NordKalotten nr. 5-06

NR. 5 · September 2006 · 4. ÅRGANG 

Udnyt stormen! 

Plads til pårørende i centrum 

Engageret i motivation

Udgivet af 

Sygehus Vendsyssel 

Redaktionens adresse 


Bispensgade 37 

9800 Hjørring 

Att: Maria Bærentsen 

sve.nka@nja.dk 

Redaktionsudvalget 

Overlæge 

Claus Bekker lokal 43102 

Chefterapeut 

Lillian Jespersen lokal 43510 

Vicechefsygeplejerske 

Jytte Aaen lokal 41511 

Projektmedarbejder 

Inge Bolet lokal 41526 

Sekretær 

Mette Henriksen lokal 41532 

Ledende bioanalytiker 

Jette Hæstrup Christensen 

lokal 25698 

Kardiologisk sygeplejerske 

Bente Hoffmann 

lokal 25610 

Nordkalotten 

Ansvarshavende redaktør/ 

AC-fuldmægtig 

Maria Bærentsen lokal 41531 

Personalebladet udkommer 6 gange årligt 

Udkommer Deadline 

Nr. 1 1. januar 1. december 

Nr. 2 1. marts 1. februar 

Nr. 3 1. maj 1. april 

Nr. 4 1. juli 1. juni 

Nr. 5 1. september 21. juli 

Nr. 6 1. november 1. oktober 

2 NORDKALOTTEN 

Fuldmægtig 

Tue von Påhlman lokal 46003 

Journalist/midlertidigt medlem 

Judith Hiort-Lorenzen lokal 41529 

Fotografer 

Depotmedarbejder 

Holger Daugaard lokal 45901 

AV-medarbejder 

Kim Sleiborg lokal 44351 

Bagsiden: 

Gitte Schmidt Hansen (Gruk) & 

Lone Sander (Tegning) 

Tilsluttet 

Dansk Personalebladsforening 

Oplag 

2400 eksemplarer 

Eftertryk 

Eftertryk og omtale af artikler kun 

efter aftale med redaktionen. 

Sats og tryk 

SoLo Grafisk Produktion A/S 

Bøgildsmindevej 1 

9400 Nørresundby 

Tlf.: 7022 4142 

www.solografisk.dk 

Indhold 

Udnyt stormen! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Hvad var det dog, der skete? . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Vi bliver aldrig fejlfrie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Kvalitetsenheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Styrket indsats ved vandladningsforstyrrelser . . . . . 6 

Set fra min side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Trillingelegat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Uddannelse af bioanalytikere 

på vej til Nordjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Plads til pårørende i centrum . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Socialt set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Aflagt hospitalsudstyr - og Yemen! . . . . . . . . . . . 12 

Nye bøger på Medicinsk Bibliotek . . . . . . . . . . . . 13 

Sundhedsfremme & Forebyggelsesenheden . . . . . 14 

Pulsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Blokvej - tur/retur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Kontaktudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Japansk ledelse kan læres over kaffen... . . . . . . . 21 

Når der går koks i hjernetrafikken . . . . . . . . . . . . 22 

Engageret i motivation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Sommeraktiviteter i Brønderslev . . . . . . . . . . . . . 24 

På sangenes vinger til Wien . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Great, but different . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Nyt fra Hjertestoprådet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Sund og lækker mad, døgnet rundt . . . . . . . . . . . 27 

Jubilæer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Til- og afgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Gittes Gruk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Forsidefoto - Kim Sleiborg 

Social- og sundhedsassistent Jonna 

Nybo på arbejde på afsnit 105. 

Her med lille Jonas, som er 

født i august 2006 på 

Sygehus Vendsyssel i Hjørring. 

NR. 5 · September 2006 · 4. ÅRGANG 


Når der går koks i hjernetrafikken 

Engageret i motivation


Ingeborg Thusgaard Sygehusdirektør 

Dr. Spencer Johnson har en gang skrevet en bog med den spøjse titel 

"Hvem har flyttet min ost?" 

I bogen ridser Dr. Spencer Johnson på varmeste vis et univers op, 

hvori en række typiske måder at reagere på forandringer stilles over 

for hinanden. 

Meget kort sagt fortælles en historie om fire individer, som bor i en 

labyrint, og som er på evig jagt efter ost. Ost er krumtappen i deres 

liv. Og som udgangspunkt er der masser af ost. Livet er herligt, der 

er ingen grund til bekymring. Tror vores fire venner. Men pludselig en 

dag er der ikke mere ost – og så er det, at læseren bliver præsenteret 

for, hvordan man kan reagere på en ny, tilsyneladende faretruende 

situation. 

To af bogens personager grubler og forholder sig til tabet af livsgrundlaget 

på et tankemæssigt plan. Den ene af dem går ganske 

enkelt i sort og nægter at tro på det meget tydelige faktum, at osten 

altså er væk. Han har tænkt sig at vente vredt og passivt, til nogen 

kommer tilbage med osten. For der må jo være sket en fejl! Det er 

vist unødvendigt at sige, at det ikke kommer til at gå ham så godt. 

Den anden personage er også lidt lammet i starten. Men han kommer 

til den erkendelse, at osten altså er væk og ikke kommer tilbage. Han 

må ud at finde ny ost. Han bliver nødt til at omstille sig, kaste sig 

ud i det uvisse, for han har indset, at han ikke får ost ved at lade 

som ingenting eller ved at protestere ud i blå luft. Kun ved at tilpasse 

sig den nye situation - og ikke mindst handle ud fra den - kan han 

overleve. Vores ven snører løbeskoene og går på ostejagt i labyrinten. 

En ting, der motiverer den lille, søgende personage, er den gradvise 

erkendelse af, at alt det uvisse, dét, man er bange for, ofte slet ikke 

er så slemt, som man forestiller sig. Når man har lært at lade være 

med at skræmme sig selv til døde ved at tænke på alt det, der kan 

gå galt – ja, så handlingslammer man ikke sig selv. Man handler ud 

fra de givne omstændigheder. Og så kan det faktisk gå rigtigt godt 

– også når det ikke lige ligner en succes fra starten. Hvis bare man 

holder fast i det, man kan vinde, i stedet for i det, man allerede har 

mistet. Og det bette labyrintindivid vinder masser af ost, kan jeg 

godt afsløre. 

Og hvorfor al denne spalteplads til en fabel om ost? Jo, fordi vi i 

sygehusverdenen på rigtigt mange områder står midt i en forandringstid. 

Nye tiltag, der kræver forskellig grad af tilpasning, nærmest 

regner ned over os for tiden. Og det kan godt være, tankerne i 

Dr. Spencer Johnsons lille bog kan inspirere i denne henseende. 

Vores verden bliver forandret. Dét står ikke til diskussion. For at nævne 

nogle få forandringer, så skal vi som følge af strukturreformen 

overgå fra amt til region. Der bliver fokuseret på kvalitet frem for på 

nærhed på vores område. Dette vil få vidtrækkende konsekvenser for 

os alle. Blandt meget andet skal akutberedskabet reorganiseres. Der 

er opgaver, som vi varetager nu, der skal flyttes uden for sygehusets 

regi, ligesom der vil være nye 

opgaver for os at varetage. Sygehus 

Nord i Thisted kommer ind i 

vores "familie", hvilket givetvis vil afføde en anden måde at organisere 

os på. Den pågående evaluering af og deraf følgende handling i 

forhold til vores matrixorganisation påvirker os alle sammen. Vi har 

EPJ og Theriak at prøve kræfter med. Og i efteråret får vi endda de 

nye stud.scient.med’er i praktik i sygehuset, hvilket vil involvere rigtigt 

mange af os. 

Der er altså mange faktorer, vi hele tiden skal forholde os til. Og flere 

af dem er nye med rigtigt mange ubekendte på nuværende tidspunkt. 

Vi kender slet ikke facit. 

Spørgsmålet er så, hvordan vi reagerer på de uomtvistelige forandringer. 

Går vi på med krum hals? Eller skræmmer vi os selv til døde 

ved tanken om alt det faretruende nye, der skal ske? Eller gør vi 

måske ingenting? 

Når det nu er sådan, at stormen, uanset hvad vi gør, kommer til at 

hærge, er det vigtigt, at vi udnytter kræfterne i den i stedet for at 

kæmpe forgæves mod den. Eller endnu værre: lader som om uvejret 

ikke kommer til at ramme os. For det gør det. 

Og mens vi står der og tilpasser os stormen og måske får knubs af 

den og husker på, at al begyndelse er svær, men at vi trods alt har 

oplevet mange ting blive vendt til fordele, når de første børnesygdomme 

er ovre, er det meget vigtigt, at vi ud over alt dét har kraftig 

fokus på service. Vores "kunder" skal nemlig vælge os til, og kravene 

til vores servicemindethed vil være enorme. Det er meget væsentligt, 

at vi hver især i vores daglige arbejde forholder os aktivt til søjlerne 

i vores virksomhedsgrundlag: respekt, faglighed, ansvarlighed 

og udvikling. At fokusere på service vil være én måde at bygge vindmøller 

i stedet for læhegn i stormen. 

Vi skal ikke skræmme os selv til døde ved tanken om alle de ubekendte, 

vi står over for. Vi skal udnytte stormens kræfter. Og vi skal 

helt sikkert finde ny ost. Måske det bliver på andre måder, end vi er 

vant til. Men livet er ikke en lige, forudsigelig korridor. Det er en labyrint, 

og osten er der, og vi skal nok finde den. Vi skal bare finde vores 

måde at færdes hensigtsmæssigt i labyrinten, som vi ikke altid kender 

på forhånd. 

Hjertelig velkommen tilbage fra sommerferie og god arbejdslyst! 

NR. 5 · 2006 

3

Hvad var det dog, der skete? 

…den første weekend i august, da Sygehus Vendsyssel 

pludselig kom på forsiden 

Roeland Løfberg og Judith Hiort-Lorenzen Sygehusledelsen 

"Det, vi laver, er så vigtigt og interesserer så mange, at vi nødvendigvis må 

komme i søgelyset ind imellem," mener administrationschef Roeland Løfberg. 

Han havde den første weekend i august nok at gøre med at besvare pressens 

spørgsmål om patientklager. 

Ekstra Bladet havde udråbt Sygehus Vendsyssel til landets dårligste sygehus. 

Avisens tal viste, at Sygehus Vendsyssel havde 1,8 promille klagesager, hvor 

patienterne havde fået medhold, i forhold til antal udskrivninger. Og at sygehuset 

dermed lå øverst på avisens fejlliste. 

At ens arbejdsplads kommer på Ekstra Bladets forside kan være en tvivlsom 

oplevelse. Men spørgsmålet er, hvor stor vægt man skal lægge på avisens sammenlignende 

statistikker. 

For det første er Sygehus Vendsyssels antal af klagesager 1,5 promille i 2005, 

hvilket svarer til i alt 42 klager over fejlbehandling. Men man skal være 

opmærksom på, at her er medregnet al den ortopædkirurgiske aktivitet, der 

foregår på Sygehus Vendsyssel i antallet af udskrivninger. 

For det andet havde Ekstra Bladet sammenlignet tallene uden hensyntagen til 

fordelingen af specialer og type af behandling. Stor ortopædkirurgisk aktivitet, 

som på Sygehus Vendsyssel, er ofte ensbetydende med flere klager i forhold 

til for eksempel sygehuse med medicinske specialer. 

For det tredje er tallene præsenteret uden vægtning. Det er ikke undersøgt, 

hvor store – eller små – erstatningssagerne er. 

I det hele taget er det en unuanceret og useriøs behandling af tal og statistik, 

når man tager i betragtning, hvor alvorligt emnet er, både for sygehusets 

patienter og de få af dem, som rent faktisk har været udsat for fejlbehandling, 

og ikke mindst for det personale, der hver dag anstrenger sig for at 

yde en god service. 

Heldigvis fulgte Nordjyske Stiftstidende ikke lemminge-taktikken, men satte 

spørgsmålstegn ved Ekstra Bladets oplysninger. 

Pressemeddelelse, udsendt den 7. august 2006 

Vi bliver aldrig fejlfrie 

- Det var ikke rart at vågne op til søndag morgen. Og det giver os selvfølgelig 

anledning til at granske os selv og vores måde at arbejde på endnu 

mere for at se, hvor og hvordan vi kan forbedre forholdene for vores patienter. 

Det var reaktionen fra administrationschef Roeland Victor Løfberg, da han 

i weekenden oplevede sit sygehus, Sygehus Vendsyssel, blive udråbt til 

Danmarks værste sygehus. Ifølge Ekstra Bladet er det her, hvor flest patienter 

får ret i deres klage over fejlbehandling. 

- Tallene er mindre end dem, Ekstra Bladet har lagt frem, så vi ligger ikke 

helt i toppen, men det bortforklarer ikke, at vi oplever flere fejl end acceptabelt, 

fortsætter administrationschefen. Det kan måske lyde underligt, at 

det overhovedet skulle være acceptabelt med fejlbehandlinger på et sygehus. 

Det er det ideelt set heller ikke, men hvor der er mennesker involveret, 

er der altid risiko for, at der kan opstå fejl. 

Fejl mere fatalt på et sygehus 

Og sundhedspersonale er også kun mennesker. Bliver der lavet en fejl på 

bilen, når man har den på værksted, klager man og får rettet fejlen. Hver 

dag er der masser af klager over fejl i vores samfund. Problemet er, at når 

et sygehus laver fejl, er det ofte fatalt og uopretteligt, og det går direkte 

ud over et menneske. 


Både Administrationschef Roeland Løfberg og direktør for Patientforsikringen, 

Arne Grünfeld, fik lejlighed til at sætte oplysningerne i perspektiv. 

Ifølge Arne Grünfeld er en tredjedel af klagerne fra Ortopædkirurgisk Afdeling, 

og det skulle svare til landsgennemsnittet. Direktøren sagde ligefrem, at "der 

ikke er fugls føde på den pind." 

Roeland Løfberg har desuden udsendt en pressemeddelelse, hvor han udtaler, 

at vi ikke kan blive fejlfrie, men skal blive endnu bedre til at lære af vores fejl, 

så vi fremover kan undgå dem. 

"Vi er meget opmærksomme på fejl og utilsigtede hændelser, som sker på 

sygehusene. Vi har et finmasket system, der samler op på de erfaringer, der 

bliver gjort, så vi kan lære af dem," skriver han. (Se pressemeddelsen nederst 

på denne side, red.) 


Oversigt over anerkendte erstatningssager i 2005 

HJØRRING (i kroner): 

1. kirurgi 709.496 

2. ortopædkirurgi 124.015 

3. kirurgi 52.875 

4. kirurgi 178.012 

5. anæstesiologi 88.500 

6. kirurgi 8.630 





11. intern medicin 135.450 

12. kirurgi 85.650 


14. radiologi 65.167 



Ni sager er ikke afgjort endnu. 

FREDERIKSHAVN (i kroner): 


2. gynækologi 65.200 

3. almen medicin 28.122 

4. kirurgi 338.700 


6. anæstesiologi 57.166 

7. kirurgi 339.474 

8. kirurgi 105.593 

9. kirurgi 41.100 

10. karkirurgi 28.635 

11. kirurgi 104.538 

12. kirurgi 52.368 


14. kirurgi 60.842 

15. kirurgi 75.635 


17. klinisk biokemi 43.108 

- men vi skal blive endnu bedre til at lære af de fejl, vi laver, så vi undgår dem fremover. 

