Den ensomme grav ved Kap SUssi på Shannon Øen i Nordøst ...

groenlandselskab.dk

Den ensomme grav ved Kap SUssi på Shannon Øen i Nordøst ...

AF HENNING FREDERIKSEN

Den ensomme grav ved Kap

Sussi Shannon Øen i

Nordøst-Grønland

Med Danmark Minde-Ekspeditionen

Kap Sussi

I forbindelse med deltagelse i minde-ekspeditionen

i anledning af 100 året for Danmark-

Ekspeditionen besøgte forfatteren Kap Sussi

Shannon Øen torsdag den 11. september

2008.

Kap Sussi ville vi undersøge efterladenskaber

efter en tysk vejrstation fra 2. verdenskrig.

Kampen om vejret eller kampen for

præcise vejrudsigter

Den tyske krigsførelse under 2. verdenskrig

1939-1945 til lands, til vands og i luften nødvendiggjorde

hurtige og præcise vejrudsigter.

Idet vejret i Europa så at sige dannes i

Arktis og kan forudsiges derfra, oprettede

Luftwaffe såvel som Kriegsmarine vejrstationer

i Arktis. I Nordøstgrønland lykkedes det

tyskernes marinevejrtjeneste MWD (Marine

HENNING FREDERIKSEN, Husby,

6990 Ulfborg.

Lærer, psykolog og sundhedsantropolog.

Deltog i mindeekspeditionen for

Danmark-Ekspeditionen

den 1.-14. september 2008.

298 Tidsskriftet Grønland 6/2008

Wetter Dienst) at etablere to operationelle

vejrstationer med kodenavnene ”Holzauge”

og ”Bassgeiger” ud af i alt seks forsøg (Ulven-

RESUmÉ

I forlængelse af Tilo Krauses artikel i Tidsskriftet

Grønland, (Nr. 5. December 2007) omtales et af

de ubemærkede tyske landgangsforsøg den

nærmest ubeboede nordøstgrønlandske kyst og

frygten for, at Grønland ville blive krigsskueplads

og kunne bruges af tyskerne til angreb det

amerikanske kontinent. Nærværende artikel, som

jeg blev inspireret til efter en rejse til Nordøstgrønland,

tegner et billede af en tysk vejrstation

med kodenavnet ”Operation Bassgeiger”, der

med yderst begrænsede ressourcer klarede at

tage vejrobservationer og sende dem til den

tyske overkommando, mens vejrfolkene som

skibsbrudne kæmpede for at overleve under

ekstreme klimatiske forhold og skjult i fjendeland.

Den militære anvendelse af vejrstationerne

var begrænsede og havde en meget lav

prioritering, der alene syntes at tjente rent

selvforsvarsmæssige formål. Dette forhindrede

imidlertid ikke, at krigen kom til Grønland, som

det vi kan kalde ”vejrkrigen” eller kampen om

vejret. Selv om krigsførelsen i Grønland var i

småskala, må vi ikke underkende den betydning,

vejrmeldingerne havde for den tyske militære

strategi til lands, til vands som i luften. Imidlertid

tyder intet , at de tyske militære installationer i

Nordøstgrønland var af en størrelse og en

beskaffenhed og havde andre formål end at

indsamle og videresende vejrdata, der var

nødvendige for den tyske krigsførelse.


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON øEN I NORDøST-GRøNLAND

Løjtnant Gerhard Zachers grav Kap Sussi med

korset fra 1991 (Nanok, 2004)

søen, 1991 og Krause, 2008). Nærværende artikel

handler om ”Operation Bassgeiger” og

om Nordøstgrønland som krigsskueplads.

