Indretning af stalde til kvæg – Danske anbefalinger - LandbrugsInfo

landbrugsinfo.dk

Indretning af stalde til kvæg – Danske anbefalinger - LandbrugsInfo

Indretning af stalde til kvæg

Danske anbefalinger

Tværfaglig rapport

4. udgave

2005


Forord

Den 4. reviderede udgave af den tværfaglige rapport “Indretning af stalde til kvæg

Danske anbefalinger”, er ligesom de tidligere udgaver en status i en løbende proces

for at finde de mest optimale indretninger af kvægstalde, der tilgodeser dyr og

mennesker.

Rapporten tager udgangspunkt i dyrenes krav til nærmiljø, adfærd, sundhed og produktion.

1. udgave udkom i januar 1991, 2. udgave i oktober 1995, mens 3. udgave udkom i

2001.

Mellem 2. og 3. udgave var der kommet en del nye forskningsresultater og viden om

blandt andet opstaldning af malkekøer og ungkvæg, helt eller delvis åbne stalde,

ventilation og klima samt design og funktion af malkeområdet. Endvidere var der

en del redaktionelle ændringer i opbygningen af de enkelte afsnit i 3. udgave.

I 4. udgave er der sket en opdatering af de væsentligste områder i forhold til 3. udgave.

Det er dermed ikke hele rapporten, der er opdateret.

Som nogle af de væsentligste områder kan nævnes:

• Vægt og kropsmål på dyr

• Ventilation og varmestress

• Mål på sengebåse til malkekøer og ungkvæg

• Mål på gangarealer i stalde til malkekøer og ungkvæg

• Service- og observationsområder som for eksempel kælvningsboks/-område

• Gulve, herunder udformning og ammoniakfordampning

• Staldindretning med AMS

• Malkestalde, mål og placering af inventar.

Kapitel om bindestalde, fodersengestalde og stalde med trædeudmugning til malkekøer

udgår, da de staldtyper ikke kan anbefales til malkekøer. Kapitel om løbegårde

udgår, og for information om dette henvises til 3. udgave.

Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem en række forsknings- og forsøgsinstitutioner

og rådgivningstjenesten. Dansk Landbrugsrådgivning vil gerne takke alle

personer, som har bidraget til rapporten, for et godt og konstruktivt samarbejde.

Rapporten må citeres med kildehenvisning.

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Marts 2005

2 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Følgende personer har bidraget til rapporten:

Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen (redaktør)

Landscentret, Byggeri og Teknik

Konsulent Inger Dalgaard

Landscentret, Byggeri og Teknik

Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh

Dansk Kvæg

Kontaktperson til Den danske Dyrlægeforening

Landskonsulent Peter Stamp Enemark

Dansk Kvæg

Afdelingsleder Ole Kristensen

Dansk Kvæg

Afdelingsleder Per Justesen

Dansk Kvæg Mejeriforeningen

Bygningskonsulent Ole Ugelvig

Bygnings- og Maskinkontoret, Åbenrå

Foreningen af Landøkonomiske Bygningskonsulenter

Bygningskonsulent Helge Kromann

Byggeri og Teknik I/S, Viborg

Foreningen af Landøkonomiske Bygningskonsulenter

Kvægbrugs- og bygningskonsulent Robert Pedersen

NordVest Agro I/S, Nykøbing Mors

Foreningen af danske Kvægbrugskonsulenter

Forskningsleder Christian C. Krohn

Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum

Forskningsleder Svend Morsing

Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm

Lektor Niels Rørbech

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Institut for Produktionsdyr og Heste

Ved reference til rapporten anføres følgende litteraturhenvisning:

Anonym, 2005. Tværfaglig rapport ”Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger.

4. udgave 2005”. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, pp 138.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

3


Indhold

Forord ............................................................................................................................. 2

Indhold ........................................................................................................................... 4

Indledning ..................................................................................................................... 8

1. Kvægets adfærd .................................................................................................... 10

1.1 Kvægets sanser ...................................................................................................... 10

1.2 Social adfærd......................................................................................................... 10

1.2.1 Kommunikation .............................................................................................. 10

1.2.2 Individualafstand ............................................................................................ 11

1.2.3 Rangorden og rangkriterier ........................................................................... 12

1.2.4 Aggressiv adfærd ............................................................................................ 12

1.2.5 Social hudpleje ................................................................................................ 13

1.3 Døgnrytme og aktivitetsmønster ......................................................................... 13

1.3.1 Liggetid, liggefrekvens og døgnrytme .......................................................... 13

1.3.2 Lægge- og rejse-sig adfærden ....................................................................... 14

1.3.3 Liggestillinger .................................................................................................. 15

1.3.4 Valg af liggeplads og liggeunderlag ............................................................. 15

1.3.5 Bevægelse ........................................................................................................ 16

1.4 Komfortadfærd ..................................................................................................... 17

1.5 Foder- og vandoptagelse ...................................................................................... 17

1.5.1 Græsnings- og døgnrytme .............................................................................. 17

1.5.2 Foderoptagelse på stald ................................................................................. 18

1.5.3 Restriktiv fodertildeling .................................................................................. 18

1.5.4 Fodertildeling efter ædelyst ........................................................................... 18

1.5.5 Drøvtygning .................................................................................................... 18

1.5.6 Vandoptagelse ................................................................................................ 19

1.6 Forplantning .......................................................................................................... 19

1.6.1 Tyrens seksualadfærd...................................................................................... 19

1.6.2 Koens seksualadfærd ...................................................................................... 19

1.6.3 Kælvning og koens adfærd over for kalven ................................................ 20

1.6.4 Kalvens adfærd ............................................................................................... 20

1.6.5 Kalvens patte- og ædeadfærd ....................................................................... 21

1.6.6 Adskillelse og fravænning .............................................................................. 22

1.7 Uønsket adfærd .................................................................................................... 22

1.8 Litteratur................................................................................................................ 23

1.8.1 Kilder .............................................................................................................. 23

1.8.2 Supplerende litteratur .................................................................................... 23

2. Vægt, kropsmål og bevægeadfærd .................................................................. 24

2.1 Kvægets vægt og mål ........................................................................................... 24

2.2 Ungkvægets vægt og mål .................................................................................... 24

2.3 Koens kropsmål ..................................................................................................... 26

2.4 Kvægets bevægemønster ..................................................................................... 27

2.5 Bevægelsesfrihed og motion................................................................................ 28

2.6 Litteratur................................................................................................................ 29

2.6.1 Kilder .............................................................................................................. 29

2.6.2 Supplerende litteratur ................................................................................... 29

3. Sundhed ................................................................................................................... 30

3.1 Sundhedsstatus generelt ...................................................................................... 30

3.2 Ekstern smittebeskyttelse ..................................................................................... 31

3.2.1 Indkøb af dyr ................................................................................................... 31

3.2.2 Udlevering af dyr ............................................................................................ 31

3.2.3 Personadgang ................................................................................................. 32

4 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


3.3 Intern smittebeskyttelse ....................................................................................... 33

3.3.1 Flytning af dyr inden for besætningen ......................................................... 33

3.3.2 Indsættelse og flytning af kalve og ungkvæg .............................................. 33

3.3.3 Syge dyr og dyr under behandling ................................................................ 34

3.4 Klovsundhed .......................................................................................................... 34

3.4.1 Klovbeskæring ................................................................................................ 34

3.4.2 Klovdesinfektion ............................................................................................. 35

3.4.3 Klovbad ........................................................................................................... 36

3.4.4 Skumdesinfektionssystem .............................................................................. 37

3.5 Medicin- og kemikalieopbevaring ....................................................................... 37

3.5.1 Affaldshåndtering ........................................................................................... 37

3.6 Rengøring og desinfektion................................................................................... 37

3.6.1 Generelt om rengøring ................................................................................... 38

3.6.2 Specifikt om desinfektion med anvisninger .................................................. 38

3.7 Litteratur................................................................................................................ 38

4. Håndtering af dyr .................................................................................................. 40

4.1 Håndtering af dyr kræver overblik ...................................................................... 40

4.2 Kvægets kropspleje ............................................................................................... 41

4.3 Besætningsovervågning ....................................................................................... 41

4.4 Separation af dyr................................................................................................... 42

4.5 Flytning mellem staldafsnit .................................................................................. 42

4.6 Håndtering af dyr ved fodring ............................................................................. 43

4.7 Håndtering og dyr menneske relationer .......................................................... 43

4.7.1 Kalve, kvier og køer ........................................................................................ 44

4.7.2 Tyre................................................................................................................... 45

4.8 Indkøring af ombyggede og nye staldanlæg ...................................................... 45

4.8.1 Hvornår tages stalden i brug? ........................................................................ 45

4.8.2 Klargøring af stald og teknik ......................................................................... 45

4.9 Litteratur................................................................................................................ 46

4.9.1 Kilder ............................................................................................................... 46

4.9.2 Supplerende litteratur .................................................................................... 46

5. Staldklima ............................................................................................................... 48

5.1 Indledning ............................................................................................................. 48

5.2 Klimakrav .............................................................................................................. 48

5.2.1 Temperatur ...................................................................................................... 48

5.2.2 Luftfugtighed .................................................................................................. 49

5.2.3 Lufthastighed .................................................................................................. 49

5.2.4 Nedbør ............................................................................................................. 49

5.2.5 Gasser ............................................................................................................... 49

5.2.6 Støv .................................................................................................................. 50

5.2.7 Lys ..................................................................................................................... 50

5.2.8 Lyd .................................................................................................................... 51

5.3 Bygningsisolering .................................................................................................. 51

5.3.1 Isolerede bygninger ........................................................................................ 51

5.3.2 Minimum isolerede bygninger ....................................................................... 51

5.3.3 Uisolerede bygninger ..................................................................................... 52

5.4 Ventilation ............................................................................................................. 52

5.4.1 Naturlig ventilation ........................................................................................ 52

5.4.2 Dimensionering af naturlig ventilation ......................................................... 52

5.5 Litteratur................................................................................................................ 57

5.5.1 Kilder ............................................................................................................... 57

5.5.2 Supplerende litteratur .................................................................................... 57

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

5


6. Inventar, vandforsyning og gulve ..................................................................... 58

6.1 Inventar.................................................................................................................. 58

6.2 Gulve ...................................................................................................................... 58

6.2.1 Anbefalinger for faste gulve .......................................................................... 58

6.2.2 Anbefalinger for spaltegulve ......................................................................... 60

6.2.3 Anbefalinger for gummigulve ....................................................................... 61

6.3 Drikkevandsforsyning og ..................................................................................... 63

6.4 Kobørster ............................................................................................................... 65

6.5 Materialer .............................................................................................................. 65

6.5.1 Materialevalg .................................................................................................. 65

6.5.2 Overfladebehandling ...................................................................................... 66

6.6 Potentialudligning ................................................................................................ 67

6.7 Renholdelse ........................................................................................................... 67

6.8 Litteratur................................................................................................................ 68

6.8.1 Kilder ............................................................................................................... 68

6.8.2 Supplerende Litteratur ................................................................................... 69

7. Service- og observationsområder ..................................................................... 70

7.1 Kælvningsområde ................................................................................................. 70

7.1.1 Kælvningsboks til enkeltdyr ........................................................................... 71

7.1.2 Fællesboks til flere højdrægtige dyr .............................................................. 71

7.2 Behandlings- og sygeområde ............................................................................... 71

7.3 Separationsområde ............................................................................................... 72

7.4 Klovbehandlingsområde....................................................................................... 73

7.5 Udleveringsområde ............................................................................................... 74

7.6 Drivgange .............................................................................................................. 74

7.7 Indretning af bokse i service- og observationsområder ..................................... 74

7.7.1 Boksadskillelser ............................................................................................... 74

7.7.2 Forværk ........................................................................................................... 75

7.7.3 Bund ................................................................................................................. 75

7.7.4 Ædeplads ......................................................................................................... 75

7.7.5 Drikkevand ...................................................................................................... 75

7.7.6 Belysning ......................................................................................................... 75

7.7.7 Malkning ......................................................................................................... 75

7.8 Litteratur................................................................................................................ 76

7.8.1 Kilder ............................................................................................................... 76

8. Kalve og ungkvæg ............................................................................................... 78

8.1 Enkeltopstaldede dyr ............................................................................................ 78

8.1.1 Enkeltboks ....................................................................................................... 78

8.1.2 Enkelt-kalvehytte ............................................................................................ 79

8.1.3 Båse .................................................................................................................. 80

8.2 Fællesopstaldede dyr ............................................................................................ 81

8.2.1 Fællesboks med et strøelseslag eller dybstrøelse .......................................... 82

8.2.1.1 Strøelse i hele boksen .................................................................................. 82

8.2.1.2 Strøet hvileareal og kort, ustrøet ædeplads .............................................. 83

8.2.1.3 Strøet hvileareal og lang, ustrøet ædeplads ............................................ 83

8.2.1.4 Trædeudmugning ........................................................................................ 84

8.2.1.5 Fælleshytte med strøelse i hele arealet ...................................................... 85

8.2.1.6 Læskur med fri adgang til udearealer ....................................................... 85

8.2.2 Sengebåse ........................................................................................................ 86

8.2.3 Fællesboks med spaltegulv ............................................................................ 88

8.2.4 Insemineringsboks .......................................................................................... 89

6 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


8.3 Ædeplads i fællesbokse ........................................................................................ 89

8.3.1 Grovfoder og kraftfoder ................................................................................ 89

8.3.2 Mælkefoder ..................................................................................................... 91

8.3.3 Drikkevand ...................................................................................................... 92

8.4 Litteratur .............................................................................................................. 94

8.4.1 Kilder ............................................................................................................... 94

8.4.2 Supplerende litteratur .................................................................................... 96

9. Malkekøer ............................................................................................................... 98

9.1 Staldtyper opdelt efter type af hvileområde.................................................... 98

9.1.1 Sengestald ....................................................................................................... 98

9.1.2 Dybstrøelsesstald ............................................................................................. 98

9.2 Hvileområde .......................................................................................................... 99

9.2.1 Sengebåse ........................................................................................................ 99

9.2.2 Hvileområde med dybstrøelse og separat ædeplads .................................. 104

9.3 Ædeplads ............................................................................................................. 107

9.4 Gangarealer ......................................................................................................... 110

9.5 Goldkoafsnit ........................................................................................................ 113

9.5.1 Afgoldningshold ........................................................................................... 113

9.5.2 Goldkohold .................................................................................................... 114

9.5.3 Optrapningshold ........................................................................................... 114

9.6 Litteratur.............................................................................................................. 114

9.6.1 Kilder ............................................................................................................. 114

9.6.2 Supplerende litteratur .................................................................................. 116

10. Malkeområde ..................................................................................................... 118

10.1 Malkestald og malkekarrusel ........................................................................... 118

10.1.1 Opsamlingspladsen .................................................................................... 118

10.1.2 Indgangsparti ............................................................................................. 119

10.1.3 Malkepladsen ............................................................................................. 121

10.1.4 Udgangsparti og returgange .................................................................... 123

10.1.5 Klovbad ........................................................................................................ 124

10.1.6 Separationsområde .................................................................................... 124

10.2 Staldindretning med automatisk malkning .................................................... 125

10.3.1 Kilder ........................................................................................................... 128

10.3.2 Supplerende litteratur ................................................................................ 128

11. Kødkvæg ............................................................................................................. 130

11.1 Vægt og kropsmål ............................................................................................ 130

11.2 Ædeplads og hvileareal .................................................................................... 130

11.3 Litteratur............................................................................................................ 133

11.3.1 Kilder ........................................................................................................... 133

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

7


Rapporten er revideret af en arbejdsgruppe

af specialister inden for henholdsvis

forskning, uddannelse og rådgivning.

Arbejdsgruppen har formuleret

formålet således:

Formålet er at anvise en hensigtsmæssig

udformning af inventar og bygningsindretning

til kvæg, der tager hensyn til

dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Målgruppen

Rapporten henvender sig til følgende

målgrupper, der omfatter:

• Mælke- og kødproducenter

• Fabrikanter af staldinventar og

teknisk hjælpeudstyr

• Dyrlæger og agronomer

• Bygnings-, produktions- og

mælkekvalitetsrådgivere

• Forskere og produktudviklere

• Undervisere og studerende

• Politikere og interesseorganisationer.

Rapportens opbygning

Rapporten er opbygget af 11 kapitler.

Hvert kapitel omfatter anbefalinger til

indretning af stalde på baggrund af dyrenes

behov og krav om adfærd, sundhed

og andre praktiske forhold. Anbefalingerne

dækker i første omgang de

forhold, der har direkte betydning for

dyrene og/eller som er af brugsmæssig

værdi, og i mindre grad valg af materialer

og udformning med videre. Under

afsnittene „Baggrund og motivering“

findes en litteraturgennemgang (dokumentation)

af de berørte, relevante

emner i kapitlet. Desuden findes en litteraturliste,

der indeholder såvel kilder

som supplerende litteratur.

De første kapitler belyser generelle

adfærds-, sundheds-, driftsledelses- og

klimatiske forhold, der bør tages hensyn

til ved kvæg.

Af hensyn til dimensionering redegøres

der i kapitel 2 for kvægs mål i stående

og liggende stilling og under bevægelse

afhængig af kropsvægt, alder og tilvækst.

Hvis andet ikke er angivet, gælder

de anbefalede mål for kvæg uden

horn.

Indledning

Kapitel 6 indeholder nogle overordnede

funktioner om gulve og inventar, som

typisk forekommer i alle afsnit af et staldanlæg

til kvæg.

Kapitel 7 er service- og observationsområder,

for eksempel kælvningsafdeling,

behandlingsafdeling, separationsafdeling,

klovpleje/-behandling, udleveringsfaciliteter

og drivgange.

Kapitlerne 8 og 9 behandler funktionskrav

og løsningsmodeller til de enkelte

staldafsnit beskrevet for kalvestalde,

ungkvægstalde og stalde til malkekøer.

Kapitel 10 omhandler indretning af

malkeområdet, både med hensyn til

konventionel malkning og Automatisk

Malkning (AMS).

I Kapitel 11 er stalde til kødkvæg behandlet,

inklusiv mål på forskellige kødkvæg

racer.

For en del udformninger, indretninger

og detaljers vedkommende er der kun

foretaget få eller ingen videnskabelige

undersøgelser, hvorfor anbefalingerne

bygger på praktiske erfaringer.

Kendte opstaldningsformer, inventardele

og lignende, som arbejdsgruppen

ikke anbefaler, er enten ikke medtaget

eller anvendelse frarådes i rapporten.

Uanset hvordan en stald udformes, vil

der kunne opstå fysiske skader som for

eksempel trykninger og klovlidelser på

dyrene. Ved en hensigtsmæssig indretning

er risikoen dog mindre.

Der er grænser for i hvilket omfang, der

ved “normal” staldindretning kan kompenseres

for sekundære fysiske skader.

Sådanne skader, der fejlagtigt anses for

at være staldbetingede, kan for eksempel

skyldes uhensigtsmæssig fodring. Et

eksempel på dette kan være ømme ben

som følge af laminitis. Køer med laminitis

har en unormal lang liggetid. Når

de står, aflaster de benene ved at læne

sig op ad inventaret. Herved opstår

trykskader. De rejser sig langsomt og

8 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


esværligt, og herved øges risikoen for

udskridning og pattetråd.

Alle tegninger er principskitser, der

understøtter forklaringen i tekst og

tabeller.

Eksempel på anvendelse

Rapporten er tænkt som et opslagsværk.

Produktudviklere af staldsystemer,

inventar og teknisk hjælpeudstyr til

kvægbruget kan finde oplysninger om

grundlæggende krav til enkeltfunktioner,

herunder motivation og begrundelse

for udførelsen af produktkontrol.

Desuden kan de finde sagligt underbyggede

argumenter i en senere markedsføring

af nye løsningsmuligheder på

området.

Politikere og interesseorganisationer

kan anvende rapporten som reference

i behandlingen af etiske og dyreværnsmæssige

dialoger nationalt og internationalt.

Rådgivere kan anvende rapporten i idé-

og planlægningsfasen som opslagsværk

til inspiration og som dokumentation i

forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag

for kvægbrugere, der

overvejer og planlægger staldbyggeri.

Kvægbrugere kan klarlægge og underbygge

deres krav og på denne baggrund

kontrollere funktionen i såvel

etablerede som planlagte produktionsanlæg

(funktionsgranskning i forbindelse

med kvalitetssikring).

Undervisere og studerende kan anvende

rapporten som en reference i forbindelse

med undervisningen på skoler og

på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Angivelse af mål på bygnings-

og inventardele

De angivne mål på afstanden mellem

inventardele, for eksempel bredden

på bokse, sengebåse, nakkebommens

placering og så videre, er angivet som

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

mål fra midt-inventar til midt-inventar.

Hvor afgrænsningen er en fast væg, for

eksempel betonvæg, er målene angivet

til fast væg.

Opfølgning

Rapporten påregnes med års mellemrum

revideret, hvorfor arbejdsgruppen

gerne modtager forslag og eventuelle

korrektioner til den foreliggende udgave

af rapporten. Forslag sendes til

Landscentret, Byggeri og Teknik.

Internet

Indretning af stalde til kvæg Danske

anbefalinger kan ses som et pdf-dokument

på www.danskeanbefalinger.dk.

På internetsiden er 3. og 4. udgave på

dansk. Den 3. udgave af rapporten foreligger

også på engelsk.

9


Kapitel 1

Figur 1.1.

Kvægets synsfelt.

Kvægs hovedernæring er græs og andre

træstofholdige planter. Kvæget var oprindeligt

skovdyr, der gennem søgen efter

føde, vand og passende hvilesteder

bevægede sig vidt omkring. Det hører

til gruppen af lysaktive dyr. Det vil sige,

at fødesøgning, social-adfærd, hudpleje

m.v. foregår i dagtimerne, mens de

overvejende hviler om natten. Kvæget

er flokdyr.

Viden om kvægets normaladfærd

stam mer overvejende fra vildtlevende

tamkvæg, fra kødkvæg eller kødkvægskrydsnin

ger under naturlige eller halvnaturlige

betingelser. De fleste resultater

omkring adfærden i intensive produktionssystemer

kommer fra vore moderne

malkekvægracer.

Intensive produktions- og opstaldningssystemer

er karakteriseret ved høj grad

af mekanisering, stor dyretæthed og

lav arbejdsindsats. I sådanne systemer

kan dyrenes basale behov ikke altid tilfredsstilles,

og de kan ikke tilpasse sig

miljøet, hvilket resulterer i adfærdsændringer

og øget risiko for fy siske skader

og sygdomme.

1.1 Kvægets sanser

Alle kvægets sanser er veludviklede og

benyttes ved såvel fø desøgning som orientering

af omgivelserne og social kommunikation.

Kvægets adfærd

Kvægets synsfelt dækker 330-360°, og

det synsfelt, der dækkes af begge øjne

samtidigt, er 25-30° (figur 1.1). Kvæg

kan skelne mellem farverne rød, gul,

grøn og blå, dårligst er sondringen mellem

grøn og blå. Kvæget kan skelne

mellem forskellige simple former f.eks.

trekant, cirkel og streg. Kvægets evne

til fokusering er sandsynligvis beskeden.

Kvæg bevæger sig hellere fra et mørkere

område til et lysere end omvendt.

De er dog tilbageholdende med at gå

ud i stærk sollys, ligesom stærke kontraster

mellem sol og skygge undgås, f.eks.

sol/skygge fra et stakit eller vindue.

Kvægs hørelse (frekvensområde) følger

ganske godt menneskets høreevne, dog

kan det opfatte lidt højere toner, end vi

kan. Derimod er kvæg ikke særlig gode

til at lokalisere lyde, idet de kun kan

fastlægge lydkilden inden for en sikkerhed

på 30°.Derfor er kvæg uroligt,

når det ikke sam ti dig kan „se“, hvor

lyden kommer fra. Lugtesansen er veludviklet

og benyttes bl.a. flittigt ved fødesøgningen

og social kommunikation.

Tyren kan erkende den brunstige ko på

duf ten flere dage, før hun er i stående

brunst. Koen finder og genkender sin

kalv på lugten.

Smagssansen er betydningsfuld med

hensyn til valg af fødeemner. Kvæg

foretrækker søde og sure fødeemner,

medens bittert foder og foder med et

højt saltindhold vrages. Følesansen er

også veludviklet, såvel på den nøgne

mule som på den behårede hud på

kroppen. Det antages, at fysiske skader,

læsioner, sygdomme og stress opfattes

som smerte og ubehag på samme måde

hos kvæget som hos mennesker.

1.2 Social adfærd

Enhver livsytring mellem artsfæller er

social adfærd. Som alle flokdyr har kvæget

en veludviklet social adfærd, der

kan inddeles i aggressiv adfærd (kamp,

trusler) og ikke aggressiv adfærd (f.eks.

social hudpleje).

1.2.1 Kommunikation

Kvæg kommunikerer med hinanden ved

at udsende forskel lige signaler. Signa-

10 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


lerne er positurer, lyde og lugte, og signalet

opfanges som et syns-, lyd-, duft-,

eller berøringsindtryk.

Gennem generationer er en genetisk

basis for udførelsen og forståelsen af

de enkelte signaler blevet indkodet,

således at alle individer inden for arten

behersker sproget. Dog kræves for de

fleste adfærdsformers vedkommende

en vis indlæring og træning for at udføre

adfærden korrekt. Indlæringen

kan være knyttet til be stemte perioder i

dyrets liv, og hindres den, kan der opstå

kommunikationsproblemer.

Kalve, der opdrættes isoleret i de første

2-3 måneder, har senere vanskeligt ved

at begå sig socialt mellem andre ungdyr.

Manglende social kontakt er formentlig

bela stende. Selv kalve i enkeltbokse

med lukkede sider, hvor der er begrænset

mulighed for at se og røre andre

kalve, har ofte en unormal høj frekvens

af slikke-sig-selv adfærd. Denne adfærd

øges yderligere, når kalve opstaldes

uden strø else og uden tilskud af strukturrigt

foder.

1.2.2 Individualafstand

Afstanden til artsfæller (individualafstanden)

kan deles i et fysisk rum og et

socialt rum (figur 1.2). Det fysiske rum

er den plads, dyret har behov for til

nødvendige bevægelser f.eks. læggesig,

rejse-sig, strække-sig, osv. Det sociale

rum er den mind ste afstand, dyret

holder til andre individer af samme art.

Overskrides mindsteafstanden resulterer

det i enten undvigelse/flugt eller aggressiv

adfærd. Da køer orienterer sig

gennem de sanseindtryk, de modtager

via øjne, ører og lugt, afgrænses deres

„personlige“ mindsteafstand til andre

individer af en cirkel rundt om hovedet.

Individualaf standen måles derfor altid

fra hoved til hoved. For voksne køer

på græs er afstanden typisk 2-4 meter

men i øvrigt meget aktivitetsafhængig.

Afhorning nedsætter afstanden. I visse

sociale situationer, f.eks. ved so cial slikken/gnubben,

er afstanden selvfølgelig

nul. Forsøg tyder på, at en adskillelse

mellem hovederne under foderoptagelse,

så dyrene ikke kan røre og se hinanden,

reducerer aggressionsniveauet.

Høj belægning begrænser dyrenes

bevægelses frihed, og som følge af

gentagne overskridelser af individualafstanden

kan der opstå socialt stress.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Undersøgelser hos såvel kvier som

ungtyre på spalter har vist, at en øget

belægningsgrad resulte rer i flere aggressive

sammenstød og en højere

frekvens af uønsket adfærd. I en anden

undersøgelse steg frekvensen af uønsket

adfærd (tungerulning og anden

oral adfærd rettet mod genstande og

artsfæller) hos ungtyre 2,5-3,0 gange

ved en forøgelse af belægningsgraden

fra 2,3 m 2 /dyr til kun 1,5 m 2 /dyr. Uro forårsaget

af brunstige kvier var ligeledes

større ved 1,6 m 2 /kvie end ved 3,0 m 2 /

kvie, især fordi antallet af op spring blev

øget. Mindre plads medfører også, at

flere dyr ja ges op som følge af forstyrrelser

fra gruppefæller.

Hos malkekøer i sengestalde gav en

reduktion af gangbredden mellem sengebåsene

fra 2,0 meter til 1,6 meter et

øget aggressions niveau og megen „kødannelse“

mellem foderbord og båseareal.

Sengebåsene blev hyppigt brugt

som vige- og vende plads, fordi køerne

ikke kunne passere hinanden uden fysisk

kontakt (individualafstanden blev

overskredet). ”Blinde” gange medfører

sammenklumpning og øget aggression.

Begrænsninger i det fysiske rum medfører,

at frekvensen af unormal rejse-sig-

og lægge-sig adfærd øges, og liggetiden

nedsættes ved høj belægning. Den

øgede frekvens af unormal rejse-/lægge-sig

adfærd er en medvirkende årsag

til, at hyp pigheden af haletråd stiger på

spaltegulv.

Undersøgelser viser samstemmende, at

en høj belægningsgrad hos f.eks. ungdyr

i grupper belaster dyrene i en sådan

grad, at det har negative konsekvenser

for både deres velfærd og produktion.

Det nødvendige antal m 2 /dyr vil selvfølgelig

afhænge af ungdyrets størrelse.

11

Kvægets adfærd

Social adfærd

Figur 1.2.

Kvægets fysiske

og sociale rum

(indivi dualafstand).


Kapitel 1

Figur 1.3.

Fysisk kamp og

trusler.

a) frontal kamp

b) pandestød fra siden

c) trussel (psykisk).

Figur 1.4.

Social hudpleje.

Kvæg har en udpræ-

get trang til at slikke

og blive slikket af

artsfæller. Social slik-

ning er medvirkende

til at opretholde

rangordenen.

1.2.3 Rangorden og rangkriterier

Under frie forhold danner kvæget

småflokke bestående af en tyr, køer,

ungdyr og kalve. Ungtyre over 10-12

måneder bortjages fra flokken. Gennem

den sociale adfærd fastlægges dominansforholdene,

og der opbygges en

rangorden (hierarki), hvor hvert individ

„kender sin plads“ i flokken. Dominansforholdene

etableres gradvist under

opvæksten, og i intakte grupper er

rangordenen ofte meget stabil, således

at flokken kan leve i harmoni.

For at bevare den stabile rangorden og

undgå uro og unødig aggression i gruppen

bør gruppeskift begrænses mest

muligt. Hvis gruppeskift skal foretages,

er det bedre at flytte flere dyr ad gangen

end enkeltvis.

a)

b)

c)

Inden for enhver gruppe af malkekøer,

kvier eller fededyr, der går frit sammen i

f.eks. løsdrift, findes en rangorden. Det

enkelte dyrs rangplacering vil afhænge

af dets alder, vægt, anciennitet og temperament.

Ældre og store køer vil således altid

have en høj rangplace ring, mens unge,

lette og nyindsatte køer - først og fremmest

1. kalvs køer - vil være placeret

lavt i hierarkiet. I løsdrift vil unge, lette

og nyindsatte køer have de dårligste

produktionsbetingelser, navnlig hvis forholdene

ikke er optimale.

Har enkelte dyr været isoleret fra flokken

gennem længere tid, eller har

besætningen været bundet op på

stald i vinterperioden, skal hierarkiet

genetableres. Ved regelmæssig social

kontakt kan hierarkiet opretholdes i

årevis uden sammenstød i form af fysiske

kampe. Ganske få true- og vigeadfærdssituationer

er tilstræk keligt for at

opretholde rangordenen.

Der er ikke forsket meget i optimal

gruppestørrelse. Man antager, at det

maksimale antal in divider, en ko kan

kende, er 70-80 stykker. Er flokken større,

øges risikoen for sammenstød, fordi

de enkelte individer ikke genkender

hinanden. Optimal gruppestørrelse for

kalve og ungdyr er ukendt.

1.2.4 Aggressiv adfærd

Direkte aggressive, kropslige kontakter

opstår primært i for bindelse med

etablering af rangordenen, hvor frontal

kamp (pande mod pande) er den mest

aggressive, men også pandestød mod

skulder og flanke kan være ret voldsomme

(figur 1.3).

Når først rangordenen er etableret, er

trueadfærden den dominerende. Den

aggressive trueadfærd kan forstærkes

ved stød og kast med ho vedet mod modparten.

Ved begrænsning af ressourcer

som f.eks. foder, vand, liggepladser mv.

øges den aggressive adfærd ganske betydeligt

og kan blive ganske voldsom.

En klar forståelse af, hvad der er dyrets

aktuelle behov, er ofte nødvendig for

at forstå situationen - den begrænsede

ressource. F.eks. kan øget aggression hos

kvier i en ellers meget stor fællesboks

skyldes, at det strøede liggeareal er for

lille, eller det kan være for lidt foderbordsplads

ved restriktiv fodertildeling.

12 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


1.2.5 Social hudpleje

Kvæg har en udpræget trang til at slikke

og blive slikket af artsfæller, hvorfor

slikkeadfærden må betragtes som en

nor mal adfærdsytring.

Ved social hudpleje ophæves individualafstanden,

uden at der udløses en

aggressiv handling. Det aktive dyr nærmer

sig al tid forfra, og for at forhindre

undvigelse eller aggression ind tages

den karakteristiske tilnærmelsesholdning

med strakt hals, sænket hoved og

fremstrakt mule. Ønsker det passive dyr

ikke kontakt, truer det afværgende,

men angriber sjældent. Vil det aktive

dyr selv slikkes, bliver det stående i tilnærmelsesholdning

foran den valgte

partner, og holdningen bliver til en

opfordringsholdning. Vil begge dyr

slikkes, kan de stå et stykke tid foran

hinanden i opfordringsholdning. Det

højst rangerende dyr kan understrege

opfordringen ved at støde mulen mod

undersiden af partnerens hals eller med

bløde pandestød.

Opfordringen kan også indledes med

social kampleg, hvor to dyr står og gensidigt

gnubber hinan dens hoveder og

pander. Adfærden slutter ofte med social

slikning af hinandens ansigt, ører og hals.

Social hudpleje begynder næsten altid

med hoved eller hals, og ved at ændre

stilling tilbyder dyret de kropsdele, det

gerne vil have slikket (figur 1.4). Det

er især områder, det ikke eller kun vanskeligt

selv kan nå, der slikkes. Mule,

halespids og lemmer slikkes ikke. Valget

af slikkepartner er sjældent tilfældigt,

idet en del dyr foretrækker bestemte

partnere.

Alle dyr i en gruppe bliver slikket, men

ikke alle slikker andre dyr. Nært stående

dyr i hierarkiet slikker hinanden oftere

end dyr med meget forskellig rang. Social

slikning forekommer hyppigt ved

aktivitetsskift, f.eks. før og efter hvile

og ved forstyrrelser, der har skabt uro i

flokken (virker beroligende).

Kvæg har behov for social hudpleje, og

hvis behovet ikke kan dækkes, f.eks. på

grund af opbinding, ophobes trangen

og resulterer i forstærket hudplejeaktivitet,

så snart muligheden foreligger.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

1.3 Døgnrytme og

aktivitetsmønster

Kvæg har en udpræget døgnrytme,

hvor hovedaktiviteterne hvile, æde og

drøvtygning veksler i et fastlagt mønster.

Samtidig er kvæget flokdyr, hvorfor en

gruppe af køer eller kvier vil foretrække

at udføre de samme adfærdsaktiviteter

på samme tidspunkter i døgnet. Denne

døgnrytme er vanskelig at bryde, hvilket

kan give problemer i besætninger med

f.eks. automatisk malkning eller reduceret

foderbord, der bygger på et individuelt

adfærdsmønster.

Et typisk eksempel på døgnrytmen i en

besætning med løsdrift er vist i figur

1.5.

1.3.1 Liggetid, liggefrekvens og

døgnrytme

Kvæg prioriterer dets liggetid meget højt.

Kalve ligger ned 16-18 timer i døgnet

fordelt på 30-40 perioder. Liggetiden aftager

med alderen, således at en malkeko

normalt ligger ned 10-14 timer fordelt på

15-20 perioder. Kvæget døser (over fladisk

søvn) mere, end de sover. De kan både stå

op og tygge drøv, mens de døser.

Egentlig dyb søvn forekommer kun 5-10

gange i døgnet af få minutters varighed.

13

Kvægets adfærd

Døgnrytme og

aktivitetsmønster

Figur 1.5. Eksempel

på døgnrytmen i

en besætning med

løsdrift.


Kapitel 1

Figur 1.6.

Naturlige rejse-sig

bevægelser hos

kvæg.

De lange liggeperioder indeholder såvel

drøvtygning som døsen og dyb søvn.

I døgnrytmen indpasses liggeperioderne

mellem æde- og stå perioderne. En

liggeperiode varer typisk fra 1/2-3 timer.

I de lange liggeperioder - midt på

dagen og om natten - rejser dyret sig

flere gange, strækker sig, hvorefter det

straks igen lægger sig, som oftest på

den anden side. Kvæget ligger så ledes

ned mere end halvdelen af deres liv, og

i løbet af et år lægger og rejser en malkeko

sig 5.000-7.000 gange. Liggeti den

og antallet af liggeperioder vil bl.a. afhænge

af dyrets al der, brunstcyklus og

helbredsstatus samt vejrliget, underlagets

beskaffenhed, staldtypen og belægningsgraden.

1.3.2 Lægge- og rejse-sig adfærden

Kvægets naturlige lægge-sig adfærd

indledes med, at dyret snuser til jorden

ofte samtidig med, at den går langsomt

frem (leder efter et liggested). Når det

har fundet et passende sted, kontrolleres

det med en karakteristisk pendlen

med hovedet fra side til side. Derefter

bøjer dyret forbenene og lægger sig på

knæ for til sidst at flytte det ene bagben

forsigtigt ind un der sig og lægge

sig på det. Lægge-sig adfærden kræver

en del plads for at kunne udføres normalt.

Hos en udvokset ko svinger hoved

og krop 0,60-0,70 meter fremad under

lægge-sig bevægelsen.

Den naturlige rejse-sig adfærd består i,

at dyret først hæver sig op på forknæene,

hvorefter bag kroppen svinges op

med forknæene som vippepunkt (figur

1.6). Bevæ gelsen er én af kvægets største

fysiske aktiviteter. Den naturlige lægge-sig

adfærd er den modsatte frekvens

af bevægelser for den naturlige rejse-sig

adfærd. Fordeling af æde- og liggeperioder

hos en ko i løsdrift ses i figur 1.7.

Under frie forhold udføres både læggesig

og rejse-sig ad færden oftest i én

sammenhæn gende bevægelse - uden

afbrydelser. Under staldforhold kan

dyrets bevægelser være hæmmet af for

lidt plads, restriktivt bindsel og/eller

hårdt og glat underlag. Så kan bevægelserne

blive afbrudt adskillige gange

på forskellige stadier af ad færden, eller

adfærden kan blive unormalt udført (figur

1.8 og 1.9). Såle des er forekomsten

af unormal lægge-sig/rejse-sig adfærd

betydelig højere på spaltegulv end på

dybstrøelse, og hyp pigheden sti ger med

14 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


alderen. Hver lægge-sig/rejse-sig situation

kan tage flere minutter i stedet for

normalt henholdsvis 15-20 sekunder og

5-6 sekunder. Samtidig øges risikoen for

fysiske skader på dyret.

1.3.3 Liggestillinger

Normalt ligger kvæget ”oprejst”, hvilende

på brystbenet og en ten højre

eller venstre lår (figur 1.10). Hove det

er rejst, og forbenene kan være enten

strakte eller bøjede. Liggende drøvtygning

foregår altid i denne stilling. Af

udprægede „hvilende“ liggestillinger

kendes 3:

a. Ho vedet bøjet tilbage, så det hviler

på eller ligger langs med kroppen

(den hyppigste)

b. Hovedet strakt frem med hagen hvilende

på underlaget (ses jævnligt)

c. Dyret ligger helt på siden, fladt udstrakt

(ses jævnligt).

Varigheden af de sidste to stillinger er

dog ofte kortvarig. De „hvilende“ liggestillinger

indtages i 30-40% af liggetiden

hos kalve og 15-20% hos voksne

køer. Dyb søvn forekommer kun i de

„hvilende“ liggestillinger. I mange bindestalde

kan dyrene på grund af bindslets

og foderbordets udformning have

vanskeligt ved at indtage en normal

„hvilestilling“, hvil ket kan påvirke dyrets

hvilebehov og hele liggeadfærden.

1.3.4 Valg af liggeplads og

liggeunderlag

Valget af liggeplads på græs er sparsomt

undersøgt. Der er dog en tendens

til, at højtliggende, forblæste steder

vælges i varmt vejr, og at steder med læ

foretrækkes, når det er koldt. Når den

første ko i flokken har lagt sig, vil de

andre lægge sig i nærheden typisk med

en indbyrdes afstand mellem hovederne

på 3-5 meter.

På stald vælges altid et blødt frem for

et hårdt og glat underlag. Underlagets

skridsikkerhed, hårdhed og formbarhed

har stor be tydning for liggeadfærden.

Flere undersøgelser har vist, at antallet

af liggeperioder er reduceret på spaltegulv

i forhold til på dybstrøelse, fordi

bevægelsen er hæmmet.

Tilbydes kvier valg mellem dybstrøelse

og spaltegulv, foretrækkes dybstrøelse.

Malkekøer i sengestalde vælger bløde,

varmeisolerende måtter frem for hårde

gummi måtter. Et velstrøet halmunderlag

har dog altid højeste prio ritet.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

15

Kvægets adfærd

Døgnrytme og

aktivitetsmønster

Figur 1.7.

Fordeling af æde- og

liggeperioder hos en

ko i løsdrift.

Figur 1.8.

Unormal lægge-sig

adfærd. Koen går ned

på det ene eller på

begge forknæ, hvorefter

adfærden afbrydes,

og koen rejser sig

igen og støtter på alle

fire klove.

Figur 1.9.

Unormal rejse-sig adfærd.

Koen rejser sig

som en hest.


Kapitel 1

Figur 1.10.

Forskellige liggestillinger

hos kvæg.

Sengebåse, hvor der er træk og uro, fravælges

ofte. Ligeledes vil nabobåsene til

en, hvori der ligger eller står en dominerende

ko, ikke være attraktive liggepladser.

Opstaldning af hurtigt voksende

ungtyre på spaltegulv kan på grund af

gulvets glathed og hårdhed give ændret

be vægeadfærd og ledsmerter.

Det må konkluderes, at opstaldning af

ungdyr på fuldspalte gulv hæmmer dyrenes

bevægeadfærd i en sådan grad,

at fre kvensen og udøvelsen af såvel liggeadfærd

som komfortad færd og socialadfærd

ændres så væsentligt, at dyrenes

velfærd må antages at være forringet.

Køer har et relativt konstant behov for

at ligge, og denne adfærd prioriteres

højt. Hindres liggeadfærden - selv i få

timer - stiger behovet for at ligge stærkt

og overstiger andre basale behov, f.eks.

ædeadfærd. Mindre end én sengebås pr.

ko medfører et fald i liggetiden samt en

øget frekvens af unormal adfærd.

Dybstrøelsesstalden er et meget frit

staldsystem, hvor køerne kan udføre

næsten alle deres normale adfærdsaktiviteter

på en naturlig måde. Den eneste

begrænsende faktor på dybstrøelsesmåtten

er belægningsgraden

(m 2 /ko). Høj belægning vil give øget uro

og højere aggressionsniveau.

1.3.5 Bevægelse

Kvæg har behov for bevægelsesmuligheder

og jævnlig mo tion for normal

udvikling af muskler, sener og knogler.

Ved utilstrækkelig motion får de besvær

med at rejse og lægge sig, usikker

gang og problemer med at koordinere

bevægel serne.

Hos kalve opstaldet i små enkeltbokse

er det vist, at motivationen for bevægelse

i form af løb og spring/spark øges,

jo længere det er siden, kalven har haft

mulighed for motion. Mulighed for bevægelse

kan gives ved jævnlig adgang

til motionsfold/løbegård eller ved opstaldning

i store fællesbokse.

For bundne køer vil 5-6 måneder på

græs om året nedsætte frekvensen

af flere produktionssygdomme såsom

mastitis, pattetråd, tilbageholdt efterbyrd,

kælvningsfeber og ketose samt

forbedre reproduktionsforholdene. Selv

daglig motion af relativ kort varighed

(2-4 timer) synes at have en positiv indfly

del se på reproduktionsforholdene og

16 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


frekvensen af tilbage holdt efterbyrd,

kælv ningsfeber og ketose.

Græsning i goldperioden synes også at

have en gunstig effekt på reproduktionsforholdene

i efterfølgende laktation.

Opdrætning i løsdriftbokse med

høj belægning giver sandsynligvis ikke

tilstrækkelig bevægelsesfrihed, og det

er heller ikke bevist, om behovet for

motion er tilgodeset i sen gestalde til

malkekøer. Malkekøer på græs går typisk

3-5 kilometer om dagen afhængig

af græstilbud, græskvalitet og foldstørrelse.

I løsdriftstalde med adgang til

løbegård er den daglige gådistance omkring

1 kilometer.

Opbinding af kvier og køer hele året

medfører ovennævnte adfærds- og

sundhedsmæssige problemer.

1.4 Komfortadfærd

Komfortadfærd er al adfærd, der øger

det kropslige velbefin dende. Hudplejen

er den væsentligste aktivitet, men også

strække-sig og ryste-sig hører med til

komfortadfærden.

Hudplejens funktion er at fjerne gødningsrester,

urin og para sitter og vedligeholde

huden og hårlaget. Hudplejeadfærden

består dels i, at dyret slikker

sig selv på kroppen, hvor det har mulighed

for at nå, og dels i at det gnubber

sig op ad gen stande eller klør sig med

bagkloven (figur 1.11). Kast med hoved,

hale eller ben mod kroppen bruges til

bortjagning af flyvende insekter. Vejret

og mængden af parasitter påvirker

hudplejead færden. Hudplejeadfærd ses

ofte i forbindelse med aktivitets skift,

f.eks. lige før og lige efter hvile.

I de første uger efter fødslen tager koen

sig af kalvens hud pleje, så i den periode

slikker kalven sig ikke meget. Ældre

kalve bruger 4-6% af døgnet på hudplejeadfærd,

mens voksne køer kun slikker

og gnubber sig omkring 1% af døg net.

Frekvensen varierer typisk fra 10-15 til

over 100 gange i døgnet. Hudplejeadfærden

fordeler sig med:

• 60-70% slikke sig selv

• 10-30% gnubbe sig mod genstande

• 1-3% klø sig selv.

Det antages, at hudplejeadfærd først

og fremmest er motiveret af ydre stimuli,

det vil sige noget, der generer

huden. Hudparasitter som f.eks. skab,

lus og ringorm er meget generende for

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

dyrene og skal altid be handles hurtigt

og effektivt.

Øget hudplejeadfærd kan imidlertid også

opstå i konflikt- og frustrationssituationer,

der belaster dyret. Øget hudpleje ses

ofte hos opbundne dyr, hos dyr indsat i

nye omgivelser (tilvænningsproblemer)

og hos isolerede dyr. Udskridninger i forbindelse

med udførelse af hudpleje- og

socialadfærd ses hyppigt på spaltegulv

og betongulv uden strøelse, men aldrig

på dybstrøelse. Endelig skal nævnes, at

frekvensen af social hudpleje kan påvirke

dyrets egen hudplejeadfærd.

1.5 Foder- og vandoptagelse

Kvægets foder- og vandoptagelse er

indbyrdes afhængige. Fodermidler med

stort vandindhold sænker behovet for

vandoptagelse. Utilstrækkelig vandforsyning

går ud over foderoptagelsen og

reducerer dermed produktionen.

1.5.1 Græsnings- og døgnrytme

Kvægets græsningsadfærd er ret ensformig.

Det bevæger sig langsomt hen over

marken med mulen tæt ved jorden, mens

hovedet bevæges fra side til side. Da

dyret samtidig læner sig lidt frem på det

forreste ben, sænkes forparten omkring

5 centimeter, således at det bedre kan nå

ned til jorden med mulen.

17

Kvægets adfærd

Foder - og

vandoptagelse

Figur 1.11.

Hudplejeadfærd

a) slikke sig på yveret

b) klø sig med bagklov.