- Jeg tror, de fleste ledere ville være ganske godt tilfredse, hvis deres virksomheds 

fejlmargin var nede på 1,5 promille, som vores er. Men sådan 

hverken kan eller vil vi tænke. Vi er meget opmærksomme på de fejl og 

utilsigtede hændelser, der sker på sygehusene. Vi har et finmasket system, 

der samler op på alle de erfaringer, der bliver gjort, så vi kan lære af dem 

fremover, siger Roeland Victor Løfberg. Det er forholdsvis nyt, at vi er blevet 

så systematiske i vores indberetninger, så jeg håber og tror på, at det 

kan være med til at minimere antallet af fejl. Det er i hvert fald et af de 

våben, vi skal gribe til for at blive bedre. 

Store og små fejl 

De 42 fejlbehandlinger på Sygehus Vendsyssel i 2005 spreder sig over 

meget store forskelle i størrelsen af erstatningsbeløbene. I ni af sagerne 

er det endelige erstatningsbeløb endnu ikke afgjort. Den største erstatning 

lyder for øjeblikket på 709.496 kr., mens den mindste er på 18.630 kr. 

Erstatningens størrelse afhænger af den skade, fejlbehandlingen har medført. 

23 erstatninger er på under 100.000 kr. 

Yderligere oplysninger: 

Administrationschef Roeland Victor Løfberg, tlf. 9964 6000 / 2275 7151.

Kvalitetsenheden 

Louise Antoft Kvalitetskoordinator 

Den Danske Kvalitetsmodel/Akkreditering 

Det danske sundhedsvæsen har indgået en 3-årig rådgivningsaftale 

med den engelske kvalitets- og akkrediteringsorganisation 

Health Quality Service (HQS) (www.hqs.org.uk). 

Aftalen er indgået for at sikre, at kvaliteten i det danske 

sundhedsvæsen udvikles på et internationalt højt niveau. 

HQS er i Danmark kendt for at have varetaget akkrediteringen 

af kvalitetsudviklingsprojektet i Sønderjyllands Amt, 

KISS. KISS står for Kvalitet I Sønderjyllands Sundhedsvæsen. 

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenets 

hjemmeside hedder www.kvalitetsinstitut.dk. På denne side 

kan man følge med i udviklingen, og det er muligt at tilmelde 

sig et nyhedsbrev. 

Sygehus Vendsyssel har en finger med i spillet 

Der er nedsat 24 nationale arbejds-/temagrupper, der har til 

opgave at udarbejde standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel. 

Sygehus Vendsyssel er repræsenteret i fire af disse grupper 

og får dermed indflydelse på indholdet i Den Danske Kvalitetsmodel. 

• Ledende overlæge Carsten Conrad er med i temagruppen 

omkring Diagnosticering og observation 

• Ledende klinisk diætist Birte Grønfeldt er med i temagruppen 

om Ernæring 

• Servicechef Preben Christiansen er med i temagruppen om 

Patienttransport 

• Afdelingssygeplejerske Lise-Lotte Baden er med i temagruppen 

Apparatur og teknologi 

Udviklingen af standarder og indikatorer foregår i perioden 

maj til november 2006 efterfulgt af en høringsfase og evt. 

pilottest i december 2006. De færdige standarder udsendes 

formentlig til institutionerne i begyndelsen af februar 2007. 

KVALITETSPRISEN 

Ansøgningsfrist den 1. oktober 2006 

I Nordkalotten nr. 4, 2006 side 8 kunne du læse om Hans 

Ulrik og Lis Harriet Hansens fond. 

Har du og din afdeling gennemført en særlig indsats på 

kvalitetsområdet, så er det nu, I skal fatte pennen og 

sende en ansøgning til kvalitetskoordinator Louise 

Antoft. 

Kontaktpersonordningen 

Så er de nye kontaktpersonkort for Sygehus Vendsyssel tilgængelige 

på depotet. 

Kortet kan rekvireres på depotet under varenummer 480417. 

Sundhedsfaglig 

kontaktperson 

Læs mere om kontaktpersonens funktion i afdelingens 

informationsfolder samt på: www.sygehus-vendsyssel.dk 

Når du er færdig med behandlingen på sygehuset, ophører 

kontaktpersonens funktion. 


Sygehusledelsen 

Bispensgade 37 Barfredsvej 83 

9800 Hjørring 9900 Frederikshavn 

Tlf. 99 64 64 64 Tlf. 99 20 21 22 

Nørregade 77 Hans Baghs Vej 23 

9700 Brønderslev 9990 Skagen 

Tlf. 99 64 64 64 Tlf. 99 20 21 22 

www.sygehus-vendsyssel.dk 

Velkommen til: 

Din sundhedsfaglige kontaktperson er: 

_____________________________________________________ 

Din ansvarlige læge er: 

_____________________________________________________ 

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit forløb på sygehuset, 

er du velkommen til at rette henvendelse til kontaktpersonen eller 

en anden på afdelingen. 

Kontaktpersonen har et særligt ansvar for dit forløb på Sygehus 

Vendsyssel, blandt andet: 

• Give information om din behandling og pleje 

• Sikre, at der er en helhed og sammenhæng i dit forløb 

• Sikre en god overgang til eventuelle andre afdelinger 

• Sikre en god udskrivelse 

Kvalitetsprisens størrelse udgør 

op til 30.000 kr., som kan anvendes 

til sygehusrelaterede formål til gavn for patienter 

eller personale. 

Læs mere om betingelserne for at ansøge fonden på: 

www.sygehus-vendsyssel.dk under kvalitetsarbejde. 


5

Styrket indsats ved 

vandladningsforstyrrelser 

Udviklingssygeplejerske Bente Jensen Medicinsk Afdeling 

Afsnit B6 og B7, Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, har 

de sidste to år gennemført et kvalitetssikringsprojekt omkring 

vandladningsforstyrrelser hos apopleksipatienter i rehabiliteringsfasen, 

idet halvdelen af alle apopleksipatienter har en 

vandladningsforstyrrelse på indlæggelsestidspunktet. Den 

hyppigst forekommende forstyrrelse er urininkontinens, og 

efter to og seks måneder er henholdsvis 25 % og 20 % fortsat 

inkontinente. Projektet blev evalueret løbende og endelig 

evalueret i maj 2006. 

Inden projektet havde Brønderslev Neurorehabiliteringscenter 

ikke en systematisk tilgang til undersøgelse, udredning og 

behandling af vandladningsforstyrrelser hos apopleksipatienter. 

Problemet blev taget op, når det blev observeret. 

På baggrund af den eksisterende viden om problemets 

omfang, ønskede kontinenssygeplejerske Anette Vestermark, 

Medicinsk Afdeling, og inkontinenssygeplejerskerne Mette 

Sørensen, Afsnit B6, og Hanne Møller, Afsnit B7, at få indført 

en arbejdsgang, der sikrer, at alle apopleksipatienter bliver 

screenet for vandladningsforstyrrelser, og at alle der har en 

vandladningsforstyrrelse, bliver udredt og får individuel og 

målrettet behandling heraf. 

Et skærpet fokus og en målrettet behandling af problemet forventes 

at give færre gener og bedre livskvalitet for den enkelte 

patient. 

Inden projektet startede, blev der udarbejdet kriterier, standarder 

og indikatorer. 

De valgte standarder: 

1. 100% af apopleksipatienter screenes systematisk for vandladningsforstyrrelser 

inden for de første to døgn 

2. 100% af apopleksipatienter med vandladningsforstyrrelser 

får registreret vandladningsmønsteret i tre døgn inden for 

de første fem døgn 

3. 100% af apopleksipatienter med vandladningsforstyrrelser 

får fastlagt typen af forstyrrelse og lagt en individuel 

behandlingsplan inden for de første fem døgn 

4. 100% af apopleksipatienter med vandladningsforstyrrelse 

får lavet slutstatus ved udskrivelsen 

Data vedrørende antal indlagte apopleksipatienter fås i patientregistreringssystemet. 

Alle andre data registreres på ske- 

6 

NORDKALOTTEN 

maer (tjekliste, statusark, vandladningsskema), som personalet 

udfylder for hver patient. 

Tjekliste 

Herpå dokumenteres med dato og initialer for: 

1. Screening ved indlæggelsen 

2. Udfyldt vandladningsskema i tre døgn 

3. Problemtype og årsag fastlagt, samt behandlingsplan lagt 

4. Evaluering/slutstatus ved udskrivelsen 

Statusark 

Herpå er relevante spørgsmål til brug ved screening, udredning 

og evaluering. Har patienten ikke en vandladningsforstyrrelse, 

udfyldes kun første del af arket. 

Konklusioner overføres til tjeklisten. 

Vandladningsskema 

Dette skema giver overblik over væskeindtagelse og -udskillelse. 

Data vedrørende vandladningsmønster og døgnrytme 

noteres på statusarket. Dokumentation for registrering i tre 

døgn føres på tjeklisten. 

Projektet er blevet evalueret hvert halve år og endelig evalueret 

i maj 2006. Sociologistuderende fra Aalborg Universitet 

har løbende foretaget indtastning af alle data på statusarkene, 

og stud. soc. Vickie Sandra Hayes har indtastet sidste periodes 

data samt stået for sammenligning og analyse af data fra 

hele forløbet. 

Vickie Sandra Hayes

Slutevalueringen er inddelt i to perioder (på hver et år) for at 

gøre resultatet og udviklingen mere overskuelig. 

Resultater 

Der blev inkluderet 278 patienter i projektet. Patienterne blev 

screenet ved indlæggelsen i afsnittet, og indsatsen blev evalueret 

ved udskrivelsen. 

Standard 1: 100 % af apopleksipatienter screenes systematisk 

for vandladningsforstyrrelser inden 

for de første to døgn. 

Screening inden for de første to døgn ses kun 

ved godt halvdelen af patienterne, men kigger 

vi på, hvor mange der i alt bliver screenet, ligger 

det på 87 % i første periode og 90 % i 

anden periode. 

Ud af de patienter, der er blevet screenet, har 

49 % i første periode og 43 % i anden periode 

en vandladningsforstyrrelse ved indlæggelsen. 

Det stemmer fint overens med andre undersøgelsesresultater. 

Patienterne blev yderligere spurgt, om de opfattede 

problemet som ingen plage, lille plage 

eller stor plage, og 41 % oplevede det som en 

stor plage. 

Standard 2: 100 % af apopleksipatienter med vandladningsforstyrrelser 

får registreret vandladningsmønsteret 

i tre døgn inden for de første 

fem døgn. 

I første periode opnås dette ved 50 % og i 

anden periode for 68 %. Kigger vi på, hvor mange 

der i alt får registreret vandladningsmønster 

i 3 døgn, ligger det på 85 %. 

Standard 3: 100 % af apopleksipatienter med vandladningsforstyrrelser 

får fastlagt typen af forstyrrelse 

og lagt en individuel behandlingsplan 

inden for de første fem døgn. 

Inden for de første fem døgn får 25 % i første 

periode og 57 % i anden periode fastlagt typen 

af forstyrrelse og lagt en behandlingsplan. Går 

vi ud over de fem døgn, får henholdsvis 74 % 

og 81 % fastlagt typen af forstyrrelse og lagt en 

behandlingsplan. 

Konklusion 

Som forventet viste det sig, at halvdelen af vore apopleksipatienter 

har en vandladningsforstyrrelse på indlæggelsestidspunktet. 

Når så mange patienter har et problem, som vi med 

målrettet indsats kan hjælpe (44 % får det bedre), kan det 

kun konstateres, at det er en god idé at få systematiseret indsatsen. 

Det kan konkluderes, at implementering af nye arbejdsgange 

tager tid, idet vi kan se, at der skete en positiv udvikling gennem 

projektet, hvor personalet blev bedre og bedre til at leve 

op til standarderne: 

• at screene inden for de første to døgn 

• at registrere vandladningsmønster i tre døgn inden for de 

første fem døgn 

• at fastlægge typen af vandladningsforstyrrelse og udarbejde 

individuelle behandlingsplaner inden for de første fem 

døgn 

Det skærpede fokus og den målrettede indsats viste sig som 

nævnt at give forbedringer, idet hele 44 % af patienterne med 

vandladningsforstyrrelser oplevede at have fået det bedre. 

At være med til at give alle disse patienter en bedre livskvalitet 

er et godt incitament til at fortsætte arbejdet og indføre 

det som fast arbejdsgang. 

Projektet vedrører udelukkende patienter med apopleksi, men 

indsatsen kan anvendes til alle patienter med vandladningsforstyrrelser. 

Yderligere dækker projektet kun indlæggelsesforløbet. 

Det kunne være interessant at se, om den opnåede forbedring 

hos patienterne med apopleksi fortsætter - også efter 

udskrivelsen. 

Standard 4: 100 % af apopleksipatienter med vandladningsforstyrrelse 

får lavet slutstatus ved 

udskrivelsen. 

68 % af patienterne fik lavet slutstatus i første 

periode, og i anden periode blev det lavet ved 

100 %. 

I gennemsnit oplevede 44 % af patienterne, at 

de havde fået det bedre. Personalet på afsnit B6 og B7 får forelagt resultaterne 


7

Set fra min side 

Ska’ vi ta’ bestik? 

I skrivende stund sidder jeg i en hyggelig lille by nær Pula i 

Kroatien. Her har alle det godt med hinanden. Tillid og imødekommenhed. 

I mange år ferierede vi i Sydfrankrig. Her var en helt anden 

mentalitet. Uden for de store indkøbscentre stod en uniformeret 

vagt med pistol i bæltet, og ved siden af ham sad en 

stor hund med mundkurv på. De virkede truende! "Vi holder 

øje med dig!" 

Hos specialforretningerne var der gerne en 

person eller to bagefter kunden for at 

holde øje. De har ikke meget tillid. Alle 

er under mistanke. Og det gider jeg 

ikke at være. 

På vejen gennem Tyskland var vi inde at få 

diesel på bilen. Her faldt mine øjne på et 

stort skilt: "Achtung! Videoüberwachung." 

Der var den igen, mistilliden! 

Mine tanker går tilbage til Hjørring for 

omkring 14 år siden. Da var jeg legetøjshandler, 

og min yngste søn og hans 

kammerat kom ind og fortalte, at de 

havde været i et af byens supermarkeder 

for at købe chokolade. 

Da de havde betalt og gik ned 

ad gaden, kom der en butiksvagt 

løbende efter dem. Ud 

for Telebutikken lagde han en hånd 

på hver deres skulder og bad dem om 

på stedet at tømme lommerne og vende 

vrangen ud på dem. De havde ikke 

noget, ud over det, de havde betalt for. Men 

han havde set, at de havde stoppet 

deres vanter i lommerne, mens de 

kiggede på slik og havde udledt, at 

de stjal. Mens folk omkring dem fulgte optrinnet, ville han 

have dem til at sige, at de godt kunne forstå, at han troede 

de stjal, da de puttede vanterne i lommerne. 

Jamen, hvor er vi så henne? Jeg blev så harm. Virkelig harm. 

Nu måtte der gøres noget. 

Et par år tidligere var min mellemste søn og fem andre drenge 

inde for at købe en trøje til en klassekammerat i det samme 

supermarked. De var også under observation, og en af de 

overordnede i butikken sagde til dem, at de skulle tage en kurv 


(Tegner: Jacob Nedergaard) 

hver, for ellers troede de bare, at de var inde for at stjæle. Det 

var lige sådan nogle på deres alder, der i flok gjorde sådan 

noget. Sikke en måde at behandle kunder på. Tænk, de købte 

alligevel trøjen derinde. 

Om aftenen havde vi familierådslagning. Min mand ringede til 

butikschefen og fortalte om optrinnet. 

Næste dag tog far og søn til samtale med "agenten" og butikschefen. 

