Juni - Dansk PRE Avlsforening

pre.horse.dk

Juni - Dansk PRE Avlsforening

PASO ESPAÑOL

Referat fra

generalforsamling

På hestekøb i Spanien

- med hovedet under

armen

Hvad er forfangenhed?

7. årgang Nr. 2 Juni 2006 Løssalg: 40.-

MEDLEMSBLAD FOR DANSK P.R.E. AVLSFORENING


2

Bladet er sat af Charlotte Eichel Larsen - Mail: charme@mail.dk

Tlf.: 21 48 52 11

Artikler og fotos modtages gerne på CD/DVD. Artikler alene kan mailes.

Deadline for næste nummer af Paso Español er den 1. august 2006.

Bladet bliver trykt af:

DE Service ApS

Oplag: 200 stk.

Formand:

Gunvor Ejstrup

gunvor@pre-horse.dk

Nashøjvej 5

4700 Næstved

Tlf.: 30 95 02 82

Sekretær:

Zuzette Kraft

zuzette@pre-horse.dk

Sasserupvej 4

4300 Holbæk

Tlf.: 26 28 48 22

Medlem:

Lisbeth Spindler

lisbeth@pre-horse.dk

Kirsebærvej 8, Høsterkøb

2970 Hørsholm

Tlf.: 26 12 81 20

Medlem:

Heidi Købmand Madsen

heidi@pre-horse.dk

Nortvigvej 11

8766 Nr. Snede

Tlf.: 75 76 10 16

Medlem:

Maybritt Rønn

falconiana3@hotmail.com

Glavendrupvej 22

5450 Otterup

Tlf.: 20 14 40 49

BESTYRELSEN

Suppleant:

Anna Vestergaard

anna@pre-horse.dk

Kirsebærvej 8

2970 Hørsholm

Tlf.: 27 11 81 16

Forsiden: Baronesa XIX på skovtur. Foto: Dorte Larsen

Næstformand:

Birgitte Brandt Larsen

gitte@preheste.dk

Engvej 8, 1 th.

9600 Års

Tlf.: 30 95 02 92

Kasserer:

Anette Thestrup

anette@pre-horse.dk

Krummerupvej 39

4250 Fuglebjerg

Tlf.: 22 31 10 77

Medlem:

Irene Bothmann

bothmann@vip.cybercity.dk

Rodevej 12

4560 Vig

Tlf.: 59 31 54 64

Medlem:

Nanja Kreutz

info@lagineta.dk

Øster Børkenvej 8

7323 Give

Tlf.: 75 73 75 05

Suppleant:

Anne Schaumann

Nielsen

Vanløsevej 33

4370 St. Merløse

Tlf.: 57 80 17 87

I N D H O L D

3

4

5

7

8

11

13

14

16

17

18

19

20

Leder

Formandens

klumme

Referat fra

generalforsamlingen

Indskrivning

af føl

På hestekøb i

Spanien - med

hovedet under

armen

Lov om køb af

hest

Forfangenhed

Hingsteliste

Træning - for

hestens skyld

Sommereksem

Mindeord

Hjælp på

spansk

Husk!

Priser


L E D E R

»Only the good die

young«, sang Billy Joel

i 1977. Men behøver det

nu at være bogstaveligt?

17. maj mistede vi

en stor og markant

hesteperson, nemlig

Ulrich Nedergaard.

Læs mindeordet inde i

bladet.

Der er noget, der har fået mig til at spekulere over,

om den spanske hest mon er meget genert? Det

kniber i hvert fald gevaldigt med at få billeder af

medlemmernes heste, og beder jeg om et foto til

forsiden, bliver der helt stille! Jeg prøver så vidt

muligt kun at bruge fotos af de P.R.E. heste, som

står i Danmark. I denne digitaliserede tid, hvor

mange har erhvervet sig et digitalt kamera, burde

jeg svømme i billeder af medlemmernes heste.

Hvis dette får jer op af stolene, så bare send mig

billeder af jeres drømmeheste og føl, så jeg har

noget at vælge mellem. Husk at skrive navnet

på hesten og husk, at det kun er billeder taget i

højformat, som egner sig til forsiden.

Vi fik rystet vinteren af os og mødte et lidt koldt

forår. Synet af blomster og træer i fuldt flor

akkompagneret af fuglenes noget højrøstede

sang får mig til at erkende det samme, som jeg

gør hvert år: Hvor er det en skøn tid på året! Lige

så snart den udendørs ridebane var klar til brug,

stillede jeg til hest og nød den friske luft. Min

hoppe var måske lige en anelse for kåd, men også

hun nød i den grad at komme væk fra ridehusets

fire vægge.

Mange heste er allerede kommet på sommergræs,

og det kræver indgræsning af hesten, før man

kan slippe den på døgnfold. Forfangenhed er den

største trussel for vores heste om sommeren, og

det kræver, at man sætter sig godt ind i, hvordan

man bedst får vænnet hestene til det saftige græs.

Men hvad er det for en proces, der gør, at hesten

bliver forfangen? Det kan du læse mere om inde

i bladet.

Til generalforsamlingen lykkedes det at få samlet

en bestyrelse, som dækker hele Danmark. Der er

nu repræsentanter fra Jylland, Fyn og Sjælland.

Dette burde gøre det muligt at få stablet nogle

arrangementer på benene rundt omkring, så

medlemmerne ikke nødvendigvis behøver at køre

mange kilometer med deres hest i traileren.

Jeg håber, at der er kommet mange føl til verden i

år, og at alt gik godt for både hoppe og føl. Det er

altid spændende at se, hvor mange afkom det blev

til. Forhåbentlig får vi arrangeret DAMOCHA

igen, så vi kan få bedømt vores avlsdyr og ikke

mindst se hinandens heste. Jeg håber også, at vi

med tiden kan få arrangeret en kåringskommission

til at viderekåre de heste, som fremstilles. Det vil

nu engang åbne nogle døre, hvis vi får det gyldne

stempel i hestenes pas, så de kan hhv. tappes og

insemineres. En snak med en dreven dyrlæge

i insemineringens kunst oplyste mig, at P.R.E.

hestenes sæd er for dårlig til at lave frostsæd af.

Det er såmænd hverken pga. dårlig nedfrysning

eller tapning af en hingst i 42 graders varme.

Det er simpelthen genetisk, og jeg fik oplyst,

at Frieserne har samme problem. Dette er ikke

ensbetydende med, at vi ikke kan lave frostsæd på

spanske hingste. Det er et spørgsmål om, hvilke

af de aktive avlshingste, som kan levere noget

kvalitet til formålet. Det kunne jo være rart, at

hoppe ejere kan få leveret sæd fra en hingst, uanset

hvor i landet den står, så man slipper for at køre

hoppen til hingsten. Ved inseminering minimerer

man også i den grad risikoen for, at hingst eller

hoppe kommer til skade under bedækningen.

Dyrskuerne venter lige rundt om hjørnet, og jeg

krydser fingrer for, at vejret bliver noget at skrive

hjem om. Det er nu engang meget sjovere at tage

i byen med sin hest i strålende solskin og lune

vinde. Og sjovt nok stiger antallet af publikummer

også i takt med, at vejret arter sig fra sin bedste

side. Held og lykke til jer alle, som drager af sted

en hel weekend og ikke mindst til de hoppe ejere,

som stadig går og venter på årets føl. Jeg vil ønske

jer en rigtig dejlig, varm og skøn sommer!

Charlotte Eichel Larsen

Redaktør

3


4

Formandens klumme

Et nyt og spændende

år venter med forandringer,udeladelser

og nye tiltag.

Med forandringer

hentyder jeg til,

at Cria Caballar

overdrager alt vedrørende

kåring, indskrivning,morfologiske

konkurrencer

samt stambogsføringen til anden side. Hvilken

side det bliver, vides endnu ikke. Der går

mange rygter, men de mest vedholdende går på,

at det enten bliver ANNCE eller det Spanske

Landbrugsministerium, der overtager stambogen.

