Schubert & Beethoven DR SymfoniOrkestret Dirigent: Mario ...

More documents

Recommendations

Info

Schubert & Beethoven Værker • Beethoven bearbejdede klaverkoncerten gennem 20 år. Som det sidste tilføjede han den kæmpemæssige solokadence i slutningen af 1. sats. Koncerthuset 2011/12 4 Schuberts og Mozarts frygtelig tidlige død er stærke symboler på den sårbarhed, de skabte i musikken. Schubert skrev 1.000 stykker musik i løbet af sine 31 leveår. Musik, der er fuld af anelser og af døre, der åbnes. Hvad havde han fået ud af livet, hvis han var blevet bare 40 år – eller 50? Ludwig van Beethoven: Klaverkoncert nr. 2 Bonn er en pænt stor by, men verdens navle har den aldrig været – ej heller musikverdenens navle. Beethoven var født i Bonn, og som stor teenager drømte han om at træde frem som klaversolist med byens hofkapel. Musikken havde han parat: Det var det stykke, vi i dag kender som hans Klaverkoncert nr. 2. Men der sluttede mulighederne så også. Bonn var allerede ved at blive for lille til Beethoven. Musikkens hovedstad var Wien, for her boede Mozart, Salieri og frem for alt Haydn. Haydn havde accepteret at undervise unge Beethoven, hvis han kunne flytte til Wien. Det lykkedes i 1792, og de næste to år havde han et stormfuldt elev/lærer-forhold til Haydn, mens Beethoven samtidig øvede sig på at blive byens største klavervirtuos. Ved adelige privatkoncerter optrådte Beethoven som eksplosiv pianist og improvisator. Sine egne kompositioner holdt han tilbage, indtil han var sikker på at have det rigtige værk parat. I foråret 1795 var tiden moden. Efter utallige gennemskrivninger kunne han give en offentlig koncert i Wien. Værket var en ny udgave af den klaverkoncert, han allerede havde komponeret i Bonn. Arven fra Mozart er stærk i denne klaverkoncert. Og måske er det svært i dag at blive forbløffet over de nyskabelser, der overraskede wienerpublikummet. Et eksempel er et abrupt og mystisk skred i tonearten i begyndelsen af 1. sats, der virker som et krydsklip til en ny og afslørende kameravinkel. En anden frækhed er den rytmiske leg i sidste sats. Alene satsens hovedtema er flabet med sin hikkende rytme, og når Beethoven til sidst forskubber rytmen, er det, som om han rækker tunge ud mod salen. I den idylliske andensats er Beethoven tættest på Mozart. Mestertrækket gemmer han til sidst: Musikken lægger formelt op til en stor kadence i klaveret, men i stedet imploderer musikken, og pianisten sidder tilbage alene i sin egen verden med en spagfærdig monolog over temaet. Det skønne bliver pludselig til dyb og personlig alvor. Publikum får brudt forventningerne og serveres et spørgsmål uden svar. Beethoven, den nye tids mand, er virkelig kommet til byen.
Schubert & Beethoven Værker • Den ufuldendte symfoni blev først opført 37 år efter Schuberts død. Ved den lejlighed brugte man finalen fra hans 3. Symfoni som afslutning. Koncerthuset 2011/12 5 Franz Schubert: Symfoni nr. 8, Den ufuldendte – i en ny, fuldendt version Schuberts ufuldendte er ufuldendt, fordi den kun består af to satser. Der burde også have været en tredje og en fjerde sats. Den slags halvfærdige værker lavede Schubert faktisk mange af. Det mærkelige er bare, at den berømte ufuldendte symfoni sagtens kan nydes i sin ufuldkommenhed. Mange vil hævde, at Schuberts ufuldendte er fuldstændig fuldendt! Man har beviser for, at Schubert gik i gang med en tredjesats, for kladden er bevaret. Mange musikforskere mener, at han også arbejdede på en 4. sats. Mysterierne omkring den ufuldendte symfoni har fristet adskillige arrangører og forskere. Symfonien begynder jo så godt, at den nærmest skriger på at blive fuldendt! Men hvad skal efterfølge de to geniale satser? Ved den første opførelse i 1800-tallet spillede man sidste sats fra Schuberts 3. Symfoni som afrunding. I 1928 udskrev et amerikansk pladeselskab en global konkurrence om at fuldende symfonien. Flere end 100 komponister deltog, og den danske Emil Reesen skrev også et udmærket forsøg. I aften kan man for første gang i Danmark høre en version, hvor symfonien er fuldendt på baggrund af Schuberts efterladte skitser. 3. sats er lavet af den engelske Schubert-forsker Brian Newbould, som også har fuldendt Schuberts halvfærdige Symfoni nr. 7. Newbould har arbejdet ud fra Schuberts egen kladde. De 20 første takter var skrevet ud for fuldt orkester, mens resten var for klaver. 4. sats er rekonstrueret af aftenens dirigent, Mario Venzago. Han er en af de Schubert-eksperter, der mener, at Schubert rent faktisk skrev en finalesats. Den blev bare anvendt til et andet formål: Som mellemspil til teaterstykket Rosamunde. Symfonien og Rosamunde-musikken er fra samme tid, er i samme toneart og for samme orkesterbesætning. Også mellemspillets længde og form svarer til en typisk finalesats af Schubert. Denne nye udgave af Schuberts ufuldendte symfoni er blevet opført flere gange, og sidste år blev den udgivet på cd. Sammenhængen giver en helt anden oplevelse af symfoniens to velkendte satser. Nu må tiden vise, om rekonstruktionen bider sig fast i koncertlivet, der normalt reagerer meget trægt på forandringer af traditionerne.
Page 1 and 2: Torsdag 15. marts kl. 19.30 Schuber
Page 3: Schubert & Beethoven Værker Af Jen
Page 7 and 8: Schubert & Beethoven Solist Simone

Schubert & Beethoven DR SymfoniOrkestret Dirigent: Mario ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?