Forslag til Regionplan 2016.3 - Naturstyrelsen

III. TEKNISKE ANLÆG OG FORSYNINGER
OVERORDNEDE MÅL
10. ENERGIFORSYNING
11. VINDMØLLER
12. TELEANLÆG M.V.
13. AFFALDSBEHANDLINGSANLÆG

OVERORDNEDE MÅL
Der vil fortsat være behov for at finde nye placeringsmuligheder for tekniske anlæg i det åbne
land, uanset om det drejer sig om anlæg, der skal sikre energiforsyningen, eller anlæg, der skal
give mulighed for, at vi kan komme af med vores affald. Amtsrådet ønsker at sikre, at sådanne
anlæg kan etableres, men lægger vægt på, at de placeres, så de påvirker omgivelserne mindst
muligt.
Blandt andet skal de tilbageværende uforstyrrede landskaber så vidt muligt friholdes for større
tekniske anlæg.
Fleksibel og miljøvenlig energiforsyning
Energiforsyningen i Ribe Amt er veludbygget. Etableringen
af naturgasnettet, opførelsen af nye moderne
kraftvarmeværker og energiproducerende affaldsforbrændingsanlæg
samt omstillingen af bestående fjernvarmeværker
til nye brændselsformer og til kombineret
el- og varmeproduktion har samtidig gjort energiforsyningen
mere fleksibel, energi- og miljøvenlig.
Efter amtsrådets opfattelse bør bestræbelserne for at
reducere miljøbelastningen fortsat være udgangspunkt
for varmeplanlægningen. Energiforbruget bør til stadighed
søges reduceret, og der bør satses på renere energiformer.
Overskudsvarmen fra elproduktionen på A/S
Elsams Esbjergværk bør udnyttes mest muligt. Ligeledes
bør udviklingen hen imod øget anvendelse af indenlandske
brændsler i form af blandt andet naturgas, halm,
træflis og biogas understøttes og fremmes. På amtets
egne institutioner skal det overvejes at installere solvarmeanlæg,
hvor varme- og energiplaner muliggør dette.
Med det nye affaldsforbrændingsanlæg i Esbjerg er
det blevet muligt både at bortskaffe affald, der ikke er
egnet til genanvendelse, og at anvende affaldets energiindhold
til el- og varmeproduktion. Hermed sker der en
betydelig fortrængning af kul som brændsel.
Tilsvarende kan anvendelse af biogas til el- og
varmeproduktion være med til at løse nogle af problemerne
omkring landbrugets gylle. Det gælder først og
fremmest tilvejebringelse af den fornødne opbevaringskapacitet.
Færre luftledninger
Højspændingsledningerne er meget dominerende i landskabet.
Amtsrådet ønsker derfor, at højspændingsledninger
fremover kabellægges, i det omfang det teknisk
og økonomisk er muligt.
Ved høje spændingsniveauer er luftledninger dog stadig
væsentligt billigere at anlægge end jordkabler. Nye
400 kV-ledninger vil derfor fortsat normalt blive fremført
som luftledninger. Derimod vil alle fremtidige ledninger
på 150 kV og derunder blive lagt i jorden.
Desuden har amtsrådet indgået en aftale med transmissionsselskaberne
om, at der sker en oprydning i eksisterende
uheldigt placerede højspændingsanlæg. Det
samlede resultat bliver færre højspændingsledninger. I
forbindelse med etablering af 400 kV-luftledninger vil
der blive mulighed for yderligere bortsanering af 60- og
150 kV-luftledninger.
Udskiftning af gamle vindmøller til gavn for
omgivelserne
Der er i Ribe Amt i foråret 2005 opstillet ca. 310 møller
med en samlet effekt på ca. 185 MW. Udbygningen gik
især meget stærkt i sidste halvdel af 1990’erne. De nye
møller er meget store med en totalhøjde (navhøjde +
vingelængde) på op til 100 m. De påvirker derved landskabet
væsentligt mere end de møller, der blev stillet op
tidligere. Samtidig opleves støj, refleksioner og skygger
fra møllerne som et stigende problem.
Amtsrådet ønsker, at den videre udbygning med
vindmøller i det væsentlige foregår på havet. Der er derfor
ikke udlagt nye områder til vindmøller, udover hvad
der allerede er planlagt i de gældende kommune- og
lokalplaner. I stedet skal indsatsen rettes mod at få fjernet
uheldigt placerede møller og få mindre møller
udskiftet med nye og mere effektive møller inden for de
allerede udlagte vindmølleområder. Målet er at fastholde
en miljøvenlig energi-produktion med møller, der på
langt sigt samles i klart afgrænsede klynger med større
vindmøllefrie landskabsrum imellem.
Antennemaster
Den stigende brug af mobiltelefoner og anden trådløs
kommunikation har betydet, at flere selskaber opretter
og driver telenet. Der er derfor også fortsat behov for at
opstille sendestationer forskellige steder i amtet.
For at begrænse antallet af tekniske anlæg i landskabet
er det amtsrådets holdning, at sendemaster så
vidt muligt skal opstilles i erhvervsområderne i byerne.
Amtsrådet opfordrer i den forbindelse til, at kommunerne
sikrer, at lokalplaner for erhvervsområder giver
III. Tekniske anlæg og forsyninger
65

mulighed for at opstille sendemaster. Alternativt kan
sendeanlæg monteres på høje bygninger som f.eks.
skorstene, siloer eller højhuse.
For at undgå at der opstilles flere master end nødvendigt,
stilles krav om, at flere selskaber benytter de
samme master.
Deponering af mindst muligt affald
Amtsrådet ønsker i overensstemmelse med den statslige
politik at sikre mere miljø for pengene gennem øget
kvalitet i affaldsbehandlingen og en mere effektiv
affaldssektor. Økonomisk vækst bør som udgangspunkt
ikke resultere i øgede affaldsmængder. Herved kan
behovet for nye deponerings- og forbrændingsanlæg
mindskes og eventuelle miljøpåvirkninger fra miljøskadelige
stoffer i affaldet begrænses.
Amtsrådet lægger derfor vægt på, at virksomhederne
nedbringer mængden af affald og dets indhold af problematiske
stoffer ved blandt andet at indføre miljøstyring
og renere teknologi. I den forbindelse finder amts-
Der skal fortsat arbejdes på at begrænse mængden af affald.
66 III. Tekniske anlæg og forsyninger
rådet fortsat, at der skal arbejdes for, at så mange virksomheder
som muligt anvender bedste, tilgængelige
teknologi (BAT).
Affald, der ikke kan undgås, skal nyttiggøres, hvor
det lader sig gøre. Affald fra én sektor kan således
udgøre en ressource for en anden.
En væsentlig forudsætning for at øge kvaliteten af
den nuværende affaldsbehandling er, at der udvikles nye
metoder på området. Amtsrådet vil følge udviklingen af
disse metoder og foretage de nødvendige tilpasninger af
amtets miljøgodkendelser, så fremtidens krav om at
udnytte ressourcerne i affaldet tilgodeses.
Alle affaldsdeponeringsanlæg vil senest 16. juli 2009
skulle overholde nye og strengere krav til placering,
indretning og drift. Amtet undersøger i øjeblikket, om
de nuværende affaldsdeponeringsanlæg i Bobøl og
Grindsted kan fortsætte eller må lukke. På grundlag heraf
vil amtet vurdere behovet for nye egnede lokaliteter
til deponering af det affald, der ikke kan genanvendes.

10. ENERGIFORSYNING
Af hensyn til landskab og befolkning ønsker amtsrådet, at så mange højspændingsledninger
som muligt kabellægges. Amtsrådet har derfor sammen med forsyningsselskaberne aftalt en
tidsplan for sanering af en række luftledninger.
Regionplanen indeholder reservationer til højspændingsforbindelser, der kan blive aktuelle i
forbindelse med de fremtidige udbygninger og saneringer i det overordnede elnet. Herudover
er der reservationer til en udbygning af Esbjergværket og til udbygninger af det overordnede
naturgasnet.
RETNINGSLINIER
10.1. Der skal i tilknytning til Esbjerg Havn reserveres areal for kapacitetsudvidelse af A/S Elsams
Esbjergværk til en samlet 100 % kontinuert eleffekt på maksimalt 1075 MW.
Omkring Esbjergværkets Blok 3 og arealreservationen skal der udlægges et konsekvensområde
på 500 meter. Inden for konsekvensområdet må der ikke udlægges arealer til forureningsfølsomme
formål, medmindre det kan godtgøres, at det er miljømæssigt forsvarligt.
10.2. Der skal reserveres 200 m brede arealer til fremføring af planlagte højspændingsforbindelser
med en spænding på 400 kV og 150 kV som angivet på kortbilag 1 og kort 10.1. Når ledningsføringen
er endeligt fastlagt ophæves reservationerne og erstattes med sikkerhedszoner
efter gældende bestemmelser.
På arealer, der er omfattet af reservationerne, må der ikke udlægges areal til byformål mv.,
gives tilladelse til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv eller iværksættes andre tiltag,
som kan hindre etableringen af højspændingsforbindelserne.
10.3. 400 kV-ledningsanlæg kan normalt fremføres som luftledninger. Det bør dog i særlige tilfælde
overvejes at kabellægge 400 kV-ledningsanlæg i kortere stræk, f.eks. i forbindelse med indfødning
til større byer, eller hvor luftledninger vil få væsentlige konsekvenser for nationale
naturinteresser, og der ikke findes acceptable alternative ledningsføringer. Nye ledningsanlæg
på 150 kV og derunder skal kabellægges.
10.4. Saneringer i det eksisterende højspændingsnet skal foregå efter den saneringsplan, som er
aftalt mellem transmissionsselskaberne og Ribe Amt, se kort 10.3.
10.5. Der skal reserveres 200 meter brede arealer til fremføring af planlagte transmissionsledninger
for naturgas og 100 meter brede arealer til fremføring af planlagte fordelingsledninger for
naturgas. Reservationerne er vist som funktionslinier på kortbilag 1. Når linieføringen er endeligt
fastlagt, ophæves reservationerne og erstattes med sikkerhedszoner efter de gældende
bestemmelser.
På arealer, der er omfattet af reservationerne, må der ikke udlægges areal til byformål mv.,
gives tilladelse til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv eller iværksættes andre tiltag,
som kan hindre etableringen af transmissions- og fordelingsledningerne.
III. Tekniske anlæg og forsyninger
67