Kapitel 1

Ved hjælp af tungen, undermundens

fortænder og overmun dens tandplade

samles og afklippes græsset. Kvæget

kan van skeligt få fat i plantevækster

lavere end 3 centimeter. Materialet tygges

let, inden det synkes sammen med

tilblandet spyt. Ved hjælp af lugt og

smag foretages en vis selektion af græsset

under optagelsen.

Køer bruger dagligt 5-9 timer på græsopta

gelse, hvorunder de tilbagelægger

3-5 kilometer. Græsningstidens længde

vil først og fremmest afhænge af vejret ,

græstilbuddet og græskvaliteten. Dårligt

vejr med vedvarende regn og blæst

nedsætter græsningstiden. Samme effekt

har anvendelse af tilskudsfoder,

hvorimod et ringe græstilbud eller græs

med et højt træstofindhold vil forøge

græsningstiden. Der kan des uden være

store, individuelle varia tioner i såvel

græsningsti den som græsoptagelsen.

Kvæg er flokdyr og foretrækker at æde

samtidigt. Døgnryt men på græs er typisk

cyklisk med 4-5 græsningsperioder

i døgnet afbrudt af hvile og drøvtygning.

Hovedoptagelsen fin der sted i to

lange, intensive græsningsperioder; den

ene om kring solopgang og den anden

omkring solnedgang. Mellem disse to

perioder vil der - afhængig af årstiden

være 2-3 kor tere og mindre intensive

græsningsperioder i løbet af dagen. I

sommermånederne finder 85% af græsningen

sted om dagen, og med aftagende

dagslængde græsser kvæget en

større del af natten.

Hos malkekøer vil malkningen selvfølgelig

komme til at indgå som et fast led

i døgnrytmen. Sker mor genmalkningen

inden daggry, vil den første græsningsperi

ode finde sted efter malkningen.

Ved senere malkning vil køerne begynde

at græsse, inden de hentes ind. Den

anden lange græsningsperiode vil altid

falde efter aftenmalk ningen.

1.5.2 Foderoptagelse på stald

På stald står koen normalt med begge

forben lige langt fremme, når den

æder, og opnår altså ingen sænkning

af forkroppen. Det betyder, at den har

svært ved at nå ned til lejeniveau. Flere

undersøgelser har vist, at der er en tendens

til øget forekomst af fysiske skader

ved så lavt et foderbord. Ædeniveauet

bør derfor altid være hævet mindst 10

centimeter over forbenniveau. Malkekoens

ædeområde ligger inden for 0,60

meter fra krybbebagkanten, idet hun

vanskeligt kan nå længere.

Køers æderytme følger den daglige

fodertildeling. Når der fodres to gange

dagligt morgen og sen eftermiddag

vil hovedoptagelsen ske på disse tidspunkter.

Ædetiden bliver normalt kortere

(4-6 timer/døgn), og antallet af ædeperioder

større (6-12 perioder/døgn)

end på græs, fordi foderet tildeles nær

dyret og i en let tilgængelig form.

Førstekalvskøer, ældre, gangbesværede,

højdrægtige og højt ydende køer kan

i perioder æde mindre end tilsigtet på

grund af “mobning” eller af egen drift.

Andre dyr i besætningen kan udnytte

situationen og optage utilsigtede større

mængder foder.

1.5.3 Restriktiv fodertildeling

Når der udfodres en begrænset mængde

på fælles foderbord, bliver det meste

ædt i løbet af kort tid. Pladsforholdene

ved foderbordet vil her få afgørende

betydning for en ensartet foderoptagelse

hos alle dyr. Mangel på foderbordspladser

(mindre end én pr. dyr) vil medføre,

at lavt range rende dyr trænges

væk, og deres totale ædetid bliver lavere

end for resten af gruppen. Selv ved

én foderbordsplads pr. dyr kan der forventes

en stigende spredning i tilvækst

og mælke produktion hos såvel ungdyr

som køer, når restriktivt foder udgør en

betydelig del af foderrationen. Enhver

form for ad skillelse over foderbordet

(krybbeskillevægge) vil beskytte dyrene

under foderoptagelsen og reducere de

individuelle va riationer.

1.5.4 Fodertildeling efter ædelyst

Ved fodring efter ædelyst i løsdriftstalde,

hvor dyrene har ad gang til foder de fleste

af døgnets timer, er det muligt at øge

antallet af dyr til 2-3 pr. foderbordsplads

(svarende til 0,25-0,35 meter ædeplads pr.

dyr). Ædetiden falder, men tilsyneladende

ikke foderoptagelsen. Flere undersøgelser

viser dog, at kon kurrenceforholdene ved

denne høje belægning kan belaste de lavest

rangerende dyr.

1.5.5 Drøvtygning

Relativ kort tid - 1/2-1 time - efter at

græsningen eller foder optagelsen er ophørt,

begynder drøvtygningen. Den består

i, at delvist itutygget foder opgylpes

fra vommen og færdigtygges af kindtænderne

ved underkæbens bevægelser

fra side til side. Efter opgylpningen syn-

18 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


kes den flydende del af „foder bollen“,

medens de faste bestanddele bearbejdes

med 50-60 tyggebevægelser for til sidst

at blive sunket med tilblandet spyt.

Køer bruger normalt 5-8 timer i døgnet

til drøvtygning fordelt på 15-20 mere

eller mindre afgrænsede perioder. Hver

periode varer fra få minutter til ca. en

time. Den største del af drøvtygningen

foregår, når kvæget ligger ned (70-80%).

Drøvtygningstiden vil i høj grad være

afhængig af strukturen i det optagne

foder. Strukturfattige og letfordøjelige

foder midler nedsætter drøvtygning,

hvorved spyttilblandingen mindskes så

meget, at der kan opstå vomforstyrrelser

(vom-acidose, løbedrejning) og pseudo

drøvtygning. Uro nedsætter drøvtygningen

og dermed foderoptagelsen.

1.5.6 Vandoptagelse

Kvægs daglige vandbehov afhænger

meget af lufttemperaturen og dyrets

produktion. Under vore himmelstrøg

optager malke køer 30-100 liter vand pr.

døgn. Fodermidler med et højt vandindhold

nedsætter behovet for drikkevand.

På græs drikker køer 2-5 gange i døgnet

afhæn gig af afstanden til vandet. Skal

de gå flere kilometer efter vand, kan de

nøjes med at drikke 1-2 gange.

I bindestalde, hvor vandkoppen er placeret

lige foran koen, ses ofte en drikkefrekvens

på 15-20 gange i døgnet.

Da køer typisk drikker vand under og

lige efter en ædeperiode, er det f.eks.

i løs driftstalde nødvendigt med flere

vandingssteder, så koen kan have flere

valgmu ligheder. Fra en fri vandoverflade

er malkekoens drikkeha stighed

10-20 liter pr. minut. Vandoptagelsen

er højst ved en vandtemperatur på 15-

20°C, hvilket også har en positiv indflydelse

på mælkeydelsen. Kvæg er sugedrikkende

og foretræk ker at optage

vand fra en fri vandoverflade.

1.6 Forplantning

Kønsmodenhed indtræder i 6-12 måneders

alderen afhængig af race og miljøforhold.

Inden kønsmodenhed er den

sek suelle aktivitet meget ringe. Tyrekalve

kan dog allerede fra 4 måneders alderen

vise interesse for brunstige køer.

Under naturlige forhold vil ungtyre ved

kønsmodenhed skille sig ud fra flokken

og leve alene eller i mindre grupper.

Under intensive produktionsforhold

øges kønsaktiviteten hos både tyre og

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

kvier af de store malkeracer ved en

vægt omkring 300 kg, hvilket normalt

for tyrene vil svare til en alder på 7-8

måneder og for kvierne 13-15 måneder.

1.6.1 Tyrens seksualadfærd

Seksualadfærden hos kønsmodne tyre

under frie forhold vil bestå af følgende

elementer: Bejlen, erektion, opspring,

eja kulation og nedspring.

Bejlen til koen starter op til 2 dage, før

hun kommer i østrus (højbrunst). Efterhånden

som koen nærmer sig østrus,

bliver tyrens interesse og forfølgelse af

koen mere og mere intens. Tyren snuser

ofte til koens ydre kønsorganer, hvorefter

den i en typisk bevægelse løfter hovedet

og krænger overlæben op - tyren

flehmer. Inden opspringet lægger tyren

hovedet og hal sen mod koens kryds,

hvorved koen stimuleres til at stå ubevægelig.

Når tyren springer, føres penis

ind i koens vagina, og ejakulationen

kommer, så snart penis er maksimalt

indført. Der er således ikke tale om

egentlige parringsbevægelser som f.eks.

hos heste og svin. Denne adfærd gør

det specielt nemt at opsamle tyresæd.

Da tyren erkender og stimuleres af den

brunstige ko via lugte sansen, vil alle

ungtyre, der står i samme stald som en

brun stig ko, vise seksuel ophidselse med

eventuel efterfølgende ejakulation. Ved

opfedning af ungtyre kan denne uro

nedsættes, hvis de holdes i en stald for

sig. Løsgående ungtyre springer hyppigt

på hinanden, hvilket kan give en del

uro og nedsat tilvækst.

1.6.2 Koens seksualadfærd

Køer og kviers seksualadfærd er begrænset

til brunstperio derne stimuleret

af østrogen fra ovariernes follikler. Under

brunsten stiger hundyrets fysiske

aktivitet stærkt. Den nor male ædetid

og liggetid nedsættes betydeligt, medens

stå- og gå-aktiviteterne forøges,

og hundyret er meget uroligt.

Den sociale rangfølge forstyrres, idet

brunstige køer truer både dominerende

og underordnede medlemmer af flokken.

En brunstig ko accepterer, at andre køer

bestiger den, hvilket er unormalt for en

ikke- brunstig ko. Kun omkring en femtedel

af de ikke-brunstige køer i en besætning

vil vise interesse for en brunstig

ko. Det vil være forskellige køer afhængig

af hvilken ko, der er brunstig.

19

Kvægets adfærd

Forplantning


Kapitel 1

Figur 1.12.

Koen slikker den

nyfødte kalv og sæt-

ter derved gang i

kalvens blodomløb

og stimulerer afsæt-

ningen af gødning

og urin.

De mest karakteristiske ændringer i

adfærden hos den brun stige ko er uro,

brølen, nedsat foderoptagelse og stå

for spring. Et tryk med hånden på den

bageste del af ryggen vil få koen til at

synke ned i ryggen og løfte hale- og

lændepartiet. Denne specielle adfærd

er vigtig at iagttage for landmanden,

navnlig i besætninger, hvor der ikke anvendes

naturlig bedækning.

1.6.3 Kælvning og koens adfærd

over for kalven

Kvæget hører til „lying out“ eller „hiders“.

Herved forstås, at den nyfødte kalv

bliver efterladt, når koen går for at æde

og drikke.

Undersøgelser med kødkvæg viser, at

koens adfærd ændres de sidste dage før

kælvningen. Hun bliver mere rastløs, og

aktiviteten er ikke længere synkroniseret

med flokkens. I om råder med træer

og buske vil koen søge afsides, når

kælvningen er nært forestående. Adskillelse

af koen fra flokken i en kælveboks

under kælvningen vil således være

i overensstemmelse med hendes naturlige

adfærd. De fleste køer lægger sig

ned ca. 1/2 time før selve kælvningen,

og i uddrivelsesfasen ligger koen ofte

på siden. De fleste køer bliver liggende,

indtil kalven er født. Hos kødkvæg ses

imidlertid ofte, at koen rejser sig, når

kalvens hoved og forpart er kommet til

syne, og føder resten stående.

Kælvningsforløbet afhænger af koens

alder. Hos 1. kalvs køer tager kælvningen

længere tid end hos ældre køer, ligesom

de også bliver liggende længere

efter kælvningen end 3.-4. kalvs køer.

Malkekvæg er generelt lidt længere tid

om at komme op og stå efter kælvningen

end kødkvæg.

Koen reagerer på synet af kalven med

svage, dybe lydytringer og vil i de fleste

tilfælde straks begynde at slikke kalven

intenst. Under staldforhold bør koen

derfor aldrig fikseres under og efter

kælvningen, med mindre kalven fjernes

straks efter fødslen. Ældre køer med erfaring

fra tidligere kælvninger begynder

med det samme at slikke kalven, mens

1. kalvs køer i begyndelsen kan være aggressive

og tøvende over for kalven.

Slikningen rettes mod kalvens hoved,

skuldre, ryg og kryds og er meget energisk

de første par timer efter fødslen.

Koen lærer sin kalv at kende, når den

slikker den. Denne ad færd er således

betydningsfuld for bindingen mellem

ko og kalv (figur 1.12). Senere genkender

koen sandsynligvis sin kalv ved

hjælp af høre- og lugtesansen. I det

korte tidsrum efter kælvningen, hvor

bindingen (prægningen) sker - i den såkaldte

sensitive periode - er koen meget

påvirkelig over for syns-, lugte-, og lydindtryk

fra den ny fødte kalv.

Koen bliver hos kalven, indtil den har

pattet første gang. De første dage

tilbringer koen meget tid hos kalven

men efterla der den, når hun går for

at drikke eller græsse. I de første uger

efter kælvningen er det koen, der opsøger

kalven, således at denne kan patte.

Senere er det altid kalven, der kommer

til koen, når den er sulten. Det må derfor

antages, at koens trang til at blive

pattet/malket aftager med tiden efter

kælvningen. Det må derfor antages, at

koens trang til at blive pattet/malket

aftager med tiden efter kælvning, hvilket

er en af årsagerne til, at koen ikke

altid selv opsøger malkeenheden i systemer

med automatisk malkning. Koen

forsvarer kalven og området mod andre

køer. Normalt afgår efterbyr den få timer

efter fødslen, og koen slikker ofte

kælv ningsste det rent, ligesom fosterhinderne

normalt ædes.

1.6.4 Kalvens adfærd

Ganske få minutter efter at kalven er

født, begynder den at rejse hovedet, og

efter nogle få forsøg kommer den op at

ligge på brystbenet. Kalven fortsætter

straks med forsøg på at rejse sig helt og

er som oftest på benene i løbet af ½ til

1½ time. Kalve født på blødt underlag

(græs, halm, mv.) kommer før op at stå

end på hårdt underlag. Kalve af kødkvægracer

kommer hurtigere op at stå

end malkekvægskalve.

20 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Så snart kalven står, begynder den at

søge efter koens yver og patter. Kalve

har et medfødt instinkt for at stikke mulen

op under koens bug og søge efter

patterne på det højeste sted. Kalven placerer

sig ofte modsatrettet koen og parallelt

med hende, spreder forbenene og

går ned i skuldrene, hvorved den bedre

kan komme op under yveret i sin søgen

efter patterne. Når patterne er fundet,

begynder kalven straks at suge mælk

i sig. Under patningen udfører kalven

med korte intervaller karakteristiske stød

op i yveret med hoved og næseryg.

De fleste kalve opnår at patte, inden

de er 3-5 timer gamle. Der er dog store

individuelle og racemæssige forskelle.

Den væsentligste årsag hertil er forskelle

i køernes yverform, idet et stort

og hængende yver ændrer formen på

koens buglinie, således at yveret ikke

længere sidder på det højeste punkt.

Det er derfor vigtigt, at kalven får tildelt

råmælk inden for de første seks

timer efter fødslen, fordi flere undersøgelser

har vist, at op mod en tredjedel

af kal vene hos vores malkekvægracer af

denne grund ikke opnår at patte inden

for de første 6 timer. Pattekalve sikres

derfor bedst råmælk på et tidligt tidspunkt

ved at hjælpe dem til rette med

første patning, så snart de kan stå. Når

kalven først har lært at finde patterne,

vil den huske det. I store fælles kælvningsbokse

med flere køer og kalve, vil

der altid være en del krydspatning, det

vil sige nogle kalve patter andre køer

end deres mor.

Kalven fødes uden antistoffer mod infektionssygdomme.

Dens immunforsvar

de første 2-3 uger er derfor helt afhængig

af tilførte antistoffer (immunglobuliner)

fra råmælken. Det er derfor vigtigt,

at kalven hurtigt får tilført råmælk,

fordi råmælkens indhold af immunglobuliner

er størst lige efter kælvningen,

hvorefter det gradvist aftager. Desuden

er tarmepitelets evne til at optage antistofferne

størst de første 6-12 timer

efter fødslen. Kalve, der går hos koen,

opnår som regel en højere immunstatus

end kalve, der fodres med råmælk af

spand eller pattespand, forudsat at de

kommer tidligt i gang med at patte.

1.6.5 Kalvens patte- og ædeadfærd

I den første uge efter kælvningen patter

kalven op til 8 gange i døgnet,

hvorefter frekvensen af patteperioder

aftager med alderen. Op til anden le-

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

vemåned ses typisk 4-6 patteperioder i

døgnet, fra 2. til 6. måned 3-5 patteperioder,

mens 6 til 8 måneder gamle dyr

kun patter morgen og aften. Hos kødkvæg

finder patningen ofte sted i naturlig

tilknytning til koens døgnrytme.

Kalven patter første gang omkring solopgang,

når koen rejser sig op efter

nattehvilen men inden græsningen

begynder. I løbet af dagen patter kalven

2-4 gange, og endelig sidst på aftenen

inden koen lægger sig for natten. Om

natten patter kalven sjældent. Hver

patteperiode varer 8-12 minutter. Kalve

af kødkvæg skifter oftere mellem patterne

og støder mere op i yveret under

patningens sidste fase end kalve af

malkekvæg, hvilket sandsynligvis skyldes

den lavere ydelse hos kødkvæg. I

hver periode kalven patter koen, bruger

kalven normalt kun 2-3 patter, der hos

kødkvæg som regel udmalkes helt.

Kalvens suttebehov er meget stort i

de første 4-5 leveuger. Så snart kalven

begynder at drikke eller patte, øges

trangen til at sutte og når et maksimum

efter 5-6 minutter. Behovet aftager igen

gradvist over den næ ste halve time.

Når kalven patter koen, udfø rer den så

mange sugebevægelser, at dens suttebehov

tilfreds stilles. Sådanne kalve sutter

meget sjældent på andre kalve eller

inventar efter mælkeoptagelsen.

Ved spandefodring drikkes mælken

frem for at optages via suttebevægelser.

Mælkeoptagelsen afsluttes oftest, når

suttemotivationen (efter 3-4 minutter)

har nået sit maksimum. Sutteadfærden

rettes derefter ofte mod inventar og nabokalve,

især ører, ben, pung, penis og

mund. Denne form for erstatningspatning

er hyppigst i de to første levemåneder.

Det kan udvikle sig til unormal

patteadfærd på forhud/penis med

urindrikning til følge, hvil ket er skadeligt

for dyrene. Denne uheldige patteadfærd,

som skyldes et utilfredsstillet

suttebehov, kan reduceres ved at opsætte

en „narresut“ i boksen ved siden

af mælkespanden. Efter at kalven har

drukket mælk hos koen, kan den bruge

”narresutten” og derved få tilfredsstillet

sit suttebehov. Dette forudsætter, at

kalven lærer at finde narresutten. Narresutten

virker bedst, hvis den er dyppet

i mælk. Mindst én sut pr. kalv. Unormal

patteadfærd i kalveperioden kan bevares

også senere i opdræt nings perioden.

21

Kvægets adfærd

Forplantning


Kapitel 1

Ved mælketildeling via pattesystem

dækkes kalvens suttebehov i højere

grad under mælkedrikningen end ved

fodring af spand hvil ket medfører, at

kalvens unormale sutten på andre kalve

og/eller inventar reduceres betydeligt.

Tilvænning til pattesystem bør imidlertid

ske i den første leveuge, idet kalvens

medfødte instinkt for pattesøgning

forsvinder efter 3-9 dage. Kalve, der

har optaget mælk via spand indtil da,

har derfor svært ved senere at lære at

drikke ved et pattesystem.

Kalve, der går på græs med deres moder,

vil allerede i 1.-2. leveuge begynde at

tage nippe til græsblade og strå. Ved

6-8 ugers alderen er de fuldt udviklede

drøvtyggere. En tidlig optagelse af strukturrigt

foder er nødvendig for en hurtig

ud vikling af drøvtyggerfunktionen og

dermed en nedsættelse af risikoen for

fordøjelsesforstyrrelser. Omkring 3 måneders

al deren er kalvene i stand til at

følge flokkens græsningscyklus, men

indtil 5 måneder græsser kalvene mest

sammen med jævnaldrende.

I mælkeperioden har kalve også behov

for vand, uanset om de patter eller får

mælk af spand. Kalvens vandforsyning

sikres bedst fra en fri vandoverflade.

1.6.6 Adskillelse og fravænning

Fravænning hos vildtlevende kvæg sker,

når kalven er 8-15 måneder gammel

eller senest ved næste kælvning. I de

fleste kødkvægbesætninger fravænnes

kalven ved 6-8 måneders alderen. Hos

malkekvæg tages kalven fra koen meget

tidligere oftest straks efter kælvningen.

At ko og kalv kan gå sammen navnlig

i de før ste dage efter kælvningen antages

at have en gunstig effekt på begge.

Koen slikker kalven ren, sætter gang

i dens blod omløb og stimulerer den til

afsætning af gødning og urin kort

sagt „får gang i kalven“. Kalven kan

få råmælk i små portioner fordelt over

døgnet, og den samlede mælkeoptagelse

kan blive betydelig. For kalven er

denne situation nor mal og som sådan

bedre end de forskellige alternativer,

vi ofte tilbyder. Kalve, der senere skal

indgå i et ammekosystem, bør fra starten

lære at patte hos moderen.

Koen er i den første tid efter kælvning

påvirket af fødslen. Mælkeproduktio-

nen er startet og yveret er spændt.

Kælvningen og den begyndende mælkeproduktion

ændrer koens fysiske

aktiviteter. Koen har kortere liggetid,

flere liggeperioder, mere stående

drøvtygning, øget hudplejead færd og

mere unormal adfærd - tilsammen adfærdsændringer,

der peger på, at hun

er belastet efter kælvningen. Disse adfærdsændringer

er mindre, når koen

er i en kælve boks eller en dybstrøelsesstald

sammen med kalven, end hvis hun

er bundet i en bås uden kalven.

1.7 Uønsket adfærd

Uønsket adfærd kan dels være normal

adfærd, der blot op træder med

unormal hyppighed, og dels helt nye

adfærdsele menter, som ikke ses under

naturlige og frie forhold. Stere otypier

er unormale adfærdsmønstre, der gentages

på samme måde gang på gang

uden åbenbare mål eller funktion.

Frekvensen og mængden af uønsket

adfærd viser noget om dyrenes evne

til at tilpasse sig omgivelserne. En høj

frekvens vil derfor ofte være et godt

fingerpeg om, at der er noget galt med

omgivelserne dyrene har vanskeligt

ved at til passe sig forholdene.

De mest almindelige, unormale adfærdselementer

hos kvæg er følgende:

Sutte på artsfæller eller på inventardele.

Adfærden ses ofte hos kalve og består i,

at dyret sutter på en anden kalvs underkæbe,

øre, pung, penis, hudfold eller

en inventardel. Adfærden skyldes et

util fredsstillet pattebehov og optræder

både i enkelt- og fælles boks ved mælkefodring

af spand.

Gnave på inventaret (krybbebidning)

Dyret både bider og gnaver i inventaret

i længere perioder ad gangen. Adfærden

er oftest stereotyp og optræder

både hos ungdyr og køer som følge af

mangel på foder eller strukturrigt foder,

men kan også skyldes mangel på

stimuli.

Overdreven slikken. Dyret slikker andre

dyr eller genstande i meget lange perioder

ad gangen. Overdreven slikken

ses hyppigt hos kalve og ungdyr ved

mangel på social kontakt, manglende

beskæftigelsesmuligheder og ved mangel

på grov foder.

22 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Pseudo drøvtygning. Dyret udfører malende

mundbevægel ser, ligesom ved

drøvtygning, men uden foder i munden.

Adfærden er ofte stereotyp og optræder

ved fodring med strukturfattigt

foder.

Urindrikning. Urin „drikkes“ direkte fra

penis. Adfærden ses oftest hos ungtyre

i fællesboks på et meget strukturfattigt

fo der. Hos kalve kan urindrikning udvikles

fra erstatningspatning.

Tungerulning. Dyret udfører cirklende

og malende bevægel ser med tungen

enten i eller uden for munden (munden

er altid åben). Tungerulning, der ofte

har stereotyp karakter, optræ der hos

såvel kalve som hos ungdyr og køer ved

mangel på grovfoder og navnlig ved

strukturfattigt foder.

Leaning. Dyret trykker panden eller

næseryggen mod et an det dyr eller mod

en inventardel i lange perioder. Leaning

optræder både hos ungdyr og køer og

er sandsynligvis udtryk for frustration

eller smerte.

Sidde som en hund. Dyret sidder med

strakte forben. Adfærden optræder

ofte i forbindelse med, at dyret skal

lægge sig, og er næsten altid forårsaget

af manglende plads til en normal rejse-

/lægge-sig adfærd.

Rejse sig som en hest. Dyret rejser sig

først op på strakte for ben, hvorefter

bagkroppen løftes. Adfærden ses ved

mang lende plads foran dyret.

Mælkeran. Køer patter andre køer.

Mælkeran ses hyppigere hos køer af Jerseyracen

end hos andre racer og er ofte

et lo kalt besætningsproblem. Årsagen

kendes ikke.

Udskridning. Dyret skrider ud med enten

forben eller bagben. Udskridninger

kan resultere i, at dyret snubler og falder,

hvorved risikoen for fysiske skader

øges. Udskridninger opstår på hårdt og

glat gulv under forskellige adfærdsaktiviteter.

1.8 Litteratur

1.8.1 Kilder

Albright, J.L., and Arave, C. W., 1997. The Behaviour

of Cattle. University Press, Cambridge, 305 pp.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Fraser, A.F., 1985. Ethology og farm animals. I serien

„World animal science, A5“. Editors in chief

A. Neimann-Sørensen and D.E. Tribe, Elsevier, Amsterdam,

500 pp.

Fraser, A.F., and Broom, D.M., 1990. Farm Animal

Behaviour and Welfare. Third ed., Bailliére Tindall,

London, 437 pp.

Hafez, E.S.E. and M.F. Bouissou, 1975. The behaviour

of cattle. In „The behaviour of domestic

animals“ edited by E.S.E. Hafez, Bailliére Tindall,

London, 246-294.

Munksgaard, L., og C.C. Krohn, 1990. Adfærd hos

kalve og ungdyr. 667. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg,

42 pp.

Phillips, C.J.C., 1993. Cattle Behaviour. Farming

Press Books, UK, 212 pp.

Sambraus, H.H., 1978. V. Rind. In „Nutztieretologi“

edited by Poul Perey, Berlin, Hambrug, 49-127.

Schnitzer, U., 1971. Abliegen, Liegestellungen

und Aufstehen beim Rind im Hinblick auf die Entwicklungen

von Stalleinrichtungen für Milchvieh.

KTBL-schrift,10, 1-43.

Süss, M. and U. Andreae, 1984. 2. Rind. In „Verhalten

landwirtschaftlicher Neutztiere“ edited by

Bogner, H. og Granvogel, Eugen Ulmer, Stuttgart.

149-246.

Sørensen, J.T. og Krohn, C.C., 1999. Opstaldningens

indflydelse på opdrættets adfærd, sundhed

og produktion. DJF rapport nr. 9, 63 pp.

1.8.2 Supplerende litteratur

Bouissou, M-F, & Signoret, J.P., 1971. Cattle behaviour

under modern management techniques. J.

Fm. Bldgs Ass. 15: 25-27.

Jensen, M.B., 2004. Computer-controlled milk

feeding of dairy calves: The effects of number of

calves per feeder and number of milk portions on

use of feeder and social behaviour. J. Dairy Sci. 87,

3428-3438.

Jensen, M.B. & Holm, L., 2003. The effect of milk

flow rate and milk allowance on feeding related

behaviour in dairy calves fed by computer controlled

milk feeders. Appl. Anim. Behav. Sci. 82, 87-100.

Markussen, H.P., 2002. Aktivitetsmålere til malkekøer.

FarmTest, Kvæg nr. 15. 2002. Dansk LandbrugsRådgivning.

23

Kvægets adfærd

Litteratur


Kapitel 2

Figur 2.1.

Kvægets kropsmål.

24

Vægt, kropsmål og bevægeadfærd

Staldbygninger og inventar til kvæg

skal dimensioneres efter dyrets størrelse.

Dette kapitel angiver en række

mål og vægte for kvæg. Der kan være

stor variation i dyrenes mål og vægt ved

samme alder.

Kvæg fra fødsel til 6 måneder kaldes

kalve. Handyr fra 6 måneder til slagtning

eller indtil de bliver brugt i avl

kaldes tyre. Handyr anvendt i avlen

kaldes avlstyre. Hundyr fra 6 måneder

til kælvning kaldes kvier. Hundyr, der

har kælvet, kaldes køer. Ungkvæg er en

samlet betegnelse for han- og hundyr

fra 6 måneder til slagt eller kælvning.

2.1 Kvægets vægt og mål

Kvægets kropsmål er vist i figur 2.1. Kvægets

skulderhøjde er den lodrette afstand

fra klovens underste flade til skulderbladets

øverste rand. Krydshøjden er den lodrette

afstand fra klovens underste flade

til punktet ved overgangen fra lænd til

korsben lige mellem hofterne. Brystmålet

er omfanget umiddelbart bag skulderbladene,

hvor brystet måler mindst i

omfang.

Totallængden måles fra pandeben til

sædebensknude. Kropslængden er afstanden

fra skulderblad til sædebensknude/haleroden.

Skulderbredden er

afstanden målt på tværs af skulderne.

Hoftebredden måles som afstanden

mellem hoftehjørnerne.

2.2 Ungkvægets vægt og mål

Kalve og ungkvægs kropsmål på et givet

tidspunkt i vækstperioden er mere

afhængig af vægt end af race. Nærværende

anbefalinger for staldindretning

er derfor udtrykt i relation til dyrets

vægt. Sammen hæng mellem dyrets

vægt, alder og kropsmål er anført i

tabel 2.1 og 2.2. Tabellen gælder for dyr

af malkerace. For dyr af kødkvægsrace

henvises til kapitel 11 Kødkvæg.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Vægt, kg

Alder Stor race Jersey

Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre

0,5 15 51 51 30 30

Legems-

vægt, kg

2 61 83 85 53 55

4 122 126 155 85 105

6 182 169 230 116 175

8 243 213 325 148 235

10 304 256 415 179 315

12 365 299 480 211 380

14 426 342 550 242 430

16 486 385 274

18 547 428 305

20 608 471 337

22 669 514 368

24 730 557 400

26 790 600

Tabel 2.2 Sammenhæng mellem vægt i kg og kropsmål i meter hos ungkvæg af malkerace,

tung race. Kropsmålene kan variere ± 5% afhængig af race og fedningsgrad.

Kryds-

højde

Skulder-

højde

Total

længde

Krops-

længde

Skulder-

bredde

Hofte-

bredde

50 0,80 0,75 1,00 0,70 0,18 0,20

100 0,97 0,90 1,20 0,80 0,22 0,27

200 1,14 1,10 1,50 1,10 0,28 0,35

300 1,25 1,22 1,75 1,20 0,34 0,42

400 1,34 1,30 2,00 1,27 0,40 0,47

500 1,40 1,35 2,20 1,40 0,46 0,52

Tabel 2.3 Sammenhæng mellem vægt i kg og kropsmål i meter hos malkekøer (tung race).

Legems- Krydshøjde Skulderhøjde Kropslængde Totallængde Hoftebredde

vægt,kg

(bov/sædeben)

(omdr.-punkt)

500 1,40 1,35 1,40 2,20 0,52

550 1,42 1,37 1,49 2,29 0,53

600 1,44 1,39 1,57 2,35 0,54

560 1,45 1,41 1,64 2,41 0,55

700 1,47 1,42 1,70 2,45 0,56

Tabel 2.4 Sammenhæng mellem vægt i kg og kropsmål i meter hos ungkvæg og malkekøer (Jersey).

Legems- Krydshøjde Skulderhøjde Kropslængde Totallængde Hoftebredde

vægt,kg

(bov/sædeben)

(omdr. punkt)

100 0,92 0,88 - - -

200 1,10 1,05 - - -

300 1,18 1,14 1,20 1,94 0,44

400 1,24 1,20 1,27 2,02 0,47

500 1,29 1,25 1,32 2,04 0,50

25

Vægt, kropsmål

... bevægeadfærd

Ungkvægets vægt

og mål


Kapitel 2

Figur 2.2.

Variation i gennemsnitshøjde

for 1.

kalvskøer.

Figur 2.3.

Naturlig rejse-sig

adfærd for kvæg

(Annonym 1969).

26

2.3 Koens kropsmål

Hos udvoksede køer vil huldet og laktationsstadiet

øve større indflydelse på

legemsvægten end på krops målene. Koens

vægt vil gennem laktationen kunne

variere 100-150 kg. Sammenhængen

mellem malkekøernes vægt og kropsmål

fremgår af tabel 2.3 og 2.4. Af figur

2.2 fremgår det hvor stor variation, der

er i gennemsnitshøjden for 1. kalvskøer

i den enkelte besætning.

Der er stor forskel på 1. kalvskøernes

gennemsnitshøjde i den enkelte besætning.

For SDM-DH er 1. kalvskøerne i

gennemsnit 141 cm i besætningen med

de mindste køer, mens de i gennemsnit

er 151 cm i besætningen med de højeste

køer. (Kåringsregistreringer 2003).

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


2.4 Kvægets bevægemønster

Kvægets naturlige rejse-sig bevægelse

er vist i en sammenhæng i figur 2.3 og

2.4. Figurerne viser samtidig koens horisontale

bevægelser, når den rejser sig.

Den udvoksede ko anvender totalt et

bevægelsesrum på ca. 3,0 meter for at

rejse og lægge sig. Den fremadgående

bevægelse er 0,7 -1,0 meter, og hovedet/halsens

mindste afstand til underlaget

er ca. 0,2 m.

Længde fra bagkant til

nakkebom min. 1,75 m

(stor race).

Plads fortil

0,7-1,0 m.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Koens rækkevidde under foderoptagelsen

vil være noget afhængig af foderbordets

højde, bindselstype og forværk,

men sjældent overstige 0,6 - 0,7 meter,

se figur 2.5. Mere om lægge-sig og

rejse-sig adfærd i afsnit 1.3.2.

Fra skulderpartiet og til haleroden

(kropslængden) er koens rygrad meget

lidt bøjelig, hvilket medfører, at skarpe

retningsændringer under gang er vanskelige.

27

Vægt, kropsmål

... bevægeadfærd

Kvægets

bevægemønster

Når koen rejser sig skubber hun sig fremad. Der skal være plads enten foran eller

til siden til denne bevægelse. Koen afslutter bevægelsen med et nik med hovedet.

Figur 2.4.

Koens naturlige

rejse-sig bevægelse

Figur 2.5.

Koens rækkevidde

under foderoptagelsen.

Rækkevidden er

afhængig af bindselstype

og foderbordshøjde.

(Mod. efter

Mortensen, 1971 ).


Kapitel 2

Figur 2.6.

Pladsforhold ved en

90° og 180° drejning

i bevægelsesretnin-

gen, cm.

Figur 2.7.

Separation i to ret-

ninger, 45° på bevæ-

gelsesretningen.

28

Koen kræver derfor relativ meget plads

til at foretage henholdsvis 90° og 180°

ændringer i bevægelsesretningen (figur

2.6a og 2.6b). En drejning på 90° foretages

derfor bedst med 2 x 45° drejning

(figur 2.6c).

Seperation af køer foregår bedst ved

45 o ændring af bevægelsesretningen

(figur 2.7).

2.5 Bevægelsesfrihed og motion

Normal udvikling af kvægs bevægeapparat

(skelet, sener og muskler) og koordinering

af bevægelser kræver både

bevægelsesfrihed og jævnlig motion.

Adskillige undersøgelser har vist, at motion

til køer i bindestalde (afgræsning

kontra nulgræsning) har en positiv indflydelse

på såvel reproduktionsforholdene

som lemme- og klovsundheden samt

på flere stofskiftesygdomme. Afgræsning

er en naturlig form for motion for

køer opstaldet i bindestalde. I løsdriftsstalde

sikrer en fornuftig udformning af

gangarealer mellem sengeafdeling og

foderbord, at køerne får motion.

Baggrund og motivation

• Motionerede køer har betydeligt lettere

ved at rejse og lægge sig end

køer, der ikke får motion (Gustafson

et al. 1988, Krohn og Rasmussen

1990).

• På græs går malkekoen 2-4 kilometer

dagligt afhængig af græstilbud og

foldstørrelse (Zeeb 1983, Krohn et al.

1992).

• I løsdrift med adgang til løbegård er

den daglige tilbagelagte distance ca.

1 kilometer (Zeeb 1983).

• Reproduktionsforholdene forbedres,

og sygdomsniveauet sænkes, når

køer i bindestalde tilbydes jævnlig

motion, f.eks. ved sommergræsning

(Krohn 1986, review-artikel).

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


2.6 Litteratur

2.6.1 Kilder

Annonym 1969. Alt det nyeste inden for landbrug,

havebrug og husholdning. Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab.

Fisker, I., et. al., 2003. Vurdering af kviers vækst

resultater fra projekt ”Styring af kvieproduktionen”.

Rapport 107 Dansk Landbrugsrådgivning,

Dansk Kvæg. 81 pp.

Gustafson, G. M., Andersson, M. & Lund, E. 1988.

Getting up and lying down behaviour in tied and

exercised dairy cows. SVE-summer meeting. Skara,

Sverige.

Krohn, C.C. 1986. Motion til malkekøer i bindestalde.

Ugeskrift for jordbrug, 46, 1364-66.

Krohn, C.C. & Rasmussen M.D. 1990. Motion til

malkekøer. Medd. nr. 763 fra Statens Husdyrbrugsforsøg,

4 pp.

Krohn, C.C., Munksgaard, L. and Jonasen, B. 1992.

Behaviour of dairy cows kept ind extensive (loose

housing/pasture) or intensive (tie stall) environments.

I. Experimental procedure, facilities, time

budgetsdiurnal and seasonal conditions. Appl.

Anim. Behav. Sci., 34:37-47.

Mortensen, B. 1971. Forsøg med bindsler til køer.

1. 33. SBI-landbrugsbyggeri. Statens Byggeforskningsinstitut.

156 pp.

Zeeb, K. 1983. Locomotion and space structure in

6 cattle units. Farm Animal Housing and Welfare,

Martinus Nijhoff Publishers for CEC, 129.

2.6.2 Supplerende litteratur

Hoffman, H. & Rist, M. 1975. Tiergarecht und arbeitswirtsschaftlich

günstlige Anbringevorrichtungen

für Kühe. Schweiz. Landw.M.h. 53:119-126.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

29

Vægt, kropsmål

... bevægeadfærd

Litteratur


Kapitel 3

Figur 3.1.

Mange miljøfaktorer

påvirker kvæget.

Sygdom opstår, når

kvæget som følge af

påvirkninger fra det

omgivende miljø

også fodringen

kommer ud af den

naturlige fysiologiske

balance. Figuren

viser nogle af de

mange miljøfaktorer,

som påvirker kvægets

helbred.

3.1 Sundhedsstatus generelt

Danske kvægbesætninger er fri for de

fleste smitsomme sygdomme, som giver

problemer for kvægbrugere andre steder

i verden med direkte tab i form af

syge og døde dyr og øgede udgifter til

håndtering og behandling. Ved udgangen

af år 2004 er vi i Danmark blan dt

andet fri for kvæg tuberkulose, smitsom

kastning, leukose, mund- og klovesyge

og IBR.

I dag er den største sundhedsmæssige

udfordring for kvægbruget de såkaldte

produktionsbetingede sygdomme. Her

er det karakteristisk, at overgangen

mellem sundhed og sygdom er mere

flydende og bestemt af langt flere faktorer

end balancen mellem smitstof og

det enkelte dyr i besætningen. Ved pro-

30

Fysisk miljø

Råbygning

Gulvudformning

Krybber

Hvileareal

Bindsler

Strøelse

Malkeanlæg

Gødningshåndtering

Græsningshåndtering

Græsningsforhold

Foderforsyning

Kvantitet

Kvalitet

Foderskift

Drikkevand

Sundhed

Klima

Temperaturer

Luftfugtighed

Træk

Mikroklima

Støv

Biologisk miljø

Mikroorganismer:

- foder

- drikkevand

- staldluft

- redskaber

- andre dyr

- gæster

duktionsbetingede sygdomme kan hovedårsagen

være såvel staldindretning,

fodring som driftsledelse (tabel 3.1). I

anbefalingerne i denne rapport er der

taget hensyn til de fysiske faktorer ved

staldindretningen, som kan nedsætte

frekvensen af skader og reducere risikoen

for sygdom hos dyrene.

Kokomfort er i de senere år anvendt

som betegnelse for nærmiljø og managementforhold,

som har indflydelse

på koens velfærd, produktion og sundhed.

I en moderne løsdriftsstald er det

især ædearealets udformning, sengebåsenes

indretning, gulv, gangarealers

beskaffenhed og hygiejneforhold, som

har stor betydning for kokomfort og de

vigtigste produktionssygdomme (mastitis

og klovsygdomme).

Psykisk miljø

Management

- malketeknik

- overvågning

- indgriben

- indkøbspolitik

- mandskabets

temperament

Andre køer

Støj

Kemisk miljø

Gødningsgasser

Gødning i rensegang

Ensilage

Rengøringsmidler

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


I det efterfølgende beskrives, hvordan

bygningsindretningen samt personers

færdsel kan have betydning for indførsel

og spredning af smitsomme sygdomme.

Figur 3.1 viser de mange miljøfaktorer,

der påvirker kvæget.

3.2 Ekstern smittebeskyttelse

Den eksterne eller ydre smittebeskyttelse

er de foranstaltninger, der i den

enkelte besætning gennemføres for at

undgå eller begrænse indførsel af fremmede

smitstoffer. Smitstofferne kan

enten være uønskede for landet som

helhed eller for den enkelte besætning,

hvis besætningsejeren har valgt, at besætningen

skal ligge på et højere sundhedsniveau.

Den eksterne smittebeskyttelse skal

vægtes i forhold til kvægbrugets generelle

holdning til, at danske kvægbesætninger

er åbne besætninger, som

skal være bekvemme at besøge, når der

foretages fornuftige foranstaltninger til

smittebeskyttelse.

3.2.1 Indkøb af dyr

Indkøb af dyr er langt den største risiko

for indførsel af nye smitstoffer. Den veletablerede

besætning med tilstrækkeligt

opdræt kan begrænse eller undgå

indkøb. I forbindelse med udvidelse

af besætningen kan det i en perio de

være nødvendigt at indkøbe dyr. Her

er det vigtigt at planlægge såvel antallet

af dyr og tidspunkt for indsættelse i

besætningen i god tid. Ved en grundig

planlægning opnås et godt overblik,

som skal udnyttes til indkøb fra så få

besætninger som muligt og give den

fornødne tid til at få kendskab til sælgerbesætningens

sundhedsstatus (BVD,

Salmonella Dublin, paratuberkulose,

Digital dermatitis, pattevirussår og smitsomme

yverbakterier). Det er køberen,

der skal sørge for smittebeskyttelsen og

derfor stille de specifikke kra v. Det er

rimeligt, at der ved indkøb af dyr medfølger

dokumentation for sundhedsstatus

i leverandørbesætningen for de

sidste 3-4 år.

Indsættelse af dyr skal ske så tidligt som

muligt, for at dyrene kan blive vænnet til

de smitstoffer, der er i besætningen og

således, at de kan nå at danne råmælk af

en god kvalitet. Indkøb fra udlandet kan

kræve særlig opmærksomhed for besætningsejeren.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

3.2.2 Udlevering af dyr

Udlevering af såvel levende som døde

dyr kan medføre risiko for indførsel af

smitte til besætningen.

Der er fare for indførsel af smitte, når

dyr skal til slagtning, dyrskuer eller

fællesgræsning, hvis vognmand eller

fremmede dyr på lastbilen kommer i

kontakt med besætningen. Kreaturer til

slagtning skal altid betragtes som dyr på

et lavere sundhedsniveau, idet de kan

være raske smitteudskillere. Det er derfor

vigtigt, at slagtekøer og -kalve kan

opstaldes adskilt fra den øvrige besætning,

indtil de afhentes. Principperne for

udformningen af udleveringsfaciliteter

fremgår af afsnit 7.5.

Selv i en veldrevet besætning kan døde

dyr aldrig helt undgås. Derfor skal der

etableres en plads til midlertidig henlæggelse

af døde dyr på et cementeret

underlag og med indhegning mod ræve,

hunde og katte. Døde dyr skal enten

opbevares i en lukket container eller

være afdækket med presenning eller lignende.

Stedet bør placeres, så lastbilen

fra destruktionsanstalten ikke krydser

køreveje mellem fodersiloer og foder-

Tabel 3.1. Nogle sygdomme kan i højere grad

henføres til direkte påvirkninger fra koens

nærmiljø. Tabellen viser sammenhænge mellem

mulige årsager og den resulterede skade

eller sygdom.

Årsag Sygdom

Bygning Skrammer og sår

Udskridning

Lungebetændelse

Hedeslag/forfrysninger

Staldsystem Trykninger på forknæ

og haser

Haletråd

Ætsninger fra dybstrøelse

Klov- og lemmelidelser

Yverbetændelse

Foderbord Nakkeskader

Tykke forknæ

Lemmelidelser

Bindsler Trykninger

Pattetråd

Udskridning

31

Sundhed

Ekstern

smittebeskyttelse


Kapitel 3

Figur 3.2.

Forrum.

bord i stalden. Placeringen skal være

skarpt adskilt fra besætningsområdet.

Chauf føren fra destruktionsanstalten må

under ingen omstændigheder komme i

kontakt med besætningens dyr.

3.2.3 Personadgang

Besøg i besætningen rummer også en

risiko for indførsel af smitte, men ikke

i samme omfang som indkøb af eller

kontakt til dyr. Det er praktisk, hvis besøgende

kun går ind og ud ét sted, hvor

der er mulighed for rengøring uden for

stalden.

Servicepersonale (inseminør, dyrlæge,

kontrolassistent og klovbeskærer) har

direkte kontakt med dyrene, også i andre

kvægbesætninger, og muligheden

for at overføre smitte kan ikke udelukkes.

Det er derfor vigtigt, at deres besøg

i besætningen kun foregår gennem

en bestemt adgangsvej, hvor der er

muligheder for omhyggelig rengøring

og desinfektion af medbragt udstyr og

32

fodtøj før og efter besøget. De nødvendige

faciliteter skal placeres, så det

virker naturligt at passere dem ved

besøg i besætningen. Servicepersonale,

der kommer i kontakt med dyrene, skal

skifte overtræksdragt eller kittel mellem

hvert besøg. Ønsker den enkelte besætningsejer

yderligere foranstaltninger i

form af vask og skift af beklædning og

fodtøj, skal der stilles de nødvendige

faciliteter til rådighed (skab til kitler og

støvler). (Figur 3.2).

Andre gæster eller besøgende fra landbrugsskoler,

skoler, børnehaver, osv. udgør

ikke den samme risiko, idet de kun

i meget begrænset omfang har direkte

kontakt med dyrene i besætningen og

sjældent har haft nylig kontakt med

andre. Modtager man gæster fra udlandet,

eller ønsker besætningsejeren større

sikkerhed ved besøg, kan gæsterne

udstyres med overtrækstøj og -sko. Der

skal være mulighed for at vaske hænder

og støvler efter besøget i stalden. Mere

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


præcise anvisninger findes i pjecen

”Gårdbutikker og besøgslandbrug”.

3.3 Intern smittebeskyttelse

Den interne smittebeskyttelse er de foranstaltninger,

der i en besætning gennemføres

for at undgå eller begrænse

smittespredning mellem grupper af

dyr, for eksempel aldersgrupper eller

staldafsnit. Den interne smittesbeskyttelse

er især aktuel ved udbrud af smitsomme

sygdomme eller i tilknytning til

sa neringsprogrammer, men bør også

overvejes i det daglige arbejde, for eksempel

ved vask af støv ler, når man går

mellem de enkelte staldafsnit.

Den interne smittebeskyttelse består

også i at undgå gødningsforurening af

foder og krybber, specielt når man går

fra gødningsforurenede gangarealer

til foderbordet. Spuleslanger og støvlevask

ved mandehuller og låger er en

god praktisk løsning til dette formål (Se

figur 9.16).

