Indsatsplan for grundvand Indsatsplan for grundvand - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Indsatsplan for grundvand Indsatsplan for grundvand - Naturstyrelsen

Indsatsplan

for grundvand

Kerteminde 2006

Marts 2006

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006


Titel: Forslag til Indsatsplan for grundvand. Kerteminde 2006

Udgiver: Fyns Amt

Miljø- og Arealafdelingen

Ørbækvej 100

5220 Odense SØ

Telefon 6556 10 00

Telefax 65 56 15 05

Forfattere: Birgit Sønderskov Weber, Gunnar Larsen

Layout og grafik: Rikke Reiman, Kari Bach Nielsen

Bedes citeret: Fyns Amt (2006): Indsatsplan for grundvand. Kerteminde 2006

Miljø- og Arealafdelingen, Fyns Amt.

Kortmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen Copyright

Grundkort: Fyns Amt Copyright

Flyfotos: COWI a/s Copyright

Oplag: 200

Tryk: Fyns Amts Trykkeri

ISBN 87-7343-636-4

Forsidefoto: Vandtårn i Kerteminde.

Birgit Sønderskov Weber, juni 2005 Trykkeriet Fyns Amt 22 03 10-24658


FORORD

Sprøjterester har de senere år truet grundvandet i

Kerteminde-området.

Amtsrådet har den 6. marts 2006 vedtaget en indsatsplan

for at beskytte grundvandet i området.

Det kræver målrettet planlægning og en aktiv

indsats at sikre, at de kommende generationer

også kan nyde godt af det rene og naturlige vand

fra den danske undergrund.

Indsatsplanen er en påmindelse om, at rent

drikkevand ikke er en selvfølge. Men det er også

en konkret plan for, hvordan grundvandet skal

benyttes og beskyttes i fremtiden. Her kan du

læse om, hvilke indsatser der skal gøres, og hvem

der skal gennemføre dem.

Kortlægning af grundvandet i området viser, at

det er muligt at indvinde drikkevand lokalt uden

at rense det. Men mængden af godt drikkevand i

området er begrænset, og derfor er det vigtigt at

begrænse risikoen for forurening af grundvandet

fra hidtidig og fremtidig landbrugsdrift og fra

forurening med miljøfremmede stoffer generelt.

Det er også vigtigt at gennemføre nogle indsatser

for at undgå, at der trænger havvand ind og

forurener drikkevandet med klorid.

Poul Weber

Amtsborgmester

Indsatsplan for grundvandet er udarbejdet i tæt

samarbejde med vandværkerne, landbrugsorganisationerne

og Kerteminde Kommune. Der har fra

samarbejdsparternes side været bred opbakning

til indsatsplanen. Det er vigtigt. Rent drikkevand

er nemlig et fælles ansvar. Derfor opfordres alle

parter til at gennemføre de konkrete indsatser, så

ord bliver til handling.

Det handler om dit drikkevand.

Steen Møller

Formand for Trafik- og Miljøudvalget

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006


Indsatsplan for for grundvand - Kerteminde - Kerteminde 2006

2006


INDHOLD side

Forord

Resumé 6

Indledning 8

Handlingsplan 0

Indsatsplanens retsvirkning 2

Status – 2

baggrund for handlingsplanen

Indvinding af vand 2

Jordlagenes opbygning 27

Grundvandets strømning

Grundvandets kvalitet

Forureningskilder der kan true grundvandet 7

Områder der kræver særlig beskyttelse 2

Bilag

. Detailplan over indsatser 6

2. Økonomiske konsekvenser og beregnings-

forudsætninger 8

. Prioritering af forurenede grunde 52

. Litteraturliste 55

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 5


Figur 1. Kort over indsatsområdet med grundvandsmagasiner

KERTINGE KERTINGE KERTINGE NOR

NOR

NOR

Birkende

Birkende

Birkende

Kølstrup

Kølstrup

Kølstrup

Hundslev

Hundslev

Hundslev

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Nymarkshuse

Nymarkshuse Nymarkshuse

Skovhuse

Skovhuse

Tøndeskov

Tøndeskov

Tøndeskov

KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD

Urup

Urup

Urup

Ladby

Ladby

Ladby

Rynkeby Rynkeby Vandværk

Vandværk

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Skovsbo

Skovsbo

Skovsbo

6 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Orana Orana A/S

A/S

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde Kerteminde kommunale

kommunale

Vandforsyning

Vandforsyning

Revninge

Revninge

Revninge

0

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Flødstrup

Flødstrup

Flødstrup

0.5 1

Kilometer

Langtv

Langt

Langt

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring

By

Vejlebæk

Magasinafgrænsninger

Indsatsområde

Offentligt vandværk

Privat vandværk


Resumé

Indsatsområdet ligger syd for Kerteminde. Der er

3 vandværker i området, hvoraf det kommunalt

ejede Kerteminde Vandforsyning er det største.

Rynkeby Vandværk er privatejet, mens det tredje

er fødevarevirksomheden Orana A/S, der også

forsyner enkelte husstande i området.

Indsatsområdet er blevet undersøgt, fordi grundvandet

er påvirket af sprøjterester fra landbrugsproduktion.

Samtidig er der begrænsede muligheder

for at øge indvindingen på Kerteminde

Vandforsynings kildeplads, da der tidligere har

været problemer med, at der trængte havvand

ind, når der blev oppumpet for store mængder

vand. Endelig er der ingen muligheder for lokalt

at erstatte vandindvindingen med andet drikkevand

af god kvalitet.

Kortlægningen af grundvandet i området blev afsluttet

i 2004. Resultaterne viser, at det er muligt

fortsat at indvinde vand i området, og at det ikke

er nødvendigt at rense vandet for sprøjtemidler.

Rynkeby Vandværk må dog købe en større

mængde vand hos Kerteminde Vandforsyning,

da vandværkets boringer indeholder for mange

sprøjterester. På den måde sikres det, at kvalitetskravene

er opfyldt i det vand, der sendes ud til

forbrugerne.

Men resultaterne viser også, at det er meget

vigtigt at gøre en række indsatser for at begrænse

risikoen for forurening af grundvandet fra sprøjtemidler

fra hidtidig og fremtidig landbrugsdrift

samt forurening med miljøfremmede stoffer

generelt.

Hvis ikke grundvandsmagasinet til Kerteminde

Vandforsyning beskyttes godt, kan det blive

nødvendigt på sigt at skulle rense vandet eller

erstatte det med vand fra Odense Vandselskab.

Kortlægningen har også vist, at det er nødvendigt

at gennemføre nogle indsatser for undgå, at

der trænger havvand ind og forurener drikkevandet

med klorid.

Der er derfor udpeget 2 mindre områder for

pesticider omkring Kerteminde Vandforsynings

indvindingsboringer, hvor der lægges op til at

indgå dyrkningsaftaler om landbrugsproduktion

uden brug af sprøjtemidler. Indsatsområderne for

pesticider er udpeget, fordi vi nu ved, at den forurening

vi i dag ser fra tidligere brug af sprøjtemidler

ville have været mindre omfattende, hvis

sprøjtemidlerne ikke havde været anvendt nær

kildepladserne.

En stor del af indsatsen i området handler om at

begrænse risikoen for at indvindingsboringerne

trækker de sprøjterester der allerede er i jorden

ned, så det oppumpede grundvand bliver forurenet.

Konkret gøres det ved at ændre indvindingsstrategien

på Kerteminde Vandforsyning, så der

konstant pumpes på mange boringer med en

forholdsmæssig mindre ydelse på hver boring.

Som en del af den ændrede indvindingsstrategi

bør der etableres 2 nye indvindingsboringer, der

gør det muligt at sprede indvindingen endnu

mere end i dag.

For at undgå risiko for at få havvand ind indvindingsboringerne

er det vigtigt at teste, hvor

meget der kan pumpes på den enkelte boring, før

den ændrede indvindingsstrategi sættes i værk.

Da der er risiko for, at den forurening der i dag

ses i Rynkeby Vandværks boringer senere vil

kunne genfindes i indvindingsboringerne til

Orana A/S foreslås det, at Orana A/S etablerer

en overvågningsboring, så en evt. forurening

kan spores i god tid før den når virksomhedens

boringer.

Forurenede grunde udgør ikke en akut risiko for

fremtidig oppumpning af grundvand i indsatsområdet.

Resultaterne af undersøgelserne i området

har også vist, at nedsivning af nitrat ikke udgør

et problem for grundvandet. Derfor er der ikke

udpeget indsatsområder for nitrat i indsatsplanen.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 7


Indledning

Hvad er en indsatsplan?

For at sikre at det fynske grundvand også i fremtiden

er rent, har Fyns Amt tidligere udpeget

områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for

at beskytte grundvandet. Områderne er udpeget i

amtets regionplan ud fra en overordnet viden om

grundvandet. De næste år vedtages der indsatser

for, hvad der skal gøres i de områder, hvor det efter

en detaljeret kortlægning viser sig at være et særligt

behov for at beskytte grundvandet. Det sker i en

såkaldt indsatsplan for det enkelte område.

Formålet med indsatsplanerne er at sikre, at der

er tilstrækkeligt med grundvand, som er beskyttet

mod alle de forureningskilder, der kan true

det. Indsatsplanerne indeholder derfor tiltag, som

skal gennemføres for at begrænse risikoen for at

forurene grundvandet. Hver indsatsplan er baseret

på konkrete, detaljerede undersøgelser af, hvor

grundvandet findes, hvilken kvalitet det har, og

hvor det er særligt udsat for forurening.

Indsatsområdet ligger syd for Kerteminde Fjord

mellem fjorden og Urup. Det er 21 km 2 og udgør

ca. 0,7 % af Fyns Amts samlede areal. Landskabet

er domineret af marker med mindre skove.

Der er kun et mindre antal virksomheder, som

primært ligger i Rynkeby. I den nordlige og centrale

del af området er landskabet svagt kuperet,

mens der i den sydlige del af området er et lidt

højere og mere kuperet bakkestrøg, der løber

fra Skovsbo over Rynkeby og Nymarkshuse og

videre på sydsiden af Kertinge Nor.

I indsatsområdet ved Kerteminde indvindes

der vand til 2 vandværker og til fødevarevirksomheden

Orana A/S, som også forsyner

enkelte husstande i området. Der blev oppumpet

ca. 620.000 m 3 vand i 2004, hvilket svarer

til ca. 2 % af den mængde vand, som vandværkerne

pumper op i Fyns Amt. Det største af

vandværkerne er Kerteminde Vandforsyning,

der er ejet af Kerteminde Kommune, mens

Rynkeby Vandværk er privatejet. Kerteminde

Vandforsyning leverer vand til forbrugerne i

Kerteminde by.

8 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Det er Vandforsyningsloven fra 1998, som

har pålagt amterne opgaven med at kortlægge

grundvandsressourcerne og udarbejde indsatsplaner

i overensstemmelse med de krav, der er

beskrevet i bekendtgørelsen om indsatsplaner

nr. 494 fra Miljø- og Energiministeriet.

Indsatsplanen fortæller, hvor der i fremtiden skal

pumpes vand op til borgerne i Kerteminde by og

i indsatsområdet syd for byen, samt hvilke tiltag

der skal gennemføres for at beskytte det og sikre,

at borgerne også i fremtiden kan få rent drikkevand.

En vigtig del af indsatsplanen er desuden

et overvågningsprogram, hvor det kontrolleres,

at grundvandet ikke forurenes. Overvågningen

af grundvandet bruges også til at vurdere, om de

igangsatte tiltag er tilstrækkelige til at beskytte

grundvandet. Indsatsplanen tages op til revision

efter 4 år.

Den endelige indsatsplan er vedtaget af amtsrådet

efter at forslaget har været i høring hos alle involverede

parter og offentligheden.

Kortlægningen og forslaget til indsatsplan er

udført i samarbejde med den tekniske arbejdsgruppe.

Medlemmerne af teknisk arbejdsgruppe

er:

• Kerteminde Kommunale Vandforsyning

v/Ruben Steffensen og Martin Rasmussen

• Rynkeby vandværk

v/Hans Hansen

• Orana A/S v/Ib Hansen

• Kerteminde Kommune

v/ Joakim Krenz

• De Fynske Landboforeninger

v/Hans Ejler Bang

• Fyns Familielandbrug

v/Knud Horn

• Patriotisk Selskab v/Troels Toft

• Fyns Amt v/Birgit Sønderskov Weber og

Gunnar Larsen


Møde i teknisk arbejdsgruppe. Foto Gunnar Larsen.

Læsevejledning

Indsatsen består af to dele: En handlingsplan og

en status over resultaterne af kortlægningen, som

ligger til grund for indsatserne i handlingsplanen.

Figur 2. Flyfoto over indsatsområdet med vandværker og vandværksboringer.

��������������������������������������������������

KERTINGE KERTINGE KERTINGE NOR

NOR

NOR

Birkende

Birkende

Birkende

Kølstrup

Kølstrup

Kølstrup

Hundslev

Hundslev

Hundslev

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Nymarkshuse

Nymarkshuse Nymarkshuse

Skovhuse

Skovhuse

Skovhuse

Tøndeskov

Tøndeskov

Tøndeskov

KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD

Urup

Urup

Urup

Ladby

Ladby

Ladby

Rynkeby

Rynkeby

Orana Orana A/S

A/S

Rynkeby Rynkeby Vandværk

Vandværk

Skovsbo

Skovsbo

Skovsbo

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde Kerteminde kommunale

kommunale

Vandforsyning

Vandforsyning

Revninge

Revninge

Revninge

0000

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Flødstrup

Flødstrup

Flødstrup

0.5 0.5 0.5 1111

Kilometer

Kilometer

Først kan du læse handlingsplanen, hvor de indsatser

der skal gennemføres for at fastholde lokal

indvinding af vand er beskrevet. Der er også kort

omtalt muligheden for at rense vandet for pesticider

eller erstatte det helt eller delvist med vand

fra Odense Vandforsyning, hvis det på sigt viser

sig ikke at kunne leve op til kvalitetskravene for

drikkevand.

Efter handlingsplanen følger statusafsnittet. Her

kan du læse, hvor grundvandet pumpes op i dag,

hvilken kvalitet det har og hvilke trusler, der

forekommer fra forureningskilder i området. I

referencelisten i bilag 3 er der henvist til en række

mere detaljerede rapporter om kortlægning af

grundvandet, som handlingsplanen er baseret på.

Bagerst findes en uddybning af de indsatser, der

skal gennemføres.

Langtv

Langt

Langt

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring

Vejlebæk

Indsatsområde

Offentligt vandværk

Privat vandværk

Vandværksboringer

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006


Handlingsplan

Grundvandet i indsatsområdet ved Kerteminde

er nu kortlagt. De største trusler mod indvindingen

er forureningen med sprøjtemidler fra

hidtidig og fremtidig landbrugsdrift. En anden

trussel er risikoen for indtrængning af havvand

i grundvandsmagasinet og dermed et forhøjet

indhold af klorid i drikkevandet. Nitrat udgør

ikke et problem.

Resultaterne viser, at det er muligt også i fremtiden

at indvinde grundvandet lokalt, selv om

der er spor efter sprøjtemidler i en stor del af det

grundvand, der pumpes op. De seneste år har der

ikke kunnet spores pesticidrester i drikkevandet

efter den almindelige vandbehandling på Kerteminde

Vandforsyning.

Computerberegninger har vist, at Kerteminde

Vandforsyning kan indvinde cirka de vandmængder,

der er givet tilladelse til i det samlede indsatsområde.

Rynkeby Vandværk, der har pesticider i

store dele af det vand de pumper op, kan derfor

få leveret vand fra Kerteminde Vandforsyning.

Køb af vand herfra skal ske for at sikre, at vandet

efter opblanding med vandværkets eget vand kan

Figur 3. Oversigt over mål og indsatser

0 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

overholde kvalitetskravene til drikkevand. Konklusionen

er derfor, at det ikke er nødvendigt at

rense vandet. Men da grundvand af god kvalitet i

området er en begrænset ressource, er det vigtigt

at gennemføre en række indsatser, for at undgå

fremtidig forurening af grundvandet.

Hvis det på længere sigt viser sig, at indsatserne

ikke i tilstrækkelig grad kan begrænse forureningen

af grundvandet med pesticider, er der to

alternative løsninger:

• Rensning af grundvandet med aktivt kulfilter

i en periode.

• Levering af drikkevand fra Odense Vandselskab

via en rørledning fra Munkebo.

De to alternativer er kort belyst sidst i afsnittet.

Handlingsplan for fortsat indvinding af vand i Kerteminde-området

Mål . Begrænse forurening med pesticider og andre miljøfremmede stoffer

2. Undgå havvand i grundvandet

Indsatser for at begrænse forurening med pesticider og andre miljøfremmede stoffer:

• Dyrkningsaftaler om stop for brug af sprøjtemidler i indsatsområder for pesticider.

• Skovrejsning i indsatsområderne for pesticider.

• Værkstedsområder ved indvindingsboringer, hvor der er risiko for nedsivning af

pesticider.

• Kampagnedage med fokus på privates brug af sprøjtemidler over magasinet og de

grundvandsdannende oplande.