Jeg håber meget, at det bliver de sidste, da

Landbrugsministeriet er en upartisk organisation

i modsætning til ANNCE, som er avlerstyret og

dermed også domineret af interesser. Vi venter

spændt på at høre nyt om, hvad der sker, men i

øjeblikket er der dyb tavshed.

Dette fører videre til udeladelser. Det er med

beklagelse, at vi må meddele, at der ikke bliver

nogen kåring i år. Vi har været for sent ude

med vores ansøgning, og det er umuligt at få

dispensation, da ingen rigtig ved, hvem der tager

beslutninger i øjeblikket. Er der nogen af vores

medlemmer, der har brug for en kåring i år, må

vi derfor henvise til vores nabolande Sverige

og Tyskland. Når vi kender datoer og steder for

kåringer i de respektive lande, vil vi naturligvis

bekendtgøre dette på vores hjemmeside og i vores

medlemsblad.

Til generalforsamlingen i år kom der glædeligt

mange flere, end vi har set de sidste par år. Dette

bevirkede at bestyrelsen voksede, så den nu består

af 11 medlemmer. Dette er rigtig dejligt, da det

giver langt flere muligheder og luft for den enkelte

til at yde en aktiv indsats. Som noget nyt har vi

lavet sponsor/PR-udvalg for henholdsvis øst og

vest, og der er lavet et showudvalg ligeledes for

øst og vest. Vi vil gøre en indsats for, at vores

heste bliver set af rigtig mange, og at de bliver

promoveret så godt som overhovedet muligt.

Så vi forsøger at målrette indsatsen ved

ovennævnte udvalg.

Derfor er det rigtig dejligt, at mange af vores

medlemmer tager på dyrskuer, som jo er lige om

hjørnet - og vi er repræsenteret på Roskilde, på

Fyn og i Herning.

Og så er Birgitte Brandt Larsen (tidligere

Bjerregaard) vendt tilbage til bestyrelsen, og hun

har straks fået overdraget kontakten til Spanien,

da hun er meget kompetent på området.

Jeg ønsker jer alle en god sommer - og husk nu, at

vi ses på landets dyrskuer.

Kåring i

Tyskland 2006

Fra bestyrelsen

Som nævnt i formandens klumme kommer Cria

Caballar ikke til Danmark i år for at kåre heste.

Skulle der være nogle medlemmer, som gerne

vil have deres heste kåret i år, har de mulighed

for at tage til Tyskland. I skal melde jer til senest

den 30. juni 2006, og I kan finde formularer, der

kan downloades, på den tyske PRE forenings

hjemmeside www.aaccpre.com

Gisela Engel fra den tyske forening oplyser, at

på grund af omstruktureringen med stambogen,

bliver det ikke en uddelegeret fra Cria Caballar,

der kårer hestene. Der kommer derimod en

dyrlæge, der er udnævnt til formålet. Hold øje

med den tyske hjemmeside, for der vil senere

blive lagt en meddelelse ud, hvor i Tyskland der

afholdes kåring.

Husk på, at P.R.E. heste kan kåres fra de er 3 år

gamle. Det har ingen betydning, hvis hesten er

4 eller ældre. Dog anbefaler foreningen, at en

drægtig hoppe kåres, inden den foler af hensyn til

indskrivningen af føllene året efter.


Referat fra generalforsamlingen

Referat fra Generalforsamling 2006

Mange mennesker var mødt op til

generalforsamlingen – faktisk kunne ingen huske,

at der nogensinde havde været så mange til stede.

Dejligt, at medlemmerne også synes, at det er en

vigtig begivenhed. Generalforsamlingen startede,

og dagsordnen blev fulgt.

Valg af dirigent:

Kaj Buch blev valgt.

Formanden aflægger beretning:

Som i alle livets forhold går det op og ned, dette

gælder også i en forening. Af nedture vil jeg nævne

det planlagte DAMOCHA, de morfologiske

konkurrencer, som ikke blev til noget. Det var en

stor skuffelse for mig og mange andre, at vi blev

nødt til at aflyse dette arrangement, som for avlerne

er en meget vigtig begivenhed, hvor resultatet af

ens avlsarbejde bliver bedømt, og hvor hingste

og hoppers avlsværdi kommer for en dag. Denne

mangel på interesse har bevirket, at bestyrelsen

har besluttet ikke at afholde flere morfologiske

konkurrencer, før der er et udtalt ønske herfor af et

stort antal medlemmer. Vi må tage til efterretning,

at mange af vores medlemmer foretrækker at

hygge sig hjemme med deres drømmehest og

ikke har lyst til at deltage i arrangementer eller

avle. Dette er absolut i orden, men for netop disse

medlemmer var debuten på årets skovtur en oplagt

mulighed for bare at hygge sig blandt ligesindede

og samtidig komme lidt ud.

Nu er der heldigvis ikke så mange ting, der er

triste. Nogle er besværlige, men så meget mere

glædelige, når de lykkes. Som nogle måske

har mærket, har vi haft nogle problemer med

CC, som efter indførelsen af de nye regler, er

blevet meget regelbundne. Papirer er blevet

returneret, hvis de ikke har været udfyldt 100%

rigtigt, og det sinker jo arbejdsgangen noget.

Følindskrivningerne er stadig ikke helt på plads,

fordi CC har været usædvanligt lang tid om at

svare blodtypelaboratoriet, og uden DNA intet

pas. Glædeligt er det at se, hvor mange føl der

er blevet indskrevet, hele 15, og her er ikke

medregnet de berømte tvillinger. Det tegner rigtig

godt, og vi kan roligt sige, at avlen er i fremgang.

Samtidig bliver der stadig importeret rigtig mange

gode heste, så antallet af rigtige heste vokser støt,

- så DV kan bare komme an.

En nyskabelse, som jeg håber vil blive en

tradition, var årets skovtur, som blev afholdt

i usædvanligt smukke omgivelser. Det var en

rigtig hyggelig dag, og det var rigtig synd for

dem, som valgte ikke at deltage. Jeg vil håbe, at

et tilsvarende arrangement kan komme i stand på

Fyn og Jylland.

Vanen tro var vi repræsenteret på Roskilde dyrskue,

det gik godt, om end der var mandefald i 11 time.

Og som noget nyt var vi også repræsenteret på

det fynske dyrskue, og jeg ved, at interessen var

stor og spørgsmålene mange begge steder. Også

på andre områder bliver vi bedre til at synliggøre

racen. Stadig flere deltager i konkurrencer og

viser, at de spanske skam dur på dressurbanen, ja

også på springbanen. Andre stiller beredvilligt op,

når nogen har brug for blikfang til en event, bl.a.

Ved Københavns modeuge, hvor spanske heste

flankerede indgangen.

Dejligt er også at stadig flere har lyst til at

komme med indlæg til vores blad, jeg håber

dette fortsætter, og at I også kommer med jeres

stævneresultater.

Og så har vores formand, Marianne Gravgaard,

valgt at træde tilbage før tid af personlig

årsager, det samme gjorde Berith. Og så mister

vi et bestyrelsesmedlem, som har gjort en helt

fantastisk indsats for foreningen, og jeg håber,

at Hanne Kapitanska vender tilbage, når tid og

kræfter igen rækker. Charlotte stoppede sidste

år, men er dog fortsat som redaktør af bladet. Jeg

håber, at Hanne også kan finde lidt tid til at hjælpe

os videre frem.

Og så en tak til bestyrelsen for et godt og sjovt

år med et godt samarbejde, som jeg håber vil

fortsætte i den nye bestyrelse.

Kassereren aflagde beretning, og regnskabet blev

derefter godkendt.

5


Behandling af indkomne forslag:

Charlotte Eichel Larsen var kommet med følgende

forslag: Alle avlsdyr skal kunne dokumentere, at

de er fri for OCD. Dette skal være offentlig viden

for avlerne.