Chefen gav sin uforbeholdne undskyldning 

og sagde, at vagten aldrig ville komme der 

mere. Var der noget, vores søn gerne ville have 

som kompensation for ydmygelsen? Faderen sagde, 

at de kom bare efter en undskyldning. 

Nu må jeg lige fortælle en anden historie. Da min 

datter for år tilbage uddannede sig i Århus, var hun 

sammen med en veninde på indkøbstur. Først 

i H&M. Derefter i Salling for at købe en 

hue til mormor. Her opdagede hun, at der 

sad noget fast på rygsækken. Hun så, at det 

var en bøjle med en sort trusse på, der var hoppet 

på i H&M. Ganske gemen model og i forkert 

størrelse! 

Hun og veninden satte sig ned for at grine. 

Tænk at gå igennem gaden ud og ind af butikkerne, 

uden at nogen reagerede. 

Skulle de gå tilbage til H&M med dem? Ville hun 

blive stoppet på vej ud fra Salling? Hun lagde dem 

pænt sammen på en taburet i 

afdelingen for huer. 

Hvad gør man, når der 

springer en sort trusse 

eller andet bag på ens rygsæk? 

Man må tage bestik af situationen. 

Bestik ja! Sidste dag før ferien sagde min 

chef til mig, at vi har et stort tab på 

bestik, glas og service i Kantinen. Nu er der jo 

ingen her, der har rygsæk på. Og det er ikke moderne at samle 

på 12 af hvert. Hvad mon der sker? Hvor bliver det af? 

Vores gode kunder er ikke meget for at spise og drikke af plastic, 

når de er hos os. 

Så hvis I ser noget af vores service eller andet på jeres vej, vil 

vi blive SÅ glade for at få det hjem igen. 

Frit lejde og uden videoovervågning. 

Vi ses :-) 

Hanne Nedergaard Kantinen, Hjørring

Trillingelegat·Trillingelegat·Trillingelegat 

Intetanende var tre bitte små, yndige og perfekte børn årsagen 

til et farverigt optrin på Børneafdelingen i Hjørring. 

Trillingerne kom til verden på Aalborg Sygehus den 26. juni 

– efter en graviditet på 31 uger. Alligevel vejede de mellem 

1500 og 1900 gram, og efterfølgende skulle de vokse sig store 

og stærke på Børneafdelingen. 

To festklædte herrer fra Christian IVs Laug i Aalborg overrakte 

de nybagte forældre tre bankbøger på hver 1500 kroner. 

De skal blive til børneopsparinger til Julie(a), Sebastian 

og Oliver – som de kan glæde sig over engang i fremtiden. 

Mor og far, Susanne Sørensen og Morten Andersen fra Skagen, 

var endnu ikke enige om, om lillepigen skulle hedde 

Julie eller Julia. 

Medlemmer af lavets bestyrelse, Preben Busekist og Henrik 

Jensen, repræsenterede fortiden – Christian IVs Laug blev 

stiftet i 1942. Selv om temperaturen udenfor nærmede sig de 

30 grader, var de iklædt røde kapper, sorte baretter og medbragte 

foruden gaverne en flot stav med sølvbeslag og rød- 

De stolte, nybagte forældre 

I fremtiden vil drømmen om at uddanne sig til bioanalytiker 

sandsynligvis kunne opfyldes her i Nordjylland – med praktiksteder 

på Sygehus Vendsyssel og Aalborg Sygehus. 

Sundheds CVU Nordjylland har nemlig fået et forhåndstilsagn 

fra Undervisningsministeriet om at kunne tilbyde uddannelsen. 

Den endelige ansøgning skal dog først behandles i løbet 

af efteråret. Direktør Michael Andersen regner med, at Sundheds 

CVU Nordjylland fra sommeren 2007 vil kunne optage 

50 studerende om året. 

Henrik Jensen og Preben Busekist fra Christian IV’s Laug med 

den ene af trillingerne 

hvide bånd. Lavet har siden 1943 haft et trillingelegat, der 

er blevet uddelt i alt 39 gange, fortalte Preben Busekist i sin 

lille tale. 

Trillingerne sov trygt under hele optrinet med de 

mange gæster. Foruden de flotte mænd var der 

fotografer, journalister og andet godtfolk. 

Uddannelsen af 

bioanalytikere på vej til Nordjylland 

Ifølge formanden for amtets sundhedsudvalg, Karl H. Bornhøft, 

er der et markant behov for flere bioanalytikere, blandt 

andet fordi op mod halvdelen af de bioanalytikere, der er i 

beskæftigelse nu, er over 50 år. 

Indtil nu har man kun kunnet tage uddannelsen i København, 

Næstved og Århus. 

(Kilde: Pressemeddelse fra Sundheds CVU Nordjylland, 7. juli 

2006) 


9

Plads til pårørende i centrum 

På Brønderslev Neurohabiliteringscenter arbejdes der med 

rehabilitering af hjerneskadede patienter. De er naturligvis i 

centrum, men nu skal deres nære pårørende også sikres en 

værdig plads. 

Judith Hiort-Lorenzen Redaktionen 

De brænder ikke kun for patienterne, der af forskellige årsager 

har fået en hjerneskade. Men også for de pårørende. Ofte 

er det en hel familie, der bliver ramt, så de nærmeste 

pårørende skal fremover i langt højere grad inddrages i 

behandling og træning. 

Afdelingsergoterapeut Gitte Hørslev Knudsen og social- og 

sundhedsassistent Helle Abildgaard Bæk fra Brønderslev 

Neurohabiliteringscenter er frontkæmpere for de pårørendes 

ve og vel. 

"De pårørende skal være aktive og værdige medspillere. De 

skal klædes på til at fungere i et ændret familiemønster," 

siger Gitte Knudsen. 

Konference blev skelsættende 

Gitte Knudsen og Helle Bæk var på konference i København 

i december 2005, hvor der var fokus på de pårørende til hjerneskadede. 

Men det blev Hjerneskadeforeningens konference, 

Brug Hinanden, i april 2006, der for alvor blev en øjenåbner. 

Her deltog både patienter, pårørende og professionelle, og 

man kom tæt på hinanden i de forskellige arbejdsgrupper. 

Både Helle og Gitte var rystede over, hvor dårligt de pårøren- 

Gitte Hørslev Knudsen er en af frontkæmperne for de pårørendes ve og vel 


de havde det – selv flere år efter, at rehabiliteringen var 

afsluttet. 

"Vi fik nogle aha-oplevelser. Vi fandt blandt andet ud af, 

hvor i systemet de pårørende følte sig svigtet, og vi fik idéer 

til, hvordan vi kunne komme videre i arbejdet med de 

pårørende," fortæller Gitte Knudsen. 

De pårørende følte ikke, de fik nok information eller redskaber 

til at håndtere rollen som pårørende - hverken i den 

akutte fase eller i rehabiliteringsfasen. 

Især er børn af hjerneskadede blevet "overset." 

Drastiske ændringer 

For en pårørende til en hjerneskadet ændrer livet sig drastisk. 

Samtidigt med, at vedkommende skal håndtere kontakten 

med professionelle behandlere og myndigheder, rumme 

nye informationer og tage vigtige beslutninger, står de med 

en række følelser som magtesløshed, ensomhed, isolation, 

skyldfølelse og stress. 

Helle Bæk forklarer, at de pårørende kommer i krise, fordi de 

lider en form for tab. Det kan være en ægtefælle, der foruden 

ændret udseende, fysiske men og tab af arbejdsevne 

har ændret personlighed. Basale byggesten i personlighedsstrukturen 

kan være beskadigede, så både følelser, tankemåde 

og reaktioner kan være ændrede. 

Hustruen kan føle, at hun har mistet "den, hun stadig har." 

Hun savner sin ægtefælle, som han var, men kan alligevel 

ikke sørge. 

De pårørende har brug for at forstå de ændringer, der kan ske 

hos hjerneskadede – ikke mindst på det personlige plan, når 

der er gået kludder i hjernens komplicerede maskineri. 

Og både patienten og de nære familiemedlemmer skal lære at 

finde nye afbalancerede roller. 

Det kan for eksempel ske, at et barn af en hjerneskadet kan 

overtage dele af den voksnes rolle. Og der er pårørende, der 

hellere end gerne vil tage styringen og overtage al pleje. De 

bliver "hjælpere." 

Men det er ikke det, der er meningen. 

"Det skal være en balancegang, hvor man bevarer følelser og 

værdighed," siger Gitte Knudsen. 

Aktiv arbejdsgruppe 

For at imødegå nogle af disse problemstillinger er det hensigten 

af lave et struktureret tilbud om inddragelse, undervisning 

og rådgivning til de pårørende, mens patienten er 

indlagt – ofte tre måneder – på rehabiliteringscentret i Brønderslev. 

Og der bør følges op efter udskrivelsen. 

Der er derfor nedsat et tværfagligt samarbejdsudvalg på ni 

medlemmer, der ihærdigt arbejder med "kvalitetssikring af 

pårørendesamarbejdet."

Foreløbig er følgende tiltag ført ud i livet: 

• Velkomstpjecen bliver udleveret og gennemgået, inden 

patienterne bliver indlagt på Brønderslev Neurorehabiliteringscenter. 

• Pårørende deltager i indlæggelsessamtalerne og i statusmøder 

undervejs i forløbet. 

Til indlæggelsessamtalerne arbejdes der på at udforme et 

detaljeret spørgeskema til de pårørende, blandt andet for 

at få en idé om, hvordan familien har fungeret før sygdommen. 

Det vil desuden betyde, at rehabiliteringsforløbet 

kan planlægges mere optimalt og målrettet. 

• Der er indført en patientbog for at forbedre kommunikationen 

mellem patienten, de pårørende og de professionelle. 

• De pårørende har mulighed for at deltage i genoptræningen, 

så de for eksempel ved, hvad ægtefællen kan og ikke 

kan. 

• Der tilbydes lægesamtaler og eventuelt neuropsykologsamtaler. 

Medlemmerne af samarbejdsudvalget har desuden forskellige 

drømme, håb og ønsker for fremtiden: 

For det første vil de gerne afholde cafémøder, hvor de 

pårørende samlet kan modtage nødvendig viden. De forestiller 

sig, at undervisningen kan handle om hjernens opbygning 

Socialt set 

Tilskud til psykologsamtaler 

Helle Jensen Socialrådgiver 

Ind i mellem kan det faste og trygge ståsted og alt det, som 

tidligere syntes sikkert her i verden, pludselig blive meget 

usikkert - for eksempel, hvis man har været udsat for en 

traumatisk oplevelse eller sorg. 

I forhold til arbejdet kan man opleve, at koncentrationsevnen 

svækkes, hukommelsen bliver dårligere, og overblikket 

skrider. Nogle giver i en periode op over for de daglige krav. 

Andre søger at holde de vanskelige følelser fra livet ved at 

kaste sig over alle mulige aktiviteter. 

Hvis det ikke er nok at dele sorgen med ens nærmeste, eller 

hvis omgivelserne ikke kan rumme ens sorg, kan det blive 

nødvendigt at opsøge professionel hjælp. 

I 1995 vedtog Folketinget, at alle danskere med et sygesikringsbevis 

kan få økonomisk tilskud til 12 psykologsamtaler. 

Der ydes tilskud til psykologsamtaler til: 

1. røveri-, volds- og voldtægtsofre 

2. trafik- og ulykkesofre 

3. pårørende til alvorligt psykisk syge personer 

4. personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 

5. pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende 

sygdom 

og funktioner, så der er basis for at forstå de mange dysfunktioner, 

som for eksempel manglende koncentration og 

udtalt træthed – eller at evnen til at føle og reflektere kan 

være påvirket. 

Der bør også undervises i skjulte handicaps, ny rollefordeling 

i familien, kommunikation, sorg- og krisereaktioner, samt 

det at finde livskvalitet på andre betingelser. 

Gitte Knudsen og hendes hold regner med at gøre et forsøg 

med cafémøderne i løbet af efteråret 2006. 

De kunne desuden tænke sig at etablere et netværk/en selvhjælpsgruppe 

for de pårørende, så de ikke føler sig socialt 

isolerede så massivt, som nogle af dem gør. De pårørende ville 

have glæde af at møde ligesindede over en kop kaffe. 

Men det ville kræve ekstra personaleressourcer. 

Lige på det punkt er Gitte Knudsen ikke så optimistisk, da de 

årlige besparelser på sygehuset har udhulet normeringen. 

Endelig er det nødvendigt, at det tværfaglige personale kan 

få undervisning i opgaven med at inddrage de pårørende i 

patientforløbene på en struktureret, individuel og værdig 

måde. Så familien får en bedre livskvalitet. 

"Liv, der reddes, skal også leves," er meget betegnende Hjerneskadeforeningens 

valgsprog. 

6. pårørende ved dødsfald 

7. personer, der har forsøgt selvmord 

8. kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge 

9. personer, der inden det fyldte 18. år har været ofre for 

incest eller andre seksuelle overgreb 

Man skal have en henvisning fra sin praktiserende læge (eller 

en vagtlæge). Hovedreglen er, at lægen skal udstede henvisning 

inden seks måneder efter "ulykken". Lægen kan dog 

udstede henvisningen inden 12 måneder, hvis han mener, det 

er nødvendigt. Efter 12 måneder kan tilbuddet ikke længere 

benyttes. Er man omfattet af kategori 9 (incestofre m.fl.), 

kan henvisningen ske uden tidsberegning. 

Tilskuddet udgør 60 % af psykologens honorar, og man betaler 

selv resten. Psykologens honorar er ca. 700 kr. pr. samtale 

- det vil sige, at ens egenbetaling bliver ca. 280 kr. Er man 

medlem af Sygeforsikringen "Danmark", har man yderligere 

mulighed for et tilskud til sin egenbetaling på ca. 100 kr. 

Man kan frit vælge mellem alle overenskomsttilmeldte psykologer 

i hele landet. 


11

Aflagt hospitalsudstyr - og Yemen! 

Axel Tilma 

Axel Tilma Overlæge, Kirurgisk Afdeling 

Baggrunden for spørgsmålet er en finurlig historie, som jeg 

bringer her. Samtidigt er den en henvendelse til Indkøbskontoret 

om eventuelt at tilgodese Yemen med brugt hospitalsudstyr. 

En aften i marts 2005 blev jeg ringet op af en person, der 

præsenterede sig som Farah. Jeg var småsøvnig, og jeg blev 

lidt forvirret, da han sagde, at han ringede fra London og 

spurgte, om jeg kunne huske ham. Det kunne jeg måske nok, 

men jeg kender to, der hedder Farah, og den ene bor i Århus. 

Ham her boede altså nu i London – vi havde stødt på hinanden 

på Kirurgisk Afdeling i Frederikshavn for ni år siden. 

Han spurgte, om jeg eventuelt kunne hjælpe med undervisning 

og udviklingsarbejde i sundhedsvæsenet i Yemen. 

Øhhh… næste spørgsmål var, om han måtte give mit telefonnummer 

til en, der var ved at organisere et udviklingsprojekt 

i Yemen. Kort efter ringede somalieren Suleiman Dualeh 

fra London og snakkede en hel time, hvorunder jeg blev 

mere og mere vågen. Han ville have mig til at rejse til Yemen 

for at undervise, udvikle og organisere et sygehus, han selv 

havde købt! Suleiman virkede entusiastisk og mystisk. 

Lørdag efter påske landede jeg i Heathrow. Jeg var i London 

på en spændende udflugt, syntes jeg. Min kone var mere forbeholden. 

Hvem skal du møde? Hvor skal du bo? Har du billet 

hjem igen? 

