Nyhedsbrev - Arla Foodservice

arlafoodservice.dk

Nyhedsbrev - Arla Foodservice

Nyhedsbrev

Nr. 4 - august 2006

Helle Hansen og Birgitte Søndergaard fra hhv. Glostrup Amts Sygehus og Hillerød Sygehus smager på

Arlas nye energidrik sammen med blandt andre Key Account Manager John Gynther, Arla Foodservice.

Tæt samarbejde om ny energidrik

Protin er en ny energitæt mælkedrik til

småtspisende. Drikken er udviklet i tæt

samarbejde med ernæringskyndige fra

to sygehuse.

- Der er et stort behov for et produkt af

denne type, der så vidt jeg ved hidtil

ikke har kunnet fås i Norden. Vi - og de

patienter, der har smagt med undervejs

i udviklingsprocessen - synes, at vi

er nået frem til et godt produkt med

en god smag, siger Bodil Nyby, der er

drifts- og kompetenceudviklingschef hos

Medirest med ansvar for Frederiksborg

Amts sygehuse. Hun og Gitte Breum,

cheføkonoma på Glostrup Amts Sygehus,

har med deres tværfaglige indsigt været

centrale i udviklingen af Protin.

- Vi har brugt vores forskellige kompetencer

til at nå frem til et velsmagende

produkt, som målgruppen har lyst til

at drikke. Jeg håber på flere lignende

udviklingsprojekter, hvor industrien

arbejder tæt sammen med fagfolk, der

kender brugernes behov og barrierer i

hverdagen, siger Gitte Breum.

...side 4 og 5

Find også nyheder og mere inspiration på www.arlafoodservice.dk

Mad bag murene

I Statsfængslet ved Sdr.

Omme laver ansatte og

indsatte mad til arresthuse

i Jylland og på Fyn. Kig med

bag murene sammen med

køkkenleder Anja Stadelhofer

....side 3

Enestående emmentaler

Dansk Mester emmentaler

er berømt i mejerikredse,

men sælges

mest uden

for landets

grænser

...side 6

Enkelt og sanseligt

Christina Harder rådgiver

kantiner i, hvordan de kan

højne både madkvaliteten og

arbejdsglæden i køkkenet.

Resultatet kan se ud som på

billedet

...side 2


Verdensmester

roser dansk mælk

Lige før sommerferien vandt Klaus Thomsen,

Estate Coffee i København, verdensmesterskabet

for Baristaer.

Arla var sponsor for den 25-årige kaffebartender

og Barista-danmarksmester,

der bruger Arla Ekspres mælk til sine

kaffekunster.

- En af de nemmeste mælk i verden,

jeg har arbejdet med, det er Arlas Ekspres-mælk,

fordi den er så ensartet, at

man altid ved, hvordan den opfører sig.

Dansk mælk har et utroligt godt ry ude i

verden, og vi har jo vundet VM i Barista

så mange gange, at de andre deltagere

er begyndt at bruge den samme mælk

som os. Canadieren, der kom på andenpladsen,

brugte også Arlas mælk i sin

kaffebrygning”, fortalte Klaus Thomsen

efter sejren.

Samtidig roste han dansk mælk, som

han beskrev som noget af det mest velsmagende

i verden, da det er karakteriseret

ved en naturlig smag og en perfekt

balance mellem sødme og fyldighed.

VM-vinder Klaus Thomsen (tv) med sin favoritmælk

2 | Arla Foodservice

Christina Harder

Et godt råd: Husk I får gæster

Glade og tilfredse medarbejdere, nærende og inspirerende mad. Sådan lyder

kok og kantinerådgiver Christina Harders opskrift for en god kantine.

- Mange kantiner glemmer de levende lys og de friske blomster. Ofte er det de

små ting, der tæller, når man vil skabe en god kantine, siger Christina Harder,

der sidste år slog sig ned som selvstændig kantinerådgiver efter flere år som

ansat i branchen, senest som leder for WM-Datas kantiner i Danmark.

Stearinlys alene gør dog ingen forskel, påpeger Christina. Når hun besøger

virksomheder, der ønsker at forbedre deres kantiner, kigger hun på helheden:

Hvordan er arbejdet i køkkenet organiseret, hvilken mad og råvarer anvendes,

hvordan præsenteres maden, hvem er kantinegæsterne og hvordan er

spiseområdet indrettet.

Konceptet „Food Design“ er en gren af Christinas rådgivningsvirksomhed.

Det består blandt andet i en uges kursus for køkkenpersonalet, hvor Christina

kommer med nye fade til buffeten og arbejder med i køkkenet.

