Untitled - Det Danske Spejderkorps

dds.dk

Untitled - Det Danske Spejderkorps

Indholdsfortegnelse

Indledning....................................................................................................................... 4

Kursusoverblik............................................................................................................ 5

Kursusramme................................................................................................................. 7

Spejderidéen.............................................................................................................. 7

Spejdermetoden på SPARK-kurserne...........................................................................7

KAFSU – DDS' værdier er............................................................................................8

Klanens døgn.............................................................................................................. 8

SPARK-Start..................................................................................................................... 9

Medbestemmelse og ansvarlighed, Klanliv (Patruljeliv), Værdier, Learning by doing..9

Medbestemmelse og ansvarlighed...........................................................................10

Klanliv (Patruljeliv)....................................................................................................11

At arbejde med værdier............................................................................................11

Learning by doing.....................................................................................................12

Samfundsliv.............................................................................................................. 12

Aktiviteter og færdigheder........................................................................................12

Friluftsliv................................................................................................................... 13

Oplevelser................................................................................................................ 13

SPARK 1........................................................................................................................ 14

Medbestemmelse og ansvarlighed, Klanliv (Patruljeliv), Værdier..............................14

Medbestemmelse og ansvarlighed...........................................................................15

Klanliv (Patruljeliv)....................................................................................................15

At arbejde med værdier............................................................................................16

Learning by doing.....................................................................................................16

Oplevelser................................................................................................................ 17

Aktiviteter og færdigheder........................................................................................17

Samfundsliv.............................................................................................................. 18

Friluftsliv................................................................................................................... 18

SPARK 2........................................................................................................................ 19

Klanliv (Patruljeliv), Medbestemmelse og ansvarlighed, Værdier..............................19

Klanliv (Patruljeliv)....................................................................................................20

Medbestemmelse og ansvarlighed...........................................................................21

At arbejde med værdier............................................................................................22

Oplevelser................................................................................................................ 22

Learning by doing.....................................................................................................23

Friluftsliv................................................................................................................... 23

Samfundsliv.............................................................................................................. 24

Aktiviteter og færdigheder........................................................................................24

Planlægning.................................................................................................................. 25

Teamet...................................................................................................................... 25

Ansøgningen............................................................................................................. 25

Når kurset er i hus.................................................................................................... 25

Klaner....................................................................................................................... 26

Vejleder.................................................................................................................... 26

Udvalgskontakt......................................................................................................... 26

Praktisk info.................................................................................................................. 27

Varighed................................................................................................................... 27

Vejledende deltagerantal og aldersgrænse..............................................................27

Økonomi................................................................................................................... 27

PR............................................................................................................................. 27

Materiel.................................................................................................................... 27

Tilmelding................................................................................................................. 28

Deltagerbrev............................................................................................................. 28

Side 2 af 32


Forsikring.................................................................................................................. 28

Beredskab................................................................................................................. 29

Aflysning................................................................................................................... 29

Uddannelsesweekend...............................................................................................29

Kalender................................................................................................................... 29

Ansøgningsformular......................................................................................................30

Hvorfor ansøgning?................................................................................................... 30

Hvordan foregår ansøgningsproceduren?.................................................................30

Det formelle.............................................................................................................. 30

Hvad skal ansøgningen indeholde?...........................................................................30

Side 3 af 32


Indledning

Kursusoplæg 2013 er et kursusoplæg for seniorkurserne SPARK-Start, SPARK 1 og

SPARK 2. Det nye kursus SPARK-Start er nu også med i oplægget. For SPARK 1 og 2

ligger det meget tæt op af sidste års kursusoplæg med minimale justeringer. Dette

hæfte dækker kun SPARK-kurserne – er det PLan-kurser du brænder for, skal du have

fat i kursusoplæg 2013 for PLan-kurser. Begge kursusoplæg er lavet i samarbejde

mellem U10-16 (Uddannelse for de 10-16 årige) og U16-23 (Senioruddannelse) for at

sikre en rød tråd for de centrale ungdomskurser i DDS.

U16-23's vision er i samarbejde med alle SPARK-teams at skabe og udvikle

senioruddannelsen. Vores fokus er at:

• Danne bro til PLan-kurserne og 18+ kurserne, så der opleves et naturligt lederudviklingsforløb

• Inspirere flere seniorer til at deltage i senioruddannelse

• Gøre det attraktivt at lave seniorkurser

Husk også at et af de vigtigste formål med at lave kursus er at give kursisterne en

oplevelse, der giver dem lyst til at fortsætte som spejdere og tage på kursus igen.

Vi byder alle der har lyst til at lave seniorkurser centralt i DDS velkommen.

For at fastholde de unge i korpset i overgangen fra trop til senior, er det afgørende, at

der tilbydes attraktive rammer for at være spejder. SPARK-kurserne er et af korpsets

vigtigste udviklingstilbud til målgruppen, som på sigt skal sikre fortsat udvikling af

korpset.

Uanset om det er første gang du skal lave SPARK-kursus eller om du er garvet

kursusteam, så anbefaler vi at læse oplægget.

Det er formelt U16-23 (Senioruddannelse), der er ansvarlig for afholdelse af kurserne.

Dermed er det U16-23, der skal sikre kvaliteten af dit kursus. Det ansvar tager vi på os

med ydmyghed og ser de enkelte teams som de bedste sparringspartnere.

Dette kursusoplæg skal hjælpe dig til at vælge kursustype ud fra det der matcher dine

ideer og forventninger. Det skulle også gerne hjælpe dig til at få svar på en række

spørgsmål, give lidt praktisk info om at lave kursus og information om vores krav til

kurserne, samt hjælpe dig og dit team på vej mod en ansøgning om at lave SPARK i

2013.

Er du i tvivl om noget, er du meget velkommen til at ringe eller skrive. Vores fælles

mailadresse er: u16-23@list.dds.dk.

På vegne af U16-23

Andreas Wenning og Carsten Rune Jensen

awen@awen.dk crj@infodata.dk

2873 2423 2637 5850

Side 4 af 32


Kursusoverblik

SPARK-kurserne er kurser for seniorer og er en del af en rød tråd for ungdomskurserne,

der startende fra det sidste i rækken af tropskurser (PLan 3) består af følgende:

SPARK er en forkortelse af Senior Personlig Ansvarlig Reflektion Klanliv.

Side 5 af 32


Førsteårs seniorer

16-17 år

SPARK-Start SPARK 1

1 kursus udbydes i efterårsferien 2013

Efter kurset har kursisten opnået

• at finde en personlig plan for

hans/hendes seniortid.

• en eller flere af følgende:

◦ kendskab til redskaber og

værktøjer, der sætter

ham/hende i stand til at

definere og lave en egen klan

med en god klankultur,

herunder arbejde med

gruppedynamik.

◦ at få kendskab til og mod på

at udforske mulighederne

indenfor seniorarbejdet i og

uden for gruppen.

◦ at få værktøjer og selvtillid til

at få hans/hendes stemme

hørt i og udenfor en klan.

SPARK 2

Første-/andenårs seniorer

16-18 år

2 kurser udbydes i efterårsferien 2013

Efter kurset har kursisten opnået

• forståelse for det at være senior.

• kendskab til redskaber, der gør

ham/hende i stand til at tage

ansvar for og være medbestemmende

i klanarbejdet – herunder

de grundlæggende værdier for

godt spejderarbejde.

• forståelse for hvilke muligheder

man har som senior i DDS.

Alle seniorer (intet krav om at have deltaget på SPARK-Start eller SPARK 1)

17-23 år

1 kursus udbydes i efterårsferien 2013

Efter kurset har kursisten opnået

• at blive bevidst om forudsætningerne for god klantrivsel.

• at kunne reflektere over og blive udfordret på egne og andres værdier.

• at behandle spejderværdierne og fundet ud af, hvorfor han/hun er spejder.

