Thomas Niemann - Paragraf

paragrafblad.dk

Thomas Niemann - Paragraf

PARAGRAF

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Jul på læsesalen

Snyd og bedrag

Månedens portræt:

Thomas Niemann

38. årgang, december 2008

JUS

I n s i d e


Stud. Jur.

GFK har et team af juridiske student er,

som bistår vore advokater og fuldmægtige.

Vi lægger vægt på, at

studenterne har relevant og menings -

fyldt arbejde. Arbejdstiderne tilpasses

den enkelte, og der tages hensyn

til eksamenslæsning. Har du gode

faglige kvali kationer og masser af

energi, så send os en ansøgning.

Sommerfuldmægtig

GFK har hver sommer et antal studerende

ansat med henblik på i en 6

ugers periode at afprøve jobbet som

advokatfuldmægtig. Du skal være

ca. et år fra kandidat eksamen og

have gode karakterer for at blive

ansat. Vore dygtige jurister vil følge

dig gennem forløbet og sørge for et

lærerigt ophold. Er du interesseret i

ansættelse som sommerfuldmægtig,

så send os din ansøgning.

www.gfklaw.dk

GFK er et af landets største

advokat rmaer med afdelinger

i København og Århus.

Vi er en moderne og dynamisk

virksomhed med en

meget international pro l,

som er en styrke såvel i

rådgivningen af rmaets

klienter som i uddannelsen

af vore jurister.

Du kan læse mere om

sommerfuldmægtige,

stud.jur.-jobbet og GFK’s

fuldmægtiguddannelse på

www.gfklaw.dk

Alle ansøgninger skal

sendes til job@gfklaw.dk

Paragraf:

Aarhus Universitet

Bartholins Allé, bygn.1340

8000 Århus C.

Tlf.: 89421455

E-mail: deadline@paragrafblad.dk

Web: www.paragrafblad.dk

Redaktion:

Mai Buch, red.

Kim Højmark, IT-red.

Thea Bytofte, sekretær

Jeff Jørgensen

Morten Stakroge

Ane Clausen

Lena Malmberg

Rasmus Grønborg

Christian Pedersen

Anders W. Jacobsen

Marie Pedersen

Jakob Møldrup-Lakjer

Trine Snerling

Marie-Louise Christensen

Mette Aaberg

Signe Stolberg

Tobias Grotkjær Nielsen

Søren Møller Rasmussen

Anne-Kathrine Salversen

Christoffer Nepper

Nikolaj Grunnet

Rikke Poulsen

Randi Theill

Christian Kjær Larsen

Søren Sneftrup

Lasse Lippert

Claus Johansen

Louise Arens

Mathilde Nyland

Anne Møller

Layout: Kim Højmark, Mai Buch,

Mette Aaberg, Lasse Lippert

Fotos: Kim Højmark

Distribution: Thea Bytofte, m.fl.

Annonce: Mai Buch

Internet: Kim Højmark

Oplag: 2100 eksemplarer

Tryk: Zeuner Grafisk

Udgiver: Jurrådet

Paragraf udkommer 8 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra

studerende, lærere og TAP’ere.

Materiale til Paragraf kan indleveres alle

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i

bygn. 1340 eller sendes til redaktionens emailadresse,

deadline@paragrafblad.dk.

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte

eller afvise indlæg som redaktionen

modtager uden forudgående aftale. Holdninger,

stavefejl samt evt. utilregnelighed

eller begavelse, der måtte fremkomme i

signerede indlæg deles ikke nødvendigvis

af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Paragraf takker Studienævnet og Jurrådets

Fond for støtte til den fortsatte drift

af bladet. Mai Buch er alene ansvarlig

for indholdet af Paragraf-siderne

Forside: Jul på læsesalen

Foto: Kim Højmark

PARAGRAF

w w w . p a r a g r a f b l a d . d k

Paragraf - gid det dog var for alle!

Her kan du læse om:

KUK: Bob, bob ik´´ .............................................................. 5

Månedens portræt: Thomas Niemann .............................. 6

Julen har bragt.................................................................... 11

Studielederen på Jura.........................................................12

Mission bold og blyant ....................................................... 16

Kim Kom Forbi: Matrosen Michael ................................... 18

JUS-siderne.......................................................................... .23

Paragrafrytteren.................................................................. 32

Paragrafs brevkasse og “Overspringshandlingen” ........ 33

Snyd og bedrag .................................................................. 37

Sporløst forsvundet vol. 2 ................................................. 38

Juraevangeliet .................................................................... 42

Jura - gid det dog var for alle!............................................ 45

Følelsesladede advokater....................................................48

En sur gammel mand: Enron Jr..........................................50

Næste deadline:

Se opslag på hjemmesiden

3


HJQIUMPMOL&HFOMPMSMMPQLKGBVCX

&MORADABPS&ELMIATHBSM§PQMSMQ

PYK Vidererækkende perspektiv

HW&OLH

JQIMPVJURAVMO&TOMPSMMPQHASMBK

I orkanens øje

AMMHJQIMPMMO

Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets største og mest alsidige advokatfirmaer med

120 jurister og omkring 230 medarbejdere i alt. Siden 1936 har en af partnerne i firmaet

varetaget hvervet som kammeradvokat. Kammeradvokaten er statens faste advokat i

civile sager, men som privat firma løser vi desuden opgaver for andre klienter.

Vi er lidt anderledes

Vi fører flere retssager end noget andet dansk advokatfirma,

og vi er ofte med til at skabe ny retspraksis. Med mere end

1.000 hovedforhandlinger om året er vi nogle af de mest

erfarne procedureadvokater, men vi skal ikke vinde for enhver

pris: Ret skal være ret.

Som advokat for det offentlige Danmark har vi juraen i fokus

og kravene til faglighed og etik er høje. Til gengæld får vi tid

til at fordybe os: Enhver sten skal vendes, når sagernes udfald

har samfundsmæssig betydning. Mange af vores klienter er

selv jurister, hvilket giver samarbejdet en ekstra dimension.

Og uanset om vi arbejder med skat, internationale forhold,

privatiseringer af statsejede selskaber, momskarruseller, ind-

køb af materiel til forsvaret, ansættelsesret eller miljøsager, er

vi enige om, at det fælles produkt bliver bedre, end det vi hver

især kunne have skabt.

Har du lyst til at være en del af et team, der er lidt anderledes?

Læs mere på www.kammeradv.dk

Bob, bob, ikk’

Tag en eller (hvis du er heldig) flere krævende eksaminer, bland det

med bidende kulde i passende mængde og tilføj dernæst en relativ stor

dosis overdreven og evig dårlig samvittighed. Vend det hele med en dl.

irritation og ryst det med stress og afmagt. Til sidst en knsp. frygt.

Ahhh ja, så får du en herlig omgang december måned i andedammen.

Eksamenshumøret har for alvor sat sit præg på læsesalen og de

frekventerende - det hele kulminerende med, at juletræet har meldt sin

ankomst. For ikke at se det som noget sørgeligt og uhyggeligt blev vi

på redaktionen enige om, at vi lige så godt kunne ”go with the flow” og

holde lidt jul på læsesalen. Efter en aften med musetrapper, julehjerter,

fold-selv-stjerner og guirlander, som ville have gjort de fleste misundelige,

indtog vi derfor underetagen og pyntede op til den helt store guldmedalje.

Resultatet præger forsiden.

Eksamensræs, afmagt og stress til trods, er der heldigvis et lyspunkt

som overtrumfer de sene og sørgelige dage eller aftener på salen – jeps,

The Julekalender er igen over os – og det er bår dæjli´!

Knastør humor og parodier, der driver af sarkasme kan man da bare

ikke få nok af. Uffe Rørbæk Madsen (Benny og Hansi) gæstede for nylig

Go´morgen Danmark, hvor han fortalte, at man, efter hans mening, ikke

burde skabe en 2´er til The Julekalender. Og det kan man da kun være

enig i. Hvor ofte bliver en 2´er ikke en fiasko, som ikke bare selv falder

til jorden, men også tager sin forgænger med i faldet? (Eksemplificering:

”Bring It On Again”, og for slet ikke at tale om ”Dirty Dancing 2”

– forfærdeligt!)

Hér tænker jeg så – hvorfor Formueret 2? Hmm… Bob, bob - Hvorfor

ikke bare holde sig til 1´eren? Vedkommende, der har trumfet igennem

med sequel-idéen i denne henseende, burde have taget sig en snak

med Uffe Rørbæk Madsen, inden han pitchede den.

Men ok, det skal æ´kom an på de´da…

I dette nummer af Paragraf har vi været rundt på gangene i håbet om at

finde et vaskeægte juleevangelium anno 2008. Dernæst beretter vi om,

hvorledes jul og eksamen bare er en utroligt dårlig cocktail (og oven i

købet ikke den slags, der involverer Tom Cruise), og så har vi vanen tro

koncentreret jule-voxpop´en om gave– og lovgivningsønsker.

Stafetten er gået på tidlig juleferie i år, men vender stærkt tilbage med

Jens Vedsted-Hansen ved roret i februar vedrørende diskussionen

omkring tålt ophold.

Paragraf holder juleferie efter dette uigenkaldeligt sidste nummer i 2008,

men er tilbage, når semesteret starter igen i det nye år.

Rigtig god jul, godt nytår og held og lykke med eksamen til alle.

Redaktricen

K

U

K


Når en lystfiskhustler

ta´r nordøstpå

Da. Thomas. Niemann. slog. sine. første. folder. på. Esbjerg. Statsskole,.

havde.han.nok.ikke.regnet.med.en.fremtid.som.formand.for.den.største.

og.mest.kendte.forening.på.Jura,.JUS..Ikke.desto.mindre.sidder.han.her.

i.slutningen.af.sin.regeringsperiode.og.kigger.tilbage.på.en.spændende.

tid.med.store.udfordringer.og.en.til.tider.noget.stressende.hverdag.

Fra fisker til JUS-formand.

Thomas lod sig indskrive på Esbjerg

Statsskole i det herrens år

2000, men studierne var i skarp

konkurrence med ansættelse i

fiskeribranchen som skibsmaler

og en spirende volleyballkarriere.

Den sportslige karriere viste sig

dog ikke at være så frugtbar som

først håbet, og således kulminerede

karrieren, da han sammen

med resten af 1. divisionsholdet i

Esbjerg servede og blokerede det

udbrændte og nu let overvægtige

volleyball-koryfæ Jens Larsen

ud af banen i en kamp mod Middelfart.

Thomas valgte efter sin studentereksamen

at udskyde de videre

studier. Derfor var han først at

finde på Jura i Århus i september

2005. Det var dog skrevet i

stjernerne, at Thomas skulle ind

på det samfundsvidenskabelige

fakultet. Således stod valget mellem

økonomi og jura, men som

han selv udtrykker det, var det

det menneskelige og analytiske

aspekt i juraen der i sidste ende

fik ham til at vælge rigtigt.

At flytte til en ny

studieby kan være

en stor udfordring for

mange, men Thomas

beretter at hans

transitionsperiode

gik overraskende

problemfrit. 80 % af

de nyudklækkede

studenter i Esbjerg

tager nemlig til

Århus for at studere

efterfølgende. Som

for alle os andre,

der kommer fra små

bondeflækker, har

det naturligvis været

rart at komme væk

fra de 3 halvtomme

caféer til en by, der

rent faktisk i ny og

næ har lidt vibe.

Ilddåben

T h o m a s b e r e t -

ter med nostalgi i

stemmen og julelys

Thomas.fik.en.uheldig.start.på.jura,.da.han.fejlagtigt. i øjnene om hans

blev.antaget.for.at.være.gået.kold.til.rusfesten.2005,.

hvilket.landede.ham.et.noget.uønsket.forsidebillede.

egen rusuge. Som

han selv udtrykker

det, var det dengang alkoholen

flød og stemningen var mild fra

første fløjt.

Han husker, at han ikke opdagede

fænomenet JUS lige med

det første, men senere fik noget

af en ilddåb i JUS-regi. Således

lykkedes det ham i første hug at

komme på forsiden af JUS-bladet

i septemberudgaven af paragraf

i 2005. Baggrunden var, at den

daværende JUS-redaktion havde

taget fejl af Thomas og en anden

russer, som var gået kold og var

blevet fragtet hjem af et bestyrelsesmedlem,

og dermed var han

jo sikker kandidat til en forside.

Forholdet til JUS er dog som

bekendt blevet mærkbart bedre

siden.

Han blev introduceret til foreningsarbejdet

igennem hans medstuderende

samt gymnasiekammerat.

Derigennem lærte han mange af

de andre medlemmer at kende og

livet i og omkring JUS. Thomas

havde tidligere været involveret

i elevråd etc., og derfor var det

naturligt at søge ind i foreningslivet.

Samtidig var der kun få fra

hans rushold som kom igennem

de første årsprøver, og den socialt

anlagte Thomas søgte derfor i

foråret 2006 ind i JUS-bestyrelsen

og blev valgt uden kamp.

I samme ombæring fortæller han

om to kandidater i kampvalg. Den

ene (kvindelige) kandidat var dog

noget bedre i sin valgkampsstrategi

og vandt ved at uddele bodytequilaer

og banankage.

Som.Thomas.selv.udtrykker.det:.”JUS.

kræver.nogle.flere.timer.i.the.gym”.

Fra kasserer til formand

Da Thomas blev valgt ind i JUS,

blev han sit første år betroet

stillingen som kasserer. Arbejdet

var hårdt og bestod mest af udarbejdelse

af løbende regnskaber

og bogføring. Det krævede en del

indføring i principperne, men disse

egenskaber har også bragt gode

ting med sig, fx i forbindelse med

overbygningsvalgfaget Regnskabslære.

Som kasserer får man det

fulde indblik i, hvad JUS egentligt

bruger pengene på, og ind imellem

kommer der nogle ret spøjse

f a k t u r a e r .

Thomas kan

fx berette,

at han både

har betalt

en faktura

på 8 halmballer

og en

faktura på

en mandlig

stripper skrevet i hånden bag

på en paptallerken. Selvom det

krævede 5-10 timers arbejde om

ugen, har han dog aldrig fortrudt

det, for de positive oplevelser med

foreningsarbejdet har opvejet det

hårde slid.

Sidste år kunne Thomas endelig

sætte sig i kongestolen som formand,

hvor opgaverne mere

består i at være foreningens ansigt

udadtil samt at holde styr på

tropperne i bestyrelsen. Dette

har dog ikke holdt Thomas

tilbage med hensyn til de

almindelige arbejdsopgaver i

JUS, og således har han sideløbende

med sit formandskab

stået for en del projekter så

som New York turen sidste år

og Julebanko i år. Dette har

resulteret i en ugentlig arbejdstid

på op mod 15 timer.

I modsætning til hvad man

måske kunne tro, ser erhvervslivet

overvejende positivt

på foreningsarbejde i Juridisk

Selskab, så årene har bestemt

ikke være spildt. Den største

succesoplevelse i sin tid i JUS

var turen til New York, hvor

han var med til at arrangere

en lang tur for 40 mennesker,

hvor alt gik glat. Men der har

også været nedture!

Kapsejlads

Den største fiasko i Thomas

regeringsperiode var da JUS røg

ud i den indledende runde i Kapsejladsen

2008. Denne prestigefyldte

turnering fylder nemlig mere i bestyrelsens

bevidsthed end mange

af os menige medlemmer går og

tror. Kun bestyrelsesmedlemmer

må sidde i båden og medlemmerne

begynder planlægningen allerede i

februar, hvor temaet bestemmes.

Selve træningen begynder så

tidligt som marts måned, hvor kun

førstegangs roere får lov at sejle

Det lykkedes os at

stjæle UMBI’s båd,

som efterfølgende blev

tilbageleveret en mørk aften

mod en kasse giraf-øl og en

pose cocioer

lidt, mens de

mere garvededeltagere

bunder

øl lige fra

starten.