OCD er et stigende problem hos mange større

hesteracer, og efter de nye kåringsregler skal

viderekårede heste være rene i røntgen og

hermed OCD fri. Pga. dette, er spanierne blevet

opmærksomme på, at problemet med OCD

er mere udbredt end ventet. Det er kendt, at

OCD er arveligt (op til 80%), og det er også en

kendsgerning, at jo større heste, der forsøges

fremavlet, jo hyppigere ses OCD og andre lidelser

i bevægeapparatet.

Spørgsmål: Hvor mange røntgenbilleder skal

der til? Normalt tages der 12-16 billeder, men

det varierer lidt fra dyrlæge til dyrlæge, hvad

de vil have billeder af for at være sikker i deres

diagnose.

Spørgsmål: Hvor gamle må røntgenbillederne

være?

Svar efter diskussion: Er hesten først kendt OCD

fri (ved køb fx), er den også OCD fri ved senere

undersøgelser. Dog skal hesten have taget nye

røntgenbilleder, hvis den skal viderekåres.

Spørgsmål: Kan vi stille som krav, at basiskårede

avlsdyr i DK skal være OCD fri? Det er jo et

strengere krav, end det er i Spanien. Svar efter

diskussion: Nej, det kan vi ikke, men vi kan

opfordre til, at avlere får undersøgt deres dyr. De

fleste får jo alligevel taget røntgenbilleder ved køb

af hesten, og derved kan det fastslås, om hesten er

OCD fri. Desuden kan vi opfordre til, at folk får

røntgenfotograferet deres afkom i 1-2 års alderen.

I den alder vil hestene have udviklet OCD, hvis

de har anlæg for det. Ledmus, der udvikles senere,

kan komme af andre årsager. På den måde kan vi

også få et overblik over, hvilke avlsdyr der har

potentiale for at give OCD videre til deres afkom.

Det giver også foreningen og avlerne et overblik

over, hvilke heste der potentielt kunne viderekåres

på et senere tidspunkt.

Forslaget kom ikke til afstemning, eftersom det

ikke er et krav, for vi kan ikke fastsætte særregler

(krav) for danske avlere. Det er ene og alene

Spanien, som fastsætter regler og krav. Det bliver

derimod taget til behandling i bestyrelsen, så vi

kan få oplysninger om emnet. Desuden skal avlere

6

efter eget ønske kunne få tilføjet i hestedatabasen,

om deres heste er OCD fri. Oplysningerne skal

grundlægges på fakta om lidelsen, så som

arvelighed og forebyggelse af, hvordan det kan

undgås og ved ”hensigtsmæssig” avl og trivsel

af den drægtige hoppe og den unge hest. Spanske

heste har hidtil haft ry for at være stærke og

holdbare, og det skulle vi gerne fastholde. Der er

mere info om OCD i seneste nr. af Paso Español

(nr. 1. årgang 2006).

Valg af formand:

Gunvor Ejstrup blev enstemmigt valgt.

Valg af næstformand:

Birgitte Brandt Larsen blev enstemmigt valgt.

Valg af bestyrelse og suppleanter:

Hanne Kapitanska har efter mange års betydeligt

bidrag valgt at stoppe med bestyrelsesarbejdet.

Der blev valgt 9 personer til bestyrelse og

suppleanter:

Zuzette Kraft,

Holbæk, Nordvestsjælland (genvalg)

Lisbeth Spindler,

Hørsholm, Nordsjælland (genvalg)

Anette Thestrup,

Fuglebjerg, Vestsjælland (genvalg)

Anne Spindler Vestergaard,

Hørsholm, Nordsjælland (genvalg)

Irene Bothmann,

Vig, Nordvestsjælland

Heidi Købmand Madsen,

Nr. Snede, Midtjylland (genvalg)

Nanja Kreutz,

Give, Midtjylland

Anne Schaumann,

St. Merløse, Midtsjælland

Maybritt Rønn,

Otterup, Fyn


Valg af revisor:

Peter Jensen genopstillede og blev enstemmigt

valgt.

Eventuelt:

Elizabeth Køirboe:

Spørgsmål: Lusitano er så småt ved at vinde

indpas herhjemme; vil foreningen også

administrere den portugisiske stambog? Svar: Der

er ikke ressourcer til også at føre den portugisiske

stambog.

Meddelelse: Elizabeth er ved at arrangere

et kursus med den spanske berider Miguel

Barrionuevo, som holdes i nærheden af Skibby

(Sjælland). Elizabeth sender en meddelelse,

der kommer i næste nr. af Paso Español og til

hjemmesiden

Roskilde Dyrskue

Hanne har i mange år været vores racerepræsentant

til Roskilde dyrskue og har lagt et stort og fl ot

arbejde i det, men har nu valgt at stoppe. Zuzette

overtager posten.

Med hest i byen

Ninette Graugaard efterlyste spanske heste til

arrangementer. Vi bør tage mere rundt og vise

hestene frem – også til mindre arrangementer. Der

var en del snak frem og tilbage om at lave en liste

over, hvem der kan stille op hvor i landet.

Penge til transport er ofte et problem, der gør, at

folk ikke tager deres heste med ud.

Forslag der var oppe at vende:

- Brandkorps der kan stille op og rykke ud til

show.

- Gabrielle har sorte tyre (Angus), som er

hestevante, og de er med til de store dyrskuer. Det

kunne være en god idé, hvis vi kunne bruge dem

sammen med vores heste i showsammenhæng.

- Morten Thomsen (berider) har spanske hingste,

som er toptrænede. Måske vi kan få lavet noget

arrangement, hvor vi kan lære nogle ting, der er

værd at vise frem.

Herefter sluttede generalforsamlingen i god ro og

orden.

Indskrivning af føl

Når du får bedækket din hoppe, får du en

bedækningsattest fra hingste ejeren. En tilsvarende

kopi sendes via foreningen til Spanien. Foreningen

tager en kopi af attesten, så de på den måde har

styr på, hvor mange føl der kan forventes. Men

at foreningen har en kopi af bedækningsattesten

er ikke ensbetydende med, at der kommer et

føl. Derfor er det meget vigtigt, , at du meddeler

foreningen, når din hoppe har fået føl.

Ifølge reglerne skal føllene indskrives, inden de

er 6 måneder, og det kræver planlægning, når

foreningen indtil videre kun har én dyrlæge at

trække på. Foreningens tilknyttede dyrlæge er

Miguel Rizo, som bor i Jylland. Det kræver altså

en rejseplan og booking af dyrlægen i god tid.

Inden du og dit føl får besøg af Miguel Rizo, skal

du sørge for, at dit føl har fået taget en blodprøve

til blodtypebestemmelse og DNA. Dette kan du

gøre gennem din egen dyrlæge. Miguel sørger

for at indsætte microchippen og i øvrigt udfylde

attesten til indskrivningen.

Har du ikke meddelt foreningen, at din hoppe har

fået føl, så skriv eller ring omgående til enten

Birgitte Brandt Larsen eller Gunvor Ejstrup. Mail

adresser og telefonnumre fi nder du på side 2 i

bladet under bestyrelsen. Foreningen forventer, at

der kan indskrives føl i juni eller juli måned.

VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT

7


af Irene Bothmann

8

På hestekøb i Spanien

- med hovedet under armen

Jeg har ofte hørt, at man helst ikke skal begive sig

ud i køb af hest i Spanien uden kvalificeret hjælp.

Man kan meget let blive snydt! Jeg har en rigtig

dejlig spansk hest – en P.R.E vallak ved navn

Lempa. Da jeg måtte sige farvel til min gamle

hest for et år siden, var Lempa alene i stalden.

Hvad var mere indlysende end at overveje selskab

til ham?

Jeg mødte en berider på Tøjhusmuseet og blev ret

begejstret for hans ensembles performance, derfor

kontaktede jeg ham og modtog herefter klassisk

rideundervisning i de følgende to år. Naturligt

nok snakkede vi en del om min ensomme hest.

Berideren har selv en dejlig hest, Fundador. Han

fortalte, at han vidste, hvor i Spanien der står

heste med de samme blodlinier bl.a. stamfaderen

Utrerano VII. Min nye hest skulle være en hingst.

