Klik her for at se PDF'en - Air Greenland

2012

#04

Tigoriannguaruk!

Tag suluk

med hjem!

Your

personal

copY!

TaX

Free

---

Kalaallit Nunaat tamakkerlugu

pingaavissunik pilersuineq

Livsvigtige forsyninger til hele Grønland

Pilersuisoq Kalaallit Nunaata annersaani siam-

mar simasunik pisiniarfinnik 65-inik in gerla taqarpoq,

akitsuusigaanngitsunik nioqqu teqar tuulluni

nunalu tamakkerlugu en gros-imiit niuernermik

ingerlatsineq isuma gisaraa nioqqutissanillu ulluinnarsiutinik

siammaasartuulluni.

Pilersuisoq er en detailkæde, som driver 65 butikker

i det meste af Grønland, toldfri handel og

landsdækkende distribution af dagligvarer. Endvidere

udnytter Pilersuisoq sit gode og effektive

logistiksystem og konkurrencedygtige priser til at

tilbyde engroshandel overalt i Grønland.

Check-in

Udgang

Souvenir

Tammajuitsut

nunatsinneersut

Kangerlussuup timmisartoqarfiani

Pilersuisup tammajuitsoorniarfia

alakkaruk.

Souvenirs

fra Grønland

Besøg Pilersuisoq’s Souvenir-butik

i lufthavnen i Kangerlussuaq.

Hotel / Cafeteria

---

Mikkussi

pisiniarnissat

eqqaamallugu

Aallarnermi tikinnermilu Kangerlussu-

armi akitsuuteqan ngitsunik pisiniarsinnaavutit.

Dutyfree.gl-imi qinigassarpassuit

misissuataakkit, siumullu inniminniiguit

5%-inik sipaaruteqassaatit.

Husk at handle

når du lander

Du kan handle toldfrit i Kangerlussuaq,

både når du rejser, og når du ankommer.

Klik ind på dutyfree.gl og se det

store udvalg, hvor du kan spare 5%,

hvis du bestiller på forhånd.

Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut

tikinnermut atatillugu, akitsuuserinermik

maleruagassat ukioq 2011 januaarip

aallaqqaataanit allanngormata

Husk at toldreglerne vedrørende

indrejse til Grønland er blevet ændret

fra og med den 1. januar 2011

www.dutyfree.gl

---

nt

Suluk #04 Air Greenland inflight magazine 2012

TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI

Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik

kissaappavut!

2

Suluk er grønlandsk og

betyder vinge vinge

Suluk is the Greenlandic

word word for wing

VELKOMMEN OMBORD

Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse!

WELCOME ON BOARD

We wish you a pleasant journey with Air Greenland!

Inussiarnersumik inuulluaritsi

Med venlig hilsen

With kind regards

AIR GREENlAND

2012

#04

Tigoriannguaruk!

Tag suluk

med hjem!

Your

personal

copY!

TaX

Free

18/06/12 13.56

---

SULUK

Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S

sinnerlugu saqqummersinneqarpoq.

SULUK produceres af Sermitsiaq.AG

for Air Greenland A/S.

SULUK is produced for Air Greenland Inc.

by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk.

AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING

Poul Krarup (akisuss./red./ed.)

Christian Schultz-Lorentzen

(akisuss./red./ed.)

AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/

REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD

Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup &

Christian Schultz-Lorentzen

NUTSERISUT/

OVERSÆTTELSE/TRANSLATION

Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson,

Nuka Jørgensen, Gabannguaq Johansen

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012

USSASSAARUTIT/

ANNONCER/ADVERTISING

Salgskonsulent Martin Møller Kristensen

E-mail: annoncer@sermitsiaq.ag

P.O. Box 150, 3900 Nuuk

Tlf. + 299 38 39 71 – telefax +299 32 24 99

ILUSILERSORNEQARFIA/

GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT

Linda Rachlitz

SAQQAA/FORSIDE/COVER PICTURE

Julie Berthelsen, privat

NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING

Rounborg Tryk

ISNN 0904-7409

WWW.SERMITSIAQ.AG

Imai

News 4

Meeqqat angerlarsimaffiat filmilioqataavoq 12

Prinsesse sulinngiffeqaraangat 19

Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut 24

Sermersuup nalunartuanik paasiniaaneq 28

BACK TO BASICS 35

Erinarsortartoq nuannarineqarluartoq

aamma anaananngorlaaqt 42

News 49

Igasullammaap kalaallit nerisassaatai mamareqai 60

Meeqqat quppernerat 68

Air Greenlandip nammineq silarsuaanut 72

Nipilersuutit 75

Isiginnaagassiat 76

Ingerlaviit nunap assingani 79

Timmisartumut tikilluarit 80

Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat 82

Timmisartuutit 83

Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat 84

Københavnip mittarfia 85

Indhold

News 4

Et børnehjem går til filmen 14

Når prinsessen holder fridag 20

Kort nyt om navne 24

Jagten på isens gåde 30

BACK TO BASICS 36

Diva og nybagt mor 44

News 49

De vil nå toppen af Nepal 54

Guld-kokken elsker grønlandsk mad 62

Børnesiderne 68

Fra Air Greenlands egen verden 73

Musik 75

Film 76

Rutekort 79

Velkommen ombord 80

Gode råd undervejs 82

Flyflåde 83

Toldregler 84

Københavns lufthavn 85

Contents

News 4

A children’s home in the movies 16

The princess takes a holiday 21

Brief news about names 24

Solving the riddle of the ice 32

BACK TO BASICS 39

Diva and new mother 46

News 49

They will reach the top of Nepal 55

The golden chef loves Greenlandic food 64

For Kids 68

From Air Greenland’s World 74

Music 75

Film 76

Route Map 79

Welcome on Board 80

Good Advice When Flying 82

The Fleet 83

Duty regulations 84

Copenhagen Airport 85

3

---

NEWS

puisit amii

Puisit amii nunatsinneersut ukiorpassuarni

kingullerni tunisaajunnaaraluttuinnarsimapput.

Ukiualunnguit siornatigut

Great Greenland ukiumut 70 million koruunit

missiliorlugit nalilinnik tunisaqartaraluarpoq.

Ullumikkulli 10 millioner koruunit angunerluunniit

ajorpaat.

Silarsuarmi uumasunik illersuiniaqatigiif fiit

canadamiut puisinniariaasiannik tun ngaveqarlutik

annilaarsaaralutik suliniuteqarnerisa

kingunerisaannik tunisaasartut apparaluttuinnarsimapput.

Kalaallit Nunaannili

nungusaataanngitsumik piniartoqartarpoq,

tamannali tusagassiuutitigut oqariartuutigineqarpiartanngilaq.

Puisit amiinik EU-mut eqqussinissaq inerteqqutaalernikuugaluartoq

taamaattoq EU-p

kalaallit puisinniariaasiat paasillugu inuit

pisaat mattussinermut ilaajunnaarsinnikuugaluarpai.

Immikkoortitsinerli tamanna

aamma uumasunik illersuiniaqatigiiffiit

akerlerisorujussuuaat. Taamaattumik kalaallit

aalisartut piniartullu kattuffiat KNAPK

qallunaanik paasisitsiniaalluni Københavnimi

iliuuseqarpoq – qallunaat qangaaniilli puisit

amiinik pisiortorluartarlutillu kalaallit

piniartut atugaannik paasinnilluartarmata.

Ilanngullugulu aamma siunertarineqarpoq

inuit pisaasa killilersugaannginnerat pillugu

paasisitsiniaanissaq taamalu puisit amiisa

Europami nioqqutigineqarnerannik nukittorsaanissaq

EU-p aningaasaliiffigissagaa.

4

sælskinds-demo

Det grønlandske sælskindssalg er

styrtdykket de senere år. For få år

siden omsatte Great Greenland for omkring

70 millioner kroner om året. I dag er omsætningen

på under 10 millioner kroner.

Salgsnedgangen er sket efter, at internationale

dyreværnsorganisationer har iværksat

en forbrugerkampagne mod salg af sælskind

på grund af de canadiske fangstmetoder. I

Grønland foregår jagten imidlertid bæredygtigt,

men det budskab har haft svært ved at

nå frem i medierne.

EU har dog forståelse for den grønlandske

sæljagt og har indført en særlig inuitundtagelse,

der muliggør import af grønlandske

sælskindsprodukter, selv om organisationen

i 2007 ellers indførte et generelt importforbud.

Undtagelsen er imidlertid druknet i dyreværnsorganisationernes

mediestorm. Derfor

arrangerede den grønlandske fanger- og

fiskerorganisation KNAPK en demonstration

i København for at informere danskerne –

der traditionelt har været de største aftagere

af sælskindsprodukter – om virkeligheden

for de grønlandske fangere. Samtidig var

det hensigten at få EU til at bekoste en oplysningskampagne

om inuit-undtagelsen og

dermed styrke salget af sælskind i Europa.

sealskin demo

kAl Kalaallit piniartut 15-it Kongens

Nytorvimi Københavnimiittumi

nittarsaassipput.

Dk 15 grønlandske fangere

demonstrerede på Kongens

Nytorv i København.

GB 15 Greenlandic hunters demonstrated

at Kongens Nytorv

in Copenhagen.

Sales of Greenlandic sealskins have

dropped drastically in recent years.

A few years ago, Great Greenland’s turnover

was around DKK 70 million a year. Today,

turnover is less than DKK 10 million.

The fall in sales occurred after international

animal rights activists instigated a consumer

campaign against sales of seal skins

because of Canadian hunting methods. In

Greenland, however, hunting takes place in a

sustainable manner and it has been hard to

get this message across to the media.

Because the EU has an understanding of

Greenlandic seal hunting, it has introduced

an exception for the Inuit which enables import

of Greenlandic sealskin products, even

though the organisation in 2007 introduced

general import restrictions. The exception

has unfortunately drowned in the animal

activist’s media storm. The Greenlandic

hunting and fishing organisation KNAPK

therefore organised a demonstration in

Copenhagen to inform Danes – traditionally

the biggest buyers of sealskin products –

about the realities for Greenlandic hunters.

The intention was also to get the EU to pay

for an information campaign about the Inuit

exception and thereby strengthen sales of

sealskins in Europe.

---

internet-oscar

Kalaallit Nunaanni takornariaqarnermi

siunnersuisoqatigiit, Visit Greenland,

nittartagartik http://greenland.com pillugu

Webby Award-imik nersornaaserneqarput.

Taanna internet-ikkut nittartakkat Oscariattut

taaneqarsinnaavoq.

– Nittartakkamik, allaat New Zealandikkut

New Yorkillu nittartagaannik kusanarluinnaqqissaartorsuullutillutorrallatarujussuarnik

ajugaaffiginnissinnaasumik pilersitsisimanerput

tulluusimaarutigingaarparput,

taamaalilluta tamakkulerinermi akissarsiassat

ataqqineqarnerpaartaat uagut pisinnaanngorsimagatsigu,

Visit Greenlandip

pisortaa Anders Stenbakken oqarpoq. Nittartagaq

taanna aqqutigalugu Kalaallit Nunaata

takornariarfissaqqissusia silarsuarmi nittarsaassinnaasimagamikku

tulluusimaarpoq.

– Ullumikkut suli silarsuarmi inuppassuaqarpoq

Kalaallit Nunaat pillugu ilisimasaqanngitsunik.

Nittartagarli tamatuminnga

allanngortitseqataassaaq, aammami Visit

Greenlandip nittartagaa torrallataq takuinnarlugu

tamanna qularineqarsinnaanngilaq,

takornariartitsinermut naalakkersoq Ove

Karl Berthelsen oqarpoq.

internet-oscar

Grønlands nationale turistråd, Visit

Greenland, har vundet en Webby

Award for sin hjemmeside greenland.com.

Prisen er internettets svar på en Oscar-pris

for hjemmesider.

– Vi er ærligt talt utrolig lykkelige og stolte

over at have skabt et website, der ikke bare

undervejs har givet store og bemærkelsesværdige

hjemmesider som New Zealands og

New Yorks tæt konkurrence i den her proces,

men som nu i sidste ende også ender med

at stå med den mest anerkendte pris, man

kan få i den her branche, siger Anders

Stenbakken, direktør i Visit Greenland, som

glæder sig over, at hjemmesiden kan medvirke

til et en øget global opmærksomhed på

Grønland som turistdestination.

Hæderen fik hurtigt et skulderklap med på

vejen af Ove Karl Berthelsen, medlem af

naalakkersuisut for erhverv og råstoffer.

– I dag er der stadig mange ude i verden, der

ikke har en fornemmelse af, hvad Grønland

er for et land. Men hjemmesiden er med til at

ændre dette billede, og det undrer man sig

ikke over, når man ser, hvor flot og gennemarbejdet

Visit Greenlands hjemmeside er,

siger Ove Karl Berthelsen.

internet oscar

Greenland’s national tourist council,

Visit Greenland, has won a Webby

Award for its website greenland.com. The

award is the internet version of an Oscar for

website.

– Frankly, we are extraordinarily pleased and

proud to have created a website that has not

only given great and notable website like

those of New Zealand and New York close

competition, it has now also received the

most prestigious award you can get in this

branch, says Anders Stenbakken, director of

Visit Greenland. He is pleased that the website

can help to increase global awareness of

Greenland as a tourist destination.

The award quickly received a pat on the

back from Ove Karl Berthelsen, Minister for

Industry and Mineral Resources.

– Today, there are still many people in the

world who have no idea what kind of country

Greenland is. But this website helps to

change this picture and it is no wonder,

when you see how beautiful and well worked

out Visit Greenland’s website is, says Ove

Karl Berthelsen.

kAl Visit Greenlandip nittartagaata

nersorsaaserneqarsimasup

saqqaa.

Dk Forsiden af Visit Greenlands

præmierede hjemmeside.

GB The first page of Visit Greenland’s

award-winning website.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 5

---

NEWS

ilulissat – suli ulorianarput

Aprilip 14-iata 15-iatalu akornanni

unnuami Titanicip New Foundlandimiit

600 kilometeritut kujasinnerusumiilluni

ilaasut 2.224-iusut ilaat 1.514-it nassataralugit

kivineraniit ukiut 100-ngorput. Taamanerniit

pisinnaasaq tamakkerlugu imaani

sikulimmi taamatut ajunaartoqaqqinnissaa

pinaveersaartinniarneqarsimavoq. Ilulissalli

suli navianartorsiortitsiuarput.

– Ilulissat ullumikkuttaaq suli ulorianartorsiortitsiuarput

ingerlaartuartuullutillu mal -

lersorsuutillugu umiarsuit radariinit takuneqarsinnaasannginnamik.

Ilulissat ulorianartuupput

ersinngitsut, mallit itisioruunneri -

niissinnaallutilluunniit Titanicip pisimaneratut

putsumi ersinngissinnaasaramik, Den

Internationale Ispatruljemi, IPP, atorfilik

Michael Hicks nutaarsiassaqartitsivimmut

AFP-mut oqarpoq.

Ilulissat Kalaallit Nunaanni serminit iigartartuniit

imaanut avalattartut ukiumut 15.000-it

40.000-illu akornanniittarput, tamakkulu

Kalaallit Nunaanniit Davisstrædekkoorlutik

kujammut ingerlaqqittarput. Taakkulu ilaat

procentit marluk missaanniittut New Foundland

tikillugu kujammut ingerlasarput.

Ta makku ullumikkut timmisartut, qaammataasat

umiarsuillu tamaanaqquuttut

iluaqutigalugit nakkutigineqartarput.

Kingullermik Hans Hedtoft januar 1959-mi

95-inik issimasoqarluni Kalaallit Nunaata

kujatinnguani kivimmat inuit inuunerinik

akeqartunik iluliarsuarmut aporluni ajunaartoqarpoq.

Ukiumulli agguaqatigiissillugu

umiarsuarnik marlunnik ilulissanut aportoqartarpoq,

Canadami nakkutilliisoqarfik National

Research Council ilisimatitsivoq.

6

isbjerge – stadig en trussel

Natten mellem den 14. og 15. april

var det 100 år siden, at Titanic i 1912

ramte et isbjerg cirka 600 kilometer syd for

New Foundland og tog 1.514 af de 2.224

ombordværende med i dybet. Siden har man

forsøgt næsten alt for at undgå lignende

katastrofer i isfyldt farvand. Men isbjerge

udgør stadig en trussel.

– Isbjerge er stadig ekstremt farlige i dag,

fordi de konstant er i bevægelse, og fordi de

i blæsende vejr med store bølger kan forsvinde

fra skibenes radar. Isbjerge kan være

en usynlig fare, der gemmer sig bag store

bølger, i tåge eller blot i mørket – som det

skete for Titanic, siger Michael Hicks fra Den

Internationale Ispatrulje, IPP, til nyhedsbureauet

AFP.

Antallet af isbjerge, der kælver fra de

grønlandske gletschere, varierer fra år til

år mellem 15.000 og 40.000 isbjerge, som

fra Grønland bevæger sig ned gennem Davisstrædet

og videre mod syd. Et par procent

når helt ned til New Foundland.

I dag foregår overvågningen af isbjerge

med fly, satellitter og via indrapportering

fra skibe i området. Sidst en kollision med

et isbjerg kostede menneskeliv, var da Hans

Hedtoft forliste syd for Grønland i januar

1959 med 95 mennesker ombord. Men hvert

år kolliderer skibe i gennemsnit to gange årligt

med et isbjerg, oplyser Canadas National

Research Counsil.

kAl Ukiut 100-it siornatigut Titanic – umiarsuaq

nutaaliarsuaq kivisinnaanngitsoq

– ilulissamut apornerminiit nalunaaquttat

akunneri marluk qaanngiuttullu

kivivoq.

Dk I år er det 100 år siden at Titanic – det

synkefri luksusskib – ramte et isbjerg

og sank på to timer.

GB It is 100 years ago this year, since the

Titanic – the unsinkable luxury liner –

hit an iceberg and sank in two hours.

icebergs are still a threat

On the night between 14th and 15th

April, it was 100 years ago since

the Titanic struck an iceberg in 1912 about

600 kilometres south of Newfoundland,

taking 1,514 of the 2,224 people on board

with it into the depths. Since then, almost

everything has been done to prevent similar

disasters in ice-filled waters. But icebergs

are still a threat.

– Icebergs are extremely dangerous, even

today, because they are in constant movement

and because in windy weather when

waves are big they can disappear off a ship’s

radar. Icebergs can be an invisible threat,

hidden behind big waves, in fog or just in

the dark, as it happened for Titanic, says

Michael Hicks from the International Ice Patrol,

IPP, to the AFP news agency.

The number of icebergs that calve from

Greenlandic glaciers varies from year-to-year

between 15,000 and 40,000 icebergs, From

Greenland, they move down through the

Davis Strait and southwards. A few per cent

drift all the way to Newfoundland.

Today, there is surveillance of icebergs from

aircraft, satellites and reports from ships

in the area. The last time a collision with an

iceberg cost human lives was when the Hans

Hedtoft sank south of Greenland in January

1959 with 95 people on board. But each

year, an average of two ships collide with

icebergs, says Canada’s National Research

Council.

---

pissanganartuliaq

qiiaamminartoq

Filmi »Skytten« Jens Okkingip eq qarumatuutut

inuttaaffigisaa eqqaa maviuk?

Massakkut filmi taanna ilaatigut Kim

Bodnia eqqarumatuutut inuttaralugu filmliareqqinneqarpoq

– tamatumuuna Kalaallit Nunaanni

uuliamut tunngasut pissutaatillugit.

Annette K. Olesen ilitsersuisuuvoq, taannalu

isiginnaartitsisartunik pikkorissorsuarnik

inuttassarsisimavoq, Kim Bodniap saniatigut

ilaatigut Nikolaj Lie Kaas, Trine Dyrholm

aamma Bent Mejding. Filmilu sakkortullunilu

pissanganartorujussuuvoq.

Danmarkimi naalakkersuisut ukiumi ataasingajammi

atasimasut, mingutsitsinnginnissamillu

neriorsuinertik tunngavigalugu

qinigaasimasut, Danmarkimi Amerikamilu

uuliamik tunisassiortartut suleqatigalugit

uuliasiorlutik Tunumi qillerinialerput. Pissusiviusunut

naapertuutinngivissumik, tas sami

aatsitassat Kalaallit Nunaata nammineq

aki sussaaffigimmagit. Tassalu: Uuliasiulernissaq

pillugu oqallinneq qaartoorfiuvoq,

tusagassiortuullunilu politikikkut oqaaseqartartup

Mia Moesgaardip (Trine Dyrholm)

nunamut allamut ministeri akisussaasoq

demokratiimik suusupaginninnerarlugu

oqaatigaa. TV-kut oqallinnermi oqarpoq,

ulorianartorsiornartumik qillerinissaq unitsinniarlugu

innuttaasut ataasiakkaat peqqarniisaalissagaluarpata

nammineq tupigissanngikkini.

Isuma taanna Rasmusip (Kim

Bodnia), nunap sananeqaataanik ilisimatuujullunilu

olympiademi eqqartartuusimalluni

Kalaallit Nunaanniit angerlaqqammersup,

malugeqqissaarpaa. Suleqatigiinnissamik

isumassarsivoq: arnaq allaaserinnittassaaq,

angut eqqartassaaq.

Filmi februarimi takuteqqaarneqassaaq.

Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2012

Højspændt thriller

Husker du filmen ”Skytten” med Jens

Okking som skydegal? Nu genindspilles

spændingsfilmen med Kim Bodnia,

som manden med geværet – og denne gang

er omdrejningspunktet olien i Grønland.

Instruktionen er lagt i hænderne på Annette

K. Olesen, som har samlet et stærkt hold af

skuespillere, der foruden Kim Bodnia tæller

blandt andre Nikolaj Lie Kaas, Trine Dyrholm

og Bent Mejding. Handlingen er lige på og

hårdt.

Den knapt et år gamle danske regering, som

er valgt ind på løfter om en utvetydig grøn

klimapolitik, annoncerer, at den vil støtte et

samarbejde mellem danske og amerikanske

olieproducenter om at bore efter olie i

Nordøstgrønland. Ikke just i overensstemmelse

med virkeligheden, da Grønland selv

har ansvaret for sine råstoffer. Men nuvel:

debatten om det kommende olie-eventyr

eksploderer, og journalist og politisk kommentator

Mia Moesgaard (Trine Dyrholm)

anklager den ansvarlige udenrigsminister

for at lade hånt om demokratiet. I en tv-diskussion

presses hun til at sige, at det ikke vil

undre hende, hvis enkelte borgere vil bruge

vold for at stoppe de risikofyldte boringer. En

holdning, som Rasmus (Kim Bodnia), som

er geofysiker, gammel olympisk skytte og

netop hjemvendt fra Grønland, noterer sig.

Han beslutter sig for at etablere en alliance:

hun skriver, han skyder.

Filmen får premiere til februar.

tense thriller

Do you remember the film »The

Marksman« with Jens Okking as a

trigger happy character? A re-make of the

thriller is to be made with Kim Bodnia as the

man with the rifle – and this time the focal

point is oil in Greenland.

The task of directing the film is placed in

the hands of Annette K. Olesen, who has

brought together a strong group of actors.

In addition to Kim Bodnia the cast includes

Nikolaj Lie Kaas, Trine Dyrholm and Bent

Mejding. The plot doesn’t pull any punches.

The almost one-year old Danish government,

which was elected on the basis of an explicit

green climate policy, announces that it will

support collaboration between Danish and

American oil producers in their endeavours

to drill for oil in North East Greenland. Not

quite in tune with reality, since Greenland

is responsible for its own resources. Anyway

– the debate concerning the coming

oil-adventure explodes and journalist and

political commentator Mia Moesgaard (Trine

Dyrholm) accuses the responsible foreign

minister of disregarding democracy. In a

TV discussion, she is pressured into saying

that she would not be surprised, if a few

citizens could resort to violence to stop the

risky drilling. An attitude noticed by Rasmus

(Kim Bodnia), who is geophysicist, former

Olympic marksman and just returned home

from Greenland. He decides to establish an

alliance: she writes, he shoots.

The film premieres in February.

Mike Kollöffel

kAl Kim Bodnia »Skytten«imi

inuttaavoq –

matumuuna Kalaallit

Nunaat aallaavigalugu.

Dk Kim Bodnia i en scene

fra ”Skytten” – nu med et

grønlandsk tema.

GB Kim Bodnia in a scene

from ”The Marksman” –

now with a Greenlandic

focus.

7

---

NEWS

Kangilinnguit

isaterneqassapput

Sakkutooqarfik Kangilinnguit kujataanniittoq,

siorna ukiut 60-ngorlugit

nalliuttorsiortoq, oqaluttuaannanngortussanngorpoq.

Sakkutooqarfik ukiamut

matulluni Nuummut nuuppat illutaasa atortuutaasalu

tamarmik isaterlugit piiarneqarnissaat

Naalakkersuisut kissaatigaat.

Pe riarfissaasinnaasunik allanik arlalinnik

eqqartuisoqartarsimagaluarpoq. Ilaatigut

atuartunik tammaarsimaartitsisarneq, tulluusimaarutissanik

aallaaniartitsisarneq

ujaqqanillu pinnersaasiassanik ujaasiartortitsilluni

takornariartitsisarneq, siunnersuutigineqartulli

arlaannaalluunniit imminut

akilersinnaassanngilaq, tassami illuutit

tamarmik ukioq kaajallallugu isumagineqartariaqassammata.

Taamaattumik sumiiffik

qangatut isikkoqalerseqqinneqassaaq, amerikamiut

umiartortut sakkutooqarfiannik pilersitsinngikkallarmata

isikkorisimasamisut

isikkoqalerseqqinneqassalluni.

Ukiuni tulliuttuni marlunni pingasuni pingaar

tumik aasaanerani isaterisoqartassaaq.

Pingaartumillu amerikamiut sorsunnersuit

aappaata nalaani orsussaasivigisimasaasa

isaternissaat avatangiisit eqqarsaatigalugit

mianersuutassarujussuujumaarput.

Isaterinissap 195 millioner koruunit missiliorlugit

aningaasartuutaanissaa ilimagineqarpoq.

Sakkutooqarfiulli Nuummut nuun -

nissaa ukiumut 49 millioner koruunit missiliorlugit

sipaarutaasartussaavoq.

8

Grønnedal rives ned

Flådestation Grønnedal i Sydgrønland,

der sidste år kunne fejre 60-års

jubilæum, vil snart være et stykke flådehistorie.

Naalakkersuisut ønsker en total rømning

af bygninger og anlæg, når flådestationen til

efteråret lukker og flytter til Nuuk.

Der har undervejs været drøftet forskellige

alternative muligheder. Blandt andet

lejrskole, trofæjagt og smykkestensturisme,

men ingen af ideerne vil bibringe med en

økonomi, som kan holde bygninger og anlæg

i drift året rundt. Derfor skal området nu

retableres og føres tilbage til det udseende,

det havde, inden amerikanerne anlagde

flådebasen.

Nedrivningen vil foregå de næste to-tre år

fortrinsvis om sommeren. Opgaven omfatter

også et større miljøprogram i forbindelse

med de gamle, amerikanske brændstoftanke

fra 2. Verdenskrig.

Udgifterne til nedrivningen forventes at

beløbe sig til omkring 195 millioner kroner.

Til gengæld vil Forsvaret opnå en årlig besparelse

ved en flytning til Nuuk på 49 millioner

kroner om året.

kAl Kangilinnguani sakkutooqarfik

Grønnedal

ungasinngitsukkut oqaluttuaannanngussaaq.

Dk Flådestation Grønnedal

bliver om kort tid historie.

GB The Grønnedal navy base

will soon be history.

Grønnedal to be demolished

The Grønnedal navy base in South

Greenland, which celebrated its 60th

anniversary last year, will soon be a part of

naval history. The government of Greenland

wants the buildings and facilities to be evacuated

completely when the navy base closes

in the autumn and moves to Nuuk.

Various alternatives have been discussed

along the way. Among them, summer camp,

trophy hunting and gemstone tourism, but

none of the ideas would provide an economy

that could maintain the buildings and facilities

all year round. The area is therefore to

be restored and brought back to the same

condition as before the Americans built the

navy base.

Demolition will take place over the next two

to three years, primarily in the summer.

The job includes a extensive environmental

programme regarding the old American fuel

tanks from WWII.

Demolition costs are expected to run to

about DKK 195 million. On the other hand,

moving to Nuuk will save the military DKK 49

million each year.

---

BUDGET ROOMS · STANDARD ROOMS · POLAR CLASS · JUNIOR SUITES · SUITES

The Sarfalik Restaurant offers an innovative dining experience

including the best of the Greenlandic and the global kitchens.

Hotel Hans Egede | Phone: +299 32 42 22 | booking@HHE.gl | Online booking: www.HHE.gl

Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2012 9

A Hereford Beefstouw | Restaurant Sarfalik | Skyline Bar

HOTEL HANS EGEDE IS AN

UP-TO-DATE 4-STAR HOTEL LOCATED

IN THE HEART OF NUUK

• 140 refurbished hotel rooms

• Large flat screens with free access to 14 TV-channels

• High-speed wireless internet

• Large breakfast buffet

• 15 well-equipped hotel apartments

• Modern and flexible conference rooms

The Polar Class and Suites include 3 hours of free

wireless internet per day.

LUXURIOUS HOTEL APARTMENT

180 sq. m. hotel apartment beautifully

located near the old Colonial Harbour

with a panoramic view over

Godthaab Fjord

---

Ineriartorneq, ilisimasaqarneq, piumassuseqarneq

Qeqqata Kommuniani timmisartumik angalanerit malinnaavigiuk

10

� Hydropower Plant

� UNESCO Project

�

Aluminum Smelter Project

Arctic Circle Trail

Potential Road

Arctic Circle

Heliskiing area

Apussuit Adventure Camp

Fiskeribranding_ann_final_Layout 1 13/04/12 15.20 Side 1

�

�

Kangia Camp

�

Diamonds

� Olivenite

�

Ramsar area

�UNESCO

Project

Rare Earth Elements

Road to the Icecap

International airport

Hydropower Project for Aluminum Smelter

Hydropower Project

for Aluminum Smelter

”Kalaallit Nunaanni nungusaataanngitsumik aalisarnermik pilersitsinissaq

uatsinnut pingaaruteqarpoq” - Tanja Andersen aamma Magnus Petersen

Kalaallit Nunaanni Aalisarnermi Nakkutilliisoqarfimmi sulisuupput.

Knowhow, growth and dynamics

Follow your flight in Qeqqata

Kommunia

Ineriartorneq, ilisimasaqarneq,

piumassuseqarneq

Qeqqata Kommuniani

timmisartumik angalanerit

malinnaavigiuk

www.qeqqata.gl

Namminersorlutik Oqartussani atorfiit pissanganartut assigiinngitsorpassuit pissarsiarisinnaavatit ugguuna www.nanoq.gl/ATORFIIT

INFO DESIGN · 3-2012

---

Contact www.emj-atcon.gl

South Greenland

Nicolaj Sørensen

CEO

(+299) 53 74 44

nicolaj@atcon.gl

Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011

North Greenland

Bo Eriksen

Branch Manager

(+299) 53 47 37

bo@emj.gl

Your Greenlandic Contractor

www.emj-atcon.gl

We have the

knowhow

We undertake tasks assignments in the

unpredictable Arctic and have been doing so for

more than twenty years. We effectively solve your

projects regardless of size and location.

· Mining Supplies

· Demolition Work

· Port Construction

· Blasting

· Infrastructure

· Landscaping

· Quarry Operations

· Residential Building

· Transport with own Tug and Barge

· Diving Operations

· Surveying

· Heavy Duty Concrete Constructions

11

---

Meeqqat angerlarsimaffiat

filmilioqataavoq

Filmi aliikkutassiaq Inuk – piffissami matumani

pisimasuutitaq inuit iluisigut aamma Kalaallit Nunaat

aqqusaarlugu ingerlaartutut ittoq – nunat tamalaat

filmfestivalertitsisarneranni nersornaatinik 20’nik

pissarsereerpoq. Maanna Oscarinnanniuttussat

akornannut pisinniarneqalerpoq

Christian Schultz-Lorentzen

Uummannami meeqqat angerlarsimaffianni ukiorpassuarni

qimussernermik kulturi perorsaanermut sakkutut

pitsassuartut atorneqarneranik filmit piviusulersaarutit marluk

naammagineqanngillat. Taama misigisimapput piviusulersaarutinik

marlunnik filmiliortut, amerikamiu filmiliornermi

ilitsersuisoq Mike Magidson aamma franski antropologi Jean-

Michel Huctin. Sakkut allat sunniuteqarluarnerusinnaasullu

atorlugit oqaluttuaq ersersikkumaniarneqarpoq.

Taamaalilluni meeqqat angerlarsimaffiani qimussit atorlugit

perorsaariaatsimik filmiliassamik Inuk-mik isuma pinngorpoq.

Filmi kingorna nunarsuarmi assorsuaq alutorineqartoq.

– Filmini piviusulersaarutini sulinitsinni misigisimanngilagut

anersaaq tamaat ilanngullutigu meeqqat angerlarsimaffianni

perorsaariaat immikkoorluinnaq ittumik eqqartuinitsinni. Amigaateqaratta.

