Mozart & Nørgård DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Storgårds ...

dr.dk

Mozart & Nørgård DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Storgårds ...

Torsdag 15. november kl. 19.30

Mozart & Nørgård

12 13

DR SymfoniOrkestret

Dirigent: John Storgårds

Solist: Jonathan Biss, klaver

Pro

Koncerthuset

Klassisk Sæson


Mozart & Nørgård

Program

TORSDAGSKONCERT

Torsdag 15. november

2012 kl. 19.30

DR SymfoniOrkestret

Dirigent:

John Storgårds

Solist:

Jonathan Biss, klaver

Koncertmester:

Soo-Jin Hong

Koncerten sendes direkte i

P2 Klassisk (FM og DAB) og

genudsendes søndag 18.

november kl. 12.15 (DAB)

Mød musikken:

En time før koncerterne er

der koncertintroduktion i

koncertsalen med P2-værten

Mette Greiffenberg, der

fortæller om programmet og

interviewer medvirkende fra

koncerten

I koncertpausen vil Jonathan

Biss signere cd'er i foyeren

Ensemblechef: Kim Bohr

Konst. orkesterchef: Kim Bohr

Producent: Dominik Falenski

Koncerthuset 2008/09 2012/13 2

Ralph Vaughan Williams (1872-1958)

Fantasi over et tema af Thomas Tallis (1910)

Varighed: ca. 15’

Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)

Klaverkoncert nr. 13, C-dur, KV 415 (1783)

I Allegro

II Andante

III Allegro

Varighed: ca. 26’

Pause ca. 20.25

Per Nørgård (f. 1932)

Symfoni nr. 8 (2010-11)

Dansk førsteopførelse

I Tempo giusto – Poco allegro, molto distinto

II Adagio molto

III Più mosso – Lento visionaro

Varighed: ca. 33’

Producer: Bernhard Güttler

Teknik: Jan Oldrup

Regissør: Jakob Helmer Mørck

Redaktion: Niki Robson

Korrektur: Magna Blanke

Design: E-types A/S

Tryk: Hellbrandt

Torsdagskoncert

Mozart & Nørgård

Introduktion

Værker

Af Jens Cornelius

• Den engelske radiostation

Classic FM har ved en lytterafstemning

kåret Tallis-fantasien

til Englands 3. mest populære

stykke klassisk musik.

Koncerthuset 2008/09 2012/13 3

Vaughan Williams: Fantasi over et tema af Thomas Tallis

Ralph Vaughan Williams ville finde den engelske musiks

kerne. Han fandt den i folkemusikken, og han fandt den i

Englands gamle renæssancemusik. Ikke mindst hos renæssancegeniet

Thomas Tallis, der på Elizabeth I’s tid selv havde ledt

efter de engelske hjertestrenge i folkemusikken.

Temaet i Vaughan Williams’ stykke er en salme, Tallis havde

skrevet i 1567. Den dukker magisk op gennem den sitrende indledning.

En nostalgisk, melankolsk genklang af en fjern og ædel

fortid. Orkestret består kun af strygere, men Vaughan Williams

opnår en fantastisk fylde ved at inddele det i to grupper. Det

giver ham mulighed for at arbejde med ekko, ligesom Tallis

elskede at gøre i sin musik for kirkekor. Derudover trækker han

fire solospillere frem, der danner en strygekvartet. Kvartetten

høres helt alene midtvejs i værket.

For sin tid er det et radikalt værk. Ikke bare på grund af den

avancerede flerstemmighed, men også selve idéen om at genfinde

de musikalske rødder. Vaughan Williams kan godt sammenlignes

med Carl Nielsen, som herhjemme havde samme

blanding af noget moderne og noget meget traditionsbevidst.

Begge viser de, hvordan man kan skabe ny kunst og samtidig

være tro mod folkesjælen.

Vaughan Williams skrev Tallis-fantasien i 1910, da han var ved

at slå igennem som den mest originale engelske komponist i

generationen efter Elgar. Ved uropførelsen var publikum faktisk

kommet for at høre netop musik af Elgar: Hovedværket var

Elgars tunge oratorium Gerontius’ drøm, og kirkens organist

kaldte Vaughan Williams’ fantasi for ”et mærkeligt stykke af en

pudsig fyr fra Chelsea”. Anmelderen fra The Times så klarere

på sagen, da han beskrev fantasien som ”at befinde sig i to

forskellige århundreder på samme tid. Musikken er fuld af de

visioner, som seere til alle tider har haft.”