- Forandringerne forankres ikke på en uge, men der sker allerede en omvæltning

ved, at jeg kommer og ser tingene med nye øjne. Jeg kan inspirere med

nye muligheder til arbejdsgange i køkkenet, nye retter og måder at anrette

på. Og når personalet ser, at brugerne oplever forandringen og roser maden,

begynder de selv at kreere, at se mulighederne og turde lidt mere. Det giver

større arbejdsglæde og gladere gæster, siger hun og giver et par kantineråd:

- Tænk på at I får gæster til middag, så der skal være hyggeligt i kantinen.

Tænk i farver, anretning, smag og duft. Retterne må gerne være enkle og lette

at lave. Brug jeres leverandører som inspiration til nye råvarer og retter, siger

hun og henviser bl.a. til inspirationshæfterne Go’ Smag fra Arla Foodservice.

Læs mere om Christina og Food Design på www. kantineraadgiveren.dk


Fængslet byder på mere end vand og brød

I Statsfængslet ved Sdr. Omme laver ansatte

og indsatte mad til arresthusene i

Jylland og på Fyn.

- Vi kommer med forskellige baggrunde

og fra forskellige lande. Det kan godt

give lidt diskussioner i hjørnerne, men

når vi er i gang i køkkenet, går det godt.

Så har man heller ikke tid til at savne

dem derhjemme, siger en af de 20 indsatte,

der arbejder i produktionskøkkenet

i Statsfængslet ved Sdr. Omme.

Statsfængslet ved Sdr. Omme er et åbent

fængsel med plads til 188 indsatte, der

typisk afsoner kortere straffe fra en måned

op til et par år. - Det er anderledes

end at arbejde i et almindeligt køkken.

Der kommer hele tiden nye, men det er

også spændende, siger Anja Stadelhofer,

som har været ledende værkmester

i to år. Hun er uddannet køkkenleder og

har som øvrige ansatte i fængslet været

på kursus i blandt andet psykologi og

konflikthåndtering. Men Anja oplever

sjældent problemer og har aldrig følt sig

utryg på jobbet, fortæller hun.

De indsatte har beskæftigelsespligt og

kan vælge mellem otte forskellige ar-

Fængselsfakta

• Statsfængslet ved Sdr. Omme

er et åbent fængsel for mænd.

Fængslet er fra 1933 og består af

flere bygninger fordelt over 963

ha. Der er plads til 188 indsatte.

• Fængslet har et stort produktionskøkken,

hvorfra der leveres frostmad

til arresthuse i Jylland og på

Fyn. Maden laves og portionspakkes

af fem ansatte og ca. 20 indsatte.

• Sjællandske arresthuse får mad

fra Jyderup Statsfængsel.

bejdspladser i fængslet, herunder produktionskøkkenet,

som laver mad til de

fynske og jyske arresthuse. Det vil sige

ca. 550 daglige portioner af pålægsbakker

og hovedretter, der fryses ned og køres

ud en gang om ugen.

Maden følger kriminalforsorgens kostcirkulære,

som angiver det ernæringsmæssige

indhold. Men den store kulinariske

udfordring for køkkenet ligger i, at der er

tale om frostmad.

- Det betyder, at der er ting, vi ikke kan

lave. Vi kan for eksempel ikke lave frisk

salat eller retter med butterdej. For portionerne,

der pakkes i plastbakker med

folie, ryger direkte i ovnen ude i arresthusene,

forklarer Anja Stadelhofer, og

hendes kollega Ib Steen Velling, der er

kok, tilføjer: - En frikadelle direkte fra

panden har en sprød stegeskorpe. Det

har den altså ikke, når den genopvarmes.

Ib Steen Velling har været ansat i fængslet

i 23 år. Da han startede, lavede køkkenet

kun mad til fangerne i Sdr. Omme.

Produktionen af frostmad til arresthusene

blev indført i 1991, og de indsatte

Ib Steen Velling og Anja Stadelhofer

i Sdr. Omme laver i dag selv mad i boafdelingerne.

- Før i tiden fik vi ris og ros

for maden. I dag hører vi ingenting. Den

mad, vi laver, bliver jo også først spist

senere, og så er der jo langt fra Sdr.

Omme til Skagen, siger han.

Det ser heller ikke ud til, at der er noget

at klage over, når man går rundt i køkkenet,

hvor chokolademousse til søndagsmenuen

står klar til pakning i en

afdeling, mens en 200 liters gryde med

en orientalsk gryderet simrer i en anden.

Hvem sagde vand og brød?

