A/S NYT - CO-industri

co.industri.dk

A/S NYT - CO-industri

Nr. 1 - Marts 2012

A/S NYT

Det kan være dyrt

ikke at have en

whistleblowerordning

Side 10-14

Læs også side 4-6

om chefernes

hemmelige løn

A/S NYT nr. 1, 2012 1


Indhold

Leder.................................................................. side 3

Hemmelige direktørlønninger ................................ side 4

Småhistorier ....................................................... side 7

Topmødet ............................................................ side 8

Topmødet: Moralen har ændret sig ......................... side 10

Kursus for medarbejdervalgte ............................... side 15

Jeg er tilhænger af intelligent boligbeskatning .......... side 16

Fejl og snyd i virksomhedernes skat ....................... side 18

Ændringer

Er du flyttet eller er der andre ændringer i dine personlige data,

så giv os besked.

Er du ikke længere medarbejdervalgt, så vil vi også gerne vide det,

evt. med oplysning om, hvem der har afløst dig.

Mail til su@co-industri.dk qw

(husk at oplyse navn, cpr.nr. og virksomhed)

2 A/S NYT nr. 1, 2012


Flere arbejdspladser …

et fælles ansvar

De fleste overenskomster på det private arbejdsmarked skal fornys

her i foråret. Det ser ud til at bringe ganske beskedne lønstigninger

i de kommende to år. Hvor store eller små ved vi ikke, før der har

været forhandlet lokalt i de enkelte virksomheder. Ingen forventer

vel et samlet resultat der udvider forbrugsmulighederne, men håber

på at kunne holde ”skindet på næsen”. Med det har lønmodtagerne

taget et stort ansvar i håbet om at bevare og få skabt flere arbejdspladser.

Der er brug for jobfest i Danmark.

Produktiviteten er inde i en gunstig udvikling. Fra 1995-2010 var

den danske udvikling lidt højere end udviklingen i EU – gennemsnitligt

set.

Virksomhederne skal spille positivt med i denne udvikling.

Der er ikke behov for at bruge situationen til at øge overskuddet og

præmiere ejerne unødigt. Resurserne skal bruges på øget udvikling

og innovation.

Her har virksomhedernes øverste ledelse en opgave og et ansvar.

Som medarbejdervalgt kan du være med til at skubbe på de rigtige

beslutninger i den ledelse, hvor du sidder.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer godt nok, at vi stadig

står over for et par magre år efter recessionen i 2008 og 2009,

men der er ikke brug for, at vi gør det værre end højst nødvendigt.

Derfor er det vigtigt, at vi alle, lønmodtagere og virksomhedernes

ledelser, tager et fælles ansvar. Dette gerne understøttet af det

politiske liv.

A/S NYT nr. 1, 2012 3


Hemmelige

direktørlønninger

Komiteen for god selskabsledelse

anbefaler åbenhed om ledelsens løn.

Men det er sjældent, den drøftes

i bestyrelsen

Af Ingrid Pedersen

I NKT bliver direktionens og bestyrelsens lønninger drøftet i bestyrelsen, i Gram gør de

ikke – men det kunne de i princippet godt blive, og i B. Rustfri Stål har bestyrelsesmedlemmerne

fået besked om, at alt hvad der drejer sig om løn og honorarer ikke

hører hjemme på bestyrelsesmøderne.

Selv om Fondsbørsens komité for god selskabsledelse er kommet med en række anbefalinger,

der bl.a. foreslår åbenhed om cheflønningerne, er det mere undtagelsen end

reglen, at de bliver offentliggjort – eller drøftet i bestyrelsen.

Fire ud af ti

Nyhedsbrev for bestyrelser kortlagde sidste år åbenheden i 47 børsnoterede selskaber.

Det viste sig, at fire ud af ti børsnoterede selskaber ikke fulgte retningslinjerne om

offentliggørelse af topchefernes løn. Retningslinjerne er ikke bindende – hverken for

4 A/S NYT nr. 1, 2012


ørsnoterede eller andre selskaber. NKT

er en af de virksomheder, der lever op

til alle anbefalingerne, men bl.a. smykkefirmaet

Pandora var et af dem, der

ikke gjorde.

Ugebrevet understreger, at Danmark

skiller sig ud fra resten af verden ved

ikke at oplyse topchefernes løn, så aktionærerne

får mulighed for at vurdere,

om de er pengene værd.

Medarbejdervalgte – og andre – bestyrelsesmedlemmer

har mulighed for at

foreslå, at emnet kommer på dagsordenen

på bestyrelsesmøderne.

