advokatfirmaet børge nielsen - Paragraf

Roskilde 2004
Inden festivalen sagde meteorologerne at der var 75 % chance for regn
– de må have ment, at det ville regne 75 % af tiden!
Roskilde 2004 blev før start haglet
ned af kritikerne for ikke at have
formået at skaffe nok store kunstnernavne
– programmet var tilsyneladende
for kedeligt. Det er da også
sandt, at når man kiggede ned over
listen af kunstnere til dette års
Roskilde Festival, var der overraskende
få navne, man havde et
særligt godt kendskab til, og da festivalens
absolutte topnavn, David
Bowie, meldte afbud var der virkelig
krise. Desuden kom vejret, som altid,
også i fokus, eftersom Roskilde 2004
nu er blevet dømt den 3. vådeste festival
i Roskildes historie, hvilket især
kom til udtryk gennem mudderet på
campingarealerne.
Regn og mudder
I sidste ende er det et spørgsmål om
at have den rette påklædning og på
trods af, at Roskilde Festivalens ten-
26
Det humanitære fokus – “make peace not walls!”
dens til dårligt vejr er almindeligt
kendt, var der alligevel 80.000 festival
gæster der manglede gummistøvler
tirsdag morgen. Det betød
udsolgt overalt og der var krise i vores
lejr, da ingen havde gummistøvler.
Det endte med at en blev sendt ind til
byen, og vi måtte hver give 200 kroner
for gummistøvler, der ikke helt
passede og som egentligt ikke var
helt høje nok til at holde vandet ude.
Men når man ser på, hvor meget det
forbedrede ens oplevelse af festivalen
at kunne gå bare lidt mere rundt,
var det pengene værd. Det skal
tilføjes om vejret at på trods af, at pladsen
bevægede sig fra at være våd til
at være dybt mudret for til sidst at
minde mere om et sumpområde i
Florida, kunne man stadig få ganske
meget ud af festivalen – når musikken
spiller og de første øl er hældt indenbords,
betyder det jo ikke så meget
hvor klam, beskidt
og våd, man bliver.
Det gik heller ikke
hverken værre eller
bedre, end at der gik
sport i at svine hinanden
til på vej ind til
de forskellige koncerter,
hvilket især
gik ud over undertegnede
som fik en
glidetur i mudderet.
(Næste morgen var
det ikke fedt at
tænke på at glideturen
foregik
betænkeligt tæt på
hegnet hvor ca.
1000 mennesker
forinden havde skilt
sig af med sine “affaldsstoffer”)
Det
værste ved vejret var,
at man ikke kunne
sidde foran scenerne
og nyde
musikken på afstand,
men ellers
kom vejret altså
ikke til at mindske den gode festivaloplevelse
betydeligt.
Metal skal der til
Som sagt havde der før festivalen
været en stor kritik af musikprogrammet,
men på trods af det gik man stadig
fra festivalen med gode koncertoplevelser.
David Bowies afbud betød,
at festivalen hasteindkaldte amerikanske
Slipknot, hvilket nok kun var
salt i såret for Bowie fans, men de
formåede dog stadig at levere en
suveræn koncert på trods af, at de
kun 2 timer efter at have været på
Orange Scene skulle spille endnu en
koncert i München. En af de ting kritikerne
især havde bemærket ved
musikprogrammet var den, ifølge
dem, overdrevne mængde af alternativ
rock i forhold til mere mainstream
musik. Blandt de alternative
bands så man for eksempel Korn,
der gæstede Orange Scene torsdag,
hvor de spillede for rundt regnet
60.000 mennesker og formåede at
tænde små julelys i samtliges øjne
med deres hårdkogte melodiske
heavy metal og især da de spillede
en cover version af Pink Floyds – The
Wall, var publikum ved at gå amok
(på den gode måde).
Skaterpigen
Avril Lavigne spillede også på Roskilde
– hun var et bud på det mere
poppede mainstream rock, men skaterpigen
var mildest talt elendig. Man
skulle tro, at en person, der sælger
albums i så store mængder, kunne
synge, men her tog man fejl. Derudover
var der ingen opfindsomhed eller
energi at finde i hendes koncert,
som stod i klar kontrast til hvad
N.E.R.D leverede tidligere på dagen.
Pharell Williams leverede en
ubeskrivelig koncert på Arena, og
efter min mening var det nok den
største oplevelse på Roskilde, da
N.E.R.D forsangeren hev en ung fyr
fra publikum op på scenen (vedkommende
var blevet bustet for crowd