Forslag til Regionplan 2016.3 - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Forslag til Regionplan 2016.3 - Naturstyrelsen

III. TEKNISKE ANLÆG OG FORSYNINGER

OVERORDNEDE MÅL

10. ENERGIFORSYNING

11. VINDMØLLER

12. TELEANLÆG M.V.

13. AFFALDSBEHANDLINGSANLÆG


OVERORDNEDE MÅL

Der vil fortsat være behov for at finde nye placeringsmuligheder for tekniske anlæg i det åbne

land, uanset om det drejer sig om anlæg, der skal sikre energiforsyningen, eller anlæg, der skal

give mulighed for, at vi kan komme af med vores affald. Amtsrådet ønsker at sikre, at sådanne

anlæg kan etableres, men lægger vægt på, at de placeres, så de påvirker omgivelserne mindst

muligt.

Blandt andet skal de tilbageværende uforstyrrede landskaber så vidt muligt friholdes for større

tekniske anlæg.

Fleksibel og miljøvenlig energiforsyning

Energiforsyningen i Ribe Amt er veludbygget. Etableringen

af naturgasnettet, opførelsen af nye moderne

kraftvarmeværker og energiproducerende affaldsforbrændingsanlæg

samt omstillingen af bestående fjernvarmeværker

til nye brændselsformer og til kombineret

el- og varmeproduktion har samtidig gjort energiforsyningen

mere fleksibel, energi- og miljøvenlig.

Efter amtsrådets opfattelse bør bestræbelserne for at

reducere miljøbelastningen fortsat være udgangspunkt

for varmeplanlægningen. Energiforbruget bør til stadighed

søges reduceret, og der bør satses på renere energiformer.

Overskudsvarmen fra elproduktionen på A/S

Elsams Esbjergværk bør udnyttes mest muligt. Ligeledes

bør udviklingen hen imod øget anvendelse af indenlandske

brændsler i form af blandt andet naturgas, halm,

træflis og biogas understøttes og fremmes. På amtets

egne institutioner skal det overvejes at installere solvarmeanlæg,

hvor varme- og energiplaner muliggør dette.

Med det nye affaldsforbrændingsanlæg i Esbjerg er

det blevet muligt både at bortskaffe affald, der ikke er

egnet til genanvendelse, og at anvende affaldets energiindhold

til el- og varmeproduktion. Hermed sker der en

betydelig fortrængning af kul som brændsel.

Tilsvarende kan anvendelse af biogas til el- og

varmeproduktion være med til at løse nogle af problemerne

omkring landbrugets gylle. Det gælder først og

fremmest tilvejebringelse af den fornødne opbevaringskapacitet.

Færre luftledninger

Højspændingsledningerne er meget dominerende i landskabet.

Amtsrådet ønsker derfor, at højspændingsledninger

fremover kabellægges, i det omfang det teknisk

og økonomisk er muligt.

Ved høje spændingsniveauer er luftledninger dog stadig

væsentligt billigere at anlægge end jordkabler. Nye

400 kV-ledninger vil derfor fortsat normalt blive fremført

som luftledninger. Derimod vil alle fremtidige ledninger

på 150 kV og derunder blive lagt i jorden.

Desuden har amtsrådet indgået en aftale med transmissionsselskaberne

om, at der sker en oprydning i eksisterende

uheldigt placerede højspændingsanlæg. Det

samlede resultat bliver færre højspændingsledninger. I

forbindelse med etablering af 400 kV-luftledninger vil

der blive mulighed for yderligere bortsanering af 60- og

150 kV-luftledninger.

Udskiftning af gamle vindmøller til gavn for

omgivelserne

Der er i Ribe Amt i foråret 2005 opstillet ca. 310 møller

med en samlet effekt på ca. 185 MW. Udbygningen gik

især meget stærkt i sidste halvdel af 1990’erne. De nye

møller er meget store med en totalhøjde (navhøjde +

vingelængde) på op til 100 m. De påvirker derved landskabet

væsentligt mere end de møller, der blev stillet op

tidligere. Samtidig opleves støj, refleksioner og skygger

fra møllerne som et stigende problem.

Amtsrådet ønsker, at den videre udbygning med

vindmøller i det væsentlige foregår på havet. Der er derfor

ikke udlagt nye områder til vindmøller, udover hvad

der allerede er planlagt i de gældende kommune- og

lokalplaner. I stedet skal indsatsen rettes mod at få fjernet

uheldigt placerede møller og få mindre møller

udskiftet med nye og mere effektive møller inden for de

allerede udlagte vindmølleområder. Målet er at fastholde

en miljøvenlig energi-produktion med møller, der på

langt sigt samles i klart afgrænsede klynger med større

vindmøllefrie landskabsrum imellem.

Antennemaster

Den stigende brug af mobiltelefoner og anden trådløs

kommunikation har betydet, at flere selskaber opretter

og driver telenet. Der er derfor også fortsat behov for at

opstille sendestationer forskellige steder i amtet.

For at begrænse antallet af tekniske anlæg i landskabet

er det amtsrådets holdning, at sendemaster så

vidt muligt skal opstilles i erhvervsområderne i byerne.

Amtsrådet opfordrer i den forbindelse til, at kommunerne

sikrer, at lokalplaner for erhvervsområder giver

III. Tekniske anlæg og forsyninger

65


mulighed for at opstille sendemaster. Alternativt kan

sendeanlæg monteres på høje bygninger som f.eks.

skorstene, siloer eller højhuse.

For at undgå at der opstilles flere master end nødvendigt,

stilles krav om, at flere selskaber benytter de

samme master.

Deponering af mindst muligt affald

Amtsrådet ønsker i overensstemmelse med den statslige

politik at sikre mere miljø for pengene gennem øget

kvalitet i affaldsbehandlingen og en mere effektiv

affaldssektor. Økonomisk vækst bør som udgangspunkt

ikke resultere i øgede affaldsmængder. Herved kan

behovet for nye deponerings- og forbrændingsanlæg

mindskes og eventuelle miljøpåvirkninger fra miljøskadelige

stoffer i affaldet begrænses.

Amtsrådet lægger derfor vægt på, at virksomhederne

nedbringer mængden af affald og dets indhold af problematiske

stoffer ved blandt andet at indføre miljøstyring

og renere teknologi. I den forbindelse finder amts-

Der skal fortsat arbejdes på at begrænse mængden af affald.

66 III. Tekniske anlæg og forsyninger

rådet fortsat, at der skal arbejdes for, at så mange virksomheder

som muligt anvender bedste, tilgængelige

teknologi (BAT).

Affald, der ikke kan undgås, skal nyttiggøres, hvor

det lader sig gøre. Affald fra én sektor kan således

udgøre en ressource for en anden.

En væsentlig forudsætning for at øge kvaliteten af

den nuværende affaldsbehandling er, at der udvikles nye

metoder på området. Amtsrådet vil følge udviklingen af

disse metoder og foretage de nødvendige tilpasninger af

amtets miljøgodkendelser, så fremtidens krav om at

udnytte ressourcerne i affaldet tilgodeses.

Alle affaldsdeponeringsanlæg vil senest 16. juli 2009

skulle overholde nye og strengere krav til placering,

indretning og drift. Amtet undersøger i øjeblikket, om

de nuværende affaldsdeponeringsanlæg i Bobøl og

Grindsted kan fortsætte eller må lukke. På grundlag heraf

vil amtet vurdere behovet for nye egnede lokaliteter

til deponering af det affald, der ikke kan genanvendes.


10. ENERGIFORSYNING

Af hensyn til landskab og befolkning ønsker amtsrådet, at så mange højspændingsledninger

som muligt kabellægges. Amtsrådet har derfor sammen med forsyningsselskaberne aftalt en

tidsplan for sanering af en række luftledninger.

Regionplanen indeholder reservationer til højspændingsforbindelser, der kan blive aktuelle i

forbindelse med de fremtidige udbygninger og saneringer i det overordnede elnet. Herudover

er der reservationer til en udbygning af Esbjergværket og til udbygninger af det overordnede

naturgasnet.

RETNINGSLINIER

10.1. Der skal i tilknytning til Esbjerg Havn reserveres areal for kapacitetsudvidelse af A/S Elsams

Esbjergværk til en samlet 100 % kontinuert eleffekt på maksimalt 1075 MW.

Omkring Esbjergværkets Blok 3 og arealreservationen skal der udlægges et konsekvensområde

på 500 meter. Inden for konsekvensområdet må der ikke udlægges arealer til forureningsfølsomme

formål, medmindre det kan godtgøres, at det er miljømæssigt forsvarligt.

10.2. Der skal reserveres 200 m brede arealer til fremføring af planlagte højspændingsforbindelser

med en spænding på 400 kV og 150 kV som angivet på kortbilag 1 og kort 10.1. Når ledningsføringen

er endeligt fastlagt ophæves reservationerne og erstattes med sikkerhedszoner

efter gældende bestemmelser.

På arealer, der er omfattet af reservationerne, må der ikke udlægges areal til byformål mv.,

gives tilladelse til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv eller iværksættes andre tiltag,

som kan hindre etableringen af højspændingsforbindelserne.

10.3. 400 kV-ledningsanlæg kan normalt fremføres som luftledninger. Det bør dog i særlige tilfælde

overvejes at kabellægge 400 kV-ledningsanlæg i kortere stræk, f.eks. i forbindelse med indfødning

til større byer, eller hvor luftledninger vil få væsentlige konsekvenser for nationale

naturinteresser, og der ikke findes acceptable alternative ledningsføringer. Nye ledningsanlæg

på 150 kV og derunder skal kabellægges.

10.4. Saneringer i det eksisterende højspændingsnet skal foregå efter den saneringsplan, som er

aftalt mellem transmissionsselskaberne og Ribe Amt, se kort 10.3.

10.5. Der skal reserveres 200 meter brede arealer til fremføring af planlagte transmissionsledninger

for naturgas og 100 meter brede arealer til fremføring af planlagte fordelingsledninger for

naturgas. Reservationerne er vist som funktionslinier på kortbilag 1. Når linieføringen er endeligt

fastlagt, ophæves reservationerne og erstattes med sikkerhedszoner efter de gældende

bestemmelser.

På arealer, der er omfattet af reservationerne, må der ikke udlægges areal til byformål mv.,

gives tilladelse til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv eller iværksættes andre tiltag,

som kan hindre etableringen af transmissions- og fordelingsledningerne.