Nogle år har

der endda

v æ r e t e n

egentlig træner tilknyttet, som

har lagt træningsprogram og ført

statistik over forbedringer. Thomas

selv kvalificerede sig ikke til båden

i år på trods af, at han forbedrede

sin tid med 35 sekunder, og selvom

han fik lov til at stå i søen

med waders på, kan man høre på

hans stemme, at det stadig nager

ham. Årets kapsejlads bød dog

også på en lille succeshistorie, da

en velplanlagt terroraktion blev sat

ind mod UMBI. ”Det lykkedes os at

stjæle UMBI’s båd, som efterfølgende

blev tilbageleveret en mørk

aften mod en kasse giraf-øl og en

pose cocioer”. Fremgangsmåden

ville han dog ikke ud med: det

forbliver en ”trade secret”.

Good times and bad times.

Thomas er klar i mælet når snakken

falder på de gode og dårlige sider

ved at være I JUS-bestyrelsen. De

positive oplevelser overskygger de

negative, og han har i løbet af sin

tid i JUS opbygget et vidtrækkende

netværk på Universitetet såvel

som i erhvervslivet. Hans holdning

er, at de mange timer han lægger

i JUS klart er det værd.

Thomas peger dog også på et

område, hvor der er plads til

forbedring. ӯkonomi har et rigtigt

godt projekt kørende i Spækhuggeren,

et vi måske kunne lære af,

og i den sammenhæng ser jeg JUS

som den eneste forening, der kan

arrangere et sådant projekt.”

Adspurgt om han har kunnet

mærke ”JUS-effekten” ser han lettere

forundret ud, men anerkender

dog at han som ovenfor nævnt

har fået en betydelig større bekendtskabskreds,

så på den måde,

kan han godt mærke, at han er

formand. Dog er der også en tendens

til at folk tror, han er en slags

altmuligmand og som han med et

glimt i øjet siger: ”Folk tror det er

mig, der skal rende rundt og lede

efter deres nøgler i kantinen.”

Thomas ser ikke sig selv forsvinde

fra foreningsgangen efter hans

formandskab udløber til februar

og ytrer, at han måske har lidt

apolitisk foreningsarbejde på

bedding.

Men hold dig væk fra Paragraf!

Christian Kjær

ck@paragrafblad.dk

Jakob Lakjer

jla@paragrafblad.dk


_____________________________________________________________




Advokater

Holst, Advokater | Hans Broges Gade 2 | 8100 Aarhus C

H,

T, +45 8934 0000 | F, +45 8934 0001 | E, info@holst-law.com | www.holst-law.com


Er du ambitiøs og målrettet

– kan Plesner blive din fremtidige arbejdsplads.

Læs mere om ledige stillinger i Plesner på www.plesner.com

AMERIKA PLADS 37

2100 KØBENHAVN Ø

TLF 33 12 11 33

WWW.PLESNER.COM

Julen har bragt...

Julen er over os, og for de fleste er det synonymt med familiehygge,

god mad og afslapning, men for de studerende er julen mere lig med

eksamensstress og dårlige nerver.

I gamle dage...

Da jeg var barn, var noget af det

bedste, når kalenderen endelig

viste første december, så begyndte

den årlige julekalender og

dermed den store nedtælling til d.

24. Gaverne var alle lavet i sløjd

og formning i november, så det

største stressmoment var, om

man fik det, man ønskede sig mest

eller kun næst mest. Sådan er det

desværre ikke længere. Julen er

ikke noget man ser frem til, det er

tværtimod noget man frygter. Med

julen kommer udgifter til gaver, den

megen tid, man skal bruge på at

finde de rigtige, det dårlige vejr og

sidst, men bestemt ikke mindst, de

forestående eksamener.

Kalenderlyset

Kalenderlyset bruges til at sprede

god stemning og til at markere,

at tiden ind til jul bliver kortere

og kortere. Det gør det for så vidt

stadig, men når det kommer til

juleeksamen fremstår lyset ikke

længere en hyggeligt tradition,

men nærmere som en alt for kort

lunte, som langsomt brænder

ned mod eksplosionen kaldet

eksamen. Som dagene går bliver

man konstant mindet om, at der

nu er en dag mindre til, det går

løs, og det er ikke altid det har en

positiv indvirkning på læsningen,

tværtimod.

Det værste, man kan gøre i den

her situation, er at kigge

på bekendte, som er

kommet i julestemning,

for der er da ikke noget

mere latterligt end at se

på overglade, smilende

mennesker, når man

selv er negativ. Derfor

er det bedre at prøve

at glemme, at der overhovedet

er noget, der

hedder jul og i stedet

koncentrere sig om, at

verden stinker.

Dårlig samvittighed

Denne frase burde være

en af julens kendetegn,

for når man tænker over

det, går ”dårlig samvittighed”

igen i de fleste

af juletraditionerne. Vi

har dårlig samvittighed

på menneskehedens

vegne over, at vi kom

til at slå guds søn ihjel,

selvom vi ikke havde

forsæt til det – vi troede

Den.eneste.der.hader.julen.mere.end.de. jo, han var oprører. Vi

studerende,.må.være.Julemanden..Se.hans. har dårlig samvittighed

arbejdsvilkår.her:.http://www.familIenholm.dk/cmh/

over, at fattige børn

julemanden.html

sulter, så vi skynder os

at donere en masse penge til de

evigt provokerende indsamlere

på gågaden. Vi har dårlig samvittighed,

efter vi har spist, hvorfor

mange af os skynder os at tegne et

abonnement i et fitnesscenter, som

vi så igen får dårlig samvittighed

over ikke at bruge. Sidst men ikke

mindst har vi dårlig samvittighed

over at holde fri, når vi burde

læse til januar-eksaminerne. Det

kan da ikke være meningen med

denne højtid. Julen startede med

at være en vintersolhvervsfest til

fejring af solens kommen tilbage

og blev samlet op af de kristne,

som lavede den om til æresfest

for Jesu fødsel. Men når Jesus

prædiker afholdende og straf til de

griske, hvordan harmonerer det så

med overspisen og store gaver? I

det hele taget kan det forekomme

en kende absurd, at vi fejrer fødselsdagen

på en, vi selv har slået

ihjel, ved at give hinanden gaver, vi

ikke har gjort noget for at fortjene,

og herigennem håner vi endda

ham, vi påstår at fejre, idet han

bestemt ikke syntes at store gaver

og materialisme var sagen.

Afskaf julen

Alt dette kunne løses meget nemt,

hvis man bare afskaffede julen helt

og holdent. Ikke mere overspisen,

ikke mere juleræs og ikke mere

julestress. Det er på tide, vi ser i

øjnene, at julen ikke længere er en

kristen - eller for den sags skyld en

hedensk - tradition, og hvad skal vi

så bruge den til? Det vil nok tage et

par år lige at vænne sig til, men jeg

er sikker på, vi vil komme styrkede

ud på den anden side.

Jakob Lakjer

jla@paragrafblad.dk

11


Studielederen på Jura

Hvad.laver.en.studieleder.egentlig?.Dette.spørgsmål.stillede.jeg.Anne-

Dorte.Bruun.Nielsen..Svaret.lød.på.alt.lige.fra.at.forbedre.studiemiljøet.

til.at.spejde.efter.isbjørne.på.Svalbard!

Anne-Dorte

På papiret er Anne-Dorte Bruun

Nielsen hele tre ting: Studieleder,

forsker og underviser. I såvel

reklamer som på Jura stemmer

alt dog ikke overens med virkeligheden.

For Anne-Dortes vedkommende

betyder dette, at hun

bruger al sin tid på studielederjobbet:

”Der er hele tiden noget

at se til, så realiteten er, at jeg er

fuldtidsstudieleder.”

Udover at være studieleder er

Anne-Dorte også formand for Studienævnet.

Her sidder hun sammen

med fem undervisere samt

fem studerende og planlægger

næste semesters undervisning og

eksaminer, forestår evalueringer

og svarer på klager. Studienævnet

er også ansvarlig for udvikling af

studiet, nye studieordninger og

tager sig desuden af for eksempel

dispensationsansøgninger.

Studiemiljøet

Næste store projekt for Anne-Dorte

er studiemiljøet. Projektet tager

udgangspunkt i en stor undersøgelse

af de studerendes ønsker.

Et af ønskerne er bedre feedback

på afleveringsopgaver i stedet for

alene minusser, flueben og en

karakter. Et andet ønske er en

bedre faglig integration, da mange

Anne-Dorte.på.sit.kontor

desværre føler sig ensomme på

studiet. Hertil nævner Anne-Dorte,

at de der dumper, holder pause,

el.lign. nemt kan miste kontakten

til gamle studiekammerater.

Desværre følger der ingen bevillinger

med til projektet, men dette til

trods kan det forhåbentlig bremse

det store frafald en smule.

Omlægningen på 1. år

Anne-Dortes håb er desuden, at

omlægningen på 1. år vil mindske

frafaldet. Til omlægningen på 1.

år har Jura fået 1.5 million kroner

af globaliseringsmidlerne, så

forhåbentlig er pengene givet godt

ud. I forlængelse af det nævnte

om ensomme studerende vil

Anne-Dorte gerne opfordre 1. års

studerende til at overveje at blive

i de dannede grupper. Der vil dog

være mulighed for selv at ændre

på grupperne efter jul.

Eliteuniversitet

Et andet projekt som Anne-Dorte

står over for, er regeringens ønske

om eliteuddannelser. Til dette

siger studielederen: ”Vi vil have

en ordentlig bachelor- og kandidatuddannelse,

inden vi sætter

flere ting i værk.” Derfor kommer

der foreløbig ikke til at ske noget,

da jurauddannelsen næsten er

blevet reformeret ved fuldmåne

det sidste stykke tid. Anne-Dorte

nævner også Afdelingen for Privatrets

mangel på undervisere som

en begrundelse for ikke at starte

endnu en uddannelse op.

Fremtiden

På spørgsmålet om, hvordan

studielederen ser på Juras fremtid,

starter hun med at beklage

den stigende bureaukratisering:

”Vi bliver holdt i kort snor, så der

går meget tid med kontrol og rapportering.”

På trods af dette synes

Anne-Dorte stadig det er sjovt at

være studieleder. Specielt nød hun

en tur til Svalbard arrangeret af de

norske universiteter: ”Nordmændene

havde snakket så meget

om isbjørne, men jeg kunne ikke

se nogen.”

Anders W. Jacobsen

aj@paragrafblad.dk

Eksamen i Retslære og

Retssociologi

Der.er.ved.vintereksamen.i.år.et.uheldigt.sammenfald.mellem.eksaminerne.

i. 48-timers. eksamen. i. Retslære. og. den. skriftlige. 3-timers. eksamen. i.

retssociologi,.som.rammer.ca..30.studerende.

Endelig eksamensplan 2008

9. december: Formueret 1 (Omprøve)

11. december: Formueret 2 (Omprøve)

18. december: Forvaltningsret skriftlig (Omprøve)

5. januar: Familie- og arveret (1. semester)

6. – 8. januar: Retslære 48-timers eksamen (3. semester)

7. januar: Dele af formueretten (omprøve, men ordinær for ha-jur studerende på

deltidsuddannelsen)

8. januar: Retssociologi (5. semester)

8. - 9. januar: Forvaltningsret mdl. (Omprøve)

15. januar: Retten i samfundet og retshistorie (Omprøve)

16. – 27. januar: Statsforfatningsret mdl. (1. semester)

19. – 23. januar: Formueretlige valgfag (5. semester)

27. januar: Strafferet (3. semester)

29. – 30. januar: Folke- og EU-ret (omprøve)

Disse to eksaminer ligger på hver

sit semester (retslæreeksamen

ligger ordinært efter 3. semester,

medens retssociologi er placeret

efter 5. semester). Der er derfor

ikke kollision mellem disse

eksaminer for det store flertal af

de studerende, men da ikke alle

studerende følger ”den lige vej til

bachelorbeviset”, er der alligevel

nogen, der er kommet i klemme,

således at de skal skrive 48 timers

eksamen fra den 6. januar til den

8. januar, hvor de også skal op til

eksamen i retssociologi. Dette er

ikke en optimal eksamensplan for

dem, det rammer, men det har i år

været umuligt at undgå, at nogen

eksaminer kom til at ligge oven i

hinanden.

Studienævnet har derfor besluttet

at udsætte afleveringsfristen for

48-timers eksamenen til den 8. Kl.

18.00; men kun for de studerende,

der har deltaget i retssociologieksamen

samme dag!

Denne måde at afvikle eksaminer

på er ikke optimal. (Man skal dog

huske, at der ved tidligere studieordninger

var fælles eksamen i

retslære, retssociologi og retshistorie,

så der er en vis tradition for,

at man kan/skal kunne rumme flere

af fagene på en gang). Hvis man

helt skal undgå, at nogen skal op

til to eksaminer lige oven i hinanden,

skal alle eksaminer på alle

semestre med i billedet, og hertil

kommer, at der er en begrænset

lokalekapacitet i de lokaler vi har til

rådighed til afvikling af eksaminer

på Århus Universitet. Sammenfaldet

er naturligvis ikke planlagt

for at vanskeliggøre eksamen for

nogle studerende, men eksamensplanen

for januar ser ud som

anført i boksen ved siden af.

Der er undervisning på 3. semester

til den 17. december, så der er

ikke mange muligheder for at nå

at afholde eksamen i retslære før

jul, og der er eksamenslæsning til

strafferetten og eksamensforberedende

opgavegennemgange i

strafferet og straffeproces på 3.

semester den 9., 12. og 19. januar,

hvorfor det heller ikke er muligt at

flytte retslæres 48-timers eksamen

længere ind i januar.

Det er Studienævnets faste politik,

at vi forsøger at fastlægge undervisning

og eksamen således, at

der ved 1. forsøg til en ordinær

eksamen lægges den bedst mulige

plan, naturligvis under hensyn

tagen til eventuelle andre, der

kan tænkes at skulle deltage.

Dette er desværre ikke lykkedes

fuldt ud i år, men Studienævnet

håber, at afleveringsfristens forlængelse

ved retslæreeksamen

vil afhjælpe dette problem så godt

som muligt.

Anne-Dorte Bruun Nielsen

Studieleder

12 13


Resultatet af valget til de

styrende organer på Jura.

Nu.er.valget.overstået,.og.derfor.sidder.de.studerende.kun.og.venter.på.

resultatet.før.end.læseferien.rigtigt.kan.begynde..

Det.er.jo.en.kendt.sag,.at.de.studerende.er.så.optaget.af.valget,.at.de.knap.

kan.følge.undervisningen,.med.alle.de.valgprogrammer.der.skal.læses,.

og. kandidater. der. skal. identificeres,. og. siden. valget. har. spændingen.

frarøvet.de.fleste.af.dem.deres.nattesøvn.

Men.nu.skal.spændingen.endelig.forløses,.for.her.er.valgresultatet.

Studienævnet

Bo Damgaard Christensen - AJ

Dorthe Kynde Nielsen - AJ

Kathrine Dahl - KJ

Christian Wraa Schlüter - MJ

Ida Johanne Sander - SJ

Akademisk råd.

