DSUeren_2012-3-Socialdemokraterne_skal_videre

med 

- THOMAS GYLDAL OG HENRIK SASS LARSEN 

- DENNIS KRISTENSEN OG CLAUS JENSEN 

- BENJAMIN RUD ELBERTH m.fl.

af Alexander Grandt Petersen, ansvarshavende redaktør 

Vi skal turde tage debatten 

Sommeren er forbi, og en ny politisk sæson bliver snart sparket i 

gang. Det forgangne år har budt på mange oplevelser. Fra opturen, 

da vi vandt valget og fik et nyt flertal den 15. september 2011, og 

til nedturen, da vi ramte de 16,8 % i meningsmålinger, trepartsforhandlingerne 

faldt fra hinanden, og sidst, men ikke mindst, da 

Enhedslisten trak sig som støtteparti for vores regering. 

Det er nye tider i dansk politik. Tider, hvor kompromiserne regerer, 

og hvor de brede politiske aftaler er en nødvendighed for at 

sikre flertal og stabilitet for borgerne i Danmark. Men tag ikke 

fejl – kompromiserne kommer ikke af sig selv. Den ambitiøse 

energiaftale var ikke bare en konsensus, der pludseligt opstod. 

Skatteaftalen faldt ikke ned fra himlen. Heller ikke den nært 

forestående finanslov bliver klappet af over en fadøl i baren. 

Bag gardinerne i forhandlingslokalerne går bølgerne højt – og 

det skal de! 

Som socialdemokrater har vi altid søgt de fælles løsninger. De 

gode kompromiser, der kaster et nuanceret blik på befolkningen 

og sikrer gode levevilkår for alle, uanset om man er kontanthjælpsmodtager, 

direktør eller tømrer. På de socialdemokratiske 

kerneområder har vi stræbt efter bæredygtige politiske aftaler, 

der ikke tages af bordet, bare fordi magten vipper til den anden 

side. Det skal vi blive ved med! 

Debatterne, kompromiserne og de mange nuancer på tilvæ- 

• 23 år 

• Opvokset i Esbjerg 

• Næstformand for DSU 

• Studerer Erhvervsøkonomi og 

Virksomhedskommunikation på CBS 

• Har været medlem af DSU'erens redaktion siden 2012 

• Tidligere formand for DSU Københavnskredsen, 

DSU Sydjylland og DSU Esbjerg 

• Er medlem DSU København City 

• Bosat på Nørrebro 

og Daniel Lundgren Jørgensen, redaktør 

relsen gælder ikke kun dagligdagen på Christiansborg. Den er 

mindst lige så central, mindst lige så vigtig, for udviklingen af 

os selv, vores parti og vores bevægelse. Netop derfor sætter vi i 

dette nummer af DSU’eren fokus på debatterne. På stridspunkterne, 

problemerne og de løsninger, som vi hver især gerne vil 

frem til. I spalterne finder du debatter mellem ledende socialdemokrater, 

indspark fra fagbevægelsens top og ikke mindst et 

bud på fremtidens virke og politik fra DSU’s nye forbundsformand, 

Camilla Schwalbe. 

Sidst men ikke mindst kommer også en opfordring til jer, kære 

DSU’ere. En opfordring til at engagere jer i debatten – for manges 

vedkommende både bredere og mere aktivt, end I allerede 

gør. For hvis ikke VI skal turde tage debatten, hvem skal så? 

Hvis ikke vi, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – selve den 

rensende vind – skal turde tage debatten, hvem skal så? 

Vores opfordring til jer lyder som følger: Tag debatten! Med 

hinanden, med de andre, med jeres forældre. Diskutér de emner, 

der betyder noget for jer, og som for jer former og udvikler vores 

politik og vores samfund. Det er sådan, vi kommer videre med 

vores bevægelse. Det er sådan, vi rejser den bygning, der så 

resolut er blevet lagt ned gennem 10 års borgerligt styre. Det er 

sådan, vi igen gør Danmark rødt! 

God fornøjelse! 

Foto: Kristian Emil Petersen 

ALEXANDER GRANDT PETERSEN DANIEL LUNDGREN JØRGENSEN 

• 25 år 

• Opvokset i Halk, Sønderjylland 

• Studerer Kommunikation og Socialvidenskab på 

Roskilde Universitet 

• Har været medlem af DSU’erens redaktion siden 2008 

• Har været afdelingsformand for DSU Haderslev 

og er stadig medlem her 

• Er pt. praktikant hos kommunikationsbureauet 

Hansen Agenda 

• Bosat på Frederiksberg 

10 

22 

2 Leder 

4 Siden sidst 

Tema: 

6 Sass er tilbage - Vi er bedst for Danmark 

9 "Christiansborg er jo et beskyttet værksted" 

10 Det er nutidens resultater, der tæller 

13 Digital S-kriger: Hvor er DSU's debattører? 

14 Benjamin Rud Elberths guide til debat på nettet 

17 Voxpop 

18 Camillas klumme 

20 Man må have mod til at stå imod 

22 Reportage fra DSU's Kongres 

24 Vejlegårdens valgflæsk 

26 Røde aftryk på et blåt kontinent 

28 Debat + nye medarbejdere + konkurrence 

31 Dans Dagbog 

DSU’eren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom 

Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg 

Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 

dsu@dsu.net - www.dsu.net 

Ansvarshavende Alexander Grandt Petersen 

Redaktør Daniel Lundgren Jørgensen 

Redaktion 

Mette Pabst Andersen, Rasmus Schmøkel, 

Jonas Witt Hansen, Morten Mikkelsen, Jakob Esmann 

Lars W. Hansen (politisk medarb.) 

Korrektur Jakob Esmann og Mette Pabst Andersen 

Forsidefoto Jonas Witt Hansen, samt side 3, 4, 7, 8, 19 og 21-23 

Design og layout, samt fotos side 2, 3, 9, 11, 18 og 27 

Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk 

Tryk 

Kailow Graphic A/S - oplag 6.700. Trykt klimaneutralt 

Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,- 

Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs 

eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må 

kun gengives med tydelig kildeangivelse. 

ISSN: 0905-5525

FORMANDSKAB 

ODENSE 

DSU OVERTAGER NORDISK FORMANDSKAB 

I dagene 7.-9. august deltog ti repræsentanter 

for DSU på kongressen i DSU’s nordiske paraplyorganisation, 

FNSU. I dagene blev der diskuteret 

alt fra situationen i Syrien og mere nordisk 

forsvarssamarbejde, til hvordan vi beskytter den 

nordiske arbejdsmarkedsmodel. Kongressen blev 

rundet af med, at DSU overtog formandskabet 

for FNSU efter SSU, der har haft formandskabet 

de sidste to år. Nu gav svenskerne altså stafetten 

videre, og dermed skal DSU stå i spidsen for 

det nordiske socialdemokratiske ungdomssamarbejde 

frem til 2014. 

Thomas Gyldal 

DSU SOMMERLEJR 

GENERATIONSSKIFTE I ODENSE 

Fredag den 24. august holdt DSU 

Odense ekstraordinær generalforsamling, 

da formand, Peter 

Lykkegaard Hansen, efter to år 

på formandsposten valgte at 

give faklen videre. Der blev endnu 

en gang sat en streg under det 

stærke fællesskab i den odenseanske 

DSU-afdeling da alle de 

nye opstillede til tillidsposterne 

blev valgt enstemmigt af de 30 

deltagende medlemmer, herunder 

SOMMER, ØL OG VISIONER 

Fra den 1. til 5. august afholdt DSU 

sommerlejr på Gadsbølle. Sommerlejren 

var præget af solskin, hygge og 

DSU’ere sprængfyldte med visioner. 

Der blev blandt andet diskuteret den 

moderne klassekamp, hvor Herlevs 

borgermester Thomas Gyldal var i debat 

mod Københavns børne- og ungeborgmester 

Anne Vang. Derudover 

blev der diskuteret fagbevægelsens 

forhold til partiet, hvor de to debattører 

var FOA’s forbundsformand 

folketingsmedlem Trine Bramsen 

og DSU Odenses byrådskandidat 

Cæcilie Crawley. 

Sammensætningen i den nye bestyrelse 

er: Formand: Nanna Meilby 

Madsen, næstformand: Rasmus 

Holgaard Schmøkel, kasserer: Ann- 

Sofie Hansen, bestyrelsesmedlemmer: 

Hüseyin Yücel, Michael 

Nielsen, Hjalte Daniel Hansen og 

Franciska Kirkegaard Flugt. 

Rasmus Nanna 

SSU's forbundssekretær 

Ellinor Eriksson og 

Alexander Grandt Petersen 

Dennis Kristensen, der diskuterede mod 

fællestillidsrepræsentanten i Københavns 

postterminal Morten Søndergaard. 

Lørdag var alle DSU’erne i Vejle for sammen 

med 2.300 andre at deltage sympatidemonstrationen 

for 3F Vejles konflikt 

mod Restaurant Vejlegården. Lørdag aften 

blev rundet af med helstegt pattegris 

og dertilhørende grisefest i bedst Spiesstil. 

I den legendariske fodboldturnering 

var det i år DSU Københavnskredsen, 

der kunne løfte trofæet efter en straffesparkssejr 

over holdet ”LO Sport”. 

SIDE 4 DSU’eren September 2012 DSU’eren September 2012 SIDE 5 

DSU I LIBANON 

Fotos: Anne Christine Pedersen 

DSU Roskilde 

COPENHAGEN PRIDE 

KVINDENETVÆRK I LIBANON 

I maj måned rejste en flok DSU’ere til Beirut i Libanon for 

at oprette et kvindenetværk med DSU’s libanesiske søsterorganisation, 

Progressive Youth Organization (PYO). 

Kvindenetværket, som består af seks danske og seks libanesiske 

kvinder, har til formål at fremme unge kvinders 

muligheder i politik og i organisationer som DSU og PYO. 

I maj blev netværket skudt i gang med et fem dage langt 

seminar, hvor der bl.a. blev diskuteret status for ligestilling 

i Danmark og Libanon og løsninger på den manglende 

kvindelige deltagelse i libanesisk politik. Det er meningen, 

at kvindenetværket skal styrkes og udbygges som en 

grundsten i samarbejdet mellem DSU og PYO. 

DSU TIL COPENHAGEN PRIDE 

Igen i år deltog DSU i Copenhagen Pride, som traditionen tro afsluttes 

af den store parade. Allerede fra morgenstunden mødte en flok friske 

DSU’ere op på Frederiksberg Rådhusplads for at pynte vognen, inden den 

var klar til at køre gennem Københavns gader med blandt andet balloner, 

vimpler og guirlander. Derudover havde vognen et kæmpe banner med 

budskabet ”Stop hatecrimes”, som i år var det gennemgående tema. 

Som den første statsminister nogensinde deltog Helle Thorning- 

Schmidt i optoget med bl.a. Frank Jensen, Christine Antorini og Mogens 

Jensen. I vognen var der gang i festen med høj musik og dans, så 

vognen hoppede. Solen skinnede, folk var i godt humør, og det var en 

rigtigt farvestrålende og festlig parade. 

KØBENHAVN 

ROSKILDE 

SKOLESTARTSKAMPAGNE 

I anledning af DSU’s skolestartskampagne gav DSU Roskilde 

den fuld skrue med medlemshvervning i uge 36, som 

kampagnesekretær, Bjørn, havde planlagt. DSU Roskilde 

besøgte Roskildes tre gymnasier samt teknisk –, handelsskole 

og RUC, hvor de blev diskuteret en masse aktuelle 

politiske problemstillinger med de studerende og talt DSU’s 

sag. Indsatsen bar frugt, og DSU Roskile tæller nu hele otte 

nye medlemmer. Som afslutning på den intensive kampagneføring 

afholdte DSU Roskilde fredagsbar sidst på ugen, 

hvor potentielle medlemmer og andre interesserede havde 

mulighed for at dukke op, få en hyggelig snak og høre om 

DSUs politiske arbejde.

Inden folketingsvalget var Henrik Sass 

Larsen spået en fremtid som finansminister 

i den nye Thorning-Schmidt regering, 

men en manglende sikkerhedsgodkendelse 

sendte den socialdemokratiske 

chefstrateg ud i kulden. I dag er Henrik 

Sass Larsen vendt tilbage til partiets ledelse, 

hvor han som gruppeformand skal 

forsøge at slå partiets kurs fast. Det er 

der i den grad behov for. Siden Sass Larsens 

udtræden af gruppeledelsen er det 

raslet ned i meningsmålingerne, og som 

den nuværende gruppeformand udtrykker 

det, ”så blev mange folk usikre på 

hvad retningen var efter regeringsdannelsen. 

Hvad kan man forvente, at denne 

regering kan indfri og ikke indfri?” 

Derfor stillede han sig også i spidsen 

for at formulere kronikken ”Socialdemokraterne 

er bedst for Danmark”, der i 

hovedtræk fungerer som et politisk projekt, 

en retning for partiet. Ifølge Henrik 

Sass Larsen er der tale om ”en afgrænset 

ramme, som er til at forklare og til at 

forsvare.” 