III. Tekniske anlæg og forsyninger

67


10.6. Omkring naturgasbehandlingsanlægget ved Nybro skal der friholdes en sikkerhedszone på 1

km, hvor der ikke må opføres bebyggelse eller andre anlæg, der kan medføre sikkerhedsmæssige

problemer. Undtaget herfra er bygninger, anlæg m.v., der er nødvendige for en fortsat

jordbrugsmæssig udnyttelse.

HENSTILLINGER

Etablering af luftledninger bør undgås i internationalt

naturbeskyttelsesområde og områder, der i regionplanen

er udlagt som naturområder. (Transmissionsselskaberne).

Højspændingsanlæg og naturgasanlæg skal i videst

muligt omfang placeres uden for skovområder og arealer,

der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

(Transmissionsselskaberne og DONG A/S).

Hvor nye højspændingsanlæg skal krydse vandløb, skal

masterne placeres med størst mulig afstand til vandløbet

og så vidt muligt uden for selve ådalen. (Transmissionsselskaberne).

Nye højspændingsanlæg bør placeres i størst mulige

afstand fra beboelsesejendomme. (Transmissionsselskaberne).

Omkring nye og eksisterende transformerstationer bør

der etableres og vedligeholdes en afskærmende beplantning.

(Transmissionsselskaberne).

Kabellægning af eksisterende 10 kV- og 60 kV-luftledningsanlæg

bør søges fremmet. Dette gælder i særlig

grad i områder, hvor de er tæt på 150 kV- eller 400 kVluftledningsanlæg.

(Transmissionsselskaberne).

Gennem varmeplanlægningen bør det sikres, at den kollektive

varmeforsyning udbygges, at der fortsat udbygges

med decentral kraftvarme, samt at de resterende kulfyrede

varmeværker omstilles til indenlandske brændsler.

(Transport- og Energiministeriet, kommunerne og

energiforsyningsselskaberne).

REDEGØRELSE

Esbjergværket

Esbjergværket forsyner Esbjergområdet, Varde og

Nordby med fjernvarme. A/S Elsam har over for amtet

tilkendegivet, at der i tilknytning til Esbjergværkets

Blok 3 ønskes mulighed for på længere sigt at opføre

yderligere en enhed på 700 MW eller to 350 MW enheder.

Retningslinie 10.1 åbner på denne baggrund mulighed

for udvidelse af Esbjergværket op til en maksimal

eleffekt på 1075 MW. Udvidelsen kan ske i etaper.

En udbygning af Esbjergværket vil forudsætte udarbejdelse

af et regionplantillæg, der indeholder en vurdering

af virkningerne på miljøet (VVM).

68 III. Tekniske anlæg og forsyninger

For at undgå gener i form af støj og støv skal der

omkring Esbjergværket udlægges et konsekvensområde,

hvor der ikke må etableres yderligere forureningsfølsom

arealanvendelse. Udlæg af konsekvensområder

behandles også i afsnit 26, hvor der dog udelukkende

tages hensyn til de støjmæssige forhold.

Principper for etablering og sanering af

højspændingsanlæg

Miljø- og Energiministeriet har i samarbejde med

Boligministeriet, Amtsrådsforeningen og elselskaberne

udarbejdet rapporten: ”Principper for etablering og

sanering af højspændingsanlæg”, 1995. Principperne

heri er siden blevet videreført som statslige krav til planlægningen

for højspændingsanlæg. Følgende landsdækkende

principper skal lægges til grund for regionplanlægningen

af højspændingsanlæg:

- 400 kV-ledningsanlæg kan normalt fremføres som

luftledninger. Det bør dog i særlige tilfælde overvejes

at kabellægge 400 kV-ledningsanlæg i kortere

stræk, f.eks. i forbindelse med indfødning til større

byer, eller hvor en luftledning vil få væsentlige konsekvenser

for nationale naturinteresser, og der ikke

findes acceptable alternative ledningsføringer.

- 150/132 kV-ledningsanlæg kan etableres som luftledninger,

hvor det kan ske uden væsentlige konsekvenser

i forhold til bymæssig bebyggelse eller

væsentlige naturinteresser, eksempelvis som kombineret

400 og 150/132 kV-luftledning.

- I forbindelse med reduktion af luftledningsnettet tilstræbes

det at fjerne eller kabellægge eksisterende

150/132 kV-luftledninger, hvor ledningernes placering

er uhensigtsmæssig i forhold til bymæssig

bebyggelse eller væsentlige naturinteresser.

- Nye ledningsanlæg under 100 kV kabellægges.

- Eksisterende 60/50 kV-luftledninger kabellægges,

når ledningerne er uheldige i forhold til bymæssig

bebyggelse eller væsentlige naturinteresser.

- Ved større renoveringsarbejder behandles eksisterende

ledningsanlæg på lige fod med nyanlæg.

Principperne blev fastlagt, fordi luftledningsanlæg er

væsentligt billigere at etablere end jordkabler, når

spændingsniveauet er på 132/150 kV og derover. Efterfølgende

er kabelpriserne på 150 kV-jordkabler imidlertid

faldet drastisk, og de seneste års erfaringer viser, at

nye ledningsstræk på 150 kV lægges som jordkabler.

Dette er stadig ikke tilfældet for 400 kV-ledninger.

Principperne skal sikre mulighed for at etablere nye

højspændingsledninger som luftledninger mod, at fremtidige

ledninger på lavere spændingsniveauer kabellægges,

og at der sker en oprydning i eksisterende uheldigt

placerede højspændingsanlæg. Det samlede resultat


Kort 10.1. Overordnet elforsyningsstruktur.

bliver på lang sigt en reduktion af den samlede masse af

luftbårne højspændingsanlæg.

Reservationer til fremtidige

højspændingsanlæg

Med retningslinie 10.2 er der reserveret arealer til en

400 kV-forbindelse fra Omme og nord ud af amtet mod

Idomlund ved Holstebro samt mulighed for udbygning

af den eksisterende 400 kV-ledning mellem Kassø ved

Åbenrå og Vejen.

Der er alene tale om arealreservationer, der skal sikre,

at strækningerne friholdes fra byggeri og anlæg mv.,

som kan hindre eller vanskeliggøre etablering af de

pågældende ledningsanlæg.

Forud for etablering af de nævnte forbindelser skal

der udarbejdes regionplantillæg med en vurdering af

virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse). Ribe og

Sønderjyllands amter har i maj 2005 offentliggjort et

fælles forslag til regionplantillæg for udbygning af højspændingsanlægget

mellem Vejen og Kassø.

Saneringsplan

Udbygningen af ELTRA's ledningsnet giver i fremtiden

forskellige muligheder for at "rydde op" i det bestående

net. Herigennem er det muligt at nedlægge gamle ledninger,

som kan undværes, samt at sanere andre ledninger,

som med tiden er blevet til gene af forskellige grunde.

ELTRA har i 1995 udarbejdet en handlingsplan, der

angiver følgende retningslinier for saneringer i højspændingsanlæg:

- 60 kV-luftledninger i boligområder søges fjernet

inden for 5 år.

- 150 kV-luftledninger i boligområder søges fjernet

III. Tekniske anlæg og forsyninger

69


400 kV-luftledning

150 kV-luftledning

150 kV-jordkabel

Kort 10.2. Det fremtidige højspændingsnet.

inden for 10 år.

- 60 og 150 kV-luftledninger i øvrige byområder søges

fjernet inden for 20 år.

- 60 kV-luftledningudføringer fra kraftværkerne søges

fjernet inden for 10 år (er afsluttet).

- 60 og 150 kV-luftledninger i særlige naturområder

søges fjernet inden for 15 år.

På denne baggrund har Ribe Amt indgået en aftale om

en række saneringer med de transmissionsselskaber, der

ejer 150 kV- og 60 kV-ledningsanlæg i amtet. Nogle af

de aftalte saneringer er allerede gennemført. De øvrige

skal foregå i overensstemmelse med nedenstående saneringsplan.

Aftalerne om sanering er opdelt i to kategorier. Den ene

del af aftalerne indeholder en tidsfrist for, hvornår den

pågældende sanering skal være udført. Den anden del

70 III. Tekniske anlæg og forsyninger

kan ikke tidsbestemmes, da de afhænger af videre

udbygninger af 400 kV- og 150 kV-højspændingsnettet.

De enkelte lokaliteter er nummererede og markeret

på kort 10.3.

Aftaler om saneringer 2006-2010:

1. 60 kV-luftledninger i Esbjerg: 60 kV-ledningen fra

Jegsmark mod Esbjerg kabellægges på strækningen

fra Gjesing til Vibevej.

2. 150 kV-ledninger ved Esbjerg: Efter etablering af

400 kV-forbindelsen Vejen-Esbjerg med tilhørende

stationer og udbygning af Station Jegsmark til

150/60 kV transformerstation, kan 150 kV-ledningen

mod Holstebro og 150 kV-ledningen mod Jegsmark,

der drives som 60 kV bortsaneres/kabellægges

på strækningen langs bymæssig bebyggelse.

3. 150 kV-ledning Sneum Å ved Allerup: Ved Sneum Å


Kort 10.3. Saneringsplan.

flyttes uheldigt placerede master ved åbredden,

således at åløbet fremover kommer til at løbe mellem

to master placeret i en afstand af 100-150 m fra

åen.

4. 60 kV-ledning over Kongeåen ved Vejen: I forbindelse

med ombygningen af Konti-Skan ledningen

og oprettelsen af en 400 kV-forbindelse fra Vejen til

Esbjerg nedtages 60 kV-ledningen, der i dag løber

fra Strudstrup til Vejen og videre til Revsing. Denne

sanering vil finde sted senest 5 år efter ombygningen

af 400 kV-forbindelsen Vejen-Kassø.

5. 150 kV-luftledning ved Gredstedbro: Energistyrelsen

har i oktober 2004 godkendt et projekt, der indbefatter

kabellægning på en ca. 2,4 km lang

strækning udenom Gredstedbro og under Kongeådalen.

Efterfølgende skal 150 kV-luftledningen gennem

Gredstedbro og over Kongeådalen nedtages.

1

7 15

2

6

14

3

9

5

13

8

11

16

10

12

Projektet forventes fuldført inden udgangen af 2006.

6. 60 kV-ledning Esbjerg - Fanø: Strækningen kabellægges.

