Førstehjælp i Omsorg - Humlegården - Struer Kommune

humlegaarden.struer.dk

Førstehjælp i Omsorg - Humlegården - Struer Kommune

”Før ville vi have taget barnet ind på kontoret og trøstet det, mens vi sendte de andre ud igen.

Dermed fjernede vi børnenes naturlige interesse for at drage omsorg for hinanden,” siger Karin

Houmann.

Når man bløder indvendig

I Humlegården handler førstehjælpen også om at forebygge mobning og at hjælpe dem, der er

kede af det.

Børnehavebørnene lærer i øjeblikket at tyde mimik, så de

kan se, når nogen er ked af det, selv om vedkommende

ikke græder. Når nogen bløder indvendig, som børnene

har lært at kalde det. Og så har pædagogerne set, at børnene

er blevet bedre til selv at løse problemer omkring

mobning.

”Når et barn med høj status i gruppen slår sig, kan det

være, at et barn med lavere status hjælper. Dermed får det

en succes, og samarbejdet løfter det svagere barn. Det tænker:

Den stærke har brug for min hjælp”, siger Karin

Houmann.

Humlegårdens forældre har taget godt imod førstehjælpen for børn,

selv om en del af dem har fået noget ekstra at tænke på, når de

f.eks. kører bil.

”En far kom og sagde til mig, at jeg ikke skulle fortælle børnene om sikkerhedsseler.

For nu sad hans datter altid og skreg omme på bagsædet om, at

han skulle bruge selen”, siger Claus Lundgaard Ernstsen.

Og da Else Marie Skaarup gennemgår billeder, hvor nogle børn lægger falckredderen i aflåst sideleje,

betror en børnehavepige sig brødebetynget på sin fars vegne.

”Min far bruger aldrig sele. Kun når jeg siger det.”

DEN PÆDAGOGISKE ÆNDRING

Den pædagogik der i dag praktiseres i Humlegården, er ikke den samme som den der blev praktiseret

for to år siden.

Dermed er det vel også sagt, at det ikke er børnene vi har ændret på, men vores måde at

omgås børnene.

Vi har lært at give børnene plads til noget af det som de er så gode til, nemlig at give omsorg.

At give børnene mere plads til dette, kræver at personalet træder to skridt tilbage når et barn

har brug for hjælp, og overlader pladsen men ikke ansvaret til det barn som ønsker det. Børnene

står i kø for at hjælpe. Det er naturligvis altid de voksnes ansvar at hjælpen bliver udført, uanset

om det måtte dreje sig om en hudafskrabning, eller hjælp til at knappe et par bukser.

Vi oplever i dag en daglig glæde ved at børnene er særdeles gode til at hjælpe hinanden. Det

barn som hjælper oplever følelsen ”Der er brug for MIG, jeg gør en forskel” og det barn som bliver

17

Similar magazines