Hent det samlede materiale som pdf her - KFUM og KFUK i Danmark

kfum.kfuk.dk

Hent det samlede materiale som pdf her - KFUM og KFUK i Danmark

Foto: Rasmus Mikkelsen

... i dit liv

Forkyndelse for unge med aktiviteter til hoved, hænder og fødder


tema

tema

tema

tvivl i dit liv

IndholdsFortegnelse

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4

Aktiviteter til hovedet

Tvivl på din viden (Fup eller Fakta) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Tro på din tvivl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7

Aktiviteter til hænderne

Tvivl i fællesskabet (Tillidsbingo) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

Tvivl på det store lærred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

Aktiviteter til fødderne

Skal man tvivle på dig? Høvdingebold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

Dilemmaløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

Andagt

Jeg vil se det før jeg tror det . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Mirakler i dit liv

Aktiviteter til hovedet

Pandoras æske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

Reinkarnation vs . evigt liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

Aktiviteter til hænderne

Modellér dit mirakel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Aktiviteter til fødderne

Fælleslege . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

Gud, gæt og grimasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24

Andagt

Tror du på mirakler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

gud i dit liv

Aktiviteter til hovedet

Gud i din bøn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27

Aktiviteter til hænderne

Bed med hænderne (Kristuskrans) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31

Aktiviteter til fødderne

Bed med fødderne (Pilgrimsvandring) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36

Slap dog af og bare vær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39

Andagt

What if God was one of us . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43

Bilag Joan Osborn · What if God was one of us (engelsk) . . . . . . . . . . . . . . 44

Bilag Joan Osborn · What if God was one of us (dansk) . . . . . . . . . . . . . . . .45


tema

håb i dit liv

IndholdsFortegnelse

Aktiviteter til hovedet

Aha-oplevelser (Huskemetoder m .m .) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46

Begrebsbørs + bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .49

Aktiviteter til hænderne

Spil dig ind i de kristne fortællinger + bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54

Aktiviteter til fødderne

Fra mobning til latter + bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56

Fotorace + bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62

Andagt

Håb . Visuel andagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .69

3


IndlednIng

gudsrIget MIdt IBlAndt os ...I dIt lIv

Dette forkyndelsesmateriale for unge handler om gudsrigets aktualitet og relevans i dag, og forsøger

at åbne de unges øjne for Guds tilstedeværelse i deres hverdag . Spørgsmålene hvad, hvor

og hvordan lukker op for en udfoldelse af ”Gudsriget midt iblandt os” .

hvad er gudsrige?

Gudsriget er dér, hvor Gud er nærværende . Dér hvor Gud er . Gud er ikke en fjern Gud udenfor

vores virkelighed, men Han er til stede her iblandt os i vores dagligdag . Guds rige er her og nu .

I kraft af Jesus Kristus kommer himlen ned på jorden, så himmel og jord bliver blandet sammen

og vi får mulighed for at møde Gud .

hvor er guds rige?

Kirken er Guds hus, men Gud er også udenfor Guds hus . Gud er til stede overalt og hele tiden .

At have Gud i sit liv er at turde tage imod, åbne sig og tro at Gud er nærværende .

hvordan genkender vi gud?

Gud viser sig i form af vores medmennesker og er til stede i næstekærligheden mellem mennesker

. I det øjeblik vi ser Gud i næsten, så opdager vi, at gudsriget er midt iblandt os . Når vi

oplever at være sammen om Gud, så er vi sammen med Gud, hvorved vi både har del i og tager

del i gudsriget .

FIre teMAer ...I dIt lIv

tvivl i dit liv?

Tro er tillid . Men kan man have tillid til noget man hverken kan se eller bevise? Og er det ikke

meget sundt at tvivle på noget man ikke kan bevise rationelt?

Med udgangspunkt i temaet tvivl, ønsker vi at fortælle om gudsrigets relevans og aktualitet i et

helt almindeligt menneskeliv . At søge Gud er at spørge hvor Gud er i hverdagen .

Vi ønsker at udfolde dåbens betydning, så det bliver tydeligt, at man altid kan vende tilbage til det

løfte der blev givet i dåben: ”Og se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende .”

(Og der er heldigvis plads til både dem der tvivler og til dem der tror, at tro kan flytte bjerge…)

Mirakler i dit liv?

Hvad er et mirakel og findes de i mit liv?

Vi ønsker at vise de unge det store i det små – fra hverdagens mirakler til naturens vidundere .

I et glimt at stå ansigt til ansigt med Guds store skaberværk i form af et andet menneske, en

særlig situation eller midt i den overvældende natur skærpe sanserne til at opleve og indse miraklerne

i vores liv . Vi ønsker, at de unge stifter bekendtskab med at verden er i kraft af Gud, at

de selv er i kraft af Gud .

gud i dit liv?

Har Gud en stemme? Kan Gud tale til mig? Kan jeg tale med Gud i mit sprog? Vi ønsker, at de

unge oplever, at de kan tale med Gud – ikke i et fremmed sprog, men med deres eget . 'At tale

med Gud' giver de unge mulighed for at opleve og erfare bønnen som et redskab til at kontakte

Gud i deres eget liv . At skælde ud på Gud, at takke Gud for livet, at lytte til Gud og at bede Gud om

hjælp viser indholdsmæssigt bønnens alsidighed . Samtidig ønsker vi at præsentere de unge for

bønnens mangfoldige udtryk .

Hvordan kan vi lytte til Gud? Hvordan kan vi udtrykke behov, desperation eller længsler til Gud?

Hvordan kan vi holde fokus i bønnen? Kan kropslig bøn være et redskab til at træde dybere ind i

bønnens verden?

4


IndlednIng fortsat

håb i dit liv!

Er der stadig håb, når alt virker håbløst?

Vi ønsker, at de unge i enhver situation ved, at Gud ved dåben giver et løfte om sin nåde, der er

garanti for, at håbet altid er til stede . I oplevelsen af smerte, sorg og lidelse er håbet med . Gud

er altid til stede – selv langfredag, som er den mørkeste dag i menneskehedens historie .

Den britiske forfatter, G . K . Chesterton har engang sagt: Håb er evnen til at holde sig munter i

håbløse situationer . Det er også omdrejningspunktet i dette tema . Selv i døden er der håb, for

Gud er med os, både i livet nu og i livet efter døden .

Hvad er vigtigst – tro eller håb? Hvorfor giver dåben håb? Hvordan kan håbet have en særlig

betydning for vores liv?

hvordAn Bruger jeg MAterIAlet?

Der er mange muligheder for at sammensætte materialets aktiviteter, andagter og videoklip til

forskellige målgrupper . Fx de 13-15-årige eller de 16-19-årige, de kreative eller de fysiske .

Materialet er inddelt i fire temaer: Tvivl, mirakler, Gud og håb . Til hvert tema er der fire videoklip,

der på hver deres måde behandler temaet . Se www .kfum-kfuk .dk/menu/kristendom/forkyndelse/forkyndelse-i-dit-liv

. Man kan se alle fire klip, men man kan også vælge blot at se et enkelt

klip . Til hvert tema er der ligeledes en række aktiviteter . Aktiviteterne er inddelt i aktiviteter for

hoved, hænder og fødder . Der er således aktiviteter for dem, der gerne vil tale om emnet, for

dem der gerne vil beskæftige sig kreativt med emnet, og for dem der gerne vil udfolde emnet

med en fysisk aktivitet .

Til hvert tema er der også en andagt .

lad de unge mærke, at gud tror på dem!

Materialet er tilrettet efter brug på KFUM og KFUKs Ung Uge festival 2010 . Stor tak til alle jer,

der har bidraget på den ene eller anden måde . Vi håber, at alle der arbejder med unge, her kan

finde inspiration til nutidig, kreativ forkyndelse, og at I vil udvikle videre på de mange idéer vi

præsenterer her . Vi ønsker jer alt mulig held og lykke med at forkynde det kristne evangelium ind

i de unges liv og hverdag, så de mærker, at Gud tror på dem .

rIgtIg god ArBejdslyst!

Forkyndelsesudvalget, Ung Uge 2010 og KFUM og KFUKs Kristendomsudvalg

5


Tema

varighed

Sted

Materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

Tvivl på din viden (Fup eller FakTa)

deltagere Ubegrænset

aktivitetsbeskrivelse

prolongere

Fup:

Tvivl

15-45 minutter

Indenfor

Ingen

Print ord og ordforklaringer ud og klip dem ud i små sedler.

Vi lever i Danmark i et informationssamfund. Hver gang man skriver en opgave til skolen, læser

avisen eller søger rundt på nettet, bliver man nødt til at vurdere de informationer, man får, hvilke

har man tillid til, hvilke har man ikke?

Her handler det om at gætte, hvad et fremmedord betyder.

Deltagerne deles op i to hold.

Det ene hold trækker et ord fra bunken, og to personer læser forklaringerne op. Den ene læser

en forkert forklaring en anden den rigtige. De må gerne få lidt tid til at læse forklaring igennem,

så de kan præsentere det overbevisende. Det andet hold skal så gætte hvilken forklaring, der er

rigtig. Rammer de den rigtige får de point, vælger de forkert: ingen point.

Derefter er det det andet holds tur til at trække et ord. Der er ingen tvang om, at man skal læse

højt, for nogle af ordene er svære, og det skal absolut ikke blive et nederlag for nogen af deltagerne.

Så dem, der har lyst, læser højt.

Prolongere er at vokse enormt hurtigt. Udtrykket bruges om nogle teenagedrenge, når de på få måneder vokser

de centimeter, som piger vokser over flere år.

Fakta: Prolongere er at forlænge eller give udsættelse, fx om betalingsfrist ved regninger.

Forholk

Fup: Forholken er noget, du finder på et bibliotek. Nemlig de plastic- eller træstykker, der adskiller de forskellige bogstaver.

På forholken står et bogstav, der viser, at her kommer bøgerne, hvor forfatterens efternavn starter med

dette bogstav. Ved fagbøgerne står det emne, som følgende bøger handler om.

Fakta: En forholk er en del af en kniv, nemlig det stykke, hvor bladet siddet fast på skæftet.

6


Tema

deltagere

varighed

Sted

Materialer

Forberedelse

oBS

Forkyndelsesoplæg

Tvivl

Ubegrænset

Ca. 30-45 minutter

Både ude og inde

Ingen

Ingen

Tro på din Tvivl

Denne aktivitet er en samtale-aktivitet. Formålet er at vise de unge, at tvivlen er en helt naturlig

del af det at tro.

Denne aktivitet kan sagtens bruges som en andagt. Hvis man vælger at bruge den som andagt,

er det oplagt at synge ”Troen er ikke en klippe” (PULS nr. 109)

I skal nu fortælle hinanden, om den sidste situation, stor eller lille, hvor I i jeres liv har mærket

tvivlen komme snigende. Det kan være tvivl på sig selv, på sine venner, på sine omgivelser, på

Gud, eller tvivl på hele verden! Fortæl efter tur i mindre grupper om en oplevelse I hver har haft.

I skal fortælle, hvorfor tvivlen opstod, og hvilket valg I endte med at træffe, hvordan føles det

egentlig at være i tvivl?

Der samles op på det i fællesskab.

Nu har i hørt mange ting, man kan komme i tvivl om og tvivle på, men er der noget som i aldrig

tvivler på, noget, der er så sikker som ”amen i kirken”?

Der samles op på det i fællesskab.

Endte I med at finde noget, I aldrig tvivler på? For det kan faktisk være rigtig svært at finde.

En anden ”tvivler” er Peter, en af Jesu disciple.

i Matthæusevangeliet kapitel 14 læser vi:

Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden

bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op

på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. Båden var allerede mange

stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. Men i den fjerde nattevagt kom

han til dem, gående på søen. Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde:

»Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige,

det er mig, frygt ikke!« Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme

ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus.

Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre,

frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede

du?« Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham

og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.«

Alle kan altså tvivle, selv den, der har set alle de mirakler, Jesus udførte, og som var med helt

fra starten hos ham, vi tror på i dag. Jesus spørger Peter, hvorfor han tvivler, men Peters svar

hører vi aldrig, måske kan han ikke svare. Har I et svar? Hvorfor tvivler vi?

Der samles op på det i fællesskab

7


Hvad kan man gøre, når man tvivler? Er der en mirakelkur, der tryller tvivlen pist væk? Eller noget

man kan sige til sig selv, eller andre kan sige til én, der mindsker den?

Der samles op på det i fællesskab

Nogle af jer beder måske til Gud, når tvivlen opstår, eller søger på en anden måde Guds hjælp,

MEN hjælper det på tvivlen at tale med en der ikke svarer, og som man måske også tvivler på fra

tid til anden?

Der samles op på det i fællesskab

8


Tema

deltagere

varighed

sted

Materialer

forberedelse

forkyndelsesoplæg

aktivitetsbeskrivelse

Tvivl i fællesskabeT (Tillidsbingo)

Tvivl

Ubegrænset

Ca. 45 minutter (inkl. forberedelse)

Indenfor

Papir, skriveredskaber

Alle deltagere får et stykke papir, hvorpå de skriver 10 tal.

Tallene skal skrives i to vandrette rækker, med fem i hver række.

Tallene skal gå fra 1-90. Dette er deres bingoplade, som ikke skal vises til nogen på noget tidspunkt

(deri ligger tilliden).

NB: Pladen skal skrives inden deltagerne hører, hvordan tallene udtrækkes.

Vi oplever alle tvivl i vores hverdag. Hver eneste gang vi skal træffe et valg, bringes tvivlen i spil.

Skal jeg se film eller lave lektier? Skal jeg fortælle min mor om problemerne i skolen? Skal jeg

bruge penge på den her bluse? Men vi møder også tvivl, i mødet med et andet mennesker: Kan

jeg stole på ham eller hende? Vil de mig det bedste? Sagen er bare den, at i en verden, så fuld af

tvivl, er vi tvunget til at have tillid, hvis vi ikke vil sidde alene tilbage eller synke til bunds i mistro til

menneskene omkring os.

Nogle opgaver kan man ikke løse alene, man må have andres hjælp, og have tillid til de informationer,

man får, og når nogen påstår, at være færdige med deres opgave, tro på, at opgaven

rent faktisk også er løst.

Måske er gevinsten, at man lærer hinanden bedre at kende, når man udviser tillid?

Alle deltagere har lavet deres egen spilleplade og er nu klar til at spille tillidsbingo.

Tallene bliver udtrukket på følgende måde: deltagerne skal på skift stille en af de andre deltagere

et spørgsmål, hvor svaret er et tal. Et spørgsmål kunne f.eks. være: ”hvor gammel er din mormor?”

”Hvilken størrelse sko bruger du?” ”Hvor mange søskende har du?” ”hvilket husnummer

bor du i?” osv. Spørgsmålet må ikke være et regnestykke, men ”personlige” oplysninger.

Svaret på spørgsmålet er tallet. Alle, der har skrevet pågældende tal på sin plade, må krydse af.

Og næste deltager må stille et spørgsmål.

Man spiller først en række fuld og derefter hele pladen. Der er altså taktik i at spørge, om noget

hvor svaret kunne være i retning af et tal, man har på sin plade.

Når, der er sagt ”BINGO”, skal det ikke tjekkes om vedkommende taler sandt eller ej. Man må

stole på vedkommende og have tillid til, at han eller hun taler sandt.

9


Tema

deltagere Ubegrænset

varighed

sted

Materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

Aktivitetsbeskrivelse

Tvivl

Ca. 2 timer

Tvivl på deT sTore lærred

Både ude og inde

Træplade, maling, pensler og svampe

Remedierne lægges frem, så deltagerne er klar til at gå i gang efter forkyndelsesoplægget.

Vi har alle noget, vi går rundt og tvivler på i vores hverdag. Det kan være os selv og vores evner:

Er vi nu gode nok? Eller hvad med vores venner eller vores omgangskreds, vil de os altid det bedste?

Eller man kan tvivle på verden, er det overhovedet et godt sted at være?

Tankerne kan flyve rundt i hovedet på én og tvivlen kan vokse sig til følelsen af et stort hul i maven,

så man til sidst slet ikke tør tro på noget som helst!

Thomas var en af Jesu disciple, som også havde tvivl i sit liv.

I Johannes evangeliet kapitel 20 læser vi:

Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom.

De andre disciple sagde til ham: »Vi har set Herren.« Men Thomas sagde til dem: »Hvis jeg ikke

ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i

hans side, tror jeg det ikke.«

Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus,

mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« Derpå sagde

han til Thomas: »Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i

min side, og vær ikke vantro, men troende.« Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« Jesus

sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.«

Thomas tvivlede, men stod i den helt særlige situation, at han kunne få det bevis han så brændende

ønskede. Hans tvivl blev modbevist og han kunne tro. Så enkelt er det desværre sjældent.

Vi får meget få beviser for noget som helst. Det handler altså om, at mane tvivlen i jorden og

forsøge at give plads til troen. Men det er lettere sagt end gjort! Men når vi giver udtryk for tvivlen

er den ofte lettere at rumme.

Maling og pensler fordeles og deltagerne går i gang med at male.

Deltagerne skal du illustrere noget de tvivler på.

Mens deltagerne maler, kan man tale med dem om hvad de maler og hvilke overvejelser der

ligger bag. Forsøg at få deltagerne til at tale med hinanden om deres motiver og hvorfor de hver

især har valgt at illustrere det de har.

Afslutningsvis drøftes processen i plenum:

Hvilke motiver har de valgt og hvorfor?

Var det svært at illustrere tvivl?

Ville det være nemmere at illustrere noget man tror fuldt og fast på?

Er tvivlen blevet mere konkret og evt. lettere at håndtere nu hvor den er illustreret og dermed

blevet mere konkret?

10


SKAL MAN TVIVLE PÅ DIG? (HØVDINGEBOLD)

Deltagere Minimum 8 personer

Varighed

Sted

Materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

OBS

Aktivitetsbeskrivelse

Ca. 30 minutter

Aktiviteten afvikles på en stor græsplæne eller i en hal el.lign.

En bold. Remedier til at afmærke banens hjørner med.

Afmærk banen (ca. 19x9 meter). Bemærk at banen kun markeres ved hjørnerne. Der skal ikke

laves streger eller lignende, der indikerer en fuldstændig bane. Det er op til deltagerne at være

ærlige og selv indrømme hvis de ”overtræder” de usynlige streger.

Prøv at tænke tilbage på den sidste måned; hvor mange dage du ikke har set et eneste andet

menneske? Du har været alene hjemme, du har ikke handlet, du har ikke stødt på nogen, overhovedet.

Giv dem tid til at tænke. Det er sikkert ikke mange! For mennesket er et socialt væsen,

selvom det er dejligt at være alene, har vi brug for andre mennesker. Vi er afhængige af dem.

Derfor er vi også nødt til at kunne stole på dem! Stole på det de siger og gør.

Forestil dig nu en dag, hvor du tvivler på alt, hvad andre siger til dig. Det er umuligt, at komme

igennem eksempelvis en skoledag på den måde.

Konklusionen er altså, at en del af det, at være menneske er at lægge tvivlen til side og lade

tilliden råde.

Nu skal vi spille tillidshøvdingebold, hvor vi skal bevise, at vi er til at stole på, og at vi har tillid til

andre.

Bemærk at banen kun markeres ved hjørnerne. Der skal ikke laves streger eller lignende, der

indikerer en fuldstændig bane. Det er op til deltagerne at være ærlige og selv indrømme hvis de

”overtræder” de usynlige streger.

Deltagerne inddeles i to hold, der skal dyste mod hinanden.

Hvert hold vælger en høvding, som spiller bag modtagerens banehalvdel. Deltagerne skal nu forsøge

at ramme modstanderne med bolden. Bliver man ramt af en bold, er man død og går ned

til høvdingen. Hvis nogen griber en bold fra modstanderen bliver den, som først er død levende

igen. Når der kun er en deltager tilbage på et hold kommer høvdingen ud på banen. Det hold,

som får skudt alle modspillerne, har vundet.

Man må ikke sige til en anden, at den eller den er blevet ramt, det er op til spillerne selv ”at melde

sig” og at holde sig inden for de usynlige streger.

Når lederen har forklaret disse regler, sættes spillet i gang, og så er det op til deltagernes egen

ærlighed at overholde reglerne. Lederen skal altså ikke blande sig i kampen. Når kampen er

slut sætter I jer i fem minutter og taler om hvordan kampen fungerede og hvor vidt deltagerne

spillede ærligt.

11


Deltagere

Varighed

Sted

materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

ObS

aktivitetsbeskrivelse

Dilemma

Dilemma

Minimum 3 deltagere

Ca. 1 time

Dilemmaløb

Aktiviteten kan afvikles både indenfor og udenfor.

Papir, 7 plasticlommer.

Evt. et kort over området, hvis aktiviteten holdes udenfor.

Print dilemmaerne ud og læg ét dilemma i hver plasticlomme.

Plasticlommerne hænges op forskellige steder i byen/lokalet.

Vi skal dagligt træffe valg: Hvad skal jeg have til morgenmad? Skal jeg lave lektier eller spille computer?

Hvilken bluse skal jeg have på? Valg som disse er forholdsvis lette at træffe og vi mærker

knap at vi er i tvivl.

Men der findes andre valg, som vi kan gå og gruble over længe. Ting, som faktisk betyder noget

i et større perspektiv, ting som kan have konsekvenser vi ikke umiddelbart kan overskue. Disse

valg er langt sværere og her mærkes tvivlen langt stærkere.

I skal nu mærke denne tvivl.

Man kan med fordel fastsætte et tidsinterval til hver post, så man ikke risikerer ”Kø” ved de forskellige

poster.

Deltagerne deles op i hold af 3-5 personer på hvert hold.

Hvert hold sendes ud til et af de 7 dilemmaer.

Holdene skal nu tage stilling til de dilemmaer de er blevet stillet overfor.