Det skal sikres, at fodervogne og andre

maskiner, som kører på foderbordet,

ikke forurener foderet med gødning og

lignende på grund af tilsmudsede hjul.

For at undgå smitte er det vigtigt, at

flytning af dyr, udstyr med videre og

personers adgang imellem de forskellige

afdelinger, foregår fra den rene

afdeling mod risiko-afdelingen. Foregår

trafikken modsat vej er det vigtigt, at

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

der tages yderligere forholdsregler som

tøjskift og desinfektion. (Se figur 3.3).

3.3.1 Flytning af dyr inden for

besætningen

Så snart besætningen får en vis størrelse,

skal der hele tiden flyttes dyr mellem

de enkelte staldafsnit. Småkalve skal i

fællesbokse, kælvekvier skal indsættes

blandt malkende køer, køer skal goldes

af og flyttes osv. Derfor er det hensigtsmæssigt

at indrette staldanlægget,

så flytningen kan foregå med så lidt

mandskab som muligt og med mulighed

for, at særligt sårbare dyregrupper kan

holdes adskilt fra den øvrige besætning,

hvis der er smitsomme sygdomme.

I staldafsnit som goldkohold, kælvningsbokse,

sygebokse og behandlingsafsnit,

hvor der stor aktivitet med flytning af

dyrene, anbefales det, at flytningen kan

foretages uden at dyrene skal flyttes

over foderbordet. En god løsning hertil

er at lave nogle drivgange som illustreret

i figur 7.2 og 7.3.

Det er hensigtsmæssigt at have sektionering

og holddrift hos spædekalve og

småkalve.

3.3.2 Indsættelse og flytning af

kalve og ungkvæg

Nyfødte kalve skal anbringes i rengjorte

enkeltbokse. Kontinuerlig indsættelse i

tilfældige bokse i kalvestalden medfører

større risiko for sygdom. Derfor er

33

Sundhed

Intern

smittebeskyttelse

Figur 3.3.

Flow af dyr, personer

og udstyr fra den

rene afdeling mod

risiko-afdeling.


Kapitel 3

det hensigtsmæssigt at fylde en række

eller en blok enkeltbokse ad gangen. Er

kalvene placeret efter alder ved siden af

hinanden, er fodringen mere rationel,

og hyppigt tilsyn i risikoperioder lettere.

Flytning af kalve fra enkeltbokse til fællesbokse

kan med stor fordel foregå

holdvis. På denne måde undgås, at

yngre kalve med mindre modstandskraft

indsættes blandt ældre kalve med

et større smittetryk. Kalvene tilvænnes

flokadfærd, uden at ældre og større

kalve kan dominere ved vandkar og foderkrybbe.

For at undgå gødningssmitte, som er

hovedårsagen til diarre blandt kalve

forårsaget af colibakterier, virus, cryptosporidier

og coccidier, skal der sikres en

god hygiejne i foder og vand.

3.3.3 Syge dyr og dyr under

behandling

Der er normalt ingen sundhedsmæssige

grunde til at holde voksent kvæg adskilt

i grup per. I forbindelse med forskellige

saneringsprogrammer og ved bekæmpelse

af visse former for mastitis kan det

være hensigtsmæssigt at kunne opdele

dyrene i grupper.

Bekendtgørelsen vedrørende produktion

og transport af mælk stiller blandt andet

krav om, at dyr med sygdomme, som

gennem mælken kan overføres til mennesker,

skal adskilles rummæssigt fra den

øvrige del af besætningen. Dyr, som udviser

synlige tegn på forstyrrelser af den

generelle sundhedstilstand eller lider af

sygdomme i kønsorganer med flåd, har

tarmsygdomme med diarré og feber

samt synlig yverbetændelse, skal holdes

adskilt fra resten af besætningen.

Det er vigtigt, at pladsen til sådanne

dyr indrettes med mulighed for samme

fodring og opstaldning som resten af

besætningen. Adgangsforholdene skal

være gode, så dyrene kan flyttes og

håndteres med et minimum af arbejdsindsats.

Kælvningsboksen må ikke benyttes

som rekonvalescensområde for

køer med åbne sår, bylder eller andre

lidelser med udflod af pus og materie.

Syge dyr eller dyr, som af anden årsag

kræver behandling, skal opstaldes centralt

i besætningsområdet og tæt ved

nødvendige faciliteter til rengøring og

desinfektion. I øvrigt henvises til kapitel

7 ” Service og observationsområder”.

34

3.4 Klovsundhed

Staldsystemet har stor betydning for

klovsundheden. Køer med halthed kan

lettere påvirke produktionen i løsdriftsstalde.

Overgangen til løsdrift har bevirket,

at dyrene har større gangarealer til

rådighed, og der er dermed også større

risiko for gødningstilsmudsede gangarealer.

Gødningstilsmudsede arealer

kan give en stigning i forekomsten af

infektiøse klovlidelser ved overgang fra

bindestald til løsdriftsstald.

Hvis køerne står mange timer på hårde

gangarealer, opstår der flere hornrelaterede

klovlidelser (laminitis). Dette ses

især, hvis der er dårlige sengebåse, eller

hvis køerne står unødigt længe på opsamlingspladsen

inden malkning. Også

overgangen fra et blødt underlag til et

hårdt underlag, for eksempel ved kvier

som først går på dybstrøelse og så skifter

staldsystem til en sengebås med betongulv,

kan give flere hornrelaterede

klovlidelser.

Anbefalinger

En god klovsundhed opnås ved:

• Rent og tørt nærmiljø omkring

klovene.

• Gode hvilearealer/sengebåse, så

køernes hvilebehov på 12-14 timer

tilgodeses.

• Undgå lange unødige ståtider på

hårdt underlag som for eksempel på

opsamlingsplads eller som følge af

dårligt indrettede sengebåse.

• Gummibelagte gangarealer, hvor

køerne står meget.

• God stabil fodring og ”skånsomme”

foderskift omkring goldning og

kælvning.

• Regelmæssig klovbeskæring.

• Tidlig behandling af køer med

klovlidelser.

• Forebyggende behandling af klove

med desinfektionsmidler.

3.4.1 Klovbeskæring

Klovbeskæring af alle kvier og køer

bør foretages jævnligt. Formålet er at

opretholde og vedligeholde en korrekt,

naturlig klovform, der sikrer den bedst

mulige benstilling og klovsundhed.

Samtidig skal klovbeskæring bruges

som en vigtig forebyggelse af klovsygdomme.

Klovbeskæring bør foretages af alle aldersgrupper

og påbegyndes senest, når

kvierne er konstateret drægtige eller

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


når de flyttes fra dybstrøelse til andre

staldtyper. Dermed er det endnu muligt

at forebygge eller korrigere tidlige skader

og afvigende benstilling, og en del

klovskader og sygdomme kan undgås.

Hyppighed af klovbeskæring afhænger

af forholdet mellem klovvækst og

klovslid hos dyrene i den enkelte stald.

Den generelle retningslinie er, at der

bør foretages klovbeskæring minimum

tre gange om året på alle køer.

Der er en sammenhæng mellem hornvækst

og ydelse, idet der er en tendens

til, at besætninger med højtydende

køer skal beskæres hyppigere end andre,

hvis en normal klovform skal bibeholdes.

Hornkvaliteten har stor betydning for,

hvor stort slid der er på klovene. Køernes

aktivitetsniveau er også med til

at bestemme hornvæksten, da øget

aktivitet medfører øget vækst. Nogle

gulvtyper slider mere end andre. Et nyt

betongulv eller asfaltgulv slider forholdsvis

meget, hvorimod dybstrøelse,

gummibelægninger og græsmark slider

mindre.

I tabel 3.2 angives anbefalinger om

klovbeskæring, der tilgodeser de ændrede

produktionsforhold som ungdyr

og malkekvæg opstaldes under i dag.

Anbefalinger

For at klovpleje og klovbeskæring kan

foregå mest hensigtsmæssigt, bør der

indrettes dels et område, der er egnet

til rutinemæssige klovbeskæringer af

større hold dyr, og dels et område, hvor

der kan foretages enkeltdyrsbehandlinger

imellem de rutinemæssige klovbeskæringer.

Indretningen af de enkelte

områder er beskrevet i kapitel 7.4 ”klovbehandlingsområde”.

Tabel 3.2. Anbefalinger om klovbeskæring.

Klovbeskæring anbefales

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

3.4.2 Klovdesinfektion

I nye og store stalde med løsdrift kan

det være vanskeligt helt at undgå

gødningstilsmudsede klove og dermed

infektiøse klovlidelser. Der skal være

mulighed for at etablere og anvende

klovdesinfektion i perioder med mange

infektiøse klovlidelser.

En god desinficerende effekt skal indeholde

følgende delprocesser:

• Opblødningsfase: Indtørret gødning

opblødes med vand.

• Rengøring/fjernelse af

gødningsrester på hud/klove: Spul

eller børstning/mekanisk ren-gøring.

• Påføring af egnet

desinfektionsmiddel.

• Sikre en effektiv virkningstid

af desinfektionsmidlet: God

hæftningsevne af desinfektionsmidlet

og sikre, at det ikke

inaktiveres af gødning mv.

Desværre er det perfekte princip ikke

opfundet endnu, og de eksisterende

principper opfylder kun delvist nogle af

delprocesserne. En FarmTest af de eksisterende

principper afslører, at der ofte

er skuffende virkning af principperne,

dels fordi de ofte anvendes forkert, og

dels fordi de hygiejniske forhold i nærmiljøet

er så beskidte, at et desinfektionsmiddel

ikke har en chance for at

komme til at virke (Gjødesen & Krogh,

2004).

Anbefalinger

Der skal etableres eller være mulighed

for, at køerne kan få en behandling

med et egnet desinfektionsmiddel.

Muligheden bør også foreligge for ungkvæg

og goldkøer.

Ungkvæg Når kvier erklæres drægtige. Inden flytning fra dybstrøelse til hårdt gulv.

Malkekøer Tre gange årligt af alle køer. Eventuelt hyppigere efter ydelsesniveau.

Ved ibrugtagning

af ny stald

Senest tre til fire måneder før dyrene skal flyttes til ny stald. Det anbefales,

at der er en græsningsperiode umiddelbart før flytning.

35

Sundhed

Klovsundhed


Kapitel 3

Figur 3.4

Dobbelt klovbad.

Antibiotika og formalin må ikke anvendes

i klovbade i Danmark af hensyn til

miljømæssige konsekvenser. Kobbersulfat

belaster også miljøet, og bør ikke

anvendes mere end fire gange årligt.

3.4.3 Klovbad

Klovbad giver mulighed for at forebygge

klovlidelser hos køerne.

Anbefalinger

Der skal etableres eller være mulighed

for, at køerne kan få klovbad med et

egnet desinfektionsmiddel.

Ud fra omfanget af klovproblemer vælges

egnet desinfektionsmiddel og hyppighed

af behandlingen.

Desinfektionsmidlet bør hyppigt udskiftes,

så det under hele behandlingen er

rent og dermed virker optimalt. Under

normale omstændigheder vil væsken i

klovbadet være meget beskidt af gødning

efter passage på 50-100 dyr. Jo

renere dyrenes klove er, jo længere tid

virker desinfektionsvæsken effektivt.

Det er ikke lovligt at anvende antibiotika

eller formalin i klovbade.

Klovbadet bør indrettes som et dobbelt

fodbad efter principperne i figur 3.4.

36

Baggrund og motivation

Adfærd

Et klovbad vil ofte virke som en forhindring

for køerne og dermed sænke køernes

fremdrift. For at minimere dette

problem, bør følgende iagttages:

• Et klovbad placeres i en returgang

længst muligt væk fra malkepladsen.

• Klovbadet skal have bredde som

returgangen og en dybde på 0,15

meter med mulighed for 0,10 meter

væskestand.

• Klovbadet skal gøres minimum 2,1

meter langt med en skrå rampe i

begge ender (stigning over 0,50

meter) (se figur 3.4).

• Afløb udføres i siden af klovbadet, så

køerne ikke kan komme til skade.

• Hvor et klovbad ikke kan indbygges,

skal der afsættes plads til et flytbar

kar, evt. med en madras vædet med

desinfektionsvæske.

Sundhed

• Klovbad kan benyttes dels til

forebyggelse og dels til behandling

af klovbrandbylder.

• Ved forebyggelse benyttes klovbad

en til to gange pr. uge eller efter

behov.

• Stærkt irriterende klovdesinfektionsmidler

bør ikke anvendes af dyrevelfærdsmæssige

årsager på køer

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


med åbne sår som for eksempel ved

Digital Dermatitis.

Andet

• For at få mindst mulig gødning i

klovbadet, anbefales et dobbelt

fodbad, (se figur 3.4),hvor første

bad anvendes til rengøring med rent

vand.

• Afløb fra klovbad skal være udført i

plast eller rustfri stål.

3.4.4 Skumdesinfektionssystem

Et alternativ til et traditionelt klovbad

er et system, hvor en desinfektionsvæske

opskummes og udlægges på et

gangareal, hvor køerne opholder sig og

passerer igennem. Effekten er størst,

når koen står i skummet, frem for blot

at gå igennem. Endvidere er en forudsætning

for en god virkning at klovene

er rene.

Opskumningen kan for eksempel ske

på opsamlingspladsen, hvor køerne kan

gøre ophold i skummet. Der må ikke

opskummes i indgangspartiet til malkestalden,

og det skal sikres, at der ikke

slæbes skum med ind i malkestalden.

For at opnå en god effekt må der ikke

spares på skummet. Det skal nå op over

klovene, og køerne skal minimum tage

to skridt i det, men helst gøre ophold.

Det optimale er et 0,15 meter tykt

skumlag, som er cirka 3 meter langt.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Arealet, hvor der skummes, bør indrettes

med kanter, således at skummet ikke

løber ud på andre arealer (Gjødesen og

Krogh, 2004).

3.5 Medicin- og

kemikalieopbevaring

Besætningsområdet skal holdes fri for

kemikalier, medicin og andre bekæmpelsesmidler.

Sådanne midler skal opbevares

i et aflåst skab eller lignende uden

adgang for uvedkommende. Redskaber,

medicin og andet udstyr samt kemikalier

skal opbevares under velordnede

forhold på hylder eller reoler, eventuelt

i aflukkede skabe. Opbevaringsfaciliteterne

skal indbyde til orden. Opbevaring

skal foregå på en sådan måde,

at forveksling eller fejltagelser undgås,

hvis nyt personale eller afløsere i stalden

får brug for noget.

3.5.1 Affaldshåndtering

Hvor servicepersonale foretager rengøring

og desinfektion, skal der findes affaldsbeholdere

til brugt engangsudstyr,

overtrækstøj mv. Engangssprøjter og

kanyler skal efter brug opbevares i hensigtsmæssige

beholdere, indtil det kan

bortskaffes til destruktion. Al emballage

og rester af medicin skal bortskaffes

gennem dyrlæge eller via apotek.

3.6 Rengøring og desinfektion

Rengøring forud for desinfektion er

vigtig. De midler, der anvendes til desin-

Tabel 3.3 Desinfektionsmidler, der ikke kan blandes enten på grund af gift virkning, eller fordi

de uskadeliggør hinanden.

Gruppe Kan ikke anvendes sammen med

Syrer Baser, chlorpræparater og chlorhexidin

Baser Syrer, jodoforer og chlorhexidian

Kvarternære

ammoniumforbindelser Sæbe, stærke syrer og baser samt jodoforer

Chloramin, hypochlorit Syrer

Jodoforer Baser, melkalk og kvart, ammoniumforbindelser

Chlorhexidin Syrer og baser

37

Sundhed

Rengøring og

desinfektion


Kapitel 3

fektion i kalve- og kvægstalde, har ikke

maksimal effekt uden en forudgående

manuel rengøring. Desinfektionsrutiner

anvendes i kvægbruget især ved:

• Udbrud af smitsomme sygdomme for

at begrænse smittespredning

• Etablering af smittebarrierer mellem

besætninger eller enkelte staldafsnit

• Ved indgreb og behandlinger af dyr

• Til begrænsning af kimforurening af

animalske produkter.

3.6.1 Generelt om rengøring

En passende fremgangsmåde ved rengøring

og efterfølgende desinfektion af

tomme stalde og båse eller bokse kunne

være:

• Arealerne rengøres omhyggeligt

• Iblødsætning

• Rengøring med højtryksrenser

• Eventuel efterfølgende desinfektion

med et egnet middel

• Grundig udluftning og udtørring af

gange og bokse.

3.6.2 Specifikt om desinfektion med

anvisninger

Valg af desinfektionsmiddel afhænger

af flere forhold, det vil sige desinfektionsmetode,

virkningstid, temperaturafhængighed,

pH-afhængighed,

virkningsspektrum, osv. Samtidig skal

Tabel 3.4. Oversigt over de enkelte desinfektionsmidlers egenskaber.

Middel Vaske- Virksomt mod Hurtigt Følsom- Anbefalet Kor- Miljøvirk-

virkende hed for rosiv belastn.

ning org. stof

Bak- Sporer Virus pH- Tempeterier

værdi ratur

Syrer nej +(+) - + ++ ++ < 2 > 5o C +++ nej

Stærke baser ja ++ (+) +++ + - - - ++ nej

Hypochlorit nej +++ - +++ +++ +++ > 7 < 35o C +++ nej

Kloramin nej +++ - +++ ++ ++ ca. 7 - +++ nej

Jodofor ja +++ + + +++ ++ < 6 < 35o C + ?

Fenol ja ++( +) - (+) ++ ++ > 8 < 40o C - ja

Kvart. amm. ja +(+) - - +++ +++ ca. 8 - + ?

Glutaraldehyd nej +++ +++ +++ + - > 7 > 5o C - nej

Pereddikesyre nej +++ +++ +++ ++ + < 6 > 5o C ++ nej

Oxyderende nej +++ ++ +++ ++ + < 6 > 5o C + nej

- = ingen

+ = mindre

++ = middel

+++ = meget

38

eventuel uforligelighed med andre stoffer

også overvejes, hvis effekten synes

for lille. Tabel 3.4 viser hvilke desinfektionsmidler,

der ikke kan blandes

enten på grund af gift virkning, eller

fordi de uskadeliggør hinanden. Det

endelige valg af desinfektionsmiddel

kan være svært, men tabel 3.4 viser de

grundlæggende egenskaber for midler,

der kan anvendes til desinfektion i husdyrbruget.

Ved desinfektion, hvor der er dyr i

stalden, kan man anvende jodoforer

og oxiderende midler som Cloricid, Jettadam

A-100 og Virkon-S. Disse midler

kan også anvendes til overbrusning.

3.7 Litteratur

Annonym, 1998. Gårdbutikker og besøgslandbrug.

Råd, vink og praktiske anvisninger om start

og strategi. Landbrugets Rådgivningscenter 62 pp.

Gjødesen. M. U.; K. Krogh. 2004. Klovbehandling,

FarmTest Kvæg nr. 19 2004. Dansk Landbrugsrådgivning.

61 pp.

Krogh, K. et al., 2004. Klovsundhed i malkekvægsbesætninger.

Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk

Kvæg, ISBN 87-7470-889-9

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

39

Sundhed

Litteratur


Kapitel 4

Figur 4.1.

Oversigt over de tre

opmærksomhedsområder:

Sikkerhed og

tryghed,

Smittebeskyttelse

og Menneske dyr

relationer.

4.1 Håndtering af dyr kræver

overblik

Håndtering af dyr er et vigtigt område

at være opmærksom på. Tager man udgangspunkt

i alle arbejdshandlinger

(driftsledelse) på en moderne kvægbedrift,

kan følgende opdeling være relevant

for at få et overblik:

1. Håndtering af dyr

2. Håndtering af foder

3. Håndtering af mælk

4. Håndtering af husdyrgødning

5. Håndtering af registreringer,

alarmlister, pc’er, etc.

Alle handlinger i opdelingen karakteriseres

ved, at de foregår på det operationelle

niveau. Det vil sige, det er typiske,

daglige handlinger. Kapitlet tager udgangspunkt

i en beskrivelse af håndtering

af dyr.

Håndtering af dyr indeholder handlinger,

hvor mennesker og dyr kommer

i kontakt med hinanden. I forhold til

håndteringen er det vigtigt for kvægbrugeren

at være opmærksom på følgende:

• At der skabes sikre og trygge

rammer for mennesker og dyr.

• At smittebeskyttelse hele tiden er i

fokus.

40

Håndtering af dyr

• Hvordan man påvirker dyret ved de

forskellige handlinger (menneske

dyr relation).

Planlægningen af et produktionsanlæg

tager grundlæggende udgangspunkt i

kvægets ophold i produktionssystemet

fra fødsel til afgang fra besætningen.

Arbejdsrutiner og overvågning har stor

indflydelse på besætningens velfærd og

produktion, og det er forudsætningen

for en optimal udnyttelse af besætningens

potentiale. En hensigtsmæssig

udformning af stalden og inventaret

samt en let og uhindret adgang til observation

af enkelt dyr og dyregrupper

sikrer, at overvågningen og de daglige

ar bejds rutiner kan gennemføres uden

en unødig stor arbejdsindsats.

Disse punkter kræver særlig opmærksomhed:

• Tildeling af foder samt sikring af, at

foderet er inden for kvægets rækkevidde

• Tilsyn og inspektion af foderbord,

fodersiloer, foderautomater, drikkekopper

og drikkekar

• Renholdelse af hvileområde og

gangarealer

• Overvågning og registrering af det

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


enkelte dyrs sundhedstilstand og

produktion

• Overvågning af kælvninger

• Rutinemæssige arbejdsopgaver,

f.eks. inseminering, drægtighedsundersøgelse,

yverkontrol og -pleje,

klovpleje, blodprøveudtagning,

afhorning, øremærkning, flytning,

huldvurdering og vejning mv.

• Håndtering og behandling af kvæg

under sygdom

• Gennemgang af alarmlister fra automatiske

foder- og malkesystemer,

aktivitetsmålere, vandmålere mv.

For at styre fodertildelingen, foretage

effektiv brunstobservation mv. er det en

fordel, at besætningen kan underopdeles

i et antal funktionsbestemte grupper.

Herved sikres større mulighed for at

følge op på grupper og enkeltdyr. Den

maksimale gruppestørrelser kan være

det antal, der kan malkes på en time, eller

man kan gå ud fra, at maksimalt ca.

70 køer kan kende hinandens rangplacering

i en flok (Syme og Syme, 1979).

4.2 Kvægets kropspleje

Renholdelse af koens hvileområde

og gangarealer i stalden er forudsætningen

for rene køer ved malkning.

Tidsforbruget ved renholdelse omkring

koen i hvileområdet er væsentligt mindre

end den tid, der ellers må bruges

til rengøring af yver og patter i forbindelse

med malkning. Malkes der med

automatiske malkeenheder (AME), er

renholdelsen af hvileområdet endnu

vigtigere, da der i dette system ikke

kan udføres ekstra manuel rengøring af

snavsede køer før malkning.

Hvilearealet bør tilses, kontrolleres og

rengøres flere gange i døgnet. I praksis

foretages rengøringen og strøning af

hvileområdet bedst, når køerne er drevet

til malkning eller forhindret adgang

til hvileområdet, ved f.eks. at de står i

fanggitter eller blot er lukket inde på

ædepladsen. Effekten af et rent leje er

størst, når køerne efter malkning eller

fælles udfodring altid kan lægge sig på

et rent og velstrøet hvileområde.

Hudpleje i besætninger med løsdrift

overlades typisk til køerne selv. Der kan

med fordel monteres faste eller roterende

børster. De skal dog placeres, så

kotrafikken ikke forstyrres.

Klovpleje skal udføres efter behov. Stalden

skal være indrettet, så den rutinemæssige

gennemgang af dyrenes klove

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

og klovbeskæring 2-4 gange om året let

kan udføres. Selve aktiviteten omkring

klovbeskæringen er sandsynligvis ikke

nogen positiv oplevelse for dyret. Der

skal kunne arbejdes med løsgående dyr

i grupper. Ved planlægning af en stald

skal der afsættes plads til klovbeskæringsboksen

og til, at køerne kan gå

til og fra den. Klovbeskæring bør ikke

foregå de steder i stalden, hvor køerne

trygt skal kunne færdes til dagligt, f.eks.

opsamlingsplads og malkeområde.

Tørre og rene gangarealer samt velstrøede

dybstrøelsesområder medvirker til

sikring af et lavt fugtindhold i klovene

og herved modstandsdygtige, sunde,

tørre og stærke klove.

Til forebyggende- og akut påkrævet behandling

skal der let kunne etableres et

effektivt klovbad. Den bedste løsning vil

være permanente klovbade. Klovbade

skal let kunne holdes rene og placeres

bedst i forbindelse med køernes returgang

fra malkeområdet. Væske fra

klovbadet må ikke kunne sprøjte op på

andre køer.

Klimaet i stalde til kvæg skal være tørt,

trækfrit og velventileret (se i øvrigt

kapitel 5) for at kunne gennemføre en

optimal pleje af dyrene. Til styring af

klimaet kan der indbygges automatiske

overvågningssystemer, som kan regulere

ventilationen i naturligt og mekanisk

ventilerede stalde.

Overvågningssystemer kan kombineres

med en alarm, som afgiver en akustisk

eller optisk alarm ved driftsforstyrrelser.

Ved mekanisk ventilation, skal der installeres

nødventilation og alarmanlæg.

4.3 Besætningsovervågning

Alle dyr skal tilses mindst én gang dagligt.

Overvågning og registrering af

det enkelte dyrs sundhedstilstand er af

afgørende betydning for dyrets velfærd

og sikkerhed. Den bedste overvågning

foregår, ved at der er let adgang til

mange observationer under de daglige

arbejdsopgaver i stalden.

Kælvnings- og behandlingsafsnit samt

gruppen af nykælvere skal placeres centralt

i stalden, hvor personalet i dagens

løb passerer mange gange.

Overvågningen skal lægges ind på niveau

med andre daglige arbejdsrutiner.

41

Håndtering

af dyr

Besætnings

overvågning


Kapitel 4

Ved at lave mandehuller eller mindre

énhåndsbetjente låger sikres let adgang

til de enkelte staldområder og bokse

samt en hurtig flugtvej for personalet.

En observationsplatform i stalden fremmer

personalets hurtige orientering

om forholdene i stalden. En permanent

tilkoblet videoovervågning af hele eller

særligt aktuelle staldområder, f.eks.

kælvningsafdelingen, vil i akutte tilfælde

kunne sikre en hurtigere indgriben,

end hvis der ventes til personalet næste

gang går en runde i stalden.

4.4 Separation af dyr

I forbindelse med pasning og overvågning

af dyrene er der behov for at

kunne fiksere enkeltdyr og flytte ét eller

flere dyr ad gangen. Det er oplagt at

kunne separere enkeltkøer fra gruppen

i forbindelse med malkningen. Et velegnet

alternativ er at anvende foderbordets

fanggitter, hvilket opfylder behovet

for en velfungerende, arbejdslet og billig

løsning til håndtering af enkeltdyr.

Kravet til separationsboksen, hvor dyr

ledes hen for kortvarig ophold er, at

de skal kunne fikseres, samt at de skal

have adgang til hvile, vand og foder.

Staldpersonalet og eksterne personer

skal have let adgang til områder, hvor

fraseparerede dyr opholder sig, gennem

mandehuller eller mindre énhåndsbetjente

låger. Sådanne låger letter arbejdet

med flytning af enkeltdyr ind og ud

af boksen.

Tabel 4.1. Anbefalet tilvænningstid i kostald, antal uger før kælvning.

42

Hos ungkvæget er der behov for at

kunne fiksere dyr, der skal behandles. I

staldafsnit, hvor der går kvier, der skal

insemineres, kan f.eks. anvendes fanggitter.

Staldindretningen skal tage hensyn til

flytninger af dyr, som er en følge af den

normale cyklus i besætningen. Dyr skal

kunne flyttes i hold, og de skal kunne

drives stille og roligt fra et staldafsnit til

et andet. Det er derfor hensigtsmæssigt

at etablere gode drivgange og låger, der

kan lede dyrene. Låger skal kunne håndteres

let og ubesværet af én person.

4.5 Flytning mellem staldafsnit

Kvæg skal kunne tilvænnes nye staldfaciliteter,

f. eks. kvier, der skal indgå som

køer. Det vil sige, at køer, der opstaldes

i bindestalde, skal som kvier tilvænnes

opstaldning i båse, og at køer i sengebåse

skal som kvier trænes og tilvænnes

sengebåse. Kvien skal føle sig tryg ved

den valgte opstaldningsform, når den

indsættes efter kælvning.

Tilvænningen til sengebåse er lettest,

hvis kvien tidligt opstaldes i bokse med

sengebåse. Kvier på dybstrøelse kræver

en længere indlæringstid til sengebåse.

Se tabel 4.1.

Det anbefales, at køerne ikke går direkte

fra malkeområdet til hvileområdet

efter malkning. Det skyldes, at pattekanalens

lukkemuskel skal lukke effektivt

for at forhindre miljøbakterier i at træn-

Kælvekvier fra Indsætning i kostald antal uger før kælvning Kælvekvier

opstaldning på/i Dybstrøelse og Sengebåse stald* Binde stald** til besætning

sep. ædeplads på græs

Dybstrøelse 3 9 12 Tilvænningen til

Sengebåse 3 3 6 kostalden kan

Bindestald 6 6 3 lempes, hvis den

Spaltegulvsbokse 3 6 9 sker i forbindelse

Græsning 3 6 6 med afgræsning

* Hvis kvierne ikke har lært at bruge sengebåsene efter 2-4 dage, skal de bindes

op i sengebåsen dagligt.

** Hvis kvierne har været bundet op tidligere, f.eks. i forbindelse med løbning,

kan tilvænnings perioden halveres.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


ge op i yveret. Det vil vare mellem 10

minutter og 2 timer afhængigt af, hvordan

malkningen er forløbet.

4.6 Håndtering af dyr ved

fodring

Ved én ædeplads pr. ko kan tildeling af

restriktive fodermidler praktiseres, når

forværket er udformet, så de højtrangerende

køer ikke kan bortjage/genere de

lavtrangerende køer.

Én ædeplads med fanggitter pr. ko giver

gode muligheder for at håndtere

dyrene, bl.a. ved gruppevis fiksering i

forbindelse med drægtighedskontrol,

udtagning af prøver fra hvert dyr samt

anden behandling eller udvælgelse til

efterfølgende behandling.

Ved mere end én ko pr. ædeplads skal

en række arbejdsrutiner og funktioner

sikres på anden måde. Det er f.eks. sikring

af lavtrangerende dyrs foderration,

imødegåelse af foderseparering, sikring

af tilstrækkeligt foder inden for rækkevidde,

restriktiv fodertildeling til enkeltdyr

samt alternativ fiksering af dyr

til behandling.

En optimering af fodereffektiviteten

kræver, at hver enkelt ko eller gruppe

af køer kan tildeles en foderration, der

er afstemt efter behovet.

Valget af forværk har stor indflydelse

på mulighed for foderspild ind på ædepladsen.

En løsning med en simpel nakkebom

kan ved valg af visse foderemner

give et større foderspild i forhold til

valg af fanggitter.

Fanggitter giver mulighed for at spærre

dyrene af fra foderet, hvorved foderet

kan udfodres, før dyrene skal have adgang

til det.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

4.7 Håndtering og dyr

menneske relationer

Både dyr og menneskers velfærd i besætningen

er afhængig af en tillidsfuld

håndtering af de mange dyr i alle aldersgrupper.

Der skal derfor ofres tid på

at vænne dyrene til positiv nærkontakt

så tidligt som muligt. Dyr, der er lette

at håndtere i det daglige arbejde, giver

samtidigt en større sikkerhed mod arbejdsskader

for personalet. Det sikrer

også, at de rutinemæssige arbejdsopgaver,

der kræver nærkontakt med det

enkelte dyr, kan udføres rationelt.

Forholdet mellem dyrene og den, der

passer dem, er en betydningsfuld faktor.

Flere undersøgelser i såvel kvæg- som

svinebesætninger viser en positiv sammenhæng

mellem en venlig håndtering

og de opnåede produktionsresultater.

I 24 kvægbesætninger fandt Seabrook

(1994) således en ydelsesforskel på 15%

mellem de besætninger, hvor fodermesteren

“talte meget med dyrene” og

berørte dem meget sammenlignet med

de besætninger, hvor kontaktniveauet

mellem dyr og mennesker var lille. (Se

tabel 4.2)

Under eksperimentelle betingelser er

det vist, at selv kortvarig, negativ håndtering

kan medføre et fald i mælkeydelsen

ved næste malkning på op til 10%.

For flere dyrearter (f.eks. gæs, hunde,

heste) gælder, at de har visse perioder

tidligt i livet, hvor de er mere modtagelige

for kontakt til andre dyr, herunder

mennesker (sensitiv periode). Undersøgelser

viser, at jævnlig kontakt har stor

indflydelse på hvor tillidsfulde, dyrene

bliver. Navnlig når kontakten foregår i

perioder, hvor dyrene i forvejen på den

ene eller anden måde er belastet, f.eks.

efter fravænning, ved kælvning, under

Tabel 4.2. Sammenhæng mellem ydelsesniveau og måden, som dyret håndteres på (Seabrook,

1994).

Mælkeproduktion

Høj Lav

Venlig berøring under malkning, antal/minutter 2,1 0,5

“Taler med køerne” under malkning, ord/minutter 12,4 0,0

Frivillig kontakt fra ko til malker, antal/minutter 10,2 3,0

Flugtdistance (nervøsitet), m 0,5 2,5

43

Håndtering

af dyr

Håndtering og

dyrmenneske

relationer


Kapitel 4

tilmalkning og ved flytning til nye omgivelser

(Fraser & Broom, 1990).

Den daglige kontakt med dyrene skal

være venlig, konsekvent og forudsigelig.

Ansatte bør jævnligt tale med

dyrene og berøre dem. Enhver tilnærmelse

bør ske på dyrenes præmisser, det

vil sige, dyret skal kunne se og snuse til

personen, inden det håndteres (se kapitel

1. Kvægets adfærd). Håndteringen

er generelt lettest i kendte omgivelser.

Fodermesteren skal have stor opmærksomhed

rettet mod dyrenes adfærd

og skal have et godt kendskab til det

enkelte dyr i besætningen. Alle dyr skal

tilses mindst én gang dagligt (Anonym,

1991 og Anonym, 1997).

Stigende besætningsstørrelser samtidig

med en øget automatisering har øget

risikoen for, at kontakten til det en-

44

kelte dyr reduceres. Dette vil uvilkårligt

gøre dyret mindre tillidsfuldt (tamt) og

dermed øge belastningen ved enhver

senere håndtering til skade for dyrenes

velfærd, produktionen og eventuelt

personalet. Et forhold, der vil kræve

øget opmærksomhed og forskning i de

kommende år.

4.7.1 Kalve, kvier og køer

I de første leveuger er kalve meget

modtagelige over for menneskelig

kontakt. Få minutters daglig, positiv

kontakt med mennesker lægger i denne

periode (den primære socialiseringsperiode)

grunden til dyrets senere omgængelighed

og håndterbarhed. Undersøgelser

har vist, at et godt tillidsforhold

lettere opnås hos kalve opstaldet i

enkeltbokse end i fællesbokse og vanskeligt

hos kalve, der går sammen med

moderen. En vedvarende og stabil tillid

til mennesker etableres imidlertid kun,

Tabel 4.3. Eksempel på indkøringsplan for dagene før og den første malkning.

Dage forud for fuld ibrugtagen Handling

90-120 Klovbeskæring af køer og kælvekvier

7 Der lægges strøelse i hvileområde. Silo/foderanlæg fyldes

op. Malkeklude, malkeforklæder/dragter og andre forbrugsmaterialer

som pattedyp og rengøringsmaterialer, børster

og slanger skal være på plads.

5 Køerne passerer gennem stalden.

4 Køerne opholder sig 1-2 timer i stalden og tilbydes et velsmagende

fodermiddel på foderbordet. Køerne må ikke blive fanget

i fanggitter. Malkeanlægget efterses af mælkekvalitetsrådgiveren.

3 Køerne passerer gennem malkestalden på vej til foderbordet,

hvor de tilbydes foder som den foregående dag.

2 Køerne samles på opsamlingspladsen. Malkeanlægget startes,

og køerne står på malkepladserne 1-2 minutter.

Køerne fodres ved foderbordet som de foregående dage og

låses fast i fanggitter i en kort periode.

Køer, som ligger i gangarealerne, bindes løst op i sengebåsene.

1 Første malkning i den nye stald gennemføres, og der tilbydes

fuld foderration på foderbordet.

Systematisk opbinding af køer, som ligger i gangarealer.

Fodbad anvendes fra dette tidspunkt to gange hver uge.

0 Alle funktioner efterses: Malkeanlæg, vandkar/-kopper, foderautomat

mv. Køerne opholder sig nu hele tiden i stalden.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


hvis de primære kontakter følges op af

jævnlige håndteringer (positive kontakter)

i den efterfølgende opdrætsperiode

(Krohn, 1996).

Foruden den første modtagelige periode

i dyrets liv er muligheden for at

etablere et godt tillidsforhold bedst, når

dyret befinder sig i en følelsesmæssig

modtagelig situation (f.eks. fravænning,

isolering, flytning, kælvning mv.). De sociale

bånd, der etableres under sådanne

forhold, er ofte lige så stabile som dem,

der dannes under den primære socialisering.

Det er væsentligt, at kvier, allerede inden

de kælver, både er tillidsfulde og

tamme for at kunne blive håndterbare

køer med mulighed for en høj og stabil

mælkeydelse.

Kvæg kan kende forskel på personer.

En række forsøg har vist, at farven på

tøjet er et væsentligt kendetegn. Køer

kan lære at forbinde positiv/negativ

håndtering med både farven på tøjet

og en bestemt lokalitet (Hemsworth og

Coleman, 1998).

Nødvendig, men ubehagelig håndtering

af malkekøer bør derfor foregå et andet

sted end der, hvor de malkes eller i en

anden farve kedeldragt/kittel. Det er

især vigtigt, at kvier håndteres positivt

ved de første malkninger, så malkning

ikke forbindes med negativ håndtering

og dermed frygt for malkeren.

4.7.2 Tyre

Ungtyre og avlstyre skal altid omgås

med respekt og årvågenhed gennem

en sikker og fast håndtering. Tyren bør

altid opfatte dyrepasseren som den dominerende.

Landmanden bør kende den

enkelte tyrs normale adfærd og specielt

være på vagt, hvis tyren ikke opfører

sig, som den plejer. Når ellers rolige tyre

pludselig bliver aggressive, skyldes det

ofte, at der er hændt dem noget uvant,

f.eks. hvis de er blevet flyttet, har mistet

nogle hundyr eller har smerter på

grund af skader eller sygdom. I sådanne

situationer skal man være særlig agtpågivende.

4.8 Indkøring af ombyggede og

nye staldanlæg

Under planlægningen skal der afsættes

tid til indflytning i den nye eller ombyggede

stald. Der bør være minimum 14

dage til indflytning, efter at håndvær-

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

kerne og inventarleverandørerne er

færdige. Udbedring af fejl og mangler

skal være helt afsluttet, før dyrene sættes

ind i et nyt staldsystem.

Der kan med fordel afsættes en ekstra

uge for tilvænning af dyrene i mindre

grupper. Denne praksis vil lette den første

dag, hvor der f.eks. skal malkes i det

nye staldsystem. (Se tabel 4.3).

4.8.1 Hvornår tages stalden i brug?

Ibrugtagning af et nyt eller ombygget

staldsystem kan med fordel foregå i udbindingsperioden.

Da har besætningen

en stabil rangorden, og dyrenes kondition

er optimal. Finder indflytningen sted

senere, vil dyrenes klove være sårbare

over for intensiv trafik på nye gulve.

Den værste situation som bør undgås

er overflytning af besætningen midt

på vinteren. Dyrene skal her oprette

en ny rangorden samt finde sig til rette

med de nye omgivelser. Dette kan medføre

langvarig uro i besætningen, og

der kan opstå mange skader og et unormalt

stort klovslid.

Ibrugtagning af en ikke færdiggjort

stald bør altid undgås, fordi tilvænningen

til de nye omgivelser vil være yderligere

negativt påvirket. De nye rutiner,

der indlæres, skal være de blivende

rutiner.

Skal køerne tilvænnes et nyt malkesystem/princip

f.eks. automatisk malkning

er det om muligt endnu mere vigtigt, at

stalden er helt færdig før ibrugtagning.

4.8.2 Klargøring af stald og teknik

Der bør være en detaljeret handlingsplan

for indkøringen af staldanlægget.

I tidsplanen skal afsættes tid til alle opgaver,

f.eks. klargøring af malkeanlæg,

indkøb og placering af rengørings- og

andre hjælpemidler, kontrol af drikkevandssystemer,

indkøring af fodersystemer,

fodersiloer og tanke samt klargøring

af hvileområdet.

I indkøringsperioden er det vigtigt, at

der er tilstrækkelig arbejdskraft til rådighed.

Det kan være nødvendigt at ansætte

mere personale i en kort periode.

Alt inventar, som dyr eller mennesker

kan støde mod, skal gennemgås for

eventuelle skarpe kanter. I sengestalden

skal nakkebommen placeres langt

fremme. De nye gulve i stalden kan med

45

Håndtering

af dyr

Indkøring af

ombyggede og

nye staldanlæg


Kapitel 4

fordel stryges med staldasfalt og dækkes

med et tykt lag savsmuld for at nedsætte

gulvenes kraftige slid på klovene i

den første periode.

Der er behov for afprøvning og justering

samt studie af driftsvejledninger til

diverse tekniske hjælpemidler inklusive

udstyr til dataregistrering og styring.

Er alt dette på plads, og tidspunktet for

indkøringen er valgt uden for spidsbelastninger,

vil hele opmærksomheden

kunne rettes mod selve besætningens

tilvænning og indkøring i den nye stald.

4.9 Litteratur

4.9.1 Kilder

Anonym. 1991. Dyreværnslov lov nr. 386 af 1991.

Justitsministeriet.

Anonym. 1997. Bekendtgørelse om ændring af

bekendtgørelse om beskyttelse af kalve. Justitsministeriet.

Fraser, A.F., & D.M. Broom, (1990): Farm Animal

Behaviour and Welfare. 3. edition. Bailiere Tindal,

London, 437 pp.

Hemsworth P.H. & Coleman G.J., (1998): Human-

Livestock Interactions (The Stockperson and

Productivity and Welfare of Intensively Farmed

Animals).152 pp.

Krohn, C.C., 1996. The effects of early housing og

dairy calves on the subsequent man-animal relationship.

Proc. of the 30th Intern.Cong. of the ISAE,

14-17 Aug. Guelph, Canada. 109 pp (abstr.).

Seabrook, M.F., 1994. Psychological interaction

between the milker and the dairy cow. National

Mastitis Council Annual Meeting Proceedings,

163-173 pp.

Syme G.J. & L.A. Syme, (1979): Social structure in

farm animals. Elsevier. 199 pp.

Anonym. 1994. Nødventilation og alarmanlæg,

Landbrugets Rådgivningscenter. 34 pp.

46

4.9.2 Supplerende litteratur

Anonym, 1995. Arbejdsteknik og arbejdsmiljø i

landbruget. Landbrugets Rådgivningscenter.

Anonym, 2000. Hvorfor går det så galt? - En film

om arbejdsulykker i landbruget. Landbrugets Rådgivningscenter.

Blom, Jens Yde. 1999. Sunde klove - kommer ikke

af sig selv. Landbrugets Rådgivningscenter. 27 pp.

CIGR Design Recommendations Dairy Cow Housing.

1994. Report of CIGR Section II. Working

group no. 14 ADAS, Martyr Worthy Winchester,

SO21 1 AP, England. 56 pp.

Dalgaard, I., 2000. Indkøring af stalde til kvæg.

Landbrugets Rådgivningscenter. 43pp.

Dalgaard, I., J.B. Rasmussen, 2002. Indkøring af

nye stalde til kvæg. FarmTest Kvæg nr. 7 - 2002.

Dansk LandbrugsRådgivning. 56pp.

Krohn, C.C. 1995. Forskning i adfærd og velfærd.

Husdyrvelfærd og husdyrproduktion. En rapport om

forskning i velfærd for husdyr. Landbrugs- og fiskeriministeriet,

Forskningsdsekretariatet. 28-46 pp.

Kromann, H., O. Kristensen, H. J. Andersen, J. Y.

Blom. 1995. Når du skal bygge ny løsdriftstald.

Anvisninger og checklister for indkøring. Landskontoret

for Kvæg. 15 pp.

MC Donald, J.S. Radiographic Method for anatomic

study of the eat canal: Changes between milking

periods. AMJ vet res. 1975; 36: 1241-1242.

Nickerson, S. C., 1985. Immune mechanisms of the

bovine udder: An overview. Journal of American

Veterinary Medical Association, vol. 187:41.

Rasmussen, J.B., L. Jepsen, M.D. Rasmussen, S.

Clausen, O. Kristensen. 1999. AMS - Automatiske

malkesystemer. Landbrugets Rådgivningscenter.

26 pp. ISBN 87-7470-738-6.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

47

Håndtering

af dyr

Litteratur


Kapitel 5

5.1 Indledning

Ved begrebet staldklima forstås luften

i en stald udtrykt ved dens temperatur,

fugtighed og hastighed samt ved de

forureninger, luften indeholder i form

af partikler (støv, mikroorganis mer) og

gasser. Lyd- og lysforhold er også emner,

som indgår i staldklimaet (Valbjørn,

1995).

Staldklimaet dimensioneres ud fra de

enkelte dyregruppers antal, alder og

produktionsniveau (mælk- og kødproduktion)

samt personalet, der skal arbejde

i de pågældende staldafnit.

Staldklimaet påvirkes af bygningernes

udformning (geometri), volumen, isolering,

placering af dyrene i stalden og

eventuelt opvarmning.

I særlige staldafsnit og servicerum, som

skal være frostfrie og holde en given

minimumstemperatur, kan isolering og

opvarmning sikre den ønskede rumtemperatur.

Samtidig kan der ventileres,

så luftfugtighed og luftforurenin g

kan holdes på et acceptabelt niveau.

Mekanisk ventilation af isolerede staldbygninger

behandles ikke yderligere i

dette afsnit. Der henvises til anden speciallitteratur

samt 2. udgave af denne

rapport.

Lufthastigheden i en stald er overvejende

bestemt af luftindtagets udformning

og regulering men påvirkes tillige i nogen

grad af dyrenes varmeproduktion,

luftafkast, staldrummets dimensioner

og udeklimaet.

I de følgende afsnit omtales de forhold,

der har betydning for et godt staldklima.

5.2 Klimakrav

I klimakrav til kvægstalde skal der tages

hensyn til såvel dyrene som personalet.

Klimakrav kan ikke opstilles som absolutte

krav til temperatur, luftfugtighed

osv. gældende for hele året. I stedet må

klimakrav opstilles som minimumskrav

til klimaet om vinteren (temperatur,

luftfugtighed og forure ningsgrad) og

maksimumkrav til ventilation om sommeren.

Regulering af ventilationsluftmængden

mellem de to yderpunkter

48

Staldklima

skal sikre, at klimaet kan holdes inden

for acceptable grænser.

Kvæg er generelt meget klimatolerant

specielt i staldsystemer med løsdrift.

Malkekøernes produktionsegenskaber

påvirkes ikke nævneværdigt af temperaturer

fra -10°C og op til +25°C, når

den relative luftfugtighed er under 80

%, der er tilstrækkeligt foder og strøelse,

og når kvæget har tilpasset deres

pels til temperaturen.

Det er meget sjældent, at temperaturen

ligger uden for dette interval her i

landet, og der stilles ikke særlige minimumskrav

til temperatur i kvægstalde.

5.2.1 Temperatur

Kvægets termoregulering (evne til at

tilpasse sig klimaforhold) vil kompensere

for temperaturer uden for området

mellem -10°C og op til +25°C. Det sker

via øget foderoptagelse, dannelse af et

øget hårlag ved kulde, en nedsat foderoptagelse

og reduceret mælke- og/eller

kødproduktion ved varme (Anonym,

1994).

Den værst tænkelige situation er høje

temperaturer i kombination med høj

luftfugtighed (>80 %) og lavt luftskifte.

