Valtra Team 2/2004

valtra.dk

Valtra Team 2/2004

Valtra kundemagasin • 2/2004

A-serien i nyt design, side 12

Valtra 2005

modellerne

på LIB i Federicia

side 28

Bed & Breakfast

– Liv og røre

på gården

side 16

Maskinstationer

i Irland sætter

deres lid til Valtra

side 20–21


Nyt look til Valtra’s 2005-modeller, s. 12–15

Lederen ......................................................................................... 3

Gyldensteen leaser gennem Valtra Finans ................................... 4

Et køligt opholdssted .................................................................... 6

Valtra Care ..................................................................................... 8

Cirka en tredjedel af alle traktor-relaterede ulykker sker

under udstigning fra førerkabinen ................................................ 9

Felt-ridekonkurrencer – ridesportens Formel 1 ......................... 10

Nyt look til Valtra’s 2005-modeller .............................................. 12

Den nye A-serie ........................................................................... 12

Kabineaffjedring til M- og T-serierne ........................................... 14

Ny kraftig knækstyret City XM traktor ......................................... 14

Bed & Breakfast – Moder natur ved bedst ................................. 16

Bed & Breakfast – En varm wallisisk velkomst ........................... 17

Et køligt

opholdssted

Side 6

En fi nsk traktor

i Antarktis

Side 18

En fi nsk traktor i Antarktis .......................................................... 18

Valtra MultiTool – det nye serviceudstyr til elektronikken ......... 19

Professionelle maskinstationer sætter deres lid til Valtra .......... 20

Et paradis for alle med en sød tand ............................................ 22

Kørte Valtra traktor fra Finland til Italien .................................... 23

Bed & Breakfast – Midt på den frugtbare slette ......................... 24

ISOBUS – Det nye kommunikationssystem

til landbrugsmaskiner .................................................................. 26

Europæisk sølv og bronze til Valtra Shell traktortræk-holdet ..... 27

Brug også traktoren som udstillingsvindue for din bedrift ......... 30

Oldtimer: Valmet 565 introduceres med

synkroniseret transmission ......................................................... 31

Forslag til rengøring

af traktoren

Side 30


Lederen

Et spændende efterår med

store udfordringer

Høstvejret var ikke med landbruget i år, men med et par gode

uger lykkedes det endelig at få høsten i hus.

Nu ligger der en masse markarbejde foran os, efterårs-

sæsonen er den periode, hvor traktorerne skal køre mange

timer med tunge og krævende opgaver. Det er nu at mange

får testet maskineriet, og ser om traktorer og redskaber pas-

ser sammen.

Det er også tiden, hvor der er mulighed for at teste en Val-

tra traktor på egen mark, da alle Valtra forhandlerne har inve-

steret i en ny demotraktor. Der er altså gode muligheder for at

afprøve en af Valtra’s mange nye modeller.

Valtra har en stærk position på det danske marked. Det er

glædeligt, at så mange er med til at give os en stigende mar-

kedsandel. Med Valtra’s nye modeller, står vi endnu stærkere,

og vi må sige, at den position som vi har, ikke er nogen tilfæl-

dighed, men skyldes en målrettet indsats, om at styrke de tre

dimensioner Salg – Service og Reservedele til en stærk

enhed. Det ses tydeligt af de kundeundersøgelser, som vi får

fra fabrikken i Finland, her bekræftes Valtra kunders tilfreds-

hed med Valtra produkterne samt forhandlernettet i Danmark.

Som opfølgning på de mange nyheder i 2003, har vi igen i

2004 introduceret fl ere nye produkter og modeller. I foråret

blev C-serien lanceret med hele 7 modeller fra 90 til 150 hk.

Senest i uge 37 lancerede vi Valtra’s nye A-serie med nyt

design og mange forbedringer. Den knækstyrede XM-serie er

udvidet med en ny City model, specielt beregnet til kommuner

og amter. M- og T-serien kan nu fås med affjedret kabine, og

Valtra kundemagasin

Chefredaktør

Jari Pentinmäki, Valtra Oy Ab

jari.pentinmaki@valtra.com

Redaktion

Hannele Kinnunen, Valtra Inc.

hannele.kinnunen@valtra.com

Redaktører

Christian Børresen, Valtra Norge AS

christian.borresen@valtra.com

Eric Andersson, Valtra Traktor AB

eric.andersson@valtra.com

Michael Husfeldt, Valtra Danmark A/S

michael.husfeldt@valtra.com

John Nicholls, Valtra Tactors (UK) Ltd.

john.nicholls@valtra.com

Tommi Pitenius, Valtra Inc.

tommi.pitenius@valtra.com

Bettina Kuppert, Valtra Vertriebs GmbH

bettina.kuppert@valtra.com

så har vi udvidet vores T-serie med 5 nye T Classic modeller i

to transmissionsvarianter.

Valtra vil på den kommende LIB 2004 udstilling i Fredericia

fra den 11. til den 13. november kunne præsentere alle disse

nyheder for dig. Der vil også være mulighed for at møde din

lokale Valtra forhandler og sælger, som vil kunne fortælle

meget mere om VALTRA’s 2005 program, og den personlige

designede traktor, hvor vi sætter fokus på: Individualisme –

Funktionalisme – Partnerskab omkring vores produkter.

Det er ikke kun på produktsiden, der sker noget nyt. Vores

internetside har fået helt nyt design med en spændende bru-

gervenlig forside. Det er let at surfe rundt og fi nde en masse

spændene ting om Valtra, men også når det gælder nye eller

brugte traktorer, er der mange muligheder. Skal du have fi nan-

sieret dit traktorkøb, kan du nemt beregne de økonomiske

konsekvenser. På LIB-udstillingen er der mulighed for at gå ind

på vores hjemmeside, her kan du også stille spørgsmål og få

hjælp af en Valtra medarbejder, hvis du ønsker.

Med disse ord vil jeg byde dig velkommen til LIB 2004 i Frede-

ricia, fra 11. til 13. november, hvor hele Valtra organisationen

er parat til en traktorsnak med dig.

John Arildsen

Adm. Dirktør

Valtra Danmark A/S

Udgiver

Valtra Inc., Finland, www.valtra.com

Lay-out Juha Puikkonen

Tryk Acta Print Oy

Fotos Valtra arkiv og resp. artikkelforfattaere

www.valtra.dk

3


Traktor på timebasis:

Gyldensteen leaser gennem Valtra Finans

Da Gyldensteen på Fyn for to måneder

siden omlagde godsets drift, valgte

godsforvalter Jeppe Ladefoged at lea-

se en ny traktor gennem Valtra Finans.

En operationel leasing-model giver

Gyldensteen adgang til den nyeste

teknologi fra Valtra samtidig med, at

godset får alle fordelene ved leasing.

Med godt 1 339 hektar landbrugsareal er

Gyldensteen ved Bogense på Nordfyn en

betragtelig landbrugsproducent. Det stiller

krav til godsets maskinpark – og til løbende

at kunne foretage investeringer, når der er

behov for det. Det er baggrunden for, at

godsforvalter Jeppe Ladefoged valgte en

såkaldt operationel leasing-model fra Val-

tra Finans, da Gyldensteen for to måneder

siden skulle have en ny traktor.

444

”Derfor

valgte vi at lease

traktoren gennem

Valtra Finans.”

– – Jeppe Jeppe Ladefoged

Ladefoged

Forskellen på traditionel leasing

og operationel leasing

I forhold til traditionel leasing har operatio-

nel leasing en højere restværdi, som mod-

svarer markedsværdien på udløbstids-

punktet. Pga. den højere restværdi betaler

man en lavere månedlig ydelse. Operatio-

nel leasing er altså likviditetsmæssigt bil-

ligere end traditionel leasing. Operationel

leasing har samtidig den fordel, at Valtra

Finans tager risikoen ved at eje udstyret.

Når leasingperioden udløber, kan land-

manden nemlig vælge enten at afl evere

udstyret til Valtra Finans, som sørger for at

få det solgt – eller købe udstyret til mar-

kedsværdi.

– Vi havde brug for en ny, fl eksibel trak-

tor til mark- og skovbrug og ville derfor gerne

have en Valtra T-150. Men vi havde også brug

for at fastholde vores likviditet. Derfor valgte

vi at lease traktoren gennem Valtra Finans.

Ved at vælge en operationel leasing-model

skal vi kun betale for de ca. 1 000 årlige drift-

stimer, vi regner med at skulle bruge trakto-

ren. Og de sparede købsudgifter kan vi i ste-

det bruge til andre investeringer, siger Jeppe

Ladefoged.

Større effektivitet, større besparelser

Leasingen af den nye Valtra skete i forbin-

delse med en større omlægning af Gylden-

steens maskinpark. Fra at have ti traktorer,

som godset i sin tid havde købt, gik godset

over til kun at have syv traktorer inkl. den

leasede Valtra


T-150. Og Valtraen er – ligesom de andre

nye traktorer – større end de gamle trak-

torer. Dermed regner Jeppe Ladefoged

med, at det vil være muligt at nå mere

mark- og skovarbejde pr. time. Samtidig er

det muligt at spare mandetimer, fordi der

er færre traktorer at betjene.

– Vi har anskaffet den nye Valtra for

at opnå størst mulig driftseffektivitet. Med

den høje danske timeløn er det simpelt-

hen nødvendigt for os at spare, hvor det

er muligt, hvis vi skal være konkurrence-

dygtige, siger Jeppe Ladefoged.

Forsikringen dækker

Han glæder sig samtidig over, at den ope-

rationelle leasing-model inkluderer en

forsikring fra Tryg. Det betyder, at han ikke

selv skal betale for reparationsudgifterne,

hvis traktoren går i stykker.

– Før var det svært at lægge budget-

ter, fordi det er umuligt at vide, hvornår

skaderne sker, samt hvor meget repara-

tionerne vil koste. Men nu behøver vi ikke

længere at tage højde for disse uforud-

sete udgifter, fordi forsikringen dækker,

siger han.

Har du

besøgt

Valtra’s

nye

hjemmeside?

Valtra´s hjemmeside har fået helt nyt design.

Her fi nder du mange spændende og nyttige

informationer. Søger du en forhandler, en ny

eller brugt traktor, fi nansmuligheder, Valtra

Collection, pynt til din computer eller blot et

billede af en Valtra traktor så fi nder du det alt

samme på denne side www.valtra.dk.

Tema Valtra Finans

Valtra Finans er resultatet af et fi nansierings-

samarbejde mellem Valtra Danmark A/S og Nor-

dania Leasing. Alle Valtra Finans’ konsulenter

har både en praktisk og økonomisk baggrund

og en stor viden om de landbrugsprodukter, der

investeres i. Kunderne kan dermed være sikre

på at få lige netop den fl eksible fi nansierings-

løsning, som passer til deres likviditet og behov.

Hvis du vil vide, hvordan du kan fi nansiere

din nye Valtra traktor her og nu, så ring til din

Valtra Finanskonsulent og få en landbrugssnak.

Peter Justesen

Postnr.: 5000-7100

Tlf.: 79 41 59 24

Mobil: 40 44 74 15

E-mail: peter.justesen@nordania.dk

Jan Nørskov Pedersen

Postnr.: 0-4999

Tlf.: 45 94 89 67

Mobil: 22 68 90 11

E-mail: jn.pedersen@nordania.dk

Bjørn Iversen

Post nr. 7101-9999

Tlf.: 79 41 59 25

Mobil: 20 75 38 44

E-mail: bjorn.iversen@nordania.dk

5


6

Et køligt

opholdssted

Hovedindgangen til Alta Igloo Hotel.

Langt oppe i det nordlige Norge, i Alta i Finn-

mark, kan man checke ind på et af Norges

mest specielle hoteller, Alta Igloo Hotel, der

ligger i Alta Friluftspark. For sjette år i træk

kan man tage ophold på et hotel, helt igennem

bygget i sne og is, og hvor møblerne, rummene

og selv glassene i baren er lavet af is.

Man skulle tro, at det er en kold fornøjelse, men

salgs- og marketingchef Svanhild Simensen for-

sikrer os, at man ikke fryser, når man opholder sig

på hotellet. Indendørs ligger temperaturen konstant

nede mellem fi re og syv graders frost (Celsius), men

sammenlignet med en temperatur udenfor på minus

20 grader, føles der faktisk helt behageligt indenfor.

På trods af, at selv sengene, lige som alt andet, er af

sne, sover man behageligt i højkvalitets soveposer på

rensdyrskind.