Den Nordøstgrønlandske

slædepatrulje

Den tyske interesse for vejrstationer og behov

for tilstedeværelse Grønlands østkyst

var anledningen til oprettelsen af Nordøstgrønlands

Slædepatrulje. Grønland lå efter

Danmarks besættelse den 9. april 1940 åben

for tysk etablering af vejrstationer m.m., og

allerede samme år er der tyske forsøg at

få vejrdata fra Grønland. Den 9. april 1941

bryder Danmarks gesandt i Washington med

Zodiac´er ved Kap Sussi 11. september 2008

kl. 14.24

Forfatteren ved Gerhard Zachers grav 2008

København og overlader ansvaret for forsvaret

af Grønland til U.S.A. Den 1. august 1941

opretter landshøvding Eske Brun i samarbejde

med amerikanerne slædepatruljen i Scoresbysund

med det formål at afpatruljere

kystlinien mellem 70. til 77. breddegrad i de

måneder, hvor kysten ikke kan besejles. Ud

over at rapportere om fjendtlige aktiviteter

har patruljen til opgave at sende vejrdata til

amerikanerne. Slædepatruljen får status

som en militærenhed med politimyndighed

og består af 15 mand, telegrafister og fangstmænd,

danskere suppleret med enkelte

grønlændere og nordmænd, og opererer i tre

grupper. Som leder udpeges telegrafisten Ib

Poulsen. Patruljens hovedkvarter etableres

Kort over Nordøstgrønland med Eskimonæs, Sabine Ø

og Shannon Ø

Tidsskriftet Grønland 6/2008 299


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON øEN I NORDøST-GRøNLAND

Eskimonæs Clavering Ø med yderligere

stationer Ella Ø og i Scoresbysund

(Nielsen, 2006. Bjerre, 1980).

Operation Bassgeiger

Efter ødelæggelsen den 29. maj 1943 og rømningen

af den tyske vejrstation ”Holzauge”

Sabine Ø den 17. juni 1943 står tyskerne

uden vejrdata fra Nordøstgrønland. I forbindelse

med fjendtlighederne afbrænder tyskerne

Eskimonæs, hvorefter Slædepatruljen

tager stationen ”Dødemandsbugten” i brug.

(Ulvensøen, 1991, Bjerre, 1980 og Mikkelsen,

2001).

For at dække ”Grønlands-hullet” med

vejrobservationer bliver en ny tysk meteorologisk

ekspedition sendt mod Nordøstgrønland

med en ombygget og isforstærket

trawler Wetterbeobachtungsschiff 2 (WBO

2) ”Coburg”. Skibet medbringer 27 mand,

fordelt otte meteorologer og vejrfolk

under Dr. Professor Heinrich Schatz og 18

marinere og besætningsmedlemmer under

Stabsobersteurmann Johann Rodebrügger.

Endelig har troppen af hensyn til erfaringen

fra ”Holzauge” en militær leder, Leutnant (S)

Gerhard Zacher, som i tilfælde af angreb

stationen skal forestå det militære forsvar.

Operationen får kodenavnet ”Bassgeiger”.

Kortet viser tyske vejrskibe og -flyruter samt faste

vejrstationer i Nordatlanten og i Arktis 1940 til 1945.

300 Tidsskriftet Grønland 6/2008

Som følge af erfaringerne

fra operation

”Holzauge” Sabine

Ø med fjendtlighederne

fra Slædepatruljen

og U.S. Coast

Guard besluttede den

tyske marinevejrtjeneste

at etablere vejrstationen

i sikkerhed Heinrich Schatz

uden for fjendens

rækkevidde.

”Coburg” forlader

Neptun-Werft i

Rostock efter endt

udrustning den 14.

august 1943. Via Narvik

sættes kursen

derefter mod Nordøst-Grønland

og den- Johann Rodebrügger

ne gang længere mod

nord med retning

mod Skærfjorden

nord for Germania

Land (Selinger, 2001).

Vejrfolkene er veluddannede

i arktisk

overlevelse i Ausbildungslager”Goldhöhe”

ved Schneekoppe

i Riesengebir- Gerhard Zacher

ge siden foråret 1943

og opfylder de fysiske, psykiske og faglige

forudsætninger for at kunne arbejde, overleve

og modstå ekstreme belastninger i arktis.

I træningen indgik bl.a. kørsel med grønlandske

slædehunde – ”krigsbytte” fra Operation

Holzauge. Efter at vejrfolkene samt

Zacher er sat i land, er det meningen, at skibet

med besætning skal returnere til Norge.

WBS 2 ”Coburg” fanges i isen og

”Eislager” anlægges

”Coburg” når isgrænsen den 31. august 1943

76,51 N og 2,50 W og kommer straks fast i

isen. Skibet føres sydover af drivisen og foretager

undervejs vejrobservationer fra den 13.


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON øEN I NORDøST-GRøNLAND

WbS 2 ”Coburg” ud for Kap Sussi 1943 ”Coburg” i isen med besætning foråret 1944

september. Den 2. oktober kommer skibet fri

af isen og arbejder sig frem mod kysten, indtil

det den 16. oktober igen går fast i isen 12

km øst for Kap Sussi Shannon (Dege,

2006). ”Coburg” ligger herefter frosset inde i

landfast is, og vejrtroppen begynder at foretage

observationer og sende vejrdata til Marine-vejrtjenesten

i Tromsø i Norge fra

”Eislager”, en hytte anlagt isen 3 km fra

skibet. Den 18. – 19. november rammes området

af en svær storm, der sammen med

isen beskadiger skib og vejrtjenesteudstyr,

og giver skibet en slagside 31 grader.

