, meldte afbud var der virkelig

krise. Desuden kom vejret, som altid,

også i fokus, eftersom Roskilde 2004

nu er blevet dømt den 3. vådeste festival

i Roskildes historie, hvilket især

kom til udtryk gennem mudderet på

campingarealerne.

Regn og mudder

I sidste ende er det et spørgsmål om

at have den rette påklædning og på

trods af, at Roskilde Festivalens ten-

Det humanitære fokus – “make peace not walls!”

dens til dårligt vejr er almindeligt

kendt, var der alligevel 80.000 festival

gæster der manglede gummistøvler

tirsdag morgen. Det betød

udsolgt overalt og der var krise i vores

lejr, da ingen havde gummistøvler.

Det endte med at en blev sendt ind til

byen, og vi måtte hver give 200 kroner

for gummistøvler, der ikke helt

passede og som egentligt ikke var

helt høje nok til at holde vandet ude.

Men når man ser på, hvor meget det

forbedrede ens oplevelse af festivalen

at kunne gå bare lidt mere rundt,

var det pengene værd. Det skal

tilføjes om vejret at på trods af, at pladsen

bevægede sig fra at være våd til

at være dybt mudret for til sidst at

minde mere om et sumpområde i

Florida, kunne man stadig få ganske

meget ud af festivalen – når musikken

spiller og de første øl er hældt indenbords,

betyder det jo ikke så meget

hvor klam, beskidt

og våd, man bliver.

Det gik heller ikke

hverken værre eller

bedre, end at der gik

sport i at svine hinanden

til på vej ind til

de forskellige koncerter,

hvilket især

gik ud over undertegnede

som fik en

glidetur i mudderet.

(Næste morgen var

det ikke fedt at

tænke på at glideturen

foregik

betænkeligt tæt på

hegnet hvor ca.

1000 mennesker

forinden havde skilt

sig af med sine “affaldsstoffer”)

Det

værste ved vejret var,

at man ikke kunne

sidde foran scenerne

og nyde

musikken på afstand,

men ellers

kom vejret altså

ikke til at mindske den gode festivaloplevelse

betydeligt.

Metal skal der til

Som sagt havde der før festivalen

været en stor kritik af musikprogrammet,

men på trods af det gik man stadig

fra festivalen med gode koncertoplevelser.

David Bowies afbud betød,

at festivalen hasteindkaldte amerikanske

Slipknot, hvilket nok kun var

salt i såret for Bowie fans, men de

formåede dog stadig at levere en

suveræn koncert på trods af, at de

kun 2 timer efter at have været på

Orange Scene skulle spille endnu en

koncert i München. En af de ting kritikerne

især havde bemærket ved

musikprogrammet var den, ifølge

dem, overdrevne mængde af alternativ

rock i forhold til mere mainstream

musik. Blandt de alternative

bands så man for eksempel Korn,

der gæstede Orange Scene torsdag,

hvor de spillede for rundt regnet

60.000 mennesker og formåede at

tænde små julelys i samtliges øjne

med deres hårdkogte melodiske

heavy metal og især da de spillede

en cover version af Pink Floyds – The

Wall, var publikum ved at gå amok

(på den gode måde).

Skaterpigen

Avril Lavigne spillede også på Roskilde

– hun var et bud på det mere

poppede mainstream rock, men skaterpigen

var mildest talt elendig. Man

skulle tro, at en person, der sælger

albums i så store mængder, kunne

synge, men her tog man fejl. Derudover

var der ingen opfindsomhed eller

energi at finde i hendes koncert,

som stod i klar kontrast til hvad

N.E.R.D leverede tidligere på dagen.

Pharell Williams leverede en

ubeskrivelig koncert på Arena, og

efter min mening var det nok den

største oplevelse på Roskilde, da

N.E.R.D forsangeren hev en ung fyr

fra publikum op på scenen (vedkommende

var blevet bustet for crowd

surfing, hvilket man ikke må på

Roskilde festival) og den unge fyr fik

lov til at gå amok med bandet den

resterende time af koncerten – hvem

ville ikke, på det tidspunkt, gerne

være i hans mudrede støvler. De andre

store navne til Roskilde 2004 var

blandt andet Wu Tang Clan, Muse og

Santana. Om musikken må man

konstatere, at på trods af at nogle

mente, at der manglede absolutte

topnavne, så var programmet efter

min mening yderst veltilrettelagt, og

det skal desuden tilføjes, at i USA

skal man lede længe for at finde

større navne end Korn og N.E.R.D.

