ii Indhold Eine Reise nach Hannover . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . �� Noch tiefer graben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . �� Die Gemeinwesendiakonie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . �� Eine diakonische Kirche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . �� Die Gemeinwesenarbeit – Kindermittagstisch und Hausaufgabenbetruung �� Litteratur ��
�ndledning I efteråret ���� (��. til ��. november) var jeg på st<strong>ud</strong>ietur til Tyskland for at se, hvordan man i den evangeliske kirke i Tyskland (Evangelische Kirche Deutschlands (EKD)¹) har diakoni som en del <strong>af</strong> kirkens arbejde. Denne rapport er en opsamling på den tur og et forsøg på at �nde nogle konkrete projekter, som også kan virkeliggøres i en dansk sammenhæng. Et <strong>af</strong> de spørgsmål jeg �k �ere gange var, hvorfor jeg lige havde valgt at kontakte kirken i Hannover og ikke Hamburg og nord på. På en måde var det tilfældigt. Efter en ferie i Harzen, Tyskland, hvor jeg havde bemærket, at kirken faktisk fyldte en del, �k jeg lyst til at se, <strong>hvad</strong> kirken sagde om diakoni. Et blik på deres hjemmeside overbeviste mig om, at her var noget, der var værd at kigge nærmere på. I julen ���� gjorde den daværende leder <strong>af</strong> EKD, Margot Käßmann, sig meget bemærket med en juleprædiken og nytårsprædiken, hvori hun talte kr<strong>af</strong>tigt mod krigen i Afg<strong>han</strong>istan. Alt dette har givet mig interesse for diakonien i Tyskland, og det mundede så <strong>ud</strong> i den omtalte st<strong>ud</strong>ie-tur. Jeg henvendte mig først til EKDs hovedkontor, som ligger i Hannover, og blev derfra ledt videre til Diakonisches Werk (DW) i Hannover, hvorfra jeg blev kontaktet <strong>af</strong> Pastor Sven Quittkat, som er leder <strong>af</strong> presse og offentlighedstjenesten i DW-Hannover. Jeg har ikke et overblik over diakoniens omfang i den nordligste del <strong>af</strong> Tyskland, men som også rapporten her vil vise, så er der rigtigt meget at hente i Hannover-området. (Så kan man jo altid senere <strong>ud</strong>vide horisonten.) Mit umiddelbare indtryk er, at diakoni er langt mere synligt i kirkelivet i Tyskland, end vi oplever i Danmark. Alligevel kæmper man også i Tyskland med, at den diakonale bevidsthed forsvinder i menighederne. Man vænner sig til, at omsorgen for mennesket med særlige behov er noget professionelle sørger for, i sidste ende er det en opgave for det offentlige. Og lider nogen nød, så må det vel grundlæggende være deres egen skyld – de kan bare tage sig et arbejde, og i det mindste sætte tæring efter næring. Det var den reaktion jeg mødte under morgenmaden en <strong>af</strong> dagene på hotellet i Hannover. Så selv om diakonien kan virke meget mere synlig i tyske sammenhænge, end vi oplever i Danmark, så er denne del <strong>af</strong> kirkens virke også i Tyskland en <strong>ud</strong>fordring. Arbejdet med denne rapport er også en mulighed for at få samlet op på mange <strong>af</strong> de tanker om diakoni, som jeg har gjort mig gennem min tid som stiftspræst for diakoni. Jeg har mødt mange ting og fået rejst mange spørgsmål undervejs. Nu får jeg så mulighed for at samle op på nogle <strong>af</strong> dem, og forhåbentligt også få et større system i dem. ¹www.ekd.de iii
Change language