Politi Magasinet 01 - 1. juni 2007 - Politiets
Politi Magasinet 01 - 1. juni 2007 - Politiets
Politi Magasinet 01 - 1. juni 2007 - Politiets
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>01</strong>| Tema:<br />
<strong>Magasinet</strong> til og om dansk politi | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
På grænsen. Sexmisbrug<br />
i Tønder giver garvet efterforsker<br />
skrammer på sjælen<br />
Derfor styrer politikerne din hverdag.<br />
Interview med justitsminister Lene<br />
Espersen<br />
Baggrund: Krudt og kugler i fritiden.<br />
Vi tager interessen for kriminalitet<br />
med hjem<br />
Portræt: »Dusty og jeg er et team.«<br />
Landbetjenten i Glamsbjerg om<br />
at dele fritid og arbejdsliv
Indhold<br />
Ansvarshavende udgiver:<br />
Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg<br />
Redaktør:<br />
Janne Aagaard<br />
Redaktion:<br />
Niels-Otto Fisker<br />
Erik Vand<br />
Gunver Gjetting<br />
Sofie Yderstræde<br />
Eksterne bidragydere:<br />
Kristian Ditlev Jensen<br />
Knirke Egede<br />
Christine Kloster<br />
Fotograf:<br />
Thomas Tolstrup<br />
Illustration:<br />
Camilla Ludvigsen<br />
Design:<br />
Trine Gade<br />
Layout og tryk:<br />
Datagraf<br />
<strong>Politi</strong> udkommer seks gange årligt i 16.000<br />
eksemplarer til alle ansatte i politiet<br />
Næste nummer udkommer:<br />
3. august <strong>2007</strong><br />
Kontakt:<br />
Janne Aagaard/Redaktionen<br />
Rigspolitiet<br />
<strong>Politi</strong>torvet 14, 3. sal<br />
DK-1780 København V<br />
Telefon: 33 14 88 88<br />
E-mail: red@rigspoliti.dk<br />
<strong>Magasinet</strong> kan læses på<br />
www.politi.dk/publikationer<br />
04|<br />
06|<br />
07|<br />
08|<br />
08| gettyimages.com<br />
Nyheder: Faget fænger<br />
– også i fritiden. Vi<br />
elsker at læse bøger og<br />
se film om kriminalitet.<br />
Portræt: »Man skal ikke<br />
have krudt i røven«<br />
Landbetjenten kom<br />
til Glamsbjerg via<br />
Grønland.<br />
Portræt: »Mit job er<br />
midlertidigt.« Reformivrig<br />
fuldmægtig i Nordsjælland<br />
<strong>Politi</strong>kreds.<br />
Tema 1: Reportage:<br />
Købt eller solgt? Bag<br />
om kvindehandlen i<br />
Danmark. Rockerne har<br />
for alvor fået interesse<br />
for at tjene penge på<br />
prostitution. Læs om<br />
samarbejdet mellem<br />
Rejseholdet og Nordjyllands<br />
<strong>Politi</strong>.<br />
Tema 1: Koordineret indsats<br />
mod kvindehandel afslører<br />
prostitutionens bagmænd.<br />
De fleste kvinder ved godt<br />
inden ankomsten til Danmark,<br />
at de skal arbejde på lagnerne.<br />
12|<br />
14|<br />
16|<br />
Baggrund: Hvordan<br />
får vi de udenlandske<br />
kvinder til at vidne mod<br />
bagmændene? Rigspolitiets<br />
antropolog<br />
hjælper kredsene.<br />
Interview: <strong>Politi</strong>ker af<br />
kød og blod. Justitsminister<br />
Lene Espersen<br />
fortæller om politikernes<br />
behov for styring<br />
af styrken.<br />
Nyhed: »Giv os portrætter<br />
af personer, der tør<br />
gå imod strømmen.«<br />
5.000 deltog i spørgeskemaundersøgelsen,<br />
der afslørede et stort<br />
behov for at dele de<br />
gode historier.<br />
/ Dolores Marat
Tema 2: »Seksuelt misbrug af børn:<br />
Hvor meget kan man tåle at høre... «<br />
» De træffer så en gammel bekendt til<br />
ringridning i Sønderborg. Han har tidligere<br />
været husven og udnyttet konen.<br />
Nu bliver han så husven på ny – men<br />
denne gang er det altså med pigen.<br />
Og det er så ham, der begynder at slæbe<br />
gud og hvermand med derud. «<br />
18| 2|<br />
28|<br />
0|<br />
Tema 2: Feature: Den<br />
ubærlige forbrydelse.<br />
Ingolf Thomsen fik<br />
skrammer på sjælen<br />
af at efterforske<br />
Tøndersagen.<br />
Baggrund: »Arbejdet<br />
rykker ved ens grænser.«<br />
Støtte og hjælp<br />
nødvendigt i sager om<br />
sexmisbrug.<br />
Nyheder og noter:<br />
<strong>Politi</strong>skoler i Skandinavien<br />
rekrutterer<br />
forskelligt – hvem er<br />
bedst til mangfoldighed?<br />
Ingolf Thomsen, kriminalassistent, Tønder <strong>Politi</strong><br />
4|<br />
6|<br />
Kronik: Vagtstuens<br />
hårde jargon er en<br />
nødvendig ventil,<br />
fortæller antropolog<br />
Louise Mejnertz<br />
efter fire måneder<br />
i Gellerupparken.<br />
Verden Rundt: Smil<br />
til verden… <strong>Politi</strong>et i<br />
Seattle har fundet en<br />
ny måde at afskrække<br />
bankrøvere på: Vær<br />
venlig og imødekommende.<br />
At kende sin læser er<br />
et mantra i magasinpressen,<br />
fortæller<br />
skribent og magasinudvikler<br />
Knirke Egede.<br />
Åbn øjnene!<br />
Velkommen til <strong>Politi</strong>, magasinet til og om politiet.<br />
Vi har glædet os til at møde dig!<br />
Det danske politi er en multifacetteret og unik<br />
arbejdsplads, som magasinet her skal belyse og<br />
oplyse om – både for den store gruppe politiansatte,<br />
anklagemyndigheden og den ofte oversete administrative<br />
sektor.<br />
Redaktionen bag magasinet er optaget af at<br />
beskrive dansk politi indefra og udefra, at skabe<br />
identitet og afspejle mangfoldigheden i styrken.<br />
I stedet for at spise dig af med en flødeskumskage<br />
til kaffen hveranden måned, får du et af Danmarks<br />
billigste fagmagasiner.<br />
Vores håb er, at magasinet kan være med til at<br />
skabe konstruktive debatter om emner som etik,<br />
tværfagligt samarbejde og organisationens fortsatte<br />
fremtid. Som en af knap 5.000 deltagere i vores<br />
spørgeskemaundersøgelse skrev:<br />
»<strong>Politi</strong>et har den uvane, at når nogen tilkendegiver<br />
deres holdning, er de per definition imod. Man<br />
glemmer blot, at udviklingen ofte ligger hos netop<br />
de personer. PH kalder dem for ’øjenåbnere’.«<br />
Der er flere citater fra undersøgelsen her i magasinet<br />
på side 17, og de viser et stort behov for mere kommunikation<br />
og for at løfte blikket fra dagligdagen og<br />
se arbejdet ovenfra.<br />
Vi forsøger gennem portrætter at vise »øjenåbnerne«<br />
i dansk politi, og samtidig kan magasinet forhåbentlig<br />
også fungere som en »øjenåbner« i sig selv.<br />
Ved at fokusere på faget og ikke det fagpolitiske<br />
aspekt – som »Dansk <strong>Politi</strong>« i øvrigt dækker så glimrende<br />
– ønsker vi at skabe dialog og debat, mane til<br />
eftertanke og eftertænksomhed.<br />
Med en så særlig arbejdsplads og så fascinerende<br />
fagområder er der plads til to blade med hver<br />
deres særkende. Kommunikation er kodeordet, og<br />
magasinet her skal give en platform til en diskussion<br />
om politifaget i alle dets aspekter.<br />
Vi håber, at I bliver<br />
glade for det nye<br />
magasin og ønsker<br />
jer god fornøjelse.<br />
Janne Aagaard<br />
Redaktør<br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> |
NYHED<br />
4 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
Faget fænger<br />
– også i fritiden<br />
Kriminalitet, kriminalitet og atter kriminalitet. Emnet optager<br />
de fleste politiansatte, viser læserundersøgelsen af<br />
vores litteratur- og filmvaner<br />
><br />
Af Janne Aagaard<br />
Når uniformen er skiftet ud med cowboybuksen, kunne<br />
man tro, at behovet for at flygte lidt fra hverdagen fik de ansatte<br />
i dansk politi til at søge romantik og eventyr i bøgernes<br />
verden. Men kulturinteresserede politiansatte kan ikke<br />
få nok: De er fanget af faget, også i fritiden.<br />
Det viser top tilisterne over bogvalget, redaktionen har<br />
lavet på baggrund af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse.<br />
Kriminalitet, politik og sport er de altovervejende<br />
temaer. De mange hundrede bogtitler afslører, at politiansatte<br />
er fanget af faget.<br />
<strong>Politi</strong>(k)<br />
Øverst på listen med danske biografier er nuværende og<br />
tidligere kolleger som Hans Jørgen Bonnichsen og Ove<br />
Dahl, ligesom retsmedicineren Preben Geertinger også er<br />
hyppigt læst. Sportsinteressen kan også ses på listen med<br />
Danske/udenlandske kriminalromaner<br />
<strong>1.</strong> Tankados kode (Dan Brown)<br />
2. Madame Terror (Jan Guillou)<br />
3. Mænd der hader kvinder (Stieg<br />
Larsson)<br />
4. Før frosten (Henning Mankell)<br />
5. Engle og Dæmoner (Dan Brown)<br />
6. Den Gode Tolk (John Le Carré)<br />
7. Den Sidste Nævning (John<br />
Grisham)<br />
8. Nobels Testamente (Liza Marklund)<br />
9. Kald mig prinsesse (Sarah Blædel)<br />
10. Nærmeste pårørende (Elsebeth<br />
Egholm)<br />
><br />
Danske biografier/selvbiografier<br />
<strong>1.</strong> Hånden (Hans Jørgen Bonnicsen)<br />
2. Drabschefen (Stine Bolther)<br />
3. Et liv på kanten (B. S. Christiansen)<br />
4. No Regrets (Stig Tøfting)<br />
5. Mærsk, manden og magten<br />
(Peter Suppli Benson m.fl.)<br />
6. Anders Fogh Rasmussen<br />
(Thomas Larsen)<br />
7. Forstå med ret (Jesper Skibby)<br />
8. Dit eget liv er kort (Uffe Ellemann)<br />
9. En retsmediciners bekendelser<br />
(Preben Geertinger)<br />
10. Khader.dk (Naser Khader)<br />
Stig Tøfting og Jesper Skibby, hvis bog »Forstå mig ret«<br />
omhandler mange års dopingmisbrug. Endelig er der tre<br />
pladser til politikere, nemlig to selvbiografier og en biografi<br />
af statsminister Anders Fogh Rasmussen.<br />
Mere politik følger på listen over faglitteratur, hvor ægteparret<br />
Karen Jespersen og Ralf Pittelkow indtager førstepladsen.<br />
Faglitteraturen er præget af politifaget, hvor Henrik<br />
Madsens gennemgang af Station 1sagen »Kriminelle<br />
betjente«, »Ligemænd – Kvinder i <strong>Politi</strong>et« af Finn Clausen<br />
og B.T.journalisten Arne Møllers gennemgang af Ghazalasagen<br />
trækker. Også Niels Kjøller har fat i læserne med<br />
»Suspenderet – et liv blandt mordere og røvere«, og Morten<br />
Beiters portræt af en italiensk mafiaboss er også at finde<br />
på listen.<br />
Agent 1448<br />
Interessen for kriminalitet går endnu længere – for ikke alene<br />
handler bøgerne om faget – det gør filmene også. Både<br />
><br />
Dansk/udenlandsk faglitteratur<br />
<strong>1.</strong> Islamister og naivister (Karen<br />
Jespersen og Ralf Pittelkow)<br />
2. Far på færde (Lars Daneskov)<br />
3. Mænd er fra Mars – Kvinder fra<br />
Venus (John Gray)<br />
4. Kriminelle betjente (Henrik Madsen)<br />
5. Ligemænd – Kvinder i <strong>Politi</strong>et (Finn<br />
Clausen)<br />
6. Suspenderet – et liv blandt<br />
mordere og røvere (Niels Kjøller)<br />
7. Jo, du kan (Nicolai Moltke-Leth)<br />
8. Mand af ære (Morten Beiter)<br />
9. Stalingrad (Anthony Beevor)<br />
10. Ghazala – et æresdrab i Danmark<br />
(Arne Møller)
James Bondfilmene og Godfathertrilogien er på top tre,<br />
ligesom fangeflugtsgenren er fornemt repræsenteret med<br />
»En Verden Udenfor«.<br />
Eneste eskapistiske eventyr på top tilisten er trilogien<br />
om Ringenes Herre, mens de historiske film dominerer:<br />
»The Deer Hunter« om Vietnamkrigen og veteranlivet derhjemme,<br />
»Gladiator« om romerrigets slavekampe, den<br />
nylige Oscarvinder »De Andres Liv« om DDRregimets<br />
overvågning af borgerne, »Schindlers Liste« om 2. Verdenskrig<br />
og endelig »Mississippi Burning« om Ku Klux Klans<br />
drab på to sorte borgerrettighedsforkæmpere og den efterfølgende<br />
opklaring.<br />
Læs mere om undersøgelsen på side 16–17.<br />
Udenlandske film<br />
<strong>1.</strong> James Bondfilmene (diverse<br />
instruktører)<br />
2. Ringenes Herretrilogien (Peter<br />
Jackson)<br />
3. Godfathertrilogien (Francis Ford<br />
Coppola)<br />
4. The Deer Hunter (Michael Cimino)<br />
5. En Verden Udenfor (Frank Darabont)<br />
6. Danser med ulve (Kevin Costner)<br />
7. Gladiator (Ridley Scott)<br />
8. De andres liv (Florian Henckel von<br />
Donnersmarck)<br />
9. Schindlers liste (Steven Spielberg)<br />
10. Mississippi burning (Alan Parker)<br />
><br />
Danske film<br />
<strong>1.</strong> Drømmen (Niels Arden<br />
Oplev)<br />
2. Arven (Per Fly)<br />
3. Den eneste ene (Susanne<br />
Bier)<br />
4. Efter brylluppet (Susanne<br />
Bier)<br />
5. Olsenbandenfilmene (Erik<br />
Balling)<br />
6. Bænken (Per Fly)<br />
7. Brødre (Susanne Bier)<br />
8. Festen (Thomas Vinterberg)<br />
9. Blinkende lygter (Anders<br />
Thomas Jensen)<br />
10. Kongekabale (Nikolaj Arcel)<br />