Ja, hvem skulle jeg møde? Det var ni år siden, jeg havde 

mødt Farah. Kunne jeg kende ham? Var det Suleiman, der ville 

møde mig? Ham havde jeg jo ikke set før. I Heathrow stod 

der vel 5000 mennesker i ankomsthallen, og vel de 3000 var 

sorte, så opgaven så lidt vanskelig ud. Farah genkendte mig 

og præsenterede mig for Suleiman, en lidt trivelig somalisk 

forretningsmand, der havde arbejdet for en islamisk bank i 

Geneve i mange år, og som nu havde trukket sig tilbage til 

private forretninger i London. 

Mødet foregik i en ren arabisk bydel i London, hvortil vi var 

kørt i Suleimans sorte Audi. Jeg blev pænt beværtet og fornemt 

installeret i et godt hotel med udsigt over hele London. 

Søndag skulle Farah passe børn, og Suleiman foreslog, at vi 

tog på museum. Vi gik gennem Egypten og Mellemøsten- 


afdelingen til en afsides krog i restauranten på anden sal. 

Her begyndte de egentlige forhandlinger, fornemmede jeg. 

Jeg fornemmede også, at det her var stedet, James Bond ville 

mødes med gangsterne, godt gemt væk bag mumier og sfinxer. 

Hvem var han egentlig, Suleiman? Var det mafiaen, jeg 

havde kontakt med? Var det opium jeg skulle transportere fra 

markerne i Yemen til Europa? Han var meget opsat på, at jeg 

skulle rejse til Yemen og meget lidt opsat på at fortælle om 

sig selv. 

Nu måtte jeg havde nogle facts. Jeg var yderst vågen. Planen 

var at få konkret information og ingen løfter. 

Mustafa Hospital ligger på Airport Road mellem lufthavnen 

og hovedstaden Sana’a i udkanten af byen. Der er 128 ansatte. 

En stor del er vagter med en stor kniv i bæltet midt på 

maven. Suleiman havde selv købt bygningerne, en fireetagers 

blok, og indrettet som hospital for de fattige! Driften 

skulle forestås af en organisation, der hedder ADP – Anchor 

Development Project, bestående af forretningsmænd, bosiddende 

i London. "Anchor" symboliserer, at projektet er forankret 

i befolkningen. 

Lægerne er uddannede i Sana’a, men helt uden erfaring – det 

var der, jeg kom ind. 

Vi ringede til hospitalet for at tale med den vagthavende. 

Det var så heldigt, at hun var uddannet på engelsk – det 

skinnede desværre slet ikke igennem, da jeg fik hende i 

røret. Hun forstod ikke et ord af, hvad jeg sagde, og jeg forstod 

ikke et ord af, hvad hun sagde. Hun havde travlt, sagde 

Suleiman – det forstod jeg godt senere. Da jeg kom hjem, 

læste jeg nemlig i avisen, at der havde været oprør i hovedstaden, 

kampvogne var sat ind, og såvel soldater som civile 

var blevet dræbt. Underligt at sådant kan ske i et så fredeligt 

land, som jeg havde hørt så meget godt om. Jeg havde 

ellers tænkt, at jeg eventuelt kunne lade ham invitere mig 

på ferie i sit paradis, så jeg kunne danne mig et indtryk af 

opgaven. Den tanke forsvandt, da jeg kom hjem. 

Suleiman var helt uforstående over for oplysningerne om uro 

og oprør i sit paradis. Gad vide, hvorfor han ikke selv boede 

der, gad vide, hvorfor Farah ikke tog derned! Efter aviserne 

at dømme er der hårdt brug for hospitalshjælp - der er mange 

sammenstød. 

Beboerne i Yemen har formentlig behov for hjælp. Mustafa 

Hospital og ADP er måske en vej til at vi kan gøre nogen 

noget godt, jeg har svært ved at bedømme det. 

I øvrigt blomstrede kirsebærtræerne i London, og som 

afslutning havde jeg en hyggelig aften sammen med Farah 

på en etiopisk restaurant, dunkel belysning, et fad midt på 

bordet, ingen gaffel, ingen kniv, ej heller serviet eller skylleskål. 

Jeg var glad for at komme hjem igen og planlagde min næste 

rejse til Grønland – langt væk fra Yemen.

Nye bøger på 

Medicinsk Bibliotek 

Lise Kristiansen Medicinsk Bibliotek 

Alkohol – på godt og ondt 

Finn Zierau 

PsykiatriFondens Forlag, Danmark 2005 

Der er ca. 250.000 alkoholikere i Danmark og ca. 3.000 alkoholrelaterede 

dødsfald hvert år. Bogen handler bl.a. om alkoholmisbrugets 

symptomer og diagnoser, alkoholens positive 

og negative virkning, alkohol og stress og om alkohol og 

arbejdspladsen. 

Berige eller bekrige - hvor går dialogen hen? 

- en håndbog i det faglig-personlige i en samarbejdsrelation 

Helle Løbner 

Frydenlund, Danmark 2006. 

Om samarbejdsrelationer på arbejdspladsen og om, hvordan 

vi påvirker hinanden fagligt og personligt. Hvilke mekanismer 

og forudsætninger har indflydelse på, om samarbejdet 

udvikler sig til magtkampe eller til dialog? 

Bogen har mange konkrete eksempler. Den henvender sig til 

ansatte i den offentlige sektor, hvor samarbejde og kontakt 

med andre mennesker har stor betydning. 

Videnskabsteori - en grundbog 

Jacob Birkler 

Munksgaard, Danmark 2005 

Videnskabsteori har fået en central plads i de mellemlange 

sundhedsuddannelser. Med oplysende eksempler fra sundhedsvæsenet 

formidles videnskabsteorien i et klart og 

præcist sprog med fokus på fagets forankring i praksis. 

Bogen er en dækkende og let læst grundbog. De centrale 

videnskabsteoretiske retninger, herunder positivisme, hermeneutik, 

fænomenologi og kritisk teori gennemgås. 


13

(Modelfoto) 

Sundhedsfremme & 

Stress…bekæmp den selv i hverdagen! 

Judith Hiort-Lorenzen 

Enheden for Sundhedsfremme og Forebyggelse 

Dagligt bliver vi konfronteret med stress i alle former i medier 

og blandt kolleger, der føler sig stressede. Der udkommer rapporter 

og stribevis af gode råd til forebyggelse, så dem giver vi 

et bud på her. Vel vidende, at vedvarende stress kan føre til 

udbrændthed og depression - som ikke uden videre kan 

behandles med gode råd. 


Stress er et problem, der skal 

løses for hele arbejdspladsen, men 

her følger nogle råd om, hvad man 

selv kan gøre for at formindske 

stressen i hverdagen. De første råd 

handler om at have overblik over 

arbejdsopgaverne, faste grænser 

for arbejdet og et godt helbred – og 

passer måske bedst til den del af 

sygehusets personale, der arbejder 

administrativt. 

Inden du går hjem, er det en 

god idé at bruge nogle minutter 

på at runde dagen af 

Hvad har du nået? 

Hvad mangler der? 

Hvad betyder det for dagen i morgen? 

Gennemtænk – hvis det er muligt – dagen i morgen 

Skrive evt. en liste med de opgaver, du skal nå. Vær realistisk, 

så listen ikke altid bliver længere end det, du kan nå. 

Husk at afsætte tid til afbrydelser (nogle dage består kun af 

afbrydelser). 

Hav ikke gang i for mange ting ad gangen 

Hvis det kniber med at blive færdig: 

Vær opmærksom på tidsrøvere – ting, der forstyrrer dig i dit 

arbejde. Gør én ting ad gangen, så du bedre kan koncentrere 

dig og få opgaven færdig. Hold pauser. Det er ikke spild 

af tid, men kan lade dig op, så du når mere. Variér arbejdet. 

Hvis du sidder meget ned, så kom op at stå en gang imellem 

og lav eventuelt nogle øvelser. 

Et stort engagement kan være med til at forebygge stress, 

men det må ikke dræne dig: 

Husk at adskille privatliv og arbejdsliv. Overvej, om problemer 

på arbejdet fylder for meget i dit privatliv. 

Del din bekymring med nogen 

Opbyg et netværk af kolleger, du kan bruge som støtte i vanskelige 

situationer. Brug også lederen som støtte. Du får sat 

ord på problemerne - og måske løst dem. Giv også andre rum 

til at bruge dig til at dele problemer med. 

Livsstil 

Motion er med til at forebygge, at du bliver stresset. Afspænding, 

yoga eller meditation kan ligeledes virke forebyggende 

på stress. Hold fri, når du har fri. Spis sund og varieret 

kost. 

Mestring 

Sidst, men ikke mindst, spiller fornemmelsen af mestring 

ind. 

Mestringen af arbejdet er ens egen vurdering af, hvordan 

man synes, man udfører og håndterer kravene i arbejdet. Det 

kan være, hvordan man tackler mængden og kvaliteten af 

arbejdet, samt hvordan man oplever, at man løser arbejdsmæssige 

problemer og forhold til kollegerne. 

Du kan spørge dig selv: 

Hvordan har jeg det med min arbejdsplads – inspireres jeg til 

at yde mit bedste? Passer mine normer og værdier med 

arbejdspladsens, og omtaler jeg den som et sted, jeg kan lide 

at være? 

Er jeg tilfreds med det arbejde, jeg udfører, mængden, jeg får 

fra hånden, og min evne til at løse arbejdsmæssige problemer? 

Kilde: http://www.ftf.dk

Forebyggelsesenheden 

Stressende omsorg 



Hver sjette sygeplejerske er syg af stress, og op mod halvdelen 

føler sig delvist stressede, viser en ny undersøgelse. Men også 

som omsorgsmedarbejder kan det lade sig gøre at tænke forebyggende. 

Arbejdsbyrden er den helt store synder, når det handler om 

stressrelaterede sygemeldinger, viser en ny undersøgelse, som 

FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) har 

offentliggjort for nylig. I alt 1686 sygeplejersker har deltaget 

i undersøgelsen. Plejepersonalet på sygehusenes afdelinger 

har ikke en ind- og udbakke, hvor opgaverne ligger i velordnede 

bunker, som bliver, hvor de er, om natten - så man kan 

fortsætte næste morgen og med tilfredshed konstatere, at 

bunken i det mindste bliver mindre. 

Principielt er det umuligt at blive færdig med sit arbejde, når 

man drager omsorg for syge mennesker. 

Social- og sundhedsassistenten og sygeplejersken kommer ind 

på en sengestue, hvor de tror, de kender to eller tre patienter. 

Men de viser sig at være udskrevet eller overflyttet til en 

anden afdeling i aftenens eller nattens løb. 

Ingen dage er forudsigelige og overskuelige. Der er nye patienter, 

nye diagnoser, nye sår, ny medicin, nye undersøgelser 

og behandlinger, nye pårørende, nye udfordrende opgaver hver 

dag. Det er det, der gør faget både så spændende. Men også 

det, der i sidste ende kan stresse. Som nævnt i de gode råd på 

side 14, er det vigtigt ikke at tage arbejdet med sig hjem – på 

den måde, at man har én eller flere patienter med i tankerne. 

Man bør forsøge at holde fri, når man har fri. 

Støtte og større åbenhed 

Det er kendetegnende, at sundhedsmedarbejdere stiller store 

krav til sig selv. Derfor sker det tit, at den enkelte ikke er tilfreds 

med det, hun eller han har nået, eller med kvaliteten af 

arbejdet. Det kan være vanskeligt selv at få øje på den positive 

forskel, man har gjort. Derfor er det vigtigt at forebygge 

stress ved at støtte hinanden på forskellige måder. 

Nødvendig dialog 

Den gode dialog er for eksempel udveksling 

af erfaringer og information - eller vurderende 

støtte i form af, at ledere og kolleger giver 

konstruktiv feedback på den indsats, en 

medarbejder har gjort. 

Man kan også på forhånd aftale, hvordan man tackler en 

bestemt situation – det kaldes så med et pudsigt ord feedforward. 

Følelsesmæssig støtte viser sig ved, at man lytter til hinanden, 

så man føler sig taget alvorligt som medarbejder – at man 

føler sig tryg og værdsat. Som nævnt før i Nordkalotten har 

alle mennesker behov for anerkendelse i arbejdsmæssig sammenhæng. 

Instrumentel støtte er for eksempel konkret hjælp til at prioritere 

arbejdsopgaverne, instruktion i brugen af nyt materiel 

og støtte til udvikling af arbejdsmetoder. 

Jævnlig supervision er ligeledes gavnlig som forebyggende 

tiltag. Supervision gør en jeg-opgave til en vi-opgave, det vil 

sige skaber plads til det, man ellers er alene med. Det er en 

struktureret form for dialog mellem en trænet supervisor og en 

medarbejder. Der spørges ind til medarbejderens problem med 

at håndtere en bestemt opgave – på det faglige eller personlige 

plan – og arbejdes med løsningen. 

Det er desuden vigtigt, at der er mulighed for, at den enkelte 

kan styrke sine faglige og personlige færdigheder. 

Krav om konstante omstillinger er ifølge arbejdsmiljøkonsulent 

Kirsten Holmboe fra Danske Sygeplejeråd, Århus, med til at 

presse mange sygeplejersker. 

Nye opgaver, ændrede samarbejdsrelationer og større ansvar 

øger behovet for ændrede kvalifikationer, så adgang til uddannelse 

er nødvendig for at imødegå stress. 

Kilde: Arbejdstilsynets pjece: Arbejdsbetinget stress, april 2006. 

Sygeplejersken nr. 13/2006. 


(Modelfoto) 

15

Pulsen 

Hvad gør en læge til en god læge? 

Anne Grete Worsøe, ledende sekretær, 

Billeddiagnostisk Afdeling, Hjørring 

at lægen 

- er fagligt dygtig 

- sikrer patienten et optimalt udrednings- og 

behandlingsforløb 

- er god til at lytte og udtrykke forståelse for 

patientens øjeblikkelige situation 

- har indlevelsesevne 

- er bevidst om betydningen af godt team work 


Birgitte Vinther Engstrøm 

sygeplejerske, M 5, Frederikshavn: 

Jeg synes, en læge skal være tillidsvækkende. Han 

skal have gode empatiske evner. Han skal have tålmodighed 

både over for personale og patienter. 

Fagligheden skal være i orden. 

Han skal tale med patienten og ikke om patienten. 

Godt humør gør det hele nemmere. 

Helle Andersen 

bioanalytiker, Frederikshavn: 

Når jeg går til en læge, forventer jeg, at han har 

læst mine papirer/journal, inden vi taler sammen. 

Jeg ønsker, at lægen lytter, og at der er god øjenkontakt 

- det giver tillid. 

Det er også vigtigt, at vi forstår hinandens sprog, 

så der ikke opstår misforståelser. 

Aase Knudsen, husassistent, 

Klinisk Biokemisk Afdeling,Hjørring 

En læge, der tænker "hele vejen rundt", 

og som man kan tale med.

Christina Østergaard, souschef, 

Billeddiagnostisk Afdeling, Hjørring 

- at han er en god samarbejdspartner. 

- at han udviser empati og samvittighed over for patienten. 

- at han er "patientens mand" 

- at han er social sammen med sine kollegaer 

- at han er villig til forandring/nytænkning 

- at han er faglig kompetent 

Brita Nedergaard 

diabetessygeplejerske M1, Frederikshavn: 

Nogle af de kvalifikationer, jeg sætter højt hos 

lægerne, er faglig dygtighed - tillid - at man 

værdsætter og respekterer hinandens kompetencer. 

Humor er også et plus. 

Bjørn Scoles 

hjertepatient M2, Frederikshavn: 

Jeg har været næsten afskrevet tre gange på grund af blodpropper 

i hjertet og deraf følgende komplikationer. 