DET FORSØMTE ÅRTI 

Efter 10 år med en borgerlig regering stiller 

det ifølge Henrik Sass Larsen ekstra 

store krav til Socialdemokraterne: ”Når 

man står midt i 2012 og ingen penge har, 

og vi kan konstatere, at de borgerlige har 

forsømt Danmark i 00’erne – det er der- 

SIDE 6 DSU’eren September 2012 

for, jeg kalder 00’erne for det forsømte 

årti – ja, så må vi socialdemokrater satse 

på det langsigtede og holdbare.” Han 

mener, at de borgerlige var for optaget 

af de hurtige, korte og glade gevinster, 

fordi Venstre glemte at investere i det 

langsigtede og holdbare. ”Man glemte 

at investere i mennesker, uddanne dem, 

så de bliver dygtigere. Man glemte at 

investere i nye erhvervseventyrer, som 

man gjorde med vindmølleeventyret, så vi 

også kunne skabe fremadrettede arbejdspladser,” 

fortæller Henrik Sass Larsen. 

DE SOCIALDEMOKRATISKE 

AMBITIONER 

Socialdemokraternes fortælling starter 

der, hvor det forsømte årti slutter. I 

modsætning til de borgeliges kortsigtede 

investeringer, så har Sass Larsen 

langsigtede ambitioner. ”Vi vil skabe den 

dygtigste generation nogensinde. Det giver 

masser af mening. Det er godt for den 

enkelte og rigtig godt for samfundet. Det 

bliver vi rigere af alle sammen,” udtaler 

Henrik Sass Larsen. 

Uddannelsessatsningen skal samtidig 

være med til at skabe den største sociale 

omvæltning i generationer. ”Vi vil ikke 

bare parkere folk på overførsler, så de 

kan passe sig selv. Det er en rodfæstet 

holdning hos os, at uddannelse og 

arbejde er godt. Det er meget bedre end 

Interview af 


overførselsindkomster,” forklarer gruppeformanden. 

”Kigger man på hele uddannelsesområdet 

og ser på det meroptag, der lige har været 

på universiteterne, så tror jeg man kan 

glæde sig over, at regeringen har brugt 

små tre milliarder kroner mere i år end sidste 

år på flere uddannelsespladser.” Samtidig 

slår Henriks Sass Larsen fast, at det er 

urealistisk at forestille sig, at ambitionerne 

kan lade sig gøre udelukkende ved at 

tilføre nye midler: ”Det er jo ikke lykkedes 

i de forgangne ti år at få brudt med den 

skandale det er, at 20 % går ud af skolen 

uden at kunne læse, skrive og regne. Det 

er man nødt til at gøre noget ved.” 

Reformerne kommer bl.a. til at se på 

elevernes undervisningstid. ”Jeg tror, at 

vi kommer til at få en grundig diskussion 

om, hvor meget eleverne går i skole hver 

uge, og i hvilke uger af året de gør det. 

Vi kommer også til at diskutere, hvordan 

lærerne tilrettelægger deres arbejdstid. 

Jeg mener, at der kommer til at være en 

lang række reformer med det formål at 

skabe den dygtigste generation nogensinde,” 

forklarer Henrik Sass Larsen. 

LIGHED HANDLER IKKE KUN 

OM OMFORDELING 

Igennem årtier har Socialdemokratiet 

forsøgt at øge den økonomiske lighed 

mellem befolkningsgrupperne, men den 

økonomiske omfordeling er ifølge Sass 

Larsen ”ikke hovedrollen længere”. Det 

står Henrik Sass Larsen gerne på mål for, 

for som han selv udtrykker det, så ”har vi 

et udgangspunkt, der er meget bredere 

for at forstå, hvad målet med lighed er.” 

”Hvis vi havde muligheden for at give 

500 kr. mere om måneden til en, der er 

på kontanthjælp, eller vi kunne bruge 

den samme sum på at skaffe uddannelse 

eller social vejledning til mennesker, der 

er havnet i kontanthjælpssystemet, så 

vil jeg til hver en tid foretrække de sidste 

to muligheder. Det er bare at pøse penge 

oven i folk, hvis vi hæver overførselsindkomsterne.” 

Henrik Sass Larsen mener, at det er et 

spørgsmål om at skabe frihed for den enkelte. 

”Man skal give folk muligheden for 

at spille hovedrollen i deres eget liv. Hvis 

man skal have værdige valgmuligheder 

i tilværelsen, så skal man jo have nogle 

færdigheder, der gør, at man kan vælge 

på arbejdsmarkedet, eller man skal af 

med sine sociale problemer, sådan at man 

igen kan fungere hundrede procent. Det 

er, hvad jeg forstår af både friheds- og 

lighedsbegrebet.” 

OVERHOLDBARHED, ET 

SOCIALDEMOKRATISK MANTRA 

Med baggrund i den økonomiske krise har 

den økonomske politik i særlig grad været 

omdrejningspunktet for den nye regering. 

Venstre beskyldte Socialdemokraterne 

for at betale gæld med gæld, da statsminister 

Helle Thorning-Schmidt og udenrigsminister 

Villy Søvndal var fortalere for 

en massiv kickstart af økonomien under 

valgkampen. I dag taler finansministeren 

og Henrik Sass Larsen om behovet for 

overholdbarhed af dansk økonomi. Holdbarhed 

på Lykketoft’sk er ikke længere 

nok, nu har Danmark brug for Corydon’sk 

overholdbarhed. 

Sass Larsen forklarer overholdbarheden 

således: ”Vi er nødt til at tage bestik af 

situationen. Vi kan ikke bare sige, at så 

længe der er holdbarhed i 2055, så kan 

vi i tredive år køre med underskud på 

de offentlige finanser i en pærevælling 

og ophobe en enorm gæld, som vi skal 

“Man skal give folk 

muligheden for at spille 

hovedrollen i deres eget liv” 

Foto: Jonas Witt Hansen 

bede nogen internationale investorer om 

at investere i og samtidig tro på, vi kan 

få lov til at være i fred. Vi vil ikke være i 

kapitalmarkedernes vold, som kan drive 

os rundt i manegen.” 

På papiret ligner overholdbarhedspolitikken 

et opgør med tidligere tiders socialdemokratisk 

finanspolitik, fordi efterspørgselspolitikken 

mindskes, men det er 

Sass Larsen fundamentalt uenig i: ”Har vi 

tidligere kun kørt keynesiansk? Næh. Vi 

har altid blandet tingene. Vi har blandet 

efterspørgsel og udbud hver eneste gang. 

Hvis man kigger på de reformer, vi lavede 

i 90’erne, der satte gang i dansk økonomi, 

så var der jo en lempelse af skat, altså 

skattelettelser, lempelse i forhold til bo- 

liglån, så det blev gjort billigere, og så var 

der nogle meget stramme arbejdsmarkedsreformer, 

hvor man f.eks. halverede 

kontanthjælpen til unge mennesker. Det 

er udbudsøkonomi, så det batter.” 

Men kritikerne af overholdbarhedspolitikken 

frygter, at det entydige fokus på ikke 

at stifte gæld i sidste ende vil stramme 

finanspolitikken så meget, at vi taber 

de vækstmuligheder, der skal finansiere 

Henrik Sass Larsens ønsker om at skabe 

den dygtigste generation nogensinde og 

sikre de største sociale omvæltninger i 

generationer. Gruppeformanden erkender 

dog også, at Socialdemokratiet er mere 

optaget af gældsproblematikken i dag 

end for 20 år siden. 

DSU’eren September 2012 SIDE 7

“Vi er jo ikke sådan et egoparti 

som Venstre, hvor det bare går 

ud på at rage til sig. Vi vil faktisk 

også gerne give noget til andre” 

”VI VIL DET BEDSTE FOR DANMARK” 

Den typiske socialdemokrat var tidligere 

klassisk LO-arbejder. Det er ikke en naturlov 

længere, og siden valget har flere 

og flere private lønmodtagere forladt 

Socialdemokratiet. Det er en problematik, 

der optager gruppeformanden, men som 

han udtrykker det, ”så bliver Socialdemokratiet 

kun styrket af at vise resultater.” 

Ifølge Henrik Sass Larsen så har Socialdemokratiet 

den stærkeste idé for Danmark 

– langt stærkere end de borgerlige. ”Befolkningen 

får forhåbentligt øjnene op for, 

at det er fornuftigt, at Socialdemokratiet 

regerer, fordi vi har et projekt og en idé for 

Danmark,” siger han. 

”Det bedste for Danmark” er en balance 

mellem at sikre middelklassen bedre 

velfærd og have en særlig forpligtigelse 

over for de dårligst stillede i samfundet. 

”Socialdemokratiet skal altid være optaget 

af, at de, der har det dårligst, også får 

en chance. Det ligger jo helt inde i vores 

DNA, men hvis man kun taler om det, 

så kan det jo blive en lang jammerdal,” 

forklarer gruppeformanden og husker 

tilbage på sine besøg i de socialdemokratiske 

partiforeninger som ung DSU’er. 

”Der var altid en eller anden, der tog ordet 

og sagde: ’Jamen det er godt med dig, du 

er jo også blevet akademiker, du er ikke 

rigtig socialdemokrat.’ Her havde generationer 

af socialdemokrater kæmpet for, 

at arbejderbørn skulle få lov til at få en 

gymnasieuddannelse og gå på universitetet, 

så er det da det rene jammer, hvis 

Socialdemokratiet kun skal være et sted 

for folk for hvem, det er gået dårligt. Det 

gider jeg da ikke,” fastslår han. 

Men Henrik Sass Larsen har også en 

meget klar kant til de borgerlige og Venstre. 

”Vi er jo ikke sådan et egoparti som 

Venstre, hvor det bare går ud på at rage 

til sig,” udtaler han og fortsætter: ”Vi vil 

faktisk også gerne give noget til andre.” 

I virkeligheden ligger den centrale forskel 

i partiernes tilgang til frihed, og her har 

Henrik Sass Larsen ikke meget til overs 

for de borgerliges frihedsbegreb. ”De tror 

på friheden til at rage til sig, og så pyt 

med de andre,” siger han og fortsætter: 

”Der sker jo altid det uanset hvad, at når 

man tager Liberal Alliances forfølgelse 

af en frihedsidé, så skal det jo altid nok 

ende med, at der kommer en masse 

tabere, som de er nødt til at træde på for 

at opnå deres frihed. Jeg tror egentlig, at 


de er ude på noget helt normalt. Ganske 

borgerligt. Det er en almindelig gang 

grådighed, som er drivkraften for, hvad de 

nu engang ønsker.” 

”Frihed er per definition tilstedeværelsen 

af værdige valgmuligheder for den enkelte. 

Det er et frihedsbegreb, som adskiller 

sig fundamentalt fra Venstres. Lighed 

– det er jo retfærdigt og en løftestang til 

at opnå øget frihed, og solidaritet er den 

næstekærlighed, der får det hele til at 

hænge sammen. Frihed, lighed og solidaritet 

er indbyrdes forbundne begreber, der 

definerer den demokratiske socialisme,” 

forklarer Henrik Sass Larsen præcist. 

”Det er vores projekt her og nu. Det er 

ikke et projekt til om tusind år, men et 

projekt, der giver god mening for, hvorfor 

vi er i regering nu. Kan vi opfylde noget 

af det, så synes jeg, at vi kan være stolte 

af os selv,” fortæller Henrik Sass Larsen 

og pointerer selvsikkert på vej ud fra 

Christiansborg, at partiet er kommet godt 

fra start efter en tiltrængt sommerferie. 

Gruppeformanden er i kampform. 


SIDE 8 DSU’eren September 2012 DSU’eren September 2012 SIDE 9 


Nogle kilometer fra Christiansborg ligger 

Herlev Kommune. Herlev har været socialdemokratisk 

siden 1970, og Socialdemokratiet 

får altid mere end 50 % af 

stemmerne. Det her er socialdemokratisk 

kerneland så det basker, og borgmester 

Thomas Gyldal forklarer da også, at man 

her ude i Herlev beviser, at det socialdemokratiske 

projekt kan lade sig gøre i 

virkeligheden. 

Derfor føler borgmesteren også en særlig 

forpligtigelse til at deltage i debatten om 

Socialdemokratiets retning og fremtid. 

”Når man har den opbakning, som vi har, 

så føler man også et ansvar for at blande 

sig i, hvordan det går vores parti generelt,” 

udtaler Thomas Gyldal. 

Herlev-borgmesteren har da også deltaget 

i debatten om Socialdemokratiets retning, 

som Henrik Sass Larsen åbnede med 

sin kronik i Politiken. ”De elementer, der er 

i kronikken: Uddannelse, en beskæftigelsesindsats 

som virker, et sundhedssystem 

i verdensklasse med lige og fri adgang - 

de der ting er vi jo enige om. Men det er jo 

kun svar på spørgsmålet: ’hvad skal vi’. Der 

er det jo helt afgørende, at vi får forklaret 

og præsenteret hvordan vi skal gøre det.” 

Thomas Gyldal ser kronikken fra Henrik 

Sass Larsen som en invitation. For som 

han giver udtryk for, så er det ude i kommunerne, 

at man har den direkte kontakt 

med borgerne: ”Christiansborg er jo et 

beskyttet værksted, hvor man på mange 

måder også er beskyttet fra de konsekvenser, 

som ens beslutninger har for 

borgerne. Der er en vis forsinkelse, og den 

direkte kontakt med de mennesker, der 

bliver berørt, er meget sparsom i forhold 

til den virkelighed, som vi lever i i kommunerne,” 

udtaler Gyldal. 