Wolfgang Amadeus Mozart: Klaverkoncert nr. 13

Klaverkoncert nr. 13 er en af de mindre kendte blandt Mozarts

mange mesterværker i genren. Det trækker intet fra musikken,

for Mozart er uovertruffen, når det gælder klaverkoncer-


Torsdagskoncert

Mozart & Nørgård

Introduktion

Værker

• Wienerpublikummet elskede

Mozarts klaverkoncerter og

kunne ikke få nok. Mozart blev

grebet af en raptus og skrev 15

koncerter på bare fire år.

Koncerthuset 2008/09 2012/13 4

ter. Ingen, heller ikke Beethoven, har overgået den sublime

elegance og følelsesfuldhed. Aftenens solist, amerikaneren

Jonathan Biss, formulerer det sådan her: “I de fleste Mozartklaverkoncerter

kommer der et øjeblik i løbet af orkestrets

indledning, hvor jeg bliver fuldstændig målløs over, at jeg er så

heldig at få lov til at spille denne musik.”

Den 13. Klaverkoncert er i C-dur, ligesom to af Mozarts mest

berømte klaverkoncerter, nr. 21 (Elvira Madigan) og den storladne

nr. 25. Det er en toneart, som Mozart bruger til at kombinere

det stateligt udadvendte med det pure og uskyldsrene.

Første sats er en overlegen hybrid. Der gemmer sig en ægte

symfonisk konstruktion i den tilsyneladende så lette og

sorgløse musik. Andensatsen er helt enkel og syngende, mens

sidste sats er en absolut kunstnerisk omgang med humor og

danserytmer. Den er fuld af uventede omskift og ender højst

overraskende med en underdrivelse og ikke et udråbstegn.

Klaverkoncerterne nr. 11, 12 og 13 blev skrevet i vinteren

1782-83, da Mozart havde boet i det fornemme Wien et par

år. Han havde sporet sig godt ind på publikums smag. Det

fortalte han i et brev til sin dominerende far, Leopold Mozart:

“Klaverkoncerterne er nærmest en mellemting mellem det

svære og det lette. De er meget brillante, behagelige for øret,

men naturligvis uden at forfalde til tomhed. Hist og her kan

musikken kun give en kender satisfaktion, dog samtidig med at

en ikke-kender – uden at forstå hvorfor – også vil være tilfreds.”

Per Nørgård: Symfoni nr. 8

I 2009 uropførte DR SymfoniOrkestret Per Nørgårds 7. Symfoni

ved den allerførste Torsdagskoncert her i Koncerthuset. Nu

følger den 8. Symfoni. Per Nørgård, som i år er fyldt 80, har ikke

skruet ned for sin kreativitet!

Symfoni nr. 8 er skrevet på opfordring fra den finske dirigent

John Storgårds, der længe har beundret Nørgårds musik. Ved et

besøg i Danmark spurgte han direkte, om Nørgård mon kunne

tænke sig at skrive en ny symfoni til ham. Det blev på ret kort

tid til den 8. Symfoni, som i september blev uropført i Finland

af John Storgårds og Helsinki Filharmonikerne.

Per Nørgårds symfonier er vidt forskellige værker. ”Hver af

Torsdagskoncert

Mozart & Nørgård

Introduktion

Værker

• Per Nørgård og finsk musikliv

har været tæt forbundet i mange

år, og i 2006 modtog han Finlands

store Sibelius Pris.

Koncerthuset 2008/09 2012/13 5

dem har sin personlighed, som ikke kan gentages,” siger han

selv. Det gælder også for den nye 8. Symfoni, hvis karakter

slet ikke minder om den relativt nye 7. Symfoni. Hvor den 7. er

febrilsk og dyster, er den 8. lys og legende.

Det er på en måde også en meget klassisk symfoni. Den har tre

adskilte satser, der er arketyper fra den klassiske tradition: en

bred og vægtig førstesats, en langsom andensats og en hurtig

finale. Satserne forholder sig til hinanden og danner en symfonisk

sammenhæng på ca. en halv time.

1. sats er den længste og har et indhold, der udvikler sig frodigt.

Glitrende skalabevægelser går både op og ned, og Nørgård sammenligner

det med spiralmønstre eller oldtidens trinformede

pyramider, ziggurater. Bevægelserne er en stadig forvandling,

som synes at foregå helt af sig selv. Et musikalsk vækstprincip,

som er i familie med musikken af Nørgårds finske forbillede,

Sibelius.