Snehulestationen anlægges

Efter stormen rømmes skibet, og vejrfolk og

besætning flytter over i ”Eislager” bortset

fra en sikringsstyrke syv mand under Rodebrügger.

Mellem den 23. november 1943

Indgangen til snehulestation ”bassgeiger” Kap

Sussi 1944

og den 4. januar 1944 anlægges en landstation

Kap Sussi i en stor snefane 40 x 12

m med et system af huler og tunneller. Efter

den 4. januar flytter vejrtroppen inkl. Zacher

og 2 besætningsmedlemmer i alt 11

mand ind i snehulestationen med radio- og

vejrtjenesteudstyr m.m. De resterende 16

mand fordeler sig skibet og i ”Eislager”

henholdsvis 12 og 9 km fra land.

Snefanestationen er et sindrigt system af

gange og fem huler beliggende omkring 50

m fra stranden indrettet til ophold for deltagerne,

der bor i telte i hulerne, hvor temperaturen

i hulerne var minus 26 grader den 3.

februar 1944. Temperaturen i teltene er lidt

højere, men kom aldrig over 15 frostgrader

ved gulvet stigende til mellem 5 og 15 plusgrader,

jo tættere man kommer teltloftet.

Til opvarmning af teltene samt til belysning

og et varmt måltid mad blev der dagligt tildelt

3 /4 l petroleum til primus og petromaxlamper

(Court, Arnold og Triloff, 1948).

”Funkhütte” anlægges

Den 20. februar 1944 efter en voldsom snestorm

bryder isen op omkring ”Coburg”,

hvorefter ”Eislager” rømmes. Vejrobservationer

og vejrrapportering fra skibet ophører

og foretages herefter fra landstationen.

I slutningen af marts 1944 bygges af resterne

af ”Eislager” en lille radiohytte –

”Funkhütte” - mellem klipperne i nærheden

af snefanestationen tæt ved stranden (Triloff,

1948). I hytten tager 5 mand ophold.

Tidsskriftet Grønland 6/2008 301


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON øEN I NORDøST-GRøNLAND

Funkhütte ”bassgeiger” Kap Sussi, 1944.

Hytten har en størrelse 3 x 5 meter (Mikkelsen,

2001).

På ”Coburg” opholder sig 14 besætningsmedlemmer

under Rodebrügger, der afventer

forlægning til Norge, når isen bryder (Selinger,

2001).

”Bassgeiger” opdages og angribes af

Nordøstgrønlands Slædepatrulje

Den 1. januar 1944 observerer to besætningsmedlemmer

vej ind til Kap Sussi en blå

lyskugle ind over land. Iagttagelsen meddeles

til leutnant Zacher, der opholder sig

Eislager-stationen. Zacher iværksætter en afsøgning

af området uden resultater. Episoden

bevirker, at Zacher flytter land og

”bassgeiger” vejrfolkene Kap Sussi primo april 1944

med Lt. Zacher bagest t.h. og dr. Schatz bagest t.v.

302 Tidsskriftet Grønland 6/2008

”Coburg” i isen ved Kap Sussi 13. april 1944 stadig

med mandskab ombord

forbereder forsvaret af Bassgeiger med faste

stillinger og vagtturnus (Selinger, 2001).

Allerede i november 1943 opdagede Peter

Nielsen og C. H. Schulz fra slædepatruljen

fodspor i sneen nær Kap Sussi. I begyndelsen

af februar 1944 letter vintermørket, og fire

mand fra patruljen får til opgave at rekognoscere

Shannon. ”Pludselig stod jeg midt i en

landevej af fodspor, som

gik ude fra isen ind

land. Jeg smed mig øjeblikkelig

ind bag noget

skrueis, mens hjertet

gav sig til at arbejde. …

Jeg havde vel ligget et

kvarter, da der kom en

mand hen imod mig. Jeg

snuppede revolveren og

afsikrede. Da han var

lige under mig, vel ca. 2

meter borte, så jeg et

lysglimt, og manden forsvandt

i snefanen. Det

var sandsynligvis telegrafisten,

der var ude at

tage vejrobservationer”

(Løjtnant Carlos Ziebell

i Nielsen, 2006).

