Ældresagen

e.pages.dk

Ældresagen

Ældre Sagen AKTIV

srptember 2012 I www.aeldresagen.dK

Hanne Mazzarolli

og besøgsvennerne

Læs side 12

Samspillet med

det offentlige

Læs side 4-8

Haveselskab hos

Dronningen

Læs side 20

It-svindler afsløret

Læs side 25

f o r m a n d e n s l e d e r · l æ s e r b r e v e · n a v n e · k u r s e r · u d g i v e l s e r


September 2012

nørregade 49

1165 København K

tlf. 33 96 86 86

Fax 33 96 86 87

aeldresagen.dk

Redaktør tom nervil (tn),

tn@aeldresagen.dk

Ansvarshavende kommunikationschef

birger lenvig, bl@aeldresagen.dk

redaktionelt stof modtages gerne

via e­mail

Oplag 13.000

Udsendes 4 gange årligt

Design og tryk datagraf

Citat mod kildeangivelse,

jf. ophavsretsloven

deadline for næste blad 12. oktober 2012

Per Thestrup,

Landsformand

per.thestrup@gmail.com

2

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166

aktiv september 2012

Forsiden Hanne mazzarolli fra Ældre sagen i greve

Foto Ulrik Jantzen

4

TemA:

Ældre Sagen og kommunen

i

8

DROnnIngen

InvITeReDe TIL

hAveFesT

Den rette balance

Lokalafdelingens forhold til kommunen, man

bor i, har altid været et varmt emne, når jeg

taler med frivillige landet over.

Vi har i sommer gennemført en rundspørge,

hvis resultater i skrivende stund endnu ikke

er offentliggjort. Men allerede nu kan vi se, at

vores lokalafdelinger og koordinationsudvalg i

stigende grad samarbejder med deres kommune.

Således har to ud af tre et samarbejde om

konkrete aktiviteter på kommunale plejehjem,

fx kørestolsskubbere, musik og sang eller højtlæsning.

Samarbejdet er ikke så enkel en sag. På den

ende side vil vi i Ældre Sagen gerne have et

godt forhold til kommunen, for der er mange

områder, vi gerne vil samarbejde på.

På den anden side kan der være grund til

at være kritisk, for lovgivningen er delt op i

"skal"- og "kan"-opgaver. og vi vil opleve besparelser

på det, der er "kan-opgaver. Det sætter

frivilliges samvittighed på hård prøve. Men

hvad loven giver kommunerne ansvar for kan

ikke gradbøjes.

Både Ældre Sagen, kommunen og hele samfundet

har en interesse i, at man holder sig i

p

=

Frivillig

Fredag

FIk besøgsvenneR

TIL

AT bOOme

[

Stor

interesse for simpel

computer

gang, at man lærer, bevarer sin funktionsevne

længst muligt, og har sig et godt netværk.

Derfor er det i kommunens interesse at støtte

Ældre Sagens medlemsaktiviteter. I mindst

lige så høj grad er vores frivillige sociale arbejde

noget, kommunen værdsætter. Det taler for

et positivt og ligeværdigt samarbejde til gavn

ikke mindst for de socialt svagere stillede.

I tider med økonomisk krise er der desværre

også kommuner, der forsøger at slippe for at

skulle levere hjemmehjælp til borgere, der har

brug for det, for i stedet at overlade dem til selv

at købe en robotstøvsuger. Nogle tror, at frivillige

kan indforskrives som gratis arbejdskraft

til at klare opgaver, der er kommunalt ansvar.

Her skal Ældre Sagen have mod og mandshjerte

til at sige fra – det forventer vores medlemmer

af os.

Det gælder om at finde den rette balance –

om at være både positiv og kritisk, konstruktiv

og nogle gange skarp. Den balance er vi generelt

heldigvis gode til at finde.

Venlig hilsen

Per Thestrup


w Landet

rundt

På turistcykler

og racercykler

rundt i Nyborg

] a s

Design og

formidling

følges ad

Sjov

læring

til

Senior

Surf

Går det godt?

Ældre Sagen er repræsenteret med en eller

flere lokalafdelinger i samtlige kommuner

i Danmark – lige på nær Læsø. Alle steder

er kommunen – enten i form af kommunalbestyrelsen,

borgmesteren eller

embedsfolkene – en vigtig faktor for Ældre

Sagens virke. Et godt samarbejde er guld

værd, et nært samarbejde kan være givende,

mens et alt for tæt samarbejde kan

opfattes som en hindring for de frivillige

aktiviteter. Der skal fortsat være frihed

til at kritisere kommunen i den udstrækning,

det er nødvendigt.

u

For få

ældre

kan

redde

liv

Nyt om

kurser

for frivillige

Samarbejdet i og med kommunen er et

tema for Ældre Sagen AKTIV denne gang.

Hensigten er, at det kan inspirere til

handling eller refleksion. Samarbejdet i

netop din kommune er måske præcis, som

I ønsker det i lokalafdelingen, men der

kan måske også være plads til forbedring.

Spørgsmålet herfra er bare: Går det

godt?

indhold:

Venlig hilsen

Tom Nervil

de faste

8 Læserbreve

25 It-siden

28 Marketing

29 Navne

31 Adresser

Tom Nervil,

Redaktør

tn@aeldresagen.dk

aktiv september 2012 3


Tema: Ældre Sagen og kommunen

I samspil

med det offentlige

Ældre Sagens frivillige har oftest gode erfaringer med at samarbejde med det offentlige.

Der kan dog være store forskelle fra kommune til kommune alt efter, hvad der sættes fokus på

Af Tom Nervil, journalist

Illustration Niels Poulsen

Vores frivillige er talerør for foreningen og

arbejder på ældres vegne som medspillere

og modspillere til kommunalbestyrelserne

og de lokale embedsfolk. Det er en

balancegang for Ældre Sagens frivillige at

finde det rette med- og modspil.

Ældre Sagen skal helst fremstå både kritisk

og konstruktiv. Vores frivillige skal

være vagthund overfor kommunen, hvis

der er optræk til nedskæringer og forringelser,

men samtidig skal vi fungere som

en god og konstruktiv samarbejdspartner,

når der er aktiviteter, som kan være

med til at øge ældres livskvalitet. Det

gælder alt lige fra foredrag, temadage,

spiseordninger eller indkøbsordninger

for kommunens ældre – til etablering af

petanquebaner eller en ny golfbane, som

det er tilfældet i Aalborg.

seks huller

I Lindholm Fjordpark i Nørresundby har

Ældre Sagen igennem længere tid arbejdet

på at få etableret en seks hullers golfbane.

I år blev den åbnet, og Erik Dam

fra Ældre Sagen kunne slå et slag for golfsporten

på en bane, som er tiltænkt alle

slags spillere. Den alternative golfba-

4

aktiv september 2012

ne blev til i et samarbejde mellem Ældre

Sagen og Aalborg Kommune. Erik Dam

fortæller i den forbindelse, at der var

en ualmindelig god dialog med Park og

Natur og forvaltningens dygtige medarbejdere.

Kommunen lagde området til

golfbanen, og Ældre Sagen vedligeholder

den. Læs mere side 16.

mærkesager

Men et godt samarbejde med kommunen

handler ikke bare om golf, petanque og

lokaler til at udøver aktiviteter. Det gælder

også om, at kommunen er lydhør over

for Ældre Sagens mærkesager. Det gælder

god og rettidig genoptræning, kontinuerlig

hjemmehjælp, ordentlige plejeboliger

og velfungerende trafikforhold. Det

gælder, at kommunen kan se fordelene ved

det frivillige arbejde uden at ville pålægge

vores frivillige en række opgaver, som

de ikke selv har ressourcer til. Det gælder

også om, at få en fælles holdning til, hvordan

digitaliseringen i kommunen skal

foregå, og hvordan Ældre Sagen kan bidrage

med at gøre ældre mere digitale. Senest

er også spørgsmålet om velfærdsteknoligi i

ældreplejen kommet til. Det må ikke være

tvang, men foregå på brugerens betingelser.

Læs mere side 5.

Det er områder, som vi fortsat har fokus

på, og som er med til at definere Ældre

Sagen som en forening, der varetager

ældres interesser i lokalsamfundet. For

at sikre det kvalificerede med- og modspil

udbyder vi kurser for vores sundheds- og

ældrepolitiske frivillige. Læs mere side 8.

Fælles interesser

Kommunen, Ældre Sagen og den, der

ufrivilligt har isoleret sig derhjemme, vil

have glæde af, at han eller hun bliver

opsporet. Hvis vi kan samarbejde med

kommunen og være fælles om at få ensomme

ældre ud af busken, har vi opnået

meget. Læs mere side 6-7.

Flere krav

Det offentlige stiller flere krav til de tilbud,

som vores frivillige arrangerer. Tilbuddene

skal nøje beskrives og det skal dokumenteres,

hvilken effekt tilbuddene har

haft. Det tager tid at honorere disse krav,

til gengæld kan det give god mening at blive

bevidst om, hvilken forskel vores tilbud

gør for deltagerne.

Samarbejdet med det offentlige er en

balanceakt mellem at give og få, at yde og

nyde, at være kritisk og konstruktiv – og

samtidig opbygge gode relationer. ■


Robotterne kommer

– hvilken rolle skal

vores frivillige spille

Af Tom Nervil, journalist

Nye teknologier er på vej i ældreplejen for

at gøre hverdagen lettere for ældre, svækkede

mennesker og det personale, der yder

omsorg og udfører praktisk hjælp. I den

forbindelse holdt Ældre Sagen i juni en

storstilet konference om velfærdsteknologi

med deltagelse af blandt andre økonomi og

indenrigsminister Margrethe Vestager (R),

Klavs Birkholm, der er tidligere medlem

af Etisk Råd, Karen Stæhr, der er formand

for Social- og sundhedssektoren i FOA, og

noter_presse

Michael Bergström fra Sveriges svar på

Kommunernes Landsforening.

mennesket først

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe

Vestager lovede, at ældre, der har brug for

hjælp, ikke efterlades med en robot i hånden.

”Vi lader ikke bare robotterne komme.

Mennesket kommer først. Robotterne er jo

også lavet af mennesker. Det er os, der fortæller

robotterne, hvad der skal gøres, og

det er os, der sætter stikket i,” sagde Margrethe

Vestager.

Inden konferencen havde Ældre Sagen

fået Gallup til at spørge landets kommunaldirektører,

hvad de ser som den største

udfordring ved at indføre velfærdsteknologi

på ældreområdet.

Her svarede 51 procent, at brugerne er

den største udfordring. Til den oplysning

svarede Margrethe Vestager: ”Jeg vil hellere

fokusere på, at 49 procent af kommunal-

robotter skal spare kommunerne penge

mange ældre må finde sig i at blive plejet

af robotter i fremtiden, men robotter kan

ikke fuldstændig afløse almindelig pleje

fra mennesker, lyder det fra eksperter.

Ifølge et spørgeskema, som Ældre sagen

har sendt ud til kommunerne, regner

kommunerne med at kunne spare penge

på ældreområdet ved i højere grad at

bruge robotter. poul erik Kristensen,

Tema: Ældre Sagen og kommunen

direktørerne ikke nævner brugerne. Disse

kommuner har taget lederskab og indfører

teknologien sammen med brugerne. Det

kan de resterende lære af,« sagde hun.

Ingen tvang

Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup,

fremlagde også en ny undersøgelse, som

analyseinstituttet YouGov har lavet for

Ældre Sagen. Her lød konklusionen, at

danskerne generelt er positive over for velfærdsteknologi

i ældreplejen, men at teknologien

aldrig må tvinges ned over hovedet

på svækkede ældre.

Hele 67 procent af interviewpersonerne

mener, at svækkede ældre altid skal tilbydes

frit valg mellem teknologi eller at få

løst opgaverne på traditionel vis. Det glæder

Bjarne Hastrup.

"Man er nødt til at tage individuelle hensyn,

når det drejer sig om velfærdsteknologi.

Nogle ældre er meget interesseret i det,

mens andre helst vil være foruden. Der-

konsulent på ældre­ og sundhedsområdet i Kommunernes

landsforening, fortæller, at det er en række

former for velfærdsteknologi, som man vil indføre i

kommunerne. Han forklarer, at der med velfærdsteknologi

er mere aktiv inddragelse af borgerne, hvilket

er noget, som også borgerne efterlyser. Han mener

ikke, at Ældre sagens frygt for, at de ældre ikke får

ordentlig pleje, er velbegrundet.