Annerusumik oqaluttuarerusussimavarput naak

inuuneq aallartinnerlukkaluartoq inuuneq pitsaanerulersinneqarsinnaasoq

pinngortitamut attaveqarneq aamma nammineq

kalaallisut kultureqarnermut attaveqartilluni, Jean-Michel

Huctin oqaluttuarpoq piffissani assigiinngitsuni katillugit ukiut

sisamat Uummannami meeqqat angerlarsimaffianni suleqataasimasoq,

taamalu ajornartorsiutit tunngaviinnut assigiinngitsunut

paasinnilluarsinnaasoq.

– Pitsaanerpaamik ersersitsiumalluta filminit piviusulersaarutinit

misigissutsit saqqummiunneqartut ilaat aliikkutassiaanerusumi

atorsinnaasagut ikkippagut. Filmimi oqaluttuarineqartoq

silaannarmit tigusaanngilaq, oqaluttuanilli ilumoortunit

meeqqat angerlarsimaffianiittunit aamma Uummannap eqqaani

piniartunit tusakkavut ilanngullutigit.

– Ukiuni arlalinni filmiliassap imaanik suliaqareerluni filmiliornermillu

ingerlatsivinnut arlalinnut pilersaarutini pillugu

aningaasanik taperneqarnissamut saaffiginnissuteqartaraluarluni

iluatsitsinngitsoorluinnangajappoq. Naggataatigut iluatsitsipput

franskit filmiliornermik ingerlatsisartut arfineq-marluk

katersorpaat upernaakkut 2008 Uummanniartut immiussassat

12

siulliit isumagiartorlugit. Pilersaarusiap iluatsinnissaa nalunartoq

aallartippoq, naak akissat amigaraluaqisut.

piFFissaQ piKKunartoQ

– Suut tamarmik paatsiveqanngitsutut innerisa nalaanni ukiuunera

naajartortoq isiginnaartitsisartut ilinniarsimanngitsut,

amerlanerit Uummannami meeqqat angerlarsimaffianni najugallit

inuusuttut aamma Qaarsormiut inuusuttaat atorlugit

filmip imassaata ilai immiunneqarput, Ole Jørgen Hammeken,

filmimi pingaarnertut inuttaasoq oqaluttuarpoq nangillunilu:

– Minus 30’nik issittoq sikumi filmiliorneq filmiliortunut

imaannaanngilaq. Atugarliornertik nangillugit qimussini tupertalinni

sinittarput filmiliornermik ingerlatsisartut allat

taamaaliorusussanngikkaluaqisut, Hammeken oqaluttuarpoq

taanna nammineq Uummannami meeqqat angerlarsimaffianni

suliffeqarpoq, ningiuata Ann Andreasenip filmip piviusunngortinneqarnissaanik

ikiuulluarsimaqisoq.

Filmi aningaasat ikittuarannguit atorlugit piviusunngortinneqartoq

inunnit Uummannarmiunit annertuumik suliniaqataaffigineqarsimanngitsuuppatpiviusunngorsinnaasimanavianngikkaluarpoq,

aamma meeqqat taamak ajornanngitsigisumik

assiliiviup saavani suleqataasinnaasimanngitsuuppata. Sapaatit

akunnerni arfineq-pingasut immiussinerit ingerlapput. Tamanna

ingerlanneqarpoq ilaatigut piniartut qimussertartut 16’it

300’nik amerlanernik qimmillit suleqatigalugit minnerunngitsumillu

meeqqat angerlarsimaffiannit sulisunit pitsaanerpaamik

ikiorneqarnikkut. Pingaarnerpaallunili: Kalaallit isiginnaartitseqataasut

nalinginnaasumik pissusilersorsinnaagamik,

pikkunarsaarsinnaagamik aamma piffissaatillugu inuunermik

atuinerminnik takutitsisinnaagamik, Jean-Michel Huctin

oqaluttuarpoq, Inuk immiunneqarnerani filmiliornermi immikkut

ittunik pisoqarnera pillugu ersersitsiniaalluni, tamakkumi

oqaluttuarinissaat arlalitsigut immikkut pingaaruteqarmata.

– Inuk filmit sikumi suliarineqartut siullersaraat. Piffissami ma-

---

kAl Inuk nunarsuatsinni angallanneqarluareerpoq. Reunion

Islandimi Det Indiske Oceanimi filmifestivaleqarnerani

takutinneqarluni.

tumani pisimasuutitaq inuit iluisigut aamma Kalaallit Nunaat

aqqusaarlugu ingerlaartutut ippoq. Aamma filmiliat siullersaraat

kalaaliinnaavinnik isiginnaartitsisartunik inuttalik namminneq

oqaatsitik atorlugit oqaluttunik.

– Inuk-mi sammineqarpoq inuusuttuaqqap ajornartorsiutiminik

qaangiiartuaarnera pitsaanerusumillu inuuneqalerneranik

nuan nersumik oqaluttuaq. Inuusuttuaqqanut kikkunnulluunniit

neriuutissalimmik oqariartuuteqarpoq. Filmip ersersippaa kalaallit

qamuuna imaannaanngitsumik nukissaqartut namminneq

ajornartorsiutiminnik qaangiinissamut. Nukissaq kulturimi

tupinnaannartumi, pinngortitap inuillu ataatsimooqatigiinnerannit

pissarsiassaq.

– Tamatuma saniatigut kalaallit kulturiat nunarsuarmi sumi tamalaani

filmip takutinneqarfiani takutinniarneqarpoq. Nalunngilara

filmi Alaskami, Tropical Reunion Islandimi, Islandimi,

USAmi aamma Frankrigimi isiginnaartut arlallit qullilisut

oqaluttuamik kikkunnit tamanit ilisarineqarsinnaasumik attortinnertik

pissutigalugu.

– Aamma nunat inoqqaavi nuannaajallaatissaqarnerat ersarippoq

Kalaallit Nunaannit oqaluttuaq neriuutissalik pillugu.

Tamakkumi kalaallit pineqarsimanerinik arlalinnik ilisarinnissinnaagamik

Jean-Michel Huctin oqaluttuarpoq.

– Filmiliorneq aallartereersoq Monacop Fyrstiata Albert,

aningaasanik tapersiivoq taanna nammineq qimussernermik

aallussinissamik nuannarisaqarluarpoq. Taassuma aningaasanik

tapersiineratigut filmip naammassinissaa piviusunngortinneqarsinnaasimavoq.

Filmip qiortarneqarnera siulleq allamik

taarserneqarpoq soorlu nipilersuut atorneqartoq aamma allamik

taarserneqartoq. Taamaaliortoqarpoq Universal Picturesip

siornatigut pisortaanerata Thom Mountip innersuusinerata

kingorna. Maanna Inuk Nuummi upernarnerani takuteqqaarneqareersup

anguniagassatut tullissaa sulissutigineqaleruttorpoq.

Nunarsuarmi filmiliarineqartartunut nersornaasiuttakkap

pingaarnersaannut ilanngunneqarnissaa anguniarneqarpoq:

amerikamiut Oscarimik nersornaasiuttagaat.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012

Dk Inuk er allerede kommet vidt omkring i verden. Den

er blandt andet blevet vist på en kæmpeskærm på en

filmfestival på Reunion Island i Det Indiske Ocean.

GB Inuk has already been around the world. It has been

shown in such places as Reunion Island in the Indian

Ocean, at a film festival on a giant screen.

– Inuk nunat tamalaat akornanni blokbusterisut ingerlalersinnaanersoq

piffissap takutikkumaarpaa. Maannamut filmi takujumaneqaqaaq.

Allannerma nalaani filmi filmeriartarfinni

takuneqarsinnaasunngorlugu tunineqarpoq nunani ukunani

Tyskland, Schweiz, Østrig aamma Korea, taakkua saniatigut

USAmik isumaqatiginninniartoqarpoq. Kalaallit Nunaanni filmeriartartut

uuttuutitut atorneqarsinnaasuuppata filmeriartussat

qilanaarutissaqarput. Femtusindenit amerlanerit filmi takoreerpaat

upernaaq manna filmi Nuummi, Sisimiuni, Ilulissani,

Aasianni aamma Uummannami takutinneqarmat.

– Sivisoorujussuarmi taamaattumik takusimanngilanga. Filmi

inuit nalinginnaasumik Katuamut filmeriarneq ajortut aggersippai.

Nalinginnaasumik aatsaat filmimik perngaamik takutitsisoqartillugu

ersaattaattoqartarpoq. Kisianni Inuk takutinneqareerneri

tamaasa inuit ersaattaattarput. Naatsorsuutigisimanngikkaluarpara

inuit filmimit taamak attortitsiginissaat.

Filmimi pisut

Nuummi oqartussaasut 16-inik ukiulik Inuk (Gaaba

Petersen) biilimi sinittoq takugamikku aalajangerpaat

arnaanit imerajuttumit ataatassiaanillu nakuusertartumit

arsaarinnissutiginiarlugu avannaanilu Uummannami

meeqqat angerlarsimaffianut nasisullugu. Tassani

nannunniaq tunuarsimaartoq Ikuma (Ole Jørgen Hammeken)

naapippaa inuunermi ilaani ajornartorsiuteqarsimasoq.

Meeqqat angerlarsimaffiani arnap forstandiusup inussiarnersup

taakku marluk piniariartippai. Tamanna eqqummiilluinnartunik

pisoqarfiuvoq. Kalaallit filmiliaanni

angalanilersaarutaasumi inuit immikkuullarissut

taakku marluk uummaarissumik ilisaritinneqarput, kigaatsumimmi

imminnut qanilliartorput inuunerlu qanoq

ittuunersoq ilisimanerulerlugu.

13

---

Et børnehjem går til filmen

Spillefilmen Inuk – et samtidsdrama om en indre og

ydre rejse gennem Grønland – har vundet 20 internationale

filmfestivalpriser. Nu satses der på en Oscar-nominering

Af Christian Schultz-Lorentzen

Det var ikke nok med to dokumentarfilm om Uummannaq

Børnehjems mangeårige erfaringer med at bruge

hundeslædekulturen som et virkningsfuldt og pædagogisk

værktøj. Det følte den amerikanske filminstruktør Mike Magidson

og den franske antropolog Jean-Michel Huctin, som stod

bag tv-dokumentarfilmene. Der skulle andre og stærkere midler

til for at nå den mest fuldkomne fortælling.

Dermed blev idéen om at lave spillefilmen Inuk om børnehjemmets

slædeprojekter født. En film, som siden har taget verden

med storm.

– Vi følte ikke, at vi i dokumentarfilmene havde fået hele sjælen

med, når det gjaldt beretningen om børnehjemmets enestående

pædagogik. Der manglede noget. Vi ville gerne med endnu

større indlevelse fortælle historien om, hvordan man på trods af

en hård start på tilværelsen kan ændre sit liv til det bedre ved

at komme i kontakt med naturen og sin egen grønlandske kultur,

fortæller Jean-Michel Huctin, der i forskellige perioder har

arbejdet sammenlagt fire år på børnehjemmet i Uummannaq,

og dermed havde en særlig forståelse for de mange konflikters

dybere kulturelle rod.

– For at nå det bedste udtryk kombinerede vi det autentiske fra

dokumentarfilmene med de følelser, man kan lægge ind i en

spillefilm. Manuskriptet, som vi skrev sammen, var ikke grebet

ud af luften, men inspireret af de mange sande historier, vi

kendte til fra børnehjemmet og blandt fangerne i Uummannaq,

fortæller Jean-Michel Huctin.

Efter flere års arbejde på manuskriptet og en række forgæves

henvendelser til produktionsselskaber om finansiel støtte var

projektet ved at kuldsejle. Men til sidst lykkedes det filmparret

at samle et hold på syv franske filmfolk, der i foråret 2008 drog

til Uummannaq for at få de første optagelser i hus. Et surrealistisk

forehavende tog sin begyndelse, selv om der dårligt var

penge til salt til ægget.

en Hård tid

– Under kaotiske forhold fik filmholdet i senvinteren skudt

scener med amatørskuespillere, hvor det fleste var helt unge

teenagere fra børnehjemmet i Uummannaq by og bygden Qaarsut,

fortæller Ole Jørgen Hammeken, der spiller den mandlige

hovedrolle i filmen og fortsætter:

– Især filmarbejdet ”on location” på havisen med temperaturer

ned til minus 30 grader var en udfordring for filmholdet. De

måtte udstå strabadser med overnatninger i slædetelte, som ingen

andre filmkolleger formentlig ville have tolereret, fortæller

Hammeken, der selv er medarbejder ved Uummannaq Børnehjem,

hvis forstander, Ann Andreasen, har bistået til realiseringen

af filmen.

– Filmen, der blev til på et ekstremt lille budget, var aldrig

---

levet til virkelighed, hvis det ikke havde været for den store

velvilje fra folk i Uummannaq, og at børnene så let kunne agere

foran et filmkamera. Det tog otte uger at få optagelserne i hus.

Det skete blandt andet i samarbejde med 16 fangere med hundeslæde

og mere end 300 hunde samt ikke mindst uvurderlig

hjælp fra børnehjemmet og de ansatte her. Men allervigtigst: de

grønlandske skuespillere formåede at være naturlige, dramatiske

og fulde af liv, når det var påkrævet, fortæller Jean-Michel

Huctin, som fremhæver særlige filmiske milepæle ved Inuk,

hvis historie samtidig har betydning på flere planer.

– Inuk er den første ”road movie” på is. Et stærkt samtidsdrama

om en indre og ydre rejse gennem Grønland. Og den første film

udelukkende med grønlandske skuespillere, som taler på sit

eget sprog.

– Inuk fortæller en positiv historie om en teenager, der med succes

overvinder sine problemer og foretager et skift til noget bedre i sit

liv. Det er et fantastisk budskab om håb til alle unge mennesker.

Filmen viser, at grønlændere har en fantastisk indre styrke til

at overkomme sine egne problemer. En styrke, der ligger i den

fantastiske kultur, som bringer natur og mennesker sammen.

– For det andet bliver den grønlandske kultur kendt vidt og

bredt over hele verden, hvor filmen vises. Jeg har ved forevisninger

af filmen set mænd og kvinder græde i blandt andet

Alaska, Tropical Reunion Island, Island, USA og Frankrig, fordi

de blev rørt af historiens simple og universelle autenticitet.

– Endelig har mange oprindelige folk udtrykt glæde over en

positiv historie fra Grønland. De forstår i særlig grad filmens

budskab, da de på mange måder er i den tilsvarende situation

som grønlænderne, siger Jean-Michel Huctin.

store ForVentninGer

Undervejs har filmen modtaget økonomisk støtte fra selveste

Fyrst Albert af Monaco, der selv er en ivrig hundeslædekører.

Donationen gjorde det muligt at redigere filmen færdig. Efter

den første filmversion blev en ny klippet, ligesom Inuk fik tilført

en anden musik. Det skete efter anvisninger fra den tidligere

direktør for Universal Pictures, Thom Mount. Næste mål for den

endelige udgave af Inuk, der havde verdenspremiere i Nuuk i

foråret, arbejdes der lige nu hårdt på. En nominering til verdens

mest prestigefyldte filmhæder: den amerikanske Oscarpris.

Om Inuk vil blive en international blokbuster på sine egne

usædvanlige præmisser kan kun tiden vise. Foreløbig har der

været rift om filmen. Den er i skrivende stund allerede solgt til

biografdistribution i Tyskland, Schweiz, Østrig og Korea, mens

der forhandles med USA. Og hvis biografpublikummet i Grønland

kan bruges som en måler, så har biografgængerne noget

at se frem til. Mere end fem tusinde så filmen, da den i foråret

gik sin sejrsgang med forevisninger i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat,

Aasiaat og Uummannaq.

– Jeg har ikke set noget lignende i lang tid. Filmen tiltrak folk,

der normalt ikke kommer til Katuaq for at se film. Som regel er

der kun bifald ved premieren. Men med Inuk var der bifald ved

slutningen af alle filmforevisninger. Jeg havde ikke forventet,

at folk ville blive så berørt af filmen, siger Bill Bering, leder af

biografen i Katuaq i Nuuk.

HandlinG

Da myndighederne i Nuuk finder den 16-årige Inuk

(Gaaba Petersen) sovende i en bil, beslutter de at fjerne

ham fra hans alkoholiserede mor og voldelige stedfar

og sende ham til et børnehjem i Uummannaq i Nordgrønland.

Der møder han den reserverede isbjørnejæger

Ikuma (Ole Jørgen Hammeken), der også har en problematisk

fortid.

Børnehjemmets venlige forstanderinde sender de to på

en fangstrejse. Den udvikler sig til en usædvanlig odyssé.

Som et grønlandsk svar på en road movie giver filmen et

indlevende portræt af de to enere, der gradvis nærmer

sig hinanden og bliver klogere på sig selv og livet.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 15

---

kAl Filmimi pingaarnertut inuttat marluk Ikuma (Ole Jørgen

Hammeken) aamma Inuk (Gaaba Petersen) Uummannap

eqqaani sikumi.

A children’s home in the movies

The feature film Inuk – a contemporary drama about an inner

and outer journey through Greenland – has won 20 international

film festival awards. Focus is now on an Oscar nomination

By Christian Schultz-Lorentzen

Two documentaries about Uummannaq Children’s

Home’s many years of experience using the dog sledding

culture as an effective, pedagogic tool were not enough. This

was the sentiment of the American film director Mike Magidson

and the French anthropologist Jean-Michel Huctin, who were

behind the TV documentaries. Other, stronger means were required

in order to give the most perfect account.

Thus the idea of making Inuk, a feature film about the sledding

projects at the children’s home, was born. A film that has since

taken the world by storm.

– We did not feel that the documentaries had fully revealed the

whole essence in their account of the children’s home’s unique

pedagogy. Something was missing. We wanted to tell the story

about how you can change your life for the better, despite a difficult

start, by coming into contact with nature and your own

Greenlandic culture, says Jean-Michel Huctin. He has worked

a total of 4 years, split over several periods, at the children’s

home in Uummannaq, so he has a special understanding of the

deep, cultural roots behind the many conflicts.

– To attain the best expression, we combined the authenticity

from the documentaries with the emotions you can put into

a feature film. The script, which we wrote together, was not

pulled out of thin air, but inspired by the many true stories we

knew from the children’s home and from among the hunters of

Uummannaq, tells Jean-Michel Huctin.

After several years of work on the script and a series of fruitless

approaches to production companies for financial support, the

project was floundering. In the end, the film couple succeeded

16

Dk Filmens to hovedpersoner Ikuma (Ole Jørgen

Hammeken, t.h.) og Inuk (Gaaba Petersen) i en scene på

isen ud for Uummannaq.

GB The film’s two main characters, Ikuma (Ole Jørgen

Hammeken, right) and Inuk (Gaaba Petersen) are seen

here in a scene on the ice near Uummannaq.

in bringing together a team of seven film people who, in the

spring of 2008, left for Uummannaq to start filming. A surrealistic

enterprise started, although there were hardly two coins to

rub together.

Hard times

– In late winter, under chaotic conditions the film team shot

scenes with amateur actors, most of them quite young teenagers

from the children’s home in the town of Uummannaq and

the village of Qaarsut, tells Ole Jørgen Hammeken, who plays

the lead male role in the film and continues:

– Particularly the film work on location on the sea ice, with

temperatures of down to minus 30 degrees, was a challenge for

the film team. They spent nights in sled tents, suffering hardships

which none of their colleagues would probably have put

up with, says Hammeken. He works at the Uummannaq Children’s

Home, whose principal, Ann Andreasen, has helped to

make the film happen.

– The film, which was made on an extremely small budget,

would never have become a reality without the great goodwill

of the people of Uummannaq or the ability of the children to

act so easily in front of the cameras. Filming took eight weeks,

during which time we worked together with 16 hunters with

dogsleds and more than 300 dogs. We received invaluable assistance

from the children’s home and the staff there. But most

important of all: the Greenlandic actors managed to be natural,

dramatic and full of life, when it was necessary, tells Jean-

Michel Huctin, who emphasizes special cinematographic mile

---

stones in Inuk, which tells a story on several levels.

Inuk is the first ”road movie” on ice. It is a strong, contemporary

drama about an internal and an external journey through

Greenland. And it is the first film with exclusively Greenlandic

actors speaking their own language.

– Inuk tells a positive story about a teenager who successfully

solves his problems and makes a positive change in his life.

It is a fantastic message about hope for all young people. The

film shows that Greenlanders have a wonderful inner strength,

enabling them to overcome their own problems. This strength

comes from their fantastic culture, which brings nature and

man together.

– Furthermore, the Greenlandic culture will become known

all around the world, wherever the film is shown. I have seen

showings of the film where men and women cried, for example

in Alaska, Tropical Reunion Island, Iceland, USA and France,

because they were touched by the simple, universal authenticity

of the story.

– Finally, many indigenous people have expressed pleasure in

seeing a positive story from Greenland. They in particular understand

the film’s message, because in many ways they are in

a similar situation as Greenlanders, says Jean-Michel Huctin.

On its way, the film has received financial support from Prince

Albert of Monaco, who is a fervent dog sled driver. This donation

made it possible to complete the editing of the film. After

the first cut of the film, a new version was cut and different

music was added to Inuk. This was done after instructions

from the former president for Universal Pictures, Thom Mount.

At present, a lot of work is going into the next goal for the final

version of Inuk, which had its world premier in Nuuk this

spring: A nomination for the world’s most prestigious film

award, the American Oscar.

kAl Frankrigimi Paris Polar Filmfestivalimit Inuup

peqataaffigisaani. Saamimmiit filmimi ilitsersuisoq Mike

Magidson, festivalimi pisortaq Jean-Luc Albouy, filmimi

pingaarnertut inuttaasut marluk Gaba Petersen aamma

Ole-Jørgen Hammeken kiisalu produceri allaqataasorlu

Jean-Michel Huctin.

Dk Fra den franske Paris Polar Filmfestival, hvor Inuk

deltog. Fra venstre filmens instruktør Mike Magidson,

festivaldirektør Jean-Luc Albouy, filmens to

hovedrolleindehavere Gaba Petersen and Ole-Jørgen

Hammeken samt producer og medforfatter Jean-Michel

Huctin.

Whether Inuk will become an international blockbuster on its

own, unusual terms, only time will tell. So far, the film has

been in great demand. At the moment of writing, it has already

been sold for distribution in cinemas in Germany, Switzerland,

Austria and Korea, while negotiations are ongoing with the

USA. And if audiences in Greenland are anything to judge by,

cinema goers have something to look forward to. More than

five thousand saw the film this spring, as it was shown on its

triumphant tour of screenings in Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Aasiaat

and Uummannaq.

– I have not seen anything like this for a long time. The film

drew in people who would not normally go to the cinema in

Katuaq. Usually, there is only applause at a premier. But with

Inuk, there was applause at the end of every screening. I did

not expect people to be so touched by the film, says Bill Bering,

manager of the cinema in Katuaq, Nuuk.

tHe plot

When the authorities in Nuuk find 16-year old Inuk

(Gaaba Petersen) sleeping in a car, they decide to remove

him from his alcoholic mother and violent stepfather and

send him to a children’s home in Uummannaq in North

Greenland. Here, he meets the reserved polar bear hunter

Ikuma (Ole Jørgen Hammeken), who has also had a

problematic past.

The children’s home’s friendly headmistress sends the

two of them on a hunting trip. It turns into an unusual

odyssey. This Greenlandic equivalent of a road movie

presents a portrait of the two loners, who gradually become

closer and learn more about themselves and about

life.

GB From the French Paris Polar Film Festival, in which

Inuk took part. From the left, the film’s director Mike

Magidson, festival director Jean-Luc Albouy, the film’s

two leading actors Gaba Petersen and Ole-Jørgen

Hammeken with producer and co-writer, Jean-Michel

Huctin.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 17

---

Greenland Mining Services A/S (GMS) is a Greenlandic Contracting Company with offices in Nuuk,

the capital of Greenland and Qaqortoq in South Greenland.

The Company is specialized in the minerals industry and offers a wide range of professional services

to domestic and foreign companies working in Greenland. The Company provides turn-key solutions

as well as specific services within traditional contracting, construction, diamond drilling, rock

blasting, marine operations, diving, camp solutions, catering, consulting, logistics and various other

tasks. The Company´s staff and workforce count almost 100 people, all with heavy experience in

arctic operations and our specialty is to find solutions to difficult projects at isolated places with

difficult logistics.

Our fleet of major equipment includes a diving / tug boat, 3 landing crafts and 5 barges with up to

800 tons capacity, 50 pcs of contracting equipment including excavators, wheel loaders, drill rigs,

trucks, dumpers etc. and we will always be able to make the right piece of equipment available to

meet our customer’s requirement.

For further information on our services please contact Mr. Arent Heilmann at:

Greenland Mining Services A/S

P.O. Box 821, 3900 Nuuk, Greenland

18 E-mail: info@gms.gl, Telephone: +299 327913, Facsimile: +299 327914, www.gms.gl

Your gateway to exploration-

and mining services in Greenland

---

Prinsesse

sulinngiffeqaraangat

Allattoq: Niels Ole Qvist

Mary Donaldsonip 2000-imi kunngissaq Frederik naapimmagu

arnamut Australiamiumut tassunga allanngorneq

tupinnartoq aallartippoq. Nalinginnaasumik inuuneqarnermiit

tusagassiortunit sammiuarneqalerneq sungiunniartariaqar

simavaa.

Taamaappoq aamma aasaq manna sinerissap alianaatsuanut

Ilulissanut tikeraarami ”Kammagiitta”-mik suliniutini – Kalaallit

Nunaanni Naalakkersuisut suleqatigalugit Kalaallit Nunaanni

tamarmi atuarfinni ulluuneranilu paaqqinnittarfinni atuutilersinneqartoq

– nittarsaakkiartorlugu.

Kronprinsesseli (pisortatigoortumik pisussat) saniatigut inuttut

eqqissisimaarnissamut aamma periarfissinneqarpoq – assiliisartunit

alapernaatsunit alaatsinaanneqarnani.

Kimmikkaat sikaavimmut toqqorlugit kamippannik pisuutinik

taarserneqarput. Kjolit siilikiusut qarlinnik nungullarsimasunik

natsamillu nuersakkamik taarserneqarput.

– Akunnittarfipput tusaamasanut toqqorfissaqqissuuvoq, Maryllu

akunnittarfimmi najugaqarnermini immikkut pisinnaatitaaffik

tamanna pingaartittorujussuuaa, akunnittersiup pisortaa

Erik Bjerregaard Ilulissani Hotel Arcticimeersoq oqaluttuarpoq.

Kunngikkormiunik tikeraartoqarnermi ulloq siulleq inuttut

nammineerluni suliassanuinnaq immikkoortinneqarsimavoq.

Mary ilaatigut Kangia sinerlugu pisuttuarpoq ualillu ilaani

saqisuni Caroline Heering seqinnarissuup ataani akunnittarfiup

aneerasaartarfianeeqatigalugu. Tamatumani mailisinik allannissaq

iluliarsuarnillu alutornartunik sarsuajuartunik assileeqattaarnissaq

aamma piffissaqarfigineqarput.

Aqaguani pisortatigoortumik pisussat (nunaqarfimmi Saqqami

atuarfimmut meeqqerivimmullu pulaarneq) naammassereermata

– kingumut tusagasiortunit alaatsinaanneqarani – Sermeq

Kujallermut nunarsuup affaani avannarlermi sermit iigartartut

annersaannut timmisartuunneqarpoq.

Air Greenlandip qulimiguulianik Bell 212-imik angalaarnermi

sermersuaq tikinneqarpoq, tassanilu Mary ilaqutariit assiutaannut

ilannguttussanik assiliisaqattaarpoq.

pisiniarFilerisoQ

Maryp Kalaallit Nunaannut tikeraarnerani ullut pingajuanni

Ilulissani arnat qimarnguiannut pulaarnissaq pilersaarutaasoq

taamaatiinnarneqarpoq. Tamatumunnga taarsiullugu piffissaq

pisiniarnermut – The Glacier Shopimi – atorneqarpoq, aalisariarlunilu

angalaarnermut iluatsitsilluni saarullinnik marlunnik

pisaqarfigisaanut.

Ualikkut qiiakujulluni anusinngorsimananili akunnittarfimmut

uterpoq pisanilu iggavimmut tunniullugit. Saarulliit unnuk

taanna pisortatigoortumik nerersuarnermut sassaalliutissanullu

umimmaap neqaanik qalunermut uutamik uillunillu imaqartumut

qilanaartaartutit atorneqarlutik.

Maryp piffissap ilaa tamaginnit malinnaavigineqarsinnaanani

Hotel Arcticip qimuttuutaanut atorpaa.

kAl Mary meeqqanit sunnerneqaatigilluakkaminik nuannarineqartorujussuuvoq.

Dk Mary var populær blandt børnene, som hun gik direkte i hjertet på.

GB Mary was popular with the children and immediately won their hearts.

Qimmiaraq sapaatip-akunnerinik aqqanililik immikkut ittumik

nuannarisorujussuanngorpaa, tamannalu qimmiaqqap akunnittarfiup

pisortaanit Erik Bjerregaardimit tunissutigineqarneranik

kinguneqarpoq.

– Akunnittarfiup kronprinsessemut tunissutissaraa, taannalu

soorunami Marymik ateqassaaq. Uternissaata tungaanut parilluarniarlugu

neriorsuivugut, Erik Bjerregaard oqarpoq.

Akunnittarfimmi malunnaarsaarneq Maryp aamma iluarusuutigaa.

Ullaakkut allat tamaasa assigalugit ataatsimut ullaakkorsiutinik

ullaakkorsioqataasarpoq, nunanillu allanit tikeraat

ilarpassuinit arnamik tusaamasanik tusagassiortartut assiliortorneqarnerpaartaasa

ilaannik akunerminniittoqarnerani paasineqanngisaannarpoq.

meeQQat ilaassapput

Suluup tusagassiortua kronprinsessep ilassilluarneqarneq pillugu

oqaloqatiginissaanut periarfissarsivoq. Pingaartumillu

atuarfinni meeqqerivinnilu meeqqanit ilassiorneqarnini maluginiarsimavaa.

– Meeqqatta soorunami Kalaallit Nunaat erniinnaq takusariaqaraat

Frederik oqarfigaara, tamannalu qilanaarisorujussuuara,

Mary oqarpoq, inuiaallu kalaallit asanninnerat akillugu Frederik

peqatigalugu marluliaatitik, Vincent aamma Josephine,

kalaallisut aamma atsersimallugit Minimmik Ivalomillu.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 19

NIELS OLE QVIST

---

Når prinsessen

holder fridag

Af Niels Ole Qvist

Da Mary Donaldson i 2000 mødte kronprins Frederik,

begyndte en utrolig forvandling for den australske kvinde.

Fra at leve et almindeligt liv har hun måttet vænne sig til konstant

at være i pressens søgelys.

Det var også tilfældet, da hun denne sommer besøgte kystens

perle, Ilulissat, for at markedsføre sit Fri for Mobberi-projekt

”Kammagiitta”, som – i et samarbejde med naalakkersuisut

(Grønlands regering) – er blevet implementeret i skoler og daginstitutioner

over alt i Grønland.

Men kronprinsessen fik heldigvis også (udenfor det officielle

program) lejlighed til at nyde privatlivets fred – uden at være

fanget ind af nysgerrige kameralinser.

Stiletterne røg ind i skabet og blev udskiftet med vandrestøvler.

De kongelige silkekjoler blev afløst af slidte jeans og en strikket

tophue.

– Vores hotel er lidt af et hide-away-sted for kendte, og det privilegium

satte Mary stor pris på under sit ophold på hotellet,

fortæller direktør Erik Bjerregaard fra Hotel Arctic i Ilulissat.

Den første dag af det royale besøg var afsat udelukkende til

private gøremål. Mary var blandt andet på en gåtur langs Isfjorden,

og en del af eftermiddagen tilbragte hun sammen med hofdamen

Caroline Heering på hotellets terrassse i det strålende

solskin. I liggestolen blev der også tid til at sende mails og tage

fotos af de spektakulære isbjerge, som i en evig strøm flød forbi

på fjorden.

Da det officielle program var overstået næste dag (med besøg

på en skole og en børnehave i bygden Saqqaq), blev hun – igen

uden for pressens søgelys – fløjet hen over Sermeq Kujalleq

(Jakobshavn Isbræ), som er den nordlige halvkugles mest aktive

gletsjer.

Turen i Air Greenlands Bell 212-helikopter fortsatte ind til Indlandsisen,

hvor Mary tog fotos til familiealbummet.

på sHoppinG

På Marys tredje dag i Grønland blev et planlagt besøg i et krise-

20

hjem for kvinder i Ilulissat aflyst. Tiden blev i stedet brugt på at

shoppe – i The Glacier Shop – og på at tage på fisketur på Isfjorden,

hvor hun var så heldig at fange to torsk.

Lettere forfrossen, men ved godt mod, vendte hun ud på eftermiddagen

tilbage til hotellet og afleverede fangsten i køkkenet.

Torskene kom samme aften til at indgå i den officielle festmiddag

som en appetitvækker til menuen, som i øvrigt bestod af

blandt andet friteret moskusfilet og blåmuslinger.