Sanne Fonnesbæk - MJ

Jurrådet

Formand: Anders Guldager Larsen - SJ

Næstformand: Mads Delholm Holst - AJ

Kasserer: Anders Mols - KJ

Said Ali - AJ

Kristian Will - AJ

Emil Melchior Mikkelsen - KJ

Anne Christine Brønnum - MJ

Alex Bozic - MJ

Kamilla Enevoldsen - MJ

Katarina Hartmann- Pedersen - MJ

Andreas Borring - SJ

Jurrådet.2008-2009

Hvilken fremtid

vælger du?

læS mere om dine fremtidSmuligHeder pÅ

www.lettkarriere.dk

lett er blandt danmarks førende advokatvirksomheder. vi tilbyder professionel rådgivning til det private erhvervsliv, den offentlige

sektor, organisationer og private. vi kan føre vores historie tilbage til 1869, og er dermed et af danmarks ældste advokatkontorer.

i dag er vi over 350 medarbejdere, heraf 165 advokater og advokatfuldmægtige fordelt på kontorer i københavn,

Århus og kolding.

København

Rådhuspladsen 4

DK-1550 København V

Tlf. +45 33 77 00 00

Fax +45 33 77 00 01

Kolding

Jernbanegade 31

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 75 50 40 00

Fax +45 75 54 10 50

Århus - Rådhusgården

Vester Allé 4

DK-8000 Århus C

Tlf. +45 86 12 86 00

Fax +45 86 12 86 56

Lett Advokatfirma

www.lett.dk


1

Mission bold og blyant

Til.hverdag.læser.Orhan.Gökcen.statskundskab.i.Århus..Han.spadserer.

dagligt.gennem.Juragården,.som.ligger.regnvåd.hen.her.i.december,.mens.

danskerne.sidder.bag.duggede.ruder.og.venter.på,.at.det.sidste.afsnit.af.

Nissernes.Ø.skal.rulle.over.skærmen,.så.flæskestegen.kan.komme.på.

bordet..På.trods.af.kulden.har.langt.de.fleste.mennesker.her.i.landet.det.

trygt.og.godt.i.julemåneden..

Anderledes ser det ud i Iran – her

er der ikke trygt og godt – og der er

helt sikkert ikke jul og flæskesteg.

I hvert fald ikke for de mange

tusinde børn, som sammen med

deres familier er blevet fordrevet

fra hus og hjem under krigene i

Irak og Afghanistan, og som nu

lever under kummerlige forhold

i flygtningelejrene i nabolandet.

De mangler det, som børn herhjemme

tager for givet. De har

intet legetøj. De mangler udstyr til

skolegang, og bruger derfor tiden

på at overleve den barske hverdag

uden mulighed for indlæring eller

adspredelse.

For et halvt år siden skiftede Orhan

den regnvåde Juragård ud med de

støvede gader i Irans hovedstad

Teheran, hvor han tog arbejde

som praktikant på den danske

ambassade. Under opholdet stiftede

han bekendtskab med flygtningebørnenes

håbløse situation,

og besluttede at gøre noget for at

hjælpe dem.

Han ville rejse midler til indkøb

af det de havde så hårdt brug for

– nemlig legetøj og skolegrej.

Men han kunne ikke gøre det

alene.

Tværfagligt samarbejde

Efter hjemkomsten til Juragården

kontaktede Orhan sine bekendte

på statskundskab, jura og økonomi,

og forklarede dem om problemerne

i Iran. Sammen stiftede de

den 23. august 2008 en forening

med det formål at rejse penge til

anskaffelse af legetøj og skolegrej.

Foreningen blev opkaldt efter det,

den søgte at fremskaffe, og fik

navnet ”Mission bold og blyant”.

Fest og farver

Omdrejningspunktet i foreningens

fundraising skulle være en stor

fest, som skulle afholdes 30. oktober

i Studenterhuset i Nordhavnsgade.

Livebands fra nær og fjern

blev opfordret til at medvirke, men

når det gik op for dem, at der var

tale om frivilligt arbejde, forsvandt

viljen til velgørenhed som dug for

den iranske sol. Anders Lund Madsen

blev spurgt om han ville være

konferencier, men han mente, at

han med sin og broderens sejr i

”Hvem vil være millionær” havde

opbrugt sin kvote for velgørenhed

de næste 5 år.

Foreningen kæmpede dog hårdnakket

videre, og det lykkedes at

stable et imponerende arrangement

på benene.

Der var 2 livebands,

en DJ og

et spektakulært

lykkehjul, hvor

man, ved at købe

lodsedler, kunne

vinde alt fra dyre

smykker over Ipods

til biografbilletter

og et års

forbrug af kaffe.

Som den karismatiske

og lettere

overtatoverede

forsanger i aftenens

sidste band

”Odd man out and

one love” sagde: Livet er for kort til

at være trist – i aften skal vi være

glade, give den fuld gas og mærke,

at vi lever. Så sagt så gjort.

Solidaritet

For at sparke lidt gang i omsætningen

var entréen sat til mindst

50 kr. pr. person, som blev betalt

af alle inklusive medlemmerne af

bestyrelsen.

Studenterhuset lagde gratis lokaler

til, men tog dog til foreningens

undren 40 kr. pr. fadøl, hvoraf

ikke en rød øre endte i kassen hos

”Bold og blyant”. Uden indgående

kendskab til kostprisen på øl må

man formode, at Studenterhuset

uden at få underskud kunne have

sat en lidt lavere fadølspris, og

derved have motiveret gæsterne

til at smide flere penge på lykkehjulet.

Succes

Da natten var omme og kassen talt

op, viste der sig et pænt overskud,

som sammen med sponsorater i

alt gav 35.000 kr. Det erklærede

mål på 50.000 kr. blev dermed

ikke nået.

For de mange flygtninge i Iran er

35.000 kr. måske kun en dråbe i

et bundløst hav.

Men her – som med så meget andet

- er det tanken, der tæller.

Næste gang du sidder bag de

duggede ruder på læsesalen og

kigger ned i den regnvåde Juragård

i december og venter på

flæskestegen – og på eksamen,

kan du jo skænke en tanke til

Orhan og hans ligesindede, og til

flygtningebørnene i Iran.

God jul – og held og lykke til

eksamen!

Af Tobias Nielsen, Claus

Johansen og Nikolaj

Grunnet.

COPSØ A/S

Retsretorik

af.Maria.Louise.Staffe..

Forlaget.Thomson,.

1..udgave.

Det er nu muligt at erhverve sig

Maria Louise Staffes ph.d.-afhandling

om retsretorik. Staffe er

cand.mag. i retorik og blev i 2008

ph.d. fra Det Juridiske Fakultet på

Københavns Universitet.

Afhandlingen indeholder en

gennemgang af retorisk teori med

juridisk relevans eksemplificeret

med ti retssager.

Det unikke ved afhandlingen

er, at Staffe har lydoptaget de ti

retssager fra Retten i Roskilde,

Østre Landsret samt Sø- og Handelsretten.

Afhandlingen indeholder

derfor spændende analyser

af eksempelvis de involverede

advokaters procedure.

Ønsker man ikke den praktiske vinkel

på retsretorikken, kan afhandlingen

sagtens læses uafhæn-

gigt af retssagsanalyserne.

Hermed giver afhandlingen

mulighed for en indføring i

alene retorisk teori med relevans

for jurister. Hvorvidt

man kan lade være med at

læse retssagsanalyserne

tvivler jeg dog på!

Prisen for afhandlingen

er 745 kr. incl. moms og

kan købes på Thomsons

hjemmeside. Prisen for

afhandlingen er dog høj

sideantallet på 343 taget i

betragtning. Alligevel må

afhandlingen karakteriseres

som en mulig julegave til

folk, der ikke alene interesserer

sig for juraens dogmatiske

side.

Anmeldelse

Anders W. Jacobsen

aj@paragrafblad.dk

» Lad det være sagt med det samme - når du kommer til DAHL som

advokatfuldmægtig, får du lov at tage fat, og du får fra start masser af

klientkontakt – altid med en færdiguddannet advokat og en partner i

baghånden. Det lærer man altså noget af, og ikke to dage er ens!

Her hos os er vi mange unge jurister, og vi arbejder sammen på tværs

af kontorerne.

«

Har du lyst til at prøve det – så send en mail til fuldmaegtig@dahllaw.dk

Kig også på www.dahllaw.dk og læs mere om DAHL!

SIGNE SUNDBØLL MADSEN, ADVOKATFULDMÆGTIG HOS DAHL I KØBENHAVN

hver dag er ny!

Med 280 medarbejdere, heraf 125 jurister, fem

danske kontorer og to i Tyskland er DAHL et af

Danmarks største advokatfi rmaer med specialister

inden for alle juridiske arbejdsområder.

ESBJERG KØBENHAVN VIBORG AALBORG BERLIN KÖLN


Matrosen Michael

Søslaget. ved. Jylland. i. 191 ,. officerdrømme,. kommissionsarbejde. i.

Venedig.og.familiefar.i.et.overfyldt.hus..Emnerne.var.mange,.da.Kim.kom.

forbi.Michael.Hansen.Jensens.kontor.på.Afdelingen.for.Offentlig.Ret..

Hvis ikke det var for kontorets

placering, ville de færreste nok

have gættet på, at der var tale

om en jurist. Michael Hansen

Jensen er dog ikke ”kun” jurist,

han har også haft tid til at fordybe

sig i juraen. Michael er således i

dag, efter veloverstået ph.d. og

doktordisputats, professor dr.jur.,

hvilket blandt andet betyder, at han

skriver nogle af kommentarerne til

Karnovs Lovsamling.

Familiemennesket

Michael bor sammen med sin hustru

Charlotte, deres fire børn og en

Michael.Hansen.Jensen

hund i et hus i Egå. Familien har

også en kat, men da det er en hankat,

strejfer den oftest rundt hos

de kvindelige nabokatte

og er derfor sjældent

hjemme i længere tid af

gangen.

Som familiefar til fire

børn i skolealderen er

der nok at se til i hjemmet.

Michael har morgenansvaret

og er derfor primus motor for

morgenvækning, morgenmad og

madpakkesmøring, mens Charlotte

tager sig af det huslige om

aftenen. Charlotte er læge, og

møder derfor tidligere

end resten af familien,

hvorfor denne ansvarsfordeling

er uundgåelig.

Noget af en udfordring

da Michael er udpræget

B-menneske!

Den lidet flittige…

Michael vil helst ikke sætte

prædikatet ”doven” på sig

selv. I folkeskoletiden var

han dog efter eget udsagn

lidet flittig, og det lå da

heller ikke i kortene, at Michael

skulle gå efter titlen

professor dr.jur. Egentlig

var det Michaels drøm at

blive officer i flåden. Udsigten

til et job hvor alle

praktiske gøremål som

madlavning, tøjvask etc.

bliver varetaget af andre,

og hvor man får en smart

uniform, tiltalte Michael.

Under en sejlads til Grøn-

”Juletræet

skal rejses,

før det kan

pyntes”

land måtte Michael dog erkende,

at hans tendens til søsyge ikke

var forenelig med drømmen om

de store have.

Michael valgte derfor

at tage 10. klasse og

herefter studentereksamen

i Aalborg. På dette

tidspunkt boede han et

godt stykke øst for Aalborg,

nærmere betegnet det ”Sorte

Sogn” Mou, der tidligere, ifølge

Michael, lå så afsidiges, at der kun

fandtes én vej, som heldigvis førte

ind til den store by.

…den flittige

Årene i gymnasiet fik ændret

Michaels tilgang til skolen, og da

han startede på universitet, var det

således med en mere stræbsom

tilgang til lektielæsningen, end det

havde været tilfældet i folkeskolen

og 1.g. Valgte stod herefter mellem

historie, statskundskab og jura.

Dengang var arbejdsløsheden

blandt akademikere mere udtalt

end i dag. Michael valgte derfor at

satse på det mest sikre kort, nemlig

juraen, der var mindst plaget af

arbejdsløshed.

Med hensyn til lektielæsningen

voksede træerne dog ikke ind i

himlen, og der kunne være uger,

hvor fodbold, kortspil og en enkelt

øl fyldte mere end Karnov.

Interessen for fodbold er holdt ved,

og Michael er stadig aktiv på universitetets

fodboldhold. Desuden

frekventerer han, sammen med et

par kolleger, ca. en gang om ugen

universitetets fitnesscenter. Han

synes dog ikke, at træningen – i

hvert fald for hans vedkommende

– har ført til synlige resultater.

Fra elev til lærer

Allerede i sin studietid stiftede

Michael bekendtskab med livet

som underviser, idet han var med

på det første hold af studenterinstruktorer

i statsforfatningsret.

Gennem sine mangeårige undervisningsforløb

har Michael Hansen

Jensen erfaret, at juletræet skal

rejses, før det kan pyntes. Forstået

på den måde, at meget af den jura

som Michael synes er central, først

kan hænges på træet efter nogen

tids studier.

Udover at undervise er Michael

formand for ph.d-udvalget, og

han skal hermed vurdere de

halvårlige ansøgninger. Med hele

33 ansøgere til de juridiske ph.dstillinger

i november-runden, er

dette noget af en opgave. Interessen

for at skrive en ph.d.

er markant forøget i forhold til

tidligere år. Årligt er der et antal

stipendiatstillinger, der fordeles

mellem statskundskab, økonomi,

psykologi og jura. Tidligere har

jura ikke været den største aftager,

men med de nyeste tal er der håb

om, at en ændring er på vej.

Historiens vingesus

Selvom Michael valgte juraen frem

for historie, har han ikke lagt den

historiske interesse på hylden.

Specielt 1. og 2. Verdenskrig fascinerer

ham, hvor både samfund,

normer og mennesker kom under

stort pres. I disse situationer testes

de yderste afkroge af det menneskelige

væsen, hvilket ifølge

Michael er et yderst interessant

studie.

Tjeklisten

Øl eller vin?

På natbordet er det lige nu 1.

Verdenskrig, der hersker. Her

ligger for tiden en bog om slaget

ved Jylland i 1916. For de mindre

historiekyndige kan det oplyses,

at slaget stod mellem Tyskland og

England og regnes for det største

søslag nogensinde.

Fint selskab i Venedig

Ved siden af arbejdet på universitetet

bijobber Michael en smule.

Et af de mere spektakulære er

hans stilling som stedfortrædende

medlem af Venedig-kommissionen,

der er Europarådets

sagkyndige organ i forfatningsret.

Repræsentanter fra de 57

medlemslande mødes i Venedig

fire gange om året, og Michael er

således af og til i byen med Sukkenes

Bro. Den faste repræsentant

fra Danmark er Rigsadvokaten,

som Michael afløser to gange om

året. I Venedig-kommissionen har

Michael selskab af en lang række

af internationalt kendte udenlandske

professorer.

Juleaften eller nytårsaften? både og

Papir eller PC?

A eller B-menneske?

Lejlighed eller landsted?

Nu.fylder.Karnov.mest.i.Michael.Hansen.Jensens.professionelle.liv

Udover fordelen ved mødernes

geografiske placering er det faglige

niveau og udbytte af arbejdet

i kommissionen meget stort. Arbejdet

består bl.a. i at yde forskellige

lande forfatningsretlig bistand. Et

konkret eksempel på noget af det

Michael har arbejdet med i sit kommissionsarbejde,

er en evaluering

af den finske forfatning.

Fremtiden

Michael bryder sig egentlig ikke

om at tale om fremtiden. Han er

dog meget glad for sin stilling på

Universitetet: Med en stor grad

af frihed i tilrettelæggelsen af arbejdstider

og plads til fordybelse

i selvvalgte emner føler han sig

meget privilegeret. Netop tilrettelæggelse

og strukturering af sin tid

er centralt, når man som Michael

skal forene et omfangsrigt arbejde

med fritid og familie. Og så er det

også et privilegium at have dygtige

kolleger - og landets bedste jurastuderende!

Selv i fritiden kan han dog ikke

lægge den juridiske vinkel helt fra

sig. Hvis man som flittig studerende

lige har brug for sin underviser

i læseferien, er Michael at finde

ved dommerbordet til sønnernes

basketballkampe i weekenden.