– Skønheden ved det hele får de fl este af vore

gæster til at tabe vejret. Det er vigtigt for os at frem-

hæve hotellets kunstneriske og æstetiske atmosfæ-

re, siger Svanhild Simensen.

Derfor opbygges udsmykningen af det 1 600 kva-

dratmeter store hotel omkring et bestemt tema, der

Svanhild og Ulrik Simensen sørger for, at gæsterne

nyder deres ophold på Alta Igloo Hotel.


skifter fra år til år. I år har temaet været nordisk

mytologi, og til næste år, i 2005, bliver det nor-

ske folkeeventyr, der bliver tema for udsmyk-

ningerne. De udføres af is-kunstnere fra Japan.

Bryllupper og andre unikke tildragelser

Når man ankommer til hotellet, undgår man

ikke at blive slået af stilheden indenfor. Stil-

heden kombineret med den rene luft, sne og

smukke udsmykninger gør tilsammen et besøg

på Alta Igloo Hotel til en fascinerende oplevel-

se. Ifølge Svanhild Simensen tager skønheden

pippet fra selv nordmænd, for hvem sne og

kulde jo ikke er ukendte fænomener. Udover

nordmænd besøges hotellet af gæster fra hele

Europa. Også fi rmaer ser en værdi i at give

deres medarbejdere en anderledes oplevelse,

og Alta Friluftspark spiller derfor en aktiv rolle

på dette marked. De besøgende bliver tilbudt

en anderledes oplevelse, der omfatter aktivite-

ter som snescooter-safari, kørsel med hunde-

slæde og besøg hos samerne.

Udover 50 sengepladser har hotellet også

en bar og et lille kapel, der kun har eksisteret

i et år og er det eneste is-kapel, der er god-

kendt af biskoppen. Dette offi cielle stempel

betyder, at rummet kan anvendes til bryllup-

per, som der indtil nu har været tre af.

Et smukt værk – fuldført på en måned

Is-hotellet er opført ved at blæse sne over sto-

re luftballoner. Da selve konstruktionen kunne

stå selv, fjernede man ballonerne.

I 2004 har den nordiske mytologi været tema for udsmykningen på hotellet.

Is-kapellets skønhed har

fascineret de besøgende.

Biskoppen har godkendt

kapellet, så det kan anvendes

til bryllupper.

Hotellets Valtra 6750 med vendbar fører-

plads påmonteret en rotor-snekaster spillede

en central rolle i forbindelse med opførelsen af

is-hotellet.

– Vi ville ikke kunne have bygget ishotellet

uden dette udstyr, fortæller formanden for sel-

skabet, der står bag, Tor Kjetil Wisløff.

Traktor og snekaster var i gang i 300–400

timer det år, hotellet blev bygget. Udover trak-

tor og snekaster var seks mand i gang plus

lige så mange kunstnere, der arbejdede på

udsmykningerne. Efter en måned, hvor der blev

arbejdet på projektet 20 timer i døgnet, stod

hotellet færdigt. 4 500 kubikmeter sne og 130

tons is var blevet formet til et unikt hotel. Efter

fem års drift af is-hotellet tegner fremtiden

positivt.

– Antallet af gæster er stigende, og det

er ikke kun gæster fra de europæiske lande,

der sætter pris på stedet. Lokalbefolkningen

er stolte af denne attraktion, som hurtigt er

blevet populær blandt turisterne, fortæller Tor

Kjetil Wisløff.

Selv om Alta ligger i det nordligste Norge,

er sæsonen forholdsvis kort. Hotellet har kun

åbent i fi re måneder fra januar til april. På trods

af den nordlige beliggenhed har de milde vintre

været en stor udfordring i de seneste år. For at

sikre driften i de kommende år er der derfor

investeret i snekanoner og et kølesystem. Så

nu skulle Alta Friluftspark være klar til endnu

en sæson med Alta Igloo Hotel.

■ Christian Børresen

7


8

Valtra Care

en

Forsikringsaftale mellem Valtra Danmark A/S

og

Codan Forsikring A/S

Investering i enhver maskine er altid en stor be -

slutning, der kræver nøje overvejelse.

Når beslutningen er truffet repræsenterer maski-

nen en ikke uvæsentlig værdi for ejeren, hvilket

gør, at den bør være ordentlig forsikret.

En skade på en maskine løber ofte op i store

ud gifter, som for ejeren er vanskelig at kalkulere

med, idet man jo på forhånd ikke kender dagen

for en eventuel skade.

For at ejeren kan minimere disse udgifter har Valtra

Danmark A/S i samarbejde med Codan Forsikring

A/S etableret en forsikringsordning (Valtra Care) for

maskiner, der distribueres gennem Valtra Danmark

A/S eller en af deres forhandlere.

Forsikringen er en såkaldt maskinkaskoforsikring.

Maskinkaskoforsikring:

�����������

Forsikringen dækker skader, der opstår af pludselig

og uforudsete årsager, og som ikke er dækket af

den normale erhvervs- eller landbrugsforsikring.

Typiske skader der dækkes af

en maskinkaskoforsikring.:

Skader i motor, gearkasse, hydraulik, transmis-

sion, køler, kollision, væltning m.m., hertil kommer

brand, vand & tyveri skade overalt i Danmark.

Ovenstående betyder, at ejeren af maskinen i

praksis er dækket ind mod skader, som ikke skyl-

des mangelfuld vedligeholdelse, tilsigtet forkert

brug, slid eller rust.

Valtra Care kan også tilbydes til tidligere leverede

traktorer/maskiner.

Din Valtra forhandler kan fortælle dig mere om Valtra Care.


Cirka en tredjedel af alle traktor-relaterede ulykker

sker under udstigning fra førerkabinen

Kørsel med moderne traktorer er en af de

mest sikre aktiviteter på moderne land-

brug. Kun omkring fem procent af de ulyk-

ker, der sker i landbruget, har noget med

traktorer at gøre. Til sammenligning er

pasning af kvæg, skovarbejde og arbejde

på glat underlag betydelig farligere.

Juha Suutarinen

Suutarinen, , PhD i landbrug og skovbrug,

skrev doktorafhandling om ulykker i landbruget.

– Kørsel med moderne traktorer er ekstremt

sikkert, bekræfter han.

Det farligste i forbindelse med arbejdet med

traktorer er, når man stiger ind i og specielt ud af

førerkabinen. Her sker cirka en tredjedel af alle

traktor-relaterede ulykker. En anden tredjedel af

traktor-ulykkerne sker i forbindelse med tilkob-

ling og anvendelse af traktortrukne redskaber.

Andre ulykker sker i forbindelse med udførelse

af service på traktorer samt andre aktiviteter

i forbindelse med traktor. Der sker ofte ulyk-

ker, når traktorføreren har travlt og glider på

traktorens snavsede og glatte trappetrin, eller

han hopper direkte ned fra førerkabinen. Over

halvdelen af disse ulykker medfører skader

og kvæstelser på ben og fødder, for eksempel

forstuvede ankler. I 15 procent af tilfældene får

folk rygskader, og i 5 procent af tilfældene er det

arme og hænder, det går ud over.

Valtra har ofret særlig stor opmærksomhed

på de sikkerhedsmæssige aspekter ved ind- og

udstigning af førerkabinen. For eksempel er de

nye M- og T-serier udstyret med nydesignede

hjulskærme, som bidrager til at holde trappetri-

nene op til førerkabinen rene. Det sikreste er i

øvrigt at stige baglæns ud af en traktor, så man

kan holde godt fast i håndgrebene med begge

hænder.

Mere planlægning, mindre hastværk

Arbejdsulykker kan forebygges ved anvendelse

af forskellige typer af beskyttelsesudstyr samt

via kendskab til de rigtige arbejdsrutiner.

– En ekspert i arbejdsulykker har slået til

lyd for det ræsonnement, at det ikke kan betale

sig at »slå hver enkelt myg ihjel for sig«. Grundig

planlægning af arbejdet, med hensyn til tids-

punkter og processer, kan danne grundlag for

en god arbejdssikkerhed, siger Juha Suutarinen.

At have for travlt eller at være i gang med

for mange opgaver samtidig og forsømme

vedligeholdelse af udstyret er alt sammen gen-

nemgående faktorer i relation til arbejdsulykker.

En gård kan være et glimrende sted for

børn at vokse op, men den kan også være et

farligt sted for børn at opholde sig. Det er nok

de færreste fabriksarbejdere, der kunne tænke

sig at tage familien med på arbejde, men ude

på landet, er det helt almindeligt, at børn leger

omkring gården, selv om det er et langt farlige-

re sted at opholde sig end på en fabrik.

Valtra har arbejdet for børnesikkerhed,

eksempelvis ved at sikre, at traktorerne ikke

kan startes, medmindre personen i førersædet

vejer mindst 30 kilo. Tilsvarende vil børn have

vanskeligt ved at få en Valtra traktor til at trille

nedad en bakke, da parkeringsbremsen altid er

aktiveret, når motoren er stoppet. I det hele taget

har Valtra igennem årtier været pioner indenfor

arbejdssikkerhed og ergonomi. Forgængerne

for Valtra, Valmet og Volvo, var de første til at

introducere førerkabiner, designet målrettet til at

være komfortable og sikre.

Moderne sikkerhedsudstyr omfatter for

eksempel knapper til betjening af liften på

hjulskærmen bag på traktoren samt en PTO-

nødstop. Tilmed kan PTO’en ikke slås til, hvis det

tilkoblede redskab på en eller anden måde er

blokeret. Autocontrol liftsystemet og andre auto-

matiske funktioner skal slås til igen, hver gang

motoren har været stoppet. Koblingspedalen

skal også trædes ned, for at motoren kan startes

for at sikre, at der ikke kan startes ved et uheld

uden en fører i kabinen, og at traktoren ikke er

i gear.

Det første skridt for at forbedre sikkerhe- sikkerhe-

den på gården ville være at tage sig tid til at

analysere sin egen bedrift med dens indarbej-

dede arbejdsvaner ud fra en sikkerhedsmæssig

synsvinkel. Små forbedringer og reparationer

kan foretages straks, mens større ændringer skal

gennemtænkes grundigt.

En af de bedste måder at investere sine pen- pen-

ge på, er at investere dem i arbejdssikkerhed.

■ Tommi Pitenius

9


10

Felt-ridekonkurrencer

Godset Segersjö ligger smukt ved den sydlige

bred af den midtsvenske sø Hjälmaren. Omgi-

velserne er de bedst tænkelige til felt-ridning. I

år er der afviklet en international konkurrence

med deltagere så langt væk fra som Brasilien

og Jamaica. Til næste år er der Europamester-

skab for Young Riders, hvor aldersgrænsen

er 23 år. Her kommer der deltagere fra hele

Europa, så det er ingen overdrivelse at hævde,

at Segersjö har fået en plads på europakortet, i

hvert fald indenfor ridesportskredse.

Gods med en lang historie

Segersjö har en lang historie og bærer på man- man-

ge traditioner. Godset har været i den samme

slægts eje siden 1754. Robert Montgomery

Cederhielm er niende generation i slægten, der

driver godset. Montgomery slægten stammer

oprindeligt fra Skotland. Nogle af dens med-

lemmer indvandrede først til Finland i 1722,

som dengang hørte under Sverige. Senere rej-

ste de fra Finland til Segersjö i Sverige. Ann og

Robert har således gamle aner og traditioner

at føre videre. For eksempel sker det engang

imellem, at Robert klæder sig i skotsk kilt ved

højtidelige lejligheder. Parret har drevet god-

set i ni år. Selve landbruget er bortforpagtet og

drives i dag helt uden husdyr, bortset fra de to

heste, Ann har i stalden. I 1998 begyndte de at

anlægge felt-ridebanen.

Felt-ridning – en barsk sport

– ridesportens Formel 1

Vi sidder i forværelset i den fi ne, slotslignende bygning ved godset Segersjö i Midt- Midt-

sverige og diskuterer felt-ridekonkurrencer med parret Ann og Robert Montgomery

Cederhielm

Cederhielm. Anledningen er, at man på Segersjö arrangerer felt-ridekonkurrencer, der

er den sidste nye konkurrencegren indenfor ridesporten – og måske den mest barske.

