Læs det flotte årsskrift her! - Fredericia Gymnasium

fredericia.gym.dk

Læs det flotte årsskrift her! - Fredericia Gymnasium

Fredericia Gymnasium

Nørrebrogade 88

7000 Fredericia

Telefon 75 92 06 88

Fax 75 93 00 92

Lærerværelse: 76 20 83 22

adm@fredericia-gym.dk

(Den enkelte lærers e-mail-adresse

findes på skolens hjemmeside)

www.fredericia-gym.dk

Tryk og design: ProPrint • Navervej 8 • 7000 Fredericia • Tel. 75 934 950 • Fax: 75 945 956 • info@pro-print.dk

ProPrint . Tlf. +45 75 93 49 50 . info@pro-print.dk . www.pro-print.dk

Fredericia Gymnasium

Årsskrift 2012


edaktion

Maria Petersen

(mp@fredericia-gym.dk)

Kenneth Lynn-Pedersen

(kl@fredericia-gym.dk)

Ulrik Hofman Bøegh

(boe@fredericia-gym.dk)

Tryk og design: ProPrint • Navervej 8 • 7000 Fredericia • Tel. 75 934 950 • Fax: 75 945 956 • info@pro-print.dk


Et år præget af et usædvanligt

højt aktivitetsniveau

Mediehjulet drejer – finanskrise, truende

statsbankerot i Grækenland, overenskomst

med reallønsfald i Danmark,

trepartsforhandlinger, skattereform,

ungdomsarbejdsløshed, manglende

praktikpladser...

Krisen betyder noget for os alle, ikke

mindst for de unge. Rundt om i hele

Europa er ungdomsarbejdsløsheden

stigende. De unge har altid været og er

fortsat en udsat gruppe i krisetider. De er

jo på vej ind i uddannelsessystemet og

ud på et arbejdsmarked, som de endnu

ikke kender, og som de møder med begrænsede

erfaringer. Derfor er de ekstra

sårbare.

For en række af de unge betyder det

det personlige plan en rådvildhed og en

personlig usikkerhed. En del af dem stiller

i dag fundamentale spørgsmål som:

”Hvor er der plads til mig?”, ”Er der nogle,

der har brug for mig?”

Mange instanser, mange uddannelsesinstitutioner

forener i disse år kræfterne

for at sikre, at de unge får en uddannelse

og på den måde sikres de bedste betingelser

for en personlig udvikling og et

kommende arbejdsliv. Det går den rigtige

vej, men der er stadig meget langt

til at opfylde målsætningen, at 95 % af

samtlige unge får en ungdomsuddannelse.

Meget tyder på, at der er behov for at

finde frem til nye uddannelsestilbud for

at sikre, at vi får de sidste med.

Krisen sætter også sine spor på Fredericia

Gymnasium. Der er for mig ingen

tvivl om, at den stærkt forøgede tilgang

til FG de seneste år også bør ses som

en reaktion på den usikkerhed og rådvildhed,

der hersker blandt nogle unge

og deres forældre. Tilbuddet om en

gymnasieuddannelse eller en hf-uddannelse

fremstår her som det sikre valg. I

august 2011 optog FG 400 unge i 1.g og

1.hf. En hel ungdomsårgang i Fredericia

Kommune er på ca. 650 unge! Det nærmer

sig 60 %, når der tages højde for,

at der også kommer nogle få elever fra

Vestfyn og fra Børkop.

I februar 2007 var der 613 elever på FG

– efter sommerferien i 2012 er vi knap

1000 elever.

Krisen har været medvirkende til en

vækst på FG – i elever, i ansatte, i nye

bygninger etc. Men de mange nye ele-

ver giver også anledning til, at vi som

skole grundigt må overveje, hvorledes

vi takler denne vækst. Fortsætter vi derudad

som altid: solid faglighed, gode

resultater og fortsat udvikling af de gode

sociale fællesskaber? Svaret må være

et klart ja, men også med en tilføjelse

om, at det ikke gør det alene. Det er helt

afgørende, at vi også sætter en ny udviklingsdagsorden,

der tager højde for,

at en ny stor gruppe unge er på vej ind i

de gymnasiale uddannelser.

Det forgangne skoleår er et godt eksempel

på, at vi søger at gå på to ben.

Fredericia Gymnasium har i mange år

haft som mål at være det gode og attraktive

lærested, hvor eleverne gennem

en udfordrende og udbytterig undervisning

sikres både viden og studiekompetence

samtidig med, at vi gør meget ud

af at sikre et godt socialt fællesskab. Det

er det ene ben!

I forhold til det faglige, den udbytterige

undervisning, har vi i 2011/12 haft et

særligt fokus på det skriftlige arbejde.

For eleverne fylder det skriftlige arbejde

uhyre meget. Mange sene aftener tages

i brug, nogle gange nattetimerne med,

for at færdiggøre morgendagens afleveringer.

Også de mange store opgaver

og projekter er en stor udfordring. Den

nye ”Skrivemetro” tjener her som en

hjælp for både elever og lærere. Der er

generelt mange positive tilbagemeldinger,

og der er stor interesse for projektet

rundt i landet.

Skoleåret 2011-12 har også været karakteristisk

ved, at der er afviklet mange

faglige projekter med de videregående

uddannelser – med SDU, med profes-

sionshøjskolerne og med Erhvervsakademi

Lillebælt.

Et andet fokus er det gode sociale fællesskab.

Skoleåret har været præget af

mange sociale aktiviteter, ofte på tværs

af årgange og uddannelse. Nævnes

skal bl.a. den stort opsatte musical

med 130 medvirkende og 2000 tilskuere,

afviklingen af en demokratidag,

hvor eleverne bl.a. besluttede, at de

ville arrangere en stor FG musikfestival,

en stigende opbakning til lektiecaféen

(Maieuteket), ”Fed Sved” to gange om

ugen, en række store sportsturneringer

etc. Både elever og ansatte har ydet en

stor indsats.

Det er meget karakteristisk, at skoleåret

2011-12 er året, hvor skolen reelt er taget

i brug om eftermiddagen. Der er ofte

elever på skolen både kl.17.00 og om

aftenen.

Det andet ben er udviklingsdagsordenen.

Centralt i skoleåret 2011-12 har

stået en udviklingsdagsorden, der især

har haft fokus på, at vi i dag er en skole,

der rekrutterer meget bredt. Vi har derfor

i det forgangne år arbejdet meget

målrettet med fastholdelse og fravær.

Udgangspunktet har her været, at det

bedste argument for at fastholde unge i

uddannelsen er, at undervisningen er så

spændende og afvekslende, at de ikke

vil undvære den. 4-5 store projekter er

fortsat under udvikling.

Mange lærere har gennem året arbejdet

med pædagogisk IT. Målet er bl.a. her

at få nogle af de nye elevgrupper i tale,

når der arbejdes med pod- og vodcast i

sprogundervisningen, med programmet

Garage Band i musikundervisningen,

med nye typer sprogprogrammer etc.

Et andet projekt har været et lærerprojekt,

hvor kolleger i tremandsgrupper

superviserer efter at have overværet en

kollegas undervisning. Der har været et

helt særligt fokus på den anerkendende

klasserumsledelse.

Hertil kommer et projekt om Cooperative

Learning, en særlig måde at aktivere de

unge i undervisningen, samt et projekt,

der skal give de unge, der har vanskeligt

ved de store opgaver, en bedre og

mere præcis vejledning, når de store

opgaver skal skrives.

Hele denne udviklingsdagsorden, der

har været støttet af Region Syddanmark,

vil også stå centralt de kommende år,

og løbende vil de to udviklingsspor – de

to ben – gensidigt inspirere hinanden.

Et skoleår er gået – på to ben. Det har

været et år præget af et usædvanligt

højt aktivitetsniveau – både fagligt og

socialt. Der har været plads til både fordybelsen

og alt det sjove. Tak til alle for

indsatsen.

