Mozart & Hilary Hahn DR SymfoniOrkestret Dirigent: Cornelius ...
Mozart & Hilary Hahn DR SymfoniOrkestret Dirigent: Cornelius ...
Mozart & Hilary Hahn DR SymfoniOrkestret Dirigent: Cornelius ...
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Torsdag 18. oktober kl. 19.30<br />
Fredag 19. oktober kl. 19.30<br />
<strong>Mozart</strong> & <strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong><br />
12 13<br />
<strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />
<strong>Dirigent</strong>: <strong>Cornelius</strong> Meister<br />
Solist: <strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong>, violin<br />
Pro<br />
Koncerthuset<br />
Klassisk Sæson
<strong>Mozart</strong> & <strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong><br />
Program<br />
TORSDAGSKONCERT<br />
Torsdag 18. oktober<br />
2012 kl. 19.30<br />
FREDAGSKONCERT<br />
Fredag 19. oktober<br />
2012 kl. 19.30<br />
<strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />
<strong>Dirigent</strong>:<br />
<strong>Cornelius</strong> Meister<br />
Solist:<br />
<strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong>, violin<br />
Koncertmester:<br />
Christina Åstrand<br />
Torsdagskoncerten sendes<br />
direkte i P2 Klassisk (FM<br />
og DAB) og genudsendes<br />
søndag 21. oktober<br />
kl. 12.15 (DAB)<br />
Mød musikken:<br />
En time før koncerterne er<br />
der koncertintroduktion i<br />
koncertsalen med P2værten<br />
Esben Tange, der<br />
fortæller om programmet<br />
og interviewer medvirkende<br />
fra koncerten<br />
I koncertpausen vil <strong>Hilary</strong><br />
<strong>Hahn</strong> signere cd'er i<br />
foyeren<br />
Ensemblechef: Kim Bohr<br />
Konst. orkesterchef: Kim Bohr<br />
Producent: Dominik Falenski<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 2<br />
Wolfgang Amadeus <strong>Mozart</strong> (1756-1791)<br />
Violinkoncert nr. 5, A-dur, KV 219 (1775)<br />
I Allegro aperto - Adagio - Allegro aperto<br />
II Adagio<br />
III Rondo - Tempo di Minuetto<br />
Varighed: ca. 31’<br />
Pause ca. 20.15<br />
Anton Bruckner (1824-1896)<br />
Symfoni nr. 9, d-mol (1896), Nowak edition<br />
1951<br />
I Feierlich, misterioso<br />
II Scherzo. Bewegt, lebhaft - Trio. Schnell<br />
III Adagio. Langsam, feierlich<br />
Varighed: ca. 63’<br />
Producer: Bernhard Güttler<br />
Teknik: Jan Oldrup<br />
Regissør: Henrik Overgaard<br />
Kristensen<br />
Redaktion: Niki Robson<br />
Korrektur: Magna Blanke<br />
Design: E-types A/S<br />
Tryk: Hellbrandt<br />
Torsdagskoncert<br />
<strong>Mozart</strong> & <strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
Af Jens <strong>Cornelius</strong><br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 3<br />
<strong>Mozart</strong> var teenager, da han skrev sine fem<br />
violinkoncerter. Det er lys og letklingende musik<br />
med en overflod af idéer og melodier. Kronen på<br />
værket er hans Violinkoncert nr. 5 – den største<br />
og mest overraskende af dem alle.<br />
Wolfgang Amadeus <strong>Mozart</strong>: Violinkoncert nr. 5<br />
Da <strong>Mozart</strong> skrev sine violinkoncerter, var han ansat som<br />
koncertmester for ærkebiskoppen i Salzburg. Han dirigerede,<br />
spillede violin og klaver og skrev nye værker til biskoppens<br />
orkester.<br />
<strong>Mozart</strong> søgte tit om orlov for at rejse ud sammen med sin far,<br />
komponisten Leopold <strong>Mozart</strong> (med den skjulte hensigt at<br />
lede efter et bedre job), men i Salzburg nød man godt af de nye<br />
musikalske kundskaber, han fik med sig hjem. Fx blev de sidste<br />