7. 60 kV-ledning ved Varde Enge: Forbindelsen Varde-

Jegsmark, har en uheldig placering vest om Varde,

hvor ledningen er meget dominerende i det flade

engområde ved Varde Å. Området er blandt andet

udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde

og benyttes som nærrekreativt område for Varde.

Strækningen over engområderne ved Varde Å vil

derfor blive saneret.

8. 60 kV-ledning over Holsted Å: 60 kV-forbindelsen

fra Holsted til Holsted Syd, har et uheldigt forløb

over Holsted Å. Ledningerne passerer åen på et sted,

hvor den løber i en smal, meget markeret og smuk

ådal. En mast er placeret midt i ådalen. Problemet

løses ved at flytte de uheldigt placerede master, så

4

III. Tekniske anlæg og forsyninger

71


ådalen alene påvirkes af ledninger, men ikke af

master.

9. 60 kV-ledning ved Rovst Mose: 60 kV-forbindelsen

fra Vr. Nebel til Årre forløber over Rovst Mose, som

er et værdifuldt større sammenhængende moseområde,

beliggende i et regionalt naturområde. Den del

af strækningen, der berører Rovst Mose, kabellægges/bortsaneres.

10. 60 kV-ledning over Holme Å ved Hovborg: Vest for

Hovborg krydses Holme Å af en 60 kV-ledning. Et

par af masterne er placeret uheldigt i ådalen, der ligger

i et naturområde og er fredet. Desuden er ådalen

vigtig i forhold til rekreative formål som kanosejlads

og lystfiskeri og i kraft af naturstien, der er

etableret langs åen på tværs af amtet. Forbindelsen

kabellægges på strækningen over åen.

11. 60 kV-ledning fra Ribe Nørremark og over Ribe

Østerå: 60 kV-ledningen fra Ribe Nord gennem

boligområdet Nørremarken og videre over Ribe

Østerå kabellægges. Derved fjernes luftledningerne

over boligområdet, og Ribe Østerå krydses derefter

kun af en 150 kV-ledning.

Aftaler om saneringer 2011-2015:

12. 60 kV-ledning langs Vejen Mose: 60 kV-ledningen

fra Edelsborg mod vest nedtages langs Vejen Mose,

når 400 kV-ledningen Vejen-Esbjerg er anlagt. Denne

sanering søges fremmet.

Ikke tidsbestemte aftaler om sanering

Etablering af 400 kV-ledningen fra Station Omme mod

Herning og Holstebro indgår i ELTRA's netudviklingsplan

2004 og forventes etableret i perioden 2009-2012.

Etablering af denne strækning vil give følgende muligheder

for sanering af det eksisterende net i Ribe Amt,

idet det skal understreges, at saneringsmulighederne

for 150 kV-ledningen fra Lykkegård mod Herning

langs byområderne ved Esbjerg samt ved Karlsgårde

Sø og Nørholm Hede forudsætter nye drøftelser med

Eltra:

13. 150 kV-ledning ved Esbjerg: 150 kV-ledningen fra

Station Lykkegård i Esbjerg mod Herning nedtages

og føres sammen med den nye 400 kV-ledning fra

Station Omme mod nord. Ledningen løber langs

byområderne i den østlige del af Esbjerg og passerer

blandt andet Karlsgårde Sø og Nørholm Hede. Desuden

nedtages yderligere en 150 kV-ledning fra

Lykkegård til Bryndumdam, når følgende betingelser

er opfyldt:

- Der udbygges med et 60 kV-kabel fra Lykkegård

via Hedelund til Jegsmark.

- Der foretages indsløjfning i Station Karlsgaarde af

150 kV-ledninger mellem Omme og Holstebro.

- Der etableres 150/60 kV-transformering i station

Jegsmark.

Herved befries Esbjerg-området for yderligere en

masterække, og der vil kun være en 150 kV-masterække

med to 150 kV-systemer tilbage fra Lykkegård

mod nord. Disse ledningssystemer kan ikke

72 III. Tekniske anlæg og forsyninger

undværes. Fjernelse af de sidste master kan kun ske

ved kabellægning.

14. 150 kV-ledningen over Novrup Enge: 150 kV-forbindelsen

over Novrup Enge ombygges på en kortere

strækning, så denne ikke længere forløber gennem

internationalt naturbeskyttelsesområde.

15. 60 kV-ledning langs Holme Å ved Sig: I området

mellem Nørholm Hede og Karlsgårde Sø, passeres

Holme Å af en 150 kV-forbindelse. Derudover løber

en 60 kV-forbindelse på en strækning på langs i ådalen.

150 kV-forbindelsen forudsættes nedtaget ved

anlæggelse af 400 kV-ledningen fra Esbjerg til Herning.

I den forbindelse vil der ikke længere være

behov for at føre 60 kV-forbindelsen på forskellige

master i ådalen, hvilket vil forbedre det visuelle indtryk.

En mere omfattende sanering af strækningen

vil blive vurderet i forbindelse med etablering af en

150 kV stikledning til Grindsted.

16. 60 kV-ledning langs Holme Å ved Nordenskov: 60

kV-ledningen Karlsgårde-Kroager krydser på en

strækning på ca. 2 km Holme Å adskillige gange.

Masterækken er placeret midt i ådalen og virker, på

trods af at der er tale om træmaster, skæmmende på

ådalen, hvor der blandt andet er etableret en meget

benyttet vandresti. I forbindelse med etableringen af

en 150 kV-ledningsforbindelse til Grindsted vil en

sanering af strækningen Nordenskov-Krogager indgå

i projektet med henblik på, at strækningen kan

nedtages eller kabelægges.

Området mellem I/S Vestkrafts Esbjergværk og Station

Lykkegård i Esbjerg, er præget af en række forskellige

150 kV-luftledningssystemer. Disse vil blive søgt saneret

bort i forbindelse med et igangværende renoveringsprojekt,

hvor transmissionsselskaberne, Esbjerg Kommune

og amtet arbejder på at aftale om fjernelse af luftledninger

i og omkring Esbjerg. Der er fjernet en 150 kV

luftledning fra den nedlagte Blok 2 til Station Lykkegård.

Naturgasbehandlingsanlægget ved Nybro

Naturgassen føres gennem ledninger fra Nordsøen til

forarbejdning på naturgasbehandlingsanlægget ved

Nybro nordvest for Varde. Den behandlede naturgas

sendes herfra til forbrugerne via det vidtforgrenede

transmissions-, fordelings- og distributionsnet.

Omkring gasbehandlingsanlæggets ydre afgrænsning

skal der friholdes en sikkerhedszone på 1 km. Hvis

der opstår ønsker om bebyggelse eller anden anvendelse,

der kan medføre sikkerhedsmæssige problemer,

inden for denne foreløbige afgrænsning, vil der blive

fastlagt en endelig og konkret afgrænsning af sikkerhedszonen.

Bygninger, anlæg mv., der er nødvendige

for den fortsatte jordbrugsmæssige drift, er ikke omfattet

af retningslinie 10.6 og vil derfor fortsat kunne etableres

inden for sikkerhedszonen, hvis det i øvrigt er

foreneligt med den lovgivning, der regulerer det åbne

land. Tilsvarende indebærer retningslinien ikke restriktioner

for en fortsat jordbrugsmæssig udnyttelse af arealerne

inden for sikkerhedszonen.


Kort 10.4. Det overordnede naturgasnet.

Naturgasbehandlingsanlægget planlægges udbygget

for at kunne modtage de øgede mængder naturgas, der

ønskes ført i land. Ved væsentlige ændringer/udvidelser

af anlægget, der kan sidestilles med nyanlæg, skal der

udarbejdes et regionplantillæg med tilhørende vurdering

af virkningerne på miljøet (VVM).

Naturgasledninger

Der skal reserveres areal til fremføring af en planlagt

transmissionsledninger fra Esbjerg til Skonager. Ledningen

er fastlagt i overensstemmelse med Miljøministeriets

cirkulære nr. 109 af 26. maj 1981 om reservation

af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i

Danmark (landsplandirektiv). Der blev foretaget en

mindre justering af linieføringen i Måde i forbindelse

med vedtagelsen af et regionplantillæg for et affaldsforbrændingsanlæg

i Esbjerg. Der er alene tale om en arealreservation.

Der skal desuden reserveres arealer til fremføring af

planlagte fordelingsledninger fra Grindsted til Agerbæk,

fra Ribe mod syd til Skærbæk i Sønderjyllands

Amt og fra Videkær syd for Bramming til Esbjerg.

For så vidt angår den planlagte fordelingsledning fra

Videkær til Esbjerg er der reserveret areal til tre forskellige

linieføringer. Det gælder for det første de to tracéer,

som Naturgas Syd I/S (nu: DONG A/S) har anført i et

dispositionsforslag fra januar 1989:

- Et primært tracé, der mellem Tjæreborg og Kvaglund

følger den sydlige side af rute 24 og linieføringen for

Højdevej.

- Et sekundært tracé, der mellem Tjæreborg og

Kvaglund følger den sydlige side af rute 24 til Novrup

Bæk og forløber videre via Krogsgård Mark og

Tovrup.

Den tredje mulighed er en linieføring, der mellem

Tjæreborg og Kvaglund følger Krogsgårdsvej til jernba-

III. Tekniske anlæg og forsyninger

73


nen og nordsiden af denne til Højdevejstracéet. Denne

ledningsføring har amtet foreslået for at undgå påvirkning

af strandengarealerne syd for rute 24 på strækningen

mellem Tjæreborg og Veldbæk.

De øvrige arealreservationer til fordelingsledninger

er i overensstemmelse med Naturgas Syd I/S’ (nu:

DONG A/S) dispositionsforslag.

Reservationerne er vist som funktionslinier, der

løbende kan justeres. Inden etablering af transmissionsledningen

skal der udarbejdes særskilte regionplanretningslinier

på baggrund af en vurdering af anlæggets

virkninger på miljøet (VVM-redegørelse). Det samme

gælder for fordelingsledningerne, hvis amtsrådet skønner,

at det konkrete projekt vil kunne få væsentlig indvirken

på miljøet.

74 III. Tekniske anlæg og forsyninger

Ved detailprojekteringen af ledningernes endelige

forløb skal der i videst muligt omfang tages hensyn til

de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske

interesser.

Omkring alle eksisterende transmissionsledninger er

der tinglyst en zone på 2x20 m, inden for hvilken der

ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker.

