Et sandt menneske - Semikolon

Nekrolog
Hans Jørgen Thomsen (1950-2005) in memoriam
“Your days are numbered, so are mine”
Bob Dylan, Missisippi, 2001.
Allerede før semesteret for alvor var kommet i gang mistede Afdeling
for Idéhistorie på tragisk vis et af sine største aktiver – idéhistorikeren,
filosoffen og bulderbassen Hans Jørgen Thomsen. Thomsen, som han var
kendt blandt kolleger og studerende, havde allerede i foråret haft et alvorligt
hjertetilfælde og var just vendt tilbage på fuld kraft, da hjertet endnu engang
– og denne gang endeligt – sagde stop.
Et sandt menneske
Det var efter sigende ikke første gang, at Thomsen havde været tæt på den
ultimative grænse (og tematisk set kredsede Thomsens tænkning til stadighed
omkring denne grænse). I forbindelse med en psykisk lidelse, som flere gange
satte Thomsen i intim kontakt med den psykiatriske fornuft (en fornuft, som
han også, som et af sine akademiske forbilleder Foucault, forstod at analysere
med stor akkuratesse) havde han, har jeg forstået, således flere gange tangeret
en overskridelse af livets grænse. Om sin psykiske lidelse var Thomsen meget
åben. Ikke mindst, fordi han mente, at de fleste psykiske lidelser – udover de
rent biologiske forhold (han anerkendte fuldt ud medicineringens velsignelse
i sit eget tilfælde) – bundede i fundamentale træk ved den moderne væren i
verden
Livet på frihedens og dødens vilkår – eller kontingensens, som han også kaldte
det – var det, der lidenskabeligt optog Thomsen. Bl.a. i doktorafhandlingen Frihed
og kontingens (1988), der må stå som forfatterskabets absolutte hovedværk.
Dette hovedværk udkom i kølvandet på det, som Thomsen selv i sin sidste
bog – Sløk-monografien fra 2004 – kaldte ”Studenteroprørets og marxismens
historiske intermezzo”. Et intermezzo, hvorunder Thomsen i selskab med folk
som Hans-Jørgen Schanz, Lars-Henrik Schmidt og Jørgen Carlsen udgjorde den
hårde kerne i et forsøg på ”at rekonstruere den marxske teoris omfangslogiske
status”, som det med en lettere omskrivning af titlen på en af periodens mest
hardcore udgivelser hed. I årene efter afhandlingen var Thomsen særdeles
produktiv og udgav bl.a. det filosofiske essay Fornuft og endelighed (1990),
essaysamlingen Erfaringer til tiden (1993), Sygdommens genealogi (1995) og
romanen Skelsår (1997), der leverede en generationsportræt med selvbiografiske
S E M I K O L O N ;
tidsskrift for studier af idehistorie,
semiotik og filosofi.
af Paw Hedegaard Amdisen
[ 1 ]

S E M I K O L O N ;
Et sandt menneske
undertoner. I de efterfølgende år fulgte endnu en essaysamling – Det foreløbige
mirakel (2000) – en kort bog om Sartre (2001), som nok på mange måder var
Thomsens filosofiske idol, bogen Privacy – en filosofisk undersøgelse af det
private rum og endelig bogen om Sløk (2004), der skulle blive forfatterskabets
sidste værk (er anmeldt andetsteds i Semikolon). Sideløbende var Thomsen en
begavet, produktiv og velskrivende kronikskribent, der nærmest fast leverede
kronikker til aviser som Kristeligt Dagblad, Politiken og Information. Hertil må
påregnes alle de tidsskrifts- og antologiartikler m.v., som Thomsen også var
leveringsdygtig i. Manden havde med andre ord en imponerende arbejdsiver
og disciplin.
Men først og fremmest, så var Hans Jørgen Thomsen et sandt menneske,
der vil blive savnet af sine kolleger, men så sandelig også af den store gruppe
studerende, som i årenes løb har modtaget hans vejledning, har vekslet et
ord med Hans Jørgen på ”institutgangen” om vind og vejr eller hørt et af hans
utallige mini-foredrag om Dylans tekster ved en festlig lejlighed. Hans åbne,
nærmest barnlige ansigt var totalt afvæbnende og efterlod altid indtrykket af,
at her stod eller sad man overfor et menneske – et sandt menneske, ikke en
lektor i idéhistorie, en akademisk lejesvend. Dertil var sagen – dvs. faget – for
alvorligt. Personligt husker jeg Thomsen fra mange sammenhænge – mange
sjove, spændende og anderledes øjeblikke. Dem ville jeg meget nødigt have
været foruden, og jeg tror mange andre vil sige det samme.
Æret være dit minde, Hans Jørgen!
Andre mindeord:
Jens Viggo Nielsen: ”Dødens mening”, kronik i Politiken, tirsdag d. 22 februar,
2005.
Jens Viggo Nielsen: ”Modet til at være sig selv – på trods”, nekrolog i HumAvisen,
nr. 49, 2005.
Hans-Jørgen Schanz: ”Mindeord”, bl.a. Campus, nr. 2, 2005.
Desuden planlægges en særudgivelse om Hans Jørgen Thomsen.
[ 2 ]