Poul Erik Madsen, Rektor


4

Leder ..................................................... 2

Indhold .................................................. 4

Skoleåret, der gik .................................. 6

Spectacular Spectacular ....................... 10

Næste station: FG ................................. 12

indhold

Kunsten skal ses på FG! ........................ 14

En aften alene på FG ............................. 16

Med 2.M på turné .................................. 17

Noget om udveksling ............................ 18

Impressions of Denmark ....................... 19

At dirigere med nøgler ........................... 20

Kun for en kortere årrække ................... 21

Er der en tyskerklub på FG? .................. 23

FG Musikfestival 2012 ........................... 24

Skolebesøg i Libanon ............................ 27


Et pueris palmae

Samarbejde mellem FG og Erhvervs-

akademi Lillebælt .................................. 29

Katastrofer - Årsager og konsekvenser 31

Mit Fredericia ......................................... 32

Bygningerne under forandring............... 34

Fredericia Gymnasiums Venner ............. 35

5


6

skoleåret, der Gik

Tidens forløb på en skole er på en

gang cyklisk og lineær. På den ene

side sker det samme hvert år: Nye

elever kommer til. Undervisningen

kværner frem mod målet. Karaktererne

bliver givet. Ferierne og helligdagene

kommer med samme uafvendelighed

– og modtages med samme

glæde – som altid. Eksamen oprinder

med glæder og skuffelser, men ender

altid med lettelse, når den er overstået.

Og til sidst sættes de hvide

huer på afgangseleverne, inden de

sendes ud i verden som forhåbentligt

studieegnede, dannede, engagerede

og humørfyldte unge. Den samme

trummerum: Der sås og høstes, rundt

og rundt igen, og skolen tager en tur

mere – den cykliske tid.

På den anden side er tiden på en

skole lineær og præget af udvikling

og det unikke ved netop denne tid,

denne årgang, disse elever og dette

års begivenheder: Det er forskellige

mennesker, der oplever skolen fra år

til år. Omgivelserne ændrer sig, og på

skolen foregår hvert år en masse ting,

som aldrig er foregået før. Skolen forandres,

er ikke til at kende igen, udviklingen

kværner – den lineære tid.

I skoleåret 2011-12 er alt det sædvanlige

sket, men alligevel har intet været

som før.

15. august var det første skoledag

for ca. 400 elever på Fredericia Gymnasium.

Det er det højeste antal nogensinde.

Næsten 90 nye hf’ere og

ca. 310 nye stx’ere blev modtaget af

de gamle elever til den traditionsrige

og venligt drillende modtagelse med

forhindringsbane, fest, underholdning

samt håndtryk og velkomst fra rektor.

De mange elever er også grunden til,

at Fredericia Gymnasium bygningsmæssigt

udvider i disse år. I august

blev spaden sat i jorden til en renovering

og udvidelse af idrætsfaciliteterne.

I september var der folketingsvalg,

og små 10.000 mennesker kom til

Fredericia Gymnasium for at sætte

deres kryds. Det var en festlig dag for

demokratiet, som også blev markeret

både i og uden for undervisningen

med særlige forløb, vælgermøder

osv. I september blev der også tid til

noget helt andet end politik, da der

for alle 1.g’ere var Street Art-dag: ”En

strikket træstamme, tegneserieøjne

på toilettet, et hul i loftet repareret

med Lego og en have på parkeringspladsen

var bare nogle af de sjove

Street Art-værker, skolens elever og

lærere kunne møde i september, da

billedkunstundervisningen rykkede

ud af lokale A18 og invaderede gymnasiet

og byen med små kunstneriske

oplevelser og overraskelser”, som der

stod på skolens hjemmeside.

I oktober var der plads til undervisningens

trygge kværnen. Udover en

række udlandsekskursioner, en ef-


i skoleåret 2011-12 er alt det sædvanlige

sket, men alligevel har intet været som før

terårsferie, og at Fredericia Gymnasiums

elevproducerede Post-it-kunst

landede i den kulturradikale Politiken,

så blev der bare gået solidt i skole –

og det er jo godt.

November bød på Operation Dagsværk,

hvor Fredericia Gymnasiums

elever gav en arbejdsdag til Peru og

igen i år kom ud med et flot resultat.

Lidt senere på måneden var der det

årlige skolebal, hvor hovedattraktionen

var de gallaklædte afgangselevers

lancieropvisning i den nyrenoverede

hal. Det er altid en flot oplevelse

at deltage i byens største fest.

I december glædede vi os ud over

det almindelige juleri dagligt over

morgennissernes oplagte show i kantinen.

December bød også på et 25

års jubilæum for skolens udveksling

med gymnasier fra den tyske by Herford.

Over 800 danske og tyske elever

har gennem årene besøgt hinandens

7


8

skoler og byer og knyttet venskaber.

Det er et samarbejde, vi er stolte af.

Det var i januar, at det ikke længere

kunne skjules, at noget særligt var

under opsejling. Skolen svingede

og dansede af alle mulige former for

kreativitet – noget ’spectacular’ var på

trapperne…

Spectacular blev netop februar, som

blev skudt i gang af en fejende flot

musical med deltagelse af ca. 150

af skolens elever. Over tre aftener og

en generalprøve oplevede flere end

2000 mennesker musicalen ’Spectacular,

Spectacular’, der havde den

parisiske natklub Moulin Rouge som

omdrejningspunkt for handlingen.

Succesen var enorm, og ordene fra

de lokale aviser siger vist det hele –

i det her tilfælde Fredericia Dagblad:

Fredericia Gymnasiums udgave er

intet mindre end imponerende. Ram-

merne er storslåede. […] Kostumerne

er virkelighedstro, koreografien i sangene

sidder lige i øjet, og så er der

skuespillerne. De har øvet i ca. tre

måneder. Vidste man ikke bedre, så

kunne det sagtens have været professionelle

skuespillere.”

Som det hedder i bekendtgørelserne

for såvel stx som hf, så gælder det,

at “skolekulturen som helhed skal forberede

eleverne til medbestemmelse,

medansvar, rettigheder og pligter i

et samfund med frihed og folkestyre.

Undervisningen og hele skolens dagligliv

må derfor bygge på åndsfrihed,

ligeværd og demokrati”. Som et supplement

til den daglige demokratiske

dannelse blev der for alle FG-elever

sat ekstra fokus på forskellige aspekter

af fænomenet demokrati på demokratidagen

den 6. marts 2012. Det var

en flot dag, hvor skolen sprudlede af

debat og oplæg om demokrati. Marts

er også måneden, der omfatter rejseugen,

hvor FG havde repræsentanter

i lande som Tyskland, Spanien,

Grækenland, USA, Belgien og Italien.

Alle nåede heldigvis hjem, inden skolen

markerede rektors 60 års fødselsdag

sidst på måneden.

I april indviede skolen sine nye idrætsfaciliteter.

Nogle dele af nybyggeriet

var taget i brug allerede, men med ny

springgrav, nyt fitnesslokale, renoverede

omklædningsfaciliteter samt en

ny multihal med plads til både idræt,

drama og arrangementer er FG godt

rustet til sved på panden og kultur

mange år fremover. Dette var første

etape i en periode med meget byggeri,

for mens indvielsen af idræt stod

på, larmede byggemaskinerne i naturvidenskabsfløjen,

som renoveres

og udbygges, ligesom de første streger

var blevet slået til en udvidelse af

skolen for enden af C-fløjen. På alle

måder er FG blevet en stor skole, hvor

der efter sommerferien 2012 vil være

mere end 1000 elever i vores inspirerende

flotte rammer.

I skrivende stund er det maj. Maj

måned begyndte med en udløber af

demokratidagen i marts. Eleverne besluttede

på denne dag, at Fredericia

Gymnasium skulle have sin egen musikfestival

– og det skal jeg love for,

at vi fik. Efter ca. to måneders intens

planlægning med op mod 14.000

facebookbrugere, der fulgte begivenheden,

mundede det ud i en flot festival

på eftermiddagen og aftenen før

store bededag i høj solskin på plænen

bag hallen. Lokale bands sammen

med vinderne af P3’s talentpris, Ulige

Numre, gjorde festivalen til en kunstnerisk

og social begivenhed. I morgen

fejrer afgangsklasserne sidste

skoledag og kommer udklædte som

en markering af, at skolen ikke længere

for dem er den samme, som den

har været. Det er en skole, de er ved

at sige farvel til. Inden de helt forlader

os, har vi dog en række regnskaber at

gøre op ved de grønne borde, huerne

skal sættes på hovederne, og til sidst

skal vognene med hujende studenter

køre Fredericia tynd.

Langt størstedelen af gymnasiets begivenheder

foregår i timerne og i det

daglige skolearbejde. I dette overblik

har fokus været et andet: et hurtigt og

subjektivt tilfældigt gennemløb af skoleåret

2011-12. En masse begivenheder

er glemt. Begivenheder, som har

betydet meget for enkeltelever eller

klasser. Men en ting er sikker: Næste

skoleår bliver lige så trivielt unik og

kværnende diskontinuert som dette.

Vi glæder os allerede!

Niels Hjølund, vicerektor

9


10

spectacular spectacular

… var titlen på årets musicalperformance

Fredericia Gymnasium. Det

var en bittersød kærlighedshistorie

med en slutning, der på den ene side

var ganske ulykkelig og på den anden

side viste, at en tragisk skæbne også

kan være begyndelsen på noget nyt.