Desuden er der en observationszone på 2x200 m

omkring ledningerne, hvor DONG ønsker at blive orienteret

om planer for byudvikling, anlægsarbejder, vejanlæg,

sportspladser, ridebaner, råstofindvinding, vindmøller,

antennemaster mv. Dette skyldes, at naturgasledningerne

er dimensioneret efter befolkningskoncentrationen

i de berørte områder. Ny bebyggelse eller ændret

anvendelse af arealerne nær eksisterende transmissionsledninger

kan i særlige tilfælde betyde, at

Arbejdstilsynet eller Energistyrelsen vil stille særlige

krav.

Varmeværker, kraftvarmeværker mv.

Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at opføre

større kraftvarmeanlæg og fjernvarmeanlæg.

Lovhenvisninger

• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883

af 18. august 2004) § 6, stk. 3. pkt. 2.

• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.

428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i

medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen)

- VVM-regler.


11. VINDMØLLER

Amtsrådet ønsker ikke at udlægge nye områder til vindmøller, udover hvad der allerede er

planlagt i gældende kommune- og lokalplaner.

En yderligere vindmølleudbygning kan normalt kun finde sted i forbindelse med, at gamle

møller udskiftes med nye og mere effektive møller. Ved udskiftningen skal der ske en samling

af møllerne, så vindmøller på længere sigt kommer til at stå i velafgrænsede klynger med

større, vindmøllefrie landskabsrum imellem.

RETNINGSLINIER

11.1. Der må kun opstilles nye vindmøller og foretages udskiftning af eksisterende vindmøller

inden for de vindmølleområder, der er vist på kortbilag 1. Undtaget herfra er opstilling og

udskiftning af vindmøller i overensstemmelse med gældende lokalplaner.

Inden for de afgrænsede vindmølleområder på Fanø, ved Tjæreborg i Esbjerg Kommune, ved

Nybro i Varde Kommune og ved Lundsmark i Ribe Kommune skal vindmøllerne opstilles i

overensstemmelse med retningslinier i Tillæg nr. 41, Tillæg nr. 43 og Tillæg nr. 46 til Regionplan

2008 samt tillæg nr. 23 til Regionplan 2012 med tilhørende VVM-redegørelser.

11.2. Vindmøllernes totalhøjde (navhøjde + vingelængde) må normalt ikke overstige 100 m.

11.3. Vindmøller skal opstilles i grupper med mindst 2 møller og i et klart afgrænset geometrisk

mønster. Møller i en gruppe skal have ensartet størrelse og udseende.

11.4. I forbindelse med lokalplanlægningen skal der foretages nøje vurderinger, som godtgør, at

områderne udnyttes bedst muligt, og at konsekvenserne i forhold til naboer og landskab er

acceptable. Lokalplanerne skal i nødvendigt omfang indeholde visualiseringer, hvor der er

risiko for uacceptable konsekvenser for landskabet.

11.5. Det skal så vidt muligt sikres, at nabobeboelser ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i

mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid.

11.6. De landbrugsmæssige interesser skal varetages, ved at arealforbruget til møllerne begrænses

mest muligt, og møllerne opstilles under hensyntagen til de dyrkningsmæssige interesser.

11.7. Der må ikke opstilles vindmøller i kystnærhedszonen, hvis farvandsdirektoratet kan påvise, at

dette kan have væsentlige negative konsekvenser for afviklingen af skibstrafikken. Der må

ikke opstilles vindmøller nærmere end 200 m fra naturgas- og olietransmissionsledninger, hvis

ledningsejerne kan påvise, at dette vil være forbundet med væsentlige risiko i uheldssituationer.

11.8. Det skal sikres, at møller, som har været ude af drift i mere end 1 år, fjernes uden udgift for

det offentlige.

III. Tekniske anlæg og forsyninger

75


11.9. Uanset retningslinierne 11.1-11.8 kan husstandsmøller med en største totalhøjde på 25 m

opstilles ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens bygninger,

hvis det ud fra en konkret vurdering findes foreneligt med det åbne lands interesser. Husstandsmøller

må ikke opstilles inden for internationalt naturbeskyttelsesområde samt de i

regionplanen udpegede naturområder og værdifulde kystlandskaber.

REDEGØRELSE

Vindmølleområder

Der er ikke udpeget egentlige nye vindmølleområder i

regionplanen, da det er amtsrådets opfattelse, at

grænsen for, hvor mange møller der kan stilles op, er

ved at være nået i forhold til naboer og landskab.

For at undgå en for voldsom påvirkning af landskabet

er der i de fleste tilfælde kun åbnet mulighed for

vindmølleklynger med 3-5 møller. Erfaringsmæssigt

giver dette mulighed for et enkelt og harmonisk virkende

skulpturel samspil mellem møller og landskab. Der

er dog også enkelte områder til vindmølleparker med

mere end 5 møller.

Med en fuld udbygning af de udpegede vindmølleområder

og bortsanering af eksisterende vindmøller,

som ikke kan udskiftes med nye, vil antallet af vindmøller

blive reduceret fra 310 til 160-170 møller. Den

samlede effekt vil afhænge af udviklingen i vindmølleindustrien,

men vil være mindst lige så stor som i dag.

Detailplanlægning af vindmølleområderne

Inden der opstilles nye vindmøller, skal det sikres, at de

udpegede vindmølleområder udnyttes bedst muligt

under hensyntagen til naboer og det omgivende landskab.

De detaljerede bestemmelser for det enkelte vindmølleområde,

herunder antallet af møller, deres nærmere

placering og udseende, vil normalt blive fastlagt i en

lokalplan. Ved opstilling af vindmøller i grupper med

mere end 3 møller eller vindmøller med en totalhøjde på

mere end 80 m forudsættes tilvejebragt et særskilt regionplantillæg

på baggrund af en nøjere vurdering af virkningerne

på miljøet (VVM-redegørelse). Der vil blandt

andet skulle redegøres for møllernes visuelle påvirkning

af landskabet, før der tages endelig stilling til antal og

højde.

Effektiv udnyttelse af de udpegede vindmølleområder

Med de udpegede vindmølleområder er det søgt sikret,

at vindmølleudbygningen samles i hensigtsmæssigt placerede

områder, så store landskabsrum på længere sigt

kan friholdes for møller. For at reducere behovet for nye

vindmølleområder skal vindressourcerne i de udpegede

områder udnyttes optimalt. Det betyder blandt andet, at

der i områder med god vindenergi skal placeres så effektive

møller som muligt.

76 III. Tekniske anlæg og forsyninger

Hensyn til naboer

Nabohensyn varetages primært ved, at nye møller skal

overholde vindmøllecirkulærets minimumsafstande og

de gældende grænseværdier for støj. Afstanden til nærmeste

nabobeboelse bør som hovedregel ikke være mindre

end 500 m, men kan reduceres til 4 gange møllens

totalhøjde, hvis det ikke skønnes at medføre væsentlige

gener for nabobeboelser.

Herudover oplever mange naboer til vindmøller

skyggekast fra møllevingerne som et problem. Der er

ikke i Danmark fastsat fælles grænser for skyggekast fra

vindmøller på samme måde, som der er grænser for støj.

Ribe Amt har dog ønsket at sikre, at ingen nabobeboelse

bliver ramt af skyggekast fra møllevinger i mere end

10 timer om året beregnet som reel skyggetid, dvs. den

tid, hvor der under gennemsnitlige vejrforhold vil være

skyggekast.

Hensyn til landskabet

For at sikre, at en vindmølleklynge eller -park ikke kommer

til at fremstå unødvendigt rodet, forstyrrende og

dermed skæmmende i landskabet, skal vindmøller

opstilles i klart afgrænsede geometriske mønstre, medmindre

særlige landskabelige forhold taler for andet.

Erfaringsmæssigt opnås dette bedst, hvis møllerne i en

gruppe opstilles på en ret linie. Hvis der er tale om mange

møller på samme lokalitet, opnås den største harmoni

normalt ved opstilling af møllerne på flere parallelle

og lige lange linier. I begge tilfælde er det afgørende, at

der bliver en ens indbyrdes afstand mellem møllerne, og

at møllernes nav ligger på linie, så vindmøllerne afspejler

de overordnede linier i terrænet. Der kan dog være

tilfælde, hvor landskabsformerne taler for et andet

mønster. Dette skal i givet fald påvises gennem visualiseringer.

Det er desuden vigtigt for helhedsindtrykket, at møller,

der opstilles på samme lokalitet, i det væsentlige er

ens. Møllerne behøver dog ikke nødvendigvis at være af

samme type eller fabrikat. De skal imidlertid have ensartet

tårn- og vingekonstruktion, højde, farve samt

omdrejningsretning og -hastighed.

Hvis der i et vindmølleområde findes ældre vindmøller,

skal det sikres, at disse udskiftes til møller med

samme udseende som de nye møller eller fjernes, hvis

de ikke passer ind i det påtænkte opstillingsmønster.

Hvor særlige forhold taler for det, kan kravet dog fraviges

i forbindelse med udskiftning af bestående vindmøller

i vindmølleklynger eller -parker. I givet fald skal

det sandsynliggøres, at de resterende vindmøller i klyngen/parken

fjernes eller udskiftes med møller med sam-


Vindmøller over 450 kW

Vindmøller under 450 kW

Kort 11.1. Eksisterende vindmøller.

me størrelse og udseende som den nye vindmølle inden

for en nærmere fastsat tidsfrist, der kun helt undtagelsesvis

må overstige 3 år.

Hensyn til landbrugsdriften

Retningslinie 11.6 skal sikre, at der ved detailplanlægningen

tages videst muligt hensyn til den fortsatte landbrugsmæssige

drift. Det kan f.eks. gøres ved at placere møllerne

langs skel, markveje, hegn, diger mv. I det mindste bør

det sikres, at møllernes placering ikke vanskeliggør kørsel

med og anvendelse af landbrugsredskaber.

Eventuelle lokalplaner for opstilling af vindmøller

bør normalt indskrænkes til at omfatte de arealer, der tilsammen

udgør opstillingsfeltet.

Udskiftning af bestående møller

Der er i dag opstillet mange vindmøller uden for de

udpegede vindmølleområder. Flere af disse er uheldigt

placeret i forhold til natur- og landskabsmæssige hensyn.

Andre er måske acceptable med den nuværende

højde, hvorimod området ikke kan bære, at der opstilles

større møller, fordi landskabet er sårbart over for store

tekniske anlæg. Endelig kan der være tale om enkeltmøller

eller klynger af mindre vindmøller, hvor der

fremover kun er plads til 1 mølle, fordi afstanden mellem

store møller skal være større end afstanden mellem

de ældre, mindre møller.