Felt-ridning er en ridesport, som er i konstant

vækst. Stadig fl ere unge mennesker kaster sig

En typisk forhindring på felt-ridebanen. Ofte består forhindrinforhindrin-

gen af noget naturligt, eksempelvis et stort stykke tømmer,

en hæk, en båd med bunden i vejret eller, som her, en vand-

forhindring, præcist som man kan støde på dem ude i naturen.

ud i denne krævende sport – krævende for

såvel hest som rytter.

– Der kræves heste, som er meget veltræ-

nede, udholdende og samtidig veldresserede,

siger Ann, der selv har været en aktiv og suc-

cesfuld felt-rytter. Hestene skal være hurtige og

kunne fi nde sig i stramme tøjler. Der er ganske

enkelt tale om eliteheste.

Som de internationale regler foreskriver,

rides der dressur den første dag. Den anden

dag står den på terrænridning, eller, som man

også siger, udholdenhedsprøven. Sidste dag

er der ridebanespringning. Blandt interna-

tionalt kendte personligheder, som har hel-

liget sig denne spændende sport, kan næv-

nes den engelske prinsesse Ann, der er med

i den engelske olympiske trup. Også hendes

datter, Sara Philips, har fundet spænding i

denne sport og er nu med på det engelske

juniorlandshold. Der kan også nævnes andre

kendte englændere, nemlig William Fox-Pitt

og Pippa Furnell, som har gjort sig verdens-

kendte. Blandt de svenske konkurrenceryttere,

som har gjort sig gældende, kan nævnes Paula


Godset Segersjö ligger i dejlige omgivelser ved den sydlige bred af den midtsvenske

sø Hjälmaren. Søen i forgrunden er en lille indsø, som er kommet til i de seneste år

og indgår i felt-ridebanen, hvoraf en del passerer den fi ne park.

Törnqvist og Linda Algotsson. En anden

rytter, som er begyndt at vise sig på de interna-

tionale ridebaner, er Piia Pantsu, en ung fi nsk

pige, ganske vist bosat i Sverige, men som skal

repræsentere Finland ved Olympiaden.

EM for Young Riders 2005

Til næste år skal Europamesterskaberne for

Young Riders foregå på Segersjö. Det indebæ-

rer, at aldersgrænsen er 23 år. I de tre dage

fra den 26. – 28. august kommer unge fra hele

Europa for at dyste om mesterskabstitlerne i

Östernärkes skønne natur.

Under mesterskaberne forvandles pladsen

foran godsets hovedbygning til en mobil stald,

idet der monteres et antal mobile hestebokse.

Til næste år indrettes der også et mobilt hotel

til de mange unge ryttere fra hele Europa.

– Vi havde forestillet os, at rytterne ville bo

på fi ne hoteller, så vi forhørte os om hotelkapa-

citeten i den nærmeste omegn. Men det viste

sig, at rytterne ikke ville bo på hotel, men i ste-

det være tæt på deres heste, fortæller Ann.

Minutiøs gennemgang

Ann og Robert arbejder hele året med planlæg-

ning og forberedelser til ridekonkurrencerne.

Felt-ridebanen, der er 5,5 kilometer lang, skal

holdes ved lige, og det samme gælder dressur-

og springbanerne. Men alt er forberedt og plan-

lagt i mindste detalje, for når først konkurren-

cerne sættes i gang, skal alt klappe. Der kræ-

ves mange hjælpere, og konkurrenceledelsen

har et stort ansvar for, at ikke mindst sikker-

hedsbestemmelserne følges til punkt og prikke.

Der rides med store hastigheder med de tunge

dyr. Meget kan ske, hvis uheldet er ude. Alle

forhindringer er faste, og hvis noget kommer i

uorden, kan der ske store skader på både men-

nesker og dyr. Derfor skal der altid være både

dyreambulance med udstyr til nødslagtninger

samt almindelige ambulancer tilstede. Der hol-

des også en læge og en psykolog i beredskab

under hele arrangementet.

– Tænk, hvis nogen skulle styrte med

deres hest under konkurrencerne. Så skal vi

have umiddelbar adgang til både psykologisk

og medicinsk assistance. Der skal altid forefi n-

des et akut-team i forbindelse med ridesports-

konkurrencer, siger Robert.

Piia Pantsu, Finlands store håb indenfor

felt-ridning, med hesten Trip Up. Piia er

ung og ambitiøs og satser i øjeblikket alt

på felt-ridning, som Piia synes er en vidunderlig

sport – både for hest og rytter.

– Det er simpelt hen sjovt, erklærer hun.

Parret Ann og Robert Montgomery Cederhielm

ser forventningsfuldt frem til næste års store

arrangement, EM for Young Riders.

Åben herregård

– Det bedste ved det hele er alle de venlige

mennesker, som hjælper os ved konkurrencer-

ne og alle de dygtige konkurrenceryttere, der

kommer hertil, føjer han til.

I forbindelse med årets internationale

konkurrencer, hvor der var 70 deltagere fra 10

forskellige lande, var der både fi nske og danske

dommere. Hoveddommeren var fra Italien, så

en stor del af konkurrencerne foregik i de itali-

enske farver, for at det virkelig skulle fremgå, at

der var tale om et internationalt arrangement.

– Da den italienske overdommer ankom

hertil for at besigtige banen og alle forhindrin-

gerne, blev han mægtig imponeret. Han syntes

virkelig godt om pladsen, siger Robert.

– Uden sponsorer ville vi ikke have været

i stand til at bringe banen op på så højt et

niveau, pointerer Ann, og Robert føjer til: – Vi

spinder ikke guld på disse konkurrencer, men vi

synes, det er sjovt, og det bringer liv på gården.

I øvrigt arbejder vi langsigtet. Til næste år kom-

mer EM for Young Riders, og det bliver endda

et EM for de højere klasser..

– Alle er velkomne på Segersjö. Udover

selve konkurrencerne og de mange heste kan

man nyde vores dejlige natur, se traktor- og

biludstillingen og overvære forskellige andre

offentlige arrangementer som hundeopvisning

og faldskærmsudspring, lyder hilsenen fra par-

ret Montgomery Cederhielm.

■ Eric Andersson

11


Samtidig med den løbende udvikling af

Valtra’s serier af traktormodeller, så den

nye generation af traktordesign allerede

dagens lys med introduktionen af S-seri-

en ved det nye årtusindes begyndelse.

Forventningen var, at det stilfulde og

moderne design senere ville blive over-

ført til andre Valtra traktormodeller.

Et eksempel herpå er T-serien,

der blev introduceret i 2002.

2005-modelprogrammet

omfatter nu et bredt udvalg

af T-serie modeller. Den

4-cylindre M-serie og den

knækstyrede XM-serie blev

introduceret i sommeren 2003,

og den 4-cylindrede C-serie, der er designet

specielt til frontlæsserarbejde, blev introduce-

ret på Agritechnica messen i Tyskland i slutnin-

gen af 2003.

Den opdaterede A-serie, som er ved at

blive lanceret nu, fuldender den nye generation

af Valtra traktorserier, der omfatter modeller fra

75 til 280 hk.

Fordelene ved de nye designs er ikke blot

af æstetisk karakter. Taktornæse, der runder

nedad fortil, giver en betydelig forbedring af

udsynet. Desuden er motorhjelmen nu i ét

stykke, som åbner helt op, så det er bekvemt

og sikkert at foretage den løbende vedligehol-

delse.

Med undtagelse af XM-serien er udsynet

yderligere forbedret på alle modeller ved at

placere søjle-udstødningen lige bag forreste

højre hjørne af førerkabinen. Førerkomforten

på S-, T- og M-modellerne er hævet til et nyt

niveau med kombinationen af separat kabine-

affjedring og den luftaffjedrede Aires foraksel.

Som kunderne forventer det fra Valtra, er

der et bredt udvalg af farver at vælge imellem

til 2005-modellerne – sammen med masser af

ekstraudstyr og valgmuligheder med hensyn

til tekniske specifi kationer. I forbindelse med

ordreafgivelsen kan kunden således, i samråd

med sælgeren, designe sin nye Valtra traktor.

Valtra ligger fortsat i spidsen blandt traktorpro-

ducenterne med hensyn til at tilbyde kunderne

lige præcis det, de har behov for.

12

Nyt look til Valtra

Den nye A-serie

A-serien er bedre end nogensinde. Valtra

har holdt disse modeller så enkle og

brug ervenlige som muligt uden at sætte

produktiviteten og driftssikkerheden

over styr.

Valtra’s moderniserede A-serie har fået det

samme moderne look som de øvrige succes-

fulde Valtra traktorer i S, T, M- og C-serierne.

Udover de ydre ændringer er der også sket for-

bedringer af A-serien på områderne brugerven-

lighed og sikkerhed.

A-serien blev oprindeligt lanceret med en

fuldt synkroniseret transmission med 12 frem-

adgående og 12 bakgear. Den enkle konstruk-

tion gjorde denne transmission utroligt effektiv.

Nu er den blevet yderligere forbedret, såle-

des at koblingen til 4-hjulstrækket fungerer på

samme måde, som det er tilfældet på større

Valtra traktorer. Der er tale om en fl erlamelkob-

ling, som frakobles ved hjælp af hydraulik og

tilkobles med kraftige tallerkenfjedre. Trakto-

ren bremser på alle 4 hjul, når bremsepladerne

trædes ned.

Valtra A-serie

Model kW hk Omdr./min

A75 54 74 2270

A85 65 88 2270

A95 72 98 2270


’s 2005-modeller

Nem at bruge

Transmissionen på A-serien har altid været

ekstremt nem at bruge, og nu er det nem-

mere end nogensinde. For eksempel kan dif-

ferentialspærren nu til- og frakobles enkelt og

nemt med en elektrisk vippekontakt. A-serie

traktorerne kan desuden leveres med Valtra’s

trykknapbetjente HiShift kobling, som reduce-

rer belastningen af benene. Der er også HiShift

kobling til PTOen, som derfor kan til- og frakob-

les elektronisk. Hastigheden, hvormed trakto-

ren kan sættes i gang, eller PTOen tilkobles, er

fuldt justerbar. Når der er behov for det i sær-

lige situationer, er der mulighed for at betjene

koblingen mekanisk med et håndtag.

Komfortabel og rummelig førerkabine

Udstødningen er blevet fl yttet til det forreste

højre hjørne af førerkabinen for at sikre en

yderligere forbedring af udsynet. Førersædet

kan drejes 180 grader. Alle betjeningsgreb er

ergonomisk rigtigt placeret og alle de nødven-

dige analog visere er letlæselige.

Den nye motorhjelm er fremstillet af telen,

en særlig type plastik, som er ekstremt let,

Design og fremstilling af hele Valtra modellinien er

baseret på vor tætte kontakt til kunderne. Udover

farven kan kunden vælge ekstraudstyr og tekniske

specifi kationer ud fra en lang liste, så hans nye Valtra

traktor opfylder de specifi kke behov på hans bedrift.

A-serien er den førende frontlæsser-traktor i sin klasse. Den

trykknapbetjente HiShift kobling er et vigtigt ekstra tilbehør.

HiShift forbedrer førerkomforten, da man slipper for at

skulle træde koblingen ned hundredvis af gange om dagen.

13


Hydrauliksystemet har en ydelse på 55 liter pr. minut. Udover de mekanisk-hydrauliske betjeningsgreb

kan traktorerne også fås med det elektroniske Autocontrol hydrauliksystem. Af

andet ekstraudstyr kan nævnes en frontlift med en løfteevne på 2,5 tons samt front-PTO.

holdbar og rustfri. Hjelmen er hængslet bagtil

og åbner sig helt op med gascylindre.

Den løbende vedligeholdelse er også

nemmere end nogen sinde tidligere, idet alle

servicesteder nu er placeret på traktorens ven-

stre side. Desuden kan air-conditioning enhe-

den nemt tages ud med hånden for rengøring.

Motorens olieskift-intervaller er 500 timer.

Brændstofpåfyldningsrøret er også blevet

gjort større for at lette påfyldningen og er nu

14

Valtra´s A-serie traktor er en direkte efter-

kommer efter Diesel-Valmet traktoren, der

blev introduceret helt tilbage i 1956. Diesel-

Valmet er traktoren, der for alvor var med

til at etablere Valmet/Valtra som et globalt

mærke på trods af hård konkurrence på

traktormarkedet. Grundfi losofi er stadig

den samme: Driftssikkerhed og enkelhed

kombineret med stor ydeevne for at sikre

effektivitet i marken.