fire violinkoncerter skrevet i 1775 efter en af <strong>Mozart</strong>’ernes<br />
rejser til Italien.<br />
<strong>Mozart</strong> må have haft en hel liste over elementer, han gerne<br />
ville afprøve i sin musik, og i 5. Violinkoncert vil han have det<br />
hele med. Allerede violinens første entré er en overraskelse.<br />
Efter orkestrets tydelige og energiske indledning venter man, at<br />
solisten stiger på og fortsætter i samme stil, men det sker ikke.<br />
I stedet stopper orkestret op, tempoet sættes ned, og violinen<br />
byder ind med musik af en helt anden karakter. Efter denne<br />
afbrydelse vender det hurtige tempo tilbage, men violinen<br />
præsenterer endnu et nyt tema, før <strong>Mozart</strong> går videre med de<br />
grundtemaer, der blev præsenteret i starten.<br />
I Salzburg var <strong>Mozart</strong> selv solist i sine violinkoncerter. Ved en<br />
enkelt lejlighed skulle Violinkoncert nr. 5 dog opføres af hans<br />
kollega Brunetti, som fik problemer med den langsomme sats.<br />
Den var ”for lærd”, sagde han. <strong>Mozart</strong> blev overtalt til at skrive<br />
et enklere alternativ, men heldigvis er det den oprindelige sats,<br />
der er blevet stående. Det er nok den bedste sats overhovedet<br />
i <strong>Mozart</strong>s fem violinkoncerter – så smuk som en fuldendt operaarie,<br />
hvor høj følsomhed er forenet med lange, ædle linjer.<br />
På papiret ser det så enkelt ud, men når det klinger, åbner der
Torsdagskoncert<br />
<strong>Mozart</strong> & <strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
• Da <strong>Mozart</strong> i 1777 forlod Salzburg,<br />
sagde han samtidig farvel<br />
til sin karriere som violinist. I sine<br />
sidste 10 år spillede han gerne<br />
bratsch, men aldrig mere violin.<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 4<br />
sig større dybder end hos nogen anden komponist fra denne<br />
epoke.<br />
Finalen snyder igen forventningerne. Den lægger ud som en<br />
elegant og vittig rondo, men halvvejs inde i satsen indlægger<br />
<strong>Mozart</strong> en selvstændig afdeling i 'tyrkisk stil'. Tyrkisk musik<br />
var højeste mode i Wien dengang – tænk på <strong>Mozart</strong>s berømte<br />
Rondo alla turca for klaver og hans opera Bortførelsen fra<br />
Serailet – og <strong>Mozart</strong> fryder sit publikum ved at indlægge lidt<br />
ramasjang i det, man opfattede som tyrkisk stil. Melodierne er<br />
hidsige og kromatiske, af og til spillet i kraftig enstemmighed.<br />
Det berømte tyrkiske slagtøj bliver imiteret af celloer og basser,<br />
der vender buerne om og slår med træet på strengene.<br />
<strong>Mozart</strong> havde også lavet overraskende brud i sine violinkoncerter<br />
nr. 3 og 4, men det tyrkiske afsnit i 5. Violinkoncert er<br />
det kraftigste brud af dem alle. Desto større er effekten, da<br />
musikken vender tilbage til den yndefulde rondo, og koncerten<br />
slutter med et raffineret, underdrevent smil.<br />
Anton Bruckner: Symfoni nr. 9<br />
Bruckner var mod sin vilje med til at gøre tallet 9 til skæbneciffer<br />
for symfonikere. 9. Symfoni blev hans sidste. Før ham var<br />
Beethoven og Schubert døde efter deres 9. Symfoni, og senere<br />
overgik samme skæbne Dvořák og Mahler.<br />
Belastningen fra 9-tallet begyndte med Beethoven. For alle<br />
symfonikere i 1800-tallet var Beethovens Symfoni nr. 9 jo det<br />
ultimative musikværk. Bruckner var blot én blandt mange<br />
komponister, der følte, at Beethoven kiggede med over skulderen,<br />