Vi snakker om det

Arne Kjærulff er medarbejdervalgt i bestyrelsen

i NKT, der er en af de få virksomheder,

der lever op til alle anbefalingerne

om god selskabsledelse. Han siger,

at direktionens løn og bestyrelsens

honorar bliver drøftet i bestyrelsen.

-De kan jo ikke bare sætte deres egen

løn op, som de har lyst til, siger han.

Han fortæller, at der kommer et oplæg

om løn fra formandskabet. Det drøfter

bestyrelsen.

-Og det bliver ikke altid som i oplægget,

siger han.

Han siger, at det nogle gange kan være

svært at se sammenhængen mellem de

beskedne lønstigninger, folkene får i

produktionen, og de lønstigninger, der

gives på direktionsgangen.

-Det er altid svært, for vi er jo også interesseret

i, at virksomheden kan beholde

dygtige folk, siger han og tilføjer,

at ligesom virksomheden gerne vil have

arbejdskraften så billigt som muligt, vil

bestyrelsen jo også gerne have direktionen

billigst muligt.

-Men jeg har indtryk af, at vores ledelse

Åbenhed anbefales

Københavns Fondsbørs’ Komité

for god Selskabsledelse anbefaler

åbenhed om topledelsens aflønning

– både direktionens og bestyrelsens.

Anbefalingen lyder:

Det anbefales, at det øverste ledelsesorgan

(bestyrelsen) nedsætter

et vederlagsudvalg, som

har mindst følgende forberedende

opgaver:

• fremkomme med forslag til det

øverste ledelsesorgan om vederlag

til medlemmer af det

øverste ledelsesorgan og direktionen

samt sikre, at vederlaget

er i overensstemmelse med selskabets

vederlagspolitik og vurderingen

af den pågældendes

indsats. Udvalget skal have viden

om det samlede vederlag,

medlemmer af det øverste ledelsesorgan

og direktionen oppebærer

fra andre virksomheder i

koncernen, og

• overvåge, at oplysningerne i

årsrapporten om vederlaget til

det øverste ledelsesorgan og direktionen

er korrekt, retvisende

og fyldestgørende.

Der er kun tale om anbefalinger til

aktieselskaber. Retningslinjerne er

ikke bindende.

Lønfest

I forbindelse med resultatet af

overenskomstforhandlingerne

skrev Jyllands-Posten, at topchefernes

løn i 2011 i gennemsnit

steg 13 procent, foruden bonus og

aktieprogrammer, mens lønmodtagerne

i industrien i gennemsnit

stiger 1,26 procent.

I kroner steg direktørlønningerne

fra 4,5 millioner til 5,1 millioner.

A/S NYT nr. 1, 2012 5


ikke er specielt højtlønnet, og danske topchefer får åbenbart en lavere løn end udenlandske,

konstaterer han.

Det ku’ vi godt

Thomas Donovan Kruse, 3F, har i fire år været medlem af A/S-bestyrelsen i Gram

Commercial. Her har de aldrig diskuteret ledelsens løn.

-Og det kommer faktisk bag på mig, at vi kan det. Jeg har aldrig tænkt på det, for det

er en meget åben og ærlig ledelse, siger han og tilføjer, at virksomheden i dag er japansk

ejet, og den lever op til en lang række etiske og moralske krav.

-Men spørgsmålet om ledelsens løn har aldrig været på dagsordenen.

Thomas Donovan Kruse overvejer at bringe spørgsmålet op i bestyrelsen, selv om han

understreger, at han har 100 procent tillid til ledelsen, og at han bestemt ikke mener,

at hverken direktion eller bestyrelse scorer kassen.

Den samlede ledelses løn fremgår af årsregnskabet, men er ikke specificeret ud på

enkeltmedlemmer.

-Men jeg kan se på det samlede beløb, at de ikke er specielt højt lønnede, siger han.

Når han alligevel overvejer at rejse spørgsmålet, er det fordi han mener, diskussionen

ligger meget godt i forlængelse af virksomhedens generelle holdning.

-Og vores direktion har tit været gale over, at andre ledere henter lønstigninger på

10-20 procent hjem samtidig med, at vi andre skal nøjes med nogle få procent, siger

han.

Ikke her

Torben Schmidt, Dansk Metal, er medarbejdervalgt i bestyrelsen i den familieejede

virksomhed B. Rustfrit Stål i Horsens.

-Nej, hos os bliver direktionens løn ikke drøftet i bestyrelsen, erklærer han.