Med introduktionen af Valmet 565 i sin

tid, fulgte nye tekniske fremskridt, først og

fremmest den fuldt synkroniserede trans-

mission. Det næste skridt blev taget med

model 502, hvis ergonomi revolutionerede

måden vi betragter traktorer i dette seg-

ment på.

Motoreffekten blev øget med model

602. 4-hjulstrækket blev introduceret i

1980, og to år senere fulgte 04-serien. Den-

ne model var en tand mindre end Volvo BM

udstyret med et låg, der kan låses.

I A-serien kan vælges imellem tre typer

førerkabiner, nemlig standardkabinen, en 155

millimeter lavere kabine og en skovkabine

med ekstra plads indeni til at vende sig samt

en gaspedal bagi.

Alt i alt tilbydes der nu mere ekstraud-

styr. For eksempel kan alle A-serie modellerne

leveres med 2-hjulstræk, og der kan fås dæk i

specialstørrelser til rækkeafgrøder.

En traktorseries historie

05-serien og erstattede Volvo BM serien på

de nordiske markeder.

I 1985 blev en fuldstændig ny og mo-

derne 8+4R fuldsynkroniseret, betjenings-

venlig transmission introduceret side om

side med et nyt 4-hjulstræk.

I 1992 blev serien udvidet med den

4-cylindrede model 665 på 80 hk, hvilket

blev en stor succes. Førerkabinen blev

nydesignet med 100-serien, der blev intro-

duceret i 1997. Fra 1998 startede man også

med at producere 100-serien på fabrikken

i Brasilien,

Udviklingen af A-serien og dens for-

gængere har gået for sig uophørligt hen

over årene med fastholden af gennemprø-

vede løsninger samtidig med forbedringer

på andre områder.

Det anslås, at cirka 300 000 af den hal-

ve million traktorer, Valtra har produceret,

tilhører denne produkt-familie.

Kabineaff

til M-

Siden 2001 har Valtra tilbudt kabineaffjed-

ring på sine S-serie traktorer. Nu tilbydes

kabineaffjedring også som ekstraudstyr

på T- og M-serierne.

Den affjedrede førerkabine er, som hidtil, fast-

gjort til rammen foran med vibrationsdæm-

pere som før. De bageste hjørner af kabinen

er forbundet med traktorrammen via to stød-

dæmpere og spiralfjedre. En anordning på højre

side af kabinen forebygger sideværts bevægel-

ser. Mekanisk stop forebygger ukontrollerede

bevægelser med kabinen i farlige situationer.

Med kabineaffjedring sker udløsningen af hitch-

krogen hydraulisk. Traktorføreren sidder på et

specielt luftaffjedret sæde, som fungerer per-

fekt sammen med kabineaffjedringen. Af hen-

Ny kraftig kn


jedring

og T-serierne

syn til førerkomforten er det afgørende vigtigt,

at sæde og kabineaffjedring på denne måde kan

fungere sammen.

Kabineaffjedringen forhindrer effektivt

vibrationer og rystelser i at nå traktorføreren i

alle situationer. Under almindeligt markarbejde

reducerer affjedringen sædets sideværts bevæ-

gelser med omkring en tredjedel - og i mere

belastende situationer, for eksempel i forbin-

delse med harvning af pløjede marker, med op

til 80 procent. På almindelig grusvej reduceres

de små bumps påvirkning af førersædet med

omkring 15 procent.

En affjedret kabine er komfortabel og redu-

cerer belastningen af ryggen, specielt ved kørsel

under ujævne forhold. Affjedrede kabiner gør

det således muligt for brugerne at køre med

deres traktorer i fl ere timer om dagen, samt i

mange situationer at køre hurtigere end ellers.

Disse fordele gør kabineaffjedring til en god

investering.

ækstyretCity XM traktor

Mange opgaver, for eksempel kørsel

med frontlæsser under trange pladsforhold,

er op mod 50 procent hurtigere

med en knækstyret traktor.

Den knækstyrede Valtra XM traktor kan

nu fås som City-model med enten 130

eller 150 hk motor.

City frontlæsseren har en massiv konstruktion,

og rammen er monteret direkte på traktor-

chassiet på samme måde som på selvkøren-

de læssemaskiner. Denne opbygning gør det

muligt at arbejde med betydeligt tungere gods.

Løftekraften i markplan er 3 400 kilo, altså

næsten dobbelt så meget som med alminde-

lige frontlæssere.

City modellerne har en 70 liters olietank

samt en ekstra load sensing pumpe i fron-

ten. Traktorens eget hydrauliksystem arbejder

sammen med frontpumpen. Den maksimale

samlede olieydelse er helt oppe på 190 liter pr.

minut. Det kombinerede hydrauliksystem gør

det muligt at arbejde med fl ere hydraulikfunk-

tioner samtidig, også ved lave omdrejningstal

på motoren.

City modellerne leveres med en kraftig

industri-foraksel med stabiliseringscylindre.

Valtra’s kabineaffjedring (ekstraudstyr)

dæmper de lodrette stød og rystelser

og svingende bevægelser betragteligt.

Kabineaffjedringen muliggør større

arbejdshastig-heder, uden at førerkomforten

sættes over styr.

Denne type foraksel letter frontlæsserarbej-

det. Føreren kan justere forakselpendlingens

stivhed.

Kunderne kan vælge mellem fi re forskel-

lige redskabs-koblingssystemer. Traktorerne

er udstyret med to hydraulikudtag ført frem

til redskabet. Hydraulisk redskabslås er stan-

dardudstyr. Læsseren kan også leveres med en

motorventil samt trykløs returledning.

Undersøgelser har godtgjort, at knækstyre-

de traktorer er mere effektive end almindelige

traktorer. For eksempel går frontlæsserarbejde

under snævre pladsforhold næsten 50 procent

hurtigere med en knækstyret traktor.

15


Bed &

Breakfast

Lina og Fabrizio Franceschi med deres fi re børn.

Moder natur ved bedst

Vores måde at anskue tilværelsen på ud-

springer af værdsættelsen af det sunde

og enkle, fra dette at leve i kontakt med

naturen. Dette er mottoet på gården

Locanda San Martinos i Italien.

Den lille bjerglandsby Cavizzana ligger i Dolomi-

terne i Italien i en højde på næsten 1 000 meter,

hvor årstiderne stadig er præget af landbrugets

rytme. I gammel tid rummede landsbyen smed-

jer, der fremstillede landbrugsredskaber, samt, i

lighed med de fl este andre landsbyer, en såkaldt

kalcinerovn til forarbejdning af kalksten.

På dette sted driver Lina og Fabrizio

Franceschi gården Locanda San Martino. Går-

dens beboelse rummer fi re værelser og en lej-

lighed, altsammen lyst og venligt, samt et rum til

middage og banketter.

Fabrizio har rejst verden rundt igennem

mange år og arbejdet som kok, men blev træt

af nomade-tilværelsen. Nu er hans ønske at slå

rod, og derfor har han besluttet sig for en tilvæ-

relse på en gård.

16

Efter at have renoveret et gammelt stue-

hus kastede han sig over landbruget og åbnede

efter nogle få år den store beboelse for turister

for at udnytte sine erfaringer som kok.

Fabrizio og Lina foretrækker at holde dyr

ved siden af deres frugtavl. Derfor holder de

Saanen malkegeder og håndplukkede Rendena

køer. Unghestene lukkes ud på græsgangene,

mens kyllingerne og svinene roder rundt på

gårdspladsen.

Alle madretter på gården frembringes

af hjemmeavlede eller lokalt dyrkede varer. I

husets menu indgår hjemmefremstillede for-

retter og mellemretter med grønsager, hjem-

mekonserveret kød, mortandéla fra Non dalen,

hjemmelavede oste, grønsagslasagne og kød-

ravioli med enebærsauce.

Hovedretten består af fi let af føl-kød, kanin-

«alla Contadina« og bønner med Cotechino-

pølse. Den typiske Trentine ret, en af husets

specialiteter, er tilberedt af hjemmeproduce-

ret kalvekød. Desuden kan nævnes den friske

»Casolét« fl ødeost.

Om vinteren er svinekødet højt i kurs med

steg og spareribs serveret med surkål.

Til dessert serveres der creme med nøddekiks,

panna cotta (cremebudding), is med bær.

De fi re værelser og lejligheden er bestan-

digt fyldt med turister fra Italien, Østrig, Frank-

rig, Tyskland og USA. Udover de kulinariske

specialiteter byder Locanda San Martino også

på vandreture, ekskursioner, rideture, tømmer-

fl ådesejlads og cykelture på mountain bikes.

Om vinteren tager det kun 20 minutter at kom-

me til de nærmeste berømte skisportssteder.

Der er to traktorer på bedriften, hvoraf den

ene er en Valtra M120 med frontlæsser. Trakto-

ren vakte »kærlighed ved første blik«. Det, der

var brug for, var en stærk traktor, der samti-

dig havde kompakte dimensioner, og her var

en traktor fra M-serien den perfekte løsning.

Fabrizio er overordentligt godt tilfreds med Val-

tra traktorens præstationer på gårdens stejle

skråninger. Han er også glad for dens vendbare

førerplads funktion, som han gør brug af, når

han kører med slåmaskinen.

■ Paola Oberto


Bed &

Breakfast

En varm

wallisisk velkomst

Byen Abergavenny, der ligger ved foden

af Black Mountains, har til fulde haft sin

bekomst af problemer. En af de typiske,

ubehagelige hændelser, byen har været

udsat for, fandt sted tilbage i året 1175,

hvor invaderende normanner inviterede

wallisiske lords til banket på borgen i

Abergavenny og i stedet for at servere et

godt måltid mad for dem slagtede man

dem. Walliserne tog hævn nogle få år

senere, og sådan kom livet til at forme

sig for befolkningen i denne enestående

smukke egn i tiden derefter.

Ni hundrede år senere mødes vi af en langt

venligere velkomst på Hardwick Farm lige syd

for Abergavenny. Carole og Cyril Jones gik

ind i Bed and Breakfast-branchen i 1998, hvor

de havde 70 malkekøer, og mælkeprisen var

inde i et frit fald.

– Vi havde behov for en supplerende

indtægtskilde, og Bed and Breakfast-aktivite-

ten syntes at være den rigtige løsning, husker

Carol.

Carol og Cyrils gård ligger ved foden af

Black Mountains. Placeringen er ideel for

både landbrug og udendørs aktiviteter.

Fem år senere, efter at have klaret sig igen-

nem et slemt angreb på besætningen af tuber-

kulose samt mund- og klovsygens hærgen,

består besætningen på den 104 hektar store

ejendom af 120 stambogsførte sortbrogede

køer plus opdræt. I mellemtiden har turistakti-

viterne udviklet sig til en helårsforretning – kun

med undtagelse af julen, hvor familien kommer

på besøg.

Det store traditionelle stuehus har tre

udlejningsværelser, heraf to møblerede og et

med eget bad. Der er fjernsyn i alle værelser-

ne, der også har tekøkken, og i vinterhalvåret

kan værelserne opvarmes. Alle har udsigt over

de omgivende landskaber året rundt. Morgen-

maden kan bestilles til det tidspunkt, man

ønsker. Hvis man vil have tidlig morgenmad,

inden dagen skal tilbringes med vandreture i

Black Mountains eller Brecon Beacons Natio-

nal Park, som begge er af enestående skøn-

hed, er det sandsynligvis Cyril, der er i køk-

kenet. Når gæsterne ønsker en mere magelig

start på dagen, er det Carol, der er i køkkenet,

mens Cyril tager sig af køerne – det er ikke

kun gæsterne, der skal have en førsteklasses

behandling. Cyril og Carol har for nylig investe-

Dave bruger de to nye Valtra T120 og T160

til det daglige arbejde på gården. Han har

planer om at udvide sin maskinstationsvirksomhed

i fremtiden.

Der er tre udlejningsværelser, alle

med udsigt over det fl otte landskab.

ret i en ny stald og to Lely Astronaut malkero-

botter.

– Nu, hvor vi er uafhængige af faste mal-

ketider, har vi mere tid til at holde opsyn med

køerne – og til os selv, siger Carol, der er lige

så involveret i gårdens drift som turist-aktivite-

terne. Hun går også en sen runde i stalden for

at se til køerne inden sengetid. Sønnen Dave

laver meget af markarbejdet med en af bedrif-

tens to Valtra traktorer, en T160 og en T120,

købt hos den lokale forhandler, Ash Plant. De

to Valtra traktorer blev valgt, fordi de tidligere

traktorer trængte til udskiftning, men de opda-

terede modeller af det pågældende mærke

havde vist sig at være for dyre i drift. Dave er

i gang med at udvide sin maskinstationsvirk-

somhed, hvor han i år har skårlagt over 600

hektar første slæts græs til ensilering indenfor

en radius på godt 16 kilometer.