3 | Arla Foodservice


NYHED! Protin - energidrik til småtspisende

Arla Foods lancerer en syrnet energidrik til småtspisende,

der har brug for et supplement til den daglige kost.

Den nye energidrik hedder Protin og kan f.eks. erstatte

de energidrikke, som mange køkkener på hospitaler og

plejehjem selv producerer. Fremstilles drikkene lokalt,

giver de ofte et stort spild på grund af kort holdbarhed.

Protin derimod har holdbarhed som almindelig yoghurt

4 | Arla Foodservice

og en pris, der både matcher de lokalt producerede

udgaver og langtidsholdbare tilskudsdrikke og ernæringssupplementer,

som ellers er alternativet.

Der er tale om et naturligt produkt, en syrnet drik der minder om

drikke Cultura, men med et højere indhold af fedt og protein.

Protin fås med fire forskellige frisksmagende frugtvarianter

og enten med tilsat sukker eller med aspartam.


• Protin, Arla Foods energidrik

til personer med nedsat appetit,

lanceres i september.

• Drikken fås i fire varianter med

sukker: Appelsin, Fersken/Passion,

Hindbær, Vanilje/Citron samt

to varianter uden tilsat sukker:

Hindbær og Vanilje/Citron.

• Alle varianter indeholder 6,3 g fedt

og 5,7 g protein pr. 100 g. Ved at

drikke 1 ½ dl to gange om dagen, får

man således ca. 17 g protein og ca.

19 g fedt.

• Drikken leveres i 500 g Tetratop

karton med skruelåg.

• Holdbarheden er min. 10 dage.

Stort behov for

ekstra ernæring

I følge overlæge i Ernæringsenheden

på Rigshospitalet, Jens Kondrup, er en

tredjedel af de indlagte patienter på

danske sygehuse underernærede.

Halvdelen af de underernærede har

brug for energitilskud. Det drejer sig

altså om dagligt cirka 2680 indlagte

med behov for energitilskud.

Hertil kommer, at der er cirka

4000 underernærede på danske

plejehjem, i alt drejer det sig om små

7000 personer, der dagligt har brug

for koncentreret energi og protein.

Fælles fodslag om

produktudvikling

Arla Foods’ samarbejde med to sygehuse om en ny energidrik til småtspisende

er et vellykket eksempel på nytænkning indenfor produktudvikling.

Omkring 30 procent af patienterne på danske sygehuse er underernærede eller

ernæringstruede. Det er et stort problem både menneskeligt og økonomisk, for

dels trækker behandlingen ud og dels lykkes den dårligt. Men det kan også

være et problem for køkkenerne at fremstille de trods alt små mængder, der

kan opfylde ernæringsbehovet for de patienter, der har brug for ekstra energi,

men som har svært ved at få noget ned. På denne baggrund og efter en konkret

henvendelse satte Arla gang i udviklingen af en energidrik.

Fra starten blev der etableret et tæt samarbejde med nogle af de

potentielle kunder til produktet, blandt andet Bodil Nyby, der er drifts- og

kompetenceudviklingschef hos Medirest med ansvar for Frederiksborg Amts

sygehuse, og Gitte Breum, cheføkonoma på Glostrup Amts Sygehus. De har

begge stor tværfaglig indsigt og kender samtidig patienternes behov, smag

og vaner. Deres viden har været værdifuld for Arla Foods i udviklingsfasen,

hvor blandt andet ingredienser, smagsvarianter, konsistens og emballage har

været til diskussion.

- Jeg synes, det er en fantastisk god ide at

involvere os. Jeg ser frem til lanceringen, for jeg

mener, der virkelig er et behov for et produkt

af denne type. Det er jo vores mest sårbare

patienter, der får energidrikken, og derfor

har smag og fødevaresikkerhed høj prioritet.

Derfor er jeg tryg ved, at Arla Foods står bag

produktionen, siger Bodil Nyby.

- Ved at være involveret i produktudviklingsprocessen

opleves der et større ejerskab til

produktet, når det kommer på markedet. Jeg

ser generelt gerne mere af denne form for

udviklingssamarbejde mellem industri og

forbruger. Det giver mulighed for at lægge den

sædvanlige ”pænhed” lidt væk og samtidig

få brudt nogle af de fordomme, vi har om

hinanden. Vores forskellige kompetencer kan

give merværdi, siger Gitte Breum.

- Hvis vi kan få industrien til at udvikle og

fremstille produkter til vores brugere, der er

lige så gode som vores egne og lever op til

vores behov og kvalitetskrav, hvorfor skulle vi

så ikke gøre det? Det sikrer os et fælles fodslag,

tilføjer Bodil Nyby.

