Billeder af Holmes Historie - Højbjerg Holme

Forord
Holme ligger i et morænebakkelandskab, der er dannet i forbindelse med sidste istid. Fra Jelshøj og Holme Bjerge strømmede der
på nordsiden vandløb i form af bække ned mod det, der engang skulle blive til Holme, og bækkene var en betingelse for, at der
senere kunne komme mennesker og slå sig ned.
Fra fund af redskaber i form af pilespidser, flækker og økser ved vi, at der allerede i stenalderen strejfede mennesker om i
skovene på stedet, og gravhøje som Jelshøj, Tishøj og Rundhøj vidner om menneskers tilstedeværelse i bronzealderen. Hvor
gammel Holme by er, ved vi ikke, men det ældste papir, hvorpå navnet »Holme« findes, er et brev i Rigsarkivet, der bærer
årstallet 1203, og derfra kan man vel slutte, at Holme på det tidspunkt i det mindste har været et lille landsbysamfund.
I Holme Lokalhistoriske Samling, som jeg i en årrække har været leder af, har vi et righoldigt udvalg af materiale, der fortæller
om tiden tilbage til slutningen af 1600-tallet, så jeg har haft masser af stof til rådighed, da jeg skulle udarbejde denne bog.
Mange har i tidens løb bidraget til opbygningen og vedligeholdelsen af den lokalhistoriske samling, og jeg skylder dem alle stor
tak. Fra de senere år vil jeg især nævne følgende:
Bestyrelsen for støtteforeningen for Holme Lokalhistoriske Samling: John Jacobsen, Signe Rasmussen, Ejner Pytlich og Leo
Søgård, som samtidig er en trofast medarbejder i arkivet, samt tidligere bestyrelsesmedlem og arkivmedarbejder, Knud Birthin.
De har alle været en stor støtte for arkivet og har hver på deres måde bidraget til at belyse Holmes historie.
Endvidere tak til Else Andersen, Hans Laursen, Kirstine Jacobsen og Ejner Jensen, der ved deres skriftlige og mundtlige
beretninger har været med til at gøre det gamle Holme levende for mig, samt til Inge Ranegård, der især hjælper med at
vedligeholde samlingen af avisudklip.
Endelig vil jeg gerne takke min hustru, Anny Jensen, der har været mig til stor hjælp ved korrekturlæsning og redigering, og min
datter, Gitte Jensen, der tjenstvillig har stillet sig til rådighed, når computeren har drillet.
Vagn Jensen
BILLEDER AF HOLMES HISTORIE: Kirken og skolen
Holme kirke og skole 1837 efter maleri i den nuværende kirkes våbenhus. Hvor gammel denne kirke, der blev nedrevet i 1888,
har været, ved vi ikke, men sandsynligvis har der været kirke på den nuværende kirkes plads siden 11-1200 tallet, da hovedparten
af vore landsbykirker blev bygget.
Bynavnet »Holme« omtales da også første gang i arkiverne i 1203. Huset til højre var oprindelig degnebolig, men efter Christian
VIs forordning af 23. januar 1739 om, at alle børn og unge skulle modtage undervisning, måtte degnen afgive en stue til
skolebrug.
Der var i mange år ikke uddannede folk til at undervise børnene, og derfor var det ofte studenter, underofficerer, m.fl., der påtog
sig arbejdet. Sådanne undervisere blev kaldt skoleholdere.
I 1834 fik Holme skole sin første seminarieuddannede lærer, Christen Götzsche Friis, som var dimitteret fra seminariet i Lyngby
på Djursland. Han blev i embedet til 1875. Elevtallet steg, og den gamle skole og degnebolig blev efterhånden for lille. Derfor
byggede lærer Friis i 1850 et nyt hus, som han flyttede ind i, og hvor der blev indrettet skole i en del af bygningen.

Adam Christoffer Fabricius var præst i Holme fra 1874 til 1888. Han var en lærd og berejst mand og meget historisk interesseret.
Han kom fra et præstehjem i Thy, og efter studentereksamen i Aalborg blev han cand. theol. i 1847. I en årrække var han ansat
som adjunkt ved Århus Katedralskole, og under sin ansættelse her foretog han lange studierejser til Sverige, Tyskland, Schweiz,
Italien, Spanien, Frankrig og England. I 1859 blev han forstander ved Ranum seminarium og samtidig sognepræst ved
Bjørnsholm-Malle kirke. Men det dobbelte arbejde blev hurtigt for meget for ham, og i 1864 søgte og fik han det lille embede
som præst på Drejø, »hvor jeg i begyndelsen syntes, at jeg hver dag ferierede«, som han selv udtrykte det. Han var en flittig
præst, men hans store interesse var og blev historie, såvel kirke- som Danmarkshistorie. Det var i pastor Fabricius’
embedsperiode, at den nuværende Holme kirke blev bygget og taget i brug. Mandag den 4. december 1882 bragte Jyllandsposten
et referat af kirkens indvielse.
Luftfoto fra 1930erne af Holme kirke og præstegård. Kirken er tegnet af kgl. bygningsinspektør Walther, der nogle år tidligere
havde tegnet Sct. Pauls kirke i Århus. Vi kender alle præsterne ved Holme kirke fra ca. 1536 og fremefter. Den første var Thomas
Anderssøn, der efterfulgtes af sin søn Anders Thomassøn. Efter dem fulgte en lang række af sognepræster op til vor tid. Indtil ca.
1580 var der ingen præstegård ved Holme kirke, fordi embedet var blevet varetaget af udsendte folk fra Domkirken i Århus.
Hvordan præstegården i Holme har set ud, ved vi intet om, før sognepræst Rasmus Bagge (1748-1789) i sin indberetning i 1773
nævner, at gården var rådden og forfalden, da han overtog den. Han rev den gamle gård ned og byggede en ny firlænget
præstegård i mur- og bindingsværk. Der findes endnu en lille rest af Rasmus Bagges gård, idet en portbjælke med hans og hans
hustrus initialer er indmuret i gavlen til den tidligere konfirmationsbygning, der er opført 1951.
I det lille, hvide hus nederst til højre boede Anton Sørensen og hans kone, Mariane. Manden blev i daglig tale kaldt »Skidt
Anton«, fordi han hentede hampaffald fra FDB’s fabrikker i Viby og brugte det som gødning på sin mark.

På billedet, som formentlig er fra 1878 eller 1879, ses det hus, som lærer Christen Götzsche Friis lod bygge i 1850. Lærer Friis
boede i den ene ende af huset, og i den anden ende var der skole. Huset kom kun til at fungere som skole til 1875, hvor der på
grund af et fortsat stigende elevtal måtte bygges en ny og større skole.
De to mænd på billedet er lærerne Christen Götzsche Friis og Otto S. Precht. Friis var på det tidspunkt pensionist, medens Precht
var nyuddannet og nyansat i Holme.
Da Friis døde, blev hans jord og hus solgt til en ung gartner, der hed Jens Pedersen. Det store areal bag huset egnede sig til
dyrkning af frugt og grønsager, men både Jens Pedersen og hans kone havde flere andre gøremål. Han var graver og ringer, og
hun spillede på orgelet i kirken. Han blev i 1888 den første uddeler i den nystartede Holme Forbrugsforening, og han nåede også
at blive formand for sygekassen i Holme. På et tidspunkt fik han titel af handelsgartner.
I 1915 fik Jens tilladelse til at tage et nyt efternavn og hed derefter Jens Bukdal.
Den nye skole, der i 1875 blev taget i brug, var så stor, at man de første år ikke kunne fylde alle lokaler.
I 1878 fik man ny lærer ved navn Otto S. Precht . Han var en dygtig og afholdt lærer, som hjalp mange i det lille landsbysamfund.
Som forgængerne var han enelærer, indtil der kom en andenlærer i 1899. Andenlæreren hed Arne Kristensen, og han blev ved
skolen, til han i 1940 gik på pension. Da skolen i 1925 blev overflødig, solgte kommunen den, og den blev indrettet til kro.
På billedet fra 1910 ses skolens elever og de to lærere, til venstre lærer Precht og til højre lærer Kristensen. Eleverne i forreste
række er (fra venstre): Eline Larsen, Karen Thomsen, Agnes Sørensen, Ellen Bukdahl, Olga Rasmussen og Julie Bukdahl.
2. række: Aksel Petersen, Thorvald Nielsen, Kresten Hansen, Jørgen Kristensen, Johannes Johansen, en ukendt dreng, Niels Ove
Nielsen, Otto Precht.

3. række: Rasmine Jensen, Karla Sørensen, Marie Andersen, Anne Marie Hansen, Marie Knudsen, Laura Kaspersen, Rasmine
Nielsen, Marie Iversen, Larssine Nielsen.
4. række: Marie Rasmussen, Marie Krestensen, en ukendt pige der var i huset hos lærer Precht, Ingeborg Mikkelsen, Rasmine
Rasmussen, Anne Thomsen, Krestiane Hansen, Margrethe Sørensen, Anna Rasmussen, Karen Rasmussen, Marie Nielsen.
Bageste række: Karl Rasmussen, Peter Thomsen, ukendt dreng, Anders Mikkelsen, to ukendte drenge og Emil Sørensen.
Den gamle skole fra 1875 var blevet for lille. Børnetallet var steget meget siden begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. fordi FDB i 1906
byggede en rebfabrik i Viby, og mange af arbejderne slog sig ned i Holme. Man besluttede derfor at bygge en ny og større skole,
som skulle ligge på en bakke nord for kirken. Skolen skulle have flere klasselokaler og gymnastiksal, så alle elever kunne få
gymnastik hele året. Desuden skulle den indeholde nogle lærerboliger. I 1925 var arbejdet så langt fremme, at man kunne holde
rejsegilde.
På billedet ses fra højre mod venstre nogle tømrere og murere i deres arbejdstøj, og stående: Sognerådsformanden – tømrermester
Karl Nymark – murermester Rasmus Rasmussen – gårdejer Rasmus M. Rasmussen. Navnene på de sidste fire kendes ikke.