Idéerne til, hvordan kronikkens ambitioner 

skal indfries, har Thomas Gyldal masser 

af. I Herlev vil Socialdemokratiet gerne 

gennemføre en helhedsskole, for som 

borgmesteren forklarer, ”så betyder det 

noget, hvor meget undervisning eleverne 

får.” Helhedsskolen skal gøre alle eleverne 

dygtigere, og sammen med en række 

andre initiativer skal den sikre, at alle 

har de rette kompetencer til at starte på 

en ungdomsuddannelse. For at mindske 

frafaldet har man bl.a. indgået partnerskabsaftaler 

med den lokale tekniske 

skole, hvor nogen af folkeskolens ældste 

elever får tilbudt undervisning. ”Hernede 

kan de lære matematik lige så godt som 

Interview af 

i deres egen klasse – bare på en anden 

måde. Her bygger de huse,” fortæller 

borgmesteren. 

Mens Thomas Gyldal er fuldstændig enig 

i kronikkens retning, så er borgmesteren 

dog stærkt bekymret for den overholdbarhedslogik, 

som kronikørerne argumenterer 

for. ”Lige præcis dét punkt er 

jeg stærkt bekymret for. Det er jeg, fordi 

forskellen mellem os og de borgerlige er, 

at vi har forstået, at national økonomi 

er noget andet end privatøkonomi. Hvis 

man i et samfund er hæmmet af et lavt 

aktivitetsniveau, så er der en ting at 

gøre, og det er at sætte gang i hjulene,” 

forklarer Gyldal og fortsætter: ”Hvis det 

er det, man giver afkald på, fordi man nu 

har overtaget sådan en finansministeriel 

logik, som man ikke er villig til at gå på 

kompromis med, så har vi et problem, 

for så svigter vi vores muligheder for at 

skabe den dygtigste generation – også 

når krisen kradser. Så er det jo ikke en 

kronik, der giver et svar på det Socialdemokratiet 

er, så er det jo en kronik, 

der gør fundamentalt op med det, som 

Socialdemokratiet er. Det er jeg bekymret 

for,” slutter Thomas Gyldal.


Interview af 

Daniel L. Jørgensen 

Jakob Esmann 

Formand for Dansk Metal, Claus Jensen. Foto: Dansk Metal 

Den engang så stolte arbejderbevægelse er under pres. Det, der engang var en stærk 

treenighed af parti, fagbevægelse og kooperative virksomheder, er i dag rykket hver til 

sit og dermed væk fra den fælles kamp for et mere solidarisk samfund. 

De officielle bånd mellem Socialdemokratiet 

og LO blev kappet i 1995, og 

sideløbende er solidariteten i samfundet 

kommet under pres, imens den individuelle 

tankegang har vundet indpas. 

Socialdemokraterne er presset, og de 

klassiske fagforeninger i LO-familien er 

presset af de gule fupforretninger. Det 

store spørgsmål er nu, hvordan vi igen 

får samlet tropperne til kamp for frihed, 

lighed og solidaritet. 

De to fagbosser Dennis Kristensen og 

Claus Jensen – formænd for henholdsvis 

FOA og Dansk Metal – giver her deres bud 

på, hvordan vi kommer videre. 

NY VIRKELIGHED – 

NY TYPE SAMARBEJDE 

FOA’s formand, Dennis Kristensen, giver 

en klar diagnose af sygdommen ved 

at sige, at fagbevægelsen lever i en ny 

virkelighed, hvor lønmodtagernes grundlæggende 

holdninger forandrer sig. ”At 

være lønmodtager i dette århundrede er 

noget andet, end det var i det forrige. Vi 

har været alt for lang tid om at opdage, 

at de nye lønmodtagere ikke tænder på 

den samme kollektive opfattelse, som var 

grundlaget for fagbevægelsen. Vi har haft 

svært ved at håndtere vores egen succes,” 

siger FOA-formanden meget ærligt. 

Ifølge Dennis Kristensen er fagbevægelsen 

delvist skyld i sin egen krise: 

”Forbundenes historiske autoritet er ikke 

længere givet. Den skal opstå. Vi har ikke 

været vant til at skulle forsvare os selv og 

forklare, hvorfor vi er her.” 

Man kan ikke leve højt på fortidens 

sejre, siger Dennis Kristensen. Derfor er 

det ikke fagbevægelsens historie, men 

nutidens resultater, vi skal måle os på. 

”Det er uden betydning, hvilke resultater 

vi opnåede for 10, 20 eller 30 år siden. 

Det, der tæller, er, hvad vi opnår nu, i dag,” 

forklarer han. 

Når Dennis Kristensen snakker om en ny 

virkelighed, gør dette sig også gældende 

i forholdet mellem Socialdemokratiet og 

fagbevægelsen. ”Historisk var man klassisk 

socialdemokrat, hvis man var faglig 

leder, og hvis man var socialdemokrat, var 

man også forpligtiget til at være fagligt 

aktiv,” fortæller FOA-chefen. 

Men tiderne har ændret sig. ”Vi er på 

vej ind i en ny virkelighed, hvor man i 

princippet kan være engageret alle steder. 

Derfor skal vi ikke tage politisk patent på 

fagbevægelsen. Socialdemokraterne er 

ikke det eneste parti, der har interesse i 

lønmodtagerne og har gode løsninger.” 

I Dennis Kristensens øjne bliver parti 

og fagbevægelse to selvstændige og 

ligeværdige parter, hvor den ene ikke er 

underordnet den anden. På nogle punkter 

vil der være enighed og på andre ikke. 

”Derfor bliver fremtiden, at vi samarbejder 

fra sag til sag,” siger Dennis Kristensen og 

fortsætter: ”Det vil give uro, utryghed og 

skabe nogle sår, men det må vi prøve at 

begrænse. Det er fagets interesser og ikke 

de partipolitiske, der skal varetages af fagbevægelsen. 

Man skal ikke som lønmodtager 

føle, at man bliver taget som politisk 

gidsel af 3F eller FOA,” fastslår han. 

For Dennis Kristensens nyvalgte formandskollega 

i Dansk Metal, Claus Jensen, 

er det naturligt nok arbejdsmarkeds- 

og uddannelsesområdet, der er vigtigt 

at samarbejde om: ”Vi skal være en aktiv 

medspiller i udviklingen af erhvervsuddannelserne. 

Vi laver allerede i dag meget 

uddannelsesudvikling sammen med 

arbejdsgiverne. Vi er gode til at udvikle 

uddannelser, som der er arbejde i på længere 

sigt, og derudover skal vi arbejde for 

et langt bedre arbejdsmiljø,” siger han. 

FRIHED TIL LØNMODTAGERNE – 

IKKE BEGRÆNSNINGER 

Metal-formanden, der er udlært plade- og 

konstruktionssmed, vil tilbage til rødderne, 

hvis vi skal fremad. Vi må tænke tilbage 

til de ideer, der skabte Socialdemokratiets 

succes. ”Hvad skabte succesen 

for Socialdemokratiet og fagbevægelsen? 

Hvorfor var næsten 50% enige med Socialdemokratiet 

engang? Hvis vi tænker 

tilbage, hvad har vi så kæmpet for?” 

Svaret er ifølge Claus Jensen, at kampen 

handlede om mere frihed til almindelige 

arbejdere. ”Danskerne skulle have del i 

velfærden, som vi skabte i 1950'erne. Vi 

kæmpede for, at vores medlemmer skulle 

have køleskab og bil, så folk kunne arbejde 

længere væk. I 1960'erne og 1970'erne kæmpede 

vi for, at reallønnen skulle stå mål med, 

at folk fik eget parcelhus med have, hvor 

børnene kunne lege, og man kunne høre 

fuglene fløjte. Vores kamp har handlet om 

mere frihed til den enkelte lønmodtager.” 

Ifølge Claus Jensen er der sket et skred i 

den måde, som Socialdemokraterne tænker 

politik på, hvis man sammenligner 

dagens Socialdemokrati med gårsdagens. 

”Hvad profilerer Socialdemokraterne sig 

på i dag?” spørger Claus Jensen og giver 

derefter selv svaret: ”Begrænsninger og 

regler. Det handler om forbud mod rygning 

i egen traktor, eller om man må have 

bål i egen have. Socialdemokraterne kommer 

med mystiske ting. Og vi må aldrig 

nå derhen, hvor folk tænker, at Socialde- 

mokraterne står for nogle latterlige ideer.” 

Al denne snak om regler og begrænsninger 

skræmmer de klassiske socialdemokratiske 

vælgere væk, hvis man skal tro 

på Metal-formanden. ”Venstre har skarpt 

angrebet alle disse ideer. Hvad snakker 

Socialdemokraterne om? Kvindekvoter og 

rygeforbud. Disse ting har aldrig stået i 

folks bevidsthed som socialdemokratiske 

projekter. Det støder lønmodtagerne fra 

os,” siger Claus Jensen. 

Hans FOA-kollega konstaterer tilsvarende, 

at arbejderbevægelsen og Socialdemokraterne 

tabte kampen om at have 

patent på frihedsbegrebet. ”Blå blok 

vandt frihedsspørgsmålet. Vi havde friheden 

stående på vores faner, men i dag er 

frihedsdagsordenen Lars Løkkes.” 

DEN ALMINDELIGE 

DANSKERS BEKYMRINGER 

Frihed frem for formynderi synes at være 

Claus Jensens mantra, når det handler 

om, hvordan Socialdemokraterne kommer 

videre. Men det vigtigste for Claus Jensen 

er, at Socialdemokraterne fokuserer mere 

på det, der bekymrer den almindelige 

dansker, ”og det er ikke rygeforbud i 

traktorer eller lastbiler, bål i haven og alle 

de lidt mærkelige forslag, der vil forbyde 

den enkeltes udfoldelsesmuligheder,” 

“Det er uden betydning, hvilke 

resultater vi opnåede for 10, 20 eller 

30 år siden. Det, der tæller, er, hvad 

vi opnår nu, i dag” 

FOA's formand Dennis Kristensen med DSU'erens udsendte. Foto: Kristian Emil Petersen 

siger han skarpt og slår fast: ”I mine øjne 

forliges den socialdemokratiske tankegang 

ikke med formynderi.” 

Krisens aftryk på arbejdsmarkedet er 

det, som politikerne skal tage hånd om, 

mener Claus Jensen. ”Det, der bekymrer 

almindelige mennesker, er deres arbejdssituation: 

’Bliver jeg fyret?’ Og så er der 

tilbagetrækningsdelen: Er vi færdige med 

at ødelægge eller forlænge tilbagetrækningsalderen?,” 

spørger Claus Jensen retorisk 

og henviser til, at velfærdsforliget fra 

2006 markant ændrede i efterløns- og 

pensionsalderen. ”Dengang sagde de ’Det 

var så det’. Men det var det så ikke alligevel. 

Nu er der nye regler med den nye reform 

(tilbagetrækningsreformen mellem 

V, K, DF og R, red.). Dét skaber utryghed 

– specielt blandt de vælgere, der er over 

50 år,” pointerer Metal-bossen. 

For de unge er bekymringen en anden, 

siger Claus Jensen. ”For ungdommen er 

der en nervøsitet for ikke at kunne leve 

op til fremtidens arbejdsmarkeds krav og 

forventninger.” Han summerer op: 

”Det er helt basale ting, som S skal have 

fokus på. Det har de nu også efter min 

mening. Det bliver bare desværre tit 

overskygget af – havde jeg nær sagt – alt 

muligt pjat.” 


Forvirret? 

Ret til kørekort 

Overenskomst 

Kontrakt 

Overarbejdsbetaling 

Pension 

Den lille hjælper 

Løn 

Tillæg 

Sygdom 

A-kasse 

Feriegodtgørelse 

Akkordarbejde 

Transportgodtgørelse 

Forsikring 

Voksenlærling 

Arbejdsmiljø 

Få styr på dine rettigheder og meget 

andet med „Den lille hjælper“ - find den 

på metalungdom.dk eller scan koden. 

Interview af 

Mette Pabst 


De politiske debatter på nettet er skarpe og kontante. Den hårde tone passer dårligt 

til de røde debattørers selvforståelse, og derfor taber venstrefløjen den digitale 

kamp om dagsordenen. Det mener Benjamin Rud Elberth, ekspert i sociale medier 

og tidligere digital chef for Socialdemokraterne. 

De røde Facebook-sider drukner i kommentarer 

om skattesvindel, løftebrud og 

fugle på taget. De blå debattørers mantraer 

mod Socialdemokraterne og regeringen 

dukker op igen og igen, og det er ikke 

tilfældigt, siger Benjamin Rud Elberth. 

”Venstre har regnet ud, at hvis de gentager 

ét budskab længe nok, begynder folk 

at tro på det. De er massivt til stede på 

alle platforme med deres budskaber, og 

det desillusionerer de røde debattører,” 

forklarer han. 

Han mener, at Venstre nøje koordinerer 

indsatsen med netværk af VU’ere og 

Venstre-sympatisører, der kører hårdt på 

de røde Facebook-sider. Selv ikke statsministerens 

Facebook-side får lov at være 

i fred. Her boltrer blå webkrigere sig som 

fisk i havet med kommentarer som ”Gå 

af, du duer jo ikke!”, ”Valg NU!” og ”FAIL 

Helle”. Mange kommentarer står uimodsagt, 

og dét undrer den digitale ekspert. 

”Hvor er DSU’erne? Der er masser af kommentarfelter, 

der skriger på en DSU-kommentar,” 

siger Benjamin Rud Elberth. 