Når gruppen er nået til enighed, skal de gå til næste post.

Du er ude og gå i byen en mandag eftermiddag og ser en pige ligge tilsyneladende livløs på

jorden. Hun er ganske almindeligt påklædt og ser ren og pæn ud. Der er mange andre mennesker

på gaden. Hvad gør du?

a) Du går hen og tjekker hvad der er sket, og tilkalder evt. hjælp.

b) Du har ikke noget førstehjælpskursus og regner med, at andre vil kunne være til større hjælp

end dig. Derfor går du videre.

Du er frivillig bartender på Fairbar (KFUM og KFUK´s café i Århus) og har vagt en torsdag eftermiddag.

Der sidder en gruppe voksne på 30-40 år. De køber en del øl i løbet af eftermiddagen,

men på et tidspunkt gør de opbrud. Da de forlader baren spørger en fra selskabet en af de andre

om han nu kan finde sin bil, han skal altså køre hjem. Hvad gør du?

a) Du skynder dig hen og spørger ham, om han virkelig er i stand til at køre.

b) Du bliver stående bag baren og passer dit arbejde. Du blander dig ikke, for det kommer ikke

rigtig dig ved.

12


Dilemma

Dilemma

Dilemma

Dilemma

Dilemma

Du sidder i en tysktime hvor I bliver hørt i sætningsoversættelser. Du har rigtig godt styr på det,

for du har brugt hele den foregående aften på at lave det. Det er sjældent jeres lærer giver jer

ret meget for, så det er temmelig pinligt, hvis man ikke har fået det lavet. Din bedste ven sidder

ved siden af dig, og har fået lavet sine oversættelser fordi han var i biografen med en gruppe af

jeres venner, du blev hjemme for at lave tysk. Nu spørger din ven, om han må låne dine noter, så

han ikke skal bede om at blive sprunget over.

Hvad gør du?

a) selvfølgelig siger jeg ja. Alle må låne mine noter, det går der ingen skår af mig af. Mit arbejde

bliver ikke mindre værd fordi andre låner.

b) Jeg siger nej, det er ikke rimeligt. Han gik i biografen, mens du sad derhjemme og knoklede.

Det er ikke fair, når det bare er fordi han ikke gad lave det.

C) Du bryder dig egentlig ikke om at låne dine noter ud, men du siger alligevel ja, for han er jo din

bedste ven.

Du sidder i dagligstuen på din efterskole, alle andre er gået, for det er blevet sengetid. Du rejser

dig for at gå, men så ser du at der ligger 50kr under en sofa.

Hvad gør du?

a) Du beholder pengene selv, for hvis du spørger hvem de tilhører kan du være sikker på at

mindst 10 personer melder sig.

b) Du lader dem ligge, for det kan jo være at dem, der har tabt den, kommer tilbage og leder.

Du er til fest med en masse venner og ser din bedste vens kæreste flirte meget med en af de andre

tilstedeværende. På et tidspunkt går de ud sammen, og du ser dem først igen noget senere.

Hvad gør du?

a) Du fortæller det til din ven næste gang i ses, for han/ hun har ret til at vide hvordan hans/

hendes kæreste opfører sig.

b) Du gør ikke noget, for du ved ikke, om der rent faktisk skete noget mellem de to til festen.

Du er ude at handle i byen og ser en mand ligge tilsyneladende bevidstløs på en bænk. Han ser

beskidt og lurvet ud og lugte ikke særlig godt.

Hvad gør du?

a) Du går hen og tjekker hvad der er sket, og tilkalder evt. hjælp.

b) Du skynder dig forbi og tænker ikke nærmere over situationen.

Du er på cafe med nogle tre venner og én til, som bare altid skal trænge sig på. Du kan ikke rigtig

lide ham/ hende, men det er ikke rigtig til at få det sagt til de andre venner, som godt kan lide

ham/ hende. I snakker om hvad I skal lave om aftenen, og du spørger om der ikke er nogen af

dem, som vil med i biografen. Imidlertid er den eneste, som byder ind, den person du ikke bryder

dig om.

Hvad gør du?

a) Du går i biografen med ham/hende - nu har du spurgt, og så kan der ikke laves om på det.

b) Du siger, at du kommer i tanke om, at du faktisk allerede har en aftale, så du slipper for at

hænge på vedkommende alene.

13


Tema

Deltagere

Varighed

Sang

Forkyndelsesoplæg

Fortælling

JEG VIL SE DET, FØR JEG TROR DET!

Tvivl i dit liv

Ubegrænset

15-20 minutter

”Troen er ikke en klippe” (PULS nr. 109)

”Tvivleren”

Tvivl er noget af det allermest menneskelige og noget vi alle sammen oplever fra tid til anden.

For tro og tvivl hænger uløseligt sammen. Fortæl også de unge, at der alle dage har været mennesker

der har haft svært ved at tro på alt det med Jesus og Gud. Fortællingen til denne andagt

handler derfor også om et af de mennesker, der havde svært ved at tro på noget han ikke havde

beviser for. Fortællingen handler om en af Jesu nærmeste venner, Thomas. Thomas havde

meget svært ved at tro på, at Jesus var opstået fra døden og var blevet levende igen. På trods af,

at de andre venner allerede havde mødt Jesus efter at han var opstået fra de døde. Men Thomas

ville se det, før han kunne tro det.

Jesus var blevet slået ihjel ved at blive hængt på et grusomt kors og så var han blevet lagt i en

kold stengrav, hvor en kæmpe sten var rullet hen foran indgangen. Alle, som kendte Jesus, var

frygtelig kede af det, for han var jo Guds søn, som havde fortalt dem så mange gode ting og gjort

så meget godt imod dem.

Men det fantastiske skete 3 dage efter, påske morgen, da kom nogle kvinder ud til graven og

at stenen var væltet væk. En engel mødte dem og sagde: “Frygt ikke, Jesus er ikke her, han er

opstanden, han lever”. Kvinderne skyndte sig hjem og fortalte det til Jesu venner, som blev meget

glade, men de forstod det alligevel ikke rigtigt.

Om aftenen samledes vennerne og snakkede om alt det mærkelige der var sket. De skjulte sig indendøre

for de var bange for de mennesker der havde dræbt Jesus. Pludselig kom Jesus og var

sammen med dem. Han sagde: ”Fred være med jer”, og så viste han dem hullerne i sine hænder

og såret i siden, som han havde fået da han hang på korset.

Nogle dage efter skulle 2 af vennerne gå til en by der hedder Emmaus. Det var en lang vej og

undervejs mødte de Jesus. De kunne ikke kende ham med det samme, men da de skulle spise

delte han brød og vin rundt som han plejede, og så kunne de se, hvem han var, og de blev meget

glade. Der var én af vennerne, nemlig Thomas, som ikke havde været der de gange Jesus var

kommet til dem, efter han var død. Da vennerne så Thomas igen, råbte de i munden på hinanden:

”Jesus lever! Vi har set ham!” Og så fortalte de om alt det, der var sket.

Men Thomas sagde:”Jeg tror ikke på det I siger. Jeg har jo set Jesus være død og ingen kan

overbevise mig om at man kan leve igen efter så grusom en død. Jeg bliver nødt til at se de

mærker kan har i hænderne, og stikke min finger i dem, og stikke min hånd i såret i hans side.

Så gik der en uge. Vennerne var igen samlet og denne gang var Thomas der også. Mens de

sad og snakkede stod Jesus der pludselig igen. “Fred være med jer”, sagde han. Så vendte han

sig om mod Thomas og så ham lige ind i øjnene og sagde: ”Kom herhen, nu kan du stikke dine

hænder i mine sår, men så skal du også holde op med at tvivle på at jeg lever.”

Thomas blev helt forundret og udbrød: ”Du er min Herre og min Gud.” Jesus sagde så til Thomas:

”Du tror på mig, fordi du har set mig, men det er stærkere at kunne tro på mig uden at have

set mig.”

Joh 20, 1-29 (genfortalt)

14


Refleksion

Bøn

Sang

JEG VIL SE DET, FØR JEG TROR DET!

Forskellen på tro og viden er, at viden er noget vi kan bevise på den ene eller den anden måde.

Med tro forholder det sig anderledes: Vi kan ikke bevise det vi tror på. Vi kan ikke bevise Guds

eksistens, men vi må tro på den. Af og til ville det dog være skønt at kunne bevise Guds eksistens

– ikke mindst overfor os selv, de dage hvor tvivlen synes at overskygge troen.

Men vi er ikke så heldige som Thomas, der fik lov både at se og røre ved Jesus og dermed blev

overvist. Vi må derfor tro på, at Han levede, døde og genopstod for vores skyld. Vi kan måske

ikke forstå det med vores forstand, men vi må bringe vore hjerter i spil. For sådan er det med

troen; det er og bliver en hjertesag. Vi må tro med hjertet og tænke med vores forstand og

glæde os over, at der både er plads til dem der tvivler og til dem, der tror at tro kan flytte bjerge.

Kære Gud

Tak fordi du altid er os nær

med din kærlighed

både når vi tvivler

og når vi tror at troen kan flytte bjerge.

Tak fordi vi altid kan komme til dig

også selvom vi synes det kan være svært at tro.

Hjælp os til at tro på dig.

Fadervor ...

”Nåden er din dagligdag” (PULS nr. 182)

15


Varighed

sted

Materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

Tema Mirakler

deltagere Max 15

aktivitetsbeskrivelse

1,5 time.

Indenfor eller udenfor

Pandoras æske

Papir og kuglepenne til deltagerne, skål/pose til spørgsmål.

Læs materialet grundigt igennem på forhånd.

Læses højt for deltagerne inden aktiviteten påbegyndes.

”Pandoras Æske kender nogen måske fra et vist reality-program på TV3, men nu får i muligheden

for at prøve noget i samme stil.

Her kan spørgsmål ikke være hverken for store eller små, og fantasien kan få frit spil. Det er ikke

meningen, at man skal stille spørgsmål henvendt til andre, men mere muligheden for at stille anonyme

spørgsmål. Det kan være alt fra spørgsmål om meningen med livet til spørgsmål om hvorvidt

en ”lille hvid løgn” kan retfærdiggøres.”

Herefter skal deltagerne skrive spørgsmål ned på papir og ligge disse i hatten.

Her er der mulighed for stille spørgsmål, som man måske ellers ikke ville have taget op. Intet er

for småt, intet er for stort til at blive debatteret og stillet spørgsmål ved. Et anderledes forum,

hvor der også er tid til hygge og sjov.

Her gælder det hovedsagligt om at være i stand til at holde en diskussion i live og være aktiv sammen

med deltagerne. Der kan blive spurgt om alt i dette forum, derfor kan det også være svært

at forberede sig på netop de enkelte spørgsmål. Du kan til gengæld gøre nogle spørgsmål klar,

som du selv finder interessante, og som du ved, kan være interessante for deltagerne også.

Start med tydeligt at forklare, hvad denne aktivitet går ud på. Alle deltagerne må skrive

spørgsmål til en samlet pulje, som man skiftevis læser op af. Foreslå, hvad et spørgsmål eventuelt

kan handle om, alt fra fri abort og dåb til små spørgsmål som deltagerne tumler med i

hverdagen.

Herefter får deltagerne ti til femten minutter til at skrive nogle spørgsmål ned. Læg vægt på, at

deltagerne ikke behøver at skrive lige mange spørgsmål, men opfordre dem til i det mindste at

skrive et enkelt. Nogle har lettere ved at stille spørgsmål og skriver måske ti, så der bliver ikke

mangel på spørgsmål.

Diskussionen tager udgangspunkt i det enkelte spørgsmål. Når deltagerne vil ind i diskussionen

kan det være nødvendigt at have en smule disciplin. Det er op til dig, hvordan diskussionen skal

foregå. Du kan eventuelt sætte en maksimal tid på hvert spørgsmål. Sørg for at holde en pause,

hvis deltagerne bliver alt for urolige under diskussionen.

Del gerne aktiviteten op i 2 dele, hvor deltagerne får mulighed for at skrive nye spørgsmål til

anden runde.

16


Når tiden er ved at være gået, kan du eventuelt lige tage nogle af de mest diskuterede emner op,

for lige at runde diskussionen af. Herefter kan du vælge at bede en bøn og/eller synge en sang

til afslutning. Nedenfor er en mulig bøn.

Herre, tak for at vi kan være sammen om at diskutere mange af livets store og små spørgsmål.

Vi beder for at du vil hjælpe os til at finde svar på mange af vores tanker omkring dig og vores

tro. Vær du hos os når vi er i tvivl og hjælp os til at hjælpe andre når de er i tvivl. Tak for alt du

har gjort for os. Amen.

17


varighed

sted

Materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

tema Mirakler

Deltagere Max. 15

aktivitetsbeskrivelse

1,5 time.

ReinkaRnation vs. evigt liv

Indenfor eller udenfor

Bibelen.

Læs materialet grundigt igennem på forhånd.

Læses højt for deltagerne inden aktiviteten påbegyndes:

I dette diskussionsforum vil der være fokus på både reinkarnation og det evige liv. Der vil blive

kigget på sammenhænge og forskelle, samt påstande og beviser for eksistensen af begge to.

Man kan selv vælge, hvor meget fakta, man vil læse højt for deltagerne. Mange ved sikkert en del

om emnet allerede, og har deres egen holdning til det.

Diskussionsforum hvor to meget populære begreber bliver diskuteret, nemlig reinkarnation og

evigt liv. ”Hvad sker der efter døden?” har mange sikkert spurgt sig selv, og her er der rig mulighed

for at diskutere spørgsmålet med andre unge. I Indien tror mange på reinkarnation efter

døden, hvilket også er en form for evigt liv, men hvor meget minder disse to overbevisninger

egentlig om hinanden? Det gælder om at få en forståelse for andre religioner, så man kan gå fra

debatten endnu mere oplyst.

Indled diskussionen med at læse/fortælle om reinkarnation og evigt liv. Herefter har du ansvar

for at debatten kommer til at forløbe flydende og komme med input, hvis det bliver nødvendigt.

Herefter kan man starte med at opridse, hvad man indtil nu har diskuteret og derefter give det

hele en ny vinkel.

Til slut afrunder man diskussionen med en eventuel konklusion og en bøn.

indledning:

Næsten 30% af jordens befolkning er hinduister eller buddhister og tror på reinkarnation.

• Nedenfor ses emner og muligheder for spørgsmål omkring reinkarnation og evigt liv:

• Hvad sker der efter døden, er der et evigt liv, og hvad vil dette indebære?

• Vil man gen opstå i kød og blod, kun i sjælen, eller en helt tredje mulighed?

• Hvordan vil et evigt liv overhovedet være muligt?

• Hvis man kan snakke med mennesker ”på den anden side”, er det så et tegn på evigt liv?

• Man mener at kroppen mister en minimal vægt, når mennesker udånder, er det sjælen der

forlader kroppen eller hvordan skal noget sådan fortolkes?

• Hvor meget kender vi til reinkarnation?

• Hvordan skal vi forholde os til opfattelsen omkring reinkarnation?

• Hvad er forskellen på kristendommen med det evige liv og hinduismen/buddhismen og

disses forestillinger om reinkarnation?

• Kan de to forenes?

18


Fakta:

Reinkarnation stammer fra latin og betyder ”genlegemliggørelse”. Det bliver også kaldt for genfødsel

eller sjælevandring.

Indenfor hinduismen siger man, at summen af et livs handlinger, betinger en genfødsel til et nyt

liv på et højere niveau som f.eks. gud, eller lavere niveau, f.eks. et dyr. Reinkarnation forstås som

en stadig bevidsthedsmæssig evolution, en vandring mod højere niveauer ogdet med guddommelighed.

to udsagn om reinkarnation:

Nogle børn fødes med mærker efter sårene fra en voldelig død i et tidligere liv, som de senere

begynder at fortælle om, og over 3000 historier er undersøgt og kan dokumenteres som

værende sandsynlige.

Kunne det ikke tyde på, at reinkarnation finder sted, når børn allerede fra en alder af 3 år begynder

at komponere koncerter og læse aviser?

I det gnostiske skrift, Thomas' bog, sandsynligvis skrevet hen imod slutningen af det andet århundrede,

belærer Jesus, at nogen efter døden, vil forblive opslugt i 'deres bekymringer om livet' og

'vil blive bragt tilbage til den synlige verden'. Mod afslutningen af dette værk siger Jesus: 'Hold

vagt og bed for, at du ikke må blive født i kødet igen, men at du må få lov til at forlade dette livs

bitre trældom.' Med andre ord, bed for at du ikke skal blive genfødt på jorden, men at du vil vende

tilbage til de højere verdener. Vil dette sige, at Jesus herigennem egentligt bekræfter muligheden

for reinkarnation, men råder til ikke at ønske dette?

Evigt liv, betegnes som et kommende liv, hvad enten det tænkes umiddelbart efter døden eller

senere ved ”dommens dag”. Det evige liv er det, at kende og leve i fællesskab med faderen og

sønnen. Det modsatte af evigt liv betegnes som evig straf eller fortabelse.

Diskussion:

Først og fremmest skal deltagerne sige, hvad de forbinder med henholdsvis et evigt liv og

reinkarnation. Herefter kan man tage det netop opridsede materiale op til diskussion og inddrage

deltagernes tanker og idéer om dette emne.

afrunding:

Når tiden er gået, ender det hele ud i en afrunding af emnet. Her kigger man tilbage på de

forskellige ting, som man har været inde over. Derfor kan det også være en god idé løbende at

notere, de forskellige emner der berøres. Endeligt kan man afrunde med bønnen nedenfor og/

eller fadervor, eller en bøn man selv har i tankerne.

Herre, tak for livet du har givet os og muligheden for et evigt liv efter døden. Vi beder for, at vi

en dag alle sammen må mødes i Himlen. VI beder også for, at du vil vise os den vej, der fører til

Himlen, uanset hvilke veje vi førhen har været på. Tak for at du er tilstede iblandt os, Herre, og

holder hånden over os. Amen.

19


Varighed

Sted

Materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

tema Mirakler

deltagere

aktivitetsbeskrivelse

Så mange man har lyst.

1,5 time.

Modeller dit Mirakel

Ved borde og bænke/stole

Modellervoks, Bibelen.

Læs materialet grundigt igennem på forhånd.

Læses højt for deltagerne inden aktiviteten påbegyndes:

I denne aktivitet gælder det om at lade tankerne få frit spil og samtidig sidde og hyggesnakke

med sidemanden. Man har mulighed for at få et pusterum, mens man modellerer et mirakel. Det

er meningen at figurerne skal udstilles, så man må gerne gøre sig umage.

Fortæl herefter at du indimellem vil læse nogle tekster op, så deltagerne har mulighed for at få

inspiration ud fra disse.

Med denne aktivitet har deltagerne mulighed for at udtrykke sig igennem figurer af modellervoks

og fremstille deres eget mirakel. Der er lagt op til en hyggelig snak om mirakler, store som små,

mens man har noget i hænderne. Lad tankerne få frit spil og hyg dig med vennerne.

Denne aktivitet er tænkt som et afslappende og frit forum, hvor man kan sidde og hyggesnakke

mens man leger med modellérvoks.

Din rolle er at inspirere deltagerne med idéer til figurer, både gennem tekster omkring mirakler

i Bibelen, men også fra hverdagen. Det er mirakler i deltagernes liv, der hovedsagligt fokuseres

på. Det er tankerne omkring disse mirakler, som deltagerne skal modellere.

De forskellige figurer kan stilles op bagefter, så man har mulighed for at gå rundt og se hvad de

andre har lavet.

indledning:

Ordet mirakel stammer fra latin og betyder ”genstand for undren”. Det kan være en underfuld

begivenhed, overnaturlige kræfter og guddommelige magters handling i naturen og med mennesker,

ofte i strid med naturlovene (f.eks. vandringen på søen).

Der indledes med at forklare, hvad denne aktivitet indeholder, og hvordan den vil forløbe. Nævn

desuden, at der midt i aktiviteten vil være en pause, hvor deltagerne kan strække ben.

Ellers står det dig frit for, hvordan du vil bruge de vedlagte tekster omkring mirakler.

Tekster til fortælling eller oplæsning:

kan fortællingen om den barmhjertige samaritaner og hans ”næste” beskrives som et mirakel?

(luk. 10, v. 30-37)

Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne

på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom

en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til

stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham,

og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og

20


forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham.

Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du

lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste

for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.«

Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«

Helbredelsen af Peter’s svigermor. (Matt. 8, v. 14-17)

Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber. Han tog hendes hånd, og

feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham.

Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og

helbredte alle de syge, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

Han tog vore lidelser,

han bar vore sygdomme.

Vandringen på søen var også et mirakel. (Matt. 14, v. 22-33)

Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden

bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op

på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. Båden var allerede mange

stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. Men i den fjerde nattevagt kom

han til dem, gående på søen. Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde:

»Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige,

det er mig, frygt ikke!« Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme

ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus.

Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre,

frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede

du?« Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham

og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.«

et mirakel fra ”vores verden”. af Johanne Grarup.

Jeg bryder mig ikke specielt meget om vinteren. Jeg synes den er for kold. Især efter jul er den

ikke spor sjov længere, så slæber jeg mig trist af sted, mens jeg tænker tilbage på årets hyggeligste

højtid, som er slut nu og først kommer igen om et år. Et år er altså meget lang tid! Så ser jeg

op imod himlen og konkluderer at det syn, der møder mig må være selve definitionen på gråt og

trist. Mine tæer er som istapper, og meget bedre bliver det ikke af, at jeg uheldigvis træder ud

i en ordentlig snedrive af sjap og sne. Jeg hvæsser bittert, og forbander sneen, der langsomt

kæmper sig vej gennem mine lidt for tynde vinterstøvler, og indhyller mine i forvejen isende tæer

i endnu koldere sjap. Det er sådan et tidspunkt, hvor man godt kunne bruge et lille mirakel. Jeg

kigger ned, og mit blik fanges af et fantastisk syn. Der i sneen, har en lille vintergæk kæmpet

sin vej op af den frosne jord, og står nu stolt, med et budskab om at vinteren snart er forbi. Jeg

glemmer alt om mine kolde tæer og mit triste humør, når jeg ser vintergækken. Det er sjovt, for

jeg ved jo den kommer. Det gør den hvert år, men alligevel bliver den ved med at overraske mig.