Carol og Cyrils gæster kommer alle steder

fra. Folk fra London sætter pris på stilheden, og

når månen ikke er oppe om natten, mørket på

landet. Hollænderne er vilde med det bakkede

terræn – en enkelt hollandsk familie er vendt

tilbage til stedet i adskillige år. Mange amerika-

nere fi nder egnen malerisk. Hvis man ønsker at

opleve Carol og Cyrils gæstfrihed og følge det

daglige arbejde på en moderne wallisisk mal-

kekvægbedrift på tæt hold, kan de kontaktes

på telefon 01873 853513 eller på e-mailadres-

sen carol.hardwickfarm@virgin.net. I vil nyde

oplevelsen. Carol og Cyril har fået tildelt tre

stjerner af Welsh Tourist Board og fi re diaman-

ter af det britiske Automobile Association.

■ Roger Thomas

��� � ��������� continues on page 24.

Could you 17

translate this.


Så vidt vi ved, kører der kun en traktor

i det kæmpestore permanent tilfrosne

Antarktis, nemlig en Volvo BM Valmet 505

årgang 1988. Traktoren er bragt til Ant-

arktis af den fi nske Finnarp ekspedition.

Som det ikke kan overraske nogen, er

arbejdsmiljøet i Antarktis temmelig barskt.

For eksempel blev traktorens frontlæsser

engang blæst væk i en snestorm. En anden

gang blev traktorens bundkar slået i styk-

ker, mens traktoren var på hårdt arbejde.

– Vi har hovedsageligt brugt traktoren omkring

forskningsstationen til snerydning og håndtering

af diverse forsyninger. Frontlæsseren bruger vi

især til den daglige håndtering af brændstof-

beholdere. Traktoren var også til stor nytte, da

forskningsstationen skulle renoveres og udvi-

des, fortæller Henrik Sandler, leder af Finnarp

ekspeditionen.

En fi nsk traktor i Antarktis

Forskningsstationen i Antarktis er kun

bemandet i sommermånederne. Sommer i Ant-

arktis betyder temperaturer på omkring minus

5 grader Celsius, og solen skinner døgnet rundt.

Om vinteren kan temperaturen let komme ned

på minus 50 grader.

– Om sommeren er forholdene her ganske

komfortable sammenlignet med det indre af det

antarktiske kontinent, hvor temperaturen kan

18

komme helt ned på både 70 og 80 graders frost.

Der er absolut ingen fugt her på grund af frosten,

så vore maskiner ruster ikke, forklarer Henrik

Sandler.

Den fi nske forskningsstation ligger på en

kæmpestor klippesokkel. En svensk forsknings-

station ligger i nærheden. Afstanden ud til kysten

er omkring 180 kilometer om sommeren, og der

er en midlertidig fl ylandingsbane i nærheden, så

der er muligheden for lufttransport til og fra ste-

det. Valmet traktoren anvendes kun lige omkring

forskningsstationen, da der er risiko for spalter i

isen og dyb sne længere væk. Det kan også plud-

selig blæse op til storm.

Stormfuldt klima

Antarktiske storme er virkelig farlige. Det kan

blæse voldsomt op i løbet af få timer og så blive

ved i en hel uge. Midt under en sådan storm kan

sigtbarheden komme ned på under en meter.

Der fortælles om opdagelsesrejsende, som er

omkommet under sådanne storme, fordi de er

faret vild under kravleture på blot nogle få meter

fra et telt til et andet.

– Når sådan en storm er overstået, venter

der en masse snerydningsarbejde. Sneen her er

meget hård, nærmest som en blanding af sne

og is. Vores traktor har virkelig noget at se til, når

disse snedriver skal fjernes. De antarktiske vinde

Læge Arttu Lahdenperä og geolog Saku

Vuori skiftede bundkarret på Volvo BM

Valmet 505 traktoren med håndværktøj

og uden forudgående erfaringer.


er så kraftige, at frontlæsseren til traktoren

engang blev blæst nogle hundrede meter hen

i nogle klipper og blev temmelig beskadiget.

Heldigvis lykkedes det ekspeditionens med-

lemmer at bjærge det livsvigtige redskab og få

det bragt i brugbar stand igen, fortæller Henrik

Sandler.

Motorreparation med håndværktøj

Forskningsstationens Valmet traktor blev brugt

meget til tunge opgaver, da den var ny i begyn-

delsen af 1990’erne. En dag, mens den var i

gang med at trække noget tungt, gik bundkar-

ret i stykker. Da der ikke var trænede meka-

nikere blandt stationens mandskab, tog det

meget lang tid, inden traktoren var repareret

og klar til at køre igen.

– En dag i 1999 begyndte ekspeditionens

læge, Arttu Lahdenperä, der snart skulle

hjem, at reparere på traktoren. Jeg skulle også

rejse hjem, så da jeg havde pakket mit udstyr

sammen, gik jeg ud for at hjælpe med repara-

tionen, husker geologen Saku Vuori.

Reparationen foregik indendørs, hvor der

var læ. Forenden af traktoren blev løftet op

ved hjælp af donkrafte, spil, træstykker og alle

mulige andre ting, der var til at fi nde omkring

stationen.

– Ingen af os var uddannet til eller havde

praktisk erfaring med denne type opgaver.

Arttu havde engang skiftet gearkasse i en Saab

96, og jeg havde selv repareret en gammel

knallert, da jeg var dreng, siger Saku Vuori.

Udskiftningen af bundkarret var en for-

holdsvis nem opgave. Den største udfordring

bestod i at genetablere forbindelserne ved

styretøjet, som ved et tilfælde var blev taget

af forakslen. Det endte med, at de valgte at

opvarme styrestangen med varmluft for at få

den til at udvide sig til den rigtige størrelse. Så

snart de sidste møtrikker og bolte var spændt

til, blev brændstoftanken igen fyldt op, batte-

riet genopladet og cylindrene tildelt en snaps

olie hver. Til mændenes skuffelse var der ikke

liv i startmotoren, så de måtte fi nde nogle nye

reservedele og prøve igen. Herefter lykkedes

det at få motoren trukket rundt og startet op.

– Vi var henrykte. Vore smil var så brede,

at vi kunne have puttet knækbrød i munden på

den lange led. De øvrige ekspeditionsmedlem-

mer gispede af forbavselse, da vi kørte rundt

om stationen med cigarer i munden og hornet i

bund, husker Saku Vuori.

■ Tommi Pitenius

Valtra MultiTool

Traktorbrugere forventer i stigende grad

at være fri for daglige spekulationer over

deres traktor. Udover driftssikkerhed

kræver de en hurtig og effektiv service.

Den stigende mængde elektronik på moderne

traktorer giver udfordringer til servicepersona-

let, der beskæftiger sig med netop dette udstyr.

Her er løsningen Valtra’s nye MultiTool service-

udstyr til elektronik.

MultiTool består af en computer og soft-

ware beregnet til at blive anvendt såvel hjemme

på værkstedet som ude i marken. Udstyret er

udviklet specielt til at servicere og opgadere de

elektroniske styringssystemer på Valtra traktorer.

Enkelt at bruge

I praksis har man længe brugt bærbare com-

putere til servicering af traktorer. Et problem

ved disse computere har imidlertid været den

stadige stigning i antallet af styressystemer og

mængden af hardware-tilbehør. Der er dusinvis

af producenter af bærbare computere, mange

forskellige versioner af Windows og en masse

ledninger, stik og så videre. Derfor besluttede

Valtra at udvikle sit eget serviceudstyr, klar til

brug.

– det nye serviceudstyr til elektronikken

Det smarte ved MultiTool udstyret er, at det

sikrer compatibilitet mellem hardware og soft-

ware. Styresystemet er Linux.

Blandt de øvrige mål med udviklingen af

MultiTool var at sikre, at det effektivt kunne

håndtere en række forskellige opgaver uden

brug af andet udstyr. Servicepersonale kan

downloade de nyeste programmer via internet-

tet eller anvende brugsklare memory cards, som

man sætter i MultiTool computeren, hvorefter

de nyeste programmer overføres til traktorcom-

puteren via traktorens programmeringsstik.

Med MultiTool kan servicemedarbejderen

opdatere alle systemerne på en Valtra T-serie

eller HiTech traktor på omkring en times tid.

Hertil kommer, at dette kan foregå såvel ude i

marken som hjemme på værkstedet. Udover

vedligeholdelsen af de rent mekaniske kompo-

nenter på traktoren har servicepersonalet altså

nu også ansvaret for at vedligeholde elektroni-

ske systemer ved hjælp af MultiTool.

MultiTool er allerede ved at blive introdu-

ceret i Valtra’s internationale servicenetværk.

■ Markku Peltonen

Ét værktøj

– mange anvendelsesmuligheder

· Traktorprogrammer: opdaterer eksisterende

programmer og installerer ekstra

drivere (HiTech, HiTech 2.0, HiTech EEM,

Mezzo & Mega EEM, C-serien, M-serien,

T-serien)

· Grundlæggende traktorindstillinger

· Grundlæggende indstillinger af

elektronisk motorstyring

· Installering af ekstraudstyr

· Test af kontrolenheder og forbindel serne

til disse samt sensorer og tilbehør til

disse (input/output test)

· Overvågning af CAN datafl ow (CAN-test)

· Overvågning og fi njustering af elektronisk

motorstyring

· Overføring af servicekoder fra

kontrolenheder

19


En gammel vittighed fortæller, at Irlands

skønhed skyldes, at landet bliver vasket

hver dag. Uanset om det har noget på sig

eller ej, så er det en kendsgerning, at de

fremherskende vestlige vinde, der kommer

ind fra Atlanterhavet, giver meget nedbør

Maskinstationsarbejde

på fuldtid

I den østlige del af Irland er R & G Clarke en

af de maskinstationer, som drager fordel af,

at fl ere og fl ere lader maskinstationen klare

markarbejdet. Ronan, hans broder Gavin

og deres fader Gerry driver maskinstationen

med hjælp fra et par fuldtidsansatte medar-

bejdere og nogle deltidsmedarbejdere.

De har specialiseret sig i produktion af

ensilage i wrappede rundballer. De producerer

omkring 35 000 baller om året fra et areal på

1 400 hektar.

Ensileringssæsonen begynder omkring

midten af maj måned og slutter i september/

oktober.

Til at klare denne produktion bruges Clar-

kes fem Valtra traktorer, tre 10 fods skiveskår-

læggere, to bugserede og en liftmonteret.

Hertil kommer et par kombinations-ballewrap-

pere plus en ballepresser med en separat bal-

lewrapper. Måske lidt mod sædvanen så faktu-

reres alt arbejde pr. produceret balle – normalt

til cirka 63 kroner. Dette beløb dækker alt fra

skårlægning til wrapning.

– Når vi gør det på denne måde, undgås

dumme argumenter om markstørrelser, og

hvis afgrøden ikke er så kraftig, går arbejdet

tilsvarende hurtigere, forklarer Gerry. Vi undgår

også at skulle køre med forskellige priser for

skårlægningen af de forskellige slæt.

De fl este landmænd vil gerne have bal-

lerne wrappet i marken, og det foregår med

to nye T-serie traktorer med ballewrappere.

20

tværs hen over øen. Gennemsnitstemperaturen

holder sig på et forholdsvis højt

niveau som følge af Golfstrømmens påvirkning.

Det giver en god græsvækst – ideelt

til kvæghold, som de irske landmænd med

rette har ry for at være dygtige til.

Det vejrmæssige mønster har været

Professionelle maskinstatio

God trækkraft, højt drejningsmoment og evnen til at håndtere en tung ballepresser med

wrapper er helt afgørende egenskaber, som kræves af traktorerne hos R & G Clarke.

Gode erfaring med Valtra traktorer

Valtra er et forholdsvis nyt traktormærke i

Irland. Hvordan Clarces fem traktorer klarede

sig i et land, hvor der er en betydelig mærke-

loyalitet – at familien har drevet maskinstation

i omkring 30 år?