Denne situation kan forårsage varmestress

hos kvæg. Der skal være ekstra

opmærksomhed på pasning af kvæget,

når temperaturen er over +20°C kombineret

med høj luftfugtighed for at

undgå varmestress.

Risikoen for varmestress blandt kvæg er

specielt forøget i staldområder med en

stor belægningsgrad, for eksempel på

opsamlingspladsen.

Fysiske tegn på varmestress:

• ”Dovne” og ”dvaske” køer.

• Dyrene søger skygge, også inde i

stalden.

• Dyrene søger efter frisk luft, for

eksempel i porte.

• Dyrene søger mod overbrusning,

for eksempel mod markvanding ved

afgræsning.

• Hurtig vejrtrækning, over 60 pr.

minut.

• Dyrene taber spyt.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Risikoen for varmestress kan reduceres

ved at:

• Forøge ventilationen, for eksempel

ved større luftindtag.

• Forøge lufthastigheden for eksempel

ved at installere ventilatorer.

• Isolere bygningen for at undgå

varmeindstråling.

• Lavere belægningsgrad, eller at

dyrene kun opholder sig i områder

med høj belægningsgrad i korte

perioder.

• Frisk drikkevand i store mængder,

også i afgræsningsperioden.

• Overbrusning.

Overbrusning af kvæg vil typisk være

malkekøer. Overbrusningen kan ske

på opsamlingspladsen, ved indgang eller

udgang fra malkestalden, eller ved

døre og låger, hvor kvæget går til og

fra afgræsning. Overbrusningssystemet

er normalt et lavtrykssystem. Den bedst

kølende effekt opnås ved at kombinere

overbrusning med ventilatorer. (Brouk

M. J., et al., 2003; Calegari, F. et al.,

2003).

Se afsnit 5.3 Bygningsisolering og afsnit

5.4 Ventilation for yderligere oplysninger.

Kvæg tåler temperaturudsving uden

større problemer. Af hensyn til et godt

indeklima anbefales derfor et stort

luftskifte, og at temperaturen holdes

så lav som muligt i varme perioder. Dyr

i fuld produktion tåler udmærket temperaturer

under frysepunktet, blot de

har et tørt og trækfrit hvileareal/leje.

Syge dyr har dog svært ved at tåle lave

temperaturer.

Hvis kalve i mælkefodringsperioden er

opstaldet, hvor der er temperaturer under

0°C, kan det være aktuelt at forøge

energimængden i foderet, da kalve skal

bruge mere energi til termoregulering

(CIGR, 1994).

5.2.2 Luftfugtighed

Luftens indhold af vanddamp angives

normalt som procent relativ fugtighed (%

RF). Under danske forhold har luftfugtigheden

sjældent en større be tyd ning for

dyrenes velbefindende. Luftfugtighed under

50 % er ikke komfortabel for kvæg.

Den relative fugtighed falder normalt i

takt med, at temperaturen stiger.

En høj relativ fugtighed i kombination

med en høj temperatur gør det umuligt

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

for kvæg at omsætte deres varmeproduktion

til omgivelserne. Hvis staldluften

er meget forurenet på grund af lavt

luftskifte, har man som regel en høj

relativ luftfugtighed. Det kan fremme

udviklingen og spredning af miljøbakterier.

I stalde med kvæg ses den største

negative effekt af en forurenet staldluft

hos små kalve. De har et forholdsvis

svagt immunforsvar, og kan derfor dårligt

modstå den luftbårne smitte, og

derfor forekommer luftvejslidelser ofte.

Høj relativ fugtighed kræver øgede

mængder af strøelse på grund af problemer

med at holde strøelsen tør. Fugtige

bygningsoverflader betyder kortere

levetid eller øgede vedligeholdelses

omkostninger.

5.2.3 Lufthastighed

Lufthastigheden i dyrenes opholdszone

bør erfaringsvis ikke overstige 0,2-0,5

m/s. Hvis dette sker, vil den omgivende

lufttemperatur kunne fremkalde en

øget afkøling af dyrets overfladetemperatur.

Dette er den enkle definition på

træk. Det betyder samtidigt, at større

lufthastigheder end de nævnte 0,2-0,5

m/s i perioder med en højere omgivende

lufttemperatur vil kunne opleves af

dyrene som noget positivt. I denne situation

bevirker en højere lufthastighed

en ønsket afkøling af dyrets overfladetemperatur.

5.2.4 Nedbør

Nedbør f.eks. i form af sne og slagregn

bør ikke forekomme i dyrenes hvileareal,

da strøelsen herved bliver fugtig,

mister isoleringsevnen, og underlaget

bliver meget koldt og uhygiejnisk.

5.2.5 Gasser

Kuldioxid, ammoniak og svovl brinte har

betydning for staldklimaet. Fælles for

disse gasser er, at indholdet i staldluf-

Tabel 5.1. Anbefalinger for maksimalt

accepterede koncentrationer af gasser.

Gas Vejl., maks. koncentrationer,

i følge CIGR

1) Kuldioxid, CO2 3.000 ppm

Ammoniak, NH3 20 ppm

Svovlbrinte, H S 2 0,5 ppm

1) CO2 skal helst være under 1.000 ppm i velventilerede

stalde.

Kilde: Anonym, 1984

49

Staldklima

Klimakrav


Kapitel 5

ten bør være så lavt som muligt. Ifølge

CIGR-1984 bør koncentrationen af hensyn

til dyrene ikke være større end angivet

i tabel 5.1

5.2.6 Støv

Støvet kommer fra dyrene, strøelsen,

gødningsrester og fra foderet. Indholdet

bør være mindst muligt, men støv er

normalt ikke et problem for dyr i kvægstalde.

Grænseværdien for totalstøv for personale

er 3 mg/m 3 luft ved en 8-timers

arbejdsdag.

5.2.7 Lys

Et godt lys i stalde har både direkte og

indirekte betydning for dyrene. Det

er en følge af, at dagslængden (også

den kunstigt etablerede) er den ydre

stimulans, der via hormoner styrer/synkroniserer

dyrenes seksualadfærd og

reproduktion.

Til malkekøer anbefales, at lyset styres

på tre niveauer, arbejdslys, orienteringslys

og/eller natbelysning.

Belysningsstyrken i kvægstalde dimensioneres

efter tabel 5.2, og det forudsætter

rene lysarmaturer samt en vis

lysreflektion fra rummets gulve, vægge

og lofter. En kraftig tilsmudsning af staldens

indvendige overflader og lysarmaturer

vil nedsætte effekten af belysning

(Anonym, 1997).

Orienteringslys anbefales i hele hvileperioden

i stalde med reduceret ædeplads

samt i forbindelse med automatisk

malkning (AMS).

Tabel 5.2. Anbefalinger for belysningsstyrke, lux (DS 700).

50

Natbelysning (skelne lys) i hvileperioden

anbefales for at nedsætte risikoen for

pattetråd samt uønsket uro i stalden

under natlige kontrolbesøg.

Mælkeydelsen kan påvirkes ved at manipulere

med antallet af timer med lys

til malkekøer. Mælkeydelsen kan øges

med 3,3 kg pr. dag ved at gå fra 8 timer

til 16 timer med lys i døgnet til malkekøer.

Der er ikke fundet væsentlige

ændringer i mælkens sammensætning

(Miller et al., 2000).

I danske undersøgelser er der fundet en

fremgang i ydelsen hos malkekøer på

ca. 5 % ved at udvide dagslængden til

ca. 16 timer i vinterhalvåret (Sørensen

et al., 1986).

Det anbefales derfor, at malkekøer får

ca. 8 timer uden lys om natten i vinterhalvåret

og en kunstig dagslængde

med arbejdslys på ca. 16 timer.

Hos goldkøer vil korte dage med 8

timers lys øge ydelsen efter kælvning

med op til 3,5 kg pr. dag i forhold til

lange dage med 16 timers lys i goldperioden.

Den bedste effekt opnås ved at

have korte dage gennem hele goldperioden,

men også færre dage med lidt

lys vil have en effekt.

Hvis lysmængden ændres både i goldperioden

og gennem laktationen, vil

den største, samlede effekt sandsynligvis

opnås. Der skal dog gøres opmærksom

på, at der ikke vil opnås fuld

effekt af begge ændringer. Det vil for

eksempel ikke være muligt at øge ydelsen

med både 3,5 kg pr. dag ved korte

Arbejsdslys, lux Orienteringslys, lux Natbelysning, lux

Fodergang 100 25 5

Rensegang, (bindestalde) 100 25 5

Hvileareal 100 25 5

Opsamlingsplads 100 - -

Malkestald og mælkerum/tankrum 200 - -

Behandlingsbokse/kælvningsbokse 200 25 5

Servicerum 100 - -

Der anbefales orienteringslys/natbelysning (vågelys) i nattetimerne.

Variationen i belysningsstyrken må maksimalt være 50%.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


perioder med lys i goldperioden og op

til 3,3 kg pr. dag ved forøgelse af lysmængden

i laktationsperioden.

Kvier i staldsystemer med meget lys

kommer tidligere i brunst end kvier, der

kun får lys i korte perioder dagligt. Alderen

ved første inseminering var gennemsnitligt

4,8 dage mindre hos kvier,

der havde haft lys i mindst 12 timer

dagligt, i forhold til kvier med naturlig

dagslængde i vinterhalvåret. Alderen

ved første kælvning var gennemsnitligt

6,6 dage mindre hos kvierne med den

forlængede dagslængde.

Dage med lange lysperioder har en

positiv effekt på tilvæksten og på udviklingen

af det mælkeproducerende

væv i yveret. Mængden af mælkeproducerende

væv øges samtidigt med, at

fedtvævet i yveret reduceres. (Reksen et

al., 1999).

Anbefalet daglig lysperiode, timer

Lakterende køer 14-16

Goldkøer 8

Kvier 12-16

5.2.8 Lyd

Man kender ikke kvægets grænser for

et acceptabelt støjniveau. Ved udformningen

af lofter, specielt i malkeområder

og servicerum, bør der tænkes på et

akustisk behageligt miljø, da pludselige

høje lyde i disse arbejdrum vil være

ubehagelige og stresse både køer og

personale.

Tabel 5.3. Bygningstype og isoleringsgrad.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

5.3 Bygningsisolering

Bygningsisolering bruges i rum, der skal

kunne holdes frostfrie og om nødvendigt

kunne opvarmes. Det kan f.eks.

være servicerum samt malkeområde og

tankrum. I øvrige konstruktioner har en

isolering alene til formål at undgå kondensdannelser.

Bygningsisolering kan inddeles i tre kategorier

med forskellig isoleringsgrad. I

tabel 5.3 er de tre kategorier vist.

5.3.1 Isolerede bygninger

Anbefalinger

• Dyrene stiller ikke særlige krav til

staldens isoleringsgrad ud fra et

staldklimatisk synspunkt.

• Bygningens funktion og vedligeholdelse

samt personalets arbejdsforhold

bør lægges til grund for valget

af isolerede konstruktioner.

• Konstruktionerne skal udføres, så der

ikke forekommer kondensvand på

de indvendige bygningsoverflader.

• Strøede sengebåselejer behøver

normalt ikke isoleres af hensyn til dyrene.

• I stalde med en temperatur på 10-

15°C og en relativ høj luftfugtighed

vil det, hvis den yderste gulvflade er

et leje, være en fordel at lægge en

effektiv randisolering forrest i lejet

eller i fundamentet.

5.3.2 Minimum isolerede bygninger

Minimum isolerede bygninger

• Minimum isolerede bygninger

reducerer risikoen for dryp af

kondensvand fra tagfladen om

vinteren.

• Reduktion af varmeindstråling om

sommeren og varmeudstråling om

vinteren.

Bygningstype Isoleringsgrad Bemærkninger

Isoleret < 1,0 W/m2°C Skal sikre en indendørs temperatur

forskellig fra udendørs

temperatur.

Minimum isoleret 1,0 3,0 W/m2°C Reducerer kondensering. Reducerer

varmeindstråling.

Uisoleret >3,0 W/m2°C Beskyttelse mod nedbør og vind

51

Staldklima

Bygningsisolering


Kapitel 5

• I et staldsystem med en minimum

isolering og regulerbare luftindtag

er der mulighed for at opretholde

en højere temperatur indendørs end

udendørs og mulighed for at opnå et

mere tørt staldmiljø.

5.3.3 Uisolerede bygninger

Anbefalinger

Uisolerede bygninger kan kun anbefales

til løsgående dyr. Der bør etableres

isolering og opvarmning i den afdeling,

hvor der malkes, så der her er frostfrit.

For at reducere risikoen for dryp af

kondensvand fra tagflader bør der anvendes

tagmaterialer med en vis porøsitet

eller konstruktioner, hvor kondensvandet

ledes til den udvendige side af

tagfladen. Drikkevandsforsyninger skal

frostsikres.

Baggrund og motivering

I uisolerede bygninger kan klimaet ikke

styres i nævnevær dig grad, og staldtemperaturen

vil følge temperaturændringer

udenfor. Staldluften vil være mere

fugtig end luften uden for stalden.

Uisolerede stalde vil derfor ikke kunne

holdes fuldstændig kondensfri. Specielt

på kolde, vindstille vinternætter vil der

være stor varmeudstråling til himmelrummet

fra tagfladen. Det betyder, at

tagfladens temperatur bliver lavere end

luftens, hvorfor der dannes kondensvand.

Det er specielt, hvor der anvendes

metalplader som tag samt ved klimaskift

mellem frost- og varmegrader.

5.4 Ventilation

Nye kvægstalde er i dag normalt uisolerede

og med naturlig ventilation. Mekanisk

ventila tion anvendes i ældre isolerede

stalde, i specielle slagtekalvestalde

med stor tilvækst og varmeproduktion

samt i stalde, hvor dyrene står bundne.

Naturlig ventilation anvendes typisk i

løsdriftstalde. Løsgående dyr kan i et

vist omfang undvige fra områder med

træk under skiftende klimaforhold. Dette

gælder dog ikke køer i hvileområder

med sengebåse.

5.4.1 Naturlig ventilation

Naturlig ventilation er baseret dels på

opdrift, dels på vindpåvirkning/vinddrift.

Opdriften er veldefineret og afhænger

af temperaturforskellen mellem

stald- og udeluft samt højde forskellen

mellem indsugnings- og afkastningsåb-

52

ninger (drivhøjden). Vindpåvirkningen

er derimod uforudsigelig og meget varierende.

Begrebet “åbne stalde” dækker over

naturligt ventilerede stalde, som kun

er overdækkede opholdsområder med

udeklima, og som kun har til formål at

beskytte dyrene mod nedbør.

5.4.2 Dimensionering af naturlig

ventilation

Anbefalinger

For at sikre en tilstrækkelig minimumsventilation

ved vindstille skal der være

store ventilationsåbninger.

Tabel 5.4 og tabel 5.5 angiver størrelsen

på varmeproduktion og åbningsarealer

med udgangspunkt i de enkelte dyre-

Tabel 5.4. Varmeproducerende enheder

(vpe) for forskellige aldersgrupper og

produktionsniveau.

Vægt kg/dyr Antal vpe pr. dyr

Kalve, 0-6 mdr.

50 0,12

75 0,18

100

Slagtekvæg, 6-15 mdr.

0,23

200 0,42

300 0,58

400 0,72

500

Opdræt, 6-15 mdr.

0,86

200 0,37

300 0,52

400 0,65

Kælvekvier/goldkøer (1 mdr. før kælvning)

400 0,72

500 0,80

600 0,88

Malkekøer (tung race og Jersey)

20 kg, 4 % mælk/døgn, 3 mdr. efter løbning

400 1,08

500 1,16

600 1,24

700 1,32

Malkekøer (tung race og Jersey)

30 kg, 4 % mælk/døgn, 3 mdr. efter løbning

400 1,38

500 1,46

600 1,54

700 1,62

Kilde: Morsing, 1999

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


gruppers antal, alder og produktionsniveau

samt drivhøjden i bygningen.

Arealet skal være til rådighed i luftindtag

og luftafkast (Morsing, 1999).

I tabel 5.4 omregnes antallet af dyr i de

enkelte dyregrupper til varmeproducerende

enheder (vpe).

1 vpe = 1.000 Watt ved 20°C

For malkekøer med en døgnproduktion,

som er forskellig fra de ydelser, der er

angivet i tabel 5.4, skal antallet af varmeproducerende

enheder pr. dyr korrigeres.

I tabel 5.5 er vist det nødvendige åbningsareal

ved forskellige staldtyper,

isoleret og uisoleret med naturlig ventilation.

Drivhøjden er afstanden målt

fra luftafkastet i kippen til midten af

luftindtaget i staldens vægge.

Luftafkastet er typisk placeret i kippen,

dog aldrig helt til gavlvæg. Der bør ikke

være luftafkast i det sidste fag før gavl

eller ca. 4 meter imod indvendige gavle/

Tabel 5.5. Åbningsareal i cm 2 /vpe ved forskellige staldtyper. Arealet skal være til rådighed

både i indtag og afkast.

Drivhøjde, m. Isoleret Isoleret dybstrøelse Uisoleret Uisoleret dybstrøelse

3 1.600 1.800 2.200 2.700

4 1.300 1.600 1.900 2.300

5 1.200 1.400 1.700 2.100

6 1.100 1.300 1.500 1.900

7 1.000 1.200 1.400 1.700

8 1.000 1.100 1.300 1.600

Kilde: Morsing, 1999.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

skillevægge. Dette er for at undgå koldluftsnedslag

i dyrenes hvileområder ved

gavle/skillevægge.

I stalde med dybstrøelse afgiver gødningsmåtten

store mængder vanddamp

og kuldioxid, hvilket medfører

et øget ventilationsbehov. I tabel 5.5 er

åbnings arealer for stalde med dybstrøelse

ca. 30% større end for stalde uden

dybstrøelse.

Baggrund og motivering

I isolerede stalde med naturlig ventilation

er det en fordel, at luftindtagene i

kolde perioder kan reguleres ned til ca.

10% af arealerne i tabel 5.5. Dermed bør

stalden kunne holdes frostfri. I uisolerede

stalde er regulering af ventilationsåbningerne

sjældent nødvendig eller praktisk

mulig. Det må accepteres, at stalden

alligevel ikke kan holdes helt frostfri.

Udformes luftindtagene som vist i figur

5.1, er det muligt at udnytte en klæbeeffekt

skabt imod den indvendige

tagflade, såfremt luften tages ind oppe

langs et plant indertag i stalden. I uiso-

53

Staldklima

Ventilation


Kapitel 5

Figur 5.1.

Luftfordeling i stald

med optimal udnyt-

telse af klæbeeffekt

ved luftindtag øverst

i staldvæg, placeret

direkte op mod et

indertag ført ud i

tagudhæng.

OBS! Der må ikke

forekomme en

fremspringende,

lægivende rem - eller

et rullegardin under

indertaget - begge

dele vil med sikker-

hed ødelægge den

omtalte klæbeeffekt.

Figur 5.2.

Lufthastigheder

i stald med åbne

vægge udsat for

vindpåvirkning sva-

rende til 10 m/s (målt

i 10 meters højde) på

tværs af stalden.

Figur 5.3.

Lufthastigheder i

en tilsvarende stald

under samme for-

hold som i figur 5.2,

men i den her viste

situation er stalden

forsynet med en 1,5

meter høj væg.

Figur 5.4.

Lufthastigheder i

en stald tilsvarende

figur 5.3. I den åbne

del af væggen er

der en vindbrydende

beklædning.

54

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


lerede stalde kan denne effekt kun opnås,

hvis de første 2-3 meter af staldens

loft udføres som et isoleret afdækket

indertag.

I helt åbne stalde uden vægge er der

stor risiko for store lufthastigheder i dyrenes

opholdsområder. I figur 5.2 er et

eksempel på de lufthastigheder, der vil

kunne forekomme i en helt åben kvægstald

ved en tværgående vindstyrke på

10 m/s målt i 10 meters højde.

Reduceres åbningerne med en 1,5 meter

høj væg, vil forholdene ved samme

vindstyrke ændres betydeligt. Det fremgår

af figur 5.3.

Der kan yderligere skaffes læ i stalden

ved at montere vindbrydende beklædning

i den åbne del af væggene. Denne

situation er vist i figur 5.4.

Beklædningen kan f.eks. være vindbrydende

net af plast, stålplader med små

runde huller eller spalteformede gælleåbninger

eller bræddebeklædning

opsat med mellemrum. Vælges der en

vindbrydende beklædning med for store

åbninger, kan der komme slagregn

ind i stalden og eventuelt ind i dyrenes

hvileområder.

Ved valg af vindbrydende beklædning

sker der en reduktion af det åbne areal

afhængig af det valgte materiales egenskaber.

Størrelsen af det beregnede

åbningsareal efter tabel 5.5 skal forøges

tilsvarende for at opnå en tilstrækkelig

ventilation.

Vindbrydende beklædninger skal forblive

intakte og med samme åbningsgrad

som ved montering. Kondensfugt

og luftbårent støv vil kunne sætte sig

og reducere beklædningens åbninger,

hvorfor beklædningen skal kunne tåle

rengøring. Bræddebeklædninger og

perforerede stålplader tåler erfaringsvis

denne behandling.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Ventilatorer

Naturlig ventilation i brede bygninger

(over 25 meter) kan være et problem

i varme sommerperioder kombineret

med lav vindhastighed. Det kan være

en fordel at installere ventilatorer, så

luften kan cirkuleres. Ventilatorerne

kan forøge lufthastigheden inde i staldbygningen,

og dermed afkøle dyrenes

overflade.

Ventilatorer kan installeres i hvileareal,

ædeplads, på opsamlingspladsen og i

malkestalden. Specielt på opsamlingspladsen

og i malkestalden vil ventilatorer

være en fordel, da der i de områder

er mange dyr på et lille areal, og komforten

for dyrene forringes.

Ventilatorer skal minimum kunne skabe

en lufthastighed på 0,5 m/s i dyrenes

opholdszone, og det anbefales, at de

monteres med en trinløs hastighedsregulering.

Ventilatorer skal monteres, så dyr og

personer ikke kan komme i kontakt

med dem. Ophængning skal være sikker,

så ventilatoren ikke tipper, vipper,

kæntrer og i øvrigt blæser i den retning,

som man ønsker.

Anbefalinger for lodret monterede ventilatorer:

• Afstanden mellem lodret monterede

ventilatorer er ti gange ventilatorens

diameter.

• Vinkles 20-25° i forhold til lodret.

• Minimum 2,7 meter over gulv ved

sengebåse.

• Minimum 3,3 meter over gulv ved

ædeplads/gangarealer.

• Blæser som ”rundløb”, det vil sige

cirkulerer rundt i stalden.

I figur 5.5 er vist placering og montering

af lodrette ventilatorer.

Vandret monterede ventilatorer fungerer

bedst i stalde med stor kiphøjde.

I stalde med lille kiphøjde giver de et

55

Staldklima

Ventilation


Kapitel 5

Figur 5.5 Placering

og montering af lod-

rette ventilatorer.

Figur 5.6. Eksempel

på spredebillede for

vandrette ventila-

torer.

56

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


dårligt spredebillede i staldens længderetning

(koncentreret lufthastighed).

(Freudendal og Rasmussen, 2005).

Anbefalinger for vandret monterede

ventilatorer:

• Bedste spredebillede opnås i stalde

med stor kiphøjde.

I figur 5.6 er vist et eksempel på spredebillede

for vandrette ventilatorer.

Det er ikke videnskabeligt bevist, at

ventilatorer forøger mælkeydelsen,

men dyrenes komfort er bedre, og de vil

normalt have længere hvileperioder.

Tagplader

Lysplader i tagfladen giver en højere

temperatur i stalden om sommeren. To

kvadratmeter lysplader kan på en sommerdag

med solskin give ca. lige så meget

varme som en ko. Stålplader giver

generelt større varmeindstråling end

cementbølgeplader, mens lyse tagflader

giver mindre varmeindstråling end

mørke.

5.5 Litteratur

5.5.1 Kilder

Anonym. 1984. Climatization of Animal Houses,

rapport fra CIGR-arbejdsgruppe. Scottish Farm

Buildings Investigation Unit. Aberdeen, Skotland.

72 pp.

Anonym. 1997. DS 700. Dansk Standard. 2 pp.

Morsing S., Zhang G. og Strøm J. S. 1999. Naturlig

ventilation af stalde: Dimensionering, Grøn Viden

nr. 13. Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter

Bygholm. 6 pp.

Valbjørn O. et. al. 1995. Indeklimahåndbogen.

SBI-Anvisning 182. Statens Byggeforskningsinstitut

Del 1, 17-28 p.

Anonym, 1994. CIGR Design Recommendations

Dairy Cow Housing. Report of CIGR Section II.

Working group no. 14 ADAS, Martyr Worthy Winchester,

SO21 1 AP, England. 56 pp.

Freudendal, A. J.; J. B. Rasmussen. 2005. Ventilatorer

i kvægstalde. FarmTest Kvæg Nr. 28 - 2005.

Dansk Landbrugsrådgivning.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Brouk M. J., et al., 2003. Effect of sprinkling

frequency and airflow on respiration rate, body

surface temperature and body temperature of

heat stressed dairy cattle. 2003. Fifth International

Dairy Housing Procedings January 2003. Fort

Worth, Texas, USA.

Calegari, F. et al., 2003. Effects of ventilation and

misting on behaviour of dairy cattle in the hot

season in south Italy. 2003. Fifth International

Dairy Housing Proceedings January 2003. Fort

Worth, Texas, USA.

Miller, A.R.E., et. al., 2000. Effects of Photoperiodic

Manipulation During the Dry Period of Dai-ry

Cows. Journal of Dairy Science, 83:5, 962-967.

Reksen, O., et. al., 1999. Effects of Photointensity

and Photoperiod on Milk Yield and Repro-ductive

Performance of Norwegian Red Cattle. Journal of

Dairy Science, 82:4, 810-816.

Sørensen, M.T., et. al., 1986. Lysperiodens betydning

for koens mælkeydelse og reproduktion. 616

Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

5.5.2 Supplerende litteratur

Anonym. 1992. Climatization of Animal Houses,

II, rapport fra CIGR-arbejdsgruppe. Centre for Climatization

of Animal Houses, University of Gent,

Belgien. 147 pp.

Anonym. 1994. Aerial Environment in Animal

Housing, rapport fra CIGR-arbejdsgruppe. Groupement

de Pennes. Rennes, Frankrig. 16 pp.

Anonym. 1995. Indretning af stalde til kvæg

- Danske anbefalinger, 2. udgave. Landbrugets

Rådgivningscenter. 192 pp.

Eskholm, T., Korsholm, K., Pedersen S. og Pedersen

N. 1998. Klimateknik - i landbruget. Landbrugets

Rådgivningscenter, Landbrugsforlaget Skejby.

ISBN: 87 74 70 684 5. 152 pp.

Hansen, K. 1991. Løsdriftstalde med dybstrøelse til

malkekøer, Orientering nr. 75. Statens Jordbrugstekniske

forsøg. 42 pp.

Strøm J.S.,1999. Åbne stalde, Grøn Viden nr. 16.

Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter

Bygholm. 6 pp.

Strøm J.S. Morsing S. og Zhang G. 2000. Vindbrydende

beklædning af vægåbninger i naturligt

ventilerede stalde, Grøn Viden nr. 17. Danmarks

JordbrugsForskning. 6 pp.

57

Staldklima

Litteratur


Kapitel 6

58

Inventar, vandforsyning og gulve

Inventar, gangarealer og drikkevandsanlæg

skal udformes, således at kvægets

behov tilgodeses. Der bør anvendes

de bedst egnede materialer til formålet.

Siden 1994 har det været lovkrav, at

der ved byggeri af stalde skal udføres

potentialudligning (supplerende udligningsforbindelser)

for at beskytte

kvæget. Det er meget vigtigt, at denne

udligning udføres korrekt, da potentialeforskelle

mellem de enkel te bygningsdele

kan bevirke stre ss hos kvæget.

6.1 Inventar

Definition

Inventar har det primære formål at indrette

og afgrænse dyrenes areal. Ved

inventar forstås bl.a. sengebøjler, låger,

boksadskillelser, forværk, krybber, nakkebomme,

frontrør, brystplanker, vandkar/kopper,

afstandsbøjler samt inventar

i malkestald/opsamlingsplads.

Udformning

Inventar skal udformes, således at dyrene

kan opretholde en høj grad af

velfærd uden risiko for at pådrage sig

nogen form for skader.

Inventaret skal give dyrene mulighed for

at indtage naturlige stillinger i forbindelse

med, at de æder, drikker, motionerer

eller hviler sig. Inventarets udformning

må ikke kunne medføre afrivning af

øremærker, transpondere eller lignende.

Der må ikke forekomme åbninger, hvor

dyr kan komme i klemme.

Anbefalinger

Vinkler mindre end 90° og smalle

sprækker ved sammen føjninger bør

undgås. Bolte og skruer skal være

under sænkede eller på anden måde

afskærmede. Overgangen mellem gulv

og in ventarstolper udføres med en opstøbning,

som kan holdes ren og tør. Al

inventar bør udformes med glatte og

afrundede overflader, således at støv,

snavs og fugt kun i mindre omfang kan

aflejres, og inventaret samtidig er let at

renholde.

6.2 Gulve

Der er generelt en højere ammoniakfordampning

fra stalde ved høje stald-

temperaturer. De største emissioner er

for stalde med henholdsvis pladsstøbt

betongulv og deltaskraber samt spalter

og bagskyl. Stalde med præfabrikerede,

drænede gulve og stalde med ringkanalanlæg

og syretilsætning har de

laveste ammoniakemissioner (Zhang,

et. al., 2004). Forudsætning for en lavere

emission i stalde med skrabeanlæg

er, at gulvet skrabes rent seks til otte

gange i døgnet.

Gulve skal kunne holde til de forekommende

mekaniske og kemiske belastninger

og være fugtbestandige ved

udendørs anlæg også frostbestandige.

6.2.1 Anbefalinger for faste gulve

Overfladeforhold for faste gulve

Dyrenes motionsarealer skal være skridsikre,

og de skal have en så skånsom

overflade som muligt. Glatte gulve kan

medføre fald og efterfølgende kvæstelser.

Ru gulve kan give skader på knæ,

ben og nedslidte klove.

Dyrenes lejeareal skal være både skridsikkert

og tørt. Et tørt hvileareal kan

opnås, ved at underlaget har et passende

fald, og der bruges en mindre

mængde strøelse eller med et lejeareal

uden fald og store strøelsesmængder.

På denne måde kan dyrene afgive

varme og fugt fra huden, også fra den

del, der er i kontakt med underlaget.

Er kontaktfladen både fugtig og varm,

øges risikoen for trykskader og liggesår

(se også i kapitel 9 om sengebåse

og dybstrøelse til malkekøer og i kapitel

8 om sengebåse og dybstrøelse til

ungkvæg).

Gangarealer med faste gulve af beton

skal udføres med kostet eller profileret

overflade, som er skridsikker. Eksempler

på profileringer ses på figur 6.1. En

profilering har endvidere til formål at

dræne væske fra gulv til afløb, således

at gulvet holdes så tørt som muligt.

Ved valg af andre materialer kan kostning

eller profilering udelades, hvis

materialet er skridsikkert. Det kan f.eks.

være støbeasfalt.

Hvis det faste gulv udføres med en

langsgående drænrende, anbefales et

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


ensartet fald på 1 til 2 % mod drænrenden.

Uensartet fald eller fald på mere

end 2 % mod drænrenden kan ikke anbefales.

(Figur 6.2.)

Gødningsskraberen skal være tilpasset

gulvets profil, så gulvet rengøres bedst

muligt. Det anbefales, at gødningsskraberen

er monteret med en plast- eller

gummiskinne, så slid på gulvets overflade

minimeres.

Drænede gulve er generelt rene og

tørre, hvis der skrabes hyppigt, og ajlen

afledes hurtigt fra overfladen via

drænrender. Der er tendens til glatte

gulve i varmt og tørt vejr, når køerne er

på græs eller ved lav belægning. Dette

skyldes, at gødningen tørrer ud, og der

opstår en gødningshinde på gulvet (Rasmussen,

et. al., 2004).

Udtørring af gulve kan modvirkes ved

overbrusning.

Glatte gulve skal skridsikres, hvilket for

eksempel kan ske ved en slibning/høvling

af overfladen.

Nye betongulve kan være så ru, at det

giver et meget hårdt slid på klovene

samt afslidning af hår og hud på haser

og knæ. Derfor bør gangarealerne

overfladebehandles, før stalden tages i

brug, f.eks. ved at påstryge et asfaltprodukt,

som drysses med savsmuld, mens

det endnu er vådt. Nogle asfaltprodukter

indeholder kork eller gummigranulat,

men savs muld bør af den grund ikke

udelades.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

59

Inventar, vand

og gulve

Gulve

Figur 6.1.

Eks empler på

profilering af

gangarealer med

faste gulve.

Figur 6.2.

Fast gulv med fald

mod drænrende.


Kapitel 6

Betongulve foran krybbeelementer kan

med fordel beskyttes mod tæring. Hvor

krybbebund udføres i ren beton, bør

vælges en stærk beton, som dermed

også er tæt og beregnet til et aggressivt

miljø.

Gulve i malkecenter

Gulvet i malkegraven/malkegangen og

mælkerum forsynes med en overfladebelægning,

der kan modstå de mekaniske

og kemiske belastninger. Det

kan f.eks. være gulvklinker, fliser af

po ly esterbeton, epoxy, støbeasfalt eller

lignende. Overgange mellem gulve og

vægge sik res mod fugtgennemtrængning

ved f.eks. at fuge med en syrefast

fugemasse eller påstrygning af et syrebestandigt

produkt på overfladerne.

Betongulv i en malkegrav/malkegang er

et meget hårdt og belastende underlag

for malkeren. Derfor anbefales altid

en fjedrende personrist, som kan være

regulerbar for at opnå en passende arbejdshøjde.

Risten skal være udført i syrefaste

materialer f.eks. plast og rustfri

stål i syrefast kvalitet.

Det skal være let at rengøre under personristen.

Bunden i malkegraven/malkegangen

under personristen kan f.eks.

være opbygget med 10% fald mod en

åben midterrende med afløb til pumpesump

eller via vandlås til anden pumpebrønd.

Gulvet i malkebåsene skal være skridsikkert

og have en så skånsom overflade

som mu ligt. Betongulve overfladebehandles

med f.eks. et epoxyprodukt

tilsat sand. Ved valg af andre materialer,

som i sig selv er skridsikre, kan overfladebehandling

udelades. Dette gælder

f.eks. støbeasfalt.

Tabel 6.1. Anbefalede trædeflader og spalteåbninger

på spaltegulve.

Trædeflade, Spalteåbning,

bredde, mm mm

Kalve 80 20

100 25

Ungkvæg 100 30

og slagtekvæg 120 35

Køer 120 35

140 40

60

Gulvet i malkebåsene lægges med minimum

2% fald mod en afløbsrende væk

fra malkegravskanten. Afløbsrenden

skal rengøres hver gang, malkestalden

har været i brug og kan derfor med fordel

være åben.

Andre overfladebehandlinger end angivet

her i afsnittet kan anvendes, hvis

de har en tilsvarende bestandighed over

for mekaniske og kemiske påvirkninger.

Styrke og tæthed for faste gulve

Gulvene skal kunne klare de påvirkninger,

som dyr, menne sker og maskiner

belaster dem med.

Gulvene skal udføres af et bestandigt

og for fugt vanskeligt gennemtrængeligt

materia le.

Kravet til gulvenes konstruktion samt

gylle- og gødningskanalers tæthed og

styrke anses normalt for opfyldt, når

konstruktionen udføres som anvist i

Landbrugets Byg geblade fra Landbrugets

Rådgivningscenter, Skejby.

6.2.2 Anbefalinger for spaltegulve

Et spaltegulv har til formål at danne et

rent og tørt gulv. Spaltegulvet skal være

udfor met, således at fast gødning, urin,

strøelse og foderrester trædes igennem

spalterne, uden at dyrenes klove og ben

beskadiges.

Før ibrugtagning af et spaltegulv anbefales,

at elementerne overfladebehandles

med et asfaltprodukt og drysses med

savsmuld, mens asfalten er våd.

Spalteåbning kan med fordel føres helt

ind til bagkant af sengebåsene, således

at der undgås en fast kant, hvor der kan

samles gødning.

Trædeflader og tolerancer

Det færdige spaltegulv skal fremtræde

med plane trædeflader og afrundede

kanter, og de enkelte spaltegulvselementer

skal ligge stabilt.

Elementernes trædeflader skal være

skånsomme og skridsikre for dyr og

mennesker. Spaltegulve med smalle trædeflader

holdes bedst rene, mens brede

trædeflader bedst tilgodeser klov- og

bensundhed. I praksis har en lysningsprocent

på 20-30% af gulvarealet vist sig at

være hensigtsmæssig. Anbefalede trædeflader

og spalteåbninger vedrørende

betonspaltegulve er angivet i tabel 6.1.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Niveauforskellen mellem de enkelte

bjælker og elementer, der ligger ved

siden af hinan den, må maksimalt være

3 millimeter. Spalteåbningerne må

maksimalt variere ±10%, dog højest

±3 millimeter. Dette gælder også de

spalteåbninger, som fremkommer imellem

elementer med flere spaltebjælker.

Inden levering fra værk skal eventuelle

grater eller skarpe kanter være fjernet.

Forudsætninger for dimensionering af

spaltegulvelementer i beton kan ses

i Land brugets Byggeblade: “Produktkrav

for spaltegulvelementer af beton”

(Anonym, 1999a).

Endvidere henvises til DSK - Dansk SpaltegulvsKontrol

(Anonym, 1999b), som er

en frivillig kontrolord ning til sikring af

et højt kvalitetsniveau på spaltegulvsbjælker/-elementer

af beton. Figur 6.3

viser et eksempel på Dansk Spaltegulvs-

Kontrols mærke.

Det anbefales, at gødningsskraberen

er monteret med en plast- eller gummiskinne,

så slid på spaltegulvets overflade

minimeres.

I varmt og tørt vejr eller ved lav belægning

kan der opstå en gødningshinde

på spaltegulvets overflade, og det bliver

dermed glat.

Udtørring af spaltegulve kan modvirkes

ved overbrusning

6.2.3 Anbefalinger for gummigulve

Gummigulve på hele eller dele af motionsarealerne

kan aflaste dyrenes ben

og klove.

Gummigulvet skal være eftergivende

ved belastning for at give gummigulvet

elasticitet og for at medvirke til at være

skridsikkert. Hvis overfladen er profileret,

vil skridsikkerheden forbedres yderligere.

Gummigulve har størst effekt, hvor dyrene

står i længere tid af gangen, for

eksempel på ædeplads, opsamlingsplads

og i malkestald.

Gummigulv kan monteres både på fast

gulv og på spaltegulv. Ved montering

på spaltegulv skal gummigulvets spalteåbninger

tilpasses til spalteåbninger i

betonspaltegulvet.

Gummigulvet bør fastgøres til underlaget

for at forlænge levetiden. Et løst

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

monteret gulv kan ødelægges af dyrenes

klove, gødningsskraberen eller andet

teknik, som kører på gulvet.

Gødningsskraber på gummigulvet skal

passe til gulvets profil, og skraberen

bør være monteret med en plast- eller

gummiskinne for at forlænge gulvets

levetid. En metalskraber mod et gummigulv

kan medføre hurtig og stor

slitage på gummigulvet. Ofte er det et

krav fra producenten af gummigulvet,

at skraberen skal være monteret med

en skinne af gummi eller plast (Freudendal,

2004).

Baggrund og motivering

Køerne opholdt sig gennemsnitligt to

timer mere pr. dag i staldafdelingen

med spaltegulve frem for staldafdelingen

med profileret betongulv. Denne

gennemsnitlige betragtning for hele

gruppen af køer skyldes hovedsagelig

stor præference fra fem af de 16 køer

til at opholde sig på spaltegulvet. Individuelle

præferencer viste, at ni køer ikke

havde nogen signifikant præference

for en bestemt gulvtype (Stefanowska,

2002).

Gummigulve i køernes gangarealer har

vist at give højere aktivitet hos køerne.

Køerne går i gennemsnit 30 skridt flere

i timen på gummigulvet sammenlignet

med antal skridt på et betongulv (115

skridt på gummigulv, 84 skridt på et betonspaltegulv),

og køerne tager længere

skridt på gummigulvet (Benz, 2003a).

På græs er køernes skridtlængde i gennemsnit

81 cm. Skridtlængden på gummi

er i gennemsnit 78 cm, mens længden

var 58 cm på et betonspaltegulv. Den

kortere skridtlængde på betongulvet

kan tolkes som et udtryk for usikkerhed

hos koen. Koen vælger at tage kortere

skridt, idet lange skridt øger risikoen for

at skride ud (Benz, 2003b).

61

Inventar, vand

og gulve

Gulve

Figur 6.3.

Eksempel på

mærke fra Dansk

SpaltegulvsKontrol.


Kapitel 6

Frekvensen og intensiteten af brunstadfærden

stiger i stalde med blødt

underlag. Der er i gennemsnit 1,1 spring

pr. 20 dyr i timen uden udskridninger på

gummigulv og 0,1 spring pr. 20 dyr i timen

uden udskridninger på betongulv.

Antal spring med udskridninger var 0,3

for både gummigulv og betongulv. Når

køerne udfører hudpleje, hvor de typisk

står på tre ben og vrider kroppen, bliver

der ligeledes stillet krav til et skridsikkert

underlag. Hudplejeadfærden er

tredoblet i stalde med gummigulve kontra

stalde med betonspaltegulve uden

profilering, (Jungbluth et al., 2003).

Gummigulv på spalterne ved foderbordet

har kun begrænset effekt på

køernes ædeadfærd. Ved gummigulv

på ædepladsen har køerne1,8 % mindre

liggetid i sengebåsene. Køerne stod 0,7

% længere tid på ædepladsen uden at

æde, og endvidere stod de 2,0 % længere

tid andre steder i stalden end i sengebåsene

(Fregonesi et al., 2004).

En feltundersøgelse i syv tyske besætninger

med og uden gummigulv viser

markant reduktion i forekomsten af

laminitis og dobbeltsål ved opstaldning

i løsdriftsstald med gummigulv set i forhold

til løsdriftsstalde uden gummigulv.

Der blev ligeledes fundet reduktion i

forekomsten af trykskader og øvrige

klovskader; dog var reduktionen ikke så

markant, (Benz, 2003a).

Undersøgelser har vist, at klovvæksten

hos køer på gummigulv blot er få milimeter

større end væksten ved afgræsning

(Benz, 2003b).

62

Feltundersøgelse et døgn

Tid på betonspaltegulv 21 min.

Foderoptagelse 5 timer 30 min.

Ståtid sengebåse (med madrasser) 2 timer og 16 min.

Ståtid ædeplads (gummigulv) 37 min.

Liggetid 11 timer 26 min.

Ståtid og liggetid (bløde underlag) 14 timer og 19 min.

Hvorvidt gummigulve i køernes gangarealer

kan medvirke til renere køer er

endnu ikke undersøgt, men gummigulvet

betragtes som værende neutralt i

denne sammenhæng.

Gummispaltegulv på opsamlingsplads

og på ædeplads bevirker, at køernes

gennemsnitlige tid på betonspaltegulv

i andre gangarealer reduceres til transporten

mellem foderareal og sengebåse.

Brunstadfærd og hudpleje udføres

typisk på gummigulvet (Nielsen, S. B.

2004).

Gummigulv har signifikant positivt effekt

på malkekøernes adfærd og opholdstider

på ædeplads, i gangarealer

og i sengebåse, sammenlignet med

betonspaltegulv og fast gulv med støbeasfalt.

Køer på gummigulv lå kortere

tid ned i sengebåsene, stod længere

tid op i sengebåsene, æder og befinder

sig stående og gående på gummigulvet

længere tid end køerne på betonspaltegulvet

og støbeasfaltgulvet (Olsson, J.

2004).

Efter et års ophold i en stald med gummigulv

viser køerne en normal gangadfærd

rundt i staldanlægget svarende til

gang på græs. Klovsundheden opleves

positiv i forhold til gennemsnittet i et

stort antal registrerede SDM-besætninger,

om sålesår, hulvæg og helt specifikt

såleblødninger. Digital Dermatitis forekommer

oftere end gennemsnittet, men

omfattede overvejende lettere tilfælde

uden synlige gene (Capion. N. 2004).

Kilde: Nielsen, S. B. 2004.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


6.3 Drikkevandsforsyning og

-tildeling

I tabel 6.2 er angivet, hvorledes drikkekopper

og drikkekar skal placeres i

staldene samt hvor mange dyr, der kan

være pr. meter drikkekar.

Anbefalinger

Kvæg skal altid have fri adgang til vand

af drikkevandskvalitet.

Bindestald, behandlingsbokse, kælvningsboks

og bokse generelt:

I bindestalde anbefales det at montere

en drikkekop pr. dyr. Ved utilsigtet stop

i en drikkekop, har dyret mulighed for

at drikke ved naboen.

I bokse skal der være to drikkemuligheder

og dermed minimum adgang til to

drikkekopper. Drikkekopper kan f.eks.

monteres i skillerummet mellem to bokse,

så der er adgang til drikkekoppen

fra begge bokse.

Vandforsyning i stalde med drikkekopper

dimensioneres således, at når 20%

af besætnin gen drikker samtidig, skal

ydelsen på alle drikkekopper i stalden

være minimum 10 liter pr. minut.

En drikkekop bør have en åbning på minimum

0,06 m 2 svarende til en diameter

på ca. 30 centimeter eller tilsvarende

åbning. En flad og bred drikkekop foretrækkes,

dog så dyb, at koen holder

hele mulen 3-4 centimeter nede i vandet,

når den drikker. Drikkekopper til

kalve må ikke kunne tømmes helt.

Løsdriftstalde

I løsdriftstalde anbefales det at benytte

drikkekar fremfor drikkekopper. Der

bør altid være to drikkesteder for hver

Tabel 6.2 Indretning af drikkested.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

gruppe dyr. Herved sikres lavtrangerende

dyr bedre drikkemuligheder.

Det enkelte drikkekar bør kunne rumme

200-300 liter vand, og vandforsyningen

til det skal være minimum 10 liter

pr. minut.

Karrets volumen kan reduceres til ca.

100 liter, hvis vandinstallationerne dimensioneres

til en volumenstrøm på 15-

20 liter pr. minut.

Dybden på drikkekarret bør være 0,2-

0,3 meter . Drikkekarret bør have en

bredde på minimum 0,5 meter. Hvis

vandkarret har en bredde på 50 centimeter,

kan dybden reduceres, så volumen

på karret ikke ændres.

Placering af drikkekopper og drikkekar

Drikkekop:

Drikkekoppen anbringes over krybben

eller ædepladsen i boksadskillelser, således

at der ikke spildes vand i hvilearealet.

I tabel 6.2 er drikkekoppens højde

over ståsted for de forskellige dyre grupper

angivet, og der er endvidere angivet

antal dyr pr. drikkekop.

Drikkekar:

Drikkekar placeres bedst i tværgange eller

i forbindelse med forværk ved ædeplads.

Der bør være friplads omkring

et drikkested, således at andre dyr kan

passere bagved de drikkende. Anbefalinger

vedrørende drikkekarrets placering

og friplads omkring et drikkested

fremgår af tabel 6.2.

For at minimere forurening med gødning

bør drikkekar/kopper placeres

på et repos, som vist på figur 6.4, idet

kvæg ikke vil stå op på et repos med

bagbenene. En alternativ løsning er

Dyrets vægt, fra kg 100 200 300 400 500 600 700

Drikkekops overkant maks. højde over ståsted, m 0,5 0,5 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7

Antal dyr pr. drikkekop 10 10 8 8 6 6 6

Antal dyr pr. meter drikkekar 20 17 13 12 11 10 10

Drikkekarrets overkant i forhold til ståsted, maks., m 0,4 0,5 0,6 0,6 0,6-0,7 0,7-0,8 0,7-0,8

Bredde på repos, m (fra kant af drikkekar til kant af repos mod gang) 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5

Højde på repos, m 0,15 0,15 0,15 0,20 0,20 0,20 0,20

63

Inventar, vand

og gulve

Drikkevandsforsyning


Kapitel 6

Figur 6.4.