Skjult for offentlighedens øjne tilbragte Mary også en del tid

sammen med Hotel Arctics slædehunde.

Særligt forelsket blev hun i en lille, 11 uger gammel hvalp,

som det endte med, at hoteldirektør Erik Bjerregaard forærede

hende.

– Det er hotellets gave til kronprinsessen, og den skal selvfølgelig

hedde Mary. Vi har lovet at passe godt på den, til hun kommer

tilbage, siger Erik Bjerregaard.

Diskretion fik Mary også lov til at nyde på hotellet. Om morgenen

valgte hun at indtage sin morgenmad ved samme buffet

som alle andre, og mange af de udenlandske gæster opdagede

aldrig, at der blandt dem befandt sig en af kendis-pressens mest

fotograferede kvinder.

Børnene sKal med

Suluks medarbejder fik lejlighed til at tale med kronprinsessen

på tomands-hånd om den overvældende modtagelse. Især hæftede

hun sig ved den måde, hvorpå hun var blevet modtaget af

børnene på skoler og i børnehaver.

– Jeg har talt med Frederik om, at vores børn selvfølgelig også

snart skal se Grønland, og det glæder jeg mig meget til, lød det

fra Mary, som sammen med Frederik har gengældt det grønlandske

folks kærlighed ved at give deres tvillinger, Vincent og

Josephine, de grønlandske mellemnavne Minik og Ivalo.

---

The princess takes a holiday

By Niels Ole Qvist

When Mary Donaldson met Crown Prince Frederik in

2000, the Australian woman underwent an incredible

transformation. In order to live a normal life, she has had to get

used to constantly being in the public eye.

This was also the case, when she visited the gem of the coast,

Ilulissat, this summer to promote her No Bullying Project ”Kammagiitta”,

which has been implemented in schools and day care

facilities all over Greenland in cooperation with the Government

of Greenland.

But the Crown Princess fortunately found the time (outside

the official programme) to enjoy some privacy - without being

caught by nosy camera lenses.

Her stiletto heels were put away and she changed into hiking

boots. The royal silk dresses were replaced by worn jeans and a

woolly hat.

– Our hotel is something of a hide-away for celebrities and

Mary appreciated this privilege during her stay at the hotel,

tells director Erik Bjerregaard from Hotel Arctic in Ilulissat.

The first day of the royal visit was dedicated to private activities.

Mary went for a walk along the Ice Fjord and she spent a

part of the afternoon on the hotel’s terrace in bright sunshine

in the company of lady-in-waiting Caroline Heering. From the

lounge chair there was time to send e-mails and take photos of

the spectacular icebergs that constantly drift by on the fjord.

Next day, after the official programme (a visit to a school and a

day care centre in the village of Saqqaq), she was – again out of

the public eye – flown over Sermeq Kujalleq (Jakobshavn Glacier),

which is the northern hemisphere’s most active glacier.

The trip in Air Greenland’s Bell 212 helicopter continued on to

the inland ice, where Mary took photos for the family album.

sHoppinG

On Mary’s third day in Greenland, the scheduled visit to a cri-

kAl Maryp meeqqat ittoortut ilassiorai.

Dk Mary hilser på et par betuttede børn.

GB Mary greets a couple of star struck children.

sis centre for women in Ilulissat was cancelled. The time was

spent shopping instead – in The Glacier Shop – and on a fishing

trip to the Ice Fjord where the Crown Princess was fortunate

enough to catch two cod.

Slightly frozen, but in good spirits, she returned to the hotel in

the afternoon and handed her catch over to the kitchen. The

cod was later part of the official dinner where it was served as

an appetizer to the menu which included deep-fried fillet of

musk ox and common mussels.

Out of the public eye, Mary also spent some time with Hotel

Arctic’s sled dogs. She fell in love with a small, 11 week old

puppy and hotel director Erik Bjerregaard ended up by giving

it to her.

– It is the hotel’s gift to the Crown Princess and of course it will

be named Mary. We have promised to take good care of it, until

she returns, says Erik Bjerregaard.

Mary was also able to enjoy some discretion at the hotel. In the

morning, she chose to take breakfast at the same buffet as all

the others and many of the foreign guests never noticed that

among them was one of the tabloid presses’ most photographed

women.

WitH tHe CHildren

Suluk’s reporter had the opportunity to speak with the Crown

Princess alone about the overwhelming reception. She particularly

noticed the way she was received by the children in

schools and day care centres.

– I have said to Frederik that of course our children should

see Greenland soon and I am really looking forward to it, said

Mary. She and Frederik have reciprocated the love of the Greenlandic

people by giving their twins, Vincent and Josephine, the

Greenlandic names Minik and Ivalo as middle names.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 21

---

headhouse

22

Hotel Qaqortoq

4-star hotel with authentic Greenlandic flair

and modern conference facilities

in South Greenland’s friendliest and most colorful town

Hotel Qaqortoq

P. O. Box 509 3920 Qaqortoq

Tel. + 299-64 22 82 Fax: + 299-64 12 34

www.hotel-qaqortoq.gl mail@hotel-qaqortoq.gl

All kinds of business

All sorts of people

All types of cases

All areas of work

All aspects of law

One law firm

Nuna Advokater A/S

Qulliler�k 2, 6.

Postboks 59

3900 Nuuk

Tel: (299) 32 13 70

email: email@nuna-law.gl

www.nuna-law.gl

PRIVATHOSPITALET KOLLUND

Højt informationsniveau, omsorg, ro, tryghed

- et personligt tilpasset behandlingsforløb

Højt specialiseret kirurgi og avanceret teknik med fokus

lagt på patientsikkerhed og hurtig restituering.

Specialområder:

Ortopædkirurgi

kunstigt hofte- og knæled

Idrætsskader

Artroskopi - kikkertoperation af led

Rygkirurgi

Neurokirurgi

Organkirurgi

Laparoskopi - kikkertoperation af maven

Endoskopi - kikkertundersøgelse af mave og tarm

Urologi - kikkertundersøgelse af blære og prostata

Plastikkirurgi / kosmetisk kirurgi

Åreknude- og karkirurgi

Øre-næse-Hals

Ultralydsundersøgelser

MR-scanning - inkl. artrografi / ledundersøgelse

Anæstesiologi

Hjertemedicin

Arbejds-EKG

Ekkokardiografi - ultralydsundersøgelse af hjertet

Helbredsundersøgelser

Gynækologi - inkontinens

Telefon: 74 30 11 30

www.privathospitaletkollund.dk

NIELS OLE QVIST

---

Royal Arctic Logistics provide the following

services in all Greenlandic ports:

· Port agency

· Stevedoring

· Crew change

· Visa applications

· Accommodation

· Provision and Catering

· Service and supplies

· Cargo transport by air and sea

· Customs documentation

– your agent in all of Greenland

Royal Arctic Logistics are

located in the 13 largest

ports in Greenland, and

our main office is in Nuuk

Royal Arctic Suluk Logistics #03 Air Greenland A/S – Inflight P.O. Magazine Box 8100 2012 9220 Aalborg Ø Tel. +45 99 30 32 34 – P.O. Box 1629 3900 Nuuk Tel. +299 34 92 90 – 23 www.ralog.dk

---

inuit pilluGit nutaarsiassat naatsut | Kort nYt om naVne | BrieF neWs aBout names

Leiff Josefsen

24

René Dif, Aquami erinarsortartoq,

Nuummi nipilersoqatigiit tusaamasat

peqatigalugit tusarnaartitsigami tammajuitsortaarpoq.

Tikeraarnermini assaqqumi

iluatungaatigut nannumik kakiortippoq.

Nipilersoqatigiit nuannarineqaqisut Kalaallit

Nunaat alutoreqaat. Erinarsortuata Lene

Nystrømip pilersaarutigaa uini Søren Rasted

meeqqatillu peqatigalugit nunatsinnut takornariarnissartik.

René Dif, sanger i Aqua, sikrede sig et

varigt minde, da han med det kendte

band gav koncert i Nuuk. Under besøget fik

han tatoveret en isbjørn på sin venstre over-

Aaja Chemnitz allaffissornermik ilinilinniagartooq 34-nik ukiulik nunatsinni

Jørgen Chemnitz

Jørgen Chemnitz tusagassiortoq

assiliisartorlu nunanit allanit alaatsinaanneqarpoq.

Ukioq manna siusinnerusukkut

Ilulissani Knud Rasmussenip illuani

saqqummersitai Budapestimi etnografisk

Museumimi takutinneqarput nunatsinni

silaannaap allanngoriartornera qulequtarineqarluni.

Chemnitzip saqqummersippai inunnit

assilisat arlaqartut kiisalu Ilulissani innuttaasunit

video atorlugu apersuinerit 23-t.

Jørgen Chemnitz, journalist og fotograf,

har udlandets opmærksomhed.

Tidligere på året blev hans faste udstilling

i Knuds Rasmussens Hus i Ilulissat vist på

det etnografiske Museum i Budapest i for-

arm. Succesbandet var vilde med Grønland.

Ifølge forsangeren, Lene Nystrøm, er det

planen – sammen med ægtemanden Søren

Rasted og deres børn – at besøge Grønland

som turister.

René Dif, singer with Aqua, acquired

a lasting memento when he gave a

concert in Nuuk with the famous band. During

the visit he got a polar bear tattoo on his

left upper arm. The successful band adored

Greenland. According to Lene Nystrøm who

is the lead singer, she and her husband

Søren Rasted intend to re-visit Greenland as

tourists together with their children.

aaja Chemnitz

rené dif

siullersaallu meeqqat illersuisuattut ukiuni

pingasuni atorfinitsinneqarpoq. Meeqqat illersuisuata

meeqqat atugarliortut immikkut

pisariaqartitsisut atugaat sammisussaavai.

Taassuma saniatigut meeqqat illersuisuat

nammineerluni meeqqat atugaat pillugit

suliniuteqartassaaq, soorlu aamma nunatsinni

FN-ip meeqqat pillugit isumaqatigiissumik

naammassinninnersugut nakkutigissallugu.

Aaja Chemnitz, 34-årige cand. scient.

adm., er blevet ansat som landets

første børnetalsmand for en tre-årig periode.

Børnetalsmanden skal have fokus på vilkårene

for udsatte børn med særlige behov.

bindelse med et tema om klimaforandringer

i Grønland. Chemnitz´ udstilling består af en

række portrætfotos samt 23 videointerviews

med lokale borgere i Ilulissat.

Jørgen Chemnitz, journalist and photographer,

has attracted interest from

abroad. Earlier this year, his permanent exhibition

in Knud Rasmussen’s House in Ilulissat

was shown at the Ethnographic Museum

in Budapest in connection with a theme concerning

climate changes in Greenland. The

Chemnitz exhibition consists of a series of

portrait photos and 23 video interviews with

locals from Ilulissat.

Leiff Josefsen

Derudover kan børnetalsmanden på eget initiativ

tage sager op om børns vilkår, ligesom

det skal overvåges om Grønland lever op til

FN’s Børnekonvention.

Aaja Chemnitz, 34-year old MSc. in

administration, has been appointed

the country’s first spokesperson for children

for a three year period. The children’s

spokesperson is to focus on conditions for

marginalized children with special needs.

Furthermore, the children’s spokesperson

will ensure that Greenland lives up to UN’s

convention for children and she will also look

into cases concerning children’s conditions

on her own initiative.

---

inuit pilluGit nutaarsiassat naatsut | Kort nYt om naVne | BrieF neWs aBout names

Christian Schultz-Lorentzen

Inuuteq Holm Olsenip ukiut arfineq

marluk sinnerlugit nunanut allanut

allaffimmi pisortaasimasup atorfini, ukiumut

akissarsiat 700.000 koruuninit sinneqartut

angalasarnerujussuarlu tunuppai. Atorfini

sulisussarsiuunneqarmat qinnuteqaqqinngilaq.

Imaanngilaq suliara nuannarinnginnakku.

Allanik takusaqarusuppunga allanillu

misiliillunga, Inuuteq Holm Olsen oqarpoq.

Inuuteq Holm Olsen, gennem mere

end syv år direktør for Udenrigskontoret,

har sagt farvel til chefkontoret, en

årsløn på over 700.000 kroner og et hektisk

rejseliv. Han genansøgte ikke sin stilling,

da den blev slået op. Jeg er ikke utilfreds

Minik Rosing ujarassiornermi ilisimatooq

ilisimatuussutsikkullu sulinermini

nunani tamalaani ilisimaneqartoq

Anne Sofie Hardenberg nunatta

pissaritaanik immikkut ilisimasalik

iganermullu ilitsersuusianik atuakkiortoq

nunatsinni naasunik akuutissanik katersinermi

ilisimasanik siammarterivoq, ingammik

kuanninik. Hardenbergip igasoq Henri Lee

kulturi pillugu atuagaq iganissamullu ilitsersuusiaq

»Mamaq« nunatsinni naasunik iganissamut

ilitsersuusianik 500-nit sinneqartunik

imaqartoq suliarimmagu ikiorpaa.

Anne Sofie Hardenberg, ekspert i

grønlandske råvarer og kogebogsforfatter,

slår nu et slag for at udbrede kendskabet

til håndplukkede vilde krydderurter

fra Grønland – især kvan. Hardenberg har

med arbejdet. Jeg ønsker blot at skifte udsyn

– prøve kræfter med noget andet, siger

Inuuteq Holm Olsen.

Inuuteq Holm Olsen, director for the

foreign office for seven years, has

said goodbye to the management office, an

annual wage of more than DKK 700,000 and

a busy travel schedule. He did not re-apply

for his position when it was advertised. “I

am not dissatisfied with the work. I just want

to change perspective – to try my hand at

something different,” says Inuuteq Holm

Olsen.

minik rosing

inuuteq Holm olsen

nunarput pillugu suliniuteqartuartarpoq.

Maannakkut nutaamik atuuffeqalerpoq. Ilisimatusarfiup

siulersuisuini nutaani ilaasortanngorpoq.

Rosing nunarsuarmi tamarmi

ilisimatusarfinnit oqalugiaqqutittuartarpoq,

nunatsinnilu ilisimatuussutsikkut suliaqarluarnerpaat

ilagalugu.

Minik Rosing, professor i geologi og

internationalt kendt for sin forskning,

er altid mand for at stille op for Grønland. Nu

har han påtaget sig endnu et hverv. Nemlig

som medlem af den nye bestyrelse for Grønlands

universitet – Ilisimatusarfik. Rosing er

en efterspurgt foredragsholder på alverdens

anne sofie Hardenberg

bistået fusionskokken Henri Lee med kultur-

og kogebogen ”Mamaq” med mere end 50

opskrifter med grønlandske urter.

Anne Sofie Hardenberg, expert in

Greenlandic food and writer of cook

books is now promoting knowledge of

handpicked wild herbs from Greenland – especially

angelica. Hardenberg has assisted

fusion-chef Henri Lee with “Mamaq”, a

culture cook-book with more than 50 recipes

using Greenlandic herbs.

universiteter og en af rigets største forskerkapaciteter.

Minik Rosing, professor of geology

and internationally famous for his

research, is always ready to stand for Greenland.

He has now taken on another task. He

has become a member of the new board

for Greenland’s university – Ilisimatusarfik.

Rosing is a popular speaker at universities

all over the world and one of the greatest

research capacities in the realm.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 25

Leiff Josefsen

---

26

Tel.: +299 70 1234

www.banken.gl

Dalede

Nyrer

Rest

Kan du gætte hvad vi er ?

Kampplads

Midt i

MARTS

Træværk

3 Unger

1 ✎

Fartøj

Med det

samme

Grine

Til tiden

Forbund Ens

Tyveri

GREENLAND SURVEY

www.asiaq.gl

+

4

2

5

-s

6

Svar:

Vi er

Hele Grønlands

T Æ

1 2 3 3 4 5 7 6

BANK

– og vi glæder os til

at høre fra dig.

Tlf.: +299 70 1234

Mail: banken@banken.gl

WE OFFER SERVICE ON:

· CLIMATE, HYDROLOGY

· MAPPING, GIS

· GEOTECHNIQUE, SURVEY

---

THULE AIR BASE

– en international arbejdsplads i Grønland

I det nordvestlige hjørne af menneskenes land, Kalaallit Nunaat, etablerede Knud Rasmussen og

Peter Freuchen i 1910 handelsstationen Thule i bygden ved foden af det karakteristiske Dundas

fjeld.

På den modsatte side af bugten North Star Bay ligger i dag den amerikanske luftbase, Thule Air

Base. Etableringen af basen i 1951 var et resultat af den kolde krigs udbrud; i dag er grundlaget for

basens tilstedeværelse og mission væsentligt mere fredelig.

Siden 1971 har Greenland Contractors arbejdet som drifts- og service entreprenør for US Air Force

på basen, og i dag varetager vi alle serviceopgaver, logistik, drift m.v. som sikrer, at det lille samfund

kan eksistere ved egen hjælp.

Greenland Contractors er et interessentskab bestående af det danske entreprenørselskab MT Højgaard

a/s og det selvstyre ejede firma Inuit Service Company A/S.

Virksomhedens mange kompetente medarbejdere står bl.a. for forsyning af vand, kraft og varme,

gør rent og laver mad til basens beboere, reparerer køretøjer, driver skibshavn og lufthavn, vedligeholder

vejnet, bygninger og tekniske installationer, IT og kommunikations systemer, hospital,

brandvæsen, fritidstilbud m.m.m.

Det arbejde, vi udfører for US Air Force, sker efter de kvalitets-, miljø og arbejdsmiljø standarder,

der ligger i ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001, som Greenland Contractors er certificeret i.

Dette medfører, at der er konstant fokus på kvalitet i arbejdet, på medarbejdernes sikkerhed, på at

miljøet belastes minimalt af aktiviteterne, og på at der værnes om de historiske og natur værdier

i området.

Greenland Contractors deltager i uddannelsen af unge grønlændere og tilbyder adskillige praktikpladser

på basen inden for et rigt udbud af fagområder.

Læs mere om vores spændende arbejdsplads på www.gc.gl, hvor der er mange flere oplysninger

om Greenland Contractors og livet på Thule Air Base.

Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf.: 3634 8000. www.gc.gl

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 27

---

Sermersuup nalunartuanik

paasiniaaneq

Sermeq qanoq sukkatigisumik aakkiartorpa?

Apeqqut taanna NASAp Kalaallit Nunaanni akissutissarsiorpaa.

Ilisimatuut nunap ilaanut attorneqanngitsumut

ilisimasassarsiorlutik timmisartorneranni Suluk

siullersaalluni peqataavoq

Allattoq: Niels Ole Qvist

Kigaatsumik sukkassuseqarluta nunamut nalunartumut,

allaanngitsumut Tolkienimit pilersinneqartumut,

aarsaarpugut. Ataatsikkut qaqutigoortumut, kusanartumut

annilaajummer nartumullu.

Timmisartumut Lockheed P-3 Orionimut sisamanik motoorilimmut

ilaavugut. Elektronikkimi atortorissaaruterpassuaqarpoq

ilisimatuunillu Amerikamiut avataarsualiarnermik ingerlatsiviannit

NASAmeersunik ilaasoqarluni.

Appasissukkut timmilluta Tunup sineriaa atuarlugu Sermersuaq

qulaallugu akunnerit arlallit avannamut ingerlaarpugut.

Kujataani Tasiilamiit Kalaallit Nunaanni qaqqat portunersaat

Gunnbjørn Fjeld (3693 meterinik portussisilik) qulaallugu Ittoqqortoormiit

tungaanut.

Tamaani inuit atugartuussuseqarnerannut tunngasunik takussaasoqanngilaq.

Naluneqanngitsutut inunnik Qaammammiittoqarsimavoq,

takorlooruminaapporli Tunumi qaqqarsuit sermersuullu

inuilaarsuup akornanni inunnik tutisoqarsimassasoq.

Qaqqarsuit putsumik poorsimasut qilaap nunallu akornanniittut

illernarpasissumik alianaassuseqarput.

nunarsuarmi annerpaaQ

NASAmili ilisimatuut teknikerillu pinnissuseq samminngilaat.

Allannerit paasissutissallu kalluppallattartut skærmikkut takkussortut

alartaaserlugit malinnaaffigaat. Laserinik, radarinik

gps-inillu paasissutissat nunamit, imermit sermersuarujussuarmillu,

3,5 kilometerit angullugit issussuseqarsinnaasumit, pissarsiarisarpaat.

NASAp suliniut taavaa Ice-Bridgemik. Suliniut ukiunik arfinilinnik

sivisussusilik. Nunarsuup issittortaata sermianik

28

silaannakkoorluni misissuisarnerit annersaat, ilisimatuullu

naatsorsuutigaat paasissutissanik katersuineq, silap pissusaata

allanngoriartornerata kingunerisaanik issittumi allannguutinik,

nalissaqanngitsumik tredimensionalimik takussutissiissasoq.

Immikkut soqutiginaateqarput sermit ingerlaarnerat,

sermersuup aakkiartornera sermersuullu naqitsinerata\ annikillinerata

kingunerisaanik Kalaallit Nunaata qaffakkiartornera.

– Atortutsinnik sermeq kilometerinik arlalinnik issussusilik

pitarsinnaavarput immikkuullarissorujussuarnillu paasisaqarfigalugu.

Atortutta ilaat radiop tillerneranik aallakaatitsisarpoq,

silaannakkut sermerlu pitarlugu sermersuup naqqa tikeriarlugu

qinngornernik paasissutissanik timmisartumut utertitsisarluni,

suliniutip pisortaa Michael Studinger nassuiaavoq.

Taanna alutorinnilluni timmisartumi, ilua allaanngitsumi

James Bondimit filmiliameersumi, takornariartitsivoq. Antennenit

15-init, timmisartup suluusaata ataani timmisartullu

naavani inissinneqarsimasunit, paasissutissat takkussortuarput.

– Sorpassuit uuttortartarpavut. Aamma aperlaap annertussusaa.

Pingaaruteqarpoq apisarnerup annertussusaa ilisimassallugu,

aalajangerumallugu sermeq aakkiartornersoq qanorlu

sukkatigisumik tamanna pinersoq, Michael Studinger nassuiaavoq.

paasissutissat aKeQannGitsut

Tusagassiortumulli nutaarsiassanik nalunaarutigisassanik nutaaqarpallaanngilaq.

– Centimeterialunnguanilluunniit allanngornerit soqutiginarsinnaagaluarput.

Paasisalli nassuiarnissaat uagut suliassarinngilarput.

Paasissutissanik katersuivugut isumagisarlugulu

qulakkeernissaat, basemut uteraangatta back-upimut nuuttarlugit.

Tamatuma kingorna qaammatit sisamaniit arfinilinnut

paasissutissaativut misissoqqinneqartarput, Michael Studinger

nassuiaavoq.

---

kAl Amerikamiu ilisimatooq Michael Studinger Amerikamiut

avataarsualiarnermik ingerlatsiviannit NASAmit ilisimatuut

pisortaraat. Suliniut taaguuteqarpoq Ice-Bridge,

nunarsuarmilu taamatut ingerlatani annersaalluni.

Uuttortaanermi paasisat National Snow and Ice Data Centerip

nittartagaanut ilineqartarput, ingerlatsivik Boulderimi University

of Coloradomiittumi, tassanilu nunarsuarmi sumiluunniit

ilisimatuut paasissutissanik aallersinnaapput.

top Gun

Inuinnarmut timmisartup iluani taaguuterpassuit sammisamut

tunngasut tusaallugit paatsiveerussaataaginnavipput. Timmisartup

aquttarfia kajungernarneruvoq, tassani igalaakkut ammalortukkut

qaqqanut uiguleriiaartorpassuarnut nalissaqanngitsumik

isikkiveqarluni.

Takussaapput qaqqat nuui inngigissut, qaarajuttut, qaqqat uiguleriiaat

qullunneqarsimasutut isikkullit, Egyptenimi pyramidinut

eqqaanartut. Qaqqat qaarajuttut tulleriiaaginnavipput.

Timmisartortartut Amerikamiut aamma alutorsaqaat. Assiliivik

saqqummerneqartarpoq timmisartullu aquttua assileeqattaaleraraaq.

Aqajannguummernartarpoq timmisartoq 35 meterinik takissusilik

qaqqat akornisigooraangat, allaanngilaq qunnikkut timmisartorluni.

Suluup aallartitaanut aalajangeruminaappoq timmisartortartut

timmisartullaqqissusertik takutinniarlugu qooqqukkut itisuukkoortarnersut,

imaluunniit tamanna pisariaqarnersoq nunap

ataanit paasissutissanik pissarsiniarluni. Tom Cruiserpalaarnerannilli

ilimasunneq annertusivoq timmisartortartut ikasarpasillutik

imminnut qungujummata.

apeQQuteruJussuaQ

Katillugit akunnerni arfineq-pingasuni timmisartorpugut. Aallaavitsinnut,

Kangerlussuup mittarfianut, uterluta appasissuk-

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012

Dk Den amerikanske videnskabsmand Michael Studinger

leder et team af forskere fra den amerikanske rumfartsorganisation

NASA. Ice-Bridge kaldes projektet, der er det

største af sin art i verdenshistorien.

GB American scientist, Michael Studinger, leads a team of

scientists from NASA, the American space agency. The

project is called Ice Bridge and it is the biggest of its

kind in world history.

kut sermersuaq, Kalaallit Nunaata 80 procentianik qalliisimasoq,

qulaallugu timmivugut. Katillugu 1,7 millioner kvadratkilometeri

– imaluunniit Europap affaata missaa.

Ilisimatuut naatsorsorsimavaat sermersuaq tamavimmi aattuuppat

nunarsuarmi imavissuit 7,2 meterinik qaffariassasut.

Ullorli taanna issilluni isikkivigissoq timmisartumik 40.000

kiilunik oqimaassusilimmik basemut uternitsinni sermersuaq

allanngujuitsutut isikkoqarpoq.

Ilisimatuut qasoqqaqisut hangarimit Kangerlussuarmi najugaqarfimminnut

Science Support Facilitymut, Kiss-imut ingerlapput.

Ullup sinnera paasissutissiisoqarpoq, paasissutissat qulakkeerlugit,

misigisanik oqaluttuaqatigiilluni nalinginnaasumillu

oqalualulluni.

2012-p ingerlanerani ilisimatuut ullut 75-it atussavaat serminit,

immap sikuanit Sermersuarmillu paasissutissanik katersuillutik.

Kangerlussuup saniatigut aamma Thule Airbase Canadamilu

Fairbanks aallaavigisassavaat. Ingerlatsinerit taamaattut

Sikuiuitsumi Kujallermi ingerlanneqassapput, Chilemi Punta

Arenas aallaavigalugu.

Suliniutip pisortaata Michael Studingerip nassuerutigaa akunnerpassuarni

timmisartumi nipilioqisumi ilaaneq timimut tarnimullu

aserorsaataasoq. Aammattaarli timmisartornissamut

ullut tamaasa suleqatinilu qilanaartarlutik.

– Suliamik soqutiginarnerusumik takorluugaqarsinnaanngilanga.

Apeqquterujussuit aalajangiisuusut

akissutissarsiorpavut, ilisimatuutut piumassuseqarluarpasilluni

oqarpoq.

29

---

kAl Timmisartortartut Amerikamiut qooqquni itisuuni

qaqqarsuillu portusuut qulaallugit timmisartorneq pisariusoq

malunnavissumik nuannaraat.

Jagten på isens gåde

Hvor hurtigt smelter isen? Det spørgsmål

søger NASA svaret på i Grønland. Suluk fik

det første reporter-team med på overvågningsflyet,

der fløj ind i tidernes morgen

Af Niels Ole Qvist

Det er som at svæve ind i et magisk landskab skabt af Tolkien.

På én gang sælsomt, smukt og skræmmende.

Vi er ombord på et fire-motors Lockheed P-3 Orion-fly. Proppet

med elektronisk udstyr og forskere fra den amerikanske rumfartsorganisation

NASA.

I lav højde flyver vi time efter time ind over Indlandsisen og

nord på langs den østgrønlandske kyst.

Fra Tasiilaq i syd, hen over Grønlands højeste bjerg, Gunnbjørn

Fjeld (3693 meter) og op mod Ittoqqortoormiit (Scorebysund).

På disse kanter er der intet spor af civilisation. Mennesket har

som bekendt vandret rundt på Månen, men mellem Østgrønlands

alpetoppe og blændende hvide intethed er det svært at

forestille sig, at homo sapiens nogensinde har sat sin fod.

En aura af noget helligt strømmer fra de skyomkransede og

urokkelige bjerge, der forbinder himmel og jord.

Verdens største

NASAs videnskabsfolk og teknikere har imidlertid ikke blikket

rettet mod skønheden. De følger med på grønne grafer og de

bippende signaler, der tikker ind på computerskærmene. Via sofistikerede

laser-, radar-, og gps-systemer modtager de data fra

30

Dk De amerikanske piloter nød tydeligvis den udfordrende

flyvetur ned i dybe dale og hen over høje bjerge.

GB The American pilots clearly enjoyed the challenging

flight, down through deep gorges and high above the

mountains.

jorden, vandet og den mægtige indlandsis, der kan være op til

tre en halv kilometer dyb fra top til bund.

NASA kalder deres operation for Ice-Bridge. En seks år lang

mission. Det er den største luftbårne undersøgelse af Moder

Jords polare is-systemer, der nogensinde er gennemført, og

forskerne forventer, at data-indsamlingen vil give et enestående

tre-dimensionelt indblik i de ændringer, der finder sted i de arktiske

egne som følge af klimaforandringer.

Særlig interessant er gletsjernes bevægelser, Indlandsisens

afsmeltning og Grønlands hævning i takt med, at ”presset” fra

ismasserne bliver mindre.

– Med vores instrumenter kan vi penetrere flere kilometer is

med en ekstrem stor detaljeringsgrad. Et af vores systemer udsender

en radiopuls, som rejser gennem luften og isen, trænger

helt ned til bunden og reflekteres tilbage til flyet med de opsamlede

data, forklarer projektets leder, Michael Studinger.

Med begejstring viser han rundt i flyet, der indefra ligner noget

fra en James Bond-film. Fra 15 antenner, placeret på undersiden

af flyets vinger og mave, strømmer oplysningerne hele

tiden ind.

– Vi måler mange ting. Også nysne. Det er essientielt at kende

---

nedbørsmængden for at kunne afgøre, om der finder en afsmeltning

sted, og hvor hurtigt det går, forklarer Michael Studinger.

Gratis data

For en journalist er der dog ikke meget breaking news at rapportere

hjem om her og nu.

– Ganske vist kan ændringer på selv få centimeter være interessante.

Men det er ikke vores opgave at fortolke resultaterne. Vi

opsamler data og sørger for, at de bliver sikret, når vi kommer

tilbage til basen med back-up-kopier. Herefter går der fire til

seks måneder, hvor vores data yderligere bliver bearbejdet, forklarer

Michael Studinger.

Målingsresultaterne lægges ud på National Snow and Ice Data

Centers website, en institution, der har til huse på University of

Colorado i Boulder, og hvor alverdens forskere gratis kan tappe

data.

top Gun

For en lægmand er det en udvidet form for volapyk med de

mange fagudtryk, der svirrer i luften i kabinen. Mere dragende

er cockpittet, hvor man gennem et koøje med optisk glas kan få

et utilsløret og unikt view ned over bjergkæderne.

Her er spidse tinder, afrundede rygge, foldeagtige fjeld-formationer

og områder, der bringer tankerne ned til Egyptens pyramider.

Det ene kuppelformede bjerg efter det andet toner frem.

De amerikanske piloter fascineres også af synet. Kameraet findes

flere gange frem, og luftkaptajnen knipser løs.

Det giver et sug i maven, når den 35 meter lange maskine

stryger ind mellem fjeldene og nærmest laver en form for slugtflyvning.

For Suluks udsendte er det umuligt at afgøre, om det er piloternes

virile flyve-lyst, der får dem til at snige sig dybt ned i dalene,

eller om det er en nødvendighed for at kunne opsuge data

fra undergrunden. Mistanken om, at der går lidt Tom Cruise i

den, bestyrkes dog af de gavtyveagtige smil, piloterne sender

hinanden.

det store spørGsmål

I alt er vi af sted otte timer. På vej tilbage til udgangspunktet,

lufthavnen i Kangerlussuaq, svæver vi lavt henover Indlandsisens

hvide ørken, der dækker 80 procent af Grønlands areal.

Samlet 1,7 millioner kvadratkilometer – eller cirka halvdelen af

Europas udstrækning.

Eksperter har beregnet, at hvis den store isklump gennemgår en

total nedsmeltning, vil det medføre en stigning af vandstanden

i verdenshavene på 7,2 meter.

Ret uforanderlig ser isen nu ud på denne frostklare dag, mens

motorerne sindigt bringer det 40.000 kilo tunge fly tilbage til

basen.

Godt udmattede slentrer forskerne fra hangaren over til Science

Support Facility, Kiss, indkvarteringsstedet i Kangerlussuaq. Resten

af dagen går med briefing, med sikring af data, udveksling

af oplevelser og almindelig summen.