Den giver mig et eller andet form for håb. Det er altså mærkeligt, det er jo bare en blomst! Eller

hvad? Måske kunne man rent faktisk forsvare at den lille vintergæk godt kunne være lidt af et

mirakel!

afrunding:

Som afrunding kan man høre, hvad enkelte af deltagere har haft i tankerne og hvorfor de har

valgt at udtrykke sig gennem den figur de har lavet. Man kan afslutte med en sang og/eller en

bøn. Nedenfor er der et forslag til bøn.

Herre. Tak for at du engang selv har ”modelleret” os, da vi kom til verden. Tak for at vi kan opleve

små og store mirakler i vores hverdag. Vi beder for at du må hjælpe os til at se miraklerne

omkring os, og ligeledes være en del af dem. Vi beder også for at du vil give os en fortsat dejlig

oplevelse her på lejren. Amen.

21


varighed

Sted

Materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

Tema Mirakler

deltagere Max. 16-32

aktivitetsbeskrivelse

1,5 time.

Ind I en anden (lege) verden

Udenfor, forår/sommer

1 tennisbold, 1 boldtræ, 5 kegler(markeringer), 1 bil til rådighed, 1 sko/pind, 2 stole, 2 tørklæder/

viskestykker, snor.

Læs materialet grundigt igennem på forhånd. Denne aktivitet er bygget op af flere lege.

Læses højt for deltagerne inden aktiviteten påbegyndes.

I dag vil der blive mulighed for at prøve aktiviteter med baggrund i Indien. De indiske børn har

sjældent ligeså gode muligheder for at lege og dyrke sport som vi i Danmark har. Derfor bliver

det ofte nogle primitive aktiviteter de giver sig i kast med. I vores lege indgår både emner som

religion og fattigdom, på den lidt sjove måde.

Nu tages deltagerne ud til aktiviteterne.

Med baggrund i temaerne ”Ind i en anden verden” og ”mirakler i dit liv”, kommer man på prøve i

forskellige utraditionelle lege. Man kan igennem leg få en opfattelse af, hvordan verden ser ud for

børn i Indien, og gennemleve nogle af de ting, som disse bliver nødt til at tage hensyn til.

Du starter med at tage din gruppe ud til afholdelsesstedet. Her fortæller du så om aktiviteterne

og hvorfor de er relevante. Derefter deles din gruppe op i 2 lige store hold, og I er klar til at begynde.

Denne aktivitet er bygget op af flere lege. Der er i alt 4 lege, så det kan være en god idé, hvis alle

grupperne ikke starter med rundbold, da dette kræver meget plads. Hvis der ikke umiddelbart er

plads til jeres gruppe, kan i vælge at starte med en af de mindre krævende lege, f.eks. den med

bilen.

Indledning:

Når alle deltagerne er samlet i gruppen, kan du begynde at forklare, hvad der nu skal ske.

De 4 lege, som i skal igennem er følgende:

• ”Beskidt rundbold”

• ”Fyld en bil”

• ”Tørklædelegen”

• ”Hundene og kødbenet”

Herefter deles gruppen op i 2 lige store hold, og legene kan begynde. Hvis du vil have et konkurrenceelement

ind, kan du tildele point hele vejen igennem alle legene.

lege:

Beskidt rundbold:

I indisk ånd spilles der nu rundbold. Det foregår med den ”beskidte” eller ”urene” hånd, nemlig

den venstre. Alle der skal skyde til bolden, skyder med venstre hånd, og står derfor på højre side

af ”opgiveren”. Ellers foregår det som almindelig rundbold, på en kvadratisk bane med afmærkninger

i hjørnerne og 1 afmærkning ved ”opgiverens” plads.

22


Der tælles point efter hvor mange deltagere hvert hold får i mål.

Ved 3 døde skifter holdene.

Hvis man skyder ud over sidelinjen inden de bagerste markeringer er man død. Ligesom man

dør ved at blive grebet ud.

Man må gribe med begge hænder.

Når man er død stiller man sig bag i køen.

Holdene skal som minimum nå at være ude i marken 3 gange inden aktiviteten afsluttes.

Fyld en bil:

Med tankerne i befolkningstætheden i Indien, og måden hvorpå det lykkes dem at sidde 20 mennesker

på et lad, skal hvert hold nu se hvor mange personer de kan få ind i en personbil. Det vil

være tilrådeligt at tage sko o. lign. af, så bilen ikke lider unødig skade.

Hvert hold får 15 minutter til både at planlægge og fylde bilen op. Der trækkes lod om, hvem der

skal starte.

Hvis holdene er færdige inden et kvarter, kan de bare stoppe tiden selv.

Hvert hold kan tildeles point efter hvor mange personer de får ind i bilen.

Tørklædelegen:

Denne leg stammer oprindeligt fra Indien.

To stole sættes op med ca. 5 meters afstand. Der bindes et tørklæde om hver af stolene. I midten

lægges der en pind, sko eller lignende.

På hvert af de to hold får man tildelt et nummer, startende ved 1 op til 16. Holdene stiller sig på

hver sin side af stolene.

Du styrer legen ved at sige et af numrene. Hvis der bliver sagt nummer to, skal nummer to fra

begge hold løbe ned til en af stolene, binde tørklædet op, løbe ned til den anden stol, binde tørklædet

og til sidst løbe ind i midten og røre pinden, skoen…

Den person der når det først, får point.

Derefter siges der et nyt nummer og sådan bliver legen ved til et af holdene f.eks. har fået 20

point.

Sørg for at nævne alle tallene mindst én gang og gerne to gange.

Her kan pointene igen videreføres.

Hundene og kødbenet:

Denne leg kender mange danskere, men den også sin oprindelse i Indien.

Holdene står på 2 rækker overfor hinanden med et mellemrum på ca. 20-30 meter. I midten ligges

en snor der danner midterlinjen, og på denne snor placeres kødbenet.

Du styrer legen, og når du siger ”go” må den første i rækken fra hvert hold løbe mod midten. Nu

gælder det om, at få ”kødbenet” med hjem, eller tage ”kødbenet” fra modparten. Linjen som ”Kødbenet”

ligger på må først overskrides når den ene part har taget eller rørt ”kødbenet”. Når den

ene part tager ”kødbenet” gælder det om at komme hjem uden at blive taget af modparten. Hvis

det lykkes modparten at røre den der har ”kødbenet”, vinder denne.

Man kan vælge at give point for hver vunden runde, eller overdrage personen der tabte til det

vindende hold osv…

afrunding:

Som afrunding kan du vælge at tælle alle pointene sammen, hvis du har valgt at føre regnskab

over disse. Ellers kan du nævne hvilket hold der vandt i hver disciplin. Det er generelt ikke vigtigt

hvem der har vundet, men at I har haft en sjov tid sammen. Derfor skal konkurrenceelementet

heller ikke overskygge legene.

I afrundingen skal man lægge vægt på, hvor godt vi har det, når vi kan spille og lege sammen.

Du kan vælge at slutte af med en sang og/eller en bøn. Nedenfor er et forslag til en bøn.

Herre. Tak for at vi har mulighed for spil og leg. Tak for at vi kan opleve små mirakler i hverdagen,

som et smil fra en ven eller et kram fra en veninde. Vi beder for de, der hver dag skal

kæmpe for at overleve, hvor der sjældent er plads til leg og glæde. Hjælp os til at være taknemmelige

for det vi har og for det vi fremover vil få. Amen.

23


Varighed

sted

materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

tema Mirakler

deltagere Max 16

aktivitetsbeskrivelse

1,5 time.

Gud, Gæt oG Grimasser

Indenfor eller udenfor (forår/sommer)

Stop-ur/timeglas, Bibel.

Læs materialet grundigt igennem på forhånd.

Læses højt for deltagerne inden aktiviteten påbegyndes:

Personer, begivenheder og lignelser fra Bibelen har vi nok alle sammen hørt om. Nu får I mulighed

for at vise, gennem mimik, hvordan disse skal fortolkes.

I 2 hold skal I kæmpe om, hvem der er bedst til at vise og gennemskue, hvad der bliver fremført.

Hvis man kan lide at høre om lignelser på den sjove måde, er denne aktivitet nøjagtigt dét man

leder efter. Her kan man igennem gæt og grimasser opleve dele af bibellignelser, personer fra

biblen og et sjovt konkurrenceelement.

Deltagerne deles op i 2 lige store hold. Her gælder det så om, holdvis, at klare sig bedst igennem

de forskellige dele af aktiviteten. Du skal styre begivenheden og hjælpe deltagerne igennem de

enkelte lignelser, hvis der opstår uklarheder o. lign. Opfordre alle deltagerne til at være aktive og

tage initiativ.

Start ud med at forklare, hvad aktiviteten går ud på og hvordan den vil forløbe.

Del derefter deltagerne op i 2 hold, og forklar reglerne for legen, samt pointuddeling.

Du vælger hvor mange der skal bruges til den enkelte lignelse/person/begivenhed, og så melder

de sig frivilligt på holdet. Der bliver givet 1 minut til at gætte personerne og tiden kan så senere

sættes op eller ned, alt efter sværhedsgraden.

Personer:

• Peter (Disciplen)

• Johannes Døberen

• Jesus

• David (og Goliat)

• Samson

• Jonas (og Hvalen)

• Moses

• Kong Salomon

• Abraham

• Metusalem (den ældste person)

• Daniel (i løvekulen)

• Josef (Jakobs søn)

• Kain (og Abel)

• Noa

• Adam

• Judas

24


• Jomfru Maria

• Zakæus (tolderen)

• Urias (der blev sat i første række af Kong David)

• Goliat

mindre lignelser/begivenheder/personer:

• Den barmhjertige samaritaner

• De tre vise mænd

• Hyrderne på marken (ved Betlehem)

• Den fortabte søn

• Syndefaldet

• Tempelrensningen

• Den sidste nadver

• De to røvere på korset

• Kvinden grebet i ægteskabsbrud

• Den gode hyrde

Lignelser/begivenheder:

• Lignelsen om huset på klippen og huset på sand, Matt. 7

• Stormen på søen, Matt. 8

• Helbredelsen af den lamme (i Kapernaum), Matt. 9

• Lignelsen om sædemanden, Matt. 13

• Bespisningen af 5000, Matt. 14

• Lignelsen om den gældbundne tjener, Matt. 18

• Lignelsen om arbejderne i vingården, Matt. 20

• Lignelsen om kongesønnens bryllup, Matt. 22

• Lignelsen om de betroede talenter, Matt. 25

• Bjergprædiken, Matt. 5

• Vandringen på søen, Mark. 6

• Helbredelsen af den blinde (i Betsajda), Mark. 8

• Peters fiskefangst, Luk. 5

• Lignelsen om den rige bonde, Luk. 12

• Lignelsen om pladserne ved bordet, Luk. 14

• Jesu opstandelse, Johs. 20

• Tilfangetagelsen i Getsemane Have, Johs. 18

• Saulus' omvendelse, Apostl. 9

• Lignelsen om lyset i stagen, Luk. 8

• Martha og Maria, Luk. 10

NB: Nogle af de ovennævnte kan også findes i andre dele af Bibelen.

Pointsystem:

Rigtigt svar ved personer: 3 point

Rigtigt svar ved lignelser og begivenheder: 5 point

Hvis holdet ikke når at gætte rigtigt indenfor tidsgrænsen, har de et fælles sidste gæt og derefter

har det modsatte hold et gæt.

Rigtigt svar fra det modsatte hold ved personer: 2 point

Rigtigt svar fra det modsatte hold ved lignelser og begivenheder: 3 point

Du, eller din hjælper, skal holde styr på pointene hele vejen igennem.

Giv desuden tid til snak, hvis deltagerne ikke kan erindre en begivenhed/person/lignelse, så de

har mulighed for at få disse helt på plads.

Som afslutning kan du vælge at synge en sang og/eller bede en lille bøn. Der er et forslag til bøn

nedenfor.

Herre. Tak for at vi har mulighed for at lege sammen og have det sjovt med hinanden. Tak for at

vi kan lære om dig igennem leg og tak for at du er sammen med os her på lejren. Vi beder for at

du fortsat vil give os små og store mirakler i hverdagen. Vi beder også for at du vil være tilstede

på resten af lejren, så vi kan være trygge og have det godt. Amen.

25


Varighed

Sang

Forkyndelsesoplæg

Tema Mirakler i dit liv

Deltagere

Bøn

Ubegrænset

10-15 minutter

Spøgelset, Puls nr. 17

TROR DU PÅ MIRAKLER?

Bibelen er fyldt med eksempler på mirakler. Gud hjalp Moses med at finde vand i ørkenen, og

Jesus udførte det ene mirakel efter det andet. Han helbredte de syge, han gik på vandet, han

vækkede en mand fra døden – og han genopstod selv tre dage efter korsfæstelsen.

Det lyder næsten for fantastisk til at være sandt! Og selv hvis det er sandt, at disse mirakler fandt

sted, kan vi så stadig tro på mirakler den dag i dag?

Men hvordan kan vi tro på, at noget så fantastisk og usandsynligt virkelig har fundet sted?

Hvordan kan vi tro på mirakler?

Prøv at lukke øjnene. Se planeten Jorden for dit indre blik. Kan du se den blå-grønne kugle for

dig? Som kristne tror vi, at Gud har skabt Jorden, ligesom han har skabt alt andet i universet. Er

det et mirakel?

Og er det et mirakel, at vi kan lukke øjnene og se planeten Jorden for vores indre blik? Tænk over

det – hvordan er det overhovedet muligt? Mennesker har skabt satellitter og sendt dem ud for

at tage billeder af Jorden set fra rummet. Det billede, vi ser for os, når vi lukker øjnene, kommer

altså ind i vores hoved på grund af noget, som nogle mennesker, vi slet ikke kender, har lavet engang.

Men der er andet i det end disse mennesker og deres teknologiske opfindelser. For hvis vi

ikke havde en krop, der var i stand til at forestille sig ting, ville vi slet ikke kunne se ting for vores

indre blik. Tænk på, hvor utroligt avanceret menneskets krop er.

Og hver eneste menneskekrop er lavet af en lillebitte ægcelle og en lillebitte sædcelle, der smeltede

sammen og udviklede sig til en organisme, der kan tænke, bevæge sig, kommunikere – og se

indre billeder af den planet, vi lever på.

Måske er det ikke så meget et spørgsmål om at tro på mirakler? Måske er det mere et

spørgsmål om at øve sig på at opdage alt det, der kunne være mirakler? At holde sind og øjne

åbne, så vi får øje på alt det fantastiske, storslåede og underfundige i vores verden, som vi ikke

helt forstår.

Kære far i himlen.

Vi tager så tit dit skaberværk for givet. Ofte glemmer vi at standse op og tænke på ny over alt det,

der omgiver os: naturen, teknologien, andre mennesker, hele universet. Rens vores sind og åbn

vores hjerter, så vi kan gå herfra og se verden med friske øjne. Hjælp os med at få øje på alle de

små og store mirakler, der omgiver os – og som vi selv er en del af.

Fadervor …

26


deltagere

Varighed

Sted

Materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

ObS

Aktivitetsbeskrivelse

Max 8 personer pr. hold

Ca. 1½ time

Et sted hvor der er fred og ro!

Et A2 ark, sprittusch

Gud i din bøn

Læs oplægget grundigt igennem før aktiviteten går i gang.

Udvælg evt. et eller flere elementer, hvis du har en tidsbegrænsning.

En klassisk ”snakkeaktivitet,” hvor deltagerne bliver præsenteret for forskellige perspektiver på

bøn og hvor der er plads til, at deltagerne selv kan komme med idéer, erfaringer og skæve vinkler

på bønstemaet.

Aktiviteten er en vekslen mellem skriftlige oplæg og diskussion i grupper. Deltagerne bliver udfordret

på at prøve bønnens dimensioner af. De skal selv på banen med at udforske bønnens forskellige

udtryk, alt fra at diskutere med hinanden til at bede sammen i form af popcorn-prayers.

Deltagerne bliver sendt ud med et nyt øre for at høre Gud.

Materialet er inddelt i tre hovedafsnit:

1. Hvad er bøn for dig?

2. Hvad siger Bibelen om bøn?

3. Forskellige former for bøn

Hvert hovedafsnit indeholder en kort introduktion til temaet. Derefter følger forslag til aktiviteter,

herunder spørgsmål til gruppedrøftelser.

Man kan sagtens ”plukke” i materialet, hvis du ikke ønsker at bruge det stringent.

Den kursive tekst skal læses op eller genfortælles for deltagerne.

Nedenstående skal forstås som et oplæg til gruppesnak og er ikke noget, man stringent behøver

at følge. Det vigtigste er, at få gang i nogle gode gruppesamtaler.

introduktion

Læs eller genfortæl:

Denne aktivitet er en snakkeaktivitet, hvor vi skal tale om bøn. Vi skal begynde med at bede en

kort bøn, og derefter bliver der vekslet mellem at jeg læser op, og vi diskuterer ud fra nogle

spørgsmål.

Der vil også komme nogle forskellige aktiviteter og øvelser.

Bøn:

Gud,

Tak fordi du tror på os, hjælp os til at huske, at vi også må tro på dig.

Amen.

27


Hvad er bøn for dig?

Læs eller genfortæl:

Der er i Bibelen beskrevet flere former for bøn og bønhørelse, ligesom der er forskellige opfordringer

til at bede. Bønnen er menneskets henvendelse til Gud, og den kan både tage form af

(an)klage, lovprisning og tak.

Aktivitet

instruktion

Tag et A2ark og skriv ”Bøn” i midten. I skal nu lave et mindmap over, hvad bøn er, og hvad I kommer

til at tænke på, når I hører ordet bøn. Tal om det I skriver ned.

Lidt hjælp:

Måske kan deltagerne komme på forskellige former for bøn (Fadervor, forbøn, bordbøn, bøn i

kirken, sange og salmer…).

Måske kan de stille nogle spørgsmål, som de skriver på arket. De skal helst selv finde på

spørgsmålene… Men her er lidt inspiration: Hvad kan bøn? Hører Gud mine bønner? Hvem/

hvad beder jeg til? Hvorfor skal jeg bede? Hvad kan jeg bede om? Hvorfor folder man sine

hænder?

Måske kan de skrive andre ord, de kommer i tanke om. F.eks. amen, klage, ønsker, Kære Gud,

tak, kommunikation, aktivitet, tro osv.

Hvad siger Bibelen om bøn?

Læs eller genfortæl:

I Det nye Testamente opfordrer Jesus til at bede for fjenden, til at bede om tilgivelse, til at bede i

det skjulte, ja, til i det hele taget at bede, og så skal man få. Blandt de mange former for bønner i

Det nye Testamente, er den vigtigste bøn Fadervor, som Jesus ifølge Matthæus- og Lukasevangeliet

lærer sine disciple at bede.

Jesus foreskriver ingen steder nogen bestemt dag, et bestemt sted eller noget bestemt tidspunkt

at bede på. Derimod opfordrer han flere steder til at bede i det skjulte og til ikke at gøre en

masse ydre væsen ud af bønnen:

“Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner

for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil

bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader,

som ser i det skjulte, skal lønne dig. Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør,

fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I

trænger til, endnu før I beder ham om det” (Matthæusevangeliet 6,5-8).

Aktivitet

Spørgsmål til gruppedrøftelse:

• Skal man bede alene eller sammen?

• Må man bede om materielle ting f. eks. en cykel?

• Er der noget man ikke må bede om f. eks. hvis man ønsker et andet menneske død?

• Går bønner i opfyldelse? Har du prøvet at de går i opfyldelse?

• Hvis ikke bønner går i opfyldelse, hvorfor i alverden beder man så?

• Er Gud nogle gange døv eller overhører han bare menneskers bøn?

• Hvis Gud allerede ved, hvad vi trænger til, før vi beder ham om det, hvorfor beder man så?

• Kan Gud tale til mennesket i bønnen, eller er det kun mennesket, der kan tale til Gud?

• Kan det at være helt stille og forsøge ikke at tænke på noget være bøn? Har du prøvet det?

• Kan det at råbe og skælde Gud ud være en bøn? Har du prøvet det?

Leg

Nu skal I op at stå. Stil jer i en cirkel med skulderne mod hinanden og én person med bind for

eller lukkede øjne i midten. Han skal nu stift lade sig falde til siderne i cirklen, og personerne i

cirklen skal forsigtigt skubbe ham rundt mellem hinanden. Bliv ved til alle har prøvet.

Mens I laver øvelsen, kan I tænke over, at bøn kan handle om at lægge sit liv eller sine bekymringer

over i Guds hænder. Nogen gange kan det virke grænse overskridende og usikkert, og

kan vi kun tro på at Gud er der.

Forskellige former for bøn

Læs eller genfortæl:

Der er mange måder at bede til Gud på og der er ikke nogen måder der er mere ”rigtig” end andre.

Det handler om at finde den måde der passer bedst til dig og den situation du står i.

28


Den danske salmebog indeholder et afsnit med navnet ”Bønnebog”, som er et afsnit om bøn og

giver mange eksempler på bønner i forskellige anledninger. Det er et afsnit, man kan bruge, hvis

man gerne vil bede, men synes det er svært at finde de rigtige ord. Der er bønner, man kan bede

under en gudstjeneste, før man spiser, hvis man er ensom, hvis man er soldat, hvis man skal

opereres, hvis man er stresset eller når man er ung, for bare at nævne nogle.