Som princippet omkring musicalopsætninger

på gymnasiet foreskriver,

lå der et kæmpe arbejde fra både elever

og lærere bag forestillingen. Men

det kom imidlertid mest fra elevernes

side, for på opførelsesaftnerne var

målet fra lærernes side, at de udelukkende

ville sidde nede bagved og se

på. Det er et elevprojekt, ikke et lærerprojekt,

og de involverede elever tog

i høj grad ansvaret for, at det blev så

fin en forestilling, at mange kom igen

flere gange. Musik, dans, skuespil,

sminke, kostumer, lys og PR – alle

grupper var stort set selvkørende,

og oveni at de involverede lærere var

særdeles stolte af deres poder, var

de elever, der var inde at se det som

publikum, i endnu højere grad stolte

af deres klassekammerater. Jeg mødte

Mia fra 3.f, der stolt udbrød: ”Hold

kæft, jeg tudede til sidst, og jeg kommer

igen i morgen og ser det – og så

skal jeg have dvd’en, så alle, der ikke

har været inde at se det, kan få det

tværet ind, at de virkelig er gået glip

af noget…(snøft)”.

Selve forestillingen tog udgangspunkt

i et glædeshus i et miljø, der var inspireret

af århundredeskiftets Paris,

med stikord som Toulouse Lautrec,

Moulin Rouge og tidens ånd. Det var

et ønske, at publikum skulle have en

helhedsoplevelse, og derfor var også

B-fløjen, som fungerede som entré til

hallen, pyntet fint op med rød dæmpet

belysning, bar og letlevende damer,

der bød sig til hele vejen ned

igennem fløjen. Statisterne, der spillede

letlevende damer, var så gode

til det, at en kollega, der havde taget

sin 9-årige søn og dennes kammerat

med, efter at have gået den meget

spændende tur ned mellem alle damerne,

oplevede at få spørgsmålet:

”Mor, mor, mor – må vi godt tage en

tur mere?” fra to storgrinende ungersvende.

”og en sand fornøjelse

Skuespillet var i top, dansen var effektfuld,

lyden var i vinkel, musikken var i særklasse

og alt det uden for scenen, som publikum

ikke opdager, spillede som en akkordeon

på Montmartre…

Det var en sand fornøjelse.

Claus Hjørringgaard

11


næste station: FG

12 13

Jeg kom en dag for skade at fortælle

en af min søns klassekammeraters

mor, at det ikke er sikkert, at hendes

barnepige, der går i 3.g, skal til skriftlig

eksamen i dansk. Det var en meget

chokeret mor, der efterfølgende

reflekterede over tidernes generelle

forfald og niveausænkning i uddannelsessektoren.

For når ikke engang

den danske stil er hellig, hvad er så?

Pointen er imidlertid en anden, og det

faglige mål er større. Naturligvis vil vi

stadig gerne lære elever og kursister i

stx og hf at skrive, men de skal i højere

grad lære at skrive i alle deres fag.

Derfor er elevtiden (den tid, eleverne

får til at skrive derhjemme) fra ministeriel

side blevet fordelt mere ligeligt på

flere fag – og danskfagets skriftlighed

er dermed i højere grad kommet på

linje med de andre fags skriftlige dimension.

Det giver god mening, at eleverne

skal lære at skrive i de fag, hvor de

rent konkret skal bruge skriftligheden.

Alle ligheder til trods, skriver man ret

beset ikke helt på samme måde, når

man skal forklare et matematisk bevis,

som når man skal analysere en engelsk

tekst. Det at kunne skrive godt

er også at kunne skrive ind i en given

kontekst.

Det største indhold i det skriftlige arbejde

er altså – som det altid har været

– fagligt, men der er også elementer

af skriveudviklingen, der går på

tværs af fag: at blive bedre til at skrive

i afsnit og danne en rød tråd, at lave

henvisninger og litteraturliste osv. Det

er eksempelvis ikke hensigtsmæssigt,

at vi i alle fag forsøger at lære eleverne

eller kursisterne det samme, med

små variationer, hver gang de skal

skrive en større opgave. Det kræver

samarbejde fra lærernes side og fornemmelse

for kontinuitet hos alle.

For om muligt at reducere kompleksiteten

for såvel elever/kursister som

lærere har vi på Fredericia Gymnasium

udviklet en skrivemetro som et

sted, hvor trådene for skriftligheden

samles. Målet er, at kontinuiteten i det

faglige og overfaglige arbejde med

skriftligheden bliver tydeliggjort, så

eleverne/kursisterne bliver bedre til at

formulere sig på skrift.

I år har været første år med skrivemetroen,

og den er i første omgang

blevet implementeret i 1.g. I skrivende

stund evalueres med udvalgte lærere

og elever fra 1.g, der har arbejdet

med metroen som platform i år, med

henblik på at gøre de enkelte redskaber

i metroen endnu mere funktionelle,

inden det næste år kører løs

med nye 1.g’ere – og som noget nyt:

1.hf’ere.

Vi håber, at skrivemetroen kan være

med til at skabe den sammenhæng

i det skriftlige arbejde, der kan gøre

bekymringen hos min søns klassekammerats

mor til skamme.

Ulrik Hofman Bøegh


14

kunsten skal ses på FG! 15

Hvad sker der lige her? Det er da dér,

jeg plejer at parkere!

God kunst kan få os til at undres. Et

godt kunstværk kan vække eksistentielle

tanker og få os til at diskutere.

Måske får vi et godt grin eller bliver

forargede. Måske får vi en æstetisk

oplevelse på en ellers kedelig regnvejrsdag.

Ligesom en god bog eller en fysikopgave

er måder at erkende verden

på, er billedkunst en anden måde at

forholde sig til det sted, hvor man nu

engang er. At undre sig, at diskutere

med andre og at blive klogere på verden

og sig selv er jo kernen i at uddanne

sig. Derfor er kunsten vigtig

Fredericia Gymnasium.

Billederne i denne lille artikel er eksempler

fra en dag i september i dette

skoleår, hvor alle 1.g’erne arbejdede

med Street Art. Gadekunsten arbejder

netop med det sted, hvor man nu

er, og får den tilfældige betragter til at

undre sig og forholde sig anderledes

til dagligdagens rutiner og færdigstrikkede

holdninger. Til inspiration

havde skolen fået gadekunstneren

Nikolaj Juhler til at komme og fortælle

om kunstformen og inspirere på dagen.

Skolen har også haft stor fornøjelse af

to huskunstnere dette skoleår: Lone

Bank og Tanja Rau, som har inspireret

eleverne med deres skulptur- og

installationskunst. Mødet med de professionelle

kunstnere og deres kunst

giver eleverne inspiration til deres

egne øvelser, men også en forståelse

for, hvad kvalitet er, og hvad en kreativ

proces kan være. Det er også viden,

man kan anvende i andre sammenhænge.

Skolens kunstudvalg arbejder også

i det daglige på, at eleverne møder

kunsten som en del af en flot skole.

Malerier, skulpturer og plakater i klasselokaler

og i fællesarealer er med til

at gøre skolen hyggelig og smuk. Vores

håb er, at der engang imellem er

et par elever eller lærere, der har tid til

at stoppe op og undre sig eller grine

sammen.

Jaana Calonius Kreth


16

Da vi startede i 1.f, var det med en

klump i halsen. En klump, der voksede

frem af nervøsiteten over at møde

alle de mange nye mennesker. Vi var

en klasse med mange personligheder

og mange forskellige typer. Hånden

nåede ikke langt op i de første lektioner.

Tænk nu, hvis man formulerede

ordene forkert eller sagde noget, der

var helt hen i vejret. Det var en helt

ny og spændende start på Fredericia

Gymnasium, og nervøsiteten var nok

meget naturlig for de 30 forskellige

teenagere.

Men så kom vendepunktet: ’En aften

alene på FG’. Klassen skulle bruge

en aften sammen på gymnasiet. Det

blev en god og inspirerende aften

med masser af vægt på det sociale

samarbejde. En aften med god mad,

som vi selv skulle lave. Dette skulle

dog foregå med den ene hånd bundet

sammen med en anden 1.f’ers hånd.

Det var en meget social og grænse-

en aFten alene på FG

overskridende opgave, som der kom

en masse sjov ud af. Da vi blev sat til

at skrælle gulerødder, stege kød eller

skære salat, skulle der virkelig bruges

ekstra hjerneceller for at få samarbejdet

til at virke. Og det fungerede alle

tiders, når man først havde fundet rytmen,

og havde grinet af de første 5

gulerødder, der røg på gulvet. Ud over

madlavningsøvelsen var der også en

quiz med præmie, skattejagt og masser

af hygge, guf og sodavand.