Han skulle helst være så ung som muligt, ca. et år,

så slagsmål med min ældre vallak kunne undgås.

Jeg blev tændt på idéen. Der blev mailet et udvalg

af hingsteemner til mig, sendt til berideren fra

avleren i Estepone i Spanien. Min klare opfattelse

af vores samtaler var, at min underviser ville tage

med til Spanien, da han og hans familie har boet

i området. Det blev imidlertid bestemt, at hans

hustru gerne ville være ”de erfarne øjne” og

hjælpe mig med at finde den helt rigtige hest. Jeg

følte mig i gode hænder. Jeg skulle ikke ned til

Spanien for at købe hest uden at have baglandet

i orden.

Vi tog til salgsstedet i Estepone og blev modtaget

af Alison, avlerens engelske hustru, og avleren

Cristobal Marquez Contreras. Det var venlige

mennesker. Min rådgiver kendte avleren særdeles

godt og var rigtig glad for at møde dem. De

to ”veninder” havde meget at tale om. Plagen

Smartie, 15 måneder gammel, blev trukket ud på

stedets ridebane, hvor han nød at løbe rundt. Vi så

også andre hingsteemner. Smartie passede godt til

det, jeg forventede, og han var ung og efter den

rigtige blodlinie. Det blev besluttet, at han skulle

brændemærkes, men ikke røntgenfotograferes.

Det blev jeg frarådet, da de sagde, at man

alligevel ikke kunne se noget, når knoglerne ikke

var færdigt udviklede. Det havde min underviser

også snakket med mig om tidligere. Jeg besluttede

så at rette mig efter det velmente råd.

Mandag den 15. august blev Smartie

dyrlægeundersøgt af en spansk dyrlæge – avlerens

dyrlæge. Min underviser ringede til mig og

fortalte, at alt var godt, men der dog var en lille

bemærkning i dyrlægerapporten om, at knoglerne

i bagknæene var lidt kraftige, men det var der

ikke noget galt i! Vi betalte via vores bank, og

Smartie stod i min stald den 25. september

2005. Der var selvfølgelig en velkomstkomité

af hestefolk. Allerede her bemærkede vi, at

bagknæene var store. Det blev drøftet. Da Smartie

skulle vaccineres for anden gang den 18. oktober,

gjorde jeg dyrlægen opmærksom på knæene.

Hun så straks, at der var tale om galler og ikke

kraftige knogler. Årsagen kunne kun afdækkes

ved en røntgenundersøgelse. Derfor blev Smartie

røntgenundersøgt den 13. november, og det viste

sig, at Smartie led af osteochondrose – OCD.

Billederne blev sendt til Jørgen Falk Rønne for at

blive verificerede. Konklusionen var, at Smartie

var svært angrebet i højre bagknæ, og venstre

bagknæ var den også gal med. Sygdommen er til

dels arvelig, men kan også opstå ved mangelfuld

fodring af den drægtige hoppe. OCD opstår altså i

hestens fostertilstand.

De næste dage studerede jeg nøje de fotos, jeg

havde af Smartie, før den forlod Spanien. Og det

viste sig så, at gallerne havde været der hele tiden.

Avleren har uden tvivl vidst, at de var der. Måske

vidste han ikke, at det var OCD, og måske gjorde

han….

Ja, her står jeg med en hest, der ikke kan rides

uden at blive halt, og den kan selvfølgelig ikke

bruges i avlen. En hest som ham med så fin

en stamtavle og fine, ædle blodlinier har her

fået dommen: Uanvendelig! Min underviser

underkendte Jørgen Falk Rønnes udtalelser. Han

mente, at resultatet ville have været anderledes,

hvis undersøgelsen var foregået på hans foretrukne

dyrehospital i Charlottenlund. Det betød meget

for mig at have ægteparret som medspillere. Da


jeg ønskede at ophæve handlen, skulle sagen

ordens så hurtigt som muligt. Derfor lod jeg

også hesten røntgenundersøge på Charlottenlund

Dyrehospital. Resultatet var naturligvis det

samme. Leif Tranbæk påpegede, at skaden i

leddene var sket, og at en kikkertoperation til

10.000 kr. kun ville give mig 2% mindre chance

for, at hesten blev halt.

Jeg prøvede forgæves at kontakte min underviser

og hans hustru. Det lykkedes endeligt fredag den

2. december 2005 at få en kort samtale med mine

i Spanien ”erfarne øjne”. Hun mente nu, at jeg

selv burde tage mig af sagen. Jeg vidste jo, hvem

sælgerne var, og hvor de boede. Efterfølgende fik

jeg en mail fra Alison, sælgerens kone. Hun gjorde

det klart, at OCD ikke var noget at af betydning,

og at heste ofte levede et normalt liv med OCD,

men at vi måtte løse problemet, skønt det dybest

set ikke var deres (sælgeres) ansvarsområde,

for jeg kunne da bare have ladet hesten

røntgenfotografere, da jeg fik dyrlægerapporten

fra Spanien. Jeg havde ofte prøvet at læse, hvad

dyrlægen i Spanien havde skrevet, men jeg kan

ikke læse hans håndskrift, og min underviser

havde jo også fortalt mig, hvad der stod – at hesten

havde kraftige knogler. Videre skrev sælgerens

hustru, Alison, at de gerne ville bytte Smartie,

men så måtte jeg godtage en merpris og betale

begge transporter. Smartie skulle til Spanien, og

den nye hest transporteres hertil! Transporten

Smarties venstre bagknæ, som det så ud, da

han var ankommet til Danmark. Et foto fra

Spanien inden købet viser de samme galler på

bagknæene.

havde kostet 10.000 kr., og her skulle det så

ganges med 2. Derudover vidste jeg, at de andre

hingsteemner var 20.000 kr. dyrere end Smartie.

Så mindre end 30. – 40.000 kr. ville en ombytning

ikke koste + en rejse for at se den nye hest.

Selvfølgelig svarede jeg og begrundede, hvorfor

jeg ikke havde ladet hesten røntgenfotografere,

da de jo havde frarådet mig det. Jeg var chokeret

over, at det nu forlod, at jeg selv havde ansvaret,

fordi jeg havde undladt det og skrev – citat: ”Jeg

forlangte ikke en røntgenundersøgelse, hvorfor

skulle jeg det? Jeg havde tillid til jer, jeg troede, at

I var ærlige mennesker, og det håber jeg også, at I

er.” Det skulle jeg aldrig have skrevet, for Alison

sendte brevet direkte til sine venner inkl. min

underviser og hans kone. Det fik konsekvenser!

Jeg skulle ikke sætte spørgsmålstegn ved deres

ærlighed! Det havde jo heller ikke været min

hensigt. De ville ikke hjælpe mig, og det til trods

for, at OCD er en alvorlig handelsfejl. Hjælpen

manglede ikke, da hesten skulle købes. ”Vi er

ude af sagen”, blev der sagt. Min undersiver

sagde, at han aldrig havde været min rådgiver/

formidler af hesten. Han havde kun anvist mig

salgsstedet og selvfølgelig modtaget et vederlag

fra sælgeren. Jeg skrev derfor mine betingelser

på mail til sælger, hvor jeg gjorde det klart, at jeg

ville ophæve handlen, og at jeg gerne ville have,

at de satte mine penge ind på min konto inden den

10. januar 2006. Alison og Cristobal Marquez

Contreras blev vrede på grund af mit krav om

9


eturnering af købssummen den 10. januar, og

korrespondancen med dem ophørte. I deres sidste

mail skrev de, at jeg bare kunne sende Smartie

retur, så ville de afgøre, om plagen var i samme

stand, som da jeg modtog den, for da kunne den

både skridte, trave og galoppere. Så ville jeg

måske få mine penge retur til marts. Plagen er i

samme stand og har stadig galler på bagknæene.