Udformning af drikkekar,

hvor karfundamentet

er forsynet

med et trin.

Figur 6.5.

Udformning af

drikkekar med afstandsrør.

opsætning af afstandsrør/friholderbøjle

som vist på figur 6.5, men denne

løsning forhindrer ikke helt forurening

af karret.

I tabel 6.2 er angivet de anbefalede mål

på et repos, hvor køerne står med forbenene

på reposet mens de drikker. Alternativ

er at reposet kun er 0,3 m bredt,

hvilket gør at dyrene ikke har forbenene

på reposet mens de drikker, men at forurening

af karret stadig forhindres. Det

smalle repos kan erstattes af et afstandsrør

som vist i figur 6.5. Højde på repos

skal være som i tabel 6.2.

64

Drikkekar kan med fordel placeres i

en tværgang, så dyrene kan drikke fra

begge sider. Dermed udnyttes drikkekarrene

bedre. Drikkekar, hvor der mulighed

for at drikke fra begge sider bør

være bredere end 0,5 meter. Tværgang

laves dobbelt størrelse af en normal

tværgang ifølge tabel 8.10 og tabel 9.4.

Typer af vandforsyning

Det anbefales at lave vandforsyningen

med en hovedledning, der er ringforbundet,

og med vandet under konstant

tryk. Drikkekar/kopper forsynes med

vand fra hovedledningen via en kort

stikledning. Opbygningen skal sikre, at

der altid kommer frisk vand frem.

Vandforsyning som forbundne kar kan

ikke anbefales, idet forurenet vand føres

fra ét kar frem til det næste kar.

Frostsikring

Ethvert anlæg til vandforsyning i en

stald skal være frostsikret. På en hovedvandledning

kan frostsikring opnåes

ved at indbygge en cirkulationspumpe

og eventuelt en elvarmepatron.

Hygiejne

Drikkekar og drikkekopper skal rengøres

hyppigt, så dyrene hele tiden kan tilbydes

frisk vand af drikkevandskvalitet.

Brug af desinfektionsmidler i drikkevandsforsyninger

er ifølge gældende

lovgivning tilladt og kan i specielle situationer

bruges, hvor det vurderes at

være nødvendigt. Udgangspunktet bør

dog altid være, at frisk vand af drikkevandskvalitet

sikres på anden vis.

Generelt

I enhver stald skal der være mulighed

for at vande dyrene i tilfælde af svigt i

den normale vandforsyning. Såvel drikkekopper

som drikkekar skal sikres mod

tilbageløb i vandinstallationen.

Det kan anbefales, at der indbygges

vandmålere og filtre (til fjernelse af

snavs) på forsy ningsledningen til de

enkelte staldafsnit. Med vandmålere vil

man løbende kunne regi strere vandforbruget

og hurtigt registrere et eventuelt

vandspild.

Det kan anbefales, at vandforbruget i

perioder kontrolleres ved at regi strere

det daglige forbrug.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Vandkopper og drikkekar skal være

udformet, således at dyrene ikke kan

komme til skade.

Baggrund og motivering

Rigelig med drikkevand af en høj kvalitet

er afgørende for besætningens produktion

og sundhed. Højtydende malkekøer

drikker op til 100 liter vand i døgnet.

I løsdriftstald er det vanskeligt helt at

undgå, at vandkopper og vandkar forurenes

med gødning eller urin. Desuden

vil de med tiden også blive forurenet

med foderrester fra dyrenes muler. Der

vil derfor være behov for regelmæssig

ren gøring.

Ved en drikkekop pr. ko i bindestalde

har koen to drikkemuligheder, og dermed

kan driftstop i en drikkekop ikke få

negativ indflydelse på produktionen.

Når drikkekoppernes vandtilførsel reduceres

til under 7 liter pr. minut, øges

såvel drik kefrekvens som den totale

drikketid.

For at udføre naturlig drikkeadfærd

(sugeadfærd) skal vandoverfladens

højde være således, at koen kan holde

hovedet i en vinkel på 60° i forhold til

vandoverfladen (vandret). Drikkekoppens

åbning skal være minimum 0,06

m 2 . (Olsen, 1985)

Koen opnår en naturlig drikkestilling,

når vandoverfladens højde over lejet

er 0,70-0,80 meter (afhængig af race).

Hvor der anvendes nakkebom ved drikkevandsforsyningen,

f.eks. i bindestalde,

kan det være nødvendigt at reducere

højden, således at nakke bommen ikke

generer de drikkende dyr. (Olsen, 1985)

Når to køer skal deles om en vandkop

i f.eks. bindestalde, er der risiko for, at

den lavere rangerende ko optager mindre

vand, og dermed reduceres produktionen.

Ved store drikkekar er den gennemsnitlige

drikkehastighed dobbelt så høj som

for drikkekopper med trykventil og fire

gange så høj som for drikkekopper med

flydeventil (fra 3-5 liter pr. minut til 10

liter pr. minut for vandkar).

Køer, som drak af drikkekopper med

trykventil, havde 15 % lavere vandoptag

set i forhold til drikkekar med fri

vandoverflade. Tilsvarende var vandop-

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

taget 25 % lavere hos køer, der drak af

drikkekopper med flydeventil. Køernes

ydelse er betinget af tilstrækkelig vandtildeling,

og forsøget viste en reduktion

af mælkeproduktionen på 8-16 % hos

køer, der drak af drikkekopper (Kocsis &

Mikecz, 1986).

Ved montering af adskillelser i drikkekar

kan dyrene stå og drikke mere

uforstyrret.

6.4 Kobørster

Kobørster anbefales til hudpleje af

kvæg.

Kobørster placeres, så den normale trafik,

for eksempel mellem hvileområde

og ædeplads, eller til og malkning, generes

mindst muligt.

Det anbefales, at der monteres en kobørste

for hver 40 malkekøer, og minimum

to kobørster i hver gruppe af køer.

Det anbefales, at der er minimum 2,5

meter friareal ved kobørster. I tabel 8.10

og 9.4 er angivet de anbefalede mål på

tværgange med kobørster for henholdsvis

ungkvæg og malkekøer.

De anbefalede mål er ikke inklusiv

mo tor til kobørsten. Hvis motordel på

kobørsten optager en del af bredden i

tværgangen, skal tværgangen forøges

med tilsvarende. (Se figur 6.6.)

Kobørster skal konstrueres, så hverken

dyr eller personale kan komme til skade.

6.5 Materialer

6.5.1 Materialevalg

Inventar skal fremstilles af materialer,

som kan modstå den belastning, som

dyr, redskab er og renholdelse påfører

dem. Belastningen på inventaret afhænger

af såvel funktionen som placeringen

i stalden f.eks. malke stald, gangarealer,

hvileareal og forværk.

Ved valg af materialer bør man også

overveje den forventede levetid samt

tid og udgifter til vedligeholdelse. Inventarets

holdbarhed afhænger bl.a. af

godstykkelse og ma terialets egenskaber.

Afhængig af inventarets funktion og

placering i stalden skal det kunne tåle

den nødvendige renholdelse.

Følgende materialer kan anvendes til inventar

i stalde: Stål, rustfrit stål, beton,

træ, plast, aluminium etc.

65

Inventar, vand

og gulve

Materialer


Kapitel 6

Figur 6.6.

Placering af

kobørste.

Anbefalinger

Stolper og rør af stål til forværk, båse

og boksadskillelser bør have en godstykkelse

på mindst 4 millimeter. Inventardele

placeret på udsatte steder og i

særligt aggressive miljøer, f.eks. bærende

stolpers nederste del, bør udføres i

ekstra svære dimensioner eventuelt i et

massivt materi ale.

6.5.2 Overfladebehandling

I staldmiljøet er påvirkningerne af overfladerne

meget store. Dels er det kemiske

miljø relativt aggressivt, dels er den

mekaniske påvirkning fra redskaber og

tekniske anlæg samt dyrenes slid på inventaret

stort. Rust og tæring på inventar

af stål reducerer mu lighederne for

at opretholde et godt staldmiljø.

Forsøg med overfladebehandlinger viser,

at de forskellige metoder kan give

nogen be skyttelse dels af inventaret,

dels af dyrene. Skader forårsaget af

rustangreb kan begrænses med hensigts-

66

mæssige valg af dimensioner og materialer

samt korrosionsbeskyttende

overfladebe handling. En kombination

af almindeligt stål og rustfrit stål er en

god løsning, når det rustfrie stål anvendes,

hvor korrosionsangrebene er størst.

Anbefalinger

Overfladebehandling skal altid udføres

efter de for produktet anbefalede

retningslinjer. F.eks. skal overfladebehandling

af beton ikke foretages, før

betonen er hærdet tilstræk kelig. Ligeledes

skal selve overfladebehandlingen

hærdes ordentligt, før stalden tages i

brug. For at opnå den ønskede effekt

skal overfladebehandling udføres med

stor omhu.

Overfladebehandlinger kan være:

• Galvanisering

• Overfladebehandling med kunststofprodukter:

epoxy, polyurethan, akryl

• Maling

• Staldasfalt.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


6.6 Potentialudligning

Ifølge “Stærkstrømsbekendtgørelsen”

(Anonym, 1993) skal der i alle landbrugets

avls- og drifts bygninger udføres

potentialudligning (supplerende udligningsforbindelser).

Det gælder også alle

stalde og rum med installationer, hvor

der håndteres og opbevares foder, strøelse

og gødning.

Udligningsforbindelser i en installation

er en beskyttelsesleder, der sikrer en

potentialudligning. Potentialudligning

skal sikre mod overgang i forbindelse

med lynnedslag samt fejl og brud på

de elektriske installationer. Udligningsforbindelser

er en del af den sam lede

beskyttelse mod elektrisk fejlstrøm og

skal sammenlignes med sikringer og

HFI-relæ. I praksis betyder det, at alle

ledende dele i stalden (inventar, riste,

stålspær, mælkerør, mm.) skal forbindes

til en fælles jordforbindelse.

Anbefalinger

Potentialudligning skal udføres korrekt

for at beskytte kvæget. En korrekt

potentialud ligning vil også betyde, at

kvæget ikke udsættes for potentiale

forskelle mellem de enkel te bygningsdele,

hvilket kan medføre stre ss hos

kvæget.

Alle indstøbte dele i gulvet, f.eks. stolper,

bør sikres mod galvanisk tæring i

overgangszonen mellem gulv og stolpe.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Figur 6.7 og 6.8 viser eksempler på udførelse

af potentialudligning i en sengebåsestald

og i en malkestald.

Baggrund og motivering

Kvæg har en lav indre modstand og er

i stand til at føle meget lave spændinger

og strøm styrker. Normalt reagerer

kvæget på en strøm styrke på mindst

5-7 milliampere og spæn dingsforskel på

mindst 4-10 volt.

Ved at forbinde alle elektrisk ledende

dele i stalden får man en forøget risiko

for galva nisk tæring i overgangszonen

mellem gulv og stolpe ved indstøbte

stolper. For at modvirke den galvaniske

tæring skal denne overgangszone holdes

tør. Dette kan gøres ved at lave en

opstøbning om stolpen og forsyne selve

stolpen med en krave af f.eks. krympeplast.

Et alternativ er, at overfladebehandle

gulvet i en cirkel på minimum

15 centimeter fra stolpen samt overfladebehandle

selve stolpen op til minimum

15 centimeter fra gulv. Overfladebehandlingen

kan gøres med epoxy,

staldasfalt eller lignende produkter.

Risikoen for galvanisk tæring kan reduceres

ved at vælge ens materialer, f.eks.

galvani sering af såvel inventar som

stålspær, armering og jordledninger.

6.7 Renholdelse

Inventar skal kunne rengøres ordentligt

hvilket er afgørende for et produkts le-

67

Inventar, vand

og gulve

Potentialudligning

Figur 6.7.

Eksempel på potentialudligning

i stald

med sengebåse.


Kapitel 6

Figur 6.8.

Eksempel på

potentialudligning i

malkestald.

vetid. Ved at opretholde en god hygiejne

i stalden vil inventar og bygningsdele

få en længere levetid.

Rengøring til bekæmpelse af korrosion

ved f.eks. inventarets befæstelsespunkter

(frihol delse for foderrester og gødning)

er den letteste og mest enkle og

effektive måde at formindske korrosionsangreb

på.

Rengøring må afpasses efter de dyr, som

findes i stalden. Regelmæssig rengøring

vil også have en positiv indflydelse på

trivselen i stalden.

Inventaret skal kunne tåle vand og

normalt anvendte og anbefalede rengørings-

og de sinfektionsmidler.

Inventaret skal udformes med en glat

eventuelt tæt overflade, som er let

at rengøre og som ikke vedhæfter fugt

og snavs. Afhængig af inventarets placering

og funk tion skal det kunne tåle

68

såvel mekanisk rengøring, højtryksrensning,

damprensning og desinfektion.

6.8 Litteratur

6.8.1 Kilder

Anonym. 1993. Stærkstrømsbekendtgørelsen,

elektriske installationer. 1. udg. Elektricitetrådet.

København. ISBN 601-3745-2.

Anonym. 1999a. Landbrugets Rådgivningscenter:

Landbrugets Byggeblade grp. nr. 102. 09-21. Produktkrav

for spaltegulvelementer af beton. 6 pp.

Anonym. 1999b. Dansk SpaltegulvsKontrol: Vedtægter

samt øvrige bestemmelser.

Benz, B. (2003b) The importance of soft floors for

dairy cattle. Dairy & Beef, vol. 2, no. 1. 2003. pp.

12-14. www.AgriWorld.nl

Benz, B. (2003a) Weiche Laufflächen für Milchvieh

bringen den notvendigen kuhkomfort. Nutztierpraxis

aktuell, Ausgabe 4, märz. 2003. pp. 4-9.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Capion, N. 2004. Klovsygdomme - 09.11.2004. Løsdriftsforeningens

Efterårsmøde 2004.

Fregonesi, A.F., C.B. Tucker, D.M. Weary, F.C. Flower

and T. Vittie (2004) Effect of Rubber Flooring

in Front of the Feed Bunk on the Time Budgets

of Dairy Cattle. Journal of Dairy Science, 87, pp.

1203-1207.

Freudendal, A. J., 2004. Gummigulve i kvægstalde.

FarmTest Kvæg Nr. 29 - 2004. Dansk Landbrugsrådgivning.

59 pp.

Jungbluth, T., B. Benz and H. Wandel (2003) Soft

Walking areas in loose housing systems for dairy

cows. Fifth International Dairy Housing Proceedings

of the 29-31 January 2003. Vonference

(Fort Worth, Texas, USA). pp.171-177.

Kocsis, P & I. Mikecz.1986. Water intake of milking

cows. Bulletin of the University of Agricultural

Science Gödölò. p. 129-136.

Nielsen, S.B. 2004. Introduktion af malkekøer

fra dybstrøelse til sengebåse og spaltegulv på

Gjorslev Gods - en case om indkøring af ny stald.

Speciale i kvægproduktion, Den Kgl. Veterinærog

Landbohøjskole, Institut for Produktionsdyr og

Heste. 92 pp.

Olsson, J. 2004. Golvets, i gödselssgången, inverkan

på mjölkornas beteendemässiga tidsbudget i

liggbåsstall. Bachelor rapport, Den Kgl. Veterinærog

Landbohøjskole, Institut for Produktionsdyr og

Heste. 12 pp.

Olsen, N. O., 1985. Vandinstallationer i kostalde.

SBI-Landbrugsbyggeri nr. 65. Statens Byggeforskningsinstitut.

50 pp.

Stefanowska, J.; D. Swierstra; J. V. van den Berg &

J. H. M. Metz. 2002. Do Cows Prefer a Barn Compartment

with a Grooved or Slotted Floor?. Journal

of Dairy Science 85:79-88.

Rasmussen, J.; A. J. Freudendal; H. Markussen.

2004. Nye typer præfabrikerede, drænede betongulve

til kvægstalde. FarmTest Kvæg Nr. 14

- 2004. Dansk Landbrugsrådgivning. 35 pp.

Zhang, G.; J. S. Strøm, A. G. Hansen; A. J. Freudendal,

J. B. Rasmussen. 2004. Emission af ammoniak

og drivhusgasser fra naturligt ventilerede kvægstalde.

FarmTest Kvæg Nr. 21 - 2004. Dansk Landbrugsrådgivning.

56 pp.

6.8.2 Supplerende Litteratur

Andersson, M. 1984. Drinking water supply to housed

dairy cows. Institution för husdjurens utfordring

och vård. Sveriges Landbruksuniversität, 123 pp.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Anonym. 1994. The design of dairy cow Housing,

Report of the CIGR section II, working group no.

14. ADAS Bridgets Dairy Research Centre Farm

Buildings Research Team. 56 pp.

Anonym. 1995. Byggeinformation: El-installationer

i landbrug, potentialudligning. Land brugets

Rådgivningscenter, Skejby. 7 pp.

Anonym. 1997. Dairy Freestall Housing and Equipment.

6. udg. MWPS-7. Iowa State University,

Ames, Iowa. 136 pp. ISBN 0-89373-087-4.

Beck, J., D. Katzschke, T. Jungbluth, and H.

Steingaßß. 2000. Warm versus cold drinking water

for dairy cows - influence on water and feed intake,

performance and behaviour. EurAgEng. Warwick.

Bligaard, H. B.; H. J. Andersen. Desinfektionsmidler

i drikkevand til kvæg. 2004. Kvæginfo nr. 1385.

Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg.

Gjestang, K. E. & K. A. Løken. 1980 Friksjonsforhold

på båsgolv av beton og gummi. 161. Stensiltrykk.

Inst. for bygn. teknikk. NLH. Norge. 17 pp.

Groth, W. & H. J. Eischler-Steinhauff. 1978.

Haltungsbedingte Schäden beim Milchvieh.

Fortschritte der Veterinärmedizin 28:12:34-43.

Olsen, N. O. 1984. Vandinstallationer til malkekoen

- betydning og løsninger. 588. Beret. Statens

Husdyrbrugsforsøg. 194-210 pp.

Reinemann, D. J., S. D. LeMire, M. D. Rasmussen,

M. C. Wiltbank, & L.G. Sheffield. 1999. Comparison

of behavioural and physiological response

to electrical shock in lactating dairy cows. ASAE

paper no. 993154. American Society of Agicultural

Engineers, ST. Joseph, MI, USA. 23 pp.

Rosengren, B. og A. M. Sundahl. 1991. Drickvattentilldeling

Till Mjölkkor, LBT Specialmeddelande

186. Sveriges Lantbrugsuniversitet.

Sundahl, A. M. 1988. Förvärmning av Dricksvatten

till Mjölkkor. LBT Specialmeddelande 164. Sveriges

Lantbrugsuniversitet.

Strudsholm, F. & K. Sejrsen. 2003. Vand til malkekøer.

Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 2

Fodring og produktion. DJF rapport Husdyrbrug

nr. 54, p. 189-200.

Strudsholm, F.; A. M. Graumann. 2004. Vand til

malkekøer. Kvæginfo nr. 1410. Dansk Landbrugsrådgivning,

Dansk Kvæg.

Weeb, N. G. & C. Nilsson. 1983. Flooring and injury

- an overview. In: Baxter, S.H., M. R. Baxter & J. A.

C. MacCormack (eds.) Farm animal housing and

welfare. Nijhoff. 200-214 pp.

69

Inventar, vand

og gulve

Litteratur


Kapitel 7

Figur 7.1.

Kælvningsboks til

en ko. Fanggitter og

ledelåger gør det

let at fiksere en ko.

Efter fiksering kan

ledelåger skubbes

væk, hvorved der

er fri adgang for assistance

i forbindelse

med kælvning.

70

Service- og observationsområder

I service- og observationsområder (for

eksempel kælvnings-, behandlings- og

separationsområde) er der særlige krav

til indretning, da dyrene i de områder

er belastede på den ene eller anden

måde. Samtidig er det vigtigt, at der er

gode arbejdsforhold for personale og

eksterne personer (rådgivere og dyrlæger)

i forbindelse med tilsyn og behandling.

Der skal især lægges stor vægt på

god hygiejne.

Køerne opholder sig primært i et område

for malkende eller for golde køer. De

vil i kortere perioder skulle opholde sig i

forskellige specialområder, blandt andet

kælvnings-, behandlings- og udleveringsområder.

I de områder skal der tages

specielle hensyn til koens situation

og den behandling eller undersøgelse,

koen skal gennemgå.

Flytning af dyr fra et område til et andet

bør kunne foretages af én person

og uden brug af grimer og lignende,

som kan virke stressende.

Der skal være let adgang for personale,

dyrlæge, inseminør med flere til de enkelte

bokse og områder, og let adgang

til udstyr, der almindeligvis bruges i

forbindelse med kælvning, behandling

og så videre. Udstyret skal let kunne

vaskes og eventuelt desinficeres efter

brug. Der skal være afsætningsplads for

udstyr på en bordplade, rullebord, klapbord

på væg eller lignende, og der skal

være gode tilslutningsmulighed for el -

værktøj og en god belysning (minimum

200 lux).

7.1 Kælvningsområde

Kælvninger skal foregå i et område, der

er placeret, så personalet kommer hyppigt

forbi, og derved har let ved at holde

de/det kælvende dyr under observation.

Koen/kvien skal være løsgående, så den

kan bevæge sig naturligt før og under

kælvning og have gode muligheder for

at slikke kalven. Ko/kvie og kalv bør gå

alene sammen det første døgn efter

kælvning i en kælvningsboks. Derved

sikres det, at kalven ikke patter på andre

køer, eller smittes af andre køer. På trods

af at ko/kvie og kalv går alene sammen,

er det ofte nødvendigt at hjælpe kalven

med at lære at drikke eller eventuelt

sikre råmælksoptagelse ved at bruge

sonde. Kalven skal have tilstrækkelig råmælk

inden for to timer og senest seks

timer efter kælvning.

Tabel 7.1. Mål på kælvningsboks

Mål

Areal, min., m2 12,0

Boksbredde og -længde, min., m 3,0

Højde af bokssider, min., m 1,3

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Kælvningsboksen rengøres efter hver

kælvning, og der strøes med nyt og rent

lejemateriale før næste kælvning.

Hvis der er problemer med paratuberkulose

eller salmonellose i besætningen,

skal kalven fjernes fra kælvningsboksen

hurtigst muligt efter kælvning.

En til tre uger før kælvning kan højdrægtige

dyr med fordel opholde sig i et

adskilt fællesområde, der ligger i direkte

tilknytning til kælvningsboksene. Området

kan eventuelt også bruges til optrapningshold.

Et fællesområde i tilknytning

til kælvningsboksen gør det let at flytte

koen/kvien ind i en kælvningsboks lige

før kælvningen. Fællesområdet kan være

indrettet som en fuldstrøet boks, delvis

strøet boks eller med sengebåse.

7.1.1 Kælvningsboks til enkeltdyr

Anbefaling

Køer og kvier kælver i strøede bokse,

hvor der kun indsættes ét dyr pr. boks.

Der skal regnes med én kælvningsboks

for hver 20 køer i en besætning med

jævn kælvningsfordeling. Tabel 7.1 angiver

målene på en kælvningsboks.

I figur 7.1 og 7.2 er vist eksempler på

systemer med kælvningsbokse til enkeltdyr.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

7.1.2 Fællesboks til flere

højdrægtige dyr

Anbefaling

Kælvning i fællesbokse kan ikke anbefales.

Antallet af enkeltbokse til kælvning kan

reduceres ved brug af fællesbokse for

højdrægtige dyr. Én kælvningsboks for

hver 30 køer i besætningen ved jævn

kælvningsfordeling.

Brug af fællesboks anbefales kun til højdrægtige

dyr, lige indtil før de kælver.

Fællesboks til højdrægtige dyr kan også

være optrapningshold.

Fællesboksen kan indrettes som en strøet

boks, delvis strøet boks eller med sengebåse.

I tabel 7.2 er angivet minimum

mål på fællesbokse til højdrægtige dyr.

7.2 Behandlings- og sygeområde

Syge dyr, der kan smitte andre dyr, bør

isoleres i et behandlings- og sygeområde.

Området skal rengøres og desinficeres

efter brug, og inden det skal

anvendes til andre dyr. Syge dyr er ofte

svage/udsatte dyr, som skal sikres ro og

hvile. De bør isoleres, så de er beskyttet

mod de andre dyr i gruppen/boksen.

71

Service- og

observationsområder

Behandlings- og

sygeområde

Figur 7.2.

Flere kælvningsbokse

til enkeltdyr med

indbyggede ledelåger.

Der er mulighed

for at rengøre boksene

enkeltvis. Der er

drivgang til flytning

af dyr og et rum til

udstyr.


Kapitel 7

Figur 7.3.

Kælvningsområde

med fællesboks og

enkeltbokse til kælvning.

Tabel 7.2 Anbefalede mål på fællesboks til højdrægtige dyr.

Strøet fællesboks, areal pr. ko, minimum, m 2 8,0

Delvis strøet fællesboks, total areal pr. ko, min., m2 8,0 Heraf min. 4 m2 strøet

Sengebåse i fællesboks, total areal pr. ko, (inkl. sengebås)

minimum, m2 8,0 Bredde på sengebåse, 1,30 meter +/- 0,05

meter

Dyr, der kræver behandling over flere

dage, bør tilgodeses med et rekreationsområde.

De skal være løsgående,

men lette at fikserer uden brug af reb.

Den største komfort opnås i strøede

bokse.

Anbefaling

Behandlings- og sygeområde skal dimensioneres

med en til to pladser pr.

100 køer i besætningen. Enkeltbokse

dimensioneres med 12 m 2 pr. dyr, mens

der minimum skal være 8 m 2 pr. dyr i

fællesbokse. Det skal være let at fiksere

det enkelte dyr, uden at det bliver stresset.

Efter fiksering skal der være let adgang

for behandling.

I figur 7.3 er et eksempel på rekreationsområde

med tilhørende behandlingsområde.

I figur 7.4 er et eksempel på en fællesboks,

hvor der er indbygget fanggitter

og ledelåge (spærrelåge).

72

7.3 Separationsområde

Køer, der kræver en kortvarig behandling,

for eksempel inseminering, blodprøvetagning,drægtighedsundersøgelse

eller lignende, kan med fordel samles

i et separationsområde. I separationsområdet

opholder køerne sig i kort tid,

for eksempel nogle få timer.

Separation af dyr kan foretages i returgangen

efter malkning og kan foretages

manuelt eller automatisk. Sker

separationen automatisk, skal køernes

gennemgang kunne ske uhindret og

uden risiko for fysiske skader og stress.

En separationslåge tæt på malkepladsen

kan virke forstyrrende på kotrafikken.

Det skal overvejes, om denne forstyrrelse

står mål med besparelsen, ved

ikke at skulle samle dyr til behandling

efter malkningen.

Såfremt der er plads til et helt hold køer

fra en malkeplads før separationslågen,

vil lågen virke mindre generende for

kotrafikken.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Hvis der er sengebåse i separationsområdet,

og båsene benyttes til inseminering,

bør sengebåsenes bagkant ikke være højere

end 0,10 meter for at sikre inseminøren

en passende arbejdshøjde. Denne

anbefaling gælder for alle sengebåse,

som benyttes til inseminering, uaset om

det er i separationsområdet eller ej.

Separationsområdet kan eventuelt være

en del af det normale staldområde, der

så inddrages til separationsområde i

nogle få timer.

Anbefaling

Separationsområdet bør placeres nær

malkeområdet, og det skal være let at

overvåge. Det placeres bedst et sted,

hvor staldpersonalet ofte passerer.

Der skal være let adgang til separationsområdet

via mandehuller og/eller let

betjente låger.

Køer, der kan behandles umiddelbart

efter separation, kan fikseres i et fanggitter

eller i en fanggang uden adgang

til et hvileareal.

Køer, der først behandles 30 minutter

efter separation, skal separeres til et

staldområde, der er identisk med det,

de normalt opholder sig i (hvileareal,

adgang til vand og foder). Det skal

være let at fange og fiksere dyr, der skal

behandles, for eksempel i et fanggitter.

I figur 7.5 ses et eksempel på en fanggang

til behandling af dyr umiddelbart

efter separering.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

7.4 Klovbehandlingsområde

Klovpleje og klovbeskæring er vigtig.

Der bør være et område, som kan benyttes

til rutinemæssige klovbeskæringer,

og et område hvor der kan foretages

behandlinger af enkeltdyr imellem

de rutinemæssige klovbeskæringer.

For at skabe et godt arbejdsmiljø under

klovbeskæringen, og en skånsom

behandling for dyrene, er der følgende

krav:

1. Gode tilkørselsforhold til indgangen

af stalden.

2. Let adgang til stalden og uhindret

adgang til arealet, hvor beskæringen

skal foregå. (Minimum 2,6 meter i

højden og 1,6 meter i bredden og

uden større niveauforskelle).

3. Gode pladsforhold ved

klovbeskæringsområdet.

4. Let tilgængelige el-installationer

med 380 volt og minimum 16

ampere og HFI-relæ.

5. God belysning.

6. Undlad klovbad umiddelbart før

klovbeskæring.

7. Ingen strøning eller gylleomrøring,

mens der klovbeskæres.

8. Mulighed for opdeling af dyr,

der skal behandles, og dyr, der er

behandlet.

9. Klovbeskæringsbok sen skal kunne

vaskes efter brug (spuleslange og

vaskeplads).

10. Håndvask og støvlevask i nærheden

af beskæringsområdet.

73

Service- og

observationsområder

Klovbehandlingsområde

Figur 7.4.

Fællesboks med

låge, hvor der er

indbygget fanggitter

og ledelåge

(spærrelåge).


Kapitel 7

Figur 7.5.

Fanggang til behandling

af dyr

umiddelbart efter

separering. Der er fri

adgang til behandling

både forfra og

bagfra.

Ved behandlings- og separationsområdet

placeres en klovbeskæringsboks

til behandling af enkeltdyr imellem de

rutinemæssige beskæringer.

Anbefaling

Der skal være mulighed for klovbeskæring

og -pleje med en mobil og en

stationær klovbehandlingsboks. Der

skal være gode adgangsforhold for dyr,

mandskab og mobil behandlingsboks.

7.5 Udleveringsområde

Udskiftning i en kvægbesætning er ofte

35-40 %. Der vil løbende være dyr, der

afhentes til for eksempel slagtning.

Der skal etableres udleveringsfaciliteter,

der sikrer en let og problemfri læsning

før transport, uden at dyrene lider fysisk

overlast eller bliver stressede. Udleveringsområdet

placeres, så der er direkte

adgang til lastvognen, uden at chaufføren

skal krydse andre staldområder eller

køreveje.

74

Der kan med fordel indrettes en eller

flere bokse i for eksempel den ene ende

af stalden, hvor dyrene, som skal afhentes,

drives hen.

Indgang ude fra kan være en port eller en

dobbeltfløjet dør ind til boksen, som lastbilen

kan bakke hen til. Yderligere kan

der placeres en læsserampe uden for stalden,

så der ikke skal bruges lift på lastbilen.

Inden for døren placeres lyskontakt,

støvlevask, varm/koldt vand og sæbe.

Uden for etableres en veldrænet holdeplads

til lastbilen. Enten i form af planeret

stabilgrus eller en plads med fast bund

(beton, asfalt, etc.). Der monteres en

udendørslampe, eventuelt med sensor.

Anbefaling

Der bør etableres gode udleveringsfaciliteter,

så dyrene kan afhentes, uden

at chauffør og lastbil kommer i stalden.

Dyr, der opholder sig mere end en time

i et udleveringsområde, skal have adgang

til et hvileareal og til foder og

vand.

7.6 Drivgange

Dyr, der går løse, skal også kunne flyttes

løse. Det vil sige uden grime. Logistikken

i stalden skal sikre, at det er muligt

at flytte dyr i en logisk rækkefølge fra

et staldområde til et andet. Når dyr ikke

kan flyttes ved blot at åbne en låge

mellem to områder, bør der etableres

en drivgang.

Drivgange kan være nyttige både på

langs og på tværs (over et foderbord) af

en stald, imellem to bygninger eller ud

til en græsmark.

Anbefaling

Drivgangen skal have et skridsikkert

underlag. Skillerum, inventar og/eller

vægge må ikke have fremspring, som

giver dyrene skader. Skillerum skal have

en højde på 1,45 meter +/- 0,05 meter.

Eksempler på drivgange kan ses i figur

7.2 og figur 7.3 (drivgang ved kælvnings-

og behandlingsbokse) og i figur 10.10.

7.7 Indretning af bokse i service-

og observationsområder

7.7.1 Boksadskillelser

Sygebokse og kælvningsbokse bør indrettes

med lukkede sider. Andre bokse

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


udføres med boksadskillelser med tremmer.

Alle skillerum skal kunne åbnes

eller fjernes, hvis der opstår en nødsituation.

Højde af skillerum: 1,45 meter

+/- 0,05 meter.

7.7.2 Forværk

Der vil ofte være brug for fiksering. Hvis

der benyttes fanggitter, skal det være et

sikkerheds-fanggitter.

Der skal i hver boks være let personadgang

via et mandehul eller en mindre

låge. I kælvningsbokse er et mandehul

mindre hensigtsmæssig, idet det giver

kalven mulighed for at forlade boksen.

7.7.3 Bund

Gulvet skal være skridsikkert med selvstændigt

afløb fra den enkelte boks, så

boksene kan rengøres individuelt. Kælvningsbokse

og behandlingsbokse skal

altid være velstrøede. Anvendelse af

sand som underlag under strøelsen gør

bunden skridsikker, og de deformerbare

un-derlag er mere komfortable for en

liggende ko. Som minimum anvendes

0,30 meter sand.

7.7.4 Ædeplads

Ædeplads indrettes som i den øvrige

stald.

7.7.5 Drikkevand

Drikkevandsforsyning indrettes som i

den øvrige stald. Anbefalinger for drikkevandstildeling,

udformning og placering

af drikkekopper og kar fremgår af

kapitel 6.3.

7.7.6 Belysning

Der skal altid være god belysning (minimum

200 lux) over specialområderne

for at gøre det muligt at foretage en

optimal overvågning. Der bør være mulighed

for el tilslutning til et stik med

både 220 og 380 volt.

I forbindelse med udleveringsrampe

skal der etableres udendørs belysning.

7.7.7 Malkning

Der skal altid kunne malkes i kælvningsafdelingen

og i behandlingsafdeling.

Baggrund og motivering

Adfærd

Kalven har behov for at ligge tørt og

ugeneret (spædkalve ligger ned 16-18

timer/døgn). Kalven har behov for kon-

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

takt med koen. Koen har et stort behov

for at slikke sin nyfødte kalv (Edwards

og Broom, 1982).

Koens slikken af kalven stimulerer dens

sanser og bevægeapparat til hurtigt at

komme i gang, og kalvens patten har

en positiv virkning på efterbyrdens afgang

(Edwards, 1982).

Koens høje motivation for at slikke den

nyfødte kalv medfører stress, hvis hun

kan se og høre kalven, men er forhindret

i at nå den (Michanek, 1994).

“Cross suckling” vil sige, at en kalv

patter en ko, som ikke er dens moder.

Det optræder relativt hyppigt i fælles

kælvningsbokse, navnlig hos 1. kalvskøer.

Herved øges risikoen for, at den

nyfødte kalv ikke får tilstrækkeligt med

råmælk (Michanek, 1994).

Etableres bindingen mellem ko og kalv i

første levedøgn gennem visuel og fysisk

kontakt, vil en afbrydelse efter 4-5 dage

være mere belastende for koen end for

kalven (Krohn, Jonasen & Munksgaard,

1990).

I første leveuge patter kalven dagligt

koen 5-8 gange (Krohn og Madsen, 1985).

I første leveuge optager kalve sjældent

fast føde (Swanson og Harris, 1958).

Sundhed

Kalven fødes uden antistoffer mod infektionssygdomme.

Antistofferne findes

i koens råmælk. Kalven er derfor helt

afhængig af en hurtig optagelse af

råmælk efter fødslen, navnlig da tarmvæggen

kun er passabel for råmælkens

antistoffer i kalvens første levedøgn

(Blom & Jensen, 1996).

Kalvens modstandskraft kan påvirkes af

følgende forhold:

• Kalvens fysiske kontakt med koen de

første døgn har en positiv indflydelse

på tarmens absorption af antistoffer

fra mælken (Selman et al., 1971a og

1971b)

• At kalven går sammen med koen

er ingen garanti for, at kalven får

råmælk inden for de første 6 timer,

specielt ikke hos nervøse køer

samt køer med lavthængende yver

(Edwards, 1982; Selman et al., 1970;

Broom, 1983)

75

Service- og

observationsområder

Indretning af bokse


Kapitel 7

• Bedst immunitet opnås, når ko og

kalv går sammen de første døgn

efter fødslen, og når den første

råmælk samtidig tildeles manuelt

(f.eks. sutteflaske) inden for 6 timer

(Blom et al., 1984).

Andre forhold

Følgende praktiske forhold skal tilgodeses:

• Uanset bokstype skal der kunne

strøes med halm. Spåner og savsmuld

anbefales ikke til kælvningsbokse

• Kælvningsbokse skal være let

tilgængelig for enhver form for

fødselshjælp

• Ved placering af kælvningsbokse

skal der tages hensyn til bedst mulig

opsyn

• Kælvningsbokse må ikke benyttes

til syge eller tilskadekomne dyr af

hensyn til smittefaren

• Der skal være adgang til håndvask

og støvlevask i umiddelbar nærhed

af kælvningsboksen.

76

7.8 Litteratur

7.8.1 Kilder

Blom, J.Y & Jensen, A.M. 1996. Sundhed og sygdom

hos kvæg.

Blom, J.Y., Thysen, I., Østergaard, V. & Møller, F.

1984. Kalvens sundhed og tilvækst i relation til

staldklima, jern- og immunstatus samt sygdomsbehandling.

570. Beret. fra Statens Husdyrbrugsforsøg,

108 pp.

Broom, D.M. 1983. Cow-calf and sow-piglet behaviour

in relation to colostrum ingestion. Ann.

Rech. Vet. 14 (4), 342-348.

Edwards, S.A. 1982. Factors affecting the time to

first suckling in dairy calves. Anim. Prod. 34: 339-

346.

Edwards, S.A. & Broom, D.M. 1982. Behavioural interactions

of dairy cows with their newborn calves

and the effects of parity. Anim. Behav. 30: 525-535

Krohn, C.C. & Madsen, K. 1985. Undersøgelser

vedrørende ko-kalv samspil. Medd. nr. 586 fra Statens

Husdyrbrugsforsøg.

Krohn, C.C., Jonasen, B. & Munksgaard, L. 1990.

Undersøgelser vedr. ko-kalv samspil. 678. Beret.

fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Michanek, P. 1994. Transfer of Colostral Immunoglobulin

to Newborn Dairy Calves. JBT Report 90,

Lund.

Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W. 1971a.

Absorption of immune Lactoglobulin by Newborn

Dairy Calves. Res. Vet. Sci. 12: 205-210.

Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W. 1971b.

Studies on Dairy Calves Allowed to Suckle their

Dams at Fixed Times post partum. Res. vet. Sci. 12:

1-6.

Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W. 1970.

Studies on natural suckling in cattle during the

first eight hours post partum II. Behavioural studies

(calves). Anim. Behav. 18, 284-289.

Swanson, E.W. & Harris, J.D. 1958. Development

of rumination in the young calf. J. Dairy Sci. 41:

1768-1776.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

77

Service- og

observationsområder

Litteratur


Kapitel 8

Figur 8.1.

Enkeltbokse

til kalve.

Kvæg fra fødsel til 6 måneder kaldes

kalve. Handyr fra 6 måneder til slagtning

eller indtil de bliver brugt i avl

kaldes tyre. Handyr anvendt i avlen

kaldes avlstyre. Hundyr fra 6 måneder

til kælvning kaldes kvier. Hundyr, der

har kælvet, kaldes køer. Ungkvæg er en

samlet betegnelse for han- og hundyr

fra 6 måneder til slagt eller kælvning.

Nogle opstaldningsformer er mest velegnede

til kalve og andre til ungkvæg,

mens andre igen udmærket kan benyttes

i hele opdrætsperioden.

Kalve kan opstaldes enkeltvis eller i

fællesbokse med strøede hvilearealer.

Ungkvæg kan opstaldes i fællesbokse

med strøede hvilearealer eller i sengebåsestalde.

Efter råmælksperioden bør kalve indsættes

i fællesbokse. De må højst gå enkeltvis

indtil 8 ugers alderen. Kalve skal

kunne se og røre andre kalve, hvilket vil

sige, at enkeltbokse skal have åbne eller

delvis åbne sider, og at enkelthytter skal

have løbegårde med åbne sider, som

skal placeres op mod hinanden. Kalve

må ikke permanent bindes.

78

Kalve og ungkvæg

8.1 Enkeltopstaldede dyr

8.1.1 Enkeltboks

Definition

Rektangulær boks med plads til én kalv

og med strøelsesmåtte i hele arealet, se

figur 8.1. Mælk og vand tildeles i pattespand

eller eventuelt i en skål uden for

frontlågen. Kraftfoder tildeles i en skål

og hø i høhæk.

Anbefalinger

Enkeltboks anbefales til kalve den første

uge og eventuelt indtil 8 ugers alderen.

Mål

I tabel 8.1. er der mål på enkeltbokse.

Af hensyn til kalvenes behov for at

kunne røre sig bør boksene have det

anbefalede boksareal.

Adskillelse

Skillevægge skal være åbne eller delvis

åbne med en tremmeafstand på 8-10

centimeter. For at lette udmugning er

lukkede sider på de nederste ca. 20 centimeter

en fordel.

Kalve skal ifølge EU-direktivet have mulighed

for at se og røre andre kalve.

Forværk

For at hindre at kalvene under foderoptagelsen

stikker forbenene ud gennem

forværket, bør den nederste del være

lukket (op til skåle/spande). Forværket

forsynes med åbninger, som kalven kan

få hovedet ud igennem for at drikke og

æde.

Bund

Boksens bund skal udformes således, at

ajle bortledes. Fast gulv med fald mod

Tabel 8.1. Mål på enkeltbokse til kalve.

Legemsvægt, kg Under 60 Over 60

Anbefalet boksareal, m2 1,70 2,00

Boksareal, min., m2 1,20 1,40

Bokslængde, min., m 1,20 1,40

Boksbredde, min., m 1,00 1,00

Højde bokssider, min., m 1,00 1,10

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Tabel 8.2. Mål vedrørende æde- og drikkeplads i enkeltbokse.

Legemsvægt, kg Under 60 Over 60

Bredde af ædeåbning, m 0,19 0,20

Højde af ædeåbning, m 0,28 0,30

Min. rumfang af foderskåle, l 6,0 6,0

Højde over bund til skålens overkant, m 0,45 0,50

Højde over bund til patte- eller narresut, m 0,70 0,80

Højde over bund til bund af høhæk, maks., m 0,80 0,90

en afløbsrende placeret under foder- og

drikkeskåle anbefales. Et hævet gulv

i forhold til fodergangen giver gode

muligheder for tilsyn. En hævet ekstra

bund anbefales ikke, fordi det er vanskeligt

at opretholde en tilfredsstillende

hygiejne under bunden, ligesom fordampning

af ammoniak øges og forårsager

dårlig luft i stalden. Boksene skal

være velstrøede.

Foderskåle, pattespande og høhæk

Tabel 8.2 angiver mål vedrørende æde-

og drikkeplads i enkeltbokse. Mælkefoder

fra pattespand må foretrækkes

frem for fra skål. I begge tilfælde er en

god hygiejne vigtig. Pattespande skal

være aftagelige og lette at rengøre.

Der bør monteres en narresut i boksen,

hvor mælk tildeles i en skål. Foderskåle

skal være syrebestandige og bør have

næsten lodrette sider. Skålene skal være

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

aftagelige af hensyn til rengøring.

Vand

Frisk drikkevand tildeles minimum to

gange daglig i pattespand eller skål.

Drikkeventil anbefales ikke. Hvor kalve

skal gå i enkeltbokse mere end en uge

efter fødslen, bør der være en høhæk

over skillevæggen mellem to bokse.

8.1.2 Enkelt-kalvehytte

Definition

Hytte med strøelsesmåtte og med løbegård

til en kalv, se figur 8.2. Kraftfoder

og hø tildeles inde i hytten eller ude

i løbegården. Mælkefoder og vand

tildeles i pattespand eller i skåle i løbegården.

Anbefalinger

Kalvehytte med tilhørende løbegård anbefales

til kalve under 8 uger. Løbegård

79

Kalve og

ungkvæg

Enkeltopstaldede

dyr

Figur 8.2.

Kalvehytter.


Kapitel 8

Figur 8.3.

Båse til ungkvæg.

er nødvendig, for at de enkeltopstaldede

kalve kan se og røre andre kalve.

Mål

I tabel 8.3 er der vist minimumsmål på

hytte og løbegård til én kalv.

Adskillelse / materiale

Kalvehytten bør have en lys farve for at

undgå meget høje temperaturer inde i

hytten om sommeren. Der bør være en

justerbar ventilationsåbning. Løbegårdens

sider skal være åbne, f.eks. med

lodrette tremmer, så kalven kan se og

røre andre kalve.

Bund

Kalvehytter kan placeres på tæt bund

(f.eks. beton eller asfalt), hvorfra væske

ledes til ajle/gødningsbeholder, eller de

kan placeres på veldrænet jord eller græs

og skal så flyttes mindst hver anden måned.

Hytterne skal være velstrøede.

Foderskåle, pattespande og høhæk indrettes

som nævnt for enkeltboks (8.1.1).

Kraftfoder og hø skal være beskyttet

mod nedbør.

8.1.3 Båse

Definition

I en bås fikseres dyret af et bindsel om

halsen. Båsen tjener både som hvile- og

ædeplads, se figur 8.3. Båsebund af beton

eller lignende med minimum 2%

fald bagud. På båsebunden benyttes

strøelse oven på en pålagt måtte/madras

eller direkte på betonen. Foder tildeles i

80

Tabel 8.3. Mål på enkelt-kalvehytter og

tilhø rende løbegårde.

Legemsvægt, kg

Hytte

Under 60 Over 60

Anbefalet areal, m2 1,70 2,00

Areal, min., m2 1,20 1,40

Længde, min., m 1,20 1,40

Bredde, min., m 1,00 1,00

Lofthøjde, min., m*

Løbegård

1,40 1,40

Areal, min., m2 1,20 1,20

Længde, min., m 1,20 1,20

Bredde, min., m 1,00 1,00

Højde, min., m 1,10 1,10

* Plads til at en person kan komme ind.

en krybbe foran båsen og vand i en drikkekop.

Anbefalinger

Permanent opstaldning af ungkvæg i

båse anbefales ikke. Kortvarig opbinding

af kvier kan være hensigtsmæssig

for at vænne dem til håndtering og opbinding.

Mål

Anbefalede bredde og længde på båse

til ungkvæg fremgår af tabel 8.4.

Adskillelse

Der skal være en skillebøjle mellem

hvert dyr i mindst halvdelen af båselængden.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Tabel 8.4. Mål på båse til ungkvæg.

Legemsvægt, kg 100-150 150-200 200-300 300-400 400-500 500-600

Båsebredde, min., m 0,80 0,85 0,90 1,00 1,10 1,15

Båselængde, min., m 1,25 1,30 1,40 1,55 1,70 1,75

Bindsel

Bindslet bør give dyrene størst mulig

frihed til at kunne stå og ligge naturligt

samt foretage hudpleje. Glidestangbindsel

(figur 9.28 i kapitel 9) er mest

hensigtsmæssig.

Krybbe

Krybben udformes mest hensigtsmæssig

med en forkant, så dyrene ikke kan

skubbe foderet uden for rækkevidde.

Krybbebunden bør ikke være mere end

40-60 centimeter bred afhængig af

dyrenes størrelse, og den placeres minimum

5 centimeter, helst 15 centimeter

over båsebunden. Krybbens bagkant

bør være minimum 15 centimeter over

krybbebunden, og den faste del maks.

20 centimeter over båsebunden, hvorfor

krybbekantens øverste del med fordel

kan bestå af et elastisk materiale.

Bund

I båse bør der foretrækkes tæt bund

med en blød lejebelægning og strøelse.

Til tyre bør der være afløb bagtil i båsen

gennem en rist eller et spaltegulv.