2. sats er med Nørgårds egne ord ”gennemgående langsom – og

sanseligt melodisk”. Når man hører musikken, opstår en let

svimmelhed, som om noget roterer langsomt rundt. Nørgård

sammenligner musikken med en drejescene, eller faktisk hele

tre drejescener, for satsen består af tre billeder med hver sit

bevægelige udtryk.

3. sats begynder mere hektisk og uroligt end noget, der tidligere

har været hørt i symfonien. De opadgående skalabevægelser

fra 1. sats spøger i hyperaktiv, rastløs form. Efterhånden samler

orkestret sig, og instrumenterne forener sig til en anden form

for uro: en stigning i tempoet og i tonelejet, der fører til et ekstatisk

og glitrende klimaks.

Per Nørgård har i årtier været en af Nordens kendteste komponister,

og han har ikke mistet den internationale tiltrækningskraft.

I august blev hans 7. Symfoni opført af John Storgårds

ved Promenadekoncerterne i London, og til maj næste år

skal den nye 8. Symfoni opføres og indspilles af verdens mest

berømte orkester, Wiener Filharmonikerne. Symfonien bliver

også indspillet på cd, sammen med Nørgårds Symfoni nr. 1,

dirigeret af finnen Sakari Oramo. Den udgives af det danske

pladeselskab Dacapo, og det bliver første gang nogensinde, at

Wiener Filharmonikerne indspiller en dansk symfoni.


Mozart & Nørgård

Dirigent

Dirigent

John Storgårds

John Storgårds

• Finsk dirigent og violinist, født

1963 i Helsinki

• Chefdirigent for Helsinki Filharmonikerne

• 1. gæstedirigent for BBC's

Filharmoniske Orkester i England

Koncerthuset 2012/13 6

John Storgårds er chefdirigent for Helsinki Filharmonikerne

og er også 1. gæstedirigent for BBC's Filharmoniske Orkester

i England. Desuden leder han det eventyrlige Laplands

Kammerorkester – Europas nordligste klassiske orkester!

Den energiske finne rejser derudover rundt som gæstedirigent

så meget, som resten af kalenderen tillader. Han optræder

hvert år med DR SymfoniOrkestret og Nordens øvrige førende

orkestre, og han dirigerer i stigende grad også i USA. Storgårds

er lige kommet hjem fra en koncert i St Louis, og i næste uge

går turen til Reykjavik.

Et kendetegn ved John Storgårds er en eventyrlyst, og han

placerer gerne helt nye eller ukendte værker ved siden af

klassikerne. Kærligheden til ny musik har han haft altid, og

som medstifter af det finske kammerorkester Avanti! har han

gennem årene uropført utallige nye værker. Storgårds er også

en strålende violinist, og hans indspilning af den lettiske komponist

Peteris Vasks’ moderne violinkoncert Distant Light blev

kåret som Classical Disc of the Year i Cannes 2004.

John Storgårds har i øvrigt indspillet næsten 40 cd’er med alt

fra Haydn til det nyeste nye. Med DR SymfoniOrkestret har

han indspillet musik af Anders Koppel, og med orkestrets

koncertmester Christina Åstrand en meget rost cd med danske

violinkoncerter.

Hans nyeste cd er Vagn Holmboes tre kammersymfonier,

indspillet med Laplands Kammerorkester. Cd’en har fået fremragende

anmeldelser. ”Bedre cd får vi ikke at høre i år,” skrev

det engelske blad Gramophone.

Mozart & Nørgård

Solist

Solist

Jonathan Biss

Jonathan Biss

• Amerikansk pianist, født 1980

• Spiller især det klassiske og

romantiske repertoire

• Har også udgivet bøger om

Beethoven og Schumann

Koncerthuset 2012/13 7

Den 32-årige pianist Jonathan Biss er på trods af sin unge alder

en af USA’s største klassiske solister. En kunstner og noget af

en filosof, der i sjælden grad har helliget sig musikkens univers.

”At yde musikken retfærdighed er et uopnåeligt mål,” siger

han. ”Hvis jeg en dag skulle opleve, at musikken ikke længere

bestemmer over mit liv, vil jeg holde op med at spille og blive

bogholder i stedet.”