Fortsættes på næste side

Vandtårn i Kerteminde. Foto Birgit S. Weber


Fortsat

Indsatser i form af tilsyn og undersøgelser:

• Tilsyn med vaske- og fyldepladser for sprøjtemidler i landbruget, specielt rene planteavlsbrug.

• Tilsyn med væksthuse og gartnerier, med fokus på håndtering og oplag af miljøfremmede

stoffer.

• Tilsyn med maskinstationer. Kortlægning af tidligere nedgravet emballage og sprøjterester.

• Undersøgelse og risikovurdering af 2 forurenede grunde.

• Renovering af de mest nedslidte kloakledninger i indsatsområdet.

• Renovering eller sløjfning af utætte og gamle boringer og brønde.

Indsatser for at tilpasse indvinding af vand og overvågning af grundvandets kvalitet:

Kerteminde Vandforsyning

• Indhegning af indvindingsboringer til Kerteminde Vandforsyning.

• Udbygning af indvindingsboringer til Kerteminde Vandforsyning med automatisk,

kontinuerlig pejling af vandstand og måling af vandets elektriske ledningsevne for

at overvåge udviklingen i kloridindholdet. Praktiske tests til optimering og mest

skånsom indvinding på den enkelte boring for at begrænse indtrængning af havvand.

• Ændret pumpestrategi, så indvindingen spredes og der oppumpes kontinuert for at

undgå indtrængning af havvand og nedsivning af pesticider. Udskiftning til pumper

med lavere ydelser på Kerteminde Vandforsynings boringer. Frekvensstyring på 3-4 af

de bedst ydende boringer, der kan bruges, når der er et særligt stort forsyningsbehov.

• Evt. etablering af 2 ekstra boringer i den centrale og sydvestlige del af magasinet for at

sprede indvindingen og på den måde undgå indtrængning af havvand og nedsivning

af pesticider.

• Overvågning af grundvandets kvalitet udvides til at omfatte de 2 nye indvindingsboringer.

• Optimal vandbehandling på Kerteminde Vandforsyning for at undgå sprøjterester i

vandet

Rynkeby Vandværk

• Rynkeby Vandværk modtager vand fra Kerteminde Vandforsyning, så det sikres, at

drikkevandskvaliteten er i orden.

Orana A/S

• Orana A/S anbefales at etablere en boring og overvåge grundvandskvaliteten mellem

Rynkeby og virksomheden. Desuden bør der sættes fokus på analyseparametre og

analysefrekvens for Oranas boringer.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006


Nedenfor uddybes de forskellige indsatser fra

handlingsplanen. Formålene med indsatserne er at:

• Begrænse forurening med pesticider og andre

miljøfremmede stoffer

• Undgå havvand i grundvandet

Begrænse forurening med pesticider og andre

miljøfremmede stoffer

I Danmark ønsker vi ikke pesticider i vores

drikkevand. Flere pesticider er da også blevet

forbudt på grund af risikoen for forurening af

grundvandet. Nogle pesticider er akut giftige

for menneskekroppen, andre er hormonforstyrrende

og andre er tilsyneladende ikke giftige

i små koncentrationer. Fælles for dem alle er,

at grænseværdien i drikkevand er 0,1 mikrogram

pr. liter eller én milliontedel af et gram.

Mechlorprop og dichlorprop som i dag findes i

grundvandet i indsatsområdet ved Kerteminde

anvendes ikke længere i landbrugsproduktion.

Men andre pesticider og miljøfremmede stoffer

som er tilladte kan ligesom mechlorprop

og dichlorprop vise sig at udgøre en risiko for

nedsivning til grundvandet. Derfor skal handlingsplanen

tage fat på to områder:

Der skal gøres en indsats for at forebygge nye

forureninger. Samtidig skal der gøres en indsats

for, at allerede anvendte sprøjtemidler ikke

forurener grundvandet.

2 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Indsatser for at begrænse forurening

med pesticider og miljøfremmede

stoffer

Dyrkningsaftaler om stop for brug af pesticider

For at reducere risikoen for forurening fra pesticider

og miljøfremmede stoffer i fremtiden udpeges

der indsatsområder for pesticider. Der sker

stor grundvandsdannelse omkring boringerne

ved Kerteminde Vandforsyning. Samtidig er den

største risiko for nedsivning af pesticider rundt

omkring boringerne, hvor der sker sænkning af

grundvandet, når der pumpes vand op. Indsatsområder

for pesticider er fastlagt ud fra hvor der

sker stor grundvandssænkning, og hvor der i dag

er landbrugsjord. Der skal indgås aftaler om stop

for brugen af sprøjtemidler i de to indsatsområder

for pesticider, der er vist i figur 4. Arealet

udgør 7-8% af indsatsområdet.

Skovrejsning

Alternativt hertil kan det være en god løsning at

beskytte grundvandet ved at rejse skov omkring

boringerne. Regionplanen giver mulighed for at

der rejses skov på ca. 110 ha af de 160 ha, som

indsatsområderne for pesticider udgør. På figur 4

er vist, hvor det er muligt at rejse skov i indsatsområderne

for pesticider.

Sprøjtning af mark. Foto Birgit Sønderskov Weber.


��������������������������������������������������

Værkstedsområder for pesticider

Omkring indvindingsboringerne, hvor risikoen

for nedsivning er størst, etableres der fem værkstedsområder,

hvor Fyns Amt med assistance

fra GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelse) udfører nogle boringer og får foretaget

analyser af pesticidindholdet. Formålet er

at undersøge stoffernes transport gennem sprækker

i ler til grundvandet.

Kampagnedage for privates brug af sprøjtemidler

Som supplement til aftaler med landmænd om

stop for brug af sprøjtemidler, kan vandværkerne

gøre en indsats ved at afholde kampagnedage

med fokus på privates brug af sprøjtemidler i

indsatsområdet. I Rynkeby er det oplagt at sætte

fokus på privates brug af pesticider, da indvindingsboringerne

ligger i byen. Kampagnedage

kan med fordel gennemføres mere bredt i indsatsområdet,

da der er risiko for forurening med

pesticider overalt hvor der dannes grundvand.

KERTEMINDE KERTEMINDE FJORD

FJORD

Kerteminde Kerteminde kommunale

kommunale

Vandforsyning

Vandforsyning

Orana Orana A/S

A/S

0

0.25

Kilometer

Figur 4. Indsatsområder for pesticider og hvor der er mulighed for at rejse skov.

0.5

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring

Vejlebæk

Indsatsområde for pesticider

Offentligt vandværk

Privat vandværk

Vandværksboringer

Planlagte boringer

(forslag til placering)

Eksisterende skov

Udlagt skovrejsningsområde

Indsatser i form af tilsyn og

undersøgelser

Tilsyn med håndtering af pesticider

Kerteminde Kommune fører det lovpligtige

standardtilsyn med bedrifter med husdyr hvert 3.

år. Der er ikke specielt fokus på fylde- og vaskepladser

for marksprøjter, og da der her er betydeligt

større risiko for belastning af grundvandet

end ved regelret anvendelse på markerne, er det

vigtigt at gøre en indsats.

På rene planteavlsbrug er der derimod ikke noget

standardtilsyn eller krav til hyppigheden for tilsyn.

Da de rene planteavlsbrug ikke har mulighed

for at bruge en gyllebeholder til opbevaring

og bortskaffelse af vaskevand via gylleudbringning,

er det vigtigt at opprioritere tilsynet med

rene planteavlsbrug. Tilsvarende er det vigtigt, at

opprioritere tilsyn med gartnerier, væksthuse og

maskinstationer i indsatsområdet og i Rynkebymagasinet

syd for indsatsområdet. Se evt. figur 1.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006


Undersøgelse og oprydning af forurenede grunde

I indsatsområdet er der 2 forurenede grunde,

hvor der bør gennemføres supplerende undersøgelser

for at få afgrænset forureningen og på

baggrund heraf få foretaget en endelig risikovurdering

og eventuel oprydning. Det drejer sig om

Rynkeby Maskinstation og et tidligere benzinsalg/et

nuværende autoværksted i Rynkeby.

Ingen af de forurenede grunde vurderes at udgøre

en akut trussel mod grundvandet. Tidspunktet

for hvornår grundene skal undersøges vil derfor

afhænge af en regional prioritering af, hvilke

grunde, der udgør den største risiko.

Renovering af kloaker for at begrænse risiko

for nedsivning af forurenende stoffer

Kloakledninger kan være en kilde til forurening

af grundvandet, hvis de er utætte. Derfor bør indsatsområdet

prioriteres højt i kommunens samlede

plan for renovering af gamle kloakledninger.

Indvindingsboring ved Kejrup. Mangelfuld afskærmning

og afgrænsning. Foto: Torben E. Jørgensen.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Sløjfning eller renovering af utætte boringer/

brønde for at undgå nedsivning af forurenende

stoffer

Utætte boringer og brønde virker som lodrette

dræn, hvor bl.a. pesticider og andre miljøfremmede

stoffer kan ledes direkte fra jordoverfladen

ned til grundvandet. Derfor er det vigtigt at gøre

en indsats for, at gamle boringer og brønde der

ikke længere bruges, bliver sløjfet på kontrolleret

vis. På samme måde er det vigtigt, at utætte

boringer og brønde, der stadig anvendes, bliver

renoveret.

Indsatser for at tilpasse indvinding af

vand og overvågning af grundvandets

kvalitet

Kerteminde Vandforsyning

Indhegning af indvindingsboringer for at undgå

nedsivning af pesticider

Generelt dyrkes der meget tæt på boringerne,

som ikke er indhegnet eller afskærmet men kun

afgrænset med markeringspæle. Ved en enkelt

boring er der ingen markeringspæle. En vigtig

indsats er at få afskærmet indvindingsboringerne,

da et af hovedproblemerne netop er nedsivning af

pesticider fra landbrugsproduktion i indvindingsboringerne.

Alle indvindingsboringer bør derfor i overensstemmelse

med de tidssvarende krav til indretning

af nye boringer være tinglyst og indhegnet et fredningsbælte

med centrum i boringen og en radius

på minimum 10 meter. Inden for fredningsbæltet

må der ikke gødskes, bruges gifte eller pesticider

eller i øvrigt anbringes eller bruges stoffer på en

måde, der kan udsætte anlægget for forurening.

Fredningsbæltet skal indhegnes med et 0,8-1,0

meter højt trådhegn. Ved nye boringer stilles der

krav om, at fredningsbæltet er etableret inden 1 år

efter tilladelsen er givet til den endelige boring.

Test på de enkelte boringer til strategi for indvinding

uden risiko for indtrængning af havvand

Der har tidligere været problemer med en jævn

stigning af kloridindholdet i grundvandet i


Undgå havvand i grundvandet

Oppumpning af grundvand i kystnære områder

er en balancegang. Pumpes der for kraftigt,

vil havvand trænge ind i grundvandsmagasinerne.

Indtrængende havvand medfører et forhøjet

indhold af klorid i grundvandet. Grænseværdien

for klorid på 250 mg/l er fastlagt for

at forhindre tæring af vandrør og opløsning af

tungmetaller. Overskridelser af grænseværdien

kan også smages – vand smager salt ved en

kloridkoncentration på 400 mg/l.

boringerne til Kerteminde Vandforsyning. På

det tidspunkt blev der oppumpet omkring 1

mio. m 3 /år, og det var tydeligvis for meget.

Grundvandssænkningen blev for stor, og så

trængte der havvand ind i magasinet. Da magasinet

som Kerteminde Vandforsyning indvinder

fra er afgørende for fortsat lokal vandforsyning,

er det vigtigt med god styring af pumper og

overvågning af grundvandsspejlet, så kloridindholdet

ikke stiger.

Resultater af modelberegninger har vist, at det

kan give kloridproblemer, hvis Kerteminde

Vandforsyning oppumper 800.000 m 3 /år, som

indvindingstilladelsen giver mulighed for. Behovet

for at udnytte indvindingstilladelsen kan

opstå, hvis Kertemindes vandforbrug stiger lidt

igen samtidig med, at Orana A/S har problemer

med deres vandkvalitet og ønsker en vandmængde

leveret fra Kerteminde-magasinet, som svarer

til deres indvindingstilladelse.

Modellen peger på, at der vil være en bedre

balance ved en indvinding af omkring 700.000

m 3 /år. Men en mere præcis maksimal grænse

for indvinding kan først fastlægges, når der er

udført en række praktiske tests som kan belyse,

hvordan indvindingen kan optimeres på den

enkelte boring. Som et led i gennemførelsen af

handlingsplanen bør alle indvindingsboringerne

derfor indrettes med automatisk, kontinuerlig

pejling af vandstand og måling af vandets elektriske

ledningsevne, som er et udtryk for indholdet

af klorid i grundvandet.

Hvis der kun kan indvindes ca. 700.000 m 3 /år fra

magasinet ved Kerteminde og grundvandet ved

såvel Rynkeby Vandværk og Orana A/S ikke kan

overholde kvalitetskriterierne, kan det betyde

at Orana A/S bliver begrænset i vandforbruget

eller må rense vandet fra magasinet ved Rynkeby/

Orana A/S. Med det nuværende vandforbrug på

Orana A/S er der ikke udsigt til at det bliver et

problem. Selv om virksomheden har en indvindingstilladelse

til 150.000 m 3 /år indvinder virksomheden

langt mindre vand og har planer om

vandbesparende tiltag. Virksomheden har i 2005

fået reduceret analyseprogram for grundvandskvaliteten,

da indvindingsmængden ikke overstiger

35.000 m 3 /år.

For at sikre en god kontrol med grundvandets

kvalitet foreslås det også, at de prøver der analyseres

fra de eksisterende indvindingsboringer

udtages løbende på skift mellem boringerne frem

for alle boringer hvert 5. år.

Hvis det viser sig nødvendigt, skal indvindingstilladelsen

reguleres, så den er tilpasset den

maksimale indvinding uden at der er risiko for

indvinding af havvand.

Udskiftning af pumper for at reducere risikoen

for indtrængning af havvand og nedsivning af

pesticider

Når de ovenfor nævnte tests er gennemført, kan

det fastlægges, hvor meget der kan pumpes på

den enkelte boring uden at få problemer med klorid.

Der vil herefter være behov for at udskifte

pumperne på de enkelte boringer.

I forhold til at begrænse risikoen for nedsivning

af sprøjtemidler til grundvandet, er det vigtigt at

sprede indvindingen mest muligt på mange boringer.

Det vil sige at der samtidigt i alle boringer

bør køres med lave og konstante pumpeydelser

i stedet for at pumpe skiftevis på de enkelte

boringer. Pumperne skal derfor også af hensyn

til risikoen for nedsivning af pesticider udskiftes,

så de tilpasses en lavere ydelse.

For at sikre, at der kan oppumpes vand nok i situationer

med spidsbelastning, skal der etableres frekvensstyring

på 3-4 af de mest robuste boringer.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 5


Nye boringer for at sprede indvindingen og

begrænse risikoen for nedsivning af pesticider

Der lægges op til at Kerteminde Vandforsyning

skal etablere 2 nye indvindingsboringer. Formålet

er sprede indvindingen endnu mere, end det

er muligt ved at pumpe kontinuert på de 8 boringer,

som vandforsyningen i forvejen indvinder

fra. Forslag til placering af de nye indvindingsboringer

er vist i figur 5.

Overvågning af grundvandets kvalitet

Der er vigtigt med et samlet program for overvågning

af forureningskilder, som muliggør at

forureninger opdages før de er nået frem til de

eksisterende og planlagte indvindingsboringer.

Som supplement til den grundvandskontrol der

allerede foregår i dag, anbefales det, at der udtages

analyser til kontrol i de 2 nye planlagte indvindingsboringer

i den centrale eller sydvestlige

del af Kerteminde-magasinet. Herfra udtages der

prøver til analyse for mechlorprop (halvårligt) og

dichlorprop (årligt). Desuden udtages der hvert

KERTINGE KERTINGE KERTINGE NOR

NOR

NOR

Birkende

Birkende

Birkende

Kølstrup

Kølstrup

Kølstrup

Hundslev

Hundslev

Hundslev

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Nymarkshuse

Nymarkshuse Nymarkshuse

Skovhuse

Skovhuse

Tøndeskov

Tøndeskov

Tøndeskov

KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD

Urup

Urup

Urup

Ladby

Ladby

Ladby

Rynkeby Rynkeby Vandværk

Vandværk

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Orana Orana A/S

A/S

Skovsbo

Skovsbo

Skovsbo

6 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde Kerteminde kommunale

kommunale

Vandforsyning

Vandforsyning

Revninge

Revninge

Revninge

0

Flødstrup

Flødstrup

Flødstrup

3. år prøver til analyse for de parametre, som der

generelt analyses for i indvindingsboringer. Disse

analyser bør udtages med en fast turnus, så der

hvert år analyseres på minimum 3 boringer.

Fokus på vandbehandlingen

En anden væsentlig indsats på dette område er at

undersøge nærmere, hvordan traditionel vandbehandling

på vandværket medvirker til, at de forurenede

stoffer fjernes. Det sker i et samarbejde

mellem Fyns Amt og DTU (Danmarks Tekniske

Universitet).