Jeg besluttede at skrive om mine oplevelser og

mareridt, fordi jeg selvfølgelig i dag er blevet

klogere. Og jeg håber, at andre, der læser dette,

vil være væsentlige mere kloge, end jeg var

ved køb af hest. Jeg ved, at mange hestehandler

ender som min. Næste gang vil jeg medbringe en

købskontrakt – en sælger-køber erklæring, som

kan rekvireres hos bl.a. dyrlægen og en formular

på sundhedsundersøgelsen. Ingen af delene havde

jeg med. Jeg vil have en fast aftale – en kontrakt

- med min rådgiver (formidler). Også selvom

han/hun er professionel, som min underviser

(berider) jo er. Jeg vil ikke handle kun ud fra tillid

til en person, som jeg gjorde med Smartie. Jeg vil

aldrig undlade en røntgenundersøgelse, og jeg vil

gøre det krystalklart, hvad mine forventninger til

hesten er. Det havde jeg i øvrigt også gjort her.

Jeg vil sørge for at have en helt klar aftale om

returretten, hvis der viser sig skjulte handelsfejl

som her. Jeg vil forlange, at hesten før leveringen

bliver kørt til min dyrlæge her i Danmark, som

tjekker alt omkring hestens sundhed. Hvis der er

fejl, sendes hesten retur på sælgers regning.

Måske har jeg glemt noget? Det har jeg sikkert,

men lav dig selv en tjekliste, så er du allerede godt

i gang med et rigtig køb. Det er også muligt at

hente information på hestenettet.dk. Og endelig

vil jeg oprette en uanvendelighedsforsikring –

ikke kun en livsforsikring - og en sygeforsikring.

Hvordan min sag vil ende, ved jeg ikke. Jeg ønsker

jer bedre held, end jeg har haft, når I skal ud og

købe hest her eller i udlandet. Og hvis I synes, at

en røntgenundersøgelse er dyr, så er det penge,

der er givet godt ud. Man hører ofte, at man på

billeder kan se skygger, der aldrig kommer til at

skade hesten, men i mit tilfælde er det mere end en

lille ubetydelig skygge. Og den var synlig, selvom

hesten kun var 15 måneder gammel. Hvis du ikke

ved noget om OCD, kan du læse om sygdommen

på netdyredoktor.dk og dyrlaegevagten.dk.

Også i vores hesteblade er der jævnligt artikler

om sygdommen, for den er et stort problem

for avlerne. Når du står overfor et køb, kan der

10

opstå problemer, som du måske aldrig har kendt

eksistensen af. Jeg vidste f.eks. intet om OCD.

Det gør jeg nu, for det blev mit problem, da jeg

handlede hest i Estepone i Spanien med hovedet

under armen og alt for godtroende og tillidsfuld!

Efterskrift: Smartie er i mellemtiden blevet

opereret for OCD i begge bagknæ på Ansager

Dyrehospital. På det venstre bagknæ var der

desværre allerede sket skader på ledfladerne,

mens det højre bagknæ var i væsentligt bedre

stand. Prognosen for Smarties fremtid er stadig

usikker. Dyrlægen, der opererede ham udtalte, at

havde det været hans egen hest, havde han også

ofret en operation, for prognosen kan gå begge

veje. Det er muligt, at Smartie ikke kan holde til

de højere øvelser som piaff, passage og pirouetter,

og det kan være, at han i sidste ende kun kan gå en

lille skovtur. Kun tiden vil vise, hvordan Smarties

liv som voksen hest kommer til at være.

Irene Bothmann har stadig ikke givet op i

sin kamp for at få retfærdighed. Foreningens

tilknyttede dyrlæge, Miguel Rizo, har gennemlæst

den spanske dyrlægerapport, som Irene fik fra

Spanien. Den er slet ikke fyldestgørende, og der

foreligger en meget stor sandsynlighed for, at

den spanske dyrlæge ikke var upartisk, da han

er sælgers egen dyrlæge. Derudover har Irene

haft kontakt til en advokat og hun er i skrivende

stund i gang med at finde ud af, hvor hun står mht.

en eventuel retssag mod sælger. Derfor er der i

artiklen ikke oplyst navn på berideren/rådgiveren

og hans kone af hensyn til en mulig forestående

retssag.


Lov om køb af hest

af Charlotte Eichel Larsen

Kilde: Landsbladet Hest 05/2002, Landskonsulent

Erik Clausen

Som man kan læse i Irene Bothmanns artikel, kan

man rive sig slemt, når man køber en hest. Det er

vigtigt, at man har sat sig lidt ind, hvad loven siger

om køb af hest. Og ved køb af hest i udlandet skal

man være ekstra omhyggelig med at have diverse

papirer i orden inden købet. Heldigvis har vi en

organisation i Danmark i form af Landscentret

for Heste, hvor man kan få rådgivning og ikke

mindst en pakke, som indeholder lov og EU

direktiv af 16. april 2002 ved køb af hest, en

tjekliste og en købs-/salgserklæring. Køber

man en hest – især i udlandet – skal der uden

diskussion foretages en røntgenundersøgelse

som minimum. Røntgenbilleder af hestens ben

er stort set standard ved køb af en hest over

10.000 kr., og forsikringsselskaberne kræver

også røntgenbilleder ved en forsikringssum på

eller over 30.000 kr. Er der tale om en meget dyr

hest, f.eks. en højt præmieret avlshingst, kan man

supplere handelsundersøgelsen med blodprøver,

sædprøver og thermografi af hele hesten. Vi

lever i en moderne verden, hvor dyrlægernes

teknikker er helt på højde med dem, som benyttes

på mennesker. Og alt kan foretages, bare man har

pengene til det.

I Landsbladet Hest (nu Magasinet Hest) nr.

5, 2002 kunne man læse følgende artikel af

Landskonsulent Erik Clausen:

Den 16. april 2002 blev et EU direktiv

om forbrugerkøb vedtaget i Folketinget,

og efterfølgende er det blevet indarbejdet

i ”Købeloven”, hvor hestehandel i denne

sammenhæng betragtes som løsøre. Den nye

købelov er blevet vedtaget med tilbagevirkende

kraft, hvilket betyder, at alle handler indgået efter

1. januar 2002 er omfattet af den ændre lov. Det

er vigtigt at være opmærksom på, at formålet

med den ændrede købelov er at øge forbrugernes

rettigheder.

De vigtigste ændringer er:

• Køberen kan indtil to år efter leveringen

reklamere over mangler på hesten, som har

været til stede på leveringstidspunktet.

Denne reklamationsfrist var tidligere et år. Ved

købsaftaler indgået mellem to erhvervsdrivende

(handelskøb) eller mellem to private personer

(civiltkøb) kan parterne dog aftale en anden

(kortere) reklamationsfrist. Ved et forbrugerkøb,

hvor en privat person køber en hest af en

erhvervsdrivende (f.eks. en hestehandler eller

berider), kan parterne dog ikke aftale en kortere

reklamationsfrist.

• Fejl og mangler, der opdages inden for

de første seks måneder, formodes at have

været til stede ved salgstidspunktet.

Det er stadigvæk køber, som skal bevise, at den

konstaterede mangel ved en hest var til stede

på købstidspunktet. I forbrugerkøb har kravene

til købers bevisførelse hidtil været beskedne. I

forlængelse heraf er der nu i den nye købelov

blevet indsat en formodningsregel i §77a,

hvorefter mangler konstateret i løbet af de første

seks måneder formodes at have været til stede på

købstidspunktet. Der er således tale om en form

for omvendt bevisbyrde i de første seks måneder

efter salgstidspunktet. Den nye formodningsregel

betyder, at det i høj grad er i sælgers interesse, at der

gennemføres en grund salgsundersøgelse af hesten

i forbindelse med salget. Opstår der på et senere

tidspunkt en handelstvist om den pågældende hest,

kan resultatet af salgsundersøgelsen anvendes som

dokumentation.

• Generelle forbehold for mangler ved det

solgte kan ikke gøres gældende over for

køber.