De fælles udfordrende opgaver, vi

skulle kæmpe med, gav nogle gode

snakke hen over bordet med lækker

mad.

Forløbet igennem aftenen var fantastisk.

Vi fik grinet og lært hinanden

at kende. Det var helt sikkert også en

start til at få nye, rigtig gode venner.

Det var en dejlig aften med klar vægt

det sociale. En aften, der skulle

hjælpe til at skabe et godt samarbejde

i 1.g og fremover.

Denne ’Aften alene på FG’ er virkelig

en rigtig god måde at lære hinanden

at kende på, udover det faglige. Man

glemmer nervøsiteten og bliver mere

åben i klassen efter sådan en aften.

Hvis vi skulle lave en konklusion på

denne aften: Væk med klumpen (i halsen)

og op med hånden!

1.f

Maverne var stadig ved at fordøje

morgenmadens tørre, sukrede, sydlandske

morgenbrød, da vi mødtes

kl. 9 på drengenes værelse. Forud var

gået en intensiv oprydning og udluftning,

så vi kunne være 24 mennesker

fordelt på fire senge – og seks stemmer.

Dagen skal skydes ordentligt i

gang. Andre klasser rejser med deres

idrætslærer, og rygtet vil vide, at det

inkluderer løbetur om morgenen. Når

man rejser med musiklæreren derimod,

begynder dagen med morgensang.

Fordeling af såvel lærere som

elever i stemmegrupper, indstudering

af stemmer på den medbragte melodica,

samklang, velklang senere på

ugen, da stemmerne sad lidt bedre.

Det gjorde de ikke denne morgen,

men det kom de til.

En halv time, måske tre kvarter, senere

var vi klar til at indtage Rom, og

med 2.m

på turné

ja: Vi så – om ikke alt – så en hel del

af det, der hører sig til, når man er i

’den evige stad’; vi hørte en nørdet

jazzkoncert med Brad Mehldau trio,

og de fleste så voksne mænd i trikot

jonglere, kaste sig rundt i tove og lave

show i Cirque du Soleil.

Det mest mindeværdige ved netop

denne studietur var dog for mig at

høre 2.m synge ”Somebody That I

Used to Know” på forskellige hotelværelser

til morgensang.

Da vi vendte de slidte skosnuder

hjemad efter fantastiske forårsdage i

solbeskinnede Rom, var det da også

fantastisk at kunne optræde med eleverne

på en miniturné: i lufthavnen i

Rom, i lufthavnen i Hamborg og sidst,

men ikke mindst, trætte på parkeringspladsen

ved FG foran stolte forældre.

Ulrik Hofman Bøegh

17


18

Frygten for, at hun ikke kunne lide mig,

var nok det, der sad hårdest i mig, inden

jeg skulle møde min udvekslingsstudent

for første gang. Tanken om at

skulle være sammen med en person i

en hel uge, som dybest set ikke bryder

sig om en, er ikke ligefrem tiltrækkende.

Heldigvis forholdt det sig sådan,

at min tyske udvekslingsstudent

fra Wittenberg, Sophia Aust, bestemt

faldt i min smag – forstået på den

måde, at vi allerede fra dag ét fungerede

sammen; så godt, som man nu

kan med en person, man kun kender

fra cyberspace. Her tænker jeg på

Facebook, og i en udvekslingssituation

er Facebook en god ting – her er

nemlig en fantastisk mulighed for at

gøre sit hjemmearbejde grundigt. Her

kan man, på en passende afstand

og selv for generte sjæle, finde ud af

en masse om den person, som man

snart skal dele hus med.

noGet om udvekslinG impressions oF denmark

Når vedkommende så endelig kommer,

finder man hurtigt ud af, hvem

man har med at gøre. I mit tilfælde var

hun heldigvis lige så åbensindet, som

man kunne håbe, så der blev ingen

pinlig tavshed!

Skal jeg give et god råd med på vejen

til dem, som muligvis er så heldige at

få oplevelser med en udvekslingsstudent,

så er åbenhed i de fleste tilfælde

nøglen til en god uge. Det er ikke dermed

sagt, at man skal krænge sjælen

ud første aften, men man skal være

åben overfor de emner, som han eller

hun bringer på banen. Man må jo gå

ud fra, at en udvekslingsstudent er lidt

som en bi – han/hun er mere bange

for dig, end du er for ham/hende.

Når det så er sagt, så er hele udvekslingen

selvfølgelig en udfordring, men

jeg kan kun anbefale andre at tage

udfordringen op, for i sidste ende er

det det hele værd. Man står med en

helt ny følelse af, hvordan et venskab

kan være, og desuden er det for mit

vedkommende en bonus i tyskfaget,

at jeg nu har en ekspert til at hjælpe

mig med lektierne!

Simone Kristensen, 1.k

Die sechs Nächte, sieben Tage in

Dänemark waren nicht nur eine wunderbare

Möglichkeit, meine englischen

Sprachkenntnisse zu festigen,

sondern auch ein glücklicher Zufall,

so eine offenherzige Kultur und so

viele freundliche Menschen kennenlernen

zu dürfen. Ich fühlte mich wie

zu Hause. Nur war alles spannender

und interessanter, als es für mich jemals

in Deutschland erschien. So

viel Hightech in den Schulen, in den

Häusern allgemein. Es ist eine ganz

Foto: hundertwasserschule.de

neue Erfahrung zu sehen, wie alle

Schüler mit ihren Notebooks, iPad‘s

oder ähnlichem im Unterricht sitzen,

mitschreiben, aufpassen und sogar

was lernen. Das wäre so ziemlich unmöglich

in Deutschland, wir würden

uns zu sehr ablenken, denk ich.

Es ergaben sich so viele Gelegenheiten,

neue Kontakte und Freundschaften

zu knüpfen, und vor

allem meine persönliche Lieblingssprache

Englisch voll auszuleben.

Das gute ist, dass wir alles fortsetzen

können, nicht nur im September, wenn

die dänischen Schüler unsere Schule

und Deutschland besuchen, sondern

auch in fernerer Zukunft. Klingt vielleicht

komisch, aber ich glaube daran.

Ich denke einfach, dass dieser

Austausch für mich und die anderen

ein Glückstreffer war und das, was wir

alles erleben durften, werden wir so

schnell nicht vergessen.

Sophia Aust, Luther-Melanchton

Gymnasium Wittenberg

19


20

I bekendtgørelsen for musik står der,

at musikundervisningen skal etablere

kontakt til det øvrige musikliv. Det er et

krav, man som musiklærer kan have

et lidt ambivalent forhold til. Flere kender

til de udfordringer, der kan ligge i

forberedelserne af en sådan kulturel

kontakt: Først at skulle finde et egnet

arrangement for de kræsne elever,

dernæst at skulle finde et egnet tidspunkt

i skema, kalender og familielogistikken,

bestille bus og til sidst,

men absolut ikke mindst overbevise

eleverne om, at de SKAL have fri fra

arbejde, fordi de faktisk SKAL med –

også selvom de ikke får fravær! For

ikke at tale om det at få samlet pengene

ind fra de ”fattige” elever, der

ikke gerne slipper deres lommevarme

SU-penge – og da slet ikke for at betale

for en KLASSISK koncert.

Men heldigvis bliver optakten oftest

afløst at en hel anden og meget mere

positiv stemning, når eleverne først er

placeret i bussen, dørene er lukket og

Foto: billetlugen.dk

forenden rettet mod bestemmelsesstedet.

Sådan var det også for ekskursionen

med årets B-niveau-musikhold.

Det var en ekskursion til Aarhus,

hvor vi først skulle besøge Det Jyske

Musikkonservatorium og lære noget

om det at dirigere. Senere skulle vi

høre en koncert med Aarhus Symfoniorkester

og nærstudere en dirigent på

arbejde og, ikke mindst, lade ørerne

fyldes af klassisk musik.

Første stop blev konservatoriets

”Kammermusiksal”, hvor Carsten

Seyer-Hansen, der til hverdag underviser

konservatoriestuderende i

direktion og ensembleledelse, mødte

os – og med ham fik vi også et særligt

møde med hans nøglebundt.