DR P1 torsdag 16. august 2012

aktiv september 2012 5


Tema: Ældre Sagen og kommunen

til konferencen

havde Ældre sagen

udarbejdet en

katalog med

anbefalinger

vedrørende

velfærdsteknologi

6

for bliver velfærdsteknologi nødt til at være

et tilbud, man giver den enkelte og ikke

noget man pålægger den ældre", siger Bjarne

Hastrup.

Workshop om frivilliges opgaver

og ansvar

Organisationer som Ældre Sagen med et stort

antal frivillige skal finde ud af, hvilket ben vi

skal stå på. Det var emnet for en af de workshops,

der blev arrangeret under konferencen.

Spørgsmålene var fx: Skal frivillige påtage

sig en hjælpende rolle over for ældre, der

har svært ved teknologien eller er utrygge ved

den?

Hvis kommunen tilbyder at låne robotstøvsugere

ud til hjemmehjælpsmodtagere,

skal vores frivillige så påtage sig opgaven

med at forklare, hvordan de virker

eller tømme støvsugerne, når de er fyldt?

Hvis ældre konsulterer lægen pr.

distance via computeren, skal Ældre

Sagens frivillige så agere bisiddere for at

notere, hvad lægen har sagt?

Med nye teknologier følger nye spørgsmål

om, hvor grænserne for den frivillige

indsats skal gå. Det er også en anledning

for Ældre Sagen til at føje nye afsnit

til vores frivilligpolitik.

Konklusionen på workshoppen var, at vi

er nødt til at se på de enkelte teknologier, og

hvordan de anvendes hver især. Vi kan ikke

generalisere og sige, at frivillige

skal eller ikke skal yde en indsats

i forbindelse med, at der

indføres nye velfærdsteknologier.


aktiv september 2012

Vi skal have

åbnet flere

nye døre

Af Tom Nervil, journalist

I Danmark er der 65.000 ældre, der er ufrivilligt

ensomme. Det er mennesker, som vil få en langt

bedre livskvalitet, hvis de kan komme sammen

med andre mennesker, deltage i forskellige former

som samvær eller endog få ny venner. Det vil Ældre

Sagen gerne bidrage til, og vi har derfor sat gang i

en række aktiviteter, som vi kalder ”Ud af busken”.

Ingrid Branner, der har en baggrund som leder

af besøgstjenesten i Røde Kors, overtog rollen som

projektleder i maj måned. Hun har nu brugt de

seneste tre-fire måneder til at sætte sig ind i de

muligheder og udfordringer, der knytter sig til det

frivillige arbejde i Ældre Sagen.

Hun har brugt meget tid i lokalafdelingerne for at

få den bedst mulige dialog. Der er stor fleksibilitet

i måden at arbejde med at få ældre ud af busken,

men det er nu godt forankret i seks lokalafdelinger,

som løser opgaverne på meget forskellig vis.

Rigtig gode erfaringer

”Projektet kører godt. De frivillige har gjort et godt

stykke arbejde og har fået en masse nye erfaringer.

Det skal vi bygge videre på i den kommende tid,”

siger Ingrid Branner.

Det er lokalafdelingerne i Esbjerg, Støvring,

Nordfyn, Frederiksberg, Nykøbing Falster og Stubbekøbing,

der indtil videre er gået ind i arbejdet

med at afhjælpe ensomhed blandt ældre. Lokalafdelingerne

har allerede skabt gode resultater, som

kan være til inspiration for andre.

”Det er meget forskellige aktiviteter, der er sat

i værk, og med forskelligt udgangspunkt. I nogle

lokalafdelinger er det fællesspisning, der har

trukket ældre til, andre steder er det cafeaktiviteter

eller fortælling, der lokker folk til, og i Esbjerg

er det singlegrupper, som har været den store suc-


ces. Omtalen af singlegrupperne har fx

fået mere end 600 deltagere, der har haft

lyst til at finde andre at være sammen

med, og det har givet over 100 nye medlemmer.”

Fælles for de seks lokalafdelinger er

deres store engagement og dygtighed,

som de har brugt til at analysere sig frem

til, hvad de mener er den bedste måde at

skabe netværk for ensomme ældre på i

deres lokalområde.

Tanken bag ”Ud af busken” er at få fat i

ældre, som kunne have glæde af det samvær,

man opnår gennem forskellige aktiviteter.

Samværet er det centrale, men

aktiviteten kan være bevæggrunden for

at komme ud ad døren.

”Hvis du fx er interesseret i at fiske, så

er det lysten til at fiske, der måske skal

til for at få dig ud blandt andre mennesker,”

siger Ingrid Branner. ”Vi skal

også huske på, at ensomheden har mange

ansigter og kommer i mange nuancer.

Mennesker, vi umiddelbart ikke ser

som ensomme, kan sagtens være det. Fx

den erhvervsaktive kvinde, som oplever

ensomhed, når hun ikke er på arbejde.”

Tænk de ensomme med ind

På Nordfyn gør man meget ud af at banke

på døren hos folk, som kan have glæde

af at deltage i forskellige aktiviteter. Det

er en helt ny måde at tænke frivilligaktiviteter

på, for det er ikke noget lokalafdelingerne

”plejer” at gøre. Men én måde

er ikke mere rigtig end den anden. Det,

der rykker, er, at vi får skabt opmærksom

om, at der sidder ensomme, som vi kan

gøre noget for at få med. Det er et vigtigt

første skridt ,” siger Ingrid Branner.

”Det kræver noget for mennesker uden et

socialt netværk at komme ud over deres

eget dørtrin – at tage det første skridt –

men der hvor det sker, har det stor betydning.

Det gør en stor forskel for ensomme

ældre at få en ny mulighed for at se

andre mennesker.”

næste omgang

Nu er det planen at drage flere lokalafdelinger

ind i arbejdet, så der mindst er en

lokalafdeling i hvert distrikt, der medvirker.

”Det er også mit håb, at vi kan få samarbejdet

med kommunen og andre interes-

"

Vi skal

kombinere

det frivillige

engagement

med den

kommunale

viden."

Ingrid branner, projektleder

Tema: Tema: Ældre mellem Sagen og generaTioner

kommunen

serede op at stå,” fortæller Ingrid Branner.

”Vi oplever, at velviljen i kommunerne

er til stede, men at det i praksis kan være

svært fx at inddrage hjemmehjælperne,

så de kan hjælpe med at opspore ældre,

der føler sig ensomme. Vi skal kombinere

det frivillige engagement med den kommunale

viden og trække på det bedste fra

begge dele.

Men vi skal også se på de grupper,

som vi allerede har kontakt til. Det gælder

fx besøgsværter, modtagere af tryghedsopkald

og andre, som måske også

har et behov for socialt samvær. Der er

også meget at hente her,” påpeger Ingrid

Branner.

I den kommende tid vil Ingrid Branner

blandt andet besøge lokalafdelinger

i Holstebro, Fjerritslev, Roskilde og Helsingør

for at høre, om de ville være interesseret

i at starte en aktivitet op i ”ud af

busken” regi og opfordrer andre lokalafdelinger

til at henvende sig, hvis de gerne

vil gøre en ekstra indsats for ensomme

ældre.

Kontakt Ingrid Branner på telefon 3396 8776

eller mail: ib@aeldresagen.dk ■

aktiv september 2012 7


Tema: Ældre Sagen og kommunen

Ældrepolitik kan

man lære - af hinanden

Ældre Sagens kurser er en god måde at få opdateret sine erfaringer på, siger flere deltagere

Af Charlotte Boman Hede, journalist

Det kan være svært at hitte ud af, hvad

der er op og ned på det politiske område.

Hvor finder man egentlig sine informationer

henne? Det er noget, der har været på

dagsorden ved de ældre- og sundhedspolitiske

kurser, der blev holdt i juni i Middelfart

og København.

”Kurset bliver brugt til at klæde vores frivillige

i lokalafdelingerne på om det sundhedspolitiske

område. Hvordan formulerer

vi ældre- og sundhedspolitiske problem-

8

Birger Hansen,

formand for Ældre

Sagen i Solrød:

Jeg har i dag fået nogle tips

om, hvilke organisationer det

vil være smart for os at samarbejde

med. Jeg har tidligere deltaget i flere

af Ældre Sagens kurser, og selv om

jeg ved meget af det i forvejen, så får

jeg mere eller mindre altid noget ud af

det. Det er rart at møde nye mennesker

og lære af dem.

aktiv september 2012

stillinger? Hvordan er vi bedst muligt kritiske?

Hvad siger Kommunernes Landsforening,

og lever kommunerne op til det?

Det er sådanne nogle ting, vi har talt om,”

lyder det fra Lise Høst, der er foreningskonsulent

og underviser på kurset.

På tværs af afdelinger

Det er fire år siden, at Ældre Sagen senest

har afholdt kurset. Siden har henvendelserne

strømmet ind om at få det genoptaget.

En af de store fordele ved kurset

er ifølge Lise Høst, at det er frivillige

Elin Damgaard, fokus på

ældre- og sundhedspolitik

i Ældre Sagen, Værløse:

Jeg har fået rigtig meget ud af

det. Jeg har blandt andet lært,

at der er en afdeling herinde, der beskæftiger

sig med samfundsanalyse,

og som jeg kan bruge til at få nogle

af de statistikker, jeg ikke kan få via

Danmarks Statistik. Det er noget, jeg

ikke vidste før, så det har været meget

brugbart for mig.

fra mange forskellige lokalafdelinger, der

møder op.

”Vi lærer af hinanden og udveksler erfaringer.

Der sidder fx fire frivillige fra hver

deres lokalafdeling, der sammen skal løse

en opgave. Hvad plejer de at gøre i deres

egen kommune? Kan det gøres anderledes?"

Som et nyt tiltag har Lise Høst denne

gang inkluderet internetundervisning til

kurset. Her sidder frivillige i grupper og

skal løse en opgave via informationer fundet

på kommunernes hjemmesider.

”Vi havde det samme kursus i Middelfart,

og folk var generelle glade. Én sagde

dog, at det kunne have været rart, hvis de

havde fået opgaven med at finde oplysninger

på en kommunes hjemmeside sendt et

par dage i forvejen, så man havde haft tid

til at undersøge, hvor ens egen kommune

står. Det kunne have givet en god debat.

Derfor kan man sige, at jo, de skulle gerne

lære noget, men det gør vi som kursusholdere

også. Vi lærer noget nyt hver gang." ■

Kai Nørrung, næstformand

i Ældre Sagen

i Allerød:

Kurset her har givet et godt

overblik over, hvor det er, vi kan

gøre noget, og hvor det er umuligt.

Jeg er blevet bekræftet i, at det vi gør,

er det rigtige. Derudover er Ældre Sagens

kurser en god måde at vedligeholde

ens netværk til de andre afdelinger

på.


læserbrev

En elskelig ven,

men ensom

Hun er blevet flyttet til Sjælland. Ja, hun

har selv skrevet papirerne under. Det har

hun fortrudt. Hun havde håbet på, at familien,

som skal arve hende, havde lidt mere

tid til hende, når hun er så nær ved. Hun

må sande, at hun lige så godt kunne være

blevet i Jylland. Her kendte hun da nogen,

der havde lettere ved at besøge hende.

Hun bor på et "plejehjem". Hun er ikke

glad for at bo der. Hun har en rigtig god

hukommelse, er belæst, følger med i tingene,

og hun snakker meget med dem,

hun ringer til eller der ringer til hende.

Det gør vi tit. Hun har kun få venner tilbage.

Hun bliver 93 år i år.

Hun vil meget gerne op på de kanter,

hvor jeg bor, men vi er ikke hendes familie,

kun gamle venner på det fyrretyvende

år. Hun ved godt, hun er for gammel til at

flytte igen.

Hun er så træt af at være, hvor hun er.

Der foregår ingen ting, de andre beboere

ser hun til måltiderne. De siger ingenting.

De oplever heller ikke noget, de gør som

hende. Hun ser meget TV.

Hun er ikke direkte syg, men svagelig.

HØrIng Om Verdens Ældre

Ældres andel af befolkningen vokser eksplosivt

over hele verden. derfor er det vigtigt at

tage denne udfordring alvorligt ­ både

herhjemme og i verdens mange u­lande ­ så

ældres rettigheder bliver en del af regeringernes

politik. Ældre i udviklingslandene er

blandt de mest fattige, usynlige og marginaliserede

befolkningsgrupper. Under helt

ekstreme forhold er de også det kit, der

holder sammen på familie og lokalsamfund,

Hun kan ikke bo alene i en lejlighed. Hun

står op hver dag, hun vasker sig og tager

tøj på. Hun får bragt sin mad op, kun morgenmaden,

det vil hun helst. Hun ser personalet

et par gange om dagen, hvor de

kigger ind til hende, og til måltiderne,

”hvis man kan kalde det mad,” siger hun.