– Vi har købt maskiner hos fi rmaet Gerard

Clerke Farm Machinery i mange år. Den første

Valtra 8050’er i 1997, og vi havde ingen pro-

blemer med den. Dernæst en Valtra 900, der

selv om den ikke er så stor, var en rigtig dejlig

Ronan Clarke med sin fader Gerry. De sætter

pris på Valtra traktorernes lave driftsomkostninger,

og at traktorerne er så nemme at programmere

til hydraulisk ekstraudstyr, så traktorførerens

job er langt mindre besværligt.

mere eller mindre konstant i generationer,

men det irske landbrug begynder at se

anderledes ud. Som det er tilfældet i store

dele af Europa, bliver også de mindre irske

landbrug opslugt af de større, og en stor

del af markarbejdet udføres af maskinstationer.

traktor. Den tredje var en Valtra 8150’er, og den

kører nu hos min broder på familie-bedriften,

tilføjer Gerrys.

I dag består fl åden af disse Valtra trakto-

rer en T160, T140, T120, 8350 og 6550. Begge

Clarke brødrene har gået på ingeniørstudiet

i Dublin. To brødre med så stor teknisk viden

er enige om, at førerkabinerne er komfor-

table og med alle betjeningsorganer rigtigt

placeret. Ronan har en særlig bemærkning til

T-seriens hydrauliksystem: Det lastafhængige

hydrauliksystem betyder i praksis, at trakto-

ren kun bruger olie, når presseren skal bruge

det. Resultatet er, at der spares motorkraft, og

slitagen i hydrauliksystemet mindskes. Og så er

der motorens drejningsmoment. Der er mas-

ser af kræfter til at trække de tunge rundballe-

pressere. Med to baller ombord er presserens

samlede vægt oppe på otte tons – også op ad

de stejle bakker, som vi har masser af i vores

område.

Skal der investeres i fl ere Valtra

traktorer? – Sandsynligvis, er de helt enige

om. – Men ikke lige på nuværende tids-

punkt, for traktorerne er jo driftssikre og holder

længe!


ner sætter deres lid til Valtra

Ensilering er nemt

med gode maskiner

Brødrene Tim, Tim Martin og Tony Shana-

han driver maskinstation med 10 Valtra

traktoer i den vestlige del af Irland.

Grundstammen i deres virksomhed i

denne store kvægbrugsregion er også

ensilering. Her lægges ensilagen hoved-

sageligt i markstakke, men man tilbyder

også wrappede baller til de kunder, der

foretrækker denne ensileringsmetode.

Det var en forhandler fra det sydøstlige Irland,

der lavede en demonstration ude vest på, der

i sin tid fi k brødrene Shanahan til at købe den

første Valmet traktor.

– På det tidspunkt havde vi ikke en lokal

Valmet-forhandler, husker Tim. Der gik forly-

dender om, at Valmet traktorerne var gode

traktorer, så vi besluttede os for at prøve en.

Der skulle noget overtalelsesevne til at få for-

Brødrene Shanahans traktorer skal

kunne arbejde hårdt. De kører over

1 000 timer om året.

handleren til at komme med en demonstrati-

onstraktor fra den anden ende af landet. Men

da vi først havde prøvet traktoren, fi k han ikke

lov til at hente den igen, fortæller han videre.

Det var i 1995, og den pågældende Valmet

8400 befi nder sig stadig på maskinstationen,

efter at den har kørt ca. 13 000 timer.

– Den har aldrig været rørt med en skrue-

nøgle bortset fra almindelige rutine-vedlige-

holdelse. Maskinstationen har også en anden

Valmet 8400, indkøbt i 1995. Den har gået

8 500 timer. Desuden er der tre 8450’ere, et

par 8050’ere, en 8150’er og en ny T160.

Driftsikkerhed er nøglen

til et godt resultat

– Engang var landbrug en livsstil, og der er

stadig nogle få gårde, hvor det er sådan. Men

landbruget bliver hele tiden mere og mere for-

retningspræget, samtidig med at bedrifterne

bliver større. Det ser ud, som om nye love,

der er fremsat forslag til, om hvornår, hvor og

Tim Shanahan diskuterer dagens arbejde

med traktorfører Pat Nash. De ved begge,

at en driftssikker traktor er vigtig for både

dem selv og deres kunder.

Irland er med sit nedbørsrige og

lune klima ideelt til græs og kvæg.

Denne Valmet 8400 fra 1995 har kørt tæt

på 13 000 timer. Traktoren er stadig fast

i brug og er fuldstændig driftssikker.

hvordan gyllens skal spredes, kunne gå hen og

gøre gyllehåndteringen mere besværlig for os

og landmændene, kommenterer Tim.

Ensileringssæsonen bliver ved til ind i sep-

tember, men topper efter første slæt. Herefter

kaster man sig over andre opgaver for kvæg-

brugere, eksempelvis gyllespredning. Pløjning

og såning af vinterafgrøder bidrager også

væsentligt til indtjeningen.

– Det, der har gjort Valtra traktorerne

stadigt mere populære blandt brugerne, siger

Tim. På tidspunkter, hvor der har været fl ere

forskellige traktormærker på en maskinstation,

og en af traktorførerne af den ene eller anden

grund har været nødt til at tage en anden trak-

tor end den, han normalt kørte med, var det

simpelt hen et spørgsmål om, hvilken traktor,

der stod nærmest. Der er så generelt sket

det, at Valtra traktorerne over en periode blev

mere og mere populære og traktorførerne i

disse situationer altid valgte en Valtra, selv om

den ikke stod nærmest. Sådan tegner billedet

også hos brødrene Shanahan. Valtra er den

bedste traktor til arbejdet, uanset hvad dette

måtte bestå i.

■ Roger Thomas

21


Et paradis for alle med en sød tand

Raffi nerer fem millioner tons sukkerrør om året

I Sertaozinho regionen i Brasilien opererer

der et stort og »sødt« selskab, Santa

Elisa sukkerfabrikken, der årligt raffi nerer

fem millioner tons sukkerrør til verdensmarkedet.

De fl este af de sukkerrør,

fabrikken raffi nerer, kommer fra marker,

som selskabet selv ejer, mens en mindre

del købes fra lokale landmænd.

Santa Elisa sukkerfabrikken driver selv omkring

30 000 hektar med sukkerrør i omegnen. Sukkerrør

er en 5-årig afgrøde. Når der er høstet

det femte år, pløjes markerne i 20 centimeters

dybde, hvorefter der sås en enkelt gang hurtigvoksende

jordnødder. Efter høst af jordnødderne,

er det igen tid for etablering af en ny

omgang sukkerrør. Det foregår ved plantning

af sukkerrørsplanter, der er en halv meter høje,

i cirka 20 centimeters dybde. Herefter pløjes

der ikke i fem år. Udbyttet ligger på omkring 75

tons sukkerrør pr. hektar.

Mekaniseret høst tager over

Traditionelt har man høstet sukkerrør med

håndkraft. Når sukkerrørsplanterne er klar til

høst, begynder bladene at tørre, og så sættes

der ild til afgrøden, så bladene brænder af. Der

er to hovedformål med denne fremgangsmåde.

For det første er de tørre blade meget skarpe,

22

så den manuelle høst hæmmes betydeligt. For

det andet får ilden slanger og andre uønskede

dyr til at forsvinde fra markerne. Når ilden har

gjort sit, går mænd med lange knive i gang

med at hugge de tre til fi re meter høje planter

ned. Halvdelen af Santa Elisas sukkerrør høstes

allerede med maskine, og andelen øges hele

tiden. Hver sukkerrørshøst koster cirka 200 000

euro (knap 1,5 millioner kroner). Høstmaskinen

skærer planterne af, hakker dem i stykker på

omkring en hånds bredde og afl everer materialet

i en transportvogn, der trækkes ved siden

En trækker klarer to trailere. Mens den ene

køres til fabrikken, læsses den anden. Fabrikken

bruger sin egen trækker til at håndtere

trailerne. Chaufføren skal ikke ud af trækkeren

for at til- og frakoble trailerne.

Høsten af sukkerrør foregår nat og dag

fra marts til oktober og stiller store krav

til mandskab og maskineri. Viden og driftssikkerhed

er nøglefaktorer i et succesfuldt

høstforløb.


af med en Valtra traktor. Hver traktor trækker

almindeligvis tre vogne, som hver rummer

lige knap 10 tons sukkerrør. Det går hurtigt

med at fylde vognene, som Valtra traktorerne

herefter trækker ud til en lastbil, der venter

i kanten af marken. Lastbilerne kan tage 80

tons med sig ad gangen.

Santa Elisa er i øjeblikket ved at skifte sin

traktorfl åde ud med Valtra traktorer. 20 styk

Valtra er allerede taget i brug, de fl este 180

hk traktorer til at trække sukkerrørsvogne. En

af hovedårsagerne til, at man har valgt Valtra,

er traktorernes gode brændstofudnyttelse.

Sammenlignet med de tidligere traktorer kan

Valtra BH180 udføre det samme arbejde, men

med et brændstofforbrug, der ligger næsten

fem liter lavere i timen. Traktorerne kører

cirka 4 000 timer hver om året.

Valtra traktorernes driftssikkerhed var en

anden faktor, som medvirkede til, at Santa

Elisas maskinfolk valgte Valtra, men også

den hurtige service gjorde sit. Planen er at

skifte traktorerne ud efter fem år efter 20 000

timers hårdt arbejde, hvilket i sig selv vidner

om Valtra traktorernes driftssikkerhed.

Tager hensyn til miljøet

Mekaniseret høst af sukkerrør er betydeligt

mere miljøvenlig end høst med håndkraft.

Afbrændingen af planternes blade havde en

stor, negativ effekt på jorden og luften. Her-

til kommer den vigtige fordel ved mekanisk

høst, at der efterlades et lag bladmateriale

på markerne, som bidrager til at hæmme

fordampningen. De væskeformige affaldspro-

dukter, som bliver tilbage efter raffi neringen,

opsamles i metalcontainere. Der er tale om

en næringsstofrig væske, som spredes ud

på markerne igen og giver næring til næste

afgrøde, som derved vokser hurtigere. Høst

på denne miljøvenlige måde og tilbageførs-

len og genanvendelsen af næringsstoffer er

øget hurtigt i omfang i de seneste år. Sukker-

rør er en ganske miljøvenlig afgrøde i Brasi-

lien. Udover at blive anvendt til produktion af

sukker, anvendes sukkerrør nemlig også til at

producere brændstof, der erstatter benzin til

biler, lastbiler og busser i det sydamerikan-

ske land.

■ Visa Vilkuna

Den italienske landmand Luca Capraro

kørte sin nye Valtra M120e hele vejen fra

fabrikken i Suolahti i Finland til sit hjem

i Cesiomaggiore i det nordøstlige Italien.

Capraro og nogle af hans venner skifte-

des til at køre, så traktoren kunne holdes

i gang 24 timer i døgnet. Turen tog seks

dage med en hastighed på 40 kilometer

i timen.

Kørte Valtra traktor

fra Finland til Italien

Den storslåede tur på traktor bragte Luca

Capraro fra fabrikken gennem Finland, Sverige,

Danmark og Tyskland og tværs over alperne

til Italien. Kørsels-teamet blev modtaget ved

en speciel festlighed i Verona i forbindelse

med indledningen af den lokale landbrugs-

handelsmesse.

– Kabinen er fantastisk komfortabel og

støjsvag. Selv om der er en masse teknologi i

Hele kørselsteamet på fabrikken i Finland,

klar til at starte rejsen med traktor.

kabinen, er alle betjeningsorganerne nemme at

bruge. Forakselaffjedringen virker godt og giver

traktoren en meget jævn og rolig gang, sagde

Luca Capraro efter sin 3 000 kilometer lange tur

med traktoren.

Traktoren fungerede perfekt fra starten til

endemålet. Der var ikke behov for at foretage

nogen form for service på traktoren undervejs,

og teamet nåede frem til målet tidligere end

planlagt.

– Vi var positivt overraskede over det lave

brændstofforbrug, som i gennemsnit lå på cirka

10 liter i timen, fortalte Luca Capraro.

Efter landbrugsmessen i Verona fortsatte

han sin traktorrejse til sin gård i Cesiomaggiore.

Her dyrker familien økologiske grønsager, og

desuden er der 12 køer på bedriften. Deres nye

Valtra M120 skal hovedsageligt bruges i marken

samt til opgaver hos andre landmænd.

Tid til at feste efter

ankomsten til Italien.