Hvad har nøgler så med direktion at

gøre? Sikkert et spørgsmål mange

kunne stille sig selv, og helt sikkert

også et spørgsmål eleverne i første

omgang havde svært ved at finde

svar på. Men svaret fandt de, idet de

indledningsvis blev bedt om at gribe

at diriGere

med nøGler 21

de nøgler, der med forskellige forberedende

og ikke-forberedende impulser

blev kastet til dem. Konklusionen

stod hurtigt klar: Skal du have nogen

til at gribe noget, må du forberede kastet,

så du tydeligt viser, hvornår du

vil slippe nøglerne – dvs. du skal give

en tydelig impuls samt have tydelig

øjenkontakt med din modtager. Det er

to helt grundlæggende ting i mange

boldspil – og i direktionen af musik!

Måske var eleverne en smule forbeholdne

til at begynde med, men snart

blev der i bedste fodboldstil skrålet

med på ’Der er et yndigt land’, mens

alle elever koncentreret forsøgte at slå

taktskemaer med begge hænder på

samme tid. Efterhånden som flere fik

styr på hænderne og blod på tanden,

fik vi adskillige unge dirigenter på dirigentpodiet

– et ret fantastisk syn at

være vidne til.

Næste stop var Symfonisk Sal i Musikhuset,

hvor overskriften for aftenens

koncert lød: ”Med slagtøj i centrum”,

kun For en kortere årrække

Jeg startede her på skolen for 41 år

siden, præcis den 1. august 1971. Min

tanke var, at jeg ville være i Fredericia i

nogle få år og så tilbage til København.

Årsagen til min ansøgning var en helt

formidabel mangel på gymnasielærere

dette tidspunkt, som gjorde, at man

ikke kunne få faste stillinger i København

eller Århus, fordi undervisningsministeriet

prøvede at presse folk ud i provinsen.

En af gymnasiets matematiklærere

fx, Kjeld Christensen, var blevet ansat af

rektor Lund et par år før. Da Lund hørte,

at Kjelds kone, Bente, også havde matematik,

ansatte han hende lynhurtigt.

Lund blev derfor kaldt til København

til en enorm skideballe hos ministeriets

magtfulde direktør, Sigurd Højby. Denne

måtte dog acceptere Lunds ret til at ansætte

Bente.

Selv ville jeg gerne til Fredericia, fordi

skolens rektor Erik Lund var en kendt

og med rette højt estimeret skolemand

og kulturpersonlighed. Men jeg havde

åbenbart også søgt Odense Katedralskole,

for da jeg havde været borte i

nogle dage sidst på foråret 1971, efter

at min ansættelse i Fredericia var gået

i orden, lå der et telegram til mig i min

lejlighed i København, om jeg ville ringe

hurtigst muligt til rektor for Odense Katedralskole.

Det gjorde jeg så og undskyldte,

at jeg ikke havde svaret før på

grund af bortrejse. Rektor sagde, at det

var i orden og fortalte mig, at han allerede

havde ansat mig. Jeg forhørte mig

så om, hvilke klasser han havde tiltænkt

mig. Jeg holdt afgørelsen hen, nu hvor

jeg åbenbart var ansat på begge skoler.

Men så kom et lidt hvast brev fra undervisningsministeriet,

hvor de bad mig

hurtigst muligt finde ud af, hvor jeg var

ansat. Det blev så Fredericia på grund

af Lund og et mere interessant skema.

De to byer Odense og Fredericia indgik

ikke i overvejelserne. Jeg kendte ingen

af dem, og det skulle nok også kun være

for en kortere årrække.

Jeg blev noget overrasket, da man så

også søgte en ny rektor i Fredericia.

Lund ville på pension, og rektor blev

Carl Jørgensen.

Hvis jeg skulle beskrive skolen under

de to rektorer, der fulgte efter Lund, var

skolen i Jørgensens tid præget af, at

der længe ikke var sket større reformer.

Skolen mindede på mange punkter om

det gymnasium, jeg selv havde gået i

(Birkerød Statsskole). Det var også en

tid, hvor vi lærere havde megen frihed

og i vidt omfang kunne gøre, som vi selv

ville. I Poul Erik Madsens tid er skolen i

langt højere grad præget af mange og

store reformer vedrørende både indhold

og ledelse, og den er vokset meget

voldsomt. Den er nok også strammere

styret. Samarbejdet lærerne imellem er

også øget stærkt.

I 70-erne var skolen meget anderledes.

Den lå jo også et andet sted, nemlig på

6. Julivej, og så var den meget mindre.

Hele skolens lærerpersonale med ægtefæller

(ordet partner hørte dengang vist

udelukkende til i erhvervslivet) kunne

være i én bus, når vi en dag om efteråret

drog på lærerudflugt, medens biologi-

og geografilærer Hans Behrndt Andersen

fortalte på en meget fascinerende

måde om, hvad det var, vi så.

Skolen var mindre, lærerpersonalet

var anderledes. Der var nok et skræk


22


men hvorfor blive her og ikke

søge tilbage til københavn efter

veloverstået værnepligt?

keligt akademikersnobberi. Bassisten

Erik Moseholm har fortalt om foragten

for musiklærer Thomsen, som havde

en ikke-akademisk baggrund. Der var

nok også en vis foragt over for Jørgen

P., fordi han i sin fritid drev en danseskole.

Men i hvert fald var kollegerne

ret konservative, også politisk. Senere

skulle de blive meget venstresnoede.

Jeg kan huske Poul Rasmussens kvaler

med at overbevise lærerkollegiet

om, at indførelsen af en samfundsfaglig

klasse ikke ville føre til det totale anarki

og revolution. (Poul var den første lærer

i samfundsfag, og er nu rektor for Virum

Gymnasium)

Hvordan var eleverne? Nok mere autoritetstro

og lydige. Til trods for ungdomsoprør

gjorde de fleste, som lærerne

sagde, de skulle. Og manglende afleveringer

af skriftligt arbejde var i det hele

taget ukendt. Ungdomsoprøret gik nok i

høj grad uden om Fredericia. I 1.a, som

jeg startede med i 1971, gik pigerne

med langt uredt hår og røg pibe. Men

de lugtede ikke. Dette sidste kunne

være afgørende, for ægte hippier kunne

ikke lide vand og sæbe. Under et besøg

på Christiania på dette tidspunkt fik jeg

at vide, at jeg måske nok i påklædning

kunne ligne en Christianit, men da jeg

ikke lugtede, så boede jeg der nok heller

ikke.

Elevsammensætningen var i social

henseende bred. Det kan bevidnes, for

i mine to første årsskrifter stod familieoverhovedets

stilling efter elevnavnet.

Hvorfor, er jeg ikke helt sikker på.

Jeg kendte et par af lærerne på forhånd.

Leif Petersen, Ole Hjølund og jeg havde

boet på Nordisk Kollegium nogenlunde

samtidig. Leif havde skrevet til kollegiet,

at Fredericia var en skrækkelig kedsommelig

by. Han havde ikke andet at lave

end at køre op og ned ad Danmarksgade

i sin Morgan sportsvogn.

Men hvorfor blive her og ikke søge tilbage

til København efter veloverstået værnepligt?

Kollegerne var gode. Jeg kunne

som helhed godt lide dem, og skolen

var rar og tiltalende. Jeg kunne godt lide

eleverne. De var søde og charmerende

og, sammenlignet med hovedstadens

elever, flittige. Kolleger og andre har

fortalt om de endeløse forhandlinger,

man har skullet og stadig skal igennem

med elever i Århus og København, for

at overbevise dem om, at lektien til næ-

ste gang eller halvårsplanen ikke er helt

håbløs. Også hos os var der mange afstemninger

om, hvad man skulle vælge

af værk eller periode. Men sammenlignet

med de to store byer er vores elever

lette at have at gøre med. Jeg tror også,

at de når resultater, som storbyens unge

ikke altid når i samme grad. Og de lærer

at bestille noget. Mange af dem flytter i

dag i højere grad til storbyen, og det er

godt nok, for det er selvfølgelig der, at

de indflydelsesrige stillinger findes. Jeg

er også kommet til at foretrække de unges

sprog her i byen, især hvis jeg sammenligner

med mine nevøer og niecers

sprog i Hørsholm og Rungsted.

Hvis jeg skulle flytte tilbage til København,

skulle det nok være til en lejlighed

på eller omkring Kongens Nytorv, men i

så tilfælde er Hvedevænget i Fredericia

nok at foretrække på en lektorløn. København

ligger altså heller ikke så langt

væk – 1 ½ time med tog. Ikke lang tid,

når man tænker på, at mange af mine

nuværende kolleger pendler hver dag

fra både Odense og Århus.

Jørgen Møller

er der en tyskerklub

på FG? 23

Svaret til Dem er ja, kære læser. Det har

der sådan set været hele det forløbne

skoleår, og det vil der også være næste

skoleår. Ja, hvem ved - måske er

tysker-klubben, Germanus, kommet for

at blive!