Hun tror selv, hun får for meget medicin.

32 stk. piller om dagen. Hun har sukkersyge,

type 2, går dårligt, har ondt i

arme og ben, efter at være faldet for år tilbage,

værre sommetider end andre dage,

men kan godt køre med en rollator, korte

strækninger. Hun siger sin mening en

gang imellem, men ikke så tit, for så er der

nemlig kold luft imellem hende og personalet

i flere dage. Det kan hun heller ikke

holde ud.

Hun siger, hun lever i afmagt, hendes

ting forsvinder, uden hun selv kan gøre

noget. Hun glæder sig til, vi kommer og

besøger hende, ”men I er så lang væk fra”,

som hun siger.

Hun har spurgt om en besøgsven gennem

mig. Jeg har prøvet at formidle en

gennem Ældre Sagen, men lige i hendes

Ældre sagen og Folkekirkens nødhjælp har taget initiativ til en stor høring med

titlen "Ældres rettigheder - vores globale Ansvar”

når deres børn forlader landsbyerne eller dør

af sygdom.

de færreste udviklingslande har etableret

et sikkerhedsnet for ældre. derfor må vi som

et velstillet land med mange ressourcer, også

blandt ældre, spørge os selv:

• Hvordan bidrager vi til at styrke en global

alliance med fokus på ældres rettigheder?

• Hvordan bidrager vi til at fremme global

solidaritet og medborgerskab blandt ældre?

område, en der stor mangel. Hun vil så

gerne have en at snakke med. Tit snakker

hun om at dø, men da jeg er en positiv person,

får jeg hende ret hurtig på andre tanker.

Vi snakker meget om dagligdags ting

og om min familie, som hun har kendt i

alle årene. Hun er en elskelig ven, men

hun er ensom.

Når man tænker over det, er der mange,

der sidder i hendes situation. Det er

et emne, som tit er oppe at vende. Jeg er

besøgsven to steder. Den ene er alene,

hun er også meget ensom, så jeg ser hende

ugentlig, hvor hun kun sidder og venter

på, at jeg skal komme. De andre er et ægtepar,

der slet ikke har dette ensomhedsproblem,

men som også er utrolig glade for at

høre noget udefra.

Vi skal nok tage os mere af dem, der bor

alene, enten det er på plejehjem, lejligheder

eller eget hjem, selv om vi ikke altid

synes, vi har tid. Måske er det os selv en

dag. Husk det.

lisbeth Ingvartsen, nr. Kongerslev

der er brug for input fra ildsjæle, ngO´er,

eksperter og politikere, som arbejder med

rettigheder og ældres vilkår.

Udviklingsminister Christian Friis bach

(r) holder hovedtalen og journalist Kurt

strand leder paneldebatten med politikere.

Tid: 1. oktober 2012, kl. 13 ­ 17

sted: KOsmOpOl, Fiolstræde 44, 1171

København K

Tilmeld dig senest d. 24. september på

www.noedhjaelp.dk/tilmelding

aktiv september 2012 9


læserbrev

Samarbejde betaler sig

- og medlemmerne får rabat

På Fyn har medlemmerne haft stor glæde

af § 12.2 i vedtægten, hvor det nævnes,

at distrikterne kan bruges til erfarings- og

ideudveksling samt koordinerende funktioner.

I 2008 dannedes den fynske kulturkoordination,

og allerede samme år kunne

vi tilbyde alle fynske medlemmer billetter

til forpremieren til det årlige Voldspil

i Nyborg med samme rabat, som Nyborg

kommunes pensionister hidtil havde fået.

Mange spurgte, hvad er fordelen? og

svaret var: rabatten er nu gået ud over

Nyborgs grænser, og vi i Ældre Sagen kan

få pladser ved siden af hinanden. Det første

år solgte vi omkring 200 billetter, og i

år har vi solgt 401 billetter. Nu har Voldspillets

arrangører fået øje på os; i år har

vore billetkøbere fået tilbud om før forpremieren

at kunne spise middag i forteltet

ved indgangen for 100 kr. (andre tilskuere

skal betale 140 kr.), og da der var udsolgt

til forpremieren, modtog vi et tilbud om,

at Ældre Sagens medlemmer kunne købe

billetter til alle tirsdagsforestillinger med

20 % rabat.

Den Fynske Opera har været en ligeså

god samarbejdspartner. I sæsonen 2011-12

har der været tre forestillinger. Vi fik lov

til at købe billetter til deres forpremierer

til 50 kr. pr. stk. Salget til den første opera

var overvældende. Ældre Sagens medlemmer

fyldte hele salen, og vi havde en lang

venteliste. Til de to andre har billetsalget

været pænt, og heldigvis har operachefen

lovet os fortsat samarbejde.

Takket være vores meget interesserede

distriktsformand har vi haft rabattilbud

fra flere andre udbydere, men på grund af

lang tid mellem deadline og udgivelse af

Det Sker, har vi ikke haft mulighed for at

formidle disse tilbud. Billetsalg og annoncering

har givet problemer i enkelte lokalbestyrelser,

men jeg er overbevist om, at

vi med tiden nok skal lære at administrere

disse ting og finde de letteste fremgangsmåder.

Også de enkelte lokalbestyrelser imellem

er samarbejdet intensiveret. Fx har

man overført ventelisten fra en lokalbestyrelse

til en anden, der ikke havde udsolgt

Pulje til transportudgifter

Vi er et værested for aktive misbrugere,

som blandt andet laver varm

mad til brugerne hver dag, derudover

er der sat mange aktiviteter

og projekter i gang. Vi er 21 frivillige

ildsjæle plus bestyrelse, som stiller

vores arbejdskraft gratis til rådighed,

men mange kommer langvejs

fra, og jeg mener ikke, at de frivillige,

hvoraf de fleste er pensionister,

skal tage penge op af lommen

for at yde den store indsats, som de

her gør.

Regeringen vil gerne have flere frivillige

ud på markedet, men så synes

10

aktiv september 2012

jeg også, at der skal være mulighed

for at trække kørsel fra over skatten

på lige fod med andre erhverv.

Der kunne udskrives en pulje,

som udelukkende bruges til transport,

som er og bliver en stor udgift

for den enkelte, så kunne vi få nogle

frivillige ude fra periferien, som vi

ellers ikke ville kunne nå.

Klavs lauritzen.

Værestedet perronen, Foreningen mod

misbrug

noter_presse

en tur til Cirkusrevyen, og nogle lokalbestyrelser

har opfordret andre til at ”dele”

en udenlandsrejse.

Siden 2008 har vi sluttet årsmøderne

i distriktet med et kulturelt indslag,

som har inspireret mange tilstedeværende

lokalbestyrelsesmedlemmer til lokale

arrangementer. En anden kilde til inspiration

er vores Idébank på distrikt 6´s hjemmeside.

Den fynske kulturgruppe har et fint samarbejde

med sekretariatets marketingafdeling

ved Peter Rindom, der deltager i

vores halvårlige møder, men vi er skuffede

over, at vi i Håndbog for lokalbestyrelser på

siden om distrikter kun er nævnt som en

hentydning under ”Andre emner, der har

relevans til lokalafdelingerne i distriktet”,

ligesom det er svært at finde vores arbejdsområde

i kursushåndbogen, selvom vi har

foreslået kursusudvalget at tilbyde kursus i

området et par gange.

Hanne grove.

Fagudvalgsformand, distrikt 6, Fyn

middelfart sparekasse og

Ældre sagen vil hjælpe ældre

middelfart sparekasse vil nu sammen med

Ældre sagen tilbyde kurser for ældre om,

hvordan man bruger et dankort. det sker, efter

p4 Fyn i sidste uge satte fokus på den fare, ældre

udsætter sig selv for ved at have store kontantbeløb

liggende i hjemmet.

bankdirektør martin baltser siger, at middelfart

sparekasse gerne vil holde sådanne kurser,

og den lokale formand for Ældre sagen i

middelfart, lone ebbesen, siger ja tak til

invitationen. Ældre sagen har hidtil ikke været

opmærksom på, at der var behov for et sådant

kursus, siger hun.

DR P4 Fyn Nyheder d. 25. juni 2012


kronik

mei petersen, projektleder bedste Ven,

dansk Folkehjælp

Vi lever i et aldersopdelt samfund, hvor

børn, forældre og ældre det meste af

tiden lever hver deres travle liv. Det skaber

distance og mangel på forståelse

generationerne i mellem.

I år er det europæisk år for aktiv aldring

og solidaritet mellem generationerne.

Formålet med året er at fremme skabelsen

af en kultur med aktiv aldring baseret

på et samfund for alle aldersgrupper.

Hvis vi ønsker et samfund med solidaritet

og forståelse på tværs af generationer,

må vi skabe rammerne for at kontakt

og venskaber mellem generationer

kan udfolde sig, da dette ikke altid sker

spontant.

I juninummeret af Ældre Sagen Aktiv

bragte bladet en række eksempler på

noter_presse

bus med 100

stoppesteder

AALBORG: en ny fleksibel buslinje, der

fungerer som en slags blanding mellem en

taxa og en almindelig bus, så i går dagens lys

i aalborg.

Frisk og cool

når man er over 60 år

aktiviteter som Ældre Sagens frivillige

allerede er engagerede i, hvor mennesker

på tværs af generationer kan mødes og

have glæde af hinandens viden og menneskelige

tilstedeværelse.

I Dansk Folkehjælps projekt Bedste

Ven, hvor jeg er projektleder, oplever vi

dagligt, hvordan både seniorer (60+) og

børn i alderen 8-18 år har glæde af samværet

på tværs af generationer.

Mange børn har naturlig kontakt med

den ældre generation i form af bedsteforældre,

men for nogle børn er dette ikke

en mulighed. Det kan være børn fra små

familier med meget lidt voksennetværk.

Det kan være børn, hvis bedsteforældrene

bor langt væk eller bedsteforældrene

er gået bort.

Her kan den ældre generation række ud

og give disse børn en hjælpende hånd og

samtidig kan der skabes en forståelse og

indsigt generationerne imellem.

I projekt Bedste Ven er formålet at

knytte venskaber mellem ressourcestærke

seniorer over 60 år og sårbare børn og

unge mellem 8 og 18 år. Seniorerne, som

udgør de frivillige Bedste Venner, er indstillet

på at engagere sig i lokalmiljøet

sammen med børn og unge eller tilbyde

hygge og trygge omgivelser i deres hjem.

Senioren kan give det enkelte barn et

linjen, som kan benyttes af alle, henvender

sig primært til ældre og gangbesværende.

men ved premieren på den nye linje

mandag eftermiddag, var det blandt andet

rådmand thomas Kastrup­larsen (s), nts

underdirektør nikolaj sørensen samt

repræsentanter fra den lokale afdeling af

Ældre sagen og ældrerådet, der var med på

frirum, hvor barnet ikke skal kæmpe om

opmærksomheden. Senioren kan med

sine livserfaringer vise barnet, at alting

ikke behøver at foregå i zappertempo og

kan sammen med barnet undersøge fællesinteresser

som for eksempel håndværk,

håndarbejde, naturen, sport osv.

Et eksempel på, hvordan seniorernes

ressourcer bliver bragt i spil i det sociale

frivillige arbejde igennem projekt Bedste

Ven, er følgende: En dreng som har

en Bedste Ven fortæller: ”Det var godt at

få en voksen, som man kan gå hjem til efter skole,

når ens mor arbejder i forretning til sent hver

dag. Min Bedste Ven har været med til aktiviteter

i byen – han er 73, og før jul tog han med mig

på graffitikursus og nu arbejder vi videre med de

teknikker vi lærte – altså lovligt! Det, synes jeg,

er vildt sejt”. Drengen forestillede sig ikke

på forhånd, at man kunne være så frisk

og cool at være sammen med, når man er

over 60. Dette er et smukt eksempel på,

hvordan samvær på tværs af generationer

kan give både senioren og barnet nye forståelser

for hinandens liv.

Herfra skal lyde en opfordring til at gå

ind i frivilligt socialt arbejde med børn,

enten deltage i etablerede projekter eller

være med til at skabe nye rammer, hvor

kontakt og venskaber på tværs af generationer

kan udfolde sig.

jomfrurejsen.

­ baggrunden har blandt andet været et

ønske om at komme mere ud til brugerne.

men det er også noget, vi gør, fordi vi har

mistet helt op til 25 pct. af passagerne på

servicebusserne, forklarede Kastrup­larsen.