Bodil Nyby

Gitte Breum

5 | Arla Foodservice


En prisbelønnet ost

Aars Mejeri har produceret dansk

emmentaler siden 1987. Fire år i

træk (2001-2004) er osten blevet

kåret som Danmarks bedste ost ved

Landsmejeriudstillingen.

Dansk Mester emmentaler 45 +

Ca 4 kg skorpefri filet

Varenr.: 23313

6 | Arla Foodservice

Ostemesterens stolthed

En halvtør gul ost med store huller og en mild, nøddeagtig smag. Navnet er

Dansk Mester emmentaler.

Navnet er berømmet i mejerikredse, hvor emmentaleren fra Aars Mejeri har vundet

mange priser. Osten findes i Arla Foodservice sortiment, men i detailhandlen

er den sjælden. Over 90 procent af produktionen går nemlig til eksport.

På Aars Mejeri fremstilles også andre oste, men som ostemester Erling Johansen

siger: - Det er emmentaleren vi lever af, og den vi gør alt for. Det er en meget

speciel ost, der kræver stor opmærksomhed under produktion og lagring.

Det svære er blandt andet at styre hulsætningen. Hullerne bliver dannet i de

fire-fem uger osten ligger til modning ved høj temperatur. På grund af små variationer

i mælken er det umuligt at forudse, hvornår hullerne har den rigtige

størrelse. Derfor må mejeristerne være over osten hele tiden, også i weekenden.

Kunsten er så at stoppe modningsprocessen på det helt rigtige tidspunkt ved at

flytte osten til et koldt lager.

Erling Johansen

10 personer

Kylling med Dansk Mester og lun spinat

10 Danpo Kryddermarineret Kyllingefileter

250 g Dansk Mester (emmentaler) 45+ (26%)

2 spsk grøn pesto

10 skiver bacon

100 g rosiner

1 dl balsamisk eddike

1/2 dl olivenolie

2 fed knust hvidløg

1 spidskål eller lille kinakål

1/2 kg spinat

3/4 dl ristede pinjekerner

- Vi har en meget stabil medarbejderstab, der passer

emmentaleren. Det er deres fortjeneste, at osten har

klaret sig så flot i konkurrencer. Vi er stolte af den ost,

vi laver, siger Erling Johansen.

- Dansk emmentaler har en helt speciel smag, mere

mild end en traditionel schweizerost. Det er lidt synd,

at Arla ikke gør mere reklame for den herhjemme, beklager

ostemesteren.

Skær en lomme i kyllingefileterne, mens de stadig er lidt frosne eller bank dem flade. Fyld lommen med ost og pesto og luk ved

at rulle en skive bacon rundt om fileten. Steg fileterne 5 min. på hver side på en pande eller i ovnen ved 225˚ C i ca. 15 min.

Giv rosinerne et opkog i balsamisk eddike. Rist snittet spidskål og knust hvidløg 2 min. i olivenolie. Tilsæt spinat og rist i yderligere

1 min. Smag til med salt og peber. Bland spinaten med rosiner og pinjekerner.


Detail nyt

Asparges suppe

Karolines Køkken har netop lanceret en ny asparges

suppe. Suppen er med kun 4% fedt og lavet på grøn-

ne asparges og smagt til med fløde, hvid peber og

rosmarin. Suppen har en svag flot grønlig farve, en

fyldig konsistens og en dejlig smag af asparges.

Asparges suppen er nem og bekvem og har samtidig mange variationsmulig-

heder. Suppen skal blot varmes op og er derefter lige til at servere. Eller du

kan vælge at tilsætte suppen andre råvarer. Prøv f.eks. friske asparges, vilde

ris eller suppe med mørbradspyd.

I Karolines suppe sortiment findes allerede Tomat Suppe og Orientalsk Karry

Suppe.

Varenr.: 16511

Harmonie Tykmælk

Harmonie Tykmælk er endnu et produkt i serien af

egnsprodukter under Harmoniemærket. Mælken til

Harmonie Tykmælk er indsamlet fra fem økologiske

gårde på Sjælland.

Varenr.: 19491

Produktion af råmælksoste kom et skridt videre

Arla Foods og 12 mindre mejerier vil samarbejde om danske råmælksoste.

Startskuddet for samarbejdet var et seminar i begyndelsen af sommeren,

arrangeret af Arla. Her var der bred enighed om, at sikkerheden fra jord til bord er

den største udfordring samt en forudsætning for at få myndighedernes tilladelse

til at producere råmælksoste. Der var opbakning til et

forslag om, at Arlas arbejde med fødevaresikkerheden

gøres tilgængeligt for alle mejerier. Konkret sker det

ved, at Arla laver et forslag til et sæt minimumsgrænser

for mælken og en produktionsvejledning.