BILLEDER AF HOLMES HISTORIE:
Kalkærvej – Brugsen og Anna Christina Pedersen
Luftfotoet af den gamle, stråtækte gård viser kun ca. halvdelen af den oprindelige gård, der formentlig er bygget engang i 1700tallet.
Den ligger på adressen Kalkærvej 10 eller, som det hedder nu, Nygårdsvej 37. Her har Grethe og Erling Andersen boet i
lang tid, men i tidens løb har der boet mange familier i den gamle gård. I 1874 var der en fynbo, der købte gården. Han hed Peter
August Knudsen, og med sig fra Fyn havde han sin kone og to sønner, som begge senere rejste til Amerika. Da han blev ældre,
solgte han gården til Peder Jensen, som var enkemand, men som senere giftede sig med Hedvig Pedersen, der tjente på Testrup
Højskole. De fik en datter, Mariane Jensen. I 1908 døde Peder Jensen, og hans kone, Hedvig Jensen, drev gården videre.
I 1912 lod hun opføre en helt ny gård, Holme Nygård, et stykke vej øst for den gamle. Byggeriet blev foretaget af hendes
halvbroder, murer Søren Frandsen, der boede i Holme. Hedvig havde ingen sønner, og derfor måtte hun have bestyrer til at tage
sig af landbruget. En af bestyrerne, Jens Søren Jensen, blev gift med hendes datter i 1919 eller 1920. Nogle få år efter blev han
sognefoged i Holme.
Kalkærvej 4 i 1898/99. På billedet ses skomager Mikkel Christian Pedersen med sin hustru, Gertrud, og børnene.
Holme Forbrugsforening, som den hed i de første år, blev stiftet i december 1888. Den første forbrugsforening lå i et hvidt hus,
omtrent hvor Føtex nu ligger. I den anden del af huset boede gartner Bukdahl, som blev den første brugsuddeler, foruden at han

også var ringer og graver ved Holme kirke. I 1891 flyttedes forretningen til Kalkærvej 4, hvor skomager Mikkel Christian
Petersen blev uddeler. Han modtog som vederlag 6½ % af den sum, som kladdebogen viste, der blev solgt for. Endvidere fik han
10 kr. om året til brændsel og nødvendigt butiksinventar. Som garanti måtte han stille 600 kr., og derudover måtte han selv afgive
lokale til udsalget.
Mikkel Chr. Petersen var en foretagsom mand. Han og hans kone drev en lille høkerhandel foruden Holme Forbrugsforenings
butik. Når man kom ind i huset, havde man til den ene side købmanden og til den anden brugsforeningen. Hos købmanden
handlede man kontant, i Brugsen kunne man købe på bog. Det gik udmærket. Brugsen havde ikke åbent hver dag, så der blev
også tid til at forsåle sko.
Inde bag forretningerne kunne man også få »en lille sort« – en kaffepunch. Det må have gået godt på Kalkærvej : Brugsen – den
frie købmand – skomageren og den lille bodega. Det gik til 1904, hvor man fik en ny formand, Karl O. Nielsen, kaldet Karl
Mælkemand. Han fik sammen med den øvrige bestyrelse sat en stopper for det blandede foretagende, idet man flyttede Brugsen
til Holme Byvej 19 og ansatte en ny uddeler.
Fra 1905 til 1938 havde Brugsforeningen til huse på Holme Byvej 19. Billedet viser Brugsen i 1915 med uddeler Emil Petersen,
hans kone og en elev. I 1938 flyttedes Brugsforeningen til Holme Byvej 21 og i 1968 til sin sidste adresse, Holme Byvej 27.
Ved 100-års jubilæet den 12. december 1988 blev der festet i Brugsen med fine tilbud og konkurrencer for både voksne og børn.
Den 17. december blev der for indbudte holdt en stor fest på Hotel Christian X. Brugsen blev lukket den 20. december 1991.
I sin levetid 1888-1991 havde Holme Brugsforening 8 uddelere: 1888-91 Jens Bukdahl, 1891-1905 M.Chr. Pedersen, 1905-6 Ane
Marie Møller, 1906-8 Sophus Chr. Nielsen, 1908-21 Emil Petersen, 1921-34 Svend Kirkegaard, 1935-71 Herluf Petersen og
1971-91 Frits Petersen.

En ung mand fra Holme rejste engang i 1870erne til Sverige for at finde arbejde. Han kom til Växjö og fik arbejde i en god
virksomhed, hvor han forelskede sig i en datter af ejeren. Kærligheden var gengældt, og de to unge blev gift. Hans svenske kone
hed Anna Christina Persdotter. I ægteskabet kom der 3 børn: Markus, Ragnhill og Aksel.
Under en depressionsperiode krakkede det firma, hendes mand arbejdede i. Han mistede forstanden og blev indlagt på et
statshospital, og senere blev de skilt. Anna Christina, der som følge af giftermålet var dansk statsborger, stod nu alene med 3 børn
og uden forsørger. Den svenske kommune sendte hende derfor til mandens hjemsted i Danmark, Holme-Tranbjerg kommune,
som nu havde forsørgerpligt over for hende og børnene.
Rejsen til Holme i 1880erne varede flere dage og var en barsk oplevelse for en enlig mor med tre små børn. Hun har fortalt, at
hun overnattede første gang i København, og her satte man hende og børnene i arrest. Hun glemte aldrig siden i livet, da man låste
døren udefra. Hun følte sig som en farlig forbryder. Hvad var det dog for et land, hun var kommet til?
Holme-Tranbjerg kommune anbragte nu hende og børnene i et gammelt hus på Vigevej. Det var et hus, man brugte som
husvildebolig. De første år var slemme at komme igennem. Men i midten af 1890erne lysnede det, idet Anna Christina fik arbejde
med at passe en syg, gammel kvinde i Holme. Denne gamle kone havde en ugift søn, Christian Møller Pedersen, som var maler.
Han giftede sig med Anna Christina, og de fik den 8.april 1897 en søn, Peter, der i daglig tale kom til at hedde Maler-Peter.
Anna Christinas mand døde allerede i 1906. Hun stod igen alene – nu med fire børn, som skulle forsørges. Men hun fortsatte
ufortrødent med malerarbejdet, som hendes mand havde lært hende. Hun malede og tapetserede utallige stuer i Holme og omegn.
Det lykkedes da også ved stort slid at sørge for, at de tre drenge fik lært et fag. Markus blev maler, og Aksel og Peter blev
grovsmede.
Sommeridyl med tre generationer. Fra venstre står den svenske bedstemor, Anna Christina Pedersen, efter hende følger
svigerdatteren, Asta, og sønnen, Peter Møller Pedersen. Forrest står Astas og Peders to ældste børn, Else og Inga. Inga døde, kun
2 år gammel. Else blev som voksen bestyrer på telefoncentralen i Holme, hvor hun var i ca.10 år.

BILLEDER AF HOLMES HISTORIE:
Bakkegården – Holme Vestergård – Holme Mølle – Simon Hansen – Et bryllup
I 1882 købte Niels Rasmussen den midterste af bakkegårdene i Holme, senere kaldet Bakkely. Niels Rasmussen var født i 1855
på en af Tandergårdene syd for Mårslet. Han havde en del søskende, og 2 brødre havde fået jord fra fødegården.
Niels var på Askov Højskole flere gange, desuden lærte han gartnerfaget i Kgs. Lyngby, og han var på flere ekskursioner til
Sverige, hvorfra han hjembragte sjældne planter til studiebrug. Senere arbejdede han på et gartneri i Århus. Imidlertid havde han
fundet sig en kæreste, og de ønskede at gifte sig. Hun hed Hansine Andersen og var født i Battrup den 16. oktober 1860. Foruden
de obligatoriske pladser hos bønderne havde hun også været på højskole. Det var ikke godt nok at være gartner, når man skulle
stifte hjem. Derfor blev gården i Holme købt, og de flyttede ind efter deres bryllup i 1882. Niels var noget af en fremskridtsmand.
Han dyrkede f.eks. lucerne, som var en helt ny afgrøde indenfor landbruget, og han avlede tidlige kartofler til salg. Hansine fødte
12 børn, hvoraf de 10 overlevede.
Det var drøje tider. Niels Rasmussen fik en slem sygdom, lupus, en art tuberkulose, som fortrinsvis angriber ansigtet. Han og hans
familie måtte døje med det i mange år. Hver vinter rejste han til Finseninstituttet i København og fik behandlinger. Det kunne
vare i månedsvis, og det var svært at undvære ham derhjemme. Rasmus, den ældste af sønnerne, var kun en stor knægt, men han
måtte passe gården med hjælp fra sine søskende. Var der problemer med f.eks. sygdom blandt dyrene, blev der sendt bud efter
Thomas Neergård på Rundhøjgården, en dygtig og klog mand, som var en god ven af familien.
Sønnen Rasmus M. Rasmussen forpagtede gården, da han blev gift i 1910, og der blev bygget hus til Niels og Sine på Holme
Møllevej (nu nr. 127). Her fik Niels brug for sin gartneruddannelse. Han købte nogle få frugttræer, men de fleste lavede han selv,
idet han købte grundstammer og podede og okulerede. Agnes, som endnu var barn, assisterede ham. Der blev også plantet ribs,
solbær, hindbær og jordbær. Han fik leveringen til Amtssygehuset, og alle måtte op ved fire-femtiden for at plukke bær, som
Niels bar til stationen i Viby, hvorefter Sine tog toget til Århus og måtte klare sig selv til sygehuset, som dengang lå på hjørnet af
Ingerslevs Boulevard og Sct. Annagade. Om vinteren måtte Agnes tage afsted med f.eks. æg. Hun kunne rejse på halv billet, og
alt måtte tages i betragtning.