I en ny bestemmelse i §77 siges, at det for

forbrugerkøb kan generelle forbehold over for

mangler af det solgte ikke gøres gældende over

for køber. Det kunne for eksempel være en

formulering om ”hesten er solgt, som den er og

forefindes”, ”som beset” eller ”uden ansvar” eller

lignende formuleringer. En køber kan således

i forbrugerkøb påberåbe sig mangler over for

11


sælger, selv om sælger har anvendt sådanne

generelle forbehold i aftalen. Konkrete forbehold

som for eksempel ”der tages forbehold for, at

hesten har hovsenebensbetændelse”, er stadig

gyldige.

• Reklamer senest to måneder efter, at

fejlen opdages.

Når en køber ved et forbrugerkøb har opdaget

en mangel ved det købte, skal reklamationen til

sælger ske inden for rimelig tid. I §81 bliver det

nu tilføjet, at en meddelelse givet inden for to

måneder efter, at manglen opdages, altid betragtes

som værende sket inden for rimelig tid.

12

SALG OG OPDRÆT AF P.R.E. HESTE

Turban Stud kan tilbyde unge P.R.E. hingste og

hopper. Fælles for unghestene er, at de har gode

bevægelser og et godt sind. Vi vælger de heste,

som vi mener kan give en rytter den bedste form

for rideglæde og kammeratskab. Samtlige ungheste

bliver håndteret hver dag og bliver trukket

til og fra fold. De er naturligvis passet med smed,

ormekur og vaccination.

Se mere på www.turban-stud.dk

Kontakt:

Annette & Preben Siren

Ferlevej 9, Dragstrup

3250 Gilleleje

Tlf.: +45 4971 9304/+45 4072 9304

TURBA TSTUDN URBA

STUDN

• Køber kan ikke reklamere over en

mangel, som køber burde være bekendt

med.

I §77b er indført en ny bestemmelse om, at køber

ikke kan påberåbe sig en mangel, denne burde

være bekendt med ved købsaftalens indgåelse.

Køber man for eksempel en hest til nedsat pris,

fordi hesten lider af sommereksem, kan køber

ikke efterfølgende reklamere for dette.

Vil du læse mere eller have hjælp fra eksperterne

på Landscentret for heste, så gå ind på deres

hjemmeside www.lr.dk


af Charlotte Eichel Larsen

Kilde: Magasinet Hest 4/2006, Grafik Ulf Skov

Synet af en hest, der står med vægten på

bagbenene og forhovenes forkant stukket ned i

jorden, er nok det værste syn, der kan møde os.

Denne positur fortæller meget tydeligt, at hesten

er blevet forfangen. Men hvad er forfangenhed?

Og hvordan opstår den? Forfangenhed kan

komme snigende og vise sig ved, at hesten

går langsommere, end den plejer eller er lidt

dum at trække med. Så det er vigtigt, at man

især i græssæsonen er opmærksom på sådanne

symptomer hos hesten. Jo hurtigere hesten

kommer i behandling, jo bedre er prognosen og

risikoen for, at alle fire ben bliver angrebet.

Forfangenhed er en betændelsestilstand inde i

hoven. Den kan ramme alle hestetyper, dog især

pony- og varmblodsracer. Hestens hov består

af hovbenet og hornkapslen. Hornkapslen er

hæftet til hovebenet ved hjælp af to lag primære

lameller, som er flettet ind i hinanden. Det ene lag

(de indre lameller) sidder på hovbenet hæftet fast

med bindevæv, og bindevævet indeholder mange

blodkar og nerver. Det andet lag (de ydre lameller)

sidder indvendigt på hornkapslen. På overfladen

af de primære lameller sidder sekundære

lameller, som yderligere forstærker hornkapslens

forbindelse til hovbenet. Lamellerne kan ses som

den hvide linie.

Hornkapsel

(inkl. bindevæv

og lameller)

Den hvide linie

Kronben

Sål

Forfangenhed

Kodeben

Bøjesene

Hovseneben

Årsagen til betændelsen er ikke en bakterie, som

vi normalt kender det. Den skyldes blandt andet

giftstoffer (endo- og exotoxiner) og et enzym,

kaldet MMP (metalloproteinaser). Giftstofferne

produceres i hestens stortarm, når hesten indtager

for meget fruktan (sukkerstoffet i græsset) og/eller

stivelse (korn). Giftstofferne trænger igennem

tarmvæggen og ud i blodbanerne, hvor de føres

til hovene, og de aktiverer MMP enzymerne,

der ødelægger lamellernes tætte forbindelse

til hinanden. Det giver en kædereaktion,

hvor bindevævet i hoven bliver ødelagt og

blodforsyningerne til hoven forringes. Der opstår

så vævsskader pga. iltmangel, og væske og

blod siver ud i det omgivende væv. De ødelagte

lameller kan nu ikke holde fast i hinanden længere,

så hovbenet inde i hornkapslen ikke længere kan

sidde fast. Hestens vægt er med til at hovbenet og

hornkapslen trækkes fra hinanden, for lamellerne

har ikke længere den styrke til at klare trækket.

Trækket i bøjesenen kan dernæst få hovbenet til

at rotere, så det vender med spidsen nedad og kan

i værste tilfælde gå mod eller igennem sålen på

hestens hov.

Forfangenhed er en meget smertefuld lidelse

hos hesten, og derfor skal der handles hurtigt.

Nedkøling af hovene er med til at bremse

udviklingen, og det må gerne være isafkølet vand.

Der er i skrivende stund ved at blive udviklet

Rask Forfangen

Da lamellerne mister styrken ved forangenhed,

trækker bøjesenen hovbenet nedad.

13


14

Jylland:

Atento XIV

Brun, 159 cm

Blodlinier: Guardiola, Lazo Diaz, Terry

Ejer: Laila Bøgh Frederiksen

98 26 13 79

Vodskov

Betun III

Skimmel, 165 cm

Blodlinier: Diaz Navas, Terry, Escalera,

Militar

Ejer: Lis Kristiansen

86 85 30 66

Silkeborg

Majito VII

Skimmel, 168 cm

Blodlinier: Lovera, Bohorquez, Militar,

Vargas, Terry

Ejer: Cathrin Abigail

Them

Salinero X

Skimmel, 158 cm

Blodlinier: Militar, Romero Benitez, Terry

Ejer: Cathrin Abigail

Them

Taranto XVII

Sort, 165 cm

Blodlinier: Boloix, Urquijo, Terry, Conde

Muñoz

Ejer: Cathrin Abigail

Them

Fyn:

Ebano LXXI

Skimmel, 164 cm

Blodlinier: Expasa, Terry, Militar,

Bohorquez

Ejer: Fam. Rønn

20 14 40 49

Otterup

Legionario XXVI

Skimmel, 168 cm

Blodlinier: Salvatierra, Chichina, Terry

Ejer: Peter Jensen

66 12 35 97

Odense M.

Hingsteliste

Sjælland:

Cambalache III

Brun, 158 cm

Blodlinier: Militar, Cuetara, Salvatierra,

Terry

Ejer: Marianne Brydov

59 93 70 73

Rørvig

Chico IV

Skimmel, 163 cm

Blodlinier: Militar, Boloix, Lazo Diaz

Ejer: Hanne Kapitanska

56 82 20 96

Køge

Duque DS

Skimmel, 160 cm

Blodlinier: Agropecuarias, Lazo Diaz,

Militar

Ejer: Ninette Graugaard

21 24 93 33

Sorø

Libano III

Brun, 163 cm

Blodlinier: Urquijo

Ejer: Annette Siren

49 71 93 04

Gilleleje

Sabio IV

Skimmel, 161 cm

Blodlinier: Nobleza, Romero Benitez, Terry

Ejer: Lilli-Ann Hasselby

22 80 05 20

Helsinge


en slags gummistøvle med vandcirkulation, så

hesten kan stå i et døgn eller mere med hovene i

iskoldt vand. Hesten skal også i intensiv dyrlæge

behandling for at få stoppet udviklingen af

betændelsen.