Slædepatruljen

samles herefter

basen i Dødemandsbugten,

hvorfra an-

Kaptajn Ib Poulsen

leder Slædepatruljen

fra 1. august 1941

Løjtnant Carlos Ziebell

opdagede vejrstationen

februar 1944


grebet vejrstationen

udgår. Den 22.

april 1944 kl. 11.00

angriber seks mand

fra slædepatruljen

tyskerne (Mikkelsen,

2001). Kaptajn N. O.

Jensen vil inden angrebet

foretage en rekognoscering

og beretter

herom: ”Trods

en tysk vagtpost lykkedes

det patruljen at

HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON øEN I NORDøST-GRøNLAND

Kaptajn Niels Ove

Jensen dræber Zacher

den 22. april 1944

komme i stilling nogle hundrede meter fra huset

(Funkhütte), men under rekognosceringen mindre

end 100 meter fra huset blev jeg overrasket af en

intetanende tysker (løjtnant Zacher), der nær havde

trådt mig. (Gerhard Zacher havde været

jagt og bar et jagtgevær). Imidlertid var tyskeren

uvillig til at få hænderne op og gå bag den bakkekam,

bag hvilken den øvrige del af patruljen lå i

stilling. … Han svarede overhovedet ikke min

opfordring til at strække hænderne i vejret, men

pludselig kastede han sit jagtgevær fra sig og udbrød,

at det var meningsløst, at broderfolk bekæmpede

hinanden, og i øvrigt var Tyskland jo ikke i

krig med Danmark. … men det så dog ud til, at

han ville parere ordre, da han pludselig trak en revolver

op af lommen og afskød en salve mod mig

en afstand af mindre end 3 meter uden at ramme.

Samtidig talte Tommygun´en med, og tyskeren

styrtede død om” (Bjerre, 1980 og Nielsen,

2006).

Dødemandsbugten Clavering blev i 1943

hovedkvarter for Slædepatruljens norddistrikt

efter afbrændingen af Eskimonæs

Hytten i Dødemandsbugten den 12. september 2008

Herefter alarmeres tyskerne og beskyder

slædepatruljen, der besvarer ilden og trækker

sig tilbage efter en halv times forløb og

vender tilbage til stationen i Dødemandsbugten

uden tab.

Om angrebet den 22. april beretter stationslederen

Dr. Schatz i dagbogen (Selinger,

2001), at vejrfolkene efter at være blevet alarmeret

af kampen mellem Gerhard Zacher og

N.O. Jensen hurtigt begav sig til deres forudbestemte

forsvarsposter. Tyskerne besvarer

ilden fra Slædepatruljen, og sætter patruljens

maskingevær ud af kraft, hvorefter angriberne

- fem i alt - flygter mod vest efterladende

sig alt deres udrustning – herunder et

tungt amerikansk maskingevær. Gerhard

Zacher findes død ramt af flere skud af en

maskinpistol. I sin venstre hånd holder han

en pistol med endnu et skud. Tyskerne udsender

en opklaringspatrulje, men har ikke

ressourcer til at forfølge Slædepatruljen.

Leutnant (S) Gerhard Zacher

(01. april 1915 - 22. april 1944)

Om Gerhard Zachers rolle i Bassgeiger ved vi

følgende:

OKM (marineoverkommandoen) og MWD

(marinevejrtjenesten) besluttede efter Operation

”Holzauge”, at den næste vejrekspedition

til Nordøst-Grønland skulle tildeles en officer,

der som militærkyndig kunne overtage

ledelsen af operationen i tilfælde af

fjendtligheder. Zacher bliver tildelt ”Bassgeiger”

selve afsejlingsdagen den 14. august

Tidsskriftet Grønland 6/2008 303


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON øEN I NORDøST-GRøNLAND

1943, hvor han udnævnes

til Leutnant

(S) (Leutnant S = Leutnant

zur See = søløjtnant).

Den militære

deltagelse i ledelsen

af vejrtjenesten og

fordelingen af kommandoforholdenetales

uden resultat af vejrtroppens videnskabelige

ledelse over for OKM (Selinger, 2001). I

en notits gør kaptajn Rodebrügger

”Coburg” opmærksom , at der kun er

plads til 26 mand skibet, hvor Zacher

kommer til som den 27.

Herefter accepteres Zacher af såvel dr.