Katrine Hvid Ellegård

- Dette kan vise sig at blive en stor dag for dansk

mejeribrug. Vi glæder os i hvert fald til at lave nogle

rigtig gode oste, som gerne skulle lyse op i verden,

sagde Katrine Hvid Ellegård, der koordinerer det videre

arbejde.

Harmonie i ny forklædning

De økologiske yoghurter fra Harmonie (Na-

turel og pære/banan) har fået en ansigts-

løftning, idet vi har gjort designet mere

tidssvarende.

Varenr.: 2316 Naturel

Varenr.: 1954 Pære/banan

Pris til Gourmetsortiment

Arla modtog i maj Dansk Fødevare Forums

kvalitets – og innovationspris.

I begrundelsen for at give prisen til Arla blev

der lagt vægt på, at Arla med sin ambition om

at udvikle specialoste på basis af råmælk er

vendt tilbage til mejeribrugets rødder.

Prisen blev også givet for det specialsortiment,

der er udviklet i samarbejde med - og

indtil videre kun afsættes til - topkokke.

Udviklingsarbejdet har ført til andre specialprodukter

som Lurpak med Læsø salt og egnsmælk,

der i dag afsættes til glæde for alle Arlas

kunder.

7 | Arla Foodservice


Jens sætter pris på det gamle håndværk

Jens Bæk er salgskonsulent i Nordjylland. Som tidligere mejerist

har han en forkærlighed for ostehåndværket.

Jens Bæk begyndte med at sælge ost fra en salgsvogn tilbage

i 1972. Men både mejeristrukturen og salgsformerne har ændret

sig, og Jens har i sin karriere omstillet sig med tiderne

og kundernes behov og har arbejdet i Arla Foodservice siden

starten af organisationen.

- Efter vi lavede den nye Foodserviceorganisation er jeg også

blevet ganske ferm til at lave mad. Som salgskonsulenter afprøver

vi jo de produkter og opskrifter, vi kommer ud med,

fortæller han og tilføjer med et smil, at hans evner i køkkenet

også kommer familien hjemme i Støvring til gode.

Som uddannet mejerist har Jens en forkærlighed for ost og det

håndværk, der ligger bag. - Osteproduktionen er det sjoveste

i mejeriverdenen. Ost er et levende produkt, der udvikler sig

gennem processen. Jeg kan godt lide at komme ud til kunderne

med et produkt, hvor det gode gamle håndværk kan ses og

Kontakt Arla Foodservice

Nina Harder

Salgs- og

køkkenkonsulent

Nordsjælland og

Bornholm

2920 3120

John Gynther

Key Account Manager

2920 3132

Majbrit Hvid Madsen

Salgs- og

køkkenkonsulent

Østjylland

2920 3139

Lars Sinding

Key Account Manager

2120 7961

Kaj Aage Pedersen

Salgskonsulent

Syd- og Sønderjylland

og Fyn (vest)

2920 3137

Jette Thyrrestrup Buus

Key Account Manager

2920 3008

Arla Foodservice lægger vægt på at tilbyde et produktsortiment, som er relevant og tilpasset anvendelsessituationerne

i det professionelle køkken. Vi bestræber os på at levere en høj, ensartet kvalitet, så produkterne er

nemme at arbejde med og giver et godt resultat hver gang. For yderligere information: www.arlafoodservice.dk

Udgives af Arla Foodservice. Redaktion: Charlotte R. Hollesen, Evald Klausen, Lene Mikkelsen

Layout: Bergsøe 4 a/s. Fotos: Jonas Ahlstrøm, Hans Juhl, Michael Bo Rasmussen m.fl.

smages, som for eksempel i en Tistrup skæreost, siger Jens,

der privat også holder af en Danslot Amaretto eller en HØNG

Himmelblå, der har fået lov at ligge og modne.

Fritiden bruges blandt andet i den lokale afdeling af Y’mensclub.

Og så holder han sig i form med badminton og cykleture.

Jens Bæk, salgskonsulent, Nordjylland, 2920 3137

Helle Nørgaard

Salgs- og

køkkenkonsulent

Midtsjælland og

Fyn (øst)

4090 0239

Mette Lassen

Salgskoordinator

7643 5718

Klaus Bauenmand

Salgsleder

Key Account Manager

2920 3060

Skanderborgvej 277

8260 Viby J

tlf.: 8938 1000

fax: 8628 1691

www.arlafoodservice.dk

More magazines by this user
Similar magazines