Her er en bøn om at møde dagen:

Himmelske Far!

Gør mit sind åbent for den dag, som nu kommer til mig,

så jeg ikke frygter de opgaver og udfordringer, jeg skal møde,

men stoler på din trofasthed, og tager imod dagen som en gave fra dig.

Man kan også slå op i sangbogen PULS. Her er masser af sange, som minder om poetiske bønner,

bl.a. nr. 116 – her er et udpluk:

Vi rækker vore hænder frem som tomme skåle.

Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv.

Lad dem, som lider, finde værn mod kolde hjerters is og sne!

Lad vore hænders nøgne træ få blomst og blade!

Lad vore liv her bære frugt til lægedom for andres sår!

Der er mange andre, der også har formuleret bønner, man kan bruge. Jokeren har omformuleret

Fadervor, så det passer bedre til det sprog han bruger. Det lyder sådan her:

Fader Vor

Du som styrer i himlen

Respekten er din – Jeg er nede med dit rige

Ske din vilje i mit kvarter, som den sker i alle andre kvarterer

Tak for den gode æde, vinen og de smukke mennesker du omgiver mig med

Jeg ved du altid har min ryg, selv når jeg fucker up, og på samme måde vil jeg altid have mine

homies ryg, når de er på skideren, og endda tilgive dem, der kopierer mine cd´er

Fristelserne lurer overalt i min del af byen, men giv mig styrke, mod og visdom til at forvandle

dem til inspiration i stedet

Pas godt på dem jeg elsker, dem jeg ikke elsker og selv på dem, som playerhater på mig

For Evigt, der

Amen

Et sidste eksempel er denne bøn:

Kære Gud!

Hvorfor egentlig Gud?

Hvorfor ikke noget andet?

Er Gud dit navn? Og vil du overhovedet kaldes Gud?

Hvorfor ikke bare den almægtige?

Er du en mand eller en dame?

Og findes du overhovedet i virkeligheden?

Er vi mennesker bare så dumme, at vi bliver nødt til at tro på noget for ikke at fortvivle helt?

Har du virkelig skabt os mennesker i dit billede? Eller har du overhovedet skabt os?

Er vi det bedste du har skabt? Eller er vi din dummeste fejltagelse nogensinde?

Jeg ved det ikke. Tror heller ikke, jeg har lyst til at vide det.

Måske er det bedst, vi mennesker forbliver i troen og ikke ved for meget, for hvis vi vidste alt,

ville det hele måske bare være noget forbandet lort.

Men tak Gud, for det du har givet mig.

Aktivitet

Spørgsmål til gruppedrøftelse:

Kan disse bønner bruges til noget? - Kan du bruge dem? Hvorfor eller hvorfor ikke?

Er der grænser for, hvad man kan sige i en bøn?

Læs eller genfortæl:

Bøn behøver ikke at være ord, som andre har fundet på. Nogle gange lyder andres ord mærkelige

når man selv siger dem. Enhver kan bede med sine egne ord.

Spørgsmål til gruppedrøftelse:

• Hvad skal man bede om?

• Hvornår og hvorfor beder vi?

• Beder vi til Gud?

29


• Er det godt at bede sammen med nogen? Hvem? Hvordan?

Læs eller genfortæl:

Nogle gange kan det være rart at kunne bede sammen med andre. Men det kan godt være

svært, for hvad skal man lige bede om? Det gode er, at der ikke er nogle regler.

øvelse

I skal nu prøve at bede sammen i form af noget vi kalder ”popcorn-prayers”.

Bønnen indledes med: ”Kære Gud, vi vil nu være sammen i stilhed og bøn til dig…” Herefter er

der stilhed, hvor I skal skiftes til at sige korte bønner. De skal helst bestå at kun én sætning. De

kan for eksempel begynde med:

Jeg vil gerne sig tak for…

Det gør mig vred når…

Jeg synes det er for dårligt…

Velsign…

Det er okay ikke at sige noget højt, men prøv at kaste dig ud i det, hvis du har det mindste lyst.

Hvis ingen siger noget, er I bare stille sammen.

Bønnen afsluttes med fadervor i kor.

Gruppedrøftelse:

Hvordan var det at bede sammen? Rart, mærkeligt, kunstigt, ubehageligt, dejligt?

Opsamling og afrunding

Læs eller genfortæl:

Nu har I været vidt omkring, hvad bøn er eller kan være. Det kan også være mange andre ting og

gøres på mange andre måder. Bøn er en måde hvorpå, vi kan henvende os til Gud, og et ”rum”

hvor Gud kan henvende sig til os.

Prøv evt. resten af dagen at lægge mærke til, hvor Gud er henne. Taler han gennem nogle af de

mennesker du møder i dag? Viser han sig i et ord, en stemme, en lyd, en bevægelse, en stilhed,

en væren til, en handling, et blik eller…?

30


Tema

Varighed

sted

materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

aktivitetsbeskrivelse

Bed med Hænderne (KristusKrans)

Gud i dit liv

deltagere Max 10 pr. hold

Ca. 2 timer

Inde

Nåle, perler, snor, saks, ark om Kristuskransen til udlevering

Kopier arket om Kristuskransen, så deltagerne kan få det udleveret efterfølgende.

Kristuskransen er en hjælp til at bede og et redskab til at give udtryk for menneskets længsel efter

Gud. Deltagerne får her muligheden for at inddrage og fastholde bønnen i deres liv ved at fordybe

sig i perlernes betydning og anvendelse. Kristuskransen hjælper deltagerne med at bede fadervor

og lyse velsignelsen over deres kære, verden og dem selv.

Denne aktivitet indeholder fire elementer:

1. En introduktion til Kristuskransen og de enkelte perler.

2. Instruktion i hvordan man samler sin egen krans.

3. Inspiration til at gå i dybden med de enkelte perler.

- Herunder refleksion og forslag til aktiviteter/lege.

4. Instruktion i at bruge Kristuskransen til at bede Fadervor og lyse velsignelsen med.

den kursive tekst skal læses eller genfortælles for deltagerne.

Du kan læse mere om kristuskransen og hvordan du kan bruge den i dit tros- og bønsliv i

”Kristuskransen” og ”Bibelens Perler” af Martin Lönnebo. God fornøjelse!

Deltagerne samler deres egen Kristuskrans og modtager herefter en introduktion til perlernes

betydning og anvendelse.

1. introduktion til kristuskransen

Læs eller genfortæl nedenstående:

Kristuskransen er udformet af den svenske biskop emeritus Martin Lönnebo, som en hjælp til at

leve nær Gud på en enkel og praktisk måde. Kristuskransen er nem at bruge og det kræver ikke

nogen særlige forudsætninger.

Nu vil jeg først give jer en kort indføring i, hvad de enkelte perler handler om. Og så laver vi hver

især vores egen Kristuskrans. Derefter vil jeg vise jer, hvordan man kan bruge dem.

Kristuskransen består af:

12 runde perler, der hver især står for noget centralt i den kristne tro.

6 aflange stilhedsperler, der skal minde os om Guds nærhed.

31


Hver enkelt perle kan ses som et ikon, dvs. et billede på noget, som er stort, dyrebart og helligt.

Enhver bøn, hvor vi bruger Kristuskransen, begynder vi og slutter vi med Gudsperlen. Perlen

symboliserer, at Gud er udgangspunkt og endemål for ethvert menneskes vandring, og at han

går med hele vejen.

Gudsperlen (guld):

Gudsperlen er tegnet for Guds væsen og person. Gudsperlen symboliserer vores tro, forundring

og tillid til Guds eksistens. Når Gud er der, så er ingenting længere ligegyldigt, håbløst eller meningsløst.

Gudsperlen minder om at takke Gud, fordi han er her.

”Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden til evigt liv

for intet.” (Johannes Åbenbaring 21,6)

Stilhedsperler (aflange):

Stilhedsperlerne minder om, at der er brug for at blive stille for at kunne høre Guds stemme og

hvile i hans nærvær. Disse perler giver plads til at ånde ud, tænke efter, blive i stilheden, til at

vente og lade tankerne løbe. I stilheden er ikke ensom tomhed, men kærlighedsfuld opmærksomhed.

Jegperlen (hvid):

Jegperlen er en lille, hvid perle, der er et billede af mig, sådan som Gud ser mig. Som et helt mig,

som det jeg inderst inde vil. Jegperlen er med for at den bedende skal se sig selv med Guds øjne

- mennesket er skabt i Guds billede og rummer en længsel efter Gud. Kirkefaderen Augustin udtrykte

det således: ”Mit hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i Gud”. Jegperlen giver mulighed for

at takke for at du er skabt i Guds billede. Ethvert menneske er som en perle for Gud - enestående

og værdifuld. Det er du også!

Overgivelsesperlen/ dåbsperlen (hvid):

Overgivelsesperlen henviser til, at den bedende skal overgive sig til Gud. Vi må blive som børn,

slippe kontrol og have tillid - til Gud og til livet. Ligesom børn stoler på deres forældre, stoler vi på

Gud. I dåben fik vi Gud som far og Jesus som bror. Denne perle skal hjælpe os med at have tillid til

Gud. Og at huske os på, at vi er hans børn.

Ørkenperlen (sandfarvet):

Ørkenperlen minder om, at mennesket gennem det, man møder i livet, modnes og renses og

lærer tillid til Gud. Fordi livet en gang imellem kan være ørkesløst og svært. Der er så meget, der

modsiger troen, og der er så mange steder vores opmærksomhed kan flygte hen. Ligesom Jesus

kæmpede i ørknen, må vi også kæmpe.

Bekymringsløshedsperlen (blå):

Bekymringsløshedsperlen henviser til, at mennesket finder glæde og frihed i tilliden til Gud, trods omstændighederne.

Med hjælp af denne perle skal vi lære, at Gud vil os det bedste – og at han bedre end

os ved, hvad der er godt for os. Derfor skal vi øve os i ikke at bekymre os. Vi skal øve os i at tro på, at vi er

i hans hænder. Perlen har himlens farve, for: ”Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler

ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?” (Matt 6,26)

Kærlighedsperlen – Guds (rød):

Den første røde perle er den kærlighed, du får. Kærligheden fra Gud, kærligheden fra din familie

og dine venner. Det er den kærlighed, du lever af. Det er den kærlighed, der kommer fra Guds

selvhengivende kærlighed i Jesus Kristus. Derfor takker vi for den. ”For således elskede Gud verden,

at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tro på ham ikke skal fortabes, men have evigt

liv.”(Joh 3,16)

Kærlighedsperlen – min (rød):

Den anden røde perle er den kærlighed, du giver. Kærligheden får du og kærligheden skal du give

videre. Denne perle er menneskets gensvar på Guds kærlighed. Giv den til dem, der har brug for

den. Se dem, der har brug for din kærlighed og opmærksomhed. Denne perle skal hjælpe os med

at være mod andre som vi vil, at de skal være mod os.

Hemmelighedsperlerne (de tre hvide):

Hemmelighedsperlerne er dine helt egne perler. Her kan du dele dine hemmeligheder med Gud:

dine drømme, din længsel, din skyld, dit håb – alt det, som du ikke kan dele med nogen anden.

Men du kan også tænke på og bede for dem, du holder af eller for noget du ønsker for dig selv

eller andre. Hemmelighedsperlerne minder om, at Gud kender alle menneskets hemmeligheder,

længsler og tanker og ønsker.

Nattens perle/ dødens perle (sort):

Nattens perle er et billede på oplevelsen af Guds fravær. Denne perle er et symbol for tomhed og

renselse. Livet kan være sort. Hvis vi er ensomme, ikke føler os gode nok eller er bange for, at

ingen kan lide os. Eller hvis vi har mistet nogen og hvis vi savner. Nattens perle husker os på at

Gud er også dér, hvor der ikke synes, at være noget lys. Han gik selv i døden. Derfor hører mørket

også med i vores liv med Gud.

32


Opstandelsesperlen (hvid):

Opstandelsesperlen minder om at Gud har besejret døden med Jesu opstandelse. Denne perle

repræsenterer kødets opstandelse og nyt liv. Gud besejrer hver dag mørket, når solen står op. Den

hvide perle er håbets perle. Den minder om helliggørelse og discipelskab.

2. Nu vil vi samle vores egen kristuskrans

Instruktion:

Perlerne deles ud eller lægges frit tilgængeligt for alle deltagere, hvorefter hver enkelt samler sin

egen krans. Vejledning i perlernes størrelse, farve og placering uddeles til hver enkelt, så hver

især har mulighed for selv at samle sin krans. Lederen hjælper til i processen – eller laver sin egen

krans, hvis ikke du allerede har én.

3. Inspiration til at gå i dybden med de enkelte perler

Som inspiration til at arbejde i dybden med enkelte af perlerne kommer her små refleksioner og

lege tilknyttet henholdsvis bekymringsløshedsperlen (blå) og kærlighedsperlerne (de to røde).

Refleksion over bekymringsløshedsperlen:

I bekymringsløshedsperlen lægger vi vores liv over til Gud. Det kan være en stor trøst for et

stresset menneske. Mange unge føler sig stressede pga. store forventninger fra forældre og et

højt aktivitetsniveau med mange fritidsaktiviteter osv. Kristendommen giver os også lov til at være

bekymringsløse og regne med, at Gud også vil sørge for os. Du kan kalde den blå perle for legeperlen,

for i barnets leg findes bekymringsløsheden. Når du bruger denne perle til bøn, så læg dine

bekymringer over i perlen.

Forslag til leg med udgangspunkt i bekymringsløshedsperlen:

Nu skal vi lege legen ”i dine hænder”, for at opleve hvordan det er at være i en andens hænder.

Læg jer på en række med hovederne samlet og kroppen skiftevis til hver side. Derpå strækker de

hænderne i vejret. Den første person lægger sig nu oven på de mange hænder og bliver båret

frem til den anden ende.

Legen kan varieres ved at sende flere personer af sted i hver sin retning eller forsøge at vende

dem under flyveturen.

Refleksion over kærlighedesperlerne:

Der er to røde kærlighedsperler i kristuskransen. Den første repræsenterer den kærlighed, som

vi får fra Gud. Guds kærlighed til os er uforbeholden, og derfor kan Gud også tilgive os, selv når

vi egentlig ikke har fortjent det. Guds kærlighed sammenlignes ofte med forældres kærlighed til

deres børn. Det er ikke et spørgsmål, om at man skal gøre sig fortjent til sine forældres kærlighed,

den er noget helt grundlæggende.

Den anden kærlighedsperle er den kærlighed, som vi giver videre til andre. Ligesom Gud gav sig

selv for os, gennem sin søn Jesus Kristus, skylder vi også at give os selv hen for andre. Når vi selv

har modtaget Guds kærlighed, er det vores opgave at give den videre til andre. Vi er Guds hænder

i verden. Det kristne kærlighedsbud er dobbelt: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og

af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv” (Luk 10,27-28).

Forslag til leg med udgangspunkt i kærlighedsperlerne:

Nu skal vi lege knusefanger. Der vælges en fanger, der skal fange de andre ved at røre dem. Bliver

man fanget, fryser man på stedet. Man befries ved, at en anden kommer og giver én et knus – altså

en omfavnelse. Man kan ikke blive fanget, mens man bliver omfavnet.

4. Bed Fadervor og lys velsignelsen med Kristuskransen

Læs eller genfortæl nedenstående:

På en helt simpel måde er det muligt at bede Fadervor med Kristuskransen. Perlernes betydning

passer på de enkelte bønner i Fadervor.

Grib fat om guldperlen i kristuskransen. Hold forsigtigt om perlen. Dette giver ro i kroppen og gør

at vi kan koncentrere os og samle opmærksomheden.

Nu skal vi prøve at bede fadervor meditativt. Vi beder med hænderne. Vi beder med kristuskransen.

Du følger de otte perler rundt – ikke de tre hemmelighedsperler. Og du beder eftertænksomt

33


med en kort eller længere pause for hver perle. Du tager fat om perlen mellem tommel- og pegefinger.

Du bliver stille. Gud er nær.

Instruktion:

Det er vigtigt at du som leder giver dig god tid og lader de enkelte bønner bundfælde sig ved at

holde pauser. Efter hver bøn holder du en kort pause og læser eller fortæller om bønnens indhold.

Fadervor

Gudsperlen: ”Vor Fader, du som er i himlene.”

Gud er skjult for os, men alligevel er han nær ved os. Gud er overalt og i alt. Gud har skabt himlen

og jorden. Gud er lys og fred og glæde.

Jegperlen: ”Helliget blive dit navn”

Gud har skabt mennesket i sit billede, og det er os, der skal være med til at gøre Guds navn elligt på

jorden. Vi er Guds hænder i verden. Derfor beder vi denne bøn sammen med jeg-perlen.

Dåbsperlen: ”Komme dit rige”

I dåben har Gud gjort os til sine børn og begyndt sin gode gerning i os. Vi er en del af Guds rige, og

vi kan være medarbejdere på Guds plan og på udbredelsen af Guds rige på jorden.

Ørkenperlen: ”Ske din vilje som i himlen, således også på jorden”

Vores liv kan føles som en ørkenvandring. I ørkenen er der øde og goldt. Vi kan bede Gud om, at

hans gode vilje må slå igennem her på jorden. Himmeriget kan være til stede midt iblandt os, selv

i ørkenen.

Bekymringsløshedsperlen: ”Giv os i dag vort daglige brød”

Vi kan lægge vores liv i Guds hænder i tillid til, at han vil os det godt. Der er ting i livet, der er vigtigere

end det materielle. Evangeliet giver os lov til at være ubekymrede og stole på Gud.

Kærlighedsperlen I: ”Og forlad os vores skyld”

Som mennesker kommer vi gang på gang til at såre vores nærmeste og gøre ondt imod dem.

Derfor har vi brug for Guds tilgivende kærlighed for at vi kan leve.

Kærlighedsperlen II/ offerperlen: ”Som også vi forlader vores skyldnere”

Ligesom vi har brug for Guds tilgivelse, så har vi også brug for hinandens tilgivelse. Gennem Guds

tilgivelse kan vi få mod og styrke til at tilgive hinanden. Vi beder her om, at vi må blive bedre til at

række Guds kærlighed videre til andre.

Lederen kan her vælge at holde en lidt længere stille pause for at lade deltagerne bede for det, som

de har gjort forkert overfor deres nærmeste og tilgive dem, der har gjort ondt imod dem.

Nattens perle: ”Og led os ikke ind i fristelse”

Når livet gør ondt, og alt ser sort ud, kan det være svært at tro, at Gud er til. Fristeren hvisker:

”vær din egen Gud, gå din egen vej, Gud har svigtet dig, du har ikke brug for Gud”. Vi kan bede til

Gud om ikke at falde i fristelse og ikke tabe troen.

Opstandelsesperlen: ”men fri os fra det onde”

Efter natten kommer der en morgen, hvor lyset overvinder mørket. Kristus stod op af døde og

overvandt det onde og mørke. Kristus frelser os fra det onde.

Gudsperlen: ”For dit er Riget og magten og æren i evighed. Amen”

Vi hører Gud til og tror, at han har magten til at lade sin vilje om det gode bryde igennem, at han

er almægtig og god.

Læs eller genfortæl nedenstående:

Nu er det jeres tur. I må sige Fadervor højt eller inde i jer selv, mens I bruger kristuskransens

perler til at bede med. Giv jer god tid. I må gerne holde en pause og være stille indeni. I kan holde

en pause ved de bønner, som I særligt godt kan lide, har det svært med eller måske ikke rigtigt

forstår, hvorfor de er med i fadervor. I skal ikke være bange for at der bare bliver stille inde i jeres

hoved og kroppen tænker ”der skal ske noget”. Giv jer tid til at koncentrere jer om at holde om de

enkelte perler. Prøv nu selv et par gange.

Lys velsignelsen med Kristuskransen

Læs eller genfortæl nedenstående:

Vi slutter af med meditativt at lyse Guds velsignelse over den indsigt vi har fået og over alt og alle,

34


fra de nære og kære til insekter, planter, vand og luft. Vi velsigner ved for hver bøn i Velsignelsen,

at berøre hver enkelt af de seks aflange stilhedsperler. Gør det roligt og varsomt, hold hver perle

et øjeblik, berør dem som om du rører ved alle du velsigner – iberegnet dig selv.

instruktion

Vis, hvordan du holder om hver perle, mens du højt lyser hver enkelt velsignelse. Det er vigtigt,

at du giver dig god tid og konkret viser, hvordan du giver dig tid til at lade de enkelte velsignelser

bundfælde sig ved at holde pauser ved de enkelte perler. Efter hver velsignelse holder du en kort

pause og læser eller fortæller om velsignelsens indhold.

Velsignelsen

Stilhedsperle I (mellem Gudsperlen og jegperlen): ”Herren velsigne os”

Gud har skabt mennesket i sit billede. Han er nærværende overalt – også i dit liv.

Stilhedsperle II (efter Dåbsperlen): ”og bevare os”

Gud har kaldt hver eneste af os til at leve i fællesskab med ham. Menneskets opgave er at leve i

overensstemmelse med hans vilje. Gud har ikke lovet os et let liv, men et godt liv.

Stilhedsperle III (efter Ørkenperlen): ”Herren lade sit ansigt lyse over os”

I livets ørkener føles det, som om alle beslutninger afhænger af os. Andre gange kan vi vove at

stole på, at alt ligger i Guds hænder, selvom Gud er skjult for os. Ved at stræbe efter at leve i fællesskab

med Gud kan vi lære ham og hans vilje at kende.

Stilhedsperle IV (efter Bekymringsløshedensperlen): ”og være os nådig”

Vi kan overlade vores liv i Guds hænder. Han har givet os livet. Vi ved, at vi gang på gang går

imod hans vilje. Men kan stole på, at han tilgiver os for Jesu Kristi skyld.