10.6. Omkring naturgasbehandlingsanlægget ved Nybro skal der friholdes en sikkerhedszone på 1
km, hvor der ikke må opføres bebyggelse eller andre anlæg, der kan medføre sikkerhedsmæssige
problemer. Undtaget herfra er bygninger, anlæg m.v., der er nødvendige for en fortsat
jordbrugsmæssig udnyttelse.
HENSTILLINGER
Etablering af luftledninger bør undgås i internationalt
naturbeskyttelsesområde og områder, der i regionplanen
er udlagt som naturområder. (Transmissionsselskaberne).
Højspændingsanlæg og naturgasanlæg skal i videst
muligt omfang placeres uden for skovområder og arealer,
der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
(Transmissionsselskaberne og DONG A/S).
Hvor nye højspændingsanlæg skal krydse vandløb, skal
masterne placeres med størst mulig afstand til vandløbet
og så vidt muligt uden for selve ådalen. (Transmissionsselskaberne).
Nye højspændingsanlæg bør placeres i størst mulige
afstand fra beboelsesejendomme. (Transmissionsselskaberne).
Omkring nye og eksisterende transformerstationer bør
der etableres og vedligeholdes en afskærmende beplantning.
(Transmissionsselskaberne).
Kabellægning af eksisterende 10 kV- og 60 kV-luftledningsanlæg
bør søges fremmet. Dette gælder i særlig
grad i områder, hvor de er tæt på 150 kV- eller 400 kVluftledningsanlæg.
(Transmissionsselskaberne).
Gennem varmeplanlægningen bør det sikres, at den kollektive
varmeforsyning udbygges, at der fortsat udbygges
med decentral kraftvarme, samt at de resterende kulfyrede
varmeværker omstilles til indenlandske brændsler.
(Transport- og Energiministeriet, kommunerne og
energiforsyningsselskaberne).
REDEGØRELSE
Esbjergværket
Esbjergværket forsyner Esbjergområdet, Varde og
Nordby med fjernvarme. A/S Elsam har over for amtet
tilkendegivet, at der i tilknytning til Esbjergværkets
Blok 3 ønskes mulighed for på længere sigt at opføre
yderligere en enhed på 700 MW eller to 350 MW enheder.
Retningslinie 10.1 åbner på denne baggrund mulighed
for udvidelse af Esbjergværket op til en maksimal
eleffekt på 1075 MW. Udvidelsen kan ske i etaper.
En udbygning af Esbjergværket vil forudsætte udarbejdelse
af et regionplantillæg, der indeholder en vurdering
af virkningerne på miljøet (VVM).
68 III. Tekniske anlæg og forsyninger
For at undgå gener i form af støj og støv skal der
omkring Esbjergværket udlægges et konsekvensområde,
hvor der ikke må etableres yderligere forureningsfølsom
arealanvendelse. Udlæg af konsekvensområder
behandles også i afsnit 26, hvor der dog udelukkende
tages hensyn til de støjmæssige forhold.
Principper for etablering og sanering af
højspændingsanlæg
Miljø- og Energiministeriet har i samarbejde med
Boligministeriet, Amtsrådsforeningen og elselskaberne
udarbejdet rapporten: ”Principper for etablering og
sanering af højspændingsanlæg”, 1995. Principperne
heri er siden blevet videreført som statslige krav til planlægningen
for højspændingsanlæg. Følgende landsdækkende
principper skal lægges til grund for regionplanlægningen
af højspændingsanlæg:
- 400 kV-ledningsanlæg kan normalt fremføres som
luftledninger. Det bør dog i særlige tilfælde overvejes
at kabellægge 400 kV-ledningsanlæg i kortere
stræk, f.eks. i forbindelse med indfødning til større
byer, eller hvor en luftledning vil få væsentlige konsekvenser
for nationale naturinteresser, og der ikke
findes acceptable alternative ledningsføringer.
- 150/132 kV-ledningsanlæg kan etableres som luftledninger,
hvor det kan ske uden væsentlige konsekvenser
i forhold til bymæssig bebyggelse eller
væsentlige naturinteresser, eksempelvis som kombineret
400 og 150/132 kV-luftledning.
- I forbindelse med reduktion af luftledningsnettet tilstræbes
det at fjerne eller kabellægge eksisterende
150/132 kV-luftledninger, hvor ledningernes placering
er uhensigtsmæssig i forhold til bymæssig
bebyggelse eller væsentlige naturinteresser.
- Nye ledningsanlæg under 100 kV kabellægges.
- Eksisterende 60/50 kV-luftledninger kabellægges,
når ledningerne er uheldige i forhold til bymæssig
bebyggelse eller væsentlige naturinteresser.
- Ved større renoveringsarbejder behandles eksisterende
ledningsanlæg på lige fod med nyanlæg.
Principperne blev fastlagt, fordi luftledningsanlæg er
væsentligt billigere at etablere end jordkabler, når
spændingsniveauet er på 132/150 kV og derover. Efterfølgende
er kabelpriserne på 150 kV-jordkabler imidlertid
faldet drastisk, og de seneste års erfaringer viser, at
nye ledningsstræk på 150 kV lægges som jordkabler.
Dette er stadig ikke tilfældet for 400 kV-ledninger.
Principperne skal sikre mulighed for at etablere nye
højspændingsledninger som luftledninger mod, at fremtidige
ledninger på lavere spændingsniveauer kabellægges,
og at der sker en oprydning i eksisterende uheldigt
placerede højspændingsanlæg. Det samlede resultat

Kort 10.1. Overordnet elforsyningsstruktur.
bliver på lang sigt en reduktion af den samlede masse af
luftbårne højspændingsanlæg.
Reservationer til fremtidige
højspændingsanlæg
Med retningslinie 10.2 er der reserveret arealer til en
400 kV-forbindelse fra Omme og nord ud af amtet mod
Idomlund ved Holstebro samt mulighed for udbygning
af den eksisterende 400 kV-ledning mellem Kassø ved
Åbenrå og Vejen.
Der er alene tale om arealreservationer, der skal sikre,
at strækningerne friholdes fra byggeri og anlæg mv.,
som kan hindre eller vanskeliggøre etablering af de
pågældende ledningsanlæg.
Forud for etablering af de nævnte forbindelser skal
der udarbejdes regionplantillæg med en vurdering af
virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse). Ribe og
Sønderjyllands amter har i maj 2005 offentliggjort et
fælles forslag til regionplantillæg for udbygning af højspændingsanlægget
mellem Vejen og Kassø.
Saneringsplan
Udbygningen af ELTRA's ledningsnet giver i fremtiden
forskellige muligheder for at "rydde op" i det bestående
net. Herigennem er det muligt at nedlægge gamle ledninger,
som kan undværes, samt at sanere andre ledninger,
som med tiden er blevet til gene af forskellige grunde.
ELTRA har i 1995 udarbejdet en handlingsplan, der
angiver følgende retningslinier for saneringer i højspændingsanlæg:
- 60 kV-luftledninger i boligområder søges fjernet
inden for 5 år.
- 150 kV-luftledninger i boligområder søges fjernet
III. Tekniske anlæg og forsyninger
69

400 kV-luftledning
150 kV-luftledning
150 kV-jordkabel
Kort 10.2. Det fremtidige højspændingsnet.
inden for 10 år.
- 60 og 150 kV-luftledninger i øvrige byområder søges
fjernet inden for 20 år.
- 60 kV-luftledningudføringer fra kraftværkerne søges
fjernet inden for 10 år (er afsluttet).
- 60 og 150 kV-luftledninger i særlige naturområder
søges fjernet inden for 15 år.
På denne baggrund har Ribe Amt indgået en aftale om
en række saneringer med de transmissionsselskaber, der
ejer 150 kV- og 60 kV-ledningsanlæg i amtet. Nogle af
de aftalte saneringer er allerede gennemført. De øvrige
skal foregå i overensstemmelse med nedenstående saneringsplan.
Aftalerne om sanering er opdelt i to kategorier. Den ene
del af aftalerne indeholder en tidsfrist for, hvornår den
pågældende sanering skal være udført. Den anden del
70 III. Tekniske anlæg og forsyninger
kan ikke tidsbestemmes, da de afhænger af videre
udbygninger af 400 kV- og 150 kV-højspændingsnettet.
De enkelte lokaliteter er nummererede og markeret
på kort 10.3.
Aftaler om saneringer 2006-2010:
1. 60 kV-luftledninger i Esbjerg: 60 kV-ledningen fra
Jegsmark mod Esbjerg kabellægges på strækningen
fra Gjesing til Vibevej.
2. 150 kV-ledninger ved Esbjerg: Efter etablering af
400 kV-forbindelsen Vejen-Esbjerg med tilhørende
stationer og udbygning af Station Jegsmark til
150/60 kV transformerstation, kan 150 kV-ledningen
mod Holstebro og 150 kV-ledningen mod Jegsmark,
der drives som 60 kV bortsaneres/kabellægges
på strækningen langs bymæssig bebyggelse.
3. 150 kV-ledning Sneum Å ved Allerup: Ved Sneum Å

Kort 10.3. Saneringsplan.
flyttes uheldigt placerede master ved åbredden,
således at åløbet fremover kommer til at løbe mellem
to master placeret i en afstand af 100-150 m fra
åen.
4. 60 kV-ledning over Kongeåen ved Vejen: I forbindelse
med ombygningen af Konti-Skan ledningen
og oprettelsen af en 400 kV-forbindelse fra Vejen til
Esbjerg nedtages 60 kV-ledningen, der i dag løber
fra Strudstrup til Vejen og videre til Revsing. Denne
sanering vil finde sted senest 5 år efter ombygningen
af 400 kV-forbindelsen Vejen-Kassø.
5. 150 kV-luftledning ved Gredstedbro: Energistyrelsen
har i oktober 2004 godkendt et projekt, der indbefatter
kabellægning på en ca. 2,4 km lang
strækning udenom Gredstedbro og under Kongeådalen.
Efterfølgende skal 150 kV-luftledningen gennem
Gredstedbro og over Kongeådalen nedtages.
1
7 15
2
6
14
3
9
5
13
8
11
16
10
12
Projektet forventes fuldført inden udgangen af 2006.
6. 60 kV-ledning Esbjerg - Fanø: Strækningen kabellægges.
7. 60 kV-ledning ved Varde Enge: Forbindelsen Varde-
Jegsmark, har en uheldig placering vest om Varde,
hvor ledningen er meget dominerende i det flade
engområde ved Varde Å. Området er blandt andet
udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde
og benyttes som nærrekreativt område for Varde.
Strækningen over engområderne ved Varde Å vil
derfor blive saneret.
8. 60 kV-ledning over Holsted Å: 60 kV-forbindelsen
fra Holsted til Holsted Syd, har et uheldigt forløb
over Holsted Å. Ledningerne passerer åen på et sted,
hvor den løber i en smal, meget markeret og smuk
ådal. En mast er placeret midt i ådalen. Problemet
løses ved at flytte de uheldigt placerede master, så
4
III. Tekniske anlæg og forsyninger
71