I det hele taget har samarbejdet mellem de medarbejdervalgte og de generalforsamlingsvalgte

i bestyrelsen været en smule anstrengt, siden medarbejderne fik gennemtrumfet,

at de har ret til to bestyrelsesposter, og at de vil bruge dem.

-Samarbejdet er dog med tiden blevet meget bedre, siger han.

Han og kollegaen er blevet pålagt fuldkommen tavshedspligt om alt, hvad der foregår

i bestyrelsen, men selv om bestyrelsesarbejdet somme tider kan være lidt anstrengt,

vil han gerne kæmpe for, at medarbejderne i de små og mellemstore virksomheder

også får plads i virksomhedsbestyrelserne, for han hører tit fra kolleger, at medarbejdernes

input i bestyrelserne er værdifulde for virksomheden.

-Men som sagt bliver hverken løn eller honorarer drøftet i vores bestyrelse, siger han.

6 A/S NYT nr. 1, 2012


SMåHISTORIER

Kvinder giver gevinst

Flere kvinder i bestyrelsen giver gevinst på bundlinjen, skriver den australske

forening af institutionelle investorer i et nyhedsbrev med titlen Women Directors

will lift company performance.

Organisationen henviser til, at virksomheder, der har kvinder i bestyrelsen,

har en forrentning af egenkapitalen, der er 11 procent bedre end de virksomheder,

der kun har mænd i bestyrelsen.

Datatilsyn tjekker

whistleblower-regler

Datatilsynet er i gang med at kontrollere, om de virksomheder, der har indført

en whistleblowerordning, overholder reglerne.

Hidtil har tilsynet kontrolleret fire virksomheder, og der var ingen problemer.

Datatilsynet vil i løbet af året foretage stikprøver på nogle af de øvrige virksomheder,

der har indført en ordning, så medarbejderne anonymt kan anmelde

uregelmæssigheder.

Ifølge DR-nyhederne havde 68 virksomheder ved årsskiftet indført en whistleblowerordning.

Nu skal kvinder ind

Det er slut med det frivillige forsøg på at give plads til kvinderne i virksomhedsbestyrelser.

Frivilligheden har ikke bragt flere kvinder ind i bestyrelserne,

så nu truer EU-Kommissionen med et direktiv, der skal få virksomhederne

til at gøre plads til kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Virksomhederne fik i

marts måned 2011 et år til at gøre noget frivilligt – men der er stort set ingenting

sket.

Det danske medlem af Europa-Parlamentet, socialdemokraten Britta Thomsen

siger, at direktivet forventes at kræve, at 30 procent af bestyrelsespladserne

i 2015 skal besættes af kvinder og i 2020 skal det være 40 procent.

A/S NYT nr. 1, 2012 7


8

Topmødet

CO-industris topmøde for medarbejdervalgte

i selskabsbestyrelser blev

holdt i november måned i Odense

Congress Center.

De ca. 150 deltagere hørte Thomas

Gyldal Petersen, tidligere ansat i

Metals formandssekretariat, fortælle

om DI og CO-industris vækstudspil,

Stig Strøbæk, medarbejdervalgt i

Novo Nordisk fortælle, hvordan virksomheden

stadig skaber arbejdspladser

i Danmark, og Gunnar Andersen og

Jørn Sand fra Cheminova fortælle om

det gode samarbejde mellem de medarbejdervalgte

og de generalforsamlingsvalgte

i Cheminovas bestyrelse.

Om eftermiddagen fordelte deltagerne

sig i tre workshops.

Den ene var Jesper Kragh-Stettings

populære juridiske spørgehjørne,

den anden om whistleblowerordninger,

og den tredje om personlig gennemslagskraft.

Dagen sluttede med tidligere

overvismand, professor Christen

Sørensen, der fortalte om den

aktuelle økonomiske situation.

Der holdes topmøde igen tirsdag den

6. november 2012.

De cirka 150 deltagere i topmødet

hørte bl.a. om vækstudspillet fra

DI og CO-industri


A/S NYT nr. 1, 2012 9


TOPMØDET

Moralen har ændret sig

For 20 år siden var det i orden at tage imod golfrejser og andre dyre

gaver fra kunder. Det er det ikke i dag. I 2008 udgav Danfoss en

etikhåndbog, der skal hjælpe medarbejderne med at forstå, hvad der

er rigtigt og forkert. Nu har firmaet oprettet en whistleblowerordning,

kaldet Etiklinjen, hvor de anonymt kan indberette mistanker

om uacceptabel adfærd

Af Ingrid Pedersen

Foto: Heidi Lundsgaard

Torsten Kranz, Danfoss: -Der er ingen tvivl om, at whistleblowerordningen har kostet os penge. Vi

oplever sælgere, der kommer tomhændet hjem.