Stilhedsperle V (efter Nattens perle): ”Herren løfte sit ansigt mod os”

Natten, mørket og døden beskriver, hvordan menneskets liv ser ud, når det er skilt fra Gud. Gud

sendte sin søn til verden for at han kunne være sammen med os, sådan at vi kan få lov at leve i

fællesskab med Gud. Da Jesus døde og genopstod, vendte Gud sig til os og viste sit ansigt for os.

Stilhedsperle VI (efter Opstandelsesperlen): ”og give os fred”

Jesus Kristus led og døde for vores skyld, men han har besejret døden. Han har sonet vores

synder, så vi kan have fred med Gud. Når vi lever i fællesskab med ham, lever vi i fred.

Som afslutning tager vi fat om Gudsperlen. Gud er kærlighed, nåde, liv, og visdom. Vi siger i vores

hjerte: ”I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen”.

Læs eller genfortæl nedenstående:

Nu er det jeres tur. I må gerne sige velsignelsen højt eller inde i jer selv, mens I bruger Kristuskransens

perler. Giv jer god tid. I må gerne holde en pause og være stille indeni. Der kan dukke billeder

op. Eller måske er der bare stille indeni jer. Giv plads til begge dele. Prøv nu selv.

35


Deltagere

Varighed

BED MED FØDDERNE · PILGRIMSVANDRING

Sted

Materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

OBS

Aktivitetsbeskrivelse

Max 20 deltagere pr. hold

Ca. 1½ time

Udenfor, forår/sommer

Evt. sæbe og vaskefade til fodvaskning

Læs materialet grundigt igennem på forhånd

Pilgrimsvandringen, hvor de unge udforsker bønnen med fødderne som perspektiv. De møder

forskellige stationer, hvor nogle af pilgrimsvandringens nøglebegreber bliver lukket op. De unge

skal opleve livets enkelthed ved bare at ligge helt stille i græsset, at gå så langsomt at alt går i

slowmotion og være så stille at de kan høre Guds hjerteslag i verden.

Vandringen kan afsluttes med en fælles fodvaskning.

Ved hver station er der en instruktion, der enten læses eller genfortælles for deltagerne.

Den kursive tekst indikerer en aktivitet for leder og deltagere.

1. STATION: FRIHED

Varighed: ca. 10 min (+ ca. 15 min vandring til 2. station)

Instruktion (læses eller genfortælles for deltagerne)

Vi skal ud på en lille vandring. En vandring, hvor vi bruger vores fødder til bøn.

Er det bøn at gå? Ja, det er en måde at bringe hele kroppen til at lytte til Gud. Vi skal bruge vores

fødder til at bevæge vores krop og flytte os rundt til forskellige stationer, hvor vi tænker på og

taler om nogle vigtige ting i vores liv.

Det vigtige i pilgrimsvandring er samlet i syv ord – syv små nøgler der gerne vil lukke op ind til

vores allerinderste. Vi kalder de syv ord for pilgrimsord. Nu siger jeg alle ordene langsomt: frihed,

enkelhed, langsomhed, stilhed, bekymringsløshed, åndelighed, fællesskab.

I dag skal vi møde og gå i dybden med frihed, enkelhed, langsomhed, stilhed og fællesskab. Nu

skal I høre, hvad jeg har tænkt om frihed. Hvordan kan jeg med min krop udtrykke frihed? Dette

her er frihed:

Lederen lægger sine støvler og strømper, stiller sin rygsæk (hvis denne bærer én) og drejer

rundt med armene ud til siden eller hvordan man nu kropsligt giver udtryk for en befriet lethed.

Prøv at gøre ligesom mig. Det at kunne mærke græsset eller gruset under sine fødder føles

befriende – mærk efter. Mærk jorden med dine fødder.

Alle tager sko og strømper af og fornemmer jorden og friheden.

Frihed er ikke at skulle noget, at kunne gøre lige, hvad du vil: f.eks. ligesom jeg lige har gjort –

smide sko og strømper og gå ud i det blå. Det kan også være en søndag at ligge i det grønne, duftende

græs og se op på den blå himmel og de drivende, hvide skyer. Bare ligge dér og måske få

øje på en måge. Og mærke den friske luft. Frihed er også bare at kunne løbe og gå af sted uden

at skulle noget – bare være lige her. Skal vi lægge os ned i græsset og prøve at mærke vores

frihed lige nu?

36


Station

Station

Station

Lederen og resten af flokken lægger sig i græsset i 5 minutters stilhed.

Dernæst rejser alle sig og går i en stor folk. Lederen gør opmærksom på, at der ingen bånd eller

opgaver er, der binder os frem til den næste station. Vore fødder (i støvlerne) bringer os ud i det

fri, ud i det blå.

2. STATION

En tør græsplæne eller eng - enkelhed

Varighed: ca. 5 min. (+ca. 15 min vandring hen til 3.station)

INSTRUKTION

Alle stiller sin rygsæk (hvis de har én med) og lægger sig i en rundkreds.

Luk øjnene og forestil dig, at du tager alt, hvad du ejer og har og lægger det udenfor din hoveddør.

Find simpelthen alt; din hovedpude, gummistøvler, dine yndlingsting i julekassen, dine spil,

dit yndlings tøj. Nu ligger det så dér i en stor dynge. Prøv at se det for dig (giv lidt stille tid til, at

forestillingen kan indfinde sig). Nu skal man ikke have så mange ting med på en pilgrimsvandring

– for pilgrimmen er nødt til at spare på kræfterne. Prøv at tænke over, hvad for nogle ting,

du godt kunne undvære (1 minuts tænkepause). Nu er vi ude at gå i et par timer. Vi har kun det

allernødvendigste med i rygsækken (måske intet udover tøj og sko). Jo lettere rygsæk, jo lettere

er det at gå. Sådan kan man også have det derhjemme. Alle de ting man jo skal rydde op i og

passe på. Derfor er det så dejligt, at vi i dag prøver, hvordan det er at nøjes med rigtig få ting –

og så alligevel har det største med os – hinanden og naturen – og Gud.

Lederen inddeler flokken i to og to i en lang række.

Nu går vi videre to og to i en lang række. Vi skal fortælle hinanden om det, vi tænkte på, som vi

godt kunne undvære.

3. STATION

Ved et træ eller lign. – langsomhed

Varighed: 10 min i alt med langsom gang til 4. station

INSTRUKTION

dette sted skal vi være langsomme. For det kan være herligt at være langsomdet er bedre

end at være stresset. Som pilgrimme øver vi os i at gå lige så langsomt som sneglen. Vi skal

ikke nå en bus eller komme til tiden. Det er ikke en konkurrence om at komme hurtigst muligt

frem til mål. Det kan være svært at blive langsom. Hvornår er vi egentlig langsomme? Måske om

morgenen, når vi lige er vågnet og har fri! Eller en sommerdag ved stranden, hvor vi bare driver

den af og langsomt slentrer ned til vandet og stikker fødderne i for at mærke, hvor varmt det er.

Prøv at tænke på, hvornår du selv sidst har været langsom? Hvordan føles det? Er det nemt eller

svært? (kort tænkepause) Det kan godt være svært at gå langsomt. Vi er jo så effektive og ofte

i gang med alt muligt. Skole, lektier, kammerater, familien. Sneglen er bare langsom – den kan

ikke andet. Den er skabt til at være langsom, men alligevel siger vi: Tiden snegler sig af sted. I

vore dage er det ikke positivt at være langsom. I gamle dage sagde man: Hastværk er lastværk.

Prøv at se for jer en snegl i bevægelse: hvordan ser den ud? (Pause til eftertanke – de unge

svarer). Jeg ser sneglen glide kongeligt og værdigt af sted – en glidende og flydende bevægelse.

På samme måde vil vi nu gå videre. Stille og roligt uden hast. Få tid til at opleve og se, snuse

og mærke. Vi kan også eksperimentere med at gå utroligt langsomt, i slowmotion, hvor enhver

bevægelse gøres så langsomt som muligt. Mærk hvad der sker, når I er så langsomme, som I

overhovedet kan.

Lederen går forrest og leder den langsomme gang. Som eksempel eksperimenterer lederen

med at gå meget langsomt, snuse til en blomst, gå baglæns, gå i slowmotion og lign.

Lederen begynder langsomheden med at aftale et mødested et stykke længere fremme. Alle må

gerne kunne se den næste station, så de kan afpasse deres langsomhed.

4. STATION

Et uforstyrret sted – stilhed

Varighed: 5 min (+ ca. 15 min vandring i gåsegang – én og én til 5.station)

INSTRUKTION:

dette her sted er vi stille. ”Kan I så være stille!” Sådan en kommando får I ikke her. I må selv

sørge for at være stille. I har selvfølgelig prøvet at lege stilleleg. Det ender altid med, at en eller

37


Station

Station

anden begynder at grine, fordi man ikke må sige noget. Men der er også en anden slags stilhed,

som man vælger. Man kan nyde at være stille. Ser man f eks. under vandringen en masse kønne

landskaber i selskab med nogle, man godt kan lide uden at tale om, hvor herligt det føles og hvor

flot det er, så samles alle de gode følelser inden i én. De bobler rundt derinde. Gode venner kan

være stille sammen, uden at det er en pinlig tavshed. Selv i en gruppe kan man gå i stilhed. I

stilheden opdager vi måske vores eget hjerteslag. Måske kan vi endda høre Guds hjerteslag i

verden. Vi mærker alting rigtigt meget. Også hvordan vi trækker vejret. Man mærker simpelthen,

hvordan man egentlig går og har det. Tænk, at jeg lever! Tak, Gud for livet!

Vi lukker øjnene og lytter til naturens lyde ét minut.

Lederen spørger de unge, hvad de kunne høre. Dernæst beder lederen alle om at gå i gåsegang

- én og én. Lederen går forrest og leder den lange række af mennesker. Hjælperen går bagerst

og holder øje med at alle kommer med.

Den næste strækning går vi i gåsegang, én og én helt stille, mens vi lytter til lydene og mærker,

hvordan vi har det. Man må godt komme hen og hviske til mig eller min hjælper, hvis der er noget

man er ked af eller hvis man har fået en sten i skoen.

5. STATION

Fællesskab

Varighed: ca. 5 min.

INSTRUKTION

Når vi beder til Gud kan vi sige tingene som de er: sige tak for noget, skælde ud og bede om

hjælp. Som Guds børn kan vi sige alt muligt, ligesom børn gør til deres mor og far. Til Gud kan vi

sige alt, hvad vi har brug for at sige og som vi er bange for at sige. I vores bøn møder vi Gud.

Oplæsning af 2. Mos3,5:

”Tag dine sandaler af, for det sted, hvor du står, er hellig jord”.

Lederen tager sine sko og strømper af og beder flokken om at gøre det samme.

Fortæl eller læs dernæst nedenstående:

Sådan befaler Gud Moses at gøre, da han møder ham i en brændende tornebusk i ørknen. I

virkeligheden er det sådan vi skal møde Gud: barfodet. Dvs. uden sko, altså helt nede ved jorden.

Med begge ben på jorden og bare fødder på jorden. Her står vi uden sko. For at møde Gud må vi

være uden maske og forklædning. Gud kan vi kun møde åbent og ærligt. ”Det sted, du står på er

hellig jord”. Det hellige er ikke langt væk, fjernt fra vores egen virkelighed og hverdag. Det hellige

er os ganske nært. At nærme sig Gud er at nærme sig selv. Måske er det det hele livets rejse

handler om: at komme sig selv og Gud nærmere! I fodvaskningen, skærtorsdag, hvor Jesus

vasker sine disciples fødder, siger han: ”Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom

jeg har gjort mod jer” (Joh 13,15). Jesus talte ikke bare til hovedet af folk. Han ville at hans budskab

talte til hele mennesket: Han rørte ved folk, helbredte dem, viste dem omsorg, både i ord og

gerning. I dag forsøger vi at lytte til Bibelens ord med kroppen, fra føddernes perspektiv. Vi vil nu

gå ind i, hvor vi skal vaske hinandens fødder. Når vi er hinandens tjenere, følger vi Gud.

ENDESTATION

Fodvaskningen (kan udelades)

Varighed: ca. 10 min

Alle tager sko og strømper af og sætter sig rundt langs dette vaskested – to og to overfor hinanden.

Så vasker I hinandens fødder ved at hælde vand over og vaske dem med sæbe. Når vi

har vasket hinandens fødder, så samles vi et stille sted og sidder lige så stille – og er ganske stille

– i ca. 5 min og tænker på at vi befinder os på hellig jord.

Afslut med at bede Fadervor.

38


Tema

varighed

Sted

Materialer

forberedelse

forkyndelsesoplæg

obS

aktivitetsbeskrivelse

Gud i dit liv

Slap dog af - og bare vær

deltagere Max 10 personer på hvert hold

Ca. 1½ time

Udenfor

Ingen

Læs materialet grundigt igennem på forhånd og udvælg de aktiviteter du ønsker at bruge.

Her har de unge mulighed for at sige fra overfor travlhed, stres og alt for mange uoverskuelige

valgmuligheder. Så ”slap dog af – og bare vær” er en anderledes form for forkyndelse, hvor det

handler om at være i nuet.

For at kunne høre Guds stemme må man selv være stille og til stede i nuet. Men hvordan er vi til

stede lige her og nu? Det kan være svært bare at være til og ikke skulle noget, når man er vant til

at lave noget hele tiden. Her leder vi efter en sjov bille i skovbunden, ligger på ryggen og ser hvad

skyerne forestiller og sidder musestille på en eng for at lytte til vores eget hjerteslag – og måske

Guds hjerteslag i verden.

Den kursive tekst skal læses eller genfortælles for deltagerne.

Instruktion

Lederen må gerne selv forklare, hvordan det er at være tilstede i nuet. Lederen må gerne inddrage

egne erfaringer eller oplevelser, hvor man har været fuldt ud til stede i øjeblikket. Lederen må

gerne være afslappet og give slip på formerne, fordi her handler det bare om at være til. Lederen

skal ikke lede deltagerne på en bestemt måde, men være til stede her og nu i aktiviteten. Deltagerne

skal ikke opnå noget bestemt, men få et glimt af hvad det vil sige at være i nuet. At være er

en tilstand, hvor man bare er.

læs eller genfortæl nedenstående:

Bøn handler om at være i nuet: At være lige her og nu. Det handler om at være, hvor man er.

Mærk hvordan du er lige her, hvor du er.

Men hvordan er vi til stede her og nu? I modsætning til når vi i dagligdagen hele tiden har travlt.

Skolen, vennerne, fritidsaktiviteter, kærester, lektier, familien, tøj, fodbold, chips, spil og alt muligt

andet.

I dag har vi al den tid vi har. Vi lever lige nu. Bøn er at være til stede. Uden at tænke på hvad skal

vi lige om lidt, uden at skulle tage stilling til om vi skal vælge det ene eller det andet.

Nu får du en enestående mulighed for bare at være. Hele tiden gør vi noget, vi er aktive, taler, griner,

løber, lytter, græder, tænker osv. Vi bruger vores krop, hjerne eller hænder. Det er sjældent,

at vi bare er i dette øjeblik på dette sted… Og igen i det næste øjeblik bare er på dette sted. Nu er

tiden til bare at være til. I er her. Så slap dog af – og bare vær!

39


Instruktion

Lederen vælger nu mulige aktiviteter, som kan inspirere og motivere deltagerne til at være i nuet.

Fortæl ikke deltagerne, hvad der er at vælge imellem. Lederen vælger rækkefølgen af forløbet.

Det er helt frit hvordan nedenstående aktiviteter afholdes. Lederen kan bruge listen som inspiration

og må gerne lade sig inspirere af hvordan deltagerne reagerer på aktiviteterne.

forslag til aktiviteter der inspirerer til at være i nuet:

’Slow motion’

Lederen viser, hvordan man kan få langsomhed ind i ens liv. Langsomhed kan være f eks. at stikke

fødderne i vandet en sommerdag. Her viser lederen hvordan man kan bevæge sig så langsomt

som overhovedet muligt i slow motion. Vær opmærksom på hver eneste bevægelse. Bevæg armen

i en cirkel så langsomt som muligt eller tag et skridt – fremad eller tilbage - så langsomt som

muligt. Eksperimenter med forskellige bevægelser.

En god og smittende bevægelsesidé kunne være at danse med hinanden i slowmotion.

En anden idé kunne være at stå oprejst og krølle sig fuldstændigt sammen på jorden i fosterstilling

og derefter folde sig ud i fuld udstrakt og stående stilling. Det er en god bevidsthedsøvelse

for kroppen og hjernen, fordi de arbejder sammen om at koncentrere sig om bevægelsen – og

dermed er man til stede her og nu. Øvelsen kræver koncentration. Stilhed giver det bedste grundlag

for koncentrationen i øvelsen. Derfor er det godt, hvis de unge kan vælge at være stille under

denne aktivitet, men det gør ikke noget at de griner spontant af hvad de ser eller oplever. Glæde

må gerne være en del af det at være til stede.

Stilhed

Lig i skovbunden, på træstammer eller på en eng i græsset, hvor der er så stille at I kun kan høre

naturen, vinden og vore egne hjerteslag – og måske Guds hjerteslag i verden.

Introducér eventuelt med at læse eller genfortælle nedenstående om det at være stille:

dette her sted er vi stille. ”Kan I så være stille!” Sådan en kommando får I ikke her. I må selv

sørge for at være stille. I har selvfølgelig prøvet at lege stilleleg. Det ender altid med, at en eller

anden begynder at grine, fordi man ikke må sige noget. Men der er også en anden slags stilhed,

som man vælger. Man kan nyde at være stille. Når vi oplever noget dejligt i selskab med nogle,

man godt kan lide uden at tale om, hvor herligt det føles og hvor flot det er, så samles alle de gode

følelser inden i én. De bobler rundt derinde. Gode venner kan være stille sammen, uden at det er

en pinlig tavshed. Selv i en gruppe kan man være i stilhed. I stilheden opdager vi måske vores eget

hjerteslag. Måske kan vi endda høre Guds hjerteslag i verden. Vi mærker alting rigtigt meget. Også

hvordan vi trækker vejret. Man mærker simpelthen, hvordan man egentlig går og har det. Tænk,

at jeg lever! Tak, Gud for livet!

Vi lukker øjnene og lytter til naturens lyde 5 minutter.

læs en fortælling højt

Lig på ryggen og lyt til Søren Kierkegaards eventyr om at nøjes med at være en skovdue. Teksten

er placeret bagerst i denne beskrivelse.

Se en drage, der spyer ild

Lig to og to på ryggen ved siden af hinanden og se skyernes formation og fortæl hinanden hvad I

ser.

gå en tur i et langsomt tempo:

Til hvert skridt siger du disse bønsord højt eller inden i dig selv i takt med din vejrtrækning: Jeg er

som et træ, der plantet ved bækken; bærer min frugt til rette tid. (Meditation over 1. salme, vers

3a)

læg bekymringen fra dig

Du skal træne i at lægge bekymringerne fra dig.

Læg dig ned på jorden med ryggen mod jorden, du har nu fri et par minutter. Mærk jordens fasthed

mod din ryg, og tænk på, at ligesom jorden bærer dig nu, bærer Gud også dig. Engang blev du

båret af dine forældre. Vi bliver båret af andre, når vi bliver født, og vi bliver båret af andre når vi

dør. Måske bærer du selv nogen. Jorden og Gud bærer os alle.

Lyt til Jesu ord og prøv at lade dem trænge ind og tage dem til dig:

”Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der

hører den til. Hver dag har nok i sin plage.” (Matt. 6,33)

Bliv liggende i ca. 10 min.

40


lav en glædesliste:

Slå korsets tegn. Skriv en evighedsliste i jorden med en pind. En liste over det du godt kan lide.

Noget, der gør dig glad, og hvor du kan mærke, livet pulserer i dine årer. DU LEVER! Det du skriver

på din evighedsliste er din kanon. Der står det, som du ønsker, skal vare for evigt og altid. Det, som

overlever døden. Giv evt. eksempler... duften af jordbær...gå på bare tæer i græsset… regnens

trommen mod ruden osv.

lig og lyt

Jesus spørger, ”hvem siger I, at jeg er.” Spørg Jesus - hvem siger du jeg er?

Lyt og læg mærke til hvad han svarer.

I andres hænder

Læs eller genfortæl nedenstående:

Hvordan føles det at være i Guds hænder? Hvordan er det at blive båret på hænder? Som

kristen bruger vi billedet om at være i Guds hænder, der bærer og beskytter os.

Instruktion til legen:

Deltagerne lægger sig på en række med hovederne samlet og kroppen skiftevis til hver side. Derpå

strækker de hænderne i vejret. Den første person lægger sig nu oven på de mange hænder

og bliver båret frem til den anden ende.

NB: Legen kan udvides med at sende flere personer af sted i hver sin retning samtidigt eller

forsøge at vende dem under flyveturen.

guds kærlighed

Læs eller genfortæl nedenstående:

Kærlighed får vi fra Gud. Guds kærlighed til os er uforbeholden, og derfor kan Gud også tilgive os,

selv når vi egentlig ikke har fortjent det. Guds kærlighed sammenlignes ofte med forældres kærlighed

til deres børn. Det er ikke et spørgsmål om, at man skal gøre sig fortjent til sine forældres

kærlighed, den er noget helt grundlæggende. Guds kærlighed er også den kærlighed, som vi giver

videre til andre. Ligesom Gud gav sig selv for os, gennem sin søn Jesus Kristus, skylder vi også at

give os selv hen for andre. Når vi selv har modtaget Guds kærlighed, er det vores opgave at give

den videre til andre. Vi er Guds hænder i verden. Det kristne kærlighedsbud er dobbelt: ”Du skal

elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind,

og din næste som dig selv” (Luk 10,27-28).