Sikkerhed

Roskilde festivalen er desværre igen

i år blevet udsat for voldtægter, men

ud over dette er festivalen forløbet

uden de store problemer. Man må

håbe, at festival ledelsen i fremtiden

kan finde en måde, hvorpå man kan

forhindre den slags hændelser, for

det er klart, at den slags nyheder er

noget af en stemningsdræber blandt

festivalgæsterne. Ikke desto mindre

må man også have respekt for

sikkerhedsfolkene, idet der ikke sker

“andet”, når 100.000 berusede mennesker

er samlet på et sted.

Humanitært Fokus

Roskilde 2004 havde temaet, “make

peace not walls”. Derfor havde man

inde på festivalpladsen opstillet en

kopi af muren i Palæstina som en

protest mod konflikten i Israel, og

hermed fandtes der på festivalen utallige

indsamlinger til diverse

hjælpeorganisationer, hvilket manifesterer

den gode ånd og stemning

som Roskilde festivalen er bygget op

om. Dette var for eksempel også

grunden til, at Korn spillede Pink

Floyds – The Wall. De udtrykte

hermed deres støtte til det meget

omdiskuterede fokus, festivalen

havde.

Roskilde 2004 havde et alternativt

program, hvis navne helt sikkert ikke

kunne måle sige med dem, man så

i 2003, men på trods af det og på

trods af vejret, var det en fed oplevelse,

som jeg personligt har udelukkende

gode minder fra, og til de,

der aldrig før har besøgt Roskilde

festivalen, kan jeg klart anbefale den,

men husk lige regntøjet!

Skribent:

Mogens Toft

mt@paragrafblad.dk

Solen skinnede over Roskilde – eller…

Amerikanske “Slipknot” var klar til at trykke den af med kort varsel

Facts om festivalen

Festivalområde - 1.562.482 m2

Deltagere – ca. 75.000 betalende

Frivillige – ca. 25.000

Roskilde 1 - 1971 med 10.000 deltagere

Overskuddet går til humanitære hjælpeorganisationer

Antal scener – 7

Største scene – Orange, som består af et tidligere Rolling

Stones Tour telt.

Antal Bands – ca. 160

KONSERVATIVE JURISTER

Nyt fra og om KJ

Indledningsvis vil vi meget gerne sige velkommen tilbage til studiet efter en forhåbentlig

rigtig god sommer og eksamensperiode – en sommer som også – om guderne vil – vil

vare et stykke tid endnu. Og selvfølgelig også et hjerteligt velkommen til alle de ny

jurastuderende.

Fra vor forenings side, kan vi berette om et veloverstået fredsvalg til Det Juridiske Studienævn (nævnet

hvor studieordningen fastsættes og dispensationer gives eller afslås – “med venlig hilsen Studienævnet”),

hvorefter KJ i endnu en periode repræsenterer de studerende med to mandater: Louise Quorning og

Kenneth Bøjler Andersen.

I Studienævnet kan forventes rigtigt meget af KJ i den næste periode. Vi har brugt (noget af) sommerferien

på at udarbejde en række nye forslag til forbedringer, som forhåbentligt vil blive vedtaget af et enigt

Studienævn. Forslag, som især vil fokusere på problematikken vedrørende de relativt få kursusfag i

forhold til København, men også forslag, som fokuserer på forbedringer af bacheloruddannelsen.

For begge uddannelsers vedkommende skal det dog også uddybes, at efter udstedelsen af en ny

uddannelsesbekendtgørelse, skal både bachelor- og kandidatdelen have en ny studieordning. For

bachelordelens vedkommende vil der blive introduceret valgfag på bekostning af det nuværende udbud

af obligatoriske fag. KJ er glade for denne udvikling. For kandidatdelens vedkommende, vil antallet af

valgfag derimod blive beskåret; en udvikling KJ ikke stiller sig tilfreds med, idet dette begrænser den

enkeltes mulighed for selvstændig tilrettelæggelse af sit studium. Hvorom alt er, ser KJ frem til en god og

konstruktiv debat om fremtidens jura-studium.

På det arrangementsmæssige plan skal det nævnes, at vi primo september har æren af at præsentere en

politisk debat med Justitsminister Lene Espersen og at vores “åbent kontor” arrangement løber af

stablen som sædvanligt, hver fredag kl. 14:30. Desuden arbejder vores arrangementsudvalg på højtryk

for til stadighed, at finde på nye arrangementer og fester – både for medlemmer og ikke-medlemmer.

Sidste semester havde vi bl.a. æren af at kunne præsentere: Et foredrag om Israels sikkerhedspolitiske

situation med den israelske ambassadør i Danmark; Den klassiske rundvisning på det Arne Jacobsentegnede

rådhus, politisk spørgetime med byplanrådmand Poul B. Skou med den obligate Rådshustærte;

samt den overordentligt velbesøgte “Party of the Decades” med musik fra de sidste mange årtier.

