Dansk Varefakta Nævn. Quizspillet: “Bagsiden tur-retur 2010” - IAA

iaa.dk

Dansk Varefakta Nævn. Quizspillet: “Bagsiden tur-retur 2010” - IAA

TBWA\

Dansk Varefakta Nævn. Quizspillet: “Bagsiden tur-retur 2010”


Baggrund

Dansk Varefakta Nævn ønskede i efteråret 2010 at lancere et undervisningsprojekt for at oplyse børn

i alderen 12-14 år på 6. klassetrin om varedeklarationer på fødevarer.

Varefakta er relevant og nyttig viden, men kan ærligt talt virke ret kedeligt – ikke mindst for

målgruppen. Opgaven lød derfor på at udvikle et quizspil i et underholdende format og på den måde

gøre informationen mere interessant.

Opdragsgiver

Dansk Varefakta Nævn.


Formål

De fleste børn ved, at hvidt brød er usundt, og rugbrød er sundere, og at mælk er sundere end

sodavand, men når man dykker ned i varedeklarationerne, begynder det at blive mere kompliceret.

Der er derfor generelt behov for at oplyse børn om, hvad fødevarerne indeholder.

Formålet var først og fremmest at give danske skolebørn og deres forældre en bedre forståelse af

varefakta og derved bedre forudsætninger for at vælge de rigtige fødevarer.


Målsætning

•At oplyse om varedeklarationer så skolebørn og forældre kan vælge fødevarer på et oplyst grundlag.

•At forme kampagnen som et undervisningsprojekt – et quizspil – til 6. klassetrin og derved gøre varefakta

mere interessant for målgruppen og deres forældre.

Kampagneperiode

November 2010-


Målgruppe

Børn i alderen 12-14 år på 6. klassetrin var den primære målgruppe –

forældrene en sekundær målgruppe.

Lærere på 6. klassetrin udgjorde også en målgruppe, da de skulle formidle

quizspillet til eleverne. Der var ikke afsat penge til markedsføring af spillet.


Kampagne- og kommunikationsstrategi

Ideen er at give børnene et onlinespil, der lærer dem at læse og forstå

varedeklarationer på en sjov, involverende og inspirerende måde.

Mange børn vil gerne bruge computeren, chatte med hinanden på internettet, lære

nyt, spille onlinespil og dele oplevelser med hinanden. Og egentligt er der jo ikke

noget nyt i, at børn godt kan li' at spille spil. Sådan har det altid været. Derfor kan

online læringsspil være et særdeles godt redskab til at motivere børnene til at lære

nyt – og hjælpe dem med at fokusere og skærpe deres opmærksomhed omkring et

hvilket som helst fagligt emne.


Kreativt koncept

Konceptet bag spillet ”Bagsiden tur-retur” er at sende spilleren ud på en

dannelsesrejse i et visuelt stærkt og fantasifuldt univers. For at komme

sikkert hjem igen skal spilleren igennem en række udfordrende og spændende,

til tider surrealistiske, verdener, der har temaer baseret på fakta

omkring fødevarer og deres deklarationer.


Kampagnens indhold – ”Bagsiden tur-retur

Spillet går ud på at overvinde udfordringerne på Fedtplaneten og de øvrige fire planeter

og score flest mulige points. Man bliver belønnet både for at kunne svare på

spørgsmålene og for at løse spiludfordringer rigtigt og hurtigt undervejs. Dermed

kombineres viden om varedeklarationer med de spilfærdigheder, som mange børn har.

Man kan selv prøve spillet her: www.bagsidenturretur.dk


Budget

Det samlede budget for kampagnen – herunder udvikling af spillet og en poster – var: 604.000 kr.

Der var ikke afsat penge til markedsføring af spillet.


Effektmåling

Mere end 7000 børn spillede spillet, hvilket svarer til omkring 300 skoleklasser.

Prisen pr. unik bruger har været ca. 85 kr.


Spillets startside


High score – social media


Fabrikken. Bane 3


Fedt planeten. Bane 1


Concept art og design

More magazines by this user
Similar magazines