Schatz som Rodebrügger som en del af ledelsen,

idet han delagtiggøres i rekognosceringen

Shannon og i beslutningen om en isstation

og en senere landstation efter indefrysningen

ud for Kap Sussi, lige som han senere

bliver leder af ”Eislager”.

Tre-delingen af kommando- og kompetenceforholdene

ser ikke ud til at hindre lidelige

og hurtige vejrobservationer med god

regularitet. Tre-delingen bevirker dog, at

først til allersidst efter angrebet ”Bassgeiger”,

optræder vejrfolk og skibsbesætning

som én enhed.

Om Zachers militær karriere fortæller dr.

Schatzs´s dagbog i forbindelse med 18. november-stormen,

der beskadigede ”Coburg”,

at ”Lt. Zacher, der den Untergang des schweren

Kreuzers ”Blücher” am 9. April 1940 im Oslofjord

mitgemacht hatte, sagt, damals wäre es lange

nicht so arg gewesen wie in der Schreckensnacht

auf der ”Coburg” (Selinger, 2001, p. 207). Zacher

deltog i besættelsen af Norge den 9.

april 1940 om bord krydseren Blücher,

der blev sænket af norske batterier i Oslofjorden.

Rædselsnatten den 18.- 19. november

1943 Coburg var imidlertid en værre oplevelse

end Blüchers undergang.

Episoden den 1. januar 1944 betød øget beredskab

for folkene i ”Bassgeiger” med Zacher

som den militære leder. Idet der ikke er

tale om direkte fjendtligheder aftager vagt-

304Tidsskriftet Grønland 6/2008

somheden imidlertid hen under foråret. Til

trods for den udeblevne kontakt med fjenden

forsøger Zacher at lære vejr-folkene militære

færdigheder, dog uden deres begejstring.

Alligevel vil det vise sig, at Zachers

militære pligtopfattelse redder operation

”Bassgeiger” for udslettelse, idet hans tilfældige

tilstedeværelse efter en jagt den 22.

april 1944 fratog Slædepatruljen overraskelsesmomentet.

Om Gerhard Zacher ved vi ikke meget ud

over det allerede nævnte. I en kilde kaldes

han Helmuth Zacher (www.warcovers.dk/

greenland/). Det er bemærkelsesværdigt, at

der står H. G. Zacher gravkorset. Det kunne

stå for Helmuth Gerhard Zacher, men begge

fornavne er ikke set samtidig i andre sammenhænge.

I en anden kilde (www.volksbund.de/graebersuche/)

med registreringen af gravstederne

for omkring to mio. krigsdøde tyske

soldater viser en søgning navnet Zacher,

at fornavnet er Gerhard, at hans tjenestegrad

er leutnant, han er født den 1. april

1915 og er død eller savnet den 22. april

1944. Det er bemærkelsesværdigt, at hverken

stedet, hvor han faldt, eller stedet, hvor

han er begravet, er kendt i registreringen,

hvilket angiveligt er almindeligt for tyske

Marineangehöriger: ”Nur in wenigen Einzelfällen

De sidste folk fra vejrtroppen Bassgeiger passerer

Gerhard Zachers grav vej til evakueringsflyet

den 3. juli 1944


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON øEN I NORDøST-GRøNLAND

Del af det oprindelige kors fra 1944 ved graven med dødsdatoen 22.4.44. (Foto 11. september 2008)

konnten die Gebeine der auf See gefallenen Soldaten

geborgen und auf einem Friedhof bestattet

werden. In diesen Fällen ist der Name des Betreffenden

mit hinweis auf seine Grablage in unserer

Datenbank erfasst“ (www.volksbund.de/graebersuche/).

Volksbund tager så at sige for givet,

at leutnant Zacher som marinesoldat må

være omkommet havet, og derfor ikke

har et egentligt gravsted landjorden.

I stedet henvises til navnet i mindebogen i

Marineehrenmal i Laboe ved Kiel.

Jeg tror ikke, at Gerhard Zacher er gået i

glemmebogen, men undrer mig alligevel

over, at heller ikke Selinger nævner graven i

omtalen af ”efterladenskaber” Kap Sussi

(Selinger, 2001).

Den faldne Gerhard Zacher æres af kammeraterne

(wir ehren Ihn durch eine stumme

Front), der bjerger ham og forbereder bisættelsen

af ham. Begravelsen finder sted den

24. april 1944 med en stille højtidelighed. På

graven, der anlægges som en stengrav

stranden foran vejrstationen, sættes et trækors

med navnet H.G. Zacher og dødsdatoen

22.4.44.