DEBATTEN SKAL NUANCERES 

De hårde kommentarer opmuntrer ikke 

ligefrem til debat, og som DSU’er kan det 

være svært at se, hvad det skulle nytte at 

gå i clinch med folk fra VU og Liberal Alliance, 

der troller på de røde Facebook-sider. 

”Trolling er en også del af debatten. De 

blå er nemme at angribe, så hvorfor ikke 

gøre det? Det vigtigste for os er ikke at 

vinde debatterne, men at nuancere de 

holdninger, der kommer til udtryk. Hvis 

vi giver mere nuancerede perspektiver på 

debatten, har vi allerede vundet meget,” 

mener Benjamin Rud Elberth, der selv er 

meget aktiv i debatter på nettet. 

Som digital chef for Socialdemokraterne 

forsøgte han at lave netværk af DSU’ere, 

der kunne slå tilbage på de mange blå 

stormløb. Forsøget fejlede desværre, fordi 

DSU’erne havde for travlt med at gå dør-tildør 

og lave kampagne på gaden. Han efterlyser 

flere aktive DSU’ere i netdebatterne. 

”Debatten på nettet er en krig, og lige nu 

er der kun én hær,” forklarer han. 

KOM MED OG SÆT EN DAGSORDEN 

Mange af de politiske dagsordener bliver 

sat på nettet. Hvis fem mennesker kører 

én bestemt dagsorden på Lars Løkkes 

Facebook-side, kan det ske, at en jour- 

nalist falder over historien og skriver en 

artikel om det. Faktisk oftere, end man 

tror, vurderer Benjamin Rud Elberth. 

”De røde debattører er meget polerede. Vi 

vil helst diskutere pænt og ordentligt og 

er gode til at komme med lange udredninger 

og redegørelser for, hvorfor vi har 

ret. Det behøver vi ikke. Det vigtigste er, 

at vi giver vores bud på sandheden, også 

selvom det er kort,” forklarer han. 

Benjamin Rud Elberth opfordrer til, at 

DSU’erne kommer mere med i debatterne 

på de digitale platforme. 

”Der er en krig i gang derude, og den røde 

hær er i alvorligt mangel på krigere,” slutter 

han. 

BENJAMIN RUD ELBERTH 

• 32 år 

• Digital chef for Socialdemokraterne 

2008 - april 2012 

• Digital chef i Hou Media 2012 - nu 

• Følg Benjamin på Twitter: 

@benjaminelberth 


Kommentarfelterne på nettet skriger på røde stemmer. Det er nemmere, end du 

tror. Og det er nemmere at sætte dagsorden, end du tror. De blå partier gør det 

med ganske få midler hver eneste dag. Her er din guide. 

Hold dig til Facebook, skynd dig at oprette en profil på Twitter 

og udvælg fem websteder, hvor du vil markere dig i kommentarsporet. 

Du kan bruge oceaner af tid på at oprette en blog og 

forsøge at skabe debat – men du flytter intet ved at skrive lange 

forkromede debatindlæg. 

Med fem minutter om dagen kan du farve Danmark en smule 

mere rødt på nettet, hvis du koncentrerer din indsats. 

Alt for mange røde debattører tror, at de skal skrive en status på 

deres egen væg. Det flytter intet. Skal du flytte noget i debatten, 

skal du ind i Løkkes kommentarspor, når han skriver en 

status. Og du skal konsekvent ind at støtte op om Helle, Villy og 

de røde politikere, når de skriver en status eller ind at finde Helles 

"Opslag af andre"-fane, hvor de blå holder fest. 

Er du usikker på, hvordan du flytter noget, så hop ind til Pernille 

Rosenkrantz-Theil, Jens Joel, Benny Engelbrecht, Magnus Heunicke, 

Dan Jørgensen og Karen Hækkerup. De sidder selv og skriver 

med i kommentarfelterne, og de vil elske din støtte, når du er 

med til at fortælle de blå, at deres verdensbillede ikke harmonerer 

med virkeligheden, hvis du kan skrive i en konstruktiv tone. 

Det er der, du lærer at debattere. 

Twitter er utroligt svært at komme i gang med, fordi det føles 

som om man er helt alene derinde. Det er du ikke. Forestil dig 

en fest, hvor du står i et hjørne og ikke kender nogen. Du skal 

blande dig i samtalerne og svare så mange som muligt. Skriver 

du positivt, skæve ting og skriver med kvalitet, begynder folk at 

følge dig. Start med, når du har oprettet din profil, at udvælge 

dig en række journalister, meningsdannere og politikere, så du 

ser deres status i din strøm. 

Søg efter #dkpol og prøv at svare de personer, der skriver derinde. 

Det gælder om at blande sig. Og det gælder om at skrive 

direkte til journalisterne, når du har noget værdifuld viden til 

dem. De er der for at høste din viden og skrive om det. Bliver du 

rigtig dygtig, er det dig, der leverer værdifuld viden til den næste 

historie på en netavis. 

Det handler om at skrive der, hvor der er flest læsere og mest 

effekt. Udvælg dig 4-5 websteder, hvor du vil sætte dit præg. 

Lige nu er der gode muligheder for at flytte noget på de fleste 

ministres Facebook-sider, Søren Espersens blog på JP, Peter 

Hummelgaards på Politiken, Lars Løkkes Facebook-side, på 

180grader.dk (ja, de er liberale, men de kan godt lide en god 

debat) og hos Jarl Cordua. 

Drop alle tanker om, at du skal sidde i en langstrakt debat, hvor 

det er herredømmefri kommunikation og konsensus, der er 

formålet. Brug din tid fornuftigt på at nuancere debatterne i 

stedet for at tro, at du skal pingponge, indtil din blå modspiller 

er blevet overbevist. Du kan flytte meget, hvis du farver kommentarsporet 

en lille anelse rødere, end det var, før du skrev. 

Når de blå begynder at råbe, skælde ud og kaste med øgenavne, 

kan du forlade debatten og nyde, at der var 5 potentielt røde 

vælgere, der blev bekræftet i, at det stadig er legitimt at synes, 

at regeringen langsomt arbejder Danmark i den rigtige retning. 

De blå er gode til altid at sidde først i kommentarfeltet, når 

blogindlægget eller Facebook-status lige er publiceret. Gør det 

samme. Og drop natteroderiet. Skal andre se din debat og dine 

pointer, skal du skrive dem, når der er flest, der er vågne til at 

se dem. Drop de kommentarfelter, hvor det er mere end et par 

timer siden der blev skrevet sidst. Det kommentarfelt er dødt. 

Illustration: Kristian Emil Petersen 

Skriv ALDRIG øgenavne, svinerier, og lad dig ikke provokere, når 

andre gør det. Du aftvinger respekt, hvis du er en god ambassadør 

for partiet. Og du kan nemt afvæbne en blå hysterisk debattør, 

hvis du lader ham om at råbe, mens du skriver om politik. 

Likes skaber likes. Medvind skaber medvind. Kan du gå i alliance 

med andre røde debattører på Helles væg, andre DSU'ere eller 

røde politikere, er I flere i de samme kommentarfelter til at 

nuancere debatten, og de blå vil føle sig trængt. Husk at like alt, 

hvad du ser fra vores politikere. Det er gratis, men det bidrager 

alt sammen til, at de føler sig støttet, og de får et kæmpe rygstød 

til at kæmpe, når de kan se, at vi står bag dem. 

SIDE 14 DSU’eren September 2012 DSU’eren September 2012 SIDE 15

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) 

"Det er fagets interesser, ikke de partipolitiske, der skal varetages af fagbevægelsen," siger Dennis Kristensen i det kommende 

nummer af DSU'eren. Med de ord lægger han op til et opgør mellem den måde, vi plejer at tænke parti og fagforening 

som en enhed i Arbejderbevægelsen. Har han ret? Er Socialdemokraterne og Fagbevægelsen ved at gå endegyldigt 

hver til sit, eller er der stadig grund til at holde fast i samarbejdet? 27. august 

Martin Lethan Albrechtsen 27. august kl. 13:03 

Der er stor grund til at holde sammen mellem 

Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Socialdemokratiet 

blev skabt for at give fagbevægelsen 

en stemme i folketinget, og det er fortsat den 

vigtigste opgave for partiet. 

Mikkel Sønderup Bruhn 27. august kl. 17:44 

Jeg mener ikke at der skal sættes en streg i 

sandet mellem fagbevægelsen og det partipolitiske. 

Det er stadig en slags enhed, der må og skal 

hjælpe hinanden. 

Men det er klart at fagbevægelsen i dagligdagen 

bliver nød til at fokuserer på medlemmernes interesser 

og ikke kun på den valgte partipolitiske 

linje. Fagbevægelsen må og SKAL hjælpe dens 

medlemmer så de får det bedst muligt. Derfor er 

det også klart at man ser fagforeninger gå ud at 

kritisere en socialdemokratisk ledet regeringen 

for dens plan om halvering af dagpengeperioden. 

Da det jo rammer mange af deres medlemmer! 

Men sager som denne og andre uenigheder skal 

dog ikke sætte en streg mellem fagbevægelse 

og partipolitik, for det er vigtigt de er der, til at 

kæmpe for hinanden og de har stadig mange 

ting at kæmpe for i samlet flok! 

Frederik Nissen 27. august kl. 19.12 

Socialdemokratiet er i krise! Og det er derfor nu 

vi må bevare jordforbindelsen og ikke vælge den 

hurtige, nemme løsning. Der er dårlig kommunikation 

mellem politiker og vælger. Det skal vi i 

partiet tage til efterretning. Den løsning Dennis 

Kristensen er kommet med vil blot skade mere 

end den vil gavne. Fagbevægelsen er, og vil altid 

være, et talerør mellem parti og borger. 

Jeg enig i at der brug for nytænkning i vores politik. 

Vi skal bare ikke ødelægge partiets sjæl. 

Fagbevægelsen er vores hjerteblod! 

Peter Bøgh 8. september kl. 11:51 

Vores arbejde og fag er grundstenen til vores 

fagbevægelse. For sikre vores samfund skal vi 

sikre hinanden et arbejde. Et arbejde med værdighed, 

hvor løn er til at leve for og arbejdsforholdene 

ikke slår en ihjel på kort eller lang sigt. 

Løn og arbejdsforhold sikres af vores fagforeninger 

og arbejdspladserne sikres i fællesskab. 

Derfor hænger fag og parti uløseligt sammen. 

Tim Callesen 8. september kl. 14:07 

Det er vigtigt, at der fortsat er en forbindelse 

mellem parti og fagbevægelse. Vores udfordring 

er, at fortælle hvorfor. Fordi i fælleskab er 

arbejderne stærkest når vi står sammen. Vi er 

oppe i mod arbejdsgivere og deres organisationer 

som for længs har set fordelen i at stå sammen 

som opposition mod fagbevægelsen og deres 

medlemmer. 

Nanna Biener 8. september kl. 14:10 

Fagbevægelsen skal påvirke partiernes politik for 

at sikre at den enkelte lønmodtagers interesser. 

Politikkerne skal ikke lytte til nødlidende banker 

og varetage deres interesser, men til den enkelte 

lønmodtager! Derfor hænger fagbevægelse og 

politik sammen. 

• DSU’eren vil fremadrettet stille Voxpop-spørgsmål via 

DSU's Facebookside. De bedste bud bliver bragt i 

næstkommende udgave af magasinet. 

• Hvis du vil med i næste Voxpop, så sid klar ved tasterne, 

når vi stiller næste spørgsmål! 


DSU ER SOCIALDEMOKRATIETS LØFTESTANG 

Meningsmålingerne ligger stabilt under 

20 %. De Radikale og Enhedslisten ter 

sig tosset. Statskassen er tom, og arbejdsløsheden 

stiger. Her et år efter valget 

er situationen langt fra så rosenrød, 

som vi kunne have ønsket os. Helhedsbilledet 

i vores parti og bevægelse er væk. 

Fra fagbevægelsen over kooperationen 

til AOF sidder dygtige og engagerede 

partifolk med hver deres problemer og 

prøver på at få enderne til at mødes. Men 

sandheden er, at det kan de ikke, for det 

socialdemokratiske projekt fungerer ikke, 

når hele vores bevægelse ikke trækker 

på samme hammel. For den borger, som 

ikke længere stemmer på os som parti, 

er den samme lønmodtager, som har 

meldt medlemskabet af LO-fagforeningen 

fra til fordel for KRIFA. Det er den 

samme borger, som ikke længere føler 

sig inkluderet i vores samfundsprojekt og 

derfor stiller spørgsmålstegn ved styrken 

i fællesskabet. Og vi må ikke bilde os selv 

ind, som mange socialdemokrater abonnerer 

på, at vores problemer kun handler 

om dårlig kommunikation og en borgerlig 

presse. Vi er også nødt til at justere kursen 

og have en klar kant til de borgerlige. 

Men frem for at miste modet og gejsten, 

bør det kun motivere os til at kæmpe 


endnu hårdere for vores politiske mærkesager. 

For det er nu, at der mere end 

nogensinde før er brug for et stærkt DSU. 

Vi skal både i forhold til Socialdemokraterne 

og offentligheden vise, at det 

er socialdemokrater, som har de rigtige 

svar. Vi bliver nødt til at slå kræfterne 

sammen, parti og bevægelse, hvis vi skal 

have vendt udviklingen. 