Nordjyske Stiftstidende Aalborg 14. august 2012

aktiv september 2012 11


12

Fik besøgsvenner til at boome:

’Den største glæde er

glæden ved at glæde andre’

Af Lars Mandal Foto Ulrik Jantzen

Hanne Mazzarolli kan med stolthed

se tilbage på sin tid som leder af

besøgsvennerne hos Ældre Sagen i

Greve syd for København.

”Da jeg overtog arbejdet, var der

tre besøgsvenner, og da jeg sluttede

her tidligere i år, var vi oppe på 35.

I perioder har der været flere, så jo,

det har været en succes.”

Hanne Mazzarolli fortæller til

AKTIV, at hun har været meget

glad for at arbejde med besøgsvenner.

”Opgaven har givet mig mange

gode oplevelser. Det er tydeligt, at

det betyder meget for mange ældre

ensomme, at der kommer en ven og

besøger dem, og jeg har fået rigtig

mange positive tilbagemeldinger

fra såvel venner som værter.”

”To gange om året har jeg samlet

alle besøgsvenner her i Greve, og på

disse møder er det kommet frem,

hvor meget det giver at arbejde som

besøgsven. Jeg har blot været formidler

og arrangør, men det har jeg

holdt meget af.”

Hanne Mazzarolli fortæller, at

hun fra mange sider har hørt, at

hun skulle være særlig dygtig til at

finde det rigtige par, altså den bedste

besøgsven til den pågælden-

aktiv september 2012

de vært. ”Jeg tror nu mest, det har

været tilfældigt, men jeg taler da

med alle besøgsvenner for at finde

ud af, hvilke interesser de har,

og jeg besøger alle vore besøgsværter

for at forberede mig grundigt,

Jeg har gjort meget ud af at finde

frem til en mulig fælles baggrund,

måske en fælles kulturel interesse,

det kan være bøger eller natur; det

er vigtigt at vært og ven har noget at

snakke om.”

stor empati

Formand Jørgen Norrid, Ældre

Sagen i Greve, siger at Hanne Mazzarolli

er et meget ansvarsbevidst

menneske.

”Hanne har stor empati, og hun

er en loyal og ægte Ældre Sagen

kvinde. Derfor fik Hanne Ældre

Sagens ærespris i marts i år for sit

store arbejde med besøgsvennerne.

Jeg vil desuden rose Hanne for et

forbilledligt samarbejde med Greve

Kommunes hjemmepleje, forebyggelseskonsulenter

og demenskoordinatorer.”

Hanne Mazzarolli fortæller til

AKTIV, at hun sammen med sin

mand har været medlemmer af

Ældre Sagen siden 1992.

”Jeg meldte mig ind for at støtte

den gode sag. I de første mange år

var vi ikke særligt aktive. Vi spillede

bridge, og ja, det gør vi såmænd

stadig, og en dag blev min mand

spurgt, om han ville stille op som

næstformand, og jeg blev spurgt,

om jeg ville være leder af besøgstjenesten.

Det var i 2002, og vi sagde

begge ja.”

”Jeg har virkelig nydt alle mine

år som aktiv frivillig i Ældre Sagen.

Det har været dejligt at have noget

fornuftigt at lave i fritiden. Og jeg

er stadig aktiv. Sammen med en

anden frivillig leder jeg vores meget

aktive stavganghold. Vi er cirka

30, der går en tur hver tirsdag året

rundt, også i sne og slud. Vi går cirka

halvanden time, og vi har både

et turbohold og et hold for folk, der

ikke går så stærkt.”

Den største glæde

”Jeg har altid levet et aktivt liv. Jeg

har været formand for byens skolenævn,

jeg har været domsmand,

og jeg har siddet i det lokale menighedsråd.”

”Min far lærte mig, at den største

glæde er glæden ved at glæde

andre, og det har jeg levet efter hele

mit liv,” slutter Hanne Mazzarolli. ■


aktiv september 2012 13


14

Landet

rundt

Ældre Sagen har næsten

60.000 aktiviteter om året

– her er nogle af dem

Af Gitte Roe Eriksen, journalist

rougsø-Sønderhald

Det kunne være vores børn

Da Lis Kastrup fra Ældre Sagen i Rougsø-Sønderhald

blev ringet op af en ergoterapeut

fra botilbuddet Tangkær, der ledte

efter besøgsvenner til beboerne, var

hun egentlig ikke i tvivl om, at den opga-

Huntingtons chorea

Sygdommen er arvelig og bryder i de

fleste tilfælde først ud, når man er 35

og 45 år. Den starter med lette ufrivillige

bevægelser, der forstærkes gennem

de første år. Sygdommen kan

også begynde med psykiske symptomer

i form at personlighedsændring,

hukommelsesbesvær, irritabilitet,

nærtagenhed, vrangforestillinger

og depressioner. Udviklingen af Huntingtons

chorea kan endnu ikke

standses.

aktiv september 2012

ve godt kunne løftes. Og det på trods af,

at beboerne på Tangkær er en anden målgruppe

end den, Ældre Sagen overvejende

er besøgsvenner for. Tangkær er et botilbud

for patienter med sygdommen Huntingtons

chorea. Beboerne kommer fra

hele landet og hovedparten med en alder

omkring sidst i 30’erne.

”Det er en frygtelig sygdom, og beboerne

kunne jo være vores børn. Nogle af

kvinderne har måttet forlade deres børn,

der bor i en anden landsdel, og nu bor de

selv her,” fortæller Lis Kastrup.

besøg i team

Dog sagde Lis Kastrup først nej til at løfte

opgaven, der lød på en-til-en, som er kendetegnede

for besøgsvenner.

”Det er simpelthen for anstrengende og

for hårdt. For det er svært at slippe, når

man er kommet hjem igen efter et besøg.

Mange er så dårlige,” siger Lis Kastrup.

I stedet tilbød hun, at besøgsvenner-

ne kom i små team af to-tre personer, og

det fungerer fint. Hver torsdag eftermiddag

får beboerne besøg efter en turnusordning,

hvor 12 frivillige på skift besøger

beboerne.

”Vi kører måske en tur med dem, fortæller

dem lidt om, hvad der sker i verdenen,

og vi har da også været i Aarhus og se

en fodboldkamp.

Det er forskelligt fra gang til gang, hvor

mange beboere, der deltager.

”Sygdommen gør dem jo også trætte, så

måske skulle vi ændre vores besøgstid fra

om eftermiddagen til om formiddagen.

Nu må vi se, vi har kun eksisteret i et par

måneder,” siger Lis Kastrup.

Som optakt til ordningen er de frivillige

blevet informeret om sygdommen fra plejepersonalets

side, og Lis Kastrup har endvidere

bedt om, at de løbende bliver opdateret

omkring sygdommen og et par gange

om året får en snak med personalet om,

hvordan ordningen fungerer. ■


Odense

En ven til det sidste

Da Susse Hedemand startede som hospitalsven

for en kvinde på 79 år i starten af

året, blev det et længere forløb end først

beregnet. Kvinden, der havde cancer i

fremskreden grad, blev nemlig mere og

mere dårlig og døde to måneder senere i sit

eget hjem. I de to måneder gik Susse Hedemand

fra en rolle som hospitalsven til også

at fungere som besøgsven. Begge kasketter

affødte et nyt tilbud fra Ældre Sagen i

Odense.

”Vi fik samtidig forespørgsler på, om vi

ikke havde en vågetjeneste. Det havde vi

ikke på det tidspunkt, men det har vi nu,”

fortæller Kathrine Sørensen, formand for

lokalbestyrelsen og fortsætter:

”For det er jo en helt naturlig rækkefølge,

at man først begynder som det ene men

slutter som noget andet. Det er også de

nyborg

På turistcykler og racercykler rundt

i Nyborg

Som et supplement til diverse gåture hos

Ældre Sagen i Nyborg oprettede man tidligere

på året et cykelhold. Efter sommerferien

er deltagerne atter klar til at sætte sig i sadlerne.

Ikke mindst tovholder Ole Poulsen, der

for nylig selv tog en ”lille” tur på 500 km fra

Nyborg til Skagen – dog over en uge med fem

overnatninger undervejs.

”Man kan komme lidt længere rundt, når

man cykler og se noget andet og mere i forhold

til gåture,” fortæller han om baggrunden for

holdet.

Til at starte med var der op til 10 cyklister

med hver gang. Holdet cykler en gang om ugen

ud fra samme startsted, men ad forskellige

ruter.

”Men så faldt et par stykker fra. Jeg tror, forventningerne

var lidt for høje fra start. Her

havde jeg lavet ruter på stier i skovene, men

deltagerne er mere trygge ved at køre på asfalt,

ældres ønske, at den samme

ven følger dem, uanset om de

skal på hospitalet eller er ved vejs ende.”

multifrivillige

Set i lyset af Susse Hedemands oplevelse,

har Kathrine Sørensen opfundet et nyt

begreb, nemlig at være multi-frivillig.

”Ja, kan man ikke kaldet det det? Det

hænger jo sammen, og jeg ser gerne, at

hospitalsvenner, spisevenner, besøgsvenner

og vågetjenestens frivillige bliver

sådan en slags multifrivillige, hvor

alle har deltaget på samme kurser, og

hvor man kan mere end en ting, så man

kan tage over, når ”ens ældre” får et nyt

behov,” siger hun og understreger, at det

stadig er op til den enkelte frivillig, om

man vil det hele eller mindre. ■

så nu kører vi kun på

landeveje. Samtidig

tager det nok lige et par

sæsoner, før tilbuddet

helt har etableret sig,”

siger Ole Poulsen.

Det er overvejende

kvinder, der cykler og

både turistcykler og racercykler

med gps er blandt

udstyret. Ole Poulsen planlægger

de forskellige ruter ud

fra et cykelkort, og så bruger han hjemmesiden

iform.dk. En tur er som regel på 25-30 km

med pause for hver 10. kilometer.

”Vi får både motion og frisk luft, og jeg er

helt sikker på, at vi på sigt vil opleve en vedvarende

succes – folk vil gerne, og man kan

bare dukke op. Man behøver ikke tilmelde sig,”

lyder det fra Ole Poulsen. ■

Ingen skal være alene

Formålet med Ældre Sagens Vågetjeneste

i Odense er, at ingen skal være

alene i livets sidste timer.

”Det at have et andet menneske

hos sig i de sidste timer betyder, at

der er en hånd at holde i, et menneske

at snakke med om tunge tanker

og spørgsmål, som alle kommer til

os i den sidste tid. Det kan give tryghed,”

siger Kathrine Sørensen.

Ældre Sagens Vågetjeneste i Odense

har 13 frivillige tilknyttet, der både

kommer i eget hjem og på plejehjem.

aktiv september 2012 15


Landet

rundt

aalborg

Ryk ind på golfbanen

Der bliver med stor succes svinget med

golfkøllerne hos Ældre Sagen i Aalborg, og

tidligere på året kunne Ældre Sagen så indvie

en ny seks-hullers golfbane i Lindholm

Fjordpark i Nørresundby i samarbejde med

kommunen.

”Golfbanen skal ses som et supplement

til golfklubberne, der jo har 9 eller 18 huller.

Orker man ikke det, så er det her et

godt sted. Samtidig er det med til at skabe

interesse for aktiviteten, og flere medlemmer

har fået så meget smag for det, at de

sidenhen har meldt sig ind i en rigtig golfklub

- og nogle er endda begge steder,” fortæller

Erik Dam fra Ældre Sagen i Aalborg.

Efter indvielsen oplevede Ældre Sagen

en ny tilgang af deltagere, så nu spiller

omkring 130 på den nye bane. Ældre Sagen

16

aktiv september 2012

har også en 6-hullers bane i Aalborg, hvor

225 spiller. Her er der ikke plads til flere,

oplyser Erik Dam.

Ældre Sagen disponere over de to baner

hver dag i tidsrummet fra kl. 9-15. Derefter

er der fri adgang for alle. Prisen for samarbejdet

er, at Ældre Sagen står for at slå

græsarealerne, og kommunerne passer stiområderne.

måtte udvide

Ideen om en seks-hullers golfbane i Aalborg

ligger mange år tilbage, hvor Ældre

sagen blev kontaktet af Dansk Golf Union.

Ældre Sagen fik skabt et samarbejde med

kommunen, og den første bane stod klar

tilbage i 1997. Det blev en så stor succes,

at der blev ventelister. For 12 år siden lave-

de man så en til seks-hullers bane i Nørresundby.