Fifler en kollega med firmaets penge? Lader en sælger sig beværte lidt for godt af en

mulig kunde?

De ansatte i Danfoss har fået en whistleblowerordning, så de 100 procent anonymt kan

indberette deres mistanke om uregelmæssigheder til firmaets vagthund, Etiklinjen.

10 A/S NYT nr. 1, 2012


Torsten Kranz, der er leder i Risk Management,

er Ethics Hotline Manager og

dermed ansvarlig for Etiklinjen. På topmødet

for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

fortalte han, hvordan

linjen er bygget op og hvordan den bliver

brugt.

-Systemet er lavet på den måde, at

man henvender sig på linjen, udfylder

et rapporteringsskema og får et pasord,

så jeg efterfølgende kan kommunikere

med den anonyme anmelder om sagen,

forklarede Torsten Kranz.

Alt bliver opbevaret på en krypteret server

og kun fire personer har adgang til

den. Torsten Kranz er den eneste, der

har det fulde overblik over indberetningerne,

og han rapporterer til to personer

højere oppe i hierarkiet.

Han understreger, at medarbejderne

ikke har pligt til at rapportere om uetisk

adfærd. Linjen er et tilbud til dem om at

de kan gøre det, hvis de vil. Der er ingen

straf for manglende rapportering og

heller ikke for at rapportere om noget,

som det viser sig der ikke er nogen sag

i. Men det er afskedigelsesgrund bevidst

at misbruge linjen for selv at opnå vinding

ved det. Der er helt faste retningslinjer

for, hvordan sagen derefter undersøges

og behandles internt.

Alt undersøges

Han understreger, at langt de fleste problemer

fortsat bliver løst ad de normale

kanaler, men han tager sig af alle de

indberetninger, der kommer, og undersøger

dem.

Håndbogen skal hjælpe medarbejderen

med at forstå og rette sig efter virksomhedens

etiske retningslinjer, selv om de

kommer fra og arbejder i en anden kultur.

-I andre kulturer er det OK at tage kunder

med på bordel. Det er fyringsgrund

Whistleblower

En whistleblowerordning er et

anonymt meldesystem. Ordet betyder

’fløjteblæser’ og henviser til,

at man blæser i en fløjte for at

gøre opmærksom på ulovlige eller

kritisable forhold. Ordet stammer

fra engelske politifolk, der brugte

en fløjte, når de opdagede forbrydere.

Komiteen for god selskabsledelse

anbefaler, at man laver sådan en

ordning, og for børsnoterede virksomheder

i USA er det et krav, at

de har det.

hos os, understreger han og tilføjer, at

lederne selvfølgelig skal gå foran som

rollemodeller. Han tilføjer, at normerne

ændrer sig.

-For 20 år siden var det i orden at blive

inviteret på en dyr golfweekend af en

kunde. Det er det ikke i dag, og vi har

indset, at korruption er alvorligt for verdensøkonomien,

fremhæver han.

I dag må gaver højst have en værdi på

100 dollars, og gaver, der bliver givet til

firmaets medarbejdere, indgår i en pulje

og bliver fordelt til jul.

Dyrt for firmaet

Han er ikke i tvivl om, at ordningen har

koster firmaet penge.

-Vi oplever sælgere, der kommer tomhændede

tilbage, siger han. Men han

tror, at det på længere sigt kan betale

sig at have nogle moralske standarder

og følge dem, selv om det i første omgang

koster penge.

Han er godt klar over, at ikke alle i Danfoss

er glade for ordningen.

A/S NYT nr. 1, 2012 11


Der var stor interesse for at høre, hvordan

medarbejdere anonymt kan indberette svindel

og uregelmæssigheder.

-Men undervejs blev den diskuteret i bestyrelsen,

Samarbejdsudvalget og direktionen.

Alligevel kan der godt være nogle,

der føler utryghed ved den, siger han.

Ikke os

Fællestillidsrepræsentant Gunnar Jensen,

Danfoss, er tilfreds med ordningen, men

han siger, at den ikke betyder så meget i

dagligdagen.

-Det er som regel ledelsespersoner, det

går ud over. Vi andre mærker den ikke,

men der er jo eksempler fra virksomheden

på, at ordningen har betydning, siger han.

-Vi læste forslaget igennem, inden det

blev indført, og vore rettelser og indvendinger

blev taget alvorligt, siger han.