ådalen alene påvirkes af ledninger, men ikke af
master.
9. 60 kV-ledning ved Rovst Mose: 60 kV-forbindelsen
fra Vr. Nebel til Årre forløber over Rovst Mose, som
er et værdifuldt større sammenhængende moseområde,
beliggende i et regionalt naturområde. Den del
af strækningen, der berører Rovst Mose, kabellægges/bortsaneres.
10. 60 kV-ledning over Holme Å ved Hovborg: Vest for
Hovborg krydses Holme Å af en 60 kV-ledning. Et
par af masterne er placeret uheldigt i ådalen, der ligger
i et naturområde og er fredet. Desuden er ådalen
vigtig i forhold til rekreative formål som kanosejlads
og lystfiskeri og i kraft af naturstien, der er
etableret langs åen på tværs af amtet. Forbindelsen
kabellægges på strækningen over åen.
11. 60 kV-ledning fra Ribe Nørremark og over Ribe
Østerå: 60 kV-ledningen fra Ribe Nord gennem
boligområdet Nørremarken og videre over Ribe
Østerå kabellægges. Derved fjernes luftledningerne
over boligområdet, og Ribe Østerå krydses derefter
kun af en 150 kV-ledning.
Aftaler om saneringer 2011-2015:
12. 60 kV-ledning langs Vejen Mose: 60 kV-ledningen
fra Edelsborg mod vest nedtages langs Vejen Mose,
når 400 kV-ledningen Vejen-Esbjerg er anlagt. Denne
sanering søges fremmet.
Ikke tidsbestemte aftaler om sanering
Etablering af 400 kV-ledningen fra Station Omme mod
Herning og Holstebro indgår i ELTRA's netudviklingsplan
2004 og forventes etableret i perioden 2009-2012.
Etablering af denne strækning vil give følgende muligheder
for sanering af det eksisterende net i Ribe Amt,
idet det skal understreges, at saneringsmulighederne
for 150 kV-ledningen fra Lykkegård mod Herning
langs byområderne ved Esbjerg samt ved Karlsgårde
Sø og Nørholm Hede forudsætter nye drøftelser med
Eltra:
13. 150 kV-ledning ved Esbjerg: 150 kV-ledningen fra
Station Lykkegård i Esbjerg mod Herning nedtages
og føres sammen med den nye 400 kV-ledning fra
Station Omme mod nord. Ledningen løber langs
byområderne i den østlige del af Esbjerg og passerer
blandt andet Karlsgårde Sø og Nørholm Hede. Desuden
nedtages yderligere en 150 kV-ledning fra
Lykkegård til Bryndumdam, når følgende betingelser
er opfyldt:
- Der udbygges med et 60 kV-kabel fra Lykkegård
via Hedelund til Jegsmark.
- Der foretages indsløjfning i Station Karlsgaarde af
150 kV-ledninger mellem Omme og Holstebro.
- Der etableres 150/60 kV-transformering i station
Jegsmark.
Herved befries Esbjerg-området for yderligere en
masterække, og der vil kun være en 150 kV-masterække
med to 150 kV-systemer tilbage fra Lykkegård
mod nord. Disse ledningssystemer kan ikke
72 III. Tekniske anlæg og forsyninger
undværes. Fjernelse af de sidste master kan kun ske
ved kabellægning.
14. 150 kV-ledningen over Novrup Enge: 150 kV-forbindelsen
over Novrup Enge ombygges på en kortere
strækning, så denne ikke længere forløber gennem
internationalt naturbeskyttelsesområde.
15. 60 kV-ledning langs Holme Å ved Sig: I området
mellem Nørholm Hede og Karlsgårde Sø, passeres
Holme Å af en 150 kV-forbindelse. Derudover løber
en 60 kV-forbindelse på en strækning på langs i ådalen.
150 kV-forbindelsen forudsættes nedtaget ved
anlæggelse af 400 kV-ledningen fra Esbjerg til Herning.
I den forbindelse vil der ikke længere være
behov for at føre 60 kV-forbindelsen på forskellige
master i ådalen, hvilket vil forbedre det visuelle indtryk.
En mere omfattende sanering af strækningen
vil blive vurderet i forbindelse med etablering af en
150 kV stikledning til Grindsted.
16. 60 kV-ledning langs Holme Å ved Nordenskov: 60
kV-ledningen Karlsgårde-Kroager krydser på en
strækning på ca. 2 km Holme Å adskillige gange.
Masterækken er placeret midt i ådalen og virker, på
trods af at der er tale om træmaster, skæmmende på
ådalen, hvor der blandt andet er etableret en meget
benyttet vandresti. I forbindelse med etableringen af
en 150 kV-ledningsforbindelse til Grindsted vil en
sanering af strækningen Nordenskov-Krogager indgå
i projektet med henblik på, at strækningen kan
nedtages eller kabelægges.
Området mellem I/S Vestkrafts Esbjergværk og Station
Lykkegård i Esbjerg, er præget af en række forskellige
150 kV-luftledningssystemer. Disse vil blive søgt saneret
bort i forbindelse med et igangværende renoveringsprojekt,
hvor transmissionsselskaberne, Esbjerg Kommune
og amtet arbejder på at aftale om fjernelse af luftledninger
i og omkring Esbjerg. Der er fjernet en 150 kV
luftledning fra den nedlagte Blok 2 til Station Lykkegård.
Naturgasbehandlingsanlægget ved Nybro
Naturgassen føres gennem ledninger fra Nordsøen til
forarbejdning på naturgasbehandlingsanlægget ved
Nybro nordvest for Varde. Den behandlede naturgas
sendes herfra til forbrugerne via det vidtforgrenede
transmissions-, fordelings- og distributionsnet.
Omkring gasbehandlingsanlæggets ydre afgrænsning
skal der friholdes en sikkerhedszone på 1 km. Hvis
der opstår ønsker om bebyggelse eller anden anvendelse,
der kan medføre sikkerhedsmæssige problemer,
inden for denne foreløbige afgrænsning, vil der blive
fastlagt en endelig og konkret afgrænsning af sikkerhedszonen.
Bygninger, anlæg mv., der er nødvendige
for den fortsatte jordbrugsmæssige drift, er ikke omfattet
af retningslinie 10.6 og vil derfor fortsat kunne etableres
inden for sikkerhedszonen, hvis det i øvrigt er
foreneligt med den lovgivning, der regulerer det åbne
land. Tilsvarende indebærer retningslinien ikke restriktioner
for en fortsat jordbrugsmæssig udnyttelse af arealerne
inden for sikkerhedszonen.

Kort 10.4. Det overordnede naturgasnet.
Naturgasbehandlingsanlægget planlægges udbygget
for at kunne modtage de øgede mængder naturgas, der
ønskes ført i land. Ved væsentlige ændringer/udvidelser
af anlægget, der kan sidestilles med nyanlæg, skal der
udarbejdes et regionplantillæg med tilhørende vurdering
af virkningerne på miljøet (VVM).
Naturgasledninger
Der skal reserveres areal til fremføring af en planlagt
transmissionsledninger fra Esbjerg til Skonager. Ledningen
er fastlagt i overensstemmelse med Miljøministeriets
cirkulære nr. 109 af 26. maj 1981 om reservation
af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i
Danmark (landsplandirektiv). Der blev foretaget en
mindre justering af linieføringen i Måde i forbindelse
med vedtagelsen af et regionplantillæg for et affaldsforbrændingsanlæg
i Esbjerg. Der er alene tale om en arealreservation.
Der skal desuden reserveres arealer til fremføring af
planlagte fordelingsledninger fra Grindsted til Agerbæk,
fra Ribe mod syd til Skærbæk i Sønderjyllands
Amt og fra Videkær syd for Bramming til Esbjerg.
For så vidt angår den planlagte fordelingsledning fra
Videkær til Esbjerg er der reserveret areal til tre forskellige
linieføringer. Det gælder for det første de to tracéer,
som Naturgas Syd I/S (nu: DONG A/S) har anført i et
dispositionsforslag fra januar 1989:
- Et primært tracé, der mellem Tjæreborg og Kvaglund
følger den sydlige side af rute 24 og linieføringen for
Højdevej.
- Et sekundært tracé, der mellem Tjæreborg og
Kvaglund følger den sydlige side af rute 24 til Novrup
Bæk og forløber videre via Krogsgård Mark og
Tovrup.
Den tredje mulighed er en linieføring, der mellem
Tjæreborg og Kvaglund følger Krogsgårdsvej til jernba-
III. Tekniske anlæg og forsyninger
73

nen og nordsiden af denne til Højdevejstracéet. Denne
ledningsføring har amtet foreslået for at undgå påvirkning
af strandengarealerne syd for rute 24 på strækningen
mellem Tjæreborg og Veldbæk.
De øvrige arealreservationer til fordelingsledninger
er i overensstemmelse med Naturgas Syd I/S’ (nu:
DONG A/S) dispositionsforslag.
Reservationerne er vist som funktionslinier, der
løbende kan justeres. Inden etablering af transmissionsledningen
skal der udarbejdes særskilte regionplanretningslinier
på baggrund af en vurdering af anlæggets
virkninger på miljøet (VVM-redegørelse). Det samme
gælder for fordelingsledningerne, hvis amtsrådet skønner,
at det konkrete projekt vil kunne få væsentlig indvirken
på miljøet.
74 III. Tekniske anlæg og forsyninger
Ved detailprojekteringen af ledningernes endelige
forløb skal der i videst muligt omfang tages hensyn til
de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske
interesser.
Omkring alle eksisterende transmissionsledninger er
der tinglyst en zone på 2x20 m, inden for hvilken der
ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker.
Desuden er der en observationszone på 2x200 m
omkring ledningerne, hvor DONG ønsker at blive orienteret
om planer for byudvikling, anlægsarbejder, vejanlæg,
sportspladser, ridebaner, råstofindvinding, vindmøller,
antennemaster mv. Dette skyldes, at naturgasledningerne
er dimensioneret efter befolkningskoncentrationen
i de berørte områder. Ny bebyggelse eller ændret
anvendelse af arealerne nær eksisterende transmissionsledninger
kan i særlige tilfælde betyde, at
Arbejdstilsynet eller Energistyrelsen vil stille særlige
krav.
Varmeværker, kraftvarmeværker mv.
Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at opføre
større kraftvarmeanlæg og fjernvarmeanlæg.
Lovhenvisninger
• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883
af 18. august 2004) § 6, stk. 3. pkt. 2.
• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.
428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i
medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen)
- VVM-regler.