Men arealet var allerede udlagt

til andre formål, så det var blot en midlertidig

løsning. I 2008 blev der så igangsat

et projekt under titlen "EN GOLFBANE TIL

FOLKET", hvor en landskabsarkitektstuderende

som et led i sin bacheloruddannelse

skulle udarbejde en projektbeskrivelse for

et areal til golfbanen i Nørresundby.

”Ud fra den projektbeskrivelse fik vi en

god dialog med kommunen, og nu har vi

så endnu en permanent golfbane,” fortæller

Erik Dam.

Spillerne giver 350 kroner om året for at

spille en gang om ugen. Der er mulighed

for instruktørhjælp fra frivillige fra Ældre

Sagen. ■


nykøbing-rørvig

It-interesserede strømmer til

Det kan være svært at følge med strømmen af

it-interesserede i Odsherred. Faktisk er Ældre

Sagens tilbud på it-området så populære, at flere

deltagere har måttet gå igen uden at få hjælp.

Det forsøger man nu at få gjort noget ved.

Kommunen har stillet en datastue i svømmehallen

til rådighed for Ældre Sagen hver onsdag

fra kl. 10-14 frem til 2015. I 2015 skal alle borgere

være digitalt selvhjulpne, og altså kunne betjene

sig selv over nettet frem for telefon og personlig

henvendelse. Og det er ikke mindst grunden

til, at mange medlemmer valfarter til svømmehallens

datastue.

”Det har næsten været for godt besøgt i forhold

til, hvor mange instruktører vi er. Det har betydet,

at mange har måtte ventet forgæves på at få

hjælp, når de troppede op. Og det er ærgerligt.

Så fremover vil vi lave et system, hvor man tilmelder

sig, så man kan være sikker på, at få den

hjælp, man har brug for. Tidligere kunne man

bare troppe op,” fortæller Palle Simonsen, underviser

og koordinator på it-området.

Derudover bliver holdet af frivillige instruktører

udvidet fra fire til seks.

”Vi oplever jo en voldsom eksplosion i antallet

af deltagere. Der var sågar en, der ringede

fra Holbæk og spurgte, om hun måtte komme,”

siger Palle Simonsen.

Ikast

Ørreder på krogen

Der blev fisket på livet løs og hygget

og fortalt gamle fiskeskrøner af de

godt 130 deltagere, som valgte at bruge

en sommerdag i juni på en fisketur

arrangeret af Ældre Sagen, Ikast Sportsfiskerforening

og Skyggehale Put and Take.

Det var 15. år i træk, at fisketuren fandt sted

for kommunens handicappede og ældre.

Omkring 200-300 kg ørreder var sat i søen til

dagen – sponsoreret af Den Jyske Sparekasse,

Det Grønne Råds Fond og ejeren af fiskesøen Jens

Jørgen Jensen.

”Jeg tror, det var nær ved at gå lige op med

Han ville ønske, at kommunen kunne stille flere

lokaler til rådighed rundt om i kommunen,

så deltagerne ikke skulle køre efter den ene datastue,

der nu er. Men foreløbigt er alternativet

bibliotekets computere.

nemId og skype

Palle Simonsen fortæller, at Ældre Sagen tilbyder

alle former for hjælp lige fra installering af programmer

til brug af Skype.

”Vi har fået en flok damer til at snakke over

Skype. Det er også en måde at bruge computeren

på, og det fjerner samtidig berøringsangsten

overfor computeren.”

Samtidig har mange borgere bestil NemId efter

at have været på datastuen.

”Og så er der Ruth, der i en alder af 83 år har

kastet sig over en computer. I dag søger hun på

nettet og lejer film på biblioteket over nettet,”

fortæller Palle Simonsen.

Lokalbestyrelsen har også for nyligt købt en

iPad.

”Den skal vi også til at bruge. Det er fx en glimrende

måde at læse en bog på.”

Hos Ældre Sagen fortsætter man med datastuen,

men vil endvidere tilbyde to nye kurser. Et der udelukkende

er målrettet brugen af NemId og et kursus

om, hvordan man handler på nettet. ■

fangsten,” fortæller Peder Nors, formand for

Ældre Sagen i Ikast.

Ældre Sagen stillede med fire frivillige, der

hjalp til med at servere kaffe, te, kage, og boller

sponsoreret af Lions Club. Sportsfiskerforeningsmedlemmer

hjalp med at ordne liner, som gik i

knuder og ”fuglereder”, samt lidt håndtering til

dem, som havde behov for det. Stort set alle fik

flotte ørreder på krogen. Helt op til 16 gode fisk

- det var en ældre pige, som gjorde en helt masse

mænd til skamme, da de måtte nøjes med en

to-tre stykker hver. Arrangementet var gratis for

deltagerne. ■

aktiv september 2012 17


Landet

rundt

Køge

Sundhed over

telefonen

Når sygeplejerske Grethe Hansen tager sin

telefon, kan det meget vel være et medlem

af Ældre Sagen i Køge, der har spørgsmål

vedrørende diabetes eller brug for anden

sundhedsvejledning. I fem år har Grethe

frivilligt stillet sin ekspertise til rådighed

for Ældre Sagen i Køge ved at tilbyde sundhedsvejledning

over telefonen.

”Jeg blev pensionist for fem år siden og

deltog på Ældre Sagens årsmøde. Her efterlyste

man nye ideer, og jeg tilbød mig,”

fortæller Grethe Hansen.

Trods pensionsalderen er hun stadig

aktiv på arbejdsmarkedet, da hun har en

aftale med Steno Diabetes Center, hvor

hun arbejder. Grethe Hansen har speciale i

netop diabetes.

18

aktiv september 2012

”Nogle ringer netop for at få råd i forhold

til diabetes, andre har mere brug for generelle

råd. Det kan godt være en blandet

landhandel,” siger Grethe Hansen, der dog

godt kunne ønske sig endnu flere ”patienter”

i telefonen.

”Ofte kan det handle om en barriere at

skulle ringe - og følelsen af at stille ”dum-

København

Spisevenner på vej

Ældre Sagen i København er blevet

inspireret af Ældre Sagen i Odense,

der kan tilbyde spisevenner til

ensomme ældre. En ordning, som

Ældre Sagen i København er ved at

få afklaret forholdene omkring.

”Vi har opbakning fra kommunen,

der gerne vil skaffe ældre til os og

også er klar til at afsætte penge til projektet.

Og så er det vores opgave at skaffe

frivillige,” fortæller formanden for lokal-

me” spørgsmål, men uanset spørgsmålets

karakter, skal man bare ringe,” opfordrer

hun.

Indtil videre har hun kunnet klare sundhedsvejledningen

over telefonen, men er

der brug for det, er der også mulighed for

et personligt møde.■

bestyrelsen Bent Johansen.

Det mener han i øvrigt ikke vil blive et

problem.

Målet er 100 borgere og 100 frivillige til

at løfte ordningen, der i sin enkelhed går

ud på, at en frivillig spiser sammen med

en borger. Maden bliver bragt udefra, og

der bliver også fra kommunens side budgetteret

med mad til den frivillige samt at

man som frivillig kan få dækket eventuelle

transportomkostninger.■


For Få æLdre

kAN redde LIV

Fakta

noter_presse

Ca. hver tredje dansker over 56 år er ude af stand til at

udøve førstehjælp i forbindelse med kritiske situationer.

Næsten halvdelen af danskerne over 56 har taget deres

førstehjælpskursus for mere end 10 år siden.

Over 90 procent af danskerne mener, at de bør være

i stand til at yde førstehjælp.

67,8 år er gennemsnitsalderen for få et hjertestop.

(Center for Hjertekarforskning, Gentofte Hospital, 2011)

Krolf motiverer og giver selvværd

sORø: Det var en stor dag for beboerne i

Alléhuset, da Socialpsykiatrisk Center

indviede en krolfbane i baghaven.

græsset var grønt, himlen blå og solen

skinnede fra en skyfri himmel, da de

spændte beboere i går kunne indvie den

nye krolfbane i alléhusets baghave.

Krolfspillet er sammensat af elementer

fra golf og kroket, og frem for at spille

gennem buer, spilles der, som i golf, til

huller.

Køllerne ligner kroketkøller, men er

længere, og så går spillet selvfølgelig ud på

at komme gennem banen med de 12 huller i

så få slag som muligt.

­ det er dansk arbejder Idræt, der har

sponseret både denne bane ved alléhuset

og den bane, der findes på sneppevej i

Kurser i førstehjælp for Ældre Sagens

medlemmer og frivillige kan gøre den helt

store forskel i tilfælde af hjertestop

Af Tom Nervil, journalist

Danskerne over 60 år har den største risiko for at få et

hjertestop. Men samtidig er det også den del af befolkningen,

som er dårligst til at give førstehjælp. Det situation

kan vi heldigvis være med til at ændre.

Ældre rammes oftest

Næsten ni ud af ti hjertestop i Danmark rammer danskere

over 50 år. Men det til trods viser statistikken, at næsten

hver tredje dansker over 56 år er ude af stand til at stille

noget op i forbindelse med en ulykke eller andre kritiske

situationer. Derfor er der et stort behov for, at flere

ældre melder sig til et førstehjælpskursus. Det mener både

Ældresagen og Røde Kors.

”Vi har behov for en holdningsændring, så flere af de

ældre også bliver i stand til at yde førstehjælp og ikke er

nervøse for at kunne hjælpe deres nærmeste,” siger sundhedsfaglig

konsulent i Dansk Røde Kors, Ann Hjort Maltesen.

Forældet viden

Der er en gruppe ældre, som aldrig har været på førstehjælpskursus

og derfor vil være helt uforstående, hvis

uheldet skulle være ude. Og for ældre, der allerede har

taget et førstehjælpskursus, gælder det for de flestes vedkommende,

at kurset er mere end ti år gammelt. På den

tid glemmer man en hel del, så der kan være brug for at få

det frisket op.

Ældre Sagen samarbejder blandt andre med Røde Kors om

førstehjælpskurser og kurser i hjertestart. Af Ældre Sagens

arrangementskalender fremgår det, at der rundt om i landet

afholdes mere end 10 kurser i førstehjælp i oktober måned.

Kurserne er typisk af 3-6 timers varighed og koster 200-300

kr. Det er en beskeden udgift, hvis man til gengæld kan redde

en af sine nærmeste i tilfælde af, at han eller hun pludselig

falder om på gulvet med et hjertestop. ■

stenlille. begge baner indvies i dag,

fortæller socialpædagog og idrætskoordinator

i sorø socialpsykiatrisk Center, mie

Holm madsen.

Krolf, og idræt generelt, ansporer og

motiverer patienterne. det øger selvværdet

og giver kropsglæde.

­ I stenlille har vi i forvejen et samarbejde

med Ældre sagen, så måske er der grundlag

for, at vi kan samarbejde om krolf her.

Sjællandske Slagelse 5. juli 2012

aktiv september 2012 19


20

aktiv september 2012

Ældre sagens direktør og 15 udvalgte frivillige havde fornøjelsen af at blive inviteret til

haveselskab på Fredensborg.

DRONNiNGeN

inviterede til havefest

Oplevelse var af særlig karakter for 15 af Ældre Sagens frivillige,

da Regentparret inviterede til selskab på Fredensborg Slot

Af Thye Henriksen

Foto Christian Meyer, Kongehuset

For Birthe Vixø startede dagen allerede, da

vækkeuret ringede kl. 6. Selvom hun har

rejst i både Afrika, Asien og Iran og egentlig

ikke længere får rejsefeber, var det

anderledes denne sommermorgen i juni.

Kroppen reagerede med en ”sovende” fornemmelse.

Hun var glad, lidt ”høj”, van-

vittig spændt og kunne ikke lade være

hele tiden at tænke på det, der var overgået

hende. Nemlig at blive inviteret med til

haveselskab for ”Det frivillige Danmark” af

selveste Regentparret.

”Jeg er meget beæret og ydmyg over at

blive inviteret med til Dronningen. Tænk,

at mit frivillige arbejde kan føre mig så

vidt,” siger 67-årige Birthe Vixø, som

siden hun gik på efterløn for syv år siden,


thomas thomsen fra Ældre sagen i Hvidovre fik en god snak med hendes majestæt dronning margrethe II af danmark.

har arbejdet som frivillig i Ældre Sagen.

Cirka ti timer om ugen bruger hun som

leder af tre systuer for indvandrerkvinder i

belastede områder som fx Gjellerup Parken

i Aarhus. Den hjælp og imødekommenhed,

hun selv har mødt ude i verden, vil

hun gerne være med til at give videre.