Side 6 af 32


Kursusramme

Spejderidéen

Den overordnede idé som spejderarbejdet bygger på er Spejderideen, hvorfor det også

naturligt er her, vi tager afsæt, når vi laver kurser. Spejderideen er en sammenskrivning

af de tre dele:

• Spejderprincipperne (Spejderen selv, Omverdenen og Det åndelige)

• Spejderloven

• Spejdermetoden

Dette oplæg beskæftiger sig væsentligst med spejdermetoderne. Det betyder ikke, at I

kun skal forholde jer til den del af Spejderideen. Spejderloven og spejderprincipperne

skal også være en del af planlægningen, og noget I som team forholder jer til, ligesom

det bør være noget kursisterne forholder sig til på kurset.

Hvordan det rent praktisk sker, er op til jer.

Oplæggene for de enkelte kurser er bygget op over de 8 elementer i Spejdermetoden:

• Patruljeliv

• Friluftsliv

• Learning by doing

• Samfundsliv

• Værdier (At arbejde med Værdier)

• Aktiviteter og færdigheder

• Medbestemmelse og ansvarlighed

• Oplevelser.

Spejdermetoden på SPARK-kurserne

Under hver kursustype er de 8 elementer delt i 2 blokke. 3 elementer som I skal tage

stilling til, og 5 elementer som I kan tage stilling til. I er velkomne til at inddrage nogle

af elementerne fra ”kan- listen”, hvis I kan overskue det, og der er tid til det i programmet.

Hvis I som team mener, at I hellere vil bruge kræfter på nogle ”kan”-elementer og

vælge nogle ”skal”-elementer fra, må I gerne gøre det. I skal blot kunne redegøre for

jeres overvejelser overfor U16-23.

Alle 8 elementer er beskrevet med et eller flere mål og et indhold, der underbygger

målene. Indholdet er ikke beskrevet med færdige aktivitetsforslag – den nærmere

planlægning lader vi være op til jeres fantasi.

I skal også overveje hvilken værdiformidling der ligger i de enkelte aktiviteter, I laver

under kurset. DDS har ud fra elementerne i Spejderideen formuleret de Blå Værdier.

Det er et værktøj til på en enkel måde at formidle, hvad der er godt ved at være

spejder.

Side 7 af 32


KAFSU – DDS' værdier er

Kammeratskab

tage Ansvar

Friluftsliv

Sjovt

Udfordrende

På kurserne arbejdes der naturligvis også efter metoderne i DDS' arbejdsstof.

En af hjørnestenene i arbejdsstoffet er forløbsmetoden, som består af idégenereringsfasen,

planlægningsfasen, udførselsfasen og evalueringsfasen.

Grundlæggende kan man sige, at vi ved at sætte mål, fordele ansvar og evaluere i

aktiviteterne kan lære af det vi gør.

Klanens døgn

Det er en hel essentiel del i et ledelseskursus, at kunne stå på egne ben og træffe

egne beslutninger, så derfor skal alle SPARK-kurser have indlagt Klanens døgn, hvor

spejderne er alene uden teamet er i nærheden. Om kursisterne er uden for lejren, eller

om teamet ”forsvinder” er op til det enkelte team. Klanens døgn kan være en hejk, en

bustur, et døgn alene på centret, en adventure-oplevelse etc., det er helt op til jer, at

få det til at passe ind i rammerne for jeres kursus.

Kravet er at kursisterne får et døgn uden teamet med mental og/eller fysisk udfordring

der matcher deres niveau - og hvor de får lejlighed til at prøve kræfter med at tage

ansvar, ledelse og får styrket deres fællesskab.

Side 8 af 32


SPARK-Start

Medbestemmelse og ansvarlighed, Klanliv (Patruljeliv), Værdier,

Learning by doing

På SPARK Start er kursisterne typisk 16 eller 17 år. Mange er netop rykket op fra

troppen og skal til at finde egne ben at stå på som senior. Målgruppen for SPARK Start

er særligt seniorer:

• der skal til at starte en ny klan

• er rykket op i en klan med et stort aldersspring op til de øvrige

• ikke umiddelbart har en klan at starte i

Fælles for dem alle er, at de står i en situation, hvor de har en særlig udfordring i at

finde egne ben at stå på som seniorer. De har dog alle mod på et kursus, der hjælper

dem på vej til at give dem en god seniortid.

Efter kurset har kursisten opnået

• at finde en personlig plan for hans/hendes seniortid.

• en eller flere af følgende:

◦ kendskab til redskaber og værktøjer, der sætter ham/hende i stand til at

definere og lave en egen klan med en god klankultur, herunder arbejde med

gruppedynamik.

◦ at få kendskab til og mod på at udforske mulighederne indenfor

seniorarbejdet i og uden for gruppen.

◦ at få værktøjer og selvtillid til at få hans/hendes stemme hørt i og udenfor en

klan.

I forhold til SPARK Start vurderer vi, at de fire vigtigste elementer i spejdermetoden er

Medbestemmelse og ansvarlighed, Patruljeliv (Klanliv), Værdier og Learning by doing.

Medbestemmelse og ansvarlighed

Medbestemmelse og ansvarlighed er væsentligt af flere grunde. Mange kursister er

netop startet i en fasttømret klan, hvor de vil opleve at skulle være medbestemmende

i forhold til klanens aktiviteter. Andre kursister vil opleve at skulle starte egen klan,

hvor medbestemmelse og ansvarlighed er vigtigt både internt i den nye klan og i

forhold til resten af gruppen omkring klanen.

Kursisterne skal opnå forståelse for medbestemmelse internt i en klan og ansvarlighed

i forhold til et fælles projekt. Samtidig skal kursisten kunne opnå medbestemmelse i

gruppen og det ansvar klanen kan have i en gruppe, samt kendskab til muligheder for

en seniorer uden for en klan.

Patruljeliv (Klanliv)

Klanliv er væsentligt, fordi kursisterne generelt vil have brug for at skulle finde en ny

klankultur eller finde sin egen plads i en fasttømret kultur.

Kurset skal give kursisterne en forståelse for, hvad det vil sige at være i en klan.

Kursisterne skal opnå forståelse for, at en klan kan arbejde på mange forskellige måder,

gruppedynamikken i en klan, at klanmedlemmernes forskelligheder er en styrke,

og at det er muligt at have skiftende roller og funktioner i en klan. Kendskabet til

styrken i forskelligheder vil også være vigtigt i samarbejder uden for en klan.

Side 9 af 32


At arbejde med værdier

Endelig er Værdier en væsentlig metode til at arbejde med kursistens udvikling. Kursisterne

som seniorer befinder sig på et punkt i deres spejderliv, hvor de kan og gerne

vil forholde sig til, hvorfor de er spejdere. Kurset skal derfor give dem mulighed for at

reflektere over egne og DDS’ værdier, og arbejde med værdifællesskaber.

Learning by Doing

Learning by Doing er den sidste fremhævede metode. På kurset skal kursisten gennem

brug af konstant refleksion blive klogere på sig selv og egne reaktionsmønstre i

forskellige situationer. Samtidig skal kursisten blive klogere på principperne bag

Learning by Doing og selv lære at kunne bruge metoden ift. dem selv og andre.

De otte elementer

Nedenfor ser I spejdermetodens otte elementer. Vi har prioriteret elementerne så de

står i den rækkefølge, vi mener I skal vægte dem på kurset. Det er ikke meningen at I

skal gå i dybden med alle elementerne, det er de alt for store til.

Medbestemmelse og ansvarlighed

Mål

At kursisterne gennem en høj grad af medbestemmelse og individuel vejledning anspores

til at tage ansvar for deres eget spejderarbejde på både kort og lang sigt.

At kursisterne får ledelses-værktøjer til at kunne agere som klanleder i en gruppe af

jævnaldrende og overfor gruppeledelse/bestyrelse.

At kursisterne bliver opmærksomme på deres muligheder for indflydelse i såvel deres

gruppe, division som i DDS.

Indhold

Et vigtigt element er at arbejdede med valg omkring kursusindhold – at kursisten blev

gjort i stand til at vurdere, hvad var vigtigt for ham/hende at lære og på den måde

aktivt vælge læringsmål for kurset.

I starten af kurset bliver kursisten i stand til at opsætte egne læringsmål for kurset, og

får derefter mulighed for selv at til- og fravælge dele af kursusprogrammet ud fra

dette. Herunder kan der også arbejdes med kursist-styrede aktiviteter.

I løbet af kurset kan også arbejdes med skabelsen af et personligt mål for kursistens

seniortid, som netop kan være styrende for denne valgfrihed.