Inden Kap Sussi forlades, hænger kammeraterne

er stålhjelm gravkorset som en

sidste hilsen til Gerhard Zacher, som de kan

takke for deres redning (Selinger, 2001).

Evakueringen af Operation

Bassgeiger

Efter Slædepatruljens angreb den 22. april

1944 overtog Dr. Schatz den militære føring

af Operation Bassgeiger og forespørger OKM

om evakuering af mandskabet. Overkommandoen

meddeler fra Tromsø, at til trods

for afsløringen af vejrstationen, skal den

fortsat sende de krigsvigtige vejrmeldinger,

og at evakuering med fly ikke er muligt lige

nu. På grund af den militære trussel mod

”Bassgeiger” udbygges forsvaret med faste

stillinger og patruljer. ”Coburg” rømmes

den 1. maj 1944, og skibet ødelægges. Skibsbesætningen

skal forstærke forsvaret af vejrstationen

land. Besætningen indkvarteres

i snefanestationen, hvor der herefter lever 21

mand. De resterende fem bor i Funkhütte.

Den 7. maj overdrages den militære ledelse

til Rodebrügger. Tyskerne oplever ikke senere

angreb eller fjendtligheder bortset fra en

luftalarm og et senere møde med Slædepatruljen

inde øen den 25. april og ved Alabama-hytten

den 30. april, men uden at det

kommer til kamp.

Tilværelsen i snehulerne bliver mere og

mere uudholdeligt, og i slutningen af maj

måned træffes beslutning om evakuering af

mandskabet med fly. Der forberedes en lan-

Tidsskriftet Grønland 6/2008 305


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON øEN I NORDøST-GRøNLAND

Et JU 290 fly landede isen i Nordensskjold bugten

dingsbane 1600 m den faste is en

meters tykkelse i Nordenskjölds Bugt ud for

Alabama hytten. Den 3. juni 1944 lander en

37 tons tung Junkers Ju 290 fjernopklaringsmaskine

- Tysklands største operationelle fly

- havisen og evakuerer alle 26 mand til

Værnes ved Trondhjem i Norge. Hver mand

medtager sin militære udrustning, herunder

våben samt indtil 20 kg personlig bagage,

lige som vejrstationens videnskabelige

instrumenter og skriftlige optegnelser medbringes.

Efter hjemkomsten samles Grønlandsfarerne

hos OKM i Berlin, hvor de dekoreres med

fortjensttegn og udmærkelser for veludført

arbejde, idet vejrmeldingerne blev foretaget

dagligt under ekstreme klimatiske forhold

og uanset stormvejr eller fjendtlige angreb.

Kap Sussi efter rømningen i 1944

Lederen af vejrtroppen Dr. Schatz med næstkommanderende

Dr. Günter Triloff er de sidste,

der forlader Kap Sussi, efter at folkene er

sendt ud til landingspladsen ved Alabama

hytten.

306 Tidsskriftet Grønland 6/2008

Inden radiostationen ødelægges, sendes en

sidste vejrberetning til Tromsø. Derefter

sprænges installationerne i snehulestationen

i luften sammen med ammunitionen.

Det tunge amerikanske maskingevær tilintetgøres

med en håndgranat (Selinger, 2001).

Da den amerikanske Coast Guard går i

land ved Kap Sussi medio juli 1944, møder

den en ødelagt vejrstation med ødelagte installationer

… which found and burned ”a deserted

Nazi building, so well camouflaged that it

could be seen only from a certain angle. From the

remains of smashed instruments it was evident

that the Germans had fled hastily. In ice caves

near the building, the landing forces found a large

stock of gasoline, food, and ammunition. They

also discovered parts of a radio capable of communicating

direct with Germany”, and the grave of

Lt. E. Zacher, dated 24.4.44. (Coast Guard, p. 180

i Arnold Court). Bemærk forkert navn og

dødsdato.

Amerikanske soldater fra kystvagten ved

”Funkhütte” Kap Sussi juli 1944

En anden kilde (N. O. Jensen fra Slædepatruljen)

beretter i 1945: ”Naturligvis var reden

tom, men man konstaterede, at stationen var forladt

i hastværk, bl.a. ved at madrester endnu

fandtes et dækket bord, og maskingeværer, radiomateriel

og andet blev fundet i ubeskadiget

stand. … I hast blev de mest værdifulde ting bragt

ombord, resten satte man ild til” (Mikkelsen,

2001).


