vi lejere 3-05 - Lejernes LO

lejerneslo.dk

vi lejere 3-05 - Lejernes LO

REGERINGENS BOLIG- OG SKATTEPOLITIK

Af Jesper Larsen, økonom, Lejernes LO

MILLIARDER I KASSEN

- MEN KUN TIL EJERNE

Boligejernes formuegevinster skævvrider

Danmark yderligere. Vi har en ejende og

en ikke bolig-ejende klasse.

Kun på èt punkt har lejerne haft gavn af

regeringens skattestop. Det er på stoppet

for stigende punktafgifter.

Ejerne af fast ejendom er blevet forgyldt i

et hidtil uset omfang. Ejendomspriserne

er løbet løbsk og milliarder af kroner er

gået i ejendomsejernes lommer. VKregeringens

bolig - og skattepolitik

favoriserer groft ejendomsejerne, uanset

om det er de private udlejere eller ejere af

enfamiliehuse og ejerlejligheder. VKregeringens

politik har forgyldt de rige i

Danmark.

Perioden 1996 –2000: Økonomerne var

fortrøstningsfulde

I mange år trøstede økonomer sig med, at

det nok over det lange sigt så ud som i

nedenstående figur 1.Prisstigninger og

prisfald på ejendomme, og måske -hvis

man var kommet ind på markedet i en

heldig periode - så var man en vinder. På

det lange sigt mente mange økonomer, at

ejerboligpriser og inflation (stigningen i

de forbrugerpriserne) fulgtes ad. Det

mener mange stadig.

Figur 1. viser, at sætter man kontantpriserne

for et enfamiliehus i 1980 til indeks

100, er disse priser i år 2000 steget til et

niveau på ca. 260, dvs. en stigning på 160

%. Som det ses, var det for eksempel ikke

rart at have købt hus i 1986, og skulle

sælge i 1993, idet kontantpriser i den sidste

del af denne periode faldt, oven i købet

mens forbrugerpriserne i øvrigt steg.

Omvendt var man en vinder, hvis man

købte i 1993 og solgte i år 2000.

(se figur 1)

Perioden 1996 – 2004

Men nu er situationen anderledes. I en

300

250

200

150

100

50

0

966

Kontantpriser Forbruge rpriser

968

970

972

974

976

978

980

982

lang periode, nemlig fra 1996 til 2004 er

huspriserne konstant løbet hurtigere end

forbrugerpriserne. Især er ejerlejlighederne

og private udlejningsejendomme

steget kraftigt i pris. Som det ses i figur 2

er ejerlejlighederne i perioden 1996 til

2004 steget med steget knap 150 pct. (fra

indeks 100 til indeks 248).

Forbrugerpriserne er kun stegt med 19 % i

samme periode. Havde man købt en lille

ejerlejlighed for 500.000 i 1996 ville den i

2004 kunne sælges for 1.240.000 kr.. Det

er en skattefri gevinst på 740.000 kr. på 9

år.

En halv milliard kr. pr. lejemål

Ser man videre på figur 2 vil man opdage,

at de private udlejningsejendomme med

9 lejligheder og derover også er steget

voldsomt. Faktisk mere end ejerlejlighederne.

Nemlig med 155 %. For 10 år siden

sagde en tommelfingerregel, at man

kunne købe en privat udlejningsejendom

for ca. 10 gange den årlige leje. Den gang

lå lejen på 426 kr. pr. kvm årligt (Sep 1995).

Dvs. en ejendom med 30 lejemål på 70

kvm kostede knap 9 mill. kr. Nu koster den

knap 23 mill. kr. Dermed har stor-udlejeren

vundet en gevinst på 14 mill. kr..

Opgjort pr. lejemål viser regneeksemplet,

at ejere af større udlejningsejendomme

(ejendomme med mere end 8 lejemål) på

984

986

988

990

992

994

996

998

2000

Figur 1. Indeks for udviklingen i forbrugerpriserne og kontantpriserne for enfamiliehuse

1966-2000. (1980=100)

Kilde: Vismændenes forårsrapport, 2001, Det økonomiske Råd, side 229

9 år har vundet knap en halv mill. kr. pr

lejemål i værdistigningsgevinst..

(se figur 2)

Hvorfor stiger huspriserne?

De er mange grunde til, at huspriserne

stiger. I visse perioder tillægges et rentefald

stor betydning, men også andre

forhold, der vedrører efterspørgslen og

udbuddet af boliger har betydning.

Indkomstudviklingen, beskatningsregler,

låneregler, befolkningsudvikling mv. har

betydning for ejerboligpriserne. For

eksempel forklarer vismændene. at prisstigningerne

i hovedstadsområdet blandt

andet også er påvirket af et begrænset

udbud af byggegrunde.

Jo mere omkostningerne ved at bo i hus

bindes til renten, via fx rentetilpasningslån,

jo større betydning får renten for

huspriserne. Da den danske lånerente af

hensyn til udenrigshandlen er bundet til

den udenlandske rente, er det lige pludselig

inflation og arbejdsløshed i de store

EU-lande, USA og Japan mv. der bestemmer,

om huspriserne stiger eller falder

herhjemme.

Huspriserne fremover

Det er derfor svært altid at spå om huspriserne

fremover, og en del vil sikkert

mene, at boligejernes vilkår slet ikke

6 VI LEJERE · NR. 2 · 2005

More magazines by this user
Similar magazines