Familiebillede fra »Bakkely«. Kristine og Rasmus M. Rasmussen, omgivet af deres fire børn, fra venstre: Niels, Mary, Marie og
Jens.
Rasmus Martin Rasmussen havde som nævnt forpagtet sine forældres gård, da han blev gift med Kristine i 1910. Samtidig var
han præstegårdsforpagter. I 1915 købte han forældrenes gård. I 1920 brændte den gamle gård ned. Den unge pige i huset var i
færd med at bage pandekager og ville smelte noget fedt på panden, men der gik ild i fedtet, og i sin forfjamskelse løb hun ud med
panden med det resultat, at ilden fængede i stråtaget. Gården brændte ned, men dyrene blev heldigvis reddet.
Rasmus og Kristine og deres fire børn fik husly hos Rasmus’ forældre i huset på Holme Møllevej, medens en ny gård blev bygget
op. Kristines far, Frederik, og hendes bror, Niels Fisker, stod for alt tømmerarbejdet, de fældede selv træerne og skar og formede
dem til. I 1918 havde Rasmus købt 21 tdr. land jord langs med den daværende Sletvej af Hans Friis. I forvejen havde han jorden
langs Holme Møllevej ned til gartner Hvoldby (det nuværende Jyllands Allé). Midt på denne mark ejede Holmegården et stykke
jord med et kildevæld, hvor der således altid var vand til kreaturerne. Det lykkedes også Rasmus at købe dette stykke jord, men til
en høj pris. Rasmus M., som han kaldtes i daglig tale, var en udadvendt og hjælpsom mand. 1920-35 var han i bestyrelsen for
landboforeningen. I 1921 og 1922 fik han 1. præmie for veldrevet landbrug, ligesom han fik mange præmier for sine dyr. Han var
medlem af repræsentantskabet for Odder Andelssvineslagteri. Han var med til at oprette Andelsbankens Århusafdeling, hvor han
også var medlem af kredsbestyrelsen fra 1925 til sin død. Han var i bestyrelsen for mejeriet Vesterbro og for Holme
Brugsforening og var medlem af menighedsrådet i Holme. Desuden blev han to gange valgt ind i Holme-Tranbjerg sogneråd. I
begyndelsen af 1940erne brændte gården igen, men denne gang blev både stuehuset og alle dyrene reddet. I 1948 solgte Rasmus
M. jorden langs Holme Møllevej til udstykning, men skatten slugte det meste af fortjenesten.
Rasmus M. døde efter et par års sygdom i 1952.
Holme Vestergård ligger på hjørnet af Axel Gruhnsvej og Højbovej. Dens jorder strakte sig langs Axel Gruhnsvej til Chr.X’s vej.

Som billedet af stuehuset viser, har det været en flot gård. Stuehuset er bygget på en sokkel af kampesten, og alle længerne er
bygget helt af kampesten, som det var nemt at finde ude i marken.
Billedet viser en dejlig sommerdag i ca. 1895, hvor familien er samlet i haven til eftermiddagskaffe. Til højre, i hvid jakke, sidder
ejeren, Hans Mikael Jensen, der var blevet gift med enken efter den tidligere ejer, Rasmus Rasmussen. Hun hedder Birthe Marie
og sidder ved bordet bag kaffekanden. I hendes første ægteskab var der fire børn, der alle ses på billedet. Den ældste søn, Rasmus
Rasmussen, ligger til venstre under træet. Bag bordet står hans søskende, Maren, Niels og Marie.
Rasmus overtog ejendommen i 1897 og føjede senere navnet Gunnestrup til sit navn. Rasmus Rasmussen Gunnestrup ejede
gården til 1941, da hans søn af samme navn overtog den. I 1946 solgte han 33½ td. land til Holme-Tranbjerg kommune, men
fortsatte med at drive gården som forpagter, indtil kommunen i 1960erne byggemodnede jorden og solgte den til industrigrunde.
Bygningerne er i 1990erne blevet smukt og nænsomt restaureret og anvendes nu som fritidsklub.
Den ældste kornmølle i Holme stod på marken ved Holme Søndergård. Hvor gammel den har været, ved vi ikke, men vi ved, at
ejeren i 1890 hed Søren Jørgensen. Han var på det tidspunkt 61 år og havde kone og to børn. En mand fra Viby, Anton
Hasselager, kom og passede møllen for ham.
Møllen lå på et noget isoleret sted, og man besluttede at flytte den til et mere egnet sted ved kommuneskellet mellem Holme og
Viby ved Holme Møllevej. Gårdene langs med Enghavevej og i Viby Terp fik derved kort vej til møllen. Kort før år 1900 stod
den nye mølle færdig.
Mølleejeren hed Just Justesen. På billedet, som er fra 1898, ses han på vognen, og på broen står to møllersvende. Forrest står to
bagere i deres hvide udstyr, bagermester Nielsen og hans broder, Cornelius Nielsen. Justesen gik efter nogle år fallit og flyttede til
Odderegnen.
Nogle år senere brændte møllen ned til grunden. Branden var påsat, og ildspåsættelsen blev mod betaling udført af en mand fra
Holme.

På billedet ses Simon Hansen og hans hustru Karoline Marie, f. Søgaard, siddende foran deres hus på Vigevej, matrikel nr. 26 a.
Vi ved desværre ikke, hvornår billedet er taget.
Simon Hansen blev født ca.1856 og Karoline Marie ca.1850. I folketællingslisten fra 1890 står Simon opført som arbejdsmand
ved landbruget, men han var bedre kendt som »Simon Kotrækker«, fordi det var hans opgave at følge med gårdejerne, når de drog
ud for at købe køer på markederne, sommetider så langt borte som i Odder, Skanderborg, Randers og Rønde. Når handelen var
afsluttet og gårdejerne kunne køre hjem, var det Simon, der, til fods og som regel om natten, sørgede for at lede køerne i god
behold hjem til de forskellige stalde i Holme.
Hvad Simon fik for sit arbejde, er usikkert. Et udsagn siger, at han drev et par køer fra Lystrup til Holme for 1 krone, medens han
ifølge et andet udsagn fik 1 krone pr. ko.
Bryllup i Holme 1904. Festen finder sted i smedeboligen på Engvej og ikke i brudens hjem, som det normalt ville gøre. Årsagen
hertil er, at brudens forældre er døde. Derfor griber brudens bedstefar ind og byder til fest i smedehuset.
Gæsterne er familiemedlemmer, venner og nogle bønder, som plejer at komme til smeden for at få en hest skoet eller en vogn
repareret. De 4 piger, der sidder forrest på billedet, er fra venstre: Mette Christensen, datter af Mogens Christensen, Holmegården
– Marie Gunnestrup, datter af Rasmus Gunnestrup, Holme Vestergård – Marianne Jensen, datter af Peder Jensen, gården ved
Kalkærvej 10 – Johanne, datter af syersken.
De 8 voksne, der sidder ned, er fra venstre: Fru Olsen, gift med Bernt Olsen – Marie Olsen, brudens bedstemor – Mette
Rasmussen, brudgommens mor – Peter Rasmussen, brudgommen – Kirstine Mørk, gift Rasmussen, bruden – Smed Niels Olsen,
brudens bedstefar – syersken – Olivia, gift med smeden i Slet.