I løbet af 2012 vil forskerne bruge i alt 75 dage på at indsamle

data fra gletsjerne, havisen og Indlandsisen. Foruden basen i

Kangerlussuaq vil de også slå lejr på Thule Airbase og i Fairbanks

i Canada. Tilsvarende missioner gennemføres over

Antarktis med udgangspunkt i Punta Arenas i Chile.

Projektleder Michael Studinger erkender, at de mange timer i

det larmende fly slider på krop og sjæl. Men at han også glæder

sig til hver dag, hvor mandskabet kan komme på vingerne.

- Jeg har svært ved at forestille mig et mere interessant arbejde.

Det er de store, afgørende spørgsmål, vi leder efter svaret på,

siger han med ægte forsker-entusiasme.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 31

---

kAl Uuttortaanermi atortorissaarutit nutaaliaasorujussuit

– radari, laseri gps-ilu – atorlugit NASAp timmisartua

nunap ataanit sermit ingerlaarnerannik, sermersuup

naqitsineranik sermersuullu aakkiartorneranik paasissutissanik

katersivoq.

Solving the riddle of the ice

How fast is the ice melting? NASA is seeking the answer to this

question in Greenland. Suluk had the first team of reporters

»embedded« on the surveillance aircraft that flew back to the past

By Niels Ole Qvist

It is like flying into a magical landscape out of Tolkien. At

the same time weird, beautiful and frightening.

We are on board a four-engine Lockheed P-3 Orion aircraft. It

is tightly packed with electronic equipment and scientists from

NASA, the American space agency.

We fly for hours at low altitude over the inland ice and northwards

along the coast of East Greenland.

From Tasiilaq in the south over Greenland’s highest mountain,

Mount Gunnbjørn (3693 metres) and up towards Illoqqortoormiut

(Scorebysund).

There is no sign of civilisation in these parts. People can walk

on the moon, but it is hard to believe that homo sapiens have

ever set foot here, between the alpine peaks of East Greenland

and the glaring white nothingness.

An aura of something sacred flows from the cloud-circled, unyielding

mountains that link the earth to the sky.

WOrLD’s BIGGesT

However, NASA’s scientists and technicians have no regard for

32

Dk Med ekstremt avanceret måleudstyr – radar, laser og gps

– opsamler NASA-flyet data fra undergrunden, der kan

fortælle om gletsjernes bevægelser, iskappens sænkning

og Indlandsisens afsmeltning.

GB With extremely sophisticated measuring instruments –

radar, laser and GPS – the NASA aircraft acquires data

from the underground that can tell us about the movements

of the glaciers, the sinking of the icecap and the

melting of the inland ice.

this beauty. They are following the green graphs and the beeping

signals that blink on the computer screens. Using sophisticated

laser, radar and GPS systems, they receive data from the

earth, the water and the mighty inland ice which can be three

and a half kilometres thick, from top to bottom.

NASA calls this Operation Ice-Bridge. It is a six year mission. It

is the biggest airborne study of Mother Earth’s polar ice systems

that has ever been carried out and scientists expect that collection

of this data will provide a unique, three dimensional insight

into the changes that are taking place in the arctic regions

as a consequence of climate change.

Particularly interesting are the movements of the glaciers, the

melting of the inland ice and the post-glacial rebound of Greenland

as the pressure of the ice masses decreases.

– With our instruments we can penetrate several kilometres of

ice with a high degree of detail. One of our systems sends a radio

pulse which travels through air and ice, penetrating all the

way down before being reflected back to the aircraft with data,

explains Michael Studinger, the leader of the project.

---

He is enthusiastic as he shows us round the aircraft that resembles

something from a James Bond film. Information streams

in to the 15 antenna situated on the underside of the aircraft’s

wings and body.

– We take measurements of many things, including the new

snow. It is essential to know the amount of precipitation so we

can determine whether there is any melting and how quickly it

takes place, explains Michael Studinger.

Free DATA

However, for a journalist, there is not much breaking news to

report home here and now.

– Nevertheless, changes of just a few centimetres can be interesting.

But it is not our job to interpret the results. We acquire

data and make back-up copies when we get back to base. Then

it takes four to six months to process our data, explains Michael

Studinger.

The results of the measurements are put onto the National

Snow and Ice Data Centre website, an institution that is located

at University of Colorado in Boulder and from here scientists

from all over the world can draw data.

TOp GUn

For a layman, the technical terms that fly through the cabin

are an advanced form of gibberish. More enticing is the cockpit,

where it is possible to obtain a unique and clear view of

the mountain chains through a porthole of optical glass. Here,

there are sharp peaks, rounded ridges, formations of folded

rock and areas that bring the pyramids of Egypt to mind. One

dome-shaped mountain after another appears.

The American pilots are also fascinated by the sight. A camera

is taken out and the captain snaps plenty of pictures.

Our stomachs lurch when the 35-metre long aircraft swoops between

the mountains and carries out a form of gorge flying.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012

kAl NASAp timmisartua teknikkikkut

atortunik ulikkaavippoq,

allaanngillallu agent

007-imik filmiliameersut.

Ilisimatuut akunnerpassuarni

qarasaasiatik atiminni

samanngarsuarmit uuttortaanermi

paasissutissanik

pilersuiuartut sammivaat.

Dk NASAs fly er proppet med

teknisk udstyr og ligner indeni

noget fra en agent 007film.

Time efter time sidder

forskerne bøjet over deres

computere, hvor måleresultater

konstant tikker ind fra det

gådefulde dyb under dem.

GB NASA’s aircraft is packed

with technical equipment and

resembles something from a

007 film. Hour after hour, the

scientists sit bent over their

computers where the results

tick in from the mysterious

depths beneath them.

For Suluk’s correspondent, it is impossible to determine whether

it is the pilots’ virile lust for flying that makes them sneak

deep into the gorges or if it is necessary in order to acquire the

data from the underground. The suspicion that there may be a

little too much Tom Cruise in the mix is confirmed by the impish

grins that the pilots send each other..

THe BIG QUesTIOn

In all, we are away for eight hours. On the way back to our

starting point, the airport at Kangerlussuaq, we fly low over the

white wastelands of the inland ice which covers 80 per cent of

Greenland: a total of 1.7 million square kilometres - or about

half the size of Europe.

Experts have calculated that if this huge lump of ice undergoes

a total melt, it will mean an increase in sea levels of 7.1 metres.

On this bright, frosty day the ice seems unchanging as the engines

bring the 40,000 kilo aircraft sedately back to the base.

Worn out, the scientists stroll from the hangar over to the Science

Support Facility, KISS, their quarters in Kangerlussuaq.

The rest of the day is spent on briefing, securing the data, exchanging

experiences and summing up in general.

During 2012, scientists will spend a total of 75 days collecting

data from the glaciers, the sea ice and the inland ice. In addition

to the base in Kangerlussuaq, they will also make camp

at Thule Airbase and in Fairbanks in Canada. Similar missions

will be carried out in the Antarctic, starting out from Punta

Arenas in Chile.

Project leader Michael Studinger admits that the many hours

spent in a noisy aircraft are wearing on body and soul. But also

that he looks forward to each day when the team can take to

the sky.

– I find it difficult to imagine a more interesting job. It is the big

question, we are trying to find an answer to, he says with genuine,

scientist-enthusiasm.

33

---

Rejs med

Grønlands Rejsebureau

Som den største specialist i rejser til, fra og

i Grønland kan vi tilbyde dig mere end 25 års

erfaring med kvalitetsrejser.

Er du forretningsrejsende med behov for effektiv

og smidig håndtering af din rejse, så står vi til

rådighed døgnet rundt med afdelinger i Grønland

og København.

Skal du holde ferie, så lad os hjælpe dig. Vi har et

varieret udbud af kvalitetsrejser i Grønland. Som

IATA certificeret rejsebureau kan vi også skræddersy

din rejse, så den passer til netop dit behov.

34

www.greenland-travel.dk

Grønlands Rejsebureau atorlugu

angalagit

Kalaallit Nunaannut /-niit aamma -/ta iluani ukiut

25-t sinnerlugit angalanissanik pitsaanerpaanik

aaqqissuisarneq immikkut ilisimasaqarfigaarput,

tulluussimaarutigalugulu.

Niuertutut angalasuuguit angalanissallu eqaatsumik

aaqqissuutissappat ulloq unnuarlu pissarsiarisinnaavatsigut,

Kalaallit Nunaannilu illoqarfinni

annerni Københavnimi allaffeqarpugut.

Feeriassaguit ikiorlatsigit. Angalatitsiviuvugut

IATA-mit akuerisat, angalanissallu illit kissaatigisat

maleqqissaarlugu aaqqissuutissavarput.

Nuuk +299 348585 / Ilulissat +299 947540 / Sisimiut +299 867530 / København +45 33 13 10 11

Rejs med Grønlands Rejsebureau

---

BACK TO

BASICS

Christian Schultz-Lorentzen

Isaksen Design-ip ukiut qulit

ingerlaneranni qalipaatit

pingasut ilisarnaatitut atorsimavai:

qenertoq, aappalaartoq qaqortorlu.

Qalipaatit pingasut kalaallit anersaalerineranni

atorneqartartut, ilaatigullu

ilusilersuisartut Rita aamma

Nickie Isaksenikkut atisaliaanni

nutaajunerpaani atorneqartut. Allatut

oqaatigalugu: ilisarnaataasoq

tassaavoq back to basics.

Isaksenikkut, marluullutik Kalaallit

Nunaannit kingoqqisut, nunagisamik

pinngortitaa, uumasui atisatoqqallu

oqaluttuassartaat – tamatigut

isumassarsiorfigisarpaat.

Aningaasarsiornikkut ajornartorsiorneqmalugineqanngitsuunngilaq.

Ajornerusumilli ingerlasimassagaluarput

ilisserineq qalipaatillu

nalinginnaanerusimasuuppata.

– Allaanerusunik, alutornartunik,

atisaliortarnerput qularnanngitsumik

uagutsinnut iluaqutaasimavoq.

Atisaatitta meqqia alutornartuuvoq

allaanerullunilu. Naleqassuseq

tamanna namminermini piumaneqartuuvoq,

Nickie aamma Rita

Isaksen oqarput. Nunani tamalaani

atisanik takutitsisarnerni siuariartorput,

ukiarulu Kinami nutaanik

tuniniaanermik siuarsaanissartik

qilanaaraat.

Isaksen Design ullumikkut nunani

arlalinni tuniniarneqarpoq ilaatigut

Kalaallit Nunaanni, Danmarkimi,

Norgemi, Sverigemi, Canadami Islandimilu.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 35

---

36

BACK TO

BASICS

Christian Schultz-Lorentzen

Isaksen Design har igennem

10 år arbejdet med tre

symbolfarver: sort, rød og hvid.

Tre farver der ofte anvendes i den

grønlandske åndeverden, og som er

blandt de dominerende træk i den

nyeste kollektion fra designerparret

Rita og Nickie Isaksen. Med andre

ord: kodeordet er back to basics.

De to gange Isaksen, begge med

rødder i Grønland, har alle dage

hentet inspiration i hjemlandets

natur, dyreriget og fra den traditionelle

klædedragts historie.

Finanskrisen er ikke gået upåagtet

hen. Men det kunne være gået

værre, hvis der havde været mere

mainstream over snit og farver.

– Der er ingen tvivl om, at det har

været en fordel for os at være et nichebrand,

som skiller sig ud. Vores

tøjmærke er eksotisk og anderledes.

Det er i sig selv en eftertragtet

værdi, siger Nickie og Rita Isaksen,

som oplever fremgang på de internationale

modemesser, og ser frem

til et nyt salgsfremstød i Kina til

efteråret.

Isaksen Design er i dag repræsenteret

i flere lande, blandt andre Grønland,

Danmark, Norge, Sverige,

Canada og Island.

---

www.royalgreenland.com

Royal Greenland er en virksomhed

med dybe rødder i den grønlandske

kultur og er verdens største

leverandør af koldtvandsrejer. Vi har

2000 ansatte indenfor fiskeri, produktion

og salg af høj-kvalitets seafood

produkter baseret på vores unikke

grønlandske råvarer.

Royal Greenland

- Committed to Seafood...

Royal Greenland is a company with

deep roots in the Greenlandic culture

and is the world’s largest supplier of

cold water prawns. We have 2000

employees within fishing, production

and sales of high quality seafood

products based on our unique Greenlandic

raw materials.

---

Hurtig, nem og sikker handel i hele Grønland

Vind en iPad2

Scan koden og deltag i konkurrencen,

som løber frem til d. 16. september 2012.

Vinderne får direkte besked.

Din lokale leverandør

Nunaqqaterni pisiniarfi gisartakkat

38

Arctic Import Engros

Ilulissat

Arctic Import Kontorhuset

Sisimiut

Arctic Import Engros

Arctic Import Kontorhuset

Nuuk

Arctic Import Kontorhuset

Qaqortoq

Arctic Import

Industrivej 14

3900 Nuuk

Tlf.36 36 70

Fax 32 23 73

www.arcticimport.gl

info@arcticimport.gl

Arctic Import

Langerak 17

9220 Aalborg Øst

Tlf. 96 32 19 00

Fax 96 32 19 10

www.arcticimport.dk

info@arcticimport.dk

---

BACK TO

BASICS

Christian Schultz-Lorentzen

For ten years, Isaksen Design

has worked with three symbol

colours: black, red and white.

These three colours are often used

in the Greenlandic spirit world and

they are some of the dominant characteristics

in the most recent collection

from designer pair Rita and

Nickie Isaksen. In other words, the

code phrase is: back to basics.

The two Isaksens, both with roots

in Greenland, have always found

inspiration for their styles and colours

in the nature and wildlife of

their homeland as well as from the

traditional history of the national

costume.

The financial crisis has not passed

by unnoticed. But it could have

been worse, if they had been more

mainstream in their style and colour.

– There is no doubt that being a

niche label that stands out has worked

to our advantage. Our clothing

label is exotic and different. This

is desirable in itself, say Nickie and

Rita Isaksen, who are experiencing

success at the international fashion

fairs and are looking forward to a

sales drive in China this autumn.

Isaksen Design is represented in several

countries today, among them

Greenland, Denmark, Norway, Sweden,

Canada and Iceland.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 39

---

Silarsuaq

ilisimasassarpassuarnik

En verden af viden... imalik...

40

Ilinniaqqinnerit Aqutsisoq Den Grundlæggende Lederuddannelse

pikkorissarnerillu

Kalaallit Nunaat

tamakkarlugu

Ingerlatsisoq Basislederuddannelse

Projektstyring

neqeroorutigai Kommunikation og konflikthåndtering

Efteruddannelser

og kurser

IT kurser

AU-fag indenfor økonomi, statistik og jura

i hele Grønland Og meget mere!

Suliffeqarfiup pisariaqartitai aallaavi galugit

pik korissarnerit immikkut ittut ineriartor -

tittar pagut – tamanna pillugu attavigitigut.

Nittartagarput alakkaruk,

tassanilu quppersagaq

”Pikkorissarnissat Ukiaq 2012” aallugu.

Hvis din virksomhed ønsker et

skræddersyet kursus, så kontakt

os for et uforpligtende tilbud.

Besøg vores hjemmeside

og download kursuskataloget

for efteråret 2012.

PISORTATUT ILISIMATUSARFIK

LEDELSESAKADEMIET & KURSUSAFDELIngEn

Postboks 1038 • 3900 Nuuk • Tlf.: +299 342582 • kursus@ninuuk.gl • www.kursus.gl

---

Arctic Base Supply A/S is a joint venture between Danbor Service AS & Royal Arctic Line A/S

Your strongest partner in

support and logistics for

oil and gas exploration

in Greenland

A full-range supply of

support and service for

international companies dealing

with the exploration and

exploitation of oil and gas

in Greenland:

· All types of transport and logistics solutions

· Transport and operation in Arctic conditions

· Special tonnage

· Bulk supplies

· Forwarding

· Ship agency

· Stevedoring

· Camp solutions

· Ice pilots

· Air cargo

· Office facilities

· Supply of CCU’s

· Waste handling

· Consolidation of goods and storage hotel

· Repair and maintenance of equipment

· Housing and accommodation

· Miscellaneous

· All types of supplies and procurement

· Change of personnel and crew

· Administrative tasks and bookkeeping

· Safety and regulation compliance

· Contact with authorities

· Communication

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 41

Arctic Base Supply A/S Aqqusinersuaq 52 P.O. Box 1580 3900 Nuuk Greenland Phone +299 34 92 00 www.arcticbasesupply.com

---

Erinarsortartoq

nuannarineqarluartoq aamma

anaananngorlaaq

Julie Berthelsenip aliikkusersuinerup silarsuaani ukiunik

qulinngortorsiornini naalungiarsuutitaarnermik nalliussivaa.

Inuunermik allanngortitserujussuarpoq. Kisianni aamma tunissutit

annersaraat, erinarsortartoq tusaamasaq 33-nik ukiulik oqarpoq

Hanne Broberg

– Anaananngorneq tupinnaannartumik eqqarsaatigisartakkamit

pilluarnarneroqaaq. Arlaleriarlunga misigisarpara

issiallunga eqqarsarlunga allamik anginerusoqanngitsoq.

Ikinngutikka arnallu allat anaananngorneq pillugu misigisimasaat

tusartarsimavakka. Taamani suna pineraat naluara

aatsaallu paasiartulerpara. Anaananngorneq allanut aamma

oqaluttuarerusussinnaavara. Kisianni sumut iluaqqutaassava.

Arnat suli anaananngorsimanngitsut paasinavianngilaat, aammami

ajunngilaq uanga nammineq taamaappunga.

Julie Berthelsenip, anaananngorlaap, erinarsortartup, nuannarineqarluartup

fjernsynimi takusartakkatta, Kalaallit Nu naanni

ilaquttani ungaseqalugit anaananngornermini misigisani oqaluttuarai.

– Isumaqarsimanngisaannarpunga asanninneq taama sakkortutigisinnaasoq.

Taama oqariarlunga aamma oqaatigissavara,

taamaammat inuuneq allanngorpoq. Qularutigineqassanngilaq

sakkortummat. Ilumoorpoq, sakkortuvoq. Kisianni aamma

naartulernermiit erninissamut pissutsit arnamiit arnamut assigiinngimmata.

Erneralu aallartinnerlukkaluarluta – erninera

ajunngikkaluarpoq – sapaatit akunneri marluk sioqqutsilluni

inunngorami sungarpallallunilu timaa pissusissamisut aallartikkumajunnaarpoq,

taamaakkaluartoq nukappiaraatitaarpunga

tupinnaanartumik nukittuumik nuannaartumillu.

– Uangaana ”anaanaanissannut” sungiussiinnartariaqartunga

imminut tamakkiisumik kingulliuttussanngorlunga, ullukka

tamarmik naalungiarsummit aqunneqalermata. Qimannissaa

annilaagangilereerpara isumaalunnerit allallu. Qujanartumik

aatsaat ukiup affaa qaangiuppat meeraaqqerivimmiittalissaaq.

Takorloorsinnaanngilara suli allanut paaritinnissaa.

Julie taassumalu peeraa Minik Dahl Høegh, assammik arsartartuusoq

Odensep eqqannguani najugaqarput, Julielu oqaluttuarpoq

Fynimiikkallassallutik.

– Marluulluta eqqissiffeqanngitsumik inooriaaseqarpugut amerlanerit

suliffiinit allaanerusunik suliffeqarluta. Nalunngilarput

42

ukiuni tullerni Fynimi najugaqaannassalluta, Minik assammik

arsartarnissi GOG’lu isumaqatigiissuteqarfigaat, taassuma suliffianut

Odense najugaqarfigissallugu naleqqunneruvoq.

erInArsOrTArTOQ AAMMA AssAMMIK ArsArTArTOQ

Julie tupaallatsitsilluni oqaluttuarpoq assammik arsarneq

soqutigisarerpiarsimanngisaannarlugu assammik arsartartumik

asanninnini aqqutigalugu timersuut taanna pillugu nutaanik

ilikkagaqartuaannalersimalluni.

Soorlu aatsaat arsariaat taanna silassaqartilerlugu – inuuninni

asanniffigisara pissutigalugu. Kiisa illersuillaqqinnerpaat ilagilerpaannga,

arsartoqartillugu isiginnaariat akornanni tapersersorluartarpara.

Immitsinnut tapersersullaqqissorujussuuvugut.

Taassuma aamma uanga tusarnaartitsigaangama tapersersortarpaanga.

Immitsinnut pitsaanerpaamik tapersersoqatigiippugut.

Aappariit nalinginnaanngitsut, ullaakkut arfineq-pingasunit

sisamat tungaannut sulineq ajorput. Kiffaanngissuseqarnaqaaq,

Julie Berthelsenip tamanna iluarisimaartorujussuuaa.

– Atugarissaartorujussuuvunga. Ullut tamaasa tamanna eqqarsaatigisarpara

aamma qujamasuutigisarlugu. Taamaattussaannartut

isigilissanngilara pissutigerpiarlugu uagut inooriaatsitta

allaanerulluinnarnera. Uanga ukiup affaanut tullermut

nalusarpara suliassaqassanerlunga suliassaqassannginnerlungaluunniit.

Aamma timersornerup silarsuaa toqqissisimananngitsorujussuuvoq

timersoqatigiiffiit aningaasarlioramik

– timersoqatigiiffippassuit akiliisinnaajunnaartarput. Uannullu

tunngatillugu – nipilersornerup silarsuaani – siornatigumut

naleqqiullugu suliassakinneruvoq aningaasakinnerulluni, Julie

Berthelsen oqarpoq, tusaamasat allat assigalugit ullui assigiiaamik

ingerlanatik.

– Tusaamaneqarluaraluarlunga suleruluttariaqarpunga. Aningaasat

namminneq takkunneq ajorput. Kisianni suliara nuannarisorujussuuvara.

Erninissara ullunik arfineq-pingasunik

sioqqullugu aatsaat suliunnaarpunga. Sipaarnikuuvunga eqqis-

---

siivillunga qaammatit arfineq-marluk meerartaareernerma

kingorna sulinngiffeqarsinnaaniassagama. Aningaasat sumit

takkunnissaat sulinngiffeqarnerma nalaani uitsatiginnginniassagakkit.

Taamaattumik ernera ilagalugu sekundit tamaasa

nuannaarutigaakka. Piffissaq manna uteqqinngisaannartussaavoq

aamma pisorpassuaqarami. Neqeroorfigitikkaluarluni

naag gaar sinnaaneq immini nuannersuuvoq. Qaammatit tamaasa

aningaasarsiorniarluni sulisariaqarneq sungiutiinnagaagami.

Septembarip aallaqqaataani Julie Berthelsenip kingumut erinarsortartutut

inuunini nangeqqissavaa. Pisarnertut tamannguat,

nammineq oqarneratut.

UKIUT QULIT ALIIKKUsersUIneQ

Amerlanersatta eqqaamagunarpaat Julie – TV’ikkut erinarsornermik

unammisitsinermi Popstars’imi – tamatta uummataarluta

Every part of me atormagu. Ukiut qulit matuma siorna.

Suli pisinnaarsuuvoq.

2002’mi suna tamarmi aallartippoq. Maannakkut ukiut qulissaat,

Danmarkimilu eqqumiitsuliortut silarsuaanni inuussutigisinnaallugu,

tamanna immikkut pisinnaatitaaffiuvoq quja -

nartorujussuaq. Aap, tusarnaartitsarpunga aamma fjernsynimiittarpunga

oqalugiartarlungalu imalu iluatsitsilluartigaanga

assigiinngitsunik piginnaaneqarlunga. Kisianni nipilersorneq

pingaarnerpaavoq. Tassani ”inuuneq” misigisimanerusarpara.

Juliep suliani nuannarisorujussuuaa. Erinarsortartorli anaananngorlaatut

allanik unammilligassaqalersimavoq – peeraalu

suli assammik arsartartut pimanerit akornanniilluni. Taava

qanoq iliussavisi?

– Uanga maani Danmarkimi ilaqutaqanngilanga ilaanni paarsisinnaasunik.

Danmarkimi kisimiilaartorujussuuvugut. Pikkunarpoq,

ernerami aanaaliaatiinnarsinnaanngilara. Aammami

ulloqartarpunga eqqarsarlunga: Ai, annermik ikiorneqarnissaq

pisariaqartikkaluarparput, ajungitsumik iliornerpugut allarpassuillu.

Kisianni anaananngorlaat naapeqatigiiffianni aallartippunga,

allatullli anaananngorlaasut tikilluaqquneqarneq

misigisimallugu. Nangaagaluarama, sungiusimagakku inuit

kinaanera pillugu marserniartaraannga. Kisianni anaananngorlaat

naapeqatigiittarfianni naapittakkakka allat, qujanartumik

Julie’nera ataqqivaat tamanna nuannaarutigisorujussuuara.

– Nuannaruutigisorujussuuara immisulli anaananngorlaatut isigimmannga.

Pingaarnertummi anaanaavunga, naak inuit allat

erinarsortartutut isigigaluaraannga. Kisianni tusaamasat akornanni

anaanaaneq isiginiarneqarpallaarneq ajorpoq. Tamanna

kikkulluunniit pisuussutiginngilaat. Naammagittaalliutissaqanngilanga

kisianni tassa taamaappoq. Inuuninnut ilaavoq.

– Uanga uangaavunga, inuit ornigullutik autografimik piumagaangata

taava autografimik tunisarpakka. Nammineq inuttut

pisassaqarlunga ingerlagaangama sapinngisara naapertorlugu

malugitinniartarpara ”namminiorusunnera”, kisianni inuit

barnevognertunga takugaangamikku orniguttarput nuunuutiga

takorusullugu, ajorinngilara uannut nuannaartitserusunnertik

takutittarmassuk. Inuit pitsaasorujussuupput pilluaqquserusuttarlutik

allatullu. Allaaqaaq kisiannimi inuuninni aamma allarluinnarmiikkama

ajunngilaq. Aammami ukiuni qulini tusaamasaagama

alapernaanneqarnera sungiusimavara.

Ukiunik qulinngortorsiornera meerartaarnermik nalliuttorsiutigaara

– allamik annerusoqanngilaq.

kAl Ullutsinni nalinginnaasorujussuuvoq meeqqat namminneq kuisissanerlutik

kuisissannginnerlutilluunniit aalajangissagaat. Uagut ernitta kuisinnissaa

aalajangiupparput, Minillu marluulluta upperisarput malillugu peroriartorniassammat,

kingusinnerusukkut nammineq aalajangerumaarpaa ingerlatiinnassanerlugu, Julie

Berthelsen oqarpoq. Ernera atserneqarpoq Casper Nanoq Dahl Høegh.

Dk – I dag er det så almindeligt at lade sine børn selv vælge, om de vil døbes eller ej. Men vi

har valgt at lade vores søn døbe, fordi både Minik og jeg begge er kristne, og vi vil gerne

have at vores søn også vokser op i den kristne tro, siger Julie Berthelsen. Hendes søn har

fået navnet Casper Nanoq Dahl Høegh.

GB – Today, it is common to let the children decide whether they want to be baptised. But we

have chosen to have our son baptized because both Minik and I are both Christians and

we want our son to grow up in the same faith as us, says Julie Berthelsen. Her son has

been baptised Casper Nanoq Dahl Høegh.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 43

---

Diva og

nybagt mor

Julie Berthelsen fejrede sit

10 års jubilæum i

underholdningsbranchen med

at få en baby. En gevaldig

omvæltning i tilværelsen.

Men også den største gave

man kan få, lyder det fra

den 33-årige sangstjerne

Af Hanne Broberg

–Det er stærkt undervurderet at blive mor, for det er jo

helt fantastisk. Jeg har flere gange haft sådan nogle oplevelser,

hvor jeg sidder og tænker, at der findes ikke noget, der er

større. Man hører jo sine veninder og andre kvinder fortælle om

oplevelsen af at være mor. Jeg anede ikke, hvad det var de talte

om, før nu. Jeg vil også gerne kunne fortælle andre, hvordan

det er. Men egentlig nytter det ikke. For kvinder, der ikke har

prøvet det før, forstår det ikke alligevel, og det er i orden, sådan

var jeg også selv.

Julie Berthelsen, nybagt mor, sangfugl, diva, hende fra tv fortæller,

hvordan det er, at stå i rollen som mor, langt væk fra sin

familie i Grønland.

– Jeg troede virkelig ikke, at der kunne findes så stor form for

kærlighed. Når det er sagt, er det godt nok også en livsomvæltning.

Der er ikke nogen tvivl om, at det er hårdt. Det er det

altså. Og igen, alt lige fra graviditet til fødsel er forskellig fra

kvinde til kvinde. Og på trods af, at vi (sønnike og Julie, red.)

havde en skæv start – altså fødslen gik fint – men han kom to

uger for tidligt til verden og fik gulsot og noget bøvl med at

få alting i gang, så har jeg altså bare fået en vidunderlig lille

dreng, der er stærk og glad.

– Så det er bare mig, der skal ”vænne” til rollen, hvor man skal

tilsidesætte sig selv 100 procent, fordi en lille baby fylder hele

dagen ud. Jeg har allerede separationsangst og alt muligt. Heldigvis

har jeg et halvt år til han skal starte i noget pleje. Men

jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skal give ham fra mig på

noget som helst tidspunkt. Julie og hendes kæreste Minik Dahl

Høegh, der er håndboldspiller, bor lidt uden for Odense og Julie

44

kAl Julie Berthelsenip inuunermini asasani assammik

arsartartoq Minik Dahl Høegh inooqatigaa, taanna

ukiaanerani unammiuaarfik 2012 aallartippat GOG’mi

aallartissaaq.

Dk Julie Berthelsen danner par med ”manden i sit liv”,

håndboldspilleren Minik Dahl Høegh, der fra sæsonen

2012 spiller i GOG.

GB Julie Berthelsen lives with the ”man in her life”,

handball player Minik Dahl Høegh, who has played

for GOG since the 2012 season.

fortæller, at de bliver på Fyn lidt endnu.

– Vi lever begge et lidt flygtigt liv med et anderledes arbejde

end de fleste. Dét, vi ved, er, at vi bliver på Fyn et par år endnu.

Minik har skrevet kontrakt med håndboldklubben GOG, så

Odense er meget centralt i forhold til hans job.

sAnGFUGL OG HånDBOLDsILD

Julie overrasker og fortæller, at håndbold egentlig aldrig rigtig

har sagt hende noget, men qua sin kærlighed til en håndboldboldspiller,

lærer hun hele tiden nyt omkring sporten.

– Det er vel først nu, jeg er ved at få øjnene op for spillet – fordi

han jo er manden i mit liv. Jeg er efterhånden en rigtig supporter,

der er med på tilskuerpladserne, når der spilles. Og jeg er

god til at støtte ham. Vi er faktisk rigtig gode til at støtte hinanden.

Vi er hinandens bedste støtter.

De er et usædvanligt par med jobs, der langt fra ligger inden

for otte til fire. Det giver en masse frihed, som Julie Berthelsen

sætter stor pris på.

– Jeg er hamrende privilegeret. Jeg tænker hver dag på det og

er lidt taknemmelig. Det sidste jeg vil gøre, er at tage noget

som helst for givet, netop fordi vores liv er så anderledes. Jeg

aner ikke, hvad jeg har af jobs fra det ene halve år til det andet,

og sportsverdenen er også hamrende usikker med klubbernes

krisetider – mange klubber går konkurs. Og for mit eget vedkommende

– i musikverdenen – er der også mindre at lave, der

er færre penge i det, siger Julie Berthelsen, der som kendis ikke

kan tillade sig at støtte sig til en automatik.

---

– På trods af, at jeg har et godt renommé, skal jeg stadig arbejde

hårdt for det. Pengene kommer bare ikke af sig selv. Men

jeg elsker jo mit arbejde. Jeg arbejdede til otte dage før fødslen.

Jeg har sparet op, så jeg i ro og mag kan tage mig syv måneders

barsel. Jeg behøver ikke at få stress over, hvor pengene skal

komme fra, mens jeg er ude af branchen. Og jeg nyder hvert sekund

med min søn. Den tid kommer aldrig igen, og der sker så

mange ting. Men det er et privilegium, at jeg kan sige nej til de

tilbud, der kommer. Man er så vant til, at man skal ud at tjene

penge hver måned.

Først fra 1. september er Julie Berthelsen tilbage i rollen som

sanger. Der kører hun igen for fuld skrue, som hun udtrykker

det.

10 år på scenen

De fleste af os kan vel huske Julie, da hun sang sig ind i alles

hjerter i programmet Popstars, hvor hun slog igennem med sangen

Every Little Part of Me. Det er 10 år siden, og hun er still

going strong.

– Det var i 2002, det hele gik løs. Og på 10. år at kunne leve af

det her er altså i dagens artistiske Danmark et kæmpe privilegium.

Og ja, jeg gør det med koncerter, og ja, jeg gør det på tv

og holder foredrag, og jeg er så heldig, at jeg kan lidt flere ting.

Men nerven i det hele er musikken. Det er der, jeg lever.

Julie elsker sit job. Men sangerinden møder også helt nye udfordringer,

nu hvor hun er mor – og hvor kæresten stadig spiller

håndbold på topplan. Hvordan får man det til at hænge sammen?