Blandt mulige ting at vælge bør være ledelses-værktøjer målrettet klanlederrollen,

herunder klanopstart, inspiration og information om muligheder for at involvere sig på

andre måde end i en klan.

Side 10 af 32


Klanliv (Patruljeliv)

Mål

At kursisterne opnår forståelse for det at være i en klan.

At kursisterne føler tryghed og oplever sig som en nødvendig del af klanen, samt

oplever klanen som en nødvendig del af en spejdergruppe.

At kursisterne opnår forståelse for gruppedynamikken i en klan, herunder styrken ved

klanmedlemmernes forskelligheder og de forskellige roller og funktioner i klanen.

Indhold

Idéer til moduler: ”Det gode klanmøde”, ”opstart af klan” og ”teambuilding”.

Indholdet i modulerne kan gerne være orienteret mod at indeholde redskaber og

understøtte kursistens egen stillingtagen, og samtidig med en høj grad af eksplicit

læring om klaner.

I forlængelse af at kursisterne vælger aktiviteter på kurset efter egne interesser, kan

det benyttes til at skabe erfaringer om hvordan klanliv og samarbejde efter interesse

kan fungere.

Der kan med fordel skabes kobling mellem de teoretiske moduler og det samarbejde

kursisterne oplever i løbet af ugen i fx sjakprojekter.

Kursisten skal opleve at klanen løfter i fællesskab og at den gode oplevelse i klanen er

afhængig af involvering.

At arbejde med værdier

Mål

At kursisterne får mulighed for at reflektere over egne og DDS’ værdier.

At kursisten arbejder med respekt for andres værdier og skabelsen af fælles

værdigrundlag.

At kursisterne reflekterer over hvordan og hvorfor de er spejdere og får sat sig mål for

hans/hendes seniortid.

Indhold

Målsætningen for kursistens seniortid kan fx tage udgangspunkt i: Hvad kan jeg, hvad

vil jeg, og hvordan opnår jeg det?

Arbejdet kan fx tage udgangspunkt i at lære kursisterne at formidle spejderværdierne

til andre, fx børn. Derigennem opnås bevidsthed om spejderværdierne, hvorefter

der kan bygges videre med hvad de gerne vil tilføje til DDS’ værdi-kompleks, som

binder det sammen med deres egne værdier og prioriteringer.

Side 11 af 32


Learning by doing

Mål

At kursisten gennem kurset benytter konstant refleksion til at lære mere om egne

reaktionsmønstre.

At kursisten opnår forståelse for learning by doing og hvordan denne metode kan

bruges både i forhold til andre og personligt.

Indhold

Tydeliggørelse af forskellige reaktionsmønstre kan fx opnås og arbejdes med ifm.

pressede situationer. Dette kan samtidig også være grundlag for at arbejde med den

konstante refleksion.

Man kan eventuelt benytte at have en personlig ”SPARK-Start”-log, hvor kursisten

skrev læringspointer ned fra moduler og anden evaluering/målsætning. Tag

udgangspunkt i denne og bevidstgør udviklingen under kurset – og lad dette pege

fremad og skab målsætning for den fortsatte udvikling. Kan med fordel hænge

sammen med arbejdet med målsætning for egen seniortid.

Samfundsliv

Mål

At kursisten oplever sammenhæng mellem klanarbejdet og det omgivende samfund.

At kursisten får et indblik i ungdomsliv og forstår at klanens udfordringer hænger

sammen med dette.

Indhold

Arbejd med fakta om unge, de særlige udfordringer der er som ung og lad dem derved

relatere til det at være ung. Hvor er man som ung i livet, udfordringer ift. uddannelse,

arbejde, flytte hjemmefra mv. Det handler også om at forstå klanens udfordringer ift.

det øvrige samfund – klanliv er også ungdomsliv.

Arbejd også gerne med samfundsrelaterede klanprojekter. Det kunne fx være et hold

kursister ude i en institution og lave fede spejderaktiviteter for ikke-spejdere.

Aktiviteter og færdigheder

Mål

At kursisten reflekterer over egne kompetencer og færdigheder, og hvordan disse

styrkes og bedst udnyttes i fremtidigt arbejde.

At kursisten får en forståelse for kompetencer og færdigheder der er med til at skabe

godt klanarbejde.

Indhold

Arbejd med kursisternes kompetencer og færdigheder, både for at identificere styrker

og for at give kursisten er realistisk syn på sig selv.

Klanprojekter og -aktiviteter kan tage mange former. Arbejd gerne med ting som

logistik, planlægning og andre projektledelseselementer, som kan være nyttige i både

store og små aktiviteter.

Side 12 af 32


Friluftsliv

Mål

At kursisten får forståelse for friluftsliv som ramme for spejderarbejdet.

At kursisten får indblik i de øgede muligheder for friluftsliv som seniorspejder, samt

krav hertil.

Indhold

Arbejd med, hvad det at bruge naturen som ramme gør ved mennesker, og hvorfor det

er en integreret del af spejdermetoden.

Inspirer gerne til at undersøge de brede muligheder for større oplevelser og aktiviteter

i naturen som er åbent for seniorspejdere, fx klatring, kano, kajak, sejlads,

fjeldvandring. Det kan både være oplevelser i og uden for Danmark. Mange af disse

aktiviteter stiller dog særlige krav sikkerhed og udstyr, som der også bør gives et

indblik i.

Oplevelser

Mål

At kursisten oplever, at gode oplevelser som senior kræver engagement og indlevelse.

Indhold

Kursisten bør opleve, hvad en historieramme gør for en aktivitet. Brug samtidig noget

energi på at reflektere over denne del, samt hvad engagement og indlevelse fra både

dem der udfører og deltagere gør.

Side 13 af 32


SPARK 1

Medbestemmelse og ansvarlighed, Klanliv (Patruljeliv), Værdier

På SPARK 1 er kursisterne typisk 16 eller 17 år. De fleste er netop rykket op fra troppen,

og for dem vil SPARK 1 være en af de allerførste ture som seniorspejdere. SPARK

1-kursister kan både komme fra velfungerende klaner og fra klaner, der fungerer

mindre godt; ligesom nogle lige er rykket op fra troppen og næsten ingen

seniorerfaringer har, mens andre har været senior et par år.

Fælles for dem alle er, at de har mod på et kursus, der giver dem en forstå else for det

at være senior og at være i en klan.

Efter kurset har kursisten opnået

• forståelse for det at være senior.

• kendskab til redskaber, der gør ham/hende i stand til at tage ansvar for og være

medbestemmende i klanarbejdet – herunder de grundlæggende værdier for

godt spejderarbejde.

• forståelse for hvilke muligheder man har som senior i DDS.

I forhold til SPARK 1 vurderer vi, at de tre vigtigste elementer i spejdermetoden er

Medbestemmelse og ansvarlighed, Patruljeliv (Klanliv) og Værdier.

Medbestemmelse og ansvarlighed

Medbestemmelse og ansvarlighed er væsentligt, fordi mange kursister netop er startet

i en klan, hvor de vil opleve at være medbestemmende i forhold til klanens aktiviteter.

Samtidig skal kurset give kursisterne en forståelse for det at tage ansvar for egne og

fælles handlinger og en forståelse for de konsekvenser, handlingerne kan medføre.

Patruljeliv (Klanliv)

Klanliv er væsentligt, fordi kurset skal give kursisterne en forståelse for, hvad det vil

sige at være i en klan. Kursisterne skal opnå forståelse for, at en klan kan arbejde på

mange forskellige måder, at klanmedlemmernes forskelligheder er en styrke, og at det

er muligt at have skiftende roller og funktioner i en klan.

At arbejde med værdier

Endelig er Værdier en væsentlig metode, idet kursisterne som seniorer befinder sig på

et punkt i deres spejderliv, hvor de kan og gerne vil forholde sig til, hvorfor de er

spejdere. Kurset skal derfor give dem mulighed for at reflektere over egne og DDS’

værdier.

SPARK1 fokuserer på overgangen fra patruljearbejde til sjakarbejde og den større

frihed det medfører. Kurset skal vise kursisterne at man kan hvad man vil, hvilket bør

afspejles i praksis i løbet af kurset.