-Den nyeste sag om karteldannelser viser

også, at det kan være dyrt, hvis man ikke

har en ordning – eller hvis uheldige forhold

ikke bliver rapporteret i tide, siger

han.

Han kan ikke komme i tanker om negative

sider ved ordningen og opfordrer andre

12 A/S NYT nr. 1, 2012

Allan Rasmussen, Kommunekemi: -Vores virksomhed

er så lille, at vi ikke behøver en ordning.

Sidste år var der en del snak i krogene,

men det blev løst på anden vis.

tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte

til at gå aktivt ind i arbejdet med at

skabe en nem mulighed for at fortælle om

chefers eller kollegers uregelmæssigheder.

Mindst 69 har mistet jobbet

Thorsten Kranz vil ikke tale om konkrete

sager, hvor medarbejdere har brugt

whistleblowerordningen til at gøre opmærksom

på snyd eller problemer. Men

Danmarks Radio og flere aviser har fortalt,

at mindst 69 personer mistede jobbet

i Danfoss i 2009 og 2010. Danmarks

Radio og dagbladene har blandt andet

omtalt, at 40 i 2010 mistede jobbet på

grund af uetisk adfærd. året før, i 2009,

fratrådte 29 medarbejdere på grund af

uetisk adfærd.

Til gengæld blev den ulovlige karteldannelse,

som betød, at Danfoss i slutningen

af 2011 blev idømt en bøde på 670 millioner

kroner, ikke afsløret af medarbejderne.

Nysgerrig

Ulrik Theodorsen fra Nassau Doors deltog


i workshoppen af nysgerrighed, men

han mener ikke, det er nødvendigt med

den type ordning på hans egen virksomhed,

hvor de kun er 500 ansatte.

-Men ordningen lyder spændende på

Danfoss, som jo er meget større end vi

er og har afdelinger i mange lande, siger

han.

Han mener, revisoren opfanger, hvis

der er noget galt i en lille virksomhed

som den han er ansat i, og som tillidsrepræsentant

og medarbejdervalgt er

han ikke i tvivl om, at han bare kan gå

til bestyrelsesformanden, hvis han har

mistanke om uregelmæssigheder.

Poul Johannesen fra Haarslev Industries

deltog også i workshoppen.

-Mest af personlig interesse, siger han

men tilføjer, at det da er muligt, at han

vil foreslå sådan en ordning i hans egen

bestyrelse.

Han mener dog, at det er mindre vigtigt

i hans firma, da det ikke er børsnoteret,

men ejet af en kapitalfond, så det er

ikke aktionærernes penge, de tager af,

hvis der bliver svindlet, sagde han.

-I øvrigt er vi kun ca. 200 ansatte, og

jeg tror, vi alle kender hinanden, siger

han.

Også Allan Rasmussen, der er medarbejdervalgt

på Kommunekemi, siger, at

hans virksomhed er så lille, at det er

overflødigt at lave en ordning.

-Jeg tror ikke, der er behov for det, siger

han.

Men emnet var oppe for nogle år siden,

fordi der var en masse snak i krogene.

Nogle mente, at enkelte kolleger ikke

passede deres arbejde godt nok.

-Det blev løst på en anden måde, og

siden har der ikke været snak om at få

en whistleblowerordning, siger han.

SU skal inddrages

Professor i Human Ressource Management

på CBS Henrik Holt Larsen finder

det rimeligt, at samarbejdsudvalget

A/S NYT nr. 1, 2012 13


inddrages i udarbejdelsen af en whistleblowerpolitik.

-Hvis ikke både ledelsen og medarbejderne

siger OK, kommer det ikke til at

virke, siger han. Han mener ikke, at alle

tillidsrepræsentanter skal være involveret

i at udarbejde reglerne.

-Derimod er de meget vigtige i forbindelse

med den daglige forvaltning af dem.

-Ofte har tillidsrepræsentanten jo i forvejen

spillet en rolle som uformel whistleblower.

Man går til sin TR, som så går

videre til ledelsen eller andre, siger han.

Der er barrierer

Han siger, at man uvilkårligt balancerer

på en knivsæg, når man har en whistleblowerordning.

På den ene side åbner det

en kanal for videndeling, fri passage af

vigtig information, stop for misbrug og

kriminelle handlinger osv. På den anden

side kan det risikere at føre til angiveri og

at folk får knive i ryggen.

Overordnet mener han dog, at hvis virksomhederne

ikke har noget at skjule, kan

en ordning ikke være et problem, for alt

kan tåle at komme frem i lyset. Men i den

reelle verden er der smuds i krogene og

som regel mange filtre og barrierer, der

forhindrer, at viden kommer frem til de

rigtige, så der bliver gjort noget ved det.

