Hent programmet til Beethoven & Schubert - DR

dr.dk

Hent programmet til Beethoven & Schubert - DR

Lørdag 17. marts kl. 16.00

Beethoven & Schubert

DR SymfoniOrkestret

Dirigent: Mario Venzago

Solist: Simone Dinnerstein, klaver

11 12

Koncerthuset

Klassisk sæson

Pro

gram


Beethoven & Schubert

Program

TORSDAGSKONCERT

Lørdag 17. marts

2012 kl. 16.00

DR SymfoniOrkestret

Dirigent:

Mario Venzago

Solist:

Simone Dinnerstein, klaver

Koncertmester:

Johannes Søe Hansen

Koncerten sendes i P2

KLASSISK (FM og DAB)

torsdag 21/6 kl. 19.30

Mød musikken:

Der er koncertintroduktion

kl. 15-15.30 i foyeren med

P2-værten

Svend Rastrup Andersen,

der fortæller om

koncertens program og

interviewer medvirkende

fra koncerten

Ensemblechef: Kim Bohr

Orkesterchef: Ole Bækhøj

Producent: Curt Kollavik-Jensen

Koncerthuset 2008/09 2011/12 2

Franz Schubert (1797-1828)

Symfoni nr. 3, D-dur, D 200 (1815)

I Adagio maestoso

II Allegretto

III Menuetto. Vivace

IV Presto vivace

Varighed: ca. 22’

Ludwig van Beethoven (1770-1827)

Klaverkoncert nr. 2, B-dur, op. 19 (1795)

I Allegro con brio

II Adagio

III Rondo. Allegro molto

Varighed: ca. 28’

Pause: ca. 20.30

Franz Schubert

Symfoni nr. 8, Den ufuldendte, h-mol, D 759

(1822)

Fuldført af Brian Newbould og Mario Venzago

I Allegro moderato

II Andante con moto

III Scherzo: Allegro

IV Allegro molto moderato

Varighed: ca. 40’

Producer: Bernhard Güttler

Teknik: Jan Oldrup

Regissør: Nina Ulf Jørgensen

Redaktion: Karen Inger Povlsen

Korrektur: Magna Blanke

Design: E-types A/S

Tryk: Team Rapo


Beethoven & Schubert

Værker

Af Jens Cornelius

• Symfonien er skrevet i en

kreativ raptus. Samme sommer

komponerede Schubert over

50 sange og arbejdede på to

operaer.

Koncerthuset 2011/12 3

De seks første af Schuberts symfonier er skre-

vet af en purung mand. En teenager, faktisk!

Schubert var bare 18 år, da han skrev sin

veloplagte Symfoni nr. 3, og det tog ham blot et

par uger at lave den.

Franz Schubert: Symfoni nr. 3

Symfonien er hans korteste, og den spilles faktisk ret sjældent.

Ikke fordi den er ringe på nogen måde, men fordi Schubert var så

ufattelig god og produktiv en komponist. Han er sin egen værste

konkurrent, fordi så mange fantastiske værker trænger sig på: 1.000

værker nåede han at skrive inden sin død som 31-årig.

Nogle komponister har udvist en ubegribelig evne til at udnytte

deres inspiration. Schubert var i den henseende nærmest uhyggelig.

Dagligt skrev han ny musik, og ofte var inspirationen og skrivelysten

så voldsom, at han måtte lægge et halvfærdigt stykke musik væk for

at få det næste noteret ned.

På trods af farten er selv et hurtigt værk som 3. Symfoni fuldstændig

gennemarbejdet og finpudset. Et perfekt lille kunstværk af en genial

knægt.

Den unge Schubert var meget påvirket af de lidt ældre komponister

i hjembyen Wien. Haydn og Mozart især, men også hans italienske

lærer, Salieri. Og så var Schubert ramt af tidens nyeste berømthed i

europæisk musik: Rossini, den italienske operakomponist, hvis musik

var en ren dille i Wien på det tidspunkt. Lyset, melodierne og den

spjættende livsglæde fra Rossinis operaer gør Schuberts 3. Symfoni

til meget smittende musik.