Ideen om en studiekreds med fokus på

alt-hvad-der-har-med-Tyskland-at-gøre

har nogle år på bagen, men først for

godt et år siden tog lektor Skov (Tommy

Skov, red.) og undertegnede sig endelig

sammen og søsatte dette projekt, som

er båret af en lidenskabelig interesse

for vores gode nabo – en interesse,

som vi ønsker at dele med ligesindede.

Germanus er for alle på FG – gode tyskkundskaber

er ikke en forudsætning

endsige et krav!

Den daglige ledelse af Germanus varetages

af stifterne samt en elevgruppe

bestående af Birgil Nørgaard Madsen

(2.a), Mette Taarn Pedersen (2.j), Camille

Borup Hansen (2.r), Lasse Strüwing

Hansen (1.k) og Christian Hvidbjerg

Djurhus (1.j). Skoleåret har budt

på mange opgaver og udfordringer:

Facebook-side, arrangementer, konkurrencer,

planlægning, PR og meget andet.

Eleverne er gået til sagen på en

engageret og professionel måde, og

de har alle stor andel i, at skoleårets to

Germanus-arrangementer forløb yderst

tilfredsstillende.

Germanus åbnede officielt den 8. november

2011 med et foredrag af den

tyske journalist Marc-Christoph Wagner,

som indsigtsfuldt og levende tegnede

et billede af Danmark og danskerne set

med tyske øjne. Vi forbigår grænsesagen

i tavshed – de fleste har alligevel

glemt den – og konstaterer, at vi er gode

nok på bunden.

Skoleårets andet Germanus-arrangement

den 28. februar stod i finanskrisens

tegn. Markedsanalytikeren Mads

Kofoed fra Saxobank fortalte om hovedtrækkene

ved tysk økonomi set i forhold

til dansk og europæisk økonomi. Der

blev lyttet godt efter på siddetrappen,

da Mads Kofoed redegjorde for den tyske

økonomis styrke, og ingen var efterfølgende

i tvivl om Tysklands betydning

for Europas økonomi – vel? Men ak, der

er alligevel grænser for den tyske formåen,

for ifølge Hr. Kofoed kan Tyskland

poste nok så mange gode euro i grækerne

det nytter ikke noget alligevel.

Grækenland vil kollapse på et tidspunkt.

Her 2 ½ måned senere er vi tilbøjelige til

at give ham ret.

Der skal ikke røbes ret meget om Germanus-arrangementerne

i det kommende

skoleår, men et par ledetråde kan vi

godt give: øl og biler.

Vidste du, kære læser – vi er blevet dus –

at Germanus er latin og betyder tysker?

I gamle dage hed mangt et mandfolk

Germanus, som fx undertegnedes oldefar,

Hermann Germanus Schütze. Han

var soldat i den kejserlige tyske hær under

1. Verdenskrig, og det siges om den

gode Germanus, at han kæmpede som

en sand Hermann – fik du den?

Nikolaj Schütze


24

– et eksperiment med demokrati på Fredericia Gymnasium

Det blev en mindeværdig aften på

gymnasiet, da elever fra Kolding

Gymnasium og byens bigband afholdt

fælleskoncert med vores elever.

Man kunne denne aften også høre

egne kompositioner fra B-niveauholdet

i musik samt 3MU i forklædning

som Beatles og Kashmir.

Det spørgsmål, vi forud for projektet

stillede os selv, var, om ikke synergieffekten

mellem musikerne fra bigbandet

og gymnasiernes sangere og musikere

kunne skabe noget, som ingen

af parterne ville kunne gøre selv. Det

lykkedes.

Vi havde på forhånd indkøbt bigbandarrangementerne

fra de sidste to års

X-faktor Big Band-aftener, og i disse

numre blev de forskellige medspillere

virkelig til et hold. Big Bandets mange

blæsere – trompetister, basunister og

saxofonister – spillede sammen med

en velspillende rytmegruppe sam-

FG musikFestival 2012

mensat af elever fra 3MU på Fredericia

Gymnasium, imens forskellige

solister gav deres bud på de nyere

pop-klassikere. Bag solisterne stod

et stort velsyngende kor af elever fra

begge gymnasier til at bakke dem op.

Koret var i flere af numrene i fokus og

formåede blandt andet at løfte arven

efter Britney Spears og Frank Sinatra.

Enkelte af solisterne havde valgt at

kaste sig ud i Big Bandets standardrepertoire

af jazzklassikere og gav

os beviset på, at de ældre numre, der

oprindeligt er gjort berømte af sangere

som Ella Fitzgerald, stadig er

musikalsk relevante – også for gymnasieelever

i 2010.

Eleverne var denne aften med til at

vise, at musik kan fungere på tværs

af musikalske præferencer, geografi

og alder.

Ulrik Hofman Bøegh

25


26

skolebesøG i libanon

I november måned var vi to lærere,

der drog til Libanon for at gøre vores

til at udvikle gymnasiets internationale

profil.

Gennem samtaler med danske kontakter

i Beirut og møde med den danske

ambassadør skaffede vi os den

første indsigt i Libanons særlige historie

og situation. Efterfølgende havde

vi et spændende ophold i det nordlige

Libanon, hvor vi besøgte Bakhoun

Public School. Her mødte vi en økonomisk

trængt skole med et engageret

personale.

Eksempelvis imponerede mødet med

engelsklæreren, Minerva, der var opvokset

i Liberia, men var vendt tilbage

til Libanon med ønsket om at hjælpe

med opbygningen og udviklingen af

landet. Hendes engelskundervisning,

hvor eleverne selvstændigt skulle arbejde

med deres personlige identitet

og værdier, virkede imponerende

nærværende og fængende.

Rejsen til Libanon udspringer af et

ministerielt initiativ med navnet ”Global

Skolepartnerskab”. Formålet med

dette er at styrke den globale dimension

i undervisningen gennem partnerskab

mellem danske skoler og

skoler i udviklingslande. Hensigten er

at styrke elevernes forståelse for det

globale samfund, de er en del af, og

deres engagement i det.

Libanon har været igennem en meget

blodig borgerkrig fra 1975-1990,

hvor kristne og muslimer har bekæmpet

hinanden, men hvor også interne

opgør blandt kristne og muslimer

har medført et dødstal på i alt ca.

150.000. Borgerkrigen blev afsluttet

med en forsoningsaftale, hvor magtfordelingen

blev låst fast for at sikre

de forskellige religiøse grupperinger

i landet. I parlamentet blev der tildelt

faste pladser til de forskellige religiøse

grupper. På samme måde blev der

indgået en fast aftale om fordelingen

27


28

” denne

form for demokrati betragtes som

en nødvendighed for at bevare freden

af landets vigtigste embeder (Præsident,

regeringsleder, ministre, hærleder

etc.). I vores og i vore elevers

øjne er dette meget udemokratisk.

Vores lidt kritiske tilgang til det libanesiske

demokrati faldt imidlertid ikke i

god jord hos vores libanesiske samarbejdspartnere,

hvor denne form for

demokrati betragtes som en nødvendighed

for at bevare freden.

Fire gymnasier i Danmark har deltaget

i dette projekt og har haft kontakt til

fire forskellige skoler i Libanon. Vores

partnerskabsskole blev en folkeskole

i det nordlige Libanon, hvor vores elever

har samarbejdet med den ældste

årgang på skolen.

Fredericia Gymnasium har tre klasser

arbejdet med video-præsentationer

af henholdsvis dansk identitet,

det danske demokrati og den danske

velfærdsstat. Disse er efterfølgende

sendt til Libanon. Det er emner, der

indgår som kernestof i historiefaget.

Og ud over det store arbejde med at

formulere sig på engelsk, har udfordringen

også været at formulere og

forklare disse emner for unge, der

ikke kender til Danmark og vores historie.

I februar måned havde vi på Fredericia

Gymnasium besøg af skolelederen

fra Bakhoun Public School.

Hun fulgte her en del undervisning

og mødte elever, lærere og ledelse.

Vores velholdte skole og elevrådets

arbejde med planlægning af en ”demokratidag”

var noget af det, der

gjorde størst indtryk på hende. Hun

planlagde at igangsætte elevrådsarbejde

hjemme i Libanon. Hun fik ligeledes

to dage på Egumvejens Skole,

hvor hun kunne opleve undervisning

og organisering af en skole, der i forhold

til elevernes alder svarede mere

til hendes egen.