Rynkeby Vandværk

Begrænset indvinding af vand fra egne boringer

Rynkeby Vandværk skal i fornødent omfang

købe vand hos Kerteminde Vandforsyning, så

det sikres, at det drikkevand, der sendes ud

til forbrugerne overholder kvalitetskravene til

drikkevand.

Figur 5. Forslag til 2 nye indvindingsboringer og placering af en anbefalet overvågningsboring

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Mullerup

0.5 1

Kilometer

Langtv

Langt

Langt

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring

By

Vejlebæk

Magasinafgrænsninger

Indsatsområde

Offentligt vandværk

Privat vandværk

Planlagte indvindingsboringer

(forslag til placering)

Forslag til overvågningboring


Rynkeby vandværk

Orana A/S

Overvågning af grundvandets kvalitet

En mindre del af det vand, der pumpes op i de to

nordligste boringer ved fødevarevirksomheden

Orana A/S stammer fra samme magasin som

Rynkeby Vandværk indvinder fra. Da vandet fra

magasinet under Rynkeby Vandværk langsomt

vil strømme i retning mod de 2 nordligste af

indvindingsboringerne ved Orana A/S, anbefales

det, at der etableres en overvågningsboring.

Formålet er at opdage en evt. pesticidforurening

i god tid, før den når virksomhedens indvindingsboringer.

Der bør i overvågningsboringen hvert andet år

udtages prøver og analyseres for de stoffer, der

undersøges for i indvindingsboringerne, herunder

dichlorprop. Desuden anbefales det, at der

også analyseres for de øvrige pesticidtyper, som

er konstateret i mindre koncentrationer i Rynkeby

Vandværks boringer. Forslag til placering

af overvågningsboring er vist i figur 5.

Virksomheden Orana A/S

Hvis det viser sig, at der kommer pesticider i overvågningsboringen,

er det muligt, at der skal afværgepumpes

på boringerne ved Rynkeby Vandværk.

Hvis Orana A/S får problemer med vandkvaliteten

og ikke kan skaffe tilstrækkeligt med

vand fra Kerteminde Vandforsynings boringer,

må virksomheden søge om tilladelse til at rense

vandet med aktivt kul.

Økonomiske konsekvenser

I det følgende vises i figur 6 en oversigt over

de økonomiske konsekvenser, som følger af at

gennemføre indsatsplanen. Alle beløb er angivet

eksklusiv moms.

Der er redegjort for hvilke overvejelser, der ligger

til grund for prisfastsættelsen i bilag 2.

Af oversigten fremgår desuden, hvem der skal

finansiere de forskellige indsatser.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 7


Indsats Etablerings- Finansiering Drifts- Finansiering

omkostninger omkostninger

Begrænse brug af pesticider og andre miljøfremmede stoffer

Aftaler i indsatsom- - - Ca. 200.000 kr./år 1 Kerteminde

råder for pesticider 2 Vandforsyning

Skovrejsning på 2/3 Ca. 4,4 mio. kr – Lodsejere / - 4 Kompensation

af arealet i indsats- heraf ca. 3,7 mio. kr. Skov- og Natur- fra Skov- og

områder for pesti- i skovrejsningsstøtte styrelsen Naturstyrelsen

cider 3

Værkstedsområde - - 496.000 kr. 5 Fyns Amt

Tilpasset indvinding af vand og overvågning af grundvandets kvalitet

Indhegning af ind- Op til 400.000 kr. Kerteminde - -

vindingsboringer Vandforsyning.

til Kerteminde

Vandforsyning

Udbygning med Ca. 400.000 kr. Kerteminde - -

pejling af vandstand Vandforsyning

og måling af vandets

ledningsevne på

Kerteminde Vandforsyningsindvindingsboringer

+

frekvensstyring i

3-4 boringer.

Nye pumper med Ca. 120.000 kr. Kerteminde - -

lavere ydelser i 8 Vandforsyning

indvindingsboringer

til Kerteminde

Vandforsyning

Evt. etablering af Ca. 900.000 kr. Kerteminde - -

2 nye indvindings- Vandforsyning

boringer i Kerteminde

Magasinet

Fortsættes

næste side

8 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006


Fortsat Tilpasset indvinding af vand og overvågning af grundvandets kvalitet

Supplerende over- - - Ca. 4.000 kr/år Kerteminde

vågning af grund- Vandforsyning

vandskvaliteten i

2 nye indvindingsboringer

i Kerteminde

Magasinet

Analyse af optime- - - Fyns Amt

ring af vandbehand- 400.000 kr. 6

ling

Evt. etablering af Ca. 60.000 kr. Orana A/S - -

overvågningsboring

i magasinet mellem

Rynkeby og

Orana A/S

Supplerende over- - - 2.500 - 5.000 kr. Orana A/S

vågning af grund- årligt

vandskvaliteten i

1 boring mellem

Rynkeby og

Orana A/S

Figur 6. Oversigt over økonomiske konsekvenser ved at gennemføre indsatserne

1 Ca. 200.000 kr./år er beregnet ud fra en kompensation på 1.200 kr./ha svarende til hvad indtægtstabet vil være på et sædskifte,

der er robust over for dyrkning uden pesticider. Evt. kompensation for at ændre sædskifte er ikke medtaget her og må

forhandles individuelt.

2 Alternativt til aftaler med årlig kompensation kan indsatsområder for pesticider friholdes for sprøjtemidler ved, at der mod

engangskompensation tinglyses en deklaration på arealet, så der ikke må håndteres, opbevares eller sprøjtes pesticider på arealerne.

Beløbet til permanente dyrkningsaftaler er beregnet til i alt 4 mio. kr. eller 25.000 kr. /ha.

3 Skovrejsning er et alternativ til aftaler om pesticidfri dyrkning i indsatsområder for pesticider. Omkostningerne kommer

derfor kun i spil, hvis ikke der gennemføres aftaler i indsatsområder for pesticider.

4 Den manglende indtægt på arealerne i etableringsfasen kan kompenseres ved, at der i forbindelse med ansøgning om skovrejsningsstøtte

også søges om indkomstkompensation. Indkomstkompensation kan ydes over en 10-årig periode med 2.400 kr.

pr. ha. pr år. For hele arealet i en 10-årig periode beløber det sig til 2,64 mio. kr.

5 Engangsbeløb i 2006. Der ydes herudover 167.000 kr. fra GEUS.

6 Engangsbeløb i 2006. Der ydes herudover 165.000 kr. fra DTU.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006


Alternative løsninger

Hvis det på længere sigt viser sig, at tiltagene som

er beskrevet i det foregående ikke i tilstrækkeligt

grad kan begrænse forureningen af grundvandet

med pesticider, skal indsatsplanen revideres. Der

er her opstillet to overordnede alternative løsninger;

• rensning af grundvandet med aktivt kulfilter

i en periode

• helt eller delvis levering af drikkevand fra

Odense Vandselskab.

For de to alternativer er der regnet med, at der

hhv. skal renses eller købes 800.000 m 3 /år.

Økonomiske overslag over konsekvenserne ved

de to alternativer er angivet i skemaet. Alle beløb

er eksklusiv moms. Forudsætningerne for beregningerne

er uddybet i bilag 2.

Figur 7. Oversigt over økonomiske konsekvenser ved alternative løsninger

20 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Kulfilteranlæg, Tåsinge. Foto Vindeby Vandforsyning.

Indsats Etablerings- Finansiering Drifts- Finansiering

omkostninger omkostninger

Rensning af Ca. 2,9 mio. kr. Kerteminde Ekstra pris Vandværkerne

grundvandet Vandforsyning ca. 0,41 kr./m 3

Vand fra Odense Ca. 5,6 mio. kr. Odense Ca. 4,84 kr./m 3 Vandværkerne

Vandselskab – 6,1 mio. kr. Vandselskab 3 1

+ 2,50 kr./m

1 De 4,84 kr./m 3 er den pris, som Odense Vandselskab sælger vandet for. De 2,50 kr./m 3 er den pris som Kerteminde Vand-

forsyning lægger oven i prisen til forbrugeren til vandværkets øvrige omkostninger. Vandprisen i hele området er i dag

ca. 6,50 kr./m 3 for forbrugerne før moms og afgifter.


Indsatsplanens retsvirkning

Indsatsplanens retsvirkninger er fastlagt i vandforsyningslovens

§§ 13 og 14.

Neden for beskrives, hvilken betydning indsatsplanen

har for henholdsvis lodsejere, vandværker,

kommuner og amt.

Ønskes en mere præcis og udførlig beskrivelse

henvises til vandforsyningsloven.

Lodsejere og andre rettighedshavere

Amtet, kommunen eller vandværket kan indgå

aftaler med ejere eller indehavere af andre rettigheder

over en ejendom om dyrkningspraksis og

andre restriktioner i arealanvendelsen.

Aftaler skal som udgangspunkt indgås frivilligt,

og de kan tinglyses på ejendommen. Hvis der

ikke kan indgås aftaler på frivillige vilkår kan

amtet eller kommunen dog ekspropriere råderetten

over en ejendom for at gennemføre en indsatsplan

(miljøbeskyttelseslovens § 26a).

Vandværker

Hvis et vandværk ønsker at indgå aftale med

ejere eller indehavere af andre rettigheder over en

ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner

i arealanvendelsen, skal vandværket først

orientere amtsrådet. Amtet har derefter en frist

på to uger til at gøre indsigelse.

Hvis amtet eller kommunen indgår en sådan

aftale om dyrkningspraksis mv., kan vandværket

efter en høring blive pålagt helt eller delvist at betale

erstatningsbeløbet i forbindelse med aftalen.

Kommunen

Kommunalbestyrelsens afgørelser må ikke stride

mod indsatsplanens retningslinjer.

Kommunens vandforsyningsplan må ikke stride

mod regionplanlægningen eller mod indsatsplanen.

Hvis kommunen ønsker at indgå aftale med ejere

eller indehavere af andre rettigheder over en

Et velbesøgt borgermøde om forslaget til indsatsplan for grundvandet i Kerteminde, 25. oktober 2005.

Foto: Thorben Jørgensen, Fyns Amt.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 2


Vandtårnet i Kerteminde set fra nord. Foto Birgit Sønderskov Weber.

ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner

i arealanvendelsen, skal kommunen først

orientere Amtet. Amtet har derefter en frist på

to uger til at gøre indsigelse.

Amtet kan efter aftale med kommunen bestemme,

at kommunen helt eller delvist skal betale

erstatningsbeløbet i forbindelse med en aftale.

Amtet

Indsatsplanen må ikke stride mod regionplanlægningen,

vandressourceplanlægningen eller andre

indsatsplaner.

Amtet gennemfører de dele af indsatsplanen, der

ligger inden for amtsrådets beføjelser.

Amtet kan indgå aftaler med ejere eller indehavere

af andre rettigheder over en ejendom

om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i

arealanvendelsen.

Ingen klagemuligheder

Amtsrådets og kommunalbestyrelsernes afgørelser

om indsatsplaner og aftaler efter §§ 10-17

i vandforsyningsloven kan ikke indbringes for

22 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

højere administrativ myndighed (vandforsyningslovens

§ 76, stk. 1, nr. 1).

Andre lovbestemmelser

For at gennemføre indsatserne i denne plan kan

kommunerne og amtet blandt andet anvende de

regler, der er nævnt nedenfor.

Påbud om ændring af vaske- og fyldepladser i

landbruget:

Kommunen kan give påbud over for aktiviteter,

som skønnes at indebære en nærliggende risiko

for væsentlig forurening (miljøbeskyttelsesloven,

§ 42).

Påbud om sløjfning af ubenyttede brønde og

boringer:

Kommunen eller amtet kan give påbud til den

enkelte lodsejer om foranstaltninger til beskyttelse

af vandet i et vandindvindingsanlæg mod

forurening eller påbud om sløjfning af overflødige

brønde eller boringer (vandforsyningsloven,

§ 36, og cirkulære nr. 64 af 28.2.1980 om vandindvinding

og vandforsyning, kapitel 3, pkt. 4).


Status – baggrund for

handlingsplanen

Indsatsområdet ligger syd for Kerteminde by i

Kerteminde Kommune.

Hovedproblemerne for fremtidig indvinding af

drikkevand i indsatsområdet er, at:

• Kerteminde Vandforsyning og Rynkeby

Vandværk indvinder fra magasiner, der er

forurenet med pesticider.

• Der er begrænsede muligheder for at indvinde

vand fra kildepladsen ved Kerteminde Vandforsyning,

da der ved indvinding af en større

vandmængde end i dag er trængt havvand ind.

Havvandet giver klorid i grundvandet.

• Der er ingen muligheder for at erstatte den

nuværende indvinding med andet lokalt

grundvand af god vandkvalitet.

Kortlægning af grundvandet i indsatsområdet er

afsluttet i 2004. Kortlægningen, som her præsenteres,

har dannet grundlaget for indsatsplanen.

Kerteminde Vandforsyning.

Foto Birgit Sønderskov Weber.

Formålet med kortlægningen har været, at:

- afklare omfanget af og dermed truslen fra de

pesticidrester, som jord og grundvand i området

i dag er forurenet med.

- vurdere hvor store mængder vand der maksimalt

kan indvindes i magasinet til Kerteminde

Vandforsyning uden at der bliver

problemer med klorid.

- undersøge, om der findes alternative indvindingsmuligheder

i indsatsområdet.

- få overblik over, om der er forureninger fra

gamle industrigrunde, benzinstationer og

lignende, som truer den nuværende eller

fremtidige indvinding.

- vurdere, om der skal udpeges beskyttelsesområder

for at forebygge fremtidig forurening med

pesticider og nitrat.

Indvinding af vand

I Indsatsområde Kerteminde findes i alt 3 vandværker.

Det største af vandværkerne er Kerteminde

Vandforsyning, der er ejet af Kerteminde

Kommune. Rynkeby Vandværk er privatejet

og fødevarevirksomheden Orana A/S (tidligere

Rynkeby Foods A/S) har eget vandværk og forsyner

14 husstande i området. De 3 vandværker

har tilsammen tilladelse til at indvinde ca. 1 mio.

m 3 . I 2004 blev der oppumpet i alt ca. 620.000

m 3 , hvilket svarer til ca. 2 % af den mængde

vand, som vandværkerne pumper op i Fyns Amt.

Indvindingen har dog tidligere været væsentlig

højere, som det fremgår af figur 8. I slutningen af

1980´ erne indvandt Kerteminde Vandforsyning

alene op til ca. 1 mio. m 3 /år, mens Rynkeby Vandværk

frem til midten af 1990´erne indvandt op til

ca. 100.000 m 3 /år. Det tidligere Rynkeby Foods har

i en periode indvundet mere end 100.000 m 3 /år.

Nord for indsatsområdet og Kerteminde by ligger

Hindsholm. Her indvindes ca. 300.000 m 3 /år

på Mesinge og Dalby vandværker, og der er i dag

ikke problemer med vandkvaliteten. Kortlæg-

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 2


1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

0

Årstal

Figur 8. Udvikling i oppumpede vandmængder

ning af området er planlagt til 2009-2012. Hvis

der opstår problemer med vandkvaliteten på

Hindsholm, er det ikke sandsynligt, at Kerteminde

Vandforsyning vil kunne levere ekstra

vand, og vandet vil derfor skulle leveres fra

Odense Vandselskab. Hindsholm er derfor ikke

inddraget i denne indsatsplan.

Det samme gælder for Drigstrup Vandværk, som

ligger vest for Kerteminde by. Der har i 2005

været forhandlinger 1,2 om levering af vand fra Kerteminde

Vandforsyning til Drigstrup Vandværk.

Levering af vand til Drigstrup Vandværk kan

ikke anbefales, da Kerteminde Vandforsyning så

risikerer indtrængning af havvand.

Figur 9. Indvinding af vand i indsatsområdet

1,0

2 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Figur 9 er en oversigt over vandværkernes aktuelle

indvindingstilladelse og den oppumpede

vandmængde i 2004. Det fremgår også af figuren,

hvis der har været eller er problemer med grundvandskvaliteten.

Beskrivelsen af grundvandets

kvalitet følger dog i et senere afsnit. På figur 10

og 11 ses vandværkernes placering og deres indvindingsboringer.

Der er desuden 5 enkeltindvindere i indsatsområdet,

som har tilladelse til at oppumpe op til

3.000 m 3 /år til landbrug eller gartneri. Tilsammen

har de 5 enkeltindvindere tilladelse til at

indvinde 21.000 m 3 /år. Indvindingen er dog

væsentlig mindre.

Vandværk Ejerforhold Aktuel tilladelse Oppumpet Kvalitet i indvindingstil

indvinding af mængde i boringer i seneste analyser

vand 200

Kerteminde Kommunalt

Vandforsyning (Kerteminde) 800.000 m 3 570.000 m 3 Pesticid under grænseværdi

0,8

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

Rynkeby Privat 90.000 m3 25.000 m3 Vandværk

Pesticid over grænseværdi

Orana A/S Privat 150.000 m 3 28.000 m 3 Jern, mangan, ammonium

over grænseværdi

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

Kerteminde

Orana A/S

Rynkeby

2002

2003

2004


Fremtidig indvinding

I indsatsområdet Kerteminde må der ikke

etableres nye indvindinger til vanding større

end 3.000 m 3 /år, og vand må alene anvendes

til vanding i væksthuse og gartneriafgrøder på

friland.