11. VINDMØLLER
Amtsrådet ønsker ikke at udlægge nye områder til vindmøller, udover hvad der allerede er
planlagt i gældende kommune- og lokalplaner.
En yderligere vindmølleudbygning kan normalt kun finde sted i forbindelse med, at gamle
møller udskiftes med nye og mere effektive møller. Ved udskiftningen skal der ske en samling
af møllerne, så vindmøller på længere sigt kommer til at stå i velafgrænsede klynger med
større, vindmøllefrie landskabsrum imellem.
RETNINGSLINIER
11.1. Der må kun opstilles nye vindmøller og foretages udskiftning af eksisterende vindmøller
inden for de vindmølleområder, der er vist på kortbilag 1. Undtaget herfra er opstilling og
udskiftning af vindmøller i overensstemmelse med gældende lokalplaner.
Inden for de afgrænsede vindmølleområder på Fanø, ved Tjæreborg i Esbjerg Kommune, ved
Nybro i Varde Kommune og ved Lundsmark i Ribe Kommune skal vindmøllerne opstilles i
overensstemmelse med retningslinier i Tillæg nr. 41, Tillæg nr. 43 og Tillæg nr. 46 til Regionplan
2008 samt tillæg nr. 23 til Regionplan 2012 med tilhørende VVM-redegørelser.
11.2. Vindmøllernes totalhøjde (navhøjde + vingelængde) må normalt ikke overstige 100 m.
11.3. Vindmøller skal opstilles i grupper med mindst 2 møller og i et klart afgrænset geometrisk
mønster. Møller i en gruppe skal have ensartet størrelse og udseende.
11.4. I forbindelse med lokalplanlægningen skal der foretages nøje vurderinger, som godtgør, at
områderne udnyttes bedst muligt, og at konsekvenserne i forhold til naboer og landskab er
acceptable. Lokalplanerne skal i nødvendigt omfang indeholde visualiseringer, hvor der er
risiko for uacceptable konsekvenser for landskabet.
11.5. Det skal så vidt muligt sikres, at nabobeboelser ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i
mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid.
11.6. De landbrugsmæssige interesser skal varetages, ved at arealforbruget til møllerne begrænses
mest muligt, og møllerne opstilles under hensyntagen til de dyrkningsmæssige interesser.
11.7. Der må ikke opstilles vindmøller i kystnærhedszonen, hvis farvandsdirektoratet kan påvise, at
dette kan have væsentlige negative konsekvenser for afviklingen af skibstrafikken. Der må
ikke opstilles vindmøller nærmere end 200 m fra naturgas- og olietransmissionsledninger, hvis
ledningsejerne kan påvise, at dette vil være forbundet med væsentlige risiko i uheldssituationer.
11.8. Det skal sikres, at møller, som har været ude af drift i mere end 1 år, fjernes uden udgift for
det offentlige.
III. Tekniske anlæg og forsyninger
75

11.9. Uanset retningslinierne 11.1-11.8 kan husstandsmøller med en største totalhøjde på 25 m
opstilles ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens bygninger,
hvis det ud fra en konkret vurdering findes foreneligt med det åbne lands interesser. Husstandsmøller
må ikke opstilles inden for internationalt naturbeskyttelsesområde samt de i
regionplanen udpegede naturområder og værdifulde kystlandskaber.
REDEGØRELSE
Vindmølleområder
Der er ikke udpeget egentlige nye vindmølleområder i
regionplanen, da det er amtsrådets opfattelse, at
grænsen for, hvor mange møller der kan stilles op, er
ved at være nået i forhold til naboer og landskab.
For at undgå en for voldsom påvirkning af landskabet
er der i de fleste tilfælde kun åbnet mulighed for
vindmølleklynger med 3-5 møller. Erfaringsmæssigt
giver dette mulighed for et enkelt og harmonisk virkende
skulpturel samspil mellem møller og landskab. Der
er dog også enkelte områder til vindmølleparker med
mere end 5 møller.
Med en fuld udbygning af de udpegede vindmølleområder
og bortsanering af eksisterende vindmøller,
som ikke kan udskiftes med nye, vil antallet af vindmøller
blive reduceret fra 310 til 160-170 møller. Den
samlede effekt vil afhænge af udviklingen i vindmølleindustrien,
men vil være mindst lige så stor som i dag.
Detailplanlægning af vindmølleområderne
Inden der opstilles nye vindmøller, skal det sikres, at de
udpegede vindmølleområder udnyttes bedst muligt
under hensyntagen til naboer og det omgivende landskab.
De detaljerede bestemmelser for det enkelte vindmølleområde,
herunder antallet af møller, deres nærmere
placering og udseende, vil normalt blive fastlagt i en
lokalplan. Ved opstilling af vindmøller i grupper med
mere end 3 møller eller vindmøller med en totalhøjde på
mere end 80 m forudsættes tilvejebragt et særskilt regionplantillæg
på baggrund af en nøjere vurdering af virkningerne
på miljøet (VVM-redegørelse). Der vil blandt
andet skulle redegøres for møllernes visuelle påvirkning
af landskabet, før der tages endelig stilling til antal og
højde.
Effektiv udnyttelse af de udpegede vindmølleområder
Med de udpegede vindmølleområder er det søgt sikret,
at vindmølleudbygningen samles i hensigtsmæssigt placerede
områder, så store landskabsrum på længere sigt
kan friholdes for møller. For at reducere behovet for nye
vindmølleområder skal vindressourcerne i de udpegede
områder udnyttes optimalt. Det betyder blandt andet, at
der i områder med god vindenergi skal placeres så effektive
møller som muligt.
76 III. Tekniske anlæg og forsyninger
Hensyn til naboer
Nabohensyn varetages primært ved, at nye møller skal
overholde vindmøllecirkulærets minimumsafstande og
de gældende grænseværdier for støj. Afstanden til nærmeste
nabobeboelse bør som hovedregel ikke være mindre
end 500 m, men kan reduceres til 4 gange møllens
totalhøjde, hvis det ikke skønnes at medføre væsentlige
gener for nabobeboelser.
Herudover oplever mange naboer til vindmøller
skyggekast fra møllevingerne som et problem. Der er
ikke i Danmark fastsat fælles grænser for skyggekast fra
vindmøller på samme måde, som der er grænser for støj.
Ribe Amt har dog ønsket at sikre, at ingen nabobeboelse
bliver ramt af skyggekast fra møllevinger i mere end
10 timer om året beregnet som reel skyggetid, dvs. den
tid, hvor der under gennemsnitlige vejrforhold vil være
skyggekast.
Hensyn til landskabet
For at sikre, at en vindmølleklynge eller -park ikke kommer
til at fremstå unødvendigt rodet, forstyrrende og
dermed skæmmende i landskabet, skal vindmøller
opstilles i klart afgrænsede geometriske mønstre, medmindre
særlige landskabelige forhold taler for andet.
Erfaringsmæssigt opnås dette bedst, hvis møllerne i en
gruppe opstilles på en ret linie. Hvis der er tale om mange
møller på samme lokalitet, opnås den største harmoni
normalt ved opstilling af møllerne på flere parallelle
og lige lange linier. I begge tilfælde er det afgørende, at
der bliver en ens indbyrdes afstand mellem møllerne, og
at møllernes nav ligger på linie, så vindmøllerne afspejler
de overordnede linier i terrænet. Der kan dog være
tilfælde, hvor landskabsformerne taler for et andet
mønster. Dette skal i givet fald påvises gennem visualiseringer.
Det er desuden vigtigt for helhedsindtrykket, at møller,
der opstilles på samme lokalitet, i det væsentlige er
ens. Møllerne behøver dog ikke nødvendigvis at være af
samme type eller fabrikat. De skal imidlertid have ensartet
tårn- og vingekonstruktion, højde, farve samt
omdrejningsretning og -hastighed.
Hvis der i et vindmølleområde findes ældre vindmøller,
skal det sikres, at disse udskiftes til møller med
samme udseende som de nye møller eller fjernes, hvis
de ikke passer ind i det påtænkte opstillingsmønster.
Hvor særlige forhold taler for det, kan kravet dog fraviges
i forbindelse med udskiftning af bestående vindmøller
i vindmølleklynger eller -parker. I givet fald skal
det sandsynliggøres, at de resterende vindmøller i klyngen/parken
fjernes eller udskiftes med møller med sam-

Vindmøller over 450 kW
Vindmøller under 450 kW
Kort 11.1. Eksisterende vindmøller.
me størrelse og udseende som den nye vindmølle inden
for en nærmere fastsat tidsfrist, der kun helt undtagelsesvis
må overstige 3 år.
Hensyn til landbrugsdriften
Retningslinie 11.6 skal sikre, at der ved detailplanlægningen
tages videst muligt hensyn til den fortsatte landbrugsmæssige
drift. Det kan f.eks. gøres ved at placere møllerne
langs skel, markveje, hegn, diger mv. I det mindste bør
det sikres, at møllernes placering ikke vanskeliggør kørsel
med og anvendelse af landbrugsredskaber.
Eventuelle lokalplaner for opstilling af vindmøller
bør normalt indskrænkes til at omfatte de arealer, der tilsammen
udgør opstillingsfeltet.
Udskiftning af bestående møller
Der er i dag opstillet mange vindmøller uden for de
udpegede vindmølleområder. Flere af disse er uheldigt
placeret i forhold til natur- og landskabsmæssige hensyn.
Andre er måske acceptable med den nuværende
højde, hvorimod området ikke kan bære, at der opstilles
større møller, fordi landskabet er sårbart over for store
tekniske anlæg. Endelig kan der være tale om enkeltmøller
eller klynger af mindre vindmøller, hvor der
fremover kun er plads til 1 mølle, fordi afstanden mellem
store møller skal være større end afstanden mellem
de ældre, mindre møller.
En udskiftning af sådanne vindmøller er umiddelbart
i strid med amtets ønsker om at samle møllerne i større
grupper. Vindmøllerne vil dog kunne forblive i drift,
indtil mølleejerne beslutter at fjerne dem, eller møllerne
er udtjente. Amtet kan ikke med den nuværende lovgivning
stille krav om, at møller uden for de udpegede
vindmølleområder fjernes.
For at motivere til sanering har regeringen åbnet
mulighed for, at ejere af møller under 450 kW - forudsat
III. Tekniske anlæg og forsyninger
77