– Jeg har ikke noget familie her i Danmark, der ligesom kan

træde til i pasningsrollen. Vi er jo egentlig lidt alene i Danmark.

Det er benhårdt, for vi kan ikke lige tage hen til mormor med

sønnen. Og der er da dage, hvor jeg tænker: Aj, jeg har brug for

mere hjælp, gør jeg det rigtigt og så videre. Men jeg er kommet

i en rigtig god mødre-gruppe, hvor man byder mig velkommen

som ”en af dem”. Jeg var lidt skeptisk, for jeg er vant til, at man

kigger efter mig, fordi folk kender mig. Men de andre i mødregruppen

er søde, og ”lod mig være Julie”. Det er jeg mægtig

glad for.

– Jeg er så glad for, at de giver mig lov til at være på samme niveau

som dem som førstegangsmor. Jeg er jo først og fremmest

mor, selv om folk måske mener, jeg er sanger. Men det er ikke

altid, man får lov til det, som kendt i underholdningsbranchen.

Det er ikke nogens skyld overhovedet. Og jeg skal heller ikke

beklage mig, men sådan er det bare. Det hører med til mit liv.

– Jeg er jo bare mig, men kommer folk og ber’ mig om en autograf,

så får de selvfølgelig en autograf. Jeg prøver, når jeg er af

sted privat, at sende så mange ”private signaler” som muligt,

men kommer folk til mig, når jeg er ude at trille med barnevognen

og vil se den lille, så tager jeg det som et kompliment.

For det er sødt, at folk gerne vil sige tillykke og sådan. Men det

er da specielt, men jeg har også et specielt liv. Men med 10 år i

branchen – så er jeg vant til opmærksomheden.

– Jeg har fejret mit 10 års jubilæum med at få en baby, og det er

bare det største, der kan ske.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 45

---

Diva and new mother

Julie Berthelsen celebrated her 10th anniversary in the

entertainment business by having a baby. It was an enormous

upheaval in her life. But it is the greatest gift you could have,

says the 33-year old singing star

By Hanne Broberg

– Being a mother is highly underestimated. It is actually

absolutely marvellous. I have often had experiences

where I sit and think, there is nothing greater than this. You

hear your friends and other women talk about being a mother. I

had no idea what they were talking about, before now. I would

like to tell others how it is. But there is really no point. The

women who have not experienced it yet would not understand

anyway and that is OK, I was like this myself.

Julie Berthelsen, new mother, singer, diva and TV personality

tells what it is like, to have the role of mother, far away from

her family in Greenland.

– I really did not think that such great love existed. But saying

this, it is also completely life-changing. There is no doubt that

it is hard. It is. And again, everything from pregnancy to birth

is different from woman to woman. And despite the fact that

we (son and Julie, ed.) had an awkward start – the actual birth

was fine – but he arrived two weeks early and got jaundice and

it was a bother getting everything to work, I have a wonderful

little boy, who is strong and happy.

46

JULIe – nAATsUMIK OQALUTTUArALUGU

Julie 1979-imi Århusimi inunngorpoq

kinguninngualu Nuummut nuulluni,

tassanilu najugaqarpoq 19-inik ukioqalernissami

tungaanut.

Julie mikisunnguullunili erinarsortarsimavoq.

15-inik ukioqarluni scenemeeqqaarpoq,

angummi nipilersortartuini

SUME-kunni erinarsortutut/

tulleertutut.

2002-mi piginnaanillit tv-kut unammineranni

Popstars-imi peqataavoq normu

2-ngorluni. Tamanna pissutigalugu

nuusiornissamik isumaqatigiissuteqarpoq,

nipilersornerlu tamakkiisumik

aallutarilerpaa, nakorsanngorniarnini

unitsillugu.

Julie maanna isiginnaartitsisartutut tvmilu

aallakaatitsinermi ingerlatsisutut

sulivoq nuutinillu tallimanik saqqummersitsinikuulluni:

2003 Home – 2004 Julie – 2007

Asasara – 2009 Lige Nu – 2010 Closer

JULIe – KOrT FOrTALT

Julie blev født i Århus i 1979 og flyttede

kort tid efter tilbage til Nuuk, hvor

hun har boet frem til hun var 19 år.

Julie har sunget siden hun var helt lille.

Som 15-årig stod hun på scenen første

gang som korsangerinde/backingvokalist

for sin fars band SUME.

I 2002 deltager hun i tv-talentkonkurrencen

Popstars og vinder en andenplads.

Dette giver hende en pladekontrakt

og hun vælger at koncentrere sig

100 procent om musikken, og lader

medicinstudiet ligge.

Julie arbejder nu både som skuespillerinde

og tv-værtinde og har udgivet

fem album:

2003 Home – 2004 Julie – 2007 Asasara

– 2009 Lige Nu – 2010 Closer

– It is just me. I have to get used to the role where I have to set

myself aside 100 per cent because a small baby takes up the

whole day. I already have separation anxiety and everything.

Fortunately I have another six months before he starts in day

care. But I cannot imagine ever giving him up at all.

Julie and her partner Minik Dahl Høegh, who is a handball

player, live just outside Odense and, Julie explains, they will

stay there on Fynen for a while yet.

– We both live an erratic life with work that is not quite like

everybody else’s. What we do know, is that we will stay on

Fynen for a few more years. Minik has just signed a contract

with the GOG handball club, so Odense is central with regard

to his work.

sInGer AnD HAnDBALL pLAYer

It is surprising, when Julie explains that handball has never really

been her thing, but qua her love for a handball player, she

is constantly learning new things about the sport.

JULIe – A FeW FAcTs

Julie was born in Aarhus, Denmark in

1979. Shortly afterwards she moved to

Nuuk, where she lived until she was 19

years old.

Julie started singing when she was very

young. She was only 15 when she stood

on a stage for the first time as backing

singer with her father’s band, SUME.

In 2002 she took part in the TV talent

competition Popstars where she won

second place. This resulted in a recording

contract and she has chosen to

leave her medical studies and concentrate

100 per cent on the music.

Julie now works both as an actress and

TV compere and she has made five

albums:

2003 Home – 2004 Julie – 2007 Asasara

– 2009 Lige Nu – 2010 Closer

---

– It is only now that I appreciate the game – because he is the

man in my life. I have become a real supporter, I am among the

spectators at games and I am good at supporting him. We are

actually really good at supporting each other. We are each other’s

best supporters. They are an unusual couple, with jobs that

are a long way from being nine to five. This gives them plenty

of freedom which Julie Berthelsen prizes highly.

– I am very privileged. I think about this every day and I am

grateful. The last thing I want to do is take anything for granted,

precisely because our life is so different. I have no idea what

work I will have from one half-year to the next and the sports

world is just as hugely insecure, what with club crises – there

are lots of bankruptcies among the clubs. And with regard to

me – in the music world – there is less work and less money in

it, says Julie Berthelsen. As a celebrity she cannot rely on anything

being automatic.

– In spite of my good name, I still have to work hard. The money

does not come in by itself. But I love my work. I worked until

eight days before the birth. I have saved up, so I can take it easy

and have seven months maternity leave. I don’t have to worry

about where the money is going to come from, while I am away

from the business. And I am enjoying every second with my

son. This time will never come round again and so much is going

on. But it is a privilege, being able to say no to the offers

that come along. You get used to having to earn money every

month.

On September 1st, Julie Berthelsen will be back in the role of

singer. From then on, she will be running once again at full

speed, as she puts it.

10 YeArs On THe scene

Most of us remember Julie when she sang her way into the

hearts of everyone on the TV programme Popstars, where she

had a breakthrough with the song ”Every Little Part of Me”.

That was 10 years ago and she is still going strong.

– It all happened in 2002. And this is the tenth year of making

a living at this, which in present-day Arctic Denmark is an enormous

privilege. And yes, I do concerts and I do TV and I hold

lectures and I am lucky that I can do different things. But the

lifeblood in it all is the music. This is where I live.

Julie loves her work. But the singer is meeting entirely new

challenges, now that she is a mother – and her partner is still

playing handball at high level. How do you make it all function?

– I do not have any family here in Denmark to help me take

care of the baby. We are really a little alone here in Denmark.

It is very hard, because we can’t just pop over to grandma with

the baby. And there are days when I think: Aw, I need more

help, am I doing this right and so on. But I have a really good

mother’s group, where I am welcomed as ”one of them”. I was

a little bit sceptical because I am used to people looking at me,

because they recognise me. But the others in the mother’s group

are nice and ”let me be Julie”. I really like that.

– I am so pleased that they let me be the same as them – a firsttime

mother. I am first and foremost a mother, even if people

may think I am a singer. You don’t always get to be what you

want to be in show business. It is not anyone’s fault. And I

shouldn’t really complain, but that is just how it is. It is a part of

my life.

– I am just myself, but when people come and ask for an autograph,

of course I give them an autograph. I try, when I go out

”privately”, to send as many ”private signals” as possible, but if

people come up to me when I am out with the pram and want

to see the baby, I take it as a compliment. It is sweet that people

want to congratulate me. It is a little unusual, but I live an unusual

life. But after 10 years in the business I have become used

to the attention.

– I have celebrated my tenth anniversary by having a baby and

that was the best thing that could happen.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 47

---

Doing business

in Greenland?

From our office in Greenland, KPMG offers you locally-based

advisory services and access to our extensive international

network. We can provide you with a broad perspective in a

complex world of changing legislation, and help you identify the

prime challenges and key opportunities for your business.

Our advisory services in Greenland include:

• Auditing, accounting and bookkeeping

• Tax advice with specialist knowledge of the oil, gas and

mining industries

• Advisory services regarding management consulting,

corporate finance, secondment, relocation of

employees, etc.

For more information, please visit us at kpmg.gl

48

11126

---

Norden NORDEN Rundt RUNDT

NAPA 25 års jubilæum

Containerudstilling:

Norden Rundt - Kunst fra Iskantens Rand

i Katuaq 1. og 2. september 2012:

1. september åbning af Norden Rundt

– Kunst fra Iskantens rand

2. september kreativ workshop

for byens børn og unge i Katuaq

NAPA

NAPA – Nordens Institut i Grønland er en

kulturinstitution under Nordisk Ministerråd.

NAPA er Nordens bro ind i Grønland og landets

rige kulturliv. NAPA er også de grønlandske

kulturaktørers bro ud til Norden og hele det store

netværk, der ligger her.

Vores opgave er at udvikle, støtte og stimulere

det grønlandske kulturliv, med vægt på børneog

unges kultur.

Læs mere på napa.gl

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2011

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

NAPA’s 25 th anniversary

Opening of the container exhibition:

Norden Rundt – Kunst fra iskantens rand

in Katuaq 1 st and 2 nd of September 2012:

1st September opening of Norden Rundt

– Kunst fra iskantens rand

2nd September creative workshop

for Nuuk’s kids and youngsters

NAPA

NAPA is a culture institution under the Nordic

Council of Ministers.

NAPA is the Nordic bridge into Greenland and the

country’s affl uent cultural life. Likewise NAPA offers

the Greenlandic artists a bridge to the network and

opportunities in the Nordic countries.

The task for NAPA is to support, develop and

stimulate Greenlandic culture life with focus

on culture for youth and children.

More information napa.gl

49

---

NEWS

Kuulteeqqat

Foreningen Grønlandske Børn Nunatta

kuul tianik akoqanngilluinnartumik

kuultimik pinnersaateeraliorsimavoq, pigisatsinnut

ajunnginnerpaanut asanninnermik

takutitsisumik: Qitornavut – kuulteeraativut.

Kuulteeqqap tuninerani akiata 50 procenterpiaata

missaaniittoq peqatigiiffiup suliniutaanut

tunniunneqassaaq. Kuulteeraq nannumik,

nunatta kuultianut ilisarnaataatitut

atorneqartartumik, naqissuserneqarsimavoq.

Pinnersaat Air Greenlandip timmisartuani

tuniniarneqassaaq.

»Kuulteeqqamit« kuulti Kujataani kuultisiorfimmit

Nalunameersuuvoq. Pinnersaat

kuultinik saffiortumuyt Nicolai Appeimit

ilusilersorneqasimavoq, ineriartortinneqarsimallunilu

FGB-mi quiasaarinermi ambassadørip

Mette Frobeniusip isumassarsiaa

malillugu. Kingullermik Nicolai Appelip

Kalaallit Nunaata pisortatigoortumik Dronning

Margrethep kunngiunerminik ukiunik

40-unngortorsiorluni nalliuttorsiornerani

tunissutaa ilusilersorlugulu sanasimavaa:

Niaqorutaasaq kusanartoq kuultimik Nalunameersumik

kalaallit naasuinik sanaaq.

Nunatta kuultia immikkut ittuuvoq, tassa

piiaaffimmiit pinnersaatinngorneranut malinnaaffigineqarsinnaammat.

50

Guldklumper

Foreningen Grønlandske Børn har

lanceret et lille guldsmykke af det

pureste grønlandske guld, som repræsenterer

kærligheden til det fineste vi har:

Vores børn – vores guldklumper. Knap 50

procent af udsalgsprisen fra Guldklumpen

går til foreningens arbejde. Guldklumpen er

stemplet med en isbjørn, som anvendes som

symbol for grønlandsk guld. Smykket sælges

om bord på Air Greenlands fly.

Guldet til ”Guldklumpen” kommer fra Nalunaq

guldminen i Sydgrønland. Smykket er

designet af guldsmed Nicolai Appel og udviklet

efter idé af ambassadør i FGB stand-up

komiker Mette Frobenius. Senest har Nicolai

Appel designet og udført Grønlands officielle

gave til Dronning Margrethe i anledning af

hendes 40 års regentjubilæum: Et smukt

designet diadem bestående af grønlandske

blomster af guld fra Nalunaq minen. Grønlandsk

guld er specielt, fordi det kan følges

hele vejen fra mineskakt til smykke.

Gold nuggets

The Association for Greenlandic

Children has launched a small piece

of jewellery made of the purest Greenlandic

gold. It represents the best we have – our

children – our ”Gold Nuggets”. Almost 50

per cent of the sales price of the Gold Nugget

goes to the association’s work. The Gold

Nugget is stamped with a polar bear, which

is the symbol for Greenlandic gold. It is sold

on board Air Greenland’s aircraft.

The gold for the ”Gold Nugget” comes from

the Nalunaq goldmine in South Greenland.

This item of jewellery was designed by

goldsmith Nicolai Appel after an idea from

FGB ambassador, stand-up comedian Mette

Frobenius. Most recently, Nicolai Appel has

designed and produced Greenland’s official

gift to Queen Margrethe on the occasion of

her 40th anniversary on the throne. It was

a beautifully designed diadem consisting of

Greenlandic flowers made of gold from the

Nalunaq Mine. Greenlandic gold is special,

because its origin can be traced all the way

from mine shaft to jewellery.

---

Massakkorpiaq pisut

tiguartinnassusiat

Ilulissat Kangiata allaffia, Google

aamma Panoramio upernaaq siullermeerlutik

Ilulissat oqaluttuassartaat pillugu

Kangiani assilisanik unammisitsipput. Iluatsitserujussuarlutik.

Iluatsitsisut 30-t, unamminermi peqaa taasussat,

siullermik illoqarfimmi Icy Cafémi

nereqatigiinnertalimmik naapeqatigiipput.

Naja Habermann, Ilulissat Kangiata allaffianeersoq

aamma Jonas Voss, Googlemeersoq

assilisanik unammisitsinerup suuneranik

kingornalu assiliisanik unammisitsinissami

piumasaqaatinik paasissutissiipput.

Peqataasussat nereqatigeereeramik silamut

seqinnarissorsuarmut aniapput Ilulissat

Kangia ualikkut nuannisaarfigisassartik siunnerfigalugu,

tassanilu assiliiseqattaarlutik.

Peqaataasut assilisatik kusanarnerit assinik

saqqummiisarfimmut panoramio.com-imut

http://panoramio.com-imut ikkussorpaat

arfineq pingasunut immikkoortiterlugit: Inuit

Kagnianiittut, Uanga Kangera, Aalasut, Ilulissat

nalinginnaanngitsut, Issi, Qaamaneq,

Aput aamma Qalipaatit.

Johan H. Hansen Aalasuni peqataasut akissarsiassat

pingaarnersaannik 5.000 koruuninnappoq.

kAl David Droobip

torrallatani

una saniatigut

eqqugassamik

pissar sissu tigaa.

Dk David

Droob fik en

bonuspræmie for

”skønmaleriet”

her.

GB David Droob

won a bonus

prize for this

“idealization”.

Magien i øjeblikket

Ilulissat Isfjordskontor, Google og

Panoramio afholdt tidligere på året

for første gang i Ilulissats historie en Isfjords

photowalk/ fotokonkurrence. En succes ud

over de sædvanlige.

De heldige 30 deltagere, der havde fået plads

i konkurrencen, mødtes først til frokost på

den lokale Icy Café. Naja Habermann fra

Ilulissat Isfjordskontor og Jonas Voss fra

Google introducerede deltagerne til photowalken

og betingelserne til den efterfølgende

fotokonkurrence. Efter frokosten gik alle

deltagerne ud i det dejlige solskinsvejr

med kurs mod Ilulissat Isfjord til en skøn

eftermiddag, hvor der blev knipset løs med

kameraerne.

Deltagerne har uploadet deres bedste billeder

på fotositet panoramio.com i otte kategorier:

Mennesker ved Isfjorden, Min Isfjord,

Action/bevægelse, Utraditionelle isbjerge,

Kulde, Lys, Sne og Farver.

Førstepræmien på 5.000 kroner gik til Johan

H. Hansen, som deltog i kategorien Action/

bevægelse.

kAl Johan H. Hansenip

ajugaassutaa –

aqajannguumminartoq.

Dk Johan H. Hansens

vinderfoto – et

mavesugende

actionbillede.

GB Johan H. Hansen’s

winning photo – a breath

taking action shot.

The magic of the moment

Earlier this year, Ilulissat Ice Fjord Office,

Google and Panoramio held, for

the first time in the history of Ilulissat, an Ice

Fjord photo walk/photo competition. It was

an extraordinary success.

The lucky 30 participants who got a place

in the competition met for lunch first in the

local Icy Café. Naja Habermann from Ilulissat

Ice Fjord Office and Jonas Voss from Google

introduced the participants to the photo walk

and to the terms and conditions of the photo

competition that followed. After lunch, all

the competitors went out into the bright sunshine

and headed for Ilulissat Ice Fjord and

a wonderful afternoon, where shutters were

on overtime.

Competitors up-loaded their best photos on

the panoramio.com photo site under eight

categories: People of the Ice Fjord, My Ice

Fjord, Action/Movement, Untraditional Icebergs,

Cold, Light, Snow and Colour.

The first prize of DKK 5,000 went to Johan

H. Hansen, who participated in the category

Action/Movement.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 51

---

Stay connected

Get easy access to the internet with Mobile Broadband in all major cities.

For all your opportunities visit the local TELE-POST Centre.

52

Mobile

Broadband

---

Najaaraq Sethsen Amma Knudsenilu soqutigisartik

aqqutigalugu imminnut nassaaripput; qaqqani pisulluni

angalaarneq. Angalanissarsuarminnut aningaasaliisussarsiorlutik

qinnuteqaqattaaleqqammerput. Annapurna IV-ip qaavani

issialluni Nepalimi qaqqarsuit qaavinik aputitalinnik alutorsaatiginninnissaq

takorluugaraat.

Nepal nunaavoq immamit avatangerneqarsimanngitsoq. Nuna

taanna Himalayami qaqqarsuit qeqqaniippoq nunarsuarmi nunat

inuttunerpaartaasa marluusut – Indiap Kinallu – akornanniilluni.

Qaqqanili pisummik angalaneq innarsiorluni qaqqasiornermit

navianannginnerugaluarluni pisariunnginnerunngilaq.

Naamer luinnaq. Qaqqarsuup 7.000 meterinik portussusillip

qaava angusinnaassagaanni qasujaatsuunissaq pisariaqarpoq.

181-erIArLUnI QAQIGAA

Najaaraq Sethsen Nuummi najugaqarpoq Ukkusissamillu amerlanerpaariarlutik

qaqisisimasut ikittuinnaasut akornanniilluni,

tassami 2008-miilli Ukkusissaq 181-eriarluni qaqisimavaa.

– Pisummik angalaneq nuannarisorujussuuara, inuuninnut

ilaalluinnarpoq, Najaaraq Sethsen oqarpoq.

Sungiusarnerminut atatillugu Sisimiuniit Kangerlussuarmut pisummik

angalaqqammerpoq. Pisummik angallavik taanna nalinginnaasumik

ullut 10-15-it missaanni naammassineqartartoq

nuannarineqarluartuuvoq.

– Apuunnissatsinnut ullut tallimat atorpavut. Ullormi siullermi

atasuinnarmik nalunaaquttap akunnerini aqqaneq-marlunni

pisuppugut tamatta immikkut qamutinik kalitalerluta, Najaaraq

Sethsen oqaluttuarpoq.

Qatsissumi silaannakitsumiinneq aatsaat misilissanngilaa.

Siorna Indiami qaqqarsuarni pisummik angalavoq.

– Qaqqarsuaq 6.154 meterinik portussusilik Stok-Kangri nunatsinnit

kisiartaallunga qaqivara. Immaqa aamma aatsaavissuaq

kalaallimit qaqineqarpoq. Maanna nunarsuarmi qaqqat portunersaata

qaqinissaanut taamaallaat 2.694 meterit amigaatigilerpakka,

Najaaraq Sethsen oqarpoq.

Nepalip qaava

qaqerusukkaat

Nepal pisuinnarmik takornariartartut

ornigannaaraat. Tamaani qatsissup

orpippassui, qunnersuit itisoorsuit,

kuussuit ittuttorsuit minnerunngitsumillu

Himalayap qaqqarsui tamaaniipput.

Qaqqarsuit ilaat, Annapurna IV,

7.525 meterinik portussuseqarpoq,

qaavanilu kalaallit erfalasuat

napparneqassaaq

Louise M. Kleemann

MOUnT eVeresTIMIK TAKOrLUUGAQ

Annapurnamimi qaqqasiorneq inuunermi takorluugaanut aalajangiisumik

pingaaruteqassaaq: Mount Everestip qaqinissaanik.

– Mount Everest eqqarsaatigiuaannarpara, inuuninni takorluugaraara.

Pilersaarutit malillugit ingerlagutta Annapurnamilu

qaqqasiornerput iluatsippat taava inuuninni angalanissama

pingaarnersaat pilersaarusiulissavara, Najaaraq Sethsen oqarpoq.

Arfineq-pingasunik qulingilluanilluunniit ukioqarluni naammassisaminik

qaqqasioqqaarpiarsimavoq.

Taamani aanakkui Ilulissat eqqaanni nunaqarfeeqqami najugaqarput.

Iluanniillu qaqqamut isikkiveqarluni.

– Qaqqaq taanna akioruminaatsitannik uannut kajungernassuseqarluartumik

sunniuteqarpoq. Ullut ilaanni aalajangeriasaarpunga

qaqqasiulerlungalu. Pissanganeq qaqigakkulu

nuannaarnerujussuaq nunaqarfiullu qulaaniit isikkivimmik

alutorsaatiginninneq eqqaamalluarpakka, Najaaraq Sethsen

oqarpoq.

TUpInnAAnnArTUnIK AnGUsAQArsIMAsOQ

Angalaqatissaa Amma Knudsen aamma alutornavissunik angusaqarsimavoq,

amerlanerit sapigaannik. Arctic Circle Racemi

aamma Siku Extreme Arctic Challengemi peqataasimavoq, sermersuarmik

itiviisimalluni kiisalu nunatsinni nunanilu allani

marathonimut arlaleriaqaluni arpattarsimalluni. Tamatuma saniatigut

qaqqat Igalikup Qaqortullu eqqaanniittut qaqissallugit

nuannarisarilluinnarpaa.

Aningaasaliisussanik iluatsitsissagunik angalanissaminnut marluullutik

qilanaarput.

– Sooq taamaaliorusuttugut? Allat anguniagaqarnissaannut

isumassarsisikkusuppavut, tassami piumassuseqarlunilu kajumissuseqaraanni

sunaluunniit piviusunngortinneqarsinnaavoq,

Najaaraq Sethsen oqarpoq.

Ulloq aalajangersimasoq, septembarip 20-a, angisuumik nalunaaqutsersimavaat.

Ullormi tassani Annapurna IV-p qaqinissaa

naatsorsuutigaat.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 53

---

De vil nå toppen af Nepal

Nepal er trekkingturisternes paradis med tætte højlandsskove,

svimlende slugter, brusende floder og ikke mindst Himalayas massive

bjerge. Et af bjergene, Annapurna IV, er 7.525 meter højt, og på

toppen skal der plantes et grønlandsk flag

Louise M. Kleemann

Najaaraq Sethsen og Amma Knudsen fandt hinanden via

én stor fælles passion; bjergvandring. De er netop i fuld

gang med at søge sponsorater til deres store rejse. Drømmen er

at sidde på toppen af Annapurna IV og nyde udsigten over de

sneklædte bjergtinder i Nepal.

Nepal er et land uden adgang til havet. Selve landet ligger midt

i Himalayabjergene mellem verdens to folkerigeste nationer –

Indien og Kina.

Men selv om bjergvandring er mindre farlig end bjergklatring

er den ikke mindre krævende. Tværtimod. Det kræver en god

kondition at nå toppen af det 7.000 meter høje bjerg.

181 GAnGe

Najaaraq Sethsen bor til daglig i Nuuk og er et af de mennesker

i byen, der har besteget Store Malene flest gange, nemlig 181

gange siden 2008.

– Jeg elsker at vandre, det er en del af mit liv, siger Najaaraq

Sethsen.

Hun har netop fuldført en vandretur fra Sisimiut til Kangerlussuaq

som en del af træningen. Det er en populær vandretur,

som normalt tager omkring 10-15 dage at gennemføre.

– Vi var fem dage om at nå frem. Den første dag vandrede vi 12

timer i træk og med en slæde hver på slæb, fortæller Najaaraq

Sethsen.

Det bliver heller ikke første gang, at hun skal prøve at opholde

sig i de tyndere luftlag. Sidste år gennemførte hun en bjergvandring

i Indien.

– Jeg var den eneste fra Grønland, der besteg Stok-Kangri, et

6.154 meter højt bjerg. Og det var nok første gang nogensinde,

at det blev besteget af en grønlænder. Nu mangler jeg blot yderligere

2.694 meter for at nå toppen af verdens højeste bjerg,

siger Najaaraq Sethsen.

54

DrØMMen OM MOUnT eVeresT

Bjergvandringen på Annapurna får nemlig en afgørende betydning

for hendes livsdrøm. At nå toppen af Mount Everest.

– Mine tanker er altid i Mount Everest, det er min livsdrøm.

Hvis alt går efter planen, og vi gennemfører vandringen på

Annapurna, vil jeg begynde at planlægge mit livs rejse, siger

Najaaraq Sethsen.

Hun var omkring otte-ni år, da hun første gang gennemførte en

bjergklatring.

Hendes bedsteforældre boede dengang i en lille bygd ved Ilulissat.

Og fra deres hus var der udsigt til et bjerg.

– Det havde en dragende effekt på mig. En effekt, jeg i den grad

havde svært ved at modstå. En dag tog jeg en hurtig beslutning

og begyndte at klatre. Jeg husker spændingen og den store

glæde ved at nå toppen og nyde den pragtfulde udsigt over bygden.

Det var en uforglemmelig oplevelse. Siden har jeg elsket at

vandre og klatre i bjerge, fortæller Najaaraq Sethsen.

UTrOLIGT cV

Hendes følgesvend, Amma Knudsen, har også et imponerende

cv, der kan tage pusten fra de fleste. Hun har deltaget i Arctic

Circle Race og Siku Extreme Arctic Challenge, hun har krydset

indlandsisen og har gennemført flere maratonløb, både herhjemme

og i udlandet. Derudover elsker hun at bestige fjeldene

i områderne omkring Igaliko og Qaqortoq.

De glæder sig begge til at gennemføre turen, forudsat det lykkes

at finde sponsorer.

– Hvorfor vi vil gøre det? Vi ønsker at inspirere andre til at nå

deres mål, for med vilje og lyst kan man realisere alt, siger Najaaraq

Sethsen.

De har sat et stort kryds ud for en bestemt dato, den 20. september.

Den dag regner de med at have nået toppen af Annapurna

IV.

---

They will reach

the top of Nepal

Nepal is paradise for trekking

tourists. There are dense highland

forests, dizzying canyons, rushing

rivers and not least, the massive

mountains of the Himalayas.

One of the mountains, Annapurna

IV, is 7,525 metres high. A

Greenlandic flag is to be planted

here, on top of this mountain

Louise M. Kleemann

Najaaraq Sethsen and Amma Knudsen found each other

through a shared passion; mountain hiking. At present

they are busy finding sponsors for their great journey. Their

dream is to sit on top of Annapurna IV and enjoy the view of

the snow-clad mountain peaks of Nepal.

Nepal is a country that has no access to the ocean. The country

itself lies in the middle of the Himalayas between the world’s

two most highly populated nations – India and China.

Although mountain hiking is less dangerous than mountain

climbing, it is no less demanding. Quite the opposite. A high

level of fitness is required to reach the top of the 7,000 metre

high mountain.

181 TIMes

Najaaraq Sethsen usually lives in Nuuk and is one of the few

people in town who has climbed Store Malene the most – 181

times since 2008.

– I love hiking, it is a part of my life, says Najaaraq Sethsen.

She has just finished hiking from Sisimiut to Kangerlussuaq, as

part of the training. It is a popular walk that takes about 10-15

days to complete.

– It took us five days to get there. On the first day, we walked

for 12 hours and we each had a sled to pull, says Najaaraq Sethsen.

It will not be the first time she spends time in thinner air. Last

year she went mountain hiking in India.

– I was the only person from Greenland to climb Stok-Kangri, a

6,154 metre high mountain. And it was probably the first time

ever, that it was climbed by a Greenlander. Now, I only need

another 2,694 metres in order to reach the top of the highest

mountain in the world, says Najaaraq Sethsen.

DreAMInG OF MOUnT eVeresT

Mountain hiking on Annapurna will have great significance for

her greatest dream: to reach the top of Mount Everest.

– I am always thinking of Mount Everest, it is my lifetime

dream. If it all goes according to plan and we complete the hike

on Annapurna, I am going to start planning the tour of my life,

says Najaaraq Sethsen.

She was about eight or nine when she climbed her first mountain.

In those days, her grandparents lived in a small village near

Ilulissat and from their house there was a view of a mountain.

– It had a compelling effect on me. An effect that I found hard

to resist. One day, I made a quick decision and I started to

climb. I remember the excitement and the great joy of reaching

the top and enjoying the view of the village. It was unforgettable.

Since then, I have loved hiking and climbing in the mountains,

tells Najaaraq Sethsen.

IncreDIBLe cV

Her companion, Amma Knudsen, also has an impressive CV,

which would take the breath away from most people. She has

taken part in the Arctic Circle Race and the Siku Extreme Arctic

Challenge, she has crossed the inland ice and she has run

several marathons, both at home and abroad. In addition, she

loves to climb the mountains in the regions around Igaliko and

Qaqortoq.

They are both looking forward to carrying out the trip, provided

they succeed in finding sponsors.

– Why do you want to do it?

– We want to inspire others to achieve their goals, because with

will and with desire, anything is possible, says Najaaraq Sethsen.

They have put a big cross in the calendar on a certain date:

September 20th This is the date when they think they will have

reached the top of Annapurna IV.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 55

---

Fiskeribranding_ann_final_Layout 1 13/04/12 15.20 Side 2

56

INA:NUNA

Advokat ApS

Advokatit allaanerusut eqaatsumik, toqqaannartumik

inuppalaartumillu suleriaasillit.

Et anderledes advokatfirma med en ligefrem og

personlig kundehåndtering.

Sullitanut paasinartumik, atorluarsinnaasu mik

angusaqarfiusumillu siunnersuisarpugut.

Vi leverer forståelig, brugbar og værdiskabende

rådgivning i øjenhøjde.

Advokat

Anders Meilvang

Advokatsekretær

Tina L. Nielsen

Advokat

Lissi Olsen

Controller

Stig Lage

Advokatfm.

Miki R. Lynge

Advokatsekretær

Ritta S. Lynge

Solbakken 6 · 3900 Nuuk · Tlf. 32 51 50 · advokat.gl

”Det er vigtigt for os, at der bliver skabt et bæredygtigt fiskeri i Grønland”

- Tanja Andersen og Magnus Petersen, ansat i Grønlands Fiskerilicenskontrol.

Sermitsiaq.AG JOB

nassaarisinnaavat aviisini Sermitsiami,

AG – Atuagadliutit-ni aamma

Nuuk Ugeavisimi, aamma onlinemi

nunatsinni internetimi quppernerit

atorneqarnerpaaffigisartagaanni

www.Sermitsiaq.AG- mi.