”Jeg føler en stor taknemlighed for den

gæstfrihed, jeg selv har mødt. Derfor vil

jeg gerne give den hjælp videre herhjemme,”

fortæller hun.

en interesseret direktør

I toget fra Aarhus til København sidder

hun stille, kigger ud af vinduet, læser lidt

i sin avis og prøver at forestille sig, hvad

der skal ske. Inden turen går til Fredensborg

Slot, skal Birte Vixø sammen med 14

andre af Ældre Sagens frivillige spise frokost

med Bjarne Hastrup i sekretariatet i

København.

”Jeg kender kun Bjarne Hastrup fra fjernsynet

og aviserne, så det var også en oplevelse

at få lov at møde ham. Han var meget

interesseret, levende og positiv,” fortæller

hun.

Der var dog ingen tvivl om, at det var

haveselskabet, der var den helt store oplevelse.

Også selvom hun ikke fik lejlighed

for at tale med de kongelige.

”Det var helt utroligt flot. Maden var

eminent, og vi kunne tage alt det, vi ville

have. Der var fine tjenere, der skænkede

vin og overrakte alt til os. Jeg gik rundt og

kiggede på dronningens krydderurter, det

var meget smukt,” fortæller Birte Vixø.

Fem minutter med Dronningen

Selvom det ikke lykkedes Birte Vixø at

komme helt tæt på dronning Margrethe,

gik det anderledes let for Thomas Thomsen,

der er formand for Ældre Sagens lokalafdeling

i Hvidovre. Han fik et lille prik på

skulderen af dronningens hofmarskal og

fik derefter lov til at tale med hende i fem

minutter.

”Det var en meget stor oplevelse. Hun

spurgte ind til det frivillige arbejde, og jeg

fortalte hende, at vi mangler lokaler og

ellers talte vi om, at jeg havde mødt hendes

sønner i Sydney. Hun sagde så, at jeg

da skulle gå hen og hilse på Joachim. Og

det gjorde jeg så. Det var spændende,”

siger Thomas Thomsen.

I toget på vej hjem til Aarhus gør Birte

Vixø status. Det har været en god dag.

”Det var en meget overvældende dag

med alle de indtryk. Jeg fortsætter i hvert

fald som frivillig mange år endnu. Den tillid

indvandrekvinderne viser mig i hverdagen,

er jo det hele værd. Jeg vil gerne hjælpe

dem og forklare dem, hvad der er rigtigt

og forkert i det danske samfund. Det er

min mission,” siger Birte Vixø. ■

aktiv september 2012 21


FRIVIllIg

FREDAg

2011 var året, hvor Frivillig Fredag for første gang løb af staben.

Ældre sagens lokalafdelinger deltog rigtigt mange steder i landet

i fejringen af den frivil lige indsats ofte i samarbejde med frivilligcentret

i kommunen. Flere steder var lokalpolitikere i praktik

som frivillige i blandt andet Ældre sagen.

Frivilligrådet, som står bag Frivillig Fredag, håber på at gentage succesen

d. 28. september 2012, hvor Frivillig Fredag afholdes under

overskriften ”Del det du kan og skab noget nyt”. med temaet sættes

der fokus på deling af viden, kvalifikationer, håndværk, praksis og

kunnen.

Frivillig Fredag vil desuden arbejde for, at få synliggjort de gode samarbejder.

Du kan læse mere om dagen på www.frivilligfredag.dk ■

gENERAtIoNERNES

DAg Den 30. september 2012 fejres generationernes Dag. Dagen skal markere

værdien af de bånd, vi knytter på tværs af generationer. socialstyrelsen

igangsætter en landsdækkende kampagne i efteråret. Ældre sagen

har deltaget i at få udarbejdet et inspirationskatalog til lokale aktiviteter

på tværs af generationerne. Du kan læse mere om generationernes

dag og downloade inspirationskataloget på www.socialstyrelsen.dk ■

noter_presse

22

næstved vil være

mere ældrevenlig

næstved Kommune er med i kapløbet om at

blive ”de mange generationers by”

næstved Kommune er i gang med et

større initiativ, der skal gøre kommunen

endnu mere attraktiv og ældrevenlig, og de

er blandt de ni byer, der nu kæmper om at

blive kåret som ”de mange generationers

by”. År 2012 er udnævnt til at være det

europæiske år for aktiv aldring og solidaritet

mellem generationerne.

derfor har socialstyrelsen i samarbejde

med social­ og Integrationsministeriet

udskrevet en konkurrence til landets byer

aktiv september 2012

med det formål at finde den by, der er mest

attraktiv at leve i for ældre borgere. Ikke kun

til gavn for ældre, men til gavn for alle

generationer i byen.

næstved Kommune har deltaget i

konkurrencen, og i deres ansøgning har de

blandt andet lagt op til, at området ved

birkebjergparken skal være mere ældrevenlig.

– der vil være mulighed for at indrette en

motionsplads med bænke til ældre, som

dermed kan udføre gymnastik siddende for

eventuelt at indgå som en aktivitet for

ældre i dagcentret, skriver kommunen i

ansøgningen.

Og dét er noget, der falder i god jord hos

Ældre sagen.

– det er vigtigt, at også ældre borgere er

aktive. derfor er vi hos Ældre sagen positivt

stillede overfor næstved Kommunes tiltag,

siger maria blankensteiner, der er udviklingskonsulent

i Ældre sagen.

Ud over næstved Kommune er også

Odense, Frederiksberg, toftlund ved tønder,

nakskov, nørre nissum, Horsens, skanderborg

og Helsinge Kommuner med i kapløbet

om at blive ”de mange generationers by”.

Vinderen modtager 200.000 kroner til

formidling, idéudvikling, gennemførelse

eller lignende. Vinderen af konkurrencen

udnævnes 4. december af social­ og

integrationsminister Karen Hækkerup.

.

Sjællandske Slagelse 11. august 2012


stor interesse

for simpel computer

Ældre Sagens it-frivillige viser interesse for at låne dukaPC’er,

undervise, deltage ved foredrag samt søge midler til at købe dukaPC’er

Af Søren Høyer, markedskonsulent

”Det er en stor glæde, at se det fantastiske

engagement og aktivitetsniveau, der er på

datastuerne mellem de frivillige undervisere

og kursisterne. Vi har løbende udlånt

5-10 dukaPC’er til forskellige datastuer hos

Ældre Sagen. Det er en stor glæde, at vi

på den måde I fælleskab kan bidrage til at

hjælpe en masse seniorer til at blive borgere

i det digitale Danmark,” siger Erik Hougaard,

som er medstifter af dukaPC.

nye kurser

Aksel Petersen fra Ældre Sagen i Aarhus

har med stor succes afholdt kurser i

dukaPC.

”Vi har i foråret kørt et kursus med 26

kursister, der mødte op med deres egen

dukaPC til undervisningen – vi havde

udviklet kursusmaterialet. Det var en bragende

succes – der var en rigtig god stemning

og spørgelyst på holdet," siger Aksel

Petersen.

”Vi oplever, at seniorerne er meget interesserede

i brugen af it, og de muligheder

noter_presse

det er i kommunens interesse

saXIld ­ Odder Kommune gør det fornuftigt,

når det gælder ældrepolitik. der er dog

plads til forbedringer. meldingen kommer

fra formanden for Ældre sagens lokalafdeling

i Odder, Christen Christensen.

Han understreger, at kommunen er nem

at få i tale og er lydhør over for de forslag,

som kommer fra Ældre sagen.

når Christen Christensen taler på Ældre

digitaliseringen giver, derfor står vi allerede

nu klar med et nyt kursus i dukaPC,”

oplyser Aksel Petersen.

Lignende meldinger kommer fra Ældre

Sagen i Stege, der har lånt en dukaPC til

demonstrationsbrug i datastuen.

”Vi oplever en stor interesse og nysgerrighed.

Vores kursister i datastuen oplever

dukaPC’en som meget nem og brugervenlig,”

fortæller Peter Clemmensen.

nemt og enkelt

Erik Hougaard fortæller om samarbejdet

med Ældre Sagen: ”Vi oplever, at både

undervisere og kursister er rigtig glade for,

at de med dukaPC har en computer, som

både er helt enkel og ikke-teknisk at komme

i gang med, og som samtidig kan følge

dem i hele deres digitale udvikling.

For hvis brugeren vil videre med fx regneark

eller billedbehandling, er der jo en

helt almindelig Windows computer under

overfladen. Og derfor håber og tror jeg, at

man i datastuerne vil opleve, at en række

dukaPC brugere på et tidspunkt vil melde

sig til de almindelige kurser også, fordi de

sagens vegne, har han 2923 medlemmer i

ryggen. det er formentlig baggrunden for, at

der bliver lyttet blandt både politikere og

embedsmænd på rådhuset.

­ Vi har en god dialog med sanne rubinke,

der har taget flere møder med os, siger

Ældre sags­formanden.

sanne rubinke (sF) er viceborgmester og

formand for socialudvalget.

gennem deres gode oplevelser med computeren

har fået mod på at lære mere. Det ser

jeg som en stor styrke i samarbejdet med

datastuerne og de frivillige,” slutter han.

særlige aftaler

Tidligere på året deltog dukaPC på seniormessen

i Tjelecentret i Ørum ved Viborg,

hvor omkring 175 seniorer deltog. Udover

mødet med udstillere bød dagen også på

foredrag og underholdning. En messe som

Ældre Sagen i Tjele var katalysator for.

Ældre Sagens markedsteam er meget

glade for samarbejdet og hører udelukkende

positive tilkendegivelser fra medlemmer,

der får en rigtig god kundeservice.

Derfor har markedsteamet lavet en aftale

med dukaPC om, at de datastuer, som

anskaffer maskiner til undervisningsbrug

er helt fritaget for at betale abonnement til

dukaPC. Men underviserne modtager stadig

den samme service og alle programopdateringer.

Markedsteamet håber, at aftalen

vil puste endnu mere gang i det gode

samarbejde. ■

­ på det seneste har det dog skuffet os, at

kommunen ikke kan hjælpe, når vi vil lave

it­kurser for de ældre. Vi har over 100, der

ønsker at få it­undervisning, og det skyldes

bl.a. at kommunen i høj grad går over til at

kommunikere med borgerne på nettet,

siger Christen Christensen.

Han lover, at Ældre sagens lokalafdeling

nok skal få løst problemerne, så de, der

ønsker at komme på kursus, kommer det.

Horsens Folkeblad 9. august 2012

aktiv september 2012 23


24

aktiv september 2012

LOkALe hjemmesIDeR

Design og formidling

følges ad

De lokale hjemmesider genopstår i nyt design i starten af det nye år. Og

med det nye design følger forbedrede muligheder for at præsentere det

frivillige arbejde

Af Peter Egevang, webmedarbejder

Sommeren er gået på hæld. Og dermed er

udviklingen af de nye, lokale hjemmesider

afsluttet. Siderne er designede, kodede og

testede; og de næste måneder introduceres

de lokale webmastere for de nye muligheder

og arbejdsgange, de kommer til at møde.

Tilbud om hjælp og støtte fremhæves

Et af de områder, der fokuseres på i Ældre

Sagens strategi, er synliggørelse af det frivillige

arbejde og de muligheder for hjælp

og støtte, der tilbydes i lokalafdelingerne.

Det er derfor vigtigt, at de lokale hjemmesider

fortæller om lokalafdelingens tilbud om

støtte, vejledning og arrangementer.

Teknik til den travle webmaster

Til de nye, lokale hjemmesider er udviklet

et modul, der hjælper den besøgende med

at danne sig et overblik over muligheder for

hjælp og vejledning i lokalafdelingen, hvis

man fx søger oplysning om socialhumanitære

tilbud.

For webmasteren bliver arbejdet med indtastning

af indhold gjort lettere. Faktisk bliver

det så enkelt at have med at gøre, at den

travle webmaster med et par klik kan oprette

standarstekster og billeder på hjemmesiden.


it

Svindlere kom til kort

over for it-frivillig

En kvindestemme sagde på gebrokkent engelsk, at hun repræsenterede softwarefirmaet Microsoft

og bad om at få fjernadgang til Finn Christensens computer, så hun kunne udbedre en fejl på maskinen

Det lyder umiddelbart som en virkelig

god service. Problemet er bare, at kvinden

sandsynligvis ringede fra et call-center i

Indien, hvorfra hun forsøger at narre penge

fra computerbrugere verden over. Desværre

for kvinden i telefonen er Finn Christensen

fra Vallensbæk frivillig it-underviser

i Ældre Sagen, så han hoppede ikke på

hendes forklaring.