Den første sats minder om Rossinis berømte operaouverturer, der

har en langsom indledning, inden proppen ryger af, og festen går i

gang. På samme måde kunne symfoniens sidste sats næsten være

slutscene i en af Rossinis komiske operaer. Den går i hurtig 12/8takt.

Rytmen kaldes tarantella og er taget fra en løssluppen italiensk

folkedans. Nok kalder man altid Schuberts musik for wienerisch –

men der er faktisk kun 350 km fra Wien til Italien.


Beethoven & Schubert

Værker

Beethoven bearbejdede

klaverkoncerten gennem 20 år.

Som det sidste tilføjede han den

kæmpemæssige solokadence i

slutningen af 1. sats.

Ludwig van Beethoven: Klaverkoncert nr. 2

Koncerthuset 2011/12 4

Bonn er en pænt stor by, men verdens navle har den aldrig været - ej

heller musikverdenens navle. Beethoven var født i Bonn, og som stor

teenager drømte han om at træde frem som klaversolist med byens

hofkapel. Musikken havde han parat: Det var det stykke, vi i dag

kender som hans Klaverkoncert nr. 2.

Men der sluttede mulighederne så også. Bonn var allerede ved at

blive for lille til Beethoven. Musikkens hovedstad var Wien, for her

boede Mozart, Salieri og frem for alt Haydn.

Haydn havde accepteret at undervise unge Beethoven, hvis han

kunne flytte til Wien. Det lykkedes i 1792, og de næste to år havde

han de et stormfuldt elev/lærer-forhold til Haydn, mens Beethoven

samtidig øvede sig på at blive byens største klavervirtuos.

Ved adelige privatkoncerter optrådte Beethoven som eksplosiv

pianist og improvisator. Sine egne kompositioner holdt han tilbage,

indtil han var sikker på at have det rigtige værk parat. I foråret 1795

var tiden moden. Efter utallige gennemskrivninger kunne han give

en offentlig koncert i Wien. Værket var en ny udgave af den klaverkoncert,

han allerede havde komponeret i Bonn.

Arven fra Mozart er stærk i denne klaverkoncert. Og måske er det

svært i dag at blive forbløffet over de nyskabelser, der overraskede

wienerpublikummet. Et eksempel er et abrupt og mystisk skred i

tonearten i begyndelsen af 1. sats, der virker som et krydsklip til en

ny og afslørende kameravinkel.En anden frækhed er den rytmiske

leg i sidste sats. Alene satsens hovedtema er flabet med sin hikkende

rytme, og når Beethoven til sidst forskubber rytmen, er det som han

rækker tunge ud mod salen. I den idylliske andensats er Beethoven

tættest på Mozart. Mestertrækket gemmer han til sidst: Musikken

lægger formelt op til en stor kadence i klaveret, men i stedet imploderer

musikken, og pianisten sidder tilbage alene i sin egen verden

med en spagfærdig monolog over temaet. Det skønne bliver pludselig

til dyb og personlig alvor. Publikum får brudt forventningerne og

serveres et spørgsmål uden svar. Beethoven, den nye tids mand, er

virkelig kommet til byen.


Beethoven & Schubert

Værker

• Den ufuldendte symfoni blev

først opført 37 år efter Schuberts

død. Ved den lejlighed brugte

man finalen fra hans 3. Symfoni

som afslutning.

Koncerthuset 2011/12 5

Franz Schubert: Symfoni nr. 8, Den Ufuldendte – i en ny,

fuldendt version

Schuberts ufuldendte er ufuldendt, fordi den kun består af to

satser. Der burde også have været en tredje og en fjerde sats. Den

slags halvfærdige værker lavede Schubert faktisk mange af.

Det mærkelige er bare, at den berømte ufuldendte symfoni

sagtens kan nydes i sin ufuldkommenhed. Mange vil hævde, at

Schuberts ufuldendte er fuldstændig fuldendt!

Man har beviser for, at Schubert gik i gang med en tredjesats, for

kladden er bevaret. Mange musikforskere mener, at han også

arbejdede på en 4. sats. Mysterierne omkring den ufuldendte

symfoni har fristet adskillige arrangører og forskere. Symfonien

begynder jo så godt, at den nærmest skriger på at blive fuldendt!

Men hvad skal efterfølge de to geniale satser? Ved den første

opførelse i 1800-tallet spillede man sidste sats fra Schuberts 3.