De stående er fra venstre: Hedvig Jensen, gift med Peder Jensen, Kalkærvej 10 – Chresten Mikkelsen, Holme Østergård – Bernt
Olsen – Niels Rasmussen, gården »Bakkely« – Mogens Christensen, Holmegården – Simon Hansen, kaldet Simon Kotrækker –
Lærer Otto Sofus Precht – Lars Petersen, forpagter i Præstegården – Rasmus Gunnestrup, Holme Vestergård – Peder Jensen,
Kalkærvej 10 – Rasmus Rasmussen, broder til brudgommen – Petrea Gunnestrup, Holme Vestergård – Maren Christensen,
Holmegården – Lene Nielsen, gift med møllebygger Niels P. Nielsen, som forlod hende og rejste til USA – Maren Mikkelsen,
Holme Østergård – Marie Hansen, gift med Simon Hansen – Henriette Precht, gift med lærer Precht – Laura Laursen, tjenestepige
på Holmegården.
BILLEDER AF HOLMES HISTORIE:
Mennesker fra Holme
Billedet herover er fra ca. 1904 og viser den daværende Engvej med gadekæret, hvor der var vand at hente det meste af året. I
tørre somre kunne det knibe, og så måtte man søge til et andet vandhul, f.eks. præstens dam, hvor der altid var vand.
En dreng i Holme, Christian Hans Christensen, født den 26.6.1891, skriver i 1905 om vandhullerne:
»Vi boede, hvor nu Holmesvinget er. Der var ingen vandværk, så vi hentede vand i et åbent væld, som var 1 meter dybt. Der gik
vi hen og dyppede spanden. Der var heller ikke kloak, så spildevandet løb i åben rendesten, men vi kendte jo ikke andet. Der var
en dam, nede hvor Meldgårds boede, og vandet sivede ned over et engareal, hvor nu Holmesvinget er. Der løb vi børn på skøjter.
Vi kunne løbe på skøjter helt til Viby Terp. Der var en dam ved præstegården, hvor køer og heste blev vandet. Over for
forsamlingshuset lå byens sprøjtehus, som var bygget af tilhuggede kampesten. Lidt længere nede var der en bybrønd, hvor folk
kunne hente vand, der blev hejst op med håndsving.«
Christian Hans Christensen døde i Holme den 27.1.1973.
På billedet ses tre bygninger. Længst til højre er det resten af den gamle gård, der var udflyttet som Holme Østergård. Den
midterste bygning er smedien, og helt til venstre ses huset, hvor den svenske dame, Anna Christina Pedersen, med sin familie
boede i den ene halvdel, medens Frederik Jensen og hans familie boede i den anden ende af huset.

På billedet, der er taget i 1909 eller 1910, ser vi Marie Laursen stå på hjørnet af Holme Byvej og Hjulbjergvej. I barnevognen har
hun sin søn, Svend Aage.
Vi har desværre ikke noget billede fra 1918, da Marie Laursen også var ude at gå med sin barnevogn, denne gang en
tvillingebarnevogn med tvillingerne Hans og Henry, der var født den 18. januar 1918. På sin tur mødte hun kongen, Christian X,
der næsten dagligt kom ridende gennem Holme, når han opholdt sig på Marselisborg Slot. Kongen henvendte sig til Marie, og
hun havde en hyggelig samtale med ham om sine tvillinger, og hvad de ellers kunne finde på at tale om. Det var en stor oplevelse
for Marie Laursen, og til sin store overraskelse modtog hun oven i købet sidst i juni et brev fra kongen og dronningen vedlagt 20
kroner.
Grisehandler Eske Peder Knudsen og hustru, Hanne Marie Knudsen, fotograferet ca. 1910.
På Holme Byvej, omtrent over for Gammel Holmevej, lå der et gammelt bindingsværkshus. Her boede et ældre ægtepar, Eske
Peder Knudsen og hans kone Hanne Marie. Det var raske og livlige mennesker, som sang og spillede harmonika. De havde fem
børn, to drenge og tre piger, som alle rejste til Amerika. Deres mor rejste en sommer over for at besøge dem, men deres far ville
ikke med, da han skulde passe sit arbejde.
Han var grisehandler og kørte rundt til bønderne og solgte smågrise. Når han kom fra Århus med sine grise, mødte drengene op
og hjalp ham med at læsse af. Så hentede han en stor flaske øl på to potter, og hvis ikke det slog til, kunne de få noget mere.
Da Hanne Marie kom hjem fra Amerika, fortalte hun, hvad hun havde oplevet, og det var meget. De havde sådan moret sig på
skibet med dans, sang og musik.

Eske Peder Knudsen havde været med i krigen i 1864, og han fortalte tit om sine oplevelser. Kong Christian den Tiende og
dronningen boede hver sommer en tid på Marselisborg slot. Kongen kom sommetider ridende forbi i Holme. Så kom Eske Peder
ud og gjorde stram honnør, og kongen talte med ham om krigen i 1864, det var jo på kongens bedstefars tid. Mødet sluttede med,
at kongen gav Eske Peder en tikrone. En gang kom artilleriet fra Aarhus forbi, og igen gjorde Eske Peder stram honnør.
Kaptajnen gjorde holdt og råbte til soldaterne: »Giv agt, se til venstre!« – og så talte han lidt med Eske Peder om krigen.
Lidt henne ad den daværende Jelsbakvej lå der et stuehus med tilhørende udhus med navnet »Mindebo«. Her boede fra 1899 Ove
Carl Nielsen, som var mælkehandler og derfor blev kaldt Carl Mælkemand. Han var gift med Maren Kirstine, og de fik 7 børn.
Hjemmet var præget af kristendommen, hvilket bl.a. viste sig, da ægteparret i 1934 skænkede en vinkande af sølv til Holme kirke
med inskriptionen »Ove Carl Nielsen og hustru Maren Kirstine, f. Rasmussen«. Ove Carl Nielsen deltog også i det almindelige liv
i Holme, f.eks. var han i en periode fra 1904 og fremover formand for Holme Forbrugsforening. På billedet fra 1913 ses
ægteparret siddende, omgivet af de 7 børn, som set fra venstre er: Frode, Emilie, Marie, Thorvald, Signe, Niels og Alfred.

Niels Friis blev født i Holme den 13. marts 1833. Han var søn af kirkesanger og skolelærer Christen Götzsche Friis og Sidsel
Marie Hansdatter.
Niels ville være landmand, og han lærte det fra grunden, først på gårde i Holme og Skåde og siden på gården, Haraldslund, ved
Hinnerup, hvortil der var knyttet en landbrugsskole. I 1852 kom han tilbage til Holme, og da han i 1862 blev gift med Karen
Thomassen fra Højballegård ved Mårslet, slog de to unge sig ned på gården hos hendes forældre, Thomas Andersen og Kirsten
Jensdatter. Som værnepligtig havde Niels Friis været dragon i Århus. Han skulle have været med i krigen i 1864, men købte sig
fri, idet han betalte en ung mand fra Hørning, Mikkel Jensen, for at gå med i krigen i stedet for. Denne slap godt fra det, og for de
penge, han havde tjent, 800 rigsdaler, købte han en landejendom.
Niels Friis købte i 1866 Højballegård af svigerforældrene, som blev boende på gården. Niels drev Højballegård, som var på 60
tdr. land, til 1905, da han solgte den til en svigersøn, Peter Sørensen.
Niels og Karen flyttede nu til Århus, hvor de bosatte sig Marselisborg Alle 5. Da Karen døde i 1908, flyttede Niels Friis til
Holme, hvor han tilbragte de næste ca. 8 år hos sin datter, Kirstine, og hendes mand, Kristian Pihlkjær, på »Bakkegården«, der
senere blev til plejehjemmet »Egely«. Et årstid før sin død flyttede han igen til Højballegård, hvor han døde i januar 1917.
På sine gamle dage gik meget af tiden med at skrive – især digte, men han skrev også en roman med titlen »Johanne«, der både
blev udgivet som bog og kom som føljeton i Brørup avis. Når han havde skrevet noget, ville han gerne høre andres mening om
det, og så gik han til Petrea Gunnestrup, der var gårdmandskone på Holme Vestergård.
På billedet ses Niels Friis i sin stue på Bakkegården.
BILLEDER AF HOLMES HISTORIE:
Holme Østergård – Hjulbjerggården – Egely - Kalkærgården

Hvor P. Langs vej nr. 6 og 8 nu ligger, har der i flere århundreder ligget en firlænget bindingsværksgård. Beboerne var fra
gammel tid fæstebønder under baroniet Marselisborg, men fra 8. april 1811 købte Christen Pedersen sig fri, og hans
efterkommere fik samme rettigheder.
I rækkefølge kom nu far og søn efter hinanden. I 1874 flyttede Christen Mikkelsen en del af gården ud på marken, hvor
Fritidsgården på Hjulbjergvej nu ligger. Den nye gård kom til at hedde Holme Østergård.
Christen Mikkelsen var gift med Maren, som kom fra Kolt. De fik tolv børn, hvoraf kun 3 overlevede. En af døtrene, Maren, blev
gift med Rasmus Rasmussen, og de flyttede ind på Hjulbjerggården, som blev bygget til dem på en del af Holme Østergårds jord.
Da sønnen Rasmus Mikael Mikkelsen i 1910 overtog Holme Østergård, flyttede han resterne af redskaber m.m. fra P. Langs vej
til Hjulbjergvej, således at hele gården nu igen var samlet.
De to længer på P. Langs vej kom ikke til at stå tomme, men blev beboet af Marie Laursen med mand og børn, herunder
tvillingerne Hans og Henry. Den sidste beboer var Henry Laursen, som en del af tiden efter forældrenes død boede i huset
sammen med sin tvillingebroder, Hans.
De gamle bygninger blev nedrevet i 1964.
Familie og tjenestefolk fotograferet foran Holme Østergård 6.11.1911. Personerne på billedet er fra venstre: tjenestepigen
Johanne Andersen, konen på gården, Rasmine Mikkelsen, sønnen Kristen, gårdejer Mikael Mikkelsen, tjenestedrengen Frode
Nielsen (søn af Carl Nielsen, kaldet »Carl Mælkemand«). Karlen ved hestene er Meiner Mikkelsen.
Efter at hele gården var udflyttet, solgte Mikael Mikkelsen den jord, der lå ved P. Langsvej og M.P. Hansens vej. I 1924 solgte
han et endnu større areal til Holme-Tranbjerg kommune, der måtte bygge en ny og større Holme skole, da den gamle skole fra
1875 (se s. 7-8) var blevet for lille.
I 1944 solgte Rasmus Mikael Mikkelsen Holme Østergård til sin søn, Rasmus Skaarup Mikkelsen, der i 1947 afhændede den til
Holme-Tranbjerg kommune.