Instruktion til legen:

Knusefanger. Man vælger én fanger, der skal fange de andre ved at røre dem. Bliver man

fanget, fryser man på stedet. Man befries ved, at en anden kommer og giver én et knus – altså en

omfavnelse. Man kan ikke blive fanget, mens man bliver omfavnet.

gør din rygsæk lettere

Læs eller genfortæl nedenstående:

Læg dig ned på jorden. Luk øjnene og forestil dig, at du tager alt, hvad du ejer og har og lægger

det udenfor din hoveddør. Find simpelthen alt; din hovedpude, gummistøvler, dine yndlingsting i

julekassen, dine spil, dit yndlingstøj….

Nu ligger det så dér i en stor dynge. Prøv at se det for dig (giv lidt stille tid til, at forestillingen

kan indfinde sig).

Der skal ikke så mange ting til for bare at være i nuet. Prøv at tænke over, hvad for nogle ting,

du godt kunne undvære (giv 1 minuts tænkepause).

Nu er vi ude for at slappe af et par timer. Vi har kun det allernødvendigste med - faktisk intet

udover tøj og sko. Jo lettere rygsæk, jo lettere er det bare at være til og gå ud i livet. Sådan kan

man også have det derhjemme. Alle de ting man jo skal rydde op i og passe på. Derfor er det

dejligt, at vi i dag prøver, hvordan det er at nøjes med rigtig få ting – og så alligevel har det største

med os – hinanden og naturen – og Gud.

afslutning

Læs eller genfortæl eventyret af Søren Kierkegaard:

”Der var engang en Skovdue; i den skulende Skov, der hvor Forundringen boer med Gysen blandt

de ranke eensomme Stammer, havde den sin Rede. Men næst ved, der hvor Røgen stiger op

41


fra Bondemandens Huus, boede nogle af dens fjernere Slægtninge: nogle tamme Duer. Med

et Par af disse traf den oftere sammen; den sad nemlig paa en Green, som bøiede sig ud over

Bondens Gaard; de tvende tamme sad paa Rygningen af Taget, dog var Adskillelsen ikke større

end at de kunde udvexle deres Tanker for hinanden i Samtale. En Dag talte de da sammen om

Tidernes Leilighed og om Udkommet. Skovduen sagde: »jeg har hidtil saadan havt mit Udkomme,

jeg lader hver Dag have sin Plage, og paa den Maade kommer jeg gjennem Verden.« Den tamme

Due havde hørt nøie til ikke uden at fornemme en vis vellystig Bevægelse gjennem hele Legemet,

hvilket kaldes at kroe sig, derpaa svarede den: »nei, da bære vi os anderledes ad; hos os, det

vil sige hos den rige Bonde, hos hvem vi leve, har man sin Fremtid betrygget. Naar Høstens Tid

kommer, saa sidder jeg eller min Mage, een af os sidder oppe paa Taget og passer paa. Saa

kjører Bondemanden det ene Læs Sæd ind efter det andet, og naar han saa har kjørt saa mange

ind, saa jeg ikke kan tælle længere, saa veed jeg, at der er Forraad nok for lang Tid, det veed jeg

af Erfaring.« Da den havde talet saaledes, vendte den sig ikke uden en vis Selvfølelse om til dens

Mage, der sad hos, som vilde den sige: »ikke sandt, min lille Mage, vi To har Vores sikret.«

Da Skovduen kom hjem, tænkte den nærmere over denne Sag; det forekom den strax, at det maatte

være en stor Behagelighed saaledes at vide, at man havde sit Udkomme betrygget for lang

Tid, hvorimod det dog var kummerligt saaledes bestandigt at leve paa det Uvisse, saa man aldrig

tør sige, |25 at man veed man er forsørget. Det bliver derfor bedst, tænkte den, at Du forsøger,

om det ikke skulde lykkes Dig at samle et større Forraad ind, som Du kunde have liggende paa eet

eller andet meget sikkert Sted.

Næste Morgen vaagnede den tidligere end sædvanligt og havde nu saa travlt for at sanke sammen,

at den neppe fik Tid til at spise eller til at spise sig mæt. Men det var ligesom en Skjæbne,

der var over den, at den ikke skulde faae Lov at samle Velstand, thi hver Gang den havde samlet

en Smule Forraad og gjemt det paa eet eller andet af de formeentligen sikkre Steder – naar den

kom for at see efter, saa var det borte. Imidlertid foregik der ingen væsentlig Forandring i Henseende

til Udkommet, den fandt hver Dag sin Føde ligesom før, og forsaavidt den tog lidt knappere

til sig, da var det fordi den vilde samle og fordi den ikke gav sig Tid til at spise, thi ellers havde

den sit rigelige Udkomme som før. Ak, og dog var der foregaaet en stor Forandring med den,

den leed langtfra virkelig Trang, men den havde faaet en Forestilling om Trang i Fremtiden, dens

Ro var tabt – den havde faaet Næringssorg.

Fra nu af blev Skovduen bekymret, dens Fjær tabte Farvespillet, dens Flugt Letheden; dens Dag

gik hen i frugtesløse Forsøg paa at samle Velstand, dens Drømme vare Indbildningens afmægtige

Planer; den var ikke mere glad, ja den var næsten som bleven misundelig |162paa de rige

Duer; den fandt sin Føde hver Dag, blev mæt, og dog var det ligesom blev den ikke mæt, fordi

den i Næringssorgen hungrede for lang Tid; den havde fanget sig selv i den Snare, hvori ingen

Fuglefænger kunde fange den, hvori kun den Fri kan fange sig selv: i Forestillingen. »Vel sandt«,

sagde den til sig selv, »vel sandt, naar jeg hver Dag faaer saa meget jeg kan spise, saa har jeg jo

mit Udkomme; det store Forraad jeg ønsker at samle kunde jeg dog ikke spise paa eengang, og i

en vis Forstand kan man da ikke mere end spise sig mæt; men det var dog en stor Behagelighed

at være fritaget for denne Uvished, hvorved man bliver saa afhængig.« »Det kan nok være«, sagde

den til sig selv, »at de tamme |26 Duer dyrt kjøbe deres visse Udkomme; det kan nok være, at

de i Grunden har mange Bekymringer, som jeg hidtil har været fritagen for, men denne Fremtidens

Betryggethed staaer mig bestandigt for Hovedet; o, hvorfor blev jeg dog en fattig Skovdue

og ikke en af de rige Duer!« Saa mærkede den nok, at Sorgen tog paa den, men da talte den fornuftigt

til sig selv, dog ikke saaledes fornuftigt, at den slog Bekymringen af Tanke, og Sindet til Ro,

men saaledes, at den overbeviste sig selv om, at Sorgen var i sin Orden. »Jeg forlanger jo ikke

noget Ufornuftigt«, sagde den, »eller noget Umueligt, jeg forlanger jo ikke at blive som den rige

Bonde, men blot som een af de rige Duer.«

Tilsidst udtænkte den en List. En Dag fløi den hen og satte sig paa Rygningen af Bondemandens

Tag mellem de tamme Duer. Da den derpaa lagde Mærke til, at der var et Sted, hvor disse fløi

ind, fløi den ogsaa derind, thi der maatte vel Forraadskamret være. Men da Bondemanden kom

om Aftenen og lukkede Dueslaget, opdagede han strax den fremmede Due. Denne blev derpaa

sat ind i et lille Aflukke for sig selv indtil den næste Dag, da den blev aflivet – og fritagen for Næringssorgen.

Ak, den bekymrede Skovdue havde ikke blot fanget sig selv i Bekymringen, men

ogsaa paa Dueslaget fanget sig selv – til Døden.”

42


Tema

Deltagere

Varighed

Forberedelse

Sang

Forkyndelsesoplæg

Aktivitet

Refleksion

Bøn

Gud i dit liv

WHAT IF GOD WAS ONE OF US

Ubegrænset. Alle skal kunne se musikvideoen.

15-20 minutter.

Udskriv bilag med sangtekster til de unge og gør musikvideoen (se nedenfor) klar, så I kan se den

som en del af andagten.

“Hvad er det at møde den opstandne mester”, Salmebogen nr. 249

Det kan være så svært at tro på, at Gud er levende iblandt os. Det strider næsten mod enhver

fornuft. Selv Jesus' disciple, der jo kendte Jesus og troede på ham, havde svært ved at tro på, at

han igen var levende iblandt dem, da han genopstod. Hvordan kan vi så tro?

I salmen reflekterer Hans Anker Jørgensen over, hvordan det er at møde Jesus ”i live igen”. Salmen

tager udgangspunkt i personer, der mødte Jesus efter genopstandelsen og så ham dø på

korset. Kan du forestille dig, hvordan det er at se en, du elsker, blive korsfæstet og dø – og så tre

dage senere møde ham igen, i live?

Hans Anker Jørgensens salme søger mødet med Gud gennem de bibelske fortællinger. Ved at

forestille os, hvordan det var at kende Jesus, som disciplene gjorde, kan vi lære Gud bedre at

kende.

Men hvordan ville vi reagere, hvis Gud pludselig sad i bussen over for os? Det reflekterer Joan

Osborne over i sangen, One of Us (skriv korturl.dk/3v7 i dit browservindue og tryk enter).

Joan Osborne spørger sig selv – og os andre, hvordan det mon ville være, hvis Gud var på jorden

som sådan et helt almindeligt menneske som alle andre. Ville vi turde nærme os ham? Eller ville

han blive nødt til at tage hjem igen helt alene? Ville det kun være paven i Rom, der turde ringe til

ham?

I Matthæusevangeliet, kapitel 25, siger Jesus til sine disciple, at hver gang, de har hjulpet nogen,

der har haft brug for hjælp, så var det faktisk ham, de hjalp (Matthæus 25:35-40). Alt, hvad vi

gør for og mod hinanden – på godt og ondt – gør vi også for og mod Gud. Gud er altså ikke kun

noget højt deroppe i himlen. Han er også noget, som er levende midt iblandt os. Noget, der i høj

grad kommer os ved.

Kære Gud.

Lær os at få øje på dig, ikke kun, når vi folder hænderne og kigger mod himlen, men også når vi

er sammen med andre. Lær os at genkende dig i venner, bekendte – ja selv i dem, vi ikke bryder

os om. For du er med os, som du var med disciplene. Og vi ønsker at kunne genkende dig, når vi

møder dig – måske næste gang, vi tager bussen.

Amen.

43


Bilag

Sang

JOAN OSBORNE: ONE OF US (ENGELSK)

Gud i dit liv

If God had a name, what would it be

And would you call it to his face

If you were faced with him in all his glory

What would you ask if you had just one question

And yeah yeah God is great yeah yeah God is good

yeah yeah yeah yeah yeah

What if God was one of us

Just a slob like one of us

Just a stranger on the bus

Trying to make his way home

If God had a face what would it look like

And would you want to see

If seeing meant that you would have to believe

In things like Heaven and in Jesus and the saints and all the prophets

And yeah yeah god is great yeah yeah god is good

yeah yeah yeah yeah yeah

What if God was one of us

Just a slob like one of us

Just a stranger on the bus

Trying to make his way home

He's trying to make his way home

Back up to heaven all alone

Nobody calling on the phone

Except for the pope maybe in rome

And yeah yeah God is great yeah yeah God is good

yeah yeah yeah yeah yeah

What if god was one of us

Just a slob like one of us

Just a stranger on the bus

Trying to make his way home

Just trying to make his way home

Like a holy rolling stone

Back up to heaven all alone

Just trying to make his way home

Nobody calling on the phone

Except for the pope maybe in rome

44


Bilag

Sang

JOAN OSBORNE: ONE OF US (DANSK)

Gud i dit liv

Hvis Gud havde et navn, hvad ville det så være?

Og ville du kalde ham det,

hvis du mødte ham i al hans pragt?

Hvad ville du spørge om, hvis du kun havde ét spørgsmål?

Yeah, yeah, Gud er stor. Yeah, yeah. Gud er god.

Hvad hvis Gud var en af os?

Bare sådan et sjols som enhver anden.

Bare en fremmed på bussen,

der prøver at finde hjem.

Hvis Gud havde et ansigt, hvordan ville det så se ud?

Og ville du ønske at se det,

hvis det at se betyder, at du så blev nødt til at tro -

på ting som Himlen, Jesus, helgenerne og alle profeterne?

Yeah, yeah, Gud er stor. Yeah, yeah. Gud er god.

Hvad hvis Gud var en af os?

Bare sådan et sjols som enhver anden.

Bare en fremmed på bussen,

der prøver at finde hjem.

Hjem til Himlen, helt alene -

Ingen ringer til ham,

bortset fra paven i rom, måske.

Yeah, yeah, Gud er stor. Yeah, yeah. Gud er god.

Hvad hvis Gud var en af os?

Bare sådan et sjols som enhver anden.

Bare en fremmed på bussen,

der prøver at finde hjem.

Som en hellig rullesten

Hjem til Himlen, helt alene -

Prøver bare at finde hjem.

Ingen ringer til ham,

bortset fra paven i rom, måske.

45


tema

deltagere

varighed

sted

materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

oBs

Aktivitetsbeskrivelse

AhAoplevelse (huskemetoder m.m.)

Håb

5 – 10 pr. gruppe.

Ca. 30 minutter

Et sted, hvor man kan sidde tørt. Og gerne med ro omkring sig.

Bilag herfra. Og papirer og skriveredskaber til deltagerne.

At læse materialet grundigt. At have mod på at stå på hænder (hvis man også vælger at tage

denne aktivitet med).

I denne forkyndelsesaktivitet skal du opøve mod til at kaste dig ud i nye udfordringer og blive ved

med at kæmpe, når det ser håbløst ud. Første udfordring er at lære en hukommelsesteknik, der

kan hjælpe dig med at huske alle mulige og umulige lister.

Her kan de unge få oplevelsen af at gøre fremskridt illustreret ved at stå på hovedet, afprøve

memoteknik med videre. De unge får en ahaoplevelse ved at tillære sig nye evner. De ahaoplevelser

som at kunne huske en lang række bibelnavne og stå på hovedet i ét minut er små skridt på

vejen til at blive et frimodigt menneske, der tør kaste sig ud i nye udfordringer.

Forberedelse og instruktion til memoteknik:

Før deltagerne sættes i gang med memoøvelserne introducerer lederen til forkyndelsen ved at

læse eller fortælle nedenstående introduktion:

Øvelse gør mester. Når vi vil lære noget, er det nødvendigt at have tålmodighed og vedholdenhed.

Øve, øve, øve er den nødvendige vej frem. Det er en fed følelse at lære noget nyt, øve sig

og så mestre det. Når vi oplever, at vi kan lære noget, så får vi fornyet energi og mod på livet. I

denne forkyndelsesaktivitet skal du opøve mod til at kaste sig ud i nye udfordringer og blive ved

med at kæmpe, når det ser håbløst ud. Første udfordring er at lære en hukommelsesteknik, der

kan hjælpe dig med at huske alle mulige og umulige lister – ja, den fungerer vildt godt til alt det du

skal huske til eksamen.

Nedenfor introduceres hvordan man bruger en bestemt memoteknik. Du kan vælge at forklare

det selv eller læse højt.

Ruteplan er måske den stærkeste form for hukommelsesteknik, der findes. I dag er teknikken

ikke særlig kendt, men i antikken brugte både grækerne og romerne den meget. Paradoksalt nok

er den næsten gået i glemmebogen siden. Rutemetoden går ud på, at du forestiller dig en rute,

du kender i forvejen. Undervejs på ruten definerer du dig nogle punkter, stoppesteder, hvor du

senere kan lagre viden.

Prøv at forestille dig dit hus eller din skole. Det er vigtigt at det er et hus, som du kender godt.

Start udenfor, lige foran hoveddøren. Her er det første punkt på din rute. Gå ind gennem døren,

og lad det første rum, du kommer ind i, være næste punkt. Fortsæt på den måde, og find i alt ti

punkter på en rute gennem huset. Skriv punkterne ned. Det er bedst, hvis punkterne ligger i en

logisk rækkefølge, så bliver det nemlig meget lettere at huske.

46


sådan her kan en ruteplan se ud:

1. Udenfor hoveddøren 6. Kontor

2. Gang 7. Bad

3. Trappe 8. Trappe

4. Stue 9. Soveværelse

5. Køkken 10. Altan

Du må gerne gå gennem vægge og gulve for at få ti punkter. Læs nu din liste med de ti punkter

igennem, indtil du er sikker på rækkefølgen, og læg så listen væk.

Nu remser jeg ti ting op. Det første ord er badekar. Prøv at forestille dig et badekar på første

punkt på ruten. Der må gerne sidde nogen og plaske i badekarret, for bevægelse kan gøre det

lettere at huske billedet. Jo mere fantasifuldt du laver dine billeder, jo nemmere kan du huske

dem. Det næste ord skal du visualisere på rutens andet punkt og så videre listen ud. På den rute

jeg lige nævnte ville det være gangen. Hvert ord bliver altså til et billede på sit eget punkt på ruten

rundt i huset. Jeg remser ni ord mere op. Det første ord badekar så du som et billede på det

første punkt. Det næste ord ser du på rutens andet punkt og så videre. Tænk ikke for længe på

hvert ord, men hold en jævn rytme.

her er hele listen:

1. Badekar 6. Karbonade

2. Ballon 7. Dynamit

3. Litermål 8. Okse

4. Bær 9. Tandpasta

5. Bor 10. Neonskilt

Læs hurtigt listen igennem en gang til. Prøv derefter at huske, hvad du ser på hvert punkt på

ruten. Har du glemt et ord, så hopper du bare videre til næste punkt. Ordet, du ikke kan huske,

skal nok dukke op. Vend så papiret og skriv ordene ned.

Det, du lige har memoreret, er faktisk associationer for de første ti elementer i det periodiske

system. Elementernes navne er: hydrogen (badekarret – ”hydra” kender du f eks. fra at dehydrere),

helium (ballon), litium (litermål), beryllium (bær), bor (bor), karbon (karbonade), nitrogen

(nitroglycerin bruges til dynamit), oxygen (okse), fluor (tandpasta) og neon (neonskilt). Grunden til

at vi forestiller os et litermål i stedet for litium er, at litium er svært at forestille sig. Litermål er

nemmere at huske og dette er et meget vigtigt princip indenfor hukommelsesteknik. Dette var

hukommelsesteknikken ruteplan, der er en effektiv og stærk måde at huske på.

udvidelse af hukommelsesteknikken ruteplan til de hurtige:

Denne opgave skal løses på samme måde som den forrige. For at undgå forvekslinger med forrige

liste bliver du nok nødt til at tænke på en ny rute, for du vil huske på badekarret som første

punkt i et godt stykke tid frem, måske i flere uger, selvom du ikke repeterer den. Det viser systemets

styrke. Hvis du vil huske listen resten af livet, vil det være nødvendigt at repetere fra tid

til anden. Derfor er det en god idé at vente lidt, før du bruger den samme ruteplan til noget nyt.

Ellers risikerer du at det bliver blandet sammen. Derfor er det en fordel at lade ruten hvile nogle

dage, før du bruger den igen.

Én af fordelene ved ruteplanen er, at du skaber plads til den ny viden. Du adskiller informationen

for at undgå rod. Hvis du i stedet havde lavet billeder for alle ti ord på samme punkt havde resultatet

været rent kaos. Hvis du vil gemme mere end ti ting, kan du forlænge ruten, eller du kan

lave billeder af to ting på hvert punkt. På den måde kan det ene ord hjælpe dig med at huske det

andet, hvis det er ved at smutte fra dig. Hvis ordenes rækkefølge er vigtig, bør du have en fast

aftale med dig selv om at det første ord altid er over, under eller til venstre for det andet. Hvis du

lægger tre eller flere ord ind hvert sted, risikerer du at ødelægge pointen med ruteplanen, nemlig

at adskille hver information for at undgå forvirring.

Det, vi skal prøve nu, er netop memorering med to ord på hvert punkt på ruten. Denne gang

skriver du en ny ruteplan med syv punkter ud fra et hus, indkøbscenteret, turen hen til tandlægen

eller din bedste ven. Hvis du glemte et eller flere ord i den forrige opgave, kan du prøve at tilføje

en bevægelse og et par detaljer for lettere at kunne huske dem. Du kan også prøve at finde en

logisk grund til, at hver genstand befinder sig på netop dét punkt på ruten. Hvis ballonen ligger

i gangen, er det vel fordi du kommer hjem – en velkomsthilsen. Det første ord er russer og du

skal allerede nu beslutte dig for, om dette ord skal befinde sig over, under eller til venstre for det

næste ord. Det er nødvendigt, fordi rækkefølgen af ordene er vigtig i denne opgave. Du skal lave

billeder af to ord på hvert punkt på ruten, i alt 14 ord på syv steder.

47


lær først den nye rute og de syv punkter. derefter skal du memorere denne liste:

1. Russer 8. Maradona

2. Gås 9. Kasse

3. Mickey Mouse 10. Sultan

4. Kinakål 11. Alge

5. Fodbold 12. Konge

6. Kænguru 13. Sav

7. Indianer 14. Sombrero

Læs bare listen igennem en gang til hvis du har lyst. Så lægger du sedlen fra dig og skriver ned,

hvad du ser på de enkelte punkter. Hvordan gik det? Hvis du glemte et ord eller to, gør det ikke

noget. Normalt vil du have tid til at repetere f eks. når du læser til eksamen. Desuden er det en

ny teknik for dig og det kan tage nogle forsøg, før den er indarbejdet. Men forhåbentlig kan du se

potentialet i metoden.

Denne gang memorerede du de fjorten største lande i verden, regnet ud fra areal. Rusland

(russer), Canada (gås), USA (Mickey Mouse), Kina (kinakål), Brasilien (fodbold), Australien (kænguru),

Indien (indianer), Kasakhstan (kasse), Sudan (sultan), Algeriet (alge), Congo (konge), Saudi-

Arabien (sav) og Mexico (sombrero).