De første døgn er altid kritiske, og når de er

overstået, og hesten er stabil, kan man begynde

at tænke på hestens fremtid. Røntgenbilleder

er nødvendige både for prognosen og for

beslagsmeden, som skal beskære hesten. Dog er

disse røntgenbilleder ikke det endegyldige svar

på, hvordan hesten vil klare sig. Det afhænger

også i høj grad af, hvordan hesten reagerer på

behandlingen. Hvis hesten i løbet af få døgn får

det markant bedre, går rundt i sin boks og virker

glad og tilfreds, har den langt større chancer for

at komme sig frem for en hest, der på trods af

intensiv behandling og pæne røntgenbilleder

stadig har svært ved at flytte sig 6 – 7 dage efter,

den blev syg.

Det er vigtigt, at en hest, der har været forfangen,

ikke lukkes ud for tidligt. Der skal en god gang

tålmodighed til. Den smertestillende behandling

skal fortsætte, så længe hesten er generet og

har svært ved at gå. I takt med, at hesten får det

bedre, trappes den ned i smertestillende medicin.

Får den et tilbagefald, skal behandlingen startes

igen. Dyrlægerne anbefaler at holde hesten i ro i

minimum 14 dage efter, den er blevet smertefri og

ude af den smertestillende behandling. Dernæst

kan den lukkes på en lille sygefold i kort tid, som

derefter optrappes. På den måde kan man holde

øje med, om hesten skulle få et tilbagefald.

Beslagsmeden spiller også en vigtig rolle. Sammen

med dyrlægen gennemgår han røntgenbillederne,

så han ved, hvilke sko og hvilken beskæring der

vil være den bedste for hesten. Det drejer sig om

at få hestens normale hovfacon igen. Hesten får

typisk sygebeslag på så som aluplader, ringsko

med såler eller f.eks. heart-bar-sko. Hesten bliver

typisk beskåret med fire til seks ugers mellemrum

og går med sygebeslag de første to til fire

beslagperioder.

Gode råd til forebyggelse af forfangenhed

Heste bør altid vænnes langsomt og gradvist til

græs.

Pas på græsset – især forår og efterår – og perioder

med kolde nætter og solrige dage.

Styr hestens daglige græsning – brug evt. mindre

arealer og hold græsset lavt, så andelen af blade er

større end andelen af stængler.

Sæt evt. hesten på jordfold med adgang til hø en

del af døgnet, så hesten går på deltidsgræs.

Undgå at sætte hesten på en græsmark lige efter

slæt, da andelen af stængler vil være stor og

dermed også indholdet af fruktan.

Husk, at indholdet af fruktan i græsplanten typisk

er lavere om aftenen og natten.

Vælg græsblandinger med græsarter, som har et

lavt indhold af fruktan.

Hestens daglige foder bør være baseret på

grovfoder af god kvalitet og vitaminer og

mineraler. Undgå overfodring med korn og

dermed stivelse.

Undgå, at hesten bliver overvægtig og sørg for

tilstrækkelig motion.

Fakta

Gærkulturer og/eller mælkesyrebakterier kan

være med til at forebygge forfangenhed, da de

kan stabilisere stortarmsmiljøet. Det er dog ingen

garanti for at undgå forfangenhed. Produkterne

kan heller ikke erstatte korrekt fodring og

tilstrækkelig motion.

Antioxidanter som C- og E-vitaminer og selen

(f.eks. frugt og urte ekstrakter) kan have en

gavnlig effekt, da hesten producerer flere

skadelige frie radikaler under sygdom.

Motion anbefales, og mange timer på fold frem

for stald stimulerer hestens stofskifte, så den har

nemmere ved at holde en passende vægt. Undgå,

at hesten bliver overvægtig, da dette i sig selv

disponerer for forfangenhed.

15


16

Træning - for hestens skyld

af Charlotte Eichel Larsen

Mange ryttere går rundt i den tro, at de skal ride

deres hest 6 dage om ugen i en time. Så har hesten

fået motion! Den opfattelse er helt forkert, for

det kommer meget an på, hvad dagens træning

indeholder. Faktisk har hesten bedst af at blive

trænet i korte intervaller og gerne et par gange om

dagen. Selv samme ryttere mener også, at det er

nødvendigt at træne f.eks. versader og traverser

igen og igen.

At lave en øvelse gentagne gange er reelt skadeligt

for hesten, da den hurtigt kan blive træt og dermed

ikke bærer sig og begynder at slide på sig selv i

stedet for at opbygge muskulaturen. Kan hesten

sine versader og traverser, så er det bedst at ride

øvelserne i kort tid. Og laver hesten dem korrekt,

så er der ingen grund til at gentage øvelserne.

Selvfølgelig kan øvelsen gå igen, når tempoet

skiftes til f.eks. trav eller galop.

Er din hest rigtigt godt gående, så er 20 – 30

minutter rigeligt for hesten. Den har båret sig,

udført øvelserne korrekt, er let på hånden og

samarbejdsvillig. I de 20 – 30 minutter har hesten

givet sin rytter alt, og hvis rytteren fortsætter med

at ride, vil hesten lige så stille falde fra hinanden

og vise sin træthed ved at gå mod hånden for at

strække halsen. Der er ingen grund til at ødelægge

et godt ridt eller sin hest ved at fortsætte – selvom

det kan være fristende.

De fleste ved, at piaff er en meget samlende øvelse

og dermed også hårdt for hesten at udføre. Fem

minutters piaff kan sammenlignes med en time

i skoven. Så meget har hesten brugt sig. Hesten

skal altså trænes med omtanke for hestens fysiske

og ikke mindst psykiske velbefindende.

At ride dressur 5 – 6 gange om ugen er heller

ikke noget hesten har godt af. Der skal helst

noget afveksling til – både for at give hesten

et pusterum – men også for at bevare hestens

gode humør og samarbejdsvillighed. Dressuren

kan opdeles i intervaller. Den ene dag rider man

f.eks. grundridning, hvor hesten rides frem og

ned (med frem menes der ikke et højt tempo, men

at hesten skal søge frem og ned med sit hoved),

ligeudretning og i balance. Den næste dag kan

man træne forskellige øvelser med lidt mere

samlingsgrad. Tredje dag kan man ride en tur i

skoven og fjerde dag kan man give hesten fri eller

arbejde med den for hånd. Afvekslingen kan også

være løsspringning eller longering, hvor hesten

får nogle bomme at trave over. Det kan også være

træning á la agility, hvor hesten får nogle opgaver

med at gå på plastik m.v.

Det er så lille en procentdel af danske ryttere, der

rider på eliteplan, og de fleste af os har nu engang

en ridehest for at hygge os med hesten og træne

lidt dressur eller spring engang imellem. Vores

heste skulle jo også meget gerne følge os i mange

år, så vi må gøre vores til, at de holder længe.


Af Charlotte Eichel Larsen

Kilde: Magasinet Hest 4, 2005

De fleste ryttere har hørt om sommereksem, og

mange har hørt det i forbindelse med islænderne.

Men det er ikke kun den nordlige naturhest, der

kan udvikle sommereksem. Den kan udvikles

hos alle racer, og den spanske hest er ingen

undtagelse.

Sommereksem er en allergisk reaktion hos hesten

overfor bid fra det lille insekt, mitten (culicoides).

Der findes omkring 1000 arter af mitter i verden,

og mange af dem kan give voldsomme allergiske

reaktioner hos hestene. Det er mittens spyt, som

hesten er allergisk overfor, og hesten begynder

at klø sig voldsomt, især i regionerne omkring

manen og haleroden. I løbet af ingen tid kan

hesten have kløet store dele af manen af, og

hesten bruger meget energi på at klø sig. Hvis

hesten klør sig voldstomt gennem længere tid, kan

den få sår, som kan blive betændte. Udover kløen

kan insektbiddene vise sig som små hævelser på

størrelse med en 1- eller 2-krone, men er det et

ukompliceret tilfælde, forsvinder hævelserne

Sommereksem

www.pre-horse.dk

igen. Det er forskelligt, hvor stor en allergisk

reaktion hesten udvikler – og den kan være alt fra

mild til voldsom. Du skal tilkalde dyrlægen, hvis

hesten foruden hudsymptomerne har:

• Voldsom hævelse af hovedet og

åndedrætsbesvær

• Feber, tab af appetit, væskeansamlinger,

diarre og forøget puls og

åndedrætsrytme

• Væskende hudlæsioner med varme og

smerte

• Voldsomt fortykket hud med skæl

• Betændte hudlæsioner

• Lysfølsomhed, hvor huden på hvide

områder efter påvirkning af sollys skifter

farve fra lyserødt til lilla og væsker,

fortykkes, skæller og bliver smertefuldt

Behandlingen af en hest med sommereksem er

typisk binyrebarkhormon som indsprøjtning

for at dæmpe kløen og den allergiske reaktion.