Derudover skal det selvfølgelig nævnes, at vores “moderforening”, Konservative Studenter i Århus,

fylder 70 år i år – hvilket gør foreningen til den ældste af sin art på hele Universitetet. Dette fejrer vi med

en stor fest i frimurerlogens lokaler i midtbyen og vores medlemmer – nuværende som gamle, inkl. bl.a.

et par ministre eller tre - er selvfølgelig inviteret.

Alt i alt tegner der sig et spændende og aktivt semester for KJ og de studerende. Vi vil selvfølgeligt

vende tilbage med nyt fra vores og studiets verden.

Med håb om en fortsat god sommer/varmt efterår!

Af Søren Bloch, Formand & Nikolaj Hawaleschka Stenberg, Næstformand

Before

Sunset

Instr.: Richard Linklater

Medv.: Ethan Hawke, Julie

Delpy

Lad det være sagt med det samme..

Jeg er en af dem der ikke har set

første del af dette kærligheds drama,

men det gør mig ikke til et ringere

menneske.. Det GØR det altså ikke!!

Men det betød ingenting, da filmens

tema og indhold er lige så simpelt

som bagsiden på en mælkekarton. I

den første film, Before Sunrise,

mødes en mand og en kvinde på toget

til Wien og tilbringer 14 timer

sammen totalt crazy in love. Before

Sunset handler så om hvad der sker,

da de mødes 9 år senere. Det lyder

alt sammen simpelt og banalt, men

det er også filmens styrke, den bliver

ene og alene båret af kemien mellem

Ethan og Julie. Og de gør det

godt, rigtig godt endda. Dialogen

mellem dem er fængslende og medrivende,

og man får revet godt og

grundigt op i alle følelserne. Stedet

er Paris, det er sommer og fuglene

synger, så alt er lagt op til at give

amorinerne frit spil, men hvad er der

sket i de sidste 9 år? Og kan de samle

op, hvor de slap sidst? Mere skal

der ikke røbes, og mere kan der ikke

røbes.

Filmen går kun i Palads og er et must

for alle nyforelskede og for alle par,

der mangler lidt sukker på forholdet.

Den behøver dog ikke nødvendigvis

ses i biografen. Er man godt kørende

her til sommer, kan man godt vente

til den kommer på video, men den

bør helt klart ses, også selvom man

er single - det kan være man får håbet

tilbage, eller farer ud i verden på

one-way interrail…

af Tom K. Buck

The Punisher

Instr.: Jonathan Hensleigh

Medv.: Thomas Jane, John

Travolta, Rebecca Romijn-

Stamos

Endnu en gang skal vi plages med

en superhelte-film. The Punisher er

en gammel figur fra samme forlag,

som bragte os Spiderman, Hulk og

X-men – alle superhelte, som i de

sidste år er gået fra tegneseriernes

blanke sider til Hollywood. Nogle af

filmene er mere vellykkede end andre,

naturligvis, sådan er det jo. Og

denne film hører nok til under kategorien

“mindre vellykkede”.

The Punisher handler om elitesoldaten

og FBI-agenten Frank Castle,

som er på sin sidste opgave, inden

han lader sig pensionere. Noget går

galt – ikke Franks skyld, selvfølgelig

– og en ung agent mister livet. Desværre

er han søn af en magtfuld

narko-handler – det er unge FBIagenter

jo tit! Gangster-bossen beslutter

sig til, at den bedste måde han

kan bearbejde sorgen på, er, at myrde

hele Franks familie, ned til den sidste

fætter. Frank overlever jo, nu besat

af en uudtømmelig hævntørst.

Han indlogerer sig i en snusket lejlighed

i en faldefærdig bygning, og

får en masse mennesker fra samfundets

bund som naboer. Frank alias

The Punisher er nu en one-manarmy

med flitsbue og automatgeværer

– Stallone og Schwarzenegger gå

hjem og læg jer – og det er nu, det er

“payback-time” Så starter filmen!

Om Frank får sin hævn, må I selv

gætte jer til, men jeg kan da afsløre,

at Punisher også formår at falde for

sin servitrice-nabo (Rebecca Romijn-Stamos),

samt at beskytte sine

naboer mod diverse skurke og banditter.

Desværre holder historien ikke

helt, den er mildest talt noget forudsigelig.