Endelig er der i indsatsområdet ca. 30 enkeltindvindere

med egen drikkevandsforsyning. Antages

det, at hver husstand har en gennemsnitlig

indvinding på 120 m 3 /år, svarer det til i alt 3.600

m 3 /år, hvilket svarer ca. til 0,5 % af den samlede

indvinding i indsatsområdet.

I det følgende er indvindings- og forsyningsforholdene

beskrevet i korte træk for de 2 vandværker

og Orana A/S. Grundvandsmagasinerne,

som der refereres til, er beskrevet mere udførligt

i det næste afsnit om jordlagenes opbygning.

Figur 10. Luftfoto af Kerteminde Vandforsyning med indvindingsboringer

��������������������������������������������������

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Ladby

Ladby

Ladby

Kerteminde Kerteminde kommunale

kommunale

Vandforsyning

Vandforsyning

Skovhuse

Skovhuse

Skovhuse

0000

Kerteminde Vandforsyning

Vandværket indvinder fra 8 boringer i et langstrakt

magasin i landbrugsområde. Generelt

dyrkes der meget tæt på boringerne, som ikke

er indhegnet eller afskærmet men kun afgrænset

med markeringspæle. Ved en enkelt boring

er der ingen markeringspæle. Manglende indhegning

er uhensigtsmæssigt, da et af hovedproblemerne

netop er nedsivning af pesticider

fra landbrugsproduktion i indvindingsboringerne.

Der har tidligere været problemer med en jævn

stigning i kloridindholdet i grundvandet i

Kerteminde Vandforsynings boringer. Dengang

blev der indvundet omkring 1 mio. m 3 /år, mens

indvindingen i dag er lavere end 600.000 m 3 /år.

Med den relativt store indvinding blev grundvandssænkningen

stor, og der trængte havvand

ind i magasinet.

0.25 0.25

0.25

Kilometer

Kilometer

0.5 0.5

0.5

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring

Vejlebæk

Offentligt vandværk

Vandværksboringer

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 25


Mangelfuld afskærmning af indvindingsboring.

Foto Torben E. Jørgensen, 2005.

I alle boringer er der fundet forurening med mechlorprop

i koncentrationer under det højst tilladelige

niveau i drikkevand (grænseværdien). I en

enkelt boring er der dog i 1994 påvist et indhold

af mechlorprop over grænseværdien. De seneste

år er indholdet af mechlorprop forsvundet under

Figur 11. Luftfoto af Rynkeby Vandværk og Orana A/S med indvindingsboringer

0000

��������������������������������������������������

0.25 0.25

0.25

Kilometer

Kilometer

0.5 0.5

0.5

Rynkeby Rynkeby Vandværk

Vandværk

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

26 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Skovhuse

Skovhuse

Skovhuse

Orana Orana A/S

A/S

vandbehandlingen i filtrene på vandværket, så

det ikke kan spores i det vand, som sendes ud i

vandhanerne.

Med undtagelse af 3 nyere boringer, der er

udført i 2002 til 2004, er der tidligere desuden

fundet dichlorprop i koncentrationer under

den tilladte grænseværdi. Der er i de seneste år

ikke fundet dichlorprop i Kerteminde Vandforsynings

boringer. I boringerne er der ikke

fundet spor af andre pesticider, selv om de

alle er analyseret for minimum 38 forskellige

pesticider.

Det fremgår af kommunens tilsyn med vandværket

den 20. september 2004, at anlæggets maskinelle

tilstand er god.

Vandværket kan ikke nødforsynes fra et andet

vandværk.

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring

Vejlebæk

Offentligt vandværk

Vandværksboringer


Rynkeby Vandværk

Vandværket indvinder fra 2 boringer på vandværkets

grund i Rynkeby by. Vandet indeholder

pesticider, og det er i dag ikke muligt at overholde

det maksimalt tilladelige niveau i drikkevand,

hvis der udelukkende pumpes fra vandværkets

egne boringer. Forbrugerne i Rynkeby får derfor

i dag størstedelen af deres vand fra Kerteminde

Vandforsynings boringer og får på den måde

vand af god kvalitet.

I begge boringer er der fundet et indhold af dichlorprop

men også 5 andre pesticider.

Kommunen har i sit notat efter tilsyn med vandværket

den 20. september 2004 noteret, at anlæggets

maskinelle tilstand er god, og der er aftalt en

række forhold, der skal forbedres.

Orana A/S

Orana A/S har 3 boringer. Den ene ligger i en

lagerhal på virksomheden, der er videresolgt

til møbellager. De to øvrige boringer ligger på

marker syd for virksomheden, hvor de tydeligt er

skærmet af, den ene med hegn og den anden med

beplantning.

Behovet for vand i produktionen er aftaget meget

de senere år, og da der desuden i slutningen af

2004 er sat fokus på vandforbruget, har virksomheden

fået tilpasset analyseomfanget til et niveau,

der svarer til de reelle indvindingsmængder.

Kommunen har under sit tilsyn den 13. september

2004 bedt virksomheden om at ændre på

visse dele af det maskinelle anlæg samt dykpumpen

på en af boringerne. I 2004 er indholdet af

mangan og nitrat overskredet i drikkevandet, og

der er derfor fokus på virksomhedens vandbehandlingsanlæg.

Jordlagenes opbygning

I Indsatsområde Kerteminde er grundvandsmagasinerne

primært sand- og grusaflejringer, der er

dannet under istiderne. Mange steder i området

er grundvandsmagasinerne tynde, det vil sige

højest 10 meter tykke. I indsatsområdet er der

fundet moræneler i 3 lag, som omgiver grundvandsmagasinerne.

Under det øverste lag af moræneler er der nogle

steder terrænnære og lokale grundvandsmagasiner

i form af sandlinser. De terrænnære magasiner

har kun lokal betydning for grundvandsdannelsen

og grundvandets strømning i området.

Langt den største og vigtigste indvinding sker fra

det dybereliggende primære grundvandsmagasin,

som findes stedvist i indsatsområdet.

Den nordlige og centrale del af indsatsområdet

udgøres af et svagt kuperet landskab, mens

den sydlige del af området er lidt højere med

mere kuperede bakkestrøg. Landskabsformerne

i indsatsområdet bærer især præg af,

at gletschertunger under den sidste istid flere

gange trængte op gennem Storebælt under den

generelle afsmeltning af indlandsisen.

De geologiske lag i den sydligste del af indsatsområdet

vurderes at være skråtstillede og

usammenhængende, som følge af, at jordvolde

(randmoræner) blev presset op foran og gletscheren.

I den nordlige del af indsatsområdet

er de geologiske lag mindre deformerede, da

gletscheren her har dækket hele området.

Det primære grundvandsmagasins beliggenhed

er vist i principskitsen i figur 12. Principskitsen

dækker et område fra Kerteminde Vandværk

til sydvest for Nymarkshuse, se profillinjen på

udsnitskortet over principskitsens placering i

figur 12.

Borer man igennem istidslagene rammer man

kalkholdig ler, der kaldes for Kerteminde

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 27


Mergel. I Kerteminde Mergel kan der være

lokale vandførende lag. Tidligere er der i private

boringer blev indvundet vand herfra, men

generelt var vandkvaliteten og ydelserne ringe.

Under Kerteminde Mergel træffes der kalklag,

som dog ikke er særlig tykt i den nordlige del

af indsatsområdet, og der indvindes ikke vand

herfra i området

Det primære grundvandsmagasin findes stedvist

i området og typisk 5 til 20 meter under havets

overflade. Resultaterne af kortlægningen har vist,

at det primære magasin reelt består af to adskilte

delområder, et i den nordvestlige del, hvor

Kerteminde Vandforsyning indvinder fra og et i

den sydøstlige del, hvor Rynkeby Vandværk og

fødevarevirksomheden Orana A/S indvinder fra.

Det ses af figur 13, at de 2 primære grundvandsmagasiner

er udbredt i samme retning, hvilket

tyder på, at magasinerne har samme alder. På

figuren er det også muligt at se, hvordan tykkel-

28 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Figur 12. Principskitse af jordlagene i området

sen af de vandførende lag varierer indenfor de 2

magasiner.

Kerteminde-magasinet

Resultaterne af kortlægningen har bekræftet, at

grundvandet i indsatsområdet først og fremmest

findes i sandlagene under vandværksboringerne

til Kerteminde Vandforsyning.

Det primære grundvandsmagasin er her en smal

linse med NØ-SV retning fra Kerteminde Fjord

forbi vandværket ved Vejlebæk til bakkerne syd

for Nymarkshuse. Resultater af kortlægningen

har vist, at magasinet fortsætter i vestlig retning

ved Nymarkshuse mod Kølstrup.

Rynkeby-magasinet

Det primære magasin ved Rynkeby har delvis

hydraulisk kontakt med magasinet ved Skovhuse,

hvorfra fødevarevirksomheden Orana A/S

indvinder. Magasinet er her relativt tyndt med

maksimalt 5 meters dybde på kildepladsen til


Rynkeby Vandværk og den sydligste indvindingsboring

til Orana A/S, mens det er lidt dybere

ved de 2 øvrige boringer til Orana A/S.

Resultaterne af kortlægningen har vist, at der er

et tykkere grundvandsmagasin mellem Skovsbo

og Urup, hvor der i dag ikke indvindes vand til

den almene vandforsyning. Magasinet er i dette

nordøst-sydvestgående strøg tykkere med op til

ca. 25 meter sandlag, og det vurderes, at der vil

kunne indvindes ca. 400.000 m 3 /år eller ca. halvdelen

af den mængde vand, der i dag oppumpes i

indsatsområdet.

Resultaterne af kortlægningen tyder på, at de

to magasiner ved hhv. Rynkeby-Skovhuse og

Urup-Skovsbo hænger sammen syd for Rynkeby,

og magasinerne er her til sammen kaldet

Rynkeby-magasinet. Der er dog ikke med

sikkerhed fundet hydraulisk kontakt mellem

magasinerne.

Figur 13. Udbredelse og tykkelse af det primære grundvandsmagasin.


KERTINGE KERTINGE KERTINGE NOR

NOR

NOR

Birkende

Birkende

Birkende

Kølstrup

Kølstrup

Kølstrup

Hundslev

Hundslev

Hundslev

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Tøndeskov

Tøndeskov

Tøndeskov

KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD

Urup

Urup

Urup

Ladby

Ladby

Ladby

Ladby

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Skovhuse

Skovhuse

Skovhuse

Skovhuse

Skovsbo

Skovsbo

Skovsbo

Revninge

Revninge

Revninge

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Flødstrup

Flødstrup

Flødstrup

0

Grundvandsmagasinerne i indsatsområdet består af

samme slags sand, som man kan se i klinterne syd for

Kerteminde. Foto Gunnar Larsen.

0.5

Kilometer

Lang

Lang

Lang

1

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring

By

Vejlebæk

Magasinafgrænsning

Indsatsområde

Offentligt vandværk

Privat vandværk

Vandværksboringer

Tykkelse af vandførende lag

0 - 2,5 m

2,5 - 5 m

5 - 7,5 m

7,5 - 10 m

10 - 12,5 m

12,5 - 15 m

15 - 20 m

20 - 25 m

25 - 30 m

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 2


Naturlig beskyttelse

Ud over at kende udbredelsen af magasinerne

er det væsentlig at vide, hvor godt beskyttet

magasinet fra naturens hånd er mod nedsivning

af forurenende stoffer. Moræneler dominerer i

indsatsområdet som dæklagene over magasinerne

og varierer i tykkelsen 5-30 meter. Tykkelsen af

ler over det primære magasin er vist i figur 14.

Den mindste lertykkelse i Kerteminde magasinet

ses ved Kølstrup, mens der generelt er mindre

variationen i tykkelsen af lerlagene omkring kildepladserne

og i den øvrige del af magasinet. De

fleste steder er der 10-25 meter ler over grundvandsmagasinet.

Kerteminde-magasinet karakteriseres ud fra

tykkelse af moræneler som middelgodt beskyttet

mod nedsivning af nogle typer af forurening,

som eksempelvis nitrat. Men det er ikke alle

stoffer, som lerlagene har samme beskyttende

Figur 14. Tykkelse af ler over det primære grundvandsmagasin.


KERTINGE KERTINGE KERTINGE NOR

NOR

NOR

Birkende

Birkende

Birkende

Kølstrup

Kølstrup

Kølstrup

Hundslev

Hundslev

Hundslev

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Tøndeskov

Tøndeskov

Tøndeskov

KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD

Urup

Urup

Urup

Ladby

Ladby

Ladby

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Skovhuse

Skovhuse

Skovhuse

Skovsbo

Skovsbo

Skovsbo

0 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Revninge

Revninge

Revninge

Flødstrup

Flødstrup

Flødstrup

effekt overfor. Sprækker i moræneleret udgør en

stor risiko for, at der kan trænge miljøfremmede

stoffer som pesticider ned fra overfladen til det

primære grundvandsmagasin.

Sprækketransporten vurderes at være en væsentlig

årsag til pesticidforureningen af grundvandet

i indsatsområdet. Se også det senere afsnit om

”Områder der kræver særlige beskyttelse”.

Magasinet ved Rynkeby og Skovsbo er mere

overfladenært end magasinet ved Kerteminde

Vandforsyning. Ved Skovsbo, hvor der er et godt

ydende magasin, er den naturlige beskyttelse

dårligst med lerlag over magasinet på kun 5-10

meter. I store dele af det øvrige magasin er den

naturlige beskyttelse ca. 10-20 meter.

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde

Mullerup

Mullerup

Mullerup

0

0.5

Kilometer

Lang

Lang

Lang

1

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring

Indsatsområde

By

Bykerne Vejlebæk

Magasinafgrænsning

Indsatsområde

Offentligt vandværk

Offentligt vandværk

Privat vandværk

Privat vandværk

Vandværks boringer

Vandværksboringer

Tykkelse af vandførende lag

Samlet lertykkelse 0 - 2,5 m (m)

2,5 - 5 m

0 - 5

5 - 7,5 m

5 - 10

7,5 - 10 m

10 -15

10 - 12,5 m

15 -20

12,5 - 15 m

20 -25

15 - 20 m

25

20

- -30

-

30

25

m


Grundvandets strømning

For at kunne udpege, hvor det er nødvendigt at

beskytte grundvandet mod nedsivning af forurening,

overudnyttelse og indtrængning af salt

havvand er det nødvendigt at vide, hvor grundvandet

dannes, og hvordan det strømmer. Der er

derfor udarbejdet en computermodel, der viser

grundvandets strømning i indsatsområdet og

hvor grundvandet dannes med den indvindingsmængde,

der er aktuel i dag. Desuden er modellen

brugt til at gennemregne forskellige scenarier

for den fremtidige indvinding.

Grundvandsdannende oplande

Figur 15 viser fra hvilke arealer, vand fra overfladen

på et tidspunkt når frem til indvindingsboringerne.

De grundvandsdannende oplande

dækker også arealer uden for området, hvor det


KERTINGE KERTINGE KERTINGE NOR

NOR

NOR

Birkende

Birkende

Birkende

Resultaterne af kortlægningen fremlægges.

Foto Birgit Sønderskov Weber

Figur 15 . Grundvandsdannende oplande

Kølstrup

Kølstrup

Kølstrup

Hundslev

Hundslev

Hundslev

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Tøndeskov

Tøndeskov

Tøndeskov

KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD

Urup

Urup

Urup

Ladby

Ladby

Ladby

Ladby

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Skovhuse

Skovhuse

Skovhuse

Skovhuse

Kerteminde Kerteminde kommunale

kommunale

Vandforsyning

Vandforsyning

Orana Orana A/S

A/S

Orana Orana A/S

A/S

Rynkeby Rynkeby Vandværk

Vandværk

Skovsbo

Skovsbo

Skovsbo

Revninge

Revninge

Revninge

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Flødstrup

Flødstrup

Flødstrup

0

0.5

Kilometer

Lang

Lang

Lang

1

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring

By

Vejlebæk

Grundvandsdannende oplande

Indsatsområde

Magasingrænse

Offentligt vandværk

Privat vandværk

Vandværksboringer

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006


primære magasin findes. Årsagen er, at indvindingen

særligt i området omkring de nordlige

boringer mellem Revninge og Ladby medfører

sænkning af grundvandstrykket, som forplanter

sig til de overliggende lag, så strømningen også i

de lokale terrænnære magasiner bliver rettet mod

indvindingsboringerne. Men langt den største

grundvandsdannelse sker i magasinet.

Det grundvandsdannende opland til Rynkeby

Vandværk ligger under den nordlige del af byen

og strækker sig mod vestnordvest til bakkerne

uden for byen. Det ses også af figur 15, at grundvandsoplandene

til Orana A/S findes i området

syd for fabrikken.