Det gode plot<br />
Genkendelsens glæde<br />
Når Per Claus Larsen, chefpolitiinspektør i Københavns <strong>Politi</strong>,<br />
skal slappe af med en kriminalroman, vælger han konsekvent<br />
det gode og spændende plot:<br />
»Plottet er det vigtigste for mig. Hvis det fungerer, kan jeg<br />
godt bære over med, at forfatteren begår faktuelle fejl,« siger<br />
Per Larsen.<br />
»Jeg talte en del med forfatteren Sara Blædel, da hun<br />
researchede til sine kriminalromaner, og jeg kan næsten navngive<br />
personerne i bøgerne, fordi de eksisterer i virkeligheden. I<br />
det hele taget synes jeg, at Blædels bøger udmærker sig ved at<br />
være virkelighedsnære.«<br />
Med mere end 40 års erfaring inden for politiet er der ingen<br />
tvivl om, at den 62årige chefpolitiinspektør har et solidt kendskab<br />
til virkeligheden i etaten.<br />
»I ’Kun Ét Liv‘ skal en af karaktererne identificere en dræbt<br />
veninde på retsmedicinsk institut. Som politimand med kendskab<br />
til stedet kan jeg sige, at det er, som at være der selv. Men<br />
Blædel gør også noget, som jeg generelt godt kan lide i krimier,<br />
nemlig at tage aktuelle emner som menneskehandel under<br />
behandling.«<br />
Det er ikke kun danske femikrimier, der har Per Larsens<br />
bevågenhed. Klassiske kriminalromanforfattere som John Le<br />
Carré og Leif Davidsen er også en fast bestanddel af spændingsbiblioteket.<br />
»For mig skal det være underholdende og afslappende at<br />
læse. En god biografi kan også altid fange min opmærksomhed«.<br />
Nærværende realisme<br />
Tidligere rejseholdsstrømer og nuværende politiinspektør<br />
hos Vestegnens <strong>Politi</strong> Bent IsagerNielsen har især læst de<br />
gammeldags engelske puslespilsromaner uden dog at blive<br />
den store fan. Dels fordi de ikke er velresearchede, og dels fordi<br />
idéen med, at et mord finder sted blandt en afgrænset og lille<br />
gruppe, der kender hinanden, er for urealistisk:<br />
»Det er nu engang sjældent, at der sker et mord i en lille,<br />
lukket kreds af mennesker,« konstaterer Bent IsagerNielsen.<br />
»De mord, som man oftest præsenteres for i kriminalromaner,<br />
er mord, hvor offer og morder ikke kender hinanden i forvejen.<br />
I hvert fald ser det ikke sådan ud, men måske gør det det?<br />
Og så følger man efterforskningen, og det arbejde interesserer<br />
mig. Især hvis forfatteren har gjort sit hjemmearbejde og sat sig<br />
ind i, hvordan politiarbejde fungerer. Jeg kan blive temmelig irritabel,<br />
hvis en kriminalroman vrimler med faktuelle fejl.«<br />
Bent IsagerNielsen har en klar definition på, hvad der i hans<br />
optik er en god krimi, nemlig en nærværende roman med realistiske<br />
person og miljøskildringer og et spændende plot, der<br />
tager nogle overraskende drejninger undervejs.<br />
»Og så holder jeg meget af politikommissær Kurt Wallander,<br />
skabt af Henning Mankell. Sideløbende med plottet hører vi om<br />
den fraskilte kone, hans far og så videre. Han er lidt overvægtig,<br />
temmelig desillusioneret, men også en meget følsom mand.<br />
Han er meget menneskelig, og det kan jeg godt lide.«<br />
af Knirke Egede<br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> |
ILDSJÆLE<br />
Fra Grønland<br />
til Glamsbjerg<br />
Peter Kristiansen er landbetjent på Fyn, og<br />
jobbet giver ham tæt kontakt til borgerne<br />
og samarbejdspartneren Dusty<br />
Af Sofie Sidelmann Yderstræde<br />
Landpolitiassistent Peter Kristiansen kender<br />
folk. Og de kender ham. I tre år har han<br />
boet i Glamsbjerg på Fyn, hvor han er landbetjent<br />
for omkring 10.000 borgere i lokalområdet.<br />
Det trives han rigtig godt med.<br />
»Jeg har aldrig været storbymenneske. Jeg<br />
blev uddannet i Lyngby, men storbyen var<br />
ikke et sted, jeg havde lyst til at blive. Jobbet<br />
som landbetjent har faktisk været min<br />
drøm, lige siden jeg begyndte som ung<br />
betjent. Så da muligheden kom, slog jeg til<br />
med det samme,« siger den 51årige landbetjent,<br />
som både har været i kriminalpolitiet,<br />
civilbetjent, køreprøvesagkyndig i Assens<br />
og politiassistent i Grønland i tre år.<br />
»Jeg er glad for selvstændigheden og<br />
for at være lokalkendt. Jeg kommer meget<br />
på den lokale folkeskole, og det er en fordel,<br />
at børnene kender mig og omvendt,<br />
hvis de nogle år senere ikke helt kan finde<br />
ud af, hvordan de skal opføre sig,« siger<br />
han om den præventive effekt af sin tilstedeværelse<br />
i lokalsamfundet.<br />
Han bruger meget tid på sagsbehandling<br />
og sager om indbrud, hærværk, overtrædelse<br />
af dyreværnsloven og nabostridigheder.<br />
Specielt i de sager er det godt at have<br />
lokalkendskab. Fordi Peter Kristiansen bor<br />
i Glamsbjerg, ved han, hvad der rører sig.<br />
Ellers finder han som regel hurtigt ud af<br />
det.<br />
Dagen før var der hærværk i byen, i formiddags<br />
fandt han frem til de unge, der<br />
sandsynligvis står bag, og senere i dag<br />
skal han afhøre dem. Men selv om han bor<br />
tæt på sine kunder, skelner han skarpt<br />
mellem arbejdsliv og privatliv.<br />
6 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
Peter Kristiansen<br />
havde egentlig droppet<br />
sin drøm om at blive<br />
landbetjent, da han<br />
rejste til Grønland i<br />
tre år. Men pludselig<br />
bød muligheden sig,<br />
og nu sikrer Peter og<br />
hunden Dusty et roligt<br />
Glamsbjerg.<br />
»Jeg kan sagtens holde fri. Men jeg vil altid<br />
være ’betjenten’. Ser jeg en eller anden<br />
fræse af sted på fortovet på sin knallert en<br />
søndag, så sætter jeg ikke efter ham. Men<br />
det kan da godt være, at jeg lige snakker<br />
med ham, hvis jeg ser ham oppe på tanken<br />
dagen efter,« siger Peter Kristiansen,<br />
der holder meget af kontakten med borgerne.<br />
Selvom Peter Kristiansen arbejder alene<br />
det meste af tiden, møder han jævnligt<br />
kollegerne i Assens.<br />
»Peter er en rigtig god kollega, som man<br />
altid kan komme til, hvis man har brug for<br />
hjælp til et eller andet. Man går aldrig forgæves.<br />
Hvis han får fat i et eller andet, er<br />
han meget vedholdende, for han står ved<br />
sine principper på den gode måde,« fortæller<br />
landbetjent Henry Pedersen.<br />
Faktisk har Peter Kristiansen en nuværende<br />
kollega i sit daglige arbejde. Det er<br />
hunden Dusty, en et år gammel schæfer.<br />
Ud over at være samarbejdspartner, beskytter<br />
og godt selskab fungerer hunden<br />
også som et bindeled til kollegerne.<br />
»For tre år siden blev det muligt for landbetjentene<br />
at få tjenestehunde. Vi kører jo<br />
alene hele tiden, så meningen er, at den er<br />
med til at beskytte os. Det er dejligt at<br />
have Dusty med, og vi er fire på Fyn, der<br />
har anskaffet hunde. Vi mødes hver mandag<br />
formiddag og træner dem, så ad den<br />
vej møder jeg også kolleger,« siger Peter<br />
Kristiansen, som alt i alt er utrolig glad for<br />
livet som landbetjent.<br />
Alligevel opfordrer han folk til at tænke<br />
sig om, inden de søger jobbet som landbetjent.<br />
»Jeg vil absolut sige, at det er værd at<br />
prøve. Men man skal være ’voksen’ og<br />
have prøvet de ting, man vil prøve rundt<br />
omkring i politiets forskellige afdelinger. Og<br />
man skal ikke have for meget krudt i røven,<br />
for så kommer man til at kede sig i jobbet.«
» Jeg vidste, hvad jeg<br />
sagde ja til«<br />
47årige Helle Munch er med til at samle trådene<br />
i reformprocessen hos Nordsjællands <strong>Politi</strong><br />
Af Sofie Sidelmann Yderstræde<br />
Der er nok mange, der ikke helt forstår<br />
Helle Munch. Kontorfuldmægtigen fra<br />
Nordsjællands <strong>Politi</strong> er nemlig ret begejstret<br />
for politireformen. Og det til trods for,<br />
at reformen er årsag til, at hendes nuværende<br />
job i projektsekretariatet sandsynligvis<br />
forsvinder inden årets udgang.<br />
»Hun er altid glad, udadvendt og engageret,«<br />
fortæller politiassistent Jens Martinussen<br />
om sin kollega Helle Munch, som<br />
han har arbejdet sammen med i flere år i<br />
Frederikssund:<br />
»Hun er typen, der ser muligheder frem<br />
for begrænsninger og altid tager den positive<br />
indgangsvinkel.«<br />
Selv pointerer Helle Munch, at hun er<br />
glad for reformen – og tilføjer straks:<br />
»Nu vil jeg ikke lyde som en jubelidiot.<br />
Men reformen er for mig god. Jeg har i 26<br />
år arbejdet i Frederikssund <strong>Politi</strong>, som var<br />
en lille kreds. Her har vi mange gange bakset<br />
med ting, der ikke kunne lade sig gøre,<br />
fordi vi manglede ressourcer. Det må blive<br />
bedre med reformen,« siger 47årige Helle<br />
Munch, der er udlært i politiets administrative<br />
sektor.<br />
Lige før jul blev hun headhuntet til det seks<br />
måneder gamle projektsekretariat på Helsingør<br />
<strong>Politi</strong>gård.<br />
»Vi vidste, at her var en, som ikke er<br />
bange for udfordringer i forbindelse med<br />
reformprocessen. Selv om det er nyt, så<br />
skulle hun nok gå til den med krum hals,«<br />
som Jens Martinussen forklarer.<br />
Helle Munch og fem politifolk arbejder<br />
under vicepolitikommisær Henrik Rasmussen<br />
på at få reformens mange nye tiltag til<br />
at køre så smertefrit som muligt for kred<br />
sens medarbejdere. Sekretariatet er bindeled<br />
mellem ledelse og medarbejdere i<br />
de fem tidligere kredse, der nu skal fungere<br />
som én stor. Det er her, alle mulige og<br />
umulige spørgsmål og opgaver ender.<br />
»Arbejdet er meget praktisk orienteret<br />
omkring konkrete opgaver, der skal løses.<br />
Det er dejligt, for så er der plads til vores<br />
egne forslag og idéer,« siger Helle Munch.<br />
Hun og kollegerne er i gang med at arrangere<br />
ønskerunden for de uchargerede<br />
medarbejdere og det administrative personale.<br />
Det betyder blandt andet, at Helle<br />
Munch skal finde en sportshal, som kan<br />
bruges til at holde en jobbørs for samtlige<br />
medarbejdere i Nordsjællands <strong>Politi</strong>.<br />
Når ønskerunden afsluttes til efteråret,<br />
og alle har fået deres placering i organisa<br />
»I starten vidste folk ikke rigtigt,<br />
hvad vi lavede her. Men jeg tror,<br />
at medarbejderne efterhånden<br />
kender os og har haft rigtig<br />
meget glæde af projektsekretariatet«.<br />
tionen, vender dagligdagen tilbage til<br />
Nordsjællands <strong>Politi</strong>. Så er det ved at være<br />
tid til at lukke og slukke projektsekretariatet,<br />
vurderer Helle Munch:<br />
»At det var midlertidigt, vidste jeg jo<br />
godt, inden jeg sagde ja til jobbet. Så jeg<br />
skal også deltage i ønskerunden og overveje,<br />
hvad jeg kunne tænke mig at lave i<br />
politiet fremover.«<br />
Usikkerheden tynger ikke Helle Munch<br />
selv, men hun har stor forståelse for, at<br />
reformen kan være svær for andre.<br />
»Jeg tror, at reformen og sammenlægningen<br />
af de fem tidligere kredse øger<br />
mulighederne for alle ansatte. Jeg håber,<br />
at de fleste om totrefire år siger: »Hvorfor<br />
gjorde vi ikke det her for mange år siden.«<br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> | 7
Tema 1: Kvindehandel<br />
Tippet fra en anonym<br />
bordelkunde sidste år blev<br />
begyndelsen på en omfattende<br />
efterforskning af bordelmiljøet<br />
i Aalborg. Prostitutionens<br />
bagmænd skulle fanges i nettet<br />
spændt ud mellem Rejsehold,<br />
Nordjyllands <strong>Politi</strong> og Skat<br />
Bordelmutter taget på sengen<br />
8 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
Af Sofie Sidelmann Yderstræde<br />
Tirsdag den 13. marts kl. 10.00 slår Irina øjnene op og ser<br />
kriminalassistent Lotte Bak fra Rejseholdet stående ved<br />
sengen i lejligheden i det indre Aalborg. Gennem de sidste<br />
mange måneder har den 34årige Irina fra Letland haft<br />
politiet med på en lytter, mens Skat har kulegravet hendes<br />
økonomi, og politiets observationshold overvåget hendes<br />
færden.<br />
Den bratte opvågnen er kulminationen på en omfattende<br />
efterforskning, der afslører Irina som en af prostitutio<br />
nens mange bagmænd og ejer af tre bordeller. Bagmændene<br />