De otte elementer

Nedenfor ser I spejdermetodens otte elementer. Vi har prioriteret elementerne så de

står i den rækkefølge, vi mener I skal vægte dem på kurset. Det er ikke meningen at I

skal gå i dybden med alle elementerne, det er de alt for store til.

Side 14 af 32


Medbestemmelse og ansvarlighed

Mål

At kursisterne gennem en høj grad af medbestemmelse anspores til at tage ansvar for

deres eget spejderarbejde på både kort og lang sigt.

At kursisterne bliver opmærksomme på deres muligheder for indflydelse i såvel deres

gruppe som i DDS.

Indhold

Kurset planlægges så kursisterne har en maksimal grad af medbestemmelse - og

konsekvenserne heraf. Der arbejdes i klaner med meget højt selvstændighedsniveau,

hvor klanen har reel medbestemmelse i de aktiviteter, der gennemføres i løbet af

kurset.

SPARK1 er målrette nye seniorer, og der bør således lægges stor vægt på forskellen på

at arbejde i en klan frem for en patrulje/trop. Kursisterne kan have behov for basale

værktøjer til at planlægge og styre aktiviteter i klanen.

Klanliv (Patruljeliv)

Mål

At kursisterne opnår forståelse for det at være i en klan.

At kursisterne føler tryghed og oplever sig som en nødvendig del af klanen.

At kursisterne opnår forståelse for styrken ved klanmedlemmernes forskelligheder,

herunder de forskellige roller og funktioner i klanen.

Indhold

Der arbejdes på et SPARK 1-kursus primært i klaner, så kursisterne får en forståelse for

det at være en del af en klan. Efter behov kan andre arbejdsenheder dog også

anvendes.

Gennem arbejdet i kursusklanerne skal kursisterne erfare, at tryghed og åbenhed er

væsentligt for et godt arbejdsklima i klanen og for at aktiviteter bliver til noget.

Kursisterne skal også lære at skabe trygge rammer for deres kammerater i klanen, så

mulighederne for personlig udvikling er til stede.

Kursisterne skal prøve redskaber til at gennemføre konstruktiv personlig evaluering af

de øvrige klanmedlemmer.

Kursisterne skal også opleve, at der er forskel på at være en del af en patrulje i troppen

og en del af en klan i seniorgrenen. Blandt andet skal kursisterne forstå forskellen

på klanmedlemmernes eget ansvar for klanens arbejde, og klanens rolle i gruppen i

modsætning til patruljens rolle i troppen.

Side 15 af 32


At arbejde med værdier

Mål

At kursisterne får mulighed for at reflektere over egne og DDS’ værdier.

At kursisterne reflekterer over hvordan og hvorfor de er spejdere.

Indhold

Udgangspunktet for arbejdet med værdier på et SPARK1-kursus er Spejderidéen.

Gennem debat og refleksion skal kursisterne opnå en forståelse af egne værdier, set i

forhold til værdierne i Spejderidéen. Diskussion/reflektion kan både foregå i

kursusklanerne og i plenum, det er dog vigtigt at vælge en arbejdsmetode der sikrer at

alle kommer til orde, og får ro til at reflektere.

Teamets rolle er at igangsætte debatten og at sikre, at processen holdes i gang.

Learning by doing

Mål

At kursisterne oplever Learning by doing gennem egne handlinger og efterfølgende

refleksion.

Indhold

Kursisterne skal opleve, at aktiviteterne udfoldes i rammer, der er kendetegnet ved et

råderum og frihed til at handle under ansvar.

Det er væsentligt, at kursisterne lærer at vurdere, og selv drager læring af situationer,

handlinger og aktiviteter.

Kursisterne skal støttes i deres udvikling henimod at have refleksion som en naturlig

del af deres handlinger.

Learning by doing opnås bedst ved, at teammedlemmerne arbejder efter

vejledningsprincipperne, hvor klanen og den enkelte støttes og ikke ledes.

Undervejs i planlægningen kan teamet overveje følgende i forbindelse med learning by

doing:

• Hvilke erfaringer gør kursisterne sig af sig selv blot ved at være på kursus, og

hvilke erfaringer skal ”fremprovokeres”?

• Hvilke fordele og ulemper er der ved tilegnelse af forståelse, viden og oplevelser

via undervisning kontra learning by doing?

• Kan learning by doing altid benyttes?

Side 16 af 32


Oplevelser

Mål

At kursisterne oplever hvad det vil sige at være senior.

At kursisterne får en oplevelse, der giver dem lyst til og mod på at fortsætte som

spejder og at tage på kursus.

Indhold

I løbet af kurset bør kursisterne tage del i en eller flere aktiviteter, som de ikke kunne

have gennemført alene i deres egen klan. Noget med at give kursisterne blod på

tanden til at deltage i flere store arrangementer/kurser samt opretholde gejsten til at

være spejder.

Kursisterne skal også opleve, at det er spændende at lære spejdere fra andre steder at

kende og få større selvtillid af at være en del af et større fællesskab.

Endelig skal kursisterne opleve glæden ved at være på kursus, så de får mod på mere

spejderarbejde og –uddannelse.

Aktiviteter og færdigheder

Mål

At kursisterne gennem senioraktiviteter oplever samarbejde, problemløsning og

motivation.

At kursisterne oplever glæden ved at lave aktiviteter i seniorgrenen.

At kursisternes holdninger og evner bliver udfordret.

Indhold

Gennem kursets aktiviteter skal kursisterne opleve samarbejde, problemløsning og

motivering, så de opnår en forståelse for, hvordan gode aktiviteter planlægges, gennemføres

og evalueres.

På et SPARK1-kursus kan der arbejdes med aktiviteter og færdigheder på et mere

abstrakt plan, hvor kursisternes holdninger og evner bliver udfordret. Dette kan f.eks.

gøres ved at opstille udfordrende samarbejdsmuligheder og stille krav om, at

kursisterne tænker på alternative problemløsninger og er i stand til at motivere

hinanden.

Hvis man på kurset overvejer at lave færdighedsmoduler med klassiske spejderaktiviteter,

skal disse være relevante for kursisterne.

Kurset skal også give kursisterne et indblik i DDS’ arbejdsstof, så de bliver i stand til at

bruge det i deres klaner derhjemme.

Side 17 af 32


Samfundsliv

Mål

At kursisterne forholder sig til det samfund, de lever i.

At kursisterne får en forståelse for det internationale spejderarbejde.

Indhold

Kursisterne får gennem både strukturerede og uformelle debatter en forståelse for de

påvirkninger og sammenhænge, der er mellem spejderarbejdet og det øvrige samfund.

Kursisterne bliver bevidste om det internationale spejderarbejder der foregår i DDS’ og

præsenteret for mulighederne for selv at engagere sig heri.

Friluftsliv

Mål

At kursisterne oplever friluftsliv som en naturlig del af det at være senior.

Indhold

Gennem aktiviteter og lejrliv skal kursisterne opleve, at friluftsliv er en integreret del af

seniorarbejdet. Aktiviteterne kan både være aktiviteter, der blot foregår i det fri, og

aktiviteter, der specifikt handler om naturen og friluftsliv.

Ved at kursisterne bor i telte eller bivuakker og fortrinsvis laver mad over bål, bliver

det at færdes i naturen også en naturlig del af kurset – og dermed en naturlig del af

det at være senior.

Som team bør man overveje, at mange forskellige aktiviteter med fordel kan laves

udendørs – både lege, fysiske aktiviteter, opgaver og debatter. Ved valg af aktiviteter

kan man som team også overveje, at mange klassiske friluftsaktiviteter kan drejes, så

de bliver mere relevante og spændende for seniorer.

Side 18 af 32


SPARK 2

Klanliv (Patruljeliv), Medbestemmelse og ansvarlighed, Værdier

På SPARK 2 er kursisterne mellem 17 og 23 år, og der er tre typiske grupper af deltagere:

Seniorer, der kommer fra en velfungerende klan, seniorer, der kommer fra en

mindre velfungerende klan, og seniorer, der ikke er i nogen klan til daglig. SPARK 2

giver mulighed for deltagelse af:

• hele klaner

• sjak (dele af klaner)

• enkelte seniorer

Aldersspredningen på SPARK 2 betyder, at kursisterne kan befinde sig forskellige

steder i livet i forhold til modenhed, studier, boligsituation, job etc. Kursisterne har

med de forskellige indgangsvinkler forskellige forventninger til kurset, men fælles for

dem alle er, at de er bekendte med klanarbejde og klantrivsel – eller mangel på

samme.