23


Bed &

Breakfast

Midt på den

frugtbare slette

Vi befi nder os i det skånske sletteland.

Skåne er Sveriges sydligste len, der sam-

tidig er den mest frugtbare del af landet.

Som en lille oase med marker omkring

ligger Wirketorps gård. Her driver parret

Charlotta og Mikael Wilhelmsson en

moderne landbrugsbedrift. Ved siden af

landbruget drives Bed and Breakfast-

virksomhed for turister.

Da Skåne ligger længst mod syd, tæt på det

europæiske kontinent, som der er gode vej-

og færgeforbindelser til, er mange af Wirke-

torps gæster turister på gennemrejse.

– Mange skal videre til Stockholm eller

andre rejsemål, som er planlagt hjemmefra.

Så kan det være skønt med en overnatning

på landet, i stilhed og ro, langt fra hoteller og

storbyer, siger Charlotta.

– Mange af vore gæster har en vældig

positiv indstilling til denne form for ophold og

har ikke så høje forventninger. Det er blot et

spørgsmål om et sted at sove, hvorefter de

rejser videre, siger Mikael.

– Så er det skønt, at sengene står opredte,

og man ved, at man får et solidt morgenmåltid,

inden der køres videre, tilføjer Charlotta.

– Engang kom der en familie fra det nord-

lige Sverige og overnattede hos os. De var på

Længst til venstre står

legekammeraten Melina

sammen med Charlotta

og Mikael Wilhelmssons

tre børn. Længst til

højre er det lillesøster

Linea og den kommende

traktorfører Karl-Johan.

Bagerst er det Jonatan.

24

vej til Legoland i Danmark. Deres lille søn fi k

en tur på traktoren med Mikael. Da de senere

skulle rejse tilbage, ringede de igen og spurgte,

om de kunne bo hos os. De fortalte, at det ikke

havde givet den store mening at ofre penge

på rejsen til Danmark for drengens skyld. Han

havde hele tiden snakket om, hvornår han

kunne komme ud og køre traktor med Mikael

på Wirketorp igen, fortæller hun.

Liv og røre på gården

Der har været drevet Bed and Breakfast på

Wirketorps gård i to år. Årsagen til, at man

begyndte at leje værelser ud, er enkel. Det

betyder nemlig, at der er beskæftigelse til

både Charlotta og Mikael hjemme på gården,

og at der kan holdes liv i det store stuehus.

Tre værelser lejes ud, og gæsterne har adgang

til en spiserum, tv og bad.

Hvis vi har mange overnattende gæster,

bruger vi vores store spisestue til morgenmad

til gæsterne. Det er et stort rum med nogle

Charlotta og Mikael byder deres

gæster velkomne med et skilt

nede ved vejen: Wirketorp Bed

& Breakfast.

lidt fi ne, gamle møbler, som de synes godt om,

siger Charlotta.

– Vi har otte senge. Og vi må kun have

otte gæster, der får mad fra vort almindelige

køkken. Har man fl ere, betragtes det som hotel-

drift, og så gælder der helt andre lovmæssige

krav til køkkenfaciliteter, udenomsbekvemme-

ligheder, handicapfaciliteter og så videre, fort-

sætter hun.

– De fl este gæster har planlagt, hvad de

skal, og hvad de vil se. Men hvis nogen spørger,

så har vi jo alle de fi ne skånske slotte og herre-

gårde. Desuden har vi den lille, hyggelige ø Ven

i Øresund, som absolut er et besøg værd. Men

Skåne er givetvis meget mere, for eksempel

slettelandskaberne, havet og bøgeskovene – og

ikke at forglemme nationalparken i Söderåsen.

Cirka to tredjedele af gæsterne er fra

Sverige. Resten kommer fra udlandet – blandt

andet fra England, Tyskland og Italien samt

andre lande på kontinentet. Indtil nu har de

gæster, der er kommet længst væk fra, været

japanere.

Typisk skånsk gård

Wirketorps gård er en typisk skånsk gård. De

eneste træer, der er på ejendommen, står

rundt om stuehuset og langs alléen. Og så er

der plantet en bøg midt på den runde plads

på gårdspladsen. I maskinhuset står der to fi ne

Valtra traktorer, en T170 og en 8550’er.

Er der fornøjelse ved at have overnattende

gæster?

vitet.

– Det synes vi, for det skaber liv og akti-

Mange kommer ud til mig på gården eller i

værkstedet om aftenen og er interesserede i,

hvad jeg går og laver, fortæller Mikael.

– Det er både hyggeligt og berigende.

Næsten som at være på rejse selv, for det er

interessant at møde andre mennesker og

kulturer på denne måde, slutter Charlotta.

Vil du også prøve en overnatning på

Wirketorp, kan du hente alle informationer på

www.wirketorp.se.

■ Eric Andersson


Valtra´s nye C-serie

Valtra - nordens mest solgte traktor

• C-serien - 7 modeller i størrelsen fra

95 hk til 150 hk

• Prøv vores nye C-serie traktor. Markedets

bedste bud på den perfekte frontlæsser-traktor.

- en virksomhed med ISO

9001 kvalitetscertificat og

ISO 14001 miljøcertificat

• Effektiv

• Økonomisk

• Alsidig

Vi henviser gerne til din

nærmeste Valtra forhandler

Valtra Danmark A/S

Ambolten 22, 6000 Kolding

Tlf. 7634 3200, Fax. 7634 3201

www.valtra.dk

Valtra is a worldwide brand of AGCO Corporation.


»Bus«

slutenhed

ISOBUS

– Det nye kommunikationssystem til landbrugsmaskiner

Forbindelsesenhed,

traktor-redskab Virtual Terminal (VT)

Traktormonitor

Mængden af informationer og data, som

landmænd har brug for, stiger hurtigt.

Traktorerne og redskaberne bliver hele

tiden mere komplicerede og er afhængi-

ge af masser af elektronisk registrerede

data for at kunne arbejde rigtigt. For at

sikre, at de oplagrede informationer kan

udnyttes fuldt ud, har en række fi rmaer

udviklet den internationale ISO 11783

standard for at sikre fælles standarder i

forbindelse med dataudvekslingen mel-

lem traktorer og redskaber samt disse

computere.

26

Elektronisk

styreenhed

(ECU)

Intern traktor-forbindelse

Dataoverførsel

til bedriftens pc

ISO 11783 standarden er udviklet i et samarbej-

de mellem en række traktor- og maskinfabrik-

ker, nemlig John Deere, Fendt, Kverneland og

Valtra. Disse producenter har også udarbejdet

en specifi kation for, hvordan denne standard

skal fortolkes. Denne specifi kation har fået den

daglige betegnelse ISOBUS.

Moderne redskaber og traktorer har mange

funktioner, som er automatiserede eller elektro-

nisk styrede. Derfor er moderne landbrugsma-

skiner helt afhængige af mindst én indbygget

computer. I øvrigt skal der hele tiden ske mange

registreringer og målinger, hvis disse funktioner

skal fungere.

Forbindelsesenhed

redskap – redskap ISOBUS

kabelforbindelse

Traktorføreren kan styre og overvåge alle ISOBUS-kompatible redskaber via en og samme Virtual Terminal.

Elektronisk

styreenhed

(ECU)

For eksempel overvåges hjulhastighe-

den og fremkørselshastigheden hele tiden, så

traktoren automatisk kan reducere hjulslip. På

tilsvarende vis er gødningsspredere afhængige

af informationer om fremkørselshastigheden,

så mængden af gødning, der spredes, kan

justeres.

ISOBUS systemet sætter traktorens og red-

skabets elektroniske styreenheder, ECU (Elec-

tronic Control Units) i stand til at kommunikere

og udveksle data via en såkaldt CAN bus for-

bindelse. På denne måde kan redskabet mod-

tage og gøre brug af informationer om eksem-

pelvis den aktuelle fremkørselshastighed fra


traktoren, så redskabet ikke selv behøver at

være udstyret med hastighedsmålere. Takket

være ISOBUS systemet er redskab og traktor

på denne måde forbundet, så de arbejder

som én maskine.

Simpelt at bruge

Traditionelt har man været nødt til at udstyre

komplicerede redskaber med deres egen

særlige styreboks for at gøre det muligt for

traktorføreren at styre redskabets funktioner.

Dette system fungerer da også udmærket, så

længe der kun er tale om ét redskab med sin

egen styreboks.

Køres der derimod med forskellige red-

skaber, skulle der faktisk monteres mange

forskellige styrebokse i førerkabinen. Med

ISOBUS systemet er styreboksenes opgaver

lagt over på den såkaldte Virtual Terminal (VT),

som er i stand til at kontrollere alle ISOBUS-

kompatible redskaber, uanset mærke. Traktor-

føreren skal kun bruge en enkelt Virtual Termi-

nal til dette, og det gør det muligt for ham at

betjene mere end et redskab ad gangen.

Brugen af ISOBUS systemet er simpelt.

Med et ISOBUS-kompatibelt redskab skal trak-

torføreren kun montere et kabel i traktorens

stik til dataoverførsel. Virtual Terminalen kan

være monteret i traktorens førerkabine hele

tiden, hvor det automatisk »opdager«, hvilket

redskab der er påmonteret, og downloade

styreprogrammet fra redskabets elektroniske

styreenheder. Og så er traktor og redskab klar

til at gå i aktion.

Det ISOBUS-kompatible redskab og trak-

toren fungerer sammen på normal vis. Men i

fremtiden bliver det muligt at gå endnu vide-

re, så det også kan være redskabet, der styrer

traktoren. For eksempel prøver landmænd tit

at køre så hurtigt som muligt for at udnytte

kapaciteten af en græsvogn fuldt ud. Her er

der imidlertid altid risiko for, at fi nsnitteren

ikke kan følge med. Med ISOBUS systemet

kunne græsvognen her, teoretisk set, sænke

hastigheden på traktoren og således forhin-

dre overbelastning af fi nsnitteren.

Betydelige fordele

I det lange løb sparer landmanden penge, da

han ikke længere skal betale for en styre-

boks, hver gang han køber et nyt redskab.

Virtual Terminalen er nem at installere ergo-

nomisk korrekt, og den betjenes på samme

måde, selv om der skiftes redskab. Med ISO-

BUS systemet automatiseres redskabsindstil-

lingerne også, så redskab, traktor og Virtual

Terminalen kobles sammen i et system, som

indebærer de samme fordele som en selvkø-

rende maskine.

Registreringen af arbejdsdata som for

eksempel kørte timer og bearbejdet areal er

meget vigtig i moderne landbrug. Her kom-

mer ISOBUS systemet i høj grad til sin ret,

idet det er en enkel sag at overføre data til

gårdens pc. Systemet kan også anvendes til

precision farming ved ganske simpelt at blive

forbundet med en GPS-enhed.

ISOBUS er virkelig fremtidens kommu-

nikationssystem. Det rummer masser af

muligheder for at lette landmandens arbejde

og øge produktiviteten på bedriften. Med så

mange maskinproducenter involveret i ISO-

BUS på dette tidlige tidspunkt tegner fremti-

den for systemet lys.

■ Jussi Kaarlonen

Det ISOBUS-kompatible redskab er forbundet til traktorenheden via ét kabel.

Johanna Herlevi med sin traktor Doris klarede 73,95

meter – 19 centimeter mere end broderen Matti.

Europæisk sølv og

bronze til Valtra Shell

traktortræk-holdet

Valtra Shell traktortræk-holdet vandt sølv

og bronze i Pro Stock 3500-klassen ved de

euro pæiske traktortræk-mesterskaber i

Füchtorf i Tyskland lørdag den 11. september.

Konkurrencen var ekstremt tæt – med Geert

Amhouts fra det belgiske Code Red Team

som endelig vinder.

– Der røg sejren, lød kommentaren fra chefmeka-

niker Mauno Ylivakeri, da gaskablet på Johanna

Herlevis traktor knækkede under kørslen.

Gaskablet på Johannas traktor Doris knækkede

første gang i forbindelse med hendes første træk,

som alligevel blev på 91,75 meter. Ud af de 14 delta-

gere opnåede de 11 fuldt træk. I deres andet forsøg

indhentede Doris og Code Red det forsømte fra første

forsøg ved begge at opnå imponerende fulde træk.

Hermed gennemførte i alt 13 traktorer. En enkelt trak-

tor måttes trækkes ud på grund af motorfejl.