En udskiftning af sådanne vindmøller er umiddelbart

i strid med amtets ønsker om at samle møllerne i større

grupper. Vindmøllerne vil dog kunne forblive i drift,

indtil mølleejerne beslutter at fjerne dem, eller møllerne

er udtjente. Amtet kan ikke med den nuværende lovgivning

stille krav om, at møller uden for de udpegede

vindmølleområder fjernes.

For at motivere til sanering har regeringen åbnet

mulighed for, at ejere af møller under 450 kW - forudsat

III. Tekniske anlæg og forsyninger

77


Vindmølleklynger 2-5 møller

Vindmølleparker over 5 møller

Kort 11.2. Vindmølleområder.

at møllen skrottes - kan erhverve mølleandele i en ny

fællesejet vindmølle svarende til det tredobbelte af den

gamle mølles elproduktion til en særlig gunstig afregningspris.

Gældende lokalplaner

Flere af de vindmøller, der er opstillet uden for de udpegede

vindmølleområder, er omfattet af en lokalplan.

Disse møller kan fortsat udskiftes i overensstemmelse

med lokalplanen. Hensynet til natur og landskab har

imidlertid gjort, at amtsrådet ikke har ønsket at åbne

mulighed for, at møllerne kan udskiftes til større og

mere effektive møller. Det gælder vindmøller, der er

opstillet i værdifulde naturområder. Desuden gælder det

vindmøller, der er opstillet så tæt på andre vindmølleområder,

at det er vanskeligt at skelne den ene gruppe

fra den anden, og det derfor ud fra et landskabeligt hensyn

vil være ønskeligt at reducere antallet.

78 III. Tekniske anlæg og forsyninger

Husstandsmøller

Husstandsmøller er små vindmøller, der alene forsyner

en enkelt ejendom med elektricitet eller varme. Husstandsmøller

med en største totalhøjde på 25 m kan -

uanset retningslinierne 11.1-11.8 -opstilles ved fritliggende

ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens

bygninger. Opstilling af husstandsmøller forudsætter

dog, at amtet i hvert enkelt tilfælde meddeler

landzonetilladelse.

Det er en forudsætning, at møllerne indpasses i det

omkringliggende landskab, og at opstillingen er i overensstemmelse

med regionplanens retningslinier for det

åbne land i øvrigt, jf. afsnit IV. Der kan således ikke

opstilles husstandsmøller i internationalt naturbeskyttelsesområde

eller i de i regionplanen udpegede naturområder

og værdifulde kystlandskaber.


De første vindmøller er ved at være udtjente.

Vindmøller skal opstilles i et klart opfatteligt mønster.

Lovhenvisning

• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883

af 18. august 2004) § 6, stk. 3 pkt. 2 og § 6c.

• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883

af 18. august 2004) § 35, landzoneadministration.

• Vindmøllecirkulæret (Miljø- og Energiministeriets

cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning

for og landzonetilladelse til opstilling

af vindmøller).

• Samlebekendtgørelsen (Miljø- og Energiministeriets

bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999

om supplerende regler i medfør af lov om planlægning)

§ 3, VVM-regler.

• Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Miljøog

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 304 af

14. maj 1991.

• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse

nr. 1365 af 15. dec. 2004 om tilslutning af vindmøller

og prisafregning for vindmølleproduceret

elektricitet.

• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.

782 af 1. november 1999 om afgrænsning og

administration af internationale naturbeskyttelsesområder.

III. Tekniske anlæg og forsyninger

79


80 III. Tekniske anlæg og forsyninger II. Trafik og transport


12. TELEANLÆG MV.

Af hensyn til landskabet og naturen skal antallet af sendemaster i det åbne land begrænses. Nye

master skal derfor som absolut hovedregel opstilles i erhvervsområder eller monteres på

eksisterende høje bygninger, der egner sig til formålet. De master, der stilles op, bør så vidt

muligt anvendes af flere.

RETNINGSLINIER

12.1. Nye sendemaster mv. skal normalt placeres i områder, der er udlagt til erhvervsformål. Kun

hvis det kan godtgøres, at der ikke findes andre muligheder, kan en opstilling i det åbne land

accepteres. I givet fald skal nye antenner så vidt muligt anbringes på eksisterende master eller

eksisterende høje bygninger, der egner sig til formålet. Der kan normalt ikke opstilles master

i internationalt naturbeskyttelsesområde, naturområde, værdifuldt kystlandskab og værdifuldt

landskabsområde.

12.2. Ved placering af sendemaster skal der tages hensyn til beflyvningen, herunder højdebegrænsninger

og indflyvningszoner, af alle offentlige flyvepladser og lufthavne.

Ved placering af nye sendemaster mv. i kystnærhedszonen skal Farvandsvæsenet forinden

gives lejlighed til at udtale sig.

12.3. Ved etablering af nye sendetracéer skal der tages hensyn til planlagte vindmølleområder, jf.

afsnit 11.

Det skal sikres, at sendemaster mv. fjernes uden udgift for det offentlige senest 1 år efter, at

deres anvendelse til telekommunikationsformål er ophørt.

HENSTILLINGER

Ved etablering af nye telekommunikationsanlæg bør

eksisterende master og bygningsanlæg så vidt muligt

anvendes. (Teleselskaberne).

Ved udarbejdelse af lokalplaner for erhvervsområder,

bør der sikres mulighed for, at der kan opstilles sendemaster

mv. (Kommunerne).

REDEGØRELSE

Masteanlæg

Liberaliseringen på teleområdet har betydet, at antallet

af ønsker om tilladelse til at opstille master/tårne til

såvel radiokædeforbindelser som andre radio- og telekommunikationsanlæg

er steget væsentligt.

Af hensyn til landskabet og naturen skal det åbne

land så vidt muligt friholdes for masteanlæg. Nye

master skal derfor som absolut hovedregel opstilles i

erhvervsområder, dvs. områder der er udlagt til håndværks-

og industriformål i forbindelse med kommuneog

lokalplanlægningen.

Desuden bør antallet af sendemaster og dermed den

samlede påvirkning af naturen og landskabet begrænses.

Dette kan ske ved sambenyttelse af masteanlæg.

Eksisterende master bør derfor så vidt muligt anvendes,

når der er behov for nye mastebårne sendeanlæg mv.

Alternativt kan sendeanlæg mv. monteres på eksisterende

høje bygninger, der egner sig til formålet.

Kun hvis ansøgeren kan godtgøre, at der ikke findes

andre anvendelige og acceptable muligheder, kan opstilling

af nye masteanlæg mv. i det åbne land accepteres. I

givet fald skal internationale naturbeskyttelsesområde,

naturområde, værdifuldt kystlandskab og værdifuldt

landskabsområde normalt friholdes. Ved placeringen

skal der endvidere tages hensyn til beflyvningen af alle

offentlige flyvepladser og lufthavne. Det vil normalt

ikke være muligt at opnå tilladelse til opsætning af højere

master, end de tekniske krav til enhver tid foreskriver.

Normalt bør der stilles vilkår om, at de nye master,

III. Tekniske anlæg og forsyninger

81


der gives tilladelse til, stilles til rådighed for andre brugere.

Endvidere skal der stilles vilkår om, at masterne

nedtages senest 1 år efter, at deres anvendelse til telekommunikationsformål

er ophørt.

Telekommunikation og vindmøller mv.

De overordnede telekommunikationsanlæg i amtet

omfatter radiokædetracéer, TV-2 sendetracéer samt TVog

radiosendemaster.

Ved placering af vindmøller og andre høje anlæg skal

der tages hensyn til de nævnte anlæg og sendetracéer,

idet høje konstruktioner kan påvirke sendeforholdene i

negativ retning. Da radiokædeforbindelserne udbygges

relativt ofte er telekommunikationsanlæggene ikke vist

på regionplankortene. I stedet anbefales det, at der rettes

henvendelse til IT- og Telestyrelsen, hvis der påtænkes

opført vindmøller eller andre høje anlæg. Omvendt skal

der i forbindelse med etablering af nye sendetracéer

tages hensyn til planlagte vindmølleområder, så der ikke

senere kan opstå problemer med opstilling af vindmøller

i områderne.

82 III. Tekniske anlæg og forsyninger

Lovhenvisninger

• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883

af 18. august 2004) § 6, stk. 3, pkt. 2.

• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883

af 18. august 2004) § 35 (landzoneadministration).

• Lov om etablering og fælles udnyttelse af

master til radiokommunikationsformål mv.

(Lov nr. 212 af 30.3.1999).


13. AFFALDSBEHANDLING

Det er amtsrådets holdning, at der fortsat skal arbejdes på at begrænse mængden af affald. Det

affald, der ikke kan undgås, skal så vidt muligt genbruges eller nyttiggøres.

Regionplanen reserverer arealer til udvidelser af de eksisterende deponeringsanlæg, så kommunerne

kan aftage de forventede mængder affald. Desuden reserveres arealer til udbygning

af en række renseanlæg.

Endelig sikres det, at der ikke opføres boliger, institutioner eller lignende i umiddelbar nærhed

af affaldsbehandlingsanlæggene.

RETNINGSLINIER

13.1. De på kort 13.2-13.7 viste arealer reserveres til affaldsbehandlingsanlæg, herunder specielt

affaldsdeponeringsanlæg for ikke farligt affald.

13.2. Der må indenfor en afstand af 500 m fra Måde Losseplads, Grindsted Affalds- og Genbrugscenter

og Bobøl Losseplads ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse.

13.3. Der må indenfor en afstand af 500 m fra affaldsforbrændingsanlægget ved Måde og fra Vejen

Kraftvarmeværk ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse.

13.4. Der må indenfor en afstand af 250 m fra større biogasanlæg og større komposteringsanlæg

ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse.

13.5. Måde Deponeringsanlæg kan udbygges i overensstemmelse med retningslinierne i Tillæg nr.

2 til Regionplan 2012 med tilhørende VVM-redegørelse.

HENSTILLINGER

De eksisterende registreringer af og prognoser for

affaldsstrømme i amtet bør løbende forbedres for blandt

andet at opnå et bedre grundlag for at reservere de nødvendige,

egnede arealer til deponeringsanlæg. (Kommunerne

og affaldsselskaberne).