Efter kurset har kursisten opnået

• at blive bevidst om forudsætningerne for god klantrivsel.

• at kunne reflektere over og blive udfordret på egne og andres værdier.

• at behandle spejderværdierne og fundet ud af, hvorfor han/hun er spejder.

I forhold til SPARK 2 vurderer vi, at de tre vigtigste elementer i spejdermetoden er

Klanliv, Medbestemmelse og ansvarlighed samt Værdier.

Klanliv (Patruljeliv)

Den vigtigste del af spejdermetoden er Klanliv, da hele kursets omdrejningspunkt er

klantrivsel og udvikling. Det gælder uanset om man deltager med sin daglige klan eller

arbejder i en kursusklan. Mange SPARK 2-kursister kommer fra klaner, der har brug for

ny inspiration, og derfor er det vigtigt, at kursisterne opnår forståelse for, hvad der

skaber klantrivsel, og får idéer til nye aktiviteter.

Medbestemmelse og ansvarlighed

Klanerne skal gennem kurset opleve både medbestemmelse og ansvarlighed.

Da kurset er et udviklingskursus, og det er meget individuelt, hvor de enkelte klaner er

henne i deres udvikling og hvad de har brug for, bør kurset være så deltagerstyret som

muligt.

Det skal derfor være tydeligt for klanerne at de selv har ansvaret for at få noget ud af

kurset.

Teamet danner rammerne og kursisterne hjælper med at fylde dem ud.

Klanerne skal have mulighed for at udtrykke, hvad de har brug for i forhold til deres

udvikling og teamet bør være i stand til at opbygge kurset således at, de enkelte

klaner kan få opfyldt de behov.

For at den enkelte klan kan få så stor medbestemmelse på programmet som muligt

bør der være minimum én vejleder pr. klan.

Side 19 af 32


At arbejde med værdier

Det sidste vigtige element på SPARK 2-kurset er ”Værdier”, eller rettere ”Det at

arbejde med værdier”. Dels bør seniorspejdere have kendskab til Spejderidéen, de Blå

Værdier i DDS og de internationale spejderværdier, men mest af alt er det evner til at

kunne reflektere over egne og andres værdier. Kursisterne er på et punkt i deres

spejderliv, hvor de har lyst til at forholde sig til det at være spejder og værdierne i DDS

– og den mulighed skal SPARK 2-kurset give dem.

Ud over disse tre elementer er det vigtigt, at SPARK 2-kurset giver kursisterne nogle

gode oplevelser, som kan skabe grobund for et sammenhold efter kurset. Endelig er

det en vigtig del af et SPARK 2-kursus, at kursisterne prøver at gennemføre et projekt i

deres kursusklaner.

De otte elementer

Nedenfor ser I spejdermetodens otte elementer. Vi har prioriteret elementerne så de

står i den rækkefølge, vi mener I skal vægte dem på kurset. Det er ikke meningen at I

skal gå i dybden med alle elementerne, det er de alt for store til.

Klanliv (Patruljeliv)

Mål

At kursisterne opnår erkendelse af hvilke elementer, der skaber klantrivsel.

At kursisterne på kurset oplever reel klantrivsel.

At kursisterne opnår forståelse for forskellige samarbejdsformer og ledelsestyper.

At tydeliggøre for klanerne, at de er en del af en gruppe som de har medansvar for.

Indhold

Gennem refleksion, aktiviteter og samarbejdet i (kursus)klanen skal kursisterne opnå

forståelse for de fire begreber, der skaber klantrivsel: Samarbejde, demokrati,

medansvar og ledelse.

Kursisterne kan stilles overfor spørgsmål som:

• Hvad kan skabe klantrivsel?

• Hvad betyder klanidentitet, fællesskab og fællesoplevelser for klanens trivsel?

• Hvilken betydning har klanens aktivitetsniveau og valg af projekter for klanens

trivsel?

• Hvad er klantrivsel kontra gruppens trivsel?

Kursisterne bør opleve personlig udvikling gennem refleksion og samarbejde, og

personlig evaluering kan inddrages som en del af klantrivselsdebatten.

For at give kursisterne en god oplevelse af klantrivsel, bør mange af aktiviteterne

foregå i (kursus)klanerne, men man kan med fordel planlægge flere aktiviteter på

tværs af klanerne, da det skaber sammenhold mellem alle kursister. Det er vigtigt, at

man som team udstråler trivsel, så kursisterne får en oplevelse af, at et team (og en

klan) kan trives.

Endelig skal kursisterne også opnå forståelse for forskellige rollers, samarbejdsformers

og ledelsesformers betydning for en klan.

Side 20 af 32


Medbestemmelse og ansvarlighed

Mål

At kursisterne oplever en reel medbestemmelse for kursusprogrammet og at det er

tydeligt, at kursisterne er ansvarlige for egen læring på kurset.

At kursisterne opnår forståelse for, at medbestemmelse og ansvarlighed er afgørende

for klanens trivsel.

At kursisterne erkender, at alle i klanen er medansvarlige for klanens trivsel.

At kursisterne bliver bevidste om mulighederne for medbestemmelse i gruppe, division

og korps.

Indhold

Gennem diskussion, øvelser, projekter og evaluering kan kursisterne reflektere over

medbestemmelse, ansvarlighed, samarbejde, demokrati og ledelsesformer – både i

kursusklanerne og i kursisternes klaner derhjemme.

Kursisterne skal opleve betydningen af de nævnte elementer gennem arbejdet i

(kursus)klanerne. Dermed kan kursisterne få en forståelse for deres egen rolle i klanen

og forskellige rollers betydning for klanens helhed.

Kursisterne skal gøres bevidste om at:

• Valget af ledelsesform er vigtigt for hvordan klanens arbejde former sig.

• Der findes forskellige typer beslutninger og arbejdsopgaver – dem der kan tages

og dem der skal tages.

• Der i en klan både skal tages hensyn til flertallet og til det enkelte klanmedlem.

Kursisterne skal også gøres bevidste om de muligheder, de har for at få indflydelse i

gruppe, division eller i korpset.

Kurset er et udviklingskursus, og det er meget individuelt, hvor de enkelte klaner er

henne i deres udvikling, og hvad de har brug for. Kurset bør derfor være så deltagerstyret

som muligt. Klanerne skal have mulighed for at udtrykke hvad de har brug

for i forhold til deres udvikling og teamet bør være i stand til at opbygge kurset således

at, de enkelte klaner kan få opfyldt de behov.

På den anden side skal det også være op til klanerne, at få noget med hjem fra kurset,

da de selv er ansvarlige for deres egen udvikling.

Teamet bør desuden lægge rammerne for kurset således, at den enkelte klan kan tage

det med hjem de kan bruge.

Da SPARK 2 er det sidste kursus, som naturligt ligger i forlængelse af PLan 1-3 og

SPARK1, er det vigtigt, at kursisterne bliver klar over, at der findes andre kurser og

mange muligheder for både oplevelser, indflydelse og medbestemmelse i resten af

DDS.

Side 21 af 32


At arbejde med værdier

Mål

At kursisterne får kendskab til og forståelse for værdierne i DDS samt de internationale

spejderværdier.

At kursisterne forholder sig til egne værdier i forhold til klanens/korpsets værdier.

At kursisterne reflekterer over hvordan og hvorfor de er spejdere.

Indhold

Gennem forskellige former for debat og diskussioner kan den enkelte kursist danne sig

en holdning til Spejderidéen, de Blå Værdier i DDS og de internationale spejderværdier.

Man kan eksempelvis diskutere i klanerne, i plenum eller med en udefrakommende.

Det er vigtigt at variere debatmetoderne og at lave et godt oplæg for at engagere

kursisterne.

Spejderidéen skal inddrages i arbejdet med værdierne. I den forbindelse kan man

overveje at:

• Spejderidéen kan inddrages løbende eller laves som selvstændige moduler.