Erfaringerne siger, at når man først har

indført en whistleblowerordning, bliver

det opfattet positivt og har en præventiv

virkning.

Stemmer med fødderne

Moderne videnmedarbejdere er meget

lidt overbærende over for smuds i krogene,

og de vil ofte stemme med fødderne

og forlade virksomheden, hvis de føler,

der ikke bliver muget ud.

-Hermed marcherer virksomhedens vig-

I fokus

14 A/S NYT nr. 1, 2012

tigste ressource og konkurrencekraft ud

ad bagdøren og smækker den måske bag

sig. Paradoksalt nok kan noget af dét, de

hvæser på vej ud, netop være noget, som

ellers kunne være kommet frem via en

WO, understreger han.

Efter topmødet har der været fokus

på medarbejdere i to kommuner,

der er blevet fyret, efter de har gjort

opmærksom på uregelmæssigheder

på deres arbejdsplads.

I det ene tilfælde fortalte en kontoransat,

at der blev svindlet med

afregningen for affald på en kommunal

genbrugsplads. Hun fortalte

det til en overordnet, som desværre

var med i svindelen, og blev fyret.

I en anden sag underrettede en bekymret

pædagog kommunen flere

gange om sin mistanke om, at en

mand begik seksuelle overgreb mod

sine børn. Da kommunen ikke reagerede,

sendte hun sine underretninger

til politiet og blev herefter

fyret.

Den pågældende far blev varetægtsfængslet,

men er endnu ikke

dømt.

Ingen af de to arbejdspladser har en

officiel whistleblowerordning, men

de var med til at skabe debat om

behovet for at lave en ordning.


Kurser for

medarbejdervalgte

Bestyrelsesmedlemmer, der endnu ikke har gennemført

grundkurset, har mulighed i efteråret.

Cefal afvikler nye grundkurser i august/september og igen i oktober/november,

hvor nye bestyrelsesmedlemmer lærer om:

· Selskabslovgivning.

· Rettigheder og pligter for medarbejderrepræsentanten.

· Faldgruber og risici – f.eks. ved tavshedspligt.

· Forstå og analyser grundlæggende et regnskab.

· Arbejd med egne regnskaber, vedtægter og forretningsorden.

· Medarbejderrepræsentantens rolle og egen udvikling.

· Ledelse og strategi – du er medlem af selskabets ledelse.

Hver del af kurset varer i fem dage, og kurset henvender sig til

alle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber,

anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde og lignende.

Kontakt den kursusansvarlige

Niels Erik Thorsen,

Center for arbejdsliv og læring A/S – Lo-skolen

(net@cefal.dk), hvis du vil høre mere.

Kurserne finder sted på Cefal (tidligere LO-skolen) i Helsingør.

Tilmelding sker via forbund eller afdeling.

A/S NYT nr. 1, 2012 15


Christen Sørensen:

-Jeg er tilhænger

af intelligent

boligbeskatning

Det var en fejl at fastfryse

boligskatterne, sagde tidligere

overvismand Christen Sørensen

på A/S Topmødet

Af Ingrid Pedersen

Foto: Heidi Lundsgaard

Tyskland og Sverige er ikke så hårdt ramt af den økonomiske krise, som Danmark er.

Det konstaterede professor og tidligere overvismand Christen Sørensen på A/S Topmødet.

-Danmark er det land i Europa, der har mistet flest arbejdspladser under krisen, og vi

har et alvorligt problem, konstaterede han og tilføjede, at når Tyskland og Sverige er

mindre hårdt ramt, skyldes det blandt andet, at de har haft mere styr på boligbyggeriet.

Allerede i 2006 advarede Christen Sørensen mod udviklingen i den danske økonomi og

opfordrede til en stramning. Men dengang følte han sig meget alene med sin bekymring.

-Og Fogh turde ikke gøre noget, der gjorde ondt på befolkningen. Derfor gik boligmarkedet

agurk, sagde han.

Den uansvarlige politik overophedede økonomien og bragte den ud af kurs i 2006 og

2007. Det svækkede økonomien i Danmark før den verdensomspændende økonomiske

nedtur.

Intelligent boligskat

Han mener, det var en alvorlig fejl, at den tidligere regering fastfrøs ejendomsskatterne,

og at bankerne fik lov til at låne 500 milliarder kroner i udlandet.