Grundvandsspejlet

Grundvandsspejlets beliggenhed er afgørende

for grundvandets strømningsretning. Generelt

ligger grundvandsspejlet højere i den sydlige del

af indsatsområdet mellem Rynkeby og Hundslev,


KERTINGE KERTINGE KERTINGE NOR

NOR

NOR

Birkende

Birkende

Birkende

Kølstrup

Kølstrup

Kølstrup

Hundslev

Hundslev

Hundslev

10 10 10 10 10 10 10 10 10

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Tøndeskov

Tøndeskov

Tøndeskov

KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD

12 12 12 12 12 12 12 12 12

Urup

Urup

Urup

Ladby

Ladby

Ladby

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Skovhuse

Skovhuse

Skovhuse

12 12 12 12 12 12 12 12 12

Skovsbo

Skovsbo

Skovsbo

2 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

6666666

888

10

10

10

12 12 12 12 12 12 12

Revninge

Revninge

Revninge

Flødstrup

Flødstrup

Flødstrup

0

hvor det vigtigste grundvandsskel er i området.

Nord for dette grundvandsskel er strømningen

overvejende rettet mod nord og nordøst. Strømningsretningen

er vist med pilene på figur 16.

Oppumpning af vand ved Rynkeby Vandværk

har dog betydet, at der er skabt en såkaldt indvindingstragt,

hvortil vandet lokalt strømmer fra

alle sider.

Modelberegninger viser, at der etableres et

grundvandsskel i Rynkeby magasinet i den

nordøstlige del af Rynkeby, hvis der som tidligere

indvindes ca. 50.000 m 3 /år. Men nu hvor

der kun oppumpes ca. 20.000 m 3 /år i Rynkeby,

strømmer vandet fra Rynkeby langsomt mod de

nordligste indvindingsboringer til Orana A/S.

Mest markante sænkninger i grundvandstrykket

ses omkring det nordøstlige magasinområde,

hvor Kerteminde Vandforsyning indvinder fra.

Figur 16. Grundvandsspejlets beliggenhed i det primære magasin. Pilene viser grundvandets strømning.






8





222

4444



666

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde



Mullerup

Mullerup

Mullerup

0.5

Kilometer

Lang

Lang

Lang

1

Indsatsområde Kerteminde


Indsatsområde

By

Offentligt vandværk

Privat vandværk

Vandværksboringer

Magasingrænse

Potentialelinie/grundvandspejl

Strømningsretning

Grundvandsskel

Grundvandsspejlets beliggenhed

i meter over havet

0 til 2

2 til 4

4 til 6

6 til 8

8 til 10

10 til 12

12 til 14

14 til 16

16 til 18

18 til 20

20 til 22


Vandet langs dette strøg må forventes at have

retning mod indvindingsboringerne. Afhængig

af hvordan indvindingen fordeles mellem de

enkelte boringer, vil der efter al sandsynlighed

opstå lokale vandskel. Det fremgår også af figur

16, at der er et vandskel vest for Nymarkshuse,

og at grundvandet vest herfor løber mod Kertinge

Nor.

Undersøgelserne har vist, at der ikke er forbindelse

mellem magasinerne ved Rynkeby og

Kerteminde.

Grundvandets kvalitet

Hvilken kvalitet drikkevandet har, afhænger af

de kemiske processer vandet udsættes for fra det

siver ned fra jordoverfladen, til det når hen til

indvindingsboringerne.

Miljøfremmede stoffer

Grundvandet i indsatsområdet er undersøgt for

en lang række miljøfremmede stoffer. Analyserne

har vist, at grundvandsmagasinerne i

indsatsområdet er belastet af pesticider, hvor

dichlorprop udgør det største problem.

Indholdet af dichlorprop i indvindingsboringerne

ved Rynkeby Vandværk overskrider således

det maksimalt tilladelige indhold i drikkevand

og er årsagen til, at Rynkeby Vandværk i dag

må erstatte 2/3 af vandmængden til forbrugerne

med vand fra Kerteminde Vandværk.

Sprøjtegifte, de såkaldte pesticider, bruges til

at fjerne ukrudt og skadedyr både på marker,

i haver, langs veje og jernbaner, i plantager

og på gårdspladser. Desværre finder man dem

også i grundvandet. Flere pesticider er blevet

forbudt på grund af risikoen for forurening af

grundvandet. De forskellige pesticider virker

forskelligt på menneskekroppen; nogle er akut

giftige, nogle er hormonforstyrrende og andre

er tilsyneladende ikke giftige i små koncentrationer.

Fælles for dem alle er, at grænseværdien

i drikkevand er 0,1 mikrogram pr. liter

Ved Rynkeby Vandværk er der udover dichlorprop

også fundet 5 andre pesticider i begge

indvindingsboringer. Et af stofferne (2,6 DCPP)

er fundet i koncentrationer over det maksimalt

tilladelige indhold i drikkevand. Grundvandskvaliteten

er dermed ikke god i det vand, der

pumpes op. Men det skal understreges, at drikkevandskvaliteten

er i orden, når vandet sendes ud

til forbrugerne.

Store dele af indsatsområdet dyrkes som landbrugsarealer.

Foto: Bjarne Andreasen.

Tidligere var der også dichlorprop i alle indvindingsboringerne

ved Kerteminde Vandforsyning.

Det er der ikke længere. Til gengæld

er der siden overvågningen startede i 1994

fundet mechlorprop i koncentrationer op til

det maksimalt tilladelige indhold i drikkevand.

Indholdet af pesticider i boringerne ved

Kerteminde Vandforsyning er spredt ud over

et større areal. Sammenlignes koncentrationerne

i de enkelte boringer viser det sig, at der

er en rimelig overensstemmelse med, hvordan

indholdet svinger over tid. Forureningen

vurderes derfor at skyldes en generel fladebelastning

fra landbrugsproduktionen og ikke en

afgrænset forurening fra eksempelvis en plads,

hvor marksprøjter vaskes eller fra enkelte

utætte boringer.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006


Pesticiderne dichlorprop og mechlorprop som

findes i grundvandet i indsatsområdet har begge

kunnet anvendes siden 1960´erne som ukrudtsbekæmpelse

på landbrugsarealer.

Efter 2002 har stofferne ikke været solgt til

anvendelse i landbruget men kun til private.

Selv om stofferne formentlig stort set ikke

anvendes på markerne mere, finder man stadigt

pesticiderne i grundvandet og vil sandsynligvis

gøre det mange år endnu. Det skyldes at grundvandet

har været lang tid undervejs, når det

pumpes op.

De seneste år har indholdet af mechlorprop ikke

kunnet genfindes efter endt vandbehandling på

Kerteminde Vandforsyning, og dermed heller

ikke i det drikkevand, der er sendt ud til forbrugerne.

Den overordnede tendens er desuden

faldende koncentrationer i indvindingsboringerne

siden år 2000. En anden medvirkende årsag

Figur 17. Pesticidindhold i boringer i det primære magasin


KERTINGE KERTINGE KERTINGE NOR

NOR

NOR

Birkende

Birkende

Birkende

Kølstrup

Kølstrup

Kølstrup

mechlorprop

Hundslev

Hundslev

Hundslev

dichlorprop

+ 5 andre

pesticider

mechlorprop

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Intet vindue

Tvinde

Tvinde

Tvinde

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Tøndeskov

Tøndeskov

Tøndeskov

KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD

Urup

Urup

Urup

Ladby

Ladby

Ladby

Ladby

Orana Orana A/S

A/S

Rynkeby

Rynkeby

Vandværk

Vandværk

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Skovsbo

Skovsbo

Skovsbo

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde Kerteminde kommunale

kommunale

Vandforsyning

Vandforsyning

Revninge

Revninge

Revninge

til, at mechlorprop ikke længere kan genfindes

i drikkevandet efter endt vandbehandling er

formentlig, at vandværket nu skifter filtre i vandbehandlingsanlægget

hyppigere end tidligere.

Syd for indsatsområdet og uden for Kerteminde

magasinet er der fundet mechlorprop i 2002 i en

privat boring ved et gartneri.

Af figur 17 fremgår det, hvor der ved de seneste

analyser er fundet pesticider i det primære

grundvandsmagasin i koncentrationer hhv. over

grænseværdien (rød), over detektionsgrænsen

(gul) og hvor der er undersøgt uden at finde

pesticider (grøn).

Dichlorprop og mechlorprop er ikke fundet i

nogle af de undersøgelsesboringer, der udført i

forbindelse med kortlægningen af grundvandet

i området. Det er desuden karakteristisk, at

pesticiderne heller ikke kan registreres i relativt

nærliggende overvågningsboringer, hvor der er

udtaget prøver i samme magasin.

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Flødstrup

Flødstrup

Flødstrup

0

0.5

Kilometer

Lan

La

La

1

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring

By

Vejlebæk

Magasinafgrænsninger

Indsatsområde

Indhold af pesticider

> eller = 0,1 µg/l

(over grænseværdien)

0,01 - 0,1 µg/l

(under grænseværdien)

< 0,01 µg/l

(under detektionsgrænsen)


På figur 17 fremgår det, at der udelukkende er

fundet pesticider i det primære magasin i indvindingsboringerne

og i en privat boring ved et

gartneri syd for magasinet. Årsagen til at forureningen

kun findes i indvindingsboringer er

formentlig, at pesticiderne trækkes ned gennem

sprækker ved pumpning.

I flere boringer hvor der er udtaget vandprøver i

det øverste magasin, er der også fundet rester af

forskellige sprøjtemidler. Syd for indsatsområdet

ved Skovsbo er der i en undersøgelsesboring i et

sekundært magasin fundet et indhold af bentazon,

der overskrider det maksimalt tilladelige

indhold i drikkevand.

Bentazon er et ukrudtsmiddel, der primært er

anvendt til ukrudtsbekæmpelse i korn og græs.

Da der kun er ca. 5 meter ler mellem det sekundære

magasin og det primære magasin, vurderes

det primære magasin ved Skovsbo at være truet

af pesticidforurening.

Klorid

Oppumpning af grundvand i kystnære områder

er en balancegang. Pumpes der for kraftigt,

vil havvand trænge ind i grundvandsmagasinerne.

Hvis havvand trænger ind, medfører

det et forhøjet indhold af klorid i grundvandet.

Grænseværdien for klorid på 250 mg/l er

fastsat for at forhindre tæring af vandrør med

deraf følgende opløsning af tungmetaller. Overskridelser

af grænseværdien kan smages - vand

smager salt ved en kloridkoncentration på 400

mg/l. Oftest er indholdet af klorid i et grundvandsmagasin

under eller omkring 50 mg/l.

Koncentrationen af klorid er højere og mere

varierende i det magasin, hvor Kerteminde Vandforsyning

indvinder fra end i det øvrige indsatsområde.

Her er koncentrationen typisk mellem

50 og 100 mg/l. Kloridindholdet er højest, hvor

magasinet er dybest og desuden ses der tidslige

variationer i koncentrationerne. De tidslige variationer

kan relateres til, hvor stor en indvinding af

vand der har været i perioden.

Fra slutningen af 1980´erne og i første del af

1990´erne blev der indvundet over 1 mio. m 3 /år,

hvilket fik grundvandstanden på de nordlige

af Kerteminde Vandforsynings boringer under

havniveau i en årrække. Dette betød, at der i

perioden 1988-95 blev observeret en jævn stigning

i kloridindholdet. Indholdet af klorid steg i en periode

efter, at vandforbruget var begyndt at falde.

Fra slutningen af 1990´erne har vandværket derfor

skiftet til pumper med lavere ydelser. Der kører

1-3 pumper ad gangen med skift 1 gang om ugen.

Det vurderes, at det er vigtigt at minimere sænkningerne

af grundvandet i de enkelte boringer

for at undgå indtrængning af havvand i grundvandet.

Desuden vil det være godt at etablere

online måling af råvandets ledningsevne via

vandværkets overvågningsanlæg for at få et mere

præcist billede af, hvorledes ændring af ydelse og

samlet oppumpning påvirker den enkelte borings

kloridindhold.

Arsen

Arsen er et grundstof, der er en naturlig bestanddel

af grundvand. Men et højt indhold af

arsen i grundvandet er uønsket, da det er meget

giftigt og endvidere anses for at være kræftfremkaldende.

Grænseværdien for arsen er 5

mikrogram pr. liter.

Der er fundet arsen i koncentrationer højere end

grænseværdien for drikkevand i indvindingsboringerne

til Rynkeby Vandværk og ved 5 overvågningsboringer

i Kerteminde magasinet, hvor

Kerteminde Vandforsyning indvinder. Indholdet

er dog generelt ikke højere, end at vandbehandling

på vandværkerne forventes at kunne reducere

indholdet til under grænseværdien.

I 2 undersøgelsesboringer er der desuden konstateret

et højere arsenindhold i nogle filtre,

men da arsenindholdet var under grænseværdien

i andre filtre i samme boringer, vurderes det

samlet set ikke at være et problem at overholde

kravene til arsen i drikkevand.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 5


Nitrat

Nitrat er et livsnødvendigt næringsstof for

planter. Nitrat dannes naturligt i jorden, når

døde plantedele rådner. Men tilføres jorden

kunst- og husdyrgødning ved landbrugsdrift,

kan der komme så stort et nitratindhold i

jorden, at planterne ikke kan optage det hele.

Den overskydende nitrat siver med regnen

ned til grundvandet. Er grundvandet dårligt

beskyttet mod forurening, bliver nitrat ikke

nedbrudt og forurener derfor grundvandet. For

højt indhold af nitrat i drikkevand kan være

sundhedsskadeligt, navnlig for spædbørn, idet

nitrat i fordøjelsessystem er omdannet til nitrit

og kan hindre blodets optagelse og transport af

ilt. Højst tilladte værdi: 50 mg/l.

Der er udelukkende konstateret nitrat i indsatsområdet

i boringer, der indvinder fra overflade-

Figur 18. Nitratindhold i boringer i det primære magasin


KERTINGE KERTINGE KERTINGE NOR

NOR

NOR

Birkende

Birkende

Birkende

Kølstrup

Kølstrup

Kølstrup

Hundslev

Hundslev

Hundslev

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Intet vindue

Tvinde

Tvinde

Tvinde

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Tøndeskov

Tøndeskov

Tøndeskov

KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD

Urup

Urup

Urup

Ladby

Ladby

Ladby

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Orana Orana A/S

A/S

Rynkeby Rynkeby Vandværk

Vandværk

Skovsbo

Skovsbo

Skovsbo

6 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde Kerteminde kommunale

kommunale

Vandforsyning

Vandforsyning

Revninge

Revninge

Revninge

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Flødstrup

Flødstrup

Flødstrup

0

nære magasiner. I det primære magasin, er der

således ikke fundet nitrat i målelige mængder, se

figur 18, hvor det fremgår, at der med 3 undtagelser

ikke er konstateret nitrat i boringerne. I de

3 boringer, hvor der er konstateret nitrat, er der

indikation på, at der indvindes fra et mere overfladenært

magasin. Ved Skovsbo er den naturlige

beskyttelse i form af lerlag over magasinerne også

meget ringe.

Det kan konkluderes, at der sker en effektiv

omsætning af nitrat i jorden, inden det når ned

til det primære grundvandsmagasin. I rodzonen

er det indholdet af organisk materiale, der spiller

den vigtigste rolle for at nitraten kan omsættes.

Længere ned i jorden under rodzonen er der generelt

kun små mængder af organisk materiale,

som til og med er svært at nedbryde. Her er det

mineralet pyrit, der er den primære årsag til, at

nitrat kan omsættes. Indholdet af pyrit i jorden

varierer generelt, og hvis der ikke er mere pyrit

0.5

Kilometer

Lang

Lang

Lang

1

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring

By

Vejlebæk

Magasinafgrænsninger

Indsatsområde

Indikation på overfladenært

grundvandsmagasin

Indhold af nitrat:

50 - 250 mg/l

25 - 50 mg/l

3,1 - 25 mg/l

0 - 3,1 mg/l


under rodzonen, kan nitrat ikke længere omsættes.

Når nitraten omsættes nedbrydes pyrit til jern og

sulfat. I indsatsområdet er der generelt fundet et

højt indhold af sulfat, som altså indikerer, at der

sker en stor omsætning af nitrat.

Årsagen til at nitrat ikke trækkes ned gennem

sprækker ved pumpning og dermed ikke som

pesticiderne viser sig i grundvandet er formentlig,

at der netop i sprækkerne er et højt indhold

af organisk materiale. Nitraten har således gode

betingelser for nedbrydning her ligesom i rodzonen,

hvor det organiske indhold er den væsentligste

grund til, at nitraten kan omsættes.

Hvor hurtigt nitraten omdannes er undersøgt

for hele området. Det tager 1.000 – 2.500 år

for nitraten at trænge gennem 1 meter dæklag

af moræneler over magasinet. Da dæklagene er

5-25 m tykke, vil der gå mere end 5.000 år, inden

nitraten er nået ned i grundvandet.

Indsatsområdet er ikke sårbart overfor nedsivning af

nitrat. Foto Birgit Sønderskov Weber.