Behovet for affaldsdeponering bør begrænses ved

- at kommuner og affaldsselskabet styrker kildesorteringen

og udvider de nuværende indsamlingsordninger,

så flere affaldsfraktioner indsamles, og så ordningerne

dækker samtlige landdistrikter i amtet.

- at al affaldshåndtering foregår under anvendelse af

metoder og teknikker, som gør det muligt at udnytte

ressourcerne i affaldet bedre.

- at uorganiske restprodukter og jord nyttiggøres i bygge-

og anlægsarbejder m.v. efter bestemmelserne i

genanvendelsesbekendtgørelsen. (Kommunerne og

affaldsselskaberne).

Der bør reserveres arealer, der er egnede til midlertidig

eller vedvarende deponering af lettere forurenet jord

mv. (Kommunerne).

REDEGØRELSE

Affaldsplanlægning

Regeringen udsendte i 2003 Affaldsstrategi 2005 -

2008. Formålet med Affaldsstrategi 2005-08 er at udstikke

retningslinierne for regeringens affaldspolitik.

Den er grundstenen i de nationale myndigheders fremtidige

arbejde på affaldsområdet og udstikker rammerne

for kommunernes lokale affaldsplanlægning, når de skal

udarbejde den næste generation af kommunale affaldsplaner

for perioden 2005-08. Affaldsstrategien følger op

på Affald 21, der dækker perioden 1998-2004, og den

konkretiserer den nationale indsats på affaldsområdet,

som medlemslandene er forpligtet til i forhold til EU.

III. Tekniske anlæg og forsyninger

83


Affaldsstrategi 2005-2008 lægger op til, at den hidtidige

indsats i forhold til begrænsning af affaldsmængderne

suppleres med tiltag, der medfører: øget genanvendelse,

øget kvalitet af affaldsbehandlingen, forbedret

udnyttelse af de ressourcer, der findes i affaldet samt

begrænser problemet med miljøskadelige stoffer.

Målsætningen med affaldsstrategien er at øge genanvendelsen

og dermed nedbringe mængden af affald til

deponering, således at ressourcespild undgås. Sigtelinien

for genanvendelse er mindst 65% i 2008, sigtelinien

for forbrænding er højst 26% og sigtelinien for deponering

i 2008 er højst 9%.

23%

Max. 26%

5% 3%

Max. 9%

Status

National målsætning

Særlig behandling

Deponering

Forbrænding

Genanvendelse

Figur 1. Den nationale målsætning for affaldshåndtering.

For at nå disse mål skal erhvervsvirksomhederne tilskyndes

til at nedbringe affaldsmængderne ved mere

udbredt anvendelse af miljøstyring og fokus på genanvendelse,

samt at producere og anvende mere miljøvenlige

produkter. Borgerne skal informeres bedre om de

kommunale ordninger samt sammenhængen mellem

forbrug og affald. Der skal fokuseres ekstra på information

af børn for at sikre, at fremtidens borgere bliver

opmærksomme på ressource- og affaldsproblemer. Der-

84 III. Tekniske anlæg og forsyninger

69%

Min. 65% 26%

udover vil der blive stillet øgede krav til affaldsbehandlerne

omkring dokumentation for affaldets indhold samt

udvaskning af miljøskadelige stoffer.

De lovgivningsmæssige rammer for affaldshåndtering

er nærmere fastlagt i miljøbeskyttelsesloven og de

hertil knyttede bekendtgørelser og cirkulærer. Det fremgår

heraf, at kommunerne har ansvaret for al affaldsbortskaffelse

i Danmark. Kommunerne skal hvert 4. år

udarbejde en 12-årig plan for den kommunale håndtering

af affald. Affaldsplanen skal indeholde en kortlægningsdel,

der beskriver status for affaldsområdet i kommunen,

en målsætningsdel, som redegør for kommunens

overordnede målsætninger på affaldsområdet og

en planlægningsdel med særlig fokus på planlægningen

de første 4 år af planperioden. Affaldsplanerne udmøntes

i kommunale affaldsregulativer, som alle borgere,

grundejere, virksomheder, private og offentlige institutioner

skal efterleve.

Restprodukter fra røggasrensning på kraftværker

baseret på fossile brændsler er dog undtaget den kommunale

affaldsplanlægning.

Kommunerne i Ribe Amt har indgået forskellige

samarbejder omkring affaldsplanlægning og drift af

affaldsbehandlingsanlæg.

Bramming, Brørup, Helle, Holsted, Ribe og Vejen

kommuner er interessenter i Sydjysk Miljøfællesskab

I/S med hovedsæde ved Føvling i Holsted Kommune.

Affaldsselskabet og kommunerne driver et deponeringsanlæg,

ni genbrugsstationer og fire komposteringsanlæg

til haveaffald.

Blåbjerg, Blåvandshuk og Ølgod kommuner er sammen

med tre kommuner i den sydlige del af Ringkjøbing

Amt interessenter i Affaldsselskabet ESØ 90 I/S med

hovedsæde i Egvad Kommune. Der er i de tre kommuner

i Ribe Amt 8 genbrugsstationer, 1 omlastestation og

46 miljøstationer til aviser/ugeblade, glas/flasker og

batterier.

Billund og Varde kommuner er andelshavere i

Affaldsselskabet Østdeponi AmbA med hovedsæde i

Herning. Der er i Varde Kommune 1 genbrugsstation, 5

mobile genbrugsstationer, 1 anlæg til haveaffald, 36

miljøstationer til glas/flasker og 45 miljøstationer til

batterier. Der findes i Billund Kommune 1 genbrugsplads,

1 kombineret genbrugsplads og omlastestation

samt et antal miljøstationer til pap/papir, glas/flasker og

batterier.

Fanø Kommune driver en genbrugsstation og har

derudover indgået aftale med Esbjerg Kommune om

fælles håndtering af affald til forbrænding og deponering.

Esbjerg Kommune driver et deponeringsanlæg

(Måde) med deponi for deponeringsegnet affald, genbrugsområde,

komposteringsplads og specialdepot for

asbest. Derudover har kommunen et specialdepot for

lettere forurenet jord (Mågehøj) og to genbrugsstationer

for private (Tarp og Måde).

Grindsted Kommune driver et affalds- og genbrugscenter

og et biogasanlæg. Kommunen har indtil 31.

marts 2007 aftale med Kolding Kommune om at mod-


tage affald til deponering. Kommunen har desuden aftale

med Danisco Cultor Grindsted A/S om, at kommunen

kan benytte de faciliteter, der findes på virksomhedens

modtagestation for farligt affald. Pr. 1. april 2005 har

kommunen indgået en 5-årig aftale med Elsam om

afsætning af forbrændingsegnet affald til Horsens Kraftvarmeværk.

Blåvandshuk

Blåbjerg

Varde

Esbjerg

Fanø

Sydjysk Miljøfællesskab I/S

Affaldsselskab ESØ I/S

Affaldsselskab Østdeponi AmbsA

Ikke tilknyttet fælles

kommunale affaldsselskaber

Kort 13.1. Oversigt over kommunernes tilknytning til kommunale

affaldsselskaber.

Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, ESØ 90 I/S og

Østdeponi AmbA er andelshavere i Leverandørforeningen

af 1990 AmbA, L90, der driver affaldsforbrændingsanlæget

i Måde.

Alle kommuner i amtet, undtagen Grindsted, er interessenter

i I/S Esbjerg Modtagestation, der forestår kommunernes

håndtering af farligt affald.

Affaldsmængder i Ribe Amt

Ølgod Grindsted

Helle

Bramming

Ribe

Holsted

Billund

Brørup

Vejen

Kommunernes forventninger til udviklingen i de årlige

affaldsmængder og deres planer for at regulere og håndtere

dette affald udgør grundlaget for den regionplanlægning,

der skal muliggøre udvidelser af eksisterende

affaldsbehandlingsanlæg og opførelse af eventuelle nye

anlæg til affaldsforbrænding og affaldsdeponering.

Det fremgår af de kommunale affaldsplaner, at

affaldsmængderne forventes at stige fra ca. 516.000

tons/år i 2004 til ca. 580.000 tons/år i 2016.. Dette svarer

til en årlig vækst i affaldsmængden på i gennemsnit

ca. 1 %. Den forventede tilvækst i affaldsmængderne

ligger dermed på samme niveau som i den forgående

planperiode.

Andelen af affald til forbrænding og deponering i

2004 i Ribe Amt ligger på henholdsvis 23% og 5%, hvilket

er under sigtelinierne på maksimalt 26% og 9%.

Derudover ligger genanvendelsesprocenten i 2004 på

69%, hvilket er over sigtelinien på mindst 65%. De nationale

målsætninger for affaldshåndteringen er dermed

opfyldt for Ribe Amts vedkommende allerede pr. 2004.

tons/år

400.000

300.000

200.000

100.000

0

Prognoserne frem til 2016 viser, at målsætningerne også

her vil være opfyldt, da andelene fordelt på genbrug,

forbrænding og deponering forventes at blive henholdsvis

71%, 22% og 4%.

Forbrændingsegnet affald

Status 2016

Genbrug Forbrænding

Deponering Særlig behandling

Figur 13.2. Forventede affaldsmængder.

Siden 1. januar 1997 har det som hovedregel ikke været

tilladt at deponere forbrændingsegnet affald. Dette har

betydet, at der skal brændes væsentligt større mængder

affald, end de eksisterende affaldsforbrændingsanlæg

har kunnet behandle. Affaldsforbrændingsanlægget i

Esbjerg, der blev taget i brug i 2004, skal sammen med

forbrændingsanlæggene på Måbjergværket i Holstebro,

Knudmoseværket i Herning og kraftvarmeværkerne i

Haderslev, Horsens og Vejen dække det fremtidige

behov for affaldsforbrænding i de 35 kommuner, der er

andelshavere i L90. Udbygningen vil betyde, at behovet

for forbrændingskapacitet i Ribe Amt vil være dækket,

idet Grindsted Kommune dog fortsat vil sende affald til

forbrænding uden for amtet i henhold til den aftale, som

kommunen har med Elsam.

Affaldsmængder til deponering

De affaldsmængder, som kommunerne årligt anviser til

deponering på anlæg i Ribe Amt, forventes nedbragt fra

ca. 28.000 tons/år i 2004 til ca. 21.500 tons/år i 2016.

Hertil skal dog lægges maksimalt 12.000 tons/år, som

kommuner uden for amtet kan anvise til deponering på

Grindsted Affalds- og Genbrugscenter.