Og derfor er det også hamrende vigtigt, 

at vi holder fast i, at der i regeringens 

første år er sket store forbedringer i 

forhold til de ti år under VKO. 

Fattigdomsydelserne og pointsystemet 

er afskaffet, den kriminelle lavalder er 

hævet, private sundhedsforsikringer 

bliver beskattet, beskæftigelsesfradraget 

er blevet fordoblet, der er sat ind 

mod social dumping, der er indført loft 

på 28 elever i gymnasieklasserne og ikke 

mindst har vi fået verdens mest ambitiøse 

energiaftale. Alt sammen gode 

socialdemokratiske aftryk, som trækker 

Danmark i den rigtige retning. 

Men DSU er heller ikke bare et heppekor. 

Både når det går godt, og når det går 

skidt, har vi en pligt til at råbe op, når vi 

mener, Socialdemokraterne er på vildspor. 

af Camilla Schwalbe, forbundsformand 

Vi skal turde sige det råt for usødet, når 

partiets prioriteringer er forkerte. Og her 

mener jeg faktisk, at der er grund til at 

råbe Socialdemokraterne op. 

Vi har alt for længe haft fokus på, hvordan 

vi skaber mere arbejdskraft i 2020. 

På baggrund af nogle ret tvivlsomme 

fremskrivninger om, hvordan situationen 

vil se ud i 2020, har vi nu gennemført 

reformer af både dagpenge, efterløn, 

folkepension, førtidspension, fleksjob og 

skat – og oven i det brugt lang tid på at 

diskutere, hvorvidt vi også skulle skrotte 

Store Bededag. 

Jeg tror, at langt de fleste er mere optaget 

af, at vi får gjort noget ved arbejdsløsheden 

i 2012. At vi får gjort noget ved det 

faktum, at 100.000 unge mangler et arbejde, 

at over 11.000 på erhvervsskolerne 

mangler en praktikplads, eller at op imod 

20.000 risikerer at falde ud af dagpengesystemet 

til nytår. Det er her, vi skal have 

klare svar og vise, at der er en afgrundsdyb 

forskel på os og de borgerlige. 

Det er altså bare med at komme ind i 

kampen. Vi skal ikke side med hænderne 

i skødet og vente på 2020. Det er i 2012, 

der skal kæmpes. 


På den mere ideologiske banehalvdel 

så skal svaret på Socialdemokratiets 

fremtid findes, som så mange gange før, 

i os selv. 

Vi må aldrig gennemføre et eneste 

politisk forslag, uden vi fortæller, hvorfor 

det er socialdemokratisk. Der skal være 

en klar rød fortælling, hvor vores værdier 

og vores tanker om fremtidens Danmark 

skinner igennem. Danskerne må aldrig 

kunne stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor 

gør de det her? 

Vi må aldrig tro, at Socialdemokratiets 

berettigelse hviler i fortiden og historiebøgerne. 

Vi skal altid udvikle vores parti 

og holdninger. Vi skal turde prioritere, 

hvem er det, vi arbejder for – eller mere 

præcist hvad er det, vi arbejder for. Hvilken 

frihed, hvilken lighed og hvilken solidaritet 

vil vi have i det 21. århundrede? 

Vi skal ikke være bange for vores egen 

skygge. Det er ligesom om, at vores tidligere 

storhedstid og frygten for at levere 

gør os tavse. Det klæder ikke os socialdemokrater. 

Vi skal gå forrest og vise 

retning, vi er Danmarks største tandhjul. 

Vi skal politisk være i offensiven. Vi 

placerer os al for ofte i en position, hvor 

vi skal forsvare os selv. Vi skal være ideologisk 

klare, og hver gang der er en borgerlig, 

der åbner munden, så skal vi sidde 

i struben på dem. Hver eneste gang, de 

begynder på deres liberale korstog, så 

skal der sidde en glubsk socialdemokrat 

eller DSU’er, som går til modangreb og 

udstiller, at deres verdenssyn kun vil gøre 

Danmark mere ulige og mere usikkert. 

Vi, som DSU’ere, skal stille det ideologiske 

sigtekorn skarpt og viser retning. 

Det er vores rolle. Som så mange gange 

før så er det i krisetid, at man skal skabe 

forandring og turde tage de store nødvendige 

skridt. 

Go’ kamp, venner! 


Interview af 


STÆRK KVINDE I SPIDSEN FOR DSU 

På DSU’s kongres i maj overtog 26-årige Camilla Schwalbe forbundsformandsstolen 

i DSU. Med baggrund i arbejderkommunen Tårnby føler hun for den socialdemokratiske 

identitet og de svages sag. 

Det har altid været en hjertesag for Camilla at tage stilling og stå ved sine holdninger. 

Siden hun i 2001 meldte sig ind i DSU, har hun kæmpet for den socialdemokratiske 

sag. 

”Mange af mine kammerater voksede op med forældre, der skulle vende hver en 

krone for at få smør på brødet. Det har helt klart rundet mine holdninger i en meget 

tidlig alder,” forklarer hun. Barndommen i arbejderkommunen Tårnby har uden tvivl 

givet Camilla perspektiv på, hvad det vil sige at mangle noget, som mange andre har. 

”Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor min kammerat Anders ikke havde de samme 

muligheder som mig. Han holdt ikke børnefødselsdag, han kom ikke på lejrskole, 

hans forældre drak for meget, og han var ofte overladt til sig selv. Det er faktisk ham, 

jeg tænker på, når folk spørger mig, hvorfor jeg er socialdemokrat,” fortæller hun. 

Camilla blev i foråret valgt som ny forbundsformand for DSU. Sammen med 

Alexander Grandt Petersen og Jakob Sørensen står hun nu i spidsen for Danmarks 

største ungdomsparti – og det forpligter. Hun håber, at de kan være med til at 

udvikle både DSU og partiets politik. 

”Det er helt afgørende, at DSU får konkrete politiske fingeraftryk på den politik, 

som regeringen gennemfører. Vi skal sparke dørene op til ministerkontorerne og 

byde ind med progressive svar på de udfordringer, vi står overfor. Det er en vigtig 

målsætning for mig,” siger hun. 

CAMILLA SCHWALBE 

• 26 år 

• Opvokset i Kastrup på Amager 

• Medlem af DSU Amager 

• Medlem af DSU siden 2001 

• Kommunalbestyrelsesmedlem, Tårnby Kommune 

• Medlem af Socialdemokraternes forretningsudvalg i Region Hovedstaden 

• Studerer til socialrådgiver 



Artikel af 

Mette Pabst 

Jonas Witt Hansen 

Der er gået et år siden terrorangrebet på Norge, der sendte chokbølger gennem 

hele verden. 77 personer mistede livet, heraf 69 unge, der var på politisk 

sommerlejr med AUF på øen Utøya. Næstformand for AUF, Åsmund 

Aukrust, er som mange andre stadig mærket af begivenhederne, men mener 

samtidig, at AUF er kommet styrket ud på den anden side. 

Over tusind AUF’ere sidder samlet på 

græsset på øen Utøya. På scenen står 

AUF’s formand Eskild Pedersen. Ved 

siden af ham vejrer et rødt flag. 

Det er søndag den 22. juli, og for mange 

af de tilstedeværende er det præcis et år 

siden, at de sidst satte deres ben på øen. 

Nu er de tilbage igen – et år efter at 69 af 

deres venner og kære blev skudt og dræbt 

for øjnene af dem. De er tilbage for at 

mindes terrorens ofre og for at generobre 

deres ø. 

På forreste række sidder Åsmund 

Aukrust, næstformand for AUF og en af 

de overlevende fra Utøya. To måneder 

tidligere var Åsmund i Danmark for at 

overvære DSU’ernes kongres i Horsens. 

Her havde han en klar forventning om, 

hvordan det ville blive at komme tilbage 

på øen: ”Det bliver en proces at besøge 

Utøya igen. Det er et klart mål, at vi skal 

tilbage, men det kommer til at tage tid og 

være gradvist. I år bliver der ikke nogen 

sommerlejr for AUF, men den 22. juli skal 

vi tilbage på Utøya – både for at mindes, 

for at hylde dem, som vi mistede, men 

også for at synge arbejdersange, disku- 

tere politik, spise vafler og ligge i solen.” 

For Åsmund og resten af AUF har det 

forgange år været svært at komme 

igennem, og selv om det føles som lang 

tid siden, at han sidst stod på øen, er 

minderne tæt på. 

”Det er klar, at hændelsen stadig præger 

os. Nu er vi midt i retssagen (17. maj, 

red.), så igen bliver vi mindet om, hvad 

vi var igennem for ganske kort tid siden. 

Heldigvis har vi hinanden, og det giver en 

enorm styrke for os at være sammen og 

snakke om det, der skete.” 

FÆLLESSKAB GØR STÆRK 

Han fortæller, at det stærke fællesskab 

i AUF er dér, hvor de fleste søger trøst. 

”Det var et angreb på AUF og på vores 

værdier, og vi ønsker at svare tilbage med 

netop vores værdier: sammenhold, solidaritet 

og tolerance. Samtidig er det klart, 

at vi også føler vrede, og det er vigtigt, at 

der er plads til at forbande det hele langt 

væk. Men hovedbudskabet er, at vi skal 

møde alt med demokrati og tolerance. 

Det er jo også det, som vi historisk i AUF 

og hos det norske folk har kæmpet for.” 

Efter terrorangrebet var mange af den 

mening, at Norge aldrig ville blive det 

samme. I dag er Åsmund ikke i tvivl om, 

at chokket har rykket nordmændene tættere 

på hinanden. ”Der er et sammenhold, 

man ikke har set i Norge før. Dagene efter 

angrebet samledes 15.000 mennesker 

sig foran AUF’s kontor og sang ”Barn av 

regnbuen” – en sang, der handler om racisme, 

og dér kunne man virkelig mærke 

sammenholdet. Det samme med 1. maj, 

hvor der kom langt flere end der plejer, 

og på den 17. maj, Norges nationaldag, 

var der ekstra mange, der følte sig berørt, 

fordi det pludselig var krystalklart, hvad vi 

fejrede, nemlig vores ret og frihed.” 

UNGDOMSPARTIERNE I FREMGANG 

Og støtten fra især de norske unge er 

ikke til at tage fejl af. AUF fået mange 

tusinde nye medlemmer, og tendensen 

ses hos alle ungdomspartierne i Norge. 

”Alle politiske organisationer har fået 

flere medlemmer – fra Fremskridtspartiet 

til Rød Ungdom. Ungdommen har taget 

kampen op i Norge, og det er sådan det 

skal være, for det er ungdommen, der er 

blevet angrebet. Vores afdelinger fortæller, 

at mødelokalerne er propfyldte til 

“Det var et angreb på AUF og 

på vores værdier, og vi ønsker 

at svare tilbage med netop 

vores værdier: sammenhold, 

solidaritet og tolerance” 

AUF's næstformand, Åsmund Aukrust på DSU's kongres i maj måned. Foto: Jonas Witt Hansen 

hvert eneste møde. Der er et endnu større 

ønske om at bedrive politik, fordi man har 

fået en påmindelse om, hvorfor man gør 

det. Vi kan ikke bare tage demokratiet for 

givet, selv ikke i Norge.” 

MOD TIL AT STÅ IMOD 

Selv om viljen til at drive politik er til 

stede, har det været svært i skyggen af 

den enorme mediebevågenhed efter 22. 

juli. ”AUF er en politisk organisation, hvor 

vi bl.a. kæmper for bedre folkeskoler og 

et bedre miljø, og det er der, vi skal have 

vores fokus. Det er klart, at lige nu er der 

fokus på det, der er sket, men vi skal have 

fokus tilbage på vores politik.” 

Åsmund Aukrust mener ikke, at AUF har 

ændret politik efter terrorangrebet på 

Utøya. Alligevel erkender han, at nogle 

ting har ændret sig. ”Vi står akkurat for 

det samme, men det er klart, at der er 

andre ting, der er blevet mere vigtige 

for os, som kampen mod racisme og 

kampen for vores socialdemokratiske 

værdier og ideologier,” fortæller Åsmund. 

Ligeledes er AUF’s internationale profil 

også blevet skærpet. ”Vi mistede mange 

AUF-medlemmer til terroren, ligesom 

andre politikere i verden har mistet livet i 

kampen for, hvad de tror på. Vi har i AUF 

fået en større forståelse for den internationale 

politik.” 

Selv om det har været hårdt, mener 

Åsmund, at AUF er kommet styrket ud på 

den anden side. ”Sammenholdet er stærkere 

end nogensinde før, og vi har fundet 

kræfterne til at kæmpe videre. Vi skal 

sørge for, at 22. juli aldrig gentager sig, og 

det kan vi kun ved at mobilisere os imod 

racismen og tage debatterne. I kampen 

mod fremmedfjendskhed må man have 

mod til at stå imod.” 

STØTTEN BETYDER ALT 

Angrebet på AUF sendte chokbølger 

gennem hele verden, og overalt blev der 

udvist støtte til nordmændene. DSU 

arrangerede bl.a. en mindehøjtidelighed 

foran den norske ambassade, hvor flere 

hundrede mødte op, og Åsmund er ikke 

i tvivl om, hvad støtten fra især de nordiske 

søsterorganisationer har betydet. 