”Det gik rimelig hurtigt op for mig, at

der var noget mærkeligt ved opringningen.

Jeg sagde, at jeg syntes, det var mærkeligt,

at det ikke var Microsoft i Danmark, der

ringede,” udtaler Finn Christensen til Politiken.

samme remse igen og igen

Svindelnummeret er en forholdsvis ny

metode, hvor computerbrugere narres til

at betale for fup-reparationer af deres computer.

I Finn Christensens tilfælde fortalte

kvinden, at hun arbejder for en certificeret

Microsoft samarbejdspartner. Når de

får adgang til computeren kører svindlerne

et program, der får det til at se ud som

om computeren er ramt af en masse fejl.

Til sidst bliver offeret tilbudt at købe en

online-reparation af sin computer.

Det var Finn Christensen dog ikke med

på, og da kvinden i telefonen mødte for

megen modstand, gav hun op og lagde

røret på.

Læg røret med det samme

Hos Microsoft Danmark har man kendt til

fænomenet i nogen tid.

”Når man får opkald af denne type, så er

det bare at lægge røret på med det samme,

for det er ren svindel,” siger sikkerheds-

chef hos Microsoft Danmark Morten Juul

Nielsen.

Han slår samtidig fast, at Microsoft

aldrig ringer til private brugere.

”Det har vi slet ikke kapacitet til,” siger

han.

Morten Juul Nielsen anslår, at Microsoft

har 15 - 20 kunder om ugen, som har

været udsat for dette trick. Han kender dog

kun til få tilfælde, hvor de rent faktisk har

betalt penge til svindlerne.

”Men vi ser jo kun toppen af isbjerget i

forhold til, hvor mange tilfælde der findes,”

siger Morten Juul Nielsen.

Hvis man bliver offer for dette pågældende

fupnummer, er der ingen grund til at

være bekymret for, om ens computer

bliver inficeret med

virus, selvom man har

lukket andre ind i sin

computer. Det er kun

for at presse pen-

ge ud af folk. Hvis man har betalt for en

fup- reparation, kan man kontakte sit

kredikortselskab og bede dem annullere

betalingen.

Ringede igen

Finn Christensen slap ikke med et enkelt

opkald, men blev ringet op igen de efterfølgende

to dage. Efter han besvarede

det tredje opkald med blot at sige ”I don't

have a computer,” modtog han ikke flere

opkald. ■

aktiv september 2012 25


Der var kø til computerne

og mellem

50 og 70 ældre

mødte op, da

Ældre Sagen i Høje

Taastrup sidste år

afholdte Senior

Surf-dag i samarbejde

med Taastrup

Bibliotek.

”Det var en stor

succes, og det var

rigtig sjovt,” fortæller

Aksel Odgaard

Pedersen, der

er it-underviser i

Høje Taastrup.

”Jeg lærer noget

hver gang. Måske

er instruktøren i

virkeligheden, den

der lærer mest. Når folk kommer og spørger

om deres småproblemer, bliver jeg jo

bedre til at løse problemerne hver gang.

Det er en rigtig god øvelse, når man skal

hjælpe dem ved at forklare tingene i stedet

for bare at tage musen fra dem. Det er altså

noget, man skal lære,” forklarer han.

givtigt samarbejde

Når så mange ældre mødte op til Senior

Surf-dagen sidste år, er Aksel Odgaard sik-

26

Fakta

Sjov læring til

Senior Surf

Den 13. september vil computerstuer og biblioteker endnu engang åbne op for

SeniorSurf for at få endnu flere ældre på internettet. Ældre Sagen i Høje Taastrup

var sammen med 258 undervisningssteder med sidste år, og det var en stor succes

Seniorsurf-dag 2012 er en national kampagnedag,

hvor ældre, der ikke bruger internettet, bliver

inviteret til at prøve det – og få lyst til mere.

aktiv september 2012

ker på, at det store fremmøde både skyldtes

det gode samarbejde, Ældre Sagen havde

med biblioteket samt en massiv annoncering.

”Vi havde fået trykt nogle store plakater,

som vi hang op rundt omkring i byen

og selvfølgelig på bibliotekerne,” fortæller

han og tilføjer, at de frivillige undervisere

sørgede for at bede folk om at sprede budskabet.

”Meningen med Senior Surf er også, at

budskabet skal spredes

fra mund til

mund, og man skal

fortælle om arrangementet

til sine venner,”

siger Aksel

Odgaard.

Fire timers

forberedelse

Selvom mange lokalafdelinger

måske

synes, at det kan være

en stor mundfuld at

planlægge et Senior

Surf-arrangement,

mener Aksel Odgaard

ikke, at det var det

store problem.

”Vi havde tre møder

med biblioteket

inden, og så øvede vi selvfølgelig Senior

Surf-programmet igennem og printede

diplomer ud til deltagerne. Alt i alt har vi

vel brugt en fire timer på forberedelsen,”

fortæller Aksel Odgaard og tilføjer, at man

jo som frivillig it-underviser i forvejen bruger

tid på at forberede kurser hver uge.

Når Seniorsurf-dagen i år løber af stablen

har Høje Taastrup fordoblet indsatsen og

holder åbent to steder, så endnu flere

ældre kan komme med på it-vognen. ■

Bag arrangementerne rund om i landet står Ældremobiliseringen, Ældre Sagen,

Kulturstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen.

DR har produceret skattejagten, hvor der er mulighed for at vinde flotte præmier.


NYT OM KURSER

FOR FRIVILLIGE

Kursuskataloget

for efteråret 2012

er på gaden

Kursuskataloget med tilbud til Ældre

Sagens frivillige blev i starten af august

udsendt til alle 12.755 frivillige, som er registreret

med navn og adresse i Ældre Sagens

database. Blandt efterårets mange kurser

og temadage er der flere nye emner:

• Kommunikation og samvær med demente

– Livshistorien som udgangspunkt for

det gode samvær

• Vejlederen viser vejene

• Bisidderkursus

• Fortælleglæde – om at dele livshistorier

Op i helikopteren

Årlig temadag for kursusudvalg og

undervisere den 20. juni 2012

"Vi skal op i helikopteren," sagde

formanden for kursusudvalget,

Johannes Hvidegaard og

bød igen i år velkommen til de

knap 30 deltagere, der kort før

sommerferien samledes om at

diskutere kurser for frivillige i

Ældre Sagen. Her var følgende

temaer til debat:

• Hvordan evaluerer vi vores frivilligkurser,

og kan vi måle

deres effekt?

• Hvilke nye kurser er der behov

for med udgangspunkt i Ældre

Sagens strategi 2012-2016?

• Hvilke erfaringer er der gjort

med frivilligundervisere – og

• Træn dig glad – bliv motionsven med

Ældre Sagens nye motionsprogram

• Workshops: Flere aktive mænd – med

fokus på mandemotion

• Opfølgning på forårets succes med ”Naturen

som træningsrum” i form af yderligere

3 kurser

• Opfølgning på forårets succes med ”Det

digitale samfund” i form af yderligere 3

tema-dage

• Medietræning for PR-frivillige

• Kurser for bridgeledere

TemADAg

er der andre kurser end det

social-humanitære startkursus,

der evt. kunne egne sig til

at frivillige påtog sig undervisningen?

Der var en livlig diskussion

dagen igennem, og kursusudvalget

vil i løbet af efteråret

samle op på forslagene til nye

kurser, se på metoder til mere

systematisk at måle på kursernes

effekt, samt forsætte diskussionen

om frivillige undervisere.

Læs hele opsamlingen på

vov.aeldresagen.dk/kursusudvalg ■

noter_presse

Læs mere om de mange nye tilbud om kurser

og temadage i Kursuskataloget og bliv

inspireret til at lære mere om det område,

hvor du allerede er aktiv eller til at gå i

gang med nye aktiviteter.

Har I brug for flere eksemplarer af Kursuskataloget

så kontakt Frivilligservice, enten: op@aeldresagen.dk

eller pj@aeldresagen.dk. ■

nyt initiativ opfordrer:

gå i haven med de ældre

Ældre sagen i galten har fået bevilget 10.000 kroner

fra Codans socialhumanitære pulje som hjælp til at

realisere projekt "Havevenner" ved tjørnehaven.

Vejr, vind, lys og luft kan give de ældre en bedre

hverdag. det er baggrunden for, at elsebeth Jørgensen

fra Ældre sagen i galten har taget initiativ til et nyt

frivilligt netværk, der skal øge tjørnehavens beboeres

mulighed for at komme ud.

projektet ”Havevenner” går i al sin enkelhed ud på

at give de ældre en bedre hverdag ved at øge muligheden

for, at de kan komme udendørs. på plejehjemmet

er det ikke nødvendigvis noget problem at tage de

ældre med ud i haven, men de personalemæssige

ressourcer rækker ikke altid til at opholde sig i haven.

­ det handler bare om at være i haverne sammen

med de ældre. snakke, sidde, plukke blomster og

måske lave lidt let "havearbejde", siger elsebeth

Jørgensen, der har mødt stor glæde for ideen og

initiativet blandt personalet på tjørnehaven.

GaltenFolkeblad.dk 13. august 2012

aktiv september 2012 27


marketing

For modne mennesker, der nyder livet

I weekenden 5.-7. oktober 2012 danner

MESSE C i Fredericia ramme om en ny messe,

der arrangeres i samarbejde med Ældre

Sagen. Messen er blevet til efter hollandsk

forbillede, hvor en lignende messe har

udviklet sig til en stor succes.

Livsstil, underholdning og præmier

Messen er målrettet 50+ generation og er

opdelt på hovedområderne: Rejse er livet,

På hjul, Frihed, Bo godt, Sundhed & velvære,

Fritid på fuld tid og Smagstorvet.

Alle tre dage vil være spækket med spændende

programpunkter, der giver besøget

en ekstra dimension.

Fra messens store scene vil man kunne

opleve foredrag og musikalsk underhold-

28

aktiv september 2012

ning med blandt andre:

Helge Engelbrecht & Tommy Rasmussen,

journalist og forfatter Lone Kühlmann, tidligere

politichef Per Larsen, Jesper Lundorf

– Kronprinsens tidligere livvagt, den danske

musikgruppe Hardinger/Thorup, Nordeas

seniorstrateg Henrik Drusebjerg, whiskysmagning,

modeshow, rejseforedrag og

meget mere.

Ældre Sagen bidrager med en række

spændende gratis foredrag i forbindelse

med messen.

Det er emner som: "Få mere ud af dine

penge som folkepensionist”, ”Fup og fakta

om arv og testamente”, ”Bofællesskab

og boliger”, ”Frivillig – hvorfor, hvad og

hvordan?”, ”Kys livet – også når det gør

gratis for frivillige

ondt” ved Margrethe Kähler og ikke mindst

emnet ”Sandwichgenerationen” ved sociolog

Emilia van Hauen.

Sideløbende med LIVING+ er der ”Cykler

for alle”, som egentlig er en indkøbsmesse

for fagfolk, men dørene åbnes for publikum,

så der bliver mulighed for at kigge

nærmere på alle de spændende 2013 nyheder

indenfor cykelverdenen. På messen er

der også en kæmpe demo-bane med mulighed

for at afprøve flere end 30 forskellige

el-cykler.

Besøgende på messen kan også deltage i

konkurrencen om en lang række attraktive

præmier, der spænder lige fra rejsegavekort,

fri bil en uge og cykelrejser til stationær

PC, krydstogt og el-cykel. ■

Messen finder sted centralt i hjertet af Danmark i MESSE

C Fredericia, hvor der er masser af gratis P-pladser lige ved

døren. Der er gratis busser fra stationen hver halve time i

messens åbningstid.

Åbningstiden er kl. 10.00-17.00 alle tre dage – fredag den

5. til søndag 7. oktober. Se mere på www.living-plus.dk

Entréen koster 80 kr.

Medlemmer af Ældre Sagens samt en ledsager kan komme

ind for 50 kr. pr. person (vis medlemskort).

Der er GRATIS ADGANG for Ældre Sagens frivillige ved

aflevering af nedenstående kupon i udfyldt stand


navne

Ny funktionsleder

i Samfundsanalyse

Den nye funktionsleder i Samfundsanalyse er Charlotte Færch Lotz, 43 år.

Charlotte skal have den daglige ledelse af Samfundsanalyse og refererer til

underdirektør Michael Teit Nielsen.