Symfoni som afrunding. I 1928 udskrev et amerikansk pladeselskab

en global konkurrence om at fuldende symfonien. Mere

end 100 komponister deltog, og den danske Emil Reesen skrev

også et udmærket forsøg.

I aften kan man for første gang i Danmark høre en version,

hvor symfonien er fuldendt på baggrund af Schuberts efterladte

skitser. 3. sats er lavet af den engelske Schubert-forsker

Brian Newbould, som også har fuldendt Schuberts halvfærdige

Symfoni nr. 7. Newbould har arbejdet ud fra Schuberts egen

kladde. De tyve første takter var skrevet ud for fuldt orkester,

mens resten var for klaver. 4. sats er rekonstrueret af aftenens

dirigent, Mario Venzago. Han er en af de Schubert-eksperter, der

mener at Schubert rent faktisk skrev en finalesats. Den blev bare

anvendt til et andet formål: Som mellemspil til teaterstykket

Rosamunde. Symfonien og Rosamunde-musikken er fra samme

tid, er i samme toneart og for samme orkesterbesætning. Også

mellemspillets længde og form svarer til en typisk finalesats af

Schubert.

Denne nye udgave af Schuberts ufuldendte symfoni er blevet

opført flere gange, og sidste år blev den udgivet på cd.

Sammenhængen giver en helt anden oplevelse af symfoniens to

velkendte satser. Nu må tiden vise, om rekonstruktionen bider

sig fast i koncertlivet, der normalt reagerer meget trægt på forandringer

af traditionerne.


Beethoven & Schubert

Dirigent

Dirigent

mario Venzago

Mario Venzago

• Schweizisk dirigent, født 1948

• Chefdirigent for Bern Symfoniorkester

• Har indspillet cd med DR

SymfoniOrkestret og cellisten

Sol Gabetta

• Stærk fortolker af 20. århundredes

komponister

Koncerthuset 2011/12 6

Den erfarne schweizer Mario Venzago er et musikalsk multitalent:

Han er både dirigent, komponist, pianist, musikforsker og

professor, af og til det hele på en gang! Når Venzago afholder

orkesterprøve må musikerne holde tungen lige i munden, for

det flyver om ørerne med musikalske observationer og idéer fra

podiet.

Mario Venzago var fra 2004 til 2007 chefdirigent for Göteborg

Symfoniorkester og indtil 2009 også chef for det amerikanske

Indianapolis Symfoniorkester. Sidste år tiltrådte han som

chefdirigent for Bern Symfoniorkester og vender dermed hjem til

Schweiz, hvor han har haft flere dirigentposter tidligere.

Han er født i Zürich og studerede klaver og direktion i sin hjemby

og senere i Wien. De første ti år af sin karriere arbejdede han især

som pianist, inden han i 1978 blev chefdirigent for det schweiziske

symfoniorkester i Winterthur. Siden har karrieren ikke stået

stille, og hans kalender ligner en meget kompliceret rejseplan.

Ved siden af sine chefdirigentposter har Mario Venzago optrådt

som gæst hos nogle af verdens bedste orkestre, bl.a. Berliner

Filharmonikerne, London Filharmonikerne, Skt. Petersborg

Filharmonikerne, Boston Symfonikerne og Philadelphia

Orkestret. Han er også en efterspurgt operadirigent, fx på Scala

Operaen, og han har været musikchef for operahusene i Graz,

Heidelberg og Luzern.

En af Mario Venzagos hjertesager er nutidsmusikken. På cd har

han indspillet værker af nogle af det 20. århundredes musikalske

hovedpersoner, bl.a. Alban Berg, Luigi Nono og Ravel. Når han

har tid til overs – det er som regel kun i sommerferien – komponerer

han også musik selv.


Beethoven & Schubert

Solist

Simone Dinnerstein

• Amerikansk pianist, født 1972

• Skabte sensation i 2007 ved

sin debut i Carnegie Hall

• Spiller især musik af Bach

og klassikerne Beethoven og

Schubert

• Har en eksklusiv pladekontrakt

med SONY Classic

Koncerthuset 2011/12 7

Solist

Simone Dinnerstein

Pianisten Simone Dinnerstein fra New York er på få år blevet et

af USA’s mest omtalte klassiske navne, fordi hun på sin helt egen

måde har skabt en karriere.