”Det har betydet alt. Vi så på Facebook 

og TV, hvordan I mindedes ofrene både i 

København og på jeres sommerlejr. Jeg vil 

gerne sige tak for alle de støttebeskeder, 

der er tikket ind både på telefon og på 

Facebook. Det har betydet, at vi i AUF har 

kunnet mærke, at der er en hel verden 

derude, som støtter os, og allervigtigst, 

at vores nordiske venner i DSU og SSU 

(Sveriges Socialdemokratiska Ungdomsförbund) 

har været der for os. Vi er så 

tætte på hinanden som organisationer, 

og derfor tror jeg, at mange af Jer i DSU 

har følt, at det, der skete på Utøya, var 

et lige så stort angreb på Jer som på os i 

Norge.” 

Tilbage på Utøya takker Eskild Pedersen 

de tusind AUF’ere, der har været med til 

at markere etårsdagen på øen. Han beder 

alle rejse sig op og slutte dagen af med 

en fællessang. Tonerne fra omkvædet 

indhyller øen: ”Vi er AUF’ere, der er de fleste 

som vi træffer, tag og være lidt mere 

bevidst, vis de andre du er socialist.” 

Under smil og grin tager alle hinanden i 

hænderne og synger det sidste vers med 

kæden af hænder strakt højt over hovedet. 

AUF'erne har taget deres ø tilbage. 


I pinsen afviklede DSU sin 39. kongres. Omkring 300 delegerede, 

tilhørere og gæster var samlede på Søndermarksskolen i 

Horsens for at sige farvel til den gamle ledelse, goddag til den 

nye, og diskutere fremtidens DSU. 

Klædt i hvide t-shirts med Sydjyllands logo gik DSU Sydjylland 

samlet til DSU-kongres i Horsens. Med daværende distriktsformand 

Ditte Christensen fra DSU Aabenraa i front dannede 

Sydjylland fælles fodslag under hele kongressen. 

- Det er vigtigt for os sydjyder at demonstrere det gode, sydjyske 

sammenhold over for resten af DSU. Vi er et stærkt distrikt 

med klare holdninger til DSU’s politik - det hersker der vist ikke 

nogen tvivl om. Og så er det selvfølgelig også vigtigt for mig 

som distriktsformand, at jeg ved, hvor mange mandater jeg har 

bag mig, når jeg skal forhandle, fortæller Ditte Christensen. 

Holdningerne var da også grundigt definerede hjemmefra. Alle 

Sydjyllands delegerede var udstyrede med et holdningsskema, 

der opsummerede de vigtigste emner, som de havde diskuteret 

og taget stilling til på forhånd. En tendens, der gjaldt for de 

fleste afdelinger og distrikter. 

DE SYDJYSKE MÆRKESAGER 

DSU Sydjylland havde få, men markante udmeldinger på kongressen. 

Det afholdt dog ikke mange dygtige, uprøvede talere 

fra at markere sig undervejs. Særligt næstformandens vederlag 

blev en større diskussion, hvor Sydjylland stod i front. 

- Det er utrolig vigtigt for DSU, at vi får en næstformand, der 

kan dedikere sig til posten og arbejdet sammen med ledelsen og 

medarbejderne, lød det fra Ditte Christensen på talerstolen. 

Det blev da også vedtaget, at DSU’s næstformand fremover 

modtager et vederlag på linje med forbundsformanden og forbundssekretæren. 

Reportage af 


En anden stor debat for sydjyderne var DSU’s holdning til prostitution. 

Fire sydjyske afdelinger foreslog selv en øget forebyggende 

indsats frem for den kriminalisering, men kongressen 

stadfæstede i stedet DSU’s holdning – at vi går ind for en 

kriminalisering af sexkøb. 

HILSNER FRA MINISTRE OG INTERNATIONALE GÆSTER 

Mange prominente personligheder besøgte DSU’s kongres. 

Blandt andre beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og 

statsminister Helle Thorning-Schmidt kom ind i salen til lyden af 

store bifald. 

- I DSU klapper man altså ikke af en socialdemokratisk minister, 

før man har hørt, hvad hun har at sige, lød det først fra Mette 

Frederiksen, der ikke mente, at DSU skal følge og støtte Socialdemokratiet 

ukritisk. 

Også vores venner syd for grænsen, Junge Sozialisten in der SPD 

(JuSos), kiggede forbi kongressen. Afdelingsformand i Flensborg, 

Pascal Jensen, talte til kongressen via tolk. 

- Der er et paradigmeskift på vej i Europa. Det startede i Danmark. 

Så kom Frankrig. Næste år kommer Tyskland! sagde han. 

Den neoliberale bølge skal stoppes, understregede han med 

henvisning til det tyske forbundsdagsvalg i 2013. 

- Europa er andet og mere end bare euro. Vi må stå sammen 

i vores region, så vi kan stå stærkere i Europa, fastslog Pascal 

Jensen, der i samme omgang takkede DSU’s Jakob Esmann for 

sin store indsats i det grænseoverskridende samarbejde mellem 

JuSos og DSU. 

Kongressen havde også besøg af socialdemokratiske unge fra 

Palæstina, Egypten og Filippinerne. Alle holdt de storladne og 

inspirerende taler om det arabiske forår og de store forandringer, 

der sker i deres region, og alle takkede de DSU for sit engagement 

i det internationale solidariske samarbejde. 

Fanemarch 

DSU Sydjyllands Kian Soleiman, 

Ditte Christensen og Jakob Esmann, 

samt fynske Mads Madsen som har 

sneget sig på visit i den sydjyske lejr. 

Fotos: Jonas Witt Hansen 

GODDAG OG FARVEL 

Kongressen bød på mange takketaler og roser til DSU. Efter fire 

år som forbundsformand trådte Peter Hummelgaard Thomsen 

sammen med forbundssekretær Louise Juul Jensen tilbage og 

overlod pladsen til de nyvalgte Camilla Schwalbe, Alexander 

Grandt Petersen og Jakob Sørensen. 

Peter og Louises indsats blev beskrevet som ”fantastisk”, ”et 

forbillede” og ”inspirerende” for både de mange unge DSU’ere, 

men også de ældre generationer, blandt andre tidligere forbundsformand 

Jacob Bjerregaard, der gæstede kongresfesten 

søndag aften. 

Den tårevædede afsked viste tydeligt, at den nu afgåede ledelse 

skabte store resultater i DSU. I sidste nummer af DSU’eren skrev 

vi om deres bedrifter i forhold til fornyelsen og effektivisering af 

organisationen og en skarp politisk kant til både de borgerlige, 

finansfyrsterne og vores egne, røde venner. Samtidig efterlod 

Peter og Louise DSU med det højeste medlemstal i 10 år. 

Men hvor gode folk træder af, træder gode folk til, og med den 

nye ledelse er DSU klar til endnu fire år i førersædet for dansk 

ungdomspolitik. Også i Sydjylland er de glade for den nye ledelse 

og ser frem til samarbejdet. 

En kamplysten statsminister blev 

mødt velkommen af stående klapsalver. 

DSU’S NYE LEDELSE 

Den afgående ledelse 

fik deres velfortjente hyldest. 

Forbundsformand: Camilla Schwalbe, DSU Amager 

Forbundssekretær: Jakob Sørensen, DSU Aarhus 

Næstformand: Alexander Grandt Petersen, DSU KBH City 

FORRETNINGSUDVALGET 

VEST FOR STOREBÆLT 

Cecilie Bonderup Steffensen, DSU Viborg 

Christian Hede Hagelskjær, DSU Aalborg 

Lasse Quvang Rasmussen, DSU Aarhus 

Jakob Esmann, DSU Kolding 

Mads Madsen Henriksen, DSU Odense 

ØST FOR STOREBÆLT 

Emil Postelmans-Vasbo, DSU København Nord 

Mads Havskov Hansen, DSU Frederiksberg 

Bjarke Dahl Mogensen, DSU Hillerød 

Maja Dyrkjær, DSU København Nord 

Thomas Sjöberg Neergaard, DSU Roskilde 

SIDE 22 DSU’eren September 2012 DSU’eren September 2012 SIDE 23

Sommeren over har liberale politikere stået i kø for at forarge 

sig over 3F’s konflikt mod Restaurant Vejlegården. Medierne 

har i deres selvsving nærmest udnævnt restauratør Amin Skov 

Badrbeigi til vor tids frihedshelt. Desværre har dækningen af 

konflikten manglet en stor mængde substans om, hvad konflikten 

i bund og grund handler om. 

FAGLIG KAMP FOR RETTIGHEDER 

Før Amin Skov Badrbeigi overtog Restaurant Vejlegården, havde 

restauranten overenskomst med 3F, og køkkenpersonalet var også 

medlem af 3F. Da Amin Skov overtager restauranten, vælger han 

at opsige overenskomsten med 3F og tegne overenskomst med 

Kristelig Fagforening. Medlemmerne af 3F påstår, de bliver uberettiget 

fyret, og 3F har nu rejst krav om erstatning i Arbejdsretten. 

Ansættelsesforholdene, som medarbejderne på Restaurant 

Vejlegården blev præsenteret for, var markant ringere end deres 

tidligere ansættelsesforhold. En sammenligning viser, at Kristelig 

Fagforenings overenskomst er dårligere end 3F’s overenskomst på 

41 ud af 46 punkter. Blandt andet er mindstelønnen for en faglært 

tjener ca. 6.700 kr. lavere om måneden. Man er ikke garanteret to 

ugentlige fridage og risikerer en normal arbejdsuge på 45 timer. 

KAMP MOD SOCIAL DUMPING 

Ifølge Hovedaftalen, også kendt som arbejdsmarkedets grundlov, 

er 3F i sin gode ret til at etablere en konflikt for at forsvare sin 

overenskomst. Dermed forpligter de overenskomstdækkede virksomheder 

sig også til ikke at levere varer til virksomheder, hvor der 

er konflikt. Denne metode har været brugt i over 100 år og bruges 

med stor succes stadig. Der er derfor også adskillige konflikter mod 

forskellige virksomheder nu. 

Uden retten til blokade, ville der ikke være noget værn mod billig 

udenlandsk arbejdskraft. 

Arbejdsmarkedet har derfor en interesse i, at fagforeningerne har 


Artikel af 

Morten Mikkelsen 

ret til at sikre, at medarbejderne i de forskellige brancher følger de 

overenskomstbestemte mindstevilkår. Ellers ville virksomheder 

opnå en konkurrencefordel ved at konkurrere på lavere lønninger, 

og frygten for social dumping ville være overhængende. 

Forbyder man at lave konflikt mod en virksomhed, der i forvejen 

har overenskomst med en landsdækkende forening, vil det åbne 

for polske lønninger på det danske arbejdsmarked. Polske firmaer 

vil kunne arbejde i Danmark med polske overenskomster og være 

beskyttet mod, at danske fagforeninger kræver danske forhold for 

medarbejderne. 

FRIHED FOR ARBEJDSGIVERNE ELLER LØNMODTAGERNE? 

Det helt centrale i debatten om Restaurant Vejlegården er, hvem 

frihedsbegrebet dækker: Arbejdsgivere eller lønmodtagere? 

Inger Støjberg og Liberal Alliances frihedskamp gælder tilsyneladende 

kun arbejdsgiverne. Ved at give arbejdsgiverne den ultimative 

frihed til selv at vælge ansættelsesvilkår, fratages lønmodtagerne 

retten til at kræve ordentlige lønninger. Samtidig vil man 

fratage andre lønmodtagere retten til at starte sympatikonflikter 

og derved nægte at arbejde for den pågældende virksomhed. 

Lønmodtagernes basale rettighed til selv at bestemme, hvem man 

udbyder sin arbejdskraft til, er derfor på spil. Friheden er samtidig 

truet for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Bliver 

det ulovligt for fagforeningerne at forsvare sine overenskomster 

ved konflikter, vil alle overenskomstrettigheder være truet. Man 

kan frygte, at mange arbejdsgivere vil skifte sin overenskomst ud 

med en Kristelig overenskomst, som er markant ringere end de 

traditionelle fagforeningers overenskomster. Kampen for fagforeningernes 

rettigheder er en af vor generations vigtigste værdikampe. 

Vi må stå fast på, at rigtige fagforeninger ikke konkurrerer 

på billigere lønninger, men på bedre vilkår for deres medlemmer. 

Taber vi kampen, risikerer vi et af verdens mest uregulerede 

arbejdsmarkeder, hvor 100 års tilkæmpede rettigheder bliver udskiftet 

med chefens nåde. 

Det er en helt lovlig faglig konflikt, hvor 3F lægger pres på en 

virksomhed, der vil underbyde 3F-overenskomsten. 

Den type faglige konflikter har været dagligdag i mere end hundrede 

år. Indtil nu har arbejdsgiverne, fagbevægelsen og politikerne 

været enige om, at det er Arbejdsretten, der sætter grænser for de 

initiativer, som 3F kan iværksætte. 

Forpagteren på Vejlegården har valgt at bruge den kristelige discountoverenskomst, 

der er ringere end 3F’s på 41 ud af 46 punkter. 

DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER ER 

• Tjenernes mindsteløn er over 20 procent ringere. 

• Risiko for ugentlig normal arbejdstid på 45 

timer mod 37 timer i 3F-overenskomsten. 

• Hos 3F udbetales løn under sygdom efter otte ugers 

ansættelse, hos de kristelige først efter ni måneder. 

• Ingen krav på fridage mod to ugentlige fridage i 

3F-overenskomsten. 