Kim Højmark

kh@paragrafblad.dk

Thea Bytofte

tb@paragrafblad.dk

18 19


20

Stud.LLM i International Law

Det.er.ikke.meget,.man.mærker.til.verdens.konflikter.og.større.internationale.

juridiske.problemstillinger,.når.man.befinder.sig.bag.de.trygge.gule.mure.

på. AU.. I. Genève. eksisterer. en. ganske. særlig. LLM-uddannelse.. Er.

folkeretten,. international. strafferet,. flygtningeret,. menneskerettigheder.

og.den.humanitære.folkeret.blandt.dine.interesse,.er.denne.LLM.en.unik.

mulighed.for.at.forøge.det.teoretiske.grundlag.

Multi-international eliteskole

Kandidattitlen var netop i hus men

nej, jeg skulle ikke ud på arbejdsmarkedet.

Jeg har altid drømt om

at tage en LLM, og for mig var det

oplagt at tage den nu, da jeg var

allerede var ’oppe i gear’. Jeg vil

her dele lidt af min begejstring for

måske at kunne inspirere andre til

at kaste sig ud i denne master.

Geneva Academy er en del af

Universitet i Genève i det sydligste

Schweiz.

Akademiet blev etableret i 2002 af

University of Geneva og Graduate

Institute of International Studies og

har på ganske kort tid opnået en

fornem status som en velrenommeret

master-uddannelse, der

formår at tiltrække de helt store

kanoner blandt de bedste professorer

fra Europas universiteter.

Mange flyves ugentligt ind til Genève

for at afholde undervisning

eller aftenseminarer, heriblandt

William Schabas, professor på

University of Irland i Galway og direktør

for det irske Center for Menneskerettigheder

samt den italienske

legende Antonio Cassese, der

med sin mangeårige erfaring som

professor, dommer og præsident

for Jugoslavientribunalet (ICTY)

betegnes ’il maistro’ af

de studerende.

Den 1-årige masteruddannelse

dækker en række spændende

problemstillinger inden for folkeret,

strafferet, humanitærret og flygtningeret.

Som studerende får man

virkelig en solid viden omkring de

forskellige aspekter relateret til

væbnet konfliktsituationer. Der

undervises på to linier, en fransk

og en engelsk og man vælger

selv, om man vil have fag på bare

et af sprogene eller begge. Årligt

søger omkring 400 elever ind på

uddannelsen, og der optages ca.

30 på hver af de to linier. De 60

studerende er i år fordelt på 54

nationaliteter, hvor jeg for tiden er

den eneste fra Skandinavien. På

trods af store kulturelle forskelle

opleverer man lynhurtigt et tæt

fagligt interessefællesskab, der

udmønter sig i et stort udvalg

af sociale arrangementer som

eksempelvis valgfest for Obama,

Halloween Party, Argentinsk salsaaften,

Iransk kokkeskole og

Uzbekisk pub-crawl. Ja, man kan

i hvert fald ikke undgå at få udvidet

sin horisont.

Fagligt set giver det meget at være

sammen med så kompetente studerende

fra hele verden. De fleste

er advokater med nogle års erfaring,

men man kan søge ind som

bachelor. Nogle kommer direkte

fra Harvard og Georgetown, et

par andre har arbejdet ved Jugoslavien-tribunalet

i Haag og to ved

Menneskerettighedsdomstolen i

Strassbourg.

Mange er ambitiøse og ivrige efter

at lære. Samtidig kan jeg heldigvis

selv mærke, at jeg kommer fra en

solid dansk juridisk uddannelse,

og min fordel er helt klart, at jeg

er vant til at læse. Alligevel kom

det dog bag på mig, hvor meget

der rent faktisk bliver forventet.

Uddannelsen er normeret til 75

ECTS point, og man mærker

ganske tydeligt, at der skal leveres

væsentligt mere her, end et år på

kandidaten på AU. Typisk er der

intet pensum i fagene, men man

må som studerende selv finde frem

til, hvad der er relevant at læse, så

man kan det fornødne til eksaminerne.

Derudover lærer man ikke

basis-teori i de enkelte fag – den

må man selv læse sig til. Det, der

gennemgås på undervisningen, er

typisk alt det, hvor retstilstanden er

uafklaret. Det var selvfølgelig lidt

stressende i starten, men nu har

jeg vænnet mig til det, og det går

rigtig godt. Desuden har man også

de såkaldte tutorials, hvor tidligere

studerende afholder ugentlige

pædagogiske spørgetimer, men

når holdene er så små, er der

generelt også rig lejlighed til at

spørge professorerne... og det elsker

de! Vores italienske professor

i International Criminal Law, Paola

Gaeta, der også er leder af Akademiet,

springer rundt i klassen

på sine tårnhøje stiletter med en

sådan entusiasme og begejstring,

at man umuligt kan andet end at

lade sig rive med. Hun

er nu ret sej!

Den internationale atmosfære

Genève oser af internationalisme.

På gaden høres mange sprog.

Man behøver dog ikke nødvendigvis

kunne tale fransk for at studere

her, men der er rig mulighed for

at blive bedre til sproget. Søger

man job i de internationale organisationer,

er her også gode

muligheder. ILO, Røde Kors,

WTO, WIPO og UNHCR er blandt

de mange organisationer, der har

hovedsæde her. Flere af organisationerne

er direkte involveret

i Geneva Academy og afholder

seminarer, procedure-konkurrencer

og praktikforløb til dem, der

har lyst til endnu mere.

Geneva Academy er for mig en

helt unik LLM, der samler det bedste

fra nogle meget interessante

fag, konstant i udvikling og altid i

lyset af en politisk dagsorden. Man

skal være indstillet på et intensivt

år, og et utal af timer tilbringes på

én af de mange læsesale, hvor

faciliteterne i øvrigt er helt tip top.

Når det er sagt, så er det på alle

måder

utrolig berigende og særdeles

spændende!

Se mere op www.adh-geneva.ch

Af Lone Wandahl

Hvor

beslutningskraft

møder

handlekraft

www.mwblaw.dk

Advokatpartnerselskab


Vinterdimission

2008

Afholdes fredag den 30. januar 2009 kl. 14

Efterfølgende reception med kransekage og champagne

PRIS KUN

85 kr.

Billetsalg

fra mandag den 5. januar til fredag den 16. januar

i Juridisk Bogformidling eller online på www.juridisk-bogformidling.dk

Der kan købes 4 billetter pr. kandidat, inkl. kandidaten selv

Restsalg af eventuelle overskydende billetter foregår

fra mandag den 19. januar til onsdag den 21. januar

Der vil ikke være et maksimalt antal billetter pr. kandidat ved salg af restbilletter.

NB! Skriv venligst navn og adresse TYDELIGT ved tilmelding, da oplysningerne

skal bruges til udarbejdelse af dimittendlisten.

Spørgsmål kan rettes til Jurrådet på e-mail:jurraadet@hotmail.com

JUS

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s

Bestyrelsen

Vindermentalitet

16. årgang, nr. 67 - december 2008


JUS-Bladet

Ansvarshavende redaktør:

Louise Malmstrøm

Layout:

Paragraf

Forsidebillede:

JUS og Det Gyldne Bækken,

lånt af Trine Nilsson og Jeanni

Andreeva

Midtersiderne:

Julebanko

Juridisk Selskab

Aarhus Universitet

Bartholins Allé

Bygning 1340

8000 Århus C

Kontor:

Bygning 1343, kontor nr. 392

Telefon: 89 42 14 56

E-mail:

post@juridisk-selskab.dk

www.juridisk-selskab.dk

Louise Malmstrøm er alene

ansvarlig for indholdet af

JUS-siderne

Redaktørens

ord

Tre år inde i studiet og nu – meget pludseligt – næsten en del af JUSbestyrelsen.

Men hvorfor egentlig ikke før? Det er jo ikke fordi, JUS ikke

har været en del af mit liv på studiet, og heller ikke fordi JUS ikke har

tiltalt mig. Snarere tværtimod.

Allerede på 1. år blev jeg lokket, og min tutor B. Bach prøvede at overtale

mig til at stille op til bestyrelsen. Det var fristende, men frygten for det

ukendte og den lille engel i baghovedet (som faktisk kommer frem en

gang i mellem) sagde mig, at det ville være ufornuftigt at kaste sig ud

i JUS arbejdet så tidligt i studieforløbet. Hvem sagde, at jura i det hele

taget var mig? Ville det ikke være bedre at finde sig til rette og koncentrere

sig om 1. årsprøverne? Det var ikke ligefrem en ”once in a lifetime

opportunity”. Muligheden ville være der igen året efter.

Jeg besluttede for mig selv – og lovede vist endda andre – at jeg ville

stille op det efterfølgende år, men da generalforsamlingen nærmede sig

på mit 2. år, trak jeg i land. Ville jeg kunne overskue et forår med EU-ret,

forvaltningsret, JUS-arbejde og alt det arbejde og alle de fester det fører

med sig? Jeg var så splittet, at jeg mere eller mindre valgte at vente med

at træffe en beslutning, til jeg fik at vide, at der ikke var flere pladser i

bestyrelsen. Som et lille plaster på såret meldte jeg mig til gengæld som

1. suppleant, hvilket er grunden til, at jeg nu er redaktør.

Til februar er der generalforsamling igen og dermed også valg til den

nye bestyrelse. Endnu engang sidder jeg og laver lister for og imod. Den

store formueretseksamen kommer til at kræve en del tid, og er det i det

hele taget nogen god idé at gå ind i JUS arbejdet, hvis jeg har lidt lyst til

at rejse væk, når jeg forhåbentlig snart bliver bachelor?

Jeg har ikke truffet min beslutning endnu, og jeg ved heller ikke, hvornår

jeg gør det. Erfaringen fortæller mig, at mit eget svar afhænger af, hvornår

jeg bliver spurgt. Alligevel kan jeg næppe forestille mig, at man kan

komme til at fortryde, at man melder sig under fanen hos JUS – hverken

som hjælper, en del af bestyrelsen eller som menig medlem.

Min pointe er vel bare, at der findes forskellige slags beslutninger.

Nogle skal man tage sig god tid til at overveje, og andre kræver en

hurtig afgørelse. Om en beslutning hører ind under den ene eller anden

kategori, må afhænge af, hvem man er. Selv har jeg erfaret, at en

beslutning kan trække så meget i langdrag, at argumenterne for og imod

flyder sammen. Et klart og tungtvejende argument for at være med i

JUS-bestyrelsen er dog og vil altid være det sociale aspekt – hvad ville

jura være uden JUS?!

Læs mere om, hvad det vil sige at være i bestyrelsen på de følgende

sider, og lad så JUS-eventyret begynde!

Af Louise Malmstrøm

Vindermentalitet

For.første.gang.nogen.sinde.skulle.jeg.spille.med.i.julebankoet..Og.nøj,.

hvor.havde.jeg.glædet.mig..På.første.år.var.jeg.syg,.på.andet.år.var.jeg.

hjælper,.tredje.og.fjerde.år.sad.jeg.i.JUS.bestyrelsen.og.nu.på.femte.år,.

var.det.endelig.blevet.min.tur.

År efter år har jeg med stor ærgrelse

set på alle dem, der slæbte

af sted med alt lige fra cykelhjelme

og en flæskesteg til et lækket Eva

Trio køkken sæt. Så spændingen

var helt skruet op, da jeg i ægte

julestemning mødte op til JUS

julebanko d. 17. november. Vi (mig

om mit crew) kom tidligt, erfaringen

har lært os, at man skal være der i

god tid, for at være sikre på at få et

bord. Vi har udset os bordet tættest

på baren, igen er det erfaringen

der spiller ind.

Så går vi i gang, folk er opstemte

og råber ”jaah” eller ”øøøv”, alt

efter hvilket nummer der trækkes

op af posen. Af og til råbes der

frustreret ”ryst æ puose”. Banko!

Herren over for mig vinder på en

række. Fuck, tænker jeg, så er der

ikke mere held ved det her bord.

Han henter præmien, jeg husker

ikke hvad det var, jeg er mere

fokuseret på at komme videre,

så jeg igen er med i spillet. Der

kommer en dårlig stime, hvor jeg

stille tænker ”ryst æ puose, for

fanden”, og tydeligvis virker det. Et

efter et bliver mine numre råbt op.

Jeg kan ikke klare spændingen og

sidder efterhånden noget yderligt

på stolen. Men så går det i stå, jeg

mangler kun nummer 15, og i hvad

der virker som en evighed trækker

revy-holdet det ene skodnummer

efter det andet.

Men så kommer forløsningen

”nummer 15, det var nummer

15” (formentlig efterfulgt af noget

med nissepiger og julemandens

kane, men jeg lytter ikke efter).

BANKO!!! Jeg hopper op ad stolen

og musikken spiller. Jeg ser mig

fortvivlet omkring, er der nu andre

end mig, der også sad og ventede

på magiske nummer 15? Nej, der

er kun mig. Ingen jeg skal drikke

om kap med, ingen der skal have

del i præmien. Jeg bevæger mig

op mod scenen. Pludselig rammer

panikken mig – tænk nu, hvis jeg

har lagt en pebernød forkert på.

Gjaldt det nummer julemanden

”Jeg.vandt.-.det.er.det,.der.betyder.noget.i.det.her.game”

sagde i samme øjeblik som der

blev råbt banko, da vi spillede

om en række? Jeg får næsten

åndenød inden jeg når derop.

Nissepigen er en evighed om at

finde ud af, om jeg har været for

hurtig med pebernødderne eller

ej. Endelig kommer svaret: Der er

banko! JAAAH…. Jeg bliver helt

barnligt glad, jeg er ikke engang

klar over, hvad jeg vinder. And who

cares, jeg vandt – det er det, der

betyder noget i det her game.

Jeg bliver herefter nænsomt ledt

over til præmiebordet. En dejlig

formand og et lækkert juletræ giver

mig en møsser og min præmie. Det

her er en perfekt aften, tænker jeg.

Tilbage på min plads er det tid til at

finde ud af, hvad det var jeg vandt.

Et gavekort på 500 kr. til bogformidlingen

og et gavekort til en flaske

på social. Tilskud til bøgerne kan

man altid bruge, og alkohol bekommer

mig også ganske vel, det er

helt perfekt. Men der var jo også

sidepræmier med, studieskiver

og kalendere. Det falder også i

god jord, som herren til højre for

mig sagde ”det er faktisk lige det

jeg står og mangler”. Han var dog

også noget mere begejstret end

herren til venstre, der ikke vidste,

hvad hulen det her show gik ud på

(han var i øvrigt udvekslingsstuderende

fra Skotland, hvis det kan

kaldes en undskyldning).

Jeg er lykkelig, jeg har vundet noget

i julebanko. Og nu sidder der

sikkert en masse af jer derude og

tænker ”det er fandme unfair, jeg

har spillet med hvert år og aldrig

vundet noget”. Og ved I hvad? Jeg

kunne ikke være mere ligeglad.

JEG VANDT – so long suckers!

24 25

Rikke P.


BANKO!!!


JUS-bestyrelsen anno 2008

Formand: Thomas Niemann

DET ER MIG DER BESTEMMER DET HELE! Nej det er det nemlig ikke. Det er blot mig, der

har det overordnede ansvar for at vores forening fungerer som den skal. Mine faste opgaver

består i at indkalde til vores møder, og udarbejde dagsordener til disse men ellers er der ikke

så meget fast over posten. Overordnet set skal jeg ”bare” holde styr på trådende og sørge for

at vores nødvendige opgaver bliver gjort. Det er også min opgave at holde kontakt til vores

mange samarbejdspartnere der støtter og hjælper os i forskellig sammenhæng. Der er altså en

masse små ting der alligevel tager sin tid. Dog er der også tid til at kaste sig ud i de projekter

der ikke hører under en specifik post, såsom studieture, kapsejlads og årsfesten.