tjener stort på kvinderne, som arbejder penge ind på<br />
lagnerne.<br />
»Irina lå og sov, så jeg gik ind og anholdt hende. Hun var<br />
noget forvirret og chokeret, men alt foregik fredeligt og<br />
roligt,« fortæller kriminalassistent Lotte Bak om den lettiske<br />
kvinde, som siden anholdelsen har siddet varetægtsfængslet<br />
i to gange fire uger.<br />
Samtidig rykker Rejseholdet, Nordjyllands <strong>Politi</strong>, Midt<br />
og Vestjyllands <strong>Politi</strong> og Sydøstjyllands <strong>Politi</strong> ud til syv<br />
andre jyske adresser, hvor prostituerede og formodede
agmænd bliver anholdt. Indsatsen er koordineret og<br />
længe planlagt efter månedlange overvågninger og aflytninger.<br />
Det er to danske mænd på 42 og 56 år, der sammen<br />
driver tre bordeller. Ligesom Irina flytter de pigerne rundt<br />
mellem bordellerne hver uge, så kunderne kan »få lidt<br />
afveksling«.<br />
Beviserne samles<br />
Under ransagningerne samles bevismateriale som lommebøger,<br />
mobiltelefoner, notater, pengeoverførselsbilag, regnskaber,<br />
lejekontrakter på de ejendomme, der huser bordel<br />
lerne og flybilletter til de østeuropæiske piger, som både<br />
Irina og de to danske mænd bruger i deres bordeller. I et<br />
pengeskab hos Irina finder politiet også indbetalingsbilag<br />
fra lettiske banker på 150.000 kr., et tilsvarende beløb i<br />
kontanter og guldsmykker til en værdi af cirka 50.000 kr.<br />
»Det er jo mange penge og dyre smykker, når man ikke<br />
har nogen indkomst,« bemærker Lotte Bak tørt og henviser<br />
til Skats oplysninger om manglende opgivet indkomst fra<br />
Irina.<br />
Det stemmer heller ikke overens med beslaglagte notater<br />
fra bordellet i Grindsted, som viser, at hver af pigerne<br />
»<br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> |<br />
gettyimages.com / Dolores Marat
TEMA 1: KVINDEHANDEL<br />
… taget på sengen<br />
»<br />
10 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
betaler 500 kroner i husleje – per dag. En af de anholdte<br />
piger fortæller da også, at halvdelen af hendes indtægt går<br />
til Irina.<br />
Da aktionsholdene er færdige på bordellerne, bliver de<br />
anholdte kørt til <strong>Politi</strong>gården i Aalborg og afhørt. Her venter<br />
også Hanne Mainz fra det sociale projekt Prostitution &<br />
Kvindehandel i Århus for at rådgive og støtte de anholdte<br />
kvinder på anmodning af politiet.<br />
Set dem komme, set dem gå<br />
Hanne Mainz har arbejdet med prostituerede i 11 år, så hun<br />
har efterhånden set og hørt det meste i miljøet. Hun beskriver<br />
dagen i Aalborg som kaotisk og forvirrende og kvinderne<br />
som rystede og usikre. Jo yngre kvinderne var, jo mere<br />
angste og ulykkelige blev de over anholdelsen, vurderer<br />
Hanne Mainz.<br />
»Situationen er præget af kaos, når kvinderne kommer<br />
ind. Når man er i politiets varetægt, bliver man urolig. Det<br />
vanskeliggør min rolle, fordi jeg skal hoppe ud og ind af<br />
afhøringer. Hvis politiet samlede kvinderne og koordinerede<br />
med de sociale organisationer på forhånd, ville det optimere<br />
forløbet for både kvinderne selv og efterforskningen,«<br />
siger Hanne Mainz, som gerne ser flere kvindelige politifolk<br />
deltage i aktionerne:<br />
»<strong>Politi</strong>mændene er søde og rare. De tager det med ro og<br />
fortæller, at de gerne vil hjælpe kvinden, og det er også<br />
godt. Men kvinden kan alligevel være mistroisk, fordi de er<br />
mænd og dermed potentielle kunder.«<br />
Hanne Mainz hilser ellers politiets nye strategi og jagt på<br />
bagmændene velkommen.<br />
»Det er fantastisk med det øgede fokus på området. Jeg<br />
kan dog blive bekymret for, om kvindernes historier drukner<br />
i de politiske mål om at få flere rufferisager. Kvinderne ved<br />
Sofie Sidelmann Yderstræde<br />
er 30 år og ansat som journalist<br />
i Rigspolitiet, hvor hun blandt<br />
andet er fast leverandør til<br />
www.politi.dk.<br />
Hun er uddannet fra Danmarks<br />
Journalisthøjskole i 2003 og<br />
har flere års erfaring som<br />
journalist på De Bergske Blade.<br />
meget om personer i miljøet, men hvis de umiddelbart ikke<br />
er interessante for efterforskningen, går oplysningerne tabt.<br />
Kvinderne bør ikke løslades til gaden uden at få hjælp. Det<br />
sociale aspekt er en vigtig del af at bekæmpe kriminalitet,«<br />
siger Hanne Mainz.<br />
Skat slår til<br />
Grundlaget for anholdelserne blev til i et samarbejde mellem<br />
Skat og politiet på baggrund af kontrolaktioner mod<br />
bordellerne og indberetninger til skattevæsnet. Der var<br />
også en anden og åbenlys grund til at begynde efterforskningen:<br />
»<strong>Politi</strong>et får mange tips og anonyme henvendelser. Nordjyllands<br />
<strong>Politi</strong> fik et brev fra en bordelkunde, som skrev, at<br />
pigerne simpelthen blev behandlet for dårligt,« siger efterforskningsleder<br />
Jens Damborg fra Rejseholdet, som hjalp<br />
nordjyderne med sagen.<br />
De var enige om at starte efterforskningen og køre den<br />
hen over julen for at se, hvor meget sagen kunne bære.<br />
»Vi var ikke et sekund i tvivl om, at det var en klar rufferisag<br />
efter paragraf 228,« fastslår Jens Damborg og bladrer i<br />
den 14 sider lange operationsplan, som han har fisket op af<br />
mappen, der er den erfarne rejseholdsmands mobile kontor.<br />
Planen beskriver sagen og anholdelsesaktionerne minutiøst<br />
for de cirka 40 medarbejdere, som var med tirsdag<br />
den 13. marts. Rejseholdet og Nordjyllands <strong>Politi</strong> har samarbejdet<br />
om sagen, og netop samarbejdet mellem Rigspoliti<br />
og kredse er afgørende for, om strategien over for<br />
prostitutionens bagmænd lykkes. Det er den i dette tilfælde,<br />
for efterforskningen har standset en årelang bordeldrift.<br />
»Det her har været et effektivt sagsforløb og noget nær<br />
en ideel efterforskning, der har varet blot få måneder. Det<br />
><br />
Straffelovens paragraf 228 om rufferi<br />
»Den, der forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig<br />
usædelighed med andre, for vindings skyld forleder nogen<br />
til kønslig usædelighed med andre eller afholder nogen,<br />
der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive<br />
det, eller holder bordel, straffes for rufferi med fængsel<br />
indtil 4 år.«<br />
I 2006 var der 15 sager om rufferi (§ 228) og seks sager<br />
om kvindehandel (§ 262a). I 1996 var der syv afgjorte<br />
rufferisager og ingen sager om menneskehandel.
har været et skoleeksempel på godt samarbejde mellem<br />
Rigspolitiet og de nye politikredse. Det er desuden et godt<br />
præventivt signal at sende til bordelmiljøet: Vi holder øje<br />
med jer, der udnytter kvinder, og I bliver stillet til regnskab,«<br />
siger Jens Henrik Højbjerg, politidirektør i Nordjyllands<br />
<strong>Politi</strong>.<br />
En af dem, der nu skal stå til regnskab, er Irina. I årevis<br />
har hun skaffet kvinder i Østeuropa til sine tre jyske bordeller.<br />
Kvinderne har – ifølge politiets opfattelse – været klar<br />
over, hvilket job der ventede dem i Danmark.<br />
Offer eller gerningsmand?<br />
»Vores indtryk er, at kvinderne hører om jobbet via mund<br />
til mundmetoden. De tror, at der er gode penge at tjene<br />
heroppe, og så er der ikke tale om kvindehandel, men rufferi.<br />
Det bygger vi også på de anholdte kvinders alder på<br />
mellem 35 og 40 år. Der er altså ikke tale om helt unge og<br />
naive piger,« fortæller Jens Damborg.<br />
Overvågningerne viser da også, at de prostituerede har<br />
færdedes frit og ikke har været låst inde, som man typisk<br />
ser i sager om kvindehandel. De tre anholdte bagmænd har<br />
foreløbig erkendt at have lejet ejendomme ud til bordeldrift,<br />
skaffet flybilletter og hentet pigerne i lufthavnen. Irina vedgår,<br />
at pigerne betaler fast husleje på 400–500 kroner dagligt.<br />
»Irina ser sig selv som udlejer og ikke som en kriminel.<br />
Hun har hjulpet pigerne med at indtelefonere annoncer til<br />
Ekstra Bladet, og hun forstår simpelthen ikke begrebet<br />
’rufferi’. Eller også vil hun ikke forstå det,« siger kriminalassistent<br />
Lotte Bak.<br />
Irina har ligesom en af de mistænkte danske mænd fået<br />
forlænget varetægtsfængslingen med fire uger. På hans<br />
beslaglagte computer har NITEC fundet grov børneporno,<br />
som anklageren nu også skal forholde sig til.<br />
Rockerne rykker ind<br />
Som leder af NEC følger Kim Kliver Rejseholdets arbejde i<br />
det nordjyske med stor interesse. Sagen betegner han som<br />
en »typisk rufferisag«, og dem har han set en del af efterhånden.<br />
Det nye er, at rockerne er blevet en synlig del af<br />
bordelmiljøet: De fungerer både som chauffører for kvinderne,<br />
som pengeopkrævere og så som egentlige bagmænd.<br />
»Indsatsen på rufferiområdet er vigtig, fordi kvinderne<br />
udnyttes groft. Og så fordi indtjeningen på området desværre<br />
har tiltrukket en række af de organiserede grupperinger,<br />
vi kender fra andre typer kriminalitet. Så kredsenes<br />
hjælp er altafgørende – de har de lokale kontakter og<br />
adgang til mange informationer,« siger Kim Kliver.<br />
Han klapper på mappen, der ligger på skrivebordet.<br />
Den indeholder det næste efterforskningsoplæg om<br />
bordelmiljøet et sted i Danmark, som Rejseholdet skal til<br />
at kigge på.<br />
»Irina« er et dæknavn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige identitet.<br />
gettyimages.com / John Foxx<br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> | 11
TEMA 1: KVINDEHANDEL<br />
Prostitutionens<br />
bagmænd jages<br />
Antropolog Marie Bang Nielsen fra NEC<br />
bistår politikredsene med at få skræmte<br />
kvinder i vidneskranken<br />
Af Sofie Sidelmann Yderstræde<br />
Knap halvdelen af landets politikredse har<br />
brugt Rejseholdet og det Nationale Efterforsknings<br />
Center (NEC) i kampen mod<br />
prostitutionens bagmænd. På bare et år har<br />
politikredsene øget indsatsen markant, og<br />
inden oktober <strong>2007</strong> skal samtlige kredse<br />
have lokale strategier for indsatsen.<br />
Siden Rigspolitiets strategi blev lanceret<br />
i efteråret, har NEC fået markant flere henvendelser<br />
fra politikredsene om mistænkelige<br />
forhold og mulige bagmænd. Foreløbig<br />
yder NEC og Rejseholdet hjælp til seks<br />
kredse i konkrete efterforskninger.<br />
Socialantropolog Marie Bang Nielsen og<br />
kollegerne i NECafdelingen for prostitution,<br />
12 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
»Bagmændene er grådige, og de under ikke engang<br />
kvinderne et minimum af komfort,« siger Marie<br />
Bang Nielsen, socialantropolog i NEC.<br />
rufferi og kvindehandel har mærket den<br />
øgede interesse fra kredsene. Den nationale<br />
handlingsplan blev til på baggrund af et<br />
stort politisk ønske om ekstra opmærksomhed<br />
på kvindehandel.<br />
»<strong>Politi</strong>kredsene viser både velvilje og<br />
interesse for området, efter den nye strategi<br />
sidste år blev fremlagt. Vi får dagligt opkald<br />
og mails om lokale efterforskninger,« siger<br />
Marie Bang Nielsen, der har været ansat i<br />
politiet i to et halvt år.<br />
Diskussioner trives<br />
»Det tværfaglige samarbejde med politifolkene<br />
er spændende. Vi kan hver især bidrage<br />
med forskellige kompetencer og indgangsvinkler.<br />
Tværfaglig synergi opstår i et<br />
samarbejde, hvor man er bevidst om sine<br />
faglige grænser og ikke kloger sig på andres<br />
kompetenceområder. Jeg blander mig<br />
aldrig i mine politikollegaers arbejde, men<br />
vi udfordrer gerne hinandens synspunkter,«<br />
siger Marie Bang Nielsen.<br />
Det har skabt heftige, men også konstruktive<br />
diskussioner, når akademikeren og<br />
politifolkene skulle mødes på midten. På<br />
nogle områder er hun blevet mindre idealistisk<br />
af arbejdet, der inkluderer adskillige<br />
bordelbesøg i jagten på bagmænd, som tjener<br />
tykt på kvindernes arbejde på lagnerne.<br />
Her skal hun berolige skræmte prostituerede,<br />
ledsage kvinderne til afhøringer, informere<br />
politikere og medier om politiets syn<br />
på prostitutionsmiljøet.