• Kursisterne skal forholde sig praktisk til Spejderidéen og tage stilling til værdierne

i forhold til deres hverdag i klanerne derhjemme.

• Modulerne kan handle om hele eller dele af Spejderidéen, eller et aktuelt emne i

forhold til værdierne i DDS.

• Kursisterne kan overveje om Spejderidéen er en beskrivelse af eller en

anvisning til, hvordan vi arbejder i DDS.

Oplevelser

Mål

At kursisterne oplever rigtig gode senioroplevelser med indhold målrettet

seniorgrenen.

At kursisterne får større og anderledes oplevelser end hjemme i deres egne klaner.

At kursisterne oplever et sammenhold, som fortsætter efter kurset.

Indhold

Gennem alle aktiviteter skal kursisterne opleve kurset som en god seniortur med

større og anderledes oplevelser end dem, de kan få i deres egne klaner derhjemme.

Større og anderledes oplevelser betyder ikke nødvendigvis vildere og ekstremt fantasifulde

oplevelser – det kan også ”bare” være oplevelsen af at være mange sammen,

at prøve noget helt nyt eller at blive taget seriøst i en debat.

For at give kursisterne den bedste oplevelse med hjem er det vigtigt, at teamet i

planlægningsfasen overvejer, hvordan kurset bliver en god oplevelse for alle, hvordan

man undervejs vil takle eventuelle problemer, og hvad der skal til for, at kursisterne

husker kurset længe efter de er rejst hjem.

Som team bør man også diskutere, hvad der forstås ved en god seniortur, og hvordan

kurset skal tilrettelægges, så det netop bliver dét for kursisterne.

Da SPARK 2 er det sidste kursus, som naturligt ligger i forlængelse af PLan 1-3 og

SPARK1, er det vigtigt at overveje, hvordan man som team kan stimulere

netværksdannelsen under kurset og støtte kursisterne i at få et sammenhold, der

fortsætter efter kurset – for eksempel kan der undervejs gives plads til idé- og

erfaringsudveksling, der kan skabe en naturlig grobund for fælles aktiviteter eller

sparring efter kurset.

Side 22 af 32


Learning by doing

Mål

At kursisterne oplever at der tages udgangspunkt i de problemer de kommer med.

At kursisterne udfordres og gennem egne erfaringer får hjælp og støtte til at komme

videre.

Indhold

I løbet af kursusugen skal kursisterne idégenerere, planlægge, gennemføre og evaluere

et projekt. I den forbindelse skal I som team overveje formen på projektet:

• Hvor mange og hvilke retningslinjer skal være fastlagt af teamet?

• Hvordan og hvor meget skal kursisterne vejledes undervejs?

• Skal projektet gennemføres og evalueres i klanerne, sammen med de andre

klaner, eller på en tredje måde?

• Skal projektet munde ud i ideer, som kursisterne kan tage med hjem?

Learning by doing skal også indgå som en naturlig del af kursets praktiske rammer, da

SPARK 2-kursister har en alder, hvor de selv kan tilrettelægge og gennemføre alle

aspekter af en uges lejrliv. Som team skal man overveje, hvordan man vil støtte og

vejlede klanerne i kursets praktiske sider - skal der eksempelvis være retningslinjer for

lejretablering og madlavning?

Undervejs i planlægningen kan teamet overveje følgende i forbindelse med learning by

doing:

• Hvilke erfaringer gør kursisterne sig af sig selv blot ved at være på kursus, og

hvilke erfaringer skal ”fremprovokeres”?

• Hvilke fordele og ulemper er der ved tilegnelse af forståelse, viden og oplevelser

via undervisning kontra learning by doing?

• Kan learning by doing altid benyttes?

Teamet kan med fordel tage de samme diskussioner, som kursisterne skal tage (- det

er learning by doing for teamet)

Friluftsliv

Mål

At kursisterne oplever friluftsliv som en naturlig del af at være senior.

Indhold

Gennem aktiviteter og lejrliv skal kursisterne opleve, at friluftsliv er en integreret del af

seniorarbejdet. Aktiviteterne kan både være aktiviteter, der blot foregår i det fri, og

aktiviteter, der specifikt handler om naturen og friluftsliv.

Ved at (kursus)klanerne bor i telte eller bivuakker og fortrinsvis laver mad over bål,

bliver det at færdes i naturen også en naturlig del af kurset – og dermed en naturlig del

af det at være senior.

Som team bør man overveje, at mange forskellige aktiviteter med fordel kan laves

udendørs – både lege, fysiske aktiviteter, opgaver og debatter.

Ved valg af aktiviteter kan man som team også overveje, at mange klassiske friluftsaktiviteter

kan drejes, så de bliver mere relevante og spændende for seniorer.

Side 23 af 32


Samfundsliv

Mål

At kursisterne forholder sig til det samfund, de lever i.

Indhold

Gennem forskellige former for debat og diskussioner kan kursisterne forholde sig til det

samfund, de lever i, og til andre menneskers opfattelse af samfundet. Debatten kan

handle om alt fra demokrati til miljø, men det er vigtigt, at emnet er relevant for det

samfund, kursisterne lever i.

Kursisterne kan også forholde sig til DDS’ rolle i samfundet – både til den rolle, DDS

spiller i dag, og til den rolle, korpset efter kursisternes mening bør spille.

Som team kan man overveje at inddrage samfundsliv som en del af andre debatter i

stedet for at lave et selvstændigt modul om emnet.

Aktiviteter og færdigheder

Mål

At kursisterne oplever glæde ved at lave aktiviteter.

At kursisterne oplever gode aktiviteter og evt. får ideer at tage med hjem.

Indhold

Både gennem aktiviteter planlagt af teamet og aktiviteter planlagt af (kursus)klanerne

selv, skal kursisterne opleve, at det er sjovt at lave aktiviteter i seniorgrenen.

Aktiviteterne kan både være små og store, nye eller klassiske med en ny vinkel – og så

skal de være tilpasset seniorgrenen.

Kursisterne kan ofte have brug for inspiration til nye aktiviteter, så det er vigtigt, at de

oplever aktiviteter, der også kan laves i klanerne derhjemme. Derfor er det vigtigt, at

kursisterne får beskrivelser af aktiviteterne med hjem. Det kan også være vigtigt, at

nogle af aktiviteterne er overskuelige i materialer og tidsforbrug.

Gennem klanprojekterne, som kursusklanerne skal gennemføre i løbet af kursusugen,

får kursisterne et stort udbytte af selv at planlægge, gennemføre og evaluere en

aktivitet. Som team kan man overveje, at kursisterne også kan få udbytte af at se eller

opleve de andre klaners projekter.

Som en del af aktiviteterne – for eksempel i forbindelse med planlægningen af kursusklanernes

projekter, bør kursisterne præsenteres for og bruge DDS’ arbejdsstof.

Side 24 af 32


Planlægning

Teamet

Et SPARK team består typisk af 8-12 medlemmer afhængigt af forventet deltagerantal

på kurset, se under praktisk information hvad et kursus er normeret til.

Der bør være én vejleder per klan og derudover 2-3 teammedlemmer, som kan hjælpe

til ved afvikling og forberedelse af kursets aktiviteter. Desuden skal I overveje om i vil

have et fast køkkenhold eller lade denne opgave gå på skift mellem

teammedlemmerne. Madlavning til teamet samt koordinering af madvarer til

kursusdeltagerne kræver typisk 1-2 personer gennem hele kurset.

Ved sammensætning af teamet bør I desuden sikre spredning i forhold til alder, køn og

livserfaring. Geografisk spredning er som udgangspunkt også en fordel, men vær

opmærksom på, at transportomkostningerne kan blive en stor post, og det stille større

krav til optimal udnyttelse af møder og planlægningsweekender.

Det er en forudsætning at en stor del af teamet har erfaring med spejderarbejde og

-ledelse, men derudover stiller vi ingen formelle krav til jeres kvalifikationer og

kompetencer. Vi forventer dog at teamet kan udvikle sig som trænere, både individuelt

og som gruppe, hvilket bl.a. kan ske ved deltagelse i uddannelsesweekenden, kurser

for teamet eller uddannelse internt i teamet, hvor I lærer af hinanden.