Charlotte er uddannet cand.scient.soc fra RUC og kommer fra en stilling som

teamleder i Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut, hvor hun har været

en halv snes år. På ældreområdet har Charlotte blandt andet arbejdet med

arbejdsmiljø og velfærdsteknologi. ■

ÆReSBeViS

Ely Rød tildeles

Ældre Sagens æres -

bevis for sit store

engagement og

mange årige virke i

lokalaf delingen i Hedensted. Vi kan

allerede her afsløre, at æres beviset

overrækkes den 15. september i

forbindelse med jubi læumsfesten.

Underdirektører i sekretariatet

For at styrke ledelsen og aflaste Ældre

Sagens direktør Bjarne Hastrup på en

række områder er der pr. 1. maj 2012

udnævnt tre underdirektører i Ældre

Sagen. Det drejer sig om Dorthe Wille,

der er ansvarlig for Internationalt,

Intern service og It, Jens Lindahl, der

har ansvar for Direktionssekretariat, HR

og Økonomi, samt Michael Teit Nielsen

med ansvar for Innovation og Strategi.

Michael Teit Nielsen er i den forbindelse

også tiltrådt som afdelingsleder for Samfundsanalyse.

Den nye organisering betød, at vi måtte

dorthe wille. Jens lindahl. michael teit nielsen.

sige farvel til afdelingsleder Susanne

Schøtt Kristensen.

Direktionen udgøres fortsat af Bjarne

Hastrup, men med udnævnelsen af underdirektører

har Ældre Sagen øget gennemslagskraften

i ledelsen. ■

aktiv september 2012 29


navne

Nye lokalformænd 2012

22

1

15

23

1. Kirsten Skov, Ærø

2. Kirsten Kristensen, Kjellerup

3. Erik Aggerholm, Ringkøbing-Holmsl.

4. Ole Lauge Kjærulff, Skibby

5. Mogens Petersen, Herlev

6. Erik Mollerup, Høje Taastrup

7. Lise Vork, Gladsaxe

8. Jonna Hjortnæs, Hørning

9. Birthe Bjerg, Egtved

10. Ingelise Hansen, Hvalsø

noter_presse

30

7

2

16

24

8

17

25

9

18

26

10

27

11

3 4 5

28

11. Aase Jepsen, Rødding

12. Birgit Auhagen, Slangerup

13. Karen Margrethe Jørgensen, Midtfyn

14. Ole Møller, Ishøj

15. Susanne Krohn Djurhuus, Hirtshals

16. Jørgen Engkebølle, Bramming

17. Leif Larsen, Farsø

18. Tale V. Nielsen, Tjele

19. Kaj Arnfeldt Bang, Helsinge

20. Bent Skovgaard, Frederiksberg

Ældre kan slippe for krav om digital kontakt

bekendtgørelse om fritagelse er på vej, og

kommuner vil fare med lempe.

Ældre mennesker med begrænset eller

ingen kendskab til computere og internet

behøver ikke frygte den tid, hvor 80 procent

af al kommunikation mellem borgerne og

myndighederne skal foregå digitalt.

det gælder også ordblinde, handicappede

og folk med svage danskkundskaber. det

aktiv september 2012

Nyt ansigt i Frivilligafdelingen

Ingrid Branner er ansat frem til d. 31. maj 2013 som ansvarlig

for Ud af Busken. Ingrid kommer blandt andet med erfaring som

Sektionsleder for Besøgstjenesten i Hovedstadens Røde Kors.

Se også omtalen af Ud af busken på side 6-7 ■

lægger regeringen op til i en kommende

bekendtgørelse, der udbygger lov om

offentlig digital post, som trådte i kraft 1. juli.

loven lægger sig op af regeringens strategi

om, at 80 procent af al kommunikation

mellem borgere, virksomheder og det

offentlige skal foregå digitalt inden udgangen

af 2015.

bekendtgørelsen vil fritage de såkaldt

19

29

12

20

13

21. Flemming Hansen, Sorø

22. Jens Larsen, Roskilde

23. Kjeld Steen Madsen, Gundsø

24. Boye Pedersen, Nakskov-Rudbjerg

25. Bent Lystrup Andersen, Maribo-Holeby-R.

26. Villy Haslund, Nysted

27. Carsten Koch, Frederikssund

28. Frede Jensen, Nr. Rangstrup

29. Thomas Berntsen, Distrikt 3

– Midt-Østjylland

it­svage for kravet om at skulle kommunikere

digitalt, men for eksempel i Københavns

Kommune vil man alligevel fra den kommende

budgetlægning bruge 50 millioner kroner

på kurser og oplæring af ansatte i kommunens

borgerservice til at kunne servicere

blandt andet de ældre i kommunen, når de

beder om hjælp.

Politiken.dk 18. august 2012

21

6

14

Foto: mogens rieks.


kontakt

i sekretariatet

Ældre sagen · nørregade 49 · 1165 København K · tlf. 33 96 86 86 · fax 33 96 86 87 · www.aeldresagen.dk

FRIvILLIgAFDeLIngen

aFdelIngsCHeF

lars linderholm

tlf. 33 96 86 44

ll@aeldresagen.dk

sOUsCHeF

Ia brix Ohmann

tlf. 33 96 86 62

ibo@aeldresagen.dk

aFdelIngsseKretÆr

lis beck

tlf. 33 96 87 02

lb@aeldresagen.dk

sOcIAL-hUmAnITÆRe kOnsULenTeR

peter lindblad

tlf. 33 96 87 33

pl@aeldresagen.dk

distrikt 2, 3, 5, 8, 9

tine schiller

tlf. 33 96 86 48

tsc@aeldresagen.dk

distrikt 1, 4, 6, 7, 10

UD AF bUsken

Ingrid branner

tlf. 33 96 87 76

ib@aeldresagen.dk

FORenIngskOnsULenTeR

bente petersen

søstrup elle 3, 4300 Holbæk

tlf. 28 10 52 87

bp@aeldresagen.dk

distrikt 6, 7, 8

lise Høst

tlf. 24 79 62 63

lih@aeldresagen.dk

distrikt 9, 10

mogens rieks

tirsbækvej 127, 7120 Vejle Ø

tlf. 75 81 46 48

mr@aeldresagen.dk

distrikt 2, 4, 5

søren Udam

lystrupvej 14, ajstrup, 9560 Hadsund

tlf. 98 57 54 06

su@aeldresagen.dk

distrikt 1, 3

TeknOLOgI-

Og FORmIDLIng

tina edelbeck

tlf. 33 96 86 32

te@aeldresagen.dk

Jacob bøgesvang

tlf. 33 96 87 57

jb@aeldresagen.dk

sUnDheDs- Og IDRÆTskOnsULenT

Karin schultz

tlf. 33 96 86 46

kas@aeldresagen.dk

geneReL hjÆLP TIL Pc

senIOr pC sUppOrt

tlf. 70 10 10 06, hverdage fra 10­15

UDvIkLInskOnsULenTeR

lis Vidkjær Hjorth

tlf. 33 96 87 09

lvh@aeldresagen.dk

maria blankensteiner

tlf. 33 96 86 73

mb@aeldresagen.dk

FRIvILLIgseRvIce

Ole peinow

tlf. 33 96 86 58

op@aeldresagen.dk

per Jacobi

tlf. 33 96 86 90

pj@aeldresagen.dk

RegnskAb I LOkALbesTyReLseR

Og DIsTRIkTeR

Christian agersund

tlf. 33 96 87 84

ca@aeldresagen.dk

niels erik eich

tlf. 33 96 86 02

nee@aeldresagen.dk

kURsUsADmInIsTRATIOn

kurser@aeldresagen.dk

Helle danielsen

tlf. 33 96 86 42

hd@aeldresagen.dk

Karin rosenquist

tlf. 33 96 87 27

kr@aeldresagen.dk

RåDgIvnIngen

tlf. 80 30 15 27

mARkeTIng

marKedsCHeF

torben schack

tlf. 33 96 86 43

ts@aeldresagen.dk

sAmFUnDsAnALyse

UnderdIreKtØr

michael teit nielsen

tlf. 33 96 86 35

mtn@aeldresagen.dk

økOnOmI

ØKOnOmICHeF

Jens søndergaard

tlf. 33 96 86 08

jss@aeldresagen.dk

kOmmUnIkATIOn

KOmmUnIKatIOnsCHeF

birger lenvig

tlf. 33 96 86 21

bl@aeldresagen.dk

ReDAkTøR

tom nervil

tlf. 33 96 86 19

tn@aeldresagen.dk

DIRekTIOn

adm. direktør

bjarne Hastrup

ÆLDRe sAgens LAnDsbesTyReLse

per thestrup (formand)

per.thestrup@gmail.com

søren rand (næstformand)

soren.rand@mail.dk

Helge Jensen, helgejens@mail.tele.dk

lillian andersen, lillian@tuknet.dk

Jytte Funch, jfnx@mail.dk

bent Johansen, bentjohansen@c.dk

ebbe Johansen, ej@danskill.dk

bent guul, bent@guul.dk

Johannes Hvidegaard

johanneshvidegaard@ofir.dk

aktiv september 2012 31


32

Sorteret magasinpost ID-nr. 42004

Ændringer vedr. abonnement ring venligst: 3396 8689

Win win i Nordjylland

I min sommerferie i Nordjylland blev jeg hele tre gange beriget

med skønne oplevelser stablet på benene af frivillige ældre

Af Katrine Vigilius

Illustration: Niels Poulsen

Haveholdet på Hirtshals Museum består

af pensionister fra havnebyen, som gerne

bruger nogle sommerdage på at flette

reb med besøgende børn eller sælge

fiskefrikadeller. Det er sådan et sted,

man ikke kan befinde sig særligt længe

uden at få et smil på læben. Hvis ikke

af tonen blandt de snakkende damer

i fisketeltet så af skiltet for ’Bo’s ejendomshandel’:

Et-værelses 80 kr., toværelses

150, penthouse: 200 kr. Der er

altså tale om hjemmelavede fuglehuse.

Museumshaven har aktiviteter og

spisning for interesserede sommerhusgæster

eller lokale Hirtshals-beboere.

Overskuddet fra fuglehuse, sjippetorve

og hjemmelavede fiskefileter går til

handicappede ældre i lokalområdet, så

aktiv september 2012

haveholdet er her på frivillig basis.

bespisning på sæbygaard

Der dufter af vanilje og kaffe i caféen på

Sæbygaard Slot, der teknisk set ”blot” er

en Herregård.

”Velkommen!”

En dame klædt i en lang gammeldags

nederdel og en langærmet hvid trøje

med blonder smiler gæsterne i møde.

Hun har lysegråt pagehår briller, og står

bag en disk dækket af fade med kringle,

boller og lagkage – alt sammen hjemmelavet.

Væggene er æblegrønne og beklædt

med billeder fra gamle dage samt collager

med fotografier fra forskellige arrangementer

på stedet: ”Middelalderdage

på Sæbygaard”, ”Magi og mystik i

historien”. Fotografierne viser smilende

ældre mennesker klædt i farvestrålende,

historiske kostumer.

”Birthe har syet alle kostumerne,” bliver

jeg oplyst.

”Ja, vi kan snart repræsentere hele

historien med de kostumer.

glade piger i skagen

’Kirke Kaffe – Africafé’ står der på det

hvide stykke lærred henover indgangen

til det hvide festtelt, der åbner sig

mod Skagen gågade. Bagenden vender

ud mod Skagen Kirke, som står bag

arrangementet. Teltets højre halvdel er

fyldt af borde med kaffekander og blomsterpotter

og stole med forbipasserende,

der har slået sig ned for at drikke en

kop kaffe og spise et stykke kage. Langs

den venstre væg er der sat borde op med

forskellige kreationer af drivtømmer og

glas samt frisksyltet jordbærmarmelade

og hjemmestrik, alt sammen til salg for

billige priser. Pengene går ubeskåret til

’Deborah Center’ – et hjem der hjælper

prostituerede piger i Etiopien: ”Gør Glædespiger

til Glade Piger,” lyder mottoet.

En pige står og kigger på en lyseblå

striktrøje. Sådan en, der ville koste

mindst 300 i en almindelig tøjbutik. Her

koster den blot 100.

”Kan du lide den?” En ældre dame

med hvidt hår og et smil, der fylder hele

det rynkede ansigt hjælper hende i trøjen

og gentager igen og igen, hvor godt

striktrøjen klæder hende. Pigen beslutter

sig for at købe trøjen. Smilet når

en centimeter længere op mod ørene i

hver side, da damen modtager hundredelappen.

Hun minder endnu engang

om, hvordan pengene går til de etiopiske

piger, der jo ikke har det så godt og

gentager en sidste gang, at den er rigtig

sød til hende. Hun må selv siges at være

temmelig sød – selv uden striktrøje.■

More magazines by this user
Similar magazines