Vindmølleklynger 2-5 møller
Vindmølleparker over 5 møller
Kort 11.2. Vindmølleområder.
at møllen skrottes - kan erhverve mølleandele i en ny
fællesejet vindmølle svarende til det tredobbelte af den
gamle mølles elproduktion til en særlig gunstig afregningspris.
Gældende lokalplaner
Flere af de vindmøller, der er opstillet uden for de udpegede
vindmølleområder, er omfattet af en lokalplan.
Disse møller kan fortsat udskiftes i overensstemmelse
med lokalplanen. Hensynet til natur og landskab har
imidlertid gjort, at amtsrådet ikke har ønsket at åbne
mulighed for, at møllerne kan udskiftes til større og
mere effektive møller. Det gælder vindmøller, der er
opstillet i værdifulde naturområder. Desuden gælder det
vindmøller, der er opstillet så tæt på andre vindmølleområder,
at det er vanskeligt at skelne den ene gruppe
fra den anden, og det derfor ud fra et landskabeligt hensyn
vil være ønskeligt at reducere antallet.
78 III. Tekniske anlæg og forsyninger
Husstandsmøller
Husstandsmøller er små vindmøller, der alene forsyner
en enkelt ejendom med elektricitet eller varme. Husstandsmøller
med en største totalhøjde på 25 m kan -
uanset retningslinierne 11.1-11.8 -opstilles ved fritliggende
ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens
bygninger. Opstilling af husstandsmøller forudsætter
dog, at amtet i hvert enkelt tilfælde meddeler
landzonetilladelse.
Det er en forudsætning, at møllerne indpasses i det
omkringliggende landskab, og at opstillingen er i overensstemmelse
med regionplanens retningslinier for det
åbne land i øvrigt, jf. afsnit IV. Der kan således ikke
opstilles husstandsmøller i internationalt naturbeskyttelsesområde
eller i de i regionplanen udpegede naturområder
og værdifulde kystlandskaber.

De første vindmøller er ved at være udtjente.
Vindmøller skal opstilles i et klart opfatteligt mønster.
Lovhenvisning
• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883
af 18. august 2004) § 6, stk. 3 pkt. 2 og § 6c.
• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883
af 18. august 2004) § 35, landzoneadministration.
• Vindmøllecirkulæret (Miljø- og Energiministeriets
cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning
for og landzonetilladelse til opstilling
af vindmøller).
• Samlebekendtgørelsen (Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999
om supplerende regler i medfør af lov om planlægning)
§ 3, VVM-regler.
• Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Miljøog
Energiministeriets bekendtgørelse nr. 304 af
14. maj 1991.
• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse
nr. 1365 af 15. dec. 2004 om tilslutning af vindmøller
og prisafregning for vindmølleproduceret
elektricitet.
• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.
782 af 1. november 1999 om afgrænsning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder.
III. Tekniske anlæg og forsyninger
79

80 III. Tekniske anlæg og forsyninger II. Trafik og transport

12. TELEANLÆG MV.
Af hensyn til landskabet og naturen skal antallet af sendemaster i det åbne land begrænses. Nye
master skal derfor som absolut hovedregel opstilles i erhvervsområder eller monteres på
eksisterende høje bygninger, der egner sig til formålet. De master, der stilles op, bør så vidt
muligt anvendes af flere.
RETNINGSLINIER
12.1. Nye sendemaster mv. skal normalt placeres i områder, der er udlagt til erhvervsformål. Kun
hvis det kan godtgøres, at der ikke findes andre muligheder, kan en opstilling i det åbne land
accepteres. I givet fald skal nye antenner så vidt muligt anbringes på eksisterende master eller
eksisterende høje bygninger, der egner sig til formålet. Der kan normalt ikke opstilles master
i internationalt naturbeskyttelsesområde, naturområde, værdifuldt kystlandskab og værdifuldt
landskabsområde.
12.2. Ved placering af sendemaster skal der tages hensyn til beflyvningen, herunder højdebegrænsninger
og indflyvningszoner, af alle offentlige flyvepladser og lufthavne.
Ved placering af nye sendemaster mv. i kystnærhedszonen skal Farvandsvæsenet forinden
gives lejlighed til at udtale sig.
12.3. Ved etablering af nye sendetracéer skal der tages hensyn til planlagte vindmølleområder, jf.
afsnit 11.
Det skal sikres, at sendemaster mv. fjernes uden udgift for det offentlige senest 1 år efter, at
deres anvendelse til telekommunikationsformål er ophørt.
HENSTILLINGER
Ved etablering af nye telekommunikationsanlæg bør
eksisterende master og bygningsanlæg så vidt muligt
anvendes. (Teleselskaberne).
Ved udarbejdelse af lokalplaner for erhvervsområder,
bør der sikres mulighed for, at der kan opstilles sendemaster
mv. (Kommunerne).
REDEGØRELSE
Masteanlæg
Liberaliseringen på teleområdet har betydet, at antallet
af ønsker om tilladelse til at opstille master/tårne til
såvel radiokædeforbindelser som andre radio- og telekommunikationsanlæg
er steget væsentligt.
Af hensyn til landskabet og naturen skal det åbne
land så vidt muligt friholdes for masteanlæg. Nye
master skal derfor som absolut hovedregel opstilles i
erhvervsområder, dvs. områder der er udlagt til håndværks-
og industriformål i forbindelse med kommuneog
lokalplanlægningen.
Desuden bør antallet af sendemaster og dermed den
samlede påvirkning af naturen og landskabet begrænses.
Dette kan ske ved sambenyttelse af masteanlæg.
Eksisterende master bør derfor så vidt muligt anvendes,
når der er behov for nye mastebårne sendeanlæg mv.
Alternativt kan sendeanlæg mv. monteres på eksisterende
høje bygninger, der egner sig til formålet.
Kun hvis ansøgeren kan godtgøre, at der ikke findes
andre anvendelige og acceptable muligheder, kan opstilling
af nye masteanlæg mv. i det åbne land accepteres. I
givet fald skal internationale naturbeskyttelsesområde,
naturområde, værdifuldt kystlandskab og værdifuldt
landskabsområde normalt friholdes. Ved placeringen
skal der endvidere tages hensyn til beflyvningen af alle
offentlige flyvepladser og lufthavne. Det vil normalt
ikke være muligt at opnå tilladelse til opsætning af højere
master, end de tekniske krav til enhver tid foreskriver.
Normalt bør der stilles vilkår om, at de nye master,
III. Tekniske anlæg og forsyninger
81

der gives tilladelse til, stilles til rådighed for andre brugere.
Endvidere skal der stilles vilkår om, at masterne
nedtages senest 1 år efter, at deres anvendelse til telekommunikationsformål
er ophørt.
Telekommunikation og vindmøller mv.
De overordnede telekommunikationsanlæg i amtet
omfatter radiokædetracéer, TV-2 sendetracéer samt TVog
radiosendemaster.
Ved placering af vindmøller og andre høje anlæg skal
der tages hensyn til de nævnte anlæg og sendetracéer,
idet høje konstruktioner kan påvirke sendeforholdene i
negativ retning. Da radiokædeforbindelserne udbygges
relativt ofte er telekommunikationsanlæggene ikke vist
på regionplankortene. I stedet anbefales det, at der rettes
henvendelse til IT- og Telestyrelsen, hvis der påtænkes
opført vindmøller eller andre høje anlæg. Omvendt skal
der i forbindelse med etablering af nye sendetracéer
tages hensyn til planlagte vindmølleområder, så der ikke
senere kan opstå problemer med opstilling af vindmøller
i områderne.
82 III. Tekniske anlæg og forsyninger
Lovhenvisninger
• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883
af 18. august 2004) § 6, stk. 3, pkt. 2.
• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883
af 18. august 2004) § 35 (landzoneadministration).
• Lov om etablering og fælles udnyttelse af
master til radiokommunikationsformål mv.
(Lov nr. 212 af 30.3.1999).

13. AFFALDSBEHANDLING
Det er amtsrådets holdning, at der fortsat skal arbejdes på at begrænse mængden af affald. Det
affald, der ikke kan undgås, skal så vidt muligt genbruges eller nyttiggøres.
Regionplanen reserverer arealer til udvidelser af de eksisterende deponeringsanlæg, så kommunerne
kan aftage de forventede mængder affald. Desuden reserveres arealer til udbygning
af en række renseanlæg.
Endelig sikres det, at der ikke opføres boliger, institutioner eller lignende i umiddelbar nærhed
af affaldsbehandlingsanlæggene.
RETNINGSLINIER
13.1. De på kort 13.2-13.7 viste arealer reserveres til affaldsbehandlingsanlæg, herunder specielt
affaldsdeponeringsanlæg for ikke farligt affald.
13.2. Der må indenfor en afstand af 500 m fra Måde Losseplads, Grindsted Affalds- og Genbrugscenter
og Bobøl Losseplads ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse.
13.3. Der må indenfor en afstand af 500 m fra affaldsforbrændingsanlægget ved Måde og fra Vejen
Kraftvarmeværk ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse.
13.4. Der må indenfor en afstand af 250 m fra større biogasanlæg og større komposteringsanlæg
ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse.
13.5. Måde Deponeringsanlæg kan udbygges i overensstemmelse med retningslinierne i Tillæg nr.
2 til Regionplan 2012 med tilhørende VVM-redegørelse.
HENSTILLINGER
De eksisterende registreringer af og prognoser for
affaldsstrømme i amtet bør løbende forbedres for blandt
andet at opnå et bedre grundlag for at reservere de nødvendige,
egnede arealer til deponeringsanlæg. (Kommunerne
og affaldsselskaberne).
Behovet for affaldsdeponering bør begrænses ved
- at kommuner og affaldsselskabet styrker kildesorteringen
og udvider de nuværende indsamlingsordninger,
så flere affaldsfraktioner indsamles, og så ordningerne
dækker samtlige landdistrikter i amtet.
- at al affaldshåndtering foregår under anvendelse af
metoder og teknikker, som gør det muligt at udnytte
ressourcerne i affaldet bedre.
- at uorganiske restprodukter og jord nyttiggøres i bygge-
og anlægsarbejder m.v. efter bestemmelserne i
genanvendelsesbekendtgørelsen. (Kommunerne og
affaldsselskaberne).
Der bør reserveres arealer, der er egnede til midlertidig
eller vedvarende deponering af lettere forurenet jord
mv. (Kommunerne).
REDEGØRELSE
Affaldsplanlægning
Regeringen udsendte i 2003 Affaldsstrategi 2005 -
2008. Formålet med Affaldsstrategi 2005-08 er at udstikke
retningslinierne for regeringens affaldspolitik.
Den er grundstenen i de nationale myndigheders fremtidige
arbejde på affaldsområdet og udstikker rammerne
for kommunernes lokale affaldsplanlægning, når de skal
udarbejde den næste generation af kommunale affaldsplaner
for perioden 2005-08. Affaldsstrategien følger op
på Affald 21, der dækker perioden 1998-2004, og den
konkretiserer den nationale indsats på affaldsområdet,
som medlemslandene er forpligtet til i forhold til EU.
III. Tekniske anlæg og forsyninger
83