Projektet er i øjeblikket ved at blive

evalueret af alle deltagere. Fra vores

side har vi oplevet et stort udbytte i

form af ny indsigt i samfundsforhold

og demokratisering i et mellemøstligt

land. Men skal vi udvikle skolepartnerskab,

elevsamarbejde og et eventuelt

udvekslingsprojekt, er det nødvendig

for os at skabe kontakt til et

gymnasium i Libanon, hvor eleverne

har samme alder som vores elever.

Med den nuværende borgerkrigslignende

tilstand i Syrien er det nordlige

Libanon også blevet påvirket med uro

og flygtninge. Ved vores afrejse var

vore familier lidt utrygge ved projektet,

men i Libanon oplevede vi kun

gæstfrihed og imødekommenhed.

Christina Spanggaard og

Peter Knudsen

samarbejde mellem FG oG erhvervs-

akademi lillebælt

Et led i det store udviklingsarbejde,

Fredericia Gymnasium i disse år er

involveret i, har overskriften ”Uddannelse

med perspektiv”. Grundlæggende

gælder det om, at flere unge

mennesker bliver bevidste om de videreuddannelsesmuligheder,

region

Syd tilbyder efter endt studenter-/hfeksamen,

og at eleverne/kursisterne

også derfor kan se ideen i at færdiggøre

deres ungdomsuddannelse.

I hf-regi har skolen i adskillige år

sammen med Rosborg Gymnasium

og Kolding Gymnasium haft et obligatorisk

uddannelsespraktikforløb

placeret i 1.hf, hvor kursisterne har

gennemgået et særligt tilrettelagt

praktikforløb på en videregående uddannelse

i regionen efter eget valg.

13 uddannelser er med i ordningen,

spændende fra Maskinmesterskolen

over pædagog/lærerseminarium til

bioanalytiker- og radiografuddannelsen.

Målet er ikke, at den enkelte kur-

sist skal ”falde for” den valgte uddannelse,

men at de får en fornemmelse

af, hvordan det er at være studerende

på en videregående uddannelse. Ofte

er der fra kursistside en vis skepsis

ved forløbet inden opholdet, men

stemningen vender, og mange kursister

udtrykker efterfølgende stor

tilfreds med tiltaget.

Indtil nu har der ikke været samme

mulighed for gymnasieklasserne,

men som et af udviklingsforsøgene

har der været mulighed for at etablere

en anden form for samarbejde

mellem FG, Studievalg Syd og en

videregående uddannelsesinstitution

omkring bevidstgørelse om fremtidige

uddannelses- og erhvervsmuligheder.

I modsætning til hf-praktikken

er der tale om en samlet klasse, der

i forlængelse af den daglige undervisning

i faget inddrager problemstillinger/arbejdsmetoder

mv. fra en

videregående uddannelse i et kort

koncentreret forløb, der også involverer

undervisere og studerende fra

den pågældende uddannelse.

Første klasse, der prøvede dette, var

2.l. I forlængelse af undervisningen i

historie, dansk og samfundsfag afviklede

de en camp den 1.-2. marts

2012 i samarbejde med Erhvervsakademiet

Lillebælt. Eleverne skulle løse

en konkret opgave under vejledning

af studerende fra akademiet.

Fredericia Teater stillede opgaven,

som eleverne fik præsenteret ved et

besøg på teateret torsdag morgen.

Teateret ville gerne vide, hvad deres

kundegrundlag er, samt hvordan Fredericias

borgere opfatter teateret.

Eleverne fik dernæst en introduktion

til kildesøgning/materialeindsamling

og bearbejdning ved personale og

studerende fra Erhvervsakademiet

Lillebælts markedsføringsuddannelse,

inden de i tre grupper under

ledelse af en studerende fra akade-

29


30

miet gik i gang med at løse opgaven.

Nogle grupper udarbejdede elektroniske

spørgeskemaer, som blev tilsendt

tilskuere ved teaterets seneste egenproduktion

Edges, en forestilling, 2.l’s

elever selv havde haft mulighed for at

se. Andre grupper blev sendt rundt i

Fredericia med forskellige spørgeskemaer

til interviewundersøgelser.

Ud på eftermiddagen samledes alle

for at høre om en færdiguddannet

markedsføringsøkonoms erfaringer

med uddannelsen og efterfølgende

job. Det gjorde indtryk, da han fortalte,

at han på sin første arbejdsdag

hos Lego blev sendt til New York for at

lave en markedsundersøgelse.

2.l arbejdede flittigt til 22-tiden, hvor

en idrætslektion fulgte. Hallen blev

fyldt med diverse redskaber, der

kunne bruges som skjul, to hold blev

etableret, ”skydekugler” runddelt,

lyset slukket – og så er der altså rimelig

mørkt i hallen kl. 22.30 den 1.

marts – og så gik den vilde jagt. 2.l’s

samfundsfags- og dansklærer deltog

naturligvis også – og hurtigt havde de

to lærere opfattelsen af, at det blev til

”skyd din lærer”, men de kunne dog

også give igen…

Fredag fortsatte arbejdet fra morgenstunden

og efter fremstilling af præsentationsmateriale

og øvning i fremlæggelse,

kunne det færdige resultat

først på eftermiddagen præsenteres

for Fredericia Teaters direktør, Søren

Møller, der måske fik noget at overveje

ud fra de indsamlede data med henblik

på teaterets fremtidige markedsføring

og branding. Han kvitterede for

klassens arbejde ved at invitere alle

campdeltagere til forpremiere på teaterets

musical ”The Last Five Years”,

som havde premiere den 8. marts.

Der er ingen tvivl om, at der var tale

om en anderledes og mere intens

form for undervisning, 2.l var igennem

de ca. 31 timer, projektet strakte sig

over – og at de – og mange andre på

skolen – blev klar over, at Erhvervsakademiet

Lillebælt kan tilbyde nogle

spændende videreuddannelsesmuligheder.

Udviklingsforsøget fortsætter i skoleåret

2012-13, hvor andre klasser

får mulighed for at afprøve campmodellen,

og på længere sigt kan det

tænkes, at det bliver en almindelig

praksis, at nogle klasser indgår i et

samarbejde med en videregående

uddannelsesinstitution som led i studieretningens

profil.

Morten Mikkelsen

katastroFer

– årsaGer oG konsekvenser 31

I slutningen af 3.g skal man udarbejde

en AT-synopsis med udgangspunkt

i årets emne. Her skal man

vise, at man selv kan fremstille en

overordnet problemformulering på

forskellige taksonomiske niveauer.

Endvidere skal man vise, at man kan

bruge de forskellige fakulteters metoder.

I år hed emnet ’Katastrofer – årsager

og konsekvenser’, og man skulle belyse

emnet fra to forskellige områder,

og her valgte jeg det naturvidenskabelige

og det humanistiske område.

Derefter valgte jeg en specifik sag,

tsunamien ved Sumatra i 2004, hvor

jeg først undersøgte, hvordan en

tsunami opstår og hvilke naturmæssige

følger, denne tsunami havde.

Her har jeg brugt en naturvidenskabelig

metode til at belyse tsunamiens

opståen og dens effekt. Tsunamien

er også brugt som litterært materiale

i Ib Michaels forfatterskab, hvor han i

en artikel giver en øjenvidneskildring

af katastrofens omfang. I 2009 genbruger

han denne oplevelse som udgangspunkt

for sin roman ”Vilde engle”.

Jeg har derefter sammenstilet

den naturvidenskabelige forklaring

med den litterære skildring. Endelig

har jeg så prøvet på at vurdere, hvordan

fremtidige katastrofer af denne

natur og omfang kan undgås.

Når man står overfor en opgave af

denne karakter, er man i første omgang

på delvis bar bund, men så

har man jo alligevel en vis viden om

emnet, og man kan finde megen nyttig

viden og inspiration i det medfølgende

ressourcerum. Det kræver lidt

tid at sætte sig ind i dette, men når

man først har fået sporet sig ind på

et emne, er det vigtigt at få indhentet

viden om ens ”sag”. Det svære er at

sortere i materialet og at begrænse

sig i forhold til opgavens problemstilling.

AT kan til tider være noget uoverskuelig,

og i 1.g kan det være svært

at forholde sig til det. I 3.g giver AT

dog mere mening, og det kan være

spændende og interessant at belyse

en sag fra flere sider.

Marie Mathilde Klinge Billund, 3.k


32

Fredericia er ikke min fødeby, og jeg

er ikke født indenfor voldene, så jeg

bliver aldrig ”rigtig” fredericianer. På

trods af dette betragter jeg dog mig

selv som fredericianer og Fredericia

som min hjemby. Jeg flyttede først til

Fredericia som 18-årig, hvor jeg begyndte

på hf på Fredericia Gymnasium.