Vi forestiller os at I hvert år fastlægger mål for teamets og den enkeltes udvikling.

Ansøgningen

Ønsker I at lave SPARK kursus skal I skrive en ansøgning og sende til os.

Ansøgningen skal indeholde lidt praktiske informationer (kontakt til teamet mv.) samt

en gennemgang af jeres tanker omkring kurset og hvordan jeres team er sammensat.

Det er ikke sådan at I skal have hele kurset planlagt og klar, når I laver ansøgningen,

men der er nogle ting I skal have taget stilling til inden. Ansøgningsformularen findes

sidst i dette kursusoplæg.

Efter vi har modtaget ansøgningen vil I blive ringet op af en fra U16-23, som helt

sikkert vil have nogle uddybende spørgsmål til indholdet i ansøgningen. Dette skal

alene ses som en ekstra mulighed for at forklare, hvad der gør jeres kursus særligt.

Samtidig giver det alle, både dem der bedst kan lide at formulere sig på skrift og dem

som helst vil formulere sig mundtligt, lige muligheder for at lave kursus.

Ansøgningen skal være os i hænde senest 1. februar, og I kan sende den til os på u16-

23@list.dds.dk.

Når kurset er i hus

Senest d. 15. februar vil I modtage svar på jeres ansøgning. Når I har fået tildelt jeres

kursus starter den egentlige planlægning. Det er meget forskelligt hvordan man

tilrettelægger planlægningen – I kan anvende planlægningsweekender og/eller

aftenmøder, hvor hele teamet er til stede, og møder, hvor man arbejder i mindre

arbejdsgrupper. Da kursusteams til SPARK-kurserne er forholdsvis små, kan

størstedelen af kurset med fordel planlægges i fællesskab. Vi forventer at hele teamet

samles i flere omgange og at I samlet evaluerer kurset, hvorfor budgettet også er

tilrettelagt efter det. Tidsmæssigt skal I regne med at planlægningen minimum kræver

to weekendmøder og et dagsmøde.

Vi anbefaler at I starter med en forventningsafklaring. Hvad ønsker I personligt at få ud

af kurset? Hvordan vil I udvikle jer som team? Hvad skal kursisterne få ud af deres

deltagelse på kurset? Foruden en forventningsafklaring, anbefaler vi, at I bruger

tilstrækkelig tid på idégenerering, inden I detailplanlægger. Det kan være en fordel at

have rammerne for de enkelte aktiviteter på plads inden I forlader det første fælles

møde.

Undervejs i planlægningen er det vigtigt at bruge tid på diskussioner om mere

generelle forhold, så I internt i teamet får afstemt jeres forventninger, og forhåbentlig

kan spare nogle konflikter under kurset.

Det er vigtigt, at teamet overfor kursisterne udstråler en fælles holdning til de

Side 25 af 32


eslutninger, der træffes i teamet. I nogle tilfælde kan det enkelte teammedlem melde

sin egen holdning ud, men I skal være bevidste om, hvilke konsekvenser det kan have.

Vi anbefaler at I berører emnerne:

• Værdiformidling

• Traditioner

• Kursuslederens rolle og funktion både i planlægningen og på selve kurset

• Arbejdsindsats fra de enkelte teammedlemmer

• Vejledningsteknik/hvad er jeres rolle over for kursisterne

• Hvilket udbytte kursisterne skal have med hjem

Kursisterne på et SPARK-kursus er unge selvbevidste mennesker, men det kan alligevel

være fornuftigt at teamet fastlægger en fælles politik overfor: mobiltelefoni, internet,

sex, rygning, alkohol og narkotika. I den forbindelse skal det nævnes at korpset har

ufravigelige retningslinjer for sex, rygning, alkohol og narkotika.

Klaner

Kursisterne skal inddeles i mindre enheder, ofte kaldet klaner, og denne enhed skal

tilbyde kursisterne et trygt tilhørsforhold i løbet af kurset. Ofte vil klanen også være

den primære arbejdsenhed på kurset.

Når I sammensætter klanerne kan det være en god idé at tage højde for køn, alder,

tidligere kursusdeltagelse, geografi mv..

Vejleder

Som nævnt under "Teamet", bør der tilknyttes en fast vejleder til hver klan. Det er

vejlederens opgave at følge klanens udvikling – både som gruppe og som

individualister. Det er derfor formålstjenstligt at vejlederen i løbet af kurset indgår i

dialog med kursisterne omkring kursets udbytte, så alle får det med hjem de kommer

efter.

Udvalgskontakt

Til at støtte teamet gennem processen har hvert kursus tilknyttet en fast

kontaktperson fra U16-23. På den måde vil I have én bestemt i udvalget, som vil kende

jer og jeres kursus, som I kan bruge til sparring; eller som vil kunne være behjælpelig

med at finde andre med bestemte kompetencer, som I kunne have brug for til fx

udvikling af teamet.

Side 26 af 32


Praktisk info

Varighed

Én uge. Fra søndag til lørdag i efterårsferien, uge 42. I 2013 er dette 13.-19. oktober.

Vejledende deltagerantal og aldersgrænse

Kursus Antal Alder

Spark-Start 24-36 16-17 år

SPARK 1 24-36 16-18 år

SPARK 2 36-48 17-23 år

Kursisten skal være fyldt 16 år for at deltage i SPARK 1 eller 2. Yderligere

aldersgrænser er vejledende.

Økonomi

I skal lave et budget for jeres kursus, der skal godkendes af U16-23. Budgettet skal

dække alle jeres omkostninger, både til jeres planlægning og selve SPARK, herunder

mad og aktiviteter til spejderne. Hytteleje dækkes dog udenfor budgettet direkte af

DDS Uddannelse.

Nærmere information og retningslinjer, herunder deadlines, findes i kursushåndbogen.

PR

Korpset har en kursusavis, der udsendes lige før sommerferien sammen med TRACK.

Til denne avis skal hvert kursus lave en annonce. Annoncen er jeres primære kontakt

med kursisterne, og I bør derfor overveje nøje, hvordan I præsenterer kurset.

Nærmere information om dette findes i kursushåndbogen eller i senere særskilt

tilsendt materiale.

Ønsker I at lave yderligere PR for jeres kursus, er en hjemmeside en god idé. I kan få

plads på korpsets sider. Kontakt korpsets webkonsulent for at få mere at vide om

dette.

Derudover kan I med fordel gøre opmærksom på jeres kursus på anden vis: Facebooksider

el.lign., t-shirts osv.

Materiel

Der kan bestilles materiel (telte, værktøj mv.) fra Holmgård gennem U16-23, der i

samarbejde med U10-16 fordeler det. Kontormateriale mm. kan bestilles på

korpskontoret. Information om materielbestillingen samt deadlines findes i

kursushåndbogen.

Side 27 af 32


Tilmelding

Spejdernes tilmelding til kurserne sker igennem ”Blåt medlem” – korpsets

medlemssystem.

Tilmeldingen sker direkte til Korpskontoret, der sørger for at fordele kursisterne ud fra

deres ønsker.

Kursuslederne holdes løbende opdateret mht. antallet af kursister, der har ønsket

netop deres kursus som førsteprioritet.

Fordelingen af kursister sker som udgangspunkt ud fra kursisternes prioriterede valg.

Deltagerbrev

I starten af september får i en liste fra Korpskontoret om, hvilke kursister I har fået. I

skal derefter sende et deltagerbrev til kursisterne, så de også ved, hvor de skal hen.

Kursisterne skal senest mandag eller tirsdag i uge 39 modtage deres deltagerbrev.

Det er teamet, der sørger for at lave og udsende deltagerbrevet.

Brevet skal indeholde:

• Start- og sluttidspunkt

• Start- og slutsted

• Deltagerliste (så kursisterne kan finde rejsefæller)

• Kontaktoplysninger til kursusstedet

• Kontaktoplysninger til kursuslederen

Deltagerbrevet kan også indeholde:

• Kursusmærke

• Kursusprogram

• Oplysning om særlig pakning, bestilling af t-shirts, forsikring mv.