Affaldsstrategi 2005-2008 lægger op til, at den hidtidige
indsats i forhold til begrænsning af affaldsmængderne
suppleres med tiltag, der medfører: øget genanvendelse,
øget kvalitet af affaldsbehandlingen, forbedret
udnyttelse af de ressourcer, der findes i affaldet samt
begrænser problemet med miljøskadelige stoffer.
Målsætningen med affaldsstrategien er at øge genanvendelsen
og dermed nedbringe mængden af affald til
deponering, således at ressourcespild undgås. Sigtelinien
for genanvendelse er mindst 65% i 2008, sigtelinien
for forbrænding er højst 26% og sigtelinien for deponering
i 2008 er højst 9%.
23%
Max. 26%
5% 3%
Max. 9%
Status
National målsætning
Særlig behandling
Deponering
Forbrænding
Genanvendelse
Figur 1. Den nationale målsætning for affaldshåndtering.
For at nå disse mål skal erhvervsvirksomhederne tilskyndes
til at nedbringe affaldsmængderne ved mere
udbredt anvendelse af miljøstyring og fokus på genanvendelse,
samt at producere og anvende mere miljøvenlige
produkter. Borgerne skal informeres bedre om de
kommunale ordninger samt sammenhængen mellem
forbrug og affald. Der skal fokuseres ekstra på information
af børn for at sikre, at fremtidens borgere bliver
opmærksomme på ressource- og affaldsproblemer. Der-
84 III. Tekniske anlæg og forsyninger
69%
Min. 65% 26%
udover vil der blive stillet øgede krav til affaldsbehandlerne
omkring dokumentation for affaldets indhold samt
udvaskning af miljøskadelige stoffer.
De lovgivningsmæssige rammer for affaldshåndtering
er nærmere fastlagt i miljøbeskyttelsesloven og de
hertil knyttede bekendtgørelser og cirkulærer. Det fremgår
heraf, at kommunerne har ansvaret for al affaldsbortskaffelse
i Danmark. Kommunerne skal hvert 4. år
udarbejde en 12-årig plan for den kommunale håndtering
af affald. Affaldsplanen skal indeholde en kortlægningsdel,
der beskriver status for affaldsområdet i kommunen,
en målsætningsdel, som redegør for kommunens
overordnede målsætninger på affaldsområdet og
en planlægningsdel med særlig fokus på planlægningen
de første 4 år af planperioden. Affaldsplanerne udmøntes
i kommunale affaldsregulativer, som alle borgere,
grundejere, virksomheder, private og offentlige institutioner
skal efterleve.
Restprodukter fra røggasrensning på kraftværker
baseret på fossile brændsler er dog undtaget den kommunale
affaldsplanlægning.
Kommunerne i Ribe Amt har indgået forskellige
samarbejder omkring affaldsplanlægning og drift af
affaldsbehandlingsanlæg.
Bramming, Brørup, Helle, Holsted, Ribe og Vejen
kommuner er interessenter i Sydjysk Miljøfællesskab
I/S med hovedsæde ved Føvling i Holsted Kommune.
Affaldsselskabet og kommunerne driver et deponeringsanlæg,
ni genbrugsstationer og fire komposteringsanlæg
til haveaffald.
Blåbjerg, Blåvandshuk og Ølgod kommuner er sammen
med tre kommuner i den sydlige del af Ringkjøbing
Amt interessenter i Affaldsselskabet ESØ 90 I/S med
hovedsæde i Egvad Kommune. Der er i de tre kommuner
i Ribe Amt 8 genbrugsstationer, 1 omlastestation og
46 miljøstationer til aviser/ugeblade, glas/flasker og
batterier.
Billund og Varde kommuner er andelshavere i
Affaldsselskabet Østdeponi AmbA med hovedsæde i
Herning. Der er i Varde Kommune 1 genbrugsstation, 5
mobile genbrugsstationer, 1 anlæg til haveaffald, 36
miljøstationer til glas/flasker og 45 miljøstationer til
batterier. Der findes i Billund Kommune 1 genbrugsplads,
1 kombineret genbrugsplads og omlastestation
samt et antal miljøstationer til pap/papir, glas/flasker og
batterier.
Fanø Kommune driver en genbrugsstation og har
derudover indgået aftale med Esbjerg Kommune om
fælles håndtering af affald til forbrænding og deponering.
Esbjerg Kommune driver et deponeringsanlæg
(Måde) med deponi for deponeringsegnet affald, genbrugsområde,
komposteringsplads og specialdepot for
asbest. Derudover har kommunen et specialdepot for
lettere forurenet jord (Mågehøj) og to genbrugsstationer
for private (Tarp og Måde).
Grindsted Kommune driver et affalds- og genbrugscenter
og et biogasanlæg. Kommunen har indtil 31.
marts 2007 aftale med Kolding Kommune om at mod-

tage affald til deponering. Kommunen har desuden aftale
med Danisco Cultor Grindsted A/S om, at kommunen
kan benytte de faciliteter, der findes på virksomhedens
modtagestation for farligt affald. Pr. 1. april 2005 har
kommunen indgået en 5-årig aftale med Elsam om
afsætning af forbrændingsegnet affald til Horsens Kraftvarmeværk.
Blåvandshuk
Blåbjerg
Varde
Esbjerg
Fanø
Sydjysk Miljøfællesskab I/S
Affaldsselskab ESØ I/S
Affaldsselskab Østdeponi AmbsA
Ikke tilknyttet fælles
kommunale affaldsselskaber
Kort 13.1. Oversigt over kommunernes tilknytning til kommunale
affaldsselskaber.
Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, ESØ 90 I/S og
Østdeponi AmbA er andelshavere i Leverandørforeningen
af 1990 AmbA, L90, der driver affaldsforbrændingsanlæget
i Måde.
Alle kommuner i amtet, undtagen Grindsted, er interessenter
i I/S Esbjerg Modtagestation, der forestår kommunernes
håndtering af farligt affald.
Affaldsmængder i Ribe Amt
Ølgod Grindsted
Helle
Bramming
Ribe
Holsted
Billund
Brørup
Vejen
Kommunernes forventninger til udviklingen i de årlige
affaldsmængder og deres planer for at regulere og håndtere
dette affald udgør grundlaget for den regionplanlægning,
der skal muliggøre udvidelser af eksisterende
affaldsbehandlingsanlæg og opførelse af eventuelle nye
anlæg til affaldsforbrænding og affaldsdeponering.
Det fremgår af de kommunale affaldsplaner, at
affaldsmængderne forventes at stige fra ca. 516.000
tons/år i 2004 til ca. 580.000 tons/år i 2016.. Dette svarer
til en årlig vækst i affaldsmængden på i gennemsnit
ca. 1 %. Den forventede tilvækst i affaldsmængderne
ligger dermed på samme niveau som i den forgående
planperiode.
Andelen af affald til forbrænding og deponering i
2004 i Ribe Amt ligger på henholdsvis 23% og 5%, hvilket
er under sigtelinierne på maksimalt 26% og 9%.
Derudover ligger genanvendelsesprocenten i 2004 på
69%, hvilket er over sigtelinien på mindst 65%. De nationale
målsætninger for affaldshåndteringen er dermed
opfyldt for Ribe Amts vedkommende allerede pr. 2004.
tons/år
400.000
300.000
200.000
100.000
0
Prognoserne frem til 2016 viser, at målsætningerne også
her vil være opfyldt, da andelene fordelt på genbrug,
forbrænding og deponering forventes at blive henholdsvis
71%, 22% og 4%.
Forbrændingsegnet affald
Status 2016
Genbrug Forbrænding
Deponering Særlig behandling
Figur 13.2. Forventede affaldsmængder.
Siden 1. januar 1997 har det som hovedregel ikke været
tilladt at deponere forbrændingsegnet affald. Dette har
betydet, at der skal brændes væsentligt større mængder
affald, end de eksisterende affaldsforbrændingsanlæg
har kunnet behandle. Affaldsforbrændingsanlægget i
Esbjerg, der blev taget i brug i 2004, skal sammen med
forbrændingsanlæggene på Måbjergværket i Holstebro,
Knudmoseværket i Herning og kraftvarmeværkerne i
Haderslev, Horsens og Vejen dække det fremtidige
behov for affaldsforbrænding i de 35 kommuner, der er
andelshavere i L90. Udbygningen vil betyde, at behovet
for forbrændingskapacitet i Ribe Amt vil være dækket,
idet Grindsted Kommune dog fortsat vil sende affald til
forbrænding uden for amtet i henhold til den aftale, som
kommunen har med Elsam.
Affaldsmængder til deponering
De affaldsmængder, som kommunerne årligt anviser til
deponering på anlæg i Ribe Amt, forventes nedbragt fra
ca. 28.000 tons/år i 2004 til ca. 21.500 tons/år i 2016.
Hertil skal dog lægges maksimalt 12.000 tons/år, som
kommuner uden for amtet kan anvise til deponering på
Grindsted Affalds- og Genbrugscenter.
Amtsrådet vurderer på den baggrund, at der frem til
2016 skal deponeres ca. 295.000 - 340.000 tons affald
svarende til mellem 350.000 m 3 og 475.000 m 3 affald på
deponeringsanlæg i amtet. Der vil desuden skulle håndteres
betydelige affaldsmængder, der ikke figurerer i de
kommunale affaldsplaner, f.eks. restprodukter fra
røggasrensning på kraftværker baseret på fossile brændsler
og landbrugsaffald i form af husdyrgødning.
Restprodukter fra affaldsforbrænding
Udbygningen af affaldsforbrændingskapaciteten i Ribe
Amt betyder, at der fra 2003 årligt skal håndteres yderligere
ca. 4.000 tons jernskrot, ca. 36.000 tons slagger
og ca. 4.000 tons restprodukter fra røggasrensning.
III. Tekniske anlæg og forsyninger
85