Derudover får hesten et pulver, som skal gives

i foderet. Har hesten betændte sår, skal den

behandles med antibiotika. Kun få heste behandles

med antihistaminer, som vi kender det fra os selv,

da hestene ikke reagerer tilstrækkeligt på midlet.

Har man en hest med

sommer eksem, kan

man selv gøre meget

for at forebygge.

Der findes specielle

dækkener til hestene,

så de undgår at blive

bidt. Derudover findes

der mange forskellige

salver og sprays

med forebyggende

midler. Mange af

dem er baserede på

naturprodukter.

Hjemmesiden, hvor du finder de nødvendige oplysninger. Se under

medlemssider

17


af Charlotte Eichel Larsen

En stor personlighed i hesteverdenen er taget fra

os. Den 17. maj 2006 døde Ulrich Nedergaard helt

uventet og alt for tidligt bare 59 år gammel.

Ulrich Nedergaard har spillet en stor rolle i

foreningens nu 12 år gamle historie. Han var med

fra starten og gjorde en stor indsats i sin avis,

Hestejournalen, med at skrive om den spanske

hest og ikke mindst udgive vores artikler og sørge

for, at vi fik bladet som medlemsblad.

Da der opstod endnu en forening for den spanske

hest, gjorde Ulrich også sit til at sætte gang i

sagerne for at få de to foreninger til at slå sig

sammen. Det endelige ord fra Spanien gjorde

sammenlægningen til en realitet, og endnu engang

var Ulrich hurtig til at udbrede kendskabet.

Ulrich Nedergaard havde altid en finger på pulsen,

og han fulgte nøje interessen for den klassiske

dressur, som han skrev mere end én artikel om.

18

Mindeord

Ulrich Nedergaard

Redaktør af avisen Hestejournalen,

som senere blev til et fantastisk flot

hestemagasin, Hestebladet.

Ulrich var også hurtig til at være med på

noderne og oprettede den meget velbesøgte

hjemmeside, Hesteforum. Her kunne

foreningerne bl.a. være webmastere for

deres egen »hjemmeside«, hvor de kunne

lægge information, aktivitetskalender

m.m. ud til glæde for mange.

Der er ingen tvivl om, at Ulrichs visioner

for teknologien kom os alle til gode. Og

hans skarpe pen fik rusket op i emner, som

kun få havde lyst til at udtale sig om.

Tak for den tid, vi fik lov til at have dig

hos os.

Han har også været med til vores arrangementer

og været speaker til en af vores kåringer. Den

behagelige stemme og hans flair for information

og ikke mindst sjove bemærkninger til publikum

kan kun få gøre efter. Hans store passion for

hestene gav sit udtryk i først Hestejournalen og

senere Hestebladet, hvor han altid sørgede for, at

bredden var repræsenteret. Han var absolut heller

ikke bleg for at give sin mening til kende om

diverse ”varme emner” i hesteverdenen, og man

var aldrig i tvivl om, at Ulrich ville hestene det

bedste.

Roskilde Dyrskue bliver aldrig det samme uden

Ulrichs kendetegnende stemme i højttaleren i

Ring 1 og heller ikke til den årlige hingstekåring

i Herning sammen med de utallige arrangementer

rundt om i landet, som han gladeligt lagde stemme

og pen til. Han vil være dybt savnet.

Æret være hans minde.


Hjælp på spansk

Som tidligere nævnt i bladet er foreningens

tilknyttede dyrlæge Miguel Rizo, som er fra

Spanien. Miguel har tilbudt til sin hjælp til

ejere af P.R.E. heste, som har problemer med

læsning/oversættelse af spanske dokumenter,

attester, handelsundersøgelser på spansk m.v.

Har man købt hest i Spanien og får oversat

Har du ændringer til f.eks. adresse, telefonnummer,

data på din hest eller andet, så skal du straks

meddele dette til foreningen. Drejer det sig om

oplysninger på dit stutteri eller din hingst på

hingstelisten, så kontakt straks redaktøren.

Skal du bruge nogle spanske formularer, f.eks.

bedækningsattest, så kan du IKKE downloade

den eller printe den fra foreningens hjemmeside.

Formularerne og blanketterne ligger på

hjemmesiden udelukkende for, at medlemmerne

kan se, vhordan de ser ud.

Skal du bruge en formular eller en blanket, så

kontakt foreningen, som vil sende den til dig.

Bedækningsattesterne koster 25 kr. pr. stk.

Når dit føl er kommet til verden, så sørg for

så hurtigt som muligt, at din dyrlæge tager en

blodprøve, så føllet kan blive blodtypebestemt og

DNA testet. Der er tryk på blodtypelaboratoriet

i forårs- og sommermånederne, så det er om at

være i god tid, så du kan nå at få resulatet, når dit

føl skal indskrives.

Er du dygtig til hjemmesider, og har du tid og

overskud til at være webmaster? Foreningen

har brug for en dygtig og hurtig webmaster til

hjemmesiden. Kravet er, at du synes, det er sjovt

at lave og opdaterer hjemmesider, og at du har

interessen for hestene. Er du samtidig en kreativ

person, vil det kun være et plus! Er du interesseret,

så meld dig straks under fanen til bestyrelsen.

Husk!!

handelsundersøgelsen, betyder det ikke

nødvendigvis, at man er blevet klogere. En

dyrlæge taler og skriver læge latin præcis som

lægerne gør, og her vil Miguel være en fantastisk

hjælp for os. Har du nogle spørgsmål, som

Miguel kan hjælpe dig med, så mail til ham på

miguel.rizo@vetnet.dk

Landets dyrskuer er allerede i fuld gang. Har du

billeder fra dyrskuerne - gerne digitale - tager

redaktionen imod en CD med fotos med kyshånd.

Der må meget gerne medfølge en beskrivelse af

hestene og ikke mindst deres bedømmelser, hvis

de har været udstillet.

Næste deadline til bladet er den 1. august.

Artikler og billeder mailes til redaktøren. Alt har

interesse!

19


Priser i foreningen

Ejerskifte 100 kr.

Kåring pr. stk. 1.500 kr.

Registrering af føl pr. stk. 550 kr.

Identifi kation af ny hest pr. stk. 250 kr.

Hingst på hingstelisten pr. år uden foto pr. stk. 100 kr.

Hingst på hingstelisten pr. år med foto pr. stk. 200 kr.

Bedækningsattest 25 kr.

Medlemsskab - ejer af en P.R.E. 550 kr.

Medlemsskab - passiv 375 kr.

ANNONCEPRISER I PASO ESPAÑOL

FARVER SORT/HVID

1/1 side 1.200 kr. 960 kr.

1/2 side 600 kr. 480 kr.

1/4 side 300 kr. 240 kr.

1/8 side 150 kr. 120 kr.

Bagsiden 1.600 kr. 1.300 kr.

ANNONCEPRISER HJEMMESIDEN

Salgshest pr. stk. i 3 måneder - hvis solgt 300 kr.

Bannerannonce 4 x 4 cm i 6 måneder 500 kr.

Bannerannonce 8 x 8 cm i 6 måneder 1.000 kr.

Hingstepræsentation pr. år 200 kr.

www.pre-horse.dk

Hingsteliste, gallerier, stutteriliste, nyheder og meget, meget mere

More magazines by this user
Similar magazines