Populært sagt er formanden først blandt ligemænd – tager imod skideballer ud af til og uddeler dem indadtil!

Næstformand: David Kastberg Reimann

Som næstformand laver man populært sagt alting og ingenting. Næstformanden samler bolden

op, hvor den er blevet tabt, og fordeler den videre til det sted, hvor den mest praktisk hører

hjemme. Herudover er det en af næstformandens fornemste opgaver at udtænke og planlægge

nye tiltag, der sikrer dynamik og fornyelse i højt tempo. Næstformanden kan således også bruges

som kreativ sparringspartner på alle områder. I JUS er næstformandsposten ingen sovepude,

idet man hele tiden skal være klar, parat til at dele ud af store tanker, innovative fremstød og

sætte kreative processer i gang hos de helt rigtige mænd og kvinder. For at kunne varetage alle opgaver

som næstformand tilfredsstillende, vil det være en fordel at man har stor livserfaring, stærke idéer, forrygende

sociale kompetencer, høj energy-level, er well-connected, og i det hele taget, skal man være klar til at sætte

alle løsninger op på et niveau, der er märkbar besser, end hvad folk havde troet mulig. Sådan!

Kasserer: Trine Nilsson

Pengemandens opgave er først og fremmest at holde styr på JUS’ økonomi. Dette indebærer

(ikke), at man bestemmer, hvordan pengene skal bruges, men at man har ansvaret for udarbejdelsen

af halvårs-og årsregnskab, dvs. indsamling af bilag og bogføring af indtægter og

udgifter. I forbindelse med festerne er det kassereren, der gør klar til billetsalg, ved stempling

af billetter, sørger for byttepenge og medlemskort mv. Til selve festen sørger kassereren for

byttepenge og dankortmaskine, og står herefter i døren og tager imod billetter. Kassereren har

ingen barvagter til festerne, men sørger i stedet for byttepenge og optælling. Kassereren står

herudover for al kontakt til vores bank, betaling af regninger og overførsel af penge. Kassereren har ingen

kontorvagter, og har heller ikke pligt til at stå i fredagsbaren, hvilket dog kan anbefales.

Klubmester: Mads Toustrup

Klubmesteren er manden med nøglen til JUS’ hjerte – den hellige gral – øltankene og spritkælderen

under kantinen. Derudover har klubmesteren ansvaret for den praktiske afvikling

af JUS-festerne, det være sig i form af planlægning og indkøb, kontakten til vore samarbejdspartnere,

trofaste hjælpere osv, osv. - Så er planlægning lige dig, elsker du Fernet Branca og

nyder du at svinge pisken over ”pøbelen” (læs: den øvrige bestyrelse og hjælperne) i de tidlige

morgentimer, mens de vaklende klamrer sig til deres kost… ja, så skulle du som gammelklog

sadist måske overveje et år eller to som ”Clubmeistro” i den skønne og hæderkronede forening

JUS. Jazzhands og mere Fernet til folket - YEARH!!

Sekretær: Jeanni Andreeva

Når man sidder som sekretær i JUS, er det ansvaret for kontorets ve og vel, der følger med

(opfyldning af printerpapir, kuglepenne og deslignende). Derudover skal der optages fyldestgørende

referat til de få, men også til tider lange, JUS-møder, som derpå omfordeles blandt

bestyrelsesmedlemmerne, således at der bliver sat endegyldigt navn på, hvem der påtog sig

hvad, ved siden af er så alle de fælles opgaver, der ikke er stillingsspecifikke (f.eks. hvem der

arrangerer ture, hvem der sidder i udvalgene til de enkelte fester, og hvem, der står for skud

til en tur i kælderen) gennem hele foråret og det meste af efteråret.

Ansvarshavende Redaktør: Lars Hald

Som redaktør har du ansvaret for JUS-bladet, der udkommer 8 gange om året i samarbejde

med Paragraf. Som redaktør bestemmer du indholdet af bladet, finder billeder til forside og

midtersider, samt sørge for at der bliver skrevet artikler hertil. Dette betyder, at der er travlt i

dagene op til en deadline, men ellers er posten ikke en af de største, hvorfor der er masser af

tid til at deltage i de andre ting JUS laver, som f.eks. at arrangerer studieture o. lign.

Så hvis du går med en lille skribent i maven og samtidig er lidt magtliderlig er jobbet som redaktør

lige et job for dig. Det er nemlig ene og alene dig, der bestemmer hvad der kommer i bladet!

Faglig sekretær: Betinna Andersen

I har nok alle sammen hørt de dybt useriøse og usande fordomme om, at det eneste vi laver

i JUS-bestyrelsen er at drikke øl og lave sjov og ballade. Selvfølgelig ryger der en enkelt øl

ned i ny og næ, men der dukker skam også nogle ret seriøse tiltag op engang i mellem. Den

faglige sekretær står for at arrangere ture, arrangementer etc., der har et fagligt indhold, hvilket

kan være alt fra virksomhedsportrætter til besøg forskellige steder. Du skal her tage kontakt

til de relevante personer og sørge for, at arrangementerne løber af stablen på en ordentlig

måde. Som faglig sekretær har du derfor en ideel mulighed for at give dine medstuderende en

forhåbentlig lærerig oplevelse, som bestemt ikke behøver at være kedelig!

International sekretær: Justus Saurbrey Møller

Som international sekretær er jeg ansvarlig for det nordiske samarbejde med vores 13 søsterforeninger

i hele norden, hvor hver forening afholder en uge i løbet af året. Det er ligeledes min

tjans at sende folk af sted på disse Nordiske uger. Desuden er jeg hovedansvarlig for ugen i

Århus, hvor jeg sammen med en komité planlægger hele ugen.

Disse uger er det sjoveste og vildeste jeg har prøvet, og samtidig har de et fagligt indhold. Som

international sekretær får man en masse unikke oplevelser, når man rejser rundt til de andre

foreningers uger, hvor man møder masser af nye mennesker og får venner for livet.

PR/IT ansvarlig: Kristian Haagen

Er du medieluder af natur?! Så er det her lige dig… Som PR/IT-ansvarlig er kort sagt ansvarlig

for JUS’ ansigt udadtil. Det være sig gennem plakater, flyvers, på forelæsninger og via foreningens

hjemmeside. En bestyrelsespost, hvor der er mulighed for at give kreativiteten frit løb, og

hvor der i perioder, er mange bolde at holde i luften.

Omvendt er der samtidig mulighed for løbende at engagere sig i foreningens arrangementer

som fester, studieture o. lign. Kan varmt anbefales!!

Fondsansvarlig: Christina Delfs Legaard

Som fondsansvarlig i JUS er ens fornemste opgave at sørge for, at JUS’ mange fantastiske arrangementer

og studieture kan afholdes til en SU venlig pris. Derfor har man som fondsansvarlig

ansvaret for at ansøge diverse fonde og virksomheder om støtte. For arrangørerne af turene

letter dette arbejdet betydeligt, da denne del af planlægningen er overladt til den fondsansvarlige.

Det betyder, at man op til studieturene bruger en del tid på at skrive mange breve og sørge for

at pengene kommer i kassen, men samtidig at man resten af året har tid, til at deltage i mange

af de andre ting JUS laver.

Fredagsbaransvarlig: Rasmus Schjoldager

Sammen med repræsentanter fra foreningerne PF (politologisk forening) og ØF (økonomisk

forening) skal den fredagsbaransvarlige fra JUS forestå den generelle koordinering af fredagsbaren

og skabe rammerne om en god start på weekenden. Den er også den fredagsbaransvarlige

som planlægger J-dag og fakultetsfest. Det kan måske lyde som en lettere trist ansvarspost,

men tag ikke fejl - den fredagsbaransvarlige har rigeligt tid til en ekstra fernet i baren!

28 29


Kromann Reumerts

- stipendiatordning

Læs mere på www.kromannreumert.com/karriere

TAG ET RELEVANT STUDIEJOB

Er du opmærksom på, at Kromann Reumert søger jurastuderende til vores

stipendiatordning? Vi søger stipendiater primært med ansættelse pr. 1. fe-

bruar 2009. Der er dog også mulighed for ansættelse på andre tidspunkter,

så du kan søge vores stipendiatstillinger hele året rundt.

Kromann Reumerts vision er ”Vi sætter standarden”, fordi vi ikke vil nøjes med at være gode – vi vil

være de bedste. Vi leverer værdiskabende løsninger og rådgivning med engagement og nærvær. Det

opnår vi med fokus på værdierne kvalitet, forretningsforståelse, samarbejdsglæde og troværdighed.

Vi er Danmarks førende advokatvirksomhed med 530 medarbejdere, hvoraf 300 er jurister. Vores

kontorer er i København, Århus, London og Bruxelles.

PARAGRAF

Månedsblad for Det Juridiske Institut ved Aarhus Universitet

...søger ny sekretær

Da vores nuværende sekretær for Paragraf og Jurrådet rejser til

Grønland for en sæson, søger vi en stedfortræder.

Vi tilbyder:

- Løn - 20 timer pr. blad

- Masser af sociale aktiviteter på bladet

- Fornøjelsen ved at være en del af den

bedste forening på Jura

Studerende, der har bestået 1. årsprøve,

foretrækkes.

Send en skriftlig ansøgning inden

torsdag d. 1. januar 2009, kl. 12 til:

Samtaler afholdes hurtigst muligt efter

ansøgningsfristens udløb

Du skal:

- Tage referat af redaktionsmøder

- Stå for korrektur til deadlines

- Stå for intern og ekstern distribution

- Sørge for forplejning til møderne

- Tage referat af Jurrådets møder

- Hjælpe til ved Jurrådets aktiviteter

- Arrangere forskellige sociale events

Vi forventer, at du:

- Er pligtopfyldende og ansvarsfuld

- Kan have mange bolde i luften

- Har gode samarbejdsevner

- Vil tage del i det sociale liv omkring

Paragraf

- Har kendskab til IT på brugerniveau

PARAGRAF

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Månedens portræt

Louise Gade efter

valget

Paragraf til

Årsfest

Februar 2006

PARAGRAF

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Månedens portræt

Onkel Kurt i

friheden

JUS-Bladet

Kampen om Det

Gyldne Bækken VI

Maj / Juni 2005

Studiestart på jura

Månedens portræt

Vicepolitimesteren

i Vejle

Paragraf

Bartholins Allé, bygn. 1340

8000 Århus C

Att.: Mai Buch

Mærk kuverten med ”sekretær”

PARAGRAF

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

September 2005


P a r a g r a f r y t t e r e n Af.Rasmus.Grønborg

Der.var.engang.en.modig.

jurastuderende.

....og.flere.fæle.eksamener...

....og.han.havde.ikke.engang.tid.til.at.

tegne.en.ordentlig.tegneserie....Det.må.

i.sgu.undskylde!

Han.bekæmpede.mange.fæle..

eksamener...

....og.endnu.flere....(gab!)

Held.og.lykke.med.at.nedkæmpe.

jeres.eksamener,.alle.i.modige.

jurastuderende!

Kære brevkasse.

Paragrafs brevkasse

Jeg er havnet i en frygtelig kattepine: Mit job

består dels af manuelt fabriksarbejde, men en

gang om året tager jeg på hjemmevisit hos alle

verdens børn, hvor jeg deler ud af de ting jeg

har lavet i årets løb til gengæld for småkager og

mælk. Fremgangsmåden jeg har haft stor succes

med er, at jeg kommer ind gennem skorstenen,

mens beboerne sover.

Problemet er nu, at jeg ikke længere må komme

i flere af de lande jeg plejer at besøge, da jeg

har op mod 72 millioner tilfælde af indbrud og

64 millioner anklager om pædofili ventende på

mig rundt omkring. Heldigvis er der uklarhed om,

hvor jeg bor, hvorfor politiet ikke har besøgt mig

endnu. Hvad skal jeg gøre? (Brevet er afkortet af

praktiske grunde, red.)

Mvh. den fortvivlede

Kære Julemanden.

Det er en meget alvorlig situation du befinder dig

i, og vi er på redaktionen glade for, du skriver.

Folk som dig, som bryder ind i folks huse og lejlighedsvis

snakker med deres børn, mens deres

forældre sover, burde søge hjælp. Hvad værre

er, er at det lykkedes dig at bilde deres forældre

ind, at du slet ikke findes, mens du selv i løbet af

året bor i et land, der er dybt plaget af seksualforbrydelser.

Det er på tide du indser, hvor klamt

et svin du er og melder dig selv. Vi håber du vil

følge vores råd.

Mvh.

Redaktionen.

Paragraf præsenterer:

Overspringshandlingen

Paragraf har forfattet en rebus og opfordrer selvfølgelig vores læsere

til at løse denne.

Det rigtige svar sendes til t_schouby@hotmail.com


34

Once you go ELSA Denmark,

you never go back

Som.mange.andre,.der.går.og.lurer.på.foreningslivets.skjulte.skatte,.tog.

jeg.i.starten.af.efterårssemesteret.2008.til.et.introduktionsmøde.i.ELSA..

Jeg.valgte.at.komme.til.ELSA’s.intromøde,.da.ELSA.jo.har.én.klar.force.

i.sammenligning.med.de.andre.foreninger.-.det.internationale.aspekt..

Meget andet vidste jeg nok ikke

om ELSA. For hvad foregår der

egentlig inde bag de lukkede

døre på foreningsgangen? (Og er

det kun mig, der stadig farer vild,

hver gang jeg prøver at FINDE

foreningsgangen?).

På introduktionsmødet blev der

givet en fremvisning om det

såkaldte ICM – International

Council Meeting, hvor ELSA’s

mange nationale repræsentanter

mødes to gange om året. Dette

efterår skulle ICM foregå på et slot

i Nürnberg, og det var muligt for

almindelige medlemmer at komme

med. Fremvisningen gav et indtryk

af en uge, hvor man sammen med

andre jurastuderende fra Europa

skulle lære en masse, diskutere

en masse og ikke mindst feste en

masse. (Jeg mente faktisk allerede

der, at programmet for den uge var

urealistisk udover det sædvanlige,

men man skal aldrig sige aldrig).

På trods af flere forsøg på at bakke

ud i sidste øjeblik, endte jeg, sammen

med 5 andre fra Århus og 6

fra København, altså i et tog på vej

mod Nürnberg sidst i oktober. Vi

skulle være på Nürnberg slottet en

uge sammen med repræsentanter

fra 36 andre nationaliteter, i alt ca.

300 andre jurastuderende. Dette

betød også 36 forskellige National

Drinks (plus det løse), hvoraf Gam-

mel Dansk ligger blandt eliten som

den mest uønskede drik på ICM.

Om ikke andet havde vi medbragt

12 flasker.

Dagen i Nürnberg startede (efter

bedste intentioner om ikke andet)

ved en ottetiden, hvor man efter at

have sagt godmorgen til en polak,

en hollænder og et par tøser fra

Litauen måtte ofre en lille Gammel

Dansk til serberne og derefter

smutte mod morgenbuffeten. Dagen

bød så på workshops indenfor

de specifikke områder, man sidder

med i ELSA – det være sig Marketing,

Academic Activities, Student

Trainee Exchange Programme,

Seminars & Conferences, Internal

Management, Board Management,

External relations and Expansion

eller Financial Workshop.

Hovedingredienser i en workshop:

diskussion, præsentationer, danskvand

og national drinks.

To hele dage af ugen gik med

Plenary – det faktiske bestyrelsesmøde,

hvor alle møder op

til afstemning om vedtægter etc.