Rasmus Michael Mikkelsen og Rasmine Margrethe Mikkelsen fra Holme Østergård, fotograferet på deres sølvbryllupsdag
9.9.1933 sammen med deres 12 børn.
Bageste række; Carl Anker, født 1923, Rasmus Skaarup, f. 1915, Carl Frode, f. 1916, Christen Marinus, f. 1911, Anne Margrethe,
f. 1913, Niels Rasmus, f. 1912.
Forreste række: Signe Agnete, f. 1922, Karen Inga, f. 1930, Rasmine Margrethe Mikkelsen, f. 29.10.1888, Jens Aage, f. 1929,
Peter Johannes, f. 1927, Rasmus Mikael Mikkelsen, f. 9.9.1878, Else Johanne, f. 1925, Asta Marie, f. 1920.
Som det fremgår, var sølvbrudeparret blevet gift på brudgommens 30 års fødselsdag. Mikael Mikkelsen ville ikke være
pebersvend, men på den anden side var han nødt til at vente med at gifte sig, til hans unge tilkommende kom hjem fra sit
højskoleophold. Derfor fandt brylluppet sted på hans fødselsdag.
Det var hårde tider for landbruget i 1930’erne, så familien Mikkelsen fejrede sølvbrylluppet som mange andre på den tid. En tid i
forvejen havde en eller anden lagt en liste frem i Brugsen, hvor man kunne tegne sig for et beløb og derved deltage i den fest, der
om aftenen blev holdt i forsamlingshuset for de indsamlede penge.
Hjulbjerggårdens stuehus set fra gårdsiden ca. 1930.
Hjulbjerggården blev bygget i 1904 til Maren, datter af Christen Mikkelsen på Holme Østergård, da hun blev gift med Rasmus
Rasmussen, i daglig tale kaldt Ras Sjællænder, fordi han kom fra Lille Heddinge på Stevns.
Holme Østergårds jorder blev delt, så Rasmus og Maren fik den østre del, hvor Hjulbjerggården blev bygget. Hendes bror, Mikael
Mikkelsen, fik Holme Østergård med den resterende del af jorden, der gik ned til Holme Byvej.
I 1909 fik Rasmus lov til at fjerne en del træer fra Landsudstillingen i Århus, og disse træer blev plantet omkring
Hjulbjerggården.
Marie og Rasmus fik tre døtre, før gården blev solgt i 1910. Grunden til salget var, at Rasmus handlede meget og drak for mange
lidkøb, hvilket var mere, end økonomien kunne klare.

Den næste ejer, Weiss, var en kendt og skattet mand. Han var handelsmand og købmand, og han var også en god nabo til Mikael
Mikkelsen, som ofte havde økonomiske besværligheder. Hvis Mikael f.eks. bad ham om at sælge et stykke kreatur, kunne Weiss
sige til ham, at det var bedst at vente med salget en tid, for så ville dyret være mere værd. Men Mikael kunne låne penge af ham
indtil da.
Da Weiss døde, købte manufakturhandler Alfred Carsted gården, og hans broder, Jacob Kristensen, forpagtede den. Alfred
Carsted boede selv på gården »Stenege« i Hørret. Hjulbjerggården blev solgt i januar 1933, da Jacob Kristensen rejste til Foldby.
Ud over de nævnte har der været følgende ejere: Søren Madsen, murer Iversen, og endelig Breinholt, som afstod gården til Holme
Tømmerhandel. Februar 1981 blev en lagerhal i tømmerhandelen raseret ved en påsat brand. Omkring 15 meter af bygningens tag
brændte, ligesom en del trævarer gik tabt.
Holme Tømmerhandel lukkede i 1992, og af Århus Kommunes lokalplan nr. 516 fra 1994 fremgår det, at arealet, der nu er ryddet
for bygninger, ejes af Rasmussen og Schiøtz Vest a/s, og er godkendt til tæt-lav boligbebyggelse.
I 1920 blev der vedtaget en lov, der gav mulighed for udstykning af præstegårdsjord, som lå i en vis afstand fra kirke og
præstegård. Der gik henved 5 år, før man i Holme fik udstykket de første arealer til tre større husmandsbrug (8½-10 tdr. land) og
nogle mindre. I 1925 kunne de nye ejendomme tages i brug.
Nærmest Holme by lå Møller Rasmussens ejendom ved Hjulbjergvej over for den nuværende Filippavej.
På billedet fra ca. 1946 ses husmandsbruget »Egely«, der også lå ved Hjulbjergvej, men overfor den nuværende Kvædevej. Man
aner det kuperede terræn med stalden liggende øverst til venstre. Længere nede ses stuehuset, haven, hønsehuset og værkstedet.
Ejeren, Niels Astrup, var født 1899, og hans kone, Martha Astrup, var født i Kolt 1903. De havde en besætning på 2 heste, 6 køer
og 2 ungkreaturer.
Det tredie af de større statshusmandsbrug lå i Lyseng. Den første ejer hed Peter Poulsen, men han solgte allerede i 1926 til
vognmand Jens Laurids Rasmussen (født 1897). Den tolængede gård var opført i røde teglsten, og stuehuset blev udvidet i 1943.
Jordtilliggendet var på 8½ tdr. land mark og ½ tdr. land fredet skov. I 1928 drænede man jorden. Besætningen var på 5 heste, og
foruden landbrug drev man vognmandsforretning med 2 lastbiler Fra 1929 var Jens Laurids Rasmussen desuden baneinspektør på
Jydsk Væddeløbsbane.
Alle tre ejendomme er nedrevet i tidens løb.

Kalkærgårdens sidste ejer hed Aksel Nielsen. Han ejede gården fra 1926 til 1980, da den blev nedrevet, kort efter at dette billede
er taget.
Da han købte gården, var den i en meget dårlig tilstand, fordi den forrige ejer ikke havde forstand på landbrug. Aksel fik derfor
gården for kun 74.000 kr. plus en mergelgæld på 2.500 kr.
Som gammel fortæller Aksel Nielsen blandt andet:
»Jeg tog fat med ungdommens mod og en god landbrugsmæssig baggrund. Det var strengt til tider, for alt var forsømt både ude
og inde, og alt trængte til istandsættelse. Min største hjælper var Ingeborg Hansen fra Testrup Damgård. Vi var blevet gift den 5.
august 1926. Pengene var små, men det gik langsomt fremad henimod 1930. Vi havde f.eks. en gammel selvbinder, der ikke var
ret god. Vi kunne få den byttet til en bedre for 700 kr., men vi havde ikke pengene, Vi fik derfor en ordning med at betale over 4
år – 200 kr.hvert år i 3 år – og 100 kr. det sidste år. Hver lørdag tog vi på torvet på Ågaden i Århus med æg, blomster og frugt,
som vi solgte for at skaffe penge. Vi havde et stor hønsehold og rugede selv kyllinger ud. Det var svære tider, og mange
mennesker måtte gå fra hus og hjem. Mange var arbejdsløse. Fra 1937 blev tiderne mærkbart bedre. I 1938 havde vi den største
høst, vi kunne huske. Der blev penge til forbrug, og vi fik råd til at købe spisestuemøbler, der kostede 400 kroner...
I vinteren 1940-41 frøs hveden helt væk, og der blev mangel på sædekorn. Vi valgte derfor at tegne kontrakt med FDBs ny
hørskætteri i Viby. De leverede frø til udsæd. Vi tegnede os for 3 tdr. land, og det var med spænding, vi ventede på resultatet. Da
afregningen kom i vinteren 1942, var den på 8.440 kr. Det var meget mere, end vi havde regnet med...
I 1960 var der sygdom i hjemmet. Sønnen ønskede at blive gift, og vi valgte at lade ham få gården i forpagtning. Vi byggede hus
på Dalumvej 8 i Holme, og den 1. august 1960 overtog Jens forpagtningen, og jeg gik på arbejde hos ham....
Kalkærgården er nu nedlagt. Byudviklingen har frembragt boligområdet med navnet Kalkærparken. For mig og andre er det et
minde om en svunden tid.«

BILLEDER AF HOLMES HISTORIE:
Holme Hus – Enghuset - industrikvarteret
Huset på hjørnet af Holme Byvej og Kalkærvej bar på gavlen navnet »Holme Hus«. Det blev bygget som forsamlingshus i 1896
og blev flittigt brugt til mange formål, men da Holme skole i 1925 blev til Holme kro, begyndte der at ske en ændring med
forsamlingshuset. Holme-Tranbjerg kommune anvendte et af lokalerne som kontor, og i perioder blev der i huset plads til
husvildeboliger.
I gavlenden ved Kalkærvej boede i mange år barber og frisør Henry Bukdahl, som var af en gammel Holmeslægt. Hans bedstefar
var ringer og graver ved Holme kirke og var også den første uddeler ved Holme brugsforening (s. 10-11). Henry Bukdahls far,
Peter Bukdahl, var ansat på FDB’s rebfabrik i 40 år. Henry Bukdahl selv kom som 20-årig ud for en landbrugsulykke og måtte
resten af livet leve med et stift knæ. I ca. 40 år var han barber og frisør i Holme, først på P. Langs vej, senere i det gamle
forsamlingshus og til sidst igen på P. Langsvej.
Henry Bukdahl følte sig meget knyttet til Holme, og han mente bl.a., at Holmeboerne burde handle i Holme, så pengene kunne
blive i byen. Det var i god overensstemmelse med dette synspunkt, at han i december 1991 holdt sin 80 års fødselsdag på Holme
kro, hvor han i sin tid havde spillet på trommer til bal. Henry Bukdahl og hans hustru var flittige og arbejdsomme mennesker, han
i sin salon, og hans hustru, Anna, som rengøringsassistent på Sygekassens kontor på Højbovej, hvor hun arbejdede i 25 år.
Henry Bukdahl døde januar 1992. Fotografiet er fra 1964.