Stålriste i båsebundens bagerste del anbefales

ikke. Båsens bund bør have minimum

2% fald bagud. Båse skal holdes

tørre og være velstrøede.

Drikkevand

Anbefalinger for drikkevandstildeling,

udformning af drikkekopper og placering

af drikkekopper, se kapitel 6.3.

8.2 Fællesopstaldede dyr

Bortset fra tidligere nævnte undtagelser

bør kalve og ungkvæg opstaldes i fællesbokse.

Fællesboksenes hvileareal kan

være:

• Strøelseslag, som udskiftes med mindre

end 3 måneders mellemrum

• Dybstrøelse, som udskiftes med over

3 måneders mellemrum

• Sengebåse, hvor hvert dyr har en afgrænset

liggeplads.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Der skelnes mellem følgende arealer i

fællesbokse:

• Boksareal = hele det areal, som dyrene

har til rådighed i boksen

• Hvileareal = det areal, hvor underlaget

er velegnet til hvile, eksklusive

trapper/ramper.

Mål

Anbefalede mål på de enkelte bokstyper

fremgår at tabellerne i de pågældende

afsnit. De anførte boksarealer er

nødvendige for at opfylde dyrenes behov

for motion, for plads til undvigelser

og etable ring af tilstrækkelige individualafstande.

De anførte minimum hvilearealer

skal være egnede til at ligge på,

hvilket betyder, at areal af f.eks. ramper,

trapper eller fugtige arealer ikke indgår.

Hvor hvert dyr har sin egen afgrænsede

liggeplads som i sengebåse, kan hvilearealerne

være mindre. Se kapitel 8.2.2.

De anbefalede mål på hvilearealer til

fællesopstaldede dyr er baseret på forsøg

med op til 12 dyr pr. boks.

Adgangsforhold

Der bør altid være gode adgangsforhold

til hver fællesboks, således mennesker

og dyr kan komme sikkert og nemt

ind i og ud fra boksen. En låge ud mod

81

Kalve og

ungkvæg

Fællesopstaldede

dyr

Figur 8.4.

Fællesboks med et

strøelseslag i hele

boksen.


Kapitel 8

Tabel 8.5. Mål på fællesboks med strøelse i hele boksen og fælleshytter uden løbegård.

Legemsvægt, kg Und. 60 60-100 100-150 150-200 200-300 300-400 400-500 Over 500

Boksareal, min., m2 /dyr 1,5 1,8 2,2 2,6 3,2 3,8 4,4 5,0

Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3

* = Højden måles fra overkant af strøelsesmåtte.

en inspektions- og drivgang bag ved en

boksrække er en god løsning. Alternativt

kan der være en låge ud mod foderbordet,

men der må ikke være glatte krybber

eller krybbekanter, som skal passeres.

Indsættelsesstrategi og holdstørrelse

Kalve kan indsættes/samles i hold efter

to principper: Kontinuerlig indsættelse

eller holddrift (alt ind alt ud).

Fordele og ulemper ved de to indsættelsesprincipper:

Se opstilling nedenfor.

Holddrift anbefales af hensyn til kalvenes

sundhed og trivsel og af hensyn til

arbejdsforhold

Homogene hold anbefales. I heterogene

hold, vil de mindste kalve ofte blive

klemt og dermed vokse langsommere

og trives ringere. I øvrigt er der langt

flere syge kalve i store grupper end i

små grupper (Pedersen, 2004; Svensson

& Liberg, 2004). I teorien bør alle kalve

i et hold være lige tunge, for eksempel

født samme dag. I praksis kan man

lade holdstørrelsen afhænge af, hvor

stor aldersspredning man vil acceptere.

Anbefaling for spædekalve: Maksimalt

to ugers aldersforskel helst mindre og

maksimalt seks til otte kalve pr. hold

(Pedersen, 2004). Der kan være op til

100 kg vægtforskel på gruppeopstaldede

kalve over seks måneder.

82

8.2.1 Fællesboks med et

strøelseslag eller dybstrøelse

Definition

Fællesbokse, hvor minimum dyrenes

hvileareal er med et strøelseslag eller

dybstrøelse.

Bund

Bunden skal kunne modstå påvirkninger

fra dyr samt de anvendte redskaber

og maskiner. Den skal desuden være

vanskelig gennemtrængelig for fugt og

være forsynet med et hensigtsmæssigt

afløbssystem.

8.2.1.1 Strøelse i hele boksen

Definition

En boks med et strøelseslag eller dybstrøelse

i hele boksarealet, se figur 8.4.

Foder placeres på et hævet foderbord

eller i en højderegulerbar krybbe.

Anbefalinger

Anbefales til kalve. Fra 4 måneder skal

de have klovpleje efter behov på grund

af manglende klov slid.

Mål

Ved strøelse i hele boksen er hvilearealet

lig med boksarealet, se mål i tabel

8.5. Vedrørende indretning af ædeområde

se kapitel 8.3.

Kontinuerlig Holddrift

Fordele • Enkeltbokse tømmes løbende; der er • Flytning af kalve er let at sætte i system.

ikke behov for så mange bokse, som ved • Boksen kan renses, vaskes og udtørres

holddrift.

regelmæssigt, når den tømmes for kalve;

mindre smittetryk.

Ulemper • Fællesboksen tømmes sjældent/aldrig; • Kræver enten små hold eller at der fødes

derved ophobes smitte i boksen.

mange kalve på kort tid for at danne

• Det er svært at praktisere god hygiejne homogene hold.

ved kontinuerlig indsættelse.

• Kræver flere staldpladser end ved konti-

• Ofte stor alders/vægt forskel (heterogene

hold).

• De store kalve smitter altid de små kalve.

nuerlig indsættelse.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Tabel 8.6. Mål på fællesboks med kort, ustrøet ædeplads.

Legemsvægt fra kg Und. 60 60-100 100-150 150-200 200-300 300-400 400-500 Over 500

Boksareal, min., m2 /dyr 1,7 1,9 2,3 2,7 3,4 4,2 4,8 5,4

Strøet areal, min., m2 /dyr 1,4 1,6 1,9 2,2 2,7 3,3 3,8 4,3

Længde af kort ædeplads, min., m 1,00 1,10 1,20 1,30 1,40 1,55 1,65 1,75

Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3

Bredde af trappetrin, m 0,40 - 0,50

Højde af trappetrin, m 0,15 - 0,20

Højde af nederste trin, m** 0,30 - 0,60

* = Højden måles fra overkant af strøelsesmåtte.

** = Disse mål er samtidig maksimal niveauforskel mellem hvile- og ædeplads i bokse med et

strøelseslag.

8.2.1.2 Strøet hvileareal

og kort, ustrøet ædeplads

Definition

En boks med et strøelseslag eller dybstrøelse

i hvilearealet. Dyrene står på en

kort, hævet ædeplads og æder fra et

foderbord, se figur 8.5. Der er adgang

mellem hvileareal og ædeplads i hele

boksbredden. Ved et strøelseslag i hvilearealet

er der et trin op, mens der ved

dybstrøelse er en trappe med flere trin.

Anbefalinger

Anbefales til kalve og ungkvæg. Anbefales

kun til løbekvier, når der samtidig

indrettes en insemineringsboks, se afsnit

8.2.3 Insemineringsboks. Anbefales

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

kun til kælvekvier, hvis de får hvileareal

med dybstrøelse som køer.

Mål

Tabel 8.6 angiver mål på fællesboks med

kort, ustrøet ædeplads. Vedrørende indretning

af ædeområde se afsnit 8.3.

8.2.1.3 Strøet hvileareal

og lang, ustrøet ædeplads

Definition

En boks, hvor der er et strøelseslag eller

dybstrøelse i hvilearealet. Dyrene står

på en lang, hævet ædeplads og æder

fra et foderbord, se figur 8.6. Adgangen

fra ædeplads til hvileareal er normalt

kun i en del af boksbredden, men kan

83

Kalve og

ungkvæg

Fællesopstaldede

dyr

Figur 8.5.

Fællesboks med kort,

ustrøet ædeplads og

strøet hvileareal.


Kapitel 8

Figur 8.6.

Fællesboks med

lang, ustrøet

ædeplads og

dybstrøelse i hvilearealet.

Tabel 8.7. Mål på fællesboks med lang, ustrøet ædeplads.

Legemsvægt, kg Und. 60 60-100 100-150 150-200 200-300 300-400 400-500 Over 500

Boksareal, min., m2 /dyr 1,7 1,9 2,4 2,9 3,7 4,4 5,2 5,6

Strøet areal,min., m2 /dyr 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0

Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3

Længde af lang ædeplads, min.,m

Bredde af passage mellem hvileareal

1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 3,0

og ædeplads,min., m** 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8

Bredde af trappetrin, m 0,40-0,50

Højde af trappetrin, m 0,15-0,20

Højde af nederste trin, m*** 0,30-0,60

* = Højden måles fra overkant af strøelsemåtte.

** = Gælder for bokse med indtil 12 dyr. I større bokse anbefales flere eller bredere passager.

*** = Disse mål er samtidig maksimal niveauforskel mellem hvileareal og ædeplads i bokse med et

strøelseslag.

være i hele bredden. Ved et strøelseslag

i hvilearealet er der et trin op, mens der

ved dybstrøelse er en trappe med flere

trin.

Anbefalinger

Anbefales til tyre og kvier over 6 måneder.

Anbefales kun til kælvekvier, hvis

de får hvileareal med dybstrøelse som

køer.

Mål

Mål på hvileareal, boksareal og højde

af bokssider fremgår af tabel 8.7. Vedrørende

indretning af ædeområde se

kapitel 8.3.

84

8.2.1.4 Trædeudmugning

Definition

En boks, hvor hvilearealet består af en

strøelsesmåtte på et skrånende gulv. Dyrenes

færden bevirker udskridning fra

strøelsesmåtten til en lang ædeplads,

hvorfra gødningen skrabes bort.

Anbefalinger

Trædeudmugning anbefales ikke, fordi

det er vanskeligt at få strøelsesmåtten

til at skride tilstrækkeligt samtidig med,

at krav til hvileareal og strøelsesforbrug

tilgodeses.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


8.2.1.5 Fælleshytte med strøelse i

hele arealet

Definition

En hytte, evt. med løbegård, hvor dyrene

opholder sig permanent, og hvor der

er et strøelseslag eller dybstrøelse i hele

hyttearealet, se figur 8.7. Foder placeres

i en krybbe, som i forbindelse med dybstrøelse

skal kunne højdereguleres.

Anbefalinger

Anbefales til kalve. Fra 4 måneder skal

kalvene have klovpleje efter behov på

grund af manglende klovslid.

Mål

Ved strøelse i hele boksen er det strøede

areal lig med boksarealet, svarende

til målene i tabel 8.5 (fællesboks med

strøelse). Vedrørende indretning af

ædeområde se afsnit 8.3.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Bund

Bunden skal kunne modstå påvirkninger

fra dyr og de anvendte redskaber og

maskiner. Under velfungerende dybstrøelsesmåtter

kan bunden bestå af

stabilgrus eller lignende.

8.2.1.6 Læskur med fri adgang til

udearealer

Definition

Et fritstående, eventuelt flytbar læskur,

hvor der er et strøelseslag eller dybstrøelse

i hele arealet, se figur 8.8. Dyrene

har fri adgang til en løbegård eller en

græsmark. Foder placeres i et udendørs

trug eller lignende.

85

Kalve og

ungkvæg

Fællesopstaldede

dyr

Figur 8.7.

Fælleshytte til kalve

og ungkvæg.

Figur 8.8.

Læskur til kalve og

ungkvæg.


Kapitel 8

Tabel 8.8. Mål på læskure.

Legemsvægt, kg Und. 60 60-100 100-150 150-200 200-300 300-400 400-500 Over 500

Areal af læskur, min., m 2 /dyr 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0

Bredde af indgang til læskur, min., m* 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8

* = Gælder for skure med indtil 15 dyr. I større skure bør der være flere eller bredere indgange.

Tabel 8.9 Mål på sengebåse til kalve og ungkvæg.

Legemsvægt, kg 100-

Anbefalinger

Anbefales til kalve og kvier. Alle dyr skal

under vinterforhold kunne ligge ned i

skuret samtidig.

Mål

Mål på læskure fremgår af tabel 8.8.

Vedrørende indretning af ædeområde

se afsnit 8.3.

Bund

Under velfungerende dybstrøelsesmåtter

kan bunden bestå af stabilgrus eller

lignende.

86

150

150-

200

Bredde1) , minimum, meter 0,55 0,60 0,70 0,85 0,95 1,10 1,20

Totallængde (for række mod væg),

minimum, +/-0,05 meter

1,50 1,60 1,70 1,95 2,15 2,40 2,60

Totallængde (for række mod række)

2) , minimum, +/- 0,05 meter

Nederste frontrør, højde over leje:-

1,40 1,50 1,60 1,80 2,00 2,25 2,45

Enten minimum, meter 0,55 0,60 0,65 0,75 0,85 0,95 1,00

Eller maksimum, meter 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,10 0,10

Lastrem, reb eller lign.,

højde over leje, meter

0,45 0,55 0,60 0,65 0,70 0,75 0,80

Brystplanke fra bagkant 3) 4 ), +/- 0,05 m 1,25 1,30 1,40 1,55 1,60 1,65 1,75

Brystplanke, højde, maksimum, m 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10

Nakkebom fra bagkant 4) 5 ), +/- 0,05 m 1,20 1,25 1,35 1,50 1,55 1,60 1,70

Nakkebom højde 6) , +/- 0,05 meter 0,60 0,70 0,80 0,95 1,05 1,10 1,15

Fald på sengebåseleje, +/- 1 % 5

Lejets højde over gulv i gangareal7) ,

+/- 0,05 meter

0,15-0,25

1) = I sengebåse mod lukket sideadskillelse skal bredden øges med 10 %.

2) = Forudsætter to rækker mod hinanden uden generende adskillelse.

3) = Er nødvendig ved sengebåse uden frontrør.

4) = Nakkebom og brystplanke kan med fordel være regulerbar

5) = Afstand er frimål og måles vandret.

6) = Afstanden er frimål, måles lodret fra overkant lejemateriale (f.eks. madras) til nakkebom.

7) = Angiver højde på leget over gulv inklusive eventuel madras.

200-

300

300-

400

400-

500

500-

600

Over

600

8.2.2 Sengebåse

Definition

Hvilearealet er en sengebås, gangarealer

og ædeplads har fast gulv eller spalter.

Foder tildeles på et foderbord.

Anbefalinger

Anbefales til tyre og kvier over et halvt år.

Sengebåse er især velegnede til kælvekvier,

som skal gå i en stald med sengebåse

eller eventuelt i en bindestald som køer.

Størrelsen på sengebåse bør altid passe til

dyrenes størrelse, hvilket gør staldsystemet

mindre fleksibelt. Sengebåsene skal

være bløde og eftergivende.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Figurene 9.1 til og med figur 9.6 i kapitel

9 viser principperne i indretning af

sengebåse.

Mål

Tabel 8.9 viser anbefalede mål på sengebåse

til kalve og ungkvæg.

Sengeadskillelse

Sengebøjlen skal slutte mindst 0,20

meter fra båsekanten for at undgå, at

ungdyr, der færdes på baggangen, pådrager

sig skader. En sengebåserække

bør afsluttes med en tæt skillevæg/plade

ud mod tværgange for at beskytte mod

træk og gødningsstænk. For at give

ungkvæget tilstrækkelig friplads op mod

væggen, øges båsebredden med 10% i

forhold til de øvrige båse. Figur med ophængt

sengebøjle, inspiration figur 9.1.

Bagkant

Kanten mellem sengebås og gang skal

være så høj (0,15 - 0,25 meter), at ungdyret

ikke vil bakke ind i båsen. Denne

højde medvirker til, at ungdyret vil

lægge sig helt oppe i båsen og træk ke

halen med sig op i sengebåsen fri af

gødning og urin i gangarealet. Forøgelsen

af bagkanten op over lejeniveau

kan ikke anbefales.

Sengebåsen

Båse med madrasser/måtter og halmmadrasser

skal strøs dagligt med ca. 0,3

kg strøelse/dag, så de er rene og tørre.

Tabel 8.10 Minimum bredde på ædeareal og gangbredder.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Snittet halm med en længde på 3-5 centimeter,

kan med fordel anvendes som

strøelsesmateriale. Savsmuld og spåner

kan kun anbefales som strøelse, hvis det

er splint frit og stammer fra ovntørret træ.

Båse med sand skal jævnes dagligt, og

der skal suppleres med nyt sand jævnligt.

Båse med sand eller halmmåtte skal holdes

jævne med en stigning fremefter.

Stigning bagud i båsen kan forhindre

ungdyret i at rejse sig naturligt.

Gangarealer

Alle gangarealer skal være skridsikre.

Gangarealer kan være forsynet med

spaltegulv eller fast gulv. Gangareal og

ædeplads udgør tilsammen det område,

dyrene har til rådighed for motion.

Gangbredder fremgår af tabel 8.10.

Gangbredderne har til formål at give

dyrene så meget plads, at de kan passere

hinanden og at begrænse deres aggressioner,

sammen stød og unormal adfærd.

Gange bør som udgangspunkt ikke ende

blindt. Kan blinde gange ikke undgås,

skal målene i tabel 8.10 overholdes.

Gulvene skal holdes rene og tørre.

For eksempel skrabes af hensyn til

klovsundhed og hygiejne. Klovene kan

ikke tåle at være fugtige hele tiden.

Hvis klovene er konstant fugtige af gødning

og urin, kan forskellige bakterier

og svampe trænge ind og forårsage in-

Legemsvægt, kg 100- 150- 200- 300- 400- 500- Over

150 200 300 400 500 600 600

Foderbord væg, meter 1,75 2,00 2,35 2,70 2,95 3,20 3,40

Foderbord - 1 rk. sengebåse 1) , m 1,75 2,00 2,35 2,70 2,95 3,20 3,20

Foderbord - 2 rk. sengebåse 1) , m 2,15 2,35 2,75 3,10 3,40 3,40 3,40

Foderbord - 3 rk. sengebåse 1) , m 2,25 2,50 2,95 3,30 3,65 3,80 4,00

Sengebåse - sengebåse 2) , m 1,20 1,30 1,45 1,65 2,10 2,40 2,60

Sengebåse væg, m 1,20 1,30 1,45 1,65 2,10 2,40 2,60

Tværgange, meter 1,10 1,20 1,40 1,70 1,90 2,20 2,40

Tværgange med drikkeplads inkl.

vandkar 3) , m

1,65 1,80 2,10 2,55 2,85 3,30 3,60

Bredde på gange der ender blindt, m 1,35 1,50 1,75 2,00 2,20 2,35 2,40

1) Antallet af sengebåserækker henviser til antal på hver side af foderbord. En stald med to rækker på den ene side og tre rækker på den anden side af

foderbord tolkes ikke som en 5-rækket sengebåsestald.

2) Gælder for en til tre rækker sengebåse.

3) Gælder også for tværgang med kvægbørste. Hvis der er både drikkekar og kvægbørste i samme tværgang, skal tværgangen være yderligere én sengebåsebredde

bredere.

87

Kalve og

ungkvæg

Fællesopstaldede

dyr


Kapitel 8

Figur 8.9.

Ædeplads i

fællesbokse.

Figur 8.10

Insemineringsboks til

sengebåsestald.

88

fektion og dermed forskellige klovsygdomme.

Rene gange giver rene dyr og

rene sengebåse.

Principskitser af fire forskelligt indrettede

sengestalde fremgår af figur 9.17 i

kapitel 9.

Antallet af senge i et staldafsnit til ungkvæg

skal tilpasses besætningsstørrelsen

og kælvningsintervallet. Det er meget

vigtigt, at sengebåse og ungkvæg

passer sammen i størrelse. Dette kan

opfyldes ved at flytte dyr tit. Der bør

maksimalt være 70-80 styk ungkvæg pr.

staldafsnit. Der bør være en tværgang

for hver 20 sengebåse i række.

Vedrørende højde af adskillelser mellem

staldafsnit se højde af bokssider i tabel

8.5. Vedrørende indretning af ædeområde

se afsnit 8.3.

8.2.3 Fællesboks med spaltegulv

Definition

Fællesboks med spaltegulv i hele boksarealet.

Anbefalinger

Fællesboks med spaltegulv anbefales

ikke på grund af problemer med dyre-

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


nes velfærd, adfærd, sundhed og produktion.

8.2.4 Insemineringsboks

En god overvågning kræver, at man

kommer ind blandt dyrene uden for

fodringstiden. Staldindretningen kræver

derfor, at det er let for personale og

andre at komme ind til dyrene. Dette

løses ved at placere rigeligt med små

låger eller mandehuller i forværket.

Mandehuller bør være med tværpind

for at hindre, at dyrene kan komme til

at sidde fast. Passage fra boks til boks

bør ikke ske over foderbordet på grund

af gødningsbåret smitte.

Figur 8.10 viser eksempler på insemineringsboks

til sengebåsestald, og figur

8.11 viser en insemineringsboks til fællesboks

med kort ædeplads.

8.3 Ædeplads i fællesbokse

Definition

Ædepladsen består af et område til dyrene

at stå på under foderoptagelsen,

et forværk til at adskille dyr og foder

samt en krybbe/foderbord, hvor foderet

optages fra, se figur 8.9 og 8.12.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

8.3.1 Grovfoder og kraftfoder

Anbefalinger

Til restriktiv fodring anbefales én ædeplads

pr. dyr eller foderautomater til det/

de restriktive fodermidler. Ved ad libitum

fodring maks. tre dyr pr. ædeplads.

Forsøg har vist, at der kan være fem

slagtekalve om en kraftfoderautomat

med én ædeplads. Erfaring fra praksis

tyder imidlertid på, at en kraftfoderautomat

godt kan betjene 10-12

slagte-kalve. Ved større grupper (>12

slagtekalve) bør der være to adskilte

ædepladser.

Mål

Ædepladsens indretning skal tillade dyrene

at nå alt foderet fra deres naturlige

ædestilling uden behov for at presse

hårdt mod inventaret. Indretningen må

ikke give dyrene skader. I tabel 8.11 vises

mål for ædepladsen.

Gulv på ædepladsen

Et skridsikkert gulv af beton eller lignende

på ædepladsen er en fordel for

dyrene, så de vænnes til at stå på et

hårdt underlag og får nogen slid på klo-

89

Kalve og

ungkvæg

Ædeplads i

fællesbokse

Figur 8.11

Insemineringsboks til

fællesboks med kort

ædeplads.


Kapitel 8

Tabel 8.11. Plads og mål på ædeplads.

Legemsvægt fra, kg

Krybbebagkant,

Und. 60 60-100 100-150 150-200 200-300 300-400 400-500 Over 500

højde over ædeplads niv., m

Ædepladsbredde,

0,4 0,4 0,45 0,45 0,5 0,5 0,55 0,55

+/- 0,05 m

Krybbebundhøjde

0,3 0,3 0,35 0,4 0,5 0,55 0,6 0,65

over ædepladsniv., min., m

Krybbebredde,

0,15

maks., m

Bredde af syrefast

0,4 0,4 0,45 0,5 0,55 0,55 0,6 0,6

krybbeoverflade, min., m

Øverste rør i forværket

0,5 0,55 0,6 0,65 0,7 0,75 0,8 0,85

over ædeplads, min. m

Rumfang af krybbe,

1,1 1,2 1,3 1,4

min., l

Æderepos højde,

15 15 20 25 30 35 40 40

maks., m

Æderepos bredde,

0,10

min., m 0,40

90

Mål på sengebåse og gang til kalve og ungkvæg anbefalet i litteraturen.

Mål på sengebåse til kalve og ungkvæg, hollandske anbefalinger.

Vægt, kg Bredde, meter Længde, meter

100 0,60 1,30

150 0,67 1,52

200 0,73 1,65

300 0,80 1,84

400 0,88 mod væg: 1,98

mod seng: 1,90

500

Kilde: Anonym, 1999.

1,00 - 1,10 mod væg: 2,20

mod seng: 2,10

Mål på sengebåse til kalve og ungkvæg, amerikanske anbefalinger.

Vægt, kg Bredde, meter Længde, meter

150 0,75 1,55

200 0,75 1,55

300 0,95 1,70 - 1,85

400 1,07 1,98

500

Kilde: Anonym, 1997.

1,07 1,98

Mål på gangbredder, hollandske anbefalinger.

100 150 200 300 400 500

Ædeplads 1,75 1,95 2,05 2,20 2,45 2,75

Gang imellem 2 rækker senge

Kilde: Anonym, 1999.

- - - 1,75 1,95 2,00

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


vene. På korte ædeplads er foretrækkes

tæt gulv med fald mod et strøet areal.

På lange ædepladser kan der være spaltegulv

eller tæt gulv med fald mod et

ajleafløb. Spaltegulve kan have tæt gulv

op mod foderbordet i indtil 0,5 meters

bredde med fald mod spaltegulvet.

Forværk

Et forværk skal give dyrene let adgang

til foderet samtidig med, at dyr og foder

er tilstrækkeligt adskilt, så foderet

ikke forurenes eller spildes. Forværket

består nederst af en tæt krybbebagkant.

Herover kan en højdejusterbar

nakkebom være den enkleste adskillelse

mellem dyr og foder. Nakkebommen

skal placeres over krybben i en vinkel

på 20 o i forhold til lodret fra overside

på krybbebagkanten for at undgå trykninger

i nakken, se figur 8.9 og 8.12.

Forværkslåger med fanggitter placeres

ligeledes i en vinkel på 20 o . Forværkslåger

giver dyrene mindre mulighed for

at genere hinanden end ved nakkebom,

men der er større risiko for, at de kommer

i klemme i forværket. Forværkslåger

skal også monteres i en vinkel på 20

grader i forhold til lodret. Alternativt

kan skrågitterlåger eller fanggitter anvendes.

Forværkslåger med fanggitre

skal være konstrueret således, at hvis

et dyr falder, mens det står i forværket,

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

skal fanggitret kunne udløses, så dyret

kan få hovedet ud for neden.

Krybbe

Krybben bør udformes med en krybbeforkant,

så dyrene ikke kan skubbe foderet

uden for rækkevidde. I bokse med

dybstrøelse på ædepladsen benyttes

højdejusterbare krybber. Under foderoptagelsen

skal dyrene altid stå lavere

end krybbebunden.

Stråfoder tildeles i krybbe eller i høhække

(se tabel 8.2).

8.3.2 Mælkefoder

Mælkefoder bør fortrinsvis tildeles gennem

en sut, enten fra en pattespand (se

afsnit 8.1.1) eller fra en mælkefodringsautomat.

Anbefalinger

Mælk bør tildeles via en sut. Tildeles

mælken i en spand/skål, kan det anbefales

at opsætte en narresut, så kalven

kan få dækket sit suttebehov.

Mælkefodringsautomat

En mælkefodringsautomat består af en

automat, som blander mælkepulver og

vand og en drikkestation, hvor kalven

står beskyttet, når den drikker mælken

af en sut. De fleste mælkeautomater

kan også tildele sødmælk.

91

Kalve og

ungkvæg

Ædeplads i

fællesbokse

Figur 8.12

Ædeplads i fællesbokse.


Kapitel 8

Figur 8.13.

(Venstre)

Eksempel på drikkestation

til en mælkefoderautomat.

Figur 8.14.

(Højre)

Plan af drikkestation,

der beskytter den

drikkende kalv mod

de andre kalve.

Forsøg tyder på, at en stor homogen

gruppe af formentlig 15-20 kalve kan

betjenes af én drikkestation. I heterogene

grupper kan den betjene 10-15

kalve. Tildeling af en daglig mælkemængde

på 6-7 liter bør sker i fire frem

for otte daglige portioner, og dette

vil samtidig øge drikkestationens kapacitet.

(Jensen, 2004; Jensen & Holm,

2003).

Se afsnit 8.2: Indsætningsstrategi og

holdstørrelser. Når der for eksempel

maksimalt er 14 dages aldersforskel og

kalvene skal have mælk i ca. 10 uger,

bliver der mindst seks hold, der skal

mælkefodres.

Drikkestationen skal udformes, så kalvene

ikke kan komme til skade og samtidig

beskytte den drikkende kalv mod de

andre kalve. Drikkestationens udformning

(højde og bredde) skal passe til de

kalve, som skal fodres i den, så kalvene

står i naturlig drikkestilling under mælkeoptagelsen.

Drikkestationen skal placeres i samme

del af boksen som foder og vand for at

bevare ro i hvileområdet.

Drikkestationen placeres, så kalvene

naturligt ledes hen imod dens indgang,

f.eks. paral lelt med en af boksens sider.

Undgå at drikkestationen danner

et blindt hjørne, som lavt rangerende

kalve kan blive trængt op i af højere

rangerende kalve. Figur 8.13 og 8.14

viser principperne i indretningen af en

drikkestation, som beskytter kalven.

Mælkefodringsautomater kræver omhyggelig

og rettidig rengøring og tilsyn

92

for at sikre kalvene frisk mælk til tiden

og i rette mængde. Mælkefodringsautomaten

passer ikke kalvene, den skal

derimod selv passes (Rasmussen et al.,

2001).

8.3.3 Drikkevand

Anbefalinger for drikkevandstildeling,

udformning af drikkekopper og kar

samt placering af dem, se kapitel 6.3.

Baggrund og motivering

Adfærd

• Kalve bør kunne ligge tørt og trækfrit

(småkalve ligger ned 16-18 timer/

døgn)

• Kalve bør have tilstrækkelig med

plads til at kunne ligge med strakte

forben og med hovedet hvilende på

underlaget eller fladt på siden med

strakte ben. Disse liggestillinger ses i

15-20% af liggetiden (Putten og Elshof,

1982)

• Kalven har et stort suttebehov de

første måneder. Ved mælkefodring

fra spand/skål rettes det udækkede

suttebehov mod inventar og nabokalve

(Mees og Metz, 1984). Anvendelse

af pattespand/patteautomat er

en rimelig god erstatning for koens

patter (Gjestang, 1981; de Wilt, 1985;

Sambraus, 1980)

• Kalve har dagligt behov for frisk

vand (Bogner, 1982)

• Fast føde i en tidlig alder stimulerer

drøvtyggerfunktionen (Swanson &

Harris, 1958)

• Fra 3-4 ugers alderen stiger kalvens

behov for social kontakt (Lidfors,

1987; Sam braus, 1980)

• Manglende social kontakt i mælkeperioden

øger dyrenes frygt for an-

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


dre kalve ved senere fællesopstaldning

(Veissier et al., 1994; Jensen et

al., 1999)

• Manglende mulighed for social slikning

kan medføre en overdreven

slikken sig selv med risiko for hårboller

i vommen (Broom, 1982)

• Individuelt opdrættede dyr (bindestald

eller enkeltboks) bliver kun i

mindre omfang motiveret af artsfællers

aktivitet, og udøvelsen af social

adfærd er stærkt begrænset (Bogner

& Reising-Berner, 1982)

• I løbet af få dages restriktiv opstaldning

opbygges et behov for bevægelse

hos kalven. (Jensen, 2000).

Et utilfredsstillet bevægelsesbehov

kan medføre plud selig og voldsom

aktivitet med fysiske skader til følge

(Neuschutz, 1982)

• Ungkvæg har behov for tidlig social

erfaring. Kvier, der opstaldes sammen

fra en tidlig alder, er mere tolerante

over for hinanden, end når

gruppen først etableres sent (Bouissou

og Hövels, 1976)

• Rejse-sig og lægge-sig adfærd, normale

hvilestillinger og hudplejeadfærd

påvirkes i stor udstrækning af

bindslets udformning og båsenes

dimensioner (Bogner, 1982)

• Ungkvæg foretrækker altid et blødt

underlag (Irps, 1987)

• På glat og hårdt underlag indskrænkes

en del adfærdsaktiviteter. Ofte

forekommer unormal adfærd, specielt

ved liggeadfærden (Andreae og

Smidt, 1982; Irps, 1984)

• Høj belægning i fællesbokse giver

uro i form af øget aggressivitet samt

flere opjagninger og opspring, både

hos kvier og ungtyre. Uroen kan

medføre, at liggetiden reduceres betydeligt

(Jensen, 1992)

• På spaltegulv vanskeliggøres læggesig

adfærden. Antallet af afbrydelser

af den normale lægge-sig adfærd

øges, og adfærden udføres ofte

unormalt. De adfærdsmæssige ændringer

udvikles dels på grund af besvær

med at lægge sig på det glatte

og hårde under lag, dels på grund

af fysiske skader, idet adfærden kan

være et forsøg på at skåne smertende

led (Jensen, 1992)

• Adgang til et opstrøet underlag forbedrer

ungdyrenes velfærd (Sørensen

og Krohn, 1999)

• En uens floksammensætning sammen

med restriktiv kraftfodertildeling

øger tilvæksten hos de store

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

kvier på bekostning af de små. Er

kvierne meget uens i størrelse, øges

risikoen for, at de små kvier lider alvorlig

over last (Søren sen og Krohn,

1999)

• Ædetiden nedsættes og aggressionsniveauet

øges med stigende

belægningsgrad ved foderbordet

(Wierenga, 1987)

• Frekvensen af unormal adfærd og

uro ved opspring øges med stigende

belægningsgrad (Beneke, 1985).

• Frekvensen af unormal adfærd er

større hos ungtyre i bindestalde end

i spaltegulvsbokse og dybstrøelsesbokse

(Andersen et al, 1991).

• Unormal oral adfærd ses ofte ved

manglende struktur i foderet (Graf,

1985).

Sundhed

• Kalvens hovedkrav til omgivelserne

er et tørt, rent og trækfrit opholdssted

(Blom et al., 1984; Webster et

al., 1985; Østergaard et al., 1986,

Hansen, 1988). De væsentligste kalvesygdomme

er lungebetændelse,

diarré og ledbetændelse, hvoraf lungebetændelse

er langt den hyppigste

(Blom et al., 1984). Det synes at være

af mindre betydning, om kalvene

kan røre hinanden eller ej, idet en

eventuel smitte vil kunne være overalt

i staldluften. God sundhed er opnået

i kalvehytter (Hansen, 1985) og i

sektionerede kalvestalde (Østergaard

et al., 1986)

• Aldersgruppen fra 1/2 - 2 år har normalt

meget få sundhedsproblemer

Næsten alle sygdomme og fysiske

skader skyldes nærmiljøet. Ungkvæg

trives godt i helt åbne og uisolerede

stalde

• Hårdt underlag med manglende strøelse

kan give smerter i led og klove

(Reiland et al., 1978)

• Klovsundheden er dårligere i spaltegulvbokse

end i bindestalde (Andersen

et al., 1991)

• Haletråd forekommer kun på ustrøet

underlag (spaltegulv/-beton), og frekvensen

øges med stigende belægningsgrad

(Konggaard et al., 1984;

Madsen et al., 1987)

• Større risiko for udskridninger ved

social adfærd, hudplejeadfærd og

opspring på spaltegulv end på dybstrøelse

(Ming, 1984)

• Større frekvens af klov- og benproblemer

på hårdt underlag (spaltegulv/beton).

93

Kalve og

ungkvæg

Ædeplads i

fællesbokse


Kapitel 8

Andre forhold

Kalveboksen skal i øvrigt indrettes,

således at følgende praktiske forhold

tilgodeses:

• Udmugning bør let kunne foretages

enten manuelt eller med frontlæsser/minilæsser

• Enhver bokstype skal kunne strøes

med halm

• Mulighed for at lukke for vandtilførslen

• I systemer med fællesbokse bør der

altid være nogle enkeltbokse til syge

kalve

• I uisolerede stalde bør der findes

varmelamper til syge kalve

• Slagtekalve og opdræt skal adskilles,

fordi slagtekalve skal have maksimal

tilvækst, medens kvier til opdræt

ikke må vokse mere end 600 gram

daglig for tunge racer (450 gram for

Jersey) (Foldager og Sejrsen, 1991)

• Fodertrug eller krybber skal være

rummelige (minimum 15 liter pr.

kalv), og udformningen skal tilgodese

kalvenes anatomi samt minimere

foderspild

• Ved restriktiv fodring bør der altid

være mindst én foderplads pr. dyr

for at sikre lavtrangerende dyr tilstrækkeligt

foder

• Adskillelser i krybben, der hindrer

dyrene i at nå hinanden fysisk under

fodringen, giver en mere ensartet

foderoptagelse

• I fællesboks bør ungtyre kunne fikseres

i et fanggitter.

8.4 Litteratur

8.4.1 Kilder

Andersen, H.R., C.C Krohn, J. Foldager, L. Munksgaard,

& S. Klastrup. 1991. Opstaldningens og

fodringens indflydelse på ungtyrens adfærd,

produktion og råvarekvalitet. 700. Beretn. Statens

Husdyrbrugsforsøg. 39 pp.

Andreae, U. & D. Smidt. 1982. Behavioural alterations

in young cattle on slatted floors. In Bessei,

W. (Ed) Disturbed behaviour in farm animals. Hohenheimer

Arbeiten, Heft 121. EEC-seminar.

Anonym. 1997. Dairy Freestall Housing and equipment.

6. udg. MWPS-7. Iowa State University,

ames, Iowa. 136 pp. ISBN 0-89373-078-4.

Anonym. 1999. Huisvesting jongvee en melkvee.

Red.: Ina Vink, Albert Pieters. Praktijkonderzoek

Rundvee, Schapen en Paarden (PR). Lelystad. Holland.

94

Beneke, B. 1985. Zum Flächenbedarf zuchtfähiger

Färsen in Rinderlaufställen. Aus den Institut

für Tierzucht und Tierverhalten, Mariensee, der

Bundesfor schungsanstalt für Landwirtschaft

Braunsschweig-Völken (FAL) Institutsteil Trenthorst-Wulmenau.

Blom, J.Y., I. Thysen, V. Østergaard, & F. Møller.

1984. Kalvens sundhed og tilvækst i relation til

staldklima, jern- og immunstatus samt sygdomsbehandling.

570. Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg.

108 pp.

Bogner, H. 1982. Several minimum requirements,

from the standpoint of animal protection, for

housing and fattening of calves. In Signoret, J.P.

(Ed.), Welfare and husbandry of calves. Martinus

Nijhoff. CEC-seminar. 107-113.

Bogner, H. & F. Reissing-Berner. 1982. Verhalten

von Mastkälbern in verschiedenen Haltungssystemen.

Tierärztl. Prax. 10, 465-470.

Bouissou, M.F. & J. Hövels. 1976. Effet d’un contact

précoce sur quelques aspec ts du comportement

social des bovins domestiques. Biology of Behaviour

1:17-36.

Broom, D.M., 1982. Husbandry methods leading

to inadequate social and material behaviour in

cattle. In Bessei, W. (Ed) Disturbed behaviour in

farm animals. Hohenheimer Arbeiten, Heft 121.

EEC-seminar. 30:42.

Foldager, J. og K. Sejrsen. 1991. Opdrætningsintensitetens

indflydelse på den senere mælkeproduktion

hos RDM- og SDM-kvier. 693. Beretning

fra Statens Husdyrbrugsforsøg. 131 pp.

Gjestang, K.E. 1981. Omgivelser for kyr og kalver.

Sluttrapport nr. 375.

Graf, B. 1985. Verhaltens Anomalien im Funktionskreis

Fussverhalten bei intensiv gehaltenen Mastbullen.

In 4 GFT-Seminar angewandte Nutztiere

ethologie Bayerischen Landeanstall für Tierzucht,

Grub BRD. 10 pp.

Hansen, K. 1985. Kalvehytter. SJF Orientering nr.

31. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 22 pp.

Hansen, K. 1988. Enkeltbokse eller fællesbokse til

nyfødte kalve. SJF Orientering nr. 60. Statens Jordbrugstekniske

Forsøg. 19 pp.

Irps, H. 1984. Result of research project into flooring

preferences of cattle. In Baxter, S.H., M.R.

Baxter & J.A.C.. MacCormack. (Ed.) Farm animal

housing and welfare. Nijhoff Publishers, Boston.

200 215.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Jensen, M. B. 1992. Opstaldning af kvier og ungtyre.

Adfærd, sundhed, stressfysiologiske reaktioner,

reproduktion og produktion. Litteraturreview.

Landskontoret for Kvæg. 82 pp.

Jensen, M.B., L. Munksgaard, L. Mogensen. & C.C.

Krohn. 1999. Effects of housing in different social

environments on open-field and social responses

of female dairy calves. Acta Agriculturæ Scandinavica,

Sect. A, Animal Science, 49:113-120.

Jensen, M.B. 2000. A note on the effect of isolation

during testing and length of previous confinement

on locomotor behaviour during open-field

test in dairy calves. Applied Animal Behaviour

Science (in press).

Jensen, M. B. 2004. Computer-controlled milk

feeding of dairy calves: The effect of number of

calves per feeder and number of milk portions on

use of feeder and social behaviour. J. Dairy. Sci. 87,

3428-3438.

Jensen, M. B. & L. Holm. 2003. The effect of milk

flow rate and milk allowance on feeding rela-ted

behaviour in dairy calves fed by computer controlled

milk feeders. Appl. Anim. Behav. Sci. 82,

87-100.

Konggaard, S.P., J.G. Larsson, E.B. Madsen, & K.

Nielsen. 1984. Hale tråd hos ungtyre. I En epidemiologisk

undersøgelse. 558. Medd. Statens Husdyrbrugsforsøg.

Lidfors, L. 1987. Moder-unge beteende hos nötkreatur

i semi-naturlig miljö en orienterande

studie. Rapport 17. Sveriges Lantbruksuniversitet.

Madsen, E. B., I. Thysen, K.L. Ingvartsen & V. Østergaard.

1987. Ungtyres sundhed og produktion

ved forskellig belægning i spaltegulvsbokse. I .

Østergaard, V. & J. Hindhede (Ed.). Studier i kvægproduktionssystemer.

628. Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg.

209-219.

Mees, A.M.F. & J.H.M. Metz. 1984. Sugverhalten

von Kälbern Bedürfnis und Befriedigung bei verschiedene

Tränkesystemen. KTBL-Schrift 299:82-83.

Ming, J. 1984. Untersuchung über die Eignung

von Lochund Spaltenboden (Betonflächenroste)

in der Rindviehmast. Diplomarbeit, ETH, Zürich,

Switzerland.

Neuschutz, N. 1982. Verhaltensbiologische Untersuchungen

in der Rinderproduktion unter besonderer

Berücksichtigung haltungsbedingter Verhaltensanomalien.

Arch. Tierzucht. 25:229-242.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Pedersen, R. E. 2003. Stor forskel på tilvækst og

sygdomstilfælde blandt gruppeopstaldede kalve.

Kvæg nr. 10. pp. 22-24. Som del af Ph.D.-projekt:

Samspil mellem gruppeopstaldningssystemer og

management af kalve, afsluttes 2006.

Putten, G. van & W.K. Elshof. 1982. Inharmonious

behaviour of veal-calves. In Bessei, W. (Ed) Disturbed

behaviour in farm animals. Hohenheimer

Arbeiten, Heft 121. EEC-seminar.

Rasmussen, J. B., R. E. Pedersen, M. Larsen, A. M.

Kjeldsen & I. Fisker. 2001. Mælkefod-ringsautomater

til kalve. FarmTest Kvæg nr. 2 2001. Landbrugets

Rådgivningscenter. 50 pp.

Reiland, S., B. Strömberg, S.E. Olsson, I. Dreimanis

& I.G. Olsson. 1978. Osteochondrosis in growing

bulls. Pathology, frequency and severity on different

feedings. Acta Radiol. Suppl. 358:1790-1796.

Sambraus, H.H. 1980. Humane considerations in

calf rearing. Anim. Regul. Stud. 3:19-22.

Svensson, C & P. Liberg. 2004. The effect of group

size on health and growth rate of calves housed

in groups with automatic milk feeders. Proc. 23rd

World Buiatrics Congr., Quebec City, 2004, Le Médecin

Véterinaire du Québec, 34, 126-127.

Swanson, E.W. & J.D. Harris. 1958. Development

of rumination in the young calf. Journal of Dairy

Science, 41:1768-1776.

Sørensen, J.T. & C.C. Krohn. 1999. Opstaldningens

indflydelse på opdrættets adfærd, sundhed og

produktion. Rapport nr. 9. Danmarks Jordbrugs-

Forskning. 63 pp.

Veissier, I., V. Gesmier, P.L. Neindre, J.Y. Gautier &

G. Bertrand. 1994. The effects of rearing in individual

crates on subsequent social behaviour of

veal calves. Applied Animal Behaviour Science.

41:1999-210.

Weber, R. 1999. The effect of a gated feeding stall

on the cross-suckling of calves housed in grouped

pens. In: Institut für Landtechnik der TU München-

Weihenstephan (editor), Tagung: Bau, Technik

und Umwelt 1999 in der landwirtschichen Nutstierhaltung.

231-236.

Webster, A.J.F., C. Saville, B.M. Church, A. Gnanasakthy

& R. Moss. 1985. The effect of different

rearing systems of the development of calf behaviour.

Br. Vet. J. 141:249-264.

95

Kalve og

ungkvæg

Litteratur


Kapitel 8

Wierenga, H.K. 1987. Behavioural problems in fattening

bulls. In Schlichting, M:C: & D. Smidt (Ed.).

Welfare aspects of housing systems for veal calves

and fattening bulls. CEC-seminar. Mariensee.

Wilt, J.G. de., 1985. Behaviour and welfare of veal

calves in relation to husbandry systems. Thesis.

Agricultural University. Wageningen.

Østergaard, V., J.Y. Blom, I. Thysen, K. Hansen &

K.O. Birkkjær. 1986. Kalvesundhed, tilvækst og

økonomi ved sektionering af kalvestalden. 610.

Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg, 67 pp.

8.4.2 Supplerende litteratur

Blom J.Y., H. Kromann, M. Steffensen & A.M.

Kjeldsen. 1999. Fæl leshytter til slag te-kalve. Rapport

nr. 85. Landskontoret for kvæg. Land brugets

Rådgivningscenter. 31 pp.

Hansen, K. 1984. Klimaforsøg med kalve, Isolering

Ventilering Varme. Beretn. nr. 21. Statens Jordbrugstekniske

Førsøg. 35 pp.

Hansen, K. 1987. Opstaldning af kalve. Lukkede,

uisolerede stalde Åbne uisolerede stalde Kalvehytter.

Beretn. nr. 34. Statens Jordbrugstekniske

Forsøg. 35 pp.

Hansen, K. & H. Kromann. 1993. Ungkvægstalde

med dybstrøelse eller strøelseslag. SjF Orientering

nr. 80. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. 32 pp.

Hansen K. 1995. Undersøgelse af bokse med trædeudmugning

til ungkvæg. Forskningsrapport

nr. 40. Statens Husdyrbrugsforsøg. Afd. For Jordbrugsteknik

og Produktionssystemer. 20 pp.

96

Hansen K. 1996. Dybstrøelse til kvier. Opsamling

af al gødning i strøelsesmåtten. Forskningsrapport

nr. 52. Statens Husdyrbrugsforsøg. Afd. For Jordbrugsteknik

og Produktionssystemer. 36 pp.

Hansen K. & H. kromann. 1996. Skal kvier kunne

gå ud om vinteren? Erfaringer fra praksis, indsamlet

ved interviewundersøgelse. Produktudvikling

af staldsystemer til kvæg. Rapport 96.02. Landbrugets

Rådgivningscenter og Statens Husdyrbrugsforsøg.

16 pp.

Hindhede, J. & M.B. Jensen. 1995. Kvier kvitterer

for bedre plads i boksen. Bovilogisk Tidsskrift 5-

95. 24-26.

Jensen M.B., 2000. Kalves behov for bevægelse.

JordbrugsForskning nr. 2, 2000. Danmarks JordbrugsForskning.

12-14.

Justitsministeriet. 1993. Bekendtgørelse om beskyttelse

af kalve. Nr. 999, 14. december 1993.

Justitsministeriet. 1997. Bekendtgørelse om ændring

af Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve.

Nr. 1075, 22. december 1997.

Jørgensen, J. C., S. Eriksen, O. Kristensen, K.

Hansen, P. Keller & H.B. Rom. 1990. Stalde med

trædeudmugning, SjF Orientering nr. 70. Statens

Jordbrugstekniske Forsøg. 16 pp.

Kromann, H. 1993. Løsdriftstalde til ungkvæg.

Idékatalog og eksempler fra praksis. Landbrugets

Rådgivningscenter. 75 pp.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

97

Kalve og

ungkvæg

Litteratur


Kapitel 9

Figur 9.1

De tre zoner i

sengebåsen.