når en ny symfoni var på vej. “Jeg tør slet ikke begynde på<br />
den 9.,” skrev Bruckner, ”jeg har ikke modet. For Beethoven var<br />
9. Symfoni jo også hans afsked med livet.”<br />
Alligevel kastede Bruckner sig ud i opgaven – og havde mod<br />
til at se forbilledet Beethoven i øjnene. Deres 9. Symfonier er i<br />
samme toneart (d-mol). Begge symfonier begynder magisk, ud<br />
af intet, med en mytisk skabelse af verden. Og de har begge en<br />
langsom tredjesats af fuldstændig overjordisk format.<br />
Bruckner holder sig som sædvanlig til det traditionelle skelet<br />
Torsdagskoncert<br />
<strong>Mozart</strong> & <strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
• Bruckner understreger symfoniens<br />
formål af 'opsummering' ved<br />
at citere temaer fra mange af sine<br />
egne værker.<br />
• Flere musikforskere har<br />
arbejdet med at samle Bruckners<br />
kladder til den finale, han ikke<br />
selv magtede at skrive færdig.<br />
Tidligere i år uropførte Berliner<br />
Filharmonikerne en ny firesatset<br />
udgave af symfonien. Om den<br />
vil bide sig fast i repertoiret, må<br />
tiden vise.<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 5<br />
for en symfoni, men han udvider dimensionerne enormt.<br />
Bruckners store symfonier, og i særdeleshed nr. 9, sigter så højt,<br />
som det lader sig gøre. Førstesatsen er et godt eksempel: I en<br />
mere 'normal' symfoni ville satsen være bygget op af to temaer,<br />
men her er der hele tre grupper af temaer, der giver musikken<br />
proteiner til at vokse til enorm størrelse. At sætte så stor en<br />
skude i søen kræver et næsten umenneskeligt overblik og et<br />
kompositorisk mesterskab.<br />
Symfonien blev tilegnet ”Den kære Gud” og stræber efter det<br />
guddommelige. Bruckners personlige univers er lige ved at<br />
sprænges, når intervallerne og akkorderne strækkes til bristepunktet.<br />
Et eksempel er begyndelsen af 3. sats, som er det mest<br />
utænkelige interval af alle, den lille none. Et interval, der virker<br />
naturstridigt og anspændt. Så penibelt som en sats overhovedet<br />
kan begynde. Senere i satsen stabler Bruckner tonerne op<br />
til akkorder, der når bristepunktet af, hvad den gammeldags<br />
musikteori kan rumme.<br />
Bruckner brugte længere tid på 9. Symfoni end noget andet<br />
værk. Han arbejdede med den fra 1887 og til sin død ni år<br />
senere. Da havde han skrevet de tre første satser samt 181<br />
takter af en sidstesats. Det var bestemt hans hensigt at skrive<br />
finalesatsen færdig. En Bruckner-finale er en opsummering,<br />
ofte ligefrem en apoteose. Men kræfterne var meget få hos den<br />
gamle mand, som gennem livet havde døjet med depressioner<br />
og andre psykiske lidelser.<br />
Da Bruckner anede, at han ikke magtede at skrive 4. sats færdig,<br />
foreslog han, at man i stedet kunne opføre hans kirkelige<br />
korværk Te Deum som finale. En kombination, der understreger<br />
taksigelsen til Gud (og som understreger forbindelsen til<br />
Beethovens 9., der jo også slutter med korsang). Men det var en<br />
nødløsning, og det vidste Bruckner godt. Idéen bruges stort set<br />
aldrig. I stedet har man siden Bruckners død opført 9. Symfoni i<br />
ufuldendt form ved at stoppe efter den højtidelige 3. sats.<br />
Hvis man stopper efter 3. sats – som man har gjort siden den<br />
første opførelse i 1903 – fremstår musikken som en gribende<br />
afsked med jordelivet. En fortolkning, der er vores, fordi vi ved,<br />
at Bruckners 9. Symfoni er hans svanesang.