Forureningskilder der kan true

grundvandet

Landbrug

Indsatsområdet Kerteminde er domineret

af intensiv landbrug. Landbrugsområderne

inklusiv spredt bebyggelse udgør i alt 83 % af

indsatsområdets areal, hvilket svarer til 17.800

hektar. I indsatsområdet er der en del større

væksthusgartnerier.

Landbrugsområdernes dominans i området er

vist i figur 19.

Forureningskilderne ved landbrugsproduktion er

typisk pesticider og nitrat.

Forurening med pesticider i området vurderes at

stamme fra sprøjtning af markerne, da pesticiderne

er fundet i alle indvindingsboringerne til Kerteminde

Vandforsyning og Rynkeby Vandværk.

Desuden kan der typisk forekomme pesticidforurening

fra gårdspladser, vaske- og fyldepladser

for marksprøjter og fra ukrudtsbekæmpelse i

frugtplantager og gartnerier. Kerteminde Kommune

fører regelmæssigt tilsyn med husdyrbrug

og deres opbevaring og håndtering af pesticider.

Derimod føres der kun i begrænset omfang

tilsyn med rene planteavlsbrug og deres opbevaring

og håndtering af pesticider. Det er uheldigt,

da planteavlsbrug ofte ikke har nogen sikker

løsning på at opbevare og bortskaffe restsprøjtevæske

og skyllevand fra marksprøjtens tank, da

de ikke som husdyrbrugene har en gyllebeholder,

hvor skyllevandet kan opbevares indtil gyllen

bringes ud.

I forhold til nitrat er det navnlig husdyrgødning,

der ofte er kilden til forurening. I Regionplan

2001 – 2013 var der vest, øst og syd

for Kerteminde Vandforsynings kildeplads og

inden for Rynkeby Vandværks kildeplads udlagt

et område som ”nitratfølsomt indvindingsområde”.

Den detaljerede kortlægning der er

gennemført som grundlag for denne indsatsplan

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 7


har resulteret i, at området ikke er karakteriseret

som særlig sårbart over for nitrat. Der vil

derfor ikke være særlige restriktioner her af

grundvandshensyn ved ønsker om udbringning

af husdyrgødning.

Skovbrug

De største skovområder i indsatsområdet er

syd for Ladby og syd for Revninge. Langt den

overvejende del af skovområderne dyrkes med

løvskov. I alt udgør eksisterende skovarealer 7

% af indsatsområdet.

Desuden er der i indsatsområdet udlagt et stort

område i regionplanen hvor der ønskes skovrejsning.

I alt er området på 14.000 ha, hvilket

svarer til 66 % af området. Skovrejsning er

uønsket på nogle meget få arealer (i alt 6 %) i

Rynkeby by og ved Skovhuse.

Skovområderne er vist i figur 19.

Figur 19. Arealernes anvendelse


KERTINGE KERTINGE KERTINGE NOR

NOR

NOR

Birkende

Birkende

Birkende

Kølstrup

Kølstrup

Kølstrup

Hundslev

Hundslev

Hundslev

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Intet vindue

Tvinde

Tvinde

Tvinde

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Tøndeskov

Tøndeskov

Tøndeskov

KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD

Urup

Urup

Urup

Ladby

Ladby

Ladby

Rynkeby

Rynkeby

Vandværk

Vandværk

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Skovsbo

Skovsbo

Skovsbo

8 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde Kerteminde kommunale

kommunale

Vandforsyning

Vandforsyning

Orana Orana A/S

A/S

Revninge

Revninge

Revninge

Der er kun få forureningskilder ved skovbrug.

Dog kan der eksempelvis i områder med juletræs-

og pyntegrøntkulturer være et stort forbrug af

pesticider. Da skovområderne i indsatsområdet er

domineret af løvskov, vurderes det eksisterende

skovbrug ikke at udgøre en forureningstrussel

mod grundvandet.

Byområder

Den største by i indsatsområdet er Rynkeby.

Herudover findes der en række mindre landsbyer

og bebyggelser. I alt udgør byområder

og spredt bebyggelse 6.600 ha eller 7 % af det

samlede indsatsområde.

I byområder findes der traditionelt talrige forureningskilder,

der kan give anledning til grundvandsforurening.

Forureningerne kan typisk omfatte

olie- og benzinprodukter, opløsningsmidler

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Flødstrup

Flødstrup

Flødstrup

0

0.5

Kilometer

Lan

Lan

Lan

1

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring

Offentligt vandværk

Privat vandværk

Indsatsområde

By

Landbrug

Områder med eksisterende skov

Områder hvor der ønskes skov

Områder der ønskes friholdt for skov

Sø og vådområder

Vandløb

Arealfordeling:

Landbrug

By

Eksisterende skov

Skovrejsning ønskes

Friholdes for skov

83 %

7 %

7 %

66 %

6 %


samt pesticider. Pesticidforurening i byen finder

man typisk omkring parcelhushaver, på sportspladser,

kirkegårde og langs stier og veje. Grundvandet

ved Rynkeby Vandværk og Orana A/S kan

være påvirket af aktiviteterne i byområde.

I Rynkeby og i de spredte bebyggelser er der

undersøgt og opryddet en række forurenede

grunde. Da nogle af de forurenede grunde ligger i

det åbne land, er resultaterne af kortlægningen af

de forurenede grunde opsummeret i et efterfølgende

afsnit: ”Forurenede grunde.”

Spildevand

Alle bysamfund i indsatsområdet er kloakeret.

Spildevandet fra de kloakerede dele af området

ledes til det kommunale renseanlæg. Forbedring

af spildevandsrensningen på de resterende

ejendomme i det åbne land vil primært ske

via nedsivning eller eventuelt minibiologiske

renseanlæg. Derimod vil der kun komme

biologiske sandfilteranlæg på tale i et mindre

område omkring Rynkeby, da der ved den metode

ikke vil ske en tilstrækkelig reduktion af

fosfor inden vandet udledes til Kertinge Nor

og Kerteminde Fjord. Der er i indsatsområdet

i dag cirka 60 individuelle nedsivningsanlæg.

Nedsivningsanlæg skåner vandmiljøet men er

samtidig en kilde til forurening af grundvandet.

Af samme grund er der fastsat et vejledende

afstandskrav på 300 meter fra nedsivningsanlæg

til indvindingsboringer. Kan dette afstandskrav

ikke overholdes, er en mere avanceret rensning af

spildevandet en mulig løsning. Afstandskravet reduceres

i så fald til 50 meter. Da indsatsområdet

har vist sig ikke at være sårbart over for nitrat,

er det nedsivning af miljøfremmede stoffer, der

udgør den væsentligste forureningsrisiko.

Afslutningsvis skal det nævnes, at utætte kloaker

også kan være en kilde til forurening af grundvandet.

Kloakering er dog under alle omstændigheder

at foretrække frem for nedsivning. Når de

gamle kloakledninger renoveres bør kloakledningerne

i indsatsområdet prioriteres højt.

Gamle boringer og brønde

Utætte boringer og brønde virker som lodrette

dræn, hvor pesticider og andre miljøfremmede

stoffer kan ledes direkte fra jordoverfladen ned til

grundvandet. Derfor er det vigtigt at gøre en indsats

for, at gamle boringer og brønde, der ikke længere

bruges, bliver sløjfet på kontrolleret vis. Det er

ligeledes vigtigt, at utætte boringer og brønde, som

stadig anvendes bliver renoveret.

Områdets spildevand bliver renset på Kerteminde/Munkebo Fælleskommunale Renseanlæg nord for Kerteminde.

Foto Fyns Amt.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006


Forurenede grunde

For at prioritere indsatsen i forhold til forurenede

grunde, er grundvandets sårbarhed i indsatsområdet

sammenholdt med faktisk viden og potentiel

risiko for forurening fra de 28 grunde, som Fyns

Amt har kendskab til i indsatsområdet. De 28

grunde fremgår af bilag 3. Efter at amtet nærmere

har vurderet de enkelte grunde og udført undersøgelser

på nogle af dem, er der kun 12 af dem,

der indgår i prioriteringen i denne indsatsplan.

Overordnet kan det konkluderes, at forurenede

grunde ikke udgør en alvorlig trussel for den

almene vandforsyning i området.

I figur 20 er der vist 12 grunde, og det fremgår, at

der ingen grunde er, hvor ”oprydning er nødvendig

eller endnu ikke afsluttet”.

To lokaliteter er kategoriseret som ”ikke færdig

undersøgt” og er markeret med gul farve i figur

Figur 20. Forurenede grunde

KERTINGE KERTINGE KERTINGE NOR

NOR

NOR


Birkende

Birkende

Birkende



Kølstrup

Kølstrup

Kølstrup

Hundslev

Hundslev

Hundslev


Kejrup

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Nymarkshuse

Nymarkshuse Nymarkshuse

Skovhuse

Skovhuse

Tøndeskov

Tøndeskov

Tøndeskov

KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD

Urup

Urup

Urup

Ladby

Ladby

Ladby

Rynkeby Rynkeby Vandværk

Vandværk

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Orana Orana A/S

A/S

Skovsbo

Skovsbo

Skovsbo

0 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006





Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde Kerteminde kommunale

kommunale

Vandforsyning

Vandforsyning




Revninge

Revninge

Revninge

0


Flødstrup

Flødstrup

Flødstrup

20. Det drejer sig om et tidligere benzinsalg og

nuværende autoværksted i Rynkeby, 200 meter

fra vandværket og Rynkeby Maskinstation, der

ligger ca. 1000 m fra Rynkeby Vandværk og

umiddelbart uden for det grundvandsdannende

opland til Kerteminde Vandforsyning. De øvrige

10 grunde er uproblematiske og kategoriseret

som grunde, der er undersøgt og om nødvendigt

ryddet op, eller hvor det er vurderet, at de ikke

udgør en grundvandsrisiko.

Oliebranchens miljøpulje har fjernet forurening

fra det tidligere benzinsalg og nuværende autoværksted

i Rynkeby. Men en mindre forurening

med olie/benzin under nuværende autoværksted

og ved olieudskiller er ikke afgrænset. Der vurderes

ikke at være akut behov for at få grunden

færdig-undersøgt, men lokaliteten bør indgå i

den samlede regionale prioritering af grunde,

som skal færdigundersøges.

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Mullerup

0.5 1

Kilometer


Langtv

Langt

Langt

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring


By

Vejlebæk

Magasinafgrænsninger

Indsatsområde

Grundvandsdannende oplande

Offentligt vandværk

Privat vandværk

Grundvandets

strømningsretning

Grunde der er undersøgt

eller hvor der er vurderet,

at de ikke udgør en grundvandsrisiko

Forurenede grunde,

der ikke er færdig undersøgt

Forurenede grunde,

oprydning nødvendig

eller ikke afsluttet


Der er ved undersøgelse af Rynkeby Maskinstation

fundet en forurening med kulbrinter fra et

dieseltank-anlæg og fra værkstedsaktiviteter.

Desuden er der i ejendommens indvindingsboring

og tæt på en tidligere påfyldningsplads for

marksprøjter fundet pesticider (bentazon, mechlorprop

og isoproturon) som overskrider grænseværdien

for, hvad der må være i drikkevand.

Endelig er der fundet pesticider (bentazon) ved

maskinstationens giftrum. Indholdet af pesticider

i grundvandet vurderes at stamme fra tilbageløb

eller spild ved påfyldning af marksprøjter. Afgrænsning

af jord- og grundvandsforureningerne

er ikke foretaget.

Rynkeby Maskinstation ligger uden for de primære

grundvandsmagasiner. Prøvepumpningsforsøg

har vist, at der indvindes vand fra et lokalt

grundvandsmagasin, og der er således ikke påvist

hydraulisk kontakt til magasinerne ved Kerteminde

Vandforsyning og Rynkeby Vandværk.

Der ligger to enkeltindvindingsanlæg inden for

en afstand af 500 meter. Forureningen kan udgøre

en trussel for områdets grundvandsressource,

og forureningen bør afgrænses og risikovurderes.

Forureningen udgør ikke en akut trussel. Derfor

må en afgrænsning og risikovurdering af forureningen

indgå i den samlede regionale prioritering

af grunde, som skal færdigundersøges.

En undersøgelsesboring filtersættes, så der kan udtages vandprøver. Foto Birgit Sønderskov Weber.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006


Områder der kræver særlig beskyttelse

Pesticider i Kerteminde-magasinet

Som nævnt tidligere i redegørelsen er Kertemindemagasinet

godt beskyttet mod nedsivning af nogle

typer af forurening, som eksempelvis nitrat.

Nitrat vurderes derfor ikke at være en trussel

mod grundvandet i området. De nitratfølsomme

indvindingsområder, der nu er udlagt i amtets

Regionplan 2005-2017 kan derfor fjernes. Der vil

således i området være færre restriktioner overfor

husdyrproduktion end hidtil.

Derimod er magasinet sårbart overfor nedsivning

af visse pesticider, hvilket kan konstateres ved, at

der er meclorprop i det grundvand, som Kerteminde

Vandforsyning indvinder. Da pesticidet er

fundet i alle 8 indvindingsboringer, er der med

stor sandsynlighed sket en forurening over hele

det areal, som grundvandsmagasinet dækker.


KERTINGE KERTINGE KERTINGE NOR

NOR

NOR

Birkende

Birkende

Birkende

Kølstrup

Kølstrup

Kølstrup

Hundslev

Hundslev

Hundslev

Kejrup

Kejrup

Kejrup

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Nymarkshuse

Tøndeskov

Tøndeskov

Tøndeskov

KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE KERTEMINDE FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD FJORD

Urup

Urup

Urup

Ladby

Ladby

Ladby

Ladby

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Skovhuse

Skovhuse

Skovhuse

Skovhuse

Skovsbo

Skovsbo

Skovsbo

2 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Revninge

Revninge

Revninge

Flødstrup

Flødstrup

Flødstrup

Man finder dog ikke meclorprop i grundvandet

i nye undersøgelsesboringer og ældre overvågningsboringer,

hvor der ikke pumpes fra. Dette

tyder på, at grundvandet på nuværende tidspunkt

ikke generelt er forurenet med meclorprop, men

først bliver det, når der pumpes vand op fra

indvindingsboringer. Meclorprop må derfor ligge

i jordlagene over grundvandsmagasinet.

Det samme gælder også for pesticidet diclorprop,

men det findes ikke længere i det vand der

indvindes.

Det tyder derfor på, at vandets vandring fra det

falder som regn til det når grundvandsmagasinet

har betydning for nedsivning af pesticider.

Computerberegninger viser, at vandet nær indvindingsboringerne

er 25-75 år om at nå ned til

magasinet, mens det længere væk fra boringerne

er over 100 år om at nå ned. Figur 21 viser de

Figur 21. Computerberegninger der viser vandets transporttid fra jordoverfladen til boringerne

Kerteminde

Kerteminde

Kerteminde

Mullerup

Mullerup

Mullerup

Mullerup

0

0.5

Kilometer

Lang

Lang

Lang

1

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring

By

Vejlebæk

Transporttid

Indsatsområde

Magasingrænse

Vandværksboringer

Sum af pesticidindhold (mg/l)

> 0,5

0,1 - 0,5

0,01 - 0,1

Intet pesticidefund

10 - 25 år

25 - 50 år

50 - 75 år

75 - 100 år

100 - 200 år


såkaldte transporttider for vandet, dvs. vandets

alder i indsatsområdet. Der sker derfor en forholdsvis

hurtig nedsivning, hvor der pumpes.

Nedsivningen formodes at ske gennem små,

tynde sprækker i jorden. De er dannet dels af

rødder og dels af de forskellige gletsjeres tryk

under istiderne. De øvre sprækker er fyldt med

organisk materiale fra dyrkning på markerne,

og dette organiske materiale har opbrugt luftens

ilt, der er sevet ned med regnvandet. I det iltfrie

miljø nedbrydes pesticiderne meclorprop og

diclorprop ikke. Derimod kan pesticiderne nedbrydes

i den faste jord udenfor sprækkerne, hvor

der stadig er ilt.

I områder hvor der pumpes vand op, vil der ske

en hurtig strømning af vand med ikke-nedbrudte

pesticider ned gennem sprækkerne til grundvandet.

Hvor der ikke pumpes, vil pesticiderne ligge

passivt i sprækkerne over grundvandsmagasinet.

Figur 22. Indsatsområder for pesticider

��������������������������������������������������

KERTEMINDE KERTEMINDE FJORD

FJORD

Orana Orana A/S

A/S

Kerteminde Kerteminde kommunale

kommunale

Vandforsyning

Vandforsyning

0

Det kan på nuværende tidspunkt ikke siges, hvornår

al meclorprop er trukket ned i grundvandet.

Fremover vil pesticider, der opfører sig som

meclorprop og diclorprop, også kunne trækkes

ned i grundvandet. Og selv om disse pesticider i

dag er godkendte, er det vigtigt, at der overhovedet

ikke bliver tilført pesticider til Kerteminde

Vandforsynings meget begrænsede grundvandsressource.

Da nedsivningen sker i områder omkring de

boringer der pumpes fra, er der her udpeget

et indsatsområde for pesticider, som tager udgangspunkt

i en beskyttelseszone omkring hver

boring.