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON øEN I NORDøST-GRøNLAND

Amerikanske soldater fra kystvagten afbrænder

”Funkhütte” Kap Sussi juli 1944

Amerikanerne fjerner brugbart materiale

og ødelægger resten.

Coast Guard undersøger også vraget af

”Coburg”, som stadig ligger fast i isen. Skibet

findes tømt og med ødelagt skrog og lækage

efter eksplosion og brand. Mad, ammunition

og andre forsyninger ligger spredt isen

omkring skibet sammen med to antiluftskyts

kanoner.

US Coast Guard ved vraget af Coburg i isen juli

1944

Kap Sussi 2008 med efterladenskaber

fra ”Bassgeiger”

Vi var naturligvis spændte , hvor meget

der var tilbage efter den tyske vejrstation.

”Funkhütte” er med i Mikkelsens registre-

ring af stationer, huse og hytter med angivelse

af position (Mikkelsen, 2001). Imidlertid

er billedet af ”Funkhütte” fra 1944.

Selinger har en gennemgang af vejrstationernes

skæbne efter anden verdenskrig.

Han har ikke selv undersøgt vejrstationerne

i Grønland grund af logistiske og økonomiske

problemer, men refererer til John Andersens

Kajak-Ekspedition, der besøger Kap

Sussi 1984: ” .. und landete auch bei Kap Sussi

auf Shannon, wo die Reste der Station ”Bassgeiger”

1943/44, vor allem der Ausrüstung, verstreut

im Gelände vorfand und untersuchte. Obwohl die

Station ”Bassgeiger” in Höhlen in vereisten Schneewächten

angelegt und nur für die Funkstation

eine kleine Hütte in die Felsen eingebaut worden

war, die nach der Besetzung durch die Kommando

der U.S. Coast Guard zerstört worden war, konnte

der Platz an Hand der vorgefundenen Schrotts als

eindeutig deutschen Ursprungs identifiziert werden“

(Selinger, 2001).

Det undrer mig, at graven ikke nævnes,

idet den er det tydeligste tegn vejrstationens

beliggenhed. Allerede vej ind til Kap

Sussi i Zodiac´erne fik vi øje Gerhard Zachers

stengrav med det hvide kors. Vi fulgte

GPS-positionen 75,19 N-17,49 W (Mikkelsen,

2001) fra Alabama hytten og blev ledt lige

ind den stenede strand foran graven med

trækorset. På graven stod trækorset fra 1991

Korset med navnet H.G. Zacher 2008

Tidsskriftet Grønland 6/2008 307


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON øEN I NORDøST-GRøNLAND

med skriften H.G. ZACHER 22.4.1944 rejst

af Sirius-patruljen og med en metalplade nederst

korset med en inskription: ”KORSET

ER REJST OVER LT. H. G. ZACHER SOM BLEV

SKUDT D. 22-4-1944 AF NIELS JENSEN FRA NORD-

ØSTGRØNLANDS SLÆDEPATRULJE. KORSET ER

REJST VINTEREN 91-92 AF SLÆDEPATRULJEN SI-

RIUS. DET OPRINDELIGE KORS LIGGER VED GRA-

VEN BESKYTTET AF STEN”.

Det oprindelige kors fra 1944 lå graven.

Bagved graven stranden ind mod nogle

skråtstillede klippeformationer lå strøet

mange forskellige efterladenskaber i form af

trækasser, benzindunke (Jerry-cans) med inskriptionen

Wehrmacht, benzintromler og

olietønder med skriften KRIEGSMARINE

W W, et aluminiumsfad, en slædemede, et

par ski mærket Sporthaus SCHUSTER MÜN-

CHEN, geværammunition kal. 7,62 samt en

stavhåndgranat tysk model samt andet ubestemmeligt

metal- og træaffald angiveligt af

tysk oprindelse.

Tysk ”Kriegsmarine” brændstof-trommel 2008

Mellem to kantstillede parallelle klipper

var koncentrationen af genstande allertættest.

Mellem klipperne må ”Funkhütte” og

ved siden af denne selve Snehulestationen

have været placeret i 1944. En sammenligning

af fotos fra 2008 og 1944 fra området

synes at bekræfte denne antagelse.