Du kan finde mange forskellige spændende stillinger i Grønlands Selvstyre på www.nanoq.gl/JOB

Sermitsiaq.AG JOB finder du i

aviserne hos Sermitsiaq,

AG – Atuagagdliutit,

Nuuk Ugeavis og online på

landets mest besøgte

hjemmeside

www.Sermitsiaq.AG

INFO DESIGN · 3-2012

---

Nerisassat Grøn Balance-meersut tamarmik økologiskiupput qallunaallu

ilisarnaassiuttagaat Ø-meqqimik ilisarnaateqarlutik imaluunniit europamiut

meqqiat qorsuk ilisarnaatigalugu. Ilisarnaatit taakku nerisassap

økologiskiuneranik ilinnut qularnaveeqqutaapput. Grøn Balance-miit

nioqqutissaativut , avatangiisinnut eqqarsaasersortaruit suullu nerisarnerlugit

isumaliutigisarukku, misilikkit.

Errorsinermuttaaq eqqiaanermullu atortorpassuit aamma Grøn Balancemik

nalunaaqutsigaapput. Taakku Danmarkimi Astma – Allergi suleqatigalugu

suliaapput, taamaallaat kingunerut pinnagu, Svanemærke-mik

nalunaaquteqarpoq. Qanittukkut suli allanik qinigassanik peqalissaagut.

DEKLARERET I SAMARBEJDE MED

Astma-Allergi Danmark

Eqqarsaqqaarlutit pisisarit

Køb med omtanke

Grøn Balance

isumaqarpoq:

• Imminut ajunngitsumik

pivutit

• Pingaartitatit

paarilluarpatit

• Avatangiisit

eqqarsaatigivatit

Grøn Balance

betyder:

• Er god ved dig selv

• Passer på dem,

du holder af

• Tænker på miljøet

Alle Grøn Balance fødevareprodukter er økologiske og bærer enten det

danske Ø-mærke eller det grønne europæiske mærke. Begge mærker er

din garanti for økologi. Prøv fødevareprodukterne i Grøn Balance serien,

hvis du har en holdning til miljøet og til det, du putter i munden.

Der findes også en lang række Grøn Balance vaske- og rengøringsprodukter.

De er deklarerede i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og

bærer alle, pånær skyllemiddel, Svanemærket. I nær fremtid får du

endnu flere muligheder for at få en grøn dag.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 57

Ilulissat · Aasiaat · Sisimiut · Maniitsoq · Nuuk · Qaqortoq

Lynge Olsen reklame & kommunikation A/S

---

Umiaq DeLuxe

room

58

★ ★ ★ ★ ★

4-star hotel / 5-star conference

Tel: +299 944153 · E-mail: booking@hotel-arctic.gl

www.hotelarctic.com

Den perfekte

hoteloplevelse

Hotel Arctic, Ilulissats 4-stjernede hotel, byder

foruden et 5-stjernet konferencecenter, på 2 specielle

spisesteder. Både spisesteder og alle værelser har

direkte udsigt til Ilulissat Isfjord... UNESCO verdensarv.

Hotel Arctic er blevet hædret ved diplomet

“Ny Nordisk Mad”.

Café & Bar “Ferdinand” byder på veltillavede

tallerkenretter i en afslappet café-atmosfære.

Gourmetrestaurant “Ulo”, udfordrer alle dine sanser

med spændende grønlandske og internationale

specialiteter.

Arctics sommer

Mandage i sæsonen byder Restaurant Ulo på en

speciel gourmetoplevelse, nemlig den store

“alt-godt-fra-Grønland aftenbuffet” med havets

specialiteter og carvery-menu med kokkens

udvalgte delikatesser.

Lørdage i sæsonen, (fra første lørdag i juni)

afholdes den store barbecue på hotellets terrasse ...

hvor kokkene serverer alt hvad hjertet ...

- og maven begærer.

På grund af hotellets fokus

på energibesparelser samt

det sarte miljø, er vi blevet

tildelt Grønlands Miljø-

og Naturpris 2011.

www.jgc-arctic.dk

---

Supplying remote and harsh areas

Royal Arctic Line Greenland’s national shipping line

From one end of the world to the other – Royal Arctic Line has ships and equipment designed for difficult and ice filled conditions.

We also offer: · Own facilities, locations and personnel in 13 Greenlandic harbours

· Many years of experience with navigating and operating in Arctic waters

· Experience, knowledge and equipment when supplying areas without infrastructure

Thai og grill house

man - fre 10 - 22

lør - søn 10 - 23

tlf. 842222

ANI Butikken

søn - tor 10 - 22

fre - lør 10 - 23

tlf. 842121

Aqisseq Bar

søn - tor 20 - 24

fre - lør 21 - 03

tlf. 842323

Pizzaria

tlf. 842424

man - fre 11 - 20

lør - søn 16 - 20

Kanguld

Salg af moskusgarn

og moskusuld

Kontakt: mica.t@greennet.gl

Tlf: 52 72 02

Kangerlussuaq

Kuponer der bliver ud leveret af

Air Greenland i forbindelse med tvungen

overnatning kan bruges i pizzaria,

Grill house og ANI Butikken.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 59

---

Igasullammaap kalaallit

nerisassaatai mamareqai

Ukioq manna Daniel Greve Rasmussen igasut

unammersuarneranni ajugaavoq. Aasap naajartornerani

ukialeqqaarneranilu nalliuttorsiornerit ilaanni Sulummik

atuartartunut nerisassanik mamarluinnartunik

suliaqarsimavoq

Niels Ole Qvist

Ukioq manna Kalaallit Nununaanni igasut pissartanngorniunneranni

ajugaasup nerisassiaasa malussaatinit tallimaasunit

sisamat sunnerpai. Sukkaqiasumillu qaratsamut

oqariariartupallapput:

Mamarunaq!

Ajugaasup 27­nik ukiullip Daniel Greve Rasmussenip tulluussimaaqaluni

igaani takutippai. Kukkunaveersaaqqissaartuugunarpoq.

Nalunaaqqutaaqqanik iluarsaassisartutut imaluunniit

qaratsanik pilaasartutut peqqissaartigaluni nerisassiani ilusilersoqqissaartarpai.

Qalipaatai ilusaalu imminnut tulluarsaqqissagaapput.

– Taamatut! Kusanarnerulersinnaagunanngillat, qungujoruloorluni

oqarpoq pingaarnertut sassaalliutissat naammassigamigit.

Tassaappullu suluppaagaq siataq amia sikattoq, porrinik taratserlugit

unnuisitanik, naatsiianillu illulerlugu, qunguleq aalamik

qalataq ooqanngitsorlu kiisalu iipilit pærillu silaannaakkat,

avocado sequtsigaq assagiarsulerlugu aalatigaq, hollandaise

kajortitaq.

ajugaaniunneq naligiiffioqisoq

Ukioq manna ukiut aqqaneq aappassaa malittuinnarmik Kalaallit

Nunaanni igasut pissartanngorniupput.

Pisarnertut tamanna Narsami Inuussutissalerinermik Ilinniarfimmi

Inuilimi ingerlanneqarpoq, tassani naliliisartuullutik

ilaa tigut Gl. Skagenimi Ruths Hotelimi igaffimmi pisortaq Michael

Michaud nerisassiornerup silarsuaani nuimanerpaat ilaat.

Ukiuni kingullerni ajugaasumit Jeppe Ejvind Nielsenimit Ilulissani

Hotel Arcticimeersumit siuarsimanerulaarluni Daniel Greve

Rasmussen ajogaaqqarpoq. Taamaallaat pointinik marlunnik

qaffasinnerulluni.

pisoorsuami igasoq

Unamminermiit sapaatit akunneri marlussuit qaangiummata

SULUMMIIT Daniel Greve Rasmussen ulluinnarni avatangiisaanut

pulaarparput, tassalu Nuummi Hotel Hans Egedemi Sarfalimmi,

tassani igasut naalagaata tulliatut sulisuusoq.

60

Kalaallit Nunaalianngikkallarami naalagaaffeqatigiit iluanni

ilaqutariit pisoorsuunerpaat ilaanni Danfossikkunni 15 milliarder

koruunit nalinginik pigisaqarsorineqartuni igasuuvoq.

Danmarkimi illussaarsuarmi akimasuumi 20­t missaannik

ineqartuni sulisimanini pillugu oqaaseqartorsuuneq ajorpoq.

Kisianni Kalaallit Nunaanni nerisassiassat anersaanissimaarluni

unnersiutigisarpai.

– Nunarsuup ilaani maani sulineq nuannerluinnarpoq. Silatinnguanni

nerisassiassaqarpoq tupinnaannartumik pitsaassusilinnik.

Nammineq puisi igassallugu nuannareqaara. Kisianni

tikaa gullik nerisinnaanngingajappara, illarluni oqarpoq.

aqissit appaliarsuillu

Inuunermini siusinnerusukkut ataasiaannarluni iganermut

unamminermi peqataasimavoq. Tassani Danmarkimi Aalborg

Tekniske Skolemi igasunngorniat sinnerlugit peqataagami sisamaattut

inissippoq.

– Kalaallit Nunaanni unammineq sioqqullugu igaassama iganissaat

sungiusarsimanngingajappara. Nalunngilara allat su ­

ngiusarluarsimasut. Unamminermili suut tamarmik iluatsipput.

Isumaqarpunga kaneli sikattoq pærillu qiluakkat immikkuullarissunngortikkaannga,

nerisassiat ajugaassutini pillugit

oqarpoq.

Aqisseq siataq sikattumik qaalik Kalaallit Nunaasunnitsoq igasimavaa.

Aammali igaavisa ilagaat appaliarsuk rødbedit isseranik

sukkulimmik tanitaq, kanelit sikattut, pæri qiluagaq, pupiit shitahke

seernartullit, rødbedit seernartut, qaqqortarissat aserortikkat,

aqissip qajuata issera.

Aappaagu ajugaaniarluni peqataaqqissaaq. Siunissamut neriuutit

pillugit aperineqarani kulluni qummut saatippaa.

– Ajugaasutut soorunami pisussaaffigaara aappaagu peqataaqqinnissara.

Ajugaaneruvoq nersorinnissutaallunilu uannut

pingaarutilik. Ulluinnarni inuuninni ulapaarfioqisumi nukissamik

pissarsiffigisarpara tigummiinnarniarnissaanullu piareersimavunga.

---

kAl Kukkujumanngitsoq.

Daniel Greve

Rasmussenip

sunnguaq tamaat

tappiffigaa suliani

naammassisutut

nalilersitsinnagit.

Dk Perfektionist. Daniel

Greve Rasmussen,

her optaget af den

mindste, mikroskopiske

detalje, inden

han præsenterer

resultatet for dommerne.

GB Perfectionist. Daniel

Greve Rasmussen is

seen here, attending

to the tiniest,

microscopic details

before he presents

the result to the

judges.

Danielip piukkutaa

Daniel Greve Rasmussen Sulummik atuartartunut iluasaarluni

iganermut ilitsersuusiorpoq aasap naalerneranut ukialeqqaarneranullu

tulluartumik, tuttunniaruttulernerup nalaani.

Neriorsuutigaa allaat iganermik sianigisaqartorsuunngitsut

igasinnaassagaat. Inissaaleqinerput peqqutigalugu igasorsuup

pingaarnertut nerisassiaasa ilitsersuutitai taamaallaat ilanngutissavagut.

Taamaakkaluartoq aamma siuleqqiusiornermi

kinguleqqiusiornermilu isumassarsiorfigineqarsinnaapput.

Mamarsarluarisi.

tuttup neqqarinnera tungusunnitsuummik qalligaq

Tuttup neqqarinnera 720 gram (imal. tuttuusaq)

Tungusunnitsuut alussaatit marluk

Punneq alussaatit marluk

Taratsut

Qasilitsut

Tuttup neqqarinnera sisamanut aggorneqassaaq, akunnattumik

kissassusilimmi punnermut kajortinneqassalluni tungusunnitsuummillu

qillersitillugu.

naatsiiat qajaasanik akuukkat

Naatsiiat mikisut qalipallit 720 gram

Punneq alussaatit marluk

Qalipak/fløde 2,5 dl

Qajaasat aserortikkat 5 gram

Naatsiaat qalalluarneqassapput, aalaarneqarlutik sequtsilaarneqarlutillu

qalipammik, punnermik qajaasanillu akuneqarlutik.

kimmernat ooqanngitsut

Sioraasat kajortut 10 gram

Kimmernat 50 gram

Kimmernat sioraasallu kattunneqassapput, ittujaarneqarlutillu

kuannit seernartulikkat

Kuannit avalequtaat aqitsut marluk

Iipilit seernartua alussaatit marluk

Tungusunnitsuut alussaatit marluk

Kuannit avalequtaat 6 centimeterinut aggorneqassapput kitserummillu

saattuaqqanik kilinneqassallutik, minutsini pingasuni

qalapallanneqassallutik, iipilinik seernartumut tungusunnitsuummik

akusamut akunnerni pingasuni uninngatinneqassallutik.

guleroDinit chipsiliat

Gulerodit marluk (ajornanngippat assigiinngitsunik

qalipaatillit)

1 liter rapsolie

Gulerodit kitserivimmi tukimut saattuaqqanik aggorneqassapput,

uuliami 145 gradenik kissassusilimmi sianneqassallutik

sikattunngortillugit.

Sassaalliineq: Naatsiiat aserortikkat puuguttap qeqqanut ilineqassapput

tuttullu neqqarinnera qaavannut ilineqarluni.

Kuannit seernatulikkat neqip qaanut nakkalaarneqassapput.

Gulerodinit chipsit qalliussapput. Kimmernat sukkullit isserallu

nerisassanut sinaakkusiunneqassapput.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 61

---

Guld­kokken elsker

grønlandsk mad

Daniel Greve Rasmussen vandt årets mesterskab for kokke.

For Suluks læsere har han sammensat en herlig menu til

sensommeren og de tidlige efterårsfester

Af Niels Ole Qvist

Synet af årets vindermenu til grønlandsmesterskaberne i

kokkekunst aktiverer fire ud af fem sanseorganer.

Og de sender det samme galopperende signal til hjernen:

Mums!

Vinderen, 27­årige Daniel Greve Rasmussen, viser stolt sit værk

frem. Han er tydeligvis perfektionist. Med en præcision som en

urmager eller en hjernekirurg modellerer han retterne som en

skulptur.

Farver og former er smukt afstemte.

– Sådan! Kan det blive bedre, udbryder han med et bredt smil,

da han er færdig med hovedretten.

Den består af stegt rødfisk med sprød skind og svær, confiteret

porre, en symfoni af kål, vakumeret æble og pære med cremet

avocado og krabbe, indrammet af luftig, brunet hollandaise.

tæt slutspurt

I år blev Grønlandsmesterskaberne for professionelle kokke

gennemført for 12. år i træk.

Vanen tro fandt det sted på levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq,

hvor dommerpanelet blandt andre bestod af køkkenchefen på

Ruths Hotel i Gl. Skagen, Michel Michaud, der tilhører den absolutte

elite indenfor gastronomi.

Med en knivspids salt vandt Daniel Greve Rasmussen foran de

seneste års vinder, Jeppe Ejvind Nielsen, fra Hotel Arctic i Ilulissat.

Kun to point adskilte de to.

kok hos rigmanD

Et par uger efter konkurrencen møder Suluk Daniel Greve Rasmussen

i hans daglige omgivelser, restaurant Sarfalik på Hotel

Hans Egede i Nuuk, hvor han virker som køkken­souschef.

Før han kom til Grønland arbejdede han blandt andet som pri­

62

vatkok for en af kongerigets rigeste familier, Danfoss­klanen,

der menes at være god for op mod 15 milliarder kroner.

Han er diskret omkring opholdet i det prægtige, danske palæ

med de næsten 20 værelser. Til gengæld fortæller han gerne om

sin begejstring for de unikke grønlandske råvarer.

– Det er det fantastiske ved at arbejde på disse kanter. At vi har

alle disse utrolige råvarer lige uden for døren. Personligt er jeg

ret vild med sæl. Til gengæld har jeg svært ved at få sildepisker

ned, siger han med et grin.

rype og søkonge

Han har kun stillet op i en konkurrence én gang tidligere i sit

liv. Her blev han nummer fire ved DM for kokkeelever på Aalborg

Tekniske Skole.

– Jeg havde faktisk ikke øvet mig ret meget på retterne inden

Grønlands­konkurrencen. Det ved jeg til gengæld, at mange

af de andre havde. Men alt gik op i en højere enhed til selve

stævnet. Jeg tror, det især var brugen af sprød kanel og brændt

pære, som fik min ret til at skille sig ud fra de andre, siger han

om vinder­forretten.

Den var sammensat af rype i textur, der var knasende sprød og

med smag og duft af Grønland. Desuden bestod den af rødbedeglaseret

søkonge, sprød kanel, brændt pære, marinerede shitake

svampe, syltede rødbeder, cremet hasselnød og egen sky.

Til næste år er han klar til at forsvare titlen. Tommelfingeren

ryger i vejret, når han får et spørgsmål om sine forhåbninger.

– Som forsvarende mester er der selvfølgelig en forpligtelse

til at møde op næste gang. Det er en titel og en anerkendelse,

som betyder rigtigt meget for mig. Det giver ny energi i en travl

hverdag, og jeg går helt klart efter at beholde trofæet, bemærker

han.

---

kAl Igasullammak Daniel

Greve Rasmussen

ulluinnarni Nuummi

mamarsakkanik neriniartarfimmi

Sarfalimmi

sulisarpoq. Nammineq

isumaqarpoq naliliisartut

ingammik kanelit

sikat tut pærilu qiluagaq

soqutigilluaraat.

Dk Årets kok, Daniel Greve

Rasmussen, arbejder til

dagligt på gourmetrestauranten

Sarfalik i

Nuuk. Han mener selv,

at dommerne især blev

betaget af hans brug af

sprød kanel og brændt

pære i forretten.

GB Cook of the year, Daniel

Greve Rasmussen, works

at Sarfalik, a gourmet

restaurant in Nuuk. He

believes that the judges

were particularly taken

with his use of crispy

cinnamon and burned

pear in the first course.

Daniel anbefaler

Daniel Greve Rasmussen har som en særlig gestus til

Suluks læsere en opskrift, der passer til sensommeren

og det tidlige efterår – her hvor mange hanker

op i riflen og går på rensdyrjagt.

Han forsikrer, at man med selv begrænset kokkekunnen

burde kunne lave den. På grund af pladsen

kan vi kun bringe opskriften på mesterkokkens hovedret.

Men den kan sikkert også inspirere til både

forret og dessert. Bon appetit.

honningglaseret rensDyrfilet

720 g rensdyrfilet (ell. rådyr)

2 spsk. honning

2 spsk. smør

salt

peber

Rensdyrfileten skæres i 4 portioner, steges gylden

i smørret ved middel varme og glaseres med honningen.

grov kartoffel smagt til meD grønlanDsk post

720 g. små kartofler med skræl

2 spsk. smør

2,5 dl. fløde

5 g. hakket grønlandsk post

Kartoflerne koges møre i vand, dampes og moses

til en grov puré med fløden, smørret og grønlandsk

post.

rå tyttebær

10 g. rørsukker

50 g. tyttebær

Tyttebær og rørsukker vendes og stilles hen.

syltet kvan

2 bløde kvangrene

2 dl. æbleeddike

2 spsk. honning

Kvan­grenene skæres i stykker på 6 cm og rives på

mandolin­jern i tynde skiver på langs, blancheres

kort i 3 min, lægges i æbleeddike og honning­lagen.

Trækker i 3 timer.

guleroDschips

2 stk. gulerødder (gerne i forskellige nuancer)

1 l. rapsolie

Gulerødderne rives i tynde skiver på langs på mandolin­jernet,

og bages ved 145 grader i olie, til sprød

konsistens.

Anretning: Kartoffelpureen anrettes i midten af tallerknen,

ovenpå ligges rensdyrfileten. De syltede

kvangrene drysses på kødet. Retten toppes med gulerodschipsene.

De marinerede tyttebær, samt lage

anrettes rundt om retten.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 63

---

The golden chef loves

Greenlandic food

Daniel Greve Rasmussen won this year’s

championship for chefs. He has created a

wonderful late summer/early autumn

party menu for Suluk’s readers

By Niels Ole Qvist

Just the sight of this year’s winning menu in the Greenlandic

cooking championships activates four out of the

five senses.

And they all send the same signal galloping to the brain:

Yummy!

The winner, 27­year old Daniel Greve Rasmussen, proudly

shows off his work. He is clearly a perfectionist. With the precision

of a watchmaker or brain surgeon he assembles his courses

like sculptures.

The colours and shapes are beautifully matched.

– There! Can it get any better? He exclaims with a wide smile

as he finishes the main course.

It consists of fried redfish with crispy skin, leek confit, cabbage

symphony, vacuumed apple and pear with creamed avocado

and crab, framed with an airy, browned hollandaise.

close finish

The Greenlandic championships for professional chefs took

place for the 12th time this year.

True to tradition, the venue was the catering school Inuili in

Narsaq, where the judging panel included Michel Michaud, chef

from Ruths Hotel in Skagen, who is among the absolute elite

within gastronomy. With a tiny margin Daniel Greve Rasmussen

won over last year’s winner, Jeppe Ejvind Nielsen, from Hotel

Arctic in Ilulissat. Only two points separated the end results.

chef for a rich man

A few weeks after the competition, Suluk met Daniel Greve Rasmussen

in his usual surroundings at the Sarfalik Restaurant at

Hotel Hans Egede in Nuuk, where he is sous chef.

Before he came to Greenland, one of his jobs was as a private

64

kAl Siuleqqiut ajugaassutaasoq ilaatigut

aqissimik, appaliarsummik

rødbedit isserannik qallikkamik,

kanelimik sikattumik, pæremik

qiluakkamik, pupinnik seernartulikkanik,

rødbedenik seernartunik

qaqqortarissanillu sequtsikkanik

akoqartoq.

Dk Årets vinder­forret, som blandt

andet bestod af rype i textur,

rødbedeglaseret søkonge, sprød

kanel og brændt pære, marinerede

shitahke svampe, syltede rødbeder

og cremet hasselnød.

GB This year’s winning first course,

which consisted of ptarmigan

in texture, beetroot­glazed little

auk, crispy cinnamon and burned

pear, marinated shiitake, pickled

beetroot and creamed hazelnuts.

chef for one of the richest families in Denmark, the Danfoss

Klan which is thought to be worth more than DKK 15 billion.

He is discrete about the time he spent in the splendid Danish

mansion with almost 20 rooms. On the other hand, he likes to

talk about his enthusiasm for the unique, Greenlandic ingredients.

– That’s the great thing about working here. We have all these

incredible resources just outside. Personally, I love seal. On

the other hand, I find it hard to stomach minke whale, he announces

with a smile.

ptarmigan anD auks

He has only participated in a competition once before in his life.

Here, he was fourth at the Danish Championship for Apprentice

Chefs at Aalborg Technical College.

– I had actually not practiced preparing the dishes much ahead

of the competition in Greenland. I know a lot of the others had.

But it all came together at the competition. I think it was especially

the use of crispy cinnamon and burned pear that made

my dish stand out from the others, he says, about the winning

starter. It was comprised of ptarmigan in texture, crunchy with

a flavour and scent of Greenland. In addition, it consisted of

beetroot­glazed auk, crispy cinnamon, burned pear, marinated

shitake, pickled beetroot, creamed hazelnuts and gravy.

He is ready to defend the title next year. He gives a thumbs up,

when asked about his expectations.

– As the defending champion there is an obligation to compete

next time. It is a title and recognition that mean a lot to me. It

gives me new energy in a busy life and I will definitely try to

hold on to the trophy, he states.

---

Daniel recommenDs

As a special gesture to Suluk’s readers, Daniel Greve Rasmussen

gives us a recipe to suit late summer and early autumn – where

many people take their rifles and go hunting for reindeer.

He promises that preparation requires only limited cooking

skills. Due to space restrictions, we can only bring the master

chef’s main course, but it can probably provide inspiration for

both first course and dessert. Bon appétit.

honey-glaZeD reinDeer fillet

720 g fillet of reindeer (or venison)

2 tbsp. honey

2 tbsp. butter

Salt

Pepper

Cut the reindeer fillet into four portions, fry each portion golden

in butter over moderate heat and glaze with the honey.

rough potatoes flavoureD With labraDor tea

720 g small potatoes with skin

2 tbsp. butter

250 ml cream

5 g chopped Labrador tea

Boil the potatoes in water until tender, drain and mash to a

coarse purée with the butter, cream and Labrador tea.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012

raW lingonberries

10 g cane sugar

50 g lingonberries

Shake the berries and sugar together and set aside.

angelica preserve

2 soft angelica stalks

200 ml apple cider

2 tbsp honey

Cut the angelica stalks into 6 cm pieces and cut lengthwise into

thin slices on a mandolin, blanche for three minutes and steep

in a mixture of apple cider and honey for three hours.

carrot chips

2 carrots (try different colours )

1 litre rape oil

Slice the carrots thinly lengthwise on the mandolin and cook at

145 degrees C in oil until crispy.

Serving: Arrange a portion of potato puree in the middle of

a plate. Place a reindeer fillet on top. Sprinkle the meat with

angelica and top with carrot chips. Arrange the lingonberries

around the plate.

65

---

ettorvet.gl

ettorvet.gl nettorvet.gl nettorvet.gl

66

nettorvet.gl

eqqaamaguk aamma inniminniisinnaagavit husk nu kan du også bestille et stort

soorlu ukuninngainnaallagiartortut, meeqqat

atisat viinnillu toqqaannartumik uani

nettorvet.gl nettorvet.gl

nettorvet.gl

nettorvet.gl

udvalg af f.eks. elektronik, børnetøj

og vin direkte på nettorvet.gl nettorvet.gl

suluk

– et magasin man glæder sig til

SISIMIUT

nettorv

MANIITSOQ

NUUK

nettorvet.gl

nettorvet.gl

PAAMIUT

Spændende artikler. Fantastiske billeder.

Tusindvis af begejstrede læsere.

Tegn en annonce i Air Greenlands in­flight magasin

Suluk og bliv en velkommen del af Grønlands slagkraftige

annoncemedie.

Nok er Suluk flyvende. Men med fem udgivelser om året og

et samlet oplag på 60.000 er Suluk synligt i alle højder.

Kvalitetsmagasinet må nemlig tages med hjem af passagererne.

Suluk er både her og der. Nøjagtig som Air Greenland.

Snyd ikke dig selv for at få dit budskab effektivt igennem.

Flyv til økonomipris på annoncemarkedets business klasse.

Salgskonsulent Martin Møller Kristensen – E­mail: annoncer@Sermitsiaq.AG

P.O. Box 150, 3900 Nuuk – Tlf. + 299 38 39 71 – telefax 32 24 99

NARSAQ

QAQORTOQ

NANORTALIK

---

We Create SolutionS

Established in 1988, BluE WAtEr GrEEnlAnd is Greenland’s

largest freight forwarding company.

Own offices are located in Nuuk,

Sisimiut and I lu lissat. In addition,

a network of agents all over

Greenland assist in providing any

transport solution by sea, air or

road as well as a range of value

added services.

We prOvIde special expertise

in oil & energy, project cargo,

cruise logistics, trophy transport,

customs clearance and all types

of port services including vessel

supply and crew change.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 67

Blue Water Greenland A/S is represented by own offices in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat.

For further information and details, visit our website www.bws.dk

---

Timmiaaraq

ASTRID VEBÆK

Sibirisk shaman

Angakkunik upperisaqarneq

Issittup nunatarujussuani inuit oqaluttuarisaanikkutassigiissuterpassuaqarput.

Tuttunniartarnerup saniatigut

inuiaat tamarmik anersaarsiornermik

– angakkuussutsimik – ileqqoqarsimapput.

Tamatumunnga qilaat, tuttup

amianik qallerneqarsimasoq, pingaaruteqarluinnartutut

ilaasimavoq. Tuttup amia

aamma atisanut nassuilu sakkuutinut

assigiinngitsorpassuarnut atorneqartarsimapput.

Tu� u · Rensdyr · Reindeer

Kalaallit Nunaanni ukiuni tuusintilikkuutaani tuttoqarsimavoq. Qangaanerusoq

inuit pisisseq qarsorlu atorlugit piniartarsimapput. Ullumikkut soorunami aallaasit

atorneqarput.

Der har levet rensdyr i Grønland i tusinder af år. Tidligere jagede inuitterne

dyrene med bue og pil. Nu bruges der selvfølgelig rifl er.

There have been reindeer in Greenland for thousands of years. Earlier, the Inuit

hunted the animals with bows and arrows. Nowadays of course they use rifl es.

Samit · Samerne · The Sámi people

Norgemi, Sverigemi Finlandimilu samit tuttunniartanngillat,

nujuitsunilli tuttuuteqartarlutik.

Samerne i Norge, Sverige og Finland jager ikke rensdyr,

men holder dyrene som tamrener i store fl okke.

The Sami in Norway, Sweden and Finland don’t hunt reindeer,

but instead keep large herds of tame reindeer.

Ukiut 15.000-t matuma siorna ujaraannarnik sakkoqarluni piniartuunerup

kinguninngua aamma Danmarkimi tuttoqarsimavoq.

For 15.000 år siden, i jægerstenalderen lige efter istiden,

levede der også rensdyr i Danmark.

About 15,000 years ago, in the stone age just after the end of

the ice age, reindeer also lived in Denmark.

Shamanisme

Inuit i det enorme arktiske område

har mange historiske fællestræk.

Foruden jagt på rener har alle

folkeslag haft tradition for blandt

andet shamanisme – åndemanere.

Her indgår trommen, der er betrukket

med rensdyrskind, som et

vigtigt element. Rensdyrskindet blev

også brugt til beklædning og geviret

til en række redskaber.

Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages

Shamanism

Inuit in the huge Arctic regions

historically have a lot in common. In

addition to reindeer hunting, all the

nationalities have a shamanic tradition

– witchdoctors. This holds the drum,

which is covered with reindeer skin, as

an important element. Reindeer skins

were also used for clothing and the

antlers were used for a series of tools.

---

Kalaallit Nunaanni 140.000t

missaanni tuttoqarpoq,

tassalu agguaqatigiissillugu

inummut ataatsimmut tuttut

2,5

Kalaallit Nunaata

kangiani Norgep

qeqertaanni Svalbardimiit

tuttut

Der er omkring 140.000

rensdyr i Grønland.

Ca. 2,5 pr. indbygger

Tuttut assigiinngitsut arlallit nassaassaapput.

Tamarmillu assigiissutigisaat tassaavoq

orsuaasanik, naasunik pupinnillu

nerisaqarnertik. Tuttu 170 kiilutangullugit

oqimaassuseqalersinnaavoq ukiullu qulit

angullugit uumasinnaalluni.Piaqqinermi

ataatsimi ataatsimik piarartaartarput.

Rensdyr fra Svalbard,

den norske

øgruppe ud for

Grønlands østkyst

Reindeer from

Svalbard, the

Norwegian islands

off the east coast

of Greenland.

There are about 140,000

reindeer in Greenland,

about 2.5 per inhabitant.

Der fi ndes fl ere forskellige arter

af rensdyr. Fælles for dem er, at

de alle lever af lav, blade, urter og

svampe. Rensdyr kan nå en vægt

på 170 kilo og en levetid på op til

10 år. De får en unge pr. kuld.

Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages

Kalaallit Nunaanni tuttut

Rensdyr fra Grønland,

Reindeer from Greenland

There are several different subspeciesof

reindeer. Common to all

of them is that they live on lichens,

berries, sedges and fungi. Reindeer

can weigh up to 170 kilos and live

for about 10 years.They give birth

to one calf at a time.

Tuttuaraq arnaminukarniartoq ikiorsinnaaviuk? Tuttuaraq suli nassoqalersimanngilaq,

taamaattorli arnani assigisorujussuullugu.

Kan du hjælpe lille Tuttu med at fi nde hans mor? Tuttu har ikke noget

gevir endnu, men ellers ligner han sin mor på en prik.

Can you help little Tuttu to fi nd his mother? Tuttu doesn’t have antlers

yet, but otherwise he looks just like his mother.

© ASTRID VEBÆK

---

Quiz

1

A Tuttup nassui ukiut tamaasa nutaanik

taarserneqartarput

A

B Tuttup nassui ukioq ataaseq allortarlugu

nutaanik taarserneqartarput

B

C Tuttup nassui tuttup uumanerani marloriarluni

nutaanik taarserneqartarput

C

A

B

C

Geviret udskiftes hvert år

Geviret udskiftes hvert andet år

Geviret udskiftes 2 gange i livet

A The antlers are shed each year

A

B The antlers are shed every other year

B

C The antlers are shed twice during a lifetime

C

Tuttunik

takusaqarsinnaavit?

Kan du se nogen

rensdyr?

Can you see any

reindeer?

Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages

2

Naamik,

ataasinnguamilluunniit

naamik, kisianni ujaqqap

tunuani orpikkap avalequtai

nassuusartallit kusanartut

takukkit!

Nej ikke et eneste, men se

engang de fl otte takkede

grene på den busk bag stenen!

No, I can’t see any at all, but

just look at the beautiful

branches on that bush

behind the stone!