Da grundvandet sænker sig som en tragt omkring

de boringer der indvindes fra, er der beregnet,

hvor langt ud tragten strækker sig. Beregningerne

viser, at tragtene udbreder sig i landskabet

0.25 0.5

Kilometer

Indsatsområde Kerteminde

Signaturforklaring

Vejlebæk

Indsatsområde for pesticider

Offentligt vandværk

Privat vandværk

Planlagte boringer (forslag til placering)

Vandværksboringer

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006


med en radius på 300-1000 m fra hver boring,

hvis sænkningen langs tragtens rand er 1 m. Da

beregningerne er usikre, er det valgt at lægge en

beskyttelseszone som en cirkel med radius 300 m

omkring hver boring. 300 m er den grænse, som

Miljøbeskyttelsesloven anviser som afstandskrav

til nedsivningsanlæg.

Cirklerne omkring de 8 eksisterende og 2 nye

boringer er tilrettet markgrænser, og skov, veje,

bebyggelse er trukket fra. Derved fås de områder,

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

som ses på figur 22. Indenfor disse indsatsområder

for pesticider må der ikke bruges nogen form

for pesticider. Indsatsområderne for pesticider

udgør ca. 160 hektar.

Pesticider i Rynkeby-magasinet

Regnvandet der falder omkring Rynkeby Vandværks

indvindingsboring er ifølge computerens

beregning 25-50 år om at nå ned i magasinet, se

figur 21. I de 2 nordligste boringer ved Orana

A/S pumpes der vand op, som overvejende er

Selv om området er dækket af moræneler kan pesticider trænge gennem, da leret er gennemhullet af små sprækker.

Her ses det nordlige, flade område med Kerteminde. Foto Jan Kofod Winther.


mellem 50 og 75 år om at nå frem, mens vandet

der når den sydligste boring er 25-50 år gammel.

Det betyder, at vandet til Rynkeby Vandværk

er forholdsvis hurtigt om at nå ned i magasinet.

Ud over at der også sker en strømning i sprækker

her, er dæklagene som nævnt tidligere tynde.

De mange forskydninger af jordlagene, der blev

skabt da gletsjerens rand lå der under sidste istid,

er også årsag til en større risiko for nedsivning af

pesticider.

Vandværket har vand med diclorprop over det

maksimalt tilladelige indhold i drikkevand, samt

5 andre pesticider i begge indvindingsboringer.

Med hensyn til brug af godkendte pesticider i

området fremover, er der valgt ikke at udlægge

et indsatsområde for pesticider omkring de 2

boringer. Da boringerne ligger i byen, hvor der

er en lang række andre forureningstrusler, vil en

kampagne for at nedsætte brugen af lovlige pesticider

være at foretrække frem for erstatninger til

jordejerne.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 5


Bilag

Detailplan over indsatser

Indsats

Dyrkningsaftaler om stop for brug

af sprøjtemidler i indsatsområder

for pesticider

Eventuel skovrejsning i dele af indsatsområder

for pesticider

Værkstedsområder ved indvindingsboringer,

hvor der er risiko for

nedsivning af pesticider

Kampagnedage med fokus på privates

brug af sprøjtemidler over

magasinet og de grundvandsdannende

oplande.

Tilsyn med vaske- og fyldepladser

for sprøjtemidler i landbruget, specielt

rene planteavlsbrug

Tilsyn med væksthuse og gartnerier

med fokus på håndtering og oplag

af miljøfremmede stoffer

Tilsyn med maskinstationer.

Kortlægning af tidligere nedgravet

emballage og sprøjterester

Undersøgelse og risikovurdering af

2 forurenede grunde.

Renovering af de mest nedslidte

kloakledninger i indsatsområdet.

Renovering eller sløjfning af utætte

og gamle boringer og brønde

Indhegning af indvindingsboringer

til Kerteminde Vandforsyning

6 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Ansvarlig

Kerteminde

Vandforsyning

Kerteminde

Vandforsyning

Fyns Amt

Rynkeby

Vandværk og

Kerteminde

Vandforsyning

Kerteminde

Kommune

Kerteminde

Kommune

Kerteminde

Kommune

Fyns Amt og

senere Region

Syd

Kerteminde

Kommune

Kerteminde

Kommune

Kerteminde

Vandforsyning

Tidsplan

2007-2008

2007-2008

2006

2006

2006

2006

2006 - 2007

2006 - 2008

2006 - 2007

2006

Bemærkninger

Udføres i samarbejde med

GEUS

Gentages hvert år

Gentages hvert 3. år

Gentages hvert 3. år

Kerteminde Kommune fører

tilsyn. Evt. kortlægning udføres

af Fyns Amt

(Region Syd)

Vil årligt indgå i den samlede

regionale prioritering

Der lægges en plan for, hvor

og hvornår, der skal renoveres

Kommunen tager kontakt

med lodsejerne og informerer

om kontrolleret sløjfning

Indrettes i overensstemmelse

med gældende lovgivning


Udbygning af indvindingsboringer

til Kerteminde Vandforsyning med

automatisk, kontinuerlig pejling

af vandstand og måling af vandets

elektriske ledningsevne for at overvåge

udviklingen i kloridindholdet.

Praktiske tests til optimering og

mest skånsom indvinding på den

enkelte boring for at begrænse indtrængning

af havvand.

Ændret pumpestrategi, så indvindingen

spredes og der oppumpes

kontinuert for at undgå indtrængning

af havvand og nedsivning af

pesticider. Udskiftning til pumper

med lavere ydelser på Kerteminde

Vandforsynings boringer. Frekvensstyring

på 3-4 af de bedst ydende

boringer, der kan bruges, når der er

et særligt stort forsyningsbehov.

Evt. etablering af 2 ekstra boringer

i den centrale og sydvestlige del af

magasinet for at sprede indvindingen

og på den måde undgå indtrængning

af havvand og nedsivning

af pesticider

Overvågning af grundvandets kvalitet

udvides til at omfatte de 2 nye indvindingsboringer,

hvis de etableres

Optimal vandbehandling på Kerteminde

Vandforsyning for at undgå

sprøjterester i vandet.

Rynkeby Vandværk modtager vand

fra Kerteminde Vandforsyning, så

det sikres, at drikkevandskvaliteten

er i orden.

Orana A/S anbefales at etablere en

boring og overvåge grundvandskvaliteten

mellem Rynkeby og virksomheden.

Desuden bør der sættes

fokus på analyseparametre og analysefrekvens

for Oranas boringer.

Kerteminde

Vandforsyning

Kerteminde

Vandforsyning

Kerteminde

Vandforsyning

Kerteminde

Vandforsyning

Fyns Amt

Rynkeby

Vandværk

Orana A/S og

Kerteminde

Kommune

2006

2006

2007-2008

2008

2006

2006 -

Gentages efter samme plan

som for de øvrige indvindingsboringer

Udføres i samarbejde med

DTU

Fortsætter køb af vand som i

de seneste år indtil kvalitetskravene

evt. kan overholdes fra

vandværkets boringer

Boringen anbefales etableret,

så der kan udtages kontrol

hvert andet år.

Kommunen sammensætter

analyseprogram.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 7


Bilag 2

Økonomiske konsekvenser

og beregningsforudsætninger

Nedenfor er forudsætningerne for beregningen af

de økonomiske konsekvenser i handlingsplanen

for Kerteminde præsenteret. Alle beløb er angivet

eksklusiv moms.

Begrænse forurening med pesticider

og andre miljøfremmede stoffer

Indsatsområder for pesticider

Indsatsområder for pesticider udgør i alt 160 ha

eller 1,6 km 2 i Kerteminde Magasinet. Det svarer

til 7-8% af det samlede indsatsområde. Arealet

er udpeget som ca. 300 meters zoner omkring

de 8 eksisterende indvindingsboringer og 2 nye

indvindingsboringer, da det er her, der antages at

ske den største nedsivning af pesticider. Omkostningerne

til kompensation for stop i brugen

af sprøjtemidler i indsatsområdet for pesticider er

fastsat til 1.200 kr. pr/ha/år eller i alt ca. 200.000

kr. årligt. Prisfastsætningen på 1.200 kr./ha er

fastsat som et gennemsnitstab for almindelige

salgsafgrøder (ikke specialafgrøder) ved pesticidfri

dyrkning. Begningen er udført af Agrogården

for Fyns Amt i 2003.

Der er i prisfastsætningen taget udgangspunkt

i, at der vælges et robust sædskifte i forhold til

dyrkning uden pesticider. Der er dermed taget

udgangspunkt i, at landmændene kan flytte et

mere robust sædskifte til de i alt 160 ha., der er

udlagt som indsatsområde for pesticider. Eventuel

kompensation for at ændre sædskifte må

fastlægges konkret og er ikke medregnet her.

Alternativt til aftaler med årligt tilbagevendende

kompensationer kan der indgås en permanent aftale

om dyrkning uden pesticider, som tinglyses

på arealet. På de 160 ha. er udgiften beregnet til 4

mio. kr. Som prisforudsætning er anvendt 25.000

kr. pr. ha., som er den engangskompensation som

Århus Kommunale Værker aktuelt anvender for

8 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

at beskytte indvindingsoplandet til drikkevandsboringer.

Niveauet for kompensationen i de to beregninger

er tilnærmelsesvis ens, idet 1.200 kr. pr. ha. svarer

til forrentningen af et lån på 25.000 kr. ved

en rente på 4,8 %.

Skovrejsning

Hvis der ikke kan indgås aftaler om pesticidbegrænsning

i pesticidzonerne, kan der umiddelbart

rejses skov på 110 af de de 160 ha. Prisen

for etablering af løvskov på landbrugsjord er

på baggrund af tal fra Vandplan Sjælland 2004

og tal fra Fyns Statsskovdistrikt 2005 fastsat til

40.000 kr. pr. ha eller ca. 4,4 mio. kr. for de 110

ha. Til delvis dækning af disse omkostninger

kan der søges skovrejsningsstøtte. Støttesatser

for skovrejsning er hentet fra Skov- og Naturstyrelsens

vejledning om privat skovrejsning marts

2005. Der kan i skovrejsningsområder søges et

etableringstilskud på 25.000 kr. til løvskov og i

tillæg hertil 9.000 kr. pr. ha for pesticidfri etablering

og skånsom jordbehandling. Dvs. sammenlagt

34.000 kr. pr. ha, hvilket svarer til ca.

3,74 mio. kr. for hele arealet. Dernæst kan der

pga. manglende indtægt på arealet i starten søges

indkomstkompensation på 2.400 kr. pr. ha i 10

år eller i alt ca. 2,64 mio. kr. for hele arealet.

Værkstedsområde

Som en særskilt aktivitet til indsatsplanen etableres

der værkstedsområder omkring indvindingsboringerne,

hvor risikoen for nedsivning

er størst. Med assistance fra GEUS udfører Fyns

Amt fem boringer og får foretaget nogle analyser,

for at sammenholde oplysningerne med

den tilgængelige viden om stoffernes transport

gennem sprækker i ler til grundvandet. Projektet

gennemføres i 2006 og koster i alt 663.000 kr.,

hvoraf Fyns Amt finansierer de 496.000 kr. Restbeløbet

finansieres af GEUS.


Tilpasset indvinding af vand og

overvågning af grundvandets kvalitet

Indhegning af indvindingsboringer

Indhegning med 0,8-1 m højt hegn af et 20 x 20 m

stort område, samt en låge, koster 46.000 kr. pr.

boring, hvis det skal gøres optimalt. Det bliver i

alt ca. 400.000 kr. for de 8 eksisterende boringer.

Deklarationserstatning og tinglysning bliver i

alt 35.000 kr. pr. boring, hvilket bliver omtrent

300.000 kr. for 8 boringer. De endelige tal for 8

boringer er rundet op, da der forudses prisstigninger

og andre usikkerheder.

Overvågning til fastlæggelse af maksimal indvindingsmængde

Udbygning med automatisk, kontinuerlig pejling

af vandstand og måling af vandets elektriske

ledningsevne på Kerteminde Vandforsynings

indvindingsboringer er vurderet af Rambøll til

at udgøre 25.000 kr. pr. boring, dvs. 200.000 kr.

Desuden er der afsat 200.000 kr. til frekvensstyring

af 3-4 af de mest robuste boringer, som skal

bruges under spidsbelastning, hvor der ikke er

tilstrækkelig kapacitet på rentvandsbeholderen

og vandtårnet.

Pumper med lavere ydelse

For at køre med en mere kontinuerlig drift af

vandindvindingen i Kerteminde skal der investeres

i mindre pumper til 8 boringer. Prisen er ca.

15.000 kr./stk. og beløber sig derfor samlet set til

ca. 120.000 kr.

Etablering af 2 nye indvindingsboringer

Ved beregning af omkostningerne for anlæggelse

af 2 nye indvindingsboringer er det skønnet, at

de skal være 30 m dybe. Den konkrete placering

skal betragtes som et forslag og afhænger af en

konkret tilladelse fra en myndighed (pt. amtet).

Der forudsættes, at de skal udføres som 16

tommers lufthæveboringer til en pris af 55.000

kr. pr. stk., alt inklusive. I hver boring skal der

være en dykpumpe der yder 45 m 3 i timen, til en

pris af 41.000 kr. pr stk. Et stigrør i rusfrit stål

koster 35.000 kr. pr. stk. Deklarationserstatning

til lodsejer, samt tinglysning af boring og dyrk-

ningsophør i en radius af 10 m koster i alt 35.000

kr. pr. boring, og råvandsstation i glasfiber samt

indhegning af og låge til området koster 63.000

kr. pr. boring.

Desuden skal der graves en råvandsledning og

et kabel ned fra det nuværende ledningsnet. Det

skønnes at være hhv. 350 og 420 m til hver boring,

som så koster hhv. 190.000 og 230.000 kr.

I alt for etablering af 2 boringer anslås beløbet

til ca. 878.000 kr., hvad der på grund af prisstigninger

og andre usikkerheder kan rundes op til

900.000 kr. for 2 boringer. Vandprøver, el, uforudsete

udgifter under borearbejdet, rådgivning,

Kerteminde Vandforsynings arbejdstid og den

daglige drift er ikke medregnet.

Overvågning

Der er forudsat en analysepakke for de 2 nye

indvindingsboringer til Kerteminde Vandforsyning

svarende til den der anvendes for de øvrige

8 indvindingsboringer. Prisen er ca. 4.000 kr./år.

Hvis der som anbefalet etableres en overvågningsboring

mellem Rynkeby og Orana vil analyseomkostningerne

udgøre ca. 5.000 -10.000 kr.

hver gang afhængig af analysepakke. Analyserne

foreslås gennemført hvert andet år, så prisen er i

gennemsnit 2.500 – 5.000 kr./år.

Analyse af optimering af vandbehandling

Projektet har til formål at afklare spørgsmål

om, hvordan mechlorprop tilsyneladende kan

forsvinde i vandbehandlingen på Kerteminde

Vandforsyning, herunder hvilken betydning udskiftning

af filtre har. Projektet om pesticidernes

vandring og omdannelse udføres i samarbejde

mellem Fyns Amt og DTU. Projektet gennemføres

i 2006 og koster i alt 565.000 kr., hvoraf Fyns

Amt bidrager med 400.000 kr. De øvrige 165.000

kr. finansieres af DTU.

Evt. etablering af overvågningsboring mellem

Rynkeby og Orana A/S

Overvågningsboringen foreslås etableret, fordi

Rynkeby Vandværk i dag indvinder mindre

end 20.000 m 3 om året, hvilket ifølge modelbe-

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006


egninger bevirker, at grundvandet langsomt

strømmer i magasinet under Rynkeby by mod

Orana. Overvågningsboringens placering kræver

nærmere beregning. Den konkrete placering

afhænger desuden af en konkret tilladelse fra en

myndighed (pt. amtet). Ved beregning af omkostningerne

til anlæggelse af en ny overvågningsboring

er det skønnet, at den skal være 25 m dyb.

Den skal udføres som 16 tommer lufthæveboring

og prisen er beregnet til 44.000 kr., alt inklusive.

Deklarationserstatning til lodsejer, samt tinglysning

af boring og dyrkningsophør i en radius

af 2 m koster i alt 13.000 kr. Brøndring mm. til

afskærmning koster 3.000 kr.

I alt for etablering af en overvågningsboring

anslås omkostningerne til ca. 60.000 kr. Vandprøver,

el, uforudsete udgifter under borearbejdet,

rådgivning, Orana A/S ́ arbejdstid er ikke

medregnet.

Økonomiske konsekvenser

og beregningsforudsætninger

ved alternativer

Nedenfor er forudsætningerne for et overslag

over de økonomiske konsekvenser ved hhv.

rensning af grundvandet og erstatning med

grundvand fra Odense Vandselskab. Alle beløb

er angivet eksklusiv moms.

Rensning med aktivt kul

Hvis der bliver problemer med at overholde kvalitetskravene

for pesticider i drikkevand i fremtiden,

er rensning med aktivt kul en af de alternative

løsninger, der kan tages op. Der er derfor her foretaget

en overslagsmæssig beregning af omkostningerne

ved at rense grundvandet med aktivt kul på

Kerteminde Vandforsyning. Udgifterne er beregnet

ved hjælp af et program, der er udviklet af Rambøll

for Miljøstyrelsen i Miljøprojekt nr. 915, 2004:

ӯkonomisk vurdering af forskellige strategier til

at imødegå BAM-problemer på vandværker”.