Marie Bang Nielsen varetager også kontakten<br />
til de sociale organisationer og formidler<br />
viden om de udenlandske kvinder og deres<br />
kultur til politikredsene.<br />
»Forestillingen om, at alle mennesker vil<br />
hinanden det godt, er nok falmet lidt. Det<br />
værste er lokalerne, som kvinderne både<br />
bor og arbejder i. Et bordel i Århus lå i en<br />
cykelkælder uden vinduer, hvor der var fugtigt<br />
og lavt til loftet. Bagmændene er grådige,<br />
og de under ikke engang kvinderne et<br />
minimum af komfort,« siger Marie Bang<br />
Nielsen.<br />
Kvinder som objekter<br />
Grådigheden kommer også til udtryk ved, at<br />
kvinderne har mange kunder, skal arbejde<br />
trods sygdom og tvinges til at levere seksuelt<br />
perverterede ydelser: »Kvinderne bliver<br />
tingsliggjort,« som antropologen udtrykker<br />
det.<br />
Marie Bang Nielsen sørger for, at de anholdte<br />
kvinder bliver behandlet respektfuldt,<br />
og at kvinderne forstår politiets arbejdsmetoder.<br />
Det er nødvendigt, hvis kvinderne skal<br />
vise politiet tillid og fungere som vidner.<br />
»Ofte er den prostituerede bange for<br />
politiet, fordi hun ikke har gode oplevelser<br />
med politiet i hjemlandet. Men kvinden får<br />
tillid til mig, og den tillid skal jeg få overført<br />
til politimanden, der skal afhøre hende. Det<br />
er godt at se, hvordan kvinden hurtigt føler<br />
sig tryg og holder op med at føle sig så alene,«<br />
fortæller Marie Bang Nielsen.<br />
><br />
Handlingsplan mod kvindehandel<br />
Der er cirka 6000 prostituerede i Danmark<br />
og 700 organiserede bordeller. Omkring<br />
2500 af de prostituerede er udenlandske<br />
kvinder, som primært kommer fra Asien,<br />
Øst og Centraleuropa, Afrika og Sydamerika.<br />
De fleste udenlandske kvinder kommer<br />
hertil med hjælp fra nogen, som arrangerer<br />
deres rejse, og langt størstedelen ved, at<br />
de skal arbejde som prostituerede.<br />
Inden oktober <strong>2007</strong> skal de 12 politikredse<br />
have lavet en lokal strategi og handlingsplan<br />
for indsatsen mod prostitutionens<br />
bagmænd.<br />
Inden årets udgang skal kredsene aflægge<br />
et eller flere kontrolbesøg på bordeller i<br />
lokalområdet og indberette dem kvartalsvis<br />
til Rigspolitiet.<br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> | 1
INTERVIEW<br />
14 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
Verden ifølge Lene<br />
<strong>Politi</strong>et er på vej mod moderne tider som en mere serviceorienteret<br />
virksomhed med mindre topstyring. Men det tager tid<br />
Af Janne Aagaard<br />
En kvinde på 1,68 med et kondital langt under det påkrævede<br />
til <strong>Politi</strong>skolens optagelsesprøve er politiets og anklagemyndighedens<br />
øverste chef.<br />
Lene Espersen fra de Konservative har siddet sikkert på<br />
tronen siden regeringsskiftet i 20<strong>01</strong>. Kritik fra medierne og<br />
oppositionspolitikere og kommentarer til hendes udseende<br />
og generelle ageren på den politiske scene har der været<br />
nok af. Langt mindre fokus har der været på den tørre politik<br />
og lovarbejdet i et tungt ministerium.<br />
»Selv seriøse dagblade kan godt lide artikler om politikeres<br />
privatliv. Det er sundt, at politikere også portrætteres<br />
som mennesker af kød og blod, men ulempen er, at man<br />
mister fokus på værdier og politiske holdninger. Jeg beskæftiger<br />
mig med tør politik og lovgivning, og jeg undgår<br />
ikke artikler, der fokuserer på min person. Det samme sker<br />
også for andre kvinder i Folketinget – Helle Thorning<br />
Schmidts påklædning bliver kommenteret hver eneste<br />
gang, mens pressen synes ganske ligeglade med Anders<br />
Foghs jakkesæt. Så der foregår en forskelsbehandling af<br />
kvinder i medierne,« siger Lene Espersen.<br />
<strong>Magasinet</strong> er da heller ikke mødt op for at diskutere ministerens<br />
påklædning, men snarere det mere vedkommende<br />
emne, nemlig politireform og den politiske styring. Den<br />
har allerede ændret hverdagen for mange ansatte i politiet<br />
og anklagemyndigheden. Men det vil tage flere år, før dansk<br />
politi får den fulde fornemmelse af reformen.<br />
»De kommende fire års reformproces vil skabe en gevaldig<br />
ændring af både ledelse og organisation, samtidig med<br />
at det faglige miljø styrkes. Jeg kan godt forstå utålmodigheden<br />
– især på itområdet har der været behov for massive<br />
investeringer – og de 800 ekstra politimænd vil også<br />
først materialisere sig, når reformen er fuldt gennemført.«<br />
Hvorfor ønsker politikerne en øget styring af politiet?<br />
»Nogle tror, at politikerne vil styre alt – men det ønsker vi<br />
ikke. Vi vil styrke fagligheden og den operative ledelse, så<br />
flere kan bruge tiden på politiarbejdet og færre på ledelse.<br />
Reformen har tværtimod betydet, at Justitsministeriet<br />
rykker et skridt bagud i forhold til tidligere, hvor vi havde<br />
direkte beføjelse over for hver enkelt politimester. Nu har<br />
vi lavet en resultatkontrakt med rigsadvokaten og rigspolitichefen,<br />
og de laver så kontrakter med politidirektørerne.<br />
Vi beskriver nogle overordnede områder, som vi ønsker<br />
øget opmærksomhed på som f.eks. illegal arbejdskraft. Når<br />
Folketinget har givet politiet monopol på magtanvendelse<br />
og 7 mia. kr. årligt, må man også acceptere, at politikerne<br />
har nogle forventninger.«<br />
Ligger der i reformen et ønske om større ensretning<br />
af politiets arbejde?<br />
»Der er forskellige problemer i Vestegnens politi i forhold<br />
til Vestjylland, så der skal være plads til forskellige prioriteringer<br />
af lokalpoliti og beredskab. Men alle borgere har krav<br />
på en effektiv og god politibetjening uanset geografi. Mange<br />
steder i landet har man skullet vente, ikke bare i timer –<br />
men i dage – på, at politiet dukker op, når man anmelder et<br />
indbrud. Kredsene havde tidligere stor forskel i bemanding,<br />
og nu er der større kredse og ensartethed. Reformen bety »
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> | 1
INTERVIEW, FORTSAT NYHED<br />
»<br />
der, at kredsene både får overskud til de store langsigtede<br />
områder, men også flere betjente at disponere over. Resultatet<br />
bliver større medbestemmelse og lokalt selvstyre i<br />
kredsene.«<br />
En del af de ansatte får længere til arbejdet som følge af<br />
reformen. Får de kompensation?<br />
»Der er større mobilitet i samfundet generelt: Alle andre<br />
arbejdsgrupper er vant til at have lang transport, og der findes<br />
jo et skattefradrag for kørsel på selvangivelsen. Vi har<br />
fra politisk side sikret medarbejdernes job og løn, og så får<br />
en lille gruppe altså længere til arbejde. Men vi ser ingen<br />
grund til at stille den gruppe medarbejdere bedre end<br />
resten af de offentligt ansatte ved at give et særligt transporttilskud.<br />
Det er vigtigt at forstå, at politiet har en ekstra<br />
velvilje i Folketinget. Når der om nogle år er frigjort 800<br />
betjente, skærer vi ikke stillinger bort – effektiviseringsgevinsten<br />
af reformen tilfalder politiet ubeskåret.«<br />
Reformen skaber for nogle ansatte stor utryghed. Kan du<br />
forstå nervøsiteten?<br />
»Jeg kan sagtens forstå, at reformen lige nu skaber utryghed<br />
og nervøsitet for, hvilken hverdag der venter. Jeg vil<br />
gerne understrege, at reformen på ingen måde bunder<br />
i utilfredshed med politiets hidtidige arbejde, og politiet<br />
fortjener stor ros for den store opbakning til reformen.<br />
Men Folketinget ønsker mere politi for pengene og større<br />
orientering over for borgernes behov. Det er afgørende, at<br />
politiansatte accepterer, at vi skal skabe en anden og mere<br />
serviceorienteret kultur.«<br />
Folkevalgte politikere udtaler sig ofte kritisk om politiets og<br />
anklagemyndighedens arbejde – hvor går grænsen?<br />
»Vi er jo blevet politikere, fordi vi har nogle holdninger. Vi<br />
bør ikke begrænse politikernes ytringsfrihed, men man bør<br />
– mig selv inklusive – som politiker afholde sig fra at kommentere<br />
konkrete sager. Vi skal ikke etablere en folkedomstol.<br />
Der er generelt stor interesse for politi og retsarbejde,<br />
og kritik fra mange andre sider så som Amnesty International,<br />
senest i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset.<br />
Amnesty burde beskæftige sig mere med Nørrebroborgernes<br />
retssikkerhed og ret til ikke at få ødelagt deres huse,<br />
biler og butiksvinduer og mindre med, hvilken mad varetægtsarrestanterne<br />
i Vestre Fængsel får serveret.«<br />
><br />
Lene Espersen<br />
Født 26. september 1965 i Hirtshals, datter af reder Ole<br />
Peter Espersen og bogholder Inger Tanggaard Espersen.<br />
Uddannet cand.oecon. i 1990 fra Aarhus Universitet.<br />
Medlem af Folketinget i 1994 for Det Konservative<br />
Folkeparti, valgt i Sæbykredsen.<br />
Udnævnt i 20<strong>01</strong> til justitsminister i VKregeringen.<br />
Gift med Danny Feltmann Espersen og mor til to sønner.<br />
16 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
LEDEREN<br />
Hver tredje deltog<br />
i undersøgelse<br />
Knap .000 ansatte gav deres bud på indholdet<br />
til det nye magasin til styrken – vi vil læse om os<br />
selv og hinanden og det fag, der optager os alle<br />
Af Janne Aagaard<br />
»Jeg har aktiv deltaget i lokal og regional politik<br />
gennem flere år, og jeg vil gerne læse om koblingen<br />
mellem politiske beslutninger og resultater i virkeligheden.«<br />
Citatet er bare et blandt mange hundrede af de<br />
svar, der strømmede ind i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen<br />
i februar på Polnet. Undersøgelsen<br />
blev lavet for at klæde redaktionen godt på<br />
til udviklingen af det magasin, du sidder med i hånden.<br />
I alt deltog 4.782 i den frivillige undersøgelse,<br />
hvoraf 78 pct. var politiansatte, 14 pct. var administrative<br />
medarbejdere, 5 pct. var civilt ansatte, og<br />
3 pct. var jurister. Deltagerne havde masser af gode<br />
ideer. Læs med her, og få resultaterne af undersøgelsen<br />
i de kommende magasiner:<br />
»Jeg vil gerne have debatter, som ikke er i overensstemmelse<br />
med den politisk korrekte holdning. <strong>Politi</strong>et<br />
har den uvane, at når nogle tilkendegiver deres<br />
holdning, er de per definition imod. Man glemmer<br />
Vi er vel på vej<br />
Af Torsten Hesselbjerg<br />
Hvis vi ser tilbage på de<br />
seneste måneder, er det<br />
værd at hæfte sig ved, at<br />
der er indgået et nyt fireårigt<br />
politiforlig med tilslutning<br />
fra alle Folketingets<br />
partier bortset fra<br />
Enhedslisten.<br />
Det er godt for<br />
stabiliteten omkring politiets<br />
forhold. De budget
lot, at udviklingen ofte ligger hos netop de<br />
personer. PH kalder dem for ’øjenåbnere’.«<br />
»Jeg glæder mig til artikler, der viser, at udnævnte<br />
ledere har held med at styre og<br />
samtidig forny og inspirere os andre. Lad<br />
os møde nogle øjenåbnere med tilfredsstillende<br />
drift.«<br />
»Giv os portrætter af personer, der tør gå<br />
imod strømmen.«<br />
»Giv os nogle ledelsesprofiler, så vi kan lære<br />
de forskellige chefer at kende. Også artikler<br />
om udsendte politifolk og en profilering af<br />
dansk politis missioner derude. Og hvad<br />
laver Rigspolitiets forskellige afdelinger<br />
egentlig?«<br />
»Noget, jeg rigtig godt kunne tænke mig at<br />
læse om, er fremtidstænkning: Hvordan kan<br />
vi lette politiets daglige opgaver samtidig<br />
med en forbedring af kvaliteten både ved<br />
hjælp af ny teknologi og uden hjælp af teknologi?«<br />
»Artikler om organiseret kriminalitet og<br />
grænseoverskridende kriminalitet. Aktuelle<br />
emner om f.eks. eksplosionen af betlere<br />
og gademusikanter, som vi kan forvente til<br />
sommer efter Bulgarien og Rumæniens<br />
mæssige rammer er dermed tillige på<br />
plads.<br />
Det er også godt, men ændrer ikke ved,<br />
at den økonomiske situation er anstrengt<br />
senest ved udsigten til budgetmæssige<br />
begrænsninger på indkøbsområdet og store<br />
udgifter som følge af urolighederne i København<br />
i marts måned. Dette kan bevirke, at<br />
der kan ansættes færre politiskoleelever<br />
end tidligere planlagt.<br />
Der er indgået direktørkontrakter med rigsadvokaten<br />
og mig, og vi har indgået resultatkontrakter<br />
med politidirektørerne.<br />
Dermed er det nye kontraktstyringssystem<br />
sat i kraft. Årsrapporten for 2006 viser, at<br />
indtræden i EU. Skriv også gerne om kriminologiske<br />
emner som forebyggelse: Se på<br />
både kredsenes og Rigspolitiets håndtering<br />
af forebyggelsen via Det Kriminalpræventive<br />
Råds Sekretariat og Forebyggelsesenheden.«<br />
»Jeg vil gerne se artikler, som fokuserer på<br />
HKansattes arbejdsopgaver og uddannelsesmuligheder,<br />
da der normalt fokuseres<br />
udelukkende på de politiansatte.«<br />
»Jeg savner at læse artikler om den administrative<br />
sektor. Det er en politisk varm kartoffel,<br />
for man bør sikre en så truet sektor<br />
og give dem bedre arbejdsvilkår.«<br />
»Kontorsektorens arbejdsforhold bliver tit<br />
overset, og det afspejler spørgeskemaet<br />
også.«<br />
»Vi politifolk er meget forskellige, og i fritiden<br />
har vi vidt forskellige interesser. Det<br />
kunne være fint med portrætter af politifolk<br />
med nogle ’anderledes’ fritidsaktiviteter,<br />
holdninger, bijob eller andet, der skiller<br />
sig ud!«<br />
»Skriv artikler, der beskriver<br />
det psykologiske aspekt<br />
ved politiarbejde. Det fyl<br />
politiet har nået de mål, vi skulle i forligsperioden<br />
2004–06.<br />
<strong>Politi</strong>reformen skrider også planmæssigt<br />
frem, og når disse linjer læses, skulle ønskerunden<br />
være i fuld gang – forhåbentlig<br />
på en god måde. Hermed kan også det<br />
seneste års udmeldinger på det personalemæssige<br />
område sættes i perspektiv. Gik<br />
det som lovet og forventet?<br />
Nogle vil prøve at ridse i lakken oven på<br />
den vellykkede håndtering af urolighederne<br />
i marts måned. Det må vi forholde os professionelt<br />
til, selv om det undertiden kræver<br />
lidt selvbeherskelse. Og så i øvrigt glæde os<br />
over, hvor langt dansk politi er kommet,<br />
siden det sidste gang for alvor brændte på.<br />
der meget i vores arbejde, og politiet er ikke<br />
uddannet godt nok. Hver anden eller tredje<br />
person, vi møder gennem arbejdet, er psykisk<br />
uligevægtig. Det er vi ikke godt nok<br />
rustet til.«<br />