308 Tidsskriftet Grønland 6/2008

Den sandsynlige beliggenhed af ”Funkhütte” ved

Kap Sussi med tyske efterladenskaber 2008

Afsluttende betragtninger

Deltagerne i Minde-ekspeditionen fandt,

hvad de søgte Kap Sussi. Resterne af vejrstationen

”Bassgeiger” lå efterladt i området,

som det blev forladt i sommeren 1944, dog

nedbrudt og mærket af tidens tand. Alligevel

gav det et indtryk af vilkårene for en tysk

vejrstation Nordøstgrønlands barske kyst

under 2. verdenskrig, hvor 27 mand måtte

operere og overleve under helt ekstreme betingelser

i en snehule.

I denne sammenhæng synes intet at tyde

, at installationerne havde andre formål,

end det meteorologiske, nemlig at indsamle

og sende vejrdata, samt muligheden for at

kunne forsvare sig mod fjendtlige angreb

fra Slædepatruljen eller U.S. Coast Guard.

Det er måske i denne sammenhæng symptomatisk,

at tyskerne nedtoner den militære

betydning af tilstedeværelsen kysten ved

at kalde operationerne for ”den deutschen

Ostgrönland-Expeditionen … des deutschen

Marine-wetterdienstes” (Weiss, 1947/52).

Tilstedeværelsen af de mange efterladenskaber

gav følelsen af historiens vingesus –

og om den efterladte Gerhard Zacher kan

kun siges, at en smukkere gravplads findes

næppe.

Husby, den 8. november 2008

Henning Frederiksen

mail@henfred.dk


Referencer:

HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON øEN I NORDøST-GRøNLAND

Bjerre, Jørgen: Sirius. Danmarks slædepatrulje i Nordøstgrønland.

København, 1980.

Court, Arnold: Shipwrecked German weathermen winter in ice

caves on Shannon Island, Northeast Greenland. ?

Dege, Wilhelm: Gefangen im arktischen Eis. Hamburg 2006.

Krause, Tilo: Tyskernes Grønlandsplaner under 2. verdenskrig.

Tidsskriftet Grønland nr. 5. 2007.

Mikkelsen, Peter Schmidt: Nordøstgrønland 1908-60.

Fangsmandsperioden. 2001.

Nanok: Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren

2004. 2004

Nielsen, Sune Wadskjær: Kampen for vejrudsigter.

Kystartilleri-bladet 1/06.

Schatz, Prof. Dr. Heinrich: Die Katastrofe der ”Coburg” im Eis

vor Shannon an 18.-19. November 1943. Innsbruck-Patscherkofel,

1948?

Billedbilag

metalpladen korset fra 1992,

foto 2008

Fabrikationsmærke

skiene (1940´erne) foto

2008

”bassgeiger” evakueres

havisen ud for Alabama hytten.

Foto 2008

Tysk ”Wehrmacht” brændstofbeholder

(”Jerry-can”) 2008

Sporthaus Schus-

ter som 3. Riges

propagandakort

Kaptajnen

”Coburg”

Johann

Rodebrügger

tildeles efter

hjemkomsten

det tyske kors i

guld af storadmiral

Dönitz for

deltagelsen i

”bassgeiger”

Selinger, Franz: Von Nanok bis Eismitte. Hamburg, 2001.

Triloff, Dr. E. G.: Eine Überwinterung auf Nordostgrönland

1943/44. Holzminden, 1948.

Ulvensøen, Jon: Brennpunkt Nord. Vejrtjenestekrigen 1940-45.

Oslo, 1991.

Weiss, Dr. G.: Beobachtungen und Erfahrungen auf den deutchen

Ostgrönland-Expeditionen 1942/43 und 1944. Bodenwerder,

1947/1952.

www.lexicon-der-wehrmacht.de.Zuzatz/Heer/Wetterstationen:

Geheime deutsche Wetterstation in der Arktis 1941-1945

für Luftwaffe, Kriegsmarine und Heer. 2008.

www.volksbund.de/graebersuche/ 2008

www.warcovers.dk/greenland/ 2008

Tyske geværpatroner kal.

7,62 Kap Sussi 2008

Tyske efterladenskaber Kap Sussi

2008

Tysk stav-håndgranat Kap

Sussi 2008

Et JU 290 fly landede isen i

Nordensskjold bugten ud for

Alabama hytten

Tidsskriftet Grønland 6/2008 309


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON øEN I NORDøST-GRøNLAND

Søkort Shannon Ø 11. september 2008 Søkort Shannon Ø 11. september 2008

Ruten for mindeekspeditionen september 2008

(3674 km)

310 Tidsskriftet Grønland 6/2008

Ruten i nationalparken 2008

More magazines by this user
Similar magazines