• I praksis ingen overtidsbetaling hos de kristelige 

og kun symbolsk betaling for arbejde på helligdage. 

• Intet opsigelsesvarsel de første tre måneder hos 

de kristelige. 14 dage i 3F-overenskomsten. 

• Særlig lav ungdomsløn til 18-19 årige hos de 

kristelige. Voksenløn i 3F-overenskomsten. 

Hvis ikke de overenskomstbærende fagforeninger reagerer, når 

virksomheder vil slippe for den gældende overenskomst på området, 

så svigter de helt i kampen for ordentlige løn- og arbejdsvilkår. 

Og virksomheder, der overholder overenskomsten, bliver 

udsat for konkurrence på ulige vilkår, som de næppe kan klare, 

hvorefter 3F-medlemmer på disse virksomheder mister deres job. 

Der er tale om en virksomhedsleder, som fra dag ét har dikteret 

sine ansatte de nye, ringere løn- og arbejdsforhold, og han har 

presset et par 3F-medlemmer til at sige op. Der kører p.t. to 

faglige sager mod virksomheden. 

Læs mere på 3f.dk og facebook.com/3Fdanmark. 

VEJLEKONFLIKTEN – 

FORLØB FRA OVERTAGELSE 

Den absolut dominerende overenskomst i branchen er 

mellem arbejdsgiverorganisationen HORESTA og 3F. Det 

er fastslået i en dom fra Arbejdsretten. 

Vejlegården er en spiserestaurant, der ligger lige op og 

ned ad 3F-afdelingen i Vejle. 

Den tidligere restauratør havde indgået en tiltrædelseserklæring 

med 3F, der betød, at HORESTA-overenskomsten 

er gældende. 

Den nuværende forpagter overtog forpagtningen 

pr. 1. november 2011. Han meldte sig ind i KAF, der har 

overenskomst med Krifa. 

Alle ansatte blev – uden at være blevet spurgt – fra dag 1 

ansat med en kontrakt i henhold til overenskomsten 

mellem KAF og Krifa. Det betød radikalt forringede vilkår 

for de ansatte, blandt andre to fastansatte gastronomer, 

der var medlem af 3F. 

En af disse blev opsagt i løbet af november, altså efter 

mindre end en måned. Det kører som en faglig sag mellem 

3F og virksomheden i Arbejdsretten. 

Efter møde lokalt mellem 3F og virksomheden blev 

første konfliktvarsel afsendt 12. december på grund af 

den opsagte 3F-overenskomst. 

En nyansat kok, der er medlem af 3F, blev efter få dages ansættelse 

i begyndelsen af januar presset til selv at sige op. 

Afløseren, der også er medlem af 3F, blev tilsvarende presset 

til selv at sige op med fratrædelse i midten af marts. 

3F kører nu sagen for dette medlem, hvis ansættelseskontrakt 

dokumenterer meget ringe løn- og arbejdsforhold 

(ingen faggrænser, ingen øvre arbejdstid, ingen afspadsering 

– og bruttoløn på 23.000 kroner om måneden). 

3F afsendte anden konfliktvarsel 8. marts, så hovedkonflikten 

trådte i kraft 19. marts.Efterfølgende blev der 

sendt sympatikonfliktvarsler på en række områder. 

Der blev i slutningen af juni holdt nyt møde mellem 3F, 

KAF og virksomheden i et forsøg på finde en løsning 

Uden held.

Flere arbejdspladser, et mere smidigt indre marked, styr på 

finanssektoren og mere grøn energi. Socialdemokraternes 

EU-ordfører, Jens Joel, mener, at der har været mange gode socialdemokratiske 

fingeraftryk under det danske EU-formandskab. 

Men han erkender også, at det til tider har været op ad 

bakke at få sat en socialdemokratisk dagsorden i et Europa, 

som er domineret af borgerlige regeringer. 

Store forventninger mødte Helle Thorning-Schmidt, 

da Danmark 1. januar 2012 

overtog formandskabet for EU. Efter flere 

år, hvor især Tysklands borgerlige kansler 

Merkel har svinget dirigentstokken og 

krævet store velfærdsnedskæringer som 

svar på krisen, håbede mange, at den 

danske regering ville sætte en ny dagsorden 

med fokus på vækst og beskæftigelse 

som vejen ud af krisen. 

DSU meldte sig også på forud for EU-formandskabet, 

da vi på sidste års landsmøde 

vedtog et større oplæg med en række 

krav til, hvad den danske regering skulle 

kæmpe for under EU-formandskabet. 

Danmarks formandskab sluttede 30. juni, 

og nu er det så tid til at gøre status. 

FOKUS PÅ VÆKST OG BESKÆFTIGELSE 

Socialdemokraternes EU-ordfører, Jens 

Joel, er ikke i tvivl om, at det danske formandskab 

har gjort en forskel. Han fremhæver 

især, at der nu er kommet meget 

mere fokus på vækst og beskæftigelse 

som vej ud af den økonomiske krise. 

”Det var en særlig prioritet for os at sige, at 

vi køber præmissen om, at der skal være styr 

på finanserne. Vi skal have styr på butikken 

og have ryddet op i gælden. Vi var altså 

helt enige med ”strammerne”, der sagde, at 

finanspagten, der sætter grænser for hvor 

meget gæld et land må optage, er vigtig. For 

en socialdemokrat er det med økonomien 

kun det ene ben. Det andet ben handler om, 

hvordan vi skaber arbejdspladser,” siger den 

34-årige europaordfører og fortsætter: 


”Helle forsøgte på det første topmøde at 

diskutere, hvilke penge vi kunne fylde over 

i en vækstfond. Det var hele vejen igennem 

et spørgsmål om, hvordan vi kan skaffe 

arbejdspladser og samtidig gøre noget 

godt for miljøet. På netop spørgsmålet om 

jobskabelse var der uenighed, for de mange 

borgerlige regeringschefer i EU ville ikke 

være med til at lave en fælles europæisk 

kickstart, sådan som vi har gjort i Danmark.” 

Den danske regering blev beskyldt for 

at lægge sig alt for tæt op ad den tyske 

kansler Merkel og hendes sparepolitik. 

Mange, inklusiv DSU, har i løbet af foråret 

efterlyst, at Danmark i stedet lagde sig 

tæt op ad den franske præsidentkandidat 

Francois Hollande, som under den franske 

præsidentvalgkamp afviste Merkels sparekrav 

og i stedet krævede en vækstpakke. 

Men Jens Joel afviser, at der har været 

uoverensstemmelser mellem Danmark og 

den nyvalgte franske præsident: 

”I den danske presse blev det udlagt sådan, 

at enten holdt man med Merkel eller med 

Hollande, og Helle holdt med Merkel, og 

skulle hun nu holde med Hollande? Det 

er noget vrøvl. Pointen er, at det danske 

formandskab ville gå på to ben – både 

finanspagt og flere arbejdspladser. Man 

fik en god ven i Hollande. Vi flyttede ikke 

fokus efter hans valg, men vi fik mere held, 

fordi han har nogle ambitioner og noget 

power. Valget i Frankrig var ret afgørende 

for Europa, fordi det var et tungt lod i den 

vægtskål, der sagde, at vi skulle have nogle 

flere arbejdspladser,” forklarer Jens Joel. 

Artikel af 

Jakob Esmann 

Lars Wernblad Hansen 

I juni lykkedes det EU-landene at nå til 

enighed om en vækstpakke på knap 900 

millioner kroner, som blandt andet skal gå 

til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed i 

Sydeuropa. ”Det er et klart tegn på, at der 

er en vilje til at skabe nye job og vækst i 

EU”, sagde statsminister Helle Thorning- 

Schmidt ved den lejlighed. 

PATENTDOMSTOL OG 

LAVERE MOBILPRISER 

Det danske EU-formandskab har også 

forsøgt at sætte gang i væksten ved 

at styrke det indre marked. Derved kan 

virksomhederne lettere sælge deres varer 

på tværs af grænserne, og det skaber 

jobs. Det danske formandskab har især 

arbejdet for at få landet en aftale om en 

fælles, europæisk patentdomstol, som 

kan beskytte virksomheders patentrettigheder. 

Det vil ifølge Jens Joel være godt 

for dansk erhvervsliv, fordi de mange små 

og mellemstore virksomheder i Danmark 

ikke har råd til at håndhæve deres patentrettigheder 

i alle 27 EU-lande. 

”Lige siden jeg blev født, har man diskuteret, 

hvordan man kunne indrette 

en patentdomstol i EU. Og lige til det 

sidste skændtes de store lande om, hvor 

patentdomstolen skulle ligge. Det er jo ret 

utroligt, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien 

godt kan enes om at tvinge 

Grækenland til store nedskæringer, men 

ikke kan enes om, hvor en patentdomstol 

skal placeres.” 

I formandskabets sidste dage lykkedes 

Fotos: Kristian Emil Petersen 

det dog at blive enige om en model, hvor 

domstolen får hovedsæde i Paris og underafdelinger 

i London og München. 

Det indre marked handler også om at 

beskytte forbrugerne i EU. I løbet af det 

danske formandskab indførtes et loft 

for, hvor meget man som forbruger skal 

betale for at bruge mobildata i udlandet. 

I dag risikerer man at betale op mod 20 

kroner for en megabyte data, men fra 

2014 kommer et loft på 2 kroner pr. megabyte 

– altså en nedsættelse på 90 %! 

Så for alle dem, der har prøvet at komme 

hjem fra sommerferie med en enorm mobilregning, 

er der altså nu gode nyheder. 

BEDRE STYR PÅ FINANSSEKTOREN 

Den måske mest voldsomme debat i forbindelse 

med det danske EU-formandskab 

har været debatten om en skat på finansielle 

transaktioner, også kaldet en tobinskat. 

Den danske regering meldte allerede 

sidste år ud, at den ikke ville støtte et forslag 

fra EU-kommissionen om at indføre 

en mikroskat på handel med værdipapirer, 

og det udløste en voldsom debat, hvor 

også DSU ved flere lejligheder kritiserede 

regeringen for ikke at gøre nok for at tøjle 

finanssektoren. Men ifølge Jens Joel har EU 

faktisk vedtaget lovgivning, som er mere 

vidtgående end en finansskat: 

”Debatten om finansskatten har været 

med til at skygge for de resultater, vi 

faktisk har opnået. Vi har sådan set ikke 

haft noget ideologisk imod en skat på 

finansielle transaktioner, men det forslag, 

som Kommissionen fremlagde, hang ikke 

sammen, og mange lande var imod det. I 

stedet har vi fået vedtaget kapitalkravsdirektivet, 

som stiller krav om, at bankerne 

fremover skal være bedre polstret til 

at imødegå kriser, så skatteborgerne ikke 

igen skal træde til for at redde bankerne, 

hvis de taber penge på deres udlån.” 

Jens Joel fremhæver også, at det danske 

formandskab fik gennemført skrappere 

kontrol med de såkaldte derivater, som er 

finansielle produkter, der er konstrueret 

på basis af et underliggende produkt, 

for eksempel en aktie eller en obligation. 

Hidtil har spekulanterne haft næsten frit 

spil til at konstruere mystiske finansielle 

produkter, som ingen kan gennemskue. 

Endelig har EU også lovgivet om mere 

kontrol med ratingbureauerne, som vurderer 

risikoen ved at investere i forskellige 

finansielle produkter. 

”Spørger man eksperterne, for eksempel 

en som Sony Kapoor fra tænketanken 

Re-Define, så siger de samsstemmende, 

at skrappere kapitalkrav og bedre kontrol 

med derivathandlen er langt vigtigere 

end en skat på finansielle transaktioner, 

når det handler om at forebygge en ny 

finanskrise,” lyder det fra Jens Joel, som 

dermed afviser, at den manglende opbakning 

til finansskat var så markant, som 

blandt andet DSU har hævdet. 

ET GRØNT EUROPA 

Kort før sommer lykkedes det Danmark at 

få vedtaget energieffektiviseringsdirektivet. 

Det betyder, at EU frem mod 2020 skal 

reducere sit energiforbrug med 20 %. Det er 

ikke kun godt nyt for miljøet, men betyder 

samtidig, at der bliver skabt millioner af nye 

arbejdspladser. Eksempelvis inden for byggesektoren, 

hvor der i de kommende år vil 

blive investeret massivt i at renovere gamle 

bygninger, så de er bedre isoleret og derfor 

kan opvarmes med mindre energi. 

”Pointen er, at hvis man laver et energief- 

fektiviseringsdirektiv, så tvinger man en 

masse investeringer i gang, som svarer til en 

kickstart, fordi der skal renoveres og sælges 

flere varmepumper og så videre. Men resultatet 

er jo det samme,” afslutter Jens Joel. 

Hvad mener du om resultaterne af det danske 

EU-formandskab? Har Jens Joel ret i, at 

der er kommet mange socialdemokratiske 

aftryk, eller har regeringen ført borgerlig 

EU-politik? Deltag i debatten på mitDSU! 

På sidste års landsmøde vedtog DSU 

oplægget Europa fælles ud af krisen, med 

en række krav til det danske EU-formandskab. 

Nu er det tid til at gøre status – 

hvilke af DSU’s krav blev gennemført? 

DSU’S PRIORITETER 

TIL EU-FORMANDSKABET 

– Hvad blev gennemført? 