Nogle kommuner kræver, at kursisten kan sende et ugeprogram med som dokumentation

for kurset, når der ansøges om kommunalt tilskud til kurset.

Det kan være en fordel at skrive i deltagerbrevet, at det er kursistens egen forsikring,

der skal dække, hvis de tager computer, kamera og lign. med.

Forsikring

Som udgangspunkt, skal kurset altid sørge for, at de ting, der lånes er forsikret af

ejeren med en løsøreforsikring eller indboforsikring.

Når genstande lånes af grupper eller medlemmer i korpset, er det ejerens forsikring,

der dækker. Såfremt der lånes genstande, som ikke er forsikret, vil der ikke være

nogen dækning ved skade, og betaling til udbedring af skaden vil derfor skulle tages

fra kursets regnskab.

Når Det Danske Spejderkorps låner genstande udefra (af ikke-medlemmer) dækker

vores ansvarsforsikring med Police nr. 670 8.032.804.

Se nærmere information om forsikringer i kursushåndbogen.

Side 28 af 32


Beredskab

Hvis der opstår problemer i løbet af kurset, kan I kontakte jeres udvalgskontakt eller en

anden person fra U16-23.

Når kurset er tildelt, udsendes en liste med telefonnumre på alle U16-23's medlemmer,

som I kan kontakte.

I alvorlige tilfælde kontakter I korpsets beredskabstelefon: Tlf. nr 3264 0099

Hvis I er i tvivl om, hvor vidt det er alvorligt nok eller ikke kan få fat på U16-23, er I

altid velkomne til at ringe til korpsets beredskabstelefon.

Læs også i kursushåndbogen samt korpsets beredskabspapir.

Aflysning

Skulle det ske, at der ikke er tilmeldt nok kursister, så kurset ikke kan løbe rundt

økonomisk eller indholdsmæssigt, aflyses det.

Det er U16-23, der i sidste ende træffer beslutningen om eventuelt at aflyse et kursus

- selvfølgelig efter samråd med KSL og DDS Uddannelse.

Uddannelsesweekend

Hvert år omkring marts afholdes en uddannelsesweekend for alle trænere i korpset,

som alle kursusteams forventes at deltage i. Weekenden er gratis og indeholder en

række uddannelsesmoduler for trænere, samt en god mulighed for at spare med andre

trænere i korpset og få ny inspiration.

Kalender

Ansøgningsfrist for at lave kursus i 2013 1. februar 2013

Svar på kursusansøgning 15. februar 2013

Uddannelsesweekend 8.-10. marts 2013

Materielbestilling, kursusannonce mm. Se kursushåndbogen.

Kursusafholdelse 13.-19. oktober 2013

KSL-weekend 22.-24. november 2013

Side 29 af 32


Ansøgningsformular

Du har nu været igennem kursusoplægget, der forklare hvilke rammer SPARK kurser

skal indeholde. I det efterfølgende forklares rammerne for din/jeres kursusansøgning.

Hvorfor ansøgning?

Du spørger måske dig selv hvorfor man skal skrive en ansøgning for at lave kursus. Det

er der kort fortalt to årsager til. Den ene handler om kursusfordeling, den anden

handler om kvalitetssikring. Kursusfordeling handler om at vi som koordinerende

udvalg skal have mulighed for at træffe beslutningen om hvilke kursusteams der laver

hvilket kursus på et mere fornuftigt grundlag end hvad vi lige kender til de enkelte

teams – det skulle meget gerne være de mest kvalificerede teams der laver vores

centrale kursur i DDS. Kvalitetssikring handler om at vi i DDS Uddannelse ønsker at

udbyde kurser af høj kvalitet, og vi vil derfor meget gerne høre hvilke tanker I har gjort

jer omkring kursusoplægget, hvordan I vil udfylde rammerne og hvad jeres kursister

har med efter at have deltaget i jeres kursus.

Hvordan foregår ansøgningsproceduren?

Vi skal have jeres ansøgning senest 1. februar 2013. Husk at hvis I har andre

prioriteter end SPARK kurser skal ansøgningen også sendes til respektive udvalg

(ansøger i også om at lave PLan kurser så skal ansøgningen også sendes til U10-16). I

skal sende ansøgningen til os på u16-23@list.dds.dk og I får naturligvis en bekræftelse

på at vi har modtaget jeres ansøgning. Modtager I ikke en bekræftelse senest 2.

februar har vi ikke modtaget jeres ansøgning og I skal tage kontakt til os med det

samme.

I vil få svar på jeres ansøgning senest 15. februar 2013. Vi vil i de fleste tilfælde

kontakte kursuslederen i perioden mellem 1. og 15. februar for at stille et par

uddybende spørgsmål, såfremt jeres ansøgning skulle have givet anledning til dette og

for ikke særligt at favorisere kursusteams, der er meget dygtige skriftligt.

Det formelle

Rent formelt skal jeres team vælge en eller to kursusledere samt en økonomiansvarlig.

Kursusleder (KSL): Det er kursuslederen der har ansvaret for kurset overfor DDS

Uddannelse. Det er kursuslederen der får tildelt kurset, men teamet er medansøgere.

Kursuslederen er DDS Uddannelses kontaktperson overfor teamet.

Økonomiansvarlig: Det er den økonomiansvarlige der står for kursets økonomi, og det

er ham/hende der får overført rådighedsbeløbet for jeres kursus.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Ansøgningen kan groft deles i to dele, hvor første del er et hurtigt overblik og anden

del er en beskrivelse af de tanker I har gjort jer om kurset.

Del 1 skal indeholde kontaktoplysninger på både kursusleder og økonomiansvarlig

(navn, adresse, mail, telefonnummer samt DDS medlemsnummer). Desuden skal den

også indeholde økonomiansvarliges kontonummer hvor rådighedsbeløbet skal

overføres. Derudover vil vi meget gerne vide navnet på jeres team, samt hvor I ønsker

at afhold kursus. Og naturligvis hvilket kursus I har som 1. prioritet, samt hvis I har en

2. prioritet.

Del 2 kan deles i følgende 5 temaer: Kursustype, indhold, team, sted samt økonomi.

Kursustype: her vil vi meget gerne høre lidt om hvorfor I har valgt den pågældende

kursustype, hvorfor I har valgt den 2. prioritet I har.

Indhold: her vil vi gerne høre hvordan I tænker jeres kursus kommer til at opfylde

Side 30 af 32


målene for kursustypen i ønsker, om der er noget I har speciel vægt på i år, hvad I har

tænkt i forhold til udvikling af jeres team. Det er indholdsdelen der betyder mest for

vores vurdering af ansøgningen, så I kan med fordel fokusere energien her.

Team: her vil vi gerne vide lidt om hvordan jeres team er sammensat, hvad I tidligere

har prøvet og hvilke kompetencer i besidder. Vi vil meget gerne vide lidt omkring

kursuslederen/kursuslederne og hvad de har af erfaringer.

Sted: her vil vi gerne høre lidt om hvilke faciliteter har I brug for, for at jeres kursus

kommer til at virke, samt om I har et specielt sted i tankerne. Har I et sted i tankerne,

så husk at vi så vidt muligt skal anvende korpsets egne hytter (de kan evt. ses her:

http://dds.dk/hytter)

Økonomi: her vil vi gerne høre hvis I af den ene eller anden grund har specielle ønsker

der kræver ekstra midler. Efter tildeling af kursus vil I blive bedt om at indsende et

fyldestgørende budget for kurset.

Side 31 af 32


Kursusoplæg

December 2012

3. udgave, 1. oplag

Skribenter

3. udgave

Andreas Wenning

Carsten Rune Jensen

Anders Rasmussen

Helene Busch Nielsen

2. udgave:

Andreas Wenning

Carsten Rune Jensen

Henriette Lund

Mathias Bjerg

Simon Boller

Rasmus Damkjær-Ohlsen

1. udgave:

Kasper Larsen

Lene Raaby Andersen

Lisbeth Mikkelsen

Maj Blazejewicz

Maja Sell

René Bitsch (Redaktør)

Foto

Forside: KLaT 2006 teamet

Layout

Andreas Wenning

Inspiration fra U10-16 / PLan kursusoplæg 2011

Side 32 af 32

More magazines by this user
Similar magazines