Læg mærke til at de forskellige billeder er lavet på forskellige måder. Du kan selv lave billeder

på forskellige ting, du gerne vil huske. Prøv selv. Det første billede, som du tænker på, er ofte

den, der viser sig at være den bedste. Hvis du vil huske det i længere tid, så husk at repetere

flere gange for dig selv – regelmæssigt. Det vil altid være bedre at lave sine egne associationer i

stedet for dem der her er foreslået, derfor kan I nu prøve med Jeres egne billeder og ruteplan at

huske de 12 disciple, som står listet nedenfor.

Peter

Jakob (Zebedæus' søn)

Johannes

Andreas

Filip

Bartholomæus

Matthæus

Thomas

Jakob (alfæus søn)

Judas Iskariot

Simon

Thaddæus

Forberedelse og instruktion til at stå på hænder:

Før deltagerne sættes i gang med at stå på hænder introducerer lederen til forkyndelsen ved at

læse eller fortælle nedenstående introduktion:

I den sidste udfordring handler det om at se verden med andre øjne. Sådan er det med kristendommen,

der ændrer vores måde at se verden på. Én, der før var fjende er et elskværdigt

medmenneske. Vi kender godt fornemmelsen, når vi pludselig ser det hele med andre øjne og alt

ser anderledes ud. Et godt eksempel er at stå på hovedet. Det hele ser simpelthen anderledes

ud. Det kan tage lidt tid at lære, men det er det hele værd, når man pludselig ser det hele på en

anden måde. Og husk: Når du står på hovedet, har du himlen som afgrund under dine fødder.

For at stå på hovedet/hænder er det vigtigt at man går to og to sammen, for at kunne støtte hinandens

ben. Når man skal stå på hænder kan man vælge at sætte begge hænder i jorden foran

en selv og så svinge benene op til ens partner, som står og modtager dem. Dette kan også gøres

i en bevægelse, hvor man sætter højre ben foran venstre. Herefter svinger man benene op, det

venstre først, samtidig med man sætter hænderne i jorden. Det er en god ide at lade ens partner

gribe ens ben og så give slip når man føler man har balancen. For at kunne holde balancen er

det vigtigt at spænde i mave og balder.

For at stå på hovedet, skal man bruge en lidt anden teknik. Sid på knæene, sæt hænderne i

jorden med ca. din kropsbrede imellem. Sæt hovedet på gulvet, løft knæene, vip benene op (evt.

ét ad gangen) og tjek ind i stillingen så du står stabilt. Man skal gøre kroppen helt lige, dvs. ind

med røven, suge navlen ind til rygsøjlen, brystet neutralt. Her kan man også lade sin partner

gribe benene, indtil man føler sig stabil.

48


Tema

Deltagere

Varighed

sted

Materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

Aktivitetsbeskrivelse

Håb

BegreBsBørs

5 – 15 personer. (Der kan sagtens være flere, hvis du kopierer flere begreber). Hvis der er under

10 deltagere, vælges nogle af begreberne fra inden spillet startes.

Ca. 20 – 30 minutter.

Kan laves både inde og ude – steder hvor der er ro – tid til fordybelse.

Et sæt begreber – er vedlagt som bilag. Papir. Kuglepenne.

Læse materialet godt igennem.

At være kommet tættere på, hvad der er ens mål betyder, at man som løberen kan begynde sit

løb mod målet. Men en ting ved vi, og det er, at den lige vej kommer vi ikke til at løbe, for til vores

mål er der mange veje. Vi må som kristne tro på, at Gud har en mening med vores liv, og at der

derfor for ham ikke findes nogen opgaver eller mål som er ubetydelige. For ham er det heller ikke

af betydning, om det lykkes for os. Det handler om den proces, vi går igennem for at nå det, han

ønsker. Man kan ikke bestemme, hvad man får i sit liv. Man kan håbe og bede om noget, men man

kan ikke forvente at få det. Man ved ikke altid selv, hvad der er bedst for én.

Hvilke værdier er størst for dig? Hvor meget vil du betale for at få de(n) værdi(er), der betyder allermest

for dig?

Det er et auktionsspil, hvor hovedpointen er, at de unge skal finde ud af, hvad de vægter højest i

livet og dermed vil byde på. Spillet foregår som en auktion, hvor alle begreber er til salg og alt skal

sælges. Når alt er solgt skal de unge fortælle, hvilken betydning de lægger i deres 'købte' begreber,

hvad de betyder for dem og hvad de vil give for dem.

Introduktion til spillet

Helt fra vi er små, bliver vi spurgt, hvad der er vores mål – hvad vi vil være, hvad vi sigter mod.

Det kan være svært at tage stilling til, hvad der er vores mål, og hvad vi vil med vores liv, men et

er sikkert: Det er vigtigt med et eller flere mål gennem livet.

Hvis vi alle forestiller os en fodboldkamp mellem FCM og Brøndby, ja så ville det da være tåbeligt,

hvis de ikke havde et mål. Det samme gør sig gældende i vores liv, for det giver ikke mening

at leve uden et mål, men blot være på en meningsløs vandring. Gennem dit liv kan du sætte dig

mange større eller mindre mål, som fylder forskelligt i din hverdag, og disse mål er meget forskellige

alt efter, hvem du spørger. Man kan ikke sammenligne de forskellige mål, for de har alle

hver sin værdi.

Begrebsbørsen er et auktionsspil, hvor hovedpointen er, at du skal finde ud af, hvad du vægter

højest i livet og dermed vil byde på. Spillet foregår som en auktion, hvor alle begreber er til salg og

alt skal sælges. Når alt er solgt skal I hver især fortælle, hvilken betydning I lægger i Jeres 'købte'

begreber, hvad de betyder for jer, og hvad I vil give for dem.

Til begrebsbørsen hører 43 begreber. Begreberne lægges på jorden/eller andet så alle kan se

dem. Ud fra disse begreber laver hver person en top tre over de begreber, de helst vil have i deres

liv – som har størst værdi for dem. Når alle har lavet denne top tre skal alle på skift fortælle

deres top tre, samt forklare, hvorfor de har valgt disse tre begreber, og hvad de lægger i dem.

Deltagerne skal nu til at byde på begreberne. Lederen vælger et begreb og deltagerne kan nu

byde på dette begreb. Hver deltager har 500 kr. Vinder man et begreb, trækkes beløbet fra de

49


500 kr. Det er lederen, der holder styr på deltagernes økonomi på det vedlagte papir. Når alle

begreber er solgt, eller alle deltagere har brugt deres penge, slutter spillet. Deltagerne skal nu

på skift vise, hvilke begreber, de har fået og forklare, hvad de lægger i begreberne, og om de er

tilfredse med de begreber, de har fået.

som afslutning læses nedenstående:

Tanken bag aktiviteten er, at man må give køb på noget af det, man ønsker sig og finde værdi i

noget andet. Ligesom man i virkeligheden ikke bare kan stille sig et mål om forskellige værdier

i sin hverdag og så regne med, at man bare når dem. At være kommet tættere på, hvad der

er ens mål, betyder at man som løberen kan begynde sit løb mod målet. Men en ting ved vi, og

det er, at den lige vej kommer vi ikke til at løbe, for til vores mål er der mange veje. Vi må som

kristne tro på at Gud har en mening med vores liv, og at der derfor for ham ikke findes nogen

opgaver eller mål som er ubetydelige. For ham er det heller ikke af betydning, om det lykkes for

os, det handler om den proces vi går igennem for at nå det, han ønsker. Man kan ikke bestemme,

hvad man får i sit liv. Man kan håbe og bede om noget, men man kan ikke forvente at få det.

Man ved ikke altid selv, hvad der er bedst for én. Det modsatte af, hvad man ønsker sig kan ske.

Jesus beder i tvivlens stund: lad din vilje ske. Og hver gang, vi beder Fadervor, beder vi: Ske din

vilje. Vi tror, at Gud er godhed. Vi tror, at Gud elsker os. Derfor giver det mening at håbe på, at

Guds vilje sker.

Nedenstående bøn kan læses, og der kan afsluttes med Fadervor.

Bøn: Den bøn, som det er sværest at bede med ærligt sind, er bønnen: lad din vilje ske!. For

egenviljen skyder sit eget ønske ind, og over for Guds tanker er viljen ofte blind. Men Herre, giv

mig modet til at bede: Lad din vilje ske!.

Fadervor

50


SYGDOM

GODT HELBRED

MAGT

RIGDOM

SORG

FAMILIE

VENNER

Bilag til Begrebsbørs 1/3

KÆRLIGHED

SMERTE

FED BIL

KÆRESTE

LYKKE

PENGE

GLÆDE

51


GUD

SPONTANITET

FERIE

MOD

HUMOR

ÆRLIGHED

HÅB

Bilag til Begrebsbørs 2/3

TRO

VIDEN

HJÆLPSOMHED

DOVENSKAB

TID

BERØMMELSE

TRYGHED

52


ULYKKE

FORSTÅELSE

FRIHED

PLIGT

ANSVAR

AFMAGT

TILLID

Bilag til Begrebsbørs 3/3

ARBEJDE

HOBBYER

KRISER

FATTIGDOM

STILHED

FORDYBELSE

FORANDRING

53


tema

deltagere

Varighed

sted

Materialer

forberedelse

forkyndelsesoplæg

Aktivitetsbeskrivelse

spil dig ind i de kristne fortællinger

Håb

Max. 16 pr. spil – min. 6.

Ca. 1 time.

Et tørt sted du kan sidde.

Papir til regnskab. 1 spil – Se BILAG. 2 terninger.

25 ark papir til tegning. Kuglepenne. Modellérvoks (evt. hjemmelavet).

Læs spillereglerne grundigt.

Gud viser sit ansigt på forskellige måder, men i fortællingerne fra Bibelen findes dybe sandheder

om Gud, som vi kan bruge i vores daglige liv. I denne forkyndelsesaktivitet handler det om at kende

bibelske og kristne symboler, fortællinger og viden. Ligesom Guds måde at tale til mennesker kan

være svær at genkende, så kan det være svært at genkende de kristne symboler og fortællinger,

når de bliver mimet, tegnet og grinet.

Spillet, hvor de unge får testet deres paratviden samt udfordret deres færdigheder inden for at

tegne, mime og modellere. Alle opgaverne tager udgangspunkt i kristne fortællinger, symboler og

viden om Bibelen og den kristne tro. En god blanding af Tegn og gæt, Gæt og grimasser og andre

underholdende spil.

forberedelse og instruktion til ’spil dig ind i de kristne fortællinger’:

Før spillet går i gang, introducerer lederen til forkyndelsen ved at læse eller fortælle nedenstående

introduktion:

Gud er håb. Gud er til stede i dit liv, mens det er allermørkest og håbløst. Gud er håb. Gud er

også til stede i dit liv, når det er sjovest og mest spændende. Men det kan være svært at opdage

hans tilstedeværelse. Hvordan lærer vi at genkende Gud i vores liv? Gud viser sit ansigt på

forskellige måder, men i fortællingerne fra Bibelen findes dybe sandheder om Gud, som vi kan

bruge i vores daglige liv. I denne forkyndelsesaktivitet handler det om at kende bibelske og kristne

symboler, fortællinger og viden. Ligesom Guds måde at tale til mennesker kan være svær at

genkende, så kan det være svært at genkende de kristne symboler og fortællinger, når de bliver

mimet, tegnet og grinet. Vær skarp og hav alt, hvad du ved om kristendommen klar!

Gruppen deles ind i 4-5 hold. Hvert hold får et anker (symbolet for håb). Spillet spilles tiden ud eller

indtil der ikke er flere opgaveark tilbage.

spilleregler

Grupperne slår på skift med en terning – turen går med uret rundt. Øjnene på terningen svarer

til en kategori, der dækker over hvilken opgave, de skal gennemføre. Holdet får et kort fra den

pågældende kategori, og de skal nu gennemføre den tilhørende opgave. De får point herefter.

54


terningens

øjne

kategori opgave point

1 Bibelcitat En fra gruppen skal læse et bibelcitat højt Gruppen får automatisk

1 point

3 el. 6 Spørgsmål Gruppen skal svare på et spørgsmål – der er

tre svarmuligheder.

2 el. 4 Modeller el.

tegn

En fra gruppen skal alt efter det trukne kort

modellere et symbol eller tegne noget religiøst.

Personen får et minut til at modellere.

Når tiden er gået, skal de andre have gættet

hvad det er. De må gerne stille spørgsmål

undervejs, og personen der modellerer må

sige ja og nej.

5 Mime En fra gruppen får 1 minut til at få de andre

fra holdet til at gætte en sætning.

Gruppen får 1 point

for at svare rigtigt.

Gruppen får 1 point

hvis de gætter

rigtig.

Gruppen får 1 point

hvis de gætter

rigtig.

Svarer gruppen forkert går turen videre til de andre hold. Turen gives videre ved at spilstyrene

tæller ned fra 3 og når der bliver sagt nu, skal en repræsentant fra hvert hold tage en sko/et

tørklæde eller et eller andet de lige har med og løbe op til et markeret punkt, hvor de skal stille

denne genstand. Den, der først sætter skoen/tørklædet på feltet, får muligheden for at svare og

får derved point, hvis de svarer rigtigt. Svarer de ikke rigtigt, er der ikke flere, der får chancen

for at gætte. Den næste gruppe i kredsen slår med terningen.

Vinderne er den gruppe med flest point, når legen stoppes.

Som afslutning bedes Fadervor.

55


Varighed

Sted

materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

tema Håb

aktivitetsbeskrivelse

Fra mobning til latter

Deltagere Max 10 i hver gruppe. (Dvs. en instruktør for ca. hver 10).

1,5 time. 1 time til dilemmaer inkl. diskussion og 30 minutter til latteryoga

Hvor man både kan sidde – og bevæge sig.

2 sæt dilemmaer (sæt 1: 13-15 årige – og sæt 2: 16 – + årige). I bilagsmappen.

Læs materialet grundigt igennem på forhånd

Gud inviterer os ind i sit fællesskab, ind i sit rige. Farisæerne var nysgerrige og spurgte Jesus,

hvornår Guds rige kommer. Han svarede: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man

vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer. « (Luk 17,20-

21). Gudsriget er et fællesskab, hvor alle er inviterede. Men i hverdagen, i skolen, til fodbold eller i

byen sker det ofte, at mennesker bliver mobbet og føler sig udenfor.

Et udfordrende dilemmaspil om mobning, hvor de unges holdning og handlinger bliver sat på prøve

i skæve situationer. Dilemmaspillet handler om at få øje på og diskutere forskellige problemstillinger

i forhold til mobning. Spillet er aldersopdelt for at henvende sig bedst muligt til de unge. Som

afrunding udfører gruppen latteryoga, hvor tanken er at blive et fællesskab, hvor der er plads til

alle og alle griner med hinanden – ikke af hinanden.

Forberedelse og instruktion til dilemma-diskussionen:

Fra mobning til latter er en aldersdifferentieret forkyndelsesaktivitet. Dilemma-delen er opdelt i

to aldersgrupper: 13-15 år (1) og 16-19 år (2). Det er op til lederen at vurdere, hvem der hører til

hvilken aldersgruppe. Deltagerne deles ind i grupper af 6-8 personer i samme aldersgruppe. Før

deltagerne sendes ud i grupper, introducerer lederen til forkyndelsen ved at læse eller fortælle

nedenstående.

introduktion:

Forkyndelsen i dag omhandler håb i dit liv. De fleste af os har prøvet at være i en situation, hvor

det hele ser håbløst ud. Vi føler os forkerte, grimme eller modløse. Mange af os har prøvet at

blive mobbet. Det gør ondt at være uden for fællesskabet. Gud inviterer os ind i sit fællesskab,

ind i sit rige. Farisæerne var nysgerrige og spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer. Han svarede:

»Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er

det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer. « (Luk 17,20-21). Gudsriget er et fællesskab,

hvor alle er inviterede. Men i hverdagen, i skolen, til fodbold eller i byen sker det ofte, at mennesker

bliver mobbet og føler sig udenfor. Dette vil vi snakke om i grupper i dag. I må gerne gå ud i

jeres grupper.

Til dilemma-diskussionen får den yngste gruppe tildelt enkelte og konkrete dilemmaer, hvor der

er tre valgmuligheder (sæt 1). Spørgsmålet og svarmulighederne læses op og alle siger noget

til det specifikke dilemma på skift. Denne gruppe må lederen gerne hjælpe og støtte undervejs.

Den ældste gruppe (2) får tildelt mere abstrakte statements og skal selv diskutere ud fra egne

eksempler. Denne gruppe forventes at kunne forholde sig forholdsvis selvstændigt til problemstillingerne.

56


Station

Den ældste gruppe skal selv hente spørgsmål, når de har diskuteret færdig. Lederen sørger for

at de ved hvor og hvordan. Den yngste gruppe får udleveret spørgsmål fra lederen. Lederen er

velkommen til at komme med indspark eller provokationer, hvis grupperne går lidt i stå. Lederen

holder styr på tiden. Når grupperne har diskuteret en times tid, samles alle, og lederen instruerer

en halv times latteryoga.

Forberedelse og instruktion til latteryoga:

Positiv og negativ latter (overgang fra dilemmaer til latteryoga)

Varighed: 5 min.

Udførelse: Bed alle om at sætte sig ned eller stå roligt i en rundkreds med ansigtet mod lederen.

instruktion: Læs eller fortæl nedenstående introduktion til latteryoga.

Latter kan slå hårdt. Hvis vi tænker på en kreds af små børn, der peger på et enkelt barn. Det kan

være de driller med fregner, briller, næsen eller ører, som skiller sig ud. Så kan latteren virkelig slå

hårdt og gøre ondt. Det er den side af latteren, som vi skal være opmærksomme på: den hånlige

latter. Er man blevet mobbet eller misbrugt i latterens navn, bliver man let bekymret, når andre

begynder at le, og man er bange for, at der er nogen, der ler af én. Nogle kan kigge underligt eller

måske skræmt, når andre begynder at le. Det kan være mennesker, som har følt, at de har fået

tæv med latter igennem mange år. For dem ligger der en masse dårlige oplevelser i en god latter,

og de vil sikkert prøve at dræbe latteren med deres energi eller øjne. Det er derfor vigtigt, at vi

lærer os selv og andre at grine med hinanden - og ikke mod. Det er også vigtigt, at vi tør gribe ind,

når latteren bliver brugt som våben mod andre mennesker. Vær modig og grib ind, når nogen slår

med latteren.

Nu skal vi prøve at grine med hinanden. Vi skal prøve latteryoga. Her handler det ikke om at grine

af noget f. eks. vittigheder eller andre mennesker, men at finde latteren i sin krop. Det handler om

at meditere på latteren. Vi skal ned i kroppen og åbne op indefra med latteren. Vi bruger ikke vittigheder

eller humor. Ja, faktisk bruger vi ikke ord. Derfor må I ikke snakke under øvelserne. Når

vi snakker, så 'kommer vi op i hovedet'. I latteryoga handler det om at komme ned i kroppen. Din

rigtige, dybe latter kommer fra maven – det er her vi skal ned igen. Det er kun mig som latterleder,

der må snakke og vejlede jer. Hvis I har lyst til at kommunikere med hinanden, så er det gennem

nonverbal kommunikation. Brug kroppen til at kommunikere med. Og det er selvfølgelig tilladt at

grine fjollet og skørt – både før og under øvelserne. Latteren skal ikke holdes tilbage – blot ordene!

Det kan føles akavet og mærkeligt sådan at grine uden at grine rigtigt. Vi simulerer grin i de her

øvelser. Det er en del af latteryoga. Så giv dig selv fri. Slip dig løs. Vær modig og grin med. Og hold

endelig ikke din latter tilbage!

Først skal vi lære en klappeøvelse. (Sidder gruppen ned, så bed dem om at rejse sig)

Mellem hver af latterøvelserne klappes en fælles rytme med lyd på. Klap to gange til venstre, mens

I siger ”Ho ho”. Og derefter tre gange til højre, mens I siger ”Ha ha ha”. Bevæg kroppen fra side til

side samtidig med, at I siger og klapper: ho ho – ha ha ha/ ho ho – ha ha ha.

Klappeøvelsen er et styringsredskab for dig, som er lederen. Når en latterøvelse har været i gang i

30-45 sekunder, så går lederen blot i gang med: ho ho – ha ha ha og resten af gruppen følger trop.

1. latterøvelse:

Stille latter med åben mund

Varighed: 4 min.

Udførelse: Alle skal kunne se lederen.

instruktion: Læs eller fortæl nedenstående instruktion, mens du viser øvelserne med kroppen.

Nu lægger vi hænderne på maven, så vi kan mærke, om der er bevægelse i maven, når vi laver

øvelsen. Vi lægger hovedet tilbage og griner meget stille. Åbn munden helt op, og lad der komme

en meget stille lyd på.

Hold øvelsen i gang i 30-40 sekunder. Klap: Ho ho – ha ha ha i ca. 30-45 sekunder. Derefter er

der en strækøvelse og en vejrtrækningsøvelse.

Løft armene højt i vejret. Simuler, at I plukker æbler fra et meget højt træ. Her strækker vi mellemgulvet

godt. Mellemgulvet arbejder på fuldt tryk, når vi griner. For at undgå skader skal der

selvfølgelig strækkes godt ud mellem øvelserne.

Mellem øvelserne trækker vi vejret dybt sammen. Buk dig forover, så dine hænder eller fingerspidser

peger ned i jorden – lige foran dine fødder. Træk vejret dybt ind gennem næsen samtidigt

med, at du rejser dig op og løfter hænderne op over hovedet. Hold her vejret i 5 sekunder, og

pust derefter langsomt ud gennem munden.

Gentag øvelsen 3 gange.

57


Station

2. latterøvelse

Hilselatteren

Varighed: 4 min.