<strong>Mozart</strong> & <strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong><br />
<strong>Dirigent</strong><br />
<strong>Dirigent</strong><br />
<strong>Cornelius</strong> meister<br />
<strong>Cornelius</strong> Meister<br />
• Tysk dirigent, født 1980 i<br />
Hannover<br />
• Chefdirigent for Wiens Radiosymfoniorkester<br />
Koncerthuset 2012/13 6<br />
<strong>Cornelius</strong> Meister er bare 32 år – det er meget ungt for en<br />
dirigent – men allerede højt rost for sin modne og indforståede<br />
omgang med de store klassikere.<br />
Han kommer fra en tysk musikerfamilie – både hans bror<br />
og hans forældre er pianister. Han er uddannet i sin fødeby<br />
Hannover og ved konservatoriet <strong>Mozart</strong>eum i Salzburg. Som<br />
resten af familien er også han en glimrende pianist, og han<br />
vandt som helt ung flere store tyske klaverkonkurrencer.<br />
I Tyskland har man en nærmest håndværkmæssig tradition<br />
for at uddanne dirigenter. Man starter tidligt og lærer faget<br />
fra bunden. Det samme har <strong>Cornelius</strong> Meister gjort. Han fik<br />
sin første post som 21-årig på et provinsteater og blev derefter<br />
dirigent for Statsoperaen i Hannover. Det gav Meister så godt<br />
et renommé, at han blev engangeret til så store operahuse<br />
som Bayerns Statsopera, Deutsche Oper i Berlin og Semper<br />
Operaen i Dresden. Han har også dirigeret på Operaen i<br />
København, hvor han med stor succes opførte Wagners<br />
Tristan og Isolde i 2010.<br />
25 år gammel blev <strong>Cornelius</strong> Meister musikchef for det filharmoniske<br />
orkester og Operaen i Heidelberg. En traditionel tysk<br />
totalløsning, hvor Meister var byens ”musikdirektør” og som sådan<br />
Tysklands yngste. Meister havde posten indtil denne sommer.<br />
I dag er han chefdirigent for Wiens Radiosymfoniorkester.<br />
Forståeligt nok flokkes orkestre om de største talenter, især<br />
dem, man med lidt held kan blive venner med på et tidligt<br />
tidspunkt af karrieren. <strong>Cornelius</strong> Meister har allerede dirigeret<br />
mange af Europas bedste orkestre, bl.a. Concertgebouw<br />
Orkestret i Amsterdam, Birmingham Symfoniorkester,<br />
Sveriges Radios Symfoniorkester og radioorkestrene i Berlin,<br />
Hamburg og München.<br />
Ikke ringere er interessen fra operahusene. For få uger siden<br />
dirigerede han Richard Strauss’ voldsomme opera Salome på<br />
Zürich Operaen og inden længe en opsætning af Tryllefløjten<br />
på Wiens Statsopera, La Boheme på Covent Garden i London<br />
og hele Wagners Ringen i Riga.<br />
<strong>Mozart</strong> & <strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong><br />
Solist<br />
Solist<br />
<strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong><br />
<strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong><br />
• Amerikansk violinist, født 1979<br />
i Virginia<br />
• Har tilhørt toppen af verdens<br />
violinister, siden hun var<br />
teenager<br />
Koncerthuset 2012/13 7<br />
Blandt alle verdens violinvirtuoser træder <strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong> klart<br />
frem. Hun er en enestående begavelse, og egensind har siden<br />
hendes meget tidlige gennembrud præget alt, hvad hun har<br />
beskæftiget sig med.<br />
<strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong> er i dag 32 år. Hun begyndte at spille, da hun var<br />
tre år, kom på konservatoriet, da hun var ti og indspillede sin<br />
første cd som 16-årig. Hendes lærer var en gammel violinist,<br />
som selv var elev af violinlegenden Eugène Ysaÿe fra 1800-tallet.<br />
Hendes rødder er bestemt i orden.<br />
Det samme kan man roligt sige om hendes tekniske suverænitet<br />
og skarpe fortolkninger. Hvad enten det er standardværker<br />
af Bach og <strong>Mozart</strong> eller helt ny musik, spiller hun med så stort<br />
et overskud, at musikken falder helt på plads.<br />
Alligevel er <strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong> langt mere end en Frk. Perfekt. Hun<br />
opsøger hele tiden nye udfordringer. Danske tv-seere kan måske<br />
huske, da hun var gæst i Mikael Bertelsens talkshow Den<br />
11. time, hvor hun spillede folkemusik og instruerede værten i<br />
at danse med hulahop-ring! En oplevelse hun priste højt på sin<br />
tankerige blog, hvor man også kan læse hendes egne interviews<br />
med musikere, hun beundrer.<br />
Også hvad angår repertoiret sørger <strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong> for at supplere<br />
de store klassikere med det stik modsatte. Hun har som den<br />
første indspillet de fire violinsonater af USA’s store excentriker<br />
Charles Ives, og i Island har hun lavet en cd med ren improvisationsmusik.<br />
Et andet spændende projekt er hendes bestilling<br />
af 27 nyskrevne ekstranumre, bl.a. et af den danske komponist<br />
Søren Nils Eichberg.<br />
Få musikere er så meget på farten som <strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong>, der konstant<br />
turnerer i USA, Europa og Asien. Hun tæller hvert eneste<br />
job og er p.t. oppe på 1.417 koncerter i 42 lande. Heraf har de<br />
931 koncerter været med orkester, for <strong>Hilary</strong> <strong>Hahn</strong> er fast gæst<br />
hos verdens førende orkestre. Gennem årene har hun også spillet<br />
tre gange med <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong>.