Andre dage gik med foredrag om

Human Rights fra The Council

of Europe, foredrag om Intellectual

Property Law, som er ELSA’s

fokusprogram i øjeblikket, og

Career Day, hvor det var muligt at

møde alle de store internationale

advokatfirmaer, som ELSA samarbejder

med. Alt i alt – masser af

lærdom og interessante emner at

tage fat i for de unge entusiastiske

veludhvilede ELSA medlemmer.

Når dagens faglige program sluttede

ved en syv-tiden om aftenen,

fik vi et overdådigt (læs: rundstykke,

würst, udefinerbar salat/

kraut, æg og würst igen) festmåltid

før den igen stod på National

Drinks, udklædning på professionelt

plan, National Drinks, serbernes

hjemmebryggede brændevin,

nordiske drikkesange, udklædning

på tilfældigt plan som aftenen

skred frem, National Drinks, room

parties, hall parties, danish afterparty

(opskrift: 200 knæklys,

stroboskoplys, Gammel Dansk,

Trentemøller og berusede damer

samt fyre med dødelig promille) og

til sidst: National Drinks.

Udklædning.på.professionelt.plan.

Jeg nævner i flæng af fantastiske

sammenkomster: Nordic Preparty

(jeg røber intet), ELSA Vision

Contest (ELSA Danmark + Aqua +

Barbie/Ken outfit), Sexy Halloween

party (jeg henviser til foto), Gala

Ball (med alt hvad det indebærer af

smokinger og balkjoler) og diverse

poledancing sessions i Nürnbergs

natteliv.

Alt i alt en fantastisk uge med

et væld af nye bekendtskaber

på verdensplan, enormt lærerige

Foreningslivet på jura indeholder

mere end gratis kage og sociale/

faglige arrangementer. Moderate

Jurister har således i dette semester,

som en del af vores studenterpolitik

stillet og fået gennemført

forslag om oprettelse af kursus i

juridisk informationssøgning.

Forslagets baggrund

Baggrunden for vores forslag skal

søges i det faktum, at juridisk informationssøgning

er et nødvendigt

led i den juridiske problemløsning.

Forarbejder, domspraksis, lærerbøger,

Thomson, google o.l. er

i denne sammenhæng relevante

og nødvendige informationskanaler

i forhold til retsanvendelse,

definitioner, fortolkningsbidrag

etc., hvorfor fortrolighed med

søgning heri kan være afgørende

i det juridiske arbejde. På trods

heraf står vi efter 5 års studier (for

nogle flere) med en cand.jur-titel,

hvor vi har tilegnet os den berømte

juridiske metode, men uden at vi

har tilegnet os kompetencer til rent

faktisk at udfinde det relevante

juridiske materiale uden dyrebar

tidsspild, og uden at ”nål-i-enhøstak”-problemstillingen

opstår.

Evner til at fremfinde netop det

relevante juridiske materiale er

derudover også af betydning

oplevelser, uanede mængder sjov

og ballade og ikke mindst en uge

som har lært mig mere om ELSA

end 2 år herhjemme. Som nævnt

før, havde jeg på første dag proklameret

programmet dybt urealistisk

men måtte jo i toget på vej hjem

erkende, at tømmermænd/mangel

på søvn og vitaminer IKKE står i

vejen for The ELSA Spirit! Jeg må

ærbødigst erkende, at jeg er meget

imponeret over ELSA’s arbejde i

Europa (og verden) over, og jeg

har dyb respekt for foreningen og

dens hårdtarbejdende, festlige og

imødekommende medlemmer. Til

slut skal det siges, at en vigtig ting

jeg har lært på ICM er, at Borat

– han findes i virkeligheden og

han er højst sandsynligt medlem

af ELSA Kasakhstan.

Af

Catrine Primdahl, ELSA

GENNEMFØRT:

Informationssøgningskursus!!!

…MJ.sætter.fokus.på,.hvordan.DU.rent.praktisk.kommer.fra.”de.gule.

mure”.til.det.virkelige.liv...

under studiet, særligt i forhold

til specialeskrivning og bacheloropgave,

men derudover også i

forbindelse med varetagelsen af

stud.jur-jobs.

MJ har derfor med vores forslag

valgt at sætte fokus på behovet

for, at vi opnår kompetence inden

for denne disciplin.

Kursusindhold

Kursets praktiske gennemførelse

er endnu ikke konkret fastlagt

fra instituttets side, hvorfor det

følgende alene baserer sig på

MJ’s bagvedliggende tanker og

forudsætninger for forslagets

fremsættelse.

Kurset bør, som nævnt ovenfor,

gøre de deltagende studerende i

stand til at fremfinde relevant materiale

til løsning af en foreliggende

juridisk problemstilling. Dette indebærer,

at kurset bør tage sigte på

flere mulige informationskanaler

og en systematiseret søgning af

disse.

1.

Deltagerne bør således med

kurset tilegne sig generelle

redskaber til informationssøgning

på internettet.

Hvilke søgemaskiner kan

anvendes? Hvorledes anv-

2.

3.

4.

5.

endes disse? Og hvordan

begrænses søgningen til

alene relevant materiale?

Hvilke hjemmesider er juridisk

interessante?

Deltagerne skal opnå fortrolighed

med Thomson

– herunder Karnov.

Deltagerne bør opnå evne til

at udfinde love og grundlaget

for disse.

Deltagerne bør med kurset

sættes i stand til at færdes

i den juridiske domspraksis

med evne til at fremfinde det

netop relevante.

Deltagerne skal opnå evne til

at udfinde relevant teoretisk

materiale. Hvordan findes de

konkrete relevante sider i en

omfattende bog?

MJ har med forslaget ønsket at

opnå, at kurset udbydes som

kursustilbud på linie med fagengelsk,

idet faget i høj grad er et

redskabsfag.

MJ opfordrer slutteligt de studerende

til at benytte sig af muligheden

for deltagelse i informationssøgningskurset.

Af Lotte Lindeloff, MJ

35


Snyd og bedrag

- et symposium om plagiater

Den 30. oktober havde udvalget for

beskyttelse af videnskabeligt arbejde

arrangeret en dag i ophavsrettens

navn. Turbinehallerne i

Århus lagde lokaler til de mange

foredragsholderes oplæg, hvor i

blandt prominente navne såsom

højesteretsdommer Jens Peter

Christensen, Professor Ditlev

Tamm, Lektor og Phd. Hanne Kirk

Deichmann indfandt sig.

Emnet, der var sat under debat,

var plagiater set fra en juridisk og

etisk synsvinkel.

I medierne har det været omtalt,

hvorledes studerende bortvises

fra deres studier, fordi de har en

lemfældig omgang med kildehenvisninger

og kopiering af andres

værker, hvilket rammer plet i hjertet

af plagiatorens virke. Nemlig at

udgive noget andre har skrevet,

som sit eget.

Et emne der er meget relevant

for alle jurastuderende der skal,

eller lige har, afleveret speciale,

bacheloropgave eller anden form

for større opgave.

Vi kender alle udtrykket at pynte

sig med lånte fjer. Udtrykket stammer

fra fabelen om skovskaden,

der pyntede sig med påfuglefjer,

for at fremstå lige så betydningsfuld

som de rigtige påfugle. Påfuglene

afslørede imidlertid skaden

og jog den bort. Fablen stammer

fra engang omkring 600 f.kr. – men

historiens budskab og morale er

utvivlsomt stadig gældende.

Fortællingens morale rejser

spørgsmålet om, hvordan den

hårfine balance mellem snyd og

inspiration findes. På den ene

side at lade sig inspirere af andres

tanker og på den anden side at

kopiere eller plagiere.

Hvornår frembringer vi selv et

værk, som ikke bygger på andres

viden? Al innovation og nydannelse

i samfundet er skabt på

baggrund af forrige generationers

opdagelser og viden. Vi står, så

at sige, på skuldrene af hinanden

i videnskabens tjeneste. Men

hvor trækkes grænsen mellem

redeligt og uredeligt arbejde med

(rets)kilder og andres værker?

Hvad tilsiger god ophavsskik?

Spørgsmålene kan ikke besvares

enkelt, for hvor meget af min

viden bygger reelt på empiriske

oplevelser som fx, at ”brændt barn

skyr ilden”? Og hvor meget viden

har jeg tilegnet mig gennem bøger

og andre ophavsretligt beskyttede

værker? Man kan let komme i

tvivl om, hvorfra den viden man

har egentlig stammer. Dvs. dilemmaet

er; hvornår bliver viden ens

egen?

En spændende vinkel på emnet

var samspillet mellem jura og

etik. Man kan (og skal som god

jurist) stille sig selv spørgsmålet,

hvornår er de to begreber sammensmeltet?

Og kan noget være

lovligt, men uetisk, og

omvendt, noget være

ulovligt men etisk?

Adskillige situationer

og emner kan belyse

disse spørgsmål. Muhammed-tegningernes

lovlighed, sort arbejde

og så fremdeles. Det

interessante i forhold

til ophavsretten er,

at straffen for overtrædelse

af loven typisk

er en ”mildere” straf end

de repressalier der følger, hvor forfatteren/

den studerende handler

i strid med gældende opfattelse

af, hvad der er etisk forsvarligt.

Følgerne af en overtrædelse vil

som bekendt være bortvisning og

vanære for plagiatoren.

Men hvorfor snyder vi? Ved vi ikke

bedre, eller mangler vi simpelthen

bare studieteknik og studieetik?

Man kunne også forestille sig, at

den studerende kopierer, snyder

og bedrager for at slippe nemmere

om ved studiet og komme

hurtigere igennem systemet?

Løsningen på problemet kom

måske fra professor dr. Phil David

Favrholdt, der gentagende gange

stemmede i med sit udsagn om, at

hjemmeopgaver helt skulle afskaffes,

da det giver de studerende en

alt for stor mulighed for at snyde.

Specialer og bacheloropgaver,

der de facto ikke kan skrives som

en 6 timers gymnastiksalsprøve,

skulle underkastes indgående

krydsforhør af den studerendes

viden samt en løbende ”feed back”

under skriveprocessen. Om det er

den eneste mulighed for at komme

snyd og bedrag til livs, er jeg dog

ikke sikker på professor Dr. Phil

David Favrholdt har helt ret i.

Ved at sætte fokus på snyd og

plagiater kan man muligvis skabe

en ændring i opfattelsen af, hvad

der er god brug af andres værker

til inspiration og glæde, og derved

mindske brugen af afskrift og

kopiering.

Dagen i turbinehallernes arkitektoniske

smukke lokaler var i hvert

fald en spændende og tankevækkende

oplevelse og i allerhøjeste

grad med til at udvide min opfattelse

og viden om brug af andres

værker.

Af Sune Klinge, stud. jur.

3


38

Sporløst forsvundet

vol. 2

I. oktobernummeret. bragte. vi. en. fortælling. fra. to. forhenværende.

paragraffere,.der.nu.arbejder.i.Fødevarestyrelsen.og.IT-.og.Telestyrelsen..

I.forlængelse.heraf.bringes.her.beretninger.fra.Martin.og.Thomas,.der.nu.

slår.deres.folder.hos.politiet.som.hhv..politifuldmægtig.og.politibetjent.

Thomas Schoubys beretning

Law in books – law in action …

Planerne var lagt, sidste bachelor

eksamen skulle i hus, og så skulle

karrieren have en ny drejning.

Forberedelserne var allerede begynd

og målet var sat – optagelse

på politiskolen. Dagen var d. 2.

juni 2008, efter seks lange varme

timer trådte jeg ud fra eksamenslokalet.

Sidste formueretseksamen

var netop overstået. Nu var tiden

inde, forberedelserne til politiets

optagelsesprøver var nu højeste

prioritet, så jeg kunne være klar til

d. 25. juni, hvor de første prøver

ventede på mig. Der skulle nu

løbes endnu flere ture i Risskoven,

og læsesalen skulle fortsat have

nogle timers besøg, således at

de skriftlige færdigheder kunne

pudses helt af til prøverne.

Thomas.Schouby.sommeren.2008

Politibetjent på prøve

Førend jeg kunne nå at se mig

om var også optagelsesprøverne

overstået, og d. 22. juli lå der et

brev fra Rigspolitiet. Rigspolitiet

havde fornøjelsen af at meddele

mig optagelse på politiskolen pr.

1. november (fornøjelsen var helt

på min side!).

Efteråret gik, og førend jeg kunne

nå at se mig om, var det første

skoledag, og der stod

jeg så klar, sammen

med 128 unge, ansat

som politibetjent på

prøve.

GRL § 3 og føregreb

Politiskolen har den

første måned budt

på mange nye udfordringer,

nogle mere

velkendte end andre.

Således var det da

et glædeligt gensyn,

da grundloven blev

fundet frem, og vores

underviser lagde ud

med at sige, at vi lige

skulle se lidt på GRL §

3. I det hele taget har

det vist sig, at juraen

har været rigtig god

at have med i rygsækken,

og jeg

har derfor været heldig med en vis

”hjemmebanefordel”. Uddannelsen

som politibetjent byder selvfølgelig

på en masse straffeproces, men

også alm. strafferet, samt en

smule statsforfatningsret og forvaltningsret.

Lidt på ”udebane” kom jeg derimod

første gang jeg i Judogi

(morgenkåben som folk der

dyrker kampsport har på) trådte

ind i politiskolens selvforsvarshal.

Kampsport har aldrig lige været

mig, men med øvelse blev selv

de mere komplicerede føregreb

forståelige og mulige at udføre

for mig. Politiskolen og politiets

grunduddannelse indeholder

selvfølgelig også meget andet: Der

er bl.a. skydning, køreuddannelse

og beredskabsuddannelse.

Hvor blev jeg af?

Redaktionen på Paragraf spurgte

mig, hvor jeg var blevet af, og det

håber jeg det ovenstående giver

lidt svar på. Hvis nogen ikke skulle

vide det, så ligger politiskolen i

Brøndby, og jeg selv – ja jeg er

flyttet til Østerbro. Til alle jer på

jura så håber jeg, I kan holde

dampen oppe og held og lykke

med eksaminerne til jul.

Martin Strandby Nielsens

beretning

There’s a new sheriff in town

Det var det herrens år 2000,

sensommeren var forbi og et kuld

håbefulde jurastuderende havde

forskanset sig i aulaen. En ny ver

den åbnede sig; den juridiske.

For mit eget vedkommende blev

jurastudiet dog først rigtig spændende,

da der stod strafferet på

menuen og af denne grund var

grunduddannelsen en lidt lang

affære. Men da den først var

overstået, kunne jura-livet for alvor

begynde. Efter et udlandsophold

og da de obligatoriske strafferetlige

fag var vel overståede, havde jeg

udset mig en nærmest uopdaget

perle. Et praktikophold hos Politimesteren

i Grønland. Omgivet af

sne og is blev jeg overbevist om, at

jeg var kommet på rette hylde, og

da Justitsministeriet herefter var så

flinke, at tildele mig en stilling som

politifuldmægtig ved Østjyllands

Politi, ja så var jeg for alvor på vej

ind i de voksnes rækker.

Kastet direkte for løverne

Datoen var 3. september, året

var 2007. Den unge og håbefulde

anklager stod pænt og ventede i

anmeldelse og

visitation. Jeg

havde nemlig

i k k e n o g e n

nøgle og så er

Politigården i

Århus ikke det

nemmeste sted

at bevæge sig

rundt i. Der var

mange betjente,

der fulgte

min færden,

men heldigvis

havde min

chefanklager

på ingen måde

glemt mig, og

lukket ind på

de hemmelige

gange blev jeg.