Jernskrot og slagger genanvendes, mens flyveaske og
andre restprodukter fra røggasrensningen pt. bliver
deponeret i Tyskland.
Slagger og restprodukter fra røggasrensning
Ved fremstillingen af elektricitet på Esbjergværket, der
drives af Elsam A/S, fremkommer der årligt ca. 125.000
tons slagger og restprodukter fra røggasrensningen.
Dette affald er som nævnt undtaget den kommunale
affaldsplanlægning og indgår derfor ikke i kommunernes
affaldsopgørelse. Affaldet nyttiggøres i vidt omfang
i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og til fremstilling
af gipsplader, så der kun har været behov for at
deponere en mindre del af flyveasken. Flyveasken
deponeres uden for Ribe Amt, og Elsam A/S forventer
ikke, at der vil være behov for at etablere ny deponeringskapacitet
for flyveaske og andre restprodukter fra
røggasrensning i Ribe Amt.
Lettere forurenet jord
Lettere forurenet jord er en affaldstype, der fremkommer
i relativt store mængder, og en egentlig behandling
vil i mange tilfælde være uaktuel. Amtet udsendte i 2003
en vejledning i håndtering af forurenet jord. Formålet
med vejledningen var at sikre en ensartet og forsvarlig
håndtering af forurenet jord inden for Ribe Amt samt at
skabe grundlag for at mest muligt jord – forurenet som
uforurenet – genanvendes, hvor genanvendelse er en
miljømæssig og økonomisk ansvarlig løsning.
Den igangværende kortlægning af forurenede arealer
i henhold til Lov om forurenet jord vil efter alt at dømme
betyde, at kommunerne vil opleve et stigende behov
for at kunne anvise steder, hvor entreprenører, vognmænd
og borgere kan aflevere overskudsjord og lettere
forurenet jord. For at opnå en effektiv håndtering af de
situationer, hvor det kan være påkrævet med en hurtig
indsats over for jordforureninger, kan det efter amtsrådet
opfattelse være hensigtsmæssigt at tilvejebringe
lokale muligheder for håndtering af lettere forurenet
jord.
Bundfældeligt materiale
I Esbjerg Havn bringer tidevandet hvert år bundfældeligt
materiale ind i havnebassinerne. For at sikre havnens
fortsatte drift er det derfor nødvendigt løbende at
oprense havnebassinerne, så havnen kan besejles.
Oprensningsmaterialet bliver som hovedregel ført tilbage
til havet (klappes). Der er dog behov for årligt at
deponere en del af havnesedimentet, fordi indholdet af
miljøskadelige stoffer ikke overholder de kravværdier,
der er fastsat i havnens tilladelse til at klappe oprensningsmateriale.
Der deponeres mellem 40.000 og
50.000 pejle-m 3 årligt på land, hvilket svarer til at der
efter udtørring af havnesedimentet skal slutdeponeres
ca. 20.000 – 25.000 m 3 sediment.
Amtet har efter anmodning fra Kystdirektoratet og
Esbjerg Havn igangsat en VVM-undersøgelse af etablering
af et spulefelt til deponering af sediment fra Esbjerg
Havn. Spulefeltet ønskes etableret ved inddæmning af
86 III. Tekniske anlæg og forsyninger
et område på ca. 32 ha ud for et eksisterende flyveaskedepotet,
dvs. inden for et område, der i regionplanen er
reserveret til havneformål.
Det ønskede anlæg vil have en kapacitet, der opfylder
det forventede behov for landdeponering af sediment
i ca. 25 år. I givet fald kan driften af de nuværende
tørrefelter indstilles. Der skal også udarbejdes en
VVM-redegørelse for projektet for så vidt angår inddragelsen
af søterritoriet, hvor Trafikministeriet, Kystdirektoratet
er myndighed. Gennemførelsen af de to
VVM-undersøgelser sker i et koordineret forløb mellem
Kystdirektoratet og amtet.
Sideløbende hermed gennemføres også – som et
alternativ til et spulefelt - en VVM-undersøgelse for
etablering af et slutdepot for tørret havnesediment på et
areal øst for Måde Deponi – ligeledes med en forventet
kapacitet svarende til ca. 25 år. Denne løsning vil forudsætte,
at driften af de nuværende tørrefelter fortsætter
med en udbygget kapacitet.
Oprensningsmateriale
Oprensningsmateriale fra sandfanget foran Karlsgårdeværket
er lettere forurenet med kviksølv og kan derfor
ikke deponeres efter vandløbslovens generelle regler.
Fra sandfanget fjernes årligt ca. 5.000 m 3 , som deponeres
i det nærliggende Kanalvejsdepot.
Affaldsforbrændingsanlæg
Affaldsforbrændingsanlæg fremstår som store, ofte
dominerende industrianlæg, der kan medføre væsentlige
luft-, støv- og støjgener. For at undgå gener
udlægges der omkring disse anlæg et konsekvensområde
på 500 m, hvor der ikke må udlægges nye arealer til
forureningsfølsom anvendelse.
Vejen Kraftvarmeværk’s miljøgodkendelse er revurderet
i 2004. Anlægget har en nominel kapacitet på ca.
36.000 tons affald pr. år. Affaldet stammer hovedsageligt
fra de seks kommuner i Sydjysk Miljøfællesskab
I/S. Derudover modtager anlægget årligt 3.000-4.000
tons klinisk risikoaffald (sorteret affald fra sygehuse og
sygeklinikker), samt olieaffald fra strandrensning i forbindelse
med særlig beredskabsindsats og pulveraffald
(malingsstøv) fra en produktionsvirksomhed, ligesom
der i perioder med ledig forbrændingskapacitet kan
tilføres affald fra andre kommuner.
L90 Affaldsforbrænding i Esbjerg er miljøgodkendt i
2001. Anlægget har en nominel kapacitet til at forbrænde
180.000 tons affald om året. Anlægget producerer
345.000 MWh varme og 123.000 MWh el om året. De
årlige producerede mængder af el og varme, dækker 1/3
af varmeforbruget og 100 % af elforbruget i Esbjerg (ca.
82.000 indbyggere).
Det forbrændingsegnede affald indsamles hos kilderne
overalt i de 35 kommuner, der er andelshavere i L90,
og transporteres til 11 omlastningsstationer i regionen,
hvor L90 overtager behandling af affaldet.
Affaldsforbrændingsanlægget vil således sammen
med Vejen Kraftvarmeværk kunne behandle en affalds-

mængde, der er større end den mængde forbrændingsegnet
affald, der løbende fremkommer i amtet. Overkapaciteten
vil i første omgang blive anvendt til forbrænding
af det forbrændingsegnede affald, der er oplagret
fra kommunerne i L90-samarbejdet frem til 2003.
Udsorteringen af det våde, organiske affald har gennem
en periode bevirket, at brændværdien i affaldet har
været stigende. Fortsætter denne tendens, vil affaldsforbrændingsanlæggene
ikke kunne behandle de mængder
affald, som de er dimensioneret for. Det vurderes dog, at
der med den planlagte udvidelse af forbrændingskapaciteten
ikke vil være behov for yderligere udbygninger for
at dække forbrændingsbehovet inden for en overskuelig
periode, selvom affaldsmængderne til forbrænding er
voksende.
På Elsam A/S, Esbjergværket, kan der i begrænset
omfang forbrændes olieforurenet jord og sand.
Anlæggets miljøgodkendelse åbner mulighed for, at
kullene kan tilsættes maksimalt 5 % jord og sand.
Affaldsdeponeringsanlæg
For affaldsdeponeringsanlæg udgør risikoen for at forurene
grundvandet det primære miljøproblem. Der kan
derudover forekomme støv-, luft- og støjgener. Endelig
kan anlæggene på grund af størrelsen virke dominerende
i landskabet. Derfor skal der ved anlægsudvidelser
og nyetableringer tages hensyn til anlæggets placering i
forhold til boligområder, rekreative områder, vandveje,
vandområder samt andre landbrugs- og byområder. Der
skal endvidere tages hensyn til de geologiske og hydrogeologiske
forhold, grundvandsforekomster, kystnære
vandområder, fredede arealer, risikoen for oversvømmelser,
sætninger eller jordskred samt beskyttelse af
natur- og kulturværdier.
For at undgå gener udlægges der omkring deponeringsanlæggene
et konsekvensområde, hvori der ikke
må udlægges nye arealer til forureningsfølsom anvendelse.
Affaldsdeponeringen på Måde Losseplads blev
påbegyndt i 1966 som opfyldning af en daværende lergrav.
Affaldsdeponeringen på denne del af anlægget
Kort 13.2. Måde Deponeringsanlæg.
fortsatte frem til 1986, hvor en miljøgodkendt udvidelse
af deponeringsanlægget blev taget i brug.
Den oprindelige del af anlægget er registreret som
affaldsdepot nr. 561-201.
Ribe Amt meddelte den 13. juli 2004 miljøgodkendelse
til en udbygning af Måde Deponeringsanlæg med
tre nye områder til henholdsvis blandet affald (område
3), mineralsk affald (område 4) og specielle affaldstyper
(område 5). Godkendelsen omfatter område 3A med
plads til ca. 600.000 m 3 blandet affald, celle 4A.1 med
plads til 175.000 m 3 mineralsk affald, deponeringsenhed
5A til ca. 180.000 m 3 forurenet jord, behandlings- og
deponeringsenhed 5B til ca. 30.000 m 3 sand fra gadefejning,
deponeringsenhed 5C til maksimalt 45.000 m 3
PVC og deponeringsenhed 5D til ca. 32.000 m 3 farligt
affald.
De eksisterende deponeringsenheder vil være nedlukkede
inden juli 2009.
Grindsted Affalds- og Genbrugscenter er taget i brug
i 1978. Den oprindelige miljøgodkendelse og zonetilladelse
der blev givet i 1976 og omfatter affaldsdeponering
på et ca. 17 ha stort område sydøst for Frodeslund
Plantage.
Med de affaldsmængder der tilføres anlægget, forventes
det, at der vil være behov for at udbygge Grindsted
Affalds- og Genbrugscenter med nye celler for
deponering af affald, således at cellerne kan tages i brug
i 2008 eller 2009. Udvidelsen sker indenfor det allerede
udlagte område.
Etableringen af de nye celler forudsætter, at der tilvejebringes
et regionplantillæg med tilhørende VVMredegørelse
samt en ny miljøgodkendelse. Dette arbejde
er igangsat og et forslag til regionplantillæg forventes
offentliggjort inden udgangen af 2005.
Kort 13.3. Grindsted Losseplads.
Bobøl Losseplads er etableret i 1975. Deponeringsanlæggets
miljøgodkendelse fra 1994 omfatter et ca. 28
ha stort område med plads til 900.000 m 3 affald. Der er
frem til udgangen af 2003 deponeret ca. 600.000 m 3
affald.
III. Tekniske anlæg og forsyninger
87