– Ved andet træk kom der masser af ekstra

vægt på. Faktisk var slæden ekstremt tung lige fra

starten, hvilket virkelig var en hård belastning for

traktorerne, der lavede masser af hjulspind lige som

vores, fortæller Pekka Herlevi.

Ved pull off opnåede de 12 deltagende traktorer

træk på mellem 63,98 og 75,05 meter. I sidste ende

blev forskellen mellem Johanna og vinderen kun på

10 centimeter.

Matti Herlevi med Cæsar lå 19 centimeter

efter Johanna med Doris. Pekka Herlevis træk på

66,97 meter rakte kun til en 9. plads.

– Vi havde et voldsomt tordenvejr om morgenen

inden konkurrencen og et kraftigt regnskyl lige før

konkurrencen. Det var virkelig svært at få dækkene

til at stå fast i den våde jord, siger Pekka Herlevi.

Det skønnes, at 5 000 tilskuere overværede

Pro Stock traktortræk-konkurrencen.

■ Tommi Pitenius

27


��������������������������������������

���������������������������������������������

���������������

���������� �������� ��� ����������

����������������������������������

����������������������������������

�����������������������

���� ���������� ���������� ���������� �����������

�������������������������������������������������

����������������������������

���� ���������� ��� �������� ������� ���� ���������

�������������������������������������������������

��������������������������������������������

��������������������������������

�����������������������������������������������

�� ��������������� ������� ���� ��� ��������� �����

�������������������������������������������������

��� ��������� ���� �������� ���������������� ���

����������

�����������������

�����������������������������������������

������������������������������������������

�����������

���������������������������������������

����������������������������������������������

������������������������������������

���������������������������������������������

�������������������������������������������

�������������������������������

28

��������������������

���������������������

���������������������

����������������

�����������������������������������������������

���������������������������������������������

����������������������������������������

�����������

�������������������������������������������

�������������������������������������

��������������������������������������������

�������������������������������������������

����������������������������������������������

�����������������������������������������

�����������������������������������������

������������������������������

�������������������������

��������

����������������������

��������������

��������������������������

�����������

��������������������������

����������������

�����������������������������

������������������

�����������

�������������������������������������

�������������

�����������������������������

�����������

����������������������

�������������������

������������������

���������������

���������������������

���������������

���������������������������������������������

������������������������������������������

��������������������������������������������

�������������������������������������������

����������������������������������������

������������������������������������������

���������������������������������������������

���������������������������������������

���������������������������������������������

������������������������������������������������

�����������������������������������������

�����������������������������������������������

�������������������������������������������������

�����������������������������������������������

�����������������������������������

�������������������������������������

���������������������������������

���������������


������������������������������

�������������

�����������������������������������������������������������������������������������������

�����������������������������������������

�����������������������������������������������������������������������������������������������

�����������������������������

���������������������������������������������������

���������������������������������������������

�����������

���������������� ����

������������� �������������� ���� ������

������ ���� ������

����������������������������

���������

�����

������

��������

�������� ���

�����

�����

������

�����������

���������

�������

��������

��������

�������������

����������

������

� � � � �

������������������

�������������������������

���������������

�������������

�������������

���������������

� � � � � � � � �

� � � � � � �

����������������������������

���������������������

�����������������

����������������������������������������

��������������������������


En ren traktor udvendig – “Positive indtryk

hos dem man møder på vejene og markerne”.

De fl este virksomheder gør sig stor

umage med at lave et pænt udstillingsvin-

due til omverdenen, og vi ved, at det har

stor betydning, når virksomheden skal

bedømmes af kunder, kreditgivere, fi nan-

sieringsinstitutter, offentlige myndighe-

der, ansatte, job ansøgere osv.

Når vi kører ude i landskabet, lægger vi uvil-

kårlig mærke til, hvordan de forskellige afgrø-

der står på markerne og hvor godt arbejdet er

udført. Der lægges også mærke til, hvor pænt

der er ryddet op omkring landbrugsbygninger-

ne, vedligeholdelses standarden og hvor pænt

bygningerne er tilpasset landskabet.

Der stilles store krav til landbruget, der skal

tjenes mange penge, men samtidig skal der ikke

mindst tages hensyn til miljøet og landskabskul-

turen. Landbrugstraktorer og maskiner udgør

også en væsentlig del af dette gode helheds-

Efter lak behandling – ser ud som en ny traktor.

indtryk og omtale, som landbruget gerne vil leve

op til.

Ingen er i tvivl om, at en velholdt, ren og skin-

nende traktor giver respekt og et godt indtryk hos

dem man møder uanset om man er landmand,

maskinstation eller entreprenør.

Hvilke fordele giver en velholdt og

skinnende ren traktor?

· Positive indtryk hos dem man møder på vejene

og markerne.

· Positiv kundepleje, større efterspørgsel.

· Mindre smittespredning via traktorer der

arbejder med husdyrgødning og i stalde.

· Lettere ved at få og fastholde dygtige med-

arbejdere.

· Mere tilfredse medarbejdere.

· Færre driftsstop.

· Større effektivitet, man har mere lyst til at

strække arbejdsdagen lidt mere, når man sidder

Rent sæde.

Brug også traktoren som udstillingsvindue for din bedrift

Forslag til rengøring af traktoren

· Alle udvendige aftagelige plader, hjælme

afmonteres.

· Løstsiddende snavs og afgrøderester

fjernes lettest med trykluft. Husk også venti-

lationsfi ltret.

Førerkabinen

· Førerkabinen støvsuges

· Svært tilgængelige hjørner rengøres

med trykluft.

· Førerkabinen støvsuges endnu

en gang.

· Loft og indtræk afvaskes med

egnet rengøringsmiddel. Oliepletter

opløses med opløsningsmiddel.

· Sædet rengøres især gummibælgen.

30

· Vinduer afvaskes og pudses.

· Gulvet vaskes.

Traktoren udvendig.

· Traktorkroppen påføres fedtopløsende

Eksempler på Valtra’s egne

rengørings- og smørremidler.

i rene og hygiejniske omgivelser.

· Den forebyggende vedligeholdelse bliver

bedre, evt. utætheder og andre begyndende

defekter opdages ofte ved rengøringen.

· Færre maskinskader, den første ridse eller

bule gør mest ondt.

· Forøget levetid.

· Større gensalgsværdi.

Koster det noget?

Ja, men de økonomiske fordele er samlet

set større. Ved tidstudier for de forskellige

landbrugsarbejder udført ved Statens Jord-

brugstekniske Forsøg, regnes der med et gen-

nemsnitligt tidsforbrug på 15% af medgået

tid på markarbejde til rengøring og vedlige-

holdelse. Problemet i praksis er nok at man

glemmer at kalkulere med denne tid.

■ Michael Husfeldt

sæbe og afvaskes med højtryksrenser (gerne

varmt vand, så kan der reduceres i trykket).

· Aftagelige plader og hjælme vaskes indvendig

og monteres.

· Hjulene vaskes indvendig og udvendig med

børste.

· Hele traktoren vaskes udvendig med egnet

shampo.

· Vandet aftørres for at undgå kalkpletter.

· Vinduerne poleres udvendigt.

Afskallet maling repareres først med

slibning, grundmaling og derefter med

den rigtige farve dækmaling.

En til to gange om året vokses lakken

og plastdelene, så de ikke falmer.


Oldtimer

Når man kaster et blik tilbage i traktorhi-

storien, skiller 1964 sig ud med hensyn

til antallet af vigtige, nye modeller, der

blev introduceret: Massey Ferguson 100

Serien, splinternye traktorer fra Ford samt

de hvide modeller fra David Brown. Det

store tekniske spring fremad hos Valmet

dette år var model 565 med synkroniseret

transmission.

1964

Udgangspunktet for udviklingen af Valmet 565

var model 361 D, som allerede var en stor salgs-

succes. De forbedringer, der førte til introduk-

tionen af 565’eren betød ikke desto mindre en

styrkelse af Valmet’s position på markedet. I

annoncekampagnen for model 565 vistes en

traktor, der trak et tungt læs træstammer op ad

en bakke med den ledsagende tekst: »Nu kan du

køre en traktor som en bil.«

– – – et et et godt godt godt år år år

for for nye nye

traktorer traktorer traktorer

Valmet 565 introduceres med synkroniseret transmission

Gearskiftemønstret på transmissionerne på

tidligere modeller havde været udsat for hård

kritik. Det blev der lyttet til - med det resultat, at

H-skiftemønstret blev indført, og gearkassen blev

gjort nemmere at betjene. 6-trins transmissio-

nen var baseret på en 3+R transmission supple-

ret med en høj/lav-funktion. Skift mellem 2. og 3.

gear samt høj/lav-funktionen var synkroniseret.

Sammen med en gulvmonteret gaspedal betød

det, at traktoren kunne køres med som en bil.

Med 565’eren fulgte også introduktionen af

større dæk, hvor den mest populære størrelse

var 13–28. Det gav traktorerne en større frihøjde,

og tophastigheden øgedes til omkring 30 kilo-

meter i timen. Af konkurrencemæssige årsager

blev motoreffekten på dette tidspunkt opgivet i

SAE-hk. Motorydelsen på model 565 var 52 hk

ved 2 250 omdrejninger pr. minut. Bosch brænd-

stofpumpen blev erstattet af en Simms Minimec

pumpe med højtryksindsprøjtning, hvilket gav

en bedre koldstart. Valmet 565 blev derfor en af

markedets bedste traktorer på dette område.

Kølergrillen blev redesignet til 565´eren og

var udstyret med et stort metal-V. Dette V går

igen i det nuværende Valtra logo, så V’et forrest

er højere end de andre bogstaver.

Der var to versioner af Valmet 565. »Serie I«

blev produceret i 1964 og 1965 og havde hydrau-

likpumpen placeret ved forenden af krumtapaks-

len. Førersædet var skålformet og polstret med

en simpel gummibelægning.

Valmet 565 II blev introduceret i 1966 med

mange forbedringer og ekstraudstyr. Hydraulik-

pumpen var nu fl yttet til takthjulet, og den kunne

kobles fra ved koldstart.

For første gang tilbød Valmet nu uafhæn-

gigt kraftudtag - en løsning, som adskilte sig fra

konkurrenternes. Der var to koblingspedaler ved

venstre side af fodtrinet. Den inderste var kør-

selskoblingen og den yderste til kraftudtaget.

På denne måde kunne man stoppe kørslen

og kraftudtaget samtidig eller hver for sig. I mar-

kedsføringen gik denne løsning fortrinsvis under

navnet twin-clutch frem for double-clutch, som

var udtryk for, at de to funktioner kunne betjenes

med en enkelt fodpedal. Hydrostatisk krybegear

kunne fås som ekstraudstyr.

Valmet 565 blev produceret indtil 1968, hvor

den blev erstattet af den gule 500-serie. I alt blev

der produceret over 15 000 enheder, og 565’eren

øgede Valmet’s tilstedeværelse både i og uden-

for Finland. Valmet 565 blev blandt andet eks-

porteret til Sverige, Østrig, Irak, og Thailand. Den

synkroniserede transmission blev introduceret i

Brasilien i 1968 på »Sincro-o-Mático« modeller-

ne. I princippet bliver den samme transmission

stadig produceret i Brasilien. Det anslås, at der

totalt er produceret 250 000 styk.

Alle I, der interesserer jer for gamle traktorer,

bør være opmærksomme på en særlig minia-

ture-model af Valmet 565 i størrelsesforholdet

1:16, der vil blive solgt hos Valtra forhandlerne

sidst på året.

■ Hannu Niskanen

Valmet 565 var en fi n traktor

og er i dag eftertragtet blandt

samlere af traktormodeller.

Traktoren vejede med standardudstyr

1 930 kilo. Dens

2,7 liters 3-cylindrede Valmet

310 A motor ydede 52 hk ved

2 250 omdrejninger pr. minut.

31


Denne forsendelse sendes ukonvoluteret

i henhold til aftale med Vejle Postkontor.

Returnes ved varig adresseændring.

Valtra

Collection

– Holder dig

varm i kulden

Find sæsonens mest praktiske og komfortable

tøj og andre Valtra produkter

til hele familien hos din lokale Valtra

forhandler eller på www.valtra.dk

Se det store udvalg!

Valtra Danmark A/S

Ambolten 22

6000 Kolding

Tlf. 7634 3200

fax. 7634 3201

www.valtra.dk

B

More magazines by this user
Similar magazines