Enghuset, der ses på dette fotografi fra 1964, var stuehuset til Holmegården, der lå, hvor der nu ligger en fjernvarmecentral og en
villa på Holmegårdsvej 102.
Holmegårdens marker strakte sig langs Holmegårdsvej ned til Søndervangs Allé, som dengang hed Gammel Horsensvej.
Bønderne var, som næsten alle steder i Holme, fæstebønder under godset Marselisborg. En række af fæsterne var i familie med
hinanden, således at fæstet i de fleste tilfælde blev overdraget fra far til søn: Rasmus Rasmussen Bech, født omkring 1683 – død
1781. Rasmus Rasmussen Bech, født o.1721 – død 1783. Povl Rasmussen Bech, født o. 1730 – død 1784. Jens Rasmussen Bech,
født 1758 – død 1835. Rasmus Jensen Bech, født 1795. Jens Rasmussen Mørk, født 1827.
Den sidst nævnte, Jens Rasmussen Mørk, var svigersøn af Rasmus Jensen Bech og fik overdraget gården af ham i 1852. Jens var
med i krigen i 1864, men slap helskindet fra kampene.
I 1890 solgte han gården til Mogensen Christensen, men beholdt selv det gamle stuehus, der nu fik navnet »Enghuset«. Efter Jens
Rasmussen Mørks død flyttede Mikkel Christian Petersen og hans kone Gertrud ind i Enghuset. De havde tidligere boet på
Kalkærvej 4, hvor han havde været skomager og brugsuddeler m.m. (se s. 10). Da Gertrud døde, kom skomageren på
Alderdomshjemmet. Efter hans død solgte hans to sønner i 1938 huset til Villy og Agnes Rasmussen.
I det gamle køkken i den vestre ende af Enghuset var der en gammel bjælke med navne på ejere og årstallet 1752. Den beordrede
skorstenstilsynet fjernet, og Villy brugte den som fundament til sin flagstang, som blev rejst i 1939.
Da Villy og Agnes Rasmussen havde fejret deres diamantbryllup, flyttede de i ældrebolig ved Skåde Lokalcenter. I sommeren
1996 blev Enghuset revet ned og en ny villa opført på stedet.
Charles Andersen blev født den 17. juli 1898 i Fulden. Som 3-årig kom han til Holme for at bo hos gartner Bukdahl, og 5 år
gammel begyndte han sin skolegang hos Louise Petersen, der havde en slags forskole i et lille hus, der dengang lå på Holme
Byvej. Her gik han i 1½ år, før han kom i den rigtige skole. Som 8-årig blev han sendt ud at tjene samtidig med, at han skulle
passe sin skole. Da han var 13 år, var skolegangen slut, og han kom til at tjene på Fredensgaarden. En periode i 1920erne var han
herskabskusk på Vesterenggård i Skejby, og her traf han sin kommende kone, Ella, der var datter af en slagter i Vejlby.

De blev gift den 19. oktober 1923. I 1928 var han kusk hos en vognmand i Århus, og i 1929 flyttede parret til Viby, hvor han
begyndte at arbejde hos FDB. I sin fritid var han musiker og spillede violin og klarinet til folkedans og på resturant »Friheden« i
Århus. I 1931 flyttede han og Ella ind i det hus på Højbovej, som de selv havde bygget.
Charles Andersen engagerede sig på mange måder i foreningslivet i Holme og var derved med til at præge den udvikling, der
skete i byen. Han blev formand for Fjerkræforeningen og senere også for Fællesorganisationen i Holme, Skåde og Tranbjerg. I 36
år var han i Brugsforeningens bestyrelse, og i en årrække var han formand for Socialdemokratisk Forening. Han var i
menighedsrådet i 38 år, heraf de 26 år som kirkeværge, og han var medstifter af boligforeningen »Hotra«, der senere blev en del
af Højbjerg Andelsboligforening.
Da Charles flyttede ind på Højbovej, opstod der en stille strid mellem ham og naboen på Holme Vestergaard, Rasmus
Gunnestrup, også kaldet »Ras«. Kloakeringen på Højbovej var ordnet således, at Charles og Ras begge havde kloakrør ned til et
vandløb bagest i haven. Da der på et tidspunkt blev klaget over, at Ras forurenede, var han overbevist om, at det ikke var ham. Af
en eller anden grund gik han nu i nattens mulm og mørke hen og stoppede gamle klude og sække i Charles’ afløb. Så snart han
erfarede, at Charles’ kloak ikke trak, gik han hen til vandløbet og tog »forstoppelsen« ud. Denne »leg« stod på i nogle år og blev
aldrig berørt i det ellers gode naboskab. På billedet ses Charles og Ella Andersen ved en fest på hotel Kragelund den 5. april 1975.
Det gamle stuehus på Holme Byvej 16, der her er fotograferet i 1965, kaldtes blandt ældre folk i Holme for »Friisernes gård«.
Navnet stammer fra ejeren af gården fra 1904 til 1919, Hans Friis. Han solgte i 1919 jorden til gårdejer Rasmus M. Rasmussen,
der lagde den sammen med sin egen gård, Bakkely. Hans Friis beholdt dog stuehuset. En af hans døtre, Anne Friis, var den sidste
af slægten, som boede i det gamle stuehus. Hun flyttede o. 1985 til Trige, men kom efter nogle år tilbage til Holme, hvor hun så
sent som efteråret 1997 stadig boede på Holme Byvej.
Hans Friis var ud af en gammel Holmeslægt. Hans farfar, Christen Götzsche Friis (se s. 6) var lærer i Holme. Lærerparrets ældste
barn var en dreng, Niels Friis, der var født i Holme i 1833. Efter sin skolegang hos faderen i Holme skole kom han ud at tjene hos
et familiemedlem på en gård i Skåde, men senere lærte han landbruget fra bunden på en større gård ved Hinnerup. Efter
soldatertjenesten blev han gift med Karen, en datter fra Højballegård ved Mårslet. I 1866 købte Niels og Karen hendes fødegård.
De fik 8 børn, og nr. 6 i rækken var Hans Friis. Hermed er vi tilbage, hvor vi begyndte.
Men Friisernes gård er meget ældre. Første gang, den ses på et kort over Holme, er i 1782. Fra 1782 til 1856 gik gården i arv fra
far til søn eller svigersøn. Derefter blev den overtaget af Peder Sørensen, og igen gik den fra far til søn indtil 1884. På det
tidspunkt blev den købt af Anders Knudsen, der beholdt den til 1904, hvor så Hans Friis kom til.
Den 29. oktober 1993 brændte Friisernes gamle og smukke stuehus ned til grunden.

Efter afslutningen at den tyske besættelse blev der stort behov for boliger og industribyggeri. Men der kom ikke gang i arbejdet
lige med det samme, idet der var mangel på materialer af enhver art. Det var først i 1950erne, man kunne begynde at skaffe de
materialer, man behøvede til byggeriet.
I Århus manglede man ikke kun materialer, man manglede også arealer at bygge på. En af de virksomheder i Århus, som
manglede plads, var A/S Sabroe, som i mange år havde holdt til i Dynkarken, hvor Politigården senere blev bygget. Sabroes nye
fabrik var den første virksomhed, der blev bygget i Holme industrikvarter, efter at man havde købt det meste af matrikel nr. 12,
som tidligere havde hørt til Holme Vestergård, og som var omringet af Axel Gruhnsvej, Christian X’s vej og Holmevej.
Billedet øverst på siden er fra den højtidelige grundstensnedlæggelse 28.11.1958, hvor man nedlagde grundstenen til den første
bygning.
Fra venstre ses: Sognerådsformand Aage Jedich, stiftamtmand H. Lorentzen, teknisk direktør Aage Korsgaard og direktør Axel
Kier, der er ved at mure anden sten på plads.
BILLEDER AF HOLMES HISTORIE:
Rundhøjskolen – Biblioteket – Sct. Olaf Plejehjemmet
På luftfotoet fra 1954 ses et stort markareal. Det afgrænses af Holmevej, hvor gården ligger lige over for Gl. Holmevej, og af
Holme Møllevej mod venstre. Vejen i forgrunden mod højre er Holme Byvej. Gården lå tidligere ved Engvej, hvorfra den blev