Og der stod jeg

så, omgivet af

en masse nye

kolleger, som

jeg på ingen

måde kunne

alle navnene på. Herefter gik turen

til mit kontor. Det var spartansk

indrettet, dog var der opstillet en

reol, der i dagens anledning var

godt fyldt op med sager af alskens

overtrædelser. Og så kunne jeg

ellers give mig i kast med dem

og endelig vise, at alle de år på

studiet virkelig havde givet mig en

god ballast. Da der så var gået et

par timer med at kigge forvirret på

sagerne, kunne jeg da heldigvis

følge med en rutineret kollega i

retten, for lige at se hvordan den

slags skulle ordnes. Sådan gik de

første par uger, men pludselig var

dagen kommet hvor jeg selv skulle

stå i Retten.

Martin.Strandby.anno.200

Fare for opkast i retten

Jeg havde fået mange velmenende

råd med, og også de mere drilske

kommentarer, som ”alle kaster op

inden deres første sag”, så med

kvalme og med tyggegummi i lommen

i tilfælde af pludselig sygdom,

kunne jeg bevæge mig op mod

retsbygningen. Set i bakspejlet var

sagen ganske banal, men jeg var

forberedt på det værste. Ethvert

tænkeligt udfald var gennemspillet

i mit hoved.

Tætskrevne ark med spørgsmål til

den sigtede var medbragt, for der

skulle jo ikke mangle noget. Sagen

skulle da bestemt belyses bedst

muligt. Virkeligheden viste sig dog

at blive lidt anderledes end forudset.

Efter tre spørgsmål havde

den sigtede erkendt og sagen var

belyst, og så virkede de resterende

spørgsmål ganske overflødige.

Lettet fra en tung byrde begav jeg

mig ned til politigården igen, første

retsmøde var veloverstået, og det

endda uden brug af tyggegummi.

Siden da har jeg prøvet turen

til og fra retten mange gange.

Nervøsiteten er stadig til stede,

dog ikke i samme grad. Men der

kan altid ske noget uventet, og

det er i de situationer presset igen

kommer. At møde i retten kan efter

min mening bedst beskrives som

en lang mundtlig eksamen, bare

med meget mere pres, for her er

der for alvor noget på spil. Nemlig

folks fremtid, og som anklager er

man på. Det er anklageren, der

som hovedregel afhører vidnerne

først. Vi dokumenterer langt det

meste, og det er vores opgave, at

alting glider som det skal.

Street credit med politiskilt

Jeg synes, at jobbet som politifuldmægtig

er super spændende. Det

minder på mange områder om et

hvilket som helst andet job i det

offentlige, men elementet med at

møde i Retten giver en fantastisk

processuel erfaring, noget man

ikke kan lære på det juridiske

fakultet. Som ethvert andet job i

det offentlige kan det naturligvis

ikke konkurrere med advokatfuldmægtigstillinger,

når vi taler løn.

Men arbejdstiden er 37 timer, og

så er man på en arbejdsplads,

hvor der hele tiden sker noget, og

et sted der aldrig har lukket. Og så

skal man også lige huske på, at

med jobbet følger et politiskilt!

Thea Bytofte

tb@paragrafblad.dk

39


40

”’Brimming with talent’ employment boutique

Norrbom Vinding Law Firm, member of Ius

Laboris, is accepted by peers and clients alike

as the’unquestionable leader’ and ‘right at the

cutting edge’”

Sådan skrev European Legal 500 om Norrbom Vinding

i 2007-udgaven Læs mere om os på www.norrbomvinding.com

Norrbom Vinding er et specialistfirma inden for

arbejds- og ansættelsesret, som rådgiver såvel

danske som udenlandske virksomheder samt

offentlige arbejdsgivere i alle forhold inden for HR

Vi står for

Sammenhold, teamspirit og musketérånd i en branche,

der normalt er kendetegnet ved indbyrdes konkurrence og

stærk individualisme

Omsorg, sammenhæng og kvalitet i arbejdslivet (med

fokus på det hele menneske) i en branche kendetegnet ved

lange arbejdstider

Respekt og interesse for alle niveauer i organisationen i en

branche, der traditionelt opfattes som værende meget

hierarkisk

Høj moral, etik og stolthed i en branche, der ofte opfattes

modsat

Interessante og stærke personligheder til at sætte ansigter

på historierne

Vi har altid brug for talentfulde jurister

Har du et højt fagligt niveau, er du et engageret og entusiastisk

menneske, og har du lyst il at prøve dit talent som fuldmægtig i

et advokatfirma, så send en ansøgning til:

Norrbom Vinding

Attention: Mariann Norrbom

Amerikakaj

Dampfærgevej 26

2100 København Ø

– eller på info@norrbomvinding.com

Har du brug for flere oplysninger så ring på telefon 35 25 39 40

– du kan spørge efter Mariann Norrbom eller Inge Aas.


Juraevangeliet

Et.evangelium.betyder.glædeligt.budskab..Du.har.sikkert.hørt.Matthæus,.

Lukas. og. de. andre. gutters. budskaber. om. Jesus,. men. har. du. hørt.

Paragrafs.glade.budskab.om.jura:.Næstekærligheden.stortrives.blandt.

de.ansatte.

Det skete i de dage engang, da Paragrafs to disciple vandrede den halve Sinaiørken og jura tynd. Da mødte

de den juridiske håndværker i offentlig ret; Helle Bødker Madsen. “Følg mig,” sagde hun. Det gjorde de to

disciple så og lyttede på hendes oplevelse med næstekærlighed:

Den mistænkte samaritaner

“Forleden kører jeg gennem Hammel og stopper, da jeg ser en lille dreng ligge ved

siden af sin cykel. Jeg tænder katastrofeblinket og skynder mig hen til ham. Han

er helt grådkvalt med snottet stående ud til alle sider. Jeg får hjulpet ham og ringet

først til hans mor, der ikke svarer, og bagefter til hans far. Jeg har på fornemmelsen,

at drengen er faldet med vilje. Hans forældre er skilt, og han er på vej fra sin mor

over til sin far, og havde et godt stykke vej foran sig. Jeg tror, at det her er en måde

at råbe dem op på for at blive set. Nå, men det pudsige er, at da jeg står der i vejkanten,

kommer der en kørende, der ruller vinduet ned og råber: Hvordan har du

kørt ham over? Pludselig blev min impulsive hjælpsomhed til, at jeg må forsvare

mig over for den her person, der mistænker mig for at have kørt drengen ned. Og

hvad nu hvis drengen var hoppet med på den? Det er måske fordi, jeg er jurist, jeg

tænker sådan. Men episoden fik mig til at tænke lidt.”

Mor i fængsel

Vi vandrer videre fra Helle Bødker Madsen over til ‘Retslære’. Her møder vi Sten

Schaumburg-Müller. “Følg mig,” siger han og fjerner en stak bøger, så vi kan sidde

på en taburet. Vi følger ham 10 år tilbage til dengang, han boede i Zambia og var

juridisk rådgiver for en kvindeorganisation.

“En dag ringer en bekendt for at få hjælp. Han er healer, og hans bror var blevet

varetægtsfængslet, og det var ikke så godt. Men endnu værre er det, at deres mor

har givet sig selv som sikkerhed i stedet for kaution for sønnen. Jeg finder ud af, at

i Zambia er det helt normalt, så det kan vi ikke gøre noget ved. Vi kører ud til dommeren,

men hende, der står for varetægtsfængslinger, er i udlandet. Vi får besked

på at vente nogle dage og jeg fornemmer, at de gerne vil have nogen penge. Jeg

bliver sur, siger det ikke kan være rigtigt osv. og får så til sidst nogle papirer, som

vi kører ud med til arresten. Dem vil de ikke have noget med at gøre. Så kører vi tilbage og får en retsbetjent

med os, der kan bevidne, at papirerne er ok. Til sidst lykkes det os at få moren løsladt, nok mest fordi vi

insisterer og kører frem og tilbage, og de til sidst tænker, at vi giver aldrig op. Det var en god dag.”

Jul på Vesterbro

Vi drager fra Zambia og ned i Bogformidlingen, hvor bossen Trine Thougaard øser

ud af næstekærlige bedrifter. “Følg mig,” siger hun i vores tanker og vi følger med

hende 10 år tilbage til København:

“Jeg skulle arbejde hele julen, så jeg synes ikke, jeg ville stige på juletoget til Kolding

for at holde jul med forældrene og så retur igen morgenen efter. Mine nevøer og

niecer er der heller ikke den jul. Jeg læser i en artikel, at Røde Kors mangler hjælp

juleaften til at lave brune kartofler og flæskesteg for hjemløse på Vesterbro. Så det

melder jeg mig til i stedet for. Det var en rigtig hyggelig aften.”

Trine Thougaard mener ikke selv, det var en særlig næstekærlig bedrift og uddyber:

“Næstekærlighed skal gøres i det små i hverdagen, som fx at holde døren for én

eller tage pebernødder med til læsegruppen.” Paragrafs to disciple er uenige. At

holde juleaften med hjemløse er mere næstekærligt end at uddele pebernødder

til vennerne og et bevis på Paragrafs glædelige budskab om, at der findes barmhjertige ansatte på jura. Vi

håber, at du, kære læser, kommer julen i hu med dette juraevangelium og sammen med Paragraf hylder

vores alle sammens bogbisse som ‘Årets Jesus’. Glædelig jul.

Jeff Jørgensen

jj@paragrafblad.dk

Christoffer Nepper

cn@paragrafblad.dk

For at komme julen i hu besøgte Paragraf forskellige ansatte på jura for at høre

hjertegribende og inspirerende historier om næstekærlighed. For der MÅ være

andet på jura end stress, spidse albuer og piv-dyre bøger. Og jo, der gemmer sig

barmhjertige personer med livsbekræftende lignelser på samvittigheden. En af

dem er bossen i Bogformidlingen, Trine Thougaard. Hende kårer Paragraf som

‘Årets Jesus’ for dengang, hun tilbragte sin juleaften med hjemløse. Læs hendes

historie i jura-evangeliet.

42 43


Når vi siger karrieremuligheder,

så mener vi det

”Da jeg begyndte her som

yngste fuldmægtig for 5 år

siden, havde jeg store

forventninger – både til

virksomheden, mig selv

og jobbet. Det har jeg

heldigvis stadig.”

Søren Andersen

Partner

Hos FOCUS ADVOKATER er vi 35 jurister, som tilsammen

dækker hele spektret inden for erhvervsjura. Fælles for os

er, at vi kan lide det, vi laver. Vi tror på engagement som en

afgørende drivkraft til at skabe resultater og nå personlige mål.

Engagement er også grundstenen for de karrieremæssige

muligheder, vi ønsker at give medarbejderne. Adskillige af

vores ledende partnere begyndte deres karriere som yngste

fuldmægtig her på kontoret.

Vi søger fuldmægtige pr. 1. september 2009

Har du lyst og evner til at arbejde selvstændigt på egne retssager

og med egen klientkontakt - selvfølgelig godt bakket op

af kompetente kolleger. Og vil du være med i en travl og

spændende hverdag, hvor også det sociale miljø prioriteres

højt. Så mail din ansøgning til spg@focus-advokater.dk.

Har du spørgsmål først, er du meget velkommen til at ringe til

personalechef Susanne Posselt Gunnersen på 63142020.

Englandsgade 25 . 5100 Odense C . Tlf. 6314 2020 . Fax 6314 2030 . www.focus-advokater.dk

FOCUS ADVOKATER er et moderne advokatfi rma, som dækker hele spektret inden for erhvervsjura.

Vi har kontorer i Odense og Hamborg og beskæftiger mere end 100 ansatte, heraf 35 jurister.

Jura – gid det dog var

for alle!

”Jura.siger.du?.Ja,.så.ved.du.da.vist.godt,.hvad.du.skal.få.de.næste.fem.

år.til.at.gå.med!!!”.

Det er en af de sædvanlige reaktioner,

man får, når man fortæller

folk, hvad man læser. Ja, selvfølgelig

ved vi, hvad de næste år skal

gå med! Modsat er det dog på

andre studier, hvor man selvfølgelig

ikke aner, hvad man skal

stille op med sin tid, når man først

er startet på uddannelsen! Hele

universitetsparken vrimler jo ligefrem

med forvirrede studerende,

der ligner store, omvandrende

spørgsmålstegn, idet de ikke har

den fjerneste ide om, hvad i alverden

de skal give sig i kast med

de næste fem år! Nemmere har vi

jurastuderende det dog, eftersom

”Ja,.jeg.læser.jura.–.men.det.er.jo.

heller.ikke.for.alle!”

”vi ved, hvad vi skal få årene til at

gå med”.

”Vores barnebarn skal jo være

sagfører!” Skal jeg det? Ja, hvorfor

ikke? Personligt har jeg godt nok

ikke hørt ordet sagfører, siden DR

sidst genudsendte Matador, men

det lyder da meget fint. Denne

udtalelse er, for mig, i hvert fald

typisk, hvis ens bedsteforældre

fortæller

v e n n e r o g

bekendte om

j u r a s t u d i e t .

Efter fem år på

universitetet

– som åbenlyst

kommer til

at flyve afsted,

idet vi jo antageligt ved, hvad vi

skal få årene til at gå med – kan

man altså blive sagfører.

”Hold da op! Hvor må det være

tørt med alle de paragraffer!”. Det

mest ydmygende er næsten at

have hørt denne kommentar fra

en, der læser til pharmaceut – altså

en person, der gennem, stort set

hele sit voksenliv, kan se frem til

at lange Multitotal 50+ over disken

til Fru Jensen! Så vælger jeg altså

paragrafferne til hver en tid.

Vi ved altså alle sammen, hvilke

fordomme eller reaktioner vi bliver

mødt med, når vi siger, at vi læser

jura på universitetet. Men hvad

fortæller vi egentlig folk om jura?

Jeg måtte se den skinbarlige

sandhed i øjnene, da jeg mødte en

medstuderende under en bytur.

På ganske ulovlig vis fik jeg en

fredag snydt mig ind på Gaz Station.

Efter adskillge indtagelser af

Cointreau og Fernet Branca samt

en håndfuld Krudtugler fra Aldi,

(hvem siger, man ikke kan bygge

en brandert op for under 40 kr.!?)

var jeg klar på et brag af en bytur!

Efter at have stødt ind i hele crewet

fra Zulu Comedy Fight Club og

Brian Mørk, gik jeg op i baren og

bestilte en øl. Da jeg havde betalt,

vendte jeg tilbage til mine venner,

som stod og snakkede med en

pige, der virkelig var dullet op til

narrestreger. Hun kiggede underligt

på mig og mine karateristiske

hvide Asics

Sætningen er sammensat

af en så tilpas mængde

arrogance, snobberi og

ikke mindst dumhed, at

det jo er hylemorsomt!

retrokondisko.

Da hun blev

ved med det i

et stykke tid,

valgte jeg at

bryde isen og

s p ø r g e , o m

hun også læste

i Århus. Til det svarede hun: ”Ja,

jeg læser jura – men det er jo heller

ikke for alle!”

Jura – det er jo ikke for alle...

Sætningen er sammensat af en

så tilpas mængde arrogance,

snobberi og ikke mindst dumhed,

at det jo er hylemorsomt! Vedkommende

var dog knap så kæphøj,

da jeg proklamerede, at jeg også

læste jura, og at det nok ikke kun

var for hende.

Men nu hvor eksamenstiden og

de lange aftener på læsesalen

melder sin ankomst, og håbet om

en skønne dag at blive ”sagfører”

lige så stille smuldrer, skal vi alle

sammen huske på, at jura jo heller

ikke er for alle – hvad i alverden der

så end menes med dét!

Hvad jeg får de næste fem år til at

gå med, ved jeg endnu ikke. Om

jeg skal være sagfører/advokat

står vist også stadig hen i det

uvisse, men én ting er sikkert – jura

er helt klart for mig!

Af Mathilde Nyland

45


Karriere på Justitsministeriets område

Kom til præsentationsmøde!