Hun har studeret i New York på den berømte Juillard School of

Music, men droppede ud og flyttede til London for at studere

privat. Da hun vendte tilbage til sin hjemby, oplevede hun på

den hårde måde konkurrencen i det klassiske musikliv, som er

benhård i kosmopolen New York. Drømmen om at spille Bach

i den store koncertsal Carnegie Hall syntes langt væk. Til sidst

tog Simone Dinnerstein sagen i egen hånd: Hun lejede simpelthen

koncertsalen og inviterede pressen og det halve musikliv

indenfor, så de kunne høre hende spille sit yndlingsværk: Bachs

Goldberg-variationer.

Derefter skrabede hun selv penge sammen til en indspilning

af Goldberg-variationerne, som straks efter udgivelsen blev nr.

1 på den klassiske hitliste i USA. Fra den ene dag til den anden

var Simone Dinnerstein gået fra ukendt til Amerikas hotteste

pianistnavn.

I Amerika kan man lide når folk er handlekraftige og skaber

deres egen succes. Men det er sandelig også Simone Dinnersteins

markante spil, der har skabt opmærksomhed. Hun spiller den

fine klassiske musik med en stor romantikers udadvendte

følelser. Det er man også faldet for i Europa, hvor hun allerede

har turneret med Tjekkisk Filharmonisk Orkester og Dresden

Filharmonikerne. Til maj skal hun optræde med Wiener

Symfonikerne. Siden 2010 har Simone Dinnerstein haft pladekontrakt

med Sony og har udgivet to konceptalbum med samspil

mellem musik, poesi og billeder. På den nyeste spiller hun

Schubert og Bach.


DR SymfoniOrkestret

Musikerliste

1. violin

Christina Åstrand

Jan Rohard

Helle Hanskov Palm

Camilla Sand Kjeldsen Fogh

Josefi n Lykken

Sarah McClelland

Camilla Nobusawa

Sabine Bretschneider

Sophia Bæk

Trine Yang Møller

Runi Bæk

Elisabeth Dingstad

2. violin

Tue Lautrup

Bodil Kuhlmann

Ludmila Spektor

Julie Meile

Line Most

Marianne Bindel

Morten Dulong Jensen

DRs ensemblers virksomhed er muliggjort

gennem støtte fra blandt andre:

Andrea Rebekka Alsted

Hedvig Oftedahl

Stanislav Zakrjevski

Inger Høj

Johanna Andersson

Bratsch

Claus Myrup

Gunnar Lychou

Per Nørby Hansen

Flemming Lave

Ulla Knudsen

Carina Andersson

Michail Dolgin

Kristian Fogh

Astrid Christensen

Anne Soren

Cello

Henrik Dam Thomsen

Carsten Tagmose

Inger Guldbrandt Jensen

Nils Sylvest Jeppesen

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Augustinus Fonden

Beckett-Fonden

Bikubenfonden

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat

FrederiksbergFonden

Nordea Danmark

er sponsor for Koncerthuset

Vanja Louro

Mats Olof Larsson

Johan Krarup

Peter Morrison

Kontrabas

Mads Lundahl Kristensen

Gerrit Hamacher

Michael Dabelsteen

Henrik Schou Kristensen

Fløjte

Ulla Miilmann

Russell Itani

obo

Henrik Goldschmidt

Ulrich Ortmann

Klarinet

Olli Leppäniemi

Klaus Tönshoff

Adresse:

Emil Holms Kanal 20

0999 København C

Tlf.: 35 20 62 62

e-mail: koncerthuset@dr.dk

Fagot

Aksel Kaae Trige

Dorte Bennike

Horn

Henning Hansen

Jakob Arnholtz

Trompet

Rupprecht Johannes Drees

Joris de Rijbel

Basun

Jesper Juul Windahl

Brian Bindner

Thomas Dahlkvist

Pauke

René Mathiesen

Med forbehold for ændringer i

musikerlisten efter redaktionens

afslutning

www.dr.dk/koncerthuset

www.dr.dk/drso

More magazines by this user
Similar magazines