flyttet ud til stedet, som ses på billedet. Den udflyttede gård kom til at hedde Rundhøjgården efter en oldtidshøj, der lå i
nærheden. Længere henne ad Holmevej troner en 3-etages bygning, den første af sin art i Holme. Huset var oprindelig en
beboelsesejendom, men blev senere indrettet til kommunekontor.
Rundhøjgården kan følges tilbage til folketællingen i 1784. De sidste ejere var Thomas Rasmus Neergård (1890-1933) og Arne
Rasmus Pedersen, der overtog gården i 1933. I nogle år blev den anvendt til andre formål, f.eks. Kring Vaskeri, og blev kaldt
»Industrigården«.
Sidst i 1950erne blev gården nedrevet, og man begyndte at byggemodne det store areal, som skulle fyldes med boligblokke i 3
etagers højde. Byggeriet kom igang i 1960-61, og samtidig startede et andet byggeri, netop hvor Rundhøjgården havde ligget. Her
skulle der opføres en ny skole til de mange børn, der ville strømme til.
»Rom blev ikke bygget på én dag«, det blev Rundhøjskolen heller ikke. I 1964 var presset af børn i Holme skole og børn fra det
nye Rundhøjbyggeri så stort, at man måtte tage en lille del af den af den ufærdige Rundhøjskole i brug. Skolekommissionen
havde været så forudseende at få udnævnt en skoleinspektør, Peter Pedersen fra Møllevangsskolen, allerede fra maj 1964, og den
10. august bød skoleinspektøren velkommen til skolens første fire lærere: Torben Maintz Andersen, Hans Jacobsen, Karen Lyng
og Anne Grethe Brændgaard, som ses på billedet. Disse lærere og inspektøren skulle undervise skolens to 1. klasser, en 2. klasse,
to 3. klasser og en 4. klasse. Man måtte undervise i lokaler, der senere skulle bruges til andre formål: Viceinspektørkontor,
skolebibliotek, lærerværelse m.m.
Under disse omstændigheder måtte skolens indvielse udsættes et par år. Byggeriet gik videre, og flere klasser kom til. Tranbjerg
skole, som dengang var en landsbyskole, måtte i en periode sende de ældste elever videre til Rundhøjskolen.
Indvielsen af Rundhøjskolen fandt sted lørdag den 8. oktober 1966, og det blev en rigtig festdag med flaghejsning, musik, taler og
til slut en kantate, der var skrevet til lejligheden.
Efterhånden som Rundhøj blev udbygget, steg skolens elevtal til omkring 800, og alle klasselokaler blev fyldt op. I slutningen af
1970erne og begyndelsen af 80erne faldt elevtallet til ca. 400.

Personalet ved Rundhøjskolen året 1972-73. Første række fra venstre, knælende: Svend Erik Simonsen, Finn Anbo, Harald
Pedersen, Jørgen Skaftved, Jens Andersen, Pia-Lill Jensen, Mogens Sparrested, August Kristensen.
2. og 3. række fra venstre: Anne-D. Mortil, Ellen Fredslund Andersen, Karen Krarup, Kirsten Gynther-Sørensen, Anders Stilling,
Henny Østervig, Birthe Ploug Sørensen (delvis skjult) , Ulla Madsen, Per Graversen, Lena Juul Hansen, Dagny Jensen, Rita
Simonsen, Bente Møllegård Christensen, Kirsted Skou Jensen, Inger Pedersen, Elsebeth Kjær, Helle Nedergaard, Berit Maintz
Andersen (forrest), Karin Tejn Holm, Inge Lise Hübertz (forrest), Klaus Nord Nielsen, Bente Christensen, Elsebeth Anbo, Elise
Rasmussen, Ole Østerby Olesen, Gudrun Andersen, Ellen Knudsen, Ingrid Kruse. 4. række fra venstre: Ebba Hartmann, Peter
Pedersen, Aage Hübertz Knudsen, Vagn Jensen, Morten Laursen, Jørgen Hulgaard, Jette Buchanan, Knud Leth Espensen, Olav
Hermansen.
I Holme-Tranbjerg kommune kom Tranbjerg først med et bibliotek, og Højbjerg fulgte efter i 1966. Samme år lykkedes det at
låne et par ledige lokaler på Rund-højskolen, og her åbnede Holme Bibliotek.
Efter kun 2 år på skolen flyttede biblioteket til Rundhøj Allé 133 i en lejlighed på 1. sal. 9 måneder efter udvidedes det med et
større areal i stueetagen, således at man nu rådede over 346 kv.m. Ved indvielsen den 27. maj 1971 udtalte overbibliotekar Jørgen
Thorsted: »Biblioteket her er udtryk for, at vi gerne vil bo sammen med folk, altså vore lånere. Filialen er ikke noget
midlertidigt«. Den sidste store udvidelse fandt sted i 1978, da den tidligere bank flyttede fra lokalet ved siden af biblioteket. Nu
rådede man over ialt 540 kvm.og havde alt, hvad et moderne filialbibliotek behøver – undtagen musikudlån.
Livet på Holme bibliotek har været meget andet end bogudlån. Her er kommet den bevidste låner med et slidt kladdehæfte, hvor
han eller hun har noteret navne på titler og forfattere. Her kom pensionister og fik en sludder og læste de sidste nyheder i
aviserne. Her kom skolebørn for at finde stof til en stil. Også mindre børn kom og hyggede sig sammen med deres dagplejemødre.
Ind imellem disse daglige gøremål var der ofte andet, der tiltrak opmærksomheden. Det kunne være udstillinger af malerier,
tegninger, plakater, keramik, legetøj og selvfølgelig bøger.

I begyndelsen af 1990erne blev Århus kommunes biblioteksvæsen ramt af sparekniven, og man besluttede, at nogle biblioteker
skulle nedlægges. Det gjaldt desværre også Holmes bibliotek, der blev lukket den 13. april 1991.
Billedet viser bl.a. Jørgen Thorsted og Inge Daugaard på indvielsesdagen den 4. december 1978.
Hvor plejehjemmet Egely i dag ligger, har der tidligere ligget en af Holmes store gårde, Bakkegården. Fra gården var der dengang
en meget smuk udsigt mod nord og vest, ned over Viby og ud til Brabrand sø. Den sidste ejer af gården var Kristian Pihlkjær, som
overtog gården i 1899. Han var gift med Kirstine Marie Friis, som var født på Højballegaarden i Mårslet.
I 1934 solgte Pihlkjær størstedelen af jorden til Lundshøj Udstykningsselskab, der senere udstykkede jorden til parcelhusgrunde.
Bygningerne med et areal udenom blev solgt til Holme-Tranberg kommune, der ønskede at anlægge et alderdomshjem for gamle
og fattige i Holme. Tidligere havde man sendt de gamle, fattige og syge til fattiggården i Viby.
Det første alderdomshjem blev indrettet i stuehuset til Bakkegården, men efterhånden som Holmes folketal steg, måtte man i flere
omgange foretage udvidelser.
Den 16. august 1955 var en festdag, hvor alderdomshjemmet fik navnet Egely, i hvilken anledning man plantede et egetræ, som
skulle kunne ses langt bort.
På billedet fra 1960-61 ses til venstre det gamle stuehus, som var det ældste alderdomshjem, og til højre ses de senere
tilbygninger.

I begyndelsen af 1960erne begyndte Odd Fellow logen, Sct. Olaf, i Århus at barsle med ideer og tanker om at opføre et plejehjem.
Efterhånden tog ideerne form, og der blev nedsat et udvalg, der skulle arbejde videre med planen. Arbejdet resulterede i, at man
kontaktede den daværende Holme-Tranbjerg kommune, der viste sig interesseret. Der blev etableret et samarbejde, og der blev
reserveret en grund på Hjulbjergvej. Fra 1965 og fremad blev der afholdt en lang række møder, og alle nødvendige tilladelser blev
indhentet, således at den endelige godkendelse kunne finde sted i løbet af 1967.
Der blev stiftet en selvejende institution under ledelse af en bestyrelse, bestående af repræsentanter fra logen og fra kommunen,
og af Holme-Tranbjerg kommune købte man den reserverede grund på Hjulbjergvej. Byggeriet begyndte nu at tage fart: Første
spadestik fandt sted den 24. september 1968, de første beboere kunne flytte ind midt på sommeren 1970, og den officielle
indvielse og grundstensnedlæggelse fandt sted den 16. januar 1971.
Som leder af Plejehjemmet Sct. Olaf blevet ansat forstander E. Yde Jensen, der kom fra en stilling som leder af institutionen
»Solbakken« i Højbjerg. I 1990-91 blev der bygget en række ældreboliger ved siden af »Sct. Olaf«, og i 1993 foretog man en
udvidelse af plejehjemmet ved at bygge en mellembygning mellem de to afdelinger.
Kilder
Thomas Jensen (red.) : Holme Kirke 1881-1982. Holme
1982.
Aage Annesen (red.): Brugsen Holme 1888-1988. Holme
1988.
Holme Lokalhistoriske Samlings årsberetninger:
1991: Kalkærvej, Erindringer fra krigsåret 1849, Lidt om
Niels Friis.
1992: Christian Hans Christensens erindringer, Hvem var
Maler-Christina?
1993: Holme skole 1742-1992.
1994: Mindestenen, Odd-Fellow Plejehjemmet.
1995: Leveregler.
Fotografer
Borch, Århus: 15
P. Hadrup, Århus:7
Thomas og Poul Pedersen, Århus: 25, 36, 37, 39, bagside
Siggaard, Århus: 8
Strange, Århus: 35
For de øvrige billeder er fotografen ikke oplyst.