Jeg har stor tillid til speciallægerne her og i Ålborg, de har 

virkelig ekspertise, og jeg synes, de har udrettet mirakler. 

Min hustru har selvfølgelig været en god psykisk støtte for 

mig under indlæggelserne, men lægernes faglige kunnen og 

teknikken betyder mest for mig. 

Jeg har nu fået indopereret en speciel pacemaker, som har 

forbindelse til Aalborg Sygehus, hvor lægerne der hele tiden 

kan aflæse min hjerterytme. Det giver mig tryghed. 

Ulla Munk Jensen, sekretær, 

Organ Kirurgisk Afdeling, Hjørring 

En, der har det godt med sig selv, kan rumme andre 

- sætter sig i patienternes sted, har det godt med 

sine kollegaer på tværs af faggrænser, og har sin faglighed 

i orden. Desuden skal lægen være villig til at 

udvikle sig med det nye, der hele tiden sker inden for 

sundhedsvæsenet. 

Grethe Hesselberg, afdelingssygeplejerske, 

Medicinsk Afdeling, M2, Hjørring. 

Hjerne. Hjerte. Hænder. 

Marit Bones, jordemoder, 

Fødeklinikken, Frederikshavn: 

Jeg synes, læger skal have gode indlevelsesevner og psykologisk 

indsigt, ligesom de skal lade det faglige ansvar gå 

videre, hvis de ikke føler sig kompetente. 

De skal være gode til at henvise til rette instanser, så folk 

hurtigst muligt får den rette behandling og være tilbageholdende 

med antibiotika i tvivlstilfælde. 

Jeg synes også, læger i højere grad bør tænke i forbyggende 

baner. 


17

Blokvej – tur/retur 

Tom Troels-Hansen blev ansat som overlæge ved Røntgenafdelingen for 25 år siden, og for 22 år siden 

blev han administrerende overlæge ved afdelingen. I de seneste år har han bl.a. arbejdet med at indføre 

og udvikle MR-scanning i Billeddiagnostisk Afdeling (som det jo hedder i dag). Han er nu ved at afvikle 

sit job som overlæge og er i den forbindelse flyttet til Sjælland. 

Tom kom som vikar til sygehuset for 40 år siden og skriver her om sit første møde med Hjørring Sygehus. 

Tom Troels-Hansen Overlæge ved Røntgenafdelingen 

I slutningen af april 1966 arbejdede en noget aldersstegen folkevogn 

sig tungt lastet nordpå fra København med kurs mod 

Vendsyssel. Dens indhold var udrustning til en fire måneders 

ekspedition nord for Limfjorden. Ekspeditionens deltagere var 

et næsten to måneder gammelt drengebarn og hans forældre 

– en ung sygeplejerske og en jævnaldrende stud.med. på slutningen 

af andendels studiet. 

Målet var Centralsygehuset i Hjørring og formålet – ved ansættelse 

som studentervikar på kirurgisk afdeling at tjene til de 

fortsatte studier og samtidig, med henblik på den forestående 

eksamen, at erhverve så megen klinisk erfaring som mulig. 

Hvorfor det blev Hjørring, beroede delvist - men ikke helt - på 

tilfældigheder. På daværende tidspunkt var der en moderat 

lægemangel. I sommerperioden var der – specielt, hvis man 

kunne arbejde i en længere periode og ikke var bange for at 

vove sig ud vest for Valby Bakke – ofte flere valgmuligheder. 

Den sommer kunne jeg vælge mellem Odense, Kolding, Åbenrå, 

Viborg og Hjørring. Men med et lille barn lagde vi stor vægt 

på, at der kunne tilbydes os gode boligforhold. 

En række telefonsamtaler udelukkede med det samme Odense 

og Åbenrå. Det kunne lade sig gøre i Kolding og Viborg, men 

det lød ikke ideelt, så hvorfor ikke forsøge Hjørring. Det var 

godt nok langt væk og på et par besøg i Jylland var vi aldrig 

kommet nord for Rebild Bakker, og for en københavner lød 

Vendsyssel næsten lige så fremmedartet som et sted i udlandet. 


En telefonisk forespørgsel bragte os i forbindelse med sygehusets 

administrative souschef og inspektør frk. Christensen, en 

myndig, men meget elskværdig dame, som tydeligvis kunne 

træffe de nødvendige beslutninger. Sygehuset kunne i dette 

tilfælde tilbyde en to-værelses lejlighed, sparsomt, men tilstrækkeligt 

møbleret inklusive barneseng og det nødvendigste 

køkkenudstyr. Denne usædvanlige imødekommenhed over for 

en simpel studentervikar gjorde, at vi med det samme besluttede 

os for at sige ja tak til stillingen. 

Så en dejlig forårsdag startede vi fra Østerbro med kurs mod 

Hjørring. Det var ikke en femtimers smuttur ad motorveje og 

med hurtigfærge – alene færgeturen Hundested–Grenå tog 

næsten tre timer. Folkevognen - godt og vel fuldlastet - kunne 

knapt slæbe sig op ad de østjyske bakker, så det blev aften, 

inden vi nåede vores mål. Som man kan forstå, havde vi haft 

god tid til at nyde det smukke østjyske landskab og især havde 

vi nydt turen gennem Rold Skov og Rebild Bakker. Vi følte 

det derfor som et landskabsmæssigt antiklimaks, da vi kom til 

Vendsyssel og efter Vodskov kørte igennem den flade, konturløse 

– og syntes vi – ugæstfrie Vildmose. 

Det var blevet skumring, inden vi nåede Hjørring, og der gik 

nogen tid, før vi fandt administrationsbygningen og dermed 

telefonstuen, hvor vi skulle afhente nøglerne til lejligheden, 

Blokvej 14 , st. th., som skulle være vores hjem de næste 4 

måneder.

Lejligheden opfyldte til fulde vores behov og var – lærte jeg 

senere – en kandidatlejlighed efter 1956 overenskomsten for 

yngre læger – som dengang i provinsen havde en overenskomstmæssig 

boligret og –pligt. 

Centralsygehuset i Hjørring var et velrenommeret sygehus. Kirurgisk 

afdelings chef var overlæge, dr.med. Johannes Thyssen, 

en dygtig kirurg af den gamle skole med erfaringer både fra 

Finlandskrigen og hospitalsskibet Jutlandia – oplevelser han 

af og til underholdt med under de lange og ganske komplicerede 

operationer, der blev udført. Thyssens faglige hovedinteresse 

var mave-tarmkirurgi, og der var ofte ganske heroiske 

operationer på programmet. For eksempel oplevede jeg i flere 

tilfælde, at der blev udført total gastrectomi. Derimod mindes 

jeg ikke at han udførte ortopædkirurgiske operationer – trods 

hans krigskirurgiske erfaring – det blev overladt til afdelingens 

reservelæger. 

Det var dengang, der var overlæger til - én ubestridt leder af 

afdelingen på godt og ondt. I dette tilfælde nok mest på godt 

- i hvert fald set nede fra studentervikarens niveau. Thyssen 

var autoritær, men venlig og indstillet på at lære fra sig, og vi 

blev behandlet som voksne mennesker. 

Subspecialiseringen var begyndt at holde sit indtog på sygehuset. 

Året før var overlæge Tobias Tobiassen blevet ansat til 

at forestå opbygningen af en gynækologisk-obstetrisk afdeling, 

og i denne afdelings ambulatorium var der en halvtidsstilling 

som sygeplejerske ledig. Denne kunne min kone få, 

men problemet var at få passet barnet. Ambulatoriet og 

sygehusets modtagelse havde til huse i den nuværende køkkenbygning, 

og da den unge mand jo tilbragte det meste af 

tiden med at sove, blev han parkeret uden for indgangen i 

sin barnevogn. Blev han utilfreds – og kunne moderen ikke 

smide, hvad hun havde i hænderne - var der altid én parat til 

at se til barnet, men jeg tror, jobbet meget ofte blev varetaget 

af ambulatoriets uforlignelige afdelingssygeplejerske frk. 

Andersen - et arrangement, man vel dårligt kunne forestille 

sig i dag. 

Vi faldt hurtigt til på sygehuset. Det var en travl kirurgisk 

afdeling med 3-4 skiftet vagt. Reservelægestaben var fælles 

med gynækologisk-obstetrisk afdeling, hvilket især på vagterne 

indebar deltagelse i fødsler, og man sendte vinterens praktikanttjeneste 

på Rigshospitalets fødeafdeling og især den 

senere professor Dyre Trolles undervisning i fødselsvidenskab 

en venlig tanke. 

Arbejdet fyldte meget, men der blev dog også tid til samvær 

med især de andre studentervikarer på sygehuset og til at 

opdage Vendsyssel, som jo viste sig at være både andet og 

meget mere end Vildmosen – og vendelboerne, som også dengang 

behandlede folk søndenfjords fra med som oftest venlig 

overbærenhed. 

Det blev en dejlig sommer. Skinnede solen hele tiden? Næppe, 

men det er det billede, der har fæstnet sig i erindringen. Indtrykket 

af Centralsygehuset i Hjørring og af Vendsyssel førte 

til, at jeg næste forår kort før embedseksamen søgte og fik 

lovning på en stilling som rotationsreservelæge ved sygehuset. 

Den 1. august 1967 flyttede vi derfor på ny ind på Blokvej 

– nu i nummer 16 st. tv., hvor vi boede de næste halvandet år 

og nød godt af et velfungerende naboskab, kandidatforening, 

kunstcirkel, billige blomster og grøntsager fra gartneriet osv., 

osv. – samt ikke at forglemme et i vid udstrækning velfungerende 

sygehus. 

Under jobafvænning som overlæge ved Billeddiagnostisk Afdeling 

flyttede jeg i efteråret 2005 atter ind på Blokvej – og således 

sluttedes ringen og det – med afbrydelser - snart 40 år lange 

bekendtskab med sygehuset i Hjørring – og med Blokvej. 

Boligerne på Blokvej anno 2006. 


19

Kontaktudvalget ved Sygehus Vendsyssel 

Kontaktudvalget 

samler trådene – og spreder informationerne 


Måske er der ansatte, der føler, at det er for vanskeligt at blive 

hørt i det maskineri, som et stort sygehus er. Men personalet 

på Sygehus Vendsyssel har reelt medindflydelse på arbejdspladsen. 

Der findes nemlig et velfungerende internt Kontaktudvalg. 

Udvalgets 25 medlemmer mødes en gang om måneden. 

De ni af dem deltager også i Sektorudvalgsmøderne. 

Kontaktudvalget er et rent medarbejderforum, hvor medlemmerne 

har fingeren på pulsen. De samler informationer og formidler 

emner, der vedrører personalet, videre til Sektorudvalget 

og resultaterne tilbage til kollegerne. Alle personalegrupper – 

lige med undtagelse af Teknisk Afdeling, der endnu ikke har 

valgt en tillidsrepræsentant – har et medlem i Kontaktudvalget. 

Her kan man henvende sig, hvis man har et arbejdsmæssigt 

problem, man synes bør på den officielle dagsorden. 

Det er ofte fællestillidsrepræsentanten eller tillidsrepræsentanten, 

der er medlem af Kontaktudvalget, men ellers er der valgt 

en talsmand. Desuden er tre sikkerhedsrepræsentanter medlemmer 

af udvalget samt Sektorudvalget. Social- og sundhedsassistent 

Helen Christensen er formand for Kontaktudvalget, 

mens sygeplejerske Bente Yder er næstformand, og bioanalytiker 

Sonja Lund er sekretær. 


Der er spændende emner på dagsordenen. Det kan være strukturændringer, 

besparelser eller blot gensidig orientering ud fra 

devisen om, "at det, der sker på min afdeling, kan få betydning 

i andre sammenhænge." 

Somme tider handler det om at tolke regler ens - eller at findes 

fælles fodslaw efter sammenlægningen af sygehusene i 

Vendsyssel. 

Som eksempel handlede et emne, der for nylig har været præsenteret 

i Sektorudvalget, om, at serviceassistenter, sekretærer 

og laboranter - selv om de ikke direkte deltager i pleje og 

behandling - havde et ønske om at lære førstehjælp. De kommer 

trods alt i kontakt med mange mennesker på deres vej 

rundt på sygehuset. 

Selv om ønsket kunne synes rimeligt, førte det ikke til, at der 

blev oprettet et kursus, men for- 

søget blev gjort. 

Resultatet blev dog, at sygehuset 

gerne vil lægge lokaler til et 

førstehjælpskursus – og Kontaktudvalget 

hjælper gerne med 

at arrangere det, for eksempel i 

samarbejde med Falck. 

Referater fra Kontaktudvalgets 

møder findes 

på Sygehus Vendsyssels 

hjemmeside – under 

"for personale"- 

"udvalg og råd" – 

"kontaktudvalget".

Japansk ledelse kan læres over kaffen… 

I marts nummeret af Nordkalotten talte sygehusdirektør Ingeborg 

Thusgaard i lederen om Lean-managementsystemet, som 

med fordel kan tænkes ind i både bilproduktion og sygehusverdenen. 

"Arbejd smartere, ikke hårdere"-tankegangen kan også gøres 

en smule mere konkret. Se bare i det følgende, hvordan Per 

Munch skærer den ud i pap i Politiken søndag den 12. marts 

2006 (artiklen er forkortet, red.) …og ikke et ord om, at en 

eventuel skridttæller måske ville være en kende malplaceret i 

denne sammenhæng…sådan er der jo så meget! 

Lean er et ledelsesredskab, hvor det gælder om at fjerne 

spild i produktionen ved at lave små forbedringer – kaizen 

hedder det på japansk. Du kan øve dig derhjemme, mens du 

laver kaffe. 

Se på din arbejdsproces udefra. Find spild. Gennemfør de 

nødvendige ændringer. Det er de tre trin, der indgår i Lean. 

En tankegang, der oprindeligt stammer fra Toyota i Japan. 

Lean betyder slank på engelsk, og man får en slank virksomhed 

ved hele tiden at være på vagt over for "tomme kalorier" 

i form af spild, unødige lagre og dobbeltarbejde. De 

løbende forbedringer kaldes kaizen. Og det giver arbejdsglæde. 

Det kan lyde lidt abstrakt. Derfor har Implement, et konsulenthus 

i Hørsholm, lavet en DVD, der viser, hvordan man 

kan træne lean, mens man laver kaffe. 

Michael får en opringning fra sin ven Mikkel, der kommer på 

besøg om ti minutter. Michael går i gang med brygningen. 

Og herved afsløres de syv former for spild, på japansk kaldet 

muda: 

1) Unødvendig bevægelse 

Hvorfor ikke lægge filtre og stille kaffedåsen lige ved siden 

af maskinen? Hvorfor ikke lade ske til kaffen "bo" fast i dåsen 

i stedet for at skulle over i knivskuffen hver gang? 

2) Ventetid 

Kaffen skal selvfølgelig løbe igennem. Men hvorfor ikke 

sørge for at fylde op i kaffedåsen imens? Vaske krusene af? 

Stille småkager frem? Endelig kan ventetiden også minimeres 

ved at brygge fire kopper. Ventetid er pr. definition 

spild og bør omsættes til vedligehold og andre opgaver. 

Også på jobbet. 

3) Transport 

Hvorfor står kaffemaskinen så langt fra vandhanen? Nu skal 

Michael hver gang gå fra maskine til vask. Og fra vask til 

maskine. Unødig vandren omkring spilder enorme mængder 

tid, privat og på arbejdet. 

4) Lager 

Egentlig er det spild at lave kaffen i en kande, hvor den så 

er på et mellemlager, før den hældes om på en termokande. 

Derfor har en del fabrikanter lavet en kande, der også kan 

tages med ind på bordet. Her kan det vise sig, at der er for 

meget kaffe på "lagret", hvis man ikke kan drikke alt det, der 

er lavet. 