Nalorsitsaarutit akissutaat · Quiz-svar · Quiz answers: 1A, 2A, 3D

A

B

C

Tuttu angutiviaq inersimasoq, panneq, 120 – 200 kg-nik

oqimaassuseqalersarpoq

Tuttu angutiviaq inersimasoq, panneq, 15 – 20 kg 20 kg-nik

oqimaassuseqalersarpoq

Tuttu angutiviaq inersimasoq, panneq, 300 – 350 kg-nik

oqimaassuseqalersarpoq

En voksen rentyr vejer 120 – 200 kg

En voksen rentyr vejer 15 – 20 kg

En voksen rentyr vejer 300 – 350 kg

An adult reindeer bull weighs 120 – 200 kg

An adult reindeer bull weighs 15 – 20 kg

An adult reindeer bull weighs 300 – 350 kg

3

A

B

C

D

Tuttut sunik nerisarpat?

Hvad spiser rensdyr?

What do reindeer eat?

Sullinerit terissallu

Insekter og mus

Insects and mice

Aalisakkat · Fisk · Fish

Timmissat manniillu

Fugle og æg

Birds and eggs

Paarnat, pilutat

orsuaasallu

Bær, blade og lav

Berries, sedges and

lichens

---

Kukkunerit tallimat nassaarikkit! • Find fem fejl! • Spot the 5 mistakes!

Kalaallit Nunaanni aallaaniarsinnaanermut allagartartaassagaanni

aqqaneqmarlunnik ukioqalereersimasariaqarpoq.

Danmarkimi 16-inik ukioqalereersimasariaqarpoq.

I Grønland skal man være 12 år for at få jagttegn. I Danmark

skal man være 16 år.

In Greenland you must be 12 years of age to get a hunting

licence. In Denmark you must be 16 years of age.

Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages

© ASTRID VEBÆK

---

ukioq 2011 Air Greenlandimut aningaasatigut naammaginarpoq.

Kaaviiaartitsinerup 1,2 milliard koruunit qaangerpaa,

akileraareernerup kingorna 51,3 million koruuninik

sinneqartoorfiulluni, tassalu ukiup siulianut naleqqiullugu

10,2 million koruuninik qaffariarneq. Aningaasatigut angusat

piginnittunut katillugit 30 million koruuninik iluanaarutinik

agguaassinermik malunnartinneqarpoq. Tassalu ukiorpassuarni

siullermeertumik agguaassineq.

Namminersorlutik oqartussat 37,5 procentimik piginneqataanerminni

11,25 million koruuninik iluanaarutinik pissarsipput,

timmisartuutileqatigiillu piginnittaasa allat marluk sAs-ip

(37,5 procent) Naalagaaffiullu (25 procent) sinneri agguarlugit.

Taamatut aningaasatigut angusaqarneq annermik peqquteqarpoq

suliffeqarfiup attartortitsinermut immikkoortuani suliassaqarluarsimanermik.

siorna aatsaat taama akunnerni amerlatigisuni

DAsH-7 qulimiguullillu mikisut As 350-t timmipput.

suliassat tassaanerusimapput uuliasiornerup aatsitassarsiornerullu

iluani suliassat annertusiartortut, suliassaqarfillu taanna

Air Greenlandip annertuumik isumalluarfigaa, kiisalu sanaartornikkut

suliassat allat.

sinneqartoorneq manna pivoq angalaarfinni ilaasoqarnikkut

ikileriartoqalaarsimagaluartoq, unammilleqatigiinneq annertunerulluni,

ikummatissap akia qaffakkiartupiloorluni akitsuutillu

qaffassimagaluartut. Taamaakkaluartoq Air Greenlandimi

kaaviiaartitsineq annertusineqarsinnaasimavoq ukiup siuliani

sulisut amerlassusiat allanngunngikkaluartoq, tassanilu suliffeqarfimmi

aningaasartuutitigut peqqissaartumik ingerlatsisinnaaneq

takutinneqarluni.

– Air Greenlandip maannakkut inissisimanera qanoq nalilersinnaaviuk

siunissamilu suut suliassatut takorloorpigit?

– suliffeqarfiup aningaasartuutit isertitallu ajunngitsumik oqimaaqatigiississinnaasimavai,

Air Greenlandimi siulersuisuni

siulittaasoq Jens Wittrup Willumsen oqarpoq nangillunilu:

– Niuerfissanik nutaanik ineriartortitsinissatsinnut aningaasatigut

nukissaqalersimavugut. soorlu avataani uulisiortoqarneratigut.

Aamma takornariaqarneq isiginiarneqarsinnaavoq.

Kigaappallaarporli, pisariaqarsorinarpoq arlaatigut takornariat

tikittarneranni suliaqartut, misigisassat nunarsuullu sinneranut

tuniniaaneq annertusineqarsinnaasut.

– suliffeqarfiup niuernikkut ineriartornissaata qulakkeernissaa

suliassaavoq annertooq, taamaalilluni qulimiguullit taarsernissaannut

aningaasaliinissaq illersorneqarsinnaalluni. Eqaat-

72

air greenl andiP naMMineQ sil arsua anit

Piginnittunut iluanaarutit

Air Greenlandimi ukiumoortumik naatsorsuutit naammaginarmata

piginnittut pingasut aningaasanik iluanaaruteqarput

Christian Schultz-Lorentzen

sumik aaqqiinikkut qulakkeerneqassaaq atortut akisuut Air

Greenlandimi atorneqanngikkaangata allanit aamma atorneqarsinnaanissaat,

Jens Wittrup Willumsen oqarpoq, maluginiarlugulu

Kalaallit Nunaanni aningaasaqarneq eqqarsaatigalugu

ajornarsiartuinnartoq maannakkut nunaqarfippassuarni kiffartuussinerup

qaffassarnissaanut akissaqarnissaq.

– Tamanna Namminersorlutik Oqartussat Air Greenlandillu

iliuuseqarfigisariaqarpaat. ussernartorsiornarsinnaavoq sipaalaarnissaq

siunertaralugu suliffeqarfinnik ataasiakkaanik

kiffartuussinissamut isumaqatigiissuteqarnissaq. Tassanili Air

Greenlandimit angallasseriaaseq imminut atasoq Kalaallit

Nunaannut neqeroorutigineqartoq innarlerneqariaannaavoq,

angallassinerlu nalinginnaasoq ajorseriarfiulluni.

– Takorloorneqarsinnaava Air Greenlandip sAs-ip immaqalu

Naalagaaffiup piginneqataassutai pisiarigai?

– Tamanna piginnittunut apeqqutissaavoq. suliffeqarfimmiilli

isigalugu maannakkut piginnittut katigigaanerat naleqarnerulernermik

pilersitsivoq, taakkuuppummi atugassarititaasunik

aalajangersaasartut pingaarnerit ilaat suliassaminnullu pikkorilluartut,

Jens Wittrup Willumsen oqarpoq.

kAl Air Greenlandip

siulersuisuini

siulittaasoq, Jens

Wittrup Willumsen:

– Niuerfissanik nutaanik

ineriartor titsinissatsin

nut ani ngaasa tigut

nukis saqa lersimavugut.

Dk Bestyrelsesformand

i Air Greenland, Jens

Wittrup Willumsen:

– Vi har nu finansiel

muskel til at investere

i at udvikle nye

forretningsområder.

GB Chairman of the board

of Air Greenland, Jens

Wittrup Willumsen:

– We now have the

financial muscle

to invest in the

development of new

areas of business.

---

fra air greenl ands egen verden

kAl Aningaasaqarnikkut cand.merc. Jens Wittrup Willumsen

siorna apriilimi Air Greenlandip siulersuisuini

siulittaasunngorpoq. Siusinnerusukkut SAS-imi atorfinni

qaffasissuni arlalinni atorfeqartarsimavoq.

udbytte til ejerne

Et tilfredsstillende årsregnskab i Air Greenland kom i år

selskabets tre ejere til gode i form af et økonomisk udbytte

Af Christian Schultz-Lorentzen

2011 blev et økonomisk tilfredsstillende år for Air Greenland.

Omsætningen rundede de 1,2 milliarder kroner

med et overskud på 51,3 millioner kroner efter skat, en stigning

på 10,2 millioner kroner i forhold til året før. Et økonomisk resultat,

der blev markeret med et udbytte til aktionærerne på i

alt 30 millioner kroner. Det første udbytte i mange år.

selvstyret modtog med sin ejerandel på 37,5 procent 11,25 millioner

kroner i udbytte, mens flyselskabets to øvrige ejere, sAs

(37.5 procent) og staten (25 procent), delte resten.

Det økonomiske resultat er først og fremmest resultatet af et

meget højt aktivitetsniveau i selskabets charterafdeling. Her

blev der sidste år fløjet rekord-mange timer med såvel DAsH-7

som med de små As 350-helikoptere. Det drejede sig primært

om opgaver inden for den voksende olie- og mineralefterforskning

– et vækstområde, Air Greenland har store forventninger

til – samt en række bygge- og anlægsopgaver.

Det seneste overskud skal samtidig ses i lyset af en mindre nedgang

i passagertallet på rutenettet, en skærpet konkurrence,

kraftigt stigende brændstofpriser og øgede afgifter. Alligevel

lykkedes det Air Greenland at øge omsætningen med det samme

antal medarbejdere som året før, hvilket demonstrerer koncernens

evne til at bevare et konstant fokus på omkostningerne.

– Hvordan vil du karakterisere Air Greenlands nuværende situation,

og hvori består fremtidens udfordringer?

– selskabet er begunstiget af at have evnet at balancere omkostninger

og indtægter fornuftigt, siger Jens Wittrup Willumsen,

bestyrelsesformand i Air Greenland og fortsætter:

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012

Dk Cand.merc. i økonomi Jens Wittrup Willumsen tiltrådte

som bestyrelsesformand i Air Greenland i april sidste

år. Tidligere har han blandt andet varetaget en række

ledende stillinger i SAS.

GB MSc(Econ.) Jens Wittrup Willumsen became chairman

of the board at Air Greenland in April last year.

Previously he had a series of leading positions with

SAS.

– Vi har nu finansiel muskel til at investere i at udvikle nye forretningsområder.

i første omgang off-shore sektoren. Derudover

kan det komme på tale at fokusere på turismeindustrien. Det

går for langsomt, og der er måske behov for, at nogle større aktører

løfter niveauet på modtagersystemet, oplevelserne i Grønland

og den internationale markedsføring.

– Det er en udfordring at sikre fleksibilitet i selskabets forretningsmodeller,

så man kan forsvare investeringer i udskiftning

af helikopterflåden. Fleksibilitet vil sikre, at når dyrt materiel

ikke anvendes i Air Greenland, så kan det anvendes andre steder,

siger Jens Wittrup Willumsen, som hæfter sig ved, at den

grønlandske økonomi får sværere og sværere ved at finansiere

det nuværende niveau af service til landets mange bygder.

– Det stiller både krav til selvstyret og til Air Greenland. Det

kan være fristende at indgå servicekontrakter med andre enkeltstående

operatører for at spare en mindre del. Men risikoen

er, at det sammenhængende trafiksystem, som Air Greenland i

dag tilbyder Grønland, falder fra hinanden med øget rejseineffektivitet

til følge.

– Kunne man forestille sig, at Air Greenland købte sAs’ og

eventuelt statens aktier i flyselskabet?

– Det er et spørgsmål til ejerne. Men fra selskabets perspektiv

er det værdiskabende med den nuværende sammensætning af

ejere, som repræsenterer de væsentligste præmisgivere og professionelle

kompetence, siger Jens Wittrup Willumsen.

73

---

2011 was a financially satisfactory year for Air Greenland.

Turnover rounded DKK 1.2 billion with profits of

DKK 51.3 million after tax, an increase of 10.2 million compared

to the previous year. This financial result was marked by

payment of dividend to the shareholders of a total of DKK 30

million. This is the first dividend payment for many years.

With its shareholding of 37.5 per cent, the Government of

Greenland received a dividend payment of DKK 11.25 million,

while the airline’s other two owners, sAs (37.5 per cent) and

the Danish state (25 per cent), shared the rest.

The financial result is first and foremost the result of a very

high level of activity in the company’s charter department. Last

year, a record number of hours were flown with both the DAsH-

7 and with the small As- 350 helicopters. These consisted

primarily of jobs for the growing oil and mineral exploration

sector – an area of growth that Air Greenland has high expectations

for – as well as a series of building and construction jobs.

The recent profits should be seen in the light of a small fall in

numbers of passengers on scheduled flights, heavier competition,

much higher fuel prices and increased taxes. Nevertheless,

Air Greenland succeeded in increasing turnover with the

same number of employees as the year before, which shows the

group’s ability to maintain a constant focus on costs.

– How would you describe Air Greenland’s present situation

and what challenges is the company facing?

– The company is lucky to have managed to balance costs and

income in a sensible manner, says Jens Wittrup Willumsen,

chairman of the board at Air Greenland and he continues:

74

froM air greenl and’s world

kAl Air Greenlandimi

suliassaasinnaasut

pissanganartut

eqqarsaatigalugit, 52-nik

ukiullip Jens Wittrup

Willumsenip ingammik

avataani uuliasiornermi

attartugassanut ani ngaa -

saliinissaq periarfis saalluartutut

isigaa.

Dk 52-årige Jens Wittrup

Willumsen ser især muligheder

i investeringer i

off-shore sektoren, når det

gælder udfordringerne for

Air Greenland.

GB 52-year old Jens Wittrup

Willumsen sees potential in

especially in the off-shore

sector when it comes to

challenges for

Air Greenland.

Dividend for the shareholders

A satisfactory annual report for Air Greenland gave

financial benefits to the three owners in the form of dividends

By Christian Schultz-Lorentzen

– We now have the financial muscle to invest in development of

new areas of business. We will start with the off-shore sector. in

addition, focus on the tourist industry could also be interesting.

Things are moving too slowly and perhaps it is necessary with

some bigger operators, who can raise the level of the incoming

services, available experiences in Greenland and international

marketing.

– it is a challenge to ensure flexibility in the company’s business

models so we can justify investments in replacing the helicopter

fleet. Flexibility will ensure that when expensive material cannot

be used by Air Greenland, it can be used in other places,

says Jens Wittrup Willumsen. He notes that the Greenlandic

economy is finding it more and more difficult to finance the

present level of service in the country’s many villages.

– This places demands both on the Government of Greenland

and on Air Greenland. it could be tempting to enter into service

contracts with other, isolated operators to achieve small savings.

But the risk is, that the cohesive traffic system that Air

Greenland provides in Greenland today falls apart, resulting in

travel-inefficiency.

– is it possible that Air Greenland buys sAs’s or even the Danish

state’s shares in the airline?

– That is a question for the owners. But from the company’s

perspective, it is productive with the present combinations of

owners, who represent professional competence and the most

significant setters of terms says Jens Wittrup Willumsen.

---

Music Music

channel 1

eqqissisimaarnartut · roligt · relax

Alex de Grassi Sleeping Lady, John

Barry A Childhood Memory, Enya

Caribbean Blue, Medwyn Goodall Gold

in the Sand, Bernward koch Walk

in a Meadow, Omar Whispers in the

Moonlight, Relaxing Songs Music

Aubrey Was Her Name, Deva Premal

Om Namah Shivaya, 2002 Stella Maris,

Candy Dulfer Ambiente, Yanni The

Rain Must Fall, Deval Premal Shima

Shima.

channel 2

sallaatsut · blød rock · soft

Agnes Obel Riverside, Spandau Ballet

True, Christina Perri A Thousand Years,

Birdy Skinny Love, John legend

Ordinary People, Whitney Houston

Where Do Broken Hearts Go, James

Morrison In My Dreams, Bob Marley

& The Wailers Three Little Birds, Beyoncé

1+1, Elou Elan Summer Leaves,

Ed Sheeran The A Team, lionel Richie

Say You, Say Me, Tim Christensen

Right Next to the Right One,

Norah Jones Those Sweet Words, Will

Young Evergreen.

channel 5

Qangatuut · klassisk · classic

Philharmonia Orchestra, Michael

Tilson Thomas Tchaikovsky - The Nutcracker:

Overture, Chicago Symphony

Orchestra, Daniel Barenboim Johann

Strauss - Annen Polka, Chicago Symphony

Orchestra, Claudio Abbado

Berlioz - Symphonie Fantastique: Un

bal, Takako Nishizaki (violin), Jenö

Jandó (piano) Beethoven - Violin

sonata no.5 in F ’Spring’: 1. Allegro,

Czech Philharmonic Orchestra, Sir

Charles Mackerras Dvorák - Slavonic

Dance op.46: no.2 in E minor Allegro

scherzando, Sabine Meyer (clarinet),

Orchester der Oper Zürich, Franz

Welser-Möst Mozart - Die Zauberflöte:

Dies Bildnis ist bezaubernd

schön, Symphonieorchester des

Beyerischen Rundfunks, Jeffrey

Tate Humperdinck - Hänsel und Gretel:

Overture, Xue-Wei (violin), Philharmonia

Orchestra, Salvatore Accardo

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012

Tchaikovsky - Valse-Scherzo, ursula

Holliger (harp), English Concert, Trevor

Pinnock Handel - Harp Concerto

op.4 no.6: 1. Andante allegro, ursula

Holliger (harp), English Concert, Trevor

Pinnock Handel - Harp Concerto

op.4 no.6: 2. Larghetto, ursula Holliger

(harp), English Concert, Trevor

Pinnock Handel - Harp Concerto op.4

no.6: 3. Allegro moderato, Itzhak Perlman,

André Previn Scott Joplin - The

Easy Winners, Orchestre de l’Opéra

de lyon, kent Nagano Delibes - Coppélia:

Prélude & Mazurka, Orchestre

de l’Opéra de lyon, kent Nagano

Delibes - Coppélia: Valse, Magdalena

kozená (mezzo), Orchestra of the

Age of Enlightenment, Sir Simon

Rattle Mozart - Le nozze di Figaro: Voi

che sapete che cosa e amor, Estonian

National Symphony Orchestra,

Paavo Järvi Grieg - Peer Gynt: Anitra’s

Dance, Boston Symphony Orchestra,

Tanglewood Festival Chorus, Seiji

Ozawa Fauré - Pavane, Earl Wild

(piano) Churchill (trans. Wild) - Reminiscences

of Snow White, Wiener Philharmoniker,

Claudio Abbado Brahms

- Hungarian Dance no.7 in F.

channel 6

Pop-imi nuannarineqarnerpaat

Pop hits

Chris Brown Turn Up the Music, kelly

Clarkson Stronger (What Doesn’t Kill

You), One Direction What Makes You

Beautiful, Christina Perri A Thousand

Years, Gotye ft kimbra Somebody

That I Used to Know, Flo Rida ft Sia

Wild Ones, Cover Drive Twilight,

Beyoncé End of Time, David Guetta

ft Nicki Minaj Turn Me On, Jason

Derulo Breathing, The Wanted Glad

You Came, Madonna ft Nicki Minaj &

M.I.A. Give Me All Your Luvin’, Jason

Mraz I Won’t Give Up, Emeli Sandé

Next to Me, David Guetta ft Sia Titanium,

labrinth Last Time, katy Perry

Part of Me, JlS Proud, Sean Paul She

Doesn’t Mind, Michel Teló Ai se eu

te pego!, Alexandra Burke ft Erick

Morillo Elephant, lloyd ft Andre 3000

& lil Wayne Dedication to My Ex (Miss

That), Rihanna You da One, Olly Murs

on flights between greenland and denMark

Dance with Me Tonight, lana Del Rey

Blue Jeans, Avicii Levels.

channel 7

rock

Red Hot Chili Peppers Look Around,

WhoMadeWho The Sun, Coldplay

Charlie Brown, Florence + The Machine

No Light, No Light, Nickelback

Lullaby, The killers Somebody Told

Me, Choir of Young Belivers Nye

nummer et, Evanescence Bring Me to

Life, The Black keys Gold on the Ceiling,

Noel Gallagher If I Had a Gun...,

Snow Patrol I’ll Never Let Go, Bon

Jovi Livin’ on a Prayer, kelly Clarkson

I Forgive You, lukas Graham Ordinary

Things, Foo Fighters These Days,

Young The Giant Cough Syrup.

channel 8

danmarkimi nuannarineqarnerpaat

danske favoritter

danish favourites

Rasmus Seebach ft Ankerstjerne

Millionær, Clara Sofie Brænd mig

helst, Sanne Salomonsen Emily,

Magtens korridorer Kom og mærk,

Rasmus Nøhr Det glade pizzabud, Nik

& Jay Mit hjerte, Svenstrup & Vendelboe

ft Nadia Malm Dybt vand, ulige

Numre Navn i sne, Niklas Veninder,

Puls Hvis du går, Annette Heick

Ingen grænser, laura Mo Europavej,

Pato Siebenhaar Gå for det, Nikolaj

Nørlund ft Christian Hjelm Man blir

forsinket så let, lise Westzynthius

Tæt på en kold favn, Noah Alt er forbi,

Rum 37 Sabotør, Barbara Moleko Gå

en tur, Dig og Mig Skyggerne.

channel 9

60-70-80

Nena 99 Red Balloons, Chuck Berry

Let It Rock, Michael Jackson Billie

Jean, Boney M. Rivers of Babylon,

TV-2 Jeg vil ha dig, Roy Orbison Only

the Lonely, Cyndi lauper True Colors,

Anita Ward Ring My Bell, Elvis Presley

It’s Now or Never, Cheap Trick

Surrender, kim larsen Dagen før, The

Nolans I’m in the Mood for Dancing,

Eric Clapton Wonderful Tonight, Bee

Gees You Win Again, Tøsedrengene Vi

var engang så tæt, The Drifters Save

the Last Dance for Me, The Shirelles

Dedicated to the One I Love, uB40 Red

Red Wine.

channel 10

Meeqqanut

børnekanalen · children

The Allstars De hotteste kærester,

Medina For altid, Joey Moe Du er en

ener, Astrid Et kvarter, Theis Det slut

nu, Energy Jeg bli’r ved, Burhan G

Tættere på himlen, MGP Allstars Nul

komma snart, MC Vernes Bedre tider

på vej, Wafande ft kaka Gi’ mig et

smil, De To Amigos Mig og min amigo,

Sukkerchok De 1000 drømmes nat,

Nik & Jay Mod solnedgangen, Sofie

En lille del af dig, Jon Nørgaard Dine

øjne, Josephine Kærestebrev, Xander

Det burde ikke være sådan her, Hej

Matematik Kato på maskinerne,

Ankerstjerne & Burhan G Tag hvad

du vil.

channel 11

kanali sallaatsoq

den bløde kanal

the soft channel

Arctic Spirits Takussaasut, Inneruulat

Aasarissumi, Mariina

Taqqamani, Qarsoq Asanningaarputit,

Per & Birthe Asaneqarneq, Nanook

Nuiuarput, Rikka Neriunneqarpoq,

Rasmus lyberth Kuussuup Sinaani,

Qaammataasat Kisivit, Qulleq Qulleq,

uummat Tusaannga.

channel 12

kanali eqeersimaartoq

den friske kanal

the lively channel

kalak Unitsippagut, unnuaq Band

Uumasut Nunaat, Nanook Ingerlaliinnaleqaagut,

Rikka Takkukkuit,

Naneruaq Kalaallip Nunaa, Arctic

Spirits Assilissat, Qaaq Taamalluni

Nuanneqaaq, Sussat! Kunilaatsiannga

Apalaatsianngami, uillut Tunivai Nukinik,

Viila Sandgreen Perulerama, Ole

kristiansen Qasapi, Juaaka Asasannut,

uummat Kalaallit Nunaat.

75

---

FiLM

august

Mirror Mirror

Mirror Mirror ilaqutariinnut tamanut oqaluttualiaavoq quianartuliaq pisoqalinngisaannartoq,

pissanganartunik, quianartunik, asanninnermik, quiasaarnermik,

sangiannermik inuillu sanngiifferujussuinik ulikkaartoq… Kunngitoqaq paasiuminaatsumik

periarfeerutereersorlu dronningi ajortoq uukapaatitsilluni kunngip erneranik

inuusuttumik pinnersumik kunngeqarfiullu affaanik piginnilerpoq. Tamanna sioqqullugu

prinsessep inuusuttup, Snehvidep, aallarunneqarluni orpippassuarni taartuni qimanneqarnissaa,

tassanilu uumasunit nujuartanit toqutaanissaa, isumagisimavaa. Snehvideli

inuarullikkanit arfineq-marlunnit annaanneqarpoq taakkualu ikiortigalugit alliartorpoq

utersinnaanngornissami dronningillu ajugaaffiginissaata pigisassamilu tigunissaata

tungaanut.

Mirror Mirror er en tidløs eventyrkomedie for hele familien, fyldt med spænding,

sjov, romantik, humor, jalousi og store menneskelige svagheder... Efter den

gamle konge forsvinder på mystisk vis, snyder og svindler den onde dronning sig både

til den smukke unge prins og hele kongeriget. Inden da har hun sørget for, at den unge

prinsesse, Snehvide, bortføres og efterlades ude i den mørke skov, hvor de vilde dyr

formodes at gøre det af med hende. Men Snehvide reddes af en bande bestående af syv

små dværge og med deres hjælp vokser hun op, mens hun venter på den dag, hvor hun

kan vende tilbage, besejre dronningen og tage alt det tilbage, der retmæssigt er hendes.

Mirror Mirror is a timeless adventure comedy for the whole family, filled with

excitement, fun, romance, humour, jealousy and great human weaknesses...

After the old king disappears mysteriously, the evil queen cheats and swindles her way

to both the handsome young prince and the whole kingdom. But first she has ensured

that the young princess, Snow White, is abducted and left outside in the dark forest

where the wildlife is supposed to get rid of her. But Snow White is saved by a gang of seven

dwarfs, and with their help she grows up while she waits for the day when she can

return, defeat the Queen and take everything back what is rightfully hers.

76

a little bit of heaven

Marley Corbett, arnaq aliasuiuitsoq isumalluarnartumik suliffilik, pitsaasunik

ikinngutilik quiasaarumatoorlu kræfteqalersimanerminik paasisaqarpoq. Dr.

Julian Goldsteinimit nakorsamit ingerlalluartumit sakkortuumik pissusilimmit napparsimalersimanini

paasivaa. Marleyip quiasaarpasilluni naleqassuseqarlunilu napparsimalersimanerminik

tusarlerneqarnerminik akuersinera taassuma tupaallaatigisorujussuullugulu

sunnertissutigaa. Marley Julianilu imminnut asannilersoorfigipput, piffissamilu

sinneruttumi sapinngisamik nuannisarnerpaajumallutik aalajangerlutik.

Marley Corbett, en sorgløs kvinde med en lovende karriere, gode venner og vittig

humor, erfarer, at hun har uhelbredelig cancer. Hun får diagnosen af Dr. Julian

Goldstein, en succesfuld læge med et hårdt ydre. Han er dybt imponeret og påvirket

af det faktum, at Marley accepterer nyheden om sin skæbne med humor og værdighed.

Efterfølgende forelsker Marley og Julian sig, og de besluttter sig for at gøre deres bedste

for at få mest muligt ud af den tid, de har tilbage.

Marley Corbett, a carefree woman with a promising career, great friends, and

witty sense of humour, learns that she has terminal cancer. She is told the news

by Dr. Goldstein, a successful doctor with a hardened exterior, who is deeply impressed

and affected by the way Marley accepts the news of her fate with humour and dignity.

From there, Marley and Julian find themselves falling in love, and doing their best to

make the most of the time they have left.

---

the ides of March

Stephen Meyers tusagassiisartuuvoq inuusuttoq isiginnittaatsiminik pingaartitsisoq

piukkunnartussarsiorlunilu qinersisoqarnerani præsidentinngorniami

Guvernør Mike Morrisimi sulisuusoq. Guvernøri Stephenillu pisortaa, Paul Zara, isumaqarput

Stephen siunissarissaartoq. Qineqqusaarnermili aqutsisoq unammillertaasoq

Tom Duffy, illuatungiliuttunik sullissisoq, peqquserluuteqarnissamut tunuarsimaanngilaq,

politikkikkullu akerleriinnermik pilersitsilluni – killuussineq, sunniiniarneq

anguniakkallu isertortut, taakkulu Meyersip pingaartitsineranik qinigassanngortittumillu

upperinninneranik suujunnaarsitsiartuaalerput.

Stephen Meyers er en ung, idealistisk pressemedarbejder, der arbejder for præsidentkandidaten

Guvernør Mike Morris under primærvalget. Både guvernøren

og Stephens chef, kampagneleder Paul Zara, mener at Stephen har en stor fremtid for

sig.

Den rivaliserende kampagneleder Tom Duffy, der arbejder for oppositionen, er dog ikke

bleg for at bruge beskidte kneb, og han sætter et heftigt politisk spil i gang - et spil med

forræderi, manipulation og skjulte dagsordener, der langsomt knuser Meyers’ idealisme

og tro på sin kandidat.

Stephen Meyers is a young, idealistic press officer working for presidential

candidate Governor Mike Morris during the primary election. Stephen is considered

to be the new hope in campaign politics by both the governor as well as Mike’s

boss, campaign Manager Paul Zara. But the rival campaign manager Tom Duffy, working

for the opponent, is not afraid to use dirty tricks and he starts a hefty political game, a

game of betrayal, manipulation and hidden agendas that slowly crushes Meyers’ idealism

and faith in his candidate.

w.e.

sePteMber

W.E. arnat qajannartut aalajangernikkaajusulli marluk – Wally Winthropip aamma

Wallis Simpsonip – ukiunik qulikkuutaanik arfinilinnik nikingassuteqartut

oqaluttuassartaannik oqaluttuarpoq. 1998-imi New Yorkimi najugalik Winthrop kiserliortoq

asaqatigiinnermik oqaluttuat sakkortunersaannik soqutiginnilluinnalersimavoq:

Kong Edward VIII-ata arnaq asasani, Amerikamiu avinneq Wallis Simpson, pillugu Tuluit

Nunaanni kunngiunerminit tunuarnera. Winthropilli paasiniaanermigut ilaatigut Windsorikkormiut

pigisaannik Sothebymi akitsorterussinernut arlalinnut najuuttarnermigut

aappariit ilimagisimasaraluamisut asaqatigiilluinnarsimannginnerat paasilerpaa. Filmimi

Wallyp New Yorkimi paasisassarsiorluni angalanera Wallisip Edwardillu asaqatigiinnerannik

oqaluttuamik pilimarpasissumik aallartittumik ukiunilu qulikkuutaani tulliuttuni

nakkaakkiartuaartumik akoorneqarpoq.

W.E. fortæller historien om to skrøbelige, men beslutsomme kvinder - Wally

Winthrop og Wallis Simpson – adskilt af mere end seks årtier. I 1998 er den

ensomme New Yorker Winthrop besat af det, hun opfatter som den ultimative kærlighedshistorie:

Kong Edward VIII’s abdikation fra den britiske trone for den kvinde, han

elskede, den amerikanske fraskilte Wallis Simpson. Men Winthrops forskning, herunder

flere besøg på Sotheby-auktionen af Windsor-boet, afslører, at parrets liv ikke var så

perfekt, som hun troede. Filmen sammenfletter Wallys opdagelsesrejse i New York med

historien om Wallis og Edward, der starter med de glamourøse tidlige dage af deres

romance til den langsomme deroute i deres liv i de følgende årtier.

W.E. tells the story of two fragile but determined women – Wally Winthrop and

Wallis Simpson – separated by more than six decades. In 1998, lonely New

Yorker Winthrop is obsessed with what she perceives to be the ultimate love story: King

Edward VIII’s abdication of the British throne for the woman he loved, American divorcée

Wallis Simpson. But Winthrop’s research, including several visits to the Sotheby’s

auction of the Windsor Estate, reveals that the couple’s life together was not as perfect

as she thought. Weaving back and forth in time, the film intertwines Wally’s journey of

discovery in New York with the story of Wallis and Edward, from the glamorous early

days of their romance to the slow unraveling of their lives in the decades that followed.

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 77

---

FiLM

a taste of greenl and

78

a taste of greenland

Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni sumiif finnut assi giinngitsunut

angalavoq pinngortitaq sammillugu nerisassiassallu tikiffimminiittut.

Qaqqami alutornarluinnartunik nerisassiorpoq

”A Taste of Greenlandimik” taallugu.

Kokken Chris Coubrough rejser rundt til forskellige steder i Grønland og sætter

fokus på naturen og de råvarer, der er til rådighed. Han kreerer fantastiske

måltider ude i fjeldet i ”A Taste of Greenland”.

Chef Chris Coubrough is travelling around to different places in Greenland

and creating fantastic menus of the ingredients available in “A Taste of

Greenland.”