50 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Det vurderes, at forudsætningerne fra beregning

af priser for at rense grundvand for et andet nedbrydningsprodukt

fra pesticider nemlig BAM,

kan overføres til rensning af grundvandet for

dichlorprop og mechlorprop, som ses i grundvandet

i dag i Kerteminde. Der er forudsat, at

indløbskoncentrationen af dichlorprop og mechlorprop

er 0,3 μg/l og kulfilteret skal rense ned

til 0,01 μg/l. Den aktive kulfiltrering foretages i

Miljøprojektet i trykfiltre. Anlægget opbygges af

2 parallelle filtre. Der monteres UV-anlæg. Der

installeres en mellempumpe mellem sandfilter og

kulfilter.

Med udgangspunkt i Kerteminde Vandforsynings

indvindingstilladelse på 800.000 m 3 /år er der beregnet

en etableringsomkostning på ca. 2,9 mio.

kr., hvoraf de 630.000 kr. udgør den overslagsmæssige

pris for en tilbygning til vandværket for

at få plads til anlægget.

Driftsudgifterne er beregnet til 0,41 kr./m 3 /år

oven i den normale vandpris. Det er forudsat,

at anlægget skal køre 20 timer pr. døgn. I Miljøprojektet

regnes der med 22 driftstimer til et

vandværk på 1 mio. m 3 /år og 18 driftstimer til

et vandværk på 400.000 m 3 /år. I overslaget over

driftsudgifter indgår omkostninger til udskiftning

af kul, analyser, udskiftning af UV-lamper

samt vedligeholdelse. Der er forudsat, at kullene

udskiftes, når pesticidkoncentrationen overstiger

0,01 μg/l. I Miljøprojektet er der regnet med, at

levetiden på kullene er 2 1 ⁄ 2 år. Imidlertid kan

indholdet af det organiske stof i rentvandet sætte

sig på kullene og nedsætte deres effektivitet. Da

indholdet af organisk stof i rentvandet i Kerteminde

er højere end i regneeksemplet i Miljøprojektet,

er det muligt at kullene skal skiftes oftere,

hvilket medfører en større driftsomkostning, end

der er beregnet her.

Levering af vand fra Odense Vand-

selskab via rørledning fra Munkebo

De overslagsmæssige beregninger af omkostningerne

ved at modtage vand fra Odense Vandselskab

på 5.1 – 6.5 mio. kr. er oplyst af Odense

Vandselskab ud fra erfaringer i andre projekter.


Der er taget udgangspunkt i etableringsomkostninger

og arbejdsløn til en ca. 9,6 km lang

vandledning fra Ejershåb vest for Munkebo, der

lægges under Kertinge Nor. Ved at føre vandet

ind til værket direkte i rentvandsbeholderen

kan Kerteminde Vandforsyning køre med deres

anlæg og styring som hidtil. Dimensionen på

vandledningen er Ø250 mm.

Det fremgår af oversigten over etableringsprisen,

at det er Odense Vandselskab, der afholder

omkostningen. Forudsætningen herfor er, at

der indgås aftale om forsyning med al vand til

indsatsområdet i 10 år. Hvis der i stedet indgås

aftale om forsyning med 50 % af vandbehovet

i indsatsområdet dækker Odense Vandselskab

halvdelen af etableringsomkostningen. Etablering

af en vandledning alene til nødforsyning

vil skulle finansieres af forbrugerne i indsatsområdet.

Driftsomkostningen er baseret på en oplysning

fra Odense Vandselskab om, at prisen i 2005 er

4,84 kr./m 3 /år. Ifølge oplysninger fra Kerteminde

Kommune vil prisen blive tillagt ca. 2,50 kr. før

vandet kan leveres til forbrugeren, dvs. ca. 7,34

kr./m 3 /år. Til sammenligning ligger prisen på

vand i hele området i 2005 på 6,5 kr./m 3 /år.

Vandet kan oppumpes fra et eller flere af værkerne

ved Holmehave, Lindved, Borreby, Lunde

eller Hovedværket. Fra disse vandværker må der

samlet indvindes 15,25 mio. m 3 vand, men der

indvindes i dag ca. 1/3 mindre vand, end Odense

Vandselskab har tilladelse til.

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 5


Bilag

Lokalitetsnr Navn Arbejdsopgaver Myndighed Prioritering Begrundelse for prioritering

Ligger i grundvandsdannende opland, 200 meter fra Rynkeby Vandværk.

Forureningen med olie/benzin er formentlig mindre, men skal afgrænses

og vurderes i forhold til risiko for grundvand.

2

Oliebranchens

Miljøpulje/Fyns

Amt

Afgrænsning af forureningen,

konkret

risikovurdering for

grundvand

Autovæksted og

benzinsalg, servicestation,

Rynkeby

Bygade 19

439-00041

Ligger umiddelbart uden for grundvandsdannende opland til Kerteminde

Vandforsyning. Prøvepumpningsforsøg har vist, at der indvindes vand fra

et lokalt grundvandsmagasin, og der er ikke påvist hydraulisk kontakt til

magasinerne ved Kerteminde Vandforsyning og Rynkeby Vandværk. Der

er fundet pesticider og kulbrinteforurening, der kan udgøre en risiko for

områdets grundvandsressource. Forureningen skal afgrænses og vurderes i

forhold til risiko for grundvand.

2

Fyns Amt

Afgrænsning af forureningen,

konkret

risikovurdering for

grundvand

Rynkeby Maskinstation,Hulemosevej

117, 119

439-04002

52 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Ligger i grundvandsdannende opland, 300 meter fra Rynkeby Vandværk.

Forurening med bly udgør ikke en trussel, da det kun er lidt mobilt. Diesel

og fyringsolie er ikke fundet under 3,5 meter.

3

Fyns Amt

Afgrænsning af forureningen

med henblik

på at beskrive risikoen i

forhold til boliganv.

Rynkeby Elværk,

Bygade 11

439-00020

Ligger i grundvandsdannende opland og 150-300 meter fra Oranas indvindingsboringer.

Forureningen med olie/ benzin vurderes ikke at udgøre

risiko for grundvandet.

3

Fyns Amt

Ingen

Rynkeby Maskinfabrik,

Rynkebyvej 238

439-00023

Ligger i udkanten af grundvandsdannende opland uden strømningsretning

mod Kerteminde Vandforsyning. Forurening udgør ikke en trussel

mod grundvandet, da tungmetaller kun er lidt mobile, og forurening med

olieprodukter er terrænnær. Restforurening med benzin er afgrænset og

vurderet i forhold til risiko for grundvandet.

3

Oliebranchens

Miljøpulje/Fyns

Amt

Ingen

Revninge Autoværksted

og benzinsalg,

Revninge

Bygade 21

439-00026

Ligger i grundvandsdannende opland og kun 130 meter fra Rynkeby Vandværk.

Udgør ikke risiko for grundvandet. Restforurening er risikovurderet

og er afgrænset under vej.

3

Oliebranchens

Miljøpulje

Ingen

Købmand med benzinsalg,

Rynkeby

Bygade 49

439-00029

Ligger uden for indsatsområde og område med særlige drikkevandsinteresser

(OSD). Langt til indvinding og ingen grundvandstruende forurening.

3

Oliebranchens

Miljøpulje/

Fyns Amt

Afgrænsning af forureningen

med henblik på

at beskrive risikoen i

forhold til boliganv.

Købmand med

benzinsalg

senere autoværksted,

Urupvej 138

439-04008


Ligger uden for grundvandsdannende opland. Ingen grundvandstrussel, da

der udelukkende forventes forurening med tungmetaller.

3

Fyns Amt

Ingen

Skydebane,

Idrætsvej 29

439-70106

Ligger inden for grundvandsdannende opland. Udgør ikke grundvandstrussel,

da der er tale om en mindre kulbrinteforurening.

3

Fyns Amt

Ingen

Smedje,

Revninge Bygade 6

439-70111

Ligger inden for grundvandsdannende opland. Ca. 150 meter fra Rynkeby

Vandværk. Udgør ikke grundvandstrussel, da der er tale om immobil

forurening med bly.

3

Fyns Amt

Ingen

Smedje, Rynkeby

Bygade 65

439-70112

Uden for grundvandsdannende opland. Udgør ikke grundvandsrisiko, da

der er tale om svag næsten immobil forurening.

3

Fyns Amt

Ingen

Maskinværksted ,

Rynkebyvej 183

439-70113

Ligger inden for grundvandsdannende opland og 300 meter fra Rynkeby

Vandværk. Ingen grundvandsrisiko, da forureningen er næsten immobil.

3

Fyns Amt

Yderligere undersøgelser

med henblik på at beskrive

risikoen i forhold

til boliganvendelsen

Maskinværksted/fabrik,

Rynkeby

Bygade 67

439-70115

Ligger i udkanten af grundvandsdannende opland uden strømningsretning

mod kildeplads. Undersøgelser i 2004 har vist et meget begrænset

indhold af fyld/ affald og ingen væsentlig afsmitning af miljøfremmede

stoffer. Er udgået af kortlægningen.

-

Fyns Amt

Ingen

Rynkebyvej Losseplads,

Rynkebyvej,

Revninge

439-00009

Ligger uden for indsatsområde og område for særlige drikkevandsinteresser.

Deponering af sprøjtemidler/emballage i vandhul. Vandprøve udtaget i 1984

viste ingen forurening. Oprydning er foretaget i efteråret 1984. Grunden er

ikke kortlagt.

-

Fyns Amt

Ingen

Skovsbovej 155 Deponering

af sprøjtemidler/-emballage

i

vandhul

439-00015

Ligger inden for grundvandsdannende opland til Kerteminde Vandforsyning.

Der har ikke været anvendt forureningskomponenter, der truer

grundvandet.

-

Fyns Amt

Ingen

Ladby Mejeri,

Vejlebæksvej 115

439-50017

Ligger inden for grundvandsdannende opland og kun 140 meter fra Rynkeby

Vandværk. Udgør ikke en trussel for grundvandet, da benzinsalget har

været mindre og kortvarigt.

-

Fyns Amt

Ingen

Brugs med benzinsalg,

Rynkeby

Bygade 56

439-50069

Fortsættes

Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 5


Lokalitetsnr Navn Arbejdsopgaver Myndighed Prioritering Begrundelse for prioritering

Ligger inden for grundvandsdannende opland til Oranas boring. Ingen

grundvandstrussel, da forureningen er renset op.

-

Fyns Amt/

Miljø Center Fyn

Ingen

Rynkeby Mosteri

med olietank,

Rynkebyvej 243

439-50093

Ligger umiddelbart uden for grundvandsdannende opland og indsatsområde.

Ingen grundvandstrussel, da der ikke er fundet forurening.

-

Oliebranchens

Miljøpulje

Ingen

Tvinde Brugsforening,

Rynkebyvej 207

439-50096

Ligger uden for grundvandsdannende opland. Ingen grundvandstrussel, da

der ikke har været anvendt forureningskomponenter, der truer grundvandet.

-

Fyns Amt

Ingen

Karotina, Nordøstfyns

Tørrestation,

Hundslevvej 141

439-50111

5 Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006

Ligger uden for grundvandsdannende opland. Ingen grundvandstrussel, da der

ikke har været anvendt forureningskomponenter, der truer grundvandet.

-

Fyns Amt

Ingen

Maskinindustri,

Urupvej 98

439-50129

Ligger inden for grundvandsdannende opland og kun 150 meter fra Rynkeby

Vandværk. Ingen grundvandstrussel, da der ikke er fundet forurening

på grunden.

-

Fyns Amt

Ingen

Nabo til benzinstation,

Rynkeby

Bygade 25

439-50130

Inden for grundvandsdannende opland og kun 250 meter fra Rynkeby

Vandværk. Ingen grundvandsrisiko, da forureningen er begrænset i omfang

og af meget lokal karakter.

-

Fyns Amt/

Miljø Center Fyn

Ingen

Diesel/fyringsolie-forurening

i

vejareal, Rynkeby

Bygade 20

439-90000

Ligger uden for grundvandsdannende opland. Ingen grundvandsrisiko, da

forureningen er renset op.

-

Fyns Amt/

Miljø Center Fyn

Ingen

Gartneri med

fyringsolietank,

Hundslevgyden 83b

439-90001

Ligger umiddelbart uden for det primære grundvandsmagasin. Ingen

grundvandsrisiko, da en mindre forurening med dieselolie er fjernet.

-

Fyns Amt/

Miljø Center Fyn

Ingen

Transportvirksomhed,

Odensevej

731A-B

439-90003

Ligger inden for det grundvandsdannende magasin og kun 150 meter fra

Oranas boring. Ingen grundvandsrisiko, da der ikke er fundet forurening

på grunden.

-

Fyns Amt

Ingen

Vognmand,

Haveskovvej 1

439-70101


Ligger uden for indsatsområde og område med særlige drikkevandsinteresser

(OSD). Vurderet at der ingen risiko er for grundvandet, da der er tale

om en kort driftsperiode af mindre omfang.

-

Fyns Amt

Ingen

Maskinindustri,

Holevangsvej 46

439-70102

Ligger inden for grundvandsdannende opland og 200 meter fra indvindingsboring

til Kerteminde Vandforsyning. Ikke undersøgt, da virksomheden

kun har været i drift siden 2002.

-

Fyns Amt

Ingen

Autoværksted,

Odensevej 533

439-70109

Ligger uden for grundvandsdannende opland. Udgør ikke grundvandsrisiko,

da der er tale om en meget begrænset aktivitet.

-

Fyns Amt

Ingen

Smede- og maskinværksted,

Rynkebyvej 196

439-70116

Litteraturliste

Bjørn, H. (1991):

En glacialstratigrafisk

undersøgelse på Hindsholm.

Upubliceret specialeopgave,

Geologisk Institut, Aarhus

Universitet.

Dansk geofysik (1999):

Sårbarhedskortlægning ved

Kerteminde. Slæbegeoelektrisk

Profilering.

Dansk geofysik (2001):

Indsatsområde Kerteminde.

Foreløbig geologisk model.

Fyns Amt (2001):

Regionplan 2001 - 2013.

Fyns Amt (2004):

Regionplan 2005 – (forslag).

Fyn i forandring – et område

i vækst.

Hedeselskabet (2003):

Indsatsområde Kerteminde.

Afrapportering af undersøgelsesboringer.

Hedeselskabet (2003):

Indsatsområde Kerteminde.

Miljøfremmede stoffer og

sedimentkemi.

Hedeselskabet (2003): Prøvepumpning

ved Kerteminde.

Hedeselskabet (2004):

Indsatsområde Kerteminde.

Geofysisk kortlægning 2003

TEM/PACES.

Hedeselskabet (2004):

Indsatsområde Kerteminde.

Supplerende undersøgelsesboringer.

Hedeselskabet (2004):

Indsatsområde Kerteminde.

Overordnet kortlægning af

Arealanvendelsen.

(GIS-kortlægning)

Hedeselskabet (2004):

Indsatsområde Kerteminde.

Geologisk model, Fase 3a.

Hedeselskabet (2004):

Indsatsområde Kerteminde.

Grundvandsmodel. Fase 3a.

Milepæl I.

Hedeselskabet (2004):

Indsatsområde Kerteminde.

Grundvandsmodel. Fase 3a.

Milepæl II.

Hedeselskabet (2004):

Indsatsområde Kerteminde.

Grundvandsmodel. Fase 3a.

Milepæl III.

Hedeselskabet (2004):

Indsatsområde Kerteminde.

Grundvandsmodel. Fase 3a.

Milepæl IV.

Hedeselskabet (2004):

Indsatsområde Kerteminde.

Grundvandsmodel. Fase 3a.

Notat til Milepæl IV.

Jensen, M. B. m.fl. (2001):

Nitratreduktion i sprækket

moræneler – forskelle under

skov og mark. Temamøde:

Sprækker i moræneler –

hvordan den nye viden

kan anvendes. GeoCenter

København og Amternes

Videnscenter for Jordforurening.

Kerteminde Kommune

(1992): Delvandforsyningsplan

for sydlige del af kommunen

Miljø- og Energiministeriet

(2000): Bekendtgørelse om

indsatsplaner. Nr. 494 af 28.

maj 2000.

Miljøstyrelsen (2003):

Økonomisk vurdering af

for-skellige strategier til at

imødegå BAM-problemerne

på vandværkerne.

Petersen, B. N. m.fl.(2004):

Vandforsyning. Prisdata,

driftsdata, love m.v. Gad

Jura, København.

Petersen, E. og N. K.

Pedersen (2003): Reduceret

pesticidanvendelse: - hvordan

kan det gøres og hvilke

konsekvenser får det for

landmanden? Agrogården,

Landboforenigen for Fyn og

Øerne, Ringe.

Forslag til Indsatsplan for grundvand - Kerteminde 2006 55

Bilag

More magazines by this user
Similar magazines