Tirsdag den 10. februar 2009

kl. 12.00 – 14.00

Aarhus Universitet

I forbindelse med Justitsministeriets næste ansættelsesrunde afholdes præsentationsmøde

for færdiguddannede og studerende.

Præsentationsmødet vil give dig et indblik i, hvad det vil sige at være ansat som fuldmægtig

på Justitsministeriets område. Vi vil introducere de forskellige dele af Justitsministeriets

ansættelsesområde, som omfatter Civilstyrelsen, Datatilsynet, Familiestyrelsen,

Justitsministeriets departement, Kriminalforsorgen og politi og anklagemyndighed.

Vi vil fortælle om arbejdsopgaverne, arbejdsmiljøet, karrieremulighederne og vores ansættelsesprocedure.

Vi vil også fortælle om studenter- og sommerfuldmægtigstillinger på

Justitsministeriets område.

Mens du spiser en sandwich, vil du få mulighed for at tale med nogle af vores fuldmægtige

om deres arbejde og hverdag.

Tilmelding til præsentationsmødet kan ske ved henvendelse til HR-chef Rikke Steffensen

på tlf. 7226 8450, personalefuldmægtig Klaus Skyt Hansen på tlf. 7226 8562 eller pr.

e-mail: sgw@jm.dk.

Justitsministeriet beskæftiger omkring 1.000 jurister. Som den største arbejdsgiver for jurister i Danmark tilbyder vi dig et udfordrende

job med en alsidig hverdag i et spændende og stærkt fagligt miljø, et praktisk og teoretisk uddannelsesforløb med skiftende

arbejdsområder og et stort ansvar. Du får mulighed for faglig og personlig udvikling og et karriereforløb, der konstant vil

give dig udfordringer og kvalificere dig til en bred vifte af karrieremuligheder inden for offentlig og privat virksomhed. Læs mere

om de forskellige fuldmægtigstillinger og Justitsministeriet på www.justitsministeriet.dk/karriereportal. Der er ansøgningsfrist

den 13. februar 2009 kl. 12.00.

Justitsministeriet søger fuldmægtige

fra sommereksamen 2009

Læs mere om stillingerne og om ansættelsesproceduren på

Justitsministeriets karriereportal

www.justitsministeriet.dk/karriereportal


48

Følelsesladede

advokater

Under.overskriften.”Det.endelige.bevis.på,.at.advokater.også.har.følelser”.

offentliggjorde.de.to.københavnske.advokatfirmaer.Jonas.Bruun.og.Hjejle.

Gersted.Mogensen.i.november.måned,.at.de.pr..1..januar.2009.fusionerer.

under.navnet.Bruun.&.Hjejle.

Fusion med følelser

I den nævnte PR-kampagne anførte

firmaerne, at de begge altid

havde ment, at fusioner med andre

advokatfirmaer var noget, man

skulle undgå. Lige til de fik chancen

for at fusionere med hinanden!

I en lidt sukkersød indpakning

fremgår det, at firmaerne lægger

stor vægt på, at de fusionerer af

lyst og ikke af nød. Målet med

fusionen er, ifølge den kommende

administrerende partner i Bruun &

Hjejle, advokat Christian Schow

Madsen, at udbygge firmaernes

stærke position på markedet

yderligere ved at skabe et førende,

kvalitetsorienteret advokatfirma.

Firmaet Bruun & Hjejle

På firmaets hjemmeside beskriver

Bruun & Hjejle sig selv som et

førende erhvervskontor, der rådgiver

virksomheder, fonde, private

samt offentlige myndigheder og

institutioner. Det anføres, at man i

firmaet lægger vægt på klassiske

advokatdyder som integritet, kollegialitet

og kvalitet i det juridiske

arbejde. Et af målene er, at man

også efter fusionen kan skabe

et arbejdsmiljø, hvor alle kender

hinanden og udnytter hinandens

kompetencer i et tæt samarbejde.

Selve samarbejdet kan dog i

starten blive berørt af det praktiske

problem, at firmaets kommende

domicil endnu ikke er fundet.

Jagten i Københavns gader er

dog gået ind, men indtil firmaerne

kan flytte sammen, må de ansatte

arbejde fra Jonas Bruuns og Hjejle

Gersted Mogensens nuværende

adresser på hhv. Bredgade og

Amagertorv ved Strøget.

Historien

Begge de fusionerende firmaers

rødder går langt tilbage i tiden.

Så langt tilbage som til 1878, hvor

højesteretssagfører Charles Shaw

etablerede det firma, der senere

blev til Hjejle Gersted Mogensen.

Jonas Bruun blev etableret i 1922

af højesteretssagfører H. H. Bruun,

hvis søn, højesteretssagfører

Jonas Bruun, senere overtog firmaet.

Begge firmaer er stort set

samme størrelse og har en række

fællestræk. Tanken om en fusion

mellem de to firmaer er derfor

heller ikke ny. Siden den første

fusionsbølge blandt de danske advokatfirmaer

begyndte i slutningen

af firserne, har der fra tid til anden

været anledning til at overveje en

mulig fusion mellem Jonas Bruun

og Hjejle Gersted Mogensen.

Der har da også løbende været

drøftelser firmaerne imellem,

men firmaerne er dog hidtil hver

gang nået til den konklusion, at

de hellere ville fortsætte på egen

hånd. Dette ændrer sig pr. 1.

januar 2009.

Bruun & Hjejle kommer

i alt til at beskæftige

164 personer, heraf

88 jurister, fordelt

på 32 partnere, 27

ansatte advokater, 29

advokatfuldmægtige

samt 10 stipendiater og

studenter

Fremtiden

Bruun & Hjejle kommer i alt til at

beskæftige 164 personer, heraf

88 jurister, fordelt på 32 partnere,

27 ansatte advokater, 29 advokatfuldmægtige

samt 10 stipendiater

og studenter. Der lægges ikke fra

firmaet op til, at yderligere fusioner

er i vente, men man ønsker fortsat

at vokse organisk. For studerende

og kommende kandidater er det

relevant at bemærke, at der også

efter fusionen vil være fokus på

den brede og alsidige fuldmægtiguddannelse,

som begge firmaer

i dag lægger stor vægt på. Til trods

for sin størrelse opdeles firmaet

ikke i afdelinger, men dog i tre

overordnede grupper: Erhvervsgruppen,

Gruppen for offentlig

regulering og Procesgruppen.

Med fusionen mellem Jonas Bruun

og Hjejle Gersted Mogensen er der

blevet føjet endnu et stort advokatfirma

til listen i Danmark. Hvis

firmaet kan leve op til sine egne

mål, har det uden tvivl potentiale

til at blande sig med de øvrige

store firmaer. Det må fremtiden

så vise.

Interesserede kan se nærmere om

firmaet på www.bruunhjejle.dk.

Thea Bytofte

tb@paragrafblad.dk

Peter Nørgaard

ph.d.-studerende

Hvad ønsker du dig til jul?

Dirigent Herberg von Karajan udgiver

en Symphoni Edition med 38

cd’er med symfonier af blandt andet

Beethoven, Tchaikovsky og Mozart.

Hvis jeg ikke får den, så køber jeg

den helt sikkert selv!

Hvilken lovændring ønsker du

dig?

Det er helt klart afskaffelse af rygeloven.

Jeg ryger ikke selv, men jeg

synes, at folk selv skal have lov til

at bestemme!

Kim Sommer Jensen

Professor, Ph.d.

Hvad ønsker du dig til jul?

Et enkelt ønske har jeg, og det er

Jørgen Leths samlede filmværker.

Hvilken lovændring ønsker du

dig?

Jeg ønsker mig, at man ikke vedtager

loven om Hjælpefonden for alting.

Det er yderst kritisabelt at hver gang

nogen spekulerer og herved satser

penge, og de taber, så kommer

Staten og hjælper. Visse garantier

er fornuftige (her kan nævnes Lønmodtagergarantifonden),

hvorimod

andre garantier som sikrer vores

diverse køb bør overvejes som for

eksempel en udvidelse af Rejsegarantifonden.

En fremtid hos

Kirk Larsen & Ascanius?

Hos Kirk Larsen & Ascanius kommer du ind i en større advokatvirksomhed,

som hovedsageligt arbejder indenfor erhvervsjuraens mange

områder.

På vore kontorer i Esbjerg, Herning og Skjern beskæftiger vi ca.

60 medarbejdere, hvoraf 30 er jurister.

Vores jurister har alle specialiseret sig indenfor et eller flere områder

indenfor erhvervsjuraen, flere også indenfor særlige nicheområder.

Organisationsstrukturen hos Kirk Larsen & Ascanius er flad, og du har

derfor stor mulighed for selv at påvirke dit specialeområde, ligesom vi

naturligvis bakker op om relevant efteruddannelse.

Interesseret?

Vi modtager altid gerne henvendelser eller ansøgninger vedrørende

advokatfuldmægtig- og studenterjobs.

Få mere uddybende information på www.kirklarsen.dk

Esbjerg . Herning . Skjern

www.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Palle Bo Madsen

Professor, lic.jur.

Hvad ønsker du dig til jul?

Jeg er ikke god til ønsker, og jeg har

fundet min nisse i skuffen. Mit største

ønske må blive en hvid jul.

Hvilken lovændring ønsker du

dig?

Jeg ønsker mig ikke en specifik

lovændring, men derimod en generel

lovforenkling, en bedre gennemarbejdning

af lovforslagene fra politikkernes

tide, hvor de tager sig tid til at

gennemskue alle konsekvenserne af

en lov inden den vedtages!

www.kirklarsen.dk


50

En sur gammel nisse

Enron Jr.

I. skrivende. stund. er. erhvervsskandalen. omkring. det. konkursramte. IT.

Factory.alene.i.sin.opstart..Alt.tyder.på,.at.der.endnu.mangler.at.blive.

hevet.mange.skeletter.ud.af.skabet..Ledende.erhvervs-.og.bankfolk.står.

i.kø.for.at.udtale.deres.forargelse.og.skuffelse.over.den.nu.forsvundne.

direktør.Stein.Bagger..Jeg.siger.bare:.YEAH.BABY!!!

Action Packed

Ikke siden krakket i Nordisk Fjer

med kæmpetab og pistolskud

har vi haft en erhvervsskandale

af samme kaliber. Alt er squ så

pisse kedeligt i Danmark. Nu har

vi endelig en skandale, der er

værd at skrive hjem om. I bedste

Enron-stil har der været hemmelige

selskaber, fiktive salg,

udenlandske forbindelser, enorme

bonusordninger og ikke mindst

tilknytninger til rockermiljøet og

regulære bøllebank! Lad mig lige

sige det igen: YEAH BABY! Ham

Stein Bagger har da vist haft fat i

den lange ende. Rock n´ roll for

alle pengene – altså de andres

penge vel og mærke. Hvis det stod

til mig, burde der blive udnævnt

en actionminister i Danmark, der

Bertel.Haarder.-.ham.er.der.ikke.noget.

pis.med

kunne sikre mere af samme skuffe.

Man kunne eventuelt overveje

Bertel Haarder – ham er der ikke

noget pis med. Hans stenhårde

ansigt kunne sagtens bruges i en

kampagne for mere action i hverdagen.

Så kunne BS blive ministersekretær

og sammen kunne de

måske også få has på smørbløde

Brian Mikkelsen. Yes sir!

De #!?! journalister igen

Skandalen omkring IT Factory er

ikke kun god for os, der generelt

synes at livet i Danmark godt kan

blive en smule kedeligt. Også

nyhedsmedierne går kronede

tider i møde. Hvor mange gange

har klippet med en stor-svedende,

hårdt pumpet Stein Bagger på

spinningcyklen ikke allerede været

vist? Fantastisk TV! Flere

nyheder betyder desværre

også mere DR update og TV2

News. Og med henvisning til

sidste måneds klumme om

debile journalister, så kan

det kun undre hvor fanden

nyhedskanalerne støver deres

ansatte op? Disse CNN

wannabees kunne ikke læse

en tekst korrekt op, om den

så stod med to meter høje

bogstaver på en gavl lige foran

snuden på dem! Man skulle

tro, at nyhedskanalerne var et

jobtræningstilbud for medlemmerne

af de forenede danske

stammere og ordblinde. Helt

ærligt, hvis du stiller dig foran

kameraet, så kan du i det

mindste være forberedt. En 9.

klasses praktikant kunne sgu

gøre det bedre. Så kunne TV2 og

DR i disse krisetider måske også

spare lidt på lønudgifterne.

Stein Hoffa?

Med sin mystiske forsvinden i

Dubai skriver Stein Bagger sig

ind i historien over kendisser,

der er sunket i jorden. Som det

danske svar på Jimmy Hoffa

er der i øjeblikket ingen spor af

den tidligere direktør. Igen ses

Baggers amerikanske inspiration

tydeligt. Man forventer nærmest,

at skulle Bagger en gang komme

tilbage til Danmark, vil han stille

op som statsministerkandidat med

Schwarzeneggers kampagnestab i

ryggen. Action Baby! Han skulle i

hvert fald nok få min stemme.

Når dette nummer af Paragraf

kommer på gaden har den gamle

sure mand afleveret sit speciale og

er officielt ikke længere sur mand

på Jura. Om fremtiden byder en

stilling som ekstern sur mand eller

om nye sure mænd venter i kulissen

vides i skrivende stund ikke.

Afsluttende skal bare siges, at hvis

du i hverdagen går og irriterer dig

over noget, så husk: Det er ikke

dig, der er noget galt med – det er

de andre! Altid!!!

Morten Stakroge

ms@paragrafblad.dk

December

Fredag den 19.12.08:

Sidste undervisningsdag i denne omgang.

Onsdag den 24.12.08:

Juleaften.

Torsdag den 25.12.08:

Byture i de respektive hjembyer.

Lørdag d.27.12.08

Julefrokost hos Berit Buch

Januar

Lørdag den 24.01.09:

Infomøde om skituren kl. 20 på Heidis.

Tirsdag den 27.01.09:

Søren Sneftrup skal til eksamen i Strafferet.

Fredag d.30.01.09

Thea rejser til Grønland

Dimission, hvor Ane, Marie og Morten

dimitterer.

Faste mødetider:

ELSA, kontortid alle dage 12.15-13

JUS, kontortid alle dage 12.15-12.45

AJ, torsdage kl. 16.15 på kontoret

KJ, torsdage kl. 15.15 på kontoret

MJ, tirsdage kl. 17.00 i mødelokalet

SJ, tirsdage kl. 14.00 i mødelokalet

Retskritisk: 1. onsdag hver mdr. kl.

16.15 på kontoret

The Julekalender

Uge 6:

Nordisk uge i Århus.

Februar

Onsdag den 04.02.09:

JUS: Billetsalg til JUS-fest i kantinen fra

kl. 12.00.

Fredag den 06.02.09:

JUS: JUS-fest kl. 21-02

Lørdag den 07.02.09:

JUS: Årsfest 2009

Uge 9:

JUS: Skitur til Bad Gastein

Kalenderpigen ønsker god eksamenslæsning

og GOD JUL til alle.

Indlæg sendes til vores

kalenderpige Tobias på

kalenderpigen@paragrafblad.dk

Kalenderpigen


AdvoJob

Jobbørs for advokatbranchen

Priser fra 2.300 kr. + moms

for en stillingsannonce

Danske Advokater

STORBREV B, Bladnr. 46298, Studenterbladet Paragraf

Bartholins Allé, bygning 1340, 8000 Århus C

Partner

Advokat

Advokatfuldmægtig

Sekretær

Vikarservice

Administration

Bogholderi

IT-medarbejder

Piccolo / piccoline

Domstolene

www.advoJob.dk

Kronprinsessegade

52

More magazines by this user
Similar magazines