-Jeg er tilhænger af intelligent boligbeskatning, så skatten stiger, når priserne stiger

og omvendt. Den skal man indføre nu, mens priserne falder, understregede han.

Han ærgrer sig over, at regeringen har opgivet at indføre en millionærskat og opgivet

at lave en kommission, der skal undersøge, hvordan finanssektoren har destabiliseret

landet.

I mellemtiden

Christen Sørensen nævnte, at der er meget fokus på 2020, men han opfordrede til i

16 A/S NYT nr. 1, 2012

Christen Sørensen.


højere grad at beskæftige sig med, hvad man skal gøre i mellemtiden – eksempelvis

hvad der skal ske, når dagpengeperioden udløber for en masse mennesker og

efterlønsreformen træder i kraft.

- Det kan være OK at nedsætte dagpengeperioden, men timingen er gal, understregede

han.

Han opfordrede til, at regeringen har en række projekter klar, f.eks. renovering af

kloaknettet, elnettet og andre tiltrængte, offentlige arbejder.

-Få det dog lavet, sagde han og tilføjede, at hvis der er tale om fornuftige investeringer,

betaler de sig tilbage.

-Først og fremmest handler det om at føre en ansvarlig finanspolitik. Det gjorde

den gamle regering ikke, og det betyder, at mange mennesker har sat sig i gæld,

sagde han.

Test og kontrol

-Den offentlige sektor er et problem. Der er blandt andet givet milliarder til skolerne

til administration og indførsel af test, der ikke virker.

Han undrede sig over, at en liberal regering har lavet alle de kontrolmekanismer i

det offentlige og fået lavet et utal af rapporter, som man kan bruge til at vaske sig

med.

Han mener, at regeringen skal bruge kræfterne på at fortælle, at det er godt at

producere i Danmark, så der kan skabes flere arbejdspladser, og under trepartsforhandlingerne

må der stilles krav til fagbevægelsen, sagde han.

Christen Sørensen nævnte også, at direktørlønningerne var ude af kurs, og at det

er helt urimeligt, at direktørerne skal belønnes for at køre en virksomhed ned.

Uansvarlige banker

Torben Schmidt, B. Rustfrit Stål, syntes ikke Christen Sørensen havde berørt problemet

med bankernes uansvarlighed.

- Jeg er nok den, der ved mest om det emne, og det værste er, at bankerne har

ladet de fattigste finansiere deres hus med de mest elendige lån. Bankrådgiverne

skal fortælle, hvis de har en bonusordning – ellers skal bankerne være erstatningsansvarlige,

når de giver dårlig vejledning.

Lige præcis den problemstilling var argumentet for en finansiel kommission, sagde

han.

Finn Andreassen, SFK-Systems A/S, ville gerne høre, hvordan man kan stoppe

spekulationen i råvarer og mad.

Christen Sørensen mente, at det nok kan være svært at forhindre.

A/S NYT nr. 1, 2012 17


Fejl og snyd

i virksomhedernes skat

10 procent af virksomhederne snyder i skat, og 42 procent laver fejl.

Mistanke om skattesnyd kan anmeldes anonymt.

Af Ingrid Pedersen

Under en halv procent af de private borgere laver fejl i deres selvangivelse. 99,6 procent

af os betaler skat uden problemer. Helt anderledes ser det ud med virksomhederne.

Her finder skattevæsenet fejl hos flere end halvdelen – 52 procent, og i 10

procent er fejlene af en sådan art, at der er tale om skattesnyd.

SKAT finder fejl i over halvdelen af virksomhedernes skatteindberetninger.

Mangel på 27,5 millioner kroner

Fagbevægelsen og håndværkere har i årevis klaget over, at det er for nemt for

udenlandske konkurrenter at snyde for moms og skat. Ugebrevet A4 fik i december

måned SKAT til at lave en opgørelse over, hvor mange penge SKAT har

måttet opgive at drive ind fra små udenlandske firmaer. Det viste sig, at 344

firmaer havde snydt statskassen for mindst 27,5 millioner kroner i sager, der nu

er forældede, og som SKAT ikke kan inddrive.

809 andre udenlandske firmaer, der ikke længere er aktive i Danmark, skylder

220 millioner kroner. Skatteminister Thor Möger Pedersen siger, at SKAT skal

samarbejde med andre landes myndigheder – bl.a. polske – om at inddrive skatten.

Han indrømmer, at det er vanskeligt, men skattevæsenet vil i fremtiden

være hurtigere til at gribe ind, når udenlandske firmaer ikke betaler moms.

18 A/S NYT nr. 1, 2012


SKAT har fået 20 millioner kroner ekstra

i år – bl.a. for bedre at forhindre social

dumping.