5) Fejl 

Hvor ofte går man ikke i stå, mens man står og tæller antal 

skeer? Var det syv eller otte? Og det at spilde kaffe på bordet 

også er noget, det tager tid at tørre op efter. Altså spild. 

6) Uhensigtsmæssig proces 

Hvorfor bruger Michael ikke en rigtig måleske i stedet for 

en teske? Det ville blive mere præcist, og han ville spilde 

mindre. 

7) Overproduktion 

Det er åndssvagt at lave en hel kande, hvis Michael og Mikkel 

blot skal have en kop hver. Og det er endnu mere tåbeligt 

med al den friske kaffe, når Mikkel ankommer og siger, at 

han hellere vil have en øl. 


21

Når der går koks i hjernetrafikken 

Talepædagog Jes Kryger har konstrueret en værktøjskasse med 

et indhold, der kan være med til at vurdere, hvilke "koblinger" i 

hjernen, der har taget skade efter en apoplexi, og hvordan klienten 

med træning kommer videre. 


I første omgang ser den store sorte værktøjskasse lidt rodet og 

uoverskuelig ud – der er både værktøj, tandbørste, strikketøj, 

bestik og blyant. 

Men Brønderslevkassens indhold er alt andet end tilfældigt. 

Der er tænkt nøje over hvert eneste stykke grej, fotografi og 

tekststump. Tingene giver mulighed for at afprøve seks forskellige 

handlefunktioner. 

Materialet tager udgangspunkt i de sprogligt svageste klienter 

og skal bruges til at vurdere hjerneskadens omfang og træne 

sproget hos klienter, der kognitivt 

er hårdt ramte. 

Desuden bygger det på en 

hierarkisk udvikling fra konkrete 

ting over ikoner (billeder) 

til symbolniveau, hvilket 

vil sige bogstaver og skrift. 

Brønderslevkassen er talepædagog 

Jes Krygers "barn" - 

som han har været drivkraften 

bag og gerne viser frem. Og 

han ser meget gerne andre 

kopiere og bruge ideen. 

Jes Kryger, der tidligere har 

arbejdet med døv-blinde, er 

ansat på Nordjyllands Amts 

Taleinstitut i Aalborg og har 

arbejdet med de hjerneskadede 

klienter på Sygehus Vendsyssel 

i Brønderslev i cirka 

seks år. 

Der er også udviklet et tekstark, som udfyldes til journalen. 

Tidligere måtte Jes Kryger ofte skrive i journalen, "at patienten 

generelt er for dårlig til at medvirke i en formel testning." 

Denne formulering er langt sjældnere nu, fordi han kan nå 

mange flere klienter via indholdet i Brønderslevkassen. 

Genkendelsens glæde 

Jes Kryger har oplevet, at en patient, der nærmest var apatisk, 

pludselige livede op, da han fik en hammer i hånden. Med derfra 

og til, at sømmet – og ikke skruen - hører til hammeren, 

kan der være langt i en hjerneskadets forståelse. 


Almindelige dagligdags ting kan være til stor hjælp på flere niveauer, når der er 

gået koks i hjernetrafikken 

De første møder med klienten handler om at genkende meget 

basale ting, for eksempel service og bestik, som man har kendt 

som noget positivt, siden man var baby. 

Klienten kan måske dække bord med servicet, men måske ikke 

finde tre gafler, hvis ikke de er helt ens - eller ordene for 

bestikket. Et næste vanskeligt trin kan være at føle sig frem 

til en gaffel blandt bestikket i en stofpose eller under et viskestykke. 

Dette er ikke en pibe 

Det hele kan synes så enkelt, men det er det ofte slet ikke for 

en hjerneskadet patient. 

Et fotografi af et glas er jo ikke et glas, og det kan være et 

stort spring for klienten at matche de to ting – at gå fra konkreter 

til ikoner – afhængigt af, hvordan hjernen har taget 

skade. 

Det kan vise sig, at billedforståelsen 

er der, men kan den 

hjerneskadede klient også genkende 

tallerkenen på et billede 

(ikon), hvor tallerkenen er 

fotograferet med bunden i vejret? 

Eller en saks på et billede, 

hvor man kun ser skærene? Det 

kræver sans for rumlighed og 

for detaljen. 

Jes Kryger referer til et maleri 

af René Magritte – af en fint 

malet og let genkendelig pibe. 

Maleren har skrevet "dette er 

ikke en pibe" på billedet. Han 

var sikkert meget bevidst om 

sit budskab. Til forskel fra Jes 

Krygers klienter. 

På det symbolske plan drejer 

det sig om tekst. Kan klienten 

koble ordene "tallerken, glas 

eller gaffel" med de rigtige ting, og kan vedkommende "dække 

bordet" med skiltene med ord? 

Nogle gange opdager klienterne først, når de sidder ved bordet 

og tingene fra Jes Krygers værktøjskasse, at den er helt gal 

med tankegangen, sproget og evnen til at knytte ting, begreber 

og ord sammen. 

De kan blive meget irriterede eller så kede af det, at de må 

udsætte samtalen til en anden dag. 

"Man skal finde sin vej med det enkelte menneske, så de føler 

sig trygge," siger Jes Kryger. 

"Her er vi – og her fortsætter vi fra."

Engageret i motivation 



Når sygeplejerske og rygestopinstruktør Ruth Dam, afsnit B1, 

taler med hjertepatienterne på Medicinsk Ambulatorium om 

rygevaner, er hendes udgangspunkt ikke, at de skal deltage i 

et rygestopkursus, eller at de skal holde op med at ryge. Det 

er derimod at spørge nysgerrigt, få dem til at fortælle og til at 

vende tanken. 

Måske derfor møder hun altid positive reaktioner. Hun oplever 

ikke, at paraderne er oppe hos patienterne. Hendes kongstanke 

er i øvrigt, at alle kollegerne burde have den ballast, det er, 

at have deltaget i et kursus for rygestopinstruktører. 

"Jo mere man lærer om emnet, jo mere bliver det klart, 

at det kræver dialog med patienten og ikke envejskommunikation. 

Alle sygeplejersker på en hjerteafdeling 

burde være rustet til denne dialog, så de kan bevare 

en fordomsfri og interesseret holdning. Det er grundlaget, 

når man skal være katalysator for en livsstilsændring," 

mener hun og fortsætter: 

"Der er i sundhedsvæsenet meget fokus på emnet rygestop. 

Hvis de gode intentioner skal blive til mere end 

fine målsætninger og afkrydsningsskemaer, er det vigtigt 

med opbakning der, hvor de skal føres ud i livet. 

Det vil sige der, hvor patienterne befinder sig. Et kursus 

som rygeafvænnings-instruktør giver én en mere 

rummelig tilgang, når man vil tale rygestop - og livsstilsændringer 

i det hele taget - med patienterne. Man 

får meget for pengene, når man uddanner en instruktør. 

Normalt betaler amtet kurset. Og afdelingens andel er 

at give tjenestefri med løn." 

Desuden skal der være kalkuleret med tid til at få patienterne 

i tale. "Hvis der var afsat tid til det, ville en veluddannet 

rygestopinstruktør virkelig kunne gøre en forskel," 

siger Ruth Dam. 

Der er flere grunde til at holde op med at ryge. Men for de 

allerfleste betyder et godt helbred alt. Der er også nogle, der 

skeler til økonomien, eller til, at det faktisk er blevet sådan, 

at de føler sig som sociale udskud. Mange har gjort flere forsøg 

på at stoppe. "Men et eller andet sted har det været for 

svært, det er for stor en opgave for dem," siger Ruth Dam. 

Som sundhedsperson føler hun, at hun ofte er med til at give 

dem netop det skub, der skal til. 

De fleste tænker på lungekræft, når de tænker på rygningens 

skadelige virkning. Men antallet af patienter med hjerte-karsygdomme 

og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) på grund 

af rygning er langt større. Derfor synes Ruth Dam, at indsatsen 

er så væsentlig. 

Ruth Dam, der selv har været ryger engang, har været rygestopinstruktør 

i ti år, så hun har været med, lige siden rygestopindsatsen 

spirede i Nordjyllands Amt. 

Men allerede først i halvfemserne var hun med i en gruppe af 

læger og sygeplejersker på Medicinsk Afdeling, der følte, det 

var forkert at gå at vente på, at rygerne blev indlagt med 

symptomer på åreforkalkning i hjertet. Derfor dannede de et 

lille selskab med det formål at tage ud på arbejdspladserne og 

fortælle om rygning og forebyggelse af hjertesygdomme. 

"Men firmaerne i Vendsyssel havde ikke den store interesse, 

når de skulle betale for indsatsen, så det løb lidt ud i sandet," 

fortæller Ruth Dam. Måske var de også for tidligt ude. 

Ruth Dam er indstillet til en pris, som foreningen af Sygeplejersker og 

Jordemødre mod Tobak uddeler 

I 1996 blev hun så på eget initiativ uddannet som rygeafvænningsinstruktør, 

som det blev kaldt dengang, på et kursus 

i København. Det blev afholdt af Tobaksskaderådet, Kræftens 

Bekæmpelse og Hjerteforeningen. 

Siden har hun talt med hundredvis af patienter om rygning – 

og siden 2001 haft rygestophold med patienter, pårørende og 

personale som deltagere. 

For sin solide indsats er hun af Enheden for Sundhedsfremme 

og Forebyggelse indstillet til en pris, der uddeles af foreningen 

Sygeplejersker og Jordemødre mod Tobak. 

Måske er det på tide at finde et nyt ord for en veluddannet 

rygestopinstruktør? Ordet smager alt for meget af envejskommunikation 

og for lidt af dialog! 


23

Sommeraktiviteter i Brønderslev 

Bente Thomsen Terapiafdelingen, Brønderslev 

På Sygehus Vendsyssel i Brønderslev starter sommeren traditionen 

tro sidst i maj med den årlige tur til rododendronparken. 

Det er støtteforeningen, som sammen med Brønderslev 

Kommune inviterer alle patienter med pårørende til en tur 

rundt i parken, hvor Mogens Vestergaard orienterer om parkens 

tilblivelse og blomsterne. Bagefter er der kaffe og musik 

på Restaurant Hedelund - en rigtig dejlig aften, som igen i 

år blev tilsmilet af dejligt vejr. 

Et hit blandt 

patienterne er, 

når der tages på 

fisketur. I juni 

var vi i Serritslev 

Fiskepark ad 

to omgange. 

Alle patienter 

blev tilbudt at 

komme med på 

fisketuren, det 

var dejligt vejr, 

og vi havde 

rundstykker og 

kaffe med. Der 

blev fisket, hygget 

og snakket 

hele formidda- 

Der blev gået til den på fisketuren 

gen.Patienterne mener, det bør foregå hver uge. Det er igen støtteforeningen, 

som har stået bag og betalt for fiskekort og rundstykker. 

At vi på Sygehus Vendsyssel i Brønderslev har en del traditioner, 

lægger vi ikke skjul på. En af de tilbagevendende er selvfølgelig 

vores sommerfest, hvor der samtidigt fejres Sankt 

Hans. Der startes flere dage i forvejen med at udarbejde en 

heks. Det er patienter, som går i genbrugsbutik for at købe det 

eksklusive dress, alt mens andre syr kroppen til heksen. En 

hjemmelavet kost hører også med. 

Når heksen er færdig, placeres hun i en kørestol og er herefter 

på rundfart i hele huset. Af sjove tiltag kan nævnes, at 

hun er blevet lagt i seng og en læge gik stuegang på hende, 

hun er blevet placeret på toilettet og har ringet, hun har 

været på gåtur rundt om i haven og mange andre ting. Det er 

patienterne, der finder på de spøjse tiltag. Selve aftenen forløber 

med fællesspisning, hvor menuen består af kold kartoffelsalat 

med frikadeller og islagkage til dessert. 


Når spisningen er færdig, 

er pårørende velkomne 

til at deltage i resten af 

aftenen. Næste punkt er 

afbrænding af heksen, 

båltale og fællessang. 

Båltaleren var i år læge 

Svend Tågholt. 

Igen i år var vi heldige 

med vejret. Aftenen 

afsluttes på afdelingen 

med kaffe og hjemmelavetrabarber/jordbærkage, 

hvilket er populært, 

Heks i kørestol 

idet patienter også her har hjulpet med at koge grøden og lave 

kagerne. Patienterne er også aktive med borddækning, servietfoldning, 

kopiering af sangblade og blomsterdekorationer. 

En anden tilbagevendende tradition er jordbærturen. 

Vi tilbyder alle patienter at komme 

med ud og plukke jordbær i Lunden 

ved Klæstrup (man behøver ikke fløjte). 

Der bliver plukket på livet løs, alle er 

aktive. Hvis man er lidt ustabil til bens, kan 

man jo bare kravle eller sætte sig på bagdelen, 

og hvis man sidder i kørestol, er det rigtig god 

træning at læne sig frem for at nå bærrene. Ikke 

alle patienter har lyst til at komme med ud at plukke jordbær, 

men her er muligheden for at hjælpe med rengøringen af 

bærrene, for om eftermiddagen rengøres alle bærrene, og om 

aftenen serveres der jordbær til dessert. 

Der har gennem forsommeren og hen til sommerferien været 

stavgang hver mandag eftermiddag. De sidste to gange har 

det dog været skiftet ud med strandtur. Vi tog til Saltum 

strand hvor vi gik tur i det bløde sand, det hårde sand og i 

vandkanten. Man kan godt få vådt tøj, selv om det foregår i 

vandkanten. Alle gik naturligvis med bare tæer for at kunne få 

den størst mulige sanseoplevelse. Hver gang vi har været af 

sted, har patienterne sagt, at de er klar igen i næste uge. 

Alle aktiviteter foregår jo selvfølgelig med den bagtanke, at 

der skal være træning i det, sanserne bliver brugt, der er socialt 

samvær, fysisk udfoldelse, kreativ tænkning og ikke mindst 

det at forholde sig til nye situationer.

På sangenes 

vinger til Wien 

Ulla Lundholm Pi’rne 

Sygehuskoret Pi’rne er igen blevet en rejse og en sangoplevelse 

rigere. Turen gik til Wien – musik- og kulturhistoriens 

højborg – året, hvor Mozart bliver fejret. I får hermed et lille 

indblik i rejsen, som starter onsdag den 24. maj 2006 kl. 05.00 

fra Muldbjergskolen. 

Seks timer senere står dirigent Kjeld Andersen og 25 spændte 

damer i Wiens lufthavn, og en dansktalende guide følger os de 

næste timer til en appetitvækkende rundtur gennem byens 

seværdigheder. Vi bliver indkvarteret på hotel Holiday Inn, 

som er centralt placeret med gåafstand til hjertet af byen. Et 

72-timers buskort giver frit lejde til kørsel med over- og 

undergrundstog, en let måde at blive transporteret på, når vi 

først er dus med systemet. Vores første aften byder på forudbestilt 

wienermenu, klar suppe med strimlede pandekager i, 

gullasch med kartoffelknödl og apfelstrudel, garneret med 

nogle sange for os selv og for de øvrige gæster. 

Torsdag 25. maj 

Dagens højdepunkt er en koncert i musikforeningsbygningen 

"Musikverein" – hvorfra Nytårskoncerten sendes hvert år. Placeret 

i logen har vi den bedste lydoplevelse og oversigt over 

"das Wiener Mozart Orchester". De spiller kendte og mindre 

kendte arrangementer. En stor oplevelse - selv for en ikke indviet 

Mozart elsker. Ellers byder dagen på sejltur på Donau og 

et "før vores koncert"-besøg i Stephansdom, hvor vi i andægtig 

stilhed og betagethed overværer morgenmessen. Domkirken 

er landets fornemste gotiske bygningsværk og har en central 

plads i landets historie og kunsthistorie. Det er derfor med 

en vis spænding, vi ser frem til vores egen koncert i kirken den 

følgende dag. 