Han kommer fra en fornem musikerslægt: Begge hans forældre

er violinprofessorer, og hans farmor var en russisk cellist, der

spillede sammen med legender som Rakhmaninov, Horowitz

og Prokofjev, og som den store amerikanske komponist Samuel

Barber skrev sin cellokoncert til. Jonathan Biss’ oldefar var

trompetprofessor i tsartidens Rusland – og sådan kunne man

blive ved med at finde musik i stamtræet.

Jonathan Biss begyndte at spille som 6-årig, og som 17-årig fik

han den berømte pianist Leon Fleisher som lærer på konservatoriet

Curtis Insitute of Music i Philadelphia. ”Hans evner

og interesse gik i retning af det sublime og ophøjede, og det

imponerede mig meget,” har Fleisher siden fortalt.

I år 2000 gav Biss sin officielle debutkoncert i New York, og

han har siden haft en meget aktiv karriere i Nordamerika og

Europa som solist og kammermusiker. Han gav sin første koncert

i Danmark i 2007 sammen med DR SymfoniOrkestret.

Biss har en forkærlighed for det klassiske og romantiske repertoire.

Sidste år begav han sig ud i et langstrakt projekt med alle

Beethovens 32 klaversonater, som han vil indspille over et tiår.

Som indledning udgav han endda en bog, Beethoven’s Shadow.

For nylig udgav han en anden bog med betragtninger over et af

sine store idoler, Schumann.


Dr

Symfoniorkestret

musikerliste

1. violin

Christina Åstrand

Soo-Jin Hong

Emily Fowler

Jan Rohard

Alexandre Zapolski

Anders Fog-Nielsen

Helle Hanskov Palm

Anders Jonsson

Per Friman

Camilla Sand

Kjeldsen Fogh

Josefin Lykken

Sarah McClelland

Tine Rudloff

Runi Bæk

Inger Høj

Elna Carr

2. violin

Inkeri Vänskä

Bodil Kuhlmann

Ludmila Spektor

Julie Meile

Line Most

Marianne Bindel

Morten Dulong

Anne Marie Kjærulff

Andrea Rebekka

Alsted

Jonida Tafilaj

Deborah Jungnickel

Øssur Bæk

Johanna Andersson

Andreas Roslund

Bratsch

Claus Myrup

Dmitri Golovanov

Gunnar Lychou

Ulla Knudsen

Carina Andersson

Kristian Fogh

Katrine Reinhold

Bundgaard

Anne Soren

Stine Hasbirk Brandt

Katarzyna Bugala

Alexander Butz

Benedikte Artved

Cello

Henrik Dam Thomsen

Soo-Kyung Hong

Carsten Tagmose

Inger Guldbrandt

Jensen

Nils Sylvest

Jeppesen

Vanja Louro

Mats Olof Larsson

Birgitte Øland

Johan Krarup

Peter Morrison

Kontrabas

Michal Stadnicki

Joel González

Mads Lundahl

Kristensen

Henrik Schou

Kristensen

Ditlev Damkjær

Gerrit Hamacher

Katharina Richter

DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre:

Oliver Lunn Stahl

Fløjte

Ulla Miilmann

Toke Lund

Christiansen

Mikael Beier

Russell Itani

obo

Max Artved

Kristine Vestergaard

Ulrich Ortmann

Sven Buller

Klarinet

Mathias Kjøller

Klaus Tönshoff

Søren Elbo

Anna Klett

Fagot

Sebastian Uno

Stevensson

Dorte Bennike

Lucia Amerise

Aksel Kaae Trige

Horn

Henning Hansen

Dominika Piwkowska

Leif Lind

Jakob Arnholtz

Trompet

Michael Frank Møller

Karl Husum

Joris De Rijbel

Jens Gotholdt

Adresse:

Emil Holms Kanal 20

0999 København C

Tlf.: 35 20 62 62

e-mail: koncerthuset@dr.dk

Basun

Peter Bennet Schmidt

Brian Bindner

Erik Björkqvist

Lars Hastrup

Tuba

Christian Bay

Harpe

Caitríona Yeats

Klaver/orgel

Per Salo

Pauke

René Mathiesen

Slagtøj

Gert Sørensen

Tom Nybye

Christian Utke

Schiøler

Mads Hebsgaard

Andersen

Med forbehold for

ændringer i musikerlisten

efter redaktionens

afslutning

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Augustinus Fonden

Beckett-Fonden

Bikubenfonden

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat

Det obelske Familiefond

FrederiksbergFonden

Nordea-fonden

er sponsor for Koncerthuset

www.dr.dk/koncerthuset

www.dr.dk/drso

More magazines by this user
Similar magazines