En række små udenlandske firmaer,

bl.a. inden for byggeri, rengøring og

landbrug, opererer i Danmark i en periode

og rejser derefter hjem uden at

betale hverken moms eller skat.

SKAT har også kig på de transnationale

virksomheder, der har stor aktivitet i

Danmark, men fører pengene ud af landet,

og derfor sørger for ikke at have

overskud, der kan beskattes i Danmark.

Anmeld det

A/S Nyt har spurgt Skatteministeriet og

skattevæsenet, hvad medarbejdervalgte

i virksomhedens bestyrelse kan gøre,

hvis de har mistanke om, at virksomheden

ikke betaler moms eller skat.

I Skatteministeriet siger informationsmedarbejder

Finn Serup Jensen, at bestyrelsesmedlemmer

ikke har nogen

særlige muligheder for at anmelde en

virksomheds manglende skattebetaling,

men alle borgere kan kontakte skattevæsenet,

hvis de har mistanke om snyd.

SKAT er på vej til at lave et link på sin

hjemmeside, så man på den måde kan

fortælle som sin mistanke. Man kan

også ringe anonymt til SKAT og fortælle,

hvis man har en konkret mistanke.

Også de store

SKAT er også på jagt efter manglende

skattebetalinger fra store, multinationale

firmaer og fører eller har ført sager

mod bl.a. den amerikanske it-koncern

NetApp, som for 5-6 år siden førte 650

millioner kroner ud af landet. Skat mener,

virksomheden skulle betale 200

millioner kroner i skat.

Ifølge dagbladet Børsen har SKAT kig på

yderligere 30 multinationale selskaber,

der uretmæssigt har undgået at betale

Anonym anmeldelse

SKAT vil gøre det muligt, at anmelde

skattesnyd anonymt på

nettet. Endnu er det ikke afgjort,

hvordan anmeldelsen skal foregå.

Men alle, der har mistanke om, at

arbejdsgiveren – eller andre –

snyder i skat, kan anmelde det på

telefonnummer 72 22 18 18.

Fra det centrale nummer bliver

man omstillet til den rigtige skatteregion.

Her kan man også anmelde

mistanke om sort arbejde

og andet. Anmeldelsen kan ske

anonymt.

skat i Danmark. Mod 16 af dem har

SKAT rejst krav om skattebetaling på

fem milliarder kroner.

I første omgang har Skat tabt kampen

mod et par af de multinationale i Landsskatteretten,

men nogle af sagerne vil

senere blive ført ved domstolene. En

skattesag mod to kapitalfonde, der i

2005 købte rengøringskoncernen ISS,

har SKAT tabt i Østre Landsret. SKAT

havde rejst krav om tre milliarder kroner,

tabte sagen og har netop besluttet

ikke at anke den til Højesteret.

Offentliggørelse

Skatteminister Thor Möger Pedersen

har sagt, at der i fremtiden ikke vil være

ubetinget tavshedspligt om alle selskabers

skatteforhold. Ministeren har planer

om at offentliggøre visse oplysninger

om virksomheders skatteforhold.

A/S NYT nr. 1, 2012 19


Kontaktpersoner

Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde

bedes rettet til nedenstående personer:

CO-industri

Vester Søgade 12

1790 København V

Telefon: 33 63 80 00

Fax: 33 63 80 99

www.co-industri.dk

E-mail: co@co-industri.dk

Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting

BAT-kartellet

Kampmannsgade 4

1790 København V

Telefon: 88 92 11 04

Fax: 88 92 11 29

www.batkartellet.dk

E-mail: camilla.vakgaard@batkartellet.dk

Kontaktperson: Camilla Vakgaard

GIMK

Weidekampsgade 8

0900 København C

Telefon: 33 30 43 43

Fax: 33 30 44 99

www.gimk.dk

E-mail: gimk@hk.dk

Kontaktperson: Kurt Bosse

HANDELSKARTELLET I DANMARK

C. F. Richsvej 103

2000 Frederiksberg

Telefon: 38 18 20 10

Fax: 38 18 20 19

www.handelskartellet.org

E-mail: handelskartellet@handelskartellet.org

Kontaktperson: Susie Kristensen

Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET

Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen

Fotografer: Heidi Lundsgaard og arkiv.

Layout/tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk/114860

Marts 2012

Oplag: 1.200

CO-Meddelelsesnr.: 2011/029

ISSN: 1600.6658

20 A/S NYT nr. 1, 2012

More magazines by this user
Similar magazines