Sydjysk Miljøfællesskab har indsendt overgangsplan
for Bobøl Losseplads med henblik på at opnå godkendelse
til fortsat drift af den nyeste del af deponeringsanlægget
efter juli 2009. Overgangsplanen indebærer, at
enhederne på den gamle del af deponiet nedlukkes inden
2009. Den første etape af den nye del af deponiet er
etableret og taget i brug.
Kapaciteten på de igangværende deponeringsetaper
forventes opbrugt omkring 2009. Amtet har derfor efter
anmodning fra Sydjysk Miljøfællesskab igangsat en
VVM-undersøgelse for ibrugtagning af nye deponeringsenheder
på Bobøl Deponi. Behandlingen af overgangsplanen
og gennemførelsen af VVM-undersøgelsen
sker i et samlet forløb. Amtet forventer, at den samlede
sagsbehandling kan afsluttes medio 2006.
Kort 13.4. Bobøl Losseplads.
Med baggrund i de igangværende og planlagte
udbygninger af deponeringsanlæggene vurderer amtet,
at der vil være tilstrækkelig deponeringskapacitet frem
til 2016.
Udover de ovennævnte affaldsdeponeringsanlæg er
der i amtet etableret et antal specialdepoter beregnet for
særlige affaldstyper.
Kort 13.5. Mågehøj Jorddeponi.
88 III. Tekniske anlæg og forsyninger
Mågehøj Jorddeponi er indrettet ovenpå den nu lukkede
losseplads ved Fourfeld i den vestlige del af
Esbjerg. Depotet blev miljøgodkendt i 1996 til at modtage
indtil 500.000 m 3 overskudsjord og lettere forurenet
jord. I 2002 meddelte amtet miljøgodkendelse til en
udvidelse af depotet, der kan således deponeres yderligere
op til 200.000 m 3 lettere forurenet jord og 180.000
m 3 rent afdækningsjord, svarende til det forventede
deponeringsbehov i 4-5 år. Både det eksisterende deponeringsanlæg
og udvidelsen forventes afsluttet inden
den 15. juli 2009.
Ved Estrupvej er der indrettet et slutdepot for havnesediment,
der ikke kan dumpes på de godkendte klappladser
i Vadehavet og Nordsøen. Slutdepotet indeholder
tre etaper med plads til i alt 230.000 – 240.000 m 3 .
Etape 3, der er miljøgodkendt i 2003, kan rumme ca.
47.000 m 3 sediment, hvilket forventes at svare til ca. 2
års oprensningsmateriale.
Kort 13.6. Slutdeponi for havnesediment ved Estrupvej.
Kanalvejsdepotet er et specialdepot for forurenet åsediment,
der opgraves fra sandfanget foran Karlsgårdeværket.
Depotet blev miljøgodkendt i 1991 og har i alt
plads til ca. 210.000 m 3 . Med et årligt deponeringsbehov
på ca. 5.000 m 3 vil depotets restkapacitet være brugt op
omkring 2025.
Kort 13.7. Kanalvejsdepotet.

For en række af de nuværende specialdepoter er restlevetiden
meget kort. Anlæggenes placering betyder
samtidig, at der ikke er umiddelbare muligheder for
udvidelser, som kan dække deponeringsbehovet for en
længere periode. Amtet finder derfor, at kommunerne
bør undersøge mulighederne for at nyttiggøre specielt
havne- og å-sediment, uorganiske restprodukter samt
lettere forurenet jord og overskudsjord. For de specialdepoter,
hvor der er kapacitet til deponering over en
længere periode, vil amtet skulle vurdere overgangsplaner,
der skal muliggøre fortsat deponering efter den 15.
juli 2009.
Oparbejdnings- og genbrugsanlæg
En række anlæg i Ribe Amt nyttiggør de ressourcer, der
findes i affaldet, til at fremstille energi eller ved at oparbejde
eller genbruge affaldet.
Rådnetanken på Grindsted Renseanlæg, hvor kommunens
spildevandsslam behandles, er indrettet til også
at kunne behandle madaffald og flydende, organisk
industriaffald. Derudover er der i amtet tre gyllebaserede
biogasanlæg, der samtidigt kan behandle organisk
affald fra slagterier og fiskeindustrien. Det er regeringens
langsigtede målsætning, at organisk dagrenovation
behandles lokalt ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt
og økonomisk mest optimalt. Bioforgasning
ses af regeringen som den højst prioriterede genanvendelsesform,
men også kompostering anses som en hensigtsmæssig
behandlingsform. Regionens affalds-selskaber
og kommuner har dog primært valgt komposteringsløsninger
til behandling af den organiske del af
dagrenovationen. Amtet forventer på den baggrund, at
der ikke vil være behov for nogen væsentlig udbygning
af biogasanlæggenes kapacitet.
Udover de offentligt drevne komposteringsanlæg
findes der i amtet ét privat drevet anlæg (Komtex ved
Holsted), der har godkendelse til at behandle ca. 20.000
t/år.
Anlæg til bioforgasning og kompostering kan forårsage
væsentlige lugtgener i omgivelserne. Det er derfor
vigtigt at inddrage dette aspekt allerede i de indledende
overvejelser omkring en eventuel lokalisering af nye
anlæg.
Endvidere er der i amtet en række industrielle anlæg,
der med henblik på genbrug eller genvinding sorterer og
behandler særlige affaldstyper som for eksempel rent,
forsorteret byggeaffald, udrangerede køretøjer, metalskrot,
plast, pap og papir, glasemballager og træspåner.
Sådanne anlæg vil typisk kunne indpasses naturligt i de
eksisterende industriområder i amtet.
Det er amtsrådets opfattelse, at det derudover vil
være muligt at nyttiggøre betydelige mængder uorganiske
restprodukter, forurenet jord og jord fra kortlagte
ejendomme i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder,
hvor affaldet kan erstatte jomfruelige materialer.
Anlæg til særlig affaldsbehandling
I/S Esbjerg Modtagestation forestår indsamlingen af
farligt affald i 13 af amtets 14 kommuner. Det indsam-
lede affald videresendes til behandling på godkendte
anlæg. Der kan på modtagestationen foretages en simpel
rensning af olieaffald, så vand og faste partikler fjernes.
Derudover er der i Esbjerg én privat drevet virksomhed,
der på tilsvarende vis oparbejder olieaffald med
henblik på genanvendelse.
Endelig er der i amtet tre privatdrevne virksomheder,
der er godkendt til at modtage og behandle forurenet
jord.
Regulering af affaldsbehandlingsanlæg
Nyanlæg eller væsentlige udvidelser af anlæg til forbrænding,
kemiske behandling eller deponering af farligt
affald og til forbrænding eller kemisk behandling af
mere end 100 tons ikke-farligt affald pr. dag forudsætter,
at amtet tilvejebringer særskilte regionplanretningslinier
på baggrund af en vurdering af virkningen på miljøet
(VVM-redegørelse).
Ved udvidelser, der ikke kan sidestilles med nyanlæg,
og ved etablering eller udvidelse af andre affaldsbehandlingsanlæg
skal der tilvejebringes regionplanretningslinier
og VVM-redegørelse, når anlægget på grund
af dets art, størrelse eller placering må antages at kunne
få væsentlig betydning for miljøet.
Affaldsbehandlingsanlæg vil som udgangspunkt skulle
godkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
For affaldsforbrændingsanlæggene er kravene til
håndtering og bortskaffelse af slagger, flyveaske og
restprodukter fra røggasrensning blevet skærpet for år
tilbage. Senest er kravene til luftemissionen og spildevandsudledningen
fra røggasrensning skærpet i
bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg der
forbrænder affald. Bekendtgørelsen implementerer EUdirektiv
2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding
af affald.
I bekendtgørelse om deponeringsanlæg er der fastsat
supplerende regler om godkendelse, indretning og drift
af deponeringsanlæg. Bekendtgørelsen fastsætter blandt
andet nye krav til affaldsdeponeringsanlæggenes placering
og indretning samt krav om, at der udfærdiges lister
over de affaldstyper, som anlæggene må modtage. For
de eksisterende affaldsdeponeringsanlæg skal anlægsejeren
i samarbejde med amtet udarbejde overgangsplaner,
så anlæggene overholder bekendtgørelsens regler
senest den 16. juli 2009. Amtet vil skulle lukke de
anlæg, hvor dette ikke er muligt.
Renseanlæg
Renseanlæg og områder til oplagring af slam fra renseanlæg,
der må antages at kunne få væsentlig indflydelse
på miljøet, kan kun etableres eller udvides væsentligt på
baggrund af et regionplantillæg med en særlig vurdering
af anlæggets virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).
Ribe Amt har i september 2005 offentliggjort et forslag
til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse
for en udbygning af Billund Renseanlæg.
III. Tekniske anlæg og forsyninger
89

90
Lovhenvisninger
• Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883
af 18. august 2004) § 6, stk. 3, pkt. 3 og § 6c.
• Lov om miljøbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr.
753 af 25. august 2001)
• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.
428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i
medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen).
VVM-regler.
• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.
619 af 27. juni 2000 om affald.
• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.
650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg.
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11.
marts 2003 om anlæg der forbrænder affald.
Holsted Centralrenseanlæg.