1996: Kalkjærgården, Hjulbjerggården, Bakkegården.
1997: Holme Grundejerforening, M.P. Hansens vej.
Anbo, Elsebeth 43
Anbo, Finn 43
Andersen, Berit Maintz 43
Andersen, Charles 38
Andersen, Ella 38
Andersen, Ellen Fredslund 43
Andersen, Else (f. Møller Pedersen)
2, 13
Andersen, Erling 9
Andersen, Grethe 9
Andersen, Gudrun 43
Andersen, Hansine (Sine) 14
Andersen, Jens 43
Andersen, Johanne 26
Andersen, Marie 7
Andersen, Thomas 24
Andersen, Torben Maintz 42
Anderssøn, Thomas 5
Astrup, Martha 29
Astrup, Niels 29
Bagge, Rasmus 5
Bech, Jens Rasmussen 37
Bech, Poul Rasmussen 37
Bech, Rasmus Jensen 37
Bech, Rasmus Rasmussen (f. 1683)
37
Bech, Rasmus Rasmussen (f. 1721)
37
Jensen, Ejner 2, 33
Jensen, Frederik 20
Jensen, Gitte 2
Personregister
Jensen, Hans Mikael 16
Jensen, Hedvig 19
Jensen, Jens 32
Jensen, Jens Søren 9
Jensen, Kirsten Skou 43
Jensen, Mariane 9, 19
Jensen, Mikkel 24
Jensen, Niels 32
Jensen, Niels Hougaard 32-33
Jensen, Peder 9, 19
Jensen, Pia-Lill 43
Jensen, Rasmine 7
Jensen, Vagn 2, 43
Johansen, Johannes 7
Justesen, Just 17
Jørgensen, Anker 31
Jørgensen, Erik 33
Jørgensen, Søren 17
Kaspersen, Laura 7
Kirkegaard, Svend 11
Kier, Axel 40
Kjær, Elsebeth 43
Knudsen, Anders 39
Knudsen, Ellen 43
Nielsen, Ove Carl
(»Mælkemand«) 10, 23
Nielsen, Rasmine 7
Nielsen, Signe 23
Nielsen, Sophus Chr. 11
Nielsen, Thorvald 7, 23
Nymark, Karl 8
Olesen, Ole Østerby 43
Olsen, Bernt 19
Olsen, Marie 19
Olsen, Niels 19
Pedersen, Anna Christina
(Persdotter) 12-13, 20
Pedersen, Arne Rasmus 41
Pedersen, Asta Møller 13
Pedersen, Christen 25
Pedersen, Christian Møller 12
Pedersen, Gertrud 10
Pedersen, Harald 43
Pedersen, Hedvig 9
Pedersen, Inga 13
Pedersen, Inger 43
Pedersen, Peter Møller
(»Maler-Peter«) 12, 13, 33
Pedersen, Mikkel Christian
10-11, 37
Pedersen, Peter 42-43

Birthin, Knud 2
Brændgaard, Anne Grethe 42
Buchanan, Jette 43
Bukdahl, Anna 36
Bukdahl, Ellen 7
Bukdahl, Henry 36
Bukdahl (Pedersen), Jens 6, 11
Bukdahl, Julie 7
Bukdahl, Peter 36
Carsted, Alfred 28
Christensen, Bente 43
Christensen, Bente Møllegård 43
Christensen, Christian Hans 20
Christensen, Maren 19
Christensen, Mette 19
Christensen, Mogens 19
Christian X 21-22
Daugaard, Inge 44
Espensen, Knud Leth 43
Fabricius, Adam Christoffer 4
Fisker, Niels 15
Frandsen, Søren 9
Friis, Anne 39
Friis, Christen Götzsche 3, 6, 24, 39
Friis, Hans 15, 39
Friis, Karen 39
Friis, Kirsten Marie 45
Friis, Niels 23, 39
Graversen, Per 43
Gunnestrup, Marie 19
Knudsen, Eske Peder 22
Knudsen, Marie 7
Knudsen, Hanne Marie 22
Knudsen, Peter August 9
Knudsen, Aage Hübertz 43
Korsgaard, Aage 40
Krarup, Karen 43
Krestensen, Marie 7
Kristensen, Arne 7
Kristensen, August 43
Kristensen, Jacob 28
Kristensen, Jørgen 7
Kruse, Ingrid 43
Larsen, Eline 7
Laursen, Hans 2, 21, 25
Laursen, Henry 21, 25
Laursen, Laura 19
Laursen, Marie 21, 25
Laursen, Morten 43
Laursen, Svend Aage 21
Lorentzen, H. 40
Lyng, Karen 42
Madsen, Søren 28
Madsen, Ulla 43
Mikkelsen, Anders 7
Mikkelsen, Anne Margrethe 27
Mikkelsen, Asta Marie 27
Mikkelsen, Carl Anker 27
Mikkelsen, Carl Frode 27
Mikkelsen, Christen 19, 25, 28
Petersen, Aksel 7
Petersen, Emil 11
Petersen, Frits 11
Petersen, Gertrud 37
Petersen, Herluf 11
Petersen, Lars 19
Petersen, Louise 38
Pihlkjær, Kristian 24, 45
Poulsen, Peter 29
Precht, Henriette 19
Precht, Otto 7
Precht, Otto Sofus 6-7, 19
Pytlich, Ejner 2
Rasmussen, Agnes 14, 37
Rasmussen, Anna 7
Rasmussen, Elise 43
Rasmussen, Frederik 15
Rasmussen, Jens 15
Rasmussen, Jens Laurids 29
Rasmussen, Karen 7
Rasmussen, Karl 7
Rasmussen, Karl Børge 33
Rasmussen, Kristine 15
Rasmussen, Marie 7, 15
Rasmussen, Mary 15
Rasmussen, Mette 19
Rasmussen, Niels 14
Rasmussen, Niels 15, 19
Rasmussen, Niels P.
Rasmussen, Olga 7

Gunnestrup, Petrea 19, 24
Gunnestrup, Rasmus Rasmussen
(»Ras«) 16, 19, 38
Gynther-Sørensen, Kirsten 43
Hansdatter, Sidsel Marie 24
Hansen, Anne Marie 7
Hansen, Carl 35
Hansen, Erik 33
Hansen, Karoline Marie (født
Søgaard) 18
Hansen, Kresten 7
Hansen, Krestiane 7
Hansen, Lena Juul 43
Hansen, Marie 19
Hansen, Mikael (M.P. Hansen) 35
Hansen, Simon (»Kotrækker«) 18-19
Hartmann, Ebba 43
Hasselager, Anton 17
Henriksen, Henry 33
Hermansen, Olav 43
Holm, Karin Tejn 43
Hübertz, Inge Lise 43
Hulgaard, Jørgen 43
Iversen, Marie 7
Jacobsen, Hans 42
Jacobsen, John 2
Jacobsen, Kirstine 2
Jacobsen, Sv. Aage 33
Jedich, Aage 40
Jensdatter, Kirsten 24
Jensen, Anny 2
Mikkelsen, Christen Marinus 27
Mikkelsen, Else Johanne 27
Mikkelsen, Ingeborg 7
Mikkelsen, Jens Aage 27
Mikkelsen, Karen Inga 27
Mikkelsen, Maren 19, 25
Mikkelsen, Niels Rasmus 27
Mikkelsen, Peter Johannes 27
Mikkelsen, (Rasmus) Mikael 25-28
Mikkelsen, Rasmus Skaarup 26-27
Mikkelsen, Rasmine M. 26-27
Mortil, Anne-D. 43
Møller, Ane Marie 11
Mørk, Jens Ramussen 37
Mørk, Kirstine (gift Rasmussen) 19
Nedergaard, Helle 43
Neergård, Thomas 14
Neergård, Thomas Rasmus 41
Nielsen, Aksel 30-31
Nielsen, Alfred 23
Nielsen, Cornelius 17
Nielsen, Emilie 23
Nielsen, Frode 23, 26
Nielsen, Ingeborg (født Hansen) 30
Nielsen, Jens
Nielsen, Klaus Nord 43
Nielsen, Larssine 7
Nielsen, Lene 19
Nielsen, Marie 7, 23
Nielsen, Maren Kirstine 23
Rasmussen, Peter 19
Rasmussen, Rasmine 7
Rasmussen, Rasmus 8
Rasmussen, Rasmus 19, 25, 28
Rasmussen, Rasmus M. 8, 14, 15, 39
Rasmussen, Signe
(f. Mikkelsen) 2, 27
Rasmussen, Villy 37
Simonsen, Rita 43
Simonsen, Svend Erik 43
Skaftved, Jørgen 43
Skov, Svend Erik 33
Sparrested, Mogens 43
Stilling, Anders 43
Søgård, Leo 2
Søgaard, Sv. Aage 33
Sørensen, Agnes 7
Sørensen, Anton 5
Sørensen, Birthe Ploug 43
Sørensen, Emil 7
Sørensen, Jørgen Skipper 33
Sørensen, Karla 7
Sørensen, Margrethe 7
Sørensen, Mariane 5
Sørensen, Peder 39
Sørensen, Peter 24
Thomassen, Karen 24
Thomassøn, Anders 5
Thomsen, Anne 7
Thomsen, Karen 7

Jensen, Birthe Marie 16
Jensen, Dagny 43
Jensen, E. Yde 46
Nielsen, Niels 23
Nielsen, Niels Ove 7
Nielsen, Niels P. 19
Thomsen, Peter 7
Thorsted, Jørgen 44
Østervig, Henny 43