Udførelse: Alle skal kunne se lederen.

instruktion:

Nu har vi varmet op. Nu skal vi have lidt mere fart på. Vi skal rundt og hilse på hinanden. I latteryoga

hilser man ikke med sit navn, men med sin latter. Hvis du ikke kan huske, hvordan din

latter plejer at lyde, så simulerer du bare en eller anden latter, der minder om din egen. Her går

vi rundt i mellem hinanden, skaber øjenkontakt og præsenterer vores latter. Alle skal nu gå rundt

og hilse på hinanden.

Giv gruppen god tid. Gerne et minut eller mere. Klap: Ho ho – ha ha ha. Herefter en vejrtrækningsøvelse.

Træk vejret dybt ind igennem næsen samtidigt med at I rejser dig op og løfter hænderne op over

hovedet. Hold vejret her i 5 sekunder, og pust derefter langsomt ud gennem munden.

Gentag øvelsen 3 gange.

Fri latter

Varighed: fra min 5 min. til 10 min. - men kan vare i helt op til en halv time.

Udførelse: Vi sidder i en rundkreds, så alle har mulighed for at se hinanden i øjnene. Vi kan og

stå i en rundkreds. Det er vigtigt at alle sidder i niveau med hinanden – helst siddende, men ellers

stående.

Instruktion: Læs eller fortæl nedenstående instruktion til fri latter.

Det var de indledende øvelser. Nu skal vi over til fri latter. Sæt jer sammen på jorden, helst på

en måde så alle kan se alle (gerne rundkreds). I den frie latter er der ingen øvelse, og her sidder

man bare og giver slip på latteren. Her skal vi bare le naturligt og spontant. Vi skal grine, hvis vi

har lyst. Der er ingen tvang nu. Vi må godt tænke på noget sjovt, og vi må godt kigge på hinanden,

fordi latter smitter rigtigt meget ved, at vi kigger hinanden i øjnene. Vi skal grine spontant.

Der er én regel. Vi må ikke snakke. Vi kan komme til at grine meget i starten og der kan komme

lidt stilhed hen ad vejen. Lad endelig stilheden være. Giv plads til stilheden uden at tale sammen.

Latteren kan sagtens komme igen. Og latteren bliver bedre, jo længere tid man venter. Er der nogen,

der ikke har lyst til at grine med, så er det også okay. Vi må også acceptere, at alle ikke griner

lige længe. Det er okay at holde små pauser, men det er vigtigt, at man ikke begynder at snakke.

Slap af og nyd den gode energi, der opstår imellem jer. Hvis man ikke lige kan komme i gang, så

kan man bruge princippet: Fake it until you make it. Hvis du ikke kan komme i gang med at grine,

så snyd latteren i gang og pludselig så sker der noget. Kig på sidemanden og send en latter ind i

ansigtet på ham eller hende.

Så ser vi ellers bare hvad der sker. Og her kan man sidde fra 5 min. til 10 min. til en halv time,

hvis man har lyst til det. Vi kan sidde så længe vi har lyst, men mindst 5 minutter er en god idé.

Nu ser vi, hvad der sker. Vi sidder og griner i 5 minutter.

Stille meditation

Varighed: 5 min.

Udførelse: Vi bliver siddende i rundkredsen. Hvis der er plads må alle gerne ligge ned.

instruktion: Når du som latterlederen fornemmer, at latteren er faldet til ro, så tager du ordet og

gør klar til en stille afslutning. Læs eller fortæl nedenstående instruktion til stille meditation.

Nu skal vi slappe af og være stille. Sid eller læg jer ned med lukkede øjne i 5 min. Mærk den forandring,

som latteren har skabt i kroppen. (Stilhed i ca. 5 min.) Vågn langsomt op igen og kig på

hinanden. Se og mærk, hvad latteren har gjort ved dig og jer. Er der nogle, der har lyst til at fortælle,

hvad de oplevede i latteryogaen?

(Dem, der har lyst fortæller eller tag en runde, hvor alle siger, hvad de har oplevet.)

Som afslutning vil jeg læse fra luk 17,20-21 om guds rige:

Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer

ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For

Guds rige er midt iblandt jer.«

58


Bilag til Fra Mobning til latter 1/3

Sæt 1 (13-15 år)

FØDSELSDAG: Du har fødselsdag i næste uge, og i din taske ligger en stak invitationer. Hvem har

du inviteret?

- Jeg inviterer alle i klassen. Det bliver vildt, men det er mine forældres problem.

- Det er min fødselsdag, så jeg bestemmer. Jeg inviterer både piger og drenge, men ikke alle

fra klassen.

- Jeg inviterer enten alle pigerne eller alle drengene.

- Jeg inviterer ikke nogen fra klasse. Jeg vil hellere være sammen med nogle andre venner.

FRIKVARTERET: I det lange frikvarter kaster to drenge fra klassen mad efter Søren og råber: "Er

Fedesen sulten?". Det er kun dig, der ser det. Hvad gør du?

- Søren er nok selv ude om det. Jeg gør ikke noget.

- Det er strengt. Jeg henter gårdvagten, hvis hun ellers for en gangs skyld er til at finde.

Ellers går jeg selv hen og siger, de skal stoppe.

- Jeg lader som om, jeg ikke ser noget. Jeg vil gerne hjælpe, men jeg er bange for, at det

bliver mig næste gang, hvis jeg blander mig.

- Madkamp er sjovt. Jeg kaster også en med makrel i tomat efter Søren.

BILLEDBESKEDEN: Da du kommer hjem får du en mms. Billedet viser Katrine, hvor man se hendes

g-streng. Der står: "Send videre". Hvad gør du?

- Det er sjovt. Jeg sender beskeden til flere fra klassen.

- Det er synd for Katrine. Jeg sletter beskeden uden at sende den videre.

- Jeg er i tvivl: Slette eller sende videre? Jeg lader beskeden ligge i indbakken, og gør indtil

videre ingenting.

- Jeg svarer, at det er mega bitchet at sende det billede. Og at der er krig og hævn nu. Jeg

sender ikke beskeden videre.

FODBOLDKAMPEN: Du bliver hånet i en fodboldkamp for at brænde en målchance. Hvordan

reagerer du?

- Jeg råber: ”Du er ikke en skid bedre selv”.

- Jeg løber stille tilbage på banen og lover mig selv at gøre det bedre næste gang.

- Jeg bliver gal og råber vredt tilbage hver gang én af de andre spiller dårligt.

- Andet

HADEGRUPPEN: Du har hørt, at der er blevet oprettet en hadegruppe mod din lærer. Hvad gør du?

- Jeg melder mig ind i gruppen, fordi jeg ved, at han ikke finder ud af det.

- Jeg siger det til mine kammerater, så de også kan melde sig på.

- Jeg siger det til min lærer.

- Jeg siger det til mine forældre.

GRUPPEARBEJDET: Du er blevet sat i gruppe med Emil. Emils forældre har en hundekennel og derfor lugter

Emil altid meget af hund. Hvad gør du?

- Jeg vender mig om mod min veninde og rynker på næsen.

- Jeg lader som om jeg ikke har hørt, at jeg skal være sammen med Emil og går over i en anden

gruppe.

- Jeg tænker, at han ikke selv kan gøre for det, så jeg bider det i mig.

59


Bilag til Fra Mobning til latter 1/3

- Jeg siger til Emil: ”Ved du godt, at du lugter af hund? Det er derfor, de andre ikke vil være i gruppe

med dig.”

FØDSELSDAGEN: Du er blevet inviteret til fødselsdag hos én, du ikke bryder dig om. Hvad gør du?

- Jeg siger til mine forældre og de andre fra klassen, at du ikke har det godt og derfor hellere må

blive hjemme i sengen.

- Jeg tænker, at jeg ikke vil lyve overfor hende, som jeg har fået invitationen af og fortæller hende

derfor, at jeg ikke synes godt om hende og ikke har lyst til at komme.

- Jeg tager med, fordi jeg ikke vil lyve og ikke vil sige, hvorfor jeg ikke har lyst til at komme.

FAMILIEREGLERNE: Du er blevet inviteret til den fedeste fest, men du ved, at dine forældre ikke vil lade dig

overnatte til festen. Alle de andre overnatter. Hvad gør du?

- Jeg fortæller mine forældre, at jeg er blevet inviteret til en fest, hvor alle andre overnatter og

spørger, om jeg også må overnatte.

- Jeg fortæller, at min veninde har inviteret mig til en videoaften og spørger, om jeg må overnatte.

- Jeg ved, at jeg ikke må overnatte, så jeg spørger bare, om jeg må tage til festen.

DEN KRISTNE: Til fodbold driller de andre Morten, fordi han altid går med et kors hængende om halsen,

hvilket du også gør. De andre har ikke opdaget det. Hvad gør du?

- Du bakker Morten op og siger, at du også går med et kors.

- Du gemmer korset under blusen og tager det ikke på til fodbold næste gang.

- Du vil gerne gå med dit kors, men gider ikke at blive mobbet med det, så du stopper til fodbold.

TYVERI: Du ser klassens smarte pige, Mille, i butikscenteret. Hun stjæler en trøje fra et af stativerne. Hvad

gør du?

- Ingenting.

- Jeg går hen og tager trøjen ved siden af. Jeg løber op på siden af Mille og spørger, om vi skal være

venner.

- Jeg siger det til mine forældre, som kontakter Milles forældre.

- Jeg går hen til Mille og siger, at jeg har set hende stjæle en trøje.

VEN ELLER?: Søren har fortalt sin veninde Kathrine om sin far, der sidder i fængsel. Søren har sagt, at det er

en hemmelighed. Kathrine fortæller dig om Sørens far, men siger, at du ikke må sige det videre. Hvad gør

du?

- Du siger til Søren, at Kathrine har fortalt dig hans hemmelighed.

- Du siger til Kathrine, at du ikke synes, at det er særlig smart at sige en hemmelighed videre til

andre.

- Du fortæller hemmeligheden videre til din gode veninde, der er lidt smålun på Søren.

- Du gør ingenting.

60


Sæt 2 (16-19 år)

Myte om mobning:

Piger mobber mere end drenge.

Piger og drenge mobber lige meget – men mobber

de forskelligt?

Man er selv ude om, at man bliver mobbet.

Det er svagt at hente en voksen, for så sladrer man

jo bare.

Mange misbruger mobiltelefonen til mobning.

Man misbruger Facebook til mobning.

Det er naturligt at mobbe hinanden.

Mobning rammer dem, der er anderledes.

Man ved altid, hvornår man mobber.

Hvor er grænsen mellem mobning og hyggedrilleri?

Giver man det tid, går mobning over af sig selv.

Voksne mobber aldrig. Mobning stopper, når man

går ud af skolen.

Bilag til Fra Mobning til latter 1/3

Er ironi mobning?

Den, der bliver mobbet, skal selv sørge for at

komme ud af det.

Lav en liste over, hvad man kan blive mobbet med.

Den passive, der bare ser på, er værre end den, der

mobber.

Dem, der mobber, er onde eller psykopater.

Dem, der mobber, har lavt selvværd.

Det er ens forældres skyld, at man bliver mobbet.

Det er kun fede, der bliver mobbet.

Er det mobning, når en dreng bliver hånet for at

brænde en målchance?

Man kan løse mobning i en gruppe ved at flytte den,

der bliver mobbet, over i en anden gruppe.

61


tema

Deltagere

Varighed

Sted

Materialer

Forberedelse

Forkyndelsesoplæg

aktivitetsbeskrivelse

Håb

Foto race

Grupper på ca. 5 – 6. (1 leder kan klare ca. 4 grupper).

Ca. 1 time og 20 minutter.

Rundt i en by - eller steder, hvor der findes forskellige mennesker.

Mobiltelefoner (egne), 5 forskellige sæt med lignelser (bilag), bibel.

Papir og kuglepenne til hvert hold.

Læse materialet godt igennem.

Her skal bibelhistorierne i fokus på en kreativ måde.

De unge skal via deres egne medier fotografere bibelhistorier.

Her er en skæg aktivitet, der udfordrer de unges kreative tankegang. De skal i grupper rundt på

pladsen og tage billeder med deres mobiler, der skal illustrere forskellige bibelhistorier. Der er

forskellige krav til billederne og de kan kun anvende rekvisitter, som de selv kan finde. Billederne

skal til sidst vises til andre grupper, hvor der dystes om, hvem der kan gætte flest af de andres

bibelhistorier.

Forberedelse og instruktion til foto-race:

Før deltagerne sendes ud i mindre grupper, introducerer lederen til forkyndelsen ved at læse eller

fortælle nedenstående introduktion:

Hvordan ser Noas ark ud, hvis du skulle tage et hurtigt billede med din telefon lige nu? Er der

noget her på pladsen, der kan være en giraf eller Noas lange skæg? I denne aktivitet lader vi os

inspirere til at gennemtænke fortællinger fra Bibelen ud fra et nyt perspektiv. Lignelsen om den

barmhjertige samaritaner er en grundlæggende fortælling om, hvem din næste er, som vi har

hørt mange gange før. Men hvordan skaber du et bilede, så enhver kan afkode, at du vil vise den

barmhjertige samaritaner? Du må finde ind til kernen af lignelsen og arbejde med den i dybden.

Måske finder du noget i de kristne fortællinger, som du ikke havde tænkt på før. Når vi fordyber

os i de kristne fortællinger og spørger, hvordan et telt kan indgå i lignelsen om bespisningen af

de fire tusinde, så ser vi med nye øjne på det gammelkendte.

Deltagerne deles i mindre grupper af 6-8 personer. Hver gruppe får tildelt er sæt af 10 lignelser

eller fortællinger – nogle af fortællingerne kan godt gå igen i de forskellige grupper. Der er 5 forskellige

sæt. Deltagerne sendes derefter ud på pladsen i ca. 1 time - aftal et tidspunkt, hvor I skal

mødes igen. Deltagerne skal tage opstillede billeder, der symboliserer lignelsen eller fortællingen.

De vælger selv hvilke bibelsteder de laver inden for den tidsramme der er sat af, hvis ikke de kan

nå alle. Kender de ikke lignelsen/fortællingen, kan de komme til lederen og sammen slå den op i

den medbragte bibel.

Der er desuden nogle retningslinjer til hver gruppe. En liste af ting de minimum skal have med på

et af billederne. Disse retningslinjer står nederst på arkene med fortællinger/lignelser. Dette ark

udleveres til grupperne.

Deltagerne må gerne gå omkring på pladsen, men må ikke forstyrre de andre grupper.

62


Til sidst mødes man og gætter hinandens billeder. Man får point for hvert billede, man gætter og

hvert billede, man får gættet. Man får desuden et point for hver ting, man har fået med på billederne

i forhold til retningslinjerne.

Som afslutning tager man en runde, hvor deltagerne kan fortælle, om de har fået noget nyt ud af

fortællingerne eller lignelserne.

Til sidst bedes Fadervor.

63


Photo-race bilag

- håb

Lignelser og fortællinger til Foto-race – Sæt 1

1. Babelstårnet (1. Mos 11, 1-9)

2. Daniel i løvekulen (Dan 6,2-29)

3. Noas Ark (1. Mos 6-8)

4. Skabelsen (1. Mos 1-2)

5. Abraham skal ofre Isak (1. Mos 22,1-19)

6. Zakæus (Luk 19,1-10)

7. Lignelsen om den gældbundne tjener (Matt 18,21-35)

8. David og Goliat (1. Sam 17,1-50)

9. Jesus og de små børn (Luk 18,15-17)

10. Lignelsen om den fortabte søn (Luk 15,11-32)

Retningslinjer til Foto-race

Hver af nedenstående ting skal indgå på minimum et af Jeres billeder

Et træ

En Peugeot

Kun piger

Kun drenge

Alle på holdet

Et fodboldmål

En græsplæne

En leder

En menneskepyramide

Vand

Et telt

En præst

64


Photo-race bilag

- håb

Lignelser og fortællinger til Foto-race – Sæt 2

1. Josef (1. Mos 37+39-42)

2. David og Goliat (1. Sam 17,1-50)

3. Daniel i løvekulen (Dan 6,2-29)

4. Lignelsen om den fortabte søn (Luk 15,11-32)

5. Noas Ark (1. Mos 6-8)

6. Jakob og himmelstigen (1. Mos 28,10-22)

7. Moses og de ti plager (2. Mos 7,8-11,10)

8. Skabelsen (1. Mos 1-2)

9. Lignelsen om huset på klippen og huset på sand (Luk 6,46-49)

10. Lignelsen om den gældbundne tjener (Matt 18,21-35)

Retningslinjer til Foto-race

Hver af nedenstående ting skal indgå på minimum et af Jeres billeder

Et træ

En Peugeot

Kun piger

Kun drenge

Alle på holdet

Et fodboldmål

En græsplæne

En leder

En menneskepyramide

Vand

Et telt

En præst

65


Photo-race bilag

- håb

Lignelser og fortællinger til Foto-race – Sæt 3

1. Abraham skal ofre Isak (1. Mos 22,1-19)

2. Syndefaldet (1. Mos 3,1-24)

3. Lignelsen om festmåltidet (Luk 14,15-24)

4. Lignelsen om pladserne ved bordet (Luk 14,7-14)

5. Jesus lidelse og død (Matt 27-28,10 el. Mark 15-16))

6. Bespisningen af de fire tusinde (Matt 15,32-39)

7. Lignelsen om sædemanden (Matt 13,1-23 eller Mark 4,1-20 el. Luk 8,4-15)

8. Lignelsen om den gældbundne tjener (Matt 18,21-35)

9. Vandringen på søen (Matt 14,22-33)

10. Zakæus (Luk 19,1-10)

Retningslinjer til Foto-race

Hver af nedenstående ting skal indgå på minimum et af jeres billeder

Et træ

En Peugeot

Kun piger

Kun drenge

Alle på holdet

Et fodboldmål

En græsplæne

En leder

En menneskepyramide

Vand

Et telt

En præst

66


Photo-race bilag

- håb

Lignelser og fortællinger til Foto-race – Sæt 4

1. Lignelsen om den gældbundne tjener (Matt 18,21-35)

2. Lignelsen om de betroede pund (Luk 19,11-27)

3. Lignelsen om arbejderne i vingården (Matt 20,1-16)

4. Den gode hyrde (Johs 10,1-21)

5. Saulus’ omvendelse (ApG 9, 1-19)

6. Stormen på søen (Mark 4,35-41 eller Luk 8,22-25)

7. Jesus og de små børn (Luk 18,15-17)

8. Babelstårnet (1. Mos 11, 1-9)

9. Den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25-37)

10. Zakæus (Luk 19,1-10)

Retningslinjer til Foto-race

Hver af nedenstående ting skal indgå på minimum et af jeres billeder

Et træ

En Peugeot

Kun piger

Kun drenge

Alle på holdet

Et fodboldmål

En græsplæne

En leder

En menneskepyramide

Vand

Et telt

En præst

67


Photo-race bilag

- håb

Lignelser og fortællinger til Foto-race – Sæt 5

1. Lignelsen om sædemanden (Matt 13,1-23 eller Mark 4,1-20 el. Luk 8,4-15)

2. Lignelsen om skatten, perlen og voddet (Matt 13,44-52)

3. Vandringen på søen (Matt 14,22-33)

4. Zakæus (Luk 19,1-10)

5. Lignelsen om den gældbundne tjener (Matt 18,21-35)

6. Lignelsen om de betroede pund (Luk 19,11-27)

7. Lignelsen om arbejdere i vingården (Matt 20,1-16)

8. Den gode hyrde (Johs 10,1-21)

9. Noas Ark (1. Mos 6-8)

10. Saulus’ omvendelse (ApG 9, 1-19)

Retningslinjer til Foto-race

Hver af nedenstående ting skal indgå på minimum et af Jeres billeder

Et træ

En Peugeot

Kun piger

Kun drenge

Alle på holdet

Et fodboldmål

En græsplæne

En leder

En menneskepyramide

Vand

Et telt

En præst

68


Varighed

Materialer

Forberedelse

Tema Håb i dit liv

Deltagere

Bøn

Sang

Aktivitet

Ubegrænset

20 - 30 minutter

HÅB - VISUEL ANDAGT

Søg på ”hope” på www.google.dk (klik på “billeder” i venstre side) vælg og print 20 - 40 billeder.

Hav gerne 10 - 20 flere billeder end antallet af deltagere.

Laminér evt. billederne, så kan du bruge dem igen en anden gang.

Musikafspiller med stille, meditativ musik.

Tænd lys

Gavmilde Gud!

Vi takker dig for din omsorg for os,

For livet, du giver så rigt og fuldt,

Og for ordet, som bringer håb for morgendagen.

Altid må vi håbe på dig,

For uden dig kan intet gro

Og intet frø bærer frugt.

Uden dig har vi ingen tro

Og ingen kærlighed,

Og da er livet ikke liv.

Derfor beder vi dig:

Giv os igen som du før har givet,

Så vi mættes til legeme og sjæl.

Lad din ånd fylde kirken med liv

Og skabe fred og velsignelse i verden

Ved Vor Herre Jesus Kristus,

som er Livets brød.

Fra evighed til evighed.

AMEN.

Håb, så det høres, PULS nr. 89

Under sangen fordeler du billederne på gulvet rundt om deltagerne.

Stille meditativ musik

Deltagerne kan nu gå rundt og finde det/de billeder der betyder håb for dem

Deltagerne kan præsentere deres billede hvis de vil.

Du kan selv vælge 2-3 billeder og fortælle om dem.

69


Bøn

Sang

Fadervor

HÅB - VISUEL ANDAGT

Den Gud, der skabte lyset, PULS nr. 162

70


Foto: Rasmus Mikkelsen

KFUM og KFUK i Danmark

Valby Langgade 19, 2500 Valby

www.kfum-kfuk.dk

More magazines by this user
Similar magazines