Til malkekøer anvendes to vidt forskellige

staldsystemer. Enten fællesopstaldning

eller individuel opstaldning.

Definitionen fællesopstaldning dækker

følgende staldtyper:

• Sengebåsestalde

• Stalde med fodersengebåse

• Dybstrøelsesstalde

• Stalde med trædeudmugning.

Enkeltopstaldning dækker:

• Bindestalde

• Fangbåsestalde.

9.1 Staldtyper opdelt efter

type af hvileområde

Definition

Staldsystem, hvor køerne kan bevæge

sig frit omkring. Staldtyperne er sengestald,

fodersengestald, dybstrøelsesstald

og trædeudmugningsstald, og de er typisk

funktionsinddelt i et hvileområde,

en ædeplads og et malkeområde.

9.1.1 Sengestald

Definition

Hvileområdet inddeles i sengebåse som

hvileplads for hver enkelt ko. Båsene

adskilles med bøjler for at beskytte

koen og tilgodese koens behov for

individualafstand. Liggeunderlagets

komfort sikres ved at benytte løst lejemateriale,

for eksempel halm, sand og

lignende eller en kunststofbelægning.

98

Malkekøer

I afsnit 2.4 Kvægets bevægemønster

er kvægets naturlige rejse-sig-bevægelse

vist i figur 2.2. Af figuren kan det ses,

at malkekøer kræver næsten 3,00 meter

til en normal rejse-sig-bevægelse.

Sengebåsen skal således give koen en

afgrænset, behagelig og beskyttet hvileplads.

Udformningen skal sikre koen

et rent, tørt og deformerbart leje samt

sikre, at den har let ved at lægge og

rejse sig.

Sengebåsen kan opdeles i følgende tre

zoner:

• Krops zone (kropsplads)

• Hoved zone (hovedplads)

• Lægge og rejse sig zone (lægge og

rejse sig plads). (Se figur 9.1).

Anbefalinger

Sengestald kan anbefales. Der skal være

én sengebås pr. ko.

9.1.2 Dybstrøelsesstald

Definition

Hvileområdet er uden opdeling og liggeunderlaget

består af en dybstrøelsesmåtte.

Anbefalinger

Dybstrøelsesstalde med strøet hvileareal

og separat ædeplads med spaltegulv/

fast gulv kan anbefales.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Tabel 9.1. Pladskrav og mål på sengebåse.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Tung race Jersey

Bredde 1) , lakterende køer, +/-0,05 meter 1,25 1,10

Bredde 1) , goldkøer, +/-0,05 meter 1,30 1,15

Totallængde (for række mod væg), min., +/-0,10 meter 2,80 2,50

Totallængde (for række mod række) 2) , min., +/- 0,10 meter 2,65 2,35

Nederste frontrør, højde over leje

-Enten minimum, meter

1,05 0,95

-Eller maksimum, meter

0,10 0,10

-Lastrem, reb eller lignende, højde over leje, meter

0,80 0,70

Brystplanke fra bagkant 3) , 4) , +/- 0,05 meter 1,80 1,65

Brystplanke, højde, maksimum, meter 0,1 0,1

Madras længde uden brystplanke, min., +/- 0,05 meter 2,00 1,85

Madras længde med brystplanke, min., +/- 0,05 meter 1,80 1,65

Nakkebom fra bagkant 4) , 5) ,, +/- 0,05 meter 1,75 1,60

Nakkebom højde 6) , +/- 0,05 meter 1,20 1,05

Fald på sengebåseleje, +/- 1 % 5 % 5 %

Lejets højde over gulv i gangareal 7) , +/- 0,05 meter 0,25 0,25

1) I sengebåse mod lukket sideadskillelse, for eksempel mur ved ende af sengebåserække, skal bredden

øges med 10 %. 2) Forudsætter to rækker mod hinanden uden generende adskillelse. 3) Kan være nødvendig

ved sengebåse uden frontrør. 4) Nakkebom og brystplanke kan med fordel være regulerbar.

5) Afstanden er frimål og måles vandret. 6) Afstanden er frimål og måles lodret fra overkant lejemateriale

(for eksempel madras) til nakkebom. 7) Angiver højde på lejet over gulv inklusive eventuel madras.

Dybstrøelsesstalde uden separat ædeplads

(strøelse i hele staldarealet og

flytbare foderkasser/-hække) kan ikke

anbefales fordi:

• Dybstrøelse i hele arealet sikrer ikke

dyrenes normale klovslid

• Ingen tilvænning til et hårdt underlag

• Større risiko for klovlidelser

• Forholdsvist stort strøelsesforbrug

• Optrædning af dybstrøelsesmåtten

omkring foderkasser/-hække.

9.2 Hvileområde

9.2.1 Sengebåse

Definition

Separat leje, hvor det enkelte dyr er

beskyttet af en skillebøjle. Sengebåsen

består af et hvileområde samt friplads

(rejsezone) foran båsen til hovedet i forbindelse

med, at koen rejser og lægger

sig. Pladskrav og mål på sengebåse er

angivet i tabel 9.1.

Anbefalinger

Adskillelse

Sengebøjle og nederste frontrør:

Køerne skal frit kunne lægge sig og

rejse sig i en uafbrudt bevægelse uden

at møde forhindringer eller pådrage sig

skader ved kontakt med sengebøjlen

eller det nederste front rør. Dette er specielt

vigtigt, når koen lægger sig, idet

sidste del af lægge-sig bevægelsen foregår

ukontrollabelt.

Ophængte sengebøjler er ofte fastgjort

til to vandretliggende frontrør. For at

det nederste frontrør ikke skal genere

koen, når hun rejser sig, kan det enten

monteres lavt (mak simum 10 centimeter

over lejeniveau) (se figur 9.2) eller

højt (minimum 80 centimeter over

lejeniveau)(se figur 9.3). Nedstøbte og

påboltede sengebøjler kan monteres

99

Malkekøer

Hvileområde

Figur 9.2.

Sengebøjle monteret

på lavtsiddende

frontrør.


Kapitel 9

Figur 9.3.

Sengebøjle monteret

på højtsiddende

frontrør.

Figur 9.4.

Sengebøjle uden

frontrør.

uden det nederste vandrette frontrør,

hvilket også er tilfældet med ophængte

bøjler, hvis der anvendes en stolpe for

hver bøjle.

Sengebøjlen skal slutte 0,3 +/-0,05 meter

fra sengebåsens bagkant. Dette er

for at undgå skader på køer, der færdes

på gangarealet, og så koen lettere kan

dreje, når de går ud af sengebåsen, og

for at undgå, at køer går på langs i bagenden

af sengebåsen.

En sengebåserække kan afsluttes med

en tæt skillevæg-/plade for at undgå

gødningsstænk. Båsebredden skal øges

med 10 % for at give koen tilstrækkelig

friplads, når sengebåsen er placeret op

mod en tæt skillevæg/plade. Båsebredden

i sengebåse til goldkøer skal minimum

være 1,30 +/-0,05 meter ved stor

100

race og minimum 1,15 +/-0,05 meter ved

Jersey.

Hvis en sengebåserække kun afsluttes

med en sengebøjle og uden en tæt skillevæg/-plade,

er det lettere at overskue

stalden, og koen har samtidig fået tilstrækkelig

friplads, uden at bå-sebredden

skal forøges. Vandkar skal da placeres

væk fra sengerækken, for eksempel

midt mellem en dobbelt tværgang eller

mod en gavlvæg i stalden. Der kan med

fordel laves en lav kant (ca. 0,1 meter

over lejets overkant) mod tværgangen,

så strøelsen lettere holdes i sengebåsen.

Nakkebom

Nakkebommen skal sikre, at båsen holdes

ren. Med en korrekt indstilling af

nakke bommen, vil koen træde et skridt

tilbage, når hun rejser sig, og på den

måde undgås, at gødning og ajle afsættes

i lejet.

For lettere at vænne køerne til at benytte

sengebåsene ved ibrugtagning af

en ny stald, monteres nakkebommen de

første 14 dage, minimum 15 centimeter

længere fremme end i normal stilling.

Nakkebommen skal let kunne flyttes

henholdsvis frem og tilbage i forhold til

bagkanten.

Hvis en fleksibel nakkebom er en flad

lastrem, skal lastremmen skråtstilles

med den flade side mod koen for ikke

at give skader på koen.

Nakkebommen er ofte et jernrør, men

kan også være af fleksible materialer,

for eksempel lasteremme. En fleksibel

nakkebom vil ikke være så restriktiv for

dyret og vil have den samme funktion.

(Se figur 9.5).

Brystplanke

Brystplanken anbefales i sengebåse

uden frontrør og i sengebåse med ingen

eller kun lidt fald (under 5 %).

Brystplanke kan anvendes for at give

koen en markering, så koen ikke lægger

sig for langt frem. Dermed reduceres risikoen

for afsætning af gødning i båsen

under hvile og koen vil få lettere ved at

rejse sig uden berøring med nakkebom.

Brystplanken skal være fastgjort sikkert

og afrundet i toppen, så koen ikke kan

komme til skade. Brystplanken kan for

eksempel være et plastrør eller en træplanke.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Brystplanken må ikke hindre koens

mulighed for at træde et skridt fremad

(rejse bevægelse), strække et ben frem

eller at ligge helt fladt ned på siden.

Brystplanken må maksimum være 0,1

meter over lejematerialets top (for eksempel

en madras).

Forhøjning (”hovedpude”) af for eksempel

beton på dette sted anbefales

ikke.

Bagkant

En høj bagkant forhindrer gødning og

ajle i at sprøjte op i båselejet. Kanten

mellem sengebås og gang skal være så

høj (0,20 - 0,25 meter), at koen ikke vil

bakke ind i båsen. Denne højde medvirker

til, at koen vil lægge sig og trække

halen med sig op i sengebåsen fri fra

gødning og urin i gangareal. Forøgelse

af bagkanten op over lejeniveau kan

ikke anbefales.

Leje i sengebåsen

I sengebåse med kunstmadrasser/måtter

skal lejet have et fald mod bagkanten

på minimum 5 % i hele lejets længde.

I sengebåse med kunstmadrasser/måtter

skal hele lejet fra bagkant til brystplanke

være dækket af det bløde lejemateriale.

I sengebåse uden brystplanke skal

kunstmadrasser/måtter være 0,2 meter

længere end anbefalet mål fra bagkant

til brystplanke (1,65-1,80 +/-0,05 meter).

For at give lejematerialet mulighed for

udvidelse i længderetningen kan en

montering på 0,02-0,03 meter fra bagkanten

accepteres. Større afstand vil giver

et kortere leje og samtidig en uhensigtsmæssig

kant uden lejemateriale,

som kan få indflydelse på koens adgang

til og fra sengebåsen.

I båse med måtter eller madrasser skal

lejet i båsen have et fald bagud på minimum

5% i hele båsens længde. (Se figur

9.7).

I båse med løst, lejret materiale som

for eksempel halmmåtter, sand eller

lignende skal der etableres en bagkant/

planke, der er hævet 0,25 - 0,30 meter

over bås og gangareal. Båsebunden kan

således etableres i plan med gangarealerne

og uden fald. (Se figur 9.8).

Båse med kunstmadrasser/måtter og

halmmåtter skal strøs dagligt med

mindst 0,5 kg halm. Snittet halm med

en længde på 3 - 5 centimeter, kan med

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

101

Malkekøer

Hvileområde

Figur 9.5.

Fleksibel nakkebom.

Figur 9.6.

Eksempel på udformning

af

brystplanke.

Figur 9.7.

Sengebås med

kunststofmadras.

Figur 9.8.

Sengebås med løst,

lejret materiale.


Kapitel 9

fordel anvendes. Savsmuld og spåner

kan kun anbefales som strøelse, hvis det

er splint frit og stammer fra ovntørret

træ. Anbefalet daglig mængde som ved

halm.

Båse med sand skal jævnes dagligt og

suppleres med nyt sand efter behov.

Sandforbruget er i danske besætninger

registreret til 1-10 kg sand pr. ko/dag.

Båse med sand eller halmmåtte skal holdes

jævne med fald mod bagkanten.

Baggrund og motivering

Sengebåsen anvendes dels som hvileareal

og dels som ståplads, hvor koen er

beskyttet mod andre køer.

Adfærd

I sengestalde er køers hvileadfærd primært

påvirket af følgende faktorer:

• Antallet af sengebåse

• Sengebåsens underlag

• Sengebåsens størrelse

• Sengebåsens placering i stalden

• Afgrænsningen af sengebåsen.

(Wierenga et al., 1989).

Køer har et stort behov for at ligge.

Denne adfærd prioriteres højt. Alle dyr

bør til enhver tid (dog ikke i malkeområde

og på opsamlingsplads) have fri

adgang til at lægge sig (Metz, 1984;

Metz & Wierenga 1984).

Mere end én ko pr. sengebås medfører

et øget aggressionsniveau og en øget

frekvens af unormal adfærd (Henneberg

et al., 1986; Metz, 1981; Metz og

Mekking, 1984; Wienrenga, 1983).

Sengebåsens bredde og længde har

indflydelse på koens anvendelse af

båsen og på graden af renhed af båsen.

Goldkøer har længere liggetid og

mindre ståtid i brede båse. Korte båse

resulterer i, at flere stod med forbenene

i båsen uden at lægge sig. Båsene var

henholdsvis 1,12 og 1,32 meter brede

og 2,29 og 2,74 meter lange (Tucker et.

al, 2004).

Liggetiden for lakterende køer var højest

i brede sengebåse, og køerne stod med

forbene kortere tid i båsen sammenlignet

med smalle båse. Renheden af båsen

var tilsvarende påvirket af båsebredden.

Jo bredere bås des mere gødning. Båsene

var henholdsvis 1,06; 1,16 og 1,26

meter brede (Tucker et. al, 2004).

102

Følgende totalmål på sengebåse til køer

anbefales i litteraturen

Enkelt række

Vægt, kg Bredde, m Længde, m

575 1,20 2,41

625 1,20 2,45

725

(Cermak, 1987)

1,20 2,53

545 1,14 2,33

635 1,22 2,43

725

(Irish og Martin, 1983)

1,22 2,54

550 1,12 2,31

650 1,15 2,35

750

(CIGR, 1994)

1,18 2,46

I sengebåse uden nakkebom er der 58

% flere køer, som gøder i sengebåsen,

mens de står oppe i båsene. Dette er i

forhold til sengebåse med nakkebom

placeret 1,25 meter over lejematerialet.

Der er ingen forskel i liggetiden i sengebåse

med og uden nakkebom (Tucker

og Weary, 2003).

I sengebåse uden nakkebom står køerne

med alle fire ben i sengebåsen i to til

fire gange så lang tid som i sengebåse

med nakkebom placeret henholdsvis

1,10; 1,14 eller 1,27 meter over lejematerialet.

Nakkebommens højde viste ingen

effekt på køernes liggetid.

Tiden, som køerne står i båsen med alle

fire ben, er længere jo højere nakkebommen

er placeret over lejematerialet

(Tucker og Weary, 2003).

Nakkebommens vandrette placering i

forhold til bagkant viste ingen indflydelse

på køernes liggetid i sengebåsen.

Nakkebommen er placeret 1,25 meter

over lejematerialet og henholdsvis 1,52

og 1,70 meter vandret fra bagkanten.

Ved en placering af nakkebom 1,52 meter

fra bagkanten er der flere køer, som

stod med to ben i sengebåsen i forhold

til, hvis nakkebommen er placeret 1,70

meter fra bagkanten. Omvendt er der

flere køer, som stod med alle fire ben

i sengebåsen, hvor nakkebommen var

placeret 1,70 meter fra bagkanten. Det

er ikke hensigtsmæssigt, at køerne står

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


med to ben i sengebåsen og dermed

bagbenene i et fugtigt gangareal. Det

kan give problemer med klovsundheden

(Tucker og Weary, 2003).

Køer foretrækker blødt underlag fremfor

hårdt (Colam-Ainsworth et al., 1989;

Gebremedhin et al., 1985; Jensen et al.,

1988; Natzke et al., 1982; Irps, 1983).

Køer vælger bløde og varmeisolerede

måtter fremfor hårde gummimåtter

(Natzke et al., 1982; Maton & Daelemans,

1989).

Underlag af beton eller hårde måtter er

ikke tilfredsstillende med mindre, der

strøes et tykt lag halm. (Hansen et al.,

1999)

Det anbefales, at skridningsmodstandskoeficientien

bør være mindst 0,5 (svarende

til en tør betonflise) (Hansen et

al., 1999).

Sengebåse skal være så store, at dyrene

kan rejse sig og lægge sig uden besvær.

Sengebåse skal være så smalle, at køerne

ikke ligger på tværs i dem. Sengebåse

skal være så korte, at gødning og

urin falder uden for båsen og så lange,

at halm holdes væk fra gangarealer

med gødning (Iri sh og Martin, 1983).

For korte sengebåse er hovedårsagen

til, at køer afviser at anvende sengebåse

eller har vanskeligt ved at rejse sig (Cermak,

1987).

Liggetiden øges, når bredden af sengebåsen

øges fra 1,05 til 1,20 meter. Ligeledes

forøges liggetiden, når længden

øges fra 2,10 til 2,50 meter (Cermak,

1987).

Sengebåse med for lille fald bagud (2%)

får kørene til at skride frem i båsen,

hvorved der er behov for brug af brystplanke

som stop (Christensen, 1998).

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Sengebåse med et passende fald (4%)

bevirker, at koen under hvile og bevægelse

i sengebåsen hverken skrider frem

eller tilbage i båsen (Christensen., 1998).

De yderste sengebåse i en båserække,

båse i nærheden af åbne døre, under

ventilationsanlæg (indblæsningsenhed)

samt sengebåse, hvor gangarealet bag

båsene benyttes meget for eksempel

ved vandtrug og foderborde, er mindre

attraktive som hvileplads (Wierenga og

Hopster, 1989; Potter og Broom, 1987;

Irish og Martin, 1983).

Adskillelse mellem sengebåse skal være

høj nok til at hindre koen i at dreje

rundt i sengebåsen. Adskillelser skal

være så lange, at dyr ikke kan stå/gå på

tværs af sengebåsene og så korte, at de

ikke generer køer, der går på gangarealet

bag sengebåsene (Irish og Martin,

1983).

Adskillelsen både i fronten og mellem

sengebåsene skal være af en sådan art,

at køerne ikke hindres i at rejse og lægge

sig (Wierenga og Hopster, 1989).

Måtter og madrasser

Hvis koens forknæ kan synke 30 millimeter

ned i lejebelægningen, nedsættes

trykket pr. cm 2 til under en femtedel

af, hvad det vil være ved beton (Hansen

et al., 1999).

Materialets nedtrykning ved 2.000

Newton bør være mindst 16 og højst

28 millimeter. Ved nedtrykning over 28

millimeter falder trykket mod knæet

meget langsomt, og derfor forbedrer

større blødhed ikke liggekomforten væsentligt

(Hansen et al., 1999).

Måtternes blivende nedtrykning er lille

ved hårde gummimåtter. Ved de bløde

gummimåtter er den blivende nedtrykning

også acceptabel, hvis lejet har en

hældning på minimum 5%. Ved to-lags

Sammenhæng mellem krydsbredde / krydshøjde og dimensioner på sengebåse

Bredde på sengebåse 2 x koens hoftebredde

Længde på sengebåse, dobbelt række 1,8 x koens krydshøjde

Længde på sengebåse, enkeltrække mod væg 2 x koens krydshøjde

Lejets længde 1,2 x koens krydshøjde

Nakkebom fra bagkant, målt vandret 1,2 x koens krydshøjde

Nakkebom højde målt lodret fra overkant af lejemateriale

Alle mål er for tung race(Anderson, 2003).

0,83 x koens krydshøjde

103

Malkekøer

Hvileområde


Kapitel 9

Tabel 9.2. Pladskrav og mål på dybstrøelsesareal.

Hvileareal Jersey Stor race

Strøet hvileareal pr. ko, min., m 2 5,0 * 6,5 *

Total areal pr. ko, m 2 7,0 8,5

Bredde af adgang til dybstrøelse, min., m/ko** 0,20 0,20

Trapper

Bredde af trappetrin, ca. m 0,50 0,60

Højde af trappetrin, ca. m 0,20 0,20

Højde af nederste trin, ca. m 0,60 0,60

* = Svarende til 1 m2 /1 00 kg.

** = Ingen opgang må være mindre end 1,80 m.

madrasser vil godt med strøelse normalt

sikre, at der ikke står væske i lejerne,

forudsat, at lejet har tilstrækkelig hældning

mod bagkant. Derimod kan der

blive problemer med at holde lejer med

kanalsyede madrasser tørre i den bagerste

del af båsen (Hansen et al., 1999).

Lejernes overflade bør være så blød,

at køernes forknæ synker minimum 16

millimeter ned i lejet, når de lægger og

rejser sig (Hansen et al., 1999).

Varmeisolering af lejerne er normalt tilgodeset

med lejernes blødhed (Hansen

et al., 1999).

Lejebelægningen bør være så elastisk,

at den blivende nedtrykning ikke overstiger

5 millimeter (Hansen et al., 1999).

Lejebelægningen bør have en skridningsmodstandskoefficient

på minimum

0,5, svarende til en tør betonflise. (Hansen

et al., 1999).

Materialets overflade må ikke være så

ru, at dyrene får hårafslid eller andre

skader (Hansen et al., 1999).

Sundhed

Anvendelse af hårdt gulv som liggeplads

(fast betongulv eller spaltegulv)

må antages at være belastende for

dyrene (Andreae og Smidt, 1982) samt

øge risikoen for trykskader (Blom et al.,

1983).

Køer på halmstrøelse havde generelt

færre sygdomme end køer på alternative

strømidler (Smidt et al., 1985).

En daglig strøelsesmængde på 600

gram pr. ko er bedre end 300 gram.

104

Hyppig tildeling og lagvis ophobning af

samme totalmængde halm forbedrer

sundheden (Smidt et al., 1985).

Anvendelse af gummimåtter i sengene

havde en positiv indflydelse på antallet

af skader, ligesom øgede mængder

af strøelse nedsatte antallet af skader

(Blom, 1981).

En høj (>0,15 meter) og skarpkantet

brystplanke øger antallet af forknæskader

(Blom, 1981).

Sengebøjler bør opbygges uden skarpe

kanter, da disse er stærkt disponerende for

tryk skader på køernes krop (Blom, 1981).

9.2.2 Hvileområde med dybstrøelse

og separat ædeplads

Højde af gødningsmåtte ved rydning

hvert halve år: 1,6 meter (ca. 8 m 3 /ko).

Afstanden hen over hvilearealet til

ædeplads bør være så kort som muligt

for at reducere belastningen på dybstrøelsesmåtten

og samtidig undgå

konflikter mellem gående og liggende

dyr. Et rektangulært areal foretrækkes

med en bredde på minimum 6 meter.

Dybstrøelsesarealet må ikke indgå som

opsamlingsplads eller modtage køerne

direkte ved udgang fra malkestalden.

Pladskrav og mål på dybstrøelsesareal er

angivet i tabel 9.2.

I figur 9.9, 9.10 og 9.11 er vist forskellige

opbygninger af dybstrøelsesstalde.

Trapper og ramper

Adgangen mellem hvileareal og ædeplads

er ofte i et forskudt plan og

udføres derfor typisk som rampe eller

trapper. Forsøg har vist, at især køer

foretrækker trapper fremfor en rampe.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

105

Malkekøer

Hvileområde

Figur 9.9.

Dybstrøelsesstald

med hvileareal under

ædepladsniveau.

Figur 9.10.

Dybstrøelsesstald

med hvileareal delvis

under ædepladsniveau.

Figur 9.11.

Dybstrøelsesstald

med hvileareal i niveau

med ædeplads.


Kapitel 9

Figur 9.12.

Udformning af krybbe/forværk(principopbygning

i

løsdriftstald).

Figur 9.13.

Udformning

af forværk

med nakkebom.

Trappens trin skal være så brede, at

dyrene kan se dem, når de står og skal

ned ad trappen. Er trinene for smalle,

tør dyrene ikke træde langt nok ud på

trinet med risiko for afrivning af biklovene

på kanten. I andre tilfælde træder

dyrene for langt ud og risikerer at snuble

og falde ned af trappen.

Trapper og ramper skal være skridsikre.

Der bør ikke være lodrette niveauforskelle

mellem dybstrøelsesareal og

ramper/trapper af hensyn til dyrenes

sikkerhed.

Hvis der er lodrette niveauforskelle mellem

dybstrøelsesareal og henholdsvis

ædeplads, gangarealer, trapper og ramper,

skal der være gelænder/rækværk

106

ved den lodrette side, så dyrene ikke kan

falde ud over kanten.

Adskillelse

Er køerne i hold, skal hvilearealet kunne

opdeles på tværs med skillerum. Hvert

hold skal have adgang til ædepladsen.

Skillerummene bør være justerbare i højden,

lette at åbne ved strøning og lette at

fjerne, når gødningsmåtten skal fjernes.

Når hvileafdelingen ligger parallelt med

ædepladsen og er sænket under ædepladsniveau,

skal der opsættes adskillelse

imellem de to afdelinger. Opgangen

fra hvileareal til ædeplads skal kunne

afspærres.

Strøelse

Som strøelse kan anvendes halm. Der

skal strøes således, at hvilearealet altid

er tørt og rent.

Strøelsesmængden er den samme uanset

halmsorten. Strøelsen skal være tør.

Baggrund og motivering

Adfærd

Belægningsgraden må antages at påvirke

aggressionsniveauet. Det er fundet

for andre staldtyper (Henneberg et al.,

1986; Wierenga, 1983).

Lægge-sig og rejse-sig adfærd forløber

normalt på dybstrøelse (Andreae og

Smidt, 1982).

Køer foretrækker blødt underlag fremfor

hårdt (Jensen et al., 1988; Natzke et

al., 1982; Irps, 1983).

Dybstrøelse giver en længere liggetid

fremfor fast bund med strøelse (Smidt

et al., 1985).

Andre forhold

Halmens kvalitet er af stor betydning

for en velfungerende gødningsmåtte

(Hansen, 1993).

Er adgangen til hvilearealet smalt, øges

risikoen for, at gødningsmåtten trædes

op (Hansen, 1993).

Anvendelse af savsmuld forudsætter, at

materialet er splintfrit og stammer fra

ovntørret træ (Anonym, 1994).

Køerne bør ikke passere dybstrøelsesarealet

på vej til eller fra marken (Hansen,

1993).

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Dybstrøelsesarealet må ikke anvendes

som drivgang til og fra malkning eller

som opsamlingsplads (Hansen, 1993).

Dårlig kvalitet af strøelsesmateriale og

fugtig gødningsmåtte giver anledning

til dårlig yversundhed i stalde med dybstrøelse

(Hansen, 1993).

Dårlig kvalitet af strøelsesmateriale

øger strøelsesforbruget med minimum

1,5 kg pr. ko pr. da g (Hansen, 1993).

Store mængder roer i foderet øger strøelsesforbruget

med 1,5 kg pr. 10 kg roer

(Hansen, 1993).

9.3 Ædeplads

I løsdriftsstalden optages foder typisk

fra et fælles foderbord eller foderkasse/

hæk. Kraftfoder, korn og roer kan tildeles

i automater.

Anbefalinger

Krybbens udformning

Af hensyn til køerne skal foderbordet

udformes med en krybbe, så koen ikke

kan skubbe foderet uden for rækkevidde

og i øvrigt som nævnt i tabel 9.3.

(se figur 9.12, 9.13 og 9.14).

Foderbordets pladskrav og mål

Antal køer pr. foderbordsplads:

• Maks. én ved restriktiv fodring

• Maks. én ved højt ydelsesniveau og ad

libitum fodring

• Maks. tre ved ad libitum fodring*

*Ved ad libitum fodring har dyrene foder tilgængeligt

efter ædelyst 20-22 timer i døgnet. Dette gælder også,

hvis der er hyppige udfodringer.

Tabel 9.3. Pladskrav og mål på ædeplads.

Ædeplads, pladskrav Meter

Krybbebagkant, højde over ædepladsniveau* 0,50 - 0,60

Ædepladsbredde (Tung race/Jersey) +/- 0,05 m 0,70/0,65

Krybbebundhøjde over ædepladsniveau 0,15 - 0,20

Krybbebredde, maks. 0,60

Bredde af syrefast krybbeoverflade, min. 0,90

Øverste rør i forværket over ædeplads (Tung race/Jersey), min. 1,45/1,40

* = Bagkant skal udføres i tæt materiale op til nederste rør i forværket.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Ved restriktiv fodring bliver fuldfoder

eller enkelte foderemner tildelt en eller

flere gange i døgnet. Der kan supplerende

tilbydes et individuelt tilskudsfoder.

Ved restriktiv fodring skal der være

plads til, at alle dyr kan være ved krybben

samtidig. I højtydende besætninger

og besætninger uden permanent gruppeopdeling

kræves en midlertidig fastholden

(fiksering) under den første del

af udfodringen. Hermed kan de svage

køer og første kalvs køer æde deres

foderration i fred for køer med højere

rang.

Da køer foretrækker at æde samtidigt

(synkront), skal der regnes med to til

tre ekstra foderpladser i forhold til det

antal køer, der er i det enkelte hold (ved

én foderbordsplads pr. ko), for at ”sidste”

ko også kan finde en plads.

Tildeles et individuelt afmålt tilskudsfoder

skal dyrene kunne fastholdes i

korte perioder for at undgå foderran. Et

fanggitter kan modvirke bortjagninger i

denne periode.

107

Malkekøer

Ædeplads

Figur 9.14.

Udformning

af forværk

med fanggitter.


Kapitel 9

Figur 9.15.

Mål for plads til koens

hoved øverst i et

fanggitter (CIGR,

1994).

Figur 9.16.

Eksempel på udformning

af

mandehul.

Ved tildeling af kraftfoder i automater

skal der vælges en automattype med

variabel udfodringshastighed. En ko

kan normalt optage ca. 300 gram pilleteret

foder pr. minut. Ædepladsen ved

automaten skal beskytte koen bedst

muligt mod bortjagning.

Der må maksimum være tre dyr om en

ædeplads ved et reduceret foderbord.

Det er vigtigt, at det er ad libitum fodring

(efter ædelyst), og at krybben er

udformet, så foderet altid kan nås af

køerne. For at reducere bortjagninger

kan man med fordel montere skillebøjler

mellem ædepladserne, der skal være 70

cm brede. Ved fodring efter ædelyst på

reduceret foderbord skal der være god

plads bag foderbordet og gode færdselsveje

mellem hvileareal og ædeplads.

108

Der må ikke anvendes reduceret foderbord,

hvor der kun mangler plads til nogle

få dyr. Det kan være mere stressende

end situationen med to eller flere dyr pr.

ædeplads. De dyr, der ikke kan være ved

foderbordet, skal udgøre så stor en andel

af besætningen, at flokrytmen brydes

(mindst 15 dyr, der ikke kan komme til

foderbordet ved tildeling af foder).

Forværk

(Adskillelse mellem køer og foderbord).

Det anbefales, at forværket hælder ca.

20° frem mod krybben. Der kan anvendes

fanggitter eller nakkebom (se figur

9.13 og 9.14). En passende bredde af

halsåbningen er 0,17 meter til jerseykøer

og 0,19 meter til køer af stor race.

Ingen andre steder må der være åbninger

bredere end 0,15 meter i inventaret.

(Se figur 9.17).

Fanggitter skal være let at adskille/åbne

for det tilfælde, at et dyr falder, mens

det står i forværket.

Drikkekar bør aldrig placeres midt i en

sektion med fanggitter men ved begyndelsen

og afslutningen.

Der bør indrettes tilstrækkelig med

mandehuller eller let betjente låger.

Ved mandehuller med direkte adgang

til foderbordet, bør der samtidig etableres

spulehane for rengøring af fodtøj.

Mandehuller placeres bedst ved start og

slut af foderbord og imellem grupper.

Mandehullets friåbning skal være 0,40

meter, hvor koen kan gå vinkelret ind

på åbningen. Mandehullets friåbning

kan være 0,50 meter, hvor koen kun kan

gå parallelt med åbningen. (Se figur

9.16).

Repos og ædeplatform

På fast gulv med skrabeanlæg vil køerne

kunne blive generet af gødningsskraberen,

mens de står ved foderbordet.

For at reducere dette problem

kan der indrettes en kort ædeplatform

eller et repos til forbenene. Højden skal

være 0,1 meter over gangarealet. Ved

en ædeplatform skal nakkebom og forværk

afsættes højdemæssigt efter koten

på det hævede ædepladsniveau.

En kort ædeplatform eller et repos til

forbenene bør være 0,50 +/- 0,1 meter

bredt og være hævet 0,10 meter over

gangarealet. (Se figur 9.15).

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


En lang ædeplatform skal minimum være

1,60 meter lang og være hævet 0,10 meter

over gangarealet. Der bør opsættes

skillebøjle pr. ædeplads for at hindre trafik

på langs ad platformen. Systemet kan

også anvendes i stalde med spaltegulve,

ligesom ædeplatformen kan forsynes

med gummimåtter. (Se figur 9.18).

Ædeplatformen skal udføres med et

fald på 2-3% mod gangarealet.

En ædeplads med skillebøjler vil beskytte

dyr mod bortjagning og nedsætte

foderspild ved sideværts indtrækning af

foder på ædepladsen.

Foderautomater

(individuel tildeling ved hjælp af elektronisk

styring)

Indgang til foderautomater bør ske fra

ædearealet for at sikre ro i og ved hvilearealet.

Der bør være en god friplads

ved indgangen til automaten, helst

minimum 3,50 meter. Foderautomaten

skal beskytte koen i sin fulde kropslængde

mod angreb fra ventende dyr,

og der bør være en indvendig bredde

på ca. 0,85 meter, så der kun er plads til

én ko ad gangen.

En kraftfoderautomat kan ved tildeling

af 300 gram pilleret foder pr. minut

(maks. 14 timer pr. døgn) maksimalt betjene

25 køer.

Der er behov for at udvikle en beskyttelseslåge

bag ved koen samt frontudgang,

som det kendes fra foderautomater i

malkebokse ved AMS og tandemmalkestald.

Se endvidere afsnit 8.3.2.1 om mælkefodringsautomater

til kalve.

Drikkevandstildeling

Anbefalinger for drikkevandstildeling,

udformning af drikkekopper og kar

samt placering af dem, se afsnit 6.3.

Baggrund og motivering

Adfærd

I løsdriftsstalden er køers ædeadfærd

primært påvirket af følgende faktorer:

• Antallet af foderautomater

• Antallet af ædepladser

• Afgrænsningen ved foderbordet

• Den tildelte foderration.

Alle dyr skal som hovedregel have

mulighed for at optage den planlagte

foderration på samme tid og af samme

kvalitet.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Ved tildeling af alle fodermidler i

begrænset mængde på et fælles foderbord

bør der være mindst én foderbordsplads

pr. ko. Afgrænsningen

ved foderbordet vil derefter være afgørende

for dominerende køers mulighed

for at jage svagere køer bort fra foderbordet

(Metz, 1983).

To til tre køer pr. foderbordsplads medfører

kortere ædetid og et øget antal

aggressioner ved foderbordet, og i bedste

fald til en uændret foderoptagelse

og produktion. Det er selvfølgelig en

forudsætning, at alt foder tildeles efter

ædelyst og er inden for rækkevidde

af koen i 20-22 timer af døgnet. (Henneberg

et al., 1986; Collis et al., 1980;

Albright & Timmons, 1984).

109

Malkekøer

Ædeplads

Figur 9.17.

Eksempel på repos

ved ædeplads.

Figur 9.18.

Eksempel på hævet

ædeplatform.


Kapitel 9

Ædepladsens bredde har betydning for

afstanden mellem dyrene ved foderbordet,

for aggressionsniveauet og for

dyreadfærden generelt.

Malkekøer, der har adgang til én meter

ædepladsbredde (0,7 ko pr. ædeplads),

har 60 % større afstand mellem sig ved

foderbordet sammenlignet med dyr, der

har 0,5 meter ædepladsbredde (1,4 ko pr.

ædeplads). Det resulterer i 57 % færre

aggressioner hos dyrene med én meter

ædepladsbredde. Den ændrede adfærd i

aggressionsniveau og den øgede afstand

mellem dyrene resulterer i, at ædeaktiviteten

stiger 24 %. Dette er tydeligst op til

90 minutter efter udfodring. Stigningen

i ædeaktiviteten er størst for lavtrangerende

køer (DeVries, et. al., 2004).

9.4 Gangarealer

Definition

Gangarealerne i stalde til løsgående dyr

anvendes både som trafik- og motionsarealer

og lejlighedsvis som trafikveje

for staldpersonale.

Gangarealerne udgøres af de arealer,

hvor køerne kan praktisere motion. Det

vil sige ædeplads, gange mellem sengebåserækker,

tværgange og eventuelt

opsamlingsplads (hvis opsamlingspladsen

er tilgængelig for køerne uden for

malketiderne).

Tabel 9.4 Minimum bredde på ædeareal og gangarealer.

Med

Tværgange

Med

Gang-

drikkekobør- Med drikkeplads

Ædeareal, areal

pladsste inkl. og kobørste

foderbord sengeTvær- inkl. ko- inkl. vandkar

- sengebåse båsegange vandkar børste og kobørste

Én række sengebåse1 )

Maks. 20 sengebåse pr. tværgang

3,2 - - - - -

To rækker sengebåse1) 3,4 2,6 2,5 3,75 3,75 5,00

Tre rækker sengebåse1) Maks. 15 sengebåse pr. tværgang

4,0 2,6 2,5 3,75 3,75 5,00

Fire rækker sengebåse1 ) 4,0 2,6 2,5 3,75 3,75 5,00

Fem rækker sengebåse1 ) 4,6 2,6 2,5 3,75 3,75 5,00

Sengebåse væg (fri passage) - 2,6 - - - -

Foderbord -dybstrøelse 4,0 - - - - -

Foderbord mod væg (uden sengerække)

3,2 - - - - -

1) Antallet af sengebåserækker henviser til antal på hver side af foderbord. En stald med to rækker på den

ene side og tre rækker på den anden side af foderbord tolkes ikke som en fem rækket sengebåsestald.

110

Gulvene i gangarealerne skal være

skridsikre for dyr og mennesker.

Gangarealerne kan være med fast gulv

eller spaltegulv. Renholdelse af gangarealer

skal ske flere gange i døgnet, så dyrenes

klove og dermed også sengebåse

kan holdes tilstrækkeligt rene og tørre.

Anbefalinger

Motions-/gangarealet bør udgøre minimum

4 m 2 pr. ko (eksklusiv sengebåse)

for at begrænse dyrenes aggressioner,

sammenstød og unormal adfærd.

Alle gangarealer skal være skridsikre.

Gangarealerne kan være med spaltegulv

eller fast gulv. Minimumsbredde på ædeplads

og gangarealer er angivet i tabel 9.4.

Bredden på et gangareal, der bruges

som opsamlingsareal før malkning, må

ikke være mindre end 3,0 meter. Se endvidere

afsnit 10.1.1 Opsamlingspladsen.

I fire- og femrækkede stalde kan den

samlede bredde på tværgange nærmest

foderbordet med fordel gøres bredere

for at sikre en bedre kotrafik.

Tværgange eller undvigemuligheder

skal som minimum etableres i begge

ender af et sengebåseafsnit for at sikre

en fri cirkulation af dyr. I to eller tre

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

a)

b)

c)

d)

111

Malkekøer

Gangarealer

Figur 9.19.

Principskitser af fire

forskelligt indrettede

sengestalde.

a)

En række sengebåse.

God plads ved foderbordet

og godt overblik

fra foderbordet til

sengebåsene.

b)

To rækker sengebåse.

Plads til alle køer ved

foderboret. Hvileareal

er adskilt fra ædeplads.

Mulighed for styret

kotrafik ved AMS.

c)

To rækker sengebåse.

Dobbelt række. Plads

til alle dyr ved foderbordet.

Nærkontakt

til 2-5 andre dyr i sengebåsene.

Køerne har

direkte nærkontakt til

ydervæg i gangareal.

d)

Tre eller flere rækker

sengebåse. God udnyttelse

af gangarealer.

Reduceret antal ædepladser.

Stor trafik

på ædepladsen.

Køerne har nærkontakt

til 2-5 andre dyr i

sengebåsene.


Kapitel 9

Figur 9.19. e) og f)

Principskitser af hhv.

fire- og femrækket

sengestald.

Figur 9.20

Kombineret afspærrings-

og ”trafiklåge”.

112

e)

f)

rækkede stalde skal der etableres en

tværgang for hver 20 sengebåsepladser,

mens der i fire eller fem rækkede stalde

skal etableres en tværgang for hver 15

sengebåsepladser.

Gange med en bredde mindre end 2,60

meter i bredden bør ikke ende blindt,

for eksempel i tvær stalde med sengebåse

og ved holdopdeling i stalden.

Ved gangarealer med fast gulv anbefales

det, at tværgange er hævet 0,15

meter over gangareal niveau af hensyn

til gødningsskraberen. Kanten affases

0,05 meter, så den lodrette kant er 0,1

meter. Tværgange med fast gulv bør

udføres med 2 % fald mod gangarealer

af hensyn til dræning og i øvrigt være

skridsikre.

Tværgangene bør ikke være hævet

mere end 0,15 meter af hensyn til, hvis

sengebåsene skal strøes med en strømaskine

eller vogn på hjul.

I figur 9.19 er vist principskitser for forskelligt

indrettede sengestalde.

Afspærringslåger skal sikre, at koen

ikke kan forlade et givent område. En

afstand fra gulv til top af lågen på 145

cm +/-5 cm og en afstand fra gulv til

bund af lågen på 50 cm +/-5 cm vil sikre,

at koen hverken kan komme over eller

under afspærringslågen.

Lågen skal være let at håndtere i forbindelse

med trafik (rensning og strøning)

og flytning af dyr. Store og lange

afspærringslåger kan eventuelt gøres

lettere at komme igennem, når der indbygges

en mindre ”trafiklåge”, som det

ses i figur 9.20.

Baggrund og motivering

Adfærd

Begrænset plads er én af hovedårsagerne

til aggression hos kvæg. Begrænset

plads medfører, at dyrene oftere møder

hinanden på tæt afstand samtidig med,

at flugtmulighederne er begrænsede

(Metz og Wierenga, 1987).

Gulvene skal være tørre og skridsikre.

Skridsikkerheden bestemmes primært af

gulvets gnidningskoefficient og tilstedeværelsen

af gødning/urin (Webb og

Nilsson, 1983; Irps, 1983).

Gødning afsættes stort set uden større

regelmæssighed med hensyn til tidspunkt

og lokalitet. Styring af denne ad-

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


færd, således at gødning/urin afsættes

bestemte steder, er derfor uhyre vanskelig

(Metz og Wierenga, 1987; Potter og

Broom, 1987).

Hvis tværgangenes antal reduceres til

én, må den bedste placering antages

at være for enden af stalden fremfor i

midten. Det medfører, at der kun kommer

køer fra to retninger fremfor fire

(Potter og Broom, 1987).

Sundhed

Klovlidelser forekommer især i løsdriftstalde,

hvor der er våde og beskidte

gange (Blom, 1982).

Fugtige gulve virker opblødende på

sålehornet og huden mellem klovene,

således at fremmedlegemer og bakterier

lettere trænger ind. Endvidere er

muligheden for smittespredning stor

(Maton, 1987).

Hos køer i stalde med fast gulv kan der,

sammenlignet med køer på spaltegulv,

forventes en hurtigere udvikling af balleforrådnelse

og et større behov for

dyrlægebehandling af andre klovlidelser

(Buchwald et al., 1982; Thysen et al.,

1982; Maton 1987; Coehen, 1980).

Halvårlig klovbeskæring af alle køer må

formodes at have en væsentlig betydning

for klovsundheden (Thysen et al.,

1985).

Der var højere forekomst af lemmelidelser

i første laktation på fast gulv sammenlignet

med spaltegulv (Thysen et

al., 1985).

Hævet platform langs foderbordet i

stalde med faste gulve kan bevirke renere

og mere tørre klove (Hultgren og

Herlin, 1999).

Andre forhold

I en åben stald er der et væsentligt

højere luftskifte end i en lukket stald.

Med en middel vindhastighed på 5 m/s

vinkelret på en 12 meter bred bygning

med helt åbne facader, vil det teoretiske

luftskifte være 1.500 gange i timen

(Strøm og Pedersen, 1999).

Da det store luftskifte resulterer i kolde

stalde i kolde perioder, er det en væsentlig

forudsætning for dyrenes trivsel

og velfærd, at de i hvileperioder har

adgang til et tørt og trækfrit hvileom-

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

råde, og at de selv kan vælge deres

hvileperiode.(Strøm og Pedersen, 1999).

Om sommeren kan varme fra uisolerede

tagflader give problemer, som man må

tage højde for, eksempelvis ved valg af

tagmateriale (Strøm og Pedersen, 1999).

9.5 Goldkoafsnit

Den normale goldperiode for malkekøer

er syv til ni uger. Da køerne i denne

periode ikke malkes, og de fodres anderledes

end de malkende køer, er det

hensigtsmæssigt at opstalde goldkøerne

i et andet staldafsnit.

Anbefalinger

Staldafsnittet i goldkoafdelingen bør

være af samme type som ved malkekøerne,

og det er hensigtsmæssigt, at staldafsnittet

er tæt på kælvningsboksene.

Staldafsnittet skal indrettes, så der kan

opretholdes en god hygiejne i området.

Goldkøer er tunge og ligger meget, og

derfor skal hvilearealet være velindrettet.

Hvis goldkøerne går i sengebåse, skal

sengebåsene være minimum 0,05 meter

bredere end ved de lakterende køer. I

tabel 9.1 er angivet de anbefalede mål

på sengebåse. Et dybstrøelsesareal er en

god løsning, såfremt malkekøerne også

går på dybstrøelse.

Goldkoafsnittet bør indrettes, så der

er en ædeplads pr. goldko (0,8 meter

pr. ko) og med mulighed for fiksering i

fanggitter (Anonym, 2000).

Da goldperioden af fodrings- og management

hensyn opdeles i tre perioder

(afgoldningshold, goldkohold og

optrapningshold), anbefales det at

indrette goldkoafsnittet til at håndtere

disse tre perioder. Da holdene kan

veksle i størrelse over året afhængig af

kælvningsfordelingen, anbefales det

at indrette staldafsnit med goldkokøer

med fleksible adskillelser, så holdstørrelsen

kan varieres.

Goldkoafsnittet skal dimensioneres

efter, at der skal være plads til 10-15

% af besætningen i goldkoafsnittet.

Nøjagtigt antal afhænger af antallet af

årskøer og udskiftningsprocenten.

9.5.1 Afgoldningshold

Når køerne afgoldes, sker det ved dels

at nedtrappe foderforsyningen og dels

113

Malkekøer

Goldkoafsnit


Kapitel 9

ophøre med malkningen. Køerne opholder

sig normalt under en uge i afgoldningsholdet.

Anbefalinger

Afgoldningsholdet skal indrettes, så der

kan fodres med stråfoder og mindre

mængder kraftfoder eller fuldfoder.

Der skal være mulighed for at malke

køer med stærk yverspænding og mælkeløb.

Der skal være mulighed for at

fiksere koen ved fanggitter eller lignende

for at foretage yverundersøgelse,

pattedypning, goldbehandlinger og

andre behandlinger.

9.5.2 Goldkohold

Når køerne er afgoldet, flyttes køerne

til holdet, hvor de typisk opholder sig i

fire til seks uger på ”vedligeholdelsesfoder”.

Anbefalinger

Der skal være mulighed for at fiksere

koen ved fanggitter eller lignende for

at foretage yverundersøgelse, pattedypning

og andre behandlinger.

9.5.3 Optrapningshold

De sidste to til fire uger før kælvning skal

køerne tilvænnes samme produktionsfoder,

som de lakterende køer tildeles.

Anbefalinger

Der skal være mulighed for at fiksere

koen ved fanggitter eller lignende for

at foretage yverundersøgelse, pattedypning

og andre behandlinger. Når køerne

begynder at lægge an til kælvning, skal

de let kunne flyttes til kælvningsafdelingen.