Fredag 26. maj 

En oplevelsesrig dag tager sin start kl. 07.00 med sangøvelser 

på hotellet, herefter går vi mod Stephansdom. Ved indgangen 

hænger en plakat, som beskriver dagens første koncert, som er 

med Pi’rne. Sangen fik vinger 

– ja vores sang - og 

dette er sagt med stolthed 

i stemmen. Ord kan ikke 

beskrive oplevelsen af at 

være en lille bitte klump 

midt i et kæmpe forhistorisk 

kunstværk, som 

tager blødt imod vores 

stemmer og løfter dem 

til hvælvingernes top. 

Vi modtog et diplom 

for vores koncert - 

underskrevet af ærkebiskoppen. 

Diplomet - beviset på Pi’rnes sang i 

Stephansdom 

Pi’rne i den overdådige Stephansdom 

For at komme videre herfra måtte vi have os en sachertorte og 

en kop wiener melange. Herefter gik vejen omkring museumskvarteret, 

hvor vi så gamle, barokke bygninger, som huser verdens 

største samling af kunst. Nogle så udstillinger på nært 

hold, andre fik mere periferisk indhold. 

Om eftermiddagen synger vi på et plejehjem med 180 beboere. 

De er pyntede og friserede og helt klar til at modtage vores 

koncert – og da vi synger Wien-sangen på tysk, er alle med. 

Dagen slutter vi på Schönbrunn, hvor vi ser "Tryllefløjten" 

opført som dukketeater af professionelle dukkeførere - meget 

livagtigt, kunstfærdigt og flot. Slottet Schönbrunn er Wiens 

mest besøgte attraktion. Et slot, som i pragt og størrelse 

overgår selv den vildeste fantasi. Og kejserfamilien må have 

haft en god stedsans for ikke at blive væk i slottets 1440 rum. 

Lørdag 27. maj 

Efter morgenmaden sangøvelser fra kl. 09.00, hvorefter vi slippes 

løs i små grupper for at udforske byen. Vandrer fra torvebod 

til torvebod, mindst 1000 boder med bl.a. tørret frugt, 

krydderier, kuriositeter, sol og nogle vældige regnskyl. 

Så mod Hofburg. Hofburg er en overdådig kejserborg indrettet 

med flere museer, bl.a. for kejserinden Sisi, som brillerer overalt 

med sin skønhed. Der er gamle staldbygninger til kejserens 

heste og vogne, vi nyder synet af de hestetrukne kareter, den 

palæagtige gårdsplads og de storslåede bygninger, samt museumscaféer, 

som byder på skønne chokoladekager og alt andet 

end normal kaffe. 

Dagen slutter med spisning hos en lokal vinbonde, Zimmermann, 

en heuriker, som er kendt for vinavl. Den kulinariske 

oplevelse bliver krydret med en lille koncert fra Pi’rne. 

Søndag 28. maj 

Stadig en halv dag til at se på Wiens seværdigheder. Nævnes 

kan Hundertwasser Haus – Krawina Haus – et glansbillede af 

skæv arkitektur, kupler, søjler, mosaikker og farver, som udfordrer 

hinanden til ukendelighed. I boligkvarteret er indrettet 

shoppingcenter og café til ære for turisterne. Kl. 15.00 er der 

afgang fra hotellet – trætte og mættet af store oplevelser. Det 

er ikke meget, der bliver sunget på turen hjem. 

Dette var lidt reklame for "turen går til Wien" og meget 

reklame for en gruppe af "små" og "store" sangere. 


25

Great, but different 

To sygeplejestuderende fra Flinders University i Adelaide har 

beriget hverdagene for patienter, kolleger og sig selv under deres 

to måneder lange studieophold på Ortopædkirurgisk Afdeling i 

Hjørring 


De brune øjne stråler, og hun har et varmt smil. Man kunne fristes 

til at sige, at man sagtens kan se, at Linsey Sly kommer fra 

Kronprinsesse Marys hjemland Australien. Hendes studiekammerat, 

Tanya Stephenson, der også læser til sygeplejerske på 

Flinders University i Adelaide, er ikke så høj og ikke så mørk, 

men lige så smilende og imødekommende. Begge har haft fødselsdag, 

mens de har været her. Lynsey er 23 år og Tanya blot 

20 somre. I snart otte uger har de boet på værelse sammen og 

arbejdet som udvekslingsstuderende på hver sit ortopædkirurgiske 

afsnit, 107B og 108B, på sygehuset i Hjørring. 

Det er en del af Sundheds CVU Nordjyllands politik at fremme 

den internationale dimension i sygeplejerskeuddannelsen, så 

der har været sygeplejestuderende herfra på praktikophold i 

flere forskellige lande. Udvekslingsaftalen mellem Vendsyssel 

Sygeplejeskole – som er en del af Sundheds CVU Nordjylland - 

og Flinders har fungeret i et par år. 

For afdelingernes personale er det en udfordring både fagligt 

og personligt at have studerende fra andre lande, mener Gitte 

Nielsen, der er uddannelsesansvarlig sygeplejerske på Ortopædkirurgisk 

Afdeling og har været med til at tilrettelægge 

praktikopholdet for Linsey og Tanya. Man får et mere nuanceret 

syn på sygeplejen, når man hører, hvordan det fungerer 

andre steder. Og man får lejlighed til at bruge sine engelskkundskaber, 

siger Gitte Nielsen. 

Med smil og fagter 

Tanya og Linsey, der er tredjeårs studerende, fortæller, at 

sprogbarrieren ikke er så stor som ventet. De australske sygeplejestuderende 

tager sig især af de patienter, der kan engelsk, 

og de er lidt imponerede over, at så mange danskere taler så 

godt engelsk, når det er et fremmedsprog. Patienterne tager 

det med "a big smile" - mange synes, det er lidt spændende at 

møde de sygeplejestuderende fra Australien. 

De to unge har lært sig nogle relevante danske ord – og så har 

de lært meget om det nonverbale sprog. De fleste gange lykkes 

det for dem at gøre sig forståelige, men hvis der opstår 

problemer med kommunikationen, er der en dansk sygeplejerske 

inden for rækkevidde. Kun journalerne kniber det med at 

forstå. 

Andre måder 

Tanya og Linsey oplever arbejdsdagene på 107B og 108B som 

mindre skemalagte og knapt så stressende som i Adelaide, 

hvor dagene er delt op i tidsintervaller til bestemte opgaver. 

"Her tager sygeplejerskerne mere tingene, som de kommer," 

fortæller Linsey Sly – dog på australsk. 


Undervejs har Linsey og Tanya haft besøg fra hjemlandet - af professor i sygepleje 

fra Flanders University, Jan Paterson. De tre kendte ikke hinanden i forvejen, 

men fik en god snak om, hvordan opholdet her i Hjørring var forløbet 

indtil da. 

Tanya Stephenson og Linsey Sly er ikke i tvivl om, at de lærer 

meget og udvikler sig personligt under opholdet i Vendsyssel, 

fordi deres australske hverdag bliver sat i perspektiv. Og når 

de kommer tilbage, vil de se på deres fag med friske øjne. 

Sygeplejen er ganske vist universel, men i den daglige rutine 

er der en del forskelle. For eksempel fungerer medicingivningen 

anderledes. På afdeling 107 er medicinen registreret på 

computer og bliver hældt op om morgenen. Hjemme i Adelaide 

har patienten selv medicinen liggende i sengebordet. 

Og så er der det med uniformerne. I Adelaide har de sygeplejestuderende 

private uniformer, som de selv holder. Her i 

Hjørring finder man bare en ren buksedragt. 

I Danmark ville det af hygiejniske grunde ikke komme på tale 

at tage uniformerne med hjem. 

Linsey og Tanya mener, at der bliver gjort mere ud af hygiejnen, 

end på de sygehuse, de kender. 

Linsey Sly har været ude i hjemmeplejen i to dage, hvilket hun 

var meget glad for. Hun vil måske være hjemmesygeplejerske, 

når hun er færdiguddannet. Tanya Stephenson har været på 

fødegangen, hvor "hun har fået" både en pige og en dreng – 

den ene på naturlig vis, den anden ved kejsersnit. Tanya drømmer 

om at blive jordemor. 

Skagen venter 

Alle har været så imødekommende og hjælpsomme, mener de 

to sygeplejestuderende. 

De har været inviteret hjem at spise hos sygeplejerskerne, der 

har koordineret opholdet. Og de har fundet ud af, at de elsker 

dansk wienerbrød, men ikke er så vilde med leverpostej. Til

gengæld kan de godt lide frikadeller og hjemmelavede isvafler. 

Sidstnævnte har de smagt på deres ture rundt i Vendsyssel. 

Turene er gået til Tversted, Løkken og Lønstrup, til Frederikshavn, 

Aalborg og Århus. Og de synes, her er skønt. Skagen har 

de i skrivende stund til gode. 

Tilbage i Adelaide venter der de to studerende et afsluttende 

semester med mange eksaminer. De regner med at være færdiguddannede 

til november. 

Nyt fra Hjertestoprådet 

Udviklingssygeplejerske, medlem af Hjertestoprådet, 

Bente Jensen, Medicinsk Afdeling, Hjørring 

Hjertestoprådet er nedsat af Sygehusledelsen og er blevet 

bedt om at ajourføre det eksisterende materiale fra henholdsvis 

Frederikshavn-Skagen Sygehus og Hjørring-Brønderslev 

Sygehus. 

Hjertestoprådet har udarbejdet et forslag til "Procedurer 

ved hjertestop" på Sygehus Vendsyssel, som efterfølgende 

er godkendt af såvel sygehusledelsen på Sygehus Vendsyssel 

som sektorledelserne for Anæstesi og Ortopædi. 

Dansk Råd for Genoplivning har været reference for Hjertestoprådets 

arbejde. Hjertestoprådet har arbejdet konkret 

med Dansk Råd for Genoplivnings anbefalinger vedrørende 

hjertestopbehandling. 

Hjertestoprådets medlemmer: 

- Overlæge Lars Fog, Medicinsk afdeling, Hjørring 

- Udviklingssygeplejerske Bente Jensen, 

Medicinsk afdeling, Hjørring 

- Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Annette Winther, 

Anæstesisektor Nord, Hjørring 

- Overlæge Per Johan Sørensen, Medicinsk afdeling, 

Frederikshavn 

- Souschef Pia Hæstrup, Medicinsk afsnit M 2, 

Frederikshavn 

- Vicechefsygeplejerske Jytte Aaen (referent) 

Ifølge Sygehus Vendsyssels Kostpolitik for personalet skal 

man, uanset tidspunkt, kunne købe ernæringsrigtig mad 

på arbejdsstedet. 

Det har indtil nu ikke været muligt i Frederikshavn. Men 

nu kan man. 

Der bliver i september opstillet en madautomat i Forhallen 

i Frederikshavn i forbindelse med de eksisterende 

drikkevareautomater. 

"Procedurer ved hjertestop" indeholder: 

• alarmkæden 

• udstyret/udstyrets placering 

• instrukser/actioncards 

• uddannelse 

• registrering 

• relation til primærsektor 

• hjertestoprådets ansvar og opgaver 

Sund og lækker mad, døgnet rundt 

Efter tre års uddannelse følger der et år, hvor de arbejder som 

"føl" på en afdeling – men til almindelig løn. 

Linsey Sly og Tanya Stephenson vil meget gerne via Nordkalotten 

takke for al den imødekommenhed og støtte, de 

har mødt i forbindelse med deres studieophold. 

En af Hjertestoprådets opgaver er at tilbyde undervisning i 

hjertestopbehandling til alt personale i Sygehus Vendsyssel. 

Denne undervisning vil foregå både forår og efterår i såvel 

Frederikshavn som Hjørring – første gang i efteråret 2006. 

Orientering om tid og sted for undervisningen sendes til alle 

afdelinger primo september. 

Hjertestoprådets opgaver: 

- at sikre, at hjertestopbehandlingen på Sygehus 

Vendsyssel svarer til gældende standard 

- at være ansvarlig for tilbud og afvikling af kontinuerligt 

tilbud om undervisning af alt personale 

- at være ansvarlig for hjertestopundervisningens 

faglige indhold 

- at holde materialet ajourført i henhold til nyeste 

viden 

- kvalitetssikring af indsatsen 

Udbudet bliver indledningsvist lette kolde anretninger, 

for eksempel tre smurte snitter, sandwiches, frugt og 

grønt. Efterspørgslen er naturligvis et afgørende parameter 

for udviklingen. Der vil i forbindelse med automaten 

være mulighed for at give sine ønsker til kende - der er 

dog ingen garanti for, at ønskerne kan imødekommes. 

Personalepolitisk Kostudvalg håber, at I vil tage godt 

imod tilbudet. 


27

Hanne Randers Jensen 

25 års jubilæum 


Hanne Randers Jensen startede 

som afløser i et år på Sygehus 

Vendsyssel i Frederikshavn. Derefter 

blev hun fastansat på Børneafdelingen 

i 11 år. Så blev Hanne 

flyttet på AK3, hvor hun stadig 

arbejder. 

Hanne er en utrolig god kollega, meget pligtopfyldende, vil 

have orden i tingene. Vi har kun rosende ord om Hanne. 

Et stort tillykke med dit 25 års jubilæum. 


Venlig hilsen dine kolleger på AK3 

På MB2 har vi en sygeplejerske, der den 1. september 06 har 

25 års jubilæum, nemlig Britta M. Mølgaard, som er uddannet 

fra Vendsyssel Sygeplejeskole. Siden 01.03.85 har MB2 nydt 

godt af Brittas "vidensbank" eller kompetencer (moderne nu), 

som fruen har tilegnet sig gennem årene. 

MB2 har gennem tiden været under konstant forandring, derfor 

har Britta ikke fundet det nødvendigt at søge andre græsgange. 

Dette skal ikke tages som tegn på evig stilstand – fruen 

er skam opdateret - stor harddisk, sidste "fil" er DVT, som 

Britta er ekspert i (DVT= dyb venetrombose). Britta afløser en 

del i vikarbureau, så hun kommer vidt omkring og kan konstatere, 

at MB2 ikke er sakket agterud. Britta har været aftenvagt, 

siden hun begyndte at få dejlige børn, startede på dette 

i 1988 – tre stk. er det blevet til. 

Den teknologiske tidsalder, vi lever i, er lige noget for Britta 

– hun trykker med stor fornøjelse på alle "knapperne" – og kan 

lære fra sig. 

Vi har her en meget god kollega, som udstråler tillid og 

respekt, hvilket både patienter og alle andre nyder godt af. 

Når jubilaren ikke arbejder, er hun optaget af sin familie – men 

en livsnødvendighed er den daglige cykeltur på ca. 25 km. Der 

er ikke den krog eller sti i "Tooes" omegn, hun ikke har krydset. 

Kære Britta, vi ønsker dig af hjertet til lykke med dit 25 års 

jubilæum. Vi tror, du klarer 25 år mere, sådan som du træder 

i pedalerne. 

Kærlig hilsen 

Personalet, afd. MB2, Sygehus Vendsyssel, Hjørring 


Social og Sundhedsassistent 

Ingrid Christiansen kunne 

1.8.2006 fejre 25 års jubilæum. 