Amtsrådet vurderer på den baggrund, at der frem til

2016 skal deponeres ca. 295.000 - 340.000 tons affald

svarende til mellem 350.000 m 3 og 475.000 m 3 affald på

deponeringsanlæg i amtet. Der vil desuden skulle håndteres

betydelige affaldsmængder, der ikke figurerer i de

kommunale affaldsplaner, f.eks. restprodukter fra

røggasrensning på kraftværker baseret på fossile brændsler

og landbrugsaffald i form af husdyrgødning.

Restprodukter fra affaldsforbrænding

Udbygningen af affaldsforbrændingskapaciteten i Ribe

Amt betyder, at der fra 2003 årligt skal håndteres yderligere

ca. 4.000 tons jernskrot, ca. 36.000 tons slagger

og ca. 4.000 tons restprodukter fra røggasrensning.

III. Tekniske anlæg og forsyninger

85


Jernskrot og slagger genanvendes, mens flyveaske og

andre restprodukter fra røggasrensningen pt. bliver

deponeret i Tyskland.

Slagger og restprodukter fra røggasrensning

Ved fremstillingen af elektricitet på Esbjergværket, der

drives af Elsam A/S, fremkommer der årligt ca. 125.000

tons slagger og restprodukter fra røggasrensningen.

Dette affald er som nævnt undtaget den kommunale

affaldsplanlægning og indgår derfor ikke i kommunernes

affaldsopgørelse. Affaldet nyttiggøres i vidt omfang

i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og til fremstilling

af gipsplader, så der kun har været behov for at

deponere en mindre del af flyveasken. Flyveasken

deponeres uden for Ribe Amt, og Elsam A/S forventer

ikke, at der vil være behov for at etablere ny deponeringskapacitet

for flyveaske og andre restprodukter fra

røggasrensning i Ribe Amt.

Lettere forurenet jord

Lettere forurenet jord er en affaldstype, der fremkommer

i relativt store mængder, og en egentlig behandling

vil i mange tilfælde være uaktuel. Amtet udsendte i 2003

en vejledning i håndtering af forurenet jord. Formålet

med vejledningen var at sikre en ensartet og forsvarlig

håndtering af forurenet jord inden for Ribe Amt samt at

skabe grundlag for at mest muligt jord – forurenet som

uforurenet – genanvendes, hvor genanvendelse er en

miljømæssig og økonomisk ansvarlig løsning.

Den igangværende kortlægning af forurenede arealer

i henhold til Lov om forurenet jord vil efter alt at dømme

betyde, at kommunerne vil opleve et stigende behov

for at kunne anvise steder, hvor entreprenører, vognmænd

og borgere kan aflevere overskudsjord og lettere

forurenet jord. For at opnå en effektiv håndtering af de

situationer, hvor det kan være påkrævet med en hurtig

indsats over for jordforureninger, kan det efter amtsrådet

opfattelse være hensigtsmæssigt at tilvejebringe

lokale muligheder for håndtering af lettere forurenet

jord.

Bundfældeligt materiale

I Esbjerg Havn bringer tidevandet hvert år bundfældeligt

materiale ind i havnebassinerne. For at sikre havnens

fortsatte drift er det derfor nødvendigt løbende at

oprense havnebassinerne, så havnen kan besejles.

Oprensningsmaterialet bliver som hovedregel ført tilbage

til havet (klappes). Der er dog behov for årligt at

deponere en del af havnesedimentet, fordi indholdet af

miljøskadelige stoffer ikke overholder de kravværdier,

der er fastsat i havnens tilladelse til at klappe oprensningsmateriale.

Der deponeres mellem 40.000 og

50.000 pejle-m 3 årligt på land, hvilket svarer til at der

efter udtørring af havnesedimentet skal slutdeponeres

ca. 20.000 – 25.000 m 3 sediment.

Amtet har efter anmodning fra Kystdirektoratet og

Esbjerg Havn igangsat en VVM-undersøgelse af etablering

af et spulefelt til deponering af sediment fra Esbjerg

Havn. Spulefeltet ønskes etableret ved inddæmning af

86 III. Tekniske anlæg og forsyninger

et område på ca. 32 ha ud for et eksisterende flyveaskedepotet,

dvs. inden for et område, der i regionplanen er

reserveret til havneformål.

Det ønskede anlæg vil have en kapacitet, der opfylder

det forventede behov for landdeponering af sediment

i ca. 25 år. I givet fald kan driften af de nuværende

tørrefelter indstilles. Der skal også udarbejdes en

VVM-redegørelse for projektet for så vidt angår inddragelsen

af søterritoriet, hvor Trafikministeriet, Kystdirektoratet

er myndighed. Gennemførelsen af de to

VVM-undersøgelser sker i et koordineret forløb mellem

Kystdirektoratet og amtet.

Sideløbende hermed gennemføres også – som et

alternativ til et spulefelt - en VVM-undersøgelse for

etablering af et slutdepot for tørret havnesediment på et

areal øst for Måde Deponi – ligeledes med en forventet

kapacitet svarende til ca. 25 år. Denne løsning vil forudsætte,

at driften af de nuværende tørrefelter fortsætter

med en udbygget kapacitet.

Oprensningsmateriale

Oprensningsmateriale fra sandfanget foran Karlsgårdeværket

er lettere forurenet med kviksølv og kan derfor

ikke deponeres efter vandløbslovens generelle regler.

Fra sandfanget fjernes årligt ca. 5.000 m 3 , som deponeres

i det nærliggende Kanalvejsdepot.

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg fremstår som store, ofte

dominerende industrianlæg, der kan medføre væsentlige

luft-, støv- og støjgener. For at undgå gener

udlægges der omkring disse anlæg et konsekvensområde

på 500 m, hvor der ikke må udlægges nye arealer til

forureningsfølsom anvendelse.

Vejen Kraftvarmeværk’s miljøgodkendelse er revurderet

i 2004. Anlægget har en nominel kapacitet på ca.

36.000 tons affald pr. år. Affaldet stammer hovedsageligt

fra de seks kommuner i Sydjysk Miljøfællesskab

I/S. Derudover modtager anlægget årligt 3.000-4.000

tons klinisk risikoaffald (sorteret affald fra sygehuse og

sygeklinikker), samt olieaffald fra strandrensning i forbindelse

med særlig beredskabsindsats og pulveraffald

(malingsstøv) fra en produktionsvirksomhed, ligesom

der i perioder med ledig forbrændingskapacitet kan

tilføres affald fra andre kommuner.

L90 Affaldsforbrænding i Esbjerg er miljøgodkendt i

2001. Anlægget har en nominel kapacitet til at forbrænde

180.000 tons affald om året. Anlægget producerer

345.000 MWh varme og 123.000 MWh el om året. De

årlige producerede mængder af el og varme, dækker 1/3

af varmeforbruget og 100 % af elforbruget i Esbjerg (ca.

82.000 indbyggere).

Det forbrændingsegnede affald indsamles hos kilderne

overalt i de 35 kommuner, der er andelshavere i L90,

og transporteres til 11 omlastningsstationer i regionen,

hvor L90 overtager behandling af affaldet.

Affaldsforbrændingsanlægget vil således sammen

med Vejen Kraftvarmeværk kunne behandle en affalds-


mængde, der er større end den mængde forbrændingsegnet

affald, der løbende fremkommer i amtet. Overkapaciteten

vil i første omgang blive anvendt til forbrænding

af det forbrændingsegnede affald, der er oplagret

fra kommunerne i L90-samarbejdet frem til 2003.

Udsorteringen af det våde, organiske affald har gennem

en periode bevirket, at brændværdien i affaldet har

været stigende. Fortsætter denne tendens, vil affaldsforbrændingsanlæggene

ikke kunne behandle de mængder

affald, som de er dimensioneret for. Det vurderes dog, at

der med den planlagte udvidelse af forbrændingskapaciteten

ikke vil være behov for yderligere udbygninger for

at dække forbrændingsbehovet inden for en overskuelig

periode, selvom affaldsmængderne til forbrænding er

voksende.

På Elsam A/S, Esbjergværket, kan der i begrænset

omfang forbrændes olieforurenet jord og sand.

Anlæggets miljøgodkendelse åbner mulighed for, at

kullene kan tilsættes maksimalt 5 % jord og sand.

Affaldsdeponeringsanlæg

For affaldsdeponeringsanlæg udgør risikoen for at forurene

grundvandet det primære miljøproblem. Der kan

derudover forekomme støv-, luft- og støjgener. Endelig

kan anlæggene på grund af størrelsen virke dominerende

i landskabet. Derfor skal der ved anlægsudvidelser

og nyetableringer tages hensyn til anlæggets placering i

forhold til boligområder, rekreative områder, vandveje,

vandområder samt andre landbrugs- og byområder. Der

skal endvidere tages hensyn til de geologiske og hydrogeologiske

forhold, grundvandsforekomster, kystnære

vandområder, fredede arealer, risikoen for oversvømmelser,

sætninger eller jordskred samt beskyttelse af

natur- og kulturværdier.

For at undgå gener udlægges der omkring deponeringsanlæggene

et konsekvensområde, hvori der ikke

må udlægges nye arealer til forureningsfølsom anvendelse.

Affaldsdeponeringen på Måde Losseplads blev

påbegyndt i 1966 som opfyldning af en daværende lergrav.

Affaldsdeponeringen på denne del af anlægget

Kort 13.2. Måde Deponeringsanlæg.

fortsatte frem til 1986, hvor en miljøgodkendt udvidelse

af deponeringsanlægget blev taget i brug.

Den oprindelige del af anlægget er registreret som

affaldsdepot nr. 561-201.

Ribe Amt meddelte den 13. juli 2004 miljøgodkendelse

til en udbygning af Måde Deponeringsanlæg med

tre nye områder til henholdsvis blandet affald (område

3), mineralsk affald (område 4) og specielle affaldstyper

(område 5). Godkendelsen omfatter område 3A med

plads til ca. 600.000 m 3 blandet affald, celle 4A.1 med

plads til 175.000 m 3 mineralsk affald, deponeringsenhed

5A til ca. 180.000 m 3 forurenet jord, behandlings- og

deponeringsenhed 5B til ca. 30.000 m 3 sand fra gadefejning,

deponeringsenhed 5C til maksimalt 45.000 m 3

PVC og deponeringsenhed 5D til ca. 32.000 m 3 farligt

affald.

De eksisterende deponeringsenheder vil være nedlukkede

inden juli 2009.