114

9.6 Litteratur

9.6.1 Kilder

Albright, L.D. & H.B. Timmons. 1984. Behaviour of

dairy cattle in the stall housing. Transaction of the

ASAE 27:4:1119-1126.

Anderson, N. 2003. Free Stall Dimensions. Ontario

Ministry of Agriculture and Food Live-stock

Technology. 8 pp.

Andreae, U. & D. Smidt. 1982. Behavioural alteration

in young cattle on slatted floors. In “Disturbed

behaviour in farm animals”. Hohenheimer

Arbiten.

Andreae, U. & D. Smidt. 1982. Behavioural alteration

in young cattle on slatted floors. In “Disturbed

behviour in farm animals”. Hohenheimer

Arbeiten 121:51-60.

Anonym. 1994. Strøede staldsystemer - Orienterende

brugerundersøgelse, Produktudvikling af

Staldsystemer til kvæg - rapport nr. 94.01. Landbrugets

Rådgivningscenter. 34 pp.

Anonym. 2000. Dairy Freestall Housing and Equipment.

7. udg. MWPS-7. Iowa State Univer-sity ,

Ames, Iowa. 152 pp. ISBN 0-89373-095-5.

Blom, J. Y. 1981. Trykninger og andre fysiske skader

på malkekøer ved forskellig staldindretning.

I: Østergaard, V. & J. Hindhede (eds.) Kostalde,

miljø, sundhed og produktion. 515. Beretn. Statens

Husdyrfbrugsforsøg. 73-104 pp.

Blom, J. Y. 1982. Forekomst af kliniske klovlidelser

hos malkekøer i forskelligt staldmiljø. 532. Beretn.

Statens Husdyrbrugsforsøg, København. 128-140 pp.

Blom, J. Y., J. Arnbjerg & K. Nielsen. 1983. Traumatiske

skader hos malkekvæg under forskellige

staldforhold. Dansk Vet. Tidsskr. 66:19:881-887.

Boxberger, J. 1983. Wichtige Verhaltensparametern

von Kühen als Grundlage zur Verbesserung

der Stalleinrichtung. Weihenstephan. 173 pp.

Buchwald, E., J. Y. Blom, H. H. Smedegaard & I.

Thysen. 1982. Klovsundhedens afhængighed af

gulvtype og lejetype. 532. Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg,

København. 109-120 pp.

Candurra A., & A. Gusman. 1989. The automatic

feeder influence on milking cows schel-ters design.

Agricultural Engineering 2:887-892.

Cermak, J. 1987. The design of cubicles for British

friesian dairy cows with reference to body weight

and dimensions, spatial behaviour and upper leg

lameness. In: Wierenga, H.K. & D.J. Peterse (eds.)

Cattle housing systems, lameness and behaviour.

Martinus Nijhoff Publichers. 119-129 pp.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Christensen, P. M. 1998. Betydning af lejets hældning

for liggeadfærd og drøvtygning hos køer.

Speciale i Kvægproduktion. Institut for Husdyrbrug

og Husdyrsundhed. Den Kgl. Veterinær- og

Landbohøjskole, Frederiksberg. 98 pp.

CIGR Design Recommendations Dairy Cow Housing.

1994. Report of CIGR Section II. Workiing

group no. 14 ADAS, Martyr Worthy Winchester,

SO21 1 AP, England. 56 pp.

Coehen, J. 1980. Mehr Augenmerk den Klauen

schenken. In “DLG-Mitteilungen” 95:1270-1272.

Colam-Ainsworth, P., G. A. Lunn, R. C. Thomas &

R. G. Edy. Behaviour of cows in cubicles and its

possible relationship with laminitis in replacement

dairy heifers. Vet. Rec. 1989, 125, 573-575.

Collis, K. A., M. J. Vagg, D. T. Gleed, C. M. Copp &

B. F. Sansom. 1980. The effect of reducing manger

space on dairy cow behaviour and production.

Vet. Rec. 30, 197-198.

DeVries, T. J.; M. A. G. von Keyserlingk; D. M. Weary.

2004. Effect of Feeding Space on the Inter-Cow

Distance, Agrression, and Feeding Behavior of

Free-Stall Housed Lactating Dairy Cows. J. of Dairy

Sci. 87: 1432-1438.

Gebremedhin, K. G., C. O. Cramer & H. J. Larsen.

1985 Preference of dairy cattle for stall options

in free stall hausing. Transactions of the ASAE,

28:1637-1640.

Gjestang, K. E. 1983. Feeding table geometry for

dairy cows. Transactions of the ASAE. 890-892.

Gjestang, K. E. m.fl. 1983. Utformning av små løsdriftfjøs

(20-30 kyr). NJF-seminar nr. 38. IBT-Rapport

nr. 190.

Gjestang, K. E. m.fl., 1979. Inredning og teknisk

utstyr for små løsdriftsfjøs, NJF - utred-ning/rapport

nr. 9.

Hansen, K. 1983. Dybstrøelse til malkekøer, Tre

forskellige typer. Orientering nr. 79. Statens Jordbrugstekniske

Forsøg. 31 pp.

Hansen, K. 1984. Gulve i kvægstalde. Orientering

nr. 28. SjF Bygholm, 10 pp.

Hansen, K. 1999. Vurdering af inventarets udformning

og placering ud fra køernes trykpåvirkninger.

NJF, Sektion VII-Teknik, Workshop nr. 5. Indretning

af sengestalde.

Hansen, K. og P. Keller. 1991. Løsdriftsstalde med

dybstrøelse til malkekøer. Spørgeundersøgelse.

Orientering nr. 75. Statens Jordbrugstekniske Forsøg.

42 pp.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Hansen, K., J. Strøm & S. Sigurdsson. 1999. Lejebelægninger

i sengebåse til køer, Grøn Viden nr. 12.

Danmarks JordbrugsForskning. 8 pp.

Henneberg, U., L. Munksgaard, E. S. Kristensen, S.

P. Konggaard & V. Østergaard. 1986. Malkekøers

Adfærd og produktion ved forskellig belægning

i sengestalde. 613. Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg.

61 pp.

Herlin, A., P. Michanek & M. Magnusson. 1994.

Fecal contarmination og the lying area for dairy

cows in different housing systems. Swedish Journal

of agricultural Research 4. 171-176 pp.

Irish, W. W. & R. O. Martin. 1983. Design consideration

for free stalls. Dairy Housing II: Proceedings of

second National Dairy Housing Conference, march 14-

16, 1983, Madison, Wisconsin. ASAE SP 4-83:108-121.

Irps, H. 1983. Results of research projects into flooring

preferences of cattle. In: Baxter, S.H., M.R.

Baxter & J.A.C. MacCormack (eds.) Farm animal

housing and welfare. Nijhoff. 200-214 pp.

Jensen, P., Recén & J. Ekesbo. 1988. Preference of

loose housed dairy cows for two different cubicle

floor coverings. SwediJ. Agric. Res. 18:141-146.

Kirchner, M. & J. Boxberger. 1987. Loading of

the claws and the consequences for the design

of slatted floor. In: Wierenga, H.K. & D.J. Peterse

(eds.) Cattle housing systems, lameness and behaviour.

Martinus Nijhoff Publishers. 37-45 pp.

Maton, A. & J. Daelemans. 1989. Modern housing

of cattle and their welfare. Agricultural Engineering

2:921-925.

Maton, A. 1987. The influence of the housing

system on claw disorders with dairy cows. In:

Wierenga, H. K. & D. J. Petersen (eds.) Cattle housing

systems, lameness and behaviour. Martinus

Nijhoff Publischers. 151-159 pp.

Metz, J. H. M. & H. K. Wierenga. 1984. Spatial requirements

and lying behaviour of cows in loose

housing system. In: Unshelm, J., G. van Putten, K.

Zeeb (eds.) Proceedings of the international congress

on applied ethology in farm animals (Kiel).

KTBL Darmstadt. 179-183 pp.

Metz, J. H. M. & H. K. Wierenga. 1987. Behavioural

criteria for the design of housing systems for

cattle. In: Wierenga. H.K. & D. J. Petersen (eds.)

Cattle housing systems, lameness and behaviour.

Martinus Nijhoff Publishers. 14-26 pp.

Metz, J. H. M. & P. Mekking. 1984. Croweing

phenomena in dairy cows as related to available

idling space in cubicle housing systems. App.

Anim. Behav. Sci. 12, 63-78 pp.

115

Malkekøer

Litteratur


Kapitel 9

Metz, J. H. M. 1981. Social reactions of cows when

crowded. App. Anim. Ethol. 4:384-385.

Metz, J. H. M. 1983. Food competition in cattle. In:

S. H. Baxter, M. R. Baxter & J. A. C. MacCormack

(eds.) Farm animal housing and welfare. Martinus

Nijhoff Publishers.

Metz, J. H. M. 1984. The reactons of cows to a

shortterm deprivation of lying. App. Anim. Behav.

Sci. 13:301-307.

Näsi, M. & H. Saloniemi. 1981. Effect of environmental

change on injuries of udder and legs in

dairy cows. Nord. Vet. Med. 33:185-193.

Natzke, R. P., D. R. Ray & R. W. Everett. 1982. Cow

preference for free stall surface material. J. Bairy

Sci. 65:146-153.

Pallesen, C. N. 1997. Foderpladsens udformning

i løsdriftstalde til kvæg, speciale, M.Sc. i kvægproduktion.

Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,

Frederiksberg. 129 pp.

Potter, M. J. & D. M. Broom. 1987. The behaviour

and welfare of cows in relation to cubicle house

design. In: Wierenga, H. K. & D. J. Petersen (eds.)

Cattle housing sstems, lameness and behaviour.

martinus Nijhoff Publishcer. 129-151 pp.

Rom, H. B. 1989. Koens Nærmiljø. Beretning nr.

42, Statens jordbrugstekniske Forsøg, 59 pp.

Schopper, D. et al. 1989. Tierärtzl. Umschau, 44,

72-78 pp.

Smidt, M., M. Jørgensen, Aa. Møller-Medesen, H.

Jensen, Z. Horvath, P. Keller & S. P. Konggaard.

1985. Halm som strøelse til malkekøer. 593. Beret.

Statens Husdyrbrugsforsøg. 90 pp.

Strøm, J. & J. Pedersen. 1999. Åbne stalde, Grøn

Viden nr. 16. Danmarks JordbrugsForskning. 6 pp.

Thysen I., J. Y. Blom & K. Nielsen. 1985. Klov- og

benlidelser, reproduktionssygdomme samt fordøjelses-

og stofskiftesygdomme hos malkekøer ved

forskellig staldtype og staldindretning. 588. Beret.

Statens Husdyrbrugsforsøg, København. 83-103 pp.

Thysen, I., E. Buchwald, J. Y. Blom & H. H. Smedegaard.

1982. Staldtypens og staldindretningens

betydning for klovsundheden hos malkekoen.

532. Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg, København.

141-152 pp.

Tucker, C.; D. Weary. 2003. Neck rails: Raising the

bar for cow comfort. The University of British Columbia

dairy education and research centre, Vol

3 No 1.

116

Tucker, C.B., D.M. Weary and D. Fraser. 2004. Free-

Stall Dimensions: Effects on Preference and Stall

Usage. J. of Dairy Sci. 87:1208-1216.

Wierenga, H. K. & H. Hopster. 1989. The importance

of cubicles for dairy cows. Submitted to App.

Anim. Beh. Sci. June 30th 1989.

Wierenga, H. K. 1983. The influence of the space for

walking and lying in a cubicle system on the behaviour

of dairy cattle. In: (eds. Baxter, S. H., M. R. Baxter

& J. H. C. MacCormack) Farm animal housing and

welfare. Martinus Nijhoff Publishers. 171-181 pp.

9.6.2 Supplerende litteratur

Anonym. 2000. Sand i sengebåse - Orienterende

brugerundersøgelse, Produktudvikling af Staldsystemer

til kvæg - rapport nr. 00.01. Landbrugets

Rådgivningscenter. 26 pp.

Bergsten C., J. Hultgren. 1996. The development

of loose housing system for dairy cows to inprove

the health of their feet. Program and Abstracts

for The International Symposium on Disorders og

Ruminent, Digit and The International Conference

on Lameness in Cattle. Mitzpeh Rachel, Jerusalem

april 1999. 54 pp.

Bickert, W. G. & R. R. Stowell. 1997. Plan Guide for

free stall systems. 2. udg. W.D. Hoard & Sons Co.,

28 Milwaukee Av. W., Fort Atkinson WI 53538,

USA. 41 pp. ISBN 0-932147-30-5

Clemmensen, A. 1998. Intern håndtering af halm -

Orienterende brugerundersøgelse, Produktudvikling

af Staldsystemer til kvæg - rapport nr. 98.01.

Landbrugets Rådgivningscenter. 64 pp.

Dalgaard, I. 1999. Måtter og madrasser i sengebåse

- Orienterende brugerundersøgelse - del I, Produktudvikling

af Staldsystemer til kvæg - rapport

nr. 99.01. Landbrugets Rådgivningscenter. 61 pp.

Dalgaard, I. 2000. Måtter og madrasser i sengebåse

- del II. FarmTest - Kvæg Nr. 1 - 2000. Landbrugets

Rådgivningscenter. (I tryk).

Gjødesen M. U., 2003. Strømaskiner og halmspredere.

FarmTest kvæg nr. 16 Dansk Landbrugsrådgivning

143 pp.

Hansen, K., J. Strøm, M. Levring & S. Sigurdsson.

1999. Karakterisering af måtter og madrasser til

sengebåse for køer. Intern rapport nr. 122. Danmarks

Jordbrugsforskning.

Hogeveen, H.; A. Meijering (red.). 2000. Robotic

Milking procedings of the international symposium

held in Lelystad, The Netherlands, 17-19

August 2000. Wageningen Pers, Wageningen

The Netherlands. 309 pp.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Hultgren, J. & A. Herlin. 1999. Stallutformning och

kohälsa, hygien, ätbeteende, juver- och klovhälsa

hos bundna och lösgående kor. Svensk Mjölks

Djurhälso- och utfodringskonferens, Borås 1999.

51- 53 pp.

Keller, P. 1994. Håndtering af støelse og gødningsmåtte

i dybstrøelsestalde. Beretning nr. 58. Statens

Jordbrugstekniske Forsøg. 22 pp.

Kevin A. Janni (red.). 2003. Fifth International

Dairy Housing Conference, Conference Proceedings.

Published by: The Society for engineering,

food, and biological systems. University of

Minnesota (ASAE Publication 701P0203).

Markussen, H.P., J.B. Rasmussen, P. Justesen, 2002.

Vejledning i indretning af mælkerum, Dansk

Landbrugsrådgivning og Mejeriforeningen -

Dansk Kvæg, 2. udgave, juni 2002, 42 pp

Olsen, N. O. 1985. Vandinstallationer i kostalde.

Malkekøers drikkeadfærd. SBI-Landbrugsbyggeri

65. Statens Byggeforskningsinstitut. 50 pp.

Rasmussen, J. B., L. Jepsen, M. D. Rasmussen, S.

Clausen, O. Kristensen 1999. AMS - Automatiske

malkesystemer. Landbrugets Rådgivningscenter.

26 pp. ISBN 87-7470-738-6.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

Reinemann, D. J. 1996. Milking Cent Options.

Stepping into the Future. Four State Dairy Extension

Conference 1996. Universety of Wisconsin

- madison. USA. 8 pp.

Rodenburg, J.(red.). 2002. The First North American

Conference on Robotic Milking March 20

22 2002, Toronto, Canada. Wageningen Pers,

Wageningen The Netherlands.

Rørbech, N. & B. Mortensen. 1983. Funktionsbeskrivelse

for stalde til malkekøer. 31. SBI-medd.

Statens Byggeforskninsinstitut. 98 pp.

Saloniemi, H. 1980. Udder diseases in dairy cows

- Field observations on incidence somatic and environmental

factors and control. J. Scient. Agric.

Soc. of Finl. 52:85-184.

Sommer, T. 1985. Untersuchungen zur Tiergerechtheit

praxisüblicher Gestaltung von Laufflaechen

für Milchvieh im Boxenlaufstall. Liz. Arbeit, Zool.

Inst., Bern.

Ugelvig, O., P. Justesen & H. Kromann. 1997. Malkecenter,

malkerutiner og staldindretning. Mejeriforeningen,

Århus. 57 pp.

117

Malkekøer

Litteratur


Kapitel 10

Figur 10.1.

Opsamlingsplads.

10.1 Malkestald og

malkekarrusel

Definition

Malkeområdet udgør det område, hvor

koen opholder sig i forbindelse med

malkning to eller flere gange om dagen.

Malkeområdet inddeles i opsamlingsplads,

indgangsparti, malkeplads, udgangsparti,

returgange, klovbad og

separationsområde.

Malkeområde

Anbefalinger

Malkeområdet skal sikre koen god komfort

både inden, under og umiddelbart

efter malkning.

Konstruktion og design skal sikre, at

koen kan bevæge sig frit og ubesværet

og uden at komme til skade eller blive

stresset.

Baggrund og motivering

Køer malket pr. mandetime er ens i

systemer med én malker og enten sildeben

eller parallel malkestalde med

direkte udgang (”fast exit”), når der er

korrigeret for antal malkepladser (Rasmussen,

et. al., 2004).

Der er sammenhæng mellem antal malkepladser

på en malkekarrusel og antal

køer malket pr. mandetime. For hver

malkeplads karrusellen forøges med,

kan der malkes tre køer mere pr. mandetime

(Rasmussen, et. al., 2004).

I malkekarruseller med én malker malkes

der 73-129 køer pr. mandetime (Rasmussen,

et. al., 2004).

I malkestalde med direkte udgang (sildeben

og parallel) og med én malker

malkes der 62-105 køer pr. mandetime

(Rasmussen, et. al., 2004).

10.1.1 Opsamlingspladsen

Opsamlingspladsen er det område, hvor

køerne opholder sig umiddelbart inden

malkning. Opsamlingspladsen skal sikre,

at der er en jævn og glidende tilgang af

nye køer til malkepladsen i takt med, at

malkede køerne forlader malkepladsen.

Opsamlingspladsens udformning har

stor betydning for optimal adgang til

malkepladsen. Eksempel på opsamlingsplads

ses i figur 10.1.

Anbefalinger

Der bør altid indrettes en opsamlingsplads.

Opsamlingspladsen skal kunne

rumme et hold køer, uden at pladsen i

malkestalden medregnes.

Pladsbehov pr. ko:

Stor race, min. 1,50 m2 Jersey, min. 1,35 m2 118 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Køernes opholdstid på opsamlingspladsen

bør ikke overstige én time.

Gulvbelægningen skal være absolut

skridsikker.

En lang, smal opsamlingsplads er at

foretrække frem for en kort, bred eller

kvadratisk opsamlingsplads.

Der skal være ret-ind-passage fra opsamlingsplads

til malkeplads.

Drivbomme, der afgiver elektriske stød,

kan ikke anbefales.

Opsamlingspladsen skal være lys og vel

ventileret.

Baggrund og motivering

Adfærd

For lidt plads og dårlige klimaforhold

vil stresse køerne unødigt. Lang tids ophold

på opsamlingspladsen vil reducere

tiden til at æde og hvile sig og dermed

reducere koens komfort og produktionsevne.

Malkepladsen bør ikke benyttes som

opsamling for de første køer, idet

ventetiden vil stresse køerne og let vil

resultere i en unødig tilsvining af malkepladsen.

En stigning på opsamlingspladsen frem

mod malkepladsen vil være en fordel,

idet køerne vil stille sig med hovedet

mod malkepladsen og derfor lettere vil

gå ind til malkning. En stigning på 5%

- 7% synes at være passende.

Andre forhold

Køerne på opsamlingspladsen skal sikres

mod trykskader, ved at der monteres

en glat friholderbom ca. 90 centimeter

over gulvniveau som beskyttelse mod

skarpe hjørner, søjler, vægflader eller

andre begrænsninger (se figur 10.2).

Afstanden mellem væg og friholderbom

bør være minimum 10 centimeter.

Åbningen skal være lukket, således at

køerne ikke kan få et ben i klemme i

forbindelse med opspring.

Et mekanisk drivgitter, der reducerer

opsamlingsarealet, efterhånden som køerne

går ind til malkning, vil være med

til at sikre en jævn og konstant indgang

til malkning.

Kapaciteten målt i malkede køer for

hver mandetime er 18 køer større i

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

systemer med opsamlingsplads før

malkekarrusellen, end i systemer uden

opsamlingsplads før malkekarrusellen

(Rasmussen, et. al., 2004).

I større besætninger med holdopdeling

skal opsamlingspladsen dimensioneres

efter holdstørrelsen. Såfremt malkningen

skal kunne foregå kontinuerligt,

mens der skiftes hold, skal arealet på

opsamlingspladsen øges med 25% i

forhold til behovet for det største hold.

Udeladelse af opsamlingsplads kan ikke

anbefales, men i mindre besætninger

kan køerne udnytte pladsen mellem

sengebåse, en tværgang eller lignende,

som venteplads foran malkestalden.

Ved denne løsning skal ventepladsen

have et areal til rådighed svarende til:

Pladsbehov pr. ko:

Stor race, min. 2,0 m2 Jersey, min. 1,5 m2 Hvis opsamlingspladsen er placeret

imellem en eller to rækker sengebåse,

bør sengebåsene afspærres med et rør

under malkning. Dermed mindskes risikoen

for trykningsskader mod sengebøjler,

ligesom hygiejnen i sengebåsene

bedre kan opretholdes. Et dybstrøelsesareal

må ikke indgå som opsamlingsplads.

10.1.2 Indgangsparti

Mellem opsamlingsplads og malkeplads

er der et indgangsparti. Indgangspartiet

skal sikre, at køerne kommer let og naturligt

ind til malkning.

119

Malkeområdet

Malkestald og

malkerarrusel

Figur 10.2.

Eksempel på friholderbom.


Kapitel 10

Figur 10.3.

Indgangsparti til

malkestald.

Figur 10.4

Ind- og udgangsparti

på indvendig malkekarrusel.

Anbefalinger

Overgangen mellem opsamlingsplads

og malkeplads bør være fuldstændig

åben, så køerne kan se, hvad der sker

på malkepladsen. Indgangspartiet bør

være tragtformet ved hjælp af et lågearrangement

for at sikre, at køerne

går enkeltvis ind. Der må ikke være

trappetrin eller andre niveauforskelle i

indgangspartiet.

Baggrund og motivering

Adfærd

En åben forbindelse mellem opsamlingsplads

og malkeplads fremmer roen

på opsamlingspladsen og køernes velbefindende

og villighed til at gå frem til

malkepladsen.

En tragtformet indgang gør, at køerne ledes

naturligt ind i en enkeltrække, inden

de fortsætter ind på malkepladsen. Lågerne

beskytter samtidig den enkelte ko,

så den kan fastholde sin plads, mens den

venter på indgang. Et eksempel på tragtformet

indgangsparti ses i figur 10.3.

Trin ved indgangen vil i værste fald

betyde, at køerne snubler og kommer

til skade. I bedste fald standser køerne

op, hvilket vil nedsætte malkestaldens

kapacitet.

Andre forhold

Når indgangspartiet er udformet tragtformet,

giver det mulighed for at opbygge

et godt trappearrangement i forlængelse

af malkegraven/malkegangen, således at

malkeren let og ubesværet kan komme

”bagom” en ko, der er nølende med at

komme ind på malkepladsen.

Malkekarrusellens omdrejningshastighed

skal være afpasset efter indgangsforholdene,

så køerne kan komme på

platformen uden at støde ind i inventar

eller foderkrybber.

Indgangslågen bør være placeret tæt

på karrusellen, så køernes gangvej fra

indgangslåge til karrusel bliver så lille

som muligt.

Indgangsparti bør være med en fribredde

på minimum 0,90 meter for stor race

og minimum 0,80 meter for Jersey.

Hjørne mellem karrusellens sider og indgang

affases.

Sikkerhedsstop ved indgang til malkekarrusel,

så karrusellen automatisk

120 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


stoppes, hvis en ko er ved at komme i

klemme. Sikkerhedsstop afprøves regelmæssigt.

Køerne bør have frit udsyn fra opsamlingsplads

og til malkekarrusellen og

malkeren. (Rasmussen, et. al., 2004).

Et eksempel på indgangsparti i indvendig

malkekarrusel kan ses i figur 10.4.

10.1.3 Malkepladsen

Malkepladsen er det sted, koen bliver

malket. Udmalkningen sker med et malkesæt,

som i hovedtræk er ens uanset

malkestaldstype. Derimod kan malkepladsen

være udformet på forskellige

måder f.eks. som:

• Sildebensstald

• Parallelstald

• Tandemstald

• Malkekarrusel.

For samtlige systemer gælder:

Anbefalinger

Malkepladsen skal have et skridsikkert

og rengøringsvenligt underlag.

Under malkning skal koen kunne indtage

en naturlig stilling.

Ved passage af malkepladsen skal koen

kunne bevæge sig frit uden at støde

mod inventargenstande. Den frie afstand

mellem inventardele skal være

minimum 0,90 meter (se figur 10.5).

Sildebensmalkestalde, hvor køerne står i

en vinkel på 50 eller 60 grader i forhold til

malkegravskanten, kan ikke anbefales.

I figur 10.5, 10.6 og 10.7 er angivet anbefalede

detailmål på malkepladsen.

I malkestalde med direkte udgang (”fast

exit”) anbefales det, at brystbommen

er med indeksering. Ved indeksering er

der ekstra bredde på malkepladsen, når

køerne går ind på malkepladserne. Når

alle køer er på plads, trykkes brystbommen

let mod malkegrav/-gang, så køerne

står så tæt som muligt på malkeren. I

større malkestalde (fra 2x16) bør indekseringen

kunne ske i flere sektioner.

Der skal være så få stolper som muligt

ved brystbom i forbindelse med direkte

udgang (”fast exit”).

Malkerens rækkevidde til midten af

yveret bør maksimum være 0,3 meter.

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

121

Malkeområdet

Malkestald og

malkerarrusel

Figur 10.5.

Fri passage for køer

i malkestald.

Figur 10.6

Anbefalede detailmål

på malkeplads

og malkegrav/malkegang.

Figur 10.7

Anbefalede detailmål

på malkeplads.


Kapitel 10 Dette er for at reducere belastningen

på malkerens arme, skuldre og nakke.

Udformning af gravkanten og placering

af rør skal være med til at sikre

dette. Der skal være plads til malkerens

fødder under gravkanten.

Figur 10.8

Udgangsparti på

udvendig malkekarrusel.

Baggrund og motivering

Adfærd

Kraftfodertildeling i foderkasser ved

malkepladsen fremmer normalt køernes

lyst til at komme ind til malkepladsen,

men hæmmer til gengæld ofte lysten til

at forlade den igen.

Inventardele og/eller foderkasser ved

malkepladsen kan hæmme køernes passage,

hvis den fri åbning er mindre end

0,90 meter. Det kan resultere i langsommere

trafik og/eller skader på køerne.

Kraftfodertildeling i automatiske malkesystemer

må anses som en betingelse for

at lokke køerne ind til malkning. Lysten

til at gå ind fremmes yderligere ved at

tildele et velsmagende fodermiddel.

I sildebensmalkestalde, hvor køerne står

i en vinkel på 50 eller 60 grader i forhold

til malkegravskanten, er det vanskeligt

at ”fylde” malkestalden, hvis der

er afsat for lidt plads til køerne i bredden.

Afsættes der mere plads, vil der

til gengæld være risiko for, at to køer

forsøger at gå ved siden af hinanden. I

begge situationer vil koen og malkeren

blive stressede. Problemet forekommer

ikke i en vel dimensioneret 30 graders

sildebensstald med en malkepladsbredde

på ca. 150 centimeter (målt vinkelret

på gravkanten) og en længde på 115

centimeter (målt langs gravkanten).

Fodring på malkekarruseller

Foderet bør være doseret i krybben, inden

koen stikker hovedet i foderkrybben.

Foderkrybben skal være udformet med

afrundede kanter af hensyn til koen og

af hensyn til en let rengøring. Bundudløb

i krybben skal være stort, så vaskevand

og foderrester let kan skylles væk,

og der må ikke spules ud for foderpåfyldningen.

Fanggitter/inventar på krybben må ikke

genere koen, når den skal have hovedet

i krybben eller ud af krybben.

Foderkrybben må ikke være vinklet i

forhold til koens position under malkning.

(Rasmussen, et. al., 2004).

Inventar på malkekarruseller

Karrusellen skal være udformet efter

køernes størrelsen i besætningen.

Indvendige karruseller kan med fordel

laves åbne uden lukkede sider. Det vil

sige med en lav ydermur (for eksempel

0,3-0,5 meter) kombineret med inventar.

Det giver en meget åben karrusel,

som giver køerne godt udsyn. Køerne

må ikke kunne komme i klemme ved

inventar og sider.

Der bør i forbindelse med en lav ydermur

og inventar være høje sider ved

karrusellen på det punkt, hvor karrusellen

spules. Det reducerer tiden til rengøring

uden om karrusellen (Rasmussen,

et. al., 2004).

Platforme på malkekarruseller

Platformen skal være skridsikker for

dyrene.

Platformen skal være let for malkeren

at renholde. (Rasmussen, et. al., 2004).

Andre forhold

Opbygges malkepladsen hævet med

tilhørende opsamlingsplads og to returgange,

er der mulighed for at etablere

en malkegang (”åben malkegrav”). Her

kan malkeren gå uhindret ind på malkegangen

uden trappetrin (også benævnt

som ”mal kehøj”).

122 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Krybber til kraftfoder i malkestalden

skal være lette at rengøre.

10.1.4 Udgangsparti og returgange

Udgangspartiet er det område, hvor

koen forlader malkepladsen og frem

til det egentlig ge staldområde eller et

eventuelt separationsområde. Koen skal

kunne bevæge sig frit uden at blive generet

af inventar eller bygningsdele på

vejen frem til staldområdet.

Anbefalinger

Det er optimalt, hvis koen kan forlade

malkepladsen ved at gå lige frem.

I udgangsparti på udvendig malkekarrusel

skal der være minumum 3 meter

friplads bag koen. (Se figur 10.8).

Er det nødvendigt, at koen skal foretage

en 90 graders drejning, skal det indvendige

hjørne afrundes. Dette gælder

i såvel malkestalden, som i en eventuelt

returgang (se figur 10.9).

Ganglinier med 180 graders drejning

kan ikke anbefales.

Returgange bør være kortest mulige.

Returgange, hvor køerne skal passere

enkeltvis, skal have en fri passage på 90

centimeter (effektiv friåbning imellem

inventar/friholderbom).

Returgang, hvor to eller flere køer skal

passere samtidig, skal have en fri passage

på minimum 180 centimeter (effektiv

friåbning imellem inventar/friholderbom).

Returgang med en fribredde på minimum

0,90 meter for stor race og minimum

0,80 meter for Jersey.

Automatisk pattespray i returgange

må ikke være udformet, så de generer

koen.

Der må ikke være trappetrin eller andre

niveauforskelle i udgangspartiet.

Udgang fra malkepladsen eller returgang

direkte ud i et dybstrøelsesareal

anbefales ikke.

Baggrund og motivering

Adfærd

Tømning af malkepladsen fremmes og

foregår mest roligt, ved at køerne kan

gå lige- frem med direkte udgang (”fast

exit”) efter malkning. Direkte udgang

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

er almindeligt i tandemstalde og automatiske

malkesystemer og kan indbygges

i sildebensstalde (30 graders) og

parallelstalde.

I sildebensstalde og parallelstalde med

direkte udgang skal der etableres en

tilstrækkelig bred forplads foran malkepladserne.

En bredde på ca. 300 centimeter

vil almindeligvis være nok til

at rumme de køer, der lige har forladt

malkepladsen, indtil de fortsætter ned

ad en returgang.

Hvis koen skal foretage en 90 graders

drejning, vil den let kunne pådrage sig

skader, og samtidig sænkes koens ganghastighed

(langsom tømning af malkestalden).

Afrunding af det indvendige

hjørne i ganglinien vil lette koens færdsel.

Se desuden kapitel 2.4. “Kvægets

bevægemønster”. Risikoen for skader er

endnu større ved ganglinier med drejning

på 180, som derfor absolut ikke

kan anbefales. Er det nødvendigt, bør

man lave fire knæk på 45 grader. Det

kan være nødvendigt at afslutte returgangen

med envejslåge for at hindre

køer i at gå tilbage til malkepladsen.

Sundhed

I en returgang skal køerne sikres mod

trykskader ved, at der anbringes en glat

friholderbom, monteret ca. 90 centimeter

over gulvniveau som beskyttelse

123

Malkeområdet

Malkestald og

malkerarrusel

Figur 10.9.

Afrunding af det

indvendige hjørne,

når køerne skal foretage

90 graders drejning

i malkestald.


Kapitel 10 mod skarpe hjørner, søjler, vægflader

eller andre begrænsninger. Afstanden

mellem væg og friholderbom bør være

minimum 10 centimeter, og mellemrummet

skal være lukket, således at køerne

ikke kan få et ben i klemme i forbindelse

med opspring (se figur 10.10)

Figur 10.10.

Eksempel på friholderbom

i returgang.

Efter malkning bør køerne ikke kunne

gå direkte hen for at lægge sig, idet

pattekanalerne endnu er åbne og modtagelige

for mikroorganismer fra liggeunderlaget.

Det bør undgås, at koen skal foretage

en drejning på spalteelementer, idet der

herved er risiko for klovskader.

I malkekarruseller skal der være sikkerhedsstop

ved udgang, som automatisk

stopper karrusellen, så koen ikke kommer

i klemme.

Hjørne mellem platformen og inventar/

væg om karrusellen affases.

Andet

Trin ved udgangen vil i værste fald betyde,

at køerne snubler og kommer til

skade. I bedste fald standser køerne op,

hvilket så vil nedsætte malkestaldens

kapacitet.

Automatisk separation og klovbade må

ikke være placeret for tæt på karrusellen,

da det reducerer malkekapaciteten

(Rasmussen, et. al., 2004).

10.1.5 Klovbad

Indretning og funktion af klovbade er

beskrevet i kapitel 3 Sundhed og kapitel

7 Service- og observationsområder.

10.1.6 Separationsområde

Et separationsområde er det område,

hvor køer, der kræver en kortvarig behandling,

opholder sig i nogle få timer.

Anbefalinger

Separation af dyr kan med fordel foretages

i forbindelse med malkning.

Separationsområdet bør ligge i tilknytning

til malkestedet.

Baggrund og motivering

Separationsområdet giver plads for dyr,

der skal insemineres eller behandles for

sygdomme.

Området kan være et selvstændigt område

eller en del af det normale staldområde,

der inddrages midlertidigt (få

timer).

Adfærd

I separationsområdet skal der være mulighed

for, at køerne kan æde, drikke,

motionere og hvile sig - helst under

forhold, der svarer til køernes normale

staldforhold.

Andet

Separationen kan foretages med manuel

eller automatisk styring. Separationsområdet

skal være let at overvåge og bør

placeres, så staldpersonalet ofte passerer.

Det skal være let at fange og fiksere

dyr, der skal behandles, f.eks. i et fanggitter.

Der skal være let adgang til området

igennem mandehul og/eller små

håndterlige låger.

Nær ved separationsområdet bør være

en bordplade for afsætning af remedier.

I bordet bør være en håndvask og gerne

hylder under eller ved siden af bordet.

En separationslåge tæt på malkepladsen

virker forstyrrende på kotrafikken.

Det må overvejes, om denne forstyrrelse

står mål med besparelsen ved ikke

at skulle samle dyr til behandling efter

malkningen.

Såfremt der er plads til et helt hold køer

fra en malkeplads før separationslågen,

vil lågen virke mindre generende for

kotrafikken.

124 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


10.2 Staldindretning med

automatisk malkning

Staldindretning med automatisk malkning

er beskrevet overordnet, og specielt

med henblik på de forhold, som

primært påvirker staldens indretning.

Automatisk malkesystem (AMS) er et

udtryk for den produktionsform, man

benytter på en bedrift, hvor køerne

malkes automatisk. Alle dele af produktionen

er inddraget, herunder blandt

andet driftsledelse, fodring, medarbejderforhold,

stald og teknik. Malkerens

arbejde ændres til driftslederens rolle

som overvåger og beslutningstager. Et

automatisk malkesystem skal derfor betragtes

som et totalt produktionssystem

for hele bedriften og ikke kun som et

system, der giver mulighed for at slippe

for malkearbejdet.

På en bedrift med et automatisk malkesystem

er den malketekniske del af

arbejdet baseret på én eller flere automatiske

malkeenheder (AME), med én

eller flere malkebokse.

Stalde med AMS bygger grundlæggende

på, at køerne selv styrer deres døgnrytme

og frivilligt kommer til malkning,

fodring og hvileareal. Lokkemidlet er

kraftfoder, hvorfor det via fodringen

skal sikres, at det er attraktivt for køerne

at gå til malkeenheden. Dette gøres

dels ved at ædelysten til kraftfoderet

er god, og dels ved at justere fylden

på den del af foderrationen, der ikke

tildeles ved malkning. Systemet kræver

derfor et ædelystfoder, der kan justeres

i fylde.

Muligheden for at benytte andre lokkemidler

som placering af vand og placering

af kobørste i nærheden af AME bør

overvejes.

Stalde med AMS indrettes, så køerne

på en let og uhindret måde kan passere

hinanden på alle gangveje. Der må ikke

være krydsende kotrafik i stalden, da

det vil forstyrre køernes rytme og give

forholdsvis meget arbejde med at hente

køer manuelt til malkning. Vandkar og

foderautomater skal placeres, så de dyr,

som står og drikker eller æder, ikke forstyrrer

kotrafikken.

Kotrafik

Selve den automatiske malkeenhed skal

placeres, så dyrene naturligt vil komme

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

forbi den, og så kotrafikken er hvileareal

> malkning > ædeplads > hvileareal.

Kotrafikken kan generelt enten

være styret, delvis styret eller fri. Som

udgangspunkt bør stalden indrettes

fleksibelt, så der eventuelt kan skiftes

mellem systemerne, for eksempel fri og

styret kotrafik. (Se figur 10.11, 10.12 og

10.13).

Styret kotrafik vil sige, at køerne kun

kan bevæge sig i én retning mellem

hvileareal, malkning og ædeplads. Det

sikres ved at opstille envejslåger i gangarealerne.

Fri kotrafik i en stald betyder,

at køerne frit kan gå mellem de forskellige

staldområder.

En opdeling kun i fri og styret kotrafik

er ikke helt dækkende. Der findes andre

løsninger på kotrafikken, som enten i

større eller mindre grad er versioner af

den frie og styrede kotrafik. Forseparation

før malkeenheden og transponderstyrede

envejslåger mellem hvileareal

og ædeplads er tilpassede former for

styret kotrafik. Endvidere er der mulighed

for at sortere køerne i forskellige

fodringsgrupper efter malkning (Lind et

al., 2000).

Køer i systemer med fri kotrafik har

mere tid til rådighed i sengebåsene og

på ædepladsen. Færre køer står i kø

til malkning sammenlignet med køer i

systemer med styret kotrafik. Systemer

med styret kotrafik resulterede dog i 0,3

flere malkninger pr. døgn og et højere

foderindtag pr. foderperiode. Endvidere

var køerne bedre til at søge mod malk-

125

Malkeområdet

Staldindretning

med automatisk

malkning

Figur 10.11.

Fri kotrafik.


Kapitel 10

Figur 10.12.

Styret kotrafik.

Figur 10.13.

Separation til forskellige

fodergrupper

efter malkning

ning, hvilket resulterede i færre køer,

der skulle bringes til malkning. Det gav

ligeledes markant færre køer, hvor der

var mere end 16 timer mellem to malkninger

(Harms & Wendl. 2002).

Opsamlingsplads

En opsamlingsplads kan være permanent

med en klar adskillelse mellem

opsamlingsplads og de andre områder i

stalden, eller det kan være nogle låger,

som midlertidig kan danne en opsamlingsplads.

Ved indgang til en permanent opsamlingsplads

monteres der en-vejslåge

eller forseparation. Minimum 10 % af

de malkende køer skal samtidig kunne

opholde sig på den permanente opsamlingsplads.

Udnyttelsesgraden af

pladsen er dårligere end ved en traditionel

malkestald, og arealkrav er derfor

2 m 2 pr. ko. Indgang til opsamlingsplads

bør være i det modsatte hjørne af indgangen

til malkeenheden for at pladsen

udnyttes optimalt (Rasmussen, M. D.

(red.). 2001).

En midlertidig opsamlingsplads bruges,

når køer, som ikke er malket, samles

sammen til malkning. Ved en midlertidig

opsamlingsplads skal det sikres, at

der hele tiden er adgang forbi opsamlingspladsen

for øvrige køer.

Forseparation

Ved indgangen til opsamlingspladsen

kan man placere en forseparationsenhed

med det formål at optimere antallet

af malkninger. I forseparationsenheden

bliver koen identificeret, og hvis

koen skal malkes, lukkes den til opsamlingspladsen,

mens en ko, der ikke skal

malkes, lukkes til ædeplads eller tilbage

til hvilearealet. Forseparation giver specielt

en kapacitetsforøgelse i systemer

med flere malkebokse (Rasmussen, M.

D. (red.). 2001). (Se figur 10.14).

Transponderstyrede envejslåger

I tværgange mellem hvileareal og

ædeplads kan der installeres transponderstyrede

envejslåger. Køer, som ikke

skal malkes, kan automatisk via denne

type låger gå direkte fra hvileareal til

ædeplads uden at skulle passere malkeenheden.

Dermed nedsættes trafikken

ved AME, og der er mulighed for at optimere

kapaciteten på AME. Køerne får

sandsynligvis kortere ventetid/spildtid i

stalden og dermed mere tid til hvile og

foderoptagelse. (Se figur 10.15).

Separationsboks

Ved udgang fra malkeenheden installeres

en låge, så man automatisk kan

lukke dyr til en separationsboks. Køerne

i separationsboksen skal have samme

forhold som resten af køerne i stalden.

Det vil sige adgang til vand, foder og

hvile. I separationsboksen skal der være

mulighed for at fiksere dyrene, når de

for eksempel skal behandles. Fiksering

er af hensyn til sikkerhed for personale,

dyrlæger, inseminører etc. Hvis boksen

er indrettet med sengebåse, og der skal

udføres inseminering i sengebåsene, anbefales

bagkanten at være 0,10 meter.

126 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Boksen skal endvidere indrettes, så dyrene

let kan flyttes fra den, og at personer

let kan komme ind og ud af boksen.

Størrelsen på boksen, det vil sige antal

staldpladser, afhænger af brugen. Hvis

boksen skal bruges til behandling, inseminering,

goldning etc., skal der være

ekstra pladser og motionsareal, og boksen

bør kunne opdeles.

Indbygning af malkeenheden

Der skal være let adgang for køerne til

AME. Der bør være seks meter fri plads

foran malkenheden, for eksempel fra

malkeenhed til første sengebås.

Der skal også være let adgang for tilsyn

og servicering ved malkeenheden ved

direkte adgang til serviceområdet foran

malkeboksene. Adgang via køernes

gangareal kræver som minimum, at der

er støvlevask ved indgang til rummet,

hvor malkeenheden er placeret. Endvidere

bør der være støvlevask ved adgang

fra køernes gangareal og til andre

arealer, når man går retur fra rummet

med malkeenheden.

Rummet med malkeenheden skal være

frostsikret med mulighed for opvarmning,

og det skal være indrettet med

en god ventilation for at skabe et godt

klima i varme perioder. En god overtryksventilation

vil være med til at reducere

problemer med fluer og dermed

risiko for afspark. Det kan være nødvendigt

med supplerende foranstaltninger

til fluebekæmpelse.

Der skal være rengøringsvenlige overflader

og skridsikkert gulv i rummet

med AME. Endvidere skal der være en

spuleslange til rengøring. En god belysning

(minimum 200 lux) er nødvendig

for at udføre tilsyn og service. De minimale

indbygningsmål fra leverandører

skal følges, men det anbefales at

indrette rummet, så der er ekstra plads

på servicesiden. Et mandehul foran

malkeenheden vil lette adgang mellem

dyrenes arealer og servicesiden ved malkeenheden.

Der skal altid være støvlevask

ved mandehuller (Rasmussen, M. D.

(red.). 2001),(Jepsen, et. al., 2004).

Afgræsning

Ved afgræsning etableres styret kotrafik

med envejslåger og/eller transponderstyrede

låger for at opnå flere malkninger

pr. døgn uden at skulle hente mange

køer. For at reducere arbejdet med

Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

at hente køer kan der etableres et skiftefold

system, hvor køer, der er malket

automatisk, lukkes til en anden fold end

den, som de græssede i før malkning.

Afgræsning er en af de største udfordringer

ved driftsledelse i et system med

automatisk malkning. Størst succes med

AMS og afgræsning er vist i mindre besætninger

(70-80 malkende køer) med

begrænset græsoptagelse (Meijering,

A.; H. Hogeveen; C. J. A. M. de Koning

(red.). 2004).

127

Malkeområdet

Staldindretning

Figur 10.14

Delvist styret kotrafik

med forseparation.

Figur 10.15

Delvist styret kotrafik

med transponderstyret

envejslåge.


Kapitel 10 10.3 Litteratur

10.3.1 Kilder

Anonym. 1995. Malkestaldsguide. Alfa-Laval Agri

A/S. 90 pp

Anonym. 1997. Malkecenter - anbefalinger og

ideer. Danske bygningskonsulenter. Landbrugets

Rådgivningscenter. 48 pp.

Harms & Wendl, Landtechnik, 2002.

Jepsen, L.; B. Everitt; C. Cook; R. H. Oost; H. Hogeveen

and J. B. Rasmussen. 2004: Code of Good

Hygienic Practices for milking with automatic

milking systems. International Dairy Fed-eration,

Bulletin 386/2004:44-49.

Lind, O; A. H. Ipema; C. de Koning, T. T. Mottram;

H-J. Hermann. 2000. Robotic milking.

Procedings of the international symposium held

in Lelystad, The Netherlands, 17-19 august 2000.

309 pp.

Meijering, A.; H. Hogeveen; C. J. A. M. de Koning

(red.). 2004. Automatic Milking a better understanding.

Wageningen Academic Publishers The

Netherlands. 525 pp.

Rasmussen, J. B., L. Jepsen, M. D. Rasmussen, S.

Clausen, O. Kristensen 1999. AMS - Automatiske

malkesystemer. Landbrugets Rådgivningscenter.

26 pp. ISBN 87-7470-738-6.

Rasmussen, M. D. (red.). 2001. Automatisk malkning

i Danmark. DJF-rapport Nr. 24 Husdyr-brug.

Danmarks JordbrugsForskning. 106 pp.

Rasmussen, J. B.; L. K. Laugesen; H. A. Abildgaard;

L. Jepsen; P. Justesen. 2002. Malkekar-ruseller.

FarmTest Kvæg Nr. 9 - 2002. Dansk Landbrugsrådgivning.

111 pp.

10.3.2 Supplerende litteratur

Anonym. 2000. Dairy Freestall Housing and Equipment.

7. udg. MWPS-7. Iowa State Univer-sity ,

Ames, Iowa. 152 pp. ISBN 0-89373-095-5.

Gjødesen, M. U. 2003. CIP vaskeanlæg FarmTest

kvæg nr. 11 2003. Dansk Landbrugsrådgivning.

33pp.

Rasmussen, J. B.; J. Pedersen 2004. El- og vandforbrug

ved malkning FarmTest kvæg nr. 17 2004.

Dansk Landbrugsrådgvining

Raun, C; J.B. Rasmussen. 2002. Arbejdsforbrug ved

AMS FarmTest kvæg nr. 8 2002. Dansk Landbrugsrådgvining.

36pp.

128 Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005


Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger • 4. udgave • 2005

129

Malkeområdet

Litteratur


Kapitel 11

Indretning af stalde til kødkvæg adskiller

sig ikke væsentligt fra stalde til

malkekvæg. Dog skal der foretages

nogle justeringer, fordi hovedparten af

racerne er større end malkeracerne, og

de kan have horn.

Anbefalinger

Dybstrøelsesstalde med strøet hvileareal

og separat ædeplads med fast gulv

(eventuelt spaltegulv) ved foderbordet

foretrækkes.

Kælvningstidspunkt samt valg af strategi

for opfedning af handyr har stor