Dr<br />
Symfoniorkestret<br />
musikerliste<br />
1. violin<br />
Christina Åstrand<br />
Emily Fowler<br />
Anders Fog-Nielsen<br />
Helle Hanskov Palm<br />
Anders Jonsson<br />
Per Friman<br />
Alexandre Zapolski<br />
Tine Rudloff<br />
Sabine Bretschneider<br />
Runi Bæk<br />
Inger Høj<br />
Camilla Nobusawa<br />
Elna Carr<br />
Benedikte Thyssen<br />
Helianne Alexandra<br />
Blais<br />
Ivar Bremer Hauge<br />
2. violin<br />
Elisabeth Dingstad<br />
Bodil Kuhlmann<br />
Julie Meile<br />
Marianne Bindel<br />
Morten Dulong<br />
Jensen<br />
Andrea Rebekka<br />
Alsted<br />
Jonida Tafilaj<br />
Deborah Jungnickel<br />
Øssur Bæk<br />
Johanna Andersson<br />
Vibeke Larsen<br />
Piotr Gasior<br />
Lousinne Azizian<br />
Signe Ane Andersen<br />
Bratsch<br />
Claus Myrup<br />
Ulla Knudsen<br />
Carina Andersson<br />
Kristian Fogh<br />
Astrid Christensen<br />
Katrine Bundgaard<br />
Anne Soren<br />
Stine Hasbirk<br />
Katarzyna Bugala<br />
Alexander Butz<br />
Christine Hagge<br />
Larsen<br />
Morten Møller<br />
Cello<br />
Henrik Dam Thomsen<br />
Carsten Tagmose<br />
Inger Guldbrandt<br />
Jensen<br />
Nils Sylvest<br />
Jeppesen<br />
Vanja Louro<br />
Mats Larsson<br />
Johan Krarup<br />
Peter Morrison<br />
Karin Dalsgaard<br />
Samira Dayanni<br />
Kontrabas<br />
Michal Stadnicki<br />
Gerrit Hamacher<br />
Henrik Schou<br />
Kristensen<br />
<strong>DR</strong>s koncertvirksomhed støttes af blandt andre:<br />
Ditlev Damkjær<br />
Mads Lundahl<br />
Kristensen<br />
Katharina Richter<br />
Oliver Lunn Stahl<br />
Bjørn Bløndal<br />
Fløjte<br />
Toke Lund<br />
Christiansen<br />
Mikael Beier<br />
Russell Itani<br />
obo<br />
Kristine Vestergaard<br />
Ulrich Ortmann<br />
Mette Termansen<br />
Klarinet<br />
Mathias Kjøller<br />
Klaus Tönshoff<br />
Kristian Flagstad<br />
Fagot<br />
Sebastian Stevensson<br />
Dorte Bennike<br />
Britt Dürr<br />
Horn<br />
Lasse Mauritzen<br />
Henning Hansen<br />
Dominika Piwkowska<br />
Leif Lind<br />
Per Jacobsen<br />
Jakob Arnholtz<br />
Adresse:<br />
Emil Holms Kanal 20<br />
0999 København C<br />
Tlf.: 35 20 62 62<br />
e-mail: koncerthuset@dr.dk<br />
Christian vinther<br />
Ola Nilsson<br />
Thorbjørn Gram<br />
Trompet<br />
Michael Frank Møller<br />
Joris de Rijbel<br />
Thomas Jensen<br />
Basun<br />
Jesper Juul Windahl<br />
Brian Bindner<br />
Basbasun<br />
Thomas Dahlkvist<br />
Tuba<br />
Christian Bay<br />
Pauke og slagtøj<br />
Christian Utke<br />
Schiøler<br />
Med forbehold for<br />
ændringer i musikerlisten<br />
efter redaktionens<br />
afslutning<br />
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal<br />
Augustinus Fonden<br />
Beckett-Fonden<br />
Bikubenfonden<br />
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat<br />
Det obelske Familiefond<br />
FrederiksbergFonden<br />
Nordea-fonden<br />
er sponsor for Koncerthuset<br />
www.dr.dk/koncerthuset<br />
www.dr.dk/drso
Change language