Grindsted Affalds- og Genbrugscenter er taget i brug

i 1978. Den oprindelige miljøgodkendelse og zonetilladelse

der blev givet i 1976 og omfatter affaldsdeponering

på et ca. 17 ha stort område sydøst for Frodeslund

Plantage.

Med de affaldsmængder der tilføres anlægget, forventes

det, at der vil være behov for at udbygge Grindsted

Affalds- og Genbrugscenter med nye celler for

deponering af affald, således at cellerne kan tages i brug

i 2008 eller 2009. Udvidelsen sker indenfor det allerede

udlagte område.

Etableringen af de nye celler forudsætter, at der tilvejebringes

et regionplantillæg med tilhørende VVMredegørelse

samt en ny miljøgodkendelse. Dette arbejde

er igangsat og et forslag til regionplantillæg forventes

offentliggjort inden udgangen af 2005.

Kort 13.3. Grindsted Losseplads.

Bobøl Losseplads er etableret i 1975. Deponeringsanlæggets

miljøgodkendelse fra 1994 omfatter et ca. 28

ha stort område med plads til 900.000 m 3 affald. Der er

frem til udgangen af 2003 deponeret ca. 600.000 m 3

affald.

III. Tekniske anlæg og forsyninger

87


Sydjysk Miljøfællesskab har indsendt overgangsplan

for Bobøl Losseplads med henblik på at opnå godkendelse

til fortsat drift af den nyeste del af deponeringsanlægget

efter juli 2009. Overgangsplanen indebærer, at

enhederne på den gamle del af deponiet nedlukkes inden

2009. Den første etape af den nye del af deponiet er

etableret og taget i brug.

Kapaciteten på de igangværende deponeringsetaper

forventes opbrugt omkring 2009. Amtet har derfor efter

anmodning fra Sydjysk Miljøfællesskab igangsat en

VVM-undersøgelse for ibrugtagning af nye deponeringsenheder

på Bobøl Deponi. Behandlingen af overgangsplanen

og gennemførelsen af VVM-undersøgelsen

sker i et samlet forløb. Amtet forventer, at den samlede

sagsbehandling kan afsluttes medio 2006.

Kort 13.4. Bobøl Losseplads.

Med baggrund i de igangværende og planlagte

udbygninger af deponeringsanlæggene vurderer amtet,

at der vil være tilstrækkelig deponeringskapacitet frem

til 2016.

Udover de ovennævnte affaldsdeponeringsanlæg er

der i amtet etableret et antal specialdepoter beregnet for

særlige affaldstyper.

Kort 13.5. Mågehøj Jorddeponi.

88 III. Tekniske anlæg og forsyninger

Mågehøj Jorddeponi er indrettet ovenpå den nu lukkede

losseplads ved Fourfeld i den vestlige del af

Esbjerg. Depotet blev miljøgodkendt i 1996 til at modtage

indtil 500.000 m 3 overskudsjord og lettere forurenet

jord. I 2002 meddelte amtet miljøgodkendelse til en

udvidelse af depotet, der kan således deponeres yderligere

op til 200.000 m 3 lettere forurenet jord og 180.000

m 3 rent afdækningsjord, svarende til det forventede

deponeringsbehov i 4-5 år. Både det eksisterende deponeringsanlæg

og udvidelsen forventes afsluttet inden

den 15. juli 2009.

Ved Estrupvej er der indrettet et slutdepot for havnesediment,

der ikke kan dumpes på de godkendte klappladser

i Vadehavet og Nordsøen. Slutdepotet indeholder

tre etaper med plads til i alt 230.000 – 240.000 m 3 .

Etape 3, der er miljøgodkendt i 2003, kan rumme ca.

47.000 m 3 sediment, hvilket forventes at svare til ca. 2

års oprensningsmateriale.

Kort 13.6. Slutdeponi for havnesediment ved Estrupvej.

Kanalvejsdepotet er et specialdepot for forurenet åsediment,

der opgraves fra sandfanget foran Karlsgårdeværket.

Depotet blev miljøgodkendt i 1991 og har i alt

plads til ca. 210.000 m 3 . Med et årligt deponeringsbehov

på ca. 5.000 m 3 vil depotets restkapacitet være brugt op

omkring 2025.

Kort 13.7. Kanalvejsdepotet.


For en række af de nuværende specialdepoter er restlevetiden

meget kort. Anlæggenes placering betyder

samtidig, at der ikke er umiddelbare muligheder for

udvidelser, som kan dække deponeringsbehovet for en

længere periode. Amtet finder derfor, at kommunerne

bør undersøge mulighederne for at nyttiggøre specielt

havne- og å-sediment, uorganiske restprodukter samt

lettere forurenet jord og overskudsjord. For de specialdepoter,

hvor der er kapacitet til deponering over en

længere periode, vil amtet skulle vurdere overgangsplaner,

der skal muliggøre fortsat deponering efter den 15.

juli 2009.

Oparbejdnings- og genbrugsanlæg

En række anlæg i Ribe Amt nyttiggør de ressourcer, der

findes i affaldet, til at fremstille energi eller ved at oparbejde

eller genbruge affaldet.

Rådnetanken på Grindsted Renseanlæg, hvor kommunens

spildevandsslam behandles, er indrettet til også

at kunne behandle madaffald og flydende, organisk

industriaffald. Derudover er der i amtet tre gyllebaserede

biogasanlæg, der samtidigt kan behandle organisk

affald fra slagterier og fiskeindustrien. Det er regeringens

langsigtede målsætning, at organisk dagrenovation

behandles lokalt ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt

og økonomisk mest optimalt. Bioforgasning

ses af regeringen som den højst prioriterede genanvendelsesform,

men også kompostering anses som en hensigtsmæssig

behandlingsform. Regionens affalds-selskaber

og kommuner har dog primært valgt komposteringsløsninger

til behandling af den organiske del af

dagrenovationen. Amtet forventer på den baggrund, at

der ikke vil være behov for nogen væsentlig udbygning

af biogasanlæggenes kapacitet.

Udover de offentligt drevne komposteringsanlæg

findes der i amtet ét privat drevet anlæg (Komtex ved

Holsted), der har godkendelse til at behandle ca. 20.000

t/år.

Anlæg til bioforgasning og kompostering kan forårsage

væsentlige lugtgener i omgivelserne. Det er derfor

vigtigt at inddrage dette aspekt allerede i de indledende

overvejelser omkring en eventuel lokalisering af nye

anlæg.

Endvidere er der i amtet en række industrielle anlæg,

der med henblik på genbrug eller genvinding sorterer og

behandler særlige affaldstyper som for eksempel rent,

forsorteret byggeaffald, udrangerede køretøjer, metalskrot,

plast, pap og papir, glasemballager og træspåner.

Sådanne anlæg vil typisk kunne indpasses naturligt i de

eksisterende industriområder i amtet.

Det er amtsrådets opfattelse, at det derudover vil

være muligt at nyttiggøre betydelige mængder uorganiske

restprodukter, forurenet jord og jord fra kortlagte

ejendomme i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder,

hvor affaldet kan erstatte jomfruelige materialer.

Anlæg til særlig affaldsbehandling

I/S Esbjerg Modtagestation forestår indsamlingen af

farligt affald i 13 af amtets 14 kommuner. Det indsam-

lede affald videresendes til behandling på godkendte

anlæg. Der kan på modtagestationen foretages en simpel

rensning af olieaffald, så vand og faste partikler fjernes.

Derudover er der i Esbjerg én privat drevet virksomhed,

der på tilsvarende vis oparbejder olieaffald med

henblik på genanvendelse.

Endelig er der i amtet tre privatdrevne virksomheder,

der er godkendt til at modtage og behandle forurenet

jord.

Regulering af affaldsbehandlingsanlæg

Nyanlæg eller væsentlige udvidelser af anlæg til forbrænding,

kemiske behandling eller deponering af farligt

affald og til forbrænding eller kemisk behandling af

mere end 100 tons ikke-farligt affald pr. dag forudsætter,

at amtet tilvejebringer særskilte regionplanretningslinier

på baggrund af en vurdering af virkningen på miljøet

(VVM-redegørelse).

Ved udvidelser, der ikke kan sidestilles med nyanlæg,

og ved etablering eller udvidelse af andre affaldsbehandlingsanlæg

skal der tilvejebringes regionplanretningslinier

og VVM-redegørelse, når anlægget på grund

af dets art, størrelse eller placering må antages at kunne

få væsentlig betydning for miljøet.

Affaldsbehandlingsanlæg vil som udgangspunkt skulle

godkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

For affaldsforbrændingsanlæggene er kravene til

håndtering og bortskaffelse af slagger, flyveaske og

restprodukter fra røggasrensning blevet skærpet for år

tilbage. Senest er kravene til luftemissionen og spildevandsudledningen

fra røggasrensning skærpet i

bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg der

forbrænder affald. Bekendtgørelsen implementerer EUdirektiv

2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding

af affald.

I bekendtgørelse om deponeringsanlæg er der fastsat

supplerende regler om godkendelse, indretning og drift

af deponeringsanlæg. Bekendtgørelsen fastsætter blandt

andet nye krav til affaldsdeponeringsanlæggenes placering

og indretning samt krav om, at der udfærdiges lister

over de affaldstyper, som anlæggene må modtage. For

de eksisterende affaldsdeponeringsanlæg skal anlægsejeren

i samarbejde med amtet udarbejde overgangsplaner,

så anlæggene overholder bekendtgørelsens regler

senest den 16. juli 2009. Amtet vil skulle lukke de

anlæg, hvor dette ikke er muligt.

Renseanlæg

Renseanlæg og områder til oplagring af slam fra renseanlæg,

der må antages at kunne få væsentlig indflydelse

på miljøet, kan kun etableres eller udvides væsentligt på

baggrund af et regionplantillæg med en særlig vurdering

af anlæggets virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).

Ribe Amt har i september 2005 offentliggjort et forslag

til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse

for en udbygning af Billund Renseanlæg.

III. Tekniske anlæg og forsyninger

89


90

Lovhenvisninger

• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883

af 18. august 2004) § 6, stk. 3, pkt. 3 og § 6c.

• Lov om miljøbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr.

753 af 25. august 2001)

• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.

428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i

medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen).

VVM-regler.

• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.

619 af 27. juni 2000 om affald.

• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.

650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg.

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11.

marts 2003 om anlæg der forbrænder affald.

Holsted Centralrenseanlæg.

More magazines by this user
Similar magazines