»Jeg vil gerne læse artikler, som illustrerer<br />
forskellene i politikredsene og hvilke<br />
kredse, der udmærker sig på specifikke<br />
områder, og hvilke, der falder igennem.«<br />
»Ofte har vi – eller tager os – ikke tid til<br />
vores kunder. Brug af mere tid på uventet<br />
besøg til vores kendte kriminelle. Hvordan<br />
opfatter kriminelle vores arbejde, og hvordan<br />
vil de gerne behandles? Det vil jeg<br />
gerne læse.«<br />
»Jeg vil gerne have en debat om politiets<br />
måde at behandle ’kunderne’ på. Tal dog<br />
pænt til alle, og hids dig kun op, når det er<br />
absolut nødvendigt. Men gør det ordentligt,<br />
når du gør det.«<br />
Vi skal samtidig generelt have ekstra fokus<br />
på anvendelsen af magtmidler i den kommende<br />
tid.<br />
På det teknologiske felt er det godt, at<br />
den mobile arbejdsplads og GPS i patruljebilerne<br />
er på vej ud i kredsene. Og at konturerne<br />
af det nye radiosystem og Polsag begynder<br />
at tegne sig. Også disse fremskridt<br />
er glædelige, selv om vi de næste totre år<br />
fortsat må væbne os med tålmodighed.<br />
Der sker altså noget i dansk politi i disse<br />
år. Den nye virkelighed er ved at finde indpas.<br />
Her og nu står en velfortjent sommerferie<br />
snart for døren efter en anstrengende<br />
omstillingsproces.<br />
Tak for indsatsen og god sommer.<br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> | 17
Tema 2: Hvor meget kan man tåle at høre…<br />
18 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong>
Ved grænsen<br />
På den allerførste dag efter sommerferien lander en henvendelse<br />
på Ingolf Thomsens skrivebord. Sagen får det neutrale navn<br />
»Tøndersagen«, og den ændrer kriminalassistentens liv for altid »<br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> | 1
TEMA 2: HVOR MEGET KAN MAN TÅLE AT HØRE…<br />
Ved grænsen…<br />
»<br />
Af Kristian Ditlev Jensen<br />
20 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
Navnet Ingolf Thomsen siger formentlig ikke mange kolleger<br />
i styrken noget særligt. Men det skyldes alene, at kriminalassistentens<br />
opklaringsindsats sammen med et helt<br />
hold af efterforskere fra Rejseholdet foregik bag hermetisk<br />
lukkede døre. For med én enkelt sætning placerer han sig<br />
centralt i dansk retshistorie.<br />
»Tøndersagen er – som man siger – ’min‘ sag,« fortæller<br />
han ganske udramatisk.<br />
Den mørkhårede 43årige mand sidder med armene<br />
over kors foran den brede overkrop. Han virker utilpas ved<br />
situationen, da han lukker os ind i personaleklubbens klubværelse<br />
helt oppe under loftet på Tønder <strong>Politi</strong>station.<br />
På trods af at Ingolf Thomsen under hele interviewet er<br />
synligt påvirket af at tale om sagen, så er han åben, nøjagtig<br />
og intens i sin beskrivelse. Også når han skruer tiden<br />
tilbage. Langt tilbage.<br />
Ingolf Thomsen sad med Tøndersagen hver dag i 15<br />
måneder. Og han er endnu ikke helt færdig med den.<br />
»Sagen bliver anmeldt til politiet i Sønderborg. Anmelderens<br />
budskab er: Der er en far, der lejer sin lille pige ud i<br />
nærheden af Tønder,« begynder Ingolf Thomsen, mens han<br />
serverer sort kaffe i institutionskopper.<br />
Vente og se<br />
»Den normale fremgangsmåde i den type sager er jo, at<br />
man standser forbrydelsen omgående. Men vi ville godt<br />
have bund i sagen. Og det kunne ikke nytte noget at afhøre<br />
pigen, der på det tidspunkt nærmest var på farens side.<br />
Som noget helt usædvanligt begyndte vi en telefonaflytning.<br />
Vi lytter i tre uger uden resultat.«<br />
Først den 24. august 2005 sker der noget. En af de siden<br />
dømte i sagen har været ude ved ejendommen om<br />
morgenen. Pigen har ikke været i skole i løbet af dagen. Og<br />
samtidig ringer faren og pigen til forskellige kontaktlinjer<br />
som træfpunkt, den der tidligere hed 0059.<br />
»De høster hele dagen efter mænd, der skal komme ud<br />
og besøge pigen.«<br />
En patruljevogn placeres tæt på hjemmet, og aflytningen<br />
foregår døgnet rundt.<br />
»Der er en mand på vej derud, kan vi forstå. Men det er<br />
bare snak og snak. Så beslutter vi os til sidst for at gå ind<br />
og anholde faren, og børnene kommer så ud til den pleje
familie, hvor de i forvejen er til aflastning indimellem.«<br />
Faren anholdes og varetægtsfængsles, og straks efter<br />
gennemgår efterforskerne hjemmet. Samtidig udstedes en<br />
kendelse, så telefonudskrifter fra årets begyndelse kan udleveres.<br />
»Vi havde på et tidspunkt 22.000 poster. Vi søgte så på<br />
alle navne og prøvede at finde ud af, hvem folk er, hvor de<br />
boede og så videre. Nogle kunne uden videre afvises som<br />
hans omgangskreds. Søsteren, moren og den slags. Så var<br />
der elværket, eller når én ringede om, at septiktanken skulle<br />
tømmes. Men så kom alle de mærkelige personer.«<br />
Dronningen<br />
Det viser sig hurtigt, at tingene hænger sammen: de dage,<br />
hvor pigen ikke er i skole, finder efterforskerne opkald på<br />
diverse kontaktlinjer. Da det bliver for meget for moren,<br />
som også udsættes for overgreb, flytter hun væk. Men så<br />
går faren over til at lade gæster i huset udnytte datteren,<br />
der overtager morens rolle. Hun bliver, med Ingolf Thomsens<br />
ord, den »nye dronning i hjemmet«.<br />
»De træffer så en gammel bekendt til ringridning i Sønderborg.<br />
Han har tidligere været husven og udnyttet konen.<br />
» Pigen har allerede<br />
som lille barn ført en<br />
dobbelttilværelse<br />
uden at falde igennem.<br />
Hvordan har hun<br />
kunnet klare det?<br />
Hvordan kunne det<br />
komme så vidt? «<br />
Nu bliver han så husven på ny – men denne gang er det<br />
altså med pigen. Og det er så ham, der begynder at slæbe<br />
gud og hvermand med derud.«<br />
Men faren er ikke tilfreds med »udvalget af gæster«. Så<br />
de prøver til sidst – faren og datteren – at indrykke en kontaktannonce<br />
i Den Blå Avis.<br />
»Hun bliver betegnet som en ’18årig Lolitatype’. Og<br />
manden må ’gerne være steriliseret’ men ’skal være veludrustet’.<br />
Det var en decideret sexannonce.«<br />
Pigen i Tøndersagen er central for efterforskerne. Dels er<br />
hun kronvidne, dels er hun et barn, der har lidt en nærmest<br />
ubegribelig overlast. Den overlast gør hende samtidig vanskelig<br />
at håndtere for betjentene.<br />
»Når vi snakkede med hende, var hun pisseirriterende<br />
for at sige det ligeud. Men vi vidste jo godt, hvorfor hun var<br />
på den måde dér. Da hun endelig begynder at snakke, kan<br />
hun nærmest ikke stoppe igen. Hun vælger den position, at<br />
hun taler om alle andre end sin far. Det er også fint nok, for<br />
det hele falder jo tilbage på ham alligevel.«<br />
Huset<br />
Medierne omtaler huset massivt, huset hvor pigens mare »<br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> | 21
TEMA 2: HVOR MEGET KAN MAN TÅLE AT HØRE…<br />
»<br />
22 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
ridt synes aldrig at ville høre op. Det har næsten fået en<br />
mytologisk status. Det er et sted, man får lyst til at se med<br />
egne øjne. I hvert fald kan man ikke lade være med at forestille<br />
sig, hvordan der ser ud.<br />
»Lige da faren blev anholdt, gennemgik vi huset. Vi kiggede<br />
bare, og så hjalp vi pigerne. De skulle have deres tøj<br />
med. Dagen efter gik teknikerne det hele igennem. Den<br />
tredje dag gik vi så det hele igennem, breve, papirer, billeder,<br />
alt. Vi havde ingen indikationer på, at han havde gemt<br />
noget af vejen. Det var hele tiden med henblik på at finde<br />
ud af: Hvad er der sket her.«<br />
Hvordan er der derude ved huset? Ingolf Thomsen undviger<br />
spørgsmålet og siger blot, at betjentene »gjorde sig<br />
færdige ude i huset«, hvorefter de »afleverede nøglerne til<br />
forældrene«. Punktum.<br />
Vi taler om noget andet. Man kan tydeligt fornemme, at<br />
der er noget, der brænder helt på, når vi taler om huset.<br />
Noget, der har brændt sig fast. Noget, der er – måske – er<br />
brændt helt sammen.<br />
Nu har jeg spurgt tre gange. Du glider ligesom hele tiden<br />
af. Men prøv engang at fortælle, hvordan der var inde i<br />
huset, hvor det hele var foregået. Hvis du nu skulle beskrive<br />
det hus med dine egne ord?<br />
Ingolf Thomsen holder en lang pause. Han kigger væk.<br />
Ned. Op. Til siden. Så kommer det. Med et ret voldsomt følelsesudbrud<br />
nærmest spytter han ordene ud. Tre isolerede<br />
ord. Med kraftig, sønderjysk betoning af det sidste.<br />
»Der var frygteligt!«<br />
Han siger ikke andet. Stirrer bare. Som om andre så<br />
bedre kan se, hvad han så. Så går han mere ind i det.<br />
Denne gang er han fattet.<br />
»Det var frygteligt at gå derinde. Vi vidste jo, at der bo<br />
I øjeblikket er 49 uddannede afhørere aktive i jobbet som videoafhørere.<br />
De har været på et særligt kursus i at interviewe børn, der er mulige<br />
pædofili eller incestofre. Interviewet optages på videobånd,<br />
som fremlægges i retten, så børn under 12 år slipper for<br />
at vidne foran den mistænkte.<br />
Uddannelsen tilbydes via <strong>Politi</strong>skolen i Brøndby, og langt de fleste<br />
afhørere i Danmark er kvinder. Her er det afhøringsrummet<br />
på stationen i Albertslund.<br />
» Ikke mange har vidst, at jeg arbejdede med den her sag.<br />
Men allerede i starten af året sagde min bror pludselig<br />
til mig: Jeg ved godt, hvad du arbejder med. Han kunne<br />
mærke det på mig. «<br />
ede børn, men der var slet ikke ryddeligt... Og der var ikke<br />
mange stykker legesager på værelserne. Der var ingen<br />
stemning i det hus. Det var en tom skal, hvor de bare havde<br />
lavet alt det dér. Der var ingen sjæl i huset.«<br />
Formildende omstændigheder<br />
Mødet med Ingolf Thomsen er i sig selv mildt traumatiserende.<br />
Selv for en garvet og velforberedt journalist, som har<br />
fulgt også de helt grumme pædofilisager i årevis, er det<br />
vanskeligt at tale om Tøndersagen på den her måde. Blot<br />
ét håndtryk væk fra det hele. Man kommer ind i noget, man<br />
ikke vil ind til. Og det er præcis det, man også mærker, når<br />
man taler med Ingolf Thomsen.<br />
Han har været inde i et hus, han ikke ville være i. Han<br />
har talt med en pige, han helst så skånet. Og han har mødt<br />
mænd, han næsten ikke kan kapere at have med at gøre.<br />
For mens alle andre mennesker i kongeriget Danmark har<br />
rystet på hovedet over de mænd, der har været i stand til at<br />
begå uhyrlighederne, så har Ingolf Thomsen sammen med<br />
sine kolleger hevet tilståelserne ud af dem.<br />
»Jeg havde ikke afhørt faren i mere end ti minutter, så<br />
havde jeg lyst til at brække næsen på ham,« fortæller han,<br />
imens den knyttede næve bliver hvid.<br />
»Faren er så sølle. Han sidder sådan og piber og er hele<br />
tiden offer. Det er hele tiden alle andres skyld. Vi finder senere<br />
ud af, at han har været en sand tyran derhjemme. Men<br />
nu ligger han nederst, og så vender bøtten. Det var så... ynkeligt!«<br />
Faren lader overgrebene finde sted, fordi han gerne vil<br />
have besøg.<br />
»Det var farens forklaring til os. Han sagde, at sex med<br />
hans datter... det var så prisen. Men samtidig beklagede
han sig over, at flere af dem var udlændinge. Hvorfor? Jo,<br />
for så kunne han jo ikke sidde og snakke med dem bagefter.<br />
Bagefter har vi siddet og prøvet at finde en formildende<br />
omstændighed ved faren. Det kunne vi ikke.«<br />
Det ydre rum<br />
Heller ikke rækken af gerningsmænd er som andre forbrydere.<br />
Der er noget, der er helt, helt anderledes.<br />
»Jeg har talt med mange kriminelle, og de fleste af dem<br />
er jo til at snakke med. Uanset hvem vi har at gøre med i<br />
vores virke, så kan man jo altid finde en platform, hvor man<br />
kan tale sammen. Men jeg kunne ikke finde et ståsted. Det<br />
var som at tale med nogle fra det ydre rum. Det var ligesom<br />
svært at sætte sig i deres sted. Og det gør man jo ellers,<br />
når man afhører. Også af rent professionelle grunde. Ellers<br />
kan man simpelthen ikke afhøre. Desuden var flere af afhøringerne<br />
gennem en tolk. Det gjorde det også vanskeligt.<br />
Især når man er helt nede på det dér niveau: Hvad mener<br />
du, når du siger samleje? Prøv at vise det.«<br />
At afhøre folk fra det ydre rum. At møde mennesker, der<br />
har så lidt empati, at selv en betjent som Ingolf Thomsen<br />
– der selv er et familiemenneske – ikke kan åbne dem, er<br />
grænseoverskridende. Der er ligesom noget, der slet ikke<br />
fungerer på et menneskeligt plan. En brist. Ingolf Thomsen<br />
udtrykker den brist med et vantro ansigtsudtryk, som han<br />
igen og igen viser.<br />
»Vi har snakket om det en million gange. En ting er, at<br />
man taler i telefon om sådan noget. Men selv dér lader flere<br />
af mændene samtalen slutte, fase ud, fordi de kan høre,<br />
at hun er sgu ikke så gammel, som hun siger. Men når man<br />
står i hytten, hvorfor fanden vender man sig så ikke bare<br />
om? De fleste sagde jo, at hun fremstod ældre, end hun<br />
»<br />
><br />
Tøndersagen<br />
4. august 200 modtager politiet<br />
i Sønderborg et anonymt tip, der<br />
danner baggrunden for en nærmere<br />
efterforskning. Anmelderen er en<br />
mand med indvandrerbaggrund.<br />
24. august 200 anholdes faren<br />
i hjemmet og varetægtsfængsles.<br />
Pigerne fjernes af de sociale myndigheder.<br />
Fra september til december anholdes<br />
og varetægtsfængsles en række<br />
mænd bosat i Sønderjylland.<br />
1 . maj 2006 dømmer retten i<br />
Tønder tre mænd for »anden seksuel<br />
omgang end samleje« med pigen.<br />
To af dem får to år og tre måneders<br />
fængsel. Den tredje får to års<br />
fængsel.<br />
I juli 2006 idømmes en 38årig<br />
mand fra Sri Lanka tre år og tre måneders<br />
fængsel for misbrug af pigen.<br />
Desuden udvises han af Danmark<br />
for bestandig.<br />
18. august 2006 bliver to afghanere<br />
på 23 og 35 år idømt hver to<br />
års fængsel for samleje med den<br />
dengang 11årige pige.<br />
2 . august 2006 udleveres en<br />
58årig tyrkisk mand med tilnavnet<br />
»Dromedaren« fra Tyskland til retsforfølgelse<br />
i Danmark.<br />
8. september 2006 forlænger retten<br />
i Tønder varetægtsfængslingen af<br />
moren, der overflyttes til en psykiatrisk<br />
afdeling.<br />
. november 2006 idømmes<br />
»Dromedaren« tre års ubetinget<br />
fængsel for to samlejer med pigen<br />
samt »anden kønslig omgang«.<br />
1<strong>1.</strong> december 2006 bliver moren<br />
idømt psykiatrisk behandling for<br />