---

DAVIS STRAIT

Siorapaluk

Kitsissut (Carey Islands)

Moriusaq

Pituf�k

(Thule Air Base)

B AFFIN BAY

Savissivik

Kangaamiut

Itilleq

Napasoq

Atammik

QAANAAQ

UPERNAVIK

Upernavik Kujalleq

Niaqornat

Ukkusissat

Qaarsut

UUMMANNAQ

Saatut

Ikerasak

QEQERTARSUAQ (Disko Island)

Qeqertat

Saqqaq

QEQERTARSUAQ Oqaatsut (Rodebay)

(Godhavn)

ILULISSAT (Jakobshavn)

Kitsissuarsuit Akunnaaq

Ilimanaq

AASIAAT (Egedesminde)

QASIGIANNGUIT (Christianshåb)

KANGAATSIAQ Ikamiut

Niaqornaarsuk

Ikerasaarsuk

Iginniar�k

Attu

Iqaluit (Frobisher Bay)

ingerlaviit rutekort route MaP

Ullersuaq

(Cape Alexander)

Cape York

SISIMIUT

(Holsteinsborg)

MANIITSOQ

(Sukkertoppen)

NUUK

(Godthåb)

Ingle�eld Land

Qimusseriarsuaq

(Melville Bay)

Innarsuit

Sigguup Nunaa

(Svartenhuk)

Nordre Strømfjord

Søndre Strømfjord

Evighedsfjord

Buksefjord

KANGERLUARSORUSEQ

(Færingehavn)

Qeqertarsuatsiaat

(Fiskenæsset)

PAAMIUT

(Frederikshåb)

LAUGE KOCH COAST

Illorsuit

Sarfannguit

Apussuit

Kullorsuaq

Nuussuaq

Tasiusaq

Aappilattoq

Kangersuatsiaq

Nuussuaq

Kapisillit

Godthåbfjord

Frederikshåb

Isblink

Tartupaluk

(Hans Island)

Sermersuaq

(Humbolt Glacier)

Nuugaatsiaq

Narsalik

Kangilinnguit (Grønnedal)

Arsuk Ivittuut

Qassiarsuk

NARSAQ

Qassimiut

QAQORTOQ (Julianehåb)

Kangerlussuaq

(Søndre Strømfjord)

NANORTALIK

Washington Land

Daugaard-Jensen Land

KNUD RASMUSSENS LAND

AVANERSUAQ

Thule

KITAA

West Greenland

AVANNAA

North Greenland

Narsarsuaq

Cape Morris Jesup

Nansen Land

Qaasuitsup Killeqar�a Avannarleq

( Polar Circle )

KUJATAA

South Greenland

Freuchen

Land

Oodaap Qeqertaa

(Oodaaq Island)

Summit

(3.238 m)

Mount Forel

(3.360m)

Igaliku

Eqalugaarsuit

Saarloq

Ammassavik

Alluitsup Paa Tasiusaq

Aappilattoq

Narsarmiit IKERASASSUAQ (Prince Christian Sound)

(Narsaq Kujalleq)

Nunap Isua

(Cape Farewell)

PEARY LAND

Kuummiut

Tiniteqilaaq

Sermiligaaq

Kulusuk

Isortoq TASIILAQ (Ammassalik)

Margrethe II

Land

Stauning

Alps

Gunnbjørn Fjeld

The Prince of (3.693 m)

Wales Mountains

Watkins Mountains

Crown Prince

Frederik Mountains

IRMINGER SEA

Copenhagen

Independence Fiord

Mylius-Erichsen

Land

TUNU

STATION NORD

East Greenland

CROWN PRINCE CHRISTIAN LAND

Nioghalvfjerdsfjorden

QEQERTARSUAQ (Disko Island)

Saqqaq

Frederikshåb Isblink

QEQERTARSUAQ

(Godhavn)

Qeqertarsuup Tunua (Disko Bay)

Kitsissuarsuit

AASIAAT(Egedesminde)

KANGAATSIAQ

PAAMIUT

(Frederikshåb)

Ikerasaarsuk

Attu

ZACKENBERG

Clavering Island

Ymer Island

MESTERSVIG

Kapisillit

Traill Island

Jameson

Land

Nerlerit Inaat

(Constable Point)

Kangertittivaq

Blosseville Coast

DANMARKSHAVN

DENMARK STRAIT

DANEBORG

ITTOQQORTOORMIIT

(Scoresbysund)

Copenhagen

Ke�avik (Reykjavik International Airport)

Ivittuut

Qassiarsuk

NARSAQ

Nuussuaq

Akunnaaq

Ikamiut

Niaqornaarsuk

Iginniar�k

NANORTALIK

Ukioq kaajallallugu / Year-round

Ukiup ilaannaa / Seasonal

Ukioq kaajallallugu / Year-round

Ukiup ilaannaa / Seasonal

Qeqertat

ILULISSAT

Ilimanaq

(Jakobshavn)

Kangia (Ilulissat Ice Fiord)

QASIGIANNGUIT

Narsarsuaq

Qassimiut

Igaliku

QAQORTOQ (Julianehåb) Eqalugaarsuit

Saarloq Ammassavik

Alluitsup Paa

Tasiusaq

Aappilattoq

Narsarmiit

(Narsaq Kujalleq)

(Christianshåb)

---

Timmisartumut tikilluarit

Velkommen ombord

Welcome on Board

Timmisartup aaqqissuunnerani pingaartilluarsimavarput

ilaasutta ilorrisimaarnissaat,

taamasilluni timmisartorneq sapinngisamik

pitsaasumik qasukkarsimanartumillu misigineqassalluni:

• Ilorrisimaarnissannut timmisartutsinni tippeqarlunilu

akisaasaqarpoq – timmisartumi saqisut

aperikkit.

Nanoq Classimi ilaasut makkuninnga pisinnaapput:

• Kigutigissaatit & kigutit qaqorsaataat

• Alersit, skuunut qillersaat

• Tarnut, læbepomade

• Aviisit atuagassiallu

ilitsersuutit Makku

airbus 330-200-Mut atuuPPut

Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut

kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut

nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut

atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu

aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut

attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajallugu

peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq

qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni.

80

3

5

Ved indretningen af flyet har vi lagt stor

When we outfitted our aircraft, we put a

vægt på komforten for vores passagerer,

great deal of emphasis on the comfort of

så flyvningen bliver så god og afslappende en our passengers so their flight would be as comfor-

oplevelse som muligt:

table and relaxing as possible.

• For din komfort findes tæpper og puder på vore • Dental kit

fly – spørg kabinepersonalet.

• Socks, shoeshine

• Eye shade

Til vore Nanoq Class passagerer er der mulighed • Cream

for at få:

• Newspapers and magazines

• Tandbørste & tandpasta

• Sokker, skopudser

• Sove maske

• Creme

• Aviser og magasiner

følgende vejledninger er

gældende for vor airbus 330-200

Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med

fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på musik-

og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler,

regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde

betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke

på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage

ved at trykke på den runde og den grønne knap på

samme tid.

tiMMisartuMi inissani nalinginnarni issiaviit

Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera

allanngortissinnaavat.

sæder På økonoMiklasse

Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn.

seating in econoMy class

You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest.

1

4

2

the following inforMation

– aPPlies to our airbus 330-200

The remote control is stowed in the side of the armrest.

The remote control is used to select the music

and video channels, to choose between 10 music

channels, to adjust the volume, to turn the reading

light on and to call for service. The remote control

is released by pushing the square, green button and

it is stowed by simultaneously pressing the round,

green button.

1 Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video

(vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud)

2 Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/On-off for reading light

3 Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels

4 Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume

5 Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service

---

nanoQ classiMi isiginnaarut

Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup

qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu

aappaluttoq toorlugu isi ginnaarut kivillugu

saq qummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut

marlunnut nikisinneqarsin naavoq, tassa siumut

utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit

tarraat ajoqutiginagit isiginnaar to qarsinnaavoq.

Nipaalu isiginnaarum mi attataasat marluk +

-mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit

aaq qissorneqassaaq.

skærM På nanoQ class

Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlæn

ets overdel til siden og tryk på den røde knap

for at få skærmen frigjort. Derefter kan den

trækkes op. Skærmen kan justeres i to retninger,

frem/tilbage og til siden for at undgå generende

refleksioner. Lyden justeres på skærmen

nanoQ classiMi nerrivik

Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Iku siffiup qulaa

tungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik

patitinneqarsin naavoq assigiingitsunik marlunnik

angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu

nerrivik siumut tunummulluunniit

nikisinneqarsin naavoq issiavinniillu nikuissaguit

sanimut illuartinneqarsinnaalluni.

nanoQ classiMi issiaviit

Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup

inissisimaneranut aaqqiissut. Tas sa ni nissunut

ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu

iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata

iluarsi saatai aaqqissinnaavatit.

sæder På nanoQ class

På siden af armlænet finder du panel et, hvorfra

du kan ændre dit sædes indstil ling. Du kan her

justere ben støtte, nakkestøtte og rygstøtte samt

ændre ryglænets position.

nanoQ classiMi

tusarnaarutit

Tusarnaarutit nipip pitsaassusaapitsaanerulersinniarlugu

nipiliorpalummut

nipikillisaati taqarput. Tusarnaarutit

minnissaq sioqqullugu

katersorneqartarput.

ved de to knapper angivet med + og – eller fra

fjernbetjeningen.

screen in nanoQ class

The video screen is found in the armrest: Lift

the top of the armrest to the side and press the

red button to release the screen. It may then be

pulled up. The screen can be adjusted in two directions,

back/forward and to the side, to avoid

reflections. The volume can be adjusted on the

screen with the two + and – buttons or from the

remote control.

bord På nanoQ class

Bordet findes i armlænet: Løft armlænets

overdel til siden og træk bord et op. Bordet kan

foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din

komfort kan bordet trækkes frem og tilbage

samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde.

1 2 3 4 5

seating in nanoQ class

The panel where you can adjust your seat is

on the side of the armrest. You can adjust the

leg-rest, headrest and backrest as well as the

inclina tion of the backrest.

hovedtelefoner

På nanoQ class

Hovedtelefonerne er med

indbygget støjdæmpning for at

forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne

bliver indsamlet

inden landing.

headset

in nanoQ class

The headsets are with noise

reduction to give better sound

quality. The headsets will be

collected before land ing.

table in nanoQ class

The table is found in the armrest: Lift the top

of the armrest to the side and pull the table up.

The table can be folded, so it has two sizes. For

your comfort, the table can be pulled back and

forward and also turned, so it is easier for you

to leave your seat.

1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/

Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward

2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/Benstøtte

op og ned/Leg-rest up and down

3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/

Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward

4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/Aktivering af

oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest

5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/Justering

af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 81

---

siunnersuutit pitsaasut

ingerlaartilluni atugassat

Gode råd undervejs

Good Advice When Flying

iMerluarnissat eQQaaMajuk

Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngisamik

imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit:

imigassaq aala koornartulik, kaffi tiilu). Ingerlaar

ner mi arlaleriarluta imermik juice-mil luunniit

piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlu

tamanna atorluaq quarput timivit imermik

amigaa te qalinnginnissaa qulakkeerniarlugu.

husk at drikke væske

Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde

væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke

med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand

og juice flere gange undervejs – tag endelig

imod vores tilbud, som vil være med til at holde

din væske balance i orden.

reMeMber to drink

Plenty of fluids

It is important to drink plenty of fluids when

flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as

these are diuretic.) Please take advantage of the

repeated offers of water and juice during the

flight, as this will help prevent dehydration.

Isumannaallisaanermik pissuteqar tumik sulisugut

pisinnaatitaapput pisariaqartillugu

imigassallernerminni inummut ataatsimut

marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat

aalakoornartullit nammineq nassatat timmisartuutitsinni

imeq qusaanngillat.

SigaritSit elektroniSkiuSut

Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik

elektroniskiusunik atueqqusinngilaq.

Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat,

piviusorpaluttuuppulli aalarlutik

sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik,

isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq.

82

aalalaarnissat eQQaaMajuk

Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnissaat,

nissut taliillu peqeqat taar nissaat tasitsaalaartarnissarlu

pisaria qarpoq – soorlu

akunnermut ataasiar luni minutsini tallimani.

Ajor nan ngip pat nikuilaarlutit issiaviit akor ni sigut

uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaa sulli allat sulisullu

ajoqusersor naveer saarlugit.

husk at røre dig

Det er en god idé at lave små spænde-, bøje-

og strækøvelser med arme og ben undervejs –

gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt,

så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen.

Men vis venligst hensyn til de øvrige

passagerer og personalet.

reMeMber to Move and stretch

It is a good idea to spend five minutes bending

and stretching your arms and legs, and increase

circulation in your feet by moving your toes up

and down. If possible, get up and walk up and

down the aisle. But please show consideration

to your fellow passengers and the cabin

attendants.

Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale

autoriseret til i visse tilfælde at begrænse

servering af alkoholiske drikke til to pr. person.

Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte

alkoholiske drikke ombord på vores fly.

elektroniSke cigaretter

Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske

cigaretter ombord.

Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige,

men ser realistiske ud og afgiver dampe, som

nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor

tolkes, som at rygning ombord er tilladt.

iluaalliorPit?

Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit ingerlaannaq

timmisartumi sulisut saaffigissavatit,

taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaasutta

qasuer simallutik peqqillutillu ornitaminnut

apuunnissaat isumagisus saavaat.

utilPas?

Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs,

så kontakt venligst vores kabinepersonale med

det samme – de vil gøre alt for, at alle vores

pas sagerer ankommer friske og vel oplagte til

deres bestemmelsessted.

not feeling well?

If you feel unwell in any way, please contact

our cabin personnel at once. Our cabin

attendants will do their best to ensure that

all our passengers arrive at their destination in

good shape.

Please note that crew members are

authorised to limit alcoholic drinks to

two per person due to safety on board. It is

prohibited to consume your own duty free

alcoholic beverages on board our flights.

electronic cigaretteS

Air Greenland does not permit the use of

electronic cigarettes onboard.

Electronic cigarettes are realistic looking

substitute cigarettes that generate vapour, which

looks like smoke. They are not a safety hazard,

but their use on board is not allowed, as they

may give anyone, who is not familiar with them,

the perception that smoking is permitted.

---

Nammineq timmisartuutit

egen flyflåde fleet

airbus 330-200

Number: 1

Max. no of seats: 245

Average speed km/t: 870

Max. altitude m: 13,666

dhc-7 (dash-7)

Number: 5

Max. no of seats: 50

Average speed km/t: 450

Max. altitude m: 6,200

dash 8-200

Number: 5

Max no. of seats: 37

Avarage speed km/t: 537

Max altitude meter: 7.620

beech suPer king air 200

Number: 1

Max. no of seats: 9

Average speed km/t: 480

Max. altitude m: 10,670

sikorsky s-61n

Number: 2

Max. no of seats: 25

Average speed km/t: 220

Max. altitude m: 3,650

bell 212

Number: 8

Max. no of seats: 13

Average speed km/t: 185

Max. altitude m: 3,000

eurocoPter as-350b2 & b3

Number: 12

Max. no of seats: 5

Average speed km/h: 234

Max. altitude m: 7.000

Max. take-off weight kg: 230,000

Max. range km: 10,500

Length m: 58.37

Wingspan m: 60.3 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney

Max. take-off weight kg: 20,000

Max. range km: 2,300

Length m: 24.58

Wingspan m: 28.35

Max take off weight: 16.470 kg

Max range km: 1.713

Length m: 22.25

Wingspan m: 25.89

Max. take-off weight kg: 5,700

Max. range km: 2,400

Length m: 13.4

Wingspan m: 16.6

Max. take-off weight kg: 9,300

Max. range km: 600

Length m. (excl. rotor): 18.00

Rotor diameter m: 18.9

Max. take-off weight kg: 5,080

Max. range km: 370

Length m. (incl. rotor): 17.42

Rotor diameter m: 14.63

Max. take-off weight kg: 2.250

Max. range km: 670

Lenght m (incl. rotor) m: 12,94

Rotordiameter m: 10,69

Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney

PT6A-50, Turbo Props

Total engine power HP: 4,480

Engines: Pratt & Whitney type,

PW123D.

Total engine horse power, 2 x 2150

hp. 4.300 hp.

Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney

PT6A-41

Total engine power HP: 1,700

Engines: 2 pcs. General Electric

CT58-140-2

Total engine power HP: 3,000

Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney

PT6T-3B

Total engine power HP: 1,800

Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel

1D1/2B/2B1

Total engine power HP: 732/847

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 83

---

akitsuuteQanngitsuMik Pisiarisinnaasat

ISlANDIMuT TIkINNERMI

Sikaritsit 200-t imaluunniit tupat allat 250 gram

Imigassaq kimittooq 1 liiteri aamma viinni 1 liiteri, imaluunniit

Imigassaq kimittooq 1,5 liiteri aamma immiaaqqat 6, imaluunniit

Viinni 1 liiteri immiaaqqat 6 imaluunniit viinni 2,25 liiteri

Nerisassat 3 kg, ISK 18.500-nik sinnernagit nalillit

Inunnut Islandimi najugaqavissuunngitsunut atuuttoq: Atisat

angalanermullu atortut nammineq atugassat piffissamilu Islandimiinnerup

sivisussusaanut nalinginnaasumik atugassatut

tunissutitulluunniit naleqquttut. Tunissut ataaseq ISK 10.000

nalingat sinnerlugu akeqassanngilaq.

Islandimi najugaqavissut: Pisiat nunani allani sanaat imaluunniit

Islandimi akileraaruteqanngitsumik pisiniarfimmi pisiat

ISK 65.000-nik nalillit. Pisiap ataatsip nalingata ISK 32.500

sinnersimassanngilaa.

Pisisussat ima ukioqalersimassapput:

Tupanik 18-inik

Imigassanik viinninillu 20-inik

toldregler

VED INDREJSE TIl ISlAND

200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer

1 liter spiritus og 1 liter vin eller

1,5 liter spiritus og 6 liter øl eller

1 liter vin og 6 liter øl eller 2,25 liter vin

3 kg af fødevarer, der ikke overstiger værdien af ISK 18.500

For borgere udenfor Island: Elementer såsom tøj og rejsegear,

der er til personligt brug og fundet egnet og normalt til formålet

med besøget, længden af opholdet og generelle forhold og

gaver. Hver gave må ikke overstige ISK 10.000.

For beboerne i Island: Varer fremstillet i udlandet eller solgt i

den toldfri butik i Island til værdien af ISK 65.000. En enkelt

vares værdi må ikke overstige ISK 32.500.

Alderskrav

Tobak 18 år

Spiritus og vin 20 år

duty regulations

ENTERING ICElAND

200 cigarettes or 250 grams of other tobacco products

1 litre of spirits and 1 litre of wine or

1.5 litres of spirits and 6 litres of beer or

1 litre of wine and 6 litres of beer or 2.25 litres of wine

3 kg of food, not exceeding the value of ISK 18,500

For residents outside Iceland: Items such as clothing and travel

gear that are for personal use and considered suitable and

normal for the purpose of the visit, length of stay and general

circumstances and gifts, however. Each gift may not exceed

ISK 10,000.

For residents of Iceland: Articles obtained abroad or in the duty

free shop in Iceland to the value of ISK 65,000. A single item

may not exceed ISK 32,500.

Age limits:

Tobacco 18 years

Spirits and wine 20 years

84

kAlAAllIT NuNAANNuT TIkINNERMI

Sikaritsit 40-t imaluunniit sikaat 5-t imaluunniit cigarillossit

10-t imaluunniit tupat 50 g

Sikaritsinut imusivissat imaluunniit pappiarartassat immertariaannaat

100-t

Imeruersaatit kulsyretallit 2 literi

Sukkulaatinit mamakujuttunillu nioqqutissiat 4 kg

Kaffit imaluunniit tiit 4 kg

Neqi, neqinit nioqqutissiat imaluunniit timmissat 5 kg.

Tipigissoq 50 g

Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml.

Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoorqarsinnaavoq

katillugit 1.000 kr-it sinnernagit nalilinnik.

Pisisussat ima ukioqalersimassapput:

Tupanik 18-inik

VED INDREJSE TIl GRØNlAND

40 cigaretter eller 5 cigarer eller 10 cigarillos eller 50 g

røgtobak

100 stk. cigaretpapir eller cigarethylstre

2 liter kulsyreholdige læskedrikke

4 kg i alt af chokolade- og slikvarer

4 kg kaffe eller the

5 kg i alt af kød, kødvarer eller fjerkræ.

Parfume 50 gr.

Eau de toilette 250 ml.

Herudover kosmetik og andre toiletmidler til en samlet maksimal

værdi af kr. 1.000,-

Alderskrav:

Tobak 18 år

ENTERING GREENlAND

40 cigarettes or 5 cigars or 10 cigarillos or 50 g tobacco

100 sheets of cigarette paper or cigarette tubes

2 litres carbonated soft drinks

4 kilos in total of chocolate or confectionary

4 kilos of coffee or tea

5 kilos in total of meat, meat products or poultry

Perfume 50 grams

Eau de toilette 250 ml

In addition, cosmetics and other toiletries up to a maximum

value of DKK 1,000.

Age limits:

Tobacco 18 years

danMarkiMut tikinnerMi

Sikaritsit 200-t Imaluunniit sikaavaqqat (max 3 gr. stk.) 100-t

Imaluunniit sikaat 50-t tupat 250 gr.

Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 literi

Imaluunniit imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi

Viinni 4 literi

Immiaaqqat 16 literi

Tipigissaatit 50 gr.

Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml.

Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoqarsinnaavoq

katillugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik.

Pisisussat ima ukioqalersimassapput:

Tupanik 17-inik

Imigassanik viinninillu 17-inik

ved indrejse til danMark

Cigaretter 200 stk. eller cigarillos (max. 3 gr. stk.) 100 stk.

eller cigarer 50 stk. eller røgtobak 250 gr.

Spiritus over 22% 1 liter eller hedvin under 22% 2 liter

Bordvin 4 liter

Øl 16 liter

Parfume 50 gr.

Eau de toilette 250 ml.

Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige

DKK 1.300.

Alderskrav:

Tobak 17 år

Spiritus og vin 17 år

entering denMark

Cigarettes 200 pcs. or cigarillos (max. 3 g. a piece) 100 pcs.

or cigars 50 pcs. rolling tobacco 250 gram

Spirits above 22% 1 litre or dessert wine below 22% 2 litres or

table wine 4 litres beer 16 litres

Perfume 50 grams

Eau de toilette 250 ml.

In addition, other duty-free goods not exceeding DKK 1,300

total value.

Age limits:

Tobacco 17 years

Spirits and wine 17 years

---

D

T

Gates D101-D103

A

Gates A18-A23

Terminal 3

@

Terminal 2

Gates B2-B19

Gates A2-A17

@

københavniP Mittarfia B københavns lufthavn coPenhagen C airPort

Gates C15-C40

Mittarfimmiittut

1 Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1)

25 Told VAT

26 Noviap tikittunut sullissivia (B)

27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B)

28 SAS-ip bilitseerniarfia

29 Naapittarfik

30 Nassatanut angisuunut tunniussivik

T Akunnittut aqqusaartagaat

17 Europcar Pitzner

9 Air Greenland kontor

10 Air Greenland Check-in

18 Hertz

19 Biilinut inissiisarfik

2 Issiaartarfik

11 Issiaartarfik

3 Naapittarfik

20 Avis

21 Nordea

22 Issiaartarfik

12 Atisaasivik

13 Danske Bank

14 Nordea

4 Novia

5 Servisair Billetkontor

6 Meeraaqqanik nangilersuivik

23 Global Refund

24 Servisair Ankomst Service (B)

15 Sixt

16 Budget

7 Qasuersaartarfik (1)

8 Danske Bank

Metrostation

Togstation

(1) = 1. sal (2) = 2. sal

(B) = Bagageområde

30

29

9

5

4

28

Ankomster

25

23 24 26

27

@

@

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 85

Security

13

12

3

2

15 16 17 18 19 20 21

Til bagage

T

14

8

10

Politi

Til bagage

Til bagage

11 22

@

1

D

7

6

Gates D1-D6

Gates C2-C9

Gates C10

T

Gates D101-D103

A

Gates A18-A23

Terminal 3

@

Terminal 2

Gates B2-B19

Gates A2-A17

@

Gates C15-C40

B C

17 Europcar Pitzner

9 Air Greenland kontor

Faciliteter

1 Familieområde (1)

25 Told VAT

26 Novia Ankomst Service (B)

27 SAS Ankomst Service (B)

18 Hertz

19 Lufthavnsparkeringen

10 Air Greenland Check-in

2 Siddeområde

11 Siddeområde

3 Mødested

4

---

86

Salg og reparation

Snescootere - ATV - Knallerter - Cykler

ARCTIC STAR ApS

Ittukasiup aqq. 7 • P.O. Box 251

DK 3911 Sisimiut • Greenland

Phone: (+299) 865257 • Fax: (+299) 865752

e-mail: arcticcat@greennet.gl

ARCTIC

HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser

• egen indgang

• eget toilet / bad

• eget køkken

• møntvaskeri

Priser fra kr. 850,-

STAR aps

• fjernsyn

• 23 tv kanaler

• stereoanlæg

• fuldt møbleret

2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum

Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk

Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00

E-mail: nordbo@greennet.gl • www.hotelnordbo.gl

AUL_ann_Suluk_Marts2011:Suluk annonce 10/03/11 14:33

Angalanerit akikitsut

- misigisat annertuut

Billige rejser - store oplevelser

Visit our

ARCTIC UMIAQ LINE

www.aul.gl

GREENLAND

website at:

http://sermitsiaq.ag/oil-and-minerals

INFO DESIGN 3/2011

Niels Nygaard ApS | Tuapannguit 40 | Boks 240 | 3900 Nuuk

TANDLÆGE Tlf. 31 30 01 | Fax 31 30 02 | mail@kigutit.gl | www.kigutit.gl

VI KAN TILBYDE:

• Faste regelmæssige undersøgelser

• Fyldninger • Kroner

• Broer

• Implantater: Hurtig erstatning af en eller flere tænder

• Behandling af tandkødsbetændelse og parodontose

• Proteser

• Kirurgi

• Bideskinner

• Blegning

www.sermitsiaq.AG

---

Greenlandic art,

handicraft and fur

Tupilak

Imaneq 18, P.O. 2291,

3900 Nuuk, Greenland

Tlf.nr. 31 32 18,

tupilaktravel@greennet.gl

Holder åbent alle

Anori Art_2004_suluk 22/04/04 ugens 8:55 7 dage. Side 1

GREENLANDIC ART, HANDICRAFT AND FUR

Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland

Tlf./Fax: 32 78 74 · anori@greennet.gl

O P E N 7 D AY S A W E E K

Permagreen

www.permagreen.gl

building on experience and for the future

Your greenlandic

Construction

partner

Permagreen Grønland A/S is among the leading

companies in Greenland within the construction

industry with approx. 60 years of experience.

We are firmly anchored with branches in five cities along

the west coast, based in Nuuk and employs

250 well educated and experienced staff.

Our core competencies are major buildings, from

apartment buildings to all types of commercial

buildings and associated works.

We range widely and build anywhere in Greenland!

ID_ann_Suluk_2011:Suluk annonce 07/10/10 11:12 Side 1

Naqitassat suulluunniit

Ilusilersorneri

Tulleriiaarilluarluni

QuietComfort ® 15 Acoustic Noise Cancelling ® hovedtelefoner

Sullissilluarlunilu

www.irt.gl

Alle slags tryksager

Funktionel grafisk design

Rationel produktion

God service

LARS EZEKIASSEN · KNUD RASK · NÛNO BAADH HANSEN

Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk

Tel: +299 32 25 41 · Fax: +299 32 27 41 · Mail: infodesign@greennet.gl

Lokaltelefonbogi imaluunniit Grøn lands Medie Central atassuteqarfigerusukkukku,

saaffigiinnartigut · Vi kan også kontaktes, så fremt De skal have fat i Lokal te le fon -

bogen eller Grønlands Medie Central

www.greenlandice.gl

Sorbet på indlandsis.

Lactosefri is

Lakrids

Pistacé

Jordbær

Ruttebil

Rolige omgivelser

hurtigt internet

international tlf.

tæt på havet.

tæt på byen.

Luksus

hotellejligheder

www.nuuklejlighed.gl

tlf.: +299 48 77 27

Find os på nettet og på

Facebook

Suluk #04 Air Greenland Inflight Magazine 2012 87

---

kNordik

er dig et

idt fundament

r en solid nordisk bank med filialer

rønland og på Færøerne. Vi har den

yrke til at gøre en forskel.

de privat- og erhvervskunder et

samarbejde baseret på kompetence,

og proaktivitet.

n i BankNordik

nknordik.gl

88

SIPISAQ AVANNARLEQ 2B

POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK

www.cafemik.gl

CAFÉ SANDWICH-BAR

Suluk #02 Air Greenland inflight magazine 2012

MANDAG-FREDAG 08.00-17.00

LØRDAG 10.00-18.00

SØNDAG OG HELLIGDAGE LUKKET

LEVERING AF MAD UD AF HUSET

Frokoster, Receptioner, Rejsegilder

Buffet’er m/koldt og lunt

Sejlerpakker og meget andet.

Se vores menuforslag på www.cafemik.gl

BankNordik

giver dig et

solidt fundament

BankNordik er en solid nordisk bank med filialer

i Danmark, Grønland og på Færøerne. Vi har den

finansielle styrke til at gøre en forskel.

Vi tilbyder både privat- og erhvervskunder et

fremadrettet samarbejde baseret på kompetence,

engagement og proaktivitet.

Velkommen i BankNordik

www.banknordik.gl

TLF. 32 15 06

FAX. 32 35 06

cafemik@greennet.gl

2012

#02

Tigoriannguaruk!

Tag suluk

med hjem!

Your

personal

copY!

TaX

Free

In-fl ight magasinet

Suluk #01 Air Greenland inflight magazine 2012

Sipisaq avannerleq 10 · Box 39 · 3900 Nuuk

Tlf. +299 383940 ·

E-mail: annoncer@Sermitsiaq.AG

www.Sermitsiaq.AG

2012

#01

Tigoriannguaruk!

Tag suluk

med hjem!

Your

personal

copY!

TaX

Free

TEL.: 32 45 35 - Iggianut 10 - 3900 Nuuk

E-mail: madsd@mogm.gl - www.mogm.gl

Autoriseret forhandler af:

Vi udfører

også klargøring

& Service af både

Umiatsianik

suliaqarlutalu

piareersaasinnaavugut

Kom sikkert ud og hjem

Annoncepriser inkl. farver

Dobbeltside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 29.886,-

1/1 side. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 18.523,-

1/2 side højformat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 11.532,-

1/2 side tværformat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 11.532,-

1/4 side højformat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 7.957,-

1/4 side tværformat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 7.957,-

Særplacering, side 2, 3 og indersiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . + 30 %

Særplacering, side 4, 5 og indersiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . + 30 %

Særplacering, bagside. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . + 40 %

Oversættelse / Tolkning (Grønlandsk) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 413,-

Format, bredde x højde

Dobbeltside + skæremærker og 5 mm beskæring . . . . . . . . . . . . 420 mm. x 280 mm.

1/1 side til kant + skæremærker og 5 mm beskæring . . . 210 mm. x 280 mm.

1/2 side tværformat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 mm. x 121 mm.

1/2 side højformat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 mm. x 245 mm.

1/4 side tværformat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 mm. x 59 mm.

1/4 side højformat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 mm. x 121 mm.

Rubrikannoncer

1/4 side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 3.936,-

1/8 side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.184,-

Format, bredde x højde

1/4 side tværformat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 mm. x 59 mm.

1/4 side højformat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 mm. x 121 mm.

1/8 side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 mm. x 59 mm.

Grafi sk opsætning af annoncer

Dobbeltside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 3.142,-

1/1 side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 1.571,-

1/2 side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 1.050,-

1/4 side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 593,-

1/8 side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 320,-

---

Sullissivik.gl ukiakkut

eqquiniaaneq

Sullissivik.gl-ip eqquiniaanissannik

kaammattorpaatit. Kinguliini apeqqutit

allassimasut akikkit, angalanerillu

siunissami aggersumi sulerinissannut

piareersarfittut atorlugu.

Tuttunniarniaruit aallaat sorleq sakkukinnerpaaq atorsinnaaviuk?

Alloriarfissat pingasut suut meeqqat atuarfianniippat?

Inaarummik naatsorsuut sunaana aamma piffissap

qanoq ilinerani tigussaviuk?

Nuunnerit qanoq nalunaarutigissaviuk?

Ukiuunerani umiatsiaaqqavit inissiffissaa qanoq qinnuteqaatigissaviuk?

Pisatit piffissap qanoq ilinerani qanorlu nalunaarutigisussaavigit?

Sullissivik.gl-imi akissutit eqqortut nassaarisinnaavatit.

Sullissivik.gl

efterårsquiz

Sullissivik.gl udfordrer dig til quiz.

Svar på nedenstående spørgsmål og

brug rejsetiden på at forberede dig

selv til den kommende tids gøremål.

Hvilken kaliber er den mindste du må jage rensdyr med?

Hvilke 3 trin er der i folkeskolen?

Hvad er en slutopgørelse og hvornår modtager du den?

Hvordan melder du flytning?

Hvordan søger du om en bådplads for vinteren?

Hvornår og hvordan skal du indberette din fangst?

På sullissivik.gl kan du finde de korrekte svar.

---

BankNordik

giver dig et

solidt fundament

BankNordik er en solid nordisk bank med filialer

i Danmark, Grønland og på Færøerne. Vi har den

finansielle styrke til at gøre en forskel.

Vi tilbyder både privat- og erhvervskunder et

fremadrettet samarbejde baseret på kompetence,

engagement og proaktivitet.

Velkommen i BankNordik

www.banknordik.gl