Efter 10 min. ved man allerede,

hvordan filmen ender. The Punisher

er ikke decideret dårlig, man

kan sagtens holde til at se den. Den

kommer dog slet ikke op på siden af

de andre superhelte-film.

af Anders Kluw

King Arthur

Instr.: Antoine Fuqua

Medv.: Clive Owen, Keira

Knightley, Stellan Skarsgård,

Mads Mikkelsen

King Arthur var udset til at være sommerens

helt store blockbuster, filmen

der skulle lokke publikum ind i

salens svalende mørke og få folk til

at lade strand være strand. Det

lykkedes nok ikke helt, dels fordi

sommeren endelig ramte Danmark,

og dels fordi filmen var herre dårlig.

Ret skal være ret, jeg har set dårligere

film, men forventningerne var skruet

pænt op til dette, efter sigende,

storslåede sværddrama. Handlingen

kort fortalt:

Det romerske imperium er i ruiner,

og ødelæggende magtkampe hærger

England. I et forsøg på at komme

det voksende anarki til livs, danner

Kong Arthur “Ridderne af det Runde

Bord”, et broderskab af retskafne feudale

riddere. Nu skal slagsværdet

findes frem, og lov og orden skal

bringes til landet.

Til forskel fra tidligere forsøg på at

filmatisere legenden om Kong Arthur,

forsøger man her at binde en handling

op på det, man anser som den

rigtige historie. Nemlig at Ridderne

af det Runde Bord ikke var en samling

engelske duksegrever, men en

flok hardcore kaukasiske hestehyrder,

der var tvunget til krigstjeneste i

det romerske imperium. Det hele

selvfølgelig krydret med en masse

pompøse krigsscener og et kulissebudget

der kunne ruinere ethvert mindre

land. Filmen kan ses, uden man

føler, at man har spildt en aften, men

man kan ikke undgå følelsen af, at

det hele kunne have været bedre. De

største kritikpunkter i filmen er nok

skuespillerne; det virker lidt som om

man har prøvet at begrænse omkostningerne

på dette felt. Det danske

islæt Mads Mikkelsen gør det ganske

godt som asiatisk falkebærer,

men han siger heller ikke så meget i

filmen. Se filmen hvis du ikke har

andet at lave…

af Tom K. Buck

September

onsdag d. 01.09.04

- Velkomst for de nye studerende ved bl.a.

borgmester Louise Gade, Aulaen kl. 10

- Rusbar i samfundsfagenes kantine

bygn. 321, kl. 16-18

torsdag d. 02.09.04

- Rusrevy i samfundsfagenes kantine,

kl. 20

fredag d. 03.09.04

- JUS, rusfest med spisning i

samfundsfagenes kantine, kl. 18

fra mandag d. 06.09.04

- ELSA, kontortid hver dag fra 12.15-13

mandag d. 06.09.04

- Paragraf, red. møde i det lille

gavlværelse kl. 16.15

fredag d. 10.09.04

- JUS, fredagsbar i samfundsfagenes

kantine, kl. 15-18

- KJ, åbent kontor fra 14.30

lørdag d, 11.09.04

- JUS, semesterstartsfest

tirsdag d. 14.09.04

- Paragraf, deadline kl. 14. Indlæg

modtages gerne på

deadline@paragrafblad.dk

Kalender

fredag d. 17.09.04

- JUS, fredagsbar i samfundsfagenes

kantine, kl. 15-18

- KJ, åbent kontor fra 14.30

tirsdag d. 21.09.04

-ELSA, kontortid hverdag fra 12.15-13

- KJ, foredrag med justitsminister Lene

Espersen, kl. 12.30-14. Lokale oplyses

senere

fredag d. 24.09.04

- JUS, fredagsbar i samfundsfagenes

kantine, kl. 15-18

- KJ, åbent kontor fra 14.30

mandag d. 27.09.04

- ELSA, kontortid hver dag fra 12.15-13

- Studienævnsmøde, kl. 13.15 i det lille

gavlværelse

Oktober

fredag d.01.10.04

- JUS, fredagsbar i samfundsfagenes

kantine, kl. 15-18

- KJ, åbent kontor fra 14.30

af Louise Hoeg,

kalenderpige

kalenderpigen@paragrafblad.dk

��

advokatfirmaet børge nielsen - Paragraf

Don't wait! Try Yumpu.
Start using Yumpu now!

products

Features

Resources

Developer

Company

Pro Features

Help & Support

Integrations

Plans & Pricing

Company

advokatfirmaet børge nielsen - Paragraf

Delete template?

Save as template?

Don't wait! Try Yumpu. Start using Yumpu now!

products

Features

Resources

Developer

Company

Pro Features

Help & Support

Integrations

Plans & Pricing

Company

Don't wait! Try Yumpu.
Start using Yumpu now!