Det var også her, jeg begyndte med

at løbe i den lokale atletikklub, FAK

63. Det blev starten på et liv med

idræt, som har været med til at forme

mig til den person, jeg er i dag.

Efter tre år flyttede jeg til Århus for at

læse biologi på Århus Universitet. Jeg

var på dette tidspunkt overbevist om,

at jeg aldrig skulle tilbage til Fredericia

for at bo. Sidst i studietiden mødte

jeg dog Hanne (ligeledes fra Fredericia),

som jeg i dag er gift med.

Da vi skulle have vores søn, Andreas,

valgte vi at flytte tilbage til Fredericia.

Forældre og svigerforældre i relation

mit Fredericia 33

til børnepasning vægter højt for småbørnsforældre.

Efter studietiden fik både Hanne og

jeg fast job i Middelfart – Hanne på

stx og jeg selv på htx. Det var derfor

oplagt at blive boende i Fredericia.

Vores datter, Sophia, blev født i 1997,

og i 2001 købte vi en gammel murermestervilla

på 6. Julivej, som har været

vores hjem lige siden.

I 1991 var Fredericia Triatlon Team

startet op, og jeg meldte mig ind i

klubben fra begyndelsen. Klubben

har gennem sit virke som arrangør

af internationale stævner med flere

EM og VM i både duatlon og triatlon

været med til at sætte Fredericia

landkortet som sportsby og triatlonby

nr. 1 i Danmark. Jeg var gennem

mange år kørende træner for klubbens

elitegruppe og deltog også selv

i flere af de store stævner. Det var en

fantastisk oplevelse at være med i

disse på hjemmebane. Bare tanken

om svømmestarten i et Lillebælt, hvor

morgensolen spejler sig i en blikstille

havoverflade, og voldene er fyldt med

tilskuere, kan stadig give mig gåsehud.

Under sådanne konkurrencer

gennemgår man store dele af ens

følelsesregister så som forventning,

overskud, træthed, smerte og glæde.

Jeg er den dag i dag stadig træner i

klubben, hvor jeg bruger en del tid på

at træne klubbens meget talentfulde

ungdoms-/juniorgruppe.

Udover dette er jeg siden 2008 ansat

i organisationen Fredericia Eliteidræt

som cheftræner for talentudviklingscenteret.

Det er et projekt, hvor unge

idrætstalenter træner sammen på

tværs af idrætsgrene (aktuelt 14 forskellige).

Det er fantastisk at arbejde

med unge, topmotiverede mennesker,

som brænder for deres idræt.

”For mit vedkommende er Fredericia det sted, jeg helst vil bo

I august 2011 startede jeg på mit nuværende

job på Fredericia Gymnasium.

Det er et jobskifte, som jeg er

meget glad for, og som kan siges at

slutte ringen fra ungdomsuddannelse

til arbejdsplads.

Udover at være en by med fine sportsfaciliteter

og et godt sted at arbejde,

byder Fredericia også på en enestående

natur med skov, hav og strand

samt et flot voldanlæg. Det sidste nyder

jeg flere gange hver dag, når jeg

lufter vores hund.

For mit vedkommende er Fredericia

således det sted, jeg helst vil bo, en

by hvor familieliv, arbejdsliv og fritidsinteresser

kan forenes på bedste vis.

Boris Bjulver

På vej til mål ved DM på ½ Ironman 2006 i

Fredericia (foto Michael Westermann)


34

At have håndværkere på gymnasiet

er efterhånden ved at være det sædvanlige.

Da vi 2008 havde afsluttet

den store udbygning med nyt fællesområde,

stort videncenter, lærerværelse,

kantine og administration samt

renovering af i alt 4000 m2, troede vi,

at der ville blive mere stille på skolen

– færre boremaskiner, mindre banken

og mindre byggestøv.

De mange nye ansøgere til Fredericia

Gymnasium har imidlertid sat en

anden dagsorden. I april 2012 blev

vi færdige med den store renovering

og udbygning af idrætshal, omklædningsfaciliteter,

multihal og fitnesslokale.

Anledningen var, at der ikke

længere var plads i den store hal til de

mange hold i idræt. Vi valgte at foretage

den helt store investering i vore

idrætsfaciliteter – bl.a. ud fra tanken

om, at det på en skole er et fantastisk

byGninGerne under

gode at have det fysiske med. Det

handler ikke blot om hoved, men også

om krop.

Det er en fornøjelse at komme over i

hallen og overvære elever svævende

over den nye springgrav eller elever,

der tonser derudad i fitness-lokalet.

Når lys- og lydforholdene er endelig

på plads, giver multihallen også helt

nye muligheder til drama.

Et stort tilskud på 4.8 mio. kr. fra undervisningsministeriet

satte i 2011 gang i

en større udbygning og en renovering

af naturfagsfløjen. Indtil videre har de

daglige brugere kun mærket ulemperne

ved byggeriet – amputerede

fagsamlinger og almindelig larm fra

byggepladsen, men faciliteterne til de

eksperimentelle fag bliver rigtig gode.

Vi glæder os til efter sommerferien,

hvor hele fløjen står klar.

Og endelig – arkitekterne er i fuld

ForandrinG Fredericia Gymnasiums venner 35

gang med tegningerne til udvidelsen

af en af undervisningsfløjene. Der

mangler klasselokaler!

Poul Erik Madsen, rektor

”husk at melde dig ind

Foreningen Fredericia Gymnasiums

Venner blev stiftet i 1955. Foreningens

formål er bl.a. at støtte enkelte elevers

deltagelse i studierejser og ekskursioner.

FGV forestår desuden afholdelse

af gl. elevers fest, så gamle elever kan

bevare forbindelsen til kammerater og

skole. Foreningen driver herudover

kantinen på Fredericia Gymnasium.

Reformerne for nogle år siden har bevirket,

at langt flere elever får mulighed

for at komme på ekskursion mindst én

gang i deres gymnasie/HF-forløb. Dette

betyder imidlertid også, at der har

været et stigende behov for støtte fra

FGV, da det er helt afgørende for afholdelsen

af ekskursioner, at hele klassen

deltager, bl.a. fordi stoffet fra ekskursionerne

ofte indgår i eksamenspensum.

Skolen undersøger nøje, om de elever,

der søger tilskud, virkelig har behov for

det, da vi lægger vægt på, at pengene

bliver fordelt retfærdigt. Bestyrelsen

består af skolens rektor, to medarbejderrepræsentanter

samt en elevrepræ-

sentant. Det er rektor, der endeligt afgør,

hvem der skal modtage støtte.

FGV har også den funktion, at gamle

elever kan bevare forbindelsen til skolen

ved at være medlem af FGV. De

får FGV’s årsskrift tilsendt elektronisk

hvert år (kræver opdateret e-mail) og vil

få besked om jubilarfester og fest for

gamle elever.

Vi vil gerne opfordre alle forældre til at

melde sig ind i foreningen.

Kontingentet er kr. 50 årligt, ikke noget

stort beløb, men vi håber på, at et rimeligt

kontingent er medvirkende til at

mange vil støtte foreningen. Indbetales

kr. 100 dækker det medlemskab i 3 år

(200 kr. i 10 år og 400 kr. i 25 år).

Alle kan melde sig ind ved blot at indbetale

kontingent til reg.nr. 3205 konto

nr. 2032708 (husk at anføre navn,

adresse og evt. e-mail)

Men indmeldelse foregår lettest administrativt

for os ved, at man går ind på

skolens hjemmeside: www.fredericiagym.dk

- elever - gamle elever - indmeldelse

(brug gerne elevens navn,

så er det let at fortsætte medlemskab

efter eksamen). Dernæst betaling til

ovenstående konto (husk at anføre

navn og e-mail).

Med venlig hilsen

Bestyrelsenruntist iuribusae nossit faccus

venecto te net litinvendae nobis

doluptatem as acerspiet estrum, sint

dolore inture dolupiet exerchil mos aligenis

debitat aut dolut reseditio. Turit

experfersped quo in pelent moluptas

consed ut volorei umquia si destior

epedicae et voles dunt odi nem esti

quat ratempore poreperi beario. Riti res

pel eatur ma nonetus simpossit ipsae

lant aut et pel mos et ra porest la quia

conseque si sendanti reperup tatusdae

corem. Neque doluptate sitemposant

este volor modignis aut eossit, nim

rehenditem vellit, nihillorem non perferferum

hiliquid ut dolupta testem voluptas

que soluptat apicietur, nihil molup-

More magazines by this user
Similar magazines