Hun startede sin Sygehjælperuddannelse 

i 1978 og tog i 1996 

uddannelse som Social og Sund- 

Ingrid Christiansen 

hedsassistent. Ingrid har arbejdet 

flere steder i "huset". Først som elev på MB2 – igen en periode 

som sygehjælper, hvorefter turen gik til Røntgenafdelingen. 

Her arbejdede Ingrid nogle år. Derefter et skift til MB6 i Brønderslev. 

I 1997 kom Ingrid "hjem" igen til afd. MB2. 

Vi vidste, hvad vi fik – en stille og rolig medarbejder, der er 

pligtopfyldende og omhyggelig med sit arbejde. 

I Bjergby har Ingrid sin base med en dejlig familie, hvor ikke 

mindst børnebørnene har en stor plads hos deres farmor. 

Derudover er det et meget kreativt menneske, vi har med at 

gøre. Ingrid maler nemlig flotte malerier, gerne med motiver 

fra Læsø – men også dejlige blomsterbilleder og har da også 

udstillet flere steder. 

Ingrid stammer fra Læsø, hvor familien netop har bygget sommerhus, 

hvor der tilbringes mest muligt tid. 

Dit netværk på MB2 ønsker dig tillykke med dagen. 

Personalet, MB2, Sygehus Vendsyssel, Hjørring 


1. september 2006 kan rengøringsassistent 

Elin Holt fejre 25 

års jubilæum i Serviceafdelingen, 

Sygehus Vendsyssel i Hjørring. 

Elin startede i sin tid i Øre og Øjenafdelingen 

og efter en kortere 

Elin Holt 

periode der, kom hun op på AKO/ 

OKO/Gyn., hvor hun har været siden. 

Elin er en pligtopfyldende person, er engageret i sit arbejde og 

er god til at planlægge og til at få arbejdsplanen til at gå op. 

Elin er meget kreativ, og ved festlige lejligheder med kolleger 

og familien er det hende, der laver flotte sangskjulere. 

Elin tager cyklen på arbejde i al slags vejr. Fritiden bruges på 

lange gåture i naturen, havearbejde samt samvær med familien. 

Vi ønsker dig et stort tillykke med dit 25 års jubilæum. 

Dine kolleger, Gyn./OP, Sygehus Vendsyssel


Den 15. august kunne bioanalytiker 

Grethe Aakjær Larsen fejre, at 

hun har været ansat 40 år ved Nordjyllands 

Amt. 

Grethe blev den 15. august 1966 

ansat som uautoriseret laborant 

ved laboratoriet, Hjørring Syge- 

Grethe Aakjær Larsen 

hus. Hun fik hurtigt interesse for 

faget og valgte at tage uddannelsen til hospitalslaborant. 

Grethe påbegyndte uddannelsen i august 1970, hvor hun fik 

en elevplads ved laboratoriet, Hjørring Sygehus. Grethe afsluttede 

uddannelsen med fine karakterer og fik autorisation som 

hospitalslaborant i august 1973. Grethe fik herefter ansættelse 

på centrallaboratoriet på det daværende Hjørring Sygehus. 

Grethe har i sin ansættelsesperiode deltaget i flere faglige kurser 

og har varetaget funktionen som sikkerhedsrepræsentant i 

en 5-årig periode. 

Grethe er meget omsorgsfuld og tager sig således meget af 

sine børn og børnebørn. Grethe bruger gerne fritiden på at rejse 

med familien. 

Vi ønsker Grethe hjertelig tillykke med jubilæet. 

Karin Schiønning Christensen 

Personalet på Klinisk Biokemisk Afdeling, 

Sygehus Vendsyssel, Hjørring 


Den 1. juli 2006 havde sygeplejerske 

Karin Schiønning Christensen 

været ansat i Nordjyllands Amt i 

40 år. 

Karin Schiønning er uddannet 

sygeplejerske fra Hjørring Amts 

Sygeplejeskole i perioden 

01.07.66 – 31.08.69. 

Karin Schiønning har været ansat på Frederikshavn Sygehus 

siden 1. september 1969. De første tre år på Medicinsk Afdeling. 

Siden 1. januar 1973 har hun været ansat på Billeddiagnostisk 

Afdeling. 

Foruden en meget stor kompetence i det radiologiske speciale 

er Karin Schiønning klinisk vejleder både for radiografstuderende 

og sygeplejestuderende. Et arbejde, som hun udfører til 

stor tilfredshed både for de studerende, skolen og afdelingen. 

Karin er meget pligtopfyldende, samvittighedsfuld og altid 

parat til at yde en ekstra indsats i afdelingen. Hun er altid glad 

og positiv og meget vellidt af alle i afdelingen. 

Karin Schiønning er indstillet til Dronningens Fortjenstmedalje. 

Vi ønsker Karin tillykke med jubilæet og glæder os til at fejre 

hende. 

Personalet i Billeddiagnostisk Afdeling, Frederikshavn 


Fredag den 23. juni kunne reparatør 

Per Hansen fejre 40 års jubilæum i 

Teknisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel i 

Hjørring. 

40 års jubilæumsdag er en meget 

betydende dag, og for at festligholde 

dagen var der inviteret til et dejligt 

Per Hansen 

traktement i kantinen, og blandt de 

mange gæster var der mange pensionerede medarbejdere fra Teknisk 

Afdeling, så der var en dejlig og ualmindelig hyggelig snak i lokalet. 

Dengang du blev ansat i Teknisk Afdeling, foregik tingene på en lidt 

anden måde end i dag. Dengang var der behov for, at Teknisk Afdeling 

havde en stor og omfattende produktion af udstyr og hjælpemidler, 

der indgik i patientbehandlingen. Det samme behov var der for 

fremstilling af mange tekniske hjælpemidler og andet udstyr, der blev 

benyttet over alt på sygehuset. Teknisk Afdeling var med andre ord i 

udpræget grad en produktionsvirksomhed. Det er der ikke længere 

mulighed eller behov for. Man kan i dag købe det udstyr og de hjælpemidler, 

der skal bruges. 

Den teknologiske udvikling inden for alle Teknisk Afdelings områder 

har været enorm, og den kræver virkelig, at man holder sig à jour med 

de nye ting, der indføres. Du har igennem alle årene evnet og været 

villig til at tilegne dig den viden og de færdigheder, der har været 

nødvendige for at tage aktiv del i den teknologiske udvikling, den 

tekniske afdelings udvikling, og for at dække de behov, vores kunder 

efterspørger. 

Du har tre større ansvarsområder her på sygehuset: Hovedkøkkenet, 

Dialyseafdelingen og Køleanlægget. På alle områderne varetager du 

på allerbedste vis Teknisk Afdelings og vores kunders ønsker og 

behov, og det viste sig da også tydeligt ved det store fremmøde til 

dit jubilæum. Du har samtidigt med dit aldrig svigtende gode humør 

og din hjælpsomme væremåde i alle årene været en god kollega og 

bidraget til arbejdspladsens trivsel. 

Vi ønsker dig endnu engang hjertelig tillykke med jubilæet og takker 

for mange års godt samarbejde. 

Teknisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel, Hjørring 


Sygeplejerske Lisbeth Bohøj har 

40 års jubilæum i Nordjyllands Amt 

den 1. oktober 2006. Efter endt 

uddannelse ved Vendsyssel Sygeplejskole 

fortsatte Lisbeth som 

sygeplejerske i skade/modtagelsen. 

Lisbeth er kendt som en særdeles 

Lisbeth Bohøj 

kompetent sygeplejerske, der gerne 

deler sin viden med kolleger og det tværfaglige team. 

Lisbeth er meget engageret i sit arbejde, står gerne til rådighed, 

når der er brug for ekstra hjælp, men vi er ikke i tvivl om, 

at der også er plads til hund, ægtefælle, børn og HF-kurser. 

Dynamisk og farverig er en inspirerende del af Lisbeths personlighed. 

Vi ønsker tillykke. 

Personalet i skade/modtagelsen 


29

Til- og afgang 

Tilgang i juni måned 2006 

Fysioterapeut Helle Houstrup Nielsen Terapien, Hjørring 01/06-06 

- Marius Frederiksen Terapien, Hjørring 15/06-06 

Ernæringsassistent Jannie Anita Elgaard Køkkenet, Frederikshavn 01/06-06 

Husassistent Annette Thirup Køkkenet, Hjørring 01/06-06 

- Mona Lisa Hansen Med. afd. M1, Fr.havn 19/06-06 

Husass./Jobtr. Gerda Marie Johansen Afsnit OP, Hjørring 01/06-06 

- Helle Christensen - 15/06-06 

- Lone Søndergaard Andersen Afsnit 109a, Hjørring 15/06-06 

Ernæringsassistent Birgitte Jensen - 26/06-06 

Husass./Fleksjob Kirsten Poulsen Klinisk Biokemi Nord, Hj. 14/06-06 

Gartnerimedhj./Jobtr. Jytte Bak Gartneriet, Hjørring 15/06-06 

- Erik Pape Gartneriet, Brønderslev 15/06-06 

Sygepl. Anne-Birgitte Mariegaard Gyn.Obst.Operation,Hjørring 01/06-06 

- Rita Stagsted Madsen Gyn.Obst.afd. G2, Fr.havn 01/06-06 

Sygeplejerske Helle Sørensen Afsnit 107a, Hjørring 01/06-06 

Sygeplejerske Charlotte Olsen Afsnit Ak3, Fr.havn 19/06-06 

- Else V. Jørgensen Med. afd. B7, Brønderslev 15/06-06 

- Vibeke Juhl Thomsen Med. afd. B1, Hjørring 01/06-06 

- Jona Sommergren Med. afd. B1, Hjørring 01/06-06 

- Dina Ilse Hansen Med. afd. B3, Hjørring 19/06-06 

- Anja N. Henningsen Med. afd. M4-B, Fr.havn 01/06-06 

- Camilla Holm Jensen Med. afd. M4-B, Fr. havn 19/06-06 

Reservelæge vikar Nadia Østerlund Petersen Kirurgisk afd, Fr.havn 01/06-06 

- Laila Rasmussen - 01/06-06 

SSA. Else Marie Larsen Med. afd. B3, Hjørring 01/06-06 

- Maria V. Lauritsen Med. afd. B1, Hjørring 05/06-06 

Afgang i juni måned 2006 

Ledende Bioanalytiker Elisabeth H. Clausen Klinisk Biokemi Nord, Hj. 30/06-06 

Fysioterapeut Malene Gregoire Terapien, Frederikshavn 30/06-06 

Ernærningsassistent Erik H. Christensen Køkkenet, Hjørring 30/06-06 

Køkkenmedhj./Jobtr. Caja Frederiksen Køkkenet, Frederikshavn 18/06-06 

Husassistent Grethe Pedersen Serviceafdelingen, Hjørring 30/06-06 

- Aase Johansen - 30/06-06 

- Hanne Sejder Pedersen Stericentralen, Hjørring 30/06-06 

Portør Knud Skørbæk - 30/06-06 

Soc./Sundhedsass. Anita Schunck Gyn.Obst.afd. G2, Fr.havn 30/06-06 

Sygepl. Marianne Mikkelsen Pædiatrisk 30/06-06 

- Hanne Christensen Med. afd. B5, Hjørring 30/06-06 

- Anne-Kirstine Moll Jensen Med. afd. M4-B, Fr.havn 30/06-06 

Overlæge Karen Tilma - 30/06-06 

Reservelæge Søren Donslund Jensen - 30/06-06 

- Olga Nikitina - 30/06-06 

Resevelæge Vikar Osama Al-Kafaji Kirurgisk afd, Fr.havn 30/06-06 

30 NORDKALOTTEN

Lægesekretær Kirsten Albrektsen Kirurgisk sekretariat, Hjørring 30/06-06 

SSA. Susanne E. Rasmussen Med. afd. M5, Fr.havn 30/06-06 

- Tina Cerboni Med.afd. M4-A, Fr.havn 30/06-06 

Tilgang i juli måned 2006 

Praktisk medhj./jobtr. Kirsten I. Larsen Gyn.Obst.Operation,Hjørring 10/07-06 

Uud.lægesekr./jobtr. Joan Bastholm Gyn.Obst.sekretariat,Fr.havn 15/07-06 

Reservelæge Olena Holm Pædiatrisk 01/07-06 

Reservelæge vikar Kirsten Christensen Kirurgisk afd, Fr.havn 01/07-06 

- Sara A. Knoblauch Medicinsk afd., Hjørring 01/07-06 

Sygeplejerske Helle Hardahl Afsnit 109a, Hjørring 01/07-06 

- Mette F. Sørensen Afsnit 109a, Hjørring 01/07-06 

- Anne Christoffersen Med. afd. B5, Hjørring 01/07-06 

- Anette N. Thomsen Med. afd. B7, Hjørring 01/07-06 

- Charlotte Høy Rokkjær Med. afd.B1, Hjørring 01/07-06 

- Heidi Kristensen Med. afd. B4, Hjørring 01/07-06 

- Frederikke W. Jensen Med. afd. B4, Hjørring 01/07-06 

- Susanne Thomsen Med. afd.B3, Hjørring 01/07-06 

- Tina L. Jensen Med. afd. B3, Hjørring 10/07-06 

- Hanne Havkrog Med. afd. M4-B, Fr.havn 01/07-06 

- Trine L. Munch Med. afd. M4-A, Fr.havn 12/07-06 

- Anne Schriver Med. afd. M2, Fr.havn 07/07-06 

Afdelingslæge Adam Kolodziejczyk Kirurgisk afd, Hjørring 01/07-06 

SSA. Susanne M. Magnussen Med. afd. B5, Hjørring 01/07-06 

- Helle U. Nielsen Med. afd. B4, Hjørring 01/07-06 

- Trine Nielsen Med. afd. B4, Hjørring 01/07-06 

- Karen Elise Nielsen Med. afd. M5, Fr.havn 01/07-06 

AC-medarbejder Lise-Line M. Nielsen Sygehusledelsen 01/07-06 

Afgang i juli måned 2006 

Serviceassistent Lillian Nielsen Serviceafdelingen, Hjørring 31/07-06 

Husassistent Signe Inger-Lise Mathiasen - 31/07-06 

Afdelingssygepl. Hanne Edelsten Andersen Skade/Modtagelsen, Fr.havn 31/07-06 

Reservelæge vikar Nadia Østerlund Petersen Kirurgisk afd, Fr.havn 31/07-06 

- Khalil Ahmad Medicinsk afd., Fr. havn 31/07-06 

Reservelæge Boris Alishev Kirurgisk afd, Fr.havn 31/07-06 

Sygeplejerske Elinor Uggerhøj afsnit 106a, Hjørring 06/07-06 

- Martha M. Andersen Afsnit AKA, Hjørring 31/07-06 

- Karin Schneider Med. afd. B7, Brønderslev 31/07-06 

- Louise Larsen Med. afd. B3, Hjørring 31/07-06 

AV-medarb./jobtr. Birthe Henningsen Sygehusledelsen 02/07-06 

Depot medhj./jobtr. Jens Peter Nielsen Depot 24/07-06 

Lægesekr. Anette R. Kristiansen Medicinsk afd., Fr. havn 31/07-06 


31

”Jeg skal bare...” 

GITTES GRUK 

OM TRAVLHED 

VI FØLER, VI HAR TRAVLT – OG FARER FRA DET ENE TIL DET ANDET 

VI UDSKYDER DET ”TRÆLSE” – OG TIDEN LØBER UD I SANDET. 

JEG VED, HVORDAN EN HVERDAG BILVER NEMMERE AT KLARE 

VI AFSKAFFER SIMPELTHEN SÆTNINGEN ”JEG SKAL BARE…”

NordKalotten nr. 5-06 - Sygehus Vendsyssel

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

NordKalotten nr. 5-06 - Sygehus Vendsyssel

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?