Bedre styr på økonomierne i de 

enkelte medlemslande 

Opsplitning af banker 

Skrappere kapitalkrav til bankerne 

Skat på finansielle transaktioner 

Fælles minimumsskat for virksomheder 

Bedre regulering af de internationale 

ratingbureauer 

Vækstpakke med fokus på grønne 

investeringer 

Europæisk pagt mod ungdomsarbejdsløsheden 

En europæisk 'Hovedaftale' og et 

europæisk ’flexicurity’ 

Revision af udstationeringsdirektivet 

for at undgå social dumping 

Bedre muligheder for 

udvekslingsophold 

Reform af landbrugsstøtten 

Reform af Schengen-samarbejdet 


Vestsahara – Afrikas sidste koloni 

af Alexander Blum Bertelsen, DSU Øresundskysten 

International solidaritet handler om 

at tale for demokratiske rettigheder. 

Overalt i verden krænkes disse, og DSU 

kæmper derfor en vigtig – og nogle 

gange ensom – kamp for global frihed. 

Et af brændpunkterne er det besatte 

Vestsahara, der siden den spanske kolonisering 

har været underlagt fremmede 

vagters vold. Derfor kalder man det den 

sidste koloni i Afrika. 

I 1991 skulle en fredsaftale ellers lægge låg 

på årtiers borger- og guerillakrig mellem 

marrokanske regeringsstyrker og vestsahrawianske 

frihedskæmpere. En folkeafstemning 

skulle sikre en deling af landet 

i fire zoner, og FN skulle sørge for, at et 

nyt og stabilt styre kunne få lov til at spire 

DSU HAR ANSAT FIRE NYE MEDARBEJDERE 


Trine Thomhav er ansat som organisationsmedarbejder. 

Hun skal blandt andet holde styr på 

medlemsoplysninger og være bindeled mellem 

landsforbundet og de lokale afdelinger. 

Changiz Vandchali er ansat som ny økonomimedarbejder. 

Han er ansvarlig for driften 

af DSU’s økonomi, og står blandt andet for at 

opkræve kontingenter og udbetale refusion. 

Niels Gyldenlund Mikkelsen er ansat som 

kampagnekonsulent øst for Storebælt. 

– desværre krakelerede det skrøbelige 

resultat, og i over 20 år har vestsahrawianerne 

været holdt i et jerngreb. 

Siden besættelsen har Marokko bygget 

en 2200 kilometer lang mur gennem Vestsahara, 

der deler territoriet i to. Muren, 

der er flankeret af de største minefelter 

i verden, forhindrer befolkningen i de 

besatte områder fra at komme i kontakt 

“Kampen for et frit 

Vestsahara er kampen 

for at slutte det 

sorte kapitel om 

vestens kolonitid. ” 

med flygtningelejrene i Algeriet. Imens 

ser Danmark stiltiende til på trods af, at 

hen ved 70 stater har anerkendt landets 

selvstændighed – vi har nemlig europæiske 

olie- og fiskeriinteresser i klemme. 

Da jeg for et år siden mødtes med en 

vestsahrawiansk minister, fortalte han, 

hvordan aktivisters menneskerettigheder 

bliver voldsomt knægtet af Marokkos militær. 

FN har ikke mandat til at beskytte 

civilbefolkningens rettigheder. De, der 

kæmper en legitim kamp for anerkendt 

frihed, bliver altså knækket af den 

Marokkanske besættelse – de får ingen 

uddannelse, ingen frihed, intet liv. 

DSU skal altid tale de svagestes sag – 

også når det kommer til den internationale 

solidaritet. Vi skal presse regeringen 

til at anerkende Vestsaharas selvstændighed; 

lægge pres på verdenssamfundet 

for at forhindre udnyttelse af f.eks. fiskekvoterne 

uden for kysten, og så skal vi 

bruge af Ulandsbistanden til at bekæmpe 

ungdomsarbejdsløshed og depression 

i Vestsahara. Danske bistandsmidler skal 

bla. bygge et universitet i Vestsahara, der 

kontrolleres af eksilregeringen, sådan at 

Marokko ikke bevidst kan holde de sahrawianske 

aktivister i analfabetisme. 

Kampen for et frit Vestsahara er kampen 

for at slutte det sorte kapitel om vestens 

kolonitid. DSU skal gøre alt for, at Danmark 

kan være begyndelsen på denne ende. 

Victoria Bonderup Steffensen er ansat som 

kampagnekonsulent vest for Storebælt. Begge 

konsulenter skal blandt at være med til at sikre, 

at DSU er massivt til stede med kampagner på 

ungdomsuddannelserne. 

Lars Wernblad Hansen fortsætter som politisk 

medarbejder, mens Rikke Dahl fortsætter som 

medarbejder for Frit Forum 

Du kan læse mere om DSU’s medarbejdere og 

finde kontaktoplysninger på 

http://dsu.net/om-dsu/medarbejdere 

Er LGBT-kampen vundet? 

af Johnni Maarup Andersen, DSU Hjørring 

23 år efter, at Danmark som det første 

land i verden indførte det registrerede 

partnerskab for homoseksuelle, er 

kirkelige vielser mellem to personer af 

samme køn ikke mere kriminelt. Kærligheden 

sejrede! Men for mig handler 

homovielser om mere end kærlighed. Det 

handler også om demokrati, solidaritet 

og hvordan vi ser og vil behandle vores 

medmennesker – uanset seksualitet. Det 

handler om, hvad vi som samfund prioriterer 

højest: Religion eller ligeværd? 

Derfor var den 7. juni en dag, hvor jeg var 

ekstra stolt over at stå under vores røde 

fane. Den dag blev der med vores socialdemokratisk 

ledede regering i spidsen 

som udgangspunkt sagt ja til ligeværd, da 

præster stadig kan nægte at vie homoseksuelle. 

Men jeg håber, at dette er et 

skridt mod helt at sige nej til diskrimination 

baseret på religion. For jeg mener ikke, 

at forskelsbehandling skal være legalt, 

hvis bare religionskortet hives frem. 

Men hvad nu, er seksuel ligestilling vundet 

med homo-vielser? Nej, der er stadig 

meget at arbejde for på LGBT-fronten. Her 

er et udpluk af, hvad der bør gøres: 

“Det er i min optik smartest 

og mest produktivt, hvis 

vores moderparti samler 

LGBT-arbejdet under én 

ordfører” 

1. Seksualundervisning i folkeskolen og 

gymnasiet, som obligatorisk indeholder 

LGBT: Det er afgørende, og det vil være, 

at unge homo-, biseksuelle og transkønnede, 

hvor mange af dem som teenagere 

er ekstra psykisk sårbare, støttes op om 

igennem seksualundervisningen. De skal 

møde åbenhed og få besvaret spørgsmålene, 

som de har om deres seksualitet. 

Men LGBT-information er også en 

god måde at give unge heteroseksuelle 

KONKURRENCE - SKRIV OG VIND! 

Reglerne er simple: Skriv et debatindlæg på mitDSU inden den 26. oktober. 

http://www.dsu.net/mit-dsu 

De tre bedste indlæg bliver kvitteret med to biografbilletter og trykkes 

derefter i næste udgave af DSU’eren. 

Dommerkomiteen består af DSU’erens redaktionsmedlemmer. 

Hvis du ikke kan huske dit login til mitDSU, kan du skrive en e-mail til 

Trine Thomhav på tt@dsu.net 

SÆT I GANG! 

forståelse for seksuelle minoriteter og 

nedbryde fordommene og stereotyper på. 

2. Socialdemokratisk LGBT-ordfører og en 

LGBT-afdeling under Ligestillingsafdelingen: 

Arbejdet for seksuelle minoriteters 

ligestilling er spredt over forskellige politiske 

områder: Undervisning, kultur, kirke, 

integration, sundhed, justits, ligestilling, 

Europa og udenrigs. Det er i min optik 

smartest og mest produktivt, hvis vores 

moderparti samler LGBT-arbejdet under 

én ordfører, hvilket står øverst på min 

personlige regnbuefarvede ønskeliste! 

Derudover er mit håb, at der under Ligestillingsafdelingen 

oprettes en afdeling 

som kun arbejder med og informerer om 

seksuelle minoriteter. For seksuel ligestilling 

handler om mere end homo-vielser! 

• DSU’eren modtager gerne debatindlæg. 

150 ord til små indlæg og 

350 ord til store indlæg. 

• Redaktionen forbeholder sig retten 

til at udvælge læserbreve og at 

korte ned på antallet af ord. 


EU-parlamentsvalgets stemmesluger 

Dan Jørgensen vil også 

i den kommende periode lade 

DSU’eren bringe uddrag af hans 

dagbog. 

Mandag d. 16. juli 

"Professor Jorgensen" 

Jeg bruger i denne sommer pausen fra EUparlamentet 

på at undervise amerikanske 

studerende på University of Seattle i 

miljøpolitik. Hver dag i den næste måned 

står jeg derfor foran tavlen og beretter 

om, hvilke miljøproblemer der findes, hvad 

de skyldes, hvad der kan gøres, og ikke 

mindst hvorfor der sker alt for lidt. 

I dag har jeg forelæst i forskellen på 

amerikansk og europæisk klimapolitik. 

Og der er stor forskel. Konklusionen var 

at det primært skyldes, at der er så store 

pengeinteresser i amerikansk politik. 

Torsdag d. 26. juli: 

"Studietur til Microsoft" 

I dag havde jeg mine studerende med på 

studietur til Microsofts hovedkvarter i 

Seattle. Det er en af verdens største virksomheder. 

Og heldigvis også en af dem, 

der gør meget for klimaet. 

Faktisk er de netop blevet CO2 neutrale. 

Dvs. at de på bundlinjen slet ikke udleder 

CO2. Udover en snak om miljø fik vi også 

en ”tour” rundt på det imponerende campus, 

hvor der arbejder 50.000 mennesker. 

Her er både restaurant, cykelhandler 

optiker, bank og andet til de mange medarbejdere. 

Sjovest tror jeg nok de studerende syntes 

det var at besøge det ”laboratorium”, hvor 

Microsoft tester alle produkter fra deres 

konkurrenter. Aldrig har jeg set så mange 

forskellige spillekonsoller, tv’er, iPads, 

smartphones osv. 

Søndag d. 4. august: 

"Hello - My name is Dan I’m 

from the Obama Campaign" 

I dag deltog jeg som frivillig i Obamas 

kampagne her i Seattle. Jeg var omkring 

hovedkvarteret, hvor alle de frivillige 

organiseres. Her så jeg hvor professionelt 

de går til værks med telefonbanker, detaljerede 

paner for ”dør-til-dør” kampag- 

ner osv. Senere var jeg selv på gaden og 

banke på døre. Det var en positiv og sjov 

oplevelse. Du kan se video om det på min 

facebook-profil. 

Torsdag d. 9. august 

"På besøg i Seattle Zoo" 

Som formand for Europa-Parlamentets 

dyrevelfærdsgruppe bruger jeg en del af 

min tid på at arbejde for bedre dyrevelfærd 

i EU. Et af de spørgsmål, jeg er gået 

ind i for nylig, er forholdene for de dyr, der 

lever i zoologiske haver. 

Jeg mener grundlæggende, at zoologiske 

haver er en god ide, fordi de giver mennesker 

en mulighed for at lære om og forstå 

dyr. Og fordi der i verdens zoologiske 

haver foregår en del vigtigt avlsarbejde af 

truede dyrearter. 

I forbindelse med mit ophold i USA 

besøgte jeg Seattle Zoo (Woodland Park 

Zoo), hvis direktør viste mig rundt i deres 

imponerende park. Seattle Zoo har et 

stærkt fokus på dyrevelfærd. Dyrene bor i 

imponerende store naturtro anlæg. Desuden 

arbejder de målrettet på at yngle 

en række forskellige udrydningstruede 

dyrearter. 


En billig 

fagforening 

koster dig kassen 

En billig 

fagforening 

koster dig kassen 

En tjener med 3F-overenskomst er garanteret 

En tjener med 3F-overenskomst er garanteret 

140,-i timeløn* 

140,-i timeløn* 

• 37 timer om ugen, derefter overtidsbetaling 

• 2 fridage hver uge 

• 37 timer om ugen, derefter overtidsbetaling 

• 2 fridage hver uge 

En tjener hos KRIFA er kun garanteret 

110,-i timen* 

• op til 45 timer om ugen uden overtidsbetaling 

• ingen regler om ugentlige fridage 

For en tjener er forskellen på 3F og Krifa 30 kroner 

i timen. Så meget mere giver 3F’s overenskomst. 

Læs om rigtige overenskomster på 3f.dk 

KRIFA 

En tjener hos KRIFA er kun garanteret 

110,-i timen* 

• op til 45 timer om ugen uden overtidsbetaling 

• ingen regler om ugentlige fridage 

For en tjener er forskellen på 3F og Krifa 30 kroner 

i timen. Så meget mere giver 3F’s overenskomst. 

Læs om rigtige overenskomster på 3f.dk 

*En tjener på fastløn under 3F-Horesta overenskomst *En tjener på fastløn under Krifa-KA overenskomst 

KRIFA 

*En tjener på fastløn under 3F-Horesta overenskomst *En tjener på fastløn under Krifa-KA overenskomst 

Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C 

Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880 

PPPostdanmark 

Magasinpost SMP 

Id nr.: 46219

DSUeren_2012-3-Socialdemokraterne_skal_videre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?