medvirken til incest mod begge<br />
døtre.<br />
Overgrebene på den ældste pige<br />
startede, da hun var to år gammel.<br />
Hendes lillesøster blev udsat for<br />
seksuelle overgreb fra seksårsalderen.<br />
17. januar <strong>2007</strong> En 45årig tamil<br />
idømmes seks års fængsel i Landsretten.<br />
Han skaffede kunder til pigen fra<br />
indvandrerkredsene i Sønderjylland,<br />
ligesom han havde fem samlejer<br />
med pigen.<br />
20. februar <strong>2007</strong> idømmes faren ti<br />
års fængsel ved retten i Tønder.<br />
Han skal betale sagens omkostninger<br />
og give sin ældste datter<br />
200.000 kroner i erstatning.<br />
Han erkender sig skyldig i alle 19<br />
anklagepunkter og vælger ikke at<br />
anke dommen.<br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> | 2
TEMA 2: HVOR MEGET KAN MAN TÅLE AT HØRE…<br />
» Når jeg får det dårligt, så må jeg ud og gå. Bare ud og gå.<br />
Jeg går i skovene ved Løgumkloster. «<br />
»<br />
24 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
var. Men det gjorde hun ikke. Hun fremstod som en tolvårig.<br />
Det har retsmedicinerne også udtalt. Og samtidig havde de<br />
jo alle sammen travlt med at sidde og sige: Vi er ikke pædofile,<br />
vi er ikke pædofile. Men altså, hvis man...«<br />
Konfrontationen med det forskruede pædofilunivers var<br />
ikke noget, Ingolf Thomsen stod med alene. Men han stod<br />
midt i det. Og i grunden uden de helt store forudsætninger.<br />
»Vi tager os jo af al kriminalitet her på stationen. Men<br />
jeg er specielt uddannet i brandårsagsefterforskning og<br />
økonomisk kriminalitet. Jeg har ikke speciale inden for det<br />
her område. Det var første dag efter sommerferien. Den<br />
vanlige efterforsker af den slags sager var der ikke. Vi er<br />
fem faste efterforskere plus turnusfolk. Jeg sidder så alene<br />
med sagen i starten sammen med en turnusmand. Han<br />
lavede et meget stort stykke arbejde. Jeg får dem jo, når<br />
de er helt grønne. Men ham her, han var god. Efter cirka fire<br />
måneder kom der så en fra Rejseholdet. Han tilkalder kort<br />
efter en ældre, meget erfaren kollega.«<br />
Da sagen er på sit højeste i begyndelsen af 2006 arbejder<br />
syv mand med den alene, seks fra Rejseholdet og Ingolf<br />
Thomsen. En af efterforskerne sidder udelukkende og journaliserer,<br />
så meget materiale er der. I femten måneder beskæftiger<br />
Ingolf Thomsen sig kun med den ene sag. Tidligere<br />
har han haft bare en håndfuld incestsager. Det foregår<br />
for lukkede døre, og pressen får kun adgang til kommentarer<br />
fra enten politimester eller lederen af efterforskningen.<br />
»Vi havde belejret biblioteket og fik skiftet låsen ud. Vi<br />
havde 14 varetægtsfængslede arrestanter, og der var store<br />
opslagstavler og plancher på alle væggene. Der sidder vi<br />
så os seks og vi får snakket temmelig meget sammen i<br />
de 15 måneder. Vi får også talt ud om, hvordan vi reagerer<br />
– alt efter, hvad vi graver frem.«<br />
Følelser på højkant<br />
»Den her sag sætter sindene i kog. Det var pludselig et<br />
spørgsmål om holdninger. Kan man virkelig gøre det her?<br />
Pigen er for eksempel blevet videoafhørt otte gange.<br />
Normalt siger man, at to gange videoafhøring – det er altså<br />
mange afhøringer at skulle igennem for et barn. Men det er<br />
vi jo nødt til. Det er næsten forbudt for os overhovedet at<br />
tale med hende, hvis hun ikke er videoovervåget.«<br />
Diskussionerne kan for en udenforstående godt ligne en<br />
mandeting. Man viser følelserne på en udadvendt, maskulin<br />
måde.<br />
»Vi har haft højrøstede diskussioner om efterforskningen,<br />
men vi har haft et skidegodt samarbejde. Folk begynder<br />
ikke at tude, men man kan jo godt mærke noget på folk<br />
alligevel. Vi fik et tæt sammenhold i det bibliotek. Vi har<br />
talt en del om, at vi var påvirkede. Man bliver stridbar. Man<br />
går sådan lidt op imod strømmen.«<br />
At skulle arbejde med en så omfattende pædofilisag giver<br />
på mere end en måde et kolossalt pres på efterforskerne.<br />
Der er øjne, som hviler på hver en bevægelse i efterforskningen.<br />
Da de første tre sigtede deltager i et retsmøde<br />
i november 2005, får offentligheden nys om sagen. Presset<br />
øges. Ingolf Thomsen trækker i håndbremsen. Han må<br />
have luft.<br />
»Jeg tager i alt fem ugers sommerferie, og jeg tager i<br />
sommerhus med familien på Fyn. Jeg kan huske, at vi havde<br />
så fint vejr. Jeg er spejderleder i min fritid, og vi er ved at<br />
bygge ny spejderhytte. Det skal vi også væk fra, for det er<br />
også en belastning i hverdagen. «<br />
På vejen igen<br />
Da Ingolf Thomsen vender retur fra ferien, optager sagsbehandlingen<br />
hele arbejdstiden. I oktober sygemelder han<br />
sig.<br />
»Når jeg mødte på arbejde, vidste jeg ikke, om jeg skulle<br />
gå til højre eller venstre. Da jeg på et tidspunkt skulle afhøre<br />
en advokat om noget økonomisk kriminalitet, så tænkte<br />
jeg kun på: Er han dog ikke snart færdig med at plapre løs?<br />
Det starter med, at man overhovedet ikke gider gå på arbejde.<br />
Man er træt hele tiden. Jeg fik også spændinger i<br />
nakken. Og ved middagstid sagde jeg til mig selv, at jeg<br />
ikke ville starte på noget nyt – halvdelen af dagen var jo<br />
allerede gået. Problemet er, at den eneste, der ved noget<br />
om det fra start til slut – det er mig.«<br />
Ingolf Thomsen får psykologbistand under sin sygemel<br />
»
»Glemme Tøndersagen, det gør man ikke.<br />
Men man kan komme på afstand af den.«<br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> | 2
TEMA 2: HVOR MEGET KAN MAN TÅLE AT HØRE…<br />
»<br />
26 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
ding, fem konsultationer er det blevet til foreløbig. Han er<br />
– som han selv siger – ikke helt færdig endnu.<br />
»Man snakker jo om, hvordan man har det. Hun kan give<br />
en forklaring på, hvorfor man har det, som man har det. Det<br />
hele svinger meget. Det er ikke ligesom et brækket ben, der<br />
stille og roligt heler. Med det her er det anderledes. Man<br />
har det fint den ene dag, så får man det dårligt, så fint igen,<br />
så dårligt.«<br />
Selve Tøndersagen diskuterer Ingolf Thomsen ikke med<br />
psykologen.<br />
»Vi taler om, hvordan jeg skal gribe mit liv an i fremtiden.<br />
Sagen kan man jo ikke lave om på. Den er, som den er.<br />
Og den har sat et uudsletteligt spor, det må man nok sige.«<br />
Årsagen til det kolossale pres, Ingolf Thomsen og de<br />
andre efterforskere kom under, skyldes ikke mindst interessen<br />
udefra.<br />
»Vi var overraskede over den politiske storm. Den konstante<br />
bevågenhed, den giver også stress. Socialministeren<br />
og justitsministeren kommenterer pludselig sagen. Det<br />
var et enormt pres, og mange ting blev også pludselig taget<br />
ud af hænderne på os. Jeg har haft langt større sager, og<br />
det var ikke noget problem. Men med medierne og alt det<br />
oveni... Så snart man åbner en radio, så hører man jo om<br />
sagen, den er i tvavisen hver aften.«<br />
Så arbejdet med Tøndersagen fulgte med hjem.<br />
»Normalt kan man godt have med færdselsdrab eller<br />
drab at gøre uden at tage det med hjem. Der kan da godt<br />
lige være en tanke, imens man ser fjernsyn. Den dér, den<br />
skal du lige huske at få undersøgt i morgen. Men jeg sidder<br />
jo ikke og efterforsker børneporno til daglig. Med den her<br />
sag, den lå jeg og tænkte på om aftenen, når jeg skulle<br />
sove. Jeg vågnede alt for tidligt – og så tænkte jeg med det<br />
samme på den lortesag igen.«<br />
Med hjem<br />
Ingolf Thomsen har en datter på 12 år. »Fars pige«, som<br />
han selv siger. Lige så gammel som den forurettede pige i<br />
Tøndersagen, da anmeldelsen blev lagt på Ingolf Thomsens<br />
bord.<br />
»Når man kommer hjem og ser sin egen datter, så laver<br />
man jo også nogle sammenligninger. Og så bliver man<br />
mere hudløs. Jeg har tidligere talt med forældrene i pædo<br />
» Når man kommer hjem og ser<br />
sin egen datter, så laver man jo<br />
også nogle sammenligninger.<br />
Og så bliver man mere hudløs.«<br />
filisager. Jeg sagde: ’hør nu her, det nytter altså ikke at rende<br />
ud og banke en eller anden’. Det mener jeg stadig. Men<br />
nu forstår jeg dem nok bedre.«<br />
Ingolf Thomsen holder en lang pause. Så siger han det.<br />
Stille og roligt: »Jeg ved sgu ikke, hvad jeg selv ville gøre.«<br />
Han ligner ikke en afstumpet selvtægtsmand, der tænker<br />
på kastration eller nakkeskud. Han ligner en mand, der<br />
helt enkelt ikke har fantasi til at forestille sig den situation,<br />
han henviser til.<br />
Det indre rum<br />
»Jeg trækker en parallel til mit job som spejderleder. De<br />
unge spejderledere kan ikke forstå, at forældrene pylrer<br />
sådan. Så fortæller jeg dem, at en af glæderne ved børn er,<br />
at man får en masse bekymringer. Det er en af de helt store,<br />
positive ting, de bringer med sig,« siger Ingolf Thomsen<br />
Kristian Ditlev Jensen er freelancejournalist<br />
og bosat på Fyn. Han er 36 år gammel og<br />
forfatter til en række bøger blandt andet den<br />
anmelderroste debut, erindringsbogen<br />
»Det bliver sagt« fra 2000. Her beskriver<br />
forfatteren, hvordan han i årevis som barn<br />
blev misbrugt af en pædofil mand.
og smiler med sønderjysk lune for første gang under interviewet.<br />
Et af de helt store problemer for Ingolf Thomsen – som<br />
også kendes af folk, der arbejder med børneporno – er en<br />
sær form for ensomhed. <strong>Politi</strong>folk er vant til tavshedspligt<br />
og omgang med fortrolige oplysninger. Men her er der samtidig<br />
noget andet på færde. Efterforskere af pædofilisager<br />
ender med at skulle rumme alt det ulækre selv. De risikerer<br />
at blive en mental skraldespand. Som regel fordi de vil<br />
beskytte deres egne pårørende.<br />
»Ikke mange har vidst, at jeg arbejdede med den her<br />
sag. Min allernærmeste vidste det. Men allerede i starten<br />
af året sagde min bror pludselig til mig: Jeg ved godt, hvad<br />
du arbejder med. Han kunne mærke det på mig, sagde<br />
han. Min kone vidste det. Og man skal jo læsse af et sted.<br />
Men enkelthederne…«<br />
Ingolf Thomsen holder en kort pause og ser pludselig<br />
meget trist ud. Så samler han sig hurtigt og fortsætter.<br />
»Men dem er hun jo heller ikke interesseret i at høre.<br />
Dem har jeg brugt mine kolleger til. Og det var de gode til at<br />
håndtere. Normalt kan man jo godt snakke om ting indbyrdes,<br />
men ikke den her sag. Ens egen blufærdighed bliver<br />
krænket. Det kan nok give en form for ensomhed. Samtidig<br />
bliver det dér seksuelle, som vi jo alle har, det bliver på en<br />
eller anden måde gjort til noget ulækkert.«<br />
En del efterforskere af børnepornografi ændrer automatisk<br />
adfærd i hjemmet både i forhold til badning af små<br />
børn og nogle også over for deres samlever. I Tøndersagen<br />
har efterforskerne ikke set fotos eller anden billeddokumentation.<br />
»Jeg sidder jo ikke og efterforsker børneporno hver dag,<br />
og den her sag har ikke omfattet det visuelle bevismateriale.<br />
Jo mere konkret det bliver, jo værre er det. Derfor er billeder<br />
også værre. Jeg kan godt forstå, hvis det kan påvirke<br />
andre på den måde. Hvis man skulle sidde og se på sådan<br />
noget, så gider man sgu ikke den slags bagefter, tror jeg.«<br />
»Det, der har påvirket mig mest, er, at det overhovedet<br />
har kunnet lade sig gøre. At ingen har lagt mærke til det.<br />
Jeg bebrejder ingen, for pigen har allerede som lille barn<br />
kunnet leve en dobbelttilværelse uden at falde igennem.<br />
Hvordan har hun kunnet klare det? Hvordan kunne det<br />
komme så vidt?«<br />
Husker det for evigt<br />
»Glemme Tøndersagen, det gør man ikke. Men man kan<br />
komme på afstand af den. Jeg er sådan set glad nok for<br />
sagen, for man lærer jo noget af sådan en sag. Og det er<br />
ikke kun fagligt, selv om det jo har været en utrolig spændende<br />
sag. Men derudover er der ligesom også noget i én<br />
selv, der falder på plads. Man får ligesom set, hvilken bagside<br />
af medaljen tilværelsen også kan være. Kedelig og<br />
normal, det er pludselig blevet meget tiltalende. Den har<br />
også givet lidt kollegialt sammenhold, der nok varer ved.<br />
Nu er den kommet på afstand. Når der kommer noget om<br />
den, så slukker jeg som regel. Jeg gider ikke høre om det.«<br />
Da Ingolf Thomsen blev sygemeldt, var det på grund af<br />
stress. Men det værste for ham var ikke, at han havde haft<br />
for travlt. Det værste var, at han skulle melde ud, at han<br />
ikke længere kunne noget som helst.<br />
»Bare at planlægge noget... man får åndenød, spændinger,<br />
hovedpine. Men det hårdeste er at skulle melde fortabt.<br />
Jeg ved ikke, hvorfor det var så hårdt at skulle melde<br />
det ud. Men for mig var det det værste. Jeg skrev en email<br />
på tre linjer. Jeg tror, det tog mig to en halv time at skrive<br />
den mail. Det var måske et særligt stort problem for mig,<br />
fordi jeg er typen, der påtager sig for meget. Jeg er stadig<br />
ikke oppe på fuld tid.«<br />
Overstået?<br />
I maj måned sidste år fik efterforskerne en psykologisk<br />
debriefing, og der følger sandsynligvis en mere. Ved briefingen<br />
berørte psykologen de typiske symptomer som søvnproblemer<br />
og humørsvingninger for at afgøre, om nogen<br />
havde et behov for yderligere psykologhjælp.<br />
»Det tog tre en halv time, og bagefter var der fællesspisning.<br />
Man skal lige løsne tungen, det har vi mænd jo brug<br />
for, når vi skal tale om følelser. Det er fint at tale om sagen<br />
nu. Det kan jeg sagtens. Sagen er vi jo kommet over.«<br />
Bliver det her den værste sag i din karriere?<br />
»Ja. Det håber jeg da.«<br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> | 27
TEMA 2: HVOR MEGET KAN MAN TÅLE AT HØRE…<br />
Over grænsen?<br />
Ældre og garvede efterforskere udvikler<br />
et professionelt filter over for børneporno.<br />
Yngre betjente kan blive voldsomt påvirkede<br />
af at se på misbrug – især af små børn<br />
Af Kristian Ditlev Jensen og Janne Aagaard<br />
»Det er et beskidt arbejde, men nogle skal<br />
jo gøre det.«<br />
Den slidte frase får en helt ny betydning,<br />
når den dukker op i forbindelse med efterforskning<br />
af børnepornografi og pædofilisager.<br />
For de sager trækker virkelig tænder ud.<br />
I en projektrapport fra politiets lederkursus<br />
i 2005 har Søren Thomassen interviewet<br />
ti politiansatte om reaktioner og<br />
følelsesmæssige omkostninger ved at<br />
efterforske sager om børneporno.<br />
Rapporten viser med al tydelighed de<br />
karakteristiske traumatiske træk. De ti adspurgte<br />
betjente arbejdede dagligt med<br />
dokumenterede overgreb på børn i form af<br />
film eller billeder – i daglig tale »lettere børneporno«.<br />
Stor erfaring mindsker risiko<br />
»Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan<br />
de ansatte bliver påvirket. Det afhænger<br />
blandt andet af, hvor lang tid de har<br />
været i styrken – de to yngste var de mest<br />
påvirkede af de adspurgte. De havde kun<br />
arbejdet med området i kort tid og meget<br />
intensivt med børneporno,« siger forfatteren,<br />
politikommissær Søren Thomassen.<br />
Alle var enige om, at film var værre end<br />
28 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
billeder, og at film med lyd – sammen med<br />
overgreb på spæde børn – påvirkede mest.<br />
De ti ændrede alle indstilling til arbejdet og<br />
påtog sig et professionelt filter.<br />
»Efterforskerne formåede at fokusere<br />
ikke på selve overgrebet, men på efterforskningsmulighederne.<br />
På trods af filteret<br />
blev grænserne for det »ubærlige« langsomt<br />
rykket.<br />
Flere fortalte, at de med tiden følte sig<br />
mindre påvirkede, især når drejede sig om<br />
overgreb på teenagere. Der skabes en professionel<br />
distance på godt og ondt,« siger<br />
Søren Thomassen.<br />
Nøgenhed tabubelagt<br />
Halvdelen af de interviewede ændrede<br />
adfærd i hjemmet som følge af arbejdet:<br />
Tre begyndte at sove med undertøj på<br />
grund af bekymring for, hvordan deres egne<br />
børn ville opfatte nøgenhed. To sikrede sig,<br />
at de til enhver tid var påklædte derhjemme,<br />
fordi de ikke ville have, at deres børn<br />
skulle synes, at de var »mærkelige«.<br />
En betjent oplevede at miste sexlysten,<br />
fordi han i sit arbejde så børneporno blandet<br />
med voksenporno og dermed væmmedes<br />
og tændtes han på skift. Den blanding<br />
af lyst og afsky er ødelæggende for den<br />
naturlige seksuallyst.<br />
Det skete kun enkelte gange, at politifolkene<br />
tænkte på filmklippene uden for arbejde.<br />
Flere af dem havde dog klip eller billeder,<br />
der havde sat sig fast på nethinden.<br />
»Ni ud af ti ændrede adfærd i forhold til<br />
badning af deres egne børn, og de var for<br />
eksempel påpasselige med ikke at vaske<br />
kønsdele, fordi de ikke ønskede at give børn<br />
eller samlever anledning til at tro, at de<br />
overskred normale grænser,« siger Søren<br />
Thomassen.<br />
Flere af de interviewede lod også døren<br />
stå åben til badeværelset af samme årsag.<br />
Syv ud af ti fortalte ikke deres samlever om<br />
arbejdets detaljer med begrundelsen, at de<br />
ville skåne partneren.<br />
Ofte bemærkede de interviewede, at
kollegerne virkede nedtrykte, var i dårligt<br />
humør eller isolerede sig. Fire ønskede sig<br />
en bedre forberedelse til arbejdsområdet,<br />
mens var generel opbakning til fast psykologisk<br />
supervision.<br />
To ansatte mente, at efterforskningen<br />
skulle varetages alene af specialister.<br />
Faste medarbejdere aflastes<br />
Siden Søren Thomassens rapport er der<br />
blevet indført supervision med psykologer<br />
til de otte til ti faste medarbejdere hos det<br />
Nationale ITEfterforskningscenter (NITEC),<br />
der beskæftiger sig intenst med efterforskning<br />
af børnepornografi.<br />
Foreløbigt er det et forsøg, og det skal<br />
evalueres til efteråret. Men for kredsene<br />
og øvrige medarbejdere er der intet krav til<br />
supervision.<br />
»Det vil være vanskeligt at indføre obligatorisk<br />
supervision for kredsene, fordi de<br />
ansatte kun lejlighedsvist arbejder med<br />
børnepornografisk materiale,« siger Lars<br />
Torp, vicepolitikommissær i NITEC.<br />
På samme måde har de 49 aktive videoafhørere<br />
fået obligatorisk supervision, mens<br />
politiets sagsbehandlere ikke har det.<br />
»Vi forsøger at aflaste sagsbehandlerne<br />
ved at indføre et program med et søgefilter,<br />
der kan genkende materiale, man allerede<br />
har set. Et program undersøger både harddisken,<br />
dvd‘er og cdrommer for allerede<br />
læste filer og skulle gerne være med til at aflaste<br />
de ansatte i kredsene,« siger Lars Torp.<br />
><br />
PAS PÅ DIG SELV<br />
Red Barnets psykolog Kuno Sørensen<br />
anbefaler, at man tager følgende<br />
forholdsregler, når man arbejder med<br />
seksuelt misbrugte børn:<br />
Undgå at se på billeder og film med<br />
børnepornografi en hel arbejdsdag<br />
Vær opmærksom på, at dine personlige<br />
grænser kan flytte sig<br />
Arbejd ikke alene<br />
Brug både individuel og gruppesupervision<br />
fire gange årligt<br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> | 2
SKANDINAVIEN RUNDT<br />
SVERIGE<br />
n noter<br />
Svenske patruljevogne<br />
får hjertestartere<br />
I foråret udrustede politiet i Stockholm 20<br />
patruljevogne med defibrillatorer, som kan<br />
starte et menneskes hjerte med strøm.<br />
Samtidig blev en række politier uddannet<br />
i at bruge apparaterne, for tiden er den<br />
afgørende faktor for overlevelse ved hjertestop.<br />
Forsøget med hjertestarterne er treårigt,<br />
og målet er at uddanne 100 politifolk i brugen<br />
af dem inden sommer.<br />
<strong>Politi</strong>et i Karlstad har haft defibrillatorer i<br />
fire patruljevogne siden 2000. Mindst et liv<br />
er blevet reddet, fortæller hundefører Magnus<br />
Jarneman:<br />
»<strong>Politi</strong>et skal jo øge trygheden i samfundet,<br />
og ofte er det politiet, der kommer først<br />
til en ulykke. Det er en jagt på sekunder.«<br />
-fie/polisen.se<br />
Luftpudebåd nyt<br />
svensk transportmiddel<br />
<strong>Politi</strong>et i Västmanland behøver ikke længere<br />
at holde sig til traditionelle transportmidler<br />
som biler, motorcykler eller helikoptere.<br />
Nu kan de svæve hen over Sveriges<br />
tredjestørste sø, Mälaren, i Søredningskorpsets<br />
nye luftpudebåd.<br />
»Luftpudebåden gør, at vi kan tage ud og<br />
lede både forår og efterår, når isen ellers<br />
hverken bærer eller brister. Båden er klar til<br />
indsats i løbet af 15 minutter, efter alarmen<br />
er gået,« fortæller LarsGöran Johansson,<br />
chef for politiets hundeenhed i Västmanland.<br />
At have adgang til en luftpudebåd er<br />
vigtigt for at øge sikkerheden på Mälaren,<br />
hvor sejlrender og revner i isen gør det besværligt<br />
at søge efter forsvundne personer.<br />
Tidligere har politiet kunnet rekvirere<br />
helikoptere og fly ved eftersøgninger<br />
– nu er luftpudebåden i lokalområdet, og<br />
den kan sættes hurtigt ind og kan søge i<br />
længere tid.<br />
Den kan desuden bruges i dårligt vejr,<br />
når det ikke er muligt at overvåge fra luften.<br />
-fie/polisen.se<br />
0 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
Sverige er Skandinaviens<br />
duks i mangfoldig<br />
rekruttering:<br />
Hver sjette<br />
politielev har<br />
anden etnisk<br />
baggrund<br />
Sverige er uofficiel nordisk mester i<br />
mangfoldig rekruttering. Hver fjerde svenske<br />
politielev er kvinde, hver sjette har en<br />
anden etnisk baggrund.<br />
Både Danmark og Norge har problemer<br />
med at tiltrække etniske ansøgere til<br />
både politi og administration, og derfor er<br />
en fællesnordisk vidensdeling sat i gang.<br />
En delegation fra Rigspolitiets personaleafdeling<br />
besøgte <strong>Politi</strong>skolen i Norge<br />
i foråret. <strong>Politi</strong> fra Island, Norge, Sverige,<br />
Finland og Danmark mødtes for at diskuttere<br />
rekrutteringsstrategier for at øge<br />
mangfoldigheden i medarbejderstaben.<br />
»Vi blev bekræftet i, at vi allerede gør<br />
det rigtige: nemlig at tage ud og møde<br />
målgruppen personligt. Den lokale rekruttering<br />
virker, og det var alle deltagende<br />
lande enige om,« siger Martin Gravesen,<br />
vicepolitimester i Rigspolitiets personaleafdeling.<br />
Unge svenskere vil gerne have en karriere,<br />
hvor der står »Polis« på arbejdstøjet.<br />
I hvert fald søger cirka 15.000 personer<br />
hvert år om optagelse på den svenske<br />
politiskole, og <strong>1.</strong>660 kommer ind på uddannelsen,<br />
hvor der er studiestart to gange<br />
årligt. Hver fjerde elev er kvinde, og<br />
hver sjette har anden etnisk baggrund.<br />
Danmark har langt endnu: Sidste år<br />
var 22 procent af eleverne kvinder, mens<br />
blot fire ud af hundrede havde en anden<br />
» Dansk politi bør i en vis grad afspejle befolkningen.<br />
Især har vi brug for at få flere med anden etnisk<br />
baggrund. En mere ligelig sammensætning af<br />
politikorpset kan bidrage til en større forståelse for<br />
og tilslutning til politiets arbejde «<br />
Lene Espersen, justitsminister (K)
etnisk baggrund. Samme problem<br />
har Norges politiskole. Her er blot tre<br />
ud af hundrede med anden etnisk<br />
baggrund. I alt uddanner Norge årligt<br />
360 elever på <strong>Politi</strong>høgskolen.<br />
Fælles for både den danske og<br />
norske uddannelse var et fald i antal<br />
ansøgere i 2006 i forhold til året før,<br />
mens svenskerne kan glæde sig over<br />
NORSK POLITIBLAD<br />
FÅR PRIS<br />
at have fået flere ansøgninger end<br />
nogensinde før.<br />
I Danmark søgte knap <strong>1.</strong>400 om<br />
optagelse, i Sverige 15.000, og i<br />
Norge var tallet cirka 2.000.<br />
-fie/jaa<br />
Vores kolleger i Norge begyndte i slutningen af<br />
2006 at udgive et personaleblad til alle ansatte i<br />
norsk politi. Og det har de gjort så godt, at de nu har<br />
fået en kommunikationspris for magasinet, som slet og<br />
ret hedder »Norsk <strong>Politi</strong>« og kan findes på www.politi.no.<br />
Prisen er givet for det bedste interne blad i 2006, og juryen bestod af folk<br />
fra forskellige dele af den norske kommunikationsbranche. De lagde vægt på,<br />
at bladet er et gennemført nyhedsmagasin af høj kvalitet, som skaber identitet<br />
og stolthed hos politiets medarbejdere. -fie/politi.no<br />
NORGE<br />
n noter<br />
Norsk sygefravær i bund<br />
Mens ansatte i norske virksomheder havde et generelt<br />
sygefravær på cirka 6 pct., var ansatte hos<br />
det norske politi anderledes raske med bare 4,8<br />
pct. sygefravær. Den gode statistik skyldes fokus<br />
på arbejdsmiljø og sikkerhed, fortæller sektionschef<br />
i <strong>Politi</strong>direktoratet i Oslo, Egil Svartbekk:<br />
»Vi har arbejdet med sundhed, miljø og sikkerhed<br />
i distrikterne kontinuerligt i mange år. Men vi<br />
har ikke nået målet endnu, og vi skal fortsat arbejde<br />
for at få sygefraværet ned.«<br />
Flere medarbejderundersøgelser viser, at de<br />
politiansatte trives på jobbet, og det er grunden til<br />
det lave sygefravær, mener Egil Svartbekk.<br />
-fie/politi.no<br />
Flere klager mod norsk politi<br />
<strong>Politi</strong>direktoratet i Oslo har offentliggjort den nationale<br />
statistik over klager fra befolkningen over<br />
politiet. I alt klagede 700 nordmænd efter mødet<br />
med en norsk politiansat sidste år, og det skal ses<br />
i lyset af cirka 400.000 anmeldelser, 1,8 millioner<br />
bileftersyn og udstedelse af 600.000 pas.<br />
I medierne blev klagerne udråbt til en regulær<br />
»klagestorm«, men de 700 klager svarer til cirka to<br />
klager per måned for hver af landets 27 politikredse.<br />
I fire ud af ti klager fandt politiet, at der<br />
var grundlag for kritikken.<br />
»Vi skal bruge tallene, så flere bliver glade for<br />
at møde politiet (..) <strong>Politi</strong>et ønsker at fremstå som<br />
en etat, der tager den enkelte borger alvorligt,<br />
også når det drejer sig om kritiske bemærkninger<br />
til politiets optræden,« siger vicepolitidirektør i<br />
<strong>Politi</strong>direktoratet Vidar Refvik. -jaa/politi.no<br />
Antallet af anmeldelser falder i Norge<br />
Også i Norge smiles der ved politichefbordene,<br />
når anmeldelsesstatistikkerne dumper ind. Ligesom<br />
her i landet falder antallet af anmeldte lovovertrædelser.<br />
I 2006 blev der anmeldt 276.651<br />
lovovertrædelser til det norske politi, og det er en<br />
nedgang på næsten 20 pct. siden 2002, skriver<br />
magasinet »Norsk <strong>Politi</strong>«.<br />
Hver sjette sag er simpel berigelseskriminalitet,<br />
nemlig indbrud og tyveri, men siden 2002 er<br />
antallet af den slags sager faldet med næsten en<br />
fjerdedel. Her i landet har vi i de senere år set en<br />
stigning i antal voldsanmeldelser, og nordmændene<br />
melder om samme tendens. Norges samlede<br />
opklaringsprocent lå sidste år på 37.<br />
-fie/politi.no<br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> | 1
FAGLIGT SET<br />
Respekt i marken<br />
– fordomme i baglokalet<br />
Gellerups nærpoliti behandler udlændinge med respekt og omsorg,<br />
men i baglokalet luftes fordomme og generaliseringer<br />
2 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
Af Louise Mejnertz<br />
Nærbetjentene Niels og Ulrik bevæger sig<br />
roligt rundt i den somaliske klub i Gellerupparken<br />
i det vestlige Århus. De tjekker, om<br />
der er gemt khat i klubben. De smiler og<br />
klapper de somaliske mænd på skuldrene.<br />
»Du klarer det godt, Muhammed,« siger<br />
Niels til den daglige leder.<br />
Senere samme aften er vi tilbage på<br />
stationen:<br />
»Somalierne er mindst 100 dummeår<br />
bagefter os. Da de kom her til Danmark, gik<br />
de ud for at samle brænde, for de kunne<br />
ikke finde ud af at lave mad på elkomfur,«<br />
siger Ulrik og griner.<br />
»Deres kultur ligger jo milevidt fra det<br />
her. De kommer fra jordhuler, og som Jens<br />
ynder at sige: Det første, de møder, når de<br />
bliver født, det er jorden. De bliver dumpet<br />
ud i halmen ligesom sådan et dyrebarn,« tilføjer<br />
Niels.<br />
Antropolog på arbejde<br />
»Baglokalesnak« foregår inden for alle<br />
fagområder. På hospitaler bruger sundhedspersonalet<br />
ofte humor til at træde ud af<br />
alvoren. De anfægter tabuer og bryder de<br />
normer, der gælder, når de omgås patienterne.<br />
I »baglokalet« hånes patienterne, kunderne<br />
eller cheferne, når de er ude af syne. Det<br />
skaber en distance til arbejdet, og de ansatte<br />
tanker op, så der er energi til de mennesker,<br />
de arbejder med.<br />
Under mit antropologspeciale fulgte jeg<br />
nærpolitiet i Gellerup i fire måneder og fik<br />
indblik i betjentenes brug af baglokalesnak<br />
som ventil.<br />
På trods af at nærbetjentene kender<br />
områdets udlændinge godt og får nedbrudt<br />
mange fordomme under det lokale arbejde,<br />
er forskellen på nærbetjentenes sprog i
marken og bag lukkede døre slående. Her<br />
lufter de generaliseringer omkring udlændinge,<br />
hvor gængse stereotyper og fordomme<br />
dominerer. Mødet mellem nærbetjentene<br />
og byens udlændinge bærer ellers præg<br />
af engagement, omsorg og respekt. Betjentene<br />
foretrækker det præventive arbejde,<br />
og det handler ikke om at stange en masse<br />
bøder over disken, men om at opbygge et<br />
godt netværk i området.<br />
Vi kender dem<br />
Nærbetjentenes arbejde bygger på personkendskab,<br />
og det er den mest synlige forskel<br />
på nærbetjentene og deres kolleger fra<br />
Århus <strong>Politi</strong>gård. Mens vagtholdsbetjentene<br />
ofte foretager en hurtig overflyvning, fordyber<br />
nærbetjentene sig i konkrete sager<br />
og konkrete ballademagere.<br />
»Vi kender dem herude og møder derfor<br />
enkeltindivider. Kollegerne inde fra Gården<br />
møder en gruppe unge andengenerationsindvandrere,«<br />
fortæller nærbetjenten Erik:<br />
»Det er sådan, at en nærbetjent bruger<br />
den forreste del af sin hjerne på politiarbejde.<br />
Det er det, vi er her for. Men vi bruger<br />
også den bagerste del, og den bruger vi<br />
til at fungere som skolelærer, pedel eller<br />
socialpædagog.«<br />
Nærbetjentene involverer sig langt ud<br />
over stillingsbeskrivelsen. De hjælper unge<br />
udlændinge med at få job og komme ud af<br />
kriminalitet, de deltager i fodboldturneringer,<br />
besøger områdets klubber og finder<br />
ofte på alternative løsninger, når de unge<br />
laver ballade.<br />
Fordomme i baglokalet<br />
Nærbetjentene tager skarp afstand fra racistisk<br />
adfærd. Men når de smækker døren til<br />
bilen eller tager sig en kop kaffe i baglokalet,<br />
snakker de ofte om gruppen af somaliere,<br />
arabere eller muslimer. Snakken cirkulerer<br />
omkring generaliseringer og fordomme,<br />
som når nærbetjentene fremhæver, at udlændinge<br />
lever i en forældet tid. Muslimer<br />
er »primitive« og »middelalderlige«, og<br />
somaliere er »flere hundrede dummeår<br />
bagefter«.<br />
Udlændinge omtales i sarkastiske vendinger<br />
som perkere eller pindearme, men<br />
som nærbetjenten Bo en dag sagde til mig:<br />
»Vi siger nogle ting – også hårdt – men<br />
det er jo oftest sarkastisk ment. Det er i<br />
hvert fald ikke racistisk ment.«<br />
Ventil for arbejdet<br />
Jargonen i baglokalet er ikke udtryk for, at<br />
betjentene spiller en rolle, når de er i marken.<br />
Tværtimod. Hver dag møder nærbetjentene<br />
triste skæbner og konfronteres<br />
med samfundets mest socialt belastede<br />
borgere.<br />
De bruger tid og energi på at hjælpe<br />
mennesker og føler en stor forpligtigelse<br />
over for både udlændinge og danskere. I<br />
nærområdet kender og genkender alle<br />
nærbetjenten, og han kan ikke gemme sig<br />
bag uniformen. Arbejdet som nærbetjent er<br />
intenst, og når betjentene hver dag tager en<br />
masse ind, er det vigtigt, at de også tømmer<br />
ud.<br />
Gjorde de ikke det, ville de brænde ud i<br />
løbet af kort tid. Baglokalet er stedet, hvor<br />
de lukker op for ventilen og får afløb for<br />
hverdagens alvor. Her letter nærbetjentene<br />
presset, så de kan klare den til tider hårde<br />
hverdag, de oplever.<br />
Vedligeholdelse af det<br />
kollegiale fællesskab<br />
Snakken i baglokalet fremmer også fællesskabet<br />
og kendetegner en særlig kultur, der<br />
eksisterer inden for dansk politi. Når nærbetjentene<br />
»slår sig ned« i Gellerup, adskiller<br />
de sig geografisk og mentalt fra Gårdens<br />
betjente.<br />
Gennem baglokalesnakken mindsker<br />
nærbetjentene afstanden ind til kollegerne<br />
fra vagthold, som de vender tilbage til efter<br />
et til to år som nærbetjent.<br />
De erfarer, at tingene ikke er så sorthvide,<br />
som de ofte tager sig ud, når de suser<br />
igennem området i en patruljebil. Gellerup<br />
er faktisk et godt sted at være. Den erfaring<br />
deler de dog sjældent med kollegerne fra<br />
Gården, fordi de ikke vil opfattes som hellige.<br />
Louise Mejnertz blev i 2006 cand.mag. i etnografi<br />
og social antropologi. Hun bor i Skanderborg,<br />
er 29 år og i øjeblikket på barsel. Hun fulgte<br />
nærpolitiet i Brabrand fra efteråret 2005 og til<br />
foråret 2006.<br />
Glæd dig til næste nummer:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
forside_nr02_160507.indd 1 16/05/07 10:02:14<br />
<strong>Politi</strong> 02 udkommer den<br />
3. august <strong>2007</strong><br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> |
VERDEN RUNDT<br />
USA:<br />
4 | Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong><br />
Smil til bankrøveren<br />
Af Christine Kloster<br />
Hvordan får man en bankrøver til at opgive sit forehavende<br />
og gå tomhændet ud ad døren? FBIagent Larry Carr, der er<br />
ekspert i bankrøverier, er ikke i tvivl. De ansatte skal smile<br />
til ham.<br />
Lyder det underligt? Larry Carr er overbevist om, at det<br />
er hans system »Safecatch«, der har halveret antallet af<br />
bankrøverier i Seattle. I de første tre måneder af 2006 var<br />
der 80 røverier, i samme periode i år: 44.<br />
FBIagenten anslår, at 90% af bankrøverier i Seattle<br />
foregår ved, at bankrøveren afleverer en seddel til bankassistenten,<br />
hvor der står, at dette er et røveri. De vil helst<br />
aflevere deres seddel uden alt for meget opmærksomhed<br />
og uden at tale med nogen.<br />
Sidste år fik First Mutual Bank i Seattle besøg af en<br />
mand, der var iklædt solbriller, hat og havehandsker. Måske<br />
»The Garden Glove Bandit«, der hærgede området mellem<br />
En brud fra Georgia, der forsvandt kort før sit bryllup for<br />
et par år siden, optræder nu i en hvervekampagne for<br />
politiet. Jennifer Wilbanks var som sunket i jorden efter<br />
en løbetur. En uge efter dukkede hun op i en anden stat.<br />
Forklaring: Hun var blevet kidnappet.<br />
FBI undrede sig, og hun indrømmede, at hun havde fået<br />
kolde fødder. Reklamen viser en brud og teksten:<br />
»Træt af dit gamle liv? Prøv politiet.«<br />
Associated Press 29. marts <strong>2007</strong><br />
Colombia:<br />
En lastvognschauffør fra Bogota ærgrer sig<br />
nok over, at han ikke sagtnede farten inden<br />
et sving på motorvejen 200 km nord for<br />
hovedstaden. Lastvognen skred ud, og heldigvis<br />
slap chaufføren uskadt fra ulykken. Det<br />
gjorde lastvognen ikke, og da siderne og taget<br />
blev flået fra hinanden, røg lasten på næsten<br />
et ton kokain ud på vejen. <strong>Politi</strong>et mener, kokainen<br />
var på vej til havnen for at blive fragtet<br />
ud af landet med skib.<br />
Associated Press 20. april <strong>2007</strong><br />
Sydafrika:<br />
marts 2004 og november 2006. Bankdirektør Scott Taffera<br />
besluttede sig for at afprøve venlighedstaktikken. Han<br />
hilste hjerteligt på ham og spurgte, om han ikke skulle tage<br />
hans hat og jakke. Derefter ledte han ham over til en anden<br />
bankassistent, der fortsatte i samme stil. Den potentielle<br />
bankrøver bad om at få vekslet nogle mønter og forlod banken.<br />
Det er dog ikke altid, at systemet virker.<br />
»Hvis bankrøveren bliver truende, så råder jeg altid de<br />
ansatte til at gøre, hvad de bliver beordret til,« siger FBIagenten<br />
til Seattle Times.<br />
Seattle havde tidligere den tvivlsomme ære at være på<br />
fjerdepladsen i USA, når det gjaldt antallet af bankrøverier.<br />
The Seattle Times<br />
1<strong>1.</strong> april <strong>2007</strong><br />
I landet, hvor en kvinde bliver myrdet hver 6. time, er man<br />
naturligvis meget opsat på, at resten af verden har tillid til,<br />
at de kan håndtere sikkerheden som værter for VM i fodbold<br />
2<strong>01</strong>0. En længere indkøbsliste er ved at blive produceret.<br />
På den står bl.a. fire fly med videokameraer, der kan sende<br />
direkte til betjente på jorden. 450 millioner kr. er blevet bevilget<br />
oven i det normale budget.<br />
The Independent 29. marts <strong>2007</strong>
Indien:<br />
Italien:<br />
En farlig blanding af sort magi, heavy<br />
metal og narko fik for et par år siden en<br />
gruppe satanister til at gå amok og gennemtæve<br />
nogle af deres egne og derefter<br />
begrave dem levende i en skov uden<br />
for Milano. De er bag lås og slå nu, men<br />
politiet støder på flere og flere af samme<br />
slags, så nu vil de oprette en enhed, der<br />
er specielt rustet til at tackle den slags<br />
forbrydelser.<br />
BBC 1<strong>1.</strong> december 2006<br />
Blomsterduftende, selvlysende uniformer? Lyder det<br />
som en dårlig vittighed? Det bliver snart virkelighed for<br />
politiet i den vestlige delstat Gujarat. Selv efter vask vil<br />
styrken på 300.000 mand dufte godt, for uniformerne er<br />
blevet imprægneret med sejlivede duftstoffer, der kan<br />
modstå vand. »Vi ser frem til at fremstå med en behagelig<br />
aroma,« siger en højtplaceret politimand til Reuters.<br />
Reuters 13. marts <strong>2007</strong><br />
Spanien:<br />
<strong>Politi</strong>et i Madrid har netop anholdt en mand, der har<br />
gjort livet ubehageligt for nogle unge kvinder samt<br />
politistyrken. Korrekt uniformeret som betjent passede<br />
han kvinder op på gaden og bad dem om at assistere<br />
i efterforskningen af en sag. Herefter blev de<br />
kørt til et afsidesliggende lokale og befølt. Kvinderne<br />
gav et enslydende signalement, og så var det ellers<br />
bare om at ligge på lur efter den falske betjent.<br />
El Pais 14. april <strong>2007</strong><br />
New Zealand:<br />
Australien:<br />
Colin Barnett, en 46årig kunstner uden<br />
succes fra Melbourne, fik den lyse ide at<br />
stille en pakke med ordet »FREDSBOMBE«<br />
ved et galleri. Derefter alarmerede han<br />
politiet. De tog ingen chancer, afspærrede<br />
området og sendte bombeeksperter ind.<br />
Fredsbomben viste sig at være en lervase,<br />
og i stedet for anerkendelse har kunstneren<br />
netop fået en betinget dom på 15 måneders<br />
fængsel.<br />
The Australian 4. april, <strong>2007</strong><br />
Hvad gør man, når man har fået stjålet noget? Man melder<br />
det til politiet. Det var åbenbart den rygmarvsreaktion, der<br />
fik en midaldrende kvinde fra Napier til at gribe telefonen<br />
og anmelde tyveriet af sine tre marihuanaplanter. Det var<br />
angiveligt fjerde gang, det skete. »Jeg vil kunne have mine<br />
ting i fred, selvom de står udenfor,« brokkede hun sig til<br />
den lettere forundrede betjent.<br />
The New Zealand Herald 9. marts <strong>2007</strong><br />
Magasin fra <strong>Politi</strong>et | nr. <strong>01</strong> | <strong>2007</strong> |
AT FÅ TAGET DEN REDAKTIONELLE MØDOM<br />
Kend din læser på travet<br />
Konceptudvikler og journalist Knirke Egede kæmper med at finde sin kernelæser<br />
af det nye magasin – og med en stor portion præstationsangst<br />
Mens dette skrives, sidder<br />
min redaktør et sted og er<br />
præcis lige så rødglødende,<br />
som hendes hårfarve berettiger<br />
hende til. Denne klumme<br />
skulle være afleveret for<br />
mindst ti timer siden, men<br />
præstationsangsten har<br />
taget sit solide greb i mig.<br />
Ikke kun skal jeg skrive til<br />
et blads jomfrunummer.<br />
Den første gang er altid svær, resultatet bliver ofte lidt<br />
kejtet. Det ved alle...<br />
Men dette er ikke et hvilket som helst blad. Det er et<br />
blad, som mennesker ansat i politiet skal læse. Det er på<br />
en gang ret cool og temmelig angstprovokerende.<br />
Når en redaktion bag et magasin mødes, sætter man ord<br />
på den typiske udgave af læseren også kaldet en kernelæser.<br />
Denne fiktive læser får sit eget liv med tiden, og<br />
man refererer ofte til vedkommende i en vennesæl tone<br />
såsom:<br />
»Nu skal lille Louise også gide læse det.« Jeg har haft<br />
kernelæsere som eksempelvis lille Louise fra Bjerringbro<br />
og Gurli fra Ringsted. Henholdsvis til et musikblad og et<br />
website.<br />
Som freelancer er man sjældent med til at skabe en<br />
kernelæser, og under redaktionsmødet til magasinet<br />
opstod et sandt idébombardement af nørdet kriminalteknik,<br />
seriemord og alskens blå blink. For da vi opdagede,<br />
hvilken festbuffet af artikelemner det drejede<br />
sig om, blev vi forvandlet til en børneflok på fri fod i<br />
vej selvslikbutikken.<br />
Fantastiske forslag og inspirerende idéer føg gennem<br />
luften. Og redaktøren så mere og mere træt ud.<br />
»Men gider en jysk betjent læse om det – eller hende,<br />
der sidder på motorkontoret?,« spurgte hun igen og igen,<br />
mens vi andre lod begejstringen bisse gennem redaktionslokalet.<br />
Da mødet var slut, havde vi mange idéer at gå i gang<br />
med. Men jeg manglede stadig at få skabt et indtryk af<br />
kernelæseren. Ham eller hende, som jeg i mit eget hoved<br />
skriver til. Så jeg gennemgik mine egne politibekendtskaber.<br />
Den første politiperson er min søsters venindes mand.<br />
En meget, meget alvorlig og lidt selvhøjtidelig mand med<br />
det klassiske overskæg, som det påstås, at især den<br />
jyske del af styrken er glade for. Hvis jeg skal skrive til<br />
ham, kan jeg lige så godt opgive. Uanset hvad vil han<br />
synes, at jeg er alt for pjattet og useriøs.<br />
Der er også ham, som frekventerer min kærestes<br />
stamsted, og som indtager ufattelige mængder af fadøl<br />
og ofte bemægtiger sig jukeboksen med et »uden<br />
rock‘n‘roll går det ikke«. Han ville kunne lide korte artikler,<br />
gode interviews og en masse mindre nyheder. Han ville<br />
helt sikkert også være meget fokuseret på billederne.<br />
Men... der er faktisk lidt for meget gang i ham. Måske er<br />
min kernelæser mere alvorlig og eftertænksom, ligesom<br />
ham jeg sad ved siden af til et middagsselskab.<br />
Han var faktisk så alvorlig og eftertænksom, at han<br />
ikke sagde noget hele aftenen. Igen gik jeg i stå der midt i<br />
ideudviklingen. Indtil jeg så listen over, hvilke bøger og<br />
film vores potentielle læsere synes om.<br />
Så hvis jeg bare er samfundskritisk som Jan Gillou,<br />
underholdende som Dan Brown, velformuleret som Stieg<br />
Larsson, virkelighedstro som Sara Blædel og har lige så<br />
begavede pointer som John Le Carré, så vil jeg slet ikke<br />
have problemer med at fange og fastholde mine læsere.<br />
For første gang skal jeg skrive til nogle, der interesserer<br />
sig for akkurat det samme som jeg. Det glæder jeg mig<br />
meget til. Og min kernelæser? Tja, jeg forestiller mig